MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Rådets holdning med henblik på vedtagelse af forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår anvendelsesområdet for reglerne for benchmarks, brugen i Unionen af benchmarks leveret af en administrator, der er etableret i et tredjeland, og visse indberetningskrav

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 28.3.2025
COM(2025) 155 final
2023/0379 (COD)
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET
i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
vedrørende
Rådets holdning med henblik på vedtagelse af forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår
anvendelsesområdet for reglerne for benchmarks, brugen i Unionen af benchmarks
leveret af en administrator, der er etableret i et tredjeland, og visse indberetningskrav
Offentligt
KOM (2023) 0660 - Ændret forslag
Europaudvalget 2023
DA 1 DA
2023/0379 (COD)
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET
i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
vedrørende
Rådets holdning med henblik på vedtagelse af forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår
anvendelsesområdet for reglerne for benchmarks, brugen i Unionen af benchmarks
leveret af en administrator, der er etableret i et tredjeland, og visse indberetningskrav
1. BAGGRUND
Forslag fremsendt til Europa-Parlamentet og Rådet
(dokument COM(2023) 660 final – 2023/0379 (COD)):
17. oktober 2023
Udtalelse afgivet af Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg:
14. februar 2024
Europa-Parlamentets førstebehandlingsholdning vedtaget: 22. april 2024
Ændret forslag fremsendt: Ikke relevant
Rådets holdning vedtaget: 24. marts 2025
2. FORMÅLET MED KOMMISSIONENS FORSLAG
Kommissionens forslag forfølger to formål: i) at mindske den reguleringsmæssige og
administrative byrde for EU's virksomheder og investorer ved at fokusere anvendelsesområdet
for forordning (EU) 2016/1011 på de benchmarks, der har den største økonomiske virkning,
og ii) at sikre, at EU-benchmarkbrugere fortsat har adgang til det størst mulige udvalg af
benchmarks, herunder tredjelandsbenchmarks.
3. BEMÆRKNINGER TIL RÅDETS HOLDNING
Rådets førstebehandlingsholdning afspejler fuldt ud den politiske enighed, der blev opnået
mellem Europa-Parlamentet og Rådet den 12. december 2024. Kommissionen kan tilslutte sig
aftalen, hvis hovedpunkter er beskrevet nedenfor.
– Væsentlige benchmarks: Fælleslovgiverne er blevet enige om at indarbejde visse
ændringer vedrørende væsentlige benchmarks i forhold til Kommissionens forslag.
Ud over tærskelværdien på 50 mia. EUR er der indført kvalitative kriterier for
identificering af væsentlige benchmarks. Ved beregningen af tærskelværdien på 50
mia. EUR tages der nu hensyn til intervallet af løbetider, valutaer og varianter til
beregning af afkast. Disse tilføjelser har til formål at sikre en mere omfattende
vurdering af et benchmarks betydning ved at tage hensyn til dets forskellige
anvendelser og den potentielle virkning af dets ophør eller manglede pålidelighed.
Ved udkastet til aftale tillægges Kommissionen tillige beføjelser til at vedtage en
delegeret retsakt med henblik på at præcisere metoden til beregning af
DA 2 DA
tærskelværdien på 50 mia. EUR og fastsætte klare kriterier for vurdering af
anvendelsen af benchmarks. Desuden skal Kommissionen inden for tre år undersøge,
om denne tærskelværdi er passende, og aflægge rapport om sine konklusioner til
Europa-Parlamentet og Rådet.
– Brug af benchmarks: Med Rådets førstebehandlingsholdning indføres en særlig
mekanisme, som gør det muligt fortsat at anvende et benchmark efter
offentliggørelsen af en offentlig meddelelse, i henhold til hvilken brugen af det
pågældende benchmark normalt ville være forbudt. Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed (ESMA) eller den kompetente myndighed kan tillade brug
af et sådant benchmark i 6-24 måneder efter offentliggørelsen af den offentlige
meddelelse. Denne ændring har til formål at forhindre alvorlige markedsforstyrrelser
ved at sikre en gradvis overgang. ESMA's eller den kompetente myndigheds
vurdering vil være baseret på specifikke kriterier indført ved ændringsforordningen,
som sikrer, at enhver forlængelse er berettiget og begrænset til tilfælde, hvor det
virkelig er nødvendigt.
– Råvarebenchmarks: Fælleslovgiverne er blevet enige om at indføre ændringer i den
reguleringsmæssige behandling af råvarebenchmarks for bedre at afspejle deres
særlige karakteristika og sikre en rimelig regelbyrde. Råvarebenchmarks baseret på
bidrag fra ikke-tilsynsbelagte enheder vil være omfattet af forordning (EU)
2016/1011, fra det øjeblik den samlede gennemsnitlige notionelle værdi af de
finansielle instrumenter, der benytter benchmarket som reference, overstiger 200
mio. EUR i over 12 måneder. Råvarebenchmarks baseret på regulerede data eller
tilsynsbelagte stillere vil dog fortsat være omfattet af tærskelværdien på 50 mia. EUR
i henhold til de generelle regler for finansielle benchmarks.
– Valutaspotbenchmarks: Med Rådets førstebehandlingsholdning indføres visse
ændringer vedrørende undtagelsen for valutaspotbenchmarks. Fælleslovgiverne blev
enige om at genindføre denne undtagelse, som var udgået med Kommissionens
forslag, for at sikre, at benchmarkbrugere i EU har adgang til
afdækningsinstrumenter i situationer, hvor valutakontrol finder anvendelse.
Kommissionen får nu beføjelser til ved hjælp af gennemførelsesretsakter at udpege
visse valutabenchmarks som undtaget, hvilket skal sikre fleksibilitet, i takt med at
valutakontrollen udvikler sig over tid.
– Frivillig tilvalgsordning: Fælleslovgiverne er blevet enige om at give administratorer,
der ville være udelukket fra forordningens anvendelsesområde, mulighed for
frivilligt at vælge at anvende reglerne ("tilvalg") på visse betingelser. En kompetent
myndighed kan udpege et benchmark som væsentligt, hvis: i) administratoren
indgiver en skriftlig anmodning med en klar begrundelse af, hvorfor der anmodes om
udpegelse, og ii) benchmarket anvendes i en kombination af benchmarks i EU som
reference for finansielle instrumenter, finansielle kontrakter eller investeringsfonde
med en samlet gennemsnitlig værdi på mindst 20 mia. EUR. Dette sikrer, at
administratorer, der ønsker at bevare deres reguleringsmæssige status og at levere
benchmarks inden for en tilsynsramme, kan gøre dette, hvis de opfylder kriterierne
for tilvalg.
– Benchmarks vedrørende miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige anprisninger
(ESG-anprisninger): Fælleslovgiverne er blevet enige om at indføre et krav om, at
administratorer af EU-benchmarks for klimaovergangen og Paris-tilpassede EU-
benchmarks skal registreres, godkendes, anerkendes eller valideres med det formål at
sikre myndighedstilsyn og forhindre vildledende ESG-anprisninger. Udkastet til
DA 3 DA
aftale indeholder også et krav om, at administratorer, der er underlagt tilsyn i henhold
til forordning (EU) 2016/1011 for mindst ét af deres benchmarks, skal offentliggøre
ESG-oplysninger for alle de af deres benchmarks, der forfølger ESG-mål.
Fælleslovgiverne medtog også et krav om, at Kommissionen senest den 30. juni 2029
skal vurdere hensigtsmæssigheden af de nuværende ESG-oplysningskrav og deres
tilpasning til andre bæredygtighedsrelaterede bestemmelser. Denne fremadrettede
tilgang sikrer, at ESG-oplysninger forbliver relevante og effektive.
– Tilsyn med tredjelandes benchmarkadministratorer i EU: Fælleslovgiverne er blevet
enige om at udvide ESMA's tilsynsbeføjelser, så de også omfatter
tredjelandsbenchmarkadministratorer, der er aktive i EU. ESMA fører allerede tilsyn
med tredjelandsbenchmarkadministratorer, der har adgang til EU-markedet via
anerkendelsesordningen. En tilpasning af ESMA's tilsyn på tværs af både
anerkendelses- og godkendelsesordninger sikrer lige vilkår for alle
tredjelandsbenchmarks, der anvendes i EU. Desuden fastsættes det med aftalen, at
ESMA er den eneste tilsynsmyndighed for administratorerne, hvilket forbedrer det
grænseoverskridende samarbejde, den reguleringsmæssige effektivitet og
forenklingen. Overdragelsen af nye opgaver til ESMA for så vidt angår tilsyn med
validerende enheder vil ikke medføre behov for mere personale eller flere finansielle
ressourcer til ESMA (idet de nye opgaver burde opvejes af en reduktion af de
eksisterende opgaver samt af de gebyrer, der betales af de nye tilsynsbelagte
enheder).
4. KONKLUSION
Kommissionen støtter resultaterne af de interinstitutionelle forhandlinger og kan derfor
acceptere Rådets førstebehandlingsholdning.