Svar på spm. nr. S 897: Vil ministeren, på grundlag af flere bekymrede høringssvar, bede Sundhedsstyrelsen vurdere, om det kan være relevant at oprette et særligt tilbud til personer, som sidder fast i en transidentitet, men hvor man vurderer, at det i virkeligheden er en underliggende tilstand, som gør, at man har fastlåst sig i en forkert kønsopfattelse - eksempelvis en autistisk diagnose?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 897.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s897/svar/2127301/3001255.pdf

Medlem af Folketinget Dina Raabjerg (KF) har den 27. marts 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. S 897 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 897:
”Vil ministeren, på grundlag af flere bekymrede høringssvar, bede Sundhedsstyrelsen
vurdere, om det kan være relevant at oprette et særligt tilbud til personer, som
sidder fast i en transidentitet, men hvor man vurderer, at det i virkeligheden er en
underliggende tilstand, som gør, at man har fastlåst sig i en forkert kønsopfattelse -
eksempelvis en autistisk diagnose?”
Begrundelse
I forbindelse med Sundhedsstyrelsens udarbejdelse af en ny »Faglig ramme
for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens« har to forældre til en
autistisk pige berettet om, hvordan de blandt andet af skole og PPR blev
henvist videre til bl.a. LGBT+Danmark og Normstormerne, der rådede
forældrene til social bekræftelse af deres datters transidentitet. Efterfølgende
blev pigen udredt med autisme/Aspergers, der blev vurderet at være den
bagvedliggende årsag til transidentiteten. Dansk Psykiatrisk Selskab gør i sit
høringssvar opmærksom på, at der bør udvises særlig forsigtighed med at
starte kønsbekræftende behandling, når personer har autisme.
Svar:
Det er vigtigt, at alle børn og unge får den behandling i sundhedsvæsenet, som de har
behov for. Både når det gælder personer med eventuel kønsinkongruens og andre
behandlingskrævende tilstande.
Ved udredning af personer med eventuel kønsinkongruens er der i dag et fokus på at
undersøge, om patienten lider af eksempelvis en behandlingskrævende psykisk
lidelse og sikre, at en sådan lidelse ikke er den primære årsag til uoverensstemmelsen
mellem det biologiske køn og kønsidentiteten.
Det er min forventning, at der også fremadrettet vil være et fokus på at udelukke
eventuelle konkurrerende behandlingskrævende tilstande ved udredning af eventuel
kønsinkongruens.
Som nævnt i tidligere besvarelser, vil jeg se frem til at orientere Sundhedsudvalget,
når Sundhedsstyrelsens arbejde med den faglige ramme for sundhedsfaglig hjælp ved
kønsinkongruens er færdiggjort.
Jeg henviser til min samtidige besvarelse af S 896.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Lovsekretariat
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 04-04-2025
Enhed: Etik i sundhedsvæsenet
Sagsbeh: embe
Sagsnr.: 2025 - 3004
Dok. nr.: 317236
Offentligt
S 897 endeligt svar
2024-25


Bilag til savr på spm S 897 - Svar på spm. S 896.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s897/svar/2127301/3001256.pdf

Medlem af Folketinget Dina Raabjerg (KF) har den 27. marts 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. S 896 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 896:
”Mener ministeren, at beretningen fra de to forældre til en ung autistisk pige, der er
afgivet som høringssvar til den nye faglige ramme for behandling af kønsinkongruens,
bør give anledning til bekymring, og hvorvidt mener ministeren, at hjælpen til unge
med tranidentifikation virker efter hensigten i dag, hvis politiske organisationer som
LGBT+Danmark, Normstormerne og Foreningen for Støtte af Transkønnede Børn
rådgiver forældre til at bekræfte deres barns transidentitet, før der er sket en
udredning i sundhedsvæsenet?”
Begrundelse
I forbindelse med Sundhedsstyrelsens udarbejdelse af en ny »Faglig ramme for
sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens« har to forældre til en autistisk pige
berettet om, hvordan de blandt andet af skole og PPR blev henvist videre til bl.a.
LGBT+Danmark og Normstormerne, der rådede forældrene til social bekræftelse af
deres datters transidentitet. Efterfølgende blev pigen udredt med autisme/Aspergers,
der blev vurderet at være den bagvedliggende årsag til transidentiteten. Dansk
Psykiatrisk Selskab gør i sit høringssvar opmærksom på, at der bør udvises særlig
forsigtighed med at starte kønsbekræftende behandling, når personer har autisme.
Svar:
I forbindelse med Sundhedsstyrelsens igangværende arbejde med den nye faglige
ramme for behandling af kønsinkongruens er det min forventning, at styrelsen
inddrager alle relevante høringssvar, jf. min tidligere besvarelse af S 820 og S 877.
Formålet med den offentlige høring er netop at sikre, at alle relevante synspunkter og
input bliver taget i betragtning.
I den henseende er der også en opgave i at sikre, at relevante
civilsamfundsorganisationer ikke bidrager til at vanskeliggøre sundhedsvæsenets
arbejde med udredning af personer med eventuel kønsinkongruens eller andre
behandlingskrævende tilstande. Hvis høringssvarene skulle give anledning til
bekymring herfor, vil der være grundlag for at gå i dialog med relevante
organisationer.
Jeg ser frem til at orientere udvalget, når den nye faglige ramme er færdiggjort.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Lovsekretariat
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 03-04-2025
Enhed: Etik i sundhedsvæsenet
Sagsbeh: embe
Sagsnr.: 2025 - 3004
Dok. nr.: 317236
Offentligt
S 897 endeligt svar
2024-25