Fremsat den 28. marts 2025 af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen)
Tilhører sager:
Aktører:
DH2416
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l187/20241_l187_som_fremsat.pdf
Fremsat den 28. marts 2025 af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen) Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af adoptionsloven (Udskydelse af solnedgangsklausul) § 1 I lov nr. 679 af 11. juni 2024 om ændring af adoptionsloven (Håndtering af konsekvenserne ved afvikling af Danish International Adoption) foretages følgende ændring: 1. I § 2, stk. 2, ændres »1. juli 2025« til: »1. januar 2027«. § 2 Loven træder i kraft den 1. juli 2025. § 3 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Lovforslag nr. L 187 Folketinget 2024-25 Social, og Boligmin., j.nr. 2024-9442 DH002416 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Den 16. januar 2024 offentliggjorde Danish International Adoption (DIA) en meddelelse om, at organisationen ville foretage en kontrolleret afvikling af sine aktiviteter i rela- tion til formidling af international adoption. DIA var på det tidspunkt den eneste organisation i Danmark, der havde tilladelse til at formidle international adoption. Dette medførte behov for etablering af lovhjemmel til, at Ankestyrelsen, der varetager en række opgaver i relation til national og international adoption, i en periode midlerti- digt ville kunne varetage DIA’s arbejde med formidling af international adoption, såfremt DIA ikke kunne eller ville varetage sine adoptionsformidlende opgaver. Denne hjemmel blev etableret ved lov nr. 679 af 11. juni 2024 om ændring af adoptionsloven (Håndtering af kon- sekvenserne ved afvikling af Danish International Adop- tion). Det blev bestemt i loven, at hjemlen til at overlade varetagelse af international adoptionsformidling til Ankesty- relsen ophæves pr. 1. juli 2025. Den 31. oktober 2024 afsluttede DIA sit arbejde som adop- tionsformidlende organisation. Som følge heraf ændrede so- cial- og boligministeren adoptionsbekendtgørelsen sådan, at Ankestyrelsen midlertidigt overtog DIA’s opgaver med adoptionsformidling pr. 1. november 2024. Social- og Boligministeriet er i færd med at overveje, hvordan den internationale adoptionsformidling til Danmark bedst organiseres med henblik på at håndtere de udfordrin- ger, som international adoptionsformidling står over for i dag. Indtil der er taget stilling til den fremtidige tilrettelæg- gelse af international adoptionsformidling i Danmark, og denne løsning er implementeret, er det nødvendigt at sikre, at den gældende midlertidige ordning kan fortsætte efter den 1. juli 2025. Med lovforslaget foreslås det derfor at udskyde ophævel- sen af Ankestyrelsens hjemmel til at varetage opgaven med international adoptionsformidling indtil den 1. januar 2027. Dette vil betyde, at den nuværende midlertidige adop- tionsformidling vil kunne fortsætte indtil den 1. januar 2027, mens en løsning for den fremtidige adoptionsformidling sø- ges vedtaget og implementeret. 2. Udskydelse af ophævelsen af Ankestyrelsens hjemmel til at varetage international adoptionsformidling 2.1. Gældende ret Efter § 30, stk. 1, i adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 7. august 2019, kan social- og boligministeren give en privat organisation tilladelse til at yde adoptionshjælp vedrørende børn, som ikke har bopæl i Danmark, når orga- nisationen opfylder betingelserne i §§ 30 a og 30 b samt i de forskrifter, der er fastsat i medfør af § 30 c (adoptionsfor- midlende organisation). Bestemmelsen indebærer, at der ale- ne kan drives international adoptionsformidlende virksom- hed i Danmark, dvs. formidling i Danmark til adoption af børn, der ikke har bopæl i Danmark, i privat regi efter til- ladelse fra social- og boligministeren. Bestemmelsen giver således ikke ministeren hjemmel til at overlade international adoptionsformidling til offentlige myndigheder. International adoptionsformidling omfatter navnlig samar- bejde med udenlandske adoptionsorganisationer og myndig- heder, vejledning til adoptanter om valg af afgiverland (dvs. det land, hvor et barn under 18 år har bopæl før adoptionen), klargøring af adoptionsansøgernes sag til udsendelse til det valgte afgiverland, udsendelse og løbende opfølgning på sagens forløb og status i udlandet. Fra og med 2015 var Danish International Adoption (DIA) den eneste adoptionsformidlende organisation i Danmark, der havde tilladelse efter § 30, stk. 1, i adoptionsloven. Ud over selve adoptionsformidlingen var DIA i kraft af sine akkrediteringsvilkår pålagt at udføre andre opgaver med nær forbindelse til adoptionsformidlingen. Det drejede sig om afsendelse af opfølgningsrapporter til afgiverlandene i de sager, hvor der er gennemført en adoption af et udenlandsk barn til Danmark. Herudover fulgte det af akkrediteringsvilkårene, at DIA skulle varetage de opgaver vedrørende Post Adoption Servi- ce (PAS-opgaver), som Danmark efter Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner (herefter Haager- adoptionskonventionen) er forpligtet til at varetage. Det dre- jer sig navnlig om understøttelse af den adopteredes ret til kendskab til egen historie, i form af at yde bistand i forbin- delse med anmodning om aktindsigt, tilbagerejser, kontakt til relevante aktører i udlandet, kontakt til biologisk slægt m.v. DIA meddelte den 16. januar 2024, at den ville foretage en kontrolleret afvikling af sine adoptionsformidlende aktivite- ter. Da der ikke var andre adoptionsformidlende organisationer i Danmark, medførte denne meddelelse behov for at etablere hjemmel til, at Ankestyrelsen, der varetager en række opga- ver i relation til national og international adoption, indtil videre kunne varetage de opgaver, som en adoptionsformid- lende organisation med tilladelse efter § 30, stk. 1, i adopti- onsloven skal varetage. Denne hjemmel blev etableret ved § 1 i lov nr. 679 af 11. juni 2024 om ændring af adoptionsloven (Håndtering af konsekvenserne ved afvikling af Danish International Adoption), hvorved der i adoptionsloven som § 30, stk. 3, blev indsat en bestemmelse, hvorefter social- og bolig- 2 ministeren kan fastsætte regler om at give Ankestyrelsen tilladelse til som adoptionsformidlende organisation at yde adoptionshjælp vedrørende børn, som ikke har bopæl i Dan- mark. Social- og boligministeren kan endvidere fastsætte regler om Ankestyrelsens adoptionsformidlende aktiviteter, om varetagelsen af opgaver knyttet til adoptionsformidling, herunder bistand efter adoption (Post Adoption Service), og om betaling og opkrævning af gebyr for adoptionshjælp. §§ 31 b-31 f og 31 h-31 j finder ikke anvendelse for Ankesty- relsen som adoptionsformidlende organisation. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke- tingstidende 2023-24, tillæg A, L 187 som fremsat, side 6-7, at tilladelsen til Ankestyrelsen til at virke som adopti- onsformidlende organisation vil kunne begrænses tidsmæs- sigt og til bestemte sager. Det var således forventningen, at social- og boligministeren ville give tilladelse til Ankesty- relsen til at virke som adoptionsformidlende organisation fra det tidspunkt, hvor DIA måtte ophøre med sin adoptions- formidlende virksomhed, indtil der er opnået klarhed over den fremtidige tilrettelæggelse af international adoption til Danmark. Muligheden for at give en sådan tilladelse skulle alene anvendes, såfremt det var nødvendigt. Tilladelsen for- ventedes endvidere begrænset til alene at vedrøre verserende sager hos DIA, dvs. sager hvor ansøgeren pr. 16. januar 2024 var opført på ventelisten hos DIA til international adoption, både sager, hvor der var sket matchning mellem et udenlandsk barn og en adoptant, og sager, hvor der ikke var sket matchning. Videre fremgår det af bemærkningerne, at social- og bolig- ministeren blev bemyndiget til at fastsætte regler om vareta- gelsen af opgaver knyttet til adoptionsformidling, herunder fremsendelse af opfølgningsrapporter til afgiverlandene og varetagelse af de PAS-opgaver, som DIA hidtil havde vare- taget. De almindelige regler i adoptionsloven vil finde anvendel- se for Ankestyrelsen som adoptionsformidlende organisa- tion. Lovens § 30, stk. 3, 3. pkt., betyder dog, at lovens §§ 31 b-31 f og 31 h-31 j ikke vil finde anvendelse i forhold til Ankestyrelsen som adoptionsformidlende organisation. Det skyldes, at de nævnte bestemmelser omhandler Ankestyrel- sens tilsyn med den adoptionsformidlende virksomhed, og det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt, at bestemmelserne finder anvendelse for Ankestyrelsen som adoptionsformid- lende organisation. Samlet set sikrer § 30, stk. 3, i adoptionsloven varetagelsen af presserende opgaver på området for internationale adopti- oner i perioden efter DIA’s afvikling, og indtil der er opnå- et klarhed over fremtiden for formidling af internationale adoptioner til Danmark, og denne løsning er implementeret. Den 31. oktober 2024 afsluttede DIA sit arbejde som adop- tionsformidlende organisation. Som følge heraf ændrede social- og boligministeren ved bekendtgørelse nr. 1120 af 29. oktober 2024 om adoption reglerne om behandling af sager om formidling af international adoption sådan, at An- kestyrelsen midlertidigt overtog DIA’s opgaver med adopti- onsformidling, herunder PAS-opgaverne, pr. 1. november 2024. Disse regler er videreført i den gældende adoptionsbe- kendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 1755 af 30. december 2024. I forbindelse med Ankestyrelsens overtagelse af formid- lingsopgaven iværksatte Social- og Boligministeriet et inten- siveret tilsyn hermed. Tilsynet er iværksat som en del af Social- og Boligministeriets departementale tilsyn med de underliggende myndigheders opgavevaretagelse og interne administration. Efter § 2, stk. 1, i nr. 679 af 11. juni 2024 om ændring af adoptionsloven (Håndtering af konsekvenserne ved afvik- ling af Danish International Adoption) trådte loven i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Efter bestemmel- sens stk. 2 ophæves § 30, stk. 3, i adoptionsloven den 1. juli 2025. Bestemmelsen i § 2, stk. 2, er en såkaldt solnedgangsklau- sul, og efter bemærkningerne til den er den begrundet i, at § 30, stk. 3, i adoptionsloven alene har til formål at udgøre et sikkerhedsnet for de verserende sager, der var på DIA’s venteliste pr. 16. januar 2024, indtil der er identificeret løsninger med hensyn til den fremtidige tilrettelæggelse af international adoption til Danmark. Der henvises til Folke- tingstidende 2023-24, tillæg A, L 187 som fremsat, side 7-8. 2.2. Social- og Boligministeriets overvejelser Social- og Boligministeriet er i færd med at overveje, hvor- dan den international adoptionsformidling til Danmark bedst organiseres med henblik på at håndtere de udfordringer, som international adoptionsformidling står over for i dag. Mens der tages stilling til den fremtidige tilrettelæggelse af formidling af international adoption i Danmark, er det nødvendigt at sikre, at den gældende midlertidige ordning ikke bortfalder den 1. juli 2025 sådan, at der dels fortsat kan formidles børn til de adoptanter, der pr. 16. januar 2024 var opført på ventelisten hos DIA, og dels at PAS-opgaver- ne fortsat vil kunne varetages. Den aktuelle midlertidige varetagelse af international adoptionsformidling bør således fortsætte indtil den 1, januar 2027, mens en løsning for den fremtidige adoptionsformidling søges vedtaget og im- plementeret. 2.3. Den foreslåede ordning Det foreslås, at § 2, stk. 2, i lov nr. 679 af 11. juni 2024 om ændring af adoptionsloven (Håndtering af konsekvenser- ne ved afvikling af Danish International Adoption) ændres således, at Ankestyrelsens hjemmel til at varetage opgaven med international adoptionsformidling først ophæves den 1. januar 2027. Forslaget vil betyde, at § 30, stk. 3, i adoptionsloven ikke vil blive ophævet pr. 1. juli 2025, men først pr. 1. januar 2027. Dermed vil Ankestyrelsen midlertidigt skulle fortsæt- 3 te sit arbejde med international adoptionsformidling indtil den 1. januar 2027, mens en løsning for den fremtidige adoptionsformidling søges vedtaget og implementeret. Ankestyrelsens midlertidige arbejde med international adop- tionsformidling vil bortfalde inden den 1. januar 2027, hvis et nyt system til formidling af international adoption i Dan- mark er kommet på plads inden da. Social- og Boligministeriet vil fortsat skulle føre tilsyn med Ankestyrelsens varetagelse af formidlingsopgaven. For nærmere om betydningen af forslaget henvises til lov- forslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil. 3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven- ser for det offentlige Det vurderes, at lovforslaget vil medføre merudgifter på 3,1 mio. kr. i 2025 (perioden 1. juli til 31. december) og 6,3 mio. kr. i 2026. Merudgifterne vedrører for det første ressourceforbrug, der ligger ud over de gebyrer, som adoptanterne betaler for at søge om at få formidlet et udenlandsk barn til adoption. For det andet vedrører merudgifterne de opgaver, som An- kestyrelsen vil skulle varetage i tilknytning til adoptionsfor- midlingen. Det drejer sig for det første om overholdelse af forpligtelsen til at sende opfølgningsrapporter til de lande, som børn adopteres fra. For det andet drejer det sig om over- holdelse af forpligtelsen til at yde Post Adoption Services, der navnlig består i bistand til adopterede til at finde deres rødder. Merudgifterne vedrørende 2025 finansieres ved ompriorite- ring inden for Social- og Boligministeriets ramme. Merudgifterne vedrørende 2026 finansieres hovedsageligt ved omprioritering af midler, der hidtil har været afsat til in- ternational adoptionsformidling. De resterende merudgifter på 2,8 mio. kr. for 2026 finansieres på finansloven for 2026. Da lovforslaget alene vil medføre forlængelse af den gæl- dende midlertidige formidling af international adoption, vil forslaget ikke have implementeringskonsekvenser for de in- volverede myndigheder, og det vil heller ikke have digitali- seringsrelaterede konsekvenser. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs- livet m.v. Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konse- kvenser for erhvervslivet m.v. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne. 6. Klimamæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser. 7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser. 8. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. 9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. marts 2025 til den 25. marts 2025 (14 dage) været sendt i høring hos nedenstående myndigheder og organisationer m.v. Hørings- perioden er forkortet på grund af lovforslagets væsentlige og hastende karakter. Adoption og Samfund, Adoption og Samfund Ungdom, Adoptionsnævnet, Adoptionspolitisk Forum, Adoptionstre- kanten, Advokatsamfundet, Against Child Trafficking, Am- nesty International, Ankestyrelsen, Børnerådet, Danish Ko- rean Rights Group (DKRG), Danske Advokater, Danske Fa- milieadvokater, Departementet for Sociale Anliggender, Fa- milier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender (Grønland), Familieretshuset, Familier for Evigt – Bevar international adoption, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægti- ge, Institut for Menneskerettigheder, Justitsministeriet (Fær- øerne), Koreaklubben, Københavns Universitet (Det Juridi- ske Fakultet), Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden i Grønland, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Tænk- etanken Adoption, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut) og Åbenhed i Adop- tion. 10. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«) Negative konsekvenser/merudgif- ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«) Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Efter de gebyrer, som adoptanterne betaler for at søge om at få formid- let et udenlandsk barn til adoption, og omprioriteringer inden for So- cial- og Boligministeriets ramme, herunder omprioritering af midler, der hidtil har været afsat til inter- 4 national adoptionsformidling, vil lovforslaget medføre merudgifter på 2,8 mio. kr. i 2026. Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen Økonomiske konsekvenser for er- hvervslivet m.v. Ingen Ingen Administrative konsekvenser for er- hvervslivet m.v. Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen Miljø- og naturmæssige konsekven- ser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsret- tet EU-regulering (der i relevant om- fang også gælder ved implemente- ring af ikke-erhvervsrettet EU-regu- lering) (sæt X) Ja Nej X Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Ved § 1, nr. 1, i lov nr. 679 af 11. juni 2024 om ændring af adoptionsloven (Håndtering af konsekvenserne ved afvik- ling af Danish International Adoption), blev der i adopti- onsloven som § 30, stk. 3, indsat en bestemmelse, hvoref- ter social- og boligministeren kan fastsætte regler om at give Ankestyrelsen tilladelse til som adoptionsformidlende organisation at yde adoptionshjælp vedrørende børn, som ikke har bopæl i Danmark. Social- og boligministeren kan endvidere fastsætte regler om Ankestyrelsens adoptionsfor- midlende aktiviteter, om varetagelsen af opgaver knyttet til adoptionsformidling, herunder bistand efter adoption (Post Adoption Service), og om betaling og opkrævning af gebyr for adoptionshjælp. §§ 31 b-31 f og 31 h-31 j finder ikke anvendelse for Ankestyrelsen som adoptionsformidlende or- ganisation. Efter § 2, stk. 1, i lov nr. 679 af 11. juni 2024 trådte loven i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Efter be- stemmelsens stk. 2 ophæves § 30, stk. 3, i adoptionsloven den 1. juli 2025. Efter bekendtgørelse nr. 1120 af 29. oktober 2024 om adop- tion overtog Ankestyrelsen den internationale adoptionsfor- midling, herunder PAS-opgaverne, pr. 1. november 2024. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1. Det foreslås, at i § 2, stk. 2, i lov om ændring af adoptionslo- ven (Håndtering af konsekvenserne ved afvikling af Danish International Adoption) ændres »1. juli 2025« til: »1. januar 2027«. Forslaget vil betyde, at § 30, stk. 3, i adoptionsloven ikke vil blive ophævet pr. 1. juli 2025, men først pr. 1. januar 2027, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge gyldighedsperioden, eller et nyt system til formidling af international adoption i Danmark er kommet på plads. Der- med vil Ankestyrelsen skulle fortsætte sit arbejde med in- ternational adoptionsformidling, herunder PAS-opgaverne, efter den 1. juli 2025. Der vil således fortsat være tale om en midlertidig ordning. Forslaget vil ikke ændre de gældende rammer for den mid- lertidige internationale adoptionsformidling. Dette vil bl.a. betyde, at der fortsat kun vil blive formidlet børn fra udlan- det til adoption i Danmark til adoptanter, der pr. 16. januar 2024 var opført på ventelisten hos DIA. Der vil således fort- sat ikke blive optaget nye ansøgere til international adop- tion. Social- og Boligministeriet vil fortsat skulle føre tilsyn med Ankestyrelsens varetagelse af formidlingsopgaven. Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til § 2 Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025. Til § 3 5 Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn- land, men at loven ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Grønland. Adoptionsloven gælder ikke for Grønland, men efter lovens § 41 kan den sættes i kraft for Grønland, hvilket er sket, jf. anordning nr. 410 af 21. april 2010 om ikrafttræden for Grønland af forskellige love om ændring af adoptionsloven. Loven vil ikke kunne sættes i kraft for Færøerne, da Færøer- ne har overtaget sagsområdet person-, familie- og arveret, herunder adoption. 6 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov nr. 679 af 11. juni 2024 om ændring af adoptionslo- ven (Håndtering af konsekvenserne ved afvikling af Danish International Adoption) foretages følgende ændring: § 2 Stk. 1. --- Stk. 2. § 30, stk. 3, i adoptionsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ophæves den 1. juli 2025. 1. I § 2, stk. 2, ændres »1. juli 2025« til: »1. januar 2027«. 7