Notat om delegeret retsakt om tekniske specifikationer i forhold til komponenter og teknologier omfattet af NZIA
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: EUU alm. del (Bilag 375)
- Hovedtilknytning: EUU alm. del (Bilag 375)
Aktører:
Notat til Folketinget.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/euu/bilag/375/3001249.pdf
4. april 2025 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG COMMISSION DELEGATED REGULATION (EU) …/... of XXX amending Regulation (EU) 2024/1735 of the European Parliament and of the Council as regards the identification of sub-categories within net-zero technologies and the list of specific components used for those technologies (KOM-dok. foreligger ikke) 1. Resumé Europa-Kommissionen (Kommissionen) har fremsat et forslag til en dele- geret retsakt under forordningen om nettonulindustri, der på engelsk hed- der Net Zero Industry Act (herefter ”NZIA”). Forslaget præciserer en række tekniske specifikationer i forhold til hvilke komponenter og teknolo- gier, der er omfattet af NZIA. Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark eller at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle og erhvervs- økonomiske konsekvenser. Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den konkrete delegerede retsakt. 2. Baggrund NZIA trådte i kraft den. 30. juni 2024. Forordningen har til formål at styrke produktionen af teknologier i EU, som vurderes afgørende for at indfri EU’s klimamål og sikre modstandsdygtigheden i EU’s energisystem. Som led i implementeringen af NZIA skal der vedtages en række retsakter med henblik på at fastsætte tekniske specifikationer og procedurer. Kommissionen har den 27. marts 2025 fremsat en delegeret retsakt, der præciserer hvilke komponenter og teknologier, der er omfattet af NZIA. Den delegerede forordning træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parla- mentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder. Offentligt EUU Alm.del - Bilag 375 Europaudvalget 2024-25 2/4 Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets ini- tiativ. Europa-Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med absolut flertal. Rådet træffer beslutning om indsigelse med kvalificeret flertal. 3. Formål og indhold Den delegerede retsakt fastsætter hvilke slutprodukter (fx vindmøller) og spe- cifikke komponenter (fx naceller og permanente magneter), der er omfattet af NZIA’s anvendelsesområde. Listen udgør et overblik over, hvilke kompo- nenter og teknologier EU-Kommissionen vurderer centrale for den grønne omstilling, og som derfor bør få gavn af de fordele NZIA indeholder. Forslaget har betydning for hvilke projekter, der skal have adgang til med- lemsstaters kontaktpunkt for produktionsfaciliteter og hvilke, der vil kunne udpeges som strategiske og dermed få en række yderligere fordele som fx adgang til simplere godkendelsesprocedurer og finansiering. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget til delegeret retsakt. 5. Nærhedsprincippet Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i over- ensstemmelse med nærhedsprincippet. 6. Gældende dansk ret Ikke relevant. 7. Konsekvenser Lovgivningsmæssige konsekvenser Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Økonomiske konsekvenser Statsfinansielle konsekvenser Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Erhvervsøkonomiske konsekvenser Forslaget vurderes ikke direkte at have erhvervsøkonomiske konsekvenser. Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet Forslaget forventes ikke at have andre konsekvenser eller at påvirke be- skyttelsesniveauet for borgere, forbruge og samfundet. 8. Høring 3/4 Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål og EU-specialudvalget for klima-, energi- og forsyningspolitik. Der er indkommet høringssvar fra Pyrolyse Danmark, Dansk Erhverv, Dansk Offshore og DI. Pyrolyse Danmark byder forslaget velkomment, men ønsker, at biokul skal omfattes som under produktkategorier i retsaktens anneks. Biokul, fremstillet via pyrolyse af biomasse, kan erstatte fossile kulstofkilder i in- dustrien og dermed bidrage til EU’s defossilisering. Biokul kan reducere CO₂-udledningen i stål-, cement- og kemisk produktion og i visse tilfælde fungere som permanent kulstoflagring. Derudover genererer biokul-pro- duktion med pyrolyse også energi, hvilket understøtter EU’s mål for ren energi. Dansk Erhverv lægger særlig vægt på at der ikke indføres forbud mod import af specifikke komponenter. Deciderede forbud mod import af visse komponenter risikerer at umuliggøre produktionen af visse NZIA-teknolo- gier. Det er vigtigt, at komponenterne ”gearbox” og ”drivetrain” slås sam- men til en specifik hovedkomponent for vindenergi, da de i praksis er uad- skillelige. Dansk Offshore ønsker en større fleksibilitet i definitionen af en primært anvendt komponent med henblik at inkludere komponenter, som understøt- ter grønne teknologier. Det gælder bl.a. CO2-lagringsoovervågningsudstyr, -konditionering og -rensningsenheder. DI ønsker flere produktkategorier omfattet af retsaktens anneks. Det gæl- der bl.a. halvledere. 9. Forhandlingssituationen Der er opbakning til forslaget, om end flere lande ønsker en række yderligere komponenter tilføjet på listen. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen hilser forslaget velkommen, idet det bidrager til EU’s forsy- ningssikkerhed og grønne omstilling. Listen bidrager til en harmoniseret vurdering af hvilke teknologier, der kan få gavn af de fordele, som NZIA indeholder. Regeringen lægger vægt på, at listen over slutprodukter ikke er udtøm- mende, sådan at der er rum til national prioritering af, hvilke grønne tekno- logier, der kan omfattes af bestemmelserne i NZIA. Regeringen finder det vigtigt, at det fastlægges og kommunikeres klart, hvor listen publiceres, og hvor ofte den opdateres af hensyn til at skabe mest mulig klarhed og forudsigelighed for virksomhederne. 4/4 Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede retsakt, og vil otte dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Sagen skønnes at skulle forelægges Folketingets Europaudvalg med hen- blik på orientering.
EMs notat vedr. tekniske specifikationer i forhold til komponenter og teknologier omfattet af NZIA, delegeret retsakt.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/euu/bilag/375/3001248.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/1 Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Dato 04-04-2025 Bilag 1 Sag/ID Nr. 25/01475 Enhed EUKOOR DELEGERET RETSAKT Tekniske specifikationer i forhold til komponenter og teknologier omfattet af NZIA Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervsministeriets notat vedrørende tekniske specifikationer i forhold til hvilke komponenter og teknologier, der er omfattet af NZIA. Den delegerede retsakt blev fremsat af Kommissionen den 27. marts 2025. Den delegerede forordning træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. Europa-Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med absolut flertal. Rådet træffer beslutning om indsigelse med kvalificeret flertal. Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark. Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den konkrete delegerede retsakt. Marie Bjerre Offentligt EUU Alm.del - Bilag 375 Europaudvalget 2024-25