B 80 - svar på spm. 1 om, hvordan undersøgelses- og granskningskommissioner kan foretage retlige vurderinger af embedsmænd, der er fratrådt deres stilling i statens tjeneste.

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Udvalg for
Forretningsordenen vedrørende forslag til folketingsbeslutning om
genskabelse af tilliden til demokratiet (B 80)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om genskabelse af tilliden til demokratiet, som
Folketingets Udvalg for Forretningsordenen har stillet til justitsministeren
den 3. marts 2025.
Peter Hummelgaard
/
Yassmina Amadid
Folketinget
Udvalget for Forretningsordenen
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 31. marts 2025
Kontor: Stats- og
Menneskeretskontoret
Sagsbeh: Jeppe Bjerring Eriksen
Sagsnr.: 2025-02775
Dok.: 3654277
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
B 80 - endeligt svar på spørgsmål 1
Udvalget for Forretningsordenen 2024-25
Side 2/3
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen
vedrørende forslag til folketingsbeslutning om genskabelse af tilliden til
demokratiet (B 80):
”Hvordan vil regeringen komme videre med at få set på,
hvordan undersøgelses- og granskningskommissioner kan
foretage retlige vurderinger af embedsmænd, der er fratrådt
deres stilling i statens tjeneste, når Demokratiudvalget, der
skulle være kommet med forslag hertil, ikke er blevet til noget,
jf. ministerens svar på REU alm. del – spørgsmål 537?”
Svar:
Der kan henvises til Justitsministeriets besvarelse af 8. februar 2023 af
spørgsmål nr. 79 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Som anført i besvarelsen, fremgår det af § 4, stk. 4, 1. pkt., i lov om
undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner, at en
undersøgelseskommission kan få til opgave at foretage retlige vurderinger
til belysning af, om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen
draget til ansvar.
Følgende fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 254:
”Med hensyn til embedsmænd, der er fratrådt deres stillinger i
den statslige forvaltning, kan der (…) ikke rejses spørgsmål om
disciplinært ansvar, men spørgsmål om eventuelt strafansvar,
hvis dette ikke er forældet. Undersøgelseskommissionens
eventuelle vurdering af det strafferetlige spørgsmål må
udformes i lyset heraf. Undersøgelseskommissionen bør ikke
udtale sig på en sådan måde, at det efterlader det indtryk, at der
ville have været grundlag for at søge et disciplinæransvar
gennemført, hvis den pågældende fortsat havde været ansat i den
statslige forvaltning. Baggrunden for denne begrænsning er, at
den pågældende ikke vil have mulighed for at få et sådant
belastende udsagn prøvet under en efterfølgende disciplinærsag
(tjenestemandssag).”
Det fremgår af Tibetkommission II’s beretning, side 1137 f., at det i
kommissionen har været drøftet, at det forekommer uhensigtsmæssigt, når
det af undersøgelseskommissionsloven følger, at en undersøgelses-
kommission bør afholde sig fra at udtale sig vedrørende en embedsmand,
Side 3/3
der er fratrådt tjenesten, om der havde været grundlag for et disciplinært
ansvar, herunder om der er begået fejl eller forsømmelser.
På den anden side kan der også sættes spørgsmålstegn ved det praktiske
behov for, at en undersøgelses- eller granskningskommission tager stilling
til, om der ville have været grundlag for at gøre et disciplinært ansvar
gældende i situationer, hvor et disciplinært ansvar ikke kan komme på tale.
Det kan i øvrigt også give anledning til retssikkerhedsmæssige overvejelser,
at det vil være så godt som umuligt for den fratrådte at få efterprøvet
vurderingen, fordi der netop ikke kan indledes en disciplinærsag med de
retsgarantier, der følger heraf. Det bemærkes i den forbindelse, at formålet
med en undersøgelseskommissions virksomhed vil være at tilvejebringe et
materiale, på hvilket grundlag anklagemyndigheden,
disciplinærmyndigheden mv. afgør, om sagen skal fremmes, navnlig ved, at
der rejses tiltale eller disciplinærforfølgning indledes.
På det grundlag finder jeg ikke umiddelbart behov for at gå videre med
forslaget, men regeringen vil selvsagt gerne drøfte spørgsmålet med
Folketinget i forbindelse med de løbende overvejelser om samarbejdet
mellem Folketing og regering.


Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 537 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 537 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. februar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Danmark
Dato: 28. februar 2025
Kontor: Stats- og
Menneskeretskontoret
Sagsbeh: Josefine Dyrberg
Sagsnr.: 2025-01591
Dok.: 3607739
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 537
Retsudvalget 2024-25
Offentligt
B 80 - endeligt svar på spørgsmål 1
Udvalget for Forretningsordenen 2024-25
Side 2/2
Spørgsmål nr. 537 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvad status er for
demokratiudvalget fra 2022, som skulle indføre bedre kontrol
med regeringen? Der henvises til nyheden ”Aftale om eftersyn
af det politiske system og styrkelse af Folketingets kontrol med
regeringen”, Justitsministeriet, den 3. oktober 2022.”
Svar:
Aftalen om eftersyn af det politiske system og styrkelse af Folketingets
kontrol med regeringen bortfaldt med valget og regeringsdannelsen i 2022,
men det fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”, at
regeringen vil følge op på aftalen.
Det er afgørende for regeringen, at arbejdet i regeringen og
centraladministrationen sker på en måde, som befolkningen kan have tillid
til. Regeringen har siden den tiltrådte taget en række initiativer i den
forbindelse. Som eksempler kan det nævnes, at regeringen har nedsat et
sagkyndigt udvalg, som skal se på offentlighedsloven, at Statsministeriet har
udstedt en intern forretningsorden for møder i regeringsudvalg, og at
departementscheferne har udarbejdet leveregler for tværgående samarbejde
på Slotsholmen.
Derudover har Justitsministeriet udstedt en ny udgave af vejledning om
lovkvalitet samt opdateret hjemmesiden lovkvalitet.dk med nye skabeloner
for lovforslag mv. og et digitalt lovprocesværktøj, herunder med henblik på
at sikre bedre overblik og tilrettelæggelse af lovgivningsarbejdet, ligesom
Justitsministeriet har udstedt opdaterede retningslinjer for statslige
myndigheders opbevaring af SMS-beskeder mv. samt offentliggjort
reviderede retningslinjer for ministres brug af sociale medier.
Endvidere er der fra Folketingets side iværksat tiltag, som bl.a. skal sikre
mere hensigtsmæssige rammer for folketingsarbejdet, herunder i forhold til
lovgivningsprocessen.


Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 79 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 79 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. januar 2023. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Henrik Skovgaard-Petersen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato: 8. februar 2023
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Kenneth Schmidt Ras-
mussen
Sagsnr.: 2023-0030-8139
Dok.: 2692823
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 79
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
B 80 - endeligt svar på spørgsmål 1
Udvalget for Forretningsordenen 2024-25
Side 2/3
Spørgsmål nr. 79 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Tibetkommissionen II er ikke tilfreds med, at den har været af-
skåret fra at foretage en retlig vurdering af, om tidligere topem-
bedsmænd har haft en så kritisabel adfærd, at det ville være endt
i en disciplinær sag, hvis de fortsat var i tjeneste. Er ministeren
åben for, at loven om granskningskommissioner ændres på dette
punkt?”
Svar:
Det fremgår af § 4, stk. 4, 1. pkt., i lov om undersøgelseskommissioner og
granskningskommissioner, at en undersøgelseskommission kan få til op-
gave at foretage retlige vurderinger til belysning af, om der foreligger grund-
lag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar.
Følgende fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingsti-
dende 1998-99, tillæg A, side 254:
”Med hensyn til embedsmænd, der er fratrådt deres stillinger i
den statslige forvaltning, kan der (…) ikke rejses spørgsmål om
disciplinært ansvar, men spørgsmål om eventuelt strafansvar,
hvis dette ikke er forældet. Undersøgelseskommissionens even-
tuelle vurdering af det strafferetlige spørgsmål må udformes i
lyset heraf. Undersøgelseskommissionen bør ikke udtale sig på
en sådan måde, at det efterlader det indtryk, at der ville have
været grundlag for at søge et disciplinæransvar gennemført, hvis
den pågældende fortsat havde været ansat i den statslige forvalt-
ning. Baggrunden for denne begrænsning er, at den pågældende
ikke vil have mulighed for at få et sådant belastende udsagn prø-
vet under en efterfølgende disciplinærsag (tjenestemandssag).”
Jeg har noteret mig, at det fremgår af Tibetkommission II’s beretning, side
1137 f., at det i kommissionen har været drøftet, at det forekommer uhen-
sigtsmæssigt, når det af undersøgelseskommissionsloven følger, at en un-
dersøgelseskommission bør afholde sig fra at udtale sig vedrørende en em-
bedsmand, der er fratrådt tjenesten, om der havde været grundlag for et di-
sciplinært ansvar, herunder om der er begået fejl eller forsømmelser.
Jeg anerkender, at det kan opleves som uhensigtsmæssigt, at en kommission
ikke kan forholde sig til medarbejdere, der ikke længere er i statens tjeneste.
Side 3/3
På den anden side kan der også sættes spørgsmålstegn ved det praktiske be-
hov for, at en undersøgelses- eller granskningskommission tager stilling til,
om der ville have været grundlag for at gøre et disciplinært ansvar gældende
i situationer, hvor et disciplinært ansvar ikke kan komme på tale. Det kan i
øvrigt også give anledning til retssikkerhedsmæssige overvejelser, at det vil
være så godt som umuligt for den fratrådte at få efterprøvet vurderingen,
fordi der netop ikke kan indledes en disciplinærsag med de retsgarantier, der
følger heraf. Det bemærkes i den forbindelse, at formålet med en undersø-
gelseskommissions virksomhed vil være at tilvejebringe et materiale, på
hvilket grundlag anklagemyndigheden, disciplinærmyndigheden mv. afgør,
om sagen skal fremmes, navnlig ved, at der rejses tiltale eller disciplinær-
forfølgning indledes.
Regeringen har ikke på nuværende tidspunkt fastlagt sin holdning til spørgs-
målet, men det vil indgå i regeringens overvejelser om udmøntningen af pkt.
7.1 i regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” om principper for rege-
ringsførelse, herunder at der skal følges op på aftalen om eftersyn af det
politiske system og Folketingets kontrol med regeringen.