Svar på spm. nr. S 867: Vil ministeren være åben for at gøre det lettere for børn født i Danmark af udenlandske forældre, som kommer i pleje hos danske statsborgere, at opnå statsborgerskab her i landet, hvis plejeforholdet har en varighed af en vis karakter?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Til: Kaare Dybvad Bek
- Spørger: Zenia Stampe
- Minister: udlændinge- og integrationsministeren
Svar på spm. S 867.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s867/svar/2125499/2998122.pdf
Ministeren Side 1/2 31. marts 2025 Udlændinge- og Integrationsministeriet Indfødsret Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2025 - 4703 Akt-id 3152972 Lovsekretariatet Folketinget Christiansborg 1240 København K Medlem af Folketinget Zenia Stampe (RV) har den 21. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr. S 867 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besva- res. Spørgsmål S 867: Vil ministeren være åben for at gøre det lettere for børn født i Danmark af uden- landske forældre, som kommer i pleje hos danske statsborgere, at opnå statsbor- gerskab her i landet, hvis plejeforholdet har en varighed af en vis karakter? Svar: 1. Jeg kan oplyse, at børn som udgangspunkt kun kan blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse som biperson – det vil sige sammen med én af sine for- ældre. Det følger dog af cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation (cir- kulæreskrivelsen), at der findes særlige regler for visse grupper af børn, der kan blive danske statsborgere som hovedperson. Det gælder bl.a. visse adoptivbørn, jf. cirkulæreskrivelsens § 14, og børn, der er født statsløse i Danmark, jf. cirkulæreskri- velsen § 17. Det følger også af § 18 i cirkulæreskrivelsen, at børn undtagelsesvist kan optages som hovedperson – det vil sige alene – hvis barnet ikke har mulighed for at blive optaget som biperson til én af sine forældre. 2. På den baggrund forelægges sager om plejebørn, der er anbragt uden for hjem- met uden udsigt til at blive hjemgivet til sine biologiske forældre, efter fast praksis for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på eventuel dispensation fra betin- gelsen om, at børn kun kan optages som hovedpersoner på et lovforslag om ind- fødsrets meddelelse efter cirkulæreskrivelsens § 18. Jeg synes, at det er rimeligt, at sagerne forelægges for Indfødsretsudvalget på grund af de særlige omstændigheder omkring plejebarnet. Jeg mener dog ikke, at der bør gælde andre og mere lempelige betingelser for plejebørns erhvervelse af dansk Offentligt S 867 endeligt svar 2024-25 Side 2/2 statsborgerskab ved naturalisation, end der gælder for andre børn, som jo kun und- tagelsesvist kan optages som hovedpersoner på et lovforslag om indfødsrets med- delelse. Jeg har derfor ingen planer om at foreslå ændringer af indfødsretsaftalen vedrø- rende plejebørn. Kaare Dybvad Bek / Christine V. Johansen