L 139 - svar på spm. 6 om ministeren vil arbejde for, at grønlandske børn i Danmark, som besluttes at skulle anbringes, får mulighed for at besøge deres grønlandske familie i Grønland
Tilhører sager:
Aktører:
GRU L 139 - svar på spm. 6.docm
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l139/spm/6/svar/2126549/2999829.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Grønlandsudvalg Folketingets Grønlandsudvalg har d. 5. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 6 (L 139) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA). Spørgsmål nr. 6: ”Vil ministeren arbejde for, at grønlandske børn i Danmark, som besluttes at skulle anbringes, får mulighed for at besøge sin grønlandske familie i Grønland, så barnet har mulighed for at bevare sit grønlandske sprog og sin kultur?” Svar: Jeg vil indledningsvist gøre opmærksom på, at det er kommunens ansvar at vælge det rette anbringelsessted i overensstemmelse med barnets eller den unges konkrete behov. I den forbindelse bør kommunen tage hensyn til de særlige forhold, som barnets eller den unges baggrund giver anledning til. Kommunen bør som del heraf og i overensstemmelse med barnets støttebehov i øvrigt søge at sikre sammenhæng i barnets opvækst og til barnets etniske, religiøse, kulturelle og sproglige baggrund under anbringelsen. I forlængelse heraf har kommunen en forpligtelse til at sikre, at forbindelsen mellem barnet og forældrene, samt barnets netværk i øvrigt, holdes ved lige under en anbringelse. Som del heraf skal børn, som er anbragt, naturligvis have muligheden for at bevare deres modersmål. Jeg vil endvidere gøre opmærksom på, at den tidligere social- og ældreminister i 2022 sendte et brev til kommunerne angående dette for netop at sikre, at landets kommuner er opmærksomme på reglerne om hensyntagen til sprog og kultur. Brevet er vedlagt som bilag til dette svar. Denne linje står jeg helt fast på som minister i dag. Sagsnr. 2025 - 247 Doknr. 2423777 Dato 02-04-2025 Offentligt L 139 - endeligt svar på spørgsmål 6 Grønlandsudvalget 2024-25 2 Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Social- og boligminister Bilag: Brev til kommunerne
Bilag Brev til kommunerne.docm
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l139/spm/6/svar/2126549/2999830.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.sm.dk Kommunerne Kære borgmestre VIVE har netop offentliggjort undersøgelsen ”Børn med grønlandsk baggrund, der er anbragt i Danmark – fra danske kommuner” om sagsbehandlingen i kommunerne i sager om familier med grønlandsk baggrund. Undersøgelsen peger på, at der er usikkerhed om reglerne på en række områder i forbindelse med hensyntagen til sprog og kultur herunder vedr. tolkning, afvikling af samvær, valg af anbringelsessted mm. Jeg vil derfor gerne tydeliggøre, at: • I forbindelse med sagsbehandlingen i kommunen følger det af forvaltningslovens § 7, stk. 1, om vejledningspligten og den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om forvaltningens undersøgelsespligt, at forvaltningsmyndighederne i almindelighed må sikre sig, at de er i stand til at forstå og blive forstået af borgere, der retter henvendelse til myndighederne om sager, der skal tages under behandling af myndighederne. Efter omstændighederne må myndighederne således om fornødent stille tolke- og oversættelsesbistand til rådighed for den pågældende. • Ved afvikling af samvær kan der være behov for særlige tiltag, hvis forældrene ikke taler dansk. Det er således centralt, at forældrene og barnet eller den unge ikke med tiden mister evnen til at kunne kommunikere nuanceret på grund af sproglige problemer. • Ved overvåget samvær skal kommunen være opmærksom på, at hvis forældrene taler et andet sprog end dansk, kan der opstå vanskeligheder, hvis overvågeren ikke taler samme sprog, og pågældende derfor ikke kan høre, hvis samtalen mellem forælderen og barnet eller den unge forløber på en måde, der kan være skadelig. Svaret kan her ikke være at forbyde barn og forældre at tale på deres modersmål. I stedet skal kommunen overveje, om det er nødvendigt at vælge en overvåger, der taler samme sprog som forælderen. • Ved udpegning af kontaktperson for børn og unge med anden baggrund end dansk bør kommunen overveje, om der er særlige forhold i forbindelse hermed, som man bør være opmærksom på. Eksempelvis kan det være relevant at finde en person, der taler forældrenes sprog eller har forståelse for barnets eller den unges baggrund. Sagsnr. 2020 - 12861 Doknr. 578344 Dato 14-06-2022 Offentligt L 139 - endeligt svar på spørgsmål 6 Grønlandsudvalget 2024-25 2 • Ved valg af anbringelsessted til børn og unge med anden baggrund end dansk må kommunen tage tilbørligt hensyn til de særlige forhold, som barnets eller den unges etniske, religiøse, kulturelle og sproglige baggrund giver anledning til. Der må særligt lægges vægt på hensynet til, at der skabes sammenhæng i barnets eller den unges opvækst, og herunder om at have forståelse for de vilkår, der kan gøre det sværere for forældre og børn at håndtere en anbringelse: Det kan f.eks. være sprogproblemer, andre samfundsforståelser, eller forhold som at anbringelsesstedet mangler personale med samme etniske baggrund eller personale med forståelse for familiens etniske baggrund. For de af jer, for hvis kommune det er relevant, vil jeg gøre opmærksom på, at VISO (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation) i Socialstyrelsen bl.a. tilbyder rådgivning til kommunerne på myndighedsniveau i enkeltsager. Det betyder, at VISO rådgiver om socialfaglig kvalitet i sagsbehandlingen i sager med bl.a. højkonflikt, samarbejdsvanskeligheder, komplekse problemstillinger, uenigheder om indsats, langvarige sagsforløb og andet. I kan henvende jeg til VISO, for at høre mere om dette rådgivningstilbud. Afslutningsvist vil jeg fremadrettet gerne bede jer være særligt opmærksomme på ovenstående i den sagsbehandling I har med familier med grønlandsk baggrund. Til jeres orientering har jeg vedlagt omtalte undersøgelse fra VIVE her til brevet. Med venlig hilsen Astrid Krag