Supplerende svar på spm. nr. S 183: Mener ministeren, at det er i orden at anvende en persons datamateriale i et forskningsprojekt, hvis der ikke er godkendelse til det og personen ikke ønsker det, og mener ministeren ikke, at det er rigtigst, at personen bør kunne gøre krav på at blive udtaget, så vedkommendes data ikke længere indgår i projektet?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Til: Sophie Løhde
- Minister: indenrigs- og sundhedsministeren
- Spørger: Sandra Elisabeth Skalvig
suppl svar på S 183 om iPSYCH-status (til oversendelse).docx
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s183/svar/2125458/2998019.pdf
Medlem af Folketinget Sandra Elisabeth Skalvig (LA) har den 29-10-2024 stillet følgende spørgsmål nr. S 183 mundtligt til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares med yderligere information. Spørgsmål S 183: ”Mener ministeren, at det er i orden at anvende en persons datamateriale i et forskningsprojekt, hvis der ikke er godkendelse til det og personen ikke ønsker det, og mener ministeren ikke, at det er rigtigst, at personen bør kunne gøre krav på at blive udtaget, så vedkommendes data ikke længere indgår i projektet?” Svar: I min mundtlige besvarelse af S 183 den 6. november 2024 tilkendegav jeg, at jeg ville vende tilbage til spørgeren skriftligt med en nærmere status vedrørende iPSYCH- forskningsprojektets bemærkninger på deres hjemmeside, hvor det fremgår, at de vil undersøge mulighederne for at kontakte de borgere, der indgår i projektet i samarbejde med SSI. Aarhus Universitet har tidligere været i dialog med SSI om generelle spørgsmål vedrørende orientering af borgere, men der har indtil videre ikke været tale om et konkret samarbejde om underretning af deltagerne i iPSYCH- projektet. Statens Serum Institut oplyser, at de står til rådighed for Aarhus Universitet, hvis de finder det relevant at inddrage dem. For yderligere information om det konkrete projekt vil jeg henvise spørgeren til Aarhus Universitet. Jeg henviser i øvrigt til min mundtlige besvarelse af S 183 den 6. november 2024. Med venlig hilsen Sophie Løhde Folketingets Lovsekretariat Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 01-04-2025 Enhed: Enhed for Life Science Sagsbeh: dek Sagsnr.:2024 - 13203 Dok. nr.: 302913 Offentligt S 183 supplerende svar 2024-25