Svar på spørgsmål vedr. konsekvensanalyse over økonomiske konsekvenser af den dansk-amerikanske forsvarssamarbejdsaftale
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UPN alm. del (Bilag 135)
Aktører:
FOU alm. del - svar på spm. 154.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/upn/bilag/135/2996918.pdf
Side 1 af 2 Dato: 26. marts 2025 Enhed: Lovgivning Sagsnr.: 2025/002207 Dok.nr.: 1006421 Bilag: Ingen Forsvarsministeriet Holmens Kanal 9 1060 København K Tlf.: +45 7281 0000 Fax: +45 7281 0300 E-mail: fmn@fmn.dk www.fmn.dk EAN: 5798000201200 CVR: 25 77 56 35 Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg Christiansborg Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har den 26. februar 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 154 (Alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sascha Faxe (ALT). Spørgsmål nr. 154: ”Vil ministeren udarbejde og offentliggøre en detaljeret økonomisk kon- sekvensanalyse, der belyser de samlede kort- og langsigtede økonomi- ske konsekvenser af den dansk-amerikanske forsvarssamarbejdsaftale for Danmark, herunder omkostninger til vedligeholdelse og drift af faci- liteter, samt give en vurdering af, hvordan aftalen påvirkes af USA’s ny- lige kritik af Danmark som værende "en dårlig allieret"?” Svar: Det er regeringens holdning, at Danmarks deltagelse i internationale samarbejdsaftaler og -programmer på forsvarsområdet er afgørende for Danmarks, Nordens og Europas sikkerhed og tryghed. USA er vores vig- tigste allierede og en bærende del af NATO-alliancen, som er afgørende for dansk sikkerhed, og derfor er et tæt samarbejde med USA i NATO samt et stærkt bilateralt forhold helt centralt. Den 21. december 2023 underskrev Danmark aftalen om forsvarssam- arbejde mellem regeringen i Danmark og regeringen i Amerikas For- enede Stater (herefter forsvarssamarbejdsaftalen). Det kommende forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v., der bl.a. vil skabe det retlige grund- lag for gennemførelsen af forsvarssamarbejdsaftalen, forventes at have mindre økonomiske konsekvenser for staten. De økonomiske konse- kvenser kan imidlertid vanskeligt kvantificeres på nuværende tidspunkt, idet omkostningerne vil afhænge af de amerikanske styrkers aktiviteter i Danmark som led i forsvarssamarbejdsaftalen. At der alene vil være tale om mindre økonomiske konsekvenser for sta- ten skal ses i lyset af, at det følger af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 3, stk. 7, at de amerikanske styrker som udgangspunkt er ansvarlige for bygge- og udviklingsomkostninger for de aftalte anlæg og områder, som Offentligt UPN Alm.del - Bilag 135 Det Udenrigspolitiske Nævn 2024-25 Sagsnr.: 2025/002207 Dok.nr.: 1006421 Side 2 af 2 de får stillet til rådighed til deres eksklusive brug, og for hermed for- bundne drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Efter forsvarssamarbejdsaftalens artikel 3, stk. 8, skal Danmark og USA som udgangspunkt hver især afholde deres forholdsmæssige andel af bygge- og udviklingsomkostninger og drifts- og vedligeholdelsesomkost- ninger for de aftalte anlæg og områder, der stilles til rådighed til fælles brug, eller på anden måde benyttes af de amerikanske styrker og de danske væbnede styrker i fællesskab. Med venlig hilsen Troels Lund Poulsen