Svar på spm. nr. S 878: Hvad mener ministeren om at give skoleelever eid-fri, som formanden for Danske Skoleelever og formanden for Skolelederforeningen angiveligt er klar til at drøfte, og mener ministeren, at det er vigtigst at indføre eid-fri eller genindføre store bededag?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Minister: børne- og undervisningsministeren
- Spørger: Karina Adsbøl
- Til: Mattias Tesfaye
Svar på spm. nr. S 878 .docx
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s878/svar/2125097/2997342.pdf
Børne- og Undervisningsministeriet 31. marts 2025 Sagsnr.: 25/09179 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg Medlem af Folketinget Karina Adsbøl (DD) har onsdag den 25. marts 2025 stillet spørgsmål nr. S 878, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 878: ”Hvad mener ministeren om at give skoleelever eid-fri, som formanden for Danske Skoleelever og formanden for Skolelederforeningen angiveligt er klar til at drøfte, og mener ministeren, at det er vigtigst at indføre eid- fri eller genindføre store bededag?” Svar: Det fremgår af folkeskoleloven, at skoleåret altid begynder den 1. august, og at skolernes sommerferie altid begynder den sidste lørdag i juni. Det følger endvidere af loven, at folkeskoler skal undervise et bestemt antal timer hvert år. Men det er overladt til kommunalbestyrelsen at bestemme, hvor mange dage eleverne skal gå i skole i løbet af et skoleår, og hvornår ferier og fridage i øvrigt skal placeres i løbet af skoleåret. Det er således op til lokal beslutning, om man ønsker at holde skolen lukket fx i forbin- delse med religiøse højtider ud over folkekirkens helligdage. Forældre har mulighed for at bede om fri af særlige hensyn, hvorefter skolelederen i ganske særlige tilfælde kan tillade fravær i form af ekstra- ordinær frihed. Tilladelse til ekstraordinær frihed sker ud fra en konkret vurdering af den pågældende elevs behov for at holde fri sammenholdt med det afbræk i undervisningen, som fraværet vil indebære for eleven og for klassen. Jeg mener ikke, at det er en god idé at give alle elever fri på grund af reli- giøse helligdage, da elevernes behov er forskellige, ligesom jeg heller ikke mener, at der skal indføres flere lovbestemte fridage. Der kan dog være gode grunde til at give fri til enkelte elever. Skolen skal være fællesskabets skole, og det kræver, at alle bakker op, og at eleverne er til stede. Jeg har tiltro til, at der lokalt findes hensigtsmæs- sige løsninger, der både tilgodeser hensynet til gennemførelse af skole- dagen samt hensynet til de enkelte elevers liv. Offentligt S 878 endeligt svar 2024-25 Side 2/2 Med venlig hilsen Mattias Tesfaye