Skriftlig fremsættelse (26. marts 2025)
Tilhører sager:
Aktører:
AN16774
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l177/20241_l177_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (26. marts 2025) Skatteministeren (Rasmus Stoklund): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Alternativer til anvendelse af ejendomsværdier til beskatningsformål for landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejendomme, grundskyld og dækningsafgift i visse udstykningstilfælde m.v.) (Lovforslag nr. L 177) Ved indførelsen af ejendomsvurderingsloven pr. 1. januar 2018 blev ansættelsen af løbende ejendomsværdier for land- brugs- og skovejendomme samt visse erhvervsejendomme, der ikke er dækningsafgiftspligtige eller har en boligdel, afskaffet med den begrundelse, at ejendomsværdien ikke dannede grundlag for den løbende ejendomsbeskatning af disse ejendomme. Med henblik på at forenkle vurderings- processerne og gøre ejendomsbeskatningen mere enkel og gennemskuelig blev ansættelsen af løbende ejendomsværdi- er for erhvervsejendomme afskaffet helt pr. 1. marts 2021. Afskaffelsen medførte en række afledte konsekvenser i skattelovgivningen, hvor ejendomsværdien eller en forde- ling heraf anvendes til beskatningsformål. Som en midlerti- dig ordning anvendes ejendomsværdien eller en fordeling heraf i de videreførte vurderinger fra det gamle vurderings- system til beskatningsformål for disse ejendomme. Lovfor- slaget har til formål at indføre permanente alternativer til anvendelsen af løbende ejendomsværdier i skattelovgivnin- gen, hvor ejendomsværdien eller en fordeling heraf bliver anvendt til beskatningsformål. Det foreslås desuden at ind- føre et retskrav på at anvende en ad hoc indhentet ejendoms- vurdering til brug for bo- og gaveafgiftsberegning i familie- handler. Lovforslaget har endvidere til formål at indføre særlige regler om grundskyld og dækningsafgift i visse udstyknings- tilfælde. Reglerne sikrer samlet set, at skattepligten af en udstykket byggegrund i op til 2 år pålægges den, der udstyk- ker grunden. Det vil forebygge, at en boligejer efterlades med den samlede skattebetaling for den grund, hvor også vedkommendes naboer bor. Som følge af en række sager i 2024 foreslås desuden en særlig eftergivelses- og tilbagebetalingsordning ved efterre- guleringer af grundskyld for skatteårene 2021 til 2023. Foruden mindre justeringer, herunder til stigningsbe- grænsningsordningen for dækningsafgift, foreslås endelig at justere tilbagebetalingsordningen vedr. for meget betalt ejendomsskat i årene 2011-2020 med det formål at løse en problemstilling for en afgrænset gruppe af boligejere, som ikke har fået få tilbud om kompensation for visse indkomst- år. Med forslaget vil Vurderingsstyrelsen få mulighed for at give berørte boligejere et nyt tilbud om kompensation. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025, og at størstedelen af lovforslagets bestemmelser skal have virkning fra den 1. januar 2026. Lovforslagets bestemmelser om bl.a. en justering af tilbagebetalingsordningen foreslås dog tillagt virkning tilbage i tid, så de berørte boligejere kan få berigtiget allerede beregnede og for små kompensations- beløb. Bestemmelserne er alene til gunst for boligejerne. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 177 Folketinget 2024-25 Skattemin., j.nr. 2024-4033 AN016774