L 138 - svar på spm. 4 om, hvordan en grænseværdi for sodødelighed skal rette op på det grundlæggende problem, at de store kuldstørrelser giver komplicerede faringer og rådnende fostre i soen
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
- Adressat: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
- Stiller: Søren Egge Rasmussen
MOF L 138 - svar på spm. 4.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l138/spm/4/svar/2125027/2997213.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • fvm@fvm.dk • www.fvm.dk J.nr. 2023 - 8763 Den 28. marts 2025 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om ændring af dyrevelfærdsloven (Grænseværdier for dødelighed og særlige rådgivningsbesøg ved dødelighed i besætninger, uddannelseskrav for medarbejdere samt takstændring) (til L 138), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 21. marts 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske af fra Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af dyrevelfærdsloven (Grænseværdier for dødelighed og særlige rådgivningsbesøg ved dødelighed i besætninger, uddannelseskrav for medarbejdere samt takstændring) (L 138) ”Vil ministeren forklare, hvordan en grænseværdi for sodødelighed skal rette op på det grundlæggende problem, at de store kuldstørrelser giver komplicerede faringer og rådnende fostre i soen? Der henvises til Rådgivningsnotatet »Kortlægning af dødsårsager hos danske søer«, fra DCA –Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, den 15. januar 2025. Der henvises endvidere til artiklen »Forskere har obduceret døde grise: »Det kunne være en idé at stoppe med at avle dem så ekstremt«, politiken.dk, den 7. februar 2025, hvor forskerne bag rådgivningsnotatet udtaler: »Hvis vi satsede på søer, som fødte færre pattegrise, vil det rent logisk kunne reducere problemerne med, at der ligger så mange pattegrise i søerne, som ikke er kommet ud. I forvejen bliver søerne udmattet af de her langtrukne faringer med så mange pattegrise, og det kunne være en idé at stoppe med at avle dem så ekstremt, at de skal føde så mange grise«.” Svar Lovforslaget har til formål at gennemføre to af de 31 initiativer i den politiske aftale om dyrevelfærd "Sammen om Dyrene", der blev indgået den 9. februar 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet. Fastsættelsen af en grænseværdi for sodødelighed med hjemmel til at pålægge målrettede rådgivningsbesøg ved overskridelse af denne grænseværdi har til hensigt at bidrage til at nedbringe sodødeligheden, uanset hvad årsagerne måtte være. Offentligt L 138 - endeligt svar på spørgsmål 4 Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25 2 Det er herudover en del af aftalen, at der gennemføres en afdækning af eksisterende viden vedrørende variation i sæsonbestemt sodødelighed og sodødelighed blandt forskellige avlslinjer. Dette arbejde pågår sideløbende med behandlingen af lovforslaget. Jacob Jensen / Paolo Drostby