Dansk Sprognævn sprogstatus 2023

Dansk
sprogs
status
2012
Offentligt
B 170 - Bilag 1
Kulturudvalget 2024-25
Dansk Sprognævn
H.C. Andersens Boulevard 2 · DK-1553 København V
Telefon: +45 33 74 74 00 · Fax: +45 33 74 74 20
Spørgetelefon.: +45 33 74 74 74
mandag-torsdag 10-12 og 13-15
www.dsn.dk
Som opfølgning på de sprogpolitiske rapporter Sprog på spil (2003) og Sprog til
tiden (2008) og Sprognævnets sprogpolitiske notater fra 2003 og 2007 udsender
Dansk Sprognævn nu et notat om dansk sprogs status 2012.
Notatet beskriver udviklingen i brugen af dansk i de sidste 4 år med særlig fokus på
• dansk som undervisningssprog fra 0. klasse til ph.d.-niveau,
• dansk sprogs forhold til den nationale strategi for fremmedsprog,
• dansk i EU og i den offentlige forvaltning,
• dansk sprogteknologi.
Sprognævnet konkluderer at presset på dansk sprog fortsat øges idet der bliver
mindre og mindre tid og plads til dansk. Lovgiverne bør derfor overveje nøje hvor-
dan de sikrer at dansk som modersmål ikke svækkes, hvis de beslutter at fremme
brugen af engelsk især i uddannelsessystemet.
Notatet bygger bl.a. på de seneste evalueringer fra Evalueringsinstituttet samt
på 3 aktuelle europæiske undersøgelser af sprogpolitiske forhold og sprogpolitiske
praksisser i de europæiske lande. Ved siden af en lang række anbefalinger og et
katalog over mulige virkemidler indeholder notatet en introduktion til grundbe-
greberne i den sprogpolitiske debat og en gennemgang af hvordan sprogpolitiske
forhold reguleres i Danmark og i andre lande.
Notatet er tænkt som et inspirations- og referencedokument for politikere og
andre som deltager i den aktuelle sprogdebat.
Notatet anbefaler overordnet
• At lovgivning og strategiske tiltag der involverer sproglige forhold, samordnes så
de ikke modarbejder hinanden.
• At der regelmæssigt følges op på dansk sprogs status, fx ved at en statusrapport
forelægges regeringen og/eller folketinget med passende intervaller.
Notatet har været behandlet i Dansk Sprognævns forsknings- og informationsinsti-
tut og i Sprognævnets repræsentantskab og er godkendt på et bestyrelsesmøde den
29.5.2012.
Layout:
Anna
Falcon
·
juni
2012
3
Indholdsfortegnelse
Sprogpolitisk status 4
Sprognævnets anbefalinger 6
1. Dansk som undervisningssprog i grundskolen og ungdomsuddannelserne 7
2. Dansk som undervisningssprog på de videregående uddannelser 10
3. Dansk i forhold til undervisningen i andre sprog 12
4. Dansk i EU 13
5. Dansk i det offentlige 14
6. Behovet for dansk sprogteknologi 15
Sammenfatning 17
Bilag			 19
Bilag 1 · Begrebsafklaring 19
Bilag 2 · Eksempler på lovmæssig regulering af sproglige forhold i andre lande 20
Bilag 3 · Eksempler på lovmæssig regulering af sprog i Danmark 22
Bilag 4 ·Virkemidler 23
				 Lovgivning 23
				 Oplysning 24
				 Incitamenter 24
				 Redskaber 25
Litteraturhenvisninger 27
4
Sprogpolitisk status
I 2003 og 2007 nedsatte den daværende regering to sprogudvalg som hver især
afsluttede deres arbejde med en rapport (Sprog på spil (2003), Sprog til tiden (2008))
og en række anbefalinger. Rapporterne kunne ikke anbefale en egentlig sproglov,
men pegede entydigt på behovet for at styrke dansk i uddannelsessektoren og i den
offentlige kommunikation, at skabe retningslinjer for brugen af engelsk på univer-
siteterne, at udvikle dansk sprogteknologi, at øge brugen af EU’s sprogtjenester og
at give danskerne redskaber til at håndtere en parallelsproglig hverdag i uddannelse
og job, bl.a. gennem en national termbank.
Den daværende regering valgte i 2003 at formulere en sprogpolitik og at iværk-
sætte en række initiativer til styrkelse af det danske sprog. I 2004 blev der bevilget
midler til en styrkelse af det danske sprog gennem en reorganisering af Dansk
Sprognævn, udviklingen af sprogportalen ”sproget.dk” og en øget indsats til at
informere om sprog i medierne.
I 2009 blev der bevilget 1 mio. kr. i tre år til at iværksætte en sprogkampagne
der skal højne danskernes sprogglæde. Kampagnen løber fra efteråret 2009 til maj
2012 og indeholder en lang række underholdende formidlingsaktiviteter der skal få
danskerne til at reflektere over deres sprogbrug og sætte fokus på sproglig mang-
foldighed og tolerance. Kampagnen, som styres af Dansk Sprognævn i samarbejde
med DR, Dansklærerforeningen og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, har
bl.a. budt på en tv-serie om dansk sprog med tilhørende undervisningsmateriale,
Retskrivningsordbogen og råd om korrekt dansk på mobile platforme, sprogkon-
kurrencer, konferencer, sjove sprogtest og aktiviteter i de sociale medier.
Kampagnen er endnu ikke endeligt evalueret, men Sprognævnet kan allerede
nu konkludere at det er lykkedes at skabe mere debat og opmærksomhed på sprog
igennem de sidste 3 år. Nævnets tilstedeværelse i medierne er øget år for år og lig-
ger p.t. omkring 200 – 250 medieindslag om året. Der bliver ført en livlig sprogde-
bat i stort set alle medier. Endvidere kan vi konstatere en tydelig stigning i brugen
af de netbaserede tjenester som nævnet udbyder. Samlet set har Sprognævnets
sproglige tjenester over 9 mio. besøgende om året.
Disse initiativer kan betragtes som en mild form for adfærdsregulering idet man
ved at give information om dansk og ved at øge dansk sprogs bevågenhed i den
offentlige debat vil bevirke at danskerne fortsat vil være glade for og stolte af deres
sprog.
Sprogkampagnen forholder sig ikke til brugen af engelsk ved siden af eller i
stedet for dansk.
Den 10. december 2009 besluttede Folketinget at regeringen hvert andet år ”udar-
bejder en rapport, et sprogbarometer, om udviklingen i undervisningssproget på
universiteterne og sammenhængen med arbejdsmarkedet” (V28, 2009). Endvidere
skal regeringen: ”undersøge fordele og ulemper, herunder økonomi og admini-
5
stration, ved etableringen af et nationalt terminologicenter, som kan understøtte
udviklingen af fagsprog og sikre videndeling indbyrdes mellem forskningsmiljøer
og det omgivende samfund.” (ibid.).
I 2011 udgav Evalueringsinstituttet (EVA) to rapporter om engelsksprogede uddan-
nelser, delvist som opfølgning på beslutningen:
• Engelsksprogede uddannelser: erfaringer fra erhvervsakademi- og professions-
uddannelser
• Engelsksproget undervisning på danske kandidatuddannelser.
Nævnet er bekendt med at Universitets- og Bygningsstyrelsen (nu: Styrelsen for
Universiteter og Internationalisering) i 2011 har foretaget en spørgeskemaunder-
søgelse vedr. et nationalt terminologicenter, men der foreligger så vidt vides endnu
ingen rapport som opfølgning på Folketingets beslutning fra 10.12.2009.
6
Sprognævnets anbefalinger
I diskussionen om sprogpolitik og sproglove bringes ofte mange forskellige temaer
i spil: modersmålsundervisning, færdigheder i fremmedsprog, sproglig korrekthed,
læse- og skrivefærdigheder, engelsk som undervisningssprog og koncernsprog osv.
Det første der derfor skal afklares når man overvejer at lave en sproglov, er hvad
loven i givet fald skal dække: Er det en lov om dansk sprog eller en lov om sprog i
Danmark? Ønsker man at bedrive statusplanlægning (dvs. at regulere hvor spro-
get kan eller skal anvendes), korpusplanlægning (dvs. at regulere hvilke stave- el-
ler udtryksmåder der kan eller skal bruges) eller tilegnelsesplanlægning (dvs. at
planlægge tilegnelsen af dansk og andre sprog)? Og hvilken effekt forventer man af
de forskellige tiltag? En nærmere redegørelse for de forskellige typer af sproglov-
givning der anvendes i Europa samt en generel begrebsafklaring for området kan
findes sidst i dette dokument: Bilag 1. Begrebsafklaring og bilag 2. Sproglovgivning
i andre lande.
Sprognævnet har først og fremmest viden om dansk sprog, og om hvordan
udviklingen i samfundet påvirker sproget. Desuden har vi viden om hvordan dansk
bliver påvirket af andre sprog – både af de sprog som tales af de mennesker som
bor i landet, og af de sprog som tales i landene omkring os. Sidst men ikke mindst
har vi viden om hvordan danskundervisningen bedst kan indrettes for at sikre gode
sprogkundskaber. Derfor kan vi med rimelighed udtale os om både statusplanlæg-
ning, korpusplanlægning og tilegnelsesplanlægning.
Sprog er ikke kun et kommunikationsmiddel. Sprog er grundlaget for det at
være menneske. Derfor viser vores sprogbrug hvem vi er. Sprog knytter os sammen
i et fællesskab i nutid og fortid. Sprog er grundlaget for at vi kan tilegne os viden
og videreudvikle, videregive og reflektere over den. Derfor er det ikke ligegyldigt
hvilke sprog vi taler, og hvordan vi tilegner os disse sprog.
Ønsket om at alle skal beherske et globalt kontaktsprog, engelsk, skal afstemmes
i forhold til behovet for at kunne et samfundsbærende og historiebærende sprog,
dansk. Begge sprog opfylder vigtige funktioner. Samtidig er der brug for at mange
danskere behersker mere end blot ét fremmedsprog.
Det er en historisk kendsgerning at man har talt dansk i vores egn i mere end
1000 år, og til trods for at andre sprog som latin, tysk og fransk var dominerende i
de toneangivende kredse, dvs. kirke, kongehus, adel og administration, blev dansk
det bærende sprog i den demokratiske proces der førte til grundloven og den efter-
følgende samfundsudvikling til i dag.
For mange borgere i Danmark er dansk det første og eneste sprog og dermed
deres eneste mulighed for at deltage i demokratiet og følge med i samfundsdebat-
ten. Der er derfor brug for at understøtte brugen af dansk på alle områder. Hvis
der udelukkende bruges andre sprog på et eller flere samfundsområder, kan dette
udvikle sig til et demokratisk problem da store grupper af borgere vil blive udeluk-
ket fra at deltage i samfundsdebatten.
7
På uddannelsesområdet har sproget en central betydning i kraft af sin videns-
bærende funktion. Valg af sprog er afgørende for hvor godt man tilegner sig ny
viden. Man overser let hvilken betydning undervisningen i fag som matematik,
historie og geografi har for at udvikle gode udtryksmuligheder på dansk. I disse
fag tilegner man sig ikke kun faktuel viden om tal, begivenheder og steder, men
også et sprog til at begribe sammenhængen mellem de faktuelle oplysninger, til at
analysere og ræsonnere. Underviser man konsekvent i sådanne fag på andre sprog,
uden at man samtidig arbejder parallelt med dansk, vil det medføre at eleverne ikke
længere vil kunne udtrykke sig ubesværet inden for disse områder på dansk.
Et sprogs status er tæt knyttet til den status dets sprogbrugere har i samfundet.
Hvis de toneangivende grupper i et samfund vælger at tale et bestemt sprog, vil
dette smitte af på resten af samfundet og medføre en konvergens hen imod det valg
som de toneangivende grupper har truffet. Universiteternes valg af fx engelsk som
undervisningssprog er derfor ikke blot en praktisk foranstaltning der skal tiltrække
flere udenlandske studerende og styrke de danske studerendes engelskkundskaber.
Det er samtidig et signal om at dansk har en lavere status end engelsk. Hvis der
kommer mange af den slags signaler, kan det medføre at dansk ikke længere bliver
taget alvorligt, og at færre vil gøre sig umage for at tale et klart og udtryksfuldt
dansk.
Der er derfor i høj grad brug for at se sproglige tiltag både for dansk og frem-
medsprogene i en sammenhæng og at undersøge de virkemidler der kan tages i
brug hvis man ønsker en anden udvikling.
I det følgende vil vi vurdere den nuværende situation på de vigtigste områder og
derefter for hvert enkelt område formulere Sprognævnets anbefalinger. Det drejer
sig om:
1. Dansk som undervisningssprog grundskolen og ungdomsuddannelserne
2. Dansk som undervisningssprog på de videregående uddannelser
3. Dansk i forhold til undervisningen i andre sprog
4. Dansk i EU
5. Dansk i det offentlige
6. Dansk sprogteknologi
1. Dansk som undervisningssprog i grundskolen
og ungdomsuddannelserne
I dag fremgår det kun implicit af fx folkeskoleloven og gymnasieloven at dansk
er undervisningssproget i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Brugen af
andre undervisningssprog end dansk kræver en særlig tilladelse. En sådan har i dag
kun visse private grundskoler, fx den tyske, den franske og den internationale skole,
samt skoler som er knyttet til det tyske mindretal i Sønderjylland. Der er dog fra
skoler og forældre i stigende grad ønske om andre undervisningssprog end dansk i
folkeskolen, fx engelsk i naturfagene, og der er nu givet dispensation til forsøgsord-
8
ninger med undervisning i matematik og biologi på engelsk, fx på Købmagergade
Skole i Fredericia.
I den seneste rapport om fremmedsprog udarbejdet af en arbejdsgruppe under
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse (SNV 2011)
anbefales det at:
• ”der indføres tidligere sprogstart i form af obligatorisk engelsk fra 1. klassetrin i
folkeskolen.”
• ”der etableres forsøg med nye undervisningsformer i fremmedsprog i folkesko-
len (…) bl.a. CLIL (Content Language Integrated Learning), dvs. undervisning i
et fag – fx naturfag – på et andet sprog end dansk.”
• ”folkeskolerne får mulighed for, på frivillig basis, at oprette udskolingslinjer i
7.-9. klasse, herunder bl.a. en såkaldt international linje, hvor der undervises på
engelsk”.
For erhvervsuddannelserne anbefaler rapporten endvidere:
• ”at lærere i erhvervsuddannelserne bør kunne undervise i dele af deres fag på
engelsk”.
Hvis arbejdsgruppens anbefalinger følges i den nye nationale strategi for uddan-
nelse i fremmedsprog som er under udarbejdelse, vil der opstå den situation at
et andet sprog end dansk gør krav på status som undervisningssprog ikke blot på
enkelte specialiserede privatskoler, men generelt i hele folkeskolen og i erhvervsud-
dannelserne, hvilket kan få vidtrækkende konsekvenser.
Sprognævnets vurdering
Introduktionen af et nyt undervisningssprog (i dette tilfælde engelsk) i folkeskolen
og i erhvervsuddannelserne er en meget fundamental ændring i forhold til den
måde undervisningen hidtil har foregået på. Det gælder hvad enten man vælger at
skifte undervisningssprog i enkelte fag eller i alle fag. I praksis skifter man fra en-
sproget undervisning på modersmålet til undervisning på et fremmedsprog, og det
betyder at de lærere som påtager sig opgaven, skal have et godt kendskab til frem-
medsprogspædagogik oven i det pågældende fags fagdidaktik som de skal kunne
bringe i spil i forhold til både dansk og fremmedsproget. Det er et stort og meget
grundlæggende skift i måden at undervise på som i givet fald bør indarbejdes i
læreruddannelserne hurtigst muligt, ligesom der skal sørges for efteruddannelse på
dette område.
Sprognævnet ser følgende risici:
• Introduktionen af engelsk som undervisningssprog i flere eller alle fag kan med-
føre at dansk og danskundervisningen bliver taget mindre alvorligt af elever og
lærere, og at motivationen til at læse og skrive korrekt dansk falder.
• Introduktionen af engelsk som undervisningssprog i flere eller alle fag kan
medføre at eleverne ikke opbygger en tilstrækkelig sikker beherskelse af fagord-
forrådet på dansk i disse fag, og at de endvidere får vanskeligt ved at formulere
9
sig sammenhængende om emner som er knyttet til disse fag. Dette kan muligvis
modvirkes ved at undervise parallelt, dvs. både på dansk og engelsk og ikke
ensidigt på engelsk.
• Introduktionen af engelsk som undervisningssprog i et eller flere fag kan
medføre at elevernes færdigheder i dansk bliver forringet, idet der bliver færre
muligheder for at opøve færdigheder i dansk inden for de enkelte fagområder.
Det er ikke kun i dansktimerne eleverne lærer dansk, de andre fag er med til at
styrke elevernes ordforråd og udtryksevne.
For at fagundervisning på engelsk i et, flere eller alle fag skal være vellykket, dvs.
at den udvikler elevernes færdigheder på både dansk og engelsk, skal der derfor i
undervisningen arbejdes målrettet med begge sprog, fx ved brug af dansksprogede
lærebøger når der undervises på engelsk, tematisering af forskelle mellem danske
og engelske udtryk, og målrettet træning af ikke blot fagudtryk, men også den
måde de anvendes på i sammenhængende tekst. Dette kræver en særlig pædago-
gisk og sproglig indsigt hos hver enkelt lærer.
Endvidere bør man undgå ensidigt at koncentrere den engelsksprogede under-
visning på naturfagene da dette yderligere vil forstærke en nuværende tendens til
øget brug af engelske ord og udtryk på dette område og dermed hæmme udviklin-
gen af danske ord. Hvis man vil forsøge sig med engelsk som undervisningssprog
i andre fag end engelsk, vil det give bedre mening at eleverne har skiftende fag på
hvert klassetrin som bliver undervist på engelsk, så eleverne bliver bekendt med en
bred vifte af fagområder på både dansk og engelsk.
For den fortsatte udvikling af dansk som et komplet sprog, dvs. et sprog der
kan anvendes på alle områder om alle emner, er det vigtigt at det fagordforråd der
opbygges, ikke blot opbygges på fremmedsproget, men også på dansk, idet der el-
lers er risiko for at eleverne ikke lærer den nødvendige fagterminologi på dansk, og
ikke vil blive i stand til at udtrykke sig om faget i en dansk kontekst.
Flere undersøgelser og fx også resultaterne fra de tosprogede skoler viser at en
tosproget undervisning kan give gode resultater også i andre fag, fx har den dansk-
tyske Sankt Petri Skole i København i flere år ligget blandt de 10 bedste skoler i
landet målt på elevernes resultater fra folkeskolens afgangsprøve. Man bør i den
forbindelse dog holde sig for øje at privatskolerne har langt bedre muligheder for at
udvælge de bedst egnede elever, og at mange af dem har sproglig opbakning hjem-
mefra og vokser op i tosprogede familier. Generelt vil mange såkaldt svage elever få
problemer hvis undervisning på engelsk indføres overalt. Hvis det indføres som en
frivillig ordning, er der risiko for at nogle elever vil søge væk fra deres lokale folke-
skole – enten over til en skole som har engelsksproget undervisning, eller over til en
som ikke har – der kan altså ske en polarisering af elever med og uden engelsk.
Sprognævnet er bekymret for at introduktionen af engelsk som undervisnings-
sprog i et eller flere fag dels kan medføre en forringelse af elevernes danskkundska-
ber generelt, dels kan medføre at eleverne får sværere ved at udvikle et dækkende
og udtryksfuldt dansk i fagundervisningen.
10
Det danske ordbogsmarked er under pres, og det bliver sværere og sværere at
få adgang til opdaterede oplysninger om det danske fagordforråd. Nye kollabora-
tive redskaber til vidensdeling, som fx en flersproglig termbank, må udvikles hvis
en flersproget strategi for grundskolen og de gymnasiale uddannelser skal lykkes.
Både lærere og elever skal gøres fortrolige med indholdet i termbanken og inddrage
den og bidrage til den som en naturlig del af undervisningen. Der findes allerede
flere initiativer, fx Sosuordbogen, der går i den retning, og som vil kunne koordine-
res, styrkes og udbygges hvis der bliver taget et nationalt initiativ til en termbank.
Termbanken var en af de centrale anbefalinger i Sprog til tiden (2008) og et for-
slag om en national termbank blev efterfølgende forelagt folketinget uden resultat.
Behovet er ikke blevet mindre siden.
Sprognævnet anbefaler
• At man i sine bestræbelser på at styrke elevernes færdigheder i engelsk er meget
opmærksom på at undervisningen i dansk som modersmål ikke svækkes, og
at de andre fags betydning for elevernes evne til at udtrykke sig på dansk ikke
undervurderes.
• At der udarbejdes en strategi for styrkelsen af dansk bl.a. med henblik på udvik-
lingen af dansk fagsprog fra 0. klasse til ph.d.-niveau samtidig med en fremtidig
strategi for fremmedsprog.
• At der oprettes en flersproglig termbank hvor fagudtryk på dansk og fremmed-
sprog samt deres definitioner registreres og gøres tilgængelige for alle.
2. Dansk som undervisningssprog på
de videregående uddannelser
De seneste undersøgelser viser at tendensen til at fravælge dansk som undervis-
ningssprog på universiteterne fortsætter. Flere end 25 % af alle masteruddannelser
bliver udbudt på engelsk, op til 25 % på humaniora, over 25 % på samfundsfag og
mere end 50 % på naturvidenskab. Ser man på udviklingen i Danmark i europæisk
perspektiv, ligger Danmark på en 2. plads med hensyn til mængden af udbud af
engelsksprogede uddannelser på kandidatniveau. Holland ligger på førstepladsen
(ELM 2).
Universitets- og Bygningsstyrelsen (nu: Styrelsen for Universiteter og Internationa-
lisering) fik i 2009 til opgave at udarbejde en rapport om universiteternes sprog-
strategier, herunder anvendelsen af undervisningssprog på universiteterne. Der
skal herefter hvert andet år udarbejdes en rapport om udviklingen i undervisnings-
sproget på universiteterne og sammenhængen med kandidaternes arbejdsmarked.
Evalueringsinstituttet EVA udgav i 2010 en evaluering af den engelsksprogede
undervisning på danske kandidatuddannelser (EVA 2010). Heri sammenholdes
Universitets- og Bygningsstyrelsens tal fra 2007 blev opgjort i forbindelse med
sprogudvalgets rapport fra 2008, med den seneste opgørelse fra 2009. Tallene viser
11
at udbuddet af engelsksprogede uddannelser på 2 år er øget med 25 %. Fra 154 til
193. Mens naturvidenskab, som udgør den største gruppe, kun står for en beskeden
stigning på 13 %, har samfundsvidenskab og de tekniske uddannelser mere end
fordoblet antallet af engelske uddannelser, selv humaniora har øget med 25 %.
En vigtig ændring er ifølge rapporten sket i forhold til 2007 med hensyn til
parallelt udbud af den samme uddannelse på hhv. dansk og engelsk hvor de danske
tilbud er faldet fra 60 til 41, et fald på 32 %. Der er kommet flere engelsksprogede
uddannelser til, og antallet af uddannelser som udbydes parallelt på engelsk og
dansk, er blevet markant færre. Til gengæld meldes der fra et stort antal uddan-
nelser at de kan udbydes på dansk hvis ingen studerende ønsker undervisningen
gennemført på engelsk. Her ser vi en 5-dobling af muligheden for også at under-
vise på dansk i forhold til 2007. Det er ikke blevet undersøgt systematisk hvor ofte
denne mulighed rent faktisk udnyttes. Rapporten referer dog til kilder på DTU som
fortæller at et skift til undervisning på dansk kun sker meget sjældent.
Rapporten indeholder endvidere to meget interessante oplysninger om det
danske sprogs status på universiteterne og illustrerer de mekanismer der gør sig
gældende i forbindelse med internationaliseringen. Ekspertgruppen bag evalu-
eringsrapporten anbefaler bl.a. at dansk helst skal undgås på de engelsksprogede
uddannelser. Dvs. de studerende må helst ikke bruge dansk eller danske eksempler,
og de må ikke skrive opgaver på dansk. Læreren bør heller ikke acceptere at der af
og til bliver talt dansk i undervisningen:
”Ekspertgruppen vurderer dog at det er vigtigt at brugen af dansk begrænses så
meget som muligt. Brugen af dansk kan give de danske studerende en fordel i
forhold til de internationale studerende, og dermed skaber man ikke lige mulig-
heder for de studerende. Derudover kan det betyde at de danske studerende ikke
opnår det optimale udbytte af den engelsksprogede kandidatuddannelse.”
(EVA 2010 s. 45).
Samtidig understreger ekspertgruppen dog vigtigheden af at de studerende tilegner
sig den danske terminologi, men henviser til at dette sker på bachelorniveau. Vi ser
imidlertid at antallet af BA-uddannelser på engelsk ligeledes er steget, og i Evalu-
eringsinstituttets rapport om engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsba-
cheloruddannelser (ENG 2011) understreges vigtigheden af at der på dette niveau
arbejdes grundigt med fagsproget.
”Hvis underviserne ikke kan de korrekte termer, kan det medføre at de stude-
rendes faglige læring forringes. Samtidig kan der være et læringspotentiale i at
studerende og underviser sammen definerer begreber [på engelsk].”
(ENG 2011 s. 28).
Sprognævnets vurdering
Ligesom for grundskolen og ungdomsuddannelserne gælder det for de videregå-
ende uddannelser at der skal gøres en særlig indsats for at sikre at lærere og stude-
12
rende fortsat kan udtrykke sig på korrekt dansk inden for deres fag. Det fremgår
af Evalueringsinstituttets rapporter at man i stigende grad overlader ansvaret for
udviklingen af de studerendes fagsprog til det underliggende niveau, i dette tilfælde
bachelorniveauet. Her ser man dog ligeledes en stigende tendens til undervisning
på engelsk.
Sprognævnet anbefaler
• At især universiteterne fremover gør specifikt rede for hvordan man sikrer ud-
viklingen af det danske fagsprog på de enkelte uddannelser.
• At der ligesom for grundskolen og ungdomsuddannelserne oprettes en fler-
sproget termbank hvor fagudtryk samles, og hvor fx de begreber som defineres
i undervisningen på både dansk og engelsk registreres og deles med andre. En
flersproget termbank kan uden problemer indeholde fagudtryk på flere niveauer
og derfor anvendes på alle uddannelser.
• At der sikres relevante publiceringskanaler til formidling af forskningsresulta-
ter på dansk på højt niveau. Det kan fx ske gennem en forøgelse af midlerne til
publikationsstøtteordningerne.
3. Dansk i forhold til undervisningen i andre sprog
I oplægget til den nationale strategi for fremmedsprog foreslås det at styrke frem-
medsprogene i folkeskolen og i gymnasiet (SNV 2011). Dette sker i lyset af den
faldende interesse for fremmedsprog i hele uddannelsessektoren. Strategien
indebærer bl.a. at der skal undervises i engelsk allerede fra første klasse, og at der
skal laves flere forsøg med engelsk som undervisningssprog. Endvidere skal 2. og
3. fremmedsprog introduceres tidligere end i dag. Med fremmedsprog menes i
rapporten de traditionelle europæiske fremmedsprog som engelsk, fransk, tysk,
spansk, italiensk og russisk, derudover de klassiske fremmedsprog græsk og latin,
samt de nytilkomne fremmedsprog kinesisk, tyrkisk, arabisk og japansk.
Sprognævnets vurdering
De fleste undersøgelser viser at en solid forankring i modersmålet er en forudsæt-
ning for at man bliver god til fremmedsprogene. En stærk modersmålsundervis-
ning giver dels en god ballast i form af et veludviklet begrebsapparat, dels generelt
en god forståelse for grundlæggende sproglige mekanismer som kan være en støtte
når man lærer fremmedsproget. En forstærket indsats for fremmedsprog må ikke
medføre at undervisningen i dansk som modersmål bliver svækket.
Sprognævnet ser her en risiko for at nye lovforslag til forbedring af fremmed-
sprogsundervisningen kan komme i konflikt med andre sproglige bestemmelser
i lovgivningen fordi de ikke vurderes og koordineres på tværs af institutioner og
ministerområder. I afsnittet ”Lovmæssig regulering af sprog i Danmark” (bilag 3)
opregner vi en lang række eksempler på love og bekendtgørelser som allerede nu
regulerer sprogbrug og sprogtilegnelse. I værste fald kan man komme i en situation
13
hvor sproglige bestemmelser på forskellige områder kan trække i hver sin retning
og derved modarbejde hinanden eller accelerere en uønsket udvikling.
Sprognævnet undrer sig endvidere over at de nordiske sprog især norsk og
svensk stort set er fraværende i anbefalingerne fra arbejdsgruppen for uddannelse
i fremmedsprog. Flere undersøgelser har vist at sprogforståelsen mellem dansk,
norsk og svensk er kraftigt på retur især hos unge. Efter Sprognævnets opfattelse
indeholder norsk og svensk et stort uddannelsesmæssigt potentiale, og det bør
undersøges hvilken effekt det kunne have at et af de to nabosprog blev det første
fremmedsprog de unge møder i skolen.
På grund af den store lighed mellem dansk, norsk og svensk vil eleverne meget
hurtigt få en succesoplevelse med et fremmedsprog som samtidig er deres nabo-
sprog, og når de én gang har prøvet at ”knække koden”, vil de have stor glæde af at
kunne færdes i nordiske sammenhænge resten af deres liv. En positiv oplevelse med
norsk og/eller svensk vil sandsynligvis kunne motivere eleverne til at tilegne sig
flere fremmedsprog senere i skoleforløbet.
Sprognævnet anbefaler
• At lovgivning og strategiske tiltag der involverer sproglige forhold, samordnes så
de ikke modarbejder hinanden.
• At det undersøges om man kan styrke nabosprogsforståelsen og fremmed-
sprogsundervisningen ved at inddrage norsk og svensk som optakt til fremmed-
sprogsundervisningen.
4. Dansk i EU
Et vigtigt område til markering af sprogets status er brugen af sproget ved officielle
begivenheder. For mange lande ligger der en vigtig signalværdi i at man taler sit
eget sprog i en officiel international sammenhæng, og det at stille oversættere og
tolke til rådighed er en måde hvorpå man kan skabe en form for lighed mellem
sprogene og dermed staterne, fx i EU.
Allerede i sprogudvalgets rapport Sprog til tiden i 2008 gjorde man i tydelige
vendinger opmærksom på at brugen af dansk i officielle sammenhænge i EU var
kraftigt på retur, og ved deres besøg i København som optakt til det danske EU-for-
mandskab 2012 gjorde generaldirektørerne for tolkning for hhv. EU-Kommissio-
nen og Europaparlamentet opmærksom på at den danske tolketjeneste bliver lukket
hvis der fortsat er så ringe efterspørgsel efter tolkning til og fra dansk.
Kun 3 % af møderne i EU-kommissionen i 2011 foregik med tolkning til eller
fra dansk. Til sammenligning foregik 50,2 % af møderne med tolkning til og fra
tysk, 14,3 % til og fra nederlandsk og 10 % til og fra portugisisk.
Når det gælder møder i EU’s ministerråd i 2011, gør det samme mønster sig
gældende. Dansk er det mindst efterspurgte sprog. Kun 25 % af møderne foregår
med tolkning til eller fra dansk. Til sammenligning tolkes 59,2 % af møderne til el-
ler fra nederlandsk og 52,2 % til eller fra portugisisk. Svensk kunne tales på 37 % af
møderne.
14
Markant flere embedsmænd og politikere fra Danmark end fra andre lande
fravælger tilsyneladende muligheden for tolkning og vælger i stedet at tale engelsk
på officielle EU-møder.
Formidling af fremmedsproget indhold på dansk er med til at understøtte det
danske sprog. En idiomatisk og korrekt gengivelse på dansk er med til at under-
støtte brugernes sproglige fundament, hvad enten der er tale om en oversat artikel,
en bog eller de mange undertekster, danskerne dagligt læser på skærmen. Små
sprogområder har i dag vanskeligheder med at løfte omkostningerne til oversæt-
telse i privat regi, og oversætterne savner større videndeling om danske fagtermer
og om udviklingen af det danske ordforråd. Inden for film- og tv-branchen bliver
oversættelserne i stigende grad bestilt uden for landets grænser af distributører, der
ikke selv taler sproget, og for hvem den danske formidling betyder meget lidt.
Sprognævnets vurdering
Hvis man ønsker at styrke det danske sprogs anseelse og status, bør man insistere
på at gøre brug af tolkning og kvlificeret oversættelse der hvor der er mulighed for
det.
Sprognævnet anbefaler
• At der gøres en særlig indsats for at bruge dansk i EU hvor det er muligt.
• At der samarbejdes mere om det fagspecifikke ordforråd, fx i form af fælles
adgang til en flersproget termbank. EU’s oversættere og tolke gør et stort og nyt-
tigt arbejde med udviklingen af det danske ordforråd og dannelse af nye termer.
Samarbejdet med EU’s sprogtjenester bør styrkes mest muligt da mange nye ord
bliver dannet når der oversættes fra de andre EU-sprog. En flersproget term-
bank med tilknytning til EU’s termbanker, fx IATE, kunne være med til at sætte
dette samarbejde i system.
5. Dansk i det offentlige
Dansk er fortsat det sprog der bruges i domstolene og i den offentlige forvaltning,
og rundt omkring gøres der meget for at formidle på et forståeligt og formålstjen-
ligt dansk. Men også det offentlige møder krav om formidling af information på an-
dre sprog end dansk. Først og fremmest indvandrersprogene, men dernæst mødes
det offentlige i stigende grad af ønsket om at servicere borgere på engelsk i takt med
at engelsktalende arbejdskraft og flere studerende kommer til landet. Offentlige
institutioner vil i fremtiden i lige så høj grad som uddannelsessektoren have brug
for sprogstrategier og metoder til effektiv formidling på flere sprog.
Endvidere udfordres det offentlige af borgernes forventning om at information
bliver formidlet på mange forskellige platforme, dvs. sms, chat, blog, Facebook osv.
De nye kommunikationsformer skaber usikkerhed om den korrekte stavning og
grammatik, og de offentlige institutioner har en vigtig rolle at spille som stabilise-
rende faktor i denne sammenhæng. Sprognævnet har i de seneste år især observeret
to tendenser som kræver øget opmærksomhed. Den ene er den fortsatte tendens til
15
at udelade nutids-r ved bestemte verber (fx jeg lære i stedet for jeg lærer), den anden
er særskrivning af sammensatte substantiver (fx internet adgang, fremtids visioner
i stedet for internetadgang og fremtidsvisioner). Mængden af kommunikation som
forventes af det offentlige, vil næppe formindskes i de kommende år, mens kravene
til et korrekt og forståeligt sprog på ingen måde kan slækkes.
Mange offentlige institutioner ønsker at følge den sproglige mode når de iværk-
sætter informationskampagner og andre aktiviteter med engelske navne og slogans,
fx Københavns Kommunes skolemadskampagne ”Eat”. Institutionerne bør nøje
overveje om det virkelig er nødvendigt.
Sprognævnets vurdering
Alle befolkningsgrupper og i særdeleshed de unge læser i stigende grad bruger-
genereret indhold, og mange flere end før skriver tekster der kan læses af alle. De
offentlige institutioner skal i deres kommunikation have særligt fokus på at de
bruger et klart, korrekt og formålstjenligt sprog som kan fungere som eksempel til
efterfølgelse.
Sprognævnet anbefaler
• At fokus på et korrekt og forståeligt dansk i offentlige institutioner styrkes, fx
gennem en målrettet kampagne for godt og klart sprog.
• At der udarbejdes en strategi for flersproglighed for offentlige institutioner.
• At offentlige institutioner støttes i deres arbejde med dansk fagsprog, fx ved at de
på lige fod med uddannelsesinstitutionerne får adgang til en national flersproget
termbank og får mulighed for at udvikle og dele den offentlige terminologi på
deres område.
6. Behovet for dansk sprogteknologi
Blandt de redskaber som kan tages i brug for at ruste danskerne til at fungere i et
flersproget samfund, er sprogteknologi. Sprogteknologi omfatter bl.a. talegenken-
delse, talesyntese, stave- og grammatikkontrol, maskinoversættelse og intelligent
informationssøgning. Der har i de seneste år især været fokus på opbygning af
infrastruktur til sprogteknologi, fx ordnet.dk, DanNet DK-CLARIN og i 90’erne
initiativerne til udvikling af dansk taleteknologi. Men Danmark halter fortsat
bagefter når det gælder udvikling af sprogteknologisk software. Den seneste status
over sprogteknologi i Europa udarbejdet af EU-projektet META-net (META 2011)
viser at Danmark i de fleste sammenhænge rangerer på en 3.- eller 4.-plads ud af 4
når det gælder tilgængelighed til sprogteknologiske programmer, og at udviklingen
inden for dansk sprogteknologi sker meget langsomt.
”Set i lyset af at sprogteknologien spiller en afgørende rolle i bestræbelserne på
at beskytte og fremme det danske sprog, peger disse resultater på et stort be-
hov for nye programmer som især fokuserer på udvikling af sprogteknologiske
værktøjer og resurser. I modsætning til flere andre nordiske lande, som har fx
16
ingangsat sprogbankprojekter der omfatter resurser og værktøjer (en BLARK),
har sprogteknologisk forskning og udvikling i Danmark i den senere tid været
i fuld konkurrence med andre temaer. Så selvom dansk sprogteknologi har op-
levet fremgang i de senere år, og selvom dansk erhvervsliv gør fremskridt inden
for området, er der en overhængende fare for at det ikke går hurtigt nok. Kun en
politisk beslutning vil for alvor kunne sætte skub i udviklingen.”
(META 2011)
Apples nye iPhone4 gør fx brug af dialogsystemet
Siri som gør det muligt at betjene telefonen ved hjælp
af stemmen. Det er et enestående gennembrud og
starten på en udvikling der formentlig vil brede sig til
mange andre applikationer ikke mindst inden for det
offentlige, fx i ældreplejen og sundhedssektoren. Hvis
der ikke iværksættes initiativer til at der udvikles
tilsvarende applikationer for dansk, vil der formentlig
gå mange år før danskerne kan nyde godt af de nye
muligheder. Alternativet er at danskerne går over til
at betjene deres mobiltelefoner og andre redskaber på
engelsk, hvilket igen er et statustab for dansk.
Sprognævnets vurdering
Det er særdeles bekymrende at Danmark på sprog-
teknologiområdet har meget få danske aktører. Det
betyder at de fleste sprogteknologiske systemer pro-
duceres i udlandet og ofte af mennesker som ikke har
dansk som hovedsprog. Danmark bør være selvforsynende når det gælder udvik-
ling af de sprogspecifikke sprogteknologiske komponenter, dvs. ordbøger, gramma-
tikker, ordnet, taledata osv.
Sprognævnet anbefaler
• At der satses mere intensivt på udvikling af dansk sprogteknologi, fx i form af
erhvervsstøtteordninger og øremærkede midler til sprogteknologisk forskning
og infrastruktur.
Politiken 1.11.2011:
" ... i daglig praktisk brug har Siri mange begræns-
ninger og særligt med det snørklede danske sprog.
Det er nødvendigt at tale klart og tydeligt, for med
gebrokkent skoleengelsk er det en kamp at kom-
munikere med telefonen. Her i Danmark kan man
ydermere ikke bruge kortdelen, og samtidig er det
umuligt for telefonen at forstå endsige udtale de
danske navne i ens telefonbog. Og da det ikke er
muligt præcist indtale, hvordan man selv udtaler
"Børge Jørgensen", så bliver man her nødt til at
tilpasse sin udtale af de danske navne, for at Siri
forstår kommandoerne. Her falmer magien ved
Siri, og talestyringen bliver en sjov, men knap så
brugbar gimmick, idet tilpasningen til teknologien
går den forkerte vej." (Anmeldelse af Apples nye
iPhone4 med dialogsystemet Siri).
17
Sammenfatning
Sprognævnet har i dette notat givet et overblik over udviklingen siden den seneste
sprograpport, Sprog til tiden, fra 2008. Vi har valgt at fremhæve de områder som
vi mener, har størst betydning for planlægningen af dansk sprogs status, korpus
og tilegnelse. Nævnets største bekymring på disse områder er fremtiden for dansk
fagsprog. Vi anbefaler:
Generelt
• At lovgivning og strategiske tiltag der involverer sproglige forhold, samordnes så
de ikke modarbejder hinanden.
• At der regelmæssigt følges op på dansk sprogs status, fx ved at en statusrapport
forelægges regeringen og/eller Folketinget med passende intervaller.
• At dansk fagsprog styrkes, fx ved at der oprettes en flersproglig termbank hvor
fagudtryk på dansk og fremmedsprog samt deres definitioner registreres og gø-
res tilgængelige for alle. Undervisere på alle niveauer skal gøres fortrolige med
indholdet i termbanken således at de kan inddrage den og bidrage til den som
en naturlig del af undervisningen, ligesom den skal kunne anvendes af lægfolk
og fagfolk i fx den offentlige forvaltning, i erhvervslivet og i EU’s sprogtjenester.
Vedr. dansk som undervisningssprog i grundskolen og ungdomsuddannelserne
• At man i sine bestræbelser på at styrke elevernes færdigheder i engelsk er meget
opmærksom på at undervisningen i dansk som modersmål ikke svækkes, og
at de andre fags betydning for elevernes evne til at udtrykke sig på dansk ikke
undervurderes.
• At der udarbejdes en strategi for styrkelsen af dansk bl.a. med henblik på udvik-
lingen af dansk fagsprog fra 0. klasse til ph.d.-niveau samtidig med en fremtidig
strategi for fremmedsprog.
Vedr. dansk som undervisningssprog på de videregående uddannelser
• At især universiteterne fremover gør specifikt rede for hvordan man sikrer ud-
viklingen af det danske fagsprog på de enkelte uddannelser.
• At der sikres relevante publiceringskanaler til formidling af forskningsresultater
på dansk på højt niveau.
Vedr. dansk i forhold til undervisningen i andre sprog
• At det undersøges om man kan styrke nabosprogsforståelsen og fremmed-
sprogsundervisningen ved at inddrage norsk og svensk som optakt til fremmed-
sprogsundervisningen.
18
Vedr. dansk i EU
• At der gøres en særlig indsats for at bruge dansk i EU hvor det er muligt
• At der samarbejdes mere om det fagspecifikke ordforråd, fx i form af fælles
adgang til en flersproget termbank også for EU’s oversættere. Samarbejdet med
EU’s sprogtjenester bør styrkes mest muligt da mange nye ord bliver dannet når
der oversættes fra de andre EU-sprog.
Vedr. dansk i det offentlige
• At fokus på et korrekt og forståeligt dansk i offentlige institutioner styrkes, fx
gennem en målrettet kampagne for godt og klart sprog.
• At der udarbejdes en strategi for flersproglighed for offentlige institutioner.
• At offentlige institutioner støttes i deres arbejde med dansk fagsprog, fx ved at de
på lige fod med udannelsesinstitutionerne får adgang til en national flersproget
termbank og får mulighed for at udvikle og dele den offentlige terminologi på
deres område.
Vedr. dansk sprogteknologi
• At der satses mere intensivt på udvikling af dansk sprogteknologi, fx i form af
erhvervsstøtteordninger og øremærkede midler til sprogteknologisk forskning
og infrastruktur.
En samlet oversigt over mulige virkemidler der kan fremme den ønskede udvik-
ling, fx lovgivningstiltag, oplysning, incitamenter og praktiske redskaber, fremgår
af bilag 4.
19
Bilag
Bilag 1
Begrebsafklaring
Begreberne sprogpolitik og sprogplanlægning betegner to processer der begge
tager deres udgangspunkt i et ønske om at bevare eller ændre et sprogligt forhold.
Forskellen på de to begreber er at sprogpolitik vedrører de overordnede mål for
sprogbrugen, fx at alle skal beherske både dansk og engelsk, at alle skal have lov til
at udvikle færdigheder i deres modersmål, at der skal tages særlige hensyn til sær-
lige minoritetssprog som fx tysk i grænseområdet og tegnsprog. Sprogplanlægning
vedrører de måder hvorpå denne beslutning føres ud i livet, fx en evt. lovgivning
der regulerer borgernes sproglige adfærd, fx ved at fastlægge at offentlige institutio-
ner skal give informationer på dansk og engelsk, at der skal gives offentlig støtte til
modersmålsundervisning i andre sprog end dansk, og at tegnsprog anerkendes som
officielt sprog med de rettigheder der er knyttet til denne status.
Sprogplanlægning dækker tre forskellige områder som i et vist omfang påvirker
hinanden, nemlig statusplanlægning, korpusplanlægning og tilegnelsesplanlæg-
ning.
• Statusplanlægning handler om sprogenes status, dvs. hvilke sprog der skal være
hovedsprog i et land, i hvilke samfundsmæssige sammenhænge sprogene kan
anvendes, og hvordan deres brugere er stillet i sammenligning med brugere af
andre sprog. Fx har et sprog som dansk hidtil kunnet anvendes i alle sammen-
hænge, men hvis engelsk er undervisningssprog på fx et stort antal kandidatud-
dannelser på landets universiteter eller i naturfagene i mange folkeskoler, mister
dansk et statusområde, eller et domæne om man vil.
• Korpusplanlægning handler om ændringer i sprogets form (korpus), dvs. hvor-
dan sprogets ordforråd, bøjningssystem, syntaks osv. fastlægges eller kodifice-
res. Hvis der udpeges en bestemt institution til at fastlægge retskrivningen, som
fx Dansk Sprognævn, hvis statsministeriet udsender et cirkulære om at man
skal udtrykke sig kønsneutralt i tekster fra det offentlige, eller hvis en offentlig
institution eller virksomhed fastlægger de ord og udtryk man officielt må bruge
i bestemte sammenhænge, fx KL’s og Digitaliseringsstyrelsens fællesoffentlige
forretningsreferencemodel FORM, er der tale om korpusplanlægning.
• Tilegnelsesplanlægning har med sprogbrugernes tilegnelse af sproget at gøre, fx
om man begynder med at arbejde med sproglig opmærksomhed allerede i bør-
nehaven, eller hvordan man organiserer danskeres, indvandreres og flygtninges
tilegnelse af dansk i hele uddannelsessystemet.
Mange forskere mener at status- og korpusplanlægning ikke kan skilles ad da
ændringer i et sprogs status kan medføre ændringer i dets struktur. Et eksempel på
at de to former for sprogplanlægning ofte diskuteres sammen, er at nogle sprogfor-
skere har talt om det uhensigtsmæssige i at fagtermer kun eksisterer i engelsk form
20
og ikke oversættes til dansk (korpusplanlægning), og mener at denne udvikling
forstærkes af at engelsk bruges som undervisningssprog i stedet for dansk (status-
planlægning).
Bilag 2
Eksempler på lovmæssig regulering af
sproglige forhold i andre lande
Den lovmæssige regulering af sproglige forhold er meget udbredt. Der reguleres
typisk på 3 niveauer: Forfatningsniveau, overordnet lov, dvs. en overordnet spro-
glov der regulerer håndtering af sproglige bestemmelser i andre love, og underord-
net lov, dvs. sproglige bestemmelser formuleres som dele af anden lovgivning eller i
form af bekendtgørelser.
På verdensplan opregner UNESCO 173 lande som har bestemmelser om sprog i
deres forfatninger (UNESCO, 2003).
I Europa har European Language Monitor i 2010 og 2011 (ELM 2 2011) ind-
samlet oplysninger om landenes lovgivningspraksis på sprogområdet der viser at
lidt over halvdelen af de lande der indgik i undersøgelsen, ikke har bestemmelser
om sprog på forfatningsniveau, 1/3 har ingen bestemmelser på overordnet lovni-
veau, men stort set alle har sproglige bestemmelser som en del af anden lovgivning,
se figur 1 nedenfor.
Figur 1:
Fordeling af 23 europæiske lande
med hensyn til om der findes bestem-
melser om sproglige forhold i forfat-
ningen (Constitution), i en sproglov
(Language law) eller som en del af
anden lovgivning (Other legislation).
(N/A står for ”no answer”).
Count
of
participant
countries
Constitution Language law Other legislation
Yes
No
N/A
10
12
15
17
8
3 3
1
Sproglovgivningen regulerer typisk 4 grundlæggende rettigheder. De to af dem ta-
ger udgangspunkt i menneskerettighederne: 1. retten til frit at benytte sit eget sprog
(afledt af retten til ytringsfrihed), og 2. retten til at bevare sin sproglige identitet og
kultur (afledt af retten til privatlivets fred). De to andre er mere vidtgående og stil-
ler krav til staten: 3. retten til at blive uddannet i brugen af sit eget sprog, og 4. retten
til at bruge sit eget sprog i kontakt med myndighederne (Arzoz 2007).
Formulering af sproglige rettigheder kan have til formål at genskabe borgernes
og omverdenens tillid til staten efter en statsdannelse eller statsgendannelse som vi
fx har set det i de østeuropæiske lande. Et andet formål kan være at fastholde den
interne politiske stabilitet, fx i lande som Schweiz, Canada, Finland og Belgien hvor
forskellige befolkningsgrupper har hver sit sprog.
21
Et tredje formål kan være at sikre international stabilitet i grænseområderne.
Således har vi fx i Danmark bestemmelser der sikrer de sproglige rettigheder for det
tyske mindretal i Danmark (Kbh.-Bonn 1955).
Et fjerde formål er beskyttelse af lokalt forankrede sproglige minoriteter el-
ler minoriteter som på forskellig vis er opstået gennem indvandring. Ud fra dette
formål er fx samisk, finsk, meänkieli (tornedalsfinsk), romani og jiddisch beskyttet
af den svenske sproglov.
Grønlandsk er sikret gennem selvstyrelovgivningen, og færøsk er sikret gennem
hjemmestyreloven, som dog samtidigt stiller krav om at man også skal lære dansk,
og i kraft af rigsfællesskabet og den nordiske sprogkonvention er der en forvent-
ning om at man skal kunne henvende sig til grønlandske og færøske myndigheder
på dansk. Grønland har siden 2010 haft en lov om sprogpolitik. Grønland er på vej
med en revision af denne lov der i højere grad skal lægge vægt på at grønlandsk er
landets første officielle sprog, og skal påbyde brugen af grønlandsk i en række sam-
menhænge.
Heller ikke på Island havde man indtil 2011 en egentlig lovmæssig forankring af
nationalsproget, og dette til trods for at islændingene er kendt for at arbejde meget
intensivt med at udvikle deres sprog. Som i Danmark tog man nationalsproget for
givet – det har været så klar en selvfølge efter selvstændigheden at hovedsproget
er islandsk, at man ikke har tænkt på at formulere det i en lovtekst. Men nu findes
der altså også en islandsk sproglov. Sprogloven indebærer bl.a. at staten og kom-
munerne er ansvarlige for at det islandske sprog bliver brugt og bevaret. Samtidig
skal myndighederne være med til at udvikle nye islandske ord. Loven indeholder
endvidere mange bestemmelser der skal sikre den fortsatte udvikling af islandsk
tegnsprog.
I lyset af globaliseringen og det engelske sprogs fremmarch på stort set alle
områder i verden ser vi en stigende interesse for også at sikre de store gamle natio-
nalsprog. EU arbejder målrettet på at opfylde målsætningen om at alle EU-borgere
skal lære mindst to fremmedsprog ud over deres eget modersmål. Bevarelsen af
de nordiske sprog som samfundsbærende sprog er blevet et centralt tema i den
nordiske sprogdeklaration (Anp 2007). Danmark har tiltrådt deklarationen, og i
Nordisk Råd er man nu i gang med at følge op på deklarationen. Nordisk Råd satser
bl.a. på at styrke nabosprogsforståelsen mellem de nordiske sprog og dermed styrke
samhørigheden og det nordiske fællesskab.
Interessen for de enkelte landes sproglige organisering har været stigende i de sene-
ste år. På europæisk plan er ikke mindre end 3 undersøgelser i gang af de sproglige
forhold i de enkelte lande:
• EFNIL’s sprogbarometer European Language Monitor (ELM 2), som er en kort-
lægning af sproglovgivning og modersmålenes, minoritetssprogenes, nabospro-
genes og fremmedsprogenes status i skole, højere uddannelse, erhvervsliv og
kultur.
22
• EU-projektet Language Rich Europe (LRE 2012), som også ser på sprogenes
status, men fra en flersproglig vinkel. Her er formålet bl.a. at måle hvor godt lan-
dene lever op til EU’s målsætning om at hver borger skal kunne mindst 3 sprog:
modersmålet og to fremmedsprog.
• EU-projektet META-net (META 2011) som har til formål at kortlægge den
sprogteknologiske situation i de europæiske lande.
Endvidere er der i 2011 kommet en udgave af Eurobarometer som kortlægger EU-
borgernes sprogpræferencer når de bruger internettet.
Konklusion
Der anvendes normalt 3 overordnede muligheder for regulering af sproglige for-
hold ved lov:
• Regulering i konstitutionen, dvs. grundloven
• En overordnet sproglov (rammelov)
• Sproglige bestemmelser i andre love og cirkulærer.
At der ikke foretages nogen lovmæssig regulering, den såkaldte laissez-faire-politik,
er også en form for planlægning. Det svarer til en beslutning om at lade sprogbru-
gerne og de magtforhold der påvirker deres adfærd, styre udviklingen.
Endvidere er der den mulighed at forsøge at påvirke udviklingen på anden vis,
fx gennem henstillinger og kampagner der forsøger at påvirke folks holdninger og
adfærd. Det er den strategi der er anvendt med regeringens sprogkampagne fra
2009.
Bilag 3
Eksempler på lovmæssig regulering af sprog i Danmark
Der findes ikke en lovmæssig regulering af sprogbrugen på konstitutionsniveau
idet sprog ikke nævnes i grundloven. Der findes heller ikke nogen overordnet spro-
glov. Derimod findes der en række sproglige bestemmelser i andre love og cirkulæ-
rer som regulerer status, korpus og tilegnelse.
Eksempler på lovgivning som overvejende indeholder tilegnelsesplanlægning
• Lov om folkeskolen (LBK nr. 998 af 16. august 2010) bl.a. § 5 stk. 3, § 5 stk, § 5
stk 8, § 11
• Lov om friskoler og private grundskoler m.m. (LBK nr. 755 af 24. juni 2010) bl.a.
§ 11, § 15a, § 6 og § 9c
• Lov om den almene voksenuddannelse
• Valgfagsbekendtgørelsen for de gymnasiale uddannelser
• Lov om læreruddannelsen
• Dagtilbudsloven (lov nr. 630 af 11. juni 2010 plus en tilføjelse fra 29. marts 2011)
især § 11 og § 12
• Integrationsloven (LBK 1593 af 14. december 2007)
23
• Danskuddannelsesloven (lov nr. 1010 af 16. august 2010 og BEK nr. 831 af 24.
juni 2010).
Eksempler på lovgivning som overvejende indeholder korpusplanlægning:
• Lov om dansk retskrivning (offentlige institutioner skal følge den retskrivning
som fastlægges af Dansk Sprognævn)
• Lov om Dansk Sprognævn og bekendtgørelse om Dansk Sprognævn (om Dansk
Sprognævns organisering og opgaver)
• Undervisningsministeriet (bekendtgørelse af 14. august 1978 om danske sted-
navne)
• Varemærkeloven LBK nr. 109 af 24/01/2012
• Navneloven LBK nr. 392 af 01/05/2012
• Statsministeriets cirkulære CIS nr. 9000 af 05/12/1980 om kønsneutrale beteg-
nelser
• Statsministeriets cirkulære CIS nr. 9003 af 12/11/1998 om initiativer til forbed-
ring af lovkvalitet
• Statsministeriets cirkulære CIR nr. 159 af 16/09/1998 om bemærkninger til
lovforslag og andre regeringsforslag og om fremgangsmåden ved udarbejdelse
af lovforslag, redegørelser, administrative forskrifter m.v.
• Indenrigsministeriet (forvaltningsloven: krav om klart og forståeligt sprog)
• Videnskabsministeriet (universitetsloven: krav om formidling til den danske
offentlighed).
Eksempler på lovgivning som overvejende indeholder statusplanlægning
• Socialministeriet (rettigheder for tegnsprogsbrugere)
• Justitsministeriet (retsplejeloven: domstolenes sprog er dansk, ret til tolkning)
• Kulturministeriet (oversættelsesstøtte )
• Nordisk Sprogkonvention (retten til at bruge sit eget nordiske sprog i kontakt
med myndigheder i andre nordiske lande).
Visse steder kan bestemmelser om sprogbrugen kun indirekte udledes, fx er der
ingen bestemmelser om at undervisningssproget i folkeskolen er dansk, men i lov
om frie grundskoler står der at man kun med særlig tilladelse kan bruge et andet
undervisningssprog end dansk.
Bilag 4
Virkemidler
Ønsker man at påvirke den sproglige udvikling i et givet sprogsamfund i en bestemt
retning, har man en række virkemidler til rådighed. Vi har opdelt dem i 4 hoved-
grupper: 1. lovgivning, 2. oplysning og inspiration, 3. incitamenter og 4. redska-
ber.
Virkemidlerne fokuserer udelukkende på mulighederne for at styrke dansk
sprog.
24
Lovgivning
Som det fremgår ovenfor af bilag 2, er det normalt i andre lande at regulere sprog-
lige forhold i forfatningen eller ved en overordnet sproglov. Danmark har hidtil
været tilbageholdende på dette område fordi det er uklart dels hvilke områder og
personer man kan pålægge at forholde sig sprogligt på bestemte måder, dels fordi
det er usikkert hvilke sanktioner der kan bringes i anvendelse ved overtrædelse af
lovens bestemmelser.
I stedet for i en overordnet lov reguleres sproglige forhold i Danmark som en del
af anden lovgivning (se bilag 3 ovenfor), og man kan derfor ikke være sikker på at
der sker en sammentænkning af de spredte bestemmelser ud fra en egentlig sprog-
politik, jf. Sprognævnets anbefaling ovenfor s. 13.
Idet lovgivning effektivt kan fremkalde ønskede adfærdsændringer, kan man fx
tænke på flg.:
• Krav om at bestemte fag i en uddannelse skal udbydes på dansk
Effekt: styrket status og udvikling af sprogets korpus samt bedre sprogtilegnelse
		
• Krav om at udenlandske lærere og studerende skal lære dansk
Effekt: styrket status, samt bedre sprogtilegnelse			
• Krav til offentlige institutioners kommunikation på dansk og andre sprog, fx om
parallelle danske og engelske websider og ikke udelukkende enten engelske eller
danske sider
Effekt: styrket status og udvikling af sprogets korpus
• Krav om at danskere skal tale mere dansk i EU
Effekt: styrket status og udvikling af sprogets korpus, styrket sproglig loyalitet
generelt
		
• Krav om at der skal forefindes danske programmer og danske grænseflader til
computere der skal bruges i skoler og offentlige institutioner
Effekt: styrket status og udvikling af sprogets korpus samt bedre sprogtilegnelse.
Oplysning
Oplysningsaktiviteter, fx sprogkampagner som den der lige er blevet afsluttet,
kan sætte fokus på et eller flere sproglige problemfelter, bevidstgøre om sproglige
forhold og til en vis grad fremkalde holdningsændringer. Kampagneformen er vel-
egnet til at give inspiration til større refleksion hos den enkelte og til at gøre tingene
på en ny måde og derigennem langsomt fremkalde varige forandringer. Dansk
Sprognævn har indhentet værdifulde erfaringer gennem afviklingen af sprogkam-
pagnen Gang i sproget. De kan fx udnyttes som følger:
• En ny sprogkampagne, fx med særligt fokus på korrekt og forståeligt dansk
Effekt: Det vil kunne fastholde interessen for dansk og styrke sprogets status
25
• Intensiveret oplysning om hvordan man kan arbejde effektivt med dansk paral-
lelt med andre sprog, fx oplysning om oversættelsesværktøjer, tolkningsmulig-
heder, flersproglige websider og om mulighederne for at bruge danske bogstaver
i fx websidenavne
Effekt: Det vil styrke sprogets status da dansk vil være til stede samtidig med
fremmedsprogene, men især vil det udvikle korpus da dansk netop her vil blive
brugt hvor det normalt bliver valgt fra.
Incitamenter
Der har i de senere år været megen opmærksomhed omkring præmier og konkur-
rencer. Denne type indsats kan samlet karakteriseres som det modsatte af lovkrav,
nemlig incitamenter. Som incitamenter kan typisk nævnes fx præmiering af un-
dervisningsmateriale, særlige begunstigelser til individer der ’gør det rigtige’, eller
direkte støtte, fx publiceringsstøtte. Incitamenter retter sig typisk imod den enkelte
eller mod grupper og er egnet til at modificere folks adfærd i hvert fald så længe der
stilles en belønning i udsigt. Man kan også modificere incitamentsstrukturer som
formodes at have skadelige virkninger. Det skete fx da man i 2009 modificerede det
bibliometriske forskningssystem så det ikke udelukkende belønnede forskere der
publicerer på engelsk. Blandt incitamenter kan man fx nævne:
• Belønning af gode undervisningsforløb på dansk
Effekt: gennem synliggørelse fås styrket status og bedre sprogtilegnelse
• Støtte til dansk undervisningsmateriale
Effekt: flere muligheder giver styrket status og bedre sprogtilegnelse
• Støtte til danske publikationer
Effekt: styrket status og udvikling af korpus især inden for de områder man væl-
ger at støtte		
• Støtte til parallelsprogligt undervisningsmateriale
Effekt: styrket status og udvikling af korpus, nye muligheder for udenlandske
arbejdssøgende for at lære dansk via et andet fremmedsprog
			
• Ekstra bevillinger hvis universiteterne kan dokumentere at de arbejder aktivt for
at udvikle dansk fagsprog eller arbejder parallelsprogligt
Effekt: styrket status og udvikling af korpus, modifikation af internationaliserin-
gens ensrettende virkninger.
Redskaber
Redskaber, som fx at der stilles en national termbank til rådighed for fagmiljøerne,
eller at der udvikles en egentlig parallelsprogspædagogik, kræver typisk resurser
til forskning og udvikling. Redskaber kan generelt støtte ildsjæle og engagerede
fagfolk der ønsker at arbejde hen imod en god balance mellem dansk og fremmed-
26
sprog. De gør det også muligt for uddannelsesinstitutioner og andre at samles om
nationale strategiske tiltag som effektivt kan fremkalde koordinerede adfærdsæn-
dringer. Blandt de vigtigste redskaber der nu savnes, kan nævnes:
• Udvikling af en samlet sprogstrategi for dansk og fremmedsprog
Effekt: styrket status og udvikling af korpus samt bedre sprogtilegnelse gennem
klarere tilrettelæggelse af undervisningstiltag der involverer sprogindlæring		
• Udvikling af metoder til håndtering af parallelsproglig undervisning
Effekt: udvikling af korpus samt bedre sprogtilegnelse gennem didaktisk ny-
tænkning
• Efteruddannelse af lærere til at håndtere parallelsproglig undervisning
Effekt: udvikling af korpus samt bedre sprogtilegnelse gennem kompetenceløft
for underviserne
• Undersøgelse af nabosprogsundervisningens betydning for tilegnelsen af frem-
medsprog
Effekt: udvikling af korpus samt bedre sprogtilegnelse gennem en præcis indsats
på to områder på én gang
• Udvikling af en national termbank
Effekt: udvikling af korpus samt bedre sprogtilegnelse ved at stille et helt nyt
værktøj til rådighed for flere sektorer og stimulere tværgående samarbejde
		
• Udvikling af flere sprogteknologiske værktøjer der kan støtte brugen af dansk og
andre sprog parallelt
Effekt: styrket status og udvikling af korpus gennem fornyelse af selve tilgangen
til sproglig viden
• Regelmæssig opfølgning på dansk sprogs status, fx ved at en statusrapport fore-
lægges regeringen og/eller Folketinget med passende intervaller
Effekt: styrket status og løbende kontrol med effekten af de valgte virkemidler.
27
Litteraturhenvisninger
Anp, 2007: Deklaration om nordisk sprogpolitik: 746, Nordisk Ministerråd, Køben-
havn.
Arzoz, Xabier, 2007:”The Nature of Language Rights”. I: Journal on Ethnopolitics
and Minority Issues in Europe 2.
V28, 2009: Beslutningsforslag V28, 10.12.2009. Folketinget. København.
Delsing, Lars-Olof & Katarina Lundin Åkesson, 2005: Håller språket ihop Norden?
En forskningsrapport om ungdomars förståelse av danska, svenska och norska.
TemaNord:573. Nordisk Ministerråd. København.
ELM 1, 2003: http://www.efnil.org/projects/elm.
ELM 2, 2011: European Language Monitor 2: http://www.europeanlanguagemoni-
tor.org/.
ENG, 2011: Engelsksprogede uddannelser. Erfaringer fra erhvervsakademi- og
professionsbacheloruddannelser. Danmarks Evalueringsinstitut.
EVA, 2010: Engelsksproget undervisning på danske kandidatuddannelser. Dan-
marks Evalueringsinstitut.
Flash EB No 313 –User language preferences online (august 2011).
Kbh.-Bonn, 1955: København-Bonn-erklæringerne. Bekendtgørelse angående det
tyske mindretals almindelige rettigheder. Tiltrådt af folketinget 19. april 1955.
LRE 2011. Language Rich Europe. Http://languagerichblog.eu
META, 2011: META-net whitepapers. Http://www.metanet.eu/whitepapers
MM, 2008: Mål og meining Ein heilskapleg norsk språkpolitikk. Tilråding frå Kultur-
og kyrkjedepartementet av 27. juni, godkjend i statsråd same dagen. (Regjeringa
Stoltenberg II) St.meld. nr. 35 (2007–2008). Oslo.
SNV, 2011: Sprog er nøglen til verden – Anbefalinger fra arbejdsgruppen for ud-
dannelse i fremmedsprog. Http://fivu.dk/publikationer/2011/sprog-er-noeglen-
til-verden/sprog-er-noeglen-til-verden.pdf.
Sprogpolitisk redegørelse, 2004: Kulturministeriet. Www.kum.dk.
ST, 2008: Sprog til Tiden. Rapport fra sprogudvalget. Kulturministeriet. København.
UNESCO, 2001: Universal Declaration on Cultural Diversity. November 2001.
Http://www.unhcr.org/refworld/docid/435cbcd64.html.
UNESCO, 2003: UNESCO's MOST Programme – Linguistic rights. Http://www.
unesco.org/most/ln2nat.htm.