Skriftlig fremsættelse (28. marts 2025)

Skriftlig fremsættelse (28. marts 2025)
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks indgåelse
af forsvarssamarbejdsaftalen med Amerikas Forenede Stater
(Beslutningsforslag nr. B 173)
Danmarks sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde
med USA har dybe historiske rødder. Siden undertegnelsen
af Washington-traktaten i 1949 har ”Den Nordatlantiske
Traktats Organisation” (NATO) sammen med USA udgjort
hjørnestenen for Danmarks sikkerhed. Den sikkerhedspoliti-
ske situation i Europa og truslen mod NATO er skærpet,
og der er øget behov for, at Danmark og Europa tager
større ansvar for vores fælles sikkerhed. Det er samtidig
i klar dansk og europæisk interesse, at det transatlantiske
bånd styrkes. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og
daværende amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken
underskrev den 21. december 2023 aftale om forsvarssamar-
bejde mellem regeringen i Danmark og regeringen i Ameri-
kas Forenede Stater af 21. december 2023 (”forsvarssamar-
bejdsaftalen”). Aftalen med bilag er vedlagt beslutningsfor-
slaget.
Forsvarssamarbejdsaftalen giver USA øget adgang til
dansk territorium og mulighed for at udføre militære aktivi-
teter på og fra dansk jord, som bl.a. kan omfatte udstatione-
ring af amerikansk personel, opbevaring af militært materiel
og udstyr, vedligeholdelse, træning og øvelser. Aftalen inde-
bærer bl.a. en ændring af den hidtidige danske politik om ik-
ke at tillade permanent tilstedeværelse af udenlandske trop-
per på dansk jord, som har været gældende siden 1953. Med
aftalen udvides USA’s mulighed for at tage del i forsvaret af
Europa, Norden og Østersøen, hvorved NATO’s kollektive
forsvar af Europa styrkes. Dermed tager Danmark og USA
i fællesskab større ansvar for europæisk og transatlantisk
sikkerhed.
USA har indgået bilaterale forsvarssamarbejdsaftaler
med en række europæiske lande, herunder de øvrige nordi-
ske lande. Senest underskrev Sverige og Finland i decem-
ber 2023 tilsvarende aftaler med USA, som blev ratificeret
i hhv. august og september 2024. Samlet understøtter de
bilaterale aftaler det amerikanske forsvars positionering og
transport af personel og materiel i Europa. Dermed bidrager
forsvarssamarbejdsaftalerne til NATO’s kollektive afskræk-
kelses- og forsvarsevne.
Formålet med forslaget til folketingsbeslutning er i hen-
hold til grundlovens § 19, stk. 1, 2. pkt., at opnå Folketin-
gets samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne indgår
forsvarssamarbejdsaftalen.
Forsvarssamarbejdsaftalen med USA fastlægger en opda-
teret juridisk ramme for amerikansk militær tilstedeværelse
på dansk jord og tillader en mere permanent amerikansk mi-
litær tilstedeværelse i Danmark. Således giver aftalen ameri-
kanske styrker uhindret adgang til aftalte militære områder
og anlæg i Danmark, som aktuelt omfatter flyvestationerne i
Karup, Skrydstrup og Aalborg, jf. aftalens bilag A.
Forsvarssamarbejdsaftalen supplerer NATO-statusove-
renskomsten af 1951 for NATO-styrker (”NATO SOFA”),
som fastsætter generelle rammevilkår for styrker fra NA-
TO’s medlemslande, når de opholder sig i et andet NATO-
land. Dermed regulerer aftalen sammen med NATO SOFA
de amerikanske styrker og deres pårørendes tilstedeværelse
på dansk territorium.
Forsvarssamarbejdsaftalen har karakter af en folkeretlig
bindende traktat. Af aftalens præambel fremgår, at den byg-
ger på Danmarks og USA’s fulde respekt for hinandens
suverænitet og for formålene og principperne i FN-pagten
og Den Nordatlantiske Traktat, som anerkender respektive
folkeretlige forpligtelser samt anerkender, at de amerikanske
styrkers tilstedeværelse bidrager til at styrke sikkerheden
og stabiliteten i Danmark og Danmarks nærområde. Af præ-
amblen fremgår desuden, at aftalen er i overensstemmelse
med princippet i NATO SOFA artikel III, stk. 1. i henhold til
hvilken, de amerikanske styrkers, deres pårørendes og ame-
rikanske leverandørers tilstedeværelse på dansk territorium
er af ikke-permanent natur og uanset varighed anses for at
være midlertidig.
Aftalen gælder for en indledende periode på ti år. Efter
den indledende periode fortsætter aftalen med at være i
kraft, men kan opsiges af en af Parterne med et års skriftligt
varsel til den anden Part ad diplomatiske kanaler.
Aftalen gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Alle aktiviteter under forsvarssamarbejdsaftalen skal ske
med fuld respekt for Danmarks suverænitet, grundlov og
forfatningsmæssige sædvane, lovgivning og folkeretlige for-
pligtelser, herunder i forhold til oplagring af visse våbenty-
per på dansk territorium, jf. forsvarssamarbejdsaftalens arti-
kel 1, stk. 2.
Til beslutningsforslag nr. B 173 Folketinget 2024-25
Udenrigsmin., j.nr. 24/54481
AS002265
Indgåelse af forsvarssamarbejdsaftalen med USA medfø-
rer behov for lovændringer. Forsvarsministeren forventer at
fremsætte et lovforslag den 28. marts 2025 med henblik
på at tilvejebringe det retlige grundlag for opfyldelse af
aftalen. Regeringens indgåelse af forsvarssamarbejdsaftalen
kræver derfor Folketingets samtykke, jf. grundlovens § 19,
stk. 1, 2. pkt. Folketingets samtykke søges indhentet gen-
nem dette beslutningsforslag med henblik på, at regeringen
på Danmarks vegne indgår forsvarssamarbejdsaftalen med
USA.
Forsvarssamarbejdsaftalen træder i kraft, når USA og
Danmark ved noteudveksling har orienteret hinanden om,
at hver part har gennemført de interne procedurer, der er
nødvendige for aftalens ikrafttræden.
2