Fremsat den 26. marts 2025 af skatteministeren (Rasmus Stoklund)

Fremsat den 26. marts 2025 af skatteministeren (Rasmus Stoklund)
Forslag
til
Lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og
forskellige andre love
(Alternativer til anvendelse af ejendomsværdier til beskatningsformål for landbrugs- og skovejendomme samt
erhvervsejendomme, grundskyld og dækningsafgift i visse udstykningstilfælde m.v.)
Skatteministeriet
§ 1
I ejendomsskatteloven, lov nr. 678 af 3. juni 2023, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1214 af 26. november 2024
og § 1 i lov nr. 1471 af 10. december 2024 og senest ved
§ 6 i lov nr. 1692 af 30. december 2024, foretages følgende
ændringer:
1. I § 3, stk. 1, nr. 6, indsættes som 6.-8. pkt.:
»1.-5. pkt. gælder, selv om en del af udlejningsejendom-
men ikke benyttes til boligformål, hvis denne andel er min-
dre end 25 pct. af etagearealet i henhold til et autoritativt
register. Ejere af lejligheder nævnt i 1. pkt., der inden den
1. januar 2026 er omfattet af denne lov efter betingelserne i
2.-5. pkt., og hvor mindre end 25 pct. af den seneste ansatte
ejendomsværdi for udlejningsejendommen efter ejendoms-
vurderingslovens § 88 er benyttet til andre formål end bolig-
formål, er fortsat omfattet af denne lov uanset 6. pkt. Dette
gælder dog ikke, hvis der i henhold til et autoritativt register
sker ændringer i benyttelsen af udlejningsejendommen pr. 1.
januar 2026 eller senere, så en større del af udlejningsejen-
dommen benyttes til andre formål end boligformål.«
2. I § 4, stk. 4, og § 11, stk. 4, indsættes efter »register«: »,
jf. dog kapitel 7 b«.
3. I § 4, stk. 5, 1. pkt., og § 11, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter
»måneder«: », jf. dog kapitel 7 b«.
4. I § 4, stk. 6, 2. pkt., og § 11, stk. 6, 2. pkt., indsættes efter
»ejendommen«: », jf. dog kapitel 7 b«.
5. I § 13, stk. 1, indsættes efter »stk. 2-4«: »eller § 14«.
6. I § 13, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Ejendomsværdiskatten opgøres for ejendommen. For to-
familieshuse, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, opgøres ejendomsværdi-
skatten dog pr. boligenhed.«
7. § 13, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Anvender den skattepligtige et forskudt ind-
komstår, anvendes den ejendomsværdi, der er ansat pr. 1.
januar i det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder
i stedet for.«
8. I § 17, stk. 2, indsættes efter »3-6«: »og kapitel 7 b«.
9. I § 17, stk. 3, indsættes efter »grundværdien«: », jf. dog
kapitel 7 b«.
10. I § 17, stk. 4, indsættes som 4. pkt.:
»Meddeler en eller flere ejere et ønske om at ændre det
foreløbige beskatningsgrundlag, er det den lavest ønskede
værdi, der udgør beskatningsgrundlaget for samtlige ejere.«
11. I § 17, stk. 5, indsættes som 5. pkt.:
»Meddeler en eller flere ejere et ønske om at ændre det
foreløbige beskatningsgrundlag, er det den lavest ønskede
værdi, der udgør beskatningsgrundlaget for samtlige ejere.«
12. I § 18, stk. 2, 1. og 2. pkt., indsættes efter »overtagelses-
dagen«: », jf. dog kapitel 7 b«.
13. I § 19 ændres »For ejendomme, der er ejet af to eller
flere fysiske personer, og for ejendomme omfattet af § 3,
stk. 1, nr. 2, påhviler grundskylden« til: »Grundskyld af
ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og ejendomsvur-
deringslovens § 3, stk. 1, nr. 1, og af ejendomme omfattet
af § 3, stk. 1, nr. 2, der alene er ejet af to eller flere fysiske
personer, påhviler«.
Lovforslag nr. L 177 Folketinget 2024-25
Skattemin., j.nr. 2024-4033
AN016765
14. I § 20, stk. 2, indsættes efter »stk. 4«: »og kapitel 7 b«.
15. § 22, stk. 1, ophæves.
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 1-4.
16. I § 22, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres
»stk. 2, 1. pkt.« til: »stk. 1, 1. pkt.«, og »stk. 4« ændres til:
»stk. 3«.
17. I § 22, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»stk. 3« til: »stk. 2«.
18. I § 23, stk. 2, 2. pkt., ændres »før« til: »senest«.
19. I § 28, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »regnskabsår«: », jf.
dog kapitel 7 b«.
20. I § 29, stk. 2, 1. pkt., og § 45, stk. 2, indsættes efter »stk.
3«: »og kapitel 7 b«.
21. § 31, stk. 2, 4. pkt., ophæves.
22. I § 31, stk. 4, 1. og 2. pkt., indsættes efter »stk. 4«: »og
5«.
23. I § 33, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 31, stk. 1,«: »og
kapitel 7 b«.
24. I § 33, stk. 2, 4. pkt., ændres »forfaldsdagen« til: »dagen
efter den sidste rettidige betalingsdag«.
25. § 33, stk. 2, 5. pkt., ophæves.
26. § 33, stk. 4, ophæves.
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 4-7.
27. I § 34, stk. 1, ændres »§§ 31 eller 33, fritager ikke
for pligt til betaling til forfaldstid« til: »§§ 31, 33 og 45 h,
fritager ikke for pligt til betaling på den sidste rettidige
betalingsdag«.
28. I § 34, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »procentpoint«: »pr.
påbegyndt måned«.
29. § 34, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst.«
30. I § 34 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. For ejere af en ejendom nævnt i § 33, stk. 1, med
et foreløbigt beskatningsgrundlag, skal told- og skattefor-
valtningen af egen drift sætte en opkrævning af grundskyld
og dækningsafgift, herunder tilskrivning af renter, i bero
indtil det foreløbige beskatningsgrundlag har skattemæssig
virkning.«
31. I § 45, stk. 1, nr. 2, ændres »kalenderåret 2023« til:
»skatteåret 2023«.
32. I § 45, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§ 43, stk. 3, 2.
pkt.,«: »ejendomme, der ophører med at være undtaget fra
vurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 9 eller 13,«.
33. I § 45 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. For ejendomme, der ophører med at være fritaget
for grundskyld efter kapitel 1, udgør grundskylden for det
første og de efterfølgende kalenderår det laveste beløb efter
stk. 2.«
34. I § 45 b, stk. 2, indsættes efter »nr. 1«: », jf. dog stk. 3«.
35. I § 45 b indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. For følgende ejendomme, der i skatteåret 2021
ikke var pålagt dækningsafgift efter § 23 A i den tidligere
gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, udgør dækningsafgiften
for skatteåret 2022 det laveste beløb efter stk. 1:
1) Ejendomme, hvis dækningsafgiftspligtige forskelsvær-
di for skatteåret 2021 ikke oversteg 50.000 kr., jf. § 23
A, stk. 2, 6. pkt., i den tidligere gældende lov om kom-
munal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af
6. oktober 2020.
2) Ejendomme, hvis opkrævning af grundskyld og dæk-
ningsafgift for skatteåret 2021 samlet udgjorde mindre
end 200 kr. årligt, jf. § 27, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere
gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020.
3) Ejendomme, hvor halvdelen eller mindre af forskels-
værdien for hele ejendommen for skatteåret 2021
blev anvendt til dækningsafgiftspligtige anvendelser,
jf. § 23 A, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere gældende lov
om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr.
1463 af 6. oktober 2020.«
36. I § 45 d, stk. 1, indsættes efter »stk. 2«: »og kapitel 7 b«.
37. Efter kapitel 7 a indsættes:
»Kapitel 7 b
Grundskyld og dækningsafgift for visse udstykkede
ejendomme
§ 45 e. For ejere af ejendomme omfattet af § 33, hvorfra
der udstykkes to eller flere ejendomme, der på udstyknings-
tidspunktet er udlagt til boligformål i henhold til planlov-
givningen eller anden offentlig regulering, jf. dog stk. 2,
fastlægges skattepligten, skattegrundlaget og opkrævningen
af grundskyld og dækningsafgift for udstykningsåret og det
efterfølgende kalenderår efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Er en eller flere af de af stk. 1 omfattede ejendom-
me udlagt til et andet formål end ejerbolig, som af told- og
skatteforvaltningen anses for at være i naturlig forlængelse
af de øvrige udstykninger, finder stk. 1 anvendelse uanset
disse ejendommes kategorisering, jf. ejendomsvurderingslo-
vens § 3, stk. 1.
§ 45 f. For ejendomme omfattet af § 45 e påhviler skatte-
pligten den, der på tidspunktet for udstykningen, jf. § 6 i lov
om udstykning og anden registrering i matriklen m.v., ejer
2
restejendommen i henhold til et autoritativt register. Ejes
restejendommen af to eller flere personer, påhviler grund-
skylden og dækningsafgiften ejerne efter de ejerandele, der
er registreret i et autoritativt register.
§ 45 g. Grundskylden for udstykningsåret opgøres efter
§ 17, stk. 1-3. Grundskylden for kalenderåret efter udstyk-
ningsåret udgør det samme beløb, som er opgjort efter 1.
pkt.
Stk. 2. Dækningsafgiften for udstykningsåret opgøres ef-
ter § 20, stk. 1 og 2. Dækningsafgiften for kalenderåret efter
udstykningsåret udgør det samme beløb, som er opgjort ef-
ter 1. pkt., jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Ophører pligten til at betale dækningsafgift for
en ejendom efter § 12 i udstykningsåret, eftergives eller
tilbagebetales forfalden dækningsafgift for kalenderåret efter
udstykningsåret. En tilbagebetaling skal senest ske den 1.
i den anden måned efter, at told- og skatteforvaltningen
varsles om ophør af pligten til at betale dækningsafgift. Til-
bagebetales beløbet ikke rettidigt, har hovedejeren krav på
en daglig rente beregnet ud fra den rentesats, der efter op-
krævningslovens § 7, stk. 2, er fastsat for en måned, med
tillæg af 0,4 procentpoint regnet fra udløbet af den seneste
rettidige betalingsdag for tilbagebetalingsbeløbet, og frem til
betaling sker. Renten påløber for hver af kalenderårets dage
efter den seneste rettidige betalingsdag til og med dagen,
hvor betaling sker, og forfalder til betaling, når renten pålø-
ber. En eftergivelse eller tilbagebetaling medregnes ikke ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
§ 45 h. Grundskyld og dækningsafgift for udstyknings-
året og det efterfølgende kalenderår for ejere af ejendomme
omfattet af § 45 e stiftes den 1. januar i udstykningsåret
og opkræves af told- og skatteforvaltningen via skattekon-
toen, jf. opkrævningslovens kapitel 5, i en samlet rate med
forfald, når udstykningen, jf. § 6 i lov om udstykning og
anden registrering i matriklen m.v., registreres i et autorita-
tivt register. Den sidste rettidige betalingsdag er den 14. dag
i måneden efter datoen for told- og skatteforvaltningens af-
sendelse af påkrav. Falder sidste rettidige betalingsdag på en
banklukkedag, forlænges fristen til den følgende bankdag.
Stk. 2. Allerede betalte rateopkrævninger af grundskyld
og dækningsafgift i udstykningsåret for den nu udstykkede
ejendom modregnes i opkrævningen efter stk. 1.
Stk. 3. Ejer flere personer den udstykkede ejendom på
tidspunktet for udstykningen, jf. § 6 i lov om udstykning og
anden registrering i matriklen m.v., modtager hovedejeren
fastsat efter § 33, stk. 2, 1. og 2. pkt., den samlede opkræv-
ning. Betales beløbet ikke af hovedejeren senest den sidste
rettidige betalingsdag, jf. stk. 1, sendes der en rykker til
eventuelle andre ejere af ejendommen, inden beløbet over-
drages til inddrivelse. Sker betaling ikke rettidigt, forrentes
beløbet fra dagen efter den sidste rettidige betalingsdag i
henhold til opkrævningslovens § 16 c. Renten påløber dag-
ligt og tilskrives månedligt og er ikke fradragsberettiget.
§ 45 i. Forfalder grundskyld og dækningsafgift, jf. § 45 h,
stk. 1, til betaling på et tidspunkt, hvor en vurdering fore-
taget i det forudgående kalenderår endnu ikke er offentlig-
gjort, beregnes raten foreløbigt på grundlag af den sene-
ste offentliggjorte vurdering, jf. ejendomsvurderingslovens
§§ 5, 6, 87 b eller 88 a, eller på baggrund af et foreløbigt
beskatningsgrundlag efter § 17, stk. 4, 5 og 7, og § 20, stk.
3.
Stk. 2. Viser den endelige beregning, at der ved den fore-
løbige beregning jf. stk. 1, er opkrævet for meget, udbetales
differencen til den ejer, som betalte rateopkrævningen, jf.
§ 45 h, stk. 3.
Stk. 3. Viser den endelige beregning, at der ved den fore-
løbige beregning, jf. stk. 1, er opkrævet for lidt, opkræves
differencen af told- og skatteforvaltningen i en særskilt re-
guleringsrate via skattekontoen, jf. opkrævningslovens kapi-
tel 5, som forfalder til betaling den 1. i den anden måned
efter reguleringen med sidste rettidige betalingsdag samme
dag. Falder den sidste rettidige betalingsdag på en bankluk-
kedag, forlænges fristen til den følgende bankdag.
Stk. 4. Uanset § 4, stk. 5, og § 11, stk. 5, bortfalder pante-
og fortrinsretten fra og med tidspunktet for udstykningen, jf.
§ 6 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen
m.v.«
38. I § 56, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 4, 2. pkt«.
39. I § 81, stk. 4, ændres »senest den 1. december i det ind-
komstår, som lånet ydes for, fravælge lånet« til: »fravælge
lånet senest på en dato, der er ansat af told- og skatteforvalt-
ningen, som dog tidligst kan være den 31. december i det
indkomstår, som lånet ydes for«.
40. I § 82 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Medfører en efterregulering efter stk. 1, at en
ejer af en ejendom omfattet af § 33 har betalt for meget
grundskyld eller dækningsafgift, har hovedejeren krav på
forrentning efter § 34, stk. 4.«
41. Overskriften til kapitel 11 a affattes således:
»Kapitel 11 a
Eftergivelses- og tilbagebetalingsordninger for grundskyld i
særlige tilfælde«.
42. Efter § 82 b indsættes i kapitel 11 a:
»§ 82 c. En fysisk person, der på efterreguleringstids-
punktet ejer en ejendom omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3 eller
4, eller af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1,
er efter ansøgning indgivet til told- og skatteforvaltningen
berettiget til en eftergivelse af ubetalt eller tilbagebetaling
af betalt grundskyld for den del af skatteårene 2021-2023,
hvor ejeren i henhold til et autoritativt register ikke ejede
ejendommen, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Den fysiske person har i henhold til et autoritativt re-
gister overtaget ejendommen den 1. januar 2021 eller
senere.
2) Den nærmeste tidligere ejer er i henhold til et autori-
tativt register afgået ved døden på efterreguleringstids-
punktet.
3
3) Den fysiske person kan dokumentere, at en even-
tuel efterregulering af grundskylden for skatteårene
2021-2023 er reguleret kontraktuelt med den afdøde
ejer, jf. nr. 2.
4) Det beløb, som kan eftergives eller tilbagebetales, skal
udgøre 1.500 kr. eller derover.
Stk. 2. Eftergivelse og tilbagebetaling efter stk. 1 omfatter
eventuelle renter og gebyrer, der er påløbet som følge af
manglende betaling af grundskylden.
Stk. 3. En eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1
og 2 forestås af kommunalbestyrelsen i den kommune, som
ejendommen er beliggende i.
Stk. 4. Opkrævning og inddrivelse af grundskyld for skat-
teårene 2021-2023, herunder tilskrivning af renter, sættes i
bero af kommunen eller restanceinddrivelsesmyndigheden i
perioden fra ejerens ansøgning om eftergivelse eller tilbage-
betaling efter stk. 1, og indtil told- og skatteforvaltningen
har truffet afgørelse herom. Hviler grundskylden på ejen-
dommen i sin helhed med en pante- og fortrinsret, jf. § 4,
stk. 5, 1. pkt., forlænges perioden med pante- og fortrinsret
tilsvarende med den periode, hvor opkrævningen eller ind-
drivelsen har været sat i bero.
Stk. 5. En eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1
og 2 medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. 1. pkt. finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor den
fysiske person har fratrukket udgiften til efterreguleringen,
jf. ligningslovens § 14.«
43. Før overskriften inden § 85 indsættes:
»§ 84 a. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde og
efter indstilling fra told- og skatteforvaltningen sætte en
opkrævning som følge af en efterregulering af grundskyld
for skatteårene 2021-2023, jf. § 84, stk. 1, 2. pkt., herunder
tilskrivning af renter, i bero i op til 12 måneder, hvis ejen-
dommen alene ejes af fysiske personer.
Stk. 2. For krav efter stk. 1, som er sendt til inddrivelse,
jf. § 84, stk. 1, 4. pkt., kan restanceinddrivelsesmyndigheden
i særlige tilfælde træffe afgørelse om at sætte inddrivelsen
heraf, herunder tilskrivning af renter, i bero i op til 12 måne-
der for fysiske personer.
Stk. 3. Pante- og fortrinsretten, jf. § 29, stk. 1, i den
tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere æn-
dringer, der hviler på ejendommen i 2 år og 3 måneder,
forlænges tilsvarende med den periode, hvor opkrævningen
eller inddrivelsen har været sat i bero efter stk. 1 eller 2.
Stk. 4. Afgørelser efter stk. 2 kan ikke indbringes for en
højere administrativ myndighed.«
§ 2
I ejendomsvurderingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1510 af 8. december 2023, som ændret ved § 3 i lov nr.
679 af 3. juni 2023, § 2 i lov nr. 594 af 4. juni 2024, § 2 i
lov nr. 1214 af 26. november 2024 og § 4 i lov nr. 96 af 4.
februar 2025, foretages følgende ændringer:
1. § 11, stk. 1 og 2, affattes således:
»For ejendomme som nævnt i § 10 kan der på foranled-
ning af ejeren eller en anden med interesse i den pågældende
ejendom ansættes en ejendomsværdi, der er relevant til brug
for
1) ansættelse af bo- eller gaveafgift, jf. boafgiftsloven, el-
ler ansættelse af indkomstskat af gave, jf. statsskattelo-
vens § 4, litra c, herunder til brug ved ansættelse af bo-
eller gaveafgift efter boafgiftsloven eller indkomstskat
efter statsskattelovens § 4, litra c, af aktier m.v. i et
selskab, der direkte eller indirekte ejer ejendommen,
2) fastsættelse af overdragelsessum ved overdragelse af
virksomhed med succession efter kildeskattelovens §
33 C, overdragelse af aktier m.v. med succession efter
aktieavancebeskatningslovens § 34 eller udlodning af
virksomheder eller aktier m.v. med succession efter
dødsboskattelovens § 29, eller
3) opgørelse af beregningsgrundlaget efter momsbekendt-
gørelsens § 55, stk. 4.
Stk. 2. Ansættelsen af ejendomsværdi efter stk. 1 foreta-
ges efter prisforholdene pr. seneste forudgående almindeli-
ge vurdering af ejendomme af den pågældende kategori på
anmodningstidspunktet. Ved ansættelse af ejendomsværdier
efter stk. 1 for landbrugsejendomme omfattet af § 10, nr.
1, skovejendomme omfattet af § 10, nr. 2, og ejerboliger
og boliger omfattet af § 10, nr. 5, udgør værdien af boliger
beboet af ejere et beløb svarende til den ejendomsværdi, der
er ansat efter § 30. Ved ansættelse af ejendomsværdier efter
stk. 1 for erhvervsejendomme m.v. omfattet af § 10, nr. 3,
med boligdel og for ejerboliger omfattet af § 10, nr. 7, udgør
værdien af boliger et beløb svarende til den ejendomsværdi,
der er ansat for boligdelen efter § 35, stk. 1.«
2. I § 11 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Den ansatte ejendomsværdi efter stk. 1 er gælden-
de til brug for værdiansættelsen af ejendommen til brug for
de i stk. 1 nævnte overdragelser, udlodninger og opgørelser
m.v., der sker senest 2 år efter, ansættelsen er meddelt, hvis
ikke der siden ansættelsen er indtrådt begivenheder, der op-
fylder betingelserne for omvurdering, jf. § 6, stk. 1.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
3. § 35 a ophæves.
4. I § 76 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »høj«: »eller lav«.
5. I § 78, 1. pkt., indsættes efter »berigtiges«: », jf. dog
§ 76 a, stk. 2«.
6. I § 83, stk. 2, 3. pkt., stk. 3, 3. pkt., § 83 a, stk. 2, 4. pkt.,
og § 83 b, stk. 1 og 2, ændres »§ 33 C, stk. 1, 6. pkt.« til:
»§ 33 C, stk. 1, 5. pkt.«
7. I § 89, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »Skattefor-
valtningen« til: »Told- og skatteforvaltningen«.
4
§ 3
I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 242 af 18.
februar 2021, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1472 af 10.
december 2024, foretages følgende ændring:
1. § 19, stk. 5, 2. pkt., affattes således:
»I andre tilfælde indgår i anskaffelsessummen efter stk. 1
ikke den del, der kan henføres til ejerboligen.«
§ 4
I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar
2023, som ændret ved § 7 i lov nr. 1795 af 28. december
2023, § 3 i lov nr. 482 af 22. maj 2024, lov nr. 682 af
11. juni 2024 og § 2 i lov nr. 1694 af 30. december 2024,
foretages følgende ændringer:
1. I § 12, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »handelsværdi«: », jf.
dog § 12 b,«.
2. I § 12, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »handelsværdien«:
»eller en værdi ansat efter § 12 b«.
3. Efter § 12 a indsættes:
»§ 12 b. Uanset § 12, stk. 1, kan fast ejendom vælges
værdiansat svarende til ejendomsværdien ansat efter regler-
ne i ejendomsvurderingslovens § 11.«
4. I § 13 a, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
»Har boet valgt at værdiansætte fast ejendom i boopgø-
relsen efter § 12 b, skal denne værdi anvendes ved bereg-
ning af passivposter efter 1. og 2. pkt.«
5. I § 27, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Uanset 1. pkt. kan fast ejendom vælges værdiansat sva-
rende til ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendoms-
vurderingslovens § 11.«
6. I § 27, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »handelsværdien«:
»eller en værdi ansat efter stk. 1, 3. pkt.«
§ 5
I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 28.
marts 2019, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 482 af 22.
maj 2024, foretages følgende ændring:
1. § 29, stk. 2, 3. og 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Kan mere end halvdelen af overdragelsessummen for
ejendommen henføres til den del af ejendommen, der blev
anvendt i afdødes eller en længstlevende ægtefælles er-
hvervsvirksomhed, finder 1. pkt. dog ikke anvendelse på
nogen del af ejendomsavancen vedrørende den pågældende
ejendom.«
§ 6
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast
ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 25. januar 2019,
som ændret ved § 1 i lov nr. 1578 af 27. december 2019 og
§ 2 i lov nr. 1580 af 27. december 2019, foretages følgende
ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast
ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven)«
2. I § 9, stk. 1, 2. pkt., ændres », der indeholder en eller to
selvstændige lejligheder, hvor ejendommen både tjener eller
har tjent til bolig for ejeren og i væsentligt omfang benyttes
erhvervsmæssigt, jf. ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1«
til: »omfattet af ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, og
som på afståelsestidspunktet anses som en erhvervsejendom
efter ejendomsvurderingsloven«.
3. I § 9 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. For ejendomme omfattet af ejendomsvurderings-
lovens § 35, stk. 1, som på afståelsestidspunktet anses som
en ejerbolig efter ejendomsvurderingsloven, og som var om-
fattet af § 9, stk. 1, 2. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 132
af 25. januar 2019, kan ejeren ved henvendelse til told- og
skatteforvaltningen vælge, at ejendommen skal behandles
efter stk. 1-7. 1. pkt. forudsætter, at der ikke er foretaget
omvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1,
som følge af ændringer, der er sket på ejerens foranledning.«
§ 7
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 3. maj
2024, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 1694 af 30.
december 2024, foretages følgende ændringer:
1. § 33 C, stk. 1, 4. og 5. pkt., ophæves, og i stedet indsæt-
tes:
»Kan mere end halvdelen af overdragelsessummen for
ejendommen henføres til den del af ejendommen, der an-
vendes i overdragerens eller overdragerens samlevende æg-
tefælles erhvervsvirksomhed, finder stk. 2-11 og 14 dog
anvendelse på hele ejendomsavancen vedrørende den pågæl-
dende ejendom.«
2. I § 33 D, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
»Har parterne valgt at værdiansætte gaven efter boafgifts-
lovens § 27, stk. 1, 3. pkt., skal denne værdi anvendes ved
beregning af passivposter efter 1. og 2. pkt.«
§ 8
I lov om kommunal indkomstskat og statens afregning
af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, jf.
lovbekendtgørelse nr. 935 af 30. august 2019, som ændret
bl.a. ved § 2 i lov nr. 679 af 3. juni 2023 og senest ved
§ 9 i lov nr. 1694 af 30. december 2024, foretages følgende
ændring:
1. I § 15 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Staten udbetaler et beløb til den kommune, som
efter afgørelse truffet af told- og skatteforvaltningen skal ef-
5
tergive eller tilbagebetale en efteropkrævning af grundskyld
for skatteårene 2021-2023, jf. ejendomsskattelovens 82 c,
stk. 1, samt eventuelle renter og gebyrer, der er påløbet som
følge af manglende betaling af grundskylden, jf. ejendoms-
skattelovens § 82 c, stk. 2. Beløbet, der skal udbetales efter
1. pkt., skal svare til det beløb, som den pågældende kom-
mune har skullet eftergive eller tilbagebetale. Staten skal
senest udbetale beløbet 30 bankdage fra den dag, hvor kom-
munen har oplyst told- og skatteforvaltningen om størrelsen
af det beløb, som er eftergivet eller tilbagebetalt.«
§ 9
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar
2023, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 679 af 3. juni 2023
og senest ved § 3 i lov nr. 198 af 25. februar 2025, foretages
følgende ændringer:
1. I § 14, stk. 3, indsættes som 3.-5. pkt.:
»Som uvæsentlig erhvervsmæssigt benyttet, jf. 2. pkt.,
anses en ejendom, der kun anvendes af ejeren til boligformål
og erhvervsmæssige formål, når den erhvervsmæssigt benyt-
tede del af ejendommen i henhold til en fordeling efter ejen-
domsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, eller afskrivnings-
lovens § 45, stk. 2, der fortsat anses for retvisende, udgør
mindre end 10 pct. af ejendommens kontante anskaffelses-
sum. I andre tilfælde anses en ejendom, der kun anvendes
af ejeren til boligformål og erhvervsmæssige formål, som
uvæsentligt erhvervsmæssigt benyttet, jf. 2. pkt., når ejen-
domsværdien for den del af ejendommen, der anvendes til
boligformål, udgør mere end 90 pct. af ejendommens kon-
tante anskaffelsessum. Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3,
5. og 6. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
2. I § 15 J, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 2. pkt., ændres »beregne-
de« til: »angivne«.
3. I § 15 J, stk. 3, 2. pkt., ændres »beregnes som summen
af de ved vurderingen fremkomne værdier af de af ejerne
beboede lejligheder i ejendommen divideret med summen
af samme værdi og den ved vurderingen fremkomne værdi
af den øvrige del af ejendommen« til: »udgør den del af
etagearealet, der ikke anvendes erhvervsmæssigt«.
4. I § 15 J, stk. 4, 3. pkt., ændres »beregnes som summen af
de ved vurderingen fremkomne værdier af de af deltagerne
beboede lejligheder i ejendommen divideret med summen
af samme værdi og den ved vurderingen fremkomne værdi
af den øvrige del af ejendommen« til: »udgør den del af
etagearealet, der ikke anvendes erhvervsmæssigt«.
5. I § 15 K, stk. 6, indsættes som 2.-4. pkt.:
»En ejendom, jf. 1. pkt., der kun anvendes af ejeren til
boligformål og erhvervsmæssige formål, anses for erhvervs-
mæssigt benyttet, når den erhvervsmæssigt benyttede del af
ejendommen i henhold til en fordeling efter ejendomsavan-
cebeskatningslovens § 4, stk. 5, eller afskrivningslovens §
45, stk. 2, der fortsat anses for retvisende, udgør mindst
25 pct. af ejendommens kontante anskaffelsessum. I andre
tilfælde anses en ejendom, jf. 1. pkt., der kun anvendes
af ejeren til boligformål og erhvervsmæssige formål, for
erhvervsmæssigt benyttet, når ejendomsværdien for den del
af ejendommen, der anvendes til boligformål, udgør mindre
end 75 pct. af ejendommens kontante anskaffelsessum. Virk-
somhedsskattelovens § 1, stk. 3, 5. og 6. pkt., finder tilsva-
rende anvendelse.«
§ 10
I lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar 2021, som
ændret ved § 4 i lov nr. 2227 af 29. december 2020, § 4 i lov
nr. 291 af 27. februar 2021 og § 10 i lov nr. 679 af 3. juni
2023, foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk. 4, nr. 2, 2. pkt., udgår »samt ejendomme, der
anvendes både til bolig- og til erhvervsformål,«.
§ 11
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 13.
marts 2025, foretages følgende ændringer:
1. § 5 D, stk. 3 og 4, affattes således:
»Stk. 3. På bygninger, der er afskrivningsberettigede efter
afskrivningsloven, og installationer, der udelukkende tjener
sådanne bygninger, og som er anskaffet eller fuldført før
overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag
af handelsværdien på tidspunktet for overgangen til skatte-
pligt.
Stk. 4. På installationer, der er afskrivningsberettigede ef-
ter afskrivningslovens § 15, stk. 2, og som er anskaffet eller
fuldført før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning
på grundlag af handelsværdien på tidspunktet for overgan-
gen til skattepligt.«
2. § 5 D, stk. 9, 1. pkt., affattes således:
»Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter ejendomsa-
vancebeskatningsloven for fast ejendom, der er erhvervet
før overgangen til skattepligt, træder handelsværdien på
tidspunktet for overgangen til skattepligt i stedet for anskaf-
felsessummen.«
3. § 14, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Fast ejendom, som omfatter mindst 25 ha skov,
medregnes til handelsværdien med et nedslag på 40 pct. af
den del af handelsværdien, der kan henføres til skov.«
§ 12
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053
af 20. september 2024, som ændret ved § 6 i lov nr. 683 af
11. juni 2024, § 2 i lov nr. 1473 af 10. december 2024, § 14
i lov nr. 1489 af 10. december 2024 og § 15 i lov nr. 1694 af
30. december 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 12« til: »§§ 12 og 12 b«.
2. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 12:
6
»12) Boafgiftslovens § 12 a, der ikke vedrører værdiansæt-
telse efter boafgiftslovens §§ 12 og 12 b.«
§ 13
I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af
13. januar 2025, som ændret ved § 1 i lov nr. 168 af 29.
februar 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 2, 4. pkt., indsættes efter »beregningen efter 2.
og 3. pkt.«: », hvis den seneste ejendomsværdi er meddelt
efter ejendomsvurderingslovens § 11, men meddelelsen er
sket mere end to år før tidspunktet for tinglysning«.
2. I § 4, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »fri handel«: », jf. dog
4. pkt.«
3. I § 4, stk. 4, indsættes som 4. og 5. pkt.:
»Hvis der er meddelt en ejendomsværdi efter ejendoms-
vurderingslovens § 11, der er gældende i henhold til ejen-
domsvurderingslovens § 11, stk. 3, skal denne værdi oplys-
es. Afgiften skal da beregnes på grundlag af den højeste
værdi efter stk. 1 eller den i stk. 4, 4. pkt., oplyste værdi.«
§ 14
I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1836
af 16. september 2021, som ændret ved § 6 i lov nr. 2193
af 30. november 2021 og § 17 i lov nr. 679 af 3. juni 2023,
foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer:
»En ejendom, der kun anvendes af ejeren til boligfor-
mål og erhvervsmæssige formål, indgår med den del af
ejendommen, der ikke anvendes af ejeren til boligformål,
i virksomhedsordningen i henhold til en fordeling efter ejen-
domsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, eller afskrivnings-
lovens § 45, stk. 2, der fortsat anses for retvisende, og hvor
denne del udgør mindst 25 pct. af ejendommens kontante
anskaffelsessum. I andre tilfælde indgår en ejendom, der
kun anvendes af ejeren til boligformål og erhvervsmæssige
formål, med den del af ejendommen, der ikke anvendes
af ejeren til boligformål, i virksomhedsordningen, hvor ejen-
domsværdien for den del af ejendommen, der anvendes til
boligformål, udgør mindre end 75 pct. af ejendommens kon-
tante anskaffelsessum. Den skattepligtige kan vælge, at en
ansat ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11
skal træde i stedet for ejendommens kontante anskaffelses-
sum, jf. 3. og 4. pkt., fra og med det indkomstår, hvor
den ansatte ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens
§ 11 er meddelt den skattepligtige. Ejendommens kontante
anskaffelsessum, jf. 3. og 4. pkt., og en ansat ejendomsvær-
di efter ejendomsvurderingslovens § 11, jf. 5. pkt., begge
med tillæg af anskaffelsessum for ombygning, forbedringer
m.v., der ikke er indregnet heri, reguleres efter indekset
med lavest mulige geografiske niveau, der er fastsat efter
ejendomsvurderingslovens § 45, stk. 1, og § 46.«
2. § 3, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelses-
sum eller den ansatte ejendomsværdi efter ejendomsvurde-
ringslovens § 11, begge med tillæg af anskaffelsessum for
ombygning, forbedringer m.v., der ikke er indregnet heri, re-
guleret efter indekset med lavest mulige geografiske niveau,
der er fastsat efter ejendomsvurderingslovens § 45, stk. 1, og
§ 46.«
3. I § 22 a, stk. 6, ændres »1.-5. pkt.« til: »1.-9. pkt.«
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
§ 15
I lov nr. 477 af 17. juni 2008 om nedsættelse
af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den
kommunale skatteudskrivning, som ændret bl.a. ved § 3 i
lov nr. 2614 af 28. december 2021 og senest ved § 31 i lov
nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. § 5, stk. 6, ophæves.
2. I § 6, stk. 1, ændres »§ 23 A i lov om kommunal ejen-
domsskat« til: »ejendomsskattelovens § 12«, og efter », jf.
stk. 2« indsættes: », korrigeret for virkningen af stigningsbe-
grænsningen på dækningsafgiften af erhvervsejendomme«.
3. § 6, stk. 3-5, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Den grundværdi for erhvervsejendomme og den
korrektion for stigningsbegrænsningen, der er nævnt i stk.
1, er baseret på et skøn, der er fastsat af indenrigs- og
sundhedsministeren.«
§ 16
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 19. januar 2021,
som ændret ved § 8 lov nr. 923 af 18. maj 2021, § 30 lov
nr. 679 af 3. juni 2023, § 33 i lov nr. 1647 af 30. december
2024 og § 18 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, foretages
følgende ændring:
1. I § 23 c, stk. 3, ændres »kommunernes indberetning af
oplysninger om« til: »grundlaget for opgørelsen af«.
§ 17
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2. § 1, nr. 24, 39 og 40, har virkning fra og med den
1. januar 2024.
Stk. 3. § 1, nr. 1-4, 8, 9, 12, 14, 19, 20, 23, 27, 36 og 37,
§ 2, nr. 3 og 6, og § 10 har virkning fra og med den 1. januar
2026.
Stk. 4. § 5 og § 7, nr. 1, har virkning for overdragelser og
udlodninger fra dødsboer, der sker den 1. januar 2026 eller
senere.
Stk. 5. § 9, § 11, nr. 3, og § 14 har virkning for indkomst-
år, der påbegyndes den 1. januar 2026 eller senere, jf. dog
stk. 9 og 10.
7
Stk. 6. § 2, nr. 1 og 2, § 4, § 7, nr. 2, og §§ 12 og 13
har virkning for overdragelser og udlodninger fra dødsboer,
hvor der på tidspunktet for overdragelsen eller udlodninger
af ejendommen er meddelt ejeren en vurdering af ejendom-
men pr. 1. marts 2021 eller senere efter ejendomsvurderings-
lovens §§ 5 eller 6.
Stk. 7. § 2, nr. 4, finder også anvendelse på tilbud om
kompensation og udbetalt kompensation, der er meddelt el-
ler udbetalt før den 1. juli 2025.
Stk. 8. § 3 har virkning for bygninger, der anskaffes den 1.
januar 2026 eller senere.
Stk. 9. For skattepligtige, der anvender virksomhedsord-
ningen for et indkomstår omfattende den 31. december
2025, har § 14, nr. 1 og 2, virkning fra og med indkomstår,
hvori den skattepligtige ændrer anvendelsen af en ejendom,
der anvendes af ejeren til boligformål og erhvervsmæssige
formål, eller hvor den skattepligtige tilvælger virksomheds-
ordningen, og virksomhedsordningen ikke har været tilvalgt
for det forudgående indkomstår.
Stk. 10. For skattepligtige, der anvender kapitalafkastord-
ningen for et indkomstår omfattende den 31. december
2025, har virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 3.-6. pkt.,
som affattet ved denne lovs § 14, nr. 1 og 3, virkning fra
og med indkomstår, hvori den skattepligtige ændrer anven-
delsen af en ejendom, der anvendes af ejeren til boligformål
og erhvervsmæssige formål, eller hvor den skattepligtige
tilvælger kapitalafkastordningen, og kapitalafkastordningen
ikke har været tilvalgt for det forudgående indkomstår.
Stk. 11. § 15 har virkning for budgetåret 2026 og efterføl-
gende budgetår.
8
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Alternativer til anvendelse af ejendomsværdier til beskatningsformål for landbrugs- og skovejendomme
samt erhvervsejendomme
2.1.1.Gældende ret
2.1.1.1. Mulighed for ad hoc ansættelse af ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 11
ved familieoverdragelse af visse ejendomme
2.1.1.2. Regler, hvor ejendomsværdien eller en fordeling heraf anvendes til beskatningsformål
2.1.2.Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2.1. Udvidelse af muligheden for ad hoc ansættelse af ejendomsværdien efter ejendomsvurde-
ringslovens § 11
2.1.2.1.1. Indførelse af retskrav på anvendelse af ejendomsværdi ansat efter ejendomsvur-
deringslovens § 11 ved beregning af bo- og gaveafgift i familieoverdragelse af
visse ejendomme samt forlænget gyldighed
2.1.2.2. Anvendelse af fordelingen af etagearealet
2.1.2.3. Anvendelse af parternes aftalte overdragelsessum, herunder fordeling mellem beboelse og
erhvervsdel
2.1.2.4. Anvendelse af ejendomsværdi og anskaffelsessum til skematisk metode til fordeling mel-
lem privat og erhvervsmæssig brug af en ejendom
2.1.2.5. Indførelse af ny regel til fordeling af afskrivningsgrundlag på bygninger
2.1.2.6. Anvendelse af handelsværdien
2.1.2.7. Øvrige alternativer til anvendelse af ejendomsværdier
2.2. Grundskyld og dækningsafgift i visse udstykningstilfælde
2.2.1.Gældende ret
2.2.2.Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Eftergivelses- og tilbagebetalingsordning for grundskyld ved efterregulering af skatteårene 2021-2023,
hvor tidligere ejer er afgået ved døden
2.3.1.Gældende ret
2.3.2.Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Berostillelse af efteropkrævninger af grundskyld for skatteårene 2021-2023 i særlige tilfælde
2.4.1.Gældende ret
2.4.2.Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Justering af tilbagebetalingsordningen
2.5.1.Gældende ret
2.5.2.Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
9
3.1.1.Alternativer til anvendelse af ejendomsværdier til beskatningsformål for landbrugs- og skovejen-
domme samt erhvervsejendomme
3.1.2.Grundskyld og dækningsafgift i visse udstykningstilfælde
3.1.3.Indførelse af rentegodtgørelse og ændring af stigningsbegrænsning for dækningsafgift af erhvervs-
ejendomme
3.1.4.Eftergivelses- og tilbagebetalingsordningen for grundskyld ved efterregulering af skatteårene
2021-2023, hvor tidligere ejer er afgået ved døden
3.1.5.Justering af tilbagebetalingsordningen
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10.Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har bl.a. til formål at indføre permanente alter-
nativer til anvendelsen af løbende ansættelser af ejendoms-
værdier for landbrugs- og skovejendomme samt erhvervs-
ejendomme for de regler i skattelovgivningen, hvor ejen-
domsværdien eller en fordeling heraf bliver anvendt til be-
skatningsformål.
Ved indførelsen af ejendomsvurderingsloven pr. 1. januar
2018, jf. lov nr. 654 af 8. juni 2017, blev ansættelsen af
løbende ejendomsværdier for landbrugs- og skovejendomme
samt erhvervsejendomme, der ikke er dækningsafgiftspligti-
ge eller har en boligdel, afskaffet med den begrundelse, at
den samlede ejendomsværdi ikke dannede grundlag for den
løbende ejendomsbeskatning af disse ejendomme.
Med henblik på at forenkle vurderingsprocesserne og gøre
ejendomsbeskatningen mere enkel og gennemskuelig blev
ansættelsen af løbende ejendomsværdier for erhvervsejen-
domme afskaffet i sin helhed pr. 1. marts 2021, jf. lov
nr. 291 af 27. februar 2021. Indtil dette tidspunkt udgjor-
de ejendomsværdien i den løbende ejendomsbeskatning af
erhvervsejendomme alene et indirekte beskatningsgrundlag
for dækningsafgiften af offentlige ejendomme og erhvervs-
ejendomme.
For landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejendom-
me bliver den samlede ejendomsværdi eller en fordeling
heraf for bl.a. ejendomme med blandet anvendelse imidler-
tid anvendt til beskatningsformål flere steder i skattelovgiv-
ningen. I forlængelse af afskaffelsen af løbende ansættelse
af ejendomsværdier vedtog Folketinget derfor – som en
midlertidig ordning – at ejendomsværdien i de videreførte
vurderinger fra det gamle vurderingssystem fortsat kan an-
vendes til beskatningsformål de steder i skattelovgivningen,
hvor en fordeling af ejendomsværdien anvendes til beskat-
ningsformål, jf. lov nr. 2614 af 28. december 2021. De ste-
der i skattelovgivningen, hvor den samlede ejendomsværdi
anvendes til beskatningsformål, anvendes handelsværdien
som alternativ til ejendomsværdien, hvis der ikke er ansat en
ejendomsværdi.
Lovforslaget indeholder desuden forslag om at indføre et
retskrav på at anvende en ad hoc indhentet ejendomsvurde-
ring fra Skatteforvaltningen til brug for bo- og gaveafgifts-
beregning i familiehandler.
Lovforslaget har derudover til formål at indføre særlige
regler om grundskyld og dækningsafgift i visse udstyknings-
tilfælde. Reglerne vil samlet set sikre, at en boligejer frem-
adrettet ikke risikerer at blive efterladt med den samlede
betaling for ejendomsskatterne for både sin egen og naboer-
nes ejendomme i op til 2 år efter, at udstykningen er sket.
Endelig indeholder lovforslaget nogle mindre justeringer,
herunder til reglerne om stigningsbegrænsning for dæk-
ningsafgift samt forslag om, at Skatteforvaltningen skal be-
regne rentegodtgørelse til ejendomsejere i alle tilfælde, hvor
det viser sig, at der er betalt for meget i ejendomsskatter på
baggrund af en foreløbig vurdering.
2. Lovforslagets hovedpunkter
10
2.1. Alternativer til anvendelse af ejendomsværdier til
beskatningsformål for landbrugs- og skovejendomme
samt erhvervsejendomme
2.1.1. Gældende ret
Ved indførelsen af ejendomsvurderingsloven pr. 1. januar
2018, jf. lov nr. 654 af 8. juni 2017, blev ansættelse af
løbende ejendomsværdier for landbrugs- og skovejendomme
samt visse erhvervsejendomme afskaffet. Dette vedrørte er-
hvervsejendomme, hvor der på vurderingstidspunktet ikke
skulle betales dækningsafgift, og for erhvervsejendomme,
hvor der ikke var en boligdel. Baggrunden for afskaffelsen
var, at den samlede ejendomsværdi ikke dannede grundlag
for ejendomsbeskatningen for disse ejendomme.
Med henblik på at forenkle vurderingsprocesserne og gøre
ejendomsbeskatningen mere enkel og gennemskuelig blev
ansættelsen af løbende ejendomsværdier for erhvervsejen-
domme afskaffet i sin helhed fra og med den 1. marts 2021,
jf. lov nr. 291 af 27. februar 2021.
Indtil dette tidspunkt blev ejendomsværdien i den løbende
ejendomsbeskatning af erhvervsejendomme alene anvendt
som indirekte beskatningsgrundlag, idet ejendomsværdien
fratrukket grundværdien udgjorde forskelsværdien, der dan-
nede beskatningsgrundlaget for dækningsafgift af offentlige
ejendomme og erhvervsejendomme.
Afskaffelsen af løbende ansættelse af ejendomsværdier for
landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejendomme in-
debar, at der alene ansættes en grundværdi (og ikke både
en ejendomsværdi og en grundværdi) i de nye ejendomsvur-
deringer for disse ejendomme. Det indebar også, at der for
ejendomme, der både anvendes til boligformål – herunder
stuehuse tilhørende landbrugs- og skovejendomme – og til
andre formål, alene ansættes en løbende ejendomsværdi for
boligdelen.
Efter ejendomsvurderingslovens § 11 er der imidlertid mu-
lighed for at visse landbrugs- og skovejendomme samt er-
hvervsejendomme kan få ansat en ad hoc ejendomsværdi,
hvis dette er nødvendigt til brug for ansættelse af bo- eller
gaveafgift. For nærmere herom henvises der til lovforslagets
pkt. 2.1.1.1 nedenfor.
Afskaffelsen af løbende ansættelse af ejendomsværdier for
landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejendomme
har imidlertid en række afledte konsekvenser i skattelovgiv-
ningen. Det skyldes, at den samlede ejendomsværdi eller en
fordeling heraf for bl.a. ejendomme med blandet anvendelse
bliver anvendt til beskatningsformål flere steder i skattelov-
givningen.
Dette vedrører f.eks. tilfælde, hvor fordelingen af ejendoms-
værdien har været anvendt til at afgrænse den del af en ejen-
dom, som anvendes til erhvervsmæssige formål. Ejendoms-
værdien anvendes eksempelvis til en fordeling af fradrag
for driftsomkostninger, driftsudgifter og ejendomsskatter ef-
ter ligningslovens regler for den del af en ejendom, der
anvendes til erhvervsmæssige formål. De vurderingsmæssi-
ge fordelinger af ejendomsværdien for blandet benyttede
ejendomme, som er fastlagt efter det gamle vurderingssy-
stem, indgår efter gældende regler i vurderingen af, hvilken
del af en ejendom, der kan indgå i virksomheds- eller kapi-
talafkastordningen efter virksomhedsskattelovens regler. For
en udtømmende opregning af de steder i den øvrige skatte-
lovgivning, hvor ejendomsværdien eller fordeling heraf an-
vendes til beskatningsformål, henvises til lovforslagets pkt.
2.1.1.2 nedenfor.
I forlængelse af afskaffelsen af løbende ansættelse af ejen-
domsværdier vedtog Folketinget derfor, at ejendomsværdien
i de videreførte vurderinger fra det gamle vurderingssystem
fortsat kan anvendes til beskatningsformål de steder i den
øvrige skattelovgivning, hvor en fordeling af ejendomsvær-
dien anvendes til beskatningsformål, jf. lov nr. 2614 af 28.
december 2021.
Det følger således af ejendomsvurderingslovens § 35 a,
at der for ejendomme, der anvendes til såvel boligformål
som erhvervsmæssige formål, anvendes den senest ansatte
ejendomsværdi som beregningsgrundlag for beskatning efter
øvrig lovgivning, hvis en fordeling af ejendomsværdien er
nødvendig for at afgrænse den del af ejendommen, som
anvendes til erhvervsmæssige formål.
Det følger af bemærkningerne til ejendomsvurderingslovens
§ 35 a, at der er tale om en midlertidig ordning, og at der
vil blive igangsat en undersøgelse af mulighederne for at
indføre en mere permanent løsning, jf. Folketingstidende
2021-22, tillæg A, L 88 som fremsat, side 27.
De steder i skattelovgivningen, hvor den samlede ejendoms-
værdi anvendes til beskatningsformål, er alternativet hertil
ejendommens handelsværdi. Den samlede ejendomsværdi
eller handelsværdien bliver brugt som indgangsværdi i for-
hold til opgørelse af indskudskontoen under virksomheds-
ordningen efter virksomhedsskattelovens regler og til fast-
læggelse af afskrivningsgrundlag og avanceopgørelse for
selskaber, foreninger m.v., der overgår fra at være undtaget
fra skattepligt til at være skattepligtige efter selskabsskatte-
loven. Dertil kommer, at den samlede ejendomsværdi eller
handelsværdien bliver anvendt under andelsbeskatningen,
som sker på grundlag af andelsforeningernes formue.
2.1.1.1. Mulighed for ad hoc ansættelse af ejendomsværdien
efter ejendomsvurderingslovens § 11 ved familieoverdragel-
se af visse ejendomme
Efter ejendomsvurderingslovens § 11 er der mulighed for, at
visse ejendomme kan få ansat en ejendomsværdi, hvis dette
er nødvendigt for ansættelse af bo- eller gaveafgift.
Baggrunden er, at der som nævnt i visse situationer kan
være beskatningsmæssigt behov for at ansætte ejendoms-
værdier af ejendomme, der ikke løbende får ansat ejendoms-
værdier, jf. ejendomsvurderingslovens § 10. Dette kan bl.a.
være tilfældet ved familieoverdragelser, skifte af dødsboer,
overdragelse af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte
11
ejer ejendommen, og lignende tilfælde, hvor der skal betales
bo- eller gaveafgift efter boafgiftsloven.
Ansættelse af ejendomsværdier efter ejendomsvurderingslo-
vens § 11 knytter sig til det nye ejendomsvurderingssystem,
og der kan derfor først anmodes om en ansættelse af en
eksisterende ejendom efter ejendomsvurderingslovens § 11,
når der foreligger en vurdering af ejendommen pr. 1. marts
2021 eller senere, jf. ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 4.
Foreligger der således endnu ikke en vurdering foretaget ef-
ter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6, findes der for ek-
sisterende ejendomme i stedet en videreført vurdering efter
ejendomsvurderingslovens §§ 87 eller 88, herunder en an-
sættelse af ejendomsværdien, som efter omstændighederne
kan danne grundlag for værdiansættelse af ejendommen til
brug for en familieoverdragelse. For nyopståede ejendomme
m.v. kan der anmodes om en vurdering efter ejendomsvur-
deringslovens § 11, når der er meddelt ejeren en vurdering
af ejendommen efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.
En ansættelse af ejendomsværdi efter ejendomsvurderings-
lovens § 11 kan ske for landbrugsejendomme, skovejendom-
me og erhvervsejendomme m.v., som er omfattet af ejen-
domsvurderingslovens § 10, nr. 1-3.
Ansættelse kan ske på foranledning af ejendommens ejer el-
ler af en anden med interesse i den pågældende ejendom, det
vil sige den kreds af personer, der ved familieoverdragelse
af ejendommen, dødsboskifte eller lignende vil skulle betale
bo- eller gaveafgift.
Ansættelsen kan foretages på et vilkårligt tidspunkt af året,
men i prisniveauet pr. seneste almindelige vurdering af ejen-
domme af den pågældende kategori, jf. ejendomsvurderings-
lovens § 11, stk. 1, 2. pkt. Ansættelser af ejendomsværdier
efter ejendomsvurderingslovens § 11 foretages inden for
rammerne af vurderingsnormen, jf. ejendomsvurderingslo-
vens § 15. Ejendomsværdierne skal således ansættes som
den forventelige kontantværdi i fri handel for en ejendom
af den pågældende type under hensyn til alder, størrelse,
beliggenhed og øvrige karakteristika.
Trods ordlyden af ejendomsvurderingslovens § 11 om, at der
kan ansættes en ejendomsværdi, hvis dette er nødvendigt for
ansættelse af bo- eller gaveafgift, fremgår det af bemærknin-
gerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2017-18 (2.
samling), tillæg A, L 171 som fremsat, side 38, at det skal
være muligt at indhente en vurdering efter ejendomsvurde-
ringslovens § 11 i de tilfælde, hvor en værdiansættelse af
ejendommen er relevant for værdiansættelse af aktier eller
anparter i det selskab, der direkte eller indirekte ejer ejen-
dommen, til brug ved ansættelse af bo- og gaveafgift efter
boafgiftsloven. Det må på den baggrund kunne udledes, at
ordet »nødvendigt« skal forstås således, at ansættelsen af
ejendomsværdien skal være relevant i anledning af en på-
tænkt overdragelse og eventuelt til brug for afklaring af bo-
og gaveafgiftsretlige spørgsmål, herunder også til afklaring,
hvilken overdragelsessum ejendommen kan fastsættes til,
uden at blive tilsidesat eller udløse gaveafgift.
2.1.1.2. Regler, hvor ejendomsværdien eller en fordeling
heraf anvendes til beskatningsformål
Efter ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6, kan ejeren –
under visse betingelser – vælge at blive ejendomsværdibe-
skattet af lejligheder, som én eller flere ejere bebor i en ud-
lejningsejendom med tre til seks boligenheder, hvoraf højst
én lejlighed er beboet af en eller flere ejere, frem for at blive
lejeværdibeskattet efter statsskatteloven. Skatteforvaltningen
har en fast praksis for at tillade, at ejeren fortsat kan væl-
ge, at ejendommen skal ejendomsværdibeskattes, selv om
en andel af ejendommen ikke anvendes til beboelse, hvis
denne andel udgør under 25 pct. af ejendommens samlede
ejendomsværdi.
Afskrivningslovens kapitel 3 indeholder regler for afskriv-
ning på erhvervsmæssigt benyttede bygninger. Anvendes
kun en del af en bygning til formål, der berettiger til af-
skrivning efter afskrivningslovens § 14, finder reglerne i af-
skrivningslovens § 19 anvendelse. Afskrivningslovens § 19,
stk. 5, præciserer, at den del af bygningens samlede anskaf-
felsessum, der kan henføres til ejerbolig, og som er fastsat
på baggrund af sælger og købers fordeling af den samlede
anskaffelsessum efter afskrivningslovens § 45, ikke indgår i
den del af anskaffelsessummen, der berettiger til afskrivning
efter afskrivningslovens § 19, stk. 1. Det følger videre af
afskrivningslovens § 19, stk. 5, at i andre tilfælde indgår
den del, der efter en ejerboligfordeling på ejendommen efter
ejendomsvurderingslovens § 35 kan henføres til ejerboligen,
ikke i anskaffelsessummen. Formålet med afskrivningslo-
vens § 19, stk. 5, er at præcisere afskrivningsgrundlaget,
således at der ikke kan afskrives på den del af anskaffelses-
summen, som kan henføres til ejerboligen, og som ikke er
afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens regler.
I forbindelse med bedømmelsen af, om en erhvervsvirksom-
hed kan overdrages med succession, gælder det i forhold til
fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven,
at der kun kan succederes i hele ejendomsavancen, hvis den
erhvervsmæssige del af ejendommen udgør mere end halv-
delen af ejendommen. Ved opgørelsen af den erhvervsmæs-
sige andel lægges der vægt på den ejendomsværdimæssige
fordeling mellem erhverv og bolig i den seneste offentlige
ejendomsvurdering. Dette følger af dødsboskattelovens § 29
for udlodning af erhvervsvirksomhed med succession ved
død og af kildeskattelovens § 33 C for overdragelse af er-
hvervsvirksomhed med succession i levende live.
Ved afståelse af en ejendom, der på afståelsestidspunktet an-
ses for landbrugs- eller skovejendom efter ejendomsvurde-
ringsloven, skal den del af fortjenesten, som vedrører stue-
huset med tilhørende grund og have, ikke medregnes. Til-
svarende gælder for den del af fortjenesten, som vedrører
ejerboligen, ved afståelse af en ejendom, der indeholder en
eller to selvstændige lejligheder, hvor ejendommen både tje-
12
ner eller har tjent til bolig for ejeren og i væsentligt omfang
benyttes erhvervsmæssigt.
Ejendomsavancebeskatningslovens § 9 indeholder bl.a. reg-
ler om, hvor stor en del af fortjenesten, der skal medregnes
ved afståelse af en ejendom, der benyttes til både bolig-
formål og erhvervsmæssige formål. Ved bedømmelsen af,
om sådan en ejendom er omfattet af ejendomsavancebeskat-
ningslovens § 9, skal der være tale om en ejendom, der
i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt. Dette er ef-
ter praksis tilfældet, når den erhvervsmæssige andel af ejen-
dommen udgør mindst 25 pct. af den samlede ejendomsvær-
di for ejendommen.
Efter kildeskattelovens § 33 C er der mulighed for at over-
drage en personligt ejet virksomhed med succession i leven-
de live til nære familiemedlemmer m.v., nære medarbejdere,
tidligere nære medarbejdere og tidligere ejere. Succession
indebærer, at overdragelsen ikke beskattes hos overdrage-
ren. Ved beskatning af erhververen skal virksomhedens ak-
tiver med hensyn til skattemæssige af- og nedskrivninger
og beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved salg
behandles, som om de var anskaffet af erhververen på de
tidspunkter og til de beløb, hvortil de i sin tid var anskaffet
af overdrageren.
I forhold til fast ejendom omfattet af ejendomsavancebe-
skatningsloven kan der kun succederes i fortjeneste, der skal
opgøres efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven,
i det omfang ejendommen anvendes i overdragerens eller
overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed,
jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 3. pkt. Hvis den er-
hvervsmæssige del udgør mere end halvdelen af ejendom-
men, kan der succederes i hele ejendomsavancen. Ved op-
gørelsen af den erhvervsmæssige andel lægges den ejen-
domsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse
til grund.
Gennemføres et generationsskifte af en virksomhed i forbin-
delse med ejerens død, sker beskatningen ved udlodning af
erhvervsvirksomheder til en arving eller legatar efter regler-
ne i dødsboskatteloven, hvor der er regler om adgang til
udlodning med succession. Når et dødsbo udlodder med
succession, skal fortjeneste ikke medregnes ved opgørelsen
af bobeskatningsindkomsten, jf. dødsboskattelovens § 28,
stk. 1, 1. pkt. En række betingelser skal være opfyldt for, at
der kan ske udlodning med succession.
For det første kan der alene succederes i fortjeneste. Tab ved
udlodning behandles således skattemæssigt som tab konsta-
teret ved dødsboets salg, jf. dødsboskattelovens § 28, stk. 2.
For det andet er successionsadgangen begrænset til udlod-
ning til fysiske personer. Arveladerens længstlevende ægte-
fælle, samlever m.fl., jf. dødsboskattelovens § 37, stk. 1, 1.
pkt., kan succedere fuldt ud i forbindelse med en udlodning,
der overstiger dennes andel i dødsboet. For andre fysiske
personer gælder det, at der kan ske succession i værdier, der
svarer til vedkommendes andel i dødsboet.
For det tredje kan der alene ske udlodning med succession
af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomhe-
der eller en ideel andel af en eller flere erhvervsvirksomhe-
der. Det er samme type aktiver, der kan overdrages med
succession efter dødsboskatteloven, som kan overdrages
med succession i levende live efter kildeskattelovens §
33 C. Således kan der i forhold til fast ejendom omfattet
af ejendomsavancebeskatningsloven kun succederes i for-
tjeneste, der skal opgøres efter reglerne i ejendomsavance-
beskatningsloven, i det omfang ejendommen anvendes i
overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles
erhvervsvirksomhed, jf. dødsboskattelovens § 29, stk. 2, 2.
pkt. Hvis den erhvervsmæssige del udgør mere end halv-
delen af ejendommen, kan der succederes i hele ejendoms-
avancen, jf. dødsboskattelovens § 29, stk. 2, 3. pkt. Ved
opgørelsen af den erhvervsmæssige andel lægges den ejen-
domsværdimæssige fordeling mellem beboelse og erhverv
til grund.
Efter ligningslovens § 14 gives der for visse ejendomme,
bl.a. enfamiliehuse, fradrag for ejendomsskatter i de tilfæl-
de, hvor ejendommen har været anvendt erhvervsmæssigt,
medmindre der er tale om en uvæsentlig erhvervsmæssig
benyttelse. Efter praksis er der tale om uvæsentlig erhvervs-
mæssig benyttelse, hvis den erhvervsmæssige benyttelse ud-
gør mindre end 10 pct. af ejendommens samlede ejendoms-
værdi.
Efter ligningslovens § 15 J gives der fradrag for driftsudgif-
ter for lejligheder i mindre udlejningsejendomme med tre til
seks boligenheder, samt ejendomme, der bebos af bofælles-
skaber, fradrag for driftsudgifter for den del af ejendommen,
der udlejes og anvendes erhvervsmæssigt. Der gives således
ikke fradrag for driftsudgifterne, der kan henføres til de
lejligheder, som ejerne bebor. Opgørelsen af, hvor stor en
del af ejendommen der anvendes til henholdsvis beboelses-
formål og erhvervsmæssige formål, foretages på baggrund
af en fordeling af ejendommens samlede ejendomsværdi.
Efter ligningslovens § 15 K gives der fradrag for drifts-
udgifter for ejendomme, som indeholder en eller to selv-
stændige boligenheder, der både benyttes til boligformål
og erhvervsmæssige formål, hvis ejendommen i væsentligt
omfang benyttes erhvervsmæssigt. Efter praksis er der tale
om væsentlig erhvervsmæssig benyttelse, hvis mindst 25
pct. af ejendommens samlede ejendomsværdi anvendes er-
hvervsmæssigt.
Det følger af § 1 i lov om lån til betaling af kommunale
ejendomsbidrag, at ejendomsejere, som ejer et to- eller fler-
familiehus eller en ejendom, der anvendes til bolig- og er-
hvervsformål – og som i øvrigt opfylder betingelserne herfor
– kun kan ydes lån til betaling af tilslutningsafgifter, der
ifølge vurderingsmyndighedernes fordeling forholdsmæssigt
falder på den af ejeren eller hans husstand beboede lejlig-
hed. Fordelingen foretages på baggrund af fordelingen af
ejendomsværdien for ejendommen.
Selskabsskattelovens § 5 D indeholder regler for fastsættelse
13
af indgangsværdier i det tilfælde, hvor et selskab eller en
forening m.v. overgår fra at være undtaget for skattepligt,
jf. selskabsskattelovens § 3, til at blive skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1. Efter selskabsskattelovens § 5 D,
stk. 3, foretages afskrivninger på bygninger og installatio-
ner på grundlag af den værdi, hvormed bygningen eller
installationen indgår i ejendomsværdien, eller handelsværdi-
en i tilfælde hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi. Sel-
skabsskattelovens § 5 D, stk. 4, bestemmer, at afskrivninger
på installationer, der er afskrivningsberettigede efter afskriv-
ningslovens § 15, stk. 2, foretages på grundlag af den værdi,
hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien
eller handelsværdien, hvor der ikke er ansat en ejendoms-
værdi. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter ejendoms-
avancebeskatningsloven for fast ejendom følger det af sel-
skabsskattelovens § 5 D, stk. 9, at den skattepligtige kan
vælge, at ejendomsværdien eller handelsværdien, hvor der
ikke er ansat en ejendomsværdi, træder i stedet for anskaf-
felsessummen.
For andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 3, udgør den skattepligtige indkomst en procentdel
af foreningens formue. Selskabsskattelovens § 14 indehol-
der regler om opgørelse af andelsforeningers formue, hvoraf
det følger, at fast ejendom medregnes til den i indkomst-
året fastsatte ejendomsværdi, eller handelsværdien i tilfælde,
hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi. Ejendomme, som
omfatter mindst 25 ha skov, medregnes dog til den opgjorte
værdi eller handelsværdien med et nedslag på 40 pct. af
den del af ejendomsværdien eller handelsværdien, der kan
henføres til skov.
Det følger af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, at afgiften
for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom som udgangs-
punkt skal beregnes af ejerskiftesummen.
Hvis overdragelsen af ejendommen ikke er sket i almindelig
fri handel, er der risiko for, at ejerskiftesummen ikke er
udtryk for ejendommens reelle værdi, og at afgiften dermed
bliver beregnet af en lavere ejerskiftesum, end hvis handelen
var sket i almindelig fri handel. Derfor er der i tinglysnings-
afgiftslovens § 4, stk. 2 og 4, indsat værnsregler for ejerskif-
ter af fast ejendom, som ikke sker i almindelig fri handel.
Tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, indeholder en værnsre-
gel for ejerboliger. Det fremgår af bestemmelsen, at hvis
ejerskiftesummen udgør et beløb, der er mindre end 80
pct. af den på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning
senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi, skal
afgiften beregnes af 80 pct. af den senest offentliggjorte
eller meddelte ejendomsværdi. Hvis der ikke foreligger en
offentliggjort eller meddelt ejendomsværdi, eller hvis der i
tiden mellem den senest offentliggjorte eller meddelte ejen-
domsværdi og anmeldelsen til tinglysning er sket væsentlige
forandringer med hensyn til ejendommen, skal anmelderen
angive den forventelige kontantværdi efter bedste skøn sva-
rende til det, som ville være opnået, hvis ejerskiftet var sket
i almindelig fri handel.
Tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4, indeholder en værnsre-
gel for andre ejendomme end ejerboliger. For så vidt an-
går andre ejendomme end ejerboliger ansættes der som ud-
gangspunkt ikke en ejendomsværdi. I forhold til en værnsre-
gel for disse ejendomme kan en ejendomsværdi derfor som
udgangspunkt ikke indgå som et beregningsgrundlag. Det
følger af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4, at hvis et
ejerskifte af en anden ejendom end ejerboliger ikke er sket
i almindelig fri handel, skal anmelderen angive den forven-
telige kontantværdi efter bedste skøn svarende til det, som
ville være opnået, hvis ejerskiftet var sket i almindelig fri
handel. Tinglysningsafgiften beregnes i disse tilfælde på
grundlag af den højeste værdi af ejerskiftesummen eller den
angivne forventelige kontantværdi efter bedste skøn svaren-
de til det, som ville være opnået, hvis ejerskiftet var sket i
almindelig fri handel.
Efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, indgår aktiver, der
benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, som
udgangspunkt ikke i virksomhedsordningen, med undtagelse
af bl.a. den erhvervsmæssige del af en ejendom, der både
tjener til bolig for ejeren og anvendes erhvervsmæssigt i
væsentligt omfang. Kravet om, at den erhvervsmæssige an-
vendelse skal være væsentlig, beror på en konkret vurdering,
hvor det efter praksis anses for afgørende, om den erhvervs-
mæssige anvendelse udgør mindst 25 pct. af ejendommens
værdi ved tidspunktet for indtræden i virksomhedsordnin-
gen. Ved vurderingen henses der til den værdimæssige
fordeling af ejendommen efter ejendomsvurderingslovens
§ 35 a eller den fordeling, der er foretaget i henhold til af-
skrivningslovens § 45, stk. 2, ved overdragelse af aktiver
omfattet af afskrivningsloven f.eks. grund og bolig, der an-
vendes til bolig og erhverv.
Virksomhedsskattelovens § 3 indeholder regler for opgø-
relse af indskudskontoen ved en selvstændigt erhvervsdri-
vendes indtræden i virksomhedsordningen, herunder regler
for værdiansættelse af forskellige aktiver, der kan indgå i
virksomhedsordningen. Indskudskontoen afspejler den selv-
stændigt erhvervsdrivendes indskud i virksomheden. Fast
ejendom, der benyttes erhvervsmæssigt og indskydes i virk-
somheden, medregnes til den kontante anskaffelsessum eller
den ved indkomstårets begyndelse fastsatte ejendomsværdi,
eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi,
handelsværdien pr. seneste 1. januar forud for indkomstårets
begyndelse. For ejendomme, der anvendes til både bolig
og erhverv, gælder dette alene for den erhvervsmæssige del
af ejendommen, idet den del af ejendommen, der anvendes
privat, ikke kan indgå i virksomhedsordningen.
Momsbekendtgørelsens § 55 fastsætter, hvornår en til-/om-
bygning af en ejendom er så væsentlig, at ejendommen ikke
kan sælges momsfrit som en gammel bygning, men bliver
anset for ny, og dermed bliver et salg momspligtigt. Væsent-
lighedsgraden beregnes som hovedregel ud fra værdien af
til-/ombygningen set i forhold til ejendomsværdien. Det be-
tyder, at der er tale om en ny bygning, når værdien ekskl. af-
gift af til-/ombygningsarbejdet overstiger henholdsvis 50
pct. eller 25 pct. af ejendomsværdien.
14
2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Henset til, at behovet for at indføre alternativer til anvendel-
se af ejendomsværdier til beskatningsformål er forskellige
og vedrører en række regler i forskellige love på skatteom-
rådet, har det ikke været muligt at identificere ét samlet
alternativ, der vurderes hensigtsmæssig at indføre for så vidt
angår samtlige af reglerne. Det foreslås således afhængig af
reglernes anvendelsesområde at indføre forskellige alternati-
ver til anvendelsen af ejendomsværdier, herunder fordeling
heraf, ud fra et hensyn om i videst muligt omfang at anven-
de tilgængelige og objektive oplysninger med henblik på at
sikre større forudsigelighed de steder i skattelovgivningen,
hvor alternativerne finder anvendelse.
Med lovforslaget foreslås det derfor at indføre alternativer
til anvendelse af løbende ansatte ejendomsværdier og for-
deling heraf, hvad angår de regler i skattelovgivningen,
hvor ejendomsværdien bliver anvendt til beskatningsformål
for landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejendom-
me. De foreslåede alternativer vil betyde, at ejendomsværdi-
en eller en fordeling heraf ikke længere vil være en forud-
sætning, men kun efter omstændighederne vil blive anvendt
til beskatningsformål i skattelovgivningen, hvor der forelig-
ger en gældende ejendomsværdi efter ejendomsvurderings-
lovens § 11, jf. nærmere herom nedenfor.
I lyset af, at det foreslås at indføre alternativer til anvendelse
af ejendomsværdier og fordeling heraf, foreslås det samti-
digt at ophæve ejendomsvurderingslovens § 35 a og dermed
den gældende – og midlertidige – ordning for de steder i
skattelovgivningen, hvor en fordeling af ejendomsværdien
anvendes til beskatningsformål. Den midlertidige ordning
vil fortsat kunne anvendes indtil det tidspunkt, hvor de nye
og alternative regler finder anvendelse.
2.1.2.1. Udvidelse af muligheden for ad hoc ansættelse af
ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 11
Det foreslås som et alternativ til anvendelse af ejendoms-
værdien at udvide de typer af ejendomme, som er omfattet
af muligheden for ad hoc ansættelse af ejendomsværdien
efter ejendomsvurderingslovens § 11.
Også for andre ejendomme end landbrugs-, skov- og er-
hvervsejendomme vil der undertiden kunne være beskat-
ningsmæssigt behov for en ansat ejendomsværdi. Det gælder
bl.a. såkaldt »blandede ejendomme« omfattet af ejendoms-
vurderingslovens § 10, nr. 7, der både benyttes til bolig
og til erhvervsmæssige formål, og ejendomme ejet af det
offentlige omfattet af ejendomsvurderingslovens § 10, nr.
6. Sådanne ejendomme – såvel som de øvrige ejendomska-
tegorier omfattet af ejendomsvurderingslovens § 10 – kan
f.eks. indgå i en familiehandel eller en virksomhedsoverdra-
gelse, hvor der findes et beskatningsmæssigt begrundet be-
hov for en ansat ejendomsværdi.
Det foreslås derfor, at ejendomme omfattet af ejendomsvur-
deringslovens § 10 til visse formål skal kunne få ansat en
ad hoc ejendomsværdi efter reglerne i ejendomsvurderings-
lovens § 11.
Det foreslås, at de formål, der vil skulle kunne begrunde en
§ 11-vurdering, skal omfatte:
1) Ansættelse af bo- eller gaveafgift, jf. boafgiftsloven, eller
ansættelse af indkomstskat af gave, jf. statsskattelovens § 4,
litra c, herunder til brug ved ansættelse af bo- eller gaveaf-
gift efter boafgiftsloven eller indkomstskat efter statsskatte-
lovens § 4, litra c, af aktier m.v. i et selskab, der direkte eller
indirekte ejer ejendommen.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gæl-
dende mulighed for at anmode om en § 11-vurdering til
brug for ansættelse af bo- eller gaveafgift, jf. boafgiftsloven,
herunder til brug ved ansættelse af bo- eller gaveafgift efter
boafgiftsloven af aktier m.v. i et selskab, der direkte eller
indirekte ejer ejendommen. Det foreslås desuden indsat, at
der ligeledes kan anmodes om en § 11-vurdering, hvis det
er relevant for ansættelse af indkomstskat af en gave efter
statsskattelovens § 4, litra c. Det kan f.eks. være tilfældet
ved gave til en nevø eller niece.
2) Fastsættelse af overdragelsessum ved overdragelse af
virksomhed med succession efter kildeskattelovens § 33 C,
overdragelse af aktier m.v. med succession efter aktieavan-
cebeskatningslovens 34 eller udlodning af virksomheder
eller aktier m.v. med succession efter dødsboskattelovens
§ 29.
Denne foreslåede tilføjelse af, at der også kan anmodes om
en § 11-vurdering til brug for fastsættelse af overdragelses-
sum ved overdragelser af virksomheder eller aktier med
succession, er en præcisering af, at det skal være muligt at
indhente en § 11-vurdering i de tilfælde, hvor en værdian-
sættelse af ejendommen er relevant for værdiansættelse af
virksomheden eller aktierne m.v. i selskabet, der direkte
eller indirekte ejer ejendommen, herunder til brug for afkla-
ring af om der skal ansættes bo- eller gaveafgift efter boaf-
giftsloven eller indkomstskat efter statsskattelovens § 4, litra
c, fordi den aftalte overdragelsessum for virksomheden ikke
er markedsmæssig. Det foreslåede vil omfatte overdragelser
af personligt drevne virksomheder i levende live, jf. kilde-
skattelovens § 33 C, overdragelser af aktier m.v. i levende
live, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, og udlodning af
virksomheder og aktier fra et dødsbo, jf. dødsboskattelovens
§ 29.
3) Opgørelse af beregningsgrundlag efter momsbekendtgø-
relsens § 55, stk. 4.
Dette vil indebære, at der også vil kunne anmodes om en
§ 11-vurdering til brug for opgørelse af beregningsgrundla-
get efter momsbekendtgørelsens § 55, stk. 4. Det er hen-
sigten, at det i momsbekendtgørelsens § 55, stk. 4, bliver
fastsat, at der kan anmodes om en ejendomsværdi efter
reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11, og at der i moms-
bekendtgørelsens § 55, stk. 5, genindsættes, at brugen af
salgsprisen som beregningsgrundlag kun kan anvendes, hvis
15
salget er sket til en af sælger uafhængig tredjepart. Dette
forudsættes at skulle gælde fra tidspunktet, hvor det bliver
muligt at anmode om ansættelse af ejendomsværdi efter
ejendomsvurderingslovens § 11 til brug for opgørelse af
beregningsgrundlaget efter momsbekendtgørelsens § 55, stk.
4.
En ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 er
efter gældende regler ikke relevant i relation til beregning af
tinglysningsafgift efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2,
når overdragelsen af ejendommen ikke er sket i almindelig
fri handel. Det skyldes, at ejerboliger efter gældende regler
ikke er omfattet af muligheden for ad hoc ansættelse af
ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11.
Forslaget om at udvide de typer af ejendomme, som er om-
fattet af muligheden for ad hoc ansættelse af ejendomsværdi
efter ejendomsvurderingslovens § 11, indebærer, at visse
typer af ejerboliger vil kunne få ansat en ejendomsværdi
efter ejendomsvurderingslovens § 11. En vurdering efter
ejendomsvurderingslovens § 11 udgør en meddelt ejendoms-
værdi og vil dermed som følge af lovforslaget være omfat-
tet af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2. Dermed vil en
vurdering, der er meddelt efter ejendomsvurderingslovens
§ 11 efter det foreslåede skulle anvendes til beregning af
tinglysningsafgift efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2,
hvis ejerskiftesummen udgør et beløb, som er mindre end 80
pct. af vurderingen.
Det foreslås derfor, at det i overensstemmelse med det tids-
mæssige gyldighedskrav efter det i lovforslagets § 2, nr. 2,
foreslåede § 11, stk. 3, i ejendomsvurderingsloven, bestem-
mes i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, at en § 11-vur-
dering ikke vil kunne anvendes, hvis den på tinglysningstid-
spunktet er mere end to år gammel.
En ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 er
efter gældende regler heller ikke relevant i relation til be-
regning af tinglysningsafgift efter tinglysningsafgiftslovens
§ 4, stk. 4, idet afgiften beregnes af den højeste værdi af
ejerskiftesummen eller den forventelige kontantværdi efter
bedste skøn svarende til det, som ville være opnået, hvis
ejerskiftet var sket i almindelig fri handel.
Tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4, foreslås ændret, så-
ledes at tinglysningsafgiften skal beregnes på grundlag af
en ejendomsværdi meddelt efter ejendomsvurderingslovens
§ 11, hvis en sådan foreligger og er gældende efter ejen-
domsvurderingslovens § 11, stk. 3, og hvis denne værdi er
højere end ejerskiftesummen efter tinglysningsafgiftslovens
§ 4, stk. 1.
2.1.2.2.2. Indførelse af retskrav på anvendelse af ejendoms-
værdi ansat efter ejendomsvurderingslovens § 11 ved bereg-
ning af bo- og gaveafgift i familieoverdragelser af visse
ejendomme samt forlænget gyldighed
Det foreslås at indføre et retskrav på, at en fast ejendom i
en familieoverdragelse i relation til bo- og gaveafgiftsbereg-
ning kan vælges værdiansat svarende til ejendomsværdien
ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11. Den
foreslåede bestemmelse vil indebære, at fast ejendom i
forbindelse med bo- eller gaveafgiftsberegning kan vælges
værdiansat svarende til ejendomsværdien ansat efter regler-
ne i ejendomsvurderingslovens § 11, når ansættelsen fortsat
er gældende efter det foreslåede nye stk. 3, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 2.
Samtidig foreslås det at forlænge § 11-ansættelsens gyldig-
hed til 2 år efter, den er meddelt, hvis ikke der siden
ansættelsen er indtrådt begivenheder, der opfylder betingel-
serne for omvurdering, det vil sige væsentlige ændringer
af ejendommen. Disse omvurderingsgrunde er bl.a., at ejen-
dommens grundareal er ændret med mindst 25 m2, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 2, eller at ejendom-
mens anvendelse er ændret, således at ejendomsværdien
eller grundværdien påvirkes med mere end 20 pct., jf. ejen-
domsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 3.
Det foreslåede retskrav vil indebære styrket forudberegne-
lighed idet til at den indhentede § 11-vurdering vil kunne an-
vendes til værdiansættelse ved bo- og gaveafgiftsberegning i
forbindelse med familiehandler af fast ejendom, så længe §
11-vurderingen er gyldig.
Den foreslåede forlængelse af gyldigheden skal ses i lyset
af, at gyldigheden af en ansættelse af en ejendoms ejen-
domsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 kan falde
bort undervejs i sagens behandling, i de tilfælde, hvor det
tidspunkt, der er afgørende for bo- eller gaveafgiftsbereg-
ningen, ikke er passeret, når førstkommende almindelige
vurdering meddeles ejendomsejeren. Der kan dermed princi-
pielt opstå den situation, at det bliver relevant at foretage
en ny ansættelse pr. en senere dato, så værdiansættelsen er
gældende til den i boopgørelsens fastsatte opgørelsesdag, jf.
boafgiftslovens § 12, stk. 1, 1. pkt. Boet og arvingerne i
et dødsbo vil imidlertid almindeligvis altid inden da have
mulighed for at acontoudlodde ejendommen efter reglerne i
dødsboskattelovens § 5, stk. 2. I det tilfælde værdiansættes
ejendommen efter gældende regler til handelsværdien på ud-
lodningstidspunktet. Den foreslåede forlængelse af gyldig-
heden vil dermed betyde, at det ikke vil være til hinder for
anvendelse af ejendomsværdien ansat efter ejendomsvurde-
ringslovens § 11, at der meddeles en almindelig vurdering af
ejendommen.
Den foreslåede forlængelse af § 11-vurderingens gyldighed
vil desuden skabe en mere ensartet periode, dvs. 2 år, hvor
en indhentet ansættelse efter ejendomsvurderingslovens § 11
i udgangspunktet kan anvendes. Det vil fjerne behovet for
f.eks. at acontoudlodde en ejendom før opgørelsesdagen,
fordi den pågældende ejendoms kategori i mellemtiden vil
få en almindelig vurdering og derved efter gældende regler
gøre § 11-vurderingen ugyldig.
Der vil efter forslaget være tale om en valgmulighed, og
parterne vil derfor ikke være forpligtet til at anvende den an-
satte ejendomsværdi. Den ansatte ejendomsværdi vil således
kunne vælges anvendt eller fravælges, selv om parterne eller
16
boet antager, at handelsværdien er højere eller lavere end
den ansatte ejendomsværdi. Ejendomsværdien i § 11-vurde-
ringen ansættes som den forventelige kontantværdi i fri han-
del for en ejendom af den pågældende type under hensyn til
alder, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika. Det vil
sige inden for rammerne af vurderingsnormen, jf. ejendoms-
vurderingslovens § 15.
Efter det foreslåede vil det være en forudsætning for, at en
ansat ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11
kan anvendes til brug for værdiansættelsen ved bo- eller ga-
veafgiftsberegningen efter retskravet, at ansættelsen fortsat
er gældende efter betingelserne i det foreslåede stk. 3 i ejen-
domsvurderingslovens § 11. Det vil således være et krav,
at der ikke er sket væsentlige ændringer af ejendommen,
som opfylder betingelserne for omvurdering. Er § 11-vurde-
ringen ikke gældende, gælder der ikke længere et retskrav,
og ejendommen vil skulle ansættes til handelsværdien, jf.
boafgiftslovens §§ 12 eller 27.
Bedømmelsen af, om retskravet består, vil for gaver skulle
ske på tidspunktet for modtagelsen, jf. boafgiftslovens § 27,
stk. 1, 1. pkt. For arv vil bedømmelsen skulle ske på det
tidspunkt, der er relevant for boafgiftsberegningen, jf. boaf-
giftslovens § 12.
Det foreslåede ændring af ejendomsvurderingslovens § 11
vil indebære, at ejendomsejere eller andre med interesse
i ejendomme som nævnt i det foreslåede stk. 1, jf. lovfor-
slagets § 2, nr. 1, vil kunne anmode om en ansættelse af
ejendomsværdien, når dette er nødvendigt til brug for bo-
eller gaveafgiftsberegning, således at den ansatte ejendoms-
værdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 i op til 2 år efter,
ansættelsen er meddelt vil kunne anvendes til at fastsætte
ejendommens værdi eller en overdragelsessum, der ikke til-
sidesættes eller udløser gaveafgift, uanset om værdiansættel-
sen konkret er udtryk for handelsværdien.
Det foreslåede retskrav på anvendelse af en ansat ejendoms-
værdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 til brug for bo-
og gaveafgiftsansættelse vil foruden »almindelige« gave- og
arveoverdragelser af fast ejendom tillige omfatte virksom-
hedsoverdragelser i levende live eller ved død.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at når parterne
har valgt, at den faste ejendom værdiansættes svarende til
ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderings-
lovens § 11 i medfør af retskravet, vil Skatteforvaltningen
have mulighed for at foretage ændringer af værdiansættel-
sen, hvis betingelserne for at anvende den ansatte ejendoms-
værdi efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 til
brug for bo- eller gaveafgiftsberegningen af ejendommen ik-
ke længere er til stede. Det indebærer, at Skatteforvaltningen
ikke i forbindelse med bo- og gaveafgiftsberegningen med
henvisning til en afvigelse fra handelsværdien skal kunne
tilsidesætte en værdiansættelse af fast ejendom svarende til
en gældende ansat ejendomsværdi efter de foreslåede regler
i ejendomsvurderingslovens § 11.
Fremgangsmåden ved ændring af værdiansættelsen, når den
er foretaget ifølge det foreslåede retskrav på anvendelse af
ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderings-
lovens § 11, vil skulle følge de gældende regler for ændring
af parternes værdiansættelse af arv og gaver til handelsvær-
dien.
Det foreslåede retskrav vil indebære, at en værdiansættelse
svarende til en indhentet § 11-vurdering ikke skal kunne
tilsidesættes som følge af særlige omstændigheder i gyldig-
hedsperioden, og reglerne herom, der følger af cirkulære nr.
185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver
og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning
(”herefter værdiansættelsescirkulæret”), som ændret ved cir-
kulære nr. 9792 af 27. september 2021, vil blive ændret i
overensstemmelse hermed.
2.1.2.2. Anvendelse af fordelingen af etagearealet
I stedet for at anvende fordelingen af ejendomsværdien fore-
slås det for så vidt angår ejendomsskattelovens § 3, stk.
1, nr. 6, og ligningslovens § 15 J, stk. 3 og 4, vedrørende
mindre udlejningsejendomme med tre til seks boligenheder
og ejendomme, der bebos af bofællesskaber, at anvende for-
delingen på baggrund af etagearealet.
Det foreslås således, at ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr.
6, ændres, så det vil være en betingelse, at mere end 75 pct.
af etagearealet vil skulle anvendes til boligformål, førend
en ejer af en mindre udlejningsejendom med tre til seks bo-
ligenheder, hvor ejeren bebor én af lejlighederne, kan blive
ejendomsværdibeskattet fremfor at blive lejeværdibeskattet
efter statsskattelovens regler.
Der foreslås en overgangsordning for nuværende ejere af en
lejlighed i en mindre udlejningsejendom, der efter gældende
regler efter ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6, har valgt
ejendomsværdibeskatning, og hvor mindre end 25 pct. af
den samlede ejendomsværdi for udlejningsejendommen er
benyttet til andre formål end boligformål. Hvis mere end 25
pct. af det samlede etageareal for udlejningsejendommen an-
vendes til andre formål end boligformål, vil nuværende ejere
således fortsat være omfattet af ejendomsværdibeskatning.
Ligningslovens § 15 J, stk. 3 og 4, foreslås ændret således,
at der for lejligheder i mindre udlejningsejendomme med
tre til seks boligenheder, samt ejendomme, der bebos af
bofællesskaber, vil blive givet fradrag for driftsudgifter for
etagearealet, der anvendes erhvervsmæssigt.
Anvendelsen af etagearealet indebærer, at fordelingen af,
hvor stor en del af en ejendom der anvendes til henholdsvis
boligformål og andre formål, vil skulle ske på baggrund af,
hvor stor en del af det samlede etageareal, der er registreret
til boligformål, og hvor stor en del af det samlede etageareal
der er registreret til andre formål, herunder erhvervsformål, i
f.eks. et autoritativt register.
Ved et autoritativt register forstås den datakilde, som Skat-
teforvaltningen til enhver tid anvender til at identificere
17
ejendomme m.v. Datakilden vil i alle tilfælde være admi-
nistreret af en offentlig myndighed eller på vegne af den
offentlige myndighed. Et autoritativt register kan f.eks. være
Bygnings- og Boligregisteret (BBR). BBR indeholder data
vedrørende oplysninger om ejendomme i Danmark, herun-
der data vedrørende anvendelse af en bygning og arealet
som er bebygget.
2.1.2.3. Anvendelse af parternes aftalte overdragelsessum,
herunder fordeling mellem beboelse og erhvervsdel
I stedet for at anvende ejendomsværdien foreslås det at
anvende parternes aftalte overdragelsessum, herunder forde-
ling mellem beboelse og erhvervsdel.
Når det efter kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, eller dødsbo-
skattelovens § 29 skal opgøres, om den erhvervsmæssige del
af ejendommen udgør mere end halvdelen af ejendommen –
hvorved der kan succederes i hele ejendomsavancen – er den
ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og bebo-
else hidtil blevet lagt til grund. Men med afskaffelsen af
de løbende ansættelser af ejendomsværdier for erhvervsejen-
domme m.v. er det ikke længere muligt at anvende den ejen-
domsværdimæssige fordeling som grundlag for opgørelsen
af hvor stor en del af ejendommen, der er erhvervsmæssig
henholdsvis beboelse.
Det foreslås derfor som alternativ, at når fordelingen mellem
erhverv og beboelse skal bedømmes – og derved om der kan
succederes i hele ejendomsavancen – skal dette bero på, om
mere end halvdelen af overdragelsessummen for ejendom-
men kan henføres til den del af ejendommen, der anvendes
i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles
erhvervsvirksomhed.
Det forudsættes, at fordelingen af overdragelsessummen
tager afsæt i, at ved afståelse af fast ejendom omfattet
af ejendomsavancebeskatningsloven skal sælger og køber
skriftligt foretage en fordeling af den samlede overdragel-
sessum på bl.a. grund, bygninger, ejerbolig, herunder stue-
hus, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, eller
såfremt der er tale om fast ejendom omfattet af afskrivnings-
lovens regler med afsæt i den fordeling, der er foretaget i
henhold til afskrivningslovens § 45, stk. 2, ved overdragelse
af aktiver omfattet af afskrivningsloven f.eks. grund og bo-
lig, der anvendes til bolig og erhverv.
Som følge af lovforslagets § 4, nr. 5, hvori det som boaf-
giftslovens § 27, stk. 1, 3. pkt., foreslås at indsætte et rets-
krav på til brug for gaveafgiftsberegningen at værdiansætte
fast ejendom svarende til ejendomsværdien ansat efter reg-
lerne i ejendomsvurderingslovens § 11, vil Skatteforvaltnin-
gen ikke skulle efterprøve, om den aftalte værdiansættelse
af den faste ejendom, som den er indregnet i overdragelses-
summen, er markedsmæssig, hvis ejendommens værdi er
fastsat svarende til ejendomsværdien ansat efter reglerne i
ejendomsvurderingslovens § 11, som er meddelt højst 2 år
før overdragelsen, og der ikke siden § 11-vurderingen er
indtrådt begivenheder, der opfylder betingelserne for omvur-
dering i ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1.
Skatteforvaltningen vil som hidtil kunne efterprøve fordelin-
gen på aktiver efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4,
stk. 5, jf. stk. 6, henholdsvis afskrivningslovens § 45, stk. 3.
Er der tale om overdragelse af ejendomme, hvor der ikke er
foretaget en sådan fordeling, vil fordelingen mellem ejerbo-
ligens værdi og ejendommens samlede værdi kunne findes
ved at sætte den ansatte ejendomsværdi af ejerboligen, jf.
ejendomsvurderingslovens §§ 30 eller 35, i forhold til ejen-
dommens samlede værdi, der eventuelt er ansat efter ejen-
domsvurderingslovens § 11, eller alternativt ejendommens
værdi, som den indgår i den aftalte overdragelsessum, så-
fremt den er udtryk for handelsværdien af ejendommen.
2.1.2.4. Anvendelse af ejendomsværdi og anskaffelsessum
til skematisk metode til fordeling mellem privat og er-
hvervsmæssig brug af en ejendom
I stedet for at anvende ejendomsværdien og fordeling heraf
i forhold til ejendomme, der anvendes til boligformål og
erhvervsmæssige formål, foreslås det at fastholde væsent-
lighedsreglen i virksomhedsskattelovens regler om virksom-
heds- og kapitalafkastordningen samt ligningslovens regler
om fradrag for faktiske driftsudgifter og beløb anvendt til
skatter og afgifter, bortset fra ejendomsværdiskatter, på fast
ejendom og næring, til forpagtningsafgifter og lignende byr-
der. Samtidig foreslås det, at der i de nævnte regler indføres
en ny supplerende skematisk metode baseret på anskaffel-
sessummen og ejendomsværdien med henblik på at foretage
en værdimæssig fordeling af en ejendom, der kun anvendes
af ejeren til boligformål og erhvervsmæssige formål.
I forhold til gældende regler i virksomhedsskatteloven ind-
skydes en ejendom i virksomhedsordningen på baggrund af
anskaffelsessummen eller ejendomsværdien – med handels-
værdien som alternativ ved manglende ejendomsværdi –
mens det beror på en konkret vurdering, hvor stor en del
af ejendommen, der anvendes til erhvervsmæssige formål
og dermed indgår i virksomhedsordningen. Den konkrete
vurdering af fordelingen af ejendommens anvendelse til bo-
ligformål og erhvervsmæssige formål foretages bl.a. under
hensyn til den værdimæssige fordeling af ejendommen efter
ejendomsvurderingslovens § 35 a eller den fordeling, der er
foretaget i henhold til afskrivningslovens § 45, stk. 2, ved
overdragelse aktiver omfattet af afskrivningsloven – f.eks.
grund og bolig, der anvendes til bolig og erhverv.
Efter ligningslovens § 14 gives der for visse ejendomme,
bl.a. enfamiliehuse, fradrag for ejendomsskatter i de tilfæl-
de, hvor ejendommen har været anvendt erhvervsmæssigt,
medmindre der er tale om en uvæsentlig erhvervsmæssig
benyttelse. Efter praksis er der tale om uvæsentlig erhvervs-
mæssig benyttelse, hvis den erhvervsmæssige benyttelse ud-
gør mindre end 10 pct. af ejendommens samlede ejendoms-
værdi.
Efter ligningslovens § 15 K gives der fradrag for drifts-
18
udgifter for ejendomme, som indeholder en eller to selv-
stændige boligenheder, der både benyttes til boligformål
og erhvervsmæssige formål, hvis ejendommen i væsentligt
omfang benyttes erhvervsmæssigt. Efter praksis er der tale
om væsentlig erhvervsmæssig benyttelse, hvis mindst 25
pct. af ejendommens samlede ejendomsværdi anvendes er-
hvervsmæssigt.
Som følge af at der ikke længere løbende fastsættes en sam-
let ejendomsværdi for ejendomme, der anvendes til boligfor-
mål og erhvervsmæssige formål, og der heller ikke længere
vil blive foretaget en fordeling af ejendomsværdien herpå,
vil indregning af ejendom i virksomhedsordningen fremover
være forbundet med en stadig større usikkerhed for den
skattepligtige.
Det foreslås derfor, at der i virksomhedsskattelovens § 1,
stk. 3, indføres en ny supplerende skematisk metode til
brug for beregning af, med hvilken andel en ejendom, der
kun anvendes til boligformål og erhvervsmæssige formål,
indgår i virksomhedsordningen, og at der i ligningslovens
§ 14, stk. 3, og § 15 K, stk. 6, indføres en ny supplerende
skematisk metode til brug for beregning af, hvornår en ejen-
dom anses for erhvervsmæssigt benyttet i væsentligt eller
uvæsentligt omfang. Den nye supplerende skematiske meto-
de bygger på tilgængelige og objektive oplysninger, hvilket
vil sikre en større forudsigelighed og sikkerhed i brugen
af virksomhedsordningen. Anvendelsesområdet for den nye
supplerende skematiske metode er afgrænset til at gælde for
de tilfælde, hvor en ejendom kun anvendes til boligformål
og erhvervsmæssige formål. I øvrige tilfælde vil der fortsat
skulle foretages en konkret vurdering efter de gældende
regler i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 2. pkt., samt
ligningslovens § 14, stk. 3, og § 15 K, stk. 6, hvoraf der
følger en væsentlighedsvurdering af den erhvervsmæssige
benyttelse af en ejendom, der tjener til bolig for ejeren og
anvendes erhvervsmæssigt. Sådanne tilfælde kan forekom-
me, hvor en del af ejendommen, ud over at tjene til bolig for
ejeren og anvendes af denne erhvervsmæssigt, også benyttes
til aktiviteter, som ikke anses for at være erhvervsmæssigt,
f.eks. hobbyvirksomhed.
Med den foreslåede nye supplerende skematiske metode
vurderes den erhvervsmæssige benyttelse af en ejendom i
henhold til den fordeling, som den skattepligtige (i egenskab
af køber af ejendommen) har aftalt med sælger. I tilfælde af,
at denne fordeling ikke findes eller ikke længere kan anses
for retvisende, fastlægges den erhvervsmæssige benyttelse
af en ejendom i forhold til den del af ejendommen, der
anvendes til boligformål, på baggrund af ejendomsværdien
for den sidstnævnte del af ejendommen. Det er et krav,
at den del af ejendommen, der anvendes til boligformål,
udgør mindre end 75 pct. af ejendommens kontante anskaf-
felsessum, i forhold til virksomhedsskattelovens regler om
virksomhedsordningen og ligningslovens § 15 K, stk. 6. I
forhold til ligningslovens § 14, stk. 3, vurderes en ejendom
i forhold til den del, der ikke anvendes til boligformål, så-
fremt ejendomsværdien for den del af ejendommen, der ikke
anvendes til boligformål, udgør mindre end 10 pct. af ejen-
dommens kontante anskaffelsessum. Den nye supplerende
skematiske metode er således udtryk for en værdimæssig
fordeling.
Det foreslås endvidere, at ejendommens anskaffelsessum,
der indgår i den nye supplerende skematiske metode, indek-
seres på baggrund af indekseringsmekanismerne i ejendoms-
vurderingslovens § 45, stk. 1, og § 46, således at den løben-
de prisudvikling, der er på boligmarkedet, og som i praksis
afspejles i ejendomsværdien for den del af ejendommen, der
anvendes til boligformål, også indarbejdes i ejendommens
anskaffelsessum. Derudover foreslås det, at den skatteplig-
tige kan vælge, at en ansat ejendomsværdi foretaget efter
ejendomsvurderingslovens § 11, hvis en sådan foreligger,
kan træde i stedet for ejendommens anskaffelsessum. Mulig-
heden, for at den skattepligtige kan tilvælge ejendomsværdi-
en ansat efter ejendomsvurderingslovens § 11, foreslås givet
henset til, at ejendomsværdien ansættes som den forventeli-
ge kontantværdi i fri handel for en ejendom af den pågæl-
dende type under hensyn til alder, størrelse, beliggenhed og
øvrige karakteristika. Det er Skatteministeriets opfattelse, at
indekseringsmekanismen sammenholdt med mulighed for at
tilvælge en ansat ejendomsværdi efter ejendomsvurderings-
lovens § 11, i videst muligt omfang sørger for, at fordelingen
foretages på baggrund af værdier, der afspejler handelsvær-
dien for ejendommen.
Der foreslås endvidere en ny skematisk metode, for så
vidt angår værdien, med hvilken en ejendom indgår på ind-
skudskontoen under virksomhedsordningen. Det foreslås, at
en ejendom skal indgå på indskudskontoen på baggrund af
den kontante anskaffelsessum eller en ansat ejendomsvær-
di efter ejendomsvurderingslovens § 11, begge med tillæg
af anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. Også
her foreslås der indeksering efter ejendomsvurderingslovens
§ 45, stk. 1, og § 46 med henblik på at sikre, at værdierne af-
spejler handelsværdien af ejendommen med nogen usikker-
hed. Denne nye skematiske metode fjerner således usikker-
heden om indregning af ejendom i virksomhedsordningen til
handelsværdien eller en evt. historisk anskaffelsessum, når
der ikke længere løbende fastsættes en samlet ejendomsvær-
di for ejendomme, der anvendes til boligformål og erhvervs-
mæssige formål.
Det foreslås, at kapitalafkastordningen under virksomheds-
skatteloven ændres tilsvarende, da ordningen afgrænses på
baggrund af samme regler, som er gældende for virksom-
hedsordningen.
Det bemærkes, at den foreslåede nye supplerende skemati-
ske metode som beskrevet ovenfor afviger fra den model,
der er anvist i rapporten fra Arbejdsgruppen om vurdering
af erhvervsgrunde fra oktober 2024. I rapporten har arbejds-
gruppen anvist en model, hvor fordelingen foreslås at ske på
baggrund af ejendommens bebyggede areal.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at en fordeling, der ba-
seres på en værdimæssig fordeling – som det også er tilfæl-
det efter gældende regler – er mere retvisende end en model,
19
der alene fordeler på baggrund af ejendommens bebyggede
areal. Derfor har Skatteministeriet ikke taget udgangspunkt i
den af arbejdsgruppen anviste model.
Det foreslås, at den nye supplerende skematiske metode har
virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2026
eller senere.
Det foreslås dog, at der indføres en overgangsregel for skat-
tepligtige, der enten anvender virksomhedsordningen eller
kapitalafkastordningen på tidspunktet, hvor den nye supple-
rende skematiske metode har virkning fra. Formålet med
overgangsordningen er at sikre, at skattepligtige ikke skal
genberegne fordelingen mellem den del af en ejendom,
der anvendes af ejeren til boligformål og erhvervsmæssige
formål, efter den nye supplerende skematiske metode som
følge af dens indførelse. Det foreslås, at skattepligtige først
skal anvende reglerne om den nye supplerende skematiske
metode fra det tidspunkt, hvor de ændrer den faktiske an-
vendelse af ejendommen, og derved ændrer i fordelingen
mellem de dele af ejendommen, der anvendes til boligfor-
mål og erhvervsmæssige formål. Derudover foreslås det,
at skattepligtige også skal anvende reglerne om den nye
supplerende skematiske metode, hvis de har fravalgt enten
virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen for et
indkomstår og senere tilvælger en af ordningerne.
2.1.2.5. Indførelse af ny regel til fordeling af afskrivnings-
grundlag på bygninger
I stedet for at anvende ejerboligfordelingen i forhold til
adgangen til at afskrive på bygninger, der anvendes til er-
hvervsmæssige formål, foreslås det, at der indføres en ny
regel med udgangspunkt i tilgængelige og objektive oplys-
ninger.
Det fremgår af afskrivningslovens kapitel 3, at skattepligtige
har adgang til at afskrive på bygninger, såfremt bygningen
benyttes erhvervsmæssigt.
Anvendes kun en del af en bygning til formål, der berettiger
til afskrivning efter afskrivningslovens § 14, finder reglerne
i afskrivningslovens § 19 anvendelse. Det følger af afskriv-
ningslovens § 19, stk. 1, at der kun kan afskrives på den del
af anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt svarer til den
afskrivningsberettigede bygningsdels etageareal.
Det fremgår videre af afskrivningslovens § 19, stk. 5, at
den del af bygningens samlede anskaffelsessum, der kan
henføres til bolig, og som er fastsat på baggrund af sælger
og købers fordeling af den samlede anskaffelsessum efter
afskrivningslovens § 45, ikke indgår i den del af anskaffel-
sessummen, der berettiger til afskrivning efter afskrivnings-
lovens § 19, stk. 1. Det følger videre af afskrivningslovens
§ 19, stk. 5, at i andre tilfælde indgår den del, der efter
en ejerboligfordeling på ejendommen efter ejendomsvurde-
ringslovens § 35 kan henføres til ejerboligen, ikke i anskaf-
felsessummen. Tilsvarende medregnes etagearealet af denne
bygningsdel ikke efter afskrivningslovens § 19, stk. 1.
Formålet med afskrivningslovens § 19, stk. 5, er at præcise-
re afskrivningsgrundlaget, således at der ikke kan afskrives
på den del af anskaffelsessummen, som kan henføres til
ejerboligen, og som ikke er afskrivningsberettiget efter af-
skrivningslovens regler.
Fra den 1. marts 2021 ansættes der ikke længere en ejen-
domsværdi for erhvervsejendomme, mens ejerboligfordeling
for blandet benyttede ejendomme videreføres på baggrund
af den vurdering, der er foretaget efter den almindelige vur-
dering pr. 1. oktober 2020, jf. ejendomsvurderingslovens
§ 35 a. De videreførte ejerboligfordelinger i ejendomsvurde-
ringslovens § 35 a blev indsat som en midlertidig ordning.
Som følge af at der ikke længere løbende fastsættes en sam-
let ejendomsværdi for ejendomme, der anvendes til boligfor-
mål og erhvervsmæssige formål, og der heller ikke længere
vil blive foretaget en fordeling af ejendomsværdien herpå,
vil adgangen til at afskrive på erhvervsmæssigt benyttede
bygninger over tid blive givet på baggrund af en historisk
fordeling, jf. ejendomsvurderingslovens § 35 a.
Det foreslås derfor, at der i afskrivningslovens § 19, stk.
5, indføres en ny regel til brug for vurdering af, hvilken
del af en bygning der er adgang til at afskrive på i andre
tilfælde end, hvor der ikke er sket en fordeling på baggrund
af afskrivningslovens § 19, stk. 5, 1. pkt., f.eks. i tilfælde
hvor køber og sælger ikke har været forpligtet til at foretage
en fordeling efter afskrivningslovens § 45, stk. 2. Den nye
regel bygger på tilgængelige og objektive oplysninger.
Med den foreslåede nye regel indgår den del af bygningens
anskaffelsessum, der kan henføres til ejerboligen, ikke i an-
skaffelsessummen efter afskrivningslovens § 19, stk. 1, der
kan afskrives på.
Det foreslås, at den nye regel har virkning for bygninger, der
anskaffes den 1. januar 2026 eller senere.
2.1.2.6. Anvendelse af handelsværdien
I stedet for at anvende ejendomsværdien foreslås det at
fastholde anvendelsen af handelsværdien i forhold til fast-
læggelse af afskrivningsgrundlag og avanceopgørelse for
selskaber, foreninger m.v., der overgår fra at være undtaget
fra skattepligt til at være skattepligtige efter selskabsskatte-
loven, og som grundlag for beskatning af andelsforeninger-
nes formue under andelsbeskatningen.
De steder i skattelovgivningen, hvor handelsværdien fore-
slås anvendt, er handelsværdien allerede efter gældende ret
et alternativ, når der ikke er ansat en ejendomsværdi. Efter
gældende ret forstås der ved handelsværdien den værdi, som
en ejendom vil kunne indbringe ved et salg på markedsvil-
kår mellem uafhængige parter.
Det foreslås, at selskaber, foreninger m.v. skal anvende han-
delsværdien i relation til selskabsskattelovens § 5 D, stk. 3
og 4, og stk. 9, 1. pkt., der alle handler om overgangen fra
at være undtaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens
20
§ 3 til at være skattepligtig efter selskabsskatteloven § 1,
eller overgangen fra at være kooperationsbeskattet efter sel-
skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, til almindelig selska-
bsbeskatning efter selskabsskattelovens § 5 B. Forslaget
indebærer, at henvisningen til at kunne anvende en ansat
ejendomsværdi udgår af selskabsskattelovens § 5 D, stk. 3
og 4, og stk. 9, 1. pkt.
Efter gældende ret skal selskaber, foreninger m.v. allerede
anvende handelsværdien som afskrivningsgrundlag i hen-
hold til selskabsskattelovens § 5 D, stk. 3 og 4, hvis der ikke
er ansat en ejendomsværdi. På samme vis kan selskaber,
foreninger m.v. efter den gældende selskabsskattelovs § 5 D,
stk. 9, 1. pkt., vælge at opgørelse af ejendomsavance kan
ske på baggrund af handelsværdien i stedet for anskaffelses-
summen.
Fra den 1. marts 2021 er der ikke længere blevet ansat en
ejendomsværdi for erhvervsejendomme. Selskaber eller for-
eninger m.v., der er overgået fra at være undtaget fra skat-
tepligt til at være omfattet af skattepligt efter selskabsskatte-
lovens § 1 fra den 1. marts 2021, har således efter gældende
regler skullet bruge handelsværdien i fraværet af en ejen-
domsværdi.
Det foreslås endvidere, at handelsværdien anvendes ved op-
gørelsen af andelsforeningernes formuer, der værdiansættes
efter selskabsskattelovens § 14, stk. 5. Efter gældende ret
skal andelsforeninger allerede nu medregne fast ejendom til
handelsværdien, da der ikke ansættes en ejendomsværdi for
erhvervsejendomme fra den 1. marts 2021
Det foreslås, at selskabsskattelovens § 14, stk. 5, affattes så-
ledes, at det alene fremgår af bestemmelsen, at ejendomme,
som omfatter mindst 25 ha skov, medregnes til handelsvær-
dien med et nedslag på 40 pct. af den del af handelsværdien,
der kan henføres til skov. Efter den gældende bestemmel-
se følger, at hvor der ikke er ansat en ejendomsvurdering,
medregnes fast ejendom til handelsværdien pr. 1. januar i
indkomståret. Aktiver og passiver, der ikke er nævnt i sel-
skabsskattelovens § 14, stk. 4-7, opgøres efter lovens § 14,
stk. 3, til handelsværdien på opgørelsesdagen. Ved den fore-
slåede nyaffattelse af bestemmelsen vil værdiansættelse af
ejendomme herefter blive hjemlet i selskabsskattelovens §
14, stk. 3, med en særregel for ejendomme, som omfatter
mindst 25 ha skov, jf. lovens § 14, stk. 5.
Lovforslaget er ikke til hinder for, at der ved opgørelsen
af beskatningen tages udgangspunkt i værdiansættelsen i
regnskabet, og at der kun, hvor denne klart fører til en
forkert værdiansættelse, må fastsættes et andet udtryk for
handelsværdien.
2.1.2.7. Øvrige alternativer til anvendelse af ejendomsværdi-
er
Foruden ovennævnte alternativer foreslås nogle øvrige alter-
nativer til anvendelsen til ejendomsværdier.
Det foreslås at ændre ejendomsavancebeskatningslovens § 9
således, at det ved bedømmelsen af, om en ejendom, der
både benyttes til boligformål og erhvervsmæssige formål,
er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 9, vil
være afgørende, at ejendommen på afståelsestidspunktet er
kategoriseret som en erhvervsejendom efter ejendomsvurde-
ringsloven. I sådanne tilfælde vil den del af fortjenesten,
som vedrører ejerboligen, ikke skulle medregnes. Skattefor-
valtningen vil således ikke fremadrettet skulle vurdere, om
der er tale om ejendom, der i væsentligt omfang benyttes
erhvervsmæssigt på baggrund af ejendomsværdien, men
i stedet vil det være ejendommens kategorisering som er-
hvervsejendom efter ejendomsvurderingsloven, der vil være
afgørende. Efter reglerne i ejendomsvurderingslovens træf-
fer Skatteforvaltningen beslutning om en ejendoms kategori-
sering ud fra ejendommens samlede karakter. Når beslutning
træffes, indgår oplysninger i Bygnings- og Boligregistret
om den registrerede anvendelse af bygninger beliggende på
grunden og oplysninger fra offentlige registre i øvrigt.
Det foreslås at ændre § 1 i lov om lån til betaling af kommu-
nale ejendomsbidrag således, at pensionister, som ejer ejen-
dom, der anvendes til bolig- og erhvervsformål – og som
i øvrigt opfylder betingelserne herfor – vil kunne låne til
dækning af ejendomsbidrag og tilslutningsafgifter for hele
ejendommen, fremfor kun den del, der anvendes til bolig for
ejeren eller dennes husstand.
2.2. Grundskyld og dækningsafgift i visse udstykningstil-
fælde
2.2.1. Gældende ret
Skattepligt
Opkrævningen af grundskyld sker enten via personskatte-
systemerne – dvs. forskuds- og årsopgørelsen – eller skat-
tekontoen. Derimod sker opkrævningen af dækningsafgift
alene via skattekontoen.
For så vidt angår grundskyld opkrævet via personskattesy-
stemerne følger det af ejendomsskattelovens § 4, stk. 2, at
grundskyld af ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3 og 4,
og ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, der alene er
ejet af fysiske personer, påhviler den fysiske person, der ejer
ejendommen i henhold til et autoritativt register, jf. dog stk.
3 og 4.
Tillige følger det af ejendomsskattelovens § 18, stk. 2, 1.
pkt., at ved erhvervelse af en ejendom bliver ejeren omfattet
af pligten til at svare grundskyld fra og med overtagelsesda-
gen. Det følger af 2. pkt., at ved afståelse af en ejendom
skal ejeren svare grundskyld til og med dagen før overtagel-
sesdagen.
En almindelig boligejer opkræves dermed grundskyld for
det antal dage, som boligejeren har ejet den pågældende
ejendom. I tilfælde af et ejerskifte indtræder skattepligten
for den nye ejer fra og med overtagelsesdagen.
Er der ikke tale om en boligejer, f.eks. fordi der i stedet er
21
tale om en juridisk person, eller fordi de pågældende ejen-
domme er erhvervs-, landbrugs- eller skovejendomme, op-
kræves grundskyld og dækningsafgift via skattekontoen. Det
følger af henholdsvis ejendomsskattelovens § 4, stk. 4, og
§ 11, stk. 4, at den skattepligtige er den, der ejer ejendom-
men på forfaldstidspunktet fastsat i ejendomsskattelovens §
33, stk. 1.
Reglerne skal ses i lyset af, at grundskyld og dækningsafgift
opkræves via skattekontoen i to halvårlige rater. Den skatte-
pligtige er dermed den, som ejer ejendommen på betalings-
tidspunktet (forfaldstidspunktet).
Beskatningsgrundlag
Beskatningsgrundlaget for grundskyld følger af ejendoms-
skattelovens § 17. Det følger af bestemmelsens stk. 1, 1.
pkt., at grundskylden opgøres som beskatningsgrundlaget
efter stk. 2 og 3 ganget med grundskyldssatsen i § 28 med
fradrag for grundforbedringer efter ejendomsvurderingslo-
vens §§ 22 og 23 og for fritagelse efter § 5, stk. 2, og § 7,
stk. 2. Det følger videre af § 17, stk. 1, 2. pkt., at derudover
fradrages rabat efter § 40, stk. 3, eller begrænsning af stig-
ninger i grundskyld efter § 45.
Af ejendomsskattelovens § 17, stk. 2, følger det, at beskat-
ningsgrundlaget for grundskyld for et indkomstår eller ka-
lenderår udgør 80 pct. af den grundværdi, der efter ejen-
domsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom
i det forudgående indkomstår eller kalenderår, jf. dog stk. 3
og 4.
Er der dog tale om produktionsjord, typisk en mark, så føl-
ger det af ejendomsskattelovens § 17, stk. 3, at beskatnings-
grundlaget for grundskylden udgør hele grundværdien.
Disse regler i ejendomsskatteloven skal ses i sammenhæng
med ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., hvoraf
det følger, at vurderingerne foretages pr. 1. januar.
Der er dermed en forskydning mellem vurderingerne og
beskatningen. Det betyder, at indtræder der en ændring af
betydning for ejendomsvurderingen – det kan f.eks. være en
ændring til grundarealet – så indgår denne ændring i vurde-
ringerne den førstkommende 1. januar. Denne vurdering ud-
gør beskatningsgrundlaget for det efterfølgende indkomst-
eller kalenderår.
Eksempel: En 10.000 m2 grund udstykkes den 7. marts
2025. Den 1. januar 2026 vurderes den nu udstykkede grund
– den såkaldte restejendom. Denne vurdering udgør beskat-
ningsgrundlaget for grundskylden fra og med den 1. januar
2027.
I eksemplet vil ejeren af restejendommen dermed blive op-
krævet grundskyld for så vidt angår den 2. rateopkrævning
for 2025 og grundskylden for hele 2026.
Beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften følger af hen-
holdsvis ejendomsskattelovens § 20, stk. 1, 1 eller 2. pkt.,
afhængigt af, om der er tale om dækningsafgift af offentlige
ejendomme eller den såkaldte erhvervsdækningsafgift.
For dækningsafgift af offentlige ejendomme udgør beskat-
ningsgrundlaget den grundværdi, der efter ejendomsvurde-
ringsloven er ansat for den pågældende ejendom i det for-
udgående kalenderår. For erhvervsdækningsafgiften udgør
beskatningsgrundlaget 80 pct. af den grundværdi, der efter
ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejen-
dom i det forudgående kalenderår.
Den samme forskydning mellem vurdering og beskatning
findes dermed også for dækningsafgiften.
Opkrævning
Grundskyld opkrævet via personskattesystemerne er regule-
ret i ejendomsskattelovens § 31, mens grundskyld og dæk-
ningsafgift opkrævet via skattekontoen er reguleret i § 33.
Det følger af ejendomsskattelovens § 31, stk. 1, at ejen-
domsværdiskat af ejendomme nævnt i ejendomsskattelovens
§ 3 og grundskyld af ejendomme nævnt i ejendomsskattelo-
vens § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og ejendomsvurderingslovens
§ 3, stk. 1, nr. 1, der alene er ejet af fysiske personer, opkræ-
ves af Skatteforvaltningen via forskuds- og årsopgørelsen
hos den eller de fysiske personer, der ejer ejendommen i
henhold til et autoritativt register.
Det følger af ejendomsskattelovens § 33, stk. 1, 1. pkt.,
at grundskyld og dækningsafgift af andre ejendomme end
ejendomme omfattet af § 31, stk. 1, stiftes den 1. januar
i kalenderåret og opkræves af Skatteforvaltningen via skat-
tekontoen, jf. opkrævningslovens kapitel 5, i to rater med
forfald og sidste rettidige betalingsdag den 1. i de måneder,
som Skatteforvaltningen har fastsat for betalingen for det
pågældende kalenderår.
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale
Venstre er enige om, at der skal indføres særlige regler
for skattepligten, beskatningsgrundlaget og opkrævningen af
grundskyld og dækningsafgift i visse udstykningstilfælde.
Det skyldes den under gældende ret beskrevne forskydning
mellem vurdering og beskatning, som sædvanligvis håndte-
res kontraktuelt mellem parterne. Eksempler fra foråret 2024
har dog vist, at der kan opstå tilfælde, hvor en aftale ikke
indgås eller ikke overholdes, hvorved en boligejer risikerer
at blive efterladt med den samlede grundskyldsregning, dvs.
af et grundareal, der svarer til både boligejerens eget og
naboernes.
For at sikre, at dette ikke vil ske fremadrettet, foreslås det,
at risikoen forbundet med grundskyld og dækningsafgift i
forbindelse med visse udstykninger flyttes fra boligejeren til
22
den, der udstykker – det vil typisk sige en ejendomsudvikler
eller anden professionel aktør.
Det vil overordnet ske ved, at den professionelle aktør vil
blive opkrævet grundskyld og dækningsafgift i forbindelse
med udstykningen for både det kalenderår, som udstyknin-
gen gennemføres i, og det efterfølgende kalenderår (vurde-
ringsåret). Det vil sige de 2 kalenderår, hvor en boligejer,
der køber en nyudstykket grund, efter gældende ret vil ri-
sikere at blive opkrævet den samlede grundskyld og dæk-
ningsafgift.
Det vil være usandsynligt, at en boligejer i praksis vil blive
pålagt dækningsafgift i disse udstykningstilfælde. Der vil
dog alt andet lige kunne opstå særlige situationer, hvor dette
er tilfældet, hvorfor en eventuel dækningsafgift ligeledes vil
være omfattet.
Inddragelsen af dækningsafgift skyldes også systemhensyn,
fordi opkrævninger af grundskyld og dækningsafgift via
skattekontoen er omfattet af de samme processer. Skulle der
dermed være tilfælde, hvor en boligejer i visse udstyknings-
tilfælde pålægges en dækningsafgift, så vil det systemmæs-
sigt være nødvendigt at ensrette reglerne for grundskyld og
dækningsafgift.
Selve opkrævningen foreslås at indtræde, når en landinspek-
tør el.lign. registrerer udstykningerne i it-systemet Matrik-
len, som er en database, hvor matrikulære ændringer regi-
streres.
Med visse udstykningstilfælde menes tilfælde, hvor der ud-
stykkes to eller flere ejendomme udlagt til boligformål i
henhold til planlovgivningen. Med den foreslåede afgræns-
ning sikres det, at mindre udstykningstilfælde, f.eks. hvor
baghaven udstykkes til en selvstændig parcelhusgrund eller
mindre arealoverførelser, ikke vil være omfattet af den fore-
slåede ordning. Hertil vil udstykninger af marker, skov og
erhvervsgrunde heller ikke være omfattet.
På tidspunktet for opkrævningen vil Skatteforvaltningen
endnu ikke have udarbejdet beskatningsgrundlaget for vur-
deringsåret, dvs. kalenderåret efter udstykningen, hvorfor
grundskylden og dækningsafgiften for dette tidspunkt endnu
ikke er kendt.
Det foreslås derfor, at grundskylden og dækningsafgift for
udstykningsåret vil skulle ganges med to. Det vil i nogle
tilfælde indebære en skattestigning og i nogle tilfælde en
skattelettelse, fordi grundskylden og dækningsafgiften for
vurderingsåret vil kunne være højere eller lavere end i ud-
stykningsåret.
Det alternative beskatningsgrundlag vil dog sikre, at den
professionelle aktør vil have overblik over den samlede be-
taling kort efter udstykningen er gennemført. Dermed vil
den professionelle aktør kontraktuelt kunne fordele grund-
skylden og dækningsafgiften forholdsmæssigt ud på bolig-
ejerne eller alternativt lægge omkostningerne til ejendoms-
skatterne oven i salgsprisen for ejendommene.
Ordningen foreslås at skulle have virkning fra og med ka-
lenderåret 2026. Det skyldes, at den foreslåede ordning bl.a.
vil ændre skattepligten, hvorfor en virkning kort efter den
foreslåede ikrafttrædelse den 1. juli 2025 vil indebære, at
visse professionelle aktører vil blive pålagt en skattepligt
med bagudrettet virkning.
2.3. Eftergivelses- og tilbagebetalingsordning for grund-
skyld ved efterregulering af skatteårene 2021-2023, hvor
tidligere ejer er afgået ved døden
2.3.1. Gældende ret
En efterregulering af grundskyld for skatteårene 2021-2023
bliver sendt til den til enhver tid værende ejer af ejendom-
men, jf. § 27, stk. 4, og § 29, stk. 1, i den tidligere gældende
lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr.
1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer.
Selve efterreguleringen af skatteårene 2021-2023 vil for
størstedelen af boligejerne ske i forlængelse af udsendelsen
af 2020-vurderingerne, som på tidspunktet for lovforslagets
fremsættelse ikke er afsluttet. Det vil sige nogle år senere
end de skatteår, hvor 2020-vurderingen udgør beskatnings-
grundlaget for grundskyld. Det betyder, at en række ejen-
domme har en anden ejer end den eller de, der ejede ejen-
dommen i skatteårene 2021-2023.
Derudover udsendte Skatteforvaltningen i en længere perio-
de ikke ejendomsvurderinger, hvorfor grundskylden som ho-
vedregel blev foreløbigt beregnet på baggrund af den senest
ansatte ejendomsvurdering. Det vil i de fleste tilfælde sige
2011-vurderingen eller 2012-vurderingen.
I praksis håndteres fordelingen af grundskylden typisk kon-
traktuelt mellem sælger og køber, hvorfor en efteropkræv-
ning af grundskylden typisk fordeles forholdsmæssigt. Det
lægges til grund, at en stor andel af boligejerne har gjort
dette.
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
I løbet af 2024 har der været flere tilfælde, hvor boligejere
kontraktuelt har sikret sig imod en efterregulering for den
tidligere ejers ejerskabsperiode, men hvor den tidligere er
ejer er afgået ved døden og proklamafristen i dødsboskifte-
lovens § 81 er udløbet, når efteropkrævningen fra kommu-
nen modtages. Det har betydet, at de berørte boligejere er
blevet efterladt med den samlede grundskyldsbetaling.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale
Venstre er enige om, at der skal indføres en eftergivelses-
og tilbagebetalingsordning for grundskyld i forbindelse med
efterregulering af skatteårene 2021-2023 i de tilfælde, hvor
den tidligere ejer er afgået ved døden, og visse betingelser er
opfyldt.
På den baggrund foreslås det, at der i ejendomsskatteloven
23
indføres en særlig eftergivelses- og tilbagebetalingsordning
af grundskyld i forbindelse med efterregulering af skatteåre-
ne 2021-2023, hvor den nærmeste forudgående ejer er afgået
ved døden.
Den foreslåede ordning vil omfatte fysiske personer, der
ejer en ejerbolig, som den pågældende efterregulering af
grundskyld for skatteårene 2021-2023 omfatter, såfremt fire
kumulative betingelser er opfyldt.
Som den første betingelse foreslås det, at den fysiske person
i henhold til et autoritativt register skal have overtaget ejen-
dommen den 1. januar 2021 eller senere.
Det skal ses i lyset af, at hvis ejeren har overtaget ejendom-
men tidligere end den 1. januar 2021, vil den tidligere og nu
afdøde ejer ikke have kunnet eje ejendommen i den periode,
som efterreguleringen af grundskyld omfatter.
Som den anden betingelse foreslås det, at den i henhold til et
autoritativt register nærmeste tidligere ejer skal være afgået
ved døden på efterreguleringstidspunktet eller tidligere.
I tilfælde, hvor den tidligere ejer er levende på efterregule-
ringstidspunket, vil den fysiske person kunne få dækket en
forholdsmæssig andel af en efterregulering – såfremt parter-
ne har indgået en aftale herom. Hvis den nærmeste tidligere
ejer afgår ved døden umiddelbart efter efterreguleringstids-
punktet, vil nuværende ejer kunne rette krav mod boet efter
afdøde.
Som den tredje betingelse foreslås det, at den fysiske per-
son skal kunne dokumentere, at en eventuel efterregulering
af grundskylden for skatteårene 2021-2023 er reguleret kon-
traktuelt med den nu tidligere og afdøde ejer.
Formålet bag den foreslåede bestemmelse er at sikre, at den
fysiske person (ejeren), som ansøger om en eftergivelse eller
tilbagebetaling af grundskyld m.v., inden for rimelighedens
grænser har gjort sit for at sikre, at vedkommende ikke
efterlades med den samlede efteropkrævning.
Med forslaget vil bevisbyrden blive pålagt ejeren af ejen-
dommen – det vil sige den, som ansøger om en eftergivelse
eller tilbagebetaling. Bevisbyrden vil kunne løftes ved indle-
vering af relevant dokumentation til Skatteforvaltningen.
Med relevant dokumentation menes f.eks. dokumenter, hvor
en regulering af grundskylden for tidligere skatteår typisk
vil kunne fremgå. Det kan eksempelvis være købsaftalen.
Den foreslåede betingelse vil skulle ses i lyset af, at køber
og sælger typisk vil have aftalt en fordeling af grundskyl-
den, hvorved ejeren ikke vil blive efterladt med den samlede
grundskyld i forbindelse med efterreguleringen af skatteåre-
ne 2021-2023.
Som fjerde og sidste betingelse foreslås det, at det beløb,
som eventuelt vil skulle eftergives eller tilbagebetales, skal
udgøre 1.500 kr. eller derover. Det vil sige det samlede for-
holdsmæssige efterreguleringsbeløb for ejerens ejerskabspe-
riode.
Det vil eksempelvis sige, at hvis den fysiske og nuværende
ejer alene har ejet ejendomme i 2023, vil summen af efter-
reguleringsbeløbet for 2023 skulle udgøre 1.500 kr. eller
derover.
Såfremt de fire ovenstående betingelser alle er opfyldt, vil
det beløb, som med den foreslåede ordning vil kunne efter-
gives eller tilbagebetales, svare til en forholdsmæssig andel
af grundskylden for den periode, hvor den pågældende ejer
ikke selv ejede ejendommen.
Hvis ejeren f.eks. overtog ejendommen den 1. juli 2022, vil
en eftergivelse eller tilbagebetaling alene omfatte grundskyl-
den svarende til perioden den 1. januar 2021 til og med den
30. juni 2022. Den resterende grundskyld fra og med den
1. juli 2022 til og med den 31. december 2023 vil ejeren
dermed fortsat blive opkrævet grundskyld for.
Det vil være uden betydning, om der er aftalt en anden
fordeling af grundskylden, f.eks. at den nu afdøde sælger
betaler den fulde efterregulering. Det vil alene være en for-
holdsmæssig andel af grundskylden som beskrevet ovenfor,
der vil kunne eftergives eller tilbagebetales.
Tillige foreslås det, at eventuelle renter og gebyrer pålagt
ejeren i forbindelse med opkrævning eller inddrivelse af
grundskylden ligeledes vil skulle eftergives eller tilbagebe-
tales, såfremt ejeren får medhold i sin ansøgning.
For så vidt angår renter og gebyrer, vil det være det fulde
beløb, der skal eftergives eller tilbagebetales. Der vil der-
med ikke ske en forholdsmæssig opdeling på baggrund af
ejerperioder, som tilfældet vil være for grundskylden.
En ansøgning om en eftergivelse eller tilbagebetaling af
grundskyld for skatteårene 2021-2023 vil indebære sagsbe-
handlingstid hos Skatteforvaltningen. Derfor foreslås det,
at eventuelle opkrævnings- eller inddrivelsesskridt af grund-
skylden – herunder tilskrivning af renter – vil skulle sættes
i bero af enten kommunen eller restanceinddrivelsesmyndig-
heden fra og med ansøgningstidspunktet og indtil, at Skatte-
forvaltningen har truffet afgørelse om en eventuel eftergivel-
se eller tilbagebetaling.
Det foreslås videre, at en eftergivelse eller tilbagebetaling af
grundskyld for skatteårene 2021-2023 vil skulle være skatte-
fri, dog ikke i de tilfælde, hvor en ejer har fratrukket udgif-
ten til efterreguleringen ved opgørelsen af sin skattepligtige
indkomst.
Afslutningsvist foreslås det, at staten vil skulle afholde ud-
gifterne til den foreslåede eftergivelses- og tilbagebetalings-
ordning. Det betyder, at hvis Skatteforvaltningen beslutter,
at en kommune vil skulle eftergive eller tilbagebetale grund-
skyld, herunder påløbne renter og gebyrer, så vil staten skul-
le godtgøre kommunen for sit udlæg forbundet hermed.
24
2.4. Berostillelse af efteropkrævninger af grundskyld for
skatteårene 2021-2023 i særlige tilfælde
2.4.1. Gældende ret
Det følger af ejendomsskattelovens § 34, stk. 5, at i særlige
tilfælde kan opkrævningen og inddrivelsen af grundskyld og
dækningsafgift, herunder tilskrivning af renter, sættes i bero
i op til 6 måneder ad gangen.
Bestemmelsen indebærer, at Skatteforvaltningen og restan-
ceinddrivelsesmyndigheden fra og med den 1. januar 2024
kan sætte henholdsvis opkrævningen og inddrivelsen af
grundskyld og dækningsafgift i bero i særlige tilfælde.
Bestemmelsen blev indsat som følge af, at Skatteforvaltnin-
gen pr. 1. januar 2024 overtog opkrævningen af grundskyld
og dækningsafgift fra kommunerne, hvilket satte lys på
uhensigtsmæssigheder i relation til visse beskatningssituati-
oner. Det gælder f.eks. for et lille antal boligejere, som
har købt en nyudstykket ejendom. I disse tilfælde blev de
berørte boligejer efterladt med en markant skatteregning
vedrørende en grund, som denne så ud inden udstykningen.
Med bestemmelsen vil Skatteforvaltningen og restanceind-
drivelsesmyndigheden have mulighed for at sætte betalingen
af grundskyld i bero i op til 6 måneder ad gangen. På den
måde sikres det, at en ejendomsejer ikke risikerer opkræv-
nings- og inddrivelsesskridt, indtil problemet er kortlagt, og
der er taget stilling til en eventuel løsning heraf.
2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Skatteforvaltningen er i gang med at udsende de resteren-
de 2020-vurderinger, som udgør beskatningsgrundlaget for
skatteårene 2021 til og med 2023 for boligejendomme. Når
udsendelsen af disse er afsluttet, vil Skatteforvaltningen på-
begynde udsendelsen af 2021-vurderingerne, som udgør be-
skatningsgrundlaget for skatteårene 2022 og 2023 for øvrige
ejendomme.
Udsendelsen af vurderingerne nogle år efter de skatteår,
som de udgør beskatningsgrundlaget for, har bevirket, at
både boligejere og ejendomsejere er blevet opkrævet grund-
skyld på baggrund af et midlertidigt beskatningsgrundlag i
form af enten den senest ansatte ejendomsvurdering i form
af 2011/2012-vurderingerne eller et foreløbigt beskatnings-
grundlag.
Det betyder, at grundskylden for skatteårene 2021 til og med
2023 vil skulle efterreguleres i forlængelse af udsendelsen af
2020/2021-vurderingerne. Der er risiko for, at der kan opstå
tilfælde, hvor en boligejer vil blive ramt af en utilsigtet
og markant økonomisk efteropkrævning af grundskyld, som
vedkommende ikke i tilstrækkelig grad har kunnet forberede
sig på eller afværge.
Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor et foreløbigt be-
skatningsgrundlag er nedsat til et kunstigt lavt niveau af
en tidligere ejer, som den til enhver tid værende ejer af
ejendommen hæfter for, og dette ikke i tilstrækkelig grad har
været kontraktuelt reguleret.
Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til konkrete
tilfælde ud over de i foråret 2024 i medierne omtalte ud-
stykningstilfælde, som blev løst med ejendomsskattelovens
§§ 82 a og 82 b, som blev indsat ved § 1, nr. 45, i lov
nr. 1214 af 26. november 2024 om en eftergivelses- og til-
bagebetalingsordning for grundskyld for 2022-2024 i visse
udstykningstilfælde.
Det kan dog ikke afvises, at der vil kunne opstå særlige til-
fælde, hvor der vil være et behov for at sætte en opkrævning
eller inddrivelse af grundskyld for skatteårene 2021 til og
med 2023 i bero, imens den anvendte praksis undersøges af
den relevante myndighed, eller der pågår politiske drøftelser
om en lovgivningsmæssig løsning.
Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfæl-
de og efter indstilling fra Skatteforvaltningen skal have mu-
lighed for at sætte opkrævningen af grundskyld i forbindelse
med en efterregulering af skatteårene 2021 til og med 2023
i bero op til 12 måneder, såfremt der er tale om en fysisk
person.
Det vil sige, at juridiske personer ikke vil være omfattet af
den foreslåede mulighed for berostillelse.
Bestemmelsen har til formål – i særlige tilfælde – at sikre
bedre tid til f.eks. en kortlægning og eventuel justering af
praksis.
Afgørelser om berostillelse af opkrævninger træffes af egen
drift af kommunalbestyrelsen på baggrund af en indstilling
fra Skatteforvaltningen, hvorfor en boligejer ikke vil kunne
ansøge herom. Det foreslås derfor, at afgørelser om berostil-
lelse ikke vil kunne indbringes for en højere administrativ
myndighed.
Efterreguleringer af skatteårene 2021-2023 har både et stats-
ligt aspekt i form af de nye ejendomsvurderinger, og et
kommunalt aspekt i form af beregningen af selve efterregu-
leringsbeløbet, hvorfor afgørelser om berostillelse foreslås
at skulle vedrøre både kommunalbestyrelsen og Skattefor-
valtningen.
Med den foreslåede bestemmelse vil opkrævningen kunne
sættes i bero op til 12 måneder, hvorfor behovet for en
hurtig implementering af en løsning ikke vil skulle afhænge
af, at en boligejer er under opkrævning af et beløb, som
boligejeren i nogle tilfælde ikke vil kunne betale grundet
størrelsen. Den foreslåede bestemmelse sikrer dermed bedre
rammebetingelser for eventuelt berørte boligejere, kommu-
nerne, Skatteforvaltningen og Folketinget.
Hensynet til boligejeren vil typisk være at undgå en markant
likviditetsbelastning, f.eks. som det var tilfældet i den tidli-
gere omtalte håndfuld sager, der opstod i foråret 2024, hvor
25
et lille antal boligejere kom i klemme i forbindelse med køb
af nyudstykkede grunde.
2.5. Justering af tilbagebetalingsordningen
2.5.1. Gældende ret
Ejendomsvurderingslovens kapitel 13 indeholder regler om
en tilbagebetalingsordning, hvorefter der i forbindelse med
udsendelsen af de første ejendomsvurderinger efter den nye
ejendomsvurderingslov tilbydes kompensation til boligejere,
der som følge af en for høj ejendomsvurdering i det gamle
ejendomsvurderingssystem har betalt for meget i ejendoms-
værdiskat i perioden fra og med 2011 til og med 2020 og for
meget i grundskyld i perioden fra og med 2013 til og med
2020.
Tilbagebetalingsordningen skal forstås som et tilbud til
de ejendomsejere, der har betalt ejendomsværdiskat eller
grundskyld af en for høj vurdering. Heri ligger, at det står
ejendomsejerne frit for at afslå tilbuddet og i stedet påklage
de videreførte vurderinger, som ejerne måtte mene er for
høje. Accepteres tilbuddet, og foretages der udbetaling af en
kompensation på dette grundlag, er der tale om en fuld og
endelig afregning af de krav, som er opstået, eller som måt-
te opstå, vedrørende de vurderinger, som kompensationen
vedrører.
Det er hovedreglen, at tilbagebetalingsordningen skal an-
vendes – det vil sige ejendomsejeren skal have et tilbud. Det
er dog forudsat i reglerne, at der kan opstå tilfælde, hvor be-
regningen af kompensation ikke effektivt kan systemunder-
støttes. Skatteforvaltningen har derfor mulighed for at træffe
afgørelse om, at tilbagebetalingsordningen ikke kan anven-
des, jf. ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 3. Afgørelsen
kan omfatte en eller flere vurderinger eller omvurderinger
eller kompensation for ejendomsværdiskat for et eller flere
indkomstår. Når der træffes afgørelse efter ejendomsvurde-
ringslovens § 64, stk. 3, har ejeren eller ejerne uændret
mulighed for at få vurderingerne prøvet i en klagesagsbe-
handling. I sådanne tilfælde vejleder Skatteforvaltningen de
pågældende om de klagemuligheder, der i stedet kan anven-
des.
Afgørelser efter tilbagebetalingsordningen træffes uden
partshøring, og afgørelserne kan ikke påklages til anden ad-
ministrativ myndighed og kan ikke ændres eller berigtiges,
jf. ejendomsvurderingslovens § 78. Formålet hermed er at
sikre, at tilbagebetalingsordningen er effektiv og enkel at
administrere.
I tilfælde, hvor man som ejer ikke mener, at ens tilbagebeta-
lingstilbud er korrekt, kan man i stedet afslå tilbuddet helt
eller delvist og i stedet klage over de pågældende vurderin-
ger, indkomstår eller skatteår.
I henhold til ejendomsvurderingslovens § 76 a kan Skatte-
forvaltningen, hvis den bliver opmærksom på en åbenbar
fejl ved kompensationen, og kompensationen som følge af
fejlen er for høj, af egen drift tilbagekalde et tilbud om
kompensation eller en udbetalt kompensation indtil 3 år
efter tidspunktet, hvor krav på kompensation opstår efter
§ 75, stk. 1. Der kan samtidig meddeles et nyt tilbud om
kompensation, jf. § 74, og træffes afgørelse om, at tilbage-
betalingsordningen ikke kan anvendes, jf. § 64, stk. 2 og 3.
Anvender Skatteforvaltningen muligheden for at tilbagekal-
de et tilbud om kompensation eller en udbetalt kompensa-
tion, vil boligejer få en ny frist på 90 dage til at klage over
de videreførte vurderinger i perioden fra 2013 til 2019, jf.
ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 5.
Tilbud om kompensation og udbetalt kompensation, som
ikke opfylder betingelserne i ejendomsvurderingslovens
§ 76 a, stk. 2, – f.eks. fordi fejlen har ført til en kompensa-
tion, der er for lav – kan derimod ikke tilbagekaldes.
2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Skatteforvaltningen har konstateret, at en afgrænset gruppe
af ejendomme kan være berørt af en bestemt systemmæs-
sig fejl, der har medført, at et eller flere indkomstår ikke
har kunnet håndteres automatisk i tilbagebetalingsordnin-
gen. Som følge heraf er der i forbindelse med tilbuddet om
kompensation til ejerne truffet afgørelse om ikke at anven-
de tilbagebetalingsordningen for disse år, jf. ejendomsvurde-
ringslovens § 64, stk. 3. Ejerne af de berørte ejendomme har
i stedet kunnet klage over ejendoms- og grundværdien for
de år, som ikke tidligere har kunnet påklages, med henblik
på at få tilbagebetalt for meget betalt ejendomsværdiskat og
grundskyld, såfremt ejendomsvurderingen har været for høj
– hvilket de pågældende ejere er blevet vejledt om.
Som følge af den særlige karakter af fejltypen vurderes det
dog ikke at være rimeligt, at den har givet anledning til,
at tilbagebetalingsordningen ikke er anvendt for de pågæl-
dende år, hvorfor de berørte boligejere i stedet vil skulle
igennem en klageproces. I klageprocessen vil ejendomsvur-
deringerne blive behandlet manuelt, hvilket kan medføre, at
de berørte boligejere både kan opleve at få penge tilbage
og at skulle efterbetale et beløb afhængigt af resultatet af
klagesagen.
Ved sådanne eller lignende åbenbare systemfejl, der har ført
til en for lav beregning af kompensationen, bør Skattefor-
valtningen derfor have mulighed for at tilbagekalde tilbud-
det om kompensation eller den udbetalte kompensation med
henblik på et sende et nyt tilbud.
Det foreslås derfor, at ejendomsvurderingslovens § 76 a, stk.
2, udvides til også at omfatte tilfælde, hvor en fejl har ført til
en for lav kompensation.
Det betyder, at Skatteforvaltningen vil få mulighed for at
tilbagekalde tilbud om kompensation eller en udbetalt kom-
pensation indtil 3 år efter tidspunktet, hvor krav på kompen-
sation opstår efter ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 1,
hvis Skatteforvaltningen bliver opmærksom på en åbenbar
26
fejl ved kompensationen, uanset om kompensationen som
følge af fejlen er for lav eller for høj.
Det vil bl.a. medføre, at der vil kunne ske tilbagekaldelse
i medfør af ejendomsvurderingslovens § 76 a, stk. 2, hvis
det viser sig, at der er beregnet en for lav kompensation for
ejendomme berørt af ovennævnte fejltype, fordi der som føl-
ge af fejltypens særlige karakter vil være tale om en åbenbar
fejl ved kompensationen. Det bemærkes, at der kan være få
boligejere, som er berørt af fejltypen, der kan have modtaget
for meget i kompensation.
I og med at tilbagebetalingsordningen fortsat skal være ef-
fektiv og enkel at administrere, er det imidlertid ikke hensig-
ten, at Skatteforvaltningen vil skulle tilbagekalde tilbud om
kompensation og udbetalt kompensation i de tilfælde, hvor
en eventuel rettelse af den åbenlyse fejl ved kompensationen
kun medfører en mindre ændring af den allerede tilbudte
eller udbetalte kompensation.
Forslaget vil ikke ændre på, at Skatteforvaltningen efter til-
bagekaldelsen vil have mulighed for at meddele et nyt tilbud
om kompensation, jf. ejendomsvurderingslovens § 74, eller
træffe afgørelse om, at tilbagebetalingsordningen ikke kan
anvendes, jf. § 64, stk. 2 og 3. Forslaget vil dermed øge bo-
ligejernes retssikkerhed, da mindre systemfejl ikke risikerer
at afskære muligheden for en ellers berettiget kompensation.
For at sikre, at alle ejere stilles ens, foreslås det, at oven-
nævnte også vil kunne finde anvendelse på tilbud om kom-
pensation eller en udbetalt kompensation, der er meddelt
eller udbetalt før ikrafttrædelsesdatoen den 1. juli 2025. For-
slaget vil således blive tillagt bagudrettet virkning, der dog
alene vil være af begunstigende karakter, da der er tale om
tilfælde, hvor en for lavt beregnet kompensation korrigeres.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes samlet at medføre et beskedent min-
dreprovenu.
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1. Alternativer til anvendelse af ejendomsværdier til be-
skatningsformål for landbrugs- og skovejendomme samt er-
hvervsejendomme.
Lovforslagets del vedrørende anvendelse af fordelingen af
etagearealet vurderes ikke at have nævneværdige provenu-
mæssige konsekvenser, da forholdet mellem bolig- og er-
hvervskvadratmeter antages at afspejle forholdet mellem bo-
lig- og erhvervsejendomsværdierne.
Lovforslagets del vedrørende udvidelse af ejendomme om-
fattet af muligheden for ad hoc ansættelse af ejendomsvær-
dien efter ejendomsvurderingslovens § 11 vurderes ikke at
have nævneværdige provenumæssige konsekvenser, da æn-
dringer primært omhandler ejerboliger, hvor erhvervsarealet
er mindre end boligarealet, hvorfor det ikke vil omhandle
store ejendomsværdier generelt.
Lovforslagets del vedrørende anvendelse af parternes aftal-
te overdragelsessum, herunder fordeling mellem beboelse
og erhvervsdel, vurderes ikke at have nævneværdige pro-
venumæssige konsekvenser, da ændringen kun vedrører et
begrænset antal årligt, hvor det for nogle ejendomme vil
medføre et mindreprovenu og for andre ejendomme et mer-
provenu.
Lovforslagets del vedrørende anvendelse af ejendomsværdi
og anskaffelsessum til en ny supplerende skematisk meto-
de til fordeling mellem privat og erhvervsmæssig brug af
en ejendom vurderes ikke at have nævneværdige provenu-
mæssige konsekvenser. Det skal ses i lyset af, at de nye
supplerende skematiske fordelinger ikke vurderes at afvige
systematisk fra de nuværende opgørelsesmetoder. Der kan
dog i enkelte tilfælde opstå situationer, hvor andelen af
erhvervsmæssig brug af ejendomme afviger både i op- og
nedadgående retning.
Lovforslagets del vedrørende anvendelse af tilgængelige og
objektive oplysninger til fordeling af afskrivningsgrundlag
på bygninger vurderes ikke at have nævneværdige provenu-
mæssige konsekvenser. Det skal ses i lyset af, at den nye
regel ikke vurderes at afvige systematisk fra de nuværende
opgørelsesmetoder. Der kan dog i enkelte tilfælde opstå si-
tuationer, hvor andelen af erhvervsmæssig brug af ejendom-
me afviger både i op- og nedadgående retning.
Lovforslagets del vedrørende anvendelse af handelsværdien
vurderes ikke at have nævneværdige provenumæssige kon-
sekvenser, da modellen ikke indebærer en ændring i den
gældende retstilstand.
Lovforslagets del vedrørende øvrige alternativer til anven-
delse af ejendomsværdier vurderes ikke at have nævnevær-
dige provenumæssige konsekvenser.
3.1.2. Grundskyld og dækningsafgift i visse udstykningstil-
fælde
Lovforslagets del vedrørende grundskyld og dækningsafgift
i visse udstykningstilfælde vurderes ikke at have provenu-
mæssige konsekvenser, fordi antallet af omfattede ejendom-
me vil være begrænset, samt at et eventuelt mindre- eller
merprovenu er afhængigt af udviklingen i vurderingerne fra
vurderingstermin til vurderingstermin.
3.1.3. Indførelse af rentegodtgørelse og ændring af stig-
ningsbegrænsning for dækningsafgift af erhvervsejendomme
Lovforslagets del vedrørende rentegodtgørelse vurderes ikke
at medføre et mindreprovenu af nævneværdig karakter på
baggrund af de foreløbige udbetalinger.
Lovforslagets del vedrørende udvidelse af hvilke ejendom-
me, der kan omfattes af stigningsbegrænsningen for dæk-
ningsafgiften, medfører et beskedent mindreprovenu.
27
3.1.4. Eftergivelses- og tilbagebetalingsordning for grund-
skyld ved efterregulering af skatteårene 2021-2023, hvor
tidligere ejer er afgået ved døden
Lovforslagets del vedrørende den foreslåede eftergivelses-
og tilbagebetalingsordning, jf. pkt. 2.3.2 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger, vurderes at medføre et ikke næv-
neværdigt årligt mindreprovenu efter tilbageløb for skatte-
årene 2021-2023. Finansårets effekt vurderes at være ca. 13.
mio. kr. i 2025.
3.1.5. Justering af tilbagebetalingsordningen
Lovforslagets del vedrørende den foreslåede justering af til-
bagebetalingsordningen, jf. pkt. 2.5.2 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger, falder ind under den eksisterende øko-
nomiske ramme afsat til tilbagebetalingsordningen.
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative
omkostninger for Skatteforvaltningen svarende til 27,4 mio.
kr. i 2025, 16,3 mio. kr. i 2026, 11,9 mio. kr. i 2027, 11,8
mio. kr. i 2028, 11,7 mio. kr. i 2029, 11,6 mio. kr. i 2030,
11,4 mio. kr. i 2031-2033 og herefter 10,6 mio. kr. varigt
til manuelle processer, sagsbehandling, it-udvikling, forret-
ningsafklaringer, vejledning osv.
Lovforslaget vurderes at have mindre administrative om-
kostninger for kommuner, men dette er under afklaring. De
kommunaløkonomiske konsekvenser vil blive forhandlet
med KL.
Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for regio-
ner.
Det vurderes, at lovforslaget i hovedtræk er udformet i
overensstemmelse med de syv principper for digitaliserings-
klar lovgivning med undtagelse af lovforslagets § 1, nr.
37, hvor i der foreslås særlige regler for grundskyld og
dækningsafgift i visse udstykningstilfælde. De foreslåede
regler vil grundlæggende indebære et brud med systematik-
ken i Skatteforvaltningens it-systemer, hvorfor beregningen
og opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift i disse
tilfælde i stor grad vil ske manuelt.
Det skyldes ikke, at reglerne ikke vil kunne digitaliseres,
men det begrænsede antal udstykninger, som vil være om-
fattet af det foreslåede kapitel. På nuværende tidspunkt
skønnes det, at der vil være tale om ca. 200 årlige tilfælde.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes at have en beskeden mindreudgift for
erhvervslivet.
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har
vurderet, at lovforslaget ikke medfører administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslagets del om indførelse af retskrav på anvendelse af
ejendomsværdi ansat efter ejendomsvurderingslovens § 11
ved beregning af bo- og gaveafgift i familieoverdragelser af
erhvervsejendomme m.v. vil forenkle værdiansættelsen ved
sådanne familieoverdragelser.
Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have nævneværdige
administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. december
2024 til den 24. januar 2025 (36 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræ-
sentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, BL –
Danmarks Almene Boliger, Borger- og retssikkerhedsche-
fen i Skatteforvaltningen, CEPOS, Danmarks Statistik,
Dansk Aktionærforening, Dansk Ejendomskredit, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri,
Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Skov-
forening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advoka-
ter, Danske Boligadvokater, Danske Regioner, Dataetisk
Råd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Digitali-
seringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-
styrelsen, EjendomDanmark, Ejerlejlighedernes Landsfor-
ening, Erhvervsstyrelsen – Område for Bedre Regulering
(OBR), Finans Danmark, Finansiel Stabilitet, Finanstilsynet,
Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske
Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforenin-
gen, Fritidshusejernes Landsforening (FL), FSR – danske
revisorer, Geodatastyrelsen, HORESTA, Ingeniørforeningen
i Danmark, Investering Danmark, Justitia, Kommunernes
Landsforening, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsbygge-
fonden, Landsskatteretten, Lejernes Landsorganisation, Na-
tionalbanken, Parcelhusejernes Landsorganisation, Realkre-
dit Danmark, SEGES, Skatteankeforvaltningen, SMVdan-
mark, SRF Skattefaglig Forening, Vurderingsankenævnsfor-
eningen, Ældre Sagen og Økonomistyrelsen.
28
Et udkast til lovforslagets § 1, nr. 42 og 43, og § 2, nr. 4, har
dog kun været i en forkortet høring i perioden den 16. januar
2025 til den 24. januar 2025 (8 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræ-
sentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, BL –
Danmarks Almene Boliger, Borger- og retssikkerhedsche-
fen i Skatteforvaltningen, CEPOS, Danmarks Statistik,
Dansk Aktionærforening, Dansk Ejendomskredit, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Gartne-
ri, Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk
Skovforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Ad-
vokater, Danske Boligadvokater, Danske Regioner, Data-
etisk Råd, Den Danske Dommerforening, Digitaliserings-
styrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrel-
sen, EjendomDanmark, Ejerlejlighedernes Landsforening,
Erhvervsstyrelsen – Område for Bedre Regulering (OBR),
Finans Danmark, Finansiel Stabilitet, Finanstilsynet, For-
eningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske
Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforenin-
gen, Fritidshusejernes Landsforening (FL), FSR - danske
revisorer, Geodatastyrelsen, HORESTA, Ingeniørforeningen
i Danmark, Justitia, Kommunernes Landsforening, Kraka,
Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsskatteret-
ten, Lejernes Landsorganisation, Nationalbanken, Parcelhu-
sejernes Landsorganisation, Realkredit Danmark, SEGES,
Skatteankeforvaltningen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig
Forening, Vurderingsankenævnsforeningen, Ældre Sagen og
Økonomistyrelsen.
Den forkortede høring skyldes, at der blev truffet politisk
beslutning om de tre elementer kort inden de resterende
elementer i lovforslaget blev sendt i offentlig høring. Det
var derfor ikke muligt at udarbejde de pågældende bestem-
melser tidsnok til, at de kunne indgå i den første offentlige
høring.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vurderes at medføre et be-
skedent mindreprovenu.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vurderes isoleret set at
medføre administrative omkostninger
for Skatteforvaltningen svarende til 27,4
mio. kr. i 2025, 16,3 mio. kr. i 2026,
11,9 mio. kr. i 2027, 11,8 mio. kr. i
2028, 11,7 mio. kr. i 2029, 11,6 mio.
kr. i 2030, 11,4 mio. kr. i 2031-2033 og
herefter 10,6 mio. kr. varigt til manuelle
processer, sagsbehandling, it-udvikling,
forretningsafklaringer, vejledning osv.
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget vurderes at medføre en be-
skeden mindreudgift for erhvervslivet.
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Lovforslagets del om indførelse af rets-
krav på anvendelse af ejendomsværdi
ansat efter ejendomsvurderingslovens §
11 ved beregning af bo- og gaveafgift
i familieoverdragelser af erhvervsejen-
domme m.v. vil forenkle værdiansættel-
sen ved sådanne familieoverdragelser.
Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
29
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-re-
gulering (der i relevant omfang også
gælder ved implementering af ikke er-
hvervsrettet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ejendomsskattelovens § 3 oplister de ejendomme, der beta-
les ejendomsværdiskat af.
Efter ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., betales
der – under visse betingelser – ejendomsværdiskat af lejlig-
heder, som én eller flere ejere bebor i en udlejningsejendom
med tre til seks boligenheder, hvoraf højst én lejlighed er
beboet af en eller flere ejere. Under forudsætning af, at visse
betingelser er opfyldt, kan ejeren således vælge at blive
ejendomsværdibeskattet efter ejendomsskatteloven fremfor
at blive lejeværdibeskattet efter statsskatteloven.
Efter 2. pkt. er det for det første en betingelse, at ejeren
anmoder om en vurdering efter ejendomsvurderingslovens
§ 27 af den beboede lejlighed senest ved afgivelse af oplys-
ninger til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2
for det første indkomstår, hvor kravene i 1. pkt. er opfyldt
i forhold til den pågældende ejer. Efter 3. pkt. er det for
det andet en betingelse, at ejeren, senest 3 måneder efter at
vurderingen efter ejendomsvurderingsloven foreligger, giver
Skatteforvaltningen meddelelse om, at den beboede lejlig-
hed skal være omfattet af denne lov. Det følger af 4. pkt., at
det foretagne valg såvel omfatter det pågældende indkomst-
år som senere indkomstår.
Endeligt fremgår det af 5. pkt., at bestemmelserne i 1.-4.
pkt. endvidere gælder for ejendomme erhvervet i indkomst-
året 1999 eller i tidligere indkomstår, hvis ejeren har ladet
ejendommen overgå til standardiseret lejeværdiberegning, jf.
ligningslovens § 15 C, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3.
november 1997.
Efter ejendomsvurderingslovens § 27, stk. 1, fastsættes der
en ejendomsværdi for lejligheder i ejendomme omfattet af
bl.a. ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6, når de nævnte
betingelser er opfyldt.
Skatteforvaltningen har en fast praksis for at tillade, at en
ejer af en udlejningsejendom med tre til seks boligenheder,
der bebor én af lejlighederne i ejendommen, fortsat kan væl-
ge, at ejendommen skal ejendomsværdibeskattes, selv om en
andel af ejendommen ikke anvendes til beboelse, hvis denne
andel udgør under 25 pct. af den samlede ejendomsværdi for
ejendommen. Ejendommen anses i sådanne tilfælde således
at opretholde sin karakter af en mindre udlejningsejendom
til beboelsesformål. Praksis har således været til gunst for
ejere af sådanne ejendomme.
Ved indførelsen af ejendomsvurderingsloven pr. 1. januar
2018 blev ansættelsen af løbende ejendomsværdier for land-
brugs- og skovejendomme samt erhvervsejendomme, der
ikke er dækningsafgiftspligtige eller har en boligdel, afskaf-
fet. Fra og med den 1. marts 2021 blev ansættelsen af løben-
de ejendomsværdier for erhvervsejendomme afskaffet helt,
jf. lov nr. 291 af 27. februar 2021. De nye ejendomsvurde-
ringer for landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejen-
domme indeholder dermed alene en grundværdi. De nye
ejendomsvurderinger for ejendomme, der både anvendes til
boligformål og til erhvervsmæssige formål, vil således kun
indeholde en ejendomsværdi for boligdelen. Om baggrun-
den for afskaffelsen af ejendomsværdier henvises til pkt.
2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Som følge af afskaffelsen af løbende ejendomsværdier for
erhvervsejendomme ansættes der således ikke længere lø-
bende en samlet ejendomsværdi for en udlejningsejendom
med tre til seks boligenheder, men alene en ejendomsværdi
for den lejlighed i udlejningsejendommen, der opfylder be-
tingelserne efter ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6.
Som en følge heraf er det ikke længere muligt at anvende
ejendomsværdien og fordelingen heraf ved opgørelsen af,
hvor stor en del af en mindre udlejningsejendom med tre til
seks boligenheder, der anvendes til henholdsvis beboelses-
formål og erhvervsmæssige formål.
Det foreslås i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6, 6.
pkt., at 1.-5. pkt. gælder, selv om en del af udlejningsejen-
dommen ikke benyttes til boligformål, hvis denne andel er
mindre end 25 pct. af etagearealet i henhold til et autoritativt
register.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Skatteforvaltnin-
gens praksis vil blive fastsat ved lov, dog i en ændret form,
fordi Skatteforvaltningen fremover vil skulle foretage vurde-
ringen af, hvor stor en del af udlejningsejendommen der
benyttes til henholdsvis boligformål og andre formål, på
baggrund af det samlede etageareal i stedet for ejendoms-
værdien.
Skatteforvaltningen vil skulle foretage vurderingen heraf på
baggrund af data fra et autoritativt register. Ved et autorita-
tivt register forstås den datakilde, som Skatteforvaltningen
til enhver tid anvender til at identificere ejendomme m.v.
30
Datakilden vil i alle tilfælde være administreret af en of-
fentlig myndighed eller på vegne af den offentlige myndig-
hed. Data fra autoritative registre vedligeholdes løbende af
relevante myndigheder, hvorfor data fra disse registre an-
vendes af Skatteforvaltningens administration. Det kan bl.a.
være Bygnings- og Boligregisteret (BBR). BBR indeholder
data vedrørende oplysninger om ejendomme i Danmark,
herunder data vedrørende anvendelse af en bygning og area-
let som er bebygget.
Konkret vil ejeren – såfremt de øvrige betingelser efter
ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6, er opfyldt – af en
mindre udlejningsejendom med tre til seks boligenheder,
hvor ejeren bebor én af lejlighederne, kunne vælge at blive
ejendomsværdibeskattet, selv om mindre end 25 pct. af det
samlede etageareal for udlejningsejendommen anvendes til
andre formål end boligformål. Det vil sige, at minimum 76
pct. af det samlede etageareal vil skulle anvendes til bolig-
formål, hvor det vil være maksimalt 24 pct. af det samlede
etageareal, der må anvendes til erhvervsmæssige eller andre
formål.
Det foreslås videre, at der i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1,
nr. 6, indsættes et 7. og 8. pkt. Som 7. pkt. foreslås det, at
ejere af lejligheder nævnt i 1. pkt., der inden den 1. januar
2026 er omfattet af denne lov efter betingelserne i 2.-5. pkt.,
og hvor mindre end 25 pct. af den seneste ansatte ejendoms-
værdi for udlejningsejendommen efter ejendomsvurderings-
lovens § 88 er benyttet til andre formål end boligformål,
fortsat er omfattet af denne lov uanset 6. pkt. Som 8. pkt.
foreslås det, at dette dog ikke gælder, hvis der i henhold
til et autoritativt register sker ændringer i benyttelsen af
udlejningsejendommen pr. 1. januar 2026 eller senere, så
en større del af udlejningsejendommen benyttes til andre
formål end boligformål.
De foreslåede bestemmelser i 7. og 8. pkt. er overgangsbe-
stemmelser for nuværende ejere af en lejlighed i en mindre
udlejningsejendom, der inden den 1. januar 2026 har valgt
ejendomsværdibeskatning efter ejendomsskattelovens § 3,
stk. 1, nr. 6, og hvor mindre end 25 pct. af den samlede ejen-
domsværdi for udlejningsejendommen er benyttet til andre
formål end boligformål.
Den foreslåede bestemmelse i 7. pkt. indebærer, at sådanne
ejere fortsat vil være omfattet af ejendomsværdiskat efter
reglerne i ejendomsskatteloven, selv om den foreslåede be-
tingelse i 6. pkt. ikke er opfyldt. Sådanne ejere vil således
fortsat vil være omfattet af ejendomsværdiskat efter reglerne
i ejendomsskatteloven, selv om 25 pct. eller mere af det
samlede etageareal anvendes til andre formål end boligfor-
mål.
Det vil være en forudsætning, at ejeren inden den 1. janu-
ar 2026 er omfattet af denne lov efter betingelserne i ejen-
domsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6, 2.-5. pkt. Dette skal ses
i lyset af, den foreslåede bestemmelse i 6. pkt. – hvorefter
mindre end 25 pct. af det samlede etageareal må anvendes
til andre formål end boligformål – pr. 1. januar 2026 afløser
Skatteforvaltningens gældende praksis om, at en ejer fortsat
kan vælge ejendomsværdibeskatning, selv om en andel af
ejendommen ikke anvendes til beboelse, hvis denne andel
udgør under 25 pct. af den samlede ejendomsværdi for ud-
lejningsejendommen.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at nu-
værende ejere, der har valgt ejendomsværdibeskatning efter
ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6, ikke ophører med
at være omfattet af ejendomsværdiskat efter ejendomsskat-
teloven i tilfælde, hvor 25 pct. eller mere af det samlede
etageareal anvendes til andre formål end boligformål.
Den foreslåede bestemmelse i 8. pkt. indebærer, at dette
dog ikke vil gælde i tilfælde, hvor der sker ændringer i
benyttelsen af udlejningsejendommen pr. 1 januar 2026 eller
senere, så en større del af udlejningsejendommen benyttes
til andre formål end boligformål. Skatteforvaltningen vil
skulle foretage vurderingen af, om en større andel af udlej-
ningsejendommen benyttes til andre formål end boligformål,
på baggrund af data fra et autoritativt register, f.eks. BBR.
Hvis benyttelsen af udlejningsejendommen ændres, så den
del, der anvendes til andre formål, bliver udvidet pr. 1 januar
2026 eller senere, vil betingelsen i 6. pkt. således skulle
være opfyldt, førend ejeren forsat er omfattet af ejendoms-
værdiskat efter ejendomsskatteloven. Hvis ændringen i be-
nyttelsen af udlejningsejendommen medfører, at mindre end
25 pct. af det samlede etageareal anvendes til andre formål
end boligformål, vil ejeren således fortsat være omfattet af
ejendomsværdiskat efter ejendomsskatteloven.
Til nr. 2
Det følger af ejendomsskattelovens § 4, stk. 4, at for grund-
skyld af ejendomme, der ikke er omfattet af stk. 2, og ejen-
domme, der ejes af fysiske personer, der er undtaget fra
indkomstskat, jf. kildeskattelovens § 3, stk. 1, påhviler skat-
tepligten den, der på forfaldstidspunktet for grundskylden,
jf. ejendomsskattelovens § 33, stk. 1, ejer ejendommen i
henhold til et autoritativt register.
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 11, stk. 4, at for
ejendomme, der pålægges dækningsafgift i medfør af stk.
1 eller 2 eller § 12, påhviler skattepligten den, der på for-
faldstidspunktet for dækningsafgiften, jf. § 33, stk. 1, ejer
ejendommen i henhold til et autoritativt register.
Det foreslås, at i ejendomsskattelovens § 4, stk. 4, og § 11,
stk. 4, indsættes efter »register« », jf. dog kapitel 7 b«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at
der med nærværende lovforslag foreslås indsat et nyt kapi-
tel 7 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 37, hvor skattepligten for
grundskyld og dækningsafgift i visse udstykningstilfælde
foreslås ændret. Denne ændring vil skulle ses som en und-
tagelse til hovedreglen om skattepligt for grundskyld opkræ-
vet via skattekontoen og dækningsafgift efter henholdsvis
ejendomsskattelovens § 4, stk. 4, og § 11, stk. 4.
31
Se nærmere om begrundelsen for forslaget om et nyt kapitel
7 b i pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af ejendomsskattelovens § 4, stk. 5, 1. pkt., at
grundskyld af ejendomme omfattet af stk. 4 hæfter på den
faste ejendom i dens helhed med pante- og fortrinsret i 2 år
og 3 måneder.
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 11, stk. 5, 1. pkt.,
at dækningsafgift af ejendomme omfattet af stk. 4 hæfter på
den faste ejendom i dens helhed med pante- og fortrinsret i 2
år og 3 måneder.
Det foreslås, at i ejendomsskattelovens § 4, stk. 5, 1. pkt.,
og § 11, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »måneder« », jf. dog
kapitel 7 b«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at
der med nærværende lovforslag foreslås indsat et nyt kapi-
tel 7 b i ejendomsskatteloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 37,
hvor pante- og fortrinsretten for grundskyld og dækningsaf-
gift foreslås ikke at skulle finde anvendelse i visse udstyk-
ningstilfælde. Det betyder, at i disse udstykningstilfælde vil
grundskyld og dækningsafgift, der opkræves via skattekon-
toen, ikke længere hæfte på ejendommen med en pante- og
fortrinsret.
Se nærmere om begrundelsen for forslaget om et nyt kapitel
7 b i pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af ejendomsskattelovens § 4, stk. 6, 2. pkt.,
at indtræder der et ejerskifte efter forfaldstidspunktet eller
under inddrivelsen, kan grundskylden inddrives hos den nye
ejer ved at foretage udlæg i ejendommen.
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 11, stk. 6, 2. pkt.,
at indtræder der et ejerskifte efter forfaldstidspunktet eller
under inddrivelsen, kan dækningsafgiften inddrives hos den
nye ejer ved at foretage udlæg i ejendommen.
Det foreslås, at i ejendomsskattelovens § 4, stk. 6, 2. pkt., og
§ 11, stk. 6, 2. pkt., indsættes efter »ejendommen« », jf. dog
kapitel 7 b«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at
der med nærværende lovforslag foreslås indsat et nyt kapi-
tel 7 b i ejendomsskatteloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 37,
hvor pante- og fortrinsretten for grundskyld og dækningsaf-
gift foreslås ikke at skulle finde anvendelse i visse udstyk-
ningstilfælde. Det betyder, at i disse udstykningstilfælde vil
grundskyld og dækningsafgift, der opkræves via skattekon-
toen, ikke længere hæfte på ejendommen med en pante- og
fortrinsret.
Til nr. 5
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 13, stk. 1, at ejen-
domsværdiskatten opgøres som beskatningsgrundlaget efter
stk. 2-4 ganget med ejendomsværdiskattesatsen i § 22 med
fradrag for nedslagsbeløb efter §§ 15, 23-25 og 27 og rabat
efter § 40, stk. 2, og med tillæg efter § 26.
Ejendomsskattelovens § 13, stk. 1, vedrører såvel opgørel-
sen af ejendomsværdiskatten for ejendomme beliggende i
Danmark som for ejendomme beliggende i udlandet, på
Færøerne og i Grønland.
Det foreslås, at ejendomsskattelovens § 13, stk. 1, ændres
således, at der efter »stk. 2-4« indsættes »eller § 14«.
Den foreslåede ændring af § 13, stk. 1, retter en fejl, så
bestemmelsen ikke alene henviser til beskatningsgrundla-
get for ejendomsværdiskatten af ejendomme beliggende i
Danmark, men også til beskatningsgrundlaget for ejendoms-
værdiskatten af ejendomme beliggende i udlandet, på Fær-
øerne og i Grønland, som følger af ejendomsskattelovens
§ 14. Der er ikke administreret i overensstemmelse med
fejlen.
Til nr. 6
Ejendomsskattelovens § 13, stk. 1, vedrører opgørelse af
ejendomsværdiskatten. Det følger af bestemmelsen, at ejen-
domsværdiskatten opgøres som beskatningsgrundlaget efter
ejendomsskattelovens § 13, stk. 2-4, ganget med ejendoms-
værdiskattesatsen i ejendomsskattelovens § 22 med fradrag
for nedslagsbeløb efter ejendomsskattelovens §§ 15, 23-25
og 27 og rabat efter ejendomsskattelovens § 40, stk. 2, og
med tillæg efter ejendomsskattelovens § 26.
Det foreslås, at der i ejendomsskattelovens § 13, stk. 1,
indsættes to nye punktummer. Det foreslås som 2. pkt., at
ejendomsværdiskatten opgøres for ejendommen. Det fore-
slås videre at indsætte som 3. pkt., at for tofamilieshuse,
jf. § 3, stk. 1, nr. 2, opgøres ejendomsværdiskatten dog pr.
boligenhed.
Den foreslåede bestemmelse i 2. pkt. indebærer, at beløbet
for ejendomsværdiskatten vil blive opgjort pr. ejendom og
ikke pr. ejer, uanset hvor mange ejere der er af ejendommen.
Den foreslåede bestemmelse i 3. pkt. indebærer, at for to-
familiehuse omfattet af ejendomsskattelovens § 3, stk. 1,
nr. 2, vil ejendomsværdiskatten dog blive opgjort for hver
af de to selvstændige boligenheder. Ejendomsskattelovens
§ 3, stk. 1, nr. 2, vedrører ejendomme med ejerboliger, der
indeholder to selvstændige boligenheder, hvor der efter ejen-
domsvurderingslovens § 35, stk. 2, er foretaget fordeling
af ejendomsværdien. For ejendomme omfattet af ejendoms-
skattelovens § 3, stk. 1, nr. 2, vil ejendomsværdiskatten for
hver af de to selvstændige boligenheder blive opgjort for
den del af ejendomsværdien, der er henført til hver af de
selvstændige boligenheder.
De foreslåede bestemmelser skal ses i sammenhæng med, at
det foreslås at ophæve ejendomsskattelovens § 22, stk. 1, jf.
32
lovforslagets § 1, nr. 15, som i stedet for foreslås indsat i
ejendomsskattelovens § 13.
De foreslåede bestemmelser har således til formål at sikre
en bedre systematik i ejendomsskatteloven, så reglerne om
opgørelse af ejendomsværdiskatten vil blive samlet i ejen-
domsskattelovens § 13. De foreslåede bestemmelser i 2. og
3. pkt. indebærer dermed ingen indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 7
Det følger af ejendomsskattelovens § 13, stk. 6, at anvender
den skattepligtige et forskudt indkomstår, er det den ejen-
domsværdi, der er ansat pr. 1. januar, jf. dog ejendomsvurde-
ringslovens § 81, stk. 7, og §§ 87 og 88, i det kalenderår,
som det forskudte indkomstår træder i stedet for, der bruges
som ejendomsværdien pr. 1. januar, jf. dog ejendomsvurde-
ringslovens § 81, stk. 7, og §§ 87 og 88, i indkomståret
og den ejendomsværdi, der er ansat pr. 1. januar, jf. dog
ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 7, og §§ 87 og 88,
i kalenderåret forud for dette kalenderår, der bruges som
ejendomsværdien pr. 1. januar, jf. dog ejendomsvurderings-
lovens § 81, stk. 7, og §§ 87 og 88, i året før indkomståret.
Det følger af ejendomsskattelovens § 13, stk. 2, at beskat-
ningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten for ejendomme,
der er omfattet af § 3, stk. 1, udgør 80 pct. af den ejendoms-
værdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den
pågældende ejendom for det forudgående indkomstår, jf.
dog stk. 3-6.
Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 7, at
i vurderingsåret 2021 foretages almindelig vurdering efter
§ 5, stk. 1, og omvurdering efter § 6, stk. 1, pr. 1. marts
2021.
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2, 1. pkt.,
at der foretages almindelig vurdering pr. 1. oktober 2018 af
ejendomme omfattet af stk. 1. Det følger af 2. pkt., at vurde-
ringen efter 1. pkt. sker ved videreførelse af den seneste af
følgende ansættelser, jf. dog stk. 3 og 5:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering pr.
1. oktober 2011.
2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering i medfør
af § 3 i den tidligere gældende lov om vurdering af lan-
dets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067
af 30. august 2013, ved omvurdering foretaget pr. 1.
oktober 2013 i medfør af § 42, stk. 3, som indsat ved
§ 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, ved omvurde-
ring pr. 1. oktober 2015 i medfør af § 42, stk. 2, som
affattet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014 eller ved
omvurdering pr. 1. oktober 2017 i medfør af § 42, stk.
2, som affattet ved § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017.
3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2011
efter § 4, jf. § 45, stk. 1, i den tidligere gældende
lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret
ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr.
1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16.
januar 2017.
4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden æn-
dring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3 foretaget
af Skatteforvaltningen, et vurderingsankenævn, Lands-
skatteretten eller domstolene.
5) Ansættelser foretaget af Skatteforvaltningen af egen
drift efter § 44, stk. 5, i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov
nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16.
januar 2017.
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 2, at der
foretages almindelig vurdering pr. 1. oktober 2018 og pr. 1.
oktober 2019 af ejendomme omfattet af stk. 1. Vurdering
efter 1. pkt. sker ved videreførelse af den seneste af følgende
ansættelser, jf. dog stk. 3 og 5:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering pr.
1. oktober 2012.
2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering i medfør
af § 3 i den tidligere gældende lov om vurdering af lan-
dets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067
af 30. august 2013, ved omvurdering foretaget pr. 1.
oktober 2014 i medfør af § 43, stk. 2, som indsat ved
§ 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, ved omvurde-
ring foretaget pr. 1. oktober 2016 i medfør af § 43, stk.
2, som affattet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014
eller ved omvurdering pr. 1. oktober 2017 i medfør af
§ 43, stk. 2, som affattet ved § 1 i lov nr. 61 af 16.
januar 2017.
3) Ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2019
medtages ansættelser foretaget ved omvurdering pr. 1.
oktober 2018 i medfør af stk. 3.
4) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2012
efter § 4 i den tidligere gældende lov om vurdering
af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov
nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.
december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017.
5) Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden æn-
dring af vurderinger som nævnt i nr. 1-4 foretaget
af Skatteforvaltningen, et vurderingsankenævn, Lands-
skatteretten eller domstolene.
6) Ansættelser foretaget af Skatteforvaltningen af egen
drift efter § 44, stk. 5, i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov
nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16.
januar 2017.
Det fremgår af kildeskattelovens § 22, stk. 1, 4. pkt., at en
selvstændigt erhvervsdrivende kan efter stk. 2 vælge et an-
det indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår). Det
følger af 5. pkt., at har den selvstændigt erhvervsdrivende et
andet indkomstår end kalenderåret, opgøres den skattepligti-
ge indkomst efter de regler, der gælder for det kalenderår,
som det forskudte indkomstår træder i stedet for.
33
Det følger af kildeskattelovens § 22, stk. 2, 1. pkt., at
en selvstændigt erhvervsdrivende kan anvende et andet ind-
komstår end kalenderåret, hvis det er begrundet i de forhold,
der gør sig gældende for den skattepligtige, såsom hensyn til
sæson, brancheændring, personaleferie eller nye forretnings-
forbindelser.
Det foreslås, at ejendomsskattelovens § 13, stk. 6, affattes
således, at anvender den skattepligtige et forskudt indkomst-
år, anvendes den ejendomsværdi, der er ansat pr. 1. januar i
det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet
for.
Den foreslåede nyaffattelse har til hensigt at simplificere
den nuværende regel i ejendomsskattelovens § 13, stk.
6. Der er dermed ikke tiltænkt ændringer til gældende ret.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger beskatningsgrund-
laget for ejendomsværdiskat i de tilfælde, hvor en skatte-
pligtig anvender forskudt indkomstår efter kildeskattelovens
§ 22, stk. 2, 1. pkt. Et valg om anvendelse af forskudt ind-
komstår vil både kunne være fremadforskudt og bagudforsk-
udt i forhold til det indkomstår, som det træder i stedet for.
Med bestemmelsen vil beskatningsgrundlaget for ejendoms-
værdiskatten for det kalenderår, som det forskudte ind-
komstår træder i stedet for, skulle anvendes som beskat-
ningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten.
Det vil f.eks. sige, at hvis en ejer af en blandet benyttet
ejendom vælger at anvende et forskudt indkomstår i ste-
det for kalenderåret 2026, vil det være ejendomsværdien
ansat i 2025-vurderingen, som udgør beskatningsgrundlaget
for ejendomsværdiskatten for det pågældende forskudte ind-
komstår. Det vil være uden betydning, om der er tale om et
fremadforskudt- eller bagudforskudtindkomstår.
I den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen udgår henvis-
ningerne til ejendomsvurderingslovens §§ 81, 87 og 88. Det
skyldes, at disse bestemmelser fastsætter særlige vurderings-
terminer for tidligere kalenderår, hvorfor henvisningerne ik-
ke længere er relevante.
Til nr. 8
Det følger af ejendomsskattelovens § 17, stk. 2, at beskat-
ningsgrundlaget for grundskylden for et indkomstår eller
kalenderår udgør 80 pct. af den grundværdi, der efter ejen-
domsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom
i det forudgående indkomstår eller kalenderår, jf. dog stk. 3
og 4.
Det foreslås, at i ejendomsskattelovens § 17, stk. 2, indsæt-
tes efter »3-6« »og kapitel 7 b«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at der
med nærværende lovforslag foreslås indsat et nyt kapitel 7
b i ejendomsskatteloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 37, hvor
beskatningsgrundlaget for grundskyld i visse udstykningstil-
fælde ændres, hvilket vil skulle ses som en undtagelse til
hovedreglen i ejendomsskattelovens § 17, stk. 2.
Til nr. 9
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 17, stk. 3, at for
produktionsjord, jf. ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 2
og 3, udgør beskatningsgrundlaget for grundskylden hele
grundværdien.
Det foreslås, at i ejendomsskattelovens § 17, stk. 3, indsæt-
tes efter »grundværdien« », jf. dog kapitel 7 b«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at der
med nærværende lovforslag foreslås indsat et nyt kapitel 7
b i ejendomsskatteloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 37, hvor
beskatningsgrundlaget for grundskyld for produktionsjord i
visse udstykningstilfælde ændres, hvilket vil skulle ses som
en undtagelse til ejendomsskattelovens § 17, stk. 3.
Til nr. 10
Det følger af ejendomsskatteloven § 17, stk. 4, 1. pkt., at
ejendomme, der bliver omfattet af pligten til at betale grund-
skyld, jf. ejendomsskatteloven § 4, stk. 1, i vurderingsåret
før kalenderåret, får ansat en foreløbig afgiftspligtig grund-
værdi af Skatteforvaltningen for indkomståret eller kalen-
deråret som foreløbigt beskatningsgrundlag for opkrævnin-
gen af grundskyld frem til udsendelse af den første alminde-
lige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderings-
lovens §§ 5 eller 6. Det følger af ejendomsskatteloven § 17,
stk. 4, 2. pkt., at det foreløbige beskatningsgrundlag efter 1.
pkt. fastsættes med udgangspunkt i forholdene på og prisni-
veauet for ejendommen pr. 1. januar i det første vurderingsår
efter ændringen. Det følger af ejendomsskatteloven § 17,
stk. 4, 3. pkt., at det foreløbige beskatningsgrundlag efter 1.
pkt. ikke er bindende og frit kan ændres af ejendomsejeren.
Det foreslås, at i § 17, stk. 4, indsættes som 4. pkt., at med-
deler en eller flere ejere et ønske om at ændre det foreløbige
beskatningsgrundlag, er det den lavest ønskede værdi, der
udgør beskatningsgrundlaget for samtlige ejere.
Den foreslåede bestemmelse er en lovfæstelse af bemærk-
ningerne til ejendomsskattelovens § 17, stk. 4, om ansættel-
sen af foreløbige beskatningsgrundlag.
Det følger af bemærkningerne til ejendomsskattelovens
§ 17, stk. 4, 3. pkt., at ønsker en ejendomsejer en ændring
af den foreløbige værdi, vil det samtidig have betydning
for opkrævningen for alle øvrige ejere af ejendommen. Hvis
flere ejere meddeler et ønske om at ændre den foreløbige
værdi, vil det i alle tilfælde være den lavest ønskede værdi,
der vil blive fastsat, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. sam-
ling), tillæg A, L 113 som fremsat, side 138.
Med den foreslåede bestemmelse vil det blive tydeliggjort i
lovteksten, at i tilfælde af to eller flere ejere af en ejendom
med et foreløbigt beskatningsgrundlag, vil den lavest ansat-
34
te grundværdi blive ansat som det foreløbige beskatnings-
grundlag.
Den foreslåede ændring har således til hensigt at tydeliggøre
gældende ret i lovteksten.
Til nr. 11
Det følger af ejendomsskattelovens § 17, stk. 5, 1. pkt.,
at for ejendomme, hvorfra der er udstykket to eller flere
ejendomme, og hvor både restejendommen og de udstykke-
de ejendomme er nævnt i ejendomsvurderingsloven § 4,
stk. 1, ansætter Skatteforvaltningen for det andet indkomst-
år eller kalenderår efter udstykningen en foreløbig afgifts-
pligtig grundværdi til brug for opkrævning af grundskyld
frem til udsendelsen af den første almindelige vurdering
eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller
6. Det følger af ejendomsskattelovens § 17, stk. 5, 2. pkt.,
at for ejerlejligheder, hvoraf der er oprettet to eller flere
ejerlejligheder, og hvor både den eksisterende ejerlejlighed
og de oprettede ejerlejligheder efter opdelingen er omfattet
af ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 2 eller 4, jf. dog
stk. 7, ansætter Skatteforvaltningen for det andet indkomstår
eller kalenderår efter opdelingen en foreløbig afgiftspligtig
grundværdi til brug for opkrævning af grundskyld frem til
udsendelsen af den første almindelige vurdering eller om-
vurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6. Det
følger af ejendomsskattelovens § 17, stk. 5, 3. pkt., at det
foreløbige beskatningsgrundlag efter 1. og 2. pkt. fastsættes
med udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for ejen-
dommen pr. 1. januar i det første vurderingsår efter ændrin-
gen. Det følger af ejendomsskattelovens § 17, stk. 5, 4. pkt.,
at det foreløbige beskatningsgrundlag efter 1. og 2. pkt. ikke
er bindende og frit kan ændres af ejendomsejeren.
Det foreslås, at i ejendomsskattelovens § 17, stk. 5, indsæt-
tes som 5. pkt., at meddeler en eller flere ejere et ønske
om at ændre det foreløbige beskatningsgrundlag, er det den
lavest ønskede værdi, der udgør beskatningsgrundlaget for
samtlige ejere.
Den foreslåede bestemmelse er en lovfæstelse af de speciel-
le bemærkninger til ejendomsskattelovens § 17, stk. 5, om
ansættelsen af foreløbige beskatningsgrundlag.
Det følger af bemærkningerne til ejendomsskattelovens
§ 17, stk. 5, 4. pkt., at med forslaget vil det stå ejendomseje-
ren frit for at ændre den foreløbige værdi og hermed selv be-
stemme størrelsen på den foreløbige opkrævning af grund-
skyld. Ønsker en ejendomsejer en ændring af den foreløbige
værdi, vil det samtidig have betydning for opkrævningen for
alle øvrige ejere af ejendommen. Hvis flere ejere meddeler
et ønske om at ændre den foreløbige værdi, vil det i alle
tilfælde være den lavest ønskede værdi, der vil blive fastsat
som det foreløbige beskatningsgrundlag, jf. Folketingstiden-
de 2024-25, tillæg A, L 24, som fremsat, side 20.
Med den foreslåede bestemmelse vil det blive tydeliggjort i
lovteksten, at i tilfælde af to eller flere ejere af en ejendom
med et foreløbigt beskatningsgrundlag, vil den lavest ansat-
te grundværdi blive ansat som det foreløbige beskatnings-
grundlag.
Den foreslåede ændring har således til hensigt at tydeliggøre
gældende ret i lovteksten.
Til nr. 12
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 18, stk. 2, 1. pkt.,
at ved erhvervelse af en ejendom bliver ejeren omfattet af
pligten til at svare grundskyld fra og med overtagelsesda-
gen. Det følger videre af 2. pkt., at ved afståelse af en
ejendom skal ejeren svare grundskyld til og med dagen før
overtagelsesdagen.
Det foreslås, at i ejendomsskattelovens § 18, stk. 2, 1. og 2.
pkt., indsættes efter »overtagelsesdagen« », jf. dog kapitel 7
b«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at der
med nærværende lovforslag foreslås indsat et nyt kapitel 7
b i ejendomsskatteloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 37, hvori
det foreslås, at i visse udstykningstilfælde vi pligten til at
svare grundskyld ikke overgå til den nye ejer fra og med
overtagelsesdagen.
Til nr. 13
Det følger af ejendomsskattelovens § 19, at for ejendomme,
der er ejet af to eller flere fysiske personer, og for ejendom-
me omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, påhviler grundskylden
ejerne efter de ejerandele, der er registreret i et autoritativt
register.
Bestemmelsen skal ses i lyset af, at Skatteforvaltningen med
ejendomsskatteloven overtog den kommunale opgave med
opkrævning af grundskyld.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at kom-
munerne udsender opkrævningen af grundskyld samt ejen-
domsbidrag og lignende, som kommunen opkræver sammen
med grundskylden, dvs. fælles opkrævning, til den fysiske
person, der er registreret som hovedejer på det tidspunkt,
hvor ejendomsskattebilletten udsendes. Det sker med ud-
gangspunkt i registreringen i Ejerfortegnelsen fra slutningen
af november måned. Der udsendes en opkrævning pr. ejen-
dom. Den udsendes til hovedejeren i begyndelsen af decem-
ber måned. Grundskylden samt ejendomsbidrag og lignende,
der opkræves sammen med grundskylden på ejendomsskat-
tebilletten, bliver opkrævet i to eller flere lige store rater,
der forfalder til betaling i typisk januar og juli måned. Det
kan også forekomme, at en kommune opkræver grundskyl-
den i flere end to rater og med andre forfaldsmåneder, jf.
Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 113 som
fremsat, side 140 ff.
Det følger af ejendomsskattelovens § 31, stk. 1, at ejen-
domsværdiskat af ejendomme nævnt i § 3 og grundskyld af
ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og ejendomsvur-
deringslovens § 3, stk. 1, nr. 1, der alene er ejet af fysiske
35
personer, opkræves af Skatteforvaltningen via forskuds- og
årsopgørelsen hos den eller de fysiske personer, der ejer
ejendommen i henhold til et autoritativt register.
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 33, stk. 2, 1. pkt.,
at grundskyld og dækningsafgift af ejendomme omfattet af
stk. 1 opkræves for kalenderåret hos den, der på forfaldstids-
punktet er hovedejer af ejendommen i henhold til et autori-
tativt register, uanset om ejendommen ejes af en eller flere
juridiske personer, eller om ejendommen ejes af en eller
flere juridiske personer sammen med en eller flere fysiske
personer.
Det foreslås, at i ejendomsskattelovens § 19 ændres »For
ejendomme, der er ejet af to eller flere fysiske personer,
og for ejendomme omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, påhviler
grundskylden« til »Grundskyld af ejendomme nævnt i § 3,
stk. 1, nr. 3 og 4, og ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1,
nr. 1, og af ejendomme omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, der
alene er ejet af to eller flere fysiske personer, påhviler«.
Den foreslåede ændring indebærer, at der vil blive rettet
op på en fejl i ejendomsskattelovens § 19, hvor der i den
gældende ordlyd ikke sondres mellem opkrævning af grund-
skyld efter ejendomsskattelovens §§ 31 og 33.
Med ændringen vil bestemmelsens ordlyd blive berigtiget,
så alene grundskyld opkrævet via personskattesystemerne
vil være omfattet af ejendomsskattelovens § 19. Det skal
ses i sammenhæng med, at Skatteforvaltningen alene vil fo-
retage en fordeling af grundskylden i henhold til ejerandele,
hvis den opkræves via personskattesystemerne.
Det vil skulle ses i modsætning til, at grundskyld opkrævet
via skattekontoen, jf. ejendomsskattelovens § 33, stk. 2, 1.
pkt., vil blive opkrævet hos en hovedejer. Det vil sige, at i
tilfælde af flere ejere af en ejendom omfattet af § 33 vil der
ikke skulle ske en fordeling af grundskylden i henhold til
ejerandele.
De foreslåede ejendomme nævnt i ejendomsskattelovens §
3, stk. 1, nr. 3 og 4, og ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1,
nr. 1, svarer til de ejendomme, hvor grundskylden vil blive
opkrævet via personskattesystemerne, jf. ejendomsskattelo-
vens § 31, stk. 1.
Det følger af ejendomsskattelovens § 31, stk. 1, at ejen-
domsværdiskat af ejendomme nævnt i § 3 og grundskyld af
ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og ejendomsvur-
deringslovens § 3, stk. 1, nr. 1, der alene er ejet af fysiske
personer, opkræves af Skatteforvaltningen via forskuds- og
årsopgørelsen hos den eller de fysiske personer, der ejer
ejendommen i henhold til et autoritativt register.
Det foreslåede krav, om at disse ejendomme alene må være
ejet af fysiske personer, skyldes, at hvis en ejendom er ejet
i sameje mellem en eller flere juridiske og fysiske personer,
vil grundskylden altid blive opkrævet via skattekontoen.
Der er i praksis sket en opkrævning af grundskyld efter
ejendomsskattelovens §§ 31 og 33, og den foreslåede æn-
dring vil ikke indebære ændringer til denne praksis, men vil
alene bringe ejendomsskattelovens § 19 i overensstemmelse
hermed.
Til nr. 14
Det følger af ejendomsskattelovens § 20, stk. 2, at dæk-
ningsafgiften af ejendomme omfattet af § 12 opgøres som
80 pct. af den grundværdi, der efter ejendomsvurderingslo-
ven er ansat for den pågældende ejendom i det forudgående
kalenderår, jf. dog stk. 4, ganget med dækningsafgiftssatsen
i § 29, stk. 2 og 3, med fradrag for begrænsning af stignin-
ger i dækningsafgift efter §§ 45 b-45 d.
Det foreslås, at der i ejendomsskattelovens § 20, stk. 2, efter
»stk. 4« indsættes »og kapitel 7 b«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at der
med nærværende lovforslag foreslås indsat et nyt kapitel 7 b
i ejendomsskatteloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 37, hvori det
foreslås, at beskatningsgrundlaget for dækningsafgift i visse
udstykningstilfælde ændres.
Til nr. 15
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 22, stk. 1, 1. pkt., at
ejendomsværdiskatten opgøres for ejendommen. Det frem-
går videre af stk. 1, 2. pkt., at for tofamilieshuse, jf. § 3, stk.
1, nr. 2, opgøres ejendomsværdiskatten dog pr. boligenhed.
Der foreslås, at ejendomsskattelovens § 22, stk. 1, ophæves.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at
ejendomsskattelovens § 22, stk. 1, i stedet foreslås indsat
i ejendomsskattelovens § 13, stk. 1, jf. lovforslagets § 1,
nr. 6. Den foreslåede ændring indebærer således ingen ind-
holdsmæssige ændringer.
Til nr. 16
Det følger af ejendomsskattelovens § 22, stk. 2, 1. pkt., at
ejendomsværdiskattesatsen er 5,1 promille af den del af be-
skatningsgrundlaget efter §§ 13 og 14, der ikke overstiger et
grundbeløb på 9.200.000 kr. (2024-niveau). Det følger vide-
re af 2. pkt., at ejendomsværdiskattesatsen er 14,0 promille
af den del af beskatningsgrundlaget efter ejendomsskattelo-
vens §§ 13 og 14, der overstiger grundbeløbet nævnt i 1.
pkt.
Det følger af ejendomsskattelovens § 22, stk. 3, 1. pkt., at
grundbeløbet nævnt i ejendomsskattelovens § 22, stk. 2, 1.
pkt., reguleres hvert andet år i forhold til et ejerboligværdi-
indeks, jf. ejendomsskattelovens § 22, stk. 4.
Det foreslås, at i ejendomsskattelovens § 22, stk. 3, 1, pkt.,
der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 2, 1. pkt.« til »stk. 1, 1.
pkt.«, og »stk. 4« ændres til »stk. 3«.
De foreslåede ændringer er konsekvensændringer på bag-
grund af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorefter det foreslås at
36
ophæve ejendomsskattelovens § 22, stk. 1, så § 22, stk. 2-5,
bliver § 22, stk. 1-4.
Til nr. 17
Det følger af ejendomsskattelovens § 22, stk. 4, 1. pkt., at
ejerboligværdiindekset nævnt i ejendomsskattelovens § 22,
stk. 3, sættes til 100,0 for indkomståret 2024.
Det foreslås, at i ejendomsskattelovens 22, stk. 4, 1. pkt., der
bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 3« til »stk. 2«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring på bag-
grund af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorefter det foreslås at
ophæve ejendomsskattelovens § 22, stk. 1, så § 22, stk. 2-5,
bliver § 22, stk. 1-4.
Til nr. 18
Efter ejendomsskattelovens § 23, stk. 1, følger det, at hvis
den skattepligtige har erhvervet ejendommen senest den 1.
juli 1998, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat med
et beløb svarende til 1,0 promille af beskatningsgrundlaget
efter ejendomsskattelovens §§ 13 og 14.
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 23, stk. 2, 1. pkt., at
nedslag efter ejendomsskattelovens § 23, stk. 1, bortfalder
ved ejerskifte. Det fremgår videre af stk. 2, 2. pkt., at det
dog ikke gælder ved ejerskifte mellem medejere, som har
erhvervet en del af ejendommen før den 1. juli 1998, eller
mellem ægtefæller.
Det foreslås, at i ejendomsskattelovens § 23, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »før« til »senest«.
Den foreslåede ændring indebærer, at nedslaget ikke vil
bortfalde ved ejerskifte mellem medejere, som har erhvervet
en del af ejendommen senest den 1. juli 1998.
Den foreslåede ændring retter en utilsigtet fejl. Fejlen består
i, at det efter gældende ret er en betingelse, at medejere
har erhvervet ejendommen før den 1. juli 1998, som ikke
flugter med betingelsen efter ejendomsskattelovens § 23,
stk. 1, hvorefter den skattepligtige skal have erhvervet ejen-
dommen senest den 1. juli 1998. Ændringen vil være til
gunst for ejendomsejeren.
Til nr. 19
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 28, stk. 1, 1. pkt.,
at kommunalbestyrelsen fastsætter satsen for grundskyld i
forbindelse med den endelige vedtagelse af kommunens års-
budget for det kommende regnskabsår.
Det foreslås, at der i ejendomsskattelovens § 28, stk. 1, 1.
pkt., efter »regnskabsår« indsættes », jf. dog kapitel 7 b«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at der
med nærværende lovforslag foreslås indsat et nyt kapitel 7 b
i ejendomsskatteloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 37, hvori det
foreslås, at satsen for grundskyld i visse udstykningstilfælde
vil kunne være anderledes.
Det skyldes, at i visse udstykningstilfælde vil grundskyl-
den i udstykningsåret og det efterfølgende år udgøre det
samme beløb. Undtagelsen består dermed i, at såfremt kom-
munalbestyrelsen ansætter en anden promille for året efter
udstykningsåret, vil denne promille ikke blive anvendt i
udstykningstilfælde omfattet af det foreslåede kapitel 7 b
i ejendomsskatteloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 37.
Til nr. 20
Det følger af ejendomsskattelovens § 29, stk. 2, 1. pkt., at
kommunalbestyrelsen fastsætter satsen for dækningsafgiften
efter § 12, stk. 1, dog højst til 10 promille, jf. dog stk. 3.
Det følger af ejendomsskattelovens § 45, stk. 2, at for kalen-
deråret 2025 og efterfølgende kalenderår udgør grundskyld
af ejendomme omfattet af § 44 det laveste af følgende, jf.
dog stk. 3:
1) Grundskyld opgjort efter kapitel 1-5 for kalenderåret.
2) Grundskyld for det nærmest forudgående kalenderår med
tillæg af 4,75 pct. af grundskylden efter nr. 1, dog kun med
tillæg af 3,50 pct. af grundskylden efter nr. 1 til og med
kalenderåret 2040 for almene boliger omfattet af lov om
almene boliger m.v.
Det foreslås, at der i ejendomsskattelovens § 29, stk. 2, 1.
pkt., og § 45, stk. 2, efter »stk. 3« indsættes »og kapitel 7 b«.
De foreslåede ændringer skal for så vidt angår ændringen
til ejendomsskattelovens § 29, stk. 2, 1. pkt., ses i sammen-
hæng med, at der med nærværende lovforslag foreslås indsat
et nyt kapitel 7 b i ejendomsskatteloven, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 37, hvori det foreslås, at satsen for dækningsafgift i
visse udstykningstilfælde vil kunne være anderledes.
Det skyldes, at i visse udstykningstilfælde vil dækningsaf-
giften i udstykningsåret og det efterfølgende år udgøre det
samme beløb. Undtagelsen består dermed i, at såfremt kom-
munalbestyrelsen ansætter en anden promille for året efter
udstykningsåret, vil denne promille ikke blive anvendt i
udstykningstilfælde omfattet af det foreslåede kapitel 7 b
i ejendomsskatteloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 37.
For så vidt angår ændringen til ejendomsskattelovens § 45,
stk. 2, vil den skulle ses i lyset af, at grundskyld i visse
udstykningstilfælde ikke vil være stigningsbegrænset efter
ejendomsskattelovens kapitel 7.
Det skyldes, at i visse udstykningstilfælde vil grundskylden
i udstykningsåret og det efterfølgende år udgøre det samme
beløb. Undtagelsen består dermed i, at hvis grundskylden er
stigningsbegrænset efter ejendomsskattelovens kapitel 7, vil
stigningsbegrænsningen dermed ikke finde anvendelse for
året efter udstykningen.
Til nr. 21
37
Det følger af ejendomsskattelovens § 31, stk. 1, at ejen-
domsværdiskat af ejendomme nævnt i § 3 og grundskyld af
ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, samt ejendoms-
vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, der alene er ejet af fysiske
personer, opkræves af Skatteforvaltningen via forskuds- og
årsopgørelsen hos den eller de fysiske personer, der ejer
ejendommen i henhold til et autoritativt register.
Henvisningen i § 31, stk. 2, 4. pkt., til kildeskattelovens
§ 24 A, 1. og 2. pkt., indebærer, at ejendomsværdiskat af
boliger ejet af ægtepar skal pålægges den ægtefælle, der har
rådighed over ejendommen. Kan det ikke afgøres, hvem af
ægtefællerne der har rådighed over ejendommen, pålægges
ægtefællerne halvdelen hver.
Det følger af ejendomsskattelovens § 16, stk. 1, at for ejen-
domme, der ejes af to eller flere fysiske personer, og for
ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2, påhviler ejendoms-
værdiskat ejerne efter de ejerandele, der er registreret i et
autoritativt register.
Det kan ikke udledes af bemærkningerne, hvornår henholds-
vis ejendomsskattelovens § 31, stk. 3, 4. pkt., og § 16, stk.
1, skal anvendes i praksis. Det lægges dog til grund, at
§ 16, stk. 1, skal ses som hovedreglen for fordelingen af
ejendomsværdiskatten i de tilfælde, hvor der er to eller flere
ejere af en ejendom. Det vil sige, at § 31, stk. 2, 4. pkt., skal
anses som en undtagelse hertil.
Der kendes dog ikke til tilfælde i praksis, hvor der er blevet
administreret efter § 31, stk. 2, 4. pkt. Det skal ses i lyset
af, at den pågældende bestemmelse er et grundlæggende
brud med både it-understøttelsen, administrationen og op-
krævningen af ejendomsværdiskat.
Det skønnes derfor, at § 15, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere
gældende ejendomsværdiskattelov, jf. lovbekendtgørelse nr.
1590 af 2. november 2020 med senere ændringer, ved en fejl
er blevet videreført i ejendomsskattelovens § 31, stk. 2, 4.
pkt.
Det foreslås, at ejendomsskattelovens § 31, stk. 2, 4. pkt.,
ophæves.
Den foreslåede ophævelse af ejendomsskattelovens § 31,
stk. 2, 4 pkt., indebærer, at kildeskatteloven § 24 A, 1. og 2.
pkt., om fordeling af indkomsten mellem ægtefæller ikke vil
finde anvendelse for ejendomsværdiskatten for ejendomme
omfattet at ejendomsskattelovens § 31, stk. 1.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at ægtefæller, der
ejer fast ejendom i fællesskab, vil blive opkrævet ejendoms-
værdiskat efter de ejerandele, der er registreret i et autori-
tativt register, jf. ejendomsskattelovens § 16, fremfor kilde-
skatteloven § 24 A.
Til nr. 22
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 17, stk. 5, 1. pkt.,
at for en ejendom, hvorfra der er udstykket to eller flere
ejendomme, og hvor både restejendommen og de udstykke-
de ejendomme er nævnt i ejendomsvurderingslovens § 4,
stk. 1, jf. dog stk. 7, ansætter Skatteforvaltningen for det
andet indkomstår eller kalenderår efter udstykningen en fo-
reløbig afgiftspligtig grundværdi til brug for opkrævning
af grundskyld frem til udsendelsen af den første almindeli-
ge vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslo-
vens §§ 5 eller 6. Det følger videre af 2. pkt., at for en ejer-
lejlighed, hvoraf der er oprettet to eller flere ejerlejligheder,
og hvor både den eksisterende ejerlejlighed og de oprettede
ejerlejligheder efter opdelingen er omfattet af ejendomsvur-
deringslovens § 4, stk. 1, nr. 2 eller 4, jf. dog stk. 7, ansætter
Skatteforvaltningen for det andet indkomstår eller kalender-
år efter opdelingen en foreløbig afgiftspligtig grundværdi
til brug for opkrævning af grundskyld frem til udsendelsen
af den første almindelige vurdering eller omvurdering efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6. Det følger af 3. pkt.,
at det foreløbige beskatningsgrundlag efter 1. og 2. pkt.
fastsættes med udgangspunkt i forholdene på og prisniveau-
et for ejendommen pr. 1. januar i det første vurderingsår
efter ændringen. Det følger afslutningsvist af 4. pkt., at det
foreløbige beskatningsgrundlag efter 1. og 2. pkt. er ikke
bindende og kan frit ændres af ejendomsejeren.
Det følger af ejendomsskattelovens § 31, stk. 4, 1. pkt., at
når det endelige beskatningsgrundlag foreligger og afløser
det foreløbige beskatningsgrundlag fastsat efter stk. 3, §
13, stk. 5, og § 17, stk. 4, opgøres ejendomsværdiskatten
endeligt efter § 13 og grundskylden endeligt efter § 17. Det
følger videre af 2. pkt., at opstår der på baggrund heraf en
difference i forhold til det beløb, der er beregnet efter stk.
3, § 13, stk. 5, og § 17, stk. 4, opkræves eller udbetales
differencebeløbet efter kildeskattelovens § 62 A.
Den foreslås, at der i ejendomsskattelovens § 31, stk. 4, 1.
og 2. pkt., indsættes efter »stk. 4« »og 5«.
Ejendomsskattelovens § 17, stk. 5, blev indsat ved lov nr. 26
af 11. november 2024. Ved en fejl blev der ikke samtidigt
indsat en henvisning til § 17, stk. 5, i ejendomsskattelovens
§ 31, stk. 4, 1. og 2. pkt. Fejlen foreslås rettet med den
foreslåede ændring.
Til nr. 23
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 33, stk. 1, 1. pkt.,
at grundskyld og dækningsafgift af andre ejendomme end
ejendomme omfattet af § 31, stk. 1, stiftes den 1. januar
i kalenderåret og opkræves af Skatteforvaltningen via skat-
tekontoen, jf. opkrævningslovens kapitel 5, i to rater med
forfald og sidste rettidige betalingsdag den 1. i de måneder,
som Skatteforvaltningen har fastsat for betalingen for det
pågældende kalenderår.
Ejendomsskattelovens § 33, stk. 1, 1. pkt., regulerer, hvilke
ejere der opkræves grundskyld og dækningsafgift via skatte-
kontoen. De øvrige bestemmelser i § 33 regulerer, på hvilke
vilkår opkrævningen sker.
38
Det foreslås, at der i ejendomsskattelovens § 33, stk. 1, 1.
pkt., efter »§ 31, stk. 1,« indsættes »og kapitel 7 b«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at der
med nærværende lovforslag foreslås indsat et nyt kapitel 7 b
i ejendomsskatteloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 37, hvori det
foreslås, at reglerne for opkrævning af grundskyld og dæk-
ningsafgift via skattekontoen i visse udstykningstilfælde, vil
være anderledes.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ejendomsskatte-
lovens § 33, i sin helhed, ikke vil finde anvendelse for
opkrævning af grundskyld og dækningsafgift af ejere, som
vil være omfattet af det foreslåede kapitel 7 b i ejendoms-
skatteloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 37.
Til nr. 24
Det følger af ejendomsskatteloven § 33, stk. 1, 1. pkt.,
at grundskyld og dækningsafgift af andre ejendomme end
ejendomme omfattet af § 31, stk. 1, stiftes den 1. januar
i kalenderåret og opkræves af Skatteforvaltningen via skat-
tekontoen, jf. opkrævningslovens kapitel 5, i to rater med
forfald og sidste rettidige betalingsdag den 1. i de måneder,
som Skatteforvaltningen har fastsat for betalingen for det
pågældende kalenderår.
Det følger af ejendomsskattelovens § 33, stk. 2, 4. pkt., at i
tilfælde, hvor der ikke rettidigt sker betaling af grundskyld
og dækningsafgift for ejendomme omfattet af ejendomsskat-
teloven § 33, stk. 1, forrentes beløbet fra forfaldsdagen med
en rente i henhold til opkrævningsloven § 16 c for hver
påbegyndt måned, indtil betaling sker.
Det foreslås, at i ejendomsskatteloven § 33, stk. 2, 4. pkt.,
ændres »forfaldsdagen« til » dagen efter den sidste rettidige
betalingsdag«.
Den foreslåede ændring indebærer en berigtigelse af en fejl
i ejendomsskattelovens § 33, stk. 2, hvorefter det fremgår,
at der beregnes en morarente fra og med forfaldsdagen i
de tilfælde, hvor grundskylden eller dækningsafgiften ikke
betales rettidigt.
En morarente pålægges som konsekvens af, at man som
skatteyder ikke svarer skat rettidigt, hvilket også er afspejlet
i opsætningen af skattekontoen. Normalt vil forfaldsdagen
og den sidste rettidige betalingsdag efter ejendomsskattelo-
ven § 33, stk. 1, 1. pkt., være én og samme dag. Dog vil den
sidste rettidige betalingsdag rykke sig til den førstkommen-
de bankdag, hvis forfaldsdagen ligger på en banklukkedag,
jf. § 33, stk. 1, 2. pkt.
Ved en fejl er der ikke taget højde for dette i ejendomsskat-
telovens § 33, stk. 2, 4. pkt., hvilket foreslås rettet med den
foreslåede bestemmelse.
Fejlen har ikke stillet nogen ejendomsejere dårligere, for-
di de i praksis har fået tildelt én ekstra dag til betaling
af grundskyld og dækningsafgift, inden beregningen af mo-
rarenter er påbegyndt. Det var f.eks. tilfældet med 1. ra-
teopkrævning den 2. april 2024, hvor forfaldstidspunktet var
den 1. april, mens den sidste rettidige betalingsdag var den
2. april, fordi den 1. april var 2. påskedag.
Ejere, som først betalte på den sidste rettidige betalingsdag
den 2. april, er dermed ikke blevet pålagt morarenter. For
ejendomsejere, som betalte den 3. april eller senere, vil fej-
len i lovteksten ikke have praktisk betydning, fordi moraren-
terne beregnes pr. påbegyndt måned.
Det foreslås derfor i lovforslagets § 17, stk. 2, at denne fore-
slåede ændring vil skulle tillægges bagudrettet virkning fra
og med den 1. januar 2024, hvilket vil være begunstigende
for de berørte ejendomsejere.
Til nr. 25
Det følger af ejendomsskatteloven § 33, stk. 2, 5. pkt., at
renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt og ikke er
fradragsberettiget.
Det følger af opkrævningsloven § 16 c, stk. 1, 1. pkt., at
en debetsaldo forrentes med den rente, der er fastsat i op-
krævningsloven § 7, stk. 1. Det følger af 2. pkt., at renten
påløber dagligt og tilskrives månedligt. Det følger af 3. pkt.,
at renten ikke er fradragsberettiget. Det følger afslutningsvis
af 4. pkt., at en debetsaldo på 200 kr. eller derunder ikke
forrentes efter registreringen af virksomhedens ophør.
Det foreslås, at ejendomsskattelovens § 33, stk. 2, 5. pkt.,
ophæves.
Den foreslåede ophævelse af § 33, stk. 2, 5. pkt., skal ses
i sammenhæng med, at renteberegningen allerede er regule-
ret i § 33, 4. pkt., jf. henvisningen til opkrævningsloven
§ 16 c. Indholdsmæssigt er bestemmelsen i § 31, stk. 2, 5.
pkt., dermed en gentagelse af opkrævningsloven § 16 c, stk.
1, 2. pkt.
Den foreslåede ophævelse af § 33, stk. 2, 5. pkt., vil således
ikke indebære ændringer i retsstillingen, men vil alene have
til hensigt at sikre, at reglerne for opgørelse af renter på
skattekontoen alene reguleres i opkrævningslovens § 16 c.
Til nr. 26
Det følger af ejendomsskattelovens § 33, stk. 4, at opkræv-
ning af grundskyld hos ejere af ejendomme omfattet af § 33,
stk. 1, som tildeles et foreløbigt beskatningsgrundlag efter
§ 17, stk. 5 eller 6, sættes i bero, indtil det foreløbige beskat-
ningsgrundlag er ansat.
Det foreslås, at ejendomsskattelovens § 33, stk. 4, ophæves.
Den foreslåede ophævelse af § 33, stk. 4, skal ses i sammen-
hæng med lovforslagets § 1, nr. 30, hvori der foreslås en
generel bestemmelse vedrørende berostillelse af opkrævnin-
gen af grundskyld og dækningsafgift, som også vil omfatte
de tilfælde, der er omfattet af ejendomsskattelovens § 33,
stk. 4, som foreslås ophævet.
39
Til nr. 27
Det følger af ejendomsskattelovens § 34, stk. 1, at klage
over ansættelse af ejendomsværdiskat, grundskyld og dæk-
ningsafgift, der er opkrævet efter §§ 31 eller 33, ikke frita-
ger for pligt til betaling til forfaldstid.
Det foreslås, at i ejendomsskattelovens § 34, stk. 1, ændres
»§§ 31 eller 33, fritager ikke for pligt til betaling til forfalds-
tid« til »§§ 31, 33 og 45 h, fritager ikke for pligt til betaling
på den sidste rettidige betalingsdag«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at der
med nærværende lovforslag foreslås indsat et nyt kapitel 7 b
i ejendomsskatteloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 37, hvori
det foreslås, at visse ejendomsejere vil skulle opkræves
grundskyld og dækningsafgift efter andre bestemmelser end
ejendomsskattelovens §§ 31 og 33.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en ejendomsejer,
der er omfattet af det foreslåede kapitel 7 b, der klager
over ansættelsen af ejendomsværdiskat, grundskyld og dæk-
ningsafgift, ikke vil være fritaget for pligt til betaling til
forfaldstid.
Dermed sikres der en ensretning af retsvirkningen ved klage
over ansættelse af ejendomsværdiskat, grundskyld og dæk-
ningsafgift, uanset hvilken opkrævningsbestemmelse i ejen-
domsskatteloven, som ejendomsejeren vil blive opkrævet
ejendomsskat efter.
Til nr. 28
Det følger af ejendomsskattelovens § 34, stk. 4, 1. pkt.,
at medfører en ændring af vurderingen godtgørelse af be-
talt grundskyld eller dækningsafgift af ejendomme omfattet
af § 33, har hovedejeren krav på forrentning efter opkræv-
ningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint bereg-
net fra og med ratens sidste rettidige betalingsdag og til og
med den dag, hvor regulering af grundskyld og dækningsaf-
gift foretages. Det følger af 2. pkt., at forretningen beregnes
dagligt og tilskrives månedligt.
Det foreslås, at der i ejendomsskattelovens § 34, stk. 4, 1.
pkt., indsættes »procentpoint« efter »pr. påbegyndt måned«.
Den foreslåede ændring tydeliggør, at der er tale om en må-
nedsrente. Det vil sige, at ved opgørelsen af rentegodtgørel-
sen af det for meget betalte beløb, vil denne skulle beregnes
pr. påbegyndt måned.
Det vil sige, at hvis der f.eks. sker der genberegning den
15. oktober 2025 af den 1. rateopkrævning af grundskyld
på skattekontoen for kalenderåret 2024, som lå den 2. april
2024, vil der skulle beregnes rentegodtgørelse fra og med
april 2024 til og med oktober 2025.
Til nr. 29
Det følger af ejendomsskattelovens § 34, stk. 4, 1. pkt.,
at medfører en ændring af vurderingen godtgørelse af be-
talt grundskyld eller dækningsafgift af ejendomme omfattet
af § 33, har hovedejeren krav på forrentning efter opkræv-
ningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint bereg-
net fra og med ratens sidste rettidige betalingsdag og til og
med den dag, hvor regulering af grundskyld og dækningsaf-
gift foretages. Det følger af 2. pkt., at forretningen beregnes
dagligt og tilskrives månedligt.
Det foreslås, at ejendomsskattelovens § 34, stk. 4, 2. pkt.,
affattes således, at rentegodtgørelsen ikke medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en rentegodtgø-
relse ikke vil skulle medregnes ved opgørelsen af den skat-
tepligtige indkomst.
Rentegodtgørelsen udbetales som følge af, at man som ejer
har betalt for meget i grundskyld og dækningsafgift via
skattekontoen. F.eks. som følge af medhold i en klage over
ejendomsvurderingen.
Rentegodtgørelsen har dermed til hensigt at kompensere eje-
ren for den for meget betalte skat, hvorfor det ikke findes
rimeligt, at rentegodtgørelsen vil skulle indgå i opgørelsen
af den skattepligtige indkomst.
Til nr. 30
Det følger af ejendomsskatteloven § 33, stk. 4, at opkræv-
ning af grundskyld hos ejere omfattet af ejendomsskattelo-
ven § 31, stk. 1, som tildeles et foreløbigt beskatningsgrund-
lag efter § 17, stk. 5 eller 6, sættes i bero, indtil det foreløbi-
ge beskatningsgrundlag er ansat.
Det følger af ejendomsskatteloven § 34, stk. 5, 1. pkt., at op-
krævningen eller inddrivelsen af grundskyld eller dæknings-
afgift, herunder tilskrivning af renter, sættes i bero i op til 6
måneder ad gangen.
Det foreslås, at der i ejendomsskatteloven § 34 indsættes
som stk. 6, at for ejere af en ejendom nævnt i § 33, stk.
1, med et foreløbigt beskatningsgrundlag, skal Skatteforvalt-
ningen af egen drift sætte en opkrævning af grundskyld
og dækningsafgift, herunder tilskrivning af renter, i bero
indtil det foreløbige beskatningsgrundlag har skattemæssig
virkning.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ejere, der vil
skulle have et foreløbigt beskatningsgrundlag, som på for-
faldstidspunktet for opkrævningen af grundskyld og dæk-
ningsafgift endnu ikke endeligt er udarbejdet, vil få sat op-
krævningen, herunder tilskrivningen af renter, i bero.
Et foreløbigt beskatningsgrundlag ansættes på nuværende
tidspunkt efter ejendomsskattelovens § 17, stk. 4-6, som alle
omhandler foreløbige beskatningsgrundlag for grundskyld,
og § 20, stk. 4, som omhandler et foreløbigt beskatnings-
grundlag for dækningsafgift af erhvervsejendomme.
Bestemmelsen vil skulle ses i lyset af, at Skatteforvaltningen
opkræver grundskyld og dækningsafgift via skattekontoen
40
i to rater med forfald og sidste rettidige betalingsdag den
1. i de måneder, som Skatteforvaltningen har fastsat for
betalingen for det pågældende kalenderår.
Det kan føre til tilfælde, hvor forfaldsdagen for den førs-
te rateopkrævning ligger tidligt i kalenderåret, hvorfor et
foreløbigt beskatningsgrundlag endnu ikke er ansat. I dette
tilfælde vil hovedreglen i ejendomsskattelovens § 33, stk.
3, finde anvendelse. Det vil sige, at det senest ansatte be-
skatningsgrundlag vil blive anvendt til beregningen af en
foreløbig grundskyld og dækningsafgift.
Typisk ansættes et foreløbigt beskatningsgrundlag i tilfæl-
de, hvor der er sket en markant ændring til ejendommen,
hvorfor det senest ansatte beskatningsgrundlag vil være væ-
sentligt anderledes end det kommende endelige beskatnings-
grundlag, dvs. den nye vurdering.
Det betyder, at i perioden mellem ansættelsen af det fore-
løbige beskatningsgrundlag og forfaldstidspunktet for en
rateopkrævning vil en ejendomsejer skulle tåle at betale
en markant forkert foreløbig opkrævning af grundskyld og
dækningsafgift. Det kan indebære, at den berørte ejendoms-
ejer vil skulle ”lægge ud” for en for høj foreløbig betaling.
Dette er særligt aktualiseret i udstykningstilfælde, hvor en
ejendom udstykkes i en række nye ejendomme. F.eks. i et
tilfælde, hvor en ejendom (grund) bliver til 20 nye og sepa-
rate parcelhusgrunde. Har man som boligkøber overtaget
den såkaldte restejendom, dvs. den resterende andel af den
nu udstykkede grund, vil det seneste beskatningsgrundlag
være en ejendomsvurdering foretaget på et tidspunkt, hvor
ejendommen fremstod, som den var, inden udstykningen
blev gennemført. Den foreløbige betaling af grundskyld, jf.
ejendomsskattelovens § 33, stk. 3, vil i dette tilfælde kunne
være så markant, at man som en almindelige boligejer ikke
vil kunne betale den foreløbige opkrævning.
Når Skatteforvaltningen i disse tilfælde ikke at ansætte et
foreløbigt beskatningsgrundlag, vil Skatteforvaltningen med
den foreslåede bestemmelse skulle sætte den foreløbige op-
krævning i bero, indtil det foreløbige beskatningsgrundlag
er ansat og har skattemæssig virkning. Det vil sige, når den
beregnede opkrævning sker på baggrund af det foreløbige
beskatningsgrundlag.
Med den foreslåede bestemmelse vil en ejendomsejer der-
med ikke skulle tåle at ”lægge ud” for en forkert foreløbig
opkrævning af grundskyld og dækningsafgift.
Det vil være en betingelse, at ejendommen er nævnt i ejen-
domsskattelovens § 33, stk. 1, dvs. opkrævningen sker via
skattekontoen. Med det menes, at den foreløbige opkræv-
ning af grundskyld og dækningsafgift sker via skattekon-
toen. Det vil være uden betydning, at opkrævningen af
grundskylden vil ske via personskattesystemerne, når det
foreløbige beskatningsgrundlag er ansat.
Det skyldes, at tekniske begrænsninger gør, at det foreslåe-
de kapitel 7 b ikke vil kunne omfatte opkrævninger indled-
ningsvist foretaget via personskattesystemerne.
Til nr. 31
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 45, stk. 1, nr. 1 og
2, at for kalenderåret 2024 udgør grundskyld af ejendomme
omfattet af § 44 det laveste af følgende:
1) Grundskyld opgjort efter kapitel 1-5 for kalenderåret.
2) Grundskyld opgjort efter den tidligere gældende lov
om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr.
1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer, for ka-
lenderåret med anvendelse af den grundskyldspromille,
som kommunalbestyrelsen har fastsat for kalenderåret
2023, og med anvendelse af en reguleringsprocent på
2,8 pct.
Det foreslås, at ejendomsskattelovens § 45, stk. 1, nr. 2, æn-
dres, så »kalenderåret 2023« ændres til »skatteåret 2023«.
Den foreslående ændring er en sproglig ændring uden ind-
holdsmæssig betydning.
Til nr. 32
Det følger af ejendomsskattelovens § 45, stk. 3, 1. pkt., at
for nyopståede ejendomme, ejendomme, der omkategorise-
res efter ejendomsvurderingslovens § 3, ejendomme omfat-
tet af § 41, stk. 2, eller § 43, stk. 3, 2. pkt., og ejendomme,
hvis identifikationsnummer (BFE-nummer) bortfalder, ud-
gør grundskylden det første kalenderår grundskyld opgjort
efter kapitel 1-5 for kalenderåret.
Bestemmelsen indebærer, at grundskylden for det første
kalenderår i de omfattede tilfælde altid udgør grundskyld
opgjort efter ejendomsskattelovens kapitel 1-5 for kalender-
året.
Ejendomsvurderingslovens § 9 oplister de ejendomme, der
ikke vurderes. Efter bestemmelsen er følgende ejendomme
undtaget fra vurdering:
1) Offentligt ejede gader, veje, pladser og parkanlæg m.v.
bortset fra arealer, der udnyttes erhvervsmæssigt.
2) Ejendomme omfattet af reglerne om beskyttelse af in-
formationer mod videregivelse til tredjepart, hvis så-
danne ejendomme er ejet af offentlige myndigheder.
3) Trafikanlæg til brug for den kollektive trafik, herunder
godstrafik.
4) Kirker m.v. tilhørende anerkendte eller godkendte tros-
samfund samt kirkegårde og godkendte begravelses-
pladser.
5) Fyranlæg.
6) Kolonihavehuse på fremmed grund.
7) Andre bygninger på fremmed grund, når bygningernes
værdi udgør et beløb på under 100.000 kr. (2010-ni-
veau), hvilket reguleres efter personskattelovens § 20.
Derudover kan en ejendom også være undtaget fra vurdering
efter ejendomsvurderingslovens § 13. Det fremgår således
af § 13, stk. 1, at Skatteforvaltningen helt eller delvis kan
41
beslutte at undtage ejendomme fra vurdering, hvis vurdering
er uden betydning for beskatningsmæssige formål.
Det foreslås, at ejendomsskattelovens § 45, stk. 3, 1. pkt.,
ændres, så der efter »§ 43, stk. 3, 2. pkt.,« indsættes »ejen-
domme, der ophører med at være undtaget fra vurdering
efter ejendomsvurderingslovens §§ 9 eller 13,«.
Den foreslåede ændring har til formål at tydeliggøre de
tilfælde, hvor grundskylden for det første kalenderår altid
udgør grundskyld opgjort efter ejendomsskattelovens kapitel
1-5 for kalenderåret.
Med den foreslåede ændring tydeliggøres det således, at
grundskylden det første kalenderår for en ejendom, der op-
hører med at være undtaget fra vurdering efter ejendomsvur-
deringslovens §§ 9 eller 13, altid vil udgøre grundskylden
opgjort efter ejendomsskattelovens kapitel 1-5, dvs. den ful-
de grundskyld for kalenderåret.
Det betyder, at ejeren for det første kalenderår vil skulle
betale grundskyld af beskatningsgrundlaget efter ejendoms-
skattelovens § 17 og med den grundskyldspromille, der efter
ejendomsskattelovens § 28 er fastsat for den pågældende
kommune, som ejendommen er beliggende i. Det vil sige
med anvendelse af 80 pct. af grundværdien i det forudgå-
ende kalenderår og med den grundskyldspromille, der er
fastsat for kalenderåret.
En ejendom, der ophører med at være undtaget fra vurdering
i f.eks. september 2025, bliver vurderet pr. 1. januar 2026,
og ejeren bliver grundskyldspligtig pr. 1. januar 2027. Med
den foreslåede ændring tydeliggøres det, at grundskylden for
kalenderåret 2027 vil udgøre den fulde grundskyld opgjort
for kalenderåret 2027.
Til nr. 33
Ejendomsskattelovens § 45 vedrører opgørelse af grund-
skyld for kalenderåret 2024 og efterfølgende kalenderår ef-
ter stigningsbegrænsningsordningen for grundskyld.
Det følger af ejendomsskattelovens § 45, stk. 2, at for kalen-
deråret 2025 og efterfølgende kalenderår udgør grundskyld
af ejendomme omfattet af ejendomsskattelovens § 44 det
laveste af grundskyld opgjort efter ejendomsskattelovens ka-
pitel 1-5 for kalenderåret og grundskyld for det nærmest for-
udgående kalenderår med tillæg af 4,75 pct. af grundskylden
efter nr. 1, dog kun med tillæg af 3,50 pct. af grundskylden
efter nr. 1 til og med kalenderåret 2040 for almene boliger
omfattet af lov om almene boliger m.v.
Det foreslås, at der i § 45 indsættes som stk. 4, at for ejen-
domme, der ophører med at være fritaget for grundskyld
efter kapitel 1, udgør grundskylden for det første og de
efterfølgende kalenderår det laveste beløb efter stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at tydeliggøre
opgørelsen af grundskyld i de tilfælde, en ejendom ophører
med at være fritaget for grundskyld, så den ikke længere
er opfylder betingelserne for at være fritaget for grundskyld
efter ejendomsskattelovens kapitel 1.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at grundskylden i
sådanne tilfælde i det første kalenderår og de efterfølgende
kalenderår vil udgøre det laveste beløb efter ejendomsskat-
telovens § 45, stk. 2. Det vil sige det laveste beløb af
grundskyld opgjort efter ejendomsskattelovens kapitel 1-5
for kalenderåret (den fulde grundskyld) og forudgående
kalenderårs grundskyld med tillæg af 4,75 pct. (3,50 pct.
for almene boliger til og med kalenderåret 2040) af den
fulde grundskyld for kalenderåret (den stigningsbegrænsede
grundskyld).
Skatteforvaltningen vil således i sådanne tilfælde for det
første og de efterfølgende kalenderår skulle opgøre to beløb
for grundskylden – henholdsvis den fulde grundskyld og den
stigningsbegrænsede grundskyld.
Den fulde grundskyld udgøres af beskatningsgrundlaget ef-
ter ejendomsskattelovens § 17 og med den grundskyldspro-
mille, der efter ejendomsskattelovens § 28 er fastsat for
den pågældende kommune, som ejendommen er beliggende
i. Det vil sige med anvendelse af 80 pct. af grundværdien
i det forudgående kalenderår og med den grundskyldspro-
mille, der er fastsat for det pågældende kalenderår. Den
stigningsbegrænsede grundskyld udgøres af den grundskyld,
der er opgjort for det nærmest forudgående år med tillæg af
4,75 pct. af den fulde grundskyld for det pågældende kalen-
derår. Henset til, at ejendommen det nærmest forudgående
kalenderår har været fritaget for grundskyld, vil den stig-
ningsbegrænsede grundskyld blive opgjort som 0 kr. med
tillæg af 4,75 pct. af den fulde grundskyld.
Grundskylden af en ejendom, der ophører med at være fri-
taget for grundskyld, vil således være stigningsbegrænset
fra det første kalenderår, ejendommen pålægges grundskyld,
hvis beløbet for den stigningsbegrænsede grundskyld er la-
vere end beløbet for den fulde grundskyld.
Hvis en ejendom ophører med at være fritaget for grund-
skyld, pålægges ejeren af ejendommen grundskyld med
virkning fra og med førstkommende 1. januar, jf. ejendoms-
skattelovens § 18, stk. 3, 1. pkt. Hvis en ejendom ikke læn-
gere opfylder betingelserne for at være fritaget for grund-
skyld i oktober 2025, bliver ejeren af ejendommen således
pålagt grundskyld af ejendommen pr. 1. januar 2026. I dette
eksempel er kalenderåret 2026 således det første kalenderår.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af Skatteforvalt-
ningens systemmæssige indretning af opgørelsen af grund-
skyld efter stigningsbegrænsningsordningen for grundskyld.
Til nr. 34
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 45 b, stk. 2, at for
ejendomme, der i skatteåret 2022 blev pålagt dækningsaf-
gift efter § 23 A i den tidligere gældende lov om kommu-
nal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. okto-
ber 2020 med senere ændringer, og som ikke var pålagt
42
dækningsafgift i skatteåret 2021, udgør dækningsafgiften
for skatteåret 2022 dækningsafgiften efter ejendomsskattelo-
vens § 45 b, stk. 1, nr. 1.
Det betyder, at for de ejendomme, som ikke var pålagt dæk-
ningsafgift i skatteåret 2021, men som i skatteåret 2022 blev
pålagt dækningsafgift, udgør dækningsafgiften den fuldt
indfasede dækningsafgift opgjort for skatteåret 2022.
Det foreslås, at ejendomsskattelovens § 45 b, stk. 2, ændres,
så der indsættes »jf. dog stk. 3« efter »nr. 1«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 1, nr. 35, hvor det foreslås at indsætte et
nyt stk. 3 i ejendomsskattelovens § 45 b. Det foreslåede stk.
3 indebærer i visse tilfælde en undtagelse til, at dækningsaf-
giften for ejendomme, der ikke var pålagt dækningsafgift i
skatteåret 2021, og som blev pålagt dækningsafgift i skatte-
året 2022, udgør den fuldt indfasede dækningsafgift opgjort
for skatteåret 2022.
Til nr. 35
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 45 b, stk. 2, at for
ejendomme, der i skatteåret 2022 blev pålagt dækningsaf-
gift efter § 23 A i den tidligere gældende lov om kommu-
nal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. okto-
ber 2020 med senere ændringer, og som ikke var pålagt
dækningsafgift i skatteåret 2021, udgør dækningsafgiften
for skatteåret 2022 dækningsafgiften efter ejendomsskattelo-
vens § 45 b, stk. 1, nr. 1.
Det betyder, at for de ejendomme, som ikke var pålagt
dækningsafgift i skatteåret 2021, men som for skatteåret
2022 blev pålagt dækningsafgift, udgør dækningsafgiften
den fuldt indfasede dækningsafgift opgjort for skatteåret
2022. Efter gældende ret er der ikke undtagelser til, at
dækningsafgiften i disse tilfælde udgør den fuldt indfasede
dækningsafgift opgjort for skatteåret 2022.
Det foreslås, at der i ejendomsskattelovens § 45 b indsættes
som stk. 3, at for følgende ejendomme, der i skatteåret 2021
ikke var pålagt dækningsafgift efter § 23 A i den tidligere
gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, udgør dækningsafgiften
for skatteåret 2022 det laveste beløb efter stk. 1:
1) Ejendomme, hvis dækningsafgiftspligtige forskelsvær-
di for skatteåret 2021 ikke oversteg 50.000 kr., jf.
§ 23 A, stk. 2, 6. pkt., i den tidligere gældende lov
om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr.
1463 af 6. oktober 2020.
2) Ejendomme, hvis opkrævning af grundskyld og dæk-
ningsafgift for skatteåret 2021 samlet udgjorde mindre
end 200 kr. årligt, jf. § 27, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere
gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020.
3) Ejendomme, hvor halvdelen eller mindre af forskels-
værdien for hele ejendommen for skatteåret 2021
blev anvendt til dækningsafgiftspligtige anvendelser,
jf. § 23 A, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere gældende lov
om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr.
1463 af 6. oktober 2020.
Den foreslåede bestemmelse indebærer i tre tilfælde en und-
tagelse til ejendomsskattelovens § 45 b, stk. 2, hvorefter
udgangspunktet er, at dækningsafgiften for ejendomme, der
ikke var pålagt dækningsafgift i skatteåret 2021, og som
blev pålagt dækningsafgift i skatteåret 2022, udgør den fuldt
indfasede dækningsafgift opgjort for skatteåret 2022. Den
foreslåede bestemmelse indebærer videre, at dækningsafgif-
ten i disse tilfælde vil udgøre det laveste beløb efter ejen-
domsskattelovens § 45 b, stk. 1.
Det betyder, at dækningsafgiften for skatteåret 2022 i de
tre tilfælde vil udgøre det laveste beløb af den fuldt indfa-
sede dækningsafgift opgjort for skatteåret 2022, eller den
stigningsbegrænsede dækningsafgift, som er dækningsafgif-
ten opgjort og opkrævet for skatteåret 2021 med tillæg af
10 pct. af den fuldt indfasede dækningsafgift opgjort for
skatteåret 2022.
Dækningsafgiften af ejendomme i de tre tilfælde vil således
kunne blive stigningsbegrænset allerede fra og med skatte-
året 2022, dvs. det første år ejendommen blev pålagt dæk-
ningsafgift, og ikke først fra og med skatteåret 2023, dvs.
det andet år ejendommen blev pålagt dækningsafgift.
Henset til, at det er en forudsætning for opgørelsen af den
stigningsbegrænsede dækningsafgift for skatteåret 2022, at
der tages udgangspunkt i den opgjorte og opkrævede dæk-
ningsafgift for skatteåret 2021, og at der i de omfattede tre
tilfælde ikke vil være opgjort og opkrævet dækningsafgift
for skatteåret 2021, vil beløbet for den stigningsbegrænsede
dækningsafgift i disse tilfælde skulle opgøres som 0 kr. med
tillæg af 10 pct. af den fuldt indfasede dækningsafgift op-
gjort for skatteåret 2022. Efter den foreslåede bestemmelse
vil det således være en forudsætning for opgørelsen af den
stigningsbegrænsede dækningsafgift for skatteåret 2022, at
der vil skulle tages udgangspunkt i, at der blev opgjort og
opkrævet 0 kr. for skatteåret 2021.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at der er tale
om tre tilfælde, hvor det ikke vil være rimeligt, at ejeren
af ejendommen vil blive opkrævet den fuldt indfasede dæk-
ningsafgift for skatteåret 2022. Fælles for alle tre tilfælde er,
at det ikke er forhold ved selve ejendommen – som f.eks.
at ejendommen nyopstår, eller at anvendelsen eller arealet
af ejendommen ændres – der har gjort, at ejendommen ikke
blev pålagt dækningsafgift i skatteåret 2021, men blev på-
lagt dækningsafgift for skatteåret 2022. Der er derimod tale
om ejendomme, som ikke har ændret sig fra 2021 til 2022,
men som følge af teknikaliteter i reglerne på området ikke
har været pålagt dækningsafgift i skatteåret 2021, men har
været pålagt dækningsafgift for skatteåret 2022.
Den foreslåede bestemmelse vurderes at være i overens-
stemmelse med intentionen bag reglerne om stigningsbe-
grænsningsordningen for dækningsafgift i ejendomsskattelo-
vens kapitel 7 a, som netop bagudrettet fra og med 2022
43
har til formål at sikre øget tryghed for de ejendomsejere, der
betaler dækningsafgift af erhvervsejendomme, og den fore-
slåede bestemmelse er således til gunst for ejendomsejeren.
Efter den foreslåede bestemmelse i nr. 1 vil dækningsaf-
giften for skatteåret 2022 af ejendomme, hvis dækningsaf-
giftspligtige forskelsværdi for skatteåret 2021 ikke oversteg
50.000 kr., jf. § 23 A, stk. 2, 6. pkt., i den tidligere gældende
lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr.
1463 af 6. oktober 2020, udgøre det laveste beløb efter
ejendomsskattelovens § 45 b, stk. 1, dvs. det laveste beløb
af den fuldt indfasede dækningsafgift for skatteåret 2022 og
den stigningsbegrænsede dækningsafgift.
Til og med skatteåret 2021 gjaldt der efter § 23 A, stk.
2, 6 pkt., i den tidligere gældende lov om kommunal ejen-
domsskat, at der alene skulle betales dækningsafgift af den
del af den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi, der over-
steg 50.000 kr. Reglen blev ophævet fra og med 2022,
jf. lov nr. 291 af 27. februar 2021, i forbindelse med, at
beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften blev omlagt fra
forskelsværdien til grundværdien.
Ejere af erhvervsejendomme beliggende i kommuner, der
opkrævede dækningsafgift i skatteåret 2021, som havde en
forskelsværdi på 50.000 kr. eller lavere, og som blev an-
vendt til dækningsafgiftspligtige formål, blev – som følge
af denne regel – således ikke opkrævet dækningsafgift i
skatteåret 2021.
Efter den foreslåede bestemmelse i nr. 2 vil dækningsafgif-
ten for skatteåret 2022 af ejendomme, hvis opkrævning af
grundskyld og dækningsafgift for skatteåret 2021 samlet
udgjorde mindre end 200 kr. årligt, jf. § 27, stk. 1, 2. pkt., i
den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, udgøre det
laveste beløb efter ejendomsskattelovens § 45 b, stk. 1, dvs.
det laveste beløb af den fuldt indfasede dækningsafgift for
skatteåret 2022 og af den stigningsbegrænsede dækningsaf-
gift.
Efter § 27, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere gældende lov
om kommunal ejendomsskat, blev der ikke opkrævet grund-
skyld og dækningsafgift, hvis opkrævningen heraf tilsam-
men udgjorde mindre end 200 kr. årlig. Reglen blev ophæ-
vet fra og med 2024, lov nr. 678 af 3. juni 2023, i forbin-
delse med, at den tidligere gældende lov om kommunal
ejendomsskat blev ophævet og erstattet af ejendomsskattelo-
ven.
Ejere af erhvervsejendomme beliggende i kommuner, der
opkrævede dækningsafgift i skatteåret 2021, som havde en
samlet opkrævning af grundskyld og dækningsafgift på min-
dre end 200 kr. årligt, og som blev anvendt til dæknings-
afgiftspligtige formål, blev – som følge af denne regel –
således ikke opkrævet dækningsafgift i skatteåret 2021.
Efter den foreslåede bestemmelse i nr. 3 vil dækningsafgif-
ten for skatteåret 2022 af ejendomme, hvor halvdelen eller
mindre af forskelsværdien for hele ejendommen for skatte-
året 2021 blev anvendt til dækningsafgiftspligtige anvendel-
ser, jf. § 23 A, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere gældende lov
om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463
af 6. oktober 2020, udgøre det laveste beløb efter ejendoms-
skattelovens § 45 b, stk. 1, dvs. det laveste beløb af den
fuldt indfasede dækningsafgift for skatteåret 2022 og af den
stigningsbegrænsede dækningsafgift.
Fra og med den 1. januar 2022 blev beskatningsgrundlaget
for dækningsafgiften omlagt, hvormed grundlaget for bereg-
ning af dækningsafgift blev ændret fra forskelsværdien til
grundværdien.
Efter § 23 A, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere gældende lov
om kommunal ejendomsskat blev der af ejendomme, der
delvist blev anvendt til dækningsafgiftspligtige formål, kun
svaret dækningsafgift, når den del af forskelsværdien, der
vedrørte den til de nævnte formål anvendte del af ejendom-
men, udgjorde mere end halvdelen af forskelsværdien for
hele ejendommen.
Ved omlægningen af beskatningsgrundlaget for dækningsaf-
gift blev reglen ændret, så der i stedet tages udgangspunkt i
grundværdien. Det betyder, at der af ejendomme, der delvis
blev anvendt til dækningsafgiftspligtige formål, kun blev
svaret dækningsafgift, når den del af grundværdien, der
vedrørte den til de nævnte formål anvendte del af ejendom-
men, udgjorde mere end halvdelen af grundværdien for hele
ejendommen.
Det forhold, at der ved vurderingen af om ejendomme, der
delvist anvendes til dækningsafgiftspligtige formål, er dæk-
ningsafgiftspligtige, bliver taget udgangspunkt i grundvær-
dien i stedet for forskelsværdien, kan i sig selv – uden der er
foretaget ændringer i ejendommens forhold – medføre at en
ejer af en ejendom, der delvist anvendes til dækningsafgifts-
pligtige formål, blev dækningsafgiftspligtig. Det vil sige, at
en ejer af en ejendom, der ikke var dækningsafgiftspligtig
ved opgørelsen af dækningsafgiften på baggrund af forskels-
værdien i skatteåret 2021, alene som følge af ændringen
af beskatningsgrundlaget blev dækningsafgiftspligtig i skat-
teåret 2022 ved opgørelsen af dækningsafgiften på baggrund
af grundværdien i skatteåret.
Til nr. 36
Det følger af ejendomsskattelovens § 45 d, stk. 1, at for
kalenderåret 2024 og efterfølgende kalenderår udgør dæk-
ningsafgift af ejendomme omfattet af § 45 a det laveste af
følgende beløb, jf. dog stk. 2:
1) Dækningsafgift opgjort efter kapitel 1-5 for kalenderåret.
2) Dækningsafgift som opkrævet for det nærmest forudgå-
ende skatteår eller kalenderår med tillæg af 10 pct. af dæk-
ningsafgiften efter nr. 1.
Det foreslås, at der i ejendomsskattelovens § 45, d, stk. 2,
efter »stk. 2« indsættes »og kapitel 7 b«.
44
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at der
med nærværende lovforslag foreslås indsat et nyt kapitel 7 b
i ejendomsskatteloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 37, hvori det
foreslås, at grundskyld i visse udstykningstilfælde ikke vil
være stigningsbegrænset efter ejendomsskattelovens kapitel
7.
Til nr. 37
Det følger af ejendomsskattelovens § 4, stk. 4, at for grund-
skyld af ejendomme, der ikke er omfattet af stk. 2, og ejen-
domme, der ejes af fysiske personer, der er undtaget fra
indkomstskat, jf. kildeskattelovens § 3, stk. 1, påhviler skat-
tepligten den, der på forfaldstidspunktet for grundskylden,
jf. ejendomsskattelovens § 33, stk. 1, ejer ejendommen i
henhold til et autoritativt register.
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 11, stk. 4, at for
ejendomme, der pålægges dækningsafgift i medfør af stk. 1
eller 2 eller § 12, påhviler skattepligten den, der på forfalds-
tidspunktet for dækningsafgiften, jf. ejendomsskattelovens
§ 33, stk. 1, ejer ejendommen i henhold til et autoritativt
register.
Det følger af ejendomsskattelovens § 17, stk. 2, at beskat-
ningsgrundlaget for grundskylden for et indkomstår eller
kalenderår udgør 80 pct. af den grundværdi, der efter ejen-
domsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom
i det forudgående indkomstår eller kalenderår, jf. dog stk. 3
og 4.
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 17, stk. 3, at for
produktionsjord, jf. ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 2
og 3, udgør beskatningsgrundlaget for grundskylden hele
grundværdien.
Af ejendomsskattelovens § 18, stk. 2, følger, at ved erhver-
velse af en ejendom bliver ejeren omfattet af pligten til at
svare grundskyld fra og med overtagelsesdagen. Ved afståel-
se af en ejendom skal ejeren svare grundskyld til og med
dagen før overtagelsesdagen.
Det følger af ejendomsskattelovens § 20, stk. 1, 1. pkt., at
for ejendomme omfattet af § 11 er beskatningsgrundlaget
for dækningsafgiften den grundværdi, der efter ejendoms-
vurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom i det
forudgående kalenderår. Det følger videre af 2. pkt., at for
ejendomme omfattet af § 12 er beskatningsgrundlaget for
dækningsafgiften 80 pct. af den grundværdi, der efter ejen-
domsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom
i det forudgående kalenderår, jf. dog stk. 3.
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 28, stk. 1, 1. pkt.,
at kommunalbestyrelsen fastsætter satsen for grundskyld
i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommunens
årsbudget for det kommende regnskabsår. Satsen kan højst
udgøre 30 promille, jf. dog stk. 2. Det følger af 2. pkt., at
for indkomstårene og kalenderårene 2024-2028 kan kommu-
nalbestyrelsen dog ikke fastsætte satsen for grundskyld efter
1. og 2. pkt. højere end satsen angivet for den pågældende
kommune i bilag 1 til ejendomsskatteloven.
Det følger af ejendomsskattelovens § 29, stk. 2, 1. pkt., at
kommunalbestyrelsen fastsætter satsen for dækningsafgiften
efter § 12, stk. 1, dog højst til 10 promille, jf. dog stk. 3. Det
følger af 2. pkt., at satsen for dækningsafgiften efter § 12,
stk. 2, udgør samme promille for den del af ejendommens
grundværdi, der anvendes til dækningsafgiftspligtige formål
efter § 12, stk. 1.
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 33, stk. 1, 1. pkt.,
at grundskyld og dækningsafgift af andre ejendomme end
ejendomme omfattet af § 31, stk. 1, stiftes den 1. januar
i kalenderåret og opkræves af Skatteforvaltningen via skat-
tekontoen, jf. opkrævningslovens kapitel 5, i to rater med
forfald og sidste rettidige betalingsdag den 1. i de måneder,
som Skatteforvaltningen har fastsat for betalingen for det
pågældende kalenderår.
Det følger af ejendomsskattelovens § 34, stk. 1, at klage
over ansættelse af ejendomsværdiskat, grundskyld og dæk-
ningsafgift, der er opkrævet efter §§ 31 eller 33, ikke frita-
ger for pligt til betaling til forfaldstid.
I udstykningstilfælde, f.eks. hvor en byggegrund i 2025 ud-
stykkes af en ejendomsudvikler i en række mindre parcel-
eller rækkehusgrunde, vil alle de nye grunde blive vurderet
den 1. januar 2026. En af disse grunde vil være den såkaldte
restejendom. Det vil sige den ejendom, de andre grunde er
udstykket fra. Restejendommen vil ligeledes blive vurderet
den 1. januar 2026. Vurderingerne pr. 1. januar 2026 udgør
beskatningsgrundlaget fra og med 2027.
Det betyder, at hvis en boligejer i eksemplet ovenfor f.eks.
køber restejendommen den 1. marts 2025, efter udstyknin-
gen er gennemført, så er denne boligejer skattepligtig af
grundskylden for 2. halvår af 2025 og hele 2026 af både
restejendommen og de øvrige udstykkede parcel- og række-
husgrunde.
I praksis aftales der typisk en fordeling af grundskylden
mellem køberen af restejendommen, de øvrige boligejere
og ejendomsudvikleren. Der kan dog opstå tilfælde, hvor
fordeling ikke aftales, hvorfor køberen af restejendommen
efterlades med den samlede grundskyldsbetaling.
Det foreslås derfor, at der efter ejendomsskattelovens kapitel
7 a indsættes et nyt kapitel 7 b med §§ 45 e-45 i om grund-
skyld og dækningsafgift af visse udstykkede ejendomme.
Det foreslåede kapitel 7 b vil indebære, at skattepligten,
beskatningsgrundlaget og opkrævningsprocessen for grund-
skyld og dækningsafgift af visse udstykkede ejendomme vil
blive ændret, så risikoen fjernes for, at en boligejer i op
til halvandet år efterlades med den samlede grundskyldsbe-
taling for sin egen og naboernes ejendomme.
(Til § 45 e)
45
Det foreslås som § 45 e, stk. 1, at for ejere af ejendomme
omfattet af § 33, hvorfra der udstykkes to eller flere ejen-
domme, der på udstykningstidspunktet er udlagt til bolig-
formål i henhold til planlovgivningen eller anden offentlig
regulering, jf. dog stk. 2, fastlægges skattepligten, skatte-
grundlaget og opkrævningen af grundskyld og dækningsaf-
gift for udstykningsåret og det efterfølgende kalenderår efter
reglerne i dette kapitel.
Efter den foreslåede bestemmelse vil der efter det foreslåede
kapitel 7 b blive fastlagt særlige regler for skattepligten,
skattegrundlaget og opkrævningen af grundskyld og dæk-
ningsafgift i visse udstykningstilfælde. Bestemmelsen vil
særligt skulle omfatte tilfælde, hvor der som følge af udstyk-
ning oprettes nye parcel-, række- og sommerhuskvarterer.
Bestemmelsen vil dermed være afgrænset til udstykning af
nye grunde, hvorfor opdeling af bygninger, f.eks. ejerlejlig-
heder, ikke vil være omfattet.
Med visse udstykningstilfælde menes udstykninger af ejen-
domme omfattet af ejendomsskattelovens § 33, hvor der
efter udstykningen vil opstå to eller flere nye grunde udlagt
til boligformål i henhold til planlovgivningen eller anden
offentlig regulering. Der vil derfor samlet skulle være tre
eller flere ejendomme.
I tilfælde af successive udstykninger af samme ejendom
i samme kalenderår, vil den foreslåede bestemmelse være
opfyldt. Det betyder eksempelvis, at hvis der fra en ejendom
(restejendommen) udstykkes fire nye ejendomme udlagt til
erhvervsformål den 1. marts 2026, mens der den 1. juli 2026
udstykkes fire yderligere parcelhusgrunde fra restejendom-
men, vil restejendommen være omfattet af den foreslåede
bestemmelse.
Bestemmelsen foreslås afgrænset til ejendomme der opkræ-
ves ejendomsskat via skattekontoen, det vil sige ejendomme
omfattet af ejendomsskatteloven § 33. Det vil overordnet
være kontorer, fabrikker, byggegrunde, marker, skovarealer
m.v.
Det følger af ejendomsskattelovens § 33, stk. 1, 1. pkt.,
at grundskyld og dækningsafgift af andre ejendomme end
ejendomme omfattet af ejendomsskattelovens § 31, stk. 1,
stiftes den 1. januar i kalenderåret og opkræves af Skattefor-
valtningen via skattekontoen, jf. opkrævningslovens kapitel
5, i to rater med forfald og sidste rettidige betalingsdag
den 1. i de måneder, som Skatteforvaltningen har fastsat for
betalingen for det pågældende kalenderår.
Med udlagt til boligformål i henhold til planlovgivningen
eller anden offentlig regulering menes hovedsageligt lokal-
planer, men det vil også omfatte øvrig offentlig regulering,
f.eks. kommunerammeplaner. Det vil dermed ikke have no-
gen betydning, hvordan restejendommen og de nyudstykke-
de ejendomme er kategoriseret efter ejendomsvurderingslo-
vens § 3, stk. 1.
Det vil skulle ses i lyset af, at en lokalplan, hvor en byg-
gegrund f.eks. udlægges til et nyt parcelhusområde, i man-
ge tilfælde vedtages kort forinden udstykningen gennemfø-
res. Det betyder, at den nye lokalplan ikke vil være afspej-
let i den offentlige ejendomsvurdering for hverken restejen-
dommen eller de nyudstykkede ejendomme.
Det foreslås som stk. 2, at er en eller flere af de af stk. 1 om-
fattede ejendomme udlagt til andre formål end boligformål,
som af Skatteforvaltningen anses for at være i naturlig for-
længelse af de øvrige udstykninger, finder stk. 1 anvendelse
uanset disse ejendommes kategorisering, jf. ejendomsvurde-
ringslovens § 3, stk. 1.
Bestemmelsen indebærer en undtagelse til afgrænsningen i
det foreslåede § 45 e, stk. 1, hvorefter de omfattede ejen-
domme vil skulle være udlagt til boligformål i henhold til
planlovgivningen eller anden offentlig regulering.
Baggrunden for bestemmelsen er, at det ikke er unormalt, at
der i forbindelse med en udstykning af nye række-, parcel-
og sommerhusgrunde også vil ske udstykning af andre nye
ejendomme, som må anses for udstykket i naturlig forlæn-
gelse af oprettelsen af f.eks. et nyt parcelhuskvarter.
Med forslaget vil Skatteforvaltningen dermed skulle fore-
tage et konkret skøn over de ejendomme, som vil blive
anset for udstykket i naturlig forlængelse af boligudstyknin-
gerne. Skatteforvaltningen vil således skulle vurdere, hvilke
udstykninger der anses for værende i naturlig forlængelse af
de øvrige udstykninger til boligformål.
Det betyder, at Skatteforvaltningen tillægges et skøn. Det
skyldes, at det ikke vurderes hensigtsmæssigt at foretage en
udtømmende afgrænsning af alternative udstykninger, der
vil skulle anses for værende i naturlig forlængelse af bolig-
udstykningerne.
Alternative udstykninger af ejendomme til f.eks. en lege-
plads, en boldbane, et naturareal, parkeringspladser og veje
vil altid skulle anses som almindelige og naturlige udstyk-
ninger i forbindelse med udstykningen af f.eks. et nyt par-
celhuskvarter. Som eksempel vil visse ejendomme udlagt til
erhvervsformål også kunne anses for naturlige udstykninger,
f.eks. en pumpe- eller en transformerstation.
Det primære formål bag udstykningerne af en ejendom til to
eller flere ejendomme vil fortsat skulle være til boligformål,
men med den foreslåede bestemmelse vil udstykninger i et
mindre omfang til andre formål ikke udelukke brugen af det
foreslåede § 45 e, stk. 1.
Eksempel 1: En byggegrund på 20.000 m2 udstykkes til et
parcelhuskvarter med 15 nye parcelhusgrunde á 800 m2,
hvorfor parcelhusgrundene samlet udgør 12.000 m2. De
resterende 8.000 m2 udstykkes til henholdsvis 1) vej- og
parkeringspladser, 2) et fællesareal i form af en fodboldbane
og en legeplads, og 3) et fælleshus.
I dette tilfælde vil de tre alternative udstykninger alle skulle
46
anses for værende i naturlig forlængelse af boligudstyknin-
gerne.
Med »mindre omfang« menes, at der både vil kunne være
tale om udnyttelsesintensiteten og selve fordelingen af kva-
dratmeter. Det vil sige, at der vil kunne være tilfælde, hvor
andelen af kvadratmeter anvendt til udstykning af ejendom-
me til anden anvendelse end til boligformål vil kunne over-
stige andelen af kvadratmeter anvendt til boligudstykninger
– og fortsat være omfattet af den foreslåede bestemmel-
se. Det vil typisk være tilfældet, hvis udnyttelsesintensisten
af disse alternative udstykninger er lav, såsom udstykning til
naturarealer, jf. ejendomsvurderingslovens § 34, stk. 1, nr. 9.
Eksempel 2: En 60.000 m2 naturgrund i landzone udstykkes
til et rækkehuskvarter med 40 rækkehusgrunde á 200 m2,
hvorfor rækkehusgrundene samlet udgør 8.000 m2 og én
af rækkehusgrundene udgør restejendommen. De 8.000 m2
flyttes til byzone, mens de resterende 52.000 m2 fastholdes
som en naturgrund i landzone.
I dette tilfælde vil den alternative udstykning til en natur-
ejendom skulle anses for værende i naturlig forlængelse af
boligudstykningerne – uanset det samlede antal af kvadrat-
meter langt overstiger det anvendte antal kvadratmeter til
boligformål – fordi udnyttelsesintensiteten af naturarealet vil
være markant laverer end rækkehusene.
(Til § 45 f)
Det foreslås som ejendomsskattelovens § 45 f, stk. 1, 1. pkt.,
at for ejendomme omfattet af § 45 e påhviler skattepligten
den, der på tidspunktet for udstykningen, jf. § 6 i lov om
udstykning og anden registrering i matriklen m.v., ejer reste-
jendommen i henhold til et autoritativt register.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at skattepligten
vil påhvile ejere omfattet af det foreslåede § 45 e, stk. 1,
som på udstykningstidspunktet er registreret som ejer i et
autoritativt register.
Med udstykningstidspunktet menes det tidspunkt, hvor det
registreres i matriklen, at et areal fraskilles en eller flere
samlede faste ejendomme og fremover udgør en ny samlet
fast ejendom, jf. § 6 i lov om udstykning og anden registre-
ring i matriklen m.v.
Med restejendommen menes den ejendom, som efter ud-
stykningen er gennemført, har fået videreført BFE-numme-
ret fra den oprindelige ejendom, som den fremstod inden
udstykningen.
Ved et autoritativt register forstås den datakilde, som Skatte-
forvaltningen til enhver tid anvender til at identificere ejer-
skifter m.v. Datakilden vil i alle tilfælde være administreret
af en offentlig myndighed eller på vegne af den offentlige
myndighed. Data fra autoritative registre vedligeholdes lø-
bende af relevante myndigheder, hvorfor data fra disse re-
gistre anvendes af Skatteforvaltningens administration. Det
kan bl.a. være CPR, CVR og Ejerfortegnelsen. I dette tilfæl-
de vil det autoritative register på nuværende tidspunkt være
ejerfortegnelsen, der opdateres af kommunerne og indehol-
der oplysninger om de faktiske ejere, dvs. primært tinglyste
ejere, men også andre, hvis ejerforholdet ikke er tinglyst.
For så vidt angår dækningsafgiften, vil det være en forud-
sætning, at den dækningsafgiftspligtige bygning er beliggen-
de på restejendommen. Såfremt bygningen er placeret på
en af de nyudstykkede matrikler, vil dækningsafgiften blive
opkrævet efter de almindelige regler.
Det foreslås som 2. pkt., at ejes restejendommen af to eller
flere personer, påhviler grundskylden og dækningsafgiften
ejerne efter de ejerandele, der er registreret i et autoritativt
register.
Bestemmelsen indebærer, at hvis der f.eks. er to eller flere
ejere, så vil skattepligten påhvile disse ejere forholdsmæs-
sigt i henhold til deres ejerandele, som disse vil være regi-
steret i et autoritativt register.
Ved et autoritativt register forstås den datakilde, som Skatte-
forvaltningen til enhver tid anvender til at identificere ejer-
skifter m.v. Datakilden vil i alle tilfælde være administreret
af en offentlig myndighed eller på vegne af den offentlige
myndighed. Data fra autoritative registre vedligeholdes lø-
bende af relevante myndigheder, hvorfor data fra disse regi-
stre anvendes af Skatteforvaltningens administration. I dette
tilfælde vil det autoritative register på nuværende tidspunkt
være ejerfortegnelsen.
(Til § 45 g)
Det foreslås som ejendomsskattelovens § 45 g, stk. 1, 1.
pkt., at grundskylden for udstykningsåret opgøres efter § 17,
stk. 1-3. Det foreslås videre i 2. pkt., at grundskylden for
kalenderåret efter udstykningsåret udgør det samme beløb,
som er opgjort efter 1. pkt.
Det foreslåede 1. pkt. indebærer, at grundskylden for ud-
stykningsåret vil skulle opgøres efter de almindelige regler i
ejendomsskattelovens § 17, stk. 1-3.
Det følger af ejendomsskattelovens § 17, stk. 1, 1. pkt., at
grundskylden opgøres som beskatningsgrundlaget efter stk.
2 og 3 ganget med grundskyldssatsen i § 28 med fradrag for
grundforbedringer efter ejendomsvurderingslovens §§ 22 og
23 og for fritagelse efter § 5, stk. 2, og § 7, stk. 2. Det følger
videre af 2. pkt., at derudover fradrages rabat efter § 40, stk.
3, eller begrænsning af stigninger i grundskyld efter § 45.
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 17, stk. 2, at beskat-
ningsgrundlaget for grundskylden for et indkomstår eller
kalenderår udgør 80 pct. af den grundværdi, der efter ejen-
domsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom
i det forudgående indkomstår eller kalenderår, jf. dog stk. 3
og 4.
Det følger af ejendomsskattelovens § 17, stk. 3, at for pro-
47
duktionsjord, jf. ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 2 og 3,
udgør beskatningsgrundlaget for grundskylden hele grund-
værdien.
Afhængigt af kategoriseringen af ejendommen inden ud-
stykningen gennemføres, vil grundskylden skulle opgøres
efter de almindelige regler for beskatningsgrundlaget i § 17,
stk. 1 og 2, f.eks. en erhvervsgrund, der udstykkes til ræk-
kehuse eller hvis der er tale om produktionsjord, f.eks. en
mark der udstykkes til boligparceler, efter § 17, stk. 1 og 3.
Det foreslåede 2. pkt. indebærer, at grundskylden i året efter
udstykningsåret vil udgøre det samme beløb, som der blev
beregnet for grundskylden i udstykningsåret.
Forslaget vil skulle ses i lyset af, at grundskylden for både
udstykningsåret og det efterfølgende kalenderår vil blive op-
krævet som en samlet opkrævning, jf. det foreslåede § 45 h,
stk. 1.
På udstykningstidspunktet vil beskatningsgrundlaget for det
efterfølgende kalenderår endnu ikke være udarbejdet, hvor-
for det ikke vil være muligt at beregne grundskylden for det
efterfølgende kalenderår på baggrund heraf.
I stedet foreslås det, at der for det efterfølgende kalenderår
vil skulle betales det samme beløb i grundskyld, som blev
beregnet for udstykningsåret.
Forslaget vil hovedsageligt indebære en mindre skattelettel-
se for den skattepligtige, fordi en eventuel stigning i beskat-
ningsgrundlaget i det efterfølgende kalenderår ikke vil blive
afspejlet i grundskylden. Det modsatte vil også kunne være
tilfældet.
Flertallet af ejendommen, der udstykkes til to eller flere
ejendomme udlagt til boligformål, antages dog at være om-
fattet af rabat i grundskyld, jf. ejendomsskattelovens kapitel
7, hvorved stigninger løbende indfases over tid. Stignings-
begrænsningen vil derfor – til gunst for ejendomsejeren –
ikke finde anvendelse for kalenderåret efter udstykningen.
Det foreslås som stk. 2, 1. pkt., at dækningsafgiften for ud-
stykningsåret opgøres efter § 20, stk. 1 og 2. Det foreslås i 2.
pkt., at dækningsafgiften for kalenderåret efter udstyknings-
året udgør det samme beløb, som er opgjort efter 1. pkt., jf.
dog stk. 3.
Det foreslåede 1. pkt. indebærer, at dækningsafgiften for ud-
stykningsåret vil skulle opgøres efter de almindelige regler i
ejendomsskattelovens § 20, stk. 1 og 2.
Det følger af ejendomsskatteloven § 20, stk. 1, 1. pkt., at
for ejendomme omfattet af § 11 er beskatningsgrundlaget
for dækningsafgiften den grundværdi, der efter ejendoms-
vurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom i det
forudgående kalenderår. Det følger videre af 2. pkt., at for
ejendomme omfattet af § 12 er beskatningsgrundlaget for
dækningsafgiften 80 pct. af den grundværdi, der efter ejen-
domsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom
i det forudgående kalenderår, jf. dog stk. 3.
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 20, stk. 2, 1. pkt.,
at ejendomme, der er omfattet af § 12, men som en del
af kalenderåret anvendes til et formål, der ikke er omfattet
af dækningsafgift, pålægges kun delvis dækningsafgift. Det
følger videre af 2. pkt., at Skatteforvaltningen fastsætter
andelen forholdsmæssigt på grundlag af den eller de perio-
der, hvori ejendommen anvendes til formål omfattet af dæk-
ningsafgift, fordelt på et kalenderår.
Det foreslåede 2. pkt. indebærer, at en eventuel dækningsaf-
gift i året efter udstykningsåret vil udgøre det samme beløb,
som der blev beregnet for dækningsafgiften i udstyknings-
året.
Forslaget vil skulle ses i lyset af, at dækningsafgiften for
både udstykningsåret og det efterfølgende kalenderår vil bli-
ve opkrævet som en samlet opkrævning, jf. den foreslåede
§ 45 h, stk. 1.
På udstykningstidspunktet vil beskatningsgrundlaget for det
efterfølgende kalenderår endnu ikke være udarbejdet, hvor-
for det ikke vil være muligt at beregne dækningsafgiften for
det efterfølgende kalenderår på baggrund heraf.
I stedet foreslås det, at der for det efterfølgende kalenderår
vil skulle betales det samme beløb i dækningsafgift, som
blev beregnet for udstykningsåret.
Det foreslås som stk. 3, 1. pkt., at ophører pligten til at be-
tale dækningsafgift for en ejendom efter § 12 i udstyknings-
året, eftergives eller tilbagebetales forfalden dækningsafgift
for kalenderåret efter udstykningsåret.
Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at sikre, at rets-
stillingen efter ejendomsskattelovens § 21, stk. 1, 2. pkt.,
fastholdes. Herefter følger, at hvis dækningsafgiften for en
ejendom efter ejendomsskattelovens § 12 ophører, sker dette
fra og med den førstkommende 1. januar.
Med den foreslåede bestemmelse i ejendomsskattelovens
§ 45 g, stk. 2, vil en ejer af en dækningsafgiftspligtig ejen-
dom, som udstykker den underliggende grund i to eller flere
grunde (ejendomme), jf. den foreslåede § 45 e, blive opkræ-
vet dækningsafgift for både udstykningsåret og kalenderåret
efter udstykningsåret på én gang i forbindelse med udstyk-
ningen.
Der vil dermed kunne opstå tilfælde, hvor en anvendelse
af en bygning til dækningsafgiftspligtige formål ophører i
udstykningsåret, hvorved en ejer i henhold til det foreslåede
§ 45 g, stk. 2, vil skulle betale dækningsafgift for 1 år mere
end efter gældende ret.
For at sikre, at der med det foreslåede kapitel 7 b ikke
indtræder en utilsigtet udvidelse af skattepligten for dæk-
ningsafgift af ejendomme omfattet af ejendomsskattelovens
§ 12, foreslås det med nærværende bestemmelse, at allere-
48
de forfalden dækningsafgift eftergives eller tilbagebetales
til ejeren, såfremt anvendelsen af bygningen til dækningsaf-
giftspligtige formål ophører i udstykningsåret.
Eksempel: En ejendom (grund) med en bygning pålagt dæk-
ningsafgift, jf. ejendomsskattelovens § 12, udstykkes den 1.
marts i 8 separate grunde til boligformål. Ejeren betaler en
samlet opkrævning af dækningsafgift for både udstyknings-
året og det efterfølgende kalenderår i forlængelse af udstyk-
ningen. Den 1. oktober ophører anvendelsen af bygningen
til et dækningsafgiftspligtigt formål. Ejeren henvender sig
herefter til Skatteforvaltningen om en tilbagebetaling af den
allerede betalte dækningsafgift for kalenderåret efter udstyk-
ningsåret.
I udstykningstilfælde, hvor den opgjorte dækningsafgift for
udstykningsåret og det efterfølgende kalenderår endnu ikke
er forfaldent til betaling, vil ejeren i stedet for en tilbagebe-
taling skulle anmode om en eftergivelses.
Der vil med den foreslåede bestemmelse ikke ske forrent-
ning af et eventuelt tilbagebetalt beløb. Det vil skulle ses
i lyset af, at dækningsafgiften vil være opkrævet i overens-
stemmelse med det foreslåede kapitel 7 b.
Det foreslås i 2. pkt., at en tilbagebetaling senest skal ske
den 1. i den anden måned efter, at Skatteforvaltningen vars-
les om ophør af pligten til at betale dækningsafgift.
I tilfælde, hvor en ejer ophører med at anvende sin ejendom
(bygning) til et dækningsafgiftspligt formål, vil pligten til
at betale dækningsafgiften ophøre fra og med den førstkom-
mende 1. januar, jf. ejendomsskattelovens § 21, stk. 1, 2.
pkt.
I praksis vil den pågældende kommune varsle Skatteforvalt-
ningen, som er opkrævningsmyndigheden for dækningsaf-
gift, jf. ejendomsskattelovens § 33, herom.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Skatteforvaltnin-
gen vil skulle tilbagebetale dækningsafgiften den 1. i den
anden måned efter, at Skatteforvaltningen er blevet varslet
om ophør af pligten til at betale dækningsafgift af kommu-
nen.
Det vil f.eks. sige, at hvis kommunen varsler Skatteforvalt-
ningen herom den 15. august 2026, vil Skatteforvaltningen
senest skulle eftergive eller tilbagebetale dækningsafgiften
for kalenderåret efter udstykningsåret den 1. oktober 2026.
Fristen vil skulle ses i lyset af, at varslingen vil kunne
komme i slutningen af en måned, hvorfor den foreslåede
bestemmelse vil sikre Skatteforvaltningen tilstrækkelig med
tid til at beregne og udbetale beløbet.
Det foreslås i 3. pkt., at tilbagebetales beløbet ikke rettidigt,
har hovedejeren krav på en daglig rente beregnet ud fra
den rentesats, der efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, er
fastsat for en måned, med tillæg af 0,4 procentpoint regnet
fra udløbet af den seneste rettidige betalingsdag for tilbage-
betalingsbeløbet, og frem til betaling sker. Det foreslås i 4.
pkt., at renten påløber for hver af kalenderårets dage efter
den seneste rettidige betalingsdag til og med dagen, hvor
betaling sker, og forfalder til betaling, når renten påløber.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter således en afsav-
nsrente som følge af en forsinket tilbagebetaling af dæk-
ningsafgift efter det foreslåede 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis et tilbage-
betalingsbeløb ikke tilbagebetales rettidigt, vil Skatteforvalt-
ningen skulle betale en daglig rente beregnet ud fra den ren-
tesats, der for en måned er fastsat efter opkrævningslovens
§ 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint regnet fra udløbet
af den seneste rettidige betalingsdag for beløbet, og frem
til beløbet betales, mens det af 4. pkt. vil fremgå, at renten
påløber for hver af kalenderårets dage efter den seneste
rettidige betalingsdag til og med dagen, hvor betaling sker,
og forfalder til betaling, når renten påløber.
Renter vil således påløbe hver dag efter den seneste rettidige
tilbagebetalingsdag, hvor der ikke er sket tilbagebetaling af
dækningsafgiften. Fra og med dagen efter den dag, hvor
der – med forsinkelse – sker betaling, vil der ikke længere
påløbe renter.
Renten vil blive beregnet dagligt og tilskrives skattekontoen
månedligt, indtil reguleringen er færdiggjort og beløbet til-
bagebetalt. Renten vil blive beregnet fra og med tilbagebeta-
lingsfristen i det foreslåede 2. pkt. Det vil sige den 1. i den
anden måned efter, at Skatteforvaltningen er blevet varslet
om, at pligten til at betale dækningsafgift vil ophøre fra og
med den førstkommende 1. januar.
Det vil medføre, at der for hver enkelt måned skal anven-
des det antal dage, som måneden består af. Med andre ord
skal det faktiske antal kalenderdage i renteperioden anven-
des. Rentesatsen for det samlede kalenderår vil således blive
fordelt ligeligt på alle kalenderårets dage, uanset om der er
28, 29, 30 eller 31 dage i måneden.
Den rente, der fastsættes for et kalenderår ad gangen, jf.
opkrævningslovens § 7, stk. 2, 1. pkt., skal konverteres, hvis
den daglige rente skal være den samme, uanset hvornår på
året renteberegningen sker, og uanset om der er 28, 29, 30
eller 31 dage i den pågældende måned. Denne konvertering
af den månedlige rente til en rente pr. dag vil medføre, at
hver måned (gennemsnitligt) er på 30,4166 dage. Dette fore-
kommer, ved at 12 måneder divideres op i kalenderåret på
365 dage. Det skal bemærkes, at der ved renteberegningen
skal tages højde for skudår, således at kalenderåret også kan
udgøre 366 dage. Det betyder, at rentesatsen for det samle-
de kalenderår vil blive fordelt ligeligt på alle kalenderårets
dage.
Alene på denne måde kan det sikres, at en ejer vil modtage
den korrekte afsavnsrente pr. dag, uanset om der er 28, 29,
30 eller 31 dage i måneden. Det skal bemærkes, at resultatet
efter beregningsformlen vil skulle afrundes
49
til to decimaler. Selv om renten forfalder dagligt, beregnes
den som anført som udgangspunkt først ved månedens ud-
gang.
Det foreslås som 5 pkt., at en eftergivelse eller tilbagebeta-
ling ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at en eftergivelse el-
ler tilbagebetaling af dækningsafgift vil være fritaget for
beskatning.
(Til § 45 h)
Det foreslås i ejendomsskattelovens § 45 h, stk. 1, 1. pkt.,
at grundskyld og dækningsafgift for udstykningsåret og det
efterfølgende kalenderår for ejere af ejendomme omfattet af
§ 45 e stiftes den 1. januar i udstykningsåret og opkræves
af Skatteforvaltningen via skattekontoen, jf. opkrævningslo-
vens kapitel 5, i en samlet rate med forfald, når udstyknin-
gen, jf. § 6 i lov om udstykning og anden registrering i ma-
triklen m.v., registreres i et autoritativt register. Det foreslås
som 2. pkt., at den sidste rettidige betalingsdag er den 14.
dag i måneden efter datoen for Skatteforvaltningens afsen-
delse af påkrav. Det foreslås som sidste og 3. pkt., at falder
sidste rettidige betalingsdag på en banklukkedag, forlænges
fristen til den følgende bankdag.
Den foreslåede 1. pkt. indebærer, at en ejendomsejer omfat-
tet af den foreslåede § 45 e, vil blive opkrævet grundskyld
og dækningsafgift for 2 år i en samlet opkrævning via skat-
tekontoen.
Med forslaget vil denne opkrævning forfalde til betaling, når
Skatteforvaltningen bliver bekendt med udstykningen. Det
vil sige, når udstykningen registreres og udstilles i et autori-
tativt register.
Forslaget i 1. pkt. indebærer videre, at Skatteforvaltningen
vil skulle opkræve grundskyld og dækningsafgift af de
nævnte ejendomme efter reglerne i opkrævningslovens kapi-
tel 5, som omhandler opkrævning via skattekontoen.
Stiftelsestidspunkt for grundskyld og dækningsafgift fore-
slås fastsat til den 1. januar i kalenderåret. Det skyldes
inddrivelsesmæssige og systemmæssige hensyn, herunder at
stiftelse den 1. januar i kalenderåret i konkurstilfælde vil
give Skatteforvaltningen mulighed for at modregne stiftede
krav i overskydende skat, jf. konkurslovens § 42.
Efter konkurslovens § 42, stk. 1, kan den, som på fristdagen
havde en fordring på skyldneren, selv om fordringen ikke
var forfalden, benytte den til modregning med dens fulde
beløb over for en fordring, som da tilkom skyldneren, med-
mindre modregning var udelukket på grund af fordringernes
beskaffenhed. Efter stk. 2 kan modregning mellem fordrin-
ger, som begge er erhvervet efter fristdagen, men inden
konkursdekretets afsigelse, ske efter reglerne i stk. 1.
Det foreslåede 2. pkt. indebærer, at den sidste rettidige be-
talingsdag er den 14. dag i måneden efter datoen for Skat-
teforvaltningens afsendelse af påkrav. Det vil sige, at når
opkrævningen forfalder til betaling på skattekontoen, jf. det
foreslåede 1. pkt., vil ejeren have den indeværende måned
plus 14 dage til at betale fordringen.
Afsender Skatteforvaltningen f.eks. påkravet den 20. april
2025, vil den sidste rettidige betalingsdag være den 14. maj
2025.
Det foreslåede 3. pkt. indebærer imidlertid, at hvis sidste
rettidige betalingsdag falder på en banklukkedag, vil fristen
forlænges til den nærmest følgende bankdag.
Det foreslås som stk. 2, at allerede betalte rateopkrævninger
af grundskyld og dækningsafgift i udstykningsåret for den
nu udstykkede ejendom modregnes i opkrævningen efter
stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ejere af ejendom-
me omfattet af den foreslåede § 45 e, vil blive forhindret
i at blive opkrævet grundskyld og dækningsafgift dobbelt i
udstykningsåret.
Bestemmelsen vil skulle ses i lyset af, at de almindelige for-
faldstidspunkter for grundskyld og dækningsafgift opkrævet
via skattekontoen, jf. ejendomsskattelovens § 33, typisk vil
være den 1. januar og 1. juli.
Det betyder, at hvis en udstykning f.eks. gennemføres den
1. maj, vil 50 pct. af årets grundskyld og dækningsafgift al-
lerede være betalt. Tilsvarende vil en udstykning gennemført
den 1. oktober indebære, at al grundskyld og dækningsafgift
for kalenderåret allerede vil være betalt.
Det foreslås derfor, at allerede betalte rateopkrævninger af
grundskyld og dækningsafgift i udstykningsåret vil skulle
modregnes i den opgjorte grundskyld og dækningsafgift
efter den foreslåede bestemmelse i ejendomsskattelovens
§ 45 h, stk. 1.
Eksempel: En ejendom udstykkes den 1. maj 2026 til 15 nye
parcelhusgrunde, hvilket efter det foreslåede § 45 h, stk. 1,
vil indebære, at ejeren på udstykningstidspunktet vil skulle
betale grundskyld for både 2026 og 2027 i kort forlængelse
af udstykningen. Opkrævningen udgør samlet 100.000 kr.
Ejeren betalte dog 25.000 kr. i 1. rateopkrævning af grund-
skyld for 2026, som modregnes i de 100.000 kr., hvorfor
ejeren alene vil blive opkrævet 75.000 kr. i kort forlængelse
af udstykningen.
Det foreslås som stk. 3, 1. pkt., at ejer flere personer den
udstykkede ejendom på tidspunktet for udstykningen, jf. § 6
i lov om udstykning og anden registrering i matriklen m.v.,
modtager hovedejeren jf. § 33, stk. 2, 1. og 2. pkt., den
samlede opkrævning.
Det foreslåede 1. pkt. indebærer, at i tilfælde, hvor der er
flere ejere af ejendomme omfattet af den foreslåede § 45 e,
vil opkrævningen af grundskylden og dækningsafgiften med
50
forslaget i 1. pkt. skulle ske hos én af ejerne, den såkaldte
hovedejer, med henblik på at lette opkrævningen. Hovedeje-
ren i den foreslåede bestemmelse vil være den samme som
efter ejendomsskattelovens § 33, stk. 2, 1. og 2. pkt.
Det følger af ejendomsskattelovens § 33, stk. 2, 1. pkt.,
at grundskyld og dækningsafgift af ejendomme omfattet af
stk. 1 opkræves for kalenderåret hos den, der på forfaldstids-
punktet er hovedejer af ejendommen i henhold til et autori-
tativt register, uanset om ejendommen ejes af en eller flere
juridiske personer, eller om ejendommen ejes af en eller
flere juridiske personer sammen med en eller flere fysiske
personer. Det følger videre af 2. pkt., at for ejendomme
omfattet af stk. 1, der ejes af en eller flere fysiske personer
sammen med en eller flere juridiske personer, anses en jurid-
isk person altid som hovedejer.
Hovedejeren udpeges i Ejerfortegnelsen af den kommune,
hvori ejendommen er beliggende. I de tilfælde, hvor en
fysisk ejer er udpeget som hovedejer af en ejendom, som
har en eller flere juridiske ejere, da vil Skatteforvaltningen
udpege den juridiske ejer med det laveste cvr-nummer som
hovedejer.
Selv om opkrævningen med forslaget vil blive modtaget af
hovedejeren, vil grundskylden og dækningsafgiften hæfte
forholdsmæssigt på ejerandele tilhørende samtlige ejere, der
ejer ejendommen ifølge et autoritativt register, jf. den fore-
slåede § 45 f, stk. 2.
Det vil således sige, at selv om grundskylden og dæknings-
afgiften vil blive opkrævet hos hovedejeren, vil det i det
indbyrdes forhold mellem hovedejeren og de øvrige ejere
stadig påhvile de øvrige ejer at betale en forholdsmæssig
andel af den påløbne grundskyld og dækningsafgift, som
svarer til deres forholdsmæssige ejerandel af den samlede
ejendom. Betaler en eller flere øvrige ejere ikke deres for-
holdsmæssige andel til hovedejeren, vil hovedejerne have et
regreskrav mod disse, forudsat at hovedejeren har betalt den
samlede fordring på sin skattekonto.
Ved et autoritativt register forstås den datakilde, som Skatte-
forvaltningen til enhver tid anvender til at identificere ejer-
skifter m.v. Datakilden vil i alle tilfælde være administreret
af en offentlig myndighed eller på vegne af den offentlige
myndighed. Data fra autoritative registre vedligeholdes lø-
bende af relevante myndigheder, hvorfor data fra disse re-
gistre anvendes af Skatteforvaltningens administration. Det
kan bl.a. være CPR, CVR og Ejerfortegnelsen. Ejerforteg-
nelsen opdateres af kommunerne og indeholder oplysninger
om de faktiske ejere, dvs. primært tinglyste ejere, men også
andre, hvis ejerforholdet ikke er tinglyst.
Det foreslås som 2. pkt., at betales beløbet ikke af hovedeje-
ren senest den sidste rettidige betalingsdag, jf. stk. 1, sendes
der en rykker til eventuelle andre ejere af ejendommen,
inden beløbet overdrages til inddrivelse.
Det foreslåede 2. pkt. har til formål at sikre, at andre ejere
af en ejendom vil have mulighed for at afværge, at Skatte-
forvaltningen oversender betalingskravet vedrørende grund-
skylden og dækningsafgiften til inddrivelse, hvis hovedeje-
ren ikke overholder den sidste rettidige betalingsdag.
Der vil ikke være tale om en ny opkrævning med en ny
betalingsfrist, men blot en mulighed for andre ejere af ejen-
dommen, til at betale kravet sendt til hovedejeren. Med den
foreslåede bestemmelse vil morarenten dermed fortsat bliver
beregnet fra den oprindeligt fastsatte betalingsfrist.
En hovedejer, der misligholder sin betalingsforpligtigel-
se, vil modtage en rykkerskrivelse fra Skatteforvaltnin-
gen. Overskrides betalingsfristen fastsat i rykkerskrivelsen,
vil den foreslåede bestemmelse sikre, at Skatteforvaltningen
udsender en rykkerskrivelse til de øvrige ejere af ejendom-
men, som dermed har muligheden for at afværge, at kravet
oversendes til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndig-
heden.
En medejer af ejendommen, som vælger at opfylde ho-
vedejerens betalingsforpligtigelse, må derefter søge regres
mod hovedejeren og andre medejere af ejendommen. Lige-
ledes vil påløbne morarenter og gebyrer være et mellemlig-
gende mellem ejerne af ejendommen.
Visse erhvervsejendomme administreres af professionelle
ejendomsadministratorer. I de nuværende systemer er der
via en registrering i et autoritativt register, herunder i ejer-
registeret, mulighed for at indsætte en administrator, som
modtager opkrævningen på vegne af hovedejeren. Det be-
tyder, at en eventuel fuldmagtshaver vil kunne modtage op-
krævningen på vegne af hovedejeren.
Det foreslås som 3. pkt., at sker betaling ikke rettidigt, for-
rentes beløbet fra dagen efter den sidste rettidige betalings-
dag i henhold til opkrævningslovens § 16 c.
Med den foreslåede bestemmelse sikres ensartede regler for
forrentning af krav på skattekontoen, herunder grundskyld
og dækningsafgift.
Det foreslås som 4. pkt., at renten påløber dagligt og tilskri-
ves månedligt og ikke er fradragsberettiget.
Renten vil ikke være fradragsberettiget efter statsskattelo-
vens § 6, stk. 1, litra e.
(Til § 45 i)
Det foreslås som ejendomsskattelovens § 45 i, stk. 1, at for-
falder grundskyld og dækningsafgift, jf. § 45 h, stk. 1, til be-
taling på et tidspunkt, hvor en vurdering foretaget i det for-
udgående kalenderår endnu ikke er offentliggjort, beregnes
raten foreløbigt på grundlag af den seneste offentliggjorte
vurdering, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5, 6, 87 b eller
88 a, eller på baggrund af et foreløbigt beskatningsgrundlag
efter § 17, stk. 4, 5 og 7, og § 20, stk. 3.
Efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, foretages vurde-
ringerne pr. 1. januar i vurderingsåret. Vurderingerne bliver
i de fleste tilfælde offentliggjort i februar eller marts i året
51
efter vurderingsåret. Det kan dermed forekomme, at vurde-
ringen ikke er offentliggjort forud for opkrævningen af en
rate af grundskyld eller dækningsafgift. Efter ejendomsvur-
deringslovens § 6, stk. 1, foretages omvurderingerne pr. 1.
januar i året efter en almindelig vurdering.
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 87 b, stk. 1, at
vurderinger af ejendomme, der pr. 1. januar 2024 vurderes i
lige år som ejerboliger efter § 5, stk. 2, foretages i 2024 og
2025 efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 87 b, stk.
2-6.
Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 88 a, stk. 1, at
vurderinger af ejendomme, der pr. 1. januar 2025 vurderes i
ulige år som andre ejendomme end ejerboliger efter § 5, stk.
2, foretages i 2025 og 2026 efter reglerne i ejendomsvurde-
ringslovens § 88 a, stk. 2-6.
Ejendomsskattelovens § 17, stk. 4, 5 og 7, og § 20, stk. 3,
omhandler ansættelsen af et foreløbigt beskatningsgrundlag
for henholdsvis grundskyld og dækningsafgift i de tilfælde,
hvor der ikke findes en tidligere ejendomsvurdering, som
Skatteforvaltningen vil kunne beregne en foreløbige grund-
skyld og dækningsafgift på baggrund af. Det vil typisk være
tilfældet, når en ejendom er nyopstået ved udstykningen.
For at sikre, at de berørte ejendomsejere ikke vil skulle
efteropkræves grundskyld og dækningsafgift for en længere
periode på én gang, når ejendomsvurderingen udsendes, an-
sætter Skatteforvaltningen i stedet et foreløbigt beskatnings-
grundlag efter bestemmelserne i ejendomsskattelovens § 17,
stk. 4, 5 og 7, og § 20, stk. 3.
Det foreslås som stk. 2, at viser den endelige beregning,
at der ved den foreløbige beregning, jf. stk. 1, er opkrævet
for meget, udbetales differencen til den ejer, som betalte
rateopkrævningen, jf. § 45 h, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse omhandler både den situation,
hvor der er udsendt en foreløbige opkrævning af grundskyld
og dækningsafgift efter den foreslåede bestemmelse i ejen-
domsskattelovens § 45 i, stk. 1, på baggrund af den sene-
ste offentliggjorte ejendomsvurdering, samt i det tilfælde,
hvor der er fastsat et foreløbigt beskatningsgrundlag for hen-
holdsvis grundskyld, jf. ejendomsskatteloven § 17, stk. 4-6,
og dækningsafgift, jf. ejendomsskattelovens § 20, stk. 3.
Med forslaget vil Skatteforvaltningen skulle foretage en
særskilt tilbagebetaling af for meget opkrævet grundskyld
og dækningsafgift. Denne særskilte tilbagebetaling vil skul-
le registreres på skattekontoen hurtigst muligt, jf. opkræv-
ningslovens § 16 a, stk. 3, hvorfor bestemmelsen ikke vil
være til hinder for, at tilbagebetalingen vil ske med den
førstkommende rate i et efterfølgende kalenderår – forudsat
ejeren fortsat ejer de nu udstykkede ejendomme på dette
tidspunkt.
Indtræder der et ejerskifte i perioden mellem opkrævning,
hvor Skatteforvaltningen opkrævede for meget grundskyld
og dækningsafgift, og tilbagebetalingen, vil tilbagebetalin-
gen skulle ske til den tidligere hovedejer.
Er der indtrådt flere ejerskifter i perioden, da vil Skatte-
forvaltningen skulle foretage en forholdsmæssig tilbagebeta-
ling til hver enkelt hovedejer, som er blevet opkrævet for
meget grundskyld og dækningsafgift.
Det foreslås som stk. 3, 1. pkt., at viser den endelige bereg-
ning, at der ved den foreløbige beregning, jf. stk. 1, er op-
krævet for lidt, opkræves differencen af Skatteforvaltningen
i en særskilt reguleringsrate via skattekontoen, jf. opkræv-
ningslovens kapitel 5, som forfalder til betaling den 1. i
den anden måned efter reguleringen med sidste rettidige be-
talingsdag samme dag. Det foreslås som 2. pkt., at falder den
sidste rettidige betalingsdag på en banklukkedag, forlænges
fristen til den følgende bankdag.
Den foreslåede bestemmelse omhandler både den situation,
hvor der er udsendt en foreløbige opkrævning af grundskyld
og dækningsafgift efter den foreslåede bestemmelse i ejen-
domsskattelovens § 45 i, stk. 1, på baggrund af den sene-
ste offentliggjorte ejendomsvurdering, samt i det tilfælde,
hvor der er fastsat et foreløbigt beskatningsgrundlag for hen-
holdsvis grundskyld, jf. ejendomsskattelovens § 17, stk. 4-6,
og dækningsafgift, jf. ejendomsskattelovens § 20, stk. 3.
I disse tilfælde vil den af Skatteforvaltningen udpegede ho-
vedejer modtage en særskilt efteropkrævning af differencen.
Indtræder der f.eks. en registrering den 15. juli, vil forfalds-
dagen være den 1. september. Ved registreringen henvises
til opkrævningslovens § 16 a, stk. 3, hvoraf det følger, at
krav på ind- og udbetalinger registreres på skattekontoen fra
det tidspunkt, hvor der er sket angivelse heraf, eller hvor
kravene med sikkerhed kan opgøres.
Falder forfaldsdagen, det vil sige den sidste rettidige beta-
lingsdag, på en banklukkedag, forlænges fristen til den føl-
gende bankdag.
Det foreslås som stk. 4, at uanset § 4, stk. 5, og § 11, stk.
5, bortfalder pante- og fortrinsretten fra og med tidspunktet
for udstykningen, jf. § 6 i lov om udstykning og anden
registrering i matriklen m.v.
Det følger af ejendomsskattelovens § 4, stk. 5, og § 11, stk.
5, at henholdsvis grundskyld og dækningsafgift hæfter på
ejendommen med pante- og fortrinsret.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at pante- og for-
trinsretten vil bortfalde fra og med udstykningstidspunk-
tet. Det vil sikre, at en boligejer i et udstykningstilfælde
omfattet af den foreslåede § 45 e ikke uforvarende vil
blive nødsaget til at betale eventuel ubetalt grundskyld og
dækningsafgift for at afværge, at restanceinddrivelsesmyn-
dighederne påbegynder inddrivelsesskridt mod boligejerens
ejendom.
Det vil være uden betydning, om den manglende betaling
52
af grundskyld og dækningsafgift er under opkrævning eller
inddrivelse. Pante- og fortrinsretten vil i begge bortfalde fra
og med udstykningstidspunktet.
Til nr. 38
Det følger af ejendomsskatteloven § 56, stk. 1, at lån efter
ejendomsskatteloven § 46, stk. 1, ydet for ejendomme be-
liggende i Danmark, inklusive påløbne renter, jf. ejendoms-
skatteloven § 61, hæfter på ejendommen i dens helhed med
prioritet på sidstepladsen uden tinglysning, jf. dog stk. 4, 2.
pkt.
Det foreslås, at i ejendomsskattelovens § 56, stk. 1, udgår »,
jf. dog stk. 4, 2. pkt«.
Den foreslåede ændring til ejendomsskattelovens § 56, stk.
1, retter en fejlhenvisning.
Ved fremsættelsen af L 24, jf. Folketingstidende 2024-25 (1.
samling), tillæg A, blev der i § 1, nr. 27, indsat en undtagel-
se til ejendomsskattelovens § 56, stk. 1. Denne undtagelse
blev dog med et ændringsforslag stillet til 2. behandlingen
af lovforslaget, jf. L 24, bilag 9, udtaget grundet manglende
dataunderstøttelse. Ved en fejl blev henvisningen dog ikke
samtidigt fjernet.
Til nr. 39
Det følger af ejendomsskatteloven § 81, stk. 4, at ejere, der
ikke ønsker lån efter ejendomsskattelovens §§ 77 og 78, ved
henvendelse til Skatteforvaltningen senest den 1. december i
det indkomstår, som lånet ydes for, kan fravælge lånet.
Det foreslås, at i ejendomsskattelovens § 81, stk. 4, ændres
»senest den 1. december i det indkomstår, som lånet ydes
for, fravælge lånet« til »fravælge lånet senest på en dato, der
er ansat af Skatteforvaltningen, som dog tidligst kan være
den 31. december i det indkomstår, som lånet ydes for«.
Den foreslåede ændring indebærer, at fristen for, hvornår
ejendomsejere senest skal have oplyst Skatteforvaltningen,
at de ikke ønsker lån efter ejendomsskatteloven §§ 77 og 78,
vil blive forlænget.
Ejendomsskattelovens §§ 77 og 78 omhandler såkaldte til-
lægslån, som ydes af forskellige årsager for indkomstårene
2024 og 2025. Disse lån stiftes betinget den 1. januar i året
efter det indkomstår, som lånet er ydet for, men vil først
endeligt blive opgjort i forbindelse med årsopgørelsen. Det
vil sige, at hvis en lån er ydet for indkomståret 2024, vil
dette lån først endeligt blive stiftet medio marts i forbindelse
med årsopgørelsen.
Som udgangspunkt er alle boligejere, som er tilmeldt den
permanente indefrysningsordning, jf. ejendomsskattelovens
§ 46, automatisk omfattet af de to tillægslåneordninger. De
vil dog efter ejendomsskattelovens § 81, stk. 4, kunne af-
melde sig lånet inden en dato.
Med den foreslåede ændring vil denne dato skulle besluttes
af Skatteforvaltningen, dog må den tidligst lægges den 31.
december i det indkomstår, som tillægslånet er ydet for. Be-
stemmelsen vil sikre, at såfremt det af hensyn til en ejer er
nødvendigt, at fristen for fravalg lægges senere end den 31.
december i indkomståret, vil Skatteforvaltningen kunne gøre
dette. F.eks. hvis de berørte ejere ikke har fået tilstrækkelig
eller tidsnok information om fravalgsmuligheden.
Den foreslåede ændring vil dermed tilgodese ejere, som
måtte ønske at framelde sig tillægslåneordningerne i ejen-
domsskattelovens §§ 77 og 78.
Til nr. 40
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 34, stk. 4, 1. pkt.,
at medfører en ændring af vurderingen godtgørelse af be-
talt grundskyld eller dækningsafgift af ejendomme omfattet
af § 33, har hovedejeren krav på forrentning efter opkræv-
ningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint bereg-
net fra og med ratens sidste rettidige betalingsdag og til og
med den dag, hvor regulering af grundskyld og dækningsaf-
gift foretages. Det følger videre af 2. pkt., at forrentningen
beregnes dagligt og tilskrives månedligt.
Det fremgår af opkrævningsloven § 7, stk. 2, 1. pkt., at
renten fastsættes for kalenderåret. Det følger af 2. pkt., at
renten offentliggøres senest den 15. december forud for det
år, hvor den skal have virkning. Det følger af 3. pkt., at ren-
ten for 1 år beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit
af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente
for ikke finansielle selskaber i månederne juli, august og
september i det foregående kalenderår. Det følger af 4. pkt.,
at den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekredit-
rente for ikkefinansielle selskaber opgøres i henhold til Den
Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20.
december 2001 vedrørende statistik over de monetære finan-
sielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til hus-
holdninger og ikkefinansielle selskaber (ECB/2001/18). Det
følger af 5. pkt., at den af Nationalbanken opgjorte måned-
lige kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres
som et vægtet gennemsnit af den effektive rentesats for
den udestående lånemasse opgjort med to decimaler, og det
simple gennemsnit, jf. 3. pkt., nedrundes til nærmeste hele
procentsats, og den beregnede rente divideres med 24 og
afrundes nedad til én decimal.
Det betyder at, hvis det ved en ændring til en ejendomsvur-
dering viser sig, at der er betalt for meget grundskyld eller
dækningsafgift, vil hovedejeren have krav på en rentegodt-
gørelse af for meget betalt grundskyld eller dækningsafgift.
Det følger af ejendomsskattelovens § 33, stk. 1, 1. pkt.,
at grundskyld og dækningsafgift af andre ejendomme end
ejendomme omfattet af § 31, stk. 1, stiftes den 1. januar
i kalenderåret og opkræves af Skatteforvaltningen via skat-
tekontoen, jf. opkrævningslovens kapitel 5, i to rater med
forfald og sidste rettidige betalingsdag den 1. i de måneder,
som Skatteforvaltningen har fastsat for betalingen for det
pågældende kalenderår. Det følger af 2. pkt., at falder den
53
sidste rettidige betalingsdag på en banklukkedag, forlænges
fristen til den følgende bankdag. Det følger afslutningsvist
af 3. pkt., at fysiske personer, der er undtaget fra indkomst-
skat, jf. kildeskattelovens § 3, stk. 1, opkræves grundskyld
efter 1. og 2. pkt.
Det følger af ejendomsskattelovens § 31, stk. 1, 1. pkt.,
at ejendomsværdiskat af ejendomme nævnt i § 3 og grund-
skyld af ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og
ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, der alene er ejet
af fysiske personer, opkræves af Skatteforvaltningen via for-
skuds- og årsopgørelsen hos den eller de fysiske personer,
der ejer ejendommen i henhold til et autoritativt register.
Det følger af bemærkningerne til ejendomsskatteloven § 34,
jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 113
som fremsat, side 179, at rentegodtgørelse for overskydende
ejendomsværdiskat og grundskyld, som er opkrævet efter
§ 31, er omfattet af kildeskattelovens § 62, stk. 2, 1. pkt.,
hvorfor disse ikke er omfattet af ejendomsskattelovens § 34,
stk. 4.
Det følger af kildeskattelovens § 62, stk. 2, 2. pkt., at ved til-
bagebetaling af overskydende skat ydes der den skattepligti-
ge et procenttillæg af beløbet i godtgørelse.
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 82, stk. 1, at for
ejendomme, der har været foreløbigt vurderet efter ejen-
domsvurderingslovens §§ 89 b eller 89 c, foretages der
efterregulering af følgende beløb, når ejeren er blevet med-
delt den almindelige vurdering eller omvurdering efter ejen-
domsvurderingslovens §§ 5 og 6, der skal indgå i beskat-
ningsgrundlaget for beløbene:
1) Ejendomsværdiskat, jf. § 13.
2) Grundskyld, jf. § 17.
3) Dækningsafgift, jf. § 20.
4) Rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld, jf. kapitel 6.
5) Stigningsbegrænsning for grundskyld, jf. kapitel 7.
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 82, stk. 2, at efter-
regulering efter stk. 1 også foretages, hvis den foreløbige
vurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 89 b eller 89 c
ændres efter ejendomsvurderingslovens § 89 d, stk. 4.
Disse bestemmelser indebærer opsummerende, at i tilfælde,
hvor der indtræder en ændring til en allerede betalt grund-
skyld, vil ejendomsejeren modtage en rentegodtgørelse af en
eventuel for meget betalt grundskyld i andre tilfælde end
det, hvor der på baggrund af en foreløbige vurdering, jf.
ejendomsvurderingslovens §§ 89 b eller 89 c, er betalt for
meget grundskyld via skattekontoen.
Det foreslås derfor, at det i ejendomsskattelovens § 82 ind-
sættes som stk. 3, at medfører en efterregulering efter stk. 1,
at en ejer af en ejendom omfattet af § 33 har betalt for meget
grundskyld eller dækningsafgift, har hovedejeren krav på
forrentning efter § 34, stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Skatteforvaltnin-
gen vil skulle beregne en rentegodtgørelse til ejendomsejer
i det tilfælde, hvor det viser sig, at der er betalt for meget
grundskyld og dækningsafgift på baggrund af en foreløbige
vurdering.
Når den endelige vurdering udsendes, vil Skatteforvaltnin-
gen foretage en genberegning af grundskyld og dækningsaf-
gift for kalenderårene 2024 og 2025. Hvis det i den forbin-
delse viser sig, at en ejendomsejer er blevet opkrævet for
meget i grundskyld eller dækningsafgift, vil der ved udbeta-
ling af den for meget betalte grundskyld og dækningsafgift
tillige blive udbetalt en rentegodtgørelse af differencen mel-
lem henholdsvis den foreløbige og endelige grundskyld og
dækningsafgift.
Det foreslås, at rentegodtgørelsen vil skulle beregnes efter
ejendomsskatteloven § 34, stk. 4.
Det følger af ejendomsskatteloven § 34, stk. 4, 1. pkt., at
hvis en ændring af vurderingen medfører godtgørelse af
betalt grundskyld eller dækningsafgift af ejendomme omfat-
tet af § 33, har hovedejeren krav på forrentning efter op-
krævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint
beregnet fra og med ratens sidste rettidige betalingsdag og
til og med den dag, hvor regulering af grundskyld og dæk-
ningsafgift foretages. Det følger af 2. pkt., at forrentningen
beregnes dagligt og tilskrives månedligt.
Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at uanset om en
opkrævning af grundskyld ændres som følge af, at en forelø-
big vurdering eller et foreløbigt beskatningsgrundlag afløses
af en endelig vurdering, en endelig vurdering genoptages
eller undergår revision m.v., og uanset om opkrævningen er
sket via forskuds- og årsopgørelsen eller skattekontoen, vil
man som ejere af fast ejendom modtage en rentegodtgørelse.
Tilsvarende vil gælde for dækningsafgiften, som dog alene
kan opkræves via skattekontoen.
Til nr. 41
Ejendomsskattelovens kapitel 11 a indeholder § 82 a og
82 b, som omhandler eftergivelses- og tilbagebetalingsord-
ninger for grundskyld i visse udstykningstilfælde. § 82 a
omhandler kalenderåret 2024, mens § 82 b omhandler skat-
teårene 2022-2023.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 11 a affattes således:
»Kapitel 11 a. Eftergivelses- og tilbagebetalingsordninger
for grundskyld i særlige tilfælde«.
Den foreslåede ændring skal ses i lyset af lovforslagets § 1,
nr. 42, som indeholder et forslag til en eftergivelses- og
tilbagebetalingsordning i forbindelse med efterregulering af
skatteårene 2021-2023, hvor den nærmeste tidligere ejer er
afgået ved døden.
Med ændring vil kapiteloverskriften til ejendomsskattelo-
vens kapitel 11 a både kunne rumme de eksisterende eftergi-
velses- og tilbagebetalingsordninger samt den i lovforslagets
§ 1, nr. 42 foreslåede ordning.
54
Til nr. 42
Det følger af § 27, stk. 3, 1. pkt., i den tidligere gælden-
de lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer, at for
ejendomme, der bliver omfattet af pligten til at betale grund-
skyld, jf. ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, i vur-
deringsåret før skatteåret, ansætter Skatteforvaltningen en
foreløbig afgiftspligtig grundværdi for skatteåret efter § 1,
stk. 2, som foreløbigt beregningsgrundlag for opkrævningen
af grundskyld frem til udsendelse af den første almindeli-
ge vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslo-
vens §§ 5 eller 6 efter ændringen. Det følger af 2. pkt.,
at bliver en ejendom, for hvilken der er ansat et foreløbigt
beregningsgrundlag efter 1. pkt., omfattet af pligten til at
betale dækningsafgift efter § 23 A, anvendes den foreløbige
grundværdi, som det foreløbige beregningsgrundlag efter
1. pkt. er ansat efter, som foreløbigt beregningsgrundlag
for opkrævningen af dækningsafgift frem til udsendelse af
den første almindelige vurdering eller omvurdering efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 efter ændringen. Det
følger videre af 3. pkt., at det foreløbige beregningsgrundlag
efter 1. pkt. fastsættes med udgangspunkt i forholdene på og
prisniveauet for ejendommen pr. 1. januar i det første vurde-
ringsår efter ændringen. Af 4. pkt. følger, at det foreløbige
beregningsgrundlag efter 1. og 2. pkt. ikke er bindende og
frit kan ændres af ejendomsejeren. Det følger af 5. pkt., at
er det førstkommende vurderingsår efter ændringen 2021,
fastsættes det foreløbige beskatningsgrundlag efter 1. pkt.
med udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for ejen-
dommen pr. 1. marts 2021. Afslutningsvist følger det af 6.
pkt., at til brug for beskatningen for skatteåret 2023, hvor
der anvendes en vurdering efter ejendomsvurderingslovens
§ 87 a, fastsættes det foreløbige beregningsgrundlag efter 1.
og 2. pkt. dog i det prisniveau, der anvendes ved vurderin-
gen pr. 1. januar 2020.
Skatteforvaltningen udsendte i en længere periode ikke ejen-
domsvurderinger, fordi ejendomsvurderingssystemet fortsat
var under udvikling. Det betød, at man som ejer blev opkræ-
vet en foreløbig grundskyld for skatteårene 201-2023 på
baggrund af den seneste offentlige ejendomsvurdering, der
i henhold til ejendomsskattelovens § 84 skal efterreguleres
efter § 27, stk. 4, i den tidligere gældende lov om kommunal
ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober
2020 med senere ændringer, når Skatteforvaltningen udsen-
der henholdsvis 2020-vurderingen og 2021-vurderingen.
2020-vurderingen udgør beskatningsgrundlaget for grund-
skyld for skatteårene 2021-2023, mens 2021-vurderingen
udgør beskatningsgrundlaget for grundskyld for skatteårene
2022 og 2023.
Det skal ses i sammenhæng med § 27, stk. 4, 1. pkt., i
den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med sene-
re ændringer, hvoraf det følger, at en eventuel difference
mellem den foreløbige beregning, jf. stk. 2 eller 3, og den
endelige beregning fordeles på årets øvrige rater. Det følger
videre af 2. pkt., at er den endelige beregning mindre end
den opkrævede foreløbige rate, udbetales det overskydende
beløb til ejendommens ejer, jf. § 29, stk. 1, senest den 1. juli
i det pågældende år. Det følger af 3. pkt., at den skattepligti-
ge ved udbetaling efter denne dato har krav på en rente i
henhold til § 29, stk. 4. Afslutningsvist følger det af 4. pkt.,
at er vurderingen efter stk. 2 og 3 ikke offentliggjort inden
betalingen af den sidste rate, udsendes der særskilt opkræv-
ning af eventuel manglende grundskyld eller dækningsafgift
med frist den første i den anden måned efter udsendelsen af
opkrævningen.
Efter bestemmelsen vil både en udbetaling og en efterop-
krævning af grundskyld blive sendt til den til enhver tid væ-
rende ejer af ejendommen, som denne er fastsat efter § 29,
stk. 1, i den tidligere gældende lov om kommunal ejendoms-
skat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med
senere ændringer. Det vil sige den, der ejer ejendommen
ifølge erhvervelsesdokument, tinglyst som adkomst, eller
af brugeren, såfremt denne ifølge lovgivningen skal udrede
skatterne af ejendommen.
Efter udsendelsen af de resterende 2020-vurderinger bliver
grundskylden for skatteårene 2021-2023 efterreguleret. Det
samme gør sig gældende for skatteårene 2022 og 2023, når
Skatteforvaltningen påbegynder udsendelsen af 2021-vurde-
ringerne inden udgangen af kalenderåret 2025.
I mange tilfælde har en køber og sælger kontraktuelt aftalt
en fordeling af en eventuel efterregulering af grundskylden,
f.eks. forholdsmæssigt på baggrund af deres respektive ejer-
skabsperioder.
I tilfælde, hvor en sådan aftale om fordeling af efterregule-
ringen af grundskyld er indgået, og sælger er afgået ved
døden på efterreguleringstidspunktet, skal køber anmelde
kravet i dødsboet efter reglerne i dødsboskifteloven.
Det er dog ikke altid muligt at anmelde kravet, f.eks. fordi
proklamafristen er udløbet, og betingelserne for genoptagel-
se ikke er opfyldt. Reglerne er nærmere beskrevet i Justits-
ministeriets svar på SAU alm. del – spm. 669 (folketingsåret
2023-24).
Det kan føre til urimelige situationer, hvorfor det foreslås,
at der i ejendomsskatteloven indsættes § 82 c om en eftergi-
velses- og tilbagebetalingsordning for grundskyld ved efter-
regulering af skatteårene 2021-2023, hvor tidligere ejer er
afgået ved døden.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i sammenhæng
med, at efterreguleringerne – som i nogle tilfælde vil medfø-
re en efteropkrævning af for lidt opkrævet grundskyld og
i andre en tilbagebetaling af for meget betalt grundskyld –
vil indtræde en længere årrække efter, at vurderingen skulle
have være anvendt som beskatningsgrundlag.
Hvert år handles et ikke ubetydeligt antal ejerboliger, hvor-
for antallet af nye ejere, der i forbindelse med en efterregu-
lering bliver skattepligtige af grundskyld for en eller flere
55
tidligere ejeres ejerskabsperiode, vil stige, indtil de endelige
vurderinger udsendes og efterreguleres.
Det indebærer, at der vil kunne opstå særligt urimelige situa-
tioner for en køber i de tilfælde, hvor køber på trods af en
aftaleretlig fordeling af grundskylden, ikke kan videresende
hele eller dele af et eventuelt negativt efterreguleringsbeløb,
fordi sælger er afgået ved døden i perioden mellem ejen-
domshandlen og efterreguleringstidspunktet.
Det foreslås på den baggrund i ejendomsskattelovens § 82 c,
stk. 1, at en fysisk person, der på efterreguleringstidspunktet
ejer en ejendom omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller af
ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, efter ansøgning
indgivet til Skatteforvaltningen er berettiget til en eftergivel-
se af ubetalt eller tilbagebetaling af betalt grundskyld for
den del af skatteårene 2021-2023, hvor ejeren i henhold til
et autoritativt register ikke ejede ejendommen, hvis følgende
betingelser er opfyldt.
Der foreslås fire betingelser, som alle vil skulle anses for
kumulative, hvorfor de alle vil skulle være opfyldt, før en
fysisk person (ejeren) vil være omfattet af den foreslåede
bestemmelse.
Bestemmelsen indebærer, at alene fysiske personer vil være
omfattet af den foreslåede eftergivelses- og tilbagebetalings-
ordning af grundskyld i forbindelse med efterregulering af
skatteårene 2021-2023.
Det vil være Skatteforvaltningen, som vil skulle træffe af-
gørelser om en eventuel eftergivelse eller tilbagebetaling
efter den foreslåede ordning. Det vil dog, jf. det foreslåede
stk. 3 nedenfor, være kommunalbestyrelsen i den kommune,
som en pågældende ejendom er beliggende i, som vil skulle
forestå den faktiske eftergivelse eller tilbagebetaling på bag-
grund af afgørelsen truffet af Skatteforvaltningen.
Med en fysisk person, der på efterreguleringstidspunkt ejer
en ejendom menes, at den fysiske person vil skulle være
registreret som ejer i det til enhver tid af Skatteforvaltningen
anvendte autoritative register på efterreguleringstidspunk-
tet. Det vil sige, at alene den ejer, som modtager en even-
tuel efteropkrævning i forbindelse med en efterregulering,
vil kunne ansøge om en eftergivelse eller tilbagebetaling af
grundskylden.
I tilfælde af flere ejere vil en efterregulering blive sendt
til hovedejeren, der ansættes i Ejerfortegnelsen. Hvordan
fordelingen af selve efterreguleringen blandt ejerne og en
eventuel eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld ef-
ter den foreslåede bestemmelse vil falde ud, vil bero på
interne forhold mellem ejerne af den pågældende ejendom.
Den foreslåede eftergivelses- og tilbagebetalingsordning vil
ikke have betydning for den fremadrettede beregning og
opkrævning af grundskyld for 2024 og frem for den pågæl-
dende ejer og ejendom.
Den fysiske person (ejeren) vil alene kunne få eftergivet
eller tilbagebetalt grundskyld for den del af skatteårene
2021-2023, som ejeren ikke selv har ejet ejendommen i.
Det vil f.eks. sige, at en ejer, der har købt en ejendom den
1. juli 2022, og som i 2025 har modtaget en efteropkrævning
af grundskyld for skatteårene 2021-2023, alene vil kunne
få eftergivet eller tilbagebetalt en forholdsmæssig andel af
grundskylden for perioden den 1. januar 2021 til og med den
30. juni 2022 – det vil sige den periode, hvor ejeren ikke
ejede ejendommen. Fordelingen vil skulle beregnes af Skat-
teforvaltningen med udgangspunkt i et autoritativt register.
Ved et autoritativt register forstås den datakilde, som Skatte-
forvaltningen til enhver tid anvender til at identificere ejer-
skifter m.v. Datakilden vil i alle tilfælde være administreret
af en offentlig myndighed eller på vegne af en offentlig
myndighed. Data fra autoritative registre vedligeholdes lø-
bende af relevante myndigheder, hvorfor data fra disse re-
gistre anvendes af Skatteforvaltningens administration. Det
kan bl.a. være CPR, CVR og Ejerfortegnelsen. Ejerforteg-
nelsen opdateres af kommunerne og indeholder oplysninger
om de faktiske ejere, dvs. primært tinglyste ejere, men også
andre, hvis ejerforholdet ikke er tinglyst, og forholdet er
meddelt den registerførende myndighed.
Det vil være et krav, at ejendommen på efterreguleringstids-
punktet, det vil sige tidspunktet, hvor kommunen afsender
efteropkrævningerne af grundskyld for skatteårene 2021 til
og med 2023, er omfattet af ejendomsskattelovens § 3, stk.
1, nr. 3 eller 4, eller af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1,
nr. 1.
Den foreslåede afgrænsning svarer til de ejendomme, her-
under ubebyggede ejendomme, hvor ejeren som alt over-
vejende hovedregel vil blive opkrævet grundskyld via per-
sonskattesystemerne, jf. ejendomsskattelovens § 31, stk. 1,
og ejendommen dermed vil kunne anses for en almindelig
ejerbolig. Til denne afgrænsning medregnes også stuehuse
til landbrugs- og skovejendomme, jf. henvisningen til ejen-
domsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3 eller 4.
Ejendommens kategorisering i skatteårene 2021-2023 vil
være uden betydning. Det vil skulle ses i lyset af, at de på-
gældende ejendomme vil kunne have ændret kategorisering
efter ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1-4.
Det vil sige, at en ejer af en ejendom, der f.eks. var kate-
goriseret som en erhvervsejendom i hele eller dele af skatte-
årene 2021-2023, og som på efterreguleringstidspunktet er
kategoriseret som en ejerbolig, og som i øvrigt opfylder de
øvrige betingelser, vil kunne få eftergivet eller tilbagebetalt
en forholdsmæssig andel af grundskylden.
Den foreslåede ordning vil både kunne indebære en eftergi-
velse og en tilbagebetaling af grundskyld afhængigt af den
specifikke situation. I det tilfælde, hvor ejeren har betalt den
efteropkrævede grundskyld for skatteårene 2021-2023, vil
der være tale om en tilbagebetaling af den allerede betalte
grundskyld.
56
Det vil være uden betydning, hvordan grundskylden er be-
talt. Det vil sige, at det er uden betydning om betalingen er
sket i forbindelse med en opkrævning eller via inddrivelse.
For ejere, som har modtaget en efteropkrævning af grund-
skyld for skatteårene 2021-2023 og ikke har betalt denne
på ansøgningstidspunktet, vil der være tale om en eftergivel-
sesordning. Det vil tilsvarende være uden betydning, om
grundskylden er under opkrævning eller under inddrivelse.
For ejere, som på ansøgningstidspunktet allerede har betalt
et eventuelt efterreguleringsbeløb, vil der være tale om en
tilbagebetalingsordning. I tilfælde, hvor efterreguleringsbe-
løbet er under inddrivelse, og hvor alene en del af beløbet
er betalt, vil der både være tale om en eftergivelses- og en
tilbagebetalingsordning.
Det foreslås i nr. 1, at det er en betingelse, at den fysiske
person i henhold til et autoritativt register har overtaget
ejendommen den 1. januar 2021 eller senere.
Den foreslåede betingelse vil indebære, at den i stk. 1 om-
talte fysiske person, som ansøger om eftergivelse eller tilba-
gebetaling af grundskyld, skal være registreret som ejer af
ejendommen den 1. januar 2021 eller senere.
Betingelsen vil skulle ses i sammenhæng med, at den fore-
slåede eftergivelses- og tilbagebetalingsordning omhandler
skatteårene 2021 til og med 2023, og at der alene vil kunne
eftergives eller tilbagebetales en forholdsmæssig andel af
grundskylden for denne periode, som svarer til den eller de
tidligere ejere af ejendommen.
En fysisk person, som har overtaget sin ejendom tidligere
end den 1. januar 2021, vil dermed ikke kunne få eftergivet
eller tilbagebetalt grundskyld for disse skatteår, fordi den
fysiske person dermed selv har ejet ejendommen i hele efter-
reguleringsperioden.
Det foreslås i nr. 2, at det er en betingelse, at den nærmeste
tidligere ejer i henhold til et autoritativt register er afgået
ved døden på efterreguleringstidspunktet.
Betingelsen indebærer, at den nærmeste tidligere ejer vil
skulle være en fysisk person, der er afgået ved døden på ef-
terreguleringstidspunktet eller tidligere. Den nærmeste tidli-
gere ejer vil typisk være den, som den nuværende og fysiske
ejer har købt ejendommen af.
Ikke alle ejendomme sælges, men kan f.eks. i stedet blive
overdraget ved arv eller gave, hvorved den nærmeste tidli-
gere ejer vil være den, som arven stammer fra eller den der
har givet gaven. I disse tilfælde vil den foreslåede betingelse
også være opfyldt, såfremt ejeren kan dokumentere en kon-
traktuel regulering med den nærmeste tidligere ejer.
I nogle tilfælde vil der være to eller flere tidligere ejere,
f.eks. hvis sælgerne er et ægtepar. I dette tilfælde skal samt-
lige nærmeste tidligere ejere være afgået ved døden. Det vil
skulle ses i lyset af, at såfremt en eller flere af de nærmeste
tidligere ejere fortsat er i live, vil den nuværende ejer kunne
gøre kontraktforholdet gældende overfor den fortsat levende
nærmeste tidligere ejer.
Med den nærmeste tidligere ejer menes derfor den ejer, som
den fysiske og nuværende ejer har overtaget ejendommen
fra. Det vil f.eks. sige, at betingelsen vil være opfyldt i til-
fælde, hvor ejer A har overdraget til ejer B, og ejer A efter-
følgende er afgået ved døden på efterreguleringstidspunktet
eller tidligere.
I et eksempel, hvor ejer A overdrager ejendommen til ejer
B, som herefter overdrager til ejer C, hvorefter ejer A af-
går ved døden, vil den foreslåede betingelse ikke være op-
fyldt. Det skyldes, at den fysiske og nuværende ejer (ejer C)
har overtaget ejendommen fra ejer B, som fortsat er i live.
Med efterreguleringstidspunktet menes det tidspunkt, hvor
kommunen afsender efteropkrævningerne af grundskyld for
skatteårene 2021 til og med 2023. Det vil sige afsendelses-
tidspunktet for efteropkrævningen.
Forslaget om, at den nærmeste tidligere ejer vil skulle være
afgået ved døden på efterreguleringstidspunkt, skal også ses
i lyset af, at den nuværende og fysiske ejer i tilfælde, hvor
den tidligere ejer er levende, vil kunne rette henvendelse til
den tidligere ejer i henhold til kontrakten.
I tilfælde, hvor den nærmeste tidligere ejer er levende på
efterreguleringstidspunktet og f.eks. afgår ved døden dagen
efter, vil den nuværende og fysiske ejer som minimum have
8-uger til at anmelde sit krav i dødsboet. Anmelder den
nuværende og fysiske ejer herefter kravet rettidigt i dødsbo-
et, men opnår kravet ikke dækning i dødsboets midler, vil
betingelserne for eftergivelse eller tilbagebetaling ikke være
opfyldt.
Det foreslås i nr. 3, at den fysiske person kan dokumentere,
at en eventuel efterregulering af grundskylden for skatteåre-
ne 2021-2023 er reguleret kontraktuelt med den afdøde ejer,
jf. nr. 2.
Den foreslåede betingelses formål er at sikre, at den fysiske
person (ejeren) kontraktuelt har sikret sig mod efterregule-
ringen. Det betyder, at de tilfælde, hvor det ikke er sket
– uanset om det skyldes ejerens egne forhold eller dennes
rådgiver – vil betingelsen ikke være opfyldt.
Med forslaget vil bevisbyrden, for at efterreguleringen er
kontraktuelt reguleret, blive pålagt ejeren – dvs. den der an-
søger om en eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyl-
den.
Bevisbyrden vil kunne løftes ved at udlevere dokumenter
forbundet med overtagelsen af en ejendom, hvori en regule-
ring af grundskylden typisk vil fremgå. Det vil almindelig-
vis betyde købsaftalen og refusionsopgørelsen.
De omtalte dokumenter vil ikke findes i alle tilfælde, hvor-
for det vil være Skatteforvaltningens konkrete skøn i det en-
57
kelte tilfælde, om den foreslåede betingelse i nr. 3 er opfyldt
eller ej. Der vil kunne opstå tilfælde, hvor en ejer bevidst
undlader at fremvise relevant dokumentation, hvorfor det
vil være et konkret skøn fra Skatteforvaltningen, om alle
relevante dokumenter er udleveret eller ej.
Det afgørende efter den foreslåede betingelse vil alene være,
om Skatteforvaltningen finder det godtgjort, at ejeren kon-
traktuelt har søgt at sikre sig mod at blive efterladt med den
samlede efterregulering.
Det foreslås afslutningsvist som betingelse i nr. 4, at det
beløb, som kan eftergives eller tilbagebetales, skal udgøre
1.500 kr. eller derover.
Det vil sige, at hvis den fysiske person f.eks. har ejet den
pågældende ejendom i 2022 og 2023, mens den nærmeste
tidligere og nu afdøde ejer har ejet ejendommen i 2021, vil
efterreguleringen for skatteåret 2021 skulle udgøre 1.500 kr.
eller derover.
Har den fysiske og nuværende ejer f.eks. ejet ejendommen
i 2023, vil den samlede efterregulering for skatteårene 2021
og 2022 skulle udgøre 1.500 kr. eller derover.
Med den foreslåede bestemmelse vil Skatteforvaltningen
dermed kunne afvise en ansøgning efter det foreslåede stk.
1, hvis beløbet, som eventuelt vil kunne eftergives eller
tilbagebetales, ikke udgør 1.500 kr. eller derover.
Den foreslåede betingelse skyldes administrative hensyn.
Det foreslås som stk. 2, at eftergivelse og tilbagebetaling
efter stk. 1 omfatter eventuelle renter og gebyrer, der er
påløbet som følge af manglende betaling af grundskylden.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at i tilfælde, hvor en
ejer enten har misligholdte betalinger under opkrævningen
eller under inddrivelsen, hvor der er påløbet renter og geby-
rer, vil disse også skulle eftergives eller tilbagebetales.
Forslaget omfatter alene renter og gebyrer som følge
af manglende betaling af grundskyld for skatteårene
2021-2023. Det vil sige, at hvis ejeren har øvrige krav under
opkrævning eller inddrivelse, hvorpå der er påløbet renter
og gebyrer, vil disse ikke være omfattet af den foreslåede
bestemmelse.
I modsætning til grundskylden, hvor alene en forholdsmæs-
sig andel eftergives eller tilbagebetales, vil det fulde beløb
af eventuelt påløbne renter og gebyr skulle eftergives eller
tilbagebetales.
Det vil være uden betydning, hvilken myndighed der har
pålagt ejeren renter og gebyrer.
Det foreslås som stk. 3, at en eftergivelse eller tilbagebeta-
ling efter stk. 1 og 2 forestås af kommunalbestyrelsen i den
kommune, som ejendommen er beliggende i.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den kommune,
som den pågældende ejendom efter det foreslåede stk. 1 er
beliggende i, vil skulle forestå både eftergivelsen og tilba-
gebetalingen, såfremt Skatteforvaltningen træffer afgørelse
herom.
Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng med den fore-
slåede ændring til lov om kommunal indkomstskat og sta-
tens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommu-
nerne, jf. lovforslagets § 8, hvorefter staten vil skulle afhol-
de udgiften til det beløb, som Skatteforvaltningen beslutter
vil skulle eftergives eller tilbagebetales.
Det foreslås som stk. 4, 1. pkt., at opkrævning og inddrivelse
af grundskyld for skatteårene 2021-2023, herunder tilskriv-
ning af renter, sættes i bero af kommunen eller restanceind-
drivelsesmyndigheden i perioden fra ejerens ansøgning om
eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1, og indtil Skatte-
forvaltningen har truffet afgørelse herom.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunen eller
restanceinddrivelsesmyndigheden vil skulle sætte påbegynd-
te opkrævnings- og inddrivelsesskridt i bero, når en fysisk
ejer indleverer ansøgningen efter det foreslåede § 82 c, stk.
1. Berostillelsen vil skulle gives i perioden fra ansøgningen
indleveres og indtil Skatteforvaltningen træffer afgørelse om
en eventuel eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld
for skatteårene 2021-2023.
Det vil dermed være uden betydning, om det skyldige beløb
i grundskyld for skatteårene 2021-2023 er under opkræv-
ning eller inddrivelse.
Det foreslås som 2. pkt., at hviler grundskylden på ejendom-
men i sin helhed med en pante- og fortrinsret, jf. § 4, stk. 5,
1. pkt., forlænges perioden med pante- og fortrinsret tilsva-
rende med den periode, hvor opkrævningen eller inddrivel-
sen har været sat i bero.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at pante- og for-
trinsretten, som hviler på den faste ejendom i dens helhed
med en pante- og fortrinsret i 2 år og 3 måneder, jf. ejen-
domsskattelovens § 4, stk. 5, 1. pkt., vil få forlænget sin
virkningsperiode med samme antal dage, som en boligejers
opkrævning eller inddrivelse har været sat i bero efter det
foreslåede 1. pkt.
Det betyder, at en ejer, der har ansøgt om eftergivelse eller
tilbagebetaling af grundskyld for skatteårene 2021-2023, jf.
det foreslåede § 82 c, stk. 1, og som får et afslag på sin
ansøgning, vil få forlænget den periode, hvorpå pante- og
fortrinsretten hviler på sin ejendom med den samme perio-
de, som ejerens opkrævning eller inddrivelse har været sat i
bero efter det foreslåede 1. pkt.
Det foreslås som stk. 5, 1. pkt., at en eftergivelse eller tilba-
gebetaling efter stk. 1 og 2 ikke medregnes ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst. Det foreslås i 2. pkt., at 1.
pkt. finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor den fysiske per-
son har fratrukket udgiften til efterreguleringen, jf. lignings-
lovens § 14.
58
Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at en eftergivelse eller
tilbagebetaling af grundskyld efter det foreslåede § 82 c, stk.
1 og 2, vil være fritaget for beskatning.
I tilfælde, hvor der f.eks. er tale om en blandet benyttet
ejendom, og hvor ejeren har fratrukket en forholdsmæssig
andel af efterreguleringsbeløbet efter ligningslovens § 14,
vil en eftergivelse eller tilbagebetaling af en tilsvarende for-
holdsmæssig andel af efterreguleringsbeløbet dog ikke være
fritaget for beskatning.
Det følger af ligningslovens § 14, stk. 1, at ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst kan fradrages beløb, som i
indkomståret er anvendt til skatter og afgifter, bortset fra
ejendomsværdiskatter, på fast ejendom og næring, til for-
pagtningsafgifter og lignende byrder, jf. dog stk. 2 og 3.
Til nr. 43
Det følger af ejendomsskattelovens § 34, stk. 5, 1. pkt.,
at i særlige tilfælde kan opkrævningen eller inddrivelsen
af grundskyld og dækningsafgift, herunder tilskrivning af
renter, sættes i bero i op til 6 måneder ad gangen. Det følger
af 2. pkt., at afgørelser om berostillelse af krav efter 1.
pkt. under opkrævning træffes af Skatteforvaltningen. Det
følger af 3. pkt., at afgørelser om berostillelse af krav efter
1. pkt. under inddrivelse træffes af restanceinddrivelsesmyn-
digheden. Det følger af 4. pkt., at hviler grundskylden og
dækningsafgiften på ejendommen i sin helhed med en pante-
og fortrinsret, jf. § 4, stk. 5, 1. pkt., og § 11, stk. 5, 1.
pkt., forlænges perioden med pante- og fortrinsret tilsvaren-
de med den periode, hvor opkrævningen eller inddrivelsen
har været sat i bero. Det følger afslutningsvist af 5. pkt.,
at afgørelser efter 1. pkt. ikke kan indbringes for en højere
administrativ myndighed.
Det følger af bemærkningerne, jf. Folketingstidende
2024-25 (1. samling), tillæg A, L 24 som fremsat, bilag
8, side 4, at bestemmelsen også vil skulle ses i relation til,
at Skatteforvaltningen pr. den 1. januar 2024 har overtaget
opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift fra kommu-
nerne. Skatteforvaltningens overtagelse af opkrævningen af
grundskyld fra kommunerne ses at have belyst visse uhen-
sigtsmæssigheder i forbindelse med enkelte beskatnings-
situationer. Der findes ikke på nuværende tidspunkt reg-
ler, som giver Skatteforvaltningen eller restanceinddrivelses-
myndigheden mulighed for at sætte opkrævnings- og ind-
drivelsesskridt af grundskyld og dækningsafgift, herunder
tilskrivning af renter, i bero. Dette har f.eks. betydet, at
Skatteforvaltningen og restanceinddrivelsesmyndigheden ik-
ke har eller har haft mulighed for at undlade igangsættelse af
opkrævnings- og inddrivelsesskridt over for enkelte bolig-
ejere, der har købt en nyudstykket grund i skatteåret 2023,
mens lovmæssige løsninger på disse uhensigtsmæssigheder
var under udarbejdelse. Det har været medvirkende til, at
enkelte boligejere, der f.eks. har købt en nyudstykket grund
i 2023, er blevet efterladt i en uhensigtsmæssig situation i
2024 med en markant skatteregning i form af grundskyld af
en grund, som de ikke har ejet.
Det følger videre af bemærkningerne, at formålet med den
foreslåede bestemmelse således er at sikre, at hvis lignende
situationer skulle opstå fremover, vil Skatteforvaltningen og
restanceinddrivelsesmyndigheden have mulighed for at sæt-
te betalingen i bero i op til 6 måneder ad gangen. På den må-
de sikres det, at en ejendomsejer ikke risikerer opkrævnings-
og inddrivelsesskridt, indtil problemet er kortlagt, og der er
taget stilling til en eventuel løsning heraf, f.eks. i form af en
afdækning af mulighederne for at anlægge en anden praksis
i Skatteforvaltningen.
Det følger af ejendomsskattelovens § 82 b, stk. 1, at kom-
munalbestyrelsen for ejendomme, der er ejet af en fysisk
person, efter ejerens ansøgning kan meddele en eftergivelse
eller tilbagebetaling af hele eller dele af den grundskyld,
som efter den tidligere gældende lov om kommunal ejen-
domsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020
med senere ændringer, er opkrævet for skatteårene 2022 og
2023, hvis følgende to betingelser er opfyldt:
1) Den fysiske person har i henhold til et autoritativt register
overtaget ejendommen den 1. januar 2021 eller senere.
2) Ejendommen er af en tidligere ejer i perioden fra og
med den 1. januar 2021 til og med den 31. december 2023
udstykket, jf. § 6 i lov om udstykning og anden registrering i
matriklen m.v., i to eller flere ejendomme.
Det følger videre af ejendomsskattelovens § 82 b, stk. 3, 1.
pkt., at opkrævning og inddrivelse, herunder tilskrivning af
renter, af grundskyld m.v. omfattet af stk. 1 og 2, kan sættes
i bero i perioden fra ejerens ansøgning om eftergivelse eller
tilbagebetaling efter stk. 1 og 2, og indtil kommunalbestyrel-
sen har truffet afgørelse herom.
Det følger afslutningsvist af ejendomsskattelovens § 84, stk.
1, 1. pkt., at opkrævning af grundskyld og dækningsafgift,
der vedrører skatteåret 2023 og tidligere skatteår, behandles
og afsluttes af kommunerne. Det følger af 2. pkt., at en
efterregulering af grundskyld og dækningsafgift for skatte-
årene 2021-2023 forestås efter § 27, stk. 1-5, jf. § 29, i
den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere
ændringer. Det følger af 3. pkt., at medfører en efterregule-
ring efter 2. pkt., at en låntager, som har lån efter kapitel
1 og 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar 2021, som ændret
ved § 4 i lov nr. 291 af 27. februar 2021 og § 7 i lov nr. 2614
af 28. december 2021, skal efteropkræves grundskyld for
skatteårene 2021-2023, yder kommunen lån til betalingen
heraf efter reglerne i kapitel 1 og 2 i lov om lån til betaling
af grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. fe-
bruar 2021, som ændret ved § 4 i lov nr. 291 af 27. februar
2021 og § 7 i lov nr. 2614 af 28. december 2021. Det følger
af 4. pkt., at en efteropkrævning efter 1. pkt. med tillæg af
renter, såfremt de ikke er betalt senest den 3. i den efter
forfaldsdagen følgende måned, af kommunalbestyrelsen kan
oversendes til restanceinddrivelsesmyndigheden.
59
Det foreslås som § 84 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen i
særlige tilfælde og efter indstilling fra Skatteforvaltningen
kan sætte en opkrævning som følge af en efterregulering
af grundskyld for skatteårene 2021-2023, jf. § 84, stk. 1,
2. pkt., herunder tilskrivning af renter, i bero i op til 12
måneder, hvis ejendommen alene ejes af fysiske personer.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunalbesty-
relsen, hvori den pågældende ejendom er beliggende, i sær-
lige tilfælde og efter indstilling fra Skatteforvaltningen, gi-
ves en mulighed for at sætte opkrævningen af grundskyld
for skatteårene 2021 til og med 2023 i bero for fysiske
personer.
Med »efter indstilling fra Skatteforvaltningen« menes, at
den pågældende kommunalbestyrelse ikke vil kunne træffe
afgørelse om en berostillelse af egen drift, men vil skulle
modtage en indstilling herom fra Skatteforvaltningen.
Med »for fysiske personer« menes, at den pågældende ejen-
dom, som grundskyldsopkrævningen sættes i bero for, skal
være ejet af en eller flere fysiske personer. Det betyder,
at i tilfælde, hvor en ejendom er ejet i sameje mellem en
eller flere fysiske og juridiske personer, vil opkrævningen af
grundskyld ikke kunne sættes i bero.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den tilsvarende hjem-
mel i ejendomsskattelovens § 34, stk. 5, hvorefter Skattefor-
valtningen kan sætte opkrævningen af grundskyld og dæk-
ningsafgift i bero fra og med 2024, hvilket skal ses i lyset af
Skatteforvaltningens overtagelse af opkrævningsopgaven af
disse skatter fra kommunerne pr. den 1. januar 2024.
Forslaget vil tillige skulle ses i lyset af, at Skatteforvaltnin-
gen er i færd med at afslutte udsendelsen af 2020-vurderin-
gerne, som udgør de første ejerboligvurderinger siden 2011-
vurderingen. Herefter vil Skatteforvaltningen påbegynde ud-
sendelsen af 2021-vurderingerne, som vil udgøre de første
erhvervsvurderinger siden 2012-vurderingerne.
Det betyder, at kommunerne vil skulle efterregulere skatte-
årene 2021 til og med 2023 i takt med udsendelsen af disse
vurderinger. I og med, at der er tale om de første vurderinger
i mange år, vil der kunne opstå særlige tilfælde, hvor der vil
være behov for at sætte en opkrævning eller inddrivelse i
bero.
Bestemmelsen har til formål – i disse særlige tilfælde – at
sikre bedre tid til f.eks. en kortlægning og eventuel justering
af praksis.
Hensynet til boligejeren vil typisk bestå i at undgå en mar-
kant likviditetsbelastning, f.eks. som tilfældet var i en nogle
få sager, der opstod i foråret 2024, hvor en mindre håndfuld
boligejere kom i klemme i forbindelse med køb af nyudstyk-
kede grunde.
Med den foreslåede bestemmelse vil opkrævningen kunne
sættes i bero i op til 12 måneder, hvorfor behovet for en
hurtig implementering af en løsning ikke vil skulle afhænge
af, at en boligejer er under opkrævning af et beløb, som
boligejeren i nogle tilfælde ikke vil kunne betale grundet
størrelsen.
Det vil alene være kommunalbestyrelsen, der efter indstil-
ling fra Skatteforvaltningen vil kunne træffe afgørelser om
berostillelse af opkrævninger. Det betyder, at kommunalbe-
styrelsen ikke vil være forpligtiget til at sætte en opkræv-
ning i bero efter henvendelse fra en ejendomsejer, ligesom
kommunalbestyrelsen ikke vil være forpligtet til at tage
stilling til en eventuel forespørgsel om berostillelse efter
henvendelse fra en ejendomsejer.
Hertil vil berostillelsen alene kunne ske i særlige tilfælde
i forbindelse med en efterregulering af grundskylden for
skatteårene 2021 til og med 2023. Efterreguleringen vil ske
i forlængelse af udsendelsen af 2020/2021-vurderingerne,
som vil kunne medføre, at en eller flere ejendomsejere ender
i en utilsigtet situation med en markant økonomisk påvirk-
ning for de berørte boligejere. F.eks. i tilfælde, hvor et fore-
løbigt beskatningsgrundlag, jf. § 27, stk. 3, i den tidligere
gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer, er
nedsat til et kunstigt lavt niveau af en tidligere ejer, og dette
ikke i tilstrækkelig grad er kontraktuelt reguleret imellem
parterne.
Almindelige klager og genoptagelse af en ejendomsvurde-
ring, f.eks. fordi der er tale om fejl i BBR-data, vil som
udgangspunkt ikke være omfattet af den foreslåede bestem-
melse.
Berostillelsen vil kunne gives i op til 12 måneder. Berostil-
lelsen vil dermed godt kunne gives for en kortere periode.
Det foreslås i stk. 2, at for krav efter stk. 1, som er sendt til
inddrivelse, jf. § 84, stk. 1, 4. pkt., kan restanceinddrivelses-
myndigheden i særlige tilfælde træffe afgørelse om at sætte
inddrivelsen heraf, herunder tilskrivning af renter, i bero i op
til 12 måneder for fysiske personer.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at opkræv-
ningen og efterreguleringen af grundskyld for skatteårene
2021 til og med 2023 forestås af kommunerne, jf. ejendoms-
skattelovens § 84, mens inddrivelsen forestås af restanceind-
drivelsesmyndigheden, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 2, i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige.
Bestemmelsen indebærer dermed en tydeliggørelse af, at
såfremt et krav omfattet af det foreslåede stk. 1 er sendt til
inddrivelse, vil afgørelsen om at sætte inddrivelsen i bero
alene kunne træffes af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Det følger af ejendomsskattelovens § 84, stk. 1, 1. pkt., at
opkrævning af grundskyld og dækningsafgift, der vedrører
skatteåret 2023 og tidligere skatteår, behandles og afsluttes
af kommunerne. Det følger af 2. pkt., at en efterregulering
af grundskyld og dækningsafgift for skatteårene 2021-2023
forestås efter § 27, stk. 1-5, jf. § 29, i den tidligere gældende
lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr.
60
1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer. Det følger
af 3. pkt., at medfører en efterregulering efter 2. pkt., at en
låntager, som har lån efter kapitel 1 og 2 i lov om lån til
betaling af grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af
25. februar 2021, som ændret ved § 4 i lov nr. 291 af 27.
februar 2021 og § 7 i lov nr. 2614 af 28. december 2021,
skal efteropkræves grundskyld for skatteårene 2021-2023,
yder kommunen lån til betalingen heraf efter reglerne i kapi-
tel 1 og 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar 2021, som ændret
ved § 4 i lov nr. 291 af 27. februar 2021 og § 7 i lov nr.
2614 af 28. december 2021. Det følger af 4. pkt., at en
efteropkrævning efter 1. pkt. med tillæg af renter, såfremt
de ikke er betalt senest den 3. i den efter forfaldsdagen
følgende måned, af kommunalbestyrelsen kan oversendes til
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Det følger af § 1 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, at loven ikke gælder for opkrævning
og inddrivelse af kommunale fordringer, der ved deres stif-
telse eller senere hæfter på fast ejendom med fortrinsstillet
lovbestemt panteret, jf. dog stk. 2, 3. pkt., og §§ 13-15
a. Det følger af 2. pkt., at loven gælder dog for opkrævning
og inddrivelse af følgende krav:
2) Krav på efterbetaling af grundskyld og dækningsafgift
i tilfælde, hvor kravet på efterbetaling opstår på baggrund
af en efter den tidligere gældende lov om kommunal ejen-
domsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober
2020 med senere ændringer, foretaget foreløbig beregning
af grundskyld og dækningsafgift vedrørende skatteårene
2021-2023 og den endelige beregning af grundskyld og
dækningsafgift foretages den 1. januar 2024 eller senere.
Det foreslås i stk. 3, at pante- og fortrinsretten, jf. § 29, stk.
1, i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere
ændringer, der hviler på ejendommen i 2 år og 3 måneder,
forlænges tilsvarende med den periode, hvor opkrævningen
eller inddrivelsen sættes i bero efter stk. 1 eller 2.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at pante- og for-
trinsretten, som hviler på den faste ejendom i dens helhed
med en pante- og fortrinsret i 2 år og 3 måneder, vil få
forlænget sin virkningsperiode med samme antal dage, som
en ejers opkrævning eller inddrivelse sættes i bero efter det
foreslåede stk. 1.
Det betyder, at hvis en opkrævning eller inddrivelse af
grundskyld sættes i bero, vil ejeren få forlænget den periode,
hvorpå pante- og fortrinsretten hviler på ejendommen med
den samme periode, som ejerens opkrævning eller inddrivel-
se har været sat i bero efter det foreslåede stk. 1 eller 2.
Det foreslås i stk. 4, at afgørelser efter stk. 2 ikke kan ind-
bringes for en højere administrativ myndighed.
Det indebærer, at afgørelser truffet vedrørende en berostil-
lelse – eller en undladelse heraf – for så vidt angår inddrivel-
se af grundskyld, herunder eventuelle renter og gebyrer, ik-
ke vil kunne indbringes for Skatteankeforvaltningen, Lands-
skatteretten eller andre højere administrative myndigheder.
Til § 2
Til nr. 1
Efter ejendomsvurderingslovens § 11 er der indført mulig-
hed for, at visse ejendomme kan få ansat en ejendomsværdi,
hvis dette er nødvendigt for ansættelse af bo- eller gaveaf-
gift.
Baggrunden er, at der i visse situationer kan være beskat-
ningsmæssigt behov for at ansætte ejendomsværdier af ejen-
domme, der ikke løbende får ansat ejendomsværdier, jf.
ejendomsvurderingslovens § 10. Dette kan bl.a. være tilfæl-
det ved familieoverdragelser, skifte af dødsboer, overdragel-
se af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte ejer ejen-
dommen og lignende tilfælde, hvor der skal betales bo- eller
gaveafgift efter boafgiftsloven.
Ansættelse af ejendomsværdier efter ejendomsvurderingslo-
vens § 11 knytter sig til det nye ejendomsvurderingssystem,
og der kan derfor først anmodes om en ansættelse efter ejen-
domsvurderingslovens § 11, når der foreligger en vurdering
af ejendommen pr. 1. marts 2021 eller senere, jf. ejendoms-
vurderingslovens § 81, stk. 4.
Foreligger der således endnu ikke en vurdering foretaget
efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6, findes der for
eksisterende ejendomme i stedet en videreført vurdering ef-
ter ejendomsvurderingslovens § 87 eller 88, herunder en an-
sættelse af ejendomsværdien, som efter omstændighederne
kan danne grundlag for værdiansættelse af ejendommen til
brug for en familieoverdragelse.
En ansættelse af ejendomsværdi efter ejendomsvurderings-
lovens § 11 kan ske for landbrugsejendomme, skovejendom-
me og erhvervsejendomme m.v., som er omfattet af ejen-
domsvurderingslovens § 10, nr. 1-3.
Ansættelse kan ske på foranledning af ejendommens ejer
eller af en anden med interesse i den pågældende ejen-
dom. Det vil sige den kreds af personer, der ved familie-
overdragelse af ejendommen, dødsboskifte eller lignende vil
skulle betale bo- eller gaveafgift.
En ansættelse efter ejendomsvurderingslovens § 11 kan
foretages på et vilkårligt tidspunkt af året og foretages som
en særskilt afgørelse løsrevet fra de almindelige vurderinger
og omvurderinger, der ellers foretages af ejendommen. An-
sættelsen foretages i prisniveauet pr. seneste almindelige
vurdering af ejendomme af den pågældende kategori, jf.
ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 1, 2. pkt. Ansættelsen
foretages inden for rammerne af vurderingsnormen, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 15. Ejendomsværdien skal således
ansættes som den forventelige kontantværdi i fri handel for
en ejendom af den pågældende type under hensyn til alder,
størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika.
61
Landbrugsejendomme og skovejendomme, der bebos af
ejere, får ansat ejendomsværdi af boligdelen efter ejendoms-
vurderingslovens § 30. Ved ansættelse af en samlet ejen-
domsværdi for hele ejendommen efter ejendomsvurderings-
lovens § 11, stk. 1, udgør boligdelen et beløb svarende til
den ejendomsværdi, der er ansat efter ejendomsvurderings-
lovens § 30, jf. § 11, stk. 2.
Momsbekendtgørelsens § 55 fastsætter, hvornår en til-/om-
bygning af en ejendom er så væsentlig, at ejendommen ikke
kan sælges momsfrit som en gammel bygning, men bliver
anset for ny og et salg dermed bliver momspligtigt. Væsent-
lighedsgraden beregnes som hovedregel ud fra værdien af
til-/ombygningen set i forhold til ejendomsværdien. Det be-
tyder, at der er tale om en ny bygning, når værdien ekskl. af-
gift af til-/ombygningsarbejdet overstiger henholdsvis 50
pct. eller 25 pct. af ejendomsværdien.
I henhold til den før 15. oktober 2024 gældende moms-
bekendtgørelses § 55, jf. bekendtgørelse nr. 1435 af 29.
november 2023, kunne salgsprisen dog anvendes som be-
regningsgrundlag, hvis denne var højere end ejendomsvær-
dien. Ved salg til interesseforbundne parter skulle ejendoms-
værdien imidlertid altid anvendes. I henhold til momslovens
§ 29, stk. 3, er der tale om interesseforbundne parter, når
sælger og køber/modtager er nært forbundet gennem familie
eller andre nære personlige bindinger, sælger og køber er
nært forbundet gennem retlige, ledelsesmæssige eller med-
lemsmæssige bindinger eller sælger eller køber har økono-
misk interesse i den anden parts virksomhed eller ejendom.
Da det efter gældende regler ikke er muligt at anmode om
ansættelse af en ejendomsværdi til brug for momsbekendt-
gørelses § 55, blev bekendtgørelsen ved bekendtgørelse nr.
1075 af 3. oktober 2024 med virkning fra den 15. oktober
2024, jf. ovenfor, ændret således, at salgsprisen kan anven-
des som beregningsgrundlag, hvis der ikke for ejendommen
er ansat en ejendomsværdi inden for de seneste 4 år uanset,
om salget sker til en interesseforbunden part eller ikke.
Det foreslås at nyaffatte ejendomsvurderingslovens § 11, stk.
1, således, at der for ejendomme som nævnt i ejendomsvur-
deringslovens § 10, på foranledning af ejeren eller en anden
med interesse i den pågældende ejendom kan ansættes en
ejendomsværdi, der er relevant til brug for
1) ansættelse af bo- eller gaveafgift, jf. boafgiftsloven, eller
ansættelse af indkomstskat af gave, jf. statsskattelovens § 4,
litra c, herunder til brug ved ansættelse af bo- eller gaveaf-
gift efter boafgiftsloven eller indkomstskat efter statsskatte-
lovens § 4, litra c, af aktier m.v. i et selskab, der direkte eller
indirekte ejer ejendommen,
2) fastsættelse af overdragelsessum ved overdragelse af
virksomhed med succession efter kildeskattelovens § 33 C,
overdragelse af aktier m.v. med succession efter aktieavan-
cebeskatningslovens § 34 eller udlodning af virksomheder
eller aktier m.v. med succession efter dødsboskattelovens
§ 29, eller
3) opgørelse af beregningsgrundlag efter momsbekendtgø-
relsens § 55, stk. 4.
Med nyaffattelsen af ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 1,
vil ejendomsværdien kunne ansættes for ejendomme som
nævnt i ejendomsvurderingslovens § 10. Det vil således
omfatte landbrugs-, skov- og erhvervsejendomme m.v. som
hidtil samt – som noget nyt – ubebyggede grunde m.v., jf.
§ 10, nr. 4, ejerboliger m.v., som ikke er færdigbyggede,
jf. § 10, nr. 5, ejendomme, som ejes af staten, regionerne
og kommunerne og ikke er omfattet af ejendomsvurderings-
lovens § 9, jf. § 10, nr. 6, og ejerboliger, hvor der på
ejendommen er registeret bygningsarealer til erhvervsmæs-
sig anvendelse, og ejerboliger, hvor der på ejendommen
er opført en eller flere produktionsvindmøller eller et eller
flere erhvervsmæssige solenergianlæg, jf. § 10, nr. 7. Der-
ved omfattes bl.a. også såkaldt »blandede ejendomme«, der
er kategoriseret som ejerbolig og ikke løbende får ansat
en ejendomsværdi af hele ejendommen, jf. ejendomsvurde-
ringslovens § 10, nr. 7, men kun af boligdelen, jf. ejendoms-
vurderingslovens § 35.
Den foreslåede bestemmelse i ejendomsvurderingslovens §
11, stk. 1, nr. 1, er en videreførelse af den gældende mulig-
hed for at anmode om en § 11-vurdering til brug for ansæt-
telse af bo- eller gaveafgift, jf. boafgiftsloven, herunder til
brug ved ansættelse af bo- eller gaveafgift efter boafgiftslo-
ven, af aktier m.v. i et selskab, der direkte eller indirekte ejer
ejendommen. Det foreslås desuden tilføjet, at der ligeledes
kan anmodes om en § 11-vurdering, hvis det er relevant for
ansættelse af indkomstskat af en gave efter statsskattelovens
§ 4, litra c. Det kan f.eks. være tilfældet ved gave til en nevø
eller niece.
Den i ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 1, nr. 2, foreslåe-
de tilføjelse af, at der også kan anmodes om en § 11-vurde-
ring til brug for fastsættelse af overdragelsessum ved over-
dragelser af virksomheder eller aktier med succession, er
en præcisering af, at det skal være muligt at indhente en §
11-vurdering i de tilfælde, hvor en værdiansættelse af ejen-
dommen er relevant for værdiansættelse af virksomheden
eller aktierne m.v. i selskabet, der direkte eller indirekte
ejer ejendommen, herunder til brug for afklaring af om der
skal ansættes bo- eller gaveafgift efter boafgiftsloven eller
indkomstskat efter statsskattelovens § 4, litra c, fordi den
aftalte overdragelsessum for virksomheden ikke er markeds-
mæssig. Det foreslåede vil omfatte overdragelser af person-
ligt drevne virksomheder i levende live, jf. kildeskattelovens
§ 33 C, overdragelser af aktier m.v. i levende live, jf. aktie-
avancebeskatningslovens § 34, og udlodning af virksomhe-
der og aktier fra et dødsbo, jf. dødsboskattelovens § 29.
Desuden indebærer den foreslåede nyaffattelse af ejendoms-
vurderingslovens § 11, stk. 1, at der efter nr. 3 også vil
kunne anmodes om en § 11-vurdering til brug for opgørelse
af beregningsgrundlaget efter momsbekendtgørelsens § 55,
stk. 4.
Det er hensigten, at det i momsbekendtgørelsens § 55, stk.
62
4, bliver fastsat, at der kan anmodes om en ejendomsværdi
efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11, og at der i
momsbekendtgørelsens § 55, stk. 5, genindsættes, at brugen
af salgsprisen som beregningsgrundlag kun kan anvendes,
hvis salget er sket til en af sælger uafhængig tredjepart. Det-
te forudsættes at skulle gælde fra tidspunktet, hvor det bliver
muligt at anmode om ansættelse af ejendomsværdi efter
ejendomsvurderingslovens § 11 til brug for opgørelse af
beregningsgrundlaget efter momsbekendtgørelsens § 55, stk.
4. Det vil sige, når der for den pågældende ejendom er
modtaget en vurdering af ejendommen pr. 1. marts 2021
eller senere, jf. ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 4.
Det foreslås derudover at nyaffatte ejendomsvurderingslo-
vens § 11, stk. 2.
Det foreslås som 1. pkt., at ansættelsen af ejendomsværdi
efter stk. 1, foretages efter prisforholdene pr. seneste forud-
gående almindelige vurdering af ejendomme af den pågæl-
dende kategori på anmodningstidspunktet.
Dette svarer til det gældende 2. pkt. i ejendomsvurderings-
lovens § 11, stk. 1, med den præcisering, at seneste forud-
gående almindelig vurdering skal bedømmes i forhold til
anmodningstidspunktet. Der er ikke tiltænkt ændringer.
Det foreslås som 2. pkt., at ved ansættelse af ejendomsvær-
dier efter stk. 1, for landbrugsejendomme omfattet af § 10,
nr. 1, skovejendomme omfattet af § 10, nr. 2, og ejerboliger
og boliger omfattet af § 10, nr. 5, udgør værdien af boliger
beboet af ejere et beløb svarende til den ejendomsværdi, der
er ansat efter § 30.
Dette svarer til tilgangen i det gældende stk. 2 i ejendoms-
vurderingslovens § 11, idet det foreslås at indføre samme
model for ejerboliger og boliger omfattet af § 30, stk. 1,
1. pkt., som ikke anses for færdigbyggede og beboelige, jf.
ejendomsvurderingslovens § 10, nr. 5. Der er ikke tiltænkt
ændringer i forhold til, at værdien af boliger beboet af ejere
ved ansættelse af ejendomsværdier efter § 11, stk. 1, svarer
til den ejendomsværdi, der ansat for boligdelen efter § 30.
Det foreslås som 3. pkt., at ved ansættelse af ejendomsvær-
dier efter stk. 1, for erhvervsejendomme m.v. omfattet af
§ 10, nr. 3, med boligdel og for ejerboliger omfattet af §
10, nr. 7, udgør værdien af boliger et beløb svarende til den
ejendomsværdi, der er ansat for boligdelen efter § 35, stk. 1.
Dette svarer til den i ejendomsvurderingslovens § 11, stk.
2, gældende tilgang vedr. § 11-vurderinger af landbrugs-
og skovejendomme, der bebos af ejere, hvor der allerede
findes en ansat ejendomsværdi for boligdelen, jf. § 30. Det
vil således betyde, at værdien af boligdelen ved ansættelsen
af ejendommens samlede ejendomsværdi efter § 11 for er-
hvervsejendomme m.v. omfattet af § 10, nr. 3, og ejerboliger
omfattet af § 10, nr. 7, svarer til den ejendomsværdi, der
allerede er ansat for boligdelen efter § 35.
Til nr. 2
Efter ejendomsvurderingslovens § 11 er der mulighed for, at
visse ejendomme kan få ansat en ejendomsværdi, hvis dette
er nødvendigt for ansættelse af bo- eller gaveafgift. Det om-
fatter også til brug ved ansættelse af bo- eller gaveafgift af
aktier i selskab, der direkte eller indirekte ejer ejendommen.
Muligheden gælder for landbrugsejendomme, skovejendom-
me, erhvervsejendomme m.v., som er omfattet af ejendoms-
vurderingslovens § 10, nr. 1-3, når disse har fået en ejen-
domsvurdering pr. 1. marts 2021 eller senere. Disse indehol-
der i modsætning til i det gamle vurderingssystem ikke en
samlet ejendomsværdi, men kun en grundværdi.
En ansættelse af ejendomsværdi efter ejendomsvurderings-
lovens § 11 er gyldig, jf. stk. 1, 3. pkt., indtil den førstkom-
mende almindelige vurdering af ejendomme af den pågæl-
dende kategori. Det fremgår af bemærkningerne til bestem-
melsen, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 211 som
fremsat, side 91, at hvis den sag, der har givet anledning
til vurdering efter denne bestemmelse, ikke er afsluttet på
dette tidspunkt, kan der foretages en ny ansættelse, hvis ejer
eller anden med interesse i den pågældende ejendom ønsker
dette. Gyldigheden af en ansættelse af en ejendomsværdi
efter ejendomsvurderingslovens § 11 kan således principielt
falde bort undervejs i sagens behandling, i de tilfælde, hvor
det tidspunkt, der er afgørende for bo- eller gaveafgiftsbe-
regningen, ikke er passeret, når førstkommende almindelige
vurdering meddeles ejendomsejeren. Der kan dermed princi-
pielt opstå den situation, at det bliver relevant at foretage
en ny ansættelse pr. en senere dato, så værdiansættelsen er
gældende til den i boopgørelsens fastsatte opgørelsesdag, jf.
boafgiftslovens § 12, stk. 1, 1. pkt. Boet og arvingerne i
et dødsbo vil imidlertid almindeligvis altid inden da have
mulighed for at acontoudlodde ejendommen efter reglerne i
dødsboskattelovens § 5, stk. 2. I det tilfælde værdiansættes
ejendommen efter gældende regler til handelsværdien på
udlodningstidspunktet. Med den foreslåede indførelse af et
retskrav på anvendelse af § 11-vurderingen, jf. lovforslagets
§ 4, nr. 3, vil en sådan vurdering, som er gyldig, kunne
vælge benyttet til værdiansættelse ved acontoudlodning af
ejendommen.
Det foreslås, at der i ejendomsvurderingslovens § 11 efter
stk. 2 indsættes et nyt stykke som stk. 3, således at den
ansatte ejendomsværdi efter stk. 1, er gældende til brug for
værdiansættelsen af ejendommen til brug for de i stk. 1
nævnte overdragelser, udlodninger og opgørelser m.v., der
sker senest 2 år efter, ansættelsen er meddelt, hvis ikke
der siden ansættelsen er indtrådt begivenheder, der opfylder
betingelserne for omvurdering i § 6, stk. 1.
Det foreslås derved at forlænge gyldigheden af den ansatte
ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11. Dette
skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslagets § 4,
nr. 3 og 5, foreslås at indføre et retskrav på anvendelse af
den ansatte ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens
§ 11 til brug for bo- eller gaveafgiftsberegning. Den foreslå-
ede gyldighedsperiode vil derved indebære, at § 11-vurde-
ringen vil kunne anvendes i en periode på 2 år efter, ansæt-
63
telsen er meddelt, medmindre der i mellemtiden er indtrådt
begivenheder, der opfylder betingelserne for omvurdering i
ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1.
Forslaget vil skabe en mere ensartet tidsmæssig udstræk-
ning af gyldighedsperioden, hvor en indhentet ansættelse
efter ejendomsvurderingslovens § 11 i udgangspunktet kan
anvendes. Det vil endvidere ikke være til hinder for anven-
delse af ejendomsværdien ansat efter ejendomsvurderingslo-
vens § 11 til brug for bo- eller gaveafgiftsberegningen, at
der i mellemtiden meddeles en almindelig vurdering af ejen-
dommen.
Det foreslåede vil indebære, at ejendomsejere eller andre
med interesse i ejendomme som nævnt i ejendomsvurde-
ringslovens § 10, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, hvor ejendoms-
vurderingslovens § 11, stk. 1, nyaffattes, vil kunne anmo-
de om en ansættelse af ejendomsværdien til brug for bo-
eller gaveafgiftsberegning eller til brug for fastsættelse af
købesummen ved en overdragelse eller udlodning med suc-
cession. Således vil den ansatte ejendomsværdi efter ejen-
domsvurderingslovens § 11 i op til 2 år efter, ansættelsen
er meddelt være gyldig til at kunne anvendes til at fastsæt-
te ejendommens værdi eller en overdragelsessum, der ikke
tilsidesættes eller udløser gaveafgift, medmindre der siden
ansættelsen er sket væsentlige ændringer af ejendommen el-
ler dens anvendelsesmuligheder, dvs. omvurderingsgrunde.
Det foreslåede sidste led af stk. 3 vil indebære, at væsentlige
ændringer af ejendommen eller den anvendelsesmuligheder,
der er sket efter ansættelsen af ejendomsværdien efter ejen-
domsvurderingslovens § 11, vil medføre, at § 11-vurderin-
gen ikke længere er gyldig. Det foreslås, at de begivenheder,
der skal føre til, at ansættelsen ikke længere er gyldig, skal
være de samme begivenheder, der ville kunne medføre om-
vurdering, jf. ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1.
Omvurderingsgrundene omfatter:
1) Nyopståede ejendomme, jf. ejendomsvurderingslovens
§ 2.
2) Ejendomme, hvis grundareal er ændret med mindst 25
m2.
3) Ejerlejligheder, hvis fordelingstal er ændret.
4) Ejendomme, på hvilke nybyggeri er opført, medmindre
der ikke, jf. ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 2, skal
foretages omvurdering, fordi der efter ejendomsvurderings-
lovens § 10 ikke skal ansættes en ejendomsværdi for den
pågældende ejendom. Der foretages dog omvurdering efter
stk. 1, nr. 4, af boliger beboet af ejere på landbrugsejendom-
me og skovejendomme og af fritidsboliger beliggende på
sådanne ejendomme, jf. § 30.
5) Ejendomme, på hvilke der er foretaget nedrivning eller
om- eller tilbygning i henhold til byggetilladelse, medmin-
dre der ikke, jf. ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 2, skal
foretages omvurdering, fordi der efter ejendomsvurderings-
lovens § 10 ikke skal ansættes en ejendomsværdi for den
pågældende ejendom. Der foretages dog omvurdering efter
stk. 1, nr. 5, af boliger beboet af ejere på landbrugsejendom-
me og skovejendomme og af fritidsboliger beliggende på
sådanne ejendomme, jf. § 30.
6) Ejendomme, hvis anvendelse er ændret, når dette er af
væsentlig betydning for vurderingen. Det vil sige, at den
ændrede anvendelse medfører en ændring af ejendomsværdi
eller grundværdi med mere end 20 pct., jf. ejendomsvurde-
ringslovens § 6, stk. 3, 1. pkt.
7) Ejendomme, hvis ejendomsværdi eller grundværdi er
ændret som følge af ændrede anvendelses- eller udnyttelses-
muligheder.
8) Ejendomme, på hvilke væsentlig, ikke hidtil kendt forure-
ning dokumenteres, eller hvor afhjælpning af væsentlig for-
urening konstateres. For ejendomme som nævnt i ejendoms-
vurderingslovens § 6, stk. 2, 1. og 2. pkt. foretages der alene
omvurdering efter stk. 1, nr. 9, i det omfang den opståede
begivenhed vedrører grundarealet eller en bolig beboet af
ejendommens ejer. Der foretages ikke omvurdering efter stk.
1, nr. 8 og 9, af produktionsjord, jf. § 28, stk. 2 og 3.
Forureningen anses for væsentlig, når den medfører en æn-
dring af ejendomsværdi eller grundværdi med mere end 20
pct., jf. ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 3, 1. pkt.
9) Ejendomme, som har lidt væsentlig skade på grund af
brand, storm, oversvømmelse eller anden pludseligt opstå-
et hændelse. For ejendomme som nævnt i ejendomsvurde-
ringslovens § 6, stk. 2, 1. og 2. pkt. foretages der alene
omvurdering efter stk. 1, nr. 9, i det omfang den opståede
begivenhed vedrører grundarealet eller en bolig beboet af
ejendommens ejer. Der foretages ikke omvurdering efter stk.
1, nr. 9, af produktionsjord, jf. § 28, stk. 2 og 3. Branden,
stormen, oversvømmelse eller anden pludseligt opstået hæn-
delsen anses for væsentlig, hvis den medfører en ændring af
ejendomsværdi eller grundværdi med mere end 20 pct., jf.
ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 3, 1. pkt.
10) Ejendomme, hvor en samlet vurdering, jf. ejendomsvur-
deringslovens § 2, stk. 3, ændres eller ophører.
11) Ejendomme, hvor fordeling eller ansættelse efter ejen-
domsvurderingslovens §§ 35, 36 eller 37 skal foretages, el-
ler hvor fordeling eller ansættelse efter ejendomsvurderings-
lovens §§ 35, 36 eller 37 skal ændres på grund af en æn-
dring i de arealmæssige fordelinger, der har dannet grundlag
for den fordeling eller ansættelse, der skal ændres.
12) Ejendomme, hvor byggemodning er færdiggjort.
Det følger desuden af ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 3,
at hvis en ejendom ændrer kategori, så den ikke vurderes
efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1 eller 2, og ikke
har opfyldt betingelserne for omvurdering i ejendomsvurde-
ringslovens § 6, stk. 1, skal den enten vurderes eller omvur-
deres ved den førstkommende vurderingstermin i henhold til
64
den ændrede kategori, uanset at ændringen ikke medfører en
ændring af ejendomsværdi eller grundværdi med mere end
20 pct., og dermed anses for væsentlig eller af væsentlig
betydning, jf. ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 3, 1. pkt.
Bortfaldet af § 11-vurderingens gyldighed vil som konse-
kvens betyde, at der ikke længere er et retskrav på anvendel-
se af vurderingen til brug for værdiansættelse ved beregning
af bo- eller gaveafgift efter de foreslåede § 12 b og § 27, stk.
1, 3. pkt., jf. lovforslagets § 4, nr. 3 og 5. Hvis der indhentes
en ny § 11-vurdering etableres retskravet på ny for den nye
vurdering.
Til nr. 3
Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 35 a, stk. 1, 1.
pkt., at for ejendomme, der anvendes til såvel boligformål
som erhvervsmæssige formål, anvendes den senest ansatte
ejendomsværdi efter § 88 som beregningsgrundlag for be-
skatning efter øvrig lovgivning og som grundlag for ydelse
af lån efter kapitel 1 i lov om lån til betaling af kommunale
ejendomsbidrag m.v., hvis en fordeling af ejendomsværdien
er nødvendig for at afgrænse den del af ejendommen, som
anvendes til erhvervsmæssige formål. Videre følger det af
2. pkt., at undtaget herfor er beskatning efter ejendomsskat-
telovens kapitel 1-3.
Efter ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 1, foretages vur-
deringer af ejendomme i 2018-2020, der skulle vurderes i
ulige år som andre ejendomme efter den tidligere gælden-
de lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 med senere æn-
dringer, efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 88, stk.
2-5. Disse regler indebærer bl.a., at ansættelser foretaget ved
den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2012 videreføres
frem til og med skatteåret 2021.
Ejendomsvurderingslovens § 35 a indebærer således, at i
de tilfælde en fordeling af ejendomsværdien er nødvendig
for at afgrænse den del af en ejendom, som anvendes til er-
hvervsmæssige formål, tages der udgangspunkt i den senest
ansatte ejendomsværdi i de videreførte vurderinger fra det
gamle vurderingssystem.
Det fremgår videre af ejendomsvurderingslovens § 35 a,
stk. 2, at for ejendomme, der anvendes til såvel boligformål
som erhvervsmæssige formål, skal ejendomsejeren anmode
Skatteforvaltningen om en ny ejendomsværdi og fordeling,
hvis en ejendom bliver omfattet af stk. 1, eller hvis den
værdimæssige fordeling mellem den del af en ejendom,
der anvendes til boligformål, og den del, der anvendes til
erhvervsmæssige formål, ændres som følge af:
1) Ændringer i grundareal.
2) Opførelse af nybyggeri.
3) Nedrivning eller om- eller tilbygning i henhold til en
byggetilladelse.
4) Ændret anvendelse, når dette er af betydning for vurde-
ringen.
5) Ændret ejendomsværdi eller grundværdi som følge af
ændrede anvendelses- og udnyttelsesmuligheder.
6) Dokumentering af ikke hidtil kendt forurening eller
konstatering af afhjælpning af forurening.
7) Skade lidt på grund af brand, storm, oversvømmelse
eller anden pludselig opstået hændelse.
8) Ændring eller ophør af en samlet vurdering, jf. § 2, stk.
3.
Det fremgår desuden af ejendomsvurderingslovens § 35 a,
stk. 3, 1. pkt., at Skatteforvaltningen efter anmodning foreta-
ger en vurdering af, om betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Vi-
dere følger det af 2. pkt., at er betingelserne opfyldt, foreta-
ges en ansættelse af ejendomsværdien og fordeling efter §
88 i forbindelse med den næstkommende almindelige vurde-
ring eller omvurdering.
Det følger af bemærkningerne til ejendomsvurderingslovens
§ 35 a, at der er tale om en midlertidig ordning, og at der
vil blive igangsat en undersøgelse af mulighederne for at
indføre en mere permanent løsning, jf. Folketingstidende
2021-22, tillæg A, L 88 som fremsat, side 27.
Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 35 a ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der med lovforsla-
get foreslås at indføre permanente alternativer til anvendel-
sen af den seneste ansatte ejendomsværdi i de tilfælde, en
fordeling af ejendomsværdien er nødvendig for at afgrænse
den del af en ejendom, som anvendes til erhvervsmæssige
formål.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets bemærknin-
ger for baggrund og for en gennemgang af de foreslåede
alternativer.
Til nr. 4
Ejendomsvurderingslovens kapitel 13 indeholder regler om
en tilbagebetalingsordning, hvorefter der i forbindelse med
udsendelsen af de første ejendomsvurderinger efter den nye
ejendomsvurderingslov tilbydes kompensation til boligejere,
der som følge af en for høj ejendomsvurdering i det gamle
ejendomsvurderingssystem har betalt for meget i ejendoms-
værdiskat i perioden fra 2011 til 2020 og for meget i grund-
skyld i perioden fra 2013 til 2020.
Afgørelser efter tilbagebetalingsordningen træffes uden
partshøring, og afgørelserne kan ikke påklages til anden ad-
ministrativ myndighed og kan ikke ændres eller berigtiges,
jf. ejendomsvurderingslovens § 78. Formålet hermed er at
sikre, at tilbagebetalingsordningen er effektiv og enkel at ad-
ministrere. Alternativet til tilbagebetalingsordningen er kla-
ge over en eller flere vurderinger, indkomstår eller skatteår,
jf. pkt. 2.5.1 i nærværende lovforslags almindelige bemærk-
ninger.
I henhold til ejendomsvurderingslovens § 76 a kan Skatte-
forvaltningen, hvis forvaltningen bliver opmærksom på en
åbenbar fejl ved kompensationen, og kompensationen som
65
følge af fejlen er for høj, af egen drift tilbagekalde et tilbud
om kompensation eller en udbetalt kompensation indtil 3
år efter tidspunktet, hvor krav på kompensation opstår efter
§ 75, stk. 1. Der kan samtidig meddeles et nyt tilbud om
kompensation, jf. § 74, og træffes afgørelse om, at tilbage-
betalingsordningen ikke kan anvendes, jf. § 64, stk. 2 og 3.
Anvender Skatteforvaltningen muligheden for at tilbagekal-
de et tilbud om kompensation eller en udbetalt kompensa-
tion, vil boligejer få en ny frist på 90 dage til at klage over
de videreførte vurderinger i perioden fra 2013 til 2019, jf.
ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 5.
Tilbud om kompensation og udbetalt kompensation, som
ikke opfylder betingelserne i ejendomsvurderingslovens
§ 76 a, stk. 2 – f.eks. fordi fejlen har ført til en kompensa-
tion, der er for lav – kan derimod ikke tilbagekaldes.
Det foreslås i ejendomsvurderingslovens § 76 a, stk. 2, 1.
pkt., efter »høj« at indsætte »eller lav«.
Det betyder, at Skatteforvaltningen vil få mulighed for af
egen drift at tilbagekalde tilbud om kompensation eller en
udbetalt kompensation indtil 3 år efter tidspunktet, hvor
krav på kompensation opstår efter ejendomsvurderingslo-
vens § 75, stk. 1, hvis Skatteforvaltningen bliver opmærk-
som på en åbenbar fejl ved kompensationen, uanset om
kompensationen som følge af fejlen er for lav eller for høj.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at Skatteforvaltnin-
gen har konstateret, at en afgrænset gruppe af ejendomme
kan være berørt en bestemt systemmæssig fejl, der har med-
ført, at et eller flere år ikke har kunnet håndteres automa-
tisk i tilbagebetalingsordningen. Som følge heraf er der i
forbindelse med tilbuddet om kompensation til ejerne truffet
afgørelse om ikke at anvende tilbagebetalingsordningen for
disse år, jf. ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 3, hvilket i
flere tilfælde har ført til et lavere tilbud om kompensation til
ejerne.
Forslaget vil således bl.a. medføre, at der vil kunne ske til-
bagekaldelse i medfør af ejendomsvurderingslovens § 76 a,
stk. 2, hvis det viser sig, at der er beregnet en for lav kom-
pensation for ejendomme berørt af fejltypen, da der som
følge af fejltypens særlige karakter vil være tale om en åben-
bar fejl ved kompensationen. Det samme vil kunne gøre sig
gældende for lignende systemmæssige fejl, som har medført
en åbenbar fejl i kompensationen.
Skatteforvaltningen vil dog efter forslaget fortsat ikke skulle
tilbagekalde tilbud om kompensation og udbetalt kompensa-
tion i de tilfælde, hvor en eventuel rettelse af den åbenlyse
fejl ved kompensationen kun medfører en mindre ændring
af den allerede tilbudte eller udbetalte kompensation. Der
vil dermed som altovervejende udgangspunkt heller ikke ske
tilbagekaldelse i de tilfælde, hvor der ikke er beregnet en
positiv kompensation ved tilbageregningen.
Forslaget vil dermed øge boligejernes retssikkerhed, da min-
dre systemfejl ikke risikerer at afskære muligheden for en
ellers berettiget kompensation.
Til nr. 5
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 78, 1. pkt., at
afgørelser efter §§ 64-77 ikke kan påklages til anden admi-
nistrativ myndighed og ikke kan ændres eller berigtiges. Det
følger af 2. pkt., at afgørelser efter §§ 64-77 træffes uden
partshøring
Det foreslås, at der i ejendomsvurderingslovens § 78, 1. pkt.,
indsættes efter »berigtiges« », jf. dog § 76 a, stk. 2 «.
Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at tydeliggøre en
undtagelse til ejendomsvurderingslovens § 78, 1. pkt., som
indebærer, at Skatteforvaltningen i et tilfælde vil kunne be-
rigtige afgørelser i forbindelse med tilbagebetalingsordnin-
gen i ejendomsvurderingslovens kapitel 13.
Det er i det tilfælde, hvor Skatteforvaltningen bliver bekendt
med åbenbare fejl ved en allerede afsluttet kompensation, jf.
ejendomsvurderingslovens § 76 a, stk. 2.
Til nr. 6
Ejendomsvurderingslovens §§ 83, 83 a og 83 b indeholder
regler om en overgangsordning for ejendomme, der ved
første vurdering efter ejendomsvurderingsloven omkategori-
seres fra landbrug m.v. til ejerbolig (eller omvendt).
Ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2, 3. pkt., indeholder
regler om, at en tidligere ejer i vurderingsåret dog med virk-
ning for det vurderingsår, hvor den pågældende tidligere ejer
har afstået ejendommen, kan vælge, at ejendommen skal
behandles som en landbrugsejendom eller en skovejendom
i forhold til ejendomsavancebeskatningsloven, afskrivnings-
lovens § 40 C, stk. 8, 1. pkt., aktieavancebeskatningslovens
§ 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., boafgiftslovens § 29, stk. 2, 5. pkt.,
dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 3. pkt., kildeskattelovens
§ 33 C, stk. 1, 6. pkt., ligningslovens § 14, stk. 2, 3. pkt.,
pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 3, 5. pkt., og virk-
somhedsskattelovens § 22 c, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., for så vidt
angår den pågældende tidligere ejer. Ejendomsvurderingslo-
vens § 83, stk. 3, 3. pkt., omhandler en tilsvarende overover-
gangsordning for den omvendte situation, hvor en tidligere
ejer i vurderingsåret dog med virkning for det vurderingsår,
hvor den pågældende tidligere ejer har afstået ejendommen,
kan vælge, at ejendommen skal behandles som en ejerbolig
i forhold til de samme regler for så vidt angår den pågælden-
de tidligere ejer.
Efter ejendomsvurderingslovens § 83 a, stk. 2, 4. pkt., har
afgørelsen om, hvilken kategori en ejendom skal henføres
til, jf. § 83 a, stk. 1, virkning i forhold til ejendomsvur-
deringsloven, afskrivningslovens § 40 C, stk. 8, 1. pkt.,
aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.,
boafgiftslovens § 29, stk. 2, 5. pkt., dødsboskattelovens §
29, stk. 3, 3. pkt., kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 6. pkt.,
ligningslovens § 14, stk. 2, 3. pkt., pensionsbeskatningslo-
66
vens § 15 A, stk. 3, 5. pkt., og virksomhedsskattelovens § 22
c, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., for direkte eller indirekte overdragel-
ser, der finder sted fra og med den dato, hvor afgørelsen er
meddelt ejeren.
Ejendomsvurderingslovens § 83 b, stk. 1, indeholder reg-
ler om, at for ejendomme, der i medfør af § 83 a, stk.
1, nr. 1, vurderes som erhvervsejendom efter ejendomsvur-
deringsloven, kan tidligere ejere, der direkte eller indirek-
te har overdraget ejendommen den 1. marts 2021 eller se-
nere, men inden modtagelsen af afgørelsen efter § 83 a,
stk. 1, nr. 1, vælge, om ejendommen ved overdragelsen
i forhold til ejendomsavancebeskatningsloven, afskrivnings-
lovens § 40 C, stk. 8, 1. pkt., aktieavancebeskatningslovens
§ 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., boafgiftslovens § 29, stk. 2, 5. pkt.,
dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 3. pkt., kildeskattelovens
§ 33 C, stk. 1, 6. pkt., ligningslovens § 14, stk. 2, 3. pkt.,
pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 3, 5. pkt., og virk-
somhedsskattelovens § 22 c, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., fortsat skal
behandles som en landbrugsejendom eller en skovejendom,
eller om ejendommen skal behandles som en erhvervsejen-
dom. § 83 b, stk. 2, indeholder tilsvarende valgmulighed for
ejendomme som nævnt i § 83 b, stk. 1, der direkte eller
indirekte overdrages i perioden fra og med tidspunktet for
kategoriseringen efter § 83 a, stk. 1, nr. 1, til og med den 31.
december 2023.
Det foreslås i ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2, 3. pkt.,
stk. 3, 3. pkt., § 83 a, stk. 2, 4. pkt., og § 83 b, stk. 1 og 2, at
»§ 33 C, stk. 1, 6. pkt.« ændres til »§ 33 C, stk. 1, 5. pkt.«
Der er tale om konsekvensændring som følge af lovforsla-
gets § 7, nr. 1, hvorefter det foreslås at ophæve kildeskatte-
lovens § 33 C, stk. 1, 4. og 5. pkt., og i stedet et indsætte et
nyt punktum. 6. pkt. bliver herefter 5. pkt.
Ændringerne vil ikke have materiel betydning.
Til nr. 7
I skattelovgivningen anvendes »told- og skatteforvaltnin-
gen« i lovtekst, mens »Skatteforvaltningen« anvendes i be-
mærkningerne.
For at sikre et ensartet sprogbrug foreslås det, at i ejendoms-
vurderingslovens § 89, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.,
ændres »Skatteforvaltningen« til »Told- og skatteforvaltnin-
gen«.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af afskrivningslovens kapitel 3, at skattepligtige
har adgang til at afskrive på bygninger, såfremt bygningen
benyttes erhvervsmæssigt.
Anvendes kun en del af en bygning til formål, der berettiger
til afskrivning efter afskrivningslovens § 14, finder reglerne
i afskrivningslovens § 19 anvendelse. Det følger af afskriv-
ningslovens § 19, stk. 1, at der kun kan afskrives på den del
af anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt svarer til den
afskrivningsberettigede bygningsdels etageareal.
Det fremgår videre af afskrivningslovens § 19, stk. 5, at
den del af bygningens samlede anskaffelsessum, der kan
henføres til bolig, og som er fastsat på baggrund af sælger
og købers fordeling af den samlede anskaffelsessum efter
afskrivningslovens § 45, ikke indgår i den del af anskaffel-
sessummen, der berettiger til afskrivning efter afskrivnings-
lovens § 19, stk. 1. Det følger videre af afskrivningslovens
§ 19, stk. 5, at i andre tilfælde indgår den del, der efter
en ejerboligfordeling på ejendommen efter ejendomsvurde-
ringslovens § 35 kan henføres til ejerboligen, ikke i anskaf-
felsessummen. Tilsvarende medregnes etagearealet af denne
bygningsdel ikke efter afskrivningslovens § 19, stk. 1. For-
målet med afskrivningslovens § 19, stk. 5, er at præcisere
afskrivningsgrundlaget, således at der ikke kan afskrives på
den del af anskaffelsessummen, som kan henføres til ejer-
boligen, og som ikke er afskrivningsberettiget efter afskriv-
ningslovens regler.
Fra den 1. marts 2021 ansættes der ikke længere en ejen-
domsværdi for erhvervsejendomme, mens ejerboligfordeling
for blandet benyttede ejendomme videreføres på baggrund
af den vurdering, der er foretaget efter den almindelige vur-
dering pr. 1. oktober 2020, jf. ejendomsvurderingslovens §
35 a. Ejendomsvurderingslovens § 35 a blev indført som en
midlertidig ordning.
Det foreslås at affatte afskrivningslovens § 19, stk. 5, 2. pkt.,
således at i andre tilfælde indgår i anskaffelsessummen efter
stk. 1 ikke den del, der kan henføres til ejerboligen.
Den foreslåede ændring vil medføre, at i de tilfælde, hvor
der ikke foreligger en fordeling af den samlede anskaffelses-
sum foretaget af parterne efter afskrivningslovens § 45, stk.
2, jf. afskrivningslovens § 19, stk. 5, 1. pkt., da finder en
ny regel anvendelse til fordeling af anskaffelsessummen på
den del af en bygning, der anvendes til boligformål, og den
del der anvendes erhvervsmæssigt, og som er afskrivnings-
berettiget efter afskrivningslovens kapitel 3. Den nye regel
er udtryk for en konkret vurdering og tager udgangspunkt
i tilgængelige og objektive oplysninger f.eks. ejerboligens
ejendomsværdi og grundværdi.
Eksempelvis vil 1 mio. kr. ikke indgå i afskrivningsgrundla-
get for en bygning med en anskaffelsessum på 4 mio. kr.
på en ejendom, hvor ejendomsværdien for ejerboligdelen af
ejendommen er fastsat til 1,5 mio. kr., mens grundværdien
er 0,5 mio. kr., hvorved det konkret vurderes, at ejerbolig-
delen af bygningen er 1 mio. kr. værd. I det tilfælde vil
afskrivningsgrundlaget for den erhvervsmæssigt benyttede
del af ejendommen være 3 mio. kr., som der vil kunne
afskrives på efter afskrivningslovens § 19, stk. 1.
Det er en forudsætning, at grundværdien ikke står i væsent-
ligt misforhold til ejendomsværdien, f.eks. hvor grundvær-
dien er højere end ejendomsværdien, idet værdien af grun-
den, hvorpå bygningen er beliggende, ikke bør influere på
67
værdiansættelsen af bygningen og fordelingen heraf mellem
ejerbolig og erhvervsmæssig benyttelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.5 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Efter boafgiftslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., skal aktiver og
passiver i dødsboer i boopgørelsen ansættes til deres han-
delsværdi på den i boopgørelsen fastsatte opgørelsesdag.
Ved handelsværdien forstås det beløb, som aktivet vil kunne
indbringe ved et salg i fri handel.
Det foreslås i boafgiftslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., efter
»handelsværdi« at indsætte », jf. dog § 12 b,«.
Forslaget har sammenhæng med, at der ved lovforslagets
§ 4, nr. 3, foreslås indsat en ny bestemmelse som boafgifts-
lovens § 12 b, hvorefter boet får adgang til at vælge en vær-
diansættelse af fast ejendom svarende til ejendomsværdien
ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11.
Forslaget vil indebære, at det fremgår af boafgiftslovens
§ 12, stk. 1, 1. pkt., at der gælder en undtagelse, idet be-
stemmelsen ikke vil finde anvendelse, når den foreslåede
bestemmelse i § 12 b finder anvendelse.
Til nr. 2
Det fremgår af boafgiftslovens § 12, stk. 2, 1. pkt., at hvis
boets værdiansættelse i boopgørelsen ikke er baseret på en
sagkyndig vurdering, og Skatteforvaltningen finder, at vær-
diansættelsen ikke svarer til handelsværdien på det relevante
opgørelsestidspunkt, kan den ændre værdiansættelsen eller
anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige
til at foretage en vurdering efter § 93 i lov om skifte af
dødsboer.
Det følger af boafgiftslovens § 12, stk. 2, 2. og 3. pkt., at
hvis Skatteforvaltningen vil ændre ansættelsen uden sagkyn-
dig vurdering, skal den give boet og skifteretten meddelelse
om ændringen inden 3 måneder efter boopgørelsens modta-
gelse, og at Skatteforvaltningen inden samme frist skal rette
henvendelse til skifteretten, hvis den ønsker sagkyndig vur-
dering.
Det foreslås i boafgiftslovens § 12, stk. 2, 1. pkt., efter »han-
delsværdien« at indsætte »eller en værdi ansat efter § 12 b«.
Forslaget har sammenhæng med, at der ved lovforslagets
§ 4, nr. 3, foreslås indsat en ny bestemmelse som boafgifts-
lovens § 12 b, hvorefter boet får adgang til at vælge en vær-
diansættelse af fast ejendom svarende til ejendomsværdien
ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at når boet har
valgt, at den faste ejendom værdiansættes svarende til ejen-
domsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslo-
vens § 11, vil Skatteforvaltningen have mulighed for at
foretage ændringer af værdiansættelsen, hvis betingelserne
for at anvende den ansatte ejendomsværdi efter reglerne i
ejendomsvurderingslovens § 11 til brug for værdiansættelse
af ejendommen ikke længere er til stede. Det indebærer,
at Skatteforvaltningen ikke med henvisning til en afvigelse
fra handelsværdien kan tilsidesætte en værdiansættelse af
fast ejendom svarende til en gældende ansat ejendomsværdi
efter de foreslåede regler i ejendomsvurderingslovens § 11.
Er den ansatte § 11-vurdering ikke længere gældende efter
ejendomsvurderingslovens § 11, vil der efter det foreslåede
ikke længere gælde et retskrav på at anvende § 11-vurderin-
gen til værdiansættelse af ejendommen. Den faste ejendom
vil herefter skulle ansættes til handelsværdien, jf. boafgifts-
lovens § 12.
Fremgangsmåden ved ændring af værdiansættelsen, når den
er foretaget ifølge det foreslåede retskrav på anvendelse af
ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderings-
lovens § 11, vil skulle følge de gældende regler for ændring
af boets værdiansættelse af aktiver til handelsværdien.
Det betyder, at hvis Skatteforvaltningen vil ændre værdian-
sættelsen af den faste ejendom, skal den give boet og skif-
teretten meddelelse om ændringen inden 3 måneder efter
boopgørelsens modtagelse, og at Skatteforvaltningen inden
samme frist skal rette henvendelse til skifteretten, hvis den
ønsker sagkyndig vurdering. Skatteforvaltningen anmoder
ikke om sagkyndig vurdering, hvis betingelserne for at vær-
diansætte ejendommen svarende til en gyldig ejendomsvær-
di ansat efter ejendomsvurderingslovens § 11, og boet har
valgt at anvende retskravet.
Til nr. 3
Efter boafgiftslovens § 12 skal aktiver i dødsboer ansættes
til handelsværdien. For fast ejendom er der praksis for, at
den offentlige vurdering plus/minus 15 pct. som hovedregel
accepteres som udtryk for en handelsværdi, medmindre der
foreligger særlige omstændigheder, jf. pkt. 6 i cirkulære nr.
185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver
og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning
(”værdiansættelsescirkulæret”), som ændret ved cirkulære
nr. 9792 af 27. september 2021. For ejendomme, som har
modtaget en ejendomsvurdering efter det nye vurderingssy-
stem, er plus/minus 15 pct.-reglen ændret til plus/minus 20
pct.
Efter ejendomsvurderingslovens § 11 er der mulighed for, at
visse ejendomme kan få ansat en ejendomsværdi, hvis dette
er nødvendigt for ansættelse af bo- eller gaveafgift. Det om-
fatter også til brug ved ansættelse af bo- eller gaveafgift af
aktier i selskab, der direkte eller indirekte ejer ejendommen.
Muligheden gælder for landbrugsejendomme, skovejendom-
me, erhvervsejendomme m.v., som er omfattet af ejendoms-
vurderingslovens § 10, nr. 1-3, når disse har fået en ejen-
domsvurdering pr. 1. marts 2021 eller senere. Disse indehol-
68
der i modsætning til vurderingerne i det gamle vurderingssy-
stem ikke indeholder en samlet ejendomsværdi, men kun en
grundværdi.
En ansættelse af ejendomsværdi efter ejendomsvurderings-
lovens § 11 foretages inden for rammerne af vurderingsnor-
men, jf. ejendomsvurderingslovens § 15. Ejendomsværdier-
ne skal således ansættes som den forventelige kontantværdi
i fri handel for en ejendom af den pågældende type under
hensyn til alder, størrelse, beliggenhed og øvrige karakte-
ristika.
Ansættelse af ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslo-
vens § 11 er gyldig, jf. stk. 1, 3. pkt., indtil den førstkom-
mende almindelige vurdering af ejendomme af den pågæl-
dende kategori. Gyldigheden af en ansat ejendomsværdi
efter ejendomsvurderingslovens § 11 kan dermed falde bort
undervejs i sagens behandling, i de tilfælde, hvor det tids-
punkt, der er afgørende for bo- eller gaveafgiftsberegningen,
ikke er passeret, når førstkommende almindelige vurdering
meddeles ejendomsejeren. Der kan dermed principielt opstå
den situation, at det bliver relevant at foretage en ny ansæt-
telse pr. en senere dato, så værdiansættelsen er gældende til
den i boopgørelsens fastsatte opgørelsesdag, jf. boafgiftslo-
vens § 12, stk. 1, 1. pkt. Boet og arvingerne i et dødsbo vil
imidlertid almindeligvis altid inden da have mulighed for at
acontoudlodde ejendommen efter reglerne i dødsboskattelo-
vens § 5, stk. 2. I det tilfælde værdiansættes ejendommen
efter gældende regler til handelsværdien på udlodningstids-
punktet. Med den foreslåede indførelse af et retskrav på
anvendelse af § 11-vurderingen vil en sådan vurdering, som
er gyldig, kunne vælges benyttet til værdiansættelse ved
acontoudlodning af ejendommen.
Det foreslås efter boafgiftslovens § 12 a at indsætte en ny
paragraf som § 12 b, hvorefter det skal gælde, at »uanset
§ 12, stk. 1, kan fast ejendom vælges værdiansat svarende til
ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderings-
lovens § 11.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at fast ejendom
kan vælges værdiansat svarende til ejendomsværdien ansat
efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11, når betin-
gelserne i det foreslåede stk. 3 i ejendomsvurderingslovens
§ 11 er opfyldt, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.
Der vil efter forslaget være tale om en valgmulighed, og
parterne vil derfor ikke være forpligtet til at anvende den an-
satte ejendomsværdi. Den ansatte ejendomsværdi vil således
kunne vælges anvendt eller fravælges, selv om boet antager,
at handelsværdien er højere eller lavere end den ansatte
ejendomsværdi.
Det foreslås derved at indføre et retskrav på anvendelse af
den ansatte ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens
§ 11 til brug for boafgiftsberegning af arv.
Det vil efter det foreslåede være en forudsætning for at
anvende en ansat ejendomsværdi efter ejendomsvurderings-
lovens § 11 til brug for værdiansættelsen ved boafgiftsbereg-
ningen, at ansættelsen fortsat er gældende efter betingelser-
ne i det foreslåede stk. 3 i ejendomsvurderingslovens § 11,
jf. lovforslagets § 2, nr. 2.
Bedømmelsen, af om retskravet består, vil for arv skulle ske
på det tidspunkt, der er relevant for boafgiftsberegningen, jf.
boafgiftslovens § 12.
Er den ansatte § 11-vurdering ikke længere gældende efter
ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 3, vil der efter det
foreslåede ikke længere gælde et retskrav på at anvende
§ 11-vurderingen til værdiansættelse af ejendommen efter
det foreslåede § 12 b. Den faste ejendom vil herefter skulle
ansættes til handelsværdien, jf. boafgiftslovens § 12, med-
mindre der indhentes en ny § 11-vurdering, hvor ved rets-
kravet etableres på ny for den nye vurdering
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at ejendomseje-
re eller andre med interesse i ejendomme som nævnt i det
foreslåede § 11, stk. 1, i ejendomsvurderingsloven, jf. lov-
forslagets § 2, nr. 1, vil kunne anmode om en ansættelse af
ejendomsværdien til brug for boafgiftsberegning, således at
den ansatte ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens
§ 11 i op til 2 år efter, ansættelsen er meddelt, såfremt den
fortsat er gyldig, jf. stk. 3, vil kunne anvendes til at fastsæt-
te ejendommens værdi eller en overdragelsessum, der ikke
tilsidesættes, selv om Skatteforvaltningen finder, at værdian-
sættelsen ikke er udtryk for handelsværdien.
Det foreslåede retskrav på anvendelse af en ansat ejendoms-
værdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 til brug for boaf-
giftsansættelse vil foruden »almindelige« arveoverdragelser
af fast ejendom tillige omfatte virksomhedsoverdragelser
ved arv.
Det foreslåede vil indebære, at en indhentet § 11-vurdering
ikke skal kunne tilsidesættes som følge af særlige omstæn-
digheder i gyldighedsperioden, og værdiansættelsescirkulæ-
ret vil blive ændret i overensstemmelse hermed.
Til nr. 4
Det følger af boafgiftslovens § 13 a, at i det omfang der
sker succession efter dødsboskattelovens § 36 med hensyn
til et aktiv, hvortil der er knyttet et eventuelt fremtidigt
skattetilsvar, skal der i boopgørelsen beregnes en passivpost
til udligning af skattetilsvaret. Passivposten fratrækkes ved
opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning.
Passivposten beregnes på grundlag af den lavest mulige
skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis
dødsboet havde solgt aktivet på skæringsdagen i boopgørel-
sen. Passivposten udgør 30 pct. af den beregnede fortjenes-
te, der ikke ville være aktieindkomst, og 22 pct. af den
beregnede fortjeneste, der ville være aktieindkomst.
Boet kan som alternativ til de skematiske passivposter fore-
tage en individuel beregning af værdien af den udskudte
(latente) skat, svarende til det nedslag i handelsværdien, som
69
uafhængige parter ville have aftalt ved en tilsvarende over-
dragelse, hvor erhververen overtager en latent skattebyrde.
Det foreslås, at det i boafgiftslovens § 13 a, stk. 3, indsættes
som 3. pkt., at har boet valgt at værdiansætte fast ejendom
i boopgørelsen efter § 12 b, skal denne værdi anvendes ved
beregning af passivposter efter 1. og 2. pkt.
Forslaget vil indebære, at såfremt værdiansættelse efter
boafgiftslovens § 12 b er anvendt ved opgørelsen af afgifts-
grundlaget for arven, skal den samme værdiansættelse an-
vendes ved opgørelse af den avance på aktiverne, der danner
grundlag for fastsættelsen af de lovbestemte passivposter.
Der vil som hidtil være mulighed for at foretage et nedslag
efter en individuel vurdering af værdien af den latente skat-
tebyrde beregnet på grundlag af den værdiansættelse efter
boafgiftslovens § 12 b som et alternativ til de lovbestemte
passivposter. Ved en individuel fastsættelse af værdien af
den latente skattebyrde kan der indgå en fordeling af suc-
cessionsfordelen, jf. Skatteministeriets kommentar til Høje-
sterets dom af 27. februar 2024 (SKM2024.344.HR) vedrø-
rende skattenedslag ved overdragelse af virksomhed med
succession, jf. SKM2024.345.DEP.
Til nr. 5
Det følger af boafgiftslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at en
gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet
for modtagelsen. For fast ejendom er der praksis for, at
den offentlige vurdering plus/minus 15 pct. som hovedregel
accepteres som udtryk for en handelsværdi, medmindre der
foreligger særlige omstændigheder, jf. pkt. 6 i cirkulære nr.
185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver
og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning
(”værdiansættelsescirkulæret”), som ændret ved cirkulære
nr. 9792 af 27. september 2021. For ejendomme, som har
modtaget en ejendomsvurdering efter det nye vurderingssy-
stem, er plus/minus 15 pct.-reglen ændret til plus/minus 20
pct.
Med ejendomsvurderingslovens § 11 er der indført mulighed
for, at visse ejendomme kan få ansat en ejendomsværdi,
hvis dette er nødvendigt for ansættelse af bo- eller gaveaf-
gift. Det omfatter også til brug for ansættelse af bo- eller
gaveafgift af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte
ejer ejendommen.
Muligheden gælder for landbrugsejendomme, skovejendom-
me, erhvervsejendomme m.v., som er omfattet af ejendoms-
vurderingslovens § 10, nr. 1-3, når disse har fået en ejen-
domsvurdering pr. 1. marts 2021 eller senere. I modsætning
til i det gamle vurderingssystem indeholder disse ejendom-
mes løbende vurderinger ikke en samlet ejendomsværdi,
men kun en grundværdi.
En ansættelse af ejendomsværdi efter ejendomsvurderings-
lovens § 11 er gyldig, jf. stk. 1, 3. pkt., indtil den førstkom-
mende almindelige vurdering af ejendomme af den pågæl-
dende kategori.
Det foreslås som boafgiftslovens § 27, stk. 1, 3. pkt., at
»uanset § 1. pkt. kan fast ejendom vælges værdiansat sva-
rende til ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendoms-
vurderingslovens § 11.«
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at fast ejendom
kan vælges værdiansat svarende til ejendomsværdien ansat
efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11, når betin-
gelserne heri opfyldt, jf. lovforslagets § 2, nr. 1 og 2.
Der vil efter forslaget være tale om en valgmulighed, og
parterne vil derfor ikke være forpligtet til at anvende den an-
satte ejendomsværdi. Den ansatte ejendomsværdi vil således
kunne vælges anvendt eller fravælges, selv om boet antager,
at handelsværdien er højere eller lavere end den ansatte
ejendomsværdi.
Det foreslås derved at indføre et retskrav på anvendelse af
den ansatte ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens
§ 11 til brug for gaveafgiftsberegning.
Det vil efter det foreslåede være en forudsætning for at
kunne anvende en ansat ejendomsværdi efter ejendomsvur-
deringslovens § 11 til brug for værdiansættelsen af gaven,
at ansættelsen fortsat er gældende efter betingelserne i det
foreslåede stk. 3 i ejendomsvurderingslovens § 11, jf. lov-
forslagets § 2, nr. 2.
Bedømmelsen, af om retskravet består, vil for gaver skulle
ske på tidspunktet for modtagelsen, jf. boafgiftslovens § 27,
stk. 1, 1. pkt.
Er den ansatte § 11-vurdering ikke længere gældende efter
det foreslåede stk. 3 i ejendomsvurderingslovens § 11, vil
retskravet på at anvende § 11-vurderingen til værdiansættel-
se af ejendommen ikke finde anvendelse. Den faste ejendom
vil herefter skulle ansættes til handelsværdien, jf. boafgifts-
lovens § 27, medmindre der indhentes en ny § 11-vurdering,
hvor ved retskravet etableres på ny for den nye vurdering.
Det foreslåede ændring af ejendomsvurderingslovens § 11
vil indebære, at ejendomsejere eller andre med interesse i
ejendomme som nævnt i det foreslåede stk. 1, 1. pkt., jf. lov-
forslagets § 2, nr. 1, vil kunne anmode om en ansættelse af
ejendomsværdien til brug for gaveafgiftsberegning, således
at den ansatte ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslo-
vens § 11 i op til 2 år efter, ansættelsen er meddelt, såfremt
den fortsat er gyldig, jf. det foreslåede stk. 3, vil kunne
anvendes til at fastsætte ejendommens værdi eller en over-
dragelsessum, der ikke udløser gaveafgift eller tilsidesættes,
selv om Skatteforvaltningen finder, at værdiansættelsen ikke
er udtryk for handelsværdien.
Det foreslåede retskrav på anvendelse af en ansat ejendoms-
værdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 til brug for gave-
afgiftsansættelse vil foruden »almindelige« gaveoverdragel-
ser af fast ejendom tillige omfatte virksomhedsoverdragel-
ser.
Det foreslåede vil indebære, at en indhentet § 11-vurdering
70
ikke skal kunne tilsidesættes som følge af særlige omstæn-
digheder i gyldighedsperioden, og værdiansættelsescirkulæ-
ret vil blive ændret i overensstemmelse hermed.
Til nr. 6
Det fremgår af boafgiftslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at hvis
Skatteforvaltningen finder, at en værdiansættelse ikke svarer
til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse,
kan den ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter an-
meldelsens modtagelse.
Det foreslås i boafgiftslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., efter
»handelsværdien« at indsætte »eller en værdi ansat efter stk.
1, 3. pkt.«
Forslaget har sammenhæng med, at der ved lovforslagets
§ 4, nr. 5, foreslås indsat en ny bestemmelse som boafgifts-
lovens § 27, stk. 1, 3. pkt., hvorefter parterne får adgang
til at vælge en værdiansættelse af fast ejendom svarende til
ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderings-
lovens § 11.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at når parterne
har valgt, at den faste ejendom værdiansættes svarende til
ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderings-
lovens § 11, vil Skatteforvaltningen have mulighed for at
foretage ændringer af værdiansættelsen, hvis betingelserne
for at anvende den ansatte ejendomsværdi efter reglerne i
ejendomsvurderingslovens § 11 til brug for værdiansættelse
af ejendommen ikke længere er til stede. Det vil indebære,
at Skatteforvaltningen ikke med henvisning til en afvigelse
fra handelsværdien vil kunne tilsidesætte en værdiansættelse
af fast ejendom svarende til en gældende ansat ejendoms-
værdi efter de foreslåede regler i ejendomsvurderingslovens
§ 11.
Er den ansatte § 11-vurdering ikke længere gældende efter
ejendomsvurderingslovens § 11, vil der efter det foreslåede
ikke længere gælde et retskrav på at anvende § 11-vurderin-
gen til værdiansættelse af ejendommen. Den faste ejendom
vil herefter skulle ansættes til handelsværdien, jf. boafgifts-
lovens § 27, medmindre der indhentes en ny § 11-vurdering.
Fremgangsmåden ved ændring af værdiansættelsen ifølge
det foreslåede retskrav på anvendelse af ejendomsværdien
ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 vil
skulle følge de gældende regler for ændring af parternes
værdiansættelse af gaver til handelsværdien.
Til § 5
Til nr. 1
Gennemføres et generationsskifte af en virksomhed i forbin-
delse med ejerens død, sker beskatningen ved udlodning af
erhvervsvirksomheder til en arving eller legatar efter regler-
ne i dødsboskatteloven, hvor der er regler om adgang til
udlodning med succession. Når et dødsbo udlodder med
succession, skal fortjeneste ikke medregnes ved opgørelsen
af bobeskatningsindkomsten, jf. dødsboskattelovens § 28,
stk. 1, 1. pkt.
En række betingelser skal være opfyldt for, at der kan ske
udlodning med succession. For det første kan der alene suc-
cederes i fortjeneste. Tab ved udlodning behandles således
skattemæssigt som tab konstateret ved dødsboets salg, jf.
dødsboskattelovens § 28, stk. 2.
For det andet er successionsadgangen begrænset til udlod-
ning til fysiske personer. Arveladerens længstlevende ægte-
fælle, samlever, m.fl., jf. dødsboskattelovens § 37, stk. 1, 1.
pkt., kan succedere fuldt ud i forbindelse med en udlodning,
der overstiger deres andel i dødsboet. For andre fysiske
personer gælder det, at der kan ske succession i værdier, der
svarer til vedkommendes andel i dødsboet.
For det tredje kan der alene ske udlodning med succession
af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomhe-
der eller en ideel andel af en eller flere erhvervsvirksom-
heder. Der er dog fastsat særlige regler for udlodning af
aktier m.v., jf. nærmere nedenfor. Det er samme type akti-
ver, der kan overdrages med succession efter dødsboskatte-
loven, som kan overdrages med succession i levende live
efter kildeskattelovens § 33 C. Således kan der i forhold
til fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningslo-
ven kun succederes i fortjeneste, der skal opgøres efter
reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, i det omfang
ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens
samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, jf. dødsboskat-
telovens § 29, stk. 2, 2. pkt. Hvis den erhvervsmæssige
del udgør mere end halvdelen af ejendommen, kan der suc-
cederes i hele ejendomsavancen, jf. dødsboskattelovens §
29, stk. 2, 3. pkt. Ved opgørelsen af den erhvervsmæssige
andel lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem
erhverv og beboelse til grund. Efter dødsboskattelovens §
29, stk. 2, 5. pkt., anses udlejning af fast ejendom ikke for
erhvervsmæssig virksomhed. En undtagelse gælder dog for
udlejning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingslo-
ven anses for landbrugs- eller skovejendom, der anses for
erhvervsmæssig virksomhed.
Betingelserne for udlodning af aktier m.v. med succession
fremgår af dødsboskattelovens § 29, stk. 3 og 4.
Efter dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 1. pkt., medregnes
gevinst ved udlodning af aktier m.v. ved opgørelsen af bobe-
skatningsindkomsten, hvis der er tale om udlodning af aktier
m.v. i et selskab m.v., hvis virksomhed i overvejende grad
består af passiv kapitalanbringelse.
Efter dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 6. pkt., anses selska-
bets virksomhed for i overvejende grad at bestå i passiv
kapitalanbringelse, såfremt mindst 50 pct. af selskabets ind-
tægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsæt-
ning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, op-
gjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stam-
mer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der
skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handels-
71
værdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, vær-
dipapirer eller lignende enten på overdragelsestidspunktet
eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår
udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samle-
de aktiver.
Besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslo-
vens § 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af
værdipapirer.
Der gælder efter dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 7. og 8.
pkt., en transparensregel, således at afkastet og værdien af
aktier i datterselskaber, hvori selskabet m.v. direkte eller
indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, ikke medreg-
nes. I stedet medregnes en til ejerforholdet svarende del af
datterselskabets indtægter og aktiver ved bedømmelsen.
Ved bedømmelsen ses efter dødsboskattelovens § 29, stk.
3, 9. og 10. pkt., bort fra indkomst ved udlejning af fast
ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem
datterselskaber. Fast ejendom, som udlejes mellem selskabet
og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som le-
jer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en
udlejningsejendom.
Det fremgår af dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 4. pkt., at
bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurde-
ringsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, i denne
forbindelse ikke anses for passiv kapitalanbringelse.
Udlodning af aktier og investeringsbeviser i investeringssel-
skaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 B og
19 C medregnes efter dødsboskattelovens § 29, stk. 4, altid
ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten.
Når det efter dødsboskatteloven § 29, stk. 2, skal opgøres,
om den erhvervsmæssige del af ejendommen udgør mere
end halvdelen af ejendommen – hvorved der kan succederes
i hele ejendomsavancen – er det således den ejendomsværdi-
mæssige fordeling mellem erhverv og beboelse, der hidtil er
blevet lagt til grund.
Ved afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavance-
beskatningsloven skal sælger og køber skriftligt foretage
en fordeling af den samlede overdragelsessum på bl.a.
grund, bygninger, ejerbolig, herunder stuehus, jf. ejendoms-
avancebeskatningslovens § 4, stk. 5. Den aftalte overdragel-
sessummen og fordeling på aktiver er undergivet Skattefor-
valtningens prøvelse, jf. § 4, stk. 6. Ved afståelse af fast
ejendom omfattet af afskrivningslovens regler foretages til-
svarende en fordeling af den samlede salgssum i henhold
til afskrivningslovens § 45, stk. 2. Omfatter overdragelsen
f.eks. grund og bolig, skal fordeling tillige omfatte disse
aktiver. Salgssummen og fordeling på aktiver er undergivet
Skatteforvaltningens prøvelse, jf. § 45, stk. 3.
Det foreslås, at dødsboskattelovens § 29, stk. 2, 3. og 4.
pkt., ophæves, og i at det som et nyt punktum i stedet ind-
sættes, at kan mere end halvdelen af overdragelsessummen
for ejendommen henføres til den del af ejendommen, der
blev anvendt i afdødes eller en længstlevende ægtefælles
erhvervsvirksomhed, finder 1. pkt. dog ikke anvendelse på
nogen del af ejendomsavancen vedrørende den pågældende
ejendom.
Som følge af de foreslåede ændringer af ejendomsvurde-
ringslovens § 11 og forslaget om at indsætte boafgiftslovens
§ 12 b foreslås det i lovforslagets § 4, nr. 2, at Skatteforvalt-
ningen ikke efter boafgiftslovens § 12, stk. 2, skal kunne
efterprøve, om den aftalte værdiansættelse af den udlodde-
de faste ejendom, som den er indregnet i overdragelsessum-
men, er markedsmæssig, hvis ejendommens værdiansættelse
svarer til ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendoms-
vurderingslovens § 11, som er meddelt højst 2 år før over-
dragelsen og fortsat er gældende.
Skatteforvaltningen vil dog fortsat kunne efterprøve forde-
lingen på aktiver efter ejendomsavancebeskatningslovens
§ 4, stk. 5, jf. stk. 6, henholdsvis afskrivningslovens § 45,
stk. 3.
Når Skatteforvaltningen har godkendt overdragelsessummen
såvel som fordeling på aktiver, vil parterne have sikker-
hed for, at overdragelsen kan ske med succession for hele
ejendomsavancen, hvis mere end halvdelen af overdragel-
sessummen er henført til aktiver, der anvendes i overdra-
gerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervs-
virksomhed.
Er der tale om overdragelse af ejendomme, hvor der ikke er
foretaget en sådan fordeling, kan forholdet mellem ejerboli-
gens værdi og ejendommens samlede værdi i disse tilfælde
findes ved at sætte den ansatte ejendomsværdi af ejerboli-
gen, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 30 eller 35, i forhold
til ejendommens samlede værdi, der eventuelt er ansat efter
ejendomsvurderingslovens § 11, eller alternativt ejendom-
mens værdi, som den indgår i den aftalte overdragelsessum,
såfremt den er udtryk for handelsværdien af ejendommen.
Det fremgår af dødsboskattelovens § 36, stk. 1, at såfremt
der ved udlodning af aktiver fra et bo, der ikke er fritaget
for beskatning efter dødsboskattelovens § 6, konstateres en
gevinst, så indtræder modtageren, såfremt denne er en fysisk
person, i boets skattemæssige stilling. Indtræden i boets
skattemæssige stilling (succession) kan dog ikke ske i det
omfang, gevinsten skal beskattes i boet efter dødsboskattelo-
vens § 28, stk. 3, eller § 29. Efter dødsboskattelovens § 28,
stk. 3, kan skattepligtige dødsboer vælge, at fortjeneste ved
udlodning beskattes i boet, selv om successionsbetingelser-
ne er opfyldt.
Til § 6
Til nr. 1
Det foreslås, at lov om beskatning af fortjeneste ved afstå-
else af fast ejendom ændrer titel til »Lov om beskatning
af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavan-
cebeskatningsloven)«. Den foreslåede populærtitel svarer til
den titel, som loven i forvejen er kendt under.
72
Til nr. 2
Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk.
1, 1. pkt., at ved afståelse af en ejendom, der på afståel-
sestidspunktet anses for landbrugs- eller skovejendom efter
ejendomsvurderingsloven, skal den del af fortjenesten, som
vedrører stuehuset med tilhørende grund og have, ikke med-
regnes.
Det fremgår videre af ejendomsavancebeskatningslovens
§ 9, stk. 1, 2. pkt., at tilsvarende gælder for den del af
fortjenesten, som vedrører ejerboligen, ved afståelse af en
ejendom, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder,
hvor ejendommen både tjener eller har tjent til bolig for
ejeren og i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt,
jf. ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1. Skattefriheden
omfatter ejerboligen med tilhørende grund og have.
Efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, 1. pkt., følger
det, at anvendes en ejendom, som indeholder en eller to
selvstændige boligenheder, bortset fra en landbrugsejendom
eller en skovejendom, til såvel boligformål som erhvervs-
mæssige formål, ansættes en ejendomsværdi for boligdelen
efter § 16. Videre følger det af 2. pkt., at for erhvervsejen-
domme m.v., der er omfattet af 1. pkt., og som indeholder to
selvstændige boligenheder, fordeles ejendomsværdien mel-
lem de to selvstændige enheder efter ejendomsvurderingslo-
vens § 35, stk. 2, 2. pkt.
Kravet i ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, 2.
pkt., om, at ejendommen i væsentligt omfang benyttes
erhvervsmæssigt, er efter Skatteforvaltningens praksis op-
fyldt, når den erhvervsmæssige andel af ejendommen udgør
mindst 25 pct. af den samlede ejendomsværdi for ejendom-
men. Det betyder, at reglen i ejendomsavancebeskatningslo-
vens § 9, stk. 1, 2. pkt., finder anvendelse, når dette er
tilfældet.
Det følger dog også af praksis, at sådanne ejendomme i
visse tilfælde i stedet er omfattet af parcelhusreglen efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 8, hvor fortjeneste ved
afståelse af enfamiliehuse, tofamilieshuse, ejerlejligheder
og sommerhuse under visse betingelser ikke skal medreg-
nes. Dette gælder tilfælde, hvor ejendommen – på trods af,
at mindst 25 pct. af den samlede ejendomsværdi for ejen-
dommen benyttes erhvervsmæssigt – har bevaret karakteren
af et enfamiliehus, et tofamilieshus, en ejerlejlighed eller et
sommerhus, og mindst 50 pct. af den samlede ejendomsvær-
di for ejendommen benyttes til boligformål.
Ved indførelsen af ejendomsvurderingsloven pr. 1. januar
2018 blev ansættelsen af løbende ejendomsværdier for land-
brugs- og skovejendomme samt erhvervsejendomme, der
ikke er dækningsafgiftspligtige eller har en boligdel, afskaf-
fet. Fra og med den 1. marts 2021 blev ansættelsen af løben-
de ejendomsværdier for erhvervsejendomme afskaffet helt,
jf. lov nr. 291 af 27. februar 2021. De nye ejendomsvurde-
ringer for landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejen-
domme indeholder således alene en grundværdi. I de nye
ejendomsvurderinger for ejendomme, der både anvendes til
boligformål og til erhvervsmæssige formål, ansættes der så-
ledes kun en ejendomsværdi for boligdelen. Om baggrunden
for afskaffelsen af ejendomsværdier henvises til pkt. 2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Som en følge af afskaffelsen af ejendomsværdier for er-
hvervsejendomme er det ikke længere muligt at anvende
ejendomsværdien og fordelingen heraf, når det efter ejen-
domsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, 2. pkt., skal op-
gøres, hvor stor en del af en ejendom, der anvendes til
henholdsvis beboelsesformål og erhvervsmæssige formål,
herunder om der er tale om væsentlig erhvervsmæssig an-
vendelse.
Skatteforvaltningen anvender efter gældende ret ejendoms-
værdien i de videreførte vurderinger fra det gamle vurde-
ringssystem, jf. ejendomsvurderingslovens § 35 a, som er en
midlertidig ordning.
Det foreslås, at ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk.
1, 2. pkt., ændres, så », der indeholder en eller to selvstændi-
ge lejligheder, hvor ejendommen både tjener eller har tjent
til bolig for ejeren og i væsentligt omfang benyttes erhvervs-
mæssigt, jf. ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1« ændres
til »omfattet af ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, og
som på afståelsestidspunktet anses som en erhvervsejendom
efter ejendomsvurderingsloven«.
Den foreslåede ændring indebærer, at der ved opgørelsen af,
hvor stor en del af fortjenesten, der er skattepligtig ved af-
ståelse af ejendomme omfattet af ejendomsvurderingslovens
§ 35, stk. 1 – dvs. ejendomme, som indeholder en eller
to selvstændige boligenheder, der anvendes til bolig- og
erhvervsmæssige formål – og som på afståelsestidspunktet
er kategoriseret som en erhvervsejendom efter ejendomsvur-
deringslovens § 3, stk. 1, nr. 4, vil den del af fortjenesten,
som vedrører ejerboligen, ikke skulle medregnes. Skattefri-
heden vil fortsat omfatte ejerboligen med tilhørende grund
og have.
Forslaget indebærer, at Skatteforvaltningen ikke fremadret-
tet vil skulle vurdere, om der er tale om en ejendom, der i
væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, på baggrund
af ejendomsværdien, men at det i stedet vil være ejendom-
mens kategorisering som erhvervsejendom efter ejendoms-
vurderingsloven, der er afgørende for, at den blandede be-
nyttede ejendom er omfattet af ejendomsavancebeskatnings-
lovens § 9, stk. 1, 2. pkt.
Den foreslåede ændring indebærer en ændring af anvendel-
sesområdet for ejendomsvurderingslovens § 9, stk. 1, 2. pkt.,
på den måde, at det ikke længere vil være afgørende, at
mindst 25 pct. af ejendomsværdien for ejendommen benyt-
tes erhvervsmæssigt. Forslaget indebærer, at det i stedet
vil være afgørende, at ejendommen er kategoriseret som
en erhvervsejendom efter ejendomsvurderingsloven. Efter
ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 2, træffer Skatteforvalt-
ningen beslutning om ejendommes kategorisering ud fra en
73
bedømmelse af ejendommens samlede karakter. Når beslut-
ningen træffes, indgår oplysninger i Bygnings- og Boligre-
gistret om den registrerede anvendelse af bygninger belig-
gende på ejendommen og oplysninger fra offentlige registre
i øvrigt.
En ejendom omfattet af ejendomsvurderingslovens § 35,
som er kategoriseret som en erhvervsejendom efter ejen-
domsvurderingsloven, vil således være omfattet af ejen-
domsavancebeskatningsloven § 9, stk. 1, 2. pkt., hvorefter
fortjenesten af den del af ejendommen, der vedrører ejerbo-
ligdelen, under visse betingelser vil være skattefri.
Ejendomme omfattet af ejendomsvurderingslovens § 35, og
som er kategoriseret som en ejerbolig efter ejendomsvurde-
ringsloven, vil omvendt ikke være omfattet af ejendomsa-
vancebeskatningsloven § 9, stk. 1, 2. pkt. Disse ejendomme
vil i stedet være omfattet af den såkaldte parcelhusregel
i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, hvorefter fortjene-
sten af hele ejendommen under visse betingelser er skattefri.
Selve fordelingen af den samlede kontantomregnede afståel-
sessum, herunder fastsættelsen af den del af afståelsessum-
men, der vedrører den avance, der under visse betingelser
er skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk.
1, 2. pkt., vil – lige som i dag – skulle ske efter ejendomsa-
vancebeskatningslovens § 4, stk. 5. Heraf følger det, at ved
afståelse af fast ejendom skal sælger og køber i købsaftale,
skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling
af den samlede kontantomregnede afståelsessum på grund,
bygninger og ejerbolig.
Til nr. 3
Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk.
1, 1. pkt., at ved afståelse af en ejendom, der på afståel-
sestidspunktet anses for landbrugs- eller skovejendom efter
ejendomsvurderingsloven, skal den del af fortjenesten, som
vedrører stuehuset med tilhørende grund og have, under
visse betingelser ikke medregnes.
Det fremgår videre af ejendomsavancebeskatningslovens
§ 9, stk. 1, 2. pkt., at tilsvarende gælder for den del af
fortjenesten, som vedrører ejerboligen, ved afståelse af en
ejendom, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder,
hvor ejendommen både tjener eller har tjent til bolig for
ejeren og i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt,
jf. ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1. Skattefriheden
omfatter ejerboligen med tilhørende grund og have.
Efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, 1. pkt., følger
det, at anvendes en ejendom, som indeholder en eller to
selvstændige boligenheder, bortset fra en landbrugsejendom
eller en skovejendom til såvel boligformål som erhvervs-
mæssige formål, ansættes en ejendomsværdi for boligdelen
efter § 16. Videre følger det af 2. pkt., at for erhvervsejen-
domme m.v., der er omfattet af 1. pkt., og som indeholder to
selvstændige boligenheder, fordeles ejendomsværdien mel-
lem de to selvstændige enheder efter ejendomsvurderingslo-
vens § 35, stk. 2, 2. pkt.
Kravet i ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, 2.
pkt., om, at ejendommen i væsentligt omfang benyttes
erhvervsmæssigt, er efter Skatteforvaltningens praksis op-
fyldt, når den erhvervsmæssige andel af ejendommen udgør
mindst 25 pct. af den samlede ejendomsværdi for ejendom-
men. Det betyder, at reglen i ejendomsavancebeskatningslo-
vens § 9, stk. 1, 2. pkt., finder anvendelse, når dette er
tilfældet.
Der findes ikke regler i gældende ret om en overgangsord-
ning for nuværende ejere om ejendomsavance af ejendomme
omfattet af ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1.
Det foreslås i ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 8,
1. pkt., at for ejendomme omfattet af ejendomsvurderingslo-
vens § 35, stk. 1, som på afståelsestidspunktet anses som
en ejerbolig efter ejendomsvurderingsloven, og som var om-
fattet af § 9, stk. 1, 2. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 132
af 25. januar 2019, kan ejeren ved henvendelse til Skattefor-
valtningen vælge, at ejendommen skal behandles efter stk.
1-7. Det foreslås videre i 2. pkt., at 1. pkt. forudsætter, at
der ikke er foretaget omvurdering efter ejendomsvurderings-
lovens § 6 som følge af ændringer, der er sket på ejerens
foranledning.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at anven-
delsesområdet for ejendomsavancebeskatningslovens § 9,
stk. 1, 2. pkt., foreslås ændret, jf. lovforslagets § 6, nr.
2. Ændringen af anvendelsesområdet indebærer, at det ikke
fremadrettet ved afståelse af ejendomme omfattet af ejen-
domsvurderingslovens § 35, stk. 1 – dvs. ejendomme, som
indeholder en eller to selvstændige boligenheder, der anven-
des til bolig- og erhvervsmæssige formål – er afgørende,
om der er tale om ejendom, hvor den erhvervsmæssige an-
del af ejendommen udgør mindst 25 pct. af den samlede
ejendomsværdi. Efter lovforslagets § 6, nr. 2, vil det i stedet
blive afgørende, at ejendommen på afståelsestidspunktet er
kategoriseret som en erhvervsejendom efter ejendomsvurde-
ringslovens § 3, stk. 1, nr. 4.
Bestemmelsen vil finde anvendelse for nuværende ejere, der
efter de gældende regler er omfattet af ejendomsavancebe-
skatningslovens § 9, stk. 1, 2. pkt., hvor den erhvervsmæssi-
ge andel af ejendommen således udgør mindst 25 pct. af den
samlede ejendomsværdi for ejendommen.
Ejendomme omfattet af ejendomsvurderingslovens § 35, og
som er kategoriseret som en ejerbolig efter ejendomsvur-
deringsloven, vil dermed ikke længere være omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven § 9, stk. 1, 2. pkt. Disse
ejendomme vil i stedet være omfattet af den såkaldte parcel-
husregel i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, hvorefter
fortjenesten af hele ejendommen under visse betingelser er
skattefri.
Udgangspunktet er, at det vil være en fordel for ejeren at
blive omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, for-
di fortjenesten af hele ejendommen under visse betingelser
er skattefri (og ikke kun den del af fortjenesten, der kan
74
henføres til ejerboligen, som det er tilfældet efter ejendoms-
avancebeskatningslovens § 9). Henset til, at der imidlertid
kan være tilfælde, hvor det ikke er en fordel at være omfattet
af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, har den foreslåede
bestemmelse i stk. 8, 1. pkt., til formål at sikre, at ejeren
ved henvendelse til Skatteforvaltningen fortsat kan vælge,
at fortjenesten af afståelsen af ejendommen skal behandles
efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, 2. pkt., i
stedet for efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8.
Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor betingelserne for skatte-
frihed efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8 ikke op-
fyldes, fordi der kan udstykkes til selvstændig bebyggelse,
men hvor betingelserne for skattefrihed efter ejendomsavan-
cebeskatningslovens § 9 opfyldes, fordi udstykningsmulig-
heden ikke knytter sig til ejerboligen med tilhørende grund
og have, men til den øvrige del af ejendommen. Det kan
f.eks. også være tilfældet, hvor der er tab på den erhvervs-
mæssige del.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 8, 2. pkt., indebærer, at
det er en forudsætning for, at ejeren fortsat kan vælge, at
fortjenesten af afståelsen af ejendommen skal behandles ef-
ter ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, 2. pkt., at
der ikke er foretaget omvurdering efter ejendomsvurderings-
lovens § 6, stk. 1, som følge af ændringer, der er sket på
ejerens foranledning.
Ændringer af en ejendom, der er sket på ejerens foranled-
ning, og som medfører, at ejendommen omvurderes efter
ejendomsvurderingslovens § 6, kan f.eks. være, at ejendom-
mens grundareal er ændret med mindst 25 m2, jf. ejendoms-
vurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 2, eller at ejendommens
anvendelse er ændret, så det er af væsentlig betydning for
vurderingen, jf. ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 6.
I tilfælde, hvor der er foretaget omvurdering efter ejendoms-
vurderingslovens § 6 som følge af ændringer, der ikke er
sket på ejerens foranledning, vil ejeren forsat kunne vælge,
at fortjenesten af afståelsen af ejendommen skal behandles
efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, 2. pkt.
Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor ejendommen omvurde-
res, fordi ejendommen har lidt væsentlig skade på grund af
brand, storm, oversvømmelse eller anden pludseligt opstået
hændelse, jf. ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 9.
Til § 7
Til nr. 1
Efter kildeskattelovens § 33 C er der mulighed for at over-
drage en personligt ejet virksomhed i levende live til nære
familiemedlemmer m.fl. med succession.
Succession indebærer, at overdragelsen ikke beskattes hos
overdrageren. Ved beskatning af erhververen skal virksom-
hedens aktiver med hensyn til skattemæssige af- og ned-
skrivninger og beskatning af fortjenester og fradrag af tab
ved salg behandles, som om de var anskaffet af erhververen
på de tidspunkter og til de beløb, hvortil de i sin tid var
anskaffet af overdrageren.
En række betingelser skal være opfyldt for, at der kan ske
overdragelse med succession. Der kan efter kildeskattelo-
vens § 33 C succederes i en erhvervsvirksomhed, en af
flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere
erhvervsvirksomheder, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 1.
pkt.
Enkeltstående aktiver kan således ikke overdrages med suc-
cession, medmindre de selvstændigt anses for at udgøre en
erhvervsvirksomhed. Vurderingen foretages på overdragel-
sestidspunktet.
I forhold til fast ejendom omfattet af ejendomsavancebe-
skatningsloven kan der kun succederes i fortjeneste, der skal
opgøres efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven,
i det omfang ejendommen anvendes i overdragerens eller
overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed,
jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 3. pkt. Hvis den er-
hvervsmæssige del udgør mere end halvdelen af ejendom-
men, kan der succederes i hele ejendomsavancen. Ved op-
gørelsen af den erhvervsmæssige andel lægges den ejen-
domsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse
til grund.
Efter kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 6. pkt., anses ud-
lejning af fast ejendom ikke for erhvervsmæssig virksom-
hed. En undtagelse gælder dog for udlejning af fast ejen-
dom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for en land-
brugs- eller skovejendom, der anses for erhvervsmæssig
virksomhed.
Der kan ikke succederes i aktiver, hvor der ved overdragel-
sen bliver konstateret et tab, jf. kildeskattelovens § 33 C,
stk. 3. Tab, som bliver konstateret ved overdragelse af ak-
tiver, skal i stedet trækkes fra ved opgørelsen af overdrage-
rens skattepligtige indkomst.
Der er ingen nedre grænse ved personligt ejede virksomhe-
der for, hvor små ejerandele der berettiger til overdragelse
med succession.
Der kan tillige ske succession ved overdragelse af en er-
hvervsvirksomhed eller en andel heraf til nære medarbejde-
re, tidligere nære medarbejdere og tidligere ejere.
Når det efter kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, skal opgøres,
om den erhvervsmæssige del af ejendommen udgør mere
end halvdelen af ejendommen – hvorved der kan succede-
res i hele ejendomsavancen – er den ejendomsværdimæssi-
ge fordeling mellem erhverv og beboelse hidtil blevet lagt
til grund. Men med udsendelsen af de nye ejendomsvurde-
ringer ansættes der ikke længere en ejendomsværdi for er-
hvervs-, landbrugs- og skovejendomme. Derved er det ikke
længere muligt at anvende den ejendomsværdimæssige for-
deling som grundlag for opgørelsen af hvor stor en del af
ejendommen, der er erhvervsmæssig henholdsvis beboelse.
75
Ved afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavance-
beskatningsloven skal sælger og køber skriftligt foretage en
fordeling af den samlede overdragelsessum på bl.a. grund,
bygninger, ejerbolig, herunder stuehus, jf. ejendomsavance-
beskatningslovens § 4, stk. 5. Den aftalte overdragelsessum
og fordeling på aktiver er undergivet Skatteforvaltningens
prøvelse, jf. § 4, stk. 6. Ved afståelse af fast ejendom omfat-
tet af afskrivningslovens regler foretages tilsvarende en for-
deling af den samlede salgssum i henhold til afskrivningslo-
vens § 45, stk. 2. Omfatter overdragelsen f.eks. grund og bo-
lig, skal fordeling tillige omfatte disse aktiver. Salgssummen
og fordeling på aktiver er undergivet Skatteforvaltningens
prøvelse, jf. § 45, stk. 3.
Det foreslås, at kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 4. og 5. pkt.,
ophæves, og at det i stedet indsættes som et nyt punktum,
at kan mere end halvdelen af overdragelsessummen for ejen-
dommen henføres til den del af ejendommen, der anvendes
i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles
erhvervsvirksomhed, finder stk. 2-11 og 14 dog anvendelse
på hele ejendomsavancen vedrørende den pågældende ejen-
dom.
Det foreslåede retskrav på anvendelse af en ansat ejendoms-
værdi efter ejendomsvurderingslovens § 11, jf. lovforslagets
§ 4, nr. 5, vil indebære, at Skatteforvaltningen ikke skal kun-
ne efterprøve, om den aftalte værdiansættelse af den faste
ejendom, som den er indregnet i overdragelsessummen, er
markedsmæssig, hvis ejendommens værdi er fastsat svaren-
de til ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvur-
deringslovens § 11, som er meddelt højst 2 år før overdra-
gelsen og fortsat er gældende.
Skatteforvaltningen vil dog fortsat kunne efterprøve forde-
lingen på aktiver efter ejendomsavancebeskatningslovens
§ 4, stk. 5, jf. stk. 6, henholdsvis afskrivningslovens § 45,
stk. 3.
Når Skatteforvaltningen har godkendt overdragelsessummen
såvel som fordeling på aktiver, vil parterne have sikker-
hed for, at overdragelsen kan ske med succession for hele
ejendomsavancen, hvis mere end halvdelen af overdragel-
sessummen er henført til aktiver, der anvendes i overdra-
gerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervs-
virksomhed.
Er der tale om overdragelse af ejendomme, hvor der ikke
er foretaget en sådan fordeling, vil forholdet mellem ejerbo-
ligens værdi og ejendommens samlede værdi kunne findes
ved at sætte den ansatte ejendomsværdi af ejerboligen, jf.
ejendomsvurderingslovens §§ 30 eller 35, i forhold til ejen-
dommens samlede værdi, der eventuelt er ansat efter ejen-
domsvurderingslovens § 11, eller alternativt ejendommens
værdi, som den indgår i den aftalte overdragelsessum, så-
fremt den er udtryk for handelsværdien af ejendommen.
Beslutningen om, at erhververen indtræder i overdragerens
skattemæssige stilling, dvs. succederer, skal som udgangs-
punkt senest meddeles i forbindelse med afgivelse af over-
dragerens oplysninger til Skatteforvaltningen efter skatte-
kontrollovens § 2, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 7. Hvis
de værdiansættelser, parterne har lagt til grund ved overdra-
gelse, ændres i forbindelse med Skatteforvaltningens bereg-
ning af gaveafgift eller indkomstskat af en eventuel gave,
kan parterne imidlertid træffe en ny beslutning om, hvorvidt
erhververen indtræder i overdragerens stilling (succederer),
jf. § 33 C, stk. 8, 1. pkt. En eventuel ny beslutning skal
meddeles Skatteforvaltningen inden for 3 måneder efter,
at den skattepligtige eller gaveafgiftspligtige har modtaget
meddelelse om ændringen af værdiansættelse, jf. § 33 C,
stk. 8, 2. pkt.
Til nr. 2
Det følger af kildeskattelovens § 33 D, stk. 3, at passivpo-
sten udgør 30 pct. af den beregnede fortjeneste, der ikke
ville være aktieindkomst. Passivposten af den beregnede
fortjeneste, der ville være aktieindkomst, udgør 22 pct.
Passivposten skal kompensere erhververen for den skatte-
byrde, som overtages ved en overdragelse, der sker med
skattemæssig succession.
Det foreslås i kildeskattelovens § 33 D, stk. 3, at indsætte
et 3. pkt. om, at har parterne valgt at værdiansætte gaven
efter boafgiftslovens § 27, stk. 1, 3. pkt., skal denne værdi
anvendes ved beregning af passivpost efter 1. og 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at såfremt den
skematiske værdiansættelsesmetode er anvendt ved opgørel-
sen af afgiftsgrundlaget for arven, vil den samme værdian-
sættelse skulle anvendes ved opgørelse af den avance på
aktiverne, der danner grundlag for fastsættelsen af de lovbe-
stemte passivposter.
Der vil som hidtil være mulighed for at foretage et nedslag
efter en individuel vurdering af værdien af den latente skat-
tebyrde beregnet på grundlag af den skematiske værdiansæt-
telse som et alternativ til de lovbestemte passivposter. Ved
en individuel fastsættelse af værdien af den latente skatte-
byrde kan der indgå en fordeling af successionsfordelen,
jf. SKM2024.345.DEP, der indeholder en kommentar til
Højesterets dom af 27. februar 2024 (SKM2024.344.HR)
vedrørende skattenedslag ved overdragelse af virksomhed
med succession.
Til § 8
Til nr. 1
Det er i § 15, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunal indkomst-
skat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift
til kommunerne fastsat, at staten til den enkelte kommune
henholdsvis ved begyndelsen af hvert kvartal, for så vidt
angår grundskyld som nævnt i ejendomsskattelovens § 31,
stk. 1, og hvert halvår, for så vidt angår grundskyld og
dækningsafgift som nævnt i ejendomsskattelovens § 33, stk.
1, udbetaler et beløb til foreløbig dækning af grundskyld og
dækningsafgift. Det følger af 2. pkt., at for så vidt angår
76
grundskyld som nævnt i ejendomsskattelovens § 31, stk. 1,
skal udbetalingen svare til en fjerdedel af det årlige beløb,
der efter det for kommunen vedtagne årsbudget udgør dens
indtægt ved den nævnte grundskyld. Det følger af 3. pkt., at
for så vidt angår grundskyld og dækningsafgift som nævnt
i ejendomsskattelovens § 33, stk. 1, skal udbetalingen svare
til halvdelen af det årlige beløb, der efter det for kommu-
nen vedtagne årsbudget udgør dens indtægt ved den nævnte
grundskyld og dækningsafgift. Det følger af 4. pkt., at ud-
betalingen omfatter indkomstårets beløb uden nedsættelse
for beløb, som staten har ydet som rabat eller lån efter
ejendomsskattelovens kapitel 6-8 og 11.
Det foreslås, at det i § 15 i lov om kommunal indkomstskat
og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til
kommunerne indsættes som stk. 3, 1. pkt., at staten udbeta-
ler et beløb til den kommune, som efter afgørelse truffet
af Skatteforvaltningen skal eftergive eller tilbagebetale en
efteropkrævning af grundskyld for skatteårene 2021-2023,
jf. ejendomsskattelovens 82 c, stk. 1, samt eventuelle renter
og gebyrer, der er påløbet som følge af manglende betaling
af grundskylden, jf. ejendomsskattelovens § 82 c, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
den samtidigt foreslåede eftergivelses- og tilbagebetalings-
ordning for grundskyld ved efterregulering af skatteårene
2021-2023, hvor tidligere ejer er afgået ved døden, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 42.
Efter den foreslåede eftergivelses- og tilbagebetalingsord-
ning vil visse kommuner kunne blive pålagt at skulle efter-
give eller tilbagebetale en opkrævning af grundskyld samt
eventuelle påløbne renter og gebyrer, hvorfor den berørte
kommune vil opleve et indkomsttab.
Med den foreslåede bestemmelse foreslås det, at staten vil
skulle godtgøre kommunen for dette indkomsttab.
Med påløbne renter og gebyrer menes de eventuelle beløb,
som kommunen enten eventuelt har pålagt den pågældende
ejer i forbindelse med manglende betaling af en grundskyld,
som efterfølgende vil skulle eftergives eller tilbagebetales,
eller udgifter kommunen selv vil have afholdt – f.eks. til
rykkerskrivelser.
Det foreslås som 2. pkt., at beløbet, der skal udbetales efter
1. pkt., skal svare til det beløb, som den pågældende kom-
mune har skullet eftergive eller tilbagebetale.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det beløb, staten
vil skulle godtgøre den pågældende kommune, vil skulle
svare til det beløb, som kommunen af Skatteforvaltningen
pålægges af eftergive.
Skatteforvaltningen er ikke bekendt med eventuelle renter
og gebyrer afholdt af kommunen, hvorfor kommunen vil
skulle oplyse Skatteforvaltningen herom, jf. det foreslåede
3. pkt. nedenfor.
Det foreslås som 3. pkt., at staten senest skal udbetale belø-
bet 30 bankdage fra den dag, hvor kommunen har oplyst
Skatteforvaltningen om størrelsen af det beløb, som er efter-
givet eller tilbagebetalt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Skatteforvaltnin-
gen vil skulle overføre et beløb svarende til det beløb, som
kommunen vil have eftergivet eller tilbagebetalt, senest 30
bankdage fra den dag, hvor kommunen har oplyst om det
beløb, som kommunen har eftergivet eller tilbagebetalt.
Ved 30 bankdage menes de 30 efterfølgende bankdage efter,
at Skatteforvaltningen af kommunen er blevet oplyst om
beløbsstørrelsen. Det vil sige, at hvis kommunen onsdag den
17. september 2025 oplyser Skatteforvaltningen om beløbet,
så vil de foreslåede 30 bankdage løbe fra og med torsdag
den 18. september 2025.
Til § 9
Til nr. 1
Det følger af ligningslovens § 14, stk. 1, at ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst kan fradrages beløb, som i
indkomståret er anvendt til skatter og afgifter, bortset fra
ejendomsværdiskatter, på fast ejendom og næring, til for-
pagtningsafgifter og lignende byrder, jf. dog ligningslovens
§ 14, stk. 2 og 3.
Det følger af ligningslovens § 14, stk. 2, 1. pkt., at der ikke
kan fratrækkes ejendomsskatter på ejendomme, der indehol-
der en eller to selvstændige lejligheder, hvis ejendommen i
indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Det følger videre
af 2. pkt., at fradrag ikke indrømmes for udgifter til ejen-
domsskatter, som vedrører et stuehus med tilhørende grund
og have, hvis stuehuset i indkomståret har tjent til bolig for
ejeren. Det følger desuden af 3. pkt., at begrænsningen i
2. pkt. gælder, når stuehuset er beliggende på en ejendom,
der efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugsejen-
dom. Videre følger det af 4. pkt., at fradrag tilsvarende
ikke indrømmes for ejendomme omfattet af ejendomsskatte-
lovens § 3, stk. 1, nr. 4 og 6-10.
Det følger af ligningsloven § 14, stk. 3. 1. pkt., at begræns-
ningen i stk. 2, 1-4. pkt., ikke gælder i det omfang, at
ejendommen eller stuehuset er benyttet erhvervsmæssigt i
indkomståret. Det følger af bestemmelsens 2. pkt., at der ses
bort fra uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse af ejendom-
men.
Ligningslovens § 14, stk. 2 og 3, indebærer således, at der
ikke kan fratrækkes ejendomsskatter for ejendomme omfat-
tet af ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 og 6-10, hvis
den pågældende ejendom har tjent til bolig for ejeren, men
at der dog gives fradrag i de tilfælde, ejendommen har været
anvendt erhvervsmæssigt med undtagelse af, hvis der er tale
om en uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse.
Det følger af praksis, at den erhvervsmæssige benyttelse
anses for væsentlig, hvis benyttelsen svarer til mindst 10
77
pct. af ejendomsværdien. Det vil sige, at der er tale om
uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse, hvis denne er mindre
end 10 pct. af den samlede ejendomsværdi for ejendommen,
og at der således ikke gives fradrag for ejendomsskatter i
disse tilfælde.
Ved indførelsen af ejendomsvurderingsloven pr. 1. januar
2018 blev ansættelsen af løbende ejendomsværdier for land-
brugs- og skovejendomme samt erhvervsejendomme, der
ikke er dækningsafgiftspligtige eller har en boligdel, afskaf-
fet. Fra og med den 1. marts 2021 blev ansættelsen af løben-
de ejendomsværdier for erhvervsejendomme afskaffet helt,
jf. lov nr. 291 af 27. februar 2021. De nye ejendomsvurde-
ringer for landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejen-
domme indeholder dermed alene en grundværdi. De nye
ejendomsvurderinger for ejendomme, der både anvendes til
boligformål og til andre formål, indeholder således kun en
ejendomsværdi for boligdelen. Om baggrunden for afskaf-
felsen af ejendomsværdier henvises til pkt. 2.1.1 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Som følge af afskaffelsen af løbende ejendomsværdier for
landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejendomme er
det ikke længere muligt at anvende ejendomsværdien og
fordelingen heraf ved vurderingen af, hvor stor en del af
ejendomme, der benyttes til andre formål, og om denne
benyttelse er væsentlig eller uvæsentlig.
Skatteforvaltningen anvender efter gældende ret fordelin-
gen af ejendomsværdien i de videreførte vurderinger fra
det gamle vurderingssystem, jf. ejendomsvurderingslovens
§ 35 a, som er en midlertidig ordning.
Der vil derfor med tiden komme større usikkerhed omkring
væsentlighedsvurderingen efter ligningslovens § 14, stk. 3,
2. pkt., idet der alene vil kunne henses til nogle historiske
ejerboligfordelinger for blandet benyttede ejendomme, som
med stor sandsynlighed ikke vil være retvisende.
Det foreslås, at der i ligningslovens § 14, stk. 3, efter 2.
pkt. indsættes tre nye punktummer. Det foreslås at indsætte
som 3. pkt., at som uvæsentligt erhvervsmæssigt benyttet,
jf. 2. pkt., anses en ejendom, der kun anvendes af ejeren til
boligformål og erhvervsmæssige formål, når den erhvervs-
mæssigt benyttede del af ejendommen i henhold til en for-
deling efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5,
eller afskrivningslovens § 45, stk. 2, der fortsat anses for ret-
visende, udgør mindre end 10 pct. af ejendommens kontante
anskaffelsessum. Det foreslås at indsætte som 4. pkt., at i
andre tilfælde anses en ejendom, der kun anvendes af ejeren
til boligformål og erhvervsmæssige formål, som uvæsentligt
erhvervsmæssigt benyttet, jf. 2. pkt., når ejendomsværdien
for den del af ejendommen, der anvendes til boligformål,
udgør mere end 90 pct. af ejendommens kontante anskaffel-
sessum. Det foreslås at indsætte som 5. pkt., at virksomheds-
skattelovens § 1, stk. 3, 5. og 6. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Med henblik på at øge sikkerheden ved anvendelse af lig-
ningslovens § 14 om fradrag for beløb, som i indkomståret
er anvendt til skatter og afgifter, bortset fra ejendomsværdi-
skatter, på fast ejendom og næring, til forpagtningsafgifter
og lignende byrder, foreslås der med forslaget indført en ny
skematisk metode til beregning af, hvorvidt den erhvervs-
mæssige del af en ejendom, der kun anvendes af ejeren til
boligformål og erhvervsmæssige formål, anses for uvæsent-
lig erhvervsmæssigt benyttet. Med den foreslåede metode
vil der skulle ses på, om ejendommen anvendes til erhvervs-
mæssige formål, og om denne del udgør mindst 10 pct. af
ejendommens samlede kontante anskaffelsessum.
Den nye skematiske metode vil også kunne være retningsgi-
vende i forhold til væsentlighedsvurderingen efter lignings-
lovens § 14, stk. 3, 2. pkt., for de tilfælde, hvor en ejendom
ikke kun anvendes af ejeren til boligformål og erhvervsmæs-
sige formål, f.eks. hvis en del af ejendommen anvendes til
hobbyvirksomhed. Den nye skematiske metode er udtryk
for en værdimæssig fordeling af en ejendom, der vil kunne
indgå i væsentlighedsvurderingen efter ligningslovens § 14,
stk. 3, 2. pkt., på samme vis som det har været tilfældet med
den værdimæssige fordeling af en ejendom, der hidtil har
været foretaget i henhold til ejendomsvurderingslovens § 35
a.
Den foreslåede nye skematiske metode til beregning af,
hvorvidt en ejendom, der kun anvendes af ejeren til bolig-
formål og erhvervsmæssige formål, tager udgangspunkt i til-
gængelige og objektive oplysninger bl.a. i form af ejendom-
mens kontante anskaffelsessum og den ansatte ejendoms-
værdi for den del af ejendommen, der anvendes af ejeren til
boligformål.
Med det foreslåede 3. pkt. følger det, at som uvæsentlig
erhvervsmæssig benyttelse, jf. 2. pkt., anses en ejendom, der
kun anvendes af ejeren til boligformål og erhvervsmæssige
formål, når den erhvervsmæssigt benyttede del af ejendom-
men i henhold til en fordeling efter ejendomsavancebeskat-
ningslovens § 4, stk. 5, eller afskrivningslovens § 45, stk. 2,
der fortsat anses for retvisende, udgør mindre end 10 pct. af
ejendommens kontante anskaffelsessum.
Det er således en betingelse, at ejendommen anvendes af
ejeren til erhvervsmæssige formål. Dette beror på en konkret
vurdering og følger den almindelige vurdering, der vil skul-
le foretages på baggrund af bl.a. virksomhedsskattelovens
§ 1, stk. 1. Dernæst følger det, at udgangspunktet for den
nye skematiske metode er den af køber og sælger foretagne
fordeling af den samlede kontantomregnede afståelsessum
i købsaftalen på grund, bygninger, ejerbolig, herunder stue-
hus, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, eller
aktiver, der er omfattet af overdragelsen f.eks. bygninger, jf.
afskrivningslovens § 45, stk. 2. Fordelingen anvendes til at
afgøre, hvorvidt den del af ejendommen, der ikke anvendes
af ejeren til boligformål, udgør mindst 10 pct. af ejendom-
mens samlede kontante anskaffelsessum. Der henvises i øv-
rigt til bemærkninger til lovforslagets § 14, nr. 1.
Med det foreslåede 4. pkt. følger det, at i andre tilfælde
78
anses en ejendom, der kun anvendes af ejeren til boligformål
og erhvervsmæssige formål, som uvæsentligt erhvervsmæs-
sigt benyttet, jf. 2. pkt., når ejendomsværdien for den del af
ejendommen, der anvendes til boligformål, udgør mere end
90 pct. af ejendommens kontante anskaffelsessum.
Det er således en betingelse, at ejendommen anvendes af
ejeren til erhvervsmæssige formål. Dette beror på en konkret
vurdering og følger den almindelige vurdering, der vil skulle
foretages på baggrund af bl.a. virksomhedsskattelovens § 1,
stk. 1. Dernæst ses der på, om den del af ejendommen,
der ikke anvendes af ejeren til boligformål, udgør mindst
10 pct. af ejendommens kontante anskaffelsessum. Bereg-
ningen tager udgangspunkt i to objektive og tilgængelige
værdier. Den nye skematiske metode bygger på en residual
betragtning, hvor det er en forudsætning, at ejendomsværdi-
en for den del af ejendommen, der anvendes til boligformål,
udgør mindre end 90 pct., hvilket svarer til, at residualen
skal udgøre mindst 10 pct. af ejendommens kontante anskaf-
felsessum. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovfor-
slagets § 14, nr. 1.
Det foreslåede 5. pkt. i ligningslovens § 14, stk. 3, henvi-
ser til, at virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 5. og 6.
pkt., finder tilsvarende anvendelse. Med henvisningen til
det foreslåede 5. pkt. i virksomhedsskattelovens § 1, stk.
3, jf. lovforslagets § 14, nr. 1, gives der mulighed for, at
den skattepligtige kan vælge, at en ansat ejendomsværdi
efter ejendomsvurderingslovens § 11 skal træde i stedet for
ejendommens kontante anskaffelsessum, jf. 3. og 4. pkt.,
fra og med det indkomstår den ansatte ejendomsværdi efter
ejendomsvurderingslovens § 11 er meddelt den skattepligti-
ge. Med henvisningen til det foreslåede 6. pkt. i virksom-
hedsskattelovens § 1, stk. 3, jf. lovforslagets § 14, nr. 1, re-
guleres ejendommens kontante anskaffelsessum, jf. 3. og 4.
pkt., og en ansat ejendomsværdi efter ejendomsvurderings-
lovens § 11, jf. 5. pkt., begge med tillæg af anskaffelsessum
for ombygning, forbedringer m.v., der ikke er indregnet heri,
efter indekset med lavest mulige geografiske niveau, der er
fastsat efter ejendomsvurderingslovens § 45, stk. 1, og § 46.
De foreslåede bestemmelser skal ses i sammenhæng med
hinanden. Det foreslås, at den kontante anskaffelsessum for
ejendommen indekseres med henblik på at sikre, at den
løbende prisudvikling, der er på boligmarkedet, og som i
praksis afspejles i ejendomsværdien for den del af ejendom-
men, der anvendes til boligformål, også indarbejdes i ejen-
dommens anskaffelsessum. Det er dog opfattelsen, at en
ansat ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11
giver en mere retvisende værdiansættelse af ejendommen
henset til, at ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslo-
vens § 11 skal ansættes som den forventelige kontantværdi
i fri handel for en ejendom af den pågældende type under
hensyn til alder, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteri-
stika, hvorfor den skattepligtige skal have mulighed for at
tilvælge en ansat ejendomsværdi efter ejendomsvurderings-
lovens § 11.
Den foreslåede indeksering sker for at sikre, at den løbende
prisudvikling, der er på boligmarkedet, og som i praksis
afspejles i ejendomsværdien for den del af ejendommen,
der anvendes til boligformål, også indarbejdes i ejendom-
mens anskaffelsessum og i en ansat ejendomsværdi efter
ejendomsvurderingslovens § 11 begge med tillæg af anskaf-
felsessum for ombygning, forbedringer m.v., således at for-
holdet mellem den del af ejendommen, der anvendes til bo-
ligformål og erhvervsmæssige formål er retvisende og ikke
skævt som følge af en løbende indregning af prisudvikling
alene i den ene værdi.
Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 14, nr.
1, for en nærmere beskrivelse af de foreslåede regler i virk-
somhedsskattelovens § 1, stk. 3, 5. og 6. pkt.
Der henvises til pkt. 2.1.2.4 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Ligningslovens § 15 J, stk. 3 og 4, omhandler opgørelse
af fradrag for driftsudgifter for ejendomme omfattet af ejen-
domsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6-8.
Ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6-8, omfatter lejlighe-
der i mindre udlejningsejendomme, dvs. udlejningsejendom-
me med tre til seks boligenheder, samt ejendomme, der be-
bos af bofællesskaber.
Det fremgår af ligningslovens § 15 J, stk. 3, 1. pkt., at ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af en
udlejningsejendom omfattet af ejendomsskattelovens § 3,
stk. 1, nr. 6 og 7, bortset fra renter af indestående prioriteter
samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditin-
stitutter, ikke fradrage den efter 2. pkt. beregnede del af de
til ejendommen knyttede udgifter, herunder afskrivninger på
særlige installationer.
Det fremgår af ligningslovens § 15 J, stk. 4, 1. pkt., at
deltagere i et fællesskab som nævnt i ejendomsskattelovens
§ 3, stk. 1, nr. 8, bortset fra renter af indestående priori-
teter samt reservefonds- og administrationsbidrag til real-
kreditinstitutter ikke kan fradrage ejendommens udgifter,
herunder afskrivninger på særlige installationer, hvis denne
udelukkende tjener til bolig for deltagerne. Det fremgår af
ligningslovens § 15 J, stk. 4, 2. pkt., at såfremt en del af
ejendommen er udlejet, kan deltagerne ikke fradrage den ef-
ter 3. pkt. beregnede del af ejendommens udgifter, herunder
afskrivninger på særlige installationer.
Det foreslås i ligningslovens § 15 J, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4,
2. pkt., at »beregnede« ændres til »angivne«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med og er
en konsekvens af lovforslagets § 9, nr. 3, hvorefter det fore-
slås, at der ikke længere vil skulle foretages en beregning
på baggrund af den ansatte ejendomsværdi ved vurderingen
af, om en ejendomsejer kan få fradrag driftsudgifter, men
at vurderingen fremover skal foretages på baggrund af ejen-
dommens etageareal.
79
Til nr. 3
Ligningslovens § 15 J, stk. 3, omhandler opgørelse af fra-
drag for driftsudgifter for ejendomme omfattet af ejendoms-
skattelovens § 3, stk. 1, nr. 6 og 7. Ejendomsskattelovens
§ 3, stk. 1, nr. 6 og 7, omfatter lejligheder i mindre ud-
lejningsejendomme, dvs. udlejningsejendomme med tre til
seks boligenheder.
Det følger af ligningslovens § 15 J, stk. 3, 1. pkt., at ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af udlej-
ningsejendomme, som er omfattet af ejendomsskattelovens
§ 3, stk. 1, nr. 6 og 7, bortset fra renter af indestående priori-
teter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkre-
ditinstitutter, ikke fradrage den efter 2. pkt. beregnede del af
de til ejendommen knyttede udgifter, herunder afskrivninger
på særlige installationer. Det følger af 2. pkt., at den del,
som ikke kan fradrages efter stk. 1, beregnes som summen
af de ved vurderingen fremkomne værdier af de af ejerne
beboede lejligheder i ejendommen divideret med summen af
samme værdi og den ved vurderingen fremkomne værdi af
den øvrige del af ejendommen.
Efter ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6, kan en eller
flere ejere under visse betingelser vælge at betale ejendoms-
værdiskat af en lejlighed, som én eller flere ejere bebor i
en udlejningsejendom med tre til seks boligenheder, hvoraf
højst én lejlighed er beboet af en eller flere ejere.
Efter ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 7, kan en eller
flere ejere under visse betingelser vælge at betale ejendoms-
værdiskat af lejligheder, som én eller flere ejere bebor i en
udlejningsejendom med tre til seks boligenheder, hvoraf me-
re end én lejlighed den 27. april 1994 var beboet af ejerne.
Efter ejendomsvurderingslovens § 27, stk. 1, fastsættes der
en ejendomsværdi for lejligheder i ejendomme omfattet af
bl.a. ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6 og 7, når betin-
gelserne herfor er opfyldt.
Ligningslovens § 15 J, stk. 3, indebærer, at i de tilfælde
hvor en eller flere ejere bebor en lejlighed i en mindre ud-
lejningsejendom har valgt at blive ejendomsværdibeskattet
efter ejendomsskattelovens § 3, nr. 6 og 7, kan ejerne få fra-
drag for driftsudgifter for de udlejede lejligheder. Ejeren kan
således ikke få fradrag for driftsudgifterne, der kan henføres
til de lejligheder, som ejerne bebor.
Ved indførelsen af ejendomsvurderingsloven pr. 1. januar
2018 blev ansættelsen af løbende ejendomsværdier for land-
brugs- og skovejendomme samt erhvervsejendomme, der
ikke er dækningsafgiftspligtige eller har en boligdel, afskaf-
fet. Fra og med den 1. marts 2021 blev ansættelsen af løben-
de ejendomsværdier for erhvervsejendomme afskaffet helt,
jf. lov nr. 291 af 27. februar 2021. De nye ejendomsvurde-
ringer for landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejen-
domme indeholder dermed alene en grundværdi. De nye
ejendomsvurderinger for ejendomme, der både anvendes til
boligformål og til andre formål, indeholder således kun en
ejendomsværdi for boligdelen. Om baggrunden for afskaf-
felsen af ejendomsværdier henvises til pkt. 2.1.1 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Som følge af afskaffelsen af ejendomsværdier for erhvervs-
ejendomme ansættes der således ikke længere løbende en
samlet ejendomsværdi for en udlejningsejendom med tre til
seks boligenheder, men alene en ejendomsværdi for den lej-
lighed i udlejningsejendommen, der opfylder betingelserne i
ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6 og 7.
Ved opgørelsen af fradrag for driftsudgifterne er det som
en følge heraf ikke længere muligt at foretage beregningen
efter ligningslovens § 15 J, stk. 3, 2. pkt., hvor der tages ud-
gangspunkt i en fordeling af den samlede ejendomsværdi for
en udlejningsejendom med tre til seks boligenheder ved op-
gørelsen af, hvor stor en del af en mindre udlejningsejendom
med tre til seks boligenheder, der anvendes til henholdsvis
beboelsesformål og erhvervsmæssige formål.
Skatteforvaltningen anvender efter gældende regler fordelin-
gen af ejendomsværdien i de videreførte vurderinger fra
det gamle vurderingssystem, jf. ejendomsvurderingslovens
§ 35 a, som er en midlertidig ordning.
Det foreslås i ligningslovens § 15 J, stk. 3, 2. pkt., at ændre
»beregnes som summen af de ved vurderingen fremkomne
værdier af de af ejerne beboede lejligheder i ejendommen
divideret med summen af samme værdi og den ved vurde-
ringen fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen«
til »udgør den del af etagearealet, der ikke anvendes er-
hvervsmæssigt«.
Den foreslåede ændring af ligningslovens § 15 J, stk. 3,
2. pkt., indebærer, at opgørelsen af den del af en udlejnings-
ejendom med tre til seks boligenheder, hvor der kan ske
fradrag fra driftsudgifter, vil skulle foretages på baggrund
af det samlede etageareal i stedet for ejendomsværdien. Den
del af etagearealet, der ikke kan opnås fradrag for, vil udgø-
re den del, der ikke anvendes erhvervsmæssigt i henhold til
et autoritativt register, det vil sige etagearealet, som ejeren
selv bebor. Omvendt vil den del af etagearealet, der anven-
des erhvervsmæssigt i henhold til et autoritativt register,
det vil sige den del af det samlede etageareal, der udlejes,
angive den del, der vil kunne opnås fradrag for.
Fordelingen af, hvor stor en del af ejendommen der an-
vendes til henholdsvis beboelsesformål og erhvervsmæssi-
ge formål, kan ske på baggrund af data fra et autoritativt
register. Ved et autoritativt register forstås den datakilde,
som Skatteforvaltningen til enhver tid anvender til at identi-
ficere ejendomme m.v. Datakilden vil i alle tilfælde være
administreret af en offentlig myndighed eller på vegne af
den offentlige myndighed. Data fra autoritative registre ved-
ligeholdes løbende af relevante myndigheder, hvorfor data
fra disse registre anvendes af Skatteforvaltningens admini-
stration. Det kan bl.a. være Bygnings- og Boligregisteret
(BBR). BBR indeholder data vedrørende oplysninger om
ejendomme i Danmark, herunder data vedrørende anvendel-
se af en bygning og arealet som er bebygget.
80
Der henvises til pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 4
Ligningslovens § 15 J, stk. 4, omhandler opgørelse af fra-
drag for driftsudgifter for ejendomme omfattet af ejendoms-
skattelovens § 3, stk. 1, nr. 8. Ejendomsskattelovens § 3, stk.
1, nr. 8, omfatter ejendomme, der bebos af bofællesskaber.
Det fremgår af ligningslovens § 15 J, stk. 4, 1. pkt., at
deltagere i et fællesskab som nævnt i ejendomsskattelovens
§ 3, stk. 1, nr. 8, bortset fra renter af indestående prioriteter
samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditin-
stitutter ikke kan fradrage ejendommens udgifter, herunder
afskrivninger på særlige installationer, hvis denne udeluk-
kende tjener til bolig for deltagerne. Det følger videre af
2. pkt., at hvis en del af ejendommen bliver udlejet, kan
deltagerne ikke fradrage den efter 3. pkt. beregnede del af
ejendommens udgifter, herunder afskrivninger på særlige
installationer. Det følger af 3. pkt., at den del, der efter 2.
pkt. ikke kan fradrages, beregnes som summen af de ved
vurderingen fremkomne værdier af de af deltagerne beboede
lejligheder i ejendommen divideret med summen af samme
værdi og den ved vurderingen fremkomne værdi af den
øvrige del af ejendommen.
Efter ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 8, kan en eller
flere ejere under visse betingelser vælge at betale ejendoms-
værdiskat af lejligheder i ejendomme til helårsbeboelse, som
indeholder mere end to boligenheder, og som ejes og bebos
af deltagerne i et bofællesskab.
Efter ejendomsvurderingslovens § 27, stk. 1, fastsættes der
en ejendomsværdi for lejligheder i ejendomme omfattet af
bl.a. ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 8, når betingelser-
ne herfor er opfyldt.
Ligningslovens § 15, stk. 4, indebærer, at i de tilfælde hvor
en eller flere ejere har valgt at blive ejendomsværdisbeskat-
tet efter ejendomsskattelovens § 3, nr. 8, kan ejerne få fra-
drag for driftsudgifter for de udlejede lejligheder. Ejerne kan
således ikke få fradrag for driftsudgifterne, der kan henføres
til den del af ejendommen, som udelukkende tjener til bolig
for ejerne.
Ved indførelsen af ejendomsvurderingsloven pr. 1. januar
2018 blev ansættelsen af løbende ejendomsværdier for land-
brugs- og skovejendomme samt erhvervsejendomme, der
ikke er dækningsafgiftspligtige eller har en boligdel, afskaf-
fet. Fra og med den 1. marts 2021 blev ansættelsen af løben-
de ejendomsværdier for erhvervsejendomme afskaffet helt,
jf. lov nr. 291 af 27. februar 2021. De nye ejendomsvurde-
ringer for landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejen-
domme indeholder dermed alene en grundværdi. De nye
ejendomsvurderinger for ejendomme, der både anvendes til
boligformål og til andre formål, indeholder således kun en
ejendomsværdi for boligdelen. Om baggrunden for afskaf-
felsen af ejendomsværdier henvises til pkt. 2.1.1 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Som følge af afskaffelsen af ejendomsværdier for erhvervs-
ejendomme ansættes der således ikke længere løbende en
samlet ejendomsværdi for ejendommen, der bebos af bofæl-
lesskaber, men alene en ejendomsværdi for den lejlighed,
der opfylder betingelserne efter ejendomsskattelovens § 3,
stk. 1, nr. 8.
Ved opgørelsen af fradrag for driftsudgifterne er der som
en følge heraf ikke længere muligt at foretage beregningen
efter ligningslovens § 15 J, stk. 4, 3. pkt., hvor der tages
udgangspunkt i en fordeling af den samlede ejendomsværdi
ved opgørelsen af, hvor stor en del af ejendommen, der an-
vendes til henholdsvis beboelsesformål og erhvervsmæssige
formål.
Skatteforvaltningen anvender efter gældende regler fordelin-
gen af ejendomsværdien i de videreførte vurderinger fra
det gamle vurderingssystem, jf. ejendomsvurderingslovens
§ 35 a, som er en midlertidig ordning.
Det foreslås i ligningslovens § 15 J, stk. 4, 3. pkt., at ændre
»beregnes som summen af de ved vurderingen fremkomne
værdier af de af deltagerne beboede lejligheder i ejendom-
men divideret med summen af samme værdi og den ved
vurderingen fremkomne værdi af den øvrige del af ejendom-
men« til »udgør den del af etagearealet, der ikke anvendes
erhvervsmæssigt«.
Den foreslåede ændring af ligningslovens § 15 J, stk. 4,
3. pkt., indebærer, at opgørelsen af den del af en ejendom,
der bebos af bofællesskaber, hvor der kan ske fradrag fra
driftsudgifter, vil skulle foretages på baggrund af det sam-
lede etageareal i stedet for ejendomsværdien. Den del af
etagearealet, der ikke kan opnås fradrag for, vil udgøre den
del, der ikke anvendes erhvervsmæssigt i henhold til et auto-
ritativt register, det vil sige etagearealet, som ejeren selv
bebor. Omvendt vil den del af etagearealet, der anvendes
erhvervsmæssigt i henhold til et autoritativt register, det vil
sige den del af det samlede etageareal, der udlejes, angive
den del, som der vil kunne opnås fradrag for.
Fordelingen af, hvor stor en del af ejendommen der an-
vendes til henholdsvis beboelsesformål og erhvervsmæssi-
ge formål, kan ske på baggrund af data fra et autoritativt
register. Ved et autoritativt register forstås den datakilde,
som Skatteforvaltningen til enhver tid anvender til at identi-
ficere ejendomme m.v. Datakilden vil i alle tilfælde være
administreret af en offentlig myndighed eller på vegne af
den offentlige myndighed. Data fra autoritative registre ved-
ligeholdes løbende af relevante myndigheder, hvorfor data
fra disse registre anvendes af Skatteforvaltningens admini-
stration. Det kan bl.a. være Bygnings- og Boligregisteret
(BBR). BBR indeholder data vedrørende oplysninger om
ejendomme i Danmark, herunder data vedrørende anvendel-
se af en bygning og arealet som er bebygget.
Der henvises til pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 5
81
Ligningslovens § 15 K, stk. 6, omhandler opgørelse af fra-
drag for driftsudgifter for ejendomme omfattet af ejendoms-
skattelovens § 3, stk. 1, nr. 5.
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, 1.
pkt., at ejendomme, som indeholder en eller to selvstæn-
dige boligenheder, der både anvendes til boligformål og
erhvervsmæssige formål, og hvor der efter ejendomsvurde-
ringslovens § 35, stk. 1, foretages en ansættelse af ejen-
domsværdien for boligdelen. Det følger videre af 2. pkt.,
at det samme gælder erhvervsejendomme m.v., som indehol-
der to selvstændige boligenheder, og hvor ejendomsværdien
tillige fordeles på de to boligenheder efter ejendomsvurde-
ringslovens § 35, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt.
Det følger af ligningslovens § 15 K, stk. 6, 1. pkt., at for
ejendomme som nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1,
nr. 5, som i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt,
foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter, der kan hen-
føres til den del af ejendommen, der benyttes erhvervsmæs-
sigt. Det følger videre af 2. pkt., at tilsvarende gælder ejen-
domme af den art, der er nævnt i ejendomsskattelovens § 3,
stk. 1, nr. 5, som er beliggende i udlandet, på Færøerne eller
i Grønland.
Praksis for, hvornår en erhvervsmæssig benyttelse anses for
væsentlig, fremgår af den juridiske vejledning 2025-1, afsnit
C.H.3.2.3.1. Heraf fremgår, at ved væsentlig erhvervsmæs-
sig benyttelse forstås tilfælde, hvor mindst 25 pct. af ejen-
dommens samlede ejendomsværdi anvendes erhvervsmæs-
sigt. Se f.eks. TfS 1991.21.SKM.
Ved indførelsen af ejendomsvurderingsloven pr. 1. januar
2018 blev ansættelsen af løbende ejendomsværdier for land-
brugs- og skovejendomme samt erhvervsejendomme, der
ikke er dækningsafgiftspligtige eller har en boligdel, afskaf-
fet. Fra og med den 1. marts 2021 blev ansættelsen af løben-
de ejendomsværdier for erhvervsejendomme afskaffet helt,
jf. lov nr. 291 af 27. februar 2021. De nye ejendomsvurde-
ringer for landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejen-
domme indeholder dermed alene en grundværdi. De nye
ejendomsvurderinger for ejendomme, der både anvendes til
boligformål og til andre formål, indeholder således kun en
ejendomsværdi for boligdelen. Om baggrunden for afskaf-
felsen af ejendomsværdier henvises til pkt. 2.1.1 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Som følge af afskaffelsen af ejendomsværdier for landbrugs-
og skovejendomme samt erhvervsejendomme ansættes der
således ikke længere løbende en samlet ejendomsværdi for
ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige bolig-
enheder, der både benyttes til boligformål og erhvervsmæs-
sige formål, og som opfylder betingelserne efter ejendoms-
skattelovens § 3, stk. 1, nr. 5.
Ved opgørelsen af fradrag for driftsudgifterne er det som en
følge heraf ikke længere muligt at anvende ejendomsværdi-
en ved vurderingen af, hvor stor en del af ejendommen der
anvendes til henholdsvis beboelsesformål og erhvervsmæs-
sige formål.
Skatteforvaltningen anvender på nuværende tidspunkt forde-
lingen af ejendomsværdien i de videreførte vurderinger fra
det gamle vurderingssystem, jf. ejendomsvurderingslovens
§ 35 a, som er en midlertidig ordning.
Der vil derfor med tiden komme større usikkerhed omkring
væsentlighedsvurderingen efter ligningslovens § 15 K, stk.
6, 1. pkt., idet der alene vil kunne henses til nogle historiske
ejerboligfordelinger for blandet benyttede ejendomme, som
med stor sandsynlighed ikke vil være retvisende.
Det foreslås, at i ligningslovens § 15 K, stk. 6, indsættes
efter 1. pkt. tre nye punktummer. Det foreslås at indsætte
som 2. pkt., at en ejendom, jf. 1. pkt., der kun anvendes
af ejeren til boligformål og erhvervsmæssige formål, anses
for erhvervsmæssigt benyttet, når den erhvervsmæssigt be-
nyttede del af ejendommen i henhold til en fordeling efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, eller afskriv-
ningslovens § 45, stk. 2, der fortsat anses for retvisende,
udgør mindst 25 pct. af ejendommens kontante anskaffelses-
sum. Det foreslås at indsætte som 3. pkt., at i andre tilfælde
anses en ejendom, jf. 1. pkt., der kun anvendes af ejeren til
boligformål og erhvervsmæssige formål, for erhvervsmæs-
sigt benyttet, når ejendomsværdien for den del af ejendom-
men, der anvendes til boligformål, udgør mindre end 75 pct.
af ejendommens kontante anskaffelsessum. Det foreslås at
indsætte som 4. pkt., at virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3,
5. og 6. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Med henblik på at øge sikkerheden ved anvendelse af lig-
ningslovens § 15 K, stk. 6, om fradrag for de faktiske drifts-
udgifter, der kan henføres til den del af en ejendom som
nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, der i væ-
sentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, foreslås der med
forslaget indført en ny skematisk metode til beregning af,
hvorvidt den erhvervsmæssige del af en ejendom, der kun
anvendes af ejeren til boligformål og erhvervsmæssige for-
mål, anses for erhvervsmæssigt benyttet. Med den foreslåe-
de metode vil der skulle ses på, om ejendommen anvendes
til erhvervsmæssige formål, og om denne del udgør mindst
25 pct. af ejendommens samlede kontante anskaffelsessum.
Den nye skematiske metode vil kunne være retningsgivende
i forhold til væsentlighedsvurderingen efter ligningslovens
§ 15 K, stk. 6, 1. pkt., for de tilfælde, hvor en ejendom ikke
kun anvendes af ejeren til boligformål og erhvervsmæssige
formål, f.eks. hvis en del af ejendommen anvendes til hob-
byvirksomhed. Den nye skematiske metode er udtryk for en
værdimæssig fordeling af en ejendom, der vil kunne indgå
i væsentlighedsvurderingen efter ligningslovens § 15 K, stk.
6, 1. pkt., på samme vis som det har været tilfældet med den
værdimæssige fordeling af en ejendom, der hidtil har været
foretaget i henhold til ejendomsvurderingslovens § 35 a.
Den foreslåede nye skematiske metode til beregning af,
hvorvidt en ejendom, der kun anvendes af ejeren til bolig-
82
formål og erhvervsmæssige formål, tager udgangspunkt i til-
gængelige og objektive oplysninger bl.a. i form af ejendom-
mens kontante anskaffelsessum og den ansatte ejendoms-
værdi for den del af ejendommen, der anvendes af ejeren til
boligformål.
Med det foreslåede 2. pkt. følger det, at en ejendom, jf. 1.
pkt., der kun anvendes af ejeren til boligformål og erhvervs-
mæssige formål, anses for erhvervsmæssigt benyttet, når
den erhvervsmæssigt benyttede del af ejendommen i hen-
hold til en fordeling efter ejendomsavancebeskatningslovens
§ 4, stk. 5, eller afskrivningslovens § 45, stk. 2, der fortsat
anses for retvisende, udgør mindst 25 pct. af ejendommens
kontante anskaffelsessum.
Det er således en betingelse, at ejendommen anvendes af
ejeren til erhvervsmæssige formål. Dette beror på en konkret
vurdering og følger den almindelige vurdering, der vil skul-
le foretages på baggrund af bl.a. virksomhedsskattelovens
§ 1, stk. 1. Dernæst følger det, at udgangspunktet for den
nye skematiske metode er den af køber og sælger foretagne
fordeling af den samlede kontantomregnede afståelsessum
i købsaftalen på grund, bygninger, ejerbolig, herunder stue-
hus, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, eller
aktiver, der er omfattet af overdragelsen f.eks. bygninger,
jf. afskrivningslovens § 45, stk. 2. Fordelingen anvendes
til at afgøre, hvorvidt den del af ejendommen, som ejeren
ikke anvender til boligformål, udgør mindst 25 pct. af ejen-
dommens samlede kontante anskaffelsessum. Der henvises i
øvrigt til bemærkninger til lovforslagets § 14, nr. 1.
Med det foreslåede 3. pkt. følger det, at i andre tilfælde an-
ses en ejendom, jf. 1. pkt., der kun anvendes af ejeren til bo-
ligformål og erhvervsmæssige formål, for erhvervsmæssigt
benyttet, når ejendomsværdien for den del af ejendommen,
der anvendes til boligformål, udgør mindre end 75 pct. af
ejendommens kontante anskaffelsessum.
Det er således en betingelse, at ejendommen anvendes af
ejeren til erhvervsmæssige formål. Dette beror på en konkret
vurdering og følger den almindelige vurdering, der vil skulle
foretages på baggrund af bl.a. virksomhedsskattelovens § 1,
stk. 1. Dernæst ses der på, om den del af ejendommen,
der ikke anvendes af ejeren til boligformål, udgør mindst
25 pct. af ejendommens kontante anskaffelsessum. Bereg-
ningen tager udgangspunkt i to objektive og tilgængelige
værdier. Den nye skematiske metode bygger på en residual
betragtning, hvor det er en forudsætning, at ejendomsværdi-
en for den del af ejendommen, der anvendes til boligformål,
udgør mindre end 75 pct., hvilket svarer til, at residualen
skal udgøre mindst 25 pct. af ejendommens kontante anskaf-
felsessum. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovfor-
slagets § 14, nr. 1.
Det foreslåede 4. pkt. i ligningslovens § 15 K, stk. 6, henvi-
ser til, at virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 5. og 6. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse.
Med henvisningen til det foreslåede 5. pkt. i virksomheds-
skattelovens § 1, stk. 3, jf. lovforslagets § 14, nr. 1, gives
der mulighed for, at den skattepligtige kan vælge, at en ansat
ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 skal
træde i stedet for ejendommens kontante anskaffelsessum,
jf. 2. og 3. pkt., fra og med det indkomstår den ansatte ejen-
domsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 er meddelt
den skattepligtige. Med henvisningen til det foreslåede 6.
pkt. i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, jf. lovforslagets
§ 14, nr. 1, reguleres ejendommens kontante anskaffelses-
sum, jf. 2. og 3. pkt., og en ansat ejendomsværdi efter ejen-
domsvurderingslovens § 11, jf. 5. pkt., begge med tillæg af
anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., der ikke
er indregnet heri, efter indekset med lavest mulige geografi-
ske niveau, der er fastsat efter ejendomsvurderingslovens §
45, stk. 1, og § 46.
De foreslåede bestemmelser skal ses i sammenhæng med
hinanden. Det foreslås, at den kontante anskaffelsessum for
ejendommen indekseres med henblik på at sikre, at den
løbende prisudvikling, der er på boligmarkedet, og som i
praksis afspejles i ejendomsværdien for den del af ejendom-
men, der anvendes til boligformål, også indarbejdes i ejen-
dommens anskaffelsessum. Det er dog opfattelsen, at en
ansat ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11
giver en mere retvisende værdiansættelse af ejendommen
henset til, at ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslo-
vens § 11 skal ansættes som den forventelige kontantværdi
i fri handel for en ejendom af den pågældende type under
hensyn til alder, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteri-
stika, hvorfor den skattepligtige skal have mulighed for at
tilvælge en ansat ejendomsværdi efter ejendomsvurderings-
lovens § 11.
Den foreslåede indeksering sker for at sikre, at den løbende
prisudvikling, der er på boligmarkedet, og som i praksis
afspejles i ejendomsværdien for den del af ejendommen, der
anvendes til boligformål, også indarbejdes i ejendommens
anskaffelsessum, en ansat ejendomsværdi efter ejendoms-
vurderingslovens § 11 begge med tillæg af anskaffelsessum
for ombygning, forbedringer m.v., således at forholdet mel-
lem den del af ejendommen, der anvendes til boligformål
og den del, der anvendes til erhvervsmæssige formål, er ret-
visende og ikke skævt som følge af en løbende indregning af
prisudvikling i den ene værdi.
Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 14, nr.
1, for en nærmere beskrivelse af de foreslåede regler i virk-
somhedsskattelovens § 1, stk. 3, 5. og 6. pkt.
Der henvises til pkt. 2.1.2.4 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 10
Til nr. 1
Det følger af § 1, stk. 1, i lov om lån til betaling af kommu-
nale ejendomsbidrag, at ejendomsejere, der er nævnt i stk.
4, efter anmodning og når visse betingelser er opfyldt, kan
83
opnå lån fra kommunen til dækning af ejendomsbidrag og
tilslutningsafgifter i tilfælde, hvor der er tilslutningspligt.
Det følger af § 1, stk. 4, i lov om lån til betaling af kommu-
nale ejendomsbidrag, at lån i medfør af stk. 1 og 2 kun kan
ydes i de tilfælde, hvor § 1, stk. 4, nr. 1-3, er opfyldt.
Det følger af § 1, stk. 4, nr. 1, at ejendomsejere kan låne
til dækning af kommunale ejendomsbidrag og tilslutnings-
afgifter, når ejendomsejeren eller dennes ægtefælle på det
tidspunkt, til hvilket de pågældende beløb er forfaldne til be-
taling, har nået folkepensionsalderen eller får udbetalt pen-
sion efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller
lov om delpension eller modtager efterløn.
Det følger af § 1, stk. 4, nr. 2, 1. pkt., i lov om lån til beta-
ling af kommunale ejendomsbidrag, at for at ejendomsejeren
kan låne til dækning af ejendomsbidrag og tilslutningsafgif-
ter, skal der være tale om ejendomme, der indeholder en
beboelseslejlighed, der fortrinsvis anvendes af ejeren eller
dennes husstand til beboelse, herunder også til fritidsbeboel-
se.
Det er i lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbi-
drag § 1, stk. 4, nr. 2, 2. pkt., bestemt, at for så vidt angår to-
eller flerfamilieshuse samt ejendomme, der anvendes både
til bolig- og erhvervsformål, ydes der kun lån til betaling
af tilslutningsafgifter, der ifølge vurderingsmyndighedernes
fordeling forholdsmæssigt falder på den af ejeren eller den-
nes husstand beboede lejlighed.
Det er endvidere en betingelse efter lov om lån til betaling
af kommunale ejendomsbidrag § 1, stk. 4, nr. 3, at lånet efter
reglerne i lovens § 4 sikres ved tinglyst skadesløsbrev eller
ejerpantebrev.
Det betyder, at ejendomsejere, der ejer et to- eller flerfami-
lieshus eller en ejendom, der både anvendes til bolig- og
erhvervsformål og samtidig opfylder betingelserne i § 1,
stk. 4, nr. 1-3, efter anmodning kan opnå lån til dækning
af ejendomsbidrag og tilslutningsafgifter fra kommunen for
den del af ejendommen, der benyttes til boligformål for eje-
ren eller dennes husstand. Denne del opgøres på baggrund
af vurderingsmyndighedernes fordeling, dvs. på baggrund af
fordelingen af ejendomsværdien for ejendommen.
Ved indførelsen af ejendomsvurderingsloven pr. 1. januar
2018 blev ansættelsen af løbende ejendomsværdier for land-
brugs- og skovejendomme samt erhvervsejendomme, der
ikke er dækningsafgiftspligtige eller har en boligdel, afskaf-
fet. Fra og med den 1. marts 2021 blev ansættelsen af løben-
de ejendomsværdier for erhvervsejendomme afskaffet helt,
jf. lov nr. 291 af 27. februar 2021. De nye ejendomsvurde-
ringer for landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejen-
domme indeholder dermed alene en grundværdi. De nye
ejendomsvurderinger for ejendomme, der både anvendes til
boligformål og til andre formål, indeholder således kun en
ejendomsværdi for boligdelen. Om baggrunden for afskaf-
felsen af ejendomsværdier henvises til pkt. 2.1.1 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Som følge af afskaffelsen af løbende ejendomsværdier for
erhvervsejendomme er det ikke længere muligt at anvende
ejendomsværdien og fordelingen heraf ved vurderingen af,
hvor stor en del af ejendommen, der anvendes erhvervsmæs-
sigt.
Skatteforvaltningen anvender efter gældende regler fordelin-
gen af ejendomsværdien i de videreførte vurderinger fra
det gamle vurderingssystem, jf. ejendomsvurderingslovens
§ 35 a, som er en midlertidig ordning.
Det foreslås, at § 1, stk. 4, nr. 2, 2. pkt., i lov om lån til
betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v. udgår »samt
ejendomme, der anvendes både til bolig- og til erhvervsfor-
mål,«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at ejendomsejere, som
ejer en ejendom, der anvendes til bolig- og erhvervsformål,
og som opfylder betingelserne herfor, efter anmodning vil
kunne låne til dækning af ejendomsbidrag og tilslutningsaf-
gifter for hele ejendommen, fremfor kun den del, der anven-
des til bolig for ejeren eller dennes husstand.
Til § 11
Til nr. 1 og 2
Selskabsskattelovens § 5 D indeholder regler for fastsættelse
af indgangsværdier i det tilfælde, hvor et selskab eller fore-
ning m.v. overgår fra at være undtaget fra skattepligt efter
§ 3, stk. 1, nr. 1-18 og 21-23, til at blive skattepligtig efter
§ 1. Reglerne i selskabsskattelovens § 5 D finder tilsvarende
anvendelse i det tilfælde, hvor en andelsforening overgår
fra formuebeskatning til almindelig selskabsbeskatning, jf.
selskabsskattelovens § 5 B, stk. 2.
Efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 3, foretages afskriv-
ninger på bygninger, der er afskrivningsberettigede efter
afskrivningsloven, og installationer, der udelukkende tjener
sådanne bygninger, og som er anskaffet eller fuldført før
overgangen til skattepligt, på grundlag af den værdi, hvor-
med bygningen eller installationen indgår i ejendomsværdi-
en ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der
er grundlaget for den første skatteansættelse, eller i tilfælde,
hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr.
seneste 1. januar forud for det indkomstår, der er grundlaget
for den første skatteansættelse.
Ifølge selskabsskattelovens § 5 D, stk. 4, foretages afskriv-
ninger på installationer, der er afskrivningsberettigede efter
afskrivningslovens § 15, stk. 2, og som er anskaffet eller
fuldført før overgangen til skattepligt, på grundlag af den
værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendoms-
værdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår,
der er grundlaget for den første skatteansættelse, eller i til-
fælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsvær-
84
dien pr. seneste 1. januar forud for det indkomstår, der er
grundlaget for den første skatteansættelse.
Ifølge selskabsskattelovens § 5 D, stk. 9, 1. pkt., foretages
opgørelse af fortjeneste eller tab efter ejendomsavancebe-
skatningsloven for fast ejendom, der er erhvervet før over-
gangen til skattepligt, ved at ejendomsværdien ved den sene-
ste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for
den første skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke
er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1.
januar forud for det indkomstår, der er grundlaget for den
første skatteansættelse, træder i stedet for anskaffelsessum-
men. Efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 9, 2. pkt., kan
selskabet eller foreningen m.v. dog vælge at lægge anskaf-
felsessummen omregnet til kontantværdi til grund.
Fra den 1. marts 2021 er der ikke længere blevet ansat en
ejendomsværdi for erhvervsejendomme. Ejendomsvurderin-
ger, der meddeles fra den 1. marts 2021, vil ikke indeholde
en ejendomsværdi for erhvervsejendomme, men alene om-
fatte en grundværdi og, i tilfælde af en fast ejendom, der an-
vendes til både erhvervs- og boligformål, en ejendomsværdi
for boligdelen. Som konsekvens har selskaber og foreninger
m.v. efter meddelelse af en ejendomsvurdering pr. 1. marts
2021 ikke længere kunnet anvende en ejendomsvurdering
for en erhvervsejendom, selv i tilfælde, hvor den meddel-
te ejendomsvurdering er den seneste vurdering forud for
det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansæt-
telse, til fastsættelse af indgangsværdier eller opgørelse af
ejendomsavance.
Fra den 1. marts 2021 har selskaber og foreninger m.v.
således, efter gældende ret alene haft mulighed for at anven-
de handelsværdien pr. seneste 1. januar forud for det ind-
komstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse,
ved fastlæggelse af indgangsværdier for afskrivningsberetti-
gede bygninger og installationer efter selskabsskattelovens
§ 5 D, stk. 3 og 4. Ved opgørelse af ejendomsavance efter
selskabsskattelovens § 5 D, stk. 9, 1. pkt., har selskaber og
foreninger m.v. alene skulle anvende enten handelsværdien
pr. 1. januar forud for det indkomstår, der er grundlaget for
den første skatteansættelse, eller lægge anskaffelsessummen
omregnet til kontantværdi til grund.
Det foreslås, at selskabsskattelovens § 5 D, stk. 3, affattes
således, at på bygninger, der er afskrivningsberettigede efter
afskrivningsloven, og installationer, der udelukkende tjener
sådanne bygninger, og som er anskaffet eller fuldført før
overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag
af handelsværdien på tidspunktet for overgangen til skatte-
pligt.
Det foreslås endvidere, at selskabsskattelovens § 5 D, stk.
4, affattes således, at på installationer, der er afskrivningsbe-
rettigede efter afskrivningslovens § 15, stk. 2, og som er an-
skaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, foretages
afskrivning på grundlag af handelsværdien på tidspunktet
for overgangen til skattepligt.
Endelig foreslås det, at selskabsskattelovens § 5 D, stk. 9, 1.
pkt., affattes således, at ved opgørelse af fortjeneste eller tab
efter ejendomsavancebeskatningsloven for fast ejendom, der
er erhvervet før overgangen til skattepligt, træder handels-
værdien på tidspunktet for overgangen til skattepligt i stedet
for anskaffelsessummen.
Det bemærkes, at i de tilfælde, hvor en ejendom er optaget
til dagsværdi i et evt. årsregnskab efter årsregnskabsloven,
anses denne værdi som udtryk for handelsværdien, som kan
anvendes i henhold til § 5 D, stk. 9, 1. pkt. Selskabet eller
foreningen m.v. kan dog vælge at lægge anskaffelsessum-
men omregnet til kontantværdi til grund, hvilket er en vide-
reførelse af gældende ret.
Det bemærkes, at det allerede efter gældende ret er udgangs-
punktet, at selskaber og foreninger m.v., der overgår fra at
være undtaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 3
til at blive skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, skal
anvende handelsværdien ved fastsættelse af afskrivnings-
grundlaget for afskrivningsberettigede bygninger og instal-
lationer efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 3 og 4, når der
ikke er ansat en ejendomsværdi. Ligeledes er det allerede
efter gældende ret muligt for selskaber og foreninger m.v.
at vælge handelsværdien ved opgørelse af ejendomsavance
efter selskabsskattelovens § 9, 1. pkt. Ved handelsværdien
forstås den værdi, som en ejendom kunne indbringe ved et
salg på markedsvilkår mellem uafhængige parter.
Der henvises til pkt. 2.1.2.6 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
For andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 3, udgør den skattepligtige indkomst en procent-
del af foreningens formue ved indkomstårets udgang, jf.
selskabsskattelovens § 14, stk. 1. Selskabsskattelovens § 14
indeholder regler om opgørelse af andelsforeningers for-
mue. Udgangspunktet for opgørelsen følger af selskabsskat-
telovens § 14, stk. 3, der angiver, at ved opgørelsen af
formuen medregnes andelsforeningens aktiver og passiver
til handelsværdien på opgørelsesdagen, jf. undtagelserne i
stk. 4-7.
Det fremgår af selskabsskattelovens § 14, stk. 5, at fast ejen-
dom medregnes til den pr. 1. januar i indkomståret fastsatte
ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er taget
hensyn til ved vurderingen, eller i tilfælde, hvor der ikke
er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. januar i
indkomståret. Ejendomme, som omfatter mindst 25 ha skov,
medregnes dog til den opgjorte værdi eller handelsværdien
med et nedslag på 40 pct. af den del af ejendomsværdien
eller handelsværdien, der kan henføres til skov.
Handelsværdien kan anvendes i tilfælde, hvor der ikke er
ansat en ejendomsværdi. Muligheden for at anvende han-
delsværdien blev indført ved lov nr. 292 af 15. maj 2002,
idet der med virkning fra indkomståret 2003 ikke altid ville
være ansat en ejendomsværdi. Det er desuden udgangspunk-
85
tet, at ved værdiansættelsen af faste ejendomme i udlandet
ejet indirekte af andelsforeninger via unoterede aktier i dat-
terselskaber opgøres aktierne til den regnskabsmæssige in-
dre værdi. Der er tale om særlige tilfælde, hvor opgørelse af
værdien af de unoterede aktier vil være forbundet med store
vanskeligheder.
Fra den 1. marts 2021 er der ikke længere ansat en ejen-
domsværdi for erhvervsejendomme. Som konsekvens heraf
har andelsforeninger efter gældende ret skullet anvende han-
delsværdien ved opgørelsen af formuen og den ud fra for-
muen opgjorte skattepligtige indkomst.
Det foreslås, at selskabsskattelovens § 14, stk. 5, affattes
således, at fast ejendom, som omfatter mindst 25 ha skov,
medregnes til handelsværdien med et nedslag på 40 pct. af
den del af handelsværdien, der kan henføres til skov.
Det foreslåede er en videreførelse af gældende ret, hvorefter
andelsselskaber efter den foreslåede nyaffattelse af bestem-
melsen fortsat skal medregne en ejendom, som omfatter
mindst 25 ha skov, til handelsværdien med et nedslag på 40
pct. af den del af handelsværdien, der kan henføres til skov.
Formålet med forslaget er at sikre, at det fremgår tyde-
ligt af selskabsskattelovens § 14, med hvilken værdi fast
ejendom skal medregnes ved opgørelsen af andelsforenin-
gens formue, og derved andelsforeningens skattepligtige
indkomst, idet der ikke længere ansættes ejendomsværdier
for erhvervsejendomme fra den 1. marts 2021.
Den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 14, stk.
5, er således ikke en ændring af retstilstanden, men alene
en konsekvensrettelse som følge af lov nr. 291 af den 27.
februar 2021, der ændrede ejendomsvurderingsloven således
at der ikke længere ansættes ejendomsværdier for erhvervs-
ejendomme.
Som følge af, at muligheden for at anvende ejendomsvær-
dien udgår af selskabsskattelovens § 14, stk. 5, tydeliggør
forslaget, at andelsforeninger fremover skal medregne ejen-
dom til handelsværdien, som er udgangspunktet for opgørel-
sen af formuen efter selskabsskattelovens § 14, stk. 3. Ved
handelsværdien forstås den værdi, som en ejendom kunne
indbringe ved et salg på markedsvilkår mellem uafhængige
parter.
Fastsættelsen af handelsværdien af en ejendom kan ske med
udgangspunkt i den værdiansættelse, der er foretaget i års-
rapporten. Det foreslåede er således ikke til hinder for, at
der ved opgørelsen af beskatningen tages udgangspunkt i
værdiansættelsen i regnskabet, og at der kun, hvor denne
åbenbart fører til en forkert værdiansættelse, må fastsættes
et andet udtryk for handelsværdien.
Hvis en ejendom er indregnet til dagsværdi i årsregnskabet,
f.eks. som det er defineret i årsregnskabslovens Bilag 1 (De-
finitioner), afsnit D. Målegrundlag m.v. nr. 2, vil dette være
udtryk for handelsværdien.
I tilfælde, hvor en ejendom er indregnet til kostpris i
årsregnskabet, kan det accepteres at lade den bogførte
værdi danne grundlag for handelsværdien, såfremt eventu-
elle regnskabsmæssige justeringer som afskrivninger, ned-
skrivninger og tilgange afspejler den markedsmæssige vær-
diudvikling af ejendommen.
Det følger af årsregnskabslovens § 13, at årsrapporten bl.a.
skal udarbejdes ud fra en forudsætning om, at driften af
en aktivitet formodes at fortsætte (going concern). Denne
forudsætning har betydning for værdimålingen af aktiverne,
som kan være væsentligt anderledes i tilfælde, hvor virk-
somheden skal ophøre og tvangsrealisere sine aktiver m.v.
Det er derfor det klare udgangspunkt, at handelsværdien
for en ejendom ikke kan være mindre end den bogførte
værdi i henhold til årsregnskabet, når ejendommen er ind-
regnet under en formodning om fortsat drift af andelsfor-
eningen. Der kan dog forekomme særlige tilfælde, hvor en
ejendom alene har værdi for andelsforeningen grundet dens
særlige egenskaber i forhold til andelsforeningens driftsak-
tiviteter. I sådanne tilfælde kan handelsværdien godt være
mindre end den bogførte værdi ud fra en konkret vurdering,
hvis der ikke findes købere, som kan formodes at ville over-
tage ejendommen og lade den indgå i samme driftsaktivite-
ter, som andelsforeningen har lagt til grund for værdimålin-
gen i årsregnskabet.
Hvis den regnskabsmæssige værdi af ejendommen klart
afviger fra handelsværdien, skal der foretages en særskilt
værdiansættelse til brug for opgørelsen af andelsforeningens
formue efter reglerne i selskabsskattelovens § 14.
For ejendomme, hvor der tidligere er gennemført en sær-
skilt værdiansættelse, vil sådan en værdiansættelse kunne
anvendes som udgangspunkt for værdiansættelse i senere
indkomstår. Der er således ikke krav om gennemførelser
af særskilte og omfattende årlige vurderinger i forhold til
værdiansættelse af en ejendom, hvis den markedsmæssige
værdiudvikling af ejendomme iagttages eller i øvrigt ikke
tilsiger ændringer i forhold til den tidligere foretagne vær-
diansættelse.
Det følger af selskabsskattelovens § 14, stk. 7, at aktier,
der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller
en multilateral handelsfacilitet, værdiansættes til værdien
opgjort efter selskabsskattelovens § 14, stk. 2-6. Er den
skattemæssige værdi af aktierne negativ, ansættes værdien
til nul. Det følger af praksis, at i de særlige tilfælde, hvor
det kan være forbundet med store vanskeligheder at opgøre
værdien af unoterede aktier efter reglerne i selskabsskatte-
lovens § 14, stk. 2-6, kan værdiansættelse af aktierne ske
med udgangspunkt i den regnskabsmæssige indre værdi,
fraregnet værdien af goodwill og andre immaterielle akti-
ver. Ved aktiernes regnskabsmæssige indre værdi forstås den
regnskabsmæssige egenkapital. Det kan f.eks. være relevant
at tage udgangspunkt i den regnskabsmæssige indre værdi,
hvis selskabet, der skal værdiansættes, er udenlandsk, og det
er forbundet med stort besvær at estimere det udenlandske
86
selskabs værdi opgjort efter selskabsskattelovens § 14, stk.
2-6.
Lovforslaget har ikke til hensigt at ændre praksis i de tilfæl-
de, hvor ejendomme ejet indirekte af andelsforeninger via
unoterede aktier i andre selskaber, herunder datterselskaber,
indregnes i andelsforeningernes formueopgørelse ved vær-
diansættelsesmetoden efter selskabsskattelovens § 14, stk. 7.
Der henvises til pkt. 2.1.2.6 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 12
Til nr. 1
Det følger af skatteforvaltningslovens § 5, stk. 1, nr. 6, at
skatteankenævnene afgør klager over Skatteforvaltningens
afgørelser om beregning af passivposter i dødsboer efter
boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører værdiansættelse
efter boafgiftslovens § 12.
Bestemmelsen er udtryk for kompetencefordelingen mellem
skifteretterne og Skatteforvaltningen i relation til boopgørel-
sen, således at værdiansættelsesspørgsmål efter boafgiftslo-
vens § 12 henhører under skifteretterne med klageadgang
i det judicielle system, mens ændring af passivposterne på
andet grundlag afgøres af Skatteforvaltningen med klagead-
gang efter reglerne i skatteforvaltningsloven.
Det foreslås, at i skatteforvaltningslovens § 5, stk. 1, nr. 6,
ændres »§ 12« til »§§ 12 og 12 b«.
Forslaget vil indebære, at kompetencefordelingen mellem
skifteretterne og Skatteforvaltningen vedrørende værdian-
sættelsesspørgsmål vil blive opretholdt.
Værdiansættelsesspørgsmål vil således fortsat skulle be-
handles i det judicielle system.
Til nr. 2
Ifølge boafgiftslovens § 12 a kan Skatteforvaltningen, hvis
arvebeholdningen helt eller delvis er omfattet af § 1 a, ænd-
re boets fordeling i boopgørelsen. Det drejer sig om tilfælde,
hvor der i boet indgår en erhvervsvirksomhed, der er omfat-
tet af nedsat boafgift.
Hvis Skatteforvaltningen vil ændre boets fordeling, skal den
give boet og skifteretten meddelelse herom inden 3 måne-
der efter boopgørelsens modtagelse. Har Skatteforvaltningen
ikke de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling
til værdiansættelsen, suspenderes fristen i den periode, der
forløber, fra Skatteforvaltningen anmoder om disse oplys-
ninger, og indtil oplysningerne modtages.
Det foreslås, at der i § 5, stk. 1, som nr. 12 indsættes »12)
Boafgiftslovens § 12 a, der ikke vedrører værdiansættelse
efter boafgiftslovens §§ 12 og 12 b.«
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at klager over Skat-
teforvaltningens afgørelser om fordeling af arvebeholdnin-
gen mellem afgiftsgrundlaget for erhvervsvirksomheder og
den øvrige del af arvebeholdningen efter boafgiftslovens
§ 12 a, som ikke vedrører værdiansættelse efter boafgiftslo-
vens §§ 12 og 12 b, skal afgøres af skatteankenævnene.
Forslaget vil ikke indebære ændring i kompetencefordelin-
gen mellem skifteretterne og Skatteforvaltningen i relation
til værdiansættelsesspørgsmål, der således fortsat behandles
i det judicielle system.
Til § 13
Til nr. 1
Efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, skal der betales
tinglysningsafgift af ejerskifte af fast ejendom eller andele
heraf. Afgiften udgør en fast afgift på 1.850 kr. samt en
variabel afgift på 0,6 pct. af ejerskiftesummen.
Hvis et ejerskifte af en ejerbolig, jf. ejendomsvurderingslo-
vens § 4, ikke er sket i almindelig fri handel, skal der afgi-
ves erklæring herom, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2,
1. pkt. Hvis ejerskiftesummen i et sådant tilfælde udgør et
beløb, der er mindre end 80 pct. af den på tidspunktet for an-
meldelse til tinglysning senest offentliggjorte eller meddelte
ejendomsværdi, beregnes afgiften af 80 pct. af denne værdi,
jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 2. pkt., jf. dog § 4,
stk. 3, hvoraf det fremgår, at den anvendte procentdel skal
være 85 pct., hvis den senest offentliggjorte eller meddelte
ejendomsværdi som nævnt i stk. 2 er foretaget efter ejen-
domsvurderingslovens §§ 87 og 88.
Hvis der ikke foreligger en offentliggjort eller meddelt ejen-
domsværdi til brug for beregningen, eller der i tiden mellem
den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi og
anmeldelsen til tinglysning er sket væsentlige forandringer
med hensyn til ejendommen, skal anmelderen angive den
forventelige kontantværdi efter bedste skøn svarende til det,
som ville være opnået, hvis ejerskiftet var sket i almindelig
fri handel, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 4. pkt.
Afgiften skal da beregnes på grundlag af 80 pct. af den
angivne værdi, hvis ejerskiftesummen er mindre end 80 pct.
af den angivne værdi, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk.
2, 5. pkt., jf. dog § 4, stk. 3, hvoraf det fremgår, at den
anvendte procentdel skal være 85 pct., hvis den senest of-
fentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi som nævnt i stk.
2 er foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88.
Det foreslås, at tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 4. pkt.,
ændres, så der efter »beregningen efter 2. og 3. pkt.« ind-
sættes », hvis den seneste ejendomsværdi er meddelt efter
ejendomsvurderingslovens § 11, men meddelelsen er sket
mere end to år før tidspunktet for tinglysning«.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 1,
hvorefter det foreslås at udvide henvisningen i ejendomsvur-
deringslovens § 11 til alle ejendomme omfattet af § 10. Det-
te indebærer, at der fremadrettet kan være tilfælde, hvor
87
der kan fås en ejendomsværdi efter § 11 for en ejerbolig om-
fattet af ejendomsvurderingslovens § 4. Idet tinglysningsaf-
giftslovens § 4, stk. 2, henviser til ejerboliger efter ejen-
domsvurderingslovens § 4, vil § 11-vurderinger som følge
af lovforslagets § 2, nr. 1, fremadrettet være indeholdt i
formuleringen i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 2. pkt.,
som en »meddelt ejendomsværdi«.
Som det fremgår af lovforslagets § 2, nr. 2, vil der for
§ 11-vurderinger gælde en særlig gyldighedsregel i ejen-
domsvurderingslovens § 11, stk. 3, nemlig at den ansatte
ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 1,
er gældende til brug for værdiansættelsen af ejendommen
til brug for overdragelser, udlodninger og opgørelser m.v.
som nævnt i stk. 1, der sker senest 2 år efter, ansættelsen
er meddelt, hvis ikke der siden ansættelsen er indtrådt be-
givenheder, der opfylder betingelserne for omvurdering, jf.
ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1.
Det foreslåede vil indebære, at det tidsmæssige aspekt af
den foreslåede gyldighedsregel i ejendomsvurderingslovens
§ 11, stk. 3, ligeledes skal finde anvendelse i forbindelse
med en § 11-vurderings anvendelse til brug for beregning af
tinglysningsafgiften efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk.
2.
Henset til, at der allerede efter tinglysningsafgiftslovens
§ 4, stk. 2, 4. pkt., eksisterer et forbehold om væsentlige
forandringer, vil retstilstanden herefter være således, at der
samlet set vil gælde et tilsvarende gyldighedskriterium for
en § 11-vurdering i relation til tinglysningsafgiften, som der
vil gælde i relation til beregning af bo- og gaveafgift m.v.
Tilføjelsen vil ligeledes forudsætningsvist præcisere, at en
§ 11-vurdering udgør en meddelt ejendomsværdi i relation
til tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 2. pkt.
Det er hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 4, stk.
6, om at skatteministeren kan fastsætte regler om indhol-
det af erklæringerne efter stk. 2, benyttes til at fastsætte
erklæringer til brug for tilfælde, hvor en § 11-vurdering
anvendes til brug for beregning af tinglysningsafgift efter
tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2.
Til nr. 2
Efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, skal der betales
tinglysningsafgift af ejerskifte af fast ejendom eller andele
heraf. Afgiften udgør en fast afgift på 1.850 kr. samt en
variabel afgift på 0,6 pct. af ejerskiftesummen.
Hvis et ejerskifte af en anden ejendom end ejerbolig, jf.
ejendomsvurderingslovens § 4, ikke er sket i almindelig fri
handel, skal der afgives erklæring herom, jf. tinglysningsaf-
giftslovens § 4, stk. 4, 1. pkt.
I disse tilfælde skal anmelderen angive den forventelige
kontantværdi efter bedste skøn svarende til det, som ville
være opnået, hvis ejerskiftet var sket i almindelig fri handel,
jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4, 2. pkt. Afgiften skal
da beregnes på grundlag af den højeste værdi efter stk. 1
eller den i stk. 4, 2. pkt., angivne værdi.
Det foreslås, at tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4, 2. pkt.,
ændres, så der efter »fri handel« indsættes », jf. dog 4. pkt.«.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 13, nr.
3.
Til nr. 3
Efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, skal der betales
tinglysningsafgift af ejerskifte af fast ejendom eller andele
heraf. Afgiften udgør en fast afgift på 1.850 kr. samt en
variabel afgift på 0,6 pct. af ejerskiftesummen.
Hvis et ejerskifte af en anden ejendom end ejerboliger, jf.
ejendomsvurderingslovens § 4, ikke er sket i almindelig fri
handel, skal der afgives erklæring herom, jf. tinglysningsaf-
giftslovens § 4, stk. 4, 1. pkt. I disse tilfælde skal anmelde-
ren angive den forventelige kontantværdi efter bedste skøn
svarende til det, som ville være opnået, hvis ejerskiftet var
sket i almindelig fri handel, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4,
stk. 4, 2. pkt. Afgiften skal da beregnes på grundlag af den
højeste værdi efter stk. 1 eller den i stk. 4, 2. pkt., angivne
værdi, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4, 3. pkt.
Det foreslås, at i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4, ind-
sættes to punktummer. Som 4. pkt. indsættes: »Hvis der er
meddelt en ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens
§ 11, der er gældende i henhold til ejendomsvurderingslo-
vens § 11, stk. 3, skal denne værdi oplyses.« Som 5. pkt.
indsættes: »Afgiften skal da beregnes på grundlag af den
højeste værdi efter stk. 1 eller den i stk. 4, 4. pkt., oplyste
værdi.«
En § 11-vurdering er som udgangspunkt udtryk for Skat-
teforvaltningens skøn over ejendommens handelsværdi på
ansættelsestidspunktet. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt,
at såfremt en sådan § 11-vurdering foreligger og er gælden-
de på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, kan denne
indgå som grundlag for beregning af tinglysningsafgift i
stedet for en angivet forventelig kontantværdi efter bedste
skøn svarende til det, som ville være opnået, hvis ejerskiftet
var sket i almindelig fri handel.
Efter det foreslåede skal en § 11-vurdering anvendes som
grundlag for beregning af tinglysningsafgift for andre ejen-
domme end ejerboliger, jf. ejendomsvurderingslovens § 4,
hvilket bl.a. er landbrugsejendomme, skovejendomme og er-
hvervsejendomme, hvis den er højere end ejerskiftesummen
efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., og såfremt
den er gældende efter ejendomsvurderingslovens § 11, stk.
3.
Det er hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 4, stk.
6, om at skatteministeren kan fastsætte regler om indhol-
det af erklæringerne efter stk. 4, benyttes til at fastsætte
erklæringer til brug for tilfælde, hvor en § 11-vurdering
88
anvendes til brug for beregning af tinglysningsafgift efter
tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4.
Til § 14
Til nr. 1
Efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 1. pkt., indgår
aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private
formål, ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Det vil
sige, at sådanne blandede benyttede aktiver i udgangspunk-
tet ikke omfattes af virksomhedsordningen.
Det følger dog af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 2.
pkt., at den erhvervsmæssige del af en ejendom, der både
tjener til bolig for ejeren og anvendes erhvervsmæssigt i
væsentligt omfang, indgår i den selvstændige erhvervsvirk-
somhed og dermed indgår i virksomhedsordningen.
Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 2. pkt., blev indført ved
lov nr. 688 af 8. juni 2017. Det fremgår af forarbejderne
til loven, at betingelsen om, at den erhvervsmæssige anven-
delse skal være væsentlig, beror på en konkret vurdering,
som anses for opfyldt, når den erhvervsmæssige anvendelse
udgør mindst 25 pct. af ejendommens værdi ved tidspunktet
for indtræden i virksomhedsordningen, jf. Folketingstidende
2016-17 (1. samling), tillæg A, L 212 som fremsat, side
102. Ved denne vurdering skulle hidtidig praksis følges. Ved
vurderingen af væsentlighedskravet ville der således kunne
henses til den værdimæssige fordeling af ejendommen, der
er foretaget i henhold til ejendomsvurderingslovens § 35 a.
Det fremgår af forarbejderne, at der også kunne henses til
den fordeling, der er foretaget i henhold til afskrivnings-
lovens § 45, stk. 2, ved overdragelse aktiver omfattet af
afskrivningsloven f.eks. grund og bolig, der anvendes til bo-
lig og erhverv. Det ville dog være et krav, at denne overdra-
gelse har fundet sted inden for rimelig tid inden indtræden
i virksomhedsordningen, og at fordelingen må antages fort-
sat at repræsentere et retvisende værdiforhold mellem den
erhvervsmæssige del og den private del af ejendommen. Det
fremgik endelig, at der vil være en formodning for, at ejen-
domme, der efter ejendomsvurderingsloven er kategoriseret
som enten landbrugsejendom, skovejendom eller erhvervs-
ejendom m.v., som udgangspunkt vil opfylde væsentligheds-
kravet. Der henvises til Folketingstidende 2016-17 (1. sam-
ling), tillæg A, L 212 som fremsat, side 103.
Fra den 1. marts 2021 ansættes der ikke længere en ejen-
domsværdi for erhvervsejendomme, mens ejerboligfordeling
for blandet benyttede ejendomme videreføres på baggrund
af den vurdering, der er foretaget efter den almindelige vur-
dering pr. 1. oktober 2020, jf. ejendomsvurderingslovens
§ 35 a. Ejendomsvurderingslovens § 35 a blev indført som
en midlertidig ordning.
Der vil derfor med tiden komme større usikkerhed omkring
væsentlighedsvurderingen efter virksomhedsskattelovens
§ 1, stk. 3, 2. pkt., idet der alene vil kunne henses til
nogle historiske ejerboligfordelinger for blandet benyttede
ejendomme, som med stor sandsynlighed ikke længere vil
være retvisende.
Det foreslås, at der efter virksomhedsskattelovens § 1, stk.
3, 2. pkt., indsættes fire nye punktummer. Det foreslås at
indsætte som 3. pkt., at en ejendom, der kun anvendes af
ejeren til boligformål og erhvervsmæssige formål, indgår
med den del af ejendommen, der ikke anvendes af ejeren
til boligformål, i virksomhedsordningen i henhold til en
fordeling efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk.
5, eller afskrivningslovens § 45, stk. 2, der fortsat anses
for retvisende, og hvor denne del udgør mindst 25 pct. af
ejendommens kontante anskaffelsessum. Det foreslås at ind-
sætte som 4. pkt., at i andre tilfælde indgår en ejendom, der
kun anvendes af ejeren til boligformål og erhvervsmæssige
formål, med den del af ejendommen, der ikke anvendes
af ejeren til boligformål, i virksomhedsordningen, hvor ejen-
domsværdien for den del af ejendommen, der anvendes til
boligformål, udgør mindre end 75 pct. af ejendommens kon-
tante anskaffelsessum. Det foreslås at indsætte som 5. pkt.,
at den skattepligtige kan vælge, at en ansat ejendomsværdi
efter ejendomsvurderingslovens § 11 skal træde i stedet for
ejendommens kontante anskaffelsessum, jf. 3. og 4. pkt.,
fra og med det indkomstår, hvor den ansatte ejendomsværdi
efter ejendomsvurderingslovens § 11 er meddelt den skatte-
pligtige. Det foreslås at indsætte som 6. pkt., at ejendom-
mens kontante anskaffelsessum, jf. 3. og 4. pkt., og en ansat
ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11, jf. 5.
pkt., begge med tillæg af anskaffelsessum for ombygning,
forbedringer m.v., der ikke er indregnet heri, reguleres efter
indekset med lavest mulige geografiske niveau, der er fast-
sat efter ejendomsvurderingslovens § 45, stk. 1 og § 46.
Med henblik på at øge sikkerheden ved anvendelse af virk-
somhedsordningen i forhold til blandet benyttede ejendom-
me foreslås der med forslaget indført en ny skematisk me-
tode til beregning af, hvorvidt den erhvervsmæssige del
af en ejendom, der kun anvendes af ejeren til boligformål
og erhvervsmæssige formål, kan indgå i virksomhedsordnin-
gen. Med den foreslåede metode vil der skulle ses på, om
ejendommen anvendes til erhvervsmæssige formål, og at
denne del udgør mindst 25 pct. af ejendommens samlede
kontante anskaffelsessum.
Den nye supplerende skematiske metode vil kunne være
retningsgivende i forhold til væsentlighedsvurderingen efter
virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 2. pkt., for de tilfælde,
hvor en ejendom ikke kun anvendes af ejeren til boligformål
og erhvervsmæssige formål, f.eks. hvis en del af ejendom-
men anvendes til hobbyvirksomhed. Den nye skematiske
metode er udtryk for en værdimæssig fordeling af en ejen-
dom, der vil kunne være retningsgivende i forhold til i væ-
sentlighedsvurderingen efter virksomhedsskattelovens § 1,
stk. 3, 2. pkt., på samme vis som det har været tilfældet
med den værdimæssige fordeling af en ejendom, der hidtil
har været foretaget i henhold til ejendomsvurderingslovens
§ 35 a.
Den foreslåede nye skematiske metode til beregning af,
89
hvorvidt en ejendom, der kun anvendes af ejeren til bolig-
formål og erhvervsmæssige formål, tager udgangspunkt i til-
gængelige og objektive oplysninger bl.a. i form af ejendom-
mens kontante anskaffelsessum og den ansatte ejendoms-
værdi for den del af ejendommen, der anvendes af ejeren til
boligformål.
Med det foreslåede 3. pkt. følger det, at en ejendom, der kun
anvendes af ejeren til boligformål og erhvervsmæssige for-
mål, indgår med den del af ejendommen, der ikke anvendes
af ejeren til boligformål, i virksomhedsordningen i henhold
til en fordeling efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4,
stk. 5, eller afskrivningslovens § 45, stk. 2, der fortsat anses
for retvisende, og hvor denne del udgør mindst 25 pct. af
ejendommens kontante anskaffelsessum. Med den foreslåe-
de bestemmelse skal flere betingelser således være opfyldt,
før en ejendom omfattes af virksomhedsordningen.
Det er således en betingelse at ejendommen anvendes af eje-
ren til erhvervsmæssige formål. Det vil sige, at ejendommen
skal bruges i relation til den selvstændig erhvervsvirksom-
hed, der er grundlaget for, at ejeren kan anvende virksom-
hedsordningen på indkomst fra denne virksomhed, jf. virk-
somhedsskattelovens § 1, stk. 1. Dette beror på en konkret
vurdering og følger den almindelige vurdering, der vil skulle
foretages på baggrund af virksomhedsskattelovens § 1, stk.
1.
Dernæst følger det, at udgangspunktet for den nye skemati-
ske metode er den af køber og sælger foretagne fordeling
af den samlede kontantomregnede afståelsessum i købsaf-
talen på grund, bygninger, ejerbolig, herunder stuehus, jf.
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, eller aktiver,
der er omfattet af overdragelsen f.eks. bygninger, jf. afskriv-
ningslovens § 45, stk. 2. Fordelingen anvendes til at afgøre,
hvorvidt den del af ejendommen, der ikke anvendes af eje-
ren til boligformål, udgør mindst 25 pct. af ejendommens
samlede kontante anskaffelsessum, og hvor stor en del af
ejendommen der indgår i virksomhedsordningen.
Det følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6,
og afskrivningslovens § 45, stk. 2, at den mellem køber
og sælger aftalte fordeling af den samlede kontantomregne-
de afståelsessum er undergivet Skatteforvaltningens prøvel-
se. Det vil sige, at en ændring af den samlede kontantom-
regnede afståelsessum som følge af Skatteforvaltningens
prøvelse har betydning i forhold til fordelingen efter den
foreslåede bestemmelse og dermed vurderingen af, hvorvidt
den erhvervsmæssigt anvendte del af ejendommen udgør
mindst 25 pct. af ejendommens samlede kontante anskaffel-
sessum, og hvor stor en del af ejendommen der indgår i
virksomhedsordningen.
Det er en betingelse, at fordelingen efter ejendomsavan-
cebeskatningslovens § 4, stk. 5, eller afskrivningslovens
§ 45, stk. 2, er retvisende. Det beror på en konkret vur-
dering, hvorvidt en fordeling efter ejendomsavancebeskat-
ningslovens § 4, stk. 5, eller afskrivningslovens § 45, stk.
2, fortsat anses for retvisende, da fordelingen vil kunne
miste sin relevans over tid som følge af flere forhold. Den
i købsaftalen foretagne fordeling mellem bolig og erhverv
kan miste sin relevans som følge af opførelse af nybyggeri,
nedrivning, om- eller tilbygning, men også som følge af den
generelle prisudvikling på ejendommen. I sådanne tilfælde
kan der være sket ændringer i det indbyrdes forhold mellem
den del af ejendommen, der kun anvendes til boligformål og
erhvervsmæssige formål i forhold til, hvad der oprindeligt er
aftalt i købsaftalen. Bestemmelsen er således målrettet de si-
tuationer, hvor den skattepligtige køber en ejendom til brug
for både egen beboelse og erhvervsmæssig aktivitet, og hvor
overdragelsen af ejendommen sker i tæt tilknytning til det
tidspunkt, hvor den skattepligtige tilvælger virksomhedsord-
ningen, eller hvor den skattepligtige allerede anvender virk-
somhedsordningen. Den fordeling, køber og sælger har fore-
taget i købsaftalen, er udslag af forhandling mellem parter,
der som udgangspunkt har modstridende interesser. Forde-
lingen kan på den baggrund betragtes som en afbalanceret
fordeling af den samlede kontante anskaffelsessum mellem
den del af ejendommen, der kun anvendes til boligformål og
erhvervsmæssige formål.
Selv om den fordeling, der er foretaget i købsaftalen efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, eller afskriv-
ningslovens § 45, stk. 2, er foretaget for mange år siden, kan
den fortsat være retvisende, hvis der ikke er foretaget æn-
dringer på ejendommen i den mellemliggende periode. Det
vil bero på en konkret vurdering.
Fordeling efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk.
5, eller afskrivningslovens § 45, stk. 2, er en værdimæssig
fordeling, hvor der sker en fordeling af anskaffelsessummen
for f.eks. den bygning på ejendommen, der kun anvendes
til beboelsesformål og erhvervsmæssige formål, men givet
at der samtidig foreligger en registrering af bygningens eta-
geareal til beboelsesformål og erhvervsmæssige formål, kan
denne fordeling kobles sammen med den værdimæssige for-
deling.
Fordelingen af ejendommens etageareal til beboelsesformål
og erhvervsmæssige formål vil fremgå af data fra et autorita-
tivt register. Ved et autoritativt register forstås den datakilde,
som Skatteforvaltningen til enhver tid anvender til at identi-
ficere ejendomme m.v. Datakilden vil i alle tilfælde være
administreret af en offentlig myndighed eller på vegne af
den offentlige myndighed. Data fra autoritative registre ved-
ligeholdes løbende af relevante myndigheder, hvorfor data
fra disse registre anvendes af Skatteforvaltningens admini-
stration. Det kan bl.a. være Bygnings- og Boligregisteret
(BBR). BBR indeholder data vedrørende oplysninger om
ejendomme i Danmark, herunder data vedrørende anvendel-
se af en bygning og arealet, som er bebygget.
Er der eksempelvis foretaget en fordeling i en købsaftale ef-
ter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, af en byg-
ning med en kontant anskaffelsessum på 1.962.500 kr., hvor
værdien af den del af bygningen, der anvendes til beboelses-
formål, udgør 1.500.000 kr., mens den del af bygningen,
der anvendes til erhvervsmæssige formål, udgør 462.500
90
kr., kan en udvidelse af den erhvervsmæssige benyttelse
af bygningen eksemplificeres som nedenstående, hvor der
samtidig sker en reduktion af den del af bygningen, der
bruges til beboelsesformål. Det er forudsat, at fordelingen i
købsaftalen efter en konkret vurdering fortsat er retvisende.
Beboelsesformål Erhvervsmæssige formål
Fordeling af anskaffelsessum efter ejen-
domsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5 (før
ændring i BBR)
1.500.000 kr. 462.500 kr.
Etageareal (før ændring i BBR) 125 m2 50 m2
Etageareal (efter ændring i BBR) 100 m2 75 m2
Fordeling af anskaffelsessum efter ejen-
domsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5 (efter
ændring i BBR)
1.500.000 kr. - (1.500.000 kr./125 m2
x 25 m2) =1.200.000 kr.
462.500 kr. + (1.500.000 kr./125 m2 x
25 m2) = 762.500 kr.
I ovenstående eksempel anses den skattepligtige for at ha-
ve indskudt 300.000 kr. i virksomhedsordningen, idet den
skattepligtige har taget en del af bygningen, der har været
anvendt til beboelsesformål, og indskudt denne del (og vær-
dien heraf) i virksomhedsordningen.
Den skattepligtige anses for at have foretaget indskuddet
i virksomhedsordningen på det tidspunkt, hvor den del af
bygningen, der tidligere har været anvendt til beboelsesfor-
mål, faktisk er overgået til at være anvendt til erhvervsmæs-
sige formål.
En efterfølgende reduktion af den erhvervsmæssige benyt-
telse af bygningen, hvor der samtidig sker en forøgelse
af den del af bygningen, der bruges til boligformål, kan
illustreres med udgangspunkt i ovenstående eksempel. Det
er forudsat, at fordelingen i købsaftalen efter en konkret
vurdering fortsat er retvisende.
Beboelsesformål Erhvervsmæssige formål
Fordeling af anskaffelsessum efter ejen-
domsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5 (før
ændring i BBR)
1.200.000 kr. 762.500 kr.
Etageareal (før ændring i BBR) 100 m2 75 m2
Etageareal (efter ændring i BBR) 115 m2 60 m2
Fordeling af anskaffelsessum efter ejen-
domsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5 (efter
ændring i BBR)
1.200.000 kr. + (762.500 kr./75 m2 x
15 m2) =1.352.500 kr.
762.500 kr. - (762.500 kr./75 m2 x
15 m2) = 610.000 kr.
I ovenstående eksempel anses den skattepligtige for at have
hævet 152.500 kr. i virksomhedsordningen, idet den skatte-
pligtige har taget en del af bygningen, der har været anvendt
til erhvervsmæssige formål, og overført denne del (og vær-
dien heraf) til privatøkonomien.
Den skattepligtige anses for at have foretaget hævningen
i virksomhedsordningen på det tidspunkt, hvor den del af
bygningen, der tidligere har været anvendt til erhvervsmæs-
sige formål, faktisk er overgået til at være anvendt til bolig-
formål.
Fordelingen i købsaftalen, som er foretaget efter ejendomsa-
vancebeskatningslovens § 4, stk. 5, eller afskrivningslovens
§ 45, stk. 2, kan over tid miste sin relevans som følge af
ombygning, forbedringer m.v., hvorved den ikke længere vil
være retvisende. Derudover vil der også forekomme tilfæl-
de, hvor der slet ikke findes en sådan fordeling i købsafta-
len, fordi ændringen i anvendelsen af bygningen først finder
sted på et senere tidspunkt. Derfor indeholder den nye ske-
matiske metode en alternativ beregning, som skal omfatte de
situationer, hvor fordelingen i købsaftalen ikke findes, eller
efter en konkret vurdering ikke længere vurderes at være
retvisende.
Med det foreslåede 4. pkt. følger det derfor, at i disse (andre)
tilfælde indgår en ejendom, der kun anvendes af ejeren til
boligformål og erhvervsmæssige formål, med den del af
ejendommen, der ikke anvendes af ejeren til boligformål, i
virksomhedsordningen, hvor ejendomsværdien for den del
af ejendommen, der anvendes til boligformål, udgør mindre
end 75 pct. af ejendommens kontante anskaffelsessum. Med
den foreslåede bestemmelse skal flere betingelser således
være opfyldt, før en ejendom omfattes af virksomhedsord-
ningen.
91
Det er således en betingelse, at ejendommen anvendes
af ejeren til erhvervsmæssige formål, hvilket vil sige, at
ejendommen skal bruges i relation til den selvstændiges
erhvervsvirksomhed, der er grundlaget for, at ejeren kan
anvende virksomhedsordningen på indkomst fra denne virk-
somhed, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1. Dette beror
på en konkret vurdering og følger den almindelige vurde-
ring, der vil skulle foretages på baggrund af virksomheds-
skattelovens § 1, stk. 1.
Dernæst ses der på, om den del af ejendommen, der ikke
anvendes af ejeren til boligformål, udgør mindst 25 pct. af
ejendommens kontante anskaffelsessum. Beregningen tager
udgangspunkt i to objektive og tilgængelige værdier. Den
nye skematiske metode bygger på en residual betragtning,
hvor den del af ejendommens kontante anskaffelsessum, der
ikke svarer til ejendomsværdien for den del af ejendommen,
der anvendes til boligformål, indgår i virksomhedsordnin-
gen. Det er en forudsætning, at ejendomsværdien for den del
af ejendommen, der anvendes til boligformål, udgør mindre
end 75 pct., hvilket svarer til, at residualen skal udgøre
mindst 25 pct. af ejendommens kontante anskaffelsessum.
Har en ejendom eksempelvis en anskaffelsessum på
2.150.000 kr., hvor den ansatte ejendomsværdi er 1.500.000
kr., og hvor ejeren både benytter ejendommen til boligfor-
mål og dennes selvstændige erhvervsvirksomhed, da vil
ejendommen indgå med 650.000 kr. i virksomhedsordnin-
gen. De 650.000 kr. er således forskellen mellem den kon-
tante anskaffelsessum og den ansatte ejendomsværdi og an-
ses for at være en del af den erhvervsmæssige brug af ejen-
dommen, såfremt ejendommen indgår i ejerens selvstændige
erhvervsvirksomhed.
Værdi af ejendom til boligformål (ejen-
domsværdi)
Værdi af ejendom til erhvervsmæssige
formål
Fordeling af ejendommens anvendelse 1.500.000 kr. 2.150.000 kr. – 1.500.000 kr. = 650.000
kr.
Foretager den skattepligtige efterfølgende en ændring i an-
vendelsen af ejendommen, således at denne inddrager en
større del af ejendommen i den skattepligtiges selvstændige
erhvervsvirksomhed, der er omfattet af virksomhedsordnin-
gen, da vil der skulle foretages en ny beregning efter den
nye skematiske metode.
Sådanne ændringer vil kunne fremgå af data fra et autorita-
tivt register, som Skatteforvaltningen til enhver tid anvender
til at identificere ejendomme m.v., som angivet ovenfor.
En sådan ændring vil indebære en ændret ejendomsværdi
for den del af ejendommen, der anvendes til boligformål,
hvilket vil danne grundlag for en ny beregning i forhold til
den værdi, som ejendommen indgår i virksomhedsordningen
med, jf. nedenstående eksempel.
Værdi af ejendom til boligformål (ejen-
domsværdi)
Erhvervsmæssige formål
Før ændring af ejendommens anvendelse 1.500.000 kr. 2.150.000 kr. – 1.500.000 kr. = 650.000
kr.
Efter ændring af ejendommens anvendel-
se
1.350.000 kr. 2.150.000 kr. – 1.350.000 kr. = 800.000
kr.
Forskelsværdi i forhold til indskud/hæv-
ning i virksomhedsordningen
800.000 kr. – 650.000 kr. = 150.000 kr.
Givet at der er tale om en skematisk værdimæssig fordeling,
er det afgørende i forhold til, om der er tale om indskud
eller hævning i virksomhedsordningen, hvordan værdien af
ejendommen fordeler sig mellem den del af ejendommen,
der anvendes til boligformål, og den del, der anvendes
til erhvervsmæssige formål. Den skattepligtiges ændring af
brugen af ejendommen udspringer af, om den skattepligtige
har taget flere eller færre af ejendommens kvadratmeter i
brug i forhold til den erhvervsmæssige virksomhed. I ek-
semplet ovenfor anses den skattepligtige for at have foreta-
get et yderligere indskud i virksomhedsordningen svarende
til 150.000 kr., fordi den skattepligtige inddrager en større
andel af ejendommen i den erhvervsmæssige virksomhed, jf.
ovenfor.
Det er fysiske og faktiske ændringer af selve ejendommen
f.eks. ændring af grundareal, opførelse af nybyggeri, ned-
rivning, om- eller tilbygning, eller den faktiske benyttelse,
hvorved der ændres ved anvendelsen af ejendommen til
boligformål og erhvervsmæssige formål, der vil kræve en
fornyet beregning af den skematiske værdimæssige forde-
ling af ejendommen. Løbende ændringer i forholdet mellem
ejendommens kontante anskaffelsessum og ejendomsværdi-
en for den del af ejendom, der tjener til boligformål, som
følge af prisudvikling på fast ejendom, indebærer ikke, at
92
der skal foretages en fornyet beregning af den skematiske
værdimæssige fordeling af ejendommen.
Med det foreslåede 5. pkt. gives der mulighed for, at den
skattepligtige kan vælge, at en ansat ejendomsværdi efter
ejendomsvurderingslovens § 11 skal træde i stedet for ejen-
dommens kontante anskaffelsessum, jf. 3. og 4. pkt., fra og
med det indkomstår, hvor den ansatte ejendomsværdi efter
ejendomsvurderingslovens § 11 er meddelt den skattepligti-
ge.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
det foreslåede 6. pkt., jf. nedenfor, hvorefter den kontante
anskaffelsessum for ejendommen foreslås indekseret med
henblik på at sikre, at den løbende prisudvikling, der er
på boligmarkedet, og som i praksis afspejles i ejendomsvær-
dien for den del af ejendommen, der anvendes til boligfor-
mål, også indarbejdes i ejendommens anskaffelsessum. Det
er dog opfattelsen, at en ansat ejendomsværdi efter ejen-
domsvurderingslovens § 11 giver en mere retvisende vær-
diansættelse af ejendommen i relation til anvendelsen af
virksomhedsordningen henset til, at ejendomsværdien efter
ejendomsvurderingslovens § 11 skal ansættes som den for-
ventelige kontantværdi i fri handel for en ejendom af den
pågældende type under hensyn til alder, størrelse, beliggen-
hed og øvrige karakteristika, hvorfor den skattepligtige skal
have mulighed for at tilvælge en ansat ejendomsværdi efter
ejendomsvurderingslovens § 11.
Den foreslåede bestemmelse giver ikke hjemmel til at anmo-
de om at få ansat en ejendomsværdi efter ejendomsvurde-
ringslovens § 11, men giver blot mulighed for at tilvælge en
sådan ansat ejendomsværdi. Den skattepligtiges tilvalg af en
ansat ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11
er bindende.
Med det foreslåede 6. pkt. reguleres ejendommens kontante
anskaffelsessum, jf. 3. og 4. pkt., og en ansat ejendomsværdi
efter ejendomsvurderingslovens § 11, jf. 5. pkt., begge med
tillæg af anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v.,
der ikke er indregnet heri, efter indekset med lavest mulige
geografiske niveau, der er fastsat efter ejendomsvurderings-
lovens § 45, stk. 1, og § 46.
Den foreslåede indeksering sker for at sikre, at den løbende
prisudvikling, der er på boligmarkedet, og som i praksis
afspejles i ejendomsværdien for den del af ejendommen, der
anvendes til boligformål, også indarbejdes i ejendommens
anskaffelsessum og en ansat ejendomsværdi efter ejendoms-
vurderingslovens § 11 begge med tillæg af anskaffelsessum
for ombygning, forbedringer m.v., således at forholdet mel-
lem de dele af ejendommen, der anvendes til henholdsvis
boligformål og erhvervsmæssige formål, er retvisende og
ikke skævt som følge af en løbende indregning af prisudvik-
ling i den ene værdi. Den foreslåede indeksering beregnes
fra det indkomstår, hvor ejendommen er anskaffet, der er an-
sat en ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11,
hvis den er tilvalgt, eller hvor der er foretaget ombygninger,
forbedringer m.v.
Det foreslås, at værdierne i den nye skematiske metode skal
ske på baggrund af det indeks med lavest mulige geografi-
ske niveau, der er fastsat efter ejendomsvurderingslovens
§ 45, stk. 1, og § 46.
Det følger således af ejendomsvurderingslovens § 45, stk.
1, at der udarbejdes prisindeks for fem grupper af ejendoms-
typer: boligejendomme med en eller to boligenheder, ejer-
lejligheder til beboelse, sommerhuse, landbrugsejendomme
(og skovejendomme) og erhvervsejendomme.
Dernæst følger det af ejendomsvurderingslovens § 46, stk.
1, at for hver gruppe af ejendomme som nævnt i § 45, stk.
1, udarbejdes indeks for hver kommune, hver landsdel, jf.
§ 47, og hver region samt for landet som helhed, jf. dog
stk. 2 og 3. Indeks udarbejdes inden for den kommunale
og regionale inddeling, der er gældende pr. 1. januar 2018,
idet Ertholmene betragtes som en del af Bornholms Kom-
mune. Det følger af ejendomsvurderingslovens § 46, stk. 2,
at er der i et år i en kommune ikke sket salg i et sådant
omfang, at det er muligt for Danmarks Statistik at udarbejde
et prisindeks for en eller flere grupper af ejendomme, indgår
de salg, der er sket, i stedet i beregningen af indeks for den
landsdel, hvor den pågældende kommune er beliggende, jf.
§ 47. Endelig følger det af ejendomsvurderingslovens § 46,
stk. 3, at er der i et år i en landsdel ikke sket salg i et sådant
omfang, at det er muligt for Danmarks Statistik at udarbejde
et prisindeks for en eller flere grupper af ejendomme, indgår
de salg, der er sket, i stedet i beregningen af indeks for den
region, hvor den pågældende landsdel er beliggende. Er ud-
arbejdelse af indeks for regionen heller ikke muligt, indgår
de pågældende salg i beregningen af indeks for landet som
helhed.
På baggrund af den foreslåede indeksering skal den skatte-
pligtige således finde den kommune, landsdel eller region,
hvori ejendommen er beliggende, og efterfølgende finde ud-
viklingen i prisindekset fra indkomståret, hvori ejendommen
er anskaffet, og frem til det aktuelle indkomstår.
Er der eksempelvis tale om en landbrugsejendom beliggen-
de i Ærø Kommune, som er anskaffet i indkomståret 2013,
kan der slås op i tabellerne for landbrugs- og skovejendom-
me offentliggjort af Skatteforvaltningen. Det fremgår af den
offentliggjorte tabel, at prisindekset for en landbrugsejen-
dom er udarbejdet på baggrund af salg i den region, hvor
kommunen ligger, hvilket er det lavest mulige geografiske
niveau, og at prisindekset for 2013 var 175,68, mens prisin-
dekset for 2024 er 200,1. Er landbrugsejendommen eksem-
pelvis anskaffet til 30 mio. kr. i 2013, vil anskaffelsessum-
men skulle indekseres til 34,17 mio. kr., hvilket vil skulle
lægges til grund for beregningerne under den nye skemati-
ske metode.
Såfremt ejendommen og evt. ombygning, forbedring m.v. er
købt eller foretaget i forskellige indkomstår, skal anskaffel-
sessummen for de enkelte dele indekseres individuelt fra det
tidspunkt, hvor de er købt eller foretaget.
93
Det bemærkes, at grundlaget, hvorpå den foreslåede indek-
sering i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, skal foretages,
ikke rækker længere tilbage end til 2001. For ejendomme
anskaffet før 2001 vil anskaffelsessummen i udgangspunktet
derfor først blive indekseret fra og med 2001. En ansat
ejendomsværdi for den samlede ejendom under de gamle
ejendomsvurderingsregler kan dog i relation til den fore-
slåede indeksering i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3,
sidestilles med en ejendomsværdi ansat efter ejendomsvur-
deringslovens § 11. I begge tilfælde er det opfattelsen, at
de respektive vurderinger er udtryk for den på det tidspunkt
forventelige pris i fri handel for en ejendom af den pågæl-
dende type under hensyn til alder, størrelse, beliggenhed
og øvrige karakteristika under de respektive ejendomsvurde-
ringsregler. Indekseringen kan derfor ske med udgangspunkt
heri fra tidspunktet for den pågældende vurdering.
Der henvises til pkt. 2.1.2.4 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Virksomhedsskattelovens § 3 indeholder regler for opgø-
relse af indskudskontoen ved selvstændigt erhvervsdriven-
des indtræden i virksomhedsordningen, herunder regler for
værdiansættelse af forskellige aktiver, der kan indgå i virk-
somhedsordningen. Indskudskontoen opgøres ved starten af
regnskabsåret i det indkomstår, hvor virksomhedsordningen
første gang anvendes.
Det følger af virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, 1. pkt., at
fast ejendom, der benyttes erhvervsmæssigt og indskydes i
virksomheden, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, med-
regnes til den kontante anskaffelsessum eller den ved ind-
komstårets begyndelse fastsatte ejendomsværdi med fradrag
af byrder, som der ikke er taget hensyn til ved vurderingen,
og tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for
ombygning, forbedringer m.v. eller i tilfælde, hvor der ikke
er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1.
januar forud for indkomstårets begyndelse med tillæg af
eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning,
forbedringer m.v.
For ejendomme, der anvendes til både boligformål og er-
hvervsmæssige formål, gælder dette alene for den erhvervs-
mæssige del af ejendommen, idet den del af ejendommen,
der anvendes privat, ikke kan indgå i virksomhedsordnin-
gen.
Fra den 1. marts 2021 ansættes der ikke længere en ejen-
domsværdi for erhvervsejendomme. Som konsekvens heraf
kan selvstændigt erhvervsdrivende, der ønsker at indtræde
i virksomhedsordningen, ikke længere medregne fast ejen-
dom, der benyttes erhvervsmæssigt og indskydes i virksom-
heden, til den ved indkomstårets begyndelse fastsatte ejen-
domsværdi. Dette gælder ligeledes for den erhvervsmæssige
del af en ejendom, der benyttes til både boligformål og
erhvervsmæssige formål, hvor den erhvervsmæssige del af
ejendommen indskydes i virksomheden. Dette indebærer,
at den skattepligtige fremover alene kan vælge at anvende
anskaffelsessummen eller handelsværdien ved opgørelsen af
indskudskontoen. For så vidt angår handelsværdien har den
hidtil været et alternativ til tilfælde, hvor der endnu ikke
forelå en ejendomsværdi for den samlede ejendom. Anven-
delsen af handelsværdien kan dog være forbundet med stor
usikkerhed.
Det foreslås derfor at nyaffatte virksomhedsskattelovens §
3, stk. 4, 1. pkt., så fast ejendom medregnes til den kontan-
te anskaffelsessum eller den ansatte ejendomsværdi efter
ejendomsvurderingslovens § 11, begge med tillæg af anskaf-
felsessum for ombygning, forbedringer m.v., der ikke er
indregnet heri, reguleret efter indekset med lavest mulige
geografiske niveau, der er fastsat efter ejendomsvurderings-
lovens § 45, stk. 1, og § 46.
Formålet med forslaget er at indføre påregnelige værdier til
opgørelse af indskudskontoen ved indskud af fast ejendom i
virksomhedsordningen.
Det sker for det første ved, at der med forslaget foreslås,
at fast ejendom som udgangspunkt medregnes til ejendom-
mens anskaffelsessum eller ansat ejendomsværdi efter ejen-
domsvurderingslovens § 11, begge med tillæg af anskaffel-
sessum for evt. ombygning, forbedringer m.v. Dernæst fore-
slås der en regulering med det relevante prisindeks, der er
fastsat efter ejendomsvurderingslovens § 45, stk. 1, og § 46.
Formålet med den foreslåede indeksering er at tage højde
for de tilfælde, hvor ejendommen er erhvervet mange år før,
den skattepligtige indtræder i virksomhedsordningen. Med
den foreslåede regulering af anskaffelsessummen sikres den
skattepligtige, at ejendommen indskydes i virksomhedsord-
ningen til den værdi, som markedsudviklingen for den på-
gældende type af ejendom tilsiger. Det vil sige, at en skatte-
pligtig, der har købt en ejendom mange år før det indkomst-
år, hvori ejendommen indskydes i virksomhedsordningen,
ikke stilles væsentligt ringere end en skattepligtig, der måtte
have købt ejendom i det indkomstår, hvori ejendommen ind-
skydes i virksomhedsordningen. Den foreslåede indeksering
beregnes fra det indkomstår, hvor ejendommen er anskaffet,
der er ansat en ejendomsværdi efter ejendomsvurderings-
lovens § 11, hvis den er tilvalgt, eller hvor der er foretaget
ombygninger, forbedringer m.v.
Det foreslås, at indekseringen skal ske på baggrund af det
indeks med lavest mulige geografiske niveau, der er fast
efter ejendomsvurderingslovens § 45, stk. 1, og § 46.
Det følger således af ejendomsvurderingslovens § 45, stk.
1, at der udarbejdes prisindeks for fem grupper af ejendoms-
typer: boligejendomme med en eller to boligenheder, ejer-
lejligheder til beboelse, sommerhuse, landbrugsejendomme
(og skovejendomme) og erhvervsejendomme.
Dernæst følger det af ejendomsvurderingslovens § 46, stk.
1, at for hver gruppe af ejendomme som nævnt i § 45, stk.
1, udarbejdes indeks for hver kommune, hver landsdel, jf.
§ 47, og hver region samt for landet som helhed, jf. dog
94
stk. 2 og 3. Indeks udarbejdes inden for den kommunale
og regionale inddeling, der er gældende pr. 1. januar 2018,
idet Ertholmene betragtes som en del af Bornholms Kom-
mune. Det følger af ejendomsvurderingslovens § 46, stk. 2,
at er der i et år i en kommune ikke sket salg i et sådant
omfang, at det er muligt for Danmarks Statistik at udarbejde
et prisindeks for en eller flere grupper af ejendomme, indgår
de salg, der er sket, i stedet i beregningen af indeks for den
landsdel, hvor den pågældende kommune er beliggende, jf.
§ 47. Endelig følger det af ejendomsvurderingslovens § 46,
stk. 3, at er der i et år i en landsdel ikke sket salg i et sådant
omfang, at det er muligt for Danmarks Statistik at udarbejde
et prisindeks for en eller flere grupper af ejendomme, indgår
de salg, der er sket, i stedet i beregningen af indeks for den
region, hvor den pågældende landsdel er beliggende. Er ud-
arbejdelse af indeks for regionen heller ikke muligt, indgår
de pågældende salg i beregningen af indeks for landet som
helhed.
På baggrund af den foreslåede indeksering skal den skatte-
pligtige således finde den kommune, landsdel eller region,
hvori ejendommen er beliggende, og efterfølgende finde ud-
viklingen i prisindekset fra indkomståret, hvori ejendommen
er anskaffet, og frem til det aktuelle indkomstår.
Er der eksempelvis tale om en landbrugsejendom beliggen-
de i Ærø Kommune, som er anskaffet i indkomståret 2013,
kan der slås op i tabellerne for landbrugs- og skovejendom-
me offentliggjort af Skatteforvaltningen. Det fremgår af den
offentliggjorte tabel, at prisindekset for en landbrugsejen-
dom er udarbejdet på baggrund af salg i den region, hvor
kommunen ligger, hvilket er det lavest mulige geografiske
niveau, og at prisindekset for 2013 var 175,68, mens prisin-
dekset for 2024 er 200,1. Er landbrugsejendommen eksem-
pelvis anskaffet til 30 mio. kr. i 2013, vil anskaffelsessum-
men skulle indekseres til 34,17 mio. kr., hvilket vil skulle
lægges til grund for beregningerne under den nye skemati-
ske metode.
Såfremt ejendommen og evt. ombygning, forbedring m.v. er
sket på forskellige tidspunkter, skal anskaffelsessummen for
de enkelte dele indekseres individuelt fra det tidspunkt, hvor
de er gennemført.
Det bemærkes, at grundlaget, hvorpå den foreslåede indek-
sering i virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, skal foretages,
ikke rækker længere tilbage end til 2001. For ejendomme
anskaffet før 2001 vil anskaffelsessummen i udgangspunktet
derfor først blive indekseret fra og med 2001. En ansat
ejendomsværdi for den samlede ejendom under de gamle
ejendomsvurderingsregler kan dog i relation til den fore-
slåede indeksering i virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4,
sidestilles med en ejendomsværdi ansat efter ejendomsvur-
deringslovens § 11. I begge tilfælde er det opfattelsen, at
de respektive vurderinger er udtryk for den på det tidspunkt
forventelige pris i fri handel for en ejendom af den pågæl-
dende type under hensyn til alder, størrelse, beliggenhed
og øvrige karakteristika under de respektive ejendomsvurde-
ringsregler. Indekseringen kan derfor ske med udgangspunkt
heri fra tidspunktet for den pågældende vurdering.
Der henvises til pkt. 2.1.2.4 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Efter virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 1, kan skatteplig-
tige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed,
i stedet for at anvende virksomhedsordningen vælge at be-
regne et kapitalafkast af de erhvervsmæssige aktiver efter
reglerne i lovens kapitel 7 a.
Efter virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 6, medregnes
aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private
formål, og som kan indgå i virksomhedsordningen efter § 1,
stk. 3, 1.-5. pkt., ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget
efter § 22 a, stk. 5, med den forholdsmæssige værdi af
aktivet, der svarer til den erhvervsmæssige anvendelse. Det
indebærer, at en fast ejendom, der både anvendes til bolig
for ejeren samt til erhvervsmæssige formål, kan indgå i
kapitalafkastgrundlaget efter de samme regler, der finder
anvendelse for en fast ejendom, der indgår virksomhedsord-
ningen.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets § 14,
nr. 1, for en nærmere beskrivelse af de foreslåede ændringer
til virksomhedsskattelovens regler om virksomhedsordnin-
gen, og hvornår fast ejendom indgå heri.
Det foreslås i virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 6, at
ændre »1.-5. pkt. « til »1.-9. pkt.«
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med de
foreslåede ændringer af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3,
jf. lovforslagets § 14, nr. 1. Virkningen af det foreslåede vil
således være, at en ejendom, der både tjener som bolig for
ejeren og anvendes erhvervsmæssigt, kan indgå i kapitalaf-
kastgrundlaget efter de samme regler, som gælder for ejen-
dom, der kan indgå i den selvstændiges erhvervsvirksomhed
ved den erhvervsdrivendes indtræden i virksomhedsordnin-
gen.
Der henvises til pkt. 2.1.2.4 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 15
Til nr. 1
Efter § 5, stk. 6, i lov om nedsættelse af statstilskuddet til
kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskriv-
ning opgøres en ændring i grundskyldspromillen for øvrige
ejendomme for budgetåret 2024, som forskellen mellem
kommunens grundskyldspromille for 2024 og det fastsatte
loft for grundskyldspromillen i ejendomsskattelovens bilag
1.
Det foreslås at ophæve § 5, stk. 6, i lov om nedsættelse af
95
statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommu-
nale skatteudskrivning.
Baggrunden for ændringen er, at bestemmelsen efter budget-
året 2024 har udtømt sin virkning. Ændringen har derfor
ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 2
Det fremgår af § 6, stk. 1, i lov om nedsættelse af stats-
tilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommu-
nale skatteudskrivning, at provenuændringen vedrørende
en kommunes dækningsafgift af erhvervsejendomme, jf.
§ 23 A i lov om beskatning til kommunerne af faste ejen-
domme som følge af ændringer i promillen for udskrivning
af dækningsafgift af erhvervsejendomme, opgøres som for-
skelsværdien for disse ejendomme ganget med ændringen i
promillen, jf. stk. 2.
Med lov nr. 1471 af 10. december 2024 er der indført en
stigningsbegrænsning for dækningsafgiften af erhvervsejen-
domme, som har betydning for det kommunale provenu fra
dækningsafgiften på erhvervsejendomme. Loven har afledte
konsekvenser for lov om nedsættelse af statstilskuddet til
kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskriv-
ning og opgørelser af provenuændringer efter denne lov
i forhold til dækningsafgift af erhvervsejendomme og den
samlede kommunale skatteudskrivning.
De afledte konsekvenser for opgørelser af provenuændringer
forventes at få betydning for opgørelsen fra og med kommu-
nernes budgetår 2026.
Det foreslås i § 6, stk. 1, i lov om nedsættelse af statstil-
skuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale
skatteudskrivning at ændre »§ 23 A i lov om kommunal
ejendomsskat« til »ejendomsskattelovens § 12«.
Baggrunden for ændringen er, at fra og med 1. januar 2024
blev reglerne i lov om kommunal ejendomsskat erstattet
af reglerne i ejendomsskatteloven. Ændringen har ingen ind-
holdsmæssig betydning.
Det foreslås også i § 6, stk. 1, i lov om nedsættelse af stats-
tilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale
skatteudskrivning efter », jf. stk. 2« at indsætte », korrigeret
for virkningen af stigningsbegrænsningen på dækningsafgif-
ten af erhvervsejendomme«.
Det betyder, at der i opgørelsen af provenuændringen korri-
geres for en eventuel virkning af stigningsbegrænsning på
skattebetalingen for dækningsafgift af erhvervsejendomme.
For at opgøre provenuændring i en kommunes dækningsaf-
gift af erhvervsejendomme forudsættes det baseret på et
grundlag, hvor Skatteministeriet for hver enkelt erhvervs-
ejendom ud fra grundværdien i indkomståret for ejendom-
men og henholdsvis promillen i indkomståret og den tilsva-
rende promille for det forudgående år beregner skattebeta-
lingen efter en eventuel stigningsbegrænsning på skattebeta-
lingen.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der ved opgørelsen
af provenuændringen vedr. dækningsafgift ved en ændring
i promillen tages højde for, at kommunens provenuændring
kan være påvirket af den stigningsbegrænsning, som gælder
for kommunens provenu fra betalingen af dækningsafgift for
den enkelte erhvervsejendom.
Ændringsforslaget vil alene have betydning for opgørelsen
af skatteprovenu til brug for opgørelse af kommunernes
skatteresultat i henhold til lov om nedsættelse af statstil-
skuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale
skatteudskrivning. Ændringen har ikke betydning for hvilket
provenu for dækningsafgift af erhvervsejendomme, kommu-
nerne kan budgettere med.
Baggrunden for ændringen er en konsekvens af indførelsen
af stigningsbegrænsning for dækningsafgiften af erhvervs-
ejendomme med lov nr. 1471 af 10. december 2024.
Til nr. 3
Den gældende regel i § 6 stk. 3, i lov om nedsættelse af
statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommu-
nale skatteudskrivning fastsætter en metode til beregning
af provenuændring i dækningsafgift af erhvervsejendomme,
når der ikke foreligger et grundlag til beregning af provenu-
et. Den gældende regel bestemmer, at hvis en kommune
for et budgetår afskaffer dækningsafgiften af erhvervsejen-
domme, beregnes provenutabet, jf. stk. 1, som provenuet i
året før indkomståret fremskrevet med en af indenrigs- og
sundhedsministeren fastsat procentsats.
Efter gældende regler i § 6, stk. 4, i lov om nedsættelse
af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kom-
munale skatteudskrivning er det kommunens budgetterede
grundværdi for erhvervsejendomme, der ligger til grund for
opgørelse af provenuændring vedrørende kommunens dæk-
ningsafgift af erhvervsejendomme. I en overgangsperiode,
indtil størstedelen af de endelige ejendomsvurderinger er
udsendt, baseres opgørelsen af provenuændring vedrørende
kommunens dækningsafgift af erhvervsejendomme dog på
et statslig skønnet skattegrundlag, jf. § 6, stk. 5, i lov om
nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser
af den kommunale skatteudskrivning.
Efter den gældende regel i § 6 stk. 5, i lov om nedsættelse af
statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommu-
nale skatteudskrivning følger det, at der i en overgangsperi-
ode, frem til størstedelen af de endelige nye ejendomsvurde-
ringer er udsendt, anvendes statens skøn for grundværdi i
stedet for kommunens budgetterede grundværdi i opgørelse
af en provenuændring.
Konkret løber overgangsperioden fra og med budgetåret
2023 og frem til det budgetår, hvor det inden den 1. sep-
tember året inden kan konstateres, at mindst 90 pct. af de
første almindelige vurderinger og omvurderinger efter ejen-
96
domsvurderingslovens §§ 5 eller 6 på landsplan er udsendt. I
denne periode opgøres provenuændringer ud fra skønnede
grundværdier baseret på den faktiske opkrævning i året før
indkomståret fremskrevet med en af indenrigs- og sundheds-
ministeren fastsat procentsats.
Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 2614 af 28. de-
cember 2021, jf. ændringsforslag til lovforslaget til lov nr.
2614 som fremsat d. 10. december 2021, side 13, at metoden
kan ses som en udvidelse af de regler, som gælder, når der
ikke foreligger et grundlag til beregning af provenuet i et
givet år, jf. § 6, stk. 3, i lov om nedsættelse af statstilskuddet
til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteud-
skrivning.
Det foreslås at ophæve § 6, stk. 3-5, i lov om nedsættelse af
statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommu-
nale skatteudskrivning.
Ændringerne på boligskatteområdet omfatter bl.a. en æn-
dring af skattegrundlaget for dækningsafgiften af erhvervs-
ejendomme fra forskelsværdien til grundværdien, jf. lov nr.
2614 af 28. december 2021. Grundværdien er det samme
skattegrundlag, som anvendes til opkrævning af grundskyld
og som opgøres for hver kommune med en fast toårig
kadence. Med den nye ejendomsskattelov overtager staten
endvidere opkrævningen af dækningsafgift for erhvervsejen-
domme. Med disse ændringer har staten de nødvendige op-
lysninger for at skønne over skattegrundlaget (og dermed
provenutabet) for en kommune, der ophører med at opkræve
dækningsafgift af erhvervsejendomme.
Ændringen er en konsekvens af, at skattegrundlaget for
erhvervsdækningsafgift er ændret til grundværdien, samt
at staten har overtaget opkrævningen af dækningsafgift af
erhvervsejendomme, hvilket indebærer, at der mere direk-
te kan skønnes over grundlaget for beregning af en prove-
nuændring, hvis en kommune afskaffer dækningsafgiften
af erhvervsejendomme. Bestemmelsen vurderes således at
have udtømt sin virkning.
Derudover foreslås det, jf. nedenfor, at basere opgørelsen af
en provenuændring af dækningsafgift af erhvervsejendom-
me på et statslig skønnet grundlag, og at metoden til skøn af
skattegrundlaget har udtømt sin virkning, jf. den foreslåede
ophævelse af § 6, stk. 3.
I stedet foreslås det at indsætte et nyt § 6, stk. 3, i lov
om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhø-
jelser af den kommunale skatteudskrivning, således, at den
grundværdi for erhvervsejendomme og den korrektion for
stigningsbegrænsningen, der er nævnt i stk. 1, er baseret på
et skøn, der fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren.
Formålet er at ændre bestemmelsen således, at ikke alene
grundværdien men hele grundlaget for opgørelsen af prove-
nuændringen vedrørende kommunens dækningsafgift af er-
hvervsejendomme ved en ændring i promillen baseres på
statens skøn for erhvervsejendomme, og at dette gælder
fremover også efter overgangsperioden, jf. den foreslåede
ophævelse af § 6, stk. 5.
Den foreslåede ændring skal ses i lyset af den foreslåede
ændring til opgørelsen af en provenuændring vedr. en kom-
munes dækningsafgift af erhvervsejendomme med korrek-
tion for virkning af stigningsbegrænsning, som forudsætter
beregninger på ejendomsniveau, jf. bemærkningerne til lov-
forslagets § 15, nr. 2. Det vurderes ikke realistisk at basere
opgørelsen på kommuners indberetninger, som ville skulle
ske på ejendomsniveau. Endvidere har staten med overta-
gelse af opgaven med opkrævningen af dækningsafgiften
de nødvendige oplysninger til at skønne over grundværdi-
en. Når størstedelen af de endelige ejendomsvurderinger
fra det nye ejendomsvurderingssystem er udsendt, forventes
statens skønnede grundværdi desuden at være meget tæt på
kommunens budgetterede grundværdi, som det var tilfældet
før omlægningen på boligskatteområdet.
Den foreslåede ændring vil medføre, at opgørelse af pro-
venuændringen fra dækningsafgift af erhvervsejendomme
frem for kommunens budgetoplysninger, vil blive baseret på
et statsligt skønnet grundlag, som Indenrigs- og Sundheds-
ministeriet indhenter fra Skatteministeriet.
Samlet set indebærer de foreslåede ændringer i lovforsla-
gets § 15, nr. 2-3, at grundlaget for beregningen af prove-
nuvirkningen vedrørende en kommunes dækningsafgift af
erhvervsejendomme som følge af en ændring i promillen
etableres af Skatteministeriet med henblik på, at Skattemi-
nisteriet i dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet
udarbejder et skøn for provenuet før og efter kommunens
ændring i promillen for dækningsafgift af erhvervsejendom-
me.
Baggrunden for ændringen er en konsekvens af den foreslå-
ede ændring i lovforslagets § 15, nr. 2, og lov nr. 1471 af 10.
december 2024.
Til § 16
Til nr. 1
I henhold til § 23 c, stk. 3, i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner gælder det, at indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætter regler for kommunernes ind-
beretning af provenu af dækningsafgift på offentlige ejen-
domme.
Det foreslås i § 23 c, stk. 3, i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner at ændre fra »kommunernes
indberetning af oplysninger om« til »grundlaget for opgørel-
sen af«.
Det indebærer, at det ikke længere vil være kommunerne,
som skal tilvejebringe grundlaget for opgørelsen ved at
indberette provenu af dækningsafgift på offentlige ejendom-
me. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil fastsætte nærmere
regler om grundlaget for opgørelsen af provenuet med hen-
blik på, at det baseres på oplysninger fra Skatteministeriet,
97
som svarer til de oplysninger, kommunerne efter gældende
regler indberetter.
Baggrunden er, at det tidligere har været kommunerne, der
har stået for opkrævningen af dækningsafgift af offentlige
ejendomme, men ved ejendomsskatteloven er opkrævningen
af dækningsafgift på offentlige ejendomme fra og med 2024
overgået til staten. Dermed har staten mere direkte adgang
til oplysningerne.
Ændringen vil medføre, at det ikke længere vil være kom-
munerne, som skal tilvejebringe grundlaget for opgørelsen
ved at indberette det realiserede provenu fra dækningsafgift
af offentlige ejendomme til Indenrigs- og Sundhedsministe-
riet. For oplysninger fra og med regnskabet for 2024 vil
Indenrigs- og Sundhedsministeriet basere opgørelsen på til-
svarende oplysninger fra Skatteministeriet.
Til § 17
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli
2025.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 24, 39 og 40, har virkning fra
den 1. januar 2024.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at § 1, nr. 24, angå-
ende berigtigelse af en fejl i ejendomsskattelovens § 33, stk.
2, 4. pkt., vil have bagudrettet virkning fra og med den 1.
januar 2024.
Fejlen har ikke stillet nogen ejendomsejere dårligere, for-
di de i praksis har fået tildelt én ekstra dag til betaling
af grundskylden og dækningsafgiften inden beregningen af
morarenter er påbegyndt. Det var f.eks. tilfældet med 1.
rateopkrævning den 2. april 2024, hvor forfaldstidspunktet
var den 1. april, mens den sidste rettidige betalingsdag var
den 2. april, fordi den 1. april var 2. påskedag.
Ejere, som først betalte på den sidste rettidige betalingsdag
den 2. april, er dermed ikke blevet pålagt morarenter. For
ejendomsejere, som betalte den 3. april eller senere, vil fej-
len i lovteksten ikke have praktisk betydning, fordi moraren-
terne beregnes pr. påbegyndt måned.
Tillige vil § 1, nr. 40, angående rentegodtgørelse ved for
meget betalt grundskyld eller dækningsafgift på baggrund
af den foreløbige vurdering blive tillagt bagudrettet virkning
fra og med den 1. januar 2024.
Det skyldes, at Skatteforvaltningen i forbindelse med kvali-
tetssikringen af foreløbige 2023-vurderinger i foråret 2024
har nedjusteret grundværdien i nogle af disse vurderinger.
Nedjusteringerne har medført, at Skatteforvaltningen har ud-
betalt for meget betalt grundskyld og dækningsafgift til de
berørte ejendomsejere. I strid med gældende regler har disse
ejendomsejere tillige fået udbetalt en rentegodtgørelse for
den for meget betalte grundskyld og dækningsafgift.
Ved at tillægge bestemmelsen tilbagevirkende kraft sikres
det, at ejendomsejere, der er blevet efterreguleret i 2024, og-
så omfattes af den foreslåede rentegodtgørelse, som dermed
vil være til gunst for ejendomsejerne.
Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 1-4, 8, 9, 12, 14, 19, 20, 23,
27, 36 og 37, § 2, nr. 3 og 6, og § 10 har virkning fra og med
den 1. januar 2026.
Ændringen i lovforslagets § 1, nr. 1, vedrørende ejere af
en mindre udlejningsejendom med tre til seks boligenheder,
hvor ejeren bebor én af lejlighederne, der har valgt ejen-
domsværdibeskatning, foreslås således at have virkning fra
og med den 1. januar 2026.
For så vidt angår de foreslåede ændringer og bestemmelser
i lovforslagets § 1, nr. 2-4, 8, 9, 12, 14, 19, 20, 23, 27 og
36, omhandler alle henvisninger til lovforslagets § 1, nr.
37, om indførelsen af et nyt kapitel 7 b om grundskyld og
dækningsafgift for visse udstykkede ejendomme, som først
foreslås at skulle have virkning fra og med den 1. januar
2026.
For så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 37, om indførelsen af
et nyt kapitel 7 b om grundskyld og dækningsafgift for visse
udstykkede ejendomme, foreslås dette først at have virkning
fra og med den 1. januar 2026.
Det skyldes, at kapitlet vil være en ændring til de eksisteren-
de processer for både skattepligt, skattegrundlag og opkræv-
ning af grundskyld og dækningsafgift i visse udstykningstil-
fælde, hvorfor det ikke vurderes hensigtsmæssigt at give
kapitlet virkning midt i et kalenderår.
Lovforslagets § 2, nr. 3, vedrører ophævelse af ejendoms-
vurderingslovens § 35 a. Af ejendomsvurderingslovens
§ 35 a fremgår det, at der for ejendomme, der anvendes
til såvel boligformål som erhvervsmæssige formål, anven-
des den senest ansatte ejendomsværdi efter § 88 som be-
regningsgrundlag for beskatning efter øvrig lovgivning og
som grundlag for ydelse af lån efter kapitel 1 i lov om
lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v., hvis en
fordeling af ejendomsværdien er nødvendig for at afgrænse
den del af ejendommen, som anvendes til erhvervsmæssige
formål. Ophævelsen af ejendomsvurderingslovens § 35 a
foreslås at have virkning pr. 1. januar 2026, som følger virk-
ningen for alternativerne til anvendelse af løbende fordeling
af ejendomsværdien, der erstatter ejendomsvurderingsloven
§ 35 a.
Lovforslagets § 10 om ophævelsen af § 1, stk. 4, nr. 2, 2.
pkt., i lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag,
foreslås at skulle have virkning fra og med den 1. januar
2026.
Det foreslås i stk. 4, at § 5 og § 7, nr. 1, har virkning for
overdragelser og udlodninger fra dødsboer, der sker den 1.
januar 2026 eller senere.
Forslaget vil betyde, at den foreslåede ændring af reglen om,
hvornår der kan ske succession i hele ejendomsavancen, jf.
98
dødsboskattelovens § 29, stk. 2, jf. § 5, og kildeskattelovens
§ 33 C, stk. 1, jf. § 7, nr. 1, finder anvendelse for udlod-
ninger m.v. fra dødsboer og overdragelser, der sker den 1.
januar 2026 eller senere.
Det foreslås i stk. 5, at § 9, § 11, nr. 3, og § 14 har virkning
for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2026 eller
senere, jf. dog stk. 9 og 10.
Virkningstidspunktet betyder, at ændringerne af ligningslo-
ven, jf. § 9, dele af ændringerne af selskabsskatteloven, jf.
§ 11, nr. 3 og af virksomhedsskatteloven, jf. § 14, som
udgangspunkt finder anvendelse fra og med indkomståret
2026, medmindre den skattepligtige har forskudt indkomst-
år, hvor indkomståret 2026 allerede er påbegyndt den 1.
januar 2026. I disse tilfælde har ændringerne af lignings-
loven, selskabsskatteloven og virksomhedsskatteloven først
virkning fra og med indkomståret 2027.
Det betyder, at frem til virkningstidspunktet finder de gæl-
dende regler i ligningsloven, selskabsskatteloven og virk-
somhedsskatteloven, som foreslås ændret, fortsat anvendel-
se. Det vil bl.a. sige, at den værdimæssige fordeling, som
foretages på baggrund af ejendomsvurderingslovens § 35 a,
fortsat skal indgå i vurderingen af, om væsentlighedskravet
er opfyldt efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 2. pkt.
Der foreslås dog to undtagelser i form af overgangsregler,
jf. stk. 9 og 10, i relation til ændringerne til virksomheds-
skatteloven, som skal sikre, at skattepligtige, der allerede
anvender virksomheds- eller kapitalafkastordningen efter de
gældende regler, ikke bliver ramt utilsigtet af ændringerne
af reglerne for indregning af fast ejendom i virksomheds- el-
ler kapitalafkastordningen. Der henvises til bemærkningerne
herom nedenfor.
Det foreslås i stk. 6, at § 2, nr. 1 og 2, § 4, § 7, nr. 2,
og §§ 12 og 13 har virkning for overdragelser og udlodnin-
ger fra dødsboer, hvor der på tidspunktet for overdragelsen
eller udlodningen af ejendommen er meddelt ejeren en vur-
dering af ejendommen pr. 1. marts 2021 eller senere efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.
Dette svarer til tidspunktet, hvor det for eksisterende ejen-
domme vil være muligt at anmode om en vurdering efter
ejendomsvurderingslovens § 11, jf. ejendomsvurderingslo-
vens § 81, stk. 4, som kræver, at der foreligger en vurdering
for ejendommen pr. 1. marts 2021 eller senere.
For eksisterende ejendomme, som endnu ikke har modtaget
en endelig vurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5
eller 6, foreligger der en videreført vurdering efter ejen-
domsvurderingslovens §§ 87 eller 88, herunder en ansættel-
se af ejendomsværdi, der som hidtil efter omstændighederne
kan danne grundlag værdiansættelse af ejendommen ved en
familieoverdragelse.
For nyopståede ejendomme m.v. kan der anmodes om en
vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 11, når der er
meddelt ejeren en vurdering af ejendommen efter ejendoms-
vurderingslovens §§ 5 eller 6.
Det foreslås i stk. 7, at § 2, nr. 4, også finder anvendelse
på tilbud om kompensation og udbetalt kompensation, der er
meddelt eller udbetalt før den 1. juli 2025.
Det betyder, at udvidelsen af tilbagekaldelsesreglen i ejen-
domsvurderingslovens § 76 a, stk. 2, til også at omfatte
tilfælde, hvor fejlen har ført til en for lav kompensation,
også vil finde anvendelse på tilbud om kompensation og
udbetalte kompensationer, som har fundet sted før ikrafttræ-
delsesdatoen den 1. juli 2025. Forslaget vil således blive
tillagt bagudrettet virkning, der dog alene vil være af begun-
stigende karakter, da der er tale om tilfælde, hvor en for lavt
beregnet kompensation korrigeres.
Det foreslås i stk. 8, at § 3 har virkning for bygninger, der
anskaffes den 1. januar 2026 eller senere.
Det foreslås således, at ændringen af afskrivningslovens
§ 19, stk. 5, først skal finde anvendelse for bygninger, der
anskaffes den 1. januar 2026 eller senere. Det vil sige, at
bygninger, der er anskaffet før den 1. januar 2026, ikke
berøres af ændringerne.
Frem til det foreslåede virkningstidspunkt finder fordelings-
nøglen i ejendomsvurderingslovens § 35 a fortsat anvendel-
se.
Det foreslås i stk. 9, at for skattepligtige, der anvender
virksomhedsordningen for et indkomstår omfattende den
31. december 2025, har § 14, nr. 1 og 2, virkning fra og
med indkomstår, hvori den skattepligtige ændrer anvendel-
sen af en ejendom, der anvendes af ejeren til boligformål
og erhvervsmæssige formål, eller hvor den skattepligtige
tilvælger virksomhedsordningen, og virksomhedsordningen
ikke har været tilvalgt for det forudgående indkomstår.
Det betyder, at ændringerne til virksomhedsskattelovens § 1,
stk. 3, og § 3, stk. 4, jf. denne lovs § 14, nr. 1 og 2, ikke
finder anvendelse for de omfattede skattepligtige, før der
sker ændringer i anvendelsen af en ejendom, der anvendes
af den skattepligtige til boligformål og erhvervsmæssige
formål. Ændringer i anvendelsen af ejendommen kan bl.a.
ske ved ændringer i grundareal, opførelse af nybyggeri,
nedrivning, om- eller tilbygning, hvorved der ændres ved
anvendelsen af ejendommen, der anvendes til boligformål
og erhvervsmæssige formål.
Derved sikres det, at selve indførelsen af den nye skemati-
ske metode til beregning af, hvorvidt den erhvervsmæssige
del af en ejendom, der kun anvendes af ejeren til boligfor-
mål og erhvervsmæssige formål, kan indgå i virksomheds-
ordningen, ikke rammer skattepligtige, der har anvendt de
gældende regler i forhold til indregning af fast ejendom i
virksomhedsordningen, blot som følge af den skematiske
metodes indførelse. Derudover vil den skattepligtiges udtræ-
den af virksomhedsordningen betyde, at den nye skematiske
metode til beregning af, hvorvidt den erhvervsmæssige del
99
af en ejendom, der kun anvendes af ejeren til boligformål
og erhvervsmæssige formål, kan indgå i virksomhedsord-
ningen, finder anvendelse fra og med et efterfølgende ind-
komstår, hvori den skattepligtige tilvælger virksomhedsord-
ningen på ny.
Det foreslås i stk. 10, at for skattepligtige, der anvender
kapitalafkastordningen for et indkomstår omfattende den 31.
december 2025, har virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3,
3.-6. pkt., som affattet ved denne lovs § 14, nr. 1 og 3,
virkning fra og med indkomstår, hvori den skattepligtige
ændrer anvendelsen af en ejendom, der anvendes af ejeren
til boligformål og erhvervsmæssige formål, eller hvor den
skattepligtige tilvælger kapitalafkastordningen, og kapitalaf-
kastordningen ikke har været tilvalgt for det forudgående
indkomstår.
Det betyder, at ændringerne til virksomhedsskattelovens § 1,
stk. 3, jf. denne lovs § 14, nr. 1, ikke finder anvendelse
for de omfattede skattepligtige, som følge af ændringerne
til virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 6, jf. denne lovs
§ 14, nr. 3, før der sker ændringer i anvendelsen af en ejen-
dom, der anvendes af den skattepligtige til boligformål og
erhvervsmæssige formål. Ændringer i anvendelsen af ejen-
dommen kan bl.a. ske ved ændringer i grundareal, opførelse
af nybyggeri, nedrivning, om- eller tilbygning, hvorved der
ændres ved anvendelsen af ejendommen, der anvendes til
boligformål og erhvervsmæssige formål.
Derved sikres det, at selve indførelsen af den nye skemati-
ske metode til beregning af, hvorvidt den erhvervsmæssige
del af en ejendom, der anvendes af ejeren til boligformål
og erhvervsmæssige formål, kan indgå i kapitalafkastordnin-
gen, ikke rammer skattepligtige, der har anvendt de gælden-
de regler i virksomhedsskatteloven i forhold til indregning
af fast ejendom i kapitalafkastordningen, blot som følge af
den skematiske metodes indførelse.
Derudover vil den skattepligtiges udtræden af kapitalafkast-
ordningen betyde, at den nye skematiske metode til bereg-
ning af, hvorvidt den erhvervsmæssige del af en ejendom,
der anvendes af ejeren til boligformål og erhvervsmæssige
formål, kan indgå i kapitalafkastordningen, finder anvendel-
se fra og med et efterfølgende indkomstår, hvori den skatte-
pligtige tilvælger kapitalafkastordningen på ny.
Det foreslås i stk. 11, at § 15 skal have virkning for budget-
året 2026 og efterfølgende budgetår.
Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, fordi de
love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller
Grønland og ikke indeholder hjemmel til at sætte lovene i
kraft for Færøerne eller Grønland.
100
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I ejendomsskatteloven, lov nr. 678 af 3. juni 2023, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1214 af 26. november 2024
og § 1 i lov nr. 1471 af 10. december 2024 og senest ved
§ 6 i lov nr. 1692 af 30. december 2024, foretages følgende
ændringer:
§ 3. Der betales ejendomsværdiskat, jf. § 1, stk. 1, af
følgende ejendomme:
1-5) ---
6) Lejligheder, som én eller flere ejere bebor i en udlej-
ningsejendom med tre til seks boligenheder, hvoraf højst
én lejlighed er beboet af en eller flere ejere. Det er dog
en betingelse, at ejeren anmoder om en vurdering efter ejen-
domsvurderingslovens § 27 af den beboede lejlighed senest
ved afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen
efter skattekontrollovens § 2 for det første indkomstår, hvor
kravene i 1. pkt. er opfyldt i forhold til den pågældende
ejer. Det er endvidere en betingelse, at ejeren, senest 3 må-
neder efter at vurderingen efter ejendomsvurderingsloven
foreligger, giver told- og skatteforvaltningen meddelelse
om, at den beboede lejlighed skal være omfattet af denne
lov. Det foretagne valg omfatter såvel det pågældende ind-
komstår som senere indkomstår. 1.-4. pkt. gælder endvidere
for ejendomme erhvervet i indkomståret 1999 eller i tidlige-
re indkomstår, hvis ejeren har ladet ejendommen overgå til
standardiseret lejeværdiberegning, jf. ligningslovens § 15 C,
jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997. 1. I § 3, stk. 1, nr. 6, indsættes som 6.-8. pkt.:
»1.-5. pkt. gælder, selv om en del af udlejningsejendommen
ikke benyttes til boligformål, hvis denne andel er mindre
end 25 pct. af etagearealet i henhold til et autoritativt regis-
ter. Ejere af lejligheder nævnt i 1. pkt., der inden den 1.
januar 2026 er omfattet af denne lov efter betingelserne i
2.-5. pkt., og hvor mindre end 25 pct. af den seneste ansatte
ejendomsværdi for udlejningsejendommen efter ejendoms-
vurderingslovens § 88 er benyttet til andre formål end bolig-
formål, er fortsat omfattet af denne lov uanset 6. pkt. Dette
gælder dog ikke, hvis der i henhold til et autoritativt register
sker ændringer i benyttelsen af udlejningsejendommen pr. 1.
januar 2026 eller senere, så en større del af udlejningsejen-
dommen benyttes til andre formål end boligformål.«
7-10) ---
Stk. 2-3. ---
§ 4. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. For grundskyld af ejendomme, der ikke er omfattet
af stk. 2, og ejendomme, der ejes af fysiske personer, der
er undtaget fra indkomstskat, jf. kildeskattelovens § 3, stk.
1, påhviler skattepligten den, der på forfaldstidspunktet for
2. I § 4, stk. 4, og § 11, stk. 4, indsættes efter »register«: »,
jf. dog kapitel 7 b«.
101
grundskylden, jf. § 33, stk. 1, ejer ejendommen i henhold til
et autoritativt register.
Stk. 5. Grundskyld af ejendomme omfattet af stk. 4 hæfter
på den faste ejendom i dens helhed med pante- og fortrins-
ret i 2 år og 3 måneder. Pante- og fortrinsretten omfatter
ikke gebyrer og renter. Oplysninger om størrelsen af skyldig
grundskyld, der hæfter på en ejendom efter 1. pkt., skal være
tilgængelige for offentligheden.
3. I § 4, stk. 5, 1. pkt., og § 11, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter
»måneder«: », jf. dog kapitel 7 b«.
Stk. 6. Grundskyld som nævnt i stk. 4 oversendes til re-
stanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er over-
skredet og sædvanlig rykkerprocedure, jf. opkrævningslo-
vens § 16 c, stk. 4, forgæves er gennemført over for den,
der er ejer på forfaldstidspunktet, jf. stk. 3. Indtræder der et
ejerskifte efter forfaldstidspunktet eller under inddrivelsen,
kan grundskylden inddrives hos den nye ejer ved at foretage
udlæg i ejendommen. § 2, stk. 3-5, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige finder ikke anvendelse i forhold til
den nye ejer.
4. I § 4, stk. 6, 2. pkt., og § 11, stk. 6, 2. pkt., indsættes efter
»ejendommen«: », jf. dog kapitel 7 b«.
Stk. 7-8. ---
§ 11. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. For ejendomme, der pålægges dækningsafgift i
medfør af stk. 1 eller 2 eller § 12, påhviler skattepligten den,
der på forfaldstidspunktet for dækningsafgiften, jf. § 33, stk.
1, ejer ejendommen i henhold til et autoritativt register.
Stk. 5. Dækningsafgift af ejendomme omfattet af stk. 4
hæfter på den faste ejendom i dens helhed med pante- og
fortrinsret i 2 år og 3 måneder. Pante- og fortrinsretten om-
fatter ikke gebyrer og renter. Oplysninger om størrelsen af
skyldig dækningsafgift, der hæfter på en ejendom efter 1.
pkt., skal være tilgængelige for offentligheden.
Stk. 6. Ubetalt dækningsafgift oversendes til restanceind-
drivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er overskredet og
sædvanlig rykkerprocedure, jf. opkrævningslovens § 16 c,
stk. 4, forgæves er gennemført over for den, der er ejer på
forfaldstidspunktet, jf. stk. 3. Indtræder der et ejerskifte efter
forfaldstidspunktet eller under inddrivelsen, kan dæknings-
afgiften inddrives hos den nye ejer ved at foretage udlæg i
ejendommen. § 2, stk. 3-5, i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige finder ikke anvendelse i forhold til den nye
ejer.
Stk. 7-8. ---
§ 13. Ejendomsværdiskatten opgøres som beskatnings-
grundlaget efter stk. 2-4 ganget med ejendomsværdiskatte-
satsen i § 22 med fradrag for nedslagsbeløb efter §§ 15,
23-25 og 27 og rabat efter § 40, stk. 2, og med tillæg efter
5. I § 13, stk. 1, indsættes efter »stk. 2-4«: »eller § 14«.
§ 26. 6. I § 13, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
Stk. 2-5. --- »Ejendomsværdiskatten opgøres for ejendommen. For tofa-
Stk. 6. Anvender den skattepligtige et forskudt indkomstår,
er det den ejendomsværdi, der er ansat pr. 1. januar, jf. dog
ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 7, og §§ 87 og 88, i det
milieshuse, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, opgøres ejendomsværdiskat-
ten dog pr. boligenhed.«
kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, 7. § 13, stk. 6, affattes således:
der bruges som ejendomsværdien pr. 1. januar, jf. dog ejen-
domsvurderingslovens § 81, stk. 7, og §§ 87 og 88, i ind-
komståret og den ejendomsværdi, der er ansat pr. 1. januar,
»Stk. 6. anvender den skattepligtige et forskudt indkomst-
år, anvendes den ejendomsværdi, der er ansat pr. 1. januar i
102
jf. dog ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 7, og §§ 87 og
88, i kalenderåret forud for dette kalenderår, der bruges som
ejendomsværdien pr. 1. januar, jf. dog ejendomsvurderings-
lovens § 81, stk. 7, og §§ 87 og 88, i året før indkomståret.
det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet
for.«
§ 17. ---
Stk. 2. Beskatningsgrundlaget for grundskylden for et ind-
komstår eller kalenderår udgør 80 pct. af den grundværdi,
der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågæl-
dende ejendom i det forudgående indkomstår eller kalender-
år, jf. dog stk. 3-6.
8. I § 17, stk. 2, indsættes efter »3-6«: »og kapitel 7 b«.
Stk. 3. For produktionsjord, jf. ejendomsvurderingslovens
§ 28, stk. 2 og 3, udgør beskatningsgrundlaget for grund-
skylden hele grundværdien.
9. I § 17, stk. 3, indsættes efter »grundværdien«: », jf. dog
kapitel 7 b«.
Stk. 4. For ejendomme, der bliver omfattet af pligten til
at betale grundskyld, jf. § 4, stk. 1, i vurderingsåret før ka-
lenderåret, ansætter told- og skatteforvaltningen en foreløbig
afgiftspligtig grundværdi for indkomståret eller kalenderåret
som foreløbigt beskatningsgrundlag for opkrævningen af
grundskyld frem til udsendelse af den første almindelige
vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens
§§ 5 eller 6. Det foreløbige beskatningsgrundlag efter 1. pkt.
fastsættes med udgangspunkt i forholdene på og prisniveau-
et for ejendommen pr. 1. januar i det første vurderingsår
efter ændringen. Det foreløbige beskatningsgrundlag efter 1.
pkt. er ikke bindende og kan frit ændres af ejendomsejeren. 10. I § 17, stk. 4, indsættes som 4. pkt.:
»Meddeler en eller flere ejere et ønske om at ændre det
foreløbige beskatningsgrundlag, er det den lavest ønskede
værdi, der udgør beskatningsgrundlaget for samtlige ejere.«
Stk. 5. For en ejendom, hvorfra der er udstykket to eller
flere ejendomme, og hvor både restejendommen og de ud-
stykkede ejendomme er nævnt i ejendomsvurderingslovens
§ 4, stk. 1, jf. dog stk. 7, ansætter told- og skatteforvaltnin-
gen for det andet indkomstår eller kalenderår efter udstyk-
ningen en foreløbig afgiftspligtig grundværdi til brug for
opkrævning af grundskyld frem til udsendelsen af den førs-
te almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendoms-
vurderingslovens §§ 5 eller 6. For en ejerlejlighed, hvoraf
der er oprettet to eller flere ejerlejligheder, og hvor både
den eksisterende ejerlejlighed og de oprettede ejerlejligheder
efter opdelingen er omfattet af ejendomsvurderingslovens
§ 4, stk. 1, nr. 2 eller 4, jf. dog stk. 7, ansætter told- og
skatteforvaltningen for det andet indkomstår eller kalenderår
efter opdelingen en foreløbig afgiftspligtig grundværdi til
brug for opkrævning af grundskyld frem til udsendelsen
af den første almindelige vurdering eller omvurdering ef-
ter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6. Det foreløbige
beskatningsgrundlag efter 1. og 2. pkt. fastsættes med ud-
gangspunkt i forholdene på og prisniveauet for ejendommen
pr. 1. januar i det første vurderingsår efter ændringen. Det
foreløbige beskatningsgrundlag efter 1. og 2. pkt. er ikke
bindende og kan frit ændres af ejendomsejeren. 11. I § 17, stk. 5, indsættes som 5. pkt.:
»Meddeler en eller flere ejere et ønske om at ændre det
foreløbige beskatningsgrundlag, er det den lavest ønskede
værdi, der udgør beskatningsgrundlaget for samtlige ejere.«
Stk. 6-7. ---
103
§ 18. ---
Stk. 2. Ved erhvervelse af en ejendom bliver ejeren om-
fattet af pligten til at svare grundskyld fra og med overta-
gelsesdagen. Ved afståelse af en ejendom skal ejeren svare
grundskyld til og med dagen før overtagelsesdagen.
12. I § 18, stk. 2, 1. og 2. pkt., indsættes efter »overtagelses-
dagen«: », jf. dog kapitel 7 b«.
Stk. 3. ---
§ 19. For ejendomme, der er ejet af to eller flere fysiske
personer, og for ejendomme omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2,
påhviler grundskylden ejerne efter de ejerandele, der er regi-
streret i et autoritativt register.
13. I § 19, stk. 1, ændres »For ejendomme, der er ejet af to
eller flere fysiske personer, og for ejendomme omfattet af
§ 3, stk. 1, nr. 2, påhviler grundskylden« til: »Grundskyld af
ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og ejendomsvur-
deringslovens § 3, stk. 1, nr. 1, og af ejendomme omfattet
af § 3, stk. 1, nr. 2, der alene er ejet af to eller flere fysiske
personer, påhviler«.
§ 20. ---
Stk. 2. Dækningsafgiften af ejendomme omfattet af § 12
opgøres som 80 pct. af den grundværdi, der efter ejendoms-
vurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom i
det forudgående kalenderår, jf. dog stk. 4, ganget med dæk-
ningsafgiftssatsen i § 29, stk. 2 og 3, med fradrag for be-
grænsning af stigninger i dækningsafgift efter §§ 45 b-45 d.
14. I § 20, stk. 2, indsættes efter »stk. 4«: »og kapitel 7 b«.
Stk. 3-4. ---
§ 22. Ejendomsværdiskatten opgøres for ejendommen. For 15. § 22, stk. 1, ophæves.
tofamilieshuse, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, opgøres ejendomsværdi-
skatten dog pr. boligenhed.
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 1-4.
Stk. 2-5. ---
Stk. 3. Grundbeløbet nævnt i stk. 2, 1. pkt., reguleres hvert
andet år i forhold til et ejerboligværdiindeks, jf. stk. 4. Ved
reguleringen forhøjes eller nedsættes beløbet med samme
procent som den, hvormed ejerboligværdiindekset afviger
fra 100,0. Det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste
kronebeløb, der kan deles med 1.000. Grundbeløbet regule-
res første gang for indkomståret 2026.
16. I § 22, stk. 3, 1, pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres
»stk. 2, 1. pkt.« til: »stk. 1, 1. pkt.«, og »stk. 4« ændres til:
»stk. 3«.
Stk. 4. Ejerboligværdiindekset nævnt i stk. 3 sættes til
100,0 for indkomståret 2024. Ejerboligværdiindekset fast-
sættes hvert andet år som 100,0 ganget med forholdet
mellem den gennemsnitlige vurderingsmæssigt ansatte ejen-
domsværdi pr. 1. januar i det år, der ligger 2 år forud for ind-
komståret, og den gennemsnitlige vurderingsmæssigt ansatte
ejendomsværdi pr. 1. januar 2022. Ejerboligværdiindekset
beregnes med én decimal. Ejerboligværdiindekset beregnes
første gang for indkomståret 2026.
17. I § 22, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»stk. 3« til: »stk. 2«.
Stk. 5. ---
§ 23. ---
Stk. 2. Nedslag efter stk. 1 bortfalder ved ejerskifte. Det
gælder dog ikke ved ejerskifte mellem medejere, som har
erhvervet en del af ejendommen før den 1. juli 1998, eller
mellem ægtefæller.
18. I § 23, stk. 2, 2. pkt., ændres »før« til: »senest«.
Stk. 3. ---
§ 28. Kommunalbestyrelsen fastsætter satsen for grund-
skyld i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommu-
nens årsbudget for det kommende regnskabsår. Satsen kan
højst udgøre 30 promille, jf. dog stk. 2. For indkomstårene
19. I § 28, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »regnskabsår«: », jf.
dog kapitel 7 b«.
104
og kalenderårene 2024-2028 kan kommunalbestyrelsen dog
ikke fastsætte satsen for grundskyld efter 1. og 2. pkt. højere
end satsen angivet for den pågældende kommune i bilag 1.
Stk. 2. ---
§ 29. ---
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter satsen for dæk-
ningsafgiften efter § 12, stk. 1, dog højst til 10 promille,
jf. dog stk. 3. Satsen for dækningsafgiften efter § 12, stk.
2, udgør samme promille for den del af ejendommens grund-
værdi, der anvendes til dækningsafgiftspligtige formål efter
§ 12, stk. 1.
20. I § 29, stk. 2, 1. pkt., og § 45, stk. 2, indsættes efter »stk.
3«: »og kapitel 7 b«.
Stk. 3. ---
§ 45. ---
Stk. 2. For kalenderåret 2025 og efterfølgende kalenderår
udgør grundskyld af ejendomme omfattet af § 44 det laveste
af følgende, jf. dog stk. 3:
1) Grundskyld opgjort efter kapitel 1-5 for kalenderåret.
2) Grundskyld for det nærmest forudgående kalenderår med
tillæg af 4,75 pct. af grundskylden efter nr. 1, dog kun med
tillæg af 3,50 pct. af grundskylden efter nr. 1 til og med
kalenderåret 2040 for almene boliger omfattet af lov om
almene boliger m.v.
Stk. 3. ---
§ 31. ---
Stk. 2. Reglerne om indkomstår, stiftelse, forfaldstids-
punkt, forrentning, procenttillæg, opkrævning, sidste rettidi-
ge betalingsdag og hæftelse for indkomstskat som fastsat
i kildeskatteloven finder anvendelse for ejendomsværdiskat
og grundskyld af ejendomme og ubebyggede grunde omfat-
tet af stk. 1. Reglerne om forskudt indkomstår i kildeskatte-
loven finder dog kun anvendelse for ejendomsværdiskat af
ejendomme omfattet af stk. 1. Ejendomsværdiskat i det for-
skudte indkomstår skal registreres digitalt af den skatteplig-
tige via told- og skatteforvaltningens hjemmeside. Reglerne
i kildeskattelovens § 24 A, 1. og 2. pkt., om fordeling af
indkomsten mellem ægtefæller finder tilsvarende anvendelse
for ejendomsværdiskat af ejendomme omfattet af stk. 1.
21. § 31, stk. 2, 4. pkt., ophæves.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Når det endelige beskatningsgrundlag foreligger
og afløser det foreløbige beskatningsgrundlag fastsat efter
stk. 3, § 13, stk. 5, og § 17, stk. 4, opgøres ejendomsværdi-
skatten endeligt efter § 13 og grundskylden endeligt efter
§ 17. Opstår der på baggrund heraf en difference i forhold
til det beløb, der er beregnet efter stk. 3, § 13, stk. 5, og
§ 17, stk. 4, opkræves eller udbetales differencebeløbet efter
kildeskattelovens § 62 A.
22. I § 31, stk. 4, 1. og 2. pkt., indsættes efter »stk. 4«: »og
5«.
§ 33. Grundskyld og dækningsafgift af andre ejendomme
end ejendomme omfattet af § 31, stk. 1, stiftes den 1. januar
i kalenderåret og opkræves af told- og skatteforvaltningen
via skattekontoen, jf. opkrævningslovens kapitel 5, i to ra-
ter med forfald og sidste rettidige betalingsdag den 1. i de
måneder, som told- og skatteforvaltningen har fastsat for
betalingen for det pågældende kalenderår. Falder sidste ret-
23. I § 33, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 31, stk. 1,«: »og
kapitel 7 b«.
105
tidige betalingsdag på en banklukkedag, forlænges fristen
til den følgende bankdag. Fysiske personer, der er undtaget
fra indkomstskat, jf. kildeskattelovens § 3, stk. 1, opkræves
grundskyld efter 1. og 2. pkt
Stk. 2. Grundskyld og dækningsafgift af ejendomme om-
fattet af stk. 1 opkræves for kalenderåret hos den, der på
forfaldstidspunktet er hovedejer af ejendommen i henhold
til et autoritativt register, uanset om ejendommen ejes af
en eller flere juridiske personer, eller om ejendommen ejes
af en eller flere juridiske personer sammen med en eller
flere fysiske personer. For ejendomme omfattet af stk. 1,
der ejes af en eller flere fysiske personer sammen med en
eller flere juridiske personer, anses en juridisk person altid
som hovedejer. Betales beløbet ikke af hovedejeren senest
den sidste rettidige betalingsdag, jf. stk. 1, sendes der en
rykker til eventuelle andre ejere af ejendommen, inden belø-
bet overdrages til inddrivelse. Sker betaling ikke rettidigt,
forrentes beløbet fra forfaldsdagen med en rente i henhold til
opkrævningslovens § 16 c for hver påbegyndt måned, indtil
betaling sker. Renten beregnes dagligt og tilskrives måned-
24. I § 33, stk. 2, 4. pkt., ændres »forfaldsdagen« til: »dagen
efter den sidste rettidige betalingsdag«.
ligt og er ikke fradragsberettiget. 25. § 33, stk. 2, 5. pkt., ophæves.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Opkrævning af grundskyld hos ejere af ejendom- 26. § 33, stk. 4, ophæves.
me omfattet af stk. 1, som tildeles et foreløbigt beskatnings-
grundlag efter § 17, stk. 5 eller 6, sættes i bero, indtil det
foreløbige beskatningsgrundlag er ansat.
Stk. 5-8 bliver herefter 4-7
Stk. 5-8. ---
§ 34. Klage over ansættelse af ejendomsværdiskat, grund-
skyld og dækningsafgift, der er opkrævet efter §§ 31 eller
33, fritager ikke for pligt til betaling til forfaldstid.
27. I § 34, stk. 1, ændres »§§ 31 eller 33, fritager ikke
for pligt til betaling til forfaldstid« til: »§§ 31, 33 og 45
h, fritager ikke for pligt til betaling på den sidste rettidige
betalingsdag«.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Medfører en ændring af vurderingen godtgørelse af
betalt grundskyld eller dækningsafgift af ejendomme omfat-
tet af § 33, har hovedejeren krav på forrentning efter op-
krævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint
beregnet fra og med ratens sidste rettidige betalingsdag og
til og med den dag, hvor regulering af grundskyld og dæk-
ningsafgift foretages. Forretningen beregnes dagligt og til-
28. I § 34, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »procentpoint«: »pr.
påbegyndt måned«.
skrives månedligt. 29. § 34, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.«
Stk. 5. ---
30. I § 34 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. For ejere af en ejendom nævnt i § 33, stk. 1, med
et foreløbigt beskatningsgrundlag, skal told- og skattefor-
valtningen af egen drift sætte en opkrævning af grundskyld
og dækningsafgift, herunder tilskrivning af renter, i bero
indtil det foreløbige beskatningsgrundlag har skattemæssig
virkning.«
§ 45. For kalenderåret 2024 udgør grundskyld af ejendom-
me omfattet af § 44 det laveste af følgende:
1) ---
2) Grundskyld opgjort efter den tidligere gældende lov om
kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af
31. I § 45, stk. 1, nr. 2, ændres »kalenderåret 2023« til:
»skatteåret 2023«.
106
6. oktober 2020 med senere ændringer, for kalenderåret med
anvendelse af den grundskyldspromille, som kommunalbe-
styrelsen har fastsat for kalenderåret 2023, og med anven-
delse af en reguleringsprocent på 2,8 pct.
Stk. 2. ---
Stk. 3. For nyopståede ejendomme, ejendomme, der omka-
tegoriseres efter ejendomsvurderingsloven, ejendomme om-
fattet af § 41, stk. 2, eller § 43, stk. 3, 2. pkt., og ejendom-
me, hvis identifikationsnummer (BFE-nummer) bortfalder,
udgør grundskylden det første kalenderår grundskyld opgjort
efter kapitel 1-5 for kalenderåret. For de efterfølgende ka-
lenderår udgør grundskylden det laveste beløb efter stk. 2.
32. I § 45, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§ 43, stk. 3, 2.
pkt.,«: »ejendomme, der ophører med at være undtaget fra
vurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 9 eller 13,«.
33. I § 45 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. For ejendomme, der ophører med at være fritaget
for grundskyld efter kapitel 1, udgør grundskylden for det
første og de efterfølgende kalenderår det laveste beløb efter
stk. 2.«
§ 45 b. ---
Stk. 2. For ejendomme, der i skatteåret 2022 blev pålagt
dækningsafgift efter § 23 A i den tidligere gældende lov
om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463
af 6. oktober 2020 med senere ændringer, og som ikke var
pålagt dækningsafgift i skatteåret 2021, udgør dækningsaf-
giften for skatteåret 2022 dækningsafgiften efter stk. 1, nr. 1.
34. I § 45 b, stk. 2, indsættes efter »nr. 1«: », jf. dog stk. 3«.
35. I § 45 b indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. For følgende ejendomme, der i skatteåret 2021
ikke var pålagt dækningsafgift efter § 23 A i den tidligere
gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, udgør dækningsafgiften
for skatteåret 2022 det laveste beløb efter stk. 1:
1) Ejendomme, hvis dækningsafgiftspligtige forskelsværdi
for skatteåret 2021 ikke oversteg 50.000 kr., jf. § 23 A,
stk. 2, 6. pkt., i den tidligere gældende lov om kommunal
ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober
2020.
2) Ejendomme, hvis opkrævning af grundskyld og dæk-
ningsafgift for skatteåret 2021 samlet udgjorde mindre end
200 kr. årligt, jf. § 27, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere gældende
lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr.
1463 af 6. oktober 2020.
3) Ejendomme, hvor halvdelen eller mindre af forskelsvær-
dien for hele ejendommen for skatteåret 2021 blev anvendt
til dækningsafgiftspligtige anvendelser, jf. § 23 A, stk. 1, 2.
pkt., i den tidligere gældende lov om kommunal ejendoms-
skat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020.«
§ 45 d. For kalenderåret 2024 og efterfølgende kalenderår
udgør dækningsafgift af ejendomme omfattet af § 45 a det
laveste af følgende beløb, jf. dog stk. 2:
36. I § 45 d, stk. 1, indsættes efter »stk. 2«: »og kapitel 7 b«.
1) Dækningsafgift opgjort efter kapitel 1-5 for kalenderåret.
2) Dækningsafgift som opkrævet for det nærmest forudgå-
ende skatteår eller kalenderår med tillæg af 10 pct. af dæk-
ningsafgiften efter nr. 1.
37. Efter kapitel 7 a indsættes:
»Kapitel 7 b
107
Grundskyld og dækningsafgift for visse udstykkede ejendom-
me
45 e. For ejere af ejendomme omfattet af § 33, hvorfra
der udstykkes to eller flere ejendomme, der på udstyknings-
tidspunktet er udlagt til boligformål i henhold til planlov-
givningen eller anden offentlig regulering, jf. dog stk. 2,
fastlægges skattepligten, skattegrundlaget og opkrævningen
af grundskyld og dækningsafgift for udstykningsåret og det
efterfølgende kalenderår efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Er en eller flere af de af stk. 1 omfattede ejendom-
me udlagt til et andet formål end ejerbolig, som af told- og
skatteforvaltningen anses for at være i naturlig forlængelse
af de øvrige udstykninger, finder stk. 1 anvendelse uanset
disse ejendommes kategorisering, jf. ejendomsvurderingslo-
vens § 3, stk. 1.
§ 45 f. For ejendomme omfattet af § 45 e påhviler skatte-
pligten den, der på tidspunktet for udstykningen, jf. § 6 i lov
om udstykning og anden registrering i matriklen m.v., ejer
restejendommen i henhold til et autoritativt register. Ejes
restejendommen af to eller flere personer, påhviler grund-
skylden og dækningsafgiften ejerne efter de ejerandele, der
er registreret i et autoritativt register.
§ 45 g. Grundskylden for udstykningsåret opgøres efter
§ 17, stk. 1-3. Grundskylden for kalenderåret efter udstyk-
ningsåret udgør det samme beløb, som er opgjort efter 1.
pkt.
Stk. 2. Dækningsafgiften for udstykningsåret opgøres efter
§ 20, stk. 1 og 2. Dækningsafgiften for kalenderåret efter
udstykningsåret udgør det samme beløb, som er opgjort efter
1. pkt., jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Ophører pligten til at betale dækningsafgift for
en ejendom efter § 12 i udstykningsåret, eftergives eller
tilbagebetales forfalden dækningsafgift for kalenderåret efter
udstykningsåret. En tilbagebetaling skal senest ske den 1.
i den anden måned efter, at told- og skatteforvaltningen
varsles om ophør af pligten til at betale dækningsafgift. Til-
bagebetales beløbet ikke rettidigt, har hovedejeren krav på
en daglig rente beregnet ud fra den rentesats, der efter op-
krævningslovens § 7, stk. 2, er fastsat for en måned, med
tillæg af 0,4 procentpoint regnet fra udløbet af den seneste
rettidige betalingsdag for tilbagebetalingsbeløbet, og frem til
betaling sker. Renten påløber for hver af kalenderårets dage
efter den seneste rettidige betalingsdag til og med dagen,
hvor betaling sker, og forfalder til betaling, når renten pålø-
ber. En eftergivelse eller tilbagebetaling medregnes ikke ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
§ 45 h. Grundskyld og dækningsafgift for udstykningsåret
og det efterfølgende kalenderår for ejere af ejendomme om-
fattet af § 45 e stiftes den 1. januar i udstykningsåret og
opkræves af told- og skatteforvaltningen via skattekontoen,
jf. opkrævningslovens kapitel 5, i en samlet rate med forfald,
når udstykningen, jf. § 6 i lov om udstykning og anden
registrering i matriklen m.v., registreres i et autoritativt re-
108
gister. Den sidste rettidige betalingsdag er den 14. dag i
måneden efter datoen for told- og skatteforvaltningens af-
sendelse af påkrav. Falder sidste rettidige betalingsdag på en
banklukkedag, forlænges fristen til den følgende bankdag.
Stk. 2. Allerede betalte rateopkrævninger af grundskyld
og dækningsafgift i udstykningsåret for den nu udstykkede
ejendom modregnes i opkrævningen efter stk. 1.
Stk. 3. Ejer flere personer den udstykkede ejendom på
tidspunktet for udstykningen, jf. § 6 i lov om udstykning og
anden registrering i matriklen m.v., modtager hovedejeren
fastsat efter § 33, stk. 2, 1. og 2. pkt., den samlede opkræv-
ning. Betales beløbet ikke af hovedejeren senest den sidste
rettidige betalingsdag, jf. stk. 1, sendes der en rykker til
eventuelle andre ejere af ejendommen, inden beløbet over-
drages til inddrivelse. Sker betaling ikke rettidigt, forrentes
beløbet fra dagen efter den sidste rettidige betalingsdag i
henhold til opkrævningslovens § 16 c. Renten påløber dag-
ligt og tilskrives månedligt og er ikke fradragsberettiget.
§ 45 i. Forfalder grundskyld og dækningsafgift, jf. § 45 h,
stk. 1, til betaling på et tidspunkt, hvor en vurdering fore-
taget i det forudgående kalenderår endnu ikke er offentlig-
gjort, beregnes raten foreløbigt på grundlag af den sene-
ste offentliggjorte vurdering, jf. ejendomsvurderingslovens
§§ 5, 6, 87 b eller 88 a, eller på baggrund af et foreløbigt
beskatningsgrundlag efter § 17, stk. 4, 5 og 7, og § 20, stk.
3.
Stk. 2. Viser den endelige beregning, at der ved den fore-
løbige beregning jf. stk. 1, er opkrævet for meget, udbetales
differencen til den ejer, som betalte rateopkrævningen, jf.
§ 45 h, stk. 3.
Stk. 3. Viser den endelige beregning, at der ved den fore-
løbige beregning, jf. stk. 1, er opkrævet for lidt, opkræves
differencen af told- og skatteforvaltningen i en særskilt re-
guleringsrate via skattekontoen, jf. opkrævningslovens kapi-
tel 5, som forfalder til betaling den 1. i den anden måned
efter reguleringen med sidste rettidige betalingsdag samme
dag. Falder den sidste rettidige betalingsdag på en bankluk-
kedag, forlænges fristen til den følgende bankdag.
Stk. 4. Uanset § 4, stk. 5, og § 11, stk. 5, bortfalder pante-
og fortrinsretten fra og med tidspunktet for udstykningen, jf.
§ 6 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen
m.v.«
§ 56. Lån efter § 46, stk. 1, ydet for ejendomme beliggen-
de i Danmark, inklusive påløbne renter, jf. § 61, hæfter på
ejendommen i dens helhed med prioritet på sidstepladsen
uden tinglysning, jf. dog stk. 4, 2. pkt.
38. I § 56, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 4, 2. pkt«.
Stk. 2-4. ---
§ 81. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Ejere, der ikke ønsker lån efter §§ 77 og 78, kan
ved henvendelse til told- og skatteforvaltningen senest den
1. december i det indkomstår, som lånet ydes for, fravælge
lånet.
39. I § 81, stk. 4, ændres »senest den 1. december i det ind-
komstår, som lånet ydes for, fravælge lånet« til: »fravælge
lånet senest på en dato, der er ansat af told- og skatteforvalt-
ningen, som dog tidligst kan være den 31. december i det
indkomstår, som lånet ydes for«.
109
§ 82. ---
Stk. 2. ---
40. I § 82 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Medfører en efterregulering efter stk. 1, at en
ejer af en ejendom omfattet af § 33 har betalt for meget
grundskyld eller dækningsafgift, har hovedejeren krav på
forrentning efter § 34, stk. 4.«
Kapitel 11 a. Eftergivelses- og tilbagebetalingsordning for 41. Overskriften til kapitel 11 a affattes således:
grundskyld for 2022-2024 i visse udstykningstilfælde »Kapitel 11 a
Eftergivelses- og tilbagebetalingsordninger for grundskyld i
særlige tilfælde«.
42. Efter § 82 b indsættes i kapitel 11 a:
»§ 82 c. En fysisk person, der på efterreguleringstidspunk-
tet ejer en ejendom omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3 eller 4,
eller af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, er efter
ansøgning indgivet til told- og skatteforvaltningen berettiget
til en eftergivelse af ubetalt eller tilbagebetaling af betalt
grundskyld for den del af skatteårene 2021-2023, hvor eje-
ren i henhold til et autoritativt register ikke ejede ejendom-
men, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Den fysiske person har i henhold til et autoritativt regis-
ter overtaget ejendommen den 1. januar 2021 eller senere.
2) Den nærmeste tidligere ejer er i henhold til et autorita-
tivt register afgået ved døden på efterreguleringstidspunktet.
3) Den fysiske person kan dokumentere, at en eventuel
efterregulering af grundskylden for skatteårene 2021-2023
er reguleret kontraktuelt med den afdøde ejer, jf. nr. 2.
4) Det beløb, som kan eftergives eller tilbagebetales, skal
udgøre 1.500 kr. eller derover.
Stk. 2. Eftergivelse og tilbagebetaling efter stk. 1 omfatter
eventuelle renter og gebyrer, der er påløbet som følge af
manglende betaling af grundskylden.
Stk. 3. En eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1 og
2 forestås af kommunalbestyrelsen i den kommune, som
ejendommen er beliggende i.
Stk. 4. Opkrævning og inddrivelse af grundskyld for skat-
teårene 2021-2023, herunder tilskrivning af renter, sættes i
bero af kommunen eller restanceinddrivelsesmyndigheden i
perioden fra ejerens ansøgning om eftergivelse eller tilbage-
betaling efter stk. 1, og indtil told- og skatteforvaltningen
har truffet afgørelse herom. Hviler grundskylden på ejen-
dommen i sin helhed med en pante- og fortrinsret, jf. § 4,
stk. 5, 1. pkt., forlænges perioden med pante- og fortrinsret
tilsvarende med den periode, hvor opkrævningen eller ind-
drivelsen har været sat i bero.
Stk. 5. En eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1
og 2 medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. 1. pkt. finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor den
fysiske person har fratrukket udgiften til efterreguleringen,
jf. ligningslovens § 14.«
§ 84. ---
Stk. 2-4. ---
43. Før overskriften inden § 85 indsættes:
110
»§ 84 a. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde og
efter indstilling fra told- og skatteforvaltningen sætte en
opkrævning som følge af en efterregulering af grundskyld
for skatteårene 2021-2023, jf. § 84, stk. 1, 2. pkt., herunder
tilskrivning af renter, i bero i op til 12 måneder, hvis ejen-
dommen alene ejes af fysiske personer.
Stk. 2. For krav efter stk. 1, som er sendt til inddrivelse,
jf. § 84, stk. 1, 4. pkt., kan restanceinddrivelsesmyndigheden
i særlige tilfælde træffe afgørelse om at sætte inddrivelsen
heraf, herunder tilskrivning af renter, i bero i op til 12 måne-
der for fysiske personer.
Stk. 3. Pante- og fortrinsretten, jf. § 29, stk. 1, i den
tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere æn-
dringer, der hviler på ejendommen i 2 år og 3 måneder,
forlænges tilsvarende med den periode, hvor opkrævningen
eller inddrivelsen har været sat i bero efter stk. 1 eller 2.
Stk. 4. Afgørelser efter stk. 2 kan ikke indbringes for en
højere administrativ myndighed.«
§ 2
I ejendomsvurderingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510
af 8. december 2023, som ændret ved § 2 i lov nr. 594 af
4. juni 2024 og § 2 i lov nr. 1214 af 26. november 2024,
foretages følgende ændringer:
§ 11. For ejendomme som nævnt i § 10, nr. 1-3, kan der på 1. § 11, stk. 1 og 2, affattes således:
foranledning af ejeren eller en anden med interesse i den
pågældende ejendom ansættes en ejendomsværdi, hvis dette
er nødvendigt for ansættelse af bo- eller gaveafgift, jf. boaf-
giftsloven, herunder til brug ved ansættelse af bo- eller gave-
»For ejendomme som nævnt i § 10 kan der på foranledning
af ejeren eller en anden med interesse i den pågældende
ejendom ansættes en ejendomsværdi, der er relevant til brug
for
afgift efter boafgiftsloven af aktier i et selskab, der direkte
eller indirekte ejer ejendommen. Ansættelsen af ejendoms-
værdi foretages efter prisforholdene pr. seneste forudgående
almindelige vurdering af ejendomme af den pågældende ka-
tegori. Ansættelsen er gyldig indtil førstkommende alminde-
lige vurdering af ejendomme af den pågældende kategori.
1) ansættelse af bo- eller gaveafgift, jf. boafgiftsloven, eller
ansættelse af indkomstskat af gave, jf. statsskattelovens § 4,
litra c, herunder til brug ved ansættelse af bo- eller gaveaf-
gift efter boafgiftsloven eller indkomstskat efter statsskatte-
lovens § 4, litra c, af aktier m.v. i et selskab, der direkte eller
indirekte ejer ejendommen,
Stk. 2. Ved ansættelse af ejendomsværdier efter stk. 1 for
landbrugsejendomme og skovejendomme udgør værdien af
boliger beboet af ejere et beløb svarende til den ejendoms-
værdi, der er ansat efter § 30.
2) fastsættelse af overdragelsessum ved overdragelse af
virksomhed med succession efter kildeskattelovens § 33 C,
overdragelse af aktier m.v. med succession efter aktieavan-
cebeskatningslovens § 34 eller udlodning af virksomheder
eller aktier m.v. med succession efter dødsboskattelovens
§ 29, eller
3) opgørelse af beregningsgrundlaget efter momsbekendtgø-
relsens § 55, stk. 4.
Stk. 2. Ansættelsen af ejendomsværdi efter stk. 1 foreta-
ges efter prisforholdene pr. seneste forudgående almindeli-
ge vurdering af ejendomme af den pågældende kategori på
anmodningstidspunktet. Ved ansættelse af ejendomsværdier
efter stk. 1 for landbrugsejendomme omfattet af § 10, nr.
1, skovejendomme omfattet af § 10, nr. 2, og ejerboliger
og boliger omfattet af § 10, nr. 5, udgør værdien af boliger
beboet af ejere et beløb svarende til den ejendomsværdi, der
er ansat efter § 30. Ved ansættelse af ejendomsværdier efter
stk. 1 for erhvervsejendomme m.v. omfattet af § 10, nr. 3,
med boligdel og for ejerboliger omfattet af § 10, nr. 7, udgør
111
værdien af boliger et beløb svarende til den ejendomsværdi,
der er ansat for boligdelen efter § 35, stk. 1.«
Stk. 3-4. ---
2. I § 11 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Den ansatte ejendomsværdi efter stk. 1 er gælden-
de til brug for værdiansættelsen af ejendommen til brug for
de i stk. 1 nævnte overdragelser, udlodninger og opgørelser
m.v., der sker senest 2 år efter, ansættelsen er meddelt, hvis
ikke der siden ansættelsen er indtrådt begivenheder, der op-
fylder betingelserne for omvurdering, jf. § 6, stk. 1.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
§ 35 a. For ejendomme, der anvendes til såvel boligformål
som erhvervsmæssige formål, anvendes den senest ansatte
ejendomsværdi efter § 88 som beregningsgrundlag for be-
skatning efter øvrig lovgivning og som grundlag for ydelse
af lån efter kapitel 1 i lov om lån til betaling af kommunale
ejendomsbidrag m.v., hvis en fordeling af ejendomsværdien
er nødvendig for at afgrænse den del af ejendommen, som
anvendes til erhvervsmæssige formål. Undtaget herfor er
beskatning efter ejendomsskattelovens kapitel 1-3
3. § 35 a ophæves.
Stk. 2. For ejendomme, der anvendes til såvel boligformål
som erhvervsmæssige formål, skal ejendomsejeren anmode
told- og skatteforvaltningen om en ny ejendomsværdi og
fordeling, hvis en ejendom bliver omfattet af stk. 1, eller
hvis den værdimæssige fordeling mellem den del af en ejen-
dom, der anvendes til boligformål, og den del, der anvendes
til erhvervsmæssige formål, ændres som følge af:
1) Ændringer i grundareal.
2) Opførelse af nybyggeri.
3) Nedrivning eller om- eller tilbygning i henhold til en
byggetilladelse.
4) Ændret anvendelse, når dette er af betydning for vurderin-
gen.
5) Ændret ejendomsværdi eller grundværdi som følge af
ændrede anvendelses- og udnyttelsesmuligheder.
6) Dokumentering af ikke hidtil kendt forurening eller kon-
statering af afhjælpning af forurening.
7) Skade lidt på grund af brand, storm, oversvømmelse eller
anden pludselig opstået hændelse.
8) Ændring eller ophør af en samlet vurdering, jf. § 2, stk. 3.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen foretager efter anmod-
ning en vurdering af, om betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Er
betingelserne opfyldt, foretages en ansættelse af ejendoms-
værdien og fordeling efter § 88 i forbindelse med den næst-
kommende almindelige vurdering eller omvurdering.
§ 76 a. ---
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan tilbagekalde et
tilbud om kompensation eller en udbetalt kompensation ind-
til 3 år efter tidspunktet, hvor krav på kompensation opstår
efter § 75, stk. 1, hvis told- og skatteforvaltningen bliver
opmærksom på en åbenbar fejl ved kompensationen og
kompensationen som følge af fejlen er for høj. Der kan
samtidig meddeles et nyt tilbud om kompensation, jf. § 74,
og træffes afgørelse om, at tilbagebetalingsordningen ikke
kan anvendes, jf. § 64, stk. 2 og 3.
4. I § 76 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »høj«: »eller lav«.
112
§ 78. Afgørelser efter §§ 64-77 kan ikke påklages til an-
den administrativ myndighed og kan ikke ændres eller berig-
tiges. Afgørelser efter §§ 64-77 træffes uden partshøring.
5. I § 78, 1. pkt., indsættes efter »berigtiges«: », jf. dog § 76
a, stk. 2«.
§ 83. ---
Stk. 2. Skal en ejendom, som efter reglerne i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret
ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535
af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar
2017, ved seneste vurdering forud for vurderingen pr. 1.
marts 2021 er vurderet som landbrug, gartneri, planteskole,
frugtplantage eller skovbrug, vurderes som en ejerbolig efter
denne lov, kan ejendommens ejer eller ejere i enighed vælge,
at ejendommen fortsat skal vurderes som landbrugsejendom
eller skovejendom. Har ejendommen i perioden fra og med
den 2. marts 2021 til og med den dato, hvor told- og skat-
teforvaltningen som led i en vurdering eller i medfør af
§ 83 a træffer afgørelse om, hvilken kategori en ejendom
skal henføres til, skiftet ejer en eller flere gange, træffes
valget særskilt for de enkelte vurderingsår i perioden af den
ejer eller de ejere i enighed, der ejede ejendommen den 31.
decem-
ber i det pågældende vurderingsår. En tidligere ejer i vurde-
ringsåret kan dog med virkning for det vurderingsår, hvor
den pågældende tidligere ejer har afstået ejendommen, væl-
ge, at ejendommen skal behandles som en landbrugsejen-
dom eller en skovejendom i forhold til ejendomsavancebe-
skatningsloven, afskrivningslovens § 40 C, stk. 8, 1. pkt.,
aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.,
boafgiftslovens § 29, stk. 2, 5. pkt., dødsboskattelovens
§ 29, stk. 3, 3. pkt., kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 6. pkt.,
ligningslovens § 14, stk. 2, 3. pkt., pensionsbeskatningslo-
vens § 15 A, stk. 3, 5. pkt., og virksomhedsskattelovens
§ 22 c, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., for så vidt angår den pågældende
tidligere ejer.
6. I § 83, stk. 2, 3. pkt., stk. 3, 3. pkt., § 83 a, stk. 2, 4. pkt.,
og § 83 b, stk. 1 og 2, ændres »§ 33 C, stk. 1, 6. pkt.« til:
»§ 33 C, stk. 1, 5. pkt.«
Stk. 4-9. ---
§ 83 a. ---
Stk. 2. En beslutning, der i medfør af stk. 1 træffes uaf-
hængigt af vurderingen, er en selvstændig afgørelse, der skal
meddeles den eller dem, der ifølge et autoritativt register
ejede ejendommen den 1. marts 2021, og den eller dem, der
ifølge et autoritativt register måtte have erhvervet ejendom-
men efter den 1. marts 2021. Inddragelsen af ejendommens
ejer ved afgørelsen sikres ved en agterskrivelse, jf. skatte-
forvaltningslovens § 20. Klage over afgørelsen skal være
modtaget i skatteankeforvaltningen senest 6 uger efter date-
ring af afgørelsen. Afgørelsen har i forhold til ejendomsa-
vancebeskatningsloven, afskrivningslovens § 40 C, stk. 8,
1. pkt., aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 2.
pkt., boafgiftslovens § 29, stk. 2, 5. pkt., dødsboskattelovens
§ 29, stk. 3, 3. pkt., kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 6. pkt.,
ligningslovens § 14, stk. 2, 3. pkt., pensionsbeskatningslo-
vens § 15 A, stk. 3, 5. pkt., og virksomhedsskattelovens
§ 22 c, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., virkning for direkte eller indirek-
113
te overdragelser, der finder sted fra og med den dato, hvor
den er meddelt ejeren, jf. 1. pkt.
§ 83 b. For ejendomme, der i medfør af § 83 a, stk. 1,
nr. 1, vurderes som en erhvervsejendom efter denne lov,
kan tidligere ejere, der direkte eller indirekte har overdraget
ejendommen den 1. marts 2021 eller senere, men inden
modtagelsen af afgørelsen efter § 83 a, stk. 1, nr. 1, vælge,
om ejendommen ved overdragelsen i forhold til ejendomsa-
vancebeskatningsloven, afskrivningslovens § 40 C, stk. 8,
1. pkt., aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 2.
pkt., boafgiftslovens § 29, stk. 2, 5. pkt., dødsboskattelovens
§ 29, stk. 3, 3. pkt., kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 6. pkt.,
ligningslovens § 14, stk. 2, 3. pkt., pensionsbeskatningslo-
vens § 15 A, stk. 3, 5. pkt., og virksomhedsskattelovens
§ 22 c, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., fortsat skal behandles som en
landbrugsejendom eller en skovejendom, eller om ejendom-
men skal behandles som en erhvervsejendom.
Stk. 2. For ejendomme som nævnt i stk. 1, der direkte
eller indirekte overdrages i perioden fra og med tidspunktet
for kategoriseringen efter § 83 a, stk. 1, nr. 1, til og med
den 31. december 2023, kan ejeren eller ejerne vælge, om
ejendommen ved overdragelsen i forhold til ejendomsavan-
cebeskatningsloven, afskrivningslovens § 40 C, stk. 8, 1.
pkt., aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 2.
pkt., boafgiftslovens § 29, stk. 2, 5. pkt., dødsboskattelovens
§ 29, stk. 3, 3. pkt., kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 6. pkt.,
ligningslovens § 14, stk. 2, 3. pkt., pensionsbeskatningslo-
vens § 15 A, stk. 3, 5. pkt., og virksomhedsskattelovens
§ 22 c, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., fortsat skal behandles som en
landbrugsejendom eller en skovejendom, eller om ejendom-
men skal behandles som en erhvervsejendom
§ 89. Skatteforvaltningen udsender meddelelse om almin-
delige vurderinger og omvurderinger, der er foretaget fra
den 1. oktober 2013 og indtil denne lovs ikrafttræden eller
efter §§ 87 og 88, af ejendomme, der efter reglerne i den tid-
ligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendom-
me, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som
ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr.
1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar
2017, vurderes i lige år som ejerboliger, senest samtidig med
meddelelse efter stk. 8. Klage over vurderinger som nævnt i
1. pkt. skal være modtaget i skatteankeforvaltningen senest
90 dage fra datering af meddelelsen efter stk. 8. Vurderinger
omfattet af 1. pkt., der er påklaget eller under genoptagelse
på tidspunktet for udsendelse af meddelelse efter stk. 8, kan
påklages, i 3 måneder efter at klage- eller genoptagelsessa-
gen er endeligt afsluttet. Klagesager vedrørende vurderinger
omfattet af 1. pkt., der på tidspunktet for udsendelse af med-
delelse efter stk. 8 er verserende ved skatteankeforvaltnin-
gen, vurderingsankenævnet eller Landsskatteretten, kan uan-
set skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 2, § 6, stk. 1, og § 11,
stk. 1, påklages igen til fornyet behandling ved skatteanke-
forvaltningen, vurderingsankenævnet eller Landsskatteretten
for ansættelse af prisforholdene i aktuelt niveau, jf. dog 5.
pkt. 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis afgørelsen
7. I § 89, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »Skattefor-
valtningen« til: »Told- og skatteforvaltningen«.
114
i en afgjort klagesag vedrørende vurderinger omfattet af
1. pkt. er indbragt for domstolene efter skatteforvaltningslo-
vens §§ 48 eller 49 eller den verserende klagesag vedrøren-
de vurderinger omfattet af 1. pkt. indbringes for domstolene
efter skatteforvaltningslovens §§ 48 eller 49. Tilsvarende
gælder for genoptagelsessager, der på tidspunktet for udsen-
delse af meddelelse efter stk. 8 er verserende ved told- og
skatteforvaltningen, jf. skatteforvaltningslovens §§ 33 og 33
a. 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis afgørelsen i den
verserende genoptagelsessag påklages til skatteankeforvalt-
ningen, vurderingsankenævnet eller Landsskatteretten efter
skatteforvaltningslovens §§ 4 a, 6 eller 11 eller indbringes
for domstolene efter skatteforvaltningslovens §§ 48 eller
49. Ved klage efter 4.-7. pkt. kan der alene klages over selve
prisforholdene.
Stk. 3.-11. ---
§ 3
I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 242 af 18.
februar 2021, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1472 af 10.
december 2024, foretages følgende ændring:
§ 19. ---
Stk. 2-4.
Stk. 5. Er den del af bygningens samlede anskaffelsessum,
der kan henføres til bolig, fastsat efter § 45, indgår denne del
ikke i den del af anskaffelsessummen, der berettiger til af-
skrivning efter stk. 1. I andre tilfælde indgår i anskaffelses- 1. § 19, stk. 5, 2. pkt., affattes således:
summen efter stk. 1 ikke den del, der efter en ejerboligforde-
ling på ejendommen efter ejendomsvurderingslovens § 35
kan henføres til ejerboligen. Tilsvarende medregnes etage-
arealet af denne bygningsdel ikke efter stk. 1.
»I andre tilfælde indgår i anskaffelsessummen efter stk. 1
ikke den del, der kan henføres til ejerboligen.«
§ 4
I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar
2023, som ændret ved § 7 i lov nr. 1795 af 28. december
2023, § 3 i lov nr. 482 af 22. maj 2024, i lov nr. 682 af
11. juni 2024 og i § 2 i lov nr. 1694 af 30. december 2024,
foretages følgende ændringer:
§ 12. Aktiver og passiver i dødsboer ansættes i boopgørel-
sen til deres handelsværdi på den i boopgørelsen fastsatte
opgørelsesdag. Er et aktiv udloddet før opgørelsesdagen, og
er der givet told- og skatteforvaltningen meddelelse herom i
henhold til dødsboskattelovens § 5, stk. 2, ansættes aktivet
dog til værdien på udlodningstidspunktet. I en anmeldelse
efter § 10, stk. 3, 4 og 7, anføres værdierne på anmeldelses-
tidspunktet. I en anmeldelse efter § 10, stk. 6, jf. § 8, stk.
3, anføres værdierne på udbetalingstidspunktet. I en anmel-
delse efter § 10, stk. 5, anføres værdierne på udbetalingstids-
punktet. Ved opgørelsen af sidstnævnte værdi fratrækkes af-
gift efter pensionsbeskatningsloven, som skal betales af det
udbetalte beløb. Ved opgørelse af en indkomstskattepligtig
udenlandsk pensionsordning, som ikke er fritaget for boaf-
gift, jf. § 3, stk. 1, litra b, fratrækkes 40 pct. af den samlede
1. I § 12, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »handelsværdi«: », jf.
dog § 12 b,«.
115
værdi på udbetalingstidspunktet. Ansættelsen er bindende
for boet, arvingerne, legatarerne, den længstlevende ægte-
fælle, selskaberne og repræsentanterne for udenlandske for-
sikringsselskaber.
Stk. 2. Hvis en værdiansættelse ikke er baseret på en sag-
kyndig vurdering og told- og skatteforvaltningen finder, at
værdiansættelsen ikke svarer til handelsværdien på de i stk.
1 nævnte tidspunkter, kan den ændre værdiansættelsen eller
anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige
til at foretage en vurdering efter § 93 i lov om skifte af døds-
boer. Hvis told- og skatteforvaltningen vil ændre ansættelsen
uden sagkyndig vurdering, skal den give boet og skifteret-
ten meddelelse om ændringen inden 3 måneder efter boop-
gørelsens modtagelse. Ønsker told- og skatteforvaltningen
sagkyndig vurdering, skal den inden samme frist rette hen-
vendelse til skifteretten herom. Hvis told- og skatteforvalt-
ningen ændrer værdiansættelsen uden sagkyndig vurdering,
kan boet inden 4 uger efter at have modtaget meddelelse
om ændringen anmode skifteretten om at udmelde en eller
flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter § 93 i lov
om skifte af dødsboer. Anmodning om sagkyndig vurdering
skal ledsages af en skriftlig begrundelse. Kopi tilsendes boet
henholdsvis told- og skatteforvaltningen samtidig med ind-
givelse af anmodning til skifteretten.
2. I § 12, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »handelsværdien«:
»eller en værdi ansat efter § 12 b«.
Stk. 3-4. ---
§ 12 a. ---
3. Efter § 12 a indsættes:
»§ 12 b. Uanset § 12, stk. 1, kan fast ejendom vælges vær-
diansat svarende til ejendomsværdien ansat efter reglerne i
ejendomsvurderingslovens § 11.«
§ 13 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Passivposten udgør 30 pct. af den efter stk. 2 be-
regnede fortjeneste, der ikke ville være aktieindkomst. Pas-
sivposten af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ville
være aktieindkomst, udgør 22 pct.
Stk. 4-6. --- 4. I § 13 a, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
»Har boet valgt at værdiansætte fast ejendom i boopgørelsen
efter § 12 b, skal denne værdi anvendes ved beregning af
passivposter efter 1. og 2. pkt.«
§ 27. En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på
tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende
for gavegiver og gavemodtager. 5. I § 27, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
Stk. 2. Finder told- og skatteforvaltningen, at en værdian-
sættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for
gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen inden 6
måneder efter anmeldelsens modtagelse. Har told- og skat-
»Uanset 1. pkt. kan fast ejendom vælges værdiansat svaren-
de til ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvur-
deringslovens § 11.«
teforvaltningen ikke de oplysninger, der er nødvendige for
at tage stilling til værdiansættelsen, suspenderes fristen i
den periode, der forløber, fra told- og skatteforvaltningen
anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne mod-
tages. Har det betydning for den afgiftspligtiges mulighed
for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage vær-
6. I § 27, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »handelsværdien«:
»eller en værdi ansat efter stk. 1, 3. pkt.«
116
diansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig
fristforlængelse imødekommes.
§ 5
I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 28.
marts 2019, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 2614 af 28.
december 2021 og senest ved § 5 i lov nr. 482 af 22. maj
2024, foretages følgende ændring:
§ 29. ---
Stk. 2. Gevinst ved udlodning af fast ejendom omfattet
af ejendomsavancebeskatningsloven medregnes ved opgø-
relsen af bobeskatningsindkomsten, jf. § 27, stk. 1, idet § 27,
stk. 2 og 3, dog finder anvendelse. 1. pkt. finder ikke anven-
delse, i det omfang ejendommen blev anvendt i afdødes eller
en længstlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Hvis me-
re end halvdelen af ejendommen blev anvendt i afdødes eller
en længstlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, finder 1.
pkt. dog ikke anvendelse på nogen del af ejendomsavancen
vedrørende den pågældende ejendom. Ved opgørelsen af den 1. § 29, stk. 2, 3. og 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
erhvervsmæssige andel lægges den ejendomsværdimæssige
fordeling mellem erhverv og beboelse til grund. Udlejning
af anden fast ejendom end fast ejendom som nævnt i ejen-
domsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, anses ikke i
denne forbindelse for erhvervsvirksomhed.
»Kan mere end halvdelen af overdragelsessummen for ejen-
dommen henføres til den del af ejendommen, der blev an-
vendt i afdødes eller en længstlevende ægtefælles erhvervs-
virksomhed, finder 1. pkt. dog ikke anvendelse på nogen del
af ejendomsavancen vedrørende den pågældende ejendom.«
§ 6
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast
ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 25. januar 2019,
som ændret ved § 1 i lov nr. 1578 af 27. december 2019 og
§ 2 i lov nr. 1580 af 27. december 2019, foretages følgende
ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast
ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven)«
§ 9. Ved afståelse af en ejendom, der på afståelsestids-
punktet anses for landbrugs- eller skovejendom efter ejen-
domsvurderingsloven, skal den del af fortjenesten, som ve-
drører stuehuset med tilhørende grund og have, ikke med-
regnes.
Tilsvarende gælder for den del af fortjenesten, som vedrører
ejerboligen, ved afståelse af en ejendom, der indeholder en
eller to selvstændige lejligheder, hvor ejendommen både
tjener eller har tjent til bolig for ejeren og i væsentligt
omfang benyttes erhvervsmæssigt, jf. ejendomsvurderings-
lovens § 35, stk. 1. Anvendelse af reglen i 1. pkt. er betinget
af, at ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes
husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har
ejet ejendommen, og hvor ejendommen har været omfattet
af ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3, § 3, stk. 1, nr. 2 el-
ler 3, eller § 35, stk. 1. § 8, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
2. I § 9, stk. 1, 2. pkt., ændres », der indeholder en eller to
selvstændige lejligheder, hvor ejendommen både tjener eller
har tjent til bolig for ejeren og i væsentligt omfang benyttes
erhvervsmæssigt, jf. ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1«
til: »omfattet af ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, og
som på afståelsestidspunktet anses som en erhvervsejendom
efter ejendomsvurderingsloven«.
117
Stk. 2-7. ---
3. I § 9 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. For ejendomme omfattet af ejendomsvurderings-
lovens § 35, stk. 1, som på afståelsestidspunktet anses som
en ejerbolig efter ejendomsvurderingsloven, og som var om-
fattet af § 9, stk. 1, 2. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 132
af 25. januar 2019, kan ejeren ved henvendelse til told- og
skatteforvaltningen vælge, at ejendommen skal behandles
efter stk. 1-7. 1. pkt. forudsætter, at der ikke er foretaget om-
vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, som
følge af ændringer, der er sket på ejerens foranledning.«
§ 7
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 3. maj
2024, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 1694 af 30. decem-
ber, foretages følgende ændringer:
§ 33 C. Ved overdragelse i levende live af en erhvervs-
virksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel
af en eller flere erhvervsvirksomheder til børn, børnebørn,
søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en
samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelses-
tidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22,
stk. 1, litra d, kan parterne i overdragelsen anvende regler-
ne i stk. 2-11 og 14. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold
sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Stk. 2-11 og 14
finder alene anvendelse på ejendomsavancer vedrørende fast
ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, i det
omfang ejendommen anvendes i overdragerens eller over-
dragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Hvis
mere end halvdelen af ejendommen anvendes i overdrage- 1. § 33 C, stk. 1, 4. og 5. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
rens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervs-
virksomhed, finder stk. 2-11 og 14 dog anvendelse på hele
ejendomsavancen vedrørende den pågældende ejendom. Ved
opgørelsen af den erhvervsmæssige andel lægges den ejen-
domsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse
til grund. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom,
som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs-
eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke for er-
hvervsvirksomhed. For så vidt angår fast ejendom omfat-
tet af 3. og 4. pkt., kan der kun ske indtræden i overdra-
gerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter
afskrivningslovens kapitel 3, hvis der samtidig sker indtræ-
den i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til
gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven på samme
ejendom. Stk. 2-11 og 14 gælder heller ikke for fortjeneste
på gæld, der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstlo-
ven, medmindre det sker efter reglerne i kursgevinstlovens
§ 23. For aktier, anparter og andelsbeviser og lignende gæl-
der aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35 og 35 A, uanset
om de indgår i virksomheden.
»Kan mere end halvdelen af overdragelsessummen for ejen-
dommen henføres til den del af ejendommen, der anvendes
i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles
erhvervsvirksomhed, finder stk. 2-11 og 14 dog anvendelse
på hele ejendomsavancen vedrørende den pågældende ejen-
dom.«
Stk. 2-14. ---
§ 33 D. ---
Stk. 2. ---
118
Stk. 3. Passivposten udgør 30 pct. af den efter stk. 2 be-
regnede fortjeneste, der ikke ville være aktieindkomst. Pas-
sivposten af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ville
være aktieindkomst, udgør 22 pct. 2. I § 33 D, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
»Har parterne valgt at værdiansætte gaven efter boafgiftslo-
vens § 27, stk. 1, 3. pkt., skal denne værdi anvendes ved
beregning af passivposter efter 1. og 2. pkt.«
§ 8
I lov om kommunal indkomstskat og statens afregning
af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 935 af 30. august 2019, som ændret ved § 6
i lov nr. 1052 af 30. juni 2020, § 1 i lov nr. 2052 af 19.
december 2020, § 2 i lov nr. 679 af 3. juni 2023 og § 6 i lov
nr. 1176 af 19. november 2024, foretages følgende ændring:
§ 15. ---
Stk. 2. ---
1. I § 15 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Staten udbetaler et beløb til den kommune, som
efter afgørelse truffet af told- og skatteforvaltningen skal ef-
tergive eller tilbagebetale en efteropkrævning af grundskyld
for skatteårene 2021-2023, jf. ejendomsskattelovens 82 c,
stk. 1, samt eventuelle renter og gebyrer, der er påløbet som
følge af manglende betaling af grundskylden, jf. ejendoms-
skattelovens § 82 c, stk. 2. Beløbet, der skal udbetales efter
1. pkt., skal svare til det beløb, som den pågældende kom-
mune har skullet eftergive eller tilbagebetale. Staten skal
senest udbetale beløbet 30 bankdage fra den dag, hvor kom-
munen har oplyst told- og skatteforvaltningen om størrelsen
af det beløb, som er eftergivet eller tilbagebetalt.«
§ 9
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar
2023, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 679 af 3. juni 2023
og senest ved § 3 i lov nr. 198 af 25. februar 2025, foretages
følgende ændringer:
§ 14. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Begrænsningen i stk. 2, 1.-4. pkt., gælder ikke i det
omfang, ejendommen eller stuehuset er benyttet erhvervs-
mæssigt i indkomståret. Der bortses dog fra uvæsentlig er-
hvervsmæssig benyttelse.
1. I § 14, stk. 3, indsættes som 3.-5. pkt.:
»Som uvæsentlig erhvervsmæssigt benyttet, jf. 2. pkt., anses
en ejendom, der kun anvendes af ejeren til boligformål og
erhvervsmæssige formål, når den erhvervsmæssigt benyttede
del af ejendommen i henhold til en fordeling efter ejendoms-
avancebeskatningslovens § 4, stk. 5, eller afskrivningslovens
§ 45, stk. 2, der fortsat anses for retvisende, udgør mindre
end 10 pct. af ejendommens kontante anskaffelsessum. I
andre tilfælde anses en ejendom, der kun anvendes af ejeren
til boligformål og erhvervsmæssige formål, som uvæsentligt
erhvervsmæssigt benyttet, jf. 2. pkt., når ejendomsværdien
119
for den del af ejendommen, der anvendes til boligformål,
udgør 90 pct. eller mere af ejendommens kontante anskaffel-
sessum. Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 5. og 6. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse.«
§ 15 J. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan
ejere af en udlejningsejendom omfattet af ejendomsskattelo-
vens § 3, stk. 1, nr. 6 og 7, bortset fra renter af indestående
prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til
realkreditinstitutter, ikke fradrage den efter 2. pkt. beregnede
del af de til ejendommen knyttede udgifter, herunder af-
2. I § 15 J, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 2. pkt., ændres »beregne-
de« til: »angivne«.
skrivninger på særlige installationer. Denne del beregnes
som summen af de ved vurderingen fremkomne værdier af
de af ejerne beboede lejligheder i ejendommen divideret
med summen af samme værdi og den ved vurderingen frem-
komne værdi af den øvrige del af ejendommen.
3. I § 15 J, stk. 3, 2. pkt., ændres »beregnes som summen
af de ved vurderingen fremkomne værdier af de af ejerne
beboede lejligheder i ejendommen divideret med summen
af samme værdi og den ved vurderingen fremkomne værdi
af den øvrige del af ejendommen« til: »udgør den del af
etagearealet, der ikke anvendes erhvervsmæssigt«.
Stk. 4. Deltagere i et fællesskab som nævnt i ejendoms-
skattelovens § 3, stk. 1, nr. 8, kan bortset fra renter af inde-
stående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbi-
drag til realkreditinstitutter ikke fradrage ejendommens ud-
gifter, herunder afskrivninger på særlige installationer, hvis
denne udelukkende tjener til bolig for deltagerne. Er en del
af ejendommen udlejet, kan deltagerne ikke fradrage den
efter 3. pkt. beregnede del af ejendommens udgifter, herun-
der afskrivninger på særlige installationer. Denne del bereg-
nes som summen af de ved vurderingen fremkomne værdier
af de af deltagerne beboede lejligheder i ejendommen divi-
deret med summen af samme værdi og den ved vurderingen
fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.
4. I § 15 J, stk. 4, 3. pkt., ændres »beregnes som summen af
de ved vurderingen fremkomne værdier af de af deltagerne
beboede lejligheder i ejendommen divideret med summen
af samme værdi og den ved vurderingen fremkomne værdi
af den øvrige del af ejendommen« til: »udgør den del af
etagearealet, der ikke anvendes erhvervsmæssigt«.
§ 15 K. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. For ejendomme som nævnt i ejendomsskattelovens
§ 3, stk. 1, nr. 5, som i væsentligt omfang benyttes erhvervs-
mæssigt, foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter, der
kan henføres til den del af ejendommen, der benyttes er-
hvervsmæssigt. Tilsvarende gælder ejendomme af den art, 5. I § 15 K, stk. 6, indsættes som 2.-4. pkt.:
der er nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, som er
beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.
»En ejendom, jf. 1. pkt., der kun anvendes af ejeren til
boligformål og erhvervsmæssige formål, anses for erhvervs-
mæssigt benyttet, når den erhvervsmæssigt benyttede del
af ejendommen i henhold til en fordeling efter ejendomsa-
vancebeskatningslovens § 4, stk. 5, eller afskrivningslovens
§ 45, stk. 2, der fortsat anses for retvisende, udgør mindst
25 pct. af ejendommens kontante anskaffelsessum. I andre
tilfælde anses en ejendom, jf. 1. pkt., der kun anvendes
af ejeren til boligformål og erhvervsmæssige formål, for
erhvervsmæssigt benyttet, når ejendomsværdien for den del
af ejendommen, der anvendes til boligformål, udgør mindre
end 75 pct. af ejendommens kontante anskaffelsessum. Virk-
somhedsskattelovens § 1, stk. 3, 5. og 6. pkt., finder tilsva-
rende anvendelse.«
§ 10
120
I lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar 2021, som
ændret ved § 4 i lov nr. 2227 af 29. december 2020, § 4 i lov
nr. 291 af 27. februar 2021 og § 10 i lov nr. 679 af 3. juni
2023, foretages følgende ændring:
§ 1. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Lån i medfør af stk. 1 og 2 kan kun ydes, såfremt
1) ---
2) ejendommen indeholder en beboelseslejlighed, der for-
trinsvis anvendes af ejeren eller hans husstand til beboelse,
herunder også til fritidsbeboelse. For så vidt angår to- eller
flerfamilieshuse samt ejendomme, der anvendes både til
bolig- og til erhvervsformål, kan lånet kun ydes til beta-
ling af de ejendommen påhvilende kommunale ejendomsbi-
drag m.v., der ifølge vurderingsmyndighedernes fordeling
forholdsmæssigt falder på den af ejeren eller hans husstand
beboede lejlighed,
1. I § 1, stk. 4, nr. 2, 2. pkt., udgår »samt ejendomme, der
anvendes både til bolig- og til erhvervsformål,«.
§ 11
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 13.
marts 2025, foretages følgende ændringer:
§ 5 D. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. På bygninger, der er afskrivningsberettigede efter 1. § 5 D, stk. 3 og 4, affattes således:
afskrivningsloven, og installationer, der udelukkende tjener
sådanne bygninger, og som er anskaffet eller fuldført før
overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag
af den værdi, hvormed bygningen eller installationen indgår
i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det
indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse,
eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi,
handelsværdien pr. seneste 1. januar forud for det indkomst-
år, der er grundlaget for den første skatteansættelse.
»Stk. 3. På bygninger, der er afskrivningsberettigede efter
afskrivningsloven, og installationer, der udelukkende tjener
sådanne bygninger, og som er anskaffet eller fuldført før
overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag
af handelsværdien på tidspunktet for overgangen til skatte-
pligt.
Stk. 4. På installationer, der er afskrivningsberettigede ef-
ter afskrivningslovens § 15, stk. 2, og som er anskaffet eller
fuldført før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning
på grundlag af den værdi, hvormed installationen skønnes
at indgå i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud
for det indkomstår, der er grundlaget for den første skattean-
sættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendoms-
værdi, handelsværdien pr. seneste 1. januar forud for det
indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.
Stk. 4. På installationer, der er afskrivningsberettigede ef-
ter afskrivningslovens § 15, stk. 2, og som er anskaffet eller
fuldført før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning
på grundlag af handelsværdien på tidspunktet for overgan-
gen til skattepligt.«
Stk. 5-8. ---
Stk. 9. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter ejen- 2. § 5 D, stk. 9, 1. pkt., affattes således:
domsavancebeskatningsloven for fast ejendom, der er er-
hvervet før overgangen til skattepligt, træder ejendomsvær-
dien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der
er grundlaget for den første skatteansættelse, eller i tilfælde,
hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien
pr. seneste 1. januar forud for det indkomstår, der er grund-
laget for den første skatteansættelse, i stedet for anskaffel-
sessummen. Selskabet eller foreningen mv. kan dog vælge
»Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter ejendomsavan-
cebeskatningsloven for fast ejendom, der er erhvervet før
overgangen til skattepligt, træder handelsværdien på tids-
punktet for overgangen til skattepligt i stedet for anskaffel-
sessummen.«
121
at lægge anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi til
grund. Ved omdannelse af en pensionskasse omfattet af § 3,
stk. 1, nr. 9, eller et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikrings-
aktieselskab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 18, til et livsforsik-
ringsselskab omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, anvendes dog i
alle tilfælde handelsværdien på tidspunktet for indtræden af
skattepligt efter stk. 1. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab
anvendes ejendommens faktiske anskaffelsestidspunkt, dog
således at ved opgørelsen af tillæg efter ejendomsavancebe-
skatningslovens § 5 anses den pågældende ejendom som
erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der er grundla-
get for den første skatteansættelse.
Stk. 10. ---
§ 14. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Fast ejendom medregnes til den pr. 1. januar i ind- 3. § 14, stk. 5, affattes således:
komståret fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder,
som der ikke er taget hensyn til ved vurderingen, eller i til-
fælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsvær-
dien pr. 1. januar i indkomståret, jf. dog 2. pkt. Ejendomme,
som omfatter mindst 25 ha skov, medregnes til den i 1. pkt.
opgjorte værdi eller handelsværdien med et nedslag på 40
pct. af den del af ejendomsværdien eller handelsværdien, der
kan henføres til skov.
»Stk. 5. Fast ejendom, som omfatter mindst 25 ha skov,
medregnes til handelsværdien med et nedslag på 40 pct. af
den del af handelsværdien, der kan henføres til skov.«
Stk. 6-8. ---
§ 12
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af
20. september 2024, som ændret ved § 6 i lov nr. 683 af 11.
juni 2024, § 2 i lov nr. 1473 af 10. december 2024, § 14 i lov
nr. 1489 af 10. december 2024 og § 15 i lov nr. 1694 af 30.
december 2024, foretages følgende ændringer:
§ 5. Skatteankenævnene afgør klager over told- og skat-
teforvaltningens afgørelser vedrørende fysiske personer og
dødsboer om:
1-5) ---
6) Beregning af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a,
der ikke vedrører værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12.
1. I § 5, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 12« til: »§§ 12 og 12 b«.
7-11) --- 2. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 12:
Stk. 2. --- »12) Boafgiftslovens § 12 a, der ikke vedrører værdiansæt-
telse efter boafgiftslovens §§ 12 og 12 b.«
§ 13
I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af
13. januar 2025, som ændret ved § 1 i lov nr. 168 af 29.
februar 2020, foretages følgende ændringer:
§ 4. ---
Stk. 2. Er ejerskifte af en ejerbolig, jf. ejendomsvurde-
ringslovens § 4, ikke sket i almindelig fri handel, skal
der ved anmeldelse til tinglysning afgives erklæring her-
om. Hvis ejerskiftesummen i disse tilfælde udgør et beløb,
der er mindre end 80 pct. af den på tidspunktet for anmeldel-
122
se til tinglysning senest offentliggjorte eller meddelte ejen-
domsværdi, beregnes afgiften af 80 pct. af denne værdi, jf.
dog stk. 3. Ved ejerskifte af en ideel andel af en ejerbolig,
jf. ejendomsvurderingslovens § 4, gælder procentdelen i 2.
pkt. den forholdsmæssige andel af den på tidspunktet for an-
meldelse til tinglysning senest offentliggjorte eller meddelte
ejendomsværdi. Hvis der ikke foreligger en offentliggjort el-
ler meddelt ejendomsværdi til brug for beregningen efter 2.
og 3. pkt. eller der i tiden mellem den senest offentliggjorte
eller meddelte ejendomsværdi og anmeldelsen til tinglysning
er sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen,
skal anmelderen angive den forventelige kontantværdi efter
bedste skøn svarende til det, som ville være opnået, hvis
ejerskiftet var sket i almindelig fri handel. Afgiften skal
da beregnes på grundlag af 80 pct. af den angivne værdi,
hvis ejerskiftesummen er mindre end 80 pct. af den angivne
værdi, jf. dog stk. 3.
1. I § 4, stk. 2, 4. pkt., indsættes efter »beregningen efter 2.
og 3. pkt.«: », hvis den seneste ejendomsværdi er meddelt
efter ejendomsvurderingslovens § 11, men meddelelsen er
sket mere end to år før tidspunktet for tinglysning«.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Er ejerskifte af anden ejendom end ejerboliger,
jf. ejendomsvurderingslovens § 4, ikke sket i almindelig fri
handel, skal der ved anmeldelse til tinglysning afgives en
erklæring herom. I disse tilfælde skal anmelderen angive
den forventelige kontantværdi efter bedste skøn svarende til
det, som ville være opnået, hvis ejerskiftet var sket i al-
mindelig fri handel. Afgiften skal da beregnes på grundlag
af den højeste værdi efter stk. 1 eller den i stk. 4, 2. pkt.,
angivne værdi.
2. I § 4, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »fri handel«: », jf. dog
4. pkt.«
Stk. 5-6. --- 3. I § 4, stk. 4, indsættes som 4. og 5. pkt.:
»Hvis der er meddelt en ejendomsværdi efter ejendomsvur-
deringslovens § 11, der er gældende i henhold til ejendoms-
vurderingslovens § 11, stk. 3, skal denne værdi oplyses. Af-
giften skal da beregnes på grundlag af den højeste værdi
efter stk. 1 eller den i stk. 4, 4. pkt., oplyste værdi.«
§ 14
I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1836
af 16. september 2021, som ændret ved § 6 i lov nr. 2193
af 30. november 2021 og § 17 i lov nr. 679 af 3. juni 2023,
foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og
private formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirk-
somhed. Dog indgår i virksomheden den erhvervsmæssige
del af en ejendom, der både tjener til bolig for ejeren og an-
vendes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang. Ejendomme 1. I § 1, stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nye punktnummer:
som nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6-8, indgår
i virksomheden med den del af ejendommen, der ikke tjener
til bolig for ejere. Anskaffelsessummen for ombygning, for-
bedringer m.v. af den erhvervsmæssige del af sådanne ejen-
domme indgår ligeledes i virksomheden. Biler, ladestande-
re, telefoner, datakommunikationsforbindelser og computere
med tilbehør, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat,
kan indgå i virksomheden. Ved fastsættelse af værdien af
privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, fin-
»En ejendom, der kun anvendes af ejeren til boligformål
og erhvervsmæssige formål, indgår med den del af ejendom-
men, der ikke anvendes af ejeren til boligformål, i virksom-
hedsordningen i henhold til en fordeling efter ejendomsa-
vancebeskatningslovens § 4, stk. 5, eller afskrivningslovens
§ 45, stk. 2, der fortsat anses for retvisende, og hvor denne
del udgør mindst 25 pct. af ejendommens kontante anskaf-
felsessum. I andre tilfælde indgår en ejendom, der kun an-
vendes af ejeren til boligformål og erhvervsmæssige formål,
123
der ligningslovens § 16 tilsvarende anvendelse. For biler, der
indgår i virksomheden og benyttes både erhvervsmæssigt
og privat, finder ligningslovens § 9 C, stk. 7, tilsvarende
anvendelse.
med den del af ejendommen, der ikke anvendes af ejeren
til boligformål, i virksomhedsordningen, hvor ejendomsvær-
dien for den del af ejendommen, der anvendes til boligfor-
mål, udgør mindre end 75 pct. af ejendommens kontante
anskaffelsessum. Den skattepligtige kan vælge, at en ansat
ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 skal
træde i stedet for ejendommens kontante anskaffelsessum,
jf. 3. og 4. pkt., fra og med det indkomstår, hvor den ansat-
te ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 er
meddelt den skattepligtige. Ejendommens kontante anskaf-
felsessum, jf. 3. og 4. pkt., og en ansat ejendomsværdi efter
ejendomsvurderingslovens § 11, jf. 5. pkt., begge med tillæg
af anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., der
ikke er indregnet heri, reguleres efter indekset med lavest
mulige geografiske niveau, der er fastsat efter ejendomsvur-
deringslovens § 45, stk. 1, og § 46.«
§ 3. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffel- 2. § 3, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
sessum eller den ved indkomstårets begyndelse fastsatte
ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er taget
hensyn til ved vurderingen, og tillæg af eventuel ikke me-
dregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v.
eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi,
handelsværdien pr. seneste 1. januar forud for indkomstårets
begyndelse med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaf-
felsessum for ombygning, forbedringer m.v. Udelukkende
erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe omfattet
af afskrivningslovens kapitel 2 medregnes til den afskriv-
ningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets begyndelse,
jf. afskrivningslovens § 5, stk. 2. Delvis erhvervsmæssigt
benyttede driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslo-
vens kapitel 2 medregnes til den uafskrevne del af det
afskrivningsberettigede beløb ved indkomstårets begyndel-
se. Negativ saldo kan ikke fradrages. Andre løsøregenstande
medregnes til handelsværdien. Dog medregnes varer, der
omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre
m.v., samt husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den
skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, til værdien
opgjort efter reglerne i disse love. Øvrige aktiver medreg-
nes til anskaffelsessummen med fradrag af skattemæssige
afskrivninger. I det omfang anskaffelsessummen omregnes
til kontantværdi, anvendes denne. Driftsmidler, der hidtil
udelukkende har været anvendt privat, og som skal anvendes
fuldt ud erhvervsmæssigt, anses for indskudt til handelsvær-
dien. Virksomhedens gæld fragår til kursværdien.
»Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum
eller den ansatte ejendomsværdi efter ejendomsvurderings-
lovens § 11, begge med tillæg af anskaffelsessum for om-
bygning, forbedringer m.v., der ikke er indregnet heri, regu-
leret efter indekset med lavest mulige geografiske niveau,
der er fastsat efter ejendomsvurderingslovens § 45, stk. 1 og
§ 46.«
Stk. 5-7. ---
§ 22. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og
private formål, og som kan indgå i virksomhedsordningen
efter § 1, stk. 3, 1.-5. pkt., medregnes ved opgørelsen af ka-
pitalafkastgrundlaget efter stk. 5 med den forholdsmæssige
værdi af aktivet, der svarer til den erhvervsmæssige anven-
delse.
3. I § 22 a, stk. 6, ændres »1.-5. pkt.« til: »1.-9. pkt.«
124
Stk. 7. ---
§ 15
I lov nr. 477 af 17. juni 2008 om nedsættelse af statstil-
skuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale
skatteudskrivning, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 2614 af
28. december 2021 og senest ved § 31 i lov nr. 679 af 3. juni
2023, foretages følgende ændringer:
§ 5. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. For budgetåret 2024 opgøres ændringen i grund-
skyldspromillen for øvrige ejendomme, jf. stk. 1, som for-
skellen mellem kommunens grundskyldspromille for 2024
og det fastsatte loft for grundskyldspromillen, jf. ejendoms-
skattelovens bilag 1, uanset bestemmelsen i stk. 2.
1. § 5, stk. 6, ophæves.
§ 6. Provenuændringen vedrørende en kommunes dæk-
ningsafgift af erhvervsejendomme, jf. § 23 A i lov om
kommunal ejendomsskat af faste ejendomme som følge af
ændringer i promillen for udskrivning af dækningsafgift af
erhvervsejendomme, opgøres som grundværdien for disse
ejendomme ganget med ændringen i promillen, jf. stk. 2.
2. I § 6, stk. 1, ændres »§ 23 A i lov om beskatning til kom-
munerne af faste ejendomme« til: »ejendomsskattelovens
§ 12«, og efter », jf. stk. 2« indsættes: », korrigeret for
virkningen af stigningsbegrænsningen på dækningsafgiften
af erhvervsejendomme«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis en kommune i året før indkomståret har ud- 3. § 6, stk. 3-5, ophæves, og i stedet indsættes:
skrevet dækningsafgift af erhvervsejendomme, men i ind-
komståret ikke udskriver dækningsafgift af erhvervsejen-
domme, beregnes provenutabet, jf. stk. 1, som provenuet i
året før indkomståret fremskrevet med en af indenrigs- og
sundhedsministeren fastsat procentsats.
»Stk. 3. Den grundværdi for erhvervsejendomme og den
korrektion for stigningsbegrænsningen, der er nævnt i stk.
1, er baseret på et skøn, der er fastsat af indenrigs- og sund-
hedsministeren.«
§ 16
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 19. januar 2021,
som ændret ved § 8 lov nr. 923 af 18. maj 2021, § 30 lov
nr. 679 af 3. juni 2023, § 33 i lov nr. 1647 af 30. december
2024 og § 18 i lov nr. 1655 af 30. december 2024 foretages
følgende ændring:
§ 23 c. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere
regler om kommunernes indberetning af oplysninger om
provenu af dækningsafgift på offentlige ejendomme.
1. I § 23 c, stk. 3, ændres »kommunernes indberetning af
oplysninger om« til: »grundlaget for opgørelsen af«.
125