Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/1
Ministeren
Dato
04-04-2025
J nr. 2025 - 184
Akt-id 591061
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om afsluttet høring af lovforslag
Til Udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, der sammenfatter hørings-
svarene, som er modtaget i forbindelse med høring af forslag til lov om ændring
af lov om varmeforsyning (Ophævelse af prisloft på overskudsvarme og ændring
af CO2-kvotebemyndigelse).
Formålet er at implementere ”Aftale om afskaffelse af prisloft på overskuds-
varme” af 17. januar 2025, og lovforslaget indeholder den konkrete udmøntning
af en ophævelse af prisloft på overskudsvarme.
Dertil indeholder lovforslaget en ændring i ordlyden af klima-, energi- og forsy-
ningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om overførsel af CO2-kvo-
ter i forbindelse varmeproduktion. Udvalget blev d. 5. marts 2025 orienteret om
lovforslagets ændring af CO2-kvotebemyndigelsen, som retter op på en fejl ifm.
lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, som trådte i kraft d. 1. januar
2025.
Lovforslaget var i høring fra den 23. januar til den 20. februar 2025. Dertil var
ændringen af CO2-kvotebemyndigelsen i en supplerende høring fra den 5. marts
til den 12. marts 2025. Høringsnotatet og høringssvarene er vedlagt.
Høringen har ikke givet anledning til væsentlige substantielle ændringer.
Lovforslaget fremsættes d. 4. april 2025 og forventes at træde i kraft d. 1. juli
2025.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Offentligt
L 189 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25


Fremsat den 4. april 2025 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om varmeforsyning
(Ophævelse af prisloft på overskudsvarme og ændring af CO2-kvotebemyndigelse)
§ 1
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af
2. februar 2024, som ændret ved § 4 i lov nr. 673 af 11. juni
2024, § 29 i lov nr. 1647 af 30. december 2024, § 1 i lov nr.
1678 af 30. december 2024 og § 42 i lov nr. 258 af 6. marts
2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 20, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 7-19« til: »stk. 7-18«.
2. § 20, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»1. pkt. finder ikke anvendelse på virksomheder ved le-
vering af overskudsvarme.«
3. I § 20, stk. 11, 1. pkt., ændres »de gratis tildelte CO2-kvo-
ter« til: »de CO2-kvoter«.
4. § 20, stk. 19, § 21, stk. 1, 2. pkt., og § 21, stk. 4, 2. pkt.,
ophæves.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på sager om pris-
fastsættelse af overskudsvarme, der vedrører en periode før
lovens ikrafttræden. For sådanne sager finder de hidtil gæl-
dende regler anvendelse.
Lovforslag nr. L 189 Folketinget 2024-25
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2025 – 1179
DB001144
Offentligt
L 189 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ophævelse af prisloft på overskudsvarme
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. CO2-kvoter ved varmeproduktion
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8 Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Overskudsvarme kan i mange tilfælde være en konkurrence-
dygtig grøn varmekilde, der kan medføre billigere og mere
energieffektiv fjernvarme for forbrugerne og en fortjeneste
for virksomheder, der leverer overskudsvarme. Overskud-
svarme udgjorde i 2023 ca. 4 pct. af Danmarks fjernvarme-
produktion.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet
ser et potentiale for en større udnyttelse af overskudsvar-
me. For at skabe en højere grad af fleksibilitet og færre
barrierer for varmeforsyningsvirksomheder til at investere i
udnyttelse af overskudsvarme indgik parterne den 17. januar
2025 ”Aftale om afskaffelse af prisloft på overskudsvarme”.
Med lovforslaget gennemføres aftalen ved at ophæve kli-
ma-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at
fastsætte regler om prisloft på overskudsvarme. Varmeforsy-
ningsvirksomheders samlede omkostninger til køb og udnyt-
telse af overskudsvarme vil således ikke være omfattet af
et prisloft. Som følge heraf vil det fremadrettet i højere
grad påhvile varmeforsyningsvirksomhederne at løfte ansva-
ret for, at udnyttelse af overskudsvarme sker økonomisk
ansvarligt og til gavn for forbrugeren.
Med lovforslaget ændres desuden ordlyden af klima-, ener-
gi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at fastsætte
regler om CO2-kvoter i forbindelse med varmeproduktion,
så der ikke kun kan udstedes regler om gratis tildelte CO2-
kvoter, men også om CO2-kvoter, som erhverves.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ophævelse af prisloft på overskudsvarme
2.1.1. Gældende ret
Anvendelsesområdet for prisreguleringen i lov om varme-
forsyning fremgår af § 20, stk. 1. Bestemmelsen i § 20,
stk. 1, indeholder en ikke udtømmende opregning af de
virksomheder, der er omfattet af prisreguleringen. De opreg-
nede virksomheder i § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning,
er kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder,
kraftvarmeanlæg med en eleffekt over 25 MW samt geo-
termiske anlæg m.v. Afgørende for, om en virksomhed er
omfattet af prisreguleringen, er, at virksomheden leverer
opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til det
indenlandske marked med det formål at levere energi til
bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, dvs.
til rumvarmeformål, jf. § 20, stk. 1, 1. pkt., i lov om var-
meforsyning. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse
på levering af opvarmet vand til andre formål fra centrale
kraftvarmeanlæg, jf. § 20, stk. 1, 2. pkt., i lov om varmefor-
syning.
Prisreguleringen indebærer, at varmepriserne reguleres efter
princippet om nødvendige omkostninger – også kaldet den
omkostningsbestemte varmepris. Varmeforsyningsvirksom-
hederne kan alene indregne nødvendige udgifter og omkost-
ninger i varmeprisen, jf. § 20, stk. 1, i lov om varmeforsy-
ning. Derudover må prisen ikke være urimelig, jf. § 21, stk.
4, i lov om varmeforsyning.
Det følger af § 20, stk. 1, 3. pkt., i lov om varmeforsyning,
at prisreguleringen efter 1. pkt. ikke finder anvendelse på
2
virksomheder, der leverer overskudsvarme, hvor anlægget,
der udnytter og leverer overskudsvarme, har en kapacitet på
under 0,25 MW.
Det følger af § 1 a, nr. 2, i lov om varmeforsyning, at der
ved overskudsvarme forstås uundgåelig varme produceret
som biprodukt fra industri- eller elproduktionsanlæg eller i
tertiærsektoren, der ville blive bortledt uudnyttet i luft eller
vand uden adgang til et fjernvarmesystem. Overskudsvarme
kan blandt andet være overskudsvarme fra datacentre, indu-
strielle processer, transformerstationer, supermarkeder, m.v.
Varme fra kraftvarmeproduktion anses ikke for at være over-
skudsvarme.
Det følger af § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om prisloft på overskudsvarme, herunder regler om generel-
le og individuelle prislofter og om gyldighedsperioder for
prislofter.
Ministerens bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr.
458 af 28. april 2023 om et prisloft for overskudsvarme
(overskudsvarmebekendtgørelsen).
Det følger af § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i overskudsvarmebe-
kendtgørelsen, at bestemmelsen finder anvendelse på den
varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres
til. Varmeforsyningsvirksomheden vil i sine priser for køb
og udnyttelse af overskudsvarme kunne indregne den lave-
ste af prisen fastsat i medfør af § 20, stk. 1, i lov om
varmeforsyning, eller prisloftet fastsat i medfør af bekendt-
gørelsens regler. Det er de samlede omkostninger, det vil
sige både varmeforsyningsvirksomhedens og overskudsvar-
mevirksomhedens omkostninger, til udnyttelse af overskud-
svarme, der skal holdes under prisloftet, jf. § 2, stk. 2, i
overskudsvarmebekendtgørelsen.
Overskudsvarmebekendtgørelsen indeholder en række mu-
ligheder for fleksibilitet, herunder mulighed for i særlige
tilfælde at få fastsat et individuelt prisloft.
Det følger af § 21, stk. 1, 1. pkt., i lov om varmeforsyning,
at tariffer (priser), omkostningsfordeling på anlæg med for-
enet produktion og andre betingelser for ydelser omfattet
af §§ 20, 20 a eller 20 b i lov om varmeforsyning, skal
anmeldes til et tilsyn, der er nedsat af klima-, energi- og
forsyningsministeren (Forsyningstilsynet), med angivelse af
grundlaget herfor efter regler fastsat af tilsynet. Det følger af
§ 21, stk. 1, 2. pkt., i lov om varmeforsyning, at anmeldel-
se af tariffer m.m., for overskudsvarme, der er omfattet af
regler udstedt i medfør af § 20, stk. 19, i lov om varmefor-
syning, foretages af den varmeforsyningsvirksomhed, som
overskudsvarmen leveres til.
Det følger af § 21, stk. 4, 1. pkt., i lov om varmeforsyning,
at Forsyningstilsynet kan gribe ind, hvis Forsyningstilsynet
finder, at tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med for-
enet produktion eller andre betingelser er urimelige eller i
strid med bestemmelserne i §§ 20, 20 a, 20 b eller 20 c, §
28 b, stk. 4, i lov om varmeforsyning, eller regler udstedt i
henhold til loven. Det følger af § 21, stk. 4, 2. pkt., i lov om
varmeforsyning, at Forsyningstilsynets indgrebsbeføjelse i
priser og betingelser efter 1. pkt., ikke finder anvendelse på
virksomheder for overskudsvarme, der er omfattet af regler
udstedt i medfør af § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning.
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Det er i ”Aftale om afskaffelse af prisloft på overskudsvar-
me” af 17. januar 2025 aftalt, at der ikke længere skal være
et prisloft over de omkostninger, som varmeforsyningsvirk-
somheder kan opkræve hos forbrugeren for udnyttelse af
overskudsvarme. Det følger af aftalen, at prisen på over-
skudsvarme fortsat vil skulle fastsættes ved fri forhandling
mellem den virksomhed, som leverer overskudsvarme, og
den varmeforsyningsvirksomhed, som modtager overskud-
svarmen. Der er enighed om, at virksomheden, der modtager
overskudsvarme, fortsat vil være omfattet af kravene i lov
om varmeforsyning om, at forbrugerens varmepriser ikke
overstiger, hvad de nødvendige omkostninger kan begrunde
eller er urimelige, og at varmeforsyningsvirksomheden fort-
sat skal have overskudsvarmeprojekter godkendt af kommu-
nen i henhold til bekendtgørelse nr. 697 af 6. juni 2023 om
godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsan-
læg (projektbekendtgørelsen). Der er endvidere enighed om,
at virksomheder, der leverer overskudsvarme, som reglerne
er i dag, fortsat ikke vil skulle være omfattet af prisregule-
ringen i lov om varmeforsyning og dermed ikke af anmel-
delsespligten af priser m.v. og Forsyningstilsynets indgreb.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at en ophævelse af prisloftet på overskudsvarme vil kunne
medvirke til at skabe en højere grad af fleksibilitet og færre
barrierer for varmeforsyningsvirksomheder til at investere
i udnyttelse af overskudsvarme. Dermed understøttes, at
fremtidens potentiale for overskudsvarme, der for eksempel
kan komme fra datacentre samt fra nye teknologier som
CO2-fangst og -lagring, også kaldet Carbon Capture and
Storage (CCS) og Power-to-X (PtX), i højere grad kan ud-
nyttes af varmeforsyningsvirksomhederne.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at en virksomhed, der leverer overskudsvarme, med ophæ-
velsen af prisloftet ikke stilles dårligere, end da prisloftet
var gældende. Virksomheder, der leverer overskudsvarme,
er hverken med prisloftet på overskudsvarme eller efter en
ophævelse heraf underlagt prisreguleringen i lov om varme-
forsyning. Med ophævelse af prisloftet vil den varmeforsy-
ningsvirksomhed, der køber overskudsvarmen, desuden få
friere rammer til at indgå aftaler med de virksomheder, der
leverer overskudsvarme. Det vurderes derfor ikke nødven-
digt at indføre en overgangsordning, der regulerer om og i
hvilket omfang virksomheder med eksisterende aftaler vil
kunne fortsætte efter de hidtil gældende prisloftsregler i en
afgrænset periode efter lovens ikrafttræden. Dette vil som
hidtil kunne ske på et privatretligt grundlag, hvis parterne
ønsker dette.
3
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet skønner med bety-
delig usikkerhed, at en ophævelse af prisloftet på overskud-
svarme vil øge CO2-udledningerne med ca. 0,1 mio. ton
CO2 i 2030 samt begrænsede merudledninger i 2035. Det
følger af ”Aftale om afskaffelse af prisloft på overskudsvar-
me” af 17. januar 2025, at der er enighed om at arbejde for
at udligne merudledningerne i industrisektoren, såfremt det
viser sig nødvendigt.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre § 20, stk. 1, 3. pkt., i lov om var-
meforsyning, således at virksomheder ved levering af over-
skudsvarme ikke vil være omfattet af prisreguleringen i sin
helhed, herunder princippet om nødvendige omkostninger,
jf. § 20, stk. 1, 1. pkt. Hvis en virksomhed også leverer
varme til fjernvarmenettet, der ikke er overskudsvarme, vil
virksomheden være omfattet af prisreguleringen efter lov
om varmeforsyning for denne type leverance. Den foreslå-
ede undtagelse fra § 20, stk. 1, 1. pkt., i lov om varme-
forsyning, vil alene omfatte de virksomheder, der leverer
overskudsvarme produceret som biprodukt fra industri- eller
elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, jf. definitionen i
§ 1 a, nr. 2, i lov om varmeforsyning. Undtagelsen fra § 20,
stk. 1, 1. pkt., i lov om varmeforsyning, vil finde anvendel-
se, uanset kapaciteten på det anlæg, der udnytter og leverer
overskudsvarme. En varmeforsyningsvirksomhed, der får le-
veret overskudsvarme til videredistribution til egne varmeaf-
tagere, vil ikke være omfattet af den foreslåede undtagelse i
lovens § 20, stk. 1, 3. pkt., og disse virksomheder vil således
fortsat være omfattet af lovens § 20, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås desuden at ophæve den eksisterende bemyndi-
gelse i § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning, for klima-,
energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om
prisloft på overskudsvarme.
Som følge af de foreslåede ændringer foreslås det endvidere
at ophæve § 21, stk. 1, 2. pkt., i lov om varmeforsyning,
om, at anmeldelse af priser (i lovteksten tariffer) m.m. for
overskudsvarme, der er omfattet af regler udstedt i medfør
af § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning, foretages af den
varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres
til. Det foreslås videre at ophæve § 21, stk. 4, 2. pkt., i lov
om varmeforsyning, om, at Forsyningstilsynets indgrebsbe-
føjelse i priser og betingelser efter lovens § 21, stk. 4, 1.
pkt., ikke finder anvendelse på virksomheder for overskud-
svarme, der er omfattet af regler udstedt i medfør af lovens
§ 20, stk. 19. De foreslåede ophævelser af de to bestemmel-
ser vil ikke medføre ændringer for den virksomhed, der
leverer overskudsvarme, i forhold til de regler, der gælder
i dag. Virksomheden vil således fortsat være fritaget for
anmeldelsespligten af priser og grundlaget for priser m.v.
efter § 21, stk. 1, i lov om varmeforsyning, og for Forsy-
ningstilsynets indgrebsbeføjelser efter § 21 stk. 4, i lov om
varmeforsyning, for så vidt angår virksomhedens leverancer
af overskudsvarme.
For den varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen
leveres til, vil en ophævelse af prisloftet medføre, at varme-
forsyningsvirksomheden ikke vil være begrænset af et pris-
loft i forhold til, hvor meget varmeforsyningsvirksomheden
vil kunne indregne i varmepriserne for køb og udnyttelse
af overskudsvarme og dermed, hvor meget der vil kunne
opkræves for overskudsvarmen hos varmeforbrugerne. Var-
meforsyningsvirksomheden vil dog som hidtil være omfattet
af princippet om nødvendige omkostninger efter § 20, stk.
1, i lov om varmeforsyning, som vil sætte en begrænsning
på virksomhedens indregningsadgang for omkostninger til
køb og udnyttelse af overskudsvarme. Forsyningstilsynet vil
kunne vurdere og eventuelt gribe ind efter tilsynets gælden-
de indgrebsbeføjelse efter § 21, stk. 4, i lov om varmeforsy-
ning.
Varmeforsyningsvirksomheden vil ligeledes fortsat være
omfattet af anmeldelsespligten af omkostninger forbundet
med køb og udnyttelse af overskudsvarme efter § 21, stk. 1,
i lov om varmeforsyning.
Det vil således være varmeforsyningsvirksomhedens eget
ansvar at sikre sig, at der ikke betales mere end, hvad
nødvendighed kan begrunde, jf. § 20, stk. 1, i lov om var-
meforsyning, hvis varmeforsyningsvirksomheden vil kunne
indregne og opkræve omkostninger til køb og udnyttelse
af overskudsvarme hos sine varmeforbrugere. Varmeforsy-
ningsvirksomheden vil som hidtil heller ikke på et offentlig-
retligt grundlag have krav på tilbageførsel, eksempelvis hvis
varmeforsyningsvirksomheden måtte have betalt mere for
overskudsvarmen, end der kan indregnes i varmeprisen.
Eksisterende privatretlige aftaler, der måtte være indgået
mellem en varmeforsyningsvirksomhed og en overskudsvar-
mevirksomhed om prisen på overskudsvarme, vil fortsat
kunne regulere prisen for køb og salg af overskudsvarme,
såfremt den aftalte pris på overskudsvarme ikke overstiger
prisen fastsat efter § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning
om nødvendige omkostninger og priser, der ikke er urime-
lige. Det vil være op til varmeforsyningsvirksomheden i
tilstrækkelig grad at sikre sig i de privatretlige aftaler, der
indgås med en overskudsvarmevirksomhed.
2.2. CO2-kvoter ved varmeproduktion
2.2.1. Gældende ret
Klima-, energi- og forsyningsministeren har i medfør af §
20, stk. 11, 1. pkt., i lov om varmeforsyning, bemyndigelse
til at fastsætte nærmere regler om de gratis tildelte CO2-kvo-
ter, som er nævnt i lovens § 20, stk. 8, som ikke er overført
til en CO2-fangstvirksomhed, jf. lov nr. 1647 af 30. decem-
ber 2024 om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, og
regler om administration af ordningerne.
Bestemmelsen i § 20, stk. 8, i lov om varmeforsyning,
fastsætter, at udgifter til erhvervelse af kvoter til varmepro-
duktion først må indregnes i priserne for ydelser omfattet
af lovens § 20, stk. 1, når de gratis tildelte CO2-kvoter,
som klima-, energi- og forsyningsministeren efter lov om
4
CO2-kvoter har givet meddelelse om, ikke er tilstrækkelige
til at dække CO2-udledningen fra varmeproduktionen.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1742 af 30.
december 2024 om CO2-kvoter til varmeproduktion.
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Bestemmelsen i § 20, stk. 11, 1. pkt., i lov om varmeforsy-
ning blev ændret med § 29, nr. 6, i lov nr. 1647 af 30.
december 2024 om CO2-fangstaktiviteter. I den forbindelse
blev henvisningen fra lovens § 20, stk. 11, 1. pkt., til de
kvoter, som er nævnt i lovens § 20, stk. 8, ændret til en hen-
visning til de gratis tildelte CO2-kvoter, som er nævnt i § 20,
stk. 8. Hensigten med ændringen var at tilpasse bestemmel-
sen til de begreber, som anvendes i CO2-kvoteloven om de
gratis kvoter, som bl.a. tildeles til varmeproduktion. Det var
ikke hensigten med ændringen at indsnævre bemyndigelsen
til kun at omfatte gratis tildelte CO2-kvoter.
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet vurderer på den
baggrund, at der vil være behov for at fjerne den utilsigtede
indsnævring af § 20, stk. 11, 1. pkt., i lov om varmeforsy-
ning.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre § 20, stk. 11, 1. pkt., i lov om varme-
forsyning, således, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren vil kunne fastsætte nærmere regler om de CO2-kvoter,
som er nævnt i lovens § 20, stk. 8, hvilket både vil sige de
gratis tildelte CO2-kvoter og de CO2-kvoter, som erhverves.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Ophævelsen af prisloftet på overskudsvarme skønnes ikke at
have direkte økonomiske konsekvenser for staten for så vidt
angår provenueffekter.
Det skønnes, at ophævelsen af prisloftet på overskudsvar-
me vil lette Forsyningstilsynets administrative omkostninger
med 0,5-1 mio. kr. årligt, når virkningerne af ophævelsen er
slået fuldt igennem formentlig i løbet af 2026. Besparelsen
i Forsyningstilsynets administrative omkostninger vil ikke
have økonomiske konsekvenser for staten, da besparelserne
modsvares af en tilsvarende reduktion i Forsyningstilsynets
gebyropkrævning hos varmeforsyningsvirksomhederne. Da
det således er varmeforbrugerne, der via gebyrer dækker
Forsyningstilsynets administrative omkostninger i forbindel-
se med Forsyningstilsynets forpligtelser efter lov om varme-
forsyning, vil besparelsen tilfalde varmeforbrugerne.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om CO2-kvoter ved
varmeproduktion skønnes ikke at have direkte økonomiske
konsekvenser for staten.
Ophævelsen af prisloftet på overskudsvarme og ændringen
af bemyndigelsen til at kunne fastsætte regler om CO2-kvo-
ter ved varmeproduktion vurderes ikke at have implemente-
ringskonsekvenser for staten.
Ophævelsen af prisloftet på overskudsvarme og ændringen
af bemyndigelsen til at kunne fastsætte regler om CO2-kvo-
ter ved varmeproduktion vurderes ikke at have økonomiske
eller implementeringskonsekvenser for regioner og kommu-
ner.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes
ikke at være relevante for lovforslaget. Det skyldes, at lov-
forslaget ikke vil indføre ny regulering, der skal leve op til
principperne for digitaliseringsklar lovgivning, men derimod
vil afskaffe tidligere regulering.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Forslaget om ophævelse af prisloftet på overskudsvarme
vurderes ikke at medføre direkte økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet.
Det skønnes, at ophævelsen samlet set vil kunne medføre
positive indirekte økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet, da det vil kunne medføre, at nogle virksomheder vil
kunne forhandle en højere pris for levering af overskudsvar-
me til varmeforsyningsvirksomheden.
Herudover kan der være positive erhvervsøkonomiske kon-
sekvenser i det omfang, at ophævelsen af prisloftet bidrager
til øget udnyttelse af overskudsvarme. Det vil gælde for de
virksomheder, der som følge af ophævelsen af prisloftet får
mulighed for at levere overskudsvarme til fjernvarmenettet,
fordi ophævelsen af prisloftet medfører, at varmeforsynings-
virksomheden investerer i nye overskudsvarmeprojekter.
Ophævelse af prisloftet vil i nogle fjernvarmenet kunne føre
til højere varmepriser og dermed øgede omkostninger for
virksomheder, der modtager fjernvarme fra disse net. I det
omfang, at en ophævelse af prisloftet på overskudsvarme
bidrager til øget udnyttelse af overskudsvarme, vil det i
nogle fjernvarmenet kunne føre til lavere varmepriser og
dermed lavere omkostninger for de virksomheder, der mod-
tager fjernvarme fra disse net. Det har ikke være muligt at
skønne over, hvorvidt lovforslaget samlet set fører til højere
eller lavere varmepriser.
Ændringen af bemyndigelsen til at kunne fastsætte regler
om CO2-kvoter ved varmeproduktion vurderes ikke at med-
føre direkte økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Ophævelsen af prisloftet på overskudsvarme og ændringen
af bemyndigelsen til at kunne fastsætte regler om CO2-kvo-
ter ved varmeproduktion vurderes ikke at indebære admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
5
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at en ophævelse
af prisloftet på overskudsvarme vil øge CO2-udledningerne
med ca. 0,1 mio. ton CO2 i 2030 og indebære begrænsede
merudledninger i 2035. Den kommende CO2-afgift på indu-
strien, der følger af Grøn skattereform for industri mv., blev
skønnet til at medføre en strukturel nedgang i produktionen
i industrien som følge af afgiften. En ophævelse af prisloftet
på overskudsvarme skønnes at modvirke den strukturelle
nedgang, da nogle virksomheder, der leverer overskudsvar-
me, vil kunne få mulighed for at tjene mere på salg af
overskudsvarme.
Der skønnes ikke CO2-reduktioner i fjernvarmesektoren,
såfremt udnyttelse af overskudsvarme stiger som følge af
ophævelse af prisloftet, da øget udnyttelse vurderes at for-
trænge anden fjernvarmeproduktion baseret på vedvarende
energi.
Ændringen af bemyndigelsen til at kunne fastsætte regler
om CO2-kvoter ved varmeproduktion vurderes ikke at have
direkte klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forslaget om ophævelse af prisloftet på overskudsvarme
vurderes ikke at have naturmæssige konsekvenser. Herudo-
ver vurderes forslaget om ophævelse af prisloftet på over-
skudsvarme ikke at have direkte miljømæssige konsekven-
ser. Det bemærkes dog, at der kan være afledte miljøeffek-
ter. Forslaget kan have afledte miljømæssige konsekvenser
for så vidt angår luftkvaliteten, da forslaget skønnes at mod-
virke den strukturelle nedgang i produktionen i industrien
som følge af CO₂-afgiften. Dette kan føre til en højere
anvendelse af fossile brændsler i industrien, hvilket kan
påvirke luftkvaliteten negativt. Det vurderes dog, at der vil
være tale om en meget lille effekt, og den er derfor ikke
kvantificeret yderligere.
Ændringen af bemyndigelsen til at kunne fastsætte regler
om CO2-kvoter ved varmeproduktion vurderes ikke at have
direkte miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslagets § 1, nr. 1, 2 og 4, har været sendt i
høring i perioden fra den 23. januar 2025 til den 20. februar
2025 (28 dage), og et udkast til lovforslagets § 1, nr. 3, har
været sendt i høring i perioden fra den 5. marts 2025 til
den 12. marts 2025 (7 dage). Den kortere høringsperiode for
lovforslagets § 1, nr. 3, er begrundet i, at der med denne
del af lovforslaget opnås den retstilstand, som var forudsat,
men ikke opnået ved lovændringen i 2024 og herudover
hensynet til at kunne nå at inddrage eventuelle bemærknin-
ger til den foreslåede bestemmelse inden fremsættelsen af
lovforslaget. De to udkast til lovforslaget har været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F - Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, abf Andelsbo-
ligforeningernes Fællesrepræsentation, Advokatrådet – Ad-
vokatsamfundet, Akademikerne, Akademirådet, Akademisk
Arkitektforening, Albertslund Forsyning, Ankenævnet på
Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejds-
tilsynet, ARC, ARGO, Arkitektskolen i Aarhus, Asfaltindu-
strien, Billund Vand A/S, Biofos A/S, Biogas Danmark, BL
- Danmarks Almene Boliger, Blik- og Rørarbejderforbun-
det, Borris Rådet, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Bran-
cheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brintbranchen,
Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms Energi og Forsy-
ning (BEOF), Bopa Law, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet
(BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Byg-
gesocietet, Bygherreforeningen, Bygningskultur Ringsted,
Bæredygtigt Landbrug, Carbon Neutral Energy, CEPOS,
Cerius, Center for Electric Power and Energy (DTU), Clean
Energy Invest ApS, CO-industri, Concito, COOP, Copenha-
gen Merchants, COWI, CrossBridge Energy, CTR, Dana
Petroleum, Danfoss, Danish Data Center Industry, DANAK
(Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danmarks
Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Natur-
fredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk
Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk
Biotek, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk By-
planlaboratorium, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk
Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk
Fjernvarme, Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk Gaste-
knisk Center (DGC), Dansk Industri, Dansk Journalistfor-
bund, Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Metal, Dansk
Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Sol-
celleforening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logi-
stik (DLTL), Dansk Ungdoms Fællesråd – DUF, Danske
Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK,
Danske Commodities, Danske Destinationer, Danske halm-
leverandører, Danske Handicaporganisationer, Danske Hav-
ne, Danske Juletræer - træer & grønt, Danske Kloakme-
stre, Danske Landskabsarkitekter, Danske Maritime, Danske
Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske
Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening),
DANVAK, Datatilsynet, Decentral Energi, De Samvirken-
de Købmænd, DELTA Dansk Elektronik, DENFO, Danske
Energiforbrugere, De Danske Gærfabrikker, Det finansielle
ankenævn, DGI, DHI, DI, Dommerfuldmægtigforeningen,
Drivkraft Danmark, DTL Danske Vognmænd, DTU – In-
stitut for Vindenergi, DTU – Myndighedsbetjening, EA
Energianalyse, E. ON Danmark A/S, Ejendom Danmark,
Elretur, Energi Danmark, Energi Fyn, Energiforum Dan-
mark, Energinet, Energiklagenævnet, Energisammenslutnin-
gen, Energycluster, Energisystemer ApS, Energnist, Ener-
gifællesskaber Danmark, Energitjenesten, Erhvervsflyvnin-
gens Sammenslutning, Erhvervslejernes Landsorganisation,
6
European Energy, Eurowind Energy A/S, Evida, EWE Ener-
gie AG, FAB - Foreningen af byplanlæggere, Feriehusudle-
jernes Brancheforening, FH Fagbevægelsens Hovedorgani-
sation, Finans Danmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka,
Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD), Forbrugerrådet
Tænk, Foreningen af fabrikanter og importører af elektri-
ske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter
og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA),
Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Lystbådehavne i
Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), For-
eningen Danske Kraftvarmeværker, Fors A/S, Forsyningstil-
synet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning,
Friluftsrådet, FSR Danske revisorer, Fynsland, Gaia Solar/
Solaropti/ Sunfactor, Gammel Estrup - Danmarks Herre-
gårdsmuseum, Gavnø Slot, GEUS - De Nationale Geolo-
giske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Grakom
– Kommunikationsindustrien, Green Gas Denmark, Green
Power Denmark, Greenpeace, Gentofte og Gladsaxe Fjern-
varme, Grenaa Varmeværk, Grundejernes Investeringsfond,
GTS (Godkendt Teknologisk service), Handelsflådens Ar-
bejdsmiljø- og Velfærdsråd, Havarikommissionen, Hedesel-
skabet, Hess Denmark ApS, Hillerød Forsyning, Historiske
Huse, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR
Vind A/S, HOFOR el og varme, HORESTA, Hulgaard Ad-
vokater, Hvidovre Fjernvarmeselskab, Ingeniørforeningen
i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), In-
telligent Energi, Ineos Danmark, IT-Branchen, Kalundborg
Forsyning, Kjærgaard A/S, Klimabevægelsen, KlimaEnergi
A/S, Klimarådet, Kolonihaveforbundet, Komiteen Bæredyg-
tig Kystkultur, KommuneKredit, KL, Kraka, Kredsløb, Kø-
benhavns Universitet, Københavns Universitet - Institut for
Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet
- Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns
Universitet - Professor Helle Tegner Anker, Landbrug & Fø-
devarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landinspektørforenin-
gen, Landsbyggefonden, Landsforeningen for Bygnings- og
Landskabskultur, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark,
Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsforeningen Nabo-
er til Kæmpevindmøller, Landsforeningen af Solcelleejere,
LCA Center, Lederne Søfart, Lundsby Biogas, Maskinme-
strenes Forening, Mejeriforeningen, MOE Rådgivende inge-
niører, Moesgaard Museum, Morsø Forsyning, Middelgrun-
dens Vindmøllelaug, Maabjerg Energy Center – MEC, NE-
AS Energy A/S, NetVarme, Nature Energy, Niras, NOAH
Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Ener-
gi, Nordværk, Noreco, Norlys, NRGi Renewables A/S, Olie
Gas Danmark, Oxfam IBIS, Planenergi, Plan og Projekt,
Plastindustrien, Rambøll, Realdania, Ren Energi Oplysning
(REO), Ringsted Forsyning, Rådet for Bæredygtigt Bygge-
ri, Rådet for Grøn Omstilling, Sammenslutningen af Dan-
ske Småøer, Sdr. Herreds Kraftvarmeværker, SEAS-NVE,
SMV danmark, Siemens Gamesa, Silkeborg Forsyning, So-
lar Lightning Consultants ApS, Sund & Bælt, Statens Byg-
geforskningsInstitut, Syddansk Universitet, Synergi, Sønder-
borg Varme, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut,
Termonet Danmark, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII,
Træinformation, TVIS, Tænketanken Demokratisk Erhverv,
Varmepumpefabrikantforeningen, Varmepumpeindustrien –
VPI, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejen Kraftvar-
meværk, Vejle Spildevand, VELTEK – VVS- og El-Tekni-
ske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, VEKS,
Verdo Randers, Vestforbrænding, Vestas Wind Systems A/S,
Viborg Varme, Vikingeskibsmuseet, Wind Denmark, Wind
Estate A/S, WWF Verdensnaturfonden, Ældresagen, Øko-
logisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Energikoncern, Aal-
borg Forsyning, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet,
Aalborg Universitet - Institut for Kemi og Biovidenskab,
Aalborg Universitet - Institut for Planlægning, Aalborg Uni-
versitet - Build Institut for byggeri, By og Miljø, Aarhus
Universitet, Aarhus Universitet – Institut for Miljøviden-
skab, Aarhus Universitet - Professor emerita Ellen Margre-
the Basse og samtlige kommuner.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen direkte konsekvenser.
Der skønnes at være indirekte positive kon-
sekvenser for virksomheder, der leverer
overskudsvarme.
Kan medføre indirekte positive konsekven-
ser for virksomheder, der modtager fjern-
varme, som det ikke har været muligt at
skønne over.
Ingen direkte konsekvenser.
Kan medføre indirekte negative konsekvenser
for virksomheder, der modtager fjernvarme,
som det ikke har været muligt at skønne over.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
7
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ja, der skønnes med betydelig usikkerhed, at
en ophævelse af prisloftet på overskudsvarme
vil øge CO2-udledningerne med ca. 0,1 mio.
ton CO2 i 2030 og indebære begrænsede mer-
udledninger i 2035.
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen direkte konsekvenser.
Der kan være en mindre afledt effekt på luft-
kvalitet, der ikke kan kvantificeres.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
plementering af ikke-erhvervsret-
tet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Anvendelsesområdet for prisreguleringen i lov om varme-
forsyning fremgår af § 20, stk. 1. Bestemmelsen finder an-
vendelse på virksomheder, der leverer opvarmet vand, damp
eller gas bortset fra naturgas til det indenlandske marked
med det formål at levere energi til bygningers opvarmning
og forsyning med varmt vand. Virksomheder, der leverer
overskudsvarme, hvor anlægget, der udnytter og leverer
overskudsvarme, har en kapacitet på under 0,25 MW, er ikke
omfattet af bestemmelsen, jf. § 20, stk. 1, 3. pkt.
Bestemmelsen i § 20, stk. 1, indeholder princippet om nød-
vendige omkostninger. Princippet indebærer, at de varme-
forsyningsvirksomheder, der er omfattet af bestemmelsen,
alene kan opkræve de nødvendige omkostninger og udgifter,
der er forbundet med levering af det opvarmede vand m.v.
til rumvarmeformål. De omkostninger, der må indregnes i
priserne, skal ud over at være nødvendige også efter deres
art være indregningsberettigede.
Det foreslås i § 20, stk. 1, 1. pkt., at ”stk. 7-19” ændres til
”stk. 7-18”.
Den foreslåede ændring vil indebære, at henvisningen til §
20, stk. 19, udgår af § 20, stk. 1, 1. pkt.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at bemyndigel-
sesbestemmelsen i § 20, stk. 19, foreslås ophævet. Der hen-
vises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 2
Anvendelsesområdet for prisreguleringen i lov om varme-
forsyning fremgår af § 20, stk. 1. Det følger af den ikke
udtømmende opregning af varmeforsyningsvirksomheder i
1. pkt., at varmeforsyningsvirksomheder, der er omfattet af
bestemmelsen, alene kan opkræve de nødvendige omkost-
ninger og udgifter, der er forbundet med levering af det op-
varmede vand m.v. til rumvarmeformål. Det følger af § 20,
stk. 1, 3. pkt., i lov om varmeforsyning, at 1. pkt. ikke finder
anvendelse på virksomheder, der leverer overskudsvarme,
hvor anlægget, der udnytter og leverer overskudsvarme, har
en kapacitet på under 0,25 MW.
Ved overskudsvarme forstås i medfør af § 1 a, nr. 2, i
lov om varmeforsyning uundgåelig varme produceret som
biprodukt fra industri- eller elproduktionsanlæg eller i ter-
tiærsektoren, der ville blive bortledt uudnyttet i luft eller
vand uden adgang til et fjernvarmesystem.
Det foreslås i § 20, stk. 1, 3. pkt., at 1. pkt. ikke finder an-
vendelse på virksomheder ved levering af overskudsvarme.
Med den foreslåede ændring af § 20, stk. 1, 3. pkt., vil
virksomheder, der leverer overskudsvarme, produceret som
biprodukt fra industri- eller elproduktionsanlæg eller i ter-
tiærsektoren, ikke være omfattet af prisreguleringen efter
lov om varmeforsyning, idet begrebet overskudsvarme vil
skulle forstås i overensstemmelse med definitionen i § 1 a,
nr. 2, i lov om varmeforsyning.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at
bemyndigelsesbestemmelsen i § 20, stk. 19, i lov om varme-
forsyning foreslås ophævet. Der henvises til lovforslagets §
1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
Den foreslåede ophævelse af bemyndigelsesbestemmelsen i
§ 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning nødvendiggør, at der
foretages ændringer i lovens § 20, stk. 1, 3. pkt., idet virk-
somheder, der leverer overskudsvarme, hvor anlægget, der
udnytter og leverer overskudsvarme, har en kapacitet over
8
0,25 MW, uden den foreslåede ændring af lovens § 20, stk.
1, 3. pkt., ville blive omfattet af princippet om nødvendige
omkostninger efter § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning.
Den foreslåede undtagelse i § 20, stk. 1, 3. pkt., i lov
om varmeforsyning vil i sammenhæng med definitionen af
overskudsvarme medføre, at det er alle virksomheder, der
leverer overskudsvarme, produceret som biprodukt fra indu-
stri- eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, som
vil være omfattet af undtagelsen fra § 20, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om varmeforsyning. Den foreslåede bestemmelse vil
således finde anvendelse på alle virksomheder, der leverer
overskudsvarme, uanset kapaciteten på det anlæg, der ud-
nytter og leverer overskudsvarme. Hvis virksomheden også
leverer varme til en varmeforsyningsvirksomhed, der ikke er
overskudsvarme, vil virksomheden derimod være omfattet
af prisreguleringen efter lov om varmeforsyning for denne
type leverance.
Virksomhederne vil for levering af overskudsvarme – som
efter gældende ret – fortsat ikke være omfattet af lovens
anmeldelsesregler for priser og grundlag for priser m.v. efter
§ 21, stk. 1 og 3, i lov om varmeforsyning og Forsyningstil-
synets tilsyn i medfør af lov om varmeforsynings § 21, stk.
4.
Da den foreslåede undtagelse fra § 20, stk. 1, 1. pkt., i lov
om varmeforsyning alene vil vedrøre de virksomheder, der
har overskudsvarme produceret som biprodukt fra industri-
eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, jf. definiti-
onen i § 1 a, nr. 2, i lov om varmeforsyning, følger det
modsætningsvist, at en varmeforsyningsvirksomhed, der får
leveret overskudsvarme til videredistribution til egne varme-
aftagere, ikke vil være omfattet af den foreslåede § 20, stk.
1, 3. pkt. Virksomheden vil således fortsat være omfattet af
§ 20, stk. 1, 1. pkt.
Til nr. 3
Det følger af § 20, stk. 11, 1. pkt., i lov om varmeforsy-
ning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om de gratis tildelte CO2-kvoter, som er
nævnt i stk. 8, som ikke er overført til en CO2-fangstvirk-
somhed, jf. lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssekto-
ren, og regler om administration af ordningerne.
Det foreslås, at i § 20, stk. 11, 1. pkt., ændres »de gratis
tildelte CO2-kvoter« til »de CO2-kvoter«.
Med forslaget vil afgrænsningen i § 20, stk. 11, 1. pkt.,
i lov om varmeforsyning blive ændret, så klima-, energi-
og forsyningsministerens bemyndigelse vil omfatte hele §
20, stk. 8, i lov om varmeforsyning. Ministeren vil dermed
have bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler om
begge typer CO2-kvoter omfattet af § 20, stk. 8, hvilket vil
sige både de gratis tildelte CO2-kvoter og de CO2-kvoter,
som erhverves.
Ministeren vil f.eks. kunne udstede regler om værdifastsæt-
telse af CO2-kvoter, om tildeling og forbrug af CO2-kvoter
til varmeproduktion, om tidspunkt og fremgangsmåde ved-
rørende overførsel af CO2-kvoter i forholdet mellem varme-
produktionsenheder og varmeaftagere ved underskud eller
overskud af CO2-kvoter og om fordeling af CO2-kvoter
mellem flere varmeaftagere.
Ministeren vil således f.eks. kunne udstede regler om, at en
varmeaftager vil skulle overføre gratis tildelte CO2-kvoter
til en varmeproducent, hvor varmeaftageren i forholdet til
varmeproducenten er i overskud af CO2-kvoter. Ministeren
vil endvidere f.eks. kunne fastsætte regler om, at en varme-
aftager, hvor denne ikke har mulighed for at overføre de
gratiskvoter, som denne har pligt til at tilbageføre, i stedet
vil skulle erhverve CO2-kvoter og tilbageføre disse til var-
meproducenten.
Med den foreslåede bestemmelse rettes en utilsigtet ind-
snævring af ordlyden af § 20, stk. 11, 1. pkt., i lov om
varmeforsyning således, at retstilstanden bringes tilbage til
situationen før den seneste ændring af bestemmelsen i lov
nr. 1647 af 30. december 2024, hvori bestemmelsen fik sin
forkerte ordlyd.
Til nr. 4
(Til § 20, stk. 19)
Bestemmelsen i § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning inde-
holder en bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren til at fastsætte regler om prisloft på overskudsvar-
me, herunder regler om generelle og individuelle prislofter
og om gyldighedsperioder for prislofter. Ministerens bemyn-
digelse er udmøntet i overskudsvarmebekendtgørelsen.
Prisloftet finder anvendelse på den varmeforsyningsvirk-
somhed, som overskudsvarmen leveres til. Det følger af
§ 2, stk. 1, i overskudsvarmebekendtgørelsen, at varmefor-
syningsvirksomheden i sine priser vil kunne indregne den
laveste af prisen fastsat i medfør af § 20, stk. 1, i lov om
varmeforsyning eller prisloftet fastsat efter bekendtgørelsens
§§ 3, 5 eller 6. Det er varmeforsyningsvirksomhedens sam-
lede omkostninger til udnyttelse af overskudsvarme, herun-
der omkostninger til betaling for overskudsvarmen til virk-
somheden, der skal holdes under prisloftet, jf. § 2, stk. 2, i
overskudsvarmebekendtgørelsen.
Det foreslås, at § 20, stk. 19, ophæves.
Forslaget vil indebære, at bemyndigelsen i § 20, stk. 19, i
lov om varmeforsyning for klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren til at fastsætte regler om prisloft på overskudsvar-
me. Den foreslåede ophævelse af bemyndigelsen vil have
den virkning, at overskudsvarmebekendtgørelsen bortfalder
den 1. juli 2025. Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 1 og
2, og bemærkningerne hertil.
Den foreslåede ophævelse af bemyndigelsesbestemmelsen
vil medføre, at maksimalprisen, som en varmeforsynings-
9
virksomhed vil kunne indregne og opkræve over varmepri-
serne for køb og udnyttelse af overskudsvarme, vil være
prisen fastsat efter § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning.
Varmeforsyningsvirksomheden vil fortsat være omfattet af
anmeldelsespligten efter § 21, stk. 1 og 3, i lov om varme-
forsyning og Forsyningstilsynets indgrebsbeføjelse efter §
21, stk. 4, i lov om varmeforsyning.
(§ 21, stk. 1, 2. pkt.)
Det følger af § 21, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at tarif-
fer (priser), betingelser m.v. skal anmeldes til Forsyningstil-
synet efter nærmere regler fastsat af tilsynet. For overskud-
svarme, der er omfattet af et prisloft efter regler fastsat i
medfør af § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning, foretages
anmeldelsen af den varmeforsyningsvirksomhed, som over-
skudsvarmen leveres til, jf. § 21, stk. 1, 2. pkt., i lov om
varmeforsyning.
Det foreslås, at § 21, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
Den foreslåede ophævelse af reglen om pligten til at foreta-
ge anmeldelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede
ophævelse af § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning, der
indeholder en bemyndigelse for ministeren til at kunne fast-
sætte regler om prisloft på overskudsvarme. Den gældende
bestemmelse i § 21, stk. 1, 2. pkt., i lov om varmeforsy-
ning vil således blive overflødig, hvorfor den foreslås ophæ-
vet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærknin-
gerne hertil.
Den varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen le-
veres til, angiver allerede i dag omkostninger forbundet med
køb og udnyttelse af overskudsvarme ved sine anmeldelser
til Forsyningstilsynet. Den foreslåede ophævelse af bestem-
melsen vil således ikke medføre en ændring i selve anmel-
delsespligten for varmeforsyningsvirksomheden, idet pligten
til at foretage anmeldelse, jf. § 21, stk. 1, i lov om varmefor-
syning, fortsat vil påhvile varmeforsyningsvirksomheden.
Den foreslåede ændring vil ikke berøre Forsyningstilsynets
kompetence til at fastsætte nærmere regler for varmeforsy-
ningsvirksomhedens anmeldelser. Forsyningstilsynet vil så-
ledes inden for hjemlen i § 21, stk. 1, i lov om varmefor-
syning kunne fastsætte regler, herunder eventuelt ændrede
regler, om anmeldelse fra varmeforsyningsvirksomhederne
for køb og udnyttelse af overskudsvarme, hvis dette lovfor-
slag måtte give Forsyningstilsynet anledning hertil.
(§ 21, stk. 4, 2. pkt.)
Forsyningstilsynets indgrebsbeføjelser er reguleret i § 21,
stk. 4, i lov om varmeforsyning.
Forsyningstilsynet kan gribe ind, hvis Forsyningstilsynet
finder, at tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med for-
enet produktion eller andre betingelser er urimelige eller i
strid med bestemmelserne i §§ 20, 20 a, 20 b eller 20 c,
§ 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i henhold til loven, jf. §
21, stk. 4, 1. pkt., i lov om varmeforsyning. Forsyningstilsy-
nets beføjelser finder ikke anvendelse på virksomheder for
overskudsvarme, der er omfattet af regler udstedt i medfør
af § 20, stk. 19, jf. § 21, stk. 4, 2. pkt., i lov om varme-
forsyning. Forsyningstilsynet vil for eksempel ikke kunne
pålægge en virksomhed at efterregulere sin overskudsvar-
mepris ved nedsættelse af prisen på overskudsvarmen i de
fremadrettede leverancer af overskudsvarme til en varmefor-
syningsvirksomhed.
Det foreslås, at § 21, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med den
foreslåede ophævelse af bemyndigelsesbestemmelsen i § 20,
stk. 19, i lov om varmeforsyning. Bestemmelsen i § 21, stk.
4, 2. pkt., i lov om varmeforsyning bliver som følge heraf
overflødig, hvorfor den foreslås ophævet. Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
Den foreslåede ændring vil endvidere skulle ses i sammen-
hæng med ændringen i § 20, stk. 1, 3. pkt., i lov om
varmeforsyning, hvor det foreslås, at prisreguleringen ikke
vil finde anvendelse på virksomheder, der leverer overskud-
svarme. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærk-
ningerne hertil.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, at Forsy-
ningstilsynets beføjelser som i dag vil skulle anvendes over
for den varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen
leveres til. Det skyldes, at varmeforsyningsvirksomheden,
som overskudsvarmen leveres til, fortsat vil være omfattet
af prisreguleringen. Forsyningstilsynet vil skulle føre tilsyn
med, at varmeforsyningsvirksomheden overholder princip-
pet om nødvendige omkostninger i medfør af § 20, stk. 1,
i lov om varmeforsyning, herunder for køb af overskudsvar-
me. Varmeforsyningsvirksomheden vil dermed som hidtil
kunne komme til at stå som adressat for Forsyningstilsynets
eventuelle pålæg i medfør af § 21, stk. 4, i lov om varmefor-
syning.
Den foreslåede bestemmelse om ophævelsen vil ikke have
til hensigt at ændre den måde, som Forsyningstilsynet i dag
fører tilsyn i medfør af § 21, stk. 4. Det vil således være op
til Forsyningstilsynet at fastlægge en praksis for tilsynet på
området for overskudsvarme.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli
2025.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den varmefor-
syningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres til, på
tidspunktet for lovens ikrafttrædelse ikke længere vil være
underlagt et prisloft på de samlede omkostninger til køb og
udnyttelse af overskudsvarme. Eventuelle leveringsaftaler,
som parterne måtte have aftalt, vil være reguleret på et
privatretligt grundlag. Det vil således være op til parterne
selv at afsøge muligheder for at få ændret allerede indgåede
aftaler.
10
Den foreslåede bestemmelse vil i sammenhæng med ophæ-
velse af bemyndigelsen i § 20, stk. 19, i lov om varmefor-
syning, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, have den virkning, at
overskudsvarmebekendtgørelsen bortfalder den 1. juli 2025,
fordi overskudsvarmebekendtgørelsen er udstedt med hjem-
mel i § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning.
Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at prislof-
tet på overskudsvarme for 2025 udmeldt efter § 4 i over-
skudsvarmebekendtgørelsen kun vil finde anvendelse til den
1. juli 2025.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at Forsy-
ningstilsynet ikke vil skulle beregne og udmelde et prisloft
senest den 1. november 2025 med virkning for kalenderåret
2026, jf. § 4 i overskudsvarmebekendtgørelsen.
Det foreslås i stk. 2, at loven ikke finder anvendelse på
sager om prisfastsættelse af overskudsvarme, der vedrører
en periode før lovens ikrafttræden. For sådanne sager finder
de hidtil gældende regler anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at lovforslagets §
1, nr. 1, 2 og 4, ikke finder anvendelse på sager, der vedrører
prisen på overskudsvarme i perioden fra den 1. januar 2022
til den 1. juli 2025, hvor køb og udnyttelse af overskudsvar-
me har været underlagt et prisloft. Disse sager vil skulle
behandles efter de hidtil gældende regler også efter den 1.
juli 2025.
Det betyder bl.a., at både igangværende sager og nye sager,
der indbringes for eller rejses af Forsyningstilsynet efter
lovens ikrafttræden, som vedrører denne periode, vil skulle
behandles efter de hidtil gældende regler. Forsyningstilsynet
vil således konkret skulle vurdere og eventuelt træffe afgø-
relse om, hvorvidt en varmeforsyningsvirksomhed i sine
priser har indregnet den laveste af prisen fastsat i medfør
af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning eller prisloft efter
regler fastsat i medfør af § 20, stk. 19, i lov om varmeforsy-
ning.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet lov om
varmeforsyning ikke gælder for Færøerne og Grønland, og
ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. § 36 i
lov om varmeforsyning.
11
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af
2. februar 2024, som ændret ved § 4 i lov nr. 673 af 11. juni
2024, § 29 i lov nr. 1647 af 30. december 2024, § 1 i lov nr.
1678 af 30. december 2024 og § 42 i lov nr. 258 af 6. marts
2025, foretages følgende ændringer:
§ 20. Kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksom-
heder, kraftvarmeanlæg med en eleffekt over 25 MW samt
geotermiske anlæg m.v. kan i priserne for levering til det
indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas
bortset fra naturgas med det formål at levere energi til
bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand ind-
regne nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre
driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg,
omkostninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser,
herunder omkostninger til energispareaktiviteter efter §§ 28
a, 28 b og 29, samt finansieringsudgifter ved fremmedkapi-
tal, herunder ved et statsfinansieret lån, og underskud fra
tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og
væsentlig udbygning af forsyningssystemerne, jf. dog stk.
7-19 og §§ 20 b, 20 c og 20 e. 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse på levering af opvarmet vand til andre formål
fra et centralt kraft-varme-anlæg, jf. § 10, stk. 6, i lov om
elforsyning. 1. pkt. finder ikke anvendelse på virksomheder,
der leverer overskudsvarme, hvor anlægget, der udnytter og
leverer overskudsvarme, har en kapacitet på under 0,25 MW.
1. I § 20, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 7-19« til: »stk. 7-18«.
2. § 20, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»1. pkt. finder ikke anvendelse på virksomheder ved leve-
ring af overskudsvarme.«
Stk. 2-10. ---
Stk. 11. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om de gratis tildelte CO2-kvoter, som
er nævnt i stk. 8, og om de overskydende gratis tildelte CO2-
kvoter efter stk. 9, som ikke er overført til en CO2-fangst-
virksomhed, jf. lov om CO2-fangstaktiviteter i forsynings-
sektoren, og regler om administration af ordningerne. Mini-
steren kan herunder fastsætte bestemmelse om værdifastsæt-
telse af de i 1. pkt. nævnte CO2-kvoter, om tildeling og
forbrug af CO2-kvoter til varmeproduktion, om tidspunkt og
fremgangsmåde vedrørende overførsel af CO2-kvoter i for-
holdet mellem varmeproduktionsenheder og varmeaftagere
ved underskud eller overskud af CO2-kvoter og om forde-
ling af CO2-kvoter mellem flere varmeaftagere.
3. I § 20, stk. 11, 1. pkt., ændres »de gratis tildelte CO2-kvo-
ter« til: »de CO2-kvoter«.
Stk. 12-18. ---
Stk. 19. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om prisloft på overskudsvarme, herunder regler
om generelle og individuelle prislofter og om gyldighedspe-
rioder for prislofter.
4. § 20, stk. 19, § 21, stk. 1, 2. pkt., og § 21, stk. 4, 2. pkt.,
ophæves.
§ 21. Tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet
produktion og andre betingelser for ydelser omfattet af §§
20, 20 a eller 20 b skal anmeldes til et tilsyn, der er nedsat
12
af klima-, energi- og forsyningsministeren (Forsyningstilsy-
net), med angivelse af grundlaget herfor efter regler fastsat
af tilsynet. Anmeldelse efter 1. pkt. for overskudsvarme,
der er omfattet af regler udstedt i medfør af § 20, stk.
19, foretages af den varmeforsyningsvirksomhed, som over-
skudsvarmen leveres til. Forsyningstilsynet kan fastsætte
regler om formen for anmeldelse og om, at anmeldelse skal
foretages elektronisk. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler
om, at anmeldelse skal ledsages af erklæring afgivet af en
registreret revisor, statsautoriseret revisor eller kommunens
revisor. Forsyningstilsynet kan give pålæg om anmeldelse.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Finder Forsyningstilsynet, at tariffer, omkostnings-
fordeling på anlæg med forenet produktion eller andre betin-
gelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 20,
20 a, 20 b eller 20 c, § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i
henhold til loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gen-
nem forhandling kan bringes til ophør, pålæg om ændring
af tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet pro-
duktion eller betingelser, jf. dog stk. 6 og 7. 1. pkt. finder
ikke anvendelse på virksomheder for overskudsvarme, der er
omfattet af regler udstedt i medfør af § 20, stk. 19.
Stk. 5-8. ---
13


20. februar 2025
1
SYNERGIs høringssvar til afskaffelse af prisloftet
Att.: Nicoline Ahmt og Line Skou Hauschildt, Energistyrelsen
SYNERGI takker for muligheden for at afgive svar vedr. høring over ændring af lov om varmeforsyning,
der ophæver prisloftet på overskudsvarme.
SYNERGI er meget tilfredse med, at prisloftet på overskudsvarme med lovændringen ophæves.
Prisloftet på overskudsvarme har været en stor barriere for overskudsvarmeprojekter på tværs af landet,
og derfor er det positivt, at en større del af det tilgængelige overskudsvarmepotentiale nu kan udnyttes.
SYNERGI regner med hurtig implementering fra 1. juli jf. lovforslaget.
Med ophævelsen af prisloftet på overskudsvarme ser SYNERGI frem til, at kravene om udnyttelse af
overskudsvarme fra datacentre fra EU’s energieffektivitetsdirektiv kan implementeres ambitiøst.
SYNERGI opfordrer derudover til, at der politisk gøres endnu mere for at understøtte og fremme
overskudsvarmeudnyttelsen, fx bedre planlægning og samtænkning af store overskudsvarmeproducenter
og -aftagere. Stærke rammer for overskudsvarmeudnyttelse i Danmark åbner muligheder for et kæmpe
eksporteventyr for danske virksomheder i EU, hvor overskudsvarmepotentialet svarer til næsten Europas
samlede efterspørgsel på varme i boliger og servicebygninger.1
SYNERGI har derudover ingen bemærkninger til høringen, men står til rådighed for eventuelle
spørgsmål, som høringssvaret måtte afføde.
Med venlig hilsen,
Katrine Bjerre M. Eriksen
Direktør, SYNERGI
kb@synergiorg.dk
Vesterbrogade 1C, 5. sal, København V
1
Danfoss 2023: The world's largest untapped energy source. Excess heat
-- AKT 3857259 -- BILAG 1 -- [ SYNERGI høringssvar vedr. afskaffelse af prisloftet på overskudsvarme ] --
Offentligt
L 189 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Til Energistyrelsen
Sendt på mail til varme@ens.dk og med kopi til nclmt@ens.dk og lsh@ens.dk
Høringssvar: Forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning (Ophævelse af prisloft på over-
skudsvarme)
DI takker for muligheden for at kommentere på lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning. Vi
bakker fuldt op om lovforslagets indhold og den politiske Aftale om afskaffelse af prisloft på over-
skudsvarme, indgået d. 17. januar 2025, som afskaffer prisloftet over de omkostninger, som varmefor-
syningsvirksomheder kan opkræve hos forbrugerne for udnyttelse af overskudsvarme.
Prisloftet på overskudsvarme har skabt usikkerhed hos overskudsvarmeleverandører og fjernvarmesel-
skaber og sat en stopper for mange gode projekter. Det skyldes bl.a., at prisloftet skifter fra år til år
med store udsving samt den generelle risiko for at overskride prisloftet, og at omkostningerne således
ikke kan opkræves hos forbrugerne.
Der er et stort uudnyttet potentiale i brugen af overskudsvarme i bl.a. fjernvarmesystemet. Derfor er
det rigtig positivt, at prisloftet nu afskaffes, hvilket vil skabe bedre forudsætninger og mere stabile ram-
mer for investeringer i overskudsvarmeprojekter, som kan bidrage med mere vedvarende energi i ener-
gisystemet samt fremme en mere effektiv udnyttelse af energien.
I forhold til forbrugerpriser bemærker DI, at den generelle fjernvarmeregulering vil finde anvendelse,
herunder princip om, at fjernvarmevirksomhederne kun må indregne nødvendige omkostninger i for-
brugerpriserne. Dertil skal overskudsvarmeprojekter, ligesom andre varmeprojekter, godkendes af
kommunen i henhold til projektbekendtgørelsen. Her har regeringen senest taget initiativ til, at besty-
relsen eller tilsvarende ledelse skal bestå af mindst to uafhængige medlemmer, som vil bidrage til en
professionalisering af fjernvarmesektoren, til gavn for forbrugerne.
Der skønnes i lovforslaget ikke CO2-reduktioner i fjernvarmesektoren, såfremt udnyttelsen af over-
skudsvarme stiger. DI mener imidlertid, at overskudsvarme udgør en betydelig ressource i bestræbel-
serne på at udvikle et grønt varmesystem, hvor overskudsvarme kan fortrænge fossile energikilder og
understøtte forsyningssikkerheden.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger (s. 5 – 6), at der er enighed om at arbejde for at udligne
merudledningerne i industrisektoren, såfremt det viser sig nødvendigt. Hertil bemærker DI, at det er en
meget bred formulering, som kan læses til at pålægge industrien at opveje alle udsving i forhold til en-
keltsager i forhold til en eventuel 2030-manko. Det er DI’s forståelse, at det alene kan dreje sig om mer-
udledningen på ca. 0,1 mio. tons CO2 i 2030, der med betydelig usikkerhed kan følge af den politiske
aftale, og alene såfremt de eventuelle merudledninger ikke udlignes ved andre mindre udledninger i
det samlede regnestykke. DI foreslår, at formuleringen præciseres i lovforslaget.
Vi har ikke yderligere kommenterer og står til rådighed for besvarelse af eventuelle spørgsmål.
Med venlig hilsen
Christina Graaskov Ravn
Sekretariatsleder Bioenergy Denmark
20. februar 2025
CHGR
DI: 2025-00166
ENS: 2025-663
-- AKT 3857259 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar vedr. prisloft på overskudsvarme j.nr. 2025-663 ] --
Datacenter Industrien, Vendersgade 74, 7000 Fredericia
www.datacenterindustrien.dk E-mail: info@datacenterindustrien.dk
Att: Klima- Energi og - Forsyningsministeriet
Fredericia den 20. februar 2025
Vedr.
Høringsvar til Lov om ændring af lov om varmeforsyning (Ophævelse af prisloft på
overskudsvarme)
journalnummer 2025 - 663.
Det er positivt, at der er indgået politisk forlig om ophævelse af prisloft på overskudsvarme gældende
fra 1. juli 2025. Det var efter Datacenterindustriens (DDI) holdning en lov, der aldrig burde have været
indført, og det har i perioden siden loven trådte i kraft været en unødvendig og uforståelig barriere for
anvendelse af overskudsvarme, bl.a. fra datacentre. Det har forhindret og udskudt igangsættelsen af
projekter, og det har konkret kostet fjernvarmeforbrugere en dyrere og mere klimabelastende
varmeforsyning i en længere periode end nødvendigt bl.a. påpeget af Viborg Varme i forbindelse med
overskudsvarmeprojekt i Viborg Kommune.
Det har også i andre projekter forsinket og kompliceret aftaler, der både kunne have været af
økonomisk gavn for forbrugere og mere klimavenligt for samfundet.
Samtidig har det timingmæssigt været uforståeligt, når Danmark på samme tid har fremlagt forslag om
implementering af EU's energieffektiviseringsdirektiv (EED) i dansk lovgivning. Dette direktiv pålægger
specifikt datacentre, herunder datacentre i Danmark, at udnytte overskudsvarmen til bl.a. fjernvarme.
De to ting lovgivninger har således direkte modarbejdet hinanden.
Derfor hilser DDI fjernelse af prisloftet velkommen, og det bør ske så hurtigt som muligt – også gerne
inden den 1. juli 2025.
Der er dele af lovforslaget, som vi gerne vil kommentere specifikt:
Afsnit 6 på side 9: Klimamæssige konsekvenser og Afsnit 7: Miljø- og Naturmæssige konsekvenser
Det påpeges, at ophævelse af prisloftet vil øge CO2 udledningerne i industrien, da det vil modvirke den
strukturelle nedgang, der forventes ved indførelsen af CO2 afgift på industrien, der følger af Grøn
Skattereform. Samtidig fremføres, at det ikke vil medføre reduktion i udledning fra fjernvarmesektoren,
da overskudsvarmen forventes at fortrænge anden fjernvarmeproduktion baseret på vedvarende
energi.
Det er dog væsentligt at påpege, at overskudsvarme fra datacentre giver mulighed for at anvende den
samme grønne energi to gange, først som strøm til drift og køling af datacentret, og dernæst som
overskudsvarme til fjernvarme eller andre aftagere med varmebehov. Det er også værd at bemærke, at
i de kommende år vil grøn overskudsvarme kunne fortrænge varme baseret på fossile energikilder, da
-- AKT 3857259 -- BILAG 3 -- [ Høringssvar - Høring over Lov om ændring af lov om varmeforsyning - ophævelse af prisl
Datacenter Industrien, Vendersgade 74, 7000 Fredericia
www.datacenterindustrien.dk E-mail: info@datacenterindustrien.dk
Dansk Fjernvarme i 2024 estimerer, at kun 78% af fjernvarmen er baseret på vedvarende energi, så der
er stadig muligheder.
Der bør også være en gevinst både økonomisk og klimamæssigt ved at anvende den samme grønne
energi to gange, frem for at skulle producere mere energi – også selv om den er vedvarende.
Nogle har argumenteret for, at prisloftet skulle beskytte forbrugerne mod unødvendige prisstigninger.
Det er dog vigtigt at gøre opmærksom på, at forbrugerne fortsat vil være beskyttet af
varmeforsyningsloven til rammer for drift og investeringer i fjernvarmeanlæg, herunder kravet om at
der skal udarbejdes et projektforslag som skal godkendes af kommunen.
Derudover er varmeforsyningslovens bestemmelser om, at det kun er nødvendige omkostninger, der
kan viderefaktureres til forbrugerne også fortsat gældende for overskudsvarme. Det er desuden den
klare forventning, at udnyttelse af overskudsvarme i fjernvarmesektoren vil bidrage til både lavere og
mere stabile priser til fjernvarmeforbrugere.
DDI og datacenteroperatørerne i Danmark ser frem til at udnytte mulighederne i overskudsvarme
fremover, når prisloftet er ophævet. Det bliver kun mere relevant de kommende år, med forventning
om flere og væsentlig større datacentre i Danmark. Dette vil øge mængden af overskudsvarme
markant, og dermed også behovet for et tæt samspil med mulige aftagere af varmen, hvor
fjernvarmesektoren skal spille en stor rolle.
Tak for muligheden for at blive hørt vedrørende denne lovgivning.
Venlig hilsen
Henrik Hansen, Direktør
Datacenter Industrien
Tlf: 4013 4474
Mail: hh@datacenterindustrien.dk
-- AKT 3857259 -- BILAG 3 -- [ Høringssvar - Høring over Lov om ændring af lov om varmeforsyning - ophævelse af prisl
D25-38945/3.0
Fjernvarme Fyn Holding A/S
Havnegade 120
5000 Odense C
 +45 65 47 30 00
 kontakt@fjernvarmefyn.dk
 www.fjernvarmefyn.dk
EAN nr.: 5798006616701
CVR nr.: 34466898
20. februar 2025
Fjernvarme Fyns høringssvar vedrørende
Høringssvar til j.nr. 2025 - 663
Fjernvarme Fyn takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende lovforslaget om
ophævelse af prisloftet på overskudsvarme.
Indledningsvis ønsker vi at fremhæve, at det er positivt, at en bagudrettet regulering for eksi-
sterende projekter nu ophæves, og vi understreger vigtigheden af, at lignende bagudrettede
reguleringer undgås fremover for at sikre investeringssikkerhed i fjernvarmesektoren
Vi ønsker at anerkende og rose lovændringen, som vi ser som et vigtigt skridt mod en mere
fleksibel og markedsdrevet udnyttelse af overskudsvarme. Ophævelsen af prisloftet under-
støtter en grønnere og mere effektiv varmeforsyning og giver os som fjernvarmevirksomhed
mulighed for at genbesøge projekter, som hidtil har været sat på standby eller afvist grundet
de tidligere økonomiske rammevilkår.
Vi ser lovændringen som en klar anerkendelse af fjernvarmesektoren og dens evne til at
sikre en stabil, bæredygtig og økonomisk ansvarlig varmeforsyning til forbrugerne. Tilliden til,
at fjernvarmevirksomhederne selv kan håndtere prissætningen på overskudsvarme, vil gøre
det lettere at etablere nye samarbejder og investeringer i varmeprojekter, der kan gavne
både miljøet og varmeforbrugerne.
Med den foreslåede lovændring får vi mulighed for frit at vælge at producere varme fra det
anlæg, som er billigst at producere på til gavn for vores kunder. Dette vil give os større fleksi-
bilitet i vores drift og sikre, at vi altid kan levere den mest økonomiske og bæredygtige varme
til vores forbrugere.
Derudover betyder øget produktion af varme fra overskudsvarme, at Fjernvarme Fyn sparer
ressourcer, da vi ikke behøver at producere den tilsvarende varme på flis, halm eller fossile
brændsler, hvilket gavner både naturen og den grønne omstilling.
Vi ser frem til at følge den videre proces og bidrage til en endnu stærkere fjernvarmesektor i
Danmark.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Att.:
Mail: varme@ens.dk, nclmt@ens.dk, lsh@ens.dk
-- AKT 3857259 -- BILAG 4 -- [ PUBLISERET - Høringssvar - Prisloft på overskudsvarme journal nummer 2025 - 663 ] --
D25-38945/3.0 Side 2
Fjernvarme Fyn Holding A/S
Havnegade 120
5000 Odense C
 +45 65 47 30 00
 kontakt@fjernvarmefyn.dk
 www.fjernvarmefyn.dk CVR nr.: 34466898
Venlig hilsen
Kim Winther
Vicedirektør
Telefon: 40 23 64 32
kwi@fjernvarmefyn.dk
Havnegade 120
5000 Odense C
Telefon: 65 47 30 00
www.fjernvarmefyn.dk
-- AKT 3857259 -- BILAG 4 -- [ PUBLISERET - Høringssvar - Prisloft på overskudsvarme journal nummer 2025 - 663 ] --
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
Deres ref.: thlk@danskerhverv.dk Side 1/2
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
J.nr.: 2025-663
Den 19. februar 2025
Dansk Erhverv høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om
varmeforsyning (Ophævelse af prisloftet på fjernvarme)
Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende lovforslaget om ophævelse
af prisloftet på overskudsvarme.
Dansk Erhverv støtter entydigt lovforslaget, som vi ser som et vigtigt og nødvendigt skridt i retning af
en mere effektiv og bæredygtig udnyttelse af Danmarks energiressourcer.
Dansk Erhverv og en samlet branche har tidligere påpeget de udfordringer, som prisloftet har medført
for virksomheder, der ønsker at investere i overskudsvarmeprojekter. De store årlige variationer i pris-
loftets niveau har skabt betydelig usikkerhed og gjort det vanskeligt at planlægge langsigtede investe-
ringer i overskudsvarmeprojekter, hvilket har forhindret flere projekter i at blive realiseret. Med ophæ-
velsen af prisloftet skabes et mere stabilt og forudsigeligt investeringsgrundlag, der vil give virksomhe-
der bedre mulighed for at levere overskudsvarme til fjernvarmenettet, og dermed bidrage til at øge ud-
nyttelsen af Danmarks overskudsvarmeressourcer.
Dansk Erhverv noterer sig positivt, at ophævelsen af prisloftet sker under hensyntagen til forbrugerbe-
skyttelsen jf. varmeforsyningslovens grundlæggende principper. Det indebærer, at varmeforsynings-
virksomheder fortsat vil være forpligtet til at sikre, at forbrugerens varmepriser ikke overstiger, hvad
de nødvendige omkostninger kan begrunde eller at de vurderes som urimelige. Derudover skal varme-
forsyningsvirksomheder fortsat have overskudsvarmeprojekter godkendt af kommunen i henhold til
projektbekendtgørelsen. Herudover vil det i december 2024 vedtagne prisloft for fjernvarme styrke
forbrugerbeskyttelsen på tværs af sektoren, også for de fjernvarmeselskaber, der anvender overskuds-
varme i deres varmeproduktion.
Fsva. klimaeffekten skønner Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet at ophævelsen af prisloftet på
overskudsvarme medfører en merudledning på ca. 0,1 mio. tons CO2 i 2030. Dansk Erhverv bemær-
ker, at udregningen ikke tager højde for den betydelige fortrængning af naturgas- og biomasseressour-
cer i varmeproduktionen, som en øget udnyttelse af overskudsvarme vil medføre. Danmarks forbrug af
biomasse er i forvejen for højt og bør nedbringes, mens et mindre dansk forbrug af naturgas vil med-
føre en direkte CO2-reduktion og samtidig bidrage til at nedbringe det europæiske forbrug af naturgas,
som er en forudsætning for vores energiuafhængighed og forsyningssikkerhed i fremtiden.
Dansk Erhverv bemærker samtidig, at ophævelsen af prisloftet vil kunne bidrage til at styrke økono-
mien for nye grønne teknologier som power-to-x og CO2-fangst og -lagring, der nu får mulighed for at
sælge den overskudsvarme, de producerer, til nærliggende fjernvarmeselskaber.
Dansk Erhverv bakker helhjertet op om ophævelsen af prisloftet på overskudsvarme, som vil bidrage
til et mere fleksibel og markedsdrevet udnyttelse af overskudsvarmen, understøtte den grønne omstil-
ling, og efter alt at dømme medføre lavere varmepriser for forbrugerne.
-- AKT 3857259 -- BILAG 5 -- [ Dansk Erhverv - Høring over forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning (Ophæv
DANSK ERHVERV
Side 2/2
Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed, hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål eller be-
hov for afklaring.
Med venlig hilsen
Thøger Lautrup Knøss
Politisk konsulent
-- AKT 3857259 -- BILAG 5 -- [ Dansk Erhverv - Høring over forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning (Ophæv
Side 1/3
Fjernvarmens Hus
Merkurvej 7
DK-6000 Kolding
Tlf. +45 7630 8000
mail@danskfjernvarme.dk
www.danskfjernvarme.dk
cvr dk 55 83 10 17
20. februar 2025
Dansk Fjernvarmes høringssvar vedrørende ophævelse af
prisloftet på overskudsvarme
På vegne af fjernvarmesektoren ønsker vi hermed at udtrykke vores fulde opbakning til
forslaget om at ophæve prisloftet på overskudsvarme, som det fremgår af det fremsatte
lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning. Denne beslutning markerer et væsent-
ligt skridt fremad for både den grønne omstilling og for udnyttelsen af industriens over-
skudsvarme i fjernvarmesystemet.
Dansk Fjernvarme er bekendt med, at den politiske aftale om afskaffelse prisloftet på
overskudsvarme og det fremsatte lovforslag allerede har fået en række fjernvarmeselska-
ber og potentielle leverandører af overskudsvarme til at genbesøge projekter der ikke tid-
ligere kunne realiseres på grund af den usikkerhed prisloftsreguleringen udgjorde. Gen-
nemførelsen af disse projekter vil bidrage til den grønne omstilling i Danmark og bidrage
til at give fjernvarmeforbrugerne lavere priser.
Tidligere kritik af prisloftet
I vores tidligere høringssvar fra oktober 2024 udtrykte vi bekymring over de udfordringer,
som det daværende prisloft på overskudsvarme medførte. Vi påpegede, at de årlige vari-
ationer i prisloftet skabte betydelig usikkerhed for både producenter af overskudsvarme
og fjernvarmeselskaber. Siden 2022 havde prisloftet oplevet en stigning på over 40 %, ef-
terfulgt af et fald på 14 % ved årsskiftet til 2025. Disse udsving gjorde det vanskeligt at
planlægge og gennemføre langsigtede investeringer i overskudsvarmeprojekter, som ty-
pisk har en investeringshorisont på 15-25 år.
Vi fremhævede også, at prisloftet kunne medføre, at eksisterende projekter, der var etab-
leret i overensstemmelse med gældende lovgivning, risikerede at overskride det fastsatte
loft på grund af faktorer som stigende elpriser eller færre produktionstimer end forventet.
Dette kunne resultere i, at nødvendige omkostninger ikke kunne indregnes i tarifferne,
hvilket yderligere forøgede den økonomiske risiko for involverede parter.
Fordele ved ophævelse af prisloftet
Ophævelsen af prisloftet eliminerer den tidligere nævnte usikkerhed og skaber et stabilt
grundlag for investeringer i overskudsvarmeprojekter. Uden et fastsat prisloft kan
Klima-, Energi- og forsyningsministeriet
Att.: varme@ens.dk
Kopi: nclmt@ens.dk; lsh@ens.dk
-- AKT 3857259 -- BILAG 6 -- [ Høringssvar - Ophævelse af prisloft på overskudsvarme - Dansk Fjernvarme ] --
Side 2/3
fjernvarmeselskaber og industriaktører indgå aftaler baseret på reelle omkostninger og
markedsvilkår, hvilket fremmer økonomisk bæredygtige projekter.
Desuden vil fjernelsen af prisloftet bidrage til en mere effektiv udnyttelse af overskuds-
varme, hvilket er afgørende for at reducere energispild og fremme den grønne omstilling.
Industrien vil nu have et stærkere incitament til at levere overskudsvarme til fjernvarmesy-
stemet, da de økonomiske barrierer mindskes.
Dertil kommer en besparelse i administrationsomkostninger hos Forsyningstilsynet og
varmeselskaberne, som kommer varmeforbrugerne til gode.
Forbrugerbeskyttelse
De sidste par års prisudvikling på energimarkedet har tydeligt vist, at de fjernvarmesel-
skaber, der har flere forskellige varmeproduktionsanlæg, har formået at holde varmepri-
sen i ro; i den forbindelse vil overskudsvarme bidrage som et ekstra produktionsanlæg.
Forbrugerne vil fortsat være beskyttet af varmeforsyningsloven til rammer for drift og inve-
steringer i fjernvarmeanlæg, herunder kravet om, at der skal udarbejdes et projektforslag
som skal godkendes af kommunen.
Derudover er varmeforsyningslovens bestemmelser - at det kun er nødvendige omkost-
ninger, der kan viderefaktureres til forbrugerne - også fortsat gældende for overskuds-
varme.
Dansk Fjernvarme ønsker at slå fast, at udnyttelse af overskudsvarme i fjernvarmesekto-
ren samlet set vil bidrage til lavere og mere stabile priser for fjernvarmeforbrugerne.
Betydning for den grønne omstilling
Dansk Fjernvarme bemærker, at beregningen af de klimamæssige konsekvenser ved at
fjerne prisloftet for overskudsvarme er lille, og at beregningen er forbundet med usikker-
hed. Beregningen forholder sig tilsyneladende ikke til den klimagevinst, der opnås ved, at
overskudsvarmen kan erstatte en andel af forbruget af naturgas og biomasse frem mod
2035.
Overskudsvarme repræsenterer en betydelig ressource i bestræbelserne på at reducere
CO₂-udledningen og øge andelen af vedvarende energi i varmeforsyningen. Ved at fjerne
prisloftet skabes der bedre rammer for at integrere denne ressource i fjernvarmesyste-
met, hvilket vil bidrage til at nå nationale og internationale klimamål.
Endvidere vil en øget udnyttelse af overskudsvarme reducere behovet for fossile brænds-
ler i varmeproduktionen, hvilket både styrker forsyningssikkerheden og understøtter kli-
mamålsætningen både nationalt og i et større perspektiv.
-- AKT 3857259 -- BILAG 6 -- [ Høringssvar - Ophævelse af prisloft på overskudsvarme - Dansk Fjernvarme ] --
Side 3/3
Afsluttende bemærkninger
Vi anerkender og bifalder den beslutning, der er truffet om at ophæve prisloftet på over-
skudsvarme. Denne ændring vil skabe bedre forudsætninger for investeringer i over-
skudsvarmeprojekter og fremme en mere bæredygtig og effektiv udnyttelse af de natio-
nale energiressourcer.
Vi ser frem til at samarbejde med relevante aktører om implementeringen af denne lov-
ændring og er overbeviste om, at den vil have en positiv indvirkning på både fjernvarme-
sektoren, industrien og varmekunderne.
Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at kommentere på forslaget.
Med venlig hilsen
Dansk Fjernvarme
Jens Christian Nielsen - Chefkonsulent
jcn@danskfjernvarme.dk
Tlf: +45 2054 5473
-- AKT 3857259 -- BILAG 6 -- [ Høringssvar - Ophævelse af prisloft på overskudsvarme - Dansk Fjernvarme ] --
FSR – danske revisorer
Børsgade 4, 4. sal
DK - 1215 København K
Telefon +45 7225 5703
fsr@fsr.dk
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Att.: Nicoline Ahmt og Line Skou Hauschildt
Pr. e-mail: varme@ens.dk; cc: nclmt@ens.dk; lsh@ens.dk
19. februar 2025
Høring vedrørende lov om ændring af lov om varmeforsyning (Ophævelse
af prisloft på overskudsvarme) – journalnummer 2025 - 663
Tak for muligheden for at kommentere denne høring.
Vi har blot en enkelt kommentar til § 21, hvor det fremgår, at ”Forsyningstilsynet kan
fastsætte regler om, at anmeldelse skal ledsages af erklæring afgivet af en registreret
revisor, statsautoriseret revisor eller kommunens revisor.”
I stedet for: ”en registreret revisor, statsautoriseret revisor eller kommunens revisor”
foreslår vi følgende formulering:
”… ledsages af erklæring afgivet af en revisor, der er godkendt efter revisorloven.”
Vi står naturligvis gerne til rådighed, hvis vores bemærkning giver anledning til
spørgsmål.
På vegne af FSR – danske revisorers Forsyningsarbejdsgruppe
Med venlig hilsen
Kasper Frølich Kristensen
Chef for revision og regnskab, statsaut. revisor
-- AKT 3857259 -- BILAG 7 -- [ H013-25_Lov om ændring af lov om varmeforsyning_ophævelse af prisloft_190225 ] --
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk
København, den 19. februar 2025
Høringssvar – Høring over Lov om ændring af lov om
varmeforsyning (Ophævelse af prisloft på overskudsvarme)
BL – Danmarks Almene Boliger har den 23. januar 2025 modtaget høring over forslag til lov om
ændring af lov om varmeforsyning (Ophævelse af prisloft på overskudsvarme).
BL har følgende bemærkninger til høringen:
Det er positivt, at det med lovforslaget gøres lettere at udnytte overskudsvarme i
fjernvarmenettet. Dette kan bidrage til en grønnere energiforsyning og bedre udnyttelse af
ressourcer.
Det er dog afgørende, at varmeværkernes investeringer i mulighederne for at udnytte
overskudsvarme ikke medfører øgede økonomiske byrder for borgerne. Det bør derfor følges
tæt og sikres, at der ikke foretages investeringer, som ikke står mål med gevinsterne ved
udnyttelse af overskudsvarmen og dermed resulterer i højere varmepriser for forbrugerne.
BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Bent Madsen
Adm. direktør
-- AKT 3857259 -- BILAG 8 -- [ 20250219 - Høringssvar - Høring over Lov om ændring af lov om varmeforsyning (Ophæve
Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk
Energistyrelsen (varme@ens.dk)
Nicoline Ahmt (nclmt@ens.dk) og Line Skou Hauschildt (lsh@ens.dk)
Dok. 319353
19. februar 2025
Høringssvar – Høring over Lov om ændring af lov
om varmeforsyning (Ophævelse af prisloft på
overskudsvarme) – journalnummer 2025 – 663
Forbrugerrådet Tænk har modtaget Høring over Lov om ændring af lov om varmeforsyning (Ophævelse af
prisloft på overskudsvarme). Vores bemærkninger er sammenfattet i det følgende:
 Forbrugerrådet Tænk er stærkt bekymrede over, at der nu lægges op til, at prisloft på
overskudsvarme fjernes, og vi opfordrer til, at prisloftet bevares.
 Fjernvarmeselskaberne agerer på et marked med naturligt monopol, hvorfor
forbrugerbeskyttende elementer, som det nuværende prisloft, er særligt vigtige.
 Med en fjernelse af prisloftet vil der hvile et langt større ansvar på det enkelte fjernvarmeselskab
og forbrugerne vil bære den økonomiske risiko. Vi anmoder i den forbindelse Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet om bl.a. at tydeliggøre, hvilke forbrugerrettede konsekvenser en fjernelse af
prisloftet vil medføre, da vi ikke mener, at det fremgår tydeligt af høringsmaterialet.
 Forbrugerrådet Tænk kan samtidig konstatere, at en fjernelse af prisloftet på overskudsvarme
ikke nødvendigvis medfører en positiv effekt på den grønne omstilling.
Forbrugernes tillid er afgørende for udrulningen af fjernvarmen. Som forbrugernes eneste
interesseorganisation er vi i Forbrugerrådet Tænk derfor stærkt bekymrede over, at der nu lægges op til, at
prisloft på overskudsvarme fjernes, og vi opfordrer til, at prisloftet bevares. Vi forudser, at fjernelsen af
prisloftet vil resultere i ringere forbrugerbeskyttelse samt potentielt højere forbrugerpriser på fjernvarme, og
det beror på en stor usikkerhed om, hvorvidt udnyttelse af overskudsvarme reelt bidrager til den grønne
omstilling.
Forbrugerbeskyttelse er vitalt i en sektor med naturlige monopoler
I Forbrugerrådet Tænk støtter vi udfasningen af gas som opvarmningskilde, og i den forbindelse opfordrer
vi direkte forbrugerne til at vælge fjernvarme, hvor det er muligt, idet fjernvarme i mange tilfælde er det
billigste, mest stabile og miljørigtige alternativ til gas. Men fjernvarmeselskaberne er såkaldte ”naturlige
monopoler” uden egentlig konkurrence, hvilket betyder, at man som forbruger ikke frit kan vælge, hvilket
fjernvarmeselskab man vil have sin varme fra. Vores opfordring til at omstille til fjernvarme forudsætter
derfor, at selskaberne bliver drevet så effektivt som muligt og at prisen holdes så lav som muligt, så
forbrugerne føler sig trygge ved, at de ikke kommer til at betale urimelige overpriser for omstillingen.
I Forbrugerrådet Tænk har vi bakket op om det nuværende prisloft på overskudsvarme, idet det først og
fremmest blev indført for at beskytte fjernvarmekunderne mod høje varmepriser og for at bidrage til, at
fjernvarmeselskaberne foretager de nødvendige risikoafdækninger og grundige økonomiske beregninger,
så de kun indgår fornuftige og rentable aftaler med datacentrene eller andre overskudsvarmeleverandører.
Og selv hvis selskaberne ikke har kunnet holde sig under det generelle prisloft, har det været muligt at
-- AKT 3857259 -- BILAG 9 -- [ Høringssvar - prisloft på overskudsvarme - Forbrugerrådet Tænk ] --
Side 2 / 3
søge om et individuelt prisloft. På den måde har prisloftet sikret, at selskaberne ikke har kunnet overføre
unødige ekstraomkostninger på forbrugerne. Det står nu til at ændre sig.
Langt større ansvar på det enkelte fjernvarmeselskab
I det fremsatte forslag lægges der op til at forbrugerbeskyttelsen fremover alene skal hvile på princip om
”nødvendige omkostninger”, at prisen ikke må være ”urimelig” samt kommunernes projektgodkendelse,
som Forsyningstilsynet ikke fører tilsyn med. Som følge heraf tydeliggøres det i forslaget, at der, i hvert
fald på kort sigt, er risiko for højere fjernvarmepriser lokalt. Samtidig er det blevet gjort klart, at det
fremadrettet i højere grad vil påhvile fjernvarmeselskaberne at løfte ansvaret for, at udnyttelse af
overskudsvarme sker økonomisk ansvarligt og til gavn for forbrugeren.
Som forbrugernes eneste interesseorganisation har vi forbrugerbeskyttelsen som vores hovedinteresse og
gennem de senere år gang på gang har kunnet konstatere, at fjernvarmeselskaber har truffet beslutninger,
der har været til skade for selskabets økonomi og dermed også for forbrugernes privatøkonomi. Vi er
derfor også meget bekymret for, at fjernvarmeselskaber vil være fristet af, eller føle sig presset til, at indgå
ikke-rentable samarbejder om overskudsvarme med store selskaber i lokalområdet, hvis der ikke
eksisterer et prisloft.
Forbrugerne bærer hele den økonomiske risiko både i investeringsøjeblikket og i den efterfølgende
driftsfase, og vi mener derfor, at det er yderst problematisk, at man ved at afskaffe prisloftet nu forøger
denne risiko betragteligt. Vi mener, at med den foreslåede fjernelse af prisloftet er der kun én til at betale
de stigende regninger, og det er forbrugeren. Vi anmoder derfor om, at Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet besvarer følgende spørgsmål:
 Hvordan vil forbrugerne være stillet i forhold til økonomi og forsyningssikkerhed, hvis
overskudsvarmeleverandørerne (fx datacentre eller industrivirksomheder) lukker med betydelige
strandede omkostninger til følge, som eksempelvis anlagte rør, varmepumpe til opvarmning af
overskudsvarme mv.
 Hvad vil der ske med fjernvarmepriserne, hvis de overskudsleverende virksomheder skruer op for
prisen på deres overskudsvarme efter rørene er lagt, og hvori består forbrugerbeskyttelsen i så
fald?
 Står fjernvarmeselskabets bestyrelse og ledelse til ansvar for fejlslagne overskudsvarmeprojekter,
og i så fald, hvordan? I vores øjne bærer forbrugerne her hele risikoen.
 Det fremgår af høringsmaterialet, at en ophævelse af prisloftet vil kunne medvirke til at skabe en
højere grad af fleksibilitet og færre barrierer for varmeforsyningsvirksomheder til at investere i
udnyttelse af overskudsvarme. Hvilke barrierer, som ikke har kunnet løses med et individuelt
prisloft, har prisloftet på overskudsvarme skabt for varmeforsyningsvirksomhederne, så det
hindrede dem i at investere i udnyttelse af overskudsvarme?
Vi mener, at forbrugerne, offentligheden og Folketingets partier har krav på klare svar på disse spørgsmål,
så det er kendt for alle, hvad en afskaffelse af prisloftet på overskudsvarme indebærer.
Prisloftet har ikke bremset for den grønne omstilling
På vegne af forbrugerne er vi i Forbrugerrådet Tænk også optagede af den grønne omstilling, men hæfter
os ved, at prisloftet på overskudsvarme ikke har bremset herfor. Prisloftet netop har afspejlet en alternativ
investering i vedvarende energi (VE). Vi har således bakket op om hensigten med, at kun rentable
-- AKT 3857259 -- BILAG 9 -- [ Høringssvar - prisloft på overskudsvarme - Forbrugerrådet Tænk ] --
Side 3 / 3
overskudsvarmeprojekter kunne blive ført ud i livet, hvor VE-alternativer ville have været dyrere eller have
samme pris.
Ifølge den politiske aftale fra 2019 har prisloftet samtidig fungeret som værn mod såkaldt ”falsk
overskudsvarme”, hvor virksomhederne spekulerer i at producere for meget (overskydende) varme, som
kan afsættes til fjernvarmeselskaberne. Uden et prisloft er der ingen incitamenter for virksomhederne i at
spare på energien – snarere tvært imod, hvis de kan sælge overskudsvarmen til en god pris til
fjernvarmeselskaberne. Dette er da også afspejlet i Klima-, Energi og Forsyningsministeriets
høringsmateriale, hvor man skønner, at afskaffelsen af prisloftet vil medføre en merudledning på ca. 0,1
mio. tons CO2 i 2030. På baggrund heraf anmoder vi om, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
besvarer følgende spørgsmål:
 Er formålet med at fjerne prisloftet på overskudsvarme først og fremmest at sikre, at
overskudsvarmeproducerende virksomheder kan afsætte mest mulig overskudsvarme til
fjernvarmesektoren og tjene penge herpå, imens forbrugerbeskyttelsen, forbrugerpriserne på
fjernvarme samt energieffektivisering må vige?
Endelig kan vi konstatere, at størstedelen af de nuværende overskudsvarmeprojekter er fossilt baseret
(ca. 70 pct. er fra cementindustrien og raffinaderier), mens ca. 30 pct. er VE-baseret (fx fra datacentre og
transformerstationer). Vi hæfter os dermed også ved, at en betydelig del af den overskudsvarme, som pt
udnyttes, ikke er grøn. En fjernelse af prisloftet på overskudsvarme kan dermed også resultere i aftaler,
der potentielt kan skabe en teknologisk lock-in situation med forsyning af varme, der hverken er grøn, billig
eller sikker i forhold til forsyning. På baggrund heraf anmoder vi Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
om at besvare følgende spørgsmål:
 Hvordan vil man sikre, at den overskudsvarme, som skal udnyttes i fremtidige projekter, ikke er
baseret på fossile energikilder og at der er et reelt incitament til at
overskudsvarmeleverandørerne skifter til VE-baserede energikilder?
Forbrugerrådet Tænk fraråder, at prisloftet på overskudsvarme fjernes
Af hensyn til de danske forbrugere, og deres fremtidige opbakning til fjernvarmesektoren, vil vi på det
kraftigste advare imod at fjerne prisloftet på overskudsvarme. Vi forstår ambitionen om, at
overskudsvarmeproducerende virksomheder kan tjene penge på at afsætte mest mulig overskudsvarme til
fjernvarmesektoren, men det duer ikke, at forbrugerbeskyttelsen og rimelige forbrugerpriser bliver ofret på
den baggrund. Vi er som udgangspunkt ikke imod, at man udnytter overskudsvarme, men prisloftet blev
indført som dét forbrugerbeskyttende element, der sikrede, at det kun var de gode og rentable projekter,
der blev gennemført. Med fjernelsen af prisloftet er der ikke længere nogen mekanismer, der beskytter
mod usunde projekter, og der er kun forbrugeren til at betale den endelige regning.
Venlig hilsen
Karin Breck Nikola Kiørboe
Politisk chef Seniorrådgiver
-- AKT 3857259 -- BILAG 9 -- [ Høringssvar - prisloft på overskudsvarme - Forbrugerrådet Tænk ] --
1
Klima-, Energi- og forsyningsministeriet
Att.: varme@ens.dk
Kopi: nclmt@ens.dk; lsh@ens.dk
Viborg Varmes hørings vedrørende ophævelse af prisloftet på
overskudsvarme
Viborg Varme a.m.b.a. ønsker at udtrykke vores fulde opbakning til forslaget om at ophæve prisloftet
på overskudsvarme, som det fremgår af det fremsatte lovforslag om ændring af lov om
varmeforsyning.
Fjernelse af prisloftet er helt afgørende for, at vi nu kan igangsætte projektarbejdet for udnyttelse af
overskudsvarmen fra Apple’s datacenter og Energinets transformerstation i Foulum ca. 4,5 km fra
Viborg Varmes eksisterende ledningsnet.
Prisloftet har umuliggjort igangsætning, da der med prisloftet var skabt usikkerhed omkring
indregning af de faktiske omkostninger i varmeprisen. Prisloftet har derfor også udsat og dermed
forsinket udnyttelsen, så det er godt vi nu med beslutningen om at ophæve prisloftet kan komme
videre.
Overskudsvarmeprojektet medfører, at vi kan udfase naturgasbaseret kedeldrift, hvilket giver en
samlet CO2 reduktion på hele 89.792 ton over projektets levetid eller en reduktion på 69,5 %.
Vi ser frem til at udnytte overskudsvarmen til gavn for miljøet samtidig med at
fjernvarmeforbrugerne får glæde af billigere fjernvarme.
Med venlig hilsen
Viborg den 18. februar 2025
Viborg Varme a.m.b.a.
Kristian Brøns Nielsen Morten Abildgaard
Formand Viborg Varme a.m.b.a. Direktør Viborg Varme a.m.b.a.
-- AKT 3857259 -- BILAG 10 -- [ Høringssvar vedr. ophævelse af prisloftet på overskudsvarme 18-02-2025 ] --
Dato: 20. februar 2025
Sags ID: SAG-2025-00552
Dok. ID: 3541814
E-mail: MIKN@kl.dk
Direkte: 3370 3101
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
NOTAT
KLs høringssvar til lovforslag om ændring af lov om
varmeforsyning (ophævelse af prisloft på
overskudsvarme)
KL takker for muligheden for at afgive høringssvar på lovforslag om ændring
af lov om varmeforsyning (Ophævelse af prisloft på overskudsvarme). KL er
positiv overfor forslaget og noterer med glæde, at der er fundet en god
løsning på et problem, der generelt har været enighed om at få løst.
Generelle bemærkninger
Med lovforslaget vil Danmarks styrkeposition indenfor fjernvarme kunne
medvirke til at styrke erhvervsudviklingen i kommunerne. Det kan forventes,
at implementeringen af lovforslaget vil medføre, at PtX-anlæg og datacentre
i højere grad vil blive placeret i Danmark. Dette kræver dog, at de øvrige
rammebetingelser kommer på plads, herunder tilstrækkelig med billig og
grøn elforsyning, som der arbejdes med i andet regi.
KL noterer sig, at Forsyningstilsynets gebyropkrævning hos
varmeforsyningsvirksomhederne forventes at falde med 0,5-1 mio. kr. årligt
fra 2026. Det er godt for forbrugerne.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der kan forventes
merudledning på i størrelsesordenen 0,1 mio. ton CO2 i 2030. KL vil i den
forbindelse fremhæve, at anvendelsen af overskudsvarme i en årrække vil
mindske CO2-udledningen fra de kommunale forsyningsselskaber, da
overskudsvarmen alt andet lige, vil reducere anvendelsen af fossil energi til
produktion af fjernvarme. Ligeledes vil øget anvendelse af overskudsvarme
også øge forsyningssikkerheden for de danske forbrugere.
Med ophævelsen af prisloftet på overskudsvarme, aktualiseres debatten om
udfasning af olie og gas til opvarmning af private boliger. KL vil gerne
opfordre til, at der snarligt træffes beslutning om en slutdato for anvendelse
af olie og gas til rumopvarmning. Det vil styrke den kommunale
varmeplanlægning, øge klimaeffekten af, at prisloftet på overskudsvarme
ophæves samt understøtte aftalen om, at der fra 2035 ikke længere skal
være boliger i Danmark, der opvarmes af gasfyr.
KL indgår gerne i yderligere dialog om lovforslaget og høringssvaret,
herunder om etablering af en slutdato for anvendelse af olie og gas til privat
rumopvarmning.
-- AKT 3857259 -- BILAG 11 -- [ Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning (Ophævelse af prislo
Dato: 20. februar 2025
Sags ID: SAG-2025-00552
Dok. ID: 3541814
E-mail: MIKN@kl.dk
Direkte: 3370 3101
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
NOTAT
Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af
høringssvaret inden for høringsfristen. Derfor tages derfor forbehold for den
efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.
Med venlig hilsen
Mikkel Krogsgaard Niss
Chefkonsulent
-- AKT 3857259 -- BILAG 11 -- [ Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning (Ophævelse af prislo
Til Energistyrelsen
(J.nr. 2025 - 663)
Sendt til varme@ens.dk
Med kopi til nclmt@ens.dk og lsh@ens.dk
Høringssvar - Udkast til lov om ændring af lov om varmeforsy-
ningsloven (Ophævelse af prisloft på overskudsvarme)
Energistyrelsen har den 23. januar 2025 anmodet om eventuelle høringsbemærknin-
ger til udkast til lov om ændring af lov om varmeforsyningsloven (Ophævelse af prisloft
på overskudsvarme).
Forsyningstilsynet har alene bemærkninger til lovudkastets § 1, nr. 2, hvorefter det fo-
reslås at affatte varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, 3. pkt., således; »1. pkt. finder ikke
anvendelse på virksomheder, der leverer overskudsvarme«.
Den foreslåede ordlyd lægger sig op af den nuværende ordlyd af varmeforsyningslo-
vens § 20, stk. 1, 3. pkt., idet undtagelsen fra prisreguleringen, jf. det 1. pkt. i varmefor-
syningslovens § 20, i begge tilfælde er rettet mod virksomheder. Som beskrevet i bl.a.
lovudkastets almindelige bemærkninger pkt. 2.1 er det, som afgør, hvorvidt en virk-
somhed er omfattet af prisreguleringen, at der leveres opvarmet vand m.v. til rumvar-
meformål. Det følger heraf, at prisreguleringens primære omdrejningspunkt ikke er
virksomhederne, men leveringen af varme og formålet hermed. På samme vis er det
leveringen af overskudsvarme, og ikke virksomhederne som sådanne, som er gen-
standen for undtagelsen fra prisreguleringen.
Forsyningstilsynet er klar over, at det anførte er både intentionen med og forståelsen
af såvel det foreslåede som det nuværende § 20, stk. 1, 3. pkt., i varmeforsyningslo-
ven. Da det som følge af hensigten med lovudkastet under alle omstændigheder vil
være nødvendigt at ændre bestemmelsen, finder Forsyningstilsynet, at det kan overve-
jes at benytte lejligheden til at introducere den skitserede præcisering.
Bestemmelsen kunne formuleres enten således; »1. pkt. finder ikke anvendelse på le-
vering af overskudsvarme«, eller – hvis det virksomhedsrelaterede aspekt ønskes fast-
holdt – således; »1. pkt. finder ikke anvendelse på de omfattede virksomheders leve-
ring af overskudsvarme«.
De her foreslåede versioner af varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, 3. pkt., vil i øvrigt
indebære, at bestemmelsen kommer til at svare til varmeforsyningslovens § 20, stk. 1,
2. pkt., hvor ordlyden er; »1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på levering af opvarmet
vand til andre formål fra et centralt kraft-varme-anlæg, jf. § 10, stk. 6, i lov om elforsy-
ning«, og hvor genstanden for den indeholdte udvidelse af prisreguleringens anvendel-
sesområde således er varmeleveringen.
11. februar 2025
J.nr.: 25/00441
FORSYNINGSTILSYNET
Torvegade 10
3300 Frederiksværk
Telefon 4171 5400
Digital Post til os:
Send via virk.dk
Send via borger.dk
-- AKT 3857259 -- BILAG 12 -- [ FSTS' høringssvar ] --
Side 2/2
I det omfang Forsyningstilsynets forslag følges, vil der være behov for at justere be-
mærkningerne lovudkastet i overensstemmelse hermed.
Med venlig hilsen
Henriette Bytoft Flügge
Kontorchef
-- AKT 3857259 -- BILAG 12 -- [ FSTS' høringssvar ] --
Brevdato 17-02-2025
Afsender js@middelfartfjernvarme.dk Sendt af Jesper Skov - Middelfart
Fjernvarme: js@middelfartfjernvarme.dk
Modtagere ENS Varme (varme@ens.dk)
Akttitel Journalnummer 2025 - 663 - Middelfart Fjernvarmes
høringssvar vedr. ophævelse af prisloftet på overskudsvarme
Identifikationsnummer 3853323
Versionsnummer 1
Ansvarlig Nicoline Ahmt
Vedlagte dokumenter Journalnummer 2025 - 663 - Middelfart Fjernvarmes
høringssvar vedr. ophævelse af prisloftet på overskudsvarme
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 20. feb 2025
== AKT 3857259 == BILAG 13 == [ Samleakt ] ==
Til: ENS Varme (varme@ens.dk)
Cc: Nicoline Ahmt (nclmt@ens.dk), Line Skou Hauschildt (lsh@ens.dk)
Fra: js@middelfartfjernvarme.dk (js@middelfartfjernvarme.dk)
Titel: Journalnummer 2025 - 663 - Middelfart Fjernvarmes høringssvar vedr. ophævelse af prisloftet på
overskudsvarme
Sendt: 17-02-2025 11:30
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Klima-, Energi- og forsyningsministeriet
Middelfart Fjernvarmes høringssvar vedrørende ophævelse af prisloftet på overskudsvarme
På vegne af Middelfart Fjernvarme, ønsker vi hermed at udtrykke vores fulde opbakning til forslaget om at ophæve
prisloftet på overskudsvarme, som det fremgår af det fremsatte lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning.
Denne beslutning er et væsentligt skridt fremad for både den grønne omstilling og for udnyttelsen af
overskudsvarme i fjernvarmesystemet.
Betydning for Middelfart Fjernvarme
For Middelfart Fjernvarme betyder en fjernelse af prisloftet på overskudsvarme, at et skrinlagt
overskudsvarmeprojekt med fordel kan genoptages.
Projektet indeholder etablering af en varmecentral, bestående af bl.a. 3 MW vand/vand varmepumpe med tekniske
installationer, til udnyttelse af overskudsvarmen i forsyningsområde øst, bestående af byerne Ejby og Nr. Aaby.
De 3 MW overskudsvarme kommer fra to lokale industrivirksomheder - der levere hhv. 1 MW og 2 MW - hvor en
kortlægning af overskudsvarmepotentialet hos de to industrivirksomheder, viser at der gennemsnitligt – og
kontinuerligt - kan leveres i alt ca. 3,0 MW overskudsvarme, svarende til ca. 26.000 MWh varme pr. år, hvilket svarer
til ca. 45% af det samlede årlige varmebehov i de to byer, Ejby og Nr. Aaby.
Ved udnyttelse af overskudsvarmen fra de to lokale industrivirksomheder, vil det desuden bidrage til at
forsyningsområde øst, bliver 100% CO2 neutral.
Overskudsvarmen kommer til at fortrænge brugen af ca. 1,2 mio. m3 naturgas og ca. 6.500 tons biomasse i
forsyningsområdet, hvilket vil fortrænge en nuværende CO2 belastning, på ca. 9.800 tons pr. år.
Herudover fortrænger projektet ca. 90.000 m3 naturgas, der bruges internt hos de to lokale industrivirksomheder,
hvilket vil betyde yderligere en CO2 reduktion på ca. 200 tons pr. år, når de i stedet bliver tilsluttet
fjernvarmeforsyningen.
Fordele ved ophævelse af prisloftet
Ophævelsen af prisloftet eliminerer den tidligere økonomiske usikkerhed der var forbundet med
overskudsvarmeprojektet, og skaber et mere stabilt grundlag for investeringen.
Uden et fastsat prisloft, kan der indgås aftaler baseret på reelle omkostninger og markedsvilkår, ligesom fjernelsen vil
bidrage til en mere effektiv udnyttelse af overskudsvarme, hvilket er afgørende for at reducere energispild og
fremme den grønne omstilling.
Med venlig hilsen
Jesper Skov
Direktør
Mobil: 2136 2137
js@middelfartfjernvarme.dk
Middelfart Fjernvarme a.m.b.a.
Skærgårdsvej 2
-- AKT 3853323 -- BILAG 1 -- [ Journalnummer 2025 - 663 - Middelfart Fjernvarmes høringssvar vedr. ophævelse af prislo
== AKT 3857259 == BILAG 13 == [ Samleakt ] ==
5500 Middelfart
Telefon: 6441 0342
www.middelfartfjernvarme.dk
-- AKT 3853323 -- BILAG 1 -- [ Journalnummer 2025 - 663 - Middelfart Fjernvarmes høringssvar vedr. ophævelse af prislo
== AKT 3857259 == BILAG 13 == [ Samleakt ] ==
20. feb. 2025
Journalnr.: DAT-11.1.87
Brancheforeningen Cirkulær
Vester Farimagsgade 1, 5. sal
DK-1606 København V
+ 45 72 31 20 70
cirkulaer@cirkulaer.dk
cirkulaer.dk 1
Energistyrelsen, varme@ens.dk
vedr. journalnummer: 2025 - 663
kopi til nclmt@ens.dk og lsh@ens.dk
Høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om
varmeforsyning (Ophævelse af prisloft på
overskudsvarme)
Tak for muligheden for at kommentere på ovenstående forslag til lovændring.
Vi er positive over for den foreslåede ændring, som vi mener vil fremme investerin-
ger i CO2-fangst.
Vi anerkender også, at regeringen og aftalepartierne i ”Aftale om afskaffelse af pris-
loft på overskudsvarme” af 17.jan. 2025 påpeger, at varmekunderne også uden pris-
loftet fortsat har flere mekanismer, der sikrer forbrugerbeskyttelse. Herunder varme-
forsyningslovens krav om, at forbrugerens varmepriser ikke overstiger, hvad de nød-
vendige omkostninger kan begrunde, samt det nye forbrugerprisloft, der blev ind-
ført 1.1.2025.
Vi står naturligvis til rådighed til at uddybe vores høringssvar eller besvare eventuelle
spørgsmål.
Venlig hilsen
Danny Taal
Specialkonsulent
+45 3045 4241
dat@cirkulaer.dk
Brancheforeningen Cirkulær
Vester Farimagsgade 1, 5.
DK-1606 København V
www.cirkulaer.dk
-- AKT 3857259 -- BILAG 14 -- [ Høringssvar vedr. ophævelse af prisloft for overskudsvarme ] --
2
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Billedskærervej 17
5230 Odense M
Telefon 4343 6000
tekniq@tekniq.dk
www.tekniq.dk
Mobil: 25291932
Email: ris@tekniq.dk
Dato: 20. februar
2025
Side 1/2
TEKNIQ er drivkraften bag den bæredygtige og digitale vækst i Danmark.
Svar på høring af Forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning
(Ophævelse af prisloft på overskudsvarme)
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har sendt lovforslag om Lov om
ændring af lov om varmeforsyning (Ophævelse af prisloft på overskuds-
varme) i høring. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har anmodet om
at modtage eventuelle høringssvar senest d. 20. februar 2025.
Forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning (Ophævelse af pris-
loft på overskudsvarme), herefter benævnt udkastet, giver anledning til føl-
gende bemærkninger.
Generelt mener TEKNIQ, at det giver god mening at anvende overskuds-
varme, som ellers ville være gået til spilde. Men vi vil samtidig også hen-
lede opmærksomheden på, at man i nogle tilfælde kan risikere, at over-
skudsvarmen er baseret på fossilt brændsel, hvilket ikke gavner den grønne
omstilling og kan være med til at fastholde brugen af fossile brændsler.
Lovændringen lægger op til at ophæve prisloftet på overskudsvarme, og at
varmeforsyningsvirksomhedernes samlede omkostninger til køb og udnyt-
telse af overskudsvarme ikke vil være omfattet af et prisloft. Det fremgår
også, at det i højere grad vil være varmeforsyningsvirksomhederne, der skal
løfte ansvaret for, at udnyttelsen af overskudsvarme sker økonomisk ansvar-
ligt og til gavn for forbrugeren.
TEKNIQ opfordrer til, at der udformes retningslinjer for, hvordan det over-
for forbrugerne eftervises, at udnyttelsen af overskudsvarme er økonomisk
ansvarligt og til gavn for forbrugerne.
Det er ikke helt klart, at hvis overskudsvarme kun er en del af en fjernvar-
meforsyning, om overskudsvarmen er uden for prisloftet, og den resterende
del er inden for varmeprisloftet, og om overskudsvarmedelen holdes ude af
varmeprisloftet. Vi mener, det bør fremgå klart af loven, hvordan leverancen
af overskudsvarme adskilles fra varmeforsyning, der ikke er overskuds-
varme.
Til varme@ens.dk med kopi til nclmt@ens.dk og
lsh@ens.dk
Journalnummer 2025 - 663.
Høringssvar på varmeforsyningslovens ophævelse af pris-
loft på overskudsvarme
-- AKT 3857259 -- BILAG 15 -- [ Svar på høring af Forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning final ] --
2
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Billedskærervej 17
5230 Odense M
Telefon 4343 6000
tekniq@tekniq.dk
www.tekniq.dk
Mobil: 25291932
Email: ris@tekniq.dk
Dato: 20. februar
2025
Side 2/2
TEKNIQ er drivkraften bag den bæredygtige og digitale vækst i Danmark.
TEKNIQ mener, at der bør være virkemidler, der imødegår, at der spekule-
res i falsk overskudsvarme, og at prissætningen af overskudsvarme ikke gi-
ver anledning til produktion af falsk overskudsvarme.
TEKNIQ opfordrer derfor også til, at der gives incitamenter til, at virksom-
heder med overskudsvarme får en statslig håndsrækning til at nedbringe
energiforbruget i virksomheder med overskudsvarme.
Med Venlig Hilsen
Richard Schalburg
-- AKT 3857259 -- BILAG 15 -- [ Svar på høring af Forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning final ] --
Høring over Lov om ændring af lov om varmeforsyning
(Ophævelse af prisloft på overskudsvarme)
Green Power Denmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til Høring over Lov om
ændring af lov om varmeforsyning (Ophævelse af prisloft på overskudsvarme).
Green Power Denmark noterer sig indgåelsen af Aftale om afskaffelse af prisloft på
overskudsvarme indgået den 17. januar 2025 mellem Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre
og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,
Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.
Med aftalen ophæves det tidligere fastsatte prisloft på overskudsvarme, hvorved der ikke
længere vil være et prisloft over de omkostninger varmeforsyningsvirksomheder kan opkræve
hos forbrugerne for udnyttelse af overskudsvarme.
Green Power Denmark anerkender, at der har været meget debat om prisloftet og er enig i, at
det nu afskaffede prisloft har en række uhensigtsmæssigheder. Derimod har der i mindre grad
været fokus på hvad, der træder i stedet for og hvordan forbrugerne i sidst ende er beskyttet.
Det er der nu klarhed over.
Green Power Denmark forstår samtidig myndighedernes vurdering således, at overskudsvarme
ikke er underlagt substitutionsprincippet. På den baggrund kan det efterlade en risiko for, at
der ikke er fyldestgørende beskyttelse af forbrugerne mod investeringer i
overskudsvarmeprojekter, som kan risikere at være dyrere end alternativet.
Green Power Denmark vil opfordre til, at afskaffelsen af prisloftet betyder, at der følges op på
indholdet i Klimaaftale om grøn strøm og varme fra 2022, hvori det fremgår, at
fjernvarmeproducenter kan underlægges en lempeligere regulering. Green Power Denmark ser
derfor frem til at indgå i dialog med myndighederne om en bredere gennemgang og åbning af
vilkårene og prisreguleringen for fjernvarmen samt en ligestilling mellem varmekilderne og
større mulighed for aftalefrihed i varmeaftalerne.
Med venlig hilsen
Akseli Stech Carlander
ACA@greenpowerdenmark.dk
Dir. tlf. +45 35 30 04 46
-- AKT 3857259 -- BILAG 16 -- [ Høringssvar Green Power Denmark 3.0 ] --
Dato 20. februar 2025
Side 1 af 1
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Høringssvaret er sendt til:
varme@ens.dk
nclmt@ens.dk
lsh@ens.dk
Høring over lovforslag om ændring af lov om ændring af lov om varmeforsyning. Ophævelse
af prisloft på overskudsvarme
Landbrug & Fødevarer bakker op om fjernelse af prisloftet på overskudsvarme. Vi har set prisloftet
som en betydelig barriere for anvendelse af overskudsvarme fra industrivirksomheder, datacentre
og Power-to-X anlæg. Nyttiggørelse af overskudsvarme til fx fjernvarmeproduktion må alt andet lige
betyde mindre anvendelse af andre energikilder, herunder fossile energikilder. Det er både en grøn
og klimavenlig politik og godt for energieffektiviteten.
Vi håber, at fjernelse af prisloftet vil medføre en mere markedsdrevet og fleksibel udnyttelse af
overskudsvarmen, jævnfør aftalen om, at prisen på overskudsvarme skal fastsættes ved fri
forhandling mellem, den virksomhed, som leverer overskudsvarmen, og den
varmeforsyningsvirksomhed, der modtager overskudsvarmen.
I de indledende bemærkninger til forslaget står, at ”det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at en virksomhed, der leverer overskudsvarme, med ophævelse af prisloftet ikke stilles
dårligere, end da prisloftet var gældende. Det vurderes derfor ikke nødvendig at indføre en
overgangsordning…”Fra Landbrug & Fødevarers side håber vi også, at ingen stilles ringere. Vi har
dog svært ved at vurdere, om det faktisk forholder sig sådan. Derfor anbefaler vi, at dette afsnit
uddybes med yderligere argumentation og begrundelse for denne vurdering.
For Landbrug & Fødevarer er det vigtigt, at anvendelse af overskudsvarme sker på en
omkostningseffektiv måde til gavn for forbrugerpriserne. Vi bakker derfor også op om, at
virksomheder, der modtager overskudsvarme fortsat er omfattet af kravene i lov om varmeforsyning
om, at forbrugerens varmepriser ikke overstiger, hvad de nødvendige omkostninger kan begrunde,
samt at overskudsvarmeprojekter fortsat skal godkendes af kommunen.
Med venlig hilsen
Jens Astrup Madsen
Seniorrådgiver
Klima & Energi
M +45 2724 5722
E JA@lf.dk
-- AKT 3857259 -- BILAG 17 -- [ 250220 ja Høringssvar på lov om fjernelse af prisloft på overskudsvarme ] --
Til: nclmt@ens.dk (Nicoline Ahmt)
Fra: Nicoline Ahmt (nclmt@ens.dk)
Titel: SV: Høringssvar vedrørende supplerende høring over forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning
(Ophævelse af prisloft på overskudsvarme og ændring af CO₂-kvotebemyndigelse)
Sendt: 12-03-2025 10:12
Fra: Lasse Jesper Pedersen <lasse@dn.dk>
Sendt: 10. marts 2025 16:21
Til: varme@ens.dk
Cc: Anja Junker Palsgreen <anjjp@ens.dk>; Nicoline Ahmt <nclmt@ens.dk>
Emne: Høringssvar vedrørende supplerende høring over forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning
(Ophævelse af prisloft på overskudsvarme og ændring af CO₂-kvotebemyndigelse)
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til: Energistyrelsen
Kopi: anjjp@ens.dk, nclmt@ens.dk
Journalnummer: 2025-663
Dato: 10/3
Danmarks Naturfredningsforening (DN) støtter initiativer, der fremmer effektiv udnyttelse af overskudsvarme. Vi ser
dog også nødvendigheden af at sikre, at ophævelsen af prisloftet ikke fører til utilsigtede konsekvenser såsom øget
spild af energi, øgede udledninger eller øget brug af biomasse.
Der er en vis risiko for, at ophævelsen af prisloftet uden supplerende regulering kan skabe incitamenter til at udnytte
overskudsvarme fra ineffektive eller klimabelastende energikilder, herunder især biomasse. Biomasseafbrænding er
allerede i dag et område med betydelige klimaudfordringer. Derfor er det essentielt, at fjernelsen af prisloftet ledsages
af klare krav om energieffektiviseringer samt konkrete retningslinjer for, hvordan overskudsvarme må genereres.
DN anbefaler derfor:
* At der i forbindelse med ophævelsen af prisloftet indføres klare krav og incitamenter til energieffektivisering,
således at ineffektive produktionsmetoder ikke tilskyndes.
* At der gennemføres regelmæssige evalueringer af effekterne af fjernelse af prisloftet, med særligt fokus på
eventuelle negative konsekvenser for klimaet, herunder stigning i biomasseforbruget.
* At lovgivningen aktivt understøtter, at udnyttelsen af overskudsvarme sker fra reelt bæredygtige kilder, og at
denne ændring ikke øger presset på biomasseressourcer, der bedre kunne anvendes til andre formål.
Bedste hilsner,
Lasse Jesper Bering Pedersen
Klima- og Energipolitisk Seniorrådgiver,
Danmarks Naturfredningsforening
Fra: DN Hovedpostkasse <dn@dn.dk>
Sendt: 6. marts 2025 11:43
-- AKT 3857259 -- BILAG 18 -- [ SV_ Høringssvar vedrørende supplerende høring over forslag til lov om ændring af lov o
Til: Lasse Jesper Pedersen <lasse@dn.dk>
Emne: VS: Supplerende høring over forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning (Ophævelse af prisloft på
overskudsvarme og ændring af CO2-kvotebemyndigelse) (ENS Id nr.: 3870903)
-- AKT 3857259 -- BILAG 18 -- [ SV_ Høringssvar vedrørende supplerende høring over forslag til lov om ændring af lov o


Side 1/14
Høringsnotat vedr. forslag til Lov om ændring af lov
om varmeforsyning (Ophævelse af prisloft på overskudsvarme og ændring af
CO2-kvotebemyndigelse)
1. Om høringen
Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning (Ophævelse af prisloft på
overskudsvarme og ændring af CO2-kvotebemyndigelse) blev for så vidt angår
lovforslagets § 1, nr. 1, 2 og 4 vedrørende overskudsvarmedelen, sendt i ekstern
høring den 23. januar 2025 med frist for afgivelse af høringssvar den 20. februar
2025. Lovforslagets § 1, nr. 3 vedrørende CO2-kvotebemyndigelsen, blev sendt i
ekstern høring den 5. marts 2025 med frist for afgivelse af høringssvar 12. marts
2025.
Der er modtaget i alt 24 høringssvar i høringsperioden.
Følgende 18 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
BL – Danmarks Almene Boliger, Cirkulær, Danish Datacenter Industry / Dansk
Datacenterindustri, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv, Dansk
Fjernvarme, Dansk Industri, Fjernvarme Fyn, Forbrugerrådet Tænk,
Forsyningstilsynet, FSR – danske revisorer, Green Power Denmark, Kommunernes
Landsforening, Landbrug og Fødevarer, Middelfart Fjernvarme, Synergi, Tekniq og
Viborg Varme.
Følgende 6 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget,
eller at det falder uden for deres virkefelt:
Arbejdstilsynet, Byggeskadefonden, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske
Kloakmestre, Erhvervsflyvningens Sammenslutning og Københavns Kommune.
Det bemærkes, at der ikke er blevet givet nogen høringssvar med bemærkninger til
den del af lovforslaget, der vedrører ændring af CO2-kvotebemyndigelsen. Denne
del behandles derfor ikke yderligere i høringsnotatet.
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gengivet
inddelt i emner efterfulgt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets (herefter
HØRINGSNOTAT
Center
Center for varme, affald og
gas
Kontor
Kontor for varme, affald og
tværgående forsyning
Dato
4. april 2025
J nr. 2025-184
/ CAOHA
Offentligt
L 189 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Side 2/14
’ministeriets’) bemærkninger til de enkelte emner. Ministeriets bemærkninger til
høringssvarene, herunder om der er foretaget ændringer i anledning af
høringssvarene, er skrevet med kursiv.
For detaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold henvises der til de
fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
I lovforslaget er der endvidere foretaget få ændringer af sproglig, redaktionel og
lovteknisk karakter. Derudover er der blevet foretaget en justering i høringslisten i
lovforslaget, hvor der er blevet tilføjet tre yderligere høringsparter, som fik
lovforslaget eftersendt i ekstern høring d. 27. januar 2025.
2. Overordnede bemærkninger til lovforslaget
2.1. Formål med reguleringen vedr. overskudsvarmeprisloftet
Cirkulær, Dansk Erhverv (DE), Dansk Datacenterindustri (DDI), Dansk Industri
(DI), Dansk Fjernvarme, Fjernvarme Fyn, Landbrug og Fødevarer, Middelfart
Fjernvarme, Synergi, og Viborg Varme bakker op om forslaget om at ophæve
prisloftet på overskudsvarme. Dansk Fjernvarme m.fl. bemærker, at prisloftet har
været en barriere for investeringer i udnyttelsen af overskudsvarme. Danmarks
Naturfredningsforening (DN) udtrykker støtte til initiativer, der fremmer effektiv
udnyttelse af overskudsvarme.
BL – Danmarks Almene Boliger (BL), DE, Dansk Fjernvarme, Fjernvarme Fyn,
Landbrug og Fødevarer, Middelfart Fjernvarme og DI bemærker, at lovforslaget
fremmer den grønne omstilling og udnyttelsen af overskudsvarme i
fjernvarmesystemet, og Middelfart Fjernvarme og Viborg Varme beskriver
konkrete eksempler på overskudsvarmeprojekter, som vil kunne realiseres som følge
af ophævelsen af prisloftet på overskudsvarme.
Forbrugerrådet Tænk (Tænk) er stærkt bekymret over, at prisloftet fjernes, og
opfordrer til, at det bevares. Tænk bemærker, at prisloftet på overskudsvarme blev
indført som dét forbrugerbeskyttende element, der sikrede, at det kun var gode og
rentable projekter, der blev gennemført. Tænk spørger, hvilke barrierer prisloftet på
overskudsvarme har skabt for fjernvarmevirksomhedernes investeringer i
overskudsvarme, som ikke har kunnet løses med et individuelt prisloft. Tænk spørger
også, om formålet med prisloftet er at sikre, at overskudsvarmeleverandører kan
afsætte mest muligt overskudsvarme til fjernvarmesektoren og tjene penge herpå,
mens forbrugerbeskyttelsen, varmepriserne og energieffektivisering må vige.
KL er positiv over for lovforslaget, og bemærker, at det vil kunne bidrage til at styrke
erhvervsudviklingen i kommunerne.
Side 3/14
KL og Dansk Fjernvarme bemærker, at det er positivt for forbrugerne, at
Forsyningstilsynets gebyropkrævning hos varmeforbrugerne forventes at falde med
0,5-1 mio. kr. årligt fra 2026.
KL, Dansk Fjernvarme og DI bemærker, at øget anvendelse af overskudsvarme vil
øge forsyningssikkerheden for danske forbrugere.
DDI bemærker, at lovforslaget bør implementeres hurtigst muligt, også gerne inden
den 1. juli 2025.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet noterer sig de overvejende positive høringssvar til lovforslaget.
For så vidt angår Tænks spørgsmål om formålet med lovforslaget henvises der til
den politiske aftale, som lovforslaget implementerer. Heraf fremgår det bl.a., at
aftalepartierne ser et stort potentiale for en større udnyttelse af overskudsvarme til
varmeproduktion, så længe det sker på en økonomisk ansvarlig måde. Det fremgår
endvidere, at aftalepartierne er enige om at skabe friere rammer for udnyttelsen af
overskudsvarme ved at overlade et større ansvar lokalt hos kommuner og
fjernvarmevirksomheder. Hensigten med lovforslaget er, jf. den politiske aftale
herom, at skabe en højere grad af fleksibilitet og færre barrierer for
fjernvarmevirksomheder til at investere i udnyttelse af overskudsvarme.
Vedrørende Tænks spørgsmål om, hvilke barrierer prisloftet på overskudsvarme har
skabt for investeringer i overskudsvarme, bemærker ministeriet følgende: På
baggrund af dialog med branchen er det ministeriets opfattelse, at en del
overskudsvarmeprojekter, til trods for prisloftets fleksibilitetsmekanismer, ikke er
blevet gennemført, selvom omkostningerne til udnyttelse af overskudsvarmen
forventedes at ligge under prisloftet. I dialogen har branchen angivet, at dette bl.a.
skyldes, at prisloftet skaber usikkerhed om fjernvarmevirksomhedernes investering,
fordi eventuelle omkostninger over prisloftet ikke vil kunne indregnes i varmeprisen.
Dette medfører en risiko for fjernvarmevirksomhederne, der kan opstå, hvis fx
driftsomkostningerne til udnyttelsen af overskudsvarmen, stiger i forhold til det
forventede, eller fordi eventuelle tab forbundet med en svigtende leverance ikke vil
kunne indregnes i varmeprisen hos forbrugerne.
Vedrørende bemærkningen fra DDI om, at prisloftet gerne må ophæves inden den
1. juli 2025, bemærkes, at det ikke har været tidsmæssigt muligt at udarbejde, høre
og fremsætte et lovforslag, der vil kunne træde i kraft tidligere end 1. juli 2025.
De modtagne høringssvar vedr. formålet med reguleringen har ikke givet anledning
til justeringer i lovforslaget.
2.2. Forbrugerbeskyttelse
Side 4/14
Tænk fraråder, at prisloftet fjernes, og er bekymret for konsekvenserne heraf med
henvisning til, at fjernelsen af prisloftet vil føre til en ringere forbrugerbeskyttelse.
Tænk argumenterer for, at forbrugerbeskyttende elementer er særligt vigtige på
fjernvarmeområdet, fordi fjernvarmevirksomhederne agerer på et marked med
naturligt monopol. Tænk henviser til, at forbrugerbeskyttelsen fremover alene vil hvile
på princippet om nødvendige omkostninger, at prisen ikke må være urimelig samt
kommunernes projektbekendtgørelse, som Forsyningstilsynet ikke fører tilsyn med.
Tænk påpeger, at varmeforbrugerne bærer hele den økonomiske risiko forbundet
med overskudsvarmeprojekterne. Endvidere finder Tænk det bekymrende, at der
fremover vil påhvile fjernvarmevirksomhederne et større ansvar for, at udnyttelse af
overskudsvarme sker økonomisk ansvarligt og til gavn for forbrugerne, når Tænk
samtidig konstaterer, at fjernvarmevirksomheder de senere år gang på gang har
truffet beslutninger til skade for fjernvarmevirksomhedens og dermed forbrugernes
økonomi. Tænk er bekymret for, at fjernvarmeselskaber vil være fristet af, eller føle
sig presset til, at indgå ikke-rentable samarbejder om overskudsvarme med store
selskaber i lokalområdet, hvis der ikke eksisterer et prisloft. Tænk stiller på den
baggrund Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet en række spørgsmål vedrørende
forbrugerbeskyttelse og fjernvarmevirksomhedernes ansvar, herunder hvordan
forbrugerne vil være stillet i en situation, hvor en overskudsvarmeleverandør lukker
med strandede omkostninger til følge, hvad der vil ske, hvis
overskudsvarmeleverandører hæver prisen efter rørene er lagt, og hvordan
fjernvarmevirksomhedens bestyrelse og ledelse står til ansvar ved fejlslagne
overskudsvarmeprojekter.
BL finder det vigtigt, at fjernvarmevirksomhedernes investeringer i
overskudsvarmeprojekter ikke medfører øgede økonomiske byrder for borgerne og
opfordrer til, at deres investeringer i overskudsvarme følges tæt. Tekniq opfordrer
til, at der udformes retningslinjer for, hvordan det over for forbrugerne eftervises, at
udnyttelsen af overskudsvarme er økonomisk ansvarligt og til gavn for forbrugerne.
Green Power Denmark (GPD) forstår myndighedernes vurdering således, at
overskudsvarme ikke er underlagt substitutionsprisprincippet, hvorfor der kan være
en risiko for, at der ikke er fyldestgørende beskyttelse af forbrugerne mod
investeringer i overskudsvarmeprojekter, som kan være dyrere end alternativet.
DFJ, DDI, DE, Cirkulær og DI bemærker, at forbrugerne stadig vil være beskyttet af
varmeforsyningsloven og princippet om nødvendige omkostninger, samt at der skal
udarbejdes projektforslag, som skal godkendes af kommunen. Landbrug og
Fødevarer bakker op om, at denne regulering fortsat vil være gældende med
henvisning til, at det er vigtigt, at anvendelse af overskudsvarme sker på en
omkostningseffektiv måde til gavn for forbrugerne. Cirkulær og DE fremhæver det
nye forbrugerprisloft som et forbrugerbeskyttende element, mens DI anfører, at
kravet om mindst to uafhængige medlemmer af bestyrelsen eller tilsvarende ledelse
i fjernvarmevirksomhederne vil bidrage til en professionalisering af varmesektoren til
gavn for forbrugerne.
Side 5/14
DDI, Dansk Fjernvarme og Fjernvarme Fyn bemærker, at udnyttelse af
overskudsvarme bidrager til lavere og mere stabile priser for fjernvarmeforbrugerne.
Fjernvarme Fyn bemærker endvidere, at lovændringen vil gøre det lettere at
etablere nye samarbejder og foretage investeringer samt gøre det muligt frit at vælge
at producere varme fra det anlæg, som er billigst.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker indledningsvist, at det ikke har været muligt at skønne over,
om ophævelsen af prisloftet på overskudsvarme samlet set vil føre til højere eller
lavere priser for forbrugerne. Ministeriet henviser til, at aftalepartierne har noteret sig,
at ophævelsen af et prisloft på overskudsvarme medfører, at
fjernvarmevirksomhederne vil få større frihed til at indregne omkostninger forbundet
med udnyttelsen af overskudsvarme i forbrugernes varmepriser, samt at dette kan
medføre en risiko for højere varmepriser i nogle fjernvarmenet. Som følge heraf vil
det fremadrettet påhvile ledelsen i fjernvarmevirksomhederne at løfte ansvaret for,
at den fremtidige udnyttelse af overskudsvarme sker økonomisk ansvarligt og til gavn
for forbrugeren.
Ved ophævelse af prisloftet på overskudsvarme vil der ikke længere være en fast
øvre grænse for, hvor meget en fjernvarmevirksomhed kan opkræve for
overskudsvarmen. Varmeforsyningslovens prisregulering, som også omfatter
fjernvarmevirksomhedens omkostninger til udnyttelse af overskudsvarme, tilsiger
dog, at det kun er nødvendige omkostninger, som en fjernvarmevirksomhed konkret
vil kunne indregne i priserne. Derudover må priserne ikke være urimelige. Det
tilkommer Forsyningstilsynet at vurdere og træffe afgørelse herom. Ministeriet
bemærker, at fjernvarmeområdet er kendetegnet ved, at man som forbruger ikke frit
kan vælge, hvilken fjernvarmevirksomhed man vil have sin fjernvarme fra. Bl.a. på
denne baggrund blev der også i 2024 vedtaget et lovforslag (lov nr. 1678 af
30/12/2024), der indførte et forbrugerprisloft på fjernvarme fra 1. januar 2025.
Forbrugerprisloftet har bl.a. til hensigt at skabe gennemsigtighed om varmepriser og
give forbrugerne bedre mulighed for at skifte til en anden varmekilde, hvis den
beregnede forbrugerpris ligger over forbrugerprisloftet i en periode. Dette ved, at
eventuelt pålagte forbrugerbindinger bliver uden virkning, hvis
fjernvarmevirksomhedens beregnede forbrugerpris over en periode gennemsnitligt
ligger over forbrugerprisloftet for samme periode. For mere information om
forbrugerprisloftet henvises endvidere til Energistyrelsens hjemmeside. Ministeriet
bemærker endvidere, at kommunernes adgang til at pålægge
nye forbrugerbindinger i form af tilslutnings- og forblivelsespligt for såvel
eksisterende byggeri som nybyggeri i varmeforsyningsområder, hvor der i dag ikke
allerede er pålagt forbrugerbindinger, på baggrund af Energiaftale 2018 har været
ophævet siden 2019.
Side 6/14
Med lov nr. 1678 af 30/12/2024 blev der også indført et krav om mindst to
uafhængige medlemmer af øverste ledelsesorgan i kommunale
fjernvarmevirksomheder, hvilket skal bidrage til en professionalisering af
bestyrelserne i fjernvarmesektoren med henblik på bedre ledelse og styring.
Yderligere bemærkes det, at projektbekendtgørelsen indebærer, at et projekt for
kollektive varmeforsyningsanlæg, herunder et projekt for udnyttelse af
overskudsvarme, skal godkendes af kommunen. Kommunen kan kun godkende
projektet, hvis projektet – sammenlignet med andre relevante alternativer – vurderes
at være det samfundsøkonomisk mest fordelagtige.
Det er korrekt, som også anført af Tænk, at Forsyningstilsynet ikke har til opgave at
føre tilsyn med projektgodkendelser. En kommunalbestyrelses godkendelse af et
projektforslag er en afgørelse, der vil kunne påklages til Energiklagenævnet.
Undlades det, at der for et overskudsvarmeprojekt indhentes en godkendelse eller
en godkendelse tilsidesættes, herunder vilkår i en godkendelse, vil det kunne straffes
med bøde. Det følger af bestemmelsen i projektbekendtgørelsens § 26
(bekendtgørelse nr. 697 af 6. juni 2023).
Prisloftet på overskudsvarme har hidtil tilføjet et yderligere element til ovennævnte
forbrugerbeskyttelse i form af et loft over, hvor meget forbrugerne kunne komme til
at betale for overskudsvarmen. Ministeriet anerkender, at ophævelsen af prisloftet
på overskudsvarme alt andet lige kan mindske forbrugerbeskyttelsen. I nogle
fjernvarmenet vil ophævelsen af prisloftet kunne føre til øgede omkostninger og
dermed højere varmepriser for forbrugere og virksomheder, der modtager fjernvarme
fra disse net. I det omfang en ophævelse af prisloftet på overskudsvarme bidrager til
øget udnyttelse af overskudsvarme, vil det i nogle fjernvarmenet kunne føre til lavere
varmepriser og dermed lavere omkostninger for modtagere af fjernvarme fra disse
net. Det har jf. ovenfor ikke være muligt at skønne over, hvorvidt lovforslaget samlet
set fører til højere eller lavere varmepriser.
Til Tænks spørgsmål vedrørende strandede omkostninger, hvis en leverandør af
overskudsvarme lukker, bemærker ministeriet, at det vil være op til
Forsyningstilsynet at vurdere, om der er grundlag for at rejse en tilsynssag. I en evt.
tilsynssag vil det være op til Forsyningstilsynet konkret at vurdere, hvorvidt eventuelle
strandede omkostninger vil kunne opkræves hos forbrugerne. Endvidere bemærker
ministeriet, at ansvaret for at sikre fornuftig økonomi i overskudsvarmeprojekterne
og forsyningssikkerhed i fjernvarmenettene – også i en situation, hvor en leverance
svigter – påhviler fjernvarmevirksomhederne. Det er op til fjernvarmevirksomhederne
at vurdere økonomien i deres projekter og foretage de nødvendige
risikoafdækninger, fx i privatretlige aftaler med leverandørerne.
Tænk spørger også ind til, hvad der vil ske med fjernvarmepriserne, hvis
leverandøren af overskudsvarme hæver prisen, efter rørene er lagt. Ministeriet
Side 7/14
bemærker indledningsvis, at det er fjernvarmevirksomheden, der har ansvar for at
indgå hensigtsmæssige privatretlige aftaler med overskudsleverandøren, herunder
leveringsbetingelser med videre. Det bemærkes endvidere, at det er
fjernvarmevirksomheden, der har ansvaret for at sikre, at der kun indregnes
nødvendige omkostninger, herunder til udnyttelse af overskudsvarme, i de
varmepriser, der opkræves hos forbrugerne. Det er således også
fjernvarmevirksomheden, der har ansvaret for at sikre, at privatretlige aftaler, der
indgås med overskudsvarmeleverandører om priser og betingelser, lever op til
kravene i prisreguleringen. I forbindelse med en eventuel tilsynssag vil det som
nævnt ovenfor være Forsyningstilsynet, der konkret skal vurdere, om
omkostningerne ved udnyttelsen af overskudsvarme er i overensstemmelse med
varmeforsyningslovens prisregulering om bl.a. nødvendige omkostninger og rimelige
priser.
Tænk spørger videre ind til, om fjernvarmevirksomhedens bestyrelse og ledelse står
til ansvar for fejlslagne overskudsvarmeprojekter. Ministeriet bemærker, at
ledelsesansvaret ikke reguleres inden for rammerne af varmeforsyningsloven.
Ministeriet bemærker dog videre, at den øverste ledelse i en fjernvarmevirksomhed
potentielt kan blive erstatningsansvarlig for tabsgivende beslutninger, herunder
fejlinvesteringer. Ansvaret for ledelsesmedlemmer følger dansk rets almindelige
erstatningsgrundsætninger, suppleret med forskrifter i selskabslovgivningen. For
yderligere information henvises til Kammeradvokatens notat af 27. december 2024
om ledelsens ansvar i fjernvarmeselskaber, som kan findes på Energistyrelsens
hjemmeside.
Vedrørende opfordringerne fra hhv. BL og Tekniq til, at fjernvarmevirksomhedernes
investeringer i overskudsvarme følges tæt, og at der udformes retningslinjer for,
hvordan det eftervises, at udnyttelsen af overskudsvarme er økonomisk ansvarlig og
til gavn for forbrugerne, bemærker ministeriet, at Forsyningstilsynet jf. ovenfor fører
tilsyn med fjernvarmevirksomhedernes priser, herunder både om de overholder
principperne om nødvendige omkostninger og ikke er urimelige.
Fjernvarmevirksomheder er efter varmeforsyningsloven forpligtet til årligt at anmelde
priser og grundlaget for priser (et budget med de forventede, budgetterede
omkostninger) til Forsyningstilsynet, senest samtidig med at varmeåret påbegyndes.
Når året er gået, skal fjernvarmevirksomhederne opgøre de faktiske omkostninger
for året (priseftervisning). Forsyningstilsynet offentliggør på baggrund heraf to gange
årligt (juni og december) en statistik over udviklingen i de priser, som forbrugerne
betaler for leveringen af varme fra deres fjernvarmevirksomhed. Derudover vil
Forsyningstilsynet som følge af det nye forbrugerprisloft på fjernvarme hvert år
offentliggøre en oversigt over fjernvarmevirksomheder, der i løbet af de seneste tre
år gennemsnitligt har haft beregnede forbrugerpriser, der har været højere end de
gennemsnitlige prislofter for samme periode. Både i tilsynet og i de beregnede
forbrugerpriser, der holdes op mod forbrugerprisloftet, vil
fjernvarmevirksomhedernes omkostninger til udnyttelse af overskudsvarme indgå.
Side 8/14
Yderligere tiltag, som har til hensigt specifikt at følge omkostningerne forbundet med
udnyttelsen af overskudsvarme ligger uden for den politiske aftale og dermed dette
lovforslag at forholde sig til.
Vedrørende GPDs bemærkning om substitutionsprisprincippet bemærker
ministeriet, at dette vil være op til Forsyningstilsynets konkrete vurdering. Det vil efter
tilsynets praksis være en forudsætning for substitutionsprisprincippets anvendelse,
at der gælder en såkaldt varmemæssig aftagepligt. Det er efter ministeriets kendskab
ikke sædvanligt, at der gælder en varmemæssig aftagepligt af overskudsvarme, jf.
projektgodkendelsen. Det er på denne baggrund Energistyrelsens vurdering – i
modsætning til, hvad der tidligere har været opfattelsen – at
substitutionsprisprincippet sjældent eller aldrig finder anvendelse for
overskudsvarmeleverancer.
De modtagne høringssvar vedr. forbrugerbeskyttelse har ikke givet anledning til
justeringer i lovforslaget.
2.3 Klimamæssige konsekvenser
Tænk hæfter sig ved, at overskudsvarmeprisloftet ikke har bremset den grønne
omstilling, da prisloftet har afspejlet en alternativ investering i vedvarende energi.
Tænk bemærker endvidere, at en betydelig del af den overskudsvarme, som
udnyttes, ikke er grøn, og spørger, hvordan det sikres, at den overskudsvarme, der
skal udnyttes i fremtidige projekter, ikke er baseret på fossile energikilder, og at der
er et reelt incitament til, at overskudsvarmeleverandører skifter til VE-baserede
energikilder.
KL bemærker, at anvendelsen af overskudsvarme i en årrække vil mindske CO2-
udledningen fra de kommunale forsyningsselskaber, da overskudsvarmen alt andet
lige vil reducere anvendelsen af fossil energi til produktion af fjernvarme. DI påpeger
ligeledes, at overskudsvarme kan fortrænge fossile energikilder. Dansk Fjernvarme
bemærker, at beregningen af de klimamæssige konsekvenser af lovforslaget er lille
og forbundet med usikkerhed. Dansk Fjernvarme og DE påpeger, at
klimagevinsterne ved, at overskudsvarme kan erstatte en andel af forbruget af
naturgas og biomasse, ikke er medregnet i konsekvenserne.
DDI påpeger, at overskudsvarme fra datacentre giver mulighed for at anvende den
samme grønne energi to gange, og at dette bør have både en økonomisk og
klimamæssig gevinst. Derudover påpeger DDI, at overskudsvarme vil kunne
fortrænge fossile energikilder i de kommende år, da Dansk Fjernvarme i 2024
estimerer, at kun 78 pct. af fjernvarmen er baseret på vedvarende energi.
DI påpeger, at formuleringen vedrørende udligning af merudledningerne i
industrisektoren, som fremgår af lovbemærkningerne, er meget bred. Dansk Industri
Side 9/14
lægger op til, at det præciseres, at det alene drejer sig om merudledningen på ca.
0,1 mio. tons CO2 i 2030, og alene såfremt de eventuelle udledninger ikke udlignes
ved andre mindre udledninger i det samlede regnestykke.
Tekniq bemærker, at overskudsvarmen i nogle tilfælde er baseret på fossilt
brændsel, hvilket ikke gavner den grønne omstilling og kan være med til at fastholde
brugen af fossile brændsler.
Tænk finder, at prisloftet har fungeret som værn mod såkaldt ”falsk
overskudsvarme”, samt at en fjernelse af prisloftet vil mindske incitamentet for
virksomhederne til at spare på energien. Tekniq mener, at der bør være virkemidler,
der imødegår spekulation i falsk overskudsvarme. Endvidere opfordrer Tekniq til, at
virksomheder med overskudsvarme får en statslig håndsrækning til at nedbringe
energiforbruget.
DN finder det nødvendigt at sikre, at ophævelsen af prisloftet ikke fører til øget spild
af energi, øgede udledninger eller øget brug af biomasse, og anfører, at der er en
vis risiko for, at ophævelsen af prisloftet uden supplerende regulering kan skabe
incitamenter til at udnytte overskudsvarme fra ineffektive eller klimabelastende
energikilder, herunder især biomasse. DN anbefaler i den forbindelse, at der
indføres klare krav og incitamenter til energieffektivisering, at der gennemføres
regelmæssige evalueringer af effekterne af fjernelse af prisloftet med særligt fokus
på eventuelle negative konsekvenser for klimaet, herunder stigning i
biomasseforbruget, samt at lovgivningen aktivt understøtter, at udnyttelsen af
overskudsvarme sker fra reelt bæredygtige kilder, og at denne ændring ikke øger
presset på biomasseressourcer, der bedre kunne anvendes til andre formål.
Ministeriets bemærkninger:
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at en ophævelse af prisloftet på
overskudsvarme vil øge CO2-udledningerne med ca. 0,1 mio. ton CO2 i 2030 samt
begrænsede merudledninger i 2035. Det følger af, at lovforslaget skønnes at
modvirke den kommende CO2-afgift på industrien, som følger af Grøn skattereform
for industri mv. Ministeriet bemærker, at det ikke har været muligt at skønne over, i
hvilket omfang en ophævelse af prisloftet på overskudsvarme vil bidrage til øget
udnyttelse af overskudsvarme. Det skyldes, at der er en række faktorer, der har
væsentlig betydning for en eventuel øget udnyttelse af overskudsvarme, som det
ikke vurderes muligt at skønne over.
Til bemærkningen fra Tænk om at sikre, at den overskudsvarme, der skal udnyttes i
fremtidige projekter, ikke er baseret på fossile brændsler, og at der er et reelt
incitament til at overskudsvarmeleverandører skifter til VE-baserede energikilder,
bemærker ministeriet, at dette ligger uden for den politiske aftale og derfor også dette
lovforslag at forholde sig til. Hertil bemærkes det, at aftalepartierne har noteret sig,
at mindre merudledninger i enkeltsager samlet kan udfordre indfrielsen af 70-
Side 10/14
procentsmålet i 2030. Aftalepartierne er på den baggrund enige om at arbejde for at
udligne merudledningerne i industrisektoren, såfremt det viser sig nødvendigt.
Ministeriet bemærker i forlængelse heraf, og til bemærkningen fra DI vedr.
udligning af udledninger i industrisektoren, at hensigten om at arbejde for at udligne
merudledning i industrisektoren, såfremt det viser sig nødvendigt, ikke uddybes
nærmere i den politiske aftale, og at en præcisering heraf ligger uden for dette
lovforslag at forholde sig til.
I forhold til bemærkninger fra Tænk og Tekniq om, at en ophævelse af prisloft på
overskudsvarme kan føre til øget brug af fossile brændsler blandt
overskudsvarmeleverandører, samt en risiko for produktion af ”falsk
overskudsvarme”, bemærker ministeriet, at det, jf. ovenfor, ikke har været muligt at
skønne over, om ophævelsen af prisloftet vil føre til en øget udnyttelse af
overskudsvarme. Det samme gør sig gældende for bemærkningen fra DN, om at
lovforslaget kan skabe incitamenter til at udnytte overskudsvarme fra ineffektive eller
klimabelastende energikilder, herunder biomasse.
Til forslagene fra Tekniq og DN om at indføre yderligere tiltag med henblik på at
energieffektivisering og nedbringe energiforbruget blandt
overskudsvarmeleverandører bemærker ministeriet, at dette ligger uden for den
politiske aftale og dermed dette lovforslag at forholde sig til.
De modtagne høringssvar vedr. klimamæssige konsekvenser har ikke givet
anledning til justeringer i lovforslaget.
3. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
Der er alene modtaget et enkelt forslag om ændring af en foreslået bestemmelse.
Forsyningstilsynet foreslår konkret at ændre den foreslåede ordlyd af § 20, stk. 1,
3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 2, til ”1. pkt. finder ikke anvendelse på levering af
overskudsvarme”, eller ”1. pkt. finder ikke anvendelse på de omfattede
virksomheders levering af overskudsvarme”, således at der vil være fokus på
leverancen af overskudsvarme frem for på de virksomheder, der leverer
overskudsvarme.
Derudover er der modtaget et høringssvar vedrørende de almindelige
bemærkninger.
Landbrug og Fødevarer anbefaler, at afsnittet i lovforslagets almindelige
bemærkninger uddybes med en yderligere begrundelse for vurderingen af, at der
ikke er virksomheder, der leverer overskudsvarme, som stilles ringere som følge af
lovforslaget.
Ministeriets bemærkninger:
Side 11/14
Ministeriet har på baggrund af Forsyningstilsynets bemærkninger besluttet at ændre
bestemmelsens ordlyd, dog således at det vil fremgå, at prisreguleringen, jf.
varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, 1. pkt., ikke vil finde anvendelse ”på
virksomheder ved levering af overskudsvarme”, sådan som overskudsvarme er
defineret og skal forstås efter varmeforsyningsloven, jf. § 1 a, nr. 2.
Ministeriet bemærker, at det alene er disse virksomheders leverancer af
overskudsvarme, der vil være omfattet af den foreslåede ændring i § 20, stk. 1, 3.
pkt., dvs. undtaget fra prisreguleringen i § 20, stk. 1, 1. pkt. og dermed også de
administrative byrder, der er forbundet med prisreguleringen. Det betyder, at hvis en
virksomhed, der leverer overskudsvarme, også leverer en anden type varme
(varmeproduktion) til en fjernvarmevirksomhed, vil virksomheden blive omfattet af
prisreguleringen for denne anden type leverance. Ministeriet bemærker endelig, at
en fjernvarmevirksomhed, der modtager overskudsvarme (til videredistribution til
egne varmeforbrugere) også fortsat vil være omfattet af prisreguleringen.
I forhold til anbefalingen fra Landbrug og Fødevarer om i lovforslaget at uddybe
begrundelsen for vurderingen af, at der ikke er virksomheder, der leverer
overskudsvarme, som stilles ringere som følge af lovforslaget, bemærker ministeriet,
at der i lovforslagets afsnit 2.1.2 er indsat en uddybende begrundelse for den nævnte
vurdering, der henviser til, at virksomheder, der leverer overskudsvarme, hverken
med prisloftet på overskudsvarme eller efter en ophævelse heraf er underlagt lovens
prisregulering. Endvidere bemærker ministeriet, at med ophævelse af prisloftet vil
den fjernvarmevirksomhed, der køber overskudsvarmen, desuden få friere rammer
til at indgå aftaler med de virksomheder, der leverer overskudsvarme.
Høringssvarene har dermed givet anledning til de to nævnte justeringer af
lovforslaget.
4. Øvrige bemærkninger
FSR – danske revisorer (FSR) foreslår, at der foretages ændringer i
varmeforsyningslovens § 21, stk. 1, 4. pkt., således at formuleringen ”en registreret
revisor, statsautoriseret revisor eller kommunens revisor”, ændres til ”en revisor, der
er godkendt efter revisorloven.”
DE bemærker, at ophævelsen af prisloftet vil kunne bidrage til at styrke økonomien
for grønne teknologier som PtX og CO2-fangst og -lagring. KL bemærker, at
implementeringen af lovforslaget forventes at medføre, at PtX-anlæg og datacentre
i højere grad vil blive placeret i Danmark – forudsat at øvrige rammebetingelser
kommer på plads. Cirkulær finder, at lovændringerne vil fremme investeringer i
CO2-fangst.
Side 12/14
Tekniq bemærker, at det ikke er klart, om overskudsvarmen er uden for
varmeprisloftet. I forlængelse heraf opfordrer Tekniq til, at det fremgår klart af loven,
hvordan leverancen af overskudsvarme adskilles fra varmeforsyning, der ikke er
overskudsvarme.
KL bemærker, at debatten om udfasning af olie og gas aktualiseres af ophævelsen
af prisloftet på overskudsvarme, og opfordrer til, at der snarligt træffes beslutning om
en slutdato for anvendelse af olie og gas til rumopvarmning.
GPD opfordrer til, at afskaffelsen af prisloftet betyder, at der følges op på indholdet i
Klimaaftale om grøn strøm og varme, hvori det fremgår, at fjernvarmeproducenter
kan underlægges en lempeligere regulering. GPD udtrykker, at de ser frem til at
indgå i dialog med myndighederne om en bredere gennemgang og åbning af
vilkårene og prisreguleringen for fjernvarme samt en ligestilling mellem
varmekilderne og større mulighed for aftalefrihed i varmeaftalerne.
Synergi opfordrer til, at der politisk gøres endnu mere for at understøtte og fremme
udnyttelsen af overskudsvarme, herunder fx samtænkning af store
overskudsvarmeprojekter. Synergi ser endvidere frem til, at kravene om udnyttelse
af overskudsvarme fra datacentre fra EU’s energieffektivitetsdirektiv kan
implementeres ambitiøst efter beslutningen om at ophæve prisloftet på
overskudsvarme.
Ministeriets bemærkninger
Vedrørende bemærkningen fra FSR bemærker ministeriet, at bestemmelsen i
varmeforsyningslovens § 21, stk. 1, omhandler anmeldelse. Det følger af
bestemmelsens 1. pkt., at tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet
produktion og andre betingelser for ydelser omfattet af §§ 20 eller 20 b skal anmeldes
til et tilsyn, der er nedsat af klima-, energi- og forsyningsministeren
(Forsyningstilsynet), med angivelse af grundlaget herfor efter regler fastsat af
tilsynet. Det følger af bestemmelsens 4. pkt., at Forsyningstilsynet kan fastsætte
regler om, at anmeldelse skal ledsages af erklæring afgivet af en registreret revisor,
statsautoriseret revisor eller kommunens revisor.
Ministeriet har noteret forslaget fra FSR om, at ”en registreret revisor, statsautoriseret
revisor eller kommunens revisor”, jf. § 21, stk. 1, 4. pkt., ændres til ” en revisor, der
er godkendt efter revisorloven.” Ministeriet bemærker, at der med nærværende
lovforslag ikke ændres i den bestemmelse, som forslaget fra FSR vedrører, og at det
ligger uden for dette lovforslag at håndtere. Forslaget vil kunne indgå i forbindelse
med/i tilfælde af en senere revision af bestemmelsens 4. pkt. Forslaget fra FSR har
ikke givet anledning til at foretage ændringer.
Side 13/14
Ministeriet anerkender bemærkningerne fra hhv. DE og Cirkulær om, at ophævelsen
af prisloftet på overskudsvarme isoleret set kan understøtte økonomien i grønne
teknologier som PtX og CO2-fangst og -lagring.
Vedrørende bemærkningerne fra Tekniq om, hvordan overskudsvarme forholder sig
til forbrugerprisloftet mv. bemærker ministeriet, at fjernvarmevirksomhedens
beregnede forbrugerpris, som holdes op mod forbrugerprisloftet på fjernvarme,
indbefatter alle indtægter fra forbrugsafregningen, som virksomheden anmelder i
deres priseftervisning. Det vil sige, at de omkostninger, en fjernvarmevirksomhed har
til udnyttelse af overskudsvarme, som afholdes over varmeprisen, også vil være
omfattet af den beregnede forbrugerpris, som holdes op mod forbrugerprisloftet på
fjernvarme. Ministeriet ser derfor ikke behov for i loven at tilføje en bemærkning om,
hvordan leverancen af overskudsvarme adskilles fra varmeforsyning, der ikke er
overskudsvarme.
Til bemærkningen fra KL vedr. udfasning af olie og gas bemærker ministeriet, at det
fremgår af Klimaaftalen fra 2022, at regeringen i 2026 vil fremlægge mulige initiativer
samt den finansiering, der skal til for at indfri ambitionen om udfasning af gasfyr i
2035. Ministeriet bemærker hertil, at det i den forbindelse er vigtigt, at der foreligger
et veloplyst og velunderbygget beslutningsgrundlag, som bl.a. belyser omkostninger
for husholdninger, virksomheder og samfundet som helhed.
I forhold til bemærkningen fra GPD vedr. en bredere gennemgang og åbning af
vilkårene og prisreguleringen for fjernvarme gør ministeriet opmærksom på, at der
parallelt med implementeringen af nærværende lovforslag arbejdes på at planlægge
implementeringen af de øvrige tiltag fra klimaaftale om grøn strøm og varme fra
2022, herunder bl.a. tiltaget om, at varmeproducenter under visse betingelser kan få
en lempeligere regulering.
Til Synergis opfordring til, at der politisk gøres mere for at fremme overskudsvarme
herunder samtænke store overskudsvarmeprojekter bemærker ministeriet, at
fjernvarme er en lokal opgave, hvor kommunerne som varmeplan- og
godkendelsesmyndighed har ansvaret for varmeplanlægningen og godkendelse af
projekter for kollektiv varmeforsyning – herunder overskudsvarmeprojekter. Det vil
således påhvile de relevante kommuner, fjernvarmevirksomheder og potentielle
overskudsvarmeleverandører at vurdere om sammentænkning af store
overskudsvarmeprojekter vil være fordelagtig. Det bemærkes endvidere, at
yderligere politiske tiltag til at fremme overskudsvarme ligger uden for den politiske
aftale og dermed dette lovforslag at forholde sig til.
Til Synergis bemærkning om, at man ser frem til en ambitiøs implementering af
kravene om udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre fra EU’s
energieffektivitetsdirektiv, bemærker ministeriet, at lovforslaget (L148), der vil
implementere disse regler blev fremsat i folketinget den 25. februar med forventet
Side 14/14
ikrafttrædelse 1. oktober 2025. De nærmere regler om datacentres udnyttelse af
overskudsvarme vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau.
Ud over indsættelsen af en uddybende begrundelse i afsnit 2.1.2 fsva. vurderingen
af, at der ikke er virksomheder, der leverer overskudsvarme, som stilles dårligere
som følge af lovforslaget, har høringssvarene gengivet i dette afsnit om ’øvrige
bemærkninger’ ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
De modtagne høringssvar vedr. øvrige forhold har ikke givet anledning til justeringer
i lovforslaget.