B 47 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 17/3-2025 fra Birk N.R.G. Hundebøl

Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2024 - 11449
Den 28. marts 2025
Folketingets Ligestillingsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ligestillingsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 (B 47) stillet 19. marts 2025 efter ønske fra
Ligestillingsudvalget.
Spørgsmål nr. 1
” Vil ministeren kommentere henvendelsen af 17. marts 2025 fra Birk N. R. G. Hundebøl, jf.
B 47 - bilag 1?”
Svar
Da henvendelsen har refleksioner om især køn, forskning i forhold til transkønnede, lovgivningen og
modstanden mod transpersoners rettigheder, vil jeg kommentere på disse elementer.
Det er regeringens opfattelse, at der grundlæggende findes to biologiske køn. Med ordet
grundlæggende anerkendes det, at der er en mindre gruppe, som har variationer i deres biologiske
kønskarakteristika, hvilket også anføres i henvendelsen. Ligesom det anføres, at der er en mindre
gruppe, som oplever uoverensstemmelse mellem deres biologiske køn og kønsidentitet. Det skal vi
også anerkende. Konkret har 2691 personer i Danmark pr. 31. august 2024 fået tildelt et nyt
personnummer siden lovgivningen om juridisk kønsskifte trådte i kraft i 2014.
Jeg er enig i behovet for mere viden og forskning i forhold til transkønnede, fx i forhold til
sammenhængen mellem neurodiversitet og transkønnethed. I både den forrige og den nuværende
handlingsplan på LGBT+ området har vi afsat midler til et videnscenter for sundhedsfaglig hjælp ved
kønsidentitetsforhold.
Henvendelsen rejser en række betænkeligheder i forhold til at stille krav om kønsbekræftende
behandling i forbindelse med juridisk kønsskifte. Bl.a. fremhæves, at nogle mennesker på grund af
midlertidige og kroniske sygdomme ikke kan modtage kønsbekræftende behandling, samt at påkrævet
fysisk kønsskifte kan presse nogle folk længere i deres transition, end de selv finder nødvendig. Dette
var også konklusionen i en rapport fra en arbejdsgruppe om juridisk kønsskifte fra 2014, som fandt, at
et krav om hormonbehandling for at kunne få juridisk kønsskifte kan rejse spørgsmål i forhold til Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention bl.a. på grund af indgrebets delvist irreversible karakter.
Som jeg også fremhævede ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget, deler regeringen opfattelsen af,
at der ikke er tegn på, at juridisk kønsskifte i praksis går ud over andres rettigheder i Danmark.
Henvendelsen peger på, at der ingen evidens er for, at transkvinder er en trussel i offentlige toiletter,
og at mange transkønnede generelt undgår fremmede toiletter, men at der er androgyne kvinder, som
har oplevet at blive smidt ud af kvindetoiletter. Jeg mener ikke, vi kan eller skal lovgive os ud af alt fx i
forhold til adgang til offentlige toiletter og omklædningsrum. Her skal vi finde mindelige løsninger,
som det også fremgår af lovgivningen om juridisk kønsskifte.
Offentligt
B 47 - endeligt svar på spørgsmål 1
Ligestillingsudvalget 2024-25
2
Endelig deler jeg bekymringerne over, at vi rundt omkring i verden ser tilbagerulninger og angreb på
LGBT+ personers rettigheder, særligt transpersoners rettigheder. Derfor er det vigtigt, at vi i Danmark
står fast på at være et samfund, hvor der er plads og frihed til at være den, man er. Og at vi holder fast
i, at vi finder pragmatiske løsninger, hvor hensynet til en minoritet balanceres med hensynet til den
øvrige befolkning.
Magnus Heunicke / Lisa Cassina