Fremsat den 26. marts 2025 af skatteministeren (Rasmus Stoklund)

Fremsat den 26. marts 2025 af skatteministeren (Rasmus Stoklund)
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven, boafgiftsloven og forskellige andre love
(Udmøntning af skatteinitiativerne i regeringens landdistriktsudspil og regeringens udspil om familier i alle regnbuens farver
m.v.)
§ 1
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar
2023, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 616 af 11. juni
2024, § 5 i lov nr. 1654 af 30. december 2024, § 20 i lov
nr. 1655 af 30. december 2024 og § 15 i lov nr. 1703 af 30.
december 2025 og senest ved § 3 i lov nr. 198 af 25. februar
2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 7 indsættes som nr. 40 og 41:
»40) Værdien af ydelser, der modtages i indkomstårene
2025-2028, som er omfattet af nr. 22, og som over-
stiger grundbeløbet i nr. 22, 2. pkt., når den samlede
ydelse hidrører fra tilskud til mangfoldighedsindsatser
på højskoleområdet og ydelsen administreres af Fol-
kehøjskolernes Forening i Danmark til ophold på en
folkehøjskole, der er godkendt efter lov om folkehøj-
skoler. 1. pkt. gælder alene for personer, der ikke er
fyldt 30 år i det indkomstår, hvor ydelsen modtages.
41) Værdien af ydelser, der i indkomstårene 2025 og 2026
modtages i form af et kulturpas, som uddeles af det
nationale partnerskab for kulturpas.«
2. I § 9 C, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1-3«: »og 10«,
og efter »stk. 1« indsættes: »og 10«.
3. I § 9 C, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »stk. 1-3«: »og 10«.
4. I § 9 C indsættes som stk. 10:
»Stk. 10. Modtagere af uddannelsesstøtte efter SU-loven,
der har sædvanlig bopæl i en kommune eller på en ø, der er
nævnt i stk. 3, 3. pkt., kan ved opgørelsen af den skatteplig-
tige indkomst efter samme regler som i stk. 1-4 og 9 foreta-
ge fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig
bopæl og uddannelsessted, jf. dog § 9 D, stk. 2. Modtages
rabat eller godtgørelse efter lov om befordringsrabat til ud-
dannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. eller lov om
befordringsrabat til studerende ved videregående uddannel-
ser, finder 1. pkt. ikke anvendelse for den befordring, som
har dannet grundlag for rabatten eller godtgørelsen.«
5. I § 9 D indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Godtgør modtagere af uddannelsesstøtte som
nævnt i § 9 C, stk. 10, at vedkommende som følge af varigt
nedsat funktionsevne eller kronisk sygdom har særlige ud-
gifter til befordring mellem hjem og uddannelsessted, finder
§ 9 C, stk. 10, ikke anvendelse. I sådanne tilfælde finder
reglerne i stk. 1, 2. og 3. pkt. anvendelse.«
§ 2
I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar
2023, som ændret ved § 7 i lov nr. 1795 af 28. december
2023, § 3 i lov nr. 482 af 22. maj 2024, lov nr. 682 af 11.
juni 2024 og senest ved § 2 i lov nr. 1694 af 30. december
2024, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 2, litra a, affattes således:
»a) afdødes afkom, afdødes stedbørn og deres afkom samt
børn, som afdøde efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller
4, har afgivet erklæring om medmoderskab til, og disse
børns afkom,«.
2. I § 1, stk. 2, litra b, indsættes efter »forældre«: » og en
mand, som har afgivet erklæring om medmoderskabet til
afdøde efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4«.
3. § 22, stk. 1, litra a, affattes således:
»a) afkom, stedbørn og deres afkom samt børn, som ga-
vegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, har
afgivet erklæring om medmoderskab til, og disse børns
afkom,«.
Lovforslag nr. L 178 Folketinget 2024-25
Skattemin., j.nr. 2024-1664
AN016766
4. I § 22, stk. 1, litra c, indsættes efter »forældre«: »og en
mand, som har afgivet erklæring om medmoderskabet til
gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4«.
5. I § 22, stk. 1, litra f, ændres »og bedsteforældre« til: »,
bedsteforældre og forældre til en mand, som har afgivet er-
klæring om medmoderskabet til gavegiver efter børnelovens
§ 27 a, stk. 2 eller 4«.
6. I § 36, stk. 1, 2. pkt., udgår »ikke«.
§ 3
I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af
8. januar 2024, som ændret ved § 10 i lov nr. 1454 af 10.
december 2024, § 13 i lov nr. 1473 af 10. december 2024
og § 4 i lov nr. 198 af 25. februar 2025, foretages følgende
ændring:
1. I § 25, stk. 4, nr. 2, ændres »§ 7, nr. 6 og 22« til: »§ 7, nr.
6, 22 og 40«.
§ 4
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1107 af 2. juni 2021, som ændret ved
§ 40 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 3 i lov nr. 1489 af 10.
december 2024 og § 11 i lov nr. 1694 af 30. december 2024,
foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 1, litra A, affattes således:
»
A. Personmotorkøretøjer bortset fra busser (rute- og turistbiler m.m.) og hyrevog-
ne. Påhængs- og sættevogne til personbefordring.
Afgift pr. køretøj pr. 6 måneder, hvor andet ikke fremgår.
Vægtafgift (kro-
ner)
Udligningsafgift
(kroner)
I. Egenvægt indtil 600 kg
Motorcykler pr. 12 måneder 860 660
Andre personmotorkøretøjer pr. 6 måneder 1.240 970
II. Egenvægt 601-800 kg 1.510 1.180
III. Egenvægt 801-1.100 kg 2.060 1.570
IV. Egenvægt 1.101-1.300 kg 2.740 1.990
V. Egenvægt 1.301-1.500 kg
Pr. 6 måneder 3.570
Pr. 3 måneder 1.820 1.280
VI. Egenvægt 1.501-2.000 kg
Pr. 6 måneder 4.910
Pr. 3 måneder 2.470 1.700
VII. Egenvægt over 2.000 kg
Afgift pr. 100 kg egenvægt pr. 3 måneder 150 100
«
2. § 3, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under
A angivne beløb for vægtafgift med 6,5 pct. Fra og med
kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb
for vægtafgift med 17,2 pct. De beløb, der fremkommer ved
procentreguleringerne efter 1. og 2. pkt., afrundes opad til
nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således
forhøjede beløb for vægtafgift i stk. 1 under A opkræves for
det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der
påbegyndes efter forhøjelsen.«
3. § 4, stk. 1, litra A, affattes således:
»
A. Motor- og påhængskøretøjer m.v. indtil 4.000 kg tilladt totalvægt
Totalvægt indtil 500 kg 1.240 - 720 1.120 6.250
Totalvægt 501-1.000 kg 1.590 180 1.040 1.120 6.250
Totalvægt 1.001-2.000 kg 2.630 340 1.410 1.120 6.250
Totalvægt 2.001-2.500 kg 4.550 430 1.760 6.250 6.250
Totalvægt 2.501-3.000 kg 5.450 540 2.000 6.250 6.250
Totalvægt 3.001-4.000 kg 5.450 660 2.270 6.250 18.560
2
«
4. § 4, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under
I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 6,5 pct. Fra og
med kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A,
angivne beløb for vægtafgift med 17,2 pct. De beløb, der
fremkommer ved procentreguleringerne efter 1. og 2. pkt.,
afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt
med ti. De således forhøjede beløb for vægtafgift i stk. 1
under I og II, A, opkræves for det enkelte køretøj fra og med
den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.«
§ 5
I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1147 af 31. maj 2021, som ændret ved § 42 i lov nr. 753 af
13. juni 2023, § 3 i lov nr. 1796 af 28. december 2023, § 2
i lov nr. 1489 af 10. december 2024 og § 3 i lov nr. 1694 af
30. december 2024, foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 1, litra A og B, affattes således:
»
A. Benzindrevne biler m.v.
Forbrugsafgift pr. 6 måneder (kroner)
Brændstofforbrug
(kilometer pr. liter)
Personbiler registreret førs-
te gang her i landet før den
3. oktober 2017 og varebi-
ler.
Personbiler registreret første gang her i landet
den 3. oktober 2017 eller senere.
Mindst 50,0 390 390
Under 50,0, men ikke under 44,4 390 440
Under 44,4, men ikke under 40,0 390 460
Under 40,0, men ikke under 36,4 390 480
Under 36,4, men ikke under 33,3 390 510
Under 33,3, men ikke under 28,6 390 540
Under 28,6, men ikke under 25,0 390 590
Under 25,0, men ikke under 22,2 390 640
Under 22,2, men ikke under 20,0 390 680
Under 20,0, men ikke under 18,2 750 1.040
Under 18,2, men ikke under 16,7 1.100 1.390
Under 16,7, men ikke under 15,4 1.480 1.770
Under 15,4, men ikke under 14,3 1.840 2.130
Under 14,3, men ikke under 13,3 2.190 2.480
Under 13,3, men ikke under 12,5 2.550 2.840
Under 12,5, men ikke under 11,8 2.900 3.190
Under 11,8, men ikke under 11,1 3.260 3.560
Under 11,1, men ikke under 10,5 3.630 3.920
Under 10,5, men ikke under 10,0 3.990 4.280
Under 10,0, men ikke under 9,1 4.690 4.980
Under 9,1, men ikke under 8,3 5.440 5.730
Under 8,3, men ikke under 7,7 6.150 6.440
Under 7,7, men ikke under 7,1 6.860 7.150
Under 7,1, men ikke under 6,7 7.570 7.870
Under 6,7, men ikke under 6,3 8.310 8.600
Under 6,3, men ikke under 5,9 9.020 9.310
Under 5,9, men ikke under 5,6 9.730 10.030
Under 5,6, men ikke under 5,3 10.480 10.770
Under 5,3, men ikke under 5,0 11.190 11.490
Under 5,0, men ikke under 4,8 11.910 12.200
3
Under 4,8, men ikke under 4,5 12.620 12.910
Under 4,5 13.360 13.650
B. Dieseldrevne biler
Forbrugsafgift pr. 6 måneder (kroner)
Brændstofforbrug (Kilometer pr.
liter)
Personbiler registreret første
gang her i landet før den 3. okto-
ber 2017 og varebiler.
Personbiler registreret første
gang her i landet den 3. oktober
2017 eller senere.
Udligningsafgift pr. 6
måneder (kroner)
Mindst 56,3 - 390 160
Under 56,3, men ikke under 50,0 - 440 160
Under 50,0, men ikke under 45,0 - 460 160
Under 45,0, men ikke under 41,0 - 480 160
Under 41,0, men ikke under 37,6 - 510 160
Under 37,6, men ikke under 32,1 - 540 160
Under 32,1, men ikke under 28,1 - 590 740
Under 28,1, men ikke under 25,0 - 640 1.320
Under 25,0, men ikke under 22,5 390 680 1.420
Under 22,5, men ikke under 20,5 750 1.040 1.570
Under 20,5, men ikke under 18,8 1.100 1.390 1.690
Under 18,8, men ikke under 17,3 1.480 1.770 1.820
Under 17,3, men ikke under 16,1 1.840 2.130 1.960
Under 16,1, men ikke under 15,0 2.190 2.480 2.100
Under 15,0, men ikke under 14,1 2.550 2.840 2.260
Under 14,1, men ikke under 13,2 2.900 3.190 2.400
Under 13,2, men ikke under 12,5 3.260 3.560 2.560
Under 12,5, men ikke under 11,9 3.630 3.920 2.680
Under 11,9, men ikke under 11,3 3.990 4.280 2.810
Under 11,3, men ikke under 10,2 4.690 4.980 3.110
Under 10,2, men ikke under 9,4 5.440 5.730 3.370
Under 9,4, men ikke under 8,7 6.150 6.440 3.630
Under 8,7, men ikke under 8,1 6.860 7.150 3.950
Under 8,1, men ikke under 7,5 7.570 7.870 4.180
Under 7,5, men ikke under 7,0 8.310 8.600 4.440
Under 7,0, men ikke under 6,6 9.020 9.310 4.770
Under 6,6, men ikke under 6,2 9.730 10.030 5.020
Under 6,2, men ikke under 5,9 10.480 10.770 5.290
Under 5,9, men ikke under 5,6 11.190 11.490 5.600
Under 5,6, men ikke under 5,4 11.910 12.200 5.880
Under 5,4, men ikke under 5,1 12.620 12.910 6.240
Under 5,1 13.360 13.650 6.530
«
2. § 3, stk. 13, affattes således:
»Stk. 13. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under
A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 6,5 pct. Fra
og med kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A og B
angivne beløb for forbrugsafgift med 17,2 pct. De beløb, der
fremkommer ved procentreguleringerne efter 1. og 2. pkt.,
afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt
med ti. De således forhøjede beløb for forbrugsafgift i stk. 1
under A og B opkræves for det enkelte køretøj fra og med
den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.«
3. § 3 c, stk. 3, affattes således:
4
»Stk. 3. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under
A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 6,5 pct. Fra og
med kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A angivne
beløb for CO2-baseret afgift med 17,2 pct. De beløb, der
fremkommer ved procentreguleringerne efter 1. og 2. pkt.,
afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt
med ti. De således forhøjede beløb for CO2-baseret afgift i
stk. 1 under A opkræves for det enkelte køretøj fra og med
den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.«
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 2-5, og § 2 træder i kraft den 1. juni 2025.
Stk. 3. § 1, nr. 1, har virkning fra den 1. januar 2025.
Stk. 4. § 2, nr. 6, har virkning for renter, der i medfør af
boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., påløber fra og med den
1. januar 2025.
Stk. 5. § 4, nr. 1 og 3, og § 5, nr. 1, har virkning for
det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der
påbegyndes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 6. § 2, nr. 1 og 2, har virkning for arv og erhvervelser,
hvor afgiftspligten indtræder den 1. juni 2025 eller senere.
Stk. 7. § 2, nr. 3-5, har virkning for gaver, der ydes den 1.
juni 2025 eller senere.
Stk. 8. § 1, nr. 2-5, har virkning fra og med indkomståret
2026.
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Indførelse af et befordringsfradrag til modtagere af statens uddannelsesstøtte med bopæl i yderområder
2.1.1.Gældende ret
2.1.2.Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Lavere beskatning af arv og gaver for sociale forældre, der er genetiske forældre
2.2.1.Gældende ret
2.2.1.1. Beskatning af arv og gaver
2.2.1.2. Familiedannelse ved medmoderskab
2.2.2.Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Skattefritagelse af uddelinger fra Mangfoldighedsstipendiet til højskoleophold
2.3.1.Gældende ret
2.3.2.Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Skattefritagelse af kulturpas
2.4.1.Gældende ret
2.4.2.Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Korrektion af enkelte satser i vægtafgiftsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven
2.5.1.Gældende ret
2.5.1.1. Vægtafgiftsloven
2.5.1.2. Brændstofforbrugsafgiftsloven
2.5.2.Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Fradragsret for renter ved henstandsordninger efter boafgiftslovens § 36
2.6.1.Gældende ret
2.6.2.Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1.1.Indførelse af et befordringsfradrag til modtagere at statens uddannelsesstøtte med bopæl i yderom-
råder
4.1.2.Lavere beskatning af arv og gaver for sociale forældre, der er genetiske forældre
4.1.3.Skattefritagelse af uddelinger fra Mangfoldighedsstipendiet til højskoleophold
4.1.4.Skattefritagelse af kulturpas
4.1.5.Korrektion af enkelte satser i vægtafgiftsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven
4.1.6.Lovforslagets øvrige dele
6
4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10.Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at udmønte skatteinitiativerne
i regeringens (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne)
landdistriktsudspil og udspil om familier i alle regnbuens
farver. Regeringen vil med landdistriktsudspillet skabe et
Danmark i bedre geografisk balance. Hvor det er muligt at
leve, bo og uddanne sig i hele landet.
Lovforslaget indeholder derfor for det første et forslag om
at indføre et befordringsfradrag til studerende der modtager
uddannelsesstøtte efter SU-loven og som er bosat i yder-
kommuner eller på småøer, så de kan få fradrag for befor-
dring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og uddannel-
sessted med samme kilometertakst og på samme grundlag,
som gælder for lønmodtageres befordring til og fra en ar-
bejdsplads.
For det andet indeholder lovforslaget et forslag om, at der
indføres mulighed for lavere beskatning af arv og gaver
mellem sociale, genetiske forældre og deres børn, børne-
børn, oldebørn m.fl., så relationen kan sidestilles med den
retlige forældre, hvor bo- og gaveafgiften er på 15 pct. For-
slaget indebærer, at en social forælder (dvs. en ikke-retlig
forælder) anses for nærmeste familie til barnet, hvis familien
i forbindelse med, at barnets mor er blevet insemineret med
den sociale forælders sæd eller er blevet behandlet med assi-
steret reproduktion med den sociale forælders sæd, skriftligt
har erklæret, at barnets mors kvindelige partner skal være
barnets medmor.
For det tredje indeholder lovforslaget en skattefritagelse
af Mangfoldighedsstipendiet. Regeringen, Socialistisk Fol-
keparti, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgik
den 22. oktober 2024 Aftale om Ungeløftet – flere unge i
arbejde og forpligtende fællesskaber. Lovforslaget udmønter
et element i den del af aftalen, som vedrører, at flere unge
skal have mulighed for at komme på højskole. Højskoler har
i næsten 200 år været en vigtig aktør i dannelsen af unge
mennesker i Danmark. Højskolerne tilbyder udvikling og
fællesskab i trygge rammer, og de kan hjælpe de unge med
at udforske deres potentialer og mål i livet. Et højskoleop-
hold er dog forholdsvis dyrt, og derfor finder unge uden ud-
dannelse og beskæftigelse kun sjældent vej til højskolerne. I
Aftale om Ungeløftet er det afsat samlet 40 mio. kr. over en
4-årig periode til en forhøjelse af »Mangfoldighedspuljen«
under Kulturministeriet, der administreres af Folkehøjsko-
lernes Forening i Danmark. Det er hensigten bag aftalen, at
uddelinger fra »Mangfoldighedspuljen« til unge under 30 år
til betaling for et højskoleophold ikke skal være skatteplig-
tigt for modtageren. Skattefritagelsen vil få tilbagevirkende
kraft fra og med den 1. januar 2025.
For det fjerde indeholder lovforslaget et forslag om en skat-
tefritagelse af kulturpas. Det fremgår af regeringsgrundlaget
Ansvar for Danmark fra december 2022, at regeringen vil
styrke kulturen i hele landet og på tværs af områder. Kultur-
livet skaber fælles oplevelser, understøtter udsyn og modvir-
ker fordomme og snæversyn, og samtidig er kulturen også
en god forretning for Danmark. Som led i at styrke det
danske kulturliv og samtidig hjælpe unge med at få bedre
forudsætninger for at begå sig senere i livet på bl.a. arbejds-
markedet og i uddannelsessystemet, vil regeringen gennem-
føre forsøg med kulturpas for de næsten 45.000 unge, der
hverken er i uddannelse eller beskæftigelse. Det er hensigten
bag forsøget med kulturpas, at værdien af kulturpasset skal
være skattefrit for modtageren. Skattefritagelsen vil få tilba-
gevirkende kraft fra og med den 1. januar 2025.
Det foreslås for det femte at rette enkelte fejl i satserne
m.v. for køretøjers periodiske afgifter, så satserne bringes i
overensstemmelse med det forudsatte. Satserne blev senest
ændret ved lov nr. 1489 af 10. december 2024, der gennem-
førte dele af Aftale om Deludmøntning af Grøn Fond af 15.
april 2024 indgået af regeringen, Socialistisk Folkeparti, Det
Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre.
Endelig foreslås det at rette op på en regelkonflikt i boaf-
giftslovens § 36 og ligningslovens § 17 A, ved at fradragsret
for renter ved henstandsordninger efter boafgiftslovens § 36
genindføres. Konflikten mellem reglerne opstod utilsigtet
ved lov nr. 1694 af 30. december 2024, der gennemførte
en harmonisering og samling af en række rentesatser i skat-
telovgivningen. Det foreslåede vil med tilbagevirkende kraft
genindføre den særlige fradragsret for renter i sådanne hen-
standsordninger med betaling af bo- eller gaveafgift i forbin-
delse med generationsskifte. Fradragsretten har været en del
af ordningen i mange år.
2. Lovforslagets hovedpunkter
7
2.1. Indførelse af et befordringsfradrag til modtagere af
statens uddannelsesstøtte med bopæl i yderområder
2.1.1. Gældende ret
Pendlere kan få fradrag for befordring frem og tilbage mel-
lem sædvanlig bopæl og arbejdsplads med et beløb, som
beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bil-
kørsel, efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet,
jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1. Det er en forudsætning for
at tage det gældende befordringsfradrag, at der er tale om
befordring til og fra en indtægtsgivende arbejdsplads, jf.
reglerne i ligningslovens § 9 C og § 9 D.
Der kan dog kun foretages fradrag for den del af befordrin-
gen, der overstiger 24 kilometer pr. arbejdsdag, jf. lignings-
lovens § 9 C, stk. 2.
Befordringsfradraget er et ligningsmæssigt fradrag, det vil
sige et fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst. Skatteværdien af et ligningsmæssigt fradrag udgør
25,1 pct. (ekskl. kirkeskat) i 2024 i en kommune med en
skatteprocent svarende til landsgennemsnittet.
Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med 120 km, be-
regnes fradraget med den kilometertakst, som Skatterådet
årligt fastsætter, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3, 1. pkt.
Det følger af 2. pkt., at for befordring herudover beregnes
fradraget med 50 pct. af den fastsatte kilometertakst.
De gældende regler om forhøjet befordringsfradrag i yder-
kommuner indebærer, at pendlere, der bor i en af de 25
udpegede yderkommuner eller på en af de 10 udpegede
småøer, får beregnet befordringsfradrag med Skatterådets
fulde kilometertakst for kørsel over 120 km dagligt, jf. lig-
ningslovens § 9 C, stk. 3, 3. pkt. Kørsel ud over 120 km
dagligt beregnes for disse pendlere således ikke med 50
pct. af kilometertaksten som for andre skattepligtige, men
med den fulde kilometertakst. Til og med indkomståret 2027
bliver fradraget for pendlere med bopæl i en af de 25 udpe-
gede yderkommuner eller på en af de 10 udpegede småøer
desuden beregnet med tillæg af et beløb, der udgør 10,75
pct. af Skatterådets fulde kilometertakst, for kørsel over 24
km dagligt, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3, 4. pkt.
For visse personer beregnes desuden et særligt forhøjet be-
fordringsfradrag efter stk. 4 i form af et tillæg, som udgør
64 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter stk.1-3 og
9, dog højest et maksimumsbeløb på 15.400 kr. For skatte-
pligtige med en indkomst, der overstiger et grundbeløb på
325.800 kr. (248.700 kr. i 2010-niveau), aftrappes tillægs-
procenten på 64 med en aftrapningsprocent på 1,28. Derudo-
ver aftrappes tillægsprocenten med en særlig aftrapningspro-
cent for hver 1.000 kr., indkomsten overstiger 325.800 kr.
(248.700 kr. i 2010 niveau), og maksimumbeløbet nedsættes
med 2,0 pct. pr. 1.000 kr., den skattepligtige indkomst over-
stiger 325.800 kr. (248.700 kr. i 2010-niveau). Det betyder,
at maksimumbeløbet bliver nedsat med 100 pct. ved en stig-
ning i indkomsten på 50.000 kr. Med udgangspunkt i en ind-
komst på 325.800 kr. bortfalder det forhøjede befordrings-
fradrag derfor ved en indkomst på 375.800 kr. (298.700 kr. i
2010-niveau).
Skatteministeren kan efter stk. 5 fastsætte nærmere regler
om administrationen af stk. 1-3, herunder regler om, hvor-
ledes den normale transportvej efter stk. 1 fastlægges. Be-
myndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1492 af 6.
december 2023 om visse ligningslovsregler m.v., der blandt
andet fastslår at fradrag efter ligningslovens § 9 C er be-
tinget af, at den skattepligtige over for Skatteforvaltningen
oplyser antallet af arbejdsdage og antallet af befordrede ki-
lometer pr. arbejdsdag mellem sædvanlig bopæl og arbejds-
plads (transportvejen).
Hvis der modtages hel eller delvis skattefri befordringsgodt-
gørelse, kan der ikke foretages fradrag for den befordring,
der har dannet grundlag for godtgørelsen, jf. stk. 6. Dette er
i overensstemmelse med det grundlæggende princip i skatte-
lovgivningen om, at der ikke kan modtages godtgørelse og
tages fradrag for den samme udgift. Reglen omfatter både
befordringsgodtgørelse, der modtages af arbejdsgiveren ef-
ter ligningsloven § 9 B, stk. 4, og godtgørelse, der modtages
efter andre regler, herunder sociallovgivningen.
Skattepligtige, der modtager arbejdsgiverbetalt befordring,
har efter ligningslovens § 9 C, stk. 7, mulighed for at foreta-
ge fradrag for befordring efter § 9 C, stk. 1, mod, at den
skattepligtige ved indkomstopgørelsen medregner værdien
af fri befordring svarende til normalfradraget efter § 9 C,
stk. 1–3.
Der er efter gældende regler fradrag for passage af de to
nuværende betalingsbroforbindelser i Danmark - Storebælts-
forbindelsen og Øresundsforbindelsen, jf. ligningslovens
§ 9 C, stk. 9. Der er tale om standardfradrag, hvis størrelse
er fastsat direkte i loven.
Efter ligningslovens § 9 D kan personer, der har varigt
nedsat funktionsevne eller er kronisk syge, i stedet for at
benytte fradraget for befordring mellem hjem og arbejde
efter ligningslovens § 9 C fratrække et nærmere fastsat fra-
drag for deres befordringsudgifter. Det er en betingelse for
fradraget, at de har særlige udgifter til befordring mellem
hjem og arbejdsplads, og at brug af egen bil er nødvendig
som følge af sygdommen eller invaliditeten m.v.
Reglen i ligningslovens § 9 C vedrørende det almindelige
befordringsfradrag for befordring mellem hjem og arbejde
finder ikke anvendelse, når ligningslovens § 9 D anven-
des. Dette sikrer, at en person ikke kan få både det særli-
ge befordringsfradrag for kronisk syge og invalider og det
almindelige befordringsfradrag for den samme kørsel. Per-
soner, der foretager fradrag efter ligningslovens § 9 D, er
dog ikke er afskåret for at foretage fradrag for bropassage
efter ligningslovens § 9 C, stk. 9, selv om de øvrige regler
i ligningslovens § 9 C ikke finder anvendelse, fordi der
foretages fradrag efter § 9 D.
2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
8
Det fremgår af regeringens landdistriktsudspil, at der fra
2026 indføres et befordringsfradrag til studerende og elever
bosat i de 25 yderkommuner.
Med henblik på at muliggøre administrationen af det fore-
slåede befordringsfradrag, foreslås det at fradraget skal om-
fatte alle studerende og elever, der modtager uddannelses-
støtte efter SU-loven, hvis de er bosat i de 25 yderkom-
muner eller på de 10 småøer, der er nævnt ligningslovens
§ 9 C, stk. 3, 3. pkt. Disse SU-modtagere kan herved få
fradrag for transport til og fra deres uddannelse med samme
kilometertakst og på samme grundlag, som der i dag be-
regnes fradrag for befordring til og fra en indtægtsgivende
arbejdsplads efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-4 og 9, og
§ 9 D. Alle studerende og elever med sædvanlig bopæl
i yderkommuner og på småøer, der modtager uddannelses-
støtte efter SU-loven, vil således kunne tage det forslåede
befordringsfradrag. Det betyder blandt andet, at studerende,
der har sædvanlig bopæl i de omfattede udkantsområder og
modtager uddannelsesstøtte efter SU-lovens regler i form af
eksempelvis stipendier, supplerende SU-lån og slutlån, vil
kunne tage det foreslåede befordringsfradrag.
Omvendt vil det altid være en grundlæggende forudsætning
i skattesystemet, at der findes en skattepligtig indkomst,
som der kan foretages et fradrag i. Dette gælder også for
SU-modtagere. SU-modtagerens indkomst vil derfor skulle
overstige personfradraget på 51.600 kr. om året i 2025 for,
at der kan gøres brug af fradraget. Det betyder, at SU-mod-
tagere skal have en gennemsnitlig indkomst på 4.300 kr. pr.
måned for at kunne gøre brug af fradraget.
Derudover vil studerende, der alene modtager SU i form
af slutlån efter SU-loven i et indkomstår, ikke kunne gøre
brug af befordringsfradraget i det pågældende indkomstår,
da slutlån ikke er skattepligtig indkomst, og der derfor ikke
vil være en indkomst at tage befordringsfradraget i.
I det omfang SU-modtagerens ret til at tage befordrings-
fradrag medfører at indkomsten for dette indkomstår udvi-
ser et underskud, kan dette dog fremføres til fradrag i et
følgende indkomstår. Ligeledes vil et uudnyttet underskud
kunne fremføres til fradrag hos en ægtefælle uden tidsbe-
grænsning. Det er en betingelse herfor, at underskuddet ikke
kan modregnes i SU-modtagerens egen indkomst, samt at
ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf.
kildeskattelovens § 4.
Fradraget beregnes derudover på samme grundlag og med
den samme kilometertakst som det gældende befordringsfra-
drag, der gives for befordring til og fra en indtægtsgiven-
de arbejdsplads efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-4, 9 og
§ 9 D. Det betyder, at studerende med sædvanlig bopæl i
yderkommuner og småøer vil være omfattet af de gældende
regler om befordringsfradrag, som blandt andet indebærer,
at pendlere, der bor i en af de 25 udpegede yderkommuner
eller på en af de 10 udpegede småøer, får beregnet befor-
dringsfradrag med Skatterådets fulde kilometertakst. Til og
med indkomståret 2027 bliver fradraget desuden beregnet
med tillæg af et beløb, der udgør 10,75 pct. af denne takst,
for kørsel over 24 km dagligt, jf. ligningslovens § 9 C,
stk. 3, 4. pkt. Derudover vil modtagere af uddannelsesstøtte
efter SU-loven med sædvanlig bopæl i yderkommuner og
småøer kunne tage fradrag for passage af de to nuværende
betalingsbroforbindelser i Danmark - Storebæltsforbindelsen
og Øresundsforbindelsen i forbindelse med transport mellem
sædvanlig bopæl og uddannelsessted efter ligningslovens
§ 9 C, stk. 9.
Endelig foreslås det, at ligningslovens § 9 D skal finde
anvendelse for SU-modtageres befordring til og fra et ud-
dannelsessted, således at personer med bopæl i yderkommu-
ner eller småøer, der har varigt nedsat funktionsevne eller
er kronisk syge, i stedet for at benytte fradraget for befor-
dring mellem hjem og uddannelsessted efter ligningslovens
§ 9 C kan fratrække et nærmere fastsat fradrag for deres
befordringsudgifter efter § 9 D. Ligesom for lønmodtagere
vil det være en betingelse for fradraget, at SU-modtageren
har særlige udgifter til befordring mellem hjem og uddan-
nelsessted, og at brug af egen bil er nødvendig som følge af
sygdommen eller invaliditeten m.v.
Ved et uddannelsessted forstås en institution, hvor der mod-
tages undervisning som led i en uddannelse. Der kan være
tale om flere uddannelsesinstitutioner, ligesom uddannelsen
kan foregå på en virksomhed eller andet sted, som indgår
som en integreret del af f.eks. en elevuddannelse. Der skal
således være tale om et konkret uddannelsesmæssigt for-
mål for tilstedeværelsen på en given uddannelsesinstitution,
virksomhed eller lignende.
Indkomst fra uddannelsesstøtte efter SU-loven skal ikke
medregnes i grundlaget for beregningen at det forhøjede
befordringsfradrag efter stk. 4. Det betyder, at en studeren-
de, der modtager uddannelsesstøtte efter SU-loven, vil være
berettiget til at få beregnet forhøjet befordringsfradrag som
følge af lavindkomst, jf. stk. 4, til et studiearbejde, uden
at uddannelsesstøtte efter SU-loven medregnes i grundlaget
for det forhøjede befordringsfradrag. Dette vil ikke være
en ændring af gældende ret, idet uddannelsesstøtte ikke er
omfattet af de indkomsttyper der medregnes i grundlaget for
det forhøjede befordringsfradrag efter stk. 4, 10. pkt.
Det foreslås endvidere, at der i ligningslovens § 9 C, stk. 5,
indsættes en henvisning til, at skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om administrationen af befordringsfradraget
efter stk. 10, herunder regler om, hvorledes den normale
transportvej efter stk. 10 fastlægges. Herved vil skattemini-
steren kunne fastsætte nærmere regler for administrationen
af det foreslåede befordringsfradrag for SU-modtagere med
bopæl i yderkommuner eller små øer, ligesom for reglerne i
stk.1-3, jf. stk. 5.
Efter de gældende regler har studerende, der opfylder visse
betingelse, ret til at købe et Ungdomskort, der giver rabat
på offentlig transport i det takstområde, som den studerende
bor i, og mellem den studerendes bopæl og en godkendt
uddannelse. Når der for eksempel ikke er mulighed for at
9
benytte offentlig transport, eller hvis turen med det offent-
lige forlænger den studerendes rejsetid med mere end to
timer, kan den studerende få kilometerpenge til dækning af
transportudgiften mellem bopæl og uddannelsessted.
Det foreslås, at ligningslovens § 9 C, stk. 6, skal finde
tilsvarende anvendelse for det foreslåede befordringsfradrag
for transport mellem bopæl og uddannelsessted for stude-
rende og elever, der modtager uddannelsesstøtte efter SU-
loven. Herved vil der ikke kunne tage befordringsfradrag
for transport mellem bopæl og uddannelsessted, hvis der i
perioden også er givet rabat ved køb af et periodekort til of-
fentlig transport eller givet godtgørelse med en kilometersats
for transporten mellem bopæl og uddannelsesstedet.
2.2. Lavere beskatning af arv og gaver for sociale foræl-
dre, der er genetiske forældre
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Beskatning af arv og gaver
Efter boafgiftsloven beskattes arv og gaver med en lavere
sats, når der er tale om arv eller gaver fra retlige forældre til
deres børn samt fra den nærmeste familie f.eks. stedforæl-
dre, plejeforældre eller samboende. Arv og gaver inden for
den nærmeste familie beskattes med 15 pct. i bo- eller ga-
veafgift efter bundfradrag på henholdsvis 346.000 kr. (2025-
niveau) for arv og 76.900 kr. (2025-niveau) for gaver. Arv
og gaver til sted- og bedsteforældre beskattes dog med 36,25
pct., i det omfang årets gaver overstiger bundfradraget. Arv
uden for den nærmeste familie beskattes med både bo- og
tillægsboafgift, det vil sige samlet med 36,25 pct., mens
gaver, som ikke er lejlighedsgaver, indkomstbeskattes med
op til ca. 52 pct.
Sociale forældre (dvs. ikke-juridiske forældre) er som ud-
gangspunkt ikke en del af den nærmeste familie i relation til
bo- og gaveafgift. Gaver og arv fra sociale forældre til deres
børn kan efter visse omstændigheder dog være omfattet af
den lavere beskatning for den nærmeste familie. Det gælder,
hvis de er samboende eller har en sted-/plejebarnsrelation i
boafgiftslovens forstand.
Stedbarnsrelation forudsætter i boafgiftslovens forstand æg-
teskab mellem ens retlige forælder og ens stedforælder, og
relationen bevares i boafgiftslovens forstand trods ophørt
ægteskab eller død. Plejebarnsrelation forudsætter, at barnet
har haft bopæl hos plejeforælderen i mindst 5 år, når ophol-
det er begyndt, inden plejebarnet er fyldt 15 år, og højst en
af plejebarnets forældre har haft bopæl sammen med barnet.
Arv og gaver fra bedsteforældre til børnebørn, oldebørn
m.fl., dvs. afkom, samt fra stedforældre til stedbørn beskat-
tes ligesom arv og gaver fra forældre med 15 pct. i hen-
holdsvis bo- eller gaveafgift. Gaver fra børnebørn til bedste-
forældre samt fra stedbørn til stedforældre er afgiftsfri op til
grundbeløbet på 76.900 kr. (2025-niveau), mens gaver over
bundfradraget beskattes med 36,25 pct., svarende til den
sammensatte sats for arv fra børnebørn til bedsteforældre
samt fra stedbørn til stedforældre, der beskattes med både
bo- og tillægsboafgift.
2.1.1.2. Familiedannelse ved medmoderskab
Efter børnelovens § 27 a, stk. 2, kan en kvinde og dennes
kvindelige partner i forbindelse med assisteret reproduktion
aftale med den mand, hvis sæd anvendes, at morens partner
skal være medmor til barnet. Det skal ske ved en skriftlig
erklæring, der afgives til sundhedspersonen, der forestår
eller er ansvarlig for behandlingen med assisteret reproduk-
tionen. Erklæringen skal afgives, inden behandlingen med
assisteret reproduktion påbegyndes. Erklæringen opbevares
af sundhedspersonen.
Efter børnelovens § 27 a, stk. 4, kan en kvinde og dennes
kvindelige partner i forbindelse med insemination uden del-
tagelse af en sundhedsperson aftale med den mand, hvis
sæd anvendes, at morens partner skal være medmor til bar-
net. Parterne kan indgå aftalen på en blanket, der indsendes
til Familieretshuset, der opbevarer blanketten. Aftalen kan
indgås og indsendes til Familieretshuset før og efter insemi-
nationen.
Efter fødslen følger det af børnelovens § 3 a, stk. 1, 1. pkt.,
at morens kvindelige ægtefælle eller registrerede partner i
de omhandlede situationer som udgangspunkt automatisk vil
blive anset for medmor til barnet. Dette gælder også, selvom
moren og hendes ægtefælle eller registrerede partner ikke
har indgået en skriftlig aftale om medmoderskab med den
mand, der har leveret sæden.
Hvis barnet fødes af en ugift kvinde, anses en kvinde for
medmor til barnet, hvis hun og moren skriftligt erklærer, at
de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, jf.
børnelovens § 3 b, stk. 1, 1. pkt.
I begge situationer fastslås medmoderskabet, selvom moren
og hendes ægtefælle eller registrerede partner ikke har ind-
gået en skriftlig aftale om medmoderskab med den mand,
der har leveret sæden.
Fastslås der ikke medmoderskab til barnet efter børnelovens
§§ 3 a og 3 b, kan medmoderskabet anerkendes efter børne-
lovens § 14, og i tvistsager kan der efter børnelovens § 20
træffes afgørelse om medmoderskabet.
Indgåelse af en aftale om medmoderskab efter børnelovens
§ 27 a, stk. 2 og 4, jf. stk. 5, på en blanket, der indsendes til
Familieretshuset, har den betydning, at der skabes sikkerhed
for medmoderskabet, hvis der efter barnets fødsel opstår
tvivl herom, f.eks. fordi en af parterne fortryder aftalen om
medmoderskabet. I så fald vil der skulle træffes afgørelse
om medmoderskabet efter børnelovens § 20, stk. 6.
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det fremgår af regeringens udspil ”Familier i alle regnbuens
farver”, at mulighederne for, at arv og gaver fra en social
10
forælder, der er genetisk forælder, kan omfattes af den lave-
re beskatning for den nærmeste familie, skal udvides.
I LGBT+-familier vil de sociale forældre typisk ikke være
gift eller samlevende med en af de retlige forældre, og bar-
net vil typisk ikke have bopæl hos de sociale forældre.
Det er opfattelsen, at familiedannelse efter børnelovens
§ 27 a, stk. 2 og 4, oftest anvendes, når manden er tiltænkt
en rolle i barnets liv og derved sædvanligvis er at betragte
som nær familie. I modsat fald er det opfattelsen, at et kvin-
deligt par typisk vil vælge en donor (anonym eller åben).
Det foreslås, at den mand, der skriftligt har erklæret, at
morens partner skal være barnets medmor, jf. børnelovens
§ 27 a, stk. 2 eller 4, i boafgiftsloven skal anses for barnets
nærmeste familie som »social forælder«, således at der mel-
lem manden og barnet kan arves uden tillægsboafgift og
gives gaver efter gaveafgiftsreglerne. Denne mand (social
forælder, der også er genetisk forælder) og barnet vil kunne
give gaver og arve hinanden som nærmeste familie, og der-
med sidestilles relationen med den til retlige forældre.
Der foreslås desuden, at mandens forældre også vil skul-
le anses for barnets nærmeste familie i boafgiftslovens
forstand efter samme regler som bedsteforældre. Mandens
bedsteforældre vil efter det forslåede blive behandlet efter
samme regler som oldeforældre.
Det foreslåede forudsætter, at de tre parter, dvs. moren, mo-
rens partner og manden, hvis sæd anvendes, skriftligt har
erklæret, at morens partner skal være medmor, og denne af-
tale er indgået efter enten børnelovens § 27 a, stk. 2, eller §
27 a, stk. 4, jf. stk. 5. Dette vil således indebære, at mandens
relation til barnet kun vil være omfattet af det foreslåede,
hvis disse betingelser er opfyldt. Det vil således også inde-
bære, at mandens relation til barnet ikke vil være omfattet
af det foreslåede, hvis medmoderskabet er etableret, uden at
der er indgået en aftale efter børnelovens § 27 a, stk. 2, eller
§ 27 a, stk. 4, jf. stk. 5.
Der vil være tale om en livslang relation mellem en social
forælder og barnet, som stiftes i forbindelse med barnets
fødsel ved afgivelse af den skriftlige erklæring efter børne-
lovens § 27 a, stk. 2, til sundhedspersonen, der forestår be-
handlingen med assisteret reproduktion, eller ved afgivelse
af skriftlig erklæring efter børnelovens § 27 a, stk. 4, jf. stk.
5, der indsendes til Familieretshuset. Der er tale om relation,
som ikke kan stiftes senere i barnets liv.
Det betyder, at der ikke senere i barnets liv i kraft af denne
regel vil kunne tilføjes andre sociale forældre til barnets
nærmeste familie i relation til bo- og gaveafgift.
2.3. Skattefritagelse af uddelinger fra Mangfoldigheds-
stipendiet til højskoleophold
2.3.1. Gældende ret
Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter i penge
eller i formuegoder af pengeværdi er skattepligtige for mod-
tageren.
Efter ligningslovens § 7, nr. 22, skal ydelser til en person
fra en fond, stiftelse, forening m.v., som er godkendt af
Skatteforvaltningen, og hvis formål er at støtte socialt eller
sygdomsbekæmpende arbejde ikke medregnes til den skatte-
pligtige indkomst.
Ydelser fra en fond m.v., der overstiger 17.100 kr. i 2025,
medregnes dog til den skattepligtige indkomst med den del
af værdien, der overstiger grundbeløbet. Grundbeløbet regu-
leres efter personskattelovens § 20.
Skatteforvaltningen offentliggør hvert år en liste over de
fonde, stiftelser, foreninger m.v., som er blevet godkendt.
Med Finansloven for 2019 blev der etableret en pulje til fi-
nansiering af integrationsindsatser på højskoleområdet. Med
Finansloven for 2023 skiftede puljen navn, hvorefter der
ydes tilskud til mangfoldighedsindsatser på højskoleområ-
det. Mangfoldighedsindsatser forstås bredt og aktiviteterne
skal medvirke til, at skolerne får en mere mangfoldig elev-
sammensætning. Midlerne er frem til 2022 årligt blevet ud-
møntet som projektmidler, men har siden 2023 været inddelt
i en projektpulje og en stipendieordning.
Tilskuddet til mangfoldighedsindsatser på højskoleområdet
er inddelt i en pulje (Mangfoldighedspuljen) og en stipen-
dieordning (Mangfoldighedsstipendiet). I Mangfoldigheds-
puljen kan den enkelte højskole søge op til 100.000 kr. pr.
højskole årligt til finansiering af integrationsaktiviteter. I
Mangfoldighedsstipendiet kan potentielle elever søge midler
til nedsættelse af egenbetaling op til den på finansloven
aftalte minimumsbetaling.
Mangfoldighedsstipendiet er målrettet mindrebemidlede
danske elever og elever, der kan sidestilles hermed, samt
elever med særlige udfordringer. Derudover er det også mål-
rettet elevgrupper som unge, der er frafaldet uddannelse,
unge med funktionsnedsættelser, unge med minoritetsetnisk
baggrund, flygtninge med permanent opholdstilladelse, og
andre, som kan medvirke til, at elevprofilen på den enkelte
højskoles lange kurser får en mere sammensat og befolk-
ningsrepræsentativ karakter.
Det er en betingelse for at kunne modtage Mangfoldigheds-
stipendiet, at højskolen skal være godkendt efter lov om
folkehøjskoler og kurset skal udløse statsstøtte. Mangfoldig-
hedsstipendiet udgør som udgangspunkt det på finansloven
fastsatte minimumsbeløb pr. uge til reduktion af elevbetalin-
gen for opholdet, hvilket i 2025 er 1.152 kr. om ugen for
kostelever over 17½ år på kurser af mindst 12 ugers varig-
hed. Mangfoldighedsstipendiet kan ikke overstige størrelsen
af den ugentlige elevbetaling.
Eleverne kan søge midler til nedsættelse af egenbetaling og
dækning af andre udgifter, der er nødvendige for gennemfø-
relse af et højskoleophold, f.eks. materialer, beklædning til
idræt, transport og studieture.
11
Hver højskole kan maksimalt modtage Mangfoldighedssti-
pendie til fire elever ved hver af de to årlige ansøgningsrun-
der.
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Radika-
le Venstre har den 22. oktober 2024 indgået Aftale om
Ungeløftet – flere unge i arbejde og forpligtende fællesska-
ber. Lovforslaget udmønter den del af aftalen, som vedrører,
at flere unge skal have mulighed for at komme på højskole.
Højskoler har i næsten 200 år været en vigtig aktør i dan-
nelsen af unge mennesker i Danmark. Højskolerne tilbyder
udvikling og fællesskab i trygge rammer, og de kan hjælpe
de unge med at udforske deres potentialer og mål i livet. Et
højskoleophold er dog forholdsvis dyrt, og derfor finder
unge uden uddannelse og beskæftigelse kun sjældent vej til
højskolerne.
I Aftale om Ungeløftet er det afsat samlet 40 mio. kr. over
en 4-årig periode til en forhøjelse af tilskuddet til mangfol-
dighedsindsatser på højskoleområdet under Kulturministeri-
et, der administreres af Folkehøjskolernes Forening.
Det er hensigten bag aftalen, at mangfoldighedsstipendier til
unge under 30 år til betaling for et højskoleophold skal være
skattefrit for modtageren.
Det foreslås, at den værdi af ydelser, der modtages i ind-
komstårene 2025 til 2028, som er omfattet af ligningslovens
§ 7, nr. 22, og som overstiger grundbeløbet i § 7, nr. 22,
2. pkt., når den samlede ydelse hidrører fra tilskud til mang-
foldighedsindsatser på højskoleområdet og ydelsen admini-
streres af Folkehøjskolernes Forening i Danmark til ophold
på en folkehøjskole, der er godkendt efter lov om folkehøj-
skoler ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. 1. pkt. gælder alene for personer, der ikke er fyldt
30 år i det indkomstår, hvor ydelsen modtages.
Det betyder, at uddelinger fra Mangfoldighedspuljen, der
administreres af Folkehøjskolernes Forening i Danmark, til
ophold på en folkehøjskole, som overstiger grundbeløbet
på 17.100 kr. (2025-niveau) i ligningslovens § 7, nr. 22,
2. pkt., ikke skal medregnes i modtagerens skattepligtige
indkomst. Det er en betingelse, at ydelsen er ydet til ophold
på en folkehøjskole, der er godkendt efter lov om folkehøj-
skoler.
Den foreslåede ordning vil medføre, at det alene er personer,
der ikke er fyldt 30 år eller derover i indkomståret, hvor
ydelsen modtages, der ikke skal medregne værdien af ydel-
sen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Fylder modtageren af ydelsen 30 år eller derover i ind-
komståret, hvor ydelsen modtages, vil personen skulle med-
regne værdien af den del af ydelsen, der overstiger grund-
beløbet på 17.100 kr. (2025-niveau) ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Grundbeløbet på 17.100 kr. (2025-
niveau) vil være omfattet af ligningslovens § 7, nr. 22, og
vil således ikke skulle medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
2.4. Skattefritagelse af kulturpas
2.4.1. Gældende ret
Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter i penge
eller i formuegoder af pengeværdi er skattepligtige for mod-
tageren.
Kulturpasset etableres på baggrund af § 21.11.24.10. i Fi-
nanslov for finansåret 2025. Kulturpasset gennemføres ved
en forsøgsordning i indkomstårene 2025 og 2026. Der er
nedsat et nationalt partnerskab for kulturpas, som ledes af en
kulturorganisation og en idrætsorganisation, og derudover
består af organisationer, som dækker kultur-, forenings- og
idrætslivet, og relevante aktører fra andre sektorer. Partner-
skabet får ansvar for at identificere de unge, uddele kultur-
pas til de unge og igangsætte indsatser, der understøtter de
unges brug af kulturpasset.
Det nationale partnerskab uddeler kulturpas til unge mellem
15 og 24 år med bopæl i Danmark, der ikke er i uddannelse,
ikke har en ungdomsuddannelse og ikke er i beskæftigelse
(under 18 timer) samt elever på den forberedende grundud-
dannelse (FGU).
Det sker ved, at unge i målgruppen skal modtage et digitalt
betalingskort på en værdi af 2.000 kr. (1.000 kr. om året),
der kan anvendes til fællesskabsskabende kultur-, forenings-
og idrætsaktiviteter ved kulturleverandører, hvis betalings-
terminaler er godkendt af Slots- og Kulturstyrelsen.
Værdien af et kulturpas er efter gældende regler ikke undta-
get fra skattepligt og vil derfor skulle medregnes ved opgø-
relsen af den skattepligtige indkomst.
2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det fremgår af regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark
fra december 2022, at regeringen vil styrke kulturen i hele
landet og på tværs af områder. Kulturlivet skaber fælles
oplevelser, understøtter udsyn og modvirker fordomme og
snæversyn, og samtidig er kulturen også en god forretning
for Danmark.
For at styrke det danske kulturliv og samtidig hjælpe unge
med at få bedre forudsætninger for at begå sig senere i
livet bl.a. i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, vil
regeringen gennemføre forsøg med kulturpas for de næsten
45.000 unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigel-
se. Det er hensigten bag forsøg med kulturpas, at værdien af
kulturpasset skal være skattefrit for modtageren.
Det foreslås på den baggrund, at den værdi af ydelser, der
modtages i indkomstårene 2025 og 2026 i form af et kultur-
pas, som uddeles af det nationale partnerskab for kulturpas,
12
der er etableret under Kulturministeriet, skal være skattefri
for modtageren.
Den foreslåede ordning vil medføre, at modtagere af kultur-
pas, der hidrører fra § 21.11.24.10. i Finanslov for finansåret
2025, ikke skal medregne værdien af kulturpasset ved opgø-
relsen af den skattepligtige indkomst i indkomstårene 2025
og 2026.
2.5. Korrektion af enkelte satser i vægtafgiftsloven og
brændstofforbrugsafgiftsloven
2.5.1. Gældende ret
Der betales en løbende periodisk afgift af personbiler og va-
rebiler. Tidspunktet for betalingen af de løbende periodiske
afgifter afhænger af køretøjets registreringstidspunkt.
For personbiler og andre registreringspligtige køretøjer ind-
registreret inden den 1. juli 1997 og varebiler indregistreret
inden den 18. marts 2009 finder reglerne i lov om vægtaf-
gift af motorkøretøjer m.v. (herefter vægtafgiftsloven) som
udgangspunkt anvendelse.
For personbiler indregistreret fra og med den 1. juli 1997 og
varebiler indregistreret fra og med den 18. marts 2009 finder
brændstofforbrugsafgiftsloven som udgangspunkt anvendel-
se.
2.5.1.1. Vægtafgiftsloven
Der svares vægtafgift af personbiler og andre registrerings-
pligtige køretøjer, der er registreret første gang inden den
1. juli 1997, efter vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit
A. Afgiften svares ud fra køretøjets egenvægt.
Grundbeløbene i vægtafgiftsloven for vægtafgift og udlig-
ningsafgift blev med lov nr. 1489 af 10. december 2024
ændret for personbiler, motorcykler, varebiler og lastbiler
med henblik på at indeksere afgiftssatserne til 2024-ni-
veau. Med samme lov blev der gennemført en procentregu-
lering af grundbeløbene for udligningsafgift. For 2025 og
2026 nedsættes grundbeløbene for udligningsafgift med 30
pct. Fra og med 2027 nedsættes grundbeløbene for udlig-
ningsafgift med 21 pct. Nedsættelsen af udligningsafgiften
er gennemført som led i gennemførelsen af dele af Aftale
om Deludmøntning af Grøn Fond af 15. april 2024.
Det følger af vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit
A, at der for personmotorkøretøjer med en egenvægt på
801-1.100 kg betales en vægtafgift på »1.51« kr. Denne sats
var inden vedtagelsen af lov nr. 1489 af 10. december 2024
fastsat til 1.760 kr. i 2021-niveau.
En indeksering af satsen på 1.760 kr. fra 2021-niveau til
2024-niveau giver 2.060 kr. Indekseringen fra 2021-niveau
til 2024-niveau foretages med udgangspunkt i vægtafgiftslo-
vens § 3, stk. 5, 3. pkt., hvor vægtafgiftssatserne i 2021-ni-
veau for kalenderåret 2024 indekseres med 16,8 pct. Beløbet
afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt
med ti, jf. § 3, stk. 5, 6. pkt. Satsen på »1.51« kr., der
fremgår af vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, jf. lov nr. 1489 af
10. december 2024, udgør således ikke en indeksering til
2024-niveau, idet satsen er anført forkert i tabellen.
For vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke er afgiftspligtige
efter lov om vejafgift, af påhængsvogne til godstransport og
af registreringspligtige påhængsredskaber bortset fra cam-
pingvogne og af registreringspligtige motorredskaber, som
er indrettet til godstransport, betales vægtafgift efter vægtaf-
giftslovens § 4, stk. 1, tabelafsnit A og B. Afgiften svares ud
fra køretøjets egenvægt. Hvis køretøjet kører på diesel eller
gas, skal der betales udligningsafgift, som skal kompensere
for, at diesel er lavere beskattet end benzin. Udligningsafgif-
ten betales ud fra køretøjets egenvægt og efter de nærmere
angivne satser i vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, tabelafsnit A
og B.
Af tabelafsnit A fremgår satserne for vægtafgift, udlignings-
afgift og for tillæg for privat anvendelse for motor- og på-
hængskøretøjer m.v. indtil 4.000 kg tilladt totalvægt. Tabe-
lafsnittet er opdelt i vægtklasser med intervallerne totalvægt
henholdsvis indtil 500 kg, 501-1.000 kg, 1.001-2.000 kg,
2.001- 2.500 kg og 3.001-4.000 kg.
Tabelrækken for motor- og påhængskøretøjer m.v. med en
totalvægt på 2.501-3.000 kg indgår på grund af en teknisk
fejl ikke i tabelafsnit A i lov nr. 1489 af 10. december
2024 eller lovbemærkningerne hertil, jf. Folketingstidende
2024-25, tillæg A, L 23 som fremsat.
Det bemærkes, at den tekniske fejl, der medfører, at der
ikke kan opkræves vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for
privat anvendelse for personmotorkøretøjer m.v. med en to-
talvægt på 2.501-3.000 kg, er opstået efter den offentlige
høring af lovforslag L 23, Folketingstidende 2024-25, der
blev til lov nr. 1489 af 10. december 2024, men før fremsæt-
telsen af L 23 den 2. oktober 2024.
Det følger af vægtafgiftslovens § 3, stk. 5, at for kalender-
året 2022 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for
vægtafgift med 3,0 pct. For kalenderåret 2023 forhøjes de
i stk. 1 under A angivne beløb for vægtafgift med 9,7 pct.
For kalenderåret 2024 forhøjes de i stk. 1 under A angivne
beløb for vægtafgift med 16,8 pct. For kalenderåret 2025
forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for vægtafgift
med 24,4 pct. For kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1
under A angivne beløb for vægtafgift med 36,9 pct. De
beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1-5.
pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er
deleligt med ti. De således forhøjede beløb for vægtafgift i
stk. 1 under A opkræves for det enkelte køretøj fra og med
den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.
Det følger af vægtafgiftslovens § 4, stk. 5, at for kalender-
året 2022 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb
for vægtafgift med 3,0 pct. For kalenderåret 2023 forhøjes
de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift
med 9,7 pct. For kalenderåret 2024 forhøjes de i stk. 1 under
I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 16,8 pct. For
13
kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A,
angivne beløb for vægtafgift med 24,4 pct. For kalenderåret
2026 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb
for vægtafgift med 36,9 pct. De beløb, der fremkommer
ved procentreguleringerne efter 1-5. pkt., afrundes opad til
nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De såle-
des forhøjede beløb for vægtafgift i stk. 1 under I og II,
A, opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første
afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.
2.5.1.2. Brændstofforbrugsafgiftsloven
For køretøjer omfattet af brændstofforbrugsafgiftsloven be-
tales afgift af bilens brændstofforbrug. Afgiften svares ud
fra brændstofforbrug og brændstoftype.
Grundbeløbene i brændstofforbrugsafgiftsloven for grøn
ejerafgift, herunder udligningsafgift, blev med lov nr. 1489
af 10. december 2024 ændret for dieseldrevne biler for at
indeksere beløbene til 2024-niveau.
Det fremgår af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1,
tabelafsnit B, at der for dieseldrevne biler med et brændstof-
forbrug pr. kilometer på 8,1, men ikke under 7,5, betales en
udligningsafgift på 1.480 kr. Denne sats var inden vedtagel-
sen af lov nr. 1489 af 10. december 2024 fastsat til 3.460 kr.
i 2021-niveau.
En indeksering af satsen 3.460 kr. fra 2021-niveau til 2024-
niveau giver 4.180 kr. Indekseringen fra 2021-niveau til
2024-niveau foretages med udgangspunkt i den tidligere
gældende bestemmelse i brændstofforbrugsgiftslovens § 3,
stk. 12, 1. pkt., hvor udligningsafgiftssatserne forhøjes med
20,7 pct. fra den 15. februar 2021. Beløbet afrundes opad
til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti, jf. den
tidligere gældende bestemmelse i brændstofforbrugsgiftslo-
vens § 3, stk. 12, 2. pkt. Satsen på 1.480 kr., der fremgår af
brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, efter lov nr. 1489
af 10. december 2024, udgør således ikke en indeksering til
2024-niveau, idet satsen er anført forkert i tabellen.
Satserne i brændstofforbrugsafgiftsloven forhøjes efter de i
brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 13, og § 3 c, stk. 3,
nævnte procentsatser.
Det følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 13, at
for kalenderåret 2022 forhøjes de beløb, der er angivet i stk.
1 under A og B for forbrugsafgift, med 3,0 pct. For kalen-
deråret 2023 forhøjes de i stk. 1 under A og B angivne beløb
for forbrugsafgift med 9,7 pct. For kalenderåret 2024 forhø-
jes de i stk. 1 under A og B angivne beløb for forbrugsafgift
med 16,8 pct. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1
under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 24,4
pct. For kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A og
B angivne beløb for forbrugsafgift med 36,9 pct. De beløb,
der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1-5. pkt.,
afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt
med ti. De således forhøjede beløb for forbrugsafgift i stk. 1
under A og B opkræves for det enkelte køretøj fra og med
den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.
Det følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3 c, stk. 3, at
for kalenderåret 2022 forhøjes de i stk. 1 under A angivne
beløb for CO2-baseret afgift med 3,0 pct. For kalenderåret
2023 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO2-ba-
seret afgift med 9,7 pct. For kalenderåret 2024 forhøjes de
i stk. 1 under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med
16,8 pct. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under
A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 24,4 pct. For
kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb
for CO2-baseret afgift med 36,9 pct. De beløb, der frem-
kommer ved procentreguleringerne efter 1-5. pkt., afrundes
opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De
således forhøjede beløb for CO2-baseret afgift i stk. 1 under
A opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første
afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.
2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det følger af lovbemærkningerne til lov nr. 1489 af 10.
december 2024, jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L
23 som fremsat, side 856, at de ved loven gennemførte
ændringer i grundbeløbene i brændstofforbrugsafgiftslovens
§ 3, stk. 1, har til formål at ændre satserne, så de bliver
indekseret til 2024-niveau. Det fremgår videre af bemærk-
ningerne til § 3, nr. 2, side 862 og til § 3, nr. 4, side 865, at
de foreslåede satsændringer i vægtafgiftslovens § 3, stk. 1,
og § 4, stk. 1, ligeledes har til formål at ændre satserne, så
de bliver indekseret til 2024-niveau.
Ved en teknisk fejl er grundbeløbet for udligningsafgift for
dieseldrevne biler med et brændstofforbrug (km pr. liter)
under 8,1, men ikke under 7,5, imidlertid ikke blevet in-
dekseret til 2024-niveau i lov nr. 1489 af 10. december
2024. Grundbeløbet fremgår af brændstofforbrugsafgiftslo-
vens § 3, stk. 1, tabelafsnit B.
Det samme gør sig gældende for grundbeløbet for vægtafgift
for personmotorkøretøjer med en egenvægt på 801-1.100
kg, jf. vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit A.
Det foreslås derfor at ændre brændstofforbrugsafgiftslovens
§ 3, stk. 1, tabelafsnit B, for dieseldrevne biler med et
brændstofforbrug (km. pr. liter) under 8,1, men ikke under
7,5, idet grundbeløbet for denne kategori foreslås fastsat til
4.180 kr. (2024-niveau). Det vil medføre, at udligningsafgif-
ten stiger fra 1.480 kr. til 4.180 kr. (2024-niveau).
Det foreslås ligeledes at ændre vægtafgiftslovens § 3, stk.
1, tabelafsnit A, idet grundbeløbet for personmotorkøretøjer
med en egenvægt på 801-1.100 kg foreslås fastsat til 2.060
kr. (2024-niveau). Det vil medføre, at vægtafgiften stiger fra
151 kr. til 2.060 kr. (2024-niveau).
Formålet med at ændre grundbeløbene i de angivne bestem-
melser er at rette op på ovennævnte tekniske fejl, så grund-
beløbene indekseres til 2024-niveau som forudsat i lovbe-
mærkningerne til lov nr. 1489 af 10. december 2024.
14
De øvrige satser i tabellerne foreslås bibeholdt uændret.
De foreslåede ændringer vil medføre, at de afgiftspligtige
kan blive opkrævet udligningsafgift og vægtafgift som for-
udsat i lovforslaget til lov nr. 1489 af 10. december 2024
og i aftalen om Deludmøntning af Grøn Fond. Det har ikke
efter lovbemærkningerne til lov nr. 1489 af 10. december
2024 været hensigten at indføre andre ændringer end indek-
sering til 2024-niveau af udligningsafgifts- og vægtafgifts-
satserne i henholdsvis brændstofforbrugsafgiftslovens § 3,
stk. 1, tabelafsnit B, og vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelaf-
snit A.
Konsekvensen af de tekniske fejl er, at der er sket en utilsig-
tet reduktion af satserne i vægtafgiftsloven og brændstoffor-
brugsafgiftsloven, hvor indekseringen til 2024-niveau ikke
er gennemført som forudsat i lovebemærkningerne til lov nr.
1489 af 10. december 2024.
De berørte afgiftssatser er imidlertid til og med den 28.
februar 2025 ikke blevet opkrævet efter de fejlbehæfte-
de (reducerede) satser, jf. lov nr. 1489 af 10. december
2024. Skatteforvaltningen har således for udligningsafgift
for dieseldrevne personbiler og varebiler registreret første
gang senest den 30. juni 2021 med et brændstofforbrug
under 8,1, men ikke under 7,5 km/l, opkrævet 2.930 kr.,
som svarer til den afgiftssats, der var gældende før lov nr.
1489 af 10. december 2024, i perioden fra og med den 1.
januar 2025 til og med den 28. februar 2025. Afgiftssatsen,
der følger af lov nr. 1489 af 10. december 2024, udgør 1.480
i 2024-niveau.
Tilsvarende har Skatteforvaltningen for vægtafgift for per-
sonmotorkøretøjer med en egenvægt på 801-1.100 kg op-
krævet 2.190 kr., som svarer til den afgiftssats, der var
gældende før lov nr. 1489 af 10. december 2024, i perio-
den fra og med den 1. januar 2025 til og med den 28.
februar 2025. Afgiftssatsen, der følger af lov nr. 1489 af
10. december 2024, udgør »1.51 kr. «, tilsvarende 151 kr., i
2024-niveau.
Da de fejlbehæftede satser efter lov nr. 1489 af 10. decem-
ber 2024 medfører en lavere afgift end efter de satser, der
var gældende før lov nr. 1489 af 10. december 2024, vil
Skatteforvaltningen af egen drift genoptage de relevante op-
krævninger foretaget i perioden fra ikrafttrædelsen af lov nr.
1489 af 10. december 2024 den 1. januar 2025 til og med
den 28. februar 2025 med henblik på at tilbagebetale diffe-
rencen mellem det opkrævede beløb og den gældende (redu-
cerede) sats efter lov nr. 1489 af 10. december 2024. Det
drejer sig om ca. 96 sager, hvor der er blevet opkrævet
forkert udligningsafgift efter brændstofforbrugsafgiftslovens
§ 3, stk. 1, tabelafsnit B, og ca. 8.146 sager, hvor der er
blevet opkrævet forkert vægtafgift efter vægtafgiftslovens
§ 3, stk. 1, tabelafsnit A.
De løbende periodiske afgifter betales enten hver tredje må-
ned, halvårligt, eller årligt afhængig af afgifts- og køretøjs-
typen. De foreslåede afgiftsændringer i vægtafgiftsloven og
brændstofforbrugsafgiftsloven opkræves halvårligt eller år-
ligt og foreslås rettet med virkning fra dagen efter bekendt-
gørelsen i Lovtidende, for at rette op på en retstilstand, som
ikke er i overensstemmelse med forudsætningerne bag lov
nr. 1489 af 10. december 2024. Fejlene vil dermed kun
have betydning for én opkrævning, hvis opkrævningsperio-
den har været fra og med den 1. januar 2025 til og med
den 28. februar 2025. Fejlene vil med det foreslåede ikke
have betydning for opkrævningen, der foretages fra og med
ikrafttrædelsen af loven til dette lovforslag.
Ved en teknisk fejl indgår rækken med grundbeløbet for
vægtafgift, udligningsafgift og for tillæg for privat anven-
delse for motor- og påhængskøretøjer m.v. med en totalvægt
på 2.501-3.000 kg ikke i tabelafsnit A i vægtafgiftslovens
§ 4, stk. 1.
Det foreslås derfor at genindsætte satser for vægtafgift, ud-
ligningsafgift og for tillæg for privat anvendelse for motor-
og påhængskøretøjer m.v. med en totalvægt på 2.501-3.000
kg i tabelafsnittet for grundbeløb i vægtafgiftslovens § 4,
stk. 1, tabelafsnit A. Det vil medføre, at de nævnte afgifter
kan opkræves for de motor- og påhængskøretøjer m.v. med
en totalvægt på 2.501-3.000 kg, der er omfattet af lovens
§ 4, stk. 1.
Formålet med at genindsætte den nævnte række med afgifts-
satser er at rette op på den tekniske fejl, der forårsagede,
at grundbeløbssatserne for motor- og påhængskøretøjer m.v.
med en totalvægt på 2.501-3.000 kg ikke indgår i vægtaf-
giftslovens § 4, stk. 1, tabelafsnit A. Satserne vil herefter
være indekseret til 2024-niveau som forudsat i lovbemærk-
ningerne til lov nr. 1489 af 10. december 2024.
Der er i perioden uden den nævnte række med satser for
vægtafgift, udligningsafgift og for tillæg for privat anven-
delse for motor- og påhængskøretøjer m.v. med en totalvægt
på 2.501-3.000 kg opkrævet afgifter på baggrund af de sat-
ser, der var gældende før ikrafttrædelsen af lov nr. 1489 af
10. december 2024. Det vil sige 5.800 kr. i vægtafgift, 1.400
kr. i udligningsafgift, 6.250 kr. i privatbenyttelsestillæg og
580 kr. i vægtafgift for påhængskøretøjer. Der har imidlertid
ikke været hjemmel til opkrævningen af disse afgifter, hvor-
for Skatteforvaltningen af egen drift vil genoptage de rele-
vante opkrævninger foretaget i perioden fra ikrafttrædelsen
af lov nr. 1489 af 10. december 2024 den 1. januar 2025 til
og med den 28. februar 2025 med henblik på at tilbagebetale
det for meget opkrævede beløb. Det drejer sig om ca. 6.347
sager.
Ovennævnte fejl i vægtafgiftsloven og brændstofforbrugsaf-
giftsloven vil medføre, at Skatteforvaltningen af egen drift
vil genoptage i alt ca. 14.000 sager og i gennemsnit tilbage-
betale ca. 2.500 kr. pr. køretøj.
Satserne i vægtafgiftsloven og brændstofforbrugsafgiftslo-
ven reguleres med de procentsatser, der følger af vægtaf-
giftslovens § 3, stk. 5, og § 4, stk. 5, og brændstofforbrugs-
afgiftslovens § 3, stk. 13, og § 3 c, stk. 3 (herefter regule-
15
ringsbestemmelser). Af reguleringsbestemmelserne fremgår,
at grundbeløbene i henholdsvis vægtafgiftsloven og brænd-
stofforbrugsafgiftsloven skal forhøjes med de i regulerings-
bestemmelserne nævnte procentsatser for 2022-2026. Regu-
leringsbestemmelserne blev indført ved lov nr. 203 af 13.
februar 2021.
Ved lov nr. 1489 af 10. december 2024 blev grundbeløbene i
vægtafgiftsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven indekse-
ret til 2024-niveau. Det skete dog uden, at procentsatserne
for 2022-2024 i reguleringsbestemmelserne blev ophævet.
Ved regulering på baggrund af de 2024-grundbeløb, der føl-
ger af gældende vægtafgiftslov og brændstofforbrugsafgifts-
lov, vil reguleringsbestemmelserne medføre større forhøjel-
ser end forudsat ved lov nr. 203 af 13. februar 2021. Regule-
ringsbestemmelserne behandles ikke nærmere i lovbemærk-
ningerne til lov nr. 1489 af 10. december 2024, og det
er dermed vurderingen, at reguleringsbestemmelserne ved
en fejl ikke blev opdateret samtidig med indekseringen af
grundbeløbene, hvorfor disse heller ikke er blevet admini-
streret herefter.
Det foreslås derfor, at reguleringsbestemmelserne opdateres,
så disse følger grundbeløbene på 2024-niveau. Det foreslåe-
de vil ikke medføre ændringer af den gældende afgiftsbeta-
ling, men vil medvirke til et klarere lovgrundlag, som vil
være i overensstemmelse med forudsætningerne bag lov nr.
203 af 13. februar 2021 og lov nr. 1489 af 10. december
2024.
2.6. Fradragsret for renter ved henstandsordninger efter
boafgiftslovens § 36
2.6.1. Gældende ret
Boafgiftslovens § 36 bestemmer i stk. 1, 1. pkt., at en
arving, legatar eller gavemodtager, der som arv eller gave
modtager aktier eller en erhvervsvirksomhed, der opfylder
betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1,
nr. 2 og 3, jf. dog stk. 5, eller kildeskattelovens § 33 C,
stk. 1, kan vælge at afdrage den bo- og tillægsboafgift og
gaveafgift, der hviler på de nævnte aktiver, over en periode
på op til 30 år med lige store årlige afdrag regnet fra det
tidspunkt, hvor afgiften forfaldt til betaling. Henstandsbelø-
bet forrentes ifølge boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., med
en rentesats svarende til renten efter opkrævningslovens
§ 15 b, stk. 1, 1. pkt., og renten, der beregnes dagligt og
ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, forfalder til betaling samtidig med det årlige af-
drag. Valg af afdragsordning for betaling af boafgifter skal
ifølge boafgiftslovens § 36, stk. 1, 3. pkt., meddeles skifte-
retten samtidig med indsendelse af boopgørelsen, jf. lov om
skifte af dødsboer, og valg af afdragsordning for betaling af
gaveafgift skal meddeles Skatteforvaltningen samtidig med
indsendelse af gaveanmeldelsen, jf. § 26.
Ligningslovens § 17 A, stk. 1, bestemmer, at ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst kan udgifter til renter af skat-
ter samt told- og forbrugsafgifter ikke fradrages bortset fra
renter ved henstand efter boafgiftslovens § 36 og § 12 i lov
om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.
2.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Til og med den 31. december 2024 bestemte boafgiftslovens
§ 36, stk. 1, 2. pkt., at henstandsbeløbet efter 1. pkt. skul-
le forrentes med en rentesats svarende til standardrenten i
selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2, og renten forfaldt til
betaling samtidig med det årlige afdrag.
Ved § 2, nr. 1, i lov nr. 1694 af 30. december 2024 fik
boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., sin nuværende ordlyd
med virkning fra den 1. januar 2025. Ifølge de specielle
bemærkninger til § 2, nr. 1, i lovforslag nr. L 80, jf. Fol-
ketingstidende 2024-25, tillæg A, L 80 som fremsat, side
138, er baggrunden for den foreslåede ændring, at afgifts-
krav omfattet af henstandsordninger efter boafgiftslovens
§ 36 skal omfattes af det foreslåede nye kapitel 4 a i op-
krævningsloven, hvorfor renten for både den løbende for-
rentning under henstanden og ved manglende betaling inden
for betalingsfristen skal være renten efter den foreslåede
bestemmelse i opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., om
forrentningen af krav omfattet af det foreslåede kapitel 4 a.
Opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., bestemmer, at
hvis krav omfattet af kapitel 4 a ikke betales rettidigt, for-
rentes de efter § 7, stk. 1, jf. dog 2. pkt. og stk. 2. Af § 7,
stk. 1, 3. pkt., fremgår, at renten ikke kan fratrækkes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvilket også ud-
trykkeligt fastslås med den ændrede ordlyd i boafgiftslovens
§ 36, stk. 1, 2. pkt.
Ordlyden i boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., blev med
ændringen fastsat for at fremhæve den manglende fradrags-
ret, der gælder for renter efter opkrævningslovens § 7, stk.
1, 3. pkt., og dermed renter efter opkrævningslovens § 15 b,
stk. 1, 1. pkt.
Imidlertid blev der ved affattelsen ikke taget højde for, at
der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst derimod
ifølge ligningslovens § 17 A, stk. 1, er fradragsret for renter
ved henstand efter boafgiftslovens § 36.
Ligningslovens § 17 A blev oprindeligt indsat ved § 1,
nr. 3, i lov nr. 107 af 9. april 1975 og bestemte dengang,
at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke
kunne fradrages udgifter til renter af skatter samt told- og
forbrugsafgifter. Ved § 1 i lov nr. 646 af 19. december 1975
blev ordlyden ændret, således at der med hensyn til den
manglende fradragsret blev gjort en undtagelse for renter
ved henstand efter bl.a. § 11, stk. 3 og 4, i lov om afgift
af arv og gave. Ifølge forarbejderne, jf. Folketingstidende
1975-76, tillæg A, L 2 som fremsat, spalte 3 og 4, blev
fradragsretten begrundet med det dengang høje renteniveau
og ventetiden ved færdiggørelsen af skattesager.
Ved § 6, nr. 4, i lov nr. 427 af 14. juni 1995, der indførte
konsekvensændringer som følge af lov nr. 426 af 14. juni
16
1995 om afgift af dødsboer og gaver m.v., blev den nuvæ-
rende henvisning til boafgiftslovens § 36 indsat i lignings-
lovens § 17 A, stk. 1. I forarbejderne, jf. Folketingstidende
1994-95, tillæg A, L 255 som fremsat, spalte 3885, anfø-
res uden nærmere begrundelse, at de renter, der beregnes
i tilknytning til henstanden, skal kunne fratrækkes ved ind-
komstopgørelsen.
Da der igennem mange år har været fradragsret for renter
ved henstand efter boafgiftslovens § 36, foreslås det, at fra-
dragsretten genindføres.
Det foreslås derfor, at den nuværende uoverensstemmelse
mellem boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., og ligningslo-
vens § 17 A, stk. 1, om fradragsretten fjernes, ved at der i
boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., foretages den ændring,
at det skal fremgå, at der trods anvendelsen af opkrævnings-
lovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., ved forrentningen af en afgift
omfattet af en henstandsordning efter boafgiftslovens § 36
skal være fradragsret for disse renter. Dermed vil der være
overensstemmelse mellem boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2.
pkt., og ligningslovens § 17 A, stk. 1.
3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
Lovforslagets del om at udvide befordringsfradraget til
modtagere af uddannelsesstøtte efter SU-loven med bopæl
i yderkommunerne eller småøer, vil styrke mobiliteten i lan-
dets yderkommuner og småøer. Det vil give et incitament
til, at modtagere at uddannelsesstøtteuddannelsesstøtte efter
SU-loven kan bosætte sig i disse områder, uanset om uddan-
nelsesstedet ligger i samme område.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4.1 Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1.1. Indførelse af et befordringsfradrag til modtagere at
statens uddannelsesstøtte med bopæl i yderområder.
Den del af lovforslaget, der vedrører indførelse af et be-
fordringsfradrag til modtagere af statens uddannelsesstøtte,
skønnes med en stor usikkerhed at medføre et umiddelbart
mindreprovenu på ca. 50 mio. kr. (2025-niveau) fra og
med 2026. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprove-
nuet at udgøre ca. 40 mio. kr. (2025-niveau) fra og med
2026. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skøn-
nes at udgøre ca. 40 mio. kr. (2025-niveau), jf. tabel 1.
Da befordringsfradraget indgår i den skattepligtige ind-
komst, der udgør grundlaget for kommuneskatten og kirke-
skatten, vil der være en virkning for kommuneskatten om-
trent svarende til den umiddelbare virkning. Forslaget får
dog ingen umiddelbare økonomiske virkninger for kommu-
nerne for indkomståret 2025, da forslaget først har virkning
for indkomståret 2026. Forslaget har af samme grund ingen
virkning for finansåret 2025.
Indførelse af et befordringsfradrag til modtagere af statens
uddannelsesstøtte med bopæl i yderområder vil indgå i Skat-
teministeriets opgørelse over skatteudgifter svarede til den
umiddelbare virkning.
Tabel 1. Provenuvirkning ved lovforslagets pkt. 4.1.1.
Mio. kr. (2025-niveau) 2026 2027 2028 2029 Varigt
Finansår
2025
Umiddelbar virkning 50 50 50 50 50 0
Virkning efter tilbageløb 40 40 40 40 40 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd 40 40 40 40 40 -
Umiddelbar virkning for kommuneskatten 50 50 50 50 - -
4.1.2. Lavere beskatning af arv og gaver for sociale foræl-
dre, der er genetiske forældre
Den del af lovforslaget, der vedrører lavere beskatning af
arv og gaver for sociale forældre, der er genetiske forældre,
medfører ingen nævneværdige provenumæssige konsekven-
ser.
4.1.3. Skattefritagelse af uddelinger fra Mangfoldighedssti-
pendiet til højskoleophold
Den del af lovforslaget, der vedrører skattefritagelse af ud-
delinger fra Mangfoldighedsstipendiet til højskoleophold,
skønnes i 2025-2028 at medføre et beskedent mindreprove-
nu efter tilbageløb og adfærd.
Forslaget har karakter af en skatteudgift, der dog anses som
en bagatel og ikke vil indgå i Skatteministeriets opgørelse
over skatteudgifter.
4.1.4 Skattefritagelse af kulturpas
Den del af lovforslaget, der vedrører skattefritagelse af kul-
turpas skønnes i 2025 og 2026 at medføre et mindreprovenu
i størrelsesordenen 5 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Forslaget har karakter af en skatteudgift, der dog anses som
en bagatel og ikke vil indgå i Skatteministeriets opgørelse
over skatteudgifter.
Forslaget har ingen konsekvenser for kommuner og regio-
ner.
17
4.1.5. Korrektion af enkelte satser i vægtafgiftsloven og
brændstofforbrugsafgiftsloven
Den del af lovforslaget, der vedrører rettelse af enkelte fejl i
satserne m.v. for køretøjers periodiske afgifter, medfører, at
der fra lovens ikrafttrædelse opkræves afgift efter de satser,
som var forudsat ved lov nr. 1489 af 10. december 2024. For
perioden fra 1. januar 2025 og frem til de rettede satser
træder i kraft indebærer fejlene en utilsigtet mindreindtægt
på skønnet ca. 80 mio. kr. fra køretøjers periodiske afgifter.
4.1.6. Lovforslagets øvrige dele
Lovforslagets øvrige dele skønnes ikke at have nævneværdi-
ge provenumæssige konsekvenser.
4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative
omkostninger for Skatteforvaltningen svarende til 0,4 mio.
kr. i 2025, 2,0 mio. kr. i 2026, 1,7 mio. kr. årligt i perioden
2027-2029, 1,3 mio. kr. i 2030 og herefter 0,9 mio. kr. va-
rigt. Omkostningerne vedrører kontrol og sagsbehandling i
Skattestyrelsen samt systemtilpasning i Udviklings- og For-
enklingsstyrelsen.
Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kom-
muner og regioner.
Skatteministeriet vurderer, at lovforslaget i relevant omfang
følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Principperne for
agil erhvervsrettet regulering vurderes på denne baggrund
ikke at være relevante for de konkrete forslag i lovforslaget.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige admini-
strative konsekvenser for borgerne. Muligheden for lavere
beskatning af arv og gaver for sociale forældre vil forudsæt-
te eventuelt fremvisning af den skriftlige erklæring, som fa-
milien i forbindelse med assisteret reproduktion skal afgive
efter børnelovens § 27 a, stk. 2, eller den skriftlige erklæ-
ring, som familien kan afgive ved anvendelse af reglerne i
børnelovens § 27 a, stk. 4, om insemination. Det kan blive
nødvendigt at fremvise erklæringen som dokumentation i
forbindelse med gave- og boafgiftsberegningen.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forslaget medfører ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslagets § 1, nr. 2-5, og § 2, nr. 1-5, har
i perioden fra den 24. januar 2025 til den 21. februar 2025
(29 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademikerne, AmCham Denmark,
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Ankesty-
relsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Boligselska-
bernes Landsforening, Borger- og retssikkerhedschefen i
Skatteforvaltningen, BUPL, Business Danmark, Børne- og
Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,
Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, CEPOS,
Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening,
Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Friskole-
forening, Dansk Gartneri, Dansk IT, Dansk Iværksætter-
forening, Dansk Metal, Dansk Mobilitet, Dansk Person
Transport, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Teknisk
Lærerforbund, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Ad-
vokater, Danske Erhvervsskoler, Danske Familieadvokater,
Danske Handicaporganisationer, Danske Produktionsskolers
Lærerforening, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske
Skoleelever, Danske Udlejere, Danske Underviserorganisa-
tioners Samråd, Danske Universiteter, Dataetisk Råd, Da-
tatilsynet, Den Danske Bilbranche, Den Danske Dommer-
forening, Det Centrale Handicapråd, Det Sociale Nævn,
DI, Digitaliseringsstyrelsen, Dokumentations- og Rådgiv-
ningscenteret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtig-
foreningen, Domstolsstyrelsen, DTL, Efterskoleforeningen,
Ejendom Danmark, Erhvervsstyrelsen – Område for Bed-
re Regulering (OBR), Familieretshuset, FDM, FH - Fagbe-
vægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og
Leasing, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-
ening, FOA, Foreningen af 10. klasseskoler i Danmark,
Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af So-
cialchefer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, For-
eningen for Platformsøkonomi i Danmark, Forstanderkred-
sen for Produktionsskoler, Forældreorganisationen Skole og
Samfund, Frie Funktionærer, FSR - danske revisorer, Fæl-
lesrådet for Foreninger for Uddannelses- og Erhvervsvej-
ledningen, HK-Kommunal, HK-Privat, HORESTA, Ingeni-
ørforeningen i Danmark, Investering Danmark, ISOBRO,
It-Branchen, IT-Universitetet, Justitia, KL, Kraka, Lands-
foreningen af Opholdssteder, Landsforeningen af Ungdoms-
skoleledere, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisati-
on, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, LGBT+ Danmark, LGBT
Komiteen, Miljøstyrelsen, Nationalbanken, Produktionssko-
leforeningen, Rektorkollegiet, Retssikkerhedssekretariatet,
Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutnin-
gen af Danske Småøer, SEGES Innovation P/S, Skattean-
keforvaltningen, Skolelederforeningen, SMVdanmark, SRF
Skattefaglig Forening, Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering, Sundhedskartellet, Trafikstyrelsen, Ungdommens
Uddannelsesvejledning og Ungdomsboligrådet.
18
Et udkast til lovforslagets § 1, nr. 1, og § 3 har ikke forud
for fremsættelse være i høring, men lovforslaget er med
henblik på bemærkninger til disse bestemmelser ved frem-
sættelsen sendt i høring med frist den 31. marts 2025 (5
dage) hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Borger- og retssikkerhedschefen i Skat-
teforvaltningen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerå-
det, Børnesagens Fællesråd, CEPOS, Danmarks Lærerfor-
ening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Erhverv, Dansk
Friskoleforening, Dansk Kulturliv, Dansk Ungdoms Fælles-
råd, Danske Advokater, Danske Skoleelever, Danske Un-
derviserorganisationers Samråd, Den Danske Dommerfor-
ening, DI, DIF, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmæg-
tigforeningen, Erhvervsstyrelsen – Område for Bedre Regu-
lering (OBR), Finans Danmark, Folkehøjskolernes Forening
i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Forældreorgani-
sationen Skole og Samfund, FSR - danske revisorer, Fæl-
lesrådet for Foreninger for Uddannelses- og Erhvervsvejled-
ningen, Justitia, Kraka, Landsforeningen af Ungdomsskole-
ledere, Landsskatteretten, Produktionsskoleforeningen, Rek-
torkollegiet, Rådet for Socialt Udsatte, Skatteankeforvalt-
ningen, Skolelederforeningen, SRF Skattefaglig Forening,
Styrelsen for Videregående Uddannelser og Ungdommens
Uddannelsesvejledning
Et udkast til lovforslagets § 2, nr. 6, har af tidsmæssige
årsager og af hensyn til snarest muligt at rette op på den op-
ståede uoverensstemmelse mellem boafgiftslovens § 36 og
ligningslovens § 17 A ikke været i høring forud for fremsæt-
telsen. Der er tale om en genindførelse af den fradragsret,
der for renter ved henstand efter boafgiftslovens § 36 blev
ophævet med virkning fra og med den 1. januar 2025.
Et udkast til lovforslagets §§ 4 og 5 har ikke været sendt
i høring, da der er tale om rettelse af fejl med henblik på
at bringe reglerne i overensstemmelse med det, der var for-
udsat i lovbemærkningerne til lov nr. 1489 af 10. december
2024, jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 23 som
fremsat.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Indførelse af et befordringsfradrag til
modtagere af statens uddannelsesstøtte
med bopæl i yderområder skønnes at
medføre et varigt mindreprovenuet på
ca. 40 mio. kr. (2025-niveau) efter tilba-
geløb og adfærd.
Lavere beskatning af arv og gaver for
sociale forældre, der er genetiske foræl-
dre, medfører ingen nævneværdige pro-
venumæssige konsekvenser.
Skattefritagelse af uddelinger fra Mang-
foldighedsstipendiet til højskoleophold
skønnes i 2024-2028 at medføre et be-
skedent mindreprovenu efter tilbageløb
og adfærd.
Skattefritagelse af kulturpas skønnes i
2025 og 2026 at medføre et mindrepro-
venu på 5 mio. kr. efter tilbageløb og
adfærd.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vurderes isoleret set at
medføre administrative omkostninger
for Skatteforvaltningen svarende til 0,4
mio. kr. i 2025, 1,8 mio. kr. i 2026, 1,5
mio. kr. årligt i perioden 2027-2029, 1,1
mio. kr. i 2030 og herefter 0,7 mio. kr.
19
varigt. Omkostningerne vedrører kontrol
i Skattestyrelsen og systemtilpasning i
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.
Lovforslaget vurderes ikke at have kon-
sekvenser for kommuner og regioner.
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Lovforslaget vurderes ikke at have næv-
neværdige administrative konsekvenser
for borgerne. Muligheden for lavere be-
skatning af arv og gaver for sociale for-
ældre vil forudsætte eventuelt fremvis-
ning af den skriftlige erklæring, som
familien i forbindelse med assisteret re-
produktion skal afgive efter børnelovens
§ 27 a, stk. 2, eller den skriftlige erklæ-
ring, som familien kan afgive ved an-
vendelse af reglerne i børnelovens § 27
a, stk. 4, om insemination. Det kan blive
nødvendigt at fremvise erklæringen som
dokumentation i forbindelse med gave-
og boafgiftsberegningen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-re-
gulering (der i relevant omfang også
gælder ved implementering af ikke-er-
hvervsrettet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
(Til nr. 40)
Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter i penge
eller i formuegoder af pengeværdi er skattepligtige for mod-
tageren.
Efter ligningslovens § 7, nr. 22, skal ydelser til en person fra
en fond, stiftelse, forening m.v., som er godkendt af told- og
skatteforvaltningen, og hvis formål er at støtte socialt eller
sygdomsbekæmpende arbejde ikke medregnes ved opgørel-
sen af den skattepligtige indkomst.
Ydelser fra en fond m.v., der overstiger 17.100 kr. i 2025,
medregnes dog til den skattepligtige indkomst med den del
af værdien, der overstiger grundbeløbet. Grundbeløbet regu-
leres efter personskattelovens § 20.
Skatteforvaltningen offentliggør hvert år en liste over de
fonde, stiftelser, foreninger m.v., som er blevet godkendt.
Med Finansloven for 2019 blev der etableret en pulje til fi-
nansiering af integrationsindsatser på højskoleområdet. Med
Finansloven for 2023 skiftede puljen navn, hvorefter der
ydes tilskud målrettet mangfoldighedsindsatser på højskole-
området. Mangfoldighedsindsatser forstås bredt og aktivite-
terne skal medvirke til, at skolerne får en mere mangfoldig
20
elevsammensætning. Midlerne er frem til 2022 årligt blevet
udmøntet som projektmidler, men har siden 2023 været ind-
delt i en projektpulje og en stipendieordning.
Tilskuddet målrettet mangfoldighedsindsatser på højskole-
området er inddelt i en pulje (Mangfoldighedspuljen) og en
stipendieordning (Mangfoldighedsstipendiet). I Mangfoldig-
hedspuljen kan den enkelte højskole søge op til 100.000 kr.
pr. højskole årligt til finansiering af integrationsaktiviteter. I
Mangfoldighedsstipendiet kan potentielle elever søge midler
til nedsættelse af egenbetaling op til den på finansloven
aftalte minimumsbetaling.
Mangfoldighedsstipendiet er målrettet mindrebemidlede
danske elever og elever, der kan sidestilles hermed, samt
elever med særlige udfordringer. Derudover er det også mål-
rettet elevgrupper som unge, der er frafaldet uddannelse,
unge med funktionsnedsættelser, unge med minoritetsetnisk
baggrund, flygtninge med permanent opholdstilladelse og
andre, som kan medvirke til, at elevprofilen på den enkelte
højskoles lange kurser får en mere sammensat og befolk-
ningsrepræsentativ karakter.
Det er en betingelse for at kunne modtage Mangfoldigheds-
stipendiet, at højskolen skal være godkendt under lov om
folkehøjskoler, og kurset skal udløse statsstøtte. Mangfol-
dighedsstipendiet udgør som udgangspunkt det på finanslo-
ven fastsatte minimumsbeløb pr. uge til reduktion af elevbe-
talingen for opholdet, hvilket i 2025 er 1.152 kr. om ugen
for kostelever over 17½ år på kurser af mindst 12 ugers
varighed. Mangfoldighedsstipendiet kan ikke overstige stør-
relsen af den ugentlige elevbetaling.
Eleverne kan søge midler til nedsættelse af egenbetaling og
dækning af andre udgifter, der er nødvendige for gennemfø-
relse af et højskoleophold, f.eks. materialer, beklædning til
idræt, transport og studieture.
Hver højskole kan maksimalt modtage Mangfoldighedssti-
pendie til fire elever ved hver af de to årlige ansøgningsrun-
der.
Det foreslås, at i ligningslovens § 7 indsættes som nr.
40, at værdien af ydelser, der modtages i indkomstårene
2025-2028, som er omfattet af nr. 22, og som overstiger
grundbeløbet i nr. 22, 2. pkt., når den samlede ydelse hidrø-
rer fra tilskud til mangfoldighedsindsatser på højskoleområ-
det og ydelsen administreres af Folkehøjskolernes Forening
i Danmark til ophold på en folkehøjskole, der er godkendt
efter lov om folkehøjskoler ikke medregnes til den skatte-
pligtige indkomst. 1. pkt. gælder alene for personer, der ikke
er fyldt 30 år i det indkomstår, hvor ydelsen modtages.
Det foreslåede 1. pkt. indebærer, at uddelinger fra Mangfol-
dighedspuljen, der hidrører fra tilskud til mangfoldigheds-
indsatser på højskoleområdet efter § 21.51.01.59. i Finans-
lov for finansåret 2025 eller tilsvarende bevilling i efterføl-
gende finansår og som administreres af Folkehøjskolernes
Forening i Danmark, CVR-nummer 86993511, til ophold på
en folkehøjskole, som overstiger grundbeløbet på 17.100 kr.
(2025-niveau) i ligningslovens § 7, nr. 22, 2. pkt. ikke skal
medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst.
Modtager en person således en ydelse, der er omfattet af lig-
ningslovens § 7, nr. 22, og ydelsen overstiger grundbeløbet
på 17.100 kr. (2025-niveau), skal den samlede ydelse ikke
medregnes til den skattepligtige indkomst, når den hidrører
fra tilskud til mangfoldighedsindsatser på højskoleområdet
og ydelsen administreres af Folkehøjskolernes Forening i
Danmark. Det er en betingelse, at ydelsen er ydet til ophold
på en folkehøjskole, der er godkendt efter lov om folkehøj-
skoler.
Det foreslåede 2. pkt. indebærer, at 1. pkt. alene gælder for
personer, der ikke er fyldt 30 år eller derover i indkomståret,
hvor ydelsen modtages.
Det betyder, at det alene er personer, der ikke er fyldt 30 år i
indkomståret, hvor ydelsen modtages, der ikke skal medreg-
ne værdien af ydelsen ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Fylder modtageren af ydelsen 30 år i indkomståret, hvor
ydelsen modtages, vil personen skulle medregne værdien af
den del af ydelsen, der overstiger grundbeløbet på 17.100
kr. (2025-niveau), ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst. Grundbeløbet på 17.100 kr. (2025-niveau) vil være
omfattet af ligningslovens § 7, nr. 22, og vil således ikke
skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst.
Det har ikke betydning for skattefritagelsen af ydelsen, at
et højskoleophold afholdes i en periode, hvor indkomståret
skifter, da en eventuel beskatning vil ske i det indkomstår,
hvor ydelsen modtages. Det betyder, at modtager en person
på 29 år en ydelse i september 2025 og starter på et højsko-
leophold den 1. oktober 2025, der løber til den 31. marts
2026, og personen fylder 30 år den 4. marts, da vil personen
være omfattet af bestemmelsen, og vil ikke skulle medregne
ydelsen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
(Til nr. 41)
Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter i penge
eller i formuegoder af pengeværdi er skattepligtige for mod-
tageren.
Kulturpasset etableres på baggrund af tekstanmærkning nr.
343 til finansloven for 2025. Kulturpasset gennemføres ved
en forsøgsordning i indkomstårene 2025 og 2026. Der etab-
leres et nationalt partnerskab for kulturpas, som ledes af en
kulturorganisation og en idrætsorganisation, og derudover
består det nationale partnerskab af organisationer som dæk-
ker kultur-, forenings- og idrætslivet, og relevante aktører
fra andre sektorer. Partnerskabet får ansvar for at identificere
de unge, uddele kulturpas til de unge og igangsætte indsat-
ser, der understøtter de unges brug af kulturpasset.
Det nationale partnerskab skal uddele kulturpas til unge
mellem 15 og 24 år med bopæl i Danmark, der ikke er i
21
uddannelse, ikke har en ungdomsuddannelse, og ikke er i
beskæftigelse (under 18 timer) samt elever på den forbered-
ende grunduddannelse (FGU).
Værdien af et kulturpas er efter gældende regler ikke und-
taget fra skattepligt, og vil derfor skulle medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Det foreslås, at i ligningslovens § 7 indsættes som nr. 41, at
værdien af ydelser, der i indkomstårene 2025 og 2026 mod-
tages i form af et kulturpas, som uddeles af det nationale
partnerskab for kulturpas.
Det foreslåede vil medføre, at modtagere af kulturpas, der
hidrører fra § 21.11.24.10. i Finanslov for finansåret 2025
eller tilsvarende bevilling i efterfølgende finansår, ikke vil
skulle medregne værdien af kulturpasset ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst i indkomstårene 2025 og
2026. Det er en betingelse for, at ydelsen ikke skal medreg-
nes i den skattepligtige indkomst, at ydelsen uddeleles af det
nationale partnerskab for kulturpas, der er etableret under
Kulturministeriet.
Til nr. 2 og 3
Efter ligningslovens § 9 C, stk. 5, kan skatteministeren fast-
sætte nærmere regler om administrationen af befordringsfra-
draget for lønmodtageres transport til og fra arbejde efter
stk. 1-3, herunder regler om, hvorledes den normale trans-
portvej efter stk. 1 fastlægges. Hvor ganske særlige hensyn
til de skattepligtige taler derfor, kan ministeren endvidere
fastsætte regler, hvorefter bestemmelserne i stk. 1-3 fravi-
ges.
Det foreslås, at der i ligningslovens § 9 C, stk. 5, 1. pkt.,
efter ”stk. 1-3” indsættes ”og 10” og efter ”stk. 1” indsættes
”og 10”.
Derudover foreslås, at der i ligningslovens § 9 C, stk. 5, 2.
pkt., efter ”stk. 1-3” indsættes ”og 10”.
De foreslåede ændringer medfører, at skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler for administrationen af det fore-
slåede befordringsfradrag for SU- modtagere med bopæl
i yderkommuner eller på små øer, ligesom for reglerne i
stk.1-3, jf. stk. 5.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det
foreslås at indføre et befordringsfradrag til modtagere af ud-
dannelsesstøtte efter SU-loven med bopæl i yderkommuner
eller på små øer, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Til nr. 4
Efter ligningslovens § 9 C, stk. 1, kan pendlere få fradrag
for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads
med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale
transportvej ved bilkørsel, efter en kilometertakst, der fast-
sættes af Skatterådet. Det er en forudsætning for at tage
fradraget, at der er tale om befordring til og fra en indtægts-
givende arbejdsplads. En SU-modtager, som kører til og fra
et studie, kan derfor ikke tage befordringsfradrag, da SU
ikke defineres som løn, og et uddannelsessted derfor ikke
defineres som en indtægtsgivende arbejdsplads.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 10, 1. pkt., i ligningslo-
ven § 9 C, hvorefter modtagere af uddannelsesstøtte efter
SU-loven, der har sædvanlig bopæl i en kommune eller på
en ø, der er nævnt i stk. 3, 3. pkt., ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter samme regler som i stk. 1-4
og 9 kan foretage fradrag for befordring frem og tilbage
mellem sædvanlig bopæl og uddannelsessted.
Med henblik på at muliggøre administrationen af det fore-
slåede befordringsfradrag foreslås det at præcisere, at fra-
draget skal omfatte studerende og elever, der modtager ud-
dannelsesstøtte efter SU-loven, hvis de er bosat i de 25
yderkommuner eller 10 småøer, der er nævnt ligningslovens
§ 9 C, stk. 3, 3. pkt. Disse SU-modtagere kan herved få
fradrag for transport til og fra deres uddannelse med samme
kilometertakst og på samme grundlag, som der i dag be-
regnes fradrag for befordring til og fra en indtægtsgivende
arbejdsplads efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-4 og 9, og
§ 9 D.
Studerende og elever, der modtager uddannelsesstøtte ef-
ter SU-loven og har sædvanlig bopæl i yderkommuner og
småøer, vil således kunne tage det forslåede befordringsfra-
drag. Det betyder blandt andet, at studerende, der har sæd-
vanlig bopæl i de omfattede udkantsområder og modtager
uddannelsesstøtte efter SU-lovens regler i form af eksempel-
vis stipendier, slutlån og uddannelsesstøtte til uddannelser i
udlandet, vil være omfattet at den foreslåede bestemmelse
om befordringsfradrag.
Omvendt vil det være en forudsætning for at kunne gøre
brug at det foreslåede befordringsfradrag, at SU-modtageren
har en skattepligtig indkomst, som der kan foretages et fra-
drag i. SU-modtagerens indkomst vil derfor skulle overstige
personfradraget på 51.600 kr. om året i 2025 for, at der i
praksis kan gøres brug af fradraget.
Derudover vil studerende, der alene modtager SU i form
af slutlån efter SU-loven, heller ikke kunne gøre brug af
befordringsfradraget i praksis, selvom de vil være omfattet
af bestemmelsen. Dette skyldes, at slutlån ikke er skatte-
pligtig indkomst, og disse SU-modtagere vil derfor ikke
have en indkomst at tage befordringsfradraget i medmindre
SU-modtageren i løbet at indkomståret også har haft anden
skattepligtig indkomst i form af eksempelvis løn eller ud-
dannelsesstipendier.
Fradraget beregnes derudover på samme grundlag og med
den samme kilometertakst som det gældende befordringsfra-
drag, der gives for befordring til og fra en indtægtsgivende
arbejdsplads efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-4 og 9 og
§ 9 D. Det betyder, at studerende med sædvanlig bopæl
i yderkommuner og på småøer vil være omfattet af de
gældende regler om befordringsfradrag, som blandt andet
indebærer, at pendlere, der bor i en af de 25 udpegede
22
yderkommuner eller på en af de 10 udpegede småøer, får
beregnet befordringsfradrag med Skatterådets fulde kilome-
tertakst. Til og med indkomståret 2027 vil fradraget desuden
blive beregnet med tillæg af et beløb, der udgør 10,75 pct.
af denne takst, for kørsel over 24 km dagligt, jf. lignings-
lovens § 9 C, stk. 3, 4. pkt. Derudover vil modtagere af
uddannelsesstøtte efter SU-loven med sædvanlig bopæl i
yderkommuner og småøer kunne tage fradrag for passage af
de to nuværende betalingsbroforbindelser i Danmark - Sto-
rebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen i forbindelse
med transport mellem sædvanlig bopæl og uddannelsessted
efter ligningslovens § 9 C, stk. 9.
Begrebet ”sædvanlig bopæl” skal desuden forstås på samme
måde i forhold til det foreslåede befordringsfradrag for
SU-modtagere, som det er fastlagt i retspraksis i forhold
til lønmodtageres befordringsfradrag til og fra en arbejds-
plads efter ligningslovens § 9 C, stk. 1. Ifølge retspraksis
er der kun en bopæl, der kan kvalificeres som sædvanlig
bopæl. Begrebet skal derfor ses i modsætning til andre op-
holdssteder. Hvis der er tvivl, skal den sædvanlige bopæl
fastlægges ud fra en vurdering af, hvor personen har cen-
trum for sine livsinteresser. Begrebet ”sædvanlig bopæl” er
fastlagt gennem en lang og betydelig praksis. Højesteret har
i flere tilfælde truffet afgørelser til fastlæggelse af begrebets
udstrækning og de momenter, der kan inddrages i vurderin-
gen.
Begrebet ”normal transportvej”, skal også forstås på samme
måde i forhold til det foreslåede befordringsfradrag for SU-
modtagere, som det er fastlagt i retspraksis for lønmodtage-
re efter ligningslovens § 9 C, stk. 1. Det betyder, at det
foreslåede befordringsfradrag skal beregnes på grundlag af
den normale transportvej ved kørsel i bil. I bekendtgørelse
nr. 1492 af 6. december 2023, er normal transportvej ved
bilkørsel defineret som den strækning, der skal tilbagelæg-
ges med bil under hensyntagen til de givne geografiske for-
hold, det tidsmæssige forbrug og den økonomiske rimelig-
hed. Disse hensyn vil også skulle inddrages i forhold til det
foreslåede befordringsfradrag for SU-modtageres transport
mellem sædvanlig bopæl og uddannelsessted. Det foreslås
derfor at udvide bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 5, så
skatteministeren også kan fastsætte nærmere regler om ad-
ministrationen af det foreslåede befordringsfradrag for SU-
modtagere med sædvanlig bopæl i de 25 yderkommuner
eller på de 10 småøer, der er nævnt ligningslovens § 9 C,
stk. 3, 3. pkt., herunder regler om, hvorledes den normale
transportvej efter stk. 1 fastlægges.
Ved et uddannelsessted forstås en institution, hvor der mod-
tages undervisning som led i en uddannelse. Der kan være
tale om flere uddannelsesinstitutioner, ligesom uddannelsen
kan foregå på en virksomhed eller andet sted, som indgår
som en integreret del af f.eks. en elevuddannelse. Der skal
således være tale om et konkret uddannelsesmæssigt for-
mål for tilstedeværelsen på en given uddannelsesinstitution,
virksomhed eller lignende
Indkomst fra uddannelsesstøtte efter SU-loven bliver ikke
medregnet i grundlaget for beregningen at det forhøjede
befordringsfradrag efter stk. 4. Det betyder, at en studeren-
de, der modtager uddannelsesstøtte efter SU-loven, vil være
berettiget til at få beregnet forhøjet befordringsfradrag som
følge af lavindkomst, jf. stk. 4, til et studiearbejde, uden
at uddannelsesstøtte efter SU-loven medregnes i grundlaget
for det forhøjede befordringsfradrag. Dette vil ikke være
en ændring af gældende ret, idet uddannelsesstøtte ikke er
omfattet af de indkomsttyper der medregnes i grundlaget for
det forhøjede befordringsfradrag efter stk. 4, 10. pkt.
Efter de gældende regler har studerende, der opfylder visse
betingelse, ret til at købe et Ungdomskort, der giver rabat
på offentlig transport i det takstområde, som den studerende
bor i, og mellem den studerendes bopæl og en godkendt
uddannelse. Når der for eksempel ikke er mulighed for at
benytte offentlig transport, eller hvis turen med det offent-
lige forlænger den studerendes rejsetid med mere end to
timer, kan den studerende få kilometerpenge til dækning af
transportudgiften mellem bopæl og uddannelsessted.
Det foreslås at indsætte som nyt stk. 10, 2. pkt., at modtages
rabat eller godtgørelse efter lov om befordringsrabat til ud-
dannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. eller lov om
befordringsrabat til studerende ved videregående uddannel-
ser, finder 1. pkt. ikke anvendelse for den befordring, som
har dannet grundlag for rabatten eller godtgørelsen.
Herved vil der ikke kunne tages befordringsfradrag for
transport mellem bopæl og uddannelsessted, hvis der i pe-
rioden også er givet rabat ved køb af et periodekort til of-
fentlig transport eller givet godtgørelse med en kilometersats
for transporten mellem bopæl og uddannelsesstedet.
Det foreslås, at modtagere af uddannelsesstøtte efter SU-lo-
ven skal kunne tage fradrag for passage af de to nuværende
betalingsbroforbindelser i Danmark - Storebæltsforbindelsen
og Øresundsforbindelsen i forbindelse med transport mellem
sædvanlig bopæl og uddannelsessted. Fradraget fastsættes
ligesom for lønmodtagere, som et standardfradrag, hvis stør-
relse fastsættes i ligningslovens § 9 C, stk. 9.
Til nr. 5
Efter ligningslovens § 9 D kan personer, der har varigt
nedsat funktionsevne eller er kronisk syge, i stedet for at
benytte fradraget for befordring mellem hjem og arbejde
efter ligningslovens § 9 C tage et nærmere fastsat fradrag for
deres befordringsudgifter. Det er en betingelse for fradraget,
at de har særlige udgifter til befordring mellem hjem og
arbejdsplads, og at brug af egen bil er nødvendig som følge
af sygdommen eller invaliditeten m.v.
Reglen i ligningslovens § 9 C vedrørende det almindelige
befordringsfradrag for befordring mellem hjem og arbejde
finder ikke anvendelse, når ligningslovens § 9 D anven-
des. Dette sikrer, at en person ikke kan få både det særli-
ge befordringsfradrag for kronisk syge og invalider og det
almindelige befordringsfradrag for den samme kørsel. Per-
soner, der foretager fradrag efter ligningslovens § 9 D, er
23
dog ikke er afskåret fra at foretage fradrag for bropassage
efter ligningslovens § 9 C, stk. 9, selv om de øvrige regler
i ligningslovens § 9 C ikke finder anvendelse, fordi der
foretages fradrag efter § 9 D.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 9 D, stk. 2 om,
at godtgør en modtager af uddannelsesstøtte som nævnt i
§ 9 C, stk. 10, at vedkommende som følge af varigt nedsat
funktionsevne eller kronisk sygdom har særlige udgifter til
befordring mellem hjem og uddannelsessted, finder § 9 C,
stk. 10, ikke anvendelse. I sådanne tilfælde finder reglerne i
stk. 1, 2. og 3. pkt. anvendelse.
Det foreslåede vil indebære, at personer, der har varigt ned-
sat funktionsevne eller er kronisk syge, og som har bopæl
i et yderområde, i stedet for at benytte fradraget for befor-
dring mellem hjem og uddannelsessted efter ligningslovens
§ 9 C kan tage et nærmere fastsat fradrag for deres befor-
dringsudgifter efter § 9 D. Ligesom for lønmodtagere vil det
være en betingelse for fradraget, at de har særlige udgifter
til befordring mellem hjem og uddannelsessted, og at brug
af egen bil er nødvendig som følge af sygdommen eller
invaliditeten m.v.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
Ifølge boafgiftslovens § 1 skal der som udgangspunkt beta-
les en boafgift på 15 pct. til staten af de værdier, som en
afdød person efterlader sig. Hvis arven tilfalder andre end
en nærmere bestemt familiekreds, skal der for denne del
af værdierne betales en tillægsboafgift på 25 pct. Forinden
beregning af tillægsboafgiften fratrækkes den almindelige
boafgift på 15 pct., hvorefter den samlede effektive boafgift
inklusive tillægsboafgift bliver 36,25 pct.
Det følger af boafgiftslovens § 1, stk. 2, at den nærmere
bestemte familiekreds er følgende:
a) afdødes afkom, stedbørn og disses afkom,
b) afdødes forældre,
c) afdødes barns eller stedbarns ikke fraseparerede ægtefæl-
le, uanset om barnet eller stedbarnet lever eller er afgået ved
døden,
d) personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sids-
te 2 år før dødsfaldet, og personer, der tidligere har haft
fælles bopæl med afdøde i en sammenhængende periode på
mindst 2 år, når den fælles bopæl er ophørt alene på grund
af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller en
person, der på tidspunktet for dødsfaldet levede sammen på
fælles bopæl med afdøde og venter, har eller har haft et barn
sammen med afdøde, herunder også når den fælles bopæl
er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en
ældrebolig,
e) afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle,
f) plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammen-
hængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt,
inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets
forældre har haft bopæl hos afdøde sammen med plejebar-
net.
Om etablering af medmoderskab efter børnelovens § 27 a,
stk. 2 eller 4, henvises til pkt. 2.2.1.2 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Det foreslås, at boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra a, nyaffattes
således, at afdødes afkom, afdødes stedbørn og deres afkom
samt børn, som afdøde efter børnelovens § 27 a, stk. 2
eller 4, har afgivet erklæring om medmoderskab til, og disse
børns afkom vil være en del af den kreds, hvis arv ikke er
tillægsboafgiftspligtig.
Det foreslås derudover i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra b,
at »og en mand, som har afgivet erklæring om medmoder-
skabet til afdøde efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4«
indsættes efter »forældre«.
Det foreslåede vil indebære, at et barns sociale forælder
(dvs. en ikke-retlige forælder) anses for barnets nærmeste
familie i relation til beskatning af arv, når barnets mor er
blevet behandlet med assisteret reproduktion med denne
sociale forælders sæd af en sundhedsperson eller under en
sundhedspersons ansvar eller er blevet insemineret med den-
ne sociale forælders sæd uden deltagelse af en sundhedsper-
son, og barnet må antages at være blevet til ved behandlin-
gen eller inseminationen, og parterne, dvs. moren, morens
partner og manden, hvis sæd anvendes, har afgivet erklæring
efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, jf. stk. 5, om, at
barnets mors kvindelige partner skal være barnets medmor.
Det foreslåede vil således indebære, at mandens relation til
barnet kun vil være omfattet af det foreslåede, hvis moren,
morens partner og manden, hvis sæd anvendes, skriftligt har
erklæret, at morens partner skal være medmor, og denne
aftale er indgået efter enten børnelovens § 27 a, stk. 2, eller
§ 27 a, stk. 4, jf. stk. 5. Det vil således også indebære, at
mandens relation til barnet ikke vil være omfattet af det
foreslåede, hvis medmoderskabet er etableret, uden at der er
indgået en aftale efter børnelovens § 27 a, stk. 2, eller § 27
a, stk. 4, jf. stk. 5.
Arv mellem barnet og dennes sociale forældre, der opfylder
de nævnte betingelser, vil således alene være boafgiftspligtig
og ikke tillægsboafgiftspligtig. Det vil gælde uanset, om
barnet arver efter sin afdøde, sociale forælder, jf. det foreslå-
ede litra a, eller den sociale forælder arver fra sit afdøde,
sociale, genetiske barn, jf. den foreslåede ændring af litra
b. Det bemærkes, at det i begge tilfælde forudsætter, at arv
testamenteres til vedkommende, idet det ikke med lovforsla-
get foreslås at ændre på den legale arveret efter arvelovens
regler.
Begrebet afkom forudsættes forstået på samme måde som
hidtil. Det vil sige, at det omfatter de børn, som en person
er retlig forælder til, samt deres børnebørn, oldebørn, tip-
24
oldebørn osv., uafhængigt af om de er genetisk beslægtet
eller adopteret, forudsat barnet har legal arveret i henhold
til adoptionslovgivningen. Det har adopterede børn, hvis
adoptionen er sket den 1. januar 1957 eller senere. Afkom-
sbegrebet omfatter desuden også forældres genetiske børn,
som er bortadopteret.
Til nr. 3-5
Ifølge boafgiftslovens § 22 skal der som udgangspunkt
betales en gaveafgift på 15 pct. af værdien af gaver, der
modtages inden for et kalenderår, efter fradrag af et grund-
beløb på 58.700 kr. (2010-niveau). Gaver, der ydes til andre
end en nærmere bestemt familiekreds, er ikke omfattet af
gaveafgiften, idet gaven i så fald beskattes som personlig
indkomst. Herudover er lejlighedsgaver af traditionelt præg,
f.eks. fødselsdags-, bryllups- og sølvbryllupsgaver, i praksis
undtaget for beskatning, hvis der er tale om gaver af mindre
omfang.
I 2025 er det afgiftsfri bundfradrag 76.900 kr. Den nærmeste
familie omfatter, jf. § 22, stk. 1, følgende personer:
a) afkom, stedbørn og deres afkom,
b) afdødt barns eller stedbarns længstlevende ægtefælle,
c) forældre,
d) personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de
sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidli-
gere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhæn-
gende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene
er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en
ældrebolig,
e) plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammen-
hængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt,
inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets
forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med pleje-
barnet, og
f) stedforældre og bedsteforældre.
For ægtefællen til et levende barn, dvs. svigerbarn, eller
stedbarn er det afgiftsfri bundfradrag i 2025 26.900 kr., jf.
§ 22, stk. 2.
Af gaver til personer omfattet af § 22, stk. 1, litra a-e, og
§ 22, stk. 2, betales gaveafgift på 15 pct., idet omfang gave-
rne i et kalenderår overstiger det afgiftsfri beløb som nævnt
i § 22, stk. 1, henholdsvis stk. 2, jf. § 23, stk. 1. Af gaver til
stedforældre og bedsteforældre betales gaveafgift på 36,25
pct., idet omfang gaverne i et kalenderår overstiger beløbet
som nævnt i § 22, stk. 1, jf. § 23, stk. 2.
Om etablering af medmoderskab efter børnelovens § 27 a,
stk. 2 eller 4, henvises til pkt. 2.2.1.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 3, at boafgiftslovens
§ 22, stk. 1, litra a, affattes således, at afkom, stedbørn og
deres afkom samt børn, som gavegiver efter børnelovens
§ 27 a, stk. 2 eller 4, har afgivet erklæring om medmoder-
skab til, og disse børns afkom, vil være en del af den
kreds, der gaveafgiftsfrit kan modtage gaver op til 58.700
kr. (2010-niveau), dvs. 76.900 kr. i 2025.
Det foreslåede vil indebære, at sociale, genetiske børn, her-
under deres afkom (børnebørn, oldebørn osv.), sidestilles
med afkom og stedbørn og deres afkom, når barnets mor
er blevet behandlet med assisteret reproduktion med den
sociale forælders sæd af en sundhedsperson eller under en
sundhedspersons ansvar eller er blevet insemineret med den
sociale forælders sæd uden deltagelse af en sundhedsperson,
og barnet må antages at være blevet til ved behandlingen
eller inseminationen, og den sociale forælder i forening
med barnets mor og morens kvindelige partner skriftligt
har erklæret, at morens kvindelige partner skal være barnets
medmor, jf. børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4.
Det foreslåede vil således indebære, at mandens relation til
barnet kun vil være omfattet af det foreslåede, hvis moren,
morens partner og manden, hvis sæd anvendes, skriftligt har
erklæret, at morens partner skal være medmor, og denne
aftale er indgået efter enten børnelovens § 27 a, stk. 2, eller
§ 27 a, stk. 4, jf. stk. 5. Det vil således også indebære, at
mandens relation til barnet ikke vil være omfattet af det
foreslåede, hvis medmoderskabet er etableret, uden at der
er indgået en aftale efter børnelovens § 27 a, stk. 2, eller
§ 27 a, stk. 4, jf. stk. 5.
Det foreslåede vil betyde, at en social forælder i en sådan
familiekonstellation inden for et kalenderår afgiftsfrit kan
give sit sociale, genetiske barn gaver af en samlet værdi, der
ikke overstiger grundbeløbet på 58.700 kr. (2010-niveau),
dvs. 76.900 kr. i 2025. Af beløb derudover vil der skulle
betales gaveafgift på 15 pct., jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1,
1. pkt.
Begrebet afkom forudsættes forstået på samme måde som
hidtil. Det vil sige, at det omfatter de børn, som en person
er retlig forælder til, samt deres børnebørn, oldebørn, tip-
oldebørn osv., uafhængigt af om de er genetisk beslægtet
eller adopteret, forudsat barnet har legal arveret i henhold
til adoptionslovgivningen. Det har adopterede børn, hvis
adoptionen er sket den 1. januar 1957 eller senere. Afkom-
sbegrebet omfatter desuden også forældres genetiske børn,
som er bortadopteret.
Det foreslås, at i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra c, indsæt-
tes efter »forældre« »og en mand, som har afgivet erklæring
om medmoderskabet til gavegiver efter børnelovens § 27 a,
stk. 2 eller 4«.
Det foreslåede vil indebære, at sociale, genetiske forældre
sidestilles med retlige forældre, når barnets mor er blevet
behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson
eller under en sundhedspersons ansvar eller er blevet inse-
mineret med den sociale forælders sæd uden deltagelse af en
25
sundhedsperson, og barnet må antages at være blevet til ved
behandlingen eller inseminationen, og parterne, dvs. moren,
morens partner og manden, hvis sæd anvendes, har afgivet
erklæring efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, jf. stk.
5, om at barnets mors kvindelige partner skal være barnets
medmor.
Det foreslåede vil betyde, at et socialt barn i ovennævnte fa-
miliekonstellation inden for et kalenderår afgiftsfrit kan give
sin sociale, genetiske forælder gaver af en samlet værdi, der
ikke overstiger grundbeløbet på 58.700 kr. (2010-niveau),
dvs. 76.900 kr. i 2025. Af beløb derudover vil der skulle
betales gaveafgift på 15 pct., jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1,
1. pkt.
Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 5, at i boafgiftslovens
§ 22, stk. 1, litra f, ændres »bedsteforældre« til », bedstefor-
ældre og forældre til en mand, som har afgivet erklæring om
medmoderskabet til gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk.
2 eller 4«.
Det foreslåede vil indebære, at sociale, genetiske forældres
retlige forældre sidestilles med bedsteforældre, når barne-
barnets mor er blevet behandlet med assisteret reproduktion
af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar
eller er blevet insemineret med den sociale forælders sæd
uden deltagelse af en sundhedsperson, og barnebarnet må
antages at være blevet til ved inseminationen eller behand-
lingen, og parterne, barnebarnets mor, medmor og manden,
hvis sæd anvendes, har afgivet erklæring efter børnelovens
§ 27 a, stk. 2 eller 4, jf. stk. 5, om at barnebarnets mors
kvindelige partner skal være barnebarnets medmor.
Det foreslåede vil betyde, at et sådant socialt barnebarn
inden for et kalenderår afgiftsfrit kan give sin sociale for-
ælders retlige forældre gaver af en samlet værdi, der ikke
overstiger grundbeløbet på 58.700 kr. (2010-niveau), dvs.
76.900 kr. i 2025. Af beløb derudover vil der skulle betales
gaveafgift på 36,25 pct., jf. boafgiftslovens § 23, stk. 2.
Til nr. 6
Boafgiftslovens § 36 bestemmer i stk. 1, 1. pkt., at en
arving, legatar eller gavemodtager, der som arv eller gave
modtager aktier eller en erhvervsvirksomhed, der opfylder
betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1,
nr. 2 og 3, jf. dog stk. 5, eller kildeskattelovens § 33 C,
stk. 1, kan vælge at afdrage den bo- og tillægsboafgift og
gaveafgift, der hviler på de nævnte aktiver, over en periode
på op til 30 år med lige store årlige afdrag regnet fra det
tidspunkt, hvor afgiften forfaldt til betaling. Henstandsbelø-
bet forrentes ifølge boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., med
en rentesats svarende til renten efter opkrævningslovens
§ 15 b, stk. 1, 1. pkt., og renten, der beregnes dagligt og
ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, forfalder til betaling samtidig med det årlige af-
drag. Valg af afdragsordning for betaling af boafgifter skal
ifølge boafgiftslovens § 36, stk. 1, 3. pkt., meddeles skifte-
retten samtidig med indsendelse af boopgørelsen, jf. lov om
skifte af dødsboer, og valg af afdragsordning for betaling af
gaveafgift skal meddeles Skatteforvaltningen samtidig med
indsendelse af gaveanmeldelsen, jf. § 26.
Ligningslovens § 17 A, stk. 1, bestemmer, at ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst kan udgifter til renter af skat-
ter samt told- og forbrugsafgifter ikke fradrages bortset fra
renter ved henstand efter boafgiftslovens § 36 og § 12 i lov
om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.
Det foreslås, at i boafgiftslovens § 36, stk. 1. 2. pkt., udgår
»ikke«.
Med ændringen vil det af bestemmelsen fremgå, at hen-
standsbeløbet forrentes med en rentesats svarende til renten
efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og at renen,
der beregnes dagligt og kan fratrækkes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst, forfalder til betaling samtidig
med det årlige afdrag.
Til og med den 31. december 2024 bestemte boafgiftslovens
§ 36, stk. 1, 2. pkt., at henstandsbeløbet efter 1. pkt. skul-
le forrentes med en rentesats svarende til standardrenten i
selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2, og renten forfaldt til
betaling samtidig med det årlige afdrag. Ved § 2 i lov nr.
1694 af 30. december 2024 blev boafgiftslovens § 36, stk. 1,
2. pkt., med virkning fra den 1. januar 2025 ændret, så for-
rentningen i stedet skal ske efter opkrævningslovens § 15 b,
stk. 1, 1. pkt., med en daglig rente, der ikke kan fratrækkes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Med den foreslåede ændring vil der med hensyn til fradrags-
retten blive skabt overensstemmelse mellem boafgiftslovens
§ 36, stk. 1, 2. pkt., og ligningslovens § 17 A, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Det følger af skatteindberetningslovens § 25, stk. 1, at be-
styrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige ef-
ter fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatnings-
loven, skal foretage indberetning til indkomstregisteret om
størrelsen af uddelinger foretaget i en kalendermåned for
hver enkelt modtager. Bestyrelsen for fonde og foreninger,
der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, skal for
hver enkelt modtager indberette, om uddelingen foretages til
fyldestgørelse af formål, der er almenvelgørende eller på an-
den måde almennyttige, eller til fyldestgørelse af formål, der
ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige.
Efter skatteindberetningslovens § 25, stk. 4, omfatter indbe-
retningspligten dog ikke uddelinger til fysiske personer, der
ikke er skattepligtige af uddelingen efter kildeskattelovens
§§ 1 og 2, uddelinger til fysiske personer, hvis uddelingen
efter ligningslovens § 7, nr. 6 og 22, ikke skal medregnes
ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst, og
26
uddelinger til juridiske personer, hvis uddelingen ikke skal
medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige
indkomst.
Det foreslås, at i skatteindberetningslovens § 25, stk. 4, nr. 2,
ændres »§ 7, nr. 6 og 22« til »§ 7, nr. 6, 22 og 40«.
Det foreslåede vil medføre, at indberetningspligten for be-
styrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige ef-
ter fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatnings-
loven, ikke vil omfatte uddelinger til fysiske personer, hvis
uddelingen efter ligningslovens § 7, nr. 6, 22 og 40, ikke
skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligti-
ge indkomst.
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1,
hvorefter skattefriheden udvides til også at omfatte den vær-
di af ydelser, der i indkomstårene 2025 til 2028 modtages
i henhold til § 7, nr. 22, og som overstiger grundbeløbet i
§ 7, nr. 22, 2. pkt., når den samlede ydelse hidrører fra Til-
skud til mangfoldighedsindsatser på højskoleområdet efter
§ 21.51.01.59. i Finanslov for finansåret 2025, og ydelsen
administreres af Folkehøjskolernes Forening i Danmark til
ophold på en folkehøjskole, der er godkendt efter lov om
folkehøjskoler. Den foreslåede bestemmelse i ligningslovens
§ 7, nr. 40, gælder alene for personer, der ikke er fyldt 30 år
eller derover i det indkomstår, hvor ydelsen modtages.
Til § 4
Til nr. 1
Vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit A, fastsætter blandt
andet satserne for vægtafgift af almindelige personbiler. Af-
giften svares ud fra bilens egenvægt og efter nærmere angiv-
ne satser.
For personbiler svares der som hovedregel alene vægtafgift
efter ovennævnte bestemmelse, hvis disse er registreret førs-
te gang inden den 1. juli 1997. For personbiler, som er
registreret den 1. juli 1997 eller senere, betales der som ho-
vedregel afgift efter køretøjets brændstofforbrug, jf. brænd-
stofforbrugsafgiftslovens § 3.
Grundbeløbene i vægtafgiftsloven blev med § 3, nr. 2 og
4, i lov nr. 1489 af 10. december 2024 ændret for personbi-
ler, motorcykler, varebiler og lastbiler med henblik på at
indeksere afgiftssatserne til 2024-niveau. Indekseringen til
2024-niveau blev gennemført i forbindelse med en midlerti-
dig nedsættelse af udligningsafgiften med 30 pct. for 2025
og 2026 og en varig nedsættelse på 21 pct. fra 2027. Ned-
sættelsen af udligningsafgiften blev gennemført som led
i gennemførelsen af dele af Aftale om Deludmøntning af
Grøn Fond af 15. april 2024. Indekseringen til 2024-niveau
blev dog ikke gennemført som forudsat, da enkelte satser på
grund af en teknisk fejl blev angivet forkert.
Som en følge heraf udgør vægtafgiften for personmotorkø-
retøjer med en egenvægt på 801-1.100 kg »1.51« kr. efter
vedtagelse af lov nr. 1489 af 10. december 2024.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås at nyaffatte vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, litra
A, således:
»
A. Personmotorkøretøjer bortset fra busser (rute- og turistbiler m.m.) og hyrevog-
ne. Påhængs- og sættevogne til personbefordring.
Afgift pr. køretøj pr. 6 måneder, hvor andet ikke fremgår.
Vægtafgift (kro-
ner)
Udligningsafgift
(kroner)
I. Egenvægt indtil 600 kg
Motorcykler pr. 12 måneder 860 660
Andre personmotorkøretøjer pr. 6 måneder 1.240 970
II. Egenvægt 601-800 kg 1.510 1.180
III. Egenvægt 801-1.100 kg 2.060 1.570
IV. Egenvægt 1.101-1.300 kg 2.740 1.990
V. Egenvægt 1.301-1.500 kg
Pr. 6 måneder 3.570
Pr. 3 måneder 1.820 1.280
VI. Egenvægt 1.501-2.000 kg
Pr. 6 måneder 4.910
Pr. 3 måneder 2.470 1.700
VII. Egenvægt over 2.000 kg
Afgift pr. 100 kg egenvægt pr. 3 måneder 150 100
«.
Den foreslåede ændring har til formål at ændre satsen for personmotorkøretøjer med en egenvægt på 801-1.100 kg
27
fra »1.51« kr. til 2.060 kr. De øvrige satser i tabelafsnit A
bibeholdes uændrede.
Den foreslåede ændring vil medføre, at vægtafgiftssatsen
for personmotorkøretøjer som nævnt i § 3, stk. 1, med en
egenvægt på 801-1.100 kg vil kunne opkræves efter 2024-
niveau-satsen ligesom de øvrige grundbeløb, der følger af
tabellen, jf. lov nr. 1489 af 10. december 2024.
Skatteforvaltningens opkrævninger af vægtafgift for person-
motorkøretøjer omfattet af § 3, stk. 1, med en egenvægt på
801-1.100 kg vil efter det foreslåede tage udgangspunkt i
grundbeløbet på 2.060 kr. (2024-niveau).
Hvis der allerede i perioden fra og med den 1. januar 2025
til og med 28. februar 2025 er sendt en opkrævning fra
Skatteforvaltningen med satsen, der var gældende før lov
nr. 1489 af 10. december 2024, og ikke den gældende sats
på »1.51« kr., vil Skatteforvaltningen af egen drift genopta-
ge disse sager med henblik på at tilbagebetale differencen
mellem det opkrævede beløb og den gældende (reducerede)
sats på 151 kr. efter lov nr. 1489 af 10. december 2024. Det
drejer sig om ca. 8.146 sager.
Til nr. 2
Vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit A-D, fastsætter
blandt andet vægtafgiftssatserne for de i bestemmelsen
nævnte køretøjsgrupper. Afgiften svares ud fra bilens egen-
vægt og efter nærmere angivne satser.
Det følger af vægtafgiftslovens § 3, stk. 5, at for kalender-
året 2022 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for
vægtafgift med 3,0 pct. For kalenderåret 2023 forhøjes de
i stk. 1 under A angivne beløb for vægtafgift med 9,7 pct.
For kalenderåret 2024 forhøjes de i stk. 1 under A angivne
beløb for vægtafgift med 16,8 pct. For kalenderåret 2025
forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for vægtafgift
med 24,4 pct. For kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1
under A angivne beløb for vægtafgift med 36,9 pct. De
beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1-5.
pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er
deleligt med ti. De således forhøjede beløb for vægtafgift i
stk. 1 under A opkræves for det enkelte køretøj fra og med
den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.
Vægtafgiftslovens § 3, stk. 5, blev indsat ved lov nr. 203
af 13. februar 2021, og procentsatserne er beregnet efter
grundbeløbene for 2021. Med lov nr. 1489 af 10. december
2024 er grundbeløbene indekseret til 2024-niveau, der er
højere end 2021-niveau. Hvis reguleringsmekanismen i § 3,
stk. 5, anvendes på grundbeløbene i 2024-niveau, medfører
det højere satser end forudsat ved lov nr. 203 af 13. februar
2021, da indekseringen reelt vil ske to gange for perioden
2021-2024.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås at nyaffatte vægtafgiftslovens § 3, stk. 5, såle-
des:
»For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under A angiv-
ne beløb for vægtafgift med 6,5 pct. Fra og med kalender-
året 2026 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for
vægtafgift med 17,2 pct. De beløb, der fremkommer ved
procentreguleringerne efter 1. og 2. pkt., afrundes opad til
nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således
forhøjede beløb for vægtafgift i stk. 1 under A opkræves for
det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der
påbegyndes efter forhøjelsen.«
Det foreslåede har til formål at opdatere reguleringsbestem-
melsen, så de angivne satsforhøjelser opdateres med ud-
gangspunkt i grundbeløbene for 2024. Forhøjelserne for
2022, 2023 og 2024 er allerede indarbejdet i indekseringen
til 2024-grundbeløbet, og disse foreslås derfor at udgå af
bestemmelsen.
Det foreslåede vil medføre, at de i vægtafgiftslovens § 3,
stk. 1, tabelafsnit A-D, nævnte satser vil reduceres til de
procentsatser, der har været de forudsatte forhøjelser for
2025, 2026 og frem med lov nr. 203 af 13. februar 2021. En
manglende reducering af satserne som foreslået vil medføre
større forhøjelser for 2025, 2026 og frem end forudsat ved
lov nr. 203 af 13. februar 2021.
Det foreslås desuden, at »For kalenderåret 2026« ændres til
»Fra og med kalenderåret 2026«. Forslaget har til formål
at præcisere, at det vil være de angivne 2026-satser, som
vil blive opkrævet fra og med den 1. januar 2026, ligesom
det er forudsat i lovbemærkningerne til lov nr. 203 af 13.
februar 2021.
Til nr. 3
Vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, tabelafsnit A, fastsætter blandt
andet satserne for vægtafgift af vare- og lastmotorkøretøjer,
der ikke er afgiftspligtige efter lov om vejafgift, af påhæng-
svogne til godstransport, af registreringspligtige påhængs-
redskaber bortset fra campingvogne og af registreringsplig-
tige motorredskaber, som er indrettet til godstransport. Af-
giften af motorkøretøjer, der registreres som trækkraft for
sættevogne til godstransport, forhøjes som fastsat i stk.
6. Afgiften af de nævnte påhængsredskaber beregnes efter
satserne for påhængsvogne. Afgiften af de nævnte motorred-
skaber beregnes efter satserne for vare- og lastmotorkøretø-
jer. Der betales ikke afgift af påhængskøretøjer til godstrans-
port, der har en tilladt totalvægt over 3.500 kg.
Afgiftssatserne i bl.a. vægtafgiftsloven blev indekseret i
2024, jf. § 3, nr. 2 og 5, i lov nr. 1489 af 10. december
2024. Hensigten var at indeksere satserne til 2024-niveau til
brug for en implementering af en midlertidig nedsættelse af
udligningsafgiften i 2025 og 2026 med 30 pct. i forhold til
2024-satser og en varig nedsættelse på 21 pct. fra 2027.
På grund af fejl fremgår satserne for vægtafgift, udlignings-
afgift og for tillæg for privat anvendelse for motor- og på-
28
hængskøretøjer m.v. med en totalvægt på 2.501-3.000 kg
ikke af tabellen for afgiftssatser i vægtafgiftslovens § 4, stk.
1, tabelafsnit A. Dette medfører, at der ikke er hjemmel
til opkrævningen af de nævnte afgifter for den berørte vægt-
gruppe.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås at nyaffatte tabel A i vægtafgiftslovens § 4, stk.
1, således:
»A. Motor- og påhængskøretøjer m.v. indtil 4.000 kg tilladt totalvægt
Totalvægt indtil 500 kg 1.240 - 720 1.120 6.250
Totalvægt 501-1.000 kg 1.590 180 1.040 1.120 6.250
Totalvægt 1.001-2.000
kg
2.630 340 1.410 1.120 6.250
Totalvægt 2.001-2.500
kg
4.550 430 1.760 6.250 6.250
Totalvægt 2.501-3.000
kg
5.450 540 2.000 6.250 6.250
Totalvægt 3.001-4.000
kg
5.450 660 2.270 6.250 18.560
«.
Formålet med at genindsætte den nævnte række med afgifts-
satser er at rette op på den tekniske fejl, der forårsagede,
at grundbeløbssatserne for motor- og påhængskøretøjer m.v.
med en totalvægt på 2.501-3.000 kg ikke indgår i vægtaf-
giftslovens § 4, stk. 1, tabelafsnit A. Satserne vil herefter
være indekseret til 2024-niveau som forudsat i lovbemærk-
ningerne til lov nr. 1489 af 10. december 2024.
Der er i perioden uden den nævnte række med satser for
vægtafgift, udligningsafgift og for tillæg for privat anven-
delse for motor- og påhængskøretøjer m.v. med en totalvægt
på 2.501-3.000 kg opkrævet afgifter på baggrund af de sat-
ser, der var gældende før ikrafttrædelsen af lov nr. 1489 af
10. december 2024. Det vil sige 5.800 kr. i vægtafgift, 1.400
kr. i udligningsafgift, 6.250 kr. i privatbenyttelsestillæg og
580 kr. i vægtafgift for påhængskøretøjer. Der har imidler-
tid ikke været hjemmel til opkrævningen af disse afgifter,
hvorfor Skatteforvaltningen af egen drift vil genoptage de
relevante opkrævninger foretaget i perioden fra ikrafttrædel-
sen af lov nr. 1489 af 10. december 2024 den 1. januar 2025
til og med 28. februar 2025 med henblik på at tilbagebetale
de opkrævede beløb. Det drejer sig om ca. 6.347 sager.
Der er ikke tiltænkt yderligere ændringer i forhold til gæl-
dende ret.
Til nr. 4
Vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, tabelafsnit A og B, fastsætter
blandt andet satserne for vægtafgift af vare- og lastmotor-
køretøjer, der ikke er afgiftspligtige efter lov om vejafgift,
af påhængsvogne til godstransport, af registreringspligtige
påhængsredskaber bortset fra campingvogne og af registre-
ringspligtige motorredskaber, som er indrettet til godstrans-
port. Afgiften af motorkøretøjer, der registreres som træk-
kraft for sættevogne til godstransport, forhøjes som fastsat
i stk. 6. Afgiften af de nævnte påhængsredskaber beregnes
efter satserne for påhængsvogne. Afgiften af de nævnte mo-
torredskaber beregnes efter satserne for vare- og lastmotor-
køretøjer. Der betales ikke afgift af påhængskøretøjer til
godstransport, der har en tilladt totalvægt over 3.500 kg.
Det følger af vægtafgiftslovens § 4, stk. 5, at for kalender-
året 2022 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb
for vægtafgift med 3,0 pct. For kalenderåret 2023 forhøjes
de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift
med 9,7 pct. For kalenderåret 2024 forhøjes de i stk. 1 under
I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 16,8 pct. For
kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A,
angivne beløb for vægtafgift med 24,4 pct. For kalenderåret
2026 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb
for vægtafgift med 36,9 pct. De beløb, der fremkommer
ved procentreguleringerne efter 1-5. pkt., afrundes opad til
nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De såle-
des forhøjede beløb for vægtafgift i stk. 1 under I og II,
A, opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første
afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.
Vægtafgiftslovens § 4, stk. 5, blev indsat ved lov nr. 203
af 13. februar 2021, og procentsatserne er beregnet efter
grundbeløbene for 2021. Med lov nr. 1489 af 10. december
2024 er grundbeløbene indekseret til 2024-niveau, der er
højere end 2021-niveau. Hvis reguleringsmekanismen i § 4,
stk. 5, anvendes på grundbeløbene i 2024-niveau, medfører
det højere satser end forudsat ved lov nr. 203 af 13. februar
2021, da indekseringen reelt vil ske to gange for perioden
2021-2024.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås at nyaffatte vægtafgiftslovens § 4, stk. 5, såle-
des:
»For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under I og II,
A, angivne beløb for vægtafgift med 6,5 pct. Fra og med
29
kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A,
angivne beløb for vægtafgift med 17,2 pct. De beløb, der
fremkommer ved procentreguleringerne efter 1. og 2. pkt.,
afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt
med ti. De således forhøjede beløb for vægtafgift i stk. 1
under I og II, A, opkræves for det enkelte køretøj fra og med
den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.«
Det foreslåede har til formål at opdatere reguleringsbestem-
melsen, så de angivne satsforhøjelser opdateres med ud-
gangspunkt i grundbeløbene for 2024. Forhøjelserne for
2022, 2023 og 2024 er allerede indarbejdet i indekseringen
til 2024-grundbeløbet, og disse foreslås derfor at udgå af
bestemmelsen.
Det foreslåede vil medføre, at de i vægtafgiftslovens § 4,
stk. 1, tabelafsnit A og B, nævnte satser vil reduceres til
de procentsatser, der har været de forudsatte forhøjelser for
2025, 2026 og frem med lov nr. 203 af 13. februar 2021. En
manglende reducering af satserne som foreslået vil medføre
større forhøjelser for 2025, 2026 og frem end forudsat ved
lov nr. 203 af 13. februar 2021.
Det foreslås desuden, at »For kalenderåret 2026« ændres til
»Fra og med kalenderåret 2026«. Forslaget har til formål
at præcisere, at det vil være de angivne 2026-satser, som
vil blive opkrævet fra og med den 1. januar 2026, ligesom
det er forudsat i lovbemærkningerne til lov nr. 203 af 13.
februar 2021.
Til § 5
Til nr. 1
Brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit A,
fastsætter satsen for afgift af bilens brændstofforbrug for
benzindrevne biler m.v. Tabelafsnit B fastsætter satsen for
afgift af bilens brændstofforbrug samt satsen for udlignings-
afgift for dieseldrevne biler. Hvis køretøjet kører på diesel
eller gas, skal der betales udligningsafgift, som skal kom-
pensere for, at diesel er lavere beskattet end benzin. Udlig-
ningsafgiften betales ud fra køretøjets egenvægt og efter
de nærmere angivne satser i brændstofforbrugsafgiftslovens
§ 3, stk. 1, tabelafsnit B.
Afgiftssatserne i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1,
tabelafsnit B, blev indekseret i 2024, jf. § 2, nr. 1, i lov
nr. 1489 af 10. december 2024. Hensigten var at indeksere
satserne til 2024-niveau til brug for en implementering af en
midlertidig nedsættelse af udligningsafgiften i 2025 og 2026
med 30 pct. i forhold til 2024-satser og en varig nedsættelse
på 21 pct. fra 2027.
Afgiftssatserne i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1,
tabelafsnit A, for benzindrevne biler blev ikke indekseret
til 2024-niveau, da benzindrevne biler ikke omfattes af
nedsættelserne for udligningsafgift, som alene betales af
dieseldrevne biler. Det medfører, at grundbeløbene for die-
seldrevne biler i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, nr. 1,
tabelafsnit B, er angivet i 2024-niveau, mens grundbeløbene
for benzindrevne biler i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3,
nr. 1, tabelafsnit A, er angivet i 2021-niveau.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås at nyaffatte brændstofforbrugsafgiftslovens § 3,
stk. 1, litra A, således:
»A. Benzindrevne biler m.v.
Forbrugsafgift pr. 6 måneder (kroner)
Brændstofforbrug
(kilometer pr. liter)
Personbiler registreret førs-
te gang her i landet før den
3. oktober 2017 og varebi-
ler.
Personbiler registreret første gang her i landet
den 3. oktober 2017 eller senere.
Mindst 50,0 390 390
Under 50,0, men ikke under 44,4 390 440
Under 44,4, men ikke under 40,0 390 460
Under 40,0, men ikke under 36,4 390 480
Under 36,4, men ikke under 33,3 390 510
Under 33,3, men ikke under 28,6 390 540
Under 28,6, men ikke under 25,0 390 590
Under 25,0, men ikke under 22,2 390 640
Under 22,2, men ikke under 20,0 390 680
Under 20,0, men ikke under 18,2 750 1.040
Under 18,2, men ikke under 16,7 1.100 1.390
Under 16,7, men ikke under 15,4 1.480 1.770
Under 15,4, men ikke under 14,3 1.840 2.130
Under 14,3, men ikke under 13,3 2.190 2.480
30
Under 13,3, men ikke under 12,5 2.550 2.840
Under 12,5, men ikke under 11,8 2.900 3.190
Under 11,8, men ikke under 11,1 3.260 3.560
Under 11,1, men ikke under 10,5 3.630 3.920
Under 10,5, men ikke under 10,0 3.990 4.280
Under 10,0, men ikke under 9,1 4.690 4.980
Under 9,1, men ikke under 8,3 5.440 5.730
Under 8,3, men ikke under 7,7 6.150 6.440
Under 7,7, men ikke under 7,1 6.860 7.150
Under 7,1, men ikke under 6,7 7.570 7.870
Under 6,7, men ikke under 6,3 8.310 8.600
Under 6,3, men ikke under 5,9 9.020 9.310
Under 5,9, men ikke under 5,6 9.730 10.030
Under 5,6, men ikke under 5,3 10.480 10.770
Under 5,3, men ikke under 5,0 11.190 11.490
Under 5,0, men ikke under 4,8 11.910 12.200
Under 4,8, men ikke under 4,5 12.620 12.910
Under 4,5 13.360 13.650
«
Det foreslåede har til formål at indeksere satserne for ben-
zindrevne biler til 2024-niveau.
Det foreslåede vil medføre, at alle grundbeløb i brændstof-
forbrugsafgiftsloven vil være angivet i 2024-niveau.
Der er ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer i forhold til
gældende ret.
Brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit B,
fastsætter blandt andet satserne for udligningsafgift for
dieseldrevne biler, der er afgiftspligtige efter brændstoffor-
brugsafgiftsloven.
Grundbeløbene i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1,
tabelafsnit B, blev med § 2, nr. 1, i lov nr. 1489 af 10.
december 2024 ændret med henblik på at indeksere afgifts-
satserne til 2024-niveau. Indekseringen til 2024-niveau blev
gennemført i forbindelse med en midlertidig nedsættelse af
udligningsafgiften med 30 pct. for 2025 og 2026 og en
varig nedsættelse på 21 pct. fra 2027. Nedsættelsen af udlig-
ningsafgiften blev gennemført som led i gennemførelsen af
dele af Aftale om Deludmøntning af Grøn Fond af 15. april
2024. Indekseringen til 2024-niveau blev dog ikke gennem-
ført som forudsat, da enkelte satser på grund af en teknisk
fejl blev angivet forkert.
Som følge heraf er udligningsafgiften for køretøjer omfattet
af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit B,
om dieseldrevne biler med et brændstofforbrug pr. km. i
kategorien ”under 8,1, men ikke under 7,5” som følge af
en teknisk fejl fastsat til 1.480 kr., men skulle have været
fastsat til 4.180 kr.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås, at nyaffatte brændstofforbrugsafgiftslovens § 3,
stk. 1, litra B, således:
»B. Dieseldrevne biler
Forbrugsafgift pr. 6 måneder (kroner)
Brændstofforbrug (Kilometer pr.
liter)
Personbiler registreret første
gang her i landet før den 3. okto-
ber 2017 og varebiler.
Personbiler registreret første
gang her i landet den 3. oktober
2017 eller senere.
Udligningsafgift pr. 6
måneder (kroner)
Mindst 56,3 - 390 160
Under 56,3, men ikke under 50,0 - 440 160
Under 50,0, men ikke under 45,0 - 460 160
Under 45,0, men ikke under 41,0 - 480 160
Under 41,0, men ikke under 37,6 - 510 160
Under 37,6, men ikke under 32,1 - 540 160
Under 32,1, men ikke under 28,1 - 590 740
31
Under 28,1, men ikke under 25,0 - 640 1.320
Under 25,0, men ikke under 22,5 390 680 1.420
Under 22,5, men ikke under 20,5 750 1.040 1.570
Under 20,5, men ikke under 18,8 1.100 1.390 1.690
Under 18,8, men ikke under 17,3 1.480 1.770 1.820
Under 17,3, men ikke under 16,1 1.840 2.130 1.960
Under 16,1, men ikke under 15,0 2.190 2.480 2.100
Under 15,0, men ikke under 14,1 2.550 2.840 2.260
Under 14,1, men ikke under 13,2 2.900 3.190 2.400
Under 13,2, men ikke under 12,5 3.260 3.560 2.560
Under 12,5, men ikke under 11,9 3.630 3.920 2.680
Under 11,9, men ikke under 11,3 3.990 4.280 2.810
Under 11,3, men ikke under 10,2 4.690 4.980 3.110
Under 10,2, men ikke under 9,4 5.440 5.730 3.370
Under 9,4 men ikke under 8,7 6.150 6.440 3.630
Under 8,7, men ikke under 8,1 6.860 7.150 3.950
Under 8,1, men ikke under 7,5 7.570 7.870 4.180
Under 7,5, men ikke under 7,0 8.310 8.600 4.440
Under 7,0, men ikke under 6,6 9.020 9.310 4.770
Under 6,6, men ikke under 6,2 9.730 10.030 5.020
Under 6,2, men ikke under 5,9 10.480 10.770 5.290
Under 5,9, men ikke under 5,6 11.190 11.490 5.600
Under 5,6, men ikke under 5,4 11.910 12.200 5.880
Under 5,4, men ikke under 5,1 12.620 12.910 6.240
Under 5,1 13.360 13.650 6.530
«.
Den foreslåede ændring har til formål at ændre satsen for
udligningsafgift for køretøjer omfattet af brændstofforbrugs-
afgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit B, om dieseldrevne biler
med et brændstofforbrug pr. km. i kategorien ”Under 8,1,
men ikke under 7,5” fra 1.480 kr. til 4.180 kr. De øvrige
satser i tabelafsnit B bibeholdes uændrede.
Den foreslåede ændring vil medføre, at udligningsafgiftssat-
sen for køretøjer omfattet af brændstofforbrugsafgiftslovens
§ 3, stk. 1, tabelafsnit B, om dieseldrevne biler med et
brændstofforbrug pr. km i kategorien ”Under 8,1, men ikke
under 7,5” vil blive indekseret til 2024-niveau som de øvri-
ge grundbeløb, der følger af tabellen, jf. lov nr. 1489 af 10.
december 2024.
Skatteforvaltningens opkrævninger af udligningsafgift for
køretøjer omfattet af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3,
stk. 1, tabelafsnit B, om dieseldrevne biler med et brænd-
stofforbrug pr. km i kategorien ”Under 8,1, men ikke under
7,5”, vil efter det foreslåede opkræves efter beløbet 4.180 kr.
Hvis der allerede i perioden fra og med den 1. januar 2025
til og med 28. februar 2025 er sendt en opkrævning fra
Skatteforvaltningen med satsen, der var gældende før lov
nr. 1489 af 10. december 2024, og ikke den gældende sats
på 1.480 kr., vil Skatteforvaltningen af egen drift genoptage
disse sager med henblik på at tilbagebetale differencen mel-
lem det opkrævede beløb og den gældende (reducerede) sats
efter lov nr. 1489 af 10. december 2024. Det drejer sig om
ca. 96 sager.
Til nr. 2
Brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit A og
B, fastsætter blandt andet satserne for afgift af bilens brænd-
stofforbrug. Tabelafsnit A vedrører benzindrevne biler m.v.,
mens tabelafsnit B vedrører dieseldrevne biler.
Det følger af brændstofforbrugsafgiftsloven § 3, stk. 13, at
for kalenderåret 2022 forhøjes de beløb, der er angivet i stk.
1 under A og B for forbrugsafgift med 3,0 pct. For kalender-
året 2023 forhøjes de i stk. 1 under A og B angivne beløb
for forbrugsafgift med 9,7 pct. For kalenderåret 2024 forhø-
jes de i stk. 1 under A og B angivne beløb for forbrugsafgift
med 16,8 pct. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1
under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 24,4
pct. For kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A og
B angivne beløb for forbrugsafgift med 36,9 pct. De beløb,
der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1-5. pkt.,
afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt
med ti. De således forhøjede beløb for forbrugsafgift i stk. 1
32
under A og B opkræves for det enkelte køretøj fra og med
den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.
Brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 13, blev indsat ved
lov nr. 203 af 13. februar 2021, og procentsatserne er bereg-
net efter grundbeløbene for 2021. Med lov nr. 1489 af 10.
december 2024 er grundbeløbene indekseret til 2024-niveau,
der er højere end 2021-niveau. Hvis reguleringsmekanismen
i § 3, stk. 13, anvendes på grundbeløbene i 2024-niveau,
medfører det højere satser end forudsat ved lov nr. 203 af
13. februar 2021, da indekseringen reelt vil være sket to
gange for perioden 2021-2024.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås at nyaffatte brændstofforbrugsafgiftslovens § 3,
stk. 13, således:
»For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under A og B
angivne beløb for forbrugsafgift med 6,5 pct. Fra og med
kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A og B angiv-
ne beløb for forbrugsafgift med 17,2 pct. De beløb, der
fremkommer ved procentreguleringerne efter 1. og 2. pkt.,
afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt
med ti. De således forhøjede beløb for forbrugsafgift i stk. 1
under A og B opkræves for det enkelte køretøj fra og med
den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.«
Det foreslåede har til formål at tilrette reguleringsbestem-
melsen, så de angivne satsforhøjelser opdateres med ud-
gangspunkt i grundbeløbene for 2024. Forhøjelserne for
2022, 2023 og 2024 er allerede indarbejdet i indekseringen
til 2024-grundbeløbet, og disse foreslås derfor at udgå af
bestemmelsen.
Det foreslåede vil medføre at de i brændstofforbrugsafgifts-
lovens § 3, stk. 1, tabelafsnit A og B, nævnte satser vil
reduceres til de procentsatser, der har været de forudsatte
forhøjelser for 2025, 2026 og frem med lov nr. 203 af 13.
februar 2021. En manglende reducering af satserne som
foreslået vil medføre større forhøjelser for 2025, 2026 og
frem end forudsat ved lov nr. 203 af 13. februar 2021.
Det foreslås desuden, at »For kalenderåret 2026« ændres til
»Fra og med kalenderåret 2026«. Forslaget har til formål
at præcisere, at det vil være de angivne 2026-satser, som
vil blive opkrævet fra og med den 1. januar 2026, ligesom
det er forudsat i lovbemærkningerne til lov nr. 203 af 13.
februar 2021.
Til nr. 3
Det følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3 c, at der af
afgiftspligtige biler, der er registreret første gang den 1. juli
2021 eller senere, betales afgift af bilens CO2-udledning, jf.
§§ 2 og 4, udtrykt som gram CO2 udledt pr. kilometer. Af-
giften svares med de i § 3 c, stk. 1, tabelafsnit A, anførte
beløb.
Det følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3 c, stk. 3, at
for kalenderåret 2022 forhøjes de i stk. 1 under A angivne
beløb for CO2-baseret afgift med 3,0 pct. For kalenderåret
2023 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO2-ba-
seret afgift med 9,7 pct. For kalenderåret 2024 forhøjes de
i stk. 1 under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med
16,8 pct. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under
A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 24,4 pct. For
kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb
for CO2-baseret afgift med 36,9 pct. De beløb, der frem-
kommer ved procentreguleringerne efter 1-5. pkt., afrundes
opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De
således forhøjede beløb for CO2-baseret afgift i stk. 1 under
A opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første
afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.
Brændstofforbrugsafgiftslovens § 3 c, stk. 3, blev indsat ved
lov nr. 203 af 13. februar 2021, og procentsatserne er bereg-
net efter grundbeløbene for 2021. Med lov nr. 1489 af 10.
december 2024 er grundbeløbene indekseret til 2024-niveau,
der er højere end 2021-niveau. Indekseringen af grundbelø-
bene til 2024 medfører større forhøjelser end antaget ved lov
nr. 203 af 13. februar 2021. Hvis reguleringsmekanismen
i § 3 c, stk. 3, anvendes på grundbeløbene i 2024-niveau,
medfører det højere satser end forudsat ved lov nr. 203 af
13. februar 2021, da indekseringen reelt vil ske to gange for
perioden 2021-2024.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås at nyaffatte brændstofforbrugsafgiftslovens
§ 3 c, stk. 3, således:
»For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under A angivne
beløb for CO2-baseret afgift med 6,5 pct. Fra og med kalen-
deråret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for
CO2-baseret afgift med 17,2 pct. De beløb, der fremkommer
ved procentreguleringerne efter 1. og 2. pkt., afrundes opad
til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De
således forhøjede beløb for CO2-baseret afgift i stk. 1 under
A opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første
afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.«
Det foreslåede har til formål at opdatere reguleringsbestem-
melsen, så de angivne satsforhøjelser opdateres med ud-
gangspunkt i grundbeløbene for 2024. Forhøjelserne for
2022, 2023 og 2024 er allerede indarbejdet i indekseringen
til 2024-grundbeløbet, og disse foreslås derfor at udgå af
bestemmelsen.
Det foreslåede vil medføre, at de i brændstofforbrugsafgifts-
lovens § 3 c, stk. 1, tabelafsnit A, nævnte satser vil reduce-
res til de procentsatser, der har været forudsatte forhøjelser
for 2025, 2026 og frem med lov nr. 203 af 13. februar
2021. En manglende reducering af satserne som foreslået
vil medføre større forhøjelser for 2025, 2026 og frem end
forudsat ved lov nr. 203 af 13. februar 2021.
33
Det foreslås desuden, at »For kalenderåret 2026« ændres til
»Fra og med kalenderåret 2026«. Forslaget har til formål
at præcisere, at det vil være de angivne 2026-satser, som
vil blive opkrævet fra og med den 1. januar 2026, ligesom
det er forudsat i lovbemærkningerne til lov nr. 203 af 13.
februar 2021.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Det skyldes, at de foreslåede ændringer til vægtafgiftsloven
og brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovforslagets §§ 4 og
5, har til formål at rette op på en retstilstand, som ikke er i
overensstemmelse med forudsætningerne bag lov nr. 1489 af
10. december 2024.
Der er dermed behov for hurtigst muligt at kunne admini-
strere efter de tilsigtede regler, og at fejlene rettes så hurtigt
som muligt.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 2-5, og § 2 træder i kraft den
1. juni 2025.
Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 1, har virkning fra den 1.
januar 2025.
Da lovforslaget først kan fremsættes i foråret 2025, har § 1,
nr. 1, om skattefritagelse af Mangfoldighedsstipendier til
højskoleophold og skattefritagelse af kulturpas således virk-
ning før lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Ændringen indebæ-
rer en skattelempelse og er udelukkende af begunstigende
karakter.
Det foreslås i stk. 4, at § 2, nr. 6, har virkning for renter, der
i medfør af boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., er påløbet
fra og med den 1. januar 2025.
Det vil indebære, at ændringen gives tilbagevirkende kraft,
således at renteudgifter, der er påløbet henstandsordninger
efter boafgiftslovens § 36, stk. 1, vil være fradragsberettige-
de, uanset om de er påløbet i medfør af boafgiftslovens §
36, stk. 1, 2. pkt., efter de regler, herunder rentesats, der
gjaldt til og med den 31. december 2024, eller påløbet i
medfør boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt. efter de regler,
herunder rentesats, der gælder fra og med den 1. januar
2025. Ændringen er alene begunstigende.
Det foreslås i stk. 5, at § 4, nr. 1 og 3, og § 5, nr. 1,
har virkning for det enkelte køretøj fra og med den første
afgiftsperiode, der påbegyndes efter lovens ikrafttræden.
Det betyder, at ændringerne, der vedrører rettelse af enkel-
te fejl i satserne i vægtafgiftsloven og brændstofforbrugsaf-
giftsloven for køretøjers periodiske afgifter, vil få virkning
for de enkelte køretøjer fra og med den første afgiftsperiode,
der påbegyndes efter lovens ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 6, at § 2, nr. 1 og 2, har virkning for arv og
erhvervelser, hvor afgiftspligten indtræder den 1. juni 2025
eller senere.
Det foreslåede vil indebære, at afdødes sociale børn, bør-
nebørn og oldebørn m.fl., jf. boafgiftslovens § 1, stk. 2,
litra a, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, og afdødes
sociale forældre, jf. boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra b, som
ændret ved denne lovs § 2, nr. 2, vil være undtaget fra
tillægsboafgift af arv og erhvervelser, der er afgiftspligtige
den 1. juni 2025 eller senere. Afgiftspligten indtræder som
udgangspunkt, når afdøde dør, jf. boafgiftslovens § 8, stk.
1. Når en gift person dør, og længstlevende ægtefælle væl-
ger at sidde i uskiftet bo, indtræder afgiftspligten af afdødes
del af boet dog først, når det uskiftede bo skiftes.
Det foreslås i stk. 7, at § 2, nr. 3-5, har virkning for gaver,
der ydes den 1. juni 2025 eller senere.
Det foreslåede vil indebære, at sociale børn, børnebørn og
oldebørn m.fl., jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a, som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, sociale forældre, jf. boaf-
giftslovens § 22, stk. 1, litra c, som ændret ved denne lovs
§ 2, nr. 4, og sociale bedsteforældre, jf. boafgiftslovens § 22,
stk. 1, litra f, som ændret ved denne lovs § 2, nr. 5, vil være
omfattet af reglerne om gaveafgift, herunder af reglen om,
at nærtbeslægtede kan give hinanden afgiftsfrie gaver under
en vis beløbsgrænse, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, med
virkning for gaver, der er ydet den 1. juni 2025 eller senere.
Det foreslås i stk. 8, at § 1, nr. 2-5, har virkning fra og med
indkomståret 2026. Det vil betyde, at befordringsfradraget
til modtagere af statens uddannelsesstøtte (SU) med bopæl i
yderkommuner eller på småøer får virkning fra indkomståret
2026, jf. § 1. Skatteforvaltningen gives herved mulighed
for at implementere det nye befordringsfradrag fra bestem-
melsens ikraftrædelsestidpunkt den 1. juni 2025 og frem til
virkningstidspunktet.
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, fordi de
love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller
Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i
kraft for Færøerne eller Grønland.
34
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar
2023, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 616 af 11. juni
2024, § 5 i lov nr. 1654 af 30. december 2024, § 20 i lov
nr. 1655 af 30. december 2024 og § 15 i lov nr. 1703 af 30.
december 2025 og senest ved § 3 i lov nr. 198 af 25. februar
2025, foretages følgende ændringer:
§ 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
1-39) --- 1. I § 7 indsættes som nr. 40 og 41:
»40) Værdien af ydelser, der modtages i indkomstårene
2025-2028, som er omfattet af nr. 22, og som overstiger
grundbeløbet i nr. 22, 2. pkt., når den samlede ydelse hidrø-
rer fra tilskud til mangfoldighedsindsatser på højskoleområ-
det og ydelsen administreres af Folkehøjskolernes Forening
i Danmark til ophold på en folkehøjskole, der er godkendt
efter lov om folkehøjskoler. 1. pkt. gælder alene for person-
er, der ikke er fyldt 30 år i det indkomstår, hvor ydelsen
modtages.
41) Værdien af ydelser, der i indkomstårene 2025 og 2026
modtages i form af et kulturpas, som uddeles af det nationa-
le partnerskab for kulturpas.«
§ 9 C. ---
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
administrationen af stk. 1-3, herunder regler om, hvorledes
den normale transportvej efter stk. 1 fastlægges. Hvor gans-
ke særlige hensyn til de skattepligtige taler derfor, kan mini-
steren endvidere fastsætte regler, hvorefter bestemmelserne i
stk. 1-3 fraviges.
2. I § 9 C, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1-3«: »og 10«,
og efter »stk. 1« indsættes: »og 10«.
Stk. 6-9. --- 3. I § 9 C, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »stk. 1-3«: »og 10«.
4. I § 9 C indsættes som stk. 10:
»Stk. 10. Modtagere af uddannelsesstøtte efter SU-loven,
der har sædvanlig bopæl i en kommune eller på en ø, der er
nævnt i stk. 3, 3. pkt., kan ved opgørelsen af den skatteplig-
tige indkomst efter samme regler som i stk. 1-4 og 9 foreta-
ge fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig
bopæl og uddannelsessted, jf. dog § 9 D, stk. 2. Modtages
rabat eller godtgørelse efter lov om befordringsrabat til ud-
dannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. eller lov om
befordringsrabat til studerende ved videregående uddannel-
ser, finder 1. pkt. ikke anvendelse for den befordring, som
har dannet grundlag for rabatten eller godtgørelsen.«
§ 9 D. Godtgør den skattepligtige, at vedkommende som 5. I § 9 D indsættes som stk. 2:
følge af varigt nedsat funktionsevne eller kronisk sygdom
har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejds-
plads, finder reglerne i § 9 C, stk. 1-8, ikke anvendelse. Den
skattepligtige kan i stedet fradrage normal befordringsudgift
i det omfang, den overstiger 2.000 kr., samt den del af
Stk. 2. Godtgør modtagere af uddannelsesstøtte som nævnt
i § 9 C, stk. 10, at vedkommende som følge af varigt nedsat
funktionsevne eller kronisk sygdom har særlige udgifter til
befordring mellem hjem og uddannelsessted, finder § 9 C,
stk. 10, ikke anvendelse. Den skattepligtige kan i stedet
35
den faktiske befordringsudgift, der overstiger normal befor-
dringsudgift i det pågældende tilfælde. Normal befordrings-
udgift opgøres, hvor offentlig befordring kan anvendes, som
udgiften til billigste offentlige befordringsmiddel og ellers
som udgiften ved brug af eget befordringsmiddel efter kilo-
metertakster, der fastsættes af Skatterådet.
fradrage befordringsudgifter efter reglerne i stk. 1, 2. og 3.
pkt.«
§ 2
I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar
2023, som ændret ved § 7 i lov nr. 1795 af 28. december
2023, § 3 i lov nr. 482 af 22. maj 2024, lov nr. 682 af 11.
juni 2024 og senest ved § 2 i lov nr. 1694 af 30. december
2024, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. Der skal betales en tillægsboafgift på 25 pct. af
den del af værdierne, som tilfalder andre end 1. § 1, stk. 2, litra a, affattes således:
a) afdødes afkom, stedbørn og disses afkom, »a) afdødes afkom, afdødes stedbørn og deres afkom samt
børn, som afdøde efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4,
har afgivet erklæring om medmoderskab til, og disse børns
afkom,«.
b) afdødes forældre, 2. I § 1, stk. 2, litra b, indsættes efter »forældre«: » og en
mand, som har afgivet erklæring om medmoderskabet til
afdøde efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4«.
c) afdødes barns eller stedbarns ikke fraseparerede ægtefæl-
le, uanset om barnet eller stedbarnet lever eller er afgået ved
døden,
d) personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sids-
te 2 år før dødsfaldet, og personer, der tidligere har haft
fælles bopæl med afdøde i en sammenhængende periode på
mindst 2 år, når den fælles bopæl er ophørt alene på grund
af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller en
person, der på tidspunktet for dødsfaldet levede sammen på
fælles bopæl med afdøde og venter, har eller har haft et barn
sammen med afdøde, herunder også når den fælles bopæl
er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en
ældrebolig,
e) afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle,
f) plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammen-
hængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt,
inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets
forældre har haft bopæl hos afdøde sammen med plejebar-
net.
Stk. 3-4. ---
§ 22. En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede
værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb
på 58.700 kr. (2010-niveau) til 3. § 22, stk. 1, litra a, affattes således:
a) afkom, stedbørn og deres afkom, »a) afkom, stedbørn og deres afkom samt børn, som gave-
giver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, har afgivet
erklæring om medmoderskab til, og disse børns afkom,«.
b) afdødt barns eller stedbarns længstlevende ægtefælle,
c) forældre, 4. I § 22, stk. 1, litra c, indsættes efter »forældre«: »og en
mand, som har afgivet erklæring om medmoderskabet til
gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4«.
36
d) personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de
sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidli-
gere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhæn-
gende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene
er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en
ældrebolig,
e) plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammen-
hængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt,
inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets
forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med pleje-
barnet, og
f) stedforældre og bedsteforældre. 5. I § 22, stk. 1, litra f, ændres »og bedsteforældre« til: »,
Stk. 2-6. --- bedsteforældre og forældre til en mand, som har afgivet er-
klæring om medmoderskabet til gavegiver efter børnelovens
§ 27 a, stk. 2 eller 4«.
§ 36. En arving, legatar eller gavemodtager, der som arv
eller gave modtager aktier eller en erhvervsvirksomhed, der
opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34,
stk. 1, nr. 2 og 3, jf. dog stk. 5, eller kildeskattelovens § 33
C, stk. 1, kan vælge at afdrage den bo- og tillægsboafgift
og gaveafgift, der hviler på de nævnte aktiver, over en peri-
ode på op til 30 år med lige store årlige afdrag regnet fra
det tidspunkt, hvor afgiften forfaldt til betaling. Henstands-
beløbet forrentes med en rentesats svarende til renten efter
opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og renten, der be-
regnes dagligt og ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst, forfalder til betaling samtidig
med det årlige afdrag. Valg af afdragsordning for betaling af
boafgifter skal meddeles skifteretten samtidig med indsen-
delse af boopgørelsen, jf. lov om skifte af dødsboer, og valg
af afdragsordning for betaling af gaveafgift skal meddeles
told- og skatteforvaltningen samtidig med indsendelse af
gaveanmeldelsen, jf. § 26.
6. I § 36, stk. 1, 2. pkt., udgår »ikke«.
Stk. 2-6. ---
§ 3
I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af
8. januar 2024, som ændret ved § 10 i lov nr. 1454 af 10.
december 2024, § 13 i lov nr. 1473 af 10. december 2024
og § 4 i lov nr. 198 af 25. februar 2025, foretages følgende
ændring:
§ 25. ---
Stk. 4. Indberetningspligten omfatter ikke:
1) ---
2) Uddelinger til fysiske personer, hvis uddelingen efter
ligningslovens § 7, nr. 6 og 22, ikke skal medregnes ved
opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.
1. I § 25, stk. 4, nr. 2, ændres »§ 7, nr. 6 og 22« til »§ 7, nr.
6, 22 og 40«.
3) ---
§ 4
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1107 af 2. juni 2021, som ændret ved § 40 i lov
nr. 753 af 13. juni 2023, § 3 i lov nr. 1489 af 10. december
37
2024 og § 11 i lov nr. 1694 af 30. december 2024, foretages
følgende ændringer:
§ 3. Af personmotorkøretøjer og af påhængs- og sættevog-
ne til personbefordring svares afgift af køretøjernes egen-
vægt efter nedenstående satser. Af campingvogne svares
afgift med 32 pct. af vægtafgiftssatserne under A, men ikke
udligningsafgift. Af sættevogne svares afgift som for på-
hængsvogne. 1. § 3, stk. 1, litra A, affattes således:
(Se tabel 1 bilag 2) (Se tabel 1. A i bilag 2)
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. --- 2. § 3, stk. 5, affattes således:
Stk. 5. For kalenderåret 2022 forhøjes de i stk. 1 under A
angivne beløb for vægtafgift med 3,0 pct. For kalenderåret
2023 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for vægtaf-
gift med 9,7 pct. For kalenderåret 2024 forhøjes de i stk.
1 under A angivne beløb for vægtafgift med 16,8 pct. For
kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb
for vægtafgift med 24,4 pct. For kalenderåret 2026 forhøjes
de i stk. 1 under A angivne beløb for vægtafgift med 36,9
pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne
efter 1-5. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb,
der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for vægt-
afgift i stk. 1 under A opkræves for det enkelte køretøj
fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter
forhøjelsen.
»Stk. 5. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under
A angivne beløb for vægtafgift med 6,5 pct. Fra og med
kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb
for vægtafgift med 17,2 pct. De beløb, der fremkommer ved
procentreguleringerne efter 1. og 2. pkt., afrundes opad til
nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således
forhøjede beløb for vægtafgift i stk. 1 under A opkræves for
det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der
påbegyndes efter forhøjelsen.«
§ 4. Af vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke er afgiftsplig-
tige efter lov om vejafgift, af påhængsvogne til godstrans-
port og af registreringspligtige påhængsredskaber bortset fra
campingvogne og af registreringspligtige motorredskaber,
som er indrettet til godstransport, svares afgift af køretøjer-
nes tilladte totalvægt efter nedenstående satser. Afgiften af
motorkøretøjer, der registreres som trækkraft for sættevog-
ne til godstransport, forhøjes som fastsat i stk. 6. Afgiften
af de nævnte påhængsredskaber beregnes efter satserne for
påhængsvogne. Afgiften af de nævnte motorredskaber be-
regnes efter satserne for vare- og lastmotorkøretøjer. Der
betales ikke afgift af påhængskøretøjer til godstransport, der
har en tilladt totalvægt over 3.500 kg. 3. § 4, stk. 1, litra A, affattes således:
(Se tabel 2 i bilag 2) (Se tabel 2. A bilag 2)
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. --- 4. § 4, stk. 5, affattes således:
Stk. 5. For kalenderåret 2022 forhøjes de i stk. 1 under
I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 3,0 pct. For
kalenderåret 2023 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A,
angivne beløb for vægtafgift med 9,7 pct. For kalenderåret
2024 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb
for vægtafgift med 16,8 pct. For kalenderåret 2025 forhøjes
de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift
med 24,4 pct. For kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1
under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 36,9 pct.
De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter
1-5. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der
er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for vægtafgift
»Stk. 5. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under
I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 6,5 pct. i
kalenderåret 2025. Fra og med kalenderåret 2026 forhøjes
de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift
med 17,2 pct. De beløb, der fremkommer ved procentregu-
leringerne efter 1. og 2. pkt., afrundes opad til nærmeste
hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede
beløb for vægtafgift i stk. 1 under I og II, A, opkræves for
det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der
påbegyndes efter forhøjelsen.«
38
i stk. 1 under I og II, A, opkræves for det enkelte køretøj
fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter
forhøjelsen.
§ 5
I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1147 af 31. maj 2021, som ændret ved § 42 i lov nr. 753 af
13. juni 2023, § 3 i lov nr. 1796 af 28. december 2023, § 2
i lov nr. 1489 af 10. december 2024 og § 3 i lov nr. 1694 af
30. december 2024, foretages følgende ændringer:
§ 3. Af alle afgiftspligtige biler betales afgift af bilens
brændstofforbrug, jf. §§ 2 og 4, udtrykt som kilometer pr.
liter som anmeldt til Trafikstyrelsen eller som fremlagt ved
syn hos en synsvirksomhed med henblik på første registre-
ring senest den 30. juni 2021. Afgiften svares med de neden-
for under A eller B anførte beløb. 1. § 3, stk. 1, litra A og B, affattes således:
(Se tabel 3 i bilag 2) (Se tabel 3. A bilag 2)
Stk. 2-12. ---
Stk. 13. For kalenderåret 2022 forhøjes de beløb, der er 2. § 3, stk. 13, affattes således:
angivet i stk. 1 under A og B for forbrugsafgift med 3,0 pct.
For kalenderåret 2023 forhøjes de i stk. 1 under A og B an-
givne beløb for forbrugsafgift med 9,7 pct. For kalenderåret
2024 forhøjes de i stk. 1 under A og B angivne beløb for
forbrugsafgift med 16,8 pct. For kalenderåret 2025 forhøjes
de i stk. 1 under A og B angivne beløb for forbrugsafgift
med 24,4 pct. For kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1
under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 36,9 pct.
De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter
1-5. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er
deleligt med ti. De således forhøjede beløb for forbrugsafgift
i stk. 1 under A og B opkræves for det enkelte køretøj
fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter
forhøjelsen.
»Stk. 13. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under
A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 6,5 pct. Fra
og med kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A og B
angivne beløb for forbrugsafgift med 17,2 pct. De beløb, der
fremkommer ved procentreguleringerne efter 1. og 2. pkt.,
afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt
med ti. De således forhøjede beløb for forbrugsafgift i stk. 1
under A og B opkræves for det enkelte køretøj fra og med
den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.«
§ 3. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. For kalenderåret 2022 forhøjes de i stk. 1 under A 3. § 3 c, stk. 3, affattes således:
angivne beløb for CO2-baseret afgift med 3,0 pct. For kalen-
deråret 2023 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb
for CO2-baseret afgift med 9,7 pct. For kalenderåret 2024
forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO2-baseret
afgift med 16,8 pct. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk.
1 under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 24,4
pct. For kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A an-
givne beløb for CO2-baseret afgift med 36,9 pct. De beløb,
der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1-5. pkt.,
afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt
med ti. De således forhøjede beløb for CO2-baseret afgift i
stk. 1 under A opkræves for det enkelte køretøj fra og med
den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.
»Stk. 3. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under
A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 6,5 pct. Fra og
med kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A angivne
beløb for CO2-baseret afgift med 17,2 pct. De beløb, der
fremkommer ved procentreguleringerne efter 1. og 2. pkt.,
afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt
med ti. De således forhøjede beløb for CO2-baseret afgift i
stk. 1 under A opkræves for det enkelte køretøj fra og med
den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.«
39
40
Bilag 2
De foreslåede tabeller sammenholdt med tabellerne i gældende ret
Tabel 1
A. Personmotorkøretøjer bortset fra busser (rute- og turistbiler m.m.) og
hyrevogne. Påhængs- og sættevogne til personbefordring.
Afgift pr. køretøj pr. 6 måneder, hvor andet ikke fremgår.
Vægtafgift
(kroner)
Udligningsaf-
gift (kroner)
I. Egenvægt indtil 600 kg
Motorcykler pr. 12 måneder 860 660
Andre personmotorkøretøjer pr. 6 måneder 1.240 970
II. Egenvægt 601-800 kg 1.510 1.180
III. Egenvægt 801-1.100 kg 1.51 1.570
IV. Egenvægt 1.101-1.300 kg 2.740 1.990
V. Egenvægt 1.301-1.500 kg
Pr. 6 måneder 3.570
Pr. 3 måneder 1.820 1.280
VI. Egenvægt 1.501-2.000 kg
Pr. 6 måneder 4.910
Pr. 3 måneder 2.470 1.700
VII. Egenvægt over 2.000 kg
Afgift pr. 100 kg egenvægt pr. 3 måneder 150 100
Tabel 1. A
A. Personmotorkøretøjer bortset fra busser (rute- og turistbiler m.m.) og
hyrevogne. Påhængs- og sættevogne til personbefordring.
Afgift pr. køretøj pr. 6 måneder, hvor andet ikke fremgår.
Vægtafgift
(kroner)
Udligningsaf-
gift (kroner)
I. Egenvægt indtil 600 kg
Motorcykler pr. 12 måneder 860 660
Andre personmotorkøretøjer pr. 6 måneder 1.240 970
II. Egenvægt 601-800 kg 1.510 1.180
III. Egenvægt 801-1.100 kg 2.060 1.570
IV. Egenvægt 1.101-1.300 kg 2.740 1.990
V. Egenvægt 1.301-1.500 kg
Pr. 6 måneder 3.570
Pr. 3 måneder 1.820 1.280
VI. Egenvægt 1.501-2.000 kg
Pr. 6 måneder 4.910
41
Pr. 3 måneder 2.470 1.700
VII. Egenvægt over 2.000 kg
Afgift pr. 100 kg egenvægt pr. 3 måneder 150 100
Tabel 2
A. Motor- og påhængskøretøjer m.v. indtil 4.000 kg tilladt totalvægt
Totalvægt indtil 500
kg
1.240 - 720 1.120 6.250
Totalvægt 501-1.000
kg
1.590 180 1.040 1.120 6.250
Totalvægt
1.001-2.000 kg
2.630 340 1.410 1.120 6.250
Totalvægt
2.001-2.500 kg
4.550 430 1.760 6.250 6.250
Totalvægt
3.001-4.000 kg
5.450 660 2.270 6.250 18.560
Tabel 2. A
A. Motor- og påhængskøretøjer m.v. indtil 4.000 kg tilladt totalvægt
Totalvægt indtil 500
kg
1.240 - 720 1.120 6.250
Totalvægt 501-1.000
kg
1.590 180 1.040 1.120 6.250
Totalvægt
1.001-2.000 kg
2.630 340 1.410 1.120 6.250
Totalvægt
2.001-2.500 kg
4.550 430 1.760 6.250 6.250
Totalvægt
2.501-3.000 kg
5.450 540 2.000 6.250 6.250
Totalvægt
3.001-4.000 kg
5.450 660 2.270 6.250 18.560
42
Tabel 3
A. Benzindrevne biler m.v.
Forbrugsafgift pr. 6 måneder (kroner)
Brændstofforbrug
(kilometer pr. liter)
Personbiler registreret
første gang her i lan-
det før den 3. oktober
2017 og varebiler.
Personbiler registreret første gang her i
landet den 3. oktober 2017 eller senere.
Mindst 50,0 330 330
Under 50,0, men ikke under 44,4 330 370
Under 44,4, men ikke under 40,0 330 390
Under 40,0, men ikke under 36,4 330 410
Under 36,4, men ikke under 33,3 330 430
Under 33,3, men ikke under 28,6 330 460
Under 28,6, men ikke under 25,0 330 500
Under 25,0, men ikke under 22,2 330 540
Under 22,2, men ikke under 20,0 330 580
Under 20,0, men ikke under 18,2 640 890
Under 18,2, men ikke under 16,7 940 1.190
Under 16,7, men ikke under 15,4 1.260 1.510
Under 15,4, men ikke under 14,3 1.570 1.820
Under 14,3, men ikke under 13,3 1.570 2.120
Under 13,3, men ikke under 12,5 2.180 2.430
Under 12,5, men ikke under 11,8 2.480 2.730
Under 11,8, men ikke under 11,1 2.790 3.040
Under 11,1, men ikke under 10,5 3.100 3.350
Under 10,5, men ikke under 10,0 3.410 3.660
Under 10,0, men ikke under 9,1 4.010 4.260
Under 9,1, men ikke under 8,3 4.650 4.900
Under 8,3, men ikke under 7,7 5.260 5.510
Under 7,7, men ikke under 7,1 5.870 6.120
Under 7,1, men ikke under 6,7 6.480 6.730
Under 6,7, men ikke under 6,3 7.110 7.360
Under 6,3, men ikke under 5,9 7.720 7.970
Under 5,9, men ikke under 5,6 8.330 8.580
Under 5,6, men ikke under 5,3 8.970 9.220
Under 5,3, men ikke under 5,0 9.580 9.830
Under 5,0, men ikke under 4,8 10.190 10.440
Under 4,8, men ikke under 4,5 10.800 11.050
Under 4,5 11.430 11.680
43
B. Dieseldrevne biler
Forbrugsafgift pr. 6 måneder (kroner)
Brændstofforbrug (Kilome-
ter pr. liter)
Personbiler registreret førs-
te gang her i landet før den
3. oktober 2017 og varebi-
ler.
Personbiler registreret
første gang her i landet
den 3. oktober 2017 eller
senere.
Udligningsafgift
pr. 6 måneder
(kroner)
Mindst 56,3 - 390 160
Under 56,3, men ikke under
50,0
- 440 160
Under 50,0, men ikke under
45,0
- 460 160
Under 45,0, men ikke under
41,0
- 480 160
Under 41,0, men ikke under
37,6
- 510 160
Under 37,6, men ikke under
32,1
- 540 160
Under 32,1, men ikke under
28,1
- 590 740
Under 28,1, men ikke under
25,0
- 640 1.320
Under 25,0, men ikke under
22,5
390 680 1.420
Under 22,5, men ikke under
20,5
750 1.040 1.570
Under 20,5, men ikke under
18,8
1.100 1.390 1.690
Under 18,8, men ikke under
17,3
1.480 1.770 1.820
Under 17,3, men ikke under
16,1
1.840 2.130 1.960
Under 16,1, men ikke under
15,0
2.190 2.480 2.100
Under 15,0, men ikke under
14,1
2.550 2.840 2.260
Under 14,1, men ikke under
13,2
2.900 3.190 2.400
Under 13,2, men ikke under
12,5
3.260 3.560 2.560
Under 12,5, men ikke under
11,9
3.630 3.920 2.680
Under 11,9, men ikke under
11,3
3.990 4.280 2.810
44
Under 11,3, men ikke under
10,2
4.690 4.980 3.110
Under 10,2, men ikke under
9,4
5.440 5.730 3.370
Under 9,4, men ikke under
8,7
6.150 6.440 6.440
Under 8,7, men ikke under
8,1
6.860 7.150 3.950
Under 8,1, men ikke under
7,5
7.570 7.870 1.480
Under 7,5, men ikke under
7,0
8.310 8.600 4.440
Under 7,0, men ikke under
6,6
9.020 9.310 4.770
Under 6,6, men ikke under
6,2
9.730 10.030 5.020
Under 6,2, men ikke under
5,9
10.480 10.770 5.290
Under 5,9, men ikke under
5,6
11.190 11.490 5.600
Under 5,6, men ikke under
5,4
11.910 12.200 5.880
Under 5,4, men ikke under
5,1
12.620 12.620 6.240
Under 5,1 13.360 13.650 6.530
Tabel 3. A
A. Benzindrevne biler m.v.
Forbrugsafgift pr. 6 måneder (kroner)
Brændstofforbrug
(kilometer pr. liter)
Personbiler registreret
første gang her i lan-
det før den 3. oktober
2017 og varebiler.
Personbiler registreret første gang her i
landet den 3. oktober 2017 eller senere.
Mindst 50,0 390 390
Under 50,0, men ikke under 44,4 390 440
Under 44,4, men ikke under 40,0 390 460
Under 40,0, men ikke under 36,4 390 480
Under 36,4, men ikke under 33,3 390 510
Under 33,3, men ikke under 28,6 390 540
Under 28,6, men ikke under 25,0 390 590
Under 25,0, men ikke under 22,2 390 640
45
Under 22,2, men ikke under 20,0 390 680
Under 20,0, men ikke under 18,2 750 1.040
Under 18,2, men ikke under 16,7 1.100 1.390
Under 16,7, men ikke under 15,4 1.480 1.770
Under 15,4, men ikke under 14,3 1.840 2.130
Under 14,3, men ikke under 13,3 2.190 2.480
Under 13,3, men ikke under 12,5 2.550 2.840
Under 12,5, men ikke under 11,8 2.900 3.190
Under 11,8, men ikke under 11,1 3.260 3.560
Under 11,1, men ikke under 10,5 3.630 3.920
Under 10,5, men ikke under 10,0 3.990 4.280
Under 10,0, men ikke under 9,1 4.690 4.980
Under 9,1, men ikke under 8,3 5.440 5.730
Under 8,3, men ikke under 7,7 6.150 6.440
Under 7,7, men ikke under 7,1 6.860 7.150
Under 7,1, men ikke under 6,7 7.570 7.870
Under 6,7, men ikke under 6,3 8.310 8.600
Under 6,3, men ikke under 5,9 9.020 9.310
Under 5,9, men ikke under 5,6 9.730 10.030
Under 5,6, men ikke under 5,3 10.480 10.770
Under 5,3, men ikke under 5,0 11.190 11.490
Under 5,0, men ikke under 4,8 11.910 12.200
Under 4,8, men ikke under 4,5 12.620 12.910
Under 4,5 13.360 13.650
B. Dieseldrevne biler
Forbrugsafgift pr. 6 måneder (kroner)
Brændstofforbrug (Kilome-
ter pr. liter)
Personbiler registreret førs-
te gang her i landet før den
3. oktober 2017 og varebi-
ler.
Personbiler registreret
første gang her i landet
den 3. oktober 2017 eller
senere.
Udligningsafgift
pr. 6 måneder
(kroner)
Mindst 56,3 - 390 160
Under 56,3, men ikke under
50,0
- 440 160
Under 50,0, men ikke under
45,0
- 460 160
Under 45,0, men ikke under
41,0
- 480 160
Under 41,0, men ikke under
37,6
- 510 160
46
Under 37,6, men ikke under
32,1
- 540 160
Under 32,1, men ikke under
28,1
- 590 740
Under 28,1, men ikke under
25,0
- 640 1.320
Under 25,0, men ikke under
22,5
390 680 1.420
Under 22,5, men ikke under
20,5
750 1.040 1.570
Under 20,5, men ikke under
18,8
1.100 1.390 1.690
Under 18,8, men ikke under
17,3
1.480 1.770 1.820
Under 17,3, men ikke under
16,1
1.840 2.130 1.960
Under 16,1, men ikke under
15,0
2.190 2.480 2.100
Under 15,0, men ikke under
14,1
2.550 2.840 2.260
Under 14,1, men ikke under
13,2
2.900 3.190 2.400
Under 13,2, men ikke under
12,5
3.260 3.560 2.560
Under 12,5, men ikke under
11,9
3.630 3.920 2.680
Under 11,9, men ikke under
11,3
3.990 4.280 2.810
Under 11,3, men ikke under
10,2
4.690 4.980 3.110
Under 10,2, men ikke under
9,4
5.440 5.730 3.370
Under 9,4, men ikke under
8,7
6.150 6.440 3.630
Under 8,7, men ikke under
8,1
6.860 7.150 3.950
Under 8,1, men ikke under
7,5
7.570 7.870 4.180
Under 7,5, men ikke under
7,0
8.310 8.600 4.440
Under 7,0, men ikke under
6,6
9.020 9.310 4.770
47
Under 6,6, men ikke under
6,2
9.730 10.030 5.020
Under 6,2, men ikke under
5,9
10.480 10.770 5.290
Under 5,9, men ikke under
5,6
11.190 11.490 5.600
Under 5,6, men ikke under
5,4
11.910 12.200 5.880
Under 5,4, men ikke under
5,1
12.620 12.910 6.240
Under 5,1 13.360 13.650 6.530
48