Fremsat den 4. april 2025 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Fremsat den 4. april 2025 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om varmeforsyning
(Ophævelse af prisloft på overskudsvarme og ændring af CO2-kvotebemyndigelse)
§ 1
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af
2. februar 2024, som ændret ved § 4 i lov nr. 673 af 11. juni
2024, § 29 i lov nr. 1647 af 30. december 2024, § 1 i lov nr.
1678 af 30. december 2024 og § 42 i lov nr. 258 af 6. marts
2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 20, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 7-19« til: »stk. 7-18«.
2. § 20, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»1. pkt. finder ikke anvendelse på virksomheder ved le-
vering af overskudsvarme.«
3. I § 20, stk. 11, 1. pkt., ændres »de gratis tildelte CO2-kvo-
ter« til: »de CO2-kvoter«.
4. § 20, stk. 19, § 21, stk. 1, 2. pkt., og § 21, stk. 4, 2. pkt.,
ophæves.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på sager om pris-
fastsættelse af overskudsvarme, der vedrører en periode før
lovens ikrafttræden. For sådanne sager finder de hidtil gæl-
dende regler anvendelse.
Lovforslag nr. L 189 Folketinget 2024-25
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2025 – 1179
DB001144
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ophævelse af prisloft på overskudsvarme
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. CO2-kvoter ved varmeproduktion
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8 Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Overskudsvarme kan i mange tilfælde være en konkurrence-
dygtig grøn varmekilde, der kan medføre billigere og mere
energieffektiv fjernvarme for forbrugerne og en fortjeneste
for virksomheder, der leverer overskudsvarme. Overskud-
svarme udgjorde i 2023 ca. 4 pct. af Danmarks fjernvarme-
produktion.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet
ser et potentiale for en større udnyttelse af overskudsvar-
me. For at skabe en højere grad af fleksibilitet og færre
barrierer for varmeforsyningsvirksomheder til at investere i
udnyttelse af overskudsvarme indgik parterne den 17. januar
2025 ”Aftale om afskaffelse af prisloft på overskudsvarme”.
Med lovforslaget gennemføres aftalen ved at ophæve kli-
ma-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at
fastsætte regler om prisloft på overskudsvarme. Varmeforsy-
ningsvirksomheders samlede omkostninger til køb og udnyt-
telse af overskudsvarme vil således ikke være omfattet af
et prisloft. Som følge heraf vil det fremadrettet i højere
grad påhvile varmeforsyningsvirksomhederne at løfte ansva-
ret for, at udnyttelse af overskudsvarme sker økonomisk
ansvarligt og til gavn for forbrugeren.
Med lovforslaget ændres desuden ordlyden af klima-, ener-
gi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at fastsætte
regler om CO2-kvoter i forbindelse med varmeproduktion,
så der ikke kun kan udstedes regler om gratis tildelte CO2-
kvoter, men også om CO2-kvoter, som erhverves.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ophævelse af prisloft på overskudsvarme
2.1.1. Gældende ret
Anvendelsesområdet for prisreguleringen i lov om varme-
forsyning fremgår af § 20, stk. 1. Bestemmelsen i § 20,
stk. 1, indeholder en ikke udtømmende opregning af de
virksomheder, der er omfattet af prisreguleringen. De opreg-
nede virksomheder i § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning,
er kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder,
kraftvarmeanlæg med en eleffekt over 25 MW samt geo-
termiske anlæg m.v. Afgørende for, om en virksomhed er
omfattet af prisreguleringen, er, at virksomheden leverer
opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til det
indenlandske marked med det formål at levere energi til
bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, dvs.
til rumvarmeformål, jf. § 20, stk. 1, 1. pkt., i lov om var-
meforsyning. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse
på levering af opvarmet vand til andre formål fra centrale
kraftvarmeanlæg, jf. § 20, stk. 1, 2. pkt., i lov om varmefor-
syning.
Prisreguleringen indebærer, at varmepriserne reguleres efter
princippet om nødvendige omkostninger – også kaldet den
omkostningsbestemte varmepris. Varmeforsyningsvirksom-
hederne kan alene indregne nødvendige udgifter og omkost-
ninger i varmeprisen, jf. § 20, stk. 1, i lov om varmeforsy-
ning. Derudover må prisen ikke være urimelig, jf. § 21, stk.
4, i lov om varmeforsyning.
Det følger af § 20, stk. 1, 3. pkt., i lov om varmeforsyning,
at prisreguleringen efter 1. pkt. ikke finder anvendelse på
2
virksomheder, der leverer overskudsvarme, hvor anlægget,
der udnytter og leverer overskudsvarme, har en kapacitet på
under 0,25 MW.
Det følger af § 1 a, nr. 2, i lov om varmeforsyning, at der
ved overskudsvarme forstås uundgåelig varme produceret
som biprodukt fra industri- eller elproduktionsanlæg eller i
tertiærsektoren, der ville blive bortledt uudnyttet i luft eller
vand uden adgang til et fjernvarmesystem. Overskudsvarme
kan blandt andet være overskudsvarme fra datacentre, indu-
strielle processer, transformerstationer, supermarkeder, m.v.
Varme fra kraftvarmeproduktion anses ikke for at være over-
skudsvarme.
Det følger af § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om prisloft på overskudsvarme, herunder regler om generel-
le og individuelle prislofter og om gyldighedsperioder for
prislofter.
Ministerens bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr.
458 af 28. april 2023 om et prisloft for overskudsvarme
(overskudsvarmebekendtgørelsen).
Det følger af § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i overskudsvarmebe-
kendtgørelsen, at bestemmelsen finder anvendelse på den
varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres
til. Varmeforsyningsvirksomheden vil i sine priser for køb
og udnyttelse af overskudsvarme kunne indregne den lave-
ste af prisen fastsat i medfør af § 20, stk. 1, i lov om
varmeforsyning, eller prisloftet fastsat i medfør af bekendt-
gørelsens regler. Det er de samlede omkostninger, det vil
sige både varmeforsyningsvirksomhedens og overskudsvar-
mevirksomhedens omkostninger, til udnyttelse af overskud-
svarme, der skal holdes under prisloftet, jf. § 2, stk. 2, i
overskudsvarmebekendtgørelsen.
Overskudsvarmebekendtgørelsen indeholder en række mu-
ligheder for fleksibilitet, herunder mulighed for i særlige
tilfælde at få fastsat et individuelt prisloft.
Det følger af § 21, stk. 1, 1. pkt., i lov om varmeforsyning,
at tariffer (priser), omkostningsfordeling på anlæg med for-
enet produktion og andre betingelser for ydelser omfattet
af §§ 20, 20 a eller 20 b i lov om varmeforsyning, skal
anmeldes til et tilsyn, der er nedsat af klima-, energi- og
forsyningsministeren (Forsyningstilsynet), med angivelse af
grundlaget herfor efter regler fastsat af tilsynet. Det følger af
§ 21, stk. 1, 2. pkt., i lov om varmeforsyning, at anmeldel-
se af tariffer m.m., for overskudsvarme, der er omfattet af
regler udstedt i medfør af § 20, stk. 19, i lov om varmefor-
syning, foretages af den varmeforsyningsvirksomhed, som
overskudsvarmen leveres til.
Det følger af § 21, stk. 4, 1. pkt., i lov om varmeforsyning,
at Forsyningstilsynet kan gribe ind, hvis Forsyningstilsynet
finder, at tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med for-
enet produktion eller andre betingelser er urimelige eller i
strid med bestemmelserne i §§ 20, 20 a, 20 b eller 20 c, §
28 b, stk. 4, i lov om varmeforsyning, eller regler udstedt i
henhold til loven. Det følger af § 21, stk. 4, 2. pkt., i lov om
varmeforsyning, at Forsyningstilsynets indgrebsbeføjelse i
priser og betingelser efter 1. pkt., ikke finder anvendelse på
virksomheder for overskudsvarme, der er omfattet af regler
udstedt i medfør af § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning.
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Det er i ”Aftale om afskaffelse af prisloft på overskudsvar-
me” af 17. januar 2025 aftalt, at der ikke længere skal være
et prisloft over de omkostninger, som varmeforsyningsvirk-
somheder kan opkræve hos forbrugeren for udnyttelse af
overskudsvarme. Det følger af aftalen, at prisen på over-
skudsvarme fortsat vil skulle fastsættes ved fri forhandling
mellem den virksomhed, som leverer overskudsvarme, og
den varmeforsyningsvirksomhed, som modtager overskud-
svarmen. Der er enighed om, at virksomheden, der modtager
overskudsvarme, fortsat vil være omfattet af kravene i lov
om varmeforsyning om, at forbrugerens varmepriser ikke
overstiger, hvad de nødvendige omkostninger kan begrunde
eller er urimelige, og at varmeforsyningsvirksomheden fort-
sat skal have overskudsvarmeprojekter godkendt af kommu-
nen i henhold til bekendtgørelse nr. 697 af 6. juni 2023 om
godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsan-
læg (projektbekendtgørelsen). Der er endvidere enighed om,
at virksomheder, der leverer overskudsvarme, som reglerne
er i dag, fortsat ikke vil skulle være omfattet af prisregule-
ringen i lov om varmeforsyning og dermed ikke af anmel-
delsespligten af priser m.v. og Forsyningstilsynets indgreb.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at en ophævelse af prisloftet på overskudsvarme vil kunne
medvirke til at skabe en højere grad af fleksibilitet og færre
barrierer for varmeforsyningsvirksomheder til at investere
i udnyttelse af overskudsvarme. Dermed understøttes, at
fremtidens potentiale for overskudsvarme, der for eksempel
kan komme fra datacentre samt fra nye teknologier som
CO2-fangst og -lagring, også kaldet Carbon Capture and
Storage (CCS) og Power-to-X (PtX), i højere grad kan ud-
nyttes af varmeforsyningsvirksomhederne.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at en virksomhed, der leverer overskudsvarme, med ophæ-
velsen af prisloftet ikke stilles dårligere, end da prisloftet
var gældende. Virksomheder, der leverer overskudsvarme,
er hverken med prisloftet på overskudsvarme eller efter en
ophævelse heraf underlagt prisreguleringen i lov om varme-
forsyning. Med ophævelse af prisloftet vil den varmeforsy-
ningsvirksomhed, der køber overskudsvarmen, desuden få
friere rammer til at indgå aftaler med de virksomheder, der
leverer overskudsvarme. Det vurderes derfor ikke nødven-
digt at indføre en overgangsordning, der regulerer om og i
hvilket omfang virksomheder med eksisterende aftaler vil
kunne fortsætte efter de hidtil gældende prisloftsregler i en
afgrænset periode efter lovens ikrafttræden. Dette vil som
hidtil kunne ske på et privatretligt grundlag, hvis parterne
ønsker dette.
3
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet skønner med bety-
delig usikkerhed, at en ophævelse af prisloftet på overskud-
svarme vil øge CO2-udledningerne med ca. 0,1 mio. ton
CO2 i 2030 samt begrænsede merudledninger i 2035. Det
følger af ”Aftale om afskaffelse af prisloft på overskudsvar-
me” af 17. januar 2025, at der er enighed om at arbejde for
at udligne merudledningerne i industrisektoren, såfremt det
viser sig nødvendigt.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre § 20, stk. 1, 3. pkt., i lov om var-
meforsyning, således at virksomheder ved levering af over-
skudsvarme ikke vil være omfattet af prisreguleringen i sin
helhed, herunder princippet om nødvendige omkostninger,
jf. § 20, stk. 1, 1. pkt. Hvis en virksomhed også leverer
varme til fjernvarmenettet, der ikke er overskudsvarme, vil
virksomheden være omfattet af prisreguleringen efter lov
om varmeforsyning for denne type leverance. Den foreslå-
ede undtagelse fra § 20, stk. 1, 1. pkt., i lov om varme-
forsyning, vil alene omfatte de virksomheder, der leverer
overskudsvarme produceret som biprodukt fra industri- eller
elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, jf. definitionen i
§ 1 a, nr. 2, i lov om varmeforsyning. Undtagelsen fra § 20,
stk. 1, 1. pkt., i lov om varmeforsyning, vil finde anvendel-
se, uanset kapaciteten på det anlæg, der udnytter og leverer
overskudsvarme. En varmeforsyningsvirksomhed, der får le-
veret overskudsvarme til videredistribution til egne varmeaf-
tagere, vil ikke være omfattet af den foreslåede undtagelse i
lovens § 20, stk. 1, 3. pkt., og disse virksomheder vil således
fortsat være omfattet af lovens § 20, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås desuden at ophæve den eksisterende bemyndi-
gelse i § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning, for klima-,
energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om
prisloft på overskudsvarme.
Som følge af de foreslåede ændringer foreslås det endvidere
at ophæve § 21, stk. 1, 2. pkt., i lov om varmeforsyning,
om, at anmeldelse af priser (i lovteksten tariffer) m.m. for
overskudsvarme, der er omfattet af regler udstedt i medfør
af § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning, foretages af den
varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres
til. Det foreslås videre at ophæve § 21, stk. 4, 2. pkt., i lov
om varmeforsyning, om, at Forsyningstilsynets indgrebsbe-
føjelse i priser og betingelser efter lovens § 21, stk. 4, 1.
pkt., ikke finder anvendelse på virksomheder for overskud-
svarme, der er omfattet af regler udstedt i medfør af lovens
§ 20, stk. 19. De foreslåede ophævelser af de to bestemmel-
ser vil ikke medføre ændringer for den virksomhed, der
leverer overskudsvarme, i forhold til de regler, der gælder
i dag. Virksomheden vil således fortsat være fritaget for
anmeldelsespligten af priser og grundlaget for priser m.v.
efter § 21, stk. 1, i lov om varmeforsyning, og for Forsy-
ningstilsynets indgrebsbeføjelser efter § 21 stk. 4, i lov om
varmeforsyning, for så vidt angår virksomhedens leverancer
af overskudsvarme.
For den varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen
leveres til, vil en ophævelse af prisloftet medføre, at varme-
forsyningsvirksomheden ikke vil være begrænset af et pris-
loft i forhold til, hvor meget varmeforsyningsvirksomheden
vil kunne indregne i varmepriserne for køb og udnyttelse
af overskudsvarme og dermed, hvor meget der vil kunne
opkræves for overskudsvarmen hos varmeforbrugerne. Var-
meforsyningsvirksomheden vil dog som hidtil være omfattet
af princippet om nødvendige omkostninger efter § 20, stk.
1, i lov om varmeforsyning, som vil sætte en begrænsning
på virksomhedens indregningsadgang for omkostninger til
køb og udnyttelse af overskudsvarme. Forsyningstilsynet vil
kunne vurdere og eventuelt gribe ind efter tilsynets gælden-
de indgrebsbeføjelse efter § 21, stk. 4, i lov om varmeforsy-
ning.
Varmeforsyningsvirksomheden vil ligeledes fortsat være
omfattet af anmeldelsespligten af omkostninger forbundet
med køb og udnyttelse af overskudsvarme efter § 21, stk. 1,
i lov om varmeforsyning.
Det vil således være varmeforsyningsvirksomhedens eget
ansvar at sikre sig, at der ikke betales mere end, hvad
nødvendighed kan begrunde, jf. § 20, stk. 1, i lov om var-
meforsyning, hvis varmeforsyningsvirksomheden vil kunne
indregne og opkræve omkostninger til køb og udnyttelse
af overskudsvarme hos sine varmeforbrugere. Varmeforsy-
ningsvirksomheden vil som hidtil heller ikke på et offentlig-
retligt grundlag have krav på tilbageførsel, eksempelvis hvis
varmeforsyningsvirksomheden måtte have betalt mere for
overskudsvarmen, end der kan indregnes i varmeprisen.
Eksisterende privatretlige aftaler, der måtte være indgået
mellem en varmeforsyningsvirksomhed og en overskudsvar-
mevirksomhed om prisen på overskudsvarme, vil fortsat
kunne regulere prisen for køb og salg af overskudsvarme,
såfremt den aftalte pris på overskudsvarme ikke overstiger
prisen fastsat efter § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning
om nødvendige omkostninger og priser, der ikke er urime-
lige. Det vil være op til varmeforsyningsvirksomheden i
tilstrækkelig grad at sikre sig i de privatretlige aftaler, der
indgås med en overskudsvarmevirksomhed.
2.2. CO2-kvoter ved varmeproduktion
2.2.1. Gældende ret
Klima-, energi- og forsyningsministeren har i medfør af §
20, stk. 11, 1. pkt., i lov om varmeforsyning, bemyndigelse
til at fastsætte nærmere regler om de gratis tildelte CO2-kvo-
ter, som er nævnt i lovens § 20, stk. 8, som ikke er overført
til en CO2-fangstvirksomhed, jf. lov nr. 1647 af 30. decem-
ber 2024 om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, og
regler om administration af ordningerne.
Bestemmelsen i § 20, stk. 8, i lov om varmeforsyning,
fastsætter, at udgifter til erhvervelse af kvoter til varmepro-
duktion først må indregnes i priserne for ydelser omfattet
af lovens § 20, stk. 1, når de gratis tildelte CO2-kvoter,
som klima-, energi- og forsyningsministeren efter lov om
4
CO2-kvoter har givet meddelelse om, ikke er tilstrækkelige
til at dække CO2-udledningen fra varmeproduktionen.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1742 af 30.
december 2024 om CO2-kvoter til varmeproduktion.
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Bestemmelsen i § 20, stk. 11, 1. pkt., i lov om varmeforsy-
ning blev ændret med § 29, nr. 6, i lov nr. 1647 af 30.
december 2024 om CO2-fangstaktiviteter. I den forbindelse
blev henvisningen fra lovens § 20, stk. 11, 1. pkt., til de
kvoter, som er nævnt i lovens § 20, stk. 8, ændret til en hen-
visning til de gratis tildelte CO2-kvoter, som er nævnt i § 20,
stk. 8. Hensigten med ændringen var at tilpasse bestemmel-
sen til de begreber, som anvendes i CO2-kvoteloven om de
gratis kvoter, som bl.a. tildeles til varmeproduktion. Det var
ikke hensigten med ændringen at indsnævre bemyndigelsen
til kun at omfatte gratis tildelte CO2-kvoter.
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet vurderer på den
baggrund, at der vil være behov for at fjerne den utilsigtede
indsnævring af § 20, stk. 11, 1. pkt., i lov om varmeforsy-
ning.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre § 20, stk. 11, 1. pkt., i lov om varme-
forsyning, således, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren vil kunne fastsætte nærmere regler om de CO2-kvoter,
som er nævnt i lovens § 20, stk. 8, hvilket både vil sige de
gratis tildelte CO2-kvoter og de CO2-kvoter, som erhverves.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Ophævelsen af prisloftet på overskudsvarme skønnes ikke at
have direkte økonomiske konsekvenser for staten for så vidt
angår provenueffekter.
Det skønnes, at ophævelsen af prisloftet på overskudsvar-
me vil lette Forsyningstilsynets administrative omkostninger
med 0,5-1 mio. kr. årligt, når virkningerne af ophævelsen er
slået fuldt igennem formentlig i løbet af 2026. Besparelsen
i Forsyningstilsynets administrative omkostninger vil ikke
have økonomiske konsekvenser for staten, da besparelserne
modsvares af en tilsvarende reduktion i Forsyningstilsynets
gebyropkrævning hos varmeforsyningsvirksomhederne. Da
det således er varmeforbrugerne, der via gebyrer dækker
Forsyningstilsynets administrative omkostninger i forbindel-
se med Forsyningstilsynets forpligtelser efter lov om varme-
forsyning, vil besparelsen tilfalde varmeforbrugerne.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om CO2-kvoter ved
varmeproduktion skønnes ikke at have direkte økonomiske
konsekvenser for staten.
Ophævelsen af prisloftet på overskudsvarme og ændringen
af bemyndigelsen til at kunne fastsætte regler om CO2-kvo-
ter ved varmeproduktion vurderes ikke at have implemente-
ringskonsekvenser for staten.
Ophævelsen af prisloftet på overskudsvarme og ændringen
af bemyndigelsen til at kunne fastsætte regler om CO2-kvo-
ter ved varmeproduktion vurderes ikke at have økonomiske
eller implementeringskonsekvenser for regioner og kommu-
ner.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes
ikke at være relevante for lovforslaget. Det skyldes, at lov-
forslaget ikke vil indføre ny regulering, der skal leve op til
principperne for digitaliseringsklar lovgivning, men derimod
vil afskaffe tidligere regulering.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Forslaget om ophævelse af prisloftet på overskudsvarme
vurderes ikke at medføre direkte økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet.
Det skønnes, at ophævelsen samlet set vil kunne medføre
positive indirekte økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet, da det vil kunne medføre, at nogle virksomheder vil
kunne forhandle en højere pris for levering af overskudsvar-
me til varmeforsyningsvirksomheden.
Herudover kan der være positive erhvervsøkonomiske kon-
sekvenser i det omfang, at ophævelsen af prisloftet bidrager
til øget udnyttelse af overskudsvarme. Det vil gælde for de
virksomheder, der som følge af ophævelsen af prisloftet får
mulighed for at levere overskudsvarme til fjernvarmenettet,
fordi ophævelsen af prisloftet medfører, at varmeforsynings-
virksomheden investerer i nye overskudsvarmeprojekter.
Ophævelse af prisloftet vil i nogle fjernvarmenet kunne føre
til højere varmepriser og dermed øgede omkostninger for
virksomheder, der modtager fjernvarme fra disse net. I det
omfang, at en ophævelse af prisloftet på overskudsvarme
bidrager til øget udnyttelse af overskudsvarme, vil det i
nogle fjernvarmenet kunne føre til lavere varmepriser og
dermed lavere omkostninger for de virksomheder, der mod-
tager fjernvarme fra disse net. Det har ikke være muligt at
skønne over, hvorvidt lovforslaget samlet set fører til højere
eller lavere varmepriser.
Ændringen af bemyndigelsen til at kunne fastsætte regler
om CO2-kvoter ved varmeproduktion vurderes ikke at med-
føre direkte økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Ophævelsen af prisloftet på overskudsvarme og ændringen
af bemyndigelsen til at kunne fastsætte regler om CO2-kvo-
ter ved varmeproduktion vurderes ikke at indebære admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
5
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at en ophævelse
af prisloftet på overskudsvarme vil øge CO2-udledningerne
med ca. 0,1 mio. ton CO2 i 2030 og indebære begrænsede
merudledninger i 2035. Den kommende CO2-afgift på indu-
strien, der følger af Grøn skattereform for industri mv., blev
skønnet til at medføre en strukturel nedgang i produktionen
i industrien som følge af afgiften. En ophævelse af prisloftet
på overskudsvarme skønnes at modvirke den strukturelle
nedgang, da nogle virksomheder, der leverer overskudsvar-
me, vil kunne få mulighed for at tjene mere på salg af
overskudsvarme.
Der skønnes ikke CO2-reduktioner i fjernvarmesektoren,
såfremt udnyttelse af overskudsvarme stiger som følge af
ophævelse af prisloftet, da øget udnyttelse vurderes at for-
trænge anden fjernvarmeproduktion baseret på vedvarende
energi.
Ændringen af bemyndigelsen til at kunne fastsætte regler
om CO2-kvoter ved varmeproduktion vurderes ikke at have
direkte klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forslaget om ophævelse af prisloftet på overskudsvarme
vurderes ikke at have naturmæssige konsekvenser. Herudo-
ver vurderes forslaget om ophævelse af prisloftet på over-
skudsvarme ikke at have direkte miljømæssige konsekven-
ser. Det bemærkes dog, at der kan være afledte miljøeffek-
ter. Forslaget kan have afledte miljømæssige konsekvenser
for så vidt angår luftkvaliteten, da forslaget skønnes at mod-
virke den strukturelle nedgang i produktionen i industrien
som følge af CO₂-afgiften. Dette kan føre til en højere
anvendelse af fossile brændsler i industrien, hvilket kan
påvirke luftkvaliteten negativt. Det vurderes dog, at der vil
være tale om en meget lille effekt, og den er derfor ikke
kvantificeret yderligere.
Ændringen af bemyndigelsen til at kunne fastsætte regler
om CO2-kvoter ved varmeproduktion vurderes ikke at have
direkte miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslagets § 1, nr. 1, 2 og 4, har været sendt i
høring i perioden fra den 23. januar 2025 til den 20. februar
2025 (28 dage), og et udkast til lovforslagets § 1, nr. 3, har
været sendt i høring i perioden fra den 5. marts 2025 til
den 12. marts 2025 (7 dage). Den kortere høringsperiode for
lovforslagets § 1, nr. 3, er begrundet i, at der med denne
del af lovforslaget opnås den retstilstand, som var forudsat,
men ikke opnået ved lovændringen i 2024 og herudover
hensynet til at kunne nå at inddrage eventuelle bemærknin-
ger til den foreslåede bestemmelse inden fremsættelsen af
lovforslaget. De to udkast til lovforslaget har været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F - Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, abf Andelsbo-
ligforeningernes Fællesrepræsentation, Advokatrådet – Ad-
vokatsamfundet, Akademikerne, Akademirådet, Akademisk
Arkitektforening, Albertslund Forsyning, Ankenævnet på
Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejds-
tilsynet, ARC, ARGO, Arkitektskolen i Aarhus, Asfaltindu-
strien, Billund Vand A/S, Biofos A/S, Biogas Danmark, BL
- Danmarks Almene Boliger, Blik- og Rørarbejderforbun-
det, Borris Rådet, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Bran-
cheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brintbranchen,
Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms Energi og Forsy-
ning (BEOF), Bopa Law, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet
(BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Byg-
gesocietet, Bygherreforeningen, Bygningskultur Ringsted,
Bæredygtigt Landbrug, Carbon Neutral Energy, CEPOS,
Cerius, Center for Electric Power and Energy (DTU), Clean
Energy Invest ApS, CO-industri, Concito, COOP, Copenha-
gen Merchants, COWI, CrossBridge Energy, CTR, Dana
Petroleum, Danfoss, Danish Data Center Industry, DANAK
(Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danmarks
Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Natur-
fredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk
Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk
Biotek, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk By-
planlaboratorium, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk
Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk
Fjernvarme, Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk Gaste-
knisk Center (DGC), Dansk Industri, Dansk Journalistfor-
bund, Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Metal, Dansk
Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Sol-
celleforening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logi-
stik (DLTL), Dansk Ungdoms Fællesråd – DUF, Danske
Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK,
Danske Commodities, Danske Destinationer, Danske halm-
leverandører, Danske Handicaporganisationer, Danske Hav-
ne, Danske Juletræer - træer & grønt, Danske Kloakme-
stre, Danske Landskabsarkitekter, Danske Maritime, Danske
Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske
Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening),
DANVAK, Datatilsynet, Decentral Energi, De Samvirken-
de Købmænd, DELTA Dansk Elektronik, DENFO, Danske
Energiforbrugere, De Danske Gærfabrikker, Det finansielle
ankenævn, DGI, DHI, DI, Dommerfuldmægtigforeningen,
Drivkraft Danmark, DTL Danske Vognmænd, DTU – In-
stitut for Vindenergi, DTU – Myndighedsbetjening, EA
Energianalyse, E. ON Danmark A/S, Ejendom Danmark,
Elretur, Energi Danmark, Energi Fyn, Energiforum Dan-
mark, Energinet, Energiklagenævnet, Energisammenslutnin-
gen, Energycluster, Energisystemer ApS, Energnist, Ener-
gifællesskaber Danmark, Energitjenesten, Erhvervsflyvnin-
gens Sammenslutning, Erhvervslejernes Landsorganisation,
6
European Energy, Eurowind Energy A/S, Evida, EWE Ener-
gie AG, FAB - Foreningen af byplanlæggere, Feriehusudle-
jernes Brancheforening, FH Fagbevægelsens Hovedorgani-
sation, Finans Danmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka,
Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD), Forbrugerrådet
Tænk, Foreningen af fabrikanter og importører af elektri-
ske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter
og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA),
Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Lystbådehavne i
Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), For-
eningen Danske Kraftvarmeværker, Fors A/S, Forsyningstil-
synet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning,
Friluftsrådet, FSR Danske revisorer, Fynsland, Gaia Solar/
Solaropti/ Sunfactor, Gammel Estrup - Danmarks Herre-
gårdsmuseum, Gavnø Slot, GEUS - De Nationale Geolo-
giske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Grakom
– Kommunikationsindustrien, Green Gas Denmark, Green
Power Denmark, Greenpeace, Gentofte og Gladsaxe Fjern-
varme, Grenaa Varmeværk, Grundejernes Investeringsfond,
GTS (Godkendt Teknologisk service), Handelsflådens Ar-
bejdsmiljø- og Velfærdsråd, Havarikommissionen, Hedesel-
skabet, Hess Denmark ApS, Hillerød Forsyning, Historiske
Huse, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR
Vind A/S, HOFOR el og varme, HORESTA, Hulgaard Ad-
vokater, Hvidovre Fjernvarmeselskab, Ingeniørforeningen
i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), In-
telligent Energi, Ineos Danmark, IT-Branchen, Kalundborg
Forsyning, Kjærgaard A/S, Klimabevægelsen, KlimaEnergi
A/S, Klimarådet, Kolonihaveforbundet, Komiteen Bæredyg-
tig Kystkultur, KommuneKredit, KL, Kraka, Kredsløb, Kø-
benhavns Universitet, Københavns Universitet - Institut for
Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet
- Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns
Universitet - Professor Helle Tegner Anker, Landbrug & Fø-
devarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landinspektørforenin-
gen, Landsbyggefonden, Landsforeningen for Bygnings- og
Landskabskultur, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark,
Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsforeningen Nabo-
er til Kæmpevindmøller, Landsforeningen af Solcelleejere,
LCA Center, Lederne Søfart, Lundsby Biogas, Maskinme-
strenes Forening, Mejeriforeningen, MOE Rådgivende inge-
niører, Moesgaard Museum, Morsø Forsyning, Middelgrun-
dens Vindmøllelaug, Maabjerg Energy Center – MEC, NE-
AS Energy A/S, NetVarme, Nature Energy, Niras, NOAH
Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Ener-
gi, Nordværk, Noreco, Norlys, NRGi Renewables A/S, Olie
Gas Danmark, Oxfam IBIS, Planenergi, Plan og Projekt,
Plastindustrien, Rambøll, Realdania, Ren Energi Oplysning
(REO), Ringsted Forsyning, Rådet for Bæredygtigt Bygge-
ri, Rådet for Grøn Omstilling, Sammenslutningen af Dan-
ske Småøer, Sdr. Herreds Kraftvarmeværker, SEAS-NVE,
SMV danmark, Siemens Gamesa, Silkeborg Forsyning, So-
lar Lightning Consultants ApS, Sund & Bælt, Statens Byg-
geforskningsInstitut, Syddansk Universitet, Synergi, Sønder-
borg Varme, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut,
Termonet Danmark, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII,
Træinformation, TVIS, Tænketanken Demokratisk Erhverv,
Varmepumpefabrikantforeningen, Varmepumpeindustrien –
VPI, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejen Kraftvar-
meværk, Vejle Spildevand, VELTEK – VVS- og El-Tekni-
ske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, VEKS,
Verdo Randers, Vestforbrænding, Vestas Wind Systems A/S,
Viborg Varme, Vikingeskibsmuseet, Wind Denmark, Wind
Estate A/S, WWF Verdensnaturfonden, Ældresagen, Øko-
logisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Energikoncern, Aal-
borg Forsyning, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet,
Aalborg Universitet - Institut for Kemi og Biovidenskab,
Aalborg Universitet - Institut for Planlægning, Aalborg Uni-
versitet - Build Institut for byggeri, By og Miljø, Aarhus
Universitet, Aarhus Universitet – Institut for Miljøviden-
skab, Aarhus Universitet - Professor emerita Ellen Margre-
the Basse og samtlige kommuner.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen direkte konsekvenser.
Der skønnes at være indirekte positive kon-
sekvenser for virksomheder, der leverer
overskudsvarme.
Kan medføre indirekte positive konsekven-
ser for virksomheder, der modtager fjern-
varme, som det ikke har været muligt at
skønne over.
Ingen direkte konsekvenser.
Kan medføre indirekte negative konsekvenser
for virksomheder, der modtager fjernvarme,
som det ikke har været muligt at skønne over.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
7
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ja, der skønnes med betydelig usikkerhed, at
en ophævelse af prisloftet på overskudsvarme
vil øge CO2-udledningerne med ca. 0,1 mio.
ton CO2 i 2030 og indebære begrænsede mer-
udledninger i 2035.
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen direkte konsekvenser.
Der kan være en mindre afledt effekt på luft-
kvalitet, der ikke kan kvantificeres.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
plementering af ikke-erhvervsret-
tet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Anvendelsesområdet for prisreguleringen i lov om varme-
forsyning fremgår af § 20, stk. 1. Bestemmelsen finder an-
vendelse på virksomheder, der leverer opvarmet vand, damp
eller gas bortset fra naturgas til det indenlandske marked
med det formål at levere energi til bygningers opvarmning
og forsyning med varmt vand. Virksomheder, der leverer
overskudsvarme, hvor anlægget, der udnytter og leverer
overskudsvarme, har en kapacitet på under 0,25 MW, er ikke
omfattet af bestemmelsen, jf. § 20, stk. 1, 3. pkt.
Bestemmelsen i § 20, stk. 1, indeholder princippet om nød-
vendige omkostninger. Princippet indebærer, at de varme-
forsyningsvirksomheder, der er omfattet af bestemmelsen,
alene kan opkræve de nødvendige omkostninger og udgifter,
der er forbundet med levering af det opvarmede vand m.v.
til rumvarmeformål. De omkostninger, der må indregnes i
priserne, skal ud over at være nødvendige også efter deres
art være indregningsberettigede.
Det foreslås i § 20, stk. 1, 1. pkt., at ”stk. 7-19” ændres til
”stk. 7-18”.
Den foreslåede ændring vil indebære, at henvisningen til §
20, stk. 19, udgår af § 20, stk. 1, 1. pkt.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at bemyndigel-
sesbestemmelsen i § 20, stk. 19, foreslås ophævet. Der hen-
vises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 2
Anvendelsesområdet for prisreguleringen i lov om varme-
forsyning fremgår af § 20, stk. 1. Det følger af den ikke
udtømmende opregning af varmeforsyningsvirksomheder i
1. pkt., at varmeforsyningsvirksomheder, der er omfattet af
bestemmelsen, alene kan opkræve de nødvendige omkost-
ninger og udgifter, der er forbundet med levering af det op-
varmede vand m.v. til rumvarmeformål. Det følger af § 20,
stk. 1, 3. pkt., i lov om varmeforsyning, at 1. pkt. ikke finder
anvendelse på virksomheder, der leverer overskudsvarme,
hvor anlægget, der udnytter og leverer overskudsvarme, har
en kapacitet på under 0,25 MW.
Ved overskudsvarme forstås i medfør af § 1 a, nr. 2, i
lov om varmeforsyning uundgåelig varme produceret som
biprodukt fra industri- eller elproduktionsanlæg eller i ter-
tiærsektoren, der ville blive bortledt uudnyttet i luft eller
vand uden adgang til et fjernvarmesystem.
Det foreslås i § 20, stk. 1, 3. pkt., at 1. pkt. ikke finder an-
vendelse på virksomheder ved levering af overskudsvarme.
Med den foreslåede ændring af § 20, stk. 1, 3. pkt., vil
virksomheder, der leverer overskudsvarme, produceret som
biprodukt fra industri- eller elproduktionsanlæg eller i ter-
tiærsektoren, ikke være omfattet af prisreguleringen efter
lov om varmeforsyning, idet begrebet overskudsvarme vil
skulle forstås i overensstemmelse med definitionen i § 1 a,
nr. 2, i lov om varmeforsyning.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at
bemyndigelsesbestemmelsen i § 20, stk. 19, i lov om varme-
forsyning foreslås ophævet. Der henvises til lovforslagets §
1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
Den foreslåede ophævelse af bemyndigelsesbestemmelsen i
§ 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning nødvendiggør, at der
foretages ændringer i lovens § 20, stk. 1, 3. pkt., idet virk-
somheder, der leverer overskudsvarme, hvor anlægget, der
udnytter og leverer overskudsvarme, har en kapacitet over
8
0,25 MW, uden den foreslåede ændring af lovens § 20, stk.
1, 3. pkt., ville blive omfattet af princippet om nødvendige
omkostninger efter § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning.
Den foreslåede undtagelse i § 20, stk. 1, 3. pkt., i lov
om varmeforsyning vil i sammenhæng med definitionen af
overskudsvarme medføre, at det er alle virksomheder, der
leverer overskudsvarme, produceret som biprodukt fra indu-
stri- eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, som
vil være omfattet af undtagelsen fra § 20, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om varmeforsyning. Den foreslåede bestemmelse vil
således finde anvendelse på alle virksomheder, der leverer
overskudsvarme, uanset kapaciteten på det anlæg, der ud-
nytter og leverer overskudsvarme. Hvis virksomheden også
leverer varme til en varmeforsyningsvirksomhed, der ikke er
overskudsvarme, vil virksomheden derimod være omfattet
af prisreguleringen efter lov om varmeforsyning for denne
type leverance.
Virksomhederne vil for levering af overskudsvarme – som
efter gældende ret – fortsat ikke være omfattet af lovens
anmeldelsesregler for priser og grundlag for priser m.v. efter
§ 21, stk. 1 og 3, i lov om varmeforsyning og Forsyningstil-
synets tilsyn i medfør af lov om varmeforsynings § 21, stk.
4.
Da den foreslåede undtagelse fra § 20, stk. 1, 1. pkt., i lov
om varmeforsyning alene vil vedrøre de virksomheder, der
har overskudsvarme produceret som biprodukt fra industri-
eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, jf. definiti-
onen i § 1 a, nr. 2, i lov om varmeforsyning, følger det
modsætningsvist, at en varmeforsyningsvirksomhed, der får
leveret overskudsvarme til videredistribution til egne varme-
aftagere, ikke vil være omfattet af den foreslåede § 20, stk.
1, 3. pkt. Virksomheden vil således fortsat være omfattet af
§ 20, stk. 1, 1. pkt.
Til nr. 3
Det følger af § 20, stk. 11, 1. pkt., i lov om varmeforsy-
ning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om de gratis tildelte CO2-kvoter, som er
nævnt i stk. 8, som ikke er overført til en CO2-fangstvirk-
somhed, jf. lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssekto-
ren, og regler om administration af ordningerne.
Det foreslås, at i § 20, stk. 11, 1. pkt., ændres »de gratis
tildelte CO2-kvoter« til »de CO2-kvoter«.
Med forslaget vil afgrænsningen i § 20, stk. 11, 1. pkt.,
i lov om varmeforsyning blive ændret, så klima-, energi-
og forsyningsministerens bemyndigelse vil omfatte hele §
20, stk. 8, i lov om varmeforsyning. Ministeren vil dermed
have bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler om
begge typer CO2-kvoter omfattet af § 20, stk. 8, hvilket vil
sige både de gratis tildelte CO2-kvoter og de CO2-kvoter,
som erhverves.
Ministeren vil f.eks. kunne udstede regler om værdifastsæt-
telse af CO2-kvoter, om tildeling og forbrug af CO2-kvoter
til varmeproduktion, om tidspunkt og fremgangsmåde ved-
rørende overførsel af CO2-kvoter i forholdet mellem varme-
produktionsenheder og varmeaftagere ved underskud eller
overskud af CO2-kvoter og om fordeling af CO2-kvoter
mellem flere varmeaftagere.
Ministeren vil således f.eks. kunne udstede regler om, at en
varmeaftager vil skulle overføre gratis tildelte CO2-kvoter
til en varmeproducent, hvor varmeaftageren i forholdet til
varmeproducenten er i overskud af CO2-kvoter. Ministeren
vil endvidere f.eks. kunne fastsætte regler om, at en varme-
aftager, hvor denne ikke har mulighed for at overføre de
gratiskvoter, som denne har pligt til at tilbageføre, i stedet
vil skulle erhverve CO2-kvoter og tilbageføre disse til var-
meproducenten.
Med den foreslåede bestemmelse rettes en utilsigtet ind-
snævring af ordlyden af § 20, stk. 11, 1. pkt., i lov om
varmeforsyning således, at retstilstanden bringes tilbage til
situationen før den seneste ændring af bestemmelsen i lov
nr. 1647 af 30. december 2024, hvori bestemmelsen fik sin
forkerte ordlyd.
Til nr. 4
(Til § 20, stk. 19)
Bestemmelsen i § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning inde-
holder en bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren til at fastsætte regler om prisloft på overskudsvar-
me, herunder regler om generelle og individuelle prislofter
og om gyldighedsperioder for prislofter. Ministerens bemyn-
digelse er udmøntet i overskudsvarmebekendtgørelsen.
Prisloftet finder anvendelse på den varmeforsyningsvirk-
somhed, som overskudsvarmen leveres til. Det følger af
§ 2, stk. 1, i overskudsvarmebekendtgørelsen, at varmefor-
syningsvirksomheden i sine priser vil kunne indregne den
laveste af prisen fastsat i medfør af § 20, stk. 1, i lov om
varmeforsyning eller prisloftet fastsat efter bekendtgørelsens
§§ 3, 5 eller 6. Det er varmeforsyningsvirksomhedens sam-
lede omkostninger til udnyttelse af overskudsvarme, herun-
der omkostninger til betaling for overskudsvarmen til virk-
somheden, der skal holdes under prisloftet, jf. § 2, stk. 2, i
overskudsvarmebekendtgørelsen.
Det foreslås, at § 20, stk. 19, ophæves.
Forslaget vil indebære, at bemyndigelsen i § 20, stk. 19, i
lov om varmeforsyning for klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren til at fastsætte regler om prisloft på overskudsvar-
me. Den foreslåede ophævelse af bemyndigelsen vil have
den virkning, at overskudsvarmebekendtgørelsen bortfalder
den 1. juli 2025. Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 1 og
2, og bemærkningerne hertil.
Den foreslåede ophævelse af bemyndigelsesbestemmelsen
vil medføre, at maksimalprisen, som en varmeforsynings-
9
virksomhed vil kunne indregne og opkræve over varmepri-
serne for køb og udnyttelse af overskudsvarme, vil være
prisen fastsat efter § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning.
Varmeforsyningsvirksomheden vil fortsat være omfattet af
anmeldelsespligten efter § 21, stk. 1 og 3, i lov om varme-
forsyning og Forsyningstilsynets indgrebsbeføjelse efter §
21, stk. 4, i lov om varmeforsyning.
(§ 21, stk. 1, 2. pkt.)
Det følger af § 21, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at tarif-
fer (priser), betingelser m.v. skal anmeldes til Forsyningstil-
synet efter nærmere regler fastsat af tilsynet. For overskud-
svarme, der er omfattet af et prisloft efter regler fastsat i
medfør af § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning, foretages
anmeldelsen af den varmeforsyningsvirksomhed, som over-
skudsvarmen leveres til, jf. § 21, stk. 1, 2. pkt., i lov om
varmeforsyning.
Det foreslås, at § 21, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
Den foreslåede ophævelse af reglen om pligten til at foreta-
ge anmeldelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede
ophævelse af § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning, der
indeholder en bemyndigelse for ministeren til at kunne fast-
sætte regler om prisloft på overskudsvarme. Den gældende
bestemmelse i § 21, stk. 1, 2. pkt., i lov om varmeforsy-
ning vil således blive overflødig, hvorfor den foreslås ophæ-
vet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærknin-
gerne hertil.
Den varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen le-
veres til, angiver allerede i dag omkostninger forbundet med
køb og udnyttelse af overskudsvarme ved sine anmeldelser
til Forsyningstilsynet. Den foreslåede ophævelse af bestem-
melsen vil således ikke medføre en ændring i selve anmel-
delsespligten for varmeforsyningsvirksomheden, idet pligten
til at foretage anmeldelse, jf. § 21, stk. 1, i lov om varmefor-
syning, fortsat vil påhvile varmeforsyningsvirksomheden.
Den foreslåede ændring vil ikke berøre Forsyningstilsynets
kompetence til at fastsætte nærmere regler for varmeforsy-
ningsvirksomhedens anmeldelser. Forsyningstilsynet vil så-
ledes inden for hjemlen i § 21, stk. 1, i lov om varmefor-
syning kunne fastsætte regler, herunder eventuelt ændrede
regler, om anmeldelse fra varmeforsyningsvirksomhederne
for køb og udnyttelse af overskudsvarme, hvis dette lovfor-
slag måtte give Forsyningstilsynet anledning hertil.
(§ 21, stk. 4, 2. pkt.)
Forsyningstilsynets indgrebsbeføjelser er reguleret i § 21,
stk. 4, i lov om varmeforsyning.
Forsyningstilsynet kan gribe ind, hvis Forsyningstilsynet
finder, at tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med for-
enet produktion eller andre betingelser er urimelige eller i
strid med bestemmelserne i §§ 20, 20 a, 20 b eller 20 c,
§ 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i henhold til loven, jf. §
21, stk. 4, 1. pkt., i lov om varmeforsyning. Forsyningstilsy-
nets beføjelser finder ikke anvendelse på virksomheder for
overskudsvarme, der er omfattet af regler udstedt i medfør
af § 20, stk. 19, jf. § 21, stk. 4, 2. pkt., i lov om varme-
forsyning. Forsyningstilsynet vil for eksempel ikke kunne
pålægge en virksomhed at efterregulere sin overskudsvar-
mepris ved nedsættelse af prisen på overskudsvarmen i de
fremadrettede leverancer af overskudsvarme til en varmefor-
syningsvirksomhed.
Det foreslås, at § 21, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med den
foreslåede ophævelse af bemyndigelsesbestemmelsen i § 20,
stk. 19, i lov om varmeforsyning. Bestemmelsen i § 21, stk.
4, 2. pkt., i lov om varmeforsyning bliver som følge heraf
overflødig, hvorfor den foreslås ophævet. Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
Den foreslåede ændring vil endvidere skulle ses i sammen-
hæng med ændringen i § 20, stk. 1, 3. pkt., i lov om
varmeforsyning, hvor det foreslås, at prisreguleringen ikke
vil finde anvendelse på virksomheder, der leverer overskud-
svarme. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærk-
ningerne hertil.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, at Forsy-
ningstilsynets beføjelser som i dag vil skulle anvendes over
for den varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen
leveres til. Det skyldes, at varmeforsyningsvirksomheden,
som overskudsvarmen leveres til, fortsat vil være omfattet
af prisreguleringen. Forsyningstilsynet vil skulle føre tilsyn
med, at varmeforsyningsvirksomheden overholder princip-
pet om nødvendige omkostninger i medfør af § 20, stk. 1,
i lov om varmeforsyning, herunder for køb af overskudsvar-
me. Varmeforsyningsvirksomheden vil dermed som hidtil
kunne komme til at stå som adressat for Forsyningstilsynets
eventuelle pålæg i medfør af § 21, stk. 4, i lov om varmefor-
syning.
Den foreslåede bestemmelse om ophævelsen vil ikke have
til hensigt at ændre den måde, som Forsyningstilsynet i dag
fører tilsyn i medfør af § 21, stk. 4. Det vil således være op
til Forsyningstilsynet at fastlægge en praksis for tilsynet på
området for overskudsvarme.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli
2025.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den varmefor-
syningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres til, på
tidspunktet for lovens ikrafttrædelse ikke længere vil være
underlagt et prisloft på de samlede omkostninger til køb og
udnyttelse af overskudsvarme. Eventuelle leveringsaftaler,
som parterne måtte have aftalt, vil være reguleret på et
privatretligt grundlag. Det vil således være op til parterne
selv at afsøge muligheder for at få ændret allerede indgåede
aftaler.
10
Den foreslåede bestemmelse vil i sammenhæng med ophæ-
velse af bemyndigelsen i § 20, stk. 19, i lov om varmefor-
syning, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, have den virkning, at
overskudsvarmebekendtgørelsen bortfalder den 1. juli 2025,
fordi overskudsvarmebekendtgørelsen er udstedt med hjem-
mel i § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning.
Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at prislof-
tet på overskudsvarme for 2025 udmeldt efter § 4 i over-
skudsvarmebekendtgørelsen kun vil finde anvendelse til den
1. juli 2025.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at Forsy-
ningstilsynet ikke vil skulle beregne og udmelde et prisloft
senest den 1. november 2025 med virkning for kalenderåret
2026, jf. § 4 i overskudsvarmebekendtgørelsen.
Det foreslås i stk. 2, at loven ikke finder anvendelse på
sager om prisfastsættelse af overskudsvarme, der vedrører
en periode før lovens ikrafttræden. For sådanne sager finder
de hidtil gældende regler anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at lovforslagets §
1, nr. 1, 2 og 4, ikke finder anvendelse på sager, der vedrører
prisen på overskudsvarme i perioden fra den 1. januar 2022
til den 1. juli 2025, hvor køb og udnyttelse af overskudsvar-
me har været underlagt et prisloft. Disse sager vil skulle
behandles efter de hidtil gældende regler også efter den 1.
juli 2025.
Det betyder bl.a., at både igangværende sager og nye sager,
der indbringes for eller rejses af Forsyningstilsynet efter
lovens ikrafttræden, som vedrører denne periode, vil skulle
behandles efter de hidtil gældende regler. Forsyningstilsynet
vil således konkret skulle vurdere og eventuelt træffe afgø-
relse om, hvorvidt en varmeforsyningsvirksomhed i sine
priser har indregnet den laveste af prisen fastsat i medfør
af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning eller prisloft efter
regler fastsat i medfør af § 20, stk. 19, i lov om varmeforsy-
ning.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet lov om
varmeforsyning ikke gælder for Færøerne og Grønland, og
ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. § 36 i
lov om varmeforsyning.
11
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af
2. februar 2024, som ændret ved § 4 i lov nr. 673 af 11. juni
2024, § 29 i lov nr. 1647 af 30. december 2024, § 1 i lov nr.
1678 af 30. december 2024 og § 42 i lov nr. 258 af 6. marts
2025, foretages følgende ændringer:
§ 20. Kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksom-
heder, kraftvarmeanlæg med en eleffekt over 25 MW samt
geotermiske anlæg m.v. kan i priserne for levering til det
indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas
bortset fra naturgas med det formål at levere energi til
bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand ind-
regne nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre
driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg,
omkostninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser,
herunder omkostninger til energispareaktiviteter efter §§ 28
a, 28 b og 29, samt finansieringsudgifter ved fremmedkapi-
tal, herunder ved et statsfinansieret lån, og underskud fra
tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og
væsentlig udbygning af forsyningssystemerne, jf. dog stk.
7-19 og §§ 20 b, 20 c og 20 e. 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse på levering af opvarmet vand til andre formål
fra et centralt kraft-varme-anlæg, jf. § 10, stk. 6, i lov om
elforsyning. 1. pkt. finder ikke anvendelse på virksomheder,
der leverer overskudsvarme, hvor anlægget, der udnytter og
leverer overskudsvarme, har en kapacitet på under 0,25 MW.
1. I § 20, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 7-19« til: »stk. 7-18«.
2. § 20, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»1. pkt. finder ikke anvendelse på virksomheder ved leve-
ring af overskudsvarme.«
Stk. 2-10. ---
Stk. 11. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om de gratis tildelte CO2-kvoter, som
er nævnt i stk. 8, og om de overskydende gratis tildelte CO2-
kvoter efter stk. 9, som ikke er overført til en CO2-fangst-
virksomhed, jf. lov om CO2-fangstaktiviteter i forsynings-
sektoren, og regler om administration af ordningerne. Mini-
steren kan herunder fastsætte bestemmelse om værdifastsæt-
telse af de i 1. pkt. nævnte CO2-kvoter, om tildeling og
forbrug af CO2-kvoter til varmeproduktion, om tidspunkt og
fremgangsmåde vedrørende overførsel af CO2-kvoter i for-
holdet mellem varmeproduktionsenheder og varmeaftagere
ved underskud eller overskud af CO2-kvoter og om forde-
ling af CO2-kvoter mellem flere varmeaftagere.
3. I § 20, stk. 11, 1. pkt., ændres »de gratis tildelte CO2-kvo-
ter« til: »de CO2-kvoter«.
Stk. 12-18. ---
Stk. 19. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om prisloft på overskudsvarme, herunder regler
om generelle og individuelle prislofter og om gyldighedspe-
rioder for prislofter.
4. § 20, stk. 19, § 21, stk. 1, 2. pkt., og § 21, stk. 4, 2. pkt.,
ophæves.
§ 21. Tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet
produktion og andre betingelser for ydelser omfattet af §§
20, 20 a eller 20 b skal anmeldes til et tilsyn, der er nedsat
12
af klima-, energi- og forsyningsministeren (Forsyningstilsy-
net), med angivelse af grundlaget herfor efter regler fastsat
af tilsynet. Anmeldelse efter 1. pkt. for overskudsvarme,
der er omfattet af regler udstedt i medfør af § 20, stk.
19, foretages af den varmeforsyningsvirksomhed, som over-
skudsvarmen leveres til. Forsyningstilsynet kan fastsætte
regler om formen for anmeldelse og om, at anmeldelse skal
foretages elektronisk. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler
om, at anmeldelse skal ledsages af erklæring afgivet af en
registreret revisor, statsautoriseret revisor eller kommunens
revisor. Forsyningstilsynet kan give pålæg om anmeldelse.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Finder Forsyningstilsynet, at tariffer, omkostnings-
fordeling på anlæg med forenet produktion eller andre betin-
gelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 20,
20 a, 20 b eller 20 c, § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i
henhold til loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gen-
nem forhandling kan bringes til ophør, pålæg om ændring
af tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet pro-
duktion eller betingelser, jf. dog stk. 6 og 7. 1. pkt. finder
ikke anvendelse på virksomheder for overskudsvarme, der er
omfattet af regler udstedt i medfør af § 20, stk. 19.
Stk. 5-8. ---
13