B 83 - svar på spm. 10 om, med hvilken hjemmel opdelingsforbuddet opretholdes for de andelsboligforeninger, som ikke er blevet etableret med baggrund i en overtaget ejendom som følge af tilbudspligt
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om at give andelsboligforeninger mulighed for at opdele ejendomme i ejerlejligheder. (Spørgsmål 10)
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om at give andelsboligforeninger mulighed for at opdele ejendomme i ejerlejligheder. (Spørgsmål 10)
Aktører:
- Besvaret af: social- og boligministeren
- Adressat: social- og boligministeren
- Stiller: Carl Andersen
- Besvaret af: social- og boligministeren
- Adressat: social- og boligministeren
- Stiller: Carl Andersen
Besvarelse af B 83 - Spm. 10.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b83/spm/10/svar/2126675/3000087.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets boligudvalg Folketingets boligudvalg har d. 28. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 10 til B 83 til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carl Andersen (LA). Spørgsmål nr. 10: ”Ministeren oplyser i svar på spørgsmål 3, at forbuddet mod at ejerlejlighedsopdele ejendomme ejet af andelsboligforeninger blev indsat for at hindre, at lejere, der havde overtaget en ejendom via tilbudspligt, kunne omdanne den til ejerboliger. Vil ministeren oplyse, med hvilken hjemmel opdelingsforbuddet i givet fald opretholdes for de andelsboligforeninger, som ikke er blevet etableret med baggrund i en overtaget ejendom som følge af tilbudspligt? Ministeren bedes i sin besvarelse redegøre for, om det nogensinde har været hensigten at omfatte alle andelsboliger.” Svar: Af det lovforberedende arbejde til opdelingsforbuddet fremgår det, at årsagen til opdelingsforbuddet dels var et ønske om at forhindre, at ejendomme overtaget ved tilbudspligt blev omdannet, og dels at man ønskede en blandet by. Hjemlen findes i ejerlejlighedslovens § 16, stk. 1, nr. 2. Der er fortsat et ønske om, en blandet by. Og en blandet by kræver, at der er blandende boligformer. Det var ikke forudsat, at der skulle være et totalforbud, da loven blev fremsat, men det blev indsat under det lovforberedende arbejde med loven i 1977. Af bemærkningerne fremgår det, at man ved skærpelsen sidestillede andelsboliger med landbrugsbygninger og ejendomme, der af almennyttige selskaber er opført til brug for medlemmer eller til udleje. Det totale opdelingsforbud for andelsboliger er derfor indsat ved et ændringsforslag til loven. Hensigten har derfor været klar – man ønskede en blandet by, hvorfor det ikke skulle være muligt at opdele andelsboliger i ejerboliger. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Social- og boligminister Sagsnr. 2025 - 2089 Doknr. 5846518 Dato 03-04-2025 Offentligt B 83 - endeligt svar på spørgsmål 10 Boligudvalget 2024-25