L 130 - svar på spm. 11 om kommentar til opfølgende henvendelse af 24/3-25 fra SAND - De Hjemløses Landsorganisation
Tilhører sager:
Aktører:
Bilag 1 til L 130 - svar på spm. 11 Svar på L 130 spm. 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l130/spm/11/svar/2126590/2999926.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Socialudvalg Folketingets Socialudvalg har d. 19. februar 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (L 130) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 1: ”Vil ministeren kommentere henvendelse af 18. februar 2025 fra SAND – De Hjemløses Landsorganisation, jf. L 130 – bilag 4?” Svar: Jeg kan indledningsvist oplyse, at jeg har besluttet at stille ændringsforslag om, at forslaget om afskæring af klageadgangen for afgørelser om bortvisning fra herberger m.v. udgår fra det samlede lovforslag. I forhold til anvendelsen af bortvisning som sanktionsmulighed er det vigtigt at understrege, at herbergerne generelt set skal kunne rumme den målgruppe, de er sat i verden for at hjælpe. Selv inden for de vide rammer, der nødvendigvis må være på et herberg, kan der dog være tilfælde, hvor en herbergsleder må reagere straks og benytte sig af muligheden for at bortvise en borger. En bortvisning bør kun anvendes som sanktionsmulighed i særlige tilfælde, hvor det er absolut nødvendigt. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor en beboer udøver vold, optræder stærkt truende eller på anden vis udgør en risiko for sikkerheden og trygheden på herberget. I tilfælde, hvor en herbergsleder anvender muligheden for at bortvise en borger fra et herberg, skal de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglighed, proportionalitet og ligebehandlingsprincippet være opfyldte, hvilket betyder, at bortvisning skal være sagligt begrundet, og at der ikke må vælges en sanktionsmulighed, der er mere indgribende end nødvendigt ved den konkrete handling. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Social- og boligminister Sagsnr. 2024-545 Doknr. 977870 Dato 19-02-2025 Offentligt L 130 - endeligt svar på spørgsmål 11 Socialudvalget 2024-25
Svar på L 130 - spm. 11.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l130/spm/11/svar/2126590/2999925.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Socialudvalg Folketingets Socialudvalg har d. 25. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 11 (L 130) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet på udvalgets vegne. Spørgsmål nr. 11: ”Vil ministeren kommentere den opfølgende henvendelse af 24. marts 2025 fra SAND - De Hjemløses Landsorganisation i forbindelse med foretræde den 13. marts 2025, jf. L 130 - bilag 7?” Svar: Jeg kan i det hele henvise til min besvarelse af L 130 spørgsmål nr. 1. Herudover vil jeg gerne understrege, at jeg ønsker et øget fokus på at sikre, at alle aktører på området har en fælles forståelse af rammerne for udarbejdelse af ordensregler og de overvejelser, boformslederen skal gøre sig, før en sanktion for overtrædelse af ordensreglerne kan komme på tale. Derfor er Social- og Boligministeriet i gang med at udarbejde en vejledning, der beskriver rammerne for, hvad ordensregler (husordener) på herberger må og kan indeholde. Vejledningen skal medvirke til at sikre, at bortvisning alene anvendes som sanktion i særlige tilfælde, hvor det er absolut nødvendigt. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Social- og boligminister Bilag: Bilag 1: Svar på L 130 spm. 1 Sagsnr. 2025 - 1978 Doknr. 4955850 Dato 03-04-2025 Offentligt L 130 - endeligt svar på spørgsmål 11 Socialudvalget 2024-25