Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Notat
Side 1/12
2. april 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Kommenteret høringsoversigt
vedrørende
Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love
(Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af
udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. januar 2025 til den 3. februar 2025
været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatrådet (Advokatsamfundet), Am-
nesti Nu, Amnesty International, Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Beredskabssty-
relsen, Beskæftigelsesrådet, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes
Fællesudvalg (CFU), Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Danes World-
wide, Danish Biometrics, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rejsebureau For-
ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk
Handicaporganisation (DSI), Dansk Missionsråd, Dansk PEN, Dansk Socialrådgiver-
forening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advo-
kater, Danske Handicaporganisationer, Danske Rederier, Danske Regioner, Datatil-
synet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Den Danske
Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Cen-
trale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Integrationsråd (Tid-
ligere: Rådet for Etniske Minoriteter), DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom,
DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Doku-
mentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtig-
foreningen, Domstolsstyrelsen, DUI – Leg og Virke, Finans Danmark (Tidligere: Fi-
nansrådet), Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen
af Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Foreningen
Grønlandske Børn, Forsikring og Pension, FrikirkeNet, Færøernes Landsstyre, Glo-
bal Biodiversity Information Facility (GBIF), GLS-A, Handels, Transport og Serviceer-
hvervene (DI), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik - Odense Universitetsho-
spital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Or-
ganization for Migration (IOM), Jobrådgivernes brancheforening, Journalistforbun-
det, Justitia, Kirkernes Integrationstjeneste, KL – Kommunernes Landsforening,
Offentligt
L 180 - Bilag 1
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
Side 2/12
Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kommunernes Revision, Kriminalforsorgsfor-
eningen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kvindernes Internationale Liga for Fred og
Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Lands-
foreningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsfor-
eningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen KRIM, Lands-
foreningen SIND, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Mellemfolkeligt
Samvirke, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Plums Fond for fred økologi og
bæredygtighed (Tidligere: Fredsfonden), Politiforbundet, PRO-Vest, Præsidenten
for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, PTU – Livet efter ulykken, Red
Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde Kors, Samarbejdsgruppen
om Børnekonventionen, Samtlige byretter, SOS Racisme, Syddansk Universitet (Ju-
ridisk Institut), Sø- og Handelsretten, Udlændingenævnet, Ungdommens Røde
Kors, UNHCR, Work-live-stay Southern Denmark, Ægteskab uden grænser, Ældre-
sagen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus Universitet (Juridisk Institut),
Aarhus Erhverv/International Community, 3F og 3F Privat Service og Hotel og Re-
stauration (3F PSHR).
Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar med bemærk-
ninger til lovforslaget fra:
Advokatrådet, Bedsteforældre for Asyl, Den Danske Dommerforening, DRC Dansk
Flygtningehjælp, Flygtningenævnet, Færøernes Landsstyre, Institut for Menneske-
rettigheder, International Organization for Migration (IOM), Københavns Byret, Pe-
ter Jensen, Red Barnet, Retspolitisk Forening, SOS Racisme, UNHCR, Vestre Lands-
ret og Østre Landsret.
Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovforslaget
eller har ikke ønsket at udtale sig:
CFU - Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danes Worldwide, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening (KL), Naalakkersuisut,
Politiforbundet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og Udlændin-
genævnet.
Høringssvarene er vedlagt.
Nedenfor gengives høringssvarene i hovedtræk samt Udlændinge- og Integrations-
ministeriets kommentarer hertil. Udlændinge- og Integrationsministeriets kom-
mentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
Bemærkninger, der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Ud-
lændinge- og Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt-
lige synspunkter henvise til de vedlagte høringssvar.
2. Indkomne høringssvar
2.1. Generelle bemærkninger
Side 3/12
Advokatrådet har noteret sig, at lovforslaget i al væsentlighed er enslydende med
det tidligere fremsendte lovforslag af 21. september 2022 og kan i den forbindelse
henholde sig til Advokatrådets høringssvar af 12. oktober 2022. Advokatrådet har
anført, at det er uklart om, og i givet fald i hvilket omfang, lovforslaget vil have den
anførte stigning i antallet af udvisningssager i praksis. Advokatrådet har endvidere
anført, at hvis lovforslaget vil føre til yderligere domstolsprøvelser, vil dette bidrage
til yderligere sags- og ressourcepres, der aktuelt ses hos domstolene.
Advokatrådet bemærker, at der kan sættes spørgsmål ved, om en advarsel, der
meddeles standardmæssigt og i så vidt omfang, uden specifik kvalificering, har
samme betydning i den proportionalitetsafvejning, der vil skulle foretages efter Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Efter Advokatrådets opfat-
telse kan der være en øget risiko for, at den præventive virkning af en advarsel ud-
vandes – for både den enkelte og i befolkningen som helhed – i takt med, at sank-
tionen bliver en standardfølge af begået kriminalitet uden nærmere kvalificering,
og at advarslen ikke længere, som anført i de oprindelige lovbemærkninger i L 218
af 25. januar 2006, bliver en ”alvorlig påmindelse om, hvad konsekvensen af næste
skridt på en kriminel løbebane vil være”.
Endeligt er det anført, at Advokatrådet ikke har bemærkninger til, at opholdsdirek-
tivets artikel 27, stk. 1 og 2, artikel 28 og artikel 29, stk. 1 og 2, gennemføres i ud-
lændingeloven.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at afskaffelsen af trap-
pestigeordningen ved ubetinget fængselsstraf ikke vil føre til markant flere udviste
i praksis. Det kan ikke forudses nøjagtigt, hvor mange ekstra sager, forslaget vil af-
føde. Det skyldes, at de danske domstole i alle udvisningssager skal foretage en af-
vejning mellem på den ene side kriminalitetens art og grovhed og på den anden side
graden af udlændingens tilknytning til henholdsvis Danmark og hjemlandet. Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet er ikke bekendt med, hvilken form for tilknytning
udlændinge i fremtidige nye sager måtte have til Danmark og hjemlandet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at det allerede i dag
følger af udlændingeloven, at hvis en udlænding ikke kan udvises som følge af Dan-
marks internationale forpligtelser, skal udlændingen tildeles en advarsel om udvis-
ning. En sådan advarsel kan få betydning for, om en udlænding i en senere straffe-
sag kan udvises, idet advarslen tillægges vægt ved vurderingen af, om det med sik-
kerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise eller ej.
Lovforslaget ændrer ikke herved.
Bedsteforældre for Asyl har anført, at lovforslaget ikke indeholder en præcisering
af termen ”nær familiemæssig tilknytning”, ligesom lovforslaget ikke indeholder en
præcisering af, at det ikke gælder for ikke-kriminelle asylansøgere. Endvidere har
Bedsteforældre for Asyl anført, at det forekommer uklart, om det er fængsling eller
enhver form for kriminalitet, der skal være udslagsgivende for en udvisning.
Side 4/12
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Bed-
steforældre for Asyl og foretager sig ikke yderligere i den anledning.
For så vidt angår spørgsmålet, om det er fængsling eller enhver form for kriminali-
tet, der skal være udslagsgivende for en udvisning, kan Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet oplyse, at lovforslaget indebærer, at der ved enhver form for krimi-
nalitet, hvorved en udlænding idømmes en ubetinget fængselsstraf eller en anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, vil
være adgang til udvisning.
DRC Dansk Flygtningehjælp har anført, at Dansk Flygtningehjælp støtter op om, at
Danmarks internationale forpligtelser skal respekteres. Samtidig har Dansk Flygt-
ningehjælp anført, at der er en snæver fortolkning af, hvad Danmarks internatio-
nale forpligtelser dækker over, herunder at der ikke er taget tilstrækkelig højde for
bl.a. Flygtningekonventionen. Dansk Flygtningehjælp finder det beklageligt, at man
med lovforslaget sidestiller flygtninge med andre udlændinge. Det er endvidere be-
klageligt, at man vælger at gå til kanten af konventionerne og således alene yder
den absolutte minimumsbeskyttelse i henhold til menneskerettighederne.
Dansk Flygtningehjælp har derudover anført, at den foreslåede præcisering af ud-
lændingelovens § 10, stk. 4, hvorved 2-årskravet udgår, giver god mening, da denne
har givet anledning til tvivl og til tider en uklar praksis.
Dansk Flygtningehjælp henviser afslutningsvist til bemærkningerne i deres hørings-
svar af 12. oktober 2022 og til UNCHR’s bemærkninger af 12. oktober 2022. Hø-
ringssvarene er vedlagt.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at udvisning ikke kan finde sted,
hvis det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf.
udlændingelovens § 26, stk. 2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
med tilhørende tillægsprotokoller er særlig relevant i den anledning. FN’s konven-
tion om borgerlige og politiske rettigheder og FN’s Børnekonvention indeholder
imidlertid også relevante bestemmelser på området, som skal iagttages af domsto-
lene ved vurderingen af udvisningsspørgsmålet. For så vidt angår Flygtningekon-
ventionen, får denne betydning for udsendelsesspørgsmålet, hvor det er udlændin-
gemyndighederne bestående af Udlændingestyrelsen i 1. instans og Flygtningenæv-
net i 2. instans, der tager stilling til spørgsmålet om udsendelse.
Der er indsat et nyt. pkt. 3 i lovforslaget om forholdet til de mest relevante konven-
tioner på udvisningsområdet. Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at
lovforslaget er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser og
foretager sig ikke yderligere i anledning af Dansk Flygtningehjælps bemærkninger.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet opdaterer retningslinjerne for udvisning af kriminelle udlændinge, der er
fastsat i forarbejderne til seneste ændring af udlændingelovens § 26, stk. 2, fra maj
2018.
Side 5/12
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig anbefalingen fra Institut for
Menneskerettigheder og foretager sig ikke yderligere i den anledning.
International Organization for Migration (IOM) henleder opmærksomheden på
nøgleprincipperne om non-refoulement og ikke-diskrimination, som er ufravigelige
i henhold til international ret og derfor bør anvendes og respekteres til enhver tid.
IOM understreger, at den absolutte karakter af non-refoulement-princippet bør ta-
ges i betragtning ved udformningen af lovgivningen og enhver retlig proces, der
følger af den foreslåede lovgivning.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har indsat et nyt pkt. 3 i lovforslaget, hvor-
ved der tages højde for princippet om non-refoulement, som er inkorporeret i ud-
lændingelovens § 31, stk. 2. Bestemmelsen henviser samtidig til udlændingelovens
§ 31, stk. 1, som derved sikrer overholdelse af det absolutte refoulementsforbud i
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3.
Red Barnet har anført, at lovforslaget lægger op til at afskaffe trappestigeordnin-
gen, der hidtil har sikret, at varigheden af en udlændings ophold i Danmark og grov-
heden af den begåede kriminalitet vægtes i afgørelsen om udvisning. Red Barnet er
kritisk over for det faktum, at lovforslaget indebærer, at udvisning som udgangs-
punkt skal ske for alle tredjelandsstatsborgere, der idømmes en ubetinget fæng-
selsstraf (eller betinget for udlændinge med lovligt ophold i 5 år eller derunder) –
uden hensyntagen til opholdets længde, kriminalitetens art, strafudmålingens
længde eller tidligere kriminalitet. Det eneste værn mod udvisning er en vurdering
af, om udvisningen med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale for-
pligtelser. Red Barnet frygter, at lovforslaget yderligere vil forrykke grænsen for,
hvor lidt der reelt skal til, før udvisning kan ske. Dette vil medføre, at mange børn
risikerer at lide alvorlige afsavn ved ikke at kunne bibeholde god kontakt til en ud-
vist forælder. Hertil kommer, at lovteksten, som den er formuleret i forslaget, øger
risikoen for, at der i udvisningssager ikke tages tilstrækkeligt hensyn til barnets tarv.
Red Barnet finder det stærkt bekymrende, at der ikke fremgår overvejelser om for-
slagets betydning i forhold til Danmarks forpligtelser i henhold til FN’s Børnekon-
vention, herunder betydningen af at iagttage barnets tarv.
Red Barnet anbefaler på den baggrund, at det fremgår klart af udlændingeloven, at
barnets tarv, i alle afgørelser om udvisning, som kan få implikationer for et eller
flere børn, indgår som et primært hensyn ved vurderingen af, om der skal ske ud-
visning.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at udvisning ikke kan finde sted,
hvis det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf.
udlændingelovens § 26, stk. 2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
med tilhørende tillægsprotokoller er særlig relevant i den anledning. FN’s konven-
tion om borgerlige og politiske rettigheder og FN’s Børnekonvention indeholder
Side 6/12
imidlertid også relevante bestemmelser på området, som skal iagttages af domsto-
lene ved vurderingen af udvisningsspørgsmålet. Der er på den baggrund indsat et
nyt. pkt. 3 i lovforslaget om forholdet til de mest relevante konventioner på udvis-
ningsområdet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at proportionalitets-
afvejningen, som de danske domstole skal foretage ved udvisningsspørgsmålet, er
baseret på kriterierne, der er opregnet i sagen Maslov mod Østrig (appl. no.
1638/03) og praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Heraf følger
bl.a., at hensynet til udlændingens familiesituation, hensynet til udlændingens even-
tuelle børn og i givet fald deres alder samt hensynet til børnenes bedste interesser
m.v. skal indgå som et moment i proportionalitetsafvejningen. Lovforslaget ændrer
ikke ved den vurdering, som domstolene skal foretage efter udlændingelovens § 26,
stk. 2, hvorved en udvisning skal undlades, hvis udvisningen med sikkerhed vil være
i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Der vil således i alle tilfælde skulle
foretages en konkret vurdering af samtlige momenter i sagen.
Retspolitisk Forening har generelt forståelse for intentionen om at sikre offentlig
orden og bekæmpe kriminalitet, men konstaterer samtidig, at lovforslaget rejser
alvorlige retssikkerhedsmæssige og menneskeretlige problemstillinger. Retspolitisk
Forening har anført, at trappestigeordningen bygger på proportionalitetsprincip-
pet, som sikrer, at udlændinge med længevarende ophold og stærk tilknytning til
Danmark nyder en højere grad af beskyttelse mod udvisning end udlændinge med
kortere ophold. Ophævelsen af denne ordning vil således svække proportionalitets-
afvejningen og kan medføre uproportionale indgreb, navnlig i forhold til de såkaldte
”settled migrants”, der har levet størstedelen af deres liv i Danmark og har begræn-
set tilknytning til deres oprindelseshjem. Retspolitisk Forening bemærker endvi-
dere, at lovforslaget ikke tager tilstrækkelig hensyn til barnets tarv, og at det er
uklart, hvordan proportionalitetskravet i Den Europæiske Menneskerettighedskon-
ventions artikel 8 vil blive håndteret, hvis trappestigeordningen ophæves.
Retspolitisk Forening bemærker, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i
adskillige afgørelser, herunder Maslov mod Danmark og Savran mod Danmark, har
fastslået, at varigheden af ophold i et land er et centralt element i proportionali-
tetsvurdering efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Op-
hævelsen af trappestigeordningen risikerer derfor at bringe Danmark i konflikt med
sine internationale forpligtelser. Samtidig bemærkes det, at selvom lovforslaget sig-
ter mod af afskaffe trappestigeordningen, vil de underliggende principper, som ord-
ningen bygger på, fortsat være gældende, da de er forankret i praksis fra Den Euro-
pæiske Menneskerettighedsdomstol. Forslaget om at afskaffe trappestigeordnin-
gen risikerer således at skabe retssikkerhedsmæssige udfordringer, da de danske
domstole fortsat vil være forpligtede til at følge praksis fra Den Europæiske Men-
neskerettighedsdomstol og foretage en lignende proportionalitetsvurdering. For-
slaget kan desuden føre til en stigning i klager til Den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstol og efterfølgende kritik for at tilsidesætte menneskerettighederne.
Side 7/12
Efter Retspolitisk Forenings opfattelse begrænser lovforslaget domstolenes mulig-
hed for at foretage en individuel og helhedsorienteret vurdering af udlændingens
forhold. Ved at reducere domstolenes skønsrum til alene at vurdere i overensstem-
melse med internationale forpligtelser svækkes retssikkerheden og kan resultere i
afgørelser, der ikke tager tilstrækkeligt hensyn til individets særlige omstændighe-
der.
Retspolitisk Forening anbefaler, at trappestigeordningen bevares som en del af pro-
portionalitetsvurderingen, at domstolene sikres et bredt skønsrum til at vægte in-
dividuelle hensyn, at styrke beskyttelsen af ”settled migrants” og børn i udvisnings-
sager, og at operationalisere Danmarks internationale forpligtelser gennem klare
og transparente retningslinjer.
SOS Racisme har anført, at de er imod enhver stramning af udvisningsreglerne. SOS
Racisme bemærker, at lovforslaget ønsker at udskifte trappestigeordningen med
en model, hvor enhver mulighed for at udvise flere udlændinge, som ikke er EU-
eller EØS-borgere, og som har begået kriminalitet skal prøves. Stort set uden hen-
synstagen til kriminalitetens grovhed, længden af opholdet i Danmark, og om den
omtalte borger er født i Danmark.
SOS Racisme finder denne nultolerance over for kriminalitet, der medfører fæng-
selsstraf, diskriminerende, urimelig og forkert – især når det gælder folk, der har
boet i Danmark i længere tid. SOS Racisme bemærker, at det er i orden, hvis en
bande af organiserede kriminelle kom til Danmark for at stjæle, svindle med skat
og moms, begå terror eller begå andre alvorlige forbrydelser efterforskes, straffes
og udvises, hvis der er belæg for det, men SOS Racisme er uforstående over, hvorfor
personer med statsborgerskab i tredjelande, som har boet lang tid i Danmark og
ikke har nær forbindelse til det land, de kom fra, skal straffes mere for en mindre
forbrydelse, end en dansk statsborger i samme situation.
SOS Racisme bemærker, at lovforslaget fremstår, som om Danmark ikke vil rette sig
efter menneskerettighederne, medmindre det direkte får en dom imod sig ved Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og at lovforslaget står i direkte modsæt-
ning til trappestigeordningen og EU’s opholdsdirektiv. SOS Racisme har anført, at
udvisning i opholdsdirektivet betragtes som en meget alvorlig og livændrende sank-
tion, som indebærer, at man kun udvises fra et andet EU-land ved alvorlige forbry-
delser, når man har boet længe eller har permanent ophold. SOS Racisme har end-
videre anført, at Danmark har fået mange domme imod sig fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, som skyldes forskellige grunde, bl.a. at udlændingen
ikke tidligere er blevet advaret om udvisning, længden af det idømte indrejseforbud
m.v. SOS Racisme foreslår, at lovforslaget ikke fremsættes, og at det må blive for-
kastet, hvis det fremsættes.
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.3, vil afgørelsen af, om der i en straffesag
kan ske udvisning ved dom, fortsat skulle træffes af domstolene på baggrund af en
konkret vurdering, og der ændres ikke ved den proportionalitetsvurdering, som
Side 8/12
domstolene skal foretage efter udlændingelovens § 26, stk. 2, hvorefter en udlæn-
ding skal udvises, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks in-
ternationale forpligtelser.
Det betyder, at de proportionalitetshensyn, som er gennemgået under lovforslagets
pkt. 2.1.1.2, herunder kriminalitetens art og grovhed, varigheden af udlændingens
ophold, længden af den idømte straf samt eventuel tidligere kriminalitet, fortsat vil
skulle indgå i domstolenes vurdering af, om udvisning i det enkelte tilfælde med
sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtigelser. Der vil i alle
tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af samtlige momenter i sagen.
For udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, vil udvisning som hidtil skulle ske i
overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begræns-
ning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b. Udlændingelovens
§ 26, stk. 2, vil således som hidtil ikke finde anvendelse for denne persongruppe.
UNCHR har anført, at lovforslaget er enslydende med det tidligere fremsendte lov-
forslag og kan i den forbindelse henholde sig til UNHCR’s tidligere høringssvar af 12.
oktober 2022. UNCHR opfordrer til, at der skelnes mellem flygtninge og asylansø-
gere, og at karakteren af de forbrydelser, som disse har begået, vurderes, inden det
besluttes at udvise de pågældende. UNCHR finder det endvidere beklageligt, at lov-
forslaget ikke tager stilling til overholdelsen af Danmarks internationale forpligtel-
ser i henhold til Flygtningekonventionen, herunder princippet om non-refoulement
og andre instrumenter, der er relevante for beskyttelsen af flygtninge. UNHCR an-
befaler i den forbindelse, at der foretages en sådan analyse ud over overvejelser i
henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Afslutnings-
vist opfordrer UNHCR til, at der tages særligt hensyn til flygtninge, asylansøgere og
andre personer med subsidiær beskyttelse efter udlændingeloven, som udgør en
adskilt gruppe af individer i modsætning til andre udlændinge på Danmarks om-
råde.
Udlændinge-og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra UNCHR
og kan oplyse, at der er indsat et nyt. pkt. 3 i lovforslaget om forholdet til de mest
relevante konventioner på udvisningsområdet. For så vidt angår Flygtningekonven-
tionen får denne betydning for udsendelsesspørgsmålet, hvor det er udlændinge-
myndighederne bestående af Udlændingestyrelsen i 1. instans og Flygtningenævnet
i 2. instans, der tager stilling til spørgsmålet om udsendelse.
2.2. Bemærkninger til økonomiske og ressourcemæssige konsekvenser
Den Danske Dommerforening har anført, at det aktuelle udkast giver anledning til
nøjagtig samme betragtninger, som udkastet fra 2022. Dommerforeningen har ud-
talt bl.a., at det forhold, at der i flere sager end i dag vil blive tildelt en advarsel om
udvisning i de tilfælde, hvor domstolene som følge af Danmarks internationale for-
pligtelser finder, at der ikke kan ske udvisning, vil medføre et betydeligt øget res-
sourceforbrug i alle led af de sager, hvor udvisning fremover vil komme på tale. Det
øgede ressourceforbrug som følge af sagens øgede kompleksitet og længde vil gøre
Side 9/12
sig gældende i forhold til alle sagens parter, dvs. retten, anklagemyndigheden og
forsvareren og for sidstnævntes vedkommende i øget forsvarersalær.
Dommerforeningen har endvidere udtalt, at det forhold, at der i sager med udlæn-
dinge altid skal nedlægges påstand om udvisning, med sikkerhed vil medføre, at
hidtil relativt ukomplicerede straffesager, der førhen kunne afvikles på en halv rets-
dag eller mindre, fremover må forventes at tage betydeligt længere tid i retten.
Forslaget kan derfor ikke undgå at få en afsmittende effekt på berammelsestiden.
Dommerforeningen har endelig påpeget vigtigheden af, at domstolene fremover
tilføres de fornødne midler i forbindelse med lovændringer, som vil medføre mer-
udgifter for domstolene, da den indgåede flerårsaftale for domstolenes økonomi
2024-2027 i modsat fald løbende vil blive udhulet. Tilsvarende gælder for de øvrige
dele af straffesagskæden, hvor et øget antal udvisningspåstande vil medføre mer-
udgifter før og under sagens behandling i retten.
Dommerforeningen bemærker, at en kopi er høringssvaret er sendt til Justitsmini-
steriet og Domstolsstyrelsen.
Flygtningenævnet har anført, at lovforslaget i al væsentlighed svarer til det lov-
forslag, som Udlændinge- og Integrationsministeriet ved e-mail af 21. september
2022 sendte i ekstern høring. Flygtningenævnet henholder sig således til nævnets
tidligere høringssvar af 10. november 2022, hvoraf det fremgår, at en videre adgang
til domstolsprøvelse af, om der kan ske udvisning inden for rammerne af Danmarks
internationale forpligtelser, i et vist omfang vil medvirke til, at flere kriminelle ud-
lændinge udvises, hvilket kan føre til et øget antal sager efter udlændingelovens §
49 a samt spontane asylsager, hvor udlændingen søger asyl efter at være blevet
udvist ved dom.
Københavns Byret har anført, at byretterne kan tilslutte sig Østre Landsrets hø-
ringssvar af 23. januar 2025. Byretterne bemærker endvidere, at der må medregnes
ikke ubetydelige merudgifter til salær til beskikkede forsvarere.
Vestre Landsret har anført, at de foreslåede regler må forventes at føre til et øget
antal udvisningspåstande i straffesager, og at det erfaringsmæssigt forlænger be-
handlingen af en straffesag betydeligt, når der også skal ske bevisførelse samt pro-
cederes og voteres om, hvorvidt der skal ske udvisning. Dette gælder, uanset om
der sker udvisning eller ej. Dette forhold bør indgå i vurderingen af lovforslagets
ressourcemæssige konsekvenser for domstolene, der i forvejen er belastet af lange
sagsbehandlingstider i både straffesager og civile sager. Landsretten bemærker ge-
nerelt, at det er væsentligt, at domstolene fremover tilføres de fornødne midler, da
den indgåede flerårsaftale for domstolenes økonomi 2024-2027 i modsat fald lø-
bende kunne blive udhulet i de kommende år.
Østre Landsret har ligeledes anført, at de foreslåede regler må forventes at føre til
et øget antal udvisningspåstande i straffesager, og at det erfaringsmæssigt forlæn-
ger behandlingen af en straffesag betydeligt, når der også skal ske bevisførelse samt
Side 10/12
procederes og voteres om, hvorvidt der skal ske udvisning. Dette gælder, uanset
om der sker udvisning eller ej. Dette forhold bør indgå i vurderingen af lovforslagets
ressourcemæssige konsekvenser for domstolene, der i forvejen er belastet af lange
sagsbehandlingstider i både straffesager og civile sager. Landsretten bemærker ge-
nerelt, at det er væsentligt, at domstolene fremover tilføres de fornødne midler, da
den indgåede flerårsaftale for domstolenes økonomi 2024-2027 i modsat fald lø-
bende kunne blive udhulet i de kommende år.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig ovenstående bemærkninger
om de ressourcemæssige konsekvenser for retssystemet, som lovforslaget måtte
medføre. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i den forbindelse henvise til
lovforslagets nye pkt. 4, hvor de økonomiske konsekvenser er beskrevet nærmere.
2.3. Bemærkninger til territorialbestemmelsen
Færøernes Landsstyre har anført, at de har taget lovforslagets § 7 om territorialbe-
stemmelsen til efterretning og har ikke andre bemærkninger til lovforslaget.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningen.
2.4. Uopfordret høringssvar
Peter Jensen har i et uopfordret høringssvar foreslået bl.a., at der tilvejebringes et
hjemmelsgrundlag i udlændingelovens §§ 22-24 til at kunne udvise udlændinge, der
idømmes betinget frihedsstraf eller lignende foranstaltning efter straffelovens ka-
pitel 9, uanset varigheden af udlændingens lovlige ophold. I den forbindelse fore-
slås en udvidelse af adgangen til, allerede ved betinget dom eller lignende foran-
staltning, at kunne tildele en advarsel om udvisning efter udlændingelovens § 24 b.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningen og kan sup-
plerende oplyse, at adgangen til at tildele en advarsel afhænger af, om der er hjem-
mel til udvisning og ikke af den idømte strafs længde og karakter eller varigheden
af det lovlige ophold.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at de øvrige bemærk-
ninger i høringssvaret ikke vedrører lovforslaget, og ministeriet foretager sig heref-
ter ikke yderligere i den anledning.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, indeholder det frem-
satte lovforslag nye afsnit om forholdet til internationale konventioner og økono-
miske og implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Der er derudover foretaget følgende indholdsmæssige ændringer i det fremsatte
lovforslag:
Side 11/12
• Under pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er praksis fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol gennemgået. Der er tilføjet yderli-
gere domme til punktet. Det omfatter følgende domme: Avci mod Danmark
(appl. no. 40240/19), Winther mod Danmark (appl. no. 9588/21), Savuran mod
Danmark (appl. no. 3645/23), Al-Habeeb mod Danmark (appl. no. 14171/23)
og Sharafane mod Danmark (appl. no. 5199/23).
• Under pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er dommen Sav-
ran mod Danmark (appl. no. 57467/15) udbygget i forhold til prøvelsen af at få
ophævet en udvisning efter udlændingelovens § 50 a og Menneskerettigheds-
domstolens Storkammers afgørelse af sagen. Der er i den forbindelse indsat et
afsnit om det lovforslag om ændring af udlændingeloven, der indførte mulig-
heden for at forkorte varigheden af et indrejseforbud i sager om ophævelse af
en udvisning, hvis opretholdelsen af dette ville betyde, at udvisningen med sik-
kerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
• Under pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er der endvidere
indsat et afsnit om en ændring af visumbekendtgørelsen. Det følger nu af vi-
sumbekendtgørelsens § 16, stk. 7, at der kan meddeles visum til en udlænding,
der er født og opvokset her i landet eller kommet hertil som ganske ung, og
som er omfattet af visumhovedgruppe 5, i tilfælde, hvor udlændingens tidsbe-
grænsede indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1, er udløbet,
og udlændingens ret til privatliv i medfør af Danmarks internationale forplig-
telser vil blive krænket, hvis der ikke udstedes visum.
• I forlængelse af ovenstående er der indsat en beskrivelse af Højesterets dom
af 18. marts 2025, hvor Højesteret for første gang anvendte visumbekendtgø-
relsens § 16, stk. 7, i en udvisningssag om en udlænding, der er omfattet af
visumhovedgruppe 5.
• Derudover er der indsat et afsnit om, at der på baggrund af Menneskeret-
tighedsdomstolens praksis kan være grundlag for at fravige udgangspunktet
om fastsættelse af et indrejseforbuds varighed på baggrund af varigheden af
den idømte fængselsstraf, i sager om udlændinge, der er født i landet eller ind-
rejst som børn og har tilbragt det meste af deres barndom og ungdom i landet,
og som ikke har væsentlige forstraffe.
• Lovudkastets pkt. 8 om forholdet til EU-retten, som nu er lovforslagets pkt. 9,
er blevet udbygget, således at det fremgår, at skærpelsen af udvisningsreg-
lerne er i overensstemmelse med EU-retten, herunder Associeringsaftalen
mellem EU og Tyrkiet.
• Der er indsat et afsnit under de specielle bemærkninger til § 1, nr. 6, om at den
manglende konsekvensændring af udlændingelovens § 10, stk. 4, 1. pkt., ikke
har haft konsekvenser for udlændinge i praksis.
Side 12/12
• Lovforslagets § 6 om overgangsbestemmelser er blevet uddybet, således at det
bl.a. fremgår, at lovforslagets § 1, nr. 6, 17, 30-32 og 39, samt §§ 3-5 ikke finder
anvendelse på lovovertrædelser, der er begået før lovens ikrafttræden den 1.
juli 2025.
Endelig er der foretaget ændringer af sproglig og/eller lovteknisk karakter.


( ADVOKAT
Advokatradet
.a3
SAMFUNDET
Udlændinge- og Integrationsministeriet KRONPRINSESSEGADE 28
Departementet 1306 KØBENHAVN K
Slotsholmsgade 10 TLF.: 33 96 97 98
DK-12 16 København K
DATO: 4. februar 2025
SAGSNR.: 2025 - 55
Sendt pr. e-mail: familiesammen@uim.dk og noaf@uim.dk ID NR.: 1066090
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og
forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse
af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.)
(UIM Id: 3075802)
Ved brev af 6. januar 2025 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet
Advokatrådet om at modtage eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast.
Advokatrådet skal i den anledning bemærke følgende:
Advokatrådet har noteret sig, at lovforslaget i al væsentlighed er enslydende med
det tidligere fremsendte lovforslag som fremsendt den 21. september 2022
(Udlændinge- og Integrationsministeriets sagsnr. 202 1-18346: Høring om forslag
til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love, Ændring af
udvisningsreglerne samt indsættelse af reglerne om udvisning af udlændinge
omfattet af EU-regleme). Advokatrådet afgav i den forbindelse vedlagte
høringssvar af 12. oktober 2022, hvortil vii det hele kan henholde os.
Medve i’en
ichton
generalsekretær
www.advokatsamfundet.dk postkasse@advokatsamfundet.dk i
Offentligt
L
180
-
Bilag
1
Udlændinge-
og
Integrationsudvalget
2024-25
Advokatrådet
ADVOKAT
Udlændinge- og Integrationsministeriet KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF. 33 96 97 98
DATO: 12.10.2022
SAGSNR.: 2022-3276
Ved brev af 21. september 2022 har Udlændinge - og integrationsministeriet
anmodet Advokatrådet om eventuelle bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Advokatrådet skal i den anledning bemærke følgende:
1. Med lovforslaget ønskes et opgør med den gældende “trappestigeordning” i
udlændingeloven, der indebærer, atjo længere tid en udlænding har opholdt sig i
Danmark, desto længere straf/grovere forbrydelse, skal den pågældende have
begået, for at kunne udvises. I stedet foreslås indført en bestemmelse i § 22, stk. 1,
der giver hjemmel til at udvise alle udlændinge, der idømmes en ubetinget
fængselsstraf. Endvidere foreslås det indført i § 22, stk. 2, at der etableres hjemmel
til tillige ved betingede domme at udvise udlændinge, som har haft lovligt ophold i
landet i maksimalt 5 år.
Efter lovforslaget vil en udlænding således i disse tilfælde skulle udvises
medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser, jf. nugældende § 26, stk. 2, som videreføres (med enkelte tekniske
ændringer).
Af de indledende bemærkninger til lovforslaget fremgår det blandt andet, at et af
formålene med lovforslaget er at sende “et klart signal” i forhold til udlændinge, der
begår kriminalitet i Danmark. Af bemærkningerne fremgår det endvidere, at det ikke
er forventningen, at lovændringen vil føre til, at der sker markant flere udvisninger i
praksis. Om baggrunden for denne vurdering henvises der i bemærkningerne til
den i forvejen meget vide adgang til at udvise efter de danske regler, og at det i
praksis allerede i dag oftest alene er Danmarks internationale forpligtelser, særligt
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) art. 8, der sætter
grænsen for, hvornår der kan ske udvisning.
Advokatrådet skal hertil indledningsvis bemærke, at det synes uklart om, og i givet
fald i hvilket mindre omfang, lovforslaget vil medføre nogen reel skærpelse i
praksis. Der ses således ikke at være foretaget nogen juridisk eller statistisk
undersøgelse at, hvornår og hvor ofte udvisning ikke sker som følge af manglende
hjemmel i de danske regler.
postkasseadvokatsamfundet.dk
www.advokatsarn fundet.dk
Advokatrådet
(oADVOKAT
For så vidt angår ønsket om at gøre op med trappestigeordningen skal
Advokatrådet indledningsvis bemærke, at det naturligvis er op til lovgiver, hvordan
et retsområde lovgivningsmæssigt bygges op.
Advokatsamfundet skal dog imidlertid bemærke, at trappestigeordningen er udtryk
for et proportionalitetsprincip, hvor der på den ene side tages hensyn til længden af
udlændingens ophold i Danmark, og på den anden side den begåede kriminalitet
og hensynet til at forebygge kriminalitet i det danske samfund. Ordningen afspejler
således den proportionalitetsafvejning, som — uanset om trappestigeordningen
tages ud af udlændingeloven — også fremadrettet vil skulle foretages som en del af
den afvejning, der følger af EMRK art. 8.
2. Af forarbejderne til lovforslaget fremgår det endvidere, at lovændringen vil
medføre flere tilfælde, hvor der efter dansk ret vil være hjemmel til udvisning, og at
der derfor i flere tilfælde end i dag, vil skulle ske domstolsprøvelse af, om der kan
ske udvisning (jf. Danmarks internationale forpligtelser), eller om der i stedet skal
meddeles en advarsel (hvor der ved en dom er sket frifindelse for udvisning).
Som konsekvens heraf, sammenholdt med det ovenfor anførte om, at grænserne
for, hvornår der i dag kan ske udvisning i praksis i al væsentlighed skyldes EMRK
art. 8 og ikke manglende hjemmel i udlændingeloven, forventes dette ifølge
lovbemærkningerne at medføre, at flere udlændinge vil blive tildelt en advarsel om
udvisning.
Videre vurderes det i bemærkningerne, at en advarsel kan få betydning i forhold til
muligheden for, at der senere kan ske udvisning af en udlænding, ved en eventuel
efterfølgende ny straffesag, idet en advarsel tillægges vægt ved vurderingen af, om
det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at
udvise.
Advokatrådet skal hertil indledningsvis bemærke, at det også på dette punkt synes
uklart om, og i givet fald i hvilket omfang, lovforslaget vil have den anførte stigning i
antallet af udvisningssager i praksis. Der ses således heller ikke i relation til dette
område at være foretaget nogen juridisk eller statistisk undersøgelse.
Advokatrådet skal endvidere påpege, at såfremt lovforslaget som anført i
forarbejderne vil føre til yderligere domstolsprøvelser, så vil dette bidrage yderligere
til det sags- og ressourcepres, der aktuelt ses hos domstolene. Det skyldes, at der
med enhver straffesag med påstand om udvisning altid følger et ikke ubetydeligt
tidsforbrug for samtlige aktører - både under sagens forberedelse og sagens
behandling i retten. Domstolene har allerede på baggrund af de nugældende regler,
og det stigende antal udvisningspåstande, som nedlægges af anklagemyndigheden
i dag, givet udtryk for, at dette har medvirket til det øgede ressourcepres.[1]
postkasse@advokatsanifundet.dk
www.advokatsamfundet.dk 2
Advokatrådet I”fr. ADVOKAT
Advokatrådet bemærker endvidere, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, om en
advarsel, der meddeles standardmæssigt og i så vidt omfang, samt uden specifik
kvalificering, har samme betydning i den proportionalitetsafvejning, der vil skulle
foretages efter EMRK art. 8 under en senere straffesag, som en mere kvalificeret
advarsel, hvor den pågældende udlænding reelt var i risiko for at blive udvist.
Advokatrådet bemærker i den forbindelse, at tilblivelsen af sanktionen “betinget
udvisning” i 2006 oprindeligt var tiltænkt situationer, hvor en “udlænding i
forbindelse med dom for strafbart forhold må antages at være t.på at blive udvist”
(vores understregning), jf. L 218 af 25. januar 2006, hvilket ikke længere kan siges
at være en dækkende eller retvisende beskrivelse af, hvornår en udlænding skal
meddeles en advarsel.
Tilsvarende kan der efter Advokatrådets opfattelse være en øget risiko for, at den
præventive virkning af en advarsel udvandes — både for den enkelte og i
befolkningen som helhed — i takt med, at sanktionen bliver en standardfølge af
begået kriminalitet uden nogen nærmere kvalificering, og at advarslen således ikke
længere, som anført i de oprindelige lovbemærkninger i 2006, bliver en “alvorlig
påmindelse om, hvad konsekvensen af næste skridt på en kriminel løbebane vil
være”.
3. Med lovforslaget foreslås endvidere, at opholdsdirektivets artikel 27, stk. 1 og 2,
artikel 28 og artikel 29, stk. i og 2 gennemføres i udlændingeloven.
Det fremgår af forarbejderne, at der ikke herved tilsigtes nogen ændring i gældende
ret.
Advokatrådet har ingen bemærkninger hertil.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
generalsekretær
[i] Se bl.a. artikel i Information den 3. august 2022:
https :/Iwww. information .d k/ind land/2022/08/politikernes-stramninger-overbebyrdet
domstoIene-pngene-slet-fulgt?lst_frnt.
postkasse@advokatsarnfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
--AKT3103545--BILAGI --[J.nr.2024-16475]-
Til: Familiesammenføring (familiesammen@uim.dk), Nora Al-Farhan (noaf@uim.dk)
Fra: Ete Forchhammer (eteforchhammer@icloud.com)
Titel: J.nr. 2024 - 16475
Sendt: 02-02-2025 22:33
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
ang. J.nr. 2024 - 16475
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse
af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne
m.v.)
Idet vi takker for muligheden for at afgive et høringssvar på ovenstående
lovudkast, må Bedsteforældre for Asyl samtidig fremkomme med et par
bemærkninger.
For Bedsteforældre for Asyl er det uhyre vanskeligt at se at lovforslaget
helt igennem holder sig på den rigtige side af alle beskyttende,
internationale konventioner som Danmark har underskrevet. Beklager.
Bedsteforældre for Asyl savner i lovforslaget en præcisering aftermen
“nær familiemæssig tilknytning”!
Denne term findes i forbindelse med omtale afrepatrieringsordningen.
MEN: Hvor gar grænsen itid, sted og slægtled for en nær
familiemæssig tilknytning”?
Praksis har undertiden vist sig at være ret langt fra almindelige
danskeres opfattelse af “nær familie”.
Dette har vel kunnet lade sig gøre fordi love om flygtninges vilkår i
Danmark mangler grænser for hvornår en “familiemæssig relation” er
nær?
Bedstforældre for Asyl savner også en præcisering af at dette lovforslag
ikke gælder for ikke-kriminelle asylansøgere, der rammes af
kriminalisering på grund af ikke-kriminelle handlinger, som fx, af
grunde uden for personen selv, grunde vedkommende ikke er herre over,
at forpasse en meldepligt.
--AKT 3103545 -- BILAG I -- [J.nr. 2024 -16475] --
Det forekommer Bedsteforældre for Asyl uklart om det er en fængsling
eller en given form for kriminalitet (som nævnt i lovforslaget) der skal
være udslagsgivende for en udvisning?
Venlig hilsen
Ete Forchhammer
Kongelysvej 37
2640 Hedehusene
På vegne afBedsteforældre for Asyl
Nora Al-Farhan
Fra: Tinne Hjerrild Jakobsen <thj @skaf-net.dk>
Sendt: 17.januar 2025 10:47
Til: familiesammen@uim.dk; noaf@uim.dk
Emne: J.nr. 2024-16475
CFU har ingen bemærkninger til ovennævnte høring
Med venlig hilsen
Tinne Hjerrild Jakobsen
Fuldmægtig
— I.
Jfl.r-.’.ø ••
CFU - Centralorganisationernes Fællesudvalg
Niels Hemmingsens Gade 10, 4.
1153 København K
Direkte telefon 4224 1698
Mail: thj@skaf-netdk
FORTROLIGHED: Denne e-mail og evt. vedhæftede filer kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke rette modtager, bedes
du venligst omgående underrette os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fu uden at beholde en kopi og uden at
videregive oplysninger om indholdet.
Vores persondatapolitik fremgår af vores hjemmesider:
https://www.skaf-net.dklpersondatapolitik
https://www.Ic.dklpersondatapolitik
hltps://www.co I O.dklpersonclatapolitik
Danes Worldwide
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Att.: Nora Al-Farhan
København, den 15. januar 2025
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige
andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om
udvisning af udlændinge omfattet at EU-reglerne m.v.), j.nr. 2024.1 6475
Danes Worldwide takker for muligheden for at afgive høringssvar. Danes Worldwide har ingen
bemærkninger til fremsendte udkast til forslag.
Med venlig hilsen
Michael Bach Petersen
Generalsekretær, Danes Worldwide
Danes Worldwide Nørre Voldgade 21,4. sal• 1358 København K
danes@danes.dk +45 3332 0913 www.danes.dk Find os p8 Facebook, Linkedin & YouTube
Nora Al-Farhan
Fra: UIM Familiesammenføring <familiesammen@uim.dk>
Sendt: 8.januar 2025 13:49
Til: Nora Al-Farhan
Emne: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og
forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af
reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.) (UIM Id:
3075802)
Fra: Shari Boateng <SBT@uim.dk>
Sendt: 8. januar 2025 13:39
Til: UIM Familiesammenføring <familiesammen@uim.dk>
Emne: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse
af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.)
(UIM ld: 3075802)
Fra: Dansk Arbejdsgiverforening <DA@da.dk>
Sendt: 8. januar 2025 13:14
Til: Shari Boateng <SBT@uim.dk>
Emne: SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse
af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.)
(UIM Id: 3075802)
[EKSTERN E-MAILI Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Kære Shari Boateng
Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Jeanet Danneberg Jepsen
L.edelsessekretær
ISI3IVERFORENINI3
jfl X
Vester Voldgade 113
1552 København V
Direkte +45 33 38 9276
--AKT 3098372 -- BILAG I --[Ministeriets j.nr. 2024 16475] -
Til: Familiesammenføring (familiesammen@uim.dk), Nora Al-Farhan (noaf@uim.dk)
Fra: Malene Vestergaard Sørensen (mvsregioner.dk)
Titel: Ministeriets j.nr. 2024 16475
Sendt: 29-01-2025 14:41
Danske Regioner har den 6. januar 2025 modtaget høring over udkast til forslag til lov om ændring af
udlændingeloven og forskellige
andre love, der omhandler skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af
udlændinge omfattet af EU-reglerne.
Danske Regioner har ikke bemærkninger til det foreslåede.
Med venlig hilsen
Malene Vestergaard Sørensen
chefrdgiver
Center for Forhandling, Aftaler og Overenskomster
Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København ø
T (+45) 26 78 77 12
E mvs@ieioner.dk
Officiel post bedes sendt til
regioner@regioner.dk
wiwndk
--AKT 3103546 -- BILAG I -- [ Høringssvar - sagsnr. 2024-16475] --j
Til: Familiesammenføring (familiesammen@uim.dk), Nora Al-Farhan (noaf@uim.dk)
Cc: Mette Lyster Knudsen (MetteLysterknudsen@OestreLandsret.dk)
Fra: Anders Raagaard (AndersRaagaard@VestreLandsret.dk)
Titel: Høringssvar - sagsnr. 2024-16475
Sendt: 02-02-2025 10:58
Til Udlændinge- og I ntegrationsm inisteriet
Ved mail af 6. januar 2025 har Udlændinge- og Integrationsministeriet hørt Dommerforeningen over udkast til forslag til
lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af
reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne mv.).
Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.
Der lægges med udkastet navnlig op til en skærpelse af reglerne om udvisning, således at enhver ubetinget
fængselsstraf fremover vil skulle medføre udvisning med et indrejseforbud i mindst 6 år, med mindre dette med
sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Der er således tale om en afskaffelse af den
“trappestigemodel’, som i dag følger af udlændingelovens § 22-23.
Denne del af forslaget er af udpræget politisk karakter, og Dommerforeningen ønsker allerede af denne grund ikke at
udtale sig om det materielle indhold.
Dom merforeningen finder derimod anledning til at knytte bemærkninger til forslagets betydning for domstolenes — og det
øvrige retssystems — ressourcer.
Udlændinge- og Integrationsministeriet sendte i 2022 et lignende lovforslagsudkast i høring, og Dommerforeningen
udtalte i den forbindelse bl.a.:
“Dommerforeningen finder dog anledning til at bemærke, at den foreslåede udvidelse af muligheden for
udvisning må forventes at medføre et betydeligt øget ressourceforbrug hos domstolene.
Således fremgår det blandt af forarbejderne side 22, at det er Udlændinge- og Integrationsministeriets
forventning, at en videre adgang til en domstolsprøvelse af, om der kan udvises inden for rammerne af
Danmarks internationale forpligtelser, vil gøre det muligt i flere sager end i dag at tildele en advarsel i de
tilfælde, hvor domstolene som følge af Danmarks internationale forpligtelser konkret finder, at der ikke
kan udvises. Selvom man i praksis ikke forventer markant flere udviste, lægger lovudkastet med andre
ord op til betydeligt flere sager med påstand om udvisning end i dag.
Noget sådant medfører et betydeligt øget ressourceforbrug i alle led af de sager, hvor udvisning fremover
vil komme på tale. Under efterforskningen vil politiet således under alle omstændigheder skulle
tilvejebringe og validere alle relevante oplysninger om udlændingens tilknytning til Danmark og til
hjemlandet, og under sagens behandling i retten, vil der skulle afsættes yderligere tid til dokumentation,
afhøring, procedure, votering og domsskrivning. Det øgede ressourceforbrug som følge af sagens øgede
kompleksitet og længde vil således gøre sig gældende i forhold til alle sagens parter, dvs. retten,
anklagemyndigheden og forsvareren og for sidstnævntes vedkommende i øget forsvarersalær.
Dommerforeningen vil ikke undlade at henlede opmærksomheden på, at forslaget om, at der i sager med
udlændinge altid skal nedlægges påstand om udvisning, med sikkerhed vil medføre, at hidtil relativt
ukomplicerede straffesager, der førhen kunne afvikles på en halv retsdag eller mindre, fremover må
forventes at tage betydeligt længere tid i retten. Forslaget kan derfor ikke undgå at få en negativt
afsmittende effekt på berammelsestiden.”
Det er Dommerforeningens opfattelse, at det aktuelle udkast giver anledning til nøjagtig de samme betragtninger, som
udkastet fra 2022. Dommerforeningen kan derfor i det hele gentage det anførte og yderligere henvise til, at
ressourceforbruget i forbindelse med udvisnirigssager også var et væsentligt tema for arbejdet i Rørdam-udvalget, som
skulle bidrage til at løse udfordringen med stigende ventetider ved domstolene.
Dommerforeningen skal derfor påpege vigtigheden i, at domstolene fremover tilføres de fornødne midler i forbindelse
med lovændringer, som vil medføre merudgifter for domstolene. I modsat fald vil den indgåede flerårsaftale for
domstolenes økonomi 2024-2027 løbende blive udhulet. Tilsvarende gælder for de øvrige dele af straffesagskæden,
hvor et øget antal udvisningspåstande vil medføre merudgifter både før og under sagens behandling i retten.
Dommerforeningen har sendt kopi af dette høringssvar til Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen.
--AKT 3103546 -- BILAG I -- [ Høringssvar - sagsnr. 2024-16475] --
Der henvises til ministeriets sagsnr. 2024-16475.
På vegne af
Mette Lyster Knudsen
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Med venlig hilsen
Anders Raagaard
Landsdommer
Vestre Landsret
Asmildklostervej 21
8800 Viborg.
Tlf.: + 45 99 68 80 00
www.VestreLandsretdk
I
DRC Dansk Flygtningehjælp T: +45 3373 5000 1..) DANSK
Borgergade 10 drc@drc.ngo I YGTN ING
DK 1300 København K www.drc.ngo I
Danmark
31. januar 2025
Sendt til: familiesammen@uim.dk, noaf@uim.dk
Sagsnr. 2024-16475
Hermed DRC Dansk Flygtningehjælps bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af
udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse
af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
Udlændinge- og Integrationsministeriet hard. 6. januar 2025 sendt ovenstående udkast til lovforslag i høring
med en frist for eventuelle bemærkninger d. 3. februar kl. 12. DRC Dansk Flygtningehjælp sætter pris på
muligheden for at fremkomme med bemærkninger til det fremsendte lovforslag.
Respekten for Dan marks internationale forpligtelser
Det fremgår af udkastet til lovforslag, at der på den ene side er en intention om at gå til grænsen af Danmarks
internationale forpligtelser, men på den anden side, at disse skal respekteres. Intentionen om, at Danmarks
internationale forpligtelser skal respekteres, støtter vi i DRC Dansk Flygtningehjælp naturligvis op om. En
sådan respekt er helt afgørende for opretholdelsen af grundlæggende menneskerettigheder i Danmark såvel
som ude i verden.
Der synes imidlertid til tider at være en temmelig snæver fortolkning af, hvad Danmarks internationale
forpligtelser dækker over. Ofte synes der at være en forståelse af, at de internationale forpligtelser
begrænser sig til den Europæiske Menneskerettighedskonvention. FN’s Flygtningekonvention er i det 158
sider lange lovforslag med bemærkninger kun nævnt en enkelt gang, hvor den omtales i forbindelse med
referatet af en EU-dom. Et lovforslag af denne karakter bør naturligvis forholde sig til de forpligtelser, der
følger af alle relevante konventioner, herunder Flygtningekonventionen.
Af hensyn til de meget alvorlige konsekvenser en udvisning kan have for en flygtning, blev der i
Flygtningekonventionen netop formuleret særlige regler om, at udvisning af flygtninge kun bør ske i
exceptionelle tilfælde. Ifølge Flygtningekonventionens art. 32 kan der således alene ske udvisning af en
flygtning, hvis det sker af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige orden. Videre følger det af
art. 33, stk. 2, at det almindelige ‘refoulement’-forbud kun kan fraviges for flygtninge, der med rimelig grund
må anses for en fare for landets sikkerhed, eller som efter endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må
betragtes som en fare for samfundet. Udvisning ved dom af en flygtning på grund af mindre alvorlig
kriminalitet må således antages at være i strid med Flygtningekonventionen og dermed Danmarks
internationale forpligtelser.
Flygtninge skal ligesom alle andre straffes for eventuelle kriminelle handlinger, men i lyset af deres særlige
forhold og behov for beskyttelse mod udvisning til det hjemland, som de er flygtet fra, er det nødvendigt
med særlige regler og en begrænset mulighed for udvisning.
I de gældende danske udvisningsregler er der kun en ganske lille rest tilbage af den særlig beskyttelse af
flygtninge mod udvisning, som følger af Flygtningekonventionen. DRC Dansk Flygtningehjælp skal beklage, at
DRC
man med de foreslåede regler helt ligestiller flygtninge med andre udlændinge, og således ikke anerkender
flygtninges særlige situation i relation til udvisning - samt at dette gøres uden at man finder anledning til i
lovbemærkningerne overhovedet at kommentere eller forklare fjernelsen af denne særlige beskyttelse af
flygtninge. Som minimum bør Folketingets medlemmer have mulighed for at vurdere og debattere de
foreslåede ændringer, samt afgive deres stemme, på et oplyst grundlag.
Helt generelt skal DRC Dansk Flygtningehjælp desuden beklage de seneste års udvikling, hvor man igen og
igen vælger at gå til ‘kanten af konventionerne’ og dermed alene yder den absolutte minimumsbeskyttelse i
henhold til menneskerettighederne. Det er forstemmende at se, at Danmark med åbne øjne vælger at løbe
en ikke ubetydelig risiko for at udvise mennesker i strid med deres menneskerettigheder og vores
internationale forpligtelser — at man hellere vil udvise en udlænding for meget, uanset de alvorlige
konsekvenser det kan have for den pågældende, end en ‘for lidt’. En anden konsekvens bliver, at det i høj
grad bliver op til advokater, humanitære organisationer og udlændinge, med kræfter, vilje og ressourcer, at
sikre at vii Danmark overholder vores internationale forpligtelser, ved at indbringe sager for internationale
domstole og kom iteer.
Fjernelsen af 2-års kravet i udlændingelovens § 10, stk. 4
Som det fremgår af bemærkningerne til udkastet til lovforslag, er en absolut grænse på 2 år i
udlændingelovens § 10, stk. 4, ikke i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Det giver
derfor god mening at fjerne kravet, som i øvrigt har givet anledning til tvivl og en til tider uklar praksis.
Vi skal afslutningsvist henvise til bemærkningerne i DRC Dansk Flygtningehjælps høringssvar af 12. oktober
2022, samt til bemærkningerne i UNHCR’s høringssvar ligeledes af 12. oktober 2022.
Venlig hilsen
Charlotte Slente
Generalsekretær
DRC Dansk Flygtningehjælp
2/2
DRC Dansk Flygtningehjælp T: +45 3373 5000
Ci DANSK
Borgergade 10 drc@drc.ngo
DK 1300 København K www.drc.ngo
Danmark
12. oktober 2022
Sendt til uim@uim.dk, tvh@uim.dk og mami@uim.dk
Ministeriets sagsnummer. 2021-18346.
Hermed DRC Dansk Flygtningehjælps bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af
udlændingeloven og forskellige andre love (Ændring af udvisningsreglerne samt indsættelse af
reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne)
Udlændinge- og Integrationsministeriet har d. 21. september 2022 sendt ovenstående lovforslag i
høring med en frist for eventuelle bemærkninger d. 12. oktober. DRC Dansk Flygtningehjælp sætter
pris på muligheden for at fremkomme med bemærkninger til det fremsendte lovforslag. DRC Dansk
Flygtningehjælp skal dog opfordre til, at der fremover meddeles en længere høringsfrist end blot tre
uger.
Først og fremmest ser DRC Dansk Flygtningehjælp med beklagelse på, at man med udkastet til
lovforslag foretager det endelige opgør med den såkaldte trappestigemodel, hvori der i
overensstemmelse med principperne i Flygtningekonventionen er indarbejdet en særlig beskyttelse
af flygtninge. Flygtninge skal ligesom alle andre straffes for eventuelle kriminelle handlinger, men i
lyset af deres særlige forhold er der grund til at yde dem en særlig beskyttelse mod udvisning til det
hjemland, som de er flygtet fra. Efter de senere års mange stramninger i udvisningsreglerne er der
i de nugældende regler alene en begrænset, men dog vigtig, flig af en sådan særlig beskyttelse
tilbage. DRC Dansk Flygtningehjælp skal beklage, at man med de foreslåede regler helt ligestiller
flygtninge med andre udlændinge, og således ikke anerkender flygtninges særlige situation i relation
til udvisning.
DRC Dansk Flygtningehjælp ser derudover med beklagelse på de seneste års generelle udvikling,
hvor det er beslutningstagernes hensigt, at gå til “kanten af konventionerne” og dermed alene yde
den absolutte minimumsbeskyttelse i henhold til menneskerettighederne. Der skal således ske
udvisning medmindre det med sikkerhed kan konstateres, at en udvisning er i strid med
internationale forpligtelser, I en verden, hvor demokrati og menneskerettigheder er under pres, er
det forstemmende igen at se, at Danmark med åbne øje vælger at løbe en ikke ubetydelig risiko for
at udvise mennesker i strid med deres menneskerettigheder og vores internationale forpligtelser —
at man hellere vil udvise en udlænding for meget, uanset de alvorlige konsekvenser det kan have
for den pågældende, end en ‘for lidt’.
DRC
DRC Dansk Flygtningehjælp bemærker hertil, at Danmark i forvejen har strenge udvisningsregler, så
man i dag udvises også for mindre alvorlig kriminalitet og forseelser. Fx kan dokumentfalsk i form af
fremvisning af et forfalsket togkort eller overtrædelser af ordensforskrifter på Kærshovedgård føre
til udvisning. Ligesom udvisning også finder i sted i sager, hvor den pågældende af retssystemet
anses for at være for syg til at idømmes fængselsstraf og i stedet idømmes en behandlingsdom.
DRC Dansk Flygtningehjælp bemærker derudover, at der tilsyneladende er tale om lovgivning, der
kun i begrænset eller måske endda intet omfang vil have reel betydning i udvisningssager, givet at
langt de fleste former for kriminalitet allerede er undtaget fra trappestigemodellen. Det fremgår
ikke klart af udkastet til lovforslag eller bemærkninger, i hvilke tilfælde man forventer, at der
fremover vil kunne ske udvisning som følge af de foreslåede ændringer.
DRC Dansk Flygtningehjælp skal beklage, at lovforslaget, også selvom det meget vel kan få yderst
begrænset eller endda ingen betydning i udvisningssagerne, risikerer at skabe yderligere mistillid og
negativ opmærksomhed omkring flygtninge/asylansøgere og andre udlændinge i Danmark, hvoraf
langt de fleste er lovlydige mennesker, der arbejder hårdt for at blive integrerede i og bidrage til det
danske samfund.
Med venlig hilsen,
Charlotte Slente
Generalsekretær
DRC Dansk Flygtningehjælp
2/2
I FLYGININGENÆVNET I
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotholmsgade 10
1216 København K
Dato: 29. januar 2025
Sendt til familiesammen@uim.dk og noaf@uim.dk J.nr, 24/360643
Sagsbehand)er: aalk
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 6. januar 2025 sendt udkast til forslag
om lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af
udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU
reglerne) i ekstern høring og anmodet om Flygtningenævnets bemærkninger hertil.
Flygtningenævnet har noteret sig, at lovforslaget i al væsentlighed svarer til det udkast til forslag
til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (ændring af udvisningsreglerne
samt indsættelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne), som
Udlændinge- og Integrationsministeriet ved e-mail af 21. september 2022 sendte i ekstern høring.
Flygtningenævnet kan derfor i det hele henholde sig til nævnets tidligere høringssvar af 10.
november 2022, hvoraf det fremgår, at Flygtningenævnet ikke har bemærkninger til lovforslaget,
men at Flygtningenævnet dog har noteret sig lovforslagets bemærkning om, at en videre adgang
til domstolsprøvelse af, om der kan udvises inden for rammerne af Danmarks internationale
forpligtelser, i et vist omfang vil medvirke til, at flere kriminelle udlændinge udvises, hvilket for
Flygtningenævnet kan føre til et øget antal sager efter udlændingelovens § 49 a samt spontane
asylsager, hvor udlændingen søger asyl efter at være blevet udvist ved dom.
Der henvises til ministeriets j.nr. 2024-16475.
Med venlig hilsen
o2ar2r / (1 --“
Adelgade 11-13 Telefon: +45 6198 3700 E-mail: fln@fln.dk
1304 København K Hjemmeside: www.fln.dk
-- AKT 3081420 -- BILAG I -- [ Høringssvar fra Færøernes Landsstyre I --
Til: Familiesammenføring (familiesammen@uim.dk), Nora Al-Farhan (noaf@uim.dk)
Fra: Elinborg Apol (elinborgalmr.fo)
Titel: Høringssvar fra Færøernes Landsstyre
Sendt: 10-01-2025 16:30
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
Færøernes Landsstyre har fået tilsendt i høring “udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og
forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af
udlændinge omfattet af EU-reglerne m. v.) “.
Ifølge lovudkastets § 7 skal loven ikke gælde direkte for Færøerne, men lovens § 1, nr. 1-18, 21, 22, 24 og
30-40, og § 3 kan senere ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne, såfremt
færøske myndigheder anmoder herom.
Færøernes Landsstyre tager dette til efterretning og har på nuværende tidspunkt ikke andre bemærkninger
til lovforslaget.
Vinarliga / Kind regards
Elinborg Apol
Fulltrûi / Advisor
Mobile: +298 595711
elinbosga©ImLfo
LØGMÅLARÅDID
Ministry of Justice
Løgmålaråôiô
Gongin 7
Postrûm 377
FO-lIO Tôrshavn
+298 358080
wwwimrio
INSTITUT FOR
MENNESKE
RETTIGHEDER
Udlændinge- og Integrationsministeriet Wilders Plads 8K
10
1403 København K
Telefon 3269 8888
1216 København K Mobil 91325719
E-mail: familiesammenuim.dk og noaf@uim.dk mikl@humanrights.dk
menneskeret.dk
Dok. nr. 25/00057-2
3. februar 2025
Høring over lovudkast om skærpelse af udvisningsreglerne m.v.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 6. januar 2025 anmodet
om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til forslag
til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af
udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge
omfattet af EU-reglerne m.v.).
Instituttet har bemærkninger til den del, der handler om skærpelse af reglerne for
udvisning af kriminelle udlændinge ved dom.
Med den del af lovudkastet foreslås det at fjerne den såkaldte trappestigemodel i
udlændingelovens § 22-24 og erstatte denne med en ordning, hvor udlændinge
skal udvises, hvis de idømmes ubetinget fængselsstraf. Herudover skal
udlændinge, der har opholdt sig fem år eller kortere i Danmark, også udvises, hvis
de idømmes betinget fængselsstraf (forslag til udlændingelovens § 22).
Tilsvarende skal udlændinge, der idømmes anden strafferetlig retsfølge end
fængselsstraf, der indebærer eller giver mulighed for fængselsstraf, udvises, hvis
de skulle være blevet udvist efter forslaget til udlændingelovens § 22 (forslag til
udlændingelovens § 23).
Det fremgår af lovudkastet, at udvisning fortsat vil skulle ske inden for rammerne
af Danmarks internationale forpligtelser. Dette følger for udvisningssager eksplicit
af udlændingelovens § 26, stk. 2, hvorefter en udlænding skal udvises, medmindre
det med sikkerhed er i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Lovudkastet henviser samtidig til de retningslinjer, som fremgår af
bemærkningerne til en lovændring fra 2018, og som havde til formål at beskrive,
hvornår kriminelle udlændinge i almindelighed skal udvises. Det fremgår af
lovudkastet, at disse retningslinjer fortsat er gældende i sammenhæng med
lovudkastets gennemgang af nyere praksis fra Menneskerettighedsdomstolen
(lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt 2.1.1.2).
Siden der blev fastsat retningslinjer for Menneskerettighedsdomstolens praksis på
udvisningsområdet i maj 2018, har Domstolen afsagt 34 afgørelser i danske
udvisningssager. Lovudkastet gennemgår en lang række af de afgørelser.
Lovudkastet opdaterer imidlertid ikke retningslinjerne fra 2018 i lyset af denne
nyere praksis fra Menneskerettighedsdomstolen.
En ændring af udvisningsreglerne som foreslået i lovudkastet kan betyde, at
domstolene i langt flere sager end i dag vil skulle tage stilling til, om en udlænding,
som bliver dømt for kriminalitet, også vil skulle udvises. En oversigt over sager i
perioden 2014-2024 viser, at årligt er mellem Ca. 3200-4.100 sager, hvor
udenlandske statsborgere idømmes fængselsstraf eller foranstaltningsdom. Ud af
de sager er der årligt mellem Ca. 1.400-2.100 sager, hvor domstolene ikke
idømmer udvisning eller advarsel om udvisning.’ Det er denne gruppe af sager,
hvor domstolene potentielt vil skulle vurdere, om udlændingen kan udvises. Det
kan imidlertid ikke udledes af oversigten, hvor mange af sagerne, som vil blive
omfattet, hvis udlændingelovens regler ændres på den måde, som lovucikastet
lægger op til, men der vil formentlig være tale om et betydeligt antal sager.
Det er på den baggrund væsentligt, at det er klart for navnlig
anklagemyndigheden, hvornår der skal nedlægges påstand om udvisning, og
hvornår det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser at udvise, og der derfor alene skal nedlægges påstand om advarsel om
udvisning. Om der nedlægges påstand om udvisning eller advarsel om udvisning
har stor betydning i praksis i forhold til ressourceforbruget ved behandling af
udvisningssager.
En opdatering af retningslinjerne i lyset af udviklingen på området ved
Menneskerettighedsdomstolen kan både understøtte anklagemyndigheden og de
Øvrige aktører i en udvisningssag i at vurdere, hvornår en udvisning med sikkerhed
vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet i lovudkastet opdaterer de retningslinjer for udvisning af
kriminelle udlændinge, som er fastsat i forarbejderne til seneste ændring af
udlændingelovens § 26, stk. 2, fra maj 2018.
Med venlig hilsen
Mikkel Lindberg Laursen
Chefjurist
‘Svar på spørgsmål nr. 461 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg, 28. juni 2024, tilgængelig her,
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/uui/spm/461/svar/2059580/288827 1.pdf
2
-- I
IOM
UN MIGRATION
Reference: j.nr. 2024-1 6475 København, 3. februar 2025
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet,
International Organization for Migration (lOM) i Danmark takker for muligheden for at indsende
bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love
(Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet
af EU-reglerne m.v.).
IOM anerkender fuldt ud Danmarks suveræne ret til at regulere indrejse, ophold og udrejse af
udenlandske statsborgere på sit territorium og til at fastlægge nationale migrationspolitikker og
lovgivning. Denne nationale suverænitet bør dog udøves i fuld overensstemmelse med statens
forpligtelser i henhold til international ret.
Stater har en forpligtelse til at respektere, beskytte og opfylde menneskerettighederne for alle
personer på deres territorium eller under deres jurisdiktion uden diskrimination. Dette omfatter
alle migranter, uanset deres status.
Enhver begrænsning, der pålægges migranters menneskerettigheder, skal være fastsat ved
national lov og skal være nødvendig for at beskytte legitime statsinteresser (såsom national
sikkerhed, offentlig sikkerhed og sundhed). De skal være forenelige med de øvrige rettigheder,
der anerkendes af de relevante instrumenter, og bør ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt
for at imødekomme den legitime statsinteresse.
IOM anerkender positive aspekter i den foreslåede lovgivning, såsom reference til juridiske
procedurer, retfærdig rettergang og foreslåede beskyttelsesforanstaltninger samt de eksplicitte
henvisninger til Danmarks internationale forpligtelser, herunder respekt for international
menneskerettighedslov (IHRL), international flygtningelov og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (ECHR).
Med hensyn til det specifikke udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige
andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse afreglerne om udvisning af udlændinge
omfattet af EU-reglerne m.v.), vil lOM henlede opmærksomheden på de to nøgleprincipper om
non-refoulement og ikke-diskrimination. Begge er ufravigelige i henhold til international
ret og bør derfor anvendes og respekteres til enhver tid.
Non-refoulement-princippet forbyder stater at returnere en person på nogen som helst måde
til et land eller område, hvor deres liv, fysiske integritet eller frihed kan være truet, eller hvor
de risikerer at blive udsat for tortur eller umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf.
På grund af princippets absolutte karakter kan sikkerhedshensyn, herunder domfældelse for
International Organization for Migration (IOM) • Mission in Denmark
UN City Copenhagen • Marmorvej 51 • PO Box 2530 • 2100 Copenhagen • Denmark.
T. +45 45 33 53 90 • iomcopenhagen@iom.mt • https://denmark.iom.int
IOM
UN MIGRATION
alvorlige forbrydelser ikke paberabes for at begrænse dets anvendelse Princippet forhindrer
ogsa en stat i at udvise en migrant til en anden stat hvor den pagældende ville blive udvist til en
tredie stat og efterfølgende menneskerettighedskrænkelser sakaldt indirekte refoulement
Internationale standarder tillader ikke sikkerhedsundtagelser, når udvisningen af en migrant ville
skabe en reel risiko for menneskerettighedskrænkelser, der ville forårsage uoprettelig skade.
lOM understreger derfor, at den absolutte karakter af non-refoulement-princippet bør tages i
betragtning ved udformningen af lovgivningen og enhver retlig proces, der følger af den
foreslåede lovgivning.
Derudover er det vigtigt at have fokus på potentielle sårbarheder og migranter med specifikke
beskyttelsesbehov, også for personer med udvisningsordrer. Dette omfatter potentielle ofre for
menneskehandel, børn, personer med sundhedsbehov og andre, der risikerer udvisning under
den foreslåede lovgivning.
Operationelle juridiske beskyttelsesforanstaltninger og respekt for menneskerettighederne bør
derfor fremmes i hele lovens anvendelse for at modvirke eventuelle udfordringer, når der opstår
behov for individuel vurdering i konkrete sager.
Med venlig
2/2
--AKT 3080602 -- BILAG I -- [ Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige
Til: Familiesammenføring (familiesammen@uim.dk), Nora Al-Farhan (noaf@uim.dk)
Fra: sgl@kl.dk (sglkl.dk)
Titel: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af
udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.)
Sendt: 10-01-2025 12:36
Til rette vedkommende
KL har modtaget høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre
love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet
af EU-reglerne mv.) med frist for afgivelse af bemærkninger den 3. februar kl. 12.
Der henvises til j.nr. 2024-16475.
KL har ikke bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Sara Glahder Lindberg
Chefkonsulent
Beskæftigelse, Integration & Social politik
I(1
Weidekampsgade 10 D +45 3370 3149 T +45 3370 3370
Postboks 3370 E SGL@kl.dk W kLc&
2300 København
Københavns Byret
Udlændinge- og Integrationsministeriet Præsidenten
Domhuset, Nytorv 25
1450 København K.
Tlf. 99 68 70 15
CVR21 659509
pdni.kbhadomsto1.dk
J.nr. 25/00620
Den 4. januar 2025
Ved mail af 6. januar 2025 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet om eventuelle
bemærkninger over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige an
dre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning at ud
lændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne kan tilsluttet sig
østre Landsrets høringssvar at 23. januar 2025. Byretterne kan i øvrigt bemærke, at der her
udover også må medregnes ikke ubetydelige merudgifter til salær til de beskikkede forsvarere.
Der henvises til J.nr. 2024-1 6475.
Med venlig hilsen
k4j Aar*fansen
Isumaginninnermut, llaqutariinnut, Suliffeqarnermut Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoqarfik N AA LAK K ER SU I SUT
Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggen
GOVERNMENT OF GREENLAND
der
Til: Udiændinge- og Integrationsministeriet
E-mail: familiesammen@uim.dk 02102/2025
noaf@uim.dk Sags nr. 2025- 1014
Akt. id. 25030484
Postboks 970
3900 Nuuk
Tlf. (+299) 34 50 00
Fax (+299) 34 63 64
E-mail: isn@nanoq.gl
www.naalakkersuisut.gl
Høringssvar vedrørende “Høring over udkast til forslag til lov om ændring
af udlændingeloven og forskellige andre love” - Deres j.nr.: 2024-16475
Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsan
liggender takker for ovennævnte høring modtaget den 10. januar 2025, med hø
ringsfrist den 3. februar 2025.
Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsan
liggender har ingen bemærkninger.
Det begrundes med ministeriets efterfølgende supplerende redegørelse’ af hørin
gens indhold som følgende:
Udlændinge- og Integrarionsininisteriet kan oplyse, at der ikke på nu
værende tidspunkt er planer om, at de foreslåede ændringer skal sættes i
kraftfor GrØnland. Det forventes således ikke, at ændringerne skal indgå
i den kommende ændringsanordning om bl.a. ikraftsættelse for Grønland
af reglerne om gebyrbetaling ved ansøgning om opholdstilladelse i Grøn
land, som forventes at blive forelagt til efterårssamlingen 2025...”
Venlig hilsen
Mehdi Shams
Konst. afdelingschef
Afdeling for Jura
1/1
Mail fra Udlændinge- og Integrationsministeriet af den 24. januar 2025 (akt. id: 25002988)
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
København den 31. januar 2025
Uopfordret høringssvar med bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af
udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt
indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.)
Henset til afsnit 6.2 i regeringsgrundlaget “Ansvar for Danmark” af 14. december 2022 om at
udvise flest muligt kriminelle udlændinge, foreslår jeg følgende overvejelser:
1. Tilvejebringelse af hjemmelsgrundlag i udlændingelovens § 22-24 til at kunne
udvise udlændinge, der idømmes betinget frihedsstraf eller lignende foranstaltning
efter straffelovens 9. kapitel, uanset varigheden af udlændingens lovlige ophold i
Danmark, og derved tillige en udvidelse af adgangen til, allerede ved betinget dom
eller lignende foranstaltning, at kunne tildele advarsel om udvisning i medfør af
udlændingelovens § 24 b, stk. 1, således at den nuværende uhensigtsmæssige
retstilstand, hvor ubetinget straf er forudsat for advarsel, der er forudsat for
udvisning, medfører at betinget straf til kriminelle udlændinge i praksis fungerer som
en “advarsel om advarsel”, ophører.
2. Skærpelse af beregningen for lovligt ophold i udlændingelovens § 27, stk. 3 og 5,
f.eks. ved en ændring af beregningen til frem til gerningstidspunktet i stedet for
tidspunktet for domsafsigelsen, som i dag er praksis, jf. Højesterets dom af 2. juli
2014 i sag 57/2014 (U 2014.3210 H), eller anden lignende skærpelse af beregningen.
3. Nedgradering af tidsubegrænset opholdstilladelse til tidsbegrænset opholdstilladelse
for alle tredjelandsstatsborgere med tidsubegrænset opholdstilladelse, der idømmes
en betinget eller ubetinget frihedsstraf eller lignende foranstaltning efter
straffelovens 9. kapitel, som ikke udvises.
4. Afskaffelse af den obligatoriske automatiske prøvelse af udvisning før udsendelse
efter udlændingelovens § 50 a og § 50 b, således at den udviste udlænding fremover
selv skal anmode om domstolsprøvelse af udvisningen før udsendelse.
5. Ændring af den automatiske genindtrædelse i et tidsubegrænset (permanent)
opholdsgrundlag ved ophævelse af en afgørelse om udvisning i medfør af
udlændingelovens § 50-50 b, til erhvervelse af et almindeligt opholdsgrundlag.
Med venlig hilsen
Peter Jensen
-- AKT 3076539 -- BILAG I -- [VS Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskell
.0
Til: Familiesammenføring (familiesammen@uim.dk)
Cc: Nora Al-Farhan (noaf@uim.dk)
Fra: Jan Hempel (Jan.Hempel@politiforbundet.dk)
Titel: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love
(Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af
EU-reglerne m.v.)
E-mailtitel: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love
(Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af
EU-reglerne mv.) (UIM Id: 3075802)
Sendt: 07-01-2025 09:51
Bilag: Høringsbrev.pdf; Lovforslag om skærpelse af udvisningsreglerne m.v.pdf; Høringsliste.pdf;
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.
Politiforbundets jr.nr. 2025-00026.
Med venlig hilsen
Jan Hempel
Forbundssekretær
P 0 I I T I Gammel Kongevej 60, 11. sal
DK-1850 Frederiksberg
FORBONDET
%.—, Tlf. +45 3345 5965
j:fl(, E-mail rnaiIfpolitiforbundeLdk
Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her htlps://www.politiforbundeLdklorrL
poIitiforbiin/po1itiforbundets-databeskyttipo1itik
Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget e
mailen ved en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl, eventuelle kopier og vedhæfrede dokumenter.
På forhåndtak
Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert tilmail@politiforbundet.dk. Det forudsætter dog, at du selv har adgang
til at sende fra sikkermail.
Fra: Shari Boateng <SBT@iiim.dk>
Sendt: 6. januar 2025 16:18
Til: ACE Denmark Akkrediteringsi nstitution <acedenmark@acedenrnark.dk>; Advokatrådet (Advokatsamfundet)
<sarrifundcadvokatsamfuftdt.dk>; Amnesti Nu <kontakt@amnestinu.dk>; Amnesty International
<amnesty@amnesty.dk>; Asyl ret <irifo@asylret.dk>; Bedsteforældre for Asyl
<styreg[uppen@ bedstetoraeLdretorasyl.dk>; Beredskabsstyrelsen <brs@ brs.dk>; Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering <star@stardk>; Børnerådet <brd@brd.dk>; Børns Vilkår <bornsvilkar@ borrisviikardk>;
Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU <info@ctunetdk>; Copenhagen Business School - CBS - Juridisk Institut
<Iaw@ebs.dk>; Danes Worldwide <danes@danes.dk>; Danish Biometrics <danishbiometrics@IbirieLdk>; Danmarks
Biblioteksforening <db@iibdk>; Danmarks Rejsebureau Forening <drf@travelassoc.dk>; Dansk Arbejdsgiverforening
<da@da.dk>; Dansk Erhverv <hoeringssager@danskerhvervdk>; Dansk Flygtningehjælp <drc@dr.ngo>; Danske
Handicaporganisationer (DSI) <dh@handicap.dk>; Dansk Missionsråd <dmr@dmr.org>; Mille Rode, Dansk PEN
<pen@pen.dk>; Dansk Socialrådgiverforening <ds@socialrdg.dk>; Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse <info@tdtdv.dk>;
Dansk Ungdoms Fællesråd <duf@duf.dk>; Danske Advokater <rnail@danskeadvokaterdk>; Danske Rederier
<inf@danishshipping.dk>; Danske Regioner <regioner@ regiofterdk>; Datati Isynet <dt@dataillsynetdk>; Den
Danske Dommerforeni ng <dommertQreningen@gmail.com>; Den Danske Europabevægelse <euhev@eubev.dk>; Den
Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder <main@helsinkLEkomiteen.dk>; Den Katolske Kirke i Danmark
<bispekontor@katolsk.dk>; Det Centrale Handicapråd <dch@dch.dk>; Det Kriminaipræventive Råd <dkr@dkrdk>;
Det Nationale Integrationsråd <driir@siri.dk>; Dansk Flygtningehjælp Ungdom <mail@dfunk.dk>; DIGNITY - Dansk
Institut Mod Tortur <info@dignity.dk>; Direktoratet for Kriminalforsorgen <dfk@kriminalforsorgen.dk>;
Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination <drc@drcenter.dk>; Dommerfuidmægtigforeningen
<jura@domrnerfmdk>; Domstolsstyrelsen <post@domstolsstyretsen.dk>; DUI - Leg & Virke <dui@dui.dk>; Finans
Danmark <mail@finarisdanmarkdk>; Flygtningenævnet <fIrt@flndk>; Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Red Barnet
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Frederiksberg, d. 31. januar 2025
Høring over udkast til forslag om ændring af udlændingeloven m.v. (skærpelse af udvis
ningsreglerne m.v.)
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved høringsbrev af 6. januar 2025 anmodet om be
mærkninger til lovforslaget om ændring af udlændingeloven.
Red Barnet har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Overordnede bemærkninger
Regeringsgrundlaget “Ansvar for Danmark” fra december 2022 fremhæver i pkt. 6.2, at det er
ambitionen at “udvise flest muligt kriminelle udlændinge inden for konventionerne.” Som børne
rettighedsorganisation er Red Barnet generelt bekymrede for denne lovgivningstendens, der ri
sikerer at få alvorlige og utilsigtede konsekvenser for børn, fx børn som oplever et voldsomt ind
greb i retten til familieliv, når en forælder udsendes af Danmark.
Afskaffelse af trappestigeordningen
Lovforslaget lægger op til at afskaffe den såkaldte trappestigeordning, der hidtil har sikret, at va
righeden af en udlændings ophold i Danmark og grovheden af den begåede kriminalitet vægtes
i afgørelsen om udvisning.
Red Barnet er kritisk over for det faktum, at lovforslaget indebærer, at udvisning som udgangs
punkt skal ske for alle tredjelandsstatsborgere, der idømmes en ubetinget fængselsstraf (eller
betinget for udlændinge med lovligt ophold i fem år eller derunder) — uden hensyntagen til op-
holdets længde, kriminalitetens art, strafudmålingens længde eller tidligere kriminalitet. Det ene
ste værn mod udvisning er en vurdering af, om udvisningen med sikkerhed vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser.
I den forbindelse er det vigtigt at påpege, at selvom Danmark er forpligtet af internationale kon
ventioner, herunder FN’s Konvention om Barnets Rettigheder og Den Europæiske Menneske
rettighedskonventions (EMRK) artikel 8, som bl.a. indebærer, at der ved udvisningsafgørelser
skal foretages en proportionalitetsvurdering med hensyntagen til blandt andet, om der er børn
Red Barnet Telefon 35 3655 55
Gammel Kongevej 60 redbamet@redbarnet.dk
1850 Frede,iksberg www.redbarnet.dk
Red Barnet — altid på børnenes side
involveret1, frygter vi, at lovforslaget yderligere vil forrykke grænsen for, hvor lidt der reelt skal
til, før udvisning kan ske. Dette vil medføre, at mange børn risikerer at lide alvorlige afsavn ved
ikke at kunne bibeholde god kontakt til en udvist forælder. Hertil kommer, at lovteksten, som
den er formuleret i forslaget, øger risikoen for, at der i udvisningssager ikke tages tilstrækkeligt
hensyn til barnets tarv. I en situation, hvor en forælder har begået kriminalitet, og en domstol
skal vurdere, om udvisningen “med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale for
pligtelser” vil det grundet lovens ordlyd være vanskeligt at lave en afbalanceret vurdering af bar
nets tarv, herunder barnets ret til familieliv. Senest i fjor fandt Den Europæiske Menneskeret
tighedsdomstol (EMRK), at et seksårigt indrejseforbud for en udvist irakisk statsborger var i strid
med EMRK art. 82. Stramninger af udlændingeloven, hvor formuleringer som “med sikkerhed”
indgår, øger risikoen for krænkelser af EMRK, især fordi vurderingen i praksis risikerer at blive
for skematisk.
Red Barnet finder det stærkt bekymrende, at der intet sted i lovforslaget fremgår overvejelser
om forslagets betydning i forhold til Danmarks forpligtelser i henhold til FN’s Konvention om
Barnets Rettigheder, herunder betydningen af at iagttage barnets tarv.3
Red Barnet anbefaler på ovenstående baggrund, at det fremgår klart af udlændingeloven, at
barnets tarv, i alle afgørelser om udvisning som kan få implikationer for et eller flere børn, ind
går som et primært hensyn ved vurderingen af, om der skal ske udvisning.
Red Barnet står til rådighed ved ønske om uddybelse af ovenstående. Kontakt senior børneret
tighedsjurist, Amalie Bang, amba(redbarnet.dk.
Med venlig hilsen
anne-Schmidt Nielsen, generalsekretær
I Üner mod Nederlandene ([SK], no. 46410/99, § 57-58, EMD 2006-Xll
2 Sharafane mod Danmark (no. 51 99/23)
Jf. FN’s Konvention om Barnets Rettigheder, artikel 3.
Red Barnet
2/2
RETSPOLITISK FORENING
HØRINGSSVAR
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
Horing til forslag til lov om ændring af
udlændingeloven og forskellige andre love (skærpelse
af udvisningsreglerne m.v.)
Modtaget ved høringsbrev af 6. Januar 2025 - med svarfrist 3. Februar 2025
Svar fremsendt pr. mail til familiesamnien@uim.dk med kopi til noaf@uim.dk.
Sagsnr. 2024 - 16475
Indledning
Dette høringssvar tager udgangspunkt i lovforslagets erklærede mål om at skærpe udvisningsreglerne
for kriminelle udlændinge samt de tilhørende konsekvensændringer. Retspolitisk Forening vil især
vurdere forslaget i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8,
nationale retssikkerhedsmæssige hensyn og proportionalitetsprincippet.
Overordnede betragtninger
Lovforslaget sigter mod at skærpe reglerne for udvisning af kriminelle udlændinge ved blandt andet at
ophæve den nuværende trappestigeordning og reducere vægten af udlændingens opholdstid og
tilknytning til Danmark i vurderingen af udvisning. Formålet er at styrke signalværdien af
udvisningsinstituttet og øge den generelle afskrækkelse. Selvom intentionen om at sikre offentlig
orden og bekæmpe kriminalitet er forståelig, må det konstateres, at lovforslaget rejser alvorlige
retssiklcerhedsmæssige og menneskeretlige problemstillinger.
1. Ophævelse af trappestigeordningen
Den foreslåede ophævelse aftrappestigeordningen indebærer, at varigheden af en udlændings ophold i
Danmark ikke længere skal indgå som et selvstændigt kriterium i vurderingen af, om der kan ske
udvisning. Dette indebærer en radikal omlægning af en ordning, der har været central i dansk
udlændingeret siden 1983.
Trappestigeordningen bygger på proportionalitetsprincippet, som sikrer, at udlændinge med
længerevarende ophold og stærk tilknytning til Danmark nyder en højere grad af beskyttelse mod
udvisning end udlændinge med kortere ophold. Ophævelsen af denne ordning vil svække
proportionalitetsafvejningen og kan medføre uproportionale indgreb, især i forhold til såkaldte settied
migrants, der har levet størstedelen af deres liv i Danmark og har begrænset tilknytning til deres
oprindelsesland.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har i adskillige afgørelser, herunder Maslov mod
Østrig og Savran mod Danmark, fastslået, at varigheden af ophold i et land er et centralt element i
proportionalitetsvurderingen efter EMRK artikel 8. Ophævelsen af trappestigeordningen risikerer
derfor at bringe Danmark i konflikt med sine internationale forpligtelser.
Selvom lovforslaget sigter mod at afskaffe trappestigeordningen, vil de underliggende principper, som
ordningen bygger på, fortsat være gældende, da de er forankret i Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis. EMD har konsekvent fastslået, at varigheden af en
udlændings ophold i værtsiandet, graden af integration samt sociale og familiemæssige bånd skal
indgå i proportionalitetsvurderingen ved afgørelser om udvisning. Dette fremgår blandt andet af
Maslov mod Østrig (2008), hvor Retten i præmis 68-76 understregede, at udvisning af en person, der
er vokset op i værtsiandet, kun kan ske i ekstraordinære tilfælde af meget alvorlig kriminalitet. Retten
betonede her, at en udlændings varige ophold i landet skaber en berettiget forventning om beskyttelse
mod udvisning.
Ligeledes i Üner mod Nederlandene (2006) fastslog EMD i præmis 57-58, at
proportionalitetsvurderingen skal omfatte kriterier som længden af opholdet, udlændingens alder ved
ankomsten, graden af social og kulturel integration, og alvoren af den kriminalitet, der danner
grundlag for udvisningen. Her blev det understreget, at længerevarende ophold reducerer statens
mulighed for at udvise udlændingen, medmindre der er tale om en betydelig trussel mod den
offentlige orden.
I Jeunesse mod Nederlandene (2014) præmis 103-108 blev familiemæssige hensyn vægtet tungt,
herunder bånd til børn og ægtefæller, hvilket understreger, at beslutninger om udvisning ikke må
tilsidesætte individets og familiens rettigheder under artikel 8 i EMRK. Retten fandt her, at
længerevarende ophold og stærke familiemæssige bånd kan skabe en så tæt tilknytning til værtsiandet,
at udvisning vil være uproportional.
Endvidere illustrerer Boultifmod Schweiz (2001) i præmis 48, hvordan konsekvenserne af udvisning
for en udlændings privatliv og familieforhold skal vægtes mod statens interesse i at opretholde
offentlig orden. Retten fastslog, at selv alvorlig kriminalitet ilcke automatisk retfærdiggør udvisning,
hvis udlændingen har stærke bånd til værtsiandet.
Forslaget om at afskaffe trappestigeordningen risikerer derfor at skabe retssikkerhedsmæssige
udfordringer, da danske domstole fortsat vil være forpligtede til at følge EMD’s praksis og foretage en
lignende proportionalitetsvurdering. Det betyder, at Danmark i praksis ikke kan ignorere de
principper, som trappestigeordningen bygger på, da de allerede er indskrevet i EMD’s retspraksis.
Afskaffelsen af trappestigeordningen kan desuden føre til en stigning i klager til EMD. Sager som
onka mod Belgien (2002) og Sharifi og andre mod Italien og Grækenland (2014) viser, hvordan
manglende individuel vurdering eller uproportionale udvisninger kan resultere i domsfældelse mod
staten. I onka præmis 59-63 fastslog Retten, at kollektiv udvisning uden individuel vurdering
krænker EMRK, mens Sharifi i præmis 210-216 understregede, at manglende procedurale garantier
udgør en krænkelse afartilcel 4 i Protokol nr. 4.
Derudover kan sager som Moustahi mod Frankrig (2020) præmis 92-102, hvor børns tarv ikke blev
inddraget i beslutningen om udvisning, føre til yderligere domsfældelser mod Danmark, hvis lignende
situationer opstår som følge af en manglende trappestigeordning. EMD har konsekvent slået fast, at
individuelle forhold, særligt når børn og langvarige ophold er involveret, kræver nøjagtig og
omhyggelig vurdering.
I praksis vil danske domstole derfor skulle fortolke og anvende principperne fra EMD’s retspraksis,
selv hvis trappestigeordningen ophæves. Dette skaber ikke blot usikkerhed, men også risiko for, at
Danmark pålægges yderligere byrder i form af klager til EMD og efterfølgende kritik for at
tilsidesætte menneskerettigheder. For at undgå dette bør trappestigeordningen bevares, da den sikrer
en systematisk og proportional tilgang til udvisningssager, der er i overensstemmelse med EMKK og
EMD’s praksis.
2. Begrænsning af proportionalitetsvurderingen
Lovforslaget begrænser domstolenes mulighed for at foretage en individuel og helhedsorienteret
vurdering af udlændingens forhold. Ved at fastsætte, at udvisning skal ske, medmindre det med
sikkerhed strider mod Danmarks internationale forpligtelser, risikerer loven at minimere vægten af
andre relevante faktorer, som EMD har fastlagt som afgørende i proportionalitetsvurderinger.
Ifølge EMD’s praksis skal vurderingen blandt andet omfatte:
1. Karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet.
2. Varigheden af udlændingens ophold i Danmark.
3. Udlændingens sociale og kulturelle integration i Danmark.
4. Udlændingens tilknytning til oprindelseslandet.
5. Familienære hensyn, herunder børns tarv.
Ved at reducere domstolenes skønsrum til alene at vurdere overensstemmelsen med internationale
forpligtelser svækkes retssikkerheden. Dette kan resultere i afgørelser, der ikke tager tilstrækkeligt
hensyn til individets særlige omstændigheder.
3. Risiko for uproportionale indgreb mod settied migrants
Forslaget har potentielt vidtrækkende konsekvenser for settied migrants, der er født og opvokset i
Danmark eller har tilbragt størstedelen af deres liv her. Disse personer har ofte ingen eller minimal
tilknytning til deres oprindelsesland. Uden trappestigeordningen og med en begrænset
proportionalitetsvurdering risikerer denne gruppe at blive udsat for udvisning på baggrund af mindre
alvorlig kriminalitet, hvilket kan udgøre en uproportional retsforfølgelse.
I Savran mod Danmark understregede Storkammeret, at udvisning af en settied migrant kræver en
nøje afvejning af tilknytning til Danmark og oprindelseslandet samt individets sociale, kulturelle og
familiemæssige bånd. Lovforslaget risikerer at tilsidesætle denne type afvejning.
4. Konsekvenser for børn og familier
Lovforslaget tager ikke tilstrækkeligt hensyn til børns tarv, selvom dette er en central menneskeretlig
forpligtelse i henhold til FN’s Børnekonvention, EU-retten, dens Charter og EMRK artikel 8.
Udvisning af en forælder kan have alvorlige konsekvenser for børn, der risikerer at miste kontakten
med en primær omsorgsperson eller blive tvunget til at flytte til et land, hvor de ikke har sproglige,
sociale eller kulturelle bånd.
I Maslov mod øsfrig og andre relevante afgørelser har EMD understreget, at børns tarv skal indgå
som et afgørende element i vurderingen af proportionaliteten af en udvisning.
5. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
Selvom lovforslaget erklærer, at udvisning skal ske inden for rammerne af Danmarks internationale
forpligtelser, er det uklart, hvordan disse forpligtelser vil blive operationaliseret i praksis. Særligt er
det uldart, hvordan proportionalitetskravet i EMRK artikel 8 vil blive håndteret, hvis
trappestigeordningen ophæves.
Desuden synes lovforslaget at udelukke hensyn til udlændingens rehabiliteringspotentiale og sociale
reintegration, hvilket er et centralt element i EMD’s proportionalitetsafvejning. Dette overser lovgiver,
hvilket i sig selv ikke burde være en faktor der overses, trods de afvejninger og inddragelse afEMD
praksis som fremgår af lovforslaget. Der ønskes derfor på den baggrund, at lovgiver kaster blikket
tilbage på lovforslaget og ser på de afgørelser EMD har afsagt, herunder Hirsi Jamaa og andre mod
Italien (2012) præmis 115, Nasri mod Frankrig (1995) præmis 44-46, Üner mod Nederlandene (2010)
præmis 58-59 og Mamatkulov og Askarov mod Tyrkiet (2005) præmis 69-70 og anden praksis, som er
blevet fremhævet gennem fremstillingen af fhv, vicepræsident for EMD, Jon Fridrik Kjølbro, i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere.
Afsluttende bemærkninger
Lovforslaget markerer et markant skift i dansk udlændingeret og indebærer betydelige
retssikkerhedsmæssige og menneskeretlige udfordringer. For at sikre, at Danmark fortsat lever op til
sine internationale forpligtelser og respekterer retsstatsprincipperne, hvor det:
anbefales at bevare trappestigeordningen som en del afproportionalitetsvurderingen, da den sikrer en
rimelig balance mellem hensynet til offentlig orden og udlændingens rettigheder.
anbefales at sikre, at domstolene fortsat har et bredt skønsrum til at vægte alle relevante forhold,
herunder udlændingens individuelle og familiemæssige situation, i overensstemmelse med EMDs
praksis.
anbefales at indføre særlige regler, der sikrer en mere omfattende beskyttelse afsettled migrants mod
udvisning, herunder krav om en dybdegående vurdering af deres tilknytning til Danmark og
manglende bånd til oprindelseslandet.
anbefales, at der i loven indarbejdes en pligt til altid at foretage en konkret vurdering af børns tarv i
forbindelse med udvisningssager, og at dette moment tillægges afgørende vægt.
anbefales at fastlægge klare retningslinjer for, hvordan Danmarks internationale forpligtelser,
herunder proportionalitetskravet, skal integreres i den konkrete vurdering af udvisningssager.
Opsummeret:
1. Bevare trappestigeordningen som en del afproportionalitetsvurderingen.
2. Sikre domstolene et bredt skønsrum til at vægte individuelle hensyn.
3. Styrke beskyttelsen afsettied migrants og børn i udvisningssager.
4. Operationalisere Danmarks internationale forpligtelser gennem klare og transparente
retningslinjer.
Den nuværende tilgang vil styrke retsstaten og sikre, at udvisning ikke anvendes som en automatisk
foranstaltning, men som en individuel vurdering baseret på rimelighed og proportionalitet, og dermed
ikke vanskeliggør den nuværende proces som domstolene har, da tilgangen fortsat vil være som den
er, baseret på EMRK og EMD praksis.
31. Januar 2025
Darjan Afandi
Medlems af RPFs høringspanel
i
7SOS Racisme
SOS Racisme, Danmark
Nørre Allé 7
2200 København N.
sos@sosracisme.dk
www.sosracisme.dk
2. februar 2025
Høringssvar fra SOS Racisme på:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love
(Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge
omfattet af EU-reglerne m.v.) — med høringsfrist 3. februar kl. 12.
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet,
att. uim@uim.dk; familiesammen@uim.dk; noaf@uim.dk
Cc: Justitsministeren, jm@jm.dk;
SOS Racisme takker for at have fået sendt lovforslaget i høring!
SOS Racisme er imod enhver stramning af udvisningsreglerne
Udvisningsreglerne i Danmark er ekstremt strenge og stramme, og der er bestemt ikke behov for
flere stramninger og skærpelser! Straffene for lovovertrædelser er — trods faldende kriminalitet
generelt - ofte steget. Der er tilkommet betinget eller ubetinget fængselsstraf for mindre
lovovertrædelser og fængselsstraffe af længere varighed for flere forhold, samtidig med, at
strafafsoning og fængselsdisciplin generelt er blevet hårdere. Samtidig er danske fængsler fyldt op,
det er svært at rekruttere fængseispersonale, og det er ikke vist, at fængsel medfører, at den
indsatte bliver et bedre menneske - tværtimod. Desuden får de indsatte ofte en stor gæld, bl.a. for
retssag og evt, erstatninger og advokatbistand, som mange af dem aldrig kan betale - og en plettet
strafattest medfører indskrænkede arbejdsmuligheder.
Hele øvelsen, som det aktuelle lovforslag er en del af, synes at gå ud på at udvise flest muligt
udlændinge fra lande uden for EU og EØS. Lovforslaget forholder sig ikke til, hvad en udvisning kan
medføre af skader for den udviste, og hvordan en udvisning kan stække hans/hendes muligheder.
Begrundelsen for at søge flere udvisninger er: “Det er regeringens holdning, at der skal sendes et
klart signal om, at kriminelle udlændinge, der misbruger deres ophold i Danmark til at begå
kriminalitet, ikke har noget at gøre i det danske samfund, uanset hvor længe udlændingen har
opholdt sig i Danmark” (side 31 i lovforslaget). “Det foreslås derfor at skærpe udlændingelovens
udvisningsregler, således at kriminelle udlændinge, der idømmes en ubetinget fængselsstraf under
en straffesag, altid skal udvises, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
2
internationale forpligtelser. Der er i dag vid adgang til udvisning af udlændinge, der begår
kriminalitet i Danmark. Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer dog samtidig,
at det er rum for at skærpe reglerne yderligere. Lovforslaget indeholder på den baggrund for det
første et forslag om at nyaffatte visse regler i udlændingeloven om udvisning ved dom, således at
alle udlændinge, der idømmes ubetinget fængselsstraf, kan udvises, dvs, uanset varigheden af
udlændingens ophold, længden af den idømte straf, kriminalitetens art samt eventuel tidligere
kriminalitet. Det vil således alene være Danmarks internationale forpligtelser, som sætter
grænsen for, hvornår udlændinge, der idømmes ubetinget fængselsstraf, udvises”.
Det aktuelle lovforslag ønsker at udskifte trappestigemodellen med en model hvor: Enhver
mulighed for at udvise flere udlændinge, som ikke er EU- eller EØS-borgere, og som har begået
kriminalitet, skal prøves. Stort set uden hensyntagen til kriminalitetens grovhed, og længden af
opholdet i Danmark, og om den omtalte borger er født i Danmark. Regeringen ønsker bare at
domstolene dømmer til udvisning ved enhver forbrydelse, der har medført en fængselsstraf —
betinget eller ubetinget — eller anden retlig sanktion som kan jævnføres med en fængselsstraf.
Denne såkaldte nultolerance over for kriminalitet, der medfører fængselsstraf, finder SOS
Racisme diskriminerende, urimelig og forkert — især når det gælder folk, der har boet i Danmark
i længere tid.
Man kunne fristes til at nævne et bibeicitat: “Lad den, som er ren, kaste den første sten!” Hvis
mennesker kigger indad, vil mange sikkert kunne finde tidligere kriminelle forhold, der — hvis de
havde været opdaget — måske kunne have medført fængselsstraf.
Det er jo i orden, hvis en bande af organiserede kriminelle kom til Danmark for at stjæle, svindle
med skat og moms, begå terror eller begå andre alvorlige forbrydelser efterforskes og straffes og
udvises, hvis der er belæg for det. Men vi kan ikke se, hvorfor personer med statsborgerskab i 3.
lande, som har boet lang tid i Danmark og ikke har nær forbindelse til det land, de kom fra, skal
straffes mere for en mindre forbrydelse, end en dansk statsborger i samme situation. Vi kan ikke
se, hvorfor Danmark i den grad skal diskriminere udlændinge, så de automatisk udvises ved en
fængselsstraf! Det er hverken retfærdigt eller fornuftigt — men udtryk for diskrimination!
Grunde til øget hyppighed af kriminalitetsdomme i nogle nationaliteter kan være:
- At myndighederne sammenkører registre — og dermed finder flere uregelmæssigheder.
- Politiets profilering af folk med mørk hudfarve, sort hår, mellemøstligt udseende,
muslimske navne, at politiet undersøger, visiterer og arresterer og sigter flere end i resten
af befolkningen. Og forfølger flere sager blandt dem, uden de fører til dom. På den måde er
der mindre tid til at undersøge og efterforske majoritetsdanskere.
- At der ved sammenligninger ikke er taget højde for, at der er en overvægt af unge og i
nogle nationaliteter, og også en overvægt af mænd, desuden en social skævhed, forstået
på den måde at flere er uden for arbejde eller i lavtlønnede jobs eller er selvstændige med
lav indtjening.
Lovforslaget fremstår, som om Danmark ikke vil rette sig efter menneskerettighederne,
medmindre det direkte får en dom imod sig ved EMD. Det må være det, der menes med, om der
3
“er rum for at skærpe reglerne yderligere”. Her er fx ikke lagt vægt på, om straffene er
proportionale, - heller ikke om den fængselsstraf, der blev givet, var proportional, eller om det var
proportionalt at udvise for en mindre lovovertrædelse, som dog medførte fængselsstraf.
EU og EØS tillader ikke diskrimination af deres borgere, og da Danmark skal overholde EU’s
opholdsdirektiv, er nogle regler herfra indarbejdet i lovforslaget. Ingen domstol skal tage fejl, da
Danmark ikke ønsker problemer med EU-retten, for det er ikke populært og kan koste dyrt
Men Danmark skal leve op til EU’s opholdsdirektiv i dansk lov, og følge disse mere
fornuftbaserede retlige principper, for EU/EØS-borgere og familiemedlemmer med afledt
beskyttelse herfra, samt nogle tyrkiske statsborgere. Opholdsdirektivet lægger stor vægt på, om
en udvisning er proportional i forhold til forbrydelsens alvor, farlighed, og skade på samfundet, og
om borgerens opholdstid og tilknytning til værtslandet.
Efter EU-direktivet vil permanent opholdstilladelse — normalt - kunne sikre en udlænding mod
udvisning, og en permanent opholdstilladelse for borgere fra andre EU-lande end værtslandet kan
normalt fås efter 5 års ophold i værtslandet. EU/EØS-borgere vil formentlig være lige så godt
beskyttet nu, som andre udlændinge var i Danmark for cirka 15-20 år siden, - medmindre der var
tale om meget grov kriminalitet, fx drab eller voldtægt, og principperne ville være de samme: Man
ville veje forbrydelsens grovhed — og måske om der var tale om gentagen kriminalitet — og den
skade, den havde gjort og den trussel den indebar for Danmark — op mod, hvor længe den
kriminelle havde boet i Danmark, og en lang række øvrige forhold, og kun udvise for grovere
kriminalitet. En udvisningsdom var ikke noget, der automatisk skulle følge med en dom for
kriminalitet, men kun ske i helt særlige tilfælde —jf. EU-domstolens faste retspraksis (side 52).
Det aktuelle Iovforslags principper står i direkte modsætning til trappestigemodellen og til
principperne i EU’s opholdsdirektiv. I opholdsdirektivet betragtes udvisning som en meget alvorlig
og livsændrende sanktion, og den fordrer, at hvis man skal udvises fra et andet EU-land, hvor man
har boet længe eller har permanent ophold, skal det være for en alvorlig forbrydelse. Udvisning
skal være en undtagelse, og ved personer, med over 10 års ophold i landet, kan en lang række
faktorer hindre en udvisning — udover hvis det er i strid med menneskeretten.
Domme fra EMD
Som det korrekt er resumeret i lovforslaget, har Danmark fået mange domme imod sig fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol i de forløbne år, især i udvisningssager. Det drejer sig
ofte om personer, der har boet mange år i Danmark, men som ikke har dansk statsborgerskab.
Hvis lovforslaget vedtages, vil det være mange flere, da det konstant bliver sværere og sværere at
få dansk statsborgerskab, og da der er livsvarig nultolerance for lovovertrædelser for opnåelse af
dansk statsborgerskab ved naturalisation.
Engang var det en sjældenhed at se domme mod Danmark i EMD, og det var åbenbart for
politikere, retsvæsen og myndigheder, at Danmark altid skulle overholde menneskerettighederne.
Nu skal Danmark ifølge egen lovgivning kun overholde dem, hvis det ubestridt er sikkert, at vi
ellers overtræder dem Og det på trods af, at vi jævnligt har overtrådt dem i udvisningssager!
4
Årsagerne til dommene er:
- Ingen tidligere advarsler om udvisning
- grovheden af den aktuelle forbrydelse evt, sammenholdt med tidligere forbrydelser er
sådan, at udvisning ikke er rimelig,
- at vedkommende har haft en lang tid i Danmark uden kriminalitet
- det idømte indrejseforbud er urimeligt langt, evt, livsvarigt — igen i f.t. forbrydelsens alvor
- der er ikke taget højde for udlændingens nære tilknytning til Danmark, fx at udlændingen
var omsorgsperson for børn eller andre med omsorgsbehov i Danmark, eller:
- at personen har ingen eller kun ringe tilknytning til det land, han udvises til,
- at udlændingen reelt ikke har mulighed for at se familien i Danmark før efter mange års
udvisning, eller måske slet ikke kan se sin familie igen.
- at personens hele situation ikke var gennemgået og beskrevet godt nok i dommen.
På den ene side har vi altså folketingsmedlemmer, som vil presse flest muligt udlændinge ud af
Danmark, og som tæller deres succes på, hvor mange, de kan få udvist, og hvor mange de kan få til
at udrejse af Danmark: Ved frivillig eller tvungen udrejse, eller ved at udlændingen selv forsvinder.
På den anden side bør Danmark leve op til menneskeretten og forblive et retssamfund, med
samme love og sanktioner for danske statsborgere og andre — uanset hvilket land de kommer fra.
Aktuelt er 11% af den danske befolkning over 18 år uden dansk statsborgerskab. Med stramninger
af indfØdsretsloven vil mange udlændinge, født i Danmark af udenlandske forældre, først kunne
opnå dansk statsborgerskab midt i, evt, sidst i 20’erne, hvis de fx vil have en uddannelse og
derefter skal arbejde fuldtids 3 Yz år ud af de sidste 4 år, før de kan søge dansk statsborgerskab. Og
mange af de udlændinge, der er indvandret til Danmark, vil aldrig kunne opnå dansk
statsborgerskab på grund af høje sprogkrav — og måske af samme årsag, eller hvis de ikke er
arbejdsføre, ikke engang kunne opnå permanent statsborgerskab.
En udvisning er en så stor omvæltning for en person, at den reelt kan være en meget større straf,
end flere års fængsel. Derfor bør udvisninger ikke bruges mere, end de bruges i dag, vi udviser
allerede alt for mange danskere, der aldrig har kunnet opnå dansk statsborgerskab, til et land, de
måske ikke kender eller er blevet fremmede for. Danmark bør kun udvise folk i meget grove sager,
især når det er folk, som har boet her i lang tid — som efter Opholdsdirektivet.
Et eksempel på Danmarks brug aflange fængselsstraffe og udvisningsdomme kan ses ved
sanktionering af pligtforsømmelser på udrejsecentrene1
Det udlændingepolitiske flertal i Folketinget har stemt urimelig strenge straffe igennem for folk,
der er dømt for at have overtrådt meldepligt, opholdspligt eller underretningspligt på
udrejsecentrene. De tre pligter skulle berøve folk enhver form for meningsfuidhed, angiveligt for
at “motivere” personer med opholdspligt på udrejsecentrene til at gå med til frivillig hjemrejse til
det land, de var flygtet fra, og som de mest af alt frygtede at blive sendt tilbage til. Og ifølge den
daværende integrationsminister for at få flest muligt i fængsel. Og ifølge forskere for at
‘Se dokumentation for afsnittet på linket her:
5
kriminalisere dem med en udvisningsdom og registrere dem som kriminalitetsdømte, da nogle
lande vil føle sig mere forpligtet til at modtage kriminalitetsdømte, end blot afviste personer.
Mange beboere på udrejsecentre er dog blevet dømt, selv om de i mange tilfælde ikke engang
havde overtrådt reglerne, men hvor det skyldtes, at Hjemrejsestyrelsen og politiet ikke havde
efterforsket sagerne grundigt nok — fx om vedkommende sad i fængsel eller var til møder med
Udlændingemyndighederne eller i retten eller ikke kunne komme tilbage på udrejsecentret en
aften på grund af en vinterstorm, hvor væltede træer spærrede vejene. Eller på grund af, at
SALTO-systemet er usikkert, idet den type meddelelser der sendes fra fx Kærshovedgård, kan
forsvinde.
Alt det har ført til, at en masse fængselspiadser i Danmark bruges på folk der intet ondt har gjort,
og som behandles ondsindet og uretfærdigt. Mange af de udviste udlændinge på centrene er
blevet psykisk syge af at være der, eller af at befinde sig en konstant stress-tilstand frem og tilbage
mellem fængsel, Ellebæk og udrejsecenter, og med risiko for tvangshjemsendelse, og der er 3
gange flere selvmordsforsøg end i almindelige asylcentre, som har cirka 10 gange så mange
selvmordsforsøg, som i hele befolkningen over 15 år i Danmark.
En anden grund var, at man ville sikre sig man vidste hvor man havde dem; men det kunne man
netop ikke vide, fordi en stor del af dem forsvandt, mens de endnu havde bevaret deres mentale
sundhed. Da regimet på udrejsecentrene var for umenneskeligt, gik mange under jorden i
Danmark - eller formentlig oftere - et andet land.
Der kom strenge straffe for pligtovertrædelser på udrejsecentrene — i særlige tilfælde op til 4 år
efter straffeloven, og efter udlændingelovgivningen med straframme for dømte — fra 2021: 2 år,
og for afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold: 1 år. De helt urimelige og
uproportionale straffe var en gave til Dansk Folkeparti i 2019, som erstatning for, at Dansk
Folkeparti ved Finanslovsaftalen i 2018 ikke kunne få et udrejsecenter i udlandet eller i Grønland,
da det ville overtræde menneskerettighederne.
Hele strafsystemet —for at undlade meldepligt, opholdspligt eller underretningspligt, med
stigende straffe for hver gang man dømmes — og fra 3. dom så vidt muligt fængselsstraf og
udvisningsdom — udgør en politisk og administrativt bestemt kriminalisering af mennesker, som
ikke har turdet rejse hjem til det land, de flygtede fra, eller som ikke vil kunne få behandling for
deres alvorlige sygdom, eller som ikke vil skilles fra deres ægtefælle, og ikke ville byde børnene at
vende tilbage til et land med krig, forfølgelse, eller krigslignende forhold, hvor de meget hurtigt
kunne risikere at miste en forælder.
Det var Rigsadvokaten der initialt bestemte, at det kun var ved de to første domme, en afvist
asylansøgers straf skulle vurderes efter det milde strafskema. Ved 3. sag om overtrædelser blev
Anklagemyndigheden tilrådet at kræve fængselsstraf, - og derefter blev den straffede normalt
udvist ved dom som kriminel udvisningsdømt, fik pålagt underretningspligt — og skulle siden
straffes efter det hårde strafskema for “kriminelle udvisningsdømte”. På et spørgsmål fra SOS
Racisme svarede Rigsadvokaten, at der ikke var en specifik hjemmel til det i loven, men at det var
sædvane, at for hver gang man gentog den samme forbrydelse, skulle straffen stige. Senere blev
6
det indskrevet i hjemrejseloven, og er dermed vedtaget af det udlændingepolitiske
folketingsflertal.
Denne strafskærpelse mod en gruppe personer, som intet andet havde gjort forkert end at søge
asyl i Danmark, og ikke turde rejse tilbage til hjemlandet, har ført til at en tiltagende del af
personer på udrejsecentrene nu er kategoriseret som “kriminelle udvisningsdømte” — og de
nederste strafudmålinger i skemaet for afviste asylansøgere er reelt sat ud af funktion — og
erstattet med længere og tiltagende fængselsstraffe for personer på tålt ophold og “kriminelle
udvisningsdømte”.
Senere har Anklagemyndigheden med sin udvisningspakke satset hårdt på at få dømt alle med en
betinget eller ubetinget fængselsstraf til udvisning, og anket de fleste domme, hvis anklageren
ikke havde fået sit krav om udvisningsdom opfyldt. Det gælder uanset, om der er tale om farlighed
eller ej, og uanset om nogen er blevet skadet eller ej af en overtrædelse — fx manglende udrejse
inden en fastlagt frist, eller en mulig overtrædelse af meldepligt, opholdspligt eller
underretningspligt for beboere på udrejsecentrene, samt udviste, der er kommet til Danmark
under et indrejseforbud.
For at føje spot til skade har man desuden - uden for Schengenreglementet i to år — imod
Schengenreglerne - indberettet alle udviste til Schengen-systemet, uanset om det skulle gøres
eller ej, jf. lovforslaget, som i 2024 var i høring om: HØring over forslag til lov om ændring af
udlændingeloven (EU-samarbejdede om Schengen), og som ifølge planen skulle træde i kraft 1.
januar 2025.
Der stod dog intet i Lovforslaget om, at Danmark skulle fjerne indberetningerne til SIS for dem, det
- uden for reglerne — fejlagtigt havde indberettet til SIS — og som ikke har foretaget sig noget, som
andre lande ville kriminalisere. Det vil have vanskeliggjort livet for mange udviste i andre
Schengenlande!
SOS Racisme foreslår derfor,
At lovforslaget ikke fremsættes, og at hvis det fremsættes, må blive forkastet.
Med venlig hilsen,
For SOS Racisme,
Anne Nielsen, talsperson
-- AKT 3078756 -- BILAG I -- [ Fwd Sv UIM - Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven
Til: Nora Al-Farhan (noaf@uim.dk)
Fra: Shari Boateng (SBT@uim.dk)
Titel: Fwd: Sv: UIM - Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love
(Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU
reglerne mv.)(UIM Id: 3075802) (STA...
Sendt: 09-01-2025 09:21
Videresendt meddelelse
Fra: Susan Therkelsen Larsen <sth@star.dk>
Dato: 9. januar 2025 kl. 08.30.43 CET
Emne: Sv: UTM - Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre
love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af
EU-reglerne m.v.)(UIM Id: 3075802) (STAR Id
Til: Shari Boateng <SBT@uim.dk>
Jeres reference j.nr. 2024-16475
Kære Shari Boateng
Angående høring om udkast til “forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love
(Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af
EU-reglerne m.v.)”, kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) oplyse, at vi ingen
bemærkninger har.
Venlig hilsen
Susan Therkelsen Larsen
Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38 I 2100 København Ø
T72217400 I star@star.dk I wwwstarik
Danish Agency for Labour Market and Recruitment
Vermundsgade38 I 2100 Copenhagen
T +45 72 21 7400 I star@starsik www.star.dk
Følg os på Linkedin
Læs på wwwstar.dk om styrelsens håndtering af personfølsomme oplysninger
Go to wwwstardk to learn how we process your personal information
Til: ACE Denmark Akkrediteringsinstitution (acedenmark@acedenmark.dk), Advoksamfundet
(samfund@advokatsamfundet.dk), Am nesti Nu (kontakt@am nesti-nu.dk), AMN ESTY INTERNATIONAL
DANSK AFD (amnesty@amnesty.dk), Asylret (info@asylretdk), Bedsteforældre for Asyl
(styregruppenbedsteforaeldreforasyl.dk), brs@brs.dk (brs@brs.dk), STAR (star@star.dk), Børnerådet
(brd@brd dk), Børns Vilkår (bornsvilkar@bornsvilkar.dk), Centralorganisationernes Fællesudvalg (info@cfu
net.dk), Copenhagen Business School - CBS - Juridisk Institut (law@cbs.dk), Danes Worldwide
(danes@danes.dk), Danish Biometrics (danishbiometrics@dbi-netdk), DANMARKS
BIBLIOTLKSFORENINGS FOND (db@db.dk), Danmarks Rejsebureau Forening (drf@travelassoc.dk),
I UDLÆNDINGENÆVNET I
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Sendt til: familiesammen(uim.dk og noaf@uim.dk
Dato: 3. februar 2025
Sagsnummer: 25/007020
Sagsbehandler: cijo
Høringsvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og
forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om
udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.)
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 6. januar 2024 anmodet
Udlændingenævnet om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af
udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse
af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.)
Udlændingenævnet har ingen bemærkninger til det fremsendte udkast til lovforslag.
Der henvises til Udlændinge- og Integrationsministerietsj.nr. 2024-16475.
Med venlig hilsen
Anders Raagaard
Adelgade 13 1304 København K I Telefon: 6198 3800 I udln@udln.dk I www.udln.dk
(j(() UNHCR
United Nattens l4gIi Conniissloner for Relugees
Haut Commissartat des Nations Uns pour las réfuglés
UNHCR Representatlon tor the Nordic and Baltic Countries
Sveavagen 166, 15fl. Tel.: +46 101012 800
SE-i 1346 Stockholm - Sweden Emall: swestunhçr.org
31 January 2025
Notre/Our code: I I/RNB/2025
RE: J.Nr. 2024 — 16475: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af
udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt
indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet afEU-reglerne m.v.)
Dear Sir/Madam,
UNHCR’s Representation for the Nordic and Baltie Countries wishes to thank the Ministiy of
Immigration and Integration for sharing this heating proposal with our Office for commenis. UNL-ICR
remains grateli.d for the good partnership and cooperation with the Ministry.
Upon reviewing the proposal, we note that the proposed measures are identical with an carlier hearing
proposal to which UNHCR submitted its observations on 12 October 2022 (Eksterne horing om
forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Æn-dring af
udvisningsreglerne samt indsættelse af reglerne om udvisning af ud-lændinge omfattet af EU
reglerne)) (UIM Id: 2091309). Given the continued relevance of UNHCR’s 2022 observations for
the current proposal, we are pleased to reshare them for the Ministry’s consideration.
We rernain available to discuss these observations further and look forward to continuing our close
and constructive dialogue.
Yours sincerely,
Annika San
Representative
(Wi) UNHCR
,_41
United Nations High Comn,issioner for Retugees
Ha..: Corïnsssra: Hos Natns Uries poer les rHfuciés
UNHCR Observations on the Proposal for amendments to the Danish Aliens
Act (Amendment of the deportation rules and introduetion of the rules on
deportation of foreigners covered by EU rules)
[Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Ændring af
udvisningsreglerne samt indsættelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU
reglerne)]
Introduction
1. The United Nations High Commissioner for Refugees (“UNHCR”) Representation for the
Nordic and Baltic Countries (“RNB”) appreciates the invitation by the Government of
Denmark to provide observations on the “Proposal for law on amendments to the Aliens
Act (Amendment of the deportation rules and introduction of the rules on deportation of
foreigners covered by EU rules)” [Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven og
forskellige andre love (Ændring af udvisningsreglerne samt indsættelse af reglerne om
udvisning afudlændinge omfattet afEU reglerne)] - hereafter the “Proposal”.’
2. UNHCR has a direct interest m law proposals related to asylum, as the agency entrusted by
the UN General Assembly with the mandate to provide international protection to refugees
and, together with Governments, seek permanent solutions to the problems of refugees.2
Paragraph 8 of UNT-ICR’s Statute confers responsibility on UNHCR for supervising
international conventions for the protection of refugees,3 whereas the 1951 Convention
relating to the Status of Reftigees4 and its 1967 Protocol (hereafter collectively referred to
as “1951 Convention”) oblige State Parties to cooperate with UNHCR in the exercise ofits
mandate, in particular facilitating UNHCR’s duty of supervising the application of the
provisions ofthe 1951 Convention (Article 35 of the 1951 Convention and Article II of the
1967 Protocol). This has also been reflected in European Union (“EU”) law, including by
way of reference to the 1951 Convention in Articie 78(1) of the Treaty on the Functioning
of the EU. The UN General Assembly has also entrusted UNHCR with a global mandate
to provide protection to stateless persons world-wide and for preventing and reducing
statelessness.
Full Proposal (in Danish) https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.netJ82ca6e i f-d33f-4 1 af-8840-
ddf1046b646c/Udkast%2Otil%20lovforslag%20ændring%2Oaf’Yo20udvisningsreglerne%20fremsættelse%20
nov%201.pdf.
2
UN General Assembly, Statute of the Office of the United Nations High Commissioner for Refugees, 14
December 1950, AIRES/428(V) https://www.refworld.org/docid/3ae6b3628.html (“the Statute”).
Ibid, para. 8(a). According to para. 8(a) of the Statute, UNHCR is competent to supervise international
conventions for the protection of refugees. The wording is open and flexible and does flot restrict the scope of
applicability of the UNHCR’s supervisory function to one or other specific international refugee convention.
UNHCR is therefore competent qua its Statute to supervise all conventions relevant to refugee protection,
UNHCR’s supervisory responsibility, October 2002 http://www.refworld.org/docid/4fe405ef2.html, pp. 7—8.
“
UN General Assembly, Convention Relating to the Status of Refugees, 28 July 1951, United Nations Treaty
Series, No. 2545, vol. 189 http://www.unhcr.org/refworld/docid/3be01b964.html. According to Article 35 (i)
of the 1951 Convention, UNIICR has the “duty of supervising the application of the provisions of the
Convention”.
UN General Assembly Resolution AIRES/50/152, 9 February 1996
http://www.unhcr.org/refwor1dJdocidJ3b00f3id24.htm1, reiterated in subsequent resolutions, inciuding
AIRESI61!137 of 25 January 2007 http://www.unhcr.org/refworld/docidI45fa902d2.htm1, A/RES/62/124 of
24 January 2008 http://www.unhcr.org/refwor1d/docid/47b2fa642.html, and A!RES/63/148 of 27 January
2009 http://www.unhcr.org/refworld/docid/4989619e2.htiril.
•(fl» UNHCR
‘i’ —,-, United Nation, Hi9h Commissioner fo Refugens
Ka: Ocrae ssa,ia des Nat cais Lfries ju les rd’ues
3. UNHCR’s observations are structured as follows: Section II sets out the scope of the
Proposal, Section III sets out observations on Denmark’s obligations under international
human rights and refugee law and special considerations for the protection of asylum
seekers and refugees, and Section IV sets out the conciusions.
fi. The Scope of the Proposal
4. The Proposal seeks to further tighten the deportation rules in the Danish Aliens Act
concerning foreigners who have committed a crime - regardless of their iength of stay in
Denmark.6 Foreigners who have committed crimes and are sentenced to an unconditional
prison sentence must flow always be deported, as long as the deportation is within the
framework of Denmark’s international obligations.7 The Proposal clearly states that its
objective is to send a clear signal to foreigners who abuse their stay in Denmark and comrnit
crimes — “they have no business in Danish society”.8 A concrete assessment will still be
undertaken to assess whether deportation in the individual case will conflict with
Denmark’s international obligations .
5. According to the Proposal, the length of an entry ban into Denmark following deportation
will be increased from a minimum of four to six years. The Proposal also seeks to remove
the “ladder system”, whereby the foreigner’s attachment to Denmark is weighed against
the need to ensure public order and prevent crime in Danish society. The longer a foreigner
has resided in Denmark, the more serious the crime must be before deportation can be
considered. This would mean that the duration of the foreigner’s stay would no longer be a
decisive factor for deportation.’°
6. The analysis in the Proposal of its compliance with Denniark’s international obligations is
largely confined to Articie 8 of the Convention for the Protection of Human Rights and
Fundamental Freedoms1’ (“ECHR”) and the jurisprudence of the European Court of
Human Rights (“ECtHR”). The Proposal acknowledges that the protection of a person’s
right to private and family life must follow the conditions laid out in Articie 8.2 of the
ECHR, that is, to be in accordance with the law and when it is necessary in the interests of,
inter aha, national security, public safety, or prevention of crime.12
7. UNHCR recognizes the legitimate security concerns of States and the need to uphold the
mie of law iii its society. These concerns were foreseen by the drafters of the 1951
Convention, and is precisely why they established that, in exceptional situations, some
individuals do flot need or deserve international protection or that, in certain exceptional
cases, protection against non-refoulement may flot be extended to an individual refugee.
This will be further explained below.
6
Proposal, p. 10.
‘
Proposal, p. 10 and p. 24.
8
Proposal, p. 10.
Proposal, p. 24.
°
Proposal, pp. 12-13.
Council of Europe, European Convention for the Protection ofHunan Rights and Fundamental Freedoms,
as amended by Protocols Nos. 11 and 14, 4November 1950, ETS 5,
https://treaties.un.org/docfPublicationlUNTS/Volume%202 I 3/volume-2 I 3-I-2889-English.pdf
12
Proposal, p. 17.
2
•ffi’ UNHCR
‘_,‘-.r.6’ Unfted Nations High Commissioner for Refugees
-fa. Ces-on ssana des NatCns 11-jes 00cr les rduoie5
ifi. Observations
Absence ofanalysis ofthe broader scope ofDenmark ‘s obligations under international refugee
and human rights law
8. In UNHCR’s view, the Proposal does flot sufficiently detail and elaborate on the proposed
amendments to enable an informed assessment on the compliance with Denmark’s
international obligations under the 1951 Convention and other instruments relevant to
refiigee protection. Whilst UNHCR welcomes that the proposal states that an assessment
will still be undertaken to assess whether deportation in the individual case will conflict
with Denmark’s international obligations, UNHCR is concerned that the Proposal almost
exclusively considers Denmark’s international obligations within the parameters ofArticle
8 of the ECHR, referring to it as the “legal limit”3 in assessing the proportionality and
necessity of deportation or expulsion of foreigners who have been sentenced to an
unconditional prison sentence.’4 The Proposal remains silent on how the assessments will
be undertaken in the case of deportation of foreigners who are 1951 Convention refugees
or other beneficiaries of subsidiary protection under the Aliens Act, and who have
committed crimes in Denmark.
9. The Proposal refers generally to foreigners who have committed crimes in Denmark.
TJNHCR understands this to inciude any asylum-seeker or refugee who has flot acquired
Danish citizenship, irrespective of whether they would be considered as Convention
refugees or other beneficiary of subsidiary protection under the Danish Aliens Act. It
therefore follows, that the Proposal should have contained an analysis of its international
obligations under, inter aha, the 1951 Convention, including the principle of non
refoulement (see further below at paragraphs 19—2 1).
10. The Proposal does flot duly consider or analyze the broader scope of Denmark’s
international obligations under other equally essential instruments. This does flot allow for
a conclusion on whether the Proposal is compliant with international refugee and human
rights law.
Situations in which refugeeprotection shall flot be granted or shall be revoked
11. In the context of international refugee protection, it is only in very exceptional situations
where refugees and asylum-seekers who have committed crimes are considered as
undeserving of international protection under the 1951 Convention. The nature and
seriousness ofthe crime as well as when and where it was committed is ofimportance from
a refugee law point ofview.
12. Firstly, due consideration should be given to situations regulated under the exclusion
clauses contained in Articie 1F(a) and 1F(c) ofthe 1951 Convention, which concern certain
acts considered so grave that they render the perpetrator undeserving of international
13
Proposal, pp. 10 and 23
The Proposal for instance does flot clarify whether Denmark intends to also consider the full scope of the so
called “Maslov” criteria stemming from the jurisprudence of the ECtHR, which inciudes, inter aha, the
nature and seriousness of the crime committed, see Mas/av v. Austria (Grand Chamber), Application no.
1638/03, Council of Europe: European Court of Human Rights, 23 June 2008,
https://www.refworld.org/cases,ECHR,5852a8b97.html.
3
•ffi» UNHCR
‘rr.à’ United Nations High Commissioner for Retugees
Ha: Ccrïn ssria: dec Nates Uree ocjr les rdlucies
protection as refugees, whenever and wherever they are committed.’5 These provisions
relate to extremely serious acts — war crimes, crimes against humanity, crimes against peace
and acts contrary to the purposes and principies of the United Nations. A person who has
committed serious non-political crimes outside the country ofrefuge andprior to arrival to
the country of asylum may be considered as undeserving ofprotection and may, during the
adjudication of the asylum application, be excluded from refugee status under Articie
1F(b). A person who has committed a ‘serious non-political crime’ therefore cannot be
excluded from refugee status under Articie 1F(b) in the case of crimes committed within
and/or after admittance to the country of asylum.
13. The refugee framework should not stand in the way of serious criminals facing justice.
However, this must be viewed in the context of the overriding humanitarian objective of
the 1951 Convention. As with any exception to human rights guarantees, the exciusion
clauses must be interpreted restrictiveiy and should be used with great caution, especially
when considering the serious possible consequences of exclusion for the individual.’6
14. As part of the assessment of Articie 1F, a proportionality test ought to be carried out,
weighing the gravity of the offence for which the individual is responsibie against the
possible consequences of the person being excluded, inciuding notably the degree of
persecution feared.17 The very serious crimes stated in Articie 1F(a) and (c) — crimes against
humanity, crimes against peace, and acts contrary to the purposes and principles of the
United Nations are considered heinous enough to likely outweigh the degree ofpersecution
feared.’8 Crimes falling on the lower end of the scale may not lead to the same conciusion.
In ali cases, a precautionary approach should apply with careful consideration of the
individual facts ofthe case.
15. Secondly, in order to safeguard the integrity of asylum, refugee status already granted may
be cancelled or revoked in line with certain procedural safeguards.’9 Legitimate
cancellation ofrefugee status invalidates a refugee status recognition which should not have
been granted in the first place. Such circumstances anse, for example, when the individual
has committed fraud or misrepresented facts that had a causal link to their recognition as a
refugee, or when the individuai should have been excluded at the time of determination of
their status. Revocation ofrefugee status appiies when the individual commits crimes under
Articies 1F(a), crimes against peace, war crimes, crimes against humanity, and Articie
1F(c), acts contrary to the purposes and principles of the United Nations, inciuding if
committed in the country of asylum, after having been recognized as a refugee.
15
UNHCR, Background Note on the Application ofthe Exclusion Clauses: Articie JF ofthe 1951 Convention
relating to the Status ofRefugees, 4 September 2003, https://www.refworld.org/docidJ3f5857d24.html, p. 3.
16
Ibid., page 3, para. 4; UNHCR, Guidelines on International Protection No. 5: Application ofthe Exclusion
Clauses. Articie JF ofthe 1951 Convention relating to the Status ofRefugees, 4 September 2003,
HCRJGIP!03/05, available at: https://www.refworld.orgfdocidI3f5857684.html p. 2, para. 2; UNI-ICR,
Handbook on Procedures and Criteriafor Determining Refugee Status and Guidelines on international
Protection Under the 1951 Convention and the 1967 ProtocolRelating to the Status ofRefugees, April 2019,
HCRJ1P/4/ENG/REV. 4, https://www.refworld.org/docidl5cb474b27.html, (“UNHCR, Handbook”), para.
149.
17
UNHCR, Background Note on the Application ofthe Exclusion Clauses: Articie JF ofthe 1951 Convention
relating to the Status ofRefugees, 4 September 2003, https://www.refworld.org/docid13f5857d24.html, p. 29,
para. 78
18
Ibid., p.29,para.78.
19
UNHCR, Note on the Cancellation ofRefugee Status, 22 November 2004,
https://www.refworld.orgJdocid/4 1 a5dfd94.html.
4
•ffi) UNHCR
—,-.—- United Nations High Commissioner for Retugees
1a: Coeïnssara: des Naeons Uries sejr les eéKjiés
Obligations under Articies 32 and 33(2) ofthe 1951 Convention
16. The principle of non-refoulement constitutes the cornerstone of international refugee
protection.2° It is enshrined in Article 33 ofthe 1951 Convention and applies to any person
who is a refugee under the terms of Article 1A(2) of the 1951 Convention, and does flot
come within the scope of one ofits exclusion provisions. The principle ofnon-refoulement
is part of customary international law and is therefore binding on all States whether or flot
they are parties to the 1951 Convention.2’
17. Articie 32 of the 1951 Refugee Convention prohibits the expulsion ofrefugees lawfully in
the territory of a contracting State except on grounds of “national security” or “public
order”. The contracting State is bound to ensure that any expulsion of a refugee lawfully in
the territory takes place only in pursuance of a decision reached in accordance with due
process oflaw.
18. It is clear, from the discussions in the Travaux Préparatoires, that the drafters of the 1951
Convention intended the concepts of “national security” and “public order” to be given a
narrow interpretation, given the severe consequences of expulsion for the refugee
concerned, limited to (for example) activities directed at the overthrow ofthe Government
of the host country. Similarly, the concept of “public order” in Article 32 does flot
automatically justify the expulsion of a refugee who has committed or has been convicted
of a crime, however serious. The offence has to be sufficiently serious as to constitute a
violation of public order and, consequently, a separate finding is required to the effect that
the continued presence of the offender is prejudicial to the maintenance of public order of
the host State. In ali cases, decisions to expel a refugee under Articie 32 remain constrained
by the principle of nonrefouiement.22
19. There are certain limited circumstances in which an exception to the principle of non
refoulement under international refugee law may be permitted. Under Article 33(2) of the
1951 Refùgee Convention, protection against non-refoulement may flot be claimed by a
refugee for whom there are reasonable grounds for regarding as adanger to national security
or having been convicted by a final judgment of a particularly serious crime constitutes a
danger to the community ofthat country.23 The exceptions to the non-refoulement provision
are to be interpreted restrictiveiy in light of the serious situation to which a refùgee is
returned.
20
UNHCR, Note on the Principle ofNon-Refoulement, November 1997,
https://www.refworld.org/docid/438c6d972.html, section A.
21
Ibid., section B.
22
UNHCR Observations on the proposed amendments to the Danish Aliens legislation, 31 October 2016,
https://www.refworld.orglcgi
binltexis/vtxlrwmain?page=search&docid=5 820867f4&skip=0&guery=unhcr%20observations%20danish%
20aliens%20act
23
Sec Article 33(2) of the 1951 Convention; UNRCR, Note on the Principle ofNon-Refoulement, November
1997, https:/!www.refworld.org/docid/438c6d972.html, section F; UNHCR, Note on Diplomatic Assurances
and InternationalRefugee Protection, August 2006, https://www.refworld.org/docidJ44dcSll64.html, p. 5,
para. 11; UNHCR, The Refugee Convention, 1951: The Travaux préparatoires analysed with a Commentary
by Dr. Paul Weis, 1990, https:/Jwww.refworld.org/docidls3elddll4.html sec Articie 33 commentary,
starting atp. 232; UNHCR, Handbook, p. 36, para. 154.
5
•W’J UNHCR
‘4,’n’ ‘‘-‘ United Nation, High Commissioner for Retugens
-fa: Ccryn ssara: des Nal ns Ijries oJr les réues
20. For the “danger to the security of the country” exception to apply, the danger must be very
serious, and it must be a threat to the national security of the host country. Generally, the
“danger to security of the country” exception may be invoked in cases of acts of a serious
nature, which endanger directly or indirectly the constitution (Government), territorial
integrity, independence or external peace of the host country.
21. For the “danger to the community” exception to apply, flot only must the refugee in
question have been convicted of a crime of a very serious nature, but it must also be
established that the refugee, in light of the crime and conviction, constitutes a very serious
present or future danger to the community of the host country. The fact that a person has
been convicted ofa particularly serious crime does not of itseif entail that he/she also meets
the “danger to the community” requirement. Whether a person constitutes a “danger to the
community” must be established in each individual case, and will depend on the nature and
circumstances of the particular crime and other relevant factors (i.e. evidence or likelihood
of recidivism).24
22. These exceptions are not additional grounds for exclusion from refugee status and must be
distinguished from the exclusion clauses contained in Articie iF of the 1951 Convention.
A person expelled in line with the exception under Articie 33(2) would still maintain
refùgee status. Article 33(2) permits States to remove a refugee from their territory where
this is a necessary and proportionate means to protect their national security or their
community. The application of the exception in Article 33(2) requires adequate procedural
guarantees and strict compliance with due process of law. The due process safeguards
applicable to expulsion, regulated in Articie 32 of the 1951 Convention, must also be read
into the application ofthe exceptions to refoulement in Article 33(2).25
23. UNHCR would like to emphasise that even in cases where an individual is excluded from
refugee status or where protection against non-refoulement has been removed from him or
her, this has no impact on the host State’s non-refoulement obligations under international
human rights law, which permit no exceptions. The individual still benefits from protection
against return to a country where they are at risk of ill-treatment by virtue of other
international instruments, most notably Article 3 of the 1984 Convention Against Torture
and Other Cruel, Inhuman or Degrading Treatment or Punishment26 (“CAT”). Article 3 of
the CAT contains an absolute prohibition against the return of an individual to a country
where there is a risk that they will be subjected to torture. Other international and regional
instruments contain similar provisions.
24. In UNHCR’s understanding, the grounds for deportation of foreigners under the Proposal
for amendments to the Danish Aliens Act are wider than the scope permissible under
Articles 32 and 33(2) of the 1951 Convention. However, UNHCR is concerned that as the
Proposal does flot contain any detail on how assessments will be undertaken in the case of
foreigners who are 1951 Convention refugees or otherbeneficiaries ofsubsidiary protection
24
UNHCR Observations on the proposed amendments to the Danish Aliens legislation, 31 October 2016,
https://www.refworld.orgfcgi
binltexis/vtxlrwmain?page=search&docid=5820867f4&skip=0&ciuerv=unhcr%2oobservations%20danish%
20aliens%20act.
25
Cambridge University Press, Sir Elihu Lauterpacht and Daniel Bethlehem, The Scope and Content of the
Principle ofNon-Refoulement: Opinion, June 2003, www.refworld.org/docidl470a33afD.html.
26
UN General Assembly, Convention Against Torture and Other rue1, Inhutnan or Degrading Treatment ar
Punishment, 10 December 1984, United Nations, Treaty Series, vol. 1465, p. 85,
https://treaties.un.org/doc/PublicationlUNTS/Volume%201465/volume- 1465-1-24841 -English.pdf.
6
()ffiUNHCR
United Natinns High Commissioner for Refugees
-fc.: Cccvi 5551,5: des Nescns Ues Dcc’ les rdfioes
under the Aliens Act, it is difficult to assess the Proposal’s compliance with Denmark’s
obligations under the 1951 Refugee Convention.
IV. Conciusions
25. For reasons set out above, UNHCR strongly urges Denmark to carefully distinguish
between 1) refugees and asylum-seekers as people who warrant special protection and
consideration under international law, and 2) carefully assess the nature of crimes
committed by refugees and asylum-seekers before deciding to expel the individual, within
the framework and provisions and principles outlined and referred to above.
26. UNHCR regrets that the Proposal does flot sufficiently detail and elaborate on the proposed
amendments to enable an informed assessment on the compliance with Denmark’s
international obligations under the 1951 Convention and other instruments relevant to
refugee protection. IJNHCR thus recommends the Government of Denmark to undertake
such an analysis, beyond considerations under Article 8 of the ECHR.
27. In conciusion, UNT-ICR strongly urges Denmark to give special consideration to refligees,
asylum-seekers and other beneficiaries of subsidiary protection under the Danish Aliens
Act, who constitute a clearly distinct group of individuals in contrast to other foreigners on
Denmark’s territory. Any decision to deport or expel this group of individuals when they
have committed crimes and have been sentenced to an unconditional prison sentence,
should be made in full compliance with Denmark’s international obligations, for which a
very restrictive and exceptional scope is provided under international refugee law.
UNHCR Representation for the Nordic and Baltic Countries
12 October 2022
7
•1
Vestre Landsret
Præsidenten
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Fam iliesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
J.nr.: 25/00533-2
Sendt pr. mail til famiIiesammen(äuim.dk og noaftuim.dk Sagsbehandler: Dorte Stilling
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 6. januar 2025 (sagsnr. 2024-16475) anmodet
om eventuelle bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven og forskellige
andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlæn
dinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
Lovudkastet indebærer bl.a., at den gældende “trappestigeordning” afskaffes, så alle udlændinge, der
idømmes ubetinget fængselsstraf, fremover skal kunne udvises uanset længden af udlændingens op
hold og længden af den idømte straf og kriminalitetens art, og således at det alene vil være Danmarks
internationale forpligtelser, som sætter grænsen for, hvornår udlændinge, der idømmes ubetinget
fængselsstraf, udvises. Tilsvarende vil efter lovudkastet gælde for udlændinge, der idømmes en betin
get fængselsstraf, og som har haft lovligt ophold her i landet i de sidste 5 år eller derunder.
Af lovudkastets bemærkninger fremgår, at det er Udlændinge- og Integrationsministeriets forventning,
at de foreslåede ændringer i et vist omfang vil medvirke til, at flere kriminelle udlændinge udvises. Det
er dog samtidig vurderingen, at andelen af tilfælde, hvor domstolene vil nå frem til, at der som følge af
Danmarks internationale forpligtelser ikke kan udvises, også vil stige.
Landsretten bemærker, at de foreslåede regler må forventes at føre til et øget antal udvisningspåstande
i straffesager. Erfaringsmæssigt forlænges behandlingen af en straffesag i mange tilfælde betydeligt,
når der også skal ske bevisførelse samt procederes og voteres om, hvorvidt der skal ske udvisning.
Dette gælder, uanset om der ved dommen sker udvisning eller ej.
Dette forhold bør indgå i vurderingen af lovudkastets ressourcemæssige konsekvenser for domstolene,
der i forvejen er belastet af for lange sagsbehandlingstider i både straffesager og civile sager. Lands
retten finder det generelt væsentligt, at domstolene fremover tilføres de fornødne midler i forbindelse
med lovændringer, som medfører merudgifter for domstolene. I modsat fald vil den indgåede flerårsaf
tale for domstolenes økonomi 2024-2027 løbende kunne blive udhulet i de kommende år.
29. januar 2025
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • post@vestrelandsret.dk
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
Landsretten ønsker ikke i øvrigt at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
østre Landsret
Præsidenten
Udlændinge- og Integrationsministeriet 23. Januar 2025
Sendt til: familiesammen@uim.dk og noaf@uim.dk
J.nr.: 25/01347-2
Sagsbehandler: Dorte Hansen
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 6. januar 2025 (sagsnr. 2024-16475) anmodet
om eventuelle bemærkninger til lovudkast om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love
(Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge
omfattet af EU-reglerne m.v.).
Lovudkastet indebærer bl.a., at den gældende “trappestigeordning” afskaffes, så alle udlændinge, der
idømmes ubetinget fængselsstraf, fremover skal kunne udvises uanset længden af udlændingens
ophold og længden af den idømte straf og kriminalitetens art, og således at det alene vil være Danmarks
internationale forpligtelser, som sætter grænsen for, hvornår udlændinge, der idømmes ubetinget
fængselsstraf, udvises. Tilsvarende vil efter lovudkastet gælde for udlændinge, der idømmes en
betinget fængselsstraf, og som har haft lovligt ophold her i landet i de sidste 5 år eller derunder.
Af lovudkastets bemærkninger fremgår, at det er Udlændinge- og Integrationsministeriets forventning,
at de foreslåede ændringer i et vist omfang vil medvirke til, at flere kriminelle udlændinge udvises. Det
er dog samtidig vurderingen, at andelen af tilfælde, hvor domstolene vil nå frem til, at der som følge af
Danmarks internationale forpligtelser ikke kan udvises, også vil stige.
Landsretten bemærker, at de foreslåede regler må forventes at føre til et øget antal udvisningspåstande
i straffesager. Erfaringsmæssigt forlænges behandlingen af en straffesag i mange tilfælde betydeligt,
når der også skal ske bevisførelse samt procederes og voteres om, hvorvidt der skal ske udvisning.
Dette gælder, uanset om der ved dommen sker udvisning eller ej.
Dette forhold bør indgå i vurderingen af lovudkastets ressourcemæssige konsekvenser for domstolene,
der i forvejen er belastet af for lange sagsbehandlingstider i både straffesager og civile sager.
Landsretten finder det generelt væsentligt, at domstolene fremover tilføres de fornødne midler i
forbindelse med lovændringer, som medfører merudgifter for domstolene. I modsat fald vil den
indgåede flerårsaftale for domstolenes økonomi 2024-2027 løbende kunne blive udhulet i de
kommende år.
Landsretten ønsker ikke i øvrigt at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
CarshML&es%.
østre Landsrets Plads 1,2150 Nordhavn • Tlf. 99686200• Mail: praesident@oestrelandsret.dk• Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516). EAN 5798000161214


Ministeren
Side 1/1
3. april 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2024 - 16475
Akt-id 3121777
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til udvalget fremsendes kommenteret høringsoversigt og høringssvar vedrørende
forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse
af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge
omfattet af EU-reglerne m.v.).
Lovforslaget har været sendt i høring i perioden fra den 6. januar 2025 til den 3.
februar 2025.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Offentligt
L 180 - Bilag 1
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25