KEF alm. del - svar på spm. 206 om talepapir fra samrådet den 3/4-25 om kommentar til Klimarådets Statusrapport 2025 og regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer

Side 1/1
Ministeren
Dato
07-04-2025
J nr.
Akt-id 580678
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Svar på KEF spm. 206 - Kopi af samrådstale fra samråd K om Klimarådets
Statusrapport 2025
Til udvalgets orientering og som opfølgning på samrådet den 3. april 2025 vedr.
samrådsspørgsmål K om kommentering af Klimarådets Statusrapport 2025.
Det bemærkes, at det talte ord gælder.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Offentligt
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 206
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25


Side 1/11
Dato
3. april 2024
Samråd i Folketingets Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalg d. 3. april 2025 vedr. Klimarådets
Statusrapport 2025
Samrådsspørgsmål K
Folketingets Klima-, Energi-, Forsyningsudvalg har stillet
ministeren følgende samrådsspørgsmål K:
Samrådsspørgsmål K:
”Vil ministeren kommentere Klimarådets Statusrapport
2025 og oplyse om regeringens fremtidige klimapolitiske
initiativer set i lyset af rapporten?”
Bemærk: Det talte ord gælder.
Offentligt
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 206
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Side 2/11
Ministerens svartale:
[Intro]
Jeg vil gerne starte med at takke Klimarådet for
deres rapport. Det er endnu engang et vigtigt bidrag
til klimadebatten.
I en tid med dystre klimanyheder er det positivt, at
Klimarådets rapport viser, at vi i Danmark står fast
og er i stand til at skabe grønne resultater.
Klimarådet vurderer i deres rapport, at 2025-målet
ser ud til at blive opfyldt, ligesom de for første gang
vurderer, at regeringens klimaindsats anskueliggør,
at 70-procentsmålet i 2030 nås.
Det er fremskridt, som i høj grad også bør tillægges
den brede kreds af partier, der har været med til at
træffe det seneste års klimapolitiske beslutninger.
Jeg er samtidig enig med Klimarådet i, at der fortsat
er risici i forbindelse med implementeringsarbejdet
for at opfylde 2030-målet.
En grøn omstilling af hele det danske samfund vil
uundgåeligt være forbundet med usikkerheder.
Derfor fortsætter vi arbejdet med en rettidig og
grundig implementering, ligesom vi genbesøger
eksisterende politiske aftaler.
Side 3/11
[Usikkerheder skal håndteres]
I den nye rapport fremhæver Klimarådet en række
områder, der er behæftet med usikkerhed. Det
gælder let vejtransport, CCS, raffinaderier,
landbrugsarealer og skov samt biokul fra pyrolyse.
Dem vil jeg gerne knytte et par bemærkninger til.
[Vejtransport]
Udviklingen inden for let vejtransport er et godt
eksempel på, at usikkerheder både kan gå den ene
og den anden vej.
Udviklingen i salget af elbiler indikerer en markant
hurtigere indfasning, end vi hidtil har skønnet.
Danskerne har for alvor taget elbilerne til sig, og det
kan ses i tallene.
[CCS]
Hvad angår CCS, er jeg fuldstændig enig i, at vi
skal tage usikkerheder og risici meget alvorligt. CCS
er helt centralt for, at vi når i mål i 2030.
Derfor er der siden 2020 indgået en række politiske
aftaler og afsat ca. 38 mia. kr. med henblik på at
understøtte rammerne for en markedsbaseret
udrulning af en fuld værdikæde for CCS.
Derudover er der vedtaget en række lovforslag, der
skaber et godt juridisk fundament for
markedsudviklingen.
Side 4/11
Vi er løbende i kontakt med virksomhederne for at
hjælpe dem med at holde fremdrift i deres projekter.
I sidste uge nåede vi en stor og vigtig milepæl med
frist for ansøgning om prækvalificering til den store
CCS-pulje. 16 selskaber har meldt sig på banen. En
rigtig god mellemtid der viser, at markedet også ser
et stort potentiale i CCS.
Vi fortsætter arbejdet.
[Raffinaderier]
CO2-agiften for industrien trådte i kraft 1. januar i
år, og det er en stor milepæl. Vi vil se effekten af
afgiften over de kommende år. I forhold til
usikkerhed omkring aktivitetsnedgang hos
raffinaderierne som følge af en CO2-afgift, så er der
med Aftale om grøn skattereform for industri mv.
aftalt genbesøg af industrisektoren, herunder
raffinaderierne, i 2026 og 2028.
[Landbrugsarealer og skov]
Jeg er enig med Klimarådet i, at projekterne fra
trepartsaftalen er komplekse, og at vi derfor skal
være opmærksomme på usikkerheder og risici i
sektoren.
Det fremgår af Aftale om Implementering af et Grønt
Danmark, at den samlede aftalekreds løbende – og
mindst to gange årligt – indkaldes til orientering og
drøftelse om fremdriften og implementering af
aftalen.
Side 5/11
Der er i aftalen blandt andet planlagt en række
genbesøg af indsatserne i aftalen i både 2026 og
2027.
[Biokul]
Klimarådet peger endelig på risikoen for, at effekten
af biokul bliver mindre end skønnet.
Det er jeg enig i. Regeringen har med Strategi og
arbejdsprogram for pyrolyse lagt en plan for, at
håndtere de identificerede barrierer, så markedet
for biokul ved pyrolyse kan udvikles. Herunder har
vi afsat 10 mia. kr. for at skabe et økonomisk
incitament til lagring af biokul på landbrugsjord.
Pyrolyse er et helt nyt marked, som skal etableres,
og det er bl.a. afgørende, at igangværende
miljøforsøg viser, at det er forsvarligt at udbringe
biokul på landbrugsjord. Derudover er der
usikkerhed ved teknologiudviklingen for biokul.
En klar og enkel miljøregulering skal være på plads,
så der kan gives tilskud fra 2027. Derfor er det
besluttet med trepartsaftalen, at niveauet for de
afsatte tilskudsmidler til lagring af biokul
genbesøges i 2027.
Endelig skal vi have fastsat en emissionsfaktor for
biokul, og derfor lægger vi også først pyrolyse ind i
Klimafremskrivningen fra 2027, når vi har en
emissionsfaktor.
Side 6/11
[Klimarådets anbefalinger og oplistning af
regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer]
Klimarådet kommer i rapporten også med en række
anbefalinger, der falder i tre kategorier.
I det følgende vil jeg samle op på hver af de tre
kategorier.
[Anbefalinger der har til formål at øge sikkerheden
for målopfyldelse i 2030]
De første tre anbefalinger har til formål at øge
sikkerheden for målopfyldelse i 2030.
Som nævnt, er jeg enig med Klimarådet i, at vi skal
holde fokus på implementering. Vi følger løbende
op med aftalekredsene bag de politiske aftaler, og
vi har aftalt genbesøg af mange af vores aftaler.
For at konkretisere planen for genbesøgene har vi
med Klimaprogram 2023 præsenteret et katalog
over virkemidler med effekt i 2030.
Fastlæggelse af de konkrete virkemidler bør dog
vente til det står klart om, og i så fald hvor, der er
behov for at sætte ind, så der ikke opstår unødig
usikkerhed om den førte politik.
[Anbefalinger der har til formål at styrke den
strategiske planlægning mod målene efter 2030]
De næste tre anbefalinger sigter på at styrke den
strategiske planlægning mod målene efter 2030.
Side 7/11
Klimarådet anbefaler, at der udarbejdes en
langsigtet strategi, der peger frem mod 2050, og at
den hænger sammen med klimahandlingsplanen.
Klimarådet anbefaler også, at der opstilles
pejlemærker for udvalgte sektorer i
klimahandlingsplanen, der skal udarbejdes, når vi
fastsætter et 2035-mål.
Jeg er enig med Klimarådet i, at klimapolitik på
længere sigt er vigtigt.
Det er blandt andet derfor, at regeringen har sat et
ambitiøst langsigtet klimamål om 110 pct. reduktion
i 2050.
Jeg synes dog, at det er uhensigtsmæssigt allerede
nu at lægge sig fast på en bestemt sti 25 år ud i tid,
og jeg er generelt mest tilhænger af at lave
generelle mål frem for sektormål.
Der pågår også en diskussion af anvendelsen af
sektormål. DØRS påpeger fx, at sektormål ikke
nødvendigvis forbedrer styringsmulighederne, og at
både sikkerhed for reduktioner og
samfundsøkonomi forringes.
Til gengæld skal vi følge Klimaloven, som siger, at
der hvert femte år skal sættes et delmål med et 10-
årigt sigte. Det sikrer, at der arbejdes mod fastlagte
langsigtede mål, men samtidig er mulighed for at
justere klimaindsatsen løbende.
Side 8/11
Det er for mig ansvarlig klimapolitik.
Klimarådets sidste anbefaling for at styrke den
strategiske planlægning mod målene efter 2030 går
på hensyn til biogent kulstof.
Der er generelt en diskussion af fordele og ulemper
ved biomasse, særligt hvor meget biomasse vi har
behov for i vores samfund.
Vi har ikke et fastsat konkret mål for at sikre et givet
niveau af biomasseforbrug, eksempelvis for at
opretholde forsyningssikkerhed. Og jeg mener
heller ikke, at vi skal have det.
I stedet sætter vi rammebetingelserne, så
markederne kan finde de bedste løsninger. På den
måde sikrer vi, at den biomasse, som vi benytter, er
så bæredygtig som muligt, samtidig med at
danskerne ikke ender med en stor regning.
Når det er sagt, så forventer vi, at brugen af
træbiomasse vil falde kraftigt i de kommende år –
op til ca. 50 pct. frem mod 2035.
[Anbefalinger som input til revision af klimaloven
ifm. fastsættelse af et kommende 2035-mål]
De sidste seks anbefalinger er input til revision af
klimaloven ved fastsættelse af 2035-målet.
Jeg er først og fremmest helt enig i, at vi skal have
klarhed om, hvordan vi opgør vores klimamål. Vi har
Side 9/11
brugt for meget tid på at tale om metode i stedet for
at tale om klimapolitik.
For mig er det desuden vigtigt, at målet udformes
på en måde, så det tilskynder til en strukturel
omstilling af samfundet.
Erfaringerne viser, at mankoen jævnligt flytter sig,
og udsving i mankoen tæt på målåret risikerer at
tilskynde til kortsigtede politiske beslutninger. Det er
vigtigt for mig, at vi finder en løsning på den
usikkerhed, så vi har fokus på langsigtede politiske
løsninger.
Når vi ser på, hvordan vi har arbejdet med 2030-
målet, er vi faktisk lykkedes med at få truffet de
nødvendige politiske beslutninger fem år før målet.
Vi er lykkedes med at lave løsninger, der er
langsigtede, som fx afgifter på industri og landbrug.
Og når vi ser på vores reduktionssti frem mod 2030,
så kommer reduktionerne også jævnt hen over
perioden. Vi har altså sammen sikret tidlig handling.
Efterhånden som vores nationale udledninger bliver
mindre, bør vi også i højere grad løfte blikket og
have et større europæisk og globalt fokus.
Vores forbrug sætter også et aftryk uden for
Danmarks grænser, som ikke er en del af vores
nationale klimamål. Her peger klimarådet på, at vi
skal have et pejlemærke for vores forbrugsaftryk.
Side 10/11
Jeg er enig i, at vi skal arbejde med at finde
løsninger på at nedbringe vores forbrugsaftryk, men
vi må også erkende, at det er svært at sætte et mål
– eller et pejlemærke – for forbrugsaftrykket.
Lige nu er der ikke en internationalt anerkendt
metode og et velfungerende datagrundlag for at
opgøre udledningerne fra forbrugsaftrykket.
Samtidig stammer en stor del af det danske
klimaaftryk fra udledninger, der finder sted i
udlandet, som er svære for politikere i Danmark at
påvirke. Og mål, uden at vi har forholdt os til, hvilke
midler vi skal bruge for at komme mål, får os ingen
vegne.
Klimarådet anbefaler, at der sættes et 2050-mål for
tankning af international skibs- og luftfart i Danmark.
International skibs- og luftfart er et godt eksempel
på regulering, der virker bedst internationalt.
I stedet for at lave national lovgivning, skal vi presse
på for en så ambitiøs international regulering, som
muligt.
Fx har EU fastsat et CO2-fortrængningskrav i
søfarten på 2 pct. i 2025, som løbende stiger til 80
pct. i 2050, og her arbejdede Danmark for, at
målene blev så ambitiøse som muligt.
På den måde undgår vi lækage, og undgår at
omstillingen bliver unødigt dyr for danskerne.
Side 11/11
Klimarådet peger også på, at hensyn til
biodiversitet, natur og miljø er vigtigt. Det er jeg enig
i.
Det har vi heldigvis allerede en masse eksisterende
regulering, der sikrer, og som klimaindsatsen
allerede tager hensyn til. Samtidig har vi fokus på,
hvor vi kan lykkes med både klima- og naturhensyn
samtidig – det så vi fx i den grønne trepart.
Klimarådets sidste anbefaling om klarhed om
langsigtede klimamål er jeg helt enig i.
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen
vil fremrykke målet om klimaneutralitet til 2045 og
sætte et nyt mål om 110 pct. reduktion i 2050.
[Outro]
Vi har vist vejen til 2030. Nu skal vi sikre os, at vi
når helt i mål.
Aftaler skal implementeres, og risici skal håndteres.
En så gennemgribende omstilling er ikke nem og
tager tid. Men vi kommer hele tiden tættere på.
I det forgangne år har vi indgået både store og små
aftaler, der peger fremad, og jeg vil gerne benytte
lejligheden til at takke alle partier for samarbejdet.
Når vi senere i år sætter et mål for 2035, sætter vi
for alvor det lange lys på. Tak for ordet.