L 139 - svar på spm. 40 om, hvordan VISO sikrer, at deres vurderinger ikke baseres på fejlagtige eller mangelfulde oplysninger fra kommunerne
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: social- og boligministeren
- Adressat: social- og boligministeren
- Stiller: Aki-Matilda Høegh-Dam
GRU L 139 - svar på spm. 40.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l139/spm/40/svar/2127878/3001823.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Grønlandsudvalg Folketingets Grønlandsudvalg har d. 20. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 40 (L 139) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aki-Matilda Høegh-Dam (N). Spørgsmål nr. 40: ”Hvordan sikrer VISO, at deres vurderinger ikke baseres på fejlagtige eller mangelfulde oplysninger fra kommunerne, især i lyset af erfaringer fra grønlandske foreninger og advokater, der har påpeget sagsbehandlingsfejl og ignorerede klager? Mener ministeren, at det er VISO’s opgave at vurdere kvaliteten af de oplysninger, de modtager fra kommunerne?” Svar: Jeg kan indledningsvist oplyse, at L 139 ikke ændrer på myndighedsansvaret for at sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse i sagen. Med lovforslaget vil kommunerne have en klar pligt til at inddrage den særlige enhed i VISO med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold i de sager, der er omfattet af de foreslåede regler. Det vil herefter være op til den ansvarlige myndighed – på baggrund af blandt andet det faglige input fra VISO – at træffe afgørelse om, hvorvidt et barn skal anbringes uden for hjemmet, eller om en igangværende sag skal genoptages. Der vil i forlængelse heraf gælde de sædvanlige regler for myndighedernes afgørelse og for muligheden for at klage, hvis man er part i sagen. Hvad angår den særlige enheds behandling af sager, vil det være VISO’s ansvar at tilrettelægge sagsbehandlingen ud fra rammerne i lovgivningen og de konkrete forhold i den enkelte sag. Jeg har derfor indhentet bidrag fra VISO i Social- og Boligstyrelsen, som har oplyst følgende: ”VISO arbejder aktuelt på at tilrettelægge en systematisk tilgang for VISO’s levering af ydelser efter de foreslåede §§ 171 b-c i L 139, hvorigennem det sikres, at der tages hensyn til grønlandsk sprog og kultur, og den betydning det kan have i sagerne. Styrelsen gør dog opmærksom på, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at anmode enheden om bistand jf. lovforslagets §§171 b-c, ligesom kommunalbestyrelsen skal fremsende de konkrete sagsakter. VISO kan efterfølgende anmode kommunalbestyrelsen om supplerende oplysninger, såfremt det fremsendte sagsgrundlag ikke findes tilstrækkeligt. Social- og Boligstyrelsen bemærker afslutningsvis, at VISO’s opgave med bistand efter de foreslåede §§ 171 b-c ikke ændrer ved, at Sagsnr. 2025 - 1878 Doknr. 4242370 Dato 07-04-2025 Offentligt L 139 - endeligt svar på spørgsmål 40 Grønlandsudvalget 2024-25 2 myndighedsansvaret for afgørelser om anbringelse/hjemgivelse fortsat ligger hos kommunalbestyrelsen.” Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Social- og boligminister