Fremsat den 28. marts 2025 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)

Fremsat den 28. marts 2025 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om forsikringsaftaler1)
(Øget forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser)
§ 1
I lov om forbrugeraftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1457
af 17. december 2013, som ændret ved § 160 i lov nr. 652
af 8. juni 2017, § 44 i lov nr. 1666 af 26. december 2017 og
§ 1 i lov nr. 2158 af 27. november 2021, foretages følgende
ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres »Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2002/65/EF af 23. september 2002 om
fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne og
om ændring af Rådets direktiv 90/619/EØF samt direktiv
97/7/EF og 98/27/EF, EF-Tidende 2002, L 271, side 16« til:
»Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2673 af
22. november 2023 om ændring af direktiv 2011/83/EU for
så vidt angår aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået
ved fjernsalg og om ophævelse af direktiv 2002/65/EF, EU-
Tidende 2023, L af 28. november 2023«.
2. I § 1, stk. 4, nr. 1, indsættes efter »§ 4, stk. 2, nr. 3,«: »og
§§ 20 a, 30 og 31,«.
3. I § 4 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Erhvervsdrivende må ikke ved indgåelse af af-
taler om finansielle tjenesteydelser ved fjernsalg udforme,
organisere eller drive deres onlinegrænseflader på en sådan
måde, at bestemte valg fremgår tydeligere, når forbrugeren
anmodes om en beslutning.«
4. I § 8, stk. 1, nr. 11, indsættes efter »loven,«: »og, hvor
det er relevant, oplysning om eksistensen og placeringen af
fortrydelsesfunktionen som omhandlet i § 20 a,«.
5. I § 14, stk. 1, nr. 7, indsættes efter »dennes fysiske adres-
se,«: »og den erhvervsdrivendes telefonnummer og e-maila-
dresse eller oplysninger om andre kommunikationsmidler,
som den erhvervsdrivende tilbyder, og, hvor det er relevant,
tilsvarende oplysninger om den erhvervsdrivende, på hvis
vegne vedkommende handler,«.
6. I § 14, stk. 1, nr. 9, indsættes efter »klager,«: »og relevan-
te kontaktoplysninger, som gør det muligt for forbrugeren
at indgive eventuelle klager til den erhvervsdrivende og,
hvor det er relevant, til den erhvervsdrivende, på hvis vegne
vedkommende handler,«.
7. I § 14, stk. 1, nr. 10, indsættes efter »sendes,«: »med
angivelse af bl.a. den erhvervsdrivendes telefonnummer og
e-mailadresse eller oplysninger om andre kommunikations-
midler, der er relevante for indsendelsen af fortrydelseser-
klæringen, og for aftaler om finansielle tjenesteydelser ind-
gået ved hjælp af en onlinegrænseflade, oplysninger om
eksistensen og placeringen af fortrydelsesfunktionen som
omhandlet i § 20 a,«.
8. I § 14, stk. 1, nr. 15, udgår »og«.
9. I § 14, stk. 1, nr. 16, ændres »pris.« til: »pris,«.
10. I § 14, stk. 1, indsættes som nr. 17-19:
»17) hvor det er relevant, konsekvenserne af for sene eller
manglende betalinger,
18) hvor det er relevant, at prisen er blevet personaliseret
på grundlag af automatiseret beslutningstagning, og
19) oplysninger om eventuelle miljømæssige eller sociale
mål, som den finansielle tjenesteydelse tager sigte på,
hvis miljømæssige eller sociale faktorer er integreret i
investeringsstrategien for den finansielle tjenesteydel-
se.«
1) Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2673 af 22. november 2023 om ændring af direktiv 2011/83/EU for så vidt angår
aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg og om ophævelse af direktiv 2002/65/EF, EU-Tidende 2023, L af 28. november 2023.
Lovforslag nr. L 185 Folketinget 2024-25
Justitsmin., j.nr. 2023-10309
AA014668
11. I § 14, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Når et opkald bliver optaget eller kan blive optaget, skal
den erhvervsdrivende også orientere forbrugeren herom.«
12. I § 14, stk. 4, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»Gives de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, min-
dre end én dag, inden forbrugeren er bundet af aftalen om
fjernsalg, skal den erhvervsdrivende sende forbrugeren en
påmindelse om muligheden for at fortryde aftalen om fjern-
salg og om den procedure, der skal følges for at fortryde,
i overensstemmelse med kapitel 4. Denne påmindelse skal
gives til forbrugeren på et varigt medium mellem én og syv
dage efter indgåelsen af aftalen om fjernsalg.«
13. I § 14, stk. 5, ændres »stk. 1, 3 og 4,« til: »stk. 1, 3 og 4
og § 14 b«.
14. I § 14 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Oplysninger, som den erhvervsdrivende har pligt
til at give forbrugeren, skal afgives på dansk, såfremt den
erhvervsdrivende har markedsført den pågældende finansiel-
le tjenesteydelse på dansk, medmindre forbrugeren giver sit
udtrykkelige samtykke til at modtage oplysningerne på et
andet sprog.«
15. Efter § 14 indsættes:
Ȥ 14 a. Med undtagelse af den erhvervsdrivendes navn
og erhvervsmæssige hovedaktivitet samt, hvor det er rele-
vant, navnet på og den erhvervsmæssige hovedaktivitet for
den erhvervsdrivende, på hvis vegne vedkommende handler,
og de oplysninger, der er omhandlet i § 14, stk. 1, nr. 1,
2 og 10-12, har den erhvervsdrivende ret til at lagdele oplys-
ningerne, når disse gives elektronisk.
Stk. 2. Er oplysningerne lagdelte, skal det være muligt at
se, gemme og udskrive de oplysninger, der er omhandlet i §
14, stk. 1, som ét enkelt dokument. I sådanne tilfælde skal
den erhvervsdrivende sikre, at forbrugeren får forelagt alle
de oplysninger forud for aftaleindgåelsen, der er omhandlet i
stk. 1, inden indgåelsen af aftalen om fjernsalg.
§ 14 b. Den erhvervsdrivende skal give forbrugeren fyl-
destgørende redegørelser vedrørende de foreslåede aftaler
om finansielle tjenesteydelser, der skal gøre det muligt for
forbrugeren at vurdere, om den foreslåede aftale og de ac-
cessoriske tjenesteydelser er tilpasset vedkommendes behov
og finansielle situation. Sådanne redegørelser skal gives gra-
tis til forbrugeren forud for aftalens indgåelse og skal omfat-
te
1) de oplysninger, der er nævnt i § 14, stk. 1,
2) de væsentlige karakteristika ved den foreslåede aftale,
herunder eventuelle accessoriske tjenesteydelser, og
3) de specifikke konsekvenser, som den foreslåede aftale
kan have for forbrugeren, herunder, hvor det er rele-
vant, konsekvenserne af forbrugerens manglende eller
forsinkede betaling.
Stk. 2. Den erhvervsdrivende kan tilpasse de i stk. 1
nævnte redegørelsers form og omfang under hensyntagen til
de omstændigheder, hvorunder den finansielle tjenesteydelse
tilbydes, den forbruger, til hvem den tilbydes, og arten af
den finansielle tjenesteydelse, der tilbydes.
Stk. 3. Anvender den erhvervsdrivende onlineværktøjer,
har forbrugeren ret til personlig betjening forud for aftalens
indgåelse, og i begrundede tilfælde også efter at aftalen om
fjernsalg er indgået. Den personlige betjening skal gives på
dansk, såfremt den erhvervsdrivende har markedsført den
pågældende finansielle tjenesteydelse på dansk, medmindre
forbrugeren giver sit udtrykkelige samtykke til at modtage
oplysningerne på et andet sprog.«
16. I § 15, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»De oplysninger, der er omhandlet i § 14, stk. 1, skal ef-
ter anmodning gives til forbrugere med handicap, herunder
synshandicap, i et passende og tilgængeligt format.«
17. I § 19, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
»Har forbrugeren ikke modtaget oplysninger i henhold
til § 15, udløber fortrydelsesfristen under alle omstændighe-
der 12 måneder og 14 dage efter indgåelse af aftalen om
fjernsalg vedrørende den finansielle tjenesteydelse, såfremt
forbrugeren er blevet informeret om sin fortrydelsesret i
overensstemmelse med § 14, stk. 1, nr. 10 og 12.«
18. I § 20, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Forbrugeren kan også vælge at benytte fortrydelses-
funktionen, jf. § 20 a.«
19. Efter § 20 indsættes før overskriften før § 21:
»§ 20 a. For aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp
af en onlinegrænseflade, skal den erhvervsdrivende sikre,
at forbrugeren også kan fortryde aftalen ved hjælp af en for-
trydelsesfunktion. Fortrydelsesfunktionen skal være mærket
med ordene »Fortryd aftale« eller en tilsvarende utvetydig
formulering på en letlæselig måde. Fortrydelsesfunktionen
skal være tilgængelig uafbrudt i hele perioden inden fortry-
delsesfristens udløb. Den skal have en fremtrædende plads
på onlinegrænsefladen og være let tilgængelig for forbruge-
ren.
Stk. 2. Fortrydelsesfunktionen skal gøre det muligt for
forbrugeren at sende en onlinefortrydelseserklæring, hvori
den erhvervsdrivende underrettes om, at vedkommende har
besluttet at fortryde aftalen. Ved hjælp af denne onlinefor-
trydelseserklæring skal forbrugeren let kunne give eller be-
kræfte
1) sit navn,
2) oplysninger, der identificerer den aftale, som
vedkommende ønsker at fortryde, og
3) oplysninger om, ad hvilken elektronisk vej bekræftel-
sen af fortrydelsen skal sendes til forbrugeren.
Stk. 3. Når forbrugeren har udfyldt onlinefortrydelseser-
klæringen, jf. stk. 2, skal den erhvervsdrivende gøre det
muligt for forbrugeren at indsende den ved hjælp af en be-
kræftelsesfunktion. Bekræftelsesfunktionen skal være mær-
ket på en letlæselig måde og kun med ordene »Bekræft
fortrydelse« eller en tilsvarende utvetydig formulering.
Stk. 4. Når forbrugeren har aktiveret bekræftelsesfunktio-
nen, skal den erhvervsdrivende uden unødig forsinkelse på
2
et varigt medium sende forbrugeren en kvittering for mod-
tagelse af fortrydelsen, herunder med oplysninger om dens
indhold samt datoen og tidspunktet for indsendelse.
Stk. 5. Forbrugeren anses for at have udøvet sin for-
trydelsesret inden for den relevante fortrydelsesfrist, hvis
vedkommende har indsendt onlinefortrydelseserklæringen,
inden den pågældende frist udløb.«
20. I lovens bilag 1 affattes punkt 3 under overskriften »In-
strukser med henblik på udfyldelse« således:
»[3. ] Indføj følgende, hvis De er forpligtet til at stille en
funktion til rådighed, der gør det muligt for forbrugeren at
fortryde aftalen, der er indgået online: »De kan også udøve
Deres fortrydelsesret online på [indsæt internetadresse eller
en anden passende forklaring af, hvor fortrydelsesfunktio-
nen er tilgængelig]. Hvis De anvender denne onlinefunktion,
sender vi Dem uden unødig forsinkelse en kvittering for
modtagelse af fortrydelsen på et varigt medium (f.eks. pr.
e-mail), herunder dens indhold samt datoen og tidspunktet
for indsendelse.« Indføj følgende, hvis De giver forbrugeren
mulighed for at udfylde og indsende oplysningerne om udø-
velsen af fortrydelsesretten elektronisk på Deres websted:
»De har også mulighed for at udfylde og indsende fortrydel-
sesformularen eller en hvilken som helst anden utvetydig
meddelelse på vores websted [indføj internetadresse]. Hvis
De anvender denne mulighed, kvitterer vi omgående på et
varigt medium (f.eks. pr. e-mail) for modtagelse af en sådan
meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten«.«
21. I lovens bilag 2 indsættes under overskriften »Hvordan
fortryder De?« efter »postkvitteringen.« i et nyt afsnit:
»Indføj følgende, hvis De er forpligtet til at stille en
funktion til rådighed, der gør det muligt for forbrugeren at
fortryde aftalen, der er indgået online: »De kan også udøve
Deres fortrydelsesret online på [indsæt internetadresse eller
en anden passende forklaring af, hvor fortrydelsesfunktio-
nen er tilgængelig]. Hvis De anvender denne onlinefunktion,
sender vi Dem uden unødig forsinkelse en kvittering for
modtagelse af fortrydelsen på et varigt medium (f.eks. pr.
e-mail), herunder dens indhold samt datoen og tidspunktet
for indsendelse.« Indføj følgende, hvis De giver forbrugeren
mulighed for at udfylde og indsende oplysningerne om udø-
velsen af fortrydelsesretten elektronisk på Deres websted:
»De har også mulighed for at udfylde og indsende fortrydel-
sesformularen eller en hvilken som helst anden utvetydig
meddelelse på vores websted [indføj internetadresse]. Hvis
De anvender denne mulighed, kvitterer vi omgående på et
varigt medium (f.eks. pr. e-mail) for modtagelse af en så-
dan meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten«. Indføj
følgende om kommunikationsmidler: »De kan kontakte den
erhvervsdrivende på [indsæt telefonnummer, e-mailadresse
eller andet relevant kommunikationsmiddel]«.«
§ 2
I lov om forsikringsaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1237
af 9. november 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 638 af
8. juni 2016 og § 8 i lov nr. 550 af 30. maj 2017, foretages
følgende ændringer:
1. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører de-
le af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2023/2673 af 22. november 2023 om ændring af direk-
tiv 2011/83/EU for så vidt angår aftaler om finansielle
tjenesteydelser indgået ved fjernsalg og om ophævelse
af direktiv 2002/65/EF, EU-Tidende 2023, L af 28. no-
vember 2023.«
2. I § 34 b indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Forsikringsselskabet må ikke ved indgåelse af
forsikringsaftaler ved fjernsalg udforme, organisere eller dri-
ve deres onlinegrænseflader på en sådan måde, at bestemte
valg fremgår tydeligere, når forbrugeren anmodes om en
beslutning.«
3. I § 34 e, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »dennes fysiske
adresse,«: »og selskabets telefonnummer og e-mailadresse
eller oplysninger om andre kommunikationsmidler, som sel-
skabet tilbyder, og, hvor det er relevant, tilsvarende oplys-
ninger om det selskab, på hvis vegne vedkommende hand-
ler,«.
4. I § 34 e, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »sendes,«: »med
angivelse af bl.a. selskabets telefonnummer og e-mailadres-
se eller oplysninger om andre kommunikationsmidler, der er
relevante for indsendelsen af fortrydelseserklæringen, og for
forsikringsaftaler indgået ved hjælp af en onlinegrænseflade,
oplysninger om eksistensen og placeringen af fortrydelses-
funktionen som omhandlet i § 20 a i lov om forbrugerafta-
ler,«.
5. I § 34 e, stk. 1, nr. 9, indsættes efter »klager,«: »og
relevante kontaktoplysninger, som gør det muligt for forbru-
geren at indgive eventuelle klager til selskabet og, hvor det
er relevant, til det selskab, på hvis vegne vedkommende
handler,«.
6. I § 34 e, stk. 1, nr. 12, ændres »aftaleperioden, og« til:
»aftaleperioden,«.
7. I § 34 e, stk. 1, nr. 13, ændres »garantiordninger.« til:
»garantiordninger,«.
8. I § 34 e, stk. 1, indsættes som nr. 14-16:
»14) hvor det er relevant, konsekvenserne af for sene eller
manglende betalinger,
15) hvor det er relevant, at prisen er blevet personaliseret
på grundlag af automatiseret beslutningstagning, og
16) oplysninger om eventuelle miljømæssige eller sociale
mål, som forsikringsydelsen tager sigte på, hvis mil-
jømæssige eller sociale faktorer er integreret i investe-
ringsstrategien for forsikringsydelsen.«
9. I § 34 e, stk. 2, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»Gives de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, mindre
end én dag, inden forbrugeren er bundet af en forsikringsaf-
tale, der indgås ved fjernsalg, skal forsikringsselskabet sen-
de forbrugeren en påmindelse om muligheden for at fortryde
3
forsikringsaftalen og om den procedure, der skal følges for
at fortryde, i overensstemmelse med §§ 34 i-34 k. Denne
påmindelse skal gives til forbrugeren på et varigt medium
mellem én og syv dage efter indgåelsen af forsikringsafta-
len.«
10. I § 34 e, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Når et opkald bliver optaget eller kan blive optaget, skal
forsikringsselskabet også orientere forbrugeren herom.«
11. I § 34 e, stk. 4, indsættes efter »stk. 1-3«: »og § 34 f, stk.
4-7,«.
12. I § 34 e indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Oplysninger, som forsikringsselskabet har pligt til
at give forbrugeren, skal afgives på dansk, såfremt selskabet
har markedsført den pågældende forsikringsydelse på dansk,
medmindre forbrugeren giver sit udtrykkelige samtykke til
at modtage oplysningerne på et andet sprog.
Stk. 6. Med undtagelse af forsikringsselskabets navn og
erhvervsmæssige hovedaktivitet samt, hvor det er relevant,
navnet på og den erhvervsmæssige hovedaktivitet for forsik-
ringsselskabet, på hvis vegne vedkommende handler, og de
oplysninger, der er omhandlet i § 34 e, stk. 1, nr. 3, 4, 6 og
10, har selskabet ret til at lagdele oplysningerne, når disse
gives elektronisk. Er oplysningerne lagdelte, skal det være
muligt at se, gemme og udskrive de oplysninger, der er om-
handlet i § 34 e, stk. 1, som ét enkelt dokument. I sådanne
tilfælde skal selskabet sikre, at forbrugeren får forelagt alle
de oplysninger forud for aftaleindgåelsen, der er omhandlet i
stk. 1, inden indgåelsen af forsikringsaftalen ved fjernsalg.«
13. I § 34 f, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»De oplysninger, der er omhandlet i § 34 e, stk. 1, skal
efter anmodning gives til forbrugere med handicap, herun-
der synshandicap, i et passende og tilgængeligt format.«
14. I § 34 f indsættes som stk. 4-7:
»Stk. 4. Forsikringsselskabet skal give forbrugeren fyl-
destgørende redegørelser vedrørende de foreslåede forsik-
ringsaftaler, der skal gøre det muligt for forbrugeren at
vurdere, om den foreslåede aftale og de accessoriske tjene-
steydelser er tilpasset vedkommendes behov og finansielle
situation. Sådanne redegørelser skal gives gratis til forbruge-
ren forud for aftalens indgåelse og skal omfatte
1) de oplysninger, der er nævnt i § 34 e, stk. 1,
2) de væsentlige karakteristika ved den foreslåede aftale,
herunder eventuelle accessoriske tjenesteydelser, og
3) de specifikke konsekvenser, som den foreslåede aftale
kan have for forbrugeren, herunder, hvor det er rele-
vant, konsekvenserne af forbrugerens manglende eller
forsinkede betaling.
Stk. 5. Selskabet kan tilpasse de i stk. 4 nævnte redegørel-
sers form og omfang under hensyntagen til de omstændig-
heder, hvorunder forsikringsydelsen tilbydes, den forbruger,
til hvem den tilbydes, og arten af forsikringsydelsen, der
tilbydes.
Stk. 6. Anvender selskabet onlineværktøjer, har forbruge-
ren ret til personlig betjening forud for aftalens indgåelse,
og i begrundede tilfælde også efter at aftalen om fjernsalg
er indgået. Den personlige betjening skal gives på dansk, så-
fremt selskabet har markedsført den pågældende forsikrings-
ydelse på dansk, medmindre forbrugeren giver sit udtryk-
kelige samtykke til at modtage oplysningerne på et andet
sprog.
Stk. 7. Selskabet har bevisbyrden for, at de oplysnings-
krav, der følger af stk. 4-6, er opfyldt.«
15. I § 34 j, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Forbrugeren kan også vælge at benytte fortrydelses-
funktionen, jf. § 20 a i lov om forbrugeraftaler.«
16. I § 34 j indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Hvis forbrugeren ikke har modtaget oplysninger
i henhold til § 34 f, udløber fortrydelsesfristen under alle
omstændigheder 12 måneder og 14 dage efter indgåelse
af forsikringsaftalen ved fjernsalg, såfremt forbrugeren er
blevet informeret om sin fortrydelsesret i overensstemmelse
med § 34 e, stk. 1, nr. 6.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
17. I § 34 m udgår »de« og », der er reguleret i Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF om fjernsalg af
finansielle tjenesteydelser til forbrugerne,«.
§ 3
Loven træder i kraft den 19. juni 2026.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Anvendelsesområde
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ændringsdirektivet
2.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Fortrydelsesfunktion for aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en onlinegrænseflade
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ændringsdirektivet
2.2.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Oplysningskrav i forbindelse med aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne
2.3.1. Forudgående oplysningspligter
2.3.1.1. Gældende ret
2.3.1.2. Ændringsdirektivet
2.3.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.2. Sprogkrav
2.3.2.1. Gældende ret
2.3.2.2. Ændringsdirektivet
2.3.2.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.3. Taletelefoni
2.3.3.1. Gældende ret
2.3.3.2. Ændringsdirektivet
2.3.3.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.4. Påmindelse om muligheden for at fortryde aftalen om fjernsalg
2.3.4.1. Gældende ret
2.3.4.2. Ændringsdirektivet
5
2.3.4.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.5. Forbrugere med handicap
2.3.5.1. Gældende ret
2.3.5.2. Ændringsdirektivet
2.3.5.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.6. Lagdeling
2.3.6.1. Gældende ret
2.3.6.2. Ændringsdirektivet
2.3.6.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Fortrydelsesret i forbindelse med aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser og betaling af tjeneste-
ydelser leveret inden udøvelsen af fortrydelsesretten
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ændringsdirektivet
2.4.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Fyldestgørende redegørelser
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Ændringsdirektivet
2.5.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Yderligere beskyttelse vedrørende onlinegrænseflader
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Ændringsdirektivet
2.6.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Formelle krav og sanktioner
2.7.1. Formelle krav om aftaleindgåelse for aftaler om fjernsalg indgået pr. telefon
2.7.2. Sanktioner
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
6
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Kommissionen gennemførte i 2019-2020 et »fitness-check«
(REFIT) af direktiv nr. 2002/65/EF om fjernsalg af finan-
sielle tjenesteydelser til forbrugerne. Formålet var at vurde-
re, om direktivet har opfyldt dets formål og virker efter
hensigten. Evalueringen af direktivet blev offentliggjort den
5. november 2020.
Resultaterne af evalueringen kan overordnet sammenfattes
i to konklusioner. For det første viste evalueringen, at der
efter det finansielle fjernsalgsdirektivs (2002-direktivet om
fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne) ikraft-
træden er vedtaget en række sektorspecifikke EU-retsakter
(som f.eks. forbrugerkreditdirektivet og boligkreditdirekti-
vet) og horisontal EU-lovgivning (som f.eks. databeskyttel-
sesforordningen), som dækker aspekter af forbrugeres for-
hold og rettigheder i forbindelse med aftaler om finansielle
tjenesteydelser. Det har medført, at direktivets relevans og
anvendelse er blevet reduceret. For det andet viste evalue-
ringen dog, at 2002-direktivet om fjernsalg af finansielle
tjenesteydelser til forbrugerne fortsat er relevant på en ræk-
ke områder, og at direktivet udgør et sikkerhedsnet, som
garanterer forbrugerne et vist beskyttelsesniveau, hvis en
fjernsalgsaftale ikke er omfattet af anden EU-lovgivning.
Formålet med lovforslaget er at gennemføre Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2673 af 22. novem-
ber 2023 om ændring af direktiv 2011/83/EU for så vidt
angår aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved
fjernsalg og om ophævelse af direktiv 2002/65/EF (herefter
”ændringsdirektivet”) i dansk ret. Direktivet er en opfølg-
ning på evalueringen. Ændringsdirektivet ændrer i direktiv
2011/83/EU om forbrugerrettigheder (forbrugerrettighedsdi-
rektivet) og ophæver direktiv 2002/65/EF (direktivet om
fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne).
Formålet med ændringsdirektivet er at forenkle og moderni-
sere den lovgivningsmæssige ramme for finansielle tjeneste-
ydelser ved at ophæve 2002-direktivet om fjernsalg af finan-
sielle tjenesteydelser til forbrugerne og samtidig indsætte
relevante bestemmelser i forbrugerrettighedsdirektivet, hvis
anvendelsesområde udvides til også at omfatte finansielle
tjenesteydelser. Dette indebærer bl.a., at en række af de
bestemmelser, der fremgår af det nye direktiv (ændringsdi-
rektivet), allerede i dag er implementeret i dansk ret. Det gør
sig f.eks. gældende i forhold til flere af bestemmelserne ved-
rørende prækontraktuelle oplysningspligter og forbrugerens
fortrydelsesret.
2002-direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser
til forbrugerne er hovedsageligt implementeret i forbrugeraf-
taleloven. Forbrugeraftaleloven finder anvendelse på forbru-
geraftaler og den erhvervsdrivendes henvendelser til forbru-
geren med henblik på at indgå en forbrugeraftale. Forbru-
geraftaleloven finder ikke anvendelse på forsikringsaftaler,
som er omfattet af forsikringsaftaleloven. De dele af 2002-
direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til for-
brugerne, der omhandler forsikringsaftaler, er gennemført i
forsikringsaftaleloven.
Ændringsdirektivet medfører totalharmonisering, medmin-
dre andet konkret fremgår af de enkelte bestemmelser i
direktivet. Det indebærer, at medlemsstaterne alene på visse
områder har valgfrihed i forbindelse med implementeringen.
Direktivet ændrer ikke eksisterende sektorspecifikke EU-
retsakter. Det fremgår således bl.a. af direktivets præam-
belbetragtning nr. 16, at det skal præciseres, at når andre
EU-retsakter, der regulerer specifikke finansielle tjeneste-
ydelser, indeholder bestemmelser om oplysninger forud for
aftaleindgåelsen, om fortrydelsesret eller om fyldestgørende
redegørelser, og uanset hvor detaljerede disse bestemmel-
ser er, bør kun de respektive bestemmelser i disse andre
EU-retsakter finde anvendelse på de pågældende specifikke
finansielle tjenesteydelser til forbrugere, medmindre andet
er fastsat i nævnte retsakter, herunder medlemsstaternes ud-
trykkelige mulighed for at udelukke anvendelsen af disse
specifikke bestemmelser.
Lovforslaget, hvormed der lægges op til ændringer i for-
brugeraftaleloven og forsikringsaftaleloven, indeholder nye
bestemmelser om udøvelse af fortrydelsesretten for aftaler
om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en onlinegrænsefla-
de (”fortrydelsesfunktion”). Desuden indeholder lovforsla-
get reviderede bestemmelser om oplysningskrav i forbindel-
se med aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser
til forbrugerne samt nye bestemmelser om fyldestgørende
redegørelser vedrørende aftaler om finansielle tjenesteydel-
ser. Herudover indføres en ny bestemmelse om yderligere
beskyttelse af forbrugere på onlinegrænseflader.
De bestemmelser, der er nødvendige for at efterleve æn-
dringsdirektivet, skal være vedtaget og offentliggjort senest
den 19. december 2025 og træde i kraft den 19. juni 2026.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Anvendelsesområde
2.1.1. Gældende ret
Forbrugeraftaleloven finder anvendelse på forbrugeraftaler
og på erhvervsdrivendes henvendelser med henblik på ind-
gåelse af sådanne aftaler, jf. forbrugeraftalelovens § 1, stk.
7
1. Ved en forbrugeraftale forstås en aftale, som en erhvervs-
drivende eller en person, der optræder i dennes navn eller på
dennes vegne, indgår som led i sit erhverv, når den anden
part (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv,
jf. lovens § 2, stk. 1.
Det fremgår af forbrugeraftalelovens § 3, nr. 4, at en fjern-
salgsaftale er enhver aftale om bl.a. tjenesteydelser, når afta-
len til og med tidspunktet for dens indgåelse udelukkende a)
indgås ved brug af kommunikation, der foregår, uden at for-
brugeren og den erhvervsdrivende mødes fysisk (fjernkom-
munikation), og b) indgås som led i et system for fjernsalg,
som drives af den erhvervsdrivende.
En finansiel tjenesteydelse defineres som enhver tjeneste,
der har karakter af bank-, kredit-, forsikrings-, individuel
pensions-, investerings- eller betalingstjenesteydelse, jf. lo-
vens § 3, nr. 7.
Lovens kapitel 4 om fortrydelsesret gælder kun for bl.a.
aftaler indgået ved fjernsalg, jf. lovens § 1, stk. 2, nr. 1.
Lovens kapitel 3 indeholder regler om den erhvervsdriven-
des oplysningspligter over for forbrugeren. Reglerne om
oplysningspligt for fjernsalgsaftaler vedrørende finansielle
tjenesteydelser fremgår af lovens §§ 14-16.
Det fremgår af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 5, at når
den erhvervsdrivende inden for det seneste år har indgået
en eller flere aftaler med den samme forbruger af samme
karakter, gælder stk. 1, 3 og 4 alene i relation til den første
aftale, jf. dog § 15, stk. 4. Bestemmelsen indebærer bl.a., at
den erhvervsdrivende kan nøjes med at give de i § 14, stk.
1, nævnte oplysninger i forbindelse med den første aftale,
såfremt den erhvervsdrivende inden for en periode på et år
indgår en eller flere aftaler med den samme forbruger af
samme karakter. Henvisningen til § 15, stk. 4, indebærer, at
den erhvervsdrivende skal sikre sig, at forbrugeren fortsat
har adgang til oplysningerne og aftalevilkårene på papir
eller andet varigt medium.
Bestemmelsen fastsætter således, at den erhvervsdrivendes
oplysningspligt, hvis den erhvervsdrivende inden for det se-
neste år har indgået en eller flere aftaler med den samme
forbruger af den samme karakter, kun gælder i relation til
den første aftale. Det fremgår af bemærkningerne til bestem-
melsen, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 39 som
fremsat, side 145, at bestemmelsen må antages at omfatte
tilfælde, hvor der er tale om flere enkeltaftaler af samme
karakter mellem de samme parter, uden at der foreligger en
første aftale, hvoraf de pågældende dispositioner udspringer,
dvs. tilfælde hvor der jævnligt foretages ensartede handler
mellem parterne, f.eks. køb af aktier uden at der foreligger
en første rammeaftale, der regulerer forholdet mellem par-
terne. Det fremgår endvidere, at den prækontraktuelle oplys-
ningspligt dog skal opfyldes ved efterfølgende enkeltaftaler
af samme karakter, hvis der forløber mere end et år efter
den sidst indgåede aftale. Det følger herudover af bemærk-
ningerne, at der er tale om en videreførelse af den gældende
§ 11, stk. 3, jf. § 13, stk. 3, jf. Folketingstidende 2003-04,
tillæg A, side 7994 og side 7599.
Forbrugeraftaleloven indeholder herudover generelle regler
om bl.a. ret til opsigelse af aftaler om løbende tjenesteydel-
ser m.v., telefonisk kommunikation, yderligere betalinger,
visse lovvalgsaftaler, tilsyn og strafansvar m.v.
Det følger bl.a. af forbrugeraftaleloven, at hvis den er-
hvervsdrivende har en telefontjeneste med henblik på at
kunne blive kontaktet telefonisk i forbindelse med en indgå-
et aftale, er forbrugeren ved sådanne telefoniske opkald ikke
forpligtet til at betale mere end almindelig telefontakst, jf.
forbrugeraftalelovens § 30.
Det følger desuden af forbrugeraftalelovens § 31, stk. 1, at
den erhvervsdrivende kun kan kræve betaling for ydelser,
der ligger ud over hovedydelsen, hvis forbrugeren inden
aftaleindgåelsen har givet udtrykkeligt samtykke hertil. For-
brugeren kan kræve betalinger opnået i strid med stk. 1
tilbagebetalt, jf. stk. 2. Af stk. 3 fremgår det, at hvis en
erhvervsdrivende modtager kontant betaling fra en forbruger
i form af udenlandske kontanter og i denne forbindelse op-
kræver et gebyr, må gebyrer ikke overstige de udgifter, som
den erhvervsdrivende afholder i forbindelse hermed.
Forbrugeraftaleloven gælder som udgangspunkt ikke for for-
sikringsaftaler omfattet af lov om forsikringsaftaler (forsik-
ringsaftaleloven) og henvendelser med henblik på indgåelse
af aftale herom, jf. forbrugeraftalelovens § 1, stk. 4, nr. 1.
Forsikringsaftalelovens kapitel I A indeholder regler om op-
lysningspligt og fortrydelsesret m.v. for forbrugerforsikrin-
ger, jf. lovens § 34, stk. 1. Ved en forbrugerforsikring forstås
en forsikringsaftale, hvor forsikringstageren (forbrugeren)
ved aftalens indgåelse hovedsagelig handler uden for sit
erhverv, jf. forsikringsaftalelovens § 2, stk. 4, 1. pkt.
Som fjernsalg betegnes i henhold til kapitel I A en forbru-
gerforsikringsaftale, der 1) indgås ved brug af fjernkommu-
nikation, det vil sige ved kommunikation, der foregår, uden
at parterne mødes fysisk, og 2) indgås som led i et system
for fjernsalg, som drives af forsikringsselskabet, jf. forsik-
ringsaftalelovens § 34 a. Definitionen af fjernsalgsbegrebet
i forsikringsaftaleloven svarer indholdsmæssigt til definitio-
nen i henhold til forbrugeraftaleloven.
Det følger af forsikringsaftalelovens § 34 e, stk. 4, at hvis
forsikringsselskabet inden for det seneste år har indgået
en eller flere aftaler med den samme forbruger af samme
karakter, gælder stk. 1-3 alene i relation til den første af-
tale. Bestemmelsen indebærer bl.a., at forsikringsselskabet
kan nøjes med at give de i § 34 e, stk. 1, nævnte oplysninger
i forbindelse med den første aftale, såfremt forsikringssel-
skabet inden for en periode på et år indgår en eller flere
aftaler med den samme forbruger af samme karakter.
Bestemmelsen fastsætter således, at forsikringsselskabets
oplysningspligt, hvis selskabet inden for det seneste år har
indgået en eller flere aftaler med den samme forbruger af
8
den samme karakter, kun gælder i relation til den første
aftale.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til forbrugeraftalelo-
vens § 14, stk. 5.
2.1.2. Ændringsdirektivet
Det fremgår af ændringsdirektivet, at der i artikel 3 i forbru-
gerrettighedsdirektivet tilføjes et nyt stykke (1 b), hvoraf
det af 1. afsnit fremgår, hvilke bestemmelser der gælder for
aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser, herunder
f.eks. artikel 16 a (om forudgående oplysningspligter), arti-
kel 16 d (om fyldestgørende redegørelser), artikel 19 (om
gebyrer for anvendelse af betalingsmidler), artikel 21 (om
kommunikation pr. telefon) og artikel 22 (om yderligere
betalinger).
Det følger af stk. 1 b, 2.-4. afsnit, at med undtagelse af arti-
kel 21, finder bestemmelserne i 1. afsnit alene anvendelse
på den første aftale, såfremt de i første afsnit omhandlede
aftaler omfatter den første aftale om tjenesteydelser efter-
fulgt af successive operationer eller en række enkeltoperati-
oner af samme karakter over en vis periode. Såfremt der
ikke foreligger en første aftale om tjenesteydelser, men de
successive operationer eller enkeltoperationerne af samme
karakter over en vis periode gennemføres mellem samme
kontrahenter, finder artikel 16 a og 16 d kun anvendelse på
den første operation. Hvis der imidlertid ikke gennemføres
nogen operation af samme karakter inden for mere end et
år, anses gennemførelsen af den næste operation for at være
den første i en ny række af operationer, og artikel 16 a og 16
d finder derfor anvendelse.
Af præambelbetragtning nr. 24 fremgår det, at en enkelt
aftale om finansielle tjenesteydelser, der omfatter successive
operationer eller enkeltoperationer af samme karakter over
en vis periode, kan give anledning til forskellige juridiske
formuleringer afhængigt af lovgivningen i de enkelte med-
lemsstater. Det følger endvidere af præambelbetragtningen,
at bestemmelserne om aftaler om finansielle tjenesteydel-
ser indgået ved fjernsalg bør anvendes på den første af
en række successive operationer eller enkeltoperationer af
samme karakter over en vis periode, der kan betragtes som
udgørende et hele, hvad enten operationen eller rækken af
operationer er omfattet af en enkelt aftale eller flere succes-
sive aftaler. Hvis der ikke foreligger en første aftale, bør
bestemmelserne om aftaler om finansielle tjenesteydelser
indgået ved fjernsalg finde anvendelse på alle successive
operationer eller enkeltoperationer, bortset fra oplysningerne
forud for aftaleindgåelsen, som kun bør gælde for den første
operation. Ved »en første aftale om tjenesteydelser« forstås
f.eks. oprettelse af en bankkonto, og ved »operationer« for-
stås f.eks. indsættelse af penge på eller hævning af penge fra
en bankkonto. Tilføjelse af nye elementer til en første aftale
om tjenesteydelser, f.eks. muligheden for at bruge et elek-
tronisk betalingsmiddel i forbindelse med en eksisterende
bankkonto, udgør ikke en »operation«, men en supplerende
aftale.
2.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Ændringsdirektivet indeholder en bestemmelse om, hvilke
af forbrugerrettighedsdirektivets bestemmelser, der finder
anvendelse ved aftaler om fjernsalg, der indgås mellem en
erhvervsdrivende og en forbruger med henblik på levering
af finansielle tjenesteydelser. Det fremgår således indled-
ningsvis af direktivet, at der i forbrugerrettighedsdirektivets
artikel 3 indsættes et nyt stykke (stk. 1 b). Det fremgår af
bestemmelsens 1. afsnit, at ved aftaler om fjernsalg, der
indgås mellem en erhvervsdrivende og en forbruger med
henblik på levering af finansielle tjenesteydelser, finder kun
artikel 1 og 2 (genstand og definitioner), artikel 3, stk.
2, 5 og 6 (anvendelsesområde m.v.), artikel 4 (harmonise-
ringsniveau), artikel 6 a (onlinemarkedspladser), artikel 8,
stk. 6 (bekræftelse af tilbud ved fjernsalgsaftaler indgået
pr. telefon), artikel 11 a (udøvelse af fortrydelsesretten for
aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en onlinegræn-
seflade), artikel 16 a-16 e (oplysningskrav, fortrydelsesret
m.v., fyldestgørende redegørelser og yderligere beskyttelse
vedrørende onlinegrænseflader), artikel 19 (gebyrer for an-
vendelse af betalingsmidler), artikel 21-23 (kommunikation
pr. telefon, yderligere betalinger og håndhævelse), artikel
24, stk. 1 og 6 (sanktioner), artikel 25-27 (direktivets ufravi-
gelige karakter, information og levering uden forudgående
anmodning) og artikel 29 (indberetningskrav) anvendelse.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at henvisningen til bl.a.
forbrugerrettighedsdirektivets artikel 19, 21 og 22 (jf. for-
brugerrettighedsdirektivets artikel 3, stk. 1 b), som allerede
i dag er implementeret i forbrugeraftaleloven, indebærer,
at bestemmelserne tillige skal finde anvendelse på forsik-
ringsaftaler, som i dag er undtaget fra forbrugeraftalelovens
anvendelsesområde. Justitsministeriet finder det således af
hensyn til fyldestgørende implementering af direktivet nød-
vendigt at indsætte en bestemmelse i forbrugeraftaleloven
om, at de relevante bestemmelser herom i forbrugeraftalelo-
ven (§§ 30 og 31) tilsvarende vil finde anvendelse på for-
sikringsaftaler omfattet af forsikringsaftaleloven, jf. herved
lovforslagets § 1, nr. 2 (forbrugeraftalelovens § 1, stk. 4, nr.
1).
Ændringsdirektivet indeholder herudover en bestemmelse
om »successive operationer« og »en række enkeltoperatio-
ner af samme karakter«, hvorefter de bestemmelser, der
gælder for aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser,
som udgangspunkt kun finder anvendelse på den første afta-
le, såfremt de omhandlede aftaler omfatter den første aftale
om tjenesteydelser efterfulgt af successive operationer eller
en række enkeltoperationer af samme karakter over en vis
periode (forbrugerrettighedsdirektivets artikel 3, stk. 1 b,
2.-4. afsnit). Bestemmelsen indebærer ligeledes, at reglerne
om forudgående oplysningspligter (artikel 16 a) og fyldest-
gørende redegørelser (artikel 16 d) kun finder anvendelse på
9
den første operation, hvis der ikke foreligger en første afta-
le om tjenesteydelser, men de successive operationer eller
enkeltoperationerne af samme karakter over en vis periode
gennemføres mellem samme kontrahenter.
Det er Justitsministeriets vurdering, at direktivets regler om
operationer udgør en videreførelse af de tilsvarende regler i
2002-direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til
forbrugerne (direktiv 2002/65/EF), og at direktivbestemmel-
sen ikke vil medføre et behov for en materiel ændring af for-
brugeraftalelovens § 14, stk. 5, eller forsikringsaftalelovens
§ 34 e, stk. 4. Da bestemmelsen i direktivet imidlertid bl.a.
vil indebære, at artikel 16 d om fyldestgørende redegørelser
kun vil finde anvendelse på den første operation, såfremt der
ikke foreligger en første aftale om tjenesteydelser, men de
successive operationer eller enkeltoperationerne af samme
karakter over en vis periode gennemføres mellem samme
kontrahenter, finder Justitsministeriet det nødvendigt, at der
i den relevante bestemmelse i forbrugeraftaleloven og for-
sikringsaftaleloven tilføjes en henvisning til den foreslåede
bestemmelse om fyldestgørende redegørelser.
Med henblik på at gennemføre direktivbestemmelsen fore-
slås det, at der i bestemmelsen om operationer i henholdsvis
forbrugeraftaleloven og forsikringsaftaleloven indsættes en
henvisning til de foreslåede bestemmelser om fyldestgøren-
de redegørelser.
Den foreslåede ændring vil medføre, at hvis den erhvervs-
drivende inden for det seneste år har indgået en eller flere
aftaler med den samme forbruger af samme karakter, vil
den erhvervsdrivendes pligt til at give forbrugeren fyldest-
gørende redegørelser vedrørende de foreslåede aftaler om
finansielle tjenesteydelser alene gælde i relation til den førs-
te aftale.
Henvisningen til den foreslåede bestemmelse om fyldest-
gørende redegørelser i bestemmelsen angående successive
operationer m.v. vil herved indebære, at der i relation til
sådanne operationer og fyldestgørende redegørelser vil være
tale om samme retsstilling som i relation til den erhvervs-
drivendes oplysningspligt i de tilfælde, hvor den erhvervs-
drivende inden for det seneste år har indgået en eller flere
aftaler med den samme forbruger af den samme karakter.
Der kan i den forbindelse navnlig henvises til bemærknin-
gerne til forbrugeraftalelovens § 14, stk. 5, jf. Folketingsti-
dende 2013-14, tillæg A, L 39 som fremsat, side 145.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 og 13, og §
2, nr. 11, og bemærkningerne hertil.
2.2. Fortrydelsesfunktion for aftaler om fjernsalg, der
indgås ved hjælp af en onlinegrænseflade
2.2.1. Gældende ret
Det følger af forbrugeraftalelovens § 18, stk. 1, at forbruge-
ren kan træde tilbage fra aftalen (fortrydelsesret) i overens-
stemmelse med reglerne i kapitel 4 ved aftaler om fjernsalg
og ved aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes for-
retningssted.
Det fremgår af forbrugeraftalelovens § 20, stk. 1, at forbru-
geren skal udøve sin fortrydelsesret inden udløbet af fortry-
delsesfristen ved afgivelse af en utvetydig erklæring herom
til den erhvervsdrivende.
Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at den erhvervsdri-
vende på sin hjemmeside kan give forbrugeren mulighed
for elektronisk at udfylde og indsende enten standardfortry-
delsesformularen i lovens bilag 3 eller en anden utvetydig
erklæring. Benytter forbrugeren denne fremgangsmåde, skal
den erhvervsdrivende straks på et varigt medium kvittere for
modtagelsen, jf. stk. 2, 2. pkt.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke-
tingstidende 2013-14, tillæg A, L 39 som fremsat, side 154,
at en utvetydig erklæring f.eks. kan være et brev, et telefon-
opkald eller returnering af varen med en klar erklæring.
I medfør af forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 11, skal
den erhvervsdrivende – for så vidt angår aftaler vedrørende
varer og ikkefinansielle tjenesteydelser indgået uden for den
erhvervsdrivendes forretningssted eller ved fjernsalg – på
en klar og forståelig måde give forbrugeren oplysning om,
hvorvidt der er fortrydelsesret, og i givet fald betingelser,
tidsfrist og procedurer for at gøre fortrydelsesretten gælden-
de, samt den standardfortrydelsesformular, der er angivet i
bilag 3 til loven.
Det følger af forsikringsaftalelovens § 34 i, stk. 1, 1. pkt.,
at forbrugeren kan træde tilbage fra en forsikringsaftale i
overensstemmelse med reglerne i §§ 34 j og 34 k (fortrydel-
sesret). Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 34 j, stk. 1,
at forbrugeren, såfremt forbrugeren vil bruge sin fortrydel-
sesret, skal underrette forsikringsselskabet herom inden for
en frist på 14 dage, ved aftaler om livsforsikring og indivi-
duel pensionsordning dog inden for en frist på 30 dage.
2.2.2. Ændringsdirektivet
Det fremgår af ændringsdirektivets artikel 1, nr. 3 (forbru-
gerrettighedsdirektivets artikel 11 a), at den erhvervsdriven-
de – for aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en
onlinegrænseflade – skal sikre, at forbrugeren også kan for-
tryde aftalen ved hjælp af en fortrydelsesfunktion.
Ifølge præambelbetragtning nr. 37 kan en onlinegrænseflade
f.eks. være et websted eller en applikation. Det følger af
præambelbetragtningen, at fortrydelsesfunktionen skal sikre,
at forbrugerne kan fortryde en aftale lige så let, som de
kan indgå den. Endvidere følger det heraf, at formålet med
fortrydelsesfunktionen er at øge forbrugernes bevidsthed om
deres fortrydelsesret og gøre det nemmere at udnytte denne
ret, idet forbrugeren, når det handler om fjernsalg af både
finansielle og ikkefinansielle produkter eller tjenesteydelser,
ikke har mulighed for at modtage redegørelser personligt el-
10
ler personligt at få forklaret et produkts eller en tjenesteydel-
ses eventuelle komplekse eller omfattende karakter. Derfor
bør denne forpligtelse ikke alene gælde for aftaler om fjern-
salg af finansielle tjenesteydelser, men også for aftaler om
fjernsalg af andre varer og tjenesteydelser, hvor EU-retten
fastsætter en fortrydelsesret, så forbrugernes muligheder for
at ophæve aftalen ved fortrydelse forbedres.
De nærmere krav til udformningen af fortrydelsesfunktio-
nen fremgår af artikel 11 a, stk. 1-5. Det fremgår bl.a. af
bestemmelsen, at fortrydelsesfunktionen skal være mærket
med ordene »Fortryd aftale« eller en tilsvarende utvetydig
formulering på en letlæselig måde. Det fremgår endvidere,
at fortrydelsesfunktionen skal være tilgængelig uafbrudt i
hele perioden inden fortrydelsesfristens udløb, og at den
skal have en fremtrædende plads på onlinegrænsefladen og
være let tilgængelig for forbrugeren.
Det følger endvidere af bestemmelsen, at fortrydelsesfunk-
tionen skal gøre det muligt for forbrugeren at sende en
onlinefortrydelseserklæring, hvori den erhvervsdrivende un-
derrettes om, at vedkommende har besluttet at fortryde af-
talen. Ved hjælp af denne onlinefortrydelseserklæring skal
forbrugeren let kunne give eller bekræfte oplysninger om
sit navn, oplysninger, der identificerer den aftale, som
vedkommende ønsker at fortryde, og oplysninger om, ad
hvilken elektronisk vej bekræftelsen af fortrydelsen skal
sendes til forbrugeren. Når forbrugeren har udfyldt online-
fortrydelseserklæringen, skal den erhvervsdrivende gøre det
muligt for forbrugeren at indsende den ved hjælp af en
bekræftelsesfunktion. Denne bekræftelsesfunktion skal være
mærket på en letlæselig måde og kun med ordene »Bekræft
fortrydelse« eller en tilsvarende utvetydig formulering. Når
forbrugeren har aktiveret bekræftelsesfunktionen, sender
den erhvervsdrivende uden unødig forsinkelse på et varigt
medium forbrugeren en kvittering for modtagelse af fortry-
delsen, herunder med oplysninger om dens indhold samt
datoen og tidspunktet for indsendelse. Forbrugeren anses for
at have udøvet sin fortrydelsesret inden for den relevante
fortrydelsesfrist, hvis vedkommende har indsendt onlinefor-
trydelseserklæringen som omhandlet i bestemmelsen, inden
den pågældende frist udløb.
Som en konsekvens af indførelsen af fortrydelsesfunktionen,
jf. ændringsdirektivets artikel 1, nr. 3 (forbrugerrettighedsdi-
rektivets artikel 11 a), indeholder direktivet ligeledes bl.a.
en opdatering af forudgående oplysningskrav om fortrydel-
sesret for aftaler om fjernsalg og aftaler indgået uden for fast
forretningssted (varer og tjenesteydelser). Det følger således
af direktivet (artikel 1, nr. 2), at forbrugerrettighedsdirekti-
vets artikel 6, stk. 1, litra h, nyaffattes. Den erhvervsdriven-
de skal herefter, inden forbrugeren bindes af en aftale om
fjernsalg eller en aftale indgået uden for fast forretningssted
eller et tilsvarende tilbud, på en klar og forståelig måde gi-
ve oplysninger om eventuel fortrydelsesret, betingelser, tids-
frist, procedurer for at gøre nævnte ret gældende m.v. samt
give forbrugeren oplysning om eksistensen og placeringen
af fortrydelsesfunktionen som omhandlet i artikel 11 a.
2.2.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Ændringsdirektivet indeholder som noget nyt en bestemmel-
se om, at den erhvervsdrivende skal stille en fortrydelses-
funktion til rådighed for forbrugeren, hvis den erhvervsdri-
vende giver mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg ved
hjælp af en onlinegrænseflade.
Med henblik på at gennemføre ændringsdirektivets artikel
1, nr. 3 (forbrugerrettighedsdirektivets artikel 11 a), foreslås
det at indsætte en ny bestemmelse i forbrugeraftaleloven
om forbrugerens mulighed for at fortryde en fjernsalgsaftale
ved hjælp af en fortrydelsesfunktion. Det foreslås ligeledes,
at der i forsikringsaftaleloven henvises til den foreslåede be-
stemmelse om fortrydelsesfunktionen i forbrugeraftaleloven.
Den foreslåede ændring vil medføre, at den erhvervsdri-
vende skal sikre, at forbrugeren også kan fortryde aftalen
ved hjælp af en fortrydelsesfunktion i tilfælde af aftaler
om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en onlinegrænsefla-
de. Dette skal sikre, at forbrugerne kan fortryde en aftale
lige så let, som de kan indgå den. Med henblik herpå skal
den erhvervsdrivende stille en fortrydelsesfunktion til rådig-
hed for forbrugeren, som er let for forbrugeren at finde,
uafbrudt tilgængelig og klart synlig inden for fortrydelses-
fristen. For at lette processen kan den erhvervsdrivende
f.eks. tilbyde hyperlinks, der leder forbrugeren til fortrydel-
sesfunktionen. Hvis forbrugeren har bestilt flere varer eller
tjenesteydelser ved samme aftale om fjernsalg, kan den er-
hvervsdrivende give forbrugeren mulighed for at fortryde en
del af aftalen i stedet for hele aftalen, jf. direktivets præam-
belbetragtning nr. 37.
Med henblik på at gennemføre nyaffattelsen af forbruger-
rettighedsdirektivets artikel 6, stk. 1, litra h, foreslås det
endvidere at ændre forbrugeraftalelovens bestemmelse om
oplysningspligt om fortrydelse for aftaler vedrørende va-
rer og ikkefinansielle tjenesteydelser indgået uden for den
erhvervsdrivendes forretningssted eller ved fjernsalg. Den
foreslåede ændring vil indebære, at den erhvervsdrivende
for sådanne aftaler også skal give forbrugeren oplysninger
om eksistensen og placeringen af fortrydelsesfunktionen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4 og 19, og §
2, nr. 15, og bemærkningerne hertil.
2.3. Oplysningskrav i forbindelse med aftaler om fjern-
salg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne
2.3.1. Forudgående oplysningspligter
2.3.1.1. Gældende ret
Det følger af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 1, at den
erhvervsdrivende, inden der indgås en fjernsalgsaftale ved-
rørende en finansiel tjenesteydelse, skal give forbrugeren
en række oplysninger. De nærmere oplysningsforpligtelser
fremgår af bestemmelsens nr. 1-16, hvoraf det bl.a. fremgår,
11
at den erhvervsdrivende skal give forbrugeren oplysning om
tjenesteydelsens vigtigste egenskaber, den samlede pris for
tjenesteydelsen og den erhvervsdrivendes identitet m.v. Her-
udover er der fastsat regler om bl.a., hvornår oplysningerne
skal gives til forbrugeren, jf. § 14, stk. 2-5. Det følger af
§ 14, stk. 4, at oplysningerne bl.a. skal gives i rimelig tid,
inden der indgås en aftale.
Bestemmelsen fastsætter således, hvilke oplysninger er-
hvervsdrivende skal give forbrugere ved fjernsalgsaftaler
vedrørende finansielle tjenesteydelser, samt hvornår og på
hvilken måde disse oplysninger skal gives, jf. Folketingsti-
dende 2013-14, tillæg A, L 39 som fremsat, side 142.
For så vidt angår forsikringsaftaleloven fremgår det af lo-
vens § 34 e, stk. 1, at forsikringsselskabet, ved forsikrings-
aftaler, der indgås ved fjernsalg, skal give forbrugeren en
række oplysninger om bl.a. karakteren af og de væsentlig-
ste egenskaber ved forsikringsydelsen og den samlede pris
for forsikringsydelsen. De nærmere oplysningsforpligtelser
fremgår af bestemmelsens nr. 1-13, som bl.a. også bestem-
mer, at forsikringsselskabet skal give forbrugeren oplysning
om selskabets identitet m.v. Bestemmelsen svarer i vid ud-
strækning til forbrugeraftalelovens § 14, stk. 1. Herudover
er der fastsat regler om bl.a., hvornår oplysningerne skal
gives til forbrugeren, jf. § 34 e, stk. 2-4. Det følger i den
forbindelse af stk. 2, at oplysningerne skal gives i rimelig
tid, inden der indgås en aftale, og oplysningerne skal være
klare, tydelige og forståelige.
2.3.1.2. Ændringsdirektivet
Det fremgår af ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbru-
gerrettighedsdirektivets artikel 16 a, stk. 1), at den erhvervs-
drivende ved aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået
ved fjernsalg til forbrugere i god tid inden forbrugeren er
bundet af en aftale om fjernsalg eller et tilsvarende tilbud,
på en klar og forståelig måde skal give forbrugeren en række
oplysninger om bl.a. den erhvervsdrivendes identitet, den fi-
nansielle tjenesteydelses vigtigste karakteristika og den sam-
lede pris for den finansielle tjenesteydelse, som forbrugeren
skal betale til den erhvervsdrivende. Oplysningskravene føl-
ger i vidt omfang af 2002-direktivet om fjernsalg af finan-
sielle tjenesteydelser til forbrugerne (direktiv 2002/65/EF)
og herved også af henholdsvis forbrugeraftaleloven og for-
sikringsaftaleloven. Artikel 16 a, stk. 1, indeholder dog nye
oplysningspligter om bl.a. den erhvervsdrivendes kommuni-
kationsmidler, klageadgang og priser, som er blevet persona-
liseret på grundlag af automatiseret beslutningstagning.
Det følger endvidere af artikel 16 a, stk. 9, at medlemssta-
terne kan vedtage eller opretholde strengere bestemmelser
vedrørende oplysningskrav forud for aftaleindgåelsen end
dem, der er omhandlet i denne artikel, forudsat at disse
bestemmelser er forenelige med EU-retten.
Det fremgår bl.a. af ændringsdirektivets præambelbetragt-
ning nr. 27, at oplysningskravene bør moderniseres og frem-
tidssikres. Den erhvervsdrivende bør derfor meddele forbru-
geren sit telefonnummer og sin e-mailadresse eller oplys-
ninger om andre kommunikationsmidler, der kan omfatte
forskellige kommunikationsmetoder, samt oplysninger om,
hvortil klager skal indgives. Det følger ligeledes af præam-
belbetragtningen, at nogle erhvervsdrivende anvender auto-
matisk beslutningstagning til at differentiere priserne mel-
lem forskellige forbrugergrupper, og i visse tilfælde tilpasses
priserne forbrugernes individuelle prisfølsomhed. Derfor bør
forbrugerne, inden de er bundet af en aftale om fjernsalg,
informeres om, at prisen på den finansielle tjenesteydelse er
personaliseret på grundlag af automatisk beslutningstagning.
Herudover fremgår det af præambelbetragtning nr. 29, at
visse finansielle tjenesteydelser kan integrere miljømæssige
eller sociale faktorer i deres investeringsstrategi. For at kun-
ne træffe en informeret beslutning bør forbrugeren også in-
formeres om de særlige miljømæssige eller sociale mål, som
den finansielle tjenesteydelse tager sigte på.
Om forholdet til andre EU-retsakter, der regulerer specifik-
ke finansielle tjenesteydelser, er det fastsat i artikel 16 a,
stk. 10, at hvis sådanne retsakter indeholder bestemmelser
om de oplysninger, der skal gives til forbrugeren forud for
aftalens indgåelse, er det kun bestemmelserne i den pågæl-
dende EU-retsakt, der finder anvendelse på de pågældende
specifikke finansielle tjenesteydelser, uanset hvor detaljere-
de de pågældende bestemmelser er, medmindre andet er
fastsat i nævnte EU-retsakt. Hvis den anden EU-retsakt ikke
indeholder bestemmelser om oplysning om fortrydelsesret,
underretter den erhvervsdrivende forbrugeren om, hvorvidt
der foreligger en sådan ret i overensstemmelse med stk. 1,
litra p.
2.3.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Ændringsdirektivet indeholder en bestemmelse om, at den
erhvervsdrivende på en klar og forståelig måde og i god tid
inden, at forbrugeren er bundet af en aftale om fjernsalg
eller et tilsvarende tilbud, skal give forbrugeren en række
oplysninger. Den nævnte bestemmelse er i vidt omfang
en videreførelse af de eksisterende oplysningsforpligtelser i
2002-direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til
forbrugerne, men oplysningskravene moderniseres og frem-
tidssikres.
Justitsministeriet har ikke fundet anledning til at foreslå
strengere bestemmelser vedrørende prækontraktuelle oplys-
ningskrav end dem, der er omhandlet i artikel 16 a, stk.
1. Det vurderes således, at kravene i bestemmelsen afspejler
en fornuftig balance mellem et højt forbrugerbeskyttelsesni-
veau og et hensyn om at undgå »information overload« (dvs.
overdrevne mængder af informationer). Dog har Justitsmi-
nisteriet ud fra samme hensyn fundet det hensigtsmæssigt
at opretholde de gældende prækontraktuelle oplysningskrav,
også i de få tilfælde hvor bestemmelserne på visse punkter
går videre end dem, der er omhandlet i artikel 16 a, stk. 1.
Med henblik på at gennemføre ændringsdirektivets artikel
12
1, nr. 4 (forbrugerrettighedsdirektivets artikel 16 a, stk. 1),
foreslås det at udvide oplysningsforpligtelserne i forbruger-
aftaleloven og forsikringsaftaleloven. Gennemførelsen af ar-
tikel 16 a, stk. 1, vil herved indebære, at den erhvervsdriven-
de skal give flere oplysninger til forbrugeren, end hvad der
er tilfældet i dag.
Det foreslås således, at den erhvervsdrivende bl.a. skal give
forbrugeren oplysninger om sit telefonnummer og e-maila-
dresse eller oplysninger om andre kommunikationsmidler,
som den erhvervsdrivende tilbyder. Herudover foreslås det,
at den erhvervsdrivende skal give forbrugeren relevante
kontaktoplysninger, som gør det muligt for forbrugeren at
indgive eventuelle klager til den erhvervsdrivende og, hvor
det er relevant, til den erhvervsdrivende, på hvis vegne
vedkommende handler. Desuden foreslås det, at der skal
gives oplysninger om eksistensen og placeringen af fortry-
delsesfunktionen, og, hvor det er relevant, konsekvenserne
af for sene eller manglende betalinger, og at prisen er blevet
personaliseret på grundlag af automatiseret beslutningstag-
ning. Endvidere lægges der med lovforslaget bl.a. op til,
at den erhvervsdrivende, hvis miljømæssige eller sociale
faktorer er integreret i investeringsstrategien for den finan-
sielle tjenesteydelse, skal give oplysninger om eventuelle
miljømæssige eller sociale mål, som den finansielle tjeneste-
ydelse tager sigte på.
De foreslåede ændringer vil medføre, at den erhvervsdriven-
de skal give forbrugeren flere oplysninger end i dag. Dette
skal bl.a. bidrage til at sikre, at forbrugeren kan træffe be-
slutning med fuldt kendskab til de faktiske omstændigheder.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5-10, og § 2,
nr. 3-8, og bemærkningerne hertil.
2.3.2. Sprogkrav
2.3.2.1. Gældende ret
Det fremgår af forbrugeraftalelovens § 8, stk. 4, at oplysnin-
ger, som den erhvervsdrivende har pligt til at give forbruge-
ren, skal afgives på dansk, såfremt den erhvervsdrivende
har markedsført den pågældende vare eller tjenesteydelse på
dansk, medmindre forbrugeren giver sit udtrykkelige sam-
tykke til at modtage oplysningerne på et andet sprog. Be-
stemmelsen gælder for aftaler vedrørende varer og ikkefi-
nansielle tjenesteydelser indgået ved bl.a. fjernsalg, og hen-
synet bag bestemmelsen er at sikre, at oplysningerne let kan
forstås af forbrugeren, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg
A, L 39 som fremsat, side 139.
For at en markedsføring anses for at være foretaget på
dansk, må der skulle være tale om markedsføring af et vist
omfang, således at forbrugerens indgåelse af aftalen, selvom
dette ikke konkret kan dokumenteres, kunne være motive-
ret af den pågældende markedsføring, jf. Folketingstidende
2013-14, tillæg A, L 39 som fremsat, side 139.
Forsikringsaftaleloven indeholder ikke regler om, at de op-
lysninger, som forsikringsselskabet skal give forbrugeren,
skal afgives på et bestemt sprog, uanset markedsføring.
2.3.2.2. Ændringsdirektivet
Det følger af ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbruger-
rettighedsdirektivets artikel 16 a, stk. 2), at medlemsstater-
ne kan opretholde eller indføre sprogkrav vedrørende de
oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, i deres nationale
ret for at sikre, at sådanne oplysninger let kan forstås af
forbrugeren. Af bestemmelsens stk. 1 fremgår det, at den
erhvervsdrivende ved aftaler om finansielle tjenesteydelser
indgået ved fjernsalg til forbrugere i god tid inden forbruge-
ren er bundet af en aftale om fjernsalg eller et tilsvarende
tilbud, på en klar og forståelig måde skal give forbrugeren
en række oplysninger om bl.a. den erhvervsdrivendes iden-
titet, den finansielle tjenesteydelses vigtigste karakteristika
og den samlede pris for den finansielle tjenesteydelse, som
forbrugeren skal betale til den erhvervsdrivende, jf. nærmere
herom lovforslagets pkt. 2.3.1.2.
2.3.2.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Justitsministeriet finder det nærliggende at tage udgangs-
punkt i sprogkravet i henhold til forbrugeraftalelovens § 8,
stk. 4, som gælder for aftaler vedrørende varer og ikkefinan-
sielle tjenesteydelser indgået ved bl.a. fjernsalg. Det følger
heraf, at oplysninger, som den erhvervsdrivende har pligt
til at give forbrugeren, skal afgives på dansk, såfremt den
erhvervsdrivende har markedsført den pågældende vare eller
tjenesteydelse på dansk, medmindre forbrugeren giver sit
udtrykkelige samtykke til at modtage oplysningerne på et
andet sprog.
Med henblik på at gennemføre ændringsdirektivets artikel
1, nr. 4 (forbrugerrettighedsdirektivets artikel 16 a, stk. 2),
foreslås det herved at indføre sprogkrav i forbrugeraftale-
loven og forsikringsaftaleloven vedrørende de oplysninger,
som den erhvervsdrivende skal give forbrugeren i forbin-
delse med aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydel-
ser. Gennemførelsen af bestemmelsen om sprogkrav i dansk
ret vil således være udtryk for overimplementering af direk-
tivet på dette punkt.
Det foreslås således, at oplysninger, som den erhvervsdri-
vende har pligt til at give forbrugeren, skal afgives på
dansk, såfremt den erhvervsdrivende har markedsført den
pågældende finansielle tjenesteydelse på dansk, medmindre
forbrugeren giver sit udtrykkelige samtykke til at modtage
oplysningerne på et andet sprog. Der vil dermed ikke gælde
en ubetinget pligt til at give de forudgående oplysninger på
dansk.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den erhvervs-
drivende som udgangspunkt vil være forpligtet til at give
oplysninger på dansk til forbrugeren forud for indgåelse af
aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser, hvis den
13
erhvervsdrivende har markedsført den finansielle tjenestey-
delse på dansk.
For at en markedsføring anses for at være foretaget på
dansk, må der skulle være tale om markedsføring af et
vist omfang, således at forbrugerens indgåelse af aftalen,
selvom dette ikke konkret kan dokumenteres, kunne være
motiveret af den pågældende markedsføring. Der henvises i
den forbindelse til bemærkningerne til forbrugeraftalelovens
§ 8, stk. 4, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 39 som
fremsat, side 139.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14, og § 2, nr.
12, og bemærkningerne hertil.
2.3.3. Taletelefoni
2.3.3.1. Gældende ret
Det følger af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 3, 1. pkt., at
hvis den erhvervsdrivende kontakter forbrugeren telefonisk
med henblik på indgåelse af en aftale om fjernsalg af en
finansiel tjenesteydelse, skal den erhvervsdrivende ved be-
gyndelsen af samtalen give forbrugeren oplysning om den
erhvervsdrivendes identitet og navnet på den person, som
forbrugeren er i kontakt med, og dennes forbindelse til den
erhvervsdrivende samt om det kommercielle formål med
henvendelsen.
Af forsikringsaftalelovens § 34 e, stk. 3, 1. pkt., fremgår det,
at hvis taletelefoni indgår i fjernkommunikationsteknikken,
skal forbrugeren ved begyndelsen af ethvert opkald fra for-
sikringsselskabet have oplysning om selskabets navn samt
navnet på den person, som forbrugeren er i kontakt med, og
dennes forbindelse til selskabet samt om det kommercielle
formål med henvendelsen.
Den erhvervsdrivende skal herved altid ved begyndelsen af
samtalen give forbrugeren oplysning om bl.a. sit navn og
om det kommercielle formål med henvendelsen.
2.3.3.2. Ændringsdirektivet
Det følger af ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbruger-
rettighedsdirektivets artikel 16 a, stk. 3), at i tilfælde af ta-
letelefoni skal den erhvervsdrivendes navn og det kommer-
cielle formål med den henvendelse, den erhvervsdrivende
har foretaget, gives udtrykkeligt ved begyndelsen af enhver
telefonisk henvendelse til forbrugeren. Det følger endvide-
re af bestemmelsen, at den erhvervsdrivende skal orientere
forbrugeren, når et opkald bliver optaget eller kan blive
optaget.
Det fremgår bl.a. af præambelbetragtning nr. 26, at anven-
delsen af fjernkommunikationsteknikker rummer gode mu-
ligheder for at skaffe oplysninger og bør ikke uberettiget
begrænse de oplysninger, der gives forbrugeren. Ved brug
af taletelefoni kan den erhvervsdrivende, hvis forbrugeren
giver sit udtrykkelige samtykke, nøjes med kun at give et
begrænset antal oplysninger forud for aftalens indgåelse,
inden forbrugeren er bundet af aftalen om fjernsalg. Den
erhvervsdrivende bør give de resterende oplysninger umid-
delbart efter aftalens indgåelse.
2.3.3.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Ændringsdirektivet indeholder en bestemmelse om, at den
erhvervsdrivende i tilfælde af taletelefoni udtrykkeligt og
ved begyndelsen af enhver telefonisk henvendelse til for-
brugeren skal give oplysninger om den erhvervsdrivendes
navn og det kommercielle formål med henvendelsen. Når
et opkald bliver optaget eller kan blive optaget, skal den
erhvervsdrivende også orientere forbrugeren herom.
Bestemmelsen er i vidt omfang en videreførelse af gældende
ret. Det fremgår herved af 2002-direktivet om fjernsalg af
finansielle tjenesteydelser til forbrugerne (direktiv 2002/65/
EF), at leverandørens (den erhvervsdrivende) identitet og
det kommercielle formål med leverandørens opkald skal
fremgå helt tydeligt ved begyndelsen af enhver samtale med
forbrugeren, når der anvendes taletelefoni. Den relevante
bestemmelse herom er implementeret i forbrugeraftaleloven
(§ 14, stk. 3) og forsikringsaftaleloven (§ 34 e, stk. 3).
Det følger supplerende og som noget nyt i ændringsdirekti-
vet, at den erhvervsdrivende skal orientere forbrugeren, når
opkaldet bliver eller kan blive optaget.
Med henblik på at gennemføre ændringsdirektivets artikel
1, nr. 4 (forbrugerrettighedsdirektivets artikel 16 a, stk. 3),
foreslås det i forbrugeraftaleloven og forsikringsaftaleloven
at indføre den sidste del af bestemmelsen vedrørende for-
pligtelsen til at orientere forbrugeren om eventuel optagelse
i tilfælde af taletelefoni.
Det foreslås således, at den erhvervsdrivende skal orientere
forbrugeren herom, når et opkald bliver optaget eller kan
blive optaget.
Den foreslåede ændring vil bevirke, at den erhvervsdriven-
de, når der rettes telefonisk henvendelse til forbrugeren med
henblik på indgåelse af en aftale om fjernsalg af en finansiel
tjenesteydelse, herunder en forsikringsydelse – foruden at
skulle give forbrugeren oplysning om den erhvervsdrivendes
identitet m.v. og det kommercielle formål med henvendelsen
– tillige skal orientere forbrugeren, såfremt opkaldet bliver
optaget eller kan blive optaget.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 11, og § 2, nr.
10, og bemærkningerne hertil.
2.3.4. Påmindelse om muligheden for at fortryde aftalen om
fjernsalg
2.3.4.1. Gældende ret
Det fremgår af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 4, at de op-
14
lysninger, den erhvervsdrivende skal give forbrugeren, inden
der indgås en fjernsalgsaftale vedrørende en finansiel tjenes-
teydelse, skal gives i rimelig tid, inden aftalen indgås, og at
oplysningerne skal være klare, tydelige og forståelige. Det
fremgår endvidere af bestemmelsen, at det klart skal frem-
gå, at oplysningerne gives med henblik på indgåelse af en
aftale, og at oplysningerne skal gives på en måde, som er
egnet under hensyn til den anvendte kommunikationsteknik,
og som tager særligt hensyn til umyndige personer.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke-
tingstidende 2013-14, tillæg A, L 39 som fremsat, side 145,
at der er tale om en videreførelse af den dagældende § 11,
stk. 3, jf. § 13, stk. 3.
Af forsikringsaftalelovens § 34 e, stk. 2, fremgår det, at de
oplysninger, forsikringsselskabet skal give forbrugeren in-
den der indgås en forsikringsaftale ved fjernsalg, skal gives
i rimelig tid, inden aftalen indgås, og at oplysningerne skal
være klare, tydelige og forståelige. Det fremgår endvidere
af bestemmelsen, at det klart skal fremgå, at oplysningerne
gives med henblik på indgåelse af en aftale, og at oplysnin-
gerne skal gives på en måde, som er egnet under hensyn til
den anvendte kommunikationsteknik, og som tager særligt
hensyn til umyndige personer.
Bestemmelsen svarer til forbrugeraftalelovens § 14, stk. 4.
2.3.4.2. Ændringsdirektivet
Det fremgår af ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbru-
gerrettighedsdirektivets artikel 16 a, stk. 5), at såfremt de
oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, gives mindre end én
dag, inden forbrugeren er bundet af aftalen om fjernsalg,
skal medlemsstaterne kræve, at den erhvervsdrivende sender
forbrugeren en påmindelse om muligheden for at fortryde
aftalen om fjernsalg og om den procedure, der skal følges
for at fortryde, i overensstemmelse med artikel 16 b (for-
trydelsesreglerne i forbindelse med aftaler om fjernsalg af
finansielle tjenesteydelser). Denne påmindelse skal gives til
forbrugeren på et varigt medium mellem én og syv dage ef-
ter indgåelsen af aftalen om fjernsalg. Det fremgår desuden
af ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbrugerrettighedsdi-
rektivets artikel 16 a, stk. 1), at den erhvervsdrivende ved
aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg
til forbrugere i god tid inden forbrugeren er bundet af en
aftale om fjernsalg eller et tilsvarende tilbud, på en klar og
forståelig måde skal give forbrugeren en række oplysninger
om bl.a. den erhvervsdrivendes identitet, den finansielle tje-
nesteydelses vigtigste karakteristika og den samlede pris for
den finansielle tjenesteydelse, som forbrugeren skal betale
til den erhvervsdrivende, jf. nærmere herom lovforslagets
pkt. 2.3.1.2.
Det følger af ændringsdirektivets præambelbetragtning nr.
26, at der af hensyn til gennemsigtigheden bør fastsættes
krav for, hvornår oplysningerne bør gives til forbrugeren
forud for indgåelsen af aftalen om fjernsalg, og hvordan dis-
se oplysninger bør nå frem til forbrugeren. Herudover frem-
går det af præambelbetragtningen, at hvis oplysningerne gi-
ves mindre end én dag før indgåelsen af aftalen om fjernsalg
af finansielle tjenesteydelser, bør den erhvervsdrivende være
forpligtet til på et varigt medium at minde forbrugeren om
muligheden for at fortryde aftalen om fjernsalg af finansielle
tjenesteydelser. I tilfælde af at oplysningerne forud for afta-
leindgåelsen gives mindre end én dag, inden forbrugeren er
bundet af en aftale om fjernsalg, bør den erhvervsdrivende,
på et varigt medium, mellem én og syv dage efter aftalens
indgåelse minde forbrugeren om muligheden for at fortryde
aftalen om fjernsalg.
2.3.4.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Ændringsdirektivet indeholder en bestemmelse om, at den
erhvervsdrivende – i tilfælde af at oplysningerne forud for
aftaleindgåelsen gives mindre end én dag, inden forbrugeren
er bundet af en aftale om fjernsalg – på et varigt medium
og mellem én og syv dage efter aftalens indgåelse, skal
minde forbrugeren om muligheden for at fortryde aftalen om
fjernsalg.
Med henblik på at gennemføre ændringsdirektivets artikel
1, nr. 4 (forbrugerrettighedsdirektivets artikel 16 a, stk. 5),
foreslås det, at der indsættes et 3. og 4. pkt. i henholdsvis
forbrugeraftalelovens § 14, stk. 4, og forsikringsaftalelovens
§ 34 e, stk. 2.
De foreslåede ændringer af forbrugeraftalelovens § 14, stk.
4, og forsikringsaftalelovens § 34 e, stk. 2, vil medføre,
at den erhvervsdrivende, såfremt de oplysninger, der er om-
handlet i bestemmelsernes stk. 1 (de forudgående oplysnin-
ger) gives mindre end én dag, inden forbrugeren er bundet
af aftalen om fjernsalg, skal sende forbrugeren en påmindel-
se om muligheden for at fortryde aftalen om fjernsalg og
om den procedure, der skal følges for at fortryde. Denne
påmindelse skal gives til forbrugeren på et varigt medium
mellem én og syv dage efter indgåelsen af fjernsalgsaftalen.
De foreslåede ændringer vil indebære, at den erhvervsdri-
vende skal minde forbrugeren om muligheden for at fortryde
fjernsalgsaftalen og om proceduren i forbindelse med udø-
velse af fortrydelsesretten, hvis den erhvervsdrivende først
iagttager sin forudgående oplysningsforpligtelse mindre end
én dag, inden forbrugeren er bundet af aftalen om fjernsalg.
Den foreslåede ændring vil desuden medføre, at påmindel-
sen skal gives til forbrugeren på et varigt medium senest
syv dage efter aftaleindgåelsen. Ved et varigt medium skal
forstås ethvert middel, som sætter forbrugeren eller den
erhvervsdrivende i stand til at lagre oplysninger rettet per-
sonligt til vedkommende med mulighed for fremtidig anven-
delse i en periode afpasset efter oplysningernes formål, og
som giver mulighed for uændret gengivelse af de lagrede
oplysninger, jf. bl.a. forbrugeraftalelovens § 3, nr. 8.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 12, og § 2, nr.
9, og bemærkningerne hertil.
15
2.3.5. Forbrugere med handicap
2.3.5.1. Gældende ret
Det fremgår af forbrugeraftalelovens § 15, stk. 1, 1. pkt.,
at de i § 14, stk. 1, nævnte oplysninger inden indgåelse
af en fjernsalgsaftale om en finansiel tjenesteydelse skal
være meddelt forbrugeren på papir eller på et andet varigt
medium, som forbrugeren har adgang til. Ved et »varigt me-
dium« forstås ethvert middel, som sætter forbrugeren eller
den erhvervsdrivende i stand til at lagre oplysninger rettet
personligt til vedkommende med mulighed for fremtidig an-
vendelse i en periode afpasset efter oplysningernes formål,
og som giver mulighed for uændret gengivelse af de lagre-
de oplysninger, jf. forbrugeraftalelovens § 3, nr. 8. Bestem-
melsen indebærer herved, at der opstilles formkrav til den
erhvervsdrivendes meddelelse af oplysninger til forbrugeren
ved indgåelse af fjernsalgsaftaler vedrørende finansielle tje-
nesteydelser.
Det fremgår desuden af lovens § 14, stk. 4, 1. pkt., at de i
stk. 1 nævnte oplysninger skal gives i rimelig tid, inden der
indgås en aftale, og oplysningerne skal være klare, tydelige
og forståelige. Endvidere følger det af bestemmelsens 2.
pkt., at oplysningerne bl.a. skal gives på en måde, som er
egnet under hensyn til den anvendte kommunikationsteknik,
og som tager særligt hensyn til umyndige personer. Det
følger herunder af almindelige aftaleretlige regler om vedta-
gelse, at aftalevilkår for at kunne blive lagt til grund som en
del af parternes aftale skal præsenteres for forbrugeren forud
for indgåelse af aftalen.
Af forsikringsaftalelovens § 34 f, stk. 1, 1. pkt., fremgår det,
at de i § 34 e, stk. 1, nævnte oplysninger inden indgåelse
af fjernsalgsaftalen skal være meddelt forbrugeren på papir
eller på et andet varigt medium, som forbrugeren har adgang
til. Det følger af lovens § 34 e, stk. 2, 1. pkt., at de i stk. 1
nævnte oplysninger skal gives i rimelig tid, inden der indgås
en aftale, og at oplysningerne skal være klare, tydelige og
forståelige. Det skal fremgå klart, at oplysningerne gives
med henblik på indgåelse af en aftale, og oplysningerne
skal gives på en måde, som er egnet under hensyn til den an-
vendte kommunikationsteknik, og som tager særligt hensyn
til umyndige personer, jf. bestemmelsens 2. pkt.
Hverken forbrugeraftalelovens § 14, stk. 4, 2. pkt., eller
forsikringsaftalelovens § 34 e, stk. 2, 2. pkt., omfatter speci-
fikt forbrugere med handicap, herunder synshandicap. Det
fremgår i stedet af bestemmelserne, at den erhvervsdrivende
bl.a. skal give oplysningerne på en måde, som tager særligt
hensyn til umyndige personer.
2.3.5.2. Ændringsdirektivet
Det fremgår af ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbru-
gerrettighedsdirektivets artikel 16 a, stk. 6, 1. afsnit), at
de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, skal stilles til
rådighed for forbrugeren på et varigt medium og skal være
letlæselige. Det følger af bestemmelsens 2. afsnit, at de op-
lysninger, der er omhandlet i stk. 1, efter anmodning skal
gives til forbrugere med handicap, herunder synshandicap, i
et passende og tilgængeligt format.
Af præambelbetragtning nr. 30 fremgår det bl.a., at alle
oplysninger forud for aftaleindgåelsen bør gives på et varigt
medium i et læsbart format og på en sådan måde, at oplys-
ningerne både er letforståelige for forbrugeren og er i et læs-
bart format. Ved et »læsbart format« forstås, at det er skrevet
med en læsbar skriftstørrelse og i farver, der ikke mindsker
oplysningernes forståelighed, herunder når dokumentet fore-
lægges, udskrives eller fotokopieres i sort-hvid. Desuden
bør alt for lange og komplekse beskrivelser, lille skrift og
overdreven brug af hyperlinks så vidt muligt undgås, da det
er metoder, der hæmmer forbrugernes forståelse.
2.3.5.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det er Justitsministeriets opfattelse, at det allerede i dag
følger af forbrugeraftaleloven og forsikringsaftaleloven samt
af almindelige aftaleretlige regler om vedtagelse, at forbru-
geren skal modtage oplysninger fra den erhvervsdrivende
på en egnet og forståelig måde, og det fremgår endvidere
af forbrugeraftaleloven og forsikringsaftaleloven, at oplys-
ningerne skal være meddelt forbrugeren på et varigt me-
dium. Det er således Justitsministeriets vurdering, at artikel
16 a, stk. 6, 1. afsnit, ikke giver anledning til at foretage æn-
dringer af forbrugeraftaleloven eller forsikringsaftaleloven.
Med henblik på at gennemføre ændringsdirektivets artikel 1,
nr. 4 (forbrugerrettighedsdirektivets artikel 16 a, stk. 6, 2.
afsnit), foreslås det dog at tydeliggøre i forbrugeraftaleloven
og forsikringsaftaleloven, at de oplysninger, der skal gives
til forbrugeren, inden der indgås en fjernsalgsaftale, efter
anmodning skal gives til forbrugere med handicap, herunder
synshandicap, i et passende og tilgængeligt format.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den erhvervs-
drivende i forbindelse med, at der meddeles oplysninger til
forbrugeren forud for aftaleindgåelsen vedrørende en finan-
siel tjenesteydelse, skal give oplysningerne til en forbruger
med handicap, herunder synshandicap, i et passende og til-
gængeligt format, hvis forbrugeren anmoder herom. Det vil
f.eks. kunne ske ved, at oplysningerne bliver skrevet med en
læsbar skriftstørrelse og i farver, der ikke mindsker oplys-
ningernes forståelighed, herunder når dokumentet forelæg-
ges, udskrives eller fotokopieres i sort-hvid, jf. ændringsdi-
rektivets præambelbetragtning nr. 30.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den erhvervs-
drivende vil være forpligtet til at tage hensyn til en forbr-
ugers handicap, når der meddeles oplysninger til forbruge-
ren, hvis forbrugeren anmoder herom.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 16, og § 2, nr.
13, og bemærkningerne hertil.
16
2.3.6. Lagdeling
2.3.6.1. Gældende ret
Forbrugeraftaleloven indeholder ikke regler om lagdeling af
de oplysninger den erhvervsdrivende skal give forbrugeren,
inden der indgås en fjernsalgsaftale vedrørende en finansiel
tjenesteydelse. Ved »lagdeling« forstås tilfælde, hvor vis-
se oplysningskrav forud for aftaleindgåelsen betragtes som
centrale elementer og dermed placeres på en fremtrædende
måde i første lag, og andre detaljerede dele af oplysningerne
forud for aftaleindgåelsen præsenteres i ledsagende lag.
Det fremgår af forbrugeraftalelovens § 15, stk. 1, 1. pkt.,
at de i § 14, stk. 1, nævnte oplysninger inden indgåelse
af en fjernsalgsaftale om en finansiel tjenesteydelse skal
være meddelt forbrugeren på papir eller på et andet varigt
medium, som forbrugeren har adgang til. Det fremgår her-
udover af § 14, stk. 4, 1. pkt., at de nævnte oplysninger
skal gives i rimelig tid, inden der indgås en aftale, og at
oplysningerne skal være klare, tydelige og forståelige.
Forsikringsaftaleloven indeholder ligeledes ikke regler om
lagdeling af de oplysninger, som forsikringsselskabet skal
give forbrugeren, inden der indgås en forsikringsaftale ved
fjernsalg. Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 34 f, stk.
1, 1. pkt., at de i 34 e, stk. 1, nævnte oplysninger skal
være meddelt forbrugeren på papir eller på et andet varigt
medium, som forbrugeren har adgang til. Af lovens § 34 e,
stk. 2, 1. pkt., fremgår det, at de i stk. 1 nævnte oplysninger
skal gives i rimelig tid, inden der indgås en aftale, og at
oplysningerne skal være klare, tydelige og forståelige.
2.3.6.2. Ændringsdirektivet
Det fremgår af ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbru-
gerrettighedsdirektivets artikel 16 a, stk. 7), at med undta-
gelse af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a, f, g,
k og p, dvs. oplysninger om den erhvervsdrivendes identitet,
den finansielle tjenesteydelses vigtigste karakteristika, den
samlede pris for den finansielle tjenesteydelse m.v. samt
oplysninger om hvorvidt der er fortrydelsesret m.v., har
den erhvervsdrivende ret til at lagdele oplysningerne, når
disse gives elektronisk. Såfremt oplysningerne er lagdelte,
skal det være muligt at se, gemme og udskrive de i stk. 1
omhandlede oplysninger som ét enkelt dokument. I sådanne
tilfælde skal den erhvervsdrivende sikre, at forbrugeren får
forelagt alle de oplysninger forud for aftaleindgåelsen, der
er omhandlet i stk. 1, inden indgåelsen af aftalen om fjern-
salg.
Af præambelbetragtning nr. 31 fremgår det, at oplysnings-
kravene bør tilpasses, således at der tages hensyn til visse
mediers tekniske begrænsninger, såsom de begrænsninger,
der er forbundet med antallet af tegn på visse mobiltelefon-
skærme. I forbindelse med mobiltelefonskærme, hvor den
erhvervsdrivende har tilpasset indholdet og præsentationen
af onlinegrænsefladen til sådanne enheder, bør følgende op-
lysninger gives på forhånd og så fremtrædende som muligt:
oplysninger om den erhvervsdrivendes identitet, de vigtigste
karakteristika ved den finansielle tjenesteydelse til forbru-
gere, den samlede pris, som forbrugeren skal betale den er-
hvervsdrivende for den finansielle tjenesteydelse, herunder
alle afgifter, der er betalt via den erhvervsdrivende, eller,
hvis det ikke er muligt at angive en nøjagtig pris, grundlaget
for beregningen af prisen, der gør det muligt for forbruge-
ren at kontrollere den, og om, hvorvidt der foreligger for-
trydelsesret, herunder betingelser, frister og procedurer for
udøvelse af denne ret. Resten af oplysningerne kan være
lagdelte. Alle oplysninger bør imidlertid gives på et varigt
medium inden indgåelsen af aftalen om fjernsalg.
Det følger endvidere af præambelbetragtning nr. 32, at når
der gives oplysninger forud for aftaleindgåelsen ad elektro-
nisk vej, bør sådanne oplysninger fremlægges på en klar og
forståelig måde. I den forbindelse kan oplysningerne frem-
hæves, indrammes og kontekstualiseres effektivt på skær-
men. Lagdelingsteknikken, hvor visse oplysningskrav forud
for aftaleindgåelsen betragtes som centrale elementer og
dermed placeres på en fremtrædende måde i første lag, og
andre detaljerede dele af oplysningerne forud for aftaleind-
gåelsen præsenteres i ledsagende lag, er blevet afprøvet og
har vist sig at være nyttig i forbindelse med visse finansielle
tjenesteydelser. Når der gøres brug af lagdelingsteknikken
i henhold til dette direktiv, bør den erhvervsdrivende i det
første lag af de elektroniske midler mindst angive den er-
hvervsdrivendes navn og erhvervsmæssige hovedaktivitet,
den finansielle tjenesteydelses vigtigste karakteristika, den
samlede pris, som forbrugeren skal betale, at der kan være
andre afgifter eller omkostninger, og hvorvidt der er for-
trydelsesret. De øvrige oplysningskrav forud for aftaleind-
gåelsen kan vises i andre lag. Af præambelbetragtningen
fremgår det endvidere, at når der anvendes lagdeling, bør
alle oplysninger være let tilgængelige for forbrugeren, og
anvendelsen af ledsagende lag bør ikke aflede kundens op-
mærksomhed fra dokumentets indhold og bør ikke skjule
centrale oplysninger. Det bør være muligt at udskrive alle
dele af oplysningerne forud for aftaleindgåelsen i ét enkelt
dokument.
I præambelbetragtning nr. 33 er det anført, at en anden
mulig måde at give oplysninger forud for aftaleindgåelsen
på ad elektronisk vej er ved hjælp af indholdsfortegnelsen
med overskrifter, der kan udvides. På det øverste niveau
kan forbrugerne f.eks. se de overordnede emner, som hver
især kan udvides, når der klikkes på det, så forbrugerne
dirigeres til en mere detaljeret præsentation af de relevante
oplysninger. På denne måde har forbrugeren alle de nødven-
dige oplysninger på ét sted og har samtidig kontrol over,
hvad der ses og hvornår. Forbrugerne bør have mulighed
for at downloade hele dokumentet med oplysninger forud
for aftaleindgåelsen og gemme det som et selvstændigt do-
kument.
2.3.6.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
17
Det er Justitsministeriets opfattelse, at omfanget af mulig-
heden for at benytte lagdelingsteknikken bør ses i sammen-
hæng med de oplysninger, den erhvervsdrivende i medfør
af forbrugeraftaleloven og forsikringsaftaleloven kan nøjes
med at give forbrugeren, når den erhvervsdrivende kontakter
forbrugeren telefonisk med henblik på indgåelse af en aftale
om fjernsalg af en finansiel tjenesteydelse.
I tilfælde, hvor den erhvervsdrivende kontakter forbruge-
ren telefonisk med henblik på indgåelse af en aftale om
fjernsalg af en finansiel tjenesteydelse, kan den erhvervs-
drivende nøjes med at give forbrugeren oplysning om den
erhvervsdrivendes identitet og navnet på den person, som
forbrugeren er i kontakt med, og dennes forbindelse til den
erhvervsdrivende samt om det kommercielle formål med
henvendelsen. Herudover kan den erhvervsdrivende med
forbrugerens samtykke nøjes med at give oplysninger om
tjenesteydelsens vigtigste egenskaber, den samlede pris for
tjenesteydelsen m.v., hvorvidt der er fortrydelsesret og frem-
gangsmåden ved brug af fortrydelsesretten m.v., eventuelle
særlige risici ved tjenesteydelsen som følge af ydelsens sær-
lige karakter m.v., og – hvad angår forbrugeraftaleloven –
det beløb, som kan afkræves forbrugeren ved tilbagetræden
fra en tjenesteydelsesaftale. Den fulde oplysningspligt skal
dog opfyldes efterfølgende i forbindelse med meddelelse
på varigt medium i overensstemmelse med forbrugeraftale-
lovens § 15 og forsikringsaftalelovens § 34 f.
Justitsministeriet finder det bl.a. på den baggrund hensigts-
mæssigt at fastsætte, at disse oplysninger heller ikke skal
være omfattet af den erhvervsdrivendes ret til lagdeling.
Med henblik på at gennemføre ændringsdirektivets artikel
1, nr. 4 (forbrugerrettighedsdirektivets artikel 16 a, stk. 7),
foreslås det, at med undtagelse af den erhvervsdrivendes
navn og erhvervsmæssige hovedaktivitet samt, hvor det er
relevant, navnet på og den erhvervsmæssige hovedaktivi-
tet for den erhvervsdrivende, på hvis vegne vedkommende
handler, og de oplysninger, der vedrører tjenesteydelsens
vigtigste egenskaber, den samlede pris for tjenesteydelsen
m.v., hvorvidt der er fortrydelsesret og fremgangsmåden ved
brug af fortrydelsesretten m.v., eventuelle særlige risici ved
tjenesteydelsen som følge af ydelsens særlige karakter m.v.,
og – hvad angår forbrugeraftaleloven – det beløb, som kan
afkræves forbrugeren ved tilbagetræden fra en tjenesteydel-
sesaftale, har den erhvervsdrivende ret til at lagdele oplys-
ningerne, når disse gives elektronisk. Hvis oplysningerne er
lagdelte, skal det være muligt at se, gemme og udskrive alle
de oplysninger, den erhvervsdrivende skal give forbrugeren
forud for aftaleindgåelsen som ét enkelt dokument. I sådan-
ne tilfælde skal den erhvervsdrivende sikre, at forbrugeren
får forelagt alle oplysninger, inden indgåelsen af aftalen om
fjernsalg.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den erhvervs-
drivende i forbindelse med, at der meddeles oplysninger til
forbrugeren forud for aftaleindgåelsen, vil have ret til at
lagdele de fleste oplysninger, når de gives elektronisk. Det
vil være et krav, at det skal være muligt for forbrugeren
at se, gemme og udskrive alle oplysningerne som ét enkelt
dokument.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den erhvervs-
drivende fremover vil kunne placere de mest centrale oplys-
ninger på en fremtrædende måde og præsentere øvrige op-
lysninger i ledsagende lag, når der gives oplysninger forud
for aftaleindgåelsen ad elektronisk vej. Muligheden for brug
af lagdelingsteknikken vil imidlertid ikke omfatte oplysnin-
ger om den erhvervsdrivendes identitet, tjenesteydelsens
vigtigste egenskaber, den samlede pris for tjenesteydelsen
m.v., hvorvidt der er fortrydelsesret og fremgangsmåden ved
brug af fortrydelsesretten m.v., eventuelle særlige risici ved
tjenesteydelsen som følge af ydelsens særlige karakter m.v.
og – hvad angår forbrugeraftaleloven – det beløb, som kan
afkræves forbrugeren ved tilbagetræden fra en tjenesteydel-
sesaftale.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15, og § 2, nr.
12, og bemærkningerne hertil.
2.4. Fortrydelsesret i forbindelse med aftaler om fjern-
salg af finansielle tjenesteydelser og betaling af tjeneste-
ydelser leveret inden udøvelsen af fortrydelsesretten
2.4.1. Gældende ret
Reglerne om fortrydelsesfristen og dens beregning m.v.
fremgår af forbrugeraftalelovens § 19. Det følger af bestem-
melsens stk. 1, 1. pkt., at forbrugerens fortrydelsesfrist er
14 dage. Ved aftaler om individuel pensionsordning er for-
trydelsesfristen dog forlænget til 30 dage. Det fremgår end-
videre af bestemmelsen, at der ikke kan stilles krav om,
at årsagen til fortrydelsen angives, jf. § 19, stk. 1, 2. pkt.
Den periode, hvori fortrydelsesretten kan udøves, løber som
udgangspunkt fra den dag, hvor aftalen indgås, hvis den
vedrører en tjenesteydelse (herunder en finansiel tjenestey-
delse), jf. § 19, stk. 2, nr. 1.
Det fremgår af § 19, stk. 3, 2. pkt., at fortrydelsesperioden
for så vidt angår en fjernsalgsaftale vedrørende en finan-
siel tjenesteydelse først løber fra den dag, hvor forbrugeren
har modtaget oplysninger i henhold til § 15, jf. dog stk.
5. Henvisningen til bestemmelsen i stk. 5 indebærer, at for-
trydelsesretten alene gælder, indtil aftalen efter forbrugerens
udtrykkelige samtykke er blevet helt opfyldt af begge parter.
For så vidt angår varer og ikkefinansielle tjenesteydelser er
der, hvis visse oplysninger ikke er givet til forbrugeren på
et varigt medium, fastsat en absolut fortrydelsesfrist, jf. §
19, stk. 4, hvorefter den periode, hvori fortrydelsesretten kan
udøves, senest udløber efter 12 måneder og 14 dage.
Det er anført i bemærkningerne til bestemmelsen, at den ab-
solutte fortrydelsesfrist ikke finder anvendelse på aftaler om
finansielle tjenesteydelser, da 2002-direktivet om fjernsalg
af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne ikke gav mulig-
hed for at fastsætte en længste frist for fortrydelsesrettens
18
udnyttelse, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 39
som fremsat, side 153 f.
Hvad angår betaling af tjenesteydelser leveret inden udøvel-
sen af fortrydelsesretten følger det af forbrugeraftalelovens
§ 25, stk. 1, at ved tilbagetræden fra en tjenesteydelsesaftale
kan forbrugeren pålægges at betale for den del af ydelsen,
som allerede er leveret, hvis 1) aftalens opfyldelse på for-
brugerens udtrykkelige anmodning er påbegyndt inden for-
trydelsesfristens udløb, jf. § 10, stk. 3, og § 13, stk. 3, og
2) den erhvervsdrivende godtgør, at forbrugeren er blevet
oplyst om fortrydelsesretten og om det beløb, der skal beta-
les, jf. § 8, stk. 1, nr. 11 og 15, og § 14, stk. 1, nr. 10 og 12.
En mangelfuld opfyldelse af oplysningspligten vil samtidig
være ensbetydende med, at fortrydelsesfristen ikke begynder
at løbe, hvorfor forbrugeren vil kunne fortryde aftalen efter
længere tids forløb, uden at den erhvervsdrivende kan kræve
betaling for den i fortrydelsesperioden leverede ydelse. Det
er Justitsministeriets vurdering, at almindelige aftaleretlige
grundsætninger, herunder den almindelige pligt til loyal og
rimelig hensyntagen til medkontrahenten, dog kan sætte vis-
se begrænsninger for forbrugerens udnyttelse af sådanne
situationer, jf. nærmere herom Folketingstidende 2003-04,
tillæg A, side 7608.
Det er i medfør af forbrugeraftalelovens § 25, stk. 2, 1.
pkt., bestemt, at det beløb, som forbrugeren kan pålægges
at betale efter stk. 1, skal stå i rimeligt forhold til omfanget
af den ydelse, som allerede er leveret, sammenlignet med
aftalens fulde opfyldelse. Det følger af stk. 2, 2. pkt., at
hvis den samlede pris, der er fastsat i aftalen, er urimelig
høj, skal det beløb, som forbrugeren kan pålægges at betale
efter stk. 1, beregnes på grundlag af markedsværdien af det
leverede.
Om forbrugerens forpligtelser i tilfælde af udøvelse af for-
trydelsesretten følger det af lovens § 25, stk. 4, at ved til-
bagetræden fra en fjernsalgsaftale vedrørende en finansiel
tjenesteydelse skal forbrugeren snarest muligt og senest 30
dage efter afsendelsen af meddelelse om tilbagetrædelsen
tilbagelevere ethvert beløb eller formuegode, som forbruge-
ren måtte have modtaget af den erhvervsdrivende.
En tilsvarende pligt er pålagt den erhvervsdrivende, som ved
tilbagetræden fra en fjernsalgsaftale vedrørende en finansiel
tjenesteydelse, hvor forbrugeren helt eller delvis har betalt
for tjenesteydelsen, med fradrag af et eventuelt beløb efter
§ 25, stk. 1 og 2, skal tilbagebetale det modtagne, når for-
brugeren træder tilbage fra aftalen, jf. § 23, 1. pkt. Tilbage-
betaling skal ske snarest muligt, og senest 30 dage efter at
forbrugerens underretning om tilbagetrædelsen er kommet
frem til den erhvervsdrivende, jf. bestemmelsens 2. pkt.
Af forsikringsaftalelovens § 34 j, stk. 1, fremgår det, at
hvis forbrugeren vil bruge sin fortrydelsesret, skal den på-
gældende underrette forsikringsselskabet herom inden for en
frist på 14 dage, ved aftaler om livsforsikring og individuel
pensionsordning dog inden for en frist på 30 dage.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at fristen ved tilbagetræ-
delse fra en forsikringsaftale, der er indgået ved fjernsalg,
regnes fra det seneste af følgende tidspunkter: 1) Den dag,
hvor aftalen indgås, ved aftaler om livsforsikring dog den
dag, hvor forbrugeren har fået meddelelse om aftalens ind-
gåelse, eller 2) Den dag, hvor forbrugeren har modtaget de
oplysninger, som det efter reglerne om oplysningspligt (§§
34 d-34 f) påhviler forsikringsselskabet at give på papir eller
andet varigt medium.
Det er i medfør af forsikringsaftalelovens § 34 k, stk. 1,
bestemt, at forsikringsselskabet ikke kan gøre krav vedrø-
rende aftalen gældende mod forbrugeren, hvis forbrugeren
træder tilbage fra aftalen i medfør af §§ 34 i og 34 j, jf.
dog stk. 2. Det følger af stk. 2, at ved tilbagetræden fra en
fjernsalgsaftale, hvor fortrydelsesfristen beregnes efter § 34
j, stk. 2, nr. 2, kan forbrugeren pålægges at betale for den
del af ydelsen, der er leveret til forbrugeren efter forløbet af
14 dage fra aftalens indgåelse, ved aftaler om livsforsikring
og individuel pensionsordning 30 dage fra aftalens indgåel-
se. Det er dog en forudsætning herfor, 1) at forsikringssel-
skabet godtgør, at forbrugeren i overensstemmelse med § 34
f på varigt medium er blevet oplyst om fortrydelsesretten og
om beregningsmåden for det beløb, der skal betales, og 2) at
det beløb, som forbrugeren pålægges at betale, står i rimeligt
forhold til omfanget af den ydelse, som allerede er leveret,
sammenlignet med aftalens fulde opfyldelse.
Af bestemmelsens stk. 3 fremgår det, at hvis forbrugeren har
betalt helt eller delvis, skal forsikringsselskabet med fradrag
af et eventuelt beløb efter stk. 2 tilbagebetale det modtagne,
når forbrugeren træder tilbage fra aftalen. Tilbagebetaling
skal ske snarest muligt og senest 30 dage efter, at forbruge-
rens underretning om tilbagetrædelsen er kommet frem til
selskabet.
Forbrugeren skal snarest muligt og senest 30 dage efter
afsendelsen af meddelelse om tilbagetrædelsen tilbagelevere
ethvert beløb eller formuegode, som den pågældende måtte
have modtaget af selskabet, jf. stk. 4.
2.4.2. Ændringsdirektivet
Det fremgår af ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbru-
gerrettighedsdirektivets artikel 16 b, stk. 1, 1. afsnit), at
medlemsstaterne påser, at forbrugeren har en frist på 14
kalenderdage til at fortryde en aftale uden bod og uden
at skulle give en begrundelse. Denne frist forlænges til 30
kalenderdage i aftaler om fjernsalg vedrørende individuelle
pensionsordninger. Det følger af stk. 1, 2. afsnit, at den
fortrydelsesfrist, der er omhandlet i 1. afsnit, løber enten:
a) fra dagen for indgåelse af aftalen om fjernsalg, eller b)
fra den dag, hvor forbrugeren modtager aftalevilkårene og
-betingelserne samt oplysningerne i henhold til artikel 16 a,
hvis dette tidspunkt er senere end det, der er nævnt i dette
afsnits litra a.
Herudover følger det af stk. 1, 3. afsnit, at hvis forbrugeren
ikke har modtaget aftalevilkårene og -betingelserne samt
19
oplysningerne i overensstemmelse med artikel 16 a, udløber
fortrydelsesfristen under alle omstændigheder 12 måneder
og 14 dage efter indgåelse af aftalen om fjernsalg. Dette
gælder ikke, hvis forbrugeren ikke er blevet informeret om
sin fortrydelsesret i overensstemmelse med artikel 16 a, stk.
1, litra p.
Af præambelbetragtning nr. 35 fremgår det, at fortrydelses-
fristen bør udløbe 14 kalenderdage efter enten dagen for
indgåelsen af aftalen om fjernsalg, eller dagen hvor forbru-
geren modtager både oplysningerne forud for aftaleindgå-
elsen og får aftalevilkårene og -betingelserne, hvis denne
dag er senere end datoen for indgåelsen af aftalen om fjern-
salg. Denne frist bør forlænges til 30 kalenderdage i aftaler
om fjernsalg vedrørende individuelle pensionsordninger. For
at øge retssikkerheden bør fortrydelsesfristen, hvis forbruge-
ren hverken har modtaget oplysningerne forud for aftaleind-
gåelsen eller aftalevilkårene og -betingelserne, udløbe senest
12 måneder og 14 kalenderdage efter indgåelsen af aftalen
om fjernsalg. Fortrydelsesfristen bør ikke udløbe, hvis for-
brugeren ikke er blevet informeret om fortrydelsesretten på
et varigt medium.
I artikel 16 b, stk. 2, opregnes hvilke typer af finansielle
tjenesteydelser, hvor fortrydelsesretten ikke finder anvendel-
se. Det gælder bl.a. finansielle tjenesteydelser til forbrugere,
hvis pris afhænger af udsving på kapitalmarkedet, som den
erhvervsdrivende ikke har nogen indflydelse på, og som kan
forekomme i fortrydelsesperioden, f.eks. tjenesteydelser i
forbindelse med værdipapirer m.v.
Stk. 3 fastsætter, at forbrugeren anses for at have udøvet
sin fortrydelsesret inden for den fortrydelsesfrist, der er
omhandlet i stk. 1, hvis vedkommende har sendt medde-
lelsen om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fristen er
udløbet. Af stk. 4 fremgår det, at hvis en accessorisk tjenes-
teydelse i forbindelse med aftalen om fjernsalg af finansielle
tjenesteydelser leveres af den erhvervsdrivende eller af en
tredjepart på grundlag af en aftale mellem denne tredjepart
og den erhvervsdrivende, er forbrugeren ikke bundet af den
accessoriske aftale, hvis forbrugeren udøver sin fortrydel-
sesret i henhold til denne artikel. Hvis forbrugeren vælger at
opsige den accessoriske aftale, skal det være omkostnings-
frit for forbrugeren.
Det følger af stk. 5, at den pågældende artikel i direktivet ik-
ke berører national ret, hvorefter udførelsen af aftalen først
kan påbegyndes efter et nærmere angivet tidsrum.
Om forholdet til andre EU-retsakter, der regulerer specifikke
finansielle tjenesteydelser, følger det af artikel 16 b, stk. 6,
at hvis sådanne retsakter indeholder bestemmelser om for-
trydelsesret, er det kun bestemmelserne om fortrydelsesret i
den pågældende EU-retsakt, der finder anvendelse på de på-
gældende specifikke finansielle tjenesteydelser, medmindre
andet er fastsat i denne anden EU-retsakt. Hvis denne anden
EU-retsakt giver medlemsstaterne ret til at vælge mellem
fortrydelsesret og et alternativ såsom betænkningstid, finder
kun de tilsvarende bestemmelser i den pågældende EU-rets-
akt anvendelse på disse specifikke finansielle tjenesteydel-
ser, medmindre andet er fastsat i denne anden EU-retsakt.
Det er endvidere i artikel 16 b, stk. 7, bestemt, at medlems-
staterne uanset denne artikel kan vælge i stedet at anvende
følgende bestemmelser på følgende finansielle tjenesteydel-
ser for så vidt angår fortrydelsesret eller betænkningstid: a)
artikel 14, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/17/EU (boligkreditdirektivet) på kreditaftaler, der er
undtaget fra nævnte direktivs anvendelsesområde ved artikel
3, stk. 2, og b) artikel 26 og 27 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2023/2225 (forbrugerkreditdirektivet)
på kreditaftaler, der er undtaget fra nævnte direktivs anven-
delsesområde ved artikel 2, stk. 2.
Af ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbrugerrettigheds-
direktivets artikel 16 c), fremgår det, at forbrugeren under
visse betingelser kan blive pålagt at betale for den tjenestey-
delse, som den erhvervsdrivende reelt har leveret i henhold
til aftalen om fjernsalg, hvis forbrugeren udøver sin fortry-
delsesret i henhold til artikel 16 b. Det fremgår af bestem-
melsen, at beløbet ikke må ikke overstige et beløb, som står
i forhold til omfanget af den tjenesteydelse, der allerede er
leveret, sammenlignet med den fulde opfyldelse af aftalen
om fjernsalg, og at beløbet under ingen omstændigheder må
være af en sådan karakter, at det kan opfattes som en bod, jf.
artikel 16 c, stk. 1, litra a og b.
Herudover kan medlemsstaterne fastsætte, at forbruge-
ren ikke kan afkræves nogen form for betaling, hvis
vedkommende fortryder en forsikringsaftale, jf. stk. 2.
Det følger af stk. 3, at den erhvervsdrivende ikke kan kræve,
at forbrugeren betaler et beløb i henhold til denne artikels
stk. 1, medmindre den erhvervsdrivende kan godtgøre, at
forbrugeren i overensstemmelse med artikel 16 a, stk. 1, litra
p, på behørig vis er blevet oplyst om det beløb, som skal
betales. Den erhvervsdrivende må dog ikke afkræve denne
betaling, hvis den erhvervsdrivende begyndte at opfylde af-
talen inden fortrydelsesfristens udløb i henhold til artikel 16
b, stk. 1, uden at forbrugeren har anmodet herom.
Bestemmelsens stk. 4 og 5 regulerer parternes forpligtelser,
når forbrugeren har udøvet sin fortrydelsesret. Parterne er
som udgangspunkt forpligtet til at refundere ethvert beløb,
som de måtte have modtaget i forbindelse med indgåelsen
af aftalen om fjernsalg, uden unødig forsinkelse og senest
inden for 30 kalenderdage.
2.4.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det følger af ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbru-
gerrettighedsdirektivets artikel 16 b, stk. 7), at medlemssta-
terne kan vælge at anvende artikel 14, stk. 6, i direktiv
2014/17/EU (boligkreditdirektivet) på aftaler, som er undta-
get fra boligkreditdirektivets anvendelsesområde efter bolig-
kreditdirektivets artikel 3, stk. 2. Ligeledes giver direktivets
artikel 16 b, stk. 7, medlemsstaterne mulighed for at anven-
20
de forbrugerkreditdirektivets artikel 26 og 27 på aftaler, som
er undtaget fra forbrugerkreditdirektivets anvendelsesområ-
de efter forbrugerkreditdirektivets artikel 2, stk. 2.
For så vidt angår forholdet til boligkreditdirektivet kan Ju-
stitsministeriet hertil bemærke, at undtagelserne fra bolig-
kreditdirektivets anvendelsesområde, jf. herved direktivets
artikel 3, stk. 2, ikke er gennemført i kreditaftaleloven. I for-
bindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet blev
det herved vurderet, at undtagelserne fra anvendelsesområ-
det ikke burde gennemføres i dansk ret. I det omfang den-
ne type kreditter ydes på det danske marked, er det vurde-
ringen, at der for disse forbrugere vil være samme behov
for forbrugerbeskyttelse, som følger af boligkreditdirektivets
regler i øvrigt, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling),
tillæg A, L 154 som fremsat, side 49.
For så vidt angår forholdet til forbrugerkreditdirektivet kan
Justitsministeriet bemærke, at man i dansk ret har valgt at
udvide kreditaftalelovens anvendelsesområde i forhold til,
hvad der gælder efter forbrugerkreditdirektivet af 2008. Det
kan for eksempel nævnes, at der for kreditaftalelovens an-
vendelsesområde hverken gælder en nedre eller øvre grænse
for aftalens værdi svarende til den undtagelse, der efter for-
brugerkreditdirektivet gælder i medfør af direktivets artikel
2, stk. 2, litra c, og som videreføres delvist med det nye
forbrugerkreditdirektiv af 2023, hvorefter dette direktiv ikke
finder anvendelse på kreditaftaler med et samlet kreditbeløb
på over 100.000 euro.
Der er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at der
ikke er behov for at udnytte muligheden i ændringsdirekti-
vets artikel 1, nr. 4 (forbrugerrettighedsdirektivets artikel
16 b, stk. 7), for så vidt angår forholdet til boligkreditdi-
rektivet og forbrugerkreditdirektivet. Det bemærkes i den
forbindelse, at mange af de kreditaftaler, som er undtaget
fra direktivernes anvendelsesområde, er omfattet af kreditaf-
taleloven, og herved tillige er omfattet af kreditaftalelovens
betænknings- og fortrydelsesregler.
Hvad angår fjernsalg af de finansielle tjenesteydelser i form
af kreditaftaler, som ikke omfattes af kreditaftaleloven, kan
Justitsministeriet bemærke, at disse aftaler i udgangspunk-
tet vil være omfattet af forbrugerrettighedsdirektivets (og
dermed forbrugeraftalelovens) bestemmelser om fortrydel-
sesret.
For så vidt angår betaling af tjenesteydelser leveret inden
udøvelsen af fortrydelsesretten, jf. artikel 16 c, er det Justits-
ministeriets vurdering, at reglerne udgør en fuld videreførel-
se af de tilsvarende regler i direktivet fra 2002 om fjernsalg
af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne, og at forholdet
som følge heraf allerede i dag er reguleret i bl.a. forbruger-
aftaleloven, jf. navnlig lovens § 25.
Justitsministeriet bemærker i relation til medlemsstaternes
mulighed for at fastsætte, at forbrugeren ikke kan afkræves
nogen form for betaling, hvis vedkommende fortryder en
forsikringsaftale, jf. artikel 16 c, stk. 2, at bestemmelsen
er en videreførelse af artikel 7, stk. 2, i 2002-direktivet
om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne,
og at bestemmelsen er gennemført ved § 34 k, stk. 1, i
forsikringsaftaleloven. Det fremgår af bestemmelsen, at træ-
der forbrugeren tilbage fra aftalen i medfør af §§ 34 i og
34 j, kan forsikringsselskabet ikke gøre krav vedrørende
aftalen gældende mod forbrugeren, jf. dog stk. 2. Efter §
34, k, stk. 2, er der således fastsat visse undtagelser til stk.
1. Det fremgår af § 34 k, stk. 2, at ved tilbagetræden fra en
fjernsalgsaftale, hvor fortrydelsesfristen beregnes efter § 34
j, stk. 2, nr. 2, kan forbrugeren pålægges at betale for den
del af ydelsen, der er leveret til forbrugeren efter forløbet af
14 dage fra aftalens indgåelse, ved aftaler om livsforsikring
og individuel pensionsordning 30 dage fra aftalens indgåel-
se. Det er dog en forudsætning herfor, at 1) forsikringssel-
skabet godtgør, at forbrugeren i overensstemmelse med § 34
f på varigt medium er blevet oplyst om fortrydelsesretten og
om beregningsmåden for det beløb, der skal betales, og 2) at
det beløb, som forbrugeren pålægges at betale, står i rimeligt
forhold til omfanget af den ydelse, som allerede er leveret,
sammenlignet med aftalens fulde opfyldelse. Justitsministe-
riet finder på det foreliggende grundlag ikke anledning til at
foreslå ændringer af de regler, som er fastsat i forsikringsaf-
taleloven.
Det er Justitsministeriets vurdering, at forbrugeraftalelovens
og forsikringsaftalelovens regler om fortrydelsesfristens
længde og dens beregning m.v. i det væsentligste svarer til
artikel 16 b. Forbrugeraftaleloven og forsikringsaftaleloven
indeholder imidlertid ikke regler om en absolut fortrydelses-
frist i forbindelse med aftaler om fjernsalg af finansielle
tjenesteydelser.
Med henblik på at gennemføre ændringsdirektivets artikel
1, nr. 4 (forbrugerrettighedsdirektivets artikel 16 b, stk. 1),
foreslås det, at det i forbrugeraftaleloven og forsikringsafta-
leloven bestemmes, at fortrydelsesfristen, hvis forbrugeren
ikke har modtaget de krævede oplysninger forud for afta-
leindgåelsen, under alle omstændigheder udløber 12 måne-
der og 14 dage efter indgåelse af aftalen om fjernsalg vedrø-
rende den finansielle tjenesteydelse, såfremt forbrugeren er
blevet informeret om sin fortrydelsesret.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der som udgangs-
punkt vil gælde en absolut fortrydelsesfrist i forbindelse
med aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser, også
selvom forbrugeren ikke har modtaget de forudgående op-
lysninger, som den erhvervsdrivende er forpligtet til at give
forbrugeren. Det vil f.eks. omfatte tilfælde, hvor forbrugeren
ikke er blevet oplyst om tjenesteydelsens, herunder forsik-
ringsydelsens, vigtigste egenskaber.
Henvisningen til de forudgående (prækontraktuelle) oplys-
ninger om forbrugerens fortrydelsesret indebærer dog, at
fortrydelsesfristen ikke vil udløbe, hvis forbrugeren ikke er
blevet informeret behørigt om sin fortrydelsesret. I disse
tilfælde vil forbrugeren således kunne fortryde aftalen, selv-
om der er forløbet mere end 12 måneder og 14 dage efter
21
indgåelse af aftalen om fjernsalg vedrørende en finansiel
tjenesteydelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 17, og § 2, nr.
16, og bemærkningerne hertil.
2.5. Fyldestgørende redegørelser
2.5.1. Gældende ret
Forbrugeraftaleloven og forsikringsaftaleloven indeholder
ikke regler om fyldestgørende redegørelser. Den erhvervs-
drivende er derfor ikke i medfør af forbrugeraftaleloven og
forsikringsaftaleloven forpligtet til at give forbrugeren en
nærmere redegørelse for de oplysninger, som den erhvervs-
drivende forud for aftaleindgåelsen vedrørende en finansiel
tjenesteydelse skal give forbrugeren. Det følger dog bl.a. af
forbrugeraftalelovens § 14, stk. 4, og forsikringsaftalelovens
§ 34 e, stk. 2, at sådanne oplysninger skal gives i rimelig tid,
inden der indgås en aftale, og oplysningerne skal være klare,
tydelige og forståelige.
2.5.2. Ændringsdirektivet
Det følger af ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbruger-
rettighedsdirektivets artikel 16 d, stk. 1), at medlemsstaterne
skal sikre, at de erhvervsdrivende forpligtes til at give for-
brugeren fyldestgørende redegørelser vedrørende de foreslå-
ede aftaler om finansielle tjenesteydelser, der gør det muligt
for forbrugeren at vurdere, om den foreslåede aftale og de
accessoriske tjenesteydelser er tilpasset vedkommendes be-
hov og finansielle situation. Sådanne redegørelser skal gives
gratis til forbrugeren forud for aftalens indgåelse, og redegø-
relserne skal, jf. stk. 1, litra a-c, omfatte henholdsvis de kræ-
vede oplysninger forud for aftaleindgåelsen, de væsentlige
karakteristika ved den foreslåede aftale, herunder eventuelle
accessoriske tjenesteydelser, og de specifikke konsekvenser,
som den foreslåede aftale kan have for forbrugeren, herun-
der, hvor det er relevant, konsekvenserne af forbrugerens
manglende eller forsinkede betaling.
Det fremgår af artikel 16 d, stk. 2, at medlemsstaterne kan
præcisere, hvilken form samt hvilket omfang de i stk. 1
omhandlede redegørelser skal have. Medlemsstaterne kan
tilpasse formen og omfanget til de omstændigheder, hvorun-
der den finansielle tjenesteydelse tilbydes, den person, til
hvem den tilbydes, og arten af den finansielle tjenesteydelse,
der tilbydes.
Desuden er det i medfør af bestemmelsens stk. 3 bestemt,
at medlemsstaterne skal sikre, at forbrugeren, i tilfælde af
at den erhvervsdrivende anvender onlineværktøjer, har ret
til at anmode om og til at få personlig betjening forud for
aftalens indgåelse, og i begrundede tilfælde efter at aftalen
om fjernsalg er indgået, på samme sprog som det, der er
brugt til de oplysninger forud for aftalens indgåelse, der
gives i overensstemmelse med artikel 16 a, stk. 1.
Med hensyn til opfyldelse af de i denne artikel fastsatte
oplysningskrav, påhviler bevisbyrden den erhvervsdrivende,
jf. stk. 4.
Herudover følger det af bestemmelsens stk. 5, at hvis en
anden EU-retsakt, der regulerer specifikke finansielle tjene-
steydelser, indeholder bestemmelser om de fyldestgørende
redegørelser, der skal gives til forbrugeren, er det kun be-
stemmelserne om fyldestgørende redegørelser i den pågæl-
dende EU-retsakt, der finder anvendelse på disse specifik-
ke finansielle tjenesteydelser, medmindre andet er fastsat i
nævnte EU-retsakt.
Af ændringsdirektivets præambelbetragtning nr. 38 fremgår
det bl.a., at ud over de oplysninger forud for aftaleindgåel-
sen, som den erhvervsdrivende skal give, kan forbrugerne
stadig have brug for hjælp til at afgøre, hvilken finansiel
tjenesteydelse der passer bedst til deres behov og finansielle
situation.
Af præambelbetragtningen fremgår det endvidere, at hoved-
formålet med at give en fyldestgørende redegørelse er at sik-
re, at forbrugeren forstår den finansielle tjenesteydelse, som
den erhvervsdrivende tilbyder, inden vedkommende under-
skriver aftalen. For at sikre, at dette mål opfyldes, bør denne
fyldestgørende redegørelse gives rettidigt, således at forbru-
geren har tilstrækkelig tid til at gennemgå den forud for
aftalens indgåelse. Den blotte gengivelse af oplysningerne
forud for aftaleindgåelsen er muligvis ikke tilstrækkelig og
bør derfor undgås. Det fremgår af præambelbetragtningen,
at medlemsstaterne derfor bør sikre, at de erhvervsdrivende
inden indgåelsen af en aftale om finansielle tjenesteydelser
ved fjernsalg yder en sådan bistand i forbindelse med de
finansielle tjenesteydelser, de tilbyder forbrugeren, ved at
give en fyldestgørende redegørelse for de væsentlige karak-
teristika ved aftalen, herunder eventuelle accessoriske tjene-
steydelser, og de specifikke konsekvenser, som denne aftale
kan have for forbrugeren. Med hensyn til de væsentlige
karakteristika ved aftalen bør den erhvervsdrivende redegøre
for de vigtigste elementer i tilbuddet, såsom den samlede
pris, som forbrugeren skal betale til den erhvervsdrivende,
og beskrivelsen af den finansielle tjenesteydelses vigtigste
karakteristika og dens indvirkning på forbrugeren, herunder,
hvor det er relevant, om de accessoriske tjenesteydelser kan
eller ikke kan opsiges separat og konsekvenserne af en så-
dan opsigelse. Med hensyn til den foreslåede aftales speci-
fikke konsekvenser bør den erhvervsdrivende også redegøre
for de vigtigste konsekvenser ved manglende overholdelse
af de aftalemæssige forpligtelser.
Det følger af præambelbetragtning nr. 39, at aftaler, der
er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, kan være
af forskellig finansiel karakter og kan derfor variere betyde-
ligt. Medlemsstaterne kan derfor tilpasse den måde, hvorpå
sådanne redegørelser gives, til de omstændigheder, hvorun-
der den finansielle tjenesteydelse tilbydes, og til forbruge-
rens behov for bistand under hensyntagen til forbrugerens
viden om og erfaring med den finansielle tjenesteydelse
og dens karakter. For at sikre, at forbrugeren får en fyl-
destgørende redegørelse, bør medlemsstaterne tilskynde de
22
erhvervsdrivende til i forbrugerens interesse at give forbru-
geren disse redegørelser på en nem og enkel måde.
Endvidere følger det af direktivets præambelbetragtning nr.
40, at forpligtelsen til at give en fyldestgørende redegørel-
se er særlig vigtig, når forbrugerne påtænker at indgå en
aftale om finansielle tjenesteydelser ved fjernsalg, og når
den erhvervsdrivende stiller redegørelsen til rådighed ved
hjælp af fuldautomatiske onlineværktøjer såsom chatbots,
robotrådgivning, interaktive værktøjer eller lignende mid-
ler. For at sikre, at forbrugeren forstår de virkninger, som
aftalen kan have på vedkommendes økonomiske situation,
bør forbrugeren i fasen forud for indgåelsen af aftalen altid
kunne få gratis personlig betjening i den erhvervsdrivendes
åbningstid. Forbrugeren bør i begrundede tilfælde og uden
unødig byrde for den erhvervsdrivende også have ret til at
anmode om personlig betjening, efter at aftalen om fjernsalg
er indgået. Dette kan omfatte retten til personlig betjening
i forbindelse med forlængelse af en kontrakt, i tilfælde af
større vanskeligheder for forbrugeren, eller når der er be-
hov for yderligere redegørelse vedrørende aftalevilkårene og
-betingelserne.
2.5.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Ændringsdirektivet indeholder som noget nyt en bestemmel-
se om, at erhvervsdrivende forpligtes til at give forbrugeren
fyldestgørende redegørelser om finansielle tjenesteydelser.
Med henblik på at gennemføre ændringsdirektivets artikel
1, nr. 4 (forbrugerrettighedsdirektivets artikel 16 d), foreslås
det at indsætte nye bestemmelser i forbrugeraftaleloven og
forsikringsaftaleloven om fyldestgørende redegørelser.
Den foreslåede ændring vil medføre, at den erhvervsdriven-
de vil skulle give forbrugeren fyldestgørende redegørelser
vedrørende de foreslåede aftaler om finansielle tjenesteydel-
ser, der skal gøre det muligt for forbrugeren at vurdere, om
den foreslåede aftale og de accessoriske tjenesteydelser er
tilpasset vedkommendes behov og finansielle situation. Re-
degørelserne vil skulle gives gratis til forbrugeren forud for
aftalens indgåelse og omfatte de krævede oplysninger forud
for aftaleindgåelsen, de væsentlige karakteristika ved den
foreslåede aftale, herunder eventuelle accessoriske tjeneste-
ydelser, og de specifikke konsekvenser, som den foreslåe-
de aftale kan have for forbrugeren, herunder, hvor det er
relevant, konsekvenserne af forbrugerens manglende eller
forsinkede betaling.
Dette skal sikre, at forbrugeren forstår den finansielle tjenes-
teydelse, som den erhvervsdrivende tilbyder. Det er Justits-
ministeriets vurdering, at dette endvidere vil indebære, at
den erhvervsdrivende vil være forpligtet til at besvare for-
brugerens spørgsmål om de foreslåede aftaler om finansielle
tjenesteydelser og give eventuelle supplerende oplysninger,
som gør, at forbrugeren kan vurdere de foreslåede aftaler
om finansielle tjenesteydelser i forhold til sin individuelle
situation.
Det fremgår af artikel 16 d, stk. 2, at det er medlemsstaterne,
der kan præcisere, hvilken form samt hvilket omfang de
i stk. 1 omhandlede redegørelser skal have. Det er i lyset
heraf Justitsministeriets opfattelse, at adgangen hertil bedst
vil kunne udfyldes af den erhvervsdrivende. Den erhvervs-
drivende vil herved have mulighed for at kunne tilpasse
redegørelsernes form og omfang under hensyntagen til de
omstændigheder, hvorunder den finansielle tjenesteydelse
tilbydes, den forbruger, til hvem den tilbydes, og arten af
den finansielle tjenesteydelse, der tilbydes. Den erhvervsdri-
vende vil i forbindelse med denne tilpasning skulle tage
hensyn til forbrugerens behov for bistand under hensyntagen
til forbrugerens viden om og erfaring med den finansielle
tjenesteydelse og dens karakter.
Den foreslåede ændring vil herudover medføre, at forbruge-
ren, hvis den erhvervsdrivende anvender onlineværktøjer,
har ret til at anmode om og til at få personlig betjening forud
for aftalens indgåelse, og i begrundede tilfælde også efter
at aftalen om fjernsalg er indgået. Den personlige betjening
skal gives på dansk, såfremt den erhvervsdrivende har mar-
kedsført den pågældende finansielle tjenesteydelse på dansk,
medmindre forbrugeren giver sit udtrykkelige samtykke til
at modtage oplysningerne på et andet sprog.
Den foreslåede ændring vil herved indebære, at forbrugeren
vil have ret til at få personlig betjening forud for aftaleind-
gåelsen, hvis den erhvervsdrivende stiller redegørelser til rå-
dighed ved hjælp af fuldautomatiske onlineværktøjer såsom
chatbots, robotrådgivning, interaktive værktøjer eller lignen-
de midler. Den personlige betjening vil skulle gives gratis
til forbrugeren i den erhvervsdrivendes åbningstid. Hvis for-
brugeren f.eks. er i vanskeligheder, eller hvis der foreligger
andre begrundede tilfælde, vil forbrugeren også have ret til
at anmode om og til at få personlig betjening, efter at aftalen
om fjernsalg er indgået.
Den erhvervsdrivende vil i overensstemmelse med artikel
16 d, stk. 4, have bevisbyrden for, at de fyldestgørende
redegørelser m.v. er givet til forbrugeren i overensstemmelse
med den foreslåede ordning.
Justitsministeriet kan i øvrigt bemærke, at hvis en anden
EU-retsakt, der regulerer specifikke finansielle tjenesteydel-
ser, indeholder bestemmelser om de fyldestgørende redegø-
relser, der skal gives til forbrugeren, er det kun bestem-
melserne om fyldestgørende redegørelser i den pågældende
EU-retsakt, der finder anvendelse på disse specifikke finan-
sielle tjenesteydelser, medmindre andet er fastsat i nævnte
EU-retsakt. Som et eksempel på en sådan EU-retsakt kan
nævnes direktiv (EU) 2023/2225 (forbrugerkreditdirektivet),
hvoraf det bl.a. følger af artikel 12, stk. 1, at medlemsstater-
ne skal sikre, at kreditgivere og i givet fald kreditformidlere
er forpligtet til at give forbrugeren fyldestgørende forklarin-
ger om de foreslåede kreditaftaler og eventuelle accessori-
ske tjenesteydelser, der skal gøre det muligt for forbrugeren
at vurdere, om de foreslåede kreditaftaler og accessoriske
tjenesteydelser er tilpasset forbrugerens behov og finansielle
situation.
23
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15, og § 2, nr.
14, og bemærkningerne hertil.
2.6. Yderligere beskyttelse vedrørende onlinegrænsefla-
der
2.6.1. Gældende ret
Hverken forbrugeraftaleloven eller forsikringsaftaleloven in-
deholder regler om, at erhvervsdrivende ved indgåelse af
aftaler om finansielle tjenesteydelser ved fjernsalg ikke må
udforme, organisere eller drive deres onlinegrænseflader
på en måde, der vildleder eller manipulerer forbrugere el-
ler som på anden vis væsentligt fordrejer eller forringer
forbrugernes evne til at træffe frie og informerede beslut-
ninger. Der er f.eks. ikke i forbrugeraftaleloven eller forsik-
ringsaftaleloven regler om, at erhvervsdrivende ikke må lade
bestemte valg fremgå tydeligere, når forbrugere, der er tje-
nestemodtagere, anmodes om en beslutning.
Markedsføringsloven indeholder dog regler om erhvervsdri-
vendes handelspraksis.
Det følger af markedsføringslovens § 5, at en erhvervsdri-
vendes handelspraksis ikke må indeholde urigtige oplysnin-
ger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde
vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsfor-
brugeren, uanset om oplysningerne er faktuelt korrekte. Det
følger endvidere af lovens § 6, at en erhvervsdrivendes han-
delspraksis ikke må vildlede ved at udelade eller skjule væ-
sentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger
på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig
måde.
Efter markedsføringslovens § 8 er en handelspraksis i strid
med bl.a. §§ 5 og 6, hvis den væsentligt forvrider eller vil
kunne forventes væsentligt at forvride den økonomiske ad-
færd hos gennemsnitsforbrugeren. Dette indebærer efter lo-
vens § 2, nr. 6, at den pågældende handelspraksis mærkbart
indskrænker forbrugerens evne til at træffe en informeret
beslutning, hvorved forbrugeren træffer en transaktionsbe-
slutning, som denne ellers ikke ville have truffet.
Det fremgår endvidere af markedsføringslovens §§ 3 og
4, at erhvervsdrivende skal udvise god markedsføringsskik
og god erhvervsskik. Det fremgår af markedsføringslovens
§ 3, at erhvervsdrivende skal udvise god markedsførings-
skik under hensyntagen til forbrugere, erhvervsdrivende og
almene samfundsinteresser. Af lovens § 4 fremgår det, at er-
hvervsdrivende i deres handelspraksis over for forbrugerne
skal udvise god erhvervsskik. Om bestemmelsernes nærme-
re anvendelsesområde kan der henvises til Folketingstidende
2016-2017, tillæg A, L 40 som fremsat, side 46 ff.
Vestre Landsret har ved dom af 29. april 2022 i sag
S-2520-21, offentliggjort i Tidsskrift for Kriminalret 2022,
side 247, fundet, at en virksomhed havde overtrådt markeds-
føringslovens § 5, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, 2 og 5, og § 6,
stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1 og 6, sammenholdt med § 8 ved at
undlade klart og tydeligt at oplyse, at forbrugere i forbindel-
se med køb af produkter samtidig blev tilmeldt et løbende
abonnement.
Vestre Landsret anførte bl.a. i sin begrundelse, at det kunne
lægges til grund, at efter opbygningen af webshoppen udbød
denne reelt to sammenkædede ydelser bestående af fysiske
produkter fra webshoppens varesortiment og af et obligato-
risk løbende medlemskab. Efter hjemmesidens fremtræden,
hvor de fysiske produkter i webshoppen blev markedsført
med foto og fremhævelse af pris og besparelse, mens oplys-
ningerne om det obligatoriske medlemskab gennemgående
blev omtalt med mindre tekst og til dels adskilt fra de fysi-
ske produkter og markedsføringen af disse, lagde landsretten
endvidere til grund, at de fysiske produkter for en forbruger
fremstod som den væsentligste ydelse, mens medlemskabet
– uanset at dette blev omtalt – i væsentlig grad trådte i
baggrunden. Landsretten lagde herved tillige vægt på vidnet
Es beskrivelse af hjemmesiden som en klassisk måde at få
forbrugere med i et abonnement, uden at de opdager det.
2.6.2. Ændringsdirektivet
Det følger af ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbruger-
rettighedsdirektivets artikel 16 e, stk. 1), at med forbehold af
direktiv 2005/29/EF (om virksomheders urimelige handels-
praksis over for forbrugerne) og forordning 2016/679 (om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-
ling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger) skal medlemsstaterne sikre, at erhvervsdriven-
de ved indgåelse af aftaler om finansielle tjenesteydelser
ved fjernsalg ikke udformer, organiserer eller driver deres
onlinegrænseflader, som defineret i artikel 3, litra m, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 (om
digitale tjenester) på en måde, der vildleder eller manipu-
lerer forbrugere, der er tjenestemodtagere, eller på anden
vis væsentligt fordrejer eller forringer deres evne til at træf-
fe frie og informerede beslutninger. Medlemsstaterne skal
navnlig vedtage foranstaltninger, der i overensstemmelse
med EU-retten imødegår mindst én af følgende former for
praksis blandt erhvervsdrivende: a) at lade bestemte valg
fremgå tydeligere, når forbrugere, der er tjenestemodtagere,
anmodes om en beslutning, b) gentagne gange at anmode
forbrugere, der er tjenestemodtagere, om at træffe et valg,
når der allerede er truffet et sådant valg, navnlig i form af
pop-op-meddelelser, der påvirker brugeroplevelsen, eller c)
at gøre proceduren for at opsige en tjeneste vanskeligere end
at abonnere på den.
Efter artikel 16 e, stk. 2, kan medlemsstaterne vedtage eller
opretholde strengere bestemmelser vedrørende kravene til
erhvervsdrivende som fastsat i stk. 1, forudsat at de pågæl-
dende bestemmelser er forenelige med EU-retten.
Det følger bl.a. af ændringsdirektivets præambelbetragtning
nr. 41, at mørke mønstre (»dark patterns«) på erhvervsdri-
vendes onlinegrænseflader er praksis, der enten bevidst eller
reelt i væsentlig grad forvrider eller forringer evnen hos
24
de forbrugere, der er modtagere af den finansielle tjenestey-
delse, til at træffe selvstændige og informerede valg eller
beslutninger. Dette gælder især for aftaler om finansielle
tjenesteydelser indgået ved fjernsalg. Erhvervsdrivende kan
anvende en sådan praksis til at påvirke forbrugere, der er
modtagere af deres tjenesteydelser, til at udvise uønsket ad-
færd eller træffe uønskede beslutninger, som kan få negative
konsekvenser for dem.
Det følger endvidere af samme præambelbetragtning, at er-
hvervsdrivende derfor bør forbydes at vildlede eller tilskyn-
de forbrugere, der er modtagere af deres tjenesteydelser,
og at undergrave eller fordreje deres autonomi, beslutnings-
tagning eller valg via strukturen, udformningen eller funkti-
onen af en onlinegrænseflade eller en del deraf. Dette kan
omfatte, men er ikke begrænset til, udnyttende designvalg
for at lede forbrugeren til valg eller handlinger, som er til
fordel for den erhvervsdrivende, men som ikke nødvendig-
vis er i forbrugerens interesse, ved at præsentere valg på
en ikkeneutral måde, f.eks. ved at give visse valgmulighe-
der en mere fremtrædende plads gennem visuelle, auditive
eller andre komponenter, når forbrugeren skal træffe en be-
slutning. Mens Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2022/2065 (om digitale tjenester) forbyder udbydere
af formidlingstjenester, der driver onlineplatforme, at anven-
de mørke mønstre i forbindelse med udformning og organi-
sering af deres onlinegrænseflader, bør dette direktiv efter
denne præambelbetragtning forpligte medlemsstaterne til at
forhindre, at erhvervsdrivende, der tilbyder finansielle tjene-
steydelser ved fjernsalg, anvender sådanne mønstre, når de
indgår aftaler om sådanne tjenesteydelser. Bestemmelserne i
nævnte forordning og i dette direktiv supplerer derfor ifølge
præamblen hinanden, da de finder anvendelse på erhvervs-
drivende, der handler i forskellige egenskaber. Da finansielle
tjenesteydelser som følge af deres kompleksitet og alvorlige
iboende risici kan nødvendiggøre yderligere detaljerede krav
vedrørende mørke mønstre, bør medlemsstaterne uanset fuld
harmonisering have mulighed for at opretholde eller indføre
strengere bestemmelser, forudsat at sådanne bestemmelser
er i overensstemmelse med EU-retten. Denne mulighed er i
overensstemmelse med artikel 3, stk. 9, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2005/29/EF med hensyn til urimelig
handelspraksis i forbindelse med finansielle tjenesteydelser,
hvori det fastsættes, at medlemsstaterne også kan stille krav,
som er mere restriktive eller præskriptive i forbindelse med
finansielle tjenesteydelser.
Af direktivets præambelbetragtning nr. 42 fremgår det bl.a.,
at finansielle tjenesteydelser, der indgås ved fjernsalg, kan
markedsføres på de sociale medier, f.eks. af influencere, og
at forbrugerne kunne blive tilskyndet til at træffe beslutnin-
ger uden at overveje de implicitte konsekvenser og risici,
og de kunne købe finansielle tjenesteydelser, der ikke svarer
til deres behov. Herudover følger det af præambelbetragtnin-
gen, at der i medlemsstater har været tilfælde, hvor influen-
ceres markedsføringspraksis har vildledt forbrugerne ved at
gøre reklame for visse finansielle produkter med finansielle
tjenesteydelser på sociale medieplatforme uden at informere
om forbrugernes risiko for tab. Direktiv 2005/29/EF (om
virksomheders urimelige handelspraksis over for forbruger-
ne) indeholder bestemmelser, der skal sikre, at vildledende
praksis, som vildleder eller kan vildlede gennemsnitsforbru-
geren, forbydes, og at væsentlige oplysninger, som gennem-
snitsforbrugeren har brug for at kunne træffe en informeret
transaktionsbeslutning, ikke må udelades. Disse bestemmel-
ser kan efter præambelbetragtningen anses for at omfatte
influenceres markedsføringspraksis på sociale medieplatfor-
me.
2.6.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Justitsministeriet har – som led i implementeringen af æn-
dringsdirektivet – i samarbejde med Erhvervsministeriet
overvejet, hvilke former for praksis blandt erhvervsdriven-
de, som forbrugere i særlig grad bør beskyttes imod i forbin-
delse med indgåelse af aftaler om finansielle tjenesteydelser
ved fjernsalg, herunder om der bør fastsættes strengere krav,
end hvad der følger af artikel 16 e.
Det er i den forbindelse Erhvervsministeriets opfattelse, at
de former for praksis blandt erhvervsdrivende, der er opreg-
net i artikel 16 e, stk. 1, litra a-c, efter omstændighederne
vil kunne udgøre en overtrædelse af bl.a. markedsføringslo-
vens §§ 3-6 samt 8. Det vurderes således, at der med den
gældende regulering på området kan opnås den ønskede for-
brugerbeskyttelse. Som følge heraf er det Justitsministeriets
og Erhvervsministeriets vurdering, at der ikke i forbindelse
med implementeringen af direktivet er behov for at benytte
muligheden i medfør af artikel 16 e, stk. 2, for at vedtage
strengere bestemmelser vedrørende kravene til erhvervsdri-
vende end fastsat i stk. 1.
Det er imidlertid Justitsministeriets og Erhvervsministeriets
vurdering, at det – bl.a. henset til, at det følger af artikel
16 e, at der tages forbehold af direktiv 2005/29/EF og for-
ordning 2016/679 – er nødvendigt at forbyde mindst én af
formerne for praksis i litra a-c ved indgåelse af aftaler om
finansielle tjenesteydelser ved fjernsalg for at sikre korrekt
implementering af direktivet.
Justitsministeriet og Erhvervsministeriet har bl.a. af hensyn
til, at det efter omstændighederne vil kunne pålægge er-
hvervslivet unødvendige byrder i forhold til ændringsdirek-
tivets formål at regulere flere former for praksis blandt er-
hvervsdrivende som led i denne implementering, fundet det
hensigtsmæssigt at imødegå den form for praksis, der består
i at lade bestemte valg fremgår tydeligere, når forbrugere,
der er tjenestemodtagere, anmodes om en beslutning.
Med henblik på at gennemføre artikel 16 e, stk. 1, litra a,
foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i forbrugeraftale-
loven og forsikringsaftaleloven, hvorefter erhvervsdrivende
ved indgåelse af aftaler om finansielle tjenesteydelser ved
fjernsalg ikke må udforme, organisere eller drive deres on-
linegrænseflader på en sådan måde, at bestemte valg frem-
går tydeligere, når forbrugeren anmodes om en beslutning.
25
Dette skal bidrage til at sikre, at forbrugeren ikke vil træffe
uønskede beslutninger.
Ved »onlinegrænseflader« skal forstås enhver form for soft-
ware, herunder et websted eller en del af et websted, og
applikationer, herunder mobilapplikationer, jf. artikel 3, li-
tra m, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2022/2065 (om digitale tjenester) og ændringsdirektivets
præambelbetragtning nr. 37.
Den foreslåede bestemmelse vil eksempelvis indebære, at
den erhvervsdrivende ikke må udforme sit websted på en så-
dan måde, at udnyttende designvalg leder forbrugeren til en
bestemt handling ved at præsentere valg på en ikkeneutral
måde i form af at give visse valgmuligheder en mere frem-
trædende plads gennem visuelle komponenter, når forbruge-
ren skal træffe en beslutning om en finansiel tjenesteydelse.
Erhvervsdrivendes handlinger, som vil være i strid med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065
(om digitale tjenester), vil ligeledes være i strid med
den foreslåede bestemmelse, såfremt den erhvervsdrivendes
praksis foregår ved indgåelse af en aftale om en finansiel
tjenesteydelse ved fjernsalg. I modsætning til forordningen
om digitale tjenester, som mere generelt forbyder udbyde-
re af formidlingstjenester, der driver onlineplatforme, at
anvende mørke mønstre i forbindelse med udformning og
organisering af deres onlinegrænseflader, vil den foreslåede
bestemmelse indebære et forbud mod, at erhvervsdrivende,
der tilbyder finansielle tjenesteydelser ved fjernsalg via en
onlinegrænseflade, anvender mørke mønstre i form af at
lade bestemte valg fremgå tydeligere, når de indgår aftaler
om sådanne tjenesteydelser.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og § 2, nr. 2,
og bemærkningerne hertil.
2.7. Formelle krav og sanktioner
2.7.1. Formelle krav om aftaleindgåelse for aftaler om fjern-
salg indgået pr. telefon
Særligt for så vidt angår formelle krav om aftaleindgåelse
for aftaler om fjernsalg indgået pr. telefon, kan medlemssta-
terne efter forbrugerrettighedsdirektivets artikel 8, stk. 6,
hvis en fjernsalgsaftale indgås pr. telefon, fastsætte regler
om, at den erhvervsdrivende skal bekræfte tilbuddet til for-
brugeren, der først er forpligtet, når vedkommende har un-
derskrevet tilbuddet eller sendt sit skriftlige samtykke. Med-
lemsstaterne kan også bestemme, at sådanne bekræftelser
skal foretages på et varigt medium. Det følger af ændrings-
direktivet, at der i forbrugerrettighedsdirektivets artikel 3 til-
føjes et nyt stykke (stk. 1 b), hvorefter bl.a. artikel 8, stk. 6,
finder anvendelse ved aftaler om finansielle tjenesteydelser
indgået ved fjernsalg. Det indebærer, at medlemsstaterne,
hvis en aftale om fjernsalg af en finansiel tjenesteydelse ind-
gås pr. telefon, kan bestemme, at den erhvervsdrivende bl.a.
skal bekræfte tilbuddet til forbrugeren, der først er forpligtet,
når vedkommende har underskrevet tilbuddet eller sendt sit
skriftlige samtykke.
Forbrugeraftaleloven indeholder ikke bestemmelser svaren-
de til artikel 8, stk. 6, for andre aftaler indgået ved fjernsalg
end aftaler om finansielle tjenesteydelser. Baggrunden her-
for fremgår bl.a. af side 342 f. i betænkning nr. 1540/2013
om gennemførelse af direktivet om forbrugerrettigheder af-
givet af Justitsministeriets arbejdsgruppe om gennemførelse
af direktivet om forbrugerrettigheder. Det fremgår således
bl.a. af arbejdsgruppens overvejelser, at udgangspunktet i
dansk ret er, at der ikke gælder nogen særlige formkrav
(f.eks. skriftlighed, underskrivelse eller godkendelse) til af-
talers indgåelse, hvilket bl.a. udtrykkes i 5-1-1 i Danske
Lov, idet det samtidig bemærkes, at der i lovgivningen
findes en række undtagelser til dette udgangspunkt. Det
fremgår endvidere bl.a., at arbejdsgruppen fandt, at der –
uanset at der kunne synes at være et vist praktisk behov for
gennemførelsen af artikel 8, stk. 6 – efter arbejdsgruppens
opfattelse ikke findes at foreligge særlige og tilstrækkelige
tungtvejende grunde, som taler for at indføre det omhandle-
de formkrav, jf. betænkningens side 343.
Justitsministeriet har overvejet, om forbrugerrettighedsdi-
rektivets artikel 8, stk. 6, skal gennemføres for så vidt an-
går aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjern-
salg. Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at der
efter de gældende regler om aftaler om finansielle tjeneste-
ydelser indgået ved fjernsalg ikke er fastsat regler svarende
til artikel 8, stk. 6. Det vil således ikke stille forbrugerne
ringere, hvis der ikke gennemføres sådanne regler. Justits-
ministeriet finder på denne baggrund og henset til, at arti-
kel 8, stk. 6, heller ikke i øvrigt er gennemført i dansk
ret af de grunde, der er anført herom af Justitsministeriets
arbejdsgruppe om gennemførelse af direktivet om forbruger-
rettigheder i betænkning nr. 1540/2013, side 342 f., ikke
anledning til at gennemføre bestemmelsen for så vidt angår
aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg.
2.7.2. Sanktioner
Det følger herudover af ændringsdirektivet, at medlemssta-
terne skal sikre, at sanktioner, når der foreligger overtrædel-
ser af bestemmelserne i henhold til direktivet, skal omfatte
muligheden for enten at pålægge bøder gennem administra-
tive procedurer eller at indlede retsforfølgning med henblik
på pålæggelse af bøder eller begge dele. Justitsministeriet
kan i den forbindelse oplyse, at overtrædelse af visse be-
stemmelser i forbrugeraftaleloven og forsikringsaftaleloven
allerede i dag kan sanktioneres med bøde. Det gælder bl.a.
overtrædelse af reglerne om erhvervsdrivendes forudgående
oplysningspligter i relation til fjernsalgsaftaler vedrørende
finansielle tjenesteydelser. Desuden kan Justitsministeriet
bemærke, at det strafbare område i relation til forbrugeraf-
taleloven blev udvidet ved lov nr. 2158 af 27. november
2021 om ændring af bl.a. forbrugeraftaleloven, hvorefter
flere bestemmelser er blevet tilføjet til opregningen af, hvil-
ke overtrædelser af loven, der kan straffes. I forlængelse
26
heraf kan det bemærkes, at Forbrugerombudsmanden bl.a.
fører tilsyn med overholdelsen af forbrugeraftaleloven, og at
tilsynet føres efter markedsføringslovens regler, hvilket bl.a.
indebærer, at Forbrugerombudsmanden kan indbringe sager
om forbud og påbud for retten. Forbrugerombudsmanden
vil også kunne nedlægge foreløbige forbud, og Forbruger-
ombudsmanden vil endvidere kunne meddele administrative
påbud. Tilsidesættelse af et forbud eller påbud nedlagt af ret-
ten eller et påbud, som Forbrugerombudsmanden har med-
delt, kan bl.a. straffes med bøde. Endvidere fører Finanstil-
synet tilsyn med, at forsikringsselskaber overholder reglerne
om forbrugerbeskyttelse.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget kan medføre økonomiske konsekvenser for sta-
ten som følge af tilsyn med og håndhævelse af de nye reg-
ler. Eventuelle økonomiske konsekvenser vurderes begræn-
sede og at kunne afholdes inden for eksisterende rammer.
På Erhvervsministeriets område har Forbrugerombudsman-
den, som fører tilsyn med overholdelsen af forbrugerafta-
leloven, oplyst, at eventuelle merudgifter kan afholdes in-
den for Forbrugerombudsmandens eksisterende økonomiske
ramme, og at lovforslaget således ikke vil medføre behov
for yderligere årsværk. Finanstilsynet har tilsvarende oplyst,
at lovforslaget ikke vil medføre behov for yderligere res-
sourcer til Finanstilsynet.
Lovforslaget skønnes ikke at medføre implementeringskon-
sekvenser for staten.
Lovforslaget vil derudover hverken have økonomiske kon-
sekvenser eller implementeringskonsekvenser for kommu-
ner eller regioner.
Lovforslaget vurderes at følge de syv principper for digitali-
seringsklar lovgivning, idet det bemærkes, at lovforslaget er
udarbejdet så enkelt og klart som muligt.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget kan medføre visse økonomiske og administra-
tive konsekvenser for de dele af erhvervslivet, der tilbyder
finansielle tjenesteydelser ved fjernsalg. Det skyldes bl.a.,
at den erhvervsdrivende skal give forbrugeren flere oplys-
ninger end i dag, inden der indgås en fjernsalgsaftale vedrø-
rende en finansiel tjenesteydelse. Endvidere kan fremhæves,
at den erhvervsdrivende vil skulle give forbrugeren fyldest-
gørende redegørelser vedrørende de foreslåede aftaler om
finansielle tjenesteydelser, der skal gøre det muligt for for-
brugeren at vurdere, om den foreslåede aftale og de accesso-
riske tjenesteydelser er tilpasset vedkommendes behov og
finansielle situation.
Lovforslaget kan endvidere forventes at medføre visse øko-
nomiske og administrative konsekvenser for andre erhvervs-
drivende, der udbyder fjernsalgsaftaler ved hjælp af en
onlinegrænseflade. Det skyldes navnlig kravet om, at den
erhvervsdrivende i forbindelse med fjernsalgsaftaler, der
indgås ved hjælp af en onlinegrænseflade, skal sikre, at
forbrugeren kan fortryde aftalen ved hjælp af en fortrydel-
sesfunktion. Denne pligt til at stille en fortrydelsesfunktion
til rådighed for forbrugeren gælder for alle fjernsalgsaftaler
indgået ved hjælp af en onlinegrænseflade og er således ikke
begrænset til fjernsalgsaftaler om finansielle tjenesteydelser.
Justitsministeriet har bl.a. af hensyn til, at det efter omstæn-
dighederne vil kunne pålægge erhvervslivet unødvendige
byrder i forhold til ændringsdirektivets formål, foreslået, at
der ikke skal vedtages strengere bestemmelser vedrørende
oplysningskrav forud for aftaleindgåelsen den dem, der er
omhandlet i direktivet. Justitsministeriet har ud fra samme
hensyn foreslået, at der ikke i forbindelse med implemente-
ringen af direktivet er behov for at benytte muligheden for
at vedtage strengere bestemmelser vedrørende kravene til
erhvervsdrivende end fastsat i direktivet i relation til yder-
ligere beskyttelse af forbrugerne på onlinegrænseflader. Ju-
stitsministeriet har ligeledes – for så vidt angår formelle
krav om aftaleindgåelse for aftaler om fjernsalg indgået pr.
telefon – foreslået, at der ikke skal fastsættes regler om,
at den erhvervsdrivende skal bekræfte tilbuddet til forbru-
geren, der først er forpligtet, når vedkommende har under-
skrevet tilbuddet eller sendt sit skriftlige samtykke, eller at
sådanne bekræftelser skal foretages på et varigt medium.
Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at de
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet er mindre væsentlige, end hvad der kunne have været
tilfældet, hvis Justitsministeriet i stedet havde valgt at be-
nytte de muligheder, der følger af direktivet, og som giver
medlemsstaterne ret til at vedtage strengere bestemmelser.
Det har ikke været muligt at kvantificere de administrative
konsekvenser for erhvervslivet, da det grundet datamæssige
hensyn ikke har været muligt at afdække den samlede virk-
somhedspopulation. Justitsministeriet er blevet enige med
Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen om, at de admini-
strative byrder skal kvantificeres på bagkant af lovforslagets
ikrafttræden den 19. juni 2026, hvor omfanget af de omfat-
tede virksomheder og deres omkostninger forbundet med at
omstille sig til kravet om fortrydelsesfunktionen er bedre
kendt. Lovforslaget vurderes ikke at medføre øvrige efterle-
velseskonsekvenser.
De foreslåede regler er teknologineutrale, hvilket ikke gør
det vanskeligt for virksomhederne at anvende nye teknologi-
er og forretningsmodeller. Bestemmelserne er desuden, i det
omfang det er muligt, enkle og formålsbestemte.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil føre til en øget forbrugerbeskyttelse ved
fjernsalg af finansielle tjenesteydelser.
27
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2023/2673 af 22. november 2023 om ændring
af direktiv 2011/83/EU for så vidt angår aftaler om finan-
sielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg og om ophævelse
af direktiv 2002/65/EF (ændringsdirektivet).
Ændringsdirektivet skal være gennemført i national lovgiv-
ning senest den 19. december 2025 og træde i kraft den 19.
juni 2026.
Ændringsdirektivet medfører totalharmonisering, medmin-
dre andet konkret fremgår af direktivets enkelte bestemmel-
ser. Det indebærer, at medlemsstaterne alene på visse om-
råder har valgfrihed i forbindelse med implementeringen
heraf.
Lovforslaget er som udgangspunkt udtryk for en direktiv-
nær implementering, og de fleste af ændringsdirektivets
valgmuligheder udnyttes ikke. Muligheden for at indføre
sprogkrav vedrørende de oplysninger, som den erhvervsdri-
vende skal give forbrugeren i forbindelse med aftaler om
fjernsalg af finansielle tjenesteydelser, er imidlertid udnyttet,
og gennemførelsen af bestemmelsen om sprogkrav i dansk
ret vil således være udtryk for overimplementering af direk-
tivet på dette punkt. Sprogkravet i relation til aftaler om
fjernsalg af finansielle tjenesteydelser understøtter sprogkra-
vet i henhold til forbrugeraftalelovens regler om aftaler
vedrørende varer og ikkefinansielle tjenesteydelser indgået
ved bl.a. fjernsalg, hvorefter oplysninger, som den erhvervs-
drivende har pligt til at give forbrugeren, skal afgives på
dansk, såfremt den erhvervsdrivende har markedsført den
pågældende vare eller tjenesteydelse på dansk, medmindre
forbrugeren giver sit udtrykkelige samtykke til at modtage
oplysningerne på et andet sprog. Desuden har Justitsministe-
riet fundet det hensigtsmæssigt at skabe overensstemmelse
mellem de oplysninger, der ikke vil være omfattet af den
erhvervsdrivendes mulighed for lagdeling, og de oplysnin-
ger, som den erhvervsdrivende med forbrugerens samtykke
kan nøjes med at give, når den erhvervsdrivende kontakter
forbrugeren telefonisk med henblik på indgåelse af en afta-
le om fjernsalg vedrørende en finansiel tjenesteydelse. Det
bemærkes, at denne retsstilling følger af direktivet, om
end direktivet f.eks. ikke undtager oplysninger om, at den
finansielle tjenesteydelse vedrører instrumenter, der indebæ-
rer særlige risici som følge af deres særlige karakteristika
m.v., fra lagdelingsmuligheden. Oplysninger herom skal ef-
ter gældende ret f.eks. gives, når den erhvervsdrivende kon-
takter forbrugeren telefonisk med henblik på indgåelse af en
aftale om fjernsalg af en finansiel tjenesteydelse, og det er
bl.a. på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at denne
retsstilling også bør gælde i relation til den erhvervsdriven-
des ret til at lagdele oplysninger.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. februar
2025 til den 18. marts 2025 (28 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samt-
lige byretter, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Andelsbo-
ligforeningens fællesrepræsentation (ABF), APPLiA Dan-
mark, AutoBranchen Danmark, Autobranchens Handels- og
Industriforening (AUTIG), Boxer TV ApS, Business Dan-
mark, Canal Digital Danmark A/S, Coop A/S, Copenhagen
Business School, Juridisk Institut, Dagrofa, Danmarks Te-
aterforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Boldspil-
Union, Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk Energi, Dansk
Erhverv, Dansk Fitness & Helse Organisation (DFHO),
Dansk Fjernvarme, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk
Industri, Dansk Inkassobrancheforening, Dansk Internet Fo-
rum, Dansk IT, Dansk Kennel Klub, Dansk Kredit Råd,
Dansk Markedsføring, Dansk Teater, Danske Advokater,
Danske Annoncører og Markedsførere, Danske Forlag, Dan-
ske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), Danske Medie-
distributører, Danske Medier, Danske Regioner, Danske
Zoologiske Haver og Akvarier, Datatilsynet, De Danske
Bilimportører, De Frie Energiselskaber, De Samvirkende
Købmænd, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Dyrlægeforening, Den Sociale Retshjælps Fond, Det finan-
sielle ankenævn, Digitaliseringsstyrelsen, Discovery Net-
work Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-
styrelsen, Dyrenes beskyttelse, Dyreværnet, Evida, Experi-
an A/S Danmark, Falck A/S, Finans Danmark, Finans og
Leasing, Forbrugerklagenævnet, Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Antenneanlæg, For-
enede Danske Motorejere (FDM), Foreningen for Platfor-
msøkonomi i Danmark (FPD), Forsikring og Pension, For-
syningstilsynet, Franchise Danmark, FSR - danske revisorer,
HK Landsklubben, IT-Branchen, Kommunernes Landsfor-
ening (KL), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kreativi-
tet & Kommunikation, Københavns Retshjælp, Københavns
Universitet, Det Juridiske Fakultet, Landbrug og Fødevarer,
Nordic Entertainment Group, Optikerforeningen, PostNord
Danmark, Radius Elnet, Retspolitisk Forening, Rigsombuds-
manden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Sal-
ling Group, SEGES Heste, SikkerhedsBranchen, SMVdan-
mark, Stofa, Syddansk Universitet, Juridisk Institut, TDC
Group, TEKNIQ Installatørernes Organisation, Teleindustri-
en, Telenor A/S, Telia, TV2 Danmark A/S, Viasat, Waoo,
Ørsted, Aalborg Universitet, Juridisk Institut, Aarhus Rets-
hjælp og Aarhus Universitet, Juridisk Institut.
28
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Lovforslaget kan medføre økonomiske kon-
sekvenser (merudgifter) for staten som føl-
ge af tilsyn og håndhævelse med de nye
regler. Eventuelle økonomiske konsekvenser
vurderes begrænsede og at kunne afholdes
inden for eksisterende rammer.
På Erhvervsministeriets område har Forbru-
gerombudsmanden, som fører tilsyn med
overholdelsen af forbrugeraftaleloven, oplyst,
at eventuelle merudgifter kan afholdes in-
den for Forbrugerombudsmandens eksister-
ende økonomiske ramme. Lovforslaget vil
derfor ikke medføre behov for yderligere års-
værk. Finanstilsynet har desuden oplyst, at
lovforslaget ikke vil medføre behov for yder-
ligere ressourcer til Finanstilsynet.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen. Det er vurderingen, at lovforslaget medfører
visse økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen. Det har ikke været muligt at kvantificere
de administrative konsekvenser for erhvervs-
livet, da det grundet datamæssige hensyn ik-
ke har været muligt at afdække den samle-
de virksomhedspopulation. Justitsministeriet
har indgået en aftale med Erhvervsministeriet
og Erhvervsstyrelsen om, at de administrati-
ve byrder skal kvantificeres på bagkant af
lovforslagets ikrafttræden den 19. juni 2026,
hvor omfanget af de omfattede virksomheder
og deres omkostninger forbundet med at om-
stille sig til kravet om fortrydelsesfunktionen
er bedre kendt. Lovforslaget vurderes ikke at
medføre øvrige efterlevelseskonsekvenser.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget vil føre til en øget forbruger-
beskyttelse ved fjernsalg af finansielle tje-
nesteydelser.
Ingen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2673 af
22. november 2023 om ændring af direktiv 2011/83/EU for så vidt angår aftaler om
finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg og om ophævelse af direktiv 2002/65/EF.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
plementering af ikke-erhvervsret-
tet EU-regulering) (sæt X)
JA
X
NEJ
29
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Fodnoten til forbrugeraftalelovens titel angiver, at loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører forbrugerrettig-
hedsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder),
som ændret ved moderniseringsdirektivet (Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2019/2161/EU af 27. november
2019 om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF, 2005/29/EF og
2011/83/EU, for så vidt angår bedre håndhævelse og moder-
nisering af EU-reglerne om forbrugerbeskyttelse), og direk-
tivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbruger-
ne (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF af
23. september 2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydel-
ser til forbrugerne).
Det foreslås at ændre fodnoten til lovens titel, således at der
tilføjes en henvisning til ændringsdirektivet (Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2673 af 22. november
2023 om ændring af direktiv 2011/83/EU for så vidt angår
aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg
og om ophævelse af direktiv 2002/65/EF). Da direktivet
ophæver 2002-direktivet om fjernsalg af finansielle tjeneste-
ydelser til forbrugerne, foreslås det derfor endvidere, at hen-
visningen til dette direktiv udgår fra fodnoten til lovens titel.
Den foreslåede ændring vil indebære, at det fremover vil
fremgå af fodnoten til lovens titel, at loven tillige indeholder
bestemmelser, der gennemfører ændringsdirektivet. Forsla-
get gennemfører bestemmelsen i ændringsdirektivets artikel
2, stk. 1, 3. afsnit, hvorefter de nationale bestemmelser, der
gennemfører direktivet, ved vedtagelsen eller offentliggørel-
sen skal indeholde en henvisning til direktivet.
Til nr. 2
Forbrugeraftaleloven finder anvendelse på forbrugeraftaler
og på erhvervsdrivendes henvendelser med henblik på ind-
gåelse af sådanne aftaler, jf. forbrugeraftalelovens § 1, stk.
1.
Det følger af forbrugeraftaleloven § 1, stk. 4, nr. 1, at lo-
ven ikke gælder for forsikringsaftaler omfattet af lov om
forsikringsaftaler (forsikringsaftaleloven) og henvendelser
med henblik på indgåelse af aftale, jf. dog § 4, stk. 2, nr. 3,
hvorefter uanmodede telefoniske henvendelser med henblik
på formidling af forsikringsaftaler som udgangspunkt er lov-
lige.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i § 1, stk. 4, nr. 1, efter § 4, stk. 2, nr. 3,
indsættes en henvisning til §§ 20 a, 30 og 31.
Den foreslåede ændring i § 1, stk. 4, nr. 1, vil medføre,
at forbrugeraftalelovens §§ 20 a, 30 og 31 gælder for forsik-
ringsaftaler omfattet af forsikringsaftaleloven.
Henvisningen til forbrugeraftalelovens § 20 a er en konse-
kvensændring som følge af ændringen af forsikringsaftalelo-
ven ved lovforslagets § 2, nr. 15 (§ 34 j, stk. 1, 2. pkt.),
hvorefter forbrugeren kan vælge at benytte fortrydelsesfunk-
tionen i henhold til forbrugeraftalelovens § 20 a.
Henvisningen til forbrugeraftalelovens §§ 30 og 31 vil inde-
bære, at lovens bestemmelser om telefonisk kommunikation
(§ 30) og yderligere betalinger (§ 31) vil finde anvendelse
på forsikringsaftaler omfattet af forsikringsaftaleloven. Den
foreslåede ændring vil således medføre, at disse bestemmel-
ser – som i dag gælder for alle forbrugeraftaler, som er om-
fattet af loven, herunder aftaler om finansielle tjenesteydel-
ser – også vil finde anvendelse på forsikringsaftaler. Den
foreslåede ændring skyldes direktivets ændring af forbruger-
rettighedsdirektivets artikel 3, jf. det nye stk. 1 b, hvorefter
visse af de mere generelle bestemmelser i forbrugerrettig-
hedsdirektivet også vil finde anvendelse på aftaler om fjern-
salg vedrørende finansielle tjenesteydelser, herunder forsik-
ringsaftaler.
Bestemmelsen vil gennemføre direktivets ændring af forbru-
gerrettighedsdirektivets artikel 3, stk. 1 b, 1. afsnit.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger samt lovforslagets § 2, nr. 15, og bemærknin-
gerne hertil.
Til nr. 3
Forbrugeraftaleloven indeholder ikke regler om, at erhvervs-
drivende ved indgåelse af aftaler om finansielle tjenesteydel-
ser ved fjernsalg ikke må udforme, organisere eller drive
deres onlinegrænseflader på en måde, der vildleder eller
manipulerer forbrugere eller som på anden vis væsentligt
fordrejer eller forringer forbrugernes evne til at træffe frie
og informerede beslutninger. Der er f.eks. ikke i forbruger-
aftaleloven regler om, at erhvervsdrivende ikke må lade
bestemte valg fremgå tydeligere, når forbrugere, der er tje-
nestemodtagere, anmodes om en beslutning.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i forbrugeraftaleloven indsættes et nyt
§ 4, stk. 3, hvorefter erhvervsdrivende ved indgåelse af af-
taler om finansielle tjenesteydelser ved fjernsalg ikke må
udforme, organisere eller drive deres onlinegrænseflader på
en sådan måde, at bestemte valg fremgår tydeligere, når
forbrugeren anmodes om en beslutning.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter således et forbud
mod den form for brug af mørke mønstre (»dark patterns«)
på erhvervsdrivendes onlinegrænseflader, som består i at la-
de bestemte valg fremgå tydeligere, når forbrugere anmodes
om en beslutning.
30
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den erhvervs-
drivende ved indgåelse af aftaler om finansielle tjeneste-
ydelser ved fjernsalg ikke må lade bestemte valg på online-
grænseflader fremgå tydeligere, når forbrugeren anmodes
om en beslutning.
Ved en onlinegrænseflade skal forstås enhver form for soft-
ware. Det vil bl.a. omfatte et websted eller en del af et
websted. Omfattet vil også være applikationer, herunder mo-
bilapplikationer. Begrebet skal således fortolkes i overens-
stemmelse med artikel 3, litra m, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2022/2065 (om digitale tjenester),
hvorefter en onlinegrænseflade udgør enhver form for soft-
ware, herunder et websted eller en del af et websted, og
applikationer, herunder mobilapplikationer
I overensstemmelse med direktivets præambelbetragtning
nr. 41 vil den foreslåede bestemmelse kunne omfatte anven-
delse af udnyttende designvalg for at lede forbrugeren til
valg eller handlinger, som er til fordel for den erhvervsdri-
vende, men som ikke nødvendigvis er i forbrugerens interes-
se, ved at præsentere valg på en ikkeneutral måde, f.eks. ved
at give visse valgmuligheder en mere fremtrædende plads
gennem visuelle, auditive eller andre komponenter, når for-
brugeren skal træffe en beslutning.
Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. indebære, at den er-
hvervsdrivende ikke må udforme sit websted på en sådan
måde, at udnyttende designvalg leder forbrugeren til en be-
stemt handling ved at præsentere valg på en ikkeneutral må-
de i form af at give visse valgmuligheder en mere fremtræ-
dende plads gennem visuelle komponenter, når forbrugeren
skal træffe en beslutning om en finansiel tjenesteydelse.
Det forudsættes, at den erhvervsdrivende, for at der vil være
handlet i strid med den foreslåede bestemmelse, ved indgå-
else af en aftale om fjernsalg vedrørende en finansiel tjenes-
teydelse skal have udformet, organiseret eller drevet online-
grænsefladen på en måde, der vildleder eller manipulerer
forbrugeren, eller som på anden vis væsentligt fordrejer eller
forringer forbrugerens evne til at træffe frie og informerede
beslutninger.
I modsætning til forordningen om digitale tjenester, som
mere generelt forbyder udbydere af formidlingstjenester, der
driver onlineplatforme, at anvende mørke mønstre i forbin-
delse med udformning og organisering af deres onlinegræn-
seflader, vil den foreslåede bestemmelse indebære et forbud
mod, at erhvervsdrivende, der tilbyder finansielle tjeneste-
ydelser ved fjernsalg via en onlinegrænseflade, anvender
mørke mønstre i form af at lade bestemte valg fremgå tyde-
ligere, når de indgår aftaler om sådanne tjenesteydelser.
Bestemmelsen vil gennemføre artikel 16 e, stk. 1, litra a.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, at den er-
hvervsdrivende, inden der indgås en aftale om en vare eller
en ikkefinansiel tjenesteydelse, hvis aftalen indgås uden for
den erhvervsdrivendes forretningssted eller ved fjernsalg, på
en klar og forståelig måde skal give forbrugeren en række
oplysninger. Dette omfatter i medfør af stk. 1, nr. 11, bl.a.
oplysning om hvorvidt der er fortrydelsesret, og i givet fald
betingelser, tidsfrist og procedurer for at gøre fortrydelses-
retten gældende, jf. § 20, samt den standardfortrydelsesfor-
mular, der er angivet i bilag 3 til loven.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i § 8, stk. 1, nr. 11, efter »loven,« indsæt-
tes »og, hvor det er relevant, oplysning om eksistensen og
placeringen af fortrydelsesfunktionen som omhandlet i § 20
a,«
Den foreslåede ændring i § 8, stk. 1, nr. 11, vil indebære,
at den erhvervsdrivende, hvor det er relevant, skal give
oplysninger om eksistensen og placeringen af fortrydelses-
funktionen som omhandlet i § 20 a, hvorefter den erhvervs-
drivende, for aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp af
en onlinegrænseflade, skal sikre, at forbrugeren også kan
fortryde aftalen ved hjælp af en fortrydelsesfunktion.
Bestemmelsen vil gennemføre direktivets nyaffattelse af for-
brugerrettighedsdirektivets artikel 6, stk. 1, litra h, og skal
ses i sammenhæng med, at den erhvervsdrivende, for aftaler
om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en onlinegrænsefla-
de, skal sikre, at forbrugeren også kan fortryde aftalen ved
hjælp af en fortrydelsesfunktion, jf. den foreslåede § 20 a,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 19.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 1, at den er-
hvervsdrivende, inden der indgås en fjernsalgsaftale vedrø-
rende en finansiel tjenesteydelse, skal give forbrugeren en
række oplysninger, herunder om den erhvervsdrivendes fysi-
ske adresse, jf. nr. 7. Det nærmere indhold af oplysningsfor-
pligtelserne fremgår af stk. 1, nr. 1-16, og stk. 2-5.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i § 14, stk. 1, nr. 7, efter »dennes fysiske
adresse,« indsættes »og den erhvervsdrivendes telefonnum-
mer og e-mailadresse eller oplysninger om andre kommuni-
kationsmidler, som den erhvervsdrivende tilbyder, og, hvor
det er relevant, tilsvarende oplysninger om den erhvervsdri-
vende, på hvis vegne vedkommende handler,«.
Den foreslåede ændring i § 14, stk. 1, nr. 7, vil fastsætte,
at den erhvervsdrivende skal give oplysninger om sit tele-
fonnummer og e-mailadresse eller oplysninger om andre
31
kommunikationsmidler, som den erhvervsdrivende tilbyder,
og, hvor det er relevant, tilsvarende oplysninger om den
erhvervsdrivende, på hvis vegne vedkommende handler.
Det forudsættes, at alle disse kommunikationsmidler, som
den erhvervsdrivende stiller til rådighed, gør det muligt
for forbrugeren at kontakte den erhvervsdrivende hurtigt
og kommunikere effektivt med vedkommende. Der henvi-
ses i den forbindelse til ændringsdirektivets artikel 1, nr.
4 (forbrugerrettighedsdirektivets artikel 16 a, stk. 1, litra
b), hvoraf det bl.a. også følger, at kommunikationsmidler-
ne skal garantere, at forbrugeren kan opbevare al skriftlig
korrespondance med den erhvervsdrivende på et varigt me-
dium.
Bestemmelsen vil gennemføre artikel 16 a, stk. 1, litra b.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 6
Det følger af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 1, at den
erhvervsdrivende, inden der indgås en fjernsalgsaftale ved-
rørende en finansiel tjenesteydelse, skal give forbrugeren
en række oplysninger, herunder om klagemuligheder, jf. nr.
9. Det nærmere indhold af oplysningsforpligtelserne frem-
går af stk. 1, nr. 1-16, og stk. 2-5.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i § 14, stk. 1, nr. 9, efter »klager,« ind-
sættes »og relevante kontaktoplysninger, som gør det muligt
for forbrugeren at indgive eventuelle klager til den erhvervs-
drivende og, hvor det er relevant, til den erhvervsdrivende,
på hvis vegne vedkommende handler,«.
Den foreslåede ændring i § 14, stk. 1, nr. 9, vil fastsætte,
at den erhvervsdrivende skal give oplysninger om relevante
kontaktoplysninger, som gør det muligt for forbrugeren at
indgive eventuelle klager til den erhvervsdrivende og, hvor
det er relevant, til den erhvervsdrivende, på hvis vegne
vedkommende handler. Den erhvervsdrivende skal således
meddele forbrugeren oplysninger om, hvortil klager skal
indgives, jf. også direktivets præambelbetragtning nr. 27.
Bestemmelsen vil gennemføre artikel 16 a, stk. 1, litra c.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 7
Det følger af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 1, at den
erhvervsdrivende, inden der indgås en fjernsalgsaftale ved-
rørende en finansiel tjenesteydelse, skal give forbrugeren
en række oplysninger, herunder om fortrydelsesret, jf. nr.
10. Det nærmere indhold af oplysningsforpligtelserne frem-
går af stk. 1, nr. 1-16, og stk. 2-5.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i § 14, stk. 1, nr. 10, efter »sendes,«
indsættes »med angivelse af bl.a. den erhvervsdrivendes te-
lefonnummer og e-mailadresse eller oplysninger om andre
kommunikationsmidler, der er relevante for indsendelsen af
fortrydelseserklæringen, og for aftaler om finansielle tjene-
steydelser indgået ved hjælp af en onlinegrænseflade, oplys-
ninger om eksistensen og placeringen af fortrydelsesfunktio-
nen som omhandlet i § 20 a,«.
Den foreslåede ændring i § 14, stk. 1, nr. 10, vil fastsætte,
at den erhvervsdrivende skal give oplysninger om bl.a. den
erhvervsdrivendes telefonnummer og e-mailadresse eller op-
lysninger om andre kommunikationsmidler, der er relevante
for indsendelsen af fortrydelseserklæringen, og for aftaler
om finansielle tjenesteydelser indgået ved hjælp af en on-
linegrænseflade, oplysninger om eksistensen og placeringen
af fortrydelsesfunktionen som omhandlet i § 20 a, som affat-
tet ved dette lovforslags § 1, nr. 19.
Bestemmelsen vil gennemføre ændringsdirektivets artikel 1,
nr. 4 (forbrugerrettighedsdirektivets artikel 16 a, stk. 1, litra
s), og skal ses i sammenhæng med, at den erhvervsdrivende,
for aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en online-
grænseflade, skal sikre, at forbrugeren også kan fortryde af-
talen ved hjælp af en fortrydelsesfunktion, jf. den foreslåede
§ 20 a, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 19.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 8
Det følger af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 1, at den er-
hvervsdrivende, inden der indgås en fjernsalgsaftale vedrø-
rende en finansiel tjenesteydelse, skal give forbrugeren en
række oplysninger. Det nærmere indhold af oplysningsfor-
pligtelserne fremgår af stk. 1, nr. 1-16, og stk. 2-5.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 15, at ordet »og« udgår.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
af de foreslåede nye numre (nr. 17-19), jf. lovforslagets §
1, nr. 10. Der er tale om en ændring uden indholdsmæssig
betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger samt lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærk-
ningerne hertil.
Til nr. 9
Det følger af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 1, at den er-
hvervsdrivende, inden der indgås en fjernsalgsaftale vedrø-
rende en finansiel tjenesteydelse, skal give forbrugeren en
32
række oplysninger. Det nærmere indhold af oplysningsfor-
pligtelserne fremgår af stk. 1, nr. 1-16, og stk. 2-5.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 16, at »pris.« ændres til
»pris,«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
af de foreslåede nye numre (nr. 17-19), jf. lovforslagets §
1, nr. 10. Der er tale om en ændring uden indholdsmæssig
betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger samt lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærk-
ningerne hertil.
Til nr. 10
Det følger af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 1, at den er-
hvervsdrivende, inden der indgås en fjernsalgsaftale vedrø-
rende en finansiel tjenesteydelse, skal give forbrugeren en
række oplysninger. Det nærmere indhold af oplysningsfor-
pligtelserne fremgår af stk. 1, nr. 1-16, og stk. 2-5.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 14, stk. 1, nr. 17,
hvorefter den erhvervsdrivende, hvor det er relevant, skal
give forbrugeren oplysninger om konsekvenserne af for sene
eller manglende betalinger.
Det foreslås desuden, at der indsættes et nyt § 14, stk. 1,
nr. 18, hvorefter den erhvervsdrivende, hvor det er relevant,
skal give forbrugeren oplysninger om, at prisen er blevet
personaliseret på grundlag af automatiseret beslutningstag-
ning.
Herudover foreslås det, at der indsættes et nyt § 14, stk.
1, nr. 19, hvorefter den erhvervsdrivende skal give oplysnin-
ger om eventuelle miljømæssige eller sociale mål, som den
finansielle tjenesteydelse tager sigte på, hvis miljømæssige
eller sociale faktorer er integreret i investeringsstrategien for
den finansielle tjenesteydelse.
Oplysningskravene vil således blive moderniseret. Det føl-
ger f.eks. af ændringsdirektivets præambelbetragtning nr.
27, at forbrugerne skal informeres om, at prisen på den
finansielle tjenesteydelse er personaliseret på grundlag af
automatisk beslutningstagning, hvis den erhvervsdrivende
f.eks. anvender automatisk beslutningstagning til at differen-
tiere priserne mellem forskellige forbrugergrupper. For at
kunne træffe en informeret beslutning skal forbrugeren også
informeres om de særlige miljømæssige eller sociale mål,
som den finansielle tjenesteydelse tager sigte på, såfremt
den finansielle tjenesteydelse integrerer miljømæssige eller
sociale faktorer i sin investeringsstrategi, jf. direktivets præ-
ambelbetragtning nr. 29.
De foreslåede ændringer vil indebære, at den erhvervsdri-
vende skal give forbrugeren flere oplysninger end i dag,
inden der indgås en fjernsalgsaftale vedrørende en finansiel
tjenesteydelse.
Bestemmelsen vil gennemføre artikel 16 a, stk. 1, litra h, i
og o.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 11
Det følger af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 3, 1. pkt., at
hvis den erhvervsdrivende kontakter forbrugeren telefonisk
med henblik på indgåelse af en aftale om fjernsalg af en
finansiel tjenesteydelse, skal den erhvervsdrivende ved be-
gyndelsen af samtalen give forbrugeren oplysning om den
erhvervsdrivendes identitet og navnet på den person, som
forbrugeren er i kontakt med, og dennes forbindelse til den
erhvervsdrivende samt om det kommercielle formål med
henvendelsen.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 14, stk. 3, at indsætte et nyt punktum efter
1. pkt., hvorefter den erhvervsdrivende også skal orientere
forbrugeren herom, når et opkald bliver optaget eller kan
blive optaget.
Den foreslåede ændring vil indebære, at den erhvervsdriven-
de, når der rettes telefonisk henvendelse til forbrugeren med
henblik på indgåelse af en aftale om fjernsalg af en finansiel
tjenesteydelse – foruden at skulle give forbrugeren oplys-
ning om den erhvervsdrivendes identitet m.v. og det kom-
mercielle formål med henvendelsen – tillige skal orientere
forbrugeren, såfremt opkaldet bliver optaget eller kan blive
optaget. Den foreslåede bestemmelse vil ikke regulere den
erhvervsdrivendes mulighed for at optage samtalen, men vil
alene omhandle den erhvervsdrivendes orienteringspligt ved
optagelse af opkaldet.
Bestemmelsen vil gennemføre artikel 16 a, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 12
Det følger af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 4, at de oplys-
ninger, den erhvervsdrivende skal give forbrugeren inden
der indgås en fjernsalgsaftale vedrørende en finansiel tjenes-
teydelse, skal gives i rimelig tid, inden aftalen indgås, og
oplysningerne skal være klare, tydelige og forståelige. Det
fremgår endvidere af bestemmelsen, at det klart skal fremgå,
at oplysningerne gives med henblik på indgåelse af en afta-
le, og oplysningerne skal gives på en måde, som er egnet
under hensyn til den anvendte kommunikationsteknik, og
som tager særligt hensyn til umyndige personer.
33
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Med det foreslåede § 14, stk. 4, 3. og 4. pkt., foreslås det,
at den erhvervsdrivende, såfremt de oplysninger, der er om-
handlet i stk. 1, gives mindre end én dag, inden forbrugeren
er bundet af aftalen om fjernsalg, skal sende forbrugeren en
påmindelse om muligheden for at fortryde aftalen om fjern-
salg og om den procedure, der skal følges for at fortryde,
i overensstemmelse med kapitel 4. Denne påmindelse skal
gives til forbrugeren på et varigt medium mellem én og syv
dage efter indgåelsen af aftalen om fjernsalg.
De i § 14, stk. 1, nævnte oplysninger relaterer sig til de op-
lysninger, som den erhvervsdrivende skal give forbrugeren,
inden der indgås en fjernsalgsaftale vedrørende en finansiel
tjenesteydelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den erhvervs-
drivende skal minde forbrugeren om muligheden for at for-
tryde fjernsalgsaftalen og om proceduren i forbindelse med
fortrydelsesretten, hvis den erhvervsdrivende først giver for-
brugeren oplysninger mindre end én dag, inden forbrugeren
er bundet af fjernsalgsaftalen. Den foreslåede ændring vil
endvidere medføre, at påmindelsen skal gives til forbrugeren
på et varigt medium senest syv dage efter aftaleindgåelsen.
Bestemmelsen vil ikke ændre ved, at den erhvervsdrivende
fortsat, inden der indgås en fjernsalgsaftale vedrørende en
finansiel tjenesteydelse, skal give forbrugeren oplysning om,
hvorvidt der er fortrydelsesret og fremgangsmåden ved brug
af fortrydelsesretten m.v.
Bestemmelsen vil gennemføre artikel 16 a, stk. 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 13
Det følger af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 5, at når den
erhvervsdrivende inden for det seneste år har indgået en
eller flere aftaler med den samme forbruger af samme ka-
rakter, gælder stk. 1, 3 og 4 alene i relation til den første
aftale, jf. dog § 15, stk. 4. Bestemmelsen indebærer bl.a.,
at den erhvervsdrivende kan nøjes med at iagttage sin oplys-
ningspligt over for forbrugeren i forbindelse med den første
aftale, såfremt den erhvervsdrivende inden for en periode
på et år indgår en eller flere aftaler med den samme forbru-
ger af samme karakter. Bestemmelsen fastsætter således, at
den erhvervsdrivendes oplysningspligt i disse tilfælde kun
gælder i relation til den første aftale.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i forbrugeraftalelovens § 14, stk. 5, at »stk. 1, 3
og 4,« ændres til »stk. 1, 3 og 4 og § 14 b«.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre den ændring af
forbrugerrettighedsdirektivets artikel 3, der består i, at der i
bestemmelsen indsættes et stykke (stk. 1 b) om successive
operationer m.v.
Den foreslåede ændring vil bevirke, at den erhvervsdriven-
des pligt til at give forbrugeren fyldestgørende redegørelser
vedrørende de foreslåede aftaler om finansielle tjenesteydel-
ser – hvis den erhvervsdrivende inden for det seneste år har
indgået en eller flere aftaler med den samme forbruger af
samme karakter – alene vil gælde i relation til den første
aftale, jf. dog forbrugeraftalelovens § 15, stk. 4, om den
erhvervsdrivendes pligt til at sikre sig, at forbrugeren fortsat
har adgang til oplysningerne og aftalevilkårene på papir
eller andet varigt medium.
Den foreslåede ændring i form af henvisningen til § 14 b,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 15, vil således
indebære, at der i relation til successive operationer m.v.
og fyldestgørende redegørelser vil være tale om samme rets-
stilling som i relation til den erhvervsdrivendes oplysnings-
pligt i de tilfælde, hvor den erhvervsdrivende inden for det
seneste år har indgået en eller flere aftaler med den samme
forbruger af den samme karakter.
Der er bortset fra henvisningen til § 14 b om fyldestgørende
redegørelser ikke tilsigtet ændringer af bestemmelsens an-
vendelsesområde, hvorfor der i øvrigt henvises til bemærk-
ningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2013-14,
tillæg A, L 39 som fremsat, side 145.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 14
Det følger af forbrugeraftalelovens § 8, stk. 4, at oplysnin-
ger, som den erhvervsdrivende har pligt til at give forbruge-
ren, skal afgives på dansk, såfremt den erhvervsdrivende
har markedsført den pågældende vare eller tjenesteydelse på
dansk, medmindre forbrugeren giver sit udtrykkelige sam-
tykke til at modtage oplysningerne på et andet sprog. Be-
stemmelsen gælder for aftaler vedrørende varer og ikkefi-
nansielle tjenesteydelser indgået ved bl.a. fjernsalg.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i forbrugeraftaleloven indsættes et nyt
§ 14, stk. 6, hvorefter oplysninger, som den erhvervsdri-
vende har pligt til at give forbrugeren, skal afgives på
dansk, såfremt den erhvervsdrivende har markedsført den
pågældende finansielle tjenesteydelse på dansk, medmindre
forbrugeren giver sit udtrykkelige samtykke til at modtage
oplysningerne på et andet sprog.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 16 a,
stk. 2, og vil indebære, at den erhvervsdrivende som ud-
gangspunkt vil være forpligtet til at give oplysninger på
dansk til forbrugeren forud for indgåelse af aftaler om
fjernsalg af finansielle tjenesteydelser, hvis den erhvervs-
drivende har markedsført den finansielle tjenesteydelse på
34
dansk. Dette gælder imidlertid ikke, hvis forbrugeren giver
sit udtrykkelige samtykke til at modtage oplysningerne på et
andet sprog.
Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. medføre, at de prækon-
traktuelle oplysninger, som den erhvervsdrivende skal give
forbrugeren, jf. § 14, stk. 1, skal gives på dansk, såfremt den
erhvervsdrivende har markedsført den finansielle tjenestey-
delse på dansk, medmindre forbrugeren udtrykkeligt giver
samtykke til at modtage oplysningerne på et andet sprog.
For at en markedsføring anses for at være foretaget på
dansk, må der skulle være tale om markedsføring af et
vist omfang, således at forbrugerens indgåelse af aftalen,
selvom dette ikke konkret kan dokumenteres, kunne være
motiveret af den pågældende markedsføring. Der henvises i
den forbindelse til den tilsvarende bestemmelse for så vidt
angår varer og ikkefinansielle tjenesteydelser, jf. Folketings-
tidende 2013-14, tillæg A, L 39 som fremsat, side 139.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 15
(Til § 14 a)
Forbrugeraftaleloven indeholder ikke regler om lagdeling
af den erhvervsdrivendes oplysninger til forbrugeren. Det
følger af forbrugeraftalelovens § 15, stk. 1, 1. pkt., at de i
§ 14, stk. 1, nævnte oplysninger inden indgåelse af en fjern-
salgsaftale om en finansiel tjenesteydelse skal være meddelt
forbrugeren på papir eller på et andet varigt medium, som
forbrugeren har adgang til. Endvidere er det i medfør af §
14, stk. 4, bl.a. bestemt, at de nævnte oplysninger skal gives
i rimelig tid, inden der indgås en aftale, og oplysningerne
skal være klare, tydelige og forståelige.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.3.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 14 a, hvorefter det
i medfør af stk. 1 bestemmes, at med undtagelse af den
erhvervsdrivendes navn og erhvervsmæssige hovedaktivitet
samt, hvor det er relevant, navnet på og den erhvervsmæssi-
ge hovedaktivitet for den erhvervsdrivende, på hvis vegne
vedkommende handler, og de oplysninger, der er omhandlet
i § 14, stk. 1, nr. 1, 2 og 10-12, har den erhvervsdrivende ret
til at lagdele oplysningerne, når disse gives elektronisk. Er
oplysningerne lagdelte, skal det, jf. stk. 2, være muligt at
se, gemme og udskrive de oplysninger, der er omhandlet i §
14, stk. 1, som ét enkelt dokument. I sådanne tilfælde skal
den erhvervsdrivende sikre, at forbrugeren får forelagt alle
de oplysninger forud for aftaleindgåelsen, der er omhandlet i
stk. 1, inden indgåelsen af aftalen om fjernsalg.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 16 a,
stk. 7, og vil medføre, at den erhvervsdrivende i forbindelse
med, at der meddeles oplysninger til forbrugeren i overens-
stemmelse med § 14, stk. 1, vil have ret til at lagdele de
fleste oplysninger, når de gives elektronisk. Det vil være et
krav, at forbrugeren skal have mulighed for at se, gemme og
udskrive alle oplysningerne som ét enkelt dokument.
Ved »lagdeling« forstås tilfælde, hvor visse oplysningskrav
forud for aftaleindgåelsen betragtes som centrale elemen-
ter og dermed placeres på en fremtrædende måde i første
lag, og andre detaljerede dele af oplysningerne forud for
aftaleindgåelsen præsenteres i ledsagende lag, jf. direktivets
præambelbetragtning nr. 32.
Den foreslåede bestemmelse vil herved også indebære, at
den erhvervsdrivende fremover vil kunne placere de mest
centrale oplysninger på en fremtrædende måde og præsente-
re øvrige oplysninger i ledsagende lag, når der gives oplys-
ninger forud for aftaleindgåelsen ad elektronisk vej. Henvis-
ningen til den erhvervsdrivendes identitet og de oplysninger,
der er omhandlet i § 14, stk. 1, nr. 1, 2 og 10-12, vil indebæ-
re, at muligheden for brug af lagdelingsteknikken ikke vil
omfatte oplysninger om tjenesteydelsens vigtigste egenska-
ber, den samlede pris for tjenesteydelsen m.v., hvorvidt der
er fortrydelsesret og fremgangsmåden ved brug af fortrydel-
sesretten m.v., eventuelle særlige risici ved tjenesteydelsen
som følge af ydelsens særlige karakter m.v. og det beløb,
som kan afkræves forbrugeren ved tilbagetræden fra en tje-
nesteydelsesaftale.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.6 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
(Til § 14 b)
Forbrugeraftaleloven indeholder ikke regler om fyldestgø-
rende redegørelser. For en nærmere beskrivelse af gælden-
de ret henvises til pkt. 2.5.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 14 b. Den foreslåede
bestemmelse fastsætter, at den erhvervsdrivende skal give
forbrugeren fyldestgørende redegørelser, og at forbrugeren,
såfremt den erhvervsdrivende anvender onlineværktøjer, har
ret til personlig betjening. Bestemmelsen vil gennemføre
artikel 16 d.
Efter stk. 1, 1. pkt., skal den erhvervsdrivende give forbru-
geren fyldestgørende redegørelser vedrørende de foreslåede
aftaler om finansielle tjenesteydelser, der skal gøre det mu-
ligt for forbrugeren at vurdere, om den foreslåede aftale og
de accessoriske tjenesteydelser er tilpasset vedkommendes
behov og finansielle situation.
Efter stk. 1, 2. pkt., skal sådanne redegørelser gives gratis
til forbrugeren forud for aftalens indgåelse. Endvidere skal
redegørelserne omfatte de oplysninger, der er nævnt i § 14,
stk. 1, de væsentlige karakteristika ved den foreslåede afta-
le, herunder eventuelle accessoriske tjenesteydelser, og de
specifikke konsekvenser, som den foreslåede aftale kan have
for forbrugeren, herunder, hvor det er relevant, konsekven-
serne af forbrugerens manglende eller forsinkede betaling,
jf. nr. 1-3.
35
Ved »de væsentlige karakteristika ved den foreslåede aftale«
skal i overensstemmelse med direktivets præambelbetragt-
ning nr. 38 bl.a. forstås den samlede pris, som forbrugeren
skal betale til den erhvervsdrivende, og beskrivelsen af den
finansielle tjenesteydelses vigtigste karakteristika og dens
indvirkning på forbrugeren, herunder, hvor det er relevant,
om de accessoriske tjenesteydelser kan eller ikke kan opsi-
ges separat og konsekvenserne af en sådan opsigelse.
Ved »de specifikke konsekvenser, som den foreslåede aftale
kan have for forbrugeren«, skal forstås de vigtigste konse-
kvenser ved manglende overholdelse af de aftalemæssige
forpligtelser, jf. således også direktivets præambelbetragt-
ning nr. 38.
Bestemmelsen vil endvidere indebære, at den erhvervsdri-
vende vil være forpligtet til at besvare forbrugerens spørgs-
mål om de foreslåede aftaler om finansielle tjenesteydelser
og give eventuelle supplerende oplysninger, som gør, at for-
brugeren kan vurdere de foreslåede aftaler om finansielle
tjenesteydelser i forhold til sin individuelle situation.
Det foreslås i stk. 2, at den erhvervsdrivende kan tilpasse
de i stk. 1 nævnte redegørelsers form og omfang under hen-
syntagen til de omstændigheder, hvorunder den finansielle
tjenesteydelse tilbydes, den forbruger, til hvem den tilbydes,
og arten af den finansielle tjenesteydelse, der tilbydes.
Den erhvervsdrivende vil skulle tage hensyn til forbrugerens
behov for bistand under hensyntagen til forbrugerens viden
om og erfaring med den finansielle tjenesteydelse og dens
karakter. Det vil være overladt til den erhvervsdrivende at
foretage den nærmere vurdering af de fyldestgørende rede-
gørelsers form og omfang under iagttagelse af kravene i
henhold til den foreslåede bestemmelses stk. 1, og det forud-
sættes, at den erhvervsdrivende vil være forpligtet til at give
redegørelserne til forbrugeren på en nem og enkel måde, jf.
herved også direktivets præambelbetragtning nr. 39.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at anvender den erhvervsdriven-
de onlineværktøjer, har forbrugeren ret til personlig betje-
ning forud for aftalens indgåelse, og i begrundede tilfælde
også efter at aftalen om fjernsalg er indgået.
Ved »onlineværktøjer« skal forstås chatbots, robotrådgiv-
ning, interaktive værktøjer eller lignende midler, jf. direkti-
vets præambelbetragtning nr. 40.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forbrugeren
ved den erhvervsdrivendes anvendelse af onlineværktøjer
vil have ret til at kunne få gratis personlig betjening i den
erhvervsdrivendes åbningstid forud for indgåelsen af aftalen
vedrørende en finansiel tjenesteydelse. Hvis der foreligger
begrundede tilfælde vil forbrugeren uden unødig byrde for
den erhvervsdrivende ligeledes have ret til at anmode om
personlig betjening, efter at aftalen om fjernsalg er indgå-
et. Dette vil bl.a. kunne omfatte en ret til personlig betjening
i forbindelse med forlængelse af en kontrakt, i tilfælde af
større vanskeligheder for forbrugeren, eller når der er be-
hov for yderligere redegørelse vedrørende aftalevilkårene og
-betingelserne.
Efter stk. 3, 2. pkt., skal den personlige betjening gives på
dansk, såfremt den erhvervsdrivende har markedsført den
pågældende finansielle tjenesteydelse på dansk, medmindre
forbrugeren giver sit udtrykkelige samtykke til at modtage
oplysningerne på et andet sprog.
Om sprogkravet henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger, hvoraf det bl.a. fremgår, at
der – for at en markedsføring anses for at være foretaget
på dansk – må skulle være tale om markedsføring af et vist
omfang, således at forbrugerens indgåelse af aftalen, selvom
dette ikke konkret kan dokumenteres, kunne være motiveret
af den pågældende markedsføring.
Den erhvervsdrivende vil have bevisbyrden for, at de fyl-
destgørende redegørelser m.v. er givet til forbrugeren i over-
ensstemmelse med den foreslåede bestemmelse, jf. forbru-
geraftalelovens § 7, stk. 1, 2. pkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 16
Det fremgår af forbrugeraftalelovens § 15, stk. 1, 1. pkt.,
at de i § 14, stk. 1, nævnte oplysninger inden indgåelse
af en fjernsalgsaftale om en finansiel tjenesteydelse skal
være meddelt forbrugeren på papir eller på et andet varigt
medium, som forbrugeren har adgang til. Det fremgår endvi-
dere af lovens § 14, stk. 4, 1. pkt., at de i stk. 1 nævnte
oplysninger (om bl.a. den erhvervsdrivendes identitet m.v.)
skal gives i rimelig tid, inden der indgås en aftale, og oplys-
ningerne skal være klare, tydelige og forståelige.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.3.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 15, stk. 1, at indsætte et nyt punktum efter 1.
pkt. Efter den foreslåede bestemmelse skal de oplysninger,
der er omhandlet i § 14, stk. 1, efter anmodning gives til for-
brugere med handicap, herunder synshandicap, i et passende
og tilgængeligt format.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den erhvervs-
drivende i forbindelse med, at der meddeles oplysninger til
forbrugeren i overensstemmelse med § 14, stk. 1, forud for
aftaleindgåelsen vedrørende en finansiel tjenesteydelse, skal
give oplysningerne til en forbruger med handicap, herunder
synshandicap, i et passende og tilgængeligt format, hvis for-
brugeren anmoder herom. Den foreslåede bestemmelse vil
således medføre, at den erhvervsdrivende vil være forpligtet
til at tage hensyn til en forbrugers handicap, herunder syns-
handicap, når der meddeles oplysninger til forbrugeren, hvis
forbrugeren anmoder herom. Den foreslåede bestemmelse
kan f.eks. indebære, at oplysningerne bliver skrevet med en
læsbar skriftstørrelse og i farver, der ikke mindsker oplys-
ningernes forståelighed, herunder når dokumentet forelæg-
36
ges, udskrives eller fotokopieres i sort-hvid, jf. herved også
direktivets præambelbetragtning nr. 30.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 16 a, stk. 6,
2. afsnit.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.5 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 17
Forbrugeraftalelovens § 19 indeholder regler om fortrydel-
sesfristen og dens beregning m.v. Det følger af bestemmel-
sens stk. 1, 1. pkt., at forbrugerens fortrydelsesfrist som
udgangspunkt er 14 dage. Fortrydelsesfristen løber som ud-
gangspunkt fra den dag, hvor aftalen indgås, hvis den vedrø-
rer en tjenesteydelse, jf. stk. 2, nr. 1. Det fremgår af bestem-
melsens stk. 3, 2. pkt., at for så vidt angår fjernsalgsaftaler
vedrørende finansielle tjenesteydelser løber fortrydelsespe-
rioden dog først fra den dag, hvor forbrugeren har modtaget
oplysninger i henhold til § 15, jf. dog stk. 5.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Med det foreslåede § 19, stk. 3, 3. pkt. foreslås det, at
hvis forbrugeren ikke har modtaget oplysninger i henhold
til § 15, udløber fortrydelsesfristen under alle omstændighe-
der 12 måneder og 14 dage efter indgåelse af aftalen om
fjernsalg vedrørende den finansielle tjenesteydelse, såfremt
forbrugeren er blevet informeret om sin fortrydelsesret i
overensstemmelse med § 14, stk. 1, nr. 10 og 12.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 16 b,
stk. 1, 3. afsnit, og vil indebære, at der fremover som
udgangspunkt vil gælde en absolut fortrydelsesfrist i forbin-
delse med aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydel-
ser. Den foreslåede ændring vil således medføre, at forbru-
geren, selvom vedkommende ikke har modtaget de forudgå-
ende oplysninger, som den erhvervsdrivende er forpligtet til
at give forbrugeren i medfør af lovens § 15, jf. § 14, stk.
1, som udgangspunkt ikke kan fortryde en fjernsalgsaftale
vedrørende en finansiel tjenesteydelse, når der er forløbet
12 måneder og 14 dage efter aftaleindgåelsen. Det vil ek-
sempelvis omfatte tilfælde, hvor forbrugeren ikke er blevet
oplyst om tjenesteydelsens vigtigste egenskaber.
Forbrugeren vil dog bevare sin fortrydelsesret, hvis forbru-
geren ikke er blevet informeret om sin fortrydelsesret i over-
ensstemmelse med lovens § 14, stk. 1, nr. 10 og 12. Det
kan f.eks. vedrøre tilfælde, hvor forbrugeren ikke er blevet
oplyst om, hvorvidt der er fortrydelsesret eller varigheden
heraf m.v. I disse situationer vil forbrugeren kunne fortryde
aftalen, selvom der er gået mere end 12 måneder og 14
dage efter indgåelse af aftalen om fjernsalg vedrørende en
finansiel tjenesteydelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 18
Det følger af forbrugeraftalelovens § 20, stk. 1, at hvis
forbrugeren ønsker at udøve sin fortrydelsesret, skal denne
inden udløbet af den fortrydelsesfrist, der følger af § 19, ved
afgivelse af en utvetydig erklæring give den erhvervsdriven-
de meddelelse herom. Det følger af bestemmelsens 2. pkt.,
at forbrugeren kan vælge at benytte standardfortrydelsesfor-
mularen i lovens bilag 3.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 20, stk. 1, at indsætte som 3. pkt., at forbru-
geren også kan vælge at benytte fortrydelsesfunktionen, jf. §
20 a.
Ændringen er en konsekvensændring som følge af den fore-
slåede § 20 a, hvorefter forbrugeren kan fortryde en fjern-
salgsaftale ved hjælp af en fortrydelsesfunktion.
Med det foreslåede vil der således blive henvist til, at for-
brugeren også vil have mulighed for at fortryde en fjern-
salgsaftale ved hjælp af den fortrydelsesfunktion, der følger
af den foreslåede § 20 a.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger samt lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærknin-
gerne hertil.
Til nr. 19
Det følger af forbrugeraftalelovens § 18, stk. 1, at forbruge-
ren kan træde tilbage fra aftalen (fortrydelsesret) i overens-
stemmelse med reglerne i kapitel 4 ved aftaler om fjernsalg
og ved aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes for-
retningssted.
I medfør af forbrugeraftalelovens § 20, stk. 1, skal forbruge-
ren udøve sin fortrydelsesret inden udløbet af fortrydelses-
fristen ved afgivelse af en utvetydig erklæring herom til den
erhvervsdrivende.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 20 a. Den foreslåede
bestemmelse fastsætter, at den erhvervsdrivende skal sikre,
at forbrugeren også kan fortryde aftalen ved hjælp af en
fortrydelsesfunktion i tilfælde af aftaler om fjernsalg, der
indgås ved hjælp af en onlinegrænseflade. Bestemmelsen vil
gennemføre ændringsdirektivets artikel 1, nr. 3 (forbruger-
rettighedsdirektivets artikel 11 a).
Efter stk. 1, 1. pkt., skal den erhvervsdrivende for aftaler
om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en onlinegrænseflade,
sikre, at forbrugeren også kan fortryde aftalen ved hjælp af
en fortrydelsesfunktion.
Ved »en onlinegrænseflade« forstås bl.a. tilfælde, hvor afta-
37
len om fjernsalg er indgået via et websted, jf. direktivets
præambelbetragtning nr. 37.
Den forslåede bestemmelse vil indebære, at forbrugeren
for aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en online-
grænseflade, fremover vil have mulighed for at fortryde af-
talen ved hjælp af en fortrydelsesfunktion. Bestemmelsen
vil gælde for alle fjernsalgsaftaler indgået ved hjælp af en
onlinegrænseflade og vil således ikke være begrænset til
fjernsalgsaftaler om finansielle tjenesteydelser.
Efter stk. 1, 2. pkt., skal fortrydelsesfunktionen være mærket
med ordene »Fortryd aftale« eller en tilsvarende utvetydig
formulering på en letlæselig måde.
Efter stk. 1, 3. pkt., skal fortrydelsesfunktionen være tilgæn-
gelig uafbrudt i hele perioden inden fortrydelsesfristens ud-
løb.
Efter stk. 1, 4. pkt., skal fortrydelsesfunktionen have en
fremtrædende plads på onlinegrænsefladen og være let til-
gængelig for forbrugeren.
Det følger af det foreslåede stk. 2, 1. pkt., at fortrydelses-
funktionen skal gøre det muligt for forbrugeren at sende
en onlinefortrydelseserklæring, hvori den erhvervsdrivende
underrettes om, at vedkommende har besluttet at fortryde
aftalen.
Efter stk. 2, 2. pkt., skal forbrugeren ved hjælp af denne
onlinefortrydelseserklæring let kunne give eller bekræfte op-
lysninger om sit navn, oplysninger, der identificerer den af-
tale, som vedkommende ønsker at fortryde, og oplysninger
om, ad hvilken elektronisk vej bekræftelsen af fortrydelsen
skal sendes til forbrugeren, jf. nr. 1-3.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at når forbrugeren har udfyldt
onlinefortrydelseserklæringen i overensstemmelse med stk.
2, skal den erhvervsdrivende gøre det muligt for forbrugeren
at indsende den ved hjælp af en bekræftelsesfunktion.
Efter stk. 3, 2. pkt., skal bekræftelsesfunktionen være mær-
ket på en letlæselig måde og kun med ordene »Bekræft
fortrydelse« eller en tilsvarende utvetydig formulering.
Det foreslås i stk. 4, at når forbrugeren har aktiveret be-
kræftelsesfunktionen, skal den erhvervsdrivende uden unø-
dig forsinkelse på et varigt medium sende forbrugeren en
kvittering for modtagelse af fortrydelsen, herunder med op-
lysninger om dens indhold samt datoen og tidspunktet for
indsendelse.
Det foreslås i stk. 5, at forbrugeren anses for at have udøvet
sin fortrydelsesret inden for den relevante fortrydelsesfrist,
hvis vedkommende har indsendt onlinefortrydelseserklærin-
gen, inden den pågældende frist udløb.
Den erhvervsdrivende vil f.eks. kunne tilbyde hyperlinks,
der leder forbrugeren til fortrydelsesfunktionen, og hvis
forbrugeren har bestilt flere varer eller tjenesteydelser ved
samme aftale om fjernsalg, vil den erhvervsdrivende kunne
give forbrugeren mulighed for at fortryde en del af aftalen
i stedet for hele aftalen, jf. direktivets præambelbetragtning
nr. 37.
Det forudsættes, at forbrugeren bør være i stand til at finde
og tilgå funktionen på en nem og enkel måde, og forbruge-
ren bør f.eks. ikke være forpligtet til at foretage handlinger
for at finde eller tilgå funktionen, f.eks. download af en ap-
plikation, hvis aftalen ikke blev indgået via den pågældende
applikation, jf. herved også direktivets præambelbetragtning
nr. 37.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, at den er-
hvervsdrivende endvidere på sin hjemmeside kan give for-
brugeren mulighed for elektronisk at udfylde og indsende
enten standardfortrydelsesformularen i lovens bilag 3 eller
en anden utvetydig erklæring, jf. lovens § 20, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 20
Forbrugeraftalelovens bilag 1 indeholder en standardvejled-
ning om fortrydelsesret ved aftaler indgået uden for den er-
hvervsdrivendes forretningssted og ved aftaler om fjernsalg
af varer og ikkefinansielle tjenesteydelser.
Det fremgår af lovens § 9, stk. 1, at oplysningerne nævnt
i § 8, stk. 1, nr. 11, 14 og 15, kan gives ved brug af
standardfortrydelsesvejledningen i bilag 1. Det drejer sig
om oplysninger om, hvorvidt der er fortrydelsesret, og i
givet fald betingelser, tidsfrist og procedurer for at gøre
fortrydelsesretten gældende (nr. 11), hvor det er relevant,
at forbrugeren skal betale udgifterne til tilbagelevering af
varen i tilfælde af fortrydelse og i forbindelse med aftaler
om fjernsalg, hvis varen i kraft af sin art ikke kan returneres
med normal post, udgifterne til returnering af varen (nr. 14),
og at forbrugeren ved tilbagetræden fra en tjenesteydelsesaf-
tale, hvis aftalens opfyldelse på forbrugerens udtrykkelige
anmodning er påbegyndt inden fortrydelsesfristens udløb,
skal betale den erhvervsdrivende for rimelige omkostninger
(nr. 15).
Det foreslås i bilag 1, at punkt 3 under overskriften »In-
strukser med henblik på udfyldelse« affattes således: »Indføj
følgende, hvis De er forpligtet til at stille en funktion til
rådighed, der gør det muligt for forbrugeren at fortryde
aftalen, der er indgået online: »De kan også udøve Deres
fortrydelsesret online på [indsæt internetadresse eller en
anden passende forklaring af, hvor fortrydelsesfunktionen
er tilgængelig]. Hvis De anvender denne onlinefunktion,
sender vi Dem uden unødig forsinkelse en kvittering for
modtagelse af fortrydelsen på et varigt medium (f.eks. pr.
e-mail), herunder dens indhold samt datoen og tidspunktet
for indsendelse.« Indføj følgende, hvis De giver forbrugeren
mulighed for at udfylde og indsende oplysningerne om udø-
velsen af fortrydelsesretten elektronisk på Deres websted:
»De har også mulighed for at udfylde og indsende fortrydel-
sesformularen eller en hvilken som helst anden utvetydig
38
meddelelse på vores websted [indføj internetadresse]. Hvis
De anvender denne mulighed, kvitterer vi omgående på et
varigt medium (f.eks. pr. e-mail) for modtagelse af en sådan
meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten«.«
Det foreslåede vil indebære, at bilag 1 herved vil blive ænd-
ret, hvorefter det vil fremgå, at standardvejledningen skal in-
deholde information om, at forbrugeren kan fortryde aftalen
ved hjælp af den fortrydelsesfunktion, som den erhvervsdri-
vende skal stille til rådighed for forbrugeren for aftaler om
fjernsalg, der indgås ved hjælp af en onlinegrænseflade, jf.
lovforslagets § 1, nr. 19 (§ 20 a).
Den foreslåede ændring af lovens bilag 1 gennemfører den
ændring af bilag 1, del A, til forbrugerrettighedsdirektivet,
som sker ved ændringsdirektivets artikel 1, nr. 7.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger samt lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærknin-
gerne hertil.
Til nr. 21
Forbrugeraftalelovens bilag 2 indeholder en standardvejled-
ning om fortrydelsesret ved aftaler om fjernsalg af finansiel-
le tjenesteydelser.
Det fremgår af lovens § 15, stk. 2, at oplysningerne om
fortrydelsesretten, jf. § 14, stk. 1, nr. 10, som udgangspunkt
skal gives ved brug af standardfortrydelsesvejledningen i
lovens bilag 2.
Det foreslås, at der i bilag 2 under overskriften »Hvordan
fortryder De? « efter »postkvitteringen.« i et nyt afsnit ind-
sættes »Indføj følgende, hvis De er forpligtet til at stille en
funktion til rådighed, der gør det muligt for forbrugeren at
fortryde aftalen, der er indgået online: »De kan også udøve
Deres fortrydelsesret online på [indsæt internetadresse eller
en anden passende forklaring af, hvor fortrydelsesfunktio-
nen er tilgængelig]. Hvis De anvender denne onlinefunktion,
sender vi Dem uden unødig forsinkelse en kvittering for
modtagelse af fortrydelsen på et varigt medium (f.eks. pr.
e-mail), herunder dens indhold samt datoen og tidspunktet
for indsendelse.« Indføj følgende, hvis De giver forbrugeren
mulighed for at udfylde og indsende oplysningerne om udø-
velsen af fortrydelsesretten elektronisk på Deres websted:
»De har også mulighed for at udfylde og indsende fortrydel-
sesformularen eller en hvilken som helst anden utvetydig
meddelelse på vores websted [indføj internetadresse]. Hvis
De anvender denne mulighed, kvitterer vi omgående på et
varigt medium (f.eks. pr. e-mail) for modtagelse af en så-
dan meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten«. Indføj
følgende om kommunikationsmidler: »De kan kontakte den
erhvervsdrivende på [indsæt telefonnummer, e-mailadresse
eller andet relevant kommunikationsmiddel]«.«
Det foreslåede vil indebære, at bilag 2 herved vil blive
ændret, hvorefter det vil fremgå, at standardvejledningen
skal indeholde information om relevante kontaktoplysnin-
ger (den erhvervsdrivendes telefonnummer og e-mailadresse
eller oplysninger om andre kommunikationsmidler), og at
standardvejledningen endvidere skal indeholde information
om, at forbrugeren kan fortryde aftalen ved hjælp af den
fortrydelsesfunktion, som den erhvervsdrivende skal stille til
rådighed for forbrugeren for aftaler om fjernsalg, der indgås
ved hjælp af en onlinegrænseflade, jf. lovforslagets § 1, nr.
19 (§ 20 a).
Den foreslåede ændring af lovens bilag 2 er en konsekvens-
ændring som følge af den foreslåede § 20 a, hvorefter for-
brugeren kan fortryde en fjernsalgsaftale ved hjælp af en
fortrydelsesfunktion. Den foreslåede ændring af lovens bilag
2 er ligeledes en konsekvensændring som følge af den fore-
slåede ændring af § 14, stk. 1, nr. 10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 og 2.3.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger samt lovforslagets § 1, nr. 7 og
19, og bemærkningerne hertil.
Til § 2
Til nr. 1
Forsikringsaftaleloven indeholder ingen fodnote.
Det foreslås i fodnoten til lovens titel, at der tilføjes en
henvisning til ændringsdirektivet (Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2023/2673 af 22. november 2023 om
ændring af direktiv 2011/83/EU for så vidt angår aftaler
om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg og om
ophævelse af direktiv 2002/65/EF).
Den foreslåede ændring indebærer, at det fremover vil frem-
gå af fodnoten til lovens titel, at loven indeholder bestem-
melser, der gennemfører dele af ændringsdirektivet. Forsla-
get gennemfører bestemmelsen i ændringsdirektivets artikel
2, stk. 1, 3. afsnit, hvorefter de nationale bestemmelser, der
gennemfører direktivet, ved vedtagelsen eller offentliggørel-
sen skal indeholde en henvisning til direktivet.
Til nr. 2
Forsikringsaftaleloven indeholder ikke regler om, at forsik-
ringsselskabet ved indgåelse af forsikringsaftaler ved fjern-
salg ikke må udforme, organisere eller drive deres online-
grænseflader på en måde, der vildleder eller manipulerer
forbrugere eller som på anden vis væsentligt fordrejer eller
forringer forbrugernes evne til at træffe frie og informerede
beslutninger. Der er f.eks. ikke i forsikringsaftaleloven reg-
ler om, at forsikringsselskabet ikke må lade bestemte valg
fremgå tydeligere, når forbrugere, der er tjenestemodtagere,
anmodes om en beslutning.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i forsikringsaftaleloven indsættes et nyt
§ 34 b, stk. 3, hvorefter forsikringsselskabet ved indgåelse af
forsikringsaftaler ved fjernsalg ikke må udforme, organisere
eller drive deres onlinegrænseflader på en sådan måde, at
39
bestemte valg fremgår tydeligere, når forbrugeren anmodes
om en beslutning.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter således et forbud
mod den form for brug af mørke mønstre (»dark patterns«)
på erhvervsdrivendes onlinegrænseflader, som består i at la-
de bestemte valg fremgå tydeligere, når forbrugere anmodes
om en beslutning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forsikringssel-
skabet ved indgåelse af forsikringsaftaler ved fjernsalg ikke
må lade bestemte valg på onlinegrænseflader fremgå tydeli-
gere, når forbrugeren anmodes om en beslutning.
Ved en onlinegrænseflade skal forstås enhver form for soft-
ware. Det vil bl.a. omfatte et websted eller en del af et
websted. Omfattet vil også være applikationer, herunder mo-
bilapplikationer. Begrebet skal således fortolkes i overens-
stemmelse med artikel 3, litra m, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2022/2065 (om digitale tjenester),
hvorefter en onlinegrænseflade udgør enhver form for soft-
ware, herunder et websted eller en del af et websted, og
applikationer, herunder mobilapplikationer.
I overensstemmelse med direktivets præambelbetragtning
nr. 41 vil den foreslåede bestemmelse kunne omfatte anven-
delse af udnyttende designvalg for at lede forbrugeren til
valg eller handlinger, som er til fordel for den erhvervsdri-
vende, men som ikke nødvendigvis er i forbrugerens interes-
se, ved at præsentere valg på en ikkeneutral måde, f.eks. ved
at give visse valgmuligheder en mere fremtrædende plads
gennem visuelle, auditive eller andre komponenter, når for-
brugeren skal træffe en beslutning.
Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. indebære, at forsik-
ringsselskabet ikke må udforme sit websted på en sådan må-
de, at udnyttende designvalg leder forbrugeren til en bestemt
handling ved at præsentere valg på en ikkeneutral måde i
form af at give visse valgmuligheder en mere fremtrædende
plads gennem visuelle komponenter, når forbrugeren skal
træffe en beslutning vedrørende en forsikringsaftale.
Det forudsættes, at forsikringsselskabet, for at der vil være
handlet i strid med den foreslåede bestemmelse, ved indgå-
else af en aftale om fjernsalg vedrørende en forsikringsaftale
skal have udformet, organiseret eller drevet onlinegrænsefla-
den på en måde, der vildleder eller manipulerer forbrugeren,
eller som på anden vis væsentligt fordrejer eller forringer
forbrugerens evne til at træffe frie og informerede beslutnin-
ger.
I modsætning til forordningen om digitale tjenester, som
mere generelt forbyder udbydere af formidlingstjenester, der
driver onlineplatforme, at anvende mørke mønstre i forbin-
delse med udformning og organisering af deres onlinegræn-
seflader, vil den foreslåede bestemmelse indebære et forbud
mod, at forsikringsselskabet, der tilbyder forsikringsaftaler
ved fjernsalg via en onlinegrænseflade, anvender mørke
mønstre i form af at lade bestemte valg fremgå tydeligere,
når de indgår aftaler om sådanne tjenesteydelser.
Bestemmelsen vil gennemføre artikel 16 e, stk. 1, litra a.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 34 e, stk. 1, at
forsikringsselskabet, ved forsikringsaftaler, der indgås ved
fjernsalg, skal give forbrugeren en række oplysninger, her-
under om selskabets fysiske adresse, jf. nr. 1. Det nærmere
indhold af oplysningsforpligtelserne fremgår af stk. 1, nr.
1-13, og stk. 2-4.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i § 34 e, stk. 1, nr. 1, efter »dennes
fysiske adresse,« indsættes »og selskabets telefonnummer
og e-mailadresse eller oplysninger om andre kommunika-
tionsmidler, som selskabet tilbyder, og, hvor det er rele-
vant, tilsvarende oplysninger om det selskab, på hvis vegne
vedkommende handler,«.
Den foreslåede ændring i § 34 e, stk. 1, nr. 1, vil fastsætte,
at forsikringsselskabet skal give oplysninger om sit telefon-
nummer og e-mailadresse eller oplysninger om andre kom-
munikationsmidler, som selskabet tilbyder, og, hvor det er
relevant, tilsvarende oplysninger om det selskab, på hvis
vegne vedkommende handler.
Det forudsættes, at alle disse kommunikationsmidler, som
selskabet stiller til rådighed, gør det muligt for forbrugeren
at kontakte selskabet hurtigt og kommunikere effektivt med
selskabet. Der henvises i den forbindelse til artikel 16 a,
stk. 1, litra b, hvoraf det bl.a. også følger, at kommunika-
tionsmidlerne skal garantere, at forbrugeren kan opbevare
al skriftlig korrespondance med den erhvervsdrivende på et
varigt medium.
Bestemmelsen vil gennemføre artikel 16 a, stk. 1, litra b.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 34 e, stk. 1, at
forsikringsselskabet, ved forsikringsaftaler, der indgås ved
fjernsalg, skal give forbrugeren en række oplysninger, her-
under om fortrydelsesret, jf. nr. 6. Det nærmere indhold af
oplysningsforpligtelserne fremgår af stk. 1, nr. 1-13, og stk.
2-4.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i § 34 e, stk. 1, nr. 6, efter »sendes,«
indsættes »med angivelse af bl.a. selskabets telefonnummer
og e-mailadresse eller oplysninger om andre kommunikati-
onsmidler, der er relevante for indsendelsen af fortrydelses-
40
erklæringen, og for forsikringsaftaler indgået ved hjælp af
en onlinegrænseflade, oplysninger om eksistensen og place-
ringen af fortrydelsesfunktionen som omhandlet i § 20 a i
lov om forbrugeraftaler,«.
Den foreslåede ændring i § 34 e, stk. 1, nr. 6, vil fastsætte,
at forsikringsselskabet skal give oplysninger om bl.a. selska-
bets telefonnummer og e-mailadresse eller oplysninger om
andre kommunikationsmidler, der er relevante for indsen-
delsen af fortrydelseserklæringen, og for forsikringsaftaler
indgået ved hjælp af en onlinegrænseflade, oplysninger om
eksistensen og placeringen af fortrydelsesfunktionen som
omhandlet i forbrugeraftalelovens § 20 a.
Bestemmelsen vil gennemføre artikel 16 a, stk. 1, litra s, og
skal ses i sammenhæng med, at den erhvervsdrivende, for
aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en onlinegræn-
seflade, skal sikre, at forbrugeren også kan fortryde aftalen
ved hjælp af en fortrydelsesfunktion, jf. den foreslåede § 20
a i forbrugeraftaleloven, som affattet ved dette lovforslags §
1, nr. 19.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 5
Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 34 e, stk. 1, at
forsikringsselskabet, ved forsikringsaftaler, der indgås ved
fjernsalg, skal give forbrugeren en række oplysninger, her-
under om klagemuligheder, jf. nr. 9. Det nærmere indhold af
oplysningsforpligtelserne fremgår af stk. 1, nr. 1-13, og stk.
2-4.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i § 34 e, stk. 1, nr. 9, efter »klager,«
indsættes »og relevante kontaktoplysninger, som gør det
muligt for forbrugeren at indgive eventuelle klager til sel-
skabet og, hvor det er relevant, til det selskab, på hvis vegne
vedkommende handler,«.
Den foreslåede ændring i § 34 e, stk. 1, nr. 9, vil fastsætte, at
forsikringsselskabet skal give oplysninger om relevante kon-
taktoplysninger, som gør det muligt for forbrugeren at indgi-
ve eventuelle klager til selskabet og, hvor det er relevant, til
det selskab, på hvis vegne vedkommende handler. Selskabet
skal således meddele forbrugeren oplysninger om, hvortil
klager skal indgives, jf. også direktivets præambelbetragt-
ning nr. 27.
Bestemmelsen vil gennemføre artikel 16 a, stk. 1, litra c.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 6
Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 34 e, stk. 1, at
forsikringsselskabet, ved forsikringsaftaler, der indgås ved
fjernsalg, skal give forbrugeren en række oplysninger. Det
nærmere indhold af oplysningsforpligtelserne fremgår af
stk. 1, nr. 1-13, og stk. 2-4.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 34 e, stk. 1, nr. 12, at »aftaleperioden, og«
ændres til »aftaleperioden,«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
af de foreslåede nye numre (nr. 14-16), jf. lovforslagets §
2, nr. 8. Der er tale om en ændring uden indholdsmæssig
betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger samt lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærk-
ningerne hertil.
Til nr. 7
Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 34 e, stk. 1, at
forsikringsselskabet, ved forsikringsaftaler, der indgås ved
fjernsalg, skal give forbrugeren en række oplysninger. Det
nærmere indhold af oplysningsforpligtelserne fremgår af
stk. 1, nr. 1-13, og stk. 2-4.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 34 e, stk. 1, nr. 13, at »garantiordninger.«
ændres til »garantiordninger,«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
af de foreslåede nye numre (nr. 14-16), jf. lovforslagets §
2, nr. 8. Der er tale om en ændring uden indholdsmæssig
betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger samt lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærk-
ningerne hertil.
Til nr. 8
Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 34 e, stk. 1, at
forsikringsselskabet, ved forsikringsaftaler, der indgås ved
fjernsalg, skal give forbrugeren en række oplysninger. Det
nærmere indhold af oplysningsforpligtelserne fremgår af
stk. 1, nr. 1-13 og stk. 2-4.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 34 e, stk. 1, nr. 14,
hvorefter forsikringsselskabet, hvor det er relevant, skal gi-
ve forbrugeren oplysninger om konsekvenserne af for sene
eller manglende betalinger.
Det foreslås desuden, at der indsættes et nyt § 34 e, stk. 1,
nr. 15, hvorefter forsikringsselskabet, hvor det er relevant,
skal give forbrugeren oplysninger om, at prisen er blevet
41
personaliseret på grundlag af automatiseret beslutningstag-
ning.
Herudover foreslås det, at der indsættes et nyt § 34 e,
stk. 1, nr. 16, hvorefter forsikringsselskabet skal give oplys-
ninger om eventuelle miljømæssige eller sociale mål, som
forsikringsydelsen tager sigte på, hvis miljømæssige eller
sociale faktorer er integreret i investeringsstrategien for for-
sikringsydelsen.
Oplysningskravene vil således blive moderniseret. Det føl-
ger f.eks. af ændringsdirektivets præambelbetragtning nr.
27, at forbrugerne skal informeres om, at prisen på den
finansielle tjenesteydelse er personaliseret på grundlag af
automatisk beslutningstagning, hvis den erhvervsdrivende
f.eks. anvender automatisk beslutningstagning til at differen-
tiere priserne mellem forskellige forbrugergrupper. For at
kunne træffe en informeret beslutning skal forbrugeren også
informeres om de særlige miljømæssige eller sociale mål,
som den finansielle tjenesteydelse tager sigte på, såfremt
den finansielle tjenesteydelse integrerer miljømæssige eller
sociale faktorer i sin investeringsstrategi, jf. direktivets præ-
ambelbetragtning nr. 29.
De foreslåede ændringer vil indebære, at forsikringsselska-
bet skal give forbrugeren flere oplysninger end i dag, inden
der indgås en forsikringsaftale ved fjernsalg.
Bestemmelsen vil gennemføre artikel 16 a, stk. 1, litra h, i
og o.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 9
Det følger af forsikringsaftalelovens § 34 e, stk. 2, at de
oplysninger, forsikringsselskabet skal give forbrugeren in-
den der indgås en forsikringsaftale ved fjernsalg, skal gives
i rimelig tid, inden aftalen indgås, og oplysningerne skal
være klare, tydelige og forståelige. Det fremgår endvidere
af bestemmelsen, at det klart skal fremgå, at oplysningerne
gives med henblik på indgåelse af en aftale, og oplysninger-
ne skal gives på en måde, som er egnet under hensyn til
den anvendte kommunikationsteknik, og som tager særligt
hensyn til umyndige personer.
Bestemmelsen svarer til forbrugeraftalelovens § 14, stk. 4.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Med det foreslåede § 34 e, stk. 2, 3. og 4. pkt., foreslås det,
at forsikringsselskabet, såfremt de oplysninger, der er om-
handlet i stk. 1, gives mindre end én dag, inden forbrugeren
er bundet af en forsikringsaftale, der indgås ved fjernsalg,
skal sende forbrugeren en påmindelse om muligheden for
at fortryde forsikringsaftalen og om den procedure, der skal
følges for at fortryde, i overensstemmelse med §§ 34 i-34
k. Denne påmindelse skal gives til forbrugeren på et varigt
medium mellem én og syv dage efter indgåelsen af forsik-
ringsaftalen.
De i § 34 e, stk. 1, nævnte oplysninger relaterer sig til de
oplysninger, som forsikringsselskabet skal give forbrugeren,
inden der indgås en forsikringsaftale ved fjernsalg.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 16 a,
stk. 5, og vil medføre, at forsikringsselskabet skal minde
forbrugeren om muligheden for at fortryde forsikringsafta-
len og om proceduren i forbindelse med fortrydelsesretten,
hvis forsikringsselskabet først giver forbrugeren oplysninger
mindre end én dag, inden forbrugeren er bundet af forsik-
ringsaftalen. Den foreslåede ændring vil endvidere medføre,
at påmindelsen skal gives til forbrugeren på et varigt me-
dium senest syv dage efter aftaleindgåelsen.
Bestemmelsen vil ikke ændre ved, at forsikringsselskabet
fortsat, inden der indgås en forsikringsaftale ved fjernsalg,
skal give forbrugeren oplysning om, hvorvidt der er fortry-
delsesret og fremgangsmåden ved brug af fortrydelsesretten
m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 10
Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 34 e, stk. 3, 1. pkt.,
at hvis taletelefoni indgår i fjernkommunikationsteknikken,
skal forbrugeren ved begyndelsen af ethvert opkald fra for-
sikringsselskabet have oplysning om selskabets navn samt
navnet på den person, som forbrugeren er i kontakt med, og
dennes forbindelse til selskabet samt om det kommercielle
formål med henvendelsen.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 34 e, stk. 3, at indsætte et nyt punktum efter
1. pkt., hvorefter selskabet også skal orientere forbrugeren
herom, når et opkald bliver optaget eller kan blive optaget.
Den foreslåede ændring vil indebære, at forsikringsselska-
bet, når der rettes telefonisk henvendelse til forbrugeren
med henblik på indgåelse af en forsikringsaftale ved fjern-
salg – foruden at skulle give forbrugeren oplysning om
selskabets identitet m.v. og det kommercielle formål med
henvendelsen – tillige skal orientere forbrugeren, såfremt
opkaldet bliver optaget eller kan blive optaget. Den fore-
slåede bestemmelse vil ikke regulere forsikringsselskabets
mulighed for at optage samtalen, men vil alene omhandle
selskabets orienteringspligt ved optagelse af opkaldet.
Bestemmelsen vil gennemføre artikel 16 a, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 11
42
Det følger af forsikringsaftalelovens § 34 e, stk. 4, at hvis
forsikringsselskabet inden for det seneste år har indgået en
eller flere aftaler med den samme forbruger af samme ka-
rakter, gælder stk. 1-3 alene i relation til den første aftale.
Bestemmelsen indebærer bl.a., at forsikringsselskabet kan
nøjes med at iagttage sin oplysningspligt over for forbruge-
ren i forbindelse med den første aftale, såfremt forsikrings-
selskabet inden for en periode på et år indgår en eller flere
aftaler med den samme forbruger af samme karakter. Be-
stemmelsen fastsætter således, at forsikringsselskabets op-
lysningspligt i disse tilfælde kun gælder i relation til den
første aftale.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i forsikringsaftalelovens § 34 e, stk. 4,
efter »stk. 1-3« indsættes en henvisning til »§ 34 f, stk.
4-7«, om fyldestgørende redegørelser, som affattet ved dette
lovforslags § 2, nr. 14.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre den ændring af
forbrugerrettighedsdirektivets artikel 3, der består i, at der i
bestemmelsen indsættes et stykke (stk. 1 b) om successive
operationer m.v.
Den foreslåede ændring vil bevirke, at forsikringsselskabets
pligt til at give forbrugeren fyldestgørende redegørelser ved-
rørende de foreslåede aftaler om forsikringer – hvis selska-
bet inden for det seneste år har indgået en eller flere aftaler
med den samme forbruger af samme karakter – alene vil
gælde i relation til den første aftale.
Den foreslåede ændring i form af henvisningen til § 34 f,
stk. 4-7, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 14, vil
således indebære, at der i relation til successive operationer
m.v. og fyldestgørende redegørelser vil være tale om samme
retsstilling som i relation til selskabets oplysningspligt i de
tilfælde, hvor selskabet inden for det seneste år har indgå-
et en eller flere aftaler med den samme forbruger af den
samme karakter.
Der er bortset fra henvisningen til § 34 f, stk. 4-7, om
fyldestgørende redegørelser, ikke tilsigtet ændringer af be-
stemmelsens anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 12
Forsikringsaftaleloven indeholder ikke regler om, at de op-
lysninger, som forsikringsselskabet skal give forbrugeren,
skal gives på et bestemt sprog.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i forsikringsaftaleloven indsættes et nyt
§ 34 e, stk. 5. Efter den foreslåede bestemmelse skal oplys-
ninger, som forsikringsselskabet har pligt til at give forbru-
geren, afgives på dansk, såfremt selskabet har markedsført
den pågældende forsikringsydelse på dansk, medmindre for-
brugeren giver sit udtrykkelige samtykke til at modtage op-
lysningerne på et andet sprog.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 16 a,
stk. 2, og vil indebære, at forsikringsselskabet som udgangs-
punkt vil være forpligtet til at give oplysninger på dansk
til forbrugeren forud for indgåelse af forsikringsaftaler ved
fjernsalg, hvis forsikringsselskabet har markedsført forsik-
ringsydelsen på dansk. Dette gælder imidlertid ikke, hvis
forbrugeren giver sit udtrykkelige samtykke til at modtage
oplysningerne på et andet sprog.
Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. medføre, at de prækon-
traktuelle oplysninger, som selskabet skal give forbrugeren,
jf. § 34 e, stk. 1, skal gives på dansk, såfremt selskabet
har markedsført forsikringsydelsen på dansk, medmindre
forbrugeren udtrykkeligt giver samtykke til at modtage op-
lysningerne på et andet sprog.
For at en markedsføring anses for at være foretaget på
dansk, må der skulle være tale om markedsføring af et
vist omfang, således at forbrugerens indgåelse af aftalen,
selvom dette ikke konkret kan dokumenteres, kunne være
motiveret af den pågældende markedsføring, jf. den tilsva-
rende bestemmelse i forbrugeraftaleloven for så vidt angår
varer og ikkefinansielle tjenesteydelser, jf. Folketingstiden-
de 2013-14, tillæg A, L 39 som fremsat, side 139.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Forsikringsaftaleloven indeholder ikke regler om lagdeling
af de oplysninger, som forsikringsselskabet skal give for-
brugeren, inden der indgås en forsikringsaftale ved fjern-
salg. Det følger af forsikringsaftalelovens § 34 f, stk. 1, 1.
pkt., at de i 34 e, stk. 1, nævnte oplysninger skal være med-
delt forbrugeren på papir eller på et andet varigt medium,
som forbrugeren har adgang til. Endvidere fremgår det af
lovens § 34 e, stk. 2, 1. pkt., at de i stk. 1 nævnte oplysnin-
ger skal gives i rimelig tid, inden der indgås en aftale, og
oplysningerne skal være klare, tydelige og forståelige.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.3.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i forsikringsaftaleloven indsættes et
nyt § 34 e, stk. 6, hvorefter det bestemmes, at med und-
tagelse af forsikringsselskabets navn og erhvervsmæssige
hovedaktivitet samt, hvor det er relevant, navnet på og den
erhvervsmæssige hovedaktivitet for forsikringsselskabet, på
hvis vegne vedkommende handler, og de oplysninger, der er
omhandlet i § 34 e, stk. 1, nr. 3, 4, 6 og 10, har selskabet ret
til at lagdele oplysningerne, når disse gives elektronisk. Er
oplysningerne lagdelte, skal det være muligt at se, gemme
og udskrive de oplysninger, der er omhandlet i § 34 e, stk.
1, som ét enkelt dokument. I sådanne tilfælde skal selskabet
sikre, at forbrugeren får forelagt alle de oplysninger forud
43
for aftaleindgåelsen, der er omhandlet i stk. 1, inden indgå-
elsen af forsikringsaftalen ved fjernsalg.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 16 a,
stk. 7, og vil medføre, at forsikringsselskabet i forbindelse
med, at der meddeles oplysninger til forbrugeren i overens-
stemmelse med § 34 e, stk. 1, vil have ret til at lagdele de
fleste oplysninger, når de gives elektronisk. Det vil være et
krav, at forbrugeren skal have mulighed for at se, gemme og
udskrive alle oplysningerne som ét enkelt dokument.
Ved »lagdeling« forstås tilfælde, hvor visse oplysningskrav
forud for aftaleindgåelsen betragtes som centrale elemen-
ter og dermed placeres på en fremtrædende måde i første
lag, og andre detaljerede dele af oplysningerne forud for
aftaleindgåelsen præsenteres i ledsagende lag, jf. direktivets
præambelbetragtning nr. 32.
Den foreslåede bestemmelse vil herved også indebære, at
selskabet fremover vil kunne placere de mest centrale op-
lysninger på en fremtrædende måde og præsentere øvrige
oplysninger i ledsagende lag, når der gives oplysninger for-
ud for aftaleindgåelsen ad elektronisk vej. Henvisningen til
selskabets identitet og de oplysninger, der er omhandlet i §
34 e, stk. 1, nr. 3, 4, 6 og 10, vil indebære, at muligheden
for brug af lagdelingsteknikken ikke vil omfatte oplysninger
om karakteren af og de væsentligste egenskaber ved forsik-
ringsydelsen, den samlede pris for forsikringsydelsen m.v.,
hvorvidt der er fortrydelsesret og fremgangsmåden ved brug
af fortrydelsesretten m.v. og eventuelle særlige risici ved
forsikringsydelsen som følge af ydelsens særlige karakter
m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.6 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 13
Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 34 f, stk. 1, 1. pkt.,
at de i § 34 e, stk. 1, nævnte oplysninger inden indgåelse
af fjernsalgsaftalen skal være meddelt forbrugeren på papir
eller på et andet varigt medium, som forbrugeren har adgang
til. Det fremgår af lovens § 34 e, stk. 2, 1. pkt., at de i stk. 1
nævnte oplysninger (om bl.a. selskabets identitet m.v.) skal
gives i rimelig tid, inden der indgås en aftale, og oplysnin-
gerne skal være klare, tydelige og forståelige.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.3.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 34 f, stk. 1, at indsætte et nyt punktum
efter 1. pkt. Efter den foreslåede bestemmelse skal de oplys-
ninger, der er omhandlet i § 34 e, stk. 1, efter anmodning
gives til forbrugere med handicap, herunder synshandicap, i
et passende og tilgængeligt format.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at forsikringssel-
skabet i forbindelse med, at der meddeles oplysninger til
forbrugeren i overensstemmelse med § 34 e, stk. 1, forud
for aftaleindgåelsen vedrørende en forsikringsydelse, skal
give oplysningerne til en forbruger med handicap, herunder
synshandicap, i et passende og tilgængeligt format, hvis for-
brugeren anmoder herom. Den foreslåede bestemmelse vil
således medføre, at selskabet vil være forpligtet til at tage
hensyn til en forbrugers handicap, herunder synshandicap,
når der meddeles oplysninger til forbrugeren, hvis forbruge-
ren anmoder herom. Den foreslåede bestemmelse kan f.eks.
indebære, at oplysningerne bliver skrevet med en læsbar
skriftstørrelse og i farver, der ikke mindsker oplysningernes
forståelighed, herunder når dokumentet forelægges, udskri-
ves eller fotokopieres i sort-hvid, jf. herved også direktivets
præambelbetragtning nr. 30.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 16 a, stk. 6,
2. afsnit.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.5 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 14
Forsikringsaftaleloven indeholder ikke regler om fyldestgø-
rende redegørelser. For en nærmere beskrivelse af gælden-
de ret henvises til pkt. 2.5.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås, at der i § 34 f efter stk. 3 indsættes fire styk-
ker. Den foreslåede ændring fastsætter, at forsikringsselska-
bet skal give forbrugeren fyldestgørende redegørelser, og
at forbrugeren, såfremt selskabet anvender onlineværktøjer,
har ret til personlig betjening. Den foreslåede ændring vil
gennemføre artikel 16 d.
Efter stk. 4, 1. pkt., skal selskabet give forbrugeren fyldest-
gørende redegørelser vedrørende de foreslåede forsikrings-
aftaler, der skal gøre det muligt for forbrugeren at vurdere,
om den foreslåede aftale og de accessoriske tjenesteydelser
er tilpasset vedkommendes behov og finansielle situation.
Efter stk. 4, 2. pkt., skal sådanne redegørelser gives gratis
til forbrugeren forud for aftalens indgåelse og omfatte de
oplysninger, der er nævnt i § 34 e, stk. 1, de væsentlige
karakteristika ved den foreslåede aftale, herunder eventuelle
accessoriske tjenesteydelser, og de specifikke konsekvenser,
som den foreslåede aftale kan have for forbrugeren, herun-
der, hvor det er relevant, konsekvenserne af forbrugerens
manglende eller forsinkede betaling, jf. nr. 1-3.
Ved »de væsentlige karakteristika ved den foreslåede aftale«
skal bl.a. forstås den samlede pris, som forbrugeren skal
betale til selskabet, og beskrivelsen af forsikringsydelsens
vigtigste karakteristika og dens indvirkning på forbrugeren,
herunder, hvor det er relevant, om de accessoriske tjeneste-
ydelser kan eller ikke kan opsiges separat og konsekvenser-
ne af en sådan opsigelse, jf. således også direktivets præam-
belbetragtning nr. 38.
Ved »de specifikke konsekvenser, som den foreslåede aftale
kan have for forbrugeren«, skal forstås de vigtigste konse-
44
kvenser ved manglende overholdelse af de aftalemæssige
forpligtelser, jf. direktivets præambelbetragtning nr. 38.
Bestemmelsen vil endvidere indebære, at selskabet vil være
forpligtet til at besvare forbrugerens spørgsmål om de fore-
slåede forsikringsaftaler og give eventuelle supplerende op-
lysninger, som gør, at forbrugeren kan vurdere de foreslåede
forsikringsaftaler i forhold til sin individuelle situation.
Det foreslås i stk. 5, at selskabet kan tilpasse de i stk. 4
nævnte redegørelsers form og omfang under hensyntagen
til de omstændigheder, hvorunder forsikringsydelsen tilby-
des, den forbruger, til hvem den tilbydes, og arten af forsik-
ringsydelsen, der tilbydes.
Selskabet vil skulle tage hensyn til forbrugerens behov for
bistand under hensyntagen til forbrugerens viden om og er-
faring med forsikringsydelsen og dens karakter. Det vil være
overladt til selskabet at foretage den nærmere vurdering
af de fyldestgørende redegørelsers form og omfang under
iagttagelse af kravene i henhold til det foreslåede stk. 4, og
det forudsættes, at selskabet vil være forpligtet til at give
redegørelserne til forbrugeren på en nem og enkel måde, jf.
herved også direktivets præambelbetragtning nr. 39.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at anvender selskabet online-
værktøjer, har forbrugeren ret til personlig betjening forud
for aftalens indgåelse, og i begrundede tilfælde også efter at
aftalen om fjernsalg er indgået.
Ved »onlineværktøjer« skal forstås chatbots, robotrådgiv-
ning, interaktive værktøjer eller lignende midler, jf. direkti-
vets præambelbetragtning nr. 40.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forbrugeren ved
selskabets anvendelse af onlineværktøjer vil have ret til at
kunne få gratis personlig betjening i selskabets åbningstid
forud for indgåelsen af forsikringsaftalen. Hvis der forelig-
ger begrundede tilfælde vil forbrugeren uden unødig byrde
for den erhvervsdrivende ligeledes have ret til at anmode
om personlig betjening, efter at aftalen om fjernsalg er ind-
gået. Dette vil bl.a. kunne omfatte en ret til personlig betje-
ning i forbindelse med forlængelse af en kontrakt, i tilfælde
af større vanskeligheder for forbrugeren, eller når der er
behov for yderligere redegørelse vedrørende aftalevilkårene
og -betingelserne.
Efter stk. 6, 2. pkt., skal den personlige betjening gives på
dansk, såfremt selskabet har markedsført den pågældende
forsikringsydelse på dansk, medmindre forbrugeren giver sit
udtrykkelige samtykke til at modtage oplysningerne på et
andet sprog.
Om sprogkravet henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger, hvoraf det bl.a. fremgår, at
der – for at en markedsføring anses for at være foretaget
på dansk – må skulle være tale om markedsføring af et vist
omfang, således at forbrugerens indgåelse af aftalen, selvom
dette ikke konkret kan dokumenteres, kunne være motiveret
af den pågældende markedsføring.
Selskabet vil have bevisbyrden for, at de oplysningskrav, der
følger af stk. 4-6, er opfyldt, jf. det foreslåede stk. 7.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 15
Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 34 i, stk. 1, 1. pkt.,
at forbrugeren kan træde tilbage fra en forsikringsaftale i
overensstemmelse med reglerne i §§ 34 j og 34 k (fortrydel-
sesret). Af forsikringsaftalelovens § 34 j, stk. 1, er det bl.a.
bestemt, at forbrugeren, såfremt forbrugeren vil bruge sin
fortrydelsesret, skal underrette forsikringsselskabet herom
inden for den relevante fortrydelsesfrist.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 34 j, stk. 1, at indsætte som 2. pkt., at forbru-
geren også kan vælge at benytte fortrydelsesfunktionen, jf. §
20 a i lov om forbrugeraftaler.
Den foreslåede henvisning til forbrugeraftalelovens § 20 a,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 19, vil indebære, at
forsikringsselskabet skal sikre, at forbrugeren også kan for-
tryde forsikringsaftalen ved hjælp af den fortrydelsesfunkti-
on, der følger af den foreslåede § 20 a i forbrugeraftalelo-
ven, når forsikringsaftalen bliver indgået ved hjælp af en
onlinegrænseflade. Der kan således i det hele henvises til
lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne hertil.
Bestemmelsen vil gennemføre ændringsdirektivets artikel 1,
nr. 3 (forbrugerrettighedsdirektivets artikel 11 a), som fast-
sætter, at den erhvervsdrivende skal sikre, at forbrugeren og-
så kan fortryde aftalen ved hjælp af en fortrydelsesfunktion
i tilfælde af aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en
onlinegrænseflade.
Den forslåede bestemmelse vil indebære, at forbrugeren –
også for forsikringsaftaler ved fjernsalg, der indgås ved
hjælp af en onlinegrænseflade – fremover vil have mulighed
for at fortryde aftalen ved hjælp af en fortrydelsesfunktion.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger samt lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærknin-
gerne hertil.
Til nr. 16
Forsikringsaftalelovens § 34 j indeholder regler om fortry-
delsesfristen og dens beregning m.v. Det følger af bestem-
melsens stk. 1, at hvis forbrugeren vil bruge sin fortrydel-
sesret, skal den pågældende underrette forsikringsselskabet
herom inden for en frist på 14 dage, ved aftaler om livsfor-
sikring og individuel pensionsordning dog inden for en frist
på 30 dage. Det fremgår af stk. 2, at fristen ved tilbagetræ-
delse fra en forsikringsaftale, der er indgået ved fjernsalg,
regnes fra det seneste af følgende tidspunkter: 1) Den dag,
hvor aftalen indgås, ved aftaler om livsforsikring dog den
dag, hvor forbrugeren har fået meddelelse om aftalens ind-
45
gåelse, eller 2) Den dag, hvor forbrugeren har modtaget de
oplysninger, som det efter reglerne om oplysningspligt (§§
34 d-34 f) påhviler forsikringsselskabet at give på papir eller
andet varigt medium.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Med det foreslåede § 34 j, stk. 5, foreslås det, at hvis for-
brugeren ikke har modtaget oplysninger i henhold til § 34
f, udløber fortrydelsesfristen under alle omstændigheder 12
måneder og 14 dage efter indgåelse af forsikringsaftalen ved
fjernsalg, såfremt forbrugeren er blevet informeret om sin
fortrydelsesret i overensstemmelse med § 34 e, stk. 1, nr. 6.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 16 b,
stk. 1, 3. afsnit, og vil medføre, at der fremover som ud-
gangspunkt vil gælde en absolut fortrydelsesfrist i forbindel-
se med forsikringsaftaler indgået ved fjernsalg. Den foreslå-
ede ændring vil således medføre, at forbrugeren, selvom
vedkommende ikke har modtaget de forudgående oplysnin-
ger, som selskabet er forpligtet til at give forbrugeren i med-
før af lovens § 34 f, jf. § 34 e, stk. 1, som udgangspunkt
ikke kan fortryde en forsikringsaftale indgået ved fjernsalg,
når der er forløbet 12 måneder og 14 dage efter aftaleind-
gåelsen. Det vil f.eks. omfatte tilfælde, hvor forbrugeren
ikke er blevet oplyst om karakteren af og de væsentligste
egenskaber ved forsikringsydelsen.
Forbrugeren vil dog bevare sin fortrydelsesret, hvis forbru-
geren ikke er blevet informeret om sin fortrydelsesret i over-
ensstemmelse med lovens § 34 e, stk. 1, nr. 6. Det kan f.eks.
vedrøre tilfælde, hvor forbrugeren ikke er blevet oplyst om,
hvorvidt der er fortrydelsesret eller varigheden heraf m.v.
I disse situationer vil forbrugeren således kunne fortryde
aftalen, selvom der er gået mere end 12 måneder og 14 dage
efter indgåelse af forsikringsaftalen ved fjernsalg.
Som en konsekvens af den foreslåede ændring vil det gæl-
dende stk. 5 herefter blive stk. 6.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 17
Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 34 m, at hvis det
i en aftale er bestemt, at lovgivningen i et land uden for
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde skal fin-
de anvendelse på aftalen, kan forbrugeren i de spørgsmål
om fjernsalg, der er reguleret i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2002/65/EF om fjernsalg af finansielle tjene-
steydelser til forbrugerne, tillige påberåbe sig ufravigelige
bestemmelser i lovgivningen herom i et land inden for Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvis det uden
lovvalgsaftalen ville være dette lands lovgivning, der gjaldt
for aftalen.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret om bl.a. fjern-
salgsbegrebet henvises til pkt. 2.1.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Det foreslås i § 34 m, at ordene »de« og », der er reguleret
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF om
fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne,« ud-
går.
Ændringen vil være en konsekvensændring som følge af
ophævelsen af 2002-direktivet om fjernsalg af finansielle
tjenesteydelser til forbrugerne (direktiv 2002/65/EF).
Det foreslås således at bevare bestemmelsen, men at lade
henvisningen til 2002-direktivet om fjernsalg af finansielle
tjenesteydelser til forbrugerne udgå som følge af ophævel-
sen af dette direktiv.
Da der alene vil være tale om en konsekvensændring, vil
bestemmelsen således indholdsmæssigt fortsat svare til den
tilsvarende bestemmelse i forbrugeraftalelovens § 32. Det
fremgår bl.a. af forarbejderne til denne bestemmelse, jf.
Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 39 som fremsat,
side 163, at bestemmelsen ikke udgør en egentlig lovvalgs-
regel, og at bestemmelsen således ikke ændrer ved de almin-
delige internationale privatretlige regler om, hvilket lands
lovgivning der finder anvendelse på aftalen, jf. herved navn-
lig reglerne i Rom-konventionen (Konvention 80/934/EØF
om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtel-
ser). Bestemmelsen vil alene afbøde visse uheldige virknin-
ger af det frie lovvalg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 19. juni 2026.
Den foreslåede ikrafttrædelsesdato skyldes, at ændringsdi-
rektivets artikel 2, stk. 1, 2. afsnit, fastsætter, at de nationale
bestemmelser, der gennemfører direktivet, skal anvendes fra
den 19. juni 2026.
Til § 4
Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed.
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land, men at loven ved kongelig anordning kan sættes helt
eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
Færøerne har pr. 1. januar 2010 overtaget lovgivningskom-
petencen på det formueretlige område, som bl.a. omfatter
fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Loven skal derfor
ikke gælde eller kunne sættes i kraft for Færøerne.
46
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om forbrugeraftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1457 af
17. december 2013, som ændret ved § 160 i lov nr. 652 af
8. juni 2017, § 44 i lov nr. 1666 af 26. december 2017 og
§ 1 i lov nr. 2158 af 27. november 2021, foretages følgende
ændringer:
Fodnote 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem-
fører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU
af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring
af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets
direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 97/7/EF, EU-Tidende 2011, nr. L 304, side 64,
som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2019/2161/EU af 27. november 2019 om ændring af Rådets
direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 98/6/EF, 2005/29/EF og 2011/83/EU, for så vidt angår
bedre håndhævelse og modernisering af EU-reglerne om
forbrugerbeskyttelse, EU-Tidende 2019, nr. L 328, side 7, og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF af 23.
september 2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til
forbrugerne og om ændring af Rådets direktiv 90/619/EØF
samt direktiv 97/7/EF og 98/27/EF, EF-Tidende 2002, L
271, side 16.
1. I fodnoten til lovens titel ændres »Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2002/65/EF af 23. september 2002 om
fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne og
om ændring af Rådets direktiv 90/619/EØF samt direktiv
97/7/EF og 98/27/EF, EF-Tidende 2002, L 271, side 16« til:
»Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2673 af
22. november 2023 om ændring af direktiv 2011/83/EU for
så vidt angår aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået
ved fjernsalg og om ophævelse af direktiv 2002/65/EF, EU-
Tidende 2023, L af 28. november 2023«.
§ 1. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Loven gælder ikke for
1) forsikringsaftaler omfattet af lov om forsikringsaftaler
og henvendelser med henblik på indgåelse af aftale herom,
jf. dog § 4, stk. 2, nr. 3,
2-4) ---
2. I § 1, stk. 4, nr. 1, indsættes efter »§ 4, stk. 2, nr. 3,«: »og
§§ 20 a, 30 og 31,«.
§ 4. ---
Stk. 2. ---
3. I § 4 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Erhvervsdrivende må ikke ved indgåelse af aftaler
om finansielle tjenesteydelser ved fjernsalg udforme, organi-
sere eller drive deres onlinegrænseflader på en sådan måde,
at bestemte valg fremgår tydeligere, når forbrugeren anmo-
des om en beslutning.«
§ 8. Inden der indgås en aftale om en vare eller en ik-
kefinansiel tjenesteydelse, skal den erhvervsdrivende, hvis
aftalen indgås uden for den erhvervsdrivendes forretnings-
sted eller ved fjernsalg, på en klar og forståelig måde give
forbrugeren oplysning om
1-10) ---
47
11) hvorvidt der er fortrydelsesret, og i givet fald betin-
gelser, tidsfrist og procedurer for at gøre fortrydelsesretten
gældende, jf. § 20, samt den standardfortrydelsesformular,
der er angivet i bilag 3 til loven,
12-24) ---
Stk. 2-4 ---
4. I § 8, stk. 1, nr. 11, indsættes efter »loven,«: »og, hvor
det er relevant, oplysning om eksistensen og placeringen af
fortrydelsesfunktionen som omhandlet i § 20 a,«.
§ 14. Inden der indgås en fjernsalgsaftale vedrørende en
finansiel tjenesteydelse, skal den erhvervsdrivende give for-
brugeren oplysning om
1-6) ---
7) den erhvervsdrivendes navn, erhvervsmæssige hoved-
aktivitet, fysiske adresse og, hvis der er tale om en uden-
landsk erhvervsdrivende, der har en repræsentant her i lan-
det, eller hvis leverandøren i øvrigt er repræsenteret af en
anden, relevante oplysninger om denne repræsentant, herun-
der dennes fysiske adresse,
8) ---
5. I § 14, stk. 1, nr. 7, indsættes efter »dennes fysiske adres-
se,«: »og den erhvervsdrivendes telefonnummer og e-maila-
dresse eller oplysninger om andre kommunikationsmidler,
som den erhvervsdrivende tilbyder, og, hvor det er relevant,
tilsvarende oplysninger om den erhvervsdrivende, på hvis
vegne vedkommende handler,«.
9) hvorvidt der er klageadgang, og i givet fald om frem-
gangsmåden ved klage, herunder oplysning om en fysisk
adresse, hvor forbrugeren kan henvende sig med eventuelle
klager,
6. I § 14, stk. 1, nr. 9, indsættes efter »klager,«: »og relevan-
te kontaktoplysninger, som gør det muligt for forbrugeren
at indgive eventuelle klager til den erhvervsdrivende og,
hvor det er relevant, til den erhvervsdrivende, på hvis vegne
vedkommende handler,«.
10) hvorvidt der er fortrydelsesret, og i givet fald fortry-
delsesfristens begyndelsestidspunkt og varighed samt betin-
gelserne for og fremgangsmåden ved brug af fortrydelsesret-
ten, herunder om, til hvilken adresse meddelelse om fortry-
delse skal sendes,
11-14) ---
7. I § 14, stk. 1, nr. 10, indsættes efter »sendes,«: »med
angivelse af bl.a. den erhvervsdrivendes telefonnummer og
e-mailadresse eller oplysninger om andre kommunikations-
midler, der er relevante for indsendelsen af fortrydelseser-
klæringen, og for aftaler om finansielle tjenesteydelser ind-
gået ved hjælp af en onlinegrænseflade, oplysninger om
eksistensen og placeringen af fortrydelsesfunktionen som
omhandlet i § 20 a,«.
15) hvorvidt der findes en garantifond eller anden garanti-
ordning, og
8. I § 14, stk. 1, nr. 15, udgår »og«.
16) hvor længe oplysningerne gælder, herunder hvor læn-
ge tjenesteydelsen udbydes til den anførte pris.
9. I § 14, stk. 1, nr. 16, ændres »pris.« til: »pris,«.
10. I § 14, stk. 1, indsættes som nr. 17-19:
»17) hvor det er relevant, konsekvenserne af for sene eller
manglende betalinger,
18) hvor det er relevant, at prisen er blevet personaliseret
på grundlag af automatiseret beslutningstagning, og
19) oplysninger om eventuelle miljømæssige eller sociale
mål, som den finansielle tjenesteydelse tager sigte på, hvis
miljømæssige eller sociale faktorer er integreret i investe-
ringsstrategien for den finansielle tjenesteydelse.«
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kontakter den erhvervsdrivende forbrugeren telefo-
nisk med henblik på indgåelse af en aftale om fjernsalg af
en finansiel tjenesteydelse, skal den erhvervsdrivende ved
begyndelsen af samtalen give forbrugeren oplysning om den
erhvervsdrivendes identitet og navnet på den person, som
forbrugeren er i kontakt med, og dennes forbindelse til den
erhvervsdrivende samt om det kommercielle formål med
henvendelsen. Herudover kan den erhvervsdrivende med
11. I § 14, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Når et opkald bliver optaget eller kan blive optaget, skal
den erhvervsdrivende også orientere forbrugeren herom.«
48
forbrugerens samtykke nøjes med at give de i stk. 1, nr. 1,
2 og 10-12, nævnte oplysninger. Den erhvervsdrivende skal
underrette forbrugeren om, at der kan fås flere oplysninger,
og om disse oplysningers karakter. Den fulde oplysnings-
pligt efter stk. 1 skal opfyldes i forbindelse med meddelelse
på varigt medium i overensstemmelse med § 15.
Stk. 4. De i stk. 1 nævnte oplysninger skal gives i rimelig
tid, inden der indgås en aftale, og oplysningerne skal være
klare, tydelige og forståelige. Det skal klart fremgå, at oplys-
ningerne gives med henblik på indgåelse af en aftale, og
oplysningerne skal gives på en måde, som er egnet under
hensyn til den anvendte kommunikationsteknik, og som tag-
er særligt hensyn til umyndige personer.
12. I § 14, stk. 4, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»Gives de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, mindre
end én dag, inden forbrugeren er bundet af aftalen om fjern-
salg, skal den erhvervsdrivende sende forbrugeren en påmin-
delse om muligheden for at fortryde aftalen om fjernsalg
og om den procedure, der skal følges for at fortryde, i over-
ensstemmelse med kapitel 4. Denne påmindelse skal gives
til forbrugeren på et varigt medium mellem én og syv dage
efter indgåelsen af aftalen om fjernsalg.«
Stk. 5. Har den erhvervsdrivende inden for det seneste år
indgået en eller flere aftaler med den samme forbruger af
samme karakter, gælder stk. 1, 3 og 4, alene i relation til den
første aftale, jf. dog § 15, stk. 4.
13. I § 14, stk. 5, ændres »stk. 1, 3 og 4,« til: »stk. 1, 3 og 4
og § 14 b«.
14. I § 14 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Oplysninger, som den erhvervsdrivende har pligt
til at give forbrugeren, skal afgives på dansk, såfremt den
erhvervsdrivende har markedsført den pågældende finansiel-
le tjenesteydelse på dansk, medmindre forbrugeren giver sit
udtrykkelige samtykke til at modtage oplysningerne på et
andet sprog.«
15. Efter § 14 indsættes:
Ȥ 14 a. Med undtagelse af den erhvervsdrivendes navn
og erhvervsmæssige hovedaktivitet samt, hvor det er rele-
vant, navnet på og den erhvervsmæssige hovedaktivitet for
den erhvervsdrivende, på hvis vegne vedkommende handler,
og de oplysninger, der er omhandlet i § 14, stk. 1, nr. 1,
2 og 10-12, har den erhvervsdrivende ret til at lagdele oplys-
ningerne, når disse gives elektronisk.
Stk. 2. Er oplysningerne lagdelte, skal det være muligt at
se, gemme og udskrive de oplysninger, der er omhandlet i §
14, stk. 1, som ét enkelt dokument. I sådanne tilfælde skal
den erhvervsdrivende sikre, at forbrugeren får forelagt alle
de oplysninger forud for aftaleindgåelsen, der er omhandlet i
stk. 1, inden indgåelsen af aftalen om fjernsalg.
§ 14 b. Den erhvervsdrivende skal give forbrugeren fyl-
destgørende redegørelser vedrørende de foreslåede aftaler
om finansielle tjenesteydelser, der skal gøre det muligt for
forbrugeren at vurdere, om den foreslåede aftale og de ac-
cessoriske tjenesteydelser er tilpasset vedkommendes behov
og finansielle situation. Sådanne redegørelser skal gives gra-
tis til forbrugeren forud for aftalens indgåelse og skal omfat-
te
1) de oplysninger, der er nævnt i § 14, stk. 1,
2) de væsentlige karakteristika ved den foreslåede aftale,
herunder eventuelle accessoriske tjenesteydelser, og
3) de specifikke konsekvenser, som den foreslåede aftale
kan have for forbrugeren, herunder, hvor det er relevant,
49
konsekvenserne af forbrugerens manglende eller forsinkede
betaling.
Stk. 2. Den erhvervsdrivende kan tilpasse de i stk. 1 nævn-
te redegørelsers form og omfang under hensyntagen til de
omstændigheder, hvorunder den finansielle tjenesteydelse
tilbydes, den forbruger, til hvem den tilbydes, og arten af
den finansielle tjenesteydelse, der tilbydes.
Stk. 3. Anvender den erhvervsdrivende onlineværktøjer,
har forbrugeren ret til personlig betjening forud for aftalens
indgåelse, og i begrundede tilfælde også efter at aftalen om
fjernsalg er indgået. Den personlige betjening skal gives på
dansk, såfremt den erhvervsdrivende har markedsført den
pågældende finansielle tjenesteydelse på dansk, medmindre
forbrugeren giver sit udtrykkelige samtykke til at modtage
oplysningerne på et andet sprog.«
§ 15. Inden indgåelse af en fjernsalgsaftale om en finansiel
tjenesteydelse skal de i § 14, stk. 1, nævnte oplysninger
være meddelt forbrugeren på papir eller på et andet varigt
medium, som forbrugeren har adgang til. Forbrugeren skal
samtidig på den anførte måde have fået oplysning om aftale-
vilkårene.
Stk. 2-4 ---
16. I § 15, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»De oplysninger, der er omhandlet i § 14, stk. 1, skal
efter anmodning gives til forbrugere med handicap, herunder
synshandicap, i et passende og tilgængeligt format.«
§ 19. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Uanset stk. 2 løber den periode, hvori fortrydelses-
retten efter stk. 1 kan udøves, for så vidt angår aftaler om
en vare eller en ikkefinansiel tjenesteydelse, først fra den
dag, hvor forbrugeren har modtaget de i § 8, stk. 1, nr.
11, nævnte oplysninger på et varigt medium, jf. dog stk.
4. Er der tale om en fjernsalgsaftale vedrørende en finansiel
tjenesteydelse, løber fortrydelsesperioden først fra den dag,
hvor forbrugeren har modtaget oplysninger i henhold til §
15, jf. dog stk. 5.
Stk. 4-6. ---
17. I § 19, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
»Har forbrugeren ikke modtaget oplysninger i henhold
til § 15, udløber fortrydelsesfristen under alle omstændighe-
der 12 måneder og 14 dage efter indgåelse af aftalen om
fjernsalg vedrørende den finansielle tjenesteydelse, såfremt
forbrugeren er blevet informeret om sin fortrydelsesret i
overensstemmelse med § 14, stk. 1, nr. 10 og 12.«
§ 20. Ønsker forbrugeren at udøve sin fortrydelsesret, skal
denne inden udløbet af den fortrydelsesfrist, der følger af
§ 19, ved afgivelse af en utvetydig erklæring give den er-
hvervsdrivende meddelelse herom. Forbrugeren kan vælge
at benytte standardfortrydelsesformularen i lovens bilag 3.
Stk. 2-4. ---
18. I § 20, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Forbrugeren kan også vælge at benytte fortrydelsesfunk-
tionen, jf. § 20 a.«
19. Efter § 20 indsættes før overskriften før § 21:
»§ 20 a. For aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp
af en onlinegrænseflade, skal den erhvervsdrivende sikre,
at forbrugeren også kan fortryde aftalen ved hjælp af en for-
trydelsesfunktion. Fortrydelsesfunktionen skal være mærket
med ordene »Fortryd aftale« eller en tilsvarende utvetydig
formulering på en letlæselig måde. Fortrydelsesfunktionen
skal være tilgængelig uafbrudt i hele perioden inden fortry-
delsesfristens udløb. Den skal have en fremtrædende plads
på onlinegrænsefladen og være let tilgængelig for forbruge-
ren.
50
Stk. 2. Fortrydelsesfunktionen skal gøre det muligt for
forbrugeren at sende en onlinefortrydelseserklæring, hvori
den erhvervsdrivende underrettes om, at vedkommende har
besluttet at fortryde aftalen. Ved hjælp af denne onlinefor-
trydelseserklæring skal forbrugeren let kunne give eller be-
kræfte
1) sit navn,
2) oplysninger, der identificerer den aftale, som
vedkommende ønsker at fortryde, og
3) oplysninger om, ad hvilken elektronisk vej bekræftelsen
af fortrydelsen skal sendes til forbrugeren.
Stk. 3. Når forbrugeren har udfyldt onlinefortrydelseser-
klæringen, jf. stk. 2, skal den erhvervsdrivende gøre det mu-
ligt for forbrugeren at indsende den ved hjælp af en bekræf-
telsesfunktion. Bekræftelsesfunktionen skal være mærket på
en letlæselig måde og kun med ordene »Bekræft fortrydel-
se« eller en tilsvarende utvetydig formulering.
Stk. 4. Når forbrugeren har aktiveret bekræftelsesfunktio-
nen, skal den erhvervsdrivende uden unødig forsinkelse på
et varigt medium sende forbrugeren en kvittering for mod-
tagelse af fortrydelsen, herunder med oplysninger om dens
indhold samt datoen og tidspunktet for indsendelse.
Stk. 5. Forbrugeren anses for at have udøvet sin for-
trydelsesret inden for den relevante fortrydelsesfrist, hvis
vedkommende har indsendt onlinefortrydelseserklæringen,
inden den pågældende frist udløb.«
Bilag 1
Standardvejledning om fortrydelsesret ved aftaler indgå-
et uden for den erhvervsdrivendes forretningssted og ved
aftaler om fjernsalg af varer og ikkefinansielle tjeneste-
ydelser
Fortrydelsesret
[…]
Følger af fortrydelse
[…]
Instrukser med henblik på udfyldelse:
[1. ] – [2. ] ---
[3. ] Indføj følgende, hvis De giver forbrugeren mulighed
for at udfylde og indsende oplysningerne om udøvelsen af
fortrydelsesretten elektronisk på Deres hjemmeside: »De har
også mulighed for at udfylde og indsende fortrydelsesformu-
laren eller en hvilken som helst anden utvetydig meddelelse
på vores hjemmeside [indføj internetadresse]. Hvis De an-
vender denne mulighed, kvitterer vi omgående på et varigt
20. I lovens bilag 1 affattes punkt 3 under overskriften »In-
strukser med henblik på udfyldelse« således:
»[3. ] Indføj følgende, hvis De er forpligtet til at stille en
funktion til rådighed, der gør det muligt for forbrugeren at
fortryde aftalen, der er indgået online: »De kan også udøve
Deres fortrydelsesret online på [indsæt internetadresse eller
51
medium (f.eks. pr. e-mail) for modtagelse af en sådan med-
delelse om udøvelse af fortrydelsesretten.«
[4. ] – [6. ] ---
en anden passende forklaring af, hvor fortrydelsesfunktionen
er tilgængelig]. Hvis De anvender denne onlinefunktion,
sender vi Dem uden unødig forsinkelse en kvittering for
modtagelse af fortrydelsen på et varigt medium (f.eks. pr.
e-mail), herunder dens indhold samt datoen og tidspunktet
for indsendelse.« Indføj følgende, hvis De giver forbrugeren
mulighed for at udfylde og indsende oplysningerne om udø-
velsen af fortrydelsesretten elektronisk på Deres websted:
»De har også mulighed for at udfylde og indsende fortrydel-
sesformularen eller en hvilken som helst anden utvetydig
meddelelse på vores websted [indføj internetadresse]. Hvis
De anvender denne mulighed, kvitterer vi omgående på et
varigt medium (f.eks. pr. e-mail) for modtagelse af en sådan
meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten«.«
Bilag 2
Standardvejledning om fortrydelsesret ved aftaler
Fortrydelsesfristen
[…]
Hvordan fortryder De?
Inden udløbet af fortrydelsesfristen skal De underrette den
erhvervsdrivende om, at De har fortrudt aftalen. Hvis De
vil give denne underretning skriftligt – f.eks. pr. brev eller
e-mail – skal De blot sende underretningen inden fristens
udløb. Hvis De vil sikre Dem bevis for, at De har fortrudt
rettidigt, kan De f.eks. sende brevet anbefalet og opbevare
postkvitteringen.
Underretning om, at De har fortrudt aftalen, skal gives til:
Navn:
___________________________
Adresse:
___________________________
21. I lovens bilag 2 indsættes under overskriften »Hvordan
fortryder De? « efter »postkvitteringen.« i et nyt afsnit:
»Indføj følgende, hvis De er forpligtet til at stille en
funktion til rådighed, der gør det muligt for forbrugeren at
fortryde aftalen, der er indgået online: »De kan også udøve
Deres fortrydelsesret online på [indsæt internetadresse eller
en anden passende forklaring af, hvor fortrydelsesfunktionen
er tilgængelig]. Hvis De anvender denne onlinefunktion,
sender vi Dem uden unødig forsinkelse en kvittering for
modtagelse af fortrydelsen på et varigt medium (f.eks. pr.
e-mail), herunder dens indhold samt datoen og tidspunktet
for indsendelse.« Indføj følgende, hvis De giver forbrugeren
mulighed for at udfylde og indsende oplysningerne om udø-
velsen af fortrydelsesretten elektronisk på Deres websted:
»De har også mulighed for at udfylde og indsende fortrydel-
sesformularen eller en hvilken som helst anden utvetydig
meddelelse på vores websted [indføj internetadresse]. Hvis
De anvender denne mulighed, kvitterer vi omgående på et
varigt medium (f.eks. pr. e-mail) for modtagelse af en så-
dan meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten«. Indføj
følgende om kommunikationsmidler: »De kan kontakte den
erhvervsdrivende på [indsæt telefonnummer, e-mailadresse
eller andet relevant kommunikationsmiddel]«.«
§ 2
I lov om forsikringsaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1237
af 9. november 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 638 af
8. juni 2016 og § 8 i lov nr. 550 af 30. maj 2017, foretages
følgende ændringer:
52
1. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2673
af 22. november 2023 om ændring af direktiv 2011/83/EU
for så vidt angår aftaler om finansielle tjenesteydelser indgå-
et ved fjernsalg og om ophævelse af direktiv 2002/65/EF,
EU-Tidende 2023, L af 28. november 2023.«
§ 34 b. ---
Stk. 2. ---
2. I § 34 b indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Forsikringsselskabet må ikke ved indgåelse af for-
sikringsaftaler ved fjernsalg udforme, organisere eller drive
deres onlinegrænseflader på en sådan måde, at bestemte valg
fremgår tydeligere, når forbrugeren anmodes om en beslut-
ning.«
§ 34 e. Ved forsikringsaftaler, der indgås ved fjernsalg,
skal forsikringsselskabet give forbrugeren oplysning om
1) selskabets navn, erhvervsmæssige hovedaktivitet, fysi-
ske adresse samt, hvis et udenlandsk forsikringsselskab har
en repræsentant her i landet, eller hvis selskabet i øvrigt er
repræsenteret af en anden, relevante oplysninger om denne
repræsentant, herunder dennes fysiske adresse,
2-5) ---
3. I § 34 e, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »dennes fysiske
adresse,«: »og selskabets telefonnummer og e-mailadresse
eller oplysninger om andre kommunikationsmidler, som sel-
skabet tilbyder, og, hvor det er relevant, tilsvarende oplys-
ninger om det selskab, på hvis vegne vedkommende hand-
ler,«.
6) hvorvidt der er adgang til at fortryde aftalen, og i givet
fald oplysning om fortrydelsesfristens begyndelsestidspunkt
og varighed samt betingelserne for og fremgangsmåden ved
brug af fortrydelsesretten, herunder om, til hvilken adresse
meddelelse om fortrydelse skal sendes,
7-8) ---
4. I § 34 e, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »sendes,«: »med
angivelse af bl.a. selskabets telefonnummer og e-mailadres-
se eller oplysninger om andre kommunikationsmidler, der er
relevante for indsendelsen af fortrydelseserklæringen, og for
forsikringsaftaler indgået ved hjælp af en onlinegrænseflade,
oplysninger om eksistensen og placeringen af fortrydelses-
funktionen som omhandlet i § 20 a i lov om forbrugerafta-
ler,«.
9) hvorvidt der er klageadgang og i givet fald fremgangs-
måden ved klage, herunder oplysning om en fysisk adresse,
hvor forbrugeren kan henvende sig med eventuelle klager,
10-11) ---
5. I § 34 e, stk. 1, nr. 9, indsættes efter »klager,«: »og
relevante kontaktoplysninger, som gør det muligt for forbru-
geren at indgive eventuelle klager til selskabet og, hvor det
er relevant, til det selskab, på hvis vegne vedkommende
handler,«.
12) på hvilket sprog aftalevilkårene og forhåndsoplysnin-
gerne gøres tilgængelige, og på hvilket sprog forsikringssel-
skabet påtager sig at kommunikere i aftaleperioden, og
6. I § 34 e, stk. 1, nr. 12, ændres »aftaleperioden, og« til:
»aftaleperioden,«.
13) dækning efter lov om en garantifond for skadesforsik-
ringsselskaber eller efter eventuelle andre garantiordninger.
7. I § 34 e, stk. 1, nr. 13, ændres »garantiordninger.« til:
»garantiordninger,«.
8. I § 34 e, stk. 1, indsættes som nr. 14-16:
»14) hvor det er relevant, konsekvenserne af for sene eller
manglende betalinger,
15) hvor det er relevant, at prisen er blevet personaliseret
på grundlag af automatiseret beslutningstagning, og
16) oplysninger om eventuelle miljømæssige eller sociale
mål, som forsikringsydelsen tager sigte på, hvis miljømæssi-
ge eller sociale faktorer er integreret i investeringsstrategien
for forsikringsydelsen.«
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte oplysninger skal gives i rimelig
tid, inden der indgås en aftale, og oplysningerne skal være
9. I § 34 e, stk. 2, indsættes som 3. og 4. pkt.:
53
klare, tydelige og forståelige. Det skal fremgå klart, at oplys-
ningerne gives med henblik på indgåelse af en aftale, og
oplysningerne skal gives på en måde, som er egnet under
hensyn til den anvendte kommunikationsteknik, og som tag-
er særligt hensyn til umyndige personer.
»Gives de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, mindre
end én dag, inden forbrugeren er bundet af en forsikringsaf-
tale, der indgås ved fjernsalg, skal forsikringsselskabet sen-
de forbrugeren en påmindelse om muligheden for at fortryde
forsikringsaftalen og om den procedure, der skal følges for
at fortryde, i overensstemmelse med §§ 34 i-34 k. Denne
påmindelse skal gives til forbrugeren på et varigt medium
mellem én og syv dage efter indgåelsen af forsikringsafta-
len.«
Stk. 3. Hvis taletelefoni indgår i fjernkommunikationstek-
nikken, skal forbrugeren ved begyndelsen af ethvert opkald
fra forsikringsselskabet have oplysning om selskabets navn
samt navnet på den person, som forbrugeren er i kontakt
med, og dennes forbindelse til selskabet samt om det kom-
mercielle formål med henvendelsen. Herudover kan selska-
bet med forbrugerens samtykke nøjes med at give oplysning
om fortrydelsesretten samt om de i stk. 1, nr. 3, 4, 6 og 10,
nævnte oplysninger. Selskabet skal underrette forbrugeren
om, at der kan fås flere oplysninger, samt om disse oplys-
ningers karakter. Den fulde oplysningspligt efter stk. 1 skal
opfyldes i forbindelse med meddelelse på varigt medium i
overensstemmelse med § 34 f.
10. I § 34 e, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Når et opkald bliver optaget eller kan blive optaget, skal
forsikringsselskabet også orientere forbrugeren herom.«
Stk. 4. Har forsikringsselskabet inden for det seneste år
indgået en eller flere aftaler med den samme forbruger af
samme karakter, gælder stk. 1-3 alene i relation til den første
aftale.
11. I § 34 e, stk. 4, indsættes efter »stk. 1-3«: »og § 34 f, stk.
4-7,«.
12. I § 34 e indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Oplysninger, som forsikringsselskabet har pligt til
at give forbrugeren, skal afgives på dansk, såfremt selskabet
har markedsført den pågældende forsikringsydelse på dansk,
medmindre forbrugeren giver sit udtrykkelige samtykke til
at modtage oplysningerne på et andet sprog.
Stk. 6. Med undtagelse af forsikringsselskabets navn og
erhvervsmæssige hovedaktivitet samt, hvor det er relevant,
navnet på og den erhvervsmæssige hovedaktivitet for forsik-
ringsselskabet, på hvis vegne vedkommende handler, og de
oplysninger, der er omhandlet i § 34 e, stk. 1, nr. 3, 4, 6 og
10, har selskabet ret til at lagdele oplysningerne, når disse
gives elektronisk. Er oplysningerne lagdelte, skal det være
muligt at se, gemme og udskrive de oplysninger, der er om-
handlet i § 34 e, stk. 1, som ét enkelt dokument. I sådanne
tilfælde skal selskabet sikre, at forbrugeren får forelagt alle
de oplysninger forud for aftaleindgåelsen, der er omhandlet i
stk. 1, inden indgåelsen af forsikringsaftalen ved fjernsalg.«
§ 34 f. Inden indgåelse af fjernsalgsaftalen skal de i 34
e, stk. 1, nævnte oplysninger være meddelt forbrugeren på
papir eller på et andet varigt medium, som forbrugeren har
adgang til. Forbrugeren skal samtidig på den anførte måde
have fået oplysning om aftalevilkårene.
Stk. 2-3. ---
13. I § 34 f, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»De oplysninger, der er omhandlet i § 34 e, stk. 1, skal
efter anmodning gives til forbrugere med handicap, herunder
synshandicap, i et passende og tilgængeligt format.«
14. I § 34 f indsættes som stk. 4-7:
54
»Stk. 4. Forsikringsselskabet skal give forbrugeren fyldest-
gørende redegørelser vedrørende de foreslåede forsikrings-
aftaler, der skal gøre det muligt for forbrugeren at vurdere,
om den foreslåede aftale og de accessoriske tjenesteydel-
ser er tilpasset vedkommendes behov og finansielle situa-
tion. Sådanne redegørelser skal gives gratis til forbrugeren
forud for aftalens indgåelse og skal omfatte
1) de oplysninger, der er nævnt i § 34 e, stk. 1,
2) de væsentlige karakteristika ved den foreslåede aftale,
herunder eventuelle accessoriske tjenesteydelser, og
3) de specifikke konsekvenser, som den foreslåede aftale
kan have for forbrugeren, herunder, hvor det er relevant,
konsekvenserne af forbrugerens manglende eller forsinkede
betaling.
Stk. 5. Selskabet kan tilpasse de i stk. 4 nævnte redegørel-
sers form og omfang under hensyntagen til de omstændig-
heder, hvorunder forsikringsydelsen tilbydes, den forbruger,
til hvem den tilbydes, og arten af forsikringsydelsen, der
tilbydes.
Stk. 6. Anvender selskabet onlineværktøjer, har forbruge-
ren ret til personlig betjening forud for aftalens indgåelse,
og i begrundede tilfælde også efter at aftalen om fjernsalg
er indgået. Den personlige betjening skal gives på dansk,
såfremt selskabet har markedsført den pågældende forsik-
ringsydelse på dansk, medmindre forbrugeren giver sit ud-
trykkelige samtykke til at modtage oplysningerne på et andet
sprog.
Stk. 7. Selskabet har bevisbyrden for, at de oplysnings-
krav, der følger af stk. 4-6, er opfyldt.«
§ 34 j. Vil forbrugeren bruge sin fortrydelsesret, skal den
pågældende underrette forsikringsselskabet herom inden for
en frist på 14 dage, ved aftaler om livsforsikring og indivi-
duel pensionsordning dog inden for en frist på 30 dage.
Stk. 2-5. ---
15. I § 34 j, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Forbrugeren kan også vælge at benytte fortrydelsesfunk-
tionen, jf. § 20 a i lov om forbrugeraftaler.«
16. I § 34 j indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Hvis forbrugeren ikke har modtaget oplysninger
i henhold til § 34 f, udløber fortrydelsesfristen under alle
omstændigheder 12 måneder og 14 dage efter indgåelse
af forsikringsaftalen ved fjernsalg, såfremt forbrugeren er
blevet informeret om sin fortrydelsesret i overensstemmelse
med § 34 e, stk. 1, nr. 6.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
§ 34 m. Er det i en aftale bestemt, at lovgivningen i et
land uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsom-
råde skal finde anvendelse på aftalen, kan forbrugeren i de
spørgsmål om fjernsalg, der er reguleret i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2002/65/EF om fjernsalg af finansiel-
le tjenesteydelser til forbrugerne, tillige påberåbe sig ufravi-
gelige bestemmelser i lovgivningen herom i et land inden
for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvis
det uden lovvalgsaftalen ville være dette lands lovgivning,
der gjaldt for aftalen.
17. I § 34 m udgår »de« og », der er reguleret i Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF om fjernsalg af
finansielle tjenesteydelser til forbrugerne,«.
55