L 152 - svar på spm. 2 om lovforslaget kræver dokumentation, der vil koste borgeren penge, og i hvilket omfang dette vil være tilfældet ved ansøgning om SU-handicaptillæg
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: uddannelses- og forskningsministeren
- Adressat: uddannelses- og forskningsministeren
- Stiller: Heidi Bank
UFU L 152 - svar på spm. 2.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l152/spm/2/svar/2124590/2996316.pdf
Ministeren Side 1/2 Uddannelses- og Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K I brev af 20. marts 2025 har udvalget efter ønske fra Heidi Bank (V) stillet mig følgende spørgsmål: L 152 spørgsmål 2 På side 10 i høringsnotatet rejser Københavns Universitet spørgsmålet, hvorvidt dette lovforslag kræver dokumentation, som vil koste borgeren penge at fremskaffe. Vil ministeren afklare, i hvilket omfang dette vil være tilfældet ved ansøgning om SU-handicaptillæg? Svar Jeg kan henvise til det kommenterede høringsnotatet, side 6, hvor følgende fremgår: ”Ministeriet bemærker, at det må antages, at ansøgere, som er diagnosticeret med en varig funktionsnedsættelse, som udgangspunkt vil have eller kunne tilvejebringe lægefaglig dokumentation for den varige funktionsnedsættelse, som kan vedlægges ansøgningen. Ministeriet bemærker i den forbindelse, at de regler om minimumskrav til dokumentation, der forventes fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen, forventes at indebære og forudsætte, at den uddannelsessøgende har mulighed for nemt og uden betaling at kunne tilvejebringe denne dokumentation, da dokumentationen forventes allerede at være tilgængelig for den uddannelsessøgende på ansøgningstidspunktet. Det vil f.eks. kunne være dokumentation i form af journaloplysninger fra praktiserende læge eller hospital, epikrise eller behandlingsplan, som den uddannelsessøgende har tilgængeligt via sundhed.dk eller har ret til at få udleveret fra behandlingssted i sundhedsvæsenet, ved sin praktiserende læge eller privatpraktiserende speciallæge. Det samme gælder for speciallægeerklæringer og helbredsattester, der er indhentet i forbindelse med forløb på jobcenter, i forsikringssager m.v.” 27. marts 2025 Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40-42 1260 København K Tel. 3392 9700 ufm@ufm.dk www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Offentligt L 152 - endeligt svar på spørgsmål 2 Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25 Side 2/2 Med venlig hilsen Christina Egelund