Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. marts 2025

Tilhører sager:

Aktører:


    AX31136

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l123/20241_l123_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. marts 2025
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og
    forskellige andre love
    (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften og indførelse af et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved overdragelse af
    erhvervsvirksomheder til et nært familiemedlem, bedre mulighed for succession ved overdragelse af ejendomsvirksomheder og
    lempelse af pengetankregler m.v.)
    [af skatteministeren (Rasmus Stoklund)]
    1. Ændringsforslag
    Skatteministeren har stillet 5 ændringsforslag til lovfor-
    slaget.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, V, LA, DD, M, KF, DF og
    RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede æn-
    dringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til
    forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod
    de stillede ændringsforslag.
    Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget
    til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme
    for de stillede ændringsforslag nr. 1, 3 og 4. Mindretallet vil
    stemme imod de stillede ændringsforslag nr. 2 og 5.
    Et tredje mindretal i udvalget (ALT) indstiller lovforsla-
    get til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-
    me for de stillede ændringsforslag.
    Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
    flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-
    velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
    til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger
    i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med und-
    tagelse af SF):
    Til titlen
    1) I undertitlen ændres »bo- og gaveafgiften« til: »boaf-
    giften og gaveafgiften«.
    [Sproglig ændring]
    Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med und-
    tagelse af SF og EL):
    Til § 2
    2) I det under nr. 4 foreslåede § 34, stk. 7, ændres i 1. pkt.
    »overdragerens direkte og indirekte ejerandel af den faste
    ejendom er mere end 50 pct.« til: »overdrageren enten be-
    sidder en direkte og indirekte ejerandel af den faste ejendom
    på mere end 50 pct. eller råder over mere end 50 pct. af
    stemmerne i den virksomhed, der ejer den faste ejendom,«,
    i 2. pkt. ændres »ejerandelen efter 1. pkt. medregnes« til:
    »ejerandelen og rådigheden over stemmerne efter 1. pkt.
    medregnes stemmer, der rådes over, og«, og »§ 22, stk. 1«
    ændres til: »§ 22, stk. 1 og 3«, og i 3. pkt. ændres »1. pkt.
    finder kun anvendelse« til: »Aktiv udlejningsvirksomhed
    efter 1. pkt. foreligger kun«.
    [Bestemmende indflydelse som følge af stemmerettigheder,
    medregning af ikkefraseparerede ægtefællers ejerandele og
    stemmerettigheder og sproglig ændring]
    Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med und-
    tagelse af SF):
    Til lovforslag nr. L 123 Folketinget 2024-25
    AX031136
    Til § 12
    3) I nr. 2 ændres i den indledende tekst »7. pkt.« til: »6.
    pkt.«
    [Ændring af henvisning]
    Til § 14
    4) I stk. 7, 1. pkt., indsættes efter »§ 1 a, stk. 1-3, og § 23
    a, stk. 1 og 2,«: »og boafgiftslovens § 1 a, stk. 4, 1. pkt.,
    og § 23 a, stk. 4,«, og »bo- eller gaveafgiftsberegningen«
    ændres til: »boafgifts- eller gaveafgiftsberegningen«.
    [Ændring af henvisning og sproglig ændring]
    Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med und-
    tagelse af SF og EL):
    5) I stk. 7, 2. pkt., ændres »1. maj« til: »1. september«.
    [Forlængelse af genoptagelsesfrist]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Den foreslåede ændring af undertitlen indebærer, at »bo-
    og gaveafgiften« ændres til »boafgiften og gaveafgiften«,
    fordi boafgiften og gaveafgiften er to forskellige afgifter.
    Til nr. 2
    Ved lovforslagets § 2, nr. 2, er det foreslået, at det
    indsættes i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr.
    3, at aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom ikke
    skal anses for passiv kapitalanbringelse ved vurderingen af,
    om et selskabs indtægter eller aktiver for mindst 50 pct.’s
    vedkommende vedrører passiv kapitalanbringelse.
    Ved lovforslagets § 2, nr. 4, er det endvidere foreslået, at
    der i aktieavancebeskatningslovens § 34 indsættes et nyt stk.
    7, der fastsætter, hvornår der foreligger aktiv udlejningsvirk-
    somhed. Det er efter forslaget til aktieavancebeskatningslo-
    vens § 34, stk. 7, 1. pkt., bl.a. en betingelse for, at der
    foreligger aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, at
    overdragerens direkte og indirekte ejerandel af den faste
    ejendom er mere end 50 pct. Ved opgørelsen af ejerandelen
    kan der efter forslaget til aktieavancebeskatningslovens §
    34, stk. 7, 2. pkt., medregnes ejerandele, der direkte eller
    indirekte besiddes af den i aktieavancebeskatningslovens §
    37, stk. 1, nr. 1, og boafgiftslovens § 22, stk. 1, nævnte
    personkreds.
    Ved afgørelsen af, om ejerandelen af den faste ejendom
    er mere end 50 pct., vil der således efter forslaget kunne
    medregnes alle de ejerandele, der direkte eller indirekte er
    ejet af overdragerens (nære) familiemedlemmer, dvs. de per-
    soner, der kan overdrages til med succession efter aktieavan-
    cebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 1, eller som afgiftsfrit
    kan modtage gaver efter reglerne om gaveafgift i boafgifts-
    lovens § 22, stk. 1.
    De anførte bestemmelser i aktieavancebeskatningslovens
    § 34, stk. 1, nr. 1, og boafgiftslovens § 22, stk. 1, omfatter
    imidlertid ikke en ægtefælle, der ikke er frasepareret, selv
    om en sådan ægtefælle uden beløbsbegrænsning kan modta-
    ge gaver afgiftsfrit, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 3. Det er
    utilsigtet, at ejerandele af den faste ejendom, der direkte
    eller indirekte ejes af en ikkefrasepareret ægtefælle, ikke
    kan medregnes ved afgørelsen af, om ejerandelen af den
    faste ejendom er mere end 50 pct.
    Efter forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk.
    7, 3. pkt., finder 1. pkt. kun anvendelse, hvis ejendommen
    har været ejet i mindst 1 år før overdragelsen og i hele denne
    periode har været aktivt udlejet, jf. 1. pkt., eller hvis den
    indgår i en samlet virksomhed med aktiv udlejning af fast
    ejendom, der har været ejet i mindst 1 år.
    Det foreslås, at i forslaget til aktieavancebeskatningslo-
    vens § 34, stk. 7, 1. pkt., ændres »overdragerens direkte
    og indirekte ejerandel af den faste ejendom er mere end 50
    pct.« til »overdrageren enten besidder en direkte og indirek-
    te ejerandel af den faste ejendom på mere end 50 pct. eller
    råder over mere end 50 pct. af stemmerne i den virksomhed,
    der ejer den faste ejendom«.
    Ændringsforslaget vil medføre, at der vil kunne foreligge
    aktiv udlejningsvirksomhed, selv om overdrageren ikke be-
    sidder en direkte og indirekte ejerandel af den faste ejendom
    på mere end 50 pct., hvis overdrageren råder over et flertal
    af stemmerettighederne i den virksomhed, der ejer den faste
    ejendom.
    Det afgørende vil således være, om overdrageren har
    bestemmende indflydelse over ejendomsudlejningsvirksom-
    heden enten i kraft af indirekte eller direkte besiddelse af et
    flertal af ejerandelene eller i kraft af rådighed over et flertal
    af stemmerne.
    Ved vurderingen af, om overdrageren råder over flertallet
    af stemmerne i den virksomhed, der ejer den faste ejendom,
    skal medregnes stemmerettigheder, der er knyttet til over-
    dragerens direkte ejerandele i ejendomsvirksomheden. Rå-
    dighed over stemmer vil imidlertid også kunne følge af
    stemmerettigheder knyttet til overdragerens indirekte ejeran-
    dele.
    Ejes et ejendomsselskab f.eks. af to selskaber (A og B),
    der besidder henholdsvis 51 pct. og 49 pct. af ejer- og stem-
    meandelene i ejendomsselskabet, og besidder overdrageren
    51 pct. af både ejer- og stemmeandelene i selskab A, vil
    overdrageren i kraft af sin rådighed over stemmeflertallet i
    selskab A også (indirekte) råde over flertallet af stemmerne i
    ejendomsselskabet. Den foreslåede betingelse for, at der kan
    foreligge aktiv udlejning, vil således være opfyldt, selv hvis
    overdrageren ikke besidder nogen ejerandel i selskab B og
    derfor kun har en (indirekte) ejerandel af den faste ejendom
    på ca. 26 pct. (51 pct. af 51 pct.).
    Uanset om betingelsen om, at overdrageren har bestem-
    mende indflydelse over den faste ejendom, er opfyldt som
    følge af besiddelse af ejerandele eller rådighed over stem-
    mer, vil det yderligere være en betingelse, at opgaven med
    indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning
    for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste
    ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig
    fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftaler-
    ne eller sædvanligvis spiller den afgørende rolle ved indgå-
    elsen af aftalerne. Samtlige betingelser for, at der foreligger
    aktiv udlejning efter 1. pkt., vil desuden skulle være opfyldt
    2
    i mindst 1 år forud for overdragelsen, jf. forslaget til aktie-
    avancebeskatningslovens § 34, stk. 7, 3. pkt.
    Det foreslås i forslaget til aktieavancebeskatningslovens
    § 34, stk. 7, 2. pkt., at »ejerandelen efter 1. pkt. medregnes«
    ændres til »ejerandelen og rådigheden over stemmerne efter
    1. pkt. medregnes stemmer, der rådes over, og«, og at »§ 22,
    stk. 1« ændres til »§ 22, stk. 1 og 3«.
    De foreslåede ændringer tager højde for, at der efter
    den ved ændringsforslaget foreslåede ændring af forslaget
    til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, 1. pkt., vil
    kunne foreligge bestemmende indflydelse over ejendomsud-
    lejningsvirksomheden enten i kraft af indirekte eller direkte
    besiddelse af et flertal af ejerandelene eller i kraft af rådig-
    hed over et flertal af stemmerne.
    Efter den i lovforslaget foreslåede bestemmelse i aktie-
    avancebeskatningslovens § 34, stk. 7, 2. pkt., skal der ved
    afgørelsen af, om ejerandelen af den faste ejendom er mere
    end 50 pct., medregnes alle de ejerandele, der direkte el-
    ler indirekte er ejet af overdragerens (nære) familiemedlem-
    mer. Ændringsforslaget vil sikre, at der ved afgørelsen af,
    om overdrageren råder over flertallet af stemmerne i ejen-
    domsudlejningsvirksomheden, på tilsvarende vis vil kunne
    medregnes stemmerettigheder, som overdragerens (nære) fa-
    miliemedlemmer råder over.
    Derudover vil forslaget medføre, at ejerandele til den
    faste ejendom, der direkte eller indirekte ejes af en ikkefra-
    separeret ægtefælle, og stemmerettigheder, som en sådan
    ægtefælle kan råde over, kan medregnes ved afgørelsen af,
    om ejerandelen af den faste ejendom er mere end 50 pct.,
    eller om overdrageren råder over mere end 50 pct. af stem-
    merne i den virksomhed, der ejer den faste ejendom.
    Det foreslås endelig, at i forslaget til aktieavancebeskat-
    ningslovens § 34, stk. 7, 3. pkt., ændres »1. pkt. finder kun
    anvendelse« til »Aktiv udlejningsvirksomhed efter 1. pkt.
    foreligger kun«.
    Denne del af ændringsforslaget er en sproglig ændring,
    der er uden indholdsmæssig betydning.
    Til nr. 3
    Ved lovforslagets § 12, nr. 2, er det foreslået, at der
    i virksomhedsskattelovens § 22 c, stk. 2, nr. 4, 7. pkt.,
    efter »aktie- eller anpartskapitalen,« indsættes »eller som
    udøver virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, jf.
    aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7,«. Den foreslåede
    sætning skal imidlertid indsættes i § 22 c, stk. 2, nr. 4, 6. pkt.
    Ændringsforslaget har til formål at rette denne henvis-
    ningsfejl og er således uden indholdsmæssig betydning.
    Til nr. 4
    I lovforslagets § 14, stk. 7, 1. pkt., er det foreslået, at boet
    eller parterne kan anmode om genoptagelse af boafgifts-
    eller gaveafgiftsberegningen i tilfælde, hvor en boopgørelse
    eller gaveanmeldelse er indgivet før lovens ikrafttræden. Lo-
    ven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovti-
    dende.
    Genoptagelsesadgangen efter lovforslagets § 14, stk. 7, 1.
    pkt., har baggrund i, at forslaget om nedsat boafgift og gave-
    afgift og retskrav på skematisk værdiansættelse vedrørende
    erhvervsvirksomheder skal have virkning fra den 1. oktober
    2024, dvs. for gaver, der ydes den 1. oktober 2024 eller
    senere, og udlodninger fra boer vedrørende personer, der er
    afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere.
    Genoptagelsesmuligheden gælder ifølge forslaget, »når
    betingelserne i boafgiftslovens § 1 a, stk. 1-3, og § 23 a,
    stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4 og 20, er
    opfyldt«.
    De anførte bestemmelser i boafgiftslovens § 1 a, stk. 1-3,
    og § 23 a, stk. 1 og 2, foreslås imidlertid ikke ændret ved
    lovforslagets § 1, nr. 4 og 20, der indeholder en ændring
    af § 1 a, stk. 4, 1. pkt., og § 23 a, stk. 4, der fastsætter, at
    afgiftsnedsættelsen til 10 pct. omfatter gaver, der ydes den 1.
    oktober 2024 eller senere, og udlodning fra boer vedrørende
    personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller
    senere.
    Det foreslås derfor, at der efter »§ 1 a, stk. 1-3, og § 23
    a, stk. 1 og 2,« indsættes »og boafgiftslovens § 1 a, stk. 4, 1.
    pkt., og § 23 a, stk. 4,«.
    Det foreslås endvidere, at »bo- eller gaveafgiftsberegnin-
    gen« ændres til »boafgifts- eller gaveafgiftsberegningen«,
    fordi boafgiften og gaveafgiften er to forskellige afgifter.
    Ændringsforslaget er en præcisering af henvisningen
    samt en sproglig ændring og er således uden indholdsmæs-
    sig betydning.
    Til nr. 5
    Det følger af lovforslagets § 14, stk. 3, at reglerne om
    nedsættelse af boafgiften og gaveafgiften og retskrav på
    skematisk værdiansættelse skal have virkning for gaver, der
    ydes den 1. oktober 2024 eller senere, og udlodninger fra
    boer vedrørende personer, der er afgået ved døden den 1.
    oktober 2024 eller senere.
    I lovforslagets § 14, stk. 7, 1. pkt., er det foreslået, at boet
    eller parterne kan anmode om genoptagelse af boafgifts-
    eller gaveafgiftsberegningen i tilfælde, hvor boopgørelsen
    eller gaveanmeldelse er indgivet før lovens ikrafttræden. Lo-
    ven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovti-
    dende.
    I lovforslagets § 14, stk. 7, 2. pkt., er det foreslået, at an-
    modning om genoptagelse indeholdende ændret boopgørelse
    eller gaveanmeldelse, jf. 1. pkt., skal indgives senest den 1.
    maj. 2025.
    Det foreslås, at fristen for indsendelse af anmodning om
    genoptagelse ændres fra den 1. maj 2025 til den 1. septem-
    ber 2025.
    Ændringsforslaget skal sikre, at der efter lovens ikraft-
    træden vil være en passende frist, inden for hvilken boet
    eller parterne kan indgive en anmodning om genoptagelse af
    boafgifts- eller gaveafgiftsberegningen.
    4. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 22. januar 2025 og var til
    1. behandling den 5. februar 2025. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
    3
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
    Teknisk gennemgang
    Skatteministeren og embedsmænd fra Skatteministeriet
    har den 30. januar 2025 over for udvalget afholdt en teknisk
    gennemgang af lovforslaget.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 28. juni 2024
    dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 305,
    folketingsåret 2023-24. Den 22. januar 2025 sendte skatte-
    ministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 16 bilag på lovfor-
    slaget.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 5 skriftlige
    henvendelser om lovforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 18 spørgsmål
    til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
    har besvaret.
    Anders Kronborg (S) Benny Engelbrecht (S) Leif Lahn Jensen (S) Jesper Petersen (S) Malte Larsen (S) fmd.
    Per Husted (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Thomas Skriver Jensen (S) Jan E. Jørgensen (V)
    Louise Elholm (V) Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Mohammad Rona (M) Charlotte Bagge Hansen (M)
    Hans Kristian Skibby (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Steffen W. Frølund (LA) Steffen Larsen (LA)
    Frederik Bloch Münster (KF) Dina Raabjerg (KF) Lars-Christian Brask (LA) Peter Kofod (DF) Sigurd Agersnap (SF) nfmd.
    Karsten Filsø (SF) Claus Jørgensen (SF) Pelle Dragsted (EL) Samira Nawa (RV) Christina Olumeko (ALT)
    Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 50
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
    Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Liberal Alliance (LA) 15
    Moderaterne (M) 12
    Det Konservative Folkeparti (KF) 10
    Enhedslisten (EL) 9
    Dansk Folkeparti (DF) 7
    Radikale Venstre (RV) 6
    Alternativet (ALT) 6
    Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP) 1
    Naleraq (N) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
    4