Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om ændring af adoptionsloven. (Udskydelse af solnedgangsklausul). (Bilag 1)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om ændring af adoptionsloven. (Udskydelse af solnedgangsklausul). (Bilag 1)
Aktører:
Samling af høringssvar.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l187/bilag/1/2997493.pdf
Vesterfælledvej 4, 2 1750 Kbh. V Telefon: 26744969 E-mail: info@adoptionspolitik.org København den 24-03-2025 Adoptionspolitisk Forums svar på høring til Udkast til lovforslag til International Adoption fremsendt den 12-3 2025 Adoptionspolitisk Forum kan ikke støtte den foreslåede forlængelse af Ankestyrelsens midlertidige tilladelse til formidling af transnationale adoptioner – denne bør bortfalde 1.7 2025 som oprindeligt anført Dette skyldes: 1. Der er ingen sikring eller undersøgelser af adoptionsprocesser og således ingen garanti for at de foregår lovligt og etisk 2. At folk står på venteliste bør ikke overskygge behovet for at sikre adopteredes rettigheder. 3. Social og Boligministeriets rolle som tilsynsførende på adoptionsområdet kan ikke ske forsvarligt og er ikke beskrevet, så området står reelt uden tilsyn, og der er ikke beskrevet en løsning for dette 4. Ankestyrelsen har overtaget de samme medarbejdere der ikke kunne håndtere eller har ignoreret tidligere ulovligheder og at disse fortsat skal håndtere adoptionsprocessen uden ændring eller kontrol er stærkt bekymrende – og således ikke nu eller tidligere en overbevisende myndighed til at være et ”sikkerhedsnet for adopterede”. 5. Ankestyrelsens PAS ordning har ikke løftet behovet for PAS – hvilket en særdeles begrænset undersøgelse allerede viser ligesom Ankestyrelsen ikke kan agere videncenter eller lign. på de adopterdes vegne – hvilket håndtering af adopteredes papirer og undersøgelse af klager har vist indtil nu jf. tre tidligere beskikkede medarbejdere påpegede i 2022. Adoptionspolitisk Forum finder det problematisk, at man fortsat insisterer på at formidle børn til folk på venteliste uden at vide om det er lovligt, uden ændret praksis og uden at håndtere de problemer, der strukturelt er indbygget i transnationale adoptioner. Vi er uenig i vurderingen af, at det ingen administrative konsekvenser har for borgeren. Som transnationalt adopteret har det den konsekvens, at vi pt. har to års ventetid på aktindsigt i egne -- AKT 4111832 -- BILAG 2 -- [ AdoptionspolitiskForumsHøringssvar24032025 ] -- Offentligt L 187 - Bilag 1 Socialudvalget 2024-25 sager. At vi ingen garanti har for at vores private arkiver ikke tilføres rigsarkivet, som privatarkiv, og dermed fortsat ikke får fuld indsigt i egne sager. Ligeledes er det uklart, hvordan man vil håndtere at en offentlig instans fortsætter en ulovlig praksis. Det er at ignorere den ganske begrænsede undersøgelse der har været fra Ankestyrelses side og det synes absurd at den institution, der skal føre tilsyn nu skal agere som formidlende bureau og arbejdsgiver for tidligere privatansatte sagsbehandlere, der har ageret ulovligt. Vi henstiller til at Social og Boligministeriet begynder at agere som en forsvarlig myndighed på området og standser al formidling af børn indtil en tilbundsgående undersøgelse er gennemført for at standse en entydigt tilgang, der alene handler om at sikre barnløse danskere udenlandske børn og ikke forholder sig adopteredes rettigheder. Med venlig hilsen Yong Sun Gullach Forperson Adoptionspolitisk Forum -- AKT 4111832 -- BILAG 2 -- [ AdoptionspolitiskForumsHøringssvar24032025 ] -- 2024 - 60475 Høring over til Lov om ændring af lov om ændring af adoptionsloven (Ud- skudt ophævelse af håndtering af konsekvenserne ved afvikling af Danish International Adoption) Familieretshusets bidrag Familieretshuset har ingen bemærkninger Med venlig hilsen Søren Aakjær Gam Sagsbehandler: Søren Aakjær Gam Til Social- og Boligministeriet familieretshuset.dk Skriv til os via borger.dk Telefon: 72 56 70 00 Dato: 20.03.25 Sagsnummer: 2025-108 -- AKT 4111832 -- BILAG 3 -- [ FRH bidrag ] -- København, 20. marts 2025 Høringssvar fra Danish Korean Rights Group (DKRG) over udkast til lov om ændring af lov om ændring af adoptionsloven (Udskudt ophævelse af konsekvenserne ved afvikling af Danish International Adoption) DKRG har modtaget udkast til ændring af loven om ændring af adoptionsloven. DKRG kan ikke tilslutte sig ændringen på følgende baggrund: 1. Ankestyrelsen kan ikke være en adoptionsformidlende organisation Ifølge §73 i bekendtgørelsen om adoption er Ankestyrelsen centralmyndighed for international adoption til Danmark efter Haagerkonventionen, jvf. Kap. 11. Ankestyrelsen er således ikke en autoriseret adoptionsformidlende organisation, jvf. Haagerkonventionen, artikel 10 og 11. Danmark følger således ikke Haagerkonventionen på trods af påstande om det modsatte. Det er problematisk, fordi Haagerkonventionen netop bliver fremhævet som værnet mod illegale og ulovlige adoptioner. DKRG advarer på det kraftigste imod at tilsidesætte Haagerkonventionen. 2. Tilsynet med international adoption er i strid med Haagerkonventionen I følge §73 i bekendtgørelsen om adoption er Ankestyrelsen centralmyndighed for international adoption til Danmark efter Haagerkonventionen, jvf. Kap. 11 med ansvar for at udføre de opgaver, som ifølge Haagerkonventionen påhviler -- AKT 4111832 -- BILAG 4 -- [ Høringssvar over udkast til lov om ændring af lov om ændring af adoptionsloven.docx - G centralmyndigheden, jvf. Kap. 11, §74, stk. 2, herunder tilsyn, jvf Haagerkonventionen, artikel 6 og 8. Det er i strid med Haagerkonventionen, at andre instanser end centralmyndigheden udfører tilsyn. Der er således lige nu intet tilsyn med adoptionsformidlingen i henhold til Haagerkonventionen, da Social- og Boligministeriets departementale tilsyn med de underliggende myndigheders opgavevaretagelse og interne administration ikke kan sidestilles med en centralmyndigheds tilsyn i henhold til Haagerkonventionen. DKRG advarer på det kraftigste imod at tilsidesætte Haagerkonventionen. 3. Solnedgangsklausulen bliver tilsidesat Ved lov nr. 679 af 11. juni 2024 fik Ankestyrelsen hjemmel til at varetage formidling af internationale adoptioner, såfremt DIA ikke kunne eller ville varetage formidlingen. Med virksomhedsoverdragelsen af DIA til Ankestyrelsen den 1. november 2024 overtog Ankestyrelsen DIAs opgaver med adoptionsformidling. Loven bortfalder pr. 1. juli 2025. Netop lovens solnedgangsklausul blev i behandlingerne af lovforslaget anvendt som argument og sikkerhed for, at loven kunne gennemføres, fordi den havde en udløbstid. DKRG opfordrer de partier, der stemte for loven, at overveje, hvorvidt der skal ses bort fra solnedgangsklausulen og i så fald hvor mange gange loven skal forlænges? Især set i lyset af, at loven i praksis faciliterer overtrædelse af Haagerkonventionen. 4. Ankestyrelsen advarer selv imod at hjemtage børn fra aktivt formidlende lande Den 13. december 2024 udgav DR en artikel, der beskriver, hvorledes Ankestyrelsen i et notat fra 2024 advarer om hjemtagelse af børn fra navngivne lande. Disse lande formidles der fortsat børn fra, stik imod Ankestyrelsens egne anbefalinger. -- AKT 4111832 -- BILAG 4 -- [ Høringssvar over udkast til lov om ændring af lov om ændring af adoptionsloven.docx - G DKRG tager på det kraftigste afstand fra og finder det i øvrigt absurd, at Ankestyrelsen hjemtager børn fra lande, som Ankestyrelsen ikke engang selv kan garantere etiske, lovlige adoptioner fra. Med venlig hilsen På vegne af Danish Korean Rights Group Anja Kær Kold Cand.jur. -- AKT 4111832 -- BILAG 4 -- [ Høringssvar over udkast til lov om ændring af lov om ændring af adoptionsloven.docx - G 20. marts 2025 J.nr. 25-26085 Ankestyrelsen 7998 Statsservice Tel +45 3341 1200 ast@ast.dk sikkermail@ast.dk EAN-nr.: 57 98 000 35 48 21 Åbningstid - reception: man-fre kl. 9.00-15.00 Åbningstid - telefon: man-tir kl. 9.00-15.00 ons lukket tor-fre kl. 9.00-15.00 Social- og Boligministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Høring over ændring af adoptionsloven (udskudt ophævelse af håndtering af konsekvenserne ved afvikling af DIA) (SM Id nr.: 2546159) Social- og Boligministeriet har den 12. marts 2025 bedt Ankestyrelsen om bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af adoptionsloven (udskudt ophævelse af håndtering af konsekvenserne ved afvikling af Danish International Adoption). Ankestyrelsen har ingen bemærkninger til lovforslaget. Venlig hilsen Carina Fogt-Nielsen -- AKT 4111832 -- BILAG 5 -- [ Høring over ændring af adoptionsloven (udskudt ophævelse af håndtering af konsekvens FAMILIER FOR EVIGT 12-03-25 HØRINGSSVAR 1 Høringssvar fra Familier for Evigt Familier for Evigt ønsker hermed at afgive høringssvar vedrørende det fremsatte lovforslag om forlængelse af Ankestyrelsens midlertidige ansvar for international adoptionsformidling frem til 1. januar 2027. Med udskydelsen giver man en kattelem til at holde adoptionsområdet lukket frem til 2027. Vi mener, at denne forlængelse ikke må blive en sovepude, men tværtimod skal være en periode, hvor der aktivt arbejdes for en holdbar og langsigtet løsning. Vi ser med bekymring på den lange periode med usikkerhed omkring international adoptions fremtidige organisering. Det er et udtryk for negligering af området og situationens alvor. International adoption har været en afgørende mulighed for familiedannelse, især for par, der oplever fertilitetsproblemer eller par af samme køn. Behandlingstiden har afgørende konsekvenser for de berørte familier, og derfor er der siden januar 2024 givet politisk lovning på at arbejde på højtryk. En fortsat udskydelse af en politisk beslutning vil være en reel udsultning af området og skabe unødig usikkerhed for både børn, kommende adoptivforældre og samarbejdslande. Vi ønsker særligt fokus på følgende punkter, som vi anbefaler indarbejdet i lovforslaget: 1. Politisk stillingtagen bør ske hurtigere Det er utilfredsstillende, at der fortsat ikke tages en konkret politisk beslutning om international adoptions fremtid før 2027. Denne periode er for lang, og vi anbefaler derfor en snarlig politisk afklaring af adoptionsområdet. På baggrund af den indgribende sanktion, som har store personlige konsekvenser, ønsker vi, at beslutningen ikke yderligere trækkes i langdrag. Jf. god retspraksis og på baggrund af situationens alvor bør behandlingstiden være så kort som mulig. Vi opfordrer til, at man behandler det som en hastesag. 2. Ankestyrelsen skal forpligtes til at genoptage samarbejdet med Sydafrika Vi anbefaler, at Ankestyrelsen får en klar forpligtelse til aktivt at undersøge mulighederne for og genoptage samarbejdet med Sydafrika, dette set i lyset af at Ankestyrelsen siden 2016 ikke har afvist nogen matchninger fra Sydafrika, og at man i perioden under DIA’s kontrollerede nedlukning har fortsat med at adoptere i de sager, hvor der var sket matchninger. Sydafrika var det eneste land, der adopterede homoseksuelle ansøgere, ligesom hovedparten af DIA’s ansøgere stod på venteliste til Sydafrika. Derfor mener vi, at Ankestyrelsen skal forpligtes til at finde konkrete løsninger, der gør det muligt at genetablere samarbejdet med Sydafrika. så de familier, der allerede er godkendt og står på ventelisten til adoption fra Sydafrika, kan fuldføre deres adoptioner. 3. Undersøgelse af nye samarbejdslande Det bør sikres, at Ankestyrelsen får mulighed for aktivt at undersøge muligheden for nye samarbejdslande, så international adoption kan fortsætte i en stabil og reguleret form. En forlængelse af den midlertidige løsning bør resultere i flere beføjelser til Ankestyrelsen, så området ikke går i stå, men forsætter med at være dynamisk. 4. Tidligere ophør af midlertidig ordning ved permanent løsning Det bør indskrives i ændringsforslag 2.3, at Ankestyrelsens hjemmel bortfalder, så fremt der tidligere end 1. januar 2027 er etableret en ny organisation eller løsning for international adoption. -- AKT 4111832 -- BILAG 6 -- [ Høringssvar Familier for evigt 12.03.25 ] -- FAMILIER FOR EVIGT 12-03-25 HØRINGSSVAR 2 5. Forlængelse af godkendelser Det bør sikres, at den tid, som godkendte adoptanter har ventet i nedlukningsperioden, automatisk tillægges deres eksisterende godkendelser. Dette er nødvendigt, da flere familier oplever, at deres godkendelser nærmer sig udløbsdato, hvilket vil være urimeligt, da ventetiden skyldes politiske og administrative forhold uden for familiernes kontrol, er tænkes især på de familier som ikke kan søge om forlængelse grundet alder. 6. Optag af nye ansøgere Det er problematisk, at der fortsat ikke kan optages nye ansøgere på ventelisterne. Denne situation medfører en reel afvikling af international adoption i Danmark, hvilket potentielt hindrer mange familier i at adoptere, herunder søskende til allerede adopterede børn. Vi anbefaler derfor, at Ankestyrelsen snarest får til opgave at finde løsninger, der sikrer genåbning af ventelisterne. Vores anbefalinger baseres på hensynet til barnets tarv, gældende love og regler, subsidiaritetsprincippet samt hensynet til godkendte og kommende adoptanter. Vi mener, det er afgørende, at Danmark fortsat sikrer børn uden familie mulighed for en tryg opvækst gennem adoption. Samtidig finder vi, at den lange usikkerhedstid skaber unødvendig belastning for familier, der ønsker at adoptere, og for de børn, som står i svære situationer og venter på en familie. Vi opfordrer til en hurtigst mulig løsning for de familier, der allerede er godkendte til adoption – særligt dem, der står på venteliste til adoption fra Sydafrika. Samtidig bør der findes en langsigtet løsning for den fremtidige organisering af international adoption. Vi foreslår desuden, at Ankestyrelsen midlertidigt tildeles flere beføjelser, så styrelsen ikke blot opretholder området, men også får et konkret ansvar og en forpligtelse til at udvikle det. Dette bør blandt andet omfatte genetablering af samarbejdet med Sydafrika samt en undersøgelse af mulighederne for at indgå aftaler med nye lande. Vi ønsker at sikre, at adopterede børn i fremtiden kan få en tryg og kærlig opvækst i Danmark og at allerede adopterede børn har mulighed for at få en søskende, de kan spejle sig i og møde fremtiden med ud fra deres fælles adoptionsståsted. At vokse op i det danske samfund som adopteret indebærer unikke udfordringer, og det at have en søskende med samme baggrund kan give en værdifuld støtte og fælles forståelse. Med venlig hilsen, Familier for Evigt -- AKT 4111832 -- BILAG 6 -- [ Høringssvar Familier for evigt 12.03.25 ] -- Isumaginninnermut, Ilaqutariinnut, Suliffeqarnermut Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender 1/1 Social- og boligministeriet Att.: Lars Thøgersen lth@sm.dk jurint@sm.dk Høringssvar vedrørende ”udkast til lov om ændring af lov om ændring af adoptionsloven (Udskudt ophævelse af håndtering af konsekvenserne ved afvikling af Danish International Adoption)”, Deres j.nr.: 2024-9442 Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked har den 12. ds. modtaget en høring over ovennævnte med den 25. ds. som høringsfrist. Departementet har for nuværende ingen bemærkninger til udkastet, da ændringen blot har til hensigt at hjemle fortsættelse af et allerede igangværende forløb efter 1. juli 2025. Venlig hilsen Mehdi Shams Konst. afdelingschef Afdeling for Jura 19/03/2025 Sags nr. 2025 - 6198 Akt. id. 25161410 Postboks 970 3900 Nuuk Tlf. (+299) 34 50 00 Fax (+299) 34 63 64 E-mail: isn@nanoq.gl www.naalakkersuisut.gl -- AKT 4111832 -- BILAG 7 -- [ 02-Orientering250319 ] -- Att Aalborg 18.03.2025 Lars Thøgersen Chefkonsulent / Legal adviser Center for Jura og Internationale Opgaver / Center for Legal og International Affairs Social- og Boligministeriet/Ministry of Social Affairs and Housing Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark/Denmark Åbenhed i Adoption & Adoptionstrekanten takker for invitationen til høring over udkast til for slag til l ov om ændring af lov om ændring af adoptionsloven (Udskudt ophævelse af håndtering af konsekvenserne ved afvikling af Danish International Adoption). Den 20. april og den 19. oktober 2024 sendte Åbenhed i Adoption nedenstående høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af adoptionsloven (Håndtering af konsekvenserne af afvikling af Danish International Adoption): “Åbenhed i Adoption (ÅIA) fastholder kravet om et fuldt og endeligt stop af transnational adoption nu. -- AKT 4111832 -- BILAG 8 -- [ ÅIA & AT høringssvar Socialministeriet marts 2025 ] -- ÅIA fraråder myndigheder og private organisationer at genoptage transnational adoptionsformidling, herunder også matchede ventelistesager. ÅIA henviser til blandt andet FN's Børnekonventions subsidiaritetsprincip, samt Holland, der på trods af Joustrarapporten valgte at fortsætte transnational adoption, men nu har besluttet at stoppe det. ÅIA fraråder, at Ankestyrelsen fortsætter transnational adoption og i stedet gør suspenderingen permanent. Det betyder, at en afviklingsperiode betragtes som allerede gennemført. Derudover anbefaler ÅIA, at myndighederne tilføres ekstra uvildige ressourcer til udelukkende at opfylde statens forpligtelse til at yde adopterede, adoptanter og oprindelig familie bistand i forbindelse med anmodning om aktindsigt, tilbagerejser, kontakt til relevante aktører i udlandet, kontakt til oprindelig slægt, søgen efter yderligere oplysninger om konkrete adoptionssager samt generel vejledning og rådgivning i forbindelse med søgen efter oplysninger, så de berørte parter så vidt muligt kan få genoprettet deres grundlæggende menneskerettigheder via juridisk, praktisk og økonomisk kompensation, og på en måde, så Ankestyrelsens øvrige områder ikke belastes yderligere henset, at der f.eks. på klager på handicapområdet pt. i forvejen er en meget lang sagsbehandlingstid på 12 måneder. Derudover anbefaler ÅIA fortsat opbygning af et uvildigt organ til formålet fremover.” Åbenhed i Adoption har gennem 11 år anbefalet et velbegrundet fuldt stop af adoptionsformidling. Dette fastholder vi. Vi ser ikke, at den midlertidige løsning med Ankestyrelsens overtagelse af DIA's opgaver med adoptionsformidling og en forlængelse af denne som en acceptabel form i og med, at vi ikke ser international adoptionsformidling som en fremadrettet løsning, og vi fordømmer dermed på det skarpeste opretholdelsen af en venteliste af adoptionsansøgere. I henhold til Haagerkonventionens forpligtelse til at understøtte mennesker som har været udsat for adoption og deres ret til kendskab til egen historie opfordrer vi fortsat den danske stat til at yde den nødvendige bistand i forbindelse med anmodning om aktindsigt, tilbagerejser, kontakt til relevante aktører i udlandet, kontakt til biologisk slægt m.v., samt minder i henhold til FN's Børnekonvention Artikel 8 om den danske stats forpligtelse til at sikre adoptionsgjorte retten til at kende deres oprindelige identitet samt yde passende bistand og beskyttelse med henblik på hurtigt at genoprette denne, hvor dele af eller hele identiteten er ulovligt frarøvet med oprettelsen af et permanent uvildigt organ - og altså ikke som en fortsat gældende midlertidig ordning. I tillæg til dette fastholder vi fortsat kravet om at gennemføre en uvildig juridisk undersøgelse af alle adoptioner som Danmark har gennemført fra 1950'erne og til dags dato samt en formel og oprigtig undskyldning til alle berørte af adoption. Venlig hilsen Jin Vilsgaard, transnationalt adopteret jinvilsgaard@hotmail.com Iben Krarup Høgsberg Brown, adoptant (transnationalt/nationalt) ibenbrownhogsberg@gmail.com Åbenhed i Adoption & Adoptionstrekanten 2025 (sammenlagt pr. 1. marts 2025) -- AKT 4111832 -- BILAG 8 -- [ ÅIA & AT høringssvar Socialministeriet marts 2025 ] -- Social- og Boligministeriet Lars Thøgersen lth@sm.dk med kopi til jurint@sm.dk Ændring af adoptionsloven (Udskudt ophævelse af håndtering af konsekvenserne ved afvikling af DIA) (SM Id nr.: 2546159) (Fwd: Høring: Ændring af adoptionsloven (Udskudt ophævelse af håndtering af konsekvenserne ved afvikling af DIA) (SM Id nr.: 2546159)) Adoption & Samfund takker for muligheden for at bidrage med høringssvar til forslag om ændring af adoptionsloven (Udskudt ophævelse af håndtering af konsekvenserne ved afvikling af Danish International Adoption) (SM Id nr.: 2546159). Vi sætter i Adoption & Samfund stor pris på, at man fastholder at Ankestyrelsen i en midlertidig periode kan fortsætte arbejdet med at formidle børn til international adoption og vi har derfor ingen yderligere kommentarer til en udsættelse af ordningen til 1. januar 2027. Der er ca. 23.000 internationalt adopterede i Denmark, og de har konventionssikrede rettigheder til at få viden om deres baggrund og dermed få genskabt en eventuelt brudt identitet. Det er en forpligtelse, vi skal have politikerne og ikke mindst ministeren til at tage alvorligt. Vi håber derfor, at man vil sætte flere penge af til den nuværende PAS ordning. Samtalegrupperne for adopterede over 18 år er især vigtige i en tid, hvor de adopterede har brug for et frirum, hvor de kan vende de tanker, der rør sig om f.eks. identitet og biologisk ophav. Lige netop dette oplever mange som en hjælp, for det kan være svært at tale med andre om, hvad det er der sker, når der sættes spørgsmålstegn ved, hvem du er. Mange hilsener Næstforperson Sanne Vindahl Nyvang -- AKT 4111832 -- BILAG 9 -- [ Høringssvar 2546159_AdoptionOgSamfund_240325 ] --
Fremsendelse af høringsnotat til SOU.docm
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l187/bilag/1/2997491.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Socialudvalg Vedlagt sendes høringssvar og høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om ændring af adoptionsloven (Udskydelse af solnedgangsklausul). Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Social- og boligminister Sagsnr. 2024 - 9442 Doknr. 1185902 Dato 31-03-2025 Offentligt L 187 - Bilag 1 Socialudvalget 2024-25
Høringsnotat.docm
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l187/bilag/1/2997492.pdf
1 Høringsnotat Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om ændring af adoptionsloven (Udskydelse af solnedgangsklausul). 1. Hørte myndigheder og organisationer Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. marts 2025 til den 25. marts 2025 været sendt i høring hos nedenstående myndigheder og organisationer m.v. Høringsperioden er forkortet på grund af lovforslagets væsentlige og hastende karakter. Adoption og Samfund, Adoption og Samfund Ungdom, Adoptionsnævnet, Adoptionspolitisk Forum, , Advokatsamfundet, Against Child Trafficking, Amnesty International, Ankestyrelsen, Børnerådet, Danish Korean Rights Group (DKRG), Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender (Grønland), Familieretshuset, Familier for Evigt – Bevar international adoption, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Institut for Menneskerettigheder, Justitsministeriet (Færøerne), Koreaklubben, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden i Grønland, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Tænketanken Adoption, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut) og Åbenhed i Adoption og Adoptionstrekanten. Herudover har udkastet været tilgængeligt på Høringsportalen. 2. Modtagne høringssvar Der er modtaget høringssvar fra følgende høringsparter: Adoptionspolitisk Forum, Danish Korean Rights Group (DKRG), Familier for Evigt – Bevar international adoption, Åbenhed i Adoption og Adoptionstrekanten, Adoption & Samfund, Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender (Grønland), Ankestyrelsen og Familieretshuset. I det følgende gengives og kommenteres de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. 3. Bemærkninger til lovudkastet 3.1. Generelle bemærkninger Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender (Grønland), Ankestyrelsen og Familieretshuset har afgivet høringssvar om, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget. Høringssvaret fra Familier for Evigt – Bevar international adoption indeholder navnlig forslag til stillingtagen til det fremtidige adoptionssystem og til de lande, som Danmark skal samarbejde med om international adoption. Adoption & Samfund støtter forslaget om udskydelse af solnedgangsklausulen. Enhed Center for Jura og Internationale Opgaver Sagsnr. 2024 - 9442 Doknr. 1185902 Dato 31-03-2025 Offentligt L 187 - Bilag 1 Socialudvalget 2024-25 2 Åbenhed i Adoption og Adoptionstrekanten, DKRG og Adoptionspolitisk Forum støtter ikke forslaget om udskydelse af solnedgangsklausulen. Social- og Boligministeriets bemærkninger Forslagene til indretningen af det fremtidige adoptionssystem og til lande, som Danmark skal samarbejde med om international adoption, falder uden for rammerne for nærværende lovforslag, og forslagene kommenteres derfor ikke i dette høringsnotat. 3.2. Udskydelse af ophævelsen af Ankestyrelsens hjemmel til at varetage international adoptionsformidling Åbenhed i Adoption og Adoptionstrekanten ønsker muligheden for international adoptionsformidling afskaffet og støtter ikke forslaget. DKRG finder, at ordningen er i strid med Haageradoptionskonventionen, idet Ankestyrelsen er centralmyndighed for international adoption til Danmark, og ikke er en autoriseret adoptionsformidlende organisation. Herudover finder DKRG, at ordningen er i strid med konventionen, idet der ikke føres tilsyn med adoptionsformidlingen i henhold til konventionen. Social- og Boligministeriets departementale tilsyn er ifølge DKRG ikke er tilstrækkeligt. Adoptionspolitisk Forum finder, at der ikke er sikring eller undersøgelser af adoptionsprocesserne, og at Social- og Boligministeriets rolle som tilsynsførende på adoptionsområdet ikke er forsvarlig, hvorfor området ifølge organisationen reelt står uden tilsyn. Herudover finder Adoptionspolitisk Forum ikke, at Ankestyrelsen har løftet behovet for PAS tilstrækkeligt. Familier for Evigt – Bevar international adoption ønsker bl.a., at det indskrives i lovforslaget, at Ankestyrelsens hjemmel bortfalder, såfremt der tidligere end 1. januar 2027 er etableret en løsning for international adoption til Danmark. Social- og Boligministeriets bemærkninger Ministeriet skal indledningsvist bemærke, at formålet med lovforslaget alene er en forlængelse af den lovændring, der blev vedtaget i juni 2024, og som bemyndiger Ankestyrelsen til at varetage opgaven som adoptionsformidlende organisation. Formålet er derved at sikre, at Ankestyrelsen fortsat har mulighed for at varetage opgaven som adoptionsformidlende organisation, mens der arbejdes på at tilrettelægge et nyt robust system for international adoptionsformidling til Danmark. For så vidt angår DKRG’s bemærkninger om manglende overholdelse af Haageradoptionskonventionen, og Adoptionspolitisk Forums bemærkninger om manglende sikring eller undersøgelser af adoptionsprocesserne, bemærker ministeriet, at Ankestyrelsen er Danmarks centralmyndighed på adoptionsområdet i henhold til Haageradoptionskonventionens artikel 6. Centralmyndigheden er i henhold til konventionen ansvarlig for at sikre, at gældende lov og regler bliver overholdt i adoptionsformidlingen. Ministeriet bemærker videre, at det i henhold til Haageradoptionskonventionen som udgangspunkt er centralmyndigheden der forpligtes til at varetage opgaverne efter konventionen, herunder adoptionsformidlingen, men at medlemsstaterne kan vælge at uddelegere opgaven til et autoriseret organ. For så vidt angår DKRG’s og Adoptionspolitiske Forums bemærkninger om manglende tilsyn med Ankestyrelsen bemærker ministeriet, at Haageradoptionskonventionen ikke stiller krav om tilsyn med centralmyndigheden, og det er op til den enkelte medlemsstat af bestemme, om der skal være et tilsyn, hvis centralmyndigheden står for formidlingsopgaven. Ministeriet bemærker hertil, at i forbindelse med Ankestyrelsens overtagelse af formidlingsopgave iværksatte Social- og Boligministeriet et intensiveret tilsyn med hermed, og at det fremgår af lovforslagets punkt 2.3, at Social- og Boligministeriet fortsat vil føre tilsyn med 3 Ankestyrelsens varetagelse af formidlingsopgaven. Herudover bemærkes, at Ankestyrelsen som offentlige myndighed er bundet af anden lovgivning end private organisationer. Det gælder bl.a. forvaltningsloven og offentlighedsloven. For så vidt angår Adoptionspolitisk Forums bemærkninger om Ankestyrelsens varetagelse af PAS-opgaven bemærkes det for god ordens skyld, at det er en forudsætning for Ankestyrelsens varetagelse af opgaven med indsigt i egen adoptionssag, at DIA’s arkiver er overleveret til Rigsarkivet. Arkiverne er pr. 28. februar 2025 overleveret til Rigsarkivet. For så vidt angår Familier for Evigt – Bevar international adoptions ønske om en tilføjelse i lovforslaget, bemærker ministeriet, at det under punkt 2.3 i lovforslaget er tilføjet, at Ankestyrelsens hjemmel bortfalder, hvis et nyt system til formidling af international adoption i Danmark er kommet på plads inden den 1. januar 2027.