Fremsat den 27. marts 2025 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)

Fremsat den 27. marts 2025 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love og om ophævelse af lov
om psykologer m.v.
(Sundhedsfaglig autorisation af psykologer)
§ 1
I lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1008
af 29. august 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 4 og § 4 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »specialtandlæge el-
ler ambulancebehandler med særlig kompetence (paramedi-
ciner)« til: »specialtandlæge, ambulancebehandler med sær-
lig kompetence (paramediciner) eller psykolog med praksi-
suddannelse (klinisk psykolog)«.
2. § 5, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.
3. I § 5, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1, 2 og 4« til:
»stk. 1-3«.
4. I § 6, stk. 1 og 2, og § 10 b, stk. 1, ændres »§ 5, stk. 1, 2
og 4« til: »§ 5, stk. 1-3«.
5. I § 6, stk. 3, ændres »§ 5, stk. 5« til: »§ 5, stk. 4«.
6. I § 21, stk. 1, 1. pkt., ændres »optometrister og behand-
lerfarmaceuter« til: »optometrister, behandlerfarmaceuter og
psykologer«.
7. Efter kapitel 24 d indsættes i afsnit II:
»Kapitel 24 e
Psykologer
Autorisation
§ 70 f. Autorisation som psykolog meddeles den, der
har bestået dansk psykologeksamen eller en udenlandsk ek-
samen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 2. Ret til at betegne sig som psykolog har kun den,
der har autorisation som psykolog.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler om udøvelse af psykologvirksomhed og om afgræns-
ning heraf.
Uddannelse og videreuddannelse
§ 70 g. En person må ikke uden særlig tilladelse fra Sty-
relsen for Patientsikkerhed betegne sig som psykolog med
praksisuddannelse (klinisk psykolog).
Stk. 2. Tilladelse til at betegne sig som psykolog med
praksisuddannelse (klinisk psykolog) meddeles den, der har
gennemført en psykologisk praksisuddannelse eller en uden-
landsk uddannelse, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter reg-
ler om den psykologiske praksisuddannelse. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan endvidere fastsætte regler om udø-
velse af virksomhed som psykolog med praksisuddannelse
(klinisk psykolog).
Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler om, at psykologer med praksisuddannelse (kliniske
psykologer) kan videreuddanne sig til specialpsykolog inden
for nærmere bestemte funktionsområder og om anvendelse
af særlige betegnelser for psykologer, der har gennemgået
en sådan uddannelse.
Lovforslag nr. L 181 Folketinget 2024-25
Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2023-6422
DI001410
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler om udøvelse af virksomhed som specialpsykolog.«
8. I § 78 ændres »og § 70 e, stk. 2« til: »§ 70 e, stk. 2, eller §
70 f, stk. 2«.
9. I § 81 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. På samme måde straffes en person, der betegner
sig som specialpsykolog i strid med regler fastsat i medfør
af § 70 g, stk. 4.«
10. Efter § 81 a indsættes:
Ȥ 81 b. En person, der uden tilladelse til at betegne sig
som psykolog med praksisuddannelse eller klinisk psykolog,
jf. § 70 g, stk. 1, giver udtryk for at besidde en sådan
tilladelse, straffes med bøde.«
§ 2
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12.
marts 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 41, stk. 2, nr. 6, ændres »jordemoder eller sygeplejers-
ke« til: »jordemoder, sygeplejerske eller psykolog«.
2. I § 41, stk. 6, ændres »jordemoders eller sygeplejerskes«
til: »jordemoders, sygeplejerskes eller psykologs«.
3. I § 42 d, stk. 2, nr. 1, ændres »jordemoder eller sygeple-
jerske« til: »jordemoder, sygeplejerske eller psykolog«.
4. I § 42 d, stk. 2, nr. 1, litra a og c, ændres »jordemoders
eller sygeplejerskes« til: »jordemoders, sygeplejerskes eller
psykologs«.
§ 3
I lov nr. 326 af 6. maj 2003 om markedsføring af
sundhedsydelser som ændret ved lov nr. 360 af 9. april 2013
og § 5 i lov nr. 518 af 26. maj 2014, foretages følgende
ændringer:
1. I § 4, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 8«.
2. I § 4, stk. 7, udgår », jf. dog stk. 8 vedrørende nærmere
regler for psykologer«.
3. § 4, stk. 8, ophæves.
Stk. 9 bliver herefter stk. 8.
§ 4
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 155 af
11. februar 2025, foretages følgende ændring:
1. I § 109, stk. 9, 3. pkt., og stk. 10, 2. pkt., ændres »autorise-
ret psykolog« til: »psykolog med praksisuddannelse (klinisk
psykolog)«.
§ 5
I barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 17. marts
2025, foretages følgende ændring:
1. I § 22, stk. 3 og 5, § 27, stk. 3, og § 67, stk. 4, nr.
3, ændres »autoriseret psykolog« til: »psykolog med praksi-
suddannelse (klinisk psykolog)«.
§ 6
I lov nr. 1705 af 27. december 2018 om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, som ændret ved § 3 i lov nr. 2394 af
14. december 2021, § 6 i lov nr. 897 af 21. juni 2022, § 34 i
lov nr. 753 af 13. juni 2023, og § 23 i lov nr. 754 af 13. juni
2023 foretages følgende ændring:
1. I § 31, stk. 4, 2. og 4. pkt., ændres »autoriseret psykolog«
til: »psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog)«.
§ 7
I lov om psykologer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1534
af 1. juli 2021, foretages følgende ændringer:
1. § 17, stk. 6, 3. pkt., affattes således:
»Formanden og de øvrige medlemmer kan genbeskik-
kes.«
2. § 17, stk. 6, 5. pkt., ophæves.
3. Efter § 17 c indsættes:
»§ 18. Psykolognævnet og dets sekretariat videregiver
oplysninger til Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen
for Patientklager om:
1) Verserende og afsluttede sager om autorisation som
psykolog i henhold til denne lov.
2) Verserende og afsluttede sager om tilsyn med autorise-
rede psykologer i henhold til denne lov.
3) Øvrige oplysninger om psykologer og autoriserede psy-
kologer i henhold til denne lov, som Psykolognævnet er
i besiddelse af.
Stk. 2. Oplysninger fra før den 1. juli 2022, der ikke har
givet anledning til nærmere undersøgelse, videregives ikke.«
§ 8
Lov om psykologer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1534 af
1. juli 2021, ophæves.
§ 9
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 1-6 og 8 træder i kraft den 1. januar 2026.
§ 10
Stk. 1. Personer, der ved udgangen af 2025 har ret til at
betegne sig som psykolog i henhold til § 1, stk. 1, i lov om
2
psykologer m.v., kan uden autorisation fortsat betegne sig
som psykolog frem til og med den 31. december 2028.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed meddeler autorisa-
tion som psykolog og tilladelse til at anvende betegnelsen
psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) i hen-
hold til lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed til personer, der ved udgangen
af 2025 har autorisation som psykolog i henhold til § 2 i lov
om psykologer m.v.
Stk. 3. § 13 om bortfald af retten til at udøve selvstændig
faglig virksomhed i lov om autorisation af sundhedspersoner
og om sundhedsfaglig virksomhed finder ikke anvendelse på
psykologer, der inden den 1. januar 2026 er fyldt 75 år.
Stk. 4. Efter ophævelsen af lov om psykologer m.v. ved-
bliver afgørelser om tilsynsforanstaltninger truffet i henhold
til § 2 d, § 2 e, stk. 1, § 2 e, stk. 2, § 3, stk. 1, § 3, stk. 2, og
§ 5 i lov om psykologer m.v., med at gælde som afgørelser
efter § 10 b, § 10, § 10 a, § 7, § 7 a, nr. 5, hhv. § 9, stk. 1,
i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundheds-
faglig virksomhed, dog således at tilsynsforanstaltningernes
varighed ikke overstiger den varighed, der ville have fulgt af
lov om psykologer m.v.
Stk. 5. Efter ophævelsen af lov om psykologer m.v. ved-
bliver fraskrivelser af autorisation som psykolog i henhold
til § 10 i lov om psykologer m.v. med at gælde som fraskri-
velser af autorisation som psykolog i henhold til § 10 d,
stk. 1, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed. Har en person fraskrevet sig sin
autorisation som psykolog inden 1. januar 2026, og varer
denne fraskrivelse ved efter ophævelsen af lov om psykolo-
ger m.v., kan pågældende ved meddelelse til Styrelsen for
Patientsikkerhed inden udgangen af den 31. december 2028
generhverve autorisationen.
Stk. 6. Styrelsen for Patientsikkerhed overtager ved ophæ-
velsen af lov om psykologer m.v. Psykolognævnets sager
om autorisation af psykologer og tilsyn med autoriserede
psykologer.
Stk. 7. Retssager om fratagelse af autorisation, jf. § 6 i lov
om psykologer m.v., der verserer ved ophævelsen af lov om
psykologer m.v., færdigbehandles efter lov om psykologer
m.v. Ved rettens eventuelle idømmelse af autorisationsfrata-
gelse finder stk. 4 tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. Psykologers pligt til at føre patientjournaler over
deres virksomhed i henhold til § 21, stk. 1, 1. pkt., i lov
om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed, omfatter alene journalføring af virksomhed fra
den 1. januar 2026.
Stk. 9. Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler
om håndteringen af autoriserede psykologers eksisterende
ordnede optegnelser, jf. § 14, stk. 1 og 2, i lov om psykolo-
ger m.v., fra den 1. januar 2026.
Stk. 10. Begrænsningen i retten til aktindsigt i § 14, stk.
4, i lov om psykologer m.v., finder fortsat anvendelse for
psykologers optegnelser udarbejdet og indført før den 1.
januar 2026.
§ 11
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens §§ 1-3 og 7-9 kan ved kongelig anordning
sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne med de ændrin-
ger, som de færøske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser
kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Sundhedsfaglig autorisation af psykologer
2.1. Gældende ret
2.1.1. Den nuværende regulering af psykologer
2.1.2. Den almindelige regulering af sundhedspersoner
2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen- og loven
3.1. Journalopslag i uddannelsesøjemed
3.2. Videregivelse af oplysninger fra Psykolognævnet
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser
4.2. Implementeringskonsekvenser
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Det er efter regeringens (Socialdemokratiet, Venstre og Mo-
deraterne) opfattelse en afgørende del af et velfungerende
sundhedsvæsen, at patienter kan henvende sig til en sund-
hedsperson i tillid til, at pågældende har de rette kvalifikati-
oner og udfører sit arbejde ordentligt. Det er også vigtigt, at
man som patient ved, hvilke muligheder man har, når denne
forventning undtagelsesvis ikke holder stik. I begge tilfælde
er det afgørende, at reglerne på området er gennemskuelige
for den enkelte patient.
Herudover ønsker regeringen at nedbryde kunstige barrierer
for samarbejde på tværs af faggrupper i sundhedsvæsenet,
herunder barrierer der skyldes forskelle i den måde, fag-
grupper reguleres på.
Psykologer udgør en vigtig del af sundhedsvæsenet, særligt
i en tid med øget fokus på forbedring af psykiatrien og
mentalt helbred. Psykologer er imidlertid ikke ligesom an-
dre sundhedspersoner underlagt lov om autorisation af sund-
hedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisati-
onsloven) under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Psyko-
loger er i stedet underlagt lov om psykologer m.v. (psykolo-
gloven) under Social- og Boligministeriet. Denne særregule-
ring er historisk betinget og afviger på visse områder fra
måden, andre sundhedspersoner reguleres.
Regeringen finder det mest hensigtsmæssigt, at alle sund-
hedspersoner er underlagt en ensartet regulering. Dette sik-
rer gennemsigtighed for patienterne og gør også reglerne
mere overskuelige for psykologer, uanset om de udøver
faglig virksomhed inden for det offentlige sundhedsvæsen,
i privat praksis m.v. Det foreslås derfor, at autorisation af
og tilsyn med psykologer fremover skal reguleres i autori-
sationsloven, og at særreguleringen i psykologloven ophæ-
ves. Det vil navnlig medføre, at det fremover vil være et
krav at man oppebærer autorisation som psykolog for at
kunne benytte titlen »psykolog«, og at samtlige psykologer
derved vil være underlagt Styrelsen for Patientsikkerheds
tilsyn med autoriserede sundhedspersoner. Autorisationen
vil blive meddelt på baggrund af beståelse af kandidateksa-
men i psykologi.
Regeringen ønsker samtidigt at bevare den mulighed for og
incitament til opkvalificering, som den nuværende ordning i
psykologloven indebærer. Det foreslås derfor, at psykologer
skal kunne gennemføre en psykologisk praksisuddannelse,
og derved opnå tilladelse til at anvende titlerne psykolog
med praksisuddannelse og klinisk psykolog. Det er hensig-
ten at praksisuddannelsen skal medføre et kompetenceløft
for psykologerne, og bl.a. ruste dem til at indgå som en
endnu mere integreret del af sundhedsvæsenet. Det foreslås
også, at reguleringen af den eksisterende specialpsykologud-
dannelse i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri bliver en
del af reguleringen af psykologer i autorisationsloven.
2. Sundhedsfaglig autorisation af psykologer
2.1. Gældende ret
2.1.1. Den nuværende regulering af psykologer
Reguleringen af psykologer og autoriserede psykologers
4
titelbeskyttelse samt autoriserede psykologers forhold og
forpligtelser er fastsat i lov om psykologer m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1534 af 1. juli 2021 (herefter psykologlo-
ven). Dette adskiller sig fra andre sundhedspersoner, hvis
autorisation og heraf følgende forpligtelser er fastsat i lov
om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1008 af 29. august
2024 (herefter autorisationsloven).
Det fremgår af § 1, stk. 1, i psykologloven, at ret til at
betegne sig som psykolog har kun den, der ved et universitet
eller anden højere uddannelsesinstitution har bestået kandi-
dateksamen i psykologi eller dermed ligestillet eksamen.
Det følger af bemærkningerne til § 1, jf. Folketingstidende
2016-17, tillæg A, L 52 som fremsat, side 12-13, jf. Folke-
tingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 687, at »dermed lige-
stillet eksamen« omfatter uddannelserne magisterkonferens
i psykologi og psykologisk-pædagogisk kandidateksamen,
samt dermed ligestillede eksamener gennemført i udlandet.
Det fremgår af § 1, stk. 2, i psykologloven, at ret til at
betegne sig som autoriseret psykolog har kun den, der har
fået autorisation som psykolog efter § 2.
Efter § 2, stk. 1, i psykologloven, tilkommer retten til at
få autorisation som psykolog enhver, der her i landet har
bestået kandidateksamen i psykologi, psykologisk-pædago-
gisk kandidateksamen eller dermed ligestillet eksamen, og
som har gennemgået en af Psykolognævnet, jf. § 17, nærme-
re bestemt supplerende praktisk uddannelse af 2 års varig-
hed. Det fremgår af § 2, stk. 2, i psykologloven, at retten til
at få autorisation som psykolog endvidere omfatter enhver,
der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan lige-
stilles med de i stk. 1 nævnte uddannelser.
Det følger af bemærkningerne til § 2, stk. 1, jf. Folketingsti-
dende 1992-93, tillæg A, spalte 682, at »dermed ligestillet
eksamen« ud over de i bestemmelsen nævnte eksamener,
omfatter magisterkonferens i psykologi.
Det fremgår af § 23, stk. 1, i psykologloven at overtrædelse
af bl.a. § 1 straffes med bøde.
Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 2, i psykologloven, sammen-
holdt med Psykolognævnets »Retningslinjer for den prakti-
ske uddannelse« af februar 2024, at Psykolognævnets sup-
plerende praktiske uddannelse består af 2 års praktisk arbej-
de på fuld tid, bestående af 500 timers udredning, 500 timers
intervention, og 160 timers supervision. Efter gennemførel-
se af den supplerende praktiske uddannelse indsendes eksa-
mensbevis og dokumentation for gennemførelse til Psyko-
lognævnet, der herefter træffer afgørelse om autorisation, jf.
psykologlovens § 2, stk. 3.
Det følger af § 2, stk. 4, 1. pkt., i psykologloven, at autorisa-
tion ikke kan meddeles den, der opfylder betingelserne for
fratagelse af autorisation, jf. § 3, stk. 1. Bestemmelsen inde-
bærer, at autorisation kan nægtes uanset gennemførelse af
den supplerende praktiske uddannelse, såfremt psykologen
må antages at være til fare for andre mennesker på grund af
en lidelse, der gør pågældende uegnet til udøvelse af erhver-
vet, eller misbrug af rusmidler eller lignende, der bevirker,
at psykologen varigt eller med mellemrum befinder sig i en
mangelfuld sjælstilstand, eller udvist grov forsømmelighed
ved udøvelsen af psykologens faglige virksomhed.
Det fremgår af § 2, stk. 4, 2. pkt., i psykologloven, at autori-
sation endvidere kan nægtes under de i borgerlig straffelovs
§ 78, stk. 2, nævnte omstændigheder. Det betyder, at autori-
sation kan nægtes uanset gennemførelse af den supplerende
praktiske uddannelse, når psykologen er dømt for strafbart
forhold, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggen-
de fare for misbrug af stillingen eller erhvervet.
Ifølge § 19 i psykologloven kan social- og boligministeren
fastsætte sådanne bestemmelser om udøvelse af virksomhed
her i landet som psykolog, som er nødvendige til gennem-
førelse af overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked
for psykologer og direktiver vedtaget af De Europæiske
Fællesskaber. Der er i medfør af denne bestemmelse udstedt
bekendtgørelse nr. 1285 af 9. november 2023 om EU- og
EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som
psykolog eller autoriseret psykolog samt til anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer. Psykolognævnet behandler
i øvrigt ansøgninger om anerkendelse af udenlandske kvali-
fikationer.
Efter § 2 a, stk. 1, i psykologloven, fører Psykolognævnet
tilsyn med faglig virksomhed, der udøves af autoriserede
psykologer, og med autoriserede psykologers egnethed til
udøvelse af erhvervet. Det fremgår af § 2 a, stk. 2 og 3,
i psykologloven, at Psykolognævnet som led i tilsynet kan
optage sager til behandling som følge af en konkret hen-
vendelse om en autoriseret psykologs virksomhed, såfremt
nævnet finder, at der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse
en tilsynssag, og at Psykolognævnet endvidere som led i
tilsynet af egen drift kan optage sager til behandling, såfremt
nævnet finder, at der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse
en tilsynssag. Det følger af § 2 a, stk. 4, i psykologloven,
at Psykolognævnet kan afvise at iværksætte en tilsynssag
på baggrund af en henvendelse om en autoriseret psykologs
virksomhed, jf. stk. 2, når sagens genstand eller det forhold,
som sagen vedrører, ligger mere end 5 år forud for det
tidspunkt, hvor nævnet modtager henvendelsen.
Det fremgår af § 2 b i psykologloven, at autoriserede psyko-
loger er forpligtede til på begæring af Psykolognævnet at
afgive alle oplysninger, som nævnet finder er nødvendige
for gennemførelse af tilsynet, og at medvirke ved tilsyn
efter nævnets nærmere anvisninger, samt at Psykolognævnet
kan anmode arbejdsgivere for autoriserede psykologer om
at afgive oplysninger, som nævnet finder er nødvendige for
gennemførelse af nævnets tilsyn.
Efter §§ 2 c-3 i psykologloven, kan Psykolognævnet reage-
re på autoriserede psykologers tilsidesættelse af deres fag-
lige forpligtelser, kritisable faglig virksomhed hhv. grove
forsømmelighed ved at udtale kritik, udtale alvorlig kritik,
5
iværksætte skærpet tilsyn, udstede et fagligt påbud, eller
fratage autorisationen, alt efter sagens alvorlighed.
Det følger af § 2 e, stk. 2, i psykologloven, at Psykolognæv-
net, når der er begrundet mistanke om, at en autoriseret
psykolog er uegnet til udøvelsen af erhvervet som følge
af forhold nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, kan give den
autoriserede psykolog påbud om at lade sig underkaste en
lægelig eller anden sagkyndig undersøgelse og medvirke
ved kontrolforanstaltninger. Det fremgår af § 3, stk. 2, i
psykologloven, at en autoriseret psykolog kan fratages sin
autorisation, hvis den pågældende overtræder et påbud ud-
stedt i medfør af § 2 e.
Efter § 3, stk. 1, i psykologloven, kan en autoriseret psyko-
log fratages sin autorisation, såfremt psykologen må antages
at være til fare for andre mennesker på grund af en lidelse,
der gør den pågældende uegnet til udøvelse af hvervet, eller
sygdom eller misbrug af rusmidler eller lignende, der bevir-
ker, at psykologen varigt eller med mellemrum befinder sig
i en mangelfuld sjælstilstand, eller udvist grov forsømmelig-
hed ved udøvelsen af psykologens faglige virksomhed.
Fratagelse af autorisation efter § 3, stk. 1 og 2, skal ske efter
reglerne i § 6. Det indebærer bl.a., at Psykolognævnet skal
anlægge en retssag herom i den borgerlige retsplejes former.
Ifølge psykologlovens § 5, kan Psykolognævnet i påtræn-
gende tilfælde, hvor den fortsatte virksomhed frembyder
overhængende fare, midlertidigt fratage udøveren af hvervet
autorisationen.
Det fremgår af § 12 i psykologloven, at en autoriseret psy-
kolog under udøvelsen af sin virksomhed er forpligtet til
at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Ifølge bemærknin-
gerne til § 12, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte
683, er der tale om en retlig standard, der kan undergå
ændringer i takt dels med udviklingen inden for det pågæl-
dende fagområde, dels med den almindelige samfundsud-
vikling.
Det fremgår af § 22 i psykologloven, at en autoriseret psy-
kolog, der gør sig skyldig i grov eller gentagen forsømmelse
eller skødesløshed under udøvelsen af sin virksomhed, straf-
fes med bøde.
Det fremgår af § 14, stk. 1, i psykologloven, at autorise-
rede psykologer skal føre ordnede optegnelser over deres
virksomhed. Det fremgår af § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
567 af 19. maj 2017 om autoriserede psykologers pligt til
at føre ordnede optegnelser, at for autoriserede psykologer,
der er ansat i sundhedsvæsenet, skal oplysninger, jf. denne
bekendtgørelses §§ 3 og 4, om den psykologiske behandling
m.v. indgå i patientjournalen. Der er i bekendtgørelsens § 6
fastsat regler om opbevaring og overdragelse af autoriserede
psykologers optegnelser. Ifølge § 14, stk. 3, i psykologloven
har den, om hvis personlige forhold der er udarbejdet opteg-
nelser efter stk. 1, har ret til aktindsigt i optegnelserne. I
henhold til § 14, stk. 4, kan retten til aktindsigt kan dog
begrænses i det omfang, hvor partens interesse i aktindsigt
findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågælden-
de selv eller til andre private interesser.
Det fremgår af § 23, stk. 1, i psykologloven at overtrædelse
af bl.a. § 14 straffes med bøde. Overtrædelse af kapitel 1
i bekendtgørelse nr. 567 af 19. maj 2017 om autoriserede
psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser, straffes
også med bøde, jf. dennes § 11.
Det fremgår af § 16 i psykologloven, at autoriserede psyko-
loger skal udvise omhu og uhildethed ved udfærdigelse af
erklæringer, som de afgiver i deres egenskab af autoriserede
psykologer. Ifølge forarbejderne til § 16, jf. Folketingstiden-
de 1992-93, tillæg A, spalte 685, ligger der i kravet om
uhildethed, at erklæringen skal være så objektiv som muligt,
således at den hverken begunstiger klienten eller det mod-
satte.
Det fremgår af § 23, stk. 1, i psykologloven at overtrædelse
af bl.a. § 16 straffes med bøde.
Efter psykologlovens § 21 finder reglerne om tavshedspligt,
jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-f, tilsvarende anvendelse
på psykologer.
2.1.2. Den almindelige regulering af sundhedspersoner
Sundhedspersoners grundlæggende rettigheder og pligter på
sundhedsområdet er som udgangspunkt reguleret i autorisa-
tionsloven og i forskrifter fastsat i medfør heraf. Det gælder
bl.a. regler om autorisation, titelbeskyttelse og forbeholdte
virksomhedsområder. Herudover indeholder sundhedslovens
afsnit III, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025,
bl.a. regler om patienters retsstilling, herunder regler om
sundhedspersoners indhentelse af samtykke til behandling,
tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger og an-
dre fortrolige oplysninger.
Ved sundhedspersoner forstås efter sundhedslovens § 6, stk.
1, personer, der er autoriserede i henhold til særlig lovgiv-
ning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer,
der handler på disses ansvar. Det følger af bemærkningerne
til § 6, stk. 1, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling),
tillæg A, side 3204, jf. Folketingstidende 1997-98 (2. sam-
ling), tillæg A, side 521, at autoriserede psykologer anses
som sundhedspersoner i sundhedslovens forstand i det om-
fang de udfører sundhedsfaglige opgaver.
Autorisation i henhold til autorisationsloven meddeles nor-
malt på baggrund af gennemførelse af den relevante danske
grunduddannelse, jf. § 2 og lovens afsnit II. Efter § 2, stk. 2,
i autorisationsloven, kan indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætte regler om meddelelse af autorisation. Bemyndigel-
sen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1004 af 28. august
2024 om autorisation af sundhedspersoner, der er statsborge-
re i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS m.v., der
regulerer ansøgere fra såkaldte tredjelande. Efter § 3, stk.
1, i autorisationsloven kan indenrigs- og sundhedsministe-
ren også fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som
6
autoriseret sundhedsperson, som er nødvendige for gennem-
førelsen af overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked
og direktiver vedtaget af Den Europæiske Union. Bemyndi-
gelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 49 af 13. januar
2010 om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse
af virksomhed som autoriseret sundhedsperson med senere
ændringer.
Fælles for autorisationsordningerne i autorisationsloven er,
at autorisation hænger sammen med retten til at anvende den
relevante fagtitel. Det fremgår således bl.a. af § 27, stk. 2, §
47, stk. 2, § 52, stk. 2, og § 54, stk. 2, at alene personer med
den relevante autorisation har ret til at betegne sig som læge,
tandlæge, kiropraktor og sygeplejerske.
Personer, der uden autorisation anvender en betegnelse, der
er forbeholdt autoriserede personer, eller betegner sig eller
handler på anden måde, der er egnet til at vække forestilling
om at pågældende har en sådan autorisation, straffes efter
autorisationslovens § 78 med bøde.
Ud over den beskyttede titel, der følger af autorisationen,
har visse faggrupper yderligere beskyttede betegnelser, som
der kan opnås tilladelse til at anvende når visse kriterier
er opfyldt. Det fremgår således af § 30, § 54 a, stk. 1, og
§ 70 d, i autorisationsloven samt af § 47, stk. 4, i autorisa-
tionsloven, jf. §§ 1 og 2 i bekendtgørelse om specialtand-
læger, at en person ikke uden tilladelse fra Styrelsen for
Patientsikkerhed må betegne sig som speciallæge, specialsy-
geplejerske, ambulancebehandler med særlige kompetencer
(paramediciner), hhv. specialtandlæge. Kriterierne for opnå-
else af tilladelse til at anvende disse yderligere beskyttede
betegnelser varierer mellem faggrupper.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan i henhold til § 16,
stk. 1, i autorisationsloven efter forhandling med børne- og
undervisningsministeren eller uddannelses- og forsknings-
ministeren fastsætte regler om videreuddannelse for perso-
nalegrupper inden for sundhedsvæsenet, hvor sådanne reg-
ler ikke allerede er fastsat ved lov. Herunder kan aftales,
at videreuddannelse kan varetages i samarbejde med de
nævnte ministerier. Sundhedsstyrelsen har i medfør heraf
og efter bemyndigelse udstedt bekendtgørelse nr. 1303 af
25. november 2010 om specialuddannelse af psykologer i
børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri. Bekendtgørelsen
regulerer den såkaldte specialpsykologuddannelse for auto-
riserede psykologer, der vil specialisere sig i børne- og ung-
domspsykiatri eller psykiatri.
Der er i autorisationslovens § 27, stk. 3, § 47, stk. 3, § 52,
stk. 3 og 5, § 54, stk. 4 og 6, § 54 a, stk. 2, § 55, stk. 3, § 64,
stk. 3, § 65, stk. 3, § 67, stk. 3, § 68, stk. 4, og § 70 e, stk.
3, fastsat regler om, at bestemte sundhedsfaglige områder er
forbeholdt autoriserede personer (forbeholdt virksomheds-
område). Eksempelvis må kun læger – medmindre andet er
særligt lovhjemlet – foretage operative indgreb. Udøvelse af
forbeholdt virksomhed uden at have den relevante autorisa-
tion straffes med bøde i medfør af autorisationslovens § 79.
Det fremgår af § 81 i autorisationsloven, at en person, der
uden tilladelse til at betegne sig som speciallæge, jf. § 30,
specialtandlæge, jf. § 47, stk. 4, eller specialsygeplejerske,
jf. § 54 a, stk. 1, giver udtryk for at besidde en sådan tilla-
delse, straffes med bøde. Det fremgår ydermere af § 81 a
i autorisationsloven, at en person, der uden tilladelse til at
betegne sig som ambulancebehandler med særlig kompeten-
ce eller paramediciner, jf. § 70 d, stk. 1, giver udtryk for at
besidde en sådan tilladelse, straffes med bøde.
Autoriserede sundhedspersoner er efter autorisationslovens
§ 17 under udøvelsen af deres virksomhed forpligtet til
at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved be-
nyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler
m.v. Det betyder, at alle autoriserede sundhedspersoner skal
udføre deres faglige virksomhed i henhold til den almin-
deligt anerkendte faglige standard eller norm på området,
der blandt andet fastlægges ved Styrelsen for Patientklagers
praksis samt ved faglige vejledninger fra Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed og Sundhedsstyrelsen.
Bestemmelsen har karakter af en retlig standard, og den
konkrete vurdering af, om en sundhedsperson har udvist
den nødvendige omhu og samvittighedsfuldhed ændres med
tiden. Kravet om omhu og samvittighedsfuldhed gælder i
alle faser af sundhedsfaglig virksomhed, det vil sige under-
søgelse, diagnosticering, behandling m.v. Dog gælder det
kun i behandler-/patient-forholdet, og ikke for virksomhed,
som en autoriseret sundhedsperson udfører i anden form for
ansættelse, f.eks. som ansat i en administrativ stilling i f.eks.
en faglig styrelse, en kommune, et forsikringsselskab hvor
arbejdet ikke tager sigte på at behandle patienter m.v.
Kravet om omhu og samvittighedsfuldhed gør sig også
gældende, hvis en autoriseret sundhedsperson vurderer, at
en opgave ikke kan udføres forsvarligt, f.eks. fordi den
pågældende sundhedsperson ikke føler sig kompetent til
opgaven. Det er vigtigt, at den pågældende frasiger sig op-
gaver, som vedkommende ikke ser sig i stand til at udføre
forsvarligt, og det forventes, at en autoriseret sundhedsper-
son kender og erkender egne begrænsninger. Der er ikke i
autorisationsloven opstillet positivlister med anvisninger til,
hvilke undersøgelser og behandlinger m.m., der må udføres
inden for f.eks. de forskellige lægefaglige specialer. Det
forudsættes dog, at den autoriserede sundhedsperson i alle
behandlingssituationer udviser omhu og samvittighedsfuld-
hed og alene påtager sig behandlingsopgaver, som den på-
gældende mestrer. F.eks. vil en læge med en erhvervet
speciallægeanerkendelse ikke nødvendigvis med omhu og
samvittighedsfuldhed kunne udføre alle de behandlinger, der
sædvanligvis varetages inden for det pågældende speciale,
hvis lægen ikke, f.eks. på grund af manglende erfaring med
en eller flere bestemte typer opgaver, kan udføre opgaven
forsvarligt. Omhu og samvittighedsfuldhed tilsiger endvide-
re, at sundhedspersonen, i takt med en øget specialiserings-
grad eller ved fravær fra specialet, ikke påtager sig samme
opgaver, som man tidligere har kunne udføre medmindre,
at sundhedspersonen vurderer at kunne udføre opgaven for-
7
svarligt, herunder sikrer sig at være fagligt opdateret med ny
viden og standarder inden for området.
Princippet om omhu og samvittighedsfuldhed gælder for al-
le autoriserede sundhedspersoner, som således ikke har krav
på at kunne udføre en bestemt faglig virksomhed, uagtet at
sundhedspersonen i udgangspunktet er uddannet heri. Det
afgørende for, om sundhedspersoner kan påtage sig behand-
lingerne inden for autorisationslovens krav om omhu og
samvittighedsfuldhed er, at de aktuelt er fagligt kompetente
hertil. Hertil kommer, at arbejdsgiveren/driftsherren har et
ansvar for at sikre, at opgaverne er forsvarligt tilrettelagt,
herunder at sikre, at de medarbejdere, der varetager en given
opgave, har de nødvendige faglige kompetencer hertil, lige
som driftsherren skal sørge for, at der foreligger de fornødne
instrukser for udførelsen af arbejdet.
Det fremgår af § 75 i autorisationsloven, at en autoriseret
sundhedsperson, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen
forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sin virksom-
hed, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.
Autoriserede sundhedspersoner skal desuden efter § 20, stk.
1, ved udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgi-
ver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson, udvise om-
hu og uhildethed. Herved forstås, at sundhedspersonen skal
være objektiv, og at hverken personlig vel- eller modvilje
må få indflydelse på indholdet af erklæringen eller attesten.
Det fremgår af § 9 i bekendtgørelse nr. 908 af 18. august
2011 om afgivelse af erklæringer m.v., at overtrædelse af be-
kendtgørelsens § 4, § 5 og § 8, straffes med bøde. Disse be-
stemmelser angår sundhedspersonens pligt til ikke at afgive
erklæringer om sygdomme eller forhold, som vedkommende
ikke har fornødent fagligt kendskab til, hvilke oplysninger
som erklæringen skal indeholde, hhv. processen for erklæ-
ringens afgivelse.
Det fremgår af autorisationslovens § 21, stk. 1, 1. pkt., i
autorisationsloven at læger, tandlæger, kiropraktorer, syge-
plejersker, jordemødre, kliniske diætister, kliniske tandtek-
nikere, tandplejere, kontaktlinseoptikere, optometrister og
behandlerfarmaceuter skal føre patientjournaler over deres
virksomhed.
Journalføringspligten er i bekendtgørelse nr. 713 af 12. ju-
ni 2024 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler
(journalføring, opbevaring, videregivelse, overdragelse m.v.)
(herefter journalføringsbekendtgørelsen), der er udstedt i
medfør af § 21, stk. 2, udvidet til at også at gælde andre
autoriserede sundhedspersoner og personer, der handler på
disses ansvar.
Det fremgår af § 51 i journalføringsbekendtgørelsen, at
overtrædelse af bekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 4, § 5, stk.
1 og 3, § 7, § 9, stk. 2, § 10, stk. 1-3 og 5, §§ 11-12, §§
14-18, § 20, § 21, stk. 2-3, §§ 22-31, § 32, stk. 2-3, § 33,
§ 34, stk. 1, § 35, stk. 1-2 og 4-7, §§ 36-37, § 38, stk. 1-3,
§ 39, stk. 2, § 40, § 41, stk. 1-2 og 4, § 46, stk. 1-4, §
48, § 49, stk. 1 og § 50, stk. 1, straffes med bøde. Disse
bestemmelser omhandler gennemgående journalføringspligt
og -ansvar, indholdet af patientjournalen, proceduren for
journalføring hhv. behandling af oplysninger i patientjourna-
lerne, herunder opbevaring og overdragelse.
Autoriserede sundhedspersoner er underlagt Styrelsen for
Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsyn. Styrelsen fører ef-
ter autorisationslovens § 5, stk. 1 og 2, tilsyn med faglig
virksomhed, der udøves af autoriserede sundhedspersoner
og sundhedspersoner, der handler på disses ansvar, og øvri-
ge personer, der udøver sundhedsfaglig virksomhed inden
for sundhedsvæsenet (individtilsynet).
Efter § 5, stk. 3, gælder stk. 1 og 2 dog ikke for virksomhed,
der udøves af autoriserede psykologer.
En autoriseret sundhedsperson kan efter § 7 i autorisations-
loven fratages autorisationen hvis den pågældende må an-
tages at være til fare for patientsikkerheden på grund af
nærmere oplistede grunde:
Autorisationen kan i medfør af § 7, nr. 1 og 2, fratages, hvis
den autoriserede sundhedsperson må antages at være til fare
for patientsikkerheden på grund af en fysisk tilstand, der gør
den pågældende uegnet til udøvelse af erhvervet eller syg-
dom eller misbrug af rusmidler el.lign., der midlertidigt eller
varigt gør den pågældende uegnet til udøvelse af erhvervet
(egnethedssager).
Autorisationen kan i henhold til § 7, nr. 3, fratages, hvis den
autoriserede sundhedsperson må antages at være til fare for
patientsikkerheden på grund af grov forsømmelighed ved
udøvelse af erhvervet (faglighedssager).
Dertil kommer tilfælde omfattet af § 7 a i autorisationslo-
ven, hvorefter en autoriseret sundhedsperson kan fratages
autorisationen, hvis den pågældende ikke afgiver de i § 6,
stk. 1, omtalte oplysninger til gennemførelse af tilsynet og
ikke medvirker ved tilsyn efter Styrelsen for Patientsikker-
heds nærmere anvisninger, samt hvis den pågældende ikke
overholder domme eller afgørelser om tilsynsforanstaltnin-
ger efter § 8, § 8 a, § 9, stk. 1 eller 2, § 9 b, stk. 1, § 10, stk.
1, § 10 a eller § 10 c, stk. 1,
En autoriseret sundhedsperson kan efter § 8, stk. 1 hhv. 2,
i autorisationsloven få indskrænket sit virksomhedsområde,
hvis den pågældende må antages at være til fare for patie-
ntsikkerheden på et eller flere faglige områder på grund
af alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed eller
hvis vedkommende må antages at være til fare for patie-
ntsikkerheden, fordi den pågældende er uegnet til udøvelsen
af erhvervet på grund af forhold nævnt i § 7, nr. 1 og 2.
Fratagelse af autorisation efter §§ 7 og 7 a eller om ind-
skrænkning af en autoriseret sundhedsperson virksomheds-
område efter § 8, skal ske efter reglerne i § 11. Det indebæ-
rer bl.a., at Styrelsen for Patientsikkerhed skal anlægge en
retssag herom i den borgerlige retsplejes former.
Ud over fratagelse af autorisation og indskrænkning af virk-
8
somhedsområde, har Styrelsen for Patientsikkerhed i medfør
af §§ 9-10 c i autorisationsloven mulighed for at anvende en
række andre tilsynsreaktioner. Det gælder midlertidig frata-
gelse af autorisation, midlertidig indskrænkning af virksom-
hedsområde, afgørelse med vilkår, forbud, påbud, skærpet
tilsyn og suspension.
Afgørelser truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed, som
indebærer begrænsninger i sundhedspersonens virke, dvs.
afgørelser om midlertidig autorisationsfratagelse eller virk-
somhedsindskrænkning, arbejdsforbud og suspensioner, jf. §
9, § 9 b, stk. 1, og § 10 c, stk. 1, kan efter § 14, stk. 2,
påklages til Ankenævnet for Tilsynsafgørelser efter reglerne
herom i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sund-
hedsvæsenet.
Ud over reglerne om tavshedspligt, videregivelse og ind-
hentning af helbredsoplysninger m.v. i sundhedslovens ka-
pitel 9, er autoriserede sundhedspersoner omfattet af straffe-
lovens § 152 b om tavshedspligt for personer, der udøver
eller har udøvet en virksomhed eller et erhverv i medfør
af offentlig beskikkelse eller anerkendelse. Autoriserede
sundhedspersoners medhjælpere er tilsvarende omfattet af
straffelovens § 152 c om tavshedspligt for medhjælpere til
personer omfattet af straffelovens §§ 152-152 b.
Styrelsen for Patientsikkerhed fører derudover tilsyn med
behandlingssteder. Efter sundhedslovens § 213, stk. 1, fører
styrelsen det overordnede tilsyn med sundhedsforholdene og
den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet, og
efter bestemmelsens stk. 2 gennemfører styrelsen løbende
tilsyn med udvalgte behandlingssteder nævnt i § 213 c, stk.
1, ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være størst
risiko for patientsikkerheden (organisationstilsynet).
Sundhedslovens § 213 c, stk. 1, omfatter sygehusenheder,
klinikker, praksisser, plejecentre, plejehjem, bosteder, sund-
heds- eller genoptræningssteder og andre behandlingssteder,
hvor sundhedspersoner udøver behandling. Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed har i medfør af § 213, stk. 3, fastsat nær-
mere regler om hvilke behandlingssteder der er omfattet i
bekendtgørelse nr. 1206 af 20. november 2024 om registre-
ring af, underretning om og tilsyn med offentlige og private
behandlingssteder m.v. (herefter RBT-bekendtgørelsen).
Det fremgår af § 2, stk. 1, i RBT-bekendtgørelsen, at der
ved et behandlingssted forstås en selvstændig virksomhed,
hvor eller hvorfra en eller flere sundhedspersoner udfører
behandling, jf. dog § 3. Det fremgår endvidere af § 2, stk. 3
og 4, i RBT-bekendtgørelsen, at der ved behandling forstås
undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødsels-
hjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggel-
se og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient, jf.
sundhedsloven, § 5, og at der ved sundhedspersoner forstås
personer, der er autoriserede af Styrelsen for Patientsikker-
hed til at varetage sundhedsfaglige opgaver og personer, der
handler på disses ansvar.
Virksomheder, som udfører behandling udelukkende ved
autoriserede psykologer, anses efter § 3, nr. 3, i RBT-be-
kendtgørelsen ikke som behandlingssteder.
Efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sund-
hedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 16. august
2024 som ændret ved lov nr. 647 af 11. juni 2024 (herefter
klage- og erstatningsloven) kan patienter klage til Styrelsen
for Patientklager over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige
virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel
4-9 (forløbsklager). Patienter kan også efter § 2 klage til
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der behandler klager
over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virk-
somhed (disciplinærklager), når klagen angår en sag, som
vurderes at indeholde skærpende omstændigheder, eller hvis
Styrelsen for Patientklager som led i en forløbsklage har ud-
talt kritik af behandlingsstedet. Sundhedsvæsenets Discipli-
nærnævn kan herudover behandle klager, hvor behandlings-
stedet er ophørt, eller hvor den sundhedsfaglige virksomhed
ikke er udført i tilknytning til et behandlingssted. Sundheds-
væsenets Disciplinærnævn kan ikke behandle klager, hvor
der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klagead-
gang.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed er i § 1,
nr. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1448 af 15. december
2010 om ikke-autoriserede persongrupper inden for sund-
hedsvæsenet, der er omfattet af Sundhedsvæsenets Discipli-
nærnævns virksomhed, udvidet til også at omfatte autorise-
rede psykologer og psykologer i perioden fra bestået afslut-
tende eksamen til erhvervelse af autorisation.
Patienter, som påføres skade i det danske sundhedsvæsen,
eller efterladte til disse patienter, kan søge erstatning og
godtgørelse efter patienterstatningsordningen for behand-
lingsskader i medfør af reglerne i kapitel 3 i klage- og
erstatningsloven. Patienter eller efterladte til patienter har
desuden mulighed for at søge erstatning og godtgørelse for
skade påført som følge af egenskaber ved et lægemiddel
(lægemiddelskade) efter klage- og erstatningslovens kapitel
4.
2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Psykologloven blev ved sin affattelse ikke sammentænkt
med den eksisterende regulering af sundhedsvæsenet og
sundhedspersoner og situationen er derfor den, at ikke-auto-
riserede psykologer lovgivningsmæssigt som udgangspunkt
ikke betragtes som sundhedspersoner, og at autoriserede
psykologer, selv om de kan være sundhedspersoner i sund-
hedslovens forstand, ikke på alle punkter er underlagt de
samme regler som øvrige sundhedspersoner, ligesom de ikke
er undergivet samme tilsyn.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksom på, at
psykologer i stadig større grad anvendes og i praksis anses
som en integreret del af sundhedsvæsenet og det samlede
behandlingsforløb. Det er derfor ministeriets opfattelse, at
denne særegne regulering – der ikke findes tilsvarende ek-
9
sempler på, for så vidt angår andre faggrupper i sundheds-
væsenet – ikke er hensigtsmæssig. Den særegne regulering
komplicerer anvendelse af sundhedslovgivningen på psyko-
loger unødigt og gør retsstillingen for patienter, klienter og
psykologer svært gennemsigtig. Det gælder ikke mindst på
de rettigheder og forpligtelser, som følger med en autorisa-
tion, og som derfor på nuværende tidspunkt er forskellig
for psykologer og andre fagpersoner, som er sundhedsfagligt
autoriserede.
Det vil derfor efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets op-
fattelse være hensigtsmæssigt, at den gældende autorisati-
onsordning for psykologer afløses af en sundhedsfaglig
autorisationsordning i autorisationsloven på linje med øvrige
sundhedspersoner.
Ministeriet er i den forbindelse opmærksom på, at psykolo-
ger udøver mangeartede former for faglig virksomhed, og at
psykologer afhængig heraf arbejder med patienter, klienter
eller borgere, hvoraf visse dele er sundhedsfaglig virksom-
hed.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at en
sundhedsfaglig autorisationsordning bør omfatte alle, der
uddannes som psykologer, idet psykologer inden for stort
set alle brancher i et vist omfang udøver faglig virksom-
hed, som kan betragtes som behandling i sundhedslovens
forstand.
Det er også ministeriets opfattelse, at en sundhedsfaglig
autorisationsordning for psykologer bør indebære, at retten
til at betegne sig psykolog alene bør tilkomme personer med
autorisation som psykolog. Denne titelbeskyttelse, som an-
dre autoriserede sundhedspersoner også nyder, indebærer, at
titlen på en given sundhedsprofession forbeholdes personer
med den relevante autorisation. Dette gør det efter ministeri-
ets opfattelse enkelt og gennemskueligt for patienter at kon-
statere, hvorvidt en person har den relevante autorisation, og
at de dermed kan forvente, at pågældende er underlagt tilsyn
med sin sundhedsfaglige virksomhed.
Det er efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse
afgørende, at en sundhedsfaglig autorisationsordning medfø-
rer, at psykologer som andre autoriserede sundhedspersoner
omfattes af det gældende tilsynssystem og andre relevante
regler i sundhedslovgivningen. Derfor bør det være en kon-
sekvens af forslaget, at psykologer vil skulle omfattes af
de gældende regler på sundhedsområdet, som øvrige sund-
hedspersoner er underlagt, og som er en konsekvens af
en sundhedsfaglig autorisation. Det gælder bl.a. regler om
autorisation, titelbeskyttelse, tilsyn, reglerne om patienters
retsstilling, klage, erstatning og journalføringspligt.
Ministeriet finder det desuden hensigtsmæssigt, at autorisa-
tionsordningen for psykologer tilskynder psykologer til at
videreuddanne sig og tilegne sig styrkede kliniske kompe-
tencer, og at en række opgaver, der betros psykologer af
myndigheder, er forbeholdt autoriserede psykologer, der har
gennemgået en sådan supplerende praktisk uddannelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksom på, at der
med etablering af en ny autorisationsordning til afløsning
af den gældende vil være behov for en overgangsordning,
fordi der er tale om en faggruppe, hvor en del af faggruppen
i forvejen er autoriseret. Der bør derfor efter ministeriets
opfattelse tages højde for, at disse personer allerede én gang
har betalt for sin autorisation, har indrettet sig og tilrette-
lagt sit arbejdsliv efter at kunne anvende en titel og have
visse arbejdsopgaver, ligesom der af hensyn til patienternes
sikkerhed bør tages højde for, at visse psykologer allerede
efter gældende regler kan være underlagt en tilsynsmæssig
sanktion.
På baggrund af ovenstående overvejelser foreslås det, at der
oprettes en sundhedsfaglig autorisationsordning for psykolo-
ger. Dette vil medføre, at psykologloven ophæves, og at
reguleringen af psykologers autorisationsforhold m.v. frem-
over skal ske efter autorisationsloven.
Det foreslås, at autorisation vil kunne meddeles på baggrund
af bestået dansk psykologeksamen, det vil sige kandida-
teksamen i psykologi, og de historiske uddannelser magis-
terkonferens i psykologi og psykologisk-pædagogisk kandi-
dateksamen, der i dag giver adgang til at anvende psykolog-
titlen og opnå autorisation som psykolog, jf. pkt. 2.1.1.
For EU- og EØS-statsborgere, der er psykologfagligt uddan-
net, vil der blive fastsat regler om, at de vil kunne opnå
autorisation, såfremt de opfylder de relevante krav til EU-
og EØS-sundhedspersoner. For ansøgere, der er statsborgere
i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS, vil der blive
fastsat regler om, at de – på linje med hvad der gælder for
andre grupper af ansøgere, der søger om dansk autorisation
– skal have mulighed for at gennemføre en autorisationspro-
ces, hvis deres udenlandske uddannelse kan sidestilles med
den tilsvarende danske uddannelse.
Det foreslås, at anvendelsen af titlen »psykolog« forbe-
holdes personer, der oppebærer autorisation som psyko-
log. Hvis en psykolog får frataget eller frasiger sig sin auto-
risation, vil pågældende dermed ikke længere kunne kalde
sig psykolog, indtil autorisationen evt. generhverves.
Det betyder, at det, i modsætning til hvad der gælder i
dag, ikke vil være tilladt at kalde sig psykolog alene på
baggrund af en kandidatgrad i psykologi, idet det tillige
vil være påkrævet, at man besidder en gyldig autorisation
som psykolog. Kandidater i psykologi uden autorisation
som psykolog vil fortsat kunne anvende betegnelserne »kan-
didat i psykologi«, »candidatus/candidata psychologiae«,
»cand.psych.« og den engelske betegnelse »Master of Sci-
ence (MSc) in Psychology«, forudsat at dette ikke i en given
sammenhæng vil være egnet til at vække forestilling om at
pågældende har en autorisation. Det samme gælder anven-
delsen af titlerne »mag.art. i psykologi«, »cand.pæd. i psy-
kologi« og »cand.pæd.psych.« fra de historiske psykologi-
uddannelser. Anvendelse af betegnelsen »cand.psych. aut.«
og lignende må anses som egnet til at vække forestilling
om, at anvenderen af betegnelsen har en autorisation som
10
psykolog, og det vil derfor være i strid med titelbeskyttelsen
at betegne sig som »cand.psych. aut.« og lignende uden at
være autoriseret som psykolog.
Det vil ligeledes være strafbart for en person, der har fra-
skrevet sig eller fået frataget sin autorisation som psykolog,
at fortsætte med at udøve dette hverv, jf. autorisationslovens
§ 76. Dette er ikke tilfældet efter psykologlovens regler i
dag, hvor en autoriseret psykolog, der fratages sin autorisa-
tion, kan fortsætte sin virksomhed, men dog ikke kan kalde
sig autoriseret psykolog.
Personer med autorisation som psykolog vil efter den fore-
slåede ordning være underlagt de samme pligter som andre
autoriserede sundhedspersoner.
Det betyder, at psykologer, som autoriseres efter den fore-
slåede ordning, og de psykologer, som omfattes af over-
gangsbestemmelsen, vil blive underlagt pligten til at udvise
omhu og samvittighedsfuldhed under udøvelsen af deres
virksomhed i autorisationslovens § 17. Bestemmelsen fast-
slår, at en autoriseret sundhedsperson under udøvelsen af
sin virksomhed er forpligtet til at udvise omhu og samvittig-
hedsfuldhed. Det betyder, at alle autoriserede sundhedsper-
soner skal udføre deres faglige virksomhed i henhold til den
almindeligt anerkendte faglige standard eller norm på områ-
det, der blandt andet fastlægges ved Styrelsen for Patientkla-
gers praksis samt ved faglige vejledninger fra Styrelsen for
Patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen.
Bestemmelsen har karakter af en retlig standard, og den
konkrete vurdering af, om en sundhedsperson har udvist
den nødvendige omhu og samvittighedsfuldhed ændres med
tiden. Kravet om omhu og samvittighedsfuldhed gælder i
alle faser af sundhedsfaglig virksomhed.
Sundhedsfaglig virksomhed forstås i almindelighed i over-
ensstemmelse med behandlingsbegrebet efter sundhedslo-
vens § 5, hvorefter behandling omfatter undersøgelse, di-
agnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræ-
ning, sundhedsfaglig pleje, samt forebyggelse og sundheds-
fremme i forhold til den enkelte patient.
Der vil således være tale om behandling, når en psykolog
undersøger, diagnosticerer eller behandler en patient med
psykisk lidelse. Der vil også være tale om behandling, når
en psykolog f.eks. ved samtaleterapi behandler eller rådgiver
personer, der befinder sig i en krisesituation eller på anden
måde har personlige vanskeligheder. Der vil tillige være
tale om behandling, når en psykolog ved brug af sine psyko-
logfaglige kompetencer vurderer en persons funktions- og
kompetenceevne, psykiske trivsel m.v., som det f.eks. er
tilfældet, når en psykolog udfører psykologisk undersøgelse
af børn og forældre som led i en forældrekompetenceunders-
øgelse eller børnesagkyndig undersøgelse, eller når psykolo-
ger udfører udredning og tests i PPR-regi. Det afgørende er,
at der er tale om et konkret patient/behandler-forhold – uaf-
hængigt af om der i praksis bruges betegnelser som klient,
borger eller andet om den, der behandles eller ydes rådgiv-
ning til. Det vil ikke være afgørende, om behandlingen kun
omfatter en person ad gangen eller sker på et hold. Formålet
med behandling – og ikke behandlingsmetode – vil være
afgørende.
Begreberne »patient«, »klient« og »borger« skal i denne
sammenhæng ikke nødvendigvis forstås sådan, at patien-
ten/klienten også er psykologens opdragsgiver.
Visse former for psykologfaglig virksomhed vil ikke kunne
betegnes som sundhedsfaglig virksomhed, navnlig skriftlig
formidling, undervisning og opgaver af rent administrativ
karakter, herunder hvor en psykolog på samme måde som
en kommunal lægekonsulent alene tager stilling til en sag på
skriftligt grundlag. Heller ikke varetagelse af en HR-funk-
tion eller generel rådgivning om organisationspsykologiske
forhold, hvori der ikke indgår et patient/behandler- eller
klient/psykolog-forhold ville kunne betragtes som sundheds-
faglig virksomhed. Forslaget ændrer ikke på, at psykologer
i dag også udfører vigtige opgaver, der ikke kan karakteri-
seres som sundhedsfaglige. Der vil eksempelvis være psyko-
logopgaver i regi af skolevæsenet, der er så abstraheret fra
konkrete personforhold eller af så almen karakter, at de ikke
kan anses som sundhedsfaglige.
Afgrænsningen af psykologers sundhedsfaglige virksomhed
har ikke betydning for den eksisterende afgrænsning af an-
dre sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed.
Kravet om omhu og samvittighedsfuldhed gør sig også
gældende, hvis en autoriseret sundhedsperson vurderer, at
en opgave ikke kan udføres forsvarligt, f.eks. fordi den
pågældende sundhedsperson ikke føler sig kompetent til
opgaven. Det er vigtigt, at den pågældende frasiger sig op-
gaver, som vedkommende ikke ser sig i stand til at udføre
forsvarligt, og det forventes, at en autoriseret sundhedsper-
son kender og erkender egne begrænsninger. Der er ikke i
autorisationsloven opstillet positivlister med anvisninger til,
hvilke undersøgelser og behandlinger m.m., der må udføres
inden for f.eks. de forskellige lægefaglige specialer. Det
forudsættes dog, at den autoriserede sundhedsperson i alle
behandlingssituationer udviser omhu og samvittighedsfuld-
hed og alene påtager sig behandlingsopgaver, som den på-
gældende mestrer. F.eks. vil en læge med en erhvervet
speciallægeanerkendelse ikke nødvendigvis med omhu og
samvittighedsfuldhed kunne udføre alle de behandlinger, der
sædvanligvis varetages inden for det pågældende speciale,
hvis lægen ikke, f.eks. på grund af manglende erfaring med
en eller flere bestemte typer opgaver, kan udføre opgaven
forsvarligt. Omhu og samvittighedsfuldhed tilsiger endvide-
re, at sundhedspersonen, i takt med en øget specialiserings-
grad eller ved fravær fra specialet, ikke påtager sig samme
opgaver, som man tidligere har kunne udføre medmindre,
at sundhedspersonen vurderer at kunne udføre opgaven for-
svarligt, herunder sikrer sig at være fagligt opdateret med ny
viden og standarder inden for området.
Princippet om omhu og samvittighedsfuldhed gælder for al-
le autoriserede sundhedspersoner, som således ikke har krav
11
på at kunne udføre en bestemt faglig virksomhed, uagtet at
sundhedspersonen i udgangspunktet er uddannet heri. Det
afgørende for, om sundhedspersoner kan påtage sig behand-
lingerne inden for autorisationslovens krav om omhu og
samvittighedsfuldhed er, at de aktuelt er fagligt kompetente
hertil.
En psykolog vil således med den foreslåede ordning skul-
le undlade at påtage sig opgaver og have pligt til at sige
fra over for opgaver, hvis den pågældende ikke føler sig
kompetent til at udføre den pågældende opgave. Det kan
f.eks. være, hvis den pågældende (endnu) ikke har modtaget
tilstrækkelig træning i udførelsen af bestemte opgaver. Den
enkelte psykolog bør således alene påtage sig at udføre de
behandlinger, som vedkommende fagligt er kvalificeret til,
og som vedkommende ser sig i stand til at udføre fagligt
forsvarligt.
Bestemmelsen i autorisationslovens § 17 svarer, jf. Folke-
tingstidende 2005-06, tillæg A, side 3215 og 3208, jf. Fol-
ketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 683, til psykologlo-
vens § 12, men vil som følge af den foreslåede ordning
komme til at gælde for alle psykologer.
At psykologer vil blive underlagt de samme pligter som
andre autoriserede sundhedspersoner betyder også, at denne
gruppe vil skulle udvise omhu og uhildethed ved udfærdi-
gelse af erklæringer som de afgiver i deres egenskab af
psykologer, hvilket er fastslået i autorisationslovens § 20,
stk. 1. Bestemmelsen indebærer – ud over ovennævnte pligt
til at udvise omhu – at sundhedspersonen skal være objektiv,
det vil sige, at hverken personlig vel- eller modvilje må få
indflydelse på indholdet af erklæringen eller attesten.
Erklæringer er skriftlige udsagn om en persons sundhedstil-
stand eller årsag til en persons død, som efter sit indhold
er bestemt til at finde anvendelse i retsforhold. Psykologers
afgivelse af erklæringer der afgives i egenskab af psykolog
som led i sundhedsfaglig psykologvirksomhed, vil være om-
fattet af autorisationslovens § 20. I overensstemmelse med
den ovenstående eksemplificering af sundhedsfaglig psyko-
logvirksomhed, vil psykologers erklæringer i forbindelse
med forældrekompetenceundersøgelser og børnesagkyndige
undersøgelser således være omfattet. »Sundhedstilstand«
skal således ikke forstås snævert.
Psykologer vil også skulle føre journal efter reglerne i auto-
risationslovens kapitel 6 og forskrifter udstedt i medfør her-
af, herunder journalføringsbekendtgørelsen.
Det foreslås også, at psykologer omfattet af den foreslåede
ordning omfattes af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn,
herunder individtilsyn og de tilsynsforanstaltninger, som
styrelsen har til rådighed, og at behandlingssteder, hvor
psykologer udfører sundhedsfaglig virksomhed, fremover
vil være omfattet i fuldt omfang af Styrelsen for Patie-
ntsikkerheds tilsyn med behandlingssteder (organisationstil-
syn). Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn vil i den forbin-
delse træde i stedet for Psykolognævnets tilsyn efter den
gældende ordning.
Behandlingssteder, der udøver virksomhed ved psykologer,
og ikke i forvejen er omfattet af Styrelsen for Patientsikker-
heds organisationstilsyn, vil som konsekvens af forslaget
blive omfattet af dette tilsyn og skulle betale det relevante
registreringsgebyr.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at den
foreslåede ordning, herunder de ovenstående aspekter om
brug af psykologtitlen og tilsynet med psykologer, vil udgø-
re et løft af patientsikkerheden og patienters retssikkerhed,
idet det gøres mere gennemskueligt for patienterne, hvorvidt
en behandler er autoriseret og underlagt tilsyn, og da anven-
delsen af sundhedsvæsenets lovgivning om klage og erstat-
ning på psykologer gøres mere ligetil. Sidstnævnte styrker
også psykologernes retssikkerhed ved at gøre det mere klart,
hvornår de er omfattet af de nævnte regler.
Det skal understreges, at den foreslåede sundhedsfaglige
autorisationsordning for psykologer ikke i sig selv vil inde-
bære ændringer i de opgaver, som psykologer i dag udfører
i sundhedsvæsenet og andetsteds. Det vil således stadigvæk
være op til driftsherren – f.eks. den kommunale ledelse for
en psykolog ansat i kommunen eller sygehusledelsen for
en psykolog, der arbejder i psykiatrien – at lede og fordele
arbejdet. For selvstændige psykologer, vil de rammer, der
sættes af en opdragsgiver, også kunne være normerende for
psykologens opgaveløsning. Den foreslåede ordning vil så-
ledes ikke indebære, at psykologer opnår krav på at udføre
bestemte opgaver, og det vil fortsat være op til driftsherren
at fastsætte ansvars- og kompetencefordelingen personalet
imellem inden for grænserne af det fagligt forsvarlige.
Forslaget vil også betyde, at psykologer omfattes af sund-
hedslovgivningens klage- og erstatningsordninger i fuldt
omfang. Dette står i modsætning til den gældende retstil-
stand, hvor kun en delmængde af psykologer er omfattet af
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns personelle kompeten-
ce og patienterstatningsordningens dækningsområde. Klage-
adgangen vil omfatte psykologers sundhedsfaglige virksom-
hed samt visse dele af sundhedsloven. Der henvises til be-
mærkningerne om afgrænsningen af psykologers sundheds-
faglige virksomhed. Dækning af patientskader vil bl.a. være
betinget af, at skaden påføres i forbindelse med psykologens
undersøgelse, behandling el.lign.
Det foreslås også, at psykologer skal kunne gennemføre en
psykologisk praksisuddannelse, der medfører retten til at
anvende betegnelserne »psykolog med praksisuddannelse«
og »klinisk psykolog«, som psykologen frit vil kunne vælge
imellem eller anvende samtidigt. Det skyldes, at psykologer
udøver mangeartede former for faglig virksomhed, og at
gennemførelse af praksisuddannelsen derfor bør medføre
retten til at anvende betegnelser, der er relevante på tværs af
disse kontekster. Med forslaget sikres det, at psykologer får
mulighed for et kompetenceløft, der bl.a. vil ruste dem til at
indgå som en endnu mere integreret del af sundhedsvæsenet,
12
men også være relevant for psykologer, der agter at arbejde
på andre områder. Praksisuddannelsen vil ikke betyde, at
alle psykologer fremover vil skulle arbejde på sundhedsom-
rådet, eller at psykologer ikke fremtidigt vil kunne varetage
andre opgaver. Det vil fortsat være driftsherren, der i kraft
af retten til at lede og fordele arbejdet, bestemmer, hvordan
psykologernes kompetencer skal anvendes i det daglige ar-
bejde.
Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsæt-
ter nærmere regler om den psykologiske praksisuddannel-
se. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om den psykologi-
ske praksisuddannelse vil blandt andet kunne bruges til at
fastsætte regler om merit for personer, der har været i gang
med at gennemføre Psykolognævnets supplerende praktiske
uddannelse ved lovens ikrafttræden. Det forventes, at den
psykologiske praksisuddannelses normale varighed vil være
2 år, ligesom det er tilfældet for Psykolognævnets eksister-
ende supplerende praktiske uddannelse.
Samtidigt foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren
kan fastsætte regler om, at psykologer med praksisuddan-
nelse (kliniske psykologer) kan videreuddanne sig til spe-
cialpsykolog inden for nærmere bestemte funktionsområder
og om anvendelse af særlige betegnelser for psykologer,
der har gennemgået sådan en uddannelse. Forslaget sikrer
videreførelsen af de eksisterende specialpsykologuddannel-
ser. Med forslaget vil uddannelsen af psykologer i henhold
til sundhedslovgivningen fremover vil bestå af tre mulige
trin: Gennemførelse af kandidatuddannelsen i psykologi, der
danner grundlag for meddelelse af autorisation som psyko-
log, gennemførelse af den psykologiske praksisuddannelse,
der danner grundlag for meddelelse af tilladelse til at beteg-
ne sig psykolog med praksisuddannelse og klinisk psykolog,
og gennemførelse af en eller flere videreuddannelser til spe-
cialpsykolog.
Det foreslås også, at psykologer, der på tidspunktet for lo-
vens ikrafttræden er autoriserede under den gældende ord-
ning, meddeles autorisation som psykolog og tilladelse til
at betegne sig som psykolog med praksisuddannelse og kli-
nisk psykolog uden at skulle ansøge herom eller betale ge-
byr. Forslaget tager herved hensyn til personer, der allerede
er autoriserede under den gældende ordning.
Kandidater i psykologi, der ikke er autoriseret på tidspunktet
for lovens ikrafttræden, vil skulle ansøge om autorisation
ved Styrelsen for Patientsikkerhed. Det foreslås derfor ende-
ligt, at personer der ved lovens ikrafttræden har ret til at
betegne sig som psykolog i henhold til psykologloven, uden
autorisation fortsat må betegne sig som psykolog frem til og
med 31. december 2028. Herved sikres det, at kandidater i
psykologi uddannet før lovens ikrafttræden har en passende
tidsperiode til at søge om autorisation.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og -loven
3.1. Journalopslag i uddannelsesøjemed
Med de foreslåede ændringer af sundhedslovens § 41, stk.
2, nr. 6, og stk. 6, samt § 42 d, stk. 2, nr. 1, herunder litra
a og c, i lovforslagets § 2, nr. 1-4, vil psykologer inden
for rammerne af bestemmelserne kunne indhente og kunne
få videregivet til sig ikke følsomme personoplysninger om
eksempelvis en patients navn og alder og følsomme oplys-
ninger såsom helbredsoplysninger.
Behandling er lovlig, hvis én af betingelserne i databeskyt-
telsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt,
herunder hvis en behandling er nødvendig af hensyn til ud-
førelse af en opgave i samfundets interesse eller som led i
myndighedsudøvelse (litra e).
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at den
foreslåede behandling af personoplysninger kan ske i med-
før af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e,
som led i udførelse af en opgave i samfundets interesse. Mi-
nisteriet har herved lagt vægt på, at samfundet har en klar
interesse i, at der er mulighed for at psykologer har mulig-
hed for at tilgå oplysninger om tidligere behandlingsforløb
med henblik på vurdering af egen indsats eller som led i et
uddannelsesforløb, idet dette sikrer et højt kvalitetsniveau i
psykologernes opgaveløsning.
Behandling i medfør af databeskyttelsesforordningens arti-
kel 6, stk. 1, litra e, skal have et såkaldt supplerende rets-
grundlag, som forpligter eller berettiger myndigheden til at
udføre en bestemt myndighedsopgave. Det følger af forord-
ningens artikel 6, stk. 3.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at kra-
vet om et supplerende retsgrundlag i databeskyttelsesforord-
ningens artikel 6, stk. 3, opfyldes i medfør af de foreslåede
regler i lovforslagets § 2.
For så vidt angår følsomme personoplysninger følger det
af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra h,
at der må behandles følsomme personoplysninger, såfremt
behandlingen er nødvendig med henblik på forebyggende
medicin eller arbejdsmedicin til vurdering af arbejdstage-
rens erhvervsevne, medicinsk diagnose, ydelse af social-
og sundhedsomsorg eller -behandling eller forvaltning af
social- og sundhedsomsorg og -tjenester på grundlag af
EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret eller i hen-
hold til en kontrakt med en sundhedsperson og underlagt
de betingelser og garantier, der er omhandlet i stk. 3. Da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 3, bestemmer, at
personoplysninger som omhandlet i stk. 1 kan behandles
til de formål, der er omhandlet i stk. 2, litra h, hvis disse
oplysninger behandles af en fagperson, der har tavshedspligt
i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret
eller regler, der er fastsat af nationale kompetente organer,
eller under en sådan persons ansvar, eller af en anden per-
son, der også har tavshedspligt i henhold til EU-retten eller
medlemsstaternes nationale ret eller regler, der er fastsat af
nationale kompetente organer.
Det følger endvidere af databeskyttelsesforordningens arti-
13
kel 9, stk. 2, litra i, at der må behandles følsomme person-
oplysninger, såfremt behandlingen er nødvendig af hensyn
til samfundsinteresser på folkesundhedsområdet, f.eks. be-
skyttelse mod alvorlige grænseoverskridende sundhedsrisi-
ci eller sikring af høje kvalitets- og sikkerhedsstandarder
for sundhedspleje og lægemidler eller medicinsk udstyr på
grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret,
som fastsætter passende og specifikke foranstaltninger til
beskyttelse af den registreredes rettigheder og frihedsrettig-
heder, navnlig tavshedspligt.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at be-
handlingen af følsomme personoplysninger efter de foreslå-
ede ændringer i lovforslagets § 2, kan ske i medfør af data-
beskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra h, jf. stk.
3, jf. artikel 6, stk. 1, litra e, samt databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 9, stk. 2, litra i, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.
Ministeriet har for så vidt angår databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 9, stk. 2, litra h, jf. stk. 3, jf. artikel 6, stk. 1,
litra e, lagt vægt på, at samfundet har en klar interesse i, at
der som led i forvaltningen af social- og sundhedsomsorg
og -tjenester er mulighed for at psykologer har mulighed
for at tilgå oplysninger om tidligere behandlingsforløb med
henblik på vurdering af egen indsats eller som led i et
uddannelsesforløb, idet dette sikrer et højt kvalitetsniveau
i psykologernes opgaveløsning, jf. også databeskyttelsesfor-
ordningens præambelbetragtning nr. 53. For så vidt angår
kravet om tavshedspligt i databeskyttelsesforordningens ar-
tikel 9, stk. 3, har ministeriet lagt vægt på, at behandlingen
af oplysninger vil blive foretaget af personer, som efter
sundhedslovens § 40 og straffelovens § 152 b, stk. 1, er
underlagt tavshedspligt, at den alene gælder relevante oplys-
ninger i en afgrænset periode, og at patienter kan frabede sig
behandlingen til lærings- og kompetenceudviklingsformål
efter den foreslåede bestemmelse.
Ministeriet har for så vidt angår databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 9, stk. 2, litra i, jf. artikel 6, stk. 1, litra e, lagt
vægt på, at samfundet har en klar interesse i at psykologer
har mulighed for at tilgå oplysninger om tidligere behand-
lingsforløb med henblik på vurdering af egen indsats eller
som led i et uddannelsesforløb, idet dette sikrer høje kvali-
tetsstandarder for sundhedspleje. Ministeriet har herudover
lagt vægt på, at der er fastsat passende og specifikke foran-
staltninger til beskyttelse af den registreredes rettigheder og
frihedsrettigheder i kraft af, at behandlingen af oplysninger
vil blive foretaget af personer, som efter sundhedslovens §
40 og straffelovens § 152 b, stk. 1, er underlagt tavsheds-
pligt, at den alene gælder relevante oplysninger i en afgræn-
set periode, og at patienter kan frabede sig behandlingen til
lærings- og kompetenceudviklingsformål efter den foreslåe-
de bestemmelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal afslutningsvis be-
mærke, at det forudsættes, at de øvrige bestemmelser i da-
tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herun-
der de grundlæggende principper i databeskyttelsesforord-
ningens artikel 5, også iagttages, når der behandles person-
oplysninger i medfør af de foreslåede bestemmelser.
3.2. Videregivelse af oplysninger fra Psykolognævnet
Med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7, nr.
3 (ny § 18 i psykologloven) vil Psykolognævnet og dets
sekretariat videregive ikke følsomme personoplysninger, ek-
sempelvis en (autoriseret) psykologs navn og alder, og efter
omstændighederne følsomme personoplysninger såsom hel-
bredsoplysninger samt oplysninger om strafbare forhold til
Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientkla-
ger. Dette gælder dog ikke oplysninger fra før den 1. juli
2022, der ikke har givet anledning til nærmere undersøgelse.
Behandling er lovlig, hvis én af betingelserne i databeskyt-
telsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt,
herunder hvis en behandling er nødvendig af hensyn til ud-
førelse af en opgave i samfundets interesse eller som led i
myndighedsudøvelse (litra e).
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at den
foreslåede behandling af personoplysninger kan ske i med-
før af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e,
som led i myndighedsudøvelse.
Behandling i medfør af databeskyttelsesforordningens arti-
kel 6, stk. 1, litra e, skal have et såkaldt supplerende rets-
grundlag, som forpligter eller berettiger myndigheden til at
udføre en bestemt myndighedsopgave. Det følger af forord-
ningens artikel 6, stk. 3.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at kra-
vet om et supplerende retsgrundlag i databeskyttelsesforord-
ningens artikel 6, stk. 3, opfyldes i medfør af den foreslåede
regel i lovforslagets § 7, nr. 3.
For så vidt angår følsomme personoplysninger følger det
af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra b, at
der må behandles følsomme personoplysninger, såfremt be-
handling er nødvendig for at overholde den dataansvarliges
eller den registreredes arbejds-, sundheds- og socialretlige
forpligtelser og specifikke rettigheder, for så vidt den har
hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret el-
ler en kollektiv overenskomst i medfør af medlemsstaternes
nationale ret, som giver fornødne garantier for den registre-
redes grundlæggende rettigheder og interesser.
Det følger endvidere af databeskyttelsesforordningens arti-
kel 9, stk. 2, litra f, at der må behandles følsomme personop-
lysninger, såfremt behandling er nødvendig, for at retskrav
kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller når
domstole handler i deres egenskab af domstol.
Det følger endelig af databeskyttelsesforordningens artikel
9, stk. 2, litra h, at der må behandles følsomme personop-
lysninger, såfremt behandlingen er nødvendig med henblik
på forebyggende medicin eller arbejdsmedicin til vurdering
af arbejdstagerens erhvervsevne, medicinsk diagnose, ydelse
14
af social- og sundhedsomsorg eller -behandling eller forvalt-
ning af social- og sundhedsomsorg og -tjenester på grundlag
af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret eller i hen-
hold til en kontrakt med en sundhedsperson og underlagt
de betingelser og garantier, der er omhandlet i stk. 3. Da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 3, bestemmer, at
personoplysninger som omhandlet i stk. 1 kan behandles
til de formål, der er omhandlet i stk. 2, litra h, hvis disse
oplysninger behandles af en fagperson, der har tavshedspligt
i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret
eller regler, der er fastsat af nationale kompetente organer,
eller under en sådan persons ansvar, eller af en anden per-
son, der også har tavshedspligt i henhold til EU-retten eller
medlemsstaternes nationale ret eller regler, der er fastsat af
nationale kompetente organer.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at be-
handlingen af følsomme personoplysninger efter den fore-
slåede bestemmelse i lovforslagets § 7, nr. 3 (ny § 18 i
psykologloven) kan ske i medfør af databeskyttelsesforord-
ningens artikel 9, stk. 2, litra b, jf. artikel 6, stk. 1, litra
e, databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, jf.
artikel 6, stk. 1, litra e, samt databeskyttelsesforordningens
artikel 9, stk. 2, litra h, jf. stk. 3, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har for så vidt angår data-
beskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra b, jf. artikel
6, stk. 1, litra e, lagt vægt på, at behandlingen er nødvendig
både for at overholde Styrelsen for Patientsikkerheds pligt
til at føre tilsyn med autoriserede sundhedspersoner, herun-
der psykologer, og Styrelsen for Patientsikkerheds pligt til
at behandle klagesager om samme, samt autoriserede sund-
hedspersoners pligt til at være underlagt tilsyn med deres
virksomhed. Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at der
gives fornødne garantier for den registreredes grundlæggen-
de rettigheder og interesser i form af offentligt ansattes
tavshedspligt samt de regler der i almindelighed gælder for
forvaltningsmyndigheders indhentning og videregivelse af
oplysninger.
Ministeriet har for så vidt angår databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 9, stk. 2, litra f, jf. artikel 6, stk. 1, litra e,
lagt vægt på, at Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen
for Patientklager i de tilfælde hvor de som led i myndig-
hedsudøvelse udøver deres afgørelsesbeføjelser, er nødt til
at behandle relevante oplysninger for at kunne gøre disse
retskrav gældende, jf. også databeskyttelsesforordningens
præambelbetragtning nr. 52.
Ministeriet har for så vidt angår databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 9, stk. 2, litra h, jf. stk. 3, jf. artikel 6, stk. 1,
litra e, lagt vægt på, at tilsyn med og behandling af klager
over sundhedspersoner er myndighedsudøvelse der sker som
en integreret del af forvaltningen af social- og sundheds-
omsorg og -tjenester, jf. også databeskyttelsesforordningens
præambelbetragtning nr. 53. For så vidt angår kravet om
tavshedspligt i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk.
3, har ministeriet lagt vægt på, at behandlingen af oplysnin-
ger vil blive foretaget af personer, som er underlagt de regler
om tavshedspligt, der gælder for offentligt ansatte.
Behandling af personoplysninger vedrørende straffedomme
og lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerhedsforanstalt-
ninger på grundlag af artikel 6, stk. 1, må kun foretages
under kontrol af en offentlig myndighed, eller hvis behand-
ling har hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nati-
onale ret, som giver passende garantier for registreredes
rettigheder og frihedsrettigheder. Ethvert omfattende register
over straffedomme må kun føres under kontrol af en offent-
lig myndighed.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at be-
handlingen af oplysninger om strafbare forhold vil være
tilladelig, idet den vil have hjemmel i national ret, og der
gives passende garantier for den registreredes rettigheder og
frihedsrettigheder. Ministeriet har herved lagt vægt på, at
behandlingen vil foretages af offentlige myndigheder med
hjemmel i national ret. Ministeriet har endvidere lagt vægt
på, at der gives fornødne garantier for den registreredes
rettigheder og frihedsrettigheder i form af offentligt ansattes
tavshedspligt samt de regler der i almindelighed gælder for
forvaltningsmyndigheders indhentning og videregivelse af
oplysninger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal afslutningsvis be-
mærke, at det forudsættes, at de øvrige bestemmelser i da-
tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herun-
der de grundlæggende principper i databeskyttelsesforord-
ningens artikel 5, også iagttages, når der behandles person-
oplysninger i medfør af de foreslåede bestemmelser. Særligt
for så vidt angår den foreslåede bestemmelse i lovforslagets
§ 7, nr. 3 (ny § 18 i psykologloven) bemærker ministeriet, at
forslaget vurderes at være i overensstemmelse med databe-
skyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b om formåls-
begrænsning, idet personoplysningerne grundlæggende vil
blive brugt til det samme formål (kontrol med autoriserede
persongruppers arbejde).
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser
Lovforslaget medfører udgifter for staten i form af 13,5 mio.
kr. i bevilling ud over eksisterende rammer i 2025 og ca. 4,4
mio. kr. de følgende år. Forslaget indeholder både udgifter
der dækkes ved bevilling og udgifter, der dækkes gennem
gebyrer.
Gebyrerne dækker Styrelsen for Patientsikkerheds behand-
ling af ansøgninger om autorisation som psykolog og an-
søgninger om tilladelse til at betegne sig psykolog med
praksisuddannelse (klinisk psykolog) samt styrelsens organi-
sationstilsyn med behandlingssteder, der udfører behandling
ved psykologer.
Styrelsen for Patientklager og Patienterstatningen har vurde-
15
ret, at lovforslaget ikke vil medføre mærkbare stigninger i
antallet af klage- og erstatningssager.
Forslaget vurderes ikke at medføre økonomiske konsekven-
ser for kommuner og regioner.
4.2. Implementeringskonsekvenser
Lovforslaget vil indebære at reguleringen af psykologer
fremover varetages af Styrelsen for Patientsikkerhed i ste-
det for Psykolognævnet. Dette indebærer dels, at styrelsens
IT-systemer skal tilpasses hertil, og dels at de eksisterende
autoriserede psykologer (samt personer der tidligere har væ-
ret autoriserede psykologer men ikke længere er det) skal
overføres fra nævnets til styrelsens systemer. Styrelsen vil
også skulle bruge oplysninger om kandidater i psykologi fra
landets universiteter. Fra 1. januar 2026 og fremadrettet skal
styrelsen løbende modtage lister over nyuddannede kandida-
ter i psykologi.
Der vil skulle fastsættes nærmere regler for den psykologi-
ske praksisuddannelse. Denne opgave, samt den løbende
drift af praksisuddannelsen, forventes varetaget af Sund-
hedsstyrelsen.
Forslaget vurderes ikke at medføre implementeringskonse-
kvenser for kommuner og regioner. Psykologer udfører i dag
visse opgaver i henhold til praksisoverenskomst med Regi-
onernes Lønnings- og Takstnævn samt som lønmodtagere
i både det offentlige og private. Visse af disse overenskom-
ster er baseret på konstruktionen i den gældende psykolog-
lov. Forslaget vil ikke ændre på praksisvilkår og -forplig-
telser, arbejdsopgaver, lønniveau og -sammensætning eller
øvrige forhold, der reguleres ved overenskomst, idet det er
op til overenskomsternes parter at regulere disse forhold.
Forslaget vurderes at være relevant for aftalen om digitali-
seringsklar lovgivning. Det vurderes, at forslaget opfylder
princip 1 om enkle og klare regler, da kriterierne for medde-
lelse af autorisation og tilladelse til at betegne sig psykolog
med praksisuddannelse og klinisk psykolog på baggrund
af en dansk uddannelse er entydige. Det vurderes også, at
forslaget opfylder princip 2 om digital kommunikation og
princip 3 om automatisk sagsbehandling, idet Styrelsen for
Patientsikkerhed anvender digital selvbetjening og – for så
vidt angår dansk uddannede sundhedspersoner og EU/EØS-
sundhedspersoner – digitaliserede sagsgange. Ved ansøgnin-
ger om autorisation fra sundhedspersoner fra tredjelande
kan manuel håndtering af dokumenter i sagens natur være
nødvendig.
Det vurderes tillige, at forslaget opfylder princip 4 om
sammenhæng på tværs, da reguleringen af aktører i sund-
hedsvæsenet gøres mere ensartet ved at erstatte særregule-
ringen af psykologer med en sundhedsfaglig autorisations-
ordning. Det vurderes endelig, at forslaget opfylder princip
5 om tryg og sikker databehandling, da den sundhedsfaglige
autorisationsordning for psykologer implementeres i Styrel-
sen for Patientsikkerheds autorisationsregister, der i forvejen
anvendes til at opbevare oplysninger om de andre faggrup-
per i autorisationsloven.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Efter de gældende regler er virksomheder, som udelukkende
udfører behandling ved autoriserede psykologer, undtaget
fra kravet om registrering i behandlingsstedsregistret og Sty-
relsen for Patientsikkerheds tilsyn med behandlingssteder
(med undtagelse af lettilgængelige tilbud for børn og unge
i psykisk mistrivsel). Som en del af gennemførelsen af lov-
forslaget vil undtagelsen af virksomheder, som udelukkende
udfører behandling ved autoriserede psykologer, fra tilsynet
med behandlingssteder blive ophævet. Behandlingssteder,
der udøver virksomhed ved psykologer, og ikke i forvejen er
omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds organisationstil-
syn, vil således blive omfattet af dette tilsyn og skulle betale
det relevante registreringsgebyr.
Det forventes, at nogenlunde det samme antal psykologer vil
tage den psykologiske praksisuddannelse, som i dag tager
Psykolognævnets supplerende praktiske uddannelse. Det er
planen, at den psykologiske praksisuddannelse ligesom den
nuværende supplerende praktiske uddannelse normalt vil va-
re 2 år, og finde sted i praksis, og forudsætter derfor invol-
vering af den institution eller den psykolog som psykologen
er i lære hos.
De administrative konsekvenser for erhvervslivet vurderes
at være begrænsede på grund af ligheder mellem psykolo-
gers forpligtelser under lov om psykologer m.v. og autorise-
rede sundhedspersoners pligter under lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.
Reglerne for autoriserede sundhedspersoners journalføring
blev gjort betydeligt mere fleksible i 2021, og det vurderes
derfor, at overgangen fra journalføringsreglerne udstedt med
hjemmel i psykologloven til journalføringsreglerne udstedt
med hjemmel i autorisationsloven kun vil være af mindre
betydning.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget styrker patienters retsstilling ved at underlæg-
ge psykologbehandling sundhedsvæsenets klage- og erstat-
ningsregler i fuldt omfang.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- eller naturmæssi-
ge konsekvenser.
16
9. Forholdet til EU-retten
Psykolog er et lovreguleret erhverv, og er derfor omfattet
af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.
september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvali-
fikationer (herefter anerkendelsesdirektivet).
EU- og EØS-statsborgeres adgang til at virke som psykolog
eller autoriseret psykolog, reguleres af bekendtgørelse nr.
1285 af 9. november 2023 om EU- og EØS-statsborgeres
adgang til udøvelse af virksomhed som psykolog eller auto-
riseret psykolog samt til anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer, der implementerer anerkendelsesdirektivet
på dette område.
Med flytningen af psykologer fra lov om psykologer m.v. til
lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundheds-
faglig virksomhed, vil EU- og EØS-statsborgeres adgang til
at virke som psykolog blive reguleret af bekendtgørelse nr.
49 af 13. januar 2010 om EU- og EØS-statsborgeres adgang
til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson
med senere ændringer, der implementerer anerkendelsesdi-
rektivet på dette område.
Der vil skulle foretages justeringer af bekendtgørelsen for
at tage hensyn til den foreslåede psykologiske praksisuddan-
nelse i lovforslagets § 1, nr. 7 (forslag til ny § 70 g i autori-
sationsloven).
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. januar
2025 til den 17. februar 2025 (29 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikerne, Alkohol og Samfund, Alzhei-
merforeningen, Angstforeningen, Ankestyrelsen, Bedre Psy-
kiatri, Blå Kors, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns
Vilkår, Center for hjerneskade, Dansk Arbejdsgiverforening
(DA), Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk In-
dustri (DI), Dansk Neurokirurgisk Selskab (DNKS), Dansk
Neurologisk Selskab (DNS), Dansk Psykiatrisk Selskab
(DPS), Dansk Psykolog Forening (DP), Dansk Psykotera-
peutforening, Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS), Dansk Sel-
skab for Almen Medicin (DSAM), Dansk Selskab for Pa-
tientsikkerhed (PS! ), Dansk Socialrådgiverforening, Dansk
Sygepleje Selskab (DASYS), Dansk Sygeplejeråd (DSR),
Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Patienter,
Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Universiteter,
Danske Ældreråd, Datatilsynet, De praktiserende psykiate-
res organisation (DPBO), De Videnskabsetiske Komiteer
for Region Hovedstaden, De Videnskabsetiske Komitéer
for Region Midtjylland, Demenskoordinatorer i Danmark,
Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentord-
ning på Handicapområdet, Den Videnskabsetiske Komité
for Region Nordjylland, Den Videnskabsetiske Komité for
Region Sjælland, Den Videnskabsetiske Komité for Region
Syddanmark, Depressionsforeningen, Det Centrale Handica-
pråd (DCH), Det Sociale Netværk, DIGNITY – Dansk In-
stitut mod Tortur, Domsstolsstyrelsen, Ergoterapeutforenin-
gen (Etf), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fami-
lieretshuset, Finn Nørgaard Foreningen (FNF), Forbrugerrå-
det TÆNK, Foreningen af danske sundhedsvirksomheder
– Sundhed Danmark, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud
for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af Kommu-
nale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-
mark (FSD), Foreningen af Speciallæger (FAS), Forenin-
gen for Ledere af Offentlig Rusmiddelbehandling (FLOR),
Forsikring & Pension (F&P), Færøernes landsstyre, Hjer-
nesagen, Hjerneskadeforeningen, HOME-START, Institut
for Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, Kirkens
Korshær, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kræft-
ens Bekæmpelse, Københavns Universitet, Landsforeningen
Børn og Forældre, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser
og selvskade (LMS), LAP - Landsforeningen af nuværen-
de og tidligere psykiatribrugere, Lev – livet med udvik-
lingshandicap, Lægeforeningen, Manderådets Udvalg for
Familieret, Medborgernes Menneskerettighedskommission
(MMK), Nationale Videnskabsetiske Komité, OCD-forenin-
gen, Patienterstatningen, Patientforeningen, Praktiserende
Lægers Organisation (PLO), Psykiatrifonden, Psykolognæv-
net, Red Barnet, Retslægerådet, Roskilde Universitet, Rå-
det for Socialt Udsatte, Sekretariatet for Specialpsykolo-
guddannelsen, SIND - Landsforeningen for psykisk sund-
hed, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund
(SL), Syddansk Universitet, Udviklingshæmmedes Lands-
forbund (ULF), UlykkesPatientForeningen, Yngre Læger,
Ældre Sagen, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.
Færøernes Landsstyre har ved Heilsumálaráðið gjort op-
mærksom på, at lovforslaget ved vedtagelse snarest muligt
bør sættes i kraft for Færøerne idet Psykolognævnet i dag
står for autorisation og tilsyn med færøske psykologer.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/hvis
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget medfører udgifter
for staten i form af 13,5 mio. kr.
i bevilling ud over eksisterende
rammer i 2025 og ca. 4,4 mio. kr.
de følgende år. Forslaget indehol-
17
der både udgifter der dækkes ved
bevilling og udgifter, der dækkes
gennem gebyrer.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Der vil ske en udvidelse af Styrel-
sen for Patientsikkerheds arbejds-
gange, IT-systemer, hjemmeside
m.v, som konsekvens af, at en ny
faggruppe indføres i autorisations-
loven.
Sundhedsstyrelsen vil skulle ud-
arbejde reglerne for den psykolo-
giske praksisuddannelse og tilpas-
se den eksisterende specialpsyko-
loguddannelse for at tage højde
for den nye ordning.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Virksomheder, der udfører be-
handling udelukkende ved autori-
serede psykologer vil som noget
nyt blive omfattet af det relevan-
te registreringsgebyr for behand-
lingssteder.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Virksomheder, der udfører be-
handling udelukkende ved autori-
serede psykologer omfattes som
noget nyt af Styrelsen for Patie-
ntsikkerheds organisationstilsyn
Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget styrker patienters rets-
stilling ved at underlægge psykolog-
behandling sundhedsvæsenets kla-
ge- og erstatningsregler i fuldt om-
fang.
Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget implementerer ikke EU-retsakter, men flytter psykologer
fra den sektorspecifikke implementering af anerkendelsesdirektivet på
Social- og Boligministeriets ressortområde, til den sektorspecifikke im-
plementering af anerkendelsesdirektivet på sundhedsområdet.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering (der i relevant
omfang også gælder ved imple-
mentering af ikke-erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter efter § 4 i auto-
risationsloven regler om Styrelsen for Patientsikkerheds op-
krævning af gebyrer for behandling af ansøgninger om au-
torisation efter denne lov samt gebyrer for behandling af
ansøgninger om tilladelse til selvstændigt virke som hen-
holdsvis læge, tandlæge eller kiropraktor og tilladelse til at
betegne sig som speciallæge, specialtandlæge eller ambulan-
cebehandler med særlig kompetence (paramediciner) baseret
på uddannelse gennemført i Danmark eller i udlandet.
Det følger af § 4 a, stk. 1, 1. pkt., i autorisationsloven, at
18
ansøgning om autorisation og om tilladelse til selvstændigt
virke som henholdsvis læge, tandlæge eller kiropraktor og
tilladelse til at betegne sig som speciallæge, specialtandlæge
eller ambulancebehandler med særlig kompetence (parame-
diciner) efter denne lov skal indgives til Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed ved anvendelse af den digitale løsning, som
Styrelsen for Patientsikkerhed stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Undtagelser fra pligten til at indgive ansøg-
ninger gennem digital selvbetjening fremgår af stk. 2 og 3.
Det foreslås at ændre »specialtandlæge eller ambulancebe-
handler med særlig kompetence (paramediciner)« i autorisa-
tionslovens § 4 og § 4 a, stk. 1, 1. pkt., til »specialtandlæge,
ambulancebehandler med særlig kompetence (paramedici-
ner) eller psykolog med praksisuddannelse (klinisk psyko-
log)«.
Den foreslåede ændring af autorisationslovens § 4 vil inde-
bære, at indenrigs- og sundhedsministerens bemyndigelse til
at fastsætte regler om opkrævning af gebyrer for behandling
af ansøgninger om bl.a. tilladelse til at anvende specialist-
titler, udvides til også at kunne fastsætte regler om opkræv-
ning af gebyr for behandling af sager om tilladelse til at
betegne sig som psykolog med praksisuddannelse (klinisk
psykolog).
Den foreslåede ændring af autorisationslovens § 4 a, stk.
1, 1. pkt., vil medføre, at ansøgning om tilladelse til at
betegne sig som psykolog med praksisuddannelse (klinisk
psykolog) som hovedregel vil skulle indgives til Styrelsen
for Patientsikkerhed ved anvendelse af den digitale løsning,
som Styrelsen for Patientsikkerhed stiller til rådighed (digi-
tal selvbetjening).
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med den
foreslåede § 70 g i autorisationsloven, jf. lovforslagets §
1, nr. 7, hvorefter psykologer har mulighed for at opnå til-
ladelse til at betegne sig psykolog med praksisuddannelse
(klinisk psykolog) ved at gennemføre en psykologisk praksi-
suddannelse.
Til nr. 2
Det fremgår af § 5, stk. 1, i autorisationsloven, at Styrelsen
for Patientsikkerhed fører tilsyn med faglig virksomhed, der
udøves af autoriserede sundhedspersoner og sundhedsperso-
ner, der handler på disses ansvar. Det følger af § 5, stk. 2,
at Styrelsen for Patientsikkerhed endvidere fører tilsyn med
andre personer end sundhedspersoner, jf. stk. 1, der udøver
sundhedsfaglig virksomhed inden for sundhedsvæsenet.
Efter § 5, stk. 3, i autorisationsloven, gælder stk. 1 og 2 ikke
for virksomhed, der udøves af autoriserede psykologer.
Det foreslås at ophæve autorisationslovens § 5, stk. 3.
Den foreslåede ændring vil sammen med lovforslagets § 1,
nr. 7, indebære, at psykologer bliver omfattet af Styrelsen
for Patientsikkerheds tilsyn med individuelle sundhedsper-
soner (individtilsynet).
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede sund-
hedsfaglige autorisationsordning for psykologer i lovforsla-
gets § 1, nr. 7.
Til nr. 3
Det fremgår af § 5, stk. 5, i autorisationsloven, at Styrelsen
for Patientsikkerhed kan bemyndige personer til at udøve
tilsyn efter stk. 1, 2 og 4.
Autorisationslovens § 5, stk. 1, 2 og 4, afgrænser den per-
songruppe, som Styrelsen for Patientsikkerheds individtilsyn
omfatter.
Det foreslås at ændre »stk. 1, 2 og 4« i autorisationslovens §
5, stk. 5, til »stk. 1-3«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den
foreslåede ophævelse af § 5, stk. 3, i lovforslagets § 1, nr. 2,
hvorved det gældende stk. 4 bliver til stk. 3. Den foreslåede
ændring vil sikre, at der fortsat henvises korrekt til den per-
songruppe, som Styrelsen for Patientsikkerheds individtilsyn
omfatter.
Til nr. 4
Efter § 6, stk. 1, i autorisationsloven, er personer omfattet af
§ 5, stk. 1, 2 og 4, forpligtet til på begæring af Styrelsen for
Patientsikkerhed at afgive oplysninger, der er nødvendige
for gennemførelse af tilsynet, og at medvirke ved tilsyn efter
Styrelsen for Patientsikkerheds nærmere anvisninger.
Det følger tillige af § 6, stk. 2, i autorisationsloven, at ar-
bejdsgivere for personer omfattet af § 5, stk. 1, 2 og 4, er
forpligtet til på begæring af Styrelsen for Patientsikkerhed at
afgive alle oplysninger, der er nødvendige for gennemførel-
se af tilsynet.
Det fremgår endelig af § 10 b, stk. 1, at Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed for en nærmere angiven periode kan iværksætte
skærpet tilsyn med en person omfattet af den i § 5, stk. 1,
2 og 4, nævnte personkreds, hvis styrelsen har begrundet
mistanke om, at den pågældende vil kunne udgøre en for-
ringet sikkerhed for patienter på grund af kritisabel faglig
virksomhed.
Autorisationslovens § 5, stk. 1, 2 og 4, afgrænser den per-
songruppe, som Styrelsen for Patientsikkerheds individtilsyn
omfatter.
Det foreslås at ændre »§ 5, stk. 1, 2 og 4« i autorisationslo-
vens § 6, stk. 1 og 2, og § 10 b, stk. 1, til »§ 5, stk. 1-3«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den
foreslåede ophævelse af § 5, stk. 3, i lovforslagets § 1, nr. 2,
hvorved det gældende stk. 4 bliver til stk. 3. Den foreslåede
ændring vil sikre, at der fortsat henvises korrekt til den per-
19
songruppe, som Styrelsen for Patientsikkerheds individtilsyn
omfatter.
Til nr. 5
Det følger af § 6, stk. 3, i autorisationsloven, at Styrelsen
for Patientsikkerhed eller personer, der af styrelsen er be-
myndiget til at udøve tilsynet, jf. § 5, stk. 5, til enhver tid
mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til
sygehuse, plejehjem og lign.
Autorisationslovens § 5, stk. 5, bestemmer, at Styrelsen for
Patientsikkerhed kan bemyndige personer til at udøve tilsyn
efter stk. 1, 2 og 4.
Det foreslås at ændre »§ 5, stk. 5« i autorisationslovens § 6,
stk. 3, til »§ 5, stk. 4«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den
foreslåede ophævelse af § 5, stk. 3, i lovforslagets § 1, nr. 2,
hvorved det gældende stk. 5 bliver til stk. 4. Den foreslåede
ændring vil sikre, at der fortsat henvises korrekt til bestem-
melsen, der hjemler at Styrelsen for Patientsikkerhed kan
bemyndige personer til at udøve tilsyn efter § 5, stk. 1, 2 og
4, der med forslaget bliver stk. 1, 2 og 3.
Til nr. 6
Efter § 21, stk. 1, 1. pkt. i autorisationsloven skal læger,
tandlæger, kiropraktorer, sygeplejersker, jordemødre, klini-
ske diætister, kliniske tandteknikere, tandplejere, kontaktlin-
seoptikere, optometrister og behandlerfarmaceuter føre pa-
tientjournaler over deres virksomhed.
Ifølge § 21, stk. 2, i autorisationsloven, kan Styrelsen for
Patientsikkerhed fastsætte regler om, at andre end de i stk.
1 nævnte grupper af autoriserede sundhedspersoner skal fø-
re patientjournaler, herunder om omfanget af journalførings-
pligten m.v.
Journalføringspligten er i bekendtgørelse nr. 713 af 12. ju-
ni 2024 om autoriserede sundhedspersoners patientjourna-
ler (journalføring, opbevaring, videregivelse, overdragelse
m.v.), der er udstedt i medfør af § 21, stk. 2, udvidet til
at også at gælde andre autoriserede sundhedspersoner og
personer, der handler på disses ansvar.
Det foreslås, at »optometrister og behandlerfarmaceuter« i
autorisationslovens § 21, stk. 1, 1. pkt., ændres til »optome-
trister, behandlerfarmaceuter og psykologer«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at psykologer forplig-
tes til at føre patientjournaler over deres virksomhed efter
autorisationslovens § 21, stk. 1, 1. pkt., i samme omfang
som andre autoriserede sundhedspersoner nævnt i bestem-
melsen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 7, hvor det foreslås, at der oprettes en sundhedsfaglig
autorisationsordning for psykologer. Forslaget skal tillige
ses i sammenhæng med lovforslagets § 10, stk. 8, hvoref-
ter psykologers pligt til at føre patientjournaler over deres
virksomhed i henhold til autorisationslovens § 21, stk. 1,
1. pkt., alene omfatter journalføring af virksomhed fra 1.
januar 2026 og frem, samt lovforslagets § 10, stk. 9 og 10,
om håndteringen af autoriserede psykologers eksisterende
ordnede optegnelser.
Til nr. 7
Psykologers virksomhed, herunder autorisation, reguleres i
dag efter reglerne i psykologloven og ikke autorisationslo-
ven som andre sundhedspersoner. Det fremgår af § 1, stk. 1,
i psykologloven, at ret til at betegne sig som psykolog har
kun den, der ved et universitet eller anden højere uddannel-
sesinstitution har bestået kandidateksamen i psykologi eller
dermed ligestillet eksamen.
Det følger af § 1, stk. 2, i psykologloven, at ret til at betegne
sig som autoriseret psykolog har kun den, der har fået auto-
risation som psykolog efter § 2.
Det fremgår af § 2, stk. 1, i psykologloven, at ret til at
få autorisation som psykolog har enhver, der her i landet
har bestået kandidateksamen i psykologi, psykologisk-pæda-
gogisk kandidateksamen eller dermed ligestillet eksamen,
og som har gennemgået en af Psykolognævnet, jf. § 17,
nærmere bestemt supplerende praktisk uddannelse af 2 års
varighed. Efter § 2, stk. 2, i psykologloven, omfatter retten
til at få autorisation som psykolog endvidere enhver, der i
udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan ligestilles
med de i stk. 1 nævnte uddannelser. Ifølge bemærkninger-
ne til § 2, stk. 1, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A,
spalte 682, omfatter »dermed ligestillet eksamen«, ud over
de i bestemmelsen nævnte eksamener, magisterkonferens i
psykologi.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan i henhold til § 16,
stk. 1, i autorisationsloven efter forhandling med børne- og
undervisningsministeren eller uddannelses- og forsknings-
ministeren fastsætte regler om videreuddannelse for perso-
nalegrupper inden for sundhedsvæsenet, hvor sådanne reg-
ler ikke allerede er fastsat ved lov. Herunder kan aftales,
at videreuddannelse kan varetages i samarbejde med de
nævnte ministerier. Sundhedsstyrelsen har i medfør heraf
og efter bemyndigelse udstedt bekendtgørelse nr. 1303 af
25. november 2010 om specialuddannelse af psykologer i
børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri. Bekendtgørelsen
regulerer den såkaldte specialpsykologuddannelse for auto-
riserede psykologer, der vil specialisere sig i børne- og ung-
domspsykiatri eller psykiatri.
Det foreslås, at psykologer omfattes af autorisationslo-
ven. Det foreslås derfor, at der i autorisationslovens afsnit II
indsættes et nyt kapitel 24 e indeholdende bestemmelserne §
70 f og § 70 g.
20
(Til § 70 f)
Efter det foreslåede § 70 f, stk. 1, meddeles autorisation som
psykolog den, der har bestået dansk psykologeksamen eller
en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2
og 3. Med »dansk psykologeksamen« forstås de samme dan-
ske uddannelser der i dag giver adgang til at anvende psyko-
logtitlen og opnå autorisation som psykolog, dvs. kandida-
teksamen i psykologi (cand.psych.) og de historiske uddan-
nelser magisterkonferens i psykologi (mag.art. i psykologi)
og psykologisk-pædagogisk kandidateksamen (cand.pæd. i
psykologi).
»Dansk psykologeksamen« omfatter derimod ikke andre
kandidatgrader i psykologi, såsom kandidatgraden i social-
psykologi og læring (cand.mag. i socialpsykologi og læring)
eller kandidatgraden i pædagogisk psykologi (cand.pæd. i
pædagogisk psykologi). »Dansk psykologeksamen« omfat-
ter heller ikke andre danske uddannelser, hvor psykologiske
fagelementer indgår, såsom Roskilde Universitets kombina-
tionsuddannelser med psykologi som et af fagene eller kan-
didatuddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi ved Co-
penhagen Business School.
Forslaget vil medføre, at psykologers autorisationsforhold
underlægges reglerne i autorisationsloven. Denne sundheds-
faglige autorisationsordning vil erstatte den nuværende auto-
risationsordning for psykologer i psykologloven. Der henvi-
ses til den foreslåede ophævelse af psykologloven, jf. lov-
forslagets § 8, og bemærkningerne hertil.
Psykologer udøver mangeartede former for faglig virksom-
hed, hvoraf nogle er sundhedsfaglig virksomhed og andre
ikke er. Autorisationsordningerne i autorisationsloven er
rettet mod autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige
virksomhed og visse forskrifter relateret hertil. Det er derfor
afgørende for, om en psykologs virksomhed vil være omfat-
tet heraf, hvorvidt pågældende i et givent tilfælde udøver
sundhedsfaglig virksomhed.
Sundhedsfaglig virksomhed forstås i almindelighed i over-
ensstemmelse med behandlingsbegrebet efter sundhedslo-
vens § 5, hvorefter behandling omfatter undersøgelse, di-
agnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræ-
ning, sundhedsfaglig pleje, samt forebyggelse og sundheds-
fremme i forhold til den enkelte patient.
Der vil således være tale om behandling, når en psykolog
undersøger, diagnosticerer eller behandler en patient med
psykisk lidelse. Der vil også være tale om behandling når
en psykolog f.eks. ved samtaleterapi behandler eller rådgiver
personer, der befinder sig i en krisesituation eller på anden
måde har personlige vanskeligheder. Der vil tillige være tale
om behandling, når en psykolog ved brug af sine psykolog-
faglige kompetencer vurderer en persons funktions- og kom-
petenceevne, psykiske trivsel m.v., sådan som det f.eks. er
tilfældet, når en psykolog udfører psykologisk undersøgelse
af børn og forældre som led i en forældrekompetenceunders-
øgelse eller børnesagkyndig undersøgelse, eller når psykolo-
ger udfører udredning og tests i PPR-regi. Det afgørende
er, at der er tale om et konkret patient/behandler-forhold
– uafhængigt af om der i praksis bruges betegnelser som
klient, borger eller andet om den, der behandles eller ydes
rådgivning til. Det er ikke afgørende, om behandlingen, kun
omfatter en person ad gangen, eller sker på et hold. Formålet
med behandling – og ikke behandlingsmetode – er afgøren-
de.
Begreberne »patient«, »klient« og »borger« skal i denne
sammenhæng ikke nødvendigvis forstås sådan, at patien-
ten/klienten også er psykologens opdragsgiver.
Visse former for psykologfaglig virksomhed kan ikke be-
tegnes som sundhedsfaglig virksomhed, navnlig skriftlig
formidling, undervisning og opgaver af rent administrativ
karakter, herunder hvor en psykolog på samme måde som
en kommunal lægekonsulent alene tager stilling til en sag på
skriftligt grundlag. Heller ikke varetagelse af en HR-funk-
tion eller generel rådgivning om organisationspsykologiske
forhold, hvori der ikke indgår et patient/behandler- eller
klient/psykolog-forhold kan betegnes som sundhedsfaglig
virksomhed. Lovforslaget vil ikke ændre på det faktum, at
psykologer i dag også udfører vigtige opgaver på områder,
der ikke kan karakteriseres som sundhedsfaglige. Der vil
eksempelvis være psykologopgaver i regi af skolevæsenet,
der er så abstraheret fra konkrete personforhold eller af så
almen karakter, at de ikke kan anses som sundhedsfaglige.
Med forslaget vil psykologer blive underlagt de pligter der
påhviler autoriserede sundhedspersoner i henhold til autori-
sationsloven.
Psykologer vil bl.a. blive omfattet af § 17 i autorisations-
loven. Bestemmelsen fastslår, at en autoriseret sundhedsper-
son under udøvelsen af sin virksomhed er forpligtet til at
udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det betyder, at al-
le autoriserede sundhedspersoner skal udføre deres faglige
virksomhed i henhold til den almindeligt anerkendte fagli-
ge standard eller norm på området, der blandt andet fast-
lægges ved Styrelsen for Patientklagers praksis samt ved
faglige vejledninger fra Styrelsen for Patientsikkerhed og
Sundhedsstyrelsen.
Bestemmelsen har karakter af en retlig standard, og den
konkrete vurdering af, om en sundhedsperson har udvist
den nødvendige omhu og samvittighedsfuldhed ændres med
tiden. Kravet om omhu og samvittighedsfuldhed gælder i
alle faser af sundhedsfaglig virksomhed, det vil sige under-
søgelse, diagnosticering, behandling m.v. Dog gælder det
kun i behandler-/patient-forholdet, og ikke for virksomhed,
som en autoriseret sundhedsperson udfører i anden form for
ansættelse, f.eks. som ansat i en administrativ stilling i f.eks.
en faglig styrelse, en kommune, et forsikringsselskab hvor
arbejdet ikke tager sigte på at behandle patienter m.v.
Kravet om omhu og samvittighedsfuldhed gør sig også
gældende, hvis en autoriseret sundhedsperson vurderer, at
en opgave ikke kan udføres forsvarligt, f.eks. fordi den
21
pågældende sundhedsperson ikke føler sig kompetent til
opgaven. Det er vigtigt, at den pågældende frasiger sig op-
gaver, som vedkommende ikke ser sig i stand til at udføre
forsvarligt, og det forventes, at en autoriseret sundhedsper-
son kender og erkender egne begrænsninger. Der er ikke i
autorisationsloven opstillet positivlister med anvisninger til,
hvilke undersøgelser og behandlinger m.m., der må udføres
inden for f.eks. de forskellige lægefaglige specialer. Det
forudsættes dog, at den autoriserede sundhedsperson i alle
behandlingssituationer udviser omhu og samvittighedsfuld-
hed og alene påtager sig behandlingsopgaver, som den på-
gældende mestrer. F.eks. vil en læge med en erhvervet
speciallægeanerkendelse ikke nødvendigvis med omhu og
samvittighedsfuldhed kunne udføre alle de behandlinger, der
sædvanligvis varetages inden for det pågældende speciale,
hvis lægen ikke, f.eks. på grund af manglende erfaring med
en eller flere bestemte typer opgaver, kan udføre opgaven
forsvarligt. Omhu og samvittighedsfuldhed tilsiger endvide-
re, at sundhedspersonen, i takt med en øget specialiserings-
grad eller ved fravær fra specialet, ikke påtager sig samme
opgaver, som man tidligere har kunne udføre medmindre,
at sundhedspersonen vurderer at kunne udføre opgaven for-
svarligt, herunder sikrer sig at være fagligt opdateret med ny
viden og standarder inden for området.
Princippet om omhu og samvittighedsfuldhed gælder for al-
le autoriserede sundhedspersoner, som således ikke har krav
på at kunne udføre en bestemt faglig virksomhed, uagtet at
sundhedspersonen i udgangspunktet er uddannet heri. Det
afgørende for, om sundhedspersoner kan påtage sig behand-
lingerne inden for autorisationslovens krav om omhu og
samvittighedsfuldhed er, at de aktuelt er fagligt kompetente
hertil.
En psykolog vil således med den foreslåede ordning skul-
le undlade at påtage sig opgaver og have pligt til at sige
fra over for opgaver, hvis den pågældende ikke føler sig
kompetent til at udføre den pågældende opgave. Det kan
f.eks. være, hvis den pågældende (endnu) ikke har modtaget
tilstrækkelig træning i udførelsen af bestemte opgaver. Den
enkelte psykolog bør således alene påtage sig at udføre de
behandlinger, som vedkommende fagligt er kvalificeret til,
og som vedkommende ser sig i stand til at udføre fagligt
forsvarligt.
Bestemmelsen i autorisationslovens § 17 svarer, jf. Folke-
tingstidende 2005-06, tillæg A, side 3215 og 3208, jf. Fol-
ketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 683, til psykologlo-
vens § 12, men vil som følge af den foreslåede ordning
komme til at gælde for alle psykologer.
Psykologer vil også blive omfattet af § 20 i autorisationslo-
ven om de erklæringer, som en autoriseret sundhedsperson
udfærdiger i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson. En
autoriseret sundhedsperson er bl.a. efter § 20, stk. 1, forplig-
tet til at udvise omhu og uhildethed ved udfærdigelse af
erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af
autoriseret sundhedsperson. Ved uhildethed forstås, at sund-
hedspersonen skal være objektiv, det vil sige, at hverken
personlig vel- eller modvilje må få indflydelse på indholdet
af erklæringen eller attesten, jf. Folketingstidende 2005-06,
tillæg A, side 3216.
Erklæringer er skriftlige udsagn om en persons sundhedstil-
stand eller årsag til en persons død, som efter sit indhold er
bestemt til at finde anvendelse i retsforhold, jf. Folketingsti-
dende 2005-06, tillæg A, side 3216. Dette er afspejlet i § 2
i bekendtgørelse nr. 908 af 18. august 2011 om afgivelse af
erklæringer m.v., hvor en erklæring defineres som en skrift-
lig udtalelse fra en sundhedsperson om enten en patients
helbred eller årsagen til en patients død, og som er bestemt
til at finde anvendelse i privat- eller offentligretlige retsfor-
hold.
Psykologers afgivelse af erklæringer, der afgives i egenskab
af psykolog som led i sundhedsfaglig psykologvirksomhed,
vil være omfattet af autorisationslovens § 20. I overensstem-
melse med bemærkningernes eksemplificering af sundheds-
faglig psykologvirksomhed, vil psykologers erklæringer i
forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser og bør-
nesagkyndige undersøgelser således være omfattet. »Sund-
hedstilstand« og »helbred« skal således ikke forstås snævert.
Psykologer vil tillige blive omfattet af kapitel 6 om auto-
risationsloven om patientjournaler, herunder § 21 om jour-
nalføring og bekendtgørelse nr. 713 af 12. juni 2024 om
autoriserede sundhedspersoners patientjournaler.
Psykologer vil desuden med forslaget blive omfattet af Sty-
relsen for Patientsikkerheds tilsyn. Styrelsen for Patientsik-
kerhed vil kunne føre tilsyn med individuelle psykologers
sundhedsfaglige virksomhed (individtilsynet) og om nød-
vendigt anvende tilsynsforanstaltningerne i autorisationslo-
vens kapitel 3 over for psykologer. Psykologer vil være
forpligtet til at medvirke til tilsynet i overensstemmelse
med reglerne i autorisationsloven og anden relevant lovgiv-
ning. Tilsynet vil efter § 5 i autorisationsloven omfatte
psykologers faglige virksomhed, forstået som sundhedsfag-
lig virksomhed. Det bemærkes, at Styrelsen for Patientsik-
kerhed vil kunne anvende relevante tilsynsreaktioner over
for psykologer, der på grund af en fysisk tilstand eller en
sygdom eller misbrug af rusmidler el.lign., er uegnet til at
udøve erhvervet, uagtet at den pågældende psykolog ikke
udfører sundhedsfaglig virksomhed.
En yderligere konsekvens af den foreslåede ordning vil væ-
re, at samtlige psykologer omfattes af reglerne om klage-
og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Dette står
i modsætning til den gældende retstilstand, hvor kun en
delmængde af psykologer er omfattet af Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævns personelle kompetence og patienterstat-
ningsordningens dækningsområde. Klageadgangen vil efter
§ 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, i klage- og erstatningsloven
omfatte psykologers sundhedsfaglige virksomhed samt ef-
terlevelse af visse dele af sundhedsloven. Der henvises til
bemærkningerne om psykologers sundhedsfaglige virksom-
hed. Dækning af patientskader vil bl.a. efter § 19, stk. 1,
22
være betinget af at skaden påføres i forbindelse med psyko-
logens undersøgelse, behandling el.lign.
Den foreslåede sundhedsfaglige autorisationsordning for
psykologer indebærer ikke i sig selv ændringer i de opgaver,
som psykologer i dag udfører i sundhedsvæsenet og andet-
steds. Det vil således stadigvæk være op til driftsherren –
f.eks. den kommunale ledelse for en psykolog ansat i kom-
munen eller sygehusledelsen for en psykolog der arbejder i
psykiatrien – at lede og fordele arbejdet. For selvstændige
psykologer, vil de rammer, der sættes af en opdragsgiver,
også kunne være normerende for psykologens opgaveløs-
ning. Den foreslåede ordning indebærer således ikke, at psy-
kologer opnår krav på at udføre bestemte opgaver, og det vil
fortsat være op til driftsherren at fastsætte ansvars- og kom-
petencefordelingen personalet imellem inden for grænserne
af det fagligt forsvarlige.
Efter det foreslåede § 70 f, stk. 2, har kun den, der har auto-
risation som psykolog, ret til at betegne sig som psykolog.
Forslaget vil indebære, at det fremover vil være et krav at
en person oppebærer autorisation som psykolog i henhold til
autorisationsloven for at kunne kalde sig psykolog.
Det betyder, at det, i modsætning til hvad der gælder i dag,
ikke vil være tilladt at kalde sig psykolog alene på baggrund
af en kandidatgrad i psykologi, idet det tillige vil være på-
krævet, at man besidder en gyldig autorisation som psyko-
log. Kandidater i psykologi uden autorisation som psykolog
vil fortsat kunne anvende betegnelserne »kandidat i psyko-
logi«, »candidatus/candidata psychologiae«, »cand.psych.«
og den engelske betegnelse »Master of Science (MSc) in
Psychology«, forudsat at dette ikke i en given sammenhæng
vil være egnet til at vække forestilling om at pågældende
har en sådan autorisation. Det samme gælder anvendelsen af
titlerne »mag.art. i psykologi«, »cand.pæd. i psykologi« og
»cand.pæd.psych.« fra de historiske psykologiuddannelser.
Det er hensigten, at der i de relevante bekendtgørelser vil
blive fastsat regler om EU/EØS-statsborgeres mulighed for
at søge om autorisation som psykolog. For ansøgere, der er
statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS, er
det hensigten, at de – på linje med hvad der gælder for andre
grupper af ansøgere, der søger om dansk autorisation – skal
have mulighed for at gennemføre en autorisationsproces,
hvis deres udenlandske uddannelse kan sidestilles med den
tilsvarende danske uddannelse.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
8, hvorefter overtrædelse af titelbeskyttelsen straffes med
bøde.
Efter det foreslåede § 70 f, stk. 3, kan indenrigs- og sund-
hedsministeren fastsætte regler om udøvelse af psykolog-
virksomhed og om afgrænsning heraf.
Med den foreslåede bestemmelse får indenrigs- og sund-
hedsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
om udøvelse af psykologvirksomhed og om afgrænsning
heraf. Den forslåede bestemmelse svarer til de bemyndigel-
ser, der gælder for flere andre autorisationsgrupper.
Bemyndigelsen vil f.eks. kunne bruges til nærmere at af-
grænse den faglige virksomhed, som psykologer udøver,
herunder f.eks. at afgrænse psykologers virksomhed i for-
hold til andre faggrupper. Tilsvarende eksisterende bemyn-
digelser i autorisationsloven er udmøntet for nogle faggrup-
per, men ikke for alle. Lovforslaget indfører ikke et forbe-
holdt virksomhedsområde for psykologer.
(Til § 70 g)
Efter det foreslåede § 70 g, stk. 1, må en person ikke uden
særlig tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed betegne
sig som psykolog med praksisuddannelse (klinisk psyko-
log).
Forslaget vil medføre, at det ikke vil være tilladt at betegne
sig som psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog)
uden at være meddelt tilladelse hertil af Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed. Det vil heller ikke være tilladt at anvende
betegnelserne »psykolog med praksisuddannelse« eller »kli-
nisk psykolog« hver for sig, uden at være meddelt tilladelse
hertil af Styrelsen for Patientsikkerhed. At psykologen kan
vælge mellem to betegnelser skyldes, at psykologer udøver
mangeartede former for faglig virksomhed, og at gennem-
førelse af praksisuddannelsen derfor bør medføre retten til
at anvende betegnelser, der er relevante på tværs af disse
kontekster.
Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 70 g,
stk. 2, hvorefter tilladelse meddeles den, der har gennemført
en psykologisk praksisuddannelse.
Forslaget vil betyde, at betegnelserne »psykolog med praksi-
suddannelse (klinisk psykolog)«, »psykolog med praksisud-
dannelse« og »klinisk psykolog« alene må anvendes af per-
soner, der oppebærer autorisation som psykolog, og som har
gennemført en psykologisk praksisuddannelse og herefter er
blevet meddelt tilladelse af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Herved sikres det, at en psykolog, der på denne måde har
ladet sig opkvalificere, vil besidde betegnelser, der signale-
rer over for omverdenen, at den pågældende har styrket sine
psykologfaglige kompetencer efter færdiggørelse af kandi-
datuddannelsen i psykologi. Klienter, myndigheder og andre
arbejdsgivere kan tage bestik heraf, når de søger psykologer
med bestemte kompetencer.
Titlen tjener således samme funktion, som titlen autoriseret
psykolog under den gældende ordning, der indikerer, at
psykologen har gennemgået Psykolognævnets supplerende
praktiske uddannelse.
Forslaget skal ligeledes ses i sammenhæng med lovforsla-
gets §§ 4-6 hvorefter bestemmelser i sektorlovgivningen,
der stiller krav om anvendelse af en autoriseret psykolog
ændres, således at de stiller krav om anvendelse af en
23
psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog). Den
forventning om styrkede kliniske kompetencer, der følger
med betegnelsen psykolog med praksisuddannelse (klinisk
psykolog) medfører således, at visse opgaver i sektorlovgiv-
ningen alene betros personer med denne titel, på samme
måde som det i dag er tilfældet for autoriserede psykologer.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforsla-
gets § 10, stk. 2, hvorefter personer, der er autoriseret under
den gældende ordning meddeles tilladelse til at anvende
betegnelsen psykolog med praksisuddannelse (klinisk psy-
kolog). Herved sikres, at psykologer der allerede i dag har
opkvalificeret sig ved at gennemføre Psykolognævnets sup-
plerende praktiske uddannelse, anerkendes herfor, og kan
varetage de samme funktioner i henhold til sektorlovgivnin-
gen som hidtil, jf. lovforslagets §§ 4-6.
Det foreslås, at overtrædelse af titelbeskyttelsen straffes med
bøde, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Efter det foreslåede § 70 g, stk. 2, meddeles tilladelse til at
betegne sig som psykolog med praksisuddannelse (klinisk
psykolog) til den, der har gennemført en psykologisk prak-
sisuddannelse eller en udenlandsk uddannelse, der kan side-
stilles hermed.
Forslaget vil indebære, at meddelelsen af tilladelse til at
betegne sig som psykolog med praksisuddannelse (klinisk
psykolog), vil være betinget af, at ansøgeren har autorisation
som psykolog og har gennemført en psykologisk praksisud-
dannelse, eller en udenlandsk uddannelse, der kan sidestilles
hermed.
Det forventes, at der i de relevante bekendtgørelser vil blive
fastsat regler om EU/EØS-statsborgere mulighed for at søge
om tilladelse til at betegne sig som psykolog med praksisud-
dannelse (klinisk psykolog).
Såfremt en person med tilladelse til at betegne sig som psy-
kolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) får frataget
eller frasiger sig sin autorisation som psykolog, bortfalder
pågældendes tilladelse til at betegne sig som psykolog med
praksisuddannelse (klinisk psykolog) også.
Efter det foreslåede § 70 g, stk. 3, 1. pkt., fastsætter inden-
rigs- og sundhedsministeren regler om den psykologiske
praksisuddannelse.
Forslaget vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren
bemyndiges til at fastsætte reglerne for den psykologiske
praksisuddannelse. Ministeren, eller den, som ministeren be-
myndiger hertil, vil blandt andet kunne fastsætte regler om
merit, med henblik på at tage hensyn til psykologer, der
ved den nye ordnings ikrafttræden er i gang med Psykolog-
nævnets eksisterende supplerende praktiske uddannelse. Det
forventes, at den psykologiske praksisuddannelse normale
varighed vil være 2 år, ligesom det er tilfældet for Psykolog-
nævnets eksisterende supplerende praktiske uddannelse.
Efter det foreslåede § 70 g, stk. 3, 2. pkt., kan indenrigs-
og sundhedsministeren fastsætte regler om udøvelse af virk-
somhed som psykolog med praksisuddannelse (klinisk psy-
kolog).
Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges indenrigs- og
sundhedsministeren til at fastsætte regler om udøvelse af
virksomhed som psykolog med praksisuddannelse (klinisk
psykolog).
Denne bestemmelse svarer til, hvad der gælder for flere an-
dre autorisationsgrupper. Bemyndigelsen kan f.eks. bruges
til nærmere at afgrænse den faglige virksomhed, som psyko-
loger med praksisuddannelse (kliniske psykologer) udøver,
herunder f.eks. at afgrænse deres virksomhed i forhold til
andre faggrupper. Tilsvarende eksisterende bemyndigelser i
autorisationsloven er udmøntet for nogle faggrupper, men
ikke for alle. Lovforslaget indfører ikke et forbeholdt virk-
somhedsområde for psykologer med praksisuddannelse (kli-
niske psykologer).
Efter det foreslåede § 70 g, stk. 4, kan indenrigs- og sund-
hedsministeren fastsætte regler om, at psykologer med prak-
sisuddannelse (kliniske psykologer) kan videreuddanne sig
til specialpsykolog inden for nærmere bestemte funktions-
områder og om anvendelse af særlige betegnelser for psyko-
loger, der har gennemgået en sådan uddannelse.
Forslaget vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om, at psykologer med
praksisuddannelse (kliniske psykologer) kan videreuddanne
sig til specialpsykolog inden for nærmere bestemte funkti-
onsområder og om anvendelse af særlige betegnelser for
psykologer, der har gennemgået sådan uddannelse. Uberetti-
get anvendelse af specialpsykologbetegnelser fastsat i med-
før af bestemmelsen ville kunne straffes i henhold til det
foreslåede § 81, stk. 2, i autorisationsloven, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 9.
Forslaget sikrer videreførelsen af de eksisterende special-
psykologuddannelser. Uddannelsen af psykologer i henhold
til sundhedslovgivningen vil således fremover bestå af tre
mulige trin: Gennemførelse af kandidatuddannelsen i psyko-
logi, der danner grundlag for meddelelse af autorisation som
psykolog, gennemførelse af den psykologiske praksisuddan-
nelse, der danner grundlag for meddelelse af tilladelse til at
betegne sig psykolog med praksisuddannelse og klinisk psy-
kolog, og gennemførelse af en eller flere videreuddannelser
som specialpsykolog.
Efter det foreslåede § 70 g, stk. 5, kan indenrigs- og sund-
hedsministeren endvidere fastsætte regler om virksomhed
der udøves af specialpsykologer.
Denne bestemmelse svarer til, hvad der gælder for flere
andre autorisationsgrupper.
Bemyndigelsen kan f.eks. bruges til nærmere at afgrænse
den faglige virksomhed, som specialpsykologer udøver, her-
under f.eks. at afgrænse deres virksomhed i forhold til andre
faggrupper. Tilsvarende eksisterende bemyndigelser i autori-
24
sationsloven er udmøntet for nogle faggrupper, men ikke for
alle. Lovforslaget indfører ikke et forbeholdt virksomheds-
område for specialpsykologer.
Adgangen til at fastsætte regler om specialpsykologers virk-
somhed omfatter både specialpsykologer uddannet i henhold
til de hidtidige regler i bekendtgørelse nr. 1303 af 25. no-
vember 2010 om specialuddannelse af psykologer i børne-
og ungdomspsykiatri og psykiatri, og specialpsykologer ud-
dannet i henhold til regler udstedt med og efter ikrafttrædel-
sen af denne lov.
Til nr. 8
Det fremgår af § 23, stk. 1, i psykologloven, at overtrædelse
af bl.a. titelbeskyttelsen i § 1 straffes med bøde.
Det følger af § 78 i autorisationsloven, at en person, der
uden autorisation anvender en betegnelse, der er forbeholdt
autoriserede personer, eller betegner sig eller handler på
anden måde, der er egnet til at vække forestilling om at
pågældende har en sådan autorisation, jf. § 27, stk. 2, § 47,
stk. 2, § 52, stk. 2, § 54, stk. 2, § 55, stk. 2, § 58, stk. 2, §
59, stk. 2, § 60, stk. 2, § 61, stk. 2, § 62, stk. 2, § 63, stk. 3,
§ 64, stk. 2, § 65, stk. 2, § 67, stk. 2, § 68, stk. 3, § 70, stk. 2,
§ 70 a, stk. 2, § 70 b, stk. 2, § 70 c, stk. 3, og § 70 e, stk. 2,
straffes med bøde.
Det foreslås, at »og 70 e, stk. 2« i autorisationslovens § 78
ændres til »§ 70 e, stk. 2, eller § 70 f, stk. 2«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at brug af titlen psy-
kolog, uden at være autoriseret som psykolog, vil kunne
straffes med bøde. Også anden betegnelse eller handlen, der
er egnet til at vække forestilling om, at man har autorisation
som psykolog, når man ikke har en sådan autorisation, vil
kunne straffes med bøde. Anvendelsen af den uofficielle be-
tegnelse »cand.psych. aut.« og andre lignende titler, der vil
kunne bringe patienten, klienten og brugeren i en vildfarelse
om, at vedkommende besidder en sådan tilladelse vil derfor
heller ikke være tilladt at anvende uden at have autorisation
som psykolog.
Bødeniveauet fastlagt i sager om uberettiget brug af autori-
sationslovens eksisterende beskyttede titler vil skulle være
retningsgivende for bødeniveauet ved uberettiget brug af
titlen psykolog.
Ændringen af »og« til »eller« er alene af redaktionel karak-
ter, og der er ikke tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens
retsvirkning i forbindelse hermed.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovfor-
slagets § 1, nr. 7 (forslag til nyt § 70 f i autorisationsloven),
og bemærkningerne hertil.
Til nr. 9
Ifølge § 81 i autorisationsloven straffes en person, der uden
tilladelse til at betegne sig som speciallæge, jf. § 30, special-
tandlæge, jf. § 47, stk. 4, eller specialsygeplejerske, jf. § 54
a, stk. 1, giver udtryk for at besidde en sådan tilladelse, med
bøde.
Det foreslås, at der i autorisationslovens § 81 indsættes et
nyt stk. 2, hvorefter en person, der betegner sig som special-
psykolog i strid med regler fastsat i medfør af § 70 g, stk. 4,
straffes på samme måde.
Forslaget vil betyde, at brug af titlen specialpsykolog uden
at opfylde kravene hertil i regler fastsat i medfør af § 70 g,
stk. 4, vil kunne straffes med bøde. Hvis det eksempelvis
fastsættes i regler udstedt i medfør af § 70 g, stk. 4, at
man skal have gennemført specialpsykologuddannelsen for
at kunne kalde sig specialpsykolog, vil det være strafbart for
en person der ikke har gennemført uddannelsen at kalde sig
specialpsykolog.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovfor-
slagets § 1, nr. 7 (forslag til nyt § 70 g i autorisationsloven),
og bemærkningerne hertil.
Til nr. 10
Det følger af § 81 a i autorisationsloven, at en person, der
uden tilladelse til at betegne sig som ambulancebehandler
med særlig kompetence eller paramediciner, jf. § 70 d, stk.
1, giver udtryk for at besidde en sådan tilladelse, straffes
med bøde.
Det foreslås, at der efter autorisationslovens § 81 a indsættes
en ny § 81 b, hvorefter en person, der uden tilladelse til at
betegne sig som psykolog med praksisuddannelse eller kli-
nisk psykolog, jf. § 70 g, stk. 1, giver udtryk for at besidde
en sådan tilladelse, straffes med bøde.
Den foreslåede ændring vil medføre, at brug af betegnelsen
psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) samt
»psykolog med praksisuddannelse« og »klinisk psykolog«
hver for sig, uden at have tilladelse hertil fra Styrelsen for
Patientsikkerhed, vil kunne straffes med bøde. Også andre
former for ageren, der kan give udtryk for, at man har en
sådan tilladelse, når dette ikke er tilfældet, vil kunne straffes
med bøde. Anvendelsen af uofficielle betegnelser, såsom
»cand.psych. prac.«, »cand.psych. aut.prac.«, »psychologus
practici«, »cand.psych. clin.«, »cand.psych. aut.clin.«, »psy-
chologus clinici« og andre lignende titler, der vil kunne
bringe patienten, klienten og brugeren i en vildfarelse om, at
vedkommende besidder en sådan tilladelse vil derfor heller
ikke være tilladt at anvende uden at have gennemført den
psykologiske praksisuddannelse og være blevet meddelt til-
ladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Bødeniveauet fastlagt i sager om uberettiget brug af autori-
sationslovens eksisterende beskyttede titler – herunder spe-
cialisttitlerne i §§ 81 og 81 a – vil skulle være retningsgi-
vende for bødeniveauet ved uberettiget brug af betegnelsen
psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog).
25
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovfor-
slagets § 1, nr. 7 (forslag til nyt § 70 g i autorisationsloven),
og bemærkningerne hertil.
Til § 2
Til nr. 1
Efter sundhedslovens § 41, stk. 1, kan sundhedspersoner
med patientens samtykke videregive oplysninger til andre
sundhedspersoner om patientens helbredsforhold og andre
fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af pa-
tienten eller behandling af andre patienter.
Af bestemmelsens stk. 2 fremgår en række tilfælde, hvor-
efter videregivelse af oplysninger kan ske uden patientens
samtykke. Det gælder bl.a. stk. 2, nr. 6, hvorefter videre-
givelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan ske uden
patientens samtykke, når videregivelsen sker til en læge,
tandlæge, jordemoder eller sygeplejerske om en patient, som
modtageren tidligere har deltaget i behandlingen af, når a)
videregivelsen er nødvendig og relevant til brug for evalue-
ring af modtagerens egen indsats i behandlingen eller som
dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannel-
sesforløb og b) videregivelsen sker under hensyntagen til
patientens interesse og behov.
Bestemmelsen sikrer, at sundhedspersoner uden patientens
samtykke, kan videregive helbredsoplysninger m.v. til læger,
tandlæger, jordemødre og sygeplejersker som led i læring og
kompetenceudvikling.
Det indebærer blandt andet, at uddannelseslæger og -tandlæ-
ger har mulighed for efter endt behandling af en patient
at drøfte den konkrete behandling med en vejleder med hen-
blik på at kunne dokumentere sine erfaringer og kvalifikati-
oner som led i speciallægeuddannelsen, som det er forudsat
i reglerne for speciallæge- eller specialtandlægeuddannelser-
ne.
Bestemmelsen medfører også samme adgang til at helbreds-
oplysninger til brug for mere erfarne lægers, tandlæger,
jordemødre og sygeplejerskers læring og kompetenceudvik-
ling. Adgangen gælder også i situationer, hvor behandlings-
forløbet ikke længere varetages af den pågældende læge,
tandlæge, jordemoder, eller sygeplejerske, dvs. hvor der ik-
ke er et aktuelt behandlingsforløb.
Der er efter bestemmelsen alene adgang til at videregive
oplysninger til læger, tandlæger, jordemødre og sygeplejer-
sker, herunder læger og tandlæger under uddannelse som
speciallæge eller -tandlæge, og afgrænses til oplysninger om
behandling af en patient, som den pågældende læge, tandlæ-
ge eller jordemoder tidligere har haft et patientforhold til,
og alene oplysninger i forlængelse af den behandling, som
den pågældende læge, tandlæge eller jordemoder selv har
forestået.
Oplysninger uden tilknytning til den behandling, som lægen,
tandlægen, jordemoderen eller sygeplejersken har forestået,
må ikke videregives efter bestemmelsen. Oplysninger om
andre fortrolige forhold vil normalt ikke kunne videregives
efter denne bestemmelse, idet sådanne oplysninger normalt
ikke vil være nødvendige for at kunne evaluere egen ind-
sats i forhold til den pågældende patient. Videregivelsen
skal være nødvendig og relevant til brug for lægens, tand-
lægens, jordemoderens eller sygeplejerskens evaluering af
egen indsats i behandlingen eller som dokumentation af,
hvilke kvalifikationer en uddannelseslæge har erhvervet som
led i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen.
Adgangen omfatter ikke helbredsoplysninger m.v. til brug
for generel kvalitetssikring på en afdeling eller behandlings-
enhed eller til brug for forskning.
Hensynet til patientens selvbestemmelsesret er sikret ved, at
patienten kan frabede sig, at oplysninger videregives til brug
for læring og kompetenceudvikling, jf. sundhedslovens § 41,
stk. 3.
Det bemærkes, at bestemmelsen ikke indebærer en egentlig
pligt for sundhedspersonen til at videregive helbredsoplys-
ninger til læring og kompetenceudvikling.
Det foreslås at ændre »jordemoder eller sygeplejerske« i
sundhedslovens § 41, stk. 2, nr. 6, til: »jordemoder, sygeple-
jerske eller psykolog«.
Den foreslåede ændring vil sikre, at der som led i læring
og kompetenceudvikling uden samtykke kan videregives
oplysninger til psykologer i samme omfang, som det efter
gældende ret er muligt for læger, tandlæger og jordemødre.
Med den foreslåede ændring vil videregivelse af oplysnin-
ger om patientens helbredsforhold og andre fortrolige op-
lysninger i forbindelse med behandling af patienten eller
behandling af andre patienter således også kunne ske uden
patientens samtykke, når videregivelsen sker til en psyko-
log om en patient, som modtageren tidligere har deltaget
i behandlingen af, når a) videregivelsen er nødvendig og
relevant til brug for evaluering af modtagerens egen indsats
i behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kva-
lifikationer i et uddannelsesforløb og b) videregivelsen sker
under hensyntagen til patientens interesse og behov.
Videregivelsesadgangen vil – udover for læger, tandlæger,
jordemødre og sygeplejersker – gælde for psykologer og
være afgrænset til oplysninger om behandling af en patient,
som den pågældende tidligere har haft et patientforhold til,
og alene oplysninger i forlængelse af den behandling, som
den pågældende selv har forestået.
Er oplysninger uden tilknytning til den behandling, som
den pågældende har forestået, må der ikke videregives efter
bestemmelsen.
Videregivelsen skal desuden være nødvendig og relevant
til brug for den pågældendes, evaluering af egen indsats i
behandlingen.
26
Patientens selvbestemmelsesret vil være sikret som efter
gældende ret ved, at patienten efter sundhedslovens § 41,
stk. 3, kan frabede sig, at oplysninger videregives til brug
for læring og kompetenceudvikling.
Videregivelse vil i øvrigt skulle ske under iagttagelse af
reglerne om oplysningspligt i databeskyttelsesforordningen.
Den foreslåede ændring skal bl.a. ses i lyset af lovforslagets
§ 1, nr. 7 (ny § 70 g i autorisationsloven).
Til nr. 2
Efter sundhedslovens § 41, stk. 6, må videregivelse efter
sundhedslovens § 41, stk. 2, nr. 6, kun ske i umiddelbar for-
længelse af behandlingsforløbet og senest 6 måneder efter
den anmodende læges, tandlæges, jordemoders eller syge-
plejerskes afslutning af behandlingen eller viderehenvisning
af patienten, medmindre videregivelsen er påkrævet som led
i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen.
Bestemmelsen indebærer en tidsmæssig begrænset adgang
til videregivelse af oplysninger til brug for læring og kom-
petenceudvikling efter sundhedslovens § 41, stk. 2, nr. 6,
og betyder, at videregivelse kun må ske i umiddelbar for-
længelse af behandlingsforløbet og senest 6 måneder efter
den anmodende læges, tandlæges, jordemoders eller syge-
plejerskes afslutning af behandlingen eller viderehenvisning
af patienten, medmindre videregivelsen er påkrævet som led
i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen.
Det foreslås at ændre »jordemoders eller sygeplejerskes« i
sundhedslovens § 41, stk. 6, til »jordemoders, sygeplejers-
kes eller psykologs«.
Den foreslåede ændring vil betyde, at videregivelse af op-
lysninger til psykologer til brug for læring og kompetenceu-
dvikling kun må ske i umiddelbar forlængelse af behand-
lingsforløbet og senest 6 måneder efter den anmodende psy-
kologs afslutning af behandlingen eller viderehenvisning af
patienten.
Ændringen vil således sikre, at videregivelsesadgangen tids-
mæssigt vil være begrænset på somme måde som til læger,
tandlæger, jordemødre og sygeplejersker.
Den foreslåede ændring skal bl.a. ses i lyset af lovforslagets
§ 1, nr. 7 (ny § 70 g i autorisationsloven) og § 2, nr. 1.
Til nr. 3
Efter sundhedslovens § 42 d, stk. 1, kan autoriserede sund-
hedspersoner med patientens samtykke i fornødent omfang
indhente oplysninger om patientens helbredsforhold og an-
dre fortrolige oplysninger ved opslag i elektroniske patie-
ntjournaler og andre systemer, som supplerer patientjourna-
len, til andre formål end behandling.
Af bestemmelsens stk. 2 fremgår en række tilfælde, hvoref-
ter indhentning af oplysninger kan ske uden patientens sam-
tykke. Det gælder bl.a. stk. 2, nr. 1, hvorefter indhentning af
de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan ske uden patientens
samtykke, når indhentningen foretages af en læge, tandlæge,
jordemoder eller sygeplejerske, som tidligere har deltaget i
behandlingen af patienten, og a) indhentningen er nødvendig
og relevant til brug for evaluering af den indhentende læges,
tandlæges, jordemoders eller sygeplejerskes egen indsats i
behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kva-
lifikationer i et uddannelsesforløb, b) indhentningen sker
under hensyntagen til patientens interesser og behov, og c)
indhentningen sker i umiddelbar forlængelse af behandlings-
forløbet og senest 6 måneder efter den indhentende læges,
tandlæges, jordemoders eller sygeplejerskes afslutning af
behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmin-
dre indhentningen er påkrævet som led i speciallæge- eller
specialtandlægeuddannelsen.
Bestemmelsen har tæt tilknytning til reglerne om videregi-
velse i sundhedslovens § 41, stk. 2, nr. 6, og sikrer, at der
til samme formål – læring og kompetenceudvikling – kan
indhentes de relevante oplysninger, f.eks. i de elektroniske
patientjournaler uden samtykke fra patienten.
Bestemmelsen sikrer, at læger, tandlæger, jordemødre og sy-
geplejersker i et afgrænset tidsrum kan efterprøve sine egne
faglige vurderinger ved opslag i elektroniske patientjourna-
ler om den senere behandling af en af lægens, tandlægens,
jordemoderens eller sygeplejerskens tidligere patienter.
Der kan efter bestemmelsen alene indhentes oplysninger om
en patient, som den pågældende læge, tandlæge, jordemoder
eller sygeplejerske tidligere har haft et patientforhold til, og
det gælder alene oplysninger i forlængelse af den behand-
ling, som den pågældende læge, tandlæge, jordemoder eller
sygeplejerske har udført. Oplysninger uden tilknytning til
den behandling, som den pågældende har forestået, må ikke
indhentes efter bestemmelsen. Således må f.eks. en læge,
der f.eks. har henvist en patient med mistanke om kræft,
ikke indhente oplysninger om samme patients behandling
for anden sygdom, f.eks. i psykiatrisk regi. Herunder vil
oplysninger om andre fortrolige forhold normalt ikke kunne
indhentes efter denne bestemmelse, idet sådanne oplysnin-
ger normalt ikke vil være nødvendige for at kunne evaluere
egen indsats i forhold til den pågældende patient.
For at sikre, at adgangen til læring og kompetenceudvikling
har en vis sammenhæng med det konkrete behandlingsfor-
løb, som lægen, tandlægen, jordemoderen eller sygeplejer-
sken har forestået, gælder der for indhentning af oplysnin-
ger, der ikke sker som led i speciallæge- eller specialtandlæ-
geuddannelsen, en tidmæssig begrænsning af adgangen til at
indhente oplysninger. Det er et krav, at indhentningen sker
i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og senest
6 måneder efter den pågældende læges, tandlæges, jordemo-
ders eller sygeplejerskes afslutning eller viderehenvisning af
patienten.
Hensynet til patientens selvbestemmelsesret er sikret ved, at
27
patienten efter sundhedslovens § 42 d, stk. 4, kan frabede
sig, at helbredsoplysninger kan indhentes til brug for læring
og kompetenceudvikling.
Det foreslås at ændre »jordemoder eller sygeplejerske« i
sundhedslovens § 42 d, stk. 2, nr. 1, til: »jordemoder, syge-
plejerske eller psykolog«.
Den foreslåede ændring vil sammen med lovforslagets § 2,
nr. 4, for det første betyde, at psykologer som led i læring
og kompetenceudvikling kan indhente oplysninger i elektro-
niske patientjournaler og andre systemer, som supplerer pa-
tientjournalen uden samtykke fra patienten i samme omfang,
som det efter gældende ret er muligt for læger, tandlæger,
jordemødre og sygeplejersker.
Med den foreslåede ændring vil en psykolog således kunne
indhente de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, uden patien-
tens samtykke, når indhentningen foretages af en psykolog,
som tidligere har deltaget i behandlingen af patienten, og
a) indhentningen er nødvendig og relevant til brug for eva-
luering af den indhentende læges, tandlæges, jordemoders
sygeplejerskes eller psykologs egen indsats i behandlingen
eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et
uddannelsesforløb, b) indhentningen sker under hensyntagen
til patientens interesser og behov, og c) indhentningen sker
i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og senest
6 måneder efter den indhentende læges, tandlæges, jorde-
moders, eller psykologs afslutning af behandlingen eller vi-
derehenvisning af patienten, medmindre indhentningen er
påkrævet som led i speciallæge- eller specialtandlægeuddan-
nelsen.
Patientens selvbestemmelsesret vil være sikret som efter
gældende ret ved, at patienten efter sundhedslovens § 42
d, stk. 3, kan frabede sig, at der indhentes oplysninger.
Den foreslåede ændring skal bl.a. ses i lyset af lovforslagets
§ 1, nr. 7 (ny § 70 g i autorisationsloven).
Til nr. 4
Efter sundhedslovens § 42 d, stk. 1, kan autoriserede sund-
hedspersoner med patientens samtykke i fornødent omfang
indhente oplysninger om patientens helbredsforhold og an-
dre fortrolige oplysninger ved opslag i elektroniske patie-
ntjournaler og andre systemer, som supplerer patientjourna-
len, til andre formål end behandling.
Af bestemmelsens stk. 2 fremgår en række tilfælde, hvoref-
ter indhentning af oplysninger kan ske uden patientens sam-
tykke. Det gælder bl.a. stk. 2, nr. 1, hvorefter indhentning af
de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan ske uden patientens
samtykke, når indhentningen foretages af en læge, tandlæge,
jordemoder eller sygeplejerske, som tidligere har deltaget i
behandlingen af patienten, og a) indhentningen er nødvendig
og relevant til brug for evaluering af den indhentende læges,
tandlæges, jordemoders eller sygeplejerskes egen indsats i
behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kva-
lifikationer i et uddannelsesforløb, b) indhentningen sker
under hensyntagen til patientens interesser og behov, og c)
indhentningen sker i umiddelbar forlængelse af behandlings-
forløbet og senest 6 måneder efter den indhentende læges,
tandlæges, jordemoders eller sygeplejerskes afslutning af
behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmin-
dre indhentningen er påkrævet som led i speciallæge- eller
specialtandlægeuddannelsen.
Bestemmelsen har tæt tilknytning til reglerne om videregi-
velse i sundhedslovens § 41, stk. 2, nr. 6, og sikrer, at der
til samme formål – læring og kompetenceudvikling – kan
indhentes de relevante oplysninger, f.eks. i de elektroniske
patientjournaler uden samtykke fra patienten.
Bestemmelsen sikrer, at læger, tandlæger, jordemødre og sy-
geplejersker i et afgrænset tidsrum kan efterprøve sine egne
faglige vurderinger ved opslag i elektroniske patientjourna-
ler om den senere behandling af en af lægens, tandlægens
eller jordemoderens tidligere patienter.
Der kan efter bestemmelsen alene indhentes oplysninger om
en patient, som den pågældende læge, tandlæge, jordemoder
eller sygeplejerske tidligere har haft et patientforhold til, og
det gælder alene oplysninger i forlængelse af den behand-
ling, som den pågældende læge, tandlæge eller jordemoder
har udført. Oplysninger uden tilknytning til den behandling,
som den pågældende har forestået, må ikke indhentes efter
bestemmelsen. Således må f.eks. en læge, der f.eks. har
henvist en patient med mistanke om kræft, ikke indhente
oplysninger om samme patients behandling for anden syg-
dom, f.eks. i psykiatrisk regi. Herunder vil oplysninger om
andre fortrolige forhold normalt ikke kunne indhentes efter
denne bestemmelse, idet sådanne oplysninger normalt ikke
vil være nødvendige for at kunne evaluere egen indsats i
forhold til den pågældende patient.
For at sikre, at adgangen til læring og kompetenceudvikling
har en vis sammenhæng med det konkrete behandlingsfor-
løb, som lægen, tandlægen, jordemoderen eller sygeplejer-
sken har forestået, gælder der for indhentning af oplysnin-
ger, der ikke sker som led i speciallæge- eller specialtandlæ-
geuddannelsen, en tidmæssig begrænsning af adgangen til at
indhente oplysninger. Det er et krav, at indhentningen sker
i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og senest
6 måneder efter den pågældende læges, tandlæges, jordemo-
ders eller sygeplejerskes afslutning eller viderehenvisning af
patienten.
Hensynet til patientens selvbestemmelsesret er sikret ved, at
patienten efter sundhedslovens § 42 d, stk. 4, kan frabede
sig, at helbredsoplysninger kan indhentes til brug for læring
og kompetenceudvikling.
Det foreslås at ændre »jordemoders eller sygeplejerskes« i
sundhedslovens § 42 d, stk. 2, nr. 1, litra a og c, til »jorde-
moders, sygeplejerskes eller psykologs«.
De foreslåede ændringer vil for det første betyde, at psyko-
loger som led i læring og kompetenceudvikling kan indhente
28
oplysninger elektroniske patientjournaler og andre systemer,
som supplerer patientjournalen uden samtykke fra patienten
i samme omfang, som det efter gældende ret er muligt for
læger, tandlæger, jordemødre og sygeplejersker.
Med den foreslåede ændring vil en psykolog således kunne
indhente de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, uden patien-
tens samtykke, når indhentningen foretages af en psykolog,
som tidligere har deltaget i behandlingen af patienten, og
a) indhentningen er nødvendig og relevant til brug for eva-
luering af den indhentende læges, tandlæges, jordemoders,
sygeplejerskes, eller psykologs egen indsats i behandlingen
eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i
et uddannelsesforløb, b) indhentningen sker under hensynta-
gen til patientens interesser og behov, og c) indhentningen
sker i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og
senest 6 måneder efter den indhentende læges, tandlæges,
jordemoders, sygeplejerskes eller psykologs afslutning af
behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmin-
dre indhentningen er påkrævet som led i speciallæge- eller
specialtandlægeuddannelsen.
Patientens selvbestemmelsesret vil være sikret som efter
gældende ret ved, at patienten efter sundhedslovens § 42
d, stk. 3, kan frabede sig, at der indhentes oplysninger.
Den foreslåede ændring skal bl.a. ses i lyset af lovforslagets
§ 1, nr. 7 (ny § 70 g i autorisationsloven) og § 2, nr. 3.
Til § 3
Til nr. 1
Efter § 4, stk. 1, i lov om markedsføring af sundhedsydelser
fører Styrelsen for Patientsikkerhed tilsyn med lovens over-
holdelse, jf. dog stk. 8.
Det foreslås, at »jf. dog stk. 8« i § 4, stk. 1, udgår.
Den foreslåede ændring vil sikre, at der i § 4, stk. 1, ikke
henvises til en undtagelse, der foreslås ophævet med lovfor-
slagets § 3, nr. 3.
Til nr. 2
Det fremgår af § 4, stk. 7, i lov om markedsføring af sund-
hedsydelser, at Styrelsen for Patientsikkerhed efter indhentet
udtalelse fra Forbrugerombudsmanden kan fastsætte nærme-
re regler for markedsføring efter denne lov, jf. dog stk. 8
vedrørende nærmere regler for psykologer.
Det foreslås, at », jf. dog stk. 8 vedrørende nærmere regler
for psykologer« i § 4, stk. 7, udgår.
Den foreslåede ændring vil sikre, at der i § 4, stk. 7, ikke
henvises til en undtagelse, der foreslås ophævet med lovfor-
slagets § 3, nr. 3.
Til nr. 3
Det følger af § 4, stk. 8, i lov om markedsføring af sund-
hedsydelser, at Psykolognævnet, jf. lov nr. 494 af 30. juni
1993 om psykologer m.v., fører tilsyn med psykologers mar-
kedsføring og som led i tilsynet kan give udtryk for sin op-
fattelse af sagen eller søge iværksat sanktioner efter lovens §
5, stk. 1 og 2. Psykolognævnet kan i denne forbindelse efter
indhentet udtalelse fra Forbrugerombudsmanden fastsætte
nærmere regler for psykologers markedsføring efter denne
lov.
Psykolognævnet har ikke fastsat nærmere regler for psyko-
logers markedsføring efter lov om markedsføring af sund-
hedsydelser. Psykolognævnet har i januar 2004 udgivet do-
kumentet »Fra Psykolognævnet om markedsføringsloven«
hvor Psykolognævnet tilkendegiver, at det ikke har udformet
supplerende retningslinjer til loven, og at »[d]en bekendtgø-
relse og den vejledning, som sundhedsstyrelsen [nu Styrel-
sen for Patientsikkerhed] har udformet på området i samar-
bejde med forbrugerombudsmanden, og som er gældende
for alle øvrige grupper af sundhedspersoner, vil kunne være
vejledende også for psykologer.«
Det foreslås, at § 4, stk. 8, i lov om markedsføring af sund-
hedsydelser ophæves.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Psykolognævnet
ikke længere vil føre tilsyn med psykologers markedsføring
af sundhedsydelser, og at Psykolognævnet ikke vil kunne
fastsætte nærmere regler for psykologers markedsføring ef-
ter lov om markedsføring af sundhedsydelser. Forslaget skal
ses i lyset af, at Psykolognævnet vil blive nedlagt i kraft af
den foreslåede ophævelse af psykologloven, jf. lovforslagets
§ 8.
Som konsekvens af den foreslåede ændring, vil psykologers
markedsføring af sundhedsydelser i stedet blive ført af Sty-
relsen for Patientsikkerhed, sådan som det er tilfældet for
markedsføringen af andre sundhedsydelser. Tilsynet med
markedsføring af sundhedsydelser omfatter markedsføring
af sundhedsydelser, uanset om ydelsen leveres af autorisere-
de sundhedspersoner eller ikke-autoriserede sundhedsperso-
ner. Kandidater i psykologi m.v., der vælger ikke at lade sig
autorisere som psykolog under den foreslåede sundhedsfag-
lige autorisationsordning, vil således fortsat være omfattet af
dette tilsyn, såfremt de markedsfører sundhedsydelser.
Til § 4
Til nr. 1
Efter § 109, stk. 9, 3. pkt., og stk. 10, 2. pkt., i lov om social
service, skal den psykologbehandling som kommunalbesty-
relsen skal tilbyde efter de nævnte stykker, udføres af en
autoriseret psykolog.
Det foreslås at ændre »autoriseret psykolog« i § 109, stk.
9, 3. pkt., og stk. 10, 2. pkt., i lov om social service til
»psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog)«.
29
Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil være påkræ-
vet at anvende en psykolog med praksisuddannelse (klinisk
psykolog) til den psykologbehandling, som kommunalbesty-
relsen skal tilbyde efter de nævnte stykker.
Det vil betyde, at det fremover alene vil være psykologer
med tilladelse til at betegne sig som psykolog med praksi-
suddannelse (klinisk psykolog), der vil kunne udføre den
psykologbehandling, som kommunalbestyrelsen skal tilby-
de. Opgaven vil derimod ikke kunne varetages af en person,
der alene har autorisation som psykolog efter autorisations-
loven, men ikke har tilladelse til at betegne sig som psyko-
log med praksisuddannelse (klinisk psykolog).
Herved sikres det, at opgaveløsningen fortsat vil skulle vare-
tages af en psykolog med de tilstrækkelige kvalifikationer,
på samme måde som det er tilfældet for autoriserede psyko-
loger under den gældende ordning.
Det bemærkes, at psykologer, der er autoriseret under den
gældende ordning i psykologloven, vil blive meddelt auto-
risation som psykolog og tilladelse til at anvende betegnel-
sen psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) ved
ikrafttrædelsen af de foreslåede ændringer. Der henvises
herom til bemærkningerne til § 10, stk. 2.
Til § 5
Til nr. 1
Det fremgår af § 22, stk. 3, i barnets lov, at kommunalbe-
styrelsen om nødvendigt skal lade barnet eller den unge
undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog som led
i en børnefaglig undersøgelse. Det følger endvidere af §
22, stk. 5, at iværksætter kommunalbestyrelsen en psykolo-
gisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren, skal
undersøgelsen foretages af en autoriseret psykolog. Efter §
27, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen om nødvendigt lade
de kommende forældre undersøge af en læge eller en autori-
seret psykolog som led i en undersøgelse af de kommende
forældres forhold. Endelig fremgår det af § 67, stk. 4, nr.
3, at kommunalbestyrelsen til brug for børne- og ungeudval-
gets afgørelse om en permanent anbringelse efter stk. 1 skal
udarbejde en indstilling der bl.a. indeholder en psykologisk
helhedsvurdering af barnets eller den unges tilknytning til
anbringelsesstedet foretaget af en autoriseret psykolog.
Det foreslås at ændre »autoriseret psykolog« i § 22, stk. 3
og 5, § 27, stk. 3, og § 67, stk. 4, nr. 3, i barnets lov til
»psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog)«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at det vil være påkræ-
vet at anvende en psykolog med praksisuddannelse (klinisk
psykolog) ved en psykologisk undersøgelse af barnet eller
forældremyndighedsindehaveren som led i en børnefaglig
undersøgelse, ved en psykologisk undersøgelse af de kom-
mende forældre som led i en undersøgelse af de kommende
forældres forhold og ved udarbejdelse af en psykologisk
helhedsvurdering af barnets eller den unges tilknytning til
sit anbringelsessted til brug for børne- og ungeudvalgets
afgørelse om en permanent anbringelse efter stk. 1.
Det vil betyde, at det fremover alene vil være psykologer
med tilladelse til at betegne sig som psykolog med praksi-
suddannelse (klinisk psykolog), der vil kunne udføre psyko-
logiske undersøgelser som led i børnefaglige undersøgelser,
undersøgelser af kommende forældres forhold, og psykolo-
giske helhedsvurderinger af børn i forbindelse med sager
om permanent anbringelse. Opgaven vil derimod ikke kunne
varetages af en person, der alene har autorisation som psy-
kolog efter autorisationsloven, men ikke har tilladelse til at
betegne sig som psykolog med praksisuddannelse (klinisk
psykolog).
Herved sikres det, at opgaveløsningen fortsat vil skulle vare-
tages af en psykolog med de tilstrækkelige kvalifikationer,
på samme måde som det er tilfældet for autoriserede psyko-
loger under den gældende ordning.
Det bemærkes, at psykologer, der er autoriseret under den
gældende ordning i psykologloven, vil blive meddelt auto-
risation som psykolog og tilladelse til at anvende betegnel-
sen psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) ved
ikrafttrædelsen af de foreslåede ændringer. Der henvises
herom til bemærkningerne til § 10, stk. 2.
Der henvises endvidere til pkt. 2.2 i de almindelige bemærk-
ninger og til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkninger-
ne hertil, for afgræsningen af psykologers sundhedsfaglige
virksomhed for så vidt angår forældrekompetenceundersø-
gelser, børnesagkyndige undersøgelser m.v.
Til § 6
Til nr. 1
Efter § 31, stk. 4, 2. pkt., i lov om bekæmpelse om ung-
domskriminalitet skal kommunen om nødvendigt lade bar-
net eller den unge undersøge af en læge eller en autoriseret
psykolog som led i en ungefaglig undersøgelse. Det følger
tillige af § 31, stk. 4, 4. pkt., at en psykologisk undersøgelse
af forældremyndighedsindehaveren efter 3. pkt. skal foreta-
ges af en autoriseret psykolog.
Det foreslås at ændre »autoriseret psykolog« i § 31, stk. 4, 2.
og 4. pkt., i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet til
»psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog)«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil være påkræ-
vet at anvende en psykolog med praksisuddannelse (klinisk
psykolog) ved psykologiske undersøgelser af unge eller for-
ældremyndighedsindehavere som led i en ungefaglig under-
søgelse.
Det vil betyde, at det fremover alene vil være psykologer
med tilladelse til at betegne sig som psykolog med praksi-
suddannelse (klinisk psykolog), der vil kunne udføre psyko-
logiske undersøgelser af børn og unge som led i ungefaglige
undersøgelser eller psykologiske undersøgelser af forældre-
30
myndighedsindehaveren efter loven. Opgaven vil derimod
ikke kunne varetages af en person, der alene har autorisation
som psykolog efter autorisationsloven, men ikke har tilladel-
se til at betegne sig som psykolog med praksisuddannelse
(klinisk psykolog).
Herved sikres det, at opgaveløsningen fortsat varetages af
en psykolog med de tilstrækkelige kvalifikationer, på samme
måde som det er tilfældet for autoriserede psykologer under
den gældende ordning.
Det bemærkes, at psykologer, der er autoriseret under den
gældende ordning i psykologloven, vil blive meddelt auto-
risation som psykolog og tilladelse til at anvende betegnel-
sen psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) ved
ikrafttrædelsen af de foreslåede ændringer. Der henvises
herom til bemærkningerne til § 10, stk. 2.
Der henvises endvidere til pkt. 2.2 i de almindelige bemærk-
ninger og til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne
hertil for afgræsningen af psykologers sundhedsfaglige virk-
somhed for så vidt angår forældrekompetenceundersøgelser,
børnesagkyndige undersøgelser m.v.
Til § 7
Til nr. 1
Det fremgår af § 17, stk. 1, i psykologloven, at Psykolog-
nævnet består af 1 formand og 12 øvrige medlemmer.
Ifølge § 17, stk. 6, 1. pkt., i psykologloven beskikkes for-
manden og de øvrige medlemmer for 4 år ad gangen. Det
følger af § 17, stk. 6, 3. og 4. pkt., i psykologloven, at
formanden kan genbeskikkes, og at formandens beskikkelse
højst gælder indtil udløbet af den måned, hvori den pågæl-
dende fylder 70 år. Det fremgår af § 17, stk. 6, 5. pkt., at
genbeskikkelse af de øvrige medlemmer kun kan finde sted
en gang for yderligere 4 år.
Det foreslås, at § 17, stk. 6, 3. pkt., affattes således, at
formanden og de øvrige medlemmer kan genbeskikkes.
Det vil sammen med lovforslagets § 7, nr. 2, betyde, at både
formanden og de øvrige medlemmer vil kunne genbeskikkes
uden begrænsning.
Med den foreslåede ændring sammenholdt med lovforsla-
gets § 7, nr. 2, vil de medlemmer af Psykolognævnet, hvis
beskikkelsesperiode udløber medio 2025, kunne genbeskik-
kes, uanset om de tidligere har været genbeskikket. Herved
vil det kunne sikres, at Psykolognævnet kan være funktions-
dygtigt indtil udgangen af 2025 og overgangen til den fore-
slåede sundhedsfaglige autorisationsordning.
Til nr. 2
Det fremgår af § 17, stk. 1, i psykologloven, at Psykolog-
nævnet består af 1 formand og 12 øvrige medlemmer.
Ifølge § 17, stk. 6, 1. pkt., i psykologloven beskikkes for-
manden og de øvrige medlemmer for 4 år ad gangen. Det
følger af § 17, stk. 6, 3. og 4. pkt., i psykologloven, at
formanden kan genbeskikkes, og at formandens beskikkelse
højst gælder indtil udløbet af den måned, hvori den pågæl-
dende fylder 70 år. Det fremgår af § 17, stk. 6, 5. pkt., at
genbeskikkelse af de øvrige medlemmer kun kan finde sted
en gang for yderligere 4 år.
Det foreslås, at 5. pkt. i psykologlovens § 17, stk. 6, ophæ-
ves.
Med den foreslåede ændring sammenholdt med lovforsla-
gets § 7, nr. 1, vil de medlemmer af Psykolognævnet, hvis
beskikkelsesperiode udløber medio 2025, kunne genbeskik-
kes, uanset om de tidligere har været genbeskikket. Herved
vil det kunne sikres, at Psykolognævnet kan være funktions-
dygtigt indtil udgangen af 2025 og overgangen til den fore-
slåede sundhedsfaglige autorisationsordning.
Til nr. 3
Psykologlovens kapitel 3 (§§ 17-17 c) indeholder regler om
Psykolognævnet, herunder regler om nævnets sagsbehand-
ling (§§ 17 a-17 c).
Det foreslås, at der efter psykologlovens § 17 c indsættes en
ny § 18, hvorefter Psykolognævnet og dets sekretariat vide-
regiver en række oplysninger til Styrelsen for Patientsikker-
hed og Styrelsen for Patientklager.
Med det foreslåede § 18, stk. 1, nr. 1, vil Psykolognævnet
og dets sekretariat videregive oplysninger om verserende og
afsluttede sager om autorisation som psykolog i henhold til
denne lov.
Dette nummer omfatter sager hvor en part har søgt om auto-
risation som psykolog i henhold til psykologloven, uanset
sagens udfald. Det vil sige at oplysninger om at en person
har ansøgt om og fået meddelt autorisation, at en person har
ansøgt om og fået afslag på autorisation, at en person har
ansøgt om autorisation, hvorefter sagen er blevet henlagt, og
fortsat åbne sager om autorisation som psykolog, er omfat-
tet.
Med det foreslåede § 18, stk. 1, nr. 2, vil Psykolognævnet
og dets sekretariat videregive oplysninger om verserende
og afsluttede sager om tilsyn med autoriserede psykologer i
henhold til denne lov.
Dette nummer omfatter samtlige sager der hører under Psy-
kolognævnets tilsynsvirksomhed for så vidt angår autorise-
rede psykologer, herunder reaktion på henvendelser, sagsop-
lysning, anvendelse af sanktioner m.v. Tilsynssager angåen-
de psykologer, der tidligere har været autoriseret men har
fået frataget eller fraskrevet sig autorisationen, er også om-
fattet såfremt tilsynssagen blev rejst da pågældende var en
autoriseret psykolog.
Med det foreslåede § 18, stk. 1, nr. 3, vil Psykolognævnet
31
og dets sekretariat videregive oplysninger om øvrige oplys-
ninger om psykologer og autoriserede psykologer i henhold
til denne lov, som Psykolognævnet er i besiddelse af.
Dette nummer er en opsamlingsbestemmelse der omfatter
oplysninger om psykologer og autoriserede psykologer, der
ikke allerede er omfattet af nr. 1 og 2. Det kunne eksem-
pelvis være henvendelser om ikke-autoriserede psykologer,
som Psykolognævnet har modtaget og journaliseret, men
ikke har kunnet reagere på som tilsynsmyndighed, da den
omhandlede psykolog ikke var autoriseret.
Med det foreslåede § 18, stk. 2, vil oplysninger fra før den
1. juli 2022, der ikke har givet anledning til nærmere under-
søgelse, ikke blive videregivet.
Det betyder, at henvendelser til Psykolognævnet fra før
den 1. juli 2022, der ikke har givet anledning til nærmere
undersøgelse, ikke vil blive videregivet til Styrelsen for
Patientsikkerhed eller Styrelsen for Patientklager. Denne af-
grænsning skyldes, at sådanne henvendelser må antages ikke
at have betydning for det fremtidige tilsyn med psykologer.
Den foreslåede § 18, vil sammen med lovforslagets § 9,
stk. 1, tilvejebringe det nødvendige databehandlingsgrund-
lag for, at Psykolognævnet og nævnets sekretariat, Ankesty-
relsen, allerede fra den 1. juli 2025 kan videregive oplys-
ninger til Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for
Patientklager.
Bestemmelse vil sikre, at Psykolognævnet, Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed og Styrelsen for Patientklager kan forberede
overgangen fra den eksisterende autorisationsordning til den
foreslåede autorisationsordning, før den nye ordning træder i
kraft den 1. januar 2026.
Til § 8
Med § 8 foreslås det, at psykologloven ophæves.
Bestemmelsen – der i medfør af § 9, stk. 2, træder i kraft
den 1. januar 2026 – vil betyde at psykologloven ophæves
den 1. januar på samme tidspunkt hvor den nye sundheds-
faglige autorisationsordning for psykologer i autorisations-
loven træder i kraft.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
lovforslagets §§ 1-6, der alle træder i kraft 1. januar 2026.
Til § 9
Det foreslås med § 9, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2025, jf. dog stk. 2.
Bestemmelsen vil sammenholdt med det foreslåede § 9, stk.
2, betyde, at lovens § 7 om ændringer i psykologloven træ-
der i kraft den 1. juli 2025, mens resten af loven træder i
kraft et halvt år senere den 1. januar 2026, hvor psykologlo-
ven også ophæves, jf. lovforslagets § 8. Ikrafttrædelsen af
ændringerne i psykologloven et halvt år før resten af loven
sikrer, at Psykolognævnet og Social- og Boligministeriet
allerede fra 1. juli 2025 vil kunne forberede overgangen til
den foreslåede sundhedsfaglige autorisationsordning, mens
selve ordningen først træder i kraft den 1. januar 2026.
Med § 9, stk. 2, foreslås det, at lovens §§ 1-6 og 8 træder i
kraft 1. januar 2026.
Bestemmelsen vil sammenholdt med det foreslåede § 9, stk.
1, betyde, at lovens §§ 1-6 og 8 – der implementerer den
foreslåede sundhedsfaglige autorisationsordning – træder i
kraft den 1. januar 2026, mens § 7 om ændringer i psyko-
logloven der skal forberede overgangen til den foreslåede
sundhedsfaglige autorisationsordning træder i kraft et halvt
år før den 1. juli 2025.
Dette sikrer, at Psykolognævnet og Social- og Boligministe-
riet allerede fra 1. juli 2025 vil kunne forberede overgan-
gen til den foreslåede sundhedsfaglige autorisationsordning,
mens selve ordningen først træder i kraft den 1. januar 2026.
Til § 10
Det foreslås med § 10, stk. 1, at personer, der ved udgangen
af 2025 har ret til at betegne sig som psykolog i henhold til
§ 1, stk. 1, i lov om psykologer m.v., fortsat kan betegne sig
som psykolog frem til og med den 31. december 2028 uden
autorisation.
Forslaget vil betyde, at psykologer, der ved den foreslåede
nye ordnings ikrafttræden udøver virksomhed i Danmark
uden autorisation, fortsat kan benytte denne titel frem til
udgangen af år 2028.
Med forslaget indføres således en overgangsperiode på 3 år
(fra 1. januar 2026 til og med 31. december 2028), som vil
gælde for personer, der har ret til at betegne sig som psyko-
log i henhold til § 1, stk. 1, i psykologloven, ved udgangen
af 2025.
I overgangsperioden vil disse personer uden autorisation
fortsat kunne benytte titlen psykolog.
Hermed sikres en smidig overgang med en løbende proces
for ansøgninger om autorisationer.
Når overgangsperioden ophører den 1. januar 2029, vil per-
soner uden autorisation som psykolog ikke længere kunne
benytte titlen.
Det bemærkes, at overgangsreglen alene giver omfattede
personer ret til at anvende betegnelsen psykolog uden at
være autoriseret. Sådanne personer må i overgangsperioden
ikke på anden måde agere på en måde, der kan vække fore-
stilling om, at de er autoriseret under den nye autorisations-
ordning.
Det bemærkes endvidere, at personer, der i kraft af lovfor-
32
slagets § 10, stk. 2, meddeles autorisation som psykolog i
henhold til autorisationsloven ved lovens ikrafttræden, men
herefter får frataget eller fraskriver sig denne autorisation
før udløbet af overgangsperioden, ikke vil kunne anvende
betegnelsen psykolog. Det samme gælder personer, der i
overgangsperioden både opnår autorisation og mister den
igen.
Det bemærkes endelig, at personer der i kraft af lovforsla-
gets § 10, stk. 5, 1. pkt., har fraskrevet sig autorisation som
psykolog, også må anvende betegnelsen »psykolog« i over-
gangsperioden. Hvis autorisationen generhverves og mistes
igen i løbet af overgangsperioden, vil sådanne personer dog
ikke længere kunne anvende betegnelsen psykolog.
Med § 10, stk. 2, foreslås det, at Styrelsen for Patientsik-
kerhed meddeler autorisation som psykolog og tilladelse
til at anvende betegnelsen psykolog med praksisuddannelse
(klinisk psykolog) i henhold til lov om autorisation af sund-
hedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed til personer,
der ved udgangen af 2025 har autorisation som psykolog i
henhold til § 2 i lov om psykologer m.v.
Det vil betyde, at psykologer, der allerede er autoriseret
under den gældende autorisationsordning, bliver overført til
den nye ordning, uden at de behøver at ansøge herom, betale
gebyr, eller i øvrigt foretage sig yderligere.
Det vil også betyde, at psykologer, der allerede er autoriseret
under den gældende autorisationsordning og dermed har ret-
ten til at kalde sig autoriseret psykolog i egenskab af autori-
sation ved Psykolognævnet, efter lovforslagets ikrafttræden
vil have retten til at kalde sig psykolog med praksisuddan-
nelse (klinisk psykolog).
Styrelsen for Patientsikkerheds meddelelse af autorisation
som psykolog og tilladelse til at betegne sig som psyko-
log med praksisuddannelse (klinisk psykolog) vil ske på
baggrund af oplysninger som Styrelsen for Patientsikkerhed
modtager fra Psykolognævnet. Der henvises herom til lov-
forslagets § 7, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
Forslaget vil sikre, at psykologer, der en gang har undergået
en proces for at lade sig autorisere i tillid til den gældende
ordning, bliver en del af den nye ordning uden at skulle
ansøge herom, og uden at skulle betale det relaterede gebyr.
Forslaget vil endvidere sikre, at psykologer, der har styr-
ket deres kompetencer ved at gennemføre Psykolognævnets
supplerende praktiske uddannelse, også anerkendes herfor
i den nye ordning, idet de meddeles retten til at anvende
betegnelsen psykolog med praksisuddannelse (klinisk psy-
kolog) uden at behøve at gennemføre den foreslåede psyko-
logiske praksisuddannelse, jf. de foreslåede § 70 g, stk. 2 og
3, i autorisationsloven i lovforslagets § 1, nr. 7.
Det foreslås med § 10, stk. 3, at § 13 om bortfald af retten til
at udøve selvstændig faglig virksomhed i lov autorisations-
loven ikke finder anvendelse på psykologer, der inden den 1.
januar 2026 er fyldt 75 år.
Det betyder, at psykologer, der er fyldt 75 år inden den 1.
januar 2026 ikke omfattes af § 13 i autorisationsloven, der
bestemmer at en autoriseret sundhedspersons ret til at udø-
ve selvstændig faglig virksomhed bortfalder, når den autori-
serede sundhedsperson fylder 75 år, medmindre Styrelsen
for Patientsikkerhed giver tilladelse til at den autoriserede
sundhedsperson fortsat kan udøve sin selvstændige faglige
virksomhed helt eller delvis.
Den foreslåede bestemmelse omfatter psykologer der er
autoriseret under den gældende ordning og fyldt 75 år inden
den 1. januar 2026. Den omfatter også kandidater i psykolo-
gi, der er fyldt 75 år inden den 1. januar 2026, men først
opnår autorisation under den nye ordning efterfølgende.
Forslaget vil sikre, at der ved overgangen til den nye autori-
sationsordning tages hensyn til, at der er psykologer over 75
år, som fortsat praktiserer.
Psykologer, der først fylder 75 år den 1. januar 2026 eller
herefter, vil ikke være omfattet af overgangsreglen, og vil
ligesom alle andre autoriserede sundhedspersoner skulle sø-
ge Styrelsen for Patientsikkerhed om tilladelse til fortsat at
kunne udøve selvstændig faglig virksomhed.
Med § 10, stk. 4, foreslås det, at afgørelser om tilsynsforan-
staltninger truffet i henhold til § 2 d, § 2 e, stk. 1, § 2
e, stk. 2, § 3, stk. 1, § 3, stk. 2, og § 5 i psykologloven
vedbliver med at gælde efter ophævelsen af psykologloven
som afgørelser efter § 10 b, § 10, § 10 a, § 7, § 7 a, nr. 5,
hhv. § 9, stk. 1, i autorisationsloven, dog således at tilsyns-
foranstaltningernes varighed ikke overstiger den varighed,
der ville have fulgt af lov om psykologer m.v.
Forslaget vil betyde, at afgørelser, der er truffet efter psy-
kologloven, og som fortsat er i kraft, når psykologloven
ophæves 1. januar 2026, konverteres til afgørelser efter
autorisationsloven. Det vil medføre, at afgørelser om skær-
pet tilsyn efter psykologloven fremover udgør afgørelser
om skærpet tilsyn efter autorisationsloven; at afgørelser om
faglige påbud efter psykologloven fremover udgør afgørel-
ser om faglige påbud efter autorisationsloven; at afgørelser
om egnethedspåbud efter psykologloven fremover udgør
afgørelser om egnethedspåbud efter autorisationsloven; at
afgørelser om fratagelse af autorisation efter psykologloven
fremover udgør afgørelser om fratagelse af autorisation efter
autorisationsloven; at afgørelser om fratagelse af autorisa-
tion på grund af overtrædelse af påbud efter psykologloven
fremover udgør afgørelser om fratagelse af autorisation på
grund af overtrædelse af påbud efter autorisationsloven; og
at afgørelser om midlertidig fratagelse af autorisation efter
psykologloven fremover udgør afgørelser om midlertidig
fratagelse af autorisation efter autorisationsloven. Hermed
sikres det, at afgørelser om tilsynsreaktioner truffet over for
psykologer efter de nævnte bestemmelser i psykologloven,
videreføres som de tilsynsreaktioner i autorisationsloven,
der tilnærmelsesvis ligner dem.
Med forslaget vil tilsynsforanstaltningernes varighed dog
33
ikke kunne overstige den varighed, der ville have fulgt af
psykologloven, uanset om der måtte gælde en længere va-
righedsperiode under autorisationsloven.
Forslaget vil sikre, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan
behandle oplysninger om sådanne afgørelser – herunder i
dens autorisationsregister – og tage dem i betragtning ved
eventuelle senere tilsynssager.
Den offentlige del af Styrelsen for Patientsikkerheds auto-
risationsregister indeholder ud over stamdata om sundheds-
personen en række supplerende oplysninger. Det gælder op-
lysninger om ugyldig autorisation, herunder fratagelse af
autorisation, rettighedsfrakendelse og frivillig fraskrivelse
af autorisation, oplysninger om skærpet tilsyn, oplysninger
om fagligt påbud, herunder påbuddets indhold, oplysnin-
ger om indskrænkning i virksomhedsområde og dens ind-
hold, herunder frivillig indskrænkning, oplysninger om ind-
skrænkning i ordinationsretten, herunder indskrænkningens
indhold, oplysninger om suspension af autorisation, og op-
lysninger om arbejdsforbud.
Afgørelser om midlertidig fratagelse af autorisation i hen-
hold til autorisationsloven kan påklages til Ankenævnet for
Tilsynsafgørelser efter reglerne herom i § 10 a i klage-
og erstatningsloven. Afgørelser om midlertidig fratagelse
af autorisation efter psykologloven, der i kraft af lovforsla-
gets § 10, stk. 4, konverteres til afgørelser om midlertidig
fratagelse af autorisation efter autorisationsloven, vil kunne
påklages til ankenævnet forudsat at de relevante klagefrister
overholdes. Klagefristen vil i sådanne tilfælde skulle regnes
fra tidspunktet for meddelelse af Psykolognævnets afgørel-
se.
Farekriteriet for midlertidig fratagelse af autorisation i hen-
hold til autorisationsloven er efter sin ordlyd lempeligere
end efter psykologloven, idet psykologlovens regel herom
afspejler en ældre affattelse af autorisationsloven, jf. Folke-
tingstidende 2015-16, tillæg A, L 184 som fremsat, side 112,
sammenholdt Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte
683, og Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 3214. Ved
behandlingen af klager over eller genoptagelser af sager
omfattet af forslagets § 10, stk. 4, vil autorisationslovens
farekriterie skulle lægges til grund.
I de tilfælde, hvor der er anledning til genoptagelse af sager
omfattet af forslagets § 10, stk. 4, vil det være Styrelsen for
Patientsikkerhed der behandler sagen, idet Psykolognævnet
nedlægges.
Det bemærkes, at psykologloven indeholder visse tilsynsre-
aktioner, der ikke tilsvarende eksisterer i autorisationsloven,
idet de i sundhedslovgivningen anses som hørende under
klagesystemet. Disse tilsynsreaktioner er § 2, stk. 1 og 2,
i psykologloven om kritik og alvorlig kritik. Disse tilsyns-
reaktioner videreføres ikke i forslaget, da der ikke er tale
om tilsynsreaktioner i sundhedslovgivningens forstand og da
Styrelsen for Patientklager har vurderet at konvertering til
afgørelser i regi af klagesystemet ikke kan udføres på en
hensigtsmæssig måde. Oplysninger om de nævnte tilsynsre-
aktioner vil dog overgå til Styrelsen for Patientsikkerhed til
brug for styrelsens fremadrettede tilsyn med psykologer, og
såfremt en psykolog der har fået kritik eller alvorlig kritik
tillige er pålagt en anden tilsynsreaktion, vil sidstnævnte
blive videreført i kraft af den foreslåede bestemmelse.
Det foreslås med § 10, stk. 5, 1. pkt., at fraskrivelser af
autorisation som psykolog i henhold til § 10 i psykologloven
vedbliver med at gælde efter ophævelsen af psykologloven
som fraskrivelser af autorisation som psykolog i henhold til
§ 10 d, stk. 1, i autorisationsloven.
Det vil betyde, at en psykolog, der har fraskrevet sig autori-
sation som psykolog efter psykologloven, tilsvarende anses
for at have fraskrevet sig autorisation som psykolog i hen-
hold til autorisationsloven, hvad enten for en fastsat periode
eller indtil videre.
Med § 10, stk. 5, 2. pkt., foreslås det, at såfremt en person
har fraskrevet sig sin autorisation som psykolog inden 1.
januar 2025, og denne fraskrivelse varer ved efter ophævel-
sen af psykologloven, kan pågældende ved meddelelse til
Styrelsen for Patientsikkerhed inden udgangen af den 31.
december 2028 generhverve autorisationen.
Forslaget vil betyde, at en psykolog, der har fraskrevet sig
sin autorisation efter psykologloven, og hvis fraskrivelse
fortsat gælder, når psykologloven ophæves den 1. januar
2026, kan bringe denne fraskrivelse til ophør ved meddelel-
se til Styrelsen for Patientsikkerhed inden udgangen af den
31. december 2028.
Der vil være tale om en undtagelse til autorisationslovens §
11 d, stk. 1, hvorefter ophør af en tidsubestemt fraskrivelse
eller ophør af en tidsbestemt fraskrivelse før tid, forudsætter
Styrelsen for Patientsikkerheds godkendelse. Formålet med
undtagelsen er at tage hensyn til, at en fraskrivelse af autori-
sation efter psykologloven alene medfører bortfald af retten
til at kalde sig »autoriseret psykolog«, mens fraskrivelse af
autorisation efter den foreslåede ordning vil medføre bort-
fald af retten til at kalde sig »psykolog« overhovedet. Her-
ved sikres det, at psykologer, der har fraskrevet sig deres
autorisation i tillid til reglerne i den gældende ordning, har
mulighed for at bringe fraskrivelsen til ophør.
I de tilfælde hvor fraskrivelsen skete under omstændighe-
der, der kan give anledning til mistanke om en risiko for
patientsikkerheden, vil Styrelsen for Patientsikkerhed fort-
sat kunne varetage hensynet til patientsikkerheden ved at
anvende sine almindelige tilsynsværktøjer.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 10,
stk. 1, hvorefter personer, der ved udgangen af 2025 har ret
til at betegne sig som psykolog i henhold til § 1, stk. 1,
i psykologloven, uden autorisation fortsat kan betegne sig
som psykolog frem til og med 31. december 2028.
Det foreslås med § 10, stk. 6, at Styrelsen for Patientsik-
kerhed ved psykologlovens ophævelse overtager Psykolog-
34
nævnets sager om autorisation af psykologer og tilsyn med
autoriserede psykologer.
Det vil betyde, at Psykolognævnets sager om autorisation
af psykologer og tilsyn med autoriserede psykologer ved
lovens ikrafttræden overtages af Styrelsen for Patientsikker-
hed.
Forslaget vil sikre, at de autorisations- og tilsynssager som
verserer ved Psykolognævnet ved lovens ikrafttræden, vi-
dereføres af Styrelsen for Patientsikkerhed. Forslaget vil
også sikre, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan overtage
afsluttede sager til brug for styrelsens fremtidige tilsyns-
arbejde. Konstaterer Styrelsen for Patientsikkerhed, at en
overdraget sag rettelig bør behandles af Styrelsen for Patie-
ntklager, videresendes sagen hertil.
Der vil være psykologer, der før lovens ikrafttræden har an-
søgt om autorisation som psykolog efter psykologloven på
baggrund af gennemførelse af Psykolognævnets supplerende
praktiske uddannelse, men som ikke er blevet meddelt auto-
risation før lovens ikrafttrædelse. Der vil efter det foreslåede
§ 70 g, stk. 3, 1. pkt., i autorisationsloven, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 7, blive fastsat regler om, at Sundhedsstyrelsen
kan meddele merit for de gennemførte uddannelseselemen-
ter med henblik på, at denne gruppe kan overgå til den
nye psykologiske praksisuddannelse. Personer, der forud for
ansøgningen har gennemført hele Psykolognævnets supple-
rende praktiske uddannelse, vil blive meddelt merit i videst
muligt omfang.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 7, nr. 3, om videregivelse af oplysninger fra
Psykolognævnet og dets sekretariat.
Med § 10, stk. 7, 1. pkt., foreslås det, at retssager om frata-
gelse af autorisation jf. § 6 i psykologloven, der verserer ved
ophævelsen af psykologloven, færdigbehandles efter psyko-
logloven. Det foreslås med § 9, stk. 7, 2. pkt., at stk. 4 finder
tilsvarende anvendelse ved rettens eventuelle idømmelse af
autorisationsfratagelse.
Det vil betyde, at domstolene færdigbehandler allerede rej-
ste sager om fratagelse af autorisation efter psykologloven,
uanset at psykologloven ophæves 1. januar 2026, og at
sagerne færdigbehandles efter dette regelsæt. Det vil også
betyde, at såfremt retten vælger at idømme en autorisations-
fratagelse efter psykologloven, vil dette også tælle som en
autorisationsfratagelse efter autorisationsloven i medfør af
lovforslagets § 10, stk. 4.
Med § 10, stk. 8, foreslås det, at psykologers pligt til at føre
patientjournaler over deres virksomhed i henhold til § 21,
stk. 1, 1. pkt., i autorisationsloven og om sundhedsfaglig
virksomhed, alene omfatter journalføring af virksomhed fra
den 1. januar 2026.
Det vil betyde, at psykologers pligt til at føre patientjour-
naler over deres virksomhed efter autorisationsloven, alene
omfatter journalføring af virksomhed fra lovens ikrafttræden
og frem.
Forslaget vil tydeliggøre, at journalføringsforpligtelserne i
autorisationsloven først finder anvendelse på psykologer fra
lovens ikrafttræden og frem.
Det foreslås med § 10, stk. 9, at Styrelsen for Patientsikker-
hed kan fastsætte regler om håndteringen af autoriserede
psykologers eksisterende ordnede optegnelser, jf. § 14, stk. 1
og 2, i psykologloven, fra den 1. januar 2026.
Med forslaget bemyndiges Styrelsen for Patientsikkerhed
til at fastsætte overgangsregler om autoriserede psykologers
eksisterende ordnede optegnelser.
Forslaget skal ses i lyset af, at der i medfør af § 14, stk.
6, i psykologloven bl.a. er fastsat nærmere regler om opbe-
varing og overdragelse af autoriserede psykologers ordnede
optegnelser, jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 567 af 19. maj 2017
om autoriserede psykologers pligt til at føre ordnede opteg-
nelser, herunder hvor længe optegnelserne skal opbevares,
overdragelse af optegnelserne hvis klienten er i behandling
hos en anden psykolog, og hvad der skal ske med optegnel-
ser i tilfælde af praksisophør eller den autoriserede psyko-
logs død.
Styrelsen for Patientsikkerhed vil, alt efter hvad der vurde-
res at være hensigtsmæssigt, kunne fastsætte regler om at
autoriserede psykologers eksisterende ordnede optegnelser
helt eller delvist omfattes af reglerne om opbevaring og
overdragelse i journalføringsbekendtgørelsen, og bestemme,
at de tidligere regler om opbevaring og overdragelse af auto-
riserede psykologers ordnede optegnelser helt eller delvist
fortsætter med at finde anvendelse på optegnelserne indtil
ophøret af deres opbevaringsperiode.
I § 10, stk. 10, foreslås det, at begrænsningen i retten til
aktindsigt i § 14, stk. 4, i lov om psykologer m.v., fortsat
finder anvendelse for psykologers optegnelser udarbejdet og
indført før den 1. januar 2026.
Det vil betyde, at en psykolog fortsat vil kunne begrænse
adgangen til aktindsigt i optegnelser omfattet af psykologlo-
vens § 14, i det omfang partens interesse i aktindsigt findes
at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv
eller til andre private interesser.
Forslaget skal ses i lyset af, at adgangen til at begrænse
adgangen til aktindsigt i psykologlovens § 14, stk. 4, i tilfæl-
de hvor partens interesse i aktindsigt findes at burde vige
for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre
private interesser, er særegen for psykologloven, idet den
tilsvarende begrænsning i sundhedslovens § 37, stk. 3, ale-
ne gælder journaloptegnelser journalført før den. 1. januar
2010. Forslaget sikrer, at optegnelser der er udarbejdet og
indført af en psykolog i tillid til de gældende regler om akt-
indsigt i psykologloven, fortsat vil være omfattet af denne
undtagelsesregel.
35
Til § 11
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Det foreslås med § 11, stk. 1, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at loven som udgangs-
punkt ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Det skyldes, at autorisationsloven, psykologloven, sund-
hedslovens kapitel 9 om tavshedspligt, videregivelse og ind-
hentning af helbredsoplysninger m.v. og lov om markedsfø-
ring af sundhedsydelser som udgangspunkt ikke gælder for
Færøerne og ikke gælder for Grønland. Grønlands Selvstyre
har overtaget reguleringen af psykologer, jf. inatsisartutlov
nr. 27 af 18. november 2010 om sundhedsvæsenets styrelse,
organisation samt sundhedsfaglige personer og psykologer
som ændret ved inatsisartutlov nr. 2 af 29. maj 2012.
Det skyldes også, at lov om social service, barnets lov og
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, ikke gælder
for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for
Færøerne og Grønland.
Med § 11, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at lovens §§ 1-3 og 7-9
ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft
for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold
tilsiger. Med § 11, stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at lovens
bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Forslaget skal ses i lyset af, at psykologloven er sat i kraft
for Færøerne, jf. anordningsbekendtgørelse nr. 807 af 20.
juni 2018 om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykolo-
ger m.v., at autorisationsloven også er sat i kraft for Færøer-
ne, jf. anordning nr. 1472 af 16. december om ikrafttræden
for Færøerne af lov om autorisation af sundhedspersoner
og om sundhedsfaglig virksomhed som senest ændret ved
anordning nr. 1444 af 29. juni 2021, og at sundhedslovens
kapitel 9 tillige er sat i kraft for Færøerne, jf. anordning nr.
821 af 22. juni 2018 om ikrafttræden for Færøerne af sund-
hedsloven som ændret ved anordning nr. 1443 af 29. juni
2021. Psykologloven som sat i kraft for Færøerne foreskri-
ver, at Psykolognævnet administrerer autorisationen af psy-
kologer og fører tilsyn med autoriserede psykologer. Med
nedlæggelsen af Psykolognævnet som følge af nærværende
forslag og de særlige overgangsregler der gælder forud, vil
det derfor være nødvendigt at sætte de foreslåede ændringer
helt eller delvist i kraft for Færøerne ved ophævelse af
psykologloven som sat i kraft for Færøerne og ændring af
autorisationsloven som sat i kraft for Færøerne.
I øvrigt skal forslaget ses i lyset af, at lov om markedsfø-
ring af sundhedsydelser ved kongelig anordning kan sættes
i kraft for Færøerne. Denne hjemmel er på nuværende tids-
punkt ikke udnyttet.
36
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om autorisation af sundhedspersoner
og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1008 af 29. august 2024, fore-
tages følgende ændringer:
§ 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsæt-
ter regler om Styrelsen for Patientsikkerheds
opkrævning af gebyrer for behandling af ansøg-
ninger om autorisation efter denne lov samt ge-
byrer for behandling af ansøgninger om tilladel-
se til selvstændigt virke som henholdsvis læge,
tandlæge eller kiropraktor og tilladelse til at be-
tegne sig som speciallæge, specialtandlæge el-
ler ambulancebehandler med særlig kompetence
(paramediciner) baseret på uddannelse gennem-
ført i Danmark eller i udlandet.
1. I § 4 og § 4 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »spe-
cialtandlæge eller ambulancebehandler med
særlig kompetence (paramediciner)« til: »spe-
cialtandlæge, ambulancebehandler med særlig
kompetence (paramediciner) eller psykolog
med praksisuddannelse (klinisk psykolog)«.
§ 4 a. Ansøgning om autorisation og om tilla-
delse til selvstændigt virke som henholdsvis læ-
ge, tandlæge eller kiropraktor og tilladelse til
at betegne sig som speciallæge, specialtandlæge
eller ambulancebehandler med særlig kompe-
tence (paramediciner) efter denne lov skal ind-
gives til Styrelsen for Patientsikkerhed ved an-
vendelse af den digitale løsning, som Styrelsen
for Patientsikkerhed stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives
ved digital selvbetjening, afvises af Styrelsen
for Patientsikkerhed, jf. dog stk. 2 og 3.
1. I § 4 og § 4 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »spe-
cialtandlæge eller ambulancebehandler med
særlig kompetence (paramediciner)« til: »spe-
cialtandlæge, ambulancebehandler med særlig
kompetence (paramediciner) eller psykolog
med praksisuddannelse (klinisk psykolog)«.
Stk. 2-5. ---
§ 5. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for virksomhed,
der udøves af autoriserede psykologer.
2. § 5, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed fører til-
syn med ledere af plejecentre, plejehjem og
lign., hvortil der ikke er knyttet en fast læge.
37
Stk. 5. Styrelsen for Patientsikkerhed kan be-
myndige personer til at udøve tilsyn efter stk. 1,
2 og 4.
3. I § 5, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1,
2 og 4« til: »stk. 1-3«.
Stk. 6. ---
§ 6. Personer omfattet af § 5, stk. 1, 2 og 4,
er forpligtet til på begæring af Styrelsen for
Patientsikkerhed at afgive oplysninger, der er
nødvendige for gennemførelse af tilsynet, og
at medvirke ved tilsyn efter Styrelsen for Patie-
ntsikkerheds nærmere anvisninger.
4. I § 6, stk. 1 og 2, og § 10 b, stk. 1, ændres
»§ 5, stk. 1, 2 og 4« til: »§ 5, stk. 1-3«.
Stk. 2. Arbejdsgivere for personer omfattet af §
5, stk. 1, 2 og 4, er forpligtet til på begæring af
Styrelsen for Patientsikkerhed at afgive alle op-
lysninger, der er nødvendige for gennemførelse
af tilsynet.
4. I § 6, stk. 1 og 2, og § 10 b, stk. 1, ændres
»§ 5, stk. 1, 2 og 4« til: »§ 5, stk. 1-3«.
Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed eller per-
soner, der af styrelsen er bemyndiget til at udø-
ve tilsynet, jf. § 5, stk. 5, har til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse adgang
til sygehuse, plejehjem og lign.
5. I § 6, stk. 3, ændres »§ 5, stk. 5« til: »§ 5,
stk. 4«.
Stk. 4-5. ---
§ 10 b. Styrelsen for Patientsikkerhed kan for
en nærmere angiven periode iværksætte skærpet
tilsyn med en person omfattet af den i § 5, stk.
1, 2 og 4, nævnte personkreds, hvis styrelsen
har begrundet mistanke om, at den pågældende
vil kunne udgøre en forringet sikkerhed for pa-
tienter på grund af kritisabel faglig virksomhed.
4. I § 6, stk. 1 og 2, og § 10 b, stk. 1, ændres
»§ 5, stk. 1, 2 og 4« til: »§ 5, stk. 1-3«.
Stk. 2. ---
§ 21. Læger, tandlæger, kiropraktorer, sygeple-
jersker, jordemødre, kliniske diætister, kliniske
tandteknikere, tandplejere, kontaktlinseoptikere,
optometrister og behandlerfarmaceuter skal føre
patientjournaler over deres virksomhed. Styrel-
sen for Patientsikkerhed fastsætter regler herom.
6. I § 21, stk. 1, 1. pkt., ændres »optometrister
og behandlerfarmaceuter« til: »optometrister,
behandlerfarmaceuter og psykologer«.
Stk. 2. ---
Kapitel 24 d
---
7. Efter kapitel 24 d indsættes i afsnit II:
»Kapitel 24 e
Psykologer
38
Autorisation
§ 70 f. Autorisation som psykolog meddeles
den, der har bestået dansk psykologeksamen
eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestil-
les hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 2. Ret til at betegne sig som psykolog har
kun den, der har autorisation som psykolog.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte regler om udøvelse af psykologvirk-
somhed og om afgrænsning heraf.
Uddannelse og videreuddannelse
§ 70 g. En person må ikke uden særlig tilladel-
se fra Styrelsen for Patientsikkerhed betegne
sig som psykolog med praksisuddannelse (kli-
nisk psykolog).
Stk. 2. Tilladelse til at betegne sig som psyko-
log med praksisuddannelse (klinisk psykolog)
meddeles den, der har gennemført en psyko-
logisk praksisuddannelse eller en udenlandsk
uddannelse, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2
og 3.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-
sætter regler om den psykologiske praksisud-
dannelse. Indenrigs- og sundhedsministeren
kan endvidere fastsætte regler om udøvelse af
virksomhed som psykolog med praksisuddan-
nelse (klinisk psykolog).
Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte regler om, at psykologer med prak-
sisuddannelse (kliniske psykologer) kan vide-
reuddanne sig til specialpsykolog inden for
nærmere bestemte funktionsområder og om
anvendelse af særlige betegnelser for psykolo-
ger, der har gennemgået en sådan uddannelse.
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte regler om udøvelse af virksomhed
som specialpsykolog.«
Afsnit III
39
---
§ 78. En person, der uden autorisation anven-
der en betegnelse, der er forbeholdt autoriserede
personer, eller betegner sig eller handler på an-
den måde, der er egnet til at vække forestilling
om at pågældende har en sådan autorisation, jf.
§ 27, stk. 2, § 47, stk. 2, § 52, stk. 2, § 54, stk. 2,
§ 55, stk. 2, § 58, stk. 2, § 59, stk. 2, § 60, stk. 2,
§ 61, stk. 2, § 62, stk. 2, § 63, stk. 3, § 64, stk. 2,
§ 65, stk. 2, § 67, stk. 2, § 68, stk. 3, § 70, stk. 2,
§ 70 a, stk. 2, § 70 b, stk. 2, § 70 c, stk. 3, og §
70 e, stk. 2, straffes med bøde.
8. I § 78 ændres »og § 70 e, stk. 2« til: »§ 70 e,
stk. 2, eller § 70 f, stk. 2«.
§ 81. En person, der uden tilladelse til at beteg-
ne sig som speciallæge, jf. § 30, specialtandlæ-
ge, jf. § 47, stk. 4, eller specialsygeplejerske,
jf. § 54 a, stk. 1, giver udtryk for at besidde en
sådan tilladelse, straffes med bøde.
9. I § 81 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. På samme måde straffes en person, der
betegner sig som specialpsykolog i strid med
regler fastsat i medfør af § 70 g, stk. 4.«
§ 81 a. ---
10. Efter § 81 a indsættes:
Ȥ 81 b. En person, der uden tilladelse til at
betegne sig som psykolog med praksisuddan-
nelse eller klinisk psykolog, jf. § 70 g, stk. 1,
giver udtryk for at besidde en sådan tilladelse,
straffes med bøde.«
§ 2
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275
af 12. marts 2025, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 41. ---
Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplys-
ninger kan uden patientens samtykke ske, når
1-5) ---
6) videregivelsen sker til en læge, tandlæge, jor-
demoder eller sygeplejerske om en patient, som
modtageren tidligere har deltaget i behandlingen
af, når
a) videregivelsen er nødvendig og relevant til
brug for evaluering af modtagerens egen indsats
i behandlingen eller som dokumentation for er-
1. I § 41, stk. 2, nr. 6, ændres »jordemoder
eller sygeplejerske« til: »jordemoder, sygeple-
jerske eller psykolog«.
40
hvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb
og
b) videregivelsen sker under hensyntagen til pa-
tientens interesse og behov, eller
7) ---
Stk. 3-5. ---
Stk. 6. Videregivelse efter stk. 2, nr. 6, må kun
ske i umiddelbar forlængelse af behandlingsfor-
løbet og senest 6 måneder efter den anmodende
læges, tandlæges, jordemoders eller sygeplejers-
kes afslutning af behandlingen eller viderehen-
visning af patienten, medmindre videregivelsen
er påkrævet som led i speciallæge- eller special-
tandlægeuddannelsen.
2. I § 41, stk. 6, ændres »jordemoders eller
sygeplejerskes« til: »jordemoders, sygeplejers-
kes eller psykologs«.
Stk. 7-8. ---
§ 42 d. ---
Stk. 2. Indhentning af de oplysninger, der er
nævnt i stk. 1, kan ske uden patientens samtyk-
ke, når:
1) Indhentningen foretages af en læge, tandlæ-
ge, jordemoder eller sygeplejerske, som tidlige-
re har deltaget i behandlingen af patienten, og
3. I § 42 d, stk. 2, nr. 1, ændres »jordemoder
eller sygeplejerske« til: »jordemoder, sygeple-
jerske eller psykolog«.
a) indhentningen er nødvendig og relevant
til brug for evaluering af den indhentende læ-
ges, tandlæges, jordemoders eller sygeplejers-
kes egen indsats i behandlingen eller som do-
kumentation for erhvervede kvalifikationer i et
uddannelsesforløb,
b) ---
c) indhentningen sker i umiddelbar forlængelse
af behandlingsforløbet og senest 6 måneder ef-
ter den indhentende læges, tandlæges, jordemo-
ders eller sygeplejerskes afslutning af behand-
lingen eller viderehenvisning af patienten, med-
mindre indhentningen er påkrævet som led i
speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen.
4. I § 42 d, stk. 2, nr. 1, litra a og c, ændres
»jordemoders eller sygeplejerskes« til: »jorde-
moders, sygeplejerskes eller psykologs«.
§ 3
I lov nr. 326 af 6. maj 2003 om markedsføring
af sundhedsydelser som ændret ved lov nr. 360
af 9. april 2013 og § 5 i lov nr. 518 af 26. maj
2014, foretages følgende ændringer:
41
§ 4. Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn
med lovens overholdelse, jf. dog stk. 8.
1. I § 4, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 8«.
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Styrelsen for Patientsikkerhed kan efter
indhentet udtalelse fra Forbrugerombudsman-
den fastsætte nærmere regler for markedsføring
efter denne lov, jf. dog stk. 8 vedrørende nær-
mere regler for psykologer.
2. I § 4, stk. 7, udgår », jf. dog stk. 8 vedrøren-
de nærmere regler for psykologer«.
Stk. 8. Psykolognævnet, jf. lov nr. 494 af 30.
juni 1993 om psykologer m.v., fører tilsyn med
psykologers markedsføring og kan som led i
tilsynet give udtryk for sin opfattelse af sagen
eller søge iværksat sanktioner efter lovens §
5, stk. 1 og 2. Psykolognævnet kan i denne
forbindelse efter indhentet udtalelse fra Forbru-
gerombudsmanden fastsætte nærmere regler for
psykologers markedsføring efter denne lov.
3. § 4, stk. 8, ophæves.
Stk. 9 bliver herefter stk. 8.
Stk. 9. ---
§ 4
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse
nr. 155 af 11. februar 2025, foretages følgende
ændring:
§ 109. ---
Stk. 2-8. ---
Stk. 9. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde psy-
kologbehandling til alle børn, som ledsager for-
ælderen under dennes ophold i boformer efter
denne bestemmelse. Behandling skal have et
omfang på mindst 4 timer og op til 10 timer
afhængigt af barnets behov. Behandlingen skal
udføres af en autoriseret psykolog. Pligten til
at tilbyde psykologbehandling gælder uanset
opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes
under selve opholdet eller i umiddelbar forlæn-
gelse heraf. Ved fælles forældremyndighed kan
psykologbehandlingen iværksættes alene med
samtykke fra den forældremyndighedsindeha-
ver, som barnet ledsager under opholdet.
1. I § 109, stk. 9, 3. pkt., og stk. 10, 2. pkt.,
ændres »autoriseret psykolog« til: »psykolog
med praksisuddannelse (klinisk psykolog)«.
Stk. 10. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 10
timers psykologbehandling til personer, der får
ophold i boformer efter stk. 1. Behandlingen
skal udføres af en autoriseret psykolog. Pligten
til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset
opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes
1. I § 109, stk. 9, 3. pkt., og stk. 10, 2. pkt.,
ændres »autoriseret psykolog« til: »psykolog
med praksisuddannelse (klinisk psykolog)«.
42
under selve opholdet eller i umiddelbar forlæn-
gelse heraf.
§ 5
I barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af
17. marts 2025, foretages følgende ændring:
§ 22. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Er det nødvendigt, skal kommunalbesty-
relsen lade barnet eller den unge undersøge af
en læge eller en autoriseret psykolog.
1. I § 22, stk. 3 og 5, § 27, stk. 3, og § 67,
stk. 4, nr. 3, ændres »autoriseret psykolog«
til: »psykolog med praksisuddannelse (klinisk
psykolog)«.
Stk. 4. ---
Stk. 5. Iværksætter kommunalbestyrelsen en
psykologisk undersøgelse af forældremyndig-
hedsindehaveren, skal undersøgelsen foretages
af en autoriseret psykolog.
1. I § 22, stk. 3 og 5, § 27, stk. 3, og § 67,
stk. 4, nr. 3, ændres »autoriseret psykolog«
til: »psykolog med praksisuddannelse (klinisk
psykolog)«.
Stk. 6. ---
§ 27. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Er det nødvendigt, skal kommunalbesty-
relsen lade de kommende forældre undersøge af
en læge eller en autoriseret psykolog.
1. I § 22, stk. 3 og 5, § 27, stk. 3, og § 67,
stk. 4, nr. 3, ændres »autoriseret psykolog«
til: »psykolog med praksisuddannelse (klinisk
psykolog)«.
Stk. 4. ---
§ 67. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Til brug for børne- og ungeudvalgets
afgørelse om en permanent anbringelse efter
stk. 1 skal kommunalbestyrelsen udarbejde en
indstilling, der indeholder følgende:
1-2) ---
3) En psykologisk helhedsvurdering af barnets
eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet
foretaget af en autoriseret psykolog.
1. I § 22, stk. 3 og 5, § 27, stk. 3, og § 67,
stk. 4, nr. 3, ændres »autoriseret psykolog«
til: »psykolog med praksisuddannelse (klinisk
psykolog)«.
4) ---
§ 6
I lov nr. 1705 af 27. december 2018 om be-
kæmpelse af ungdomskriminalitet, som ændret
ved § 3 i lov nr. 2394 af 14. december 2021, §
6 i lov nr. 897 af 21. juni 2022, § 34 i lov nr.
753 af 13. juni 2023, og § 23 i lov nr. 754 af
13. juni 2023 foretages følgende ændring:
43
§ 31. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Som led i undersøgelsen skal der indhen-
tes oplysninger fra fagfolk, som allerede har
viden om barnets eller den unges og familiens
forhold. Er det nødvendigt, skal kommunen la-
de barnet eller den unge undersøge af en læ-
ge eller en autoriseret psykolog. Kommunen
kan iværksætte en psykologisk undersøgelse
af forældremyndighedsindehaveren. Iværksætter
kommunen en sådan undersøgelse, skal den
foretages af en autoriseret psykolog
1. I § 31, stk. 4, 2. og 4. pkt., ændres »autori-
seret psykolog« til: »psykolog med praksisud-
dannelse (klinisk psykolog)«.
Stk. 5-6. ---
§ 7
I lov om psykologer m.v., jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1534 af 1. juli 2021, foretages følgende
ændringer:
§ 17. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Formanden og de øvrige medlemmer
samt stedfortrædere for disse beskikkes for 4
år ad gangen. Finder beskikkelse af formanden,
et andet medlem eller en stedfortræder, jf. 1.
pkt., sted i løbet af en periode, gælder den kun
til periodens udløb. Formanden kan genbeskik-
kes. Formandens beskikkelse gælder højst indtil
udløbet af den måned, hvori den pågældende
fylder 70 år. Genbeskikkelse af de 6 øvrige
medlemmer kan kun finde sted en gang for
yderligere 4 år.
1. § 17, stk. 6, 3. pkt., affattes således:
»Formanden og de øvrige medlemmer kan
genbeskikkes.«
2. § 17, stk. 6, 5. pkt., ophæves.
Stk. 7-8. ---
§ 17 c. ---
3. Efter § 17 c indsættes:
»§ 18. Psykolognævnet og dets sekretariat vi-
deregiver oplysninger til Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed og Styrelsen for Patientklager om:
1) Verserende og afsluttede sager om autorisa-
tion som psykolog i henhold til denne lov.
2) Verserende og afsluttede sager om tilsyn
med autoriserede psykologer i henhold til den-
ne lov.
44
3) Øvrige oplysninger om psykologer og auto-
riserede psykologer i henhold til denne lov,
som Psykolognævnet er i besiddelse af.
Stk. 2. Oplysninger fra før den 1. juli 2022, der
ikke har givet anledning til nærmere undersø-
gelse, videregives ikke.«
45