Fremsat den 2. april 2025 af Mai Mercado (KF), Birgitte Bergman (KF), Lise Bertelsen (KF), Helle Bonnesen (KF), Brigitte Klintskov Jerkel (KF), Mona Juul (KF), Per Larsen (KF), Frederik Bloch Münster (KF) og Dina Raabjerg (KF)

Fremsat den 2. april 2025 af Mai Mercado (KF), Birgitte Bergman (KF), Lise Bertelsen (KF), Helle Bonnesen (KF),
Brigitte Klintskov Jerkel (KF), Mona Juul (KF), Per Larsen (KF), Frederik Bloch Münster (KF) og Dina Raabjerg (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at styrke og udvikle det danske sprog gennem vedtagelsen af en dansk
sproglov
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte en dansk
sproglov for at skabe en stærkere ramme om vores danske
sprog, så vi både beskytter og udvikler det. Forslagsstillerne
ønsker med en sproglov at indføre en højere standard for op-
tagelse af nye ord i det danske sprog, og at der med inspira-
tion fra udlandet oprettes et sprogråd, som skal komme med
forslag til fordanskninger af fremmedord. Herudover skal en
sproglov sikre, at offentlige myndigheder og institutioner i
højere grad giver det danske sprog forrang for andre sprog.
Beslutningsforslag nr. B 174 Folketinget 2024-25
AX031145
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne mener, at det danske sprog er mere end
blot et kommunikationsmiddel – det er bærer af dansk kul-
tur, historie og identitet. Derfor er det afgørende for vores
sammenhængskraft og selvforståelse som land, at vi beskyt-
ter og udvikler det danske sprog.
I dag findes der lov om dansk retskrivning og lov om
Dansk Sprognævn, men der mangler en egentlig institutionel
ramme om det danske sprog.
Forslagsstillerne mener, at der er behov for, at der tages
initiativ til udarbejdelse af en sproglov, der skal have til
formål at værne og udvikle dansk som et levende sprog,
der udvikler og optager nye udtryk, som kan bruges til at
beskrive nye teknologier, idéer og fænomener i samfundet.
Som en del af en ny sproglov ønsker forslagsstillerne
følgende:
– En tydeligere national sprogpolitik, hvor den danske ret-
skrivningsordbog styrkes, og hvor der anlægges en mere
kritisk tilgang ved optagelsen af nye ord i ordbogen.
– At der etableres et sprogråd, som får til opgave at foreslå
fordanskninger af nye fremmedord og udtryk, når de
begynder at blive anvendt af danske sprogbrugere. Nye
ord optages i retskrivningsordbogen, og sprogrådet kan
f.eks. oprettes i tilknytning til en af de institutioner, der
i forvejen beskæftiger sig med det danske sprog i dag –
eksempelvis Dansk Sprognævn.
– At der stilles krav om, at danske myndigheder og offent-
lige institutioner i højere grad giver det danske sprog
forrang for andre sprog. Det vil bl.a. betyde, at uddan-
nelsesinstitutioner fremover skal benævnes med danske
navne, når der kommunikeres på dansk.
Sprogpolitik i Danmark og andre lande
I Danmark findes lov om dansk retskrivning og lov om
Dansk Sprognævn. Lov om dansk retskrivning fastlægger, at
den officielle danske retskrivning reguleres af Dansk Sprog-
nævn, som offentlige institutioner er pålagt at følge.
Lov om Dansk Sprognævn beskriver nævnets opgaver,
som bl.a. omfatter at overvåge og beskrive det danske sprog
og ajourføre Retskrivningsordbogen herudfra. Kriteriet for
optagelse af nye ord og vendinger er deres udbredelse i det
anvendte sprog.
Udover Retskrivningsordbogen findes Den Danske Ord-
bog, der forvaltes af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
(»Om Det Danske Sprog- og Litteraturselskab«, dsl.dk/om-
dsl). Ligesom Dansk Sprognævn anvender selskabet en til-
gang, hvor det bestræber sig på at afspejle sproget, som det
skrives og tales af et bredt udsnit af den danske befolkning.
Fælles for Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab er, at de begge anlægger en deskriptiv til-
gang til optagelsen af nye ord i ordbogen.
Kontrasten til den ovenstående tilgang er lande som Fran-
krig, Norge og Island, som anvender en mere kritisk tilgang,
hvor de søger at værne om sprogets egenart, så det ikke
bliver udvandet af bl.a. anglicismer (»sprogpolitik«, lex.dk).
I disse lande er der også tradition for at hjemliggøre nye
udenlandske udtryk. På norsk hedder et usb-stik eksempel-
vis en »minnepen«, ligesom at nordmændene »laster ned«
frem for at downloade.
De tre lande er fine eksempler på, at en mere kritisk
tilgang til sproget kan give mening for både små og store
lande og sprogområder.
Udvikling og tendenser
Forslagsstillerne anerkender, at kendskab til engelsk og
andre internationalt udbredte sprog er en stor fordel for
Danmark, både kulturelt og økonomisk. Sproget har altid
udviklet sig med ændringer i samfundet og påvirkning ude-
fra. Derfor findes der både engelske, franske og tyske ord i
det danske sprog i dag.
De seneste årtier er påvirkningen udefra dog blevet langt
større som følge af bl.a. globalisering, sociale medier og
internetkultur, og derfor kan der ses en udvikling, hvor sær-
lig engelske udtryk vinder frem på bekostning af danske
ord. Det går ud over det danske sprogs egenart.
Eksempler er udtryk som aligne, onboarde, braindrain,
management, ceo, fintune og usb-stik, der har vundet almin-
delig udbredelse i dansk sprogbrug.
Mange arabiske ord præger ligeledes sproget. Et eksempel
herpå er ordet inshallah, som blev optaget i Den Danske
Ordbog i 2025 og er en arabisk religiøs formulering, som
direkte oversat betyder »om Gud vil« eller »forhåbentlig«.
Ud over indflydelsen fra engelsk på hverdagssproget i
erhvervsliv, uddannelse og forskning er det vigtigt at være
opmærksom på de radikale ændringer i danskernes medie-
og kulturforbrug, som er sket på blot 20-30 år.
Internet, sociale medier og internationale streamingtjene-
ster gør, at vi bliver eksponeret for engelsk mere end nogen-
sinde før.
Undersøgelser viser, at særlig de yngre generationer læser
mindre og dårligere end tidligere, og at de bruger mere
skærm og sociale medier (»Ny rapport om børn og sociale
medier: At være på mobilen er den foretrukne hverdagsakti-
vitet blandt børn i 7. klasse«, bornsvilkar.dk den 16. maj
2024, og »Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel
2022«, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter
for Velfærd, 2022).
Den sproglige påvirkning fra dette skift kommer eksem-
pelvis til udtryk ved, at ord som omg, lol, SoMe og cringe er
blevet optaget i Den Danske Ordbog, som dagligt har cirka
130.000 brugere, benyttes i undervisningssammenhæng og
af mange opfattes som et autoritativt opslagsværk over det
danske sprog (Kulturudvalget, alm. del – bilag 245, folke-
tingsåret 2020-21).
Indførslen af en sproglov skal skabe tydelighed om, hvad
der er god dansk sprogbrug, og derved bidrage til at modgå
en udvikling, hvor fremmedord fra engelsk, arabisk og inter-
netkultur ukritisk optages i det danske sprog.
2
Afslutning
Danmark skal have en sproglov for at sikre, at dansk
forbliver et komplet og samfundsbærende sprog. Engelsk
vinder frem inden for uddannelse, erhvervsliv og medier,
hvilket risikerer at svække dansk som hovedsprog.
En sproglov skal fastslå dansk som det primære sprog i
offentlig forvaltning, uddannelse og kultur og sikre, at nye
fagudtryk og teknologiske termer udvikles på dansk.
Det vil styrke det danske sprogs status, bevare vores na-
tionale kulturarv og sikre, at kommende generationer kan
udtrykke sig nuanceret på dansk om alle livets aspekter.
3
Skriftlig fremsættelse
Mai Mercado (KF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at styrke og udvikle
det danske sprog gennem vedtagelsen af en dansk sproglov.
(Beslutningsforslag nr. B 174)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4