Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Fremsat den 27. marts 2025 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love og om ophævelse af lov
om psykologer m.v.
(Sundhedsfaglig autorisation af psykologer)
§ 1
I lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1008
af 29. august 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 4 og § 4 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »specialtandlæge el-
ler ambulancebehandler med særlig kompetence (paramedi-
ciner)« til: »specialtandlæge, ambulancebehandler med sær-
lig kompetence (paramediciner) eller psykolog med praksi-
suddannelse (klinisk psykolog)«.
2. § 5, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.
3. I § 5, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1, 2 og 4« til:
»stk. 1-3«.
4. I § 6, stk. 1 og 2, og § 10 b, stk. 1, ændres »§ 5, stk. 1, 2
og 4« til: »§ 5, stk. 1-3«.
5. I § 6, stk. 3, ændres »§ 5, stk. 5« til: »§ 5, stk. 4«.
6. I § 21, stk. 1, 1. pkt., ændres »optometrister og behand-
lerfarmaceuter« til: »optometrister, behandlerfarmaceuter og
psykologer«.
7. Efter kapitel 24 d indsættes i afsnit II:
»Kapitel 24 e
Psykologer
Autorisation
§ 70 f. Autorisation som psykolog meddeles den, der
har bestået dansk psykologeksamen eller en udenlandsk ek-
samen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 2. Ret til at betegne sig som psykolog har kun den,
der har autorisation som psykolog.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler om udøvelse af psykologvirksomhed og om afgræns-
ning heraf.
Uddannelse og videreuddannelse
§ 70 g. En person må ikke uden særlig tilladelse fra Sty-
relsen for Patientsikkerhed betegne sig som psykolog med
praksisuddannelse (klinisk psykolog).
Stk. 2. Tilladelse til at betegne sig som psykolog med
praksisuddannelse (klinisk psykolog) meddeles den, der har
gennemført en psykologisk praksisuddannelse eller en uden-
landsk uddannelse, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter reg-
ler om den psykologiske praksisuddannelse. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan endvidere fastsætte regler om udø-
velse af virksomhed som psykolog med praksisuddannelse
(klinisk psykolog).
Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler om, at psykologer med praksisuddannelse (kliniske
psykologer) kan videreuddanne sig til specialpsykolog inden
for nærmere bestemte funktionsområder og om anvendelse
af særlige betegnelser for psykologer, der har gennemgået
en sådan uddannelse.
Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2024-25
Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2023-6422
DI001410
Offentligt
L 181 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2024-25
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler om udøvelse af virksomhed som specialpsykolog.«
8. I § 78 ændres »og § 70 e, stk. 2« til: »§ 70 e, stk. 2, eller §
70 f, stk. 2«.
9. I § 81 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. På samme måde straffes en person, der betegner
sig som specialpsykolog i strid med regler fastsat i medfør
af § 70 g, stk. 4.«
10. Efter § 81 a indsættes:
Ȥ 81 b. En person, der uden tilladelse til at betegne sig
som psykolog med praksisuddannelse eller klinisk psykolog,
jf. § 70 g, stk. 1, giver udtryk for at besidde en sådan
tilladelse, straffes med bøde.«
§ 2
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12.
marts 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 41, stk. 2, nr. 6, ændres »jordemoder eller sygeplejers-
ke« til: »jordemoder, sygeplejerske eller psykolog«.
2. I § 41, stk. 6, ændres »jordemoders eller sygeplejerskes«
til: »jordemoders, sygeplejerskes eller psykologs«.
3. I § 42 d, stk. 2, nr. 1, ændres »jordemoder eller sygeple-
jerske« til: »jordemoder, sygeplejerske eller psykolog«.
4. I § 42 d, stk. 2, nr. 1, litra a og c, ændres »jordemoders
eller sygeplejerskes« til: »jordemoders, sygeplejerskes eller
psykologs«.
§ 3
I lov nr. 326 af 6. maj 2003 om markedsføring af
sundhedsydelser som ændret ved lov nr. 360 af 9. april 2013
og § 5 i lov nr. 518 af 26. maj 2014, foretages følgende
ændringer:
1. I § 4, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 8«.
2. I § 4, stk. 7, udgår », jf. dog stk. 8 vedrørende nærmere
regler for psykologer«.
3. § 4, stk. 8, ophæves.
Stk. 9 bliver herefter stk. 8.
§ 4
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 155 af
11. februar 2025, foretages følgende ændring:
1. I § 109, stk. 9, 3. pkt., og stk. 10, 2. pkt., ændres »autorise-
ret psykolog« til: »psykolog med praksisuddannelse (klinisk
psykolog)«.
§ 5
I barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 17. marts
2025, foretages følgende ændring:
1. I § 22, stk. 3 og 5, § 27, stk. 3, og § 67, stk. 4, nr.
3, ændres »autoriseret psykolog« til: »psykolog med praksi-
suddannelse (klinisk psykolog)«.
§ 6
I lov nr. 1705 af 27. december 2018 om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, som ændret ved § 3 i lov nr. 2394 af
14. december 2021, § 6 i lov nr. 897 af 21. juni 2022, § 34 i
lov nr. 753 af 13. juni 2023, og § 23 i lov nr. 754 af 13. juni
2023 foretages følgende ændring:
1. I § 31, stk. 4, 2. og 4. pkt., ændres »autoriseret psykolog«
til: »psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog)«.
§ 7
I lov om psykologer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1534
af 1. juli 2021, foretages følgende ændringer:
1. § 17, stk. 6, 3. pkt., affattes således:
»Formanden og de øvrige medlemmer kan genbeskik-
kes.«
2. § 17, stk. 6, 5. pkt., ophæves.
3. Efter § 17 c indsættes:
»§ 18. Psykolognævnet og dets sekretariat videregiver
oplysninger til Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen
for Patientklager om:
1) Verserende og afsluttede sager om autorisation som
psykolog i henhold til denne lov.
2) Verserende og afsluttede sager om tilsyn med autorise-
rede psykologer i henhold til denne lov.
3) Øvrige oplysninger om psykologer og autoriserede psy-
kologer i henhold til denne lov, som Psykolognævnet er
i besiddelse af.
Stk. 2. Oplysninger fra før den 1. juli 2022, der ikke har
givet anledning til nærmere undersøgelse, videregives ikke.«
§ 8
Lov om psykologer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1534 af
1. juli 2021, ophæves.
§ 9
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 1-6 og 8 træder i kraft den 1. januar 2026.
§ 10
Stk. 1. Personer, der ved udgangen af 2025 har ret til at
betegne sig som psykolog i henhold til § 1, stk. 1, i lov om
2
psykologer m.v., kan uden autorisation fortsat betegne sig
som psykolog frem til og med den 31. december 2028.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed meddeler autorisa-
tion som psykolog og tilladelse til at anvende betegnelsen
psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) i hen-
hold til lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed til personer, der ved udgangen
af 2025 har autorisation som psykolog i henhold til § 2 i lov
om psykologer m.v.
Stk. 3. § 13 om bortfald af retten til at udøve selvstændig
faglig virksomhed i lov om autorisation af sundhedspersoner
og om sundhedsfaglig virksomhed finder ikke anvendelse på
psykologer, der inden den 1. januar 2026 er fyldt 75 år.
Stk. 4. Efter ophævelsen af lov om psykologer m.v. ved-
bliver afgørelser om tilsynsforanstaltninger truffet i henhold
til § 2 d, § 2 e, stk. 1, § 2 e, stk. 2, § 3, stk. 1, § 3, stk. 2, og
§ 5 i lov om psykologer m.v., med at gælde som afgørelser
efter § 10 b, § 10, § 10 a, § 7, § 7 a, nr. 5, hhv. § 9, stk. 1,
i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundheds-
faglig virksomhed, dog således at tilsynsforanstaltningernes
varighed ikke overstiger den varighed, der ville have fulgt af
lov om psykologer m.v.
Stk. 5. Efter ophævelsen af lov om psykologer m.v. ved-
bliver fraskrivelser af autorisation som psykolog i henhold
til § 10 i lov om psykologer m.v. med at gælde som fraskri-
velser af autorisation som psykolog i henhold til § 10 d,
stk. 1, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed. Har en person fraskrevet sig sin
autorisation som psykolog inden 1. januar 2026, og varer
denne fraskrivelse ved efter ophævelsen af lov om psykolo-
ger m.v., kan pågældende ved meddelelse til Styrelsen for
Patientsikkerhed inden udgangen af den 31. december 2028
generhverve autorisationen.
Stk. 6. Styrelsen for Patientsikkerhed overtager ved ophæ-
velsen af lov om psykologer m.v. Psykolognævnets sager
om autorisation af psykologer og tilsyn med autoriserede
psykologer.
Stk. 7. Retssager om fratagelse af autorisation, jf. § 6 i lov
om psykologer m.v., der verserer ved ophævelsen af lov om
psykologer m.v., færdigbehandles efter lov om psykologer
m.v. Ved rettens eventuelle idømmelse af autorisationsfrata-
gelse finder stk. 4 tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. Psykologers pligt til at føre patientjournaler over
deres virksomhed i henhold til § 21, stk. 1, 1. pkt., i lov
om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed, omfatter alene journalføring af virksomhed fra
den 1. januar 2026.
Stk. 9. Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler
om håndteringen af autoriserede psykologers eksisterende
ordnede optegnelser, jf. § 14, stk. 1 og 2, i lov om psykolo-
ger m.v., fra den 1. januar 2026.
Stk. 10. Begrænsningen i retten til aktindsigt i § 14, stk.
4, i lov om psykologer m.v., finder fortsat anvendelse for
psykologers optegnelser udarbejdet og indført før den 1.
januar 2026.
§ 11
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens §§ 1-3 og 7-9 kan ved kongelig anordning
sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne med de ændrin-
ger, som de færøske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser
kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Sundhedsfaglig autorisation af psykologer
2.1. Gældende ret
2.1.1. Den nuværende regulering af psykologer
2.1.2. Den almindelige regulering af sundhedspersoner
2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen- og loven
3.1. Journalopslag i uddannelsesøjemed
3.2. Videregivelse af oplysninger fra Psykolognævnet
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser
4.2. Implementeringskonsekvenser
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Det er efter regeringens (Socialdemokratiet, Venstre og Mo-
deraterne) opfattelse en afgørende del af et velfungerende
sundhedsvæsen, at patienter kan henvende sig til en sund-
hedsperson i tillid til, at pågældende har de rette kvalifikati-
oner og udfører sit arbejde ordentligt. Det er også vigtigt, at
man som patient ved, hvilke muligheder man har, når denne
forventning undtagelsesvis ikke holder stik. I begge tilfælde
er det afgørende, at reglerne på området er gennemskuelige
for den enkelte patient.
Herudover ønsker regeringen at nedbryde kunstige barrierer
for samarbejde på tværs af faggrupper i sundhedsvæsenet,
herunder barrierer der skyldes forskelle i den måde, fag-
grupper reguleres på.
Psykologer udgør en vigtig del af sundhedsvæsenet, særligt
i en tid med øget fokus på forbedring af psykiatrien og
mentalt helbred. Psykologer er imidlertid ikke ligesom an-
dre sundhedspersoner underlagt lov om autorisation af sund-
hedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisati-
onsloven) under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Psyko-
loger er i stedet underlagt lov om psykologer m.v. (psykolo-
gloven) under Social- og Boligministeriet. Denne særregule-
ring er historisk betinget og afviger på visse områder fra
måden, andre sundhedspersoner reguleres.
Regeringen finder det mest hensigtsmæssigt, at alle sund-
hedspersoner er underlagt en ensartet regulering. Dette sik-
rer gennemsigtighed for patienterne og gør også reglerne
mere overskuelige for psykologer, uanset om de udøver
faglig virksomhed inden for det offentlige sundhedsvæsen,
i privat praksis m.v. Det foreslås derfor, at autorisation af
og tilsyn med psykologer fremover skal reguleres i autori-
sationsloven, og at særreguleringen i psykologloven ophæ-
ves. Det vil navnlig medføre, at det fremover vil være et
krav at man oppebærer autorisation som psykolog for at
kunne benytte titlen »psykolog«, og at samtlige psykologer
derved vil være underlagt Styrelsen for Patientsikkerheds
tilsyn med autoriserede sundhedspersoner. Autorisationen
vil blive meddelt på baggrund af beståelse af kandidateksa-
men i psykologi.
Regeringen ønsker samtidigt at bevare den mulighed for og
incitament til opkvalificering, som den nuværende ordning i
psykologloven indebærer. Det foreslås derfor, at psykologer
skal kunne gennemføre en psykologisk praksisuddannelse,
og derved opnå tilladelse til at anvende titlerne psykolog
med praksisuddannelse og klinisk psykolog. Det er hensig-
ten at praksisuddannelsen skal medføre et kompetenceløft
for psykologerne, og bl.a. ruste dem til at indgå som en
endnu mere integreret del af sundhedsvæsenet. Det foreslås
også, at reguleringen af den eksisterende specialpsykologud-
dannelse i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri bliver en
del af reguleringen af psykologer i autorisationsloven.
2. Sundhedsfaglig autorisation af psykologer
2.1. Gældende ret
2.1.1. Den nuværende regulering af psykologer
Reguleringen af psykologer og autoriserede psykologers
4
titelbeskyttelse samt autoriserede psykologers forhold og
forpligtelser er fastsat i lov om psykologer m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1534 af 1. juli 2021 (herefter psykologlo-
ven). Dette adskiller sig fra andre sundhedspersoner, hvis
autorisation og heraf følgende forpligtelser er fastsat i lov
om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1008 af 29. august
2024 (herefter autorisationsloven).
Det fremgår af § 1, stk. 1, i psykologloven, at ret til at
betegne sig som psykolog har kun den, der ved et universitet
eller anden højere uddannelsesinstitution har bestået kandi-
dateksamen i psykologi eller dermed ligestillet eksamen.
Det følger af bemærkningerne til § 1, jf. Folketingstidende
2016-17, tillæg A, L 52 som fremsat, side 12-13, jf. Folke-
tingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 687, at »dermed lige-
stillet eksamen« omfatter uddannelserne magisterkonferens
i psykologi og psykologisk-pædagogisk kandidateksamen,
samt dermed ligestillede eksamener gennemført i udlandet.
Det fremgår af § 1, stk. 2, i psykologloven, at ret til at
betegne sig som autoriseret psykolog har kun den, der har
fået autorisation som psykolog efter § 2.
Efter § 2, stk. 1, i psykologloven, tilkommer retten til at
få autorisation som psykolog enhver, der her i landet har
bestået kandidateksamen i psykologi, psykologisk-pædago-
gisk kandidateksamen eller dermed ligestillet eksamen, og
som har gennemgået en af Psykolognævnet, jf. § 17, nærme-
re bestemt supplerende praktisk uddannelse af 2 års varig-
hed. Det fremgår af § 2, stk. 2, i psykologloven, at retten til
at få autorisation som psykolog endvidere omfatter enhver,
der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan lige-
stilles med de i stk. 1 nævnte uddannelser.
Det følger af bemærkningerne til § 2, stk. 1, jf. Folketingsti-
dende 1992-93, tillæg A, spalte 682, at »dermed ligestillet
eksamen« ud over de i bestemmelsen nævnte eksamener,
omfatter magisterkonferens i psykologi.
Det fremgår af § 23, stk. 1, i psykologloven at overtrædelse
af bl.a. § 1 straffes med bøde.
Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 2, i psykologloven, sammen-
holdt med Psykolognævnets »Retningslinjer for den prakti-
ske uddannelse« af februar 2024, at Psykolognævnets sup-
plerende praktiske uddannelse består af 2 års praktisk arbej-
de på fuld tid, bestående af 500 timers udredning, 500 timers
intervention, og 160 timers supervision. Efter gennemførel-
se af den supplerende praktiske uddannelse indsendes eksa-
mensbevis og dokumentation for gennemførelse til Psyko-
lognævnet, der herefter træffer afgørelse om autorisation, jf.
psykologlovens § 2, stk. 3.
Det følger af § 2, stk. 4, 1. pkt., i psykologloven, at autorisa-
tion ikke kan meddeles den, der opfylder betingelserne for
fratagelse af autorisation, jf. § 3, stk. 1. Bestemmelsen inde-
bærer, at autorisation kan nægtes uanset gennemførelse af
den supplerende praktiske uddannelse, såfremt psykologen
må antages at være til fare for andre mennesker på grund af
en lidelse, der gør pågældende uegnet til udøvelse af erhver-
vet, eller misbrug af rusmidler eller lignende, der bevirker,
at psykologen varigt eller med mellemrum befinder sig i en
mangelfuld sjælstilstand, eller udvist grov forsømmelighed
ved udøvelsen af psykologens faglige virksomhed.
Det fremgår af § 2, stk. 4, 2. pkt., i psykologloven, at autori-
sation endvidere kan nægtes under de i borgerlig straffelovs
§ 78, stk. 2, nævnte omstændigheder. Det betyder, at autori-
sation kan nægtes uanset gennemførelse af den supplerende
praktiske uddannelse, når psykologen er dømt for strafbart
forhold, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggen-
de fare for misbrug af stillingen eller erhvervet.
Ifølge § 19 i psykologloven kan social- og boligministeren
fastsætte sådanne bestemmelser om udøvelse af virksomhed
her i landet som psykolog, som er nødvendige til gennem-
førelse af overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked
for psykologer og direktiver vedtaget af De Europæiske
Fællesskaber. Der er i medfør af denne bestemmelse udstedt
bekendtgørelse nr. 1285 af 9. november 2023 om EU- og
EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som
psykolog eller autoriseret psykolog samt til anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer. Psykolognævnet behandler
i øvrigt ansøgninger om anerkendelse af udenlandske kvali-
fikationer.
Efter § 2 a, stk. 1, i psykologloven, fører Psykolognævnet
tilsyn med faglig virksomhed, der udøves af autoriserede
psykologer, og med autoriserede psykologers egnethed til
udøvelse af erhvervet. Det fremgår af § 2 a, stk. 2 og 3,
i psykologloven, at Psykolognævnet som led i tilsynet kan
optage sager til behandling som følge af en konkret hen-
vendelse om en autoriseret psykologs virksomhed, såfremt
nævnet finder, at der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse
en tilsynssag, og at Psykolognævnet endvidere som led i
tilsynet af egen drift kan optage sager til behandling, såfremt
nævnet finder, at der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse
en tilsynssag. Det følger af § 2 a, stk. 4, i psykologloven,
at Psykolognævnet kan afvise at iværksætte en tilsynssag
på baggrund af en henvendelse om en autoriseret psykologs
virksomhed, jf. stk. 2, når sagens genstand eller det forhold,
som sagen vedrører, ligger mere end 5 år forud for det
tidspunkt, hvor nævnet modtager henvendelsen.
Det fremgår af § 2 b i psykologloven, at autoriserede psyko-
loger er forpligtede til på begæring af Psykolognævnet at
afgive alle oplysninger, som nævnet finder er nødvendige
for gennemførelse af tilsynet, og at medvirke ved tilsyn
efter nævnets nærmere anvisninger, samt at Psykolognævnet
kan anmode arbejdsgivere for autoriserede psykologer om
at afgive oplysninger, som nævnet finder er nødvendige for
gennemførelse af nævnets tilsyn.
Efter §§ 2 c-3 i psykologloven, kan Psykolognævnet reage-
re på autoriserede psykologers tilsidesættelse af deres fag-
lige forpligtelser, kritisable faglig virksomhed hhv. grove
forsømmelighed ved at udtale kritik, udtale alvorlig kritik,
5
iværksætte skærpet tilsyn, udstede et fagligt påbud, eller
fratage autorisationen, alt efter sagens alvorlighed.
Det følger af § 2 e, stk. 2, i psykologloven, at Psykolognæv-
net, når der er begrundet mistanke om, at en autoriseret
psykolog er uegnet til udøvelsen af erhvervet som følge
af forhold nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, kan give den
autoriserede psykolog påbud om at lade sig underkaste en
lægelig eller anden sagkyndig undersøgelse og medvirke
ved kontrolforanstaltninger. Det fremgår af § 3, stk. 2, i
psykologloven, at en autoriseret psykolog kan fratages sin
autorisation, hvis den pågældende overtræder et påbud ud-
stedt i medfør af § 2 e.
Efter § 3, stk. 1, i psykologloven, kan en autoriseret psyko-
log fratages sin autorisation, såfremt psykologen må antages
at være til fare for andre mennesker på grund af en lidelse,
der gør den pågældende uegnet til udøvelse af hvervet, eller
sygdom eller misbrug af rusmidler eller lignende, der bevir-
ker, at psykologen varigt eller med mellemrum befinder sig
i en mangelfuld sjælstilstand, eller udvist grov forsømmelig-
hed ved udøvelsen af psykologens faglige virksomhed.
Fratagelse af autorisation efter § 3, stk. 1 og 2, skal ske efter
reglerne i § 6. Det indebærer bl.a., at Psykolognævnet skal
anlægge en retssag herom i den borgerlige retsplejes former.
Ifølge psykologlovens § 5, kan Psykolognævnet i påtræn-
gende tilfælde, hvor den fortsatte virksomhed frembyder
overhængende fare, midlertidigt fratage udøveren af hvervet
autorisationen.
Det fremgår af § 12 i psykologloven, at en autoriseret psy-
kolog under udøvelsen af sin virksomhed er forpligtet til
at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Ifølge bemærknin-
gerne til § 12, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte
683, er der tale om en retlig standard, der kan undergå
ændringer i takt dels med udviklingen inden for det pågæl-
dende fagområde, dels med den almindelige samfundsud-
vikling.
Det fremgår af § 22 i psykologloven, at en autoriseret psy-
kolog, der gør sig skyldig i grov eller gentagen forsømmelse
eller skødesløshed under udøvelsen af sin virksomhed, straf-
fes med bøde.
Det fremgår af § 14, stk. 1, i psykologloven, at autorise-
rede psykologer skal føre ordnede optegnelser over deres
virksomhed. Det fremgår af § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
567 af 19. maj 2017 om autoriserede psykologers pligt til
at føre ordnede optegnelser, at for autoriserede psykologer,
der er ansat i sundhedsvæsenet, skal oplysninger, jf. denne
bekendtgørelses §§ 3 og 4, om den psykologiske behandling
m.v. indgå i patientjournalen. Der er i bekendtgørelsens § 6
fastsat regler om opbevaring og overdragelse af autoriserede
psykologers optegnelser. Ifølge § 14, stk. 3, i psykologloven
har den, om hvis personlige forhold der er udarbejdet opteg-
nelser efter stk. 1, har ret til aktindsigt i optegnelserne. I
henhold til § 14, stk. 4, kan retten til aktindsigt kan dog
begrænses i det omfang, hvor partens interesse i aktindsigt
findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågælden-
de selv eller til andre private interesser.
Det fremgår af § 23, stk. 1, i psykologloven at overtrædelse
af bl.a. § 14 straffes med bøde. Overtrædelse af kapitel 1
i bekendtgørelse nr. 567 af 19. maj 2017 om autoriserede
psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser, straffes
også med bøde, jf. dennes § 11.
Det fremgår af § 16 i psykologloven, at autoriserede psyko-
loger skal udvise omhu og uhildethed ved udfærdigelse af
erklæringer, som de afgiver i deres egenskab af autoriserede
psykologer. Ifølge forarbejderne til § 16, jf. Folketingstiden-
de 1992-93, tillæg A, spalte 685, ligger der i kravet om
uhildethed, at erklæringen skal være så objektiv som muligt,
således at den hverken begunstiger klienten eller det mod-
satte.
Det fremgår af § 23, stk. 1, i psykologloven at overtrædelse
af bl.a. § 16 straffes med bøde.
Efter psykologlovens § 21 finder reglerne om tavshedspligt,
jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-f, tilsvarende anvendelse
på psykologer.
2.1.2. Den almindelige regulering af sundhedspersoner
Sundhedspersoners grundlæggende rettigheder og pligter på
sundhedsområdet er som udgangspunkt reguleret i autorisa-
tionsloven og i forskrifter fastsat i medfør heraf. Det gælder
bl.a. regler om autorisation, titelbeskyttelse og forbeholdte
virksomhedsområder. Herudover indeholder sundhedslovens
afsnit III, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025,
bl.a. regler om patienters retsstilling, herunder regler om
sundhedspersoners indhentelse af samtykke til behandling,
tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger og an-
dre fortrolige oplysninger.
Ved sundhedspersoner forstås efter sundhedslovens § 6, stk.
1, personer, der er autoriserede i henhold til særlig lovgiv-
ning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer,
der handler på disses ansvar. Det følger af bemærkningerne
til § 6, stk. 1, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling),
tillæg A, side 3204, jf. Folketingstidende 1997-98 (2. sam-
ling), tillæg A, side 521, at autoriserede psykologer anses
som sundhedspersoner i sundhedslovens forstand i det om-
fang de udfører sundhedsfaglige opgaver.
Autorisation i henhold til autorisationsloven meddeles nor-
malt på baggrund af gennemførelse af den relevante danske
grunduddannelse, jf. § 2 og lovens afsnit II. Efter § 2, stk. 2,
i autorisationsloven, kan indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætte regler om meddelelse af autorisation. Bemyndigel-
sen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1004 af 28. august
2024 om autorisation af sundhedspersoner, der er statsborge-
re i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS m.v., der
regulerer ansøgere fra såkaldte tredjelande. Efter § 3, stk.
1, i autorisationsloven kan indenrigs- og sundhedsministe-
ren også fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som
6
autoriseret sundhedsperson, som er nødvendige for gennem-
førelsen af overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked
og direktiver vedtaget af Den Europæiske Union. Bemyndi-
gelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 49 af 13. januar
2010 om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse
af virksomhed som autoriseret sundhedsperson med senere
ændringer.
Fælles for autorisationsordningerne i autorisationsloven er,
at autorisation hænger sammen med retten til at anvende den
relevante fagtitel. Det fremgår således bl.a. af § 27, stk. 2, §
47, stk. 2, § 52, stk. 2, og § 54, stk. 2, at alene personer med
den relevante autorisation har ret til at betegne sig som læge,
tandlæge, kiropraktor og sygeplejerske.
Personer, der uden autorisation anvender en betegnelse, der
er forbeholdt autoriserede personer, eller betegner sig eller
handler på anden måde, der er egnet til at vække forestilling
om at pågældende har en sådan autorisation, straffes efter
autorisationslovens § 78 med bøde.
Ud over den beskyttede titel, der følger af autorisationen,
har visse faggrupper yderligere beskyttede betegnelser, som
der kan opnås tilladelse til at anvende når visse kriterier
er opfyldt. Det fremgår således af § 30, § 54 a, stk. 1, og
§ 70 d, i autorisationsloven samt af § 47, stk. 4, i autorisa-
tionsloven, jf. §§ 1 og 2 i bekendtgørelse om specialtand-
læger, at en person ikke uden tilladelse fra Styrelsen for
Patientsikkerhed må betegne sig som speciallæge, specialsy-
geplejerske, ambulancebehandler med særlige kompetencer
(paramediciner), hhv. specialtandlæge. Kriterierne for opnå-
else af tilladelse til at anvende disse yderligere beskyttede
betegnelser varierer mellem faggrupper.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan i henhold til § 16,
stk. 1, i autorisationsloven efter forhandling med børne- og
undervisningsministeren eller uddannelses- og forsknings-
ministeren fastsætte regler om videreuddannelse for perso-
nalegrupper inden for sundhedsvæsenet, hvor sådanne reg-
ler ikke allerede er fastsat ved lov. Herunder kan aftales,
at videreuddannelse kan varetages i samarbejde med de
nævnte ministerier. Sundhedsstyrelsen har i medfør heraf
og efter bemyndigelse udstedt bekendtgørelse nr. 1303 af
25. november 2010 om specialuddannelse af psykologer i
børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri. Bekendtgørelsen
regulerer den såkaldte specialpsykologuddannelse for auto-
riserede psykologer, der vil specialisere sig i børne- og ung-
domspsykiatri eller psykiatri.
Der er i autorisationslovens § 27, stk. 3, § 47, stk. 3, § 52,
stk. 3 og 5, § 54, stk. 4 og 6, § 54 a, stk. 2, § 55, stk. 3, § 64,
stk. 3, § 65, stk. 3, § 67, stk. 3, § 68, stk. 4, og § 70 e, stk.
3, fastsat regler om, at bestemte sundhedsfaglige områder er
forbeholdt autoriserede personer (forbeholdt virksomheds-
område). Eksempelvis må kun læger – medmindre andet er
særligt lovhjemlet – foretage operative indgreb. Udøvelse af
forbeholdt virksomhed uden at have den relevante autorisa-
tion straffes med bøde i medfør af autorisationslovens § 79.
Det fremgår af § 81 i autorisationsloven, at en person, der
uden tilladelse til at betegne sig som speciallæge, jf. § 30,
specialtandlæge, jf. § 47, stk. 4, eller specialsygeplejerske,
jf. § 54 a, stk. 1, giver udtryk for at besidde en sådan tilla-
delse, straffes med bøde. Det fremgår ydermere af § 81 a
i autorisationsloven, at en person, der uden tilladelse til at
betegne sig som ambulancebehandler med særlig kompeten-
ce eller paramediciner, jf. § 70 d, stk. 1, giver udtryk for at
besidde en sådan tilladelse, straffes med bøde.
Autoriserede sundhedspersoner er efter autorisationslovens
§ 17 under udøvelsen af deres virksomhed forpligtet til
at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved be-
nyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler
m.v. Det betyder, at alle autoriserede sundhedspersoner skal
udføre deres faglige virksomhed i henhold til den almin-
deligt anerkendte faglige standard eller norm på området,
der blandt andet fastlægges ved Styrelsen for Patientklagers
praksis samt ved faglige vejledninger fra Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed og Sundhedsstyrelsen.
Bestemmelsen har karakter af en retlig standard, og den
konkrete vurdering af, om en sundhedsperson har udvist
den nødvendige omhu og samvittighedsfuldhed ændres med
tiden. Kravet om omhu og samvittighedsfuldhed gælder i
alle faser af sundhedsfaglig virksomhed, det vil sige under-
søgelse, diagnosticering, behandling m.v. Dog gælder det
kun i behandler-/patient-forholdet, og ikke for virksomhed,
som en autoriseret sundhedsperson udfører i anden form for
ansættelse, f.eks. som ansat i en administrativ stilling i f.eks.
en faglig styrelse, en kommune, et forsikringsselskab hvor
arbejdet ikke tager sigte på at behandle patienter m.v.
Kravet om omhu og samvittighedsfuldhed gør sig også
gældende, hvis en autoriseret sundhedsperson vurderer, at
en opgave ikke kan udføres forsvarligt, f.eks. fordi den
pågældende sundhedsperson ikke føler sig kompetent til
opgaven. Det er vigtigt, at den pågældende frasiger sig op-
gaver, som vedkommende ikke ser sig i stand til at udføre
forsvarligt, og det forventes, at en autoriseret sundhedsper-
son kender og erkender egne begrænsninger. Der er ikke i
autorisationsloven opstillet positivlister med anvisninger til,
hvilke undersøgelser og behandlinger m.m., der må udføres
inden for f.eks. de forskellige lægefaglige specialer. Det
forudsættes dog, at den autoriserede sundhedsperson i alle
behandlingssituationer udviser omhu og samvittighedsfuld-
hed og alene påtager sig behandlingsopgaver, som den på-
gældende mestrer. F.eks. vil en læge med en erhvervet
speciallægeanerkendelse ikke nødvendigvis med omhu og
samvittighedsfuldhed kunne udføre alle de behandlinger, der
sædvanligvis varetages inden for det pågældende speciale,
hvis lægen ikke, f.eks. på grund af manglende erfaring med
en eller flere bestemte typer opgaver, kan udføre opgaven
forsvarligt. Omhu og samvittighedsfuldhed tilsiger endvide-
re, at sundhedspersonen, i takt med en øget specialiserings-
grad eller ved fravær fra specialet, ikke påtager sig samme
opgaver, som man tidligere har kunne udføre medmindre,
at sundhedspersonen vurderer at kunne udføre opgaven for-
7
svarligt, herunder sikrer sig at være fagligt opdateret med ny
viden og standarder inden for området.
Princippet om omhu og samvittighedsfuldhed gælder for al-
le autoriserede sundhedspersoner, som således ikke har krav
på at kunne udføre en bestemt faglig virksomhed, uagtet at
sundhedspersonen i udgangspunktet er uddannet heri. Det
afgørende for, om sundhedspersoner kan påtage sig behand-
lingerne inden for autorisationslovens krav om omhu og
samvittighedsfuldhed er, at de aktuelt er fagligt kompetente
hertil. Hertil kommer, at arbejdsgiveren/driftsherren har et
ansvar for at sikre, at opgaverne er forsvarligt tilrettelagt,
herunder at sikre, at de medarbejdere, der varetager en given
opgave, har de nødvendige faglige kompetencer hertil, lige
som driftsherren skal sørge for, at der foreligger de fornødne
instrukser for udførelsen af arbejdet.
Det fremgår af § 75 i autorisationsloven, at en autoriseret
sundhedsperson, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen
forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sin virksom-
hed, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.
Autoriserede sundhedspersoner skal desuden efter § 20, stk.
1, ved udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgi-
ver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson, udvise om-
hu og uhildethed. Herved forstås, at sundhedspersonen skal
være objektiv, og at hverken personlig vel- eller modvilje
må få indflydelse på indholdet af erklæringen eller attesten.
Det fremgår af § 9 i bekendtgørelse nr. 908 af 18. august
2011 om afgivelse af erklæringer m.v., at overtrædelse af be-
kendtgørelsens § 4, § 5 og § 8, straffes med bøde. Disse be-
stemmelser angår sundhedspersonens pligt til ikke at afgive
erklæringer om sygdomme eller forhold, som vedkommende
ikke har fornødent fagligt kendskab til, hvilke oplysninger
som erklæringen skal indeholde, hhv. processen for erklæ-
ringens afgivelse.
Det fremgår af autorisationslovens § 21, stk. 1, 1. pkt., i
autorisationsloven at læger, tandlæger, kiropraktorer, syge-
plejersker, jordemødre, kliniske diætister, kliniske tandtek-
nikere, tandplejere, kontaktlinseoptikere, optometrister og
behandlerfarmaceuter skal føre patientjournaler over deres
virksomhed.
Journalføringspligten er i bekendtgørelse nr. 713 af 12. ju-
ni 2024 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler
(journalføring, opbevaring, videregivelse, overdragelse m.v.)
(herefter journalføringsbekendtgørelsen), der er udstedt i
medfør af § 21, stk. 2, udvidet til at også at gælde andre
autoriserede sundhedspersoner og personer, der handler på
disses ansvar.
Det fremgår af § 51 i journalføringsbekendtgørelsen, at
overtrædelse af bekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 4, § 5, stk.
1 og 3, § 7, § 9, stk. 2, § 10, stk. 1-3 og 5, §§ 11-12, §§
14-18, § 20, § 21, stk. 2-3, §§ 22-31, § 32, stk. 2-3, § 33,
§ 34, stk. 1, § 35, stk. 1-2 og 4-7, §§ 36-37, § 38, stk. 1-3,
§ 39, stk. 2, § 40, § 41, stk. 1-2 og 4, § 46, stk. 1-4, §
48, § 49, stk. 1 og § 50, stk. 1, straffes med bøde. Disse
bestemmelser omhandler gennemgående journalføringspligt
og -ansvar, indholdet af patientjournalen, proceduren for
journalføring hhv. behandling af oplysninger i patientjourna-
lerne, herunder opbevaring og overdragelse.
Autoriserede sundhedspersoner er underlagt Styrelsen for
Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsyn. Styrelsen fører ef-
ter autorisationslovens § 5, stk. 1 og 2, tilsyn med faglig
virksomhed, der udøves af autoriserede sundhedspersoner
og sundhedspersoner, der handler på disses ansvar, og øvri-
ge personer, der udøver sundhedsfaglig virksomhed inden
for sundhedsvæsenet (individtilsynet).
Efter § 5, stk. 3, gælder stk. 1 og 2 dog ikke for virksomhed,
der udøves af autoriserede psykologer.
En autoriseret sundhedsperson kan efter § 7 i autorisations-
loven fratages autorisationen hvis den pågældende må an-
tages at være til fare for patientsikkerheden på grund af
nærmere oplistede grunde:
Autorisationen kan i medfør af § 7, nr. 1 og 2, fratages, hvis
den autoriserede sundhedsperson må antages at være til fare
for patientsikkerheden på grund af en fysisk tilstand, der gør
den pågældende uegnet til udøvelse af erhvervet eller syg-
dom eller misbrug af rusmidler el.lign., der midlertidigt eller
varigt gør den pågældende uegnet til udøvelse af erhvervet
(egnethedssager).
Autorisationen kan i henhold til § 7, nr. 3, fratages, hvis den
autoriserede sundhedsperson må antages at være til fare for
patientsikkerheden på grund af grov forsømmelighed ved
udøvelse af erhvervet (faglighedssager).
Dertil kommer tilfælde omfattet af § 7 a i autorisationslo-
ven, hvorefter en autoriseret sundhedsperson kan fratages
autorisationen, hvis den pågældende ikke afgiver de i § 6,
stk. 1, omtalte oplysninger til gennemførelse af tilsynet og
ikke medvirker ved tilsyn efter Styrelsen for Patientsikker-
heds nærmere anvisninger, samt hvis den pågældende ikke
overholder domme eller afgørelser om tilsynsforanstaltnin-
ger efter § 8, § 8 a, § 9, stk. 1 eller 2, § 9 b, stk. 1, § 10, stk.
1, § 10 a eller § 10 c, stk. 1,
En autoriseret sundhedsperson kan efter § 8, stk. 1 hhv. 2,
i autorisationsloven få indskrænket sit virksomhedsområde,
hvis den pågældende må antages at være til fare for patie-
ntsikkerheden på et eller flere faglige områder på grund
af alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed eller
hvis vedkommende må antages at være til fare for patie-
ntsikkerheden, fordi den pågældende er uegnet til udøvelsen
af erhvervet på grund af forhold nævnt i § 7, nr. 1 og 2.
Fratagelse af autorisation efter §§ 7 og 7 a eller om ind-
skrænkning af en autoriseret sundhedsperson virksomheds-
område efter § 8, skal ske efter reglerne i § 11. Det indebæ-
rer bl.a., at Styrelsen for Patientsikkerhed skal anlægge en
retssag herom i den borgerlige retsplejes former.
Ud over fratagelse af autorisation og indskrænkning af virk-
8
somhedsområde, har Styrelsen for Patientsikkerhed i medfør
af §§ 9-10 c i autorisationsloven mulighed for at anvende en
række andre tilsynsreaktioner. Det gælder midlertidig frata-
gelse af autorisation, midlertidig indskrænkning af virksom-
hedsområde, afgørelse med vilkår, forbud, påbud, skærpet
tilsyn og suspension.
Afgørelser truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed, som
indebærer begrænsninger i sundhedspersonens virke, dvs.
afgørelser om midlertidig autorisationsfratagelse eller virk-
somhedsindskrænkning, arbejdsforbud og suspensioner, jf. §
9, § 9 b, stk. 1, og § 10 c, stk. 1, kan efter § 14, stk. 2,
påklages til Ankenævnet for Tilsynsafgørelser efter reglerne
herom i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sund-
hedsvæsenet.
Ud over reglerne om tavshedspligt, videregivelse og ind-
hentning af helbredsoplysninger m.v. i sundhedslovens ka-
pitel 9, er autoriserede sundhedspersoner omfattet af straffe-
lovens § 152 b om tavshedspligt for personer, der udøver
eller har udøvet en virksomhed eller et erhverv i medfør
af offentlig beskikkelse eller anerkendelse. Autoriserede
sundhedspersoners medhjælpere er tilsvarende omfattet af
straffelovens § 152 c om tavshedspligt for medhjælpere til
personer omfattet af straffelovens §§ 152-152 b.
Styrelsen for Patientsikkerhed fører derudover tilsyn med
behandlingssteder. Efter sundhedslovens § 213, stk. 1, fører
styrelsen det overordnede tilsyn med sundhedsforholdene og
den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet, og
efter bestemmelsens stk. 2 gennemfører styrelsen løbende
tilsyn med udvalgte behandlingssteder nævnt i § 213 c, stk.
1, ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være størst
risiko for patientsikkerheden (organisationstilsynet).
Sundhedslovens § 213 c, stk. 1, omfatter sygehusenheder,
klinikker, praksisser, plejecentre, plejehjem, bosteder, sund-
heds- eller genoptræningssteder og andre behandlingssteder,
hvor sundhedspersoner udøver behandling. Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed har i medfør af § 213, stk. 3, fastsat nær-
mere regler om hvilke behandlingssteder der er omfattet i
bekendtgørelse nr. 1206 af 20. november 2024 om registre-
ring af, underretning om og tilsyn med offentlige og private
behandlingssteder m.v. (herefter RBT-bekendtgørelsen).
Det fremgår af § 2, stk. 1, i RBT-bekendtgørelsen, at der
ved et behandlingssted forstås en selvstændig virksomhed,
hvor eller hvorfra en eller flere sundhedspersoner udfører
behandling, jf. dog § 3. Det fremgår endvidere af § 2, stk. 3
og 4, i RBT-bekendtgørelsen, at der ved behandling forstås
undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødsels-
hjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggel-
se og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient, jf.
sundhedsloven, § 5, og at der ved sundhedspersoner forstås
personer, der er autoriserede af Styrelsen for Patientsikker-
hed til at varetage sundhedsfaglige opgaver og personer, der
handler på disses ansvar.
Virksomheder, som udfører behandling udelukkende ved
autoriserede psykologer, anses efter § 3, nr. 3, i RBT-be-
kendtgørelsen ikke som behandlingssteder.
Efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sund-
hedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 16. august
2024 som ændret ved lov nr. 647 af 11. juni 2024 (herefter
klage- og erstatningsloven) kan patienter klage til Styrelsen
for Patientklager over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige
virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel
4-9 (forløbsklager). Patienter kan også efter § 2 klage til
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der behandler klager
over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virk-
somhed (disciplinærklager), når klagen angår en sag, som
vurderes at indeholde skærpende omstændigheder, eller hvis
Styrelsen for Patientklager som led i en forløbsklage har ud-
talt kritik af behandlingsstedet. Sundhedsvæsenets Discipli-
nærnævn kan herudover behandle klager, hvor behandlings-
stedet er ophørt, eller hvor den sundhedsfaglige virksomhed
ikke er udført i tilknytning til et behandlingssted. Sundheds-
væsenets Disciplinærnævn kan ikke behandle klager, hvor
der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klagead-
gang.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed er i § 1,
nr. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1448 af 15. december
2010 om ikke-autoriserede persongrupper inden for sund-
hedsvæsenet, der er omfattet af Sundhedsvæsenets Discipli-
nærnævns virksomhed, udvidet til også at omfatte autorise-
rede psykologer og psykologer i perioden fra bestået afslut-
tende eksamen til erhvervelse af autorisation.
Patienter, som påføres skade i det danske sundhedsvæsen,
eller efterladte til disse patienter, kan søge erstatning og
godtgørelse efter patienterstatningsordningen for behand-
lingsskader i medfør af reglerne i kapitel 3 i klage- og
erstatningsloven. Patienter eller efterladte til patienter har
desuden mulighed for at søge erstatning og godtgørelse for
skade påført som følge af egenskaber ved et lægemiddel
(lægemiddelskade) efter klage- og erstatningslovens kapitel
4.
2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Psykologloven blev ved sin affattelse ikke sammentænkt
med den eksisterende regulering af sundhedsvæsenet og
sundhedspersoner og situationen er derfor den, at ikke-auto-
riserede psykologer lovgivningsmæssigt som udgangspunkt
ikke betragtes som sundhedspersoner, og at autoriserede
psykologer, selv om de kan være sundhedspersoner i sund-
hedslovens forstand, ikke på alle punkter er underlagt de
samme regler som øvrige sundhedspersoner, ligesom de ikke
er undergivet samme tilsyn.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksom på, at
psykologer i stadig større grad anvendes og i praksis anses
som en integreret del af sundhedsvæsenet og det samlede
behandlingsforløb. Det er derfor ministeriets opfattelse, at
denne særegne regulering – der ikke findes tilsvarende ek-
9
sempler på, for så vidt angår andre faggrupper i sundheds-
væsenet – ikke er hensigtsmæssig. Den særegne regulering
komplicerer anvendelse af sundhedslovgivningen på psyko-
loger unødigt og gør retsstillingen for patienter, klienter og
psykologer svært gennemsigtig. Det gælder ikke mindst på
de rettigheder og forpligtelser, som følger med en autorisa-
tion, og som derfor på nuværende tidspunkt er forskellig
for psykologer og andre fagpersoner, som er sundhedsfagligt
autoriserede.
Det vil derfor efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets op-
fattelse være hensigtsmæssigt, at den gældende autorisati-
onsordning for psykologer afløses af en sundhedsfaglig
autorisationsordning i autorisationsloven på linje med øvrige
sundhedspersoner.
Ministeriet er i den forbindelse opmærksom på, at psykolo-
ger udøver mangeartede former for faglig virksomhed, og at
psykologer afhængig heraf arbejder med patienter, klienter
eller borgere, hvoraf visse dele er sundhedsfaglig virksom-
hed.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at en
sundhedsfaglig autorisationsordning bør omfatte alle, der
uddannes som psykologer, idet psykologer inden for stort
set alle brancher i et vist omfang udøver faglig virksom-
hed, som kan betragtes som behandling i sundhedslovens
forstand.
Det er også ministeriets opfattelse, at en sundhedsfaglig
autorisationsordning for psykologer bør indebære, at retten
til at betegne sig psykolog alene bør tilkomme personer med
autorisation som psykolog. Denne titelbeskyttelse, som an-
dre autoriserede sundhedspersoner også nyder, indebærer, at
titlen på en given sundhedsprofession forbeholdes personer
med den relevante autorisation. Dette gør det efter ministeri-
ets opfattelse enkelt og gennemskueligt for patienter at kon-
statere, hvorvidt en person har den relevante autorisation, og
at de dermed kan forvente, at pågældende er underlagt tilsyn
med sin sundhedsfaglige virksomhed.
Det er efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse
afgørende, at en sundhedsfaglig autorisationsordning medfø-
rer, at psykologer som andre autoriserede sundhedspersoner
omfattes af det gældende tilsynssystem og andre relevante
regler i sundhedslovgivningen. Derfor bør det være en kon-
sekvens af forslaget, at psykologer vil skulle omfattes af
de gældende regler på sundhedsområdet, som øvrige sund-
hedspersoner er underlagt, og som er en konsekvens af
en sundhedsfaglig autorisation. Det gælder bl.a. regler om
autorisation, titelbeskyttelse, tilsyn, reglerne om patienters
retsstilling, klage, erstatning og journalføringspligt.
Ministeriet finder det desuden hensigtsmæssigt, at autorisa-
tionsordningen for psykologer tilskynder psykologer til at
videreuddanne sig og tilegne sig styrkede kliniske kompe-
tencer, og at en række opgaver, der betros psykologer af
myndigheder, er forbeholdt autoriserede psykologer, der har
gennemgået en sådan supplerende praktisk uddannelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksom på, at der
med etablering af en ny autorisationsordning til afløsning
af den gældende vil være behov for en overgangsordning,
fordi der er tale om en faggruppe, hvor en del af faggruppen
i forvejen er autoriseret. Der bør derfor efter ministeriets
opfattelse tages højde for, at disse personer allerede én gang
har betalt for sin autorisation, har indrettet sig og tilrette-
lagt sit arbejdsliv efter at kunne anvende en titel og have
visse arbejdsopgaver, ligesom der af hensyn til patienternes
sikkerhed bør tages højde for, at visse psykologer allerede
efter gældende regler kan være underlagt en tilsynsmæssig
sanktion.
På baggrund af ovenstående overvejelser foreslås det, at der
oprettes en sundhedsfaglig autorisationsordning for psykolo-
ger. Dette vil medføre, at psykologloven ophæves, og at
reguleringen af psykologers autorisationsforhold m.v. frem-
over skal ske efter autorisationsloven.
Det foreslås, at autorisation vil kunne meddeles på baggrund
af bestået dansk psykologeksamen, det vil sige kandida-
teksamen i psykologi, og de historiske uddannelser magis-
terkonferens i psykologi og psykologisk-pædagogisk kandi-
dateksamen, der i dag giver adgang til at anvende psykolog-
titlen og opnå autorisation som psykolog, jf. pkt. 2.1.1.
For EU- og EØS-statsborgere, der er psykologfagligt uddan-
net, vil der blive fastsat regler om, at de vil kunne opnå
autorisation, såfremt de opfylder de relevante krav til EU-
og EØS-sundhedspersoner. For ansøgere, der er statsborgere
i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS, vil der blive
fastsat regler om, at de – på linje med hvad der gælder for
andre grupper af ansøgere, der søger om dansk autorisation
– skal have mulighed for at gennemføre en autorisationspro-
ces, hvis deres udenlandske uddannelse kan sidestilles med
den tilsvarende danske uddannelse.
Det foreslås, at anvendelsen af titlen »psykolog« forbe-
holdes personer, der oppebærer autorisation som psyko-
log. Hvis en psykolog får frataget eller frasiger sig sin auto-
risation, vil pågældende dermed ikke længere kunne kalde
sig psykolog, indtil autorisationen evt. generhverves.
Det betyder, at det, i modsætning til hvad der gælder i
dag, ikke vil være tilladt at kalde sig psykolog alene på
baggrund af en kandidatgrad i psykologi, idet det tillige
vil være påkrævet, at man besidder en gyldig autorisation
som psykolog. Kandidater i psykologi uden autorisation
som psykolog vil fortsat kunne anvende betegnelserne »kan-
didat i psykologi«, »candidatus/candidata psychologiae«,
»cand.psych.« og den engelske betegnelse »Master of Sci-
ence (MSc) in Psychology«, forudsat at dette ikke i en given
sammenhæng vil være egnet til at vække forestilling om at
pågældende har en autorisation. Det samme gælder anven-
delsen af titlerne »mag.art. i psykologi«, »cand.pæd. i psy-
kologi« og »cand.pæd.psych.« fra de historiske psykologi-
uddannelser. Anvendelse af betegnelsen »cand.psych. aut.«
og lignende må anses som egnet til at vække forestilling
om, at anvenderen af betegnelsen har en autorisation som
10
psykolog, og det vil derfor være i strid med titelbeskyttelsen
at betegne sig som »cand.psych. aut.« og lignende uden at
være autoriseret som psykolog.
Det vil ligeledes være strafbart for en person, der har fra-
skrevet sig eller fået frataget sin autorisation som psykolog,
at fortsætte med at udøve dette hverv, jf. autorisationslovens
§ 76. Dette er ikke tilfældet efter psykologlovens regler i
dag, hvor en autoriseret psykolog, der fratages sin autorisa-
tion, kan fortsætte sin virksomhed, men dog ikke kan kalde
sig autoriseret psykolog.
Personer med autorisation som psykolog vil efter den fore-
slåede ordning være underlagt de samme pligter som andre
autoriserede sundhedspersoner.
Det betyder, at psykologer, som autoriseres efter den fore-
slåede ordning, og de psykologer, som omfattes af over-
gangsbestemmelsen, vil blive underlagt pligten til at udvise
omhu og samvittighedsfuldhed under udøvelsen af deres
virksomhed i autorisationslovens § 17. Bestemmelsen fast-
slår, at en autoriseret sundhedsperson under udøvelsen af
sin virksomhed er forpligtet til at udvise omhu og samvittig-
hedsfuldhed. Det betyder, at alle autoriserede sundhedsper-
soner skal udføre deres faglige virksomhed i henhold til den
almindeligt anerkendte faglige standard eller norm på områ-
det, der blandt andet fastlægges ved Styrelsen for Patientkla-
gers praksis samt ved faglige vejledninger fra Styrelsen for
Patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen.
Bestemmelsen har karakter af en retlig standard, og den
konkrete vurdering af, om en sundhedsperson har udvist
den nødvendige omhu og samvittighedsfuldhed ændres med
tiden. Kravet om omhu og samvittighedsfuldhed gælder i
alle faser af sundhedsfaglig virksomhed.
Sundhedsfaglig virksomhed forstås i almindelighed i over-
ensstemmelse med behandlingsbegrebet efter sundhedslo-
vens § 5, hvorefter behandling omfatter undersøgelse, di-
agnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræ-
ning, sundhedsfaglig pleje, samt forebyggelse og sundheds-
fremme i forhold til den enkelte patient.
Der vil således være tale om behandling, når en psykolog
undersøger, diagnosticerer eller behandler en patient med
psykisk lidelse. Der vil også være tale om behandling, når
en psykolog f.eks. ved samtaleterapi behandler eller rådgiver
personer, der befinder sig i en krisesituation eller på anden
måde har personlige vanskeligheder. Der vil tillige være
tale om behandling, når en psykolog ved brug af sine psyko-
logfaglige kompetencer vurderer en persons funktions- og
kompetenceevne, psykiske trivsel m.v., som det f.eks. er
tilfældet, når en psykolog udfører psykologisk undersøgelse
af børn og forældre som led i en forældrekompetenceunders-
øgelse eller børnesagkyndig undersøgelse, eller når psykolo-
ger udfører udredning og tests i PPR-regi. Det afgørende er,
at der er tale om et konkret patient/behandler-forhold – uaf-
hængigt af om der i praksis bruges betegnelser som klient,
borger eller andet om den, der behandles eller ydes rådgiv-
ning til. Det vil ikke være afgørende, om behandlingen kun
omfatter en person ad gangen eller sker på et hold. Formålet
med behandling – og ikke behandlingsmetode – vil være
afgørende.
Begreberne »patient«, »klient« og »borger« skal i denne
sammenhæng ikke nødvendigvis forstås sådan, at patien-
ten/klienten også er psykologens opdragsgiver.
Visse former for psykologfaglig virksomhed vil ikke kunne
betegnes som sundhedsfaglig virksomhed, navnlig skriftlig
formidling, undervisning og opgaver af rent administrativ
karakter, herunder hvor en psykolog på samme måde som
en kommunal lægekonsulent alene tager stilling til en sag på
skriftligt grundlag. Heller ikke varetagelse af en HR-funk-
tion eller generel rådgivning om organisationspsykologiske
forhold, hvori der ikke indgår et patient/behandler- eller
klient/psykolog-forhold ville kunne betragtes som sundheds-
faglig virksomhed. Forslaget ændrer ikke på, at psykologer
i dag også udfører vigtige opgaver, der ikke kan karakteri-
seres som sundhedsfaglige. Der vil eksempelvis være psyko-
logopgaver i regi af skolevæsenet, der er så abstraheret fra
konkrete personforhold eller af så almen karakter, at de ikke
kan anses som sundhedsfaglige.
Afgrænsningen af psykologers sundhedsfaglige virksomhed
har ikke betydning for den eksisterende afgrænsning af an-
dre sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed.
Kravet om omhu og samvittighedsfuldhed gør sig også
gældende, hvis en autoriseret sundhedsperson vurderer, at
en opgave ikke kan udføres forsvarligt, f.eks. fordi den
pågældende sundhedsperson ikke føler sig kompetent til
opgaven. Det er vigtigt, at den pågældende frasiger sig op-
gaver, som vedkommende ikke ser sig i stand til at udføre
forsvarligt, og det forventes, at en autoriseret sundhedsper-
son kender og erkender egne begrænsninger. Der er ikke i
autorisationsloven opstillet positivlister med anvisninger til,
hvilke undersøgelser og behandlinger m.m., der må udføres
inden for f.eks. de forskellige lægefaglige specialer. Det
forudsættes dog, at den autoriserede sundhedsperson i alle
behandlingssituationer udviser omhu og samvittighedsfuld-
hed og alene påtager sig behandlingsopgaver, som den på-
gældende mestrer. F.eks. vil en læge med en erhvervet
speciallægeanerkendelse ikke nødvendigvis med omhu og
samvittighedsfuldhed kunne udføre alle de behandlinger, der
sædvanligvis varetages inden for det pågældende speciale,
hvis lægen ikke, f.eks. på grund af manglende erfaring med
en eller flere bestemte typer opgaver, kan udføre opgaven
forsvarligt. Omhu og samvittighedsfuldhed tilsiger endvide-
re, at sundhedspersonen, i takt med en øget specialiserings-
grad eller ved fravær fra specialet, ikke påtager sig samme
opgaver, som man tidligere har kunne udføre medmindre,
at sundhedspersonen vurderer at kunne udføre opgaven for-
svarligt, herunder sikrer sig at være fagligt opdateret med ny
viden og standarder inden for området.
Princippet om omhu og samvittighedsfuldhed gælder for al-
le autoriserede sundhedspersoner, som således ikke har krav
11
på at kunne udføre en bestemt faglig virksomhed, uagtet at
sundhedspersonen i udgangspunktet er uddannet heri. Det
afgørende for, om sundhedspersoner kan påtage sig behand-
lingerne inden for autorisationslovens krav om omhu og
samvittighedsfuldhed er, at de aktuelt er fagligt kompetente
hertil.
En psykolog vil således med den foreslåede ordning skul-
le undlade at påtage sig opgaver og have pligt til at sige
fra over for opgaver, hvis den pågældende ikke føler sig
kompetent til at udføre den pågældende opgave. Det kan
f.eks. være, hvis den pågældende (endnu) ikke har modtaget
tilstrækkelig træning i udførelsen af bestemte opgaver. Den
enkelte psykolog bør således alene påtage sig at udføre de
behandlinger, som vedkommende fagligt er kvalificeret til,
og som vedkommende ser sig i stand til at udføre fagligt
forsvarligt.
Bestemmelsen i autorisationslovens § 17 svarer, jf. Folke-
tingstidende 2005-06, tillæg A, side 3215 og 3208, jf. Fol-
ketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 683, til psykologlo-
vens § 12, men vil som følge af den foreslåede ordning
komme til at gælde for alle psykologer.
At psykologer vil blive underlagt de samme pligter som
andre autoriserede sundhedspersoner betyder også, at denne
gruppe vil skulle udvise omhu og uhildethed ved udfærdi-
gelse af erklæringer som de afgiver i deres egenskab af
psykologer, hvilket er fastslået i autorisationslovens § 20,
stk. 1. Bestemmelsen indebærer – ud over ovennævnte pligt
til at udvise omhu – at sundhedspersonen skal være objektiv,
det vil sige, at hverken personlig vel- eller modvilje må få
indflydelse på indholdet af erklæringen eller attesten.
Erklæringer er skriftlige udsagn om en persons sundhedstil-
stand eller årsag til en persons død, som efter sit indhold
er bestemt til at finde anvendelse i retsforhold. Psykologers
afgivelse af erklæringer der afgives i egenskab af psykolog
som led i sundhedsfaglig psykologvirksomhed, vil være om-
fattet af autorisationslovens § 20. I overensstemmelse med
den ovenstående eksemplificering af sundhedsfaglig psyko-
logvirksomhed, vil psykologers erklæringer i forbindelse
med forældrekompetenceundersøgelser og børnesagkyndige
undersøgelser således være omfattet. »Sundhedstilstand«
skal således ikke forstås snævert.
Psykologer vil også skulle føre journal efter reglerne i auto-
risationslovens kapitel 6 og forskrifter udstedt i medfør her-
af, herunder journalføringsbekendtgørelsen.
Det foreslås også, at psykologer omfattet af den foreslåede
ordning omfattes af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn,
herunder individtilsyn og de tilsynsforanstaltninger, som
styrelsen har til rådighed, og at behandlingssteder, hvor
psykologer udfører sundhedsfaglig virksomhed, fremover
vil være omfattet i fuldt omfang af Styrelsen for Patie-
ntsikkerheds tilsyn med behandlingssteder (organisationstil-
syn). Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn vil i den forbin-
delse træde i stedet for Psykolognævnets tilsyn efter den
gældende ordning.
Behandlingssteder, der udøver virksomhed ved psykologer,
og ikke i forvejen er omfattet af Styrelsen for Patientsikker-
heds organisationstilsyn, vil som konsekvens af forslaget
blive omfattet af dette tilsyn og skulle betale det relevante
registreringsgebyr.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at den
foreslåede ordning, herunder de ovenstående aspekter om
brug af psykologtitlen og tilsynet med psykologer, vil udgø-
re et løft af patientsikkerheden og patienters retssikkerhed,
idet det gøres mere gennemskueligt for patienterne, hvorvidt
en behandler er autoriseret og underlagt tilsyn, og da anven-
delsen af sundhedsvæsenets lovgivning om klage og erstat-
ning på psykologer gøres mere ligetil. Sidstnævnte styrker
også psykologernes retssikkerhed ved at gøre det mere klart,
hvornår de er omfattet af de nævnte regler.
Det skal understreges, at den foreslåede sundhedsfaglige
autorisationsordning for psykologer ikke i sig selv vil inde-
bære ændringer i de opgaver, som psykologer i dag udfører
i sundhedsvæsenet og andetsteds. Det vil således stadigvæk
være op til driftsherren – f.eks. den kommunale ledelse for
en psykolog ansat i kommunen eller sygehusledelsen for
en psykolog, der arbejder i psykiatrien – at lede og fordele
arbejdet. For selvstændige psykologer, vil de rammer, der
sættes af en opdragsgiver, også kunne være normerende for
psykologens opgaveløsning. Den foreslåede ordning vil så-
ledes ikke indebære, at psykologer opnår krav på at udføre
bestemte opgaver, og det vil fortsat være op til driftsherren
at fastsætte ansvars- og kompetencefordelingen personalet
imellem inden for grænserne af det fagligt forsvarlige.
Forslaget vil også betyde, at psykologer omfattes af sund-
hedslovgivningens klage- og erstatningsordninger i fuldt
omfang. Dette står i modsætning til den gældende retstil-
stand, hvor kun en delmængde af psykologer er omfattet af
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns personelle kompeten-
ce og patienterstatningsordningens dækningsområde. Klage-
adgangen vil omfatte psykologers sundhedsfaglige virksom-
hed samt visse dele af sundhedsloven. Der henvises til be-
mærkningerne om afgrænsningen af psykologers sundheds-
faglige virksomhed. Dækning af patientskader vil bl.a. være
betinget af, at skaden påføres i forbindelse med psykologens
undersøgelse, behandling el.lign.
Det foreslås også, at psykologer skal kunne gennemføre en
psykologisk praksisuddannelse, der medfører retten til at
anvende betegnelserne »psykolog med praksisuddannelse«
og »klinisk psykolog«, som psykologen frit vil kunne vælge
imellem eller anvende samtidigt. Det skyldes, at psykologer
udøver mangeartede former for faglig virksomhed, og at
gennemførelse af praksisuddannelsen derfor bør medføre
retten til at anvende betegnelser, der er relevante på tværs af
disse kontekster. Med forslaget sikres det, at psykologer får
mulighed for et kompetenceløft, der bl.a. vil ruste dem til at
indgå som en endnu mere integreret del af sundhedsvæsenet,
12
men også være relevant for psykologer, der agter at arbejde
på andre områder. Praksisuddannelsen vil ikke betyde, at
alle psykologer fremover vil skulle arbejde på sundhedsom-
rådet, eller at psykologer ikke fremtidigt vil kunne varetage
andre opgaver. Det vil fortsat være driftsherren, der i kraft
af retten til at lede og fordele arbejdet, bestemmer, hvordan
psykologernes kompetencer skal anvendes i det daglige ar-
bejde.
Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsæt-
ter nærmere regler om den psykologiske praksisuddannel-
se. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om den psykologi-
ske praksisuddannelse vil blandt andet kunne bruges til at
fastsætte regler om merit for personer, der har været i gang
med at gennemføre Psykolognævnets supplerende praktiske
uddannelse ved lovens ikrafttræden. Det forventes, at den
psykologiske praksisuddannelses normale varighed vil være
2 år, ligesom det er tilfældet for Psykolognævnets eksister-
ende supplerende praktiske uddannelse.
Samtidigt foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren
kan fastsætte regler om, at psykologer med praksisuddan-
nelse (kliniske psykologer) kan videreuddanne sig til spe-
cialpsykolog inden for nærmere bestemte funktionsområder
og om anvendelse af særlige betegnelser for psykologer,
der har gennemgået sådan en uddannelse. Forslaget sikrer
videreførelsen af de eksisterende specialpsykologuddannel-
ser. Med forslaget vil uddannelsen af psykologer i henhold
til sundhedslovgivningen fremover vil bestå af tre mulige
trin: Gennemførelse af kandidatuddannelsen i psykologi, der
danner grundlag for meddelelse af autorisation som psyko-
log, gennemførelse af den psykologiske praksisuddannelse,
der danner grundlag for meddelelse af tilladelse til at beteg-
ne sig psykolog med praksisuddannelse og klinisk psykolog,
og gennemførelse af en eller flere videreuddannelser til spe-
cialpsykolog.
Det foreslås også, at psykologer, der på tidspunktet for lo-
vens ikrafttræden er autoriserede under den gældende ord-
ning, meddeles autorisation som psykolog og tilladelse til
at betegne sig som psykolog med praksisuddannelse og kli-
nisk psykolog uden at skulle ansøge herom eller betale ge-
byr. Forslaget tager herved hensyn til personer, der allerede
er autoriserede under den gældende ordning.
Kandidater i psykologi, der ikke er autoriseret på tidspunktet
for lovens ikrafttræden, vil skulle ansøge om autorisation
ved Styrelsen for Patientsikkerhed. Det foreslås derfor ende-
ligt, at personer der ved lovens ikrafttræden har ret til at
betegne sig som psykolog i henhold til psykologloven, uden
autorisation fortsat må betegne sig som psykolog frem til og
med 31. december 2028. Herved sikres det, at kandidater i
psykologi uddannet før lovens ikrafttræden har en passende
tidsperiode til at søge om autorisation.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og -loven
3.1. Journalopslag i uddannelsesøjemed
Med de foreslåede ændringer af sundhedslovens § 41, stk.
2, nr. 6, og stk. 6, samt § 42 d, stk. 2, nr. 1, herunder litra
a og c, i lovforslagets § 2, nr. 1-4, vil psykologer inden
for rammerne af bestemmelserne kunne indhente og kunne
få videregivet til sig ikke følsomme personoplysninger om
eksempelvis en patients navn og alder og følsomme oplys-
ninger såsom helbredsoplysninger.
Behandling er lovlig, hvis én af betingelserne i databeskyt-
telsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt,
herunder hvis en behandling er nødvendig af hensyn til ud-
førelse af en opgave i samfundets interesse eller som led i
myndighedsudøvelse (litra e).
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at den
foreslåede behandling af personoplysninger kan ske i med-
før af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e,
som led i udførelse af en opgave i samfundets interesse. Mi-
nisteriet har herved lagt vægt på, at samfundet har en klar
interesse i, at der er mulighed for at psykologer har mulig-
hed for at tilgå oplysninger om tidligere behandlingsforløb
med henblik på vurdering af egen indsats eller som led i et
uddannelsesforløb, idet dette sikrer et højt kvalitetsniveau i
psykologernes opgaveløsning.
Behandling i medfør af databeskyttelsesforordningens arti-
kel 6, stk. 1, litra e, skal have et såkaldt supplerende rets-
grundlag, som forpligter eller berettiger myndigheden til at
udføre en bestemt myndighedsopgave. Det følger af forord-
ningens artikel 6, stk. 3.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at kra-
vet om et supplerende retsgrundlag i databeskyttelsesforord-
ningens artikel 6, stk. 3, opfyldes i medfør af de foreslåede
regler i lovforslagets § 2.
For så vidt angår følsomme personoplysninger følger det
af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra h,
at der må behandles følsomme personoplysninger, såfremt
behandlingen er nødvendig med henblik på forebyggende
medicin eller arbejdsmedicin til vurdering af arbejdstage-
rens erhvervsevne, medicinsk diagnose, ydelse af social-
og sundhedsomsorg eller -behandling eller forvaltning af
social- og sundhedsomsorg og -tjenester på grundlag af
EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret eller i hen-
hold til en kontrakt med en sundhedsperson og underlagt
de betingelser og garantier, der er omhandlet i stk. 3. Da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 3, bestemmer, at
personoplysninger som omhandlet i stk. 1 kan behandles
til de formål, der er omhandlet i stk. 2, litra h, hvis disse
oplysninger behandles af en fagperson, der har tavshedspligt
i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret
eller regler, der er fastsat af nationale kompetente organer,
eller under en sådan persons ansvar, eller af en anden per-
son, der også har tavshedspligt i henhold til EU-retten eller
medlemsstaternes nationale ret eller regler, der er fastsat af
nationale kompetente organer.
Det følger endvidere af databeskyttelsesforordningens arti-
13
kel 9, stk. 2, litra i, at der må behandles følsomme person-
oplysninger, såfremt behandlingen er nødvendig af hensyn
til samfundsinteresser på folkesundhedsområdet, f.eks. be-
skyttelse mod alvorlige grænseoverskridende sundhedsrisi-
ci eller sikring af høje kvalitets- og sikkerhedsstandarder
for sundhedspleje og lægemidler eller medicinsk udstyr på
grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret,
som fastsætter passende og specifikke foranstaltninger til
beskyttelse af den registreredes rettigheder og frihedsrettig-
heder, navnlig tavshedspligt.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at be-
handlingen af følsomme personoplysninger efter de foreslå-
ede ændringer i lovforslagets § 2, kan ske i medfør af data-
beskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra h, jf. stk.
3, jf. artikel 6, stk. 1, litra e, samt databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 9, stk. 2, litra i, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.
Ministeriet har for så vidt angår databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 9, stk. 2, litra h, jf. stk. 3, jf. artikel 6, stk. 1,
litra e, lagt vægt på, at samfundet har en klar interesse i, at
der som led i forvaltningen af social- og sundhedsomsorg
og -tjenester er mulighed for at psykologer har mulighed
for at tilgå oplysninger om tidligere behandlingsforløb med
henblik på vurdering af egen indsats eller som led i et
uddannelsesforløb, idet dette sikrer et højt kvalitetsniveau
i psykologernes opgaveløsning, jf. også databeskyttelsesfor-
ordningens præambelbetragtning nr. 53. For så vidt angår
kravet om tavshedspligt i databeskyttelsesforordningens ar-
tikel 9, stk. 3, har ministeriet lagt vægt på, at behandlingen
af oplysninger vil blive foretaget af personer, som efter
sundhedslovens § 40 og straffelovens § 152 b, stk. 1, er
underlagt tavshedspligt, at den alene gælder relevante oplys-
ninger i en afgrænset periode, og at patienter kan frabede sig
behandlingen til lærings- og kompetenceudviklingsformål
efter den foreslåede bestemmelse.
Ministeriet har for så vidt angår databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 9, stk. 2, litra i, jf. artikel 6, stk. 1, litra e, lagt
vægt på, at samfundet har en klar interesse i at psykologer
har mulighed for at tilgå oplysninger om tidligere behand-
lingsforløb med henblik på vurdering af egen indsats eller
som led i et uddannelsesforløb, idet dette sikrer høje kvali-
tetsstandarder for sundhedspleje. Ministeriet har herudover
lagt vægt på, at der er fastsat passende og specifikke foran-
staltninger til beskyttelse af den registreredes rettigheder og
frihedsrettigheder i kraft af, at behandlingen af oplysninger
vil blive foretaget af personer, som efter sundhedslovens §
40 og straffelovens § 152 b, stk. 1, er underlagt tavsheds-
pligt, at den alene gælder relevante oplysninger i en afgræn-
set periode, og at patienter kan frabede sig behandlingen til
lærings- og kompetenceudviklingsformål efter den foreslåe-
de bestemmelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal afslutningsvis be-
mærke, at det forudsættes, at de øvrige bestemmelser i da-
tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herun-
der de grundlæggende principper i databeskyttelsesforord-
ningens artikel 5, også iagttages, når der behandles person-
oplysninger i medfør af de foreslåede bestemmelser.
3.2. Videregivelse af oplysninger fra Psykolognævnet
Med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7, nr.
3 (ny § 18 i psykologloven) vil Psykolognævnet og dets
sekretariat videregive ikke følsomme personoplysninger, ek-
sempelvis en (autoriseret) psykologs navn og alder, og efter
omstændighederne følsomme personoplysninger såsom hel-
bredsoplysninger samt oplysninger om strafbare forhold til
Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientkla-
ger. Dette gælder dog ikke oplysninger fra før den 1. juli
2022, der ikke har givet anledning til nærmere undersøgelse.
Behandling er lovlig, hvis én af betingelserne i databeskyt-
telsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt,
herunder hvis en behandling er nødvendig af hensyn til ud-
førelse af en opgave i samfundets interesse eller som led i
myndighedsudøvelse (litra e).
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at den
foreslåede behandling af personoplysninger kan ske i med-
før af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e,
som led i myndighedsudøvelse.
Behandling i medfør af databeskyttelsesforordningens arti-
kel 6, stk. 1, litra e, skal have et såkaldt supplerende rets-
grundlag, som forpligter eller berettiger myndigheden til at
udføre en bestemt myndighedsopgave. Det følger af forord-
ningens artikel 6, stk. 3.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at kra-
vet om et supplerende retsgrundlag i databeskyttelsesforord-
ningens artikel 6, stk. 3, opfyldes i medfør af den foreslåede
regel i lovforslagets § 7, nr. 3.
For så vidt angår følsomme personoplysninger følger det
af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra b, at
der må behandles følsomme personoplysninger, såfremt be-
handling er nødvendig for at overholde den dataansvarliges
eller den registreredes arbejds-, sundheds- og socialretlige
forpligtelser og specifikke rettigheder, for så vidt den har
hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret el-
ler en kollektiv overenskomst i medfør af medlemsstaternes
nationale ret, som giver fornødne garantier for den registre-
redes grundlæggende rettigheder og interesser.
Det følger endvidere af databeskyttelsesforordningens arti-
kel 9, stk. 2, litra f, at der må behandles følsomme personop-
lysninger, såfremt behandling er nødvendig, for at retskrav
kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller når
domstole handler i deres egenskab af domstol.
Det følger endelig af databeskyttelsesforordningens artikel
9, stk. 2, litra h, at der må behandles følsomme personop-
lysninger, såfremt behandlingen er nødvendig med henblik
på forebyggende medicin eller arbejdsmedicin til vurdering
af arbejdstagerens erhvervsevne, medicinsk diagnose, ydelse
14
af social- og sundhedsomsorg eller -behandling eller forvalt-
ning af social- og sundhedsomsorg og -tjenester på grundlag
af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret eller i hen-
hold til en kontrakt med en sundhedsperson og underlagt
de betingelser og garantier, der er omhandlet i stk. 3. Da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 3, bestemmer, at
personoplysninger som omhandlet i stk. 1 kan behandles
til de formål, der er omhandlet i stk. 2, litra h, hvis disse
oplysninger behandles af en fagperson, der har tavshedspligt
i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret
eller regler, der er fastsat af nationale kompetente organer,
eller under en sådan persons ansvar, eller af en anden per-
son, der også har tavshedspligt i henhold til EU-retten eller
medlemsstaternes nationale ret eller regler, der er fastsat af
nationale kompetente organer.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at be-
handlingen af følsomme personoplysninger efter den fore-
slåede bestemmelse i lovforslagets § 7, nr. 3 (ny § 18 i
psykologloven) kan ske i medfør af databeskyttelsesforord-
ningens artikel 9, stk. 2, litra b, jf. artikel 6, stk. 1, litra
e, databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, jf.
artikel 6, stk. 1, litra e, samt databeskyttelsesforordningens
artikel 9, stk. 2, litra h, jf. stk. 3, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har for så vidt angår data-
beskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra b, jf. artikel
6, stk. 1, litra e, lagt vægt på, at behandlingen er nødvendig
både for at overholde Styrelsen for Patientsikkerheds pligt
til at føre tilsyn med autoriserede sundhedspersoner, herun-
der psykologer, og Styrelsen for Patientsikkerheds pligt til
at behandle klagesager om samme, samt autoriserede sund-
hedspersoners pligt til at være underlagt tilsyn med deres
virksomhed. Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at der
gives fornødne garantier for den registreredes grundlæggen-
de rettigheder og interesser i form af offentligt ansattes
tavshedspligt samt de regler der i almindelighed gælder for
forvaltningsmyndigheders indhentning og videregivelse af
oplysninger.
Ministeriet har for så vidt angår databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 9, stk. 2, litra f, jf. artikel 6, stk. 1, litra e,
lagt vægt på, at Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen
for Patientklager i de tilfælde hvor de som led i myndig-
hedsudøvelse udøver deres afgørelsesbeføjelser, er nødt til
at behandle relevante oplysninger for at kunne gøre disse
retskrav gældende, jf. også databeskyttelsesforordningens
præambelbetragtning nr. 52.
Ministeriet har for så vidt angår databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 9, stk. 2, litra h, jf. stk. 3, jf. artikel 6, stk. 1,
litra e, lagt vægt på, at tilsyn med og behandling af klager
over sundhedspersoner er myndighedsudøvelse der sker som
en integreret del af forvaltningen af social- og sundheds-
omsorg og -tjenester, jf. også databeskyttelsesforordningens
præambelbetragtning nr. 53. For så vidt angår kravet om
tavshedspligt i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk.
3, har ministeriet lagt vægt på, at behandlingen af oplysnin-
ger vil blive foretaget af personer, som er underlagt de regler
om tavshedspligt, der gælder for offentligt ansatte.
Behandling af personoplysninger vedrørende straffedomme
og lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerhedsforanstalt-
ninger på grundlag af artikel 6, stk. 1, må kun foretages un-
der kontrol af en offentlig myndighed, eller hvis behandling
har hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nationale
ret, som giver passende garantier for registreredes rettighe-
der og frihedsrettigheder. Ethvert omfattende register over
straffedomme må kun føres under kontrol af en offentlig
myndighed.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at be-
handlingen af oplysninger om strafbare forhold vil være
tilladelig, idet den vil have hjemmel i national ret, og der
gives passende garantier for den registreredes rettigheder og
frihedsrettigheder. Ministeriet har herved lagt vægt på, at
behandlingen vil foretages af offentlige myndigheder med
hjemmel i national ret. Ministeriet har endvidere lagt vægt
på, at der gives fornødne garantier for den registreredes
rettigheder og frihedsrettigheder i form af offentligt ansattes
tavshedspligt samt de regler der i almindelighed gælder for
forvaltningsmyndigheders indhentning og videregivelse af
oplysninger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal afslutningsvis be-
mærke, at det forudsættes, at de øvrige bestemmelser i da-
tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herun-
der de grundlæggende principper i databeskyttelsesforord-
ningens artikel 5, også iagttages, når der behandles person-
oplysninger i medfør af de foreslåede bestemmelser. Særligt
for så vidt angår den foreslåede bestemmelse i lovforslagets
§ 7, nr. 3 (ny § 18 i psykologloven) bemærker ministeriet, at
forslaget vurderes at være i overensstemmelse med databe-
skyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b om formåls-
begrænsning, idet personoplysningerne grundlæggende vil
blive brugt til det samme formål (kontrol med autoriserede
persongruppers arbejde).
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser
Lovforslaget medfører udgifter for staten i form af 13,5 mio.
kr. i bevilling ud over eksisterende rammer i 2025 og ca. 4,4
mio. kr. de følgende år. Forslaget indeholder både udgifter
der dækkes ved bevilling og udgifter, der dækkes gennem
gebyrer.
Gebyrerne dækker Styrelsen for Patientsikkerheds behand-
ling af ansøgninger om autorisation som psykolog og an-
søgninger om tilladelse til at betegne sig psykolog med
praksisuddannelse (klinisk psykolog) samt styrelsens organi-
sationstilsyn med behandlingssteder, der udfører behandling
ved psykologer.
Styrelsen for Patientklager og Patienterstatningen har vurde-
15
ret, at lovforslaget ikke vil medføre mærkbare stigninger i
antallet af klage- og erstatningssager.
Forslaget vurderes ikke at medføre økonomiske konsekven-
ser for kommuner og regioner.
4.2. Implementeringskonsekvenser
Lovforslaget vil indebære at reguleringen af psykologer
fremover varetages af Styrelsen for Patientsikkerhed i ste-
det for Psykolognævnet. Dette indebærer dels, at styrelsens
IT-systemer skal tilpasses hertil, og dels at de eksisterende
autoriserede psykologer (samt personer der tidligere har væ-
ret autoriserede psykologer men ikke længere er det) skal
overføres fra nævnets til styrelsens systemer. Styrelsen vil
også skulle bruge oplysninger om kandidater i psykologi fra
landets universiteter. Fra 1. januar 2026 og fremadrettet skal
styrelsen løbende modtage lister over nyuddannede kandida-
ter i psykologi.
Der vil skulle fastsættes nærmere regler for den psykologi-
ske praksisuddannelse. Denne opgave, samt den løbende
drift af praksisuddannelsen, forventes varetaget af Sund-
hedsstyrelsen.
Forslaget vurderes ikke at medføre implementeringskonse-
kvenser for kommuner og regioner. Psykologer udfører i dag
visse opgaver i henhold til praksisoverenskomst med Regi-
onernes Lønnings- og Takstnævn samt som lønmodtagere
i både det offentlige og private. Visse af disse overenskom-
ster er baseret på konstruktionen i den gældende psykolog-
lov. Forslaget vil ikke ændre på praksisvilkår og -forplig-
telser, arbejdsopgaver, lønniveau og -sammensætning eller
øvrige forhold, der reguleres ved overenskomst, idet det er
op til overenskomsternes parter at regulere disse forhold.
Forslaget vurderes at være relevant for aftalen om digitali-
seringsklar lovgivning. Det vurderes, at forslaget opfylder
princip 1 om enkle og klare regler, da kriterierne for medde-
lelse af autorisation og tilladelse til at betegne sig psykolog
med praksisuddannelse og klinisk psykolog på baggrund
af en dansk uddannelse er entydige. Det vurderes også, at
forslaget opfylder princip 2 om digital kommunikation og
princip 3 om automatisk sagsbehandling, idet Styrelsen for
Patientsikkerhed anvender digital selvbetjening og – for så
vidt angår dansk uddannede sundhedspersoner og EU/EØS-
sundhedspersoner – digitaliserede sagsgange. Ved ansøgnin-
ger om autorisation fra sundhedspersoner fra tredjelande
kan manuel håndtering af dokumenter i sagens natur være
nødvendig.
Det vurderes tillige, at forslaget opfylder princip 4 om
sammenhæng på tværs, da reguleringen af aktører i sund-
hedsvæsenet gøres mere ensartet ved at erstatte særregule-
ringen af psykologer med en sundhedsfaglig autorisations-
ordning. Det vurderes endelig, at forslaget opfylder princip
5 om tryg og sikker databehandling, da den sundhedsfaglige
autorisationsordning for psykologer implementeres i Styrel-
sen for Patientsikkerheds autorisationsregister, der i forvejen
anvendes til at opbevare oplysninger om de andre faggrup-
per i autorisationsloven.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Efter de gældende regler er virksomheder, som udelukkende
udfører behandling ved autoriserede psykologer, undtaget
fra kravet om registrering i behandlingsstedsregistret og Sty-
relsen for Patientsikkerheds tilsyn med behandlingssteder
(med undtagelse af lettilgængelige tilbud for børn og unge
i psykisk mistrivsel). Som en del af gennemførelsen af lov-
forslaget vil undtagelsen af virksomheder, som udelukkende
udfører behandling ved autoriserede psykologer, fra tilsynet
med behandlingssteder blive ophævet. Behandlingssteder,
der udøver virksomhed ved psykologer, og ikke i forvejen er
omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds organisationstil-
syn, vil således blive omfattet af dette tilsyn og skulle betale
det relevante registreringsgebyr.
Det forventes, at nogenlunde det samme antal psykologer vil
tage den psykologiske praksisuddannelse, som i dag tager
Psykolognævnets supplerende praktiske uddannelse. Det er
planen, at den psykologiske praksisuddannelse ligesom den
nuværende supplerende praktiske uddannelse normalt vil va-
re 2 år, og finde sted i praksis, og forudsætter derfor invol-
vering af den institution eller den psykolog som psykologen
er i lære hos.
De administrative konsekvenser for erhvervslivet vurderes
at være begrænsede på grund af ligheder mellem psykolo-
gers forpligtelser under lov om psykologer m.v. og autorise-
rede sundhedspersoners pligter under lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.
Reglerne for autoriserede sundhedspersoners journalføring
blev gjort betydeligt mere fleksible i 2021, og det vurderes
derfor, at overgangen fra journalføringsreglerne udstedt med
hjemmel i psykologloven til journalføringsreglerne udstedt
med hjemmel i autorisationsloven kun vil være af mindre
betydning.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget styrker patienters retsstilling ved at underlæg-
ge psykologbehandling sundhedsvæsenets klage- og erstat-
ningsregler i fuldt omfang.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- eller naturmæssi-
ge konsekvenser.
16
9. Forholdet til EU-retten
Psykolog er et lovreguleret erhverv, og er derfor omfattet
af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.
september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvali-
fikationer (herefter anerkendelsesdirektivet).
EU- og EØS-statsborgeres adgang til at virke som psykolog
eller autoriseret psykolog, reguleres af bekendtgørelse nr.
1285 af 9. november 2023 om EU- og EØS-statsborgeres
adgang til udøvelse af virksomhed som psykolog eller auto-
riseret psykolog samt til anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer, der implementerer anerkendelsesdirektivet
på dette område.
Med flytningen af psykologer fra lov om psykologer m.v. til
lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundheds-
faglig virksomhed, vil EU- og EØS-statsborgeres adgang til
at virke som psykolog blive reguleret af bekendtgørelse nr.
49 af 13. januar 2010 om EU- og EØS-statsborgeres adgang
til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson
med senere ændringer, der implementerer anerkendelsesdi-
rektivet på dette område.
Der vil skulle foretages justeringer af bekendtgørelsen for
at tage hensyn til den foreslåede psykologiske praksisuddan-
nelse i lovforslagets § 1, nr. 7 (forslag til ny § 70 g i autori-
sationsloven).
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. januar
2025 til den 17. februar 2025 (29 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikerne, Alkohol og Samfund, Alzhei-
merforeningen, Angstforeningen, Ankestyrelsen, Bedre Psy-
kiatri, Blå Kors, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns
Vilkår, Center for hjerneskade, Dansk Arbejdsgiverforening
(DA), Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk In-
dustri (DI), Dansk Neurokirurgisk Selskab (DNKS), Dansk
Neurologisk Selskab (DNS), Dansk Psykiatrisk Selskab
(DPS), Dansk Psykolog Forening (DP), Dansk Psykotera-
peutforening, Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS), Dansk Sel-
skab for Almen Medicin (DSAM), Dansk Selskab for Pa-
tientsikkerhed (PS! ), Dansk Socialrådgiverforening, Dansk
Sygepleje Selskab (DASYS), Dansk Sygeplejeråd (DSR),
Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Patienter,
Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Universiteter,
Danske Ældreråd, Datatilsynet, De praktiserende psykiate-
res organisation (DPBO), De Videnskabsetiske Komiteer
for Region Hovedstaden, De Videnskabsetiske Komitéer
for Region Midtjylland, Demenskoordinatorer i Danmark,
Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentord-
ning på Handicapområdet, Den Videnskabsetiske Komité
for Region Nordjylland, Den Videnskabsetiske Komité for
Region Sjælland, Den Videnskabsetiske Komité for Region
Syddanmark, Depressionsforeningen, Det Centrale Handica-
pråd (DCH), Det Sociale Netværk, DIGNITY – Dansk In-
stitut mod Tortur, Domsstolsstyrelsen, Ergoterapeutforenin-
gen (Etf), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fami-
lieretshuset, Finn Nørgaard Foreningen (FNF), Forbrugerrå-
det TÆNK, Foreningen af danske sundhedsvirksomheder
– Sundhed Danmark, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud
for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af Kommu-
nale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-
mark (FSD), Foreningen af Speciallæger (FAS), Forenin-
gen for Ledere af Offentlig Rusmiddelbehandling (FLOR),
Forsikring & Pension (F&P), Færøernes landsstyre, Hjer-
nesagen, Hjerneskadeforeningen, HOME-START, Institut
for Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, Kirkens
Korshær, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kræft-
ens Bekæmpelse, Københavns Universitet, Landsforeningen
Børn og Forældre, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser
og selvskade (LMS), LAP - Landsforeningen af nuværen-
de og tidligere psykiatribrugere, Lev – livet med udvik-
lingshandicap, Lægeforeningen, Manderådets Udvalg for
Familieret, Medborgernes Menneskerettighedskommission
(MMK), Nationale Videnskabsetiske Komité, OCD-forenin-
gen, Patienterstatningen, Patientforeningen, Praktiserende
Lægers Organisation (PLO), Psykiatrifonden, Psykolognæv-
net, Red Barnet, Retslægerådet, Roskilde Universitet, Rå-
det for Socialt Udsatte, Sekretariatet for Specialpsykolo-
guddannelsen, SIND - Landsforeningen for psykisk sund-
hed, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund
(SL), Syddansk Universitet, Udviklingshæmmedes Lands-
forbund (ULF), UlykkesPatientForeningen, Yngre Læger,
Ældre Sagen, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.
Færøernes Landsstyre har ved Heilsumálaráðið gjort op-
mærksom på, at lovforslaget ved vedtagelse snarest muligt
bør sættes i kraft for Færøerne idet Psykolognævnet i dag
står for autorisation og tilsyn med færøske psykologer.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/hvis
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget medfører udgifter
for staten i form af 13,5 mio. kr.
i bevilling ud over eksisterende
rammer i 2025 og ca. 4,4 mio. kr.
de følgende år. Forslaget indehol-
17
der både udgifter der dækkes ved
bevilling og udgifter, der dækkes
gennem gebyrer.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Der vil ske en udvidelse af Styrel-
sen for Patientsikkerheds arbejds-
gange, IT-systemer, hjemmeside
m.v, som konsekvens af, at en ny
faggruppe indføres i autorisations-
loven.
Sundhedsstyrelsen vil skulle ud-
arbejde reglerne for den psykolo-
giske praksisuddannelse og tilpas-
se den eksisterende specialpsyko-
loguddannelse for at tage højde
for den nye ordning.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Virksomheder, der udfører be-
handling udelukkende ved autori-
serede psykologer vil som noget
nyt blive omfattet af det relevan-
te registreringsgebyr for behand-
lingssteder.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Virksomheder, der udfører be-
handling udelukkende ved autori-
serede psykologer omfattes som
noget nyt af Styrelsen for Patie-
ntsikkerheds organisationstilsyn
Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget styrker patienters rets-
stilling ved at underlægge psykolog-
behandling sundhedsvæsenets kla-
ge- og erstatningsregler i fuldt om-
fang.
Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget implementerer ikke EU-retsakter, men flytter psykologer
fra den sektorspecifikke implementering af anerkendelsesdirektivet på
Social- og Boligministeriets ressortområde, til den sektorspecifikke im-
plementering af anerkendelsesdirektivet på sundhedsområdet.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering (der i relevant
omfang også gælder ved imple-
mentering af ikke-erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter efter § 4 i auto-
risationsloven regler om Styrelsen for Patientsikkerheds op-
krævning af gebyrer for behandling af ansøgninger om au-
torisation efter denne lov samt gebyrer for behandling af
ansøgninger om tilladelse til selvstændigt virke som hen-
holdsvis læge, tandlæge eller kiropraktor og tilladelse til at
betegne sig som speciallæge, specialtandlæge eller ambulan-
cebehandler med særlig kompetence (paramediciner) baseret
på uddannelse gennemført i Danmark eller i udlandet.
Det følger af § 4 a, stk. 1, 1. pkt., i autorisationsloven, at
18
ansøgning om autorisation og om tilladelse til selvstændigt
virke som henholdsvis læge, tandlæge eller kiropraktor og
tilladelse til at betegne sig som speciallæge, specialtandlæge
eller ambulancebehandler med særlig kompetence (parame-
diciner) efter denne lov skal indgives til Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed ved anvendelse af den digitale løsning, som
Styrelsen for Patientsikkerhed stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Undtagelser fra pligten til at indgive ansøg-
ninger gennem digital selvbetjening fremgår af stk. 2 og 3.
Det foreslås at ændre »specialtandlæge eller ambulancebe-
handler med særlig kompetence (paramediciner)« i autorisa-
tionslovens § 4 og § 4 a, stk. 1, 1. pkt., til »specialtandlæge,
ambulancebehandler med særlig kompetence (paramedici-
ner) eller psykolog med praksisuddannelse (klinisk psyko-
log)«.
Den foreslåede ændring af autorisationslovens § 4 vil inde-
bære, at indenrigs- og sundhedsministerens bemyndigelse til
at fastsætte regler om opkrævning af gebyrer for behandling
af ansøgninger om bl.a. tilladelse til at anvende specialist-
titler, udvides til også at kunne fastsætte regler om opkræv-
ning af gebyr for behandling af sager om tilladelse til at
betegne sig som psykolog med praksisuddannelse (klinisk
psykolog).
Den foreslåede ændring af autorisationslovens § 4 a, stk.
1, 1. pkt., vil medføre, at ansøgning om tilladelse til at
betegne sig som psykolog med praksisuddannelse (klinisk
psykolog) som hovedregel vil skulle indgives til Styrelsen
for Patientsikkerhed ved anvendelse af den digitale løsning,
som Styrelsen for Patientsikkerhed stiller til rådighed (digi-
tal selvbetjening).
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med den
foreslåede § 70 g i autorisationsloven, jf. lovforslagets §
1, nr. 7, hvorefter psykologer har mulighed for at opnå til-
ladelse til at betegne sig psykolog med praksisuddannelse
(klinisk psykolog) ved at gennemføre en psykologisk praksi-
suddannelse.
Til nr. 2
Det fremgår af § 5, stk. 1, i autorisationsloven, at Styrelsen
for Patientsikkerhed fører tilsyn med faglig virksomhed, der
udøves af autoriserede sundhedspersoner og sundhedsperso-
ner, der handler på disses ansvar. Det følger af § 5, stk. 2,
at Styrelsen for Patientsikkerhed endvidere fører tilsyn med
andre personer end sundhedspersoner, jf. stk. 1, der udøver
sundhedsfaglig virksomhed inden for sundhedsvæsenet.
Efter § 5, stk. 3, i autorisationsloven, gælder stk. 1 og 2 ikke
for virksomhed, der udøves af autoriserede psykologer.
Det foreslås at ophæve autorisationslovens § 5, stk. 3.
Den foreslåede ændring vil sammen med lovforslagets § 1,
nr. 7, indebære, at psykologer bliver omfattet af Styrelsen
for Patientsikkerheds tilsyn med individuelle sundhedsper-
soner (individtilsynet).
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede sund-
hedsfaglige autorisationsordning for psykologer i lovforsla-
gets § 1, nr. 7.
Til nr. 3
Det fremgår af § 5, stk. 5, i autorisationsloven, at Styrelsen
for Patientsikkerhed kan bemyndige personer til at udøve
tilsyn efter stk. 1, 2 og 4.
Autorisationslovens § 5, stk. 1, 2 og 4, afgrænser den per-
songruppe, som Styrelsen for Patientsikkerheds individtilsyn
omfatter.
Det foreslås at ændre »stk. 1, 2 og 4« i autorisationslovens §
5, stk. 5, til »stk. 1-3«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den
foreslåede ophævelse af § 5, stk. 3, i lovforslagets § 1, nr. 2,
hvorved det gældende stk. 4 bliver til stk. 3. Den foreslåede
ændring vil sikre, at der fortsat henvises korrekt til den per-
songruppe, som Styrelsen for Patientsikkerheds individtilsyn
omfatter.
Til nr. 4
Efter § 6, stk. 1, i autorisationsloven, er personer omfattet af
§ 5, stk. 1, 2 og 4, forpligtet til på begæring af Styrelsen for
Patientsikkerhed at afgive oplysninger, der er nødvendige
for gennemførelse af tilsynet, og at medvirke ved tilsyn efter
Styrelsen for Patientsikkerheds nærmere anvisninger.
Det følger tillige af § 6, stk. 2, i autorisationsloven, at ar-
bejdsgivere for personer omfattet af § 5, stk. 1, 2 og 4, er
forpligtet til på begæring af Styrelsen for Patientsikkerhed at
afgive alle oplysninger, der er nødvendige for gennemførel-
se af tilsynet.
Det fremgår endelig af § 10 b, stk. 1, at Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed for en nærmere angiven periode kan iværksætte
skærpet tilsyn med en person omfattet af den i § 5, stk. 1,
2 og 4, nævnte personkreds, hvis styrelsen har begrundet
mistanke om, at den pågældende vil kunne udgøre en for-
ringet sikkerhed for patienter på grund af kritisabel faglig
virksomhed.
Autorisationslovens § 5, stk. 1, 2 og 4, afgrænser den per-
songruppe, som Styrelsen for Patientsikkerheds individtilsyn
omfatter.
Det foreslås at ændre »§ 5, stk. 1, 2 og 4« i autorisationslo-
vens § 6, stk. 1 og 2, og § 10 b, stk. 1, til »§ 5, stk. 1-3«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den
foreslåede ophævelse af § 5, stk. 3, i lovforslagets § 1, nr. 2,
hvorved det gældende stk. 4 bliver til stk. 3. Den foreslåede
ændring vil sikre, at der fortsat henvises korrekt til den per-
19
songruppe, som Styrelsen for Patientsikkerheds individtilsyn
omfatter.
Til nr. 5
Det følger af § 6, stk. 3, i autorisationsloven, at Styrelsen
for Patientsikkerhed eller personer, der af styrelsen er be-
myndiget til at udøve tilsynet, jf. § 5, stk. 5, til enhver tid
mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til
sygehuse, plejehjem og lign.
Autorisationslovens § 5, stk. 5, bestemmer, at Styrelsen for
Patientsikkerhed kan bemyndige personer til at udøve tilsyn
efter stk. 1, 2 og 4.
Det foreslås at ændre »§ 5, stk. 5« i autorisationslovens § 6,
stk. 3, til »§ 5, stk. 4«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den
foreslåede ophævelse af § 5, stk. 3, i lovforslagets § 1, nr. 2,
hvorved det gældende stk. 5 bliver til stk. 4. Den foreslåede
ændring vil sikre, at der fortsat henvises korrekt til bestem-
melsen, der hjemler at Styrelsen for Patientsikkerhed kan
bemyndige personer til at udøve tilsyn efter § 5, stk. 1, 2 og
4, der med forslaget bliver stk. 1, 2 og 3.
Til nr. 6
Efter § 21, stk. 1, 1. pkt. i autorisationsloven skal læger,
tandlæger, kiropraktorer, sygeplejersker, jordemødre, klini-
ske diætister, kliniske tandteknikere, tandplejere, kontaktlin-
seoptikere, optometrister og behandlerfarmaceuter føre pa-
tientjournaler over deres virksomhed.
Ifølge § 21, stk. 2, i autorisationsloven, kan Styrelsen for
Patientsikkerhed fastsætte regler om, at andre end de i stk.
1 nævnte grupper af autoriserede sundhedspersoner skal fø-
re patientjournaler, herunder om omfanget af journalførings-
pligten m.v.
Journalføringspligten er i bekendtgørelse nr. 713 af 12. ju-
ni 2024 om autoriserede sundhedspersoners patientjourna-
ler (journalføring, opbevaring, videregivelse, overdragelse
m.v.), der er udstedt i medfør af § 21, stk. 2, udvidet til
at også at gælde andre autoriserede sundhedspersoner og
personer, der handler på disses ansvar.
Det foreslås, at »optometrister og behandlerfarmaceuter« i
autorisationslovens § 21, stk. 1, 1. pkt., ændres til »optome-
trister, behandlerfarmaceuter og psykologer«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at psykologer forplig-
tes til at føre patientjournaler over deres virksomhed efter
autorisationslovens § 21, stk. 1, 1. pkt., i samme omfang
som andre autoriserede sundhedspersoner nævnt i bestem-
melsen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 7, hvor det foreslås, at der oprettes en sundhedsfaglig
autorisationsordning for psykologer. Forslaget skal tillige
ses i sammenhæng med lovforslagets § 10, stk. 8, hvoref-
ter psykologers pligt til at føre patientjournaler over deres
virksomhed i henhold til autorisationslovens § 21, stk. 1,
1. pkt., alene omfatter journalføring af virksomhed fra 1.
januar 2026 og frem, samt lovforslagets § 10, stk. 9 og 10,
om håndteringen af autoriserede psykologers eksisterende
ordnede optegnelser.
Til nr. 7
Psykologers virksomhed, herunder autorisation, reguleres i
dag efter reglerne i psykologloven og ikke autorisationslo-
ven som andre sundhedspersoner. Det fremgår af § 1, stk. 1,
i psykologloven, at ret til at betegne sig som psykolog har
kun den, der ved et universitet eller anden højere uddannel-
sesinstitution har bestået kandidateksamen i psykologi eller
dermed ligestillet eksamen.
Det følger af § 1, stk. 2, i psykologloven, at ret til at betegne
sig som autoriseret psykolog har kun den, der har fået auto-
risation som psykolog efter § 2.
Det fremgår af § 2, stk. 1, i psykologloven, at ret til at
få autorisation som psykolog har enhver, der her i landet
har bestået kandidateksamen i psykologi, psykologisk-pæda-
gogisk kandidateksamen eller dermed ligestillet eksamen,
og som har gennemgået en af Psykolognævnet, jf. § 17,
nærmere bestemt supplerende praktisk uddannelse af 2 års
varighed. Efter § 2, stk. 2, i psykologloven, omfatter retten
til at få autorisation som psykolog endvidere enhver, der i
udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan ligestilles
med de i stk. 1 nævnte uddannelser. Ifølge bemærkninger-
ne til § 2, stk. 1, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A,
spalte 682, omfatter »dermed ligestillet eksamen«, ud over
de i bestemmelsen nævnte eksamener, magisterkonferens i
psykologi.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan i henhold til § 16,
stk. 1, i autorisationsloven efter forhandling med børne- og
undervisningsministeren eller uddannelses- og forsknings-
ministeren fastsætte regler om videreuddannelse for perso-
nalegrupper inden for sundhedsvæsenet, hvor sådanne reg-
ler ikke allerede er fastsat ved lov. Herunder kan aftales,
at videreuddannelse kan varetages i samarbejde med de
nævnte ministerier. Sundhedsstyrelsen har i medfør heraf
og efter bemyndigelse udstedt bekendtgørelse nr. 1303 af
25. november 2010 om specialuddannelse af psykologer i
børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri. Bekendtgørelsen
regulerer den såkaldte specialpsykologuddannelse for auto-
riserede psykologer, der vil specialisere sig i børne- og ung-
domspsykiatri eller psykiatri.
Det foreslås, at psykologer omfattes af autorisationslo-
ven. Det foreslås derfor, at der i autorisationslovens afsnit II
indsættes et nyt kapitel 24 e indeholdende bestemmelserne §
70 f og § 70 g.
20
(Til § 70 f)
Efter det foreslåede § 70 f, stk. 1, meddeles autorisation som
psykolog den, der har bestået dansk psykologeksamen eller
en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2
og 3. Med »dansk psykologeksamen« forstås de samme dan-
ske uddannelser der i dag giver adgang til at anvende psyko-
logtitlen og opnå autorisation som psykolog, dvs. kandida-
teksamen i psykologi (cand.psych.) og de historiske uddan-
nelser magisterkonferens i psykologi (mag.art. i psykologi)
og psykologisk-pædagogisk kandidateksamen (cand.pæd. i
psykologi).
»Dansk psykologeksamen« omfatter derimod ikke andre
kandidatgrader i psykologi, såsom kandidatgraden i social-
psykologi og læring (cand.mag. i socialpsykologi og læring)
eller kandidatgraden i pædagogisk psykologi (cand.pæd. i
pædagogisk psykologi). »Dansk psykologeksamen« omfat-
ter heller ikke andre danske uddannelser, hvor psykologiske
fagelementer indgår, såsom Roskilde Universitets kombina-
tionsuddannelser med psykologi som et af fagene eller kan-
didatuddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi ved Co-
penhagen Business School.
Forslaget vil medføre, at psykologers autorisationsforhold
underlægges reglerne i autorisationsloven. Denne sundheds-
faglige autorisationsordning vil erstatte den nuværende auto-
risationsordning for psykologer i psykologloven. Der henvi-
ses til den foreslåede ophævelse af psykologloven, jf. lov-
forslagets § 8, og bemærkningerne hertil.
Psykologer udøver mangeartede former for faglig virksom-
hed, hvoraf nogle er sundhedsfaglig virksomhed og andre
ikke er. Autorisationsordningerne i autorisationsloven er
rettet mod autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige
virksomhed og visse forskrifter relateret hertil. Det er derfor
afgørende for, om en psykologs virksomhed vil være omfat-
tet heraf, hvorvidt pågældende i et givent tilfælde udøver
sundhedsfaglig virksomhed.
Sundhedsfaglig virksomhed forstås i almindelighed i over-
ensstemmelse med behandlingsbegrebet efter sundhedslo-
vens § 5, hvorefter behandling omfatter undersøgelse, di-
agnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræ-
ning, sundhedsfaglig pleje, samt forebyggelse og sundheds-
fremme i forhold til den enkelte patient.
Der vil således være tale om behandling, når en psykolog
undersøger, diagnosticerer eller behandler en patient med
psykisk lidelse. Der vil også være tale om behandling når
en psykolog f.eks. ved samtaleterapi behandler eller rådgiver
personer, der befinder sig i en krisesituation eller på anden
måde har personlige vanskeligheder. Der vil tillige være tale
om behandling, når en psykolog ved brug af sine psykolog-
faglige kompetencer vurderer en persons funktions- og kom-
petenceevne, psykiske trivsel m.v., sådan som det f.eks. er
tilfældet, når en psykolog udfører psykologisk undersøgelse
af børn og forældre som led i en forældrekompetenceunders-
øgelse eller børnesagkyndig undersøgelse, eller når psykolo-
ger udfører udredning og tests i PPR-regi. Det afgørende
er, at der er tale om et konkret patient/behandler-forhold
– uafhængigt af om der i praksis bruges betegnelser som
klient, borger eller andet om den, der behandles eller ydes
rådgivning til. Det er ikke afgørende, om behandlingen, kun
omfatter en person ad gangen, eller sker på et hold. Formålet
med behandling – og ikke behandlingsmetode – er afgøren-
de.
Begreberne »patient«, »klient« og »borger« skal i denne
sammenhæng ikke nødvendigvis forstås sådan, at patien-
ten/klienten også er psykologens opdragsgiver.
Visse former for psykologfaglig virksomhed kan ikke be-
tegnes som sundhedsfaglig virksomhed, navnlig skriftlig
formidling, undervisning og opgaver af rent administrativ
karakter, herunder hvor en psykolog på samme måde som
en kommunal lægekonsulent alene tager stilling til en sag på
skriftligt grundlag. Heller ikke varetagelse af en HR-funk-
tion eller generel rådgivning om organisationspsykologiske
forhold, hvori der ikke indgår et patient/behandler- eller
klient/psykolog-forhold kan betegnes som sundhedsfaglig
virksomhed. Lovforslaget vil ikke ændre på det faktum, at
psykologer i dag også udfører vigtige opgaver på områder,
der ikke kan karakteriseres som sundhedsfaglige. Der vil
eksempelvis være psykologopgaver i regi af skolevæsenet,
der er så abstraheret fra konkrete personforhold eller af så
almen karakter, at de ikke kan anses som sundhedsfaglige.
Med forslaget vil psykologer blive underlagt de pligter der
påhviler autoriserede sundhedspersoner i henhold til autori-
sationsloven.
Psykologer vil bl.a. blive omfattet af § 17 i autorisations-
loven. Bestemmelsen fastslår, at en autoriseret sundhedsper-
son under udøvelsen af sin virksomhed er forpligtet til at
udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det betyder, at al-
le autoriserede sundhedspersoner skal udføre deres faglige
virksomhed i henhold til den almindeligt anerkendte fagli-
ge standard eller norm på området, der blandt andet fast-
lægges ved Styrelsen for Patientklagers praksis samt ved
faglige vejledninger fra Styrelsen for Patientsikkerhed og
Sundhedsstyrelsen.
Bestemmelsen har karakter af en retlig standard, og den
konkrete vurdering af, om en sundhedsperson har udvist
den nødvendige omhu og samvittighedsfuldhed ændres med
tiden. Kravet om omhu og samvittighedsfuldhed gælder i
alle faser af sundhedsfaglig virksomhed, det vil sige under-
søgelse, diagnosticering, behandling m.v. Dog gælder det
kun i behandler-/patient-forholdet, og ikke for virksomhed,
som en autoriseret sundhedsperson udfører i anden form for
ansættelse, f.eks. som ansat i en administrativ stilling i f.eks.
en faglig styrelse, en kommune, et forsikringsselskab hvor
arbejdet ikke tager sigte på at behandle patienter m.v.
Kravet om omhu og samvittighedsfuldhed gør sig også
gældende, hvis en autoriseret sundhedsperson vurderer, at
en opgave ikke kan udføres forsvarligt, f.eks. fordi den
21
pågældende sundhedsperson ikke føler sig kompetent til
opgaven. Det er vigtigt, at den pågældende frasiger sig op-
gaver, som vedkommende ikke ser sig i stand til at udføre
forsvarligt, og det forventes, at en autoriseret sundhedsper-
son kender og erkender egne begrænsninger. Der er ikke i
autorisationsloven opstillet positivlister med anvisninger til,
hvilke undersøgelser og behandlinger m.m., der må udføres
inden for f.eks. de forskellige lægefaglige specialer. Det
forudsættes dog, at den autoriserede sundhedsperson i alle
behandlingssituationer udviser omhu og samvittighedsfuld-
hed og alene påtager sig behandlingsopgaver, som den på-
gældende mestrer. F.eks. vil en læge med en erhvervet
speciallægeanerkendelse ikke nødvendigvis med omhu og
samvittighedsfuldhed kunne udføre alle de behandlinger, der
sædvanligvis varetages inden for det pågældende speciale,
hvis lægen ikke, f.eks. på grund af manglende erfaring med
en eller flere bestemte typer opgaver, kan udføre opgaven
forsvarligt. Omhu og samvittighedsfuldhed tilsiger endvide-
re, at sundhedspersonen, i takt med en øget specialiserings-
grad eller ved fravær fra specialet, ikke påtager sig samme
opgaver, som man tidligere har kunne udføre medmindre,
at sundhedspersonen vurderer at kunne udføre opgaven for-
svarligt, herunder sikrer sig at være fagligt opdateret med ny
viden og standarder inden for området.
Princippet om omhu og samvittighedsfuldhed gælder for al-
le autoriserede sundhedspersoner, som således ikke har krav
på at kunne udføre en bestemt faglig virksomhed, uagtet at
sundhedspersonen i udgangspunktet er uddannet heri. Det
afgørende for, om sundhedspersoner kan påtage sig behand-
lingerne inden for autorisationslovens krav om omhu og
samvittighedsfuldhed er, at de aktuelt er fagligt kompetente
hertil.
En psykolog vil således med den foreslåede ordning skul-
le undlade at påtage sig opgaver og have pligt til at sige
fra over for opgaver, hvis den pågældende ikke føler sig
kompetent til at udføre den pågældende opgave. Det kan
f.eks. være, hvis den pågældende (endnu) ikke har modtaget
tilstrækkelig træning i udførelsen af bestemte opgaver. Den
enkelte psykolog bør således alene påtage sig at udføre de
behandlinger, som vedkommende fagligt er kvalificeret til,
og som vedkommende ser sig i stand til at udføre fagligt
forsvarligt.
Bestemmelsen i autorisationslovens § 17 svarer, jf. Folke-
tingstidende 2005-06, tillæg A, side 3215 og 3208, jf. Fol-
ketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 683, til psykologlo-
vens § 12, men vil som følge af den foreslåede ordning
komme til at gælde for alle psykologer.
Psykologer vil også blive omfattet af § 20 i autorisationslo-
ven om de erklæringer, som en autoriseret sundhedsperson
udfærdiger i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson. En
autoriseret sundhedsperson er bl.a. efter § 20, stk. 1, forplig-
tet til at udvise omhu og uhildethed ved udfærdigelse af
erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af
autoriseret sundhedsperson. Ved uhildethed forstås, at sund-
hedspersonen skal være objektiv, det vil sige, at hverken
personlig vel- eller modvilje må få indflydelse på indholdet
af erklæringen eller attesten, jf. Folketingstidende 2005-06,
tillæg A, side 3216.
Erklæringer er skriftlige udsagn om en persons sundhedstil-
stand eller årsag til en persons død, som efter sit indhold er
bestemt til at finde anvendelse i retsforhold, jf. Folketingsti-
dende 2005-06, tillæg A, side 3216. Dette er afspejlet i § 2
i bekendtgørelse nr. 908 af 18. august 2011 om afgivelse af
erklæringer m.v., hvor en erklæring defineres som en skrift-
lig udtalelse fra en sundhedsperson om enten en patients
helbred eller årsagen til en patients død, og som er bestemt
til at finde anvendelse i privat- eller offentligretlige retsfor-
hold.
Psykologers afgivelse af erklæringer, der afgives i egenskab
af psykolog som led i sundhedsfaglig psykologvirksomhed,
vil være omfattet af autorisationslovens § 20. I overensstem-
melse med bemærkningernes eksemplificering af sundheds-
faglig psykologvirksomhed, vil psykologers erklæringer i
forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser og bør-
nesagkyndige undersøgelser således være omfattet. »Sund-
hedstilstand« og »helbred« skal således ikke forstås snævert.
Psykologer vil tillige blive omfattet af kapitel 6 om auto-
risationsloven om patientjournaler, herunder § 21 om jour-
nalføring og bekendtgørelse nr. 713 af 12. juni 2024 om
autoriserede sundhedspersoners patientjournaler.
Psykologer vil desuden med forslaget blive omfattet af Sty-
relsen for Patientsikkerheds tilsyn. Styrelsen for Patientsik-
kerhed vil kunne føre tilsyn med individuelle psykologers
sundhedsfaglige virksomhed (individtilsynet) og om nød-
vendigt anvende tilsynsforanstaltningerne i autorisationslo-
vens kapitel 3 over for psykologer. Psykologer vil være
forpligtet til at medvirke til tilsynet i overensstemmelse
med reglerne i autorisationsloven og anden relevant lovgiv-
ning. Tilsynet vil efter § 5 i autorisationsloven omfatte
psykologers faglige virksomhed, forstået som sundhedsfag-
lig virksomhed. Det bemærkes, at Styrelsen for Patientsik-
kerhed vil kunne anvende relevante tilsynsreaktioner over
for psykologer, der på grund af en fysisk tilstand eller en
sygdom eller misbrug af rusmidler el.lign., er uegnet til at
udøve erhvervet, uagtet at den pågældende psykolog ikke
udfører sundhedsfaglig virksomhed.
En yderligere konsekvens af den foreslåede ordning vil væ-
re, at samtlige psykologer omfattes af reglerne om klage-
og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Dette står
i modsætning til den gældende retstilstand, hvor kun en
delmængde af psykologer er omfattet af Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævns personelle kompetence og patienterstat-
ningsordningens dækningsområde. Klageadgangen vil efter
§ 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, i klage- og erstatningsloven
omfatte psykologers sundhedsfaglige virksomhed samt ef-
terlevelse af visse dele af sundhedsloven. Der henvises til
bemærkningerne om psykologers sundhedsfaglige virksom-
hed. Dækning af patientskader vil bl.a. efter § 19, stk. 1,
22
være betinget af at skaden påføres i forbindelse med psyko-
logens undersøgelse, behandling el.lign.
Den foreslåede sundhedsfaglige autorisationsordning for
psykologer indebærer ikke i sig selv ændringer i de opgaver,
som psykologer i dag udfører i sundhedsvæsenet og andet-
steds. Det vil således stadigvæk være op til driftsherren –
f.eks. den kommunale ledelse for en psykolog ansat i kom-
munen eller sygehusledelsen for en psykolog der arbejder i
psykiatrien – at lede og fordele arbejdet. For selvstændige
psykologer, vil de rammer, der sættes af en opdragsgiver,
også kunne være normerende for psykologens opgaveløs-
ning. Den foreslåede ordning indebærer således ikke, at psy-
kologer opnår krav på at udføre bestemte opgaver, og det vil
fortsat være op til driftsherren at fastsætte ansvars- og kom-
petencefordelingen personalet imellem inden for grænserne
af det fagligt forsvarlige.
Efter det foreslåede § 70 f, stk. 2, har kun den, der har auto-
risation som psykolog, ret til at betegne sig som psykolog.
Forslaget vil indebære, at det fremover vil være et krav at
en person oppebærer autorisation som psykolog i henhold til
autorisationsloven for at kunne kalde sig psykolog.
Det betyder, at det, i modsætning til hvad der gælder i dag,
ikke vil være tilladt at kalde sig psykolog alene på baggrund
af en kandidatgrad i psykologi, idet det tillige vil være på-
krævet, at man besidder en gyldig autorisation som psyko-
log. Kandidater i psykologi uden autorisation som psykolog
vil fortsat kunne anvende betegnelserne »kandidat i psyko-
logi«, »candidatus/candidata psychologiae«, »cand.psych.«
og den engelske betegnelse »Master of Science (MSc) in
Psychology«, forudsat at dette ikke i en given sammenhæng
vil være egnet til at vække forestilling om at pågældende
har en sådan autorisation. Det samme gælder anvendelsen af
titlerne »mag.art. i psykologi«, »cand.pæd. i psykologi« og
»cand.pæd.psych.« fra de historiske psykologiuddannelser.
Det er hensigten, at der i de relevante bekendtgørelser vil
blive fastsat regler om EU/EØS-statsborgeres mulighed for
at søge om autorisation som psykolog. For ansøgere, der er
statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS, er
det hensigten, at de – på linje med hvad der gælder for andre
grupper af ansøgere, der søger om dansk autorisation – skal
have mulighed for at gennemføre en autorisationsproces,
hvis deres udenlandske uddannelse kan sidestilles med den
tilsvarende danske uddannelse.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
8, hvorefter overtrædelse af titelbeskyttelsen straffes med
bøde.
Efter det foreslåede § 70 f, stk. 3, kan indenrigs- og sund-
hedsministeren fastsætte regler om udøvelse af psykolog-
virksomhed og om afgrænsning heraf.
Med den foreslåede bestemmelse får indenrigs- og sund-
hedsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
om udøvelse af psykologvirksomhed og om afgrænsning
heraf. Den forslåede bestemmelse svarer til de bemyndigel-
ser, der gælder for flere andre autorisationsgrupper.
Bemyndigelsen vil f.eks. kunne bruges til nærmere at af-
grænse den faglige virksomhed, som psykologer udøver,
herunder f.eks. at afgrænse psykologers virksomhed i for-
hold til andre faggrupper. Tilsvarende eksisterende bemyn-
digelser i autorisationsloven er udmøntet for nogle faggrup-
per, men ikke for alle. Lovforslaget indfører ikke et forbe-
holdt virksomhedsområde for psykologer.
(Til § 70 g)
Efter det foreslåede § 70 g, stk. 1, må en person ikke uden
særlig tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed betegne
sig som psykolog med praksisuddannelse (klinisk psyko-
log).
Forslaget vil medføre, at det ikke vil være tilladt at betegne
sig som psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog)
uden at være meddelt tilladelse hertil af Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed. Det vil heller ikke være tilladt at anvende
betegnelserne »psykolog med praksisuddannelse« eller »kli-
nisk psykolog« hver for sig, uden at være meddelt tilladelse
hertil af Styrelsen for Patientsikkerhed. At psykologen kan
vælge mellem to betegnelser skyldes, at psykologer udøver
mangeartede former for faglig virksomhed, og at gennem-
førelse af praksisuddannelsen derfor bør medføre retten til
at anvende betegnelser, der er relevante på tværs af disse
kontekster.
Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 70 g,
stk. 2, hvorefter tilladelse meddeles den, der har gennemført
en psykologisk praksisuddannelse.
Forslaget vil betyde, at betegnelserne »psykolog med praksi-
suddannelse (klinisk psykolog)«, »psykolog med praksisud-
dannelse« og »klinisk psykolog« alene må anvendes af per-
soner, der oppebærer autorisation som psykolog, og som har
gennemført en psykologisk praksisuddannelse og herefter er
blevet meddelt tilladelse af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Herved sikres det, at en psykolog, der på denne måde har
ladet sig opkvalificere, vil besidde betegnelser, der signale-
rer over for omverdenen, at den pågældende har styrket sine
psykologfaglige kompetencer efter færdiggørelse af kandi-
datuddannelsen i psykologi. Klienter, myndigheder og andre
arbejdsgivere kan tage bestik heraf, når de søger psykologer
med bestemte kompetencer.
Titlen tjener således samme funktion, som titlen autoriseret
psykolog under den gældende ordning, der indikerer, at
psykologen har gennemgået Psykolognævnets supplerende
praktiske uddannelse.
Forslaget skal ligeledes ses i sammenhæng med lovforsla-
gets §§ 4-6 hvorefter bestemmelser i sektorlovgivningen,
der stiller krav om anvendelse af en autoriseret psykolog
ændres, således at de stiller krav om anvendelse af en
23
psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog). Den
forventning om styrkede kliniske kompetencer, der følger
med betegnelsen psykolog med praksisuddannelse (klinisk
psykolog) medfører således, at visse opgaver i sektorlovgiv-
ningen alene betros personer med denne titel, på samme
måde som det i dag er tilfældet for autoriserede psykologer.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforsla-
gets § 10, stk. 2, hvorefter personer, der er autoriseret under
den gældende ordning meddeles tilladelse til at anvende
betegnelsen psykolog med praksisuddannelse (klinisk psy-
kolog). Herved sikres, at psykologer der allerede i dag har
opkvalificeret sig ved at gennemføre Psykolognævnets sup-
plerende praktiske uddannelse, anerkendes herfor, og kan
varetage de samme funktioner i henhold til sektorlovgivnin-
gen som hidtil, jf. lovforslagets §§ 4-6.
Det foreslås, at overtrædelse af titelbeskyttelsen straffes med
bøde, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Efter det foreslåede § 70 g, stk. 2, meddeles tilladelse til at
betegne sig som psykolog med praksisuddannelse (klinisk
psykolog) til den, der har gennemført en psykologisk prak-
sisuddannelse eller en udenlandsk uddannelse, der kan side-
stilles hermed.
Forslaget vil indebære, at meddelelsen af tilladelse til at
betegne sig som psykolog med praksisuddannelse (klinisk
psykolog), vil være betinget af, at ansøgeren har autorisation
som psykolog og har gennemført en psykologisk praksisud-
dannelse, eller en udenlandsk uddannelse, der kan sidestilles
hermed.
Det forventes, at der i de relevante bekendtgørelser vil blive
fastsat regler om EU/EØS-statsborgere mulighed for at søge
om tilladelse til at betegne sig som psykolog med praksisud-
dannelse (klinisk psykolog).
Såfremt en person med tilladelse til at betegne sig som psy-
kolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) får frataget
eller frasiger sig sin autorisation som psykolog, bortfalder
pågældendes tilladelse til at betegne sig som psykolog med
praksisuddannelse (klinisk psykolog) også.
Efter det foreslåede § 70 g, stk. 3, 1. pkt., fastsætter inden-
rigs- og sundhedsministeren regler om den psykologiske
praksisuddannelse.
Forslaget vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren
bemyndiges til at fastsætte reglerne for den psykologiske
praksisuddannelse. Ministeren, eller den, som ministeren be-
myndiger hertil, vil blandt andet kunne fastsætte regler om
merit, med henblik på at tage hensyn til psykologer, der
ved den nye ordnings ikrafttræden er i gang med Psykolog-
nævnets eksisterende supplerende praktiske uddannelse. Det
forventes, at den psykologiske praksisuddannelse normale
varighed vil være 2 år, ligesom det er tilfældet for Psykolog-
nævnets eksisterende supplerende praktiske uddannelse.
Efter det foreslåede § 70 g, stk. 3, 2. pkt., kan indenrigs-
og sundhedsministeren fastsætte regler om udøvelse af virk-
somhed som psykolog med praksisuddannelse (klinisk psy-
kolog).
Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges indenrigs- og
sundhedsministeren til at fastsætte regler om udøvelse af
virksomhed som psykolog med praksisuddannelse (klinisk
psykolog).
Denne bestemmelse svarer til, hvad der gælder for flere an-
dre autorisationsgrupper. Bemyndigelsen kan f.eks. bruges
til nærmere at afgrænse den faglige virksomhed, som psyko-
loger med praksisuddannelse (kliniske psykologer) udøver,
herunder f.eks. at afgrænse deres virksomhed i forhold til
andre faggrupper. Tilsvarende eksisterende bemyndigelser i
autorisationsloven er udmøntet for nogle faggrupper, men
ikke for alle. Lovforslaget indfører ikke et forbeholdt virk-
somhedsområde for psykologer med praksisuddannelse (kli-
niske psykologer).
Efter det foreslåede § 70 g, stk. 4, kan indenrigs- og sund-
hedsministeren fastsætte regler om, at psykologer med prak-
sisuddannelse (kliniske psykologer) kan videreuddanne sig
til specialpsykolog inden for nærmere bestemte funktions-
områder og om anvendelse af særlige betegnelser for psyko-
loger, der har gennemgået en sådan uddannelse.
Forslaget vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om, at psykologer med
praksisuddannelse (kliniske psykologer) kan videreuddanne
sig til specialpsykolog inden for nærmere bestemte funkti-
onsområder og om anvendelse af særlige betegnelser for
psykologer, der har gennemgået sådan uddannelse. Uberetti-
get anvendelse af specialpsykologbetegnelser fastsat i med-
før af bestemmelsen ville kunne straffes i henhold til det
foreslåede § 81, stk. 2, i autorisationsloven, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 9.
Forslaget sikrer videreførelsen af de eksisterende special-
psykologuddannelser. Uddannelsen af psykologer i henhold
til sundhedslovgivningen vil således fremover bestå af tre
mulige trin: Gennemførelse af kandidatuddannelsen i psyko-
logi, der danner grundlag for meddelelse af autorisation som
psykolog, gennemførelse af den psykologiske praksisuddan-
nelse, der danner grundlag for meddelelse af tilladelse til at
betegne sig psykolog med praksisuddannelse og klinisk psy-
kolog, og gennemførelse af en eller flere videreuddannelser
som specialpsykolog.
Efter det foreslåede § 70 g, stk. 5, kan indenrigs- og sund-
hedsministeren endvidere fastsætte regler om virksomhed
der udøves af specialpsykologer.
Denne bestemmelse svarer til, hvad der gælder for flere
andre autorisationsgrupper.
Bemyndigelsen kan f.eks. bruges til nærmere at afgrænse
den faglige virksomhed, som specialpsykologer udøver, her-
under f.eks. at afgrænse deres virksomhed i forhold til andre
faggrupper. Tilsvarende eksisterende bemyndigelser i autori-
24
sationsloven er udmøntet for nogle faggrupper, men ikke for
alle. Lovforslaget indfører ikke et forbeholdt virksomheds-
område for specialpsykologer.
Adgangen til at fastsætte regler om specialpsykologers virk-
somhed omfatter både specialpsykologer uddannet i henhold
til de hidtidige regler i bekendtgørelse nr. 1303 af 25. no-
vember 2010 om specialuddannelse af psykologer i børne-
og ungdomspsykiatri og psykiatri, og specialpsykologer ud-
dannet i henhold til regler udstedt med og efter ikrafttrædel-
sen af denne lov.
Til nr. 8
Det fremgår af § 23, stk. 1, i psykologloven, at overtrædelse
af bl.a. titelbeskyttelsen i § 1 straffes med bøde.
Det følger af § 78 i autorisationsloven, at en person, der
uden autorisation anvender en betegnelse, der er forbeholdt
autoriserede personer, eller betegner sig eller handler på
anden måde, der er egnet til at vække forestilling om at
pågældende har en sådan autorisation, jf. § 27, stk. 2, § 47,
stk. 2, § 52, stk. 2, § 54, stk. 2, § 55, stk. 2, § 58, stk. 2, §
59, stk. 2, § 60, stk. 2, § 61, stk. 2, § 62, stk. 2, § 63, stk. 3,
§ 64, stk. 2, § 65, stk. 2, § 67, stk. 2, § 68, stk. 3, § 70, stk. 2,
§ 70 a, stk. 2, § 70 b, stk. 2, § 70 c, stk. 3, og § 70 e, stk. 2,
straffes med bøde.
Det foreslås, at »og 70 e, stk. 2« i autorisationslovens § 78
ændres til »§ 70 e, stk. 2, eller § 70 f, stk. 2«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at brug af titlen psy-
kolog, uden at være autoriseret som psykolog, vil kunne
straffes med bøde. Også anden betegnelse eller handlen, der
er egnet til at vække forestilling om, at man har autorisation
som psykolog, når man ikke har en sådan autorisation, vil
kunne straffes med bøde. Anvendelsen af den uofficielle be-
tegnelse »cand.psych. aut.« og andre lignende titler, der vil
kunne bringe patienten, klienten og brugeren i en vildfarelse
om, at vedkommende besidder en sådan tilladelse vil derfor
heller ikke være tilladt at anvende uden at have autorisation
som psykolog.
Bødeniveauet fastlagt i sager om uberettiget brug af autori-
sationslovens eksisterende beskyttede titler vil skulle være
retningsgivende for bødeniveauet ved uberettiget brug af
titlen psykolog.
Ændringen af »og« til »eller« er alene af redaktionel karak-
ter, og der er ikke tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens
retsvirkning i forbindelse hermed.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovfor-
slagets § 1, nr. 7 (forslag til nyt § 70 f i autorisationsloven),
og bemærkningerne hertil.
Til nr. 9
Ifølge § 81 i autorisationsloven straffes en person, der uden
tilladelse til at betegne sig som speciallæge, jf. § 30, special-
tandlæge, jf. § 47, stk. 4, eller specialsygeplejerske, jf. § 54
a, stk. 1, giver udtryk for at besidde en sådan tilladelse, med
bøde.
Det foreslås, at der i autorisationslovens § 81 indsættes et
nyt stk. 2, hvorefter en person, der betegner sig som special-
psykolog i strid med regler fastsat i medfør af § 70 g, stk. 4,
straffes på samme måde.
Forslaget vil betyde, at brug af titlen specialpsykolog uden
at opfylde kravene hertil i regler fastsat i medfør af § 70 g,
stk. 4, vil kunne straffes med bøde. Hvis det eksempelvis
fastsættes i regler udstedt i medfør af § 70 g, stk. 4, at
man skal have gennemført specialpsykologuddannelsen for
at kunne kalde sig specialpsykolog, vil det være strafbart for
en person der ikke har gennemført uddannelsen at kalde sig
specialpsykolog.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovfor-
slagets § 1, nr. 7 (forslag til nyt § 70 g i autorisationsloven),
og bemærkningerne hertil.
Til nr. 10
Det følger af § 81 a i autorisationsloven, at en person, der
uden tilladelse til at betegne sig som ambulancebehandler
med særlig kompetence eller paramediciner, jf. § 70 d, stk.
1, giver udtryk for at besidde en sådan tilladelse, straffes
med bøde.
Det foreslås, at der efter autorisationslovens § 81 a indsættes
en ny § 81 b, hvorefter en person, der uden tilladelse til at
betegne sig som psykolog med praksisuddannelse eller kli-
nisk psykolog, jf. § 70 g, stk. 1, giver udtryk for at besidde
en sådan tilladelse, straffes med bøde.
Den foreslåede ændring vil medføre, at brug af betegnelsen
psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) samt
»psykolog med praksisuddannelse« og »klinisk psykolog«
hver for sig, uden at have tilladelse hertil fra Styrelsen for
Patientsikkerhed, vil kunne straffes med bøde. Også andre
former for ageren, der kan give udtryk for, at man har en
sådan tilladelse, når dette ikke er tilfældet, vil kunne straffes
med bøde. Anvendelsen af uofficielle betegnelser, såsom
»cand.psych. prac.«, »cand.psych. aut.prac.«, »psychologus
practici«, »cand.psych. clin.«, »cand.psych. aut.clin.«, »psy-
chologus clinici« og andre lignende titler, der vil kunne
bringe patienten, klienten og brugeren i en vildfarelse om, at
vedkommende besidder en sådan tilladelse vil derfor heller
ikke være tilladt at anvende uden at have gennemført den
psykologiske praksisuddannelse og være blevet meddelt til-
ladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Bødeniveauet fastlagt i sager om uberettiget brug af autori-
sationslovens eksisterende beskyttede titler – herunder spe-
cialisttitlerne i §§ 81 og 81 a – vil skulle være retningsgi-
vende for bødeniveauet ved uberettiget brug af betegnelsen
psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog).
25
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovfor-
slagets § 1, nr. 7 (forslag til nyt § 70 g i autorisationsloven),
og bemærkningerne hertil.
Til § 2
Til nr. 1
Efter sundhedslovens § 41, stk. 1, kan sundhedspersoner
med patientens samtykke videregive oplysninger til andre
sundhedspersoner om patientens helbredsforhold og andre
fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af pa-
tienten eller behandling af andre patienter.
Af bestemmelsens stk. 2 fremgår en række tilfælde, hvor-
efter videregivelse af oplysninger kan ske uden patientens
samtykke. Det gælder bl.a. stk. 2, nr. 6, hvorefter videre-
givelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan ske uden
patientens samtykke, når videregivelsen sker til en læge,
tandlæge, jordemoder eller sygeplejerske om en patient, som
modtageren tidligere har deltaget i behandlingen af, når a)
videregivelsen er nødvendig og relevant til brug for evalue-
ring af modtagerens egen indsats i behandlingen eller som
dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannel-
sesforløb og b) videregivelsen sker under hensyntagen til
patientens interesse og behov.
Bestemmelsen sikrer, at sundhedspersoner uden patientens
samtykke, kan videregive helbredsoplysninger m.v. til læger,
tandlæger, jordemødre og sygeplejersker som led i læring og
kompetenceudvikling.
Det indebærer blandt andet, at uddannelseslæger og -tandlæ-
ger har mulighed for efter endt behandling af en patient
at drøfte den konkrete behandling med en vejleder med hen-
blik på at kunne dokumentere sine erfaringer og kvalifikati-
oner som led i speciallægeuddannelsen, som det er forudsat
i reglerne for speciallæge- eller specialtandlægeuddannelser-
ne.
Bestemmelsen medfører også samme adgang til at helbreds-
oplysninger til brug for mere erfarne lægers, tandlæger,
jordemødre og sygeplejerskers læring og kompetenceudvik-
ling. Adgangen gælder også i situationer, hvor behandlings-
forløbet ikke længere varetages af den pågældende læge,
tandlæge, jordemoder, eller sygeplejerske, dvs. hvor der ik-
ke er et aktuelt behandlingsforløb.
Der er efter bestemmelsen alene adgang til at videregive
oplysninger til læger, tandlæger, jordemødre og sygeplejer-
sker, herunder læger og tandlæger under uddannelse som
speciallæge eller -tandlæge, og afgrænses til oplysninger om
behandling af en patient, som den pågældende læge, tandlæ-
ge eller jordemoder tidligere har haft et patientforhold til,
og alene oplysninger i forlængelse af den behandling, som
den pågældende læge, tandlæge eller jordemoder selv har
forestået.
Oplysninger uden tilknytning til den behandling, som lægen,
tandlægen, jordemoderen eller sygeplejersken har forestået,
må ikke videregives efter bestemmelsen. Oplysninger om
andre fortrolige forhold vil normalt ikke kunne videregives
efter denne bestemmelse, idet sådanne oplysninger normalt
ikke vil være nødvendige for at kunne evaluere egen ind-
sats i forhold til den pågældende patient. Videregivelsen
skal være nødvendig og relevant til brug for lægens, tand-
lægens, jordemoderens eller sygeplejerskens evaluering af
egen indsats i behandlingen eller som dokumentation af,
hvilke kvalifikationer en uddannelseslæge har erhvervet som
led i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen.
Adgangen omfatter ikke helbredsoplysninger m.v. til brug
for generel kvalitetssikring på en afdeling eller behandlings-
enhed eller til brug for forskning.
Hensynet til patientens selvbestemmelsesret er sikret ved, at
patienten kan frabede sig, at oplysninger videregives til brug
for læring og kompetenceudvikling, jf. sundhedslovens § 41,
stk. 3.
Det bemærkes, at bestemmelsen ikke indebærer en egentlig
pligt for sundhedspersonen til at videregive helbredsoplys-
ninger til læring og kompetenceudvikling.
Det foreslås at ændre »jordemoder eller sygeplejerske« i
sundhedslovens § 41, stk. 2, nr. 6, til: »jordemoder, sygeple-
jerske eller psykolog«.
Den foreslåede ændring vil sikre, at der som led i læring
og kompetenceudvikling uden samtykke kan videregives
oplysninger til psykologer i samme omfang, som det efter
gældende ret er muligt for læger, tandlæger og jordemødre.
Med den foreslåede ændring vil videregivelse af oplysnin-
ger om patientens helbredsforhold og andre fortrolige op-
lysninger i forbindelse med behandling af patienten eller
behandling af andre patienter således også kunne ske uden
patientens samtykke, når videregivelsen sker til en psyko-
log om en patient, som modtageren tidligere har deltaget
i behandlingen af, når a) videregivelsen er nødvendig og
relevant til brug for evaluering af modtagerens egen indsats
i behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kva-
lifikationer i et uddannelsesforløb og b) videregivelsen sker
under hensyntagen til patientens interesse og behov.
Videregivelsesadgangen vil – udover for læger, tandlæger,
jordemødre og sygeplejersker – gælde for psykologer og
være afgrænset til oplysninger om behandling af en patient,
som den pågældende tidligere har haft et patientforhold til,
og alene oplysninger i forlængelse af den behandling, som
den pågældende selv har forestået.
Er oplysninger uden tilknytning til den behandling, som
den pågældende har forestået, må der ikke videregives efter
bestemmelsen.
Videregivelsen skal desuden være nødvendig og relevant
til brug for den pågældendes, evaluering af egen indsats i
behandlingen.
26
Patientens selvbestemmelsesret vil være sikret som efter
gældende ret ved, at patienten efter sundhedslovens § 41,
stk. 3, kan frabede sig, at oplysninger videregives til brug
for læring og kompetenceudvikling.
Videregivelse vil i øvrigt skulle ske under iagttagelse af
reglerne om oplysningspligt i databeskyttelsesforordningen.
Den foreslåede ændring skal bl.a. ses i lyset af lovforslagets
§ 1, nr. 7 (ny § 70 g i autorisationsloven).
Til nr. 2
Efter sundhedslovens § 41, stk. 6, må videregivelse efter
sundhedslovens § 41, stk. 2, nr. 6, kun ske i umiddelbar for-
længelse af behandlingsforløbet og senest 6 måneder efter
den anmodende læges, tandlæges, jordemoders eller syge-
plejerskes afslutning af behandlingen eller viderehenvisning
af patienten, medmindre videregivelsen er påkrævet som led
i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen.
Bestemmelsen indebærer en tidsmæssig begrænset adgang
til videregivelse af oplysninger til brug for læring og kom-
petenceudvikling efter sundhedslovens § 41, stk. 2, nr. 6,
og betyder, at videregivelse kun må ske i umiddelbar for-
længelse af behandlingsforløbet og senest 6 måneder efter
den anmodende læges, tandlæges, jordemoders eller syge-
plejerskes afslutning af behandlingen eller viderehenvisning
af patienten, medmindre videregivelsen er påkrævet som led
i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen.
Det foreslås at ændre »jordemoders eller sygeplejerskes« i
sundhedslovens § 41, stk. 6, til »jordemoders, sygeplejers-
kes eller psykologs«.
Den foreslåede ændring vil betyde, at videregivelse af op-
lysninger til psykologer til brug for læring og kompetenceu-
dvikling kun må ske i umiddelbar forlængelse af behand-
lingsforløbet og senest 6 måneder efter den anmodende psy-
kologs afslutning af behandlingen eller viderehenvisning af
patienten.
Ændringen vil således sikre, at videregivelsesadgangen tids-
mæssigt vil være begrænset på somme måde som til læger,
tandlæger, jordemødre og sygeplejersker.
Den foreslåede ændring skal bl.a. ses i lyset af lovforslagets
§ 1, nr. 7 (ny § 70 g i autorisationsloven) og § 2, nr. 1.
Til nr. 3
Efter sundhedslovens § 42 d, stk. 1, kan autoriserede sund-
hedspersoner med patientens samtykke i fornødent omfang
indhente oplysninger om patientens helbredsforhold og an-
dre fortrolige oplysninger ved opslag i elektroniske patie-
ntjournaler og andre systemer, som supplerer patientjourna-
len, til andre formål end behandling.
Af bestemmelsens stk. 2 fremgår en række tilfælde, hvoref-
ter indhentning af oplysninger kan ske uden patientens sam-
tykke. Det gælder bl.a. stk. 2, nr. 1, hvorefter indhentning af
de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan ske uden patientens
samtykke, når indhentningen foretages af en læge, tandlæge,
jordemoder eller sygeplejerske, som tidligere har deltaget i
behandlingen af patienten, og a) indhentningen er nødvendig
og relevant til brug for evaluering af den indhentende læges,
tandlæges, jordemoders eller sygeplejerskes egen indsats i
behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kva-
lifikationer i et uddannelsesforløb, b) indhentningen sker
under hensyntagen til patientens interesser og behov, og c)
indhentningen sker i umiddelbar forlængelse af behandlings-
forløbet og senest 6 måneder efter den indhentende læges,
tandlæges, jordemoders eller sygeplejerskes afslutning af
behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmin-
dre indhentningen er påkrævet som led i speciallæge- eller
specialtandlægeuddannelsen.
Bestemmelsen har tæt tilknytning til reglerne om videregi-
velse i sundhedslovens § 41, stk. 2, nr. 6, og sikrer, at der
til samme formål – læring og kompetenceudvikling – kan
indhentes de relevante oplysninger, f.eks. i de elektroniske
patientjournaler uden samtykke fra patienten.
Bestemmelsen sikrer, at læger, tandlæger, jordemødre og sy-
geplejersker i et afgrænset tidsrum kan efterprøve sine egne
faglige vurderinger ved opslag i elektroniske patientjourna-
ler om den senere behandling af en af lægens, tandlægens,
jordemoderens eller sygeplejerskens tidligere patienter.
Der kan efter bestemmelsen alene indhentes oplysninger om
en patient, som den pågældende læge, tandlæge, jordemoder
eller sygeplejerske tidligere har haft et patientforhold til, og
det gælder alene oplysninger i forlængelse af den behand-
ling, som den pågældende læge, tandlæge, jordemoder eller
sygeplejerske har udført. Oplysninger uden tilknytning til
den behandling, som den pågældende har forestået, må ikke
indhentes efter bestemmelsen. Således må f.eks. en læge,
der f.eks. har henvist en patient med mistanke om kræft,
ikke indhente oplysninger om samme patients behandling
for anden sygdom, f.eks. i psykiatrisk regi. Herunder vil
oplysninger om andre fortrolige forhold normalt ikke kunne
indhentes efter denne bestemmelse, idet sådanne oplysnin-
ger normalt ikke vil være nødvendige for at kunne evaluere
egen indsats i forhold til den pågældende patient.
For at sikre, at adgangen til læring og kompetenceudvikling
har en vis sammenhæng med det konkrete behandlingsfor-
løb, som lægen, tandlægen, jordemoderen eller sygeplejer-
sken har forestået, gælder der for indhentning af oplysnin-
ger, der ikke sker som led i speciallæge- eller specialtandlæ-
geuddannelsen, en tidmæssig begrænsning af adgangen til at
indhente oplysninger. Det er et krav, at indhentningen sker
i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og senest
6 måneder efter den pågældende læges, tandlæges, jordemo-
ders eller sygeplejerskes afslutning eller viderehenvisning af
patienten.
Hensynet til patientens selvbestemmelsesret er sikret ved, at
27
patienten efter sundhedslovens § 42 d, stk. 4, kan frabede
sig, at helbredsoplysninger kan indhentes til brug for læring
og kompetenceudvikling.
Det foreslås at ændre »jordemoder eller sygeplejerske« i
sundhedslovens § 42 d, stk. 2, nr. 1, til: »jordemoder, syge-
plejerske eller psykolog«.
Den foreslåede ændring vil sammen med lovforslagets § 2,
nr. 4, for det første betyde, at psykologer som led i læring
og kompetenceudvikling kan indhente oplysninger i elektro-
niske patientjournaler og andre systemer, som supplerer pa-
tientjournalen uden samtykke fra patienten i samme omfang,
som det efter gældende ret er muligt for læger, tandlæger,
jordemødre og sygeplejersker.
Med den foreslåede ændring vil en psykolog således kunne
indhente de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, uden patien-
tens samtykke, når indhentningen foretages af en psykolog,
som tidligere har deltaget i behandlingen af patienten, og
a) indhentningen er nødvendig og relevant til brug for eva-
luering af den indhentende læges, tandlæges, jordemoders
sygeplejerskes eller psykologs egen indsats i behandlingen
eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et
uddannelsesforløb, b) indhentningen sker under hensyntagen
til patientens interesser og behov, og c) indhentningen sker
i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og senest
6 måneder efter den indhentende læges, tandlæges, jorde-
moders, eller psykologs afslutning af behandlingen eller vi-
derehenvisning af patienten, medmindre indhentningen er
påkrævet som led i speciallæge- eller specialtandlægeuddan-
nelsen.
Patientens selvbestemmelsesret vil være sikret som efter
gældende ret ved, at patienten efter sundhedslovens § 42
d, stk. 3, kan frabede sig, at der indhentes oplysninger.
Den foreslåede ændring skal bl.a. ses i lyset af lovforslagets
§ 1, nr. 7 (ny § 70 g i autorisationsloven).
Til nr. 4
Efter sundhedslovens § 42 d, stk. 1, kan autoriserede sund-
hedspersoner med patientens samtykke i fornødent omfang
indhente oplysninger om patientens helbredsforhold og an-
dre fortrolige oplysninger ved opslag i elektroniske patie-
ntjournaler og andre systemer, som supplerer patientjourna-
len, til andre formål end behandling.
Af bestemmelsens stk. 2 fremgår en række tilfælde, hvoref-
ter indhentning af oplysninger kan ske uden patientens sam-
tykke. Det gælder bl.a. stk. 2, nr. 1, hvorefter indhentning af
de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan ske uden patientens
samtykke, når indhentningen foretages af en læge, tandlæge,
jordemoder eller sygeplejerske, som tidligere har deltaget i
behandlingen af patienten, og a) indhentningen er nødvendig
og relevant til brug for evaluering af den indhentende læges,
tandlæges, jordemoders eller sygeplejerskes egen indsats i
behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kva-
lifikationer i et uddannelsesforløb, b) indhentningen sker
under hensyntagen til patientens interesser og behov, og c)
indhentningen sker i umiddelbar forlængelse af behandlings-
forløbet og senest 6 måneder efter den indhentende læges,
tandlæges, jordemoders eller sygeplejerskes afslutning af
behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmin-
dre indhentningen er påkrævet som led i speciallæge- eller
specialtandlægeuddannelsen.
Bestemmelsen har tæt tilknytning til reglerne om videregi-
velse i sundhedslovens § 41, stk. 2, nr. 6, og sikrer, at der
til samme formål – læring og kompetenceudvikling – kan
indhentes de relevante oplysninger, f.eks. i de elektroniske
patientjournaler uden samtykke fra patienten.
Bestemmelsen sikrer, at læger, tandlæger, jordemødre og sy-
geplejersker i et afgrænset tidsrum kan efterprøve sine egne
faglige vurderinger ved opslag i elektroniske patientjourna-
ler om den senere behandling af en af lægens, tandlægens
eller jordemoderens tidligere patienter.
Der kan efter bestemmelsen alene indhentes oplysninger om
en patient, som den pågældende læge, tandlæge, jordemoder
eller sygeplejerske tidligere har haft et patientforhold til, og
det gælder alene oplysninger i forlængelse af den behand-
ling, som den pågældende læge, tandlæge eller jordemoder
har udført. Oplysninger uden tilknytning til den behandling,
som den pågældende har forestået, må ikke indhentes efter
bestemmelsen. Således må f.eks. en læge, der f.eks. har
henvist en patient med mistanke om kræft, ikke indhente
oplysninger om samme patients behandling for anden syg-
dom, f.eks. i psykiatrisk regi. Herunder vil oplysninger om
andre fortrolige forhold normalt ikke kunne indhentes efter
denne bestemmelse, idet sådanne oplysninger normalt ikke
vil være nødvendige for at kunne evaluere egen indsats i
forhold til den pågældende patient.
For at sikre, at adgangen til læring og kompetenceudvikling
har en vis sammenhæng med det konkrete behandlingsfor-
løb, som lægen, tandlægen, jordemoderen eller sygeplejer-
sken har forestået, gælder der for indhentning af oplysnin-
ger, der ikke sker som led i speciallæge- eller specialtandlæ-
geuddannelsen, en tidmæssig begrænsning af adgangen til at
indhente oplysninger. Det er et krav, at indhentningen sker
i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og senest
6 måneder efter den pågældende læges, tandlæges, jordemo-
ders eller sygeplejerskes afslutning eller viderehenvisning af
patienten.
Hensynet til patientens selvbestemmelsesret er sikret ved, at
patienten efter sundhedslovens § 42 d, stk. 4, kan frabede
sig, at helbredsoplysninger kan indhentes til brug for læring
og kompetenceudvikling.
Det foreslås at ændre »jordemoders eller sygeplejerskes« i
sundhedslovens § 42 d, stk. 2, nr. 1, litra a og c, til »jorde-
moders, sygeplejerskes eller psykologs«.
De foreslåede ændringer vil for det første betyde, at psyko-
loger som led i læring og kompetenceudvikling kan indhente
28
oplysninger elektroniske patientjournaler og andre systemer,
som supplerer patientjournalen uden samtykke fra patienten
i samme omfang, som det efter gældende ret er muligt for
læger, tandlæger, jordemødre og sygeplejersker.
Med den foreslåede ændring vil en psykolog således kunne
indhente de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, uden patien-
tens samtykke, når indhentningen foretages af en psykolog,
som tidligere har deltaget i behandlingen af patienten, og
a) indhentningen er nødvendig og relevant til brug for eva-
luering af den indhentende læges, tandlæges, jordemoders,
sygeplejerskes, eller psykologs egen indsats i behandlingen
eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i
et uddannelsesforløb, b) indhentningen sker under hensynta-
gen til patientens interesser og behov, og c) indhentningen
sker i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og
senest 6 måneder efter den indhentende læges, tandlæges,
jordemoders, sygeplejerskes eller psykologs afslutning af
behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmin-
dre indhentningen er påkrævet som led i speciallæge- eller
specialtandlægeuddannelsen.
Patientens selvbestemmelsesret vil være sikret som efter
gældende ret ved, at patienten efter sundhedslovens § 42
d, stk. 3, kan frabede sig, at der indhentes oplysninger.
Den foreslåede ændring skal bl.a. ses i lyset af lovforslagets
§ 1, nr. 7 (ny § 70 g i autorisationsloven) og § 2, nr. 3.
Til § 3
Til nr. 1
Efter § 4, stk. 1, i lov om markedsføring af sundhedsydelser
fører Styrelsen for Patientsikkerhed tilsyn med lovens over-
holdelse, jf. dog stk. 8.
Det foreslås, at »jf. dog stk. 8« i § 4, stk. 1, udgår.
Den foreslåede ændring vil sikre, at der i § 4, stk. 1, ikke
henvises til en undtagelse, der foreslås ophævet med lovfor-
slagets § 3, nr. 3.
Til nr. 2
Det fremgår af § 4, stk. 7, i lov om markedsføring af sund-
hedsydelser, at Styrelsen for Patientsikkerhed efter indhentet
udtalelse fra Forbrugerombudsmanden kan fastsætte nærme-
re regler for markedsføring efter denne lov, jf. dog stk. 8
vedrørende nærmere regler for psykologer.
Det foreslås, at », jf. dog stk. 8 vedrørende nærmere regler
for psykologer« i § 4, stk. 7, udgår.
Den foreslåede ændring vil sikre, at der i § 4, stk. 7, ikke
henvises til en undtagelse, der foreslås ophævet med lovfor-
slagets § 3, nr. 3.
Til nr. 3
Det følger af § 4, stk. 8, i lov om markedsføring af sund-
hedsydelser, at Psykolognævnet, jf. lov nr. 494 af 30. juni
1993 om psykologer m.v., fører tilsyn med psykologers mar-
kedsføring og som led i tilsynet kan give udtryk for sin op-
fattelse af sagen eller søge iværksat sanktioner efter lovens §
5, stk. 1 og 2. Psykolognævnet kan i denne forbindelse efter
indhentet udtalelse fra Forbrugerombudsmanden fastsætte
nærmere regler for psykologers markedsføring efter denne
lov.
Psykolognævnet har ikke fastsat nærmere regler for psyko-
logers markedsføring efter lov om markedsføring af sund-
hedsydelser. Psykolognævnet har i januar 2004 udgivet do-
kumentet »Fra Psykolognævnet om markedsføringsloven«
hvor Psykolognævnet tilkendegiver, at det ikke har udformet
supplerende retningslinjer til loven, og at »[d]en bekendtgø-
relse og den vejledning, som sundhedsstyrelsen [nu Styrel-
sen for Patientsikkerhed] har udformet på området i samar-
bejde med forbrugerombudsmanden, og som er gældende
for alle øvrige grupper af sundhedspersoner, vil kunne være
vejledende også for psykologer.«
Det foreslås, at § 4, stk. 8, i lov om markedsføring af sund-
hedsydelser ophæves.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Psykolognævnet
ikke længere vil føre tilsyn med psykologers markedsføring
af sundhedsydelser, og at Psykolognævnet ikke vil kunne
fastsætte nærmere regler for psykologers markedsføring ef-
ter lov om markedsføring af sundhedsydelser. Forslaget skal
ses i lyset af, at Psykolognævnet vil blive nedlagt i kraft af
den foreslåede ophævelse af psykologloven, jf. lovforslagets
§ 8.
Som konsekvens af den foreslåede ændring, vil psykologers
markedsføring af sundhedsydelser i stedet blive ført af Sty-
relsen for Patientsikkerhed, sådan som det er tilfældet for
markedsføringen af andre sundhedsydelser. Tilsynet med
markedsføring af sundhedsydelser omfatter markedsføring
af sundhedsydelser, uanset om ydelsen leveres af autorisere-
de sundhedspersoner eller ikke-autoriserede sundhedsperso-
ner. Kandidater i psykologi m.v., der vælger ikke at lade sig
autorisere som psykolog under den foreslåede sundhedsfag-
lige autorisationsordning, vil således fortsat være omfattet af
dette tilsyn, såfremt de markedsfører sundhedsydelser.
Til § 4
Til nr. 1
Efter § 109, stk. 9, 3. pkt., og stk. 10, 2. pkt., i lov om social
service, skal den psykologbehandling som kommunalbesty-
relsen skal tilbyde efter de nævnte stykker, udføres af en
autoriseret psykolog.
Det foreslås at ændre »autoriseret psykolog« i § 109, stk.
9, 3. pkt., og stk. 10, 2. pkt., i lov om social service til
»psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog)«.
29
Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil være påkræ-
vet at anvende en psykolog med praksisuddannelse (klinisk
psykolog) til den psykologbehandling, som kommunalbesty-
relsen skal tilbyde efter de nævnte stykker.
Det vil betyde, at det fremover alene vil være psykologer
med tilladelse til at betegne sig som psykolog med praksi-
suddannelse (klinisk psykolog), der vil kunne udføre den
psykologbehandling, som kommunalbestyrelsen skal tilby-
de. Opgaven vil derimod ikke kunne varetages af en person,
der alene har autorisation som psykolog efter autorisations-
loven, men ikke har tilladelse til at betegne sig som psyko-
log med praksisuddannelse (klinisk psykolog).
Herved sikres det, at opgaveløsningen fortsat vil skulle vare-
tages af en psykolog med de tilstrækkelige kvalifikationer,
på samme måde som det er tilfældet for autoriserede psyko-
loger under den gældende ordning.
Det bemærkes, at psykologer, der er autoriseret under den
gældende ordning i psykologloven, vil blive meddelt auto-
risation som psykolog og tilladelse til at anvende betegnel-
sen psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) ved
ikrafttrædelsen af de foreslåede ændringer. Der henvises
herom til bemærkningerne til § 10, stk. 2.
Til § 5
Til nr. 1
Det fremgår af § 22, stk. 3, i barnets lov, at kommunalbe-
styrelsen om nødvendigt skal lade barnet eller den unge
undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog som led
i en børnefaglig undersøgelse. Det følger endvidere af §
22, stk. 5, at iværksætter kommunalbestyrelsen en psykolo-
gisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren, skal
undersøgelsen foretages af en autoriseret psykolog. Efter §
27, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen om nødvendigt lade
de kommende forældre undersøge af en læge eller en autori-
seret psykolog som led i en undersøgelse af de kommende
forældres forhold. Endelig fremgår det af § 67, stk. 4, nr.
3, at kommunalbestyrelsen til brug for børne- og ungeudval-
gets afgørelse om en permanent anbringelse efter stk. 1 skal
udarbejde en indstilling der bl.a. indeholder en psykologisk
helhedsvurdering af barnets eller den unges tilknytning til
anbringelsesstedet foretaget af en autoriseret psykolog.
Det foreslås at ændre »autoriseret psykolog« i § 22, stk. 3
og 5, § 27, stk. 3, og § 67, stk. 4, nr. 3, i barnets lov til
»psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog)«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at det vil være påkræ-
vet at anvende en psykolog med praksisuddannelse (klinisk
psykolog) ved en psykologisk undersøgelse af barnet eller
forældremyndighedsindehaveren som led i en børnefaglig
undersøgelse, ved en psykologisk undersøgelse af de kom-
mende forældre som led i en undersøgelse af de kommende
forældres forhold og ved udarbejdelse af en psykologisk
helhedsvurdering af barnets eller den unges tilknytning til
sit anbringelsessted til brug for børne- og ungeudvalgets
afgørelse om en permanent anbringelse efter stk. 1.
Det vil betyde, at det fremover alene vil være psykologer
med tilladelse til at betegne sig som psykolog med praksi-
suddannelse (klinisk psykolog), der vil kunne udføre psyko-
logiske undersøgelser som led i børnefaglige undersøgelser,
undersøgelser af kommende forældres forhold, og psykolo-
giske helhedsvurderinger af børn i forbindelse med sager
om permanent anbringelse. Opgaven vil derimod ikke kunne
varetages af en person, der alene har autorisation som psy-
kolog efter autorisationsloven, men ikke har tilladelse til at
betegne sig som psykolog med praksisuddannelse (klinisk
psykolog).
Herved sikres det, at opgaveløsningen fortsat vil skulle vare-
tages af en psykolog med de tilstrækkelige kvalifikationer,
på samme måde som det er tilfældet for autoriserede psyko-
loger under den gældende ordning.
Det bemærkes, at psykologer, der er autoriseret under den
gældende ordning i psykologloven, vil blive meddelt auto-
risation som psykolog og tilladelse til at anvende betegnel-
sen psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) ved
ikrafttrædelsen af de foreslåede ændringer. Der henvises
herom til bemærkningerne til § 10, stk. 2.
Der henvises endvidere til pkt. 2.2 i de almindelige bemærk-
ninger og til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkninger-
ne hertil, for afgræsningen af psykologers sundhedsfaglige
virksomhed for så vidt angår forældrekompetenceundersø-
gelser, børnesagkyndige undersøgelser m.v.
Til § 6
Til nr. 1
Efter § 31, stk. 4, 2. pkt., i lov om bekæmpelse om ung-
domskriminalitet skal kommunen om nødvendigt lade bar-
net eller den unge undersøge af en læge eller en autoriseret
psykolog som led i en ungefaglig undersøgelse. Det følger
tillige af § 31, stk. 4, 4. pkt., at en psykologisk undersøgelse
af forældremyndighedsindehaveren efter 3. pkt. skal foreta-
ges af en autoriseret psykolog.
Det foreslås at ændre »autoriseret psykolog« i § 31, stk. 4, 2.
og 4. pkt., i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet til
»psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog)«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil være påkræ-
vet at anvende en psykolog med praksisuddannelse (klinisk
psykolog) ved psykologiske undersøgelser af unge eller for-
ældremyndighedsindehavere som led i en ungefaglig under-
søgelse.
Det vil betyde, at det fremover alene vil være psykologer
med tilladelse til at betegne sig som psykolog med praksi-
suddannelse (klinisk psykolog), der vil kunne udføre psyko-
logiske undersøgelser af børn og unge som led i ungefaglige
undersøgelser eller psykologiske undersøgelser af forældre-
30
myndighedsindehaveren efter loven. Opgaven vil derimod
ikke kunne varetages af en person, der alene har autorisation
som psykolog efter autorisationsloven, men ikke har tilladel-
se til at betegne sig som psykolog med praksisuddannelse
(klinisk psykolog).
Herved sikres det, at opgaveløsningen fortsat varetages af
en psykolog med de tilstrækkelige kvalifikationer, på samme
måde som det er tilfældet for autoriserede psykologer under
den gældende ordning.
Det bemærkes, at psykologer, der er autoriseret under den
gældende ordning i psykologloven, vil blive meddelt auto-
risation som psykolog og tilladelse til at anvende betegnel-
sen psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) ved
ikrafttrædelsen af de foreslåede ændringer. Der henvises
herom til bemærkningerne til § 10, stk. 2.
Der henvises endvidere til pkt. 2.2 i de almindelige bemærk-
ninger og til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne
hertil for afgræsningen af psykologers sundhedsfaglige virk-
somhed for så vidt angår forældrekompetenceundersøgelser,
børnesagkyndige undersøgelser m.v.
Til § 7
Til nr. 1
Det fremgår af § 17, stk. 1, i psykologloven, at Psykolog-
nævnet består af 1 formand og 12 øvrige medlemmer.
Ifølge § 17, stk. 6, 1. pkt., i psykologloven beskikkes for-
manden og de øvrige medlemmer for 4 år ad gangen. Det
følger af § 17, stk. 6, 3. og 4. pkt., i psykologloven, at
formanden kan genbeskikkes, og at formandens beskikkelse
højst gælder indtil udløbet af den måned, hvori den pågæl-
dende fylder 70 år. Det fremgår af § 17, stk. 6, 5. pkt., at
genbeskikkelse af de øvrige medlemmer kun kan finde sted
en gang for yderligere 4 år.
Det foreslås, at § 17, stk. 6, 3. pkt., affattes således, at
formanden og de øvrige medlemmer kan genbeskikkes.
Det vil sammen med lovforslagets § 7, nr. 2, betyde, at både
formanden og de øvrige medlemmer vil kunne genbeskikkes
uden begrænsning.
Med den foreslåede ændring sammenholdt med lovforsla-
gets § 7, nr. 2, vil de medlemmer af Psykolognævnet, hvis
beskikkelsesperiode udløber medio 2025, kunne genbeskik-
kes, uanset om de tidligere har været genbeskikket. Herved
vil det kunne sikres, at Psykolognævnet kan være funktions-
dygtigt indtil udgangen af 2025 og overgangen til den fore-
slåede sundhedsfaglige autorisationsordning.
Til nr. 2
Det fremgår af § 17, stk. 1, i psykologloven, at Psykolog-
nævnet består af 1 formand og 12 øvrige medlemmer.
Ifølge § 17, stk. 6, 1. pkt., i psykologloven beskikkes for-
manden og de øvrige medlemmer for 4 år ad gangen. Det
følger af § 17, stk. 6, 3. og 4. pkt., i psykologloven, at
formanden kan genbeskikkes, og at formandens beskikkelse
højst gælder indtil udløbet af den måned, hvori den pågæl-
dende fylder 70 år. Det fremgår af § 17, stk. 6, 5. pkt., at
genbeskikkelse af de øvrige medlemmer kun kan finde sted
en gang for yderligere 4 år.
Det foreslås, at 5. pkt. i psykologlovens § 17, stk. 6, ophæ-
ves.
Med den foreslåede ændring sammenholdt med lovforsla-
gets § 7, nr. 1, vil de medlemmer af Psykolognævnet, hvis
beskikkelsesperiode udløber medio 2025, kunne genbeskik-
kes, uanset om de tidligere har været genbeskikket. Herved
vil det kunne sikres, at Psykolognævnet kan være funktions-
dygtigt indtil udgangen af 2025 og overgangen til den fore-
slåede sundhedsfaglige autorisationsordning.
Til nr. 3
Psykologlovens kapitel 3 (§§ 17-17 c) indeholder regler om
Psykolognævnet, herunder regler om nævnets sagsbehand-
ling (§§ 17 a-17 c).
Det foreslås, at der efter psykologlovens § 17 c indsættes en
ny § 18, hvorefter Psykolognævnet og dets sekretariat vide-
regiver en række oplysninger til Styrelsen for Patientsikker-
hed og Styrelsen for Patientklager.
Med det foreslåede § 18, stk. 1, nr. 1, vil Psykolognævnet
og dets sekretariat videregive oplysninger om verserende og
afsluttede sager om autorisation som psykolog i henhold til
denne lov.
Dette nummer omfatter sager hvor en part har søgt om auto-
risation som psykolog i henhold til psykologloven, uanset
sagens udfald. Det vil sige at oplysninger om at en person
har ansøgt om og fået meddelt autorisation, at en person har
ansøgt om og fået afslag på autorisation, at en person har
ansøgt om autorisation, hvorefter sagen er blevet henlagt, og
fortsat åbne sager om autorisation som psykolog, er omfat-
tet.
Med det foreslåede § 18, stk. 1, nr. 2, vil Psykolognævnet
og dets sekretariat videregive oplysninger om verserende
og afsluttede sager om tilsyn med autoriserede psykologer i
henhold til denne lov.
Dette nummer omfatter samtlige sager der hører under Psy-
kolognævnets tilsynsvirksomhed for så vidt angår autorise-
rede psykologer, herunder reaktion på henvendelser, sagsop-
lysning, anvendelse af sanktioner m.v. Tilsynssager angåen-
de psykologer, der tidligere har været autoriseret men har
fået frataget eller fraskrevet sig autorisationen, er også om-
fattet såfremt tilsynssagen blev rejst da pågældende var en
autoriseret psykolog.
Med det foreslåede § 18, stk. 1, nr. 3, vil Psykolognævnet
31
og dets sekretariat videregive oplysninger om øvrige oplys-
ninger om psykologer og autoriserede psykologer i henhold
til denne lov, som Psykolognævnet er i besiddelse af.
Dette nummer er en opsamlingsbestemmelse der omfatter
oplysninger om psykologer og autoriserede psykologer, der
ikke allerede er omfattet af nr. 1 og 2. Det kunne eksem-
pelvis være henvendelser om ikke-autoriserede psykologer,
som Psykolognævnet har modtaget og journaliseret, men
ikke har kunnet reagere på som tilsynsmyndighed, da den
omhandlede psykolog ikke var autoriseret.
Med det foreslåede § 18, stk. 2, vil oplysninger fra før den
1. juli 2022, der ikke har givet anledning til nærmere under-
søgelse, ikke blive videregivet.
Det betyder, at henvendelser til Psykolognævnet fra før
den 1. juli 2022, der ikke har givet anledning til nærmere
undersøgelse, ikke vil blive videregivet til Styrelsen for
Patientsikkerhed eller Styrelsen for Patientklager. Denne af-
grænsning skyldes, at sådanne henvendelser må antages ikke
at have betydning for det fremtidige tilsyn med psykologer.
Den foreslåede § 18, vil sammen med lovforslagets § 9,
stk. 1, tilvejebringe det nødvendige databehandlingsgrund-
lag for, at Psykolognævnet og nævnets sekretariat, Ankesty-
relsen, allerede fra den 1. juli 2025 kan videregive oplys-
ninger til Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for
Patientklager.
Bestemmelse vil sikre, at Psykolognævnet, Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed og Styrelsen for Patientklager kan forberede
overgangen fra den eksisterende autorisationsordning til den
foreslåede autorisationsordning, før den nye ordning træder i
kraft den 1. januar 2026.
Til § 8
Med § 8 foreslås det, at psykologloven ophæves.
Bestemmelsen – der i medfør af § 9, stk. 2, træder i kraft
den 1. januar 2026 – vil betyde at psykologloven ophæves
den 1. januar på samme tidspunkt hvor den nye sundheds-
faglige autorisationsordning for psykologer i autorisations-
loven træder i kraft.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
lovforslagets §§ 1-6, der alle træder i kraft 1. januar 2026.
Til § 9
Det foreslås med § 9, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2025, jf. dog stk. 2.
Bestemmelsen vil sammenholdt med det foreslåede § 9, stk.
2, betyde, at lovens § 7 om ændringer i psykologloven træ-
der i kraft den 1. juli 2025, mens resten af loven træder i
kraft et halvt år senere den 1. januar 2026, hvor psykologlo-
ven også ophæves, jf. lovforslagets § 8. Ikrafttrædelsen af
ændringerne i psykologloven et halvt år før resten af loven
sikrer, at Psykolognævnet og Social- og Boligministeriet
allerede fra 1. juli 2025 vil kunne forberede overgangen til
den foreslåede sundhedsfaglige autorisationsordning, mens
selve ordningen først træder i kraft den 1. januar 2026.
Med § 9, stk. 2, foreslås det, at lovens §§ 1-6 og 8 træder i
kraft 1. januar 2026.
Bestemmelsen vil sammenholdt med det foreslåede § 9, stk.
1, betyde, at lovens §§ 1-6 og 8 – der implementerer den
foreslåede sundhedsfaglige autorisationsordning – træder i
kraft den 1. januar 2026, mens § 7 om ændringer i psyko-
logloven der skal forberede overgangen til den foreslåede
sundhedsfaglige autorisationsordning træder i kraft et halvt
år før den 1. juli 2025.
Dette sikrer, at Psykolognævnet og Social- og Boligministe-
riet allerede fra 1. juli 2025 vil kunne forberede overgan-
gen til den foreslåede sundhedsfaglige autorisationsordning,
mens selve ordningen først træder i kraft den 1. januar 2026.
Til § 10
Det foreslås med § 10, stk. 1, at personer, der ved udgangen
af 2025 har ret til at betegne sig som psykolog i henhold til
§ 1, stk. 1, i lov om psykologer m.v., fortsat kan betegne sig
som psykolog frem til og med den 31. december 2028 uden
autorisation.
Forslaget vil betyde, at psykologer, der ved den foreslåede
nye ordnings ikrafttræden udøver virksomhed i Danmark
uden autorisation, fortsat kan benytte denne titel frem til
udgangen af år 2028.
Med forslaget indføres således en overgangsperiode på 3 år
(fra 1. januar 2026 til og med 31. december 2028), som vil
gælde for personer, der har ret til at betegne sig som psyko-
log i henhold til § 1, stk. 1, i psykologloven, ved udgangen
af 2025.
I overgangsperioden vil disse personer uden autorisation
fortsat kunne benytte titlen psykolog.
Hermed sikres en smidig overgang med en løbende proces
for ansøgninger om autorisationer.
Når overgangsperioden ophører den 1. januar 2029, vil per-
soner uden autorisation som psykolog ikke længere kunne
benytte titlen.
Det bemærkes, at overgangsreglen alene giver omfattede
personer ret til at anvende betegnelsen psykolog uden at
være autoriseret. Sådanne personer må i overgangsperioden
ikke på anden måde agere på en måde, der kan vække fore-
stilling om, at de er autoriseret under den nye autorisations-
ordning.
Det bemærkes endvidere, at personer, der i kraft af lovfor-
32
slagets § 10, stk. 2, meddeles autorisation som psykolog i
henhold til autorisationsloven ved lovens ikrafttræden, men
herefter får frataget eller fraskriver sig denne autorisation
før udløbet af overgangsperioden, ikke vil kunne anvende
betegnelsen psykolog. Det samme gælder personer, der i
overgangsperioden både opnår autorisation og mister den
igen.
Det bemærkes endelig, at personer der i kraft af lovforsla-
gets § 10, stk. 5, 1. pkt., har fraskrevet sig autorisation som
psykolog, også må anvende betegnelsen »psykolog« i over-
gangsperioden. Hvis autorisationen generhverves og mistes
igen i løbet af overgangsperioden, vil sådanne personer dog
ikke længere kunne anvende betegnelsen psykolog.
Med § 10, stk. 2, foreslås det, at Styrelsen for Patientsik-
kerhed meddeler autorisation som psykolog og tilladelse
til at anvende betegnelsen psykolog med praksisuddannelse
(klinisk psykolog) i henhold til lov om autorisation af sund-
hedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed til personer,
der ved udgangen af 2025 har autorisation som psykolog i
henhold til § 2 i lov om psykologer m.v.
Det vil betyde, at psykologer, der allerede er autoriseret
under den gældende autorisationsordning, bliver overført til
den nye ordning, uden at de behøver at ansøge herom, betale
gebyr, eller i øvrigt foretage sig yderligere.
Det vil også betyde, at psykologer, der allerede er autoriseret
under den gældende autorisationsordning og dermed har ret-
ten til at kalde sig autoriseret psykolog i egenskab af autori-
sation ved Psykolognævnet, efter lovforslagets ikrafttræden
vil have retten til at kalde sig psykolog med praksisuddan-
nelse (klinisk psykolog).
Styrelsen for Patientsikkerheds meddelelse af autorisation
som psykolog og tilladelse til at betegne sig som psyko-
log med praksisuddannelse (klinisk psykolog) vil ske på
baggrund af oplysninger som Styrelsen for Patientsikkerhed
modtager fra Psykolognævnet. Der henvises herom til lov-
forslagets § 7, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
Forslaget vil sikre, at psykologer, der en gang har undergået
en proces for at lade sig autorisere i tillid til den gældende
ordning, bliver en del af den nye ordning uden at skulle
ansøge herom, og uden at skulle betale det relaterede gebyr.
Forslaget vil endvidere sikre, at psykologer, der har styr-
ket deres kompetencer ved at gennemføre Psykolognævnets
supplerende praktiske uddannelse, også anerkendes herfor
i den nye ordning, idet de meddeles retten til at anvende
betegnelsen psykolog med praksisuddannelse (klinisk psy-
kolog) uden at behøve at gennemføre den foreslåede psyko-
logiske praksisuddannelse, jf. de foreslåede § 70 g, stk. 2 og
3, i autorisationsloven i lovforslagets § 1, nr. 7.
Det foreslås med § 10, stk. 3, at § 13 om bortfald af retten til
at udøve selvstændig faglig virksomhed i lov autorisations-
loven ikke finder anvendelse på psykologer, der inden den 1.
januar 2026 er fyldt 75 år.
Det betyder, at psykologer, der er fyldt 75 år inden den 1.
januar 2026 ikke omfattes af § 13 i autorisationsloven, der
bestemmer at en autoriseret sundhedspersons ret til at udø-
ve selvstændig faglig virksomhed bortfalder, når den autori-
serede sundhedsperson fylder 75 år, medmindre Styrelsen
for Patientsikkerhed giver tilladelse til at den autoriserede
sundhedsperson fortsat kan udøve sin selvstændige faglige
virksomhed helt eller delvis.
Den foreslåede bestemmelse omfatter psykologer der er
autoriseret under den gældende ordning og fyldt 75 år inden
den 1. januar 2026. Den omfatter også kandidater i psykolo-
gi, der er fyldt 75 år inden den 1. januar 2026, men først
opnår autorisation under den nye ordning efterfølgende.
Forslaget vil sikre, at der ved overgangen til den nye autori-
sationsordning tages hensyn til, at der er psykologer over 75
år, som fortsat praktiserer.
Psykologer, der først fylder 75 år den 1. januar 2026 eller
herefter, vil ikke være omfattet af overgangsreglen, og vil
ligesom alle andre autoriserede sundhedspersoner skulle sø-
ge Styrelsen for Patientsikkerhed om tilladelse til fortsat at
kunne udøve selvstændig faglig virksomhed.
Med § 10, stk. 4, foreslås det, at afgørelser om tilsynsforan-
staltninger truffet i henhold til § 2 d, § 2 e, stk. 1, § 2
e, stk. 2, § 3, stk. 1, § 3, stk. 2, og § 5 i psykologloven
vedbliver med at gælde efter ophævelsen af psykologloven
som afgørelser efter § 10 b, § 10, § 10 a, § 7, § 7 a, nr. 5,
hhv. § 9, stk. 1, i autorisationsloven, dog således at tilsyns-
foranstaltningernes varighed ikke overstiger den varighed,
der ville have fulgt af lov om psykologer m.v.
Forslaget vil betyde, at afgørelser, der er truffet efter psy-
kologloven, og som fortsat er i kraft, når psykologloven
ophæves 1. januar 2026, konverteres til afgørelser efter
autorisationsloven. Det vil medføre, at afgørelser om skær-
pet tilsyn efter psykologloven fremover udgør afgørelser
om skærpet tilsyn efter autorisationsloven; at afgørelser om
faglige påbud efter psykologloven fremover udgør afgørel-
ser om faglige påbud efter autorisationsloven; at afgørelser
om egnethedspåbud efter psykologloven fremover udgør
afgørelser om egnethedspåbud efter autorisationsloven; at
afgørelser om fratagelse af autorisation efter psykologloven
fremover udgør afgørelser om fratagelse af autorisation efter
autorisationsloven; at afgørelser om fratagelse af autorisa-
tion på grund af overtrædelse af påbud efter psykologloven
fremover udgør afgørelser om fratagelse af autorisation på
grund af overtrædelse af påbud efter autorisationsloven; og
at afgørelser om midlertidig fratagelse af autorisation efter
psykologloven fremover udgør afgørelser om midlertidig
fratagelse af autorisation efter autorisationsloven. Hermed
sikres det, at afgørelser om tilsynsreaktioner truffet over for
psykologer efter de nævnte bestemmelser i psykologloven,
videreføres som de tilsynsreaktioner i autorisationsloven,
der tilnærmelsesvis ligner dem.
Med forslaget vil tilsynsforanstaltningernes varighed dog
33
ikke kunne overstige den varighed, der ville have fulgt af
psykologloven, uanset om der måtte gælde en længere va-
righedsperiode under autorisationsloven.
Forslaget vil sikre, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan
behandle oplysninger om sådanne afgørelser – herunder i
dens autorisationsregister – og tage dem i betragtning ved
eventuelle senere tilsynssager.
Den offentlige del af Styrelsen for Patientsikkerheds auto-
risationsregister indeholder ud over stamdata om sundheds-
personen en række supplerende oplysninger. Det gælder op-
lysninger om ugyldig autorisation, herunder fratagelse af
autorisation, rettighedsfrakendelse og frivillig fraskrivelse
af autorisation, oplysninger om skærpet tilsyn, oplysninger
om fagligt påbud, herunder påbuddets indhold, oplysnin-
ger om indskrænkning i virksomhedsområde og dens ind-
hold, herunder frivillig indskrænkning, oplysninger om ind-
skrænkning i ordinationsretten, herunder indskrænkningens
indhold, oplysninger om suspension af autorisation, og op-
lysninger om arbejdsforbud.
Afgørelser om midlertidig fratagelse af autorisation i hen-
hold til autorisationsloven kan påklages til Ankenævnet for
Tilsynsafgørelser efter reglerne herom i § 10 a i klage-
og erstatningsloven. Afgørelser om midlertidig fratagelse
af autorisation efter psykologloven, der i kraft af lovforsla-
gets § 10, stk. 4, konverteres til afgørelser om midlertidig
fratagelse af autorisation efter autorisationsloven, vil kunne
påklages til ankenævnet forudsat at de relevante klagefrister
overholdes. Klagefristen vil i sådanne tilfælde skulle regnes
fra tidspunktet for meddelelse af Psykolognævnets afgørel-
se.
Farekriteriet for midlertidig fratagelse af autorisation i hen-
hold til autorisationsloven er efter sin ordlyd lempeligere
end efter psykologloven, idet psykologlovens regel herom
afspejler en ældre affattelse af autorisationsloven, jf. Folke-
tingstidende 2015-16, tillæg A, L 184 som fremsat, side 112,
sammenholdt Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte
683, og Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 3214. Ved
behandlingen af klager over eller genoptagelser af sager
omfattet af forslagets § 10, stk. 4, vil autorisationslovens
farekriterie skulle lægges til grund.
I de tilfælde, hvor der er anledning til genoptagelse af sager
omfattet af forslagets § 10, stk. 4, vil det være Styrelsen for
Patientsikkerhed der behandler sagen, idet Psykolognævnet
nedlægges.
Det bemærkes, at psykologloven indeholder visse tilsynsre-
aktioner, der ikke tilsvarende eksisterer i autorisationsloven,
idet de i sundhedslovgivningen anses som hørende under
klagesystemet. Disse tilsynsreaktioner er § 2, stk. 1 og 2,
i psykologloven om kritik og alvorlig kritik. Disse tilsyns-
reaktioner videreføres ikke i forslaget, da der ikke er tale
om tilsynsreaktioner i sundhedslovgivningens forstand og da
Styrelsen for Patientklager har vurderet at konvertering til
afgørelser i regi af klagesystemet ikke kan udføres på en
hensigtsmæssig måde. Oplysninger om de nævnte tilsynsre-
aktioner vil dog overgå til Styrelsen for Patientsikkerhed til
brug for styrelsens fremadrettede tilsyn med psykologer, og
såfremt en psykolog der har fået kritik eller alvorlig kritik
tillige er pålagt en anden tilsynsreaktion, vil sidstnævnte
blive videreført i kraft af den foreslåede bestemmelse.
Det foreslås med § 10, stk. 5, 1. pkt., at fraskrivelser af
autorisation som psykolog i henhold til § 10 i psykologloven
vedbliver med at gælde efter ophævelsen af psykologloven
som fraskrivelser af autorisation som psykolog i henhold til
§ 10 d, stk. 1, i autorisationsloven.
Det vil betyde, at en psykolog, der har fraskrevet sig autori-
sation som psykolog efter psykologloven, tilsvarende anses
for at have fraskrevet sig autorisation som psykolog i hen-
hold til autorisationsloven, hvad enten for en fastsat periode
eller indtil videre.
Med § 10, stk. 5, 2. pkt., foreslås det, at såfremt en person
har fraskrevet sig sin autorisation som psykolog inden 1.
januar 2025, og denne fraskrivelse varer ved efter ophævel-
sen af psykologloven, kan pågældende ved meddelelse til
Styrelsen for Patientsikkerhed inden udgangen af den 31.
december 2028 generhverve autorisationen.
Forslaget vil betyde, at en psykolog, der har fraskrevet sig
sin autorisation efter psykologloven, og hvis fraskrivelse
fortsat gælder, når psykologloven ophæves den 1. januar
2026, kan bringe denne fraskrivelse til ophør ved meddelel-
se til Styrelsen for Patientsikkerhed inden udgangen af den
31. december 2028.
Der vil være tale om en undtagelse til autorisationslovens §
11 d, stk. 1, hvorefter ophør af en tidsubestemt fraskrivelse
eller ophør af en tidsbestemt fraskrivelse før tid, forudsætter
Styrelsen for Patientsikkerheds godkendelse. Formålet med
undtagelsen er at tage hensyn til, at en fraskrivelse af autori-
sation efter psykologloven alene medfører bortfald af retten
til at kalde sig »autoriseret psykolog«, mens fraskrivelse af
autorisation efter den foreslåede ordning vil medføre bort-
fald af retten til at kalde sig »psykolog« overhovedet. Her-
ved sikres det, at psykologer, der har fraskrevet sig deres
autorisation i tillid til reglerne i den gældende ordning, har
mulighed for at bringe fraskrivelsen til ophør.
I de tilfælde hvor fraskrivelsen skete under omstændighe-
der, der kan give anledning til mistanke om en risiko for
patientsikkerheden, vil Styrelsen for Patientsikkerhed fort-
sat kunne varetage hensynet til patientsikkerheden ved at
anvende sine almindelige tilsynsværktøjer.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 10,
stk. 1, hvorefter personer, der ved udgangen af 2025 har ret
til at betegne sig som psykolog i henhold til § 1, stk. 1,
i psykologloven, uden autorisation fortsat kan betegne sig
som psykolog frem til og med 31. december 2028.
Det foreslås med § 10, stk. 6, at Styrelsen for Patientsik-
kerhed ved psykologlovens ophævelse overtager Psykolog-
34
nævnets sager om autorisation af psykologer og tilsyn med
autoriserede psykologer.
Det vil betyde, at Psykolognævnets sager om autorisation
af psykologer og tilsyn med autoriserede psykologer ved
lovens ikrafttræden overtages af Styrelsen for Patientsikker-
hed.
Forslaget vil sikre, at de autorisations- og tilsynssager som
verserer ved Psykolognævnet ved lovens ikrafttræden, vi-
dereføres af Styrelsen for Patientsikkerhed. Forslaget vil
også sikre, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan overtage
afsluttede sager til brug for styrelsens fremtidige tilsyns-
arbejde. Konstaterer Styrelsen for Patientsikkerhed, at en
overdraget sag rettelig bør behandles af Styrelsen for Patie-
ntklager, videresendes sagen hertil.
Der vil være psykologer, der før lovens ikrafttræden har an-
søgt om autorisation som psykolog efter psykologloven på
baggrund af gennemførelse af Psykolognævnets supplerende
praktiske uddannelse, men som ikke er blevet meddelt auto-
risation før lovens ikrafttrædelse. Der vil efter det foreslåede
§ 70 g, stk. 3, 1. pkt., i autorisationsloven, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 7, blive fastsat regler om, at Sundhedsstyrelsen
kan meddele merit for de gennemførte uddannelseselemen-
ter med henblik på, at denne gruppe kan overgå til den
nye psykologiske praksisuddannelse. Personer, der forud for
ansøgningen har gennemført hele Psykolognævnets supple-
rende praktiske uddannelse, vil blive meddelt merit i videst
muligt omfang.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 7, nr. 3, om videregivelse af oplysninger fra
Psykolognævnet og dets sekretariat.
Med § 10, stk. 7, 1. pkt., foreslås det, at retssager om frata-
gelse af autorisation jf. § 6 i psykologloven, der verserer ved
ophævelsen af psykologloven, færdigbehandles efter psyko-
logloven. Det foreslås med § 9, stk. 7, 2. pkt., at stk. 4 finder
tilsvarende anvendelse ved rettens eventuelle idømmelse af
autorisationsfratagelse.
Det vil betyde, at domstolene færdigbehandler allerede rej-
ste sager om fratagelse af autorisation efter psykologloven,
uanset at psykologloven ophæves 1. januar 2026, og at
sagerne færdigbehandles efter dette regelsæt. Det vil også
betyde, at såfremt retten vælger at idømme en autorisations-
fratagelse efter psykologloven, vil dette også tælle som en
autorisationsfratagelse efter autorisationsloven i medfør af
lovforslagets § 10, stk. 4.
Med § 10, stk. 8, foreslås det, at psykologers pligt til at føre
patientjournaler over deres virksomhed i henhold til § 21,
stk. 1, 1. pkt., i autorisationsloven og om sundhedsfaglig
virksomhed, alene omfatter journalføring af virksomhed fra
den 1. januar 2026.
Det vil betyde, at psykologers pligt til at føre patientjour-
naler over deres virksomhed efter autorisationsloven, alene
omfatter journalføring af virksomhed fra lovens ikrafttræden
og frem.
Forslaget vil tydeliggøre, at journalføringsforpligtelserne i
autorisationsloven først finder anvendelse på psykologer fra
lovens ikrafttræden og frem.
Det foreslås med § 10, stk. 9, at Styrelsen for Patientsikker-
hed kan fastsætte regler om håndteringen af autoriserede
psykologers eksisterende ordnede optegnelser, jf. § 14, stk. 1
og 2, i psykologloven, fra den 1. januar 2026.
Med forslaget bemyndiges Styrelsen for Patientsikkerhed
til at fastsætte overgangsregler om autoriserede psykologers
eksisterende ordnede optegnelser.
Forslaget skal ses i lyset af, at der i medfør af § 14, stk.
6, i psykologloven bl.a. er fastsat nærmere regler om opbe-
varing og overdragelse af autoriserede psykologers ordnede
optegnelser, jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 567 af 19. maj 2017
om autoriserede psykologers pligt til at føre ordnede opteg-
nelser, herunder hvor længe optegnelserne skal opbevares,
overdragelse af optegnelserne hvis klienten er i behandling
hos en anden psykolog, og hvad der skal ske med optegnel-
ser i tilfælde af praksisophør eller den autoriserede psyko-
logs død.
Styrelsen for Patientsikkerhed vil, alt efter hvad der vurde-
res at være hensigtsmæssigt, kunne fastsætte regler om at
autoriserede psykologers eksisterende ordnede optegnelser
helt eller delvist omfattes af reglerne om opbevaring og
overdragelse i journalføringsbekendtgørelsen, og bestemme,
at de tidligere regler om opbevaring og overdragelse af auto-
riserede psykologers ordnede optegnelser helt eller delvist
fortsætter med at finde anvendelse på optegnelserne indtil
ophøret af deres opbevaringsperiode.
I § 10, stk. 10, foreslås det, at begrænsningen i retten til
aktindsigt i § 14, stk. 4, i lov om psykologer m.v., fortsat
finder anvendelse for psykologers optegnelser udarbejdet og
indført før den 1. januar 2026.
Det vil betyde, at en psykolog fortsat vil kunne begrænse
adgangen til aktindsigt i optegnelser omfattet af psykologlo-
vens § 14, i det omfang partens interesse i aktindsigt findes
at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv
eller til andre private interesser.
Forslaget skal ses i lyset af, at adgangen til at begrænse
adgangen til aktindsigt i psykologlovens § 14, stk. 4, i tilfæl-
de hvor partens interesse i aktindsigt findes at burde vige
for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre
private interesser, er særegen for psykologloven, idet den
tilsvarende begrænsning i sundhedslovens § 37, stk. 3, ale-
ne gælder journaloptegnelser journalført før den. 1. januar
2010. Forslaget sikrer, at optegnelser der er udarbejdet og
indført af en psykolog i tillid til de gældende regler om akt-
indsigt i psykologloven, fortsat vil være omfattet af denne
undtagelsesregel.
35
Til § 11
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Det foreslås med § 11, stk. 1, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at loven som udgangs-
punkt ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Det skyldes, at autorisationsloven, psykologloven, sund-
hedslovens kapitel 9 om tavshedspligt, videregivelse og ind-
hentning af helbredsoplysninger m.v. og lov om markedsfø-
ring af sundhedsydelser som udgangspunkt ikke gælder for
Færøerne og ikke gælder for Grønland. Grønlands Selvstyre
har overtaget reguleringen af psykologer, jf. inatsisartutlov
nr. 27 af 18. november 2010 om sundhedsvæsenets styrelse,
organisation samt sundhedsfaglige personer og psykologer
som ændret ved inatsisartutlov nr. 2 af 29. maj 2012.
Det skyldes også, at lov om social service, barnets lov og
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, ikke gælder
for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for
Færøerne og Grønland.
Med § 11, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at lovens §§ 1-3 og 7-9
ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft
for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold
tilsiger. Med § 11, stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at lovens
bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Forslaget skal ses i lyset af, at psykologloven er sat i kraft
for Færøerne, jf. anordningsbekendtgørelse nr. 807 af 20.
juni 2018 om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykolo-
ger m.v., at autorisationsloven også er sat i kraft for Færøer-
ne, jf. anordning nr. 1472 af 16. december om ikrafttræden
for Færøerne af lov om autorisation af sundhedspersoner
og om sundhedsfaglig virksomhed som senest ændret ved
anordning nr. 1444 af 29. juni 2021, og at sundhedslovens
kapitel 9 tillige er sat i kraft for Færøerne, jf. anordning nr.
821 af 22. juni 2018 om ikrafttræden for Færøerne af sund-
hedsloven som ændret ved anordning nr. 1443 af 29. juni
2021. Psykologloven som sat i kraft for Færøerne foreskri-
ver, at Psykolognævnet administrerer autorisationen af psy-
kologer og fører tilsyn med autoriserede psykologer. Med
nedlæggelsen af Psykolognævnet som følge af nærværende
forslag og de særlige overgangsregler der gælder forud, vil
det derfor være nødvendigt at sætte de foreslåede ændringer
helt eller delvist i kraft for Færøerne ved ophævelse af
psykologloven som sat i kraft for Færøerne og ændring af
autorisationsloven som sat i kraft for Færøerne.
I øvrigt skal forslaget ses i lyset af, at lov om markedsfø-
ring af sundhedsydelser ved kongelig anordning kan sættes
i kraft for Færøerne. Denne hjemmel er på nuværende tids-
punkt ikke udnyttet.
36
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om autorisation af sundhedspersoner
og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1008 af 29. august 2024, fore-
tages følgende ændringer:
§ 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsæt-
ter regler om Styrelsen for Patientsikkerheds
opkrævning af gebyrer for behandling af ansøg-
ninger om autorisation efter denne lov samt ge-
byrer for behandling af ansøgninger om tilladel-
se til selvstændigt virke som henholdsvis læge,
tandlæge eller kiropraktor og tilladelse til at be-
tegne sig som speciallæge, specialtandlæge el-
ler ambulancebehandler med særlig kompetence
(paramediciner) baseret på uddannelse gennem-
ført i Danmark eller i udlandet.
1. I § 4 og § 4 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »spe-
cialtandlæge eller ambulancebehandler med
særlig kompetence (paramediciner)« til: »spe-
cialtandlæge, ambulancebehandler med særlig
kompetence (paramediciner) eller psykolog
med praksisuddannelse (klinisk psykolog)«.
§ 4 a. Ansøgning om autorisation og om tilla-
delse til selvstændigt virke som henholdsvis læ-
ge, tandlæge eller kiropraktor og tilladelse til
at betegne sig som speciallæge, specialtandlæge
eller ambulancebehandler med særlig kompe-
tence (paramediciner) efter denne lov skal ind-
gives til Styrelsen for Patientsikkerhed ved an-
vendelse af den digitale løsning, som Styrelsen
for Patientsikkerhed stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives
ved digital selvbetjening, afvises af Styrelsen
for Patientsikkerhed, jf. dog stk. 2 og 3.
1. I § 4 og § 4 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »spe-
cialtandlæge eller ambulancebehandler med
særlig kompetence (paramediciner)« til: »spe-
cialtandlæge, ambulancebehandler med særlig
kompetence (paramediciner) eller psykolog
med praksisuddannelse (klinisk psykolog)«.
Stk. 2-5. ---
§ 5. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for virksomhed,
der udøves af autoriserede psykologer.
2. § 5, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed fører til-
syn med ledere af plejecentre, plejehjem og
lign., hvortil der ikke er knyttet en fast læge.
37
Stk. 5. Styrelsen for Patientsikkerhed kan be-
myndige personer til at udøve tilsyn efter stk. 1,
2 og 4.
3. I § 5, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1,
2 og 4« til: »stk. 1-3«.
Stk. 6. ---
§ 6. Personer omfattet af § 5, stk. 1, 2 og 4,
er forpligtet til på begæring af Styrelsen for
Patientsikkerhed at afgive oplysninger, der er
nødvendige for gennemførelse af tilsynet, og
at medvirke ved tilsyn efter Styrelsen for Patie-
ntsikkerheds nærmere anvisninger.
4. I § 6, stk. 1 og 2, og § 10 b, stk. 1, ændres
»§ 5, stk. 1, 2 og 4« til: »§ 5, stk. 1-3«.
Stk. 2. Arbejdsgivere for personer omfattet af §
5, stk. 1, 2 og 4, er forpligtet til på begæring af
Styrelsen for Patientsikkerhed at afgive alle op-
lysninger, der er nødvendige for gennemførelse
af tilsynet.
4. I § 6, stk. 1 og 2, og § 10 b, stk. 1, ændres
»§ 5, stk. 1, 2 og 4« til: »§ 5, stk. 1-3«.
Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed eller per-
soner, der af styrelsen er bemyndiget til at udø-
ve tilsynet, jf. § 5, stk. 5, har til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse adgang
til sygehuse, plejehjem og lign.
5. I § 6, stk. 3, ændres »§ 5, stk. 5« til: »§ 5,
stk. 4«.
Stk. 4-5. ---
§ 10 b. Styrelsen for Patientsikkerhed kan for
en nærmere angiven periode iværksætte skærpet
tilsyn med en person omfattet af den i § 5, stk.
1, 2 og 4, nævnte personkreds, hvis styrelsen
har begrundet mistanke om, at den pågældende
vil kunne udgøre en forringet sikkerhed for pa-
tienter på grund af kritisabel faglig virksomhed.
4. I § 6, stk. 1 og 2, og § 10 b, stk. 1, ændres
»§ 5, stk. 1, 2 og 4« til: »§ 5, stk. 1-3«.
Stk. 2. ---
§ 21. Læger, tandlæger, kiropraktorer, sygeple-
jersker, jordemødre, kliniske diætister, kliniske
tandteknikere, tandplejere, kontaktlinseoptikere,
optometrister og behandlerfarmaceuter skal føre
patientjournaler over deres virksomhed. Styrel-
sen for Patientsikkerhed fastsætter regler herom.
6. I § 21, stk. 1, 1. pkt., ændres »optometrister
og behandlerfarmaceuter« til: »optometrister,
behandlerfarmaceuter og psykologer«.
Stk. 2. ---
Kapitel 24 d
---
7. Efter kapitel 24 d indsættes i afsnit II:
»Kapitel 24 e
Psykologer
38
Autorisation
§ 70 f. Autorisation som psykolog meddeles
den, der har bestået dansk psykologeksamen
eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestil-
les hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 2. Ret til at betegne sig som psykolog har
kun den, der har autorisation som psykolog.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte regler om udøvelse af psykologvirk-
somhed og om afgrænsning heraf.
Uddannelse og videreuddannelse
§ 70 g. En person må ikke uden særlig tilladel-
se fra Styrelsen for Patientsikkerhed betegne
sig som psykolog med praksisuddannelse (kli-
nisk psykolog).
Stk. 2. Tilladelse til at betegne sig som psyko-
log med praksisuddannelse (klinisk psykolog)
meddeles den, der har gennemført en psyko-
logisk praksisuddannelse eller en udenlandsk
uddannelse, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2
og 3.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-
sætter regler om den psykologiske praksisud-
dannelse. Indenrigs- og sundhedsministeren
kan endvidere fastsætte regler om udøvelse af
virksomhed som psykolog med praksisuddan-
nelse (klinisk psykolog).
Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte regler om, at psykologer med prak-
sisuddannelse (kliniske psykologer) kan vide-
reuddanne sig til specialpsykolog inden for
nærmere bestemte funktionsområder og om
anvendelse af særlige betegnelser for psykolo-
ger, der har gennemgået en sådan uddannelse.
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte regler om udøvelse af virksomhed
som specialpsykolog.«
Afsnit III
39
---
§ 78. En person, der uden autorisation anven-
der en betegnelse, der er forbeholdt autoriserede
personer, eller betegner sig eller handler på an-
den måde, der er egnet til at vække forestilling
om at pågældende har en sådan autorisation, jf.
§ 27, stk. 2, § 47, stk. 2, § 52, stk. 2, § 54, stk. 2,
§ 55, stk. 2, § 58, stk. 2, § 59, stk. 2, § 60, stk. 2,
§ 61, stk. 2, § 62, stk. 2, § 63, stk. 3, § 64, stk. 2,
§ 65, stk. 2, § 67, stk. 2, § 68, stk. 3, § 70, stk. 2,
§ 70 a, stk. 2, § 70 b, stk. 2, § 70 c, stk. 3, og §
70 e, stk. 2, straffes med bøde.
8. I § 78 ændres »og § 70 e, stk. 2« til: »§ 70 e,
stk. 2, eller § 70 f, stk. 2«.
§ 81. En person, der uden tilladelse til at beteg-
ne sig som speciallæge, jf. § 30, specialtandlæ-
ge, jf. § 47, stk. 4, eller specialsygeplejerske,
jf. § 54 a, stk. 1, giver udtryk for at besidde en
sådan tilladelse, straffes med bøde.
9. I § 81 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. På samme måde straffes en person, der
betegner sig som specialpsykolog i strid med
regler fastsat i medfør af § 70 g, stk. 4.«
§ 81 a. ---
10. Efter § 81 a indsættes:
Ȥ 81 b. En person, der uden tilladelse til at
betegne sig som psykolog med praksisuddan-
nelse eller klinisk psykolog, jf. § 70 g, stk. 1,
giver udtryk for at besidde en sådan tilladelse,
straffes med bøde.«
§ 2
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275
af 12. marts 2025, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 41. ---
Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplys-
ninger kan uden patientens samtykke ske, når
1-5) ---
6) videregivelsen sker til en læge, tandlæge, jor-
demoder eller sygeplejerske om en patient, som
modtageren tidligere har deltaget i behandlingen
af, når
a) videregivelsen er nødvendig og relevant til
brug for evaluering af modtagerens egen indsats
i behandlingen eller som dokumentation for er-
1. I § 41, stk. 2, nr. 6, ændres »jordemoder
eller sygeplejerske« til: »jordemoder, sygeple-
jerske eller psykolog«.
40
hvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb
og
b) videregivelsen sker under hensyntagen til pa-
tientens interesse og behov, eller
7) ---
Stk. 3-5. ---
Stk. 6. Videregivelse efter stk. 2, nr. 6, må kun
ske i umiddelbar forlængelse af behandlingsfor-
løbet og senest 6 måneder efter den anmodende
læges, tandlæges, jordemoders eller sygeplejers-
kes afslutning af behandlingen eller viderehen-
visning af patienten, medmindre videregivelsen
er påkrævet som led i speciallæge- eller special-
tandlægeuddannelsen.
2. I § 41, stk. 6, ændres »jordemoders eller
sygeplejerskes« til: »jordemoders, sygeplejers-
kes eller psykologs«.
Stk. 7-8. ---
§ 42 d. ---
Stk. 2. Indhentning af de oplysninger, der er
nævnt i stk. 1, kan ske uden patientens samtyk-
ke, når:
1) Indhentningen foretages af en læge, tandlæ-
ge, jordemoder eller sygeplejerske, som tidlige-
re har deltaget i behandlingen af patienten, og
3. I § 42 d, stk. 2, nr. 1, ændres »jordemoder
eller sygeplejerske« til: »jordemoder, sygeple-
jerske eller psykolog«.
a) indhentningen er nødvendig og relevant
til brug for evaluering af den indhentende læ-
ges, tandlæges, jordemoders eller sygeplejers-
kes egen indsats i behandlingen eller som do-
kumentation for erhvervede kvalifikationer i et
uddannelsesforløb,
b) ---
c) indhentningen sker i umiddelbar forlængelse
af behandlingsforløbet og senest 6 måneder ef-
ter den indhentende læges, tandlæges, jordemo-
ders eller sygeplejerskes afslutning af behand-
lingen eller viderehenvisning af patienten, med-
mindre indhentningen er påkrævet som led i
speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen.
4. I § 42 d, stk. 2, nr. 1, litra a og c, ændres
»jordemoders eller sygeplejerskes« til: »jorde-
moders, sygeplejerskes eller psykologs«.
§ 3
I lov nr. 326 af 6. maj 2003 om markedsføring
af sundhedsydelser som ændret ved lov nr. 360
af 9. april 2013 og § 5 i lov nr. 518 af 26. maj
2014, foretages følgende ændringer:
41
§ 4. Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn
med lovens overholdelse, jf. dog stk. 8.
1. I § 4, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 8«.
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Styrelsen for Patientsikkerhed kan efter
indhentet udtalelse fra Forbrugerombudsman-
den fastsætte nærmere regler for markedsføring
efter denne lov, jf. dog stk. 8 vedrørende nær-
mere regler for psykologer.
2. I § 4, stk. 7, udgår », jf. dog stk. 8 vedrøren-
de nærmere regler for psykologer«.
Stk. 8. Psykolognævnet, jf. lov nr. 494 af 30.
juni 1993 om psykologer m.v., fører tilsyn med
psykologers markedsføring og kan som led i
tilsynet give udtryk for sin opfattelse af sagen
eller søge iværksat sanktioner efter lovens §
5, stk. 1 og 2. Psykolognævnet kan i denne
forbindelse efter indhentet udtalelse fra Forbru-
gerombudsmanden fastsætte nærmere regler for
psykologers markedsføring efter denne lov.
3. § 4, stk. 8, ophæves.
Stk. 9 bliver herefter stk. 8.
Stk. 9. ---
§ 4
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse
nr. 155 af 11. februar 2025, foretages følgende
ændring:
§ 109. ---
Stk. 2-8. ---
Stk. 9. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde psy-
kologbehandling til alle børn, som ledsager for-
ælderen under dennes ophold i boformer efter
denne bestemmelse. Behandling skal have et
omfang på mindst 4 timer og op til 10 timer
afhængigt af barnets behov. Behandlingen skal
udføres af en autoriseret psykolog. Pligten til
at tilbyde psykologbehandling gælder uanset
opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes
under selve opholdet eller i umiddelbar forlæn-
gelse heraf. Ved fælles forældremyndighed kan
psykologbehandlingen iværksættes alene med
samtykke fra den forældremyndighedsindeha-
ver, som barnet ledsager under opholdet.
1. I § 109, stk. 9, 3. pkt., og stk. 10, 2. pkt.,
ændres »autoriseret psykolog« til: »psykolog
med praksisuddannelse (klinisk psykolog)«.
Stk. 10. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 10
timers psykologbehandling til personer, der får
ophold i boformer efter stk. 1. Behandlingen
skal udføres af en autoriseret psykolog. Pligten
til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset
opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes
1. I § 109, stk. 9, 3. pkt., og stk. 10, 2. pkt.,
ændres »autoriseret psykolog« til: »psykolog
med praksisuddannelse (klinisk psykolog)«.
42
under selve opholdet eller i umiddelbar forlæn-
gelse heraf.
§ 5
I barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af
17. marts 2025, foretages følgende ændring:
§ 22. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Er det nødvendigt, skal kommunalbesty-
relsen lade barnet eller den unge undersøge af
en læge eller en autoriseret psykolog.
1. I § 22, stk. 3 og 5, § 27, stk. 3, og § 67,
stk. 4, nr. 3, ændres »autoriseret psykolog«
til: »psykolog med praksisuddannelse (klinisk
psykolog)«.
Stk. 4. ---
Stk. 5. Iværksætter kommunalbestyrelsen en
psykologisk undersøgelse af forældremyndig-
hedsindehaveren, skal undersøgelsen foretages
af en autoriseret psykolog.
1. I § 22, stk. 3 og 5, § 27, stk. 3, og § 67,
stk. 4, nr. 3, ændres »autoriseret psykolog«
til: »psykolog med praksisuddannelse (klinisk
psykolog)«.
Stk. 6. ---
§ 27. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Er det nødvendigt, skal kommunalbesty-
relsen lade de kommende forældre undersøge af
en læge eller en autoriseret psykolog.
1. I § 22, stk. 3 og 5, § 27, stk. 3, og § 67,
stk. 4, nr. 3, ændres »autoriseret psykolog«
til: »psykolog med praksisuddannelse (klinisk
psykolog)«.
Stk. 4. ---
§ 67. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Til brug for børne- og ungeudvalgets
afgørelse om en permanent anbringelse efter
stk. 1 skal kommunalbestyrelsen udarbejde en
indstilling, der indeholder følgende:
1-2) ---
3) En psykologisk helhedsvurdering af barnets
eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet
foretaget af en autoriseret psykolog.
1. I § 22, stk. 3 og 5, § 27, stk. 3, og § 67,
stk. 4, nr. 3, ændres »autoriseret psykolog«
til: »psykolog med praksisuddannelse (klinisk
psykolog)«.
4) ---
§ 6
I lov nr. 1705 af 27. december 2018 om be-
kæmpelse af ungdomskriminalitet, som ændret
ved § 3 i lov nr. 2394 af 14. december 2021, §
6 i lov nr. 897 af 21. juni 2022, § 34 i lov nr.
753 af 13. juni 2023, og § 23 i lov nr. 754 af
13. juni 2023 foretages følgende ændring:
43
§ 31. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Som led i undersøgelsen skal der indhen-
tes oplysninger fra fagfolk, som allerede har
viden om barnets eller den unges og familiens
forhold. Er det nødvendigt, skal kommunen la-
de barnet eller den unge undersøge af en læ-
ge eller en autoriseret psykolog. Kommunen
kan iværksætte en psykologisk undersøgelse
af forældremyndighedsindehaveren. Iværksætter
kommunen en sådan undersøgelse, skal den
foretages af en autoriseret psykolog
1. I § 31, stk. 4, 2. og 4. pkt., ændres »autori-
seret psykolog« til: »psykolog med praksisud-
dannelse (klinisk psykolog)«.
Stk. 5-6. ---
§ 7
I lov om psykologer m.v., jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1534 af 1. juli 2021, foretages følgende
ændringer:
§ 17. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Formanden og de øvrige medlemmer
samt stedfortrædere for disse beskikkes for 4
år ad gangen. Finder beskikkelse af formanden,
et andet medlem eller en stedfortræder, jf. 1.
pkt., sted i løbet af en periode, gælder den kun
til periodens udløb. Formanden kan genbeskik-
kes. Formandens beskikkelse gælder højst indtil
udløbet af den måned, hvori den pågældende
fylder 70 år. Genbeskikkelse af de 6 øvrige
medlemmer kan kun finde sted en gang for
yderligere 4 år.
1. § 17, stk. 6, 3. pkt., affattes således:
»Formanden og de øvrige medlemmer kan
genbeskikkes.«
2. § 17, stk. 6, 5. pkt., ophæves.
Stk. 7-8. ---
§ 17 c. ---
3. Efter § 17 c indsættes:
»§ 18. Psykolognævnet og dets sekretariat vi-
deregiver oplysninger til Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed og Styrelsen for Patientklager om:
1) Verserende og afsluttede sager om autorisa-
tion som psykolog i henhold til denne lov.
2) Verserende og afsluttede sager om tilsyn
med autoriserede psykologer i henhold til den-
ne lov.
44
3) Øvrige oplysninger om psykologer og auto-
riserede psykologer i henhold til denne lov,
som Psykolognævnet er i besiddelse af.
Stk. 2. Oplysninger fra før den 1. juli 2022, der
ikke har givet anledning til nærmere undersø-
gelse, videregives ikke.«
45


Kommenteret høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om
ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love samt ophævelse
af lov om psykologer m.v. (Sundhedsfaglig autorisation af psykologer)
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. januar 2025 til 17. februar 2025 været i offentlig høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikerne, Alkohol og Samfund, Alzheimerforeningen, Angstforeningen,
Ankestyrelsen, Bedre Psykiatri, Blå Kors, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for
hjerneskade, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri
(DI), Dansk Neurokirurgisk Selskab (DNKS), Dansk Neurologisk Selskab (DNS), Dansk Psykiatrisk Selskab
(DPS), Dansk Psykolog Forening (DP), Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS),
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!), Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Dansk Sygeplejeråd (DSR), Danske
Handicaporganisationer (DH), Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Universiteter,
Danske Ældreråd, Datatilsynet, De praktiserende psykiateres organisation (DPBO), De Videnskabsetiske
Komiteer for Region Hovedstaden, De Videnskabsetiske Komitéer for Region Midtjylland,
Demenskoordinatorer i Danmark, Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på
Handicapområdet, Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjylland, Den Videnskabsetiske Komité for
Region Sjælland, Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, Depressionsforeningen, Det
Centrale Handicapråd (DCH), Det Sociale Netværk, DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur,
Domsstolsstyrelsen, Ergoterapeutforeningen (Etf), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH),
Familieretshuset, Finn Nørgaard Foreningen (FNF), Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af danske
sundhedsvirksomheder – Sundhed Danmark, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge
(FADD), Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD),
Foreningen af Speciallæger (FAS), Foreningen for Ledere af Offentlig Rusmiddelbehandling (FLOR),
Forsikring & Pension (F&P), Færøernes landsstyre, Heilsumálaráðið, Heilsustýrið, Hjernesagen,
Hjerneskadeforeningen, HOME-START, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, Kirkens
Korshær, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universitet,
Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), LAP -
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Lev – livet med udviklingshandicap,
Lægeforeningen, Manderådets Udvalg for Familieret, Medborgernes Menneskerettighedskommission
(MMK), Nationale Videnskabsetiske Komité, OCD-foreningen, Patienterstatningen, Patientforeningen,
Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Psykiatrifonden, Psykolognævnet, Red Barnet, Retslægerådet,
Roskilde Universitet, Rådet for Socialt Udsatte, Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen, SIND -
Landsforeningen for psykisk sundhed, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund (SL),
Syddansk Universitet, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF), UlykkesPatientForeningen,
Ungdomskriminalitetsnævnet, Yngre Læger, Ældre Sagen, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på Høringsportalen.
Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Sagsbeh.: msl
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 6422
Dok. nr.: 287821
Dato: [Brevdato]
Offentligt
L 181 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2024-25
Side 2
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar uden bemærkninger fra:
DASYS, Datatilsynet, Heilsustýrið, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Retslægerådet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra:
Ankestyrelsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP-DK), Børns Vilkår, Danske Patienter, Dansk
Psykolog Forening, Danske Regioner, Heilsumálaráðið, KL, Kræftens Bekæmpelse, Landssamrådet af PPR-
chefer, Patienterstatningen, Psykiatrifonden, Psykolognævnet, Sekretariatet for
Specialpsykologuddannelsen, Sundhed Danmark, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus
Universitet
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
De enkelte høringsparter er understregede. Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommentarer er
kursiverede.
2. Høringssvar og kommentarer til lovforslaget i almindelighed og til lovforslagets enkelte dele
2.1. Generelle bemærkninger om den sundhedsfaglige autorisationsordning for psykologer
En række høringsparter er positive over forslaget om oprettelsen af en sundhedsfaglig
autorisationsordning for psykologer. Det gælder Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP-DK), Dansk
Psykolog Forening, Danske Patienter, Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Psykiatrifonden,
Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen, Sundhed Danmark, Aalborg Universitet, Aarhus
Universitet.
Dansk Psykolog Forening er grundlæggende positive over for forslaget, men finder dog samtidigt, at den
bedste model for en sundhedsfaglig autorisationsordning havde været en model med selvstændigt virke.
Syddansk Universitet finder, at det fremstår uklart, hvad man autoriseres til.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig den overvejende positive opbakning til lovforslaget.
Det er for Indenrigs- og Sundhedsministeriet afgørende, at patienter og klienter, der henvender sig hos en
psykolog, kan gøre dette i tillid til, at der føres tilsyn med den pågældendes arbejde og gribes ind såfremt
det er nødvendigt. Derfor finder Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at en regulering af psykologer på linje
med andre sundhedspersoner, hvor titlen følger autorisationen, er mest hensigtsmæssig og gennemsigtig
for patienter og klienter.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet anerkender Dansk Psykolog Forenings selvfølgelige interesse i, at den
foreslåede ordning udformes så hensigtsmæssigt som muligt. Ved udarbejdelsen af lovforslaget har det
været nødvendigt at tage hensyn til, at man overgår fra en eksisterende autorisationsordning til en ny
autorisationsordning.
Der er med forslaget lagt op til modellen ’eksamensmodel med overbygning’ – hvor autorisation meddeles
på baggrund af gennemførelse af grunduddannelsen og sundhedspersonen efterfølgende har mulighed for
at opkvalificere sig – frem for en model med selvstændigt virke. Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets
vurdering, at den valgte model højner patientsikkerheden betragteligt ved at rette op på problemet med
den nuværende lovgivning, hvor man kan kalde sig psykolog uden at være autoriseret og underlagt tilsyn,
gøre lovgivningen mere gennemskuelig for patienter, og give adgang til en bredere vifte af
tilsynsforanstaltninger end er tilfældet i dag. Det er tillige ministeriets vurdering, at den valgte model
bedst muligt imødekommer hensynet til de psykologer, der har indrettet sig i tillid til den eksisterende
ordning.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at retsvirkningerne af den foreslåede ordning,
herunder omfanget og konsekvenserne af den foreslåede sundhedsfaglige autorisation, fremgår af den
foreslåede § 70 f i autorisationsloven og lovforslagets bemærkninger. Ministeriet kan navnlig henvise til
afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 1, nr. 7 (rettigheder og pligter m.v.),
hvoraf følgende bl.a. fremgår:
Side 3
”Efter det foreslåede § 70 f, stk. 2, har kun den, der har autorisation som psykolog, ret til at betegne sig
som psykolog. Forslaget vil indebære, at det fremover vil være et krav at en person oppebærer
autorisation som psykolog i henhold til autorisationsloven for at kunne kalde sig psykolog. Det betyder, at
det, i modsætning til hvad der gælder i dag, ikke vil være tilladt at kalde sig psykolog alene på baggrund af
en kandidatgrad i psykologi.”
”Psykologer vil bl.a. blive omfattet af § 17 i autorisationsloven. Bestemmelsen fastslår, at en autoriseret
sundhedsperson under udøvelsen af sin virksomhed er forpligtet til at udvise omhu og
samvittighedsfuldhed. Det betyder, at alle autoriserede sundhedspersoner skal udføre deres faglige
virksomhed i henhold til den almindeligt anerkendte faglige standard eller norm på området, der blandt
andet fastlægges ved Styrelsen for Patientklagers praksis samt ved faglige vejledninger fra Styrelsen for
Patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen.”
”Psykologer vil også blive omfattet af § 20 i autorisationsloven om de erklæringer, som en autoriseret
sundhedsperson udfærdiger i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson. En autoriseret sundhedsperson
er bl.a. efter § 20, stk. 1, forpligtet til at udvise omhu og uhildethed ved udfærdigelse af erklæringer, som
vedkommende afgiver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson. Ved uhildethed forstås, at
sundhedspersonen skal være objektiv, det vil sige, at hverken personlig vel- eller modvilje må få indflydelse
på indholdet af erklæringen eller attesten”
”En yderligere konsekvens af den foreslåede ordning vil være, at samtlige psykologer omfattes af reglerne
om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Dette står i modsætning til den gældende
retstilstand, hvor kun en delmængde af psykologer er omfattet af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns
personelle kompetence og patienterstatningsordningens dækningsområde.”
”Lovforslaget indeholder ikke et forbeholdt virksomhedsområde for psykologer.”
2.2. Afgrænsning af psykologers sundhedsfaglige virksomhed m.v.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP-DK) finder det positivt, at der laves relevante afgrænsninger
til andre psykologfaglige aktiviteter som organisationsudvikling, HR-arbejde osv.
Dansk Psykolog Forening, KL, Psykolognævnet og Landssamrådet af PPR-chefer finder, at det bør
tydeliggøres, hvad der skal anses som sundhedsfaglig virksomhed. Der peges i den forbindelse særligt på
børnesagkyndige undersøgelser, PPR-området og lign.
KL ønsker en nærmere præcisering af, hvad der skal forstås ved et behandlingssted i regi af PPR.
Danske Patienter og Kræftens Bekæmpelse har efterspurgt en nærmere præcisering af, hvordan
sundhedsfaglig virksomhed uden for sundhedsvæsenet bliver påvirket af den foreslåede ændring,
herunder hvordan centrale begreber såsom ”sundhedsfaglig virksomhed”, ”patientbehandling” og
”behandlingssteder” skal forstås. Begge organisationer fremhæver psykologers virksomhed i
patientforeninger, hvor de yder støtte og rådgivning til patienter og pårørende. Begge organisationer
foreslår, at den foreslåede hjemmel til at fastsætte regler om psykologvirksomhed og om afgrænsning
heraf udmøntes til en nærmere afklaring heraf.
Dansk Psykolog Forening har i øvrigt bemærket, at betegnelsen ’patient/behandler’ i lovforslagets
bemærkninger ikke er fuldt dækkende for psykologers arbejde, der også angår klienter og borgere.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig med høringsparterne i, at det vil være fordelagtigt at uddybe
afgrænsningen af psykologers sundhedsfaglige virksomhed, særligt henset til at psykologerne – som
allerede nævnt i høringsudkastet – udøver mange forskellige former for faglig virksomhed.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har derfor uddybet bemærkningerne med yderligere eksemplificeringer
af, hvad der må anses som sundhedsfaglig psykologvirksomhed, herunder med eksempler fra psykologers
Side 4
arbejde som børnesagkyndige og i PPR. Ministeriet skal understrege, at eksemplerne ikke er udtømmende,
og at det ikke fuldstændigt kan undgås, at visse tvivlstilfælde skal afklares i praksis, eventuelt gennem
udmøntning af de foreslåede bemyndigelser i de foreslåede § 70 f, stk. 3, og § 70 g, stk. 5, i
autorisationsloven.
For så vidt angår definitionen på et behandlingssted bemærker Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at
Styrelsen for Patientsikkerhed i henhold til sundhedslovens § 213 c, stk. 3, fastsætter regler om, hvilke
behandlingssteder der skal lade sig registrere efter § 213 c, stk. 1. Det vil således fremgå af
bekendtgørelsen om registrering af, underretning om og tilsyn med offentlige og private
behandlingssteder m.v., hvilke virksomheder der vil være registreringspligtige behandlingssteder.
2.3. Forslagets konsekvenser for arbejdsdeling og lign. i sundhedsvæsenet og andetsteds
Sundhed Danmark finder det afgørende, at det fortsat primært er psykiatere, der har ansvaret for at
udrede patienter for psykiatriske diagnoser, herunder fordi psykiatriske diagnoser ofte kan være
forbundet med somatiske lidelser. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP-DK) finder, at kliniske
psykologer bør gennemføre en videre overbygning, før de kan stille diagnose inden for børne- og
ungdomspsykiatri, og at andre psykologer ikke bør have mulighed for at stille diagnoser inden for
selskabets område. KL finder, at arbejdsgiverens ledelsesret bør fremgå tydeligt af lovforslagets
bemærkninger.
KL anerkender behovet for ensretning af regulering af faggrupper i sundhedsvæsenet men finder, at den
foreslåede ændring af psykologers autorisationsforhold risikerer at bidrage uhensigtsmæssigt til den
generelle forståelse af og udøvelse af psykologfaget som værende overvejende klinisk orienteret. Det er
følge KL problematisk i en tid, hvor psykologer og andre fagprofessioner har behov for kendskab til og
praksis på for eksempel skole-, dagtilbuds- og beskæftigelsesområdet og blik på løsninger i fællesskab
frem for blot individuelle (og kliniske) forståelser.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet anerkender den vigtige opgaveløsning, som psykologer udfører både
inden og uden for sundhedsvæsenet og finder det afgørende, at psykologernes faglighed fortsat er bredt
tilgængelig i samfundet, herunder ikke alene i sundhedsvæsenet men også for andre relevante aftagere,
f.eks. skole- og socialområdet. Det er således ikke hensigten – og Indenrigs- og Sundhedsministeriet
forventer ikke – at den foreslåede ordning vil ændre på fordelingen eller tilgængeligheden af psykologer i
samfundet.
Ministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at den foreslåede sundhedsfaglige autorisationsordning
alene vil indebære et krav om autorisation for at kunne anvende titlen psykolog, og at denne autorisation
vil betyde, at man som psykolog vil være underlagt tilsyn og vil skulle overholde de pligter, der påhviler
autoriserede sundhedspersoner. Ordningen vil derimod ikke have betydning for, hvilke arbejdsområder
eller -opgaver, som psykologer vil kunne påtage i sig forhold til i dag, ligesom ordningen ikke udelukker
psykologer fra at løse psykologfaglige opgaver uden for sundhedsvæsenet. Den nærmere arbejdsfordeling
vil fortsat vil være op til driftsherren/arbejdsgiveren inden for grænserne af det fagligt forsvarlige. Dertil
kommer, at selvstændige autoriserede sundhedspersoner i kraft af autorisationslovens § 17 tilsvarende
heller ikke må begive sig ud i aktiviteter, som de ikke er fagligt kvalificerede til at udføre. Det er desuden
ministeriets forventning, at der også fra psykologstanden er et ønske om fortsat at bidrage til løsning af
vigtige opgaver på tværs af sektorområder.
Med henblik på at sikre denne fortsatte tilgængelighed følger Indenrigs- og Sundhedsministeriet gerne op
på spørgsmålet med relevante parter.
Ministeriet har derudover på baggrund af ovenstående i lovforslagets bemærkninger tydeliggjort, at
psykologer også løser opgaver andetsteds i samfundet, at de foreslåede regler ikke i sig selv ændrer på,
hvilke opgaver psykologer løser eller må løse i samfundet, og at psykologers arbejde som altid vil være
underlagt ledelsesretten. Det fremgår således af lovforslagets almindelige bemærkninger:
”Forslaget ændrer ikke på, at psykologer i dag også udfører vigtige opgaver, der ikke kan karakteriseres
som sundhedsfaglige. Der vil eksempelvis være psykologopgaver i regi af skolevæsenet, der er så
Side 5
abstraheret fra konkrete personforhold eller af så almen karakter, at de ikke kan anses som
sundhedsfaglige.”
”Med forslaget [om den psykologiske praksisuddannelse] sikres det, at psykologer får mulighed for et
kompetenceløft, der bl.a. vil ruste dem til at indgå som en endnu mere integreret del af sundhedsvæsenet,
men også være relevant for psykologer, der agter at arbejde på andre områder.”
”Det skal understreges, at den foreslåede sundhedsfaglige autorisationsordning for psykologer ikke i sig
selv vil indebære ændringer i de opgaver, som psykologer i dag udfører i sundhedsvæsenet og andetsteds.
Det vil således stadigvæk være op til driftsherren – f.eks. den kommunale ledelse for en psykolog ansat i
kommunen eller sygehusledelsen for en psykolog, der arbejder i psykiatrien – at lede og fordele arbejdet.
For selvstændige psykologer, vil de rammer, der sættes af en opdragsgiver, også kunne være normerende
for psykologens opgaveløsning. Den foreslåede ordning vil således ikke indebære, at psykologer opnår krav
på at udføre bestemte opgaver, og det vil fortsat være op til driftsherren at fastsætte ansvars- og
kompetencefordelingen personalet imellem inden for grænserne af det fagligt forsvarlige.”
2.4. Gebyrer
Dansk Psykolog Forening har anført, at psykologer samlet ikke bør betale mere i gebyr for autorisation og
ansøgning om tilladelse til at betegne sig psykolog med psykologfaglig basisuddannelse (klinisk psykolog)
– ændret til psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) – end de i dag betaler for autorisation.
Dansk Psykolog Forening finder, at gebyret for psykologers registreringspligtige behandlingssteder bør
være omsætningsbaseret, bl.a. af hensyn til, at psykologers praksisser ofte er enkeltmandsvirksomheder.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at psykologernes autorisationsordning bør være
underlagt de samme gebyrregler som andre faggrupper i autorisationsloven af hensyn til ensartethed.
Folketinget har i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 648 af 11. juni 2024 (lovforslag L 170 i
folketingsåret 2023-24) taget stilling til og ajourført gebyrerne for autorisation af sundhedspersoner så de
er omkostningsdækkende for administrationen af området. Det forventes at det samlede gebyr for
autorisation og tilladelse til at betegne sig psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) vil være
5.195 kr. fordelt på 1.295 kr. til autorisation og 3.900 kr. ved ansøgning om tilladelse til at betegne sig
psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal bemærke, at Styrelsen for Patientsikkerhed i bekendtgørelsen om
registrering af, underretning om og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder m.v. (RBT-
bekendtgørelsen) klassificerer behandlingssteder på tværs af fem forskellige kategorier, og at
behandlingsstedets gebyr afhænger af, hvilken kategori det placeres i. Styrelsen for Patientsikkerhed har
således mulighed for at tage hensyn til forskelle mellem behandlingssteders karakteristika ved
fastsættelse af gebyret.
2.5. Om standarder for psykologfaglig praksis, vejledninger m.v.
Psykiatrifonden vurderer, at konsistente og faglige standarder for psykologfaglig virksomhed er positivt i
relation til at sikre, at patienter får den bedst mulige behandling baseret på ensartede faglige standarder.
Dansk Psykolog Forening finder det meget vigtigt, at der etableres klare retningslinjer og faglige
standarder, da det er afgørende for kvaliteten og troværdigheden af både tilsyns og klagesystemer inden
for psykologfaget. Særligt gør Dansk Psykolog Forening opmærksom på, at der skal tages behørigt hensyn
til eksisterende vejledninger og standarder udarbejdet i regi af andre ressortområder, f.eks. Social- og
Boligstyrelsens vejledninger om forældrekompetenceundersøgelser og tilknytningsundersøgelser.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at fastlæggelsen af, hvad der udgør anerkendt faglig
standard som led i tilsyns- og klagesager, sker med inddragelse af vejledninger fra
sundhedsmyndighederne, men også f.eks. standarder m.v. fra faglige selskaber og faglig konsensus i
øvrigt.
Side 6
2.6. Om fagligheden involveret i tilsyn og klage
Dansk Psykolog Forening finder det vigtigt, at der er overensstemmelse mellem den type af psykolog, hvis
virksomhed er under vurdering, og typen af psykolog der fungerer som sagkyndig ifm. tilsyns- og
klagesager. Børns Vilkår ser med stor bekymring på forslaget om at nedlægge Psykolognævnet, idet en
sådan ændring ifølge Børns Vilkår risikerer at svække det børnefaglige perspektiv i autorisations- og
tilsynsprocessen. Børns Vilkår opfordrer til, at Styrelsen for Patientsikkerhed inddrager relevante
børnefaglige kompetencer i autorisations- og tilsynsarbejdet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal bemærke, at Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for
Patientklager har mulighed for at anvende relevant sagkyndig viden som led i deres virksomhed, herunder
fra personer med ekspertise inden for det relevante fagområde. Eksempelvis anvender Styrelsen for
Patientklager i dag sagkyndige på tværs af de lægelige specialer. De relevante faglige perspektiver,
herunder fra professionens ’underdiscipliner’, vil således blive inddraget.
2.7. Overgangsregler m.v.
Danske Patienter bakker op om både overgangsreglerne for psykologer, der ikke er autoriserede under
den gældende ordning, og allerede autoriserede psykologer, idet organisationen anser disse regler som
vigtige for at forebygge kø i ansøgningsprocessen hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Dansk Psykolog
Forening er tilfredse med, at der fastsættes overgangsregler for eksisterende autoriserede psykologer og
en overgangsperiode, der tager hensyn til psykologer, der ikke er autoriserede under den gældende
ordning, men foreslår at overgangsperioden forlænges fra to til tre år.
Aarhus Universitet vurderer, at det ikke fremgår tydeligt, hvad der skal til for, at færdiguddannede
cand.psych.’ere, der ikke er autoriserede på tidspunktet for lovens vedtagelse, kan bevare retten til at
kalde sig psykolog inden udgangen af overgangsperioden.
Psykolognævnet og Ankestyrelsen bemærker, at der i overgangsbestemmelserne ikke ses at være taget
stilling til, om de anerkendelses-, autorisations- og tilsynssager, der ikke er færdigbehandlet inden den 1.
januar 2026, skal behandles, herunder efter hvilket regelsæt. Dansk Psykolog Forening har tilsvarende
gjort opmærksom herpå.
Ankestyrelsen bemærker, at de nuværende medlemmer af Psykolognævnet bortset fra formanden er
beskikket indtil 30. juni 2025, og at der bør tages stilling til genbeskikkelse af disse medlemmer indtil
psykologloven ophæves.
Dansk Psykolog Forening vurderer, at der vil være behov for oplysning og kommunikation til psykologer
og offentligheden omkring den foreslåede nye ordning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig med høringsparterne i, at hensigtsmæssige overgangsregler er
en vigtig del af forslaget. Ministeriet har på baggrund af Dansk Psykolog Forenings forslag ændret
overgangsperioden for psykologer, der ikke er autoriserede under den gældende ordning, til tre år.
Ministeriet kan desuden oplyse, at overgangsbestemmelserne er blevet betydeligt udbygget med mere
detaljerede bestemmelser, ligesom der er i det fremsatte lovforslag foreslås fastsat særlige
overgangsregler i psykologloven, der gælder indtil psykologloven ophæves. Det gælder også muligheden
for genbeskikkelse af eksisterende medlemmer af Psykolognævnet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at kandidater i psykologi, kan opnå autorisation ved
henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvorefter den meddeles på baggrund af den gennemførte
kandidatuddannelse. Det er ikke nødvendigt at gennemføre den psykologiske praksisuddannelse for at
bevare retten til at kalde sig psykolog.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i, at det er vigtigt at der oplyses omkring den nye ordning og
hvordan den adskiller sig fra de eksisterende regler. Ministeriet bemærker, at Styrelsen for
Patientsikkerhed er vant til at udføre oplysningsindsatser i forbindelse med ikrafttrædelsen af nye regler
Side 7
på autorisationsområdet. Ministeriet har desuden en forventning om, at Dansk Psykolog Forening som
interesseorganisation deltager aktivt i arbejdet med at informere sine medlemmer herom.
2.8. Psykologers uddannelse og videreuddannelse
2.8.1. Sammenhængen mellem universitetsuddannelsen og autorisationen
Aarhus Universitet har anført, at der ved automatisk adgang til autorisation ved kandidateksamen i
psykologi, bør være bevillingsmæssige forudsætninger for faglige mindstekrav i psykologuddannelsen,
som sikrer, at erhvervelse af titlen er betinget af et minimum af kliniske færdigheder og psykologfaglig
praksis.
Aalborg Universitet vurderer, at lovforslaget kun i mindre omfang indebærer nye forventninger til
kandidatuddannelsen i psykologi, idet dimittenderne fremover må formodes at skulle være bekendte
med de relevante bestemmelser i autorisationsloven, og den nuværende indføring i lovgrundlaget for
psykologers virke dermed vil kunne tilpasses i kandidatuddannelsen. Universitetet tilslutter sig, at
ansvaret for psykologiuddannelsens indhold og udmøntning også fremover påhviler det enkelte
universitet.
Syddansk Universitet har anført, at fjernelsen af kravet om en 2-års praksisuddannelse før autorisation
potentielt kan forringe kvaliteten af patientbehandlingen og lægge uhensigtsmæssigt pres på
nyuddannede psykologer. Universitetet påpeger også, at disse psykologer ikke længere vil kunne
påberåbe sig autorisationsordningen over for arbejdsgivere, når de har behov for supervision, kurser og
videreuddannelse.
Syddansk Universitet bemærker, at det kan være misvisende, at personer uden autorisation stadig kan
betegne sig som psykologer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det ligesom høringsparterne afgørende, at der er sammenhæng
mellem kandidatuddannelsen i psykologi og den foreslåede sundhedsfaglige autorisationsordning.
Med de foreslåede regler vil autorisationen af og tilsynet med psykologer overgå fra Social- og
Boligministeriets ressort til Indenrigs- og Sundhedsministeriet ressort. I forhold til den nuværende ordning
vil denne ændring indebære krav om autorisation som psykolog for at kunne anvende titlen psykolog,
ligesom der man som led autorisationsordningen vil være underlagt tilsyn med sin virksomhed og skulle
overholde de pligter der gælder for autoriserede sundhedspersoner, herunder pligten til at udvise omhu og
samvittighedsfuldhed. Forslaget vil derimod ikke ændre på, hvilke opgaver psykologer i dag må, kan eller
skal udføre inden for rammerne af det fagligt forsvarlige. På den baggrund vurderes det, at den
nuværende kandidatuddannelse i psykologi kan danne grundlag for autorisation i henhold til den
foreslåede ordning.
Som anført af Aalborg Universitet vil psykologuddannelsens indhold og udmøntning – inden for de rammer
der fastsættes af lovgivningen for uddannelsessektoren – også fremover være et anliggende for det
enkelte universitet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker i forlængelse af afsnit 2.1 ovenfor, at det er ministeriets
vurdering, at forslaget vil udgøre et løft i patientsikkerheden og kvaliteten ved psykologbehandling. Dette
skyldes, at det ikke længere vil være muligt at kalde sig psykolog uden at være autoriseret og underlagt
tilsyn. Uanset at autorisationen meddeles på baggrund af gennemførelse af kandidatuddannelsen i
psykologi, vil driftsherren fortsat skulle tilrettelægge arbejdet inden for rammerne af det fagligt forsvarlige
og sikre, at psykologen kun påtager sig opgaver, som pågældende er rustet til at håndtere.
De positive aspekter af den supplerende praktiske uddannelse, der påkræves for autorisation efter den
gældende psykologlov, videreføres i den psykologiske praksisuddannelse. Ligesom aftagerne af psykologer
i dag har både autoriserede psykologer og psykologer, der er i færd med at opnå autorisation, ansat,
forventes det, at de fremover vil have psykologer med praksisuddannelse og psykologer (med den
grundlæggende autorisation), der er i færd med at gennemføre praksisuddannelsen, ansat.
Side 8
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker i øvrigt, at visse særlige opgaver med den foreslåede ordning
stadigvæk kun må gennemføres af psykologer, der har opkvalificeret sig. Ministeriet henviser herved til
lovforslagets §§ 5-7. Der vil således stadigvæk være et incitament til at opkvalificere sig ved
gennemførelse af den psykologiske praksisuddannelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal understrege, at det ikke vil være tilladt at kalde sig psykolog uden
autorisation i henhold til den foreslåede sundhedsfaglige autorisationsordning, jf. hertil det foreslåede §
70 f, stk. 2, og den foreslåede ændring af § 78 i autorisationsloven.
2.8.2. Titlen på den uddannelse, der i høringsudkastet er benævnt ’psykologfaglig basisuddannelse’ og i
det fremsatte lovforslag et benævnt ’psykologisk praksisuddannelse’.
Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Danske Regioner finder, at der er risiko for, at begrebet
”basisuddannelse” kan give anledning til misforståelser og opfordrer til, at der anvendes en anden titel.
Dansk Psykolog Forening foreslår, at ”psykologfaglig basisuddannelse” og titlen ”psykolog med
psykologfaglig basisuddannelse” ændres til ”psykologisk praksisuddannelse” hhv. ”psykolog med
praksisuddannelse”, idet foreningen bl.a. finder, at disse bedre afspejler psykologfagets bredde og er
mere kort og mundret.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP-DK) har anført, at det ikke fremgår tydeligt at retten til
selvstændigt virke først opnås efter færdiggjort klinisk basisuddannelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig med høringsparterne i, at betegnelsen for det, der i
høringsudkastet betegnes den psykologfaglige basisuddannelse og den tilhørende titel, bør være mundret
og forståelig for offentligheden. På baggrund af høringsparternes input, herunder det konkrete forslag fra
Dansk Psykolog Forening har Indenrigs- og Sundhedsministeriet ændret titlen ”psykologfaglig
basisuddannelse” til ”psykologisk praksisuddannelse”, ligesom den betegnelse, som uddannelsen giver ret
til at anvende, er ændret fra ”psykolog med psykologfaglig basisuddannelse (klinisk psykolog)” til
”psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog)”.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal bemærke, at den foreslåede uddannelse, som psykologer kan
gennemføre efter opnåelse af autorisation (forslaget til ny § 70 g, stk. 1-3, i autorisationsloven) ikke følger
den samme model som for læger, tandlæger og kiropraktorer, hvor ret til selvstændigt virke først opnås
efter gennemførsel af turnusuddannelse, arbejde i en underordnet stilling eller en supplerende praktisk
uddannelse (”selvstændigt virke-model”). Der er i stedet tale om autorisationsmodellen ”eksamensmodel
med overbygning”, hvor autorisation meddeles på baggrund af den gennemførte universitetsuddannelse,
men sundhedspersonen kan opnå retten til en yderligere beskyttet betegnelse ved at opkvalificere sig
yderligere. Denne model anvendes pt. i autorisationsloven for sygeplejersker, jordemødre og
paramedicinere.
2.8.3. Indholdet af den psykologiske praksisuddannelse m.v.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP-DK) finder, at det ville være ønskeligt, hvis indholdet i
basisuddannelsen reguleres i en bekendtgørelse og beskreves nærmere i en kompetencebaseret
målbeskrivelse med konkrete vurderinger (assessment). Syddansk Universitet finder, at det ikke er klart,
hvilke opgaver man må varetage med denne uddannelse og savner en klarere beskrivelse af
uddannelsens indhold og de specifikke opgaver.
Dansk Psykolog Forening bifalder, at der etableres en videreuddannelse, der vil give adgang til titlen
psykolog med praksisuddannelse, og finder, at det er vigtigt, at det bliver en god, ambitiøs og solidt
finansieret uddannelse med høj faglig kvalitet. Foreningen har en række konkrete forslag til uddannelsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at indenrigs- og sundhedsministeren i henhold til det
foreslåede § 70 g, stk. 3, i autorisationsloven fastsætter regler for den psykologiske praksisuddannelse.
Indholdet af praksisuddannelsen vil således blive fastsat i bekendtgørelse. Det forventes, at denne
bemyndigelse – sådan som det er tilfældet for tilsvarende bemyndigelser i autorisationsloven – vil blive
delegeret til Sundhedsstyrelsen, der har rig erfaring med udarbejdelse af sådanne regler, og at reglerne vil
Side 9
blive udarbejdet med inddragelse af relevante interessenter. Dansk Psykolog Forenings forslag vil bl.a.
kunne indgå og inddrages i denne proces.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal understrege, at de foreslåede regler ikke indebærer et forbeholdt
virksomhedsområde for psykologer med praksisuddannelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der i forbindelse med Finansloven for 2025 er afsat
bevilling til praksisuddannelsen beregnet ud fra omkostningerne til tilsvarende uddannelser.
2.8.4. Meritregler
Dansk Psykolog Forening finder, at det er meget vigtigt, at psykologer, som er i gang med at tage den
nuværende autorisationsuddannelse, oplever en god overgangsordning til den nye praksisuddannelse og
finder det derfor vigtigt, at der fastsættes retfærdige meritregler.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig med Dansk Psykolog Forening i, at der bør tages hensyn til
psykologer, der ved overgangen til den nye ordning er i gang med den eksisterende supplerende praktiske
uddannelse, hvilket også er grunden til, at muligheden for at fastsætte meritregler er nævnt i
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7 (nyt § 70 g, stk. 3). De nærmere konturer af meritreglerne vil
skulle udformes i lyset af de regler der fastsættes om praksisuddannelsen generelt. Der henvises herom til
afsnit 2.8.3 ovenfor.
2.8.5. Autorisation og praksisuddannelse i forhold til arbejdsmarkedet
KL bemærker, at psykologer i dag modtager et autorisationstillæg, og at en fremrykning af
autorisationstidspunktet derfor kan medføre en merudgift for kommunerne.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP-DK) finder, at der vil skulle oprettes øremærkede stillinger i
relevante arbejdssammenhænge, som opfylder krav til patientunderlag, udrednings- og
behandlingsmetoder, vejledning, kompetencevurdering og deltagelse i kvalitetssikring af den supplerende
kliniske uddannelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal bemærke, at lønforhold fastsættes ved overenskomst mellem
arbejdsmarkedets parter på lønmodtagerområdet, og at praksisforhold fastsættes ved overenskomst
mellem parterne på praksisområdet. Som anført i afsnit 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er
det op til disse parter at tage stilling til konsekvenserne af den foreslåede lovændring.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at de nærmere rammer for den psykologiske
praksisuddannelse vil blive afklaret i samarbejde med relevante interessenter i forbindelse med
udarbejdelse af regler om praksisuddannelsen. Ministeriet bemærker endvidere, at den eksisterende
supplerende praktiske uddannelse, der skal gennemføres for at opnå autorisation under den gældende
lovgivning, i forvejen finder sted ude på arbejdsmarkedet.
2.8.6. Mulighed for, at psykologer kan foretage journalopslag i uddannelsesøjemed
Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen opfordrer til, at psykologer under uddannelse får samme
mulighed for opslag i patientjournaler som beskrevet i sundhedslovens § 42 d, stk. 2, nr. 1, der pt. giver
læger, tandlæger, jordemødre og sygeplejersker mulighed for at foretage sådanne opslag i
uddannelsesøjemed.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enigt i, at mulighed for videregivelse og journalopslag i
uddannelsesøjemed, jf. sundhedslovens § 41, stk. 2, nr. 6, og stk. 6, samt § 42 d, stk. 2, nr. 1, for
psykologer vil være hensigtsmæssigt. Lovforslaget er tilrettet i overensstemmelse hermed, jf. lovforslagets
§ 2.
2.8.7. Specialpsykologuddannelsen
Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen vurderer, at specialpsykologuddannelsen er en anerkendt
og velfungerende videreuddannelse for psykologer, og at videreførelsen af uddannelsen under den nye
Side 10
autorisationsordning findes central for at fastholde det kvalitetsløft i den psykiatriske behandling, som
uddannelsen har bidraget til.
Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen anbefaler, at adgang til specialpsykologuddannelsen
fremover betinges af gennemførelse af den psykologfaglige basisuddannelse (nu kaldet den psykologiske
praksisuddannelse i lovforslaget).
Dansk Psykolog Forening og Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen anbefaler, at
specialpsykologtitlen titelbeskyttes ligesom for speciallæger.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP-DK) har anført, at det er vigtigt, at psykologerne, i lighed med
lægerne skal vælge om specialpsykologuddannelsen skal foregå i voksenpsykiatri eller børne- og
ungdomspsykiatri, i lighed med lægernes speciallægeuddannelse.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP-DK) finder, at det bør sikres, at der i basisuddannelsen
[benævnt praksisuddannelsen i det endelige lovforslag] skal ligge uddannelse enten i VOP eller BUP, hvis
man senere ønsker at specialistuddanne sig indenfor et af disse områder, i lighed med den etårige
introduktions-uddannelse for speciallæger i VOP eller BUP.
Dansk Psykolog Forening finder det oplagt at overveje oprettelsen af nye specialpsykologuddannelser
inden for andre områder.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i, at specialpsykologuddannelsen skal videreføres, hvilket er
afspejlet i lovforslagets forslag til § 70 g, stk. 4, der gør specialpsykologuddannelsen til en integreret del af
psykologers uddannelse og videreuddannelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i, at adgangskriteriet til specialpsykologuddannelsen fremover
skal være gennemførelse af den psykologiske praksisuddannelse idet den – ligesom den nuværende
supplerende praktiske uddannelse – sikrer et øget kompetenceniveau i tillæg til de kompetencer, som
psykologen har erhvervet på universitetet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet henviser i denne
sammenhæng til afsnit 2.2 af de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 1, nr. 7 (nyt § 70 g
i autorisationsloven), hvor det fremgår, at psykologers uddannelse og videreuddannelse i
autorisationsloven fremover vil bestå af tre trin; kandidatgraden i psykologi, den psykologiske
praksisuddannelse og specialpsykologuddannelsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i, at det vil være hensigtsmæssigt at specialpsykologtitlen
beskyttes på linje med tilsvarende specialisttitler i autorisationsloven og har tilrettet lovforslaget i
overensstemmelse hermed. Dette fremgår nu af lovforslagets § 1, nr. 9, om et nyt § 81, stk. 2, i
autorisationsloven.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at den eksisterende specialpsykologuddannelse, hvis
grundlag videreføres i det foreslåede § 70 g, stk. 4, i autorisationsloven, allerede indebærer et valg i
forhold til, om psykologen ønsker at uddanne sig inden for børne- og ungdomspsykiatri henholdsvis
psykiatri.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at eventuelle synergier mellem den psykologiske
praksisuddannelse og videreuddannelse bedst kan afklares i forbindelse med udarbejdelse af reglerne om
førstnævnte. Ministeriet kan desuden henvise til bemærkningerne ovenfor om, at bemyndigelsen til at
fastsætte regler for praksisuddannelsen forventes delegeret til Sundhedsstyrelsen, der også har fastsat
regler om den eksisterende specialpsykologuddannelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet værdsætter Dansk Psykolog Forenings store interesse i at videreudvikle
specialpsykologuddannelsen. Ministeriet bemærker, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om
specialpsykologuddannelser i fremtiden vil kunne bruges til at oprette nye specialpsykologuddannelser,
måtte der opstå behov herfor.
Side 11
2.9. Økonomiske konsekvenser
Danske Regioner forventer, at der vil være økonomiske konsekvenser for regionerne som følge af
lovændringen, idet psykologer fremadrettet omfattes fuldt ud af sundhedslovgivningens klage- og
erstatningsordninger, som regionerne er med til at finansiere.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at autoriserede psykologer allerede i dag er omfattet af
sundhedsvæsenets klage- og erstatningsordninger, når de udøver virksomhed inden for sundhedsvæsenet.
Ministeriet bemærker endvidere, at Psykolognævnet i dag er en tilsynsmyndighed – ikke en
klagemyndighed, trods navnet – over for autoriserede psykologer. Det er ministeriets vurdering, at en
anseelig del af Psykolognævnets sagsportefølje vil blive overført til Styrelsen for Patientsikkerhed som
tilsynsmyndighed. Ministeriet bemærker i den forbindelse, at styrelsens individtilsyn er bevillingsfinansieret
og ikke takstfinansieret som klagesager. Ministeriet kan derfor henholde sig til afsnit 4.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.


Orientering om lovforslag om ændring af lov om autorisation
af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og
forskellige andre love samt ophævelse af
lov om psykologer m.v.(Sundhedsfaglig autorisation af
psykologer)
Til Sundhedsudvalgets orientering fremsendes hermed vedlagt høringssvar og
kommenteret høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om
autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige
andre love samt ophævelse af lov om psykologer m.v. (Sundhedsfaglig autorisation af
psykologer).
Et udkast til lovforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 20. januar
2025 til 17. februar 2025.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W ism.dk
Dato: 27-03-2025
Enhed: Patientsikkerhed og
Lovkvalitet
Sagsbeh.: Matthias Smed Larsen
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 6422
Dok. nr.: 302525
Offentligt
L 181 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2024-25


1
Matthias Smed Larsen
Fra: Helene Kaaber Grützmeier
Sendt: 20. januar 2025 13:20
Til: DEP Sundhedsministeriet
Cc: Matthias Smed Larsen; Mie la Cour Sonne; Helena Berg Forchhammer
Emne: SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love
samt ophævelse af lov om psykologer m.v. (Sundhedsfaglig autorisation af p((ISM)
Id...
Vedhæftede filer: Høringsliste.pdf; Høringsbrev.pdf; Udkast til lovforslag.pdf
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 20. januar 2025 modtaget Indenrigs- og Sundhedsministeriets høring
udkast til forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
og forskellige andre love samt ophævelse af lov om psykologer.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgør sammen med Konkurrencerådet en uafhængig konkurrencemyndighed.
De følgende høringsbemærkninger afgives udelukkende som uafhængig konkurrencemyndighed.
På det foreliggende grundlag har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Helene Grützmeier
Student
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Direkte +45 4171 5298
E-mail hegr@kfst.dk
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. +45 4171 5000
Vi arbejder for velfungerende
markeder
Se vores privatlivspolitik og
tilgængelighedserklæring for kfst.dk.
Offentligt
L 181 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2024-25
1
Matthias Smed Larsen
Fra: Lene Lundkvist <lene.bup@hotmail.dk>
Sendt: 27. januar 2025 15:19
Til: Matthias Smed Larsen; DEP Sundhedsministeriet
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love
samt ophævelse af lov om psykologer m.v.
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til rette vedkommende
BUP-DK ønsker hermed at afgive høringssvar ift "Forslag til Lov om ændring af lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love samt ophævelse af lov om
psykologer m.v. (Sundhedsfaglig autorisation af psykolog psykologers autorisationsforhold)". med
høringsfrist den 27. januar 2025. Vi finder det beklageligt, at vi som fagligt selskab ikke er inddraget som
høringspart, særligt ift. specialpsykologuddannelser i Børne- og ungdomspsykiatri, som er indenfor vores
fagområde, og hvor psykologer jo spiller en stor rolle. Dette betyder også, at vi ikke har haft tid til at
foreholde os til forslaget i detaljer, hvorfor vores svar bliver på et mere overordnet niveau.
Høringssvar er udarbejdet i samarbejder med overlæge og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
Thorsten Schumann.
Overordnet finder BUP-DK, at lovforslaget er meget positivt ift. at sikre, at psykologer kommer under
samme lovgivning som alle andre sundhedspersoner ift autorisations- og tilsynsforhold. Dermed vil der
også være de samme autorisationsbestemmelser, tilsynsbestemmelser, klagemuligheder etc for både
privat praktiserende og offentligt praktiserende psykologer, der vil gøre sig gældende, hvilket sikre øget
borgere en øget gennemsigtighed og en øget patientsikkerhed i sundhedsvæsenet.
Der lægges op til at psykologer analogt med lægerne får en autorisation efter kandidatuddannelsen,
omend det ikke tydeligt fremgår retten til selvstændigt virke - svarende til læger - først opnås efter
færdiggjort klinisk basisuddannelse på 2 år, såfremt den uddannede psykolog ønsker at varetage
behandlingsansvar. Der bør her være ligestilling for loven, således at borgere og patienter, der opsøger en
psykolog, kan vide, om denne har vist at kunne omsætte den viden, der er opnået under
universitetsuddannelse til klinisk praksis.
Dertil er det positivt at det fastholdes, at kliniske psykologer kan videreuddanne som specialister til fx
børne-og ungdomspsykiatri, men at dette kræver en yderligere overbygning, førend kliniske psykologer
kan stille diagnoser inden for børne- og ungdomspsykiatri, så der sikres en fortsat høj faglighed indenfor
for dette komplekse område. Dette ligeledes for at sikre, at en klinisk psykolog, der fx arbejde i HR-regi
ikke har mulighed for at stille diagnoser indenfor for vores kliniske område. Derfor bør
videreuddannelserne til specialpsykolog i VOP & BUP (og evt andre) lægges ind under samme lov.
Det er positivt, at der laves relevante afgrænsninger til andre psykologfaglige aktiviteter som
organisationsudvikling, HR-arbejde osv. Det ville være ønskeligt hvis indholdet i den kliniske
basisuddannelse var forankret i en bekendtgørelse og nærmere beskrevet i en kompetencebaseret
målbeskrivelse med konkrete vurderinger (assessment). Dertil skulle der oprettes øremærkede stillinger i
relevante arbejdssammenhænge, som opfylder krav til patientunderlag, udrednings- og
2
behandlingsmetoder, vejledning & kompetencevurdering og deltagelse i kvalitetssikring af den
supplerende kliniske uddannelse (og den efterfølgende specialpsykologuddannelse). Hele dette apparat vil
kræve organisering og finansiering der gerne skulle aftales / forankres nationalt. Umiddelbart tænker vi, at
generiske kompetencer for den supplerende kliniske uddannelse af psykologer på vej til ”kliniske
psykologer” kan varetages i børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger – hvis ressourcerne stilles til
rådighed til denne ekstra opgave.
Endelig mener vi, at det er vigtigt, at psykologerne, i lighed med lægerne skal vælge om
specialpsykologuddannelsen skal foregå i VOP eller BUP, i lighed med lægernes speciallægeuddannelse.
Herunder kan man med fordel sikre, at der i den kliniske basisuddannelse skal ligge uddannelse enten i
VOP eller BUP, hvis man senere ønsker at specialistuddanne sig indenfor et af disse områder, i lighed med
den etårige introduktions-uddannelse for speciallæger i VOP eller BUP.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for det Børne- og ungdomspsykiatriske selskab.
Med venlig hilsen
Lene Lundkvist
sekretær for formanden BUP-DK
29-01-2025
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Att. Matthias Smed Larsen
Vedr. Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love samt
ophævelse af lov om psykologer m.v.
Vi vil gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget om ændring af lov om
autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed samt ophævelse af lov
om psykologer m.v. (Sundhedsfaglig autorisation af psykologer).
Vi er grundlæggende positivt stemt over for forslaget om autorisation af psykologer. Vi mener,
at en autorisationsordning vil sikre en højere kvalitet i psykologernes arbejde, hvilket vil være
til gavn for patienterne. Autorisationen vil medføre, at psykologer underlægges de samme
forpligtelser og tilsyn som andre autoriserede sundhedspersoner, hvilket vil øge
gennemsigtigheden og patientsikkerheden.
Vi vil dog gerne fremhæve et vigtigt punkt, som vi mener kræver yderligere overvejelse:
Udredning af psykiatriske diagnoser:
Det er afgørende, at det fortsat primært er psykiatere, der har ansvaret for at udrede patienter
for psykiatriske diagnoser. Dette er særligt relevant, da psykiatriske diagnoser ofte kan være
forbundet med somatiske lidelser, hvilket gør en medicinsk baggrund nødvendig. Psykiatere
har den nødvendige medicinske uddannelse og erfaring til at vurdere komplekse psykiatriske
tilstande og sikre, at patienterne får den rette behandling – herunder også udskrivning af
medicin.
Vi håber, at disse bemærkninger vil blive taget i betragtning ved den endelige udformning af
lovforslaget. Tak for muligheden for at give vores input.
Med venlig hilsen,
Jakob Karlsson Rixen, branchedirektør
Sundhed Danmark
Kræftens Bekæmpelses høringssvar vedrørende sundhedsfaglig autori-
sation af psykologer
Kræftens Bekæmpelse takker for muligheden for at kommentere udkast til forslag til lov om
ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og for-
skellige andre love samt ophævelse af lov om psykologer m.v. (Sundhedsfaglig autorisation af
psykologer).
Kræftens Bekæmpelse ser positivt på forslaget vedrørende oprettelse af en sundhedsfaglig
autorisationsordning for psykologer, som indebærer, at man vil ophæve den nuværende psy-
kologlov og lade psykologer være omfattet af autorisationsloven lige som andre sundhedsper-
soner. Den foreslåede ordning vil indebære, at psykologer underlægges de forpligtelser, der i
lovgivningen gælder autoriserede sundhedspersoner, herunder regler om autorisation, titelbe-
skyttelse, tilsyn, reglerne om patienters retsstilling, klage, erstatning og journalføringspligt.
Vi efterspørger dog en nærmere præcisering af, hvordan psykologfaglig virksomhed uden for
sundhedsvæsenet bliver påvirket af den foreslåede ændring, herunder hvordan centrale be-
greber i lovgivningen så som "sundhedsfaglig virksomhed", "patientbehandling" og "behand-
lingssteder" skal defineres i forhold til psykologer. Vi ønsker særligt klarhed over i hvilket om-
fang hhv. enkeltstående samtaler, samtaleforløb og gruppesamtaler med henblik på støtte,
rådgivning og erfaringsudveksling omfattes af journalføringspligten, da dette er relevant i for-
hold til Kræftens Bekæmpelses tilbud til kræftpatienter og pårørende.
Det fremgår af udkast til lovforslaget, at man i autorisationsloven vil indføre en bestemmelse
om, at Indenrigs- og Sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelsen af psykologvirk-
somhed og om afgrænsning heraf. Kræftens Bekæmpelse mener, at en sådan bemyndigelse
bør bruges, så tvivlstilfælde ikke overlades til egen fortolkning.
Med venlig hilsen
Pernille Slebsager
Patientstøttedirektør
Patientstøtte & Frivillig Indsats
Sekretariatet
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf +45 35 25 75 00
www.cancer.dk
UNDER PROTEKTION AF
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN
5. februar 2025
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Mail til:
sum@sum.dk
med kopi til msl@sum.dk
1
Matthias Smed Larsen
Fra: DASYS <dasys@dasys.dk>
Sendt: 10. februar 2025 16:31
Til: Matthias Smed Larsen
Emne: SV: (Frist 17/02) Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige
andre love samt ophævelse af lov om psykologer m.v. (Sundhedsfaglig autorisation
af p((ISM) Id nr
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Matthias Smed Larsen/Indenrigs- og Sundhedsministeriet
DASYS takker for at få mulighed for at afgive høringssvar. Høringen har været sendt ud til DASYS’ faglige selskaber
og der er ikke indkommet bemærkninger til den.
Venlig hilsen
Diana Juhl
DASYS' sekretariat
dasys@dasys.dk
+45 4695 4246
Sankt Annæ Plads 30,
DK-1250 København K
dasys@dasys.dk | www.dasys.dk
Fra: Matthias Smed Larsen <msl@sum.dk>
Sendt: 20. januar 2025 09:55
Til: Danske Regioner <Regioner@regioner.dk>; KL, Kommunernes Landsforening <kl@kl.dk>; Datatilsynet
<dt@datatilsynet.dk>; himr@himr.fo; hmr@hmr.fo; hst@hst.fo; Advoksamfundet
<samfund@advokatsamfundet.dk>; Akademikerne <ac@ac.dk>; info@alkohologsamfund.dk; post@alzheimer.dk;
marie@angstforeningen.dk; Ankestyrelsen <ast@ast.dk>; info@bedrepsykiatri.dk; bkd@blaakors.dk; Børnerådet
<brd@brd.dk>; bf@boernesagen.dk; bv@bornsvilkar.dk; kontakt@cfh.ku.dk; Dansk Arbejdsgiverforening
<DA@da.dk>; Dansk Erhverv (info <info@danskerhverv.dk>; dhf@danskhandicapforbund.dk; hoering@di.dk;
lie@dadl.dk; lkr@dadl.dk; Lene Tilgreen Nielsen <ltn@DADL.DK>; dp@dp.dk; Dansk Psykoterapeutforening
<kontakt@dpfo.dk>; formand@paediatri.dk; Dansk Selskab for Almen Medicin <dsam@dsam.dk>; Dansk Selskab for
Patientsikkerhed <info@patientsikkerhed.dk>; ds@socialraadgiverne.dk; DASYS <dasys@dasys.dk>; Dansk
Sygeplejeråd <dsr@dsr.dk>; dh@handicap.dk; info@danskepatienter.dk; info@danske-seniorer.dk; Danske
Universiteter <dkuni@dkuni.dk>; info@danske-aeldreraad.dk; janvestergaard@dadlnet.dk; De Videnskabsetiske
Komitéer for Region Hovedstaden <vek@regionh.dk>; komite@rm.dk; mail@dukh.dk; vek@rn.dk; RVK-
Sjaelland@regionsjaelland.dk; komite@rsyd.dk; dommerforeningen@gmail.com;
sekretariat@depressionsforeningen.dk; info@detsocialenetvaerk.dk; dch@dch.dk; info@dignity.dk;
post@domstolsstyrelsen.dk; etf@etf.dk; fh@fho.dk; post@familieretshuset.dk; Pia@finn-norgaard.com;
Forbrugerrådet <hoeringer@fbr.dk>; info@sundheddanmark.nu; info@fadd.dk; fsd@socialchefforeningen.dk;
fas@dadl.dk; Janne Bech Jensen <C63W@kk.dk>; F&P <fp@fogp.dk>; admin@hjernesagen.dk;
admin@hjernesagen.dk; Hjerneskadeforeningen <info@hjerneskadeforeningen.dk>; post@hjerteforeningen.dk;
kontakt@home-start.dk; info@humanrights.dk; sek@jordemoderforeningen.dk; 'kk@kirkenskorshaer.dk'
<kk@kirkenskorshaer.dk>; 1 - KFST Officiel hovedpostkasse <kfst@kfst.dk>; Kræftens Bekæmpelse
2
<info@cancer.dk>; ku@ku.dk; info@lfbf.dk; info@spiseforstyrrelse.dk; LAP - Landsforeningen Af nuværende og
tidligere Psykiatribrugere <lap@lap.dk>; lev@lev.dk; Lægeforeningen <dadl@dadl.dk>;
'familieretsudvalg@manderaadet.dk' <familieretsudvalg@manderaadet.dk>; info@mmk.info; NVK Kontakt
<kontakt@nvk.dk>; kontakt@ocd-foreningen.dk; Patienterstatningen <pebl@patienterstatningen.dk>;
Patientforeningen <njl@patientforeningen.dk>; 'plo@dadl.dk' <plo@dadl.dk>; Psykiatrifonden
<pf@psykiatrifonden.dk>; Ankestyrelsen <ast@ast.dk>; 'redbarnet@redbarnet.dk' <redbarnet@redbarnet.dk>;
$Retslaegeraadet (956retslaegeraadet <retslaegeraadet@retslaegeraadet.dk>; ruc@ruc.dk; Rådet for Socialt
Udsatte <post@udsatte.dk>; Birte.Mikkelsen@stab.rm.dk; anjlyn@rm.dk; landsforeningen@sind.dk;
mail@sjaeldnediagnoser.dk; sl@sl.dk; ulf@ulf.dk; sdu@sdu.dk; kontakt@ulykkespatient.dk; uknaevn@uknaevn.dk;
yl@dadl.dk; Ældre Sagen <aeldresagen@aeldresagen.dk>; aau@aau.dk; au@au.dk
Emne: (Frist 17/02) Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og
om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love samt ophævelse af lov om psykologer m.v. (Sundhedsfaglig
autorisation af p((ISM) Id nr....
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Indenrigs- og Sundhedsministeriet sender hermed udkast til forslag til lov om ændring af lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love samt ophævelse af lov om psykologer m.v.
(Sundhedsfaglig autorisation af psykologer) i offentlig høring. Der henvises til det vedhæftede materiale, herunder
høringsbrevet, hvori lovforslaget beskrives.
Som anført i høringsbrevet, anmoder ministeriet om at modtage eventuelle bemærkninger senest den 17. februar 2025.
Kontaktoplysninger på den ansvarlige sagsbehandler m.v. er angivet i høringsbrevet.
Med venlig hilsen
Matthias Smed Larsen
Fuldmægtig, Patientsikkerhed og Lovkvalitet
M 21 39 95 99
@ msl@sum.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Tlf. 7226 9000
Læs ministeriets datapolitik her
www.sum.dk
Dekanatet, Health
Aarhus Universitet
Vennelyst Boulevard 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 8715 0000
E-mail: health@au.dk
Web: health.au.dk/om-
health/ledelsen/dekanatet
Dekanatet, Health
Anne-Mette Hvas
Dekan, professor
Dato: 7. februar 2025
Direkte tlf.: +45 87152007
E-mail: dean.health@au.dk
Web: au.dk
Afs. CVR-nr.: 31119103
Sagsnr. 2025-0795827
Side 1/2
AARHUS
UNIVERSITET
HEALTH
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Mail: sum@sum.dk og cc msl@sum.dk
Sagsnr.: 2023-6422
Høringssvar fra Aarhus Universitet, Health over udkast til lovforslag om
ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed og forskellige andre love samt ophævelse af lov om psykologer
Det sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, på Aarhus Universitet har den 20. ja-
nuar 2025 modtaget høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om autori-
sation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre
love samt ophævelse af lov om psykologer m.v. (Sundhedsfaglig autorisation af psyko-
loger). Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar.
På Aarhus Universitet er fakultetet School of Business and Social Sciences (Aarhus
BSS) med Institut for Psykologi uddannelsesansvarlige for cand.psych.-uddannelsen.
I denne skrivelse sendes et samlet svar fra Aarhus Universitet og dermed fra fakulte-
terne Health og Aarhus BSS. Nedenfor fremgår henholdsvis generelle og specifikke be-
mærkninger.
Generelt anser vi lovforslagets ændringer som vigtige og finder det positivt, at det bi-
drager til præcisering af sundhedsfaglig virksomhed for psykologer og sidestiller psy-
kologers rettigheder og pligter med øvrige autoriserede sundhedspersoner. Vi bifalder,
at lovforslaget dermed danner grundlag for en bedre formel sikring af patientrettighe-
der, skærpet journaliseringspligt og forbedret tilsyn med behandlingsinstitutioner.
Fra Psykologisk Institut bemærkes det særligt, at der ved automatisk adgang til autori-
sation ved kandidateksamen i psykologi, bør være bevillingsmæssige forudsætninger
for faglige mindstekrav i psykologuddannelsen, som sikrer, at erhvervelse af titlen som
cand.psych. er betinget af et minimum af kliniske færdigheder og kendskab til psyko-
logfaglig praksis.
Det fremstår mindre tydeligt i forslaget, hvad der for skal til for at færdiguddannede
cand.psych’ere, der ikke er autoriserede på tidspunktet for lovens vedtagelse, kan be-
vare retten til at kalde sig psykolog. Det fremgår af forslaget (ss. 24-25), at de - for at
Side 2/2
AARHUS
UNIVERSITET
HEALTH
bevare denne ret – skal autoriseres inden udgangen af 2027. Det fremgår ikke, om
dette blot er en formalitet eller om der stilles krav på linje med den hidtidige autorisa-
tionsordning. Den hidtidige ordning ækvivalerer tilnærmelsesvist med den kommende
autorisation knyttet til den psykologfaglige basisuddannelse (klinisk psykolog). Det vil
derfor ikke være rimeligt, hvis det er denne, der skal opnås for at bevare retten til at
kalde sig psykolog.
Specifikt skal det bemærkes at i bemærkninger til lovforslaget på side 51, linje 9, skal
2017 rettes til 2027.
Venlig hilsen
Anne-Mette Hvas
Dekan, professor
11. februar 2025
acnielsen@health.sdu.dk
T +4565502782
Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M
T +45 6550 1000
www.sdu.dk
Institut for Psykologi
Til rette vedkommende
Høringssvar vedrørende lovforslag om autorisa-
tion af psykologer
Hermed fremhæves nogle bekymringer og forslag til forbedringer i det foreslåede lov-
forslag:
1. §70f: Betegnelsen "psykolog"
Det kan være misvisende, at personer uden autorisation stadig kan betegne
sig som psykologer. Selvom det er rimeligt, at de beholder deres akademiske
titel, kan det skabe forvirring om, hvorvidt en person er autoriseret eller ej. En
tydeligere adskillelse mellem den akademiske kvalifikation og den sundheds-
faglige autorisation kunne afhjælpe dette.
2. Begrebet "basisuddannelse"
Begrebet kan være misvisende, da det refererer til en klinisk videreuddan-
nelse, der bygger oven på den autorisation, der opnås ved afsluttet psykologi-
studie. Det bør være lettere at afkode for ikke-fagpersoner, der har brug for
psykologhjælp.
3. Bortfald af 2-års praksisuddannelse
Fjernelsen af kravet om en 2-års praksisuddannelse før autorisation kan poten-
tielt forringe kvaliteten af patientbehandlingen og lægge uhensigtsmæssigt
pres på nyuddannede psykologer. Disse psykologer kan ikke længere påbe-
råbe sig autorisationsordningen over for arbejdsgivere, når de har behov for
supervision, kurser og videreuddannelse.
4. Definition af autorisation
Definitionen af, hvad man autoriseres til, fremstår meget bred og vag. En mere
præcis definition vil være gavnlig.
5. Videregående praktisk uddannelse
Den videregående praktiske uddannelse forbliver relativt utydelig, og det er
ikke klart, hvilke opgaver man kun må varetage med denne uddannelse. En
klarere beskrivelse af uddannelsens indhold og de specifikke opgaver vil være
nyttig.
SidSide 2
Med venlig hilsen
Anne-Christina Nielsen
Specialkonsulent
1
Matthias Smed Larsen
Fra: Berit Lisberg Larsen <berit@hst.fo>
Sendt: 11. februar 2025 12:41
Til: DEP Sundhedsministeriet
Cc: Matthias Smed Larsen
Emne: Vedrørende høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om autorisation
af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love
samt ophævelse af lov om psykologer m.v.
Vedhæftede filer: Signature-20250211114231.txt
Kære I
Vedrørende høring om udkast l forslag l lov om ændring af lov om autorisa on af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love samt ophævelse af lov om psykologer m.v.
Heilsustýrið har ingen bemærkninger l lovforslaget.
Venlig hilsen
Bjarni á Steig
Stjóri/Director General
Heilsustýrið/Faroese Health Authority Eirargarður 2, 2. hædd
FO-100 Tórshavn
Telefon 233070
Berit Lisberg Larsen
Løgfrøðiligur fulltrúi
Heilsustýrið/Faroese Health Authority
Eirargarður 2, 2. hædd
FO-100 Tórshavn
+298233073
berit@hst.fo
https://www.hst.fo
11. februar 2025
J.nr. 25-6697
Psykolognævnet
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid - reception:
man-fre kl. 9.00-15.00
Åbningstid - telefon:
man-tir kl. 9.00-15.00
ons lukket
tor-fre kl. 9.00-15.00
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Psykolognævnets svar på høring om udkast til forslag til lov om
ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love samt
ophævelse af lov om psykologer – jeres j.nr.: 2023-6422
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved mail af 20. januar 2025 bedt
Psykolognævnet om bemærkninger til høring om ophævelse af lov om
psykologer mv.
Psykolognævnets bemærkninger
Overordnede bemærkninger
Det bemærkes, at lovforslaget lægger op til, at det tilsyn med autoriserede
psykologers faglige virke, som i dag udføres af Psykolognævnet, fra den 1.
januar 2026 skal udføres af Styrelsen for Patientsikkerhed suppleret med
en klageadgang til Styrelsen for Patientklager/Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn.
Sådan som lovforslaget er udformet, er det uklart, hvilke typer af
psykologfaglig virksomhed, der kan blive genstand for en klage- eller
tilsynssag. Derudover medfører det umiddelbart en indskrænkning af
kredsen af personer, der kan henvende sig om en autoriseret psykologs
faglige virksomhed med henblik på, at der rejses en klage- eller tilsynssag.
I dag er tilsynet med psykologernes faglige virksomhed primært baseret på
henvendelser om faglig virksomhed i børne- og familieretlige sager,
herunder særligt forældrekompetenceundersøgelser, børnesagkyndige
undersøgelser, tilknytningsundersøgelser, sagkyndige erklæringer og
observationsrapporter, men også andre former for skriftligt arbejde, som
ikke nødvendigvis er baseret på en undersøgelse. Det kan fx være notater
om børnesamtaler i familieretten, statusrapporter, partsindlæg mv.
2
Det estimeres, at ca. 80 % af nævnets tilsynssager omhandler
psykologfaglig virksomhed i børne- og familieretlige sager.
Henvendelserne modtages typisk fra den forælder, der enten selv er blevet
undersøgt eller er forælder til et barn, der er blevet undersøgt af
psykologen. Der modtages også i et vist omfang henvendelser fra de
opdragsgivere, der har bedt psykologen om at udføre det faglige virke, og
fra personer, der, uden selv at være genstand for en undersøgelse eller
lignende, er utilfredse med en psykologerklæring, fordi den ligger til grund
for en afgørelse ved en offentlig myndighed om fx forældremyndighed,
som er til ugunst for personen.
Det bemærkes, at sådan som lovforslaget er formuleret, vil en stor andel af
de henvendelser, som Psykolognævnet modtager i dag, ikke kunne
behandles, da det alene er sundhedsfaglig virksomhed i sundhedslovens
forstand, der kan påklages. Det er desuden alene personer, som er i et
patient/behandler-forhold, der kan klage til Styrelsen for Patientklager,
mens såkaldte faglighedssager ved Styrelsen for Patientsikkerhed alene
bliver rejst på baggrund af afgørelser fra Styrelsen for
Patientklager/Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn eller som følge af fx
medieomtale eller domme fra domstolene.
Bemærkninger til lovforslagets almindelige bemærkninger
Følgende fremgår af udkastets side 18-19:
”Sundhedsfaglig virksomhed forstås i almindelighed i
overensstemmelse med behandlingsbegrebet efter
sundhedslovens § 5, hvorefter behandling omfatter
undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling,
fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje, samt
forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte
patient. Der vil således både være tale om behandling, når en
psykolog undersøger, diagnosticerer eller behandler en
patient med psykisk lidelse, og når en psykolog f.eks. ved
samtaleterapibehandler eller rådgiver personer, der befinder
sig i en krisesituation eller på anden måde har personlige
vanskeligheder. Det er karakteren af den faglige virksomhed,
der afgør, om der er tale om sundhedsfaglig virksomhed. Det
er derimod ikke afgørende, inden for hvilken branche
psykologen udøver sin faglige virksomhed. Sundhedsfaglig
virksomhed vil således også omfatte udredning og test, der
bl.a. forestås af PPR-psykologer i kommunerne. Det er – i
3
lighed med hvad der gælder for øvrige sundhedspersoner –
en forudsætning, at der er tale om et konkret
patient/behandler-forhold.”
Videre fremgår det af udkastets side 23:
”Klageadgangen vil omfatte psykologers sundhedsfaglige
virksomhed samt visse dele af sundhedsloven.”
Det er ikke nærmere præciseret i lovforslaget, om sundhedsfaglig
virksomhed også omfatter undersøgelser mv, når der ikke er tale om en
person med psykisk lidelse, herunder når det faglige virke er iværksat med
hjemmel i barnets lov eller retsplejeloven.
Bemærkningerne kan med fordel præciseres, således at det kommer til at
fremgå specifikt, om disse typer af fagligt virke kan påklages til Styrelsen
for Patientklager/Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Det fremgår af forslagets side 49 om forslag til ændring af barnets lov
vedrørende psykologers undersøgelse af børn eller forældre:
”Det foreslås at ændre »autoriseret psykolog« i § 22, stk. 3,
og stk. 5, § 27, stk. 3, og § 67, stk. 4, nr. 3, i barnets lov til
»psykolog med psykologfaglig basisuddannelse (klinisk
psykolog)«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at det efter lovens
ikrafttræden vil være påkrævet at anvende en psykolog med
psykologfaglig basisuddannelse (klinisk psykolog) ved en
psykologisk undersøgelse af barnet eller
forældremyndighedsindehaveren som led i en børnefaglig
undersøgelse, ved en psykologisk undersøgelse af de
kommende forældre som led i en undersøgelse af de
kommende forældres forhold og ved udarbejdelse af en
psykologisk helhedsvurdering af barnets eller den unges
tilknytning til sit anbringelsessted til brug for børne- og
ungeudvalgets afgørelse om en permanent anbringelse efter
stk. 1.
Det vil betyde, at det fremover alene vil være psykologer med
tilladelse til at betegne sig som psykolog med psykologfaglig
basisuddannelse (klinisk psykolog), der vil kunne udføre
4
psykologiske undersøgelser som led i børnefaglige
undersøgelser, undersøgelser af kommende forældres forhold,
og psykologiske helhedsvurderinger af børn i forbindelse med
sager om permanent anbringelse. Opgaven vil derimod ikke
kunne varetages af en person, der alene har autorisation som
psykolog efter autorisationsloven, men ikke har tilladelse til at
betegne sig som psykolog med psykologfaglig
basisuddannelse (klinisk psykolog).
Herved sikres det, at opgaveløsningen fortsat vil skulle
varetages af en psykolog med de tilstrækkelige
kvalifikationer, på samme måde som er tilfældet for
autoriserede psykologer under den gældende ordning.”
Det bemærkes, at psykologers virke med
forældrekompetenceundersøgelser, tilknytningsundersøgelser og
børnesagkyndige undersøgelser ikke i øvrigt er nærmere omtalt i udkastet.
Størstedelen af de sager, som Psykolognævnet behandler i dag, handler
om faglig virksomhed i børne- og familieretlige sager, som omtalt ovenfor.
Det er på ovenstående baggrund nævnets umiddelbare opfattelse, at det er
uklart, hvilke typer af faglig virksomhed, der kan blive genstand for en
klage- eller tilsynssag, og at kredsen af personer, der kan henvende sig om
en autoriseret psykologs faglige virksomhed bliver indskrænket med
lovforslaget.
Bemærkninger til lovforslagets ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Det fremgår af lovforslaget § 6, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2026. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det videre, at lov om psykologer
mv. ophæves.
Det fremgår, af lovforslagets almindelige bemærkninger side 50, at
”..psykologloven ophæves med lovens ikrafttræden.
Forslaget vil medføre ophør af den gældende
autorisationsordning for psykologer, der vil blive erstattet af
den ordning, der foreslås i lovforslagets § 1. Det vil også
betyde, at Psykolognævnet nedlægges.”
Det bemærkes videre, at der i overgangsbestemmelserne ikke ses at være
taget stilling til, om de anerkendelses-, autorisations- og tilsynssager, der
5
ikke er færdigbehandlet inden den 1. januar 2026 skal behandles, herunder
efter hvilket regelsæt.
Venlig hilsen
Sanne Bager
Formand for Psykolognævnet
J.nr. 25-6697
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid - reception:
man-fre kl. 9.00-15.00
Åbningstid - telefon:
man-tir kl. 9.00-15.00
ons lukket
tor-fre kl. 9.00-15.00
Ankestyrelsens svar til høring om udkast til forslag til lov om
ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love samt
ophævelse af lov om psykologer – jeres j.nr. 2023 - 6422
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved mail af 20. januar 2025 bedt
Ankestyrelsen om bidrag til besvarelse af høring om ophævelse af lov om
psykologer mv.
Ankestyrelsens bemærkninger
Ankestyrelsen sekretariatsbetjener Psykolognævnet og har til lovforslaget
følgende bemærkninger:
Til lovforslagets ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser § 6
Det fremgår af lovforslagets § 6, stk. 1, at loven træder i kraft den 1.
januar 2026. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det videre, at lov om
psykologer mv. ophæves.
Til lovforslaget almindelige bemærkninger:
Det fremgår, af lovforslagets almindelige bemærkninger side 39, at
”..psykologloven ophæves med lovens ikrafttræden.
Forslaget vil medføre ophør af den gældende autorisationsordning for
psykologer, der vil blive erstattet af den ordning, der foreslås i lovforslagets
§ 1. Det vil også betyde at Psykolognævnet nedlægges.”
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
11. februar 2025
2
Ankestyrelsen bemærker hertil, at Ankestyrelsens sekretariatsbetjening af
Psykolognævnet som følge heraf ophører den 31. december 2025.
Dette betyder, at sekretariatsbetjeningen af alle verserende sager på både
tilsynsområdet og i forbindelse med autorisations- og
anerkendelsesansøgninger ophører ved årets udgang.
Det bemærkes videre, at der i overgangsbestemmelserne ikke ses at være
taget stilling til, hvordan de anerkendelses-, autorisations- og tilsynssager,
der ikke er færdigbehandlet inden den 1. januar 2026, skal behandles,
herunder efter hvilket regelsæt.
Det bemærkes også, at de nuværende nævnsmedlemmer er beskikket til
den 30. juni 2025, mens formanden og dennes stedfortræder er beskikket
til den 30. juni 2026. Der bør tages stilling til, om der skal ske
genbeskikkelse af de nuværende nævnsmedlemmer i perioden fra den 1.
juli 2025 til den 31. december 2025.
Det er nævnets sekretariat, der træffer afgørelse om autorisation efter den
nuværende ordning. Det bemærkes, at der i forbindelse med ansøgning om
autorisation indbetales et gebyr for sagens behandling. Der bør tages
stilling til, om gebyret skal tilbagebetales helt eller delvist, såfremt sager
om autorisation ikke er færdigbehandlet i sekretariatet ved lovens
ikrafttrædelse.
Bemærkninger til lovforslagets side 51 og 52 om overførsel af oplysninger
fra Psykolognævnet til Styrelsen for Patientsikkerhed
Det fremgår af side i lovforslagets side 51:
”Styrelsen for Patientsikkerheds meddelelse af autorisation
som psykolog og tilladelse til at betegne sig som psykolog
med psykologfaglig basisuddannelse (klinisk psykolog) vil ske
på baggrund af oplysninger som Styrelsen for
Patientsikkerhed modtager fra Psykolognævnet.”
Videre fremgår det af lovforslagets side 53:
”Forslaget sikrer videreførelsen af afgørelser om
tilsynsreaktioner truffet over for psykologer efter de nævnte
bestemmelser i psykologloven, ved at videreføre dem som de
tilsynsreaktioner i autorisationsloven, der tilnærmelsesvis
ligner dem.”
3
Der ses ikke at være taget nærmere stilling til, hvordan og hvornår denne
overførsel af oplysninger skal ske, herunder ressourceforbruget ved at
fremfinde og overføre de omtalte afgørelser samt overføre oplysninger om
de ca. 11.000 autoriserede psykologer, der er registreret i
Psykolognævnets database.
Venlig hilsen
Maria Louise Friis
Ankechef
1
Matthias Smed Larsen
Fra: Birita Ludvíksdóttir <birita.ludviksdottir@hmr.fo>
Sendt: 11. februar 2025 15:38
Til: Matthias Smed Larsen; DEP Sundhedsministeriet
Cc: Bjørgfríð Ludvig; Jan Simonsen; Aud í Soylu
Emne: Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love
samt ophævelse af lov om psykologer m.v
Vedhæftede filer: Høringsliste.pdf; Høringsbrev.pdf; Udkast til lovforslag.pdf;
Signature-20250211143932.txt
Prioritet: Høj
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
Heilsumálaráðið har modtaget i høring vedlagte lovændring: “forslag til lov om ændring af lov om
autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love samt
ophævelse af lov om psykologer m.v”.
Udfordringen for Færøernes vedkommende er, at når vedlagte lovændring sættes i kraft for Danmark, er
“anordning nr. 807/2018 om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykologer m.v.” stadig gældende på
Færøerne.
Heilsumálaráðið vil derfor anmode Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, hurtigst muligt, at sende
Heilsumálaráðið et udkast til kongelig anordning om ikrafttræden af ovenfornævnte lovændring. Dette
således, at vedlagte lovændring kan sættes i kraft for Færøerne, hurtigst muligt efter, at den danske lov er
sat i kraft i Danmark.
Heilsumálaráðið vil derudover anmode Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, i vedlagte lovforslag, at
sikre, at færøske psykologer har mulighed for at få autorisation iht. den nye autorisationsordning, samtidig
med, at danske psykologer får disse rettigheder.
Vinaliga/Sincerely
Birita Ludvíksdóttir
Løgfrøðiligur ráðgevi/Legal adviser
Heilsumálaráðið/
Ministry of Health
Eirargarður 2 • 100 Tórshavn • Faroe Islands
Tel. +298 304050 • Mobile +298 734066
birita.ludviksdottir@hmr.fo • www.hmr.fo
Fra: Matthias Smed Larsen <msl@sum.dk>
Sendt: mánadagur, 20. januar 2025 08:55
Til: Danske Regioner <Regioner@regioner.dk>; KL, Kommunernes Landsforening <kl@kl.dk>; Datatilsynet
<dt@datatilsynet.dk>; Heilsumálaráðið <hmr@hmr.fo>; Heilsumálaráðið <hmr@hmr.fo>; Heilsustýrið <hst@hst.fo>;
Advoksamfundet <samfund@advokatsamfundet.dk>; Akademikerne <ac@ac.dk>; info@alkohologsamfund.dk;
post@alzheimer.dk; marie@angstforeningen.dk; Ankestyrelsen <ast@ast.dk>; info@bedrepsykiatri.dk;
bkd@blaakors.dk; Børnerådet <brd@brd.dk>; bf@boernesagen.dk; bv@bornsvilkar.dk; kontakt@cfh.ku.dk; Dansk
Arbejdsgiverforening <DA@da.dk>; Dansk Erhverv (info <info@danskerhverv.dk>; dhf@danskhandicapforbund.dk;
hoering@di.dk; lie@dadl.dk; lkr@dadl.dk; Lene Tilgreen Nielsen <ltn@DADL.DK>; dp@dp.dk; Dansk
2
Psykoterapeutforening <kontakt@dpfo.dk>; formand@paediatri.dk; Dansk Selskab for Almen Medicin
<dsam@dsam.dk>; Dansk Selskab for Patientsikkerhed <info@patientsikkerhed.dk>; ds@socialraadgiverne.dk;
dasys@dasys.dk; dsr@dsr.dk; dh@handicap.dk; info@danskepatienter.dk; info@danske-seniorer.dk; Danske
Universiteter <dkuni@dkuni.dk>; info@danske-aeldreraad.dk; janvestergaard@dadlnet.dk; De Videnskabsetiske
Komitéer for Region Hovedstaden <vek@regionh.dk>; komite@rm.dk; mail@dukh.dk; vek@rn.dk; RVK-
Sjaelland@regionsjaelland.dk; komite@rsyd.dk; dommerforeningen@gmail.com;
sekretariat@depressionsforeningen.dk; info@detsocialenetvaerk.dk; dch@dch.dk; info@dignity.dk;
post@domstolsstyrelsen.dk; etf@etf.dk; fh@fho.dk; post@familieretshuset.dk; Pia@finn-norgaard.com;
Forbrugerrådet <hoeringer@fbr.dk>; info@sundheddanmark.nu; info@fadd.dk; fsd@socialchefforeningen.dk;
fas@dadl.dk; Janne Bech Jensen <C63W@kk.dk>; F&P <fp@fogp.dk>; admin@hjernesagen.dk;
admin@hjernesagen.dk; Hjerneskadeforeningen <info@hjerneskadeforeningen.dk>; post@hjerteforeningen.dk;
kontakt@home-start.dk; info@humanrights.dk; sek@jordemoderforeningen.dk; 'kk@kirkenskorshaer.dk'
<kk@kirkenskorshaer.dk>; 1 - KFST Officiel hovedpostkasse <kfst@kfst.dk>; Kræftens Bekæmpelse
<info@cancer.dk>; ku@ku.dk; info@lfbf.dk; info@spiseforstyrrelse.dk; LAP - Landsforeningen Af nuværende og
tidligere Psykiatribrugere <lap@lap.dk>; lev@lev.dk; Lægeforeningen <dadl@dadl.dk>;
'familieretsudvalg@manderaadet.dk' <familieretsudvalg@manderaadet.dk>; info@mmk.info; NVK Kontakt
<kontakt@nvk.dk>; kontakt@ocd-foreningen.dk; Patienterstatningen <pebl@patienterstatningen.dk>;
Patientforeningen <njl@patientforeningen.dk>; 'plo@dadl.dk' <plo@dadl.dk>; Psykiatrifonden
<pf@psykiatrifonden.dk>; Ankestyrelsen <ast@ast.dk>; 'redbarnet@redbarnet.dk' <redbarnet@redbarnet.dk>;
$Retslaegeraadet (956retslaegeraadet <retslaegeraadet@retslaegeraadet.dk>; ruc@ruc.dk; Rådet for Socialt
Udsatte <post@udsatte.dk>; Birte.Mikkelsen@stab.rm.dk; anjlyn@rm.dk; landsforeningen@sind.dk;
mail@sjaeldnediagnoser.dk; sl@sl.dk; ulf@ulf.dk; sdu@sdu.dk; kontakt@ulykkespatient.dk; uknaevn@uknaevn.dk;
yl@dadl.dk; Ældre Sagen <aeldresagen@aeldresagen.dk>; aau@aau.dk; au@au.dk
Emne: (Frist 17/02) Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og
om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love samt ophævelse af lov om psykologer m.v. (Sundhedsfaglig
autorisation af p((ISM) Id nr....
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Indenrigs- og Sundhedsministeriet sender hermed udkast til forslag til lov om ændring af lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love samt ophævelse af lov om psykologer m.v.
(Sundhedsfaglig autorisation af psykologer) i offentlig høring. Der henvises til det vedhæftede materiale, herunder
høringsbrevet, hvori lovforslaget beskrives.
Som anført i høringsbrevet, anmoder ministeriet om at modtage eventuelle bemærkninger senest den 17. februar 2025.
Kontaktoplysninger på den ansvarlige sagsbehandler m.v. er angivet i høringsbrevet.
Med venlig hilsen
Matthias Smed Larsen
Fuldmægtig, Patientsikkerhed og Lovkvalitet
M 21 39 95 99
@ msl@sum.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Tlf. 7226 9000
Læs ministeriets datapolitik her
www.sum.dk
Høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love samt ophævelse af lov om
psykologer m.v
Psykiatrifonden vil gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende forslag
til lov om sundhedsfaglig autorisation af psykologer.
Det er Psykiatrifondens overordnede overbevisning, at lovforslaget er positivt, da loven, hvis
vedtaget, vil skabe øget retssikkerhed for patienter med kontakt til psykologer.
Følgende høringssvar vil uddybe Psykiatrifondens holdning og bemærkninger vedrørende
lovforslaget.
Øget gennemsigtighed
Psykiatrifonden deler i høj grad Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering af, at de
gældende forskelle i autorisationsordninger for psykologer og resterende
sundhedspersonale gør patienters retsstilling og klageadgang unødvendigt uigennemsigtigt.
Psykiatrifonden bakker derfor op om forslagets ambition om “den gældende
autorisationsordning for psykologer afløses af en sundhedsfaglig autorisationsordning i
autorisationsloven på linje med øvrige sundhedspersoner” (udkast til lov om sundhedsfaglig
autorisation af psykologer, s. 18).
Ændringen vil medføre tydelige og konsistente rettigheder, tilsynsordninger samt
klageadgange for patienterne.
Gældende fratagelse af autorisation
Efter gældende lov kan psykologer, der har fået frataget deres autorisation, fortsætte deres
virksomhed, blot uden titlen som autoriseret psykolog, som beskrives bemærkningerne til
lovforslaget (s.21). Dette er en uhensigtsmæssig ordning for patienter i kontakt med
psykologer, da en frataget autorisation ofte sker på baggrund af grove forseelser.
2
Psykiatrifonden er derfor yderst positivt indstillet overfor, at lovforslaget fremlægger, at det
“vil ligeledes være strafbart for en person, der har fraskrevet sig eller fået frataget sin
autorisation som psykolog, at fortsætte med at udøve dette hverv, jf. autorisationslovens §
76.” (s. 21).
En sådan kriminalisering af udøvelse af psykologfaglig virksomhed uden autorisation vil
beskytte patienter i kontakt psykologer.
Krav til standarder for psykologfaglig virksomhed
Derudover beskriver bemærkningerne til lovforslaget tydeligt, at psykologer skal udføre
deres faglige virksomhed i henhold til den almindeligt anerkendte faglige standard eller
norm på området samt faglige vejledninger fra Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for
Patientsikkerhed (s.21). Det er Psykiatrifondens vurdering, at konsistente og faglige
standarder for psykologfaglig virksomhed er positivt i relation til at sikre, at patienter får
den bedst mulige behandling baseret på ensartede faglige standarder.
I tilfælde af spørgsmål til ovenstående, er I velkommen til at kontakte os.
Med venlig hilsen
Psykiatrifonden
KALVEBOD BRYGGE 45 • 1560 KØBENHAVN V • TEL +45 33 12 43 43 • FAX +45 33 12 43 41
pebl@patienterstatningen.dk www.patienterstatningen.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
13. februar 2025
Dokumentnummer: 25PEBL-125252
Patienterstatningen har 20. januar 2025 modtaget høringsbrev vedrørende udkast til for-
slag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed og forskellige andre love samt ophævelse af lov om psykologer m.v. (Sundheds-
faglig autorisation af psykologer).
Patienterstatningen er enig i forslaget og har ikke bemærkninger til det fremsendte udkast.
Med venlig hilsen
Peter Jakobsen
chefkonsulent
J.nr. 2025-11-0257
Dok.nr. 692501
Sagsbehandler
Delaram Ostadian
Lam
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt til sum@sum.dk
Kopi til msl@sum.dk
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om autorisation
af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og
forskellige andre love samt ophævelse af lov om psykologer m.v.
(Sundhedsfaglig autorisation af psykologer)
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 20. januar 2025 rettet henvendelse til Datatilsynet
og anmodet om tilsynets eventuelle bemærkninger til ovenfornævnte udkast til lovforslag.
Udkastet giver ikke umiddelbart anledning til konkrete bemærkninger fra Datatilsynet.
Datatilsynet forudsætter generelt, at reglerne i databeskyttelsesforordningen1 og databeskyt-
telsesloven2 vil blive iagttaget i forbindelse med enhver behandling af personoplysninger for-
anlediget af lovforslaget. Datatilsynet henviser i den forbindelse særligt til databeskyttelsesfor-
ordningens grundlæggende principper for behandling af personoplysninger i artikel 5, artikel 6
om behandlingsgrundlag i forhold til bl.a. videregivelse, oplysningspligten efter forordningens
artikel 13 og 14 samt artikel 32 om behandlingssikkerheden.
Med venlig hilsen
Delaram Ostadian-Lam
1 Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46
EF.
2 Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
14. februar 2025
Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 27 medlemsforeninger, der repræsenterer 108
patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Amputationsforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn
Foreningen, Depressionsforeningen, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Fibromyalgi- & Smerteforeningen, Foreningen Spiseforstyrrelser og
Selvskade, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen, Muskelsvindfonden,
Nyreforeningen, Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Patientforeningen Fertilitet og Tab, PolioForeningen, Scleroseforeningen, SIND, Sjældne
Diagnoser, UlykkesPatientForeningen og Øjenforeningen.
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om
autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed og forskellige andre love samt ophævelse af lov om
psykologer m.v. (Sundhedsfaglig autorisation af psykologer)
Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr.
lovforslaget, hvor det foreslås at afløse den nuværende, særlige
autorisationsordning for psykologer af en sundhedsfaglig
autorisationsordning i autorisationsloven på linje med øvrige
sundhedspersoner. Ifølge lovforslagets bemærkninger indebærer den
foreslåede ordning, at psykologer vil skulle omfattes af samme regler på
sundhedsområdet som øvrige sundhedspersoner, herunder reglerne
om autorisation, titelbeskyttelse, tilsyn, regler om patienters retsstilling,
klage, erstatning og journalføringspligt. Det betyder blandt andet, at der
vil være krav om autorisation for at kunne benytte titlen ”psykolog”.
Danske Patienter bakker op om den foreslåede ordning. Vi deler
Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser om, at den nuværende
regulering komplicerer anvendelse af sundhedslovgivningen på
psykologer unødigt og gør retsstillingen for både patienter, klienter og
psykologer svært gennemsigtig. Vi er også enige i, at titelbeskyttelsen
vil gøre det mere gennemskueligt og enkelt for patienter at vide, om den
pågældende sundhedsperson har den relevante autorisation og dermed
er underlagt tilsyn.
Endelig bakker vi op om den foreslåede overgangsperiode, hvormed
personer, der i dag har ret til at betegne sig som psykologer, har to år til
at søge autorisation efter den nye ordning og således fortsat må
benytte psykologtitlen t.o.m. udgangen af 2027. Herunder også, at
psykologer, der allerede er autoriserede under den gældende
autorisationsordning, automatisk bliver overført til den nye ordning uden
at skulle ansøge og betale gebyr – og at disse både har tilladelse til at
betegne sig som psykolog og som psykolog med psykologfaglig
basisuddannelse (klinisk psykolog). Begge dele er vigtigt for at
forebygge en unødig kø i ansøgningsprocessen hos Styrelsen for
Patientsikkerhed.
Vi bemærker imidlertid nogle uklarheder i forhold til, hvordan
psykologfaglig virksomhed uden for sundhedsvæsenet bliver påvirket af
lovforslaget. Særligt efterspørger vi klarhed over, hvad begreberne
”sundhedsfaglig virksomhed”, ”patientbehandling” og
”behandlingssteder” dækker over. Flere patient- og
pårørendeforeninger har f.eks. psykologer ansat, som tilbyder støtte og
rådgivning til patienter og pårørende.
Dato:
17. februar 2025
Danske Patienter
Kompagnistræde 22, 1. sal
1208 København K
Tlf.: 33 41 47 60
www.danskepatienter.dk
E-mail:
sr@danskepatienter.dk
Cvr-nr: 31812976
Side 1/2
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
E-mail: sum@sum.dk, cc: msl@sum.dk
Side 2/2
Det fremgår ikke klart af lovforslaget, i hvilket omfang psykologer i
foreningernes tilbud om enkeltstående samtaler, samtaleforløb og
gruppesamtaler, hvor formålet er støtte, rådgivning og
erfaringsudveksling, omfattes af journalføringspligten. Dog indføres der
med forslaget en bestemmelse i autorisationsloven om, at indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelsen af
psykologvirksomhed og om afgrænsning heraf. Danske Patienter
opfordrer til, at bemyndigelsen anvendes til bl.a. at klarlægge
ovenstående, så tvivlstilfælde ikke overlades til egen fortolkning. Vi
stiller os gerne til rådighed for dialog i det videre arbejde.
Med venlig hilsen
Morten Freil
Direktør
SEKRETARIATET FOR SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN
Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen
Skottenborg 26 - 8800 Viborg
Tlf.: 78410800
www.specialpsykologuddannelsen.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
sum@sum.dk
og
Matthias Smed Larsen
msl@sum.dk
Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr.
17. februar 2025
Anja Bangsgaard Lyngs
Birte Mikkelsen
anjlyn@rm.dk
Birte.Mikkelsen@STAB.RM.DK
1-30-72-103-22
Bemærkninger vedrørende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om
autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love
samt ophævelse af lov om psykologer m.v. (Sundhedsfaglig autorisation af psykologer)
Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen takker for muligheden for at give bemærkninger til de
foreslåede lovændringer vedrørende psykologers autorisation.
Sekretariatet har gennemgået det fremsendte høringsmateriale og udarbejdet bemærkninger i
samarbejde med Rådet for Specialpsykologuddannelsen.
Det findes overordnet positivt, at lovforslaget tydeliggør retsstillingen for både patienter, klienter og
psykologer, bidrager til præcisering af sundhedsfaglig virksomhed for psykologer og sidestiller
psykologers rettigheder og pligter med øvrige autoriserede sundhedspersoner.
Generelt om specialpsykologuddannelsen
Specialpsykologuddannelsen blev etableret i 2011, jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1303
af 25. november 2010 om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og
psykiatri og har været fuldt implementeret siden september 2016. Der er siden uddannelsens start
uddannet og godkendt næsten 300 specialpsykologer i psykiatri og næsten 200 i børne- og
ungdomspsykiatri.
Uddannelsen er veletableret og der opleves god søgning til de udbudte uddannelsesstillinger samt
stor efterspørgsel på specialpsykologer i den regionale psykiatri.
Specialpsykologuddannelsen vurderes derfor at være en anerkendt og velfungerende
videreuddannelse for psykologer. Videreførelsen af uddannelsen under den nye
autorisationsordning findes central for at fastholde det kvalitetsløft i den psykiatriske behandling
som uddannelsen har bidraget til.
SEKRETARIATET FOR SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN
Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen
Skottenborg 26 - 8800 Viborg
Tlf.: 78410800
www.specialpsykologuddannelsen.dk
Særlige opmærksomhedspunkter vedrørende psykologers videreuddannelse, herunder
specialpsykologuddannelsen
Samtidig med videreførelsen af specialpsykologuddannelsen opfordres der til at sikre en
overgangsordning for igangværende uddannelsesforløb og anerkendelse af allerede uddannede
specialpsykologer. Det kunne i denne forbindelse være relevant at etablere titelbeskyttelse
sammenlignelig med titlen som speciallæge.
Udkastet til lovændringer inkluderer tilsyn med psykologers virke. Samtidig med denne ændring
anbefales det, at etablere et tilsyn med den psykologfaglige basisuddannelse og efterfølgende
videreuddannelse f.eks. specialpsykologuddannelsen.
Det formelle kvalifikationskriterium for at søge uddannelsesstillinger under
specialpsykologuddannelsen er dansk autorisation. Vedrørende påbegyndelse af
specialpsykologuddannelsen anbefales det, at det nuværende formelle krav om autorisation
fremadrettet ændres til krav om gennemført psykologfaglig basisuddannelse.
Autorisationsgodkendelser under den nuværende autorisationsordning har været udfordret af lange
sagsbehandlingstider i Psykolognævnet. En ny autorisationsordning forventes at adressere denne
udfordring.
Med henblik på at styrke uddannelseskvaliteten i den psykologfaglige basisuddannelse og
efterfølgende videreuddannelse f.eks. specialpsykologuddannelsen opfordres der til at psykologer
under uddannelse får samme mulighed for opslag i patientjournaler som beskrevet i Sundhedslovens
§ 42 d, stk. 2, nr. 1.
Med venlig hilsen
Birte Mikkelsen og Anja Bangsgaard Lyngs
Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Studieservice
Uddannelsesjura og Sekretariat
Fredrik Bajers Vej 1
9220 Aalborg Øst
Sagsbehandler:
Christina Buhl
Telefon: 9940 7545
Email:sts-sekretariatet@adm.aau.dk
Dato: 17-02-2025
Sagsnr.: 2025-081-00550
Aalborg Universitets bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love samt ophæ-
velse af lov om psykologer mv.
Aalborg Universitet (herefter AAU) har modtaget høring over forslag til lov om ændring af lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love samt ophævelse af lov om psy-
kologer mv. Forslaget har været sendt i høring ved relevante parter i organisationen, og AAU har på den bag-
grund følgende bemærkninger:
AAU hilser en ny sundhedsfaglig autorisation af psykologer med direkte afsæt i kandidatuddannelsen
(cand.psych.) velkommen, da AAU vurderer, at beskyttelsen af borgere, klienter og patienter herved forbedres.
AAU bemærker, at lovforslaget kun i mindre omfang indebærer nye forventninger til kandidatuddannelsen i psy-
kologi, idet dimittenderne fremover må formodes at skulle være bekendte med de relevante bestemmelser i
autorisationsloven, og den nuværende indføring i lovgrundlaget for psykologers virke dermed vil kunne tilpas-
ses i kandidatuddannelsen. AAU tilslutter sig, at ansvaret for psykologiuddannelsens indhold og udmøntning
også fremover påhviler det enkelte universitet.
AAU vil gerne bistå udviklingen af den nye psykologfaglige basisuddannelse og videreuddannelse med henblik
på en integration af den nyeste forskningsbaserede viden vedrørende klinisk praksis og øvrige former for psy-
kologfaglig virksomhed i uddannelsesforløbet.
AAU anser det som sandsynligt, at betegnelsen ”psykologfaglig basisuddannelse” og titlen ”psykolog med psy-
kologfaglig basisuddannelse” vil blive misforstået i den brede befolkning. Mange vil formentlig ikke opfatte be-
tegnelsen som udtryk for en uddannelse på niveau over en kandidatuddannelse. Der er dermed risiko for, at
titlen i den brede befolkning vil associeres med et lavere kompetenceniveau end både ”psykolog” og ”autorise-
ret psykolog”. Betegnelsen vil dermed ikke efter AAU’s opfattelse sikre øget afklaring omkring psykologers
kompetencer.
2
Med venlig hilsen
På vegne af vicedirektør for Studieservice, Maj Rosenstand
Christina Buhl
Chefkonsulent | Uddannelsesjura og Sekretariat | Studieservice
Tlf.: (+45) 9940 7545 | Email: cbu@adm.aau.dk | Web: www. aau.dk
Aalborg Universitet | Fredrik Bajers Vej 1 | 9220 Aalborg Øst
17. februar 2025
1
Dansk Psykolog Forenings høringssvar til "Forslag til Lov om ændring af
lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksom-
hed og forskellige andre love samt ophævelse af lov om psykologer m.v.
(Sundhedsfaglig autorisation af psykologer) lovforslag
Resumé
Dette lovforslag er den største ændring af psykologernes autorisations- og tilsynsordning i de seneste 30 år. Lov-
forslaget har stor betydning for såvel psykologerne som samfundets muligheder for at få gavn af det, som psyko-
logstanden bidrager med på vigtige områder. Det gælder ikke mindst den faglige og ofte specialiserede indsats,
som psykologerne bidrager med i løsningen af store samfundsudfordringer. Dansk Psykolog Forenings grund-
læggende holdning er, at den nye autorisations- og tilsynsordning skal gælde for alle psykologer og være både
tidssvarende og understøtte psykologernes faglige niveau og kompetencer – ligesom den skal sikre både patien-
ters, klienters, borgeres og psykologers retssikkerhed og psykologers titelbeskyttelse.
Dansk Psykolog Forening støtter, at psykologernes autorisations- og tilsynsordning flyttes fra Social- og Bolig-
ministeriet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Hovedbudskaberne i høringssvaret er (alle budskaberne foldes
yderligere ud i de efterfølgende afsnit):
• Psykologien er et bredt felt
Det er helt centralt, at den nye autorisations- og tilsynsordning favner, at psykologi er et bredt felt, og at psyko-
loger arbejder inden for mange forskellige arbejdsfelter. Det er meget vigtigt, at den nye autorisations- og tilsyns-
ordning samt klagesystem tager højde for bredden og variationen i psykologernes arbejdsområder.
• Den nye psykologfaglige basisuddannelse (psykologisk praksisuddannelse) er vigtig og skal give
psykologstanden et kompetenceløft
Dansk Psykolog Forening bifalder, at der skal etableres en ny og ambitiøs videreuddannelse, som vil give adgang
til den nye og beskyttede titel ”psykolog med praksisuddannelse”, og vi anser uddannelsen som et meget vigtigt
element i den nye autorisationsordning. For os er det afgørende vigtigt, at det bliver en god og ambitiøs uddan-
nelse med høj faglig kvalitet, og den skal være solidt finansieret. Sidstnævnte kan ikke læses ud af lovforslaget,
og det er meget bekymrende.
• Det familieretlige/børnesagkyndige område skal omfattes af loven
Dansk Psykolog Forening finder det meget vigtigt, at det familieretlige/børnesagkyndige område med børnesag-
kyndige undersøgelser, forældrekompetenceundersøgelser og sagkyndige erklæringer er tilstrækkeligt omfattet
af loven. Dette set i lyset af, at psykologer på dette område løser komplicerede opgaver på et ofte konfliktfyldt
felt, hvor psykologernes vurderinger ofte får meget stor betydning både for enkeltpersoners og familiers liv.
Samtidig ved vi, at de fleste tilsynssager i Psykolognævnet i dag netop omhandler det familieretlige/børnesag-
kyndige område, og at undersøgelserne ofte anvendes i meget indgribende sager om fx anbringelse af børn uden
for hjemmet.
• Titler foreslås ændret
Dansk Psykolog Forening foreslår at ændre de foreslåede titler på hhv. den nye videreuddannelse og den tilhø-
rende titel til ”psykologisk praksisuddannelse” og ”psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog)” som en
tilhørende beskyttet titel. Vi finder, at disse titler/navne bedre afspejler den nye videreuddannelses niveau og
psykologifagets bredde samt hensynet til, at den særligt beskyttede titel er så kort og mundret som muligt.
• Tilfredshed med nye regler for at kalde sig psykolog og vigtigt med farvel til ventetider på auto-
risation
Dansk Psykolog Forening er generelt tilfreds med den nye autorisationsordning, hvor man kan blive autoriseret
umiddelbart efter cand.psych, og reglerne om titelbeskyttelse for psykologer, herunder at man ikke må kalde sig
psykolog, hvis man ikke er autoriseret. For Dansk Psykolog Forening er det særdeles vigtigt, at den nye
17. februar 2025
2
autorisationsordning kommer til at betyde et farvel til de lange ventetider på at få god-
kendt autorisation, som psykologerne har oplevet længe, og som stadig eksisterer.
• Positivt at overgå til et veletableret tilsyns- og klagesystem for alle psykologer – men husk klare
retningslinjer og faglige standarder
I den sammenhæng er det afgørende med fokus på retssikkerhed for både patienter, klienter, borgere og psyko-
loger, og det vil blandt andet klare retningslinjer, vejledninger og faglige standarder være med til at understøtte.
Det er også vigtigt med en stor opmærksomhed på retssikkerheden i forbindelse med overflytningen af verse-
rende tilsynsager fra Psykolognævnet til det nye tilsyns- og klagesystem m.m.
• Vigtigt med gode, solide og operationelle overgangsordninger
Det er essentielt, at der etableres gode overgangsordninger i forbindelse med overflytningen af psykologernes
autorisations- og tilsynsordning. Det gælder fx overgangsordninger ift. ansøgning om autorisation, overgangs-
ordninger for nuværende autoriserede psykologer og merit vedr. igangværende autorisationsuddannelse.
• Psykologer arbejder med patienter, klienter og borgere
Formuleringen ”patient/behandler” opfatter vi som begrænsende, idet den ikke afspejler den brede praksis, hvor
mange psykologer og deres arbejdsgivere/opgavestillere også arbejder med begreber som ”klienter” eller ”bor-
gere”. Vi anbefaler derfor, at begrebet “patient” gennemgående ændres i lovforslaget til ”patient, klient eller bor-
ger”.
• Specialiseret efteruddannelse og specialpsykologer
Dansk Psykolog Forening finder det oplagt at udvikle nye specialpsykologuddannelser, fx inden for PPR, neuro-
psykologi og almen klinisk psykologi, og foreningen vil kunne bidrage til dette arbejde ved at trække på erfarin-
gerne med at udvikle de første specialpsykologuddannelser og foreningens mangeårige erfaringer med at ud-
vikle og drive efteruddannelser på højspecialiseret niveau. Det foreslås også, at specialpsykologer får titelbe-
skyttelse svarende til fx speciallæger, samt at betegnelsen specialpsykolog indsættes og konsekvensrettes gen-
nemgående i lovforslaget.
• Information og kommunikation om den nye ordning
I lyset af de store forandringer i borgernes klageadgang, psykologernes titler m.m. er der behov for en betydelig
oplysnings- og kommunikationsindsats, som kan sikre, at både psykologer og befolkningen opdateres om de ny-
brud, som lovændringerne medfører. Fx er en autoriseret psykolog efter den 1. jan. 2026 ikke det samme som en
autoriseret psykolog den 31. jan 2025, hvilket af gode grunde vil kunne skabe forvirring.
17. februar 2025
3
Indholdsfortegnelse
1. Indledning..........................................................................................................................................................................................................3
2. Psykologien er et bredt felt: afgrænsning af sundhedsfaglig virksomhed ............................................................................4
3. Den psykologiske praksisuddannelse....................................................................................................................................................6
4. Det familieretlige/børnesagkyndige område skal omfattes af loven ...................................................................................10
5. Titler foreslås ændret ................................................................................................................................................................................11
6. Autorisation og titelbeskyttelse ............................................................................................................................................................11
7. Overgangsordninger...................................................................................................................................................................................13
8. Tilsyn- og klagesystem samt erstatning m.m..................................................................................................................................13
9. Specialiseret efteruddannelse og specialpsykologer...................................................................................................................16
10. Psykologer arbejder med patienter, klienter og borgere........................................................................................................17
11. Information og kommunikation om den nye autorisations- og tilsynsmodel ...............................................................17
1. Indledning
Dansk Psykolog Forening takker for muligheden for at afgive høringssvar til ”Forslag til Lov om ændring af lov
om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love samt ophæ-
velse af lov om psykologer m.v. (Sundhedsfaglig autorisation af psykologer)”.
Lovforslaget er den største ændring af psykologernes autorisations- og tilsynsordning i de seneste 30 år, og der-
for er det for Dansk Psykolog Forening selvsagt et meget vigtigt lovforslag. Lovforslaget har samtidig stor betyd-
ning for samfundets muligheder for at få gavn af det, som psykologstanden bidrager med på vigtige områder og
ikke mindst den faglige og specialiserede indsats psykologerne bidrager med i løsningen af store samfundsud-
fordringer.
Dansk Psykolog Forenings grundlæggende holdning er, at den nye autorisations- og tilsynsordning for psykolo-
ger skal være både tidssvarende og understøtte psykologernes faglige niveau og kompetencer – ligesom den skal
sikre både patienters, klienters, borgeres og psykologers retssikkerhed og titelbeskyttelse.
Dansk Psykolog Forening støtter, at psykologernes autorisations- og tilsynsordning flyttes fra Social- og Bolig-
ministeriet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet – og vi glæder os over at blive flyttet over i autorisationslo-
ven, hvis formål er at: ”styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser gennem
autorisation af nærmere bestemte grupper af sundhedspersoner, hvor andres virksomhed på det pågældende
virksomhedsområde kan være forbundet med fare eller særlig fare for patienter” (§ 1, autorisationsloven). Det
opfatter vi som en anerkendelse af psykologernes kvalificerede og vigtige arbejde i mange år i sundhedsvæsnet
og på en lang række andre vigtige områder i samfundet.
Den nye model vil give klarere rammer for psykologfagligt arbejde og et tydeligt statusløft for psykologstanden
Dansk Psykolog Forening bifalder, at psykologer med lovforslaget opnår klarere rammer for deres sundheds-
faglige virksomhed. Det er vores klare opfattelse, at dette indebærer, at psykologer, inden for deres faglige om-
råde, selvstændigt kan varetage opgaver relateret til at belyse og vurdere psykologiske problemstillinger, til-
stande og diagnoser, herunder foretage psykologiske undersøgelser, klinisk udredning og diagnosticering samt
behandling og andre interventioner. I forbindelse med udvælgelse og gennemførsel af behandlinger er det vig-
tigt for psykologerne at værne om værdien af det psykologfaglige skøn i forhold til anvendelsen af forskellige
anerkendte forskningsbaserede psykoterapeutiske og psykologfaglige metoder og tilgange.
Med nærværende lovændring anerkendes psykologers rolle desuden i det tværfaglige samarbejde, fx indenfor
sundhedssektoren. Anerkendelsen af psykologers kompetence i denne sammenhæng understøtter således en
tydeliggørelse både af fagligt ansvar og funktion.
17. februar 2025
4
Det er afgørende for Dansk Psykolog Forening, at det nye tilsyn med psykologer gø-
res mere relevant og tidssvarende samt omfatter alle psykologer. Der skal ligeledes
være klageadgang for alle patienter, klienter og borgere. Et fremtidigt tilsyn med alle
psykologer bør desuden medvirke til at fremme den psykologfaglige kvalitet, dvs. være et tilsyn, der stiller høje,
men relevante og meningsfulde krav til glæde for behandlingskvaliteten og borgerne. Der skal i den nye model
tages hensyn til, at psykologer har mange forskellige funktioner og opgaver, herunder opgaver uden for en tra-
ditionel sundhedsfaglig kontekst.
Dansk Psykolog Forening mener grundlæggende, at den bedste model for patienter og patientsikkerheden ville
have været, at der med nærværende lovforslag blev etableret en model med selvstændigt virke til psykologer,
som man kender det fra andre sundhedsprofessionelle. Det er desværre ikke tilfældet med dette lovforslag.
Dansk Psykolog Forening vil arbejde for, at den foreslåede model bliver så præcis som muligt i beskrivelsen af
psykologers ansvarsområder og forpligtelser for hermed at sikre både klarhed for patienter, klienter og bor-
gerne – samt danne rammen for, at psykologer med sundhedsfaglig autorisation kan løse flere opgaver og få
mere ansvar i behandling i fx sundhedsvæsnet og andre steder i samfundet.
Dette indebærer ikke mindst, at der skal investeres i at udvikle og etablere en ny videreuddannelse (psykolog-
faglig basisuddannelse1) med en betydelig faglig tyngde, som er relevant og attraktiv for alle psykologer - uan-
set arbejdsfelt og videre karriereveje.
Den nye ordning skal favne, at psykologi er et bredt felt
Det er helt centralt, at den nye autorisations- og tilsynsordning favner, at psykologi er et bredt felt, og at psyko-
loger arbejder inden for mange forskellige arbejdsfelter – fra psykiatri, somatik og psykologpraksis til det kom-
munale PPR og det nye kommunale behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel samt til det arbejds-,
erhvervs- og organisationspsykologiske område og forskning m.m.
Derudover arbejder psykologer også inden for det vigtige familieretlige/børnesagkyndige område. Her bidrager
psykologer både med indsatser inden for undersøgelse og behandling og arbejder blandt andet med forældre-
kompetenceundersøgelser og børnesagkyndige undersøgelser i meget alvorlige sager om fx anbringelse af børn
udenfor hjemmet og højkonfliktskilsmisser. Dette område skal også være omfattet af et godt og retfærdigt tilsyns-
og klagesystem – både af hensyn til borgerne og de børnesagkyndige psykologer. Det er således meget vigtigt, at
den nye autorisations- og tilsynsordning samt klagesystem tager højde for bredden og variationen i psykologer-
nes arbejdsområder.
I forhold til den foreslåede model er Dansk Psykolog Forening meget optaget af, at den skal og vil styrke rets-
sikkerheden for patienter, klienter og borgere - men også psykologerne.
Det er også vores klare forventning, at den nye ordning vil give et løft i psykologernes faglighed og kompeten-
cer, jf. den nye praksisuddannelse, til gavn for patienterne og klienterne, men også samfundet som sådan. Ende-
lig er det forventningen, at psykologerne vil opleve en markant forbedring ift. de eksisterende ventetider på at
få godkendt autorisation som psykolog, som i flere år har været - og stadig er - meget lange.
For Dansk Psykolog Forening er det meget vigtigt, at den nye autorisations- og tilsynsordning er for alle psyko-
loger. Det er afgørende for Dansk Psykolog Forening, at det fremover ikke vil være muligt at undgå tilsyn ved at
frasige sig autorisation, og at myndighederne skal kunne gribe konsekvent ind i de få tilfælde, hvor psykologer
praktiserer uforsvarligt.
Dansk Psykolog Forening ønsker i det følgende at afgive bemærkninger og ændringsforslag til det nye lov-
forslag.
2. Psykologien er et bredt felt: afgrænsning af sundhedsfaglig virksomhed
1
Vi foreslår et andet navn til videreuddannelsen – ”psykologisk praksisuddannelse”, og vi tillader os at bruge denne betegnelse i
høringsvareret, se mere i afsnit 5.
17. februar 2025
5
Psykologer bidrager til samfundet inden for mange forskellige arbejdsområder (se
faktaboks 1 for fordeling af arbejdsstyrken af psykologer).
Med hensyn til afgrænsning af sundhedsfaglig virksomhed, og dermed hvilke af psykologernes opgaver der er
underlagt pligterne i autorisationsloven, er Dansk Psykolog Forening enig i, at ”Det er karakteren af den faglige
virksomhed, der afgør, om der er tale om sundhedsfaglig virksomhed”, og at det derimod ikke er ”afgørende, inden
for hvilken branche psykologen udøver sin faglige virksomhed.” (lovbemærkninger side 38, øverst). Således kan
psykologer udøve sundhedsfaglig virksomhed i både sundhedsvæsenet, i PPR-regi, når de i funktion som børne-
sagkyndige udarbejder forældrekompetenceundersøgelser og i nogle tilfælde også, hvis de løser opgaver på be-
skæftigelsesområdet, superviserer eller er ansat i organisationspsykologiske funktioner og arbejder med krise-
intervention eller stressbehandling.
På samme måde som der i sundhedsvæsnet kan være behov for udredning, diagnosticering og behandling af
psykiske lidelser og tilstande på et individuelt plan, kan det psykologiske undersøgelsesarbejde også ske i form
af udredninger og interventioner i sociale, læringsmæssige eller organisatoriske sammenhænge, hvor den faglige
virksomhed alligevel fortsat er sundhedsfagligt funderet.
Den psykologfaglige kerneopgave og -færdighed med at planlægge og foretage en psykologisk undersøgelse og
intervenere/behandle relevant i forhold til et givet problem, situation eller lidelse, gør sig med andre ord gæl-
dende på forskellige niveauer. I forlængelse heraf udøver psykologer også sundhedsfaglig virksomhed - hvad
enten psykologbehandling sker i form af individuel terapi, parterapi, familieterapi eller gruppeterapi.
Bredden af psykologernes arbejdsfelt kommer også til udtryk ved, at psykologer arbejder under en række for-
skellige lovgivninger, fx i deres arbejde med såvel individer som familier i kommunale socialforvaltninger og på
det kommunale børne- og ungeområde.
Problemstillingen med afgrænsningen af sundhedsfaglig virksomhed er gældende for alle sundhedspersoner,
men er formentlig særlig aktuel for psykologfaget, der i højere grad end de fleste andre faggrupper i sundheds-
væsnet også dækker ikke-sundhedsfaglige områder. Vi finder det derfor vigtigt, at der i overgangen til den nye
ordning tydeliggøres for psykologer og andre relevante grupper, herunder psykologers arbejdsgivere, hvilke op-
gaver der betragtes som sundhedsfaglig virksomhed og dermed er underlagt tilsyn.
Vi forslår derfor desuden, at det i lovbemærkningerne nævnes, at styrelserne skal arbejde videre med at definere
afgrænsningen. Dette vil generelt tjene klarhedsprincippet. Dansk Psykolog Forening bidrager gerne til at defi-
nere afgrænsningen.
Forslag til tekstnære rettelser
I forhold til sætningen i lovbemærkningerne, som omhandler, hvad der ikke kan betragtes som sundhedsfaglig
virksomhed (side 19, linje 12), foreslår vi, at den ændres i sin helhed til følgende:
"Ikke-kliniske opgaver såsom skriftlig formidling, undervisning og opgaver af administrativ karakter kan ikke be-
tragtes som sundhedsfaglig virksomhed."
Vi mener, at denne sætning bedre favner, hvad der ikke skal betragtes som sundhedsfaglig virksomhed, og at
emnet forhåbentlig derfor vil give anledning til mindre forvirring hos psykologerne og samfundet som sådan,
samt ikke mindst i opbygningen af det nye tilsyn.
Særligt om afgrænsning af sundhedsfaglig virksomhed ift. PPR
PPR-psykologer arbejder i kommunale PPR-enheder med børn, unge, deres familier samt med fagprofessionelle
i skoler og daginstitutioner.
Vi finder det vigtigt, at det i lovforslaget tydeliggøres, hvordan/hvilke dele af PPR-psykologers arbejde der vil
blive omfattet af det nye tilsyn- og klagesystem. Både af hensyn til børn og forældre og af hensyn til psykologer-
nes retssikkerhed.
PPR-psykologerne varetager lovbundne opgaver, som centrerer sig omkring at yde pædagogisk-psykologisk råd-
givning og udarbejdelse af pædagogiske-psykologiske vurderinger (individuelle udredninger og PPV’er) ifm.
17. februar 2025
6
afgørelser om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn og
unge med særlige behov for støtte. Hertil løser de – og forventes de at løse - en lang
række opgaver, der retter sig mod at udvikle og understøtte trivsel og læring i de bre-
dere børnefællesskaber og læringsmiljøer, ligesom de i mange kommuner også udøver lettere behandling i regi
af PPR.
Vi stiller os til rådighed for i samarbejde at foretage en mere tydelig afgrænsning af hvilke dele af PPR-psykolo-
gernes arbejde, der skal omfattes af det nye tilsyn- og klagesystem.
Faktaboks: Arbejdsstyrken af psykologer
3. Den psykologiske praksisuddannelse
Dansk Psykolog Forening bifalder, at der etableres en ny og ambitiøs videreuddannelse, som vil give adgang til
den nye titel ”psykolog med psykologfaglig basisuddannelse (klinisk psykolog)2”, og vi anser uddannelsen som
et meget vigtigt element i den nye autorisationsordning. For os er det afgørende vigtigt, at det bliver en god,
ambitiøs og solidt finansieret uddannelse med høj faglig kvalitet. Psykologstanden er en fagspecialiseret stand,
og uddannelsen skal sikre en praksisuddannelse med et højt kompetenceniveau for psykologstanden til gavn for
borgere, system og samfund. En uddannelse som rummer en teoretisk såvel som praksisnær læring. Det er i dag
ca. 75 procent af psykologerne, der har taget den nuværende autorisationsuddannelse, se tabel 1. For at sikre
kompetenceniveauet og kvaliteten i psykologernes arbejde er det vigtigt, at mindst lige så stor andel af psykolo-
gerne gennemfører den nye uddannelse i fremtiden.
Når uddannelsen skal formes og udvikles af Sundhedsstyrelsen, ønsker Dansk Psykolog Forening at bidrage med
sparring, råd og viden. Foreningen har mere end 30 års erfaring med udvikling og gennemførelse af efteruddan-
nelser på højt specialiseret niveau. Siden midten af 1990’erne har foreningen uddannet mere end 3600 speciali-
ster og mere end 1900 supervisorer. Foreningen har således omfattende viden om psykologers postgraduate og
forskningsforankrede efteruddannelser, samt internationale tendenser og uddannelsesmodeller. For Dansk Psy-
kolog Forening er følgende principper meget vigtige:
➢ Uddannelsen skal være bred, ambitiøs og dermed attraktiv for alle psykologer
Dansk Psykolog Forening mener, at det er meget vigtigt, at uddannelsen er bred og ambitiøs og sikrer standens
fortsatte høje faglige kvalitet og et løft i kompetenceniveauet for psykologstanden som helhed. Uddannelsen skal
modsvare samfundets efterspørgsel på højt kvalificerede psykologer inden for en bred pallette af opgaver i sund-
hedsvæsnet og de øvrige samfundsopgaver, som psykologer løser og arbejder indenfor.
2
Vi foreslår en anden titel ”psykolog med praksisuddannelse”, og vi tillader os at bruge denne titel i resten af høringssvaret, se
mere i afsnit 5.
Arbejdsstyrken rummer i dag ca. 10.500 psykologer (2022).
De fleste af psykologerne, omkring 5600, er beskæftiget i det offentlige, i sundhedsvæsenet
eller på dagtilbuds- og skoleområdet. Arbejdsstyrken i det offentlige fordeler sig på godt
1900 psykologer primært i hospitalsvæsenet, ca. 500 i somatikken og ca. 1300 psykologer i
psykiatrien, og 2800 psykologer i kommunerne, 1700 heraf primært beskæftiget med PPR
eller funktioner i tæt tilknytning hertil og 1100 beskæftiget i socialsektoren (sociale opga-
ver og beskæftigelse og institutioner mv).
Hertil er ca. 900 psykologer ansat i staten med undervisning, forskning og offentlig forvalt-
ning mv.
Den resterende del af psykologerne, ca. 4300, er beskæftiget på det private arbejdsmarked,
fx som selvstændige eller som private konsulenter fx for forsikringsselskaber mv.
Godt 900 af de selvstændige har et ydernummer og arbejder på overenskomst med det of-
fentlige sundhedsvæsen.
17. februar 2025
7
Det er i forlængelse heraf vigtigt, at uddannelsen har en sådan kvalitet og generel til-
gang, som gør, at den som udgangspunkt bliver attraktiv for alle psykologer. Der skal
være fokus på, at psykologerne får udbygget de kompetencer, de har med fra universitetet, og det skal sikres, at
progressionen bliver knyttet til de forskellige psykologarbejdsområder.
Det er meget vigtigt for Dansk Psykolog Forening, at uddannelsen skal have et helhedsorienteret fokus – forstået
på den måde, at den favner bredden af det psykologiske undersøgelses-, analyse- og interventionsarbejde i for-
hold til forskellige typer problemstillinger og opgaver på forskellige niveauer. Det psykologiske udredningsar-
bejde kræver udvikling af færdigheder i at kunne foretage undersøgelser, analyser og bestemme interventioner
på både individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau. På den måde skal uddannelsen bidrage til, at sund-
hedsvæsenet, kommunerne og andre i samfundet, som har brug for psykologer, får medarbejdere og ledere, der
fortsat er i stand til at tænke hele vejen rundt om borgeren/klienten/patienten, problemet, situationen eller li-
delsen, de pårørende og ’systemet’.
➢ Uddannelsen bør være eller minde om en uddannelsesstilling
Dansk Psykolog Forening anbefaler, at uddannelsen bygges op som en uddannelsesstilling på sædvanlige løn- og
ansættelsesvilkår, gerne inspireret af strukturen og afviklingen af lægernes KBU. Det er vigtigt, at uddannelsen
sikrer psykologernes incitament til et kompetenceløft, og at den er arbejdsgiverbetalt eller på anden måde of-
fentligt finansieret. Uddannelsen skal som udgangspunkt påbegyndes umiddelbart efter færdiggørelsen af
cand.psych. Umiddelbar påbegyndelse af praksisuddannelsen vil mindske risikoen for, at antallet af tilsyns- og
klagesager bliver uforholdsmæssigt stort i gruppen af nyuddannede psykologer, som netop er blevet underlagt
de nye tilsyn- og klageregler.
På uddannelsen skal det sikres, at den teoretiske viden erhvervet fra universitetet omsættes til praksis i form af
konkret færdighedstræning. Psykologerne bliver på denne måde uddannet i psykologfærdigheder og får opbyg-
get de basale såvel som de specifikke kompetencer, der er knyttet til de forskellige psykologarbejdsområder.
➢ Uddannelsen skal være professionsrettet og bygges op om integration af teori, færdighedstræ-
ning og praksis
Uddannelsen skal fortsat være professionsrettet til rollen og erhvervet som psykolog, hvor man videreuddannes
i det psykologfaglige arbejde, opgaver og ansvar gennem praktisk og teoretisk oplæring, kombineret med for-
skellige typer praksis, som man kender fra det norske professionsstudie i psykologi. Derfor skal uddannelsen
bygges op på en måde, hvor der sker en kontinuerlig integration af teori, færdighedstræning og praksis. Under-
visningen skal have et forskningsbaseret niveau og følge kravene til postgraduate efteruddannelser. Dette kom-
bineret med forskellige typer professionsrettede praksisperioder.
Uddannelsen bør baseres på de 8 psykologroller (psykologisk ekspert, supervisor, kommunikator, samarbejder,
leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker, professionel), der rummer psykologrollens bredde. Der
kan med fordel anvendes en logbog under hele uddannelsesforløbet (som man kender det fra specialpsykolog-
uddannelsen i psykiatri), til registrering og dokumentation af de opnåede kompetencer. Logbogen kan struktu-
reres efter målbeskrivelsen for uddannelsen og de 8 psykologroller, som psykologerne skal mestre.
Supervision er et vigtigt element i den psykologiske praksisuddannelse og skal have et løft
I tråd hermed finder Dansk Psykolog Forening, at det er vigtigt, at samspillet mellem teori og praksis også følges
af supervision som et gennemgående element i uddannelsen. Supervisionen er afgørende for kvalificeringen af
den kontinuerlige praksistræning og udvikling af de psykologfaglige færdigheder samt i forhold til at sikre den
fornødne høje kvalitet i den psykologfaglige praksis.
Supervisionsopgaven skal udvikles og præciseres i forhold til autorisationskravene i den nuværende autorisati-
onsuddannelse og derfor have obligatorisk indhold med krav til supervisors faglighed og erfaring i forhold til
supervisionens indhold/felt/virksomhed samt dække de væsentlige aspekter af psykologarbejdet, herunder for-
holde sig til de forskellige psykologroller. På kompetenceniveau kan det blandt andet være udredning, forebyg-
gende intervention, behandling, rehabilitering, tværfagligt samarbejde, supervision af andre faggrupper samt
17. februar 2025
8
etiske, organisatoriske og lovmæssige forhold, der er forbundet med arbejdsopga-
verne. Supervisionsopgaven kan – som det også er tilfældet i dag – organiseres på for-
skellig vis og løftes af leverandører med tilstrækkelig faglighed og erfaring.
Vigtigt med mulighed for at gennemføre uddannelsen på baggrund af funktionsniveau
Dansk Psykolog Forening har en forventning om, at der bliver taget hensyn til, at alle psykologer, uanset funkti-
onsniveau, har samme muligheder for at udnytte deres potentiale og har lige adgang til at opnå den psykologiske
praksisuddannelse i tråd med øvrig lovgivning om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
Psykologer med funktionsnedsættelse har ikke nødvendigvis de samme forudsætninger for at imødekomme kra-
vene i praksisuddannelsen på normeret tid. Dertil kan der være andre forhold eller situationer, hvor man kan
have behov for at kunne arbejde på nedsat tid. Dansk Psykolog Forening imødeser derfor en fleksibilitet i ord-
ningen for psykologer med funktionsnedsættelse og deres uddannelsesmuligheder. Fx er det vigtigt, at de krav,
der fastsættes for uddannelsens gennemførelsestid, er fleksible og tager hensyn til, at ikke alle kan arbejde på
fuld tid. Det skal være muligt for psykologer, der grundet forskellige former for funktionsnedsættelser ikke kan
gennemføre uddannelsen på den normerede tid, at tage den over længere tid. Fx med vekslende timetal i perioder
samt andre kompenserende tiltag såsom online-løsninger. Se ændringsforslag nedenfor.
Eksempler på overordnede kompetencer, som psykologerne skal opnå på praksisuddannelsen
Psykologprofessionen – rolle, profession og etik i arbejdet som psykolog
Mere konkret skal uddannelsen have fokus på psykologens rolle, profession og etik i arbejdet som psykolog. Den
skal videreudvikle psykologernes forskningsbaserede kompetence om psykologi som et anvendt praktisk fag, et
klinisk udøvende fag og som et forskningsfelt. Færdigheder i etisk refleksion må betragtes som led i kvalitetssik-
ring af fagets udøvelse.
Udredning og behandling: Hvordan undersøger og intervenerer psykologen ift. et problem, situation eller lidelse
Det er en kerneopgave for psykologer at planlægge og foretage en psykologisk undersøgelse på højt fagligt niveau
med henblik på at belyse en given problemstilling eller tilstand, samt drage konklusioner og udlede anbefalinger
vedrørende relevante og kvalificerede interventioner, der afhjælper de konstaterede problemer. Psykologen skal
derfor fortsat opnå erfaring med og viden om forskellige undersøgelses-, udrednings- og analysemetoder på både
individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau som led i den psykologiske praksisuddannelse. Dertil skal
psykologen opnå kompetencer til at bestemme interventions- og behandlingsmetoder med dokumenteret effekt
i forhold til de forskellige typer af problemstillinger på de forskellige niveauer.
I nogle arbejdsfunktioner vil den organisatoriske analyse og intervention udgøre feltet for psykologens opgave-
løsning og stå i egen ret. Men også i de mest kliniske, psykologiske funktioner er dette helhedsorienterede blik
og viden samt kompetence til at foretage undersøgelse på flere samtidige niveauer, en vigtig del af den klinisk
psykologfaglige ekspertise. At foretage udredning og behandling af høj kvalitet kræver nemlig både specifikke
kvalifikationer og vurderingskompetencer på et individpsykologisk plan, såvel som kompetencer ift. udredning
af problemer i fx sociale, læringsmæssige eller organisatoriske sammenhænge, som kræver bredere interventi-
oner og indsatser.
Eksempler på kvalifikationer:
• Postgraduate kendskab til kliniske undersøgelses- og udredningsmetoder, tests og (differential)diagno-
stik til at kunne bestemme diagnose og tilstand, grad af psykopatologi samt valg af optimal behandling
og støtte i praksiskontekst.
• Praktisk erfaring med psykologiske kernekompetencer som samtaleteknik, krisehåndtering, mødele-
delse, testning, observation.
• Kendskab til og erfaring med forskellige forskningsbaserede psykoterapeutiske metoder – herunder tek-
nologiunderstøttet psykologbehandling samt krisebehandling.
• Kendskab til og erfaring med pædagogisk-psykologiske undersøgelsesmetoder og interventionsformer
på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau.
• Kendskab til og erfaring med relevante udredninger af og interventioner ift. arbejds- og organisations-
psykologiske problemstillinger på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau.
• Kendskab til og erfaring med at udføre konsulent- og supervisionsfunktioner, herunder konsultativ eller
ledelsesmæssig opgaveløsning. Dette med fokus på forskningsbaserede metoder til undersøgelse, ana-
lyse, konsultation, intervention samt supervision (tværfagligt).
17. februar 2025
9
Lovgivning og retningslinjer
Det er endvidere vigtigt, at uddannelsen indeholder viden om relevant lovgivning, der
berører psykologers arbejdsfelter samt kendskab til retningslinjer, der ligger til grund for psykologernes virke
og roller i forskellige kontekster. Dette gælder både opgaver og opdrag inden for og uden for sundhedsvæsenet,
hvor psykologerne udøver faglig virksomhed. Som en del heraf er det fx vigtigt at sikre, at psykologerne kender
tilstrækkeligt til lovgivningen og retningslinjerne inden for fx det socialpsykologiske område, herunder arbejde
inden for børne- og familieområdet samt social- og beskæftigelsesområdet, som i dag udgør nogle af de områder,
psykologerne i dag får kritik for i det nuværende Psykolognævn3.
Eksempler på konkrete forhold, som der er behov for, at psykologerne efter afsluttet kandidateksamen opnår
yderligere viden om, er journalføring og -opbevaring, tavshedspligt, oplysningspligt, samtykke, underretninger,
udfærdigelse af partsindlæg og GDPR. Eksempler på konkrete retningslinjer og vedledninger, som er vigtige for
psykologerne at have kendskab til, er børnesagkyndige undersøgelser, forældrekompetenceundersøgelser, sag-
kyndige erklæringer, udtalelser fx ifm. behandlingsforløb, observationsrapporter, børne- og ungdomspsykiatri-
ske erklæringer og pædagogisk-psykologiske vurderinger (PPV’ere) m.v.
Der skal være solid økonomi til at udvikle og implementere uddannelsen
Det er afgørende, at psykologer får et kompetenceløft med den nye autorisations- og tilsynsordning og dermed i
endnu højere grad kan modsvare samfundets efterspørgsel på højt kvalificerede psykologer til at varetage en
lang række opgaver og løfte et større ansvar både inden for og uden for sundhedsvæsnet. Men det kræver også,
at samfundet vil investere i psykologerne, ikke mindst i den nye psykologiske praksisuddannelse.
Dansk Psykolog Forening forventer en solid og dækkende finansiering af uddannelsen, men når vi læser lov-
forslaget, er vi ikke betrygget i, at en tilstrækkelig finansiering er afsat. Hvis uddannelsen ikke får den finansie-
ring, som er nødvendig, vil uddannelsen ikke få det indhold, som står mål med ønsket om, at uddannelsen skal
give et betydeligt kompetenceløft for psykologerne til gavn for patienterne, klienterne og borgerne.
Vi forventer, og det gør alle medlemmerne af Dansk Psykolog Forening også, at Indenrigs- og Sundhedsministe-
ren og Folketingets partier sikrer, at den tilstrækkelige finansiering er til stede til at udvikle og implementere en
god, bred og ambitiøs uddannelse.
Stram tidsplan
Dansk Psykolog Forening ønsker at rejse en opmærksomhed om tidsplanen for udvikling og implementering af
den nye praksisuddannelse. I 2026 vil der forventeligt blive udklækket ca. 750 cand.psych. kandidater, inkl. uden-
landske studerende, langt de fleste om sommeren, og af dem er det ikke urealistisk, at ca. 550 måtte ønske at
påbegynde praksisuddannelsen i Danmark i umiddelbar forlængelse heraf. Det er en stram tidsplan i vores optik,
om end vi gerne vil bidrage med sparring, rådgivning og viden m.m. for at nå tidsplanen.
Forslag til tekstnære rettelser
Det skal tydeliggøres i lovforslaget, at den psykologiske praksisuddannelse er meget vigtig, skal have en betydelig
faglig tyngde og prioriteres højt. Vi finder det bekymrende, at der for nuværende står meget lidt om uddannelsen
i lovforslaget og bemærkningerne, og at ordet ”praktisk uddannelse” anvendes flere steder.
Helt konkret foreslår vi følgende ændringer:
Ændring af § 70 g, stk. 3 (tilføje sætning med rød):
”Stk. 3. Indenrigs- og Sundhedsministeren fastsætter regler om den psykologfaglige basispsykologiske praksis-
uddannelse, som skal føre til et kompetenceløft af psykologerne og ruste dem til at løse flere opgaver og tage
endnu større ansvar i fx sundhedsvæsnet.”
Der tilføjes en sætning i lovbemærkninger på side 7, linje 5 i næstsidste afsnit efter “...og klinisk psykolog”:
3
I 2023 i Psykolognævnet endte 31 tilsynssager med ”kritik”, 11 med ”alvorlig kritik”, 4 med ”skærpet tilsyn” og 1 egnethedspå-
bud. Hertil 5 frakendelser af autorisation.
17. februar 2025
10
”Praksisuddannelsen skal føre til kompetenceløft af psykologerne og ruste dem til at løse
flere opgaver og tage endnu større ansvar i fx sundhedsvæsnet”.
På side 20 i afsnit 2 i lovbemærkningerne foreslår vi at slette ordet ”praktisk” før ”uddannelse” i sidste linje og at
tilføje følgende sætning el.lign.:
”Praksisuddannelsen skal føre til kompetenceløft af psykologerne og ruste dem til at løse flere opgaver og tage endnu
større ansvar i fx sundhedsvæsnet. Uddannelsen skal integrere teori, færdighedstræning og praksis og have en faglig,
professionsrettet tyngde”.
Der indsættes en sætning i lovbemærkninger, fx afsnit 3.2, hvor det fremgår, at uddannelsesforløbet bliver flek-
sibelt i den forstand, at det tager hensyn til alle psykologer uanset funktionsniveau.
4. Det familieretlige/børnesagkyndige område skal omfattes af loven
Dansk Psykolog Forening finder det meget vigtigt, at det familieretlige/børnesagkyndige område med børne-
sagkyndige undersøgelser, forældrekompetenceundersøgelser og sagkyndige erklæringer er tilstrækkeligt om-
fattet af loven. Dette set i lyset af, at psykologer på dette område løser komplicerede opgaver på et ofte konflikt-
fyldt felt, hvor psykologernes vurderinger ofte får meget stor betydning både for enkeltpersoners og familiers
liv. Samtidig ved vi, at de fleste tilsynssager i Psykolognævnet i dag netop omhandler det familieretlige/børne-
sagkyndige område, og at undersøgelserne ofte anvendes i meget indgribende sager om fx anbringelse af børn
uden for hjemmet.
Opgaverne er sundhedsfagligt funderet
Uagtet at de børnesagkyndige undersøgelser og forældrekompetenceundersøgelser i dag udføres uden for det
traditionelle sundhedssystem, er psykologens arbejdsopgaver klinisk, sundhedsfagligt funderet. Undersøgel-
serne inden for det børnesagkyndige område kræver et højt niveau af specialiserede kompetencer inden for fx.
børnepsykologi, neuropsykologi, psykiatri, klinisk psykologi, kognitionspsykologi, personlighedspsykologi og
krisepsykologi. Undersøgelserne trækker teoretisk bl.a. på tilknytningsteori, der fokuserer på barnets oplevelse
af tryghed og omsorg samt systemteorier, der inddrager de sociale og miljømæssige kontekster, familien indgår
i. Derudover trækkes der i undersøgelserne på psykologfaglig forskning i forhold til at identificere og med-
tænke risici- og beskyttelsesfaktorer omkring både forældres og børns evne til at håndtere belastninger og til-
passe sig forskellige situationer. Alle de børnesagkyndige psykologer har desuden en solid viden og praksiser-
faring om testteori og –metode.
Uddybende om forældrekompetenceundersøgelser
Forældrekompetenceundersøgelser har til formål at vurdere forældrenes evne til at opfylde barnets behov for
fysisk omsorg, følelsesmæssig støtte og udviklingsmæssig stimulering. Undersøgelserne identificerer risiko- og
beskyttelsesfaktorer i familien, såsom psykiske lidelser, misbrug eller vold, og de anvendes typisk i sager om
forældremyndighed, anbringelse eller planlægning af støtteforanstaltninger. Den metodiske tilgang omfatter en
kombination af observationer af forældre-barn-interaktioner, psykologfagligt funderede interviews med både
forældre og barnet, psykologiske tests og dokumentgennemgang, som til sammen danner grundlag for en hel-
hedsorienteret vurdering.
Uddybende om børnesagkyndige undersøgelser
Børnesagkyndige undersøgelser har til formål at vurdere barnets trivsel, udvikling og behov for støtte. Under-
søgelserne omfatter en helhedsorienteret psykologfaglig vurdering af barnets sundhed, skolegang, sociale rela-
tioner og følelsesmæssige trivsel samt forældrenes evne til at skabe tryghed og stabilitet. Den bruges typisk i
sager om omsorgssvigt, overgreb eller behov for anbringelse. Metodisk anvendes psykologfagligt funderede
samtaler med barnet, observationer, interviews med netværk og analyse af dokumentation for at give et nuan-
ceret billede af barnets situation.
De fleste sager i Psykolognævnet omhandler det familieretlige/børnesagkyndige område
Det børnesagkyndige område, hvor forældrekompetenceundersøgelser, børnesagkyndige undersøgelser og sag-
kyndige erklæringer indgår, er det psykologfaglige område, som er mest konfliktpræget. Dette fordi undersøgel-
serne danner grundlag for vurderinger og potentielt indgribende afgørelser som fx anbringelser, tvangsfjernelser
eller tvangsadoptioner, og fordi man her ofte har at gøre med borgere i meget udsatte og pressede positioner. De
17. februar 2025
11
fleste tilsynssager i Psykolognævnet omhandler i dag netop det familieretlige/børne-
sagkyndige område (børnesagkyndige psykologer)4 .
Det er for Dansk Psykolog Forening helt afgørende, at dette område omfattes af det nye tilsyns- og klagesystem.
Hvis det nye autorisations- og tilsynssystem ikke omfatter dette område, og der ikke vil være et godt og retfær-
digt tilsyns- og klagesystem på dette område, mener vi, at der skabes et stort retssikkerhedsmæssigt problem for
både borgere og psykologer.
Forslag til tekstnære rettelser
Dansk Psykolog Forening mener, at det i loven eller i lovbemærkningerne eksplicit bør fremgå, at området kom-
mer med over i det nye tilsyns- og klagesystem og hvordan det skal håndteres i praksis. Vi har et konkret forslag
til en tekstnær tilføjelse til fx lovbemærkningerne (s. 19 linje 11 efter ”udgøre behandling”).
”Ligeledes vil børnesagkyndige opgaver såsom forældrekompetenceundersøgelser, børnesagkyndige undersøgelser
eller sagkyndige erklæringer også være omfattet af det nye tilsyns- og klagesystem, da det er at betragte som et
klinisk sundhedsfagligt funderet område.”
Børnesagkyndige psykologer og Patienterstatningen
Dansk Psykolog Forening finder, at det er uklart, om det børnesagkyndige område bliver omfattet af Patienter-
statningen. Det børnesagkyndige område bygger på psykologiske, sociale og juridiske vurderinger, og at inklu-
dere området i Patienterstatningens ansvarsområde vil efter vores vurdering kunne skabe juridiske udfordrin-
ger, da Patienterstatningens mandat typisk er begrænset til sundhedsskader opstået som følge af behandling
eller manglende behandling i sundhedssystemet.
I dag findes der få eller ingen eksempler på andre lande, hvor børnesagkyndige vurderinger/erklæringer i bør-
nesager er omfattet af et patienterstatningssystem, der er rettet mod sundhedsfaglige fejl og mangler.
5. Titler foreslås ændret
Dansk Psykolog Forening foreslår at ændre de foreslåede titler på hhv. den nye videreuddannelse og den tilhø-
rende titel. Forslagene er:
Titel/navn på den nye videreuddannelse: ”psykologisk praksisuddannelse”.
Den tilhørende beskyttede titel: ”psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog)”.
Dansk Psykolog Forening finder, at disse titler/navne bedre afspejler den nye videreuddannelses niveau og
psykologifagets bredde samt hensynet til, at den særligt beskyttede titel er så kort og mundret som muligt.
6. Autorisation og titelbeskyttelse
Generelle bemærkninger
Dansk Psykolog Forening er tilfreds med, at personer, som er cand.psych. el.lign., meddeles autorisation som
psykolog efter gennemførelse af studiet, idet vi noterer os, at de opgaver og funktioner, som i dag i sektorlovgiv-
ningen kræver, at man er autoriseret psykolog, jf. ændringer i § 2, 3 og 4, i fremtiden vil kræve, at man har den
psykologiske praksisuddannelse og tilhørende titel (psykologer som i dag er autorisereret vil automatisk få
denne titel).
Dansk Psykolog Forening støtter, at man ikke må kalde sig psykolog, hvis man ikke er autoriseret, jf. dog over-
gangsordningen. De foreslåede regler om titelbeskyttelse i forbindelse med autoriseret psykolog og psykolog
med praksisuddannelse (klinisk psykolog) anser vi for vigtige for såvel patienter, klienter, borgere og psykologer.
I forbindelse med de nye titler, hhv. autoriseret psykolog og psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog),
anbefaler Dansk Psykolog Forening, at der iværksættes en betydelig informationsindsats rettet mod offentlighe-
den, som forklarer de nye titler, mere herom afsnit 11.
4
Psykolognævnets årsrapport fra 2023, side 6.
17. februar 2025
12
Farvel til ventetider
For Dansk Psykolog Forening er det særdeles vigtigt, at den nye autorisationsordning
kommer til at betyde et farvel til de lange ventetider på at få godkendt autorisation,
som psykologerne har oplevet længe, og som stadig eksisterer. Den uholdbare situation i Psykolognævnet har vi
påpeget mange gange. Vi har længe peget på det kritisable og uhensigtsmæssige i, at det har betydet og stadig
betyder, at mange psykologer ikke kan komme videre med at en række jobs og opgaver, fordi de venter på at
blive autoriseret.
Derfor er det også forventningen fra Dansk Psykolog Forenings side, at ventetiden på at få tilladelse til at anvende
den nye titel ”psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog)” efter at have gennemført den psykologiske
praksisuddannelse bliver betydeligt lavere end ventetiden i Psykolognævnet er i dag. Det vil være særdeles uhen-
sigtsmæssigt - også for samfundet - hvis psykologer, som har gennemført den psykologiske praksisuddannelse,
ikke vil kunne anvende den nye titel som psykolog med praksisuddannelse i umiddelbar forlængelse af uddan-
nelsen.
Gebyrer bør ikke overstige niveauet i dag
I dag betaler en psykolog 2.000 kr. for at få behandlet en ansøgning om autorisation som psykolog i Psykolog-
nævnet. Fremover vil psykologer skulle betale et gebyr for behandling af (den nye) autorisation og et gebyr for
at søge om tilladelse til at anvende titlen ”psykolog med praksisuddannelse” efter gennemført praksisuddan-
nelse. Dansk Psykolog Forening opfordrer til - ud fra en rimelighedsbetragtning – at det samlede beløb for de 2
gebyrer ikke overstiger det gebyr, som en psykolog skal betale i dag for autorisation (2.000 kr.), således at det
ikke gebyrmæssigt bliver dyrere for psykologerne at opnå, hvad der svarer til autorisation i dag.
Verserende autorisationsansøgninger
Dansk Psykolog Forening vil gerne rejse en stor opmærksomhed på, hvordan de ansøgninger om autorisation,
som ikke når at blive behandlet i Psykolognævnet, inden den nye ordning træder i kraft, vil blive håndteret.
Denne håndtering kan vi ikke finde beskrevet i lovforslaget, og det er stærkt bekymrende, idet pågældende psy-
kologer vil stå i en situation, hvor de uden grund vil få forsinket deres autorisationsgodkendelse. Dette vil være
uacceptabelt, særligt fordi mange af de pågældende ansøgere allerede har ventet meget lang tid på at få behandlet
deres autorisationsansøgning.
Tabel 1 viser, at langt de fleste psykologer i dag er autorisererede efter den nuværende ordning.
Tabel 1: Autoriserede psykologer
Andel autoriserede psykologer fordelt på aldersgrupper5
35-45 år 70 %
46-55 år 77 %
56-65 år 80 %
I alt (aldersgruppen 35-66 år) 75 %
Forslag til tekstnære rettelser
Vi foreslår at ændre sætningen på side 27, afsnit 2, til nedenstående, idet vi mener, at det er en uambitiøs for-
ventning (ændringsforslag er indsat med rød):
”Det forventes, at nogenlunde det samme antal psykologer vil tage den psykologfaglige basis psykologiske praksis-
uddannelse, idet det vil være ønskeligt, hvis endnu flere psykologer vil tage praksisuddannelsen og på den måde
bidrage til at løfte psykologstandens kompetencer yderligere og dermed få mulighed for at løse flere opgaver og
tage endnu større ansvar i fx Sundhedsvæsenet.”
5
Opgørelsen er baseret på Psykolognævnets database over autoriserede psykologer i Danmark, samkørt med medlemsdata fra
Dansk Psykolog Forening. Data er ikke komplette, og der er mindre usikkerheder, men de viser et overordnet billede af fordelingen
af autoriserede psykologer i Danmark. Andel af autoriserede blandt de 30-34-årige er ikke medtaget. Billedet er, at ca. halvdelen på
dette tidligere tidspunkt i deres karriere er autoriserede.
17. februar 2025
13
7. Overgangsordninger
Dansk Psykolog Forening finder, at det er meget vigtigt med gode, solide og operatio-
nelle overgangsordninger i forbindelse med overflytningen af psykologernes autori-
sations- og tilsynsordning.
Overgangsperiode ift. at ansøge om autorisation
Dansk Psykolog Forening er tilfreds med, at der med loven indføres en overgangsperiode for personer, som har
ret til at kalde sig psykolog på det tidspunkt, hvor loven træder i kraft. Lovforslaget lægger op til, at overgangs-
perioden er på 2 år, dvs. at overgangsreglen udløber den 31. december 2027. Dansk Psykolog Forening foreslår,
at overgangsreglen først udløber den 31. december 2028 således, at overgangsperioden er 3 år. Det skyldes hen-
synet til at give de omfattede psykologer rimelig tid til at ansøge om autorisation og til at vænne sig til, at man
mister retten til at kalde sig psykolog, hvis man ikke søger og bliver autoriseret i overgangsperioden.
Forslag til tekstnære rettelser
Forslag til ændring af § 6, stk. 3:
”Stk. 3. Personer, der ved lovens ikrafttræden har ret til at betegne sig som psykolog i henhold til § 1, stk. 1, i lov
om psykologer m.v., kan uden autorisation fortsat betegne sig som psykolog frem til og med 31. december 2027
2028”.
Overgangsordninger for nuværende autoriserede psykologer
Dansk Psykolog Forening støtter og ser med tilfredshed på, at det i loven fastslås, at psykologer, som er autori-
serede på tidspunktet for den nye lovs ikrafttrædelse, automatisk og gebyrfrit vil blive meddelt tilladelse til at
anvende titlen ”psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog)” og dermed også oppebære muligheden for
at løse de opgaver og varetage de funktioner, som i dag i sektorlovgiven kræver autorisation (fx i Barnets lov og
Lov om social service). Det er meget vigtigt, at nuværende autoriserede psykologer ikke stilles dårligere end i
dag ift. at være autoriseret.
Vi noterer os også, at det vil være frivilligt, om en psykolog, der har gennemført den psykologiske praksisuddan-
nelse, vil kalde sig ’psykolog med praksisuddannelse’, ’klinisk psykolog’, begge dele - eller undlade at benytte
titlen, hvis den pågældende psykolog ikke ønsker det.
Merit for igangværende autorisationsuddannelse
Dansk Psykolog Forening finder, at det er meget vigtigt, at psykologer, som er i gang med at tage den nuværende
autorisationsuddannelse i regi af Psykolognævnet, oplever en god overgangsordning til den nye psykologiske
praksisuddannelse. Derfor er det godt, at det i lovbemærkningerne nævnes eksplicit, at der skal fastsættes regler
om merit med henblik på at tage hensyn til psykologer, som er i gang med autorisationsuddannelsen under den
nuværende ordning. Det er i den forbindelse meget vigtigt, at den merit, som gives, er retfærdig og afspejler
tydeligt, at den del af autorisationsuddannelse, som man har gennemført, ikke er spildt. Det er også vigtigt, at
reglerne om merit ligger klar på ikrafttrædelsestidspunktet, så psykologerne ikke kan vente unødigt på at kunne
anvende de nye meritregler. Afsnittene på hhv. side 24 og side 43 om merit kan med fordel foldes yderligere ud
og inkludere yderligere information om de påtænkte meritregler.
Overgangsregler om håndtering af autoriserede psykologers eksisterende ordnede optegnelser
Dansk Psykolog Forening finder det vigtigt, at Styrelsen for Patientsikkerhed inddrager Dansk Psykolog Forening
i forbindelse med, at de kan fastsætte overgangsregler om autoriserede psykologers eksisterende optegnelser.
8. Tilsyn- og klagesystem samt erstatning m.m.
Dansk Psykolog Forening ser positivt på at indgå i et veletableret tilsyn- og klagesystem, som præges af tydelig-
hed og gennemsigtighed, og nedenfor følger foreningens bemærkninger i den forbindelse.
Behov for klare retningslinjer og faglige standarder
Dansk Psykolog Forening finder det meget vigtigt, at der etableres klare retningslinjer og faglige standarder, da
det er afgørende for kvaliteten og troværdigheden af både tilsyn og klagesystemer inden for psykologfaget. Når
der arbejdes med komplekse problemstillinger, hvor psykologer bidrager med vurderinger, der har vidtræk-
kende konsekvenser for enkeltpersoner og familier, er det essentielt, at psykologerne er bekendt med de præ-
cise krav og forventninger til deres faglige praksis. Klare retningslinjer bidrager ikke kun til at styrke kvaliteten
17. februar 2025
14
og ensartetheden af psykologernes arbejde, men sikrer også, at psykologfaglige vur-
deringer kan tåle kritisk efterprøvning i tilsyns- og klagesystemer.
Dansk Psykolog Forening skal i den forbindelse også understrege, at der skal tages behørigt hensyn til de fore-
liggende vejledninger og retningslinjer uden for det sundhedsfaglige område, som omfatter psykologfagligt ar-
bejde, herunder f.eks. relevante vejledninger fra Social- og Boligstyrelsen vedr. forældrekompetenceundersø-
gelser og tilknytningsundersøgelser.
Dansk Psykolog Forening har en lang tradition for at arbejde med udvikling af faglige standarder på en række
områder inden for psykologfaget. Disse standarder er ikke alene nødvendige for at sikre en høj faglighed, men
fungerer også som vejledende principper, der understøtter psykologernes professionalisme og sikrer, at de ud-
fører deres arbejde med udgangspunkt i de bedst mulige metoder og etiske overvejelser. Dansk Psykolog For-
ening vil gerne indgå i dialog og samarbejde med relevante myndigheder og instanser for at bidrage til at udar-
bejde og implementere sådanne standarder.
Vigtigt med overensstemmelse mellem typen af psykolog, hvis virksomhed er under vurdering, og typen af psyko-
log, der fungerer som sagkyndig
Dansk Psykolog Forening finder desuden, at sagkyndige psykologer med ekspertise inden for relevante psyko-
logfaglige områder, inddrages i vurderingen af konkrete tilsyns- og klagesager, før sagerne afgøres. Når det gæl-
der vurderinger af komplekse og potentielt konfliktfyldte sager, er det altafgørende, at beslutninger træffes på
et solidt og nuanceret, fagligt grundlag. Sagkyndige psykologers bidrag sikrer, at vurderingerne er baseret på
opdateret viden, kontekstforståelse og evidensbaserede metoder, hvilket øger kvaliteten og retfærdigheden i
afgørelserne.
Derudover reducerer inddragelsen af sagkyndige psykologer risikoen for fejl og uensartede afgørelser, idet de
kan tilføre en dybere faglig indsigt, som ikke nødvendigvis er tilgængelig for øvrige beslutningstagere i nævn
eller klageinstanser. Ved at sikre en grundig og kvalificeret sagkyndig vurdering forud for behandling af sa-
gerne styrkes ikke kun afgørelsernes legitimitet, men også borgernes tillid til systemet som helhed.
Forslag til tekstnære rettelser
Dansk Psykolog Forening foreslår konkret, at der i afsnit 3.2 i lovbemærkningerne indsættes en sætning hvoraf
det fremgår, at der skal være overensstemmelse mellem typen af psykolog, hvis virksomhed er under vurdering,
og typen af psykolog, der fungerer som sagkyndig.
Sagssupervision bør anerkendes som en sundhedsfaglig ydelse
Det er Dansk Psykolog Forenings opfattelse, at supervision spiller en central rolle i både udvikling og kvalitets-
sikring af psykologfaglige sundhedsydelser. Det bør derfor fremgå af lovforslaget, at supervision, hvor en erfa-
ren psykolog angiver konkrete handlemuligheder eller vurderinger ifm. konkrete forløb/klienter/sager for en
mindre erfaren psykolog og/eller kvalitetssikrer fx behandlingsplanlægning eller skriftlige dokumenter, aner-
kendes som en sundhedsfaglig ydelse. Denne slags supervisorfunktioner bør kun varetages af psykologer med
relevant psykologisk praksisuddannelse og bør underlægges samme krav, tilsyns- og klagemuligheder som øv-
rige sundhedsydelser.
Retssikkerhed er afgørende
Dansk Psykolog Forening ønsker desuden at understrege, at etableringen af klare retningslinjer og faglige stan-
darder samt inddragelsen af sagkyndige eksperter ikke kun er et spørgsmål om faglighed, men også om retssik-
kerhed. Psykologernes arbejde har ofte vidtrækkende konsekvenser for enkeltpersoner, familier og samfundet,
og det er derfor essentielt, at deres vurderinger bygger på en solid og gennemsigtig faglig praksis, der kan un-
derstøtte troværdigheden og legitimiteten af tilsyns- og klagesystemet.
Konkret bekymring for overgangen vedr. versererede tilsynsager
Dansk Psykolog Forening har en bekymring vedr. overgangen til den nye lovgivning pr. 1. januar 2026 og op-
hævelsen af Psykologloven, idet det skaber usikkerhed om håndteringen af de tilsynssager i Psykolognævnet,
som på ikrafttrædelsestidspunktet endnu ikke er blevet afgjorte. Det er vurderingen, at der mangler lovhjem-
mel til at videreføre eller afslutte disse sager, og derfor kan der opstå et juridisk vakuum. Manglen på klare
17. februar 2025
15
regler for overgangsperioden kan føre til retssikkerhedsproblemer for psykologer,
som risikerer at få deres sager efterladt uafklarede eller forsinket.
Af hensyn til retssikkerheden opfordrer Dansk Psykolog Forening derfor Indenrigs- og Sundhedsministeriet til
at etablere en overgangsordning, som dels sikrer, at verserende sager afsluttes under de regler, der var gæl-
dende ved opstart, og som dels definerer klare procedurer for overførsel til det nye system uden at kompromit-
tere parternes rettigheder. Det er vores opfattelse, at man uden en sådan ordning risikerer at svække de grund-
læggende retssikkerhedsprincipper, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for både psykologer og borgere samt
tilliden til systemet.
Særligt om journalføring
Det fremgår af lovforslaget, at psykologer også vil skulle føre journal efter reglerne i autorisationsloven i
samme omfang som andre autoriserede sundhedspersoner nævnt i bestemmelsen, som er en naturlig konse-
kvens af overflytningen til autorisationsloven, men at psykologers pligt til at føre patientjournaler over deres
virksomhed i henhold til autorisationslovens § 21 alene omfatter journalføring af deres virksomhed fra 1. ja-
nuar 2026 og frem. Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, som fastsætter nærmere regler om journalføring, og
Dansk Psykolog Forening tilbyder at være til rådighed ifm. hermed.
Reelt omsætningsbaseret gebyr for psykologer iht behandlingsstedsregisteret
Dansk Psykolog Forening bemærker, at indførelsen af et gebyr til behandlingsstedsregisteret rejser væsentlige
spørgsmål om retfærdighed og proportionalitet i forhold til selvstændige psykologer, som adskiller sig markant
fra mange andre faggrupper, der er omfattet af registret. Psykologer, der driver deres praksis som selvstæn-
dige, har ofte væsentligt lavere og mere uensartede indtægter sammenlignet med større behandlingssteder,
hvilket gør et fast gebyr økonomisk uforholdsmæssigt byrdefuldt for de selvstændige, praktiserende psykolo-
ger.
Dansk Psykolog Forening kan i forlængelse heraf oplyse, at selvstændige psykologer ofte opererer som enkelt-
mandsvirksomheder, hvilket betyder, at de hverken har ansatte eller stordriftsfordele til at absorbere faste om-
kostninger som gebyrer. Mange psykologer arbejder desuden kun på deltid som selvstændige - fx ved siden af
en ansættelse i det offentlige, hvor de i mindre omfang driver klinik ved siden af - hvor deres samlede omsæt-
ning og økonomiske råderum er væsentligt begrænset. Dette skaber en udfordring, når det årligt tilbagevende
gebyr ikke reelt tager højde for virksomhedens størrelse eller økonomiske kapacitet.
Dansk Psykolog Forening mener derfor, at en reelt omsætningsbaseret gebyrstruktur kan sikre en mere retfær-
dig og proportional tilgang, hvor den økonomiske belastning tilpasses virksomhedens faktiske indtægtsgrund-
lag. Dette vil tage højde for de store variationer i indtægtsniveauet blandt selvstændige psykologer og samtidig
fastholde princippet om, at alle bidrager til driften af behandlingsstedsregisteret. Det er tillige Dansk Psykolog
Forenings opfattelse, at princippet om proportionalitet er centralt for udformningen af gebyrsystemer. Omsæt-
ningsbaserede gebyrer sikrer, at den økonomiske byrde fordeles på en måde, der afspejler den faktiske kapaci-
tet hos de enkelte aktører.
Behandlingsansvarsforsikring og selvstændige psykologer
Dansk Psykolog Forening har bemærket, at der foreligger krav om behandlingsansvarsforsikring for flere andre
sundhedsfaglige områder, f.eks. læger og tandlæger. Det er for os uklart, om det kan forventes, at dette krav
også vil komme til at omfatte psykologer.
Dansk Psykolog Forening skal i den forbindelse bemærke at indførelse eller udvidelse af lovpligtige krav om
behandlingsansvarsforsikring kan have betydelige konsekvenser for selvstændige psykologer, særligt for dem
med lavere omsætning eller deltidsarbejde. For selvstændige psykologer med lav omsætning eller deltidsar-
bejde kan krav om behandlingsansvarsforsikring udgøre en relativt stor økonomisk byrde. Forsikringspræmier
fastsættes typisk på baggrund af risikoprofiler og omsætningsniveauer, men for mindre praksisser eller deltids-
arbejdende psykologer kan selv lave præmier have en negativ indflydelse på deres økonomi.
Tilsyn med psykologers markedsføring af sundhedsydelser
17. februar 2025
16
Dansk Psykolog Forening noterer med tilfredshed, at tilsynet med psykologers mar-
kedsføring af sundhedsydelser fremover bliver ført af Styrelsen for Patientsikkerhed,
sådan som det er tilfældet for markedsføringen af andre sundhedsydelser.
Vi finder tilsynet med psykologers markedsføring af sundhedsydelser vigtigt og ser frem til et effektivt tilsyn
som følge af lovændringen.
9. Specialiseret efteruddannelse og specialpsykologer
Specialpsykologer
Dansk Psykolog Forening noterer med tilfredshed, at hjemmelgrundlaget for den eksisterende specialpsykolog-
uddannelse i børne- og ungdomspsykiatri samt voksenpsykiatri, såvel som hjemmelen til at etablere yderligere
videreuddannelser for psykologer, overføres til autorisationslovens kapitel om psykologer.
I den forbindelse finder vi det oplagt at overveje udvikling af nye specialpsykologuddannelser, eksempelvis in-
den for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), neuropsykologi og almen klinisk psykologi. Her kan man
med fordel bygge på de gode erfaringer med specialpsykologer i psykiatrien, hvor specialpsykologer løser vig-
tige opgaver såsom at udrede, diagnosticere, gå i vagt og behandle (med undtagelse af medicinsk behandling)
og undervise. Dansk Psykolog Forening opfordrer til at bruge specialpsykologernes kompetencer i psykiatrien
endnu mere og endnu bedre end i dag, herunder også i ledelsesfunktioner – og, som nævnt, overveje at udvikle
nye specialpsykologuddannelser. Dansk Psykolog Forening bidrager gerne til dette arbejde og vil kunne trække
på ikke bare erfaringerne med at udvikle de første specialpsykologuddannelser, men også foreningens mange-
årige erfaringer med at udvikle og drive efteruddannelser på højspecialiserede niveau.
I forhold til det foreliggende lovforslag skal det dog bemærkes, at det ikke indeholder konkrete forslag til lov-
tekst vedrørende specialpsykologer. Vi anbefaler derfor, at der indskrives en tilsvarende lovhjemmel, som den,
der eksisterer for eksempelvis speciallæger i autorisationslovens § 30 og § 81, hvilket vil betyde en tilsvarende
titelbeskyttelse for specialpsykologer. Endvidere foreslås det, at betegnelsen specialpsykolog indsættes og kon-
sekvensrettes gennemgående i lovforslaget, herunder bemærkningerne.
Dansk Psykolog Forening anbefaler desuden, at der oprettes en inspektorordning tilsvarende den for speciallæ-
geuddannelsen.
Det er Dansk Psykolog Forenings opfattelse, at specialpsykologuddannelserne i børne- og ungdomspsykiatri og
i voksenpsykiatri svarer i dybde og bredde til de tilsvarende speciallægeuddannelser, både mht. teoretiske kur-
ser, klinik, kompetencevurderingsmetoder og kompetencemål, og opgavevaretagelse på specialeniveau.
Forslag til tekstnære rettelser
I tillæg til ovenstående foreslås denne konkrete rettelse:
§ 70 g, stk 5: ”… Indenrigs- og sundhedsministeren kan endvidere fastsætte regler om virksomhed der udøves af
psykologer, der har gennemført en videreuddannelse, jf. stk. 4 eller § 16., som f.eks. specialpsykologuddannel-
sen.”
Alternativt at det tages med i lovbemærkningerne, at specialpsykologuddannelsen er væsentlig, og at den alle-
rede i dag er en mulighed for offentlig videreuddannelse.
Specialistuddannelser – højt specialiseret videreuddannelse for psykologer
Den faglige specialisering er i det hele taget en naturlig del af det psykologiske fag og tradition, og psykologer
specialiserer sig på samme måde som fx læger specialiserer sig inden for en række områder. Dansk Psykolog
Forening har i mere end 30 år arbejdet med psykologernes efteruddannelse på højtspecialiseret niveau og har
solid erfaring med etablering af specialistuddannelser. Siden midten af 1990’erne har Dansk Psykolog Forening
uddannet mere end 3600 specialister og 1900 supervisorer.
Specialistuddannelser er postgraduate uddannelser og bygger oven på den nuværende autorisationsuddannelse
og giver psykologerne specialiseret viden og kompetencer inden for specifikke psykologiske specialer så som
psykoterapi, gerontopsykologi, sundhedspsykologi og klinisk børne- og ungepsykologi. Specialistuddannelserne
bidrager i høj grad til at give psykologerne faglig ekspertise og høj kvalitet i psykologernes arbejde.
17. februar 2025
17
Dansk Psykolog Forening er en stærk spiller på udvikling af uddannelser, og vi forven-
ter, at Dansk Psykolog Forening spiller en central rolle i tilblivelsen af den nye prak-
sisuddannelse og evt. kommende specialpsykologuddannelser.
10. Psykologer arbejder med patienter, klienter og borgere
Psykologstanden er, som nævnt, bred i sine arbejdsfelter og som følge heraf arbejder psykologer med patienter,
klienter og borgere. Dansk Psykolog Forening bemærker i den forbindelse, at der gennemgående bliver brugt
formuleringen ”behandler/patient” i lovforslaget. Formuleringen ”patient/behandler” opfatter vi som begræn-
sende, idet den ikke afspejler den brede praksis, hvor mange psykologer og deres arbejdsgivere/opgavestillere
også arbejder med begreber som ”klienter” eller ”borgere”.
Forslag til tekstnære rettelser
Vi vil derfor anbefale, at begrebet “patient” gennemgående ændres i lovforslaget til ”patient, klient eller borger”
alternativt “patienter, klienter eller borgere”.
Vi foreslår følgende tilføjelse på næstsidste afsnit på side 18 (ændringsforslag med rødt):
”…at psykologer udøver mangeartede former for faglig virksomhed - og afhængig af den konkrete faglige virksom-
hed arbejder de med patienter, klienter eller borgere - hvoraf visse dele er sundhedsfaglig virksomhed…”.
Vi foreslår desuden denne konkrete ændring på side 7, første afsnit (ændringsforslag med rødt):
”Det er også vigtigt, at man som patient ved, hvilke muligheder man har, når denne forventning undtagelsesvis
ikke holder stik. I begge tilfælde er det afgørende, at reglerne på området er gennemskuelige for den enkelte
patient. Konkret i forhold til nærværende lovforslag er det i tillæg til ovenstående vigtigt, at den enkelte patient,
klienter eller borger ved, hvad der gælder, når de har kontakt til en psykolog i relation til psykologens faglige
virke”.
Behov for tydeliggørelse i indledningen
Dansk Psykolog Forening mener generelt, at det i indledningen til lovbemærkningerne, side 6-7, bør fremgå ty-
deligere, at lovforslaget også handler om at sikre psykologernes retssikkerhed, og at nogle psykologers arbejds-
områder ligger uden for sundhedsvæsnet (men stadig er ”sundhedsfaglig virksomhed”). Hensynet til sidstnævn-
tes såvel som de implicerede borgeres retssikkerhed bør også nævnes i indledningen.
11. Information og kommunikation om den nye autorisations- og tilsynsmodel
I lyset af at lovforslaget indeholder store forandringer for psykologers titler og klienters/patienters/borgeres
klageadgang og også på en række andre punkter berører psykologers rammer og klienters/patienters/borgeres
retsstilling, vurderer Dansk Psykolog Forening, at der vil være behov for en betydelig oplysnings- og kommuni-
kationsindsats, som kan sikre, at både psykologer og befolkningen opdateres om de nybrud, lovændringerne
medfører. Der bør heri være en særlig opmærksomhed på, at en autoriseret psykolog efter den 1. jan. 2026 ikke
er det samme som en autoriseret psykolog den 31. jan 2025, hvilket af gode grunde vil kunne skabe forvirring.
Dansk Psykolog Forening anbefaler derfor, at der afsættes midler til at udbrede information og sikre kendskab
til den nye ordning og følgerne heraf. Foreningen har viden om målgrupperne og stiller sig derfor gerne til rådig-
hed for sparring om og kvalificering af myndighedernes oplysningsindsatser.
For psykologerne vil en smidig overgang til den nye autorisations- og tilsynsordning bl.a. kræve viden om de nye
titler og tilsyns- og klagesystem, såvel som viden om de øvrige ændringer med betydning for psykologernes prak-
sis. Herunder bør man sikre, at psykologerne får forståelse af krav, procedurer og faglige standarder. Klar infor-
mation styrker ikke kun kvaliteten af psykologers arbejde, men også deres retssikkerhed i klage- og tilsynsforløb.
Sådanne indsatser kunne fx være:
- Skriftligt informationsmateriale, (fx online) med letforståelige forklaringer af lovændringerne.
- Gratis webinarer, hvor ændringer gennemgås, og psykologerne får mulighed for at stille spørgsmål.
- Onlinekurser eller e-læringsmoduler, hvor psykologerne kan lære om lovændringerne i eget tempo.
17. februar 2025
18
For borgerne/patienterne/klienterne vil oplysninger om, hvad der knytter sig til hhv.
autorisation og ”psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog)” være væsent-
ligt, ligesom det er vigtigt at udbrede kendskabet til, at alle psykologer for fremtiden er underlagt tilsyn og kla-
geadgang for patienten/klienten/borgeren. Dansk Psykolog Forening finder det endvidere relevant, at borgerne
oplyses om, hvordan ordet ”klinisk” i psykologernes sammenhæng skal opfattes i den bredeste forstand, fordi
psykologerne kommer med en bred faglighed, der ikke udelukkende baseres på en konservativ forståelse af
sundhed. Kommunikationsindsatser herom kunne fx tage form af diverse kampagner og kommunikationsindsat-
ser på sociale medier, hjemmesider og andre kanaler.
Endelig bør man have blik for oplysning til de faggrupper og arbejdsgivere, som psykologerne ofte arbejder sam-
men med og for. Det kan fx være væsentligt at udbrede kendskabet til lovændringerne blandt det øvrige fagper-
sonale i sundhedsvæsenet, i kommunerne og blandt forsikringsselskaber, som ofte er kontaktled mellem bor-
gere/klienter/patienter og psykologer.
Forslag til tekstnære rettelser
Konkret foreslår Dansk Psykolog Forening, at behovet for og vigtigheden af en kommunikations- og oplysnings-
indsats fremhæves i lovbemærkningerne til lovforslaget, fx under afsnit 3.2 på s. 20 (umiddelbart efter afsnittet
om behovet for en overgangsordning). Behovet kunne eksempelvis opsamles med følgende sætning:
”Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at der i overgangsperioden mellem de to ordninger vil være behov
for at afsætte midler til informations- og oplysningsindsatser, der kan sikre psykologernes såvel som den brede
befolknings kendskab til den nye ordnings indhold og følger”.
Med venlig hilsen
Dea Seidenfaden
Forperson
Stockholmsgade 27, 2100 København Ø
Web: www.dp.dk
Toldboden 2, 2. sal, 8800 Viborg  Telefon: +45 33 92 33 34  www.civilstyrelsen.dk  retslaegeraadet@retslaegeraadet.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
Dato: 17. februar 2025
Sagsnr.: 25-0811-00110
Jeres j.nr.: 2023-6422
Vedrørende høring over udkast
Retslægerådet har i en e-mail af 20. januar 2025 modtaget en anmodning om høring over udkast til
lovforslag om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
og forskellige andre love samt ophævelse af lov om psykologer m.v. (Sundhedsfaglig autorisation af
psykologer).
Retslægerådet takker for jeres henvendelse.
Retslægerådet har ingen bemærkninger til udkastet vedrørende lovforslag om ændring af lov om au-
torisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love samt op-
hævelse af lov om psykologer m.v. (Sundhedsfaglig autorisation af psykologer).
Med venlig hilsen
Amer Al-Rikabi
Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love samt
ophævelse af lov om psykologer m.v. (Sundhedsfaglig autorisation
af psykologer)
Høringssvar fra Landssamrådet af PPR-chefer
Landssamrådet af PPR-chefer er en sammenslutning af ledelsesrepræsentanter fra kommunernes PPR-
funktion, to valgt i hver af landets 5 regioner. Landssamrådet arbejder for PPR’s faglige og ledelsesmæssige
interesser i forhold til PPR’s ansvarsområder for den kommunale indsats for børn og unge fra 0-18 år.
Landssamrådet arbejder desuden for, at PPR’s funktioner organiseres i en hensigtsmæssig kommunal
organisation, der kan sikre en effektiv og fleksibel indsats i forhold til skiftende og nye krav. PPR er i alle
kommuner tværfagligt bemandet, og psykologerne udgør pt. den største personalegruppe. Faktisk er PPR
Danmarks største arbejdsområde for psykologer. Landssamrådet er ikke en fagpolitisk organisation, men
tager udgangspunkt i, hvordan kerneopgaven i PPR bedst kan løses. Og her spiller psykologerne en vigtig
rolle.
Landssamrådet afgiver dette høringssvar efter særlig aftale, da vi ikke er med på listen over
høringsberettigede.
Afgrænsning af sundhedsfaglig virksomhed
Psykologerne i PPR indgår ofte i tværfagligt samarbejde og har typisk en bred opgaveportefølje med mange
forskellige typer af arbejdsopgaver og stor fleksibilitet og frihed til selv at vurdere og tilrettelægge, hvad der
vil være virksomt i forhold til en konkret henvendelse. Et eksempel på en funktionsbeskrivelse for en PPR-
psykolog er vedlagt som bilag. Det vil være afgørende, både for PPR-psykologerne selv, men også
ledelsesmæssigt, med en klarhed over, hvornår der er tale om sundhedsfaglig virksomhed, og hvornår der
ikke er.
I forlængelse af dette vil der være brug for en tydeliggørelse af, hvilken forskel kategoriseringen af arbejdet
som henholdsvis sundhedsfaglig og ikke-sundhedsfaglig virksomhed gør i praksis. Vil det f.eks. betyde, at
psykologers journaler altid betragtes som sundhedsjournaler, uagtet om den konkrete arbejdsopgave er
hjemlet i sundhedsloven, folkeskoleloven eller barnets lov? Og hvilken betydning vil dette i givet fald have
for den samlede praksis for journalføring i PPR? Som det er i dag, har det tværfaglige team i PPR typisk
adgang til alle journaler i PPR, uanset hvilken faggruppe der har journalført. Muligheden for tværfaglighed
er afgørende for kvaliteten i PPR-arbejdet, og Landssamrådet anser det for afgørende, at psykologernes
arbejde ikke afgrænses unødigt i forhold til andre faggrupper.
Det bør også tydeliggøres, om der ikke længere kan klages til eller føres tilsyn fra en central myndighed
over den del af PPR-psykologers arbejde, der ikke betragtes som sundhedsfaglig virksomhed, samt hvilke
forpligtelser kommunerne har i forhold til klagevejledning.
Det fremgår af lovforslaget, at psykologer vil blive omfattet af § 20 i autorisationsloven om de erklæringer,
som en autoriseret sundhedsperson udfærdiger i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson. Vil dette
omfatte en pædagogisk-psykologisk vurdering efter folkeskolelovens bestemmelser?
Lovforslaget beskriver, at der skal være tale om et patient/behandler-forhold for, at
arbejdet kan betragtes som sundhedsfagligt virke. Hvad vil dette sige omsat til en
praksis, hvor psykologer som udgangspunkt ikke er behandlere, men rådgivere?
Psykologernes virksomhed i PPR omhandler ofte enkelte børn, der mistrives, og hvor
den faglige vurdering af det enkelte barnets vanskeligheder og udviklingsmuligheder i sin kontekst samt
støttebehov danner grundlag for rådgivning af pædagogisk personale. Men psykologernes virksomhed i PPR
kan også være rettet mod hele børnefælleskaber eller den pædagogiske praksis, som børnene møder og
kan f.eks. omhandle vanskelige dynamikker i en klasse og klasseledelse i den forbindelse. Der er brug for en
afklaring af, om det er sundhedsfagligt virke, hvis en PPR-psykolog rådgiver en lærer om f.eks. generelle
udfordringer med en klasse, et anonymiseret barn eller en svær situation, som læreren har behov for
rådgivning omkring i forhold til sig selv og sin faglighed. I forlængelse af dette er der brug for en afklaring af,
om denne form for rådgivning er journalpligtig.
Ny efteruddannelse
Landssamrådet af PPR-chefer bemærker, at ’Den psykologfaglige basisuddannelse’ ikke lyder som en
overbygning på en kandidatgrad i psykolog, men i højere grad som en bachelor i psykologi. Vi bemærker, at
der er fremsat forslag om en psykologfaglig overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger, målrettet
PPR. Denne psykologfaglige overbygningsuddannelse vil formentlig svare til kandidatniveau. Vi anbefaler, at
navnet på den nye efteruddannelse for psykologer er retvisende for kompetenceniveauet og tydeligt
adskiller sig fra andre uddannelser.
På vegne af Landssamrådet af PPR-chefer,
Christina Vingborg
Fællesrådgivningen for Børn og Unge
Funktionsbeskrivelse for PPR-psykolog
PPR-psykologerne indgår i den samlede, tværfaglige PPR-funktion. PPR rådgiver og vejleder
fagpersonale i dagtilbud og skoler samt forældre i forhold til børn og unges læring, trivsel og
udvikling. PPR arbejder primært med det pædagogiske miljø og med netværket omkring
barnet/den unge med fokus på at understøtte barnets/den unges deltagelsesmuligheder i
fællesskaber.
PPR-psykologerne arbejder tværfagligt, når opgaverne kalder på det. Det gælder både internt i
PPR-teamet og eksternt med skolernes vejledere, børne- og ungerådgivere, sundsplejersker,
uddannelsesvejledere m.fl.
PPR-psykologernes opgaver:
 Deltager i småbørnskonferencer og i møder i PLC.
 Giver vejledning og supervision til pædagogisk personale om udvikling af pædagogisk
praksis, også med fokus på forebyggelse og større børnefælleskaber.
 Deltager i og kan facilitere dialogmøder, netværksmøder og skolefraværssammenråd.
 Tilbyder praksisnær rådgivning om børn og unges støttebehov, herunder
specialpædagogisk bistand, med henblik på inklusion og deltagelsesmuligheder så tæt på
almenmiljøet som muligt.
 Kan teste eller foretage observation som grundlag for vejledning/rådgivning.
 Udarbejder pædagogisk psykologiske vurderinger med henblik på afdækning af et
barnets/den unges behov for specialpædagogisk bistand.
 Deltager i sagsfremstilling på møder i småbørn- og skolevisitationsudvalget.
 Kan deltage i statusmøder i kommunens specialpædagogiske tilbud og udarbejde PPV til
brug for den årlige revisitation.
 Kan afholde forsamtaler med henblik på evt. viderehenvisning til Åbent Tilbud for Mental
Sundhed, hvis barnet/den unge viser tegn på psykisk mistrivsel.
 Kan varetage behandlingsopgaver i Åbent Tilbud for Mental Sundhed.
 Henviser til videre udredning i børne- og ungdomspsykiatrien eller VISO, når det vurderes
relevant for barnets trivsel i dagtilbud eller skole.
 Kan supervisere psykologer internt og eksternt samt varetage mentorordning for nye
medarbejdere.
 Kan afholde kurser målrettet forældre eller pædagogisk personale.
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
REGIONER@REGIONER.DK
REGIONER.DK
17-02-2025
EMN-2025-00157
1751772
Jenbj@regioner.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
sum@sum.dk
Kopi til: msl@sum.dk
Høringssvar vedr. lovforslag om sundhedsfaglig autorisation af
psykologer
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 20. januar 2025 anmodet Danske
Regioner om bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om autorisation
af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre
love samt ophævelse af lov om psykologer m.v. (Sundhedsfaglig autorisation af
psykologer).
Danske Regioner kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar og
fremsender høringssvar på vegne af de fem regioner. Høringssvaret sendes
med forbehold for godkendelse i Danske Regioners bestyrelse den 13. marts
2025.
Bemærkninger til lovforslaget
Psykologer spiller en vigtig rolle i vores sundhedsvæsen, herunder ikke mindst
i psykiatrien og i praksissektoren. Danske Regioner finder det derfor positivt, at
psykologer med lovforslaget vil blive omfattet af sundhedsfaglig autorisation i
henhold til autorisationsloven.
Ved at afskaffe den hidtidige særregulering af psykologernes autorisation
skabes større gennemsigtighed i forhold til de rammer, der er forbundet med
deres virke. Det er i den forbindelse til fordel for patientsikkerheden og
patienternes retsstilling, at psykologer vil blive underlagt samme tilsyn m.v.
som øvrige sundhedspersoner. Samtidig vurderes lovændringen også at
understøtte mere smidige rammer for psykologernes varetagelse af opgaver i
sundhedsvæsenet såvel selvstændigt som i samarbejde med andre grupper af
autoriserede sundhedspersoner.
Titler og betegnelser bør være lette at forstå for patienter, pårørende,
sundhedsfaglige kolleger m.v. Vi finder det derfor positivt, at retten til at
betegne sig psykolog med lovforslaget vil være forbeholdt autoriserede
psykologer. Dog kan det tænkes at være svært for udenforstående at
gennemskue, at betegnelsen ”psykolog med psykologfaglig basisuddannelse”
dækker over personer, der gennemført to års videreuddannelse ud over
grunduddannelsen. Det kan derfor overvejes, om der kan findes en mere
dækkende betegnelse for denne gruppe.
Danske Regioner forventer, at der vil være økonomiske konsekvenser for
regionerne som følge af lovændringen, idet psykologer fremadrettet omfattes
fuldt ud af sundhedslovgivningens klage- og erstatningsordninger, som
regionerne er med til at finansiere.
Venlig hilsen
Børns Vilkårs høringssvar vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om
autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
og forskellige andre love samt ophævelse af lov om psykologer m.v.
(Sundhedsfaglig autorisation af psykologer)
Børns Vilkår ser med stor bekymring på forslaget om at nedlægge
Psykolognævnet og overføre ansvaret for autorisation og tilsyn med
psykologer til Styrelsen for Patientsikkerhed.
En sådan ændring risikerer at svække det børnefaglige perspektiv i
autorisations- og tilsynsprocessen, idet Psykolognævnet i dag inkluderer
repræsentanter fra Børns Vilkår og Børnerådet, som har sikret en stærk
børnefaglig forankring. Det er afgørende, at dette perspektiv ikke går tabt i
en ny ordning.
Såfremt Psykolognævnet nedlægges, anbefaler Børns Vilkår derfor, at
Styrelsen for Patientsikkerhed etablerer en fast og gennemsigtig procedure
for systematisk inddragelse af børnefaglige kompetencer i autorisations- og
tilsynsarbejdet. Dette kan eksempelvis sikres gennem etableringen af et
permanent rådgivende udvalg med deltagelse af børnefaglige
organisationer.
Børns Vilkår understreger, at psykologer spiller en central rolle i arbejdet
med udsatte børn og unge, og at et autorisations- og tilsynssystem uden en
stærk børnefaglig forankring kan have alvorlige konsekvenser for kvaliteten
af den hjælp, børn modtager.
Børns Vilkår
Trekronergade 26
2500 Valby
Danmark
M +45 3555 5559
bv@bornsvilkar.dk
www.bornsvilkar.dk
19. februar 2025
Side 1
Side 2 af 2
Børns Vilkår • Trekronergade 26 • 2500 Valby • Danmark • M +45 3555 5559
Vi opfordrer derfor kraftigt til, at der sikres en model, hvor børnefaglige
hensyn fortsat vægtes højt.
Med venlig hilsen
Rasmus Kjeldahl
Direktør
Dato: 20. februar 2025
Sags ID: SAG-2023-01392
Dok. ID: 3541381
E-mail: ARBE@kl.dk
Direkte: 3370 3469
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
NOTAT
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om
autorisation af sundhedspersoner og om sundheds-
faglig virksomhed og forskellige andre love samt op-
hævelse af lov om psykologer m.v. (Sundhedsfaglig
autorisation af psykologer)
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 20. januar 2025 sendt udkast til
forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love samt ophævelse af lov
om psykologer m.v. (Sundhedsfaglig autorisation af psykologer) i offentlig
høring. KL tager forbehold for politisk behandling af høringssvaret.
Generelle bemærkninger
KL stiller sig indledningsvis undrende overfor ministeriets sagsgang ifm. lov-
forslaget. Kommunerne er den største sektor for psykologer efter endt ud-
dannelse, og KL burde derfor have været inddraget eller orienteret om arbej-
det forud for fremsendelse af lovforslaget.
KL anerkender behovet for ensretning af regulering af faggrupper i sund-
hedsvæsenet. Der er dog flere udfordringer i relation til reguleringen af psy-
kologerne i autorisationsloven frem for en særregulering i psykologloven.
Ændringen risikerer at bidrage uhensigtsmæssigt til den generelle forståelse
af og udøvelse af psykologfaget som værende overvejende klinisk oriente-
ret. Det er problematisk i en tid, hvor psykologer og andre fagprofessioner
har behov for kendskab til praksis på for eksempel skole-, dagtilbuds- og be-
skæftigelsesområdet og et blik på løsninger i fællesskaber frem for blot indi-
viduelle (og kliniske) forståelser.
I modsætning til andre professionsuddannelser som læger, sygeplejersker
m.v. stifter de psykologistuderende på nuværende tidspunkt ikke bekendt-
skab med praksis som led i deres uddannelse. Med lovforslaget om en
sundhedsfaglig autorisation af psykologerne, er dette praksiskendskab heller
ikke længere sikret gennem efterfølgende autorisation, hvor en stor del af
psykologerne varetog opgaver i den kommunale Pædagogiske Psykologiske
Rådgivning (PPR). KL havde i den sammenhæng peget på psykologuddan-
nelsen som velegnet til regeringens lovforslag om erhvervskandidatuddan-
nelser, og finder det derfor ærgerligt, at man har valgt at anlægge den be-
tragtning, at lovforslaget om autorisation udelukker psykologuddannelsen fra
netop dette. Som den største aftager af psykologer så KL gerne et større
praksisperspektiv i psykologuddannelsen, ligesom en større del af uddannel-
sen med fordel kunne foregå i praksis, og dette kunne være sket ved at for-
søge sig med erhvervskandidater på området.
Specifikke bemærkninger
I dag modtager psykologer ansat i kommunernes PPR et centralt fastsat til-
læg på ca. 65.500 kr. (inkl. pension) årligt for opnåelse og anvendelse af au-
torisation. Psykologer kan i dag tidligst opnå autorisation efter to års praktisk
Dato: 20. februar 2025
Sags ID: SAG-2023-01392
Dok. ID: 3541381
E-mail: ARBE@kl.dk
Direkte: 3370 3469
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
NOTAT
arbejde på fuldtid, hvorfor en fremrykning af autorisationstidspunktet til af-
slutningen af kandidatuddannelsen vil kunne medføre en varig merudgift for
kommunerne på ca. 17 mio. kr. årligt, hvilket der må tages højde for i ud-
formningen af lovforslaget. KL tager forbehold for at rejse krav om ekstra ud-
gifter for kommunerne, afhængig af endelig lovgivning, hvis udgifter til den
psykologfaglige basisuddannelse overstiger udgifterne til den eksisterende
autorisationsuddannelse. Disse forhold skal indgå i beregningen af merudgif-
ter, som kommunerne skal kompenseres.
Tilsyn samt klage- og erstatningsadgang
KL bemærker, at psykologer med lovforslaget omfattes af Styrelsen for Pati-
entsikkerheds tilsyn, herunder individtilsyn og de tilsynsforanstaltninger, som
styrelsen har til rådighed, og at behandlingssteder, hvor psykologer udfører
sundhedsfaglig virksomhed, fremover vil være omfattet i fuldt omfang af Sty-
relsen for Patientsikkerheds tilsyn med behandlingssteder (organisationstil-
syn). Der er med lovforslaget behov for afklaring af, hvad der udgør et be-
handlingssted, herunder om kommunen i sin helhed udgør et behandlings-
sted.
Ofte foretager psykologerne også observationer af barnet, og der er behov
for afklaring af, hvorvidt det forstås som behandling, eller om det alternativt
kan forstås som data for at kunne have et grundlag for at tale relevant med
forældrene eller andre professionelle omkring barnet. KL er grundlæggende
optaget af, at en sundhedsfaglig autorisation ikke står i vejen for en mere
pædagogisk orienteret tilgang til arbejdet med at understøtte børn og unges
trivsel og deltagelse i almene fællesskaber.
Derudover gør KL opmærksom på, at det ved ændringen til organisationstil-
syn mv bør sikres, at der ikke sker øget administration for kommunerne.
KL bemærker endvidere, at lovforslaget indebærer, at psykologer underlæg-
ges sundhedslovgivningens regler om klage- og erstatningsadgang i fuldt
omfang. Der er behov for tydeliggørelse af denne bestemmelse – særligt i
relation til psykologers virker i PPR-regi, hvor øget klagerettighed kan have
stor betydning for PPR-funktionen.
Endeligt bemærker KL behovet for, at arbejdsgiverens ledelsesret fremgår
tydeligt af lovforslagets bemærkninger. Det er afgørende, at kommunerne
fortsat kan anvende psykologernes kompetencer ud fra behovene i praksis
uanset, om psykologerne automatisk er autoriseret efter endt kandidatud-
dannelse.
Med venlig hilsen
Peter Pannula Toft
Børn og Skolechef