Fremsat den 28. marts 2025 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)

Fremsat den 28. marts 2025 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer
(Skærpet indsats mod narkotikakriminalitet, herunder opioider)
§ 1
I lov om euforiserende stoffer, jf. lovbekendtgørelse nr.
1334 af 9. december 2019, som ændret ved lov nr. 667 af 11.
juni 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »skadevirkningerne«:
»og farligheden«.
2. I § 3, stk. 2, ændres »det betragtes som en betydelig
skærpende omstændighed, at der er tale om« til: »følgende
betragtes som betydeligt skærpende omstændigheder:«.
3. I § 3, stk. 2, nr. 1, ændres »gentagne tilfælde af salg
af et særlig farligt eller skadeligt stof eller« til: »Gentagne
tilfælde af salg af et særlig skadeligt eller farligt stof.«
4. I § 3, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., ændres »salg eller« til: »Salg
eller«.
5. I § 3, stk. 2, indsættes som nr. 3 og 4:
»3) Salg eller vederlagsfri overdragelse med henblik på
senere salg af de i §§ 1 og 2 omhandlede stoffer via
sociale medier.
4) Salg eller vederlagsfri overdragelse med henblik på
senere salg af de i §§ 1 og 2 omhandlede stoffer i
butikker, hvorfra der foregår detailsalg.«
6. Efter § 3 b indsættes:
»§ 3 c. Er der ved en grov overtrædelse af denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf anvendt et motordrevet køretøj,
herunder en bil, en motorcykel, en knallert, en cykel med
motor eller et motoriseret løbehjul, kan køretøjet konfiske-
res.
Stk. 2. Konfiskation skal ske, hvis ejeren af et motordre-
vet køretøj har gjort sig skyldig i en overtrædelse som nævnt
i stk. 1, der er omfattet af straffelovens § 191, medmindre
særlige grunde undtagelsesvis taler herimod.
Stk. 3. Er køretøjet anvendt af en anden person end dets
ejer, kan konfiskation ske, hvis ejeren vidste eller burde
vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en overtrædelse
som nævnt i stk. 1, og konfiskation ikke må anses for ufor-
holdsmæssigt indgribende.
Stk. 4. Politiet kan videregive oplysninger til ejeren af et
motordrevet køretøj om, at en anden person er blevet sigtet
for en grov overtrædelse af denne lov eller regler udstedt i
medfør heraf, hvor køretøjet er blevet anvendt.
Stk. 5. I sager om konfiskation efter stk. 3 skal retten
efter begæring beskikke køretøjets ejer en offentlig forsva-
rer. Forsvareren skal bistå ejeren i forhold til spørgsmålet
om, hvorvidt ejeren vidste eller burde vide, at køretøjet vil-
le blive anvendt ved en overtrædelse som nævnt i stk. 1,
og hvorvidt konfiskationen er uforholdsmæssigt indgriben-
de. Køretøjets ejer skal vejledes om adgangen til forsvarer-
beskikkelse.
Stk. 6. Straffelovens regler om konfiskation finder tilsva-
rende anvendelse.
§ 3 d. Den, der udøver detailsalg fra en butik eller er ansat
i en sådan butik og som led heri overtræder denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf ved salg eller anden videreo-
verdragelse af euforiserende stoffer, kan ved dom frakendes
retten til at udøve detailsalg fra butikker og arbejde med
detailsalg fra butikker.
Stk. 2. Den, der frakendes rettigheder efter stk. 1, kan ved
dom gives forbud mod at opholde sig i eller i umiddelbar
nærhed af en bestemt butik eller flere bestemte butikker,
hvorfra der foregår detailsalg, hvis det findes påkrævet for at
sikre, at frakendelsen efterleves.
Stk. 3. Straffelovens § 79, stk. 3 og 4, finder tilsvarende
anvendelse på frakendelse efter stk. 1 og forbud efter stk.
2. Uanset straffelovens § 79, stk. 3, kan den, der er pålagt
et forbud efter stk. 2, dog forlange, at anklagemyndigheden
indbringer spørgsmålet om opretholdelse heraf for retten,
hvis der ikke længere udøves detailsalg fra butik det pågæl-
dende sted.
Lovforslag nr. L 186 Folketinget 2024-25
Justitsmin., j.nr. 2024-07873
AA014676
Stk. 4. Politiet kan meddele tilladelse til færden eller op-
hold i et område omfattet af et forbud efter stk. 2, hvis det af
særlige grunde må anses for beføjet.
Stk. 5. Overtrædelse af et forbud efter stk. 2 straffes med
fængsel indtil 2 år.
Stk. 6. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om til-
ladelser efter stk. 4, herunder om indgivelse af ansøgning,
vilkår for tilladelser og tilbagekaldelse af tilladelser.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2. § 3 c, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
6, finder ikke anvendelse for så vidt angår køretøjer, der er
blevet anvendt af en anden end ejeren af køretøjet, og hvor-
om der er indgået aftale om leasing, leje eller lignende, i
det omfang det godtgøres, at aftalen er indgået inden lovens
ikrafttræden.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsi-
ger.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse og videreoverdragelse af opioider og lovfæstelse af strafni-
veauerne for øvrige hyppigt forekommende euforiserende stoffer
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Skærpelse af straffen for salg af euforiserende stoffer fra detailbutikker eller via sociale medier
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Konfiskation af køretøjer, der anvendes til grove overtrædelser af lovgivningen om euforiserende stoffer
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Styrkede muligheder for at rettighedsfrakende ved salg af euforiserende stoffer fra en butik
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Opholdsforbud til personer, der rettighedsfrakendes ved salg af euforiserende stoffer fra butik
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
4. Forholdet til databeskyttelsesreglerne
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
3
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen ser med stor alvor på det bekymrende misbrugs-
problem vedrørende opioider, der i de senere år er begyndt
at tage form blandt danske børn og unge, som på kort tid
udvikler et problematisk misbrug, der fører til ødelæggende
abstinenser og smadrede liv.
Opioider er en gruppe af euforiserende stoffer, der virker
smertestillende og sløvende, og som er meget afhængig-
hedsskabende. I USA har misbruget af opioider spredt sig
voldsomt de senere år, og alene i perioden fra 2021 til 2022
har opioider resulteret i mere end 80.000 dødelige overdoser
i USA.
De retsmedicinske institutter i Danmark har vurderet, at en
række af de mest almindelige opioider sundhedsfagligt har
en meget høj farlighed for brugeren, som vurderes højere
end eksempelvis kokain, MDMA (ecstasy) og amfetamin.
Regeringen præsenterede den 28. oktober 2024 udspillet
»Ungdom uden opioider«, hvori der indgår en række nye
initiativer, der skal forhindre, at udviklingen i Danmark lø-
ber løbsk. Dette lovforslag har til formål at gennemføre de
initiativer i udspillet, der kræver lovændringer.
Med lovforslaget lægges der for det første op til at skærpe
straffen for ulovlig besiddelse og videreoverdragelse, herun-
der salg, af opioider. Det forudsættes således, at det nuvæ-
rende strafniveau for videreoverdragelse af heroin skærpes
med en tredjedel i forhold til i dag, og at der samtidig
fastsættes samlede, skærpede strafniveauer for ulovlig be-
siddelse og videreoverdragelse af andre typer af opioider
end heroin. Samtidig lægges der op til generelt at lovfæste
strafniveauerne for en række euforiserende stoffer for at
skabe større klarhed over niveauerne.
For det andet lægges der op til at skærpe straffen med en
tredjedel, hvis der sælges ulovlige euforiserende stoffer, her-
under opioider, via sociale medier eller fra detailbutikker,
herunder kiosker. Der lægges op til, at denne strafskærpelse
skal gælde i forhold til alle typer af euforiserende stoffer. Er
der tale om ulovligt salg af opioider, vil strafskærpelsen
skulle lægges oven i den ovennævnte skærpelse.
For det tredje foreslås det at styrke mulighederne for ret-
tighedsfrakendelse ved salg eller anden videreoverdragelse
af euforiserende stoffer fra en detailbutik, så der kan ske
rettighedsfrakendelse for både butiksindehavere og ansatte i
videre omfang, end hvad der gælder for rettighedsfrakendel-
se efter straffeloven i almindelighed.
I forlængelse heraf lægges der for det fjerde op til, at der
til rettighedsfrakendelsen skal kunne knyttes et forbud mod
at opholde sig i eller i umiddelbar nærhed af en eller flere
bestemte butikker, hvorfra der foregår detailsalg, hvis det
findes påkrævet for at sikre, at frakendelsen efterleves.
Det foreslås for det femte, at der indføres en særskilt hjem-
mel til at konfiskere motordrevne køretøjer, der anvendes
til grove overtrædelser af lovgivningen om euforiserende
stoffer, herunder køretøjer, der ejes af en tredjemand, hvis
tredjemanden vidste eller burde vide, at køretøjet ville blive
anvendt til den pågældende kriminalitet.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse og vi-
dereoverdragelse af opioider og lovfæstelse af strafni-
veauerne for øvrige hyppigt forekommende euforiseren-
de stoffer
2.1.1. Gældende ret
Efter § 3, stk. 1, i lov om euforiserende stoffer straffes over-
trædelser af loven som udgangspunkt med bøde eller fæng-
sel indtil 2 år. I tilfælde, hvor der bliver tale om udmåling
af en straf på mere end 4-6 måneders fængsel, vil forholdet
– hvis der er tale om hårde stoffer – typisk blive henført
under den skærpede strafferamme i straffelovens § 191, jf.
Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 1008.
Efter straffelovens § 191, stk. 1, straffes den, som i strid
med lovgivningen om euforiserende stoffer til et større antal
personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre
særligt skærpende omstændigheder overdrager euforiseren-
de stoffer, med fængsel indtil 10 år. Angår overdragelsen en
betydelig mængde særlig farligt eller skadeligt stof, eller har
overdragelsen af et sådant stof i øvrigt haft en særlig farlig
karakter, kan straffen stige til fængsel i 16 år.
Straffelovens § 191 indeholder således ikke en selvstæn-
dig kriminalisering, men bestemmelsen fastsætter skærpede
4
strafferammer for overtrædelser af lovgivningen om eufori-
serende stoffer, der er begået under særligt skærpende om-
stændigheder.
Det følger af § 3, stk. 1, 2. pkt., i lov om euforiserende
stoffer, at der ved udmåling af straffen, herunder ved fast-
sættelse af bøder, skal lægges vægt på skadevirkningerne af
de pågældende stoffer.
Efter § 3, stk. 2, nr. 1, i lov om euforiserende stoffer skal
det ved straffens udmåling betragtes som en betydelig skær-
pende omstændighed, at der er tale om gentagne tilfælde
af salg af et særlig farligt eller skadeligt stof. Det fremgår
af bemærkningerne til bestemmelsen, at ved »særlig farligt
eller skadeligt stof« forstås hårde stoffer som f.eks. hero-
in og kokain, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side
1010. Desuden fremgår det, at f.eks. amfetamin og ecstasy
også i praksis anses som særlig farlige eller skadelige stof-
fer.
Der er i Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om narkotika fast-
sat retningslinjer for anklagemyndighedens behandling af
sager om euforiserende stoffer, bl.a. de vejledende strafpå-
stande, som anklagemyndigheden som udgangspunkt benyt-
ter i sager om videreoverdragelse eller ulovlig besiddelse af
euforiserende stoffer.
Straffen fastsættes, som det også er tilfældet i andre straf-
fesager, på baggrund af en samlet vurdering af sagens kon-
krete omstændigheder, jf. straffelovens 10. kapitel om straf-
fens fastsættelse. I sager om overtrædelse af lovgivningen
om euforiserende stoffer fastsættes straffen navnlig under
hensyn til stoffets art og mængde samt gerningspersonens
rolle i forbindelse med overtrædelsen. Endvidere indgår det
ved straffastsættelsen, om overtrædelsen har et professionelt
eller organiseret præg, og om gerningspersonen er tidligere
straffet for lignende kriminalitet.
Efter praksis udmåles der således typisk en lavere straf til
personer, der alene indtager en mindre rolle i forbindelse
med overdragelsen af stoffet (som f.eks. kurerer), end den
straf, der under tilsvarende omstændigheder udmåles til per-
soner, som indtager en central eller ledende rolle.
Stoffets art og mængde er de faktorer, der isoleret har størst
betydning for strafudmålingen. Stoffets koncentration har
imidlertid som det altovervejende udgangspunkt ikke betyd-
ning for strafudmålingen.
En vigtig afgræsning er ligeledes, om stoffet må anses for
at være til eget forbrug eller til videreoverdragelse. Dette
spørgsmål beror på en konkret bevisvurdering. Ved vurde-
ringen spiller mængden dog en stor rolle, og hvis der er tale
om større mængder, kan stoffet almindeligvis ikke anses for
at være til eget brug.
Det bemærkes dog, at visse stofbrugere vil have oparbejdet
en større tolerance over for de pågældende stoffer, og at
det således må antages, at også større mængder, end hvad
der sædvanligvis vil kunne betragtes som bestemt til eget
forbrug, af den årsag efter en konkret vurdering vil kunne
anses som værende til eget forbrug for denne målgruppe.
Konkrete omstændigheder kan godtgøre, at besiddelsen af
også mindre mængder må anses for at være bestemt til vi-
dereoverdragelse. Eksempelvis kan det være tilfældet, hvis
stofferne findes opdelt i mindre portioner, herunder i pakker
forberedt til salg, hvis gerningspersonen er i besiddelse af
redskaber som en vægt til opvejning af små mængder eufo-
riserende stoffer eller genstande til opbevaring af mindre
portioner euforiserende stoffer som pølsemandsposer, hvis
gerningspersonen er i besiddelse af et regnskab, der kan
antages at kunne henføres til gennemførte salg af euforise-
rende stoffer, hvis gerningspersonen er i besiddelse af et
sortiment af flere forskellige typer stof, eller besiddelsen
har fundet sted, hvor der erfaringsmæssigt foregår salg af
euforiserende stoffer, eller hvis gerningspersonen besidder
større kontantbeløb, der ikke står i rimeligt forhold til ved-
kommendes indtægtsforhold.
Opbevaringen af de euforiserende stoffer, herunder om stof-
ferne er opdelt i mindre portioner, vil som nævnt – blandt
en række andre momenter – indgå i vurderingen af, om be-
siddelsen kan betragtes som til eget forbrug. Det bemærkes,
at hvis f.eks. en stofbruger med stærk afhængighed (jf. § 3,
stk. 4, i lov om euforiserende stoffer) findes i besiddelse af
stof, der f.eks. er opdelt i flere portioner eller udgør en større
mængde stof, end hvad der som udgangspunkt kan betragtes
som til eget forbrug, vil det konkret skulle vurderes, om en
sådan besiddelse, navnlig henset til den pågældendes stof-
forbrug, kunne være til eget forbrug. Besiddelse af euforise-
rende stoffer i såkaldte salgsposer vil i sådanne tilfælde såle-
des ikke isoleret set indebære, at besiddelsen kan anses som
med henblik på videreoverdragelse. I sådanne situationer vil
pakkerne således kunne siges at være købspakker. Om det er
tilfældet vil afhænge af en konkret vurdering.
Besiddelse af mindre mængder euforiserende stoffer til eget
forbrug straffes efter praksis med bøde i overensstemmelse
med bødetakster fastsat i forarbejderne til lov om euforise-
rende stoffer. Besiddelse af større mængder euforiserende
stoffer til eget forbrug straffes som udgangspunkt med fæng-
sel.
Efter § 3, stk. 4, i lov om euforiserende stoffer skal der med-
deles tiltalefrafald for besiddelse af euforiserende stoffer til
eget forbrug, når sociale forhold taler herfor, og besiddelsen
af stoffet skyldes en stærk afhængighed af hårde euforise-
rende stoffer som følge af et længere og vedvarende misbrug
heraf. Det gælder også i gentagelsestilfælde.
Efter § 3 b, stk. 2, i lov om euforiserende stoffer straffes
besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug endvidere
ikke, hvis den pågældende er fyldt 18 år, besiddelsen af stof-
fet skyldes en stærk afhængighed som følge af et længere og
vedvarende misbrug af hårde euforiserende stoffer, og den
pågældende enten befinder sig i eller i umiddelbar nærhed af
et stofindtagelsesrum, hvis besiddelsen sker med henblik på
indtagelse i stofindtagelsesrummet, eller den pågældende er
5
på vej til et stofindtagelsesrum med henblik på indtagelse af
stoffet.
§ 3, stk. 4, og § 3 b, stk. 2, i lov om euforiserende stoffer
medfører således, at målgruppen får tiltalefrafald eller straf-
fritagelse i stedet for bøde eller fængsel, når de besidder
euforiserende stoffer til eget forbrug, og betingelserne i øv-
rigt er opfyldt.
Helt generelt straffes videreoverdragelse af euforiserende
stoffer eller besiddelse med henblik herpå som altovervejen-
de hovedregel med fængsel.
Rigsadvokaten har til brug for lovforslaget oplyst, at der
på baggrund af en praksisgennemgang foretaget af statsad-
vokaterne vurderes at kunne udledes følgende omtrentlige
strafniveauer for heroin, kokain, metamfetamin, amfetamin,
ketamin, MDMA (ecstasy) og hash:
Heroin, kokain og metamfetamin
Mængde Strafniveau Strafferamme Bemærkning
Besiddelse til eget forbrug:
0-0,9 gram 3.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1 Som udgangspunkt kan indtil 0,2 gram an-
ses for at være til eget forbrug.
1-2,9 gram 6.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1
3-4,9 gram 8.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1
5 gram og derudover
(uanset til eget for-
brug)
Fængsel Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1
Handel med små mængder:
1-2 handler
(ca. 0,4 gram)
10 dage** Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 2 Ved én handel forstås indtil 0,2 gram.
3-4 handler
(ca. 0,8 gram)
14-20 dage ** Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 2
5-10 handler
(ca. 2 gram)
30-60 dage ** Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 2
11 handler
(ca. 2,2 gram)
3 mdr. ** Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 2
Videreoverdragelse i øvrigt:
10 gram Ca. 3-5 mdr. Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 2 Som udgangspunkt anses 25 gram og der-
over for omfattet af straffelovens § 191,
stk. 1, 1. pkt., mens ca. 1,3 - 1,5 kilogram
anses for omfattet af straffelovens § 191,
stk. 1, 2. pkt.
25 gram Ca. 6 mdr. Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.
50 gram Ca. 8 mdr. Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.
100 gram Ca. 1 år Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.
200 gram Ca. 1½-2 år Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.
500 gram Ca. 3-3½ år Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.
1 kilogram Ca. 5 år*** Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.
2 kilogram Ca. 6 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.
3 kilogram Ca. 7 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.
5 kilogram Ca. 8 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.
10 kilogram Ca. 10 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.
* Forhøjes med 50 pct. i 2. gangstilfælde og med 100 pct. i 3. gangstilfælde eller senere.
** I 2. gangstilfælde straffes 1-2 handler (ca. 0,4 gram) med 30-60 dage, 3 handler (ca. 0,6 gram) med 3 måneder og 4 handler eller derover (ca. 0,8 gram)
med minimum 4 måneder. I 3. gangstilfælde eller senere straffes 1 handel (ca. 0,4 gram) med minimum 4 måneder.
*** Det bemærkes, at der i de senere år er set eksempler på særligt byretspraksis, hvor der er udmålt kortere straffe end 5 års fængsel for 1 kg. heroin,
kokain m.v. Efter den praksisgennemgang, der er foretaget af statsadvokaterne, og som i det væsentligste baserer sig på praksis fra Højesteret samt de to
landsretter, er det dog fortsat statsadvokaternes vurdering, at det er de i skemaet ovenfor anførte strafpositioner, der er gældende.
6
Amfetamin og ketamin
Mængde Strafniveau Strafferamme Bemærkning
Besiddelse til eget forbrug:
0-0,9 gram 3.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
Som udgangspunkt kan indtil 0,5 gram anses for at
være til eget forbrug.
1-2,9 gram 6.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
3-4,9 gram 8.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
5 gram og derover
(uanset til eget for-
brug)
Fængsel Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
Handel med små mængder:
1-2 handler
(ca. 0,6 gram)
10 dage** Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 2
Ved én handel forstås mellem 0,016 - 0,33 gram.
3-4 handler
(ca. 1,3 gram)
14-20 dage ** Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 2
5-10 handler
(ca. 3,3 gram)
30-60 dage ** Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 2
11 handler
(ca. 3,6 gram)
3 mdr. ** Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 2
Videreoverdragelse i øvrigt:
50 gram Ca. 4 mdr. Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
Som udgangspunkt anses 50 gram og derover for
omfattet af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., mens
ca. 2 kilogram anses for omfattet af straffelovens §
191, stk. 1, 2. pkt.
100 gram Ca. 6-8 mdr. Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
200 gram Ca. 1 år Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
500 gram Ca. 1,5 år Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
1 kilogram Ca. 3 år*** Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
2 kilogram Ca. 5 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2.
pkt.
3 kilogram Ca. 6 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2.
pkt.
5 kilogram Ca. 7 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2.
pkt.
10 kilogram Ca. 9 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2.
pkt.
* Forhøjes med 50 pct. i 2. gangstilfælde og med 100 pct. i 3. gangstilfælde eller senere
** I 2. gangstilfælde straffes 1-2 handler (ca. 0,6 gram) med 30-60 dage, 3 handler (ca. 0,9 gram) med 3 måneder og 4 handler eller derover (ca. 1,3 gram)
med minimum 4 måneder. I 3. gangstilfælde eller senere straffes 1 handel (ca. 0,3 gram) med minimum 4 måneder.
*** Det bemærkes, at der i de senere år er set eksempler på særligt byretspraksis, hvor der er udmålt kortere straffe end 3 års fængsel for 1 kg. amfetamin. Ef-
ter den praksisgennemgang, der er foretaget af statsadvokaterne, og som i det væsentligste baserer sig på praksis fra Højesteret samt de to landsretter, er
det dog fortsat statsadvokaternes vurdering, at det er de i skemaet ovenfor anførte strafpositioner, der er gældende.
7
MDMA (ecstasy)
Mængde Strafniveau Strafferamme Bemærkning
MDMA (ecstasy) til eget forbrug:
0-3 stk. 3.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
Som udgangspunkt kan indtil 1-2 stk. anses for at
være til eget forbrug.
4-11 stk. 6.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
12-19 stk. 8.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
20 stk. og derover
(uanset til eget for-
brug)
Fængsel Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
Handel med små mængder:
1-2 handler
(ca. 4 stk.)
10 dage** Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 2
3-4 handler
(ca. 8 stk.)
14-20 dage ** Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 2
5-10 handler
(ca. 20 stk.)
30-60 dage ** Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 2
11 handler
(ca. 22 stk.)
3 mdr. ** Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 2
Videreoverdragelse i øvrigt:
10 gram
(50 stk.)
Ca. 3 mdr. Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
Som udgangspunkt anses 50 gram og derover for
omfattet af straffelovens § 191, stk.1, 1. pkt., mens
ca. 2 kilogram (svarende til ca. 8.000 stk. piller)
anses for omfattet af straffelovens § 191, stk. 1, 2.
pkt.
40-50 gram
(150-200 stk.)
Ca. 4-5 mdr. Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
250 gram
(1.000 stk.)
Ca. 1 år Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
500 gram
(2.000 stk.)
Ca. 1 ½ år Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
1 kilogram
(4.000 stk.)
Ca. 2-2 ½ år Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
2 kilogram
(8.000 stk.)
Ca. 5-6 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2.
pkt.
10 kilogram
(40.000 stk.)
Ca. 7-8 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2.
pkt.
* Forhøjes med 50 pct. i 2. gangstilfælde og med 100 pct. i 3. gangstilfælde eller senere.
** I 2. gangstilfælde straffes 1-2 handler (ca. 4 stk.) med 30-60 dage, 3 handler (ca. 6 stk.) med 3 måneder og 4 handler eller derover (ca. 8 stk.) med
minimum 4 måneder. I 3. gangstilfælde eller senere straffes 1 handel (ca. 1-2 stk.) med minimum 4 måneder.
Hash
Mængde Strafniveau Strafferamme Bemærkning
Besiddelse til eget forbrug:
0-9,9 gram 2.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1 Som udgangspunkt kan indtil 10 gram anses for at
være til eget forbrug.
10-49,9 gram 3.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
8
50-99,9 gram 5.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
100 gram Fængsel Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
Videreoverdragelse:
50 gram Ca. 20 dage Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
Som udgangspunkt anses ca. 10 kg og derover for
omfattet af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.
100 gram Ca. 30 dage Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
500 gram Ca. 60 dage Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
1 kilogram Ca. 3 mdr. Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
3 kilogram Ca. 4 mdr. Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
4 kilogram Ca. 5 mdr. Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
5 kilogram Ca. 6 mdr. Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
10 kilogram Ca. 10 mdr. -1 år Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
30 kilogram Ca. 1 ½ år Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
50 kilogram Ca. 2 år Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
100 kilogram Ca. 2 ½ år Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
* Forhøjes med 50 pct. i 2. gangstilfælde og med 100 pct. i 3. gangstilfælde eller senere.
Samlet betegnes stoftyperne morfin, metadon, oxycodon,
tramadol og fentanyl i straffesager alle som ulovlige læge-
midler.
For afgræsningen mellem eget forbrug og videreoverdragel-
se er der i Rigsadvokatmeddelelsen om narkotika fastsat
retningslinjer, hvorefter mængder af indtil 5 stk. morfinpiller
eller 10 stk. andre lægemiddeltabletter som udgangspunkt
kan anses for bestemt til eget forbrug. Der er ikke tale om
en absolut grænse, idet der altid skal foretages en konkret
bevisvurdering.
Euforiserende stoffer som fentanyl, metadon, morfin, oxyco-
don og tramadol må anvendes i medicinsk og videnskabeligt
øjemed, jf. § 2, stk. 1, i lov om euforiserende stoffer. I § 5
i bekendtgørelse om euforiserende stoffer er det bl.a. fastsat,
hvem der er berettiget til at udlevere euforiserende stoffer
til medicinsk og videnskabeligt brug. Heraf fremgår det, at
bl.a. apoteker, herunder sygehusapoteker, er berettigede til at
udlevere euforiserende stoffer til medicinsk brug, jf. § 5, stk.
1.
I bekendtgørelsens § 6 er det fastsat, hvem der kan modtage
og besidde euforiserende stoffer. Heraf fremgår, at modta-
gelse og besiddelse bl.a. er tilladt personer, der modtager
stofferne i henhold til en efter de til enhver tid gældende
regler udfærdiget recept eller rekvisition, eller som modta-
ger midlerne af dyrlæge eller læge i henhold til de om disses
distribuering af lægemidler gældende regler, jf. § 6, stk.
1, nr. 1, og personer, der modtager stofferne som led i en
behandling, jf. § 6, stk. 1, nr. 2.
I Rigsadvokatmeddelelsen er der fastsat retningslinjer for
afgræsningen mellem lov om euforiserende stoffer og straf-
feloven, hvorefter mængder på ca. 3.000 stk. smertestillende
lægemidler eller derover som udgangspunkt anses for om-
fattet af straffelovens § 191, stk. 1, mens grænsen for øvrige
lægemidler som udgangspunkt er ca. 5.000 stk.
I Rigsadvokatmeddelelsen er der ikke fastsat specifikke
retningslinjer for anklagemyndighedens strafpåstand i sag-
er om videreoverdragelse af lægemiddelpiller indeholdende
opioider som morfin, metadon, oxycodon, tramadol og fen-
tanyl (herefter »opioidpiller«). Disse stoftyper følger det
almindelige udgangspunkt om, at der som altovervejende
hovedregel nedlægges påstand om frihedsstraf, hvis der er
tale om overdragelse eller besiddelse med henblik på videre-
overdragelse af euforiserende stoffer. I enkelte tilfælde kan
overdragelse og besiddelse med henblik herpå af op til 10
lægemiddelpiller dog straffes med bøde i førstegangstilfæl-
de.
Rigsadvokaten har oplyst, at der på baggrund af praksis-
gennemgangen foretaget af statsadvokaterne sammenfatten-
de kan udledes nedenstående omtrentlige strafniveauer for
lægemidler indeholdende opioider som morfin, metadon,
9
oxycodon, tramadol og fentanyl. Rigsadvokaten har dog
samtidig gjort opmærksom på, at der endnu er begrænset
retspraksis om videreoverdragelse af disse lægemidler, hvor-
for opgørelsen er forbundet med en vis usikkerhed, idet der
umiddelbart ses en ikke-ubetydelig variation i strafudmålin-
gen.
Lægemidler som morfin, metadon, oxycodon, tramadol og fentanyl
Mængde Strafniveau Strafferamme Bemærkning
Morfin til eget forbrug:
0-9 stk. 3.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
Som udgangspunkt kan indtil 5 stk. anses for at være
til eget forbrug.
10-29 stk. 6.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
30-49 stk. 8.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
50 stk. og derover
(uanset til eget for-
brug)
Fængsel Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
Øvrige lægemidler til eget forbrug:
0-49 stk. 3.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
Som udgangspunkt kan indtil 10 stk. anses for at
være til eget forbrug.
50-99 stk. 6.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
100 stk. og derover
(uanset til eget for-
brug)
Fængsel Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
Videreoverdragelse:
10-30 stk. Ca. 7-10 dage Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
Som udgangspunkt anses 3.000/5.000 piller og der-
over for omfattet af straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt., mens 70.000-80.000 piller anses for omfattet af
straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.
50-200 stk. Ca. 10-30 dage Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
500-800 stk. Ca. 60 dage-3 mdr. Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
1.000-2.000 stk. Ca. 5-6 mdr. Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
3.000-5.000 stk. Ca. 6 mdr. -1 år Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
10.000-20.000 stk. Ca. 1 ½ år Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
50.000-150.000 stk. Ca. 2-3 år Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
500.000 stk. Ca. 4-6 år Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
* Forhøjes med 50 pct. i 2. gangstilfælde og med 100 pct. i 3. gangstilfælde eller senere.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Danmarks tre retsmedicinske institutter har efter anmodning
fra Justitsministeriet udarbejdet en sundhedsfaglig vurdering
af skadevirkning og farlighed af en række euforiserende
stoffer (herefter »den sundhedsfaglige vurdering«) (Retsud-
valget 2024-2025 (Alm. del) – bilag 17).
I den sundhedsfaglige vurdering er stofferne inddelt i hen-
holdsvis opioider og centralstimulerende stoffer (bortset fra
ketamin, der klassificeres som et hallucinogent stof, og som
10
omtales særskilt). Omfattet af kategorien »opioider« i den
sundhedsfaglige vurdering er stofferne heroin, morfin, oxy-
codon, tramadol, fentanyl og metadon. De centralstimule-
rende stoffer omfatter amfetamin, kokain, MDMA (ecstasy)
og metamfetamin.
I den sundhedsfaglige vurdering er farligheden af opioi-
der beskrevet som meget høj på grund af høj risiko for
afhængighed og høj risiko for alvorlig eller dødelig forgift-
ning. Farligheden af de centralstimulerende stoffer vurderes
at være høj på grund af risiko for afhængighed, men mindre
end opioiderne på grund af et relativt lavt antal dødelige
forgiftninger. Ketamin sammenlignes i farlighed med de
centralstimulerende stoffer.
Ulovlig besiddelse og videreoverdragelse af opioider straf-
fes i dag, medmindre der er tale om heroin, som udgangs-
punkt lavere end hårde stoffer som kokain og MDMA (ecs-
tasy) på trods af, at opioider sundhedsfagligt vurderes farli-
gere for brugerne end hårde stoffer som kokain og MDMA
(ecstasy), idet de ofte falder ind under kategorien »lægemid-
ler«, som straffes mildere.
Det fremgår af udspillet »Ungdom uden opioider«, at opioi-
ders høje farlighed ikke i tilstrækkelig grad vurderes at være
afspejlet i de nuværende strafniveauer for ulovlig besiddelse
og videreoverdragelse af euforiserende stoffer, og at regerin-
gen foreslår at skærpe straffen for ulovlig besiddelse og
videreoverdragelse af opioider, så strafniveauet i højere grad
afspejler opioidernes farlighed.
Justitsministeriet finder, at strafniveauet for videresalg af
euforiserende stoffer i vidt omfang bør afspejle stoffernes
skadevirkning og farlighed. Da strafniveauet for videresalg
af kokain efter gældende ret er på linje med strafniveauet for
heroin og højere end strafniveauet for opioidpiller, selv om
opioider vurderes farligere for brugerne, finder Justitsmini-
steriet, at strafniveauet for opioider samlet bør hæves. For-
målet er således at skabe en balance i straffene for videre-
salg af euforiserende stoffer, så de farligste stoffer straffes
hårdest med dog behørig hensyntagen til etableret tilstand af
svær heroinafhængighed.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at straffen for vi-
dereoverdragelse af heroin bør skærpes med en tredjedel i
forhold til i dag. For at tage hensyn til værdigheden for de
mest udsatte i samfundet finder ministeriet ikke anledning
til, at straffen for ulovlig besiddelse af heroin til eget forbrug
skal skærpes fra det i dag allerede høje niveau.
Derudover finder ministeriet, at straffen for ulovlig besid-
delse og videreoverdragelse af andre opioider end heroin
bør skærpes. Der er derfor med lovforslaget fastsat samlede,
skærpede strafniveauer for ulovlig besiddelse og videreover-
dragelse, herunder salg, af opioider, der ikke er heroin, sæd-
vanligvis lægemiddeltabletter indeholdende opioider.
Strafniveauerne, der lægges op til for andre typer af opioider
end heroin, tilsigter i højere grad end i dag at tage højde for
opioidpillernes relative styrke i forhold til heroin. Det er Ju-
stitsministeriets opfattelse, at de strafniveauer, der lægges op
til for andre opioider end heroin, som udgangspunkt svarer
til strafniveauerne for heroin efter den foreslåede strafskær-
pelse på en tredjedel for heroin, når man ud fra gennem-
snitsbetragtninger sammenligner pillernes indhold af aktivt
stof med den tilsvarende mængde heroin. Andre hensyn end
farligheden er dog også indgået ved fastsættelsen af strafni-
veauerne, herunder hensynet til at skabe forudsigelighed og
at gøre strafniveauerne nemmere at anvende i praksis. Der-
udover er der taget hensyn til bl.a. den påvirkning, som
strafskærpelsen vil have på kapaciteten i kriminalforsorgens
institutioner.
Justitsministeriet finder det hensigtsmæssigt af hensyn til
forudsigeligheden og den praktiske anvendelighed af straf-
niveauerne, at niveauerne fastsættes samlet for opioidpiller
uafhængigt af typen eller styrken af de enkelte opioidpil-
ler. Det vil således som udgangspunkt ikke have betydning
for strafudmålingen, hvilken type opioidpille der er tale om,
eller hvilken dosering/koncentration den pågældende pille
har. Det skyldes bl.a. også, at der ud fra en gennemsnitsbe-
tragtning må antages at være en mindre koncentration aktivt
stof i piller med meget virksomme aktive stoffer i forhold
til piller med mindre virksomme aktive stoffer. Det vil som
udgangspunkt indebære, at strafniveauerne kan lægges til
grund, hvis det kan konstateres, at der er tale om opioidpil-
ler, uden at styrken af pillerne skal være et bevistema. Dette
er i overensstemmelse med praksis, hvorefter renheden af
f.eks. heroin eller kokain som udgangspunkt heller ikke til-
lægges betydning ved straffastsættelsen. Hvis konkrete om-
stændigheder i en sag imidlertid tilsiger, at der er tale om
særligt stærke opioidpiller – som dermed kan være særligt
farlige – kan der ved strafudmålingen lægges vægt på dette i
skærpende retning.
Det vil endvidere indebære, at ordningen fremtidssikres, idet
strafniveauerne vil kunne anvendes på nye typer af opioid-
piller.
For opioidpræparater, der ikke er i pilleform, eksempelvis
i form af plastre eller næsespray, bør de foreslåede strafni-
veauer også kunne anvendes, f.eks. efter omregning af præ-
paraterne til piller, eller ved at der i stedet lægges vægt på
antallet af doser, det vil sige antallet af doser i plastre, pust
i næsespray eller lignende. Det er hensigten, at dette skal
bidrage til at gøre strafniveauerne nemmere at anvende i
praksis.
Af hensyn til mere generelt at bidrage til klarhed over straf-
niveauerne ved overtrædelse af lovgivningen om euforise-
rende stoffer finder Justitsministeriet det hensigtsmæssigt, at
der samtidig med strafskærpelserne for opioider foretages en
lovfæstelse af strafniveauerne for en række øvrige hyppigt
forekommende stoftyper, så der kan opereres med et samlet
og praktisk anvendeligt skema over strafniveauerne for stof-
ferne.
Strafniveauerne i skemaet bør efter Justitsministeriets opfat-
telse også kunne anvendes for euforiserende stoffer, der ikke
11
er omfattet af skemaet, f.eks. ved at stoffet, der ikke er
omfattet af skemaet, omregnes til et relevant referencestof,
der er omfattet af skemaet.
Det fremgår desuden af udspillet »Ungdom uden opioider«,
at det undersøges, hvordan det i dag straffes, hvis en ger-
ningsperson sælger euforiserende stoffer til en person, der
efterfølgende afgår ved døden som følge af, at der var tale
om andre og farligere stoffer, end gerningspersonen oplyste
over for den pågældende, herunder om straffelovens § 237
om manddrab kan anvendes.
Efter straffeloven er det udgangspunktet, at gerningsperso-
nen skal have forsæt til at begå den strafbare handling på
gerningstidspunktet for at kunne ifalde strafansvar. Tilreg-
nelseskravet er et subjektivt krav, idet det afgørende for
alle former for forsæt er, hvad gerningspersonen faktisk har
tænkt. Der skal foreligge forsæt til at realisere samtlige de
objektive momenter, der udgør forbrydelsen.
Rigsadvokaten har oplyst, at der i retspraksis er et eksempel
på en sag, hvor en person, der afgik ved døden som følge af
indtag af euforiserende stoffer, havde fået overdraget farlige
stoffer, og hvor gerningspersonen var vidende om, at det
solgte stof var stærkere end normalt. Den pågældende blev
ved dom afsagt af Retten i Næstved den 20. august 2018 i
sag nr. 2941/2018 dømt for overtrædelse af straffelovens §
241 om uagtsomt manddrab.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at hvis en person over-
drager farligere stoffer end oplyst over for modtageren med
forsæt til at ville dræbe den pågældende, kan der ifaldes
strafansvar for overtrædelse af § 237. Det vil efter omstæn-
dighederne kunne være tilfældet, hvis der i sagen foreligger
beviser for, at sælgeren har overdraget farligere stoffer end
oplyst over for køberen med forsæt til at ville dræbe den
pågældende ved forgiftning. Vurderingen af, hvornår der
kan siges at foreligge et forsæt til drab, henhører i sidste
ende under domstolene.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre ordlyden af § 3, stk. 1, 2. pkt., og § 3,
stk. 2, nr. 1, i lov om euforiserende stoffer for at give mulig-
hed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer
for, hvilke stoffer der anses for særlig skadelige eller farlige,
at angive, hvad strafniveauerne for disse stoffer skal være, at
lovfæste strafniveauerne for en række hyppigt forekommen-
de stoftyper samt at angive, at de lovfæstede strafniveauer
vil kunne anvendes også for stoffer, der ikke eksplicit er
taget stilling til ved de nævnte strafniveauer, f.eks. ved at
stoffet omregnes til et relevant referencestof, som der er
lovfæstet strafniveauer for.
Det forudsættes i den forbindelse, at strafniveauet for vide-
reoverdragelse af heroin skærpes med en tredjedel i forhold
til det gældende strafniveau. Straf for besiddelse af heroin
til eget forbrug forudsættes fastsat efter samme strafniveauer
som efter gældende ret. Heroin og kokain vil således ikke
længere være sidestillede i forhold til strafudmålingen for
videreoverdragelse.
Der lægges derudover op til at fastsætte skærpede strafni-
veauer for opioidpiller. Der lægges i den forbindelse også
op til at ændre grænsen for, hvornår videreoverdragelse af
opioidpiller straffes efter lov om euforiserende stoffer, og
hvornår det straffes efter straffeloven.
Der lægges op til, at strafniveauerne fastsættes samlet for
opioidpiller uafhængigt af typen eller styrken af opioidpil-
lerne. Det vil således som udgangspunkt ikke have betyd-
ning for straffesagens afgørelse, hvilken type opioidpille
der er tale om, eller hvilken dosering den pågældende pille
har. Hvis der er tale om særligt stærke opioidpiller, vil der
dog ved strafudmålingen kunne lægges vægt på dette i skær-
pende retning.
Strafniveauerne vil efter det foreslåede kunne anvendes ge-
nerelt for opioidpiller, herunder nye typer af opioidpiller.
Der henvises til det skema over strafniveauerne, som frem-
går af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.
For opioidpræparater, der ikke er i pilleform, eksempelvis
i form af plastre eller næsespray, forudsættes strafniveauer-
ne i skemaet at kunne anvendes f.eks. efter omregning af
præparaterne til piller, eller ved at der i stedet lægges vægt
på antallet af doser, det vil sige antallet af doser i plastre,
pust i næsespray eller lignende. Der vil f.eks. kunne tages
udgangspunkt i, hvor mange mindstedosispiller af den på-
gældende type opioid det pågældende opioidpræparat svarer
til. Det samme vil gælde for nye typer af opioidpræparater.
Lovforslaget vil ikke indskrænke den lovlige anvendelse
af euforiserende stoffer som fentanyl, metadon, morfin,
oxycodon og tramadol til medicinske og videnskabelige for-
mål. Bekendtgørelse om euforiserende stoffer, hvori der er
fastsat regler om den lovlige anvendelse, vil derfor heller
ikke skulle ændres som følge af de foreslåede bestemmelser.
Der lægges desuden op til i forbindelse med strafskærpel-
serne for opioider at lovfæste strafniveauerne for en række
øvrige hyppigt forekommende stoftyper. Der henvises til
skemaet over strafniveauer, der fremgår af bemærkningerne
til § 1, nr. 3.
Strafniveauerne i skemaet vil også kunne anvendes for eufo-
riserende stoffer, der ikke er omfattet af skemaet, f.eks.
ved at stoffet omregnes til et relevant referencestof, der
er omfattet af skemaet. Hvis det eksempelvis kan lægges
til grund, at et euforiserende stof svarer til en tredjedel af
den tilsvarende mængde morfin eller kokain, forudsættes
det, at strafniveauerne for disse referencestoffer vil kunne
anvendes f.eks. efter en omregning hertil.
Det forudsættes, at der straffes for drab efter straffelovens §
237 eller forsøg herpå, hvis en person overdrager farligere
stoffer end oplyst over for modtageren med forsæt til at ville
dræbe den pågældende ved forgiftning.
12
Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, og
bemærkningerne hertil.
2.2. Skærpelse af straffen for salg af euforiserende stof-
fer fra detailbutikker eller via sociale medier
2.2.1. Gældende ret
Efter § 3 i lov om euforiserende stoffer straffes ind- og
udførsel, salg, køb, udlevering, modtagelse, fremstilling,
forarbejdning samt besiddelse af de euforiserende stoffer,
som indenrigs- og sundhedsministeren ved bekendtgørelse
bestemmer skal være omfattet af loven, med bøde eller
fængsel indtil 2 år.
Efter straffelovens § 191, stk. 1, straffes den, som i strid
med lovgivningen om euforiserende stoffer til et større antal
personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre
særligt skærpende omstændigheder overdrager euforiseren-
de stoffer, med fængsel indtil 10 år. Angår overdragelsen
en betydelig mængde særlig farligt eller skadeligt stof, eller
har overdragelsen af et sådant stof i øvrigt haft en særlig
farlig karakter, kan straffen stige til fængsel i 16 år. Efter
straffelovens § 191, stk. 2, straffes på samme måde den, der
i strid med lovgivningen om euforiserende stoffer indfører,
udfører, køber, udleverer, modtager, fremstiller, forarbejder
eller besidder sådanne stoffer med forsæt til at overdrage
dem som nævnt i stk. 1.
Efter § 3, stk. 2, nr. 1, i lov om euforiserende stoffer skal det
ved straffens udmåling betragtes som en betydelig skærpen-
de omstændighed, at der er tale om gentagne tilfælde af salg
af et særlig farligt eller skadeligt stof.
Det følger videre af § 3, stk. 2, nr. 2, i lov om euforiserende
stoffer, at det ved straffens udmåling skal betragtes som en
betydelig skærpende omstændighed, at der er tale om salg
eller vederlagsfri overdragelse med henblik på senere salg
på restaurationer, herunder diskoteker, eller ved koncerter
eller musikfestivaler. Tilsvarende gælder ved andre arran-
gementer, hvor det typisk hovedsagelig er børn eller unge
mennesker, der deltager.
Det fremgår af forarbejderne til § 3, stk. 2, nr. 2, at formå-
let med bestemmelsen er at skærpe straffen for videreover-
dragelse af euforiserende stoffer på steder, hvor der typisk
er mange børn og unge, med henblik på at sikre dem en
bedre beskyttelse, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A,
side 6310. Strafskærpelsen omfatter dog videreoverdragelse
uanset alderen på den, der videreoverdrages til. Det fremgår
af bemærkningerne til bestemmelsen, at det er forudsat, at
straffen som udgangspunkt i alle tilfælde, der tidligere vil-
le være blevet straffet med bøde, efter bestemmelsen skal
straffes med fængsel, og at straffen i alle tilfælde, der også
tidligere ville have medført fængselsstraf, skal skærpes med
en tredjedel i forhold til den hidtil udmålte straf, jf. Folke-
tingstidende 2003-04, tillæg A, side 6314.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Salg af euforiserende stoffer fra detailbutikker, herunder
kiosker, øger tilgængeligheden af stofferne og kan give sal-
get et mere professionelt og lovligt præg, hvorved særligt
børn og unge fejlagtigt kan foranlediges til at tro, at salget af
de pågældende ulovlige stoffer er lovligt.
Det samme gør sig gældende i forhold til salg af euforise-
rende stoffer via sociale medier, idet der på de samme socia-
le medier foregår lovlige aktiviteter, herunder eksempelvis
salg og reklamer for lovlige varer.
Ulovlig handel med euforiserende stoffer via sociale medier,
hvor unge har en stor del af deres sociale liv, og en øget
tilgængelighed i detailbutikker øger risikoen for misbrugs-
problemer blandt børn og unge.
Det fremgår af udspillet »Ungdom uden opioider«, at rege-
ringen foreslår at skærpe straffen for personer, der videreo-
verdrager euforiserende stoffer via sociale medier eller fra
butikker, herunder kiosker. Der lægges op til, at sådanne
overtrædelser, i det omfang de tidligere ville være blevet
straffet med bøde, fremover som udgangspunkt straffes med
fængsel. Der lægges endvidere op til, at straffen skal skær-
pes med en tredjedel i forhold til den hidtil udmålte straf,
hvis forholdet også efter hidtidig praksis ville være blevet
straffet med fængsel.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås på den baggrund, at § 3, stk. 2, i lov om eufo-
riserende stoffer udvides, så det ved strafudmålingen også
skal betragtes som en betydelig skærpende omstændighed,
at der er tale om salg eller vederlagsfri overdragelse med
henblik på senere salg via sociale medier eller i butikker,
hvorfra der foregår detailsalg.
Det forudsættes i den forbindelse, at straffen skærpes med
en tredjedel i forhold til den hidtil udmålte straf, hvis forhol-
det også efter hidtidig praksis ville være blevet straffet med
fængsel. Det betyder eksempelvis, at et forhold, der tidligere
ville være blevet straffet med 3 måneders fængsel, fremover
straffes med 4 måneders fængsel.
Hvis der er tale om opioider, herunder heroin, vil den fore-
slåede strafskærpelse på en tredjedel skulle lægges oven i de
foreslåede strafskærpelser for opioider, jf. nærmere herom
pkt. 2.1.3.
Der henvises nærmere til de foreslåede § 3, stk. 2, nr. 3 og 4,
i lov om euforiserende stoffer, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, og
bemærkningerne hertil.
2.3. Konfiskation af køretøjer, der anvendes til grove
overtrædelser af lovgivningen om euforiserende stoffer
2.3.1. Gældende ret
Straffelovens regler om konfiskation er indeholdt i straffelo-
vens 9. kapitel i §§ 75-77 a.
13
De almindelige betingelser for konfiskation af udbytte og
genstande fremgår af straffelovens § 75. Efter § 75, stk. 1,
kan udbyttet ved en strafbar handling eller beløb svarende
hertil helt eller delvis konfiskeres. Bestemmelsen omhandler
konfiskation af den økonomiske fordel, som gerningsperso-
nen har opnået ved sin lovovertrædelse.
Straffelovens § 75, stk. 2, omhandler konfiskation af gen-
stande, som har en forbindelse til en strafbar handling. Efter
bestemmelsen kan der ske konfiskation af genstande, der har
været brugt eller bestemt til at bruges ved en strafbar hand-
ling, genstande, der er frembragt ved en strafbar handling,
og genstande, med hensyn til hvilke der i øvrigt er begået
en strafbar handling, hvis det er påkrævet for at forebygge
yderligere lovovertrædelser, eller særlige omstændigheder i
øvrigt taler derfor.
Det følger af straffelovens § 75, stk. 3 og 4, at der i stedet
for konfiskation af genstande kan ske værdikonfiskation, det
vil sige konfiskation af et beløb svarende til genstandens
værdi eller dele heraf, eller træffes bestemmelse om foran-
staltninger vedrørende genstandene til forebyggelse af yder-
ligere lovovertrædelser.
Konfiskationssubjektet er reguleret i straffelovens § 76.
Det følger af straffelovens § 76, stk. 1, at konfiskation efter
§ 75, stk. 1, kan ske hos den, som udbyttet er tilfaldet
umiddelbart ved den strafbare handling. Det følger videre af
straffelovens § 76, stk. 2, at konfiskation af de i § 75, stk.
2 og 3, nævnte genstande og værdier kan ske hos den, der
er ansvarlig for lovovertrædelsen, og hos den, på hvis vegne
den pågældende har handlet.
Efter straffelovens § 76, stk. 3, bortfalder særligt sikrede
rettigheder over genstande, der konfiskeres, kun efter rettens
bestemmelse. Særligt sikrede rettigheder i et køretøj berøres
dermed som udgangspunkt ikke af konfiskationen, og pante-
rettigheder, ejendomsforbehold og andre særligt sikrede ret-
tigheder i et køretøj består således fortsat, selv om køretøjet
konfiskeres.
Herudover følger det af straffelovens § 76, stk. 4, at hvis
en af de i straffelovens § 75, stk. 1 og 2, nævnte personer
efter den strafbare handling har foretaget dispositioner over
udbytte eller genstande af den i § 75, stk. 2, omhandlede
beskaffenhed eller rettigheder herover, kan det overdragne
eller dets værdi konfiskeres hos erhververen, såfremt erhver-
veren var bekendt med det overdragnes forbindelse med
den strafbare handling, eller erhververen har udvist grov
uagtsomhed i denne henseende, eller hvis overdragelsen er
sket som gave.
Det følger af straffelovens § 77 a, at genstande og andre
formuegoder, herunder køretøjer, som på grund af deres
beskaffenhed i forbindelse med andre foreliggende omstæn-
digheder må befrygtes at ville blive brugt ved en strafbar
handling, kan konfiskeres, for så vidt det må anses for på-
krævet for at forebygge den strafbare handling.
Konfiskation efter straffelovens § 77 a kan ske, selv om
der (endnu) ikke er begået en strafbar handling, og uden
hensyn til hvem der er ejer af de konfiskerede genstande,
jf. Folketingstidende 2001-2002 (2. samling), tillæg A, side
828.
Færdselslovens § 133 a indeholder bestemmelser om konfi-
skation, der finder anvendelse for motordrevne køretøjer,
hvortil der kræves kørekort.
Færdselslovens § 133 a, stk. 1, indeholder regler om fakul-
tativ konfiskation, det vil sige tilfælde, hvor der kan ske
konfiskation. Det følger af bestemmelsen, at der ved grove
overtrædelser af færdselsloven, eller hvor føreren flere gan-
ge har gjort sig skyldig i overtrædelse af færdselsloven, kan
ske konfiskation af det motordrevne køretøj, der er anvendt,
hvis det må anses for påkrævet for at forebygge yderligere
overtrædelser af færdselsloven. Under tilsvarende betingel-
ser kan der ske konfiskation af et motordrevet køretøj, som
ejes af den person, der har foretaget overtrædelsen, selv om
køretøjet ikke er anvendt ved overtrædelsen.
Færdselslovens § 133 a, stk. 2-11 og 14, indeholder regler
om obligatorisk konfiskation, det vil sige tilfælde, hvor der
som udgangspunkt skal ske konfiskation. Reglerne om kon-
fiskation i § 133 a, stk. 2-6, finder alene anvendelse ved
konfiskation af andre motordrevne køretøjer end lille knal-
lert. De særlige regler om konfiskation af lille knallert findes
i færdselslovens § 133 a, stk. 7-11, mens stk. 14 indeholder
regler om konfiskation af ulovlige og konstruktivt ændrede
knallerter (lille og stor knallert).
Efter færdselslovens § 133 a, stk. 2, skal der ske obligatorisk
konfiskation i førstegangstilfælde, hvis ejeren af køretøjet
har gjort sig skyldig i spirituskørsel med en alkoholkoncen-
tration i blodet under eller efter kørslen på over 2,00 pro-
mille eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften under
eller efter kørslen over 1,00 mg pr. liter luft eller i et for-
hold, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten efter
§ 126, stk. 1, nr. 4, 10 eller 11.
Det følger af færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt., at i
tilfælde, hvor køretøjet føres af en anden person end køre-
tøjets ejer, og føreren har gjort sig skyldig i en eller flere
af de i 1. pkt. nævnte overtrædelser, skal konfiskation ske,
medmindre konfiskation må anses for uforholdsmæssigt ind-
gribende, navnlig henset til ejerens mulighed for at kunne
vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en eller flere af de
overtrædelser, der nævnes i 1. pkt., og for at tage alle rimeli-
ge skridt til at sikre sin økonomiske stilling i anledning af
overdragelsen af køretøjet til den anden person.
Færdselslovens § 133 a, stk. 3-6, indeholder regler om ob-
ligatorisk konfiskation i en række forskellige gentagelsestil-
fælde ved kørsel med andre motordrevne køretøjer end lille
knallert.
Efter færdselslovens § 133 a, stk. 13, kan konfiskation efter
reglerne i stk. 2-11 fraviges, når særlige grunde undtagelses-
vis taler herfor.
14
Færdselslovens regler om konfiskation omhandler konfiska-
tion af motordrevne køretøjer som følge af overtrædelser
af færdselsloven. Et motordrevet køretøj, der har været an-
vendt ved en grov overtrædelse af lovgivningen om eufori-
serende stoffer, kan således ikke konfiskeres efter færdsels-
lovens regler, medmindre der samtidig er sket en eller flere
konfiskationsudløsende overtrædelser af færdselsloven.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
Det fremgår af udspillet »Ungdom uden opioider«, at køre-
tøjer, der understøtter den ulovlige handel med euforiseren-
de stoffer, herunder opioider, til børn og unge, skal fjernes
fra gaden, så den nemme distribution og hermed tilgænge-
lighed af stofferne bekæmpes. På den baggrund foreslår
regeringen at indføre en særskilt hjemmel til, at der kan
ske konfiskation af gerningspersoners køretøjer, f.eks. biler,
knallerter og elcykler, der anvendes til grov narkotikakrimi-
nalitet.
Det fremgår herudover af udspillet, at det også i helt særlige
tilfælde skal være muligt at konfiskere et køretøj, hvor ger-
ningspersonen ikke ejer køretøjet selv – eksempelvis fordi
det er leaset eller lånt. Konfiskation af et køretøj, som ger-
ningspersonen ikke ejer, skal kunne ske, hvis ejeren af køre-
tøjet vidste eller burde vide, at køretøjet ville blive anvendt
til grov narkotikakriminalitet. Det vil f.eks. kunne være til-
fældet, hvis gerningspersonen tidligere har anvendt køretøjet
til grov narkokriminalitet, og ejeren i den forbindelse er
underrettet om, at køretøjet blev brugt til grov narkotikakri-
minalitet.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at de nuværende regler
i straffeloven om genstandskonfiskation ikke i tilstrækkelig
grad muliggør konfiskation af køretøjer, der understøtter den
ulovlige handel med euforiserende stoffer.
Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at der
bør indføres særskilt hjemmel til konfiskation af motordrev-
ne køretøjer, herunder knallerter, elcykler m.v., der anvendes
i forbindelse med overtrædelser af lovgivningen om eufori-
serende stoffer – uden at der er behov for at påvise, at det er
påkrævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser, eller
særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor. Bevistemaet i
forhold til konfiskation fra gerningspersonen, der er ejer af
køretøjet, bør som udgangspunkt alene være, om køretøjet
er anvendt til den grove overtrædelse af lovgivningen om
euforiserende stoffer.
Justitsministeriet finder, at ordningen i et vist omfang kan
baseres på reglerne om konfiskation i færdselslovens § 133
a.
Justitsministeriet finder, at initiativet om tredjemandskonfi-
skation kan gennemføres ved, at der indføres en særskilt
hjemmel til, at der kan ske konfiskation fra tredjemand, hvis
ejeren vidste eller burde vide, at køretøjet ville blive anvendt
ved en grov overtrædelse af lovgivningen om euforiserende
stoffer, og konfiskation ikke må anses for uforholdsmæssigt
indgribende.
Justitsministeriet finder, at kravet om, at ejeren vidste eller
burde vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en grov over-
trædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer, navnlig
bør kunne anses for opfyldt, hvis ejeren har modtaget en
forudgående underretning herom. Dette forventes alt andet
lige at indebære, at der i praksis kun i helt særlige tilfæl-
de vil være grundlag for tredjemandskonfiskation. Underret-
ningsordningen vil endvidere forudsætte en it-understøttelse
hos politiet, der ikke nødvendigvis kan være på plads inden
lovens ikrafttræden.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres en særskilt konfiskationshjem-
mel i et nyt § 3 c, stk. 1, i lov om euforiserende stoffer. Efter
den foreslåede bestemmelse kan der ske konfiskation af et
køretøj, der er anvendt ved en grov overtrædelse af denne
lov eller regler udstedt i medfør heraf. Bestemmelsen vil
også finde anvendelse, hvis ejeren har medvirket til overtræ-
delsen.
Der lægges op til en lettere adgang til at konfiskere motor-
drevne køretøjer end efter straffelovens § 75, stk. 2, hvor-
efter det kræves, at konfiskation anses for påkrævet for
at forebygge yderligere lovovertrædelser, eller særlige om-
stændigheder i øvrigt taler derfor.
Ved en grov overtrædelse af lovgivningen om euforiserende
stoffer forstås efter den foreslåede ordning navnlig de bety-
deligt skærpende tilfælde, der er nævnt § 3, stk. 2, i lov
om euforiserende stoffer, herunder de foreslåede § 3, stk. 2,
nr. 3 og 4 (lovforslagets § 1, nr. 5). Det vil sige gentagne
tilfælde af salg af et særlig farligt eller skadeligt stof, jf. §
3, stk. 2, nr. 1, eller salg eller vederlagsfri overdragelse på
restaurationer, herunder diskoteker, eller ved koncerter eller
musikfestivaler samt andre arrangementer, hvor det typisk
hovedsagelig er børn eller unge mennesker, der deltager, jf.
§ 3, stk. 2, nr. 2. Det samme vil efter de foreslåede § 3,
stk. 2, nr. 3 og 4, gælde for salg via sociale medier eller i
detailbutikker.
Det vil endvidere bero på en proportionalitetsvurdering, om
der kan ske konfiskation af køretøjet på baggrund af sagens
samlede omstændigheder. I vurderingen vil bl.a. køretøjets
værdi og strafniveauet for overtrædelsen, samt hvordan kø-
retøjet blev anvendt til overtrædelsen, kunne indgå. Der
vil også kunne lægges vægt på, at overtrædelsen har en
organiseret karakter, herunder hvor det euforisende stof le-
veres efter at være bestilt på f.eks. et socialt medie. Det vil
endvidere skulle tillægges vægt, hvis der er ganske særlige
familiemæssige eller sociale forhold, der vil bevirke, at kon-
fiskation i det konkrete tilfælde vil have uforholdsmæssigt
indgribende betydning for den pågældende.
Er der tale om et køretøj af mindre værdi (f.eks. en knallert,
en cykel med motor eller et motoriseret løbehjul) forudsæt-
tes det, at der som udgangspunkt sker konfiskation af køre-
tøjet, hvis den pågældende ejer af køretøjet har anvendt det
15
ved en grov overtrædelse af lovgivningen om euforiserende
stoffer.
Der lægges med det foreslåede § 3 c, stk. 2, op til, at kon-
fiskation af et køretøj, der er ejet af en person, som har
anvendt køretøjet ved en overtrædelse af lovgivningen om
euforiserende stoffer, skal ske, når forholdet er omfattet af
straffelovens § 191, medmindre særlige grunde undtagelses-
vis taler herimod. Det gælder også i tilfælde, hvor ejeren
har medvirket til overtrædelsen af straffelovens § 191. Det
gælder endvidere uanset køretøjets værdi, herunder hvor der
er tale om et køretøj af høj værdi.
Konfiskation forudsættes således eksempelvis som udgangs-
punkt at skulle ske, hvis forholdet, hvor køretøjet blev an-
vendt, vedrørte 25 gram kokain eller mere, idet en sådan
overtrædelse vil være omfattet af straffelovens § 191, stk.
1. For så vidt angår spørgsmålet om, hvornår et forhold er
omfattet af straffelovens § 191, henvises der til lovforslagets
§ 1, nr. 3, og bemærkninger hertil. Det vil ikke være et
krav, at den mængde euforiserende stof, som indebærer, at
forholdet er omfattet af straffelovens § 191, er fundet på
selve køretøjet. Det vil være tilstrækkeligt, at køretøjet er
anvendt ved en sådan overtrædelse.
Det bemærkes, at der vil kunne ske konfiskation af køretø-
jer, der er ejet af den person, som har anvendt køretøjet ved
en overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer,
selv om forholdet ikke er omfattet af straffelovens § 191,
efter det foreslåede § 3 c, stk. 1, jf. nærmere herom ovenfor.
Konfiskation efter det foreslåede § 3 c, stk. 2, skal som
nævnt ikke ske, hvis særlige grunde undtagelsesvis taler her-
imod. Dette vil navnlig kunne være tilfældet, hvor eksem-
pelvis ganske særlige familiemæssige eller sociale forhold
vil bevirke, at konfiskation i det konkrete tilfælde vil have
uforholdsmæssigt indgribende betydning for den pågælden-
de.
Herudover lægges der med det foreslåede § 3 c, stk. 3, op
til, at det skal være muligt at konfiskere et køretøj, hvor ger-
ningspersonen ikke ejer køretøjet selv – eksempelvis fordi
det er leaset eller lånt – hvis ejeren vidste eller burde vide,
at køretøjet ville blive anvendt ved en grov overtrædelse af
lovgivningen om euforiserende stoffer, og konfiskation ikke
må anses for uforholdsmæssigt indgribende.
Tredjemandskonfiskation vil efter den foreslåede ordning
f.eks. kunne ske, hvor køretøjet tidligere er blevet anvendt
ved en grov overtrædelse af lovgivningen om euforiserende
stoffer, og ejeren forud for denne overtrædelse er blevet
underrettet af politiet om, at en person er blevet sigtet for en
grov overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer,
hvor ejerens køretøj er blevet anvendt, og den senere over-
trædelse har en tilstrækkelig sammenhæng med det forhold,
som ejeren blev underrettet om.
Der henvises nærmere til den foreslåede § 3 c i lov om
euforiserende stoffer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærk-
ningerne hertil.
2.4. Styrkede muligheder for at rettighedsfrakende ved
salg af euforiserende stoffer fra en butik
2.4.1. Gældende ret
Det fremgår af straffelovens § 78, stk. 2, at den, der er
dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at udøve virk-
somhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller
godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en nær-
liggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.
Straffelovens § 79, stk. 1, fastsætter, at den, som udøver en
af de i § 78, stk. 2, omhandlede virksomheder, ved dom for
strafbart forhold kan frakendes retten til fortsat at udøve den
pågældende virksomhed eller til at udøve den under visse
former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggen-
de fare for misbrug af stillingen. Det samme gælder, når
særlige omstændigheder taler derfor, ved udøvelse af anden
virksomhed, det vil sige virksomhed, der ikke kræver en
særlig offentlig autorisation eller godkendelse, jf. § 79, stk.
2, 1. pkt.
Anvendelsen af straffelovens § 78, stk. 2, og § 79, stk. 1
og 2, forudsætter, at den pågældende er dømt for et strafbart
forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af
stillingen. Der skal således foretages en konkret vurdering
af, om der på baggrund af navnlig forholdets grovhed og
nærmere karakter, antallet af eventuelle gentagelsestilfælde
og gerningspersonens personlige forhold konkret er grund til
at antage en risiko for misbrug af stillingen. Det er ikke en
betingelse, at det strafbare forhold er begået under arbejdet,
men det vil ofte være tilfældet.
Det følger af straffelovens § 79, stk. 3, 1. pkt., at frakendelse
sker på tid fra 1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller indtil
videre, i hvilket tilfælde spørgsmålet om fortsat udelukkelse
fra den pågældende virksomhed efter 5 års forløb kan ind-
bringes for retten efter de i § 78, stk. 3, indeholdte regler.
Det følger af straffelovens § 78, stk. 3, 1. pkt., at spørgsmål
om, hvorvidt det udviste forhold er til hinder for udøvelse
af en i § 78, stk. 2, omhandlet virksomhed, af anklagemyn-
digheden på begæring enten af den, der har fået afslag på
ansøgning om sådan autorisation eller godkendelse, eller
af vedkommende myndighed skal indbringes for retten. Af
straffelovens § 78, stk. 3, 2. pkt., følger, at straffelovens §
59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Af straffelovens
§ 78, stk. 3, 3. pkt., følger, at afgørelsen træffes ved kendel-
se. Af straffelovens § 78, stk. 3, 4. pkt., følger, at såfremt
afgørelsen går ud på udelukkelse fra den pågældende virk-
somhed, kan spørgsmålet på ny indbringes for retten, dog
tidligst efter 2 års forløb. Af straffelovens § 78, stk. 3, 5.
pkt., følger, at autorisation eller godkendelse også inden
udløbet af denne frist kan meddeles af vedkommende myn-
dighed.
Det følger af straffelovens § 79, stk. 3, 2. pkt., at når særlige
omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren tillade, at
16
indbringelse for retten sker, inden den i § 79, stk. 3, 1. pkt.,
nævnte 5 års frist er forløbet.
Straffelovens § 79, stk. 4, 1. pkt., fastsætter, at retten under
behandlingen af de i § 79, stk. 1 og 2, nævnte sager ved ken-
delse kan udelukke den pågældende fra at udøve virksomhe-
den, indtil sagen er endeligt afgjort. Det kan ved dommen i
sagen bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning, jf. §
79, stk. 4, 2. pkt. En sådan frakendelse allerede inden, sagen
er afgjort, anvendes dog meget restriktivt og sigter således
til grovere og mere åbenbare forhold.
Udøvelse af virksomhed i strid med en rettighedsfrakendelse
efter § 79 kan straffes efter straffelovens § 131. Af § 131
fremgår, at den, som offentligt eller i retsstridig hensigt
udgiver sig for at have en offentlig myndighed eller offentlig
bemyndigelse til en virksomhed, eller som uden offentlig
bemyndigelse udøver en virksomhed, til hvilken en sådan
kræves, eller vedblivende udøver en virksomhed, til hvilken
retten er ham frakendt, straffes med bøde eller fængsel indtil
6 måneder.
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
Det fremgår af udspillet »Ungdom uden opioider«, at rege-
ringen foreslår at udvide adgangen til ved dom at frakende
ejeren af en butik, herunder kiosker, retten til at drive den
pågældende virksomhed, hvis vedkommende sælger eufori-
serende stoffer. I tillæg hertil udvides muligheden for at
frakende ansatte i butikker, der sælger euforiserende stof-
fer, retten til at arbejde inden for den pågældende virksom-
hed. Det fremgår af udspillet, at en rettighedsfrakendelse vil
skulle gælde for en periode på 1-5 år eller indtil videre.
Justitsministeriet finder, at initiativet mest hensigtsmæssigt
kan gennemføres ved at indføre en hjemmel i lov om eufo-
riserende stoffer til, at personer med tilknytning til detailbu-
tikker (en indehaver eller en forvalter og ansatte) kan fra-
kendes retten til at udøve detailsalg fra butikker og arbejde
i detailbutikker, hvis de overtræder lovgivningen om eufori-
serende stoffer som led i deres tilknytning til butikken ved
salg eller anden videreoverdragelse af euforiserende stoffer.
Der bør efter Justitsministeriets opfattelse som udgangs-
punkt ske rettighedsfrakendelse, hvis en person med tilknyt-
ning til en detailbutik som led i sin tilknytning til detailbu-
tikken sælger eller i øvrigt videreoverdrager euforiserende
stoffer.
Justitsministeriet finder desuden, at der på samme måde
som straffelovens § 79, stk. 4, bør være mulighed for, at
der kan ske midlertidig rettighedsfrakendelse, indtil sagen er
endeligt afgjort.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i lov om euforiserende stoffer indføres
et nyt § 3 d, stk. 1, hvorefter den, der udøver detailsalg
fra en butik eller er ansat i en sådan butik og som led heri
overtræder denne lov eller regler udstedt i medfør heraf ved
salg eller anden videreoverdragelse af euforiserende stoffer,
ved dom kan frakendes retten til at udøve detailsalg fra
butikker og arbejde med detailsalg fra butikker.
Der vil være tale om en videre adgang til rettighedsfraken-
delse end efter straffelovens § 79, hvorefter det kræves,
at det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for
misbrug af stillingen.
Det forudsættes, at der som udgangspunkt skal ske rettig-
hedsfrakendelse, hvis den, der udøver detailsalg fra en butik
eller er ansat i en sådan butik, som led i sin tilknytning til
detailbutikken sælger eller i øvrigt videreoverdrager eufori-
serende stoffer. Det samme forudsættes, hvis den, der udø-
ver detailsalg fra en butik eller er ansat i en sådan butik, som
led i sin tilknytning til detailbutikken besidder euforiseren-
de stoffer med henblik på salg eller anden videreoverdragel-
se. Dette forudsættes også at være tilfældet, hvis der er tale
om førstegangstilfælde af salg eller anden videreoverdragel-
se.
Rettighedsfrakendelse efter den foreslåede ordning vil skulle
gælde for en periode på 1-5 år eller indtil videre, jf. straffe-
lovens § 79, stk. 3.
Hvis den pågældende vedbliver med at udøve en virksom-
hed, til hvilken retten er blevet frakendt, vil der kunne straf-
fes efter straffelovens § 131.
Det foreslås, at der kan ske midlertidig rettighedsfrakendel-
se, indtil sagen er endeligt afgjort. Det forudsættes, at der
som udgangspunkt sker midlertidig rettighedsfrakendelse,
hvis der er begrundet mistanke om, at den pågældende som
led i detailvirksomhed har solgt eller i øvrigt videreoverdra-
get euforiserende stoffer, eller at der besiddes euforiserende
stoffer i detailbutikken med henblik på salg eller anden vide-
reoverdragelse.
Der henvises nærmere til de foreslåede § 3 d, stk. 1 og 3, i
lov om euforiserende stoffer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og
bemærkningerne hertil.
2.5. Opholdsforbud til personer, der rettighedsfrakendes
ved salg af euforiserende stoffer fra butik
2.5.1. Gældende ret
Straffeloven indeholder regler om opholdsforbud for visse
lovovertrædelser med tilknytning til organiseret kriminalitet,
jf. straffelovens § 79 a, for overtrædelse af straffelovens
terrorbestemmelser, jf. straffelovens § 79 b, for visse over-
trædelser begået i nattelivet efter straffelovens § 79 c og for
personer, der dømmes for seksualforbrydelser, efter straffe-
lovens § 236.
Derudover kan politiet i medfør af ordensbekendtgørelsens
§ 6 udstede zoneforbud.
Der findes ikke i dansk ret regler om, at personer, der ret-
tighedsfrakendes for overtrædelse af lovgivningen om eufo-
17
riserende stoffer, kan meddeles opholdsforbud for at sikre
efterlevelsen af rettighedsfrakendelsen.
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
Som det fremgår af udspillet »Ungdom uden opioider«, vil
regeringen indføre en mulighed for at meddele den rettig-
hedsfrakendte et opholdsforbud.
Opholdsforbuddet skal sikre en effektiv håndhævelse af ret-
tighedsfrakendelsen, og at det i højere grad sikres, at der ik-
ke efterfølgende kan indsættes en stråmand i virksomheden,
mens den rettighedsfrakendte i praksis fortsat driver eller er
ansat i detailbutikken.
Justitsministeriet finder, at initiativet bør gennemføres ved
at indsætte en bestemmelse i lov om euforiserende stoffer,
der gør det muligt, at personer, der rettighedsfrakendes efter
den foreslåede ordning herom (se pkt. 2.4), kan pålægges et
opholdsforbud.
Justitsministeriet finder desuden, at der bør være mulighed
for, at domstolene ved kendelse kan give et midlertidig op-
holdsforbud, indtil sagen er endeligt afgjort.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i lov om euforiserende stoffer indføres
et nyt § 3 d, stk. 2, hvorefter personer, der frakendes rettig-
heder efter den foreslåede ordning om rettighedsfrakendelse,
det vil sige frakendes retten til at udøve detailsalg fra butik
og at arbejde med detailsalg fra butik, jf. pkt. 2.4, skal kunne
gives et forbud mod at opholde sig i eller i umiddelbar
nærhed af en bestemt butik eller flere bestemte butikker,
hvorfra der foregår detailsalg, hvis det findes påkrævet for at
sikre, at frakendelsen efterleves.
Der vil navnlig kunne gives opholdsforbud i tilfælde, hvor
den pågældende er tidligere straffet for overtrædelse af lov-
givningen om euforiserende stoffer som led i salg eller an-
den videreoverdragelse fra detailbutik, eller hvor den pågæl-
dende straffes efter straffelovens § 131 for at vedblive med
at udøve en virksomhed, til hvilken retten er ham frakendt
efter det foreslåede § 3 d, stk. 1.
Opholdsforbuddet efter den foreslåede ordning kan fastsæt-
tes til at have samme varighed som rettighedsfrakendelsen,
hvis omstændighederne tilsiger det. Opholdsforbuddet for-
udsættes under alle omstændigheder kun opretholdt, så læn-
ge den pågældende er rettighedsfrakendt efter det foreslåede
§ 3 d, stk. 1. Opholdsforbuddet forudsættes desuden kun
opretholdt, så længe der udøves detailsalg det pågældende
sted.
Det foreslås, at spørgsmålet om opholdsforbuddets opret-
holdelse kan indbringes for retten efter samme regler som
spørgsmålet om rettighedsfrakendelsens opretholdelse. Udø-
ves der ikke længere detailsalg fra lokalerne, foreslås dog
en særlig let adgang til prøvelse ved, at den, der er pålagt
et opholdsforbud, kan forlange, at anklagemyndigheden ind-
bringer spørgsmålet om opholdsforbuddets opretholdelse for
retten.
Det foreslås, at der kan gives et midlertidigt opholdsforbud,
indtil sagen er endeligt afgjort. Dette forudsættes at kunne
ske, hvis den pågældende er tidligere straffet for overtrædel-
se af lovgivningen om euforiserende stoffer som led i salg
fra detailbutik, eller i forbindelse med en sag om overtrædel-
se af straffelovens § 131 ved at have vedblevet med at udøve
en virksomhed, til hvilken retten er ham frakendt efter det
foreslåede § 3 d, stk. 1.
Opholdsforbuddet efter den foreslåede ordning forudsættes
generelt fastsat til den pågældende detailbutiks lokaler og
det omkringliggende område, der er nødvendigt for, at den
rettighedsfrakendte ikke skal kunne videreføre driften af el-
ler ansættelsen i detailbutikken.
Der lægges op til, at opholdsforbuddet f.eks. vil kunne de-
fineres til en konkret vej eller en afgrænset del af en vej
– f.eks. mellem to kryds. Opholdsforbuddet vil f.eks. også
kunne defineres til det område, der ligger inden for en radi-
us på et antal meter (f.eks. 100 meter) til den pågældende
detailbutik.
Det foreslås, at politiet kan meddele konkrete tilladelser til
færden eller ophold i et område omfattet af et opholdsfor-
bud, hvis det af særlige grunde må anses for beføjet, f.eks.
i nødvendigt omfang i forbindelse med en eventuel overdra-
gelse af butikken.
Det foreslås, at overtrædelse af et opholdsforbud efter den
foreslåede bestemmelse skal straffes med fængsel indtil 2 år.
Der henvises nærmere til de foreslåede § 3 d, stk. 2-6, i
lov om euforiserende stoffer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og
bemærkningerne hertil.
3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
3.1. Konfiskation af køretøjer, der anvendes til grove
overtrædelser af lovgivningen om euforiserende stoffer
Efter artikel 1, stk. 1, i 1. tillægsprotokol til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK) har enhver fysisk
eller juridisk person ret til respekt for sin ejendom. Denne
ret er dog ikke absolut. Efter artikel 1, stk. 2, kan der gø-
res indgreb i retten, når indgrebet er i overensstemmelse
med loven, er nødvendigt i et demokratisk samfund (krav
om proportionalitet) og forfølger et anerkendelsesværdigt
formål.
Den foreslåede ordning i § 3 c i lov om euforiserende stof-
fer, jf. pkt. 2.3 ovenfor, indebærer en udvidet adgang til
konfiskation af et motordrevet køretøj, hvis det er blevet
anvendt til at begå en grov overtrædelse af lovgivningen om
euforiserende stoffer. Ordningen indebærer endvidere en ad-
gang til at konfiskere et køretøj hvor gerningspersonen ikke
ejer køretøjet selv – eksempelvis fordi det er leaset eller lånt
18
– hvis ejeren vidste eller burde vide, at køretøjet ville blive
anvendt ved en grov overtrædelse af lovgivningen om eufo-
riserende stoffer, og konfiskation ikke må anses for ufor-
holdsmæssigt indgribende. Endelig indebærer ordningen, at
der skal ske konfiskation af et motordrevet køretøj, hvis
ejeren af dette har gjort sig skyldig i en overtrædelse, som er
omfattet af straffelovens § 191, medmindre særlige grunde
undtagelsesvis taler herimod.
Den foreslåede adgang til konfiskation svarer grundlæggen-
de til den ordning, der gælder for vanvidskørsel efter færd-
selslovens § 133 a, der blev indført ved lov nr. 534 af 27.
marts 2021 om ændring af færdselsloven (Skærpet indsats
mod vanvidskørsel), idet den foreslåede ordning med tredje-
mandskonfiskation dog kræver, at tredjemand vidste eller
burde vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en grov
overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer. Om
vurderingen af denne ordning i forhold til EMRK og prak-
sis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan der
henvises til Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 127 som
fremsat, side 26-27.
Den foreslåede ordning i lov om euforiserende stoffer har
til formål at bekæmpe en grov form for narkotikakriminali-
tet. Forslaget vil således varetage hensynene til bekæmpelse
af kriminalitet og den offentlige sundhed.
Justitsministeriet vurderer, at forslaget ikke går videre, end
hvad der er nødvendigt for at varetage de nævnte hen-
syn. Ministeriet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på,
at konfiskation vil bero på en proportionalitetsvurdering af
sagens samlede omstændigheder. Ministeriet har endvidere
lagt vægt på, at tredjemandskonfiskation efter den foreslåe-
de ordning vil forudsætte, at ejeren vidste eller burde vide,
at køretøjet ville blive anvendt ved en grov overtrædelse af
lovgivningen om euforiserende stoffer, og dette ikke i øvrigt
må anses for uforholdsmæssigt indgribende. Det kan f.eks.
være tilfældet, hvis ejeren tidligere er blevet oplyst om, at
køretøjet blev anvendt til sådanne formål.
Desuden har ministeriet lagt vægt på, at ejeren af køretø-
jet har ret til en beskikket forsvarer under sagen, der kan
varetage ejerens interesser i forhold til spørgsmålet om kon-
fiskation. Hertil kommer, at ejeren efter de almindelige for-
mueretlige regler kan rette et særskilt erstatningskrav mod
føreren af køretøjet med henblik på at få dækket det tab,
ejeren har lidt som følge af konfiskationen.
Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at for-
slaget kan gennemføres inden for rammerne af artikel 1 i 1.
tillægsprotokol til EMRK.
3.2. Opholdsforbud til personer, der rettighedsfrakendes
ved salg af euforiserende stoffer fra butik
Efter artikel 2, stk. 1, i 4. tillægsprotokol til EMRK skal
enhver, der lovligt befinder sig på en stats område, have ret
til inden for dette område at færdes frit og til frit at vælge sit
opholdssted. Denne ret er dog ikke absolut. Efter artikel 2,
stk. 3, kan der gøres indgreb i retten, når indgrebet er i over-
ensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk
samfund (krav om proportionalitet) af hensyn til den natio-
nale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at opretholde
den offentlige orden, for at forebygge forbrydelse, for at
beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte
andres rettigheder og friheder.
Den foreslåede ordning i § 3 d i lov om euforiserende
stoffer, jf. pkt. 2.5 ovenfor, indebærer, at personer, der ret-
tighedsfrakendes ved salg eller anden videreoverdragelse af
euforiserende stoffer fra butik, det vil sige frakendes retten
til at udøve detailsalg fra butik og til at arbejde med detail-
salg fra butikker, kan meddeles et forbud mod at opholde
sig i eller i umiddelbar nærhed af en bestemt butik eller
flere bestemte butikker, hvorfra der foregår detailsalg, hvis
det findes påkrævet for at sikre, at rettighedsfrakendelsen
efterleves. Opholdsforbuddet udgør dermed et indgreb i den
pågældendes ret til bevægelses- og opholdsfrihed.
Som det fremgår af pkt. 2.5.2 ovenfor, har ordningen til
formål at sikre en effektiv håndhævelse af rettighedsfraken-
delsen, og at det i højere grad sikres, at der ikke efterfølgen-
de kan indsættes en stråmand i virksomheden, mens den
rettighedsfrakendte i praksis fortsat driver eller er ansat i
detailbutikken. Forslaget vil således varetage hensynene til
opretholdelse af den offentlige orden, forebyggelse af for-
brydelse og beskyttelse af sundheden.
Justitsministeriet vurderer, at forslaget ikke går videre, end
hvad der er nødvendigt for at varetage de nævnte hen-
syn. Ministeriet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på,
at opholdsforbuddet, herunder den tidsmæssige og geografi-
ske udstrækning af forbuddet, idømmes af domstolene på
baggrund af en konkret vurdering, og at forbuddet idømmes
som en foranstaltning, der skal sikre effektiv håndhævelse
af en rettighedsfrakendelse, der sker som led i en straffedom
for grove overtrædelser af lovgivningen om euforiserende
stoffer. I sager om midlertidige forbud idømmes forbud-
det tillige af domstolene på baggrund af en konkret vurde-
ring. Der gør sig i sådanne sager om salg eller anden vide-
reoverdragelse af euforiserende stoffer tungtvejende hensyn
gældende til at begrænse salget af farlige stoffer. Der er
herved lagt vægt på, at der er en sammenhæng mellem
forbuddets geografiske udstrækning og det eller de steder,
hvor der er foregået salg af farlige stoffer eller er risiko for
salg af farlige stoffer. Opholdsforbuddet må af samme årsag
anses for egnet til at varetage hensynene bag forbuddet, da
den pågældende fjernes fra områderne.
Justitsministeriet har desuden tillagt det vægt, at politiet kan
meddele konkrete tilladelser til færden eller ophold i et om-
råde omfattet af et opholdsforbud, hvis det af særlige grunde
må anses for beføjet, og at tilladelsesordningen forudsættes
administreret således, at der træffes afgørelse om at meddele
tilladelse, når Danmarks internationale forpligtelser, herun-
der EMRK, kræver dette, når det vil være nødvendigt, for
at den dømte kan opfylde visse lovbestemte pligter, eller
f.eks. ved en eventuel overdragelse af butikken, såsom i for-
19
bindelse med en købers besigtigelse heraf. Der er også lagt
vægt på, at den pågældende kan forlange nødvendigheden af
forbuddets fortsatte opretholdelse indbragt for retten.
Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at for-
slaget kan gennemføres inden for rammerne af artikel 2 i 4.
tillægsprotokol til EMRK.
4. Forholdet til databeskyttelsesreglerne
I medfør af den foreslåede bestemmelse i § 3 c, stk. 4, kan
politiet videregive oplysninger til ejeren af et motordrevet
køretøj om, at en anden person er blevet sigtet for en grov
overtrædelse af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf,
hvor køretøjet er blevet anvendt.
Politiet vil i medfør af bestemmelsen kunne videregive ik-
ke-følsomme personoplysninger, herunder navn, adresse og
oplysninger om sigtelser vedrørende grove overtrædelser af
lovgivningen om euforiserende stoffer.
Det er vurderingen, at behandlingen af ikke-følsomme per-
sonoplysninger efter den foreslåede bestemmelse kan ske
i medfør af retshåndhævelseslovens § 9, idet behandlingen
vurderes nødvendig for at forebygge og retsforfølge gro-
ve overtrædelser af lovgivningen om euforiserende stoffer,
hvortil der anvendes køretøjer ejet af tredjemand. Det skyl-
des, at tredjemandskonfiskation efter den foreslåede ordning
navnlig vil kunne ske, hvor ejeren af bilen har modtaget
forudgående underretning om, at køretøjet er blevet anvendt
ved en grov overtrædelse af lovgivningen om euforiserende
stoffer.
Justitsministeriet forudsætter, at de øvrige bestemmelser i
retshåndhævelsesloven, herunder de grundlæggende princip-
per i lovens § 4, også iagttages, når der behandles personop-
lysninger i medfør af den foreslåede ordning.
Det er Justitsministeriets vurdering, at ejerens, hvis denne
er en fysisk person, behandling af personoplysninger efter
den foreslåede bestemmelse som udgangspunkt vil være at
anse som en behandling, der foretages af en fysisk person
som led i rent personlige aktiviteter, jf. databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 2, stk. 2, litra c. Ejerens behandling af
personoplysninger vil dermed som udgangspunkt falde uden
for databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens
anvendelsesområde.
Ejeren kan dog efter Justitsministeriets opfattelse behand-
le personoplysningerne på en sådan måde, at behandlin-
gen uanset udgangspunktet ikke kan karakteriseres som en
rent personlig aktivitet i databeskyttelsesforordningens for-
stand. Dette vil betyde, at behandlingen i så fald skal ske
inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og da-
tabeskyttelsesloven, og at ejeren vil være dataansvarlig for
behandlingen. Det må eksempelvis antages ikke at være en
rent personlig aktivitet, at ejeren offentliggør de pågælden-
de oplysninger på internettet, hvorved oplysningerne bliver
tilgængelige for et ubestemt antal personer. En offentliggø-
relse, som ikke tjener et sagligt formål, vil efter Justitsmini-
steriets opfattelse kunne udgøre en overtrædelse af databe-
skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Hvis ejeren er en juridisk person, f.eks. et leasingselskab,
vil behandlingen være omfattet af databeskyttelsesforord-
ningens og databeskyttelseslovens anvendelsesområde, og
behandlingen vil derfor skulle foregå i overensstemmelse
med disse regler.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at ville have økonomiske konsekven-
ser for staten.
Lovforslaget forventes at medføre merudgifter for politiet på
ca. 1,5 mio. kr. i 2025 og ca. 2,9 mio. kr. årligt i 2026 og
frem, for anklagemyndigheden på ca. 0,6 mio. kr. i 2025 og
ca. 1,2 mio. kr. årligt i 2026 og frem, for domstolene på ca.
0,4 mio. kr. i 2025 og ca. 0,8 mio. kr. årligt i 2026 og frem
samt for kriminalforsorgen på mellem ca. 20,2-38 mio. kr. i
2025 og mellem ca. 40,3-75,9 mio. kr. årligt i 2026 og frem.
Merudgifterne er bl.a. relateret til en forventning om, at der
vil blive idømt flere og længere fængselsstraffe for overtræ-
delse af lov om euforiserende stoffer og straffelovens § 191.
Udgifterne kan derudover henføres til forslaget om en ud-
videlse af adgangen til konfiskation af køretøjer anvendt
ved grove overtrædelser af lovgivningen om euforiserende
stoffer. Udgifterne til konfiskation kan primært henføres
til politiets merudgifter forbundet med selve beslaglæggel-
sen, den fysiske opbevaring af køretøjerne frem mod dom-
stolsbehandling af konfiskationsspørgsmålet samt den efter-
følgende bortauktionering af køretøjerne. Derudover er der
merudgifter til anklagemyndigheden og domstolene i de til-
fælde, hvor der vil skulle ske en domstolsprøvelse af beslag-
læggelsen.
Der lægges op til, at udgifterne til kriminalforsorgen håndte-
res som led i strafreformen. Udgifterne til politiet og ankla-
gemyndigheden i 2025 afholdes inden for de eksisterende
økonomiske rammer, mens udgifter fra 2026 og frem hånd-
teres som led i kommende flerårsaftaler, herunder ved råde-
rums-, kryds- eller egenfinansiering eller en kombination
heraf. Udgifterne til domstolene håndteres indenfor eksister-
ende økonomiske rammer.
Principperne om digitaliseringsklar lovgivning vurderes ik-
ke relevante for lovforslaget.
Lovforslagets § 3 c, stk. 3-4, og § 3 d, stk. 2, kræver
tilpasninger i politiets systemer med henblik på at sikre
den it-mæssige understøttelse af politiets håndhævelse af be-
stemmelserne. Omfanget af de nødvendige systemmæssige
tilpasninger forudsætter en nærmere afdækning. Det kan ik-
ke udelukkes, at de nødvendige systemmæssige tilpasninger
ikke vil være på plads inden lovens ikrafttræden 1. juli 2025.
20
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-
ser eller implementeringskonsekvenser for regioner og kom-
muner af betydning.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Den med lovforslaget foreslåede adgang til at konfiskere
køretøjer anvendt ved grove overtrædelser af lovgivningen
om euforiserende stoffer vil kunne medføre øgede udgifter
for leasing- og udlejningsselskaber samt delebilsbranchen.
Et økonomisk tab som følge af konfiskation af leasede el-
ler udlejede køretøjer vil dog efterfølgende kunne gøres
gældende mod den pågældende fører/leasingtager, således
at selskaberne herved vil kunne kompenseres for det tab,
som konfiskationen medfører. Det bemærkes også, at tredje-
mandskonfiskation efter den foreslåede ordning forudsætter,
at ejeren vidste eller burde vide, at køretøjet ville blive
anvendt ved en grov overtrædelse af lovgivningen om eufo-
riserende stoffer. Dette forudsættes navnlig at være tilfældet,
hvis ejeren har modtaget en forudgående underretning her-
om. Ejeren vil således have haft mulighed for at reagere og
indrette sig efter dette, herunder kunne opsige en eventuel
aftale med føreren om brug af køretøjet.
Det vurderes endvidere, at antallet af tilfælde, hvor konfi-
skation bliver aktuelt, vil være begrænset i forhold til det
samlede antal af leasede og udlejede køretøjer.
Lovforslaget har ikke i øvrigt økonomiske eller administrati-
ve konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. februar
2025 til den 10. marts 2025 (28 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet
(Juridisk Institut og Retsmedicinsk Institut), Aarhus Kom-
mune, Aarhus Retshjælp, Advokatrådet, Advokatsamfundet,
Amnesty International, Antidote Danmark, Bevismiddeltil-
synet, Blå Kors Danmark, Bopam – Børn og Pårørende af
Misbrugere, Brugerforeningen, Brugernes Akademi, samtli-
ge byretter, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Center
for Rusmiddelforskning, Coop Danmark A/S, Centerleder-
foreningen, Copenhagen Business School (Juridisk Institut),
Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Bilbrancheråd, Dan-
ske Biludlejere, Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk Indu-
stri, Dansk Psykolog Forening, Danske Advokater, Danske
Handelsbyer, Danske Regioner, Dansk Selskab for Addik-
tiv Medicin, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeple-
jeråd, De Anbragtes Vilkår, Den Danske Dommerforening,
Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Da-
tatilsynet, Den Sociale Retshjælps Fond, De Samvirkende
Købmænd, Det Kriminalpræventive Råd, Dommerfuldmæg-
tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Embedslægeforeningen,
Forenede Danske Motorejere (FDM), Finans og Leasing,
Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje, FAKL - Foreningen
af Kommunalt Ansatte Læger, Foreningen af Kommunale
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark,
Foreningen af Offentlige Anklagere, Færøernes Landsstyre,
Gadejuristen, HK-Handel, Institut for Menneskerettigheder,
Justitia, Kirkens Korshær, KFUM’s Sociale Arbejde, Kom-
munernes Landsforening, Københavns Kommune, Køben-
havns Retshjælp, Københavns Universitet (Juridisk Fakul-
tet og Retsmedicinsk Institut), Landsforeningen af Forsvars-
advokater, Landsforeningen af Socialpædagoger, Landsfor-
eningen KRIM, Landsforeningen af Væresteder (LVS), LOS
– Landsorganisationen for sociale tilbud, Mellemfolkeligt
Samvirke, Manderådet, Udvalg for Familieret, Mændenes
Hjem, Nærbutikkernes Landsforening, Odense Kommune,
Politiforbundet, PårørendeNetværket Antistigma, Retspoli-
tisk Forening, Rådet for Sikker Trafik, Rådet for Socialt
Udsatte, Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse i
Danmark (SBH), SFI – Det Nationale Forskningscenter
for Velfærd, Socialpædagogernes Landsforbund, SSP-sam-
rådet, Stenbroens Jurister, Syddansk Universitet (Juridisk In-
stitut og Retsmedicinsk Institut), TUBA Danmark, Vesterbro
Retshjælp, Vestre Landsret og Østre Landsret.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget forventes at medføre merud-
gifter for politiet på ca. 1,5 mio. kr. i 2025
21
og ca. 2,9 mio. kr. årligt i 2026 og frem,
for anklagemyndigheden på ca. 0,6 mio. kr. i
2025 og ca. 1,2 mio. kr. årligt i 2026 og frem,
for domstolene på ca. 0,4 mio. kr. i 2025 og
ca. 0,8 mio. kr. årligt i 2026 og frem samt
for kriminalforsorgen på mellem ca. 20,2-38
mio. kr. i 2025 og mellem ca. 40,3-75,9 mio.
kr. årligt i 2026 og frem.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen De foreslåede regler om konfiskation vil
kunne medføre øgede udgifter for leasing-
og udlejningsselskaber samt for dele- og by-
bilsbranchen. Et økonomisk tab som følge af
konfiskation af leasede eller udlejede køretø-
jer vil dog efterfølgende kunne gøres gælden-
de mod den pågældende fører, således at sel-
skaberne herved vil kunne kompenseres for
det tab, som konfiskationen medfører.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem princip-
per for implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering/Over-
implementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 3, stk. 1, 1. pkt., i lov om euforiserende
stoffer, at overtrædelse af loven eller de i medfør af loven
udfærdigede forskrifter straffes med bøde eller fængsel ind-
til 2 år. Ved udmåling af straffen, herunder ved fastsættelse
af bøder, skal der lægges vægt på skadevirkningerne af de
pågældende stoffer, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt.
Efter straffelovens § 191, stk. 1, straffes den, som i strid
med lovgivningen om euforiserende stoffer til et større antal
personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre
særligt skærpende omstændigheder overdrager euforiseren-
de stoffer, med fængsel indtil 10 år. Angår overdragelsen en
betydelig mængde særlig farligt eller skadeligt stof, eller har
overdragelsen af et sådant stof i øvrigt haft en særlig farlig
karakter, kan straffen stige til fængsel i 16 år.
Der henvises om gældende ret, herunder de gældende straf-
niveauer, nærmere til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås, at der i § 3, stk. 1, 2. pkt., i lov om euforiseren-
de stoffer efter »skadevirkningerne« indsættes »og farlighe-
den«.
Det foreslåede vil alene indebære en sproglig ændring af
lovteksten, som i kombination med lovforslagets § 1, nr. 3,
bl.a. har til formål at give mulighed for i bemærkningerne
at angive nærmere retningslinjer om strafniveauerne for en
række stoftyper. Der henvises i den forbindelse til bemærk-
ningerne til § 1, nr. 3, herunder skemaerne med angivelse af
strafniveauerne. Ændringen har endvidere til formål at give
mulighed for i bemærkningerne at angive, at strafniveauerne
i skemaerne forudsættes at kunne anvendes også for stoffer,
der ikke eksplicit er taget stilling til ved de nævnte strafni-
veauer, f.eks. ved at stoffet omregnes til et relevant referen-
cestof, som der er lovfæstet strafniveauer for.
Hvis det således eksempelvis kan lægges til grund, at et
22
euforiserende stof svarer til en tredjedel af den tilsvarende
mængde morfin eller kokain, som der er fastsat strafniveau-
er for i skemaet i bemærkningerne til § 1, nr. 3, forudsættes
det, at strafniveauerne for disse referencestoffer vil kunne
anvendes, f.eks. efter en omregning hertil.
Dette forudsættes også at være tilfældet, hvis straffen udmå-
les efter straffelovens § 191.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om euforiserende stoffer, at
det ved straffens udmåling skal betragtes som en betydelig
skærpende omstændighed, at der er tale om 1) gentagne
tilfælde af salg af et særlig farligt eller skadeligt stof eller
2) salg eller vederlagsfri overdragelse med henblik på senere
salg af de i §§ 1 og 2 omhandlede stoffer på restaurationer,
herunder diskoteker, eller ved koncerter eller musikfestiva-
ler. Tilsvarende gælder ved andre arrangementer, hvor det
typisk hovedsagelig er børn eller unge mennesker, der delta-
ger.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at ændre »det betragtes som en
betydelig skærpende omstændighed, at der er tale om« til
»følgende betragtes som betydeligt skærpende omstændig-
heder:«.
Der er alene tale om en lovteknisk ændring. Der er ikke
tilsigtet indholdsmæssige ændringer af gældende ret.
Til nr. 3
Efter § 3, stk. 2, nr. 1, i lov om euforiserende stoffer skal
det ved straffens udmåling betragtes som en betydelig skær-
pende omstændighed, at der er tale om gentagne tilfælde
af salg af et særlig farligt eller skadeligt stof. Det fremgår
af bemærkningerne til lov om euforiserende stoffer, at ved
»særlig farligt eller skadeligt stof« forstås hårde stoffer som
f.eks. heroin og kokain, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg
A, side 1010. Desuden fremgår det, at f.eks. amfetamin og
ecstasy også i praksis anses som særlig farlige eller skadeli-
ge stoffer.
Efter straffelovens § 191, stk. 1, straffes den, som i strid
med lovgivningen om euforiserende stoffer til et større antal
personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre
særligt skærpende omstændigheder overdrager euforiseren-
de stoffer, med fængsel indtil 10 år. Angår overdragelsen en
betydelig mængde særlig farligt eller skadeligt stof, eller har
overdragelsen af et sådant stof i øvrigt haft en særlig farlig
karakter, kan straffen stige til fængsel i 16 år.
Der henvises om gældende ret, herunder de gældende straf-
niveauer, nærmere til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i § 3, stk. 2, nr. 1, at ændre »gentagne tilfælde af
salg af et særlig farligt eller skadeligt stof eller« til »Gentag-
ne tilfælde af salg af et særlig skadeligt eller farligt stof.«
Der er tale om en sproglig ændring af lovteksten, som i
kombination med lovforslagets § 1, nr. 1, har til formål
at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere
retningslinjer om, hvilke stoffer der anses for omfattet af
bestemmelsen, og hvad strafniveauerne for disse stoffer skal
være, samt at lovfæste stafniveauerne for en række øvrige
hyppigt forekommende stoftyper.
Ved ændringen forudsættes det, at strafniveauet for videreo-
verdragelse af heroin skærpes med en tredjedel i forhold til
de gældende strafniveauer. Der ændres ikke ved det gælden-
de strafniveau for besiddelse af heroin til eget forbrug.
Efter gældende ret betegnes opioider såsom morfin, meta-
don, oxycodon, tramadol og fentanyl i straffesager som
ulovlige lægemidler. Der er i retspraksis set eksempler på,
at der har været tvivl om, hvorvidt visse af stofferne kan
betragtes som særlig farlige eller skadelige stoffer, og om
de skærpede straframmer finder anvendelse på disse typer af
stoffer, uanset at de i farlighed for brugeren svarer til heroin.
Med den foreslåede ændring forudsættes det, at opioider ge-
nerelt (herunder f.eks. morfin, oxycodon, tramadol, fentanyl
og metadon) skal være at betragte som et særlig skadeligt
eller farligt stof efter § 3, stk. 2, nr. 1, i lov om euforiseren-
de stoffer på samme måde som hårde stoffer som heroin,
kokain, amfetamin og MDMA (ecstasy). Dette skal gælde
opioider generelt og ikke kun de opioider, som eksplicit er
nævnt i dette lovforslag (morfin, oxycodon, tramadol, fenta-
nyl og metadon). Ændringen vil medføre, at gentagne tilfæl-
de af salg af sådanne opioider skal anses som en betydelig
skærpende omstændighed ved straffens udmåling. Ændrin-
gen forudsættes endvidere at indebære, at de pågældende
stoffer vil være omfattet af den skærpede strafferamme i
straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.
Det forudsættes også, at domstolene konkret kan finde, at
et stof, der ikke er eksplicit nævnt i bemærkninger til lov
om euforiserende stoffer som et særlig skadeligt eller farligt
stof, skal kunne anses for et særlig skadeligt eller farligt stof
efter § 3, stk. 2, nr. 1, i lov om euforiserende stoffer. Det for-
udsættes f.eks. at kunne ske, hvis stoffet kan omregnes til et
relevant referencestof, der eksplicit er angivet i bemærknin-
ger til lov om euforiserende stoffer som et særlig skadeligt
eller farligt stof.
Den foreslåede ændring vil derudover medføre, at der fast-
sættes skærpede strafniveauer for opioider, der ikke er hero-
in (herunder f.eks. morfin, oxycodon, tramadol, fentanyl og
metadon).
Strafniveauerne fastsættes samlet for opioidpiller og er der-
for uafhængige af typen eller styrken af opioidpillerne. Det
vil således som udgangspunkt ikke have betydning for straf-
fesagens afgørelse, hvilken type opioidpille der er tale om,
23
eller hvilken dosering/koncentration den pågældende pille
har.
De foreslåede strafniveauer forudsættes derfor at kunne
lægges til grund, hvis det kan konstateres, at der er tale
om opioidpiller, uden at styrken af pillerne skal være et
bevistema. Dette er i overensstemmelse med praksis, hvor-
efter renheden af f.eks. heroin og kokain som udgangspunkt
heller ikke tillægges betydning ved straffastsættelsen. Hvis
konkrete omstændigheder i en sag imidlertid tilsiger, at der
er tale om særligt stærke opioidpiller, vil der ved strafudmå-
lingen kunne lægges vægt på dette i skærpende retning.
Er der tale om præparater indeholdende opioider, der ikke er
i pilleform (f.eks. næsespray eller plastre), vil de nye, skær-
pede strafniveauer kunne anvendes f.eks. ved omregning af
de pågældende præparater til piller, eller ved at der i stedet
lægges vægt på antallet af doser, det vil sige antallet af doser
i plastre, pust i næsesprayen eller lignende. Der vil f.eks.
kunne tages udgangspunkt i, hvor mange mindstedosispiller
af den pågældende type opioid det pågældende opioidpræ-
parat svarer til. Det samme vil gælde for nye typer af opioid-
præparater.
Det forudsættes, at forholdet i tilfælde, hvor der vil være tale
om en straf på mere end 6 måneders fængsel for ulovligt
videresalg af opioider, der ikke er heroin, vil blive henført
under straffelovens § 191, der har en strafferamme på op
til 10 eller 16 års fængsel. Grænsen for, hvornår et forhold
vedrørende opioidpiller behandles efter straffelovens § 191,
forudsættes således som udgangspunkt efter den foreslåede
ordning, jf. nedenfor, at skulle være ved videreoverdragelse
af 500 opioidpiller, fremfor 3000 piller, som i dag er græn-
sen.
Når en person findes i ulovlig besiddelse af euforiserende
stoffer – eksempelvis opioider – vil det som hidtil skulle
overvejes, om der er tale om besiddelse af stoffet til eget
forbrug eller besiddelse af stoffet med henblik på videreo-
verdragelse, herunder videresalg, idet afgrænsningen bl.a.
har betydning for strafniveauet.
Der lægges med lovforslaget endvidere op til at ændre af-
grænsningen af, hvornår opioidpiller som udgangspunkt an-
ses for besiddet med henblik på videreoverdragelse, så den
vejledende grænse for øvrige opioidpiller bliver den samme
som for morfintabletter.
Det bemærkes dog, at visse stofbrugere vil have oparbejdet
en større tolerance over for de pågældende stoffer, og at det
således må antages, at også større mængder, end hvad der
sædvanligvis vil kunne betragtes som bestemt til eget for-
brug, af den årsag efter en konkret vurdering vil kunne anses
som værende til eget forbrug for denne målgruppe. Det
bemærkes også, at § 3, stk. 4, og § 3 b, stk. 2, i lov om
euforiserende stoffer indeholder regler, der har til formål at
tage særligt hensyn til udsatte personer med stærk afhængig-
hed af hårde euforiserende stoffer. Disse regler medfører, at
målgruppen får tiltalefrafald eller straffritagelse i stedet for
bøde eller fængsel, når de besidder euforiserende stoffer til
eget forbrug, og betingelserne i øvrigt er opfyldt. Der henvi-
ses i den forbindelse til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Som anført i bemærkningerne til det foreslåede § 1, nr. 1,
forudsættes strafniveauerne i skemaerne nedenfor at kunne
anvendes også for stoffer, der ikke eksplicit er taget stilling
til ved de nævnte strafniveauer, f.eks. ved at stoffet omreg-
nes til et relevant referencestof, som der er lovfæstet strafni-
veauer for.
Hvis det således eksempelvis kan lægges til grund, at et
euforiserende stof svarer til en tredjedel af den tilsvarende
mængde morfin eller kokain, som der er fastsat strafniveau-
er for i skemaet nedenfor, forudsættes det, at strafniveauerne
for disse referencestoffer vil kunne anvendes, f.eks. efter en
omregning hertil.
Det bemærkes dog, at der med lovforslaget ikke lægges
op til at ændre ved de gældende strafniveauer for stoffer,
der ikke indgår i skemaet nedenfor, og som der allerede er
strafniveauer for i retspraksis, jf. dog strafskærpelsen i de
foreslåede § 3, stk. 2, nr. 3 og 4, i lov om euforiserende
stoffer.
Straffen for overtrædelse af lovgivningen om euforiseren-
de stoffer forudsættes fremover udmålt i overensstemmelse
med skemaet nedenfor. Det gælder også i tilfælde, hvor
straffen skal fastsættes efter straffelovens § 191.
Heroin
Mængde Strafniveau Strafferamme Bemærkning
Besiddelse til eget forbrug:
0-0,9 gram 3.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
Som udgangspunkt kan indtil 0,2 gram anses for at
være til eget forbrug.
1-2,9 gram 6.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
3-4,9 gram 8.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
24
5 gram og derudover
(uanset til eget for-
brug)
Fængsel Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
Handel med små mængder:
1-2 handler
(ca. 0,4 gram)
14 dage** Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 2
Ved én handel forstås indtil 0,2 gram.
3-4 handler
(ca. 0,8 gram)
20-30 dage ** Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 2
5-10 handler
(ca. 2 gram)
40 dage-80 dage
**
Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 2
11 handler
(ca. 2,2 gram)
4 mdr. ** Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 2
Videreoverdragelse i øvrigt:
10 gram 4-6 mdr. Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
Det forudsættes, at 1 kilogram heroin eller derover
skal anses for omfattet af straffelovens § 191, stk. 1,
2. pkt.
25 gram 8 mdr. Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
50 gram 10-11 mdr. Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
100 gram 1 år og 4 mdr. Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
200 gram 2-2½ år Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
500 gram 4-4½ år Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
1 kilogram 6½ år Straffelovens § 191, stk. 1, 2.
pkt.
2 kilogram 8 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2.
pkt.
3 kilogram 9-10 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2.
pkt.
* Forhøjes med 50 pct. i 2. gangstilfælde og med 100 pct. i 3. gangstilfælde eller senere.
** I 2. gangstilfælde straffes 1-2 handler (ca. 0,4 gram) med 30-60 dage, 3 handler (ca. 0,6 gram) med 3 måneder og 4 handler eller derover (ca. 0,8 gram)
med minimum 4 måneder. I 3. gangstilfælde eller senere straffes 1 handel (ca. 0,4 gram) med minimum 4 måneder.
Opioidpiller
Besiddelse til eget forbrug:
Mængde Strafniveau
Strafferamme Bemærkning
0-9 stk. 3000 kr.* Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
Som udgangspunkt kan indtil 5 stk. anses for at være
til eget forbrug.
10-29 stk. 6000 kr.* Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
30-49 stk. 8000 kr.* Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
50 stk. Fængsel Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
Videreoverdragelse i øvrigt:
30 stk. 14 dage**
Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 2
Det forudsættes, at 50000 opioidpiller eller derover
25
50 stk.
skal anses for omfattet af straffelovens § 191, stk. 1,
2. pkt.
20 dage**
Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 2
100 stk. 60 dage **
Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 2
200 stk. 4-5 mdr.
Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 2
500 stk. 6-7 mdr.
Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
1000 stk. 8 mdr.
Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
2000 stk. 10-11 mdr.
Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
5000 stk. 1 år og 4 mdr.
Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
10000 stk. 2½ år
Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
20000 stk. 4 år
Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
50000 stk. 6½ år
Straffelovens § 191, stk. 1, 2.
pkt.
100000 stk. 8 år
Straffelovens § 191, stk. 1, 2.
pkt.
150000 stk. 9-10 år
Straffelovens § 191, stk. 1, 2.
pkt.
* Forhøjes med 50 pct. i 2. gangstilfælde og med 100 pct. i 3. gangstilfælde eller senere.
** Tilsvarende progressionen for handel med små mængder heroin, forudsættes det, at i 2.gangstilfælde straffes videreoverdragelse af op til 30 piller med
30-60 dages fængsel, videreoverdragelse af fra 30-50 piller med 3 måneders fængsel og videreoverdragelse af 50 piller eller derover med minimum 4
måneders fængsel. I 3. gangstilfælde eller senere straffes videreoverdragelse med minimum 4 måneders fængsel.
Kokain og metamfetamin
Mængde Strafniveau Strafferamme Bemærkning
Besiddelse til eget forbrug:
0-0,9 gram 3.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
Som udgangspunkt kan indtil 0,2 gram anses for at
være til eget forbrug.
1-2,9 gram 6.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
3-4,9 gram 8.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
5 gram og derover
(uanset til eget for-
brug)
Fængsel Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
Handel med små mængder:
1-2 handler
(ca. 0,4 gram)
10 dage** Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 2
Ved én handel forstås indtil 0,2 gram.
3-4 handler
(ca. 0,8 gram)
14-20 dage ** Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 2
5-10 handler
(ca. 2 gram)
30-60 dage ** Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 2
11 handler
(ca. 2,2 gram)
3 måneder ** Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 2
26
Videreoverdragelse i øvrigt:
10 gram Ca. 3-5 mdr. Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 2
Som udgangspunkt anses 25 gram og derover for
omfattet af straffelovens § 191, stk.1, 1. pkt., mens
ca. 1,3 - 1,5 kilogram anses for omfattet af straffelo-
vens § 191, stk. 1, 2. pkt.
25 gram Ca. 6 mdr. Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
50 gram Ca. 8 mdr. Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
100 gram Ca. 1 år Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
200 gram Ca. 1½-2 år. Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
500 gram Ca. 3-3 ½ år Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
1 kilogram Ca. 5 år Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
2 kilogram Ca. 6 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2.
pkt.
3 kilogram Ca. 7 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2.
pkt.
5 kilogram Ca. 8 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2.
pkt.
10 kilogram Ca. 10 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2.
pkt.
* Forhøjes med 50 pct. i 2. gangstilfælde og med 100 pct. i 3. gangstilfælde eller senere.
** I 2.gangstilfælde straffes 1-2 handler (ca. 0,4 gram) med 30-60 dage, 3 handler (ca. 0,6 gram) med 3 måneder og 4 handler eller derover (ca. 0,8 gram)
med minimum 4 måneder. I 3. gangstilfælde eller senere straffes 1 handel (ca. 0,4 gram) med minimum 4 måneder.
Amfetamin og ketamin
Mængde Strafniveau Strafferamme Bemærkning
Besiddelse til eget forbrug:
0-0,9 gram 3.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
Som udgangspunkt kan indtil 0,5 gram anses for at
være til eget forbrug.
1-2,9 gram 6.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
3-4,9 gram. 8.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
5 gram og derover
(uanset til eget for-
brug)
Fængsel Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
Handel med små mængder:
1-2 handler
(ca. 0,6 gram)
10 dage** Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 2 Ved én handel forstås mellem 0,016 - 0,33 gram.
3-4 handler
(ca. 1,3 gram)
14-20 dage ** Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 2
5-10 handler
(ca. 3,3, gram)
30-60 dage ** Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 2
11 handler
(ca. 3,6 gram)
3 måneder ** Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 2
Videreoverdragelse i øvrigt:
27
50 gram Ca. 4 måneder Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
Som udgangspunkt anses 50 gram og derover for
omfattet af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., mens
ca. 2 kilogram anses for omfattet af straffelovens §
191, stk. 1, 2. pkt.
100 gram Ca. 6-8 måneder Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
200 gram Ca. 1 år Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
500 gram Ca. 1,5 år Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
1 kilogram Ca. 3 år Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
2 kilogram Ca. 5 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2.
pkt.
3 kilogram Ca. 6 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2.
pkt.
5 kilogram Ca. 7 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2.
pkt.
10 kilogram Ca. 9 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2.
pkt.
* Forhøjes med 50 pct. i 2. gangstilfælde og med 100 pct. i 3. gangstilfælde eller senere.
** I 2.gangstilfælde straffes 1-2 handler (ca. 0,6 gram) med 30-60 dage, 3 handler (ca. 0,9 gram) med 3 måneder og 4 handler eller derover (ca. 1,3 gram)
med minimum 4 måneder. I 3. gangstilfælde eller senere straffes 1 handel (ca. 0,3 gram) med minimum 4 måneder.
MDMA (ecstasy)
Mængde Strafniveau Strafferamme Bemærkning
MDMA (ecstasy) til eget forbrug:
0-3 stk. 3.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
Som udgangspunkt kan indtil 1-2 stk. anses for at
være til eget forbrug.
4-11 stk. 6.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
12-19 stk. 8.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
20 stk. Fængsel Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
Handel med små mængder:
1-2 handler
(ca. 4 stk.)
10 dage** Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 2
3-4 handler
(ca. 8 stk.)
14-20 dage ** Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 2
5-10 handler
(ca. 20 stk.)
30-60 dage ** Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 2
11 handler
(ca. 22 stk.)
3 mdr. ** Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 2
Videreoverdragelse i øvrigt:
10 gram
(50 stk.)
Ca. 3 mdr. Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
Som udgangspunkt anses 50 gram og derover for
omfattet af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., mens
ca. 2 kilogram (svarende til ca. 8.000 stk.) anses for
omfattet af straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.
40-50 gram
(150-200 stk.)
Ca. 4-5 mdr. Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
250 gram
(1.000 stk.)
Ca. 1 år Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
28
500 gram
(2.000 stk.)
Ca. 1 ½ år Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
1 kilogram
(4.000 stk.)
Ca. 2-2 ½ år Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
2 kilogram
(8.000 stk.)
Ca. 5-6 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2.
pkt.
10 kilogram
(40.000 stk.)
Ca. 7-8 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2.
pkt.
* Forhøjes med 50 pct. i 2. gangstilfælde og med 100 pct. i 3. gangstilfælde eller senere.
** I 2.gangstilfælde straffes 1-2 handler (ca. 4 stk.) med 30-60 dage, 3 handler (ca. 6 stk.) med 3 måneder og 4 handler eller derover (ca. 8 stk.) med
minimum 4 måneder. I 3. gangstilfælde eller senere straffes 1 handel (ca. 1-2 stk.) med minimum 4 måneder.
Hash
Mængde Strafniveau Strafferamme Bemærkning
Besiddelse til eget forbrug:
0-9,9 gram 2.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
Som udgangspunkt kan indtil 10 gram anses for at
være til eget forbrug.
10-49,9 gram 3.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
50-99,9 gram 5.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
100 gram Fængsel Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
Videreoverdragelse
50 gram Ca. 20 dage Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
Som udgangspunkt anses ca. 10 kg og derover for
omfattet af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.
100 gram Ca. 30 dage Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
500 gram Ca. 60 dage Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
1 kilogram Ca. 3 mdr. Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
3 kilogram Ca. 4 mdr. Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
4 kilogram Ca. 5 mdr. Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
5 kilogram Ca. 6 mdr. Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
10 kilogram Ca. 10 mdr. -1 år Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
30 kilogram Ca. 1 ½ år Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
50 kilogram Ca. 2 år Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
100 kilogram Ca. 2 ½ år Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
* Forhøjes med 50 pct. i 2. gangstilfælde og med 100 pct. i 3. gangstilfælde eller senere.
For så vidt angår ulovlige syntetiske og semisyntetiske can-
nabinoider (herunder såkaldte HHC-produkter) samt canna-
bisholdige produkter, som eksempelvis bolsjer, olier, cremer
m.v., skal strafniveauet i videst muligt omfang følge straf-
niveauet for besiddelse og videreoverdragelse af hash, jf.
29
skemaet ovenfor, således at f.eks. 1 milliliter cannabisolie
svarer til 1 gram hash.
Øvrige lægemidler
Mængde Strafniveau Strafferamme Bemærkning
Øvrige lægemidler til eget forbrug:
0-49 stk. 3.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
Som udgangspunkt kan indtil 10 stk. anses for at
være til eget forbrug.
50-99 stk. 6.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
100 stk. Fængsel Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
Videreoverdragelse i øvrigt:
10-30 stk. Ca. 7-10 dage Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
Som udgangspunkt anses 3.000/5.000 piller og dero-
ver for omfattet af straffelovens § 191, stk. 1., 1. pkt.
50-200 stk. Ca. 10-30 dage Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
500-800 stk. Ca. 2-3 mdr. Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
1.000-2.000 stk. Ca. 5-6 mdr. Lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1
3.000–5.000 stk. Ca. 6 mdr. -1 år Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
10.000-20.000 stk. Ca. 1 ½ år Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
50.000-150.000 stk. Ca. 2-3 år Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
500.000 stk. Ca. 4-6 år Straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt.
* Forhøjes med 50 pct. i 2. gangstilfælde og med 100 pct. i 3. gangstilfælde eller senere.
Det bemærkes, at ved større mængder end omtalt i skemaer-
ne forudsættes straffen også udmålt højere. Strafniveauerne i
skemaerne udgør således ikke strafmaksimum.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-
ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens 10. kapitel.
Det bemærkes også, at strafniveauerne forudsættes forhøjet
med en tredjedel, hvis der er tale om en af de øvrige betyde-
lig skærpende omstændigheder i § 3, stk. 2, i lov om eufori-
serende stoffer, det vil sige § 3, stk. 2, nr. 2, og de foreslåede
§ 3, stk. 2, nr. 3 og 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Tilsvarende
vil strafniveauerne f.eks. skulle forhøjes, hvis forholdet er
begået inden for en skærpet strafzone, jf. straffelovens §§ 81
c og 81 e.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af § 3, stk. 2, nr. 2, i lov om euforiserende stoffer,
at det ved straffens udmåling endvidere skal betragtes som
en betydelig skærpende omstændighed, at der er tale om
salg eller vederlagsfri overdragelse med henblik på senere
salg på restaurationer, herunder diskoteker, eller ved kon-
certer eller musikfestivaler. Tilsvarende gælder ved andre
arrangementer, hvor det typisk hovedsagelig er børn eller
unge mennesker, der deltager.
Det foreslås, i § 3, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., i lov om euforiseren-
de stoffer at ændre »salg eller« til: »Salg eller«.
Der er alene tale om en lovteknisk ændring. Der er ikke
tilsigtet indholdsmæssige ændringer af gældende ret.
Til nr. 5
Det følger af § 3, stk. 2, nr. 1, i lov om euforiserende
stoffer, at det ved straffens udmåling skal betragtes som
en betydelig skærpende omstændighed, at der er tale om
gentagne tilfælde af salg af et særlig farligt eller skadeligt
30
stof. Det følger videre af § 3, stk. 2, nr. 2, i lov om euforise-
rende stoffer, at det ved straffens udmåling endvidere skal
betragtes som en betydelig skærpende omstændighed, at der
er tale om salg eller vederlagsfri overdragelse med henblik
på senere salg på restaurationer, herunder diskoteker, eller
ved koncerter eller musikfestivaler. Tilsvarende gælder ved
andre arrangementer, hvor det typisk hovedsagelig er børn
eller unge mennesker, der deltager.
Der henvises om gældende ret nærmere til pkt. 2.2.1 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes to nye numre i § 3, stk. 2, i lov
om euforiserende stoffer.
Det foreslås at indsætte en ny § 3, stk. 2, nr. 3, i lov om
euforiserende stoffer, hvorved det tilføjes som en ny betyde-
lig skærpende omstændighed ved straffens udmåling, at der
er tale om salg eller vederlagsfri overdragelse med henblik
på senere salg af de i §§ 1 og 2 omhandlede stoffer via
sociale medier.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at salg eller anden
videreoverdragelse af euforiserende stoffer via sociale me-
dier skal straffes på samme måde som salg eller vederlagsfri
overdragelse med henblik på senere salg på restaurationer,
herunder diskoteker, eller ved koncerter eller musikfestiva-
ler, samt øvrige arrangementer, hvor det typisk hovedsagelig
er børn eller unge mennesker, der deltager, jf. § 3, stk. 2, nr.
2, i lov om euforiserende stoffer.
Med forslaget tilsigtes en skærpelse af strafudmålingen i
denne type sager, således at enhver form for videreoverdra-
gelse eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse
via sociale medier som udgangspunkt fremover skal straffes
med fængselsstraf. Dette gælder også i de tilfælde, hvor
straffen hidtil ville have været bøde. I forhold til de tilfælde,
der allerede efter gældende ret ville medføre en fængsels-
straf, tilsigtes endvidere en strafskærpelse med en tredjedel i
forhold til den straf, der ellers ville være blevet udmålt, hvis
salget sker via sociale medier. Det betyder eksempelvis, at et
forhold, der ellers ville være blevet straffet med 3 måneders
fængsel, i stedet skal straffes med 4 måneders fængsel. Det
bemærkes, at hvis der er tale om opioider, herunder heroin,
vil den forudsatte strafskærpelse på en tredjedel skulle læg-
ges oven i de strafskærpelser, der lægges op til for opioider,
jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-
stændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil derfor
kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i
den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straf-
fens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.
Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse, uanset om
der er tale om et enkelt eller flere tilfælde af salg. Bestem-
melsen vil omfatte ikke blot tilfælde af gennemførte salg,
men også besiddelse med henblik på salg, jf. herved straffe-
lovens § 21. Begrebet salg omfatter i denne sammenhæng
ikke alene overdragelse mod kontant betaling, men også
bytte af euforiserende stoffer m.v. med varer eller tjeneste-
ydelser.
Den forudsatte strafskærpelse vil gælde ved videreoverdra-
gelse af alle former for ulovlige euforiserende stoffer. Straf-
skærpelsen vil også gælde, hvis straffen udmåles efter straf-
felovens § 191.
Ved »sociale medier« forstås tjenester, som bruges til at
dele onlineindhold. Det kan eksempelvis være Facebook,
Instagram, TikTok, X, Bluesky, LinkedIn, YouTube, Snap-
chat, WhatsApp, Signal, Telegram, Reddit, Discord m.v.
»Sociale medier« skal forstås bredt, og oplistningen er ikke
udtømmende. Der vil skulle lægges vægt på anvendelsen
af den pågældende tjeneste, og efter omstændighederne vil
f.eks. datingplatforme (såsom Tinder) eller markedspladser
(såsom Den Blå Avis) være omfattet. Omfattet vil ikke være
kontakt på f.eks. e-mailplatforme, SMS eller telefonopkald,
der finder sted udenom de pågældende sociale medier.
Bestemmelsen forudsættes anvendt, hvis salget eller videre-
overdragelsen har fundet sted ved kontakt på de sociale me-
dier. Det kan være ved direkte korrespondancer i chats eller
ved generelle opslag i f.eks. grupper. Det vil ikke have be-
tydning for vurderingen, at kontakten finder sted i lukkede
fora eller sker mellem bekendte, der i øvrigt kommunikerer
uden for sociale medier. Det vil heller ikke skulle tillægges
betydning, hvis kontakten er i »koder« eller i øvrigt forsøges
camoufleret, således at det kun er personer, der kan afkode
disse koder, der vil forstå betydningen heraf.
Det forudsættes endvidere omfattet af bestemmelsen, hvis
det sociale medie bruges som indgang til en yderligere kon-
takt om salg eller anden videreoverdragelse af euforiserende
stoffer, der skal finde sted på anden vis end på sociale
medier. Hvis en efterfølgende fysisk kommunikation eller
en kontakt på f.eks. e-mail, SMS eller telefonisk om salg
af euforiserede stoffer er blevet indledt eller aftalt på de
pågældende sociale medier – f.eks. ved deling af adresser,
telefonnumre, brugeroplysninger eller e-mailadresser på so-
ciale medier med henblik på yderligere kontakt om det på-
gældende salg – vil det være omfattet af bestemmelsen.
Hvis det kan bevises, at den pågældende person har anvendt
sociale medier som en handelskanal for salg eller anden
videreoverdragelse af euforiserende stoffer, og personen fin-
des i besiddelse af en mængde euforiserende stoffer med
henblik på videreoverdragelse, vil der være en formodning
for, at denne yderligere mængde stof besiddes med henblik
på salg eller videreoverdragelse via sociale medier.
Om videreoverdragelse eller besiddelse med henblik herpå
er sket via sociale medier vil i den enkelte sag bero på
rettens frie bevisbedømmelse.
Det foreslås at indsætte en ny § 3, stk. 2, nr. 4, hvorved det
tilføjes som en ny betydelig skærpende omstændighed ved
straffens udmåling, at der er tale om salg eller vederlagsfri
31
overdragelse med henblik på senere salg af de i §§ 1 og 2
omhandlede stoffer i butikker, hvorfra der foregår detailsalg.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at salg eller anden
videreoverdragelse af euforiserende stoffer i detailbutikker,
herunder kiosker, skal straffes på samme måde som salg el-
ler vederlagsfri overdragelse med henblik på senere salg på
restaurationer, herunder diskoteker, eller ved koncerter eller
musikfestivaler, samt øvrige arrangementer, hvor det typisk
hovedsagelig er børn eller unge mennesker, der deltager, jf.
§ 3, stk. 2, nr. 2, i lov om euforiserende stoffer.
Med forslaget tilsigtes en skærpelse af strafudmålingen i
denne type sager, således at enhver form for videreoverdra-
gelse eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse i
detailbutikker, herunder kiosker, som udgangspunkt fremo-
ver skal straffes med fængselsstraf. Dette gælder også i de
tilfælde, hvor straffen hidtil ville have været bøde. I forhold
til de tilfælde, der allerede efter gældende ret ville medføre
en fængselsstraf, tilsigtes endvidere en strafskærpelse med
en tredjedel i forhold til den straf, der ellers ville være
blevet udmålt, hvis salget sker fra detailbutikker, herunder
kiosker. Det betyder eksempelvis, at et forhold, der ellers
ville være blevet straffet med 3 måneders fængsel, i stedet
skal straffes med 4 måneders fængsel. Det bemærkes, at hvis
der er tale om opioider, herunder heroin, vil den forudsatte
strafskærpelse på en tredjedel skulle lægges oven i de straf-
skærpelser, der lægges op til for opioider, jf. lovforslagets §
1, nr. 3.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-
stændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil derfor
kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i
den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straf-
fens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.
Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse, uanset om
der er tale om et enkelt eller flere tilfælde af salg. Bestem-
melsen vil omfatte ikke blot tilfælde af gennemførte salg,
men også besiddelse med henblik på salg, jf. herved straffe-
lovens § 21. Begrebet salg omfatter i denne sammenhæng
ikke alene overdragelse mod kontant betaling, men også
bytte af euforiserende stoffer m.v. med varer eller tjeneste-
ydelser.
Den foreslåede strafskærpelse vil gælde ved videreoverdra-
gelse af alle former for ulovlige euforiserende stoffer. Straf-
skærpelsen vil også gælde, hvis straffen udmåles efter straf-
felovens § 191.
Udtrykket »butikker, hvorfra der foregår detailsalg« skal
som udgangspunkt forstås i overensstemmelse med definiti-
onen i lov om detailsalg fra butikker m.v., jf. lovbekendtgø-
relse nr. 515 af 30. april 2019 med senere ændringer, således
at udtrykket omfatter butikker, der udøver erhvervsmæssigt
detailsalg af varer til forbrugere, jf. dog nedenfor om butik-
ker, der foretager accessoriske detailsalg af varer.
Ved »butik« forstås ethvert udsalgssted, jf. § 1, stk. 2, i
lov om detailsalg fra butikker m.v., således at udtrykket
omfatter alle former for detailsalg, uanset om salget sker
fra et midlertidigt eller et fast udsalgssted, og uanset om
det foretages fra en butik, en bod eller en vogn, der kører
rundt fra sted til sted. Også salg på markeder, udstillinger,
messer m.v. er omfattet. Det samme gælder internethandel
og postordresalg.
For så vidt angår definitionen af »butik« henvises der i
øvrigt til Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg A,
L 191 som fremsat, side 8.
Ved detailsalg forstås salg af varer direkte til forbrugere,
hvorimod eksempelvis en gros-salg, det vil sige salg af varer
til andre næringsdrivende til videresalg eller forarbejdning,
ikke er omfattet. Butikker omfatter salgs- og udleveringsste-
der, herunder selvstændige boder og stadepladser. Ved salg
fra permanente kræmmermarkeder og lignende omfatter det
derfor den enkelte bod. Lagre og håndværkeres salg fra
lagre vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse, når
disse fungerer som salgs- eller udleveringssted. Definitionen
omfatter detailsalg af varer. Tjenesteydelser er således ikke
omfattet. Virksomheder, der vedrører f.eks. fremkaldelse af
film, salg af billetter, lodsedler eller totalisatorvirksomhed,
herunder tips, lotto og lignende, vil således ikke være omfat-
tet. Sælges der herudover andre varer fra butikken, vil den
derimod være omfattet af definitionen.
Definitionen svarer som nævnt som udgangspunkt til defi-
nitionen i lov om detailsalg fra butikker m.v., men skal
dog forstås bredere, idet butikker, der primært sælger tjene-
steydelser, også vil kunne være omfattet, hvis der foregår
accessorisk salg af varer, eller butikken er indrettet med
henblik på accessoriske salg af varer. Dette vil f.eks. kunne
være tilfældet for så vidt angår frisørsaloner.
For at det ulovlige salg eller den vederlagsfri overdragelse
med henblik på senere salg omfattes af bestemmelsen, skal
gerningspersonen have en tilknytning til detailbutikken og
videreoverdragelsen eller besiddelsen med henblik herpå
finde sted i selve detailbutikkens lokaler eller i umiddelbar
nærhed heraf. Hvis stofferne besiddes eller gemmes uden for
butikken, mens sagens omstændigheder i øvrigt afspejler,
at besiddelsen skete med henblik på videreoverdragelse i
detailbutikken, forudsættes det, at den betydelig skærpende
omstændighed vil være til stede.
Hvis en person, der har den fornødne tilknytning til en
detailbutik, det vil sige enten udøver detailsalg i butik (in-
dehaver eller forvalter) eller er ansat i en detailbutik, i butik-
ken findes i besiddelse af en mængde euforiserende stoffer
beregnet til videreoverdragelse, og den pågældende ved po-
litiets ransagning af den pågældendes bil eller bolig m.v.
findes i besiddelse af yderligere stof, vil der – afhængigt af
de konkrete omstændigheder – kunne være en formodning
for, at denne yderligere mængde stof besiddes med henblik
på videreoverdragelse i detailbutikken.
32
Om videreoverdragelse eller besiddelse med henblik herpå
er sket i en butik, hvorfra der foregår detailsalg, vil i den
enkelte sag bero på rettens frie bevisbedømmelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6
(Til § 3 c)
Efter straffelovens § 75, stk. 2, kan der bl.a. ske konfiska-
tion af genstande, der har været brugt eller bestemt til at
bruges ved en strafbar handling, hvis det er påkrævet for at
forebygge yderligere lovovertrædelser eller særlige omstæn-
digheder i øvrigt taler derfor.
Færdselslovens § 133 a indeholder herudover bestemmelser
om konfiskation, der finder anvendelse for motordrevne kø-
retøjer, hvortil der kræves kørekort.
Der henvises om gældende ret nærmere til pkt. 2.3.1 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Det fremgår af det foreslåede § 3 c, stk. 1, at er der ved
en grov overtrædelse af denne lov eller regler udstedt i
medfør heraf anvendt et motordrevet køretøj, herunder en
bil, en motorcykel, en knallert, en cykel med motor eller et
motoriseret løbehjul, kan køretøjet konfiskeres.
Med bestemmelsen etableres der en særskilt hjemmel til,
at der kan ske konfiskation af et motordrevet køretøj, der
af ejeren er anvendt ved en grov overtrædelse af lovgivnin-
gen om euforiserende stoffer. Bestemmelsen vil også finde
anvendelse, hvis ejeren har medvirket til overtrædelsen.
Det vil være en betingelse for konfiskation efter den foreslå-
ede bestemmelse, at køretøjet er ejet af den person, som har
anvendt det til den pågældende kriminalitet. Er køretøjet ejet
af en anden person, vil der efter omstændighederne kunne
ske konfiskation efter det foreslåede § 3 c, stk. 3.
Begrebet »motordrevet køretøj« skal forstås bredere end
færdselslovens § 2, nr. 14, og omfatter biler, motorcykler,
knallerter, cykler med motor, motoriserede løbehjul og andre
lignende transportmidler med motor.
Det er en forudsætning for konfiskation, at køretøjet har væ-
ret anvendt til den pågældende kriminalitet. Det vil således
ikke være alle grove overtrædelser af lovgivningen om eufo-
riserende stoffer, der medfører konfiskation af den dømtes
køretøj. Det vil imidlertid ikke være en forudsætning for, at
konfiskation kan ske, at det er nødvendigt for at forebygge
yderligere lovovertrædelser.
Et køretøj vil være anvendt ved en overtrædelse af lovgiv-
ningen om euforiserende stoffer, bl.a. hvis gerningspersonen
videreoverdrager euforiserende stoffer fra køretøjet, fore-
står udkørende salg af euforiserende stoffer eller opbevarer
mængder af euforiserende stoffer i køretøjet med henblik
på salg. Det samme vil være tilfældet, hvis euforiserende
stoffer transporteres i køretøjet, f.eks. ved indsmugling over
grænsen.
Ved en grov overtrædelse af lovgivningen om euforiserende
stoffer forstås navnlig de betydeligt skærpende tilfælde, der
er nævnt i § 3, stk. 2, i lov om euforiserende stoffer, herun-
der de foreslåede § 3, stk. 2, nr. 3 og 4 (lovforslagets §
1, nr. 5). Det vil sige gentagne tilfælde af salg af et særlig
farligt eller skadeligt stof, jf. § 3, stk. 2, nr. 1, eller salg
eller vederlagsfri overdragelse på restaurationer, herunder
diskoteker, eller ved koncerter eller musikfestivaler, samt
andre arrangementer, hvor det typisk hovedsagelig er børn
eller unge mennesker, der deltager, jf. § 3, stk. 2, nr. 2. Det
samme vil efter de foreslåede § 3, stk. 2, nr. 3 og 4, gælde
for salg eller vederlagsfri overdragelse med henblik på sene-
re salg via sociale medier eller i detailbutikker.
Er forholdet omfattet af straffelovens § 191, vil der skulle
ske konfiskation efter det foreslåede § 3 c, stk. 2, medmin-
dre særlige grunde undtagelsesvis taler herimod, jf. nærmere
nedenfor.
Det vil bero på en proportionalitetsvurdering, om der kan
ske konfiskation af køretøjet efter det foreslåede § 3 c, stk.
1.
I vurderingen vil bl.a. køretøjets værdi, strafniveauet for
overtrædelsen, og hvordan køretøjet blev anvendt til over-
trædelsen, kunne indgå. Der vil også kunne lægges vægt
på, at overtrædelsen har en organiseret karakter, herunder
tilfælde hvor det euforisende stof leveres efter at være bestilt
på f.eks. et socialt medie.
Vurderingen af, om køretøjet kan konfiskeres, vil skulle ske
på baggrund af den konkrete overtrædelse og anvendelse af
køretøjet. Der vil dog kunne tages hensyn til, om den pågæl-
dende tidligere er straffet for overtrædelse af lovgivningen
om euforiserende stoffer, idet en sådan omstændighed vil
indgå i straffastsættelsen som en skærpende omstændighed
efter straffelovens § 81, nr. 1, og efter omstændighederne
som en særligt skærpende omstændighed efter § 3, stk. 1,
nr. 1, i lov om euforiserende stoffer. Det vil ikke være en
betingelse for konfiskation, at eventuelle relevante tidlige-
re domme også vedrørte overtrædelser af lovgivningen om
euforiserende stoffer, hvortil der blev anvendt et motordre-
vet køretøj.
Har køretøjet en meget høj værdi, vil der som udgangspunkt
skulle være tale om en grovere overtrædelse af lovgivningen
om euforiserende stoffer, hvis der skal kunne ske konfiska-
tion af køretøjet, end hvis køretøjet har en lavere værdi,
som eksempelvis et løbehjul. Det forhold, at køretøjer i
almindelighed har en høj værdi, vil dog ikke i sig selv være
til hinder for, at der kan ske konfiskation.
Er der tale om et køretøj af mindre værdi (f.eks. en knal-
lert, en cykel med motor eller et motoriseret løbehjul) forud-
sættes det, at der sker konfiskation af køretøjet, hvis den
33
pågældende ejer af køretøjet har anvendt det ved en grov
overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer.
Det vil endvidere skulle tillægges vægt, hvis der er gans-
ke særlige familiemæssige eller sociale forhold, der vil
bevirke, at konfiskation i det konkrete tilfælde vil have
uforholdsmæssigt indgribende betydning for den pågælden-
de. Eksempelvis vil konfiskation af en specialindrettet han-
dicapbil eller et køretøj, som anvendes til transport af f.eks.
ejerens barn, der har et handicap eller lider af behandlings-
krævende sygdom, og hvor det pågældende køretøj udgør
eneste transportmulighed, efter omstændighederne kunne
være uforholdsmæssigt indgribende.
Det foreslås i § 3 c, stk. 2, at konfiskation skal ske, hvis
ejeren af et motordrevet køretøj har gjort sig skyldig i en
overtrædelse som nævnt i stk. 1, der er omfattet af straffelo-
vens § 191, medmindre særlige grunde undtagelsesvis taler
herimod.
Konfiskation af et køretøj, der er ejet af den person, som
har anvendt det ved en overtrædelse af lovgivningen om
euforiserende stoffer, vil således skulle ske, når forholdet er
omfattet af straffelovens § 191, medmindre særlige grunde
undtagelsesvis taler herimod. Det gælder også i tilfælde,
hvor ejeren har medvirket til overtrædelsen af straffelovens
§ 191. Det gælder endvidere uanset køretøjets værdi, herun-
der hvor der er tale om et køretøj af høj værdi.
Konfiskation forudsættes således som udgangspunkt eksem-
pelvis at skulle ske, hvis forholdet, hvor køretøjet blev an-
vendt, vedrørte 25 gram kokain eller mere, idet en sådan
overtrædelse vil være omfattet af straffelovens § 191, stk.
1. For så vidt angår spørgsmålet om, hvornår et forhold er
omfattet af straffelovens § 191, henvises der til lovforslagets
§ 1, nr. 3, og bemærkninger hertil. Det vil ikke være et
krav, at den mængde euforiserende stof, som indebærer, at
forholdet er omfattet af straffelovens § 191, er fundet på
selve køretøjet. Det vil være tilstrækkeligt, at køretøjet er
anvendt ved en sådan overtrædelse.
Konfiskation vil som nævnt ikke skulle ske, hvis særlige
grunde undtagelsesvis taler herimod. Dette vil navnlig kun-
ne være tilfældet, hvor eksempelvis ganske særlige familie-
mæssige eller sociale forhold vil bevirke, at konfiskation i
det konkrete tilfælde vil have uforholdsmæssigt indgribende
betydning for den pågældende.
Undtagelsen vil skulle fortolkes på samme måde som færd-
selslovens § 133 a, stk. 12. Der kan i den forbindelse bl.a.
henvises til Østre Landsrets dom af 20. december 2012 i
sag nr. S-2506-12, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen
2013, side 978, hvor landsretten fandt, at der på baggrund
af en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder
særligt tiltaltes sociale og familiemæssige forhold, forelå så-
danne særlige grunde, som talte for undtagelsesvis at fravige
reglen om konfiskation af tiltaltes køretøj. Tiltalte var bosat
i en overbehæftet andelsbolig i en afsidesliggende by og
var afhængig af køretøjet for at kunne passe sin uddannelse
samt hente sine tre særligt plejekrævende børn, der alle blev
passet i daginstitution.
Det bemærkes, at der vil kunne ske konfiskation af køretø-
jer, der er ejet af den person, som har anvendt køretøjet ved
en overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer,
selv om forholdet ikke er omfattet af straffelovens § 191,
efter det foreslåede § 3 c, stk. 1, jf. nærmere herom ovenfor.
Det fremgår af det foreslåede § 3 c, stk. 3, at hvis køretøjet
er anvendt af en anden person end dets ejer, kan konfiska-
tion ske, hvis ejeren vidste eller burde vide, at køretøjet ville
blive anvendt ved en overtrædelse som nævnt i stk. 1, og
konfiskation ikke må anses for uforholdsmæssigt indgriben-
de.
Ejeren vil navnlig kunne anses for at vide eller burde vide,
at køretøjet ville blive anvendt ved en grov overtrædelse
af lovgivningen om euforiserende stoffer, hvis politiet for-
ud for denne overtrædelse har underrettet ejeren om, at en
person er blevet sigtet for en grov overtrædelse af lovgivnin-
gen om euforiserende stoffer, hvor ejerens køretøj er blevet
anvendt, og den senere overtrædelse har en tilstrækkelig
sammenhæng med det forhold, som ejeren blev underrettet
om.
Der vil ved vurderingen af overtrædelsernes sammenhæng
skulle lægges vægt på, om overtrædelserne er begået af den
samme person eller personer med tilknytning til hinanden,
herunder medlemmer af samme gruppering, familie eller
lignende.
Den nødvendige sammenhæng mellem overtrædelserne vil
efter omstændighederne også kunne være til stede, selv om
der er tale om forskellige køretøjer, hvis ejeren lånte eller
leasede et køretøj til føreren, selv om ejeren forinden var
blevet underrettet om, at føreren havde anvendt ejerens an-
det køretøj ved en grov overtrædelse af lovgivningen om
euforiserende stoffer.
Tredjemandskonfiskation efter den foreslåede bestemmelse
vil som udgangspunkt forudsætte, at ejeren forinden er ble-
vet underrettet om, at ejerens køretøj er blevet anvendt ved
en grov overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stof-
fer. Ejeren vil således som udgangspunkt have mulighed for
at reagere og indrette sig efter dette, herunder kunne opsige
en eventuel aftale med føreren om brug af køretøjet.
Uden for tilfælde, hvor der er foretaget en underretning,
vil der dog også efter omstændighederne kunne ske tredje-
mandskonfiskation, hvis det kan bevises, at ejeren vidste
eller burde vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en grov
overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer, og
dette ikke i øvrigt må anses for uforholdsmæssigt indgriben-
de.
En sådan viden vil f.eks. kunne lægges til grund, hvis ejeren
var et nærtstående familiemedlem, der var bekendt med,
at føreren begik grove overtrædelser af lovgivningen om
euforiserende stoffer.
34
I øvrigt forudsættes retspraksis om tredjemandskonfiskation
efter færdselslovens § 133 a, stk. 2, at finde anvendelse
på den foreslåede ordning, i det omfang ordningen i øvrigt
svarer til ordningen efter færdselslovens § 133 a, stk. 2.
Det bemærkes, at hvor ejeren har fået en forudgående un-
derretning, forudsættes det, at konfiskation som det helt
klare udgangspunkt ikke kan anses som uforholdsmæssigt
indgribende, idet ejeren har haft mulighed for at indrette sig
herefter.
Konfiskation vil dog i alle tilfælde være uforholdsmæssigt
indgribende for ejeren, hvis det kan dokumenteres, at det
anvendte køretøj på gerningstidspunktet var stjålet.
Det bemærkes, at i det omfang ejeren af køretøjet har med-
virket til den grove overtrædelse af lovgivningen om eufori-
serende stoffer, vil køretøjet kunne konfiskeres direkte fra
ejeren i medfør af de foreslåede § 3 c, stk. 1 og 2.
Efter det foreslåede § 3 c, stk. 4, kan politiet videregive
oplysninger til ejeren af et motordrevet køretøj om, at en
anden person er blevet sigtet for en grov overtrædelse af
denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, hvor køretøjet
er blevet anvendt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at politiet får hjem-
mel til at videregive oplysninger til ejeren af et motordrevet
køretøj om, at en anden person er blevet sigtet for en grov
overtrædelse af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf,
hvor køretøjet er blevet anvendt.
Den foreslåede bestemmelse forudsættes anvendt til at vide-
regive oplysninger om sigtelser til tredjemand.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det foreslåede
§ 3 c, stk. 3, om muligheden for tredjemandskonfiskation,
hvor det er forudsat, at tredjemandskonfiskation navnlig vil
kunne ske, hvis ejeren forudgående er blevet underrettet om,
at køretøjet er blevet anvendt ved en grov overtrædelse af
lovgivningen om euforiserende stoffer.
Efter det foreslåede § 3 c, stk. 5, skal retten i sager om kon-
fiskation efter stk. 3 efter begæring beskikke køretøjets ejer
en offentlig forsvarer. Forsvareren skal bistå ejeren i forhold
til spørgsmålet om, hvorvidt ejeren vidste eller burde vide,
at køretøjet ville blive anvendt ved en overtrædelse som
nævnt i stk. 1, og hvorvidt konfiskationen er uforholdsmæs-
sigt indgribende. Køretøjets ejer skal vejledes om adgangen
til forsvarerbeskikkelse.
Henset til, at konfiskationssagen behandles efter strafferets-
plejens almindelige regler, jf. retsplejelovens § 684, stk.
1, nr. 3, har den beskikkede forsvarer som udgangspunkt
samme rettigheder og forpligtelser, når denne repræsenterer
køretøjets ejer, som tiltaltes forsvarer har ifølge retsplejelo-
vens kapitel 66 om sigtede og dennes forsvarer.
Ejerens beskikkede forsvarers rettigheder og forpligtelser er
imidlertid begrænset til alene at finde anvendelse i forhold
til spørgsmålet om konfiskation efter det foreslåede § 3 c,
stk. 3, i lov om euforiserende stoffer. Det gælder, både når
spørgsmålet om konfiskation behandles som en selvstændig
sag i strafferetsplejens former, og når spørgsmålet om konfi-
skation behandles som led i straffesagen mod føreren.
Dette indebærer f.eks., at ejerens beskikkede forsvarer alene
er forpligtet til at være til stede under hovedforhandlingen,
når spørgsmålet om konfiskation efter det foreslåede § 3 c,
stk. 3, behandles, jf. retsplejelovens § 852, stk. 1. Hvis køre-
tøjets ejers forsvarer udebliver fra hovedforhandlingen, når
spørgsmålet om konfiskation skal behandles, må retten ud-
sætte behandlingen af spørgsmålet om konfiskation. Den be-
skikkede forsvarers tilstedeværelse er således ikke påkrævet
for så vidt angår behandling af spørgsmål, som ikke vedrø-
rer konfiskation. Dette omfatter også behandling af spørgs-
målet om skyld i det strafferetlige forhold, der har givet
anledning til konfiskationen. Udsættelsen af behandlingen af
spørgsmålet om konfiskation har derfor ikke betydning for
den videre behandling af straffesagen mod føreren.
Ejerens beskikkede forsvarer skal have adgang til straffe-
sagens materiale for at kunne varetage sin klients interes-
ser. Eftersom forsvareren alene skal varetage sin klients
interesser vedrørende spørgsmålet om konfiskation efter det
foreslåede § 3 c, stk. 3, vil den beskikkede forsvarer ale-
ne have ret til at gøre sig bekendt med det materiale, der
konkret vedrører spørgsmålet om konfiskation efter det fore-
slåede § 3 c, stk. 3, jf. retsplejelovens § 729 a, stk. 2 og
3. Det bemærkes endvidere, at retsplejelovens § 729 c efter
omstændighederne vil kunne finde anvendelse.
Materiale vedrørende spørgsmålet om konfiskation kan
f.eks. være dokumentation for ejer/bruger-forhold vedrøren-
de det motordrevne køretøj, dokumentation for indgåelse
af en leasingkontrakt eller relevante uddrag fra udskrift af
afhøring af tiltalte.
Forsvareren har i medfør af retsplejelovens § 863 endvidere
ret til at stille spørgsmål til føreren, som er relevante for
vurderingen af, om konfiskationen er uforholdsmæssigt ind-
gribende for ejeren.
Afgrænsningen af den beskikkede forsvarers rettigheder og
forpligtelser har til formål at varetage et hensyn til straffesa-
gens fremme og er derfor i sagens natur alene relevant i
de situationer, hvor spørgsmålet om konfiskation behandles
som led i straffesagen mod føreren.
Det foreslås i § 3 c, stk. 6, at straffelovens regler om konfi-
skation finder tilsvarende anvendelse.
Den foreslåede § 3 c supplerer straffelovens regler om gen-
standskonfiskation. Med det foreslåede § 3 c, stk. 6, præ-
ciseres det, at straffelovens bestemmelser om konfiskation
i øvrigt finder anvendelse. Dette indebærer bl.a., at straf-
felovens regler om værdikonfiskation, om konfiskationens
subjekt og om konfiskationens retsvirkning med hensyn til
særligt sikrede rettigheder gælder ved konfiskation efter den
foreslåede § 3 c.
35
Værdikonfiskation tænkes kun anvendt i ganske særlige til-
fælde, f.eks. hvor en person sælger køretøjet, før sagen kom-
mer for retten. I dette tilfælde vil der efter omstændigheder-
ne kunne ske konfiskation af motorkøretøjets værdi, hvis det
må befrygtes, at den pågældende vil anvende salgssummen
til køb af et motordrevet køretøj.
Det bemærkes, at politiets adgang til at foretage beslaglæg-
gelse er reguleret i retsplejelovens kapitel 74.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
(Til § 3 d)
Efter straffelovens § 79, stk. 2, 1. pkt., jf. § 79 stk. 1, kan
den der udøver en virksomhed, der ikke kræver en særlig
offentlig autorisation eller godkendelse, når særlige omstæn-
digheder taler derfor, frakendes retten til fortsat at udøve den
pågældende virksomhed eller til at udøve den under visse
former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggen-
de fare for misbrug af stillingen.
Der henvises om gældende ret nærmere til pkt. 2.4.1 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Efter det foreslåede § 3 d, stk. 1, kan den, der udøver de-
tailsalg fra en butik eller er ansat i en sådan butik og som
led heri overtræder lov om euforiserende stoffer eller regler
udstedt i medfør heraf ved salg eller anden videreoverdra-
gelse af euforiserende stoffer, ved dom frakendes retten til at
udøve detailsalg fra butikker og arbejde med detailsalg fra
butikker.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videre adgang
til rettighedsfrakendelse end efter straffelovens §§ 78-79 for
personer, der udøver detailsalg fra butikker eller er ansat
i sådanne butikker, for overtrædelse af lovgivningen om
euforiserende stoffer, når overtrædelsen er begået som led i
udøvelse af detailsalg. I modsætning til rettighedsfrakendel-
se efter straffelovens §§ 78-79 vil der ikke være behov for at
påvise, at det udviste forhold begrunder en nærliggende fare
for misbrug af stillingen, men alene at en person, der udøver
detailsalg fra en butik eller er ansat i en sådan butik, som
led heri overtræder denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf ved salg eller anden videreoverdragelse af euforiseren-
de stoffer.
Det forudsættes, at hvis indehaveren eller forvalteren af en
detailbutik eller en ansat i en detailbutik dømmes for salg
eller anden videreoverdragelse af euforiserende stoffer eller
besiddelse med henblik på salg eller anden videreoverdra-
gelse, vil der som udgangspunkt skulle ske rettighedsfraken-
delse, hvis der i butikkens lokaler skete videreoverdragelse
eller blev besiddet stoffer med henblik på videreoverdragel-
se, herunder salg. Det samme forudsættes at være tilfældet,
hvis salg foregår eller var planlagt til at foregå i detailbutik-
kens lokaler eller i umiddelbar nærhed heraf.
Dømmes den pågældende alene for besiddelse af euforise-
rende stoffer til eget brug, vil der ikke skulle ske rettigheds-
frakendelse efter den foreslåede bestemmelse.
Begrebet »detailsalg fra butik« skal som udgangspunkt for-
stås i overensstemmelse med definitionen i lov om detailsalg
fra butikker m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 515 af 30. april
2019 med senere ændring, således at udtrykket omfatter
butikker, der udøver erhvervsmæssigt detailsalg af varer til
forbrugere, jf. dog nedenfor om butikker, der foretager ac-
cessoriske detailsalg af varer.
Ved »butik« forstås ethvert udsalgssted, jf. § 1, stk. 2, i
lov om detailsalg fra butikker m.v., således at udtrykket
omfatter alle former for detailsalg, uanset om salget sker
fra et midlertidigt eller et fast udsalgssted, og uanset om
det foretages fra en butik, en bod eller en vogn, der kører
rundt fra sted til sted. Også salg på markeder, udstillinger,
messer m.v. er omfattet. Det samme gælder internethandel
og postordresalg.
For så vidt angår definitionen af »butik« henvises der i
øvrigt til Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg A,
L 191 som fremsat, side 8.
Ved detailsalg forstås salg af varer direkte til forbrugere,
hvorimod eksempelvis en gros-salg, det vil sige salg af varer
til andre næringsdrivende til videresalg eller forarbejdning,
ikke er omfattet. Butikker omfatter salgs- og udleveringsste-
der, herunder selvstændige boder og stadepladser. Ved salg
fra permanente kræmmermarkeder og lignende omfatter det
derfor den enkelte bod. Lagre og håndværkeres salg fra lag-
re vil være omfattet af loven, når disse fungerer som salgs-
eller udleveringssted.
Definitionen omfatter detailsalg af varer. Tjenesteydelser
er således ikke omfattet. Virksomheder, der vedrører f.eks.
fremkaldelse af film, salg af billetter, lodsedler eller totalisa-
torvirksomhed, herunder tips, lotto og lignende, vil således
ikke være omfattet. Sælges der herudover andre varer fra
butikken, vil den derimod være omfattet af definitionen.
Definitionen svarer som nævnt ovenfor som udgangspunkt
til definitionen i lov om detailsalg fra butikker m.v., men
skal dog forstås bredere, idet butikker, der primært sælger
tjenesteydelser, også vil kunne være omfattet, hvis der fore-
går accessorisk salg af varer, eller butikken er indrettet med
henblik på accessoriske salg af varer. Dette vil f.eks. kunne
være tilfældet for så vidt angår frisørsaloner.
Bestemmelsen omfatter den, der udøver detailsalg fra butik
(f.eks. en indehaver eller en forvalter), og ansatte i en så-
dan butik. Det vil afhænge af en konkret bevisvurdering,
hvorvidt den pågældende har den fornødne tilknytning til
detailbutikken. Der vil i den forbindelse skulle lægges vægt
på den pågældendes faktiske tilknytning til butikken og ikke
på formelle forhold, såsom f.eks. hvorvidt den pågældende
har en ansættelseskontrakt, idet det dog bemærkes, at en
ansættelseskontrakt må udgøre en klar formodning for, at
den pågældende har en tilstrækkelig tilknytning til butikken.
36
Ejer den rettighedsfrakendte person detailbutikken – eller
andre detailbutikker – vil rettighedsfrakendelsen indebære,
at den pågældende i den periode, hvori rettighedsfrakendel-
sen er gældende, vil være nødsaget til at lukke butikken,
som forholdet blev begået i, og andre detailbutikker (eventu-
elt midlertidigt frem til et eventuelt salg), idet indehaverens
fortsættelse af butikkens drift ville være i strid med rettig-
hedsfrakendelsen. Dette vil skulle ske senest, når rettigheds-
frakendelsen er endelig. Det samme forudsættes at skulle
ske ved midlertidig rettighedsfrakendelse efter det foreslåe-
de § 3 d, stk. 3, jf. straffelovens § 79, stk. 4. Dette må i
praksis formodes at medføre, at den pågældende ejer, der
rettighedsfrakendes, vil være nødsaget til at sælge butikken.
Det forudsættes, at politiet og anklagemyndigheden under
den strafferetlige forfølgning mod en indehaver eller en for-
valter af en detailbutik eller en ansat i en detailbutik for
overtrædelser af lovgivningen om euforiserende stoffer, der
er begået som led i udøvelse af detailsalg, så vidt muligt
søger den pågældende frakendt retten til at drive detailfor-
retning i medfør af den foreslåede bestemmelse.
Det vil være en betingelse for rettighedsfrakendelse, at over-
trædelsen af lov om euforiserende stoffer er begået som led
i udøvelse af detailsalg. Dette vil f.eks. kunne lægges til
grund, hvis overtrædelserne er blevet begået i selve detail-
butikken eller i umiddelbar nærhed af detailbutikken – f.eks.
ved indgange til butikken eller få meter herfra.
Rettighedsfrakendelse vil gælde detailbutikker generelt og
således ikke være begrænset til den pågældende type af de-
tailvirksomhed, som den rettighedsfrakendte udøvede eller
var ansat i.
Sager om rettighedsfrakendelse efter den foreslåede bestem-
melse vil skulle behandles efter strafferetsplejens almindeli-
ge regler, jf. retsplejelovens § 684, stk. 1, nr. 3.
Overtrædelse af en rettighedsfrakendelse efter det foreslåede
§ 3 d, stk. 1, kan efter straffelovens § 131 straffes med
fængsel indtil 6 måneder.
Det forudsættes, at håndhævelse af en rettighedsfrakendelse
vil ske på samme måde som håndhævelse af andre rettig-
hedsfrakendelser efter straffelovens regler.
Efter det foreslåede § 3 d, stk. 2, kan den, der frakendes
rettigheder efter stk. 1, ved dom gives forbud mod at ophol-
de sig i eller i umiddelbar nærhed af en bestemt butik eller
flere bestemte butikker, hvorfra der foregår detailsalg, hvis
det findes påkrævet for at sikre, at frakendelsen efterleves.
Ophold omfatter enhver fysisk tilstedeværelse inden for det
pågældende område, herunder at passere igennem området
og ophold i butikken. Et opholdsforbud vil således indebæ-
re, at den blotte tilstedeværelse i det pågældende område
uden politiets tilladelse efter det foreslåede § 3 d, stk. 4, jf.
herom nedenfor, vil udgøre en overtrædelse, selv om der er
tale om helt kortvarige ophold.
Opholdsforbuddet vil skulle vedrøre en bestemt butik eller
flere bestemte butikker, hvorfra der foregår detailsalg. Der
vil kunne være tale om den detailbutik, hvor overtrædelsen
af lovgivningen om euforiserende stoffer, som gav anled-
ning til frakendelsen, fandt sted. Der vil imidlertid også kun-
ne være tale om en anden detailbutik. Sidstnævnte vil f.eks.
kunne være relevant, hvis den rettighedsfrakendte overtræ-
der straffelovens § 131 ved at vedblive med at udøve den
frakendte virksomhed i en anden detailbutik.
Opholdsforbuddet forudsættes fastsat til den pågældende de-
tailbutiks lokaler og evt. et sådant umiddelbart omkringlig-
gende område, der vurderes påkrævet for at sikre den rettig-
hedsfrakendtes efterlevelse af frakendelsen, herunder at den
pågældende ikke viderefører driften af eller ansættelsen i
detailbutikken. Opholdsforbuddet vil f.eks. kunne defineres
til en konkret vej eller en afgrænset del af en vej – f.eks.
mellem to kryds. Opholdsforbuddet vil f.eks. også kunne
defineres til det område, der ligger inden for en radius på
et antal meter (f.eks. 100 meter) til den pågældende detail-
butik.
I tilfælde, hvor detailbutikken, som opholdsforbuddet vedrø-
rer, er beliggende i et trafikknudepunkt (f.eks. en togstation)
eller f.eks. tæt op ad et hospital, forudsættes det, at der
så vidt muligt tages højde herfor i forbindelse med selve af-
grænsningen af opholdsforbuddet, så det ikke omfatter f.eks.
et hospital eller en hel togstation. Er opholdsforbuddet f.eks.
knyttet til en detailbutik beliggende på Københavns Hoved-
banegård, vil opholdsforbuddet f.eks. kunne afgrænses til
at omfatte en begrænset del af Hovedbanegården (f.eks. få
meter rundt om den pågældende detailbutik).
Opholdsforbud vil navnlig kunne gives i tilfælde, hvor den
pågældende er tidligere straffet for overtrædelse af lovgiv-
ningen om euforiserende stoffer som led i salg fra detailbu-
tik, eller hvor den pågældende straffes efter straffelovens §
131 for at vedblive med at udøve en virksomhed, til hvilken
retten er ham frakendt efter det foreslåede § 3 d, stk. 1. Det
forudsættes, at politiet og anklagemyndigheden i sådanne
tilfælde rejser krav om midlertidigt opholdsforbud efter det
foreslåede § 3 d, stk. 3, jf. straffelovens § 79, stk. 4, indtil
sagen er endeligt afgjort. Det bemærkes dog, at hvis den
pågældende er varetægtsfængslet, forudsættes det ikke at
være relevant at anmode om midlertidigt opholdsforbud.
Det bemærkes i den forbindelse, at opholdsforbud også vil
kunne gives efter den sag, der gav anledning til rettigheds-
frakendelsen. Dette vil f.eks. kunne være i forbindelse med
en sag om overtrædelse af straffelovens § 131.
Det bemærkes endvidere, at hvis der er tale om tilfælde,
hvor anklagemyndigheden begærer den pågældende vare-
tægtsfængslet efter dom, og hvor der er tale om længere
fængselsstraffe, forudsættes det ikke at være relevant at an-
mode om opholdsforbud, henset til at længden af frihedsbe-
røvelsen kan medføre, at et opholdsforbud vil være mindre
påkrævet for at sikre efterlevelsen af rettighedsfrakendelsen.
37
Er den dømte forud for dommen bosiddende i det område,
som et opholdsforbud omfatter, vil opholdsforbuddet i prak-
sis indebære et påbud til den pågældende om i den periode,
hvor opholdsforbuddet er gældende, at flytte uden for det
område, som opholdsforbuddet omfatter. Opholdsforbuddet
forudsættes imidlertid i sådanne tilfælde afgrænset, så den
dømte ikke skal flytte fra sin bopæl. Opholdsforbuddet vil i
sådanne tilfælde kunne fastsættes således, at det ikke omfat-
ter boligen, men udelukkende selve detailbutikkens lokaler.
Ved idømmelse af et opholdsforbud til personer under 18
år vil retten tilsvarende ved fastsættelsen af den geografiske
udstrækning af opholdsforbuddet kunne tage hensyn til, at
den dømte – så længe denne ikke er fyldt 18 år – vil kunne
færdes og opholde sig, hvor forældremyndighedsindehaver-
ne har bopæl.
Ejer eller lejer den person, der pålægges et opholdsforbud
i tilknytning til rettighedsfrakendelsen, detailbutikken, vil
den pågældende heller ikke i forbindelse med afvikling af
sit engagement i butikken kunne opholde sig i det område,
som opholdsforbuddet vedrører, herunder i butikken. Det
forudsættes dog, at den pågældende i begrænset omfang vil
kunne gives tilladelse efter det foreslåede § 3 d, stk. 4, til
at opholde sig inden for det område, som opholdsforbuddet
dækker, herunder i selve butikken, i forbindelse med en
eventuel overdragelse af butikken, såsom i forbindelse med
en købers besigtigelse af butikken.
Det forudsættes, at håndhævelse af et opholdsforbud efter
den foreslåede bestemmelse vil ske som led i politiets al-
mindelige, daglige opgavevaretagelse, herunder politiets al-
mindelige patruljeringsopgaver.
Sager om opholdsforbud efter den foreslåede bestemmelse
vil skulle behandles efter strafferetsplejens almindelige reg-
ler, jf. retsplejelovens § 684, stk. 1, nr. 3.
Efter det foreslåede § 3 d, stk. 3, 1. pkt., finder straffelovens
§ 79, stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse på frakendelse efter
stk. 1 og forbud efter stk. 2.
Efter straffelovens § 79, stk. 3, 1. pkt., sker rettighedsfraken-
delse på tid fra 1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller indtil
videre, i hvilket tilfælde spørgsmålet om fortsat udelukkelse
fra den pågældende virksomhed efter 5 års forløb kan ind-
bringes for retten efter de i § 78, stk. 3, indeholdte regler.
Efter straffelovens § 78, stk. 3, 1. pkt., kan spørgsmål om,
hvorvidt det udviste forhold er til hinder for udøvelse af den
omhandlede virksomhed, af anklagemyndigheden på begæ-
ring enten af den, der har fået afslag på ansøgning om sådan
autorisation eller godkendelse, eller af vedkommende myn-
dighed indbringes for retten. Af straffelovens § 78, stk. 3, 2.
pkt., følger, at straffelovens § 59, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse. Af straffelovens § 78, stk. 3, 3. pkt., følger,
at afgørelsen træffes ved kendelse. Af straffelovens § 78,
stk. 3, 4. pkt., følger, at såfremt afgørelsen går ud på udeluk-
kelse fra den pågældende virksomhed, kan spørgsmålet på
ny indbringes for retten, dog tidligst efter 2 års forløb. Af
straffelovens § 78, stk. 3, 5. pkt., følger, at autorisation eller
godkendelse også inden udløbet af denne frist kan meddeles
af vedkommende myndighed.
Henvisningen til straffelovens § 79, stk. 3, medfører, at
straffelovens regler om varigheden af rettighedsfrakendelse
finder anvendelse. Det samme gælder muligheden for ind-
bringelse for retten efter henvisningen til § 78, stk. 3, i §
79, stk. 3. Henvisningen til straffelovens § 79, stk. 3, gælder
også for opholdsforbuddet efter det foreslåede § 3 d, stk. 2.
Rettighedsfrakendelse og opholdsholdsforbud vil således
skulle gælde for en periode på 1 til 5 år eller indtil videre.
Opholdsforbuddet vil kunne fastsættes til at have samme
varighed som rettighedsfrakendelsen, hvis omstændigheder-
ne tilsiger det. Opholdsforbuddet forudsættes under alle om-
stændigheder kun opretholdt, så længe den pågældende er
rettighedsfrakendt efter det foreslåede § 3 d, stk. 1. Opholds-
forbuddet forudsættes desuden kun opretholdt, så længe der
udøves detailsalg det pågældende sted, jf. også det foreslåe-
de § 3 d, stk. 3, 2. pkt. Ophævelse af opholdsforbuddet i
sidstnævnte situation vil forudsætte, at der er den fornødne
sikkerhed for, at detailsalg det pågældende sted reelt er op-
hørt.
Henvisningen til straffelovens § 79, stk. 4, medfører, at der
også vil være mulighed for midlertidig rettighedsfrakendelse
og opholdsforbud i tilknytning hertil for personer, der udø-
ver detailsalg fra butikker eller er ansat i sådanne butikker.
Det forudsættes, at der som udgangspunkt gives midlertidig
rettighedsfrakendelse, hvis der er begrundet mistanke om, at
den pågældende som led i detailvirksomhed har solgt eller
i øvrigt videreoverdraget euforiserende stoffer, eller at der
besiddes euforiserende stoffer i detailbutikken med henblik
på videreoverdragelse. Det forudsættes således, at politiet og
anklagemyndigheden i disse tilfælde rejser krav om midler-
tidig rettighedsfrakendelse efter det foreslåede § 3 d, stk. 3,
jf. straffelovens § 79, stk. 4, indtil sagen er endeligt afgjort.
Midlertidigt opholdsforbud forudsættes navnlig at kunne gi-
ves, hvis den pågældende er tidligere straffet for overtrædel-
se af lovgivningen om euforiserende stoffer som led i salg
fra detailbutik, eller i forbindelse med en sag om overtrædel-
se af straffelovens § 131 ved at have vedblevet med at udøve
en virksomhed, til hvilken retten er ham frakendt efter det
foreslåede § 3 d, stk. 1.
Det bemærkes, at opholdsforbud også vil kunne gives efter
den sag, der gav anledning til rettighedsfrakendelsen. Dette
vil f.eks. kunne være i forbindelse med en sag om overtræ-
delse af straffelovens § 131.
Efter det foreslåede § 3 d, stk. 3, 2. pkt., kan den, der er
pålagt et forbud efter stk. 2, uanset straffelovens § 79, stk.
3, forlange, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet
om opretholdelse heraf for retten, hvis der ikke længere
udøves detailsalg det pågældende sted.
38
Den foreslåede bestemmelse medfører, at hvis der ikke læn-
gere udøves detailsalg det pågældende sted, kan den, der er
pålagt et opholdsforbud, forlange, at anklagemyndigheden
indbringer spørgsmålet om opholdsforbuddets opretholdelse
for retten.
Ophævelse af opholdsforbuddet i denne situation vil forud-
sætte, at der er den fornødne sikkerhed for, at detailsalg det
pågældende sted reelt er ophørt.
Efter det foreslåede § 3 d, stk. 4, kan politiet meddele til-
ladelse til færden eller ophold i et område omfattet af et
opholdsforbud efter stk. 2, hvis det af særlige grunde må
anses for beføjet.
Tilladelsesordningen forudsættes administreret restrik-
tivt. Der vil imidlertid kunne være særlige tilfælde, hvor
en person, der er idømt et opholdsforbud, har et særligt aner-
kendelsesværdigt formål med at færdes eller opholde sig i
et område, som forbuddet vedrører. Det forudsættes, at der
som udgangspunkt kun meddeles tilladelse, når Danmarks
internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Men-
neskerettighedskonvention, tilsiger det, eller når det vil være
nødvendigt for, at den dømte kan opfylde visse lovbestemte
pligter eller overdrage butikken.
Tilladelsesordningen vil for det første indebære, at den døm-
te på forhånd og på eget initiativ vil skulle søge om tilladel-
se til færden eller ophold i et område omfattet af et opholds-
forbud efter § 3 d, stk. 2, og at den pågældende ikke lovligt
vil kunne færdes eller opholde sig i det pågældende område,
før der eventuelt måtte være meddelt en sådan tilladelse.
Det foreslåede opholdsforbud fastsættes for et så begrænset
område (detailbutikken og området i den umiddelbare nær-
hed heraf), at der som udgangspunkt må forventes at ville
være meget få tilfælde, hvor en tilladelse til ophold inden
for området, som forbuddet gælder for, vil være relevant.
Det forudsættes desuden, at der ved afgrænsningen af op-
holdsforbuddet er taget hensyn til den dømtes privat- og
familieliv.
Der vil ikke kunne gives tilladelse i tilfælde, hvor den på-
gældende – eventuelt sammen med sine nærmeste familie-
medlemmer – ønsker at etablere bopæl i et område omfattet
af et opholdsforbud, efter at forbuddet er idømt.
Der vil som det klare udgangspunkt heller ikke foreligge
særlige grunde, hvis den dømte ønsker at varetage arbejds-
mæssige opgaver eller forpligtelser i et område omfattet af
et opholdsforbud. Dette vil f.eks. indebære, at der som det
klare udgangspunkt ikke vil kunne meddeles tilladelse til, at
den pågældende giver møde på en arbejdsplads beliggende
i et område omfattet af et opholdsforbud, eller at den pågæl-
dende varetager enkeltstående arbejdsopgaver i området.
Det forudsættes, at hvis den person, der pålægges et op-
holdsforbud i tilknytning til rettighedsfrakendelsen, ejer el-
ler lejer detailbutikken, som opholdsforbuddet vedrører, vil
vedkommende i begrænset omfang kunne gives tilladelse
efter det foreslåede § 3 d, stk. 4, til at opholde sig inden
for det område, som opholdsforbuddet dækker, herunder i
selve butikken, i nødvendigt omfang i forbindelse med en
eventuel overdragelse af butikken, såsom i forbindelse med
en købers besigtigelse af butikken.
Det forudsættes endvidere, at der vil kunne meddeles tilla-
delse til at opholde sig inden for det område, som opholds-
forbuddet dækker, hvis tilladelse er nødvendig for, at den,
der er givet et opholdsforbud, vil kunne opfylde visse lovbe-
stemte pligter.
Det forudsættes, at den, der er givet et opholdsforbud, i
nødsituationer uden tilladelse kan færdes og opholde sig i
det område, som opholdsforbuddet dækker.
Efter det foreslåede § 3 d, stk. 5, straffes overtrædelse af et
forbud efter stk. 2 med fængsel indtil 2 år.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at der ikke vil kunne
idømmes bødestraf for overtrædelse af et opholdsforbud ef-
ter den foreslåede § 3 d, stk. 2.
Det forudsættes, at straffen i førstegangstilfælde som ud-
gangspunkt udmåles til ubetinget fængsel i 30 dage.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-
ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens 10. kapitel.
Hvis den dømte i forbindelse med overtrædelse af et op-
holdsforbud også samtidig begår en ny lovovertrædelse, bør
dette i almindelighed anses for en strafskærpende omstæn-
dighed ved udmålingen af straffen for den nye lovovertræ-
delse.
Overtrædelse af en rettighedsfrakendelse efter det foreslåede
§ 3 d, stk. 1, kan efter straffelovens § 131 straffes med
fængsel indtil 6 måneder.
Efter det foreslåede § 3 d, stk. 6, fastsætter justitsministeren
nærmere regler om tilladelser efter stk. 4, herunder om ind-
givelse af ansøgning, vilkår for tilladelser og tilbagekaldelse
af tilladelser.
Den foreslåede bemyndigelse indebærer, at justitsministeren
vil fastsætte nærmere regler om administrationen af tilladel-
sesordningen.
Der vil således i bekendtgørelse blive fastsat nærmere regler
om ansøgningsprocedure, herunder formkrav, og udstedelse
af tilladelse til ophold i et område omfattet af et opholdsfor-
bud.
Endvidere vil der blive fastsat nærmere regler om stedlig
39
kompetence til at træffe afgørelse efter stk. 4, fastsættelse af
vilkår og om tilbagekaldelse af tilladelser.
Der vil endvidere i bekendtgørelse kunne fastsættes regler
om politiets mulighed for at ændre eller tilbagekalde en
meddelt tilladelse, hvis forudsætningerne for en tilladelse
ændrer sig, herunder den dømtes personlige forhold, hvis en
tilladelse eller vilkårene herfor ikke overholdes, samt hvis
oplysninger om den dømtes forhold giver bestemte grunde
til at antage, at den pågældende vil misbruge den meddelte
tilladelse.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.
Det bemærkes, at det følger af straffelovens § 3, stk. 1, at
i tilfælde, hvor der foretages en lovændring, således at den
ved en handlings påkendelse gældende straffelovgivning er
forskellig fra den, der gjaldt ved handlingens foretagelse,
afgøres spørgsmålet om strafbarhed og straf som udgangs-
punkt efter den senere lov – det vil sige efter den straffe-
lovgivning, som er gældende på det tidspunkt, hvor sagen
pådømmes. Er handlingen foretaget før den nye lovs ikraft-
træden, må straffen dog ikke blive strengere, end den ville
være blevet efter den tidligere lov – det vil sige efter de reg-
ler, som var gældende på gerningstidspunktet. De foreslåede
strafskærpelser får derfor virkning for forhold begået efter
lovens ikrafttræden.
Den foreslåede § 3 c om konfiskation i lov om euforiserende
stoffer samt reglerne om rettighedsfrakendelse og opholds-
forbud i den foreslåede § 3 d i lov om euforiserende stoffer
vil alene finde anvendelse for forhold, der er begået efter
lovens ikrafttræden, jf. straffelovens § 4, stk. 2.
Det foreslås med stk. 2, at § 3 c, stk. 3, i lov om euforiseren-
de stoffer, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, ikke finder
anvendelse for så vidt angår køretøjer, der er blevet anvendt
af en anden end ejeren af køretøjet, og hvorom der er indgå-
et aftale om leasing, leje eller lignende, i det omfang det
godtgøres, at aftalen er indgået inden lovens ikrafttræden.
Muligheden for at foretage tredjemandskonfiskation i med-
før af det foreslåede § 3 c, stk. 3, i lov om euforiserende
stoffer vil således ikke gælde for køretøjer, der er blevet
anvendt af en anden end ejeren af køretøjet, og hvorom der
er indgået aftale om leasing, leje eller lignende inden lovens
ikrafttræden.
Håndhævelsen af det foreslåede § 3 c, stk. 3, i lov om
euforiserende stoffer kan være byrdefuld for bl.a. leasing-
og udlejningsselskaber samt dele- og bybilsbranchen, og der
kan være behov for, at selskaberne indretter deres kontrakter
og forretningsmodel efter den forøgede risiko for, at køretø-
jer ejet af selskaberne konfiskeres. Stk. 2 varetager således
hensynet til udlejere og leasinggivere m.v., idet køretøjer,
der er blevet anvendt af en anden end ejeren af køretøjet,
ikke kan konfiskeres, i det omfang køretøjet er omfattet af
en aftale om leje, leasing eller lignende, der var indgået
forud for lovens ikrafttræden.
Det foreslåede § 3 c, stk. 3, omfatter alene et køretøj, i
det omfang køretøjet på tidspunktet for lovens ikrafttræden
er omfattet af en aftale om leje, leasing m.v. Et køretøj er
således alene omfattet af stk. 2 i den periode, som aftalen
om leasing, leje m.v. efter sit indhold på ikrafttrædelsestids-
punktet var gældende for. Endvidere er køretøjet alene om-
fattet af stk. 2, hvis det på tidspunktet for lovens ikrafttræ-
den var omfattet af en aftale mellem samme parter. Hvis et
andet køretøj inddrages i en eksisterende aftale – herunder
både ved at udvide aftalen til flere køretøjer eller ved at
udskifte det oprindelige køretøj med et andet – eller en
part i aftalen om køretøjet udskiftes, kan køretøjet således
konfiskeres efter det foreslåede § 3 c, stk. 3, i lov om eufori-
serende stoffer, uanset at aftalen oprindeligt er indgået forud
for lovens ikrafttræden.
Det påhviler ejeren af køretøjet at godtgøre, at der var ind-
gået en aftale om leje, leasing eller lignende om køretøjet
inden lovens ikrafttræden.
Til § 3
Det foreslås med § 3, at loven ikke skal gælde for Færøerne
og Grønland, men at loven ved kongelig anordning helt
eller delvis skal kunne sættes i kraft for Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Lov om euforiserende stoffer er sat i kraft for Færøerne ved
kongelig anordning, jf. anordningsbekendtgørelse nr. 1349
af 23. november 2015.
For Grønland er den regelfastsættende myndighed på sund-
hedsområdet overgået til Selvstyret, jf. lov nr. 369 af 6. juni
1991 om sundhedsvæsenet i Grønland.
40
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om euforiserende stoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1334
af 9. december 2019, som ændret ved lov nr. 667 af 11. juni
2024, foretages følgende ændringer:
§ 3. Overtrædelse af denne lov eller de i medfør af den
udfærdigede forskrifter straffes med bøde eller fængsel indtil
2 år. Ved udmåling af straffen, herunder ved fastsættelse
af bøder, skal der lægges vægt på skadevirkningerne af de
pågældende stoffer. På samme måde straffes den, der ved
meddelelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller
ved svigagtig fortielse opnår eller søger at opnå tilladelse i
henhold til loven eller forskrifterne, eller som handler i strid
med vilkår for en given tilladelse. På samme måde straffes
endvidere den, der ved henvendelse om en recept eller rekvi-
sition på et af de i § 2 eller § 2 a, jf. § 2, omhandlede stoffer
eller om anden ordination af stoffet giver urigtig skriftlig
oplysning om sit navn, sin bopæl eller sin stilling.
1. I § 3, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »skadevirkningerne«:
»og farligheden«.
Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en
betydelig skærpende omstændighed, at der er tale om
2. I § 3, stk. 2, ændres »det betragtes som en betydelig
skærpende omstændighed, at der er tale om« til: »følgende
betragtes som betydeligt skærpende omstændigheder:«.
1) gentagne tilfælde af salg af et særlig farligt eller skadeligt
stof eller
3. I § 3, stk. 2, nr. 1, ændres »gentagne tilfælde af salg
af et særlig farligt eller skadeligt stof eller« til: »Gentagne
tilfælde af salg af et særlig skadeligt eller farligt stof.«
2) salg eller vederlagsfri overdragelse med henblik på senere
salg af de i §§ 1 og 2 omhandlede stoffer på restaurationer,
herunder diskoteker, eller ved koncerter eller musikfestiva-
ler. Tilsvarende gælder ved andre arrangementer, hvor det
typisk hovedsagelig er børn eller unge mennesker, der delta-
ger.
4. I § 3, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., ændres »salg eller« til: »Salg
eller«.
5. I § 3, stk. 2, indsættes som nr. 3 og 4:
»3) Salg eller vederlagsfri overdragelse med henblik på
senere salg af de i §§ 1 og 2 omhandlede stoffer via sociale
medier.
4) Salg eller vederlagsfri overdragelse med henblik på
senere salg af de i §§ 1 og 2 omhandlede stoffer i butikker,
hvorfra der foregår detailsalg.«
Stk. 3 -4. ---
6. Efter § 3 b indsættes:
»§ 3 c. Er der ved en grov overtrædelse af denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf anvendt et motordrevet køretøj,
herunder en bil, en motorcykel, en knallert, en cykel med
motor eller et motoriseret løbehjul, kan køretøjet konfiske-
res.
Stk. 2. Konfiskation skal ske, hvis ejeren af et motordrevet
køretøj har gjort sig skyldig i en overtrædelse som nævnt
i stk. 1, der er omfattet af straffelovens § 191, medmindre
særlige grunde undtagelsesvis taler herimod.
Stk. 3. Er køretøjet anvendt af en anden person end dets
ejer, kan konfiskation ske, hvis ejeren vidste eller burde
41
vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en overtrædelse
som nævnt i stk. 1, og konfiskation ikke må anses for ufor-
holdsmæssigt indgribende.
Stk. 4. Politiet kan videregive oplysninger til ejeren af et
motordrevet køretøj om, at en anden person er blevet sigtet
for en grov overtrædelse af denne lov eller regler udstedt i
medfør heraf, hvor køretøjet er blevet anvendt.
Stk. 5. I sager om konfiskation efter stk. 3 skal retten efter
begæring beskikke køretøjets ejer en offentlig forsvarer. For-
svareren skal bistå ejeren i forhold til spørgsmålet om, hvor-
vidt ejeren vidste eller burde vide, at køretøjet ville blive
anvendt ved en overtrædelse som nævnt i stk. 1, og hvorvidt
konfiskationen er uforholdsmæssigt indgribende. Køretøjets
ejer skal vejledes om adgangen til forsvarerbeskikkelse.
Stk. 6. Straffelovens regler om konfiskation finder tilsva-
rende anvendelse.
§ 3 d. Den, der udøver detailsalg fra en butik eller er ansat
i en sådan butik og som led heri overtræder denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf ved salg eller anden videreo-
verdragelse af euforiserende stoffer, kan ved dom frakendes
retten til at udøve detailsalg fra butikker og arbejde med
detailsalg fra butikker.
Stk. 2. Den, der frakendes rettigheder efter stk. 1, kan ved
dom gives forbud mod at opholde sig i eller i umiddelbar
nærhed af en bestemt butik eller flere bestemte butikker,
hvorfra der foregår detailsalg, hvis det findes påkrævet for at
sikre, at frakendelsen efterleves.
Stk. 3. Straffelovens § 79, stk. 3 og 4, finder tilsvarende
anvendelse på frakendelse efter stk. 1 og forbud efter stk.
2. Uanset straffelovens § 79, stk. 3, kan den, der er pålagt
et forbud efter stk. 2, dog forlange, at anklagemyndigheden
indbringer spørgsmålet om opretholdelse heraf for retten,
hvis der ikke længere udøves detailsalg fra butik det pågæl-
dende sted.
Stk. 4. Politiet kan meddele tilladelse til færden eller op-
hold i et område omfattet af et forbud efter stk. 2, hvis det af
særlige grunde må anses for beføjet.
Stk. 5. Overtrædelse af et forbud efter stk. 2 straffes med
fængsel indtil 2 år.
Stk. 6. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om til-
ladelser efter stk. 4, herunder om indgivelse af ansøgning,
vilkår for tilladelser og tilbagekaldelse af tilladelser.«
42