Fremsat den 26. marts 2025 af ministeren for digitalisering (Caroline Stage Olsen)

Fremsat den 26. marts 2025 af ministeren for digitalisering (Caroline Stage Olsen)
Forslag
til
Lov om Nemkonto1)
Kapitel 1
Definitioner
§ 1. I denne lov forstås ved:
1) Nemkonto: En konto i et kontoførende institut, som
betalingsmodtageren har anvist som den konto, hvortil
offentlige udbetalere, jf. § 8, kan udbetale pengebeløb.
2) Nemkontosystemet: System med informationer om
privatpersoners og juridiske enheders Nemkonti og
ydelsesspecifikke konti og de relaterede funktioner til
anvisning af konti, tilføjelse af kontooplysninger til
en betalingsordre, overførsler af betalingsordrer samt
kontoopslag.
3) Privatperson: En fysisk person, som udelukkende age-
rer på vegne af sig selv uden forbindelse til en juridisk
enhed.
4) Juridisk enhed: En fysisk person i dennes egenskab
af arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende, en
dansk eller udenlandsk juridisk person eller en filial
af en udenlandsk juridisk person, en trust eller et
juridisk arrangement, der ligner en trust, en statslig
administrativ enhed, en region, en kommune eller et
kommunalt fællesskab.
5) Betalingsmodtager: En privatperson eller juridisk en-
hed, som er den tiltænkte modtager af de pengebeløb,
der indgår i en betalingstransaktion.
6) Ydelsesspecifik konto: En konto i et kontoførende in-
stitut, hvortil en bestemt offentlig udbetaler kan udbe-
tale ydelser af en bestemt ydelsesart til betalingsmod-
tageren.
7) Ydelsesart: Kategorisering af de ydelser, som offentli-
ge udbetalere udbetaler til betalingsmodtagere.
8) Anvise: Betalingsmodtagerens udpegning af den kon-
to, betalingsmodtageren ønsker registreret som Nem-
konto eller ydelsesspecifik konto i Nemkontosyste-
met.
9) Betalingsordre: Instruktion fra en offentlig udbetaler,
som sendes gennem Nemkontosystemet, til det be-
talingsafviklende institut om at gennemføre en beta-
lingstransaktion til en betalingsmodtager.
10) Komplet betalingsordre: Betalingsordre i Nemkonto-
systemet, der af den offentlige udbetaler er påført
oplysning om, hvortil betalingen skal overføres, hvor-
for der ikke påføres kontooplysninger fra Nemkonto-
systemet.
11) Kontoopslag: Et opslag, som en privat udbetaler gen-
nemfører via en privat kontoformidler i Nemkontosy-
stemet med det formål at få oplyst en betalingsmodta-
gers kontooplysninger.
Kapitel 2
Anvisning af Nemkonti og ydelsesspecifikke konti i
Nemkontosystemet
Anvisning af Nemkonti
§ 2. Privatpersoner, som i henhold til § 3, stk. 1, nr. 1,
i lov om Det Centrale Personregister er tildelt et personnum-
mer, og som ikke er registreret som udrejst af Danmark,
skal så vidt muligt, og senest i forbindelse med den første
udbetaling fra en offentlig udbetaler, anvise en konto som
Nemkonto, hvortil offentlige udbetalere kan foretage udbe-
taling af pengebeløb.
Stk. 2. Privatpersoner, som ikke er omfattet af stk. 1, kan,
hvis de i henhold til lov om Det Centrale Personregister eller
regler fastsat i medfør heraf er tildelt et personnummer, an-
vise en konto som Nemkonto. Udbetaling til en Nemkonto
for personer omfattet af 1. pkt. skal dog være aftalt med den
offentlige udbetaler, hvis personen forud for anvisningen
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 om en informationsprocedure
med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
Lovforslag nr. L 173 Folketinget 2024-25
Digitaliseringsministeriet
Digitaliseringsstyrelsen, j.nr. 2025-2714
DK000103
modtager betalinger fra den pågældende offentlige udbetaler
til en anden konto.
Stk. 3. En privatperson kan kun anvise én Nemkonto.
§ 3. Juridiske enheder, som er tildelt et CVR-nummer
efter § 5 i lov om Det Centrale Virksomhedsregister, skal
så vidt muligt, og senest i forbindelse med den første udbe-
taling fra en offentlig udbetaler, anvise en konto som Nem-
konto, hvortil offentlige udbetalere kan foretage udbetaling
af pengebeløb. Tilsvarende gælder for juridiske enheder,
der er registreret hos told- og skatteforvaltningen med et
SE-nummer.
Stk. 2. Juridiske enheder, som ikke er omfattet af stk. 1,
men som opfylder betingelserne for frivillig registrering i
Det Centrale Virksomhedsregister efter lov om Det Centrale
Virksomhedsregister eller regler fastsat i medfør heraf, skal
for at kunne modtage betalinger fra en offentlig udbetaler
1) være optaget i Det Centrale Virksomhedsregister efter
reglerne om frivillig registrering og
2) så vidt muligt anvise en konto som Nemkonto efter
reglerne i stk. 1.
Stk. 3. En juridisk enhed kan kun anvise én Nemkon-
to. Juridiske enheder kan dog anvise selvstændige Nemkonti
til underliggende P-numre eller SE-numre. Anvendelsen af
Nemkonti for underliggende P-numre skal være aftalt med
den offentlige udbetaler.
Anvisning af ydelsesspecifikke konti
§ 4. Betalingsmodtagere omfattet af §§ 2 eller 3 kan anvi-
se en konto som ydelsesspecifik konto, hvortil en bestemt
offentlig udbetaler kan foretage udbetaling af pengebeløb af
en bestemt ydelsesart.
Konti der kan anvises som Nemkonti og ydelsesspecifikke
konti
§ 5. Konti med en dansk eller internationalt anerkendt
kontoidentifikation, der føres i følgende institutter, kan anvi-
ses som Nemkonti eller ydelsesspecifikke konti:
1) Dansk pengeinstitut: En virksomhed, der har tilladelse
fra Finanstilsynet til at drive virksomhed som pengein-
stitut i henhold til lov om finansiel virksomhed.
2) Dansk betalings- eller e-pengeinstitut: En virksomhed,
der har tilladelse fra Finanstilsynet til at udøve aktivite-
ter som betalingsinstitut eller e-pengeinstitut i henhold
til lov om betalinger, og som er kontoførende udbyder
af betalingskonti.
3) EU-/EØS-kreditinstitut: En virksomhed, der har tilla-
delse fra et EU-/EØS-lands finansielle tilsynsmyndig-
hed til at udøve aktiviteter som kreditinstitut i henhold
til det pågældende EU-/EØS-lands nationale lovgiv-
ning, der implementerer Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som
kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutters anven-
delse.
4) EU-/EØS-betalings- eller e-pengeinstitut: En virksom-
hed, der har tilladelse fra et EU-/EØS-lands finansielle
tilsynsmyndighed til at udøve aktiviteter som betalings-
eller e-pengeinstitut i henhold til det pågældende EU-/
EØS-lands nationale lovgivning, der implementerer
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betalings-
tjenester i det indre marked og Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om adgang til at optage og udøve
virksomhed som udsteder af elektroniske penge og til-
syn med en sådan virksomhed, og som er kontoførende
udbyder af betalingskonti.
5) Færøsk eller grønlandsk pengeinstitut: En virksomhed,
der har tilladelse fra Finanstilsynet til at drive virk-
somhed som pengeinstitut i henhold til anordning om
ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel virksom-
hed eller anordning om ikrafttræden for Grønland af
lov om finansiel virksomhed.
6) Færøsk betalings- eller e-pengeinstitut: En virksomhed,
der har tilladelse fra Finanstilsynet til at udøve aktivite-
ter som betalingsinstitut eller e-pengeinstitut i henhold
til anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om
betalinger, og som er kontoførende udbyder af beta-
lingskonti.
7) Tredjelandskreditinstitut: En virksomhed, der er etable-
ret i et land uden for EU/EØS, og som har tilladelse fra
det pågældende lands finansielle tilsynsmyndighed til
at udøve aktiviteter, der består i at tage imod indskud
fra offentligheden samt i at yde lån for egen regning,
der er tilknyttet konti, der føres af den pågældende
virksomhed i eget navn.
Stk. 2. Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler
om betingelser for, at konti, der føres i institutter omfattet af
stk. 1, kan anvendes som Nemkonti eller ydelsesspecifikke
konti. Endvidere kan ministeren fastsætte regler om, hvilke
kontotyper, der kan anvises som Nemkonti og ydelsesspeci-
fikke konti, og krav til hvilke kontoidentifikationer, en konto
skal have for at kunne anvises som Nemkonto eller ydelses-
specifik konto.
Anvisning, ændring og sletning af konti i Nemkontosystemet
§ 6. En betalingsmodtagers anvisning, ændring eller slet-
ning af en konto til Nemkontosystemet har senest virkning
for betalinger, der er til disposition på betalingsmodtagerens
konto den femte bankdag, efter at kontoen er registreret som
aktiv eller ophørt Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i
Nemkontosystemet. For betalinger til udenlandske konti kan
virkningstidspunkt dog være senere end den femte bankdag,
efter at kontoen er registreret som aktiv eller ophørt, som
følge af at den samlede ekspeditionstid for udenlandske be-
talinger kan være længere.
§ 7. Ministeren for digitalisering fastsætter regler om be-
talingsmodtageres anvisning, ændring eller sletning af en
konto som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, herunder
kan der fastsættes krav om, at anviste eller ændrede konti
i visse tilfælde skal aktiveres af betalingsmodtageren for at
blive registreret som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i
Nemkontosystemet.
Stk. 2. Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler
om, hvornår en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto kan
slettes af Digitaliseringsstyrelsen i Nemkontosystemet.
2
Kapitel 3
Offentlige udbetalere
Definition af offentlige udbetalere
§ 8. Ved offentlige udbetalere forstås:
1) Myndigheder inden for den offentlige forvaltning.
2) Domstolene.
3) Institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis udgifter eller
regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud
eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til
lov.
4) Institutioner, foreninger, fonde m.v., som modtager ka-
pitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra
staten eller en institution m.v., som er omfattet af nr. 3,
såfremt kapitalindskuddet m.v. har væsentlig betydning
for modtageren.
5) Selvejende institutioner m.v., hvis driftsbudget er opta-
get på bevillingslov.
6) Selvejende institutioner m.v., som en kommune eller
region har indgået driftsoverenskomst med.
Stk. 2. Ministeren for digitalisering kan efter anmodning
fra hver af Folketingets institutioners ledelser bestemme, at
Folketinget og institutioner under Folketinget er offentlige
udbetalere.
Fravigelse af lovens regler for offentlige udbetalere
§ 9. Offentlige udbetalere omfattet af § 8 er ikke omfattet
af lovens bestemmelser i det omfang, andet følger af anden
lovgivning.
Stk. 2. Vedkommende kommune eller region kan beslutte,
at §§ 10-16 og regler fastsat i medfør heraf ikke finder
anvendelse på en offentlig udbetaler omfattet af § 8, stk. 1,
nr. 6.
Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med
ministeren for digitalisering fastsætte regler om, at §§ 10-16
og regler fastsat i medfør heraf ikke finder anvendelse på en
eller flere offentlige udbetalere omfattet af § 8, stk. 1, nr. 3
og 4.
Offentlige udbetaleres indberetning til Nemkontosystemet
§ 10. Offentlige udbetalere kan på anmodning fra beta-
lingsmodtagere indberette anvisning, ændring og sletning af
konti som Nemkonti i Nemkontosystemet.
Stk. 2. Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler
om, hvilke offentlige udbetalere, som på anmodning fra be-
talingsmodtagere skal indberette anvisning, ændring og slet-
ning af konti som Nemkonti i Nemkontosystemet, herunder
undtagelser herfor samt regler for de offentlige udbetaleres
dokumentationskrav, administration af Nemkonti m.v.
§ 11. Offentlige udbetalere skal på anmodning fra beta-
lingsmodtagere indberette anvisning, ændring eller sletning
af konti som ydelsesspecifikke konti i Nemkontosystemet
for ydelser, de selv udbetaler, jf. dog stk. 3. Den offentlige
udbetaler fastsætter, hvilke ydelser der er omfattet af en
ydelsesart.
Stk. 2. En offentlig udbetaler kan på anmodning fra en
betalingsmodtager låse en ydelsesspecifik konto i Nemkon-
tosystemet, så betalingsmodtageren ikke selv kan foretage
ændringer heraf. Betalingsmodtageren kan ved henvendelse
til den offentlige udbetaler få kontoen ændret eller låsningen
ophævet.
Stk. 3. Kan en offentlig udbetaler efter anden lovgivning
bestemme, på hvilken måde betaling af en ydelse til en beta-
lingsmodtager skal ske, kan den offentlige udbetaler anvise
og låse en ydelsesspecifik konto, uanset at betalingsmodta-
geren ikke har anmodet herom.
Stk. 4. Når en offentlig udbetaler kan låse en ydelsesspeci-
fik konto efter stk. 2 eller 3, kan den pågældende offentlige
udbetaler tilsvarende instruere den, der forestår udbetalin-
gerne, om at gennemføre denne handling samt indberette
anvisning, ændring eller sletning af låste ydelsesspecifikke
konti i Nemkontosystemet.
Stk. 5. Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler
om de offentlige udbetaleres dokumentationskrav, admini-
stration af ydelsesspecifikke konti m.v.
Offentlige udbetaleres anvendelse af Nemkontosystemet
§ 12. Offentlige udbetalere skal anvende Nemkontosyste-
met til at foretage betalinger til betalingsmodtagere med en
Nemkonto eller en ydelsesspecifik konto, jf. dog stk. 3, § 9,
stk. 1 og 2, § 13, stk. 2 og 3, og regler fastsat i medfør af §
9, stk. 3.
Stk. 2. Offentlige udbetalere skal anskaffe Nemkontosy-
stemet fra Digitaliseringsstyrelsen.
Stk. 3. Offentlige udbetalere er ikke forpligtede til at
anvende Nemkontosystemet til at foretage betalinger i det
omfang, andet følger af anden lovgivning.
Stk. 4. Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler
for offentlige udbetaleres tilslutning til og anvendelse af
Nemkontosystemet, herunder regler om betaling af vederlag
for tilslutning m.v.
Offentlige udbetaleres gennemførelse af betalinger
§ 13. En betalingsmodtagers Nemkonto eller ydelsesspe-
cifikke konto er rette betalingssted for offentlige udbetalere,
medmindre betalingsmodtageren over for den pågældende
offentlige udbetaler har anvist en anden konto, hvortil beta-
ling skal ske. Følger det af anden lovgivning, at betaling
skal ske til betalingsmodtagerens Nemkonto, vil dette altid
være rette betalingssted.
Stk. 2. Har en betalingsmodtager anvist en anden konto
end sin Nemkonto eller ydelsesspecifikke konto, hvortil be-
taling skal ske, kan den offentlige udbetaler gennemføre
denne betaling som en komplet betalingsordre i Nemkonto-
systemet.
Stk. 3. Har en betalingsmodtager ikke anvist en Nemkon-
to, en ydelsesspecifik konto eller en anden konto i forbindel-
se med en udbetaling fra en offentlig udbetaler, skal den
offentlige udbetaler sikre, at betalingsmodtageren får udbe-
talt sit tilgodehavende på anden måde. Det samme gælder,
når den offentlige udbetaler modtager information fra Nem-
kontosystemet om, at betaling ikke kan gennemføres.
§ 14. En betalingsmodtager, som så vidt muligt skal anvi-
se en konto som Nemkonto efter § 2, stk. 1, eller § 3, stk.
3
1 eller 2, bærer risikoen for forsinket betaling fra en offent-
lig udbetaler, der skyldes betalingsmodtagerens manglende
anvisning af en Nemkonto, en ydelsesspecifik konto eller en
anden konto, hvortil udbetaling kan ske, eller betalingsmod-
tagerens manglende medvirken til at sikre at udbetaling af
tilgodehavendet kan gennemføres på anden måde. Tilsvaren-
de bærer betalingsmodtageren risikoen for forsinket betaling
fra en offentlig udbetaler i øvrige tilfælde, hvis betaling til
den anviste Nemkonto, ydelsesspecifikke konto eller anden
konto eller på anden måde ikke kan ske grundet forhold, der
ikke kan tilregnes Nemkontosystemet eller den offentlige
udbetaler.
§ 15. En offentlig udbetalers betaling til betalingsmodta-
gerens Nemkonto eller ydelsesspecifikke konto i udlandet
anses for foretaget rettidigt af den offentlige udbetaler, uan-
set at betalingen er modtageren i hænde på et senere tids-
punkt end tilsvarende indenlandske betalinger, hvis
1) betalingen ekspederes samme dag som tilsvarende be-
talinger til indenlandske konti, og
2) betalingen af de tilsvarende indenlandske betalinger er
modtagerne i hænde rettidigt.
Stk. 2. Offentlige udbetalere kan i forbindelse med gen-
nemførelsen af en betaling til en Nemkonto, ydelsesspecifik
konto eller anden konto i udlandet fratrække meromkostnin-
ger, som en overførsel af pengebeløb til kontoen er forbun-
det med, medmindre andet følger af anden lovgivning.
Modregning og udbetaling til rettighedshavere
§ 16. Udbetaling til betalingsmodtagerens Nemkonto,
ydelsesspecifikke konto eller til en anden konto finder ikke
sted, hvis told- og skatteforvaltningen har anmodet om over-
førsel af udbetalingsbeløbet med henblik på modregning i
udbetalingsbeløbet eller med henblik på udbetaling til rettig-
hedshavere, der har rettigheder i krav på udbetalinger fra
told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2. Ved overførsel af et udbetalingsbeløb til told- og
skatteforvaltningen efter stk. 1 anses betaling at være foreta-
get med frigørende virkning for den offentlige udbetaler.
Stk. 3. Ved told- og skatteforvaltningens udbetaling af
overskydende beløb efter gennemført modregning eller ud-
betaling til rettighedshavere anses told- og skatteforvaltnin-
gen som offentlig udbetaler.
Kapitel 4
Private udbetalere, private kontoformidlere og operatører af
finansielle digitale infrastrukturer
Private udbetalere
§ 17. En privat udbetaler kan på nærmere fastsatte betin-
gelser via en privat kontoformidler foretage kontoopslag i
Nemkontosystemet, når kontooplysningerne skal anvendes
til at foretage en udbetaling til en betalingsmodtager, og
betalingsmodtagerens Nemkonto er rette betalingssted.
Stk. 2. Privatpersoner og juridiske enheder med bopæl
eller registreret hjemsted i Danmark, i et andet EU-/EØS-
land eller på Færøerne, kan foretage kontoopslag som privat
udbetaler efter stk. 1. Det gælder dog ikke juridiske enhe-
der, som er offentlige udbetalere efter § 8, medmindre den
offentlige udbetaler er undtaget efter § 9, stk. 2, eller regler
fastsat i medfør af § 9, stk. 3.
Stk. 3. Betalingsmodtageren kan til enhver tid meddele
en privat udbetaler, at udbetalinger ikke skal ske til modta-
gerens Nemkonto. Betalingsmodtagerens ret til ikke at få
udbetalingsbeløb indsat på sin Nemkonto kan ikke fraviges
ved aftale.
Stk. 4. Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler
om private udbetaleres kontoopslag, herunder regler om
hvornår og hvordan private udbetalere kan foretage kon-
toopslag via en privat kontoformidler og private udbetaleres
underretningspligt.
Stk. 5. Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler
om Digitaliseringsstyrelsens, system- og driftsleverandørers,
offentlige udbetaleres og kontoindberettende institutters er-
statningsansvar og begrænsninger heraf over for private
udbetalere som følge af manglende tilgængelighed af Nem-
kontosystemet, systemfejl i Nemkontosystemet og for fejl i
betalingsmodtageres kontooplysninger m.v.
Stk. 6. Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler
om Digitaliseringsstyrelsens meddelelse til private udbetale-
re af påtale, påbud og udelukkelse fra at foretage kontoop-
slag via en privat kontoformidler ved manglende overhol-
delse af regler, aftaler eller vilkår for kontoopslag i Nem-
kontosystemet.
Private kontoformidlere
§ 18. En privat kontoformidler kan på nærmere fastsatte
betingelser på vegne af en privat udbetaler foretage kon-
toopslag i Nemkontosystemet til brug for udbetalinger.
Stk. 2. Følgende virksomheder kan efter aftale med Digi-
taliseringsstyrelsen tilsluttes Nemkontosystemet som private
kontoformidlere:
1) Et pengeinstitut med en tilladelse efter lov om finansiel
virksomhed eller anordning om ikrafttræden for Færø-
erne af lov om finansiel virksomhed.
2) Et betalings- eller e-pengeinstitut med tilladelse efter
lov om betalinger, anordning om ikrafttræden for Færø-
erne af lov om betalinger eller et EU-/EØS-betalings-
eller e-pengeinstitut med tilladelse efter det pågælden-
de EU-/EØS-lands nationale lovgivning, der implemen-
terer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beta-
lingstjenester i det indre marked og Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv om adgang til at optage og
udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge
og tilsyn med en sådan virksomhed.
3) Et EU-/EØS-kreditinstitut med tilladelse efter det på-
gældende EU-/EØS-lands nationale lovgivning, der im-
plementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutters anvendelse.
4) Et forsikringsselskab med tilladelse efter lov om forsik-
ringsvirksomhed eller et EU-/EØS-forsikringsselskab
med tilladelse efter det pågældende EU-/EØS-lands
nationale lovgivning, der implementerer Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv om adgang til og udøvelse
af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed.
4
Stk. 3. Ministeren for digitalisering kan fastsætte yderli-
gere regler om, hvilke virksomheder der kan tilsluttes Nem-
kontosystemet som private kontoformidlere. Ministeren for
digitalisering kan endvidere fastsætte regler om private kon-
toformidleres anvendelse af og tilslutning til Nemkontosy-
stemet, herunder regler om gebyr og vilkår.
Stk. 4. Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler
om Digitaliseringsstyrelsens, system- og driftsleverandørers,
offentlige udbetaleres og kontoindberettende institutters er-
statningsansvar og begrænsninger heraf over for private
kontoformidlere som følge af manglende tilgængelighed af
Nemkontosystemet, systemfejl i Nemkontosystemet og for
fejl i betalingsmodtageres kontooplysninger m.v.
Stk. 5. Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler
om Digitaliseringsstyrelsens meddelelse til private kontofor-
midlere af påtale, påbud og udelukkelse fra at anvende
Nemkontosystemet ved manglende overholdelse af regler,
aftaler eller vilkår for anvendelse af eller tilslutning til Nem-
kontosystemet.
Operatører af finansielle digitale infrastrukturer
§ 19. En operatør af finansiel digital infrastruktur kan
på vegne af en privat kontoformidler tilsluttes Nemkontosy-
stemet på nærmere fastsatte betingelser og efter aftale med
Digitaliseringsstyrelsen.
Stk. 2. En operatør af finansiel digital infrastruktur skal
for at kunne tilsluttes Nemkontosystemet være udpeget af
Finanstilsynet efter § 333, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel
virksomhed som operatør af finansiel digital infrastruktur
eller være en virksomhed med registreret hjemsted i et andet
EU-/EØS-land, der opfylder det pågældende EU-/EØS-lands
nationale lovgivning svarende til § 333, stk. 1, nr. 2, i lov
om finansiel virksomhed, og som er underlagt tilsyn fra
den kompetente tilsynsmyndighed i det pågældende EU-/
EØS-land, svarende til Finanstilsynets tilsyn med en dansk
operatør af finansiel digital infrastrukturs overholdelse af §
333 m, i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 3. Ministeren for digitalisering kan fastsætte yderli-
gere regler om, hvilke virksomheder der kan tilsluttes Nem-
kontosystemet som operatør af finansiel digital infrastruk-
tur. Ministeren for digitalisering kan endvidere fastsætte
regler om operatører af finansielle digitale infrastrukturers
anvendelse af og tilslutning til Nemkontosystemet, herunder
regler om gebyr og vilkår.
Stk. 4. Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler
om Digitaliseringsstyrelsens, system- og driftsleverandørers,
offentlige udbetaleres og kontoindberettende institutters er-
statningsansvar og begrænsninger heraf over for operatører
af finansielle digitale infrastrukturer som følge af manglende
tilgængelighed af Nemkontosystemet, systemfejl i Nemkon-
tosystemet og for fejl i betalingsmodtageres kontooplysnin-
ger m.v.
Stk. 5. Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler
om Digitaliseringsstyrelsens meddelelse til operatører af
finansielle digitale infrastrukturer af påtale, påbud og ude-
lukkelse fra at anvende Nemkontosystemet ved manglende
overholdelse af regler, aftaler eller vilkår for anvendelse af
eller tilslutning til Nemkontosystemet.
Kapitel 5
Institutters forpligtelser til offentlig tjeneste
§ 20. Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om,
at institutter nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1-6, kan tilslutte sig
ordningen om forpligtelser til offentlig tjeneste i relation til
Nemkontosystemet efter regler fastsat i medfør af stk. 3.
Stk. 2. Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler
om, at institutter nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1 og 2, skal tilslutte
sig ordningen om forpligtelser til offentlig tjeneste i relation
til Nemkontosystemet efter regler fastsat i medfør af stk. 3.
Stk. 3. Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler
om, hvilke forpligtelser til offentlig tjeneste, institutter om-
fattet af regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2, skal udføre i
relation til Nemkontosystemet, herunder at indberette konti,
der føres i det pågældende institut, som Nemkonti til Nem-
kontosystemet efter privatpersoners og juridiske enheders
anvisning samt opdatere Nemkontosystemet med korrekte
oplysninger. Ministeren for digitalisering kan desuden fast-
sætte regler om sikkerhedsmæssige og tekniske krav ved
indberetning til Nemkontosystemet m.v.
Stk. 4. Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler
om, at Digitaliseringsstyrelsen kan yde økonomisk støtte
til institutter for at udføre forpligtelser til offentlig tjeneste
efter regler fastsat i medfør af stk. 1-3, og om behandling
af og tilsyn med sager om økonomisk støtte, herunder regler
om ansøgning, frister, oplysning- og dokumentationskrav og
krav om erklæring fra en godkendt revisor.
Kapitel 6
Tilrådighedsstillelse af Nemkontosystemet
§ 21. Digitaliseringsstyrelsen stiller Nemkontosystemet til
rådighed for offentlige udbetalere og private kontoformidle-
re.
Stk. 2. Digitaliseringsstyrelsen er systemejer og sikrer ud-
vikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkonto-
systemet.
Stk. 3. Digitaliseringsstyrelsen kan udpege offentlige
myndigheder eller juridiske enheder til på vegne af Digitali-
seringsstyrelsen at varetage opgaver i medfør af stk. 2.
Stk. 4. Ministeren for digitalisering kan fastsætte nærme-
re regler om tilrådighedsstillelse af Nemkontosystemet for
offentlige udbetalere og private kontoformidlere, jf. stk. 1.
§ 22. Ministeren for digitalisering kan stille Nemkontosy-
stemet til rådighed for grønlandske myndigheder.
Kapitel 7
Tavshedspligt
§ 23. Offentlige udbetalere og enhver, der varetager opga-
ver efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, og
enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er under ansvar efter
straffelovens §§ 152-152 f forpligtet til at iagttage tavshed
over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om den
tekniske og sikkerhedsmæssige indretning og om processer
for opretholdelse, vedligeholdelse og drift af sikkerhed i
Nemkontosystemet.
5
Kapitel 8
Behandling af oplysninger og dataansvar
§ 24. Digitaliseringsstyrelsen kan behandle oplysninger
om privatpersoner og juridiske enheder, herunder oplysnin-
ger om privatpersoners og juridiske enheders Nemkonti og
ydelsesspecifikke konti, og øvrige forhold, når sådanne op-
lysninger er nødvendige til brug for udvikling, drift, vedlige-
holdelse og forvaltning af Nemkontosystemet.
Stk. 2. Digitaliseringsstyrelsen er dataansvarlig for be-
handlingen af personoplysninger i Nemkontosystemet.
Stk. 3. Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler
om, at Digitaliseringsstyrelsen kan behandle oplysninger om
privatpersoner og juridiske enheder i Nemkontosystemet,
når det er nødvendigt af hensyn til anvendere af Nemkonto-
systemets kontrol- og tilsynsopgaver.
Stk. 4. Ministeren for digitalisering fastsætter regler om
behandlingen af oplysninger i Nemkontosystemet, herunder
indhentning til og videregivelse af oplysninger fra Nemkon-
tosystemet.
§ 25. Digitaliseringsstyrelsen kan fra told- og skattefor-
valtningen, Det Centrale Personregister og Det Centrale
Virksomhedsregister indhente de oplysninger, som er nød-
vendige til brug for udvikling, drift, vedligeholdelse og for-
valtning af Nemkontosystemet.
Kapitel 9
Kompensationsordning for privatpersoner
§ 26. Digitaliseringsstyrelsen kan efter ansøgning tildele
og udbetale økonomisk kompensation til privatpersoner, der
ikke har modtaget en retmæssig udbetaling som følge af fejl
ved anvisning eller ændring af en konto i Nemkontosyste-
met eller som følge af en uberettiget anvisning eller ændring
af en konto i Nemkontosystemet.
Stk. 2. Det er en betingelse for tildeling og udbetaling
af kompensation som følge af en uberettiget anvisning eller
ændring af en konto i Nemkontosystemet, at forholdet er an-
meldt til politiet i umiddelbar forlængelse af privatpersonens
kendskab hertil.
Stk. 3. Der kan ikke tildeles kompensation til privatperso-
ner, som har handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Der kan
dog tildeles kompensation, hvis privatpersonen på grund af
psykisk sygdom, nedsat psykisk funktionsevne eller lignen-
de tilstand ikke har været i stand til at handle fornuftsmæs-
sigt. Dette beror på en konkret vurdering under hensyn til
personens mentale tilstand, handlingens beskaffenhed eller
omstændighederne i øvrigt. 2. pkt. gælder dog ikke, hvis
personen forbigående har hensat sig i en lignende tilstand
som følge af indtagelse af beruselsesmidler, euforiserende
stoffer eller lignende, eller hvis personen havde forsæt til
den indtrådte skade.
§ 27. Digitaliseringsstyrelsen tildeler en økonomisk kom-
pensation svarende til størrelsen på den pågældende retmæs-
sige udbetaling. Kompensationen nedsættes eller bortfalder,
hvis privatpersonen har modtaget beløbet helt eller delvist
på anden vis.
Stk. 2. En privatperson, som har fået udbetalt kompensa-
tion fra Digitaliseringsstyrelsen, skal tilbagebetale kompen-
sationen helt eller delvist til Digitaliseringsstyrelsen i det
omfang, vedkommende på anden vis får dækket sit tab.
§ 28. Ansøgning om økonomisk kompensation indgi-
ves digitalt til Digitaliseringsstyrelsen ved anvendelse af
den løsning, som Digitaliseringsstyrelsen anviser. Digitalise-
ringsstyrelsen kan give dispensation fra kravet om digital
ansøgning, hvis der foreligger særlige forhold, f.eks. et fy-
sisk eller psykisk handicap eller manglende it-kompetencer,
der gør, at privatpersonen ikke må forventes at kunne indgi-
ve ansøgning digitalt.
Stk. 2. Ansøgning om kompensation skal indgives snarest
muligt efter, at privatpersonen har konstateret, at en retmæs-
sig udbetaling ikke er modtaget, og senest 13 måneder efter
den pågældende udbetaling har fundet sted.
Stk. 3. Digitaliseringsstyrelsens afgørelser om kompensa-
tion kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 29. Digitaliseringsstyrelsen indtræder i privatpersonens
krav mod skadevolder, i det omfang Digitaliseringsstyrel-
sen har udbetalt økonomisk kompensation til privatperso-
nen. Digitaliseringsstyrelsen kan undlade at forfølge krav,
der ikke er fastslået ved dom, eller hvis omkostningerne
ved at forfølge kravet må antages ikke at stå mål med det
forventede udfald ved at forfølge kravet.
§ 30. Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om
kompensationsordningen, herunder nærmere krav for øko-
nomisk kompensation, regler om indgivelse af ansøgning og
behandling af sager om kompensation.
Kapitel 10
Ventekonto
§ 31. Ventekontoen er den statsejede konto, som Digita-
liseringsstyrelsen har oprettet, hvortil offentlige udbetalere
efter aftale med Digitaliseringsstyrelsen siden den 6. marts
2012 har kunnet foretage udbetalinger til betalingsmodtage-
re, der ikke har anvist en Nemkonto.
Stk. 2. Der kan fra og med den 1. juli 2025 ikke overføres
pengebeløb fra offentlige udbetalere til ventekontoen, jf. dog
§ 32.
Stk. 3. For krav på udbetaling af pengebeløb, der er over-
ført til ventekontoen senest den 30. juni 2025, indtræder
forældelse af betalingsmodtagers krav tidligst den 1. juli
2028.
Stk. 4. Krav på udbetaling af pengebeløb, der er overført
til ventekontoen senest den 30. juni 2025, tilskrives ikke
renter fra den 1. juli 2025.
Stk. 5. Krav på udbetaling af pengebeløb, der er overført
til ventekontoen senest den 30. juni 2025, kan ikke overdra-
ges eller gøres til genstand for retsforfølgning fra den 1. juli
2025.
Stk. 6. Krav på udbetaling af pengebeløb, der er overført
til ventekontoen senest den 30. juni 2025, kan, medmindre
betalingsmodtageren senest den 30. juni 2028 har gjort krav
på udbetaling og anvist en konto til brug for udbetalingen,
indtægtsføres i staten den 1. juli 2028, jf. dog stk. 7. Digita-
6
liseringsstyrelsen foretager offentlig varsling i Statstidende
herom senest den 30. juni 2027.
Stk. 7. Har en betalingsmodtager, der ikke senest den 30.
juni 2028 har gjort krav på udbetaling af pengebeløb som
anført i stk. 6 og anvist en konto til brug for udbetalingen,
forfalden gæld, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, overføres pengebeløbet til told- og skat-
teforvaltningen med henblik på dækning af denne gæld i
overensstemmelse med dækningsrækkefølgen i § 7, stk. 1,
nr. 2 og 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Stk. 8. Er et krav på pengebeløb indtægtsført efter stk. 6,
ikke forældet, vil Digitaliseringsstyrelsen efter anmodning
fra betalingsmodtageren foretage udbetaling af pengebelø-
bet, medmindre pengebeløbet er anvendt til dækning af gæld
efter stk. 7.
§ 32. Told- og skatteforvaltningen kan fortsat foretage
udbetalinger til ventekontoen fra og med den 1. juli 2025.
Stk. 2. For krav på udbetaling af pengebeløb, der er over-
ført til ventekontoen fra og med den 1. juli 2025, indtræder
forældelse, når der er gået 3 år efter overførslen til vente-
kontoen. Pengebeløb tilfalder staten, hvis kravet på udbeta-
ling er forældet.
Stk. 3. Krav på udbetaling af pengebeløb, der er overført
til ventekontoen fra og med den 1. juli 2025, tilskrives ikke
renter.
Stk. 4. Krav på udbetaling af pengebeløb overført til ven-
tekontoen fra og med den 1. juli 2025 kan ikke overdrages
eller gøres til genstand for retsforfølgning.
Stk. 5. Ministeren for digitalisering kan efter aftale med
skatteministeren fastsætte regler om, at told- og skattefor-
valtningen fra en bestemt dato ikke længere kan foretage
udbetalinger til ventekontoen efter stk. 1.
§ 33. Digitaliseringsstyrelsen udbetaler indestående krav
på pengebeløb på ventekontoen til betalingsmodtageren ved
dennes anvisning af en Nemkonto eller anden konto, hvortil
betaling skal ske.
§ 34. Digitaliseringsstyrelsen udbetaler efter anmodning
indestående krav på pengebeløb på ventekontoen til den of-
fentlige udbetaler, hvis denne har udbetalt eller vil udbetale
pengebeløbet til betalingsmodtageren.
Kapitel 11
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 35. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2. Fysiske og juridiske personer, der har været private
udbetalere efter § 5 a i lov om offentlige betalinger m.v.,
og som har foretaget kontoopslag i Nemkontosystemet til og
med den 30. juni 2025, men som ikke er bosiddende eller
har registreret hjemsted i Danmark, i et andet EU-/EØS-land
eller på Færøerne og ikke er offentlig udbetaler efter § 8 kan
uanset § 17, stk. 2, foretage kontoopslag, jf. § 17, stk. 1, til
og med den 30. juni 2026.
Stk. 3. Fysiske og juridiske personer, der har været tilslut-
tet Nemkontosystemet som private betalingsformidlere til og
med den 30. juni 2025, kan uanset § 18, stk. 2, forblive
tilsluttet Nemkontosystemet som privat kontoformidler, jf. §
18, stk. 1, til og med den 30. juni 2026.
Stk. 4. Regler, der er fastsat i henhold til § 1, stk. 7 og
8, § 3, stk. 1 og 5, § 4, stk. 1, og § 5, stk. 2, i lov om
offentlige betalinger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 494 af 4.
maj 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses
af regler udstedt i medfør af denne lov. Det samme gælder
regler fastsat i medfør af § 12, stk. 6, i lov om offentlige
betalinger m.v. i det omfang reglerne undtager institutioner,
foreninger og fonde m.v. fra bestemmelserne i §§ 1-2 a, § 3,
stk. 1 og 5, §§ 4-5 c, 6 a og 6 b i lov om offentlige betalinger
m.v.
Kapitel 12
Ændringer i anden lovgivning
§ 36. I lov om offentlige betalinger m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 494 af 4. maj 2023, foretages følgende ændrin-
ger:
1. §§ 1-2 a ophæves.
2. § 3, stk. 1 og 5, ophæves.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.
3. I § 3, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »stk. 2« til: »stk. 1«.
4. I § 3, stk. 4, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 3, 1. og 2. pkt.,
ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 1 og 2«.
5. §§ 4-5 c ophæves.
6. I § 6 ændres »§ 3, stk. 2« til: »§ 3, stk. 1«.
7. §§ 6 a og 6 b ophæves.
8. I § 12, stk. 1, 3 og 6, ændres »§§ 1-5 og 6-8« til: »§§ 3 og
6-8«.
9. I § 12, stk. 2 og 5, ændres »§§ 1-5 og 6-7« til: »§§ 3, 6 og
7«.
§ 37. I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1063 af 26. september 2024, som se-
nest ændret ved § 7 i lov nr. 1694 af 30. december 2024,
foretages følgende ændringer:
1. I § 8 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »der er overført til restan-
ceinddrivelsesmyndigheden i henhold til § 4 a, stk. 2, i
lov om offentlige betalinger m.v.« til: »der er sket til restan-
ceinddrivelsesmyndigheden«, og efter »eller inddrivelse«
indsættes: »eller med henblik på udbetaling til rettighedsha-
vere, der har rettigheder i krav på udbetalinger fra told- og
skatteforvaltningen«.
2. I § 8 b, stk. 4, ændres »i henhold til § 4 a, stk. 2, i lov om
offentlige betalinger m.v.« til: »som nævnt i stk. 1«.
7
Kapitel 13
Territorial gyldighed
§ 38. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
8
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1 Anvisning af Nemkonto
2.1.1 Gældende ret
2.1.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2 Anvisning af ydelsesspecifikke konti
2.2.1 Gældende ret
2.2.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3 Typer af konti og aktivering af konti i Nemkontosystemet
2.3.1 Gældende ret
2.3.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4 Offentlige udbetalere
2.4.1 Gældende ret
2.4.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.2.1 Definition af offentlige udbetalere og undtagelser hertil
2.4.2.2 Offentlige udbetaleres indberetning til Nemkontosystemet
2.4.2.3 Offentlige udbetaleres anvendelse af Nemkontosystemet
2.4.2.4 Offentlige udbetaleres gennemførelse af betalinger
2.5 Modregning
2.5.1 Gældende ret
2.5.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6 Private udbetalere, private kontoformidlere og operatører af finansielle digitale infrastrukturer
2.6.1 Gældende ret
2.6.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7 Institutters forpligtelser til offentlig tjeneste
2.7.1 Gældende ret
2.7.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8 Tilrådighedsstillelse af Nemkontosystemet
2.8.1 Gældende ret
2.8.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.9 Tavshedspligt
2.9.1 Gældende ret
2.9.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.10 Behandling af oplysninger og dataansvar
9
2.10.1 Gældende ret
2.10.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.10.2.1 Behandling af oplysninger til brug for udvikling, drift, vedligeholdelse og
forvaltning af Nemkontosystemet
2.10.2.2 Digitaliseringsstyrelsens dataansvar
2.10.2.3 Behandling af oplysninger af hensyn til anvendere af Nemkontosystemets
kontrol- og tilsynsopgaver
2.10.2.4 Fastsættelse af regler om behandling, herunder indhentning og videregi-
velse
2.10.2.5 Indhentning af oplysninger fra centrale registre
2.11 Kompensationsordning
2.11.1 Gældende ret
2.11.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.12 Afskaffelse af den statslige ventekonto
2.12.1 Gældende ret
2.12.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.12.2.1 Beløb overført til ventekontoen før lovens ikrafttrædelse
2.12.2.2 Beløb overført til ventekontoen efter lovens ikrafttrædelse
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1 Betydning for de offentlige udbetalere
3.2 Afviklingen af den statsejede ventekonto
3.3 Økonomiske konsekvenser for Digitaliseringsstyrelsen
3.4 Principper for digitaliseringsklar lovgivning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1 Konsekvenser for juridiske enheder som betalingsmodtagere
4.2 Konsekvenser for private udbetalere, private kontoformidlere og operatører af finansielle digitale
infrastrukturer
4.3 Konsekvenser for finanssektoren
4.4 Mulighed for udveksling af oplysninger til anvendernes kontrol- og tilsynsopgaver
4.5 Afviklingen af den statsejede ventekonto
5. Administrative konsekvenser for borgerne
5.1 Afviklingen af den statsejede ventekonto
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Nemkontosystemet er i dag en digital offentlig infrastruktur,
der muliggør, at offentlige og private udbetalere kan udbe-
tale til privatpersoner og juridiske enheder blot ved hjælp
af deres personnummer, CVR-, SE- eller P-nummer. Nem-
kontosystemet gør det nemt og enkelt for privatpersoner
og juridiske enheder, da de kun skal indberette deres kon-
tooplysninger én gang for at kunne modtage betalinger fra
10
offentlige udbetalere og de private udbetalere, der anvender
Nemkontosystemet. Nemkontosystemet erstatter i dag opga-
ven med på den ene side at oprette og vedligeholde lokale
kontoregistre over betalingsmodtagere hos hver udbetaler,
samt på den anden side at betalingsmodtagere undgår at
skulle oplyse kontooplysninger til hver udbetaler, de modta-
ger betalinger fra.
Nemkontosystemet er samfundskritisk infrastruktur grundet
systemets centrale rolle i udbetalingen af offentlige ydelser,
såsom løn til offentligt ansatte, pension, kontanthjælp m.v.
Det eksisterende Nemkontosystem indeholder over 6 mio.
anviste konti og håndterer omkring 130 mio. offentlige og
private udbetalinger årligt.
Lovforslaget fremsættes i forbindelse med, at Digitalise-
ringsstyrelsen skal udvikle og idriftsætte et nyt Nemkonto-
system. Det er hensigten, at det nye Nemkontosystem skal
ejes af Digitaliseringsstyrelsen med henblik på, at systemet
løbende udvikles, så det er tidssvarende og til enhver tid
overholder gældende regler og standarder for offentlige it-
systemer, herunder krav til sikkerhed. Dermed sikres, at
systemet fortsat er modstandsdygtigt over for nye og mere
komplekse trusselsbilleder og, at det nye system kan imøde-
komme anvenderes forretningsbehov. Det er også et væsent-
ligt formål, at det nye Nemkontosystem fortsat sikrer, at
privatpersoner og juridiske enheder modtager deres penge
sikkert, stabilt og pålideligt.
Lovforslaget medfører ikke væsentlige ændringer for beta-
lingsmodtagerne, men indeholder en justering af de gælden-
de regler fra lov om offentlige betalinger m.v., der i vidt
omfang foreslås videreført.
Lovforslaget præciserer pligten for privatpersoner med bo-
pæl i Danmark og juridiske enheder, og udenlandske fysiske
og juridiske personer, der driver virksomhed i Danmark, til
så vidt muligt at anvise en konto som Nemkonto i forbindel-
se med udbetaling fra offentlige udbetalere. Lovforslaget vil
videreføre det nugældende princip om frit valg, således at
det er den enkelte privatperson eller juridiske enhed, der ud-
peger sin Nemkonto og eventuelle ydelsesspecifikke konti,
men samtidig ikke er til hinder for, at betalingsmodtageren
kan angive, at en konkret betaling skal indsættes på en an-
den konto.
Det konkrete institut og den konto, hvortil en udbetaling
skal ske, er fortsat betalingsmodtagerens eget valg. Nem-
kontoen forringer hermed ikke betalingsmodtagerens sty-
ringsmuligheder af deres likviditet. Lovforslaget indeholder
ikke regler, som ændrer eller supplerer regler i den øvrige
lovgivning om forholdet imellem kunde og institut. Tilsva-
rende gælder for så vidt angår de almindelige obligationsret-
lige principper, som regulerer forholdet mellem den enkelte
kunde og det enkelte institut.
Derudover foreslås det at videreføre, at offentlige udbetale-
re i bredt omfang forpligtes til at anvende Nemkontosyste-
met til at foretage betalinger til betalingsmodtagere med en
Nemkonto eller ydelsesspecifik konto. Ydermere foreslås
det at videreføre, at private udbetalere kan anvende Nem-
kontosystemet via en privat kontoformidler med henblik på
at gennemføre kontoopslag.
Det foreslås, at der fremover vil kunne videregives oplys-
ninger fra Nemkontosystemet til visse private udbetaleres
og finansielle institutters kontrol- og tilsynsopgaver med
henblik på at mindske risikoen for svindel med Nemkonto.
Lovforslaget indeholder endvidere hjemmel til, at der vil
kunne etableres en ordning om offentlig tjeneste. Dette
vil som udgangspunkt være en tilslutningsordning, hvoref-
ter betalings-, e- penge- og pengeinstitutter i Danmark og
EU/EØS frivilligt kan tilslutte sig. Såfremt der ikke opnås
den ønskede tilslutning, kan der fastsættes regler om, at
danske betalings-, e- penge- og pengeinstitutter pålægges
at udføre forpligtelser til offentlig tjeneste i relation til Nem-
kontosystemet. Ydermere foreslås det, at det fremover vil
blive muligt at anvise en konto i et betalings- og e-penge-
institut som Nemkonto. Visse bestemmelser i lovforslaget
er desuden justeret under hensyn til EU-retten, herunder
bl.a. reglerne om fri bevægelighed i det europæiske indre
marked.
Derudover foreslås det at afvikle ventekontoordningen, som
er en statsejet konto, hvortil offentlige udbetalere efter aftale
kan foretage overførsel af pengebeløb til betalingsmodtage-
re, der ikke har anvist en Nemkonto. Dette foreslås med
henblik på at håndtere de indestående pengebeløb og sikre
en standardiseret måde for de offentlige udbetaleres udbeta-
linger fremover.
Endelig foreslås det, at de gældende regler om Nemkonto i
lov om offentlige betalinger m.v. ophæves, og at der foreta-
ges enkelte tilpasninger i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige. Det forventes, at bekendtgørelse nr. 647 af 13.
april 2021 om Nemkontoordningen ophæves og erstattes af
flere nye bekendtgørelser samtidig med lovforslagets ikraft-
træden.
Ved overgangen fra det eksisterende Nemkontosystem til det
nye system vil der være en paralleldriftsperiode, hvor oplys-
ninger i det eksisterende Nemkontosystem løbende overfø-
res til det nye, og der gennemføres en trinvis idriftsættelse
af det nye Nemkontosystem med henblik på at understøtte
stabile og sikre udbetalinger under hele overgangen, hvor
mere end 100 udbetalingssystemer og 700 anvendere skal
tilsluttes det nye system. Lovforslaget vil finde anvendelse
på begge systemer. De eksisterende Nemkonti og ydelses-
specifikke konti vil automatisk blive overført til det nye
Nemkontosystem, så betalingsmodtagere vil modtage udbe-
talinger på deres allerede anviste konti som hidtil.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1 Anvisning af Nemkonto
2.1.1 Gældende ret
11
Efter § 1, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v., skal
personer over 18 år, som i henhold til lov om Det Centrale
Personregister er tildelt et personnummer, og som ikke er
registreret som udrejst af Danmark, anvise en konto i et
pengeinstitut (en »Nemkonto«), hvortil offentlige myndig-
heder med frigørende virkning kan foretage udbetaling af
pengebeløb. Det samme gælder personer under 18 år, der i
henhold til lov om Det Centrale Personregister er tildelt et
personnummer, og som modtager betalinger fra offentlige
myndigheder.
Fysiske personer skal senest anvise en Nemkonto i forbin-
delse med den første udbetaling fra en offentlig myndighed,
jf. lovens § 1, stk. 6. Fysiske personer kan kun have én
Nemkonto, jf. § 19, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 647 af
13. april 2021 om Nemkontoordningen (Nemkontobekendt-
gørelsen).
Anvisningspligten for fysiske personer er efter lovens § 1,
stk. 1, afgrænset af både et alderskriterium og et bopælskri-
terium.
Efter alderskriteriet gælder pligten til at anvise en Nemkonto
for personer over 18 år. Personer under 18 år, som modtager
betalinger fra offentlige myndigheder, skal dog også anvise
en Nemkonto. Det omfatter bl.a. personer under 18 år, som
skal modtage ydelser fra offentlige myndigheder eller har
overskydende skat til gode. For så vidt angår personer, som
er under værgemål, påhviler det efter værgemålslovens § 24
værgen inden for hvervets omfang at varetage interesserne
for den, der er under værgemål. Dette kan efter omstændig-
hederne indebære, at værgen skal sørge for at anvise en
Nemkonto efter § 1, stk. 1, i lov om offentlige betalinger
m.v.
Bopælskriteriet er knyttet til registrering i CPR-regis-
tret. Det følger således af forarbejderne til § 1 i lov om
offentlige betalinger m.v., at bestemmelsen, for at undgå
tvivl om forståelsen af bopælskravet, er knyttet til registre-
ring i CPR-registret, uden at det senere er registreret, at
den pågældende er udrejst af Danmark, jf. Folketingstidende
2003-04, tillæg A, side 1094. Videre følger det af forarbej-
derne til § 1, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v.,
at der ved registrering i CPR-registret forstås tildeling af
et personnummer efter § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om Det
Centrale Personregister (CPR-loven), hvorefter enhver skal
have tildelt et personnummer, hvis vedkommende folkere-
gistreres her i landet på grund af fødsel eller tilflytning
fra udlandet, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side
1094-1095. Anvisningspligten omfatter således ikke person-
er, der er tildelt et administrativt personnummer efter andre
bestemmelser i CPR-loven eller regler udstedt i medfør her-
af, eksempelvis fordi vedkommende inddrages under ATP
(CPR-lovens § 3, stk. 1, nr. 2), eller fordi vedkommende
ifølge skattemyndighederne skal have et personnummer i
forbindelse med skattesagsbehandling her i landet (CPR-lo-
vens § 3, stk. 1, nr. 3). Personer, der er registreret som
udrejst eller er tildelt et administrativt personnummer, har
dog mulighed for at anvise en Nemkonto, men anvendelsen
af sådanne Nemkonti skal være aftalt med den udbetalende
offentlige myndighed, jf. Nemkontobekendtgørelsens § 19,
stk. 3, og § 30, stk. 1.
For juridiske personer følger anvisningspligten af § 1, stk.
2, i lov om offentlige betalinger m.v., hvorefter juridiske
personer, som er tildelt et CVR-nummer efter lov om
Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-loven), skal anvi-
se en konto i et pengeinstitut, hvortil offentlige myndighe-
der med frigørende virkning kan foretage udbetaling af
pengebeløb. Dette gælder også for en fysisk person, der
som arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende tilde-
les et CVR-nummer, og for virksomheder registreret som
erhvervsdrivende hos Skatteforvaltningen.
Det følger af forarbejderne til lovens § 1, stk. 2, at de
juridiske personer, som er omfattet af anvisningspligten i
bestemmelsen, omfatter juridiske personer, som er tildelt et
CVR-nummer efter § 5, jf. § 3 i CVR-loven. Ifølge forarbej-
derne omfatter bestemmelsen dog ikke offentlige myndighe-
der, idet overførelse af beløb mellem offentlige myndighe-
der er omfattet af regler om en Offentlig Betalings Service
(OBS-konto) og Statens Koncern Betalinger, jf. lovens §§
8-11, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1095. Mi-
nisteren for digitalisering kan dog i medfør af bestemmelsen
i lovens § 1, stk. 8, 2. pkt., bl.a. fastsætte regler, der pålæg-
ger offentlige myndigheder at anvise en pengeinstitutkonto
som Nemkonto. Der er med hjemmel i lovens § 1, stk. 8,
udstedt Nemkontobekendtgørelsen, hvorefter også offentlige
myndigheder, som er omfattet af § 3, nr. 3-6, i CVR-loven,
er omfattet af anvisningspligten, jf. Nemkontobekendtgørel-
sens § 20, jf. § 4, stk. 2, nr. 1.
De juridiske enheder, som er omfattet af § 3 i CVR-loven, er
følgende:
1) En fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver
eller selvstændigt erhvervsdrivende.
2) En juridisk person eller en filial af en udenlandsk jurid-
isk person.
3) En trust eller et juridisk arrangement, der ligner en
trust.
4) En statslig administrativ enhed.
5) En region.
6) En kommune.
7) Et kommunalt fællesskab.
Anvisningspligten omfatter de juridiske enheder, der er til-
delt et CVR-nummer efter § 5 i CVR-loven. Det følger
af § 5, stk. 2, i CVR-loven, at Erhvervsstyrelsen tildeler
CVR-nummer til de juridiske enheder, der er anført i § 3, nr.
1, 2, 3 og 7, i CVR-loven, og som anmeldes til registrering
i henhold til anden lovgivning. Det følger videre af § 5, stk.
3, i CVR-loven, at Danmarks Statistik tildeler CVR-num-
mer til de juridiske enheder, der er anført i § 3, nr. 4-6, i
CVR-loven, dvs. statslige administrative enheder, regioner
og kommuner.
Det følger af § 1, stk. 2, i lov om offentlige betalinger
12
m.v., at virksomheder registreret som erhvervsdrivende hos
Skatteforvaltningen er omfattet af anvisningspligten.
Efter lovens § 1, stk. 3, skal juridiske personer, som ikke
er tildelt et CVR-nummer efter CVR-loven, for at kunne
modtage betalinger fra en offentlig myndighed:
1) være optaget i Det Centrale Virksomhedsregister efter
reglerne om frivillig registrering og
2) anvise en Nemkonto efter reglerne i lovens § 1, stk. 2.
Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at lovens §
1, stk. 3, hovedsageligt tager sigte på foreninger, der modta-
ger tilskud fra det offentlige efter folkeoplysningsloven og
andre tilsvarende sammenslutninger, jf. Folketingstidende
2005-06, tillæg A, side 5835 og 5840. Det betyder en lette-
re administration for det offentlige, hvis disse tilskudsmod-
tagere er identificeret på en sådan måde, at udbetalinger
kan ekspederes på samme måde som udbetalinger til borge-
re/virksomheder, dvs. via Nemkonto.
Foreninger m.fl. er ikke omfattet af pligten til at anvise en
Nemkonto efter lovens § 1, stk. 2, da de ikke er tildelt et
CVR-nummer, idet de som udgangspunkt ikke er skatte-
eller afgiftspligtige efter de herom gældende regler. Det er
imidlertid muligt for foreninger at foretage en frivillig regi-
strering, og denne registrering indebærer ikke omkostninger
for foreningerne. Der stilles ikke krav om, hvem der regi-
strerer en forening. En udbetalende myndighed vil derfor
efter aftale med foreningen kunne foretage indberetningen
på vegne af foreningen.
Ud over pligten til at anvise en Nemkonto som betingelse
for at modtage offentlige betalinger, medfører tildeling af
CVR-nummer ikke andre pligter for en forening.
Det følger af lovens § 1, stk. 4, at kravet om at anvise en
Nemkonto for at kunne modtage betalinger fra en offentlig
myndighed i lovens § 1, stk. 3, ikke finder anvendelse for
juridiske personer, som ikke opfylder betingelserne for fri-
villig registrering i Det Centrale Virksomhedsregister efter
CVR-loven eller bestemmelser fastsat i medfør heraf.
Juridiske personer skal senest i forbindelse med den første
udbetaling fra en offentlig myndighed anvise en Nemkonto,
jf. lovens § 1, stk. 6. Juridiske personer skal anvise en Nem-
konto til Nemkontosystemet under anvendelse af virksom-
hedens CVR-nummer eller i mangel heraf virksomhedens
SE-nummer, jf. § 20, stk. 1, i Nemkontobekendtgørelsen.
Juridiske personer identificeret ved et CVR-nummer kan an-
vise selvstændige Nemkonti til underliggende P-numre eller
SE-numre, men anvendelsen af Nemkonti til underliggende
P-numre skal være aftalt med den udbetalende offentlige
myndighed, jf. § 20, stk. 2, og § 30, stk. 1, i Nemkontobe-
kendtgørelsen.
Kravet, om at fysiske personer og juridiske personer skal
anvise en pengeinstitutkonto som Nemkonto, fremstår i § 1
i lov om offentlige betalinger m.v. som en absolut pligt. Det
fremgår imidlertid af forarbejderne til lov om offentlige
betalinger m.v., at pligten ikke er tvangsmæssig, men skal
forstås som en opfordring og ikke et påbud, og at manglen-
de anvisning af en Nemkonto ikke er strafsanktioneret, jf.
L 38/2003-04, bilag 2 – Høringssvar og høringsnotat, fra
finansministeren, side 20 og 29.
Det fremgår desuden af forarbejderne til lov om offentlige
betalinger m.v., at finansministeren kan fastsætte regler om
udbetalingsafviklingen, hvis en borger og virksomhed ikke
selv anviser eller er forhindret i at anvise en konto, jf. Folke-
tingstidende 2003-04, tillæg A, side 1085.
Endvidere fremgår det af forarbejderne, at gruppen uden en
pengeinstitutkonto består af personer, som enten ikke ønsker
eller ikke har mulighed for at oprette en pengeinstitutkon-
to. Om den personkreds, der fravælger en pengeinstitutkon-
to, er det anført i forarbejderne, at der i lovforslaget indgår
to bemyndigelser til finansministeren af betydning for denne
personkreds. Der lægges op til at tage betydelige hensyn
til personkredsen, der fravælger en pengeinstitutkonto, jf.
Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1085.
De to bemyndigelser findes i hhv. § 3, stk. 1 og 2, i lov
om offentlige betalinger m.v. Efter den første bemyndigel-
se kan digitaliseringsministeren (tidligere finansministeren)
fastsætte regler om offentlige myndigheders ret til med
frigørende virkning at foretage udbetalinger til fysiske og
juridiske personer omfattet af § 1, som ikke har anvist
en Nemkonto. Denne løsning omtales i forarbejderne som
NemBetaling. Efter den anden bemyndigelse kan finansmi-
nisteren fastsætte regler om, at der kan etableres en fælles
administration for flere offentlige myndigheder inden for
et nærmere bestemt geografisk område, som kan foretage
kontante ind- og udbetalinger.
Bemyndigelserne er ikke blevet udnyttet, jf. pkt. 2.12.1 for
en nærmere omtale af den tiltænkte løsning om NemBeta-
ling. Som det fremgår, blev der i forarbejderne til bemyndi-
gelserne lagt vægt på at tage hensyn til borgere, som enten
ikke ønsker at have eller ikke har mulighed for at anvise
en Nemkonto i et pengeinstitut. Folketingets Ombudsmand
fandt i sin udtalelse af 20. december 2023, at det efter forar-
bejderne til lov om offentlige betalinger m.v. er forudsat at
blive taget ”betydelige hensyn til personkredsen, der fravæl-
ger en pengeinstitutkonto”, jf. pkt. 2.4.1 for nærmere om
ombudsmandens udtalelse.
2.1.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Nemkontosystemet er en central del af den digitale offentli-
ge infrastruktur og sikrer, at offentlige udbetalere hurtigt og
effektivt kan gennemføre udbetalinger til både privatperso-
ner og juridiske enheder. Nemkontosystemet gør det også
nemt og enkelt for betalingsmodtagere at få udbetalt beløb
fra offentlige og private udbetalere ved, at de kun skal an-
vise deres kontooplysninger én gang til et fælles offentligt
system for at kunne modtage betalinger.
13
Digitaliseringsministeriet vurderer, at det vil være hensigts-
mæssigt at videreføre ordningen.
Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at det har væ-
ret intentionen med lov om offentlige betalinger m.v., at
pligten til at anvise en konto som Nemkonto ikke skulle
være tvangsmæssig, selvom intentionerne om at kunne gen-
nemføre udbetalinger på andre måder end til en Nemkonto
(NemBetaling) viste sig ikke at kunne realiseres. Det er
således Digitaliseringsministeriets opfattelse, at anvisnings-
pligten efter § 1 i lov om offentlige betalinger m.v. ikke er
absolut.
Dette er i overensstemmelse med Folketingets Ombuds-
mands udtalelse af 20. december 2023, hvor ombudsmanden
fandt, at det efter lovgivningen om offentlige betalinger m.v.
og forarbejderne hertil skal være muligt for en borger at
modtage udbetalinger fra det offentlige, selv om borgeren
ikke har en Nemkonto eller råder over en bankkonto og
heller ikke ønsker, at pengene overføres til en tredjeparts
konto, jf. FOB 2023-40.
Digitaliseringsministeriet foreslår at videreføre gældende ret
og finder på baggrund af ovenstående, at der er behov for
en præcisering, så det tydeligere afspejles i lovteksten, at
anvisningspligten ikke er absolut. Det foreslås derfor i den
nye ordning, at privatpersoner og juridiske enheder så vidt
muligt skal anvise en konto som Nemkonto. Hensigten her-
med er at tage hensyn til, at der findes privatpersoner og
juridiske enheder, som enten ikke kan få eller vil have en
konto og som konsekvens heraf ikke kan anvise en konto
som Nemkonto.
Den foreslåede ordning indebærer, at offentlige udbetalere
vedholdende vil kunne opfordre til, at betalingsmodtageren
anviser en konto som Nemkonto samtidig med, at de vil
kunne tage individuelle og socialfaglige hensyn til den en-
kelte betalingsmodtager. Det vil således bero på den offent-
lige udbetalers konkrete vurdering, hvilke hensyn der skal
tages til den enkelte betalingsmodtagers evne og mulighed
for at kunne anvise en konto som Nemkonto.
Dette hænger også sammen med, at en offentlig udbetaler
vil skulle sikre, at betalingsmodtageren får udbetalt sit tilgo-
dehavende på anden måde, hvis betalingsmodtageren ikke
har anvist en Nemkonto, en ydelsesspecifik konto eller en
anden konto, jf. det foreslåede § 13, stk. 3, og bemærknin-
gerne hertil. Med andre ord kan en offentlig udbetaler ikke
stille krav om, at en betalingsmodtager har anvist en konto
som Nemkonto, som betingelse for udbetaling af pengebe-
løb.
Oprettelsen af en konto i et institut er en forudsætning for at
kunne anvise en Nemkonto. At privatpersoner og juridiske
enheder så vidt muligt skal anvise en konto som Nemkonto
indebærer ikke retten til at oprette en konto, der kan anvises
som Nemkonto. Digitaliseringsministeriet er bekendt med,
at der er privatpersoner og juridiske enheder, som oplever
udfordringer med at oprette en basal konto, og som kon-
sekvens deraf ikke kan udpege en Nemkonto. Regler om
pengeinstitutters forpligtelser til at tilbyde en basal indlåns-
konto, en basal betalingskonto eller en basal erhvervskonto
følger af hhv. bekendtgørelse om god skik for finansielle
virksomheder og lov om betalingskonti og basale erhvervs-
konti.
Oprettelsen af en konto er et privatretligt anliggende mellem
et institut og deres kunde, og Digitaliseringsministeriet vur-
derer, at der ikke kan pålægges privatpersoner en pligt til at
indgå en sådan privatretlig aftale.
Undlader en betalingsmodtager at anvise en konto som
Nemkonto, vil dette ikke blive strafsanktioneret.
Det vil fortsat være en forudsætning for at kunne sende beta-
lingsordrer gennem Nemkontosystemet, at betalingsmodta-
geren er identificeret ved personnummer, CVR-, SE- eller
P-nummer. Komplette betalingsordrer, hvor den offentlige
udbetaler selv har påført betalingsdestinationen, eksempel-
vis kontooplysninger eller fælles indbetalingskort, kan dog
også sendes gennem Nemkontosystemet.
Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at det fortsat
kun skal være personer med bopæl her i landet, der så vidt
muligt skal anvise en konto som Nemkonto. Det foreslås
på den baggrund at videreføre det eksisterende bopælskri-
terium. Pligten til så vidt muligt at anvise en konto som
Nemkonto vil fortsat kun gælde for de privatpersoner, som i
henhold til § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om Det Centrale Personre-
gister er tildelt et personnummer, fordi de er folkeregistreret
her i landet på grund af fødsel eller tilflytning fra udlandet,
og som ikke er registreret som udrejst af Danmark. Dette
skyldes, at personer med bopæl i udlandet muligvis ikke har
kendskab til, at de skal modtage betalinger fra offentlige
udbetalere i Danmark, og de ikke kan forventes at kende til
ordningen om Nemkonto. Derudover er udrejste personer og
personer med administrative personnumre ikke forpligtede
til at opdatere deres adresse i CPR-registret, som i visse
tilfælde kan være en forudsætning for at modtage et akti-
veringsbrev med henblik på at aktivere en Nemkonto, jf.
bemærkningerne til det foreslåede § 7, stk. 1.
Det vil med den foreslåede ordning fortsat være frivilligt for
øvrige privatpersoner, der er tildelt et personnummer efter
lov om Det Centrale Personregister, om de vil anvise en
konto som Nemkonto. Personer, der er tildelt et personnum-
mer, fordi de er folkeregistreret her i landet på grund af
fødsel eller tilflytning fra udlandet (CPR-lovens § 3, stk. 1,
nr. 1), men er registreret som udrejst, eller er tildelt et admi-
nistrativt personnummer, eksempelvis fordi vedkommende
inddrages under ATP (CPR-lovens § 3, stk. 1, nr. 2), eller
fordi vedkommende ifølge skattemyndighederne skal have
et personnummer i forbindelse med skattesagsbehandling
her i landet (CPR-lovens § 3, stk. 1, nr. 3), vil således
fortsat frivilligt kunne vælge, om de vil anvise en konto som
Nemkonto til at modtage betalinger fra offentlige udbetale-
re. Udbetaling til en Nemkonto, anvist af en privatperson
efter denne frivillige ordning, foreslås dog fortsat at skulle
14
være aftalt med den offentlige udbetaler, hvis personen for-
ud for anvisningen modtager betalinger fra den pågældende
offentlige udbetaler til en anden konto. Dette er med henblik
på at sikre, at den offentlige udbetaler kan imødekomme
betalingsmodtagerens ønskede betalingssted.
Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at der ikke er
behov for at videreføre det eksisterende alderskriterium, idet
tidspunktet for anvisningspligtens indtræden i praksis er det
samme både for personer under og over 18 år. Det foreslås
derfor, at pligten til så vidt muligt at anvise en konto som
Nemkonto forenkles således, at denne – som i dag – indtræ-
der senest i forbindelse med den første udbetaling fra en
offentlig udbetaler. Privatpersonen vil således så vidt muligt
skulle anvise en konto som Nemkonto i Nemkontosystemet,
inden første udbetaling fra en offentlig udbetaler forfalder til
betaling. Dette tilgodeser også hensynet til dataminimering,
idet Nemkontosystemet kun vil indeholde kontooplysninger
for betalingsmodtagere, der skal modtage betalinger fra of-
fentlige udbetalere og betalingsmodtagere, der aktivt har
valgt at anvise en Nemkonto.
For så vidt angår personer, som er under værgemål, påhviler
det efter værgemålslovens § 24 værgen inden for hvervets
omfang at varetage interesserne for den, der er under værge-
mål. Dette kan efter omstændighederne indebære, at værgen
skal sørge for at anvise en konto som Nemkonto efter den
foreslåede ordning.
Ifølge værgemålslovens § 42 kan umyndige selv råde over,
hvad de har erhvervet ved eget arbejde, efter at de er fyldt
15 år. Det er Digitaliseringsministeriets opfattelse, at unge
mellem 15 og 18 år typisk vil skulle bruge en Nemkonto til
udbetaling af løn, og at udbetalinger fra offentlige udbetale-
re til unge mellem 15 og 18 år typisk vil være overskydende
skat eller udbetalinger, som det er bestemt, de selv kan råde
over. På den baggrund kan unge selv anvise en konto som
Nemkonto fra de er 15 år, selvom de er umyndige. Således
vil det både være muligt for værgen og den unge selv at
anvise den unges Nemkonto. Dette berører ikke regler for,
om umyndige kan oprette en konto i f.eks. et pengeinstitut
og råde over midler på kontoen. Det bemærkes i den for-
bindelse, at det fremgår af værgemålslovens § 1, stk. 2, at
mindreårige ikke selv kan forpligte sig ved retshandler eller
råde over deres formue, medmindre andet er bestemt.
Det foreslås herudover, at en privatperson fortsat kun kan
anvise én Nemkonto. Det skyldes, at formålet med Nemkon-
tosystemet er at gøre det simpelt at foretage udbetalinger til
rette betalingssted og at forhindre, at der opstår tvivl om,
hvilken konto en udbetaling skal ske til.
Digitaliseringsministeriet foreslår, at alle juridiske enheder,
der er tildelt et CVR-nummer efter § 5 i CVR-loven, så vidt
muligt skal anvise en konto som Nemkonto. Det foreslås
herudover, at alle juridiske enheder, der er registreret hos
Skatteforvaltningen med et SE-nummer, så vidt muligt vil
skulle anvise en konto som Nemkonto.
Følgende juridiske enheder er omfattet af § 3 i CVR-loven:
1) En fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver
eller selvstændigt erhvervsdrivende.
2) En juridisk person eller en filial af en udenlandsk jurid-
isk person.
3) En trust eller et juridisk arrangement, der ligner en
trust.
4) En statslig administrativ enhed.
5) En region.
6) En kommune.
7) Et kommunalt fællesskab.
Det vil fortsat være de juridiske enheder, der er tildelt et
CVR-nummer efter § 5 i CVR-loven, som så vidt muligt
skal anvise en konto som Nemkonto. Det følger således af
§ 5, stk. 2, at Erhvervsstyrelsen tildeler CVR-nummer til de
juridiske enheder, der er anført i § 3, nr. 1, 2, 3 og 7, og som
anmeldes til registrering i henhold til anden lovgivning. Det
følger videre af § 5, stk. 3, at Danmarks Statistik tildeler
CVR-nummer til de juridiske enheder, der er anført i § 3,
nr. 4-6, dvs. statslige administrative enheder, regioner og
kommuner.
Med den foreslåede ordning vil offentlige udbetalere, som
er tildelt et CVR-nummer efter § 5, stk. 3, i CVR-loven,
fortsat skulle anvise en konto som Nemkonto. Dette er bl.a.
begrundet i, at det vurderes hensigtsmæssigt, at offentlige
udbetalere fortsat kan overføre betalinger til andre offentlige
udbetalere uden først at skulle modtage dennes kontooplys-
ninger. Derudover giver betalinger mellem offentlige udbe-
talere bedre retursvar og forklaringer ved fejl i betalingsop-
lysningerne, når de foretages via Nemkontosystemet end via
andre systemer. Det bemærkes dog, at offentlige udbetalere
ikke er omfattet af lovens bestemmelser i det omfang, andet
følger af anden lovgivning.
Herudover vil de juridiske enheder, der er registreret som er-
hvervsdrivende hos Skatteforvaltningen med et SE-nummer
i Erhvervssystemet, så vidt muligt skulle anvise en konto
som Nemkonto. En juridisk enhed tildeles ved registrering
automatisk et SE-nummer af Skatteforvaltningen.
Det foreslås herudover at videreføre den gældende ordning,
hvorefter juridiske enheder, som ikke er tildelt et CVR-num-
mer efter CVR-loven eller et SE-nummer, for at kunne mod-
tage betalinger fra en offentlig udbetaler, vil skulle:
1) være optaget i Det Centrale Virksomhedsregister efter
reglerne om frivillig registrering og
2) så vidt muligt anvise en konto som Nemkonto efter de
regler, der gælder for juridiske enheder, der er tildelt et
CVR-nummer.
Den foreslåede ordning tager som hidtil hovedsageligt sig-
te på foreninger, der modtager tilskud fra offentlige udbe-
talere efter folkeoplysningsloven og andre tilsvarende sam-
menslutninger. Forslaget har til hensigt at bibeholde den
nuværende lettere administration for offentlige udbetalere
ved udbetaling til disse tilskudsmodtagere ved at fastholde
kravet om registrering med et CVR-nummer og oprettelse
15
af en Nemkonto, så udbetalinger fortsat kan ekspederes via
Nemkontosystemet fremfor, at udbetalingerne skal behand-
les manuelt. Disse tilskudsmodtagere vil typisk ikke være
tildelt et CVR-nummer efter § 5, stk. 2, i CVR-loven, da
de som udgangspunkt ikke er skatte- eller afgiftspligtige
efter de herom gældende regler. Det er imidlertid muligt
for foreninger at foretage en frivillig registrering, og den-
ne registrering indebærer ikke omkostninger for foreninger-
ne. Reglerne om frivillig registrering af juridiske enheder
er indeholdt i bekendtgørelse nr. 1243 af 29. august 2022
om Det Centrale Virksomhedsregister og data.virk.dk. Der
stilles ikke krav om, hvem der registrerer en forening. En
offentlig udbetaler vil derfor efter aftale med foreningen
kunne foretage indberetningen på vegne af foreningen. Ud
over pligten til så vidt muligt at skulle anvise en konto
som Nemkonto, som betingelse for at modtage offentlige
betalinger, medfører tildeling af CVR-nummer ikke andre
pligter for en forening.
Kravet om så vidt muligt at skulle anvise en konto som
Nemkonto for at kunne modtage betalinger fra offentlige
udbetalere foreslås som hidtil ikke at finde anvendelse for
juridiske enheder, som ikke opfylder betingelserne for fri-
villig registrering i Det Centrale Virksomhedsregister efter
CVR-loven eller bestemmelser fastsat i henhold til loven.
Juridiske enheder vil senest i forbindelse med den første
udbetaling fra en offentlig udbetaler skulle anvise en konto
som Nemkonto. Den juridiske enhed vil således skulle have
anvist en Nemkonto i Nemkontosystemet, inden en udbeta-
ling fra en offentlig udbetaler forfalder til betaling.
Juridiske enheder, herunder udenlandske fysiske og juridi-
ske personer, der driver virksomhed i Danmark, vil så vidt
muligt skulle anvise en konto som Nemkonto under anven-
delse af enhedens CVR-nummer eller i mangel heraf enhe-
dens SE-nummer.
Det foreslås, at en juridisk enhed fortsat kun kan anvise én
Nemkonto. Juridiske enheder identificeret ved et CVR-num-
mer vil dog kunne anvise selvstændige Nemkonti til under-
liggende P-numre eller SE-numre. Anvendelsen af Nemkon-
ti til underliggende P-numre vil skulle være aftalt med den
offentlige udbetaler.
2.2 Anvisning af ydelsesspecifikke konti
2.2.1 Gældende ret
Efter § 3, stk. 5, i lov om offentlige betalinger m.v., kan
ministeren for digitalisering fastsætte regler om adgangen til
at anvise flere Nemkonti.
Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at bestemmel-
sen indeholder hjemmel til, at ministeren for digitalisering
kan fastsætte regler om, at fysiske eller juridiske personer
får mulighed for at vælge forskellige konti til forskellige
udbetalingstyper. Regler udstedt i medfør af bestemmelsen
vil således indebære en adgang for en fysisk eller juridisk
person til at anmelde flere konti, som alle har karakter af
Nemkonti. I modsætning til § 1, stk. 5, hvorefter fysiske
og juridiske personer har adgang til konkret at anvise en
anden konto, hvortil udbetaling skal ske, indebærer § 3, stk.
5, at der kan anvises flere konti, som kan anvendes til for-
skellige udbetalinger fra det offentlige, jf. Folketingstidende
2003-04, tillæg A, side 1097.
Ministeren for digitalisering har med hjemmel i § 3, stk. 5,
udstedt Nemkontobekendtgørelsen. Det fremgår af bekendt-
gørelsens § 23, jf. § 5, stk. 2, at fysiske og juridiske personer
kan rette henvendelse til en offentlig myndighed og få an-
vist en eller flere specifikke konti, hvortil den pågældende
offentlige myndighed kan udbetale en specifik ydelse med
frigørende virkning.
2.2.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Digitaliseringsministeriet vurderer, at den nugældende ord-
ning, hvor privatpersoner og juridiske enheder har mulighed
for at anvise en specifik konto, hvortil en bestemt offentlig
udbetaler kan foretage udbetaling af en specifik ydelsesart,
er velfungerende og giver en god fleksibilitet og service til
betalingsmodtagerne.
Det foreslås derfor at videreføre den gældende ordning, så-
ledes at betalingsmodtagere kan anvise en konto som ydel-
sesspecifik konto, hvortil en bestemt offentlig udbetaler kan
foretage udbetaling af pengebeløb af en specifik ydelsesart. I
den foreslåede ordning vil betegnelsen specifik konto er-
stattes af betegnelsen ydelsesspecifik konto. Den offentlige
udbetaler fastsætter, hvilke ydelser der er omfattet af den
specifikke ydelsesart, jf. det foreslåede § 11, stk. 1, 2. pkt.
En ydelsesspecifik konto har karakter af en Nemkonto, men
er kun tilknyttet udbetalinger til betalingsmodtageren for én
bestemt ydelsesart fra én bestemt offentlig udbetaler, jf. det
foreslåede § 1, nr. 6. Betalingsmodtageren kan derved sikre,
at det kun er udbetalinger af pengebeløb af den tilknyttede
ydelsesart, der vil blive udbetalt på betalingsmodtagerens
ydelsesspecifikke konto.
Ved begrebet ydelsesart forstås en kategorisering af de ydel-
ser, som den offentlige udbetaler kan betale til betalings-
modtagere. Som eksempler kan nævnes løn, overskydende
skat, SU, kontanthjælp og social pension. Den gældende
praksis, hvorefter de offentlige udbetalere kan oprette nye
ydelsesarter i Nemkontosystemet, forventes at fortsætte ind-
til videre. På længere sigt vil Digitaliseringsstyrelsen også
kunne have til opgave at oprette ydelsesarterne, bl.a. på fo-
respørgsel fra de offentlige udbetalere, for at højne datakva-
liteten gennem en ensartet kategorisering af ydelserne. Reg-
len om, at det er den offentlige udbetaler, der fastsætter,
hvilke ydelser der er omfattet af en ydelsesart, videreføres.
Det foreslås at videreføre den gældende ordning, hvor beta-
lingsmodtagerens anvisning af en ydelsesspecifik konto i
Nemkontosystemet skal ske ved anmodning til den offentli-
ge udbetaler, der forestår betalingen af ydelsesarten, jf. det
foreslåede § 11, stk. 1, 1. pkt.
16
Når en offentlig udbetaler efter aftale med betalingsmodta-
geren foretager en betaling af en ydelse, der er tilknyttet en
given ydelsesart via Nemkontosystemet, vil Nemkontosyste-
met efter den foreslåede ordning påføre betalingsordren be-
talingsmodtagerens ydelsesspecifikke konto for den pågæl-
dende ydelse og ikke vedkommendes Nemkonto. Således er
det ydelsesarten, der er styrende for, hvorvidt en betaling
sker til en ydelsesspecifik konto. Hvis betalingsmodtageren
over for den pågældende offentlige udbetaler har anvist en
anden konto, hvortil en konkret betaling skal ske, jf. nær-
mere herom pkt. 2.4.2 nedenfor, udbetales der ikke til den
ydelsesspecifikke konto.
Betalingsmodtagere kan også fremover anvise flere ydelses-
specifikke konti ved samme offentlige udbetaler eller ved
flere forskellige offentlige udbetalere. Det foreslås således,
at der ikke sættes en begrænsning for, hvor mange ydelses-
specifikke konti en betalingsmodtager kan have.
2.3 Typer af konti og aktivering af konti i Nemkontosy-
stemet
2.3.1 Gældende ret
Efter § 1, stk. 1 og 2, i lov om offentlige betalinger m.v. skal
betalingsmodtagere anvise en konto i et pengeinstitut som
deres Nemkonto.
Det fremgår af forarbejderne til § 1 i lov om offentlige beta-
linger m.v., at den konto, som anvises, skal være oprettet i et
pengeinstitut, men det er uden betydning, om pengeinstitut-
tet er beliggende i Danmark eller i udlandet, jf. Folketingsti-
dende 2003-04, tillæg A, side 1094.
I de fleste tilfælde vil den fysiske eller juridiske person for-
mentlig anvise en konto som Nemkonto, som den pågælden-
de i forvejen har. Men der kan også anvises en ny konto, og
der behøver ikke at være knyttet særlige faciliteter til kon-
toen. Afgørende er, at kontoen kan anvendes af offentlige
myndigheder til at foretage indbetaling på. Nemkontoen kan
derfor anvendes af de offentlige myndigheder, når borgeren
eller virksomheden ikke har anvist en anden pengeinstitut-
konto, hvortil betalingen af en konkret ydelse skal ske, jf.
Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1094.
Selv om fysiske og juridiske personer omfattet af § 1 i lov
om offentlige betalinger m.v. allerede har anvist en konto,
er der til enhver tid mulighed for at anvise en ny konto, jf.
Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1095.
Aftalen om oprettelse af den konto, som skal anvises som
Nemkonto, og den løbende administration af denne konto
er et anliggende mellem den enkelte kunde og det enkelte
pengeinstitut, som reguleres af reglerne i den øvrige lovgiv-
ning og almindelige obligationsretlige principper. Lov om
offentlige betalinger m.v. indeholder ikke regler, som ændrer
eller supplerer disse regler og principper. Eksempelvis er
pengeinstitutternes adgang til at modregne i indlånskonti ik-
ke udvidet eller forringet i kraft af loven. Tilsvarende vil de
almindelige regler om flytning, ophævelse og sletning m.v.
af konti finde anvendelse, også selvom der sker flytning,
ophævelse og sletning m.v. af en konto, som er anvist som
en Nemkonto, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side
1094.
Det følger af § 10, stk. 2, i Nemkontobekendtgørelsen, at
Digitaliseringsstyrelsen fastlægger kravene til formater mv.
for konti, der ønskes anvendt som Nemkonti og specifikke
konti. Digitaliseringsstyrelsen har på Nemkonto.dk fastlagt,
at betalingsmodtageren skal kunne oplyse kontonummeret
for indenlandske konti, der ønskes anvendt som Nemkonti
og specifikke konti. Ved betalingsmodtagerens indberetning
af udenlandske konti som Nemkonti og specifikke konti,
skal der oplyses 1) IBAN-nummer, 2) BIC/SWIFT-kode, 3)
bankens navn, 4) bankens adresse, 5) by, 6) postnummer 7)
land og 8) bankkontoens valuta. Hvis kontoen ikke er identi-
ficeret med et IBAN-nummer, skal kontoens kontonummer
og bankkode/routing nummer oplyses i stedet for.
Det følger af bekendtgørelsens § 23, stk. 1, at Nemkontore-
gistret kan opdateres på følgende måder for så vidt angår en
konto i et pengeinstitut beliggende i Danmark:
1) Ved indberetning fra en borger via Nemkontosystemets
selvbetjeningsløsning, hvor borgere med et elektronisk
ID kan anvise, ændre eller slette vedkommendes Nem-
konto. Ved anvisning og ændring følges proceduren
som angivet i bekendtgørelsens § 13.
2) Ved henvendelse til det pengeinstitut, jf. bekendtgørel-
sens § 35, hvor den konto, der ønskes anvist som Nem-
konto, føres, kan borgeren eller virksomheden anmode
pengeinstituttet om at anvise eller ændre vedkommen-
des Nemkonto.
3) Ved henvendelse til en offentlig myndighed, som bor-
geren eller virksomheden ansøger om eller modtager
betaling fra, kan borgeren eller virksomheden anmode
myndigheden om at anvise, ændre eller slette vedkom-
mendes Nemkonto. Opdateringen skal ske under iagtta-
gelse af passende kontrolforanstaltninger og følge pro-
ceduren som angivet i bekendtgørelsens § 13.
Efter bekendtgørelsens § 23, stk. 2, kan Nemkontoregistret
opdateres på følgende måder for så vidt angår en konto i et
pengeinstitut beliggende i udlandet:
1) Ved indberetning fra en borger via Nemkontosystemets
selvbetjeningsløsning, hvor borgeren med et elektro-
nisk ID kan anvise, ændre eller slette egen Nemkon-
to. Ved anvisning og ændring følges proceduren som
angivet i bekendtgørelsens § 13.
2) Ved henvendelse til en offentlig myndighed, som bor-
geren eller virksomheden ansøger om eller modtager
betaling fra, kan borgeren eller virksomheden anmode
myndigheden om at anvise, ændre eller slette vedkom-
mendes Nemkonto. Opdateringen skal ske under iagtta-
gelse af passende kontrolforanstaltninger og følge pro-
ceduren som angivet i bekendtgørelsens § 13.
For så vidt angår anvisning af en specifik konto for en
borger eller virksomhed fremgår det af bekendtgørelsens §
24, stk. 1, 2. og 3. pkt., at den offentlige myndighed kan
17
indberette oplysninger herom til Nemkontosystemet. Indbe-
retningen skal ske under iagttagelse af passende kontrolfor-
anstaltninger og følge proceduren som angivet i bekendtgø-
relsens § 13. Hvis en specifik konto ikke er fastlåst, kan en
borger med et elektronisk ID ændre eller slette oplysningen
om kontoen via Nemkontosystemets selvbetjeningsløsning,
jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 3.
Videre fremgår det af bekendtgørelsens § 12, stk. 3, at den
systemansvarlige ved borgeres død, skift af personnummer
eller virksomheders ophør foranlediger, at den tilknyttede
Nemkonto og specifikke konti ikke kan anvendes efter en
nærmere fastsat periode.
Ændringer til en Nemkonto har retsvirkning senest fra den
femte bankdag efter anmeldelsestidspunktet, jf. § 2, stk. 2,
2. pkt., i lov om offentlige betalinger m.v. og § 22, stk.
1, i Nemkontobekendtgørelsen. Det præciseres i Nemkon-
tobekendtgørelsens § 22, stk. 2, at med virkning forstås,
at den nye Nemkonto anvendes ved betalingsformidling i
den offentlige myndigheds pengeinstitut. Ved anmeldelses-
tidspunktet forstås det tidspunkt, hvor den nye Nemkonto er
registreret i Nemkontoregistret.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 22, stk. 3, 1. pkt., at
Nemkonti og specifikke konti, der af offentlige myndighe-
der er anvist eller ændret på vegne af borgere eller virk-
somheder, først registreres i Nemkontosystemet, når de er
aktiveret af vedkommende borger eller virksomhed. Siden
april 2021 har det samme gjort sig gældende for konti, der
er anvist eller ændret af en borger via selvbetjeningsløsnin-
gen. Udbetaling skal i disse tilfælde senest ske fra den femte
bankdag efter aktiveringstidspunktet, jf. bekendtgørelsens §
22, stk. 3, 2. pkt.
2.3.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det er efter Digitaliseringsministeriets vurdering vigtigt, at
Nemkontosystemet gøres bredt anvendeligt for privatperso-
ner og juridiske enheder, men at der samtidig fastsættes en
række krav til de institutter, der skal medvirke i betalings-
transaktionerne, således at der er en høj tillid til Nemkonto-
systemet. Det er således centralt, at de institutter, der indgår
i betalingstransaktionerne, er underlagt et effektivt sektortil-
syn, og at institutterne bl.a. er underlagt regler om bekæm-
pelse af hvidvask og terrorfinansiering samt samarbejde om
hindring af skatteunddragelse.
Det foreslås, at en konto i et kontoførende institut kan anvi-
ses som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto. Det er den
enkelte betalingsmodtager, der er ansvarlig for at udpege
hvilken konto, der anvises som Nemkonto eller ydelsesspe-
cifik konto. Kontoen kan f.eks. være en basal betalingskon-
to, en basal indlånskonto eller en basal erhvervskonto. Det
afgørende er, at offentlige udbetalere kan gennemføre udbe-
talinger til kontoen. Lovforslaget forudsætter ikke, at beta-
lingsmodtageren selv er ejer af den konto, der anvises som
Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, men der kan være
anden lovgivning eller andre forhold, der eksempelvis med-
fører, at en betaling ikke kan gennemføres i tilfælde, hvor
betalingsmodtageren ikke selv ejer den anviste konto. Erfa-
ringsmæssigt kan dette især være tilfældet, når den anviste
konto er udenlandsk.
Kontoen skal være med en dansk eller internationalt aner-
kendt kontoidentifikation. Kontoidentifikation er de oplys-
ninger, der er nødvendige for at identificere betalingsmod-
tagerens konto, så betalingstransaktionen kan gennemføres
via Nemkontosystemet. Det vil eksempelvis kunne omfatte
oplysninger såsom registrerings- og kontonummer, Interna-
tional Bank Account Number (IBAN), Basic Bank Account
Number (BBAN), Bank Identifier Code (BIC) og bankko-
de/routing nummer.
Som hidtil vil den konto, der anvises som Nemkonto eller
ydelsesspecifik konto, kunne føres i et pengeinstitut eller
et udenlandsk kreditinstitut i såvel EU-/EØS-området som
i tredjelande. Siden ordningen om Nemkonto blev indført
har betalingslandskabet udviklet sig, således at nye typer
institutter er kommet til, herunder institutter, som kan til-
byde betalingskonti. Med henblik på at afspejle udviklin-
gen, imødekomme betalingsmodtageres efterspørgsel og øge
konkurrencen foreslås det at indføre mulighed for at anvise
konti, som føres i et kontoførende betalings- og e-pengein-
stitutter i Danmark, på Færøerne eller i EU-/EØS-området,
som Nemkonti eller ydelsesspecifikke konti. Med mulighe-
den for at kunne anvise konti i såvel udenlandske kreditin-
stitutter som udenlandske betalings- og e-pengeinstitutter
overholdes EUF-traktatens princip om fri bevægelighed for
tjenesteydelser. Med den foreslåede ordning har Digitalise-
ringsministeriet desuden lagt vægt på at gøre det let og
tilgængeligt for privatpersoner og juridiske enheder, der ikke
er bosat eller har registreret hjemsted i Danmark, at anvise
en konto i et institut i deres bopælsland eller hjemland som
Nemkonto, hvilket medvirker til, at offentlige udbetalere
kan gennemføre betalinger til betalingsmodtagere i udlandet
på en enkel og effektiv måde.
Det bemærkes, at pengeinstitutter og udenlandske kreditin-
stitutter og betalings- og e-pengeinstitutter er reguleret for-
skelligt ud fra den konkrete risiko, de udgør. Der er således
forskelle på tilladelseskrav, kapitalkrav, tilsyn m.v.
Pengeinstitutter og udenlandske kreditinstitutter må modta-
ge indlån fra offentligheden og er som følge heraf underlagt
en omfattende og detaljeret regulering, der skal beskytte
disse indlån med henblik på at sikre, at kunderne altid kan
få adgang til deres midler. Pengeinstitutter skal bl.a. være
tilsluttet og yde bidrag til Garantiformuen, som dækker nav-
nenoterede indskud i et pengeinstitut indtil et beløb svarende
til 100.000 euro pr. indskyder eksempelvis i tilfælde af,
at pengeinstituttet går konkurs, jf. §§ 3 og 9 i lov om en
indskyder- og investorgarantiordning.
Betalings- og e-pengeinstitutter må ikke modtage indlån
og er ikke omfattet af lov om en indskyder- og investorga-
rantiordning. Betalings- og e-pengeinstitutter er imidlertid
18
forpligtet til at træffe passende foranstaltninger for at be-
skytte de midler, der tilhører brugerne efter § 35 i lov om
betalinger. Sikring af midler kan ske på flere forskellige
måder, bl.a. kan midler indsættes på en sikringskonto i et
kreditinstitut eller en centralbank, hvis centralbanken tillader
dette. Danmarks Nationalbank har oplyst, at betalings- og
e-pengeinstitutter ikke kan forvente at få adgang til en sik-
ringskonto i Nationalbanken.
Med den foreslåede ordning vil ministeren for digitalisering
herudover kunne fastsætte regler om betingelser for, at kon-
ti, der føres i institutter nævnt ovenfor, kan anvendes som
Nemkonti eller ydelsesspecifikke konti. Endvidere foreslås
det, at ministeren kan fastsætte regler om, hvilke kontotyper
der kan anvises som Nemkonti og ydelsesspecifikke konti,
og krav til kontoidentifikation ved anvisning og ændring af
Nemkonti og ydelsesspecifikke konti.
Bemyndigelseshjemlen vil give ministeren for digitalisering
mulighed for at kunne fastsætte regler, der følger med ud-
viklingen i den finansielle sektor, herunder udviklingen i
regler, der har til formål at bekæmpe hvidvask af penge,
terrorfinansiering, finansiering af masseødelæggelsesvåben,
misbrug af konti samt anden økonomisk kriminalitet.
Kravene til institutterne kan eksempelvis være baseret på
anbefalinger fra Finanstilsynet eller The Financial Action
Task Force (FATF), hvorefter der ud fra en risikovurdering
kan udelukkes visse lande og aktører i den finansielle sektor,
eller lignende anbefalinger fra danske eller internationale
organisationer, der beskæftiger sig med bekæmpelse af hvid-
vask, terrorfinansiering og anden økonomisk kriminalitet.
Der tages med den foreslåede bestemmelse højde for adap-
tion af den øvrige lovgivning, herunder dennes udvikling, og
der sikres en løbende mulighed for tilpasning af europæiske
standarder samt branche- og sektorspecifikationer. Eksem-
pelvis vil der kunne fastsættes regler om, at en konto, som
føres i et sanktionsramt institut, ikke må anvises eller ikke
kan opretholdes som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto,
herunder regler om hvornår en anvist konto kan slettes som
Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, f.eks. fordi den føres
i et sanktionsramt institut.
Med den foreslåede ordning vil der ikke blive ændret på, at
oprettelse og vilkårene for en konto i et institut fortsat vil
være et privatretligt anliggende mellem den enkelte kunde
og dennes institut.
Den foreslåede ordning indeholder heller ikke regler, som
ændrer eller supplerer regler i den øvrige lovgivning om
forholdet imellem kunde og institut. Tilsvarende gælder for
så vidt angår de almindelige obligationsretlige principper,
som regulerer forholdet mellem den enkelte kunde og det
enkelte institut. Eksempelvis vil institutternes adgang til at
modregne i indlånskonti ikke blive udvidet eller forringet i
kraft af den foreslåede ordning.
Med den foreslåede ordning vil det som udgangspunkt være
betalingsmodtageren, som skal anvise, ændre og slette sin
Nemkonto eller ydelsesspecifikke konti til Nemkontosyste-
met.
Det foreslås, at ministeren for digitalisering fastsætter regler
om betalingsmodtageres anvisning, ændring eller sletning
af en konto som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, her-
under kan der fastsættes krav om, at anviste eller ændrede
konti i visse tilfælde skal aktiveres af betalingsmodtageren
for at blive registreret som Nemkonto eller ydelsesspecifik
konto i Nemkontosystemet.
Det forventes, at ministeren for digitalisering vil fastsætte
regler om, at indberetninger til Nemkontosystemet kan ske
enten via det pågældende kontoførende institut, via den
offentlige udbetaler, som skal udbetale en ydelse til den
pågældende, eller via Nemkontosupporten. Det forventes
endvidere, at ministeren vil fastsætte regler om, at indberet-
ninger til Nemkontosystemet kan ske via en digital selvbe-
tjeningsløsning for privatpersoner.
Det forventes således, at der vil blive fastsat regler, hvoref-
ter det vil være muligt for betalingsmodtagere at anvise eller
ændre en Nemkonto i Nemkontosystemet ved henvendelse
til det institut, som fører den konto, der indberettes til Nem-
kontosystemet, såfremt instituttet er pålagt forpligtelser til
offentlig tjeneste, jf. nærmere herom pkt. 2.7.2.
Det forventes herudover, at der vil blive fastsat regler, hvor-
efter det vil være muligt for betalingsmodtagere at anvise,
ændre eller slette en Nemkonto samt en ydelsesspecifik kon-
to i Nemkontosystemet ved henvendelse til den offentlige
udbetaler, som skal forestå en udbetaling til betalingsmodta-
geren. Det forventes herudover, at ministeren for digitalise-
ring vil fastsætte regler om, at betalingsmodtagere kan anvi-
se, ændre eller slette en Nemkonto i Nemkontosystemet via
visse offentlige udbetalere, som eksempelvis kommunerne.
Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler, hvor-
efter betalingsmodtagere kan anvise, ændre eller slette en
Nemkonto ved henvendelse til Nemkontosupporten. Nem-
kontosupporten er et tilbud, hvor privatpersoner og juridiske
enheder kan henvende sig for at foretage anvisning, ændring
eller sletning af en Nemkonto. Nemkontosupporten bliver
varetaget af Digitaliseringsstyrelsen, der som systemejer vil
skulle forvalte Nemkontosystemet. Digitaliseringsstyrelsen
kan dog udpege en offentlig myndighed eller juridisk enhed
til at varetage opgaven helt eller delvist, jf. det foreslåede §
21, stk. 3.
Det forventes, at der vil fastsættes regler om, at offentlige
udbetalere og Nemkontosupporten vil kunne henvise beta-
lingsmodtagere til at henvende sig til det kontoførende insti-
tut for at få kontoen anvist som Nemkonto, når den konto,
som betalingsmodtageren vil anvise som sin Nemkonto fø-
res i et institut, der har påtaget sig eller er pålagt forpligtel-
ser til offentlig tjeneste efter regler, der er fastsat i medfør af
lovforslagets § 20.
Det forventes desuden, at der vil blive fastsat regler, hvor-
efter privatpersoner vil kunne anvise, ændre eller slette en
19
Nemkonto samt ændre eller slette en ulåst ydelsesspecifik
konto i Nemkontosystemet via den digitale selvbetjenings-
løsning.
Fuldmagtshavere og værger kan anvise, ændre eller slette
en Nemkonto, for fuldmagtsgiver eller personen under vær-
gemål, ved henvendelse til et institut omfattet af regler fast-
sat i medfør af lovforslagets § 20, til Nemkontosupporten
eller den offentlige udbetaler, der skal forestå udbetalingen
i overensstemmelse med de ovennævnte regler, der forud-
sættes udstedt om indberetning af anvisning, ændring og
sletning af konti. På sigt er det en mulighed, at fuldmagtsha-
vere og værger vil kunne anvende Nemkontosystemets selv-
betjeningsløsning, når det bliver muligt at anvende digitale
fuldmagter.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at
fastsætte regler om, at når en betalingsmodtager foretager
indberetning om anvisning eller ændring af en konto, vil der
skulle gennemføres en aktiveringsproces, før anvisningen
eller ændringen registreres i Nemkontosystemet. Det forven-
tes, at der udstedes regler om aktiveringsprocessen i de til-
fælde, hvor betalingsmodtageren foretager indberetning om
anvisning eller ændring af en konto ved henvendelse til en
offentlig udbetaler, Nemkontosupporten eller via den digita-
le selvbetjeningsløsning. Der kan dog også fastsættes regler
om en aktiveringsproces ved indberetning via et institut,
ligesom det er muligt at aktiveringsprocessen kan afskaffes
helt eller delvist på et senere tidspunkt.
Aktiveringsprocessen har til formål at sikre korrekte beta-
lingsoplysninger i Nemkontosystemet og samtidig medvirke
til at hindre misbrug og svindel. Aktiveringsprocessen øger
således sikkerheden i Nemkontosystemet og er også påkræ-
vet i det eksisterende Nemkontosystem.
Aktiveringsprocessen forventes at indebære, at Digitalise-
ringsstyrelsen sender et brev med fysisk post til betalings-
modtageren med en pinkode, der skal indtastes pr. tele-
fon. Den forventede aktiveringsproces indebærer således, at
der vil være en tidsmæssig forskydning mellem indberetnin-
gen af kontooplysninger og modtagelse af aktiveringskoden
for at højne sikkerheden. Denne aktiveringsproces anvendes
i det eksisterende Nemkontosystem.
Ministeren for digitalisering vil også kunne fastsætte regler
om andre former for aktiveringsprocesser, herunder eksem-
pelvis mulighed for, at der kan ske digital aktivering af
indberetninger til Nemkontosystemet, f.eks. ved anvendelse
af MitID.
Ved en værges anvisning af en Nemkonto eller en ulåst ydel-
sesspecifik konto til en privatperson, der er under værge-
mål, bliver aktiveringsbrevet, jf. aktiveringsprocessen, som
udgangspunkt sendt til værgens adresse, når værgemålet er
registreret i CPR-registret, med undtagelse af forældremyn-
dighedsindehavere. Det skal afklares, hvordan aktiverings-
processen tilrettelægges mest hensigtsmæssigt, når mindreå-
rige og forældremyndighedsindehavere anviser en Nemkon-
to, jf. pkt. 2.1.2 for nærmere om værgers og unges anvisning
af en Nemkonto.
Ved en fuldmagtshavers anvisning af en Nemkonto eller
en ydelsesspecifik konto, på vegne af den privatperson, der
har givet fuldmagt, sendes aktiveringsbrevet til fuldmagtsgi-
vers adresse, da fuldmagtsforhold ikke systemunderstøttes i
dag. Hvis fuldmagtsforhold i fremtiden bliver systemunder-
støttet i det nye Nemkontosystem, skal det afklares, hvordan
aktiveringsprocessen tilrettelægges mest hensigtsmæssigt.
Ministeren for digitalisering vil også kunne anvende bemyn-
digelsen til at fastsætte regler om, at aktiveringsprocessen i
forbindelse med anvisningen af en Nemkonto eller en ydel-
sesspecifik konto i særlige tilfælde vil kunne fraviges ved
betalingsmodtagerens anvisning eller ændring af en Nem-
konto via en offentlig udbetaler. Det vil eksempelvis kunne
være tilfældet, hvor betalingsmodtageren ikke har adgang
til sin fysiske postkasse på egen adresse, f.eks. fordi den
pågældende er indlagt på et hospital i en længere periode,
er varetægtsfængslet eller lever i hjemløshed. Det forudsæt-
tes, at der fastsættes regler om, at den offentlige udbetaler
ved fravigelse af aktiveringsprocessen vil skulle iagttage
passende kontrolforanstaltninger, der giver en tilsvarende
sikkerhed for indberetningens rigtighed.
Indberetning om anvisning eller ændring af Nemkonto i
Nemkontosystemet via betalingsmodtagerens kontoførende
institut er efter gældende ret ikke underlagt en efterfølgende
aktiveringsproces, da deres kundekendskabsprocedure efter
hvidvasklovgivningen for nuværende vurderes at kunne træ-
de i stedet for en aktiveringsproces og give en tilsvarende
sikkerhed for indberetningens rigtighed, og det forventes
derfor ikke for nuværende, at bemyndigelsen vil blive brugt
til at fastsætte regler om aktivering, når indberetningen af
en Nemkonto foretages af det kontoførende institut, men det
kan ikke udelukkes, at indberetningerne fra institutterne på
sigt kan blive omfattet af en aktiveringsproces.
Ministeren for digitalisering foreslås bemyndiget til at kun-
ne fastsætte regler om, hvornår en Nemkonto eller ydelses-
specifik konto kan slettes af Digitaliseringsstyrelsen i Nem-
kontosystemet.
Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler om, at
Digitaliseringsstyrelsen eksempelvis vil kunne slette en an-
vist konto på et nærmere fastsat tidspunkt efter en privat-
persons død eller en juridisk enheds konkurs eller ophør
eller på baggrund af oplysninger om, at kontoen er lukket
eller ikke har været anvendt i en årrække. Digitaliserings-
styrelsens sletning vil have samme virkning, som når en
betalingsmodtager sletter en Nemkonto eller ydelsesspecifik
konto, dvs. at kontoen registreres som ophørt i Nemkontosy-
stemet, hvorefter den ikke længere vil blive anvendt som
Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.
Afhængigt af hvilken offentlig udbetaler og hvilket institut
den offentlige udbetaler benytter, kan der gå fra en til fire
bankdage fra en betalingsordre tilføjes kontooplysninger i
20
Nemkontosystemet, og til udbetaling sker. Især i forbindelse
med de mange udbetalinger af bl.a. løn og pension ved hvert
månedsskift er der behov for længere tid for at sikre, at
alle betalinger kan gennemføres rettidigt. For betalinger til
udenlandske konti kan der endog gå mere end fire bankdage,
fra en betalingsordre tilføjes kontooplysninger i Nemkonto-
systemet, og til udbetaling er gennemført, som følge af at
den samlede ekspeditionstid for udenlandske betalinger kan
være længere.
Det foreslås derfor, at en betalingsmodtagers anvisning, æn-
dring eller sletning af en konto til Nemkontosystemet senest
har virkning for betalinger, der er til disposition på beta-
lingsmodtagerens konto den femte bankdag, efter at kontoen
er registreret som aktiv eller ophørt Nemkonto eller ydelses-
specifik konto i Nemkontosystemet. For betalinger til uden-
landske konti kan virkningstidspunkt dog være senere end
den femte bankdag, efter at kontoen er registreret som aktiv
eller ophørt, som følge af at den samlede ekspeditionstid for
udenlandske betalinger kan være længere.
2.4 Offentlige udbetalere
2.4.1 Gældende ret
Offentlige myndigheder er i dag forpligtede til at anvende
Nemkontosystemet i forbindelse med udbetalinger til borge-
re og virksomheder. Anvendelsen i forbindelse med udbeta-
ling til borgere, hvor borgeren er tildelt et CPR-nummer,
men er registreret som udrejst af Danmark, og virksomheder
identificeret ved et CVR-nummer, men som ønsker at anvise
selvstændige Nemkonti til underliggende P-numre, er dog
valgfri for den enkelte offentlige myndighed, jf. § 30 i Nem-
kontobekendtgørelsen.
Det følger af forarbejderne til lov om offentlige betalinger
m.v., at der med udtrykket »offentlige myndigheder« som
udgangspunkt sigtes til forvaltningsrettens sædvanlige myn-
dighedsbegreb, dvs. en afgrænsning, som svarer til de myn-
digheder, der er omfattet af offentligheds- og forvaltningslo-
ven, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1096.
De »offentlige myndigheder«, som skal tilsluttes og anvende
Nemkontosystemet til udbetalinger, er præciseret i § 7, stk.
1, i Nemkontobekendtgørelsen, som følger:
1) Myndigheder, der er omfattet af offentligheds- og for-
valtningsloven samt domstolene.
2) Selvejende institutioner, hvis driftsbudget er optaget på
bevillingslov.
3) Efter vedkommende ministers bestemmelse institutio-
ner, foreninger, fonde m.v., a) hvis udgifter eller regn-
skabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller
ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov,
eller b) som modtager kapitalindskud, tilskud, lån, ga-
ranti eller anden støtte fra staten eller en institution
m.v., som er omfattet af litra a, såfremt kapitalindskud-
det m.v. har væsentlig betydning for modtageren.
4) Selvejende institutioner m.v., som en kommune eller
region har indgået driftsoverenskomst med.
Det følger videre af bekendtgørelsens § 7, stk. 2, at ministe-
ren for digitalisering efter drøftelse med Folketingets ledelse
og rigsrevisor kan bestemme, at Folketinget og institutioner
under Folketinget omfattes af bekendtgørelsen. Folketinget,
Folketingets Ombudsmand og Folketingets Rigsrevision er
således også tilsluttet Nemkontosystemet.
Det fremgår yderligere af § 12, stk. 1-3, i lov om offentlige
betalinger m.v., at lovens regler om Nemkonto gælder for
1) selvejende institutioner m.v., hvis driftsbudget er optaget
på bevillingslov, 2) selvejende institutioner m.v., som en
kommune eller region har indgået driftsoverenskomst med
og 3) institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis udgifter
eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud
eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til
lov, eller som modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti
eller anden støtte fra staten eller en institution m.v., som er
selvejende institutioner m.v., hvis driftsbudget er optaget på
bevillingslov, såfremt kapitalindskuddet m.v. har væsentlig
betydning for modtageren.
Loven finder dog ikke anvendelse i det omfang, at der i an-
den lovgivning er regler om betalingsforvaltning, som ikke
er forenelige med loven eller regler fastsat efter loven, jf. §
12, stk. 4.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at lovens
regler finder anvendelse på de selvejende og private insti-
tutioner, som en kommune har indgået driftsoverenskomst
med, da de i praksis er at betragte som »almindelige kom-
munale institutioner«. Ligeledes skal lovens regler også fin-
de anvendelse for selvejende institutioner m.v., der modta-
ger dækning for udgifter eller anden støtte fra staten, Folke-
tingstidende 2003-04, tillæg A, side 1101.
Vedkommende kommune eller region kan dog undtage selv-
ejende institutioner m.v., som en kommune eller region
har indgået driftsoverenskomst med, fra bestemmelserne i
lovens §§ 1-5 og 6-7, jf. lovens § 12, stk. 5.
Vedkommende minister kan efter forhandling med finansmi-
nisteren ydermere undtage institutioner, foreninger og fonde
m.v. som nævnt i § 12, stk. 3, fra bestemmelserne i §§
1-5 og 6-8, jf. lovens § 12, stk. 6. Der er med hjemmel
i bestemmelsen udstedt bekendtgørelse nr. 768 af 12. juni
2018 om tilskud m.v. til private institutioner for gymnasiale
uddannelser, hvoraf det fremgår, at skolerne og kurserne
omfattet af bekendtgørelsen er undtaget fra §§ 1-6 i lov om
offentlige betalinger m.v., for så vidt angår tilslutning til
Nemkontosystemet, jf. bekendtgørelsens § 27.
Offentlige myndigheder kan foretage udbetaling af penge-
beløb med frigørende virkning til både Nemkonto og en
specifik konto, jf. § 5, stk. 1 og 2, i Nemkontobekendtgø-
relsen. Udbetaling til Nemkontoen finder dog ikke sted,
såfremt en fysisk eller juridisk person har anvist en anden
konto, hvortil en udbetaling skal ske, jf. § 1, stk. 5, i lov om
offentlige betalinger m.v.
Det er således også fremhævet i forarbejderne til § 1 i
21
lov om offentlige betalinger m.v., at der ikke skal ske ud-
betaling til Nemkontoen, såfremt en fysisk eller juridisk
person konkret har anvist en anden konto, hvortil en udbeta-
ling skal ske, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side
1095. Nemkontoordningen bygger således på et »frit valg«,
idet kontoen udpeges af den enkelte borger og virksomhed,
og udpegningen af en Nemkonto er ikke til hinder for, at
borgerne eller virksomheden kan angive, at en konkret beta-
ling skal indsættes på en anden konto, jf. Folketingstidende
2003-04, tillæg A, side 1082.
Af bekendtgørelsens § 31 fremgår det, at hvis en borger eller
en virksomhed i forbindelse med en udbetaling fra en offent-
lig myndighed ikke har anvist en Nemkonto eller fået opret-
tet en specifik konto, skal den offentlige myndighed sikre, at
borgeren eller virksomheden får anvist sit tilgodehavende på
anden måde. Risikoen for forsinket betaling som følge af en
tilsidesættelse af anvisningspligten bæres af borgeren eller
virksomheden.
Det fremgår af udtalelsen fra Folketingets Ombudsmand
af 20. december 2023, at en borger klagede til ombudsman-
den over, at en kommune havde indstillet udbetalingen af
hans kontanthjælp, fordi han ikke længere havde en Nem-
konto. Kommunen skrev til borgeren, at han skulle sørge for
at få en Nemkonto og ellers eventuelt havde mulighed for at
få udbetalt sin kontanthjælp til en anden persons konto.
Ombudsmanden fandt, at det efter lovgivningen om offentli-
ge betalinger m.v. og forarbejderne hertil skal være muligt
for en borger at modtage udbetalinger fra det offentlige,
selv om borgeren ikke har en Nemkonto eller råder over en
bankkonto og heller ikke ønsker, at pengene overføres til en
tredjeparts konto.
Kommunen kunne derfor ikke stille krav om, at borgeren
som betingelse for at få udbetalt sin kontanthjælp fik en
Nemkonto eller angav en anden persons konto, hvortil ydel-
sen kunne overføres.
I stedet burde kommunen, umiddelbart efter at kommu-
nen blev bekendt med, at borgeren ikke længere havde
en Nemkonto, have taget initiativ til at få afklaret, om
vedkommende var ved at etablere en ny Nemkonto eller
ønskede sin kontanthjælp udbetalt til en anden konto –
eventuelt en anden persons konto. Og da det stod klart for
kommunen, at det ikke var tilfældet, burde kommunen inden
for kort tid have udbetalt kontanthjælpen på en anden måde.
Ombudsmanden kritiserede på den baggrund kommunens
fremgangsmåde i sagen og henstillede til kommunen at gen-
optage udbetalingen af kontanthjælp til borgeren, jf. FOB
2023-40.
Når en borger eller virksomhed har anvist en udenlandsk
konto følger det af § 2 a i lov om offentlige betalinger m.v.,
at betalinger til pengeinstitutkonti i udlandet anses for fore-
taget rettidigt af det offentlige, uanset at de er modtageren
i hænde på et senere tidspunkt end tilsvarende indenlandske
betalinger, hvis 1) de ekspederes samme dag som tilsvaren-
de betalinger til indenlandske konti, og 2) de tilsvarende
indenlandske betalinger er modtageren i hænde rettidigt.
Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at det i
praksis har vist sig umuligt at sikre, at udbetalinger til en
udenlandsk konto er til modtagers disposition på samme
dag, som hvis betalingen var blevet anvist til en indenlandsk
konto. Det skyldes den måde, hvorpå betalinger til udlandet
i praksis foregår. Betalinger, der ekspederes på samme tids-
punkt, vil være minimum 1 dag længere undervejs end beta-
linger til en indenlandsk konto. Der kan ikke fastsættes en
maksimumsforsinkelse, da forsinkelsens længde afhænger
af, hvilket land et beløb skal overføres til, jf. Folketingsti-
dende 2005-06, tillæg A, side 5840-5841.
Videre fremgår det af forarbejderne, at bestemmelsen ikke
har til hensigt at regulere, hvornår en betaling er rettidig. En
betalings rettidighed afhænger af den lovgivning, der regu-
lerer det materielle skyldforhold, og af eventuelle aftaler
mellem den offentlige myndighed og modtageren. Bestem-
melsen har alene til formål at friholde de offentlige myndig-
heder for et eventuelt ansvar for forsinkelser, der må hen-
føres til pengeinstitutternes forretningsgange i forbindelse
med overførsel af beløb til udenlandske konti, jf. Folketings-
tidende 2005-06, tillæg A, side 5841.
Af bekendtgørelsens § 23, stk. 3, fremgår det, at beløb an-
vist til Nemkonti i udlandet kan være fratrukket de merom-
kostninger, som overførslerne er forbundet med.
Offentlige myndigheder har pligt til at foretage en række
indberetninger til Nemkontosystemet. Det følger således af
bekendtgørelsens § 26, at den offentlige myndighed er an-
svarlig for at videregive oplysninger til Digitaliseringsstyrel-
sen vedrørende specifikke konti knyttet til den pågældende
myndighed. Dette indebærer, at myndigheden blandt andet
er ansvarlig for at sikre, at de videregivne oplysninger til
enhver tid er korrekte og opdaterede.
Videre følger det af bekendtgørelsens § 27, at vedkommende
offentlige myndighed på borgeres og virksomheders vegne
skal anvise, ændre, spærre eller slette oplysninger om speci-
fikke konti i Nemkontoregistret, der vedrører myndighedens
ydelsesarter. Vedkommende myndighed fastsætter selv, hvil-
ke ydelser der indgår i en ydelsesart.
Herudover fremgår det af bekendtgørelsens § 28, at en of-
fentlig myndigheds opdatering af Nemkonti og specifikke
konti skal godkendes af en anden autoriseret sagsbehandler
hos den offentlige myndighed end den person, der forestår
opdateringen. Dog kan opdatering også ske ved iagttagelse
af andre kontrolforanstaltninger, der giver samme sikkerhed
for opdateringens rigtighed.
Offentlige myndigheder er forpligtede til at foretage eventu-
elle systemtilpasninger af egne systemer, der er nødvendige
for at kunne kommunikere med og anvende Nemkontosy-
stemet, jf. bekendtgørelsens § 29, stk. 4. Digitaliseringssty-
relsen kan i særlige tilfælde dispensere i en tidsbegrænset
22
periode fra kravet om tilslutning af offentlige myndigheder
til Nemkontosystemet.
Offentlig myndigheders tilslutning, herunder etablering af
de nødvendige brugerrettigheder til Nemkontosystemet, sker
særskilt for hvert af myndighedens udbetalingssystemer, jf.
bekendtgørelsens § 29, stk. 1.
Anvendelsen af Nemkontosystemet er vederlagsfri ved ud-
betaling til Nemkonti eller specifikke konti for de offentlige
myndigheder m.v., jf. § 38, stk. 1, i Nemkontobekendtgørel-
sen.
De offentlige myndigheder m.v. afholder selv udgifter til
eventuelle systemtilpasninger i egne systemer som følge af
tilslutningen til Nemkontosystemet samt en mindre tilslut-
ningsudgift til den private leverandør, jf. § 38, stk. 2, i
Nemkontobekendtgørelsen.
2.4.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
2.4.2.1 Definition af offentlige udbetalere og undtagelser
hertil
Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at den gælden-
de definition af offentlige udbetalere fra lov om offentlige
betalinger m.v. bør videreføres ved afgrænsningen af hvilke
offentlige udbetalere, der som udgangspunkt er forpligtede
til at anvende Nemkontosystemet til at foretage udbetalinger
til privatpersoner og juridiske enheder med en Nemkonto
eller ydelsesspecifik konto.
Med den foreslåede ordning vil offentlige udbetalere omfat-
te de samme juridiske enheder, som i dag er tilsluttet eller
kan tilsluttes Nemkontosystemet som offentlige myndighe-
der. Det foreslås derfor, at offentlige udbetalere vil omfatte
følgende:
1) Myndigheder inden for den offentlige forvaltning.
2) Domstolene.
3) Institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis udgifter eller
regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud
eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til
lov.
4) Institutioner, foreninger, fonde m.v., som modtager ka-
pitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra
staten eller en institution m.v., som er omfattet af nr. 3,
såfremt kapitalindskuddet m.v. har væsentlig betydning
for modtageren.
5) Selvejende institutioner, hvis driftsbudget er optaget på
bevillingslov.
6) Selvejende institutioner m.v., som en kommune eller
region har indgået driftsoverenskomst med.
Det foreslås, at ministeren for digitalisering bemyndiges til
efter anmodning fra hver af Folketingets ledelser at kun-
ne bestemme, at Folketinget og institutioner under Folke-
tinget vil kunne være offentlige udbetalere. Dette vil give
mulighed for, at Folketinget, Folketingets Ombudsmand,
Statsrevisorerne og Rigsrevisionen også fremover vil kunne
anvende Nemkontosystemet til at gennemføre udbetalinger
svarende til i dag.
Det er ikke hensigten, at den foreslåede ordning om Nem-
konto skal træde i stedet for anden lovgivning om beta-
lingsforvaltning, som er uforenelig med reglerne i lovforsla-
get. Det foreslås derfor, at offentlige udbetalere ikke vil
skulle omfattes af lovforslagets bestemmelser i det omfang,
andet følger af anden lovgivning.
Det foreslås, at vedkommende kommune eller region kan
beslutte, at reglerne for offentlige udbetalere ikke finder an-
vendelse på selvejende institutioner m.v., som en kommune
eller region har indgået driftsoverenskomst med.
Videre foreslås det, at vedkommende minister efter forhand-
ling med ministeren for digitalisering kan fastsætte regler
om, at reglerne for offentlige udbetalere ikke finder anven-
delse på institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis udgifter
eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud
eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til
lov. Vedkommende minister kan også efter forhandling med
ministeren for digitalisering fastsætte regler om, at reglerne
for offentlige udbetalere ikke finder anvendelse på instituti-
oner, foreninger, fonde m.v., som modtager kapitalindskud,
tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten eller en insti-
tution m.v., hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud
dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden
indtægt i henhold til lov, såfremt kapitalindskuddet m.v. har
væsentlig betydning for modtageren.
Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvor det ikke
vurderes proportionalt at tilslutte den pågældende offentlige
udbetaler, fordi omkostningerne forbundet med tilpasning
af it-systemer klart overstiger behovet for anvendelse af
ordningen om Nemkonto til at gennemføre enkelte udbeta-
linger.
2.4.2.2 Offentlige udbetaleres indberetning til Nemkontosy-
stemet
Det foreslås, at offentlige udbetalere på anmodning fra beta-
lingsmodtagere kan indberette anvisning, ændring eller slet-
ning af konti som Nemkonti i Nemkontosystemet.
Videre foreslås det, at ministeren for digitalisering kan fast-
sætte regler om, hvilke offentlige udbetalere, som på an-
modning fra betalingsmodtagere skal indberette anvisning,
ændring eller sletning af konti som Nemkonti i Nemkonto-
systemet, herunder undtagelser herfor samt regler for de
offentlige udbetaleres dokumentationskrav, administration af
Nemkonti mv.
Ministeren for digitalisering vil herefter kunne fastsætte reg-
ler om, at offentlige udbetalere skal indberette anvisning,
ændring eller sletning af Nemkonti for de betalingsmodtage-
re, som de udbetaler ydelser til.
Ministeren for digitalisering vil også kunne fastsætte regler
om, at nærmere angivne offentlige udbetalere vil skulle bistå
23
betalingsmodtagere med indberetning af anvisning, ændring
eller sletning af Nemkonto. Der vil således kunne fastsættes
regler om, at f.eks. kommunerne vil skulle bistå betalings-
modtagere med indberetning af anvisning, ændring eller
sletning af Nemkonto.
Desuden vil ministeren for digitalisering kunne fastsætte
regler om, at der kan være undtagelser for, hvornår de
offentlige udbetalere skal bistå betalingsmodtagere med ind-
beretning af anvisning, ændring eller sletning af Nemkon-
to. Det kan eksempelvis være regler om, at offentlige udbe-
talere kan henvise en betalingsmodtager til at anvise eller
ændre en konto som Nemkonto ved at henvende sig til det
pengeinstitut, betalingsinstitut, e-pengeinstitut eller kreditin-
stitut, der fører den konto, der ønskes anvist som Nemkonto,
hvis det pågældende institut har tilsluttet sig forpligtelser til
offentlig tjeneste efter regler fastsat i medfør af den foreslåe-
de § 20.
Ministeren for digitalisering vil også kunne fastsættes regler
om bl.a. krav til, at den offentlige udbetaler skal sikre, at der
er den fornødne sikkerhed for, at det er den rette betalings-
modtager, som forestår anvisning mv. af kontoen. Der vil i
den forbindelse f.eks. kunne stilles krav om at den offentlige
udbetaler skal sikre sig den pågældendes betalingsmodtage-
res identitet eksempelvis ved fremvisning af pas eller anden
identifikationsdokument.
Videre foreslås det, at offentlige udbetalere for egne ydelses-
arter og på anmodning fra betalingsmodtageren skal indbe-
rette anvisning, ændring eller sletning af konti som ydelses-
specifikke konti i Nemkontosystemet.
Efter den foreslåede ordning skal den offentlige udbetaler
angive, hvilken ydelsesart, der omfattes af udbetalinger til
den ydelsesspecifikke konto. Den offentlige udbetaler vil
herefter være ansvarlig for at sikre, at de videregivne op-
lysninger i Nemkontosystemet vedrørende ydelsesspecifikke
konti til enhver tid er korrekte og opdaterede. Opdateringer,
som betalingsmodtageren selv har foretaget via en selvbetje-
ningsløsning, er den offentlige udbetaler ikke ansvarlig for.
Det foreslås, at en offentlig udbetaler på anmodning fra be-
talingsmodtageren vil kunne låse en ydelsesspecifik konto,
så betalingsmodtageren ikke selv kan foretage ændringer
heraf. Betalingsmodtageren vil ved henvendelse til den of-
fentlige udbetaler kunne få kontoen ændret eller låsningen
ophævet.
Dette vil f.eks. være relevant i situationer, hvor en betalings-
modtager og kommunen har aftalt, at kommunen skal admi-
nistrere betalingsmodtagerens pension efter § 36, stk. 2, i
lov om social pension.
Efter den foreslåede ordning vil det være frivilligt for de of-
fentlige udbetalere, om de vil låse en ydelsesspecifik konto
på anmodning fra en betalingsmodtager. Hvis en anmodning
imødekommes, vil den offentlige udbetaler skulle ændre
kontoen eller ophæve låsningen, hvis betalingsmodtageren
retter henvendelse herom.
Hvis betalingsmodtageren ikke har anmodet om låsning af
en ydelsesspecifik konto, kan den offentlige udbetaler an-
vise og låse en ydelsesspecifik konto, hvis den offentlige
udbetaler efter anden lovgivning kan bestemme, på hvilken
måde betalingen skal ske. Som eksempel kan nævnes, at
kommunalbestyrelsen ifølge § 36, stk. 1, i lov om social
pension kan afgøre, på hvilken måde en betalingsmodtagers
pension skal udbetales, hvis den skønner, at en pensionist
ikke kan administrere sin pension. Der kan også henvises til
§ 90, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.
Efter den foreslåede ordning vil en offentlig udbetaler, der
kan låse en ydelsesspecifik konto efter det foreslåede §
11, stk. 2 eller 3, tilsvarende kunne instruere den, der fore-
står udbetalingerne, om at gennemføre denne handling samt
indberette anvisning, ændring eller sletning af låste ydelses-
specifikke konti i Nemkontosystemet. Eksempelvis vil en
kommune kunne anmode Udbetaling Danmark om at anvise,
ændre eller slette en låst ydelsesspecifik konto, når Udbeta-
ling Danmark gennemfører udbetaling af den pågældende
ydelse.
Det foreslås herudover, at ministeren for digitalisering kan
fastsætte regler om de offentlige udbetaleres dokumentati-
onskrav, administration af ydelsesspecifikke konti m.v. Mi-
nisteren for digitalisering vil eksempelvis kunne fastsætte
regler om dokumentationskrav for anvisning af ydelsesspe-
cifikke konti, herunder krav til identifikation af betalings-
modtageren, krav til sikkerhedsprocedurer i forbindelse med
indberetninger i Nemkontosystemet, samt sikre at korrekte
ydelsesarter er tilknyttet de anviste ydelsesspecifikke konti.
2.4.2.3 Offentlige udbetaleres anvendelse af Nemkontosyste-
met
Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at offentlige
udbetalere ligesom i den gældende Nemkontoordning skal
være forpligtede til at anvende Nemkontosystemet til at
foretage udbetalinger til de privatpersoner og juridiske en-
heder, som har anvist en Nemkonto eller ydelsesspecifik
konto. Offentlige udbetalere forventes at kunne anvende
Nemkontosystemet i forbindelse med alle udbetalinger til
privatpersoner og juridiske enheder, herunder har offentli-
ge udbetalere også mulighed for at gennemføre komplette
betalingsordrer i Nemkontosystemet, hvor den offentlige ud-
betaler selv påfører betalingsmodtagerens kontooplysninger
og dermed ikke anvender betalingsmodtagerens Nemkonto
eller ydelsesspecifikke konto.
Offentlige udbetalere vil med den foreslåede ordning fortsat
have en pligt til at anskaffe Nemkontosystemet fra Digitali-
seringsstyrelsen og vil skulle anvende Nemkontosystemet
til at foretage udbetalinger til betalingsmodtagere med en
Nemkonto eller en ydelsesspecifik konto. Den foreslåede
ordning indebærer, at Digitaliseringsstyrelsen gives en eks-
klusiv rettighed, som omhandlet i § 17 i udbudsloven, til
at levere Nemkontosystemet til offentlige udbetalere, som
pålægges pligt til at anvende løsningen. Eftersom alle regler
om tilrådighedsstillelse og anvendelse vil følge af loven, vil
24
der ikke være tale om en gensidigt bebyrdende kontrakt, jf.
udbudslovens § 24, nr. 24, og offentlige udbetalere kan såle-
des anskaffe Nemkontosystemet fra Digitaliseringsstyrelsen
i medfør af loven, uden at skulle gennemføre et udbud, jf.
også præambelbetragtning nr. 5 og 34 i Europa Parlamen-
tets og Rådets direktiv nr. 2014/24 af 26. februar 2014 om
offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF
(herefter udbudsdirektivet).
Anskaffelsespligten for offentlige udbetalere giver Digitali-
seringsstyrelsen en eksklusiv rettighed og har til formål at
sikre den offentlige orden og sikkerhed, herunder hensynet
til de samfundsøkonomiske overvejelser om fælles anskaf-
felse af it-løsninger i staten. Offentlige udbetaleres pligt
til at anskaffe Nemkontosystemet udbreder anvendelsen af
Nemkontosystemet, hvilket sikrer kendskab til løsningen i
det danske samfund. Kendskab til løsningen er afgørende
for sikkerheden og tilliden til betalinger, hvilket er en forud-
sætning for den offentlige orden. Hensynet til den offentli-
ge sikkerhed varetages ligeledes gennem denne pligt, idet
samlet statslig kontrol med samfundskritisk it-infrastruktur
sikres. Herved vil Nemkontosystemet løbende og effektivt
kunne opdateres i takt med den teknologiske udvikling samt
et skiftende digitalt trusselsbillede. Større sikkerhed opnås
således, når offentlige udbetalere forpligtes til at anvende
Nemkontosystemet.
Det foreslås, at offentlige udbetalere ikke vil være forpligte-
de til at anvende Nemkontosystemet til at foretage betalin-
ger i det omfang, andet følger af anden lovgivning. Det vil
eksempelvis være tilfældet, hvor en offentlig udbetalers be-
talingstype er omfattet af regler om et Offentligt Betalings-
system (OBS-konto) og Statens Koncern Betalinger, jf. §§
8-11 i lov om offentlige betalinger m.v.
Det foreslås, at ministeren for digitalisering bemyndiges til
at fastsætte regler for offentlige udbetaleres tilslutning til og
anvendelse af Nemkontosystemet, herunder regler om beta-
ling af vederlag for tilslutning m.v. Ministeren for digitalise-
ring vil herefter bl.a. kunne fastsætte regler om, at offentlige
udbetalere forpligtes til at foretage eventuelle systemtilpas-
ninger af egne systemer, der er nødvendige for at kunne
kommunikere med og anvende Nemkontosystemet. Der vil
også kunne fastsættes regler om, at tilslutningen til og an-
vendelsen af Nemkontosystemet sker efter vilkår, tekniske
standarder og politikker fastsat af Digitaliseringsstyrelsen,
og at tilslutning, herunder etablering af de nødvendige bru-
gerrettigheder til Nemkontosystemet, sker særskilt for hvert
af den offentlige udbetalers udbetalingssystemer.
Desuden kan ministeren for digitalisering fastsætte regler
om frakobling og suspension af offentlige udbetalere fra
Nemkontosystemet. Det kan eksempelvis være relevant i til-
fælde af, at en offentlig udbetaler ikke længere kan anses for
at være en offentlig udbetaler, eller hvor en offentlig udbe-
talers anvendelse af Nemkontosystemet udgør et sikkerheds-
brud eller en sikkerhedsrisiko for privatpersoner, juridiske
enheder eller Nemkontosystemet som helhed. Da offentlige
udbetalere er forpligtet til at anvende Nemkontosystemet,
forventes det, at en eventuel suspension eller frakobling
som udgangspunkt vil være af midlertidig varighed, indtil
årsagen til det pågældende forhold er bragt til ophør eller
afhjulpet.
2.4.2.4 Offentlige udbetaleres gennemførelse af betalinger
Med den foreslåede ordning vil offentlige udbetalere kunne
foretage udbetalinger til en betalingsmodtagers Nemkonto
eller ydelsesspecifikke konto, medmindre betalingsmodtage-
ren over for den pågældende offentlige udbetaler har an-
vist en anden konto, hvortil betaling skal ske. Offentlige
udbetalere vil dog kunne betale til betalingsmodtagerens
Nemkonto, når dette følger af anden lovgivning. Når der
på denne måde er foretaget udbetaling til en Nemkonto
eller ydelsesspecifik konto, kan betalingsmodtageren ikke
gøre gældende, at den pågældende ikke har modtaget det
skyldige pengebeløb. Den foreslåede bestemmelse medfø-
rer, at offentlige udbetalere ikke vil have pligt til at fore-
spørge betalingsmodtagere, hvorledes de ønsker at modtage
skyldige pengebeløb, når betalingsmodtageren har anvist en
Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, som kan anvendes
til udbetaling. Nemkontoen vil altid kunne anvendes til at
gennemføre betalinger, hvis det i lovgivningen er bestemt, at
udbetaling af pengebeløb skal ske til Nemkontoen.
Den foreslåede ordning regulerer kun spørgsmålet om rette
betalingssted, men regulerer ikke spørgsmålet om betalin-
gens størrelse eller tidspunktet for rettidig betaling.
Hvis betalingsmodtageren ikke i forbindelse med en udbeta-
ling fra en offentlig udbetaler har anvist en Nemkonto, en
ydelsesspecifik konto eller en anden konto, skal den offent-
lige udbetaler sikre, at betalingsmodtageren får udbetalt sit
tilgodehavende på anden måde. Tilsvarende gør sig gælden-
de, når den offentlige udbetaler modtager information fra
Nemkontosystemet om, at betaling ikke kan gennemføres.
Udbetaling på anden vis vil eksempelvis kunne være en
kontant udbetaling, jf. også § 8 i lov om Danmarks Natio-
nalbank, jf. lov nr. 116 af 7. april 1936 med senere ændrin-
ger, som bestemmer, at de af banken udstedte pengesedler
er lovligt betalingsmiddel mand og mand imellem samt ved
ind- og udbetalinger, der foregår ved offentlige kasser.
Lovforslaget indebærer ikke, at offentlige udbetalere kan
stille som betingelse for at foretage udbetalinger af ydelser,
at betalingsmodtageren har en Nemkonto eller på anden
måde råder over en pengeinstitutkonto eller anden form for
konto, medmindre dette følger af anden lovgivning. Offent-
lige udbetalere kan henvise til, at betalingsmodtagere så vidt
muligt skal anvise en konto som Nemkonto i forbindelse
med udbetalingen, jf. § 2, stk. 1, § 3, stk. 1 og 2, men lovfor-
slaget indeholder herudover ikke hjemmel til, at offentlige
udbetalere kan påtvinge en betalingsmodtager at få udbetalt
sine ydelser til en pårørendes pengeinstitutkonto, hvis beta-
lingsmodtageren ikke ønsker dette. Den offentlige udbetaler
kan dermed ikke stille som betingelse for udbetaling, at
betalingsmodtageren oplyser et kontonummer, men vil være
25
forpligtet til at sikre, at udbetalingen kan anvises på anden
måde, f.eks. kontant.
Dette er i overensstemmelse med Folketingets Ombuds-
mands udtalelse af 20. december 2023, FOB 2023-40, som
er beskrevet ovenfor i pkt. 2.4.1.
Efter den foreslåede ordning vil det være betalingsmodtage-
ren, som bærer risikoen for forsinket betaling fra en offent-
lig udbetaler, der skyldes betalingsmodtagerens manglende
anvisning af en Nemkonto, en ydelsesspecifik konto eller en
anden konto, hvortil udbetaling kan ske, eller betalingsmod-
tagerens manglende medvirken til at sikre at udbetaling af
tilgodehavendet kan gennemføres på anden måde. Tilsvaren-
de bærer betalingsmodtageren risikoen for forsinket betaling
fra en offentlig udbetaler i øvrige tilfælde, hvis betaling til
den anviste Nemkonto, ydelsesspecifikke konto eller anden
konto eller på anden måde ikke kan ske grundet forhold, der
ikke kan tilregnes Nemkontosystemet eller den offentlige
udbetaler.
Forslaget indebærer ikke, at den offentlige udbetalers pligt
til at udbetale det skyldige pengebeløb til betalingsmodtage-
ren vil blive suspenderet, indtil der anvises en Nemkonto,
en ydelsesspecifik konto, en anden konto eller en anden
måde, hvorpå betalingen kan gennemføres. Offentlige udbe-
talere skal således sikre, at der sker rettidig udbetaling af
beløb, men risikoen for forsinkelse, herunder øgede omkost-
ninger, som følge af manglende anvisning af en Nemkonto,
en ydelsesspecifik konto, en anden konto eller manglende
medvirken til at sikre, at betaling kan gennemføres på anden
måde, bæres af betalingsmodtageren. Forslaget indebærer
således, at der ikke vil påløbe renter for den forsinkede beta-
ling, når betalingsmodtageren har undladt at anvise en kon-
to som Nemkonto, en ydelsesspecifik konto eller en anden
konto, eller har undladt at medvirke eller ikke har medvirket
tilstrækkeligt til, at udbetaling kan gennemføres på anden
måde. Der vil her være tale om fordringshavermora. Dette
vil også gælde, uanset at der i anden lovgivning vedrørende
det pågældende pengebeløb er en bestemmelse om renter i
tilfælde af forsinket betaling.
Den risiko for forsinket betaling, som betalingsmodtageren
pålægges at skulle bære, omfatter ikke en forsinkelse, der
ligger ud over den tid, som den offentlige udbetaler med
rimelighed har måttet kunne forventes at skulle bruge for at
få afklaret, om betalingsmodtageren ønsker og har mulighed
for at anvise en konto som Nemkonto, ydelsesspecifik kon-
to, eller anden konto og ellers sikre, at der sker udbetaling
på anden måde.
En offentlig udbetalers betaling til betalingsmodtagerens
Nemkonto eller ydelsesspecifikke konto i udlandet anses
for at være foretaget rettidigt af den offentlige udbetaler,
uanset at betalingen er modtageren i hænde på et senere
tidspunkt end tilsvarende indenlandske betalinger, hvis 1)
betalingen ekspederes samme dag som tilsvarende betalin-
ger til indenlandske konti, og 2) betalingen af de tilsvarende
indenlandske betalinger er modtagerne i hænde rettidigt. Det
vil således være betalingsmodtageren, som bærer risikoen
for forsinkelsen i betalingstransaktionen ved gennemførelse
af betalingen til en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i
udlandet.
Det er den offentlige udbetaler, som anfører ekspeditionsda-
gen for en betalingsordre. Den offentlige udbetaler er ikke
bekendt med, om kontoen er inden- eller udenlandsk. Ekspe-
ditionsdatoen på en betalingsordre vil derfor ikke tage højde
for, om betalingen skal overføres til en konto i et institut i
Danmark eller et institut i udlandet. Imidlertid vil betalinger
til udenlandske konti ofte være længere tid undervejs (typisk
1-2 bankdage) i de finansielle systemer end betalinger til
indenlandske konti.
Den foreslåede ordning har således til formål at friholde de
offentlige udbetalere for et eventuelt ansvar for forsinkelser,
der skyldes en længere samlede ekspeditionstid for overfør-
sel af beløb til udenlandske konti. Det skal hertil bemærkes,
at antallet af modtagere, der må bære risikoen for forsinkede
udbetalinger, er fåtalligt.
Den foreslåede ordning har ikke i øvrigt til hensigt at regule-
re, hvornår en betaling er rettidig.
Endelig foreslås det, at offentlige udbetalere i forbindelse
med gennemførelsen af en betaling til en Nemkonto, ydel-
sesspecifik konto eller anden konto i udlandet kan fratrække
de meromkostninger, som en overførsel af beløb til kontoen
er forbundet med, med mindre andet følger af anden lovgiv-
ning. Dette vil rent praktisk være den offentlige udbetalers
betalingsafviklende institut, der, på baggrund af den offent-
lige udbetalers valg, fratrækker omkostningerne, forbundet
med overførslen til en udenlandsk konto, fra beløbet. Det
beløb, som betalingsmodtageren modtager på konto, vil så-
ledes kunne være fratrukket de meromkostninger, der er
forbundet med at overføre beløbet til en udenlandsk konto.
2.5 Modregning
2.5.1 Gældende ret
Oplysninger fra Nemkontosystemet om udbetalinger fra of-
fentlige myndigheder kan videregives til et inddrivelsessy-
stem administreret af Skatteforvaltningen, jf. § 4 a, stk. 1, i
lov om offentlige betalinger m.v. Det fremgår af forarbejder-
ne til bestemmelsen, at de oplysninger, der kan videregives,
drejer sig blandt andet om betalingsmodtagers identitet, be-
løbsstørrelse, udbetalende myndighed samt arten af udbeta-
ling m.v., jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, L 21 som
fremsat, side 308.
Efter § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v. fin-
der udbetaling til betalingsmodtagerens Nemkonto eller en
anden konto ikke sted, hvis Skatteforvaltningen har anmodet
om overførsel af udbetalingen med henblik på hel eller del-
vis modregning i udbetalingsbeløbet.
Det vil sige, at hvis modregningsbetingelserne er opfyldt, vil
et udbetalingsbeløb ikke blive udbetalt til modtagers Nem-
26
konto eller en evt. specifik konto, men i stedet blive overført
til Skatteforvaltningen, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg
A, L 21 som fremsat, side 308. Overførsel til Skatteforvalt-
ningen sker med frigørende virkning for den udbetalende
myndighed, jf. § 4 a, stk. 3, i lov om offentlige betalinger
m.v.
Skatteforvaltningen forestår herefter fordelingen af beløb
til de myndigheder, der har registreret krav i Skatteforvalt-
ningens inddrivelsessystemer, som kan anvendes til modreg-
ning. Det vil sige enten krav, der er under inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden, dvs. Skatteforvaltningen
som restanceinddrivelsesmyndighed, jf. § 2 i bekendtgørelse
om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. § 2, stk. 1, i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige, herefter benævnt
gældsinddrivelsesloven, jf. gældsinddrivelseslovens § 7, stk.
1, nr. 2, eller krav, der er registreret i restanceinddrivelses-
myndighedens fordringsregister med henblik på modregning
i opkrævningsfasen, jf. gældsinddrivelseslovens § 7, stk. 1,
nr. 3. Fordelingen sker med respekt for eventuelle transpor-
ter eller udlæg i krav på udbetalinger fra Skatteforvaltnin-
gen.
Det er som hidtil opkrævningsmyndigheden, der træffer af-
gørelse om modregning med krav under opkrævning, mens
restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om mod-
regning, for så vidt angår krav under inddrivelse. Restan-
ceinddrivelsesmyndigheden orienterer beløbsmodtager om
foretagen modregning, udbetaling til rettighedshaver eller
udbetaling til beløbsmodtager, når udbetalingsbeløb er over-
ført til restanceinddrivelsesmyndigheden.
Ved Skatteforvaltningens udbetaling af overskydende beløb
efter gennemført modregning anses Skatteforvaltningen som
udbetalende myndighed, jf. § 4 a, stk. 4, i lov om offentlige
betalinger m.v. Udbetaling sker til betalingsmodtagers Nem-
konto eller til en til Skatteforvaltningen indberettet konto.
En del af den automatiske modregningsløsning består af
en forbindelse mellem Nemkontosystemet og restanceind-
drivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer. Denne forbin-
delse skal systemmæssigt understøtte, at der ikke foretages
udbetalinger fra det offentlige, hvis der kan ske modregning
i krav registreret hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
Den automatiske modregningsløsning tager højde for krav
under inddrivelse samt krav under opkrævning, der er
registreret i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelses-
systemer, herunder restanceinddrivelsesmyndighedens for-
dringsregister, der er en del af inddrivelsessystemerne. Op-
krævningsmyndighederne skal derfor registrere og løbende
opdatere krav under opkrævning, der ønskes anvendt til
modregning, i restanceinddrivelsesmyndighedens fordrings-
register.
I dag understøttes modregning i børne- og ungeydelse, land-
brugsstøtte og en række af Skatteforvaltningens fordringer,
herunder overskydende skat, overskydende arbejdsmarkeds-
bidrag, kreditsaldo fra skattekontoen og hos restanceinddri-
velsesmyndigheden, tilbagebetalinger, omkostningsgodtgø-
relse og kompensation vedrørende ejendomsskatter.
Både transporter og udlæg i krav på udbetalinger fra Skat-
teforvaltningen kan registreres hos restanceinddrivelsesmyn-
digheden. Registreringen foretages i restanceinddrivelses-
myndighedens inddrivelsessystemer. Restanceinddrivelses-
myndigheden tager højde for eventuelle transporter og ud-
læg foretaget i krav på udbetalinger fra Skatteforvaltningen,
inden der træffes beslutning om modregning eller udbeta-
ling.
Processen fungerer sådan at efter eventuel gennemførelse
af intern modregning oversender den udbetalende myndig-
hed en restudbetaling til Nemkontosystemet. Der foretages
i Nemkontosystemet en sortering af, hvorvidt udbetalingen
kan anvendes til modregning.
Undersøgelsen i Nemkontosystemet af, om den udbetalings-
berettigede har gæld til det offentlige, sker på grundlag
af oplysninger fra restanceinddrivelsesmyndighedens inddri-
velsessystemer, der indeholder oplysninger om krav under
inddrivelse og krav under opkrævning, der ønskes anvendt
til modregning.
De oplysninger, der videregives fra restanceinddrivelses-
myndighedens inddrivelsessystemer til Nemkontosystemet,
er alene oplysninger om skyldnerens identitet i form af per-
sonnummer, CVR-, SE- eller P-nummer og i visse tilfælde,
hvilken myndighed der er fordringshaver, og hvilken type
ydelse (ydelsesart) der kan modregnes i. Derimod videregi-
ves ikke oplysninger om gældens størrelse og karakter. Vi-
deregivelsen af oplysninger sker inden for rammerne af
databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og for-
valtningsloven.
Hvis undersøgelsen viser, at en udbetaling fra en offent-
lig myndighed til en udbetalingsberettiget kan anvendes til
modregning i gæld til det offentlige eller udbetaling til ret-
tighedshavere, der har rettigheder i krav på udbetalinger fra
Skatteforvaltningen, overføres udbetalingsbeløbet og oplys-
ninger herom til Skatteforvaltningen. De oplysninger, der
videregives fra Nemkontosystemet til Skatteforvaltningens
inddrivelsessystemer, er den udbetalingsberettigedes identi-
tet i form af personnummer, CVR-, SE-, eller P-nummer,
udbetalende myndighed, ydelsesart, beløbsstørrelse samt be-
talingsmodtagerens Nemkonto, specifikke konto eller anden
konto, som betalingen ellers skulle være sket til. Skattefor-
valtningen skal anvende dette kontonummer til at overføre
et eventuelt overskydende beløb, efter modregning m.v. er
gennemført.
2.5.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det er Digitaliseringsministeriets opfattelse, at den nugæl-
dende ordning, hvorefter der dels udveksles oplysninger
mellem Nemkontosystemet og Skatteforvaltningen og dels
overføres udbetalingsbeløb til Skatteforvaltningen med hen-
blik på modregning med gæld til det offentlige og udbeta-
27
ling til rettighedshavere, der har rettigheder i krav på udbe-
talinger fra Skatteforvaltningen, er en velfungerende, effek-
tiv og ressourcebesparende måde at håndtere gældsmodreg-
ning m.v. på, og at ordningen derfor skal videreføres.
Digitaliseringsministeriet finder det dog hensigtsmæssigt, at
regler om udveksling af oplysninger mellem Nemkontosy-
stemet og Skatteforvaltningen udgår af bestemmelsen om
modregning og i stedet bliver en del af de bestemmelser,
der foreslås fastsat om oplysninger om privatpersoner og
juridiske enheder i lovforslagets §§ 24 og 25 eller regler
fastsat i medfør af det foreslåede § 24, stk. 4.
Desuden finder Digitaliseringsministeriet det hensigtsmæs-
sigt, at det justeres, at overførsler af udbetalingsbeløb til
Skatteforvaltningen kan ske både med henblik på modreg-
ning med gæld til det offentlige og med henblik på udbeta-
ling til rettighedshavere, der har rettigheder i krav på udbe-
talinger fra Skatteforvaltningen.
På den baggrund foreslås det i lovforslagets § 16, at udbeta-
ling til betalingsmodtagerens Nemkonto, ydelsesspecifikke
konto eller en anden konto ikke skal finde sted, hvis Skat-
teforvaltningen har anmodet om overførsel af udbetalings-
beløbet med henblik på modregning i udbetalingsbeløbet
eller med henblik på udbetaling til rettighedshavere, der
har rettigheder i krav på udbetalinger fra Skatteforvaltnin-
gen. Overførsel af et udbetalingsbeløb fra en offentlig udbe-
taler til Skatteforvaltningen sker med frigørende virkning
for den offentlige udbetaler.
Skatteforvaltningen forestår herefter fordelingen af beløb
til de myndigheder, der i restanceinddrivelsesmyndighedens
inddrivelsessystemer har registreret krav, som kan anvendes
til modregning. I forhold til udbetalinger fra Skatteforvalt-
ningen, sker modregning og udbetalinger med respekt for
eventuelle transporter og udlæg.
Det er opkrævningsmyndigheden, der træffer afgørelse om
modregning med krav under opkrævning, mens restanceind-
drivelsesmyndigheden træffer afgørelse om modregning, for
så vidt angår krav under inddrivelse.
Ved Skatteforvaltningens udbetaling af et eventuelt oversky-
dende beløb efter gennemført modregning eller udbetaling
til rettighedshaveres krav anses Skatteforvaltningen som
offentlig udbetaler. Udbetaling sker til betalingsmodtagers
Nemkonto, ydelsesspecifikke konto eller anden konto.
I dag systemunderstøttes modregning i børne- og ungeydel-
se, landbrugsstøtte og en række af Skatteforvaltningens for-
dringer, herunder overskydende skat, overskydende arbejds-
markedsbidrag, kreditsaldo fra skattekontoen og hos re-
stanceinddrivelsesmyndigheden, tilbagebetalinger, omkost-
ningsgodtgørelse og kompensation vedrørende ejendoms-
skatter. Det er muligt at udvide systemunderstøttelsen af
modregning til andre ydelsesarter.
2.6 Private udbetalere, private kontoformidlere og ope-
ratører af finansielle digitale infrastrukturer
2.6.1 Gældende ret
Private udbetalere kan mod betaling og på nærmere fastsat-
te vilkår anvende Nemkontoregistret og Nemkontosystemet
til formidling af udbetalinger til betalingsmodtagerens Nem-
konto, jf. § 5 a, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at private
udbetaleres anvendelse af Nemkontoregistret sker ved frem-
sendelse af betalingsordrer til den systemansvarlige. Den sy-
stemansvarlige påfører betalingerne kontonummer via Nem-
kontoregistret. Private udbetalere har således ikke via opslag
eller på anden måde adgang til selve registeret. Udbetalin-
gerne fra de private udbetalere vil blive systemmæssigt re-
gistreret (logget) i Nemkontosystemet, jf. Folketingstidende
2006-07, tillæg A, L 186 som fremsat, side 6680. Ved pri-
vate udbetalere forstås fysiske og juridiske personer, der
foretager udbetalinger og ikke er omfattet af lovens § 12
eller er offentlige myndigheder, jf. lovens § 5 a, stk. 2.
Det fremgår videre af forarbejderne til bestemmelsen, at det
ville være hensigtsmæssigt, at kredsen af private udbetalere
bliver så bred som mulig. Afgrænsningen af private udbeta-
lere i forhold til offentlige myndigheder afgøres af, om ud-
betaleren er omfattet af offentligheds- og forvaltningsloven
eller § 12 i loven.
Gældende ret kan give indtryk af, at private udbetalere
kan foretage betalinger gennem Nemkontosystemet. I prak-
sis sender den private udbetaler en forespørgsel med oplys-
ning om deres betalingsmodtagers personnummer, CVR-,
SE eller P-nummer til Nemkontosystemet gennem en privat
betalingsformidler og får et svar med oplysning om beta-
lingsmodtagerens Nemkonto fra Nemkontosystemet. Deref-
ter gennemfører den private udbetaler betalingen uden for
Nemkontosystemet. En privat betalingsformidler vil ofte
være en, der i forvejen håndterer udbetalinger – enten på
egne vegne eller på vegne af andre juridiske enheder, og
bistår ofte private udbetalere med at gennemføre betalinger.
Den private betalingsformidler tilsluttes Nemkontosystemet
via en tilslutningsaftale med tilhørende tilslutningsvilkår
med Digitaliseringsstyrelsen. Tilslutningsaftalen og de tilhø-
rende tilslutningsvilkår udgør de vilkår, som den private
betalingsformidler skal tiltræde før anvendelse af Nemkon-
tosystemet og danner grundlag for de private udbetaleres
mulighed for at fremsende forespørgsler til Nemkontosyste-
met. Tilslutningsaftalen regulerer også vilkårene for de pri-
vate udbetaleres brug af Nemkontosystemet, selvom de ikke
er part i aftalen, ved at den private betalingsformidler pålæg-
ges at videreføre vilkårene for brug af Nemkontosystemet i
efterfølgende aftaler mellem den private betalingsformidler
og de private udbetalere.
Det er primært forsikringsselskaber, pengeinstitutter og ope-
ratører af finansielle digitale infrastrukturer (tidligere fælles
datacentraler), som er tilsluttet Nemkontosystemet som pri-
vate betalingsformidlere i dag. For så vidt angår operatører
af finansielle digitale infrastrukturer, har disse indgået afta-
28
ler med en række pengeinstitutter, som så har indgået afta-
ler med private udbetalere. Her er vilkårene for de private
udbetaleres brug af Nemkontosystemet videreført i begge
aftaleled.
Vilkårene fastlægger bl.a., at den private udbetaler skal
underrette betalingsmodtageren om, at betalinger fremover
indsættes på modtagerens Nemkonto inden første udbetaling
hertil, at der skal være en tidsmæssig sammenhæng mellem
forespørgslen på kontooplysninger i Nemkontosystemet og
udbetalingen, samt frister for anvendelse af kontooplysnin-
ger til betaling.
Det fremgår af lovens § 5 a, stk. 3, at betalingsmodtageren
til enhver tid kan meddele en privat udbetaler, at udbetalin-
ger ikke ønskes indsat på modtagerens Nemkonto.
Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at formen
for en sådan meddelelse og fristen for, hvornår meddelel-
sen skal være kommet frem, alene er et spørgsmål mellem
udbetaleren og betalingsmodtageren og bør fremgå af ud-
betalerens forretningsbetingelser o.l., jf. Folketingstidende
2006-07, tillæg A, L 186 som fremsat, side 6680.
En privat udbetaler må til brug for formidling af udbetalin-
ger anvende betalingsmodtagerens personnummer, hvis den
private udbetaler efter anden lovgivning har adgang til at
behandle personnumre, eller hvis betalingsmodtageren har
givet samtykke til anvendelsen af vedkommendes person-
nummer, jf. § 5 a, stk. 4, i lov om offentlige betalinger m.v.
Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at forudsæt-
ningen for at kunne sende betalinger via Nemkontoregistret
er, at betalingsmodtagere, der er fysiske personer, identifice-
res ved personnummer. Den foreslåede bestemmelse udvider
adgangen til at anvende personnummer, hvis den private
udbetaler i medfør af anden lovgivning har adgang til at an-
vende personnummer, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg
A, L 186 som fremsat, side 6680-6681.
Begrebet »anden lovgivning« skal forstås således, at der
ikke behøver at være sammenhæng mellem den konkrete
udbetaling og lovhjemlen til at behandle personnumre. Det
er tilstrækkeligt, at den private udbetaler har hjemmel til at
behandle betalingsmodtagernes personnumre i det samlede
lovgrundlag for sin virksomhed. En sådan adgang findes
f.eks., hvor udbetaler har indberetningspligt over for skatte-
myndighederne.
Herudover kan en oplysning om personnummer behandles,
hvis en betalingsmodtager giver sit samtykke til, at vedkom-
mendes personnummer anvendes af den private udbetaler
med henblik på, at udbetaling indsættes på vedkommendes
Nemkonto. Et samtykke skal opfylde kravene til samtykke
efter bestemmelserne herom i lov om behandling af per-
sonoplysninger (persondataloven) og lov om finansiel virk-
somhed, for så vidt angår afgivelse af samtykke over for
en virksomhed, der er omfattet af denne lov. Herudover
medfører persondatalovens krav om saglighed og proportio-
nalitet, at en privat dataansvarlig, der alene begrunder sit
ønske om behandling af personnummer i muligheden for at
anvende Nemkontosystemet, kun må indsamle og registrere
oplysninger om personnumre til dette formål, hvis der er
grund til at forvente, at der kommer et beløb til udbetaling
til den pågældende person, jf. Folketingstidende 2006-07,
tillæg A, L 186 som fremsat, side 6681. Persondataloven
blev ophævet ved vedtagelsen af lov nr. 502 af 23. maj 2018
om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-
oplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(databeskyttelsesloven). Kravene til et samtykke fremgår nu
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679
af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i for-
bindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforord-
ningen).
Ministeren for digitalisering fastsætter nærmere vilkår for
private udbetaleres formidling af udbetalinger til betalings-
modtagerens Nemkonto efter stk. 1, jf. § 5 a, stk. 5, i lov om
offentlige betalinger m.v.
Det fremgår af forarbejderne, at private udbetaleres tilslut-
ning til og anvendelse af Nemkontoregistret sker på vil-
kår, der fastsættes af finansministeren, jf. Folketingstidende
2006-07, tillæg A, L 186 som fremsat, side 6681.
Der er således i dag fastsat vilkår for tilslutning i tilslut-
ningsaftalerne, som regulerer bl.a. pris for anvendelse, krav
til teknisk tilslutning, bestemmelser om ansvar, tidsfrister og
ophør af tilslutningsaftalen. De private udbetaleres betaling
for anvendelse af Nemkontosystemet er fastsat efter omkost-
ningsprincippet, og afspejler således de private udbetaleres
andel af de gennemsnitlige omkostninger dels ved etablering
af adgangen til registret og dels ved den løbende brug heraf.
Det følger af § 25.12.01.90 i finansloven for 2025, at Digita-
liseringsstyrelsen modtager betaling for private udbetaleres
brug af Nemkontosystemet efter reglerne om indtægtsdæk-
ket virksomhed. I praksis opkræver Digitaliseringsstyrelsen
betalingen fra de private betalingsformidlere.
2.6.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at private udbe-
talere fortsat skal kunne foretage kontoopslag i Nemkonto-
systemet via en privat betalingsformidler med henblik på at
foretage udbetaling til betalingsmodtagerens Nemkonto.
Dette vil efter ministeriets opfattelse videreføre en effektiv
og ressourcebesparende betalingsforvaltning for erhvervsli-
vet. Ordningen letter de administrative byrder for privatper-
soner og juridiske enheder, som ikke længere skal foreta-
ge omfattende indberetninger af deres kontoændringer til
de private udbetalere, som anvender Nemkontooplysninger,
idet de automatisk udbetaler til den senest opdaterede Nem-
konto, når Nemkonto er rette betalingssted.
Digitaliseringsministeriet vurderer dog samtidig, at der er
29
behov for i højere grad end hidtil at regulere de private
udbetalere og at regulere de private betalingsformidlere,
herunder at de forskellige faktiske tilslutningsmåder til at
foretage kontoopslag i Nemkontosystemet afspejles i lov-
givningen. I den foreslåede ordning vil betegnelsen privat
betalingsformidler ikke blive anvendt, men erstattes af dels
privat kontoformidler og dels operatør af finansiel digital
infrastruktur for at tydeliggøre disse aktørers roller.
Det foreslås på den baggrund, at en privat udbetaler på
nærmere fastsatte betingelser via en privat kontoformidler
kan foretage kontoopslag i Nemkontosystemet, når kontoo-
plysningerne skal anvendes til en udbetaling til en betalings-
modtager, og betalingsmodtagerens Nemkonto er rette beta-
lingssted.
Ved kontoopslag i Nemkontosystemet forstås, at den private
kontoformidler sender en forespørgsel til Nemkontosystemet
på vegne af en privat udbetaler. Forespørgslen vil skulle
indeholde personnummer, CVR-, SE- eller P-nummer på be-
talingsmodtageren, således at Nemkontosystemet kan iden-
tificere betalingsmodtageren og på den baggrund returnere
oplysninger om betalingsmodtagerens Nemkonto til den pri-
vate kontoformidler på vegne af den private udbetaler. Be-
talingstransaktionen fra den private udbetaler til betalings-
modtageren vil herefter blive foretaget uden for Nemkonto-
systemet som hidtil.
Det vil være en forudsætning for at kunne foretage kon-
toopslag i Nemkontosystemet, at kontooplysningerne skal
anvendes til at foretage en udbetaling til en betalingsmodta-
ger. Hensigten med den private udbetalers kontoopslag, skal
altså være at gennemføre en konkret og nært forestående
betaling til en betalingsmodtager.
Det vil også være en forudsætning for at kunne foretage
kontoopslag, at betalingsmodtagerens Nemkonto er rette
betalingssted. Det er et forhold mellem den private udbeta-
ler og betalingsmodtageren, om betalingsmodtagerens Nem-
konto er rette betalingssted og dette forhold reguleres af de
almindelige regler og obligationsretlige principper.
Den gældende regel i § 5 a, stk. 4, i lov om offentlige beta-
linger m.v., som har givet en udvidet adgang til at anvende
personnumre, hvis den private udbetaler i medfør af anden
lovgivning har adgang til at anvende personnumre, viderefø-
res ikke. Digitaliseringsministeriet vurderer således, at der
ikke er behov for at fastsætte regler om private udbetaleres
behandling af personoplysninger i forbindelse med kontoop-
slag i Nemkontosystemet, da denne behandling er reguleret
af databeskyttelsesreglerne i databeskyttelsesforordningen
og databeskyttelsesloven.
For at kunne foretage kontoopslag vedrørende privatperso-
ner i Nemkontosystemet vil det være en forudsætning, at
disse identificeres ved personnummer. En oplysning om per-
sonnummer kan eksempelvis behandles, hvis en betalings-
modtager giver sit samtykke til, at vedkommendes person-
nummer anvendes af den private udbetaler med henblik på,
at udbetaling kan ske til vedkommendes Nemkonto.
Det forudsættes, at Digitaliseringsstyrelsen, ved en privat
udbetalers forespørgsel via en privat kontoformidler, som
udgangspunkt kan lægge til grund, at den private udbetaler
har ret til at behandle betalingsmodtagerens personnummer
og kontooplysninger, idet modtageren indestår for, at der
foreligger et behandlingsgrundlag efter databeskyttelsesfor-
ordningen, f.eks. samtykke. Digitaliseringsstyrelsen har så-
ledes ikke en pligt til at foretage en forudgående kontrol af,
hvorvidt den private udbetaler har et behandlingsgrundlag
til at behandle de personoplysninger, som styrelsen videre-
giver til den private udbetaler. Digitaliseringsstyrelsen vil
dog i overensstemmelse med de almindelige regler om ind-
sigelsesret i databeskyttelsesforordningens artikel 21 være
forpligtet til at forholde sig til og behandle en indsigelse fra
en betalingsmodtager om, at en privat udbetaler ikke må få
udleveret personoplysninger om vedkommende.
Det foreslås, at privatpersoner og juridiske enheder med bo-
pæl eller hjemsted i Danmark, i et andet EU-/EØS-land eller
på Færøerne, kan foretage kontoopslag som privat udbetaler.
Hensigten med at lade definitionen af hvem der kan være
private udbetalere omfatte privatpersoner og juridiske enhe-
der med bopæl eller hjemsted i et EU-/EØS-land er at iagtta-
ge overholdelse af EUF-traktatens princip om fri bevægelig-
hed for tjenesteydelser. Privatpersoner og juridiske personer
på Færøerne er omfattet af definitionen, da Færøerne er en
del af Rigsfællesskabet, og EU-Kommissionen har fastslået,
at Færøerne har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau efter
databeskyttelsesforordningens artikel 45 til, at overførsler
af personoplysninger kan finde sted mellem EU-lande og
Færøerne.
Den foreslåede geografiske afgrænsning af, hvor den private
udbetaler må have bopæl eller registreret hjemsted, er en
indskrænkelse i forhold til gældende ret, der ikke indeholder
en geografisk afgrænsning. Der forslås derfor en overgangs-
regel, som giver eventuelle private udbetalere, som ikke op-
fylder den nye afgrænsning, mulighed for at forblive private
udbetalere i en 1-årig periode fra 1. juli 2025 til og med den
30. juni 2026.
Det foreslås, at betalingsmodtageren til enhver tid kan med-
dele en privat udbetaler, at udbetalinger ikke skal ske til
modtagerens Nemkonto. Betalingsmodtagerens ret til ikke
at få udbetalingsbeløb indsat på sin Nemkonto kan ikke
fraviges ved aftale.
Formen for betalingsmodtagerens meddelelse og fristen for,
hvornår meddelelsen skal være kommet frem til den priva-
te udbetaler, er alene et spørgsmål mellem betalingsmodta-
geren og den private udbetaler og vil eksempelvis kunne
fremgå af den private udbetalers forretningsbetingelser eller
lignende.
Videre foreslås det, at ministeren for digitalisering kan fast-
sætte regler om private udbetaleres kontoopslag, herunder
30
regler om hvornår og hvordan private udbetalere kan foreta-
ge kontoopslag via en privat kontoformidler.
Ministeren for digitalisering vil således kunne fastsætte nær-
mere regler for private udbetaleres mulighed for at foretage
kontoopslag via en privat kontoformidler i Nemkontosyste-
met ved bekendtgørelse. Det er dog ikke et krav, at betingel-
serne for private udbetaleres mulighed for at foretage kon-
toopslag via private kontoformidlere i Nemkontosystemet
fastsættes ved bekendtgørelse, og der vil således også kunne
fastsættes betingelser for foretagelsen af kontoopslag m.v. i
Nemkontosystemet på aftaleretligt grundlag. Digitaliserings-
styrelsen vil eksempelvis også kunne fastsætte en række
standardbetingelser for foretagelsen af kontoopslag m.v. i
Nemkontosystemet eller indgå aftaler med de private udbe-
talere om foretagelse af kontoopslag m.v. Det forudsættes,
at brud på aftalevilkår eller betingelser vil kunne medføre
udelukkelse fra brug af Nemkontosystemet.
Ministeren for digitalisering vil endvidere kunne fastsætte
regler for private udbetaleres underretningspligt. Det vil
eksempelvis kunne fastsættes, at private udbetalere, inden
første kontoopslag i Nemkontosystemet foretages, og inden
første udbetaling gennemføres til betalingsmodtageren, skal
have givet betalingsmodtageren underretning om, at beta-
lingsmodtageren til enhver tid vil kunne meddele en privat
udbetaler, at udbetalinger ikke skal indsættes på modtage-
rens Nemkonto.
Der vil også kunne fastsættes regler om, at private udbetale-
re, forinden udbetaling af beskyttede beløbstyper omfattet
af retsplejelovens § 513 udbetales til betalingsmodtageren,
har pligt til at underrette betalingsmodtageren om mulighed
for kreditorbeskyttelse, hvis beløb indsættes på særskilt kon-
to. Der vil også kunne fastsættes regler om, at den private
udbetaler skal opbevare dokumentation for underretninger,
så længe udbetalingsrelationen består, og at den private ud-
betaler på anmodning fra Digitaliseringsstyrelsen eller beta-
lingsmodtageren skal fremvise denne.
Det foreslås desuden, at ministeren for digitalisering kan
fastsætte regler om Digitaliseringsstyrelsens, system- og
driftsleverandørers, offentlige udbetaleres og kontoindberet-
tende institutters erstatningsansvar og begrænsninger heraf
overfor private udbetalere som følge af manglende tilgænge-
lighed af Nemkontosystemet, systemfejl i Nemkontosyste-
met og for fejl i betalingsmodtageres kontooplysninger m.v.
Ministeren for digitalisering vil også kunne fastsætte reg-
ler om Digitaliseringsstyrelsens meddelelse til private ud-
betalere af påtale, påbud og udelukkelse fra at foretage
kontoopslag via en privat kontoformidler ved manglende
overholdelse af regler, aftaler eller vilkår for kontoopslag i
Nemkontosystemet. Sådanne afgørelser om udelukkelse kan
gøres tidsbestemte eller permanente.
Det foreslås, at en privat kontoformidler på nærmere fast-
satte betingelser på vegne af en privat udbetaler kan fore-
tage kontoopslag i Nemkontosystemet til brug for udbeta-
linger. Private kontoformidlere vil også kunne foretage kon-
toopslag på vegne af sig selv som privat udbetaler.
Det foreslås, at følgende virksomheder efter aftale med Di-
gitaliseringsstyrelsen kan tilsluttes Nemkontosystemet som
private kontoformidlere:
1) Et pengeinstitut med en tilladelse efter lov om finansiel
virksomhed eller anordning om ikrafttræden for Færø-
erne af lov om finansiel virksomhed.
2) Et betalings- eller e-pengeinstitut med tilladelse efter
lov om betalinger, anordning om ikrafttræden for Færø-
erne af lov om betalinger eller et EU-/EØS-betalings-
eller e-pengeinstitut med tilladelse efter det pågælden-
de EU-/EØS-lands national lovgivning, der implemen-
terer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om be-
talingstjenester i det indre marked eller Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv om adgang til at optage og
udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge
og tilsyn med en sådan virksomhed.
3) Et EU-/EØS-kreditinstitut med tilladelse efter det på-
gældende EU-/EØS-lands national lovgivning, der im-
plementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutters anvendelse.
4) Et forsikringsselskab med tilladelse efter lov om forsik-
ringsvirksomhed eller et forsikringsselskab med tilla-
delse til at udøve forsikringsvirksomhed i EU i henhold
til national lov, der implementerer Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om adgang til og udøvelse af forsik-
rings- og genforsikringsvirksomhed.
Ved at inddrage EU-/EØS-lande i den foreslåede bestem-
melse inkluderes bl.a. filialer etableret i Danmark af EU-/
EØS-landes kreditinstitutter, som ikke har tilladelse som
danske pengeinstitutter efter lov om finansiel virksomhed,
men som udfører aktiviteter i Danmark svarende til danske
pengeinstitutter.
Det foreslås herved, at de virksomheder, som tilsluttes Nem-
kontosystemet som private kontoformidlere, alle har gen-
nemgået den omfattende godkendelse som følger ved tilde-
ling af tilladelserne, samt at virksomhederne er underlagt
tilsyn fra det pågældende EU-/EØS-lands nationale kompe-
tente tilsynsmyndighed. Danske filialer af EU-/EØS-kredit-
institutter er dog underlagt tilsyn fra Finanstilsynet.
Der er i dag tilsluttet ti private betalingsformidlere til Nem-
kontosystemet, og da det er ikke dem alle, der opfylder kra-
vet til virksomhedstype i den foreslåede ordning, indeholder
lovforslaget en overgangsregel. Overgangsreglen giver pri-
vate betalingsformidlere mulighed for at forblive tilsluttet
og være privat kontoformidler i en 1-årig periode fra 1.
juli 2025 til og med den 30. juni 2026. Når overgangspe-
rioden er udløbet, vil en virksomhed, som er omfattet af
overgangsreglen, ikke længere kunne være tilsluttet som
privat kontoformidler, medmindre virksomheden i løbet af
overgangsperioden er blevet en virksomhedstype, der opfyl-
der betingelserne for at være privat kontoformidler.
31
Det foreslås, at ministeren for digitalisering kan fastsætte
yderligere regler om, hvilke virksomheder der kan tilslut-
tes Nemkontosystemet som private kontoformidlere. Det er
hensigten, at bemyndigelsen bl.a. vil kunne anvendes til, at
ministeren for digitalisering vil kunne fastsætte yderligere
regler for private kontoformidlere i takt med den løbende
udvikling på området, så der kan stilles tidssvarende krav til
de private kontoformidlere.
Det foreslås herudover, at ministeren for digitalisering kan
fastsætte regler om private kontoformidleres anvendelse af
og tilslutning til Nemkontosystemet, herunder regler om ge-
byr og vilkår.
Bemyndigelsen vil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte reg-
ler om, at private kontoformidlere vil skulle tilsluttes Nem-
kontosystemet efter aftale med Digitaliseringsstyrelsen. Di-
gitaliseringsstyrelsen vil bl.a. i aftalen kunne fastsætte krav
til den opkobling til Nemkontosystemet, der kræves for at
sikre autentifikation og autorisation til netværksinfrastruktu-
ren, og de tekniske parametre, som skal anvendes ved op-
sætning af det anvendte dataforsendelsesprogrammel. Digi-
taliseringsstyrelsen vil herudover også kunne fastsætte sæd-
vanlige aftalevilkår for brug af systemet m.v.
Bemyndigelsen vil bl.a. også kunne anvendes til at fastsætte
nærmere regler for de private kontoformidleres anvendelse
af Nemkontosystemet, herunder regler om hvornår og hvor-
dan de private kontoformidlere kan foretage kontoopslag i
Nemkontosystemet på vegne af en privat udbetaler.
Ministeren for digitalisering vil således kunne fastsætte nær-
mere regler for private kontoformidleres anvendelse af og
tilslutning til Nemkontosystemet ved bekendtgørelse. Det
er dog ikke et krav, at betingelserne for private kontofor-
midleres anvendelse af og tilslutning til Nemkontosystemet
fastsættes ved bekendtgørelse, og der vil således også kunne
fastsættes betingelser herfor på aftaleretligt grundlag. Digi-
taliseringsstyrelsen vil eksempelvis også kunne fastsætte en
række standardbetingelser for anvendelse af og tilslutning til
Nemkontosystemet eller indgå aftaler med de private konto-
formidlere herom. Det forudsættes, at brud på aftalevilkår
eller betingelser vil kunne medføre udelukkelse fra brug af
Nemkontosystemet.
Det forudsættes, at der udstedes regler om private kontofor-
midleres betaling af gebyrer for anvendelse af Nemkontosy-
stemet. Gebyrerne vil blive fastsat omkostningsbegrundet og
skal sikre dækning af samtlige omkostninger forbundet med
private kontoformidleres og operatører af finansielle digitale
infrastrukturers tilslutning til og anvendelse af Nemkontosy-
stemet, herunder omkostninger i forbindelse med den fore-
slåede behandling af oplysninger om privatpersoner og juri-
diske enheder i Nemkontosystemet, når det er nødvendigt af
hensyn til private udbetaleres kontrol- og tilsynsopgaver, og
omkostninger til den foreslåede kompensationsordning. Pri-
vate kontoformidlere vil selv være ansvarlige for at opkræve
omkostninger forbundet med opslag i Nemkontosystemet
hos de private udbetalere.
Det foreslås herudover, at der kan fastsættes regler om pri-
vate kontoformidleres tilkøb af yderligere bistand fra Digi-
taliseringsstyrelsen, der afregnes efter faste takster, der er
omkostningsbaserede.
Der foreslås desuden, at ministeren for digitalisering kan
fastsætte regler om Digitaliseringsstyrelsens, system- og
driftsleverandørers, offentlige udbetaleres og kontoindberet-
tende institutters erstatningsansvar og begrænsninger heraf
overfor private kontoformidlere som følge af manglende til-
gængelighed af Nemkontosystemet, systemfejl i Nemkonto-
systemet og for fejl i betalingsmodtageres kontooplysninger
m.v.
Der foreslås også, at ministeren for digitalisering kan fast-
sætte regler om, at Digitaliseringsstyrelsen til private konto-
formidlere kan meddele påtale, påbud eller udelukkelse fra
at anvende Nemkontosystemet ved manglende overholdelse
af regler, aftaler eller vilkår for anvendelse af eller tilslut-
ning til Nemkontosystemet. Sådanne afgørelser om udeluk-
kelse vil kunne gøres tidsbestemte eller permanente.
Det foreslås, at en operatør af finansiel digital infrastruktur
på nærmere fastsatte betingelser og efter aftale med Digita-
liseringsstyrelsen på vegne af en privat kontoformidler kan
tilsluttes Nemkontosystemet.
Det foreslås således, at en privat kontoformidler vil kun-
ne blive tilsluttet Nemkontosystemet via en operatør af fi-
nansiel digital infrastruktur, der opfylder betingelserne for
operatører af finansielle digitale infrastrukturer, og som har
indgået aftale med Digitaliseringsstyrelsen herom. Operatø-
ren af finansiel digital infrastruktur vil, via sin tilslutning
til Nemkontosystemet, varetage administrationen af de til-
sluttede private kontoformidleres anvendelse af Nemkonto-
systemet.
Det foreslås, at en operatør af finansiel digital infrastruktur
skal være udpeget af Finanstilsynet efter § 333, stk. 1, nr. 2,
i lov om finansiel virksomhed som operatør af finansiel di-
gital infrastruktur for at kunne tilsluttes Nemkontosystemet.
Det foreslås videre, at en operatør af finansielle digitale
infrastrukturer med registreret hjemsted i et andet EU-/EØS-
land, som opfylder det pågældende EU-/EØS-lands nationa-
le lovgivning som svarer til § 333, stk. 1, nr. 2, i lov om
finansiel virksomhed, og som er underlagt et tilsyn fra den
kompetente tilsynsmyndighed i det pågældende EU-/EØS-
land svarende til Finanstilsynets tilsyn med en operatør af
finansielle digitale infrastrukturers overholdelse af § 333 m,
i lov om finansiel virksomhed, kan tilsluttes Nemkontosy-
stemet som operatør af finansiel digital infrastruktur. Digita-
liseringsstyrelsen vil skulle foretage en konkret vurdering af
det pågældende EU-/EØS-lands nationale lovgivning, her-
under tilsynet fra den kompetente tilsynsmyndighed i det på-
gældende EU-/EØS-land, og i tvivlstilfælde søge rådgivning
og afklaring ved Finanstilsynet.
Det foreslås, at ministeren for digitalisering kan fastsætte
yderligere regler om, hvilke virksomheder der kan tilsluttes
32
Nemkontosystemet som operatør af finansiel digital infra-
struktur. Ministeren for digitalisering kan endvidere fastsæt-
te regler om operatører af finansielle digitale infrastrukturers
anvendelse af og tilslutning til Nemkontosystemet, herunder
regler om gebyr og vilkår.
Det er hensigten, at bemyndigelsen bl.a. vil kunne anvendes
til, at ministeren for digitalisering vil kunne fastsætte yder-
ligere regler for operatører af finansielle digitale infrastruk-
turer i takt med den løbende udvikling på området, så der
kan stilles tidssvarende krav til operatørerne af finansielle
digitale infrastrukturer.
Det foreslås desuden, at bemyndigelsen også vil kunne an-
vendes til at fastsætte regler om vilkår for den tekniske
tilslutning til Nemkontosystemet ved eksempelvis tekniske
standarder eller lignende.
Ministeren for digitalisering vil således kunne fastsætte nær-
mere regler for operatører af finansielle digitale infrastruktu-
rers tilslutning til og anvendelse af Nemkontosystemet ved
bekendtgørelse. Det er dog ikke et krav, at betingelserne
for operatører af finansielle digitale infrastrukturers tilslut-
ning til og anvendelse af Nemkontosystemet fastsættes ved
bekendtgørelse, og der vil således også kunne fastsættes be-
tingelser herfor på aftaleretligt grundlag. Digitaliseringssty-
relsen vil eksempelvis også kunne fastsætte en række stan-
dardbetingelser for tilslutning til og anvendelse af Nemkon-
tosystemet eller indgå aftaler med operatører af finansielle
digitale infrastrukturer herom. Det forudsættes, at brud på
aftalevilkår eller betingelser vil kunne medføre udelukkelse
fra brug af Nemkontosystemet.
Det forudsættes, at der udstedes regler om operatører af
finansielle digitale infrastrukturers betaling af gebyrer for
tilslutningen til og anvendelse af Nemkontosystemet. Geby-
rerne vil blive fastsat omkostningsbegrundet og skal sikre
dækning af samtlige omkostninger forbundet med operatører
af finansielle digitale infrastrukturers og private kontofor-
midleres tilslutning til og anvendelse af Nemkontosystemet,
herunder omkostninger i forbindelse med den foreslåede be-
handling af oplysninger om privatpersoner og juridiske en-
heder i Nemkontosystemet, når det er nødvendigt af hensyn
til private udbetaleres kontrol- og tilsynsopgaver, og om-
kostninger til den foreslåede kompensationsordning. Opera-
tører af finansielle digitale infrastrukturers vil selv være
ansvarlige for at opkræve omkostninger forbundet med an-
vendelsen af Nemkontosystemet hos de private kontofor-
midlere. På samme måde vil de private kontoformidlere selv
være ansvarlige for at videreopkræve omkostninger forbun-
det med kontoopslag i Nemkontosystemet hos de private
udbetalere.
Det foreslås herudover, at der kan fastsættes regler om ope-
ratører af finansielle digitale infrastrukturers tilkøb af yderli-
gere bistand fra Digitaliseringsstyrelsen, der afregnes efter
faste takster, der er omkostningsbaserede.
Der foreslås desuden, at ministeren for digitalisering kan
fastsætte regler om Digitaliseringsstyrelsens, system- og
driftsleverandørers, offentlige udbetaleres og kontoindberet-
tende institutters erstatningsansvar og begrænsninger heraf
over for operatører af finansielle digitale infrastrukturer som
følge af manglende tilgængelighed af Nemkontosystemet,
systemfejl i Nemkontosystemet og for fejl i betalingsmodta-
geres kontooplysninger m.v.
Der foreslås også, at ministeren for digitalisering kan fast-
sætte regler om, at Digitaliseringsstyrelsen til operatører
af finansielle digitale infrastrukturer kan meddele påtale,
påbud eller udelukkelse fra at anvende Nemkontosystemet
ved manglende overholdelse af regler, aftaler eller vilkår for
anvendelse af eller tilslutning til Nemkontosystemet. Sådan-
ne afgørelser om udelukkelse vil kunne gøres tidsbestemte
eller permanente.
2.7 Institutters forpligtelser til offentlig tjeneste
2.7.1 Gældende ret
Det fremgår af Nemkontobekendtgørelsens § 35, stk. 1, at
pengeinstitutter, der har tiltrådt en sektoraftale om indberet-
ning af Nemkonti, skal bistå borgere og virksomheder med
at angive eller ændre oplysninger om Nemkonti, for konti
der allerede føres i det pågældende pengeinstitut til Nem-
kontoregistret.
Der blev i 2005 indgået en sektoraftale mellem KMD A/S
som leverandør af Nemkontosystemet og Pengeinstitutternes
Betalingsservice (PBS), nu Mastercard Payment Services
Denmark A/S, om indberetning af Nemkonti. Ved at tilslutte
sig aftalen kan pengeinstitutterne indberette konti, der føres
i det pågældende pengeinstitut, som Nemkonti for borgere
og virksomheder. Sektoraftalen pålægger pengeinstitutterne
en række forpligtelser, herunder at give mulighed for at ind-
berette en eksisterende indenlandsk konto i det pågældende
pengeinstitut som Nemkonto via pengeinstituttet. Derudover
fastsætter sektoraftalen retningslinjer for, hvordan pengein-
stitutterne honoreres for opfyldelsen af pengeinstituttets for-
pligtelser som følge af sektoraftalen.
Det følger af Nemkontobekendtgørelsens § 35, stk. 2, at
pengeinstitutterne, som er anført i § 35, stk. 1, modtager
oplysninger om borgernes og virksomhedernes registrere-
de Nemkonti i henhold til aftale med den private leveran-
dør. Det vil således altid være muligt for et pengeinstitut at
oplyse en kontohaver om hvilken konto, der er registreret
som vedkommendes Nemkonto i pengeinstituttet.
2.7.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Pengeinstitutterne står i dag for hovedparten af indberetnin-
ger af anvisninger og ændringer af Nemkonti til Nemkon-
tosystemet. Dermed medvirker institutterne til den afledte
effektivisering af betalingsforvaltningen for både den offent-
lige og private sektor. Samarbejdet med finanssektoren er
i dag formaliseret via sektoraftalen fra 2005, og Digitali-
seringsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at Digitalise-
33
ringsstyrelsen kan fortsætte samarbejdet med finanssekto-
ren. Sektoraftalen fra 2005 indebærer, at det er staten, der
betaler aktørerne i finanssektoren for at angive eller ændre
oplysninger om Nemkonti. Det foreslås, at samarbejdet med
finanssektoren fremadrettet tilrettelægges som en ordning
om offentlig tjeneste inden for rammerne af EU’s statsstøtte-
regler.
Ved offentlig tjeneste forstås udførelse af opgaver i relation
til Nemkontosystemet, som blandt andet vil kunne indebære
anvisning af Nemkonti og indberetning til systemet.
Ministeren for digitalisering vil med den foreslåede ordning
kunne fastsætte regler om, at institutter nævnt i § 5, stk. 1,
nr. 1-6, kan tilslutte sig forpligtelser til offentlig tjeneste i
relation til Nemkontosystemet.
De institutter, der frivilligt kan tilslutte sig forpligtelser til
offentlig tjeneste i relation til Nemkontosystemet, er nævnt i
§ 5, stk. 1, nr. 1-6, og omfatter danske pengeinstitutter, beta-
lingsinstitutter og e-pengeinstitutter, EU-/EØS-kreditinstitut-
ter, EU-/EØS-betalingsinstitutter, EU-/EØS-e-pengeinstitut-
ter, færøske og grønlandske pengeinstitutter, samt færøske
betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at danske såvel
som udenlandske institutter, hvis bemyndigelsen udnyttes,
får mulighed for at tilslutte sig ordningen og derved forplig-
te sig til at udføre forpligtelser til offentlig tjeneste i relation
til Nemkontosystemet. Det forventes, at der vil blive fastsat
regler om, at de pågældende udenlandske institutter kan til-
sluttes på samme vilkår som danske institutter, medmindre
vilkårene må tilpasses for at tage højde for de pågældende
institutters særlige forhold.
Det foreslås herudover, at ministeren for digitalisering kan
fastsætte regler om, at institutter nævnt i § 5, stk. 1, nr.
1 og 2, skal tilslutte sig forpligtelser til offentlig tjeneste i
relation til Nemkontosystemet. De institutter, der kan pålæg-
ges at tilslutte sig forpligtelser til offentlig tjeneste i relation
til Nemkontosystemet, er nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1 og 2,
og omfatter danske pengeinstitutter, betalingsinstitutter og
e-pengeinstitutter. Der kan fastsættes regler, som nærmere
afgrænser, hvilke institutter der omfattes heraf, eksempelvis
ud fra hvilke produkter de tilbyder, antallet af betalingskonti
eller kunder.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den offentlige
sektors betalingsforvaltning fortsat fungerer effektivt, hvis
det måtte vise sig, at der ikke er et tilstrækkeligt antal insti-
tutter, der frivilligt tilslutter sig ordningen, til at sikre, at den
nødvendige dækning i ordningen opretholdes. Med dækning
forstås, at der skal være er tilstrækkeligt antal institutter
tilmeldt ordningen så privatpersoner og juridiske enheder
ikke oplever udfordringer med at anvise en Nemkonto via
deres kontoførende institut.
Det foreslås herudover, at ministeren for digitalisering kan
fastsætte regler om, hvilke forpligtelser til offentlig tjeneste,
institutter omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 1 og
2, skal udføre i relation til Nemkontosystemet, herunder at
indberette konti, der føres i det pågældende institut, som
Nemkonti til Nemkontosystemet efter privatpersoners og
juridiske enheders anvisning samt opdatere Nemkontosyste-
met med korrekte oplysninger. Ministeren for digitalisering
kan desuden fastsætte regler om sikkerhedsmæssige og tek-
niske krav ved indberetning til Nemkontosystemet m.v.
Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at institutter
omfattet af regler fastsat i medfør af lovforslagets § 20, stk.
1 og 2, vil have behov for at behandle oplysninger fra Nem-
kontosystemet, der er nødvendige for at kunne varetage de-
res forpligtelser til offentlig tjeneste efter lovforslagets § 20,
stk. 3, herunder kontooplysninger, navne, personnummer,
CVR-, SE- eller P-nummer samt oplysninger i forbindelse
med indberetning og registrering af Nemkontoen.
Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at behandlin-
gen, herunder videregivelsen af personoplysninger fra Nem-
kontosystemet til institutterne, er forenelig med databeskyt-
telsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter be-
handling af personoplysninger er lovlig, hvis behandlingen
er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfun-
dets interesse, eller som henhører under offentlig myndig-
hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Institutternes behandlingshjemmel vil udgøres af databe-
skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, hvorefter
behandling af personoplysninger er lovlig, hvis behandlin-
gen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtigelse,
som påhviler den dataansvarlige. Der er således tale om, at
institutternes behandling af personoplysninger sker i forbin-
delse med varetagelsen af de opgaver, som institutterne med
lovforslaget vil kunne blive pålagt.
Institutternes behandling af personnumre vil kunne ske i
overensstemmelse med databeskyttelseslovens § 11, stk. 2,
nr. 1, hvorefter private må behandle oplysninger om person-
nummer, når det følger af lovgivningen.
Det foreslås herudover, at ministeren for digitalisering kan
fastsætte regler om, at Digitaliseringsstyrelsen kan yde støtte
til institutter for at udføre forpligtelser til offentlig tjeneste i
relation til Nemkontosystemet.
Det forventes, at støtten til aktørerne i finanssektoren isole-
ret set vil kunne holdes inden for tærskelværdien i artikel
3, nr. 2, i EU-Kommissionens forordning (EU) 2023/2832
af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og
108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmå-
de på de minimis-støtte ydet til virksomheder, der udfører
tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse. De mini-
mis–støtte, der ydes efter EU-regulering, indebærer, at EU-
medlemsstater lovligt kan udbetale økonomisk støtte under
fastlagte tærskelværdier til virksomheder uden, at det kræ-
ver EU-Kommissionens godkendelse. Det skyldes, at støtten
ikke anses for at påvirke samhandelen mellem medlemssta-
terne eller for at fordreje eller true med at fordreje konkur-
rencen.
34
Inden der kan udbetales støtte, vil Digitaliseringsministeriet
være forpligtet til at kontrollere, hvor meget støtte, instituttet
har modtaget I forbindelse med udbetaling af støtten vil
det være op til det enkelte institut at erklære, at instituttet
ikke har modtaget anden støtte for udførsel af de samme be-
talingsudløsende handlinger, samt hvor meget de minimis-
støtte de har modtaget, foruden støtten de ansøger om fra
denne ordning. De minimis-støtte vil evt. kunne suppleres
af støtte efter Kommissionens forordning (EU) 2023/2831 af
13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de
minimis-støtte.
Ministeren for digitalisering vil – eventuelt i kombination
med en de minimis-ordning – kunne fastsætte regler om
en ordning for de institutter, der overskrider tærskelværdien
for de minimis. Ordningen vil overholde Kommissionens
afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestem-
melserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation
for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har
fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig øko-
nomisk interesse (2012/21/EU), jf. Den Europæiske Unions
Tidende 2012 L 7/3.
Ministeren for digitalisering vil som led i den foreslåede
ordning kunne fastsætte regler om standardiserede satser for
specifikke ydelser udført af institutterne i forbindelse med
pålagte forpligtelser til offentlig tjeneste samt de nærmere
vilkår og betingelser for, at institutterne kan modtage sådan
støtte. Digitaliseringsministen vil eksempelvis kunne fast-
sætte standardiserede satser for ydelser såsom indberetning
af anvisning, ændring og sletning af konti i Nemkontosyste-
met på vegne af betalingsmodtagere og for indberetning af
fejlmeldinger.
Ministeren for digitalisering vil herudover kunne fastsætte
regler om beregning, fastsættelse og udbetaling af yderligere
støtte til institutterne i forbindelse med pålagte forpligtelser
til offentlig tjeneste samt de nærmere vilkår og betingelser
for, at institutterne kan modtage sådan støtte.
Ministeren for digitalisering vil også kunne fastsætte regler
om ansøgning, frister, oplysnings- og dokumentationskrav
samt krav om erklæring fra revisor. Der vil bl.a. kunne
fastsættes regler om, at institutterne er forpligtede til at do-
kumentere nettoomkostningerne forbundet med de pålagte
forpligtelser til offentlig tjeneste, herunder krav om indsen-
delse af særskilte regnskaber og erklæring fra revisor.
Ministeren for digitalisering vil videre kunne fastsætte reg-
ler om institutternes forpligtelse til at bistå Digitaliserings-
styrelsen i forbindelse med styrelsens overholdelse af de re-
gistreredes rettigheder efter databeskyttelsesforordningen og
-loven. Ministeren for digitalisering vil således kunne fast-
sætte regler om, at institutterne i forbindelse med indberet-
ning af konti til Nemkontosystemet efter privatpersoners og
juridiske enheders anvisning vil skulle bistå Digitaliserings-
styrelsen med at oplyse den pågældende privatperson eller
juridiske enhed om Digitaliseringsstyrelsens behandling af
personoplysninger i Nemkontosystemet.
Det er en forudsætning, at udbetaling af økonomisk støtte
til institutterne ikke resulterer i overkompensation, og den
foreslåede bemyndigelse vil derfor ikke kunne anvendes til
at fastsætte regler, som indebærer en overkompensation af
institutterne. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om,
at der kun sker delvis kompensation af institutionernes net-
toomkostninger.
Hvis der sker overkompensation, har Digitaliseringsstyrel-
sen efter EU-retten pligt til at tilbagesøge denne. Der vil
således også kunne fastsættes regler om tilbagebetaling af
for meget udbetalt økonomisk støtte og krav om renter her-
af.
2.8 Tilrådighedsstillelse af Nemkontosystemet
2.8.1 Gældende ret
Efter den gældende § 5, stk. 1, i lov om offentlige betalin-
ger m.v., udpeger ministeren for digitalisering en systeman-
svarlig, som har til opgave at varetage administrationen af
kontooplysningerne. Som systemansvarlig kan udpeges en
offentlig myndighed eller en privat virksomhed eller lignen-
de.
Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at den syste-
mansvarlige har til opgave at administrere registret og op-
lysninger om anviste konti, herunder at modtage oplysnin-
gerne fra den i lovens § 1 nævnte personkreds og at sikre,
at offentlige myndigheder, som skal foretage udbetalinger
til borgere og virksomheder m.v., har adgang til oplysnin-
gerne, jf. forslag til lov om offentlige betalinger m.v., jf.
Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1098.
Det fremgår videre af forarbejderne til bestemmelsen, at så-
vel offentlige myndigheder som private virksomheder m.v.
kan udpeges som systemansvarlige, og at det er tanken, at
der kun skal udpeges én systemansvarlig. Ministeren for
digitalisering bør forud for udpegningen af den systeman-
svarlige sikre, at denne har den fornødne erfaring og kompe-
tence til at varetage opgaven som systemansvarlig. Der er
mulighed for, at opgaven løses særskilt eller som en integre-
ret del af en større fornyelse af infrastrukturen for offentlige
betalinger.
Det følger af § 5, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v.,
at ministeren for digitalisering fastsætter nærmere regler for
den systemansvarliges virksomhed, herunder om tilsyn med
den systemansvarliges virksomhed og klageadgang.
Det fremgår af forarbejderne til § 5, stk. 2, i lov om offentli-
ge betalinger m.v., at bemyndigelsen til at fastsætte nærmere
regler for den systemansvarliges virksomhed, herunder om
tilsyn med den systemansvarliges virksomhed, navnlig gæl-
der, såfremt en privat virksomhed eller lignende udpeges
som systemansvarlig. Reglerne vil f.eks. kunne tage sigte
på at begrænse misbrugsmulighederne for de personer, som
35
har adgang til registret. Dette kan f.eks. ske ved udarbejdel-
se af sikkerhedsprocedurer, ved sikkerhedsgodkendelse af
medarbejdere, som skal have adgang til registret og ved
at sikre, at det kun er en snæver kreds, som har direkte
adgang til registret. Der kan endvidere fastsættes regler om,
at det skal være muligt at kontrollere, hvem der har trukket
oplysninger fra registret, og hvilke konkrete oplysninger den
enkelte medarbejder har trukket. Der henvises til bemærk-
ningerne til forslag til lov om offentlige betalinger m.v., jf.
Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1098-1099.
Det fremgår endvidere af forarbejderne til bestemmelsen,
at der også kan fastsættes forskrifter om tavshedspligt for
de medarbejdere hos den systemansvarlige virksomhed, som
har adgang til registret. Det vil navnlig være relevant, hvis
den systemansvarlige virksomhed er en privat virksomhed
eller lignende. I medfør af reglerne kan der også fastsættes
regler om, at den systemansvarlige virksomhed skal tegne
en forsikring, der skal dække eventuelle tab i forbindelse
med misbrug af oplysningerne.
Det er ifølge forarbejderne til bestemmelsen tanken, at det
kun er medarbejdere, som er ansat i stillinger, hvor der
er et særligt behov for at trække oplysninger fra registret,
som »cleares« til at få adgang i registret. Oplysningerne,
som disse ansatte får kendskab til, vil være tavshedsbelagte
i kraft af de almindelige regler om offentligt ansattes tavs-
hedspligt.
Ifølge forarbejderne til bestemmelsen vil der også kunne
fastsættes regler om, at der kan klages over den systeman-
svarlige virksomhed til en offentlig myndighed. Bestemmel-
sen indeholder ikke hjemmel til, at der kan fastsættes regler,
som begrænser Datatilsynets muligheder for at føre tilsyn
efter persondataloven. I det omfang der efter § 5, stk. 2,
i lov om offentlige betalinger m.v. fastsættes regler, som
har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse
med behandling af oplysninger, skal der i overensstemmel-
se med persondatalovens § 57 indhentes en udtalelse fra
Datatilsynet, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side
1099. Persondataloven blev ophævet ved vedtagelsen af lov
nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til
forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven). Kravet om
indhentelse af en udtalelse fra Datatilsynet er videreført i
databeskyttelseslovens § 28.
Ministeren for digitalisering har med hjemmel i § 5, stk.
2, udstedt Nemkontobekendtgørelsen, hvoraf det fremgår
af § 2, stk. 2, at Digitaliseringsstyrelsen udpeger en privat
leverandør som systemansvarlig for Nemkontosystemet til
varetagelse af systemets udvikling og drift. Den private le-
verandør er databehandler i henhold til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger og databeskyttelsesloven. Digitaliseringsstyrelsen har
udpeget KMD som systemansvarlig for Nemkontosystemet.
Det følger herudover af bekendtgørelsens § 15, at den pri-
vate leverandør udvikler, driver og vedligeholder Nemkon-
tosystemet. Efter bekendtgørelsens § 33, stk. 2, afholder
Digitaliseringsstyrelsen udgifter til den private leverandør i
forbindelse med etablering og drift af Nemkontosystemet,
herunder til tilføjelse af kontooplysninger til betalingsordrer
og ydelse af support. Herudover afholder Digitaliseringssty-
relsen de udgifter, der er forbundet med opdateringen af
Nemkonti via pengeinstitutternes systemer.
Efter § 5 b i lov om offentlige betalinger m.v. kan ministeren
for digitalisering stille Nemkontosystemet til rådighed for
grønlandske myndigheder.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at Nemkon-
tosystemet i praksis vil blive stillet til rådighed af Digita-
liseringsstyrelsen. Bestemmelsen giver udelukkende hjem-
mel til, at Digitaliseringsstyrelsen kan sidestille grønlandske
myndigheder med danske myndigheder i forbindelse med
tilslutningen til Nemkontosystemet. Hjemlen ændrer ikke
på lovens territoriale anvendelsesområde, idet den alene til-
vejebringer hjemmel til at stille Nemkontosystemet til rådig-
hed. De materielle regler om offentlige betalinger, herunder
for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder, ud-
færdiges af Grønlands Selvstyre. Der henvises til bemærk-
ningerne til § 5 b i forslag til lov om ændring af offentlige
betalinger m.v., forarbejderne til Folketingstidende 2020-21,
tillæg A, L 108 som fremsat, side 5. Bestemmelsen i lovens
§ 5 b hjemler derfor udelukkende, at grønlandske myndighe-
der tilsluttes Nemkontosystemet på samme vilkår, som dan-
ske myndigheder er tilsluttet. Der henvises til de almindeli-
ge bemærkninger i forslag til lov om ændring af offentlige
betalinger m.v., forarbejderne til Folketingstidende 2020-21,
tillæg A, L 108 som fremsat, side 2.
Det bemærkes, at Grønland med Inatsisartutlov nr. 10 af 19.
november 2020 om offentlige betalinger m.v. og Selvstyrets
bekendtgørelse nr. 14 af 14. februar 2022 om ikrafttræden
af Inatsisartutlov om offentlige betalinger m.v. har fastsat
regler om den grønlandske Nemkontoordning.
Herudover har Digitaliseringsstyrelsen og de grønlandske
myndigheder indgået et retligt bindende instrument. Det
retligt bindende instrument er indgået, da Grønland har et
andet databeskyttelsesniveau end Danmark, og Digitalise-
ringsstyrelsen derfor skal give de nødvendige garantier i
forbindelse med overførslen af personoplysninger mellem
Danmark og Grønland, jf. databeskyttelsesforordningens ar-
tikel 46, stk. 1.
2.8.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Nemkontosystemet er en central og kritisk offentlig digital
infrastruktur, som anvendes af offentlige myndigheder til
effektivt og sikkert at gennemføre betalinger til betalings-
modtagere i Danmark.
For at varetage dette hensyn og for at opnå de øvrige formål,
der ligger til grund for lovforslaget, foreslås det, at Digitali-
36
seringsstyrelsen pålægges som myndighedsopgave at stille
Nemkontosystemet til rådighed for offentlige udbetalere og
private kontoformidlere.
Det betyder, at Digitaliseringsstyrelsen på vegne af den
danske stat skal stille Nemkontosystemet til rådighed for
offentlige udbetalere og private kontoformidlere, der agerer
på vegne af private udbetalere, og derved give offentlige ud-
betalere og private kontoformidlere mulighed for at benytte
Nemkontosystemet.
Digitaliseringsstyrelsen har derfor en særlig status som in-
strument og teknisk tjeneste for hele den offentlige sektor,
og Digitaliseringsstyrelsen skal imødekomme alle offentlige
udbetaleres anmodning om tilslutning i overensstemmelse
med denne lovs bestemmelser. Den udbudsretlige relation
mellem Digitaliseringsstyrelsen og de offentlige udbetalere
er i denne henseende af intern karakter, kendetegnet ved
Digitaliseringsstyrelsens underordning og afhængighed af
de offentlige udbetalere, når de afgiver deres anmodning om
tilslutning i medfør af loven.
Den foreslåede løsning indebærer således, at Digitaliserings-
styrelsen gives en eksklusiv rettighed, som omhandlet i § 17
i udbudsloven, til at levere Nemkontosystemet til offentlige
udbetalere, som pålægges pligt til at anvende løsningen. Lo-
ven med tilhørende bekendtgørelser udgør i denne sammen-
hæng en ensidig administrativ retsakt, der alene opstiller
betingelser for Digitaliseringsstyrelsen. Eftersom alle regler
om tilrådighedsstillelse og anvendelse følger af loven, vil
der ikke være tale om en gensidigt bebyrdende kontrakt,
jf. udbudslovens § 24, nr. 24, og offentlige udbetalere kan
således anskaffe Nemkontosystemet fra Digitaliseringssty-
relsen i medfør af loven, uden at skulle gennemføre et ud-
bud, jf. også præambelbetragtning nr. 5 og nr. 34 i Europa
Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2014/24 af 26. februar
2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (herefter udbudsdirektivet).
Offentlige udbetalere har en pligt til at anskaffe Nemkonto-
systemet af Digitaliseringsstyrelsen. Offentlige udbetaleres
anskaffelse af Nemkontosystemet fra Digitaliseringsstyrel-
sen foretages i medfør af loven og uden, at det for offentlige
udbetalere er muligt at forhandle om vilkår for Nemkon-
tosystemets anvendelse og vederlag. Offentlige udbetalere
betaler for tilslutning til Nemkontosystemet, mens anvendel-
sen af Nemkontosystemet er vederlagsfri for de offentlige
udbetalere, idet omkostningerne hertil finansieres af den
samlede bevilling til Nemkontosystemet, som indgår i Digi-
taliseringsstyrelsens bevilling på Finansloven.
Anskaffelsespligten af Nemkontosystemet har til formål at
sikre den offentlige orden og sikkerhed, herunder hensynet
til de samfundsøkonomiske overvejelser om fælles anskaf-
felse af it-løsninger i staten.
Offentlige udbetaleres pligt til at anskaffe Nemkontosyste-
met fra Digitaliseringsstyrelsen udbreder anvendelsen af
Nemkontosystemet som fælles offentlig betalingsløsning,
hvilket sikrer kendskab til løsningen i det danske sam-
fund. Kendskab til Nemkontosystemet er afgørende for bru-
gen, sikkerheden og tilliden til de offentlige udbetalinger,
hvilket er en forudsætning for den offentlige orden. Hensy-
net til den offentlige sikkerhed varetages ligeledes gennem
denne pligt, idet samlet statslig kontrol med samfundskritisk
it-infrastruktur sikres. Herved vil Nemkontosystemet løben-
de og effektivt kunne opdateres i takt med den teknologiske
udvikling samt et skiftende digitalt trusselsbillede. Større
sikkerhed opnås således, når de offentlige udbetalere fortsat
forpligtes til at anvende denne it-infrastrukturløsning.
Forpligtelsen til at stille systemet til rådighed for offentlige
udbetalere indebærer en forpligtelse til at gøre systemet til-
gængeligt for de offentlige udbetaleres anvendelse af Nem-
kontosystemet til at sende betalingsordrer til udbetaling via
systemet. Hvis Nemkontosystemet i en længere periode ikke
er tilgængeligt for de offentlige udbetalere f.eks. ved plan-
lagt nedetid som følge af vedligehold eller driftsforstyrrelser
eller nedbrud, har Digitaliseringsstyrelsen en forpligtelse til
at sikre, at systemets funktioner hurtigst muligt bliver til-
gængelige, så der kan gennemføres betalinger via systemet.
Digitaliseringsstyrelsen vil ved længerevarende eller uforud-
sete nedbrud orientere relevante offentlige udbetalere om
deres forpligtelse til at udbetale på anden vis uden om
Nemkontosystemet. Vurderingen af, hvornår de offentlige
udbetalere skal udbetale på anden vis uden om Nemkontosy-
stemet, vil bero på en konkret vurdering fra Digitaliserings-
styrelsen baseret på nedetidens varighed og karakter. Den
enkelte offentlige udbetaler vil i disse tilfælde selv have
pligt til at sikre, at betalingerne til betalingsmodtagere kan
gennemføres på anden vis, hvis Nemkontosystemet ikke
er tilgængeligt. I de tilfælde hvor den offentlige udbetaler
skal udbetale på anden vis end via Nemkontosystemet, vil
Digitaliseringsstyrelsen gå i dialog og yde vejledning til de
offentlige udbetalere om standsning af eventuelle igangsatte
betalingsordrer, med henblik på at forhindre dobbeltudbeta-
linger. Vurderingen, af hvem der bærer et eventuelt ansvar
for eventuelle dobbeltudbetalinger, vil bero på en konkret
vurdering.
Digitaliseringsstyrelsen vil i muligt omfang bistå de offent-
lige udbetalere med at få adgang til betalingsoplysninger
på betalingsmodtagere fra Nemkontosystemet, såfremt dette
vurderes proportionalt og forsvarligt. Digitaliseringsstyrel-
sens primære forpligtelse ved systemets manglende tilgæn-
gelighed vil dog være at sikre, at systemet bliver tilgænge-
liggjort på ny.
Lovforslaget giver desuden private kontoformidlere, der
agerer på vegne af private udbetalere en ret til, at disse, efter
aftale med Digitaliseringsstyrelsen, kan anvende Nemkonto-
systemet under overholdelse af aftalevilkår og de regler om
bl.a. tilrådighedsstillelse og anvendelse, som kan fastsættes
af ministeren for digitalisering. Dette indebærer en forplig-
tigelse for Digitaliseringsstyrelsen til mod betaling at gøre
det muligt for private kontoformidlere at foretage kontoop-
slag på vegne af private udbetalere med kontooplysninger
37
om betalingsmodtagers Nemkonto. Private kontoformidlere
vil kunne tilslutte sig Nemkontosystemet direkte efter den
foreslåede § 18 eller via en operatør af finansiel digital
infrastruktur efter den foreslåede § 19.
Hvis Nemkontosystemet i en periode ikke er tilgængeligt for
de private kontoformidlere f.eks. ved planlagt nedetid som
følge af vedligehold eller driftsforstyrrelser eller nedbrud,
har Digitaliseringsstyrelsen ingen pligt til at bistå private
kontoformidlere med at tilvejebringe kontooplysninger på
anden vis. Det indebærer, at den enkelte private kontofor-
midler eller private udbetaler afhængig af det underliggende
aftaleforhold selv vil skulle tilvejebringe kontooplysninger-
ne på anden vis, hvis Nemkontosystemet ikke er tilgænge-
ligt.
Når tilrådighedsstillelsen af Nemkontosystemet sker centralt
som led i en myndighedsopgave, sikres grundlaget for
en fællesoffentlig it-infrastruktur. Tilrådighedsstillelsen for-
udsætter, at Digitaliseringsstyrelsen sikrer udvikling, drift,
vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosystemet. Det
foreslås derfor, at Digitaliseringsstyrelsen er systemejer og
sikrer udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af
Nemkontosystemet.
Ved systemejer forstås, at Digitaliseringsstyrelsen ejer og er
ansvarlig for Nemkontosystemet. Det vil derfor være Digita-
liseringsstyrelsens ansvar at indkøbe og sikre udviklingen
af drift, vedligehold og forvaltning af Nemkontosystemet,
og at systemet løbende udvikles, så det er tidssvarende og
til enhver tid overholder gældende regler og standarder for
offentlige it-systemer, herunder krav til sikkerhed.
Digitaliseringsstyrelsens ejerskab over Nemkontosystemet
vil give styrelsen bedre muligheder for at varetage videreud-
vikling af systemet og sikre, at systemet kan imødekomme
anvenderes forretningsbehov i højere grad end i dag. Digita-
liseringsstyrelsens indkøb af Nemkontosystemet sker under
overholdelse af de til enhver tid gældende udbudsregler.
Digitaliseringsstyrelsen vil som systemejer have til opgave
at sikre, at forkerte kontooplysninger ikke bliver knyttet til
en betalingsordre hos offentlige udbetalere grundet en fejl i
Nemkontosystemet.
Digitaliseringsstyrelsen er ikke ansvarlig for fejl, som skyl-
des forhold udenfor Nemkontosystemet, f.eks. i det tilfæl-
de, hvor betalingsmodtageren oplyser forkerte kontooplys-
ninger, eller en sagsbehandler hos en offentlig udbetaler
fejlindtaster et kontonummer i Nemkontosystemet.
Ved udvikling forstås Digitaliseringsstyrelsens ansvar for at
sikre, at Nemkontosystemet etableres, idriftsættes og ibrug-
tages, så systemet kan stilles til rådighed for offentlige ud-
betalere og private kontoformidlere, der agerer på vegne af
private udbetalere.
Ved drift af Nemkontosystemet forstås Digitaliseringsstyrel-
sens ansvar for at sikre en effektiv, sikker og stabil drift af
Nemkontosystemet, herunder at systemet er tilgængeligt for
offentlige udbetalere og private kontoformidlere.
Ved vedligeholdelse forstås Digitaliseringsstyrelsens ansvar
for at sikre, at Nemkontosystemet løbende vedligeholdes
med henblik på at sikre en sikker og stabil drift samt for
at opretholde Nemkontosystemets funktionalitet og forret-
ningsmæssige værdi.
Ved forvaltning forstås ansvaret for at sikre en korrekt for-
valtning af Nemkontosystemet, herunder forvaltningen af
Nemkontosystemets data og processer for betalingsordrer
samt for at stille en supportfunktion til rådighed for anven-
dere af systemet.
Det foreslås, at Digitaliseringsstyrelsen kan udpege andre
offentlige myndigheder eller juridiske enheder til på vegne
af Digitaliseringsstyrelsen at varetage opgaver med udvik-
ling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosyste-
met.
Med den foreslåede ordning kan Digitaliseringsstyrelsen ud-
pege en eller flere offentlige eller private leverandører til
at varetage opgaver, som det ellers påhviler Digitaliserings-
styrelsen at varetage som systemejer. Hvis Digitaliserings-
styrelsen udpeger en leverandør, vil der i aftalen kunne
fastsættes regler for leverandørens opgavevaretagelse, her-
under f.eks. krav til standarder for opgavevaretagelsen eller
regler om den udpegede offentlige myndighed eller private
virksomheds anvendelse af underleverandører.
Aftalen vil f.eks. også kunne tage sigte på at begrænse
misbrugsmulighederne for de personer, som har adgang til
Nemkontosystemet. Dette kan f.eks. ske ved udarbejdelse af
sikkerhedsprocedurer, ved sikkerhedsgodkendelse af medar-
bejdere, som skal have adgang til Nemkontosystemet og ved
at sikre, at det kun er en snæver kreds, som har direkte
adgang til oplysninger i Nemkontosystemet. Det kan endvi-
dere aftales, at det skal være muligt at kontrollere, hvem der
har trukket oplysninger fra Nemkontosystemet, og hvilke
konkrete oplysninger den enkelte medarbejder har trukket.
Det bør kun være medarbejdere, som er ansat i stillinger,
hvor der er et særligt behov for at trække oplysninger fra
Nemkontosystemet, som godkendes til at få adgang i syste-
met. Oplysningerne, som disse ansatte får kendskab til, vil
være tavshedsbelagt i kraft af de almindelige regler om
offentligt ansattes tavshedspligt. Derudover vil offentlige
udbetalere og enhver, der varetager opgaver efter lovforsla-
get, være forpligtede til at iagttage tavshed over for uved-
kommende med hensyn til oplysninger om den tekniske og
sikkerhedsmæssige indretning og om processer for oprethol-
delse, vedligeholdelse og drift af sikkerhed i Nemkontosy-
stemet, jf. den foreslåede § 23 og bemærkningerne hertil.
Digitaliseringsstyrelsen vil have det overordnede ansvar for
Nemkontosystemet og skal sikre, at den eller de udpegede
leverandører er kompetente, samt at de forsvarligt og på
bedst mulige måde vil kunne udføre de tildelte opgaver,
herunder opfyldelse af de retlige krav, som Digitaliserings-
38
styrelsen er underlagt i forbindelse med udvikling, drift,
vedligeholdelse, forvaltning af Nemkontosystemet.
Det foreslås desuden, at ministeren for digitalisering kan
fastsætte nærmere regler om tilrådighedsstillelse for offentli-
ge udbetalere og private kontoformidlere.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fast-
sætte regler, der fastlægger, hvordan Digitaliseringsstyrelsen
stiller Nemkontosystemet til rådighed, samt den ydelse, som
de offentlige udbetalere vil modtage. Derudover forventes
det, at der bliver fastsat regler for håndtering af fejlindberet-
ninger, mulighed for at modtage support m.v.
Det foreslås herudover, at Digitaliseringsstyrelsen kan stil-
le Nemkontosystemet til rådighed for grønlandske myndig-
heder. Digitaliseringsstyrelsen vil således kunne sidestille
grønlandske myndigheder med danske myndigheder i for-
bindelse med tilslutningen til Nemkontosystemet. Hjemlen
ændrer ikke på lovens territoriale anvendelsesområde, idet
den alene tilvejebringer hjemmel til at stille Nemkontosyste-
met til rådighed. De materielle regler om offentlige betalin-
ger, herunder for privatpersoner, juridiske enheder og offent-
lige udbetalere, udfærdiges af Grønlands Selvstyre. Loven
hjemler derfor udelukkende, at grønlandske offentlige ud-
betalere kan tilsluttes Nemkontosystemet på samme vilkår,
som danske offentlige udbetalere er tilsluttet.
Det vil dog være en nødvendig forudsætning, at de grøn-
landske myndigheder har adgang til betalingsmodtagerens
personnummer, CVR- eller P-nummer for at kunne anven-
de Nemkontosystemet, da betalingsmodtageren identificeres
via disse numre, når en betalingsordre sendes via Nemkon-
tosystemet.
2.9 Tavshedspligt
2.9.1 Gældende ret
Efter offentlighedslovens § 7, stk. 1, kan enhver forlange
at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til
eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ
sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Retten
til aktindsigt omfatter med de i §§ 19-35 nævnte undtagelser
1) alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, og 2)
indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrø-
rende den pågældende sags dokumenter, jf. offentlighedslo-
vens § 7, stk. 2.
Retten til aktindsigt efter offentlighedslovens § 7, stk. 1, er
begrænset af de undtagelser, der følger af bestemmelserne i
offentlighedslovens §§ 19-35. Efter offentlighedslovens § 31
kan retten til aktindsigt således begrænses, i det omfang det
er af væsentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets
forsvar. Det følger af forarbejderne til offentlighedsloven, at
der med bestemmelsen kan undtages oplysninger om bl.a. et
ministeriums it-sikkerhed, jf. betænkning nr. 1510/2009 om
offentlighedsloven, side 664.
I Folketingets Ombudsmands udtalelse af 9. maj 2007 (j.nr.
2007-0333-801) har ombudsmanden anerkendt, at Statsmi-
nisteriet under henvisning til ministeriets IT-sikkerhed kun-
ne afslå aktindsigt i navnet på en bestemt IT-virksom-
hed. Som begrundelse herfor havde Statsministeriet henvist
til, at den pågældende virksomhed og dens produkter spille-
de en afgørende rolle for Statsministeriets IT-sikkerhed, og
at en offentliggørelse af virksomhedens navn ville svække
ministeriets IT-sikkerhed. Afslaget blev meddelt i medfør
af § 13, stk. 1, nr. 1, i lov nr. 572 af 19. december 1985
om offentlighed i forvaltningen, som er videreført med den
gældende offentlighedslovs § 31.
Det er imidlertid ikke i alle tilfælde, at hensynet til sikker-
heden omkring et it-system kan begrunde en undtagelse af
oplysningerne fra aktindsigt efter offentlighedslovens regler,
jf. ombudsmandens udtalelse i FOB 2013-17, hvor ombuds-
manden fandt, at oplysninger om NemID ikke kunne undta-
ges fra aktindsigt af hensyn til statens sikkerhed.
Pligten til at meddele oplysninger er også begrænset af sær-
lige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med
hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste
eller hverv, jf. offentlighedslovens § 35.
Retsvirkningen af, at der foreligger en særlig tavshedspligt-
sbestemmelse, er, at de forhold, der er omfattet af bestem-
melsen, ikke er undergivet aktindsigt efter offentlighedslo-
ven. Er kun en del af oplysningerne i et dokument omfattet
af en særlig tavshedspligtsbestemmelse, vil myndigheden
skulle meddele aktindsigt i dokumentets øvrige indhold,
jf. Offentlighedsloven med kommentarer af Mohammad Ah-
san, 3. udgave, 2022, s. 841.
Endvidere har en særlig tavshedspligtsbestemmelse den
konsekvens, at forvaltningsmyndigheden vil være afskåret
fra efter eget skøn at give meroffentlighed, medmindre myn-
digheden selv er rådig over den interesse, der tilsigtes be-
skyttet ved tavshedspligten.
Efter straffelovens § 152, stk. 1, straffes den, som virker
eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som
uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger,
hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab,
med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. En oplysning er
fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse
er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt
at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til
offentlige eller private interesser, jf. straffelovens § 152, stk.
3.
Straffelovens § 152 a fastslår, at bestemmelsen i § 152 fin-
der tilsvarende anvendelse på den, som i øvrigt er eller har
været beskæftiget med opgaver, der udføres efter aftale med
en offentlig myndighed. Det samme gælder den, som virker
eller har virket ved telefonanlæg, der er anerkendt af det
offentlige.
I forvaltningslovens § 27, stk. 1-4, er der angivet en række
hensyn til offentlige og private interesser, der – efter en kon-
kret vurdering i hvert enkelt tilfælde – kan føre til, at en op-
39
lysning er fortrolig og dermed undergivet tavshedspligt. Be-
stemmelsen er udformet således, at der i vidt omfang er
sammenfald mellem på den ene side de oplysninger, der er
undtaget fra retten til aktindsigt i medfør af offentlighedslo-
vens §§ 30-33, og på den anden side de oplysninger, der
anses for fortrolige i medfør af bestemmelsen i forvaltnings-
lovens § 27 om tavshedspligt.
2.9.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Oplysninger, der er af væsentlig betydning for statens it-sik-
kerhed, er omfattet af den almindelige tavshedspligt i straf-
felovens § 152 og forvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Det
er imidlertid Digitaliseringsministeriets vurdering, at Nem-
kontosystemets karakter af samfundskritisk it-infrastruktur
indebærer et behov for, at alle oplysninger om den tekniske
og sikkerhedsmæssige indretning og om processer for ud-
vikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af sikkerhed i
Nemkontosystemet er omfattet af tavshedspligt.
Digitaliseringsministeriet vurderer derfor, at der er behov for
at indføre en særlig tavshedspligt, der er bredere end straf-
felovens §§ 152-152 f. Den foreslåede særlige tavshedspligt-
sbestemmelse svarer til § 19 i lov om MitID og NemLog-in.
Digitaliseringsstyrelsen vil som systemejer blive ansvarlig
for udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nem-
kontosystemet. Tavshedspligten vil således foruden Digitali-
seringsstyrelsens medarbejdere og leverandøren til Nemkon-
tosystemet omfatte offentlige udbetalere, tilsluttede institut-
ter, private kontoformidlere, operatører af finansielle digitale
infrastrukturer og enhver der varetager opgaver i henhold til
loven eller i øvrigt yder bistand hertil.
Den foreslåede ordning indebærer, at der uden videre gælder
tavshedspligt med hensyn til oplysninger om den tekniske
og sikkerhedsmæssige indretning og om processer for opret-
holdelse, vedligeholdelse og drift af sikkerhed i Nemkonto-
systemet, dvs. uden at der skal foretages en konkret vurde-
ring af, om videregivelse eller udlevering af oplysningerne
vil indebære en sikkerhedsmæssig risiko. Det omfatter bl.a.
oplysninger om Nemkontosystemets indretning. Tavsheds-
pligten gælder for alle oplysninger af den nævnte art.
Den foreslåede bestemmelse indebærer herudover, at de tav-
shedsbelagte oplysninger ikke kan videregives til uvedkom-
mende, herved skal forstås private parter, der ikke varetager
opgaver efter den foreslåede ordning. For så vidt angår
videregivelse til andre forvaltningsmyndigheder reguleres
spørgsmålet i medfør af de almindelige regler i navnlig
forvaltningslovens §§ 28 og 31. Den særlige tavshedspligt
viger også for videregivelsespligt, der måtte være fastsat i
anden lovgivning, f.eks. § 9 i lov om gransknings- og un-
dersøgelseskommissioner, og § 19, stk. 1, i lov om Folketin-
gets Ombudsmand. Den foreslåede bestemmelse er således
ikke til hinder for, at offentlige myndigheder kan videregive
oplysninger m.v. til andre offentlige myndigheder, i det om-
fang dette er nødvendigt for at disse kan udføre de opgaver,
som de er pålagt, eller i det omfang en sådan forpligtelse
følger af anden lovgivning.
Den særlige tavshedspligtsbestemmelse vil bl.a. indebære
en begrænsning af muligheden for aktindsigt efter offentlig-
hedsloven, idet de forhold, der er omfattet af bestemmelsen,
vil kunne undtages med henvisning til offentlighedslovens §
35.
Den særlige tavshedspligtsbestemmelse vil desuden indebæ-
re, at den myndighed, der søges aktindsigt hos, vil være
afskåret fra efter eget skøn at give meroffentlighed i oplys-
ninger, der er omfattet af tavshedspligten, jf. offentligheds-
lovens § 14, jf. Offentlighedsloven med kommentarer af
Mohammed Ahsan, 3. udgave, 2022, s. 357.
2.10 Behandling af oplysninger og dataansvar
2.10.1 Gældende ret
Efter § 4, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v. fastsæt-
ter ministeren for digitalisering regler om etablering af et
register, der indeholder oplysninger om konti anvist efter
lovens §§ 1 og 2.
Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at formålet
med etableringen af registret er at samle oplysninger om
de konti, som borgere og virksomheder anmelder til den
systemansvarlige som Nemkonti. Herudover fremgår det, at
oprettelse af Nemkontoordningen bygger på, at der centralt
er samlet oplysninger om de konti, der er registreret som
Nemkonti, og hvorfra der i forbindelse med udbetaling af
pengebeløb kan tilvejebringes oplysninger. Den foreslåede
Nemkontoordning hviler derfor på en nødvendig forudsæt-
ning om, at et sådant register oprettes, da ordningen ellers
ikke ville kunne fungere i praksis, jf. Folketingstidende
2003-04, tillæg A, side 1097.
Videre fremgår det af forarbejderne, at det i samarbejde mel-
lem Digitaliseringsministeriet og Datatilsynet bestemmes,
hvordan registret i praksis etableres, jf. Folketingstidende
2003-04, tillæg A, side 1086. Datatilsynet har peget på, at
der bør fastsættes en sletningsfrist, dvs. en frist for, hvor
længe oplysninger om pengeinstitutkonti kan være registre-
rede. Datatilsynet har herved henvist til, at oplysninger om
ubenyttede konti bør slettes for at undgå en unødig dataop-
hobning, og man har peget på, at sletningsfristen passende
kan sættes til 5 år. Datatilsynet har imidlertid erklæret sig
villig til at overveje en anden sletningsfrist, hvis dette skøn-
nes nødvendigt, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side
1098.
Ministeren for digitalisering har med hjemmel i § 4, stk. 1,
udstedt Nemkontobekendtgørelsen. Det fremgår af bekendt-
gørelsens § 1, at for at lette udbetalinger til borgere og
virksomheder, der modtager betalinger, herunder lønudbeta-
linger, fra offentlige myndigheder, samt effektivisere beta-
lingshåndteringen og kontoadministrationen hos de offentli-
ge myndigheder, der forestår udbetalingerne, etableres der
et fælles offentligt register med oplysninger om, til hvilken
40
konto i et pengeinstitut de offentlige myndigheder med fri-
gørende virkning udbetaler til.
Videre følger det af Nemkontobekendtgørelsens § 10, at
Nemkontosystemet i Nemkontoregistret indeholder to for-
mer for registreringer af oplysninger om pengeinstitutkon-
ti, dels registrering af Nemkonti og dels registrering af
specifikke konti. Efter bekendtgørelsens § 11 indeholder
Nemkontoregistret oplysning om Nemkonto, der er en pen-
geinstitutkonto anvist af en borger eller virksomhed som
Nemkonto. Specifikke konti i Nemkontoregistret indeholder
oplysninger om en pengeinstitutkonto forskellig fra Nem-
kontoen tilhørende en borger eller virksomhed, hvortil en
specifik ydelse fra en bestemt offentlig myndighed skal ud-
betales.
Det følger endvidere af Nemkontobekendtgørelsens § 16,
stk. 1 og 2, at den løbende opdatering af Nemkonti primært
forudsættes foretaget således:
1) indberetning fra pengeinstitutterne på vegne af borgere
og virksomheder, og
2) indberetning fra borgere via Nemkontosystemets selv-
betjeningsløsning.
Herudover kan offentlige myndigheder på vegne af borgere
og virksomheder foretage løbende opdateringer af Nemkonti
og specifikke konti.
Den offentlige myndighed er i den forbindelse ansvarlig for
at videregive oplysninger til Digitaliseringsstyrelsen vedrø-
rende specifikke konti knyttet til den pågældende myndig-
hed. Dette indebærer, at myndigheden blandt andet er an-
svarlig for at sikre, at de videregivne oplysninger til enhver
tid er korrekte og opdaterede, jf. § 26 i Nemkontobekendt-
gørelsen.
Efter Nemkontobekendtgørelsens § 30 er offentlige myndig-
heder forpligtede til at anvende Nemkontosystemet i for-
bindelse med udbetalinger til borgere og virksomheder. En
betalingsordre fra en offentlig myndighed vil i Nemkontosy-
stemet kompletteres, dvs. påføres oplysning fra Nemkonto-
systemet om, til hvilken pengeinstitutkonto det anviste beløb
skal overføres, jf. § 14 i Nemkontobekendtgørelsen.
Videre fremgår det af Nemkontobekendtgørelsens § 17, at
de offentlige myndigheder ikke kan få oplyst en borgers
eller virksomheds fulde Nemkonto ved opslag i Nemkontor-
egistret, idet kontonummerets fire sidste cifre er skjult. En
bestemt offentlig myndighed har dog i Nemkontoregistret,
som indeholder specifikke konti, adgang til oplysninger om
borgeres eller virksomheders fulde kontonummer knyttet til
ydelser fra den pågældende myndighed. Herudover har en
given offentlig myndighed kun adgang til oplysninger om
myndighedens egne betalingsordrer og gennemførte betalin-
ger i Nemkontosystemet.
Efter § 5 a, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v., kan
private udbetalere mod betaling og på nærmere fastsatte vil-
kår anvende det etablerede kontoregister og i medfør heraf
udviklede Nemkontosystem til formidling af udbetalinger til
betalingsmodtagerens Nemkonto. Det følger af forarbejder-
ne til bestemmelsen, at de private udbetaleres anvendelse af
registeret sker ved fremsendelse af betalingsordrer til den
systemansvarlige, jf. lovens § 5. Den systemansvarlige påfø-
rer betalingerne kontonummer via Nemkontoregisteret. Pri-
vate udbetalere har således ikke via opslag eller på anden
måde adgang til selve registeret. Udbetalingerne fra de pri-
vate udbetalere vil blive systemmæssigt registreret (logget) i
Nemkontosystemet, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A,
L 186 som fremsat, side 6680.
Efter § 2, stk. 3, i lov om offentlige betalinger m.v. slettes
oplysningen om en anvist konto i Nemkontoregistret, som er
etableret efter lovens § 4, ved død, ved juridiske personers
ophør, eller såfremt en fysisk person ophører med at være
arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende.
Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at pligten til
at foretage sletning påhviler den systemansvarlige, som mi-
nisteren for digitalisering har udpeget efter lovens § 5. Den-
ne pligt indtræder, når skifteretten har afsluttet boet efter
en afdød. For så vidt angår juridiske personer indtræder den-
ne pligt fra tidspunktet, hvor skifteretten har afsluttet bobe-
handlingen vedrørende et selskab, der er erklæret konkurs,
den juridiske person er tvangsopløst, likvidation er indtrådt,
eller det på anden måde endeligt er fastslået, at den juridi-
ske person er ophørt med at eksistere, jf. Folketingstidende
2003-04, tillæg A, side 1096.
Hvis en fysisk person, der som arbejdsgiver eller selvstæn-
dig erhvervsdrivende er tildelt et CVR-nummer, jf. lovens
§ 1, stk. 2, 2. pkt., erklæres konkurs, slettes oplysningen
om den pågældendes Nemkonto i registret. Vedkommende
vil imidlertid typisk også være omfattet af lovens § 1, stk.
1. Oplysningen om en Nemkonto anvist efter denne bestem-
melse, skal imidlertid ikke slettes, da vedkommende har
brug for denne konto til andre fremtidige aktiviteter, jf. Fol-
ketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1096.
Hvis den, der erklæres konkurs, er en person eller en person-
ligt drevet virksomhed, og det er nødvendigt, at konkursboet
får en ny Nemkonto, påhviler det skifteretten og kurator at
påse, at konkursboet anmelder en Nemkonto. Det kan f.eks.
være tilfældet, hvor der sker udbetaling af pengebeløb fra
det offentlige til konkursboet, og den, der erklæres konkurs,
har andre aktiviteter, som kræver en NemKonto, jf. Folke-
tingstidende 2003-04, tillæg A, side 1096.
Det fremgår også af Nemkontobekendtgørelsens § 16, stk. 3,
at den private leverandør ved borgeres død foranlediger skift
af personnummer eller ved virksomheders ophør foranledi-
ger, at den tilknyttede Nemkonto og specifikke konti ikke
kan anvendes efter en nærmere fastsat periode.
Lov om offentlige betalinger m.v. fastsætter ikke udtryk-
kelige regler for databeskyttelse ved behandlingen af per-
sonoplysninger i Nemkontosystemet, hvorfor de regler og
principper, som følger af databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven, finder anvendelse.
41
Oplysninger fra Nemkontosystemet om udbetalinger fra of-
fentlige myndigheder kan videregives til et inddrivelsessy-
stem administreret af told- og skatteforvaltningen, jf. § 4 a,
stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v. Det fremgår af
forarbejderne til bestemmelsen, at de oplysninger, der kan
videregives, blandt andet drejer sig om betalingsmodtagers
identitet, beløbsstørrelse, udbetalende myndighed samt arten
af udbetaling m.v., jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A,
L 21 som fremsat, side 308.
Lov om offentlige betalinger m.v. fastsætter ikke yderligere
regler om videregivelse af personoplysninger eller andre
oplysninger i Nemkontosystemet til private eller offentlige
enheder, ud over videregivelse af borgere og virksomheders
kontonumre til private udbetalere og offentlige myndighe-
der, jf. § 5 a, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v. og
§ 14 i Nemkontobekendtgørelsen. Digitaliseringsstyrelsens
videregivelse af andre oplysninger end borgere og virksom-
heders kontonumre, i forbindelse med private udbetalere
og offentlige myndigheders udbetalinger til de pågældende
borgere og virksomheder, reguleres således af reglerne i
forvaltningsloven samt databeskyttelsesforordningen og da-
tabeskyttelsesloven.
Efter Nemkontobekendtgørelsens § 33, stk. 1, er Digitali-
seringsstyrelsen dataansvarlig for Nemkontoregistret, herun-
der oplysninger om specifikke konti i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april
2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) og lov
nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til
forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
Videre fremgår det af Nemkontobekendtgørelsens § 2, stk.
2, 2. pkt., at den af Digitaliseringsstyrelsen udpegede private
leverandør er databehandler i henhold til databeskyttelses-
forordningen og databeskyttelsesloven.
Efter § 1, stk. 7, i lov om offentlige betalinger m.v., kan mi-
nisteren for digitalisering fastsætte regler om, at der i forbin-
delse med registrering eller ændring af en registrering i Det
Centrale Personregister, i Det Centrale Virksomhedsregister
eller i told- og skatteforvaltningens register over erhvervs-
drivende skal ske meddelelse om en anvist Nemkonto.
Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at ministeren
for digitalisering kan fastsætte regler om, at der i forbindel-
se med registrering eller ændring af en registrering i Det
Centrale Personregister, i Det Centrale Virksomhedsregister
eller told- og skatteforvaltningens register over erhvervs-
drivende skal ske meddelelse om en anvist Nemkonto til
den systemansvarlige efter lovens § 5, jf. Folketingstidende
2003-04, tillæg A, side 1095.
Videre fremgår det, at pligten til at foretage meddelelsen
vil påhvile kontoindehaveren, men foreslås ikke sanktione-
ret. Baggrunden for den foreslåede bemyndigelse er, at det
af praktiske grunde kan være hensigtsmæssigt, at anvisnin-
gen af en Nemkonto sker i forbindelse med registrering eller
ændring af en registrering i Det Centrale Personregister,
i Det Centrale Virksomhedsregister eller told- og skattefor-
valtningens register over erhvervsdrivende, jf. Folketingsti-
dende 2003-04, tillæg A, side 1095.
Det er ikke med bemyndigelsen tilsigtet, at der kan ske æn-
dringer af betingelserne for at blive registreret i de nævnte
registre. En tilsidesættelse af anvisningspligten kan derfor
ikke indebære, at en borger eller en virksomhed ikke kan
blive registreret, hvis betingelserne for registrering i øvrigt
er opfyldt, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side
1095.
Ministeren for digitalisering har med hjemmel i § 1, stk.
7, i lov om offentlige betalinger m.v., udstedt Nemkonto-
bekendtgørelsen, hvoraf det fremgår af § 34, at CPR-myn-
digheden stiller oplysninger fra CPR-registret til rådighed,
således at Nemkontoregistret kan opdateres med ændringer i
bestanden af CPR-numre. Videre fremgår det, at CVR-myn-
digheden stiller oplysninger fra CVR-registret til rådighed,
således at Nemkontoregistret kan opdateres med ændringer
i bestanden af CVR-numre og P-numre. Tilsvarende gælder
for Skatteforvaltningen, som skal stille SE-oplysninger fra
Erhvervssystemet til rådighed, således at Nemkontoregistret
kan opdateres med ændringer i bestanden af SE-numre.
2.10.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.10.2.1 Behandling af oplysninger til brug for udvikling,
drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosystemet
Det nye Nemkontosystems primære funktioner vil ligesom
det eksisterende Nemkontosystem være, at tilføje kontoo-
plysninger til betalingsordrer samt overføre betalingsordrer
for offentlige udbetalere, og besvare forespørgsler om kon-
tooplysninger (kontoopslag) for private udbetalere.
For at disse funktioner kan varetages, vil Nemkontosystemet
indeholde oplysninger om privatpersoner og juridiske enhe-
der.
Nemkontosystemet vil indeholde oplysninger om konti an-
vist som Nemkonti eller ydelsesspecifikke konti. Kontiene
vil være anvist via den pågældende betalingsmodtagers kon-
toførende institut, såfremt instituttet er pålagt forpligtelser
til offentlig tjeneste efter regler udstedt i medfør af lovfor-
slagets § 20, via offentlige udbetalere omfattet af regler ud-
stedt i medfør af lovforslagets § 11, eller via Nemkontosup-
porten. De juridiske enheder og offentlige udbetalere, som
indberetter data til brug for Nemkontosystemet, vil være
ansvarlige for at sikre, at de videregivne oplysninger er kor-
rekte og opdaterede. Det foreslås endvidere, at ministeren
for digitalisering fastsætter regler om, at privatpersoner her-
udover selv vil kunne foretage indberetninger via en digital
selvbetjeningsløsning.
42
Oplysninger om konti som er tilknyttet betalingsmodtageren
vil omfatte oplysninger om den konto, som er anvist som
Nemkonto, ydelsesspecifik konto eller anden konto, som
den offentlige udbetaler skal udbetale til. Oplysninger om
konti i Nemkontosystemet vil f.eks. være IBAN-nummer,
BIC-kode, bankkode, kontonummer og lignende oplysnin-
ger som skal anvendes til at identificere kontoen og fastslå
om kontoen kan anvendes som Nemkonto efter den foreslåe-
de § 5, stk. 1, og regler udstedt i medfør af den foreslåede §
5, stk. 2. Derudover videregives oplysningerne til anvender-
ne af Nemkontosystemet, så betalinger kan gennemføres.
For at Nemkontosystemet skal kunne fungere, skal der væ-
re en sikker og entydig indikator for betalingsmodtageren,
således at Nemkontosystemet kan identificere den konto,
hvortil der skal ske betaling.
I Danmark anvendes personnumre til en sikker identifika-
tion af fysiske personer og CVR-nummer, SE-nummer og/
eller P-nummer til sikker identifikation af juridiske enhe-
der. Det er derfor Digitaliseringsministeriets vurdering, at
det vil være nødvendigt at identificere privatpersoner via
deres personnummer for at sikre, at offentlige udbetalere
vil kunne foretage korrekte udbetalinger til rette betalings-
sted. For så vidt angår juridiske enheder foreslår ministeri-
et, at der anvendes entydige identifikatorer i form af CVR-
nummer, SE-nummer og/eller P-nummer.
Oplysninger om navn, adresse og værgemål vil ligeledes
blive behandlet i systemet, for bl.a. at sikre korrekt identi-
fikation af betalingsmodtageren ved offentlige udbetaleres
anvisning, ved aktivering af konti efter regler udstedt i med-
før af § 7, stk. 1, ved fremsendelse af breve vedrørende
forhold i Nemkontosystemet, som betalingsmodtageren skal
informeres om og andre lignende tilfælde, hvor det er nød-
vendigt at identificere betalingsmodtageren.
Det er således efter Digitaliseringsministeriets vurdering en
nødvendig forudsætning for systemets funktion og sikker-
hed, at der for privatpersoner behandles personoplysninger
som identifikator af privatpersoner.
Nemkontosystemet vil også indeholde oplysninger vedrø-
rende den enkelte anvisning, som eksempelvis datoen for,
hvornår en konto er blevet aktiveret og registreret som Nem-
konto i Nemkontosystemet, og hvordan kontoen er blevet
anvist til Nemkontosystemet.
I forbindelse med udvikling, drift, vedligeholdelse og for-
valtning af Nemkontosystemet vil regler og principper,
som følger af databeskyttelsesforordningen og -loven skulle
overholdes. Digitaliseringsministeriet vil efter behov inddra-
ge Datatilsynet.
2.10.2.2 Digitaliseringsstyrelsens dataansvar
Med den foreslåede ordning vil Digitaliseringsstyrelsen væ-
re dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger i
Nemkontosystemet. For det tilfælde, at Digitaliseringsstyrel-
sen nedlægges eller ændres, kan ministeren for digitalisering
udpege en anden dataansvarlig.
Det foreslås således, at Digitaliseringsstyrelsen vil være da-
taansvarlig for alle behandlingsaktiviteter i Nemkontosyste-
met.
Digitaliseringsstyrelsen vil som dataansvarlig være ansvar-
lig for at overholde den dataansvarliges forpligtelser efter
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Det
omfatter bl.a. at sikre databeskyttelse gennem design og
standardindstillinger i Nemkontosystemet, jf. databeskyttel-
sesforordningens artikel 25, at fastsætte de nødvendige sik-
kerhedsforanstaltninger med udgangspunkt i en risikovurde-
ring, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 32, samt om
nødvendigt foretage en konsekvensanalyse vedrørende data-
beskyttelse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 35. Di-
gitaliseringsstyrelsen vil endvidere skulle varetage oplys-
ningspligten samt behandle modtagne anmodninger fra de
registrerede om udøvelse af deres rettigheder efter databe-
skyttelsesforordningen.
Det er forudsat, at Digitaliseringsstyrelsen som dataansvar-
lig vil kunne behandle de oplysninger, herunder personop-
lysninger, der er nødvendige for at kunne stille Nemkonto-
systemet til rådighed for offentlige udbetalere og private
kontoformidlere. Dette vil også omfatte personoplysninger,
der er nødvendige for etableringen af det nye Nemkontosy-
stem, herunder i forbindelse med bl.a. migration af oplys-
ninger fra det eksisterende system til det nye system ved
overgangen fra det gamle til det nye system.
Den behandling, der foretages af Digitaliseringsstyrelsen i
Nemkontosystemet som dataansvarlig, vil bl.a. omfatte regi-
strering af betalingsordrer fra offentlige udbetalere, påføring
af betalingsmodtagerens Nemkonto eller ydelsesspecifikke
konto til betalingsordren, sammenholdelse af oplysninger
om betalingsmodtageren og ydelsesarten med oplysninger
om skyldnere, som modtages fra Skatteforvaltningen, og
registrering af retursvar fra det betalingsafviklende institut
om betalingstransaktionens gennemførelse.
Den behandling, der foretages af Digitaliseringsstyrelsen i
Nemkontosystemet vil herudover også omfatte behandlin-
gen af en fremsendt forespørgsel til Nemkontosystemet
(kontoopslag) fra en privat kontoformidler på vegne af en
privat udbetaler. En privat kontoformidler kan være tilslut-
tet Nemkontosystemet via en operatør af finansiel digital
infrastruktur, og i det tilfælde vil det være operatøren af
finansiel digital infrastruktur, der fremsender forespørgslen
til Nemkontosystemet på vegne af den private kontoformid-
ler, som fremsender forespørgslen på vegne af den priva-
te udbetaler. Digitaliseringsstyrelsen vil være dataansvarlig
for den behandling af forespørgslen, der foretages i Nem-
kontosystemet. Digitaliseringsstyrelsen vil efter behandlin-
gen i Nemkontosystemet videregive betalingsmodtagerens
kontooplysninger til den private udbetaler via den private
kontoformidler og potentielt operatøren af finansiel digital
43
infrastruktur, og den private udbetaler vil være dataansvarlig
for den eventuelle videre behandling.
Såfremt Digitaliseringsstyrelsen vælger at udpege offentlige
myndigheder eller juridiske enheder til på vegne af Digita-
liseringsstyrelsen at varetage opgaver, som er pålagt Digi-
taliseringsstyrelsen som systemejer, vil de udpegede offent-
lige myndigheder eller juridiske enheder agere som databe-
handlere på vegne af Digitaliseringsstyrelsen. De udpegede
offentlige myndigheder eller juridiske enheder vil således
alene behandle de pågældende personoplysninger på Digita-
liseringsstyrelsens vegne efter instruks og i henhold til en
skriftlig databehandleraftale i overensstemmelse med regler-
ne herom i databeskyttelsesforordningens artikel 28-29. For
en nærmere beskrivelse af Digitaliseringsstyrelsens opgaver
som systemejer, henvises til lovforslagets § 21 og bemærk-
ningerne hertil.
Som i den gældende ordning, vil der på Digitaliseringssty-
relsens instruks kunne ske migrering af data, herunder per-
sonoplysninger, i Nemkontosystemet fra én udpeget offent-
lig myndighed eller juridisk enhed til en anden. En udpeget
offentlig myndighed eller juridisk enhed vil udelukkende
agere som databehandler for Digitaliseringsstyrelsen. Der er
således tale om et aftalegrundlag, hvor Digitaliseringsstyrel-
sen kan vælge at opsige aftalen og tilbagetage eller flytte
data.
Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at Digitalise-
ringsstyrelsens indhentning, behandling og videregivelse af
personoplysninger i Nemkontosystemet er forenelig med da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvoref-
ter behandling af personoplysninger er lovlig, hvis behand-
lingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave
i samfundets interesse eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået på-
lagt. Der er således tale om, at Digitaliseringsstyrelsens
indhentning, behandling og videregivelse af personoplysnin-
ger sker i forbindelse med varetagelsen af de opgaver, som
styrelsen med lovforslaget vil få pålagt. Digitaliseringssty-
relsens behandling af personnumre vil kunne ske i overens-
stemmelse med databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, hvorefter
offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om per-
sonnummer med henblik på en entydig identifikation.
Digitaliseringsstyrelsen vil også kunne foretage behandling
af oplysninger om privatpersoner og juridiske enheder i
Nemkontosystemet til statistiske formål. Behandlingen vil
tjene til at danne et overordnet og generelt billede af risiko
for svindel med Nemkonti. Resultatet af disse statistiske
formål vil eksempelvis kunne anvendes i indsatsen med
at forebygge svig og mindske risikoen for økonomisk kri-
minalitet. Ved statistiske formål forstås en behandling, der
er nødvendig for statistiske undersøgelser eller frembringel-
se af statistiske resultater, der kan vise svindelmønstre i
Nemkontosystemet. Behandlingen til statistiske formål vil
følge billedet for svigstilfælde, og de statistiske undersøgel-
ser vil derfor være dynamiske. Digitaliseringsstyrelsen vil
eksempelvis kunne undersøge antallet af anviste Nemkonti i
såkaldte højrisikolande, på baggrund af oplysninger om, at
et givent land har høj risiko for terrorfinansiering, hvidvask,
svig eller lignende. Behandlingen af personoplysninger vil
kunne ske efter de almindelige regler i databeskyttelsesfor-
ordning med hjemmel i forordningens artikel 6, stk. 1, litra
e, og databeskyttelseslovens § 10, stk. 2. Resultatet eller
personoplysningerne vil ikke kunne anvendes til støtte for
foranstaltninger eller afgørelser, der vedrører bestemte fysi-
ske personer. Ved eventuel offentliggørelse af resultaterne
af behandlingen vil personoplysninger blive anonymiseret
eller pseudonomiseret, så bestemte fysiske personer ikke
kan identificeres.
2.10.2.3 Behandling af oplysninger af hensyn til anvendere
af Nemkontosystemets kontrol- og tilsynsopgaver
Digitaliseringsministeriet ønsker at styrke anvendere af
Nemkontosystemets medvirken til at udføre bedre kontrol
og forebygge økonomisk kriminalitet, herunder svindel og
misbrug med Nemkonti og ydelsesspecifikke konti. Mini-
steriet vurderer derfor, at der med lovforslaget også skal
gives mulighed for, at ministeren for digitalisering vil kunne
fastsætte regler om, at Digitaliseringsstyrelsen kan behandle
oplysninger i Nemkontosystemet om privatpersoner og juri-
diske enheder, når det er nødvendigt af hensyn til anvendere
af Nemkontosystemets kontrol- og tilsynsopgaver.
Ved kontrol- og tilsynsopgaver forstås opgaver, der har til
formål at mindske risikoen for utilsigtede fejl, svindel og
misbrug med betalingsmodtageres og anvendere af Nem-
kontosystemets midler.
Ved anvendere af Nemkontosystemet forstås de aktører, som
direkte eller indirekte benytter Nemkontosystemet, og som
er omfattet af dette lovforslag. Det vil eksempelvis være
offentlige udbetalere, betalingsafviklende institutter, private
udbetalere og institutter, der fører konti, som kan anvises i
Nemkontosystemet.
Med bemyndigelsen vil ministeren for digitalisering således
kunne fastsætte regler om, at Digitaliseringsstyrelsen vil
kunne behandle oplysninger om privatpersoner og juridiske
enheder i Nemkontosystemet i andre tilfælde, end når be-
handlingen er nødvendig for at kunne stille Nemkontosyste-
met til rådighed for offentlige udbetalere og private.
Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at detaljerede
regler om Digitaliseringsstyrelsens behandling af oplysnin-
ger om privatpersoner og juridiske enheder, når det er
nødvendigt af hensyn til anvendere af Nemkontosystemets
kontrol- og tilsynsopgaver, mest hensigtsmæssigt vil kunne
fastsættes ved bekendtgørelse. Baggrunden herfor er at sikre
en så konkret og agil regulering som muligt. Samtidig vil
det kunne sikres, at der løbende vil kunne tages hensyn til
og foretages nærmere regulering af nye værktøjer, oplysnin-
ger m.v., som Digitaliseringsstyrelsen vil kunne tage i brug
inden for de rammer, som lovforslaget etablerer. Endvidere
vil det kunne sikres, at de teknologiske muligheder for be-
44
handling af store datamængder ledsages af detaljerede regler
om behandlingssikkerhed, herunder om adgang til data.
Det forudsættes, at ministeren for digitalisering med bemyn-
digelsen vil kunne fastsætte regler om, til hvilke anvende-
res kontrol- og tilsynsopgaver, Digitaliseringsstyrelsen vil
kunne behandle oplysninger om privatpersoner og juridiske
enheder, herunder regler om, hvilke private udbetalere der
kan modtage oplysninger. Den enkelte anvender vil skulle
anmode Digitaliseringsstyrelsen om oplysninger og være an-
svarlig for at sikre, at den konkrete anmodning er baseret på
en kontrol- eller tilsynsopgave.
Det forudsættes også, at ministeren for digitalisering med
bemyndigelsen vil kunne fastsætte regler om, at Digitalise-
ringsstyrelsen vil kunne behandle informationer om eksem-
pelvis datoen for, hvornår en konto er blevet aktiveret og
registreret som Nemkonto i Nemkontosystemet for en beta-
lingsmodtager, hvor mange betalingsmodtagere, der aktuelt
har en given konto registreret som Nemkonto i Nemkon-
tosystemet og de pågældende betalingsmodtageres person-
nummer, CVR-, SE- eller P-nummer samt informationer om,
hvordan kontoen er blevet anvist til Nemkontosystemet.
Det bemærkes, at Digitaliseringsstyrelsens behandling af
personoplysninger i øvrigt skal ske inden for rammerne af
de gældende regler i databeskyttelsesforordningen og data-
beskyttelsesloven. Lovforslaget ændrer ikke herved.
Lovforslaget fraviger ikke reglerne vedrørende tavshedspligt
eller andre nationale og EU-retlige specifikke begrænsnin-
ger i behandlingen af oplysninger. Oplysninger om privat-
personer og juridiske enheder, som er omfattet af reglerne i
særlige tavshedspligtsbestemmelser, vil derfor administreres
efter de betingelser, som følger af de enkelte tavshedspligt-
sbestemmelser og overholde reglerne herfor.
Ministeren for digitalisering vil i medfør af lovforslagets
§ 24, stk. 3, fastsætte nærmere regler om, at Digitaliserings-
styrelsen må behandle personoplysninger til andre formål,
end de formål, hvortil oplysningerne oprindeligt var indsam-
let, uafhængigt af, om der er forenelighed mellem disse
formål, og det formål, som de anvendes til, når det er
nødvendigt af hensyn til anvendere af Nemkontosystemets
kontrol- og tilsynsopgaver.
Det indebærer konkret, at Digitaliseringsstyrelsen får ad-
gang til at behandle personoplysninger om privatpersoner,
der vil kunne anvendes til at bistå anvendere af Nemkonto-
systemet i forbindelse med deres kontrol- og tilsynsopgaver
med henblik på forebyggelse af økonomisk kriminalitet, her-
under misbrug og svindel af Nemkonti og ydelsesspecifikke
konti. Tilsvarende vil gøre sig gældende i forhold til oplys-
ninger om juridiske enheder, der ikke udgør personoplysnin-
ger.
Behandling til et andet formål end det, som personoplysnin-
ger er indsamlet til, kan ske på baggrund af national ret, som
udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et
demokratisk samfund, af hensyn til de mål, der er omhandlet
i artikel 23, stk. 1. Det følger af databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 6, stk. 4.
Det følger af forordningens artikel 23, stk. 1, litra h, at et
mål kan være kontrol-, tilsyns- eller reguleringsfunktioner,
der er forbundet med offentlig myndighedsudøvelse i de
tilfælde, der er omhandlet i litra a-e og g. Det omfatter bl.a.
en medlemsstats væsentlige økonomiske eller finansielle in-
teresser, herunder budget- og skatteanliggender.
Formålet med behandlingen er i kontroløjemed at give an-
vendere af Nemkontosystemet en mulighed for at kunne op-
dage og forebygge misbrug og kriminalitet med deres eller
betalingsmodtageres økonomiske midler, således at der ikke
sker uretmæssige udbetalinger til anviste Nemkonti eller
ydelsesspecifikke konti, hvilket efter Digitaliseringsministe-
riets opfattelse er et mål, som ligger inden for rammerne af
artikel 23, idet bestemmelsen har til formål at sikre kontrol
og misbrugsbekæmpelse på bl.a. det finansielle område.
Det bemærkes, at de almindelige krav om proportionalitet
og dataminimering fortsat gælder ved behandling af perso-
noplysningerne. Adgangen til at behandle personoplysninger
i forbindelse med anvendere af Nemkontosystemets kontrol-
og tilsynsopgaver vil således ikke kunne benyttes i et videre
omfang, end hvad der er nødvendigt for at sikre, at Digitali-
seringsstyrelsen efter hensigten vil kunne bistå anvendere af
Nemkontosystemet med disse kontrol- og tilsynsopgaver.
Oplysningerne vil blive sammenstillet og videregivet til an-
venderne, og vil derefter kun fremgå af Nemkontosystemets
systemlog, som vil blive slettet løbende.
Digitaliseringsstyrelsen vil i medfør af den foreslåede ord-
ning blive dataansvarlig for behandlingen af oplysningerne
i Nemkontosystemet, og anvenderne af Nemkontosystemet
vil ved modtagelse af oplysningerne blive dataansvarlige.
I forbindelse med Digitaliseringsstyrelsens behandling af
oplysninger til anvendere af Nemkontosystemets kontrol-
og tilsynsopgaver, vil regler og principper som følger af
databeskyttelsesforordningen og -loven skulle overholdes,
herunder at fastsætte de nødvendige sikkerhedsforanstaltnin-
ger med udgangspunkt i en risikovurdering, jf. databeskyt-
telsesforordningens artikel 32, samt om nødvendigt foretage
en konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse. Digitali-
seringsministeriet vil efter behov inddrage Datatilsynet.
2.10.2.4 Fastsættelse af regler om behandling, herunder
indhentning og videregivelse
Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at det vil være
nødvendigt at fastsætte yderligere regler om behandlingen
af oplysninger, herunder personoplysninger, i Nemkontosy-
stemet, således at Digitaliseringsstyrelsen som systemejer
af Nemkontosystemet kan stille Nemkontosystemet til rådig-
hed for offentlige udbetalere og private udbetalere.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler vil bl.a. skulle anven-
des til at fastsætte nye og tilpassede bestemmelser om oplys-
45
ninger, der indhentes og behandles i Nemkontosystemet. På
den måde vil Nemkontosystemet nemt og fleksibelt kunne
tilpasses en digital udvikling eller en generel samfundsud-
vikling.
Ministeren for digitalisering vil også skulle fastsætte regler
om videregivelse af personoplysninger til Skatteforvaltnin-
gen, i forbindelse med varetagelse af opgaver i medfør
af lovforslagets § 16 om modregning. Ministeren for digi-
talisering vil ligeledes skulle fastsætte regler om, hvilke
personoplysninger Digitaliseringsstyrelsen kan videregive
til offentlige udbetalere og private udbetalere. Det foreslås
f.eks., at Digitaliseringsstyrelsen kun vil kunne videregive
personoplysninger i forbindelse med en offentlig udbetalers
udbetaling af pengebeløb til en betalingsmodtager eller en
privat udbetalers kontoopslag.
Videre forudsættes det, at der vil skulle fastsættes regler om,
at Digitaliseringsstyrelsen kan videregive personoplysninger
til den offentlige udbetalers betalingsafviklende institut, li-
gesom Digitaliseringsstyrelsen vil kunne videregive person-
oplysninger til institutter omfattet af ordning om offentlig
tjeneste.
I forbindelse med Digitaliseringsstyrelsens videregivelse af
personoplysninger til andre, vil modtageren af personoply-
sningerne blive dataansvarlig. Skatteforvaltningen, den of-
fentlige udbetaler, det betalingsafviklende institut, institutter
omfattet af ordning om offentlig tjeneste eller den private
udbetaler vil også kunne behandle de videregivne person-
oplysninger til andre formål, hvis dette følger af de almin-
delige behandlingsregler i databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven. Som eksempel vil det betalingsafvik-
lende institut kunne have en bogføringsforpligtigelse, hvor-
for instituttet selvstændigt vil kunne behandle personoplys-
ninger til dette formål.
Derudover forudsættes det, at oplysninger alene vil kunne
videregives til enheder, som har hjemmel til at anvende
disse. Dette medfører ikke et krav om eksplicit lovhjemmel
i alle tilfælde, men kan konkret være tilfældet i forhold til
bestemte oplysninger f.eks. oplysninger om personnummer.
Det forudsættes også, at der vil skulle fastsættes regler om
opbevaring af data, herunder personoplysninger i Nemkon-
tosystemet. Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at
der f.eks. vil skulle fastsætte regler om, at oplysningen om
en anvist konto i Nemkontosystemet endeligt slettes efter
kontoen er registreret som slettet i Nemkontosystemet i for-
bindelse med en privatpersons død, ved en juridisk enheds
ophør, eller såfremt en fysisk person ophører med at være
arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende. Det forven-
tes, at pligten til endeligt at slette oplysningen fra Nemkon-
tosystemet vil indtræde senest 2 år efter at Digitaliserings-
styrelsen har registreret den anviste konto som slettet i Nem-
kontosystemet. Det forventes, at der dermed vil ske endelig
sletning af oplysningen senest 5 år efter en privatpersons
død, ved en juridisk enheds ophør, eller såfremt en fysisk
person ophører med at være arbejdsgiver eller selvstændig
erhvervsdrivende.
Endelig forudsættes det, at ministeren for digitalisering vil
skulle fastsætte regler om opbevaring af oplysninger om tid-
ligere anviste konti, udbetalinger fra offentlige udbetalere og
kontoopslag. Det er ministeriets vurdering, at en slettefrist
passende vil kunne sættes til 10 år regnet fra registreringen
i Nemkontosystemet, for at kunne imødekomme betalings-
modtagere eller kuratorers behov for at dokumentere tidlige-
re anviste Nemkonti, oplysninger om offentlige udbetaleres
betalinger eller private udbetaleres kontoopslag. Digitalise-
ringsministeriet vil dog i samråd med Digitaliseringsstyrel-
sen overveje en anden slettefrist, hvis dette skønnes nødven-
digt. Slettes oplysningen om en anvist konto i medfør af
privatpersonens død eller den juridiske enheds ophør ende-
ligt, slettes oplysninger om tidligere anviste konti, udbeta-
linger fra offentlige udbetalere og kontoopslag på samme
tidspunkt.
Pligten til at foretage endelig sletning vil i alle tilfælde
påhvile Digitaliseringsstyrelsen som dataansvarlig.
2.10.2.5 Indhentning af oplysninger fra centrale registre
Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at det vil væ-
re nødvendigt at indhente oplysninger fra centrale registre,
for at Nemkontosystemet kan fungere. Det foreslås, at Di-
gitaliseringsstyrelsen fra Skatteforvaltningen, Det Centrale
Personregister og Det Centrale Virksomhedsregister kan
indhente de oplysninger, som er nødvendige for at sikre
udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkon-
tosystemet.
Det foreslås således, at Digitaliseringsstyrelsen som led i
opgavevaretagelsen som systemejer af Nemkontosystemet
kan indhente oplysninger fra centrale myndigheder og regi-
stre, når de er nødvendige for Nemkontosystemet. Dette
omfatter også personoplysninger.
Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at det vil være
nødvendigt at indhente oplysninger om betalingsmodtagere
fra Skatteforvaltningen, Det Centrale Personregister og Det
Centrale Virksomhedsregister for at kunne sikre betalings-
modtagerens identitet i Nemkontosystemet. Digitaliserings-
styrelsen vil således kunne indhente oplysninger om privat-
personers personnummer, navn- og adresseoplysninger, vær-
gemål og statuskoder fra Det Centrale Personregister samt
oplysninger om juridiske enheders CVR- og P-numre, nav-
ne- og adresseoplysninger, virksomhedsform og status fra
Det Centrale Virksomhedsregister og SE-numre, fra Skatte-
forvaltningen.
Herudover vil de pågældende registre kunne give Digitalise-
ringsstyrelsen løbende opdateringer, så Digitaliseringsstyrel-
sen f.eks. kan modtage oplysning herom, når en betalings-
modtager fraflytter Danmark, en juridisk enhed ophører eller
der på anden måde ændres i en betalingsmodtagers identifi-
kation.
46
Videre er det Digitaliseringsministeriets vurdering, at det
også vil være nødvendigt at indhente oplysninger, herunder
personoplysninger, fra Skatteforvaltningen, således at Nem-
kontosystemet på vegne af de offentlige udbetalere kan fo-
retage en vurdering af, hvorvidt der er grundlag for gælds-
modregning, jf. nærmere herom i den foreslåede § 16 og
bemærkningerne hertil.
Nemkontosystemet vil skulle validere og kontrollere person-
numre og CVR-numre ved anvisning, i modtagne betalings-
ordrer og ved modtagelse af oplysninger fra Skatteforvalt-
ningen. Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at for
at denne funktionalitet kan fungere er det nødvendigt at
behandle oplysninger fra Det Centrale Personregister og Det
Centrale Virksomhedsregister om privatpersoner og juridi-
ske enheder, uanset om de har anvist en konto i Nemkonto-
systemet eller ej.
Nemkontosystemet vil punktvis skulle behandle en stor
mængde af betalingsordrer inden for en kort tidsperiode,
for at sikre, at betalingsordrerne kan sendes rettidigt til de
betalingsafviklende institutter, som skal gennemføre beta-
lingstransaktionerne. For at sikre Nemkontosystemets drifts-
sikkerhed, ved at kunne fungere uafhængigt af eksterne
netværk og datakilder, forslås det, at oplysninger fra Skat-
teforvaltningen, Det Centrale Personregister og Det Cen-
trale Virksomhedsregister vil blive lagret i Nemkontosyste-
met. Dette vil desuden sikre, at validering, vurdering af
grundlag for gældsmodregning og kontrol kan ske straks,
således at de store mængder data kan behandles hurtigt
uden at overbelaste systemet. Digitaliseringsstyrelsen vil i
rollen som dataansvarlig vurdere, om oplysninger om visse
persongrupper kan slettes straks efter modtagelse baseret på,
at andelen af personer der har anvist en Nemkonto er lav.
Det er ikke tilsigtet, at der kan ske ændringer af betingelser-
ne for at blive registreret i de registre, hvorfra der indhentes
oplysninger. Digitaliseringsstyrelsens indhentning af oplys-
ninger kan derfor ikke indebære, at en betalingsmodtager
ikke kan blive registreret, hvis betingelserne for registrering
i øvrigt er opfyldt.
2.11 Kompensationsordning
2.11.1 Gældende ret
Efter § 6 a, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v., kan
ministeren for digitalisering fastsætte regler om økonomisk
kompensation til fysiske personer omfattet af § 1, stk. 1,
der ikke har modtaget retmæssig udbetaling som følge af
svindel eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto.
Kompensationsordningen er indført for at styrke borgernes
retsstilling og tillid til de offentlige systemer, jf. Folketings-
tidende 2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat, side 4.
Med kompensationsordningen kompenserer staten borgere,
der har mistet en berettiget udbetaling, når borgeren ufor-
skyldt ikke har modtaget denne grundet fejl eller svindel
med oplysninger i Nemkontosystemet.
I forhold til fejl omfatter kompensationsordningen kun fejl,
der sker i selve Nemkontosystemet. Kompensationsordnin-
gen dækker således de tilfælde, hvor der opstår fejl i Nem-
kontosystemet, som resulterer i, at en udbetaling er gået ind
på en forkert Nemkonto. Dette kan både være tekniske fejl
eller fejl ved indtastning af en Nemkonto, jf. Folketingsti-
dende 2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat, side 4.
Fejl, der sker uden for Nemkontosystemet, er derimod ikke
omfattet af kompensationsordningen. Det vil eksempelvis
kunne være tilfældet, hvis en sagsbehandler i forbindelse
med en udbetaling indtaster et forkert CPR-nr., hvorved
udbetalingen sker til den forkerte person. Først efter ind-
tastning af CPR-nr. vil Nemkontosystemet blive aktiveret,
hvorfor en sådan fejl ikke er omfattet af kompensationsord-
ningen. Borgeren vil ved fejl uden for Nemkontosystemet
skulle kontakte myndigheden, der bør genudbetale til bor-
geren, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 165 som
fremsat, side 4.
I forhold til sager om svindel vil kompensationsordningen
dække svindelsager, hvor personer uberettiget har ændret i
Nemkontosystemet. Dette kan både være svindlere, som har
ændret borgernes Nemkonto eller ændringer i andre dele af
Nemkontosystemet, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A,
L 165 som fremsat, side 4.
Svindel med oplysninger i Nemkontosystemet kan f.eks.
ske i forlængelse af et identitetstyveri, hvorefter en svindler
foretager en ændring af den konto, som ofret for identitetsty-
veriet har registreret som sin Nemkonto, ved at bytte ofrets
konto ud med svindlerens egen konto eller en konto svind-
leren har adgang til, hvorved pengeoverførsler til betalings-
modtageren, der foretages via Nemkontosystemet, vil ende
på svindlerens konto, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg
A, L 165 som fremsat, side 9.
Den økonomiske kompensation vil udgøre det samme beløb,
som borgeren har mistet, så borgeren holdes skadesfri, jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat,
side 9.
Kompensationsordningen omfatter ikke svindel, der er om-
fattet af de aftaleretlige ugyldighedsgrunde, som f.eks. falsk
eller tvang, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 165
som fremsat, side 4.
Hvis en svindler tilegner sig en borgers NemID/MitID og
herefter indgår en aftale med en tredjepart, vil denne aftale
være falsk og derfor ikke omfattet af kompensationsordnin-
gen. Sådanne falske aftaler kan blandt andet være aftaler
om udbetaling af kviklån til en borgers Nemkonto. Hvis
der er sket svindel med borgerens Nemkonto, vil lånet såle-
des blive udbetalt til en anden konto, jf. Folketingstidende
2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat, side 4.
Kompensationsordningen dækker heller ikke aftaler, som er
indgået ved tvang. Disse tilfælde kan foreligge, hvor en
person tvinger en borger til f.eks. at optage et banklån, og
der derefter sker udbetaling til en svindlet NemKonto, jf.
47
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat,
side 4.
I alle tilfælde af tvang eller falsk vil forholdet skulle afgøres
efter de obligations- og aftaleretlige regler. Dette betyder,
at det er borgeren, der skal gøre indsigelse mod en ugyldig
aftale, når borgeren bliver bekendt med aftalen. Hvis der
foreligger falsk eller voldelig tvang vil dette være en stærk
ugyldighedsgrund, og tredjeparten kan ikke gøre aftalen
gældende over for borgeren. Derved hæfter borgeren ikke
for f.eks. kviklån, som er foregået ved, at svindleren uberet-
tiget har benyttet borgerens oplysninger, jf. Folketingstiden-
de 2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat, side 4.
Eventuelle tvister om gyldigheden af aftaler eller klarlæg-
gelse af ugyldighedsgrunde skal afklares ved domstolene,
jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat,
side 4.
Lov om offentlige betalinger m.v. har ikke indvirkning på
de gældende regler efter lov om betalinger og de heri udfor-
mede regler om hæftelsesforhold, som f.eks. uautoriserede
betalingstransaktioner via netbank, jf. lovens §§ 97 og 99,
uberettiget anvendelse af betalingsinstrumenter, jf. lovens §
100, og køb af varer over internettet med betalingskort, jf.
lovens § 112, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 165
som fremsat, side 4.
Bestemmelsen har heller ikke indvirkning på den alminde-
lige aftaleret, som regulerer eksempelvis optagelse af lån
m.v., hvor borgeren som udgangspunkt ikke hæfter i for-
bindelse med eventuelt misbrug af en digital underskrift,
herunder i forbindelse med falsk eller tvang. Se hertil Hø-
jesterets kendelse af 17. november 2021 (sag 11/2021), jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat,
side 4.
Det fremgår af bemærkningerne til § 6 a, at en udmøntning
af bestemmelsen medfører en mulighed for at fravige den
almindelige aftale- og obligationsretlige afgørelse af hvem,
der økonomisk skal kompensere borgeren for den mistede
retmæssige udbetaling, uagtet andre regler, der måtte finde
anvendelse på forholdet, jf. Folketingstidende 2021-22, til-
læg A, L 165 som fremsat, side 9.
Efter § 6 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v. kan
ministeren for digitalisering fastsætte regler om kompensa-
tion til fysiske personer efter stk. 1, hvor forholdet er begået
før den 1. august 2022.
I medfør af § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 351 af 28.
marts 2023 om udbetaling af økonomisk kompensation ved
udsættelse for svindel med eller fejl ved anvisning eller
ændring af Nemkonto kan der tildeles kompensation for tab
for udbetalinger, der er fundet sted den 1. august 2012 eller
efter denne dato.
Efter § 6 a, stk. 3, i lov om offentlige betalinger m.v., kan
ministeren for digitalisering fastsætte regler om, at der ikke
kan udbetales kompensation efter § 6 a, stk. 1, til fysiske
personer, som har handlet uagtsomt eller forsætligt, er fuldt
kompenseret eller efterfølgende har modtaget beløbet på
anden vis.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at bemyn-
digelsen endvidere forventes udmøntet ved, at ministeren
fastsætter regler om, at der vil blive udbetalt kompensation
for manglende udbetalinger vedrørende offentlige og private
ydelser, der ikke følger af anden lov eller aftale, såfremt
borgeren ikke har handlet uagtsomt, jf. Folketingstidende
2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat, side 9.
Der forventes i den forbindelse fastsat nærmere regler om
uagtsomhedsvurderingen, herunder at det som led i uagt-
somhedsvurderingen bl.a. indgår, under hvilke omstændig-
heder tredjemand er kommet i besiddelse af indehaverens
oplysninger (brugernavn, adgangskode eller nøglekort til
NemID), om indehaveren havde kendskab til, at tredjemand
var kommet i besiddelse af de pågældende oplysninger, og
om indehaveren havde gjort, hvad der var muligt for at for-
hindre misbrug, f.eks. ved at spærre sit NemID eller MitID
så hurtigt som muligt, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg
A, L 165 som fremsat, side 9.
Ministeren for digitalisering har med hjemmel i § 6 a, stk.
1-3, udstedt bekendtgørelse nr. 351 af 28. marts 2023 om
udbetaling af økonomisk kompensation ved udsættelse for
svindel med eller fejl ved anvisning eller ændring af Nem-
konto.
Af bekendtgørelsens § 1, stk. 3, fremgår det, at kompensa-
tion til fysiske personer, omfattet af ordningen, ikke kan
tildeles, hvis ansøger ved en groft uagtsom eller forsætlig
handling har medvirket til, at svindel eller fejl ved anvisning
eller ændring af Nemkonto har medført, at ansøgeren ikke
har modtaget en retmæssig udbetaling. Handlingen vurderes
på baggrund af betingelserne for besiddelse af en digital
identitet og dertilhørende elektroniske identifikationsmidler,
jf. bekendtgørelse om MitID til privatpersoner og bekendt-
gørelse om udstedelse og spærring af NemID med offentlig
digital signatur.
Videre fremgår det af bekendtgørelsens § 1, stk. 4, 1. pkt.,
at uanset § 1, stk. 3, kan kompensation tildeles, hvis ansøger
på grund af psykisk sygdom, nedsat psykisk funktionsevne
eller lignende tilstand ikke har været i stand til at handle
fornuftsmæssigt. Dette beror dog på en konkret vurdering
under hensyn til personens mentale tilstand, handlingens
beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt. Bekendtgø-
relsens § 1, stk. 4, 1. pkt., gælder dog ikke, hvis ansøger
forbigående har hensat sig i en lignende tilstand som følge
af indtagelse af beruselsesmidler, euforiserende stoffer eller
lignende, eller hvis ansøgeren havde forsæt til den indtrådte
skade, jf. § 1, stk. 4, 2. pkt.
Det fremgår videre af forarbejderne til § 6 a, stk. 3, at
bemyndigelsen forventes udmøntet ved, at ministeren fast-
sætter regler om, at kompensation ikke vil blive udbetalt
til borgere, der er kompenseret på anden vis, f.eks. af en
48
arbejdsgiver eller offentlig myndighed, jf. Folketingstidende
2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat, side 9.
Efter § 6 a, stk. 4, i lov om offentlige betalinger m.v., er
det en betingelse for udbetaling af kompensation efter § 6 a,
stk. 1, at forholdet er politianmeldt i umiddelbar forlængelse
af kendskab til det kriminelle forhold. Politianmeldelsen vil
skulle fremsendes til den sagsbehandlende myndighed ved
indgivelse af anmodning om kompensation, jf. Folketingsti-
dende 2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat, side 9.
Efter § 6 b, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v.,
kan ministeren for digitalisering fastsætte regler om, at en
anmodning om kompensation efter § 6 a skal indgives inden
for en nærmere fastsat frist, herunder at dette skal ske digi-
talt.
Det følger således af § 4 i bekendtgørelse nr. 351 af 28.
marts 2023 om udbetaling af økonomisk kompensation ved
udsættelse for svindel med eller fejl ved anvisning eller
ændring af Nemkonto, at ansøgning om kompensation skal
indgives snarest muligt efter, at ansøger har konstateret, at
en retmæssig udbetaling ikke er modtaget, og senest 13
måneder efter den pågældende udbetaling har fundet sted.
Videre fremgår det af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, at
ansøgning om kompensation indgives digitalt til Digitalise-
ringsstyrelsen ved anvendelse af den løsning, som Digitali-
seringsstyrelsen anviser. Af bekendtgørelsens § 3, stk. 2,
følger det, at Digitaliseringsstyrelsen kan give dispensation
fra kravet om digital ansøgning efter § 3, stk. 1, hvis der
foreligger særlige forhold, f.eks. et fysisk eller psykisk han-
dicap eller manglende it-kompetencer, der gør, at ansøgeren
ikke må forventes at kunne indgive ansøgning digitalt efter
stk. 1.
Efter § 6 b, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v.,
kan ministeren for digitalisering fastsætte regler om, hvilken
myndighed der skal forestå sagsbehandlingen.
Det følger af § 2, stk. 1, i bekendtgørelsen, at Digitalise-
ringsstyrelsen træffer afgørelse om tildeling af kompensa-
tion.
Efter § 6 b, stk. 3, i lov om offentlige betalinger m.v., kan
ministeren for digitalisering fastsætte regler om, at afgørelse
i sager om kompensation ikke kan påklages til anden admi-
nistrativ myndighed.
Der kan således fastsættes regler om, at den sagsbehandlen-
de myndighed træffer endelig administrativ afgørelse i sager
om ansøgning om kompensation i forbindelse med fejl eller
svindel med udbetalinger via NemKonto. Der kan dermed
ikke klages over, hverken om der udbetales kompensation
eller størrelsen på en eventuel kompensation. Det er stadig
muligt at rejse sag ved domstolene, jf. Folketingstidende
2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat, side 10.
Det følger således af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om udbeta-
ling af økonomisk kompensation ved udsættelse for svindel
med eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto, at
Digitaliseringsstyrelsens afgørelse om tildeling af kompen-
sation ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Efter § 6 b, stk. 4, i lov om offentlige betalinger m.v., kan
ministeren for digitalisering fastsætte regler om statens ind-
træden i skadelidtes krav mod skadevolder, i det omfang der
udbetales kompensation til skadelidte.
Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at i svindel-
sager har en borger fået stjålet et pengebeløb, som bl.a.
kan være løn eller en offentlig ydelse. Borgeren har på
denne baggrund et erstatningskrav mod skadevolderen, og
kan ved en eventuel straffesag sideløbende rejse krav om
erstatning. Hvis staten yder erstatning til borgeren, vil bor-
gerens tab blive dækket, hvorfor ministeren for digitalise-
ring kan fastsætte regler om, at staten vil kunne indtræde i
skadelidtes sted, så staten vil kunne indkræve pengene, hvis
skadevolder senere hen identificeres, jf. Folketingstidende
2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat, side 10.
Det følger således af § 5 i bekendtgørelse om udbetaling
af økonomisk kompensation ved udsættelse for svindel med
eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto, at i
det omfang der tildeles kompensation, kan staten indtræde i
skadelidtes krav mod skadevolderen.
2.11.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at den eksister-
ende kompensationsordning fungerer efter hensigten, og mi-
nisteriet vurderer derfor, at den gældende ordning grundlæg-
gende bør videreføres. Formålet med kompensationsordnin-
gen vil som hidtil være at styrke privatpersoners retsstilling
og tillid til de offentlige systemer.
Udbetalinger via Nemkontosystemet til privatpersoner om-
fatter bl.a. løn, pension eller erstatning, som ofte er vigti-
ge for personens privatøkonomi. På den baggrund vurderer
Digitaliseringsministeriet, at en manglende retmæssig udbe-
taling som følge af fejl eller uberettiget anvisning eller æn-
dring af konti i Nemkontosystemet er byrdefuldt for den
pågældende privatperson, og derfor bør kunne kompenseres.
Med kompensationsordningen vil staten kunne kompensere
privatpersoner, der har mistet en berettiget udbetaling, når
privatpersonen uforskyldt ikke har modtaget denne som føl-
ge af fejl ved anvisning eller ændring af en konto i Nemkon-
tosystemet eller som følge af en uberettiget anvisning eller
ændring af en konto i Nemkontosystemet.
Juridiske enheder skal fremvise dokumentation ved anvis-
ning af Nemkonto, som er mere omfattende end det, pri-
vatpersoner skal fremvise. Der kræves derudover manuel
sagsbehandling for at kunne verificere, at det er den teg-
ningsberettigede, der anviser en Nemkonto på vegne af den
juridiske enhed. Selvbetjeningsløsningen kan derfor kun an-
vendes af privatpersoner til anvisning af Nemkonti.
49
Juridiske enheder vil ikke være omfattet af den foreslåede
kompensationsordning, og spørgsmål om kompensation af
juridiske enheder vil derfor som hidtil skulle vurderes efter
den almindelige aftale- og obligationsret.
Som i den gældende kompensationsordning, foreslås det, at
kompensationsordningen skal omfatte udbetalinger fra både
offentlige og private udbetalere til privatpersoner.
I forhold til udbetalinger fra offentlige udbetalere omfatter
den nugældende kompensationsordning kun udbetalinger
foretaget til privatpersoners Nemkonto. Digitaliseringsmini-
steriet vurderer dog, at også udbetalinger til privatpersoners
ydelsesspecifikke konti bør omfattes af kompensationsord-
ningen, idet beløb udbetalt til disse konti også kan være
vigtige for personers privatøkonomi.
Digitaliseringsministeriet vurderer, at det er mest hensigts-
mæssigt, at der kun er én sagsbehandlende myndighed til
at forestå tildeling og udbetaling af kompensation efter kom-
pensationsordningen, så privatpersoner, der ansøger om øko-
nomisk kompensation, kun skal henvende sig ét sted for at
få deres sag vurderet, samtidig med at det sikres, at der
opbygges erfaring og udvikles en ensartet praksis på områ-
det. Det foreslås derfor, at Digitaliseringsstyrelsen, som og-
så i dag administrerer kompensationsordningen, bliver den
kompetente myndighed til at træffe afgørelse om kompensa-
tion.
Det foreslås således, at Digitaliseringsstyrelsen efter ansøg-
ning kan tildele og udbetale økonomisk kompensation til
privatpersoner, der ikke har modtaget en retmæssig udbeta-
ling som følge af fejl ved anvisning eller ændring af en
konto i Nemkontosystemet eller som følge af en uberettiget
anvisning eller ændring af en konto i Nemkontosystemet.
I forhold til fejl foreslås det, at kompensationsordningen
som hidtil kun vil omfatte fejl, der sker i selve Nemkon-
tosystemet. Kompensationsordningen dækker således de til-
fælde, hvor der opstår fejl ved anvisning eller ændring af
en konto i Nemkontosystemet, som resulterer i, at en udbe-
taling går ind på en forkert konto. Dette kan både være
tekniske fejl eller fejl ved indtastning af en Nemkonto eller
ydelsesspecifikke konto i forbindelse med anvisning eller
ændring.
Fejl, der sker uden for Nemkontosystemet, vil derimod ikke
være omfattet af kompensationsordningen. Det vil eksem-
pelvis kunne være tilfældet, hvor en sagsbehandler i forbin-
delse med en udbetaling indtaster et forkert CPR-nr., hvor-
ved udbetalingen sker til den forkerte privatperson. Først
efter indtastning af CPR-nr. vil Nemkontosystemet blive ak-
tiveret, hvorfor en sådan fejl ikke vil være omfattet af kom-
pensationsordningen. Privatpersonen vil ved fejl uden for
Nemkontosystemet skulle kontakte den offentlige udbetaler
eller private udbetaler, der bør genudbetale til privatperso-
nen og søge det fejludbetalte beløb tilbagebetalt fra den,
som uberettiget har modtaget dette.
I forhold til sager om uberettiget anvisning eller ændring af
en konto i Nemkontosystemet vil kompensationsordningen
dække sager, hvor privatpersoner uberettiget har ændret i
Nemkontosystemet. Dette kan både være tilfælde, hvor der
er foretaget ændringer i privatpersonens anviste Nemkonto
eller ydelsesspecifikke konto.
En uberettiget anvisning eller ændring, som er omfattet af
kompensationsordningen, vil bl.a. kunne være forårsaget af
kriminalitet i forbindelse med identitetstyveri, hvorefter ger-
ningspersonen foretager en ændring af den konto, som ofret
for identitetstyveriet har registreret som sin Nemkonto, ved
at bytte ofrets konto ud med gerningspersonens egen konto
eller en konto, gerningspersonen har adgang til, hvorved
pengeoverførsler til betalingsmodtageren, der foretages via
Nemkontosystemet, ikke vil blive udbetalt til betalingsmod-
tageren.
Efter den foreslåede ordning vil det være en betingelse for
tildeling og udbetaling af kompensation som følge af en
uberettiget anvisning eller ændring af en konto i Nemkonto-
systemet, at forholdet er anmeldt til politiet i umiddelbar
forlængelse af privatpersonens kendskab hertil. Ofte vil pri-
vatpersonen ikke være bekendt med den uberettigede anvis-
ning eller ændring af dennes konto i Nemkontosystemet, før
privatpersonen mangler en konkret udbetaling. Det foreslås
derfor, at kendskabet til forholdet er afgørende for, hvornår
privatpersonen skal have anmeldt forholdet til politiet. Det
foreslås også, at anmeldelsen skal ske i umiddelbar forlæn-
gelse af kendskabet, hvilket vil betyde, at privatpersonen vil
skulle foretage anmeldelsen inden for få dage. Konkrete for-
hold hos privatpersonen, som eksempelvis psykisk sygdom,
nedsat psykisk funktionsevne eller at personen har været
udsat for trusler, vil kunne tillægges vægt i vurderingen af,
om betingelsen om rettidig anmeldelse er opfyldt. Det er
ikke et krav, at privatpersonen selv skal have indgivet poli-
tianmeldelsen, men det vil være privatpersonen, som skal
dokumentere, at betingelsen er opfyldt. Politianmeldelsen
eller kvittering for at forholdet er anmeldt vil således skulle
fremsendes til Digitaliseringsstyrelsen i forbindelse med an-
søgningen om kompensation.
Det foreslås herudover, at der ikke kan tildeles kompensa-
tion til privatpersoner, som har handlet groft uagtsomt eller
forsætligt. Handlingen vil bl.a. skulle vurderes på baggrund
af betingelserne for besiddelse af en digital identitet og
dertilhørende elektroniske identifikationsmidler, jf. bekendt-
gørelse om MitID til privatpersoner. Det vil som led i
uagtsomhedsvurderingen bl.a. indgå, under hvilke omstæn-
digheder tredjemand er kommet i besiddelse af indehaverens
identifikationsoplysninger eller har skaffet sig adgang til
indehaverens MitID, om indehaveren havde kendskab til,
at tredjemand var kommet i besiddelse af de pågældende
oplysninger eller indehaverens MitID, og om indehaveren
havde gjort, hvad der var muligt for at forhindre misbrug,
f.eks. ved at spærre sit MitID så hurtigt som muligt.
Uagtsomheds- og forsætsvurderingen omfatter både ændrin-
gen af Nemkontoen og efterfølgende handlinger, der har
medført en udbetaling via Nemkontosystemet. Hvis en be-
50
talingsmodtager har handlet groft uagtsomt eller forsætligt
som en del af udbetalingsforløbet, vil dennes tab, således
ikke være omfattet af kompensationsordningen. Som eksem-
pel kan nævnes, at hvis en betalingsmodtager kun har været
simpelt uagtsom i forbindelse med det forhold, der medfør-
te, at en tredjemand kom i besiddelse af personens MitID
og foretog ændring af den pågældendes Nemkonto, men
betalingsmodtageren har været groft uagtsom i forbindelse
med f.eks. optagelse af et lån, der gør at vedkommende
hæfter over for en godtroende aftaleerhverver, vil tabet ikke
være omfattet af kompensationsordningen.
Det foreslås dog, at der vil kunne tildeles kompensation,
hvis privatpersonen på grund af psykisk sygdom, nedsat
psykisk funktionsevne eller lignende tilstand ikke har væ-
ret i stand til at handle fornuftsmæssigt. Dette beror på
en konkret vurdering under hensyn til personens mentale
tilstand, handlingens beskaffenhed eller omstændighederne i
øvrigt. Dette gælder dog ikke, hvis personen forbigående har
hensat sig i en lignende tilstand som følge af indtagelse af
beruselsesmidler, euforiserende stoffer eller lignende, eller
hvis personen havde forsæt til den indtrådte skade.
Kompensationsordningen vil kun omfatte retmæssige udbe-
talinger. En retmæssig udbetaling vil være en udbetaling,
som privatpersonen er den retmæssige modtager af. Ek-
sempler på retmæssige udbetalinger vil være pensionsydel-
ser eller boligstøtte, som privatpersonen er berettiget til at
modtage og har anmodet om. Kompensationsordningen vil
derimod ikke omfatte udbetalinger, som betalingsmodtage-
ren ikke er den retmæssige modtager af, f.eks. et lån, som
en anden optager i betalingsmodtagerens navn. Kompensati-
onsordningen vil således heller ikke omfatte aftaler, der er
omfattet af de aftaleretlige ugyldighedsgrunde, som f.eks.
falsk eller tvang. Hvis en person tilegner sig en andens Mi-
tID og herefter indgår en aftale med en tredjepart, vil den-
ne ikke være omfattet af kompensationsordningen. Sådanne
falske aftaler kan bl.a. være aftaler om udbetaling af kviklån
til en privatpersons Nemkonto. Hvis der er sket svindel med
privatpersonens Nemkonto, vil lånet således blive udbetalt
til en anden konto. Kompensationsordningen vil heller ik-
ke dække aftaler, som er indgået ved tvang. Disse tilfælde
kan foreligge, hvor en person tvinger en anden til f.eks.
at optage et banklån, og der derefter sker udbetaling til en
uberettiget anvist Nemkonto.
I alle tilfælde af tvang eller falsk vil forholdet skulle afgøres
efter de obligations- og aftaleretlige regler. Dette betyder,
at det er privatpersonen, der skal gøre indsigelse mod en
ugyldig aftale, når denne bliver bekendt med aftalen. Hvis
der foreligger falsk eller voldelig tvang, vil dette være en
stærk ugyldighedsgrund, og tredjeparten kan ikke gøre af-
talen gældende over for privatpersonen. Derved hæfter pri-
vatpersonen ikke for f.eks. kviklån, som er foregået ved,
at en svindler uberettiget har benyttet privatpersonens oplys-
ninger. Eventuelle tvister om gyldigheden af aftaler eller
klarlæggelse af ugyldighedsgrunde skal afklares ved dom-
stolene.
Lovforslaget vil ikke have indvirkning på de gældende reg-
ler efter lov om betalinger, og de heri udformede regler om
hæftelsesforhold, som f.eks. uautoriserede betalingstransak-
tioner via netbank, jf. §§ 97 og 99 i lov om betalinger,
uberettiget anvendelse af betalingsinstrumenter, jf. § 100
i lov om betalinger, og køb af varer over internettet med
betalingskort, jf. § 112 i lov om betalinger.
Lovforslaget vil heller ikke have indvirkning på den almin-
delige aftaleret, som regulerer eksempelvis optagelse af lån
m.v., hvor privatpersonen som udgangspunkt ikke hæfter i
forbindelse med eventuelt misbrug af en digital underskrift,
herunder i forbindelse med falsk eller tvang. Se hertil Høje-
sterets kendelse af 17. november 2021 (sag 11/2021).
Lovforslaget indebærer alene en mulighed for at fravige
den almindelige aftale- og obligationsretlige regulering af
hvem, der økonomisk skal kompensere privatpersonen for
den mistede retmæssige udbetaling, uagtet andre regler der
måtte finde anvendelse på forholdet.
Med den foreslåede ordning vil Digitaliseringsstyrelsen kun-
ne tildele en økonomisk kompensation svarende til størrel-
sen på den pågældende retsmæssige udbetaling. Kompensa-
tionen nedsættes eller bortfalder, hvis privatpersonen har
modtaget beløbet helt eller delvist på anden vis. Det kan
f.eks. være tilfælde, hvor privatpersonen er kompenseret af
en arbejdsgiver eller offentlig udbetaler.
Tilsvarende vil en privatperson, som har fået udbetalt kom-
pensation fra Digitaliseringsstyrelsen, skulle tilbagebetale
kompensationen helt eller delvist til Digitaliseringsstyrelsen
i det omfang, vedkommende på anden vis får dækket sit tab.
Den økonomiske kompensation vil således skulle opgøres
som det samme beløb, som privatpersonen ikke retmæssigt
har modtaget via Nemkontosystemet, uanset om privatper-
sonen har lidt andre økonomiske tab, herunder renter, som
følge af fejlen eller den uberettigede anvisning eller ændring
af en konto i Nemkontosystemet.
Afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller for-
tielse af oplysninger af betydning for en sags afgørelse om
at yde økonomisk kompensation eller om at privatpersonen
har modtaget kompensation på anden måde for en eller flere
mistede udbetalinger vil være omfattet af straffelovens §
289 a.
Det foreslås, at ansøgning om kompensation indgives digi-
talt til Digitaliseringsstyrelsen ved anvendelse af den løs-
ning, som Digitaliseringsstyrelsen anviser. Digitaliserings-
styrelsen kan give dispensation fra kravet om digital ansøg-
ning, hvis der foreligger særlige forhold, f.eks. et fysisk
eller psykisk handicap eller manglende it-kompetencer, der
gør, at privatpersonen ikke må forventes at kunne indgive
ansøgning digitalt. Digitaliseringsstyrelsens sagsbehandling
af ansøgninger om dispensation fra kravet om digital ansøg-
ning vil følge de almindelige forvaltningsretlige principper,
herunder regler om sagsoplysning og tilvejebringelse af fak-
tiske oplysninger, der er nødvendige for at belyse sagen.
51
Efter den foreslåede ordning er det en betingelse for kom-
pensation, at ansøgningen om kompensation er indgivet sna-
rest muligt efter, privatpersonen har konstateret, at en ret-
mæssig udbetaling ikke er modtaget, og senest 13 måneder
efter den pågældende udbetaling har fundet sted. I § 97,
stk. 1, i lov om betalinger, fremgår en lignende tidsfrist i for-
bindelse med betaleres indsigelser mod uautoriserede eller
fejlbehæftede betalingstransaktioner. Digitaliseringsministe-
riet finder, at bestemmelsen i lov om betalinger varetager et
lignende hensyn som kompensationsordningen, og at det af
denne grund er hensigtsmæssigt at samme frist anvendes.
Digitaliseringsstyrelsens sagsbehandling af kompensations-
sager vil følge de almindelige forvaltningsretlige principper,
herunder regler om sagsoplysning og tilvejebringelse af fak-
tiske oplysninger, der er nødvendige for at belyse sagen
forsvarligt. Eksempelvis vil logoplysninger fra Nemkonto-
systemet, bankoplysninger og bevis for ret til ydelse være
relevante faktiske oplysninger. Der kan træffes afgørelse
på det foreliggende grundlag, hvor det ikke er muligt at
tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at belyse
sagen, i overensstemmelse med de almindelige forvaltnings-
retlige principper. Hvis der fremkommer nye oplysninger af
væsentlig betydning for sagens afgørelse, efter afgørelsen
er truffet, vil afgørelsen om udbetaling af kompensation
kunne berigtiges, ligeledes i overensstemmelse med de for-
valtningsretlige principper.
Det foreslås, at Digitaliseringsstyrelsens afgørelser om kom-
pensation ikke kan påklages til anden administrativ myndig-
hed. Reglen er en videreførelse af § 2, stk. 2, i bekendtgørel-
se om udbetaling af økonomisk kompensation ved udsættel-
se for svindel med eller fejl ved anvisning eller ændring af
Nemkonto, og er fastsat af ressourcemæssige hensyn. Digi-
taliseringsstyrelsen vil således træffe en endelig administra-
tiv afgørelse i sager om ansøgning om kompensation. Der
vil dermed ikke kunne klages over, hverken om der udbeta-
les kompensation eller størrelsen på en eventuel kompensa-
tion. Det vil være muligt at indbringe Digitaliseringsstyrel-
sens afgørelse for domstolene.
Et erstatningskrav mod den person, der uberettiget har an-
vist eller ændret en konto i Nemkontosystemet, udgør et
civilretligt krav. Kravet vil kunne rejses under en særskilt
civilretlig sag eller som led i en straffesag, såfremt det civil-
retlige krav følger af de strafbare handlinger, der forfølges
under sagen, jf. retsplejelovens § 685. Domstolens bedøm-
melse af erstatningsspørgsmålet følger dansk rets almindeli-
ge ansvarsgrundlag om culpa.
I sager om kompensation som følge af en uberettiget anvis-
ning eller ændring af en konto i Nemkontosystemet har en
privatperson fået stjålet et pengebeløb, som bl.a. kan være
løn eller en offentlig ydelse. Privatpersonen har på denne
baggrund et erstatningskrav mod skadevolderen og vil ved
en eventuel straffesag eller civilt søgsmål kunne rejse krav
om erstatning. Hvis Digitaliseringsstyrelsen yder kompensa-
tion til privatpersonen, vil dennes tab blive dækket, hvorfor
Digitaliseringsstyrelsen efter den foreslåede bestemmelse vil
kunne indtræde i skadelidtes sted, så Digitaliseringsstyrelsen
vil kunne indkræve pengene hos skadevolderen.
Det foreslås, at Digitaliseringsstyrelsen kan undlade at for-
følge krav, der ikke er fastslået ved dom, eller hvis omkost-
ningerne ved at forfølge kravet må antages ikke at stå mål
med det forventede udfald ved at forfølge kravet.
Det foreslås endeligt, at ministeren for digitalisering kan
fastsætte regler om kompensationsordningen, herunder nær-
mere krav for kompensation, regler om indgivelse af ansøg-
ning og behandling af sager om kompensation.
Med den foreslåede ordning gives der mulighed for, at der
kan fastsættes nye og tilpassede bestemmelser som følger
ny viden om misbrug af Nemkontosystemet eller yderli-
gere krav til dokumentation for ansøgning om kompensa-
tion. Herudover vil der kunne fastsættes krav for Digitalise-
ringsstyrelsens håndtering af ansøgninger om kompensation
efter den foreslåede ordning.
2.12 Afskaffelse af den statslige ventekonto
2.12.1 Gældende ret
Lov om offentlige betalinger m.v. indeholder i § 3, stk. 1,
en bemyndigelse til ministeren for digitalisering, hvorefter
ministeren kan fastsætte regler om offentlige myndigheders
ret til med frigørende virkning at foretage udbetalinger til
fysiske og juridiske personer omfattet af § 1, som ikke har
anvist en Nemkonto.
Ved tilblivelsen af bemyndigelsesbestemmelsen blev det for-
udsat, at der skulle etableres en ordning, hvorefter myndig-
heder med frigørende virkning kunne udbetale offentlige
ydelser til borgere og virksomheder, som ikke havde anvist
en Nemkonto, ved at overføre beløbet til enten en af staten
oprettet konto, som betalingsmodtager ejede, eller en statse-
jet konto, som betalingsmodtager havde en umiddelbar og
direkte hæveadgang til. Den forudsatte løsning blev i forar-
bejderne benævnt ”NemBetaling”.
Det viste sig dog i forbindelse med udbuddet af Nemkonto-
løsningen, at det ikke var muligt at få en løsning for ”Nem-
Betaling”. Da Nemkontoløsningen blev idriftsat i år 2005,
måtte udbetaling til betalingsmodtagere uden en Nemkonto
derfor ske ved checks, konto-til-konto-overførsler eller via
kontantkasser i kommunerne.
I 2012 blev der efter aftale med det daværende SKAT
etableret en ”ventekontoløsning” i Nemkontosystemet. Ven-
tekontoløsningen går overordnet set ud på, at udbetalinger
fra offentlige myndigheder, som er tilsluttet denne løsning,
sker til en statsejet konto (”ventekontoen”), hvis den udbeta-
lingsberettigede ikke har anvist en Nemkonto. Ventekontoen
er også benyttet til udbetalinger, selvom modtageren ikke
er omfattet af anvisningspligten. Den udbetalingsberettigede
vil som udgangspunkt modtage et brev med orientering om
dennes tilgodehavende med en vejledning om muligheden
for udbetaling ved anvisning af en Nemkonto. Beløb på
52
ventekontoen overføres automatisk til den udbetalingsberet-
tigede, hvis denne senere anviser en Nemkonto.
Ventekontoløsningen blev indført den 24. februar 2012 ved
en ændring af bekendtgørelse nr. 766 af 5. juli 2006 om
Nemkontoordningen, hvor der i § 36, stk. 2, blev indsat en
ny bestemmelse. Af bestemmelsen fremgik, at betaling på
anden måde endvidere kunne ske, ved at den udbetalende
myndighed automatisk gennem Nemkontosystemet sikrede,
at det betalingsafviklende pengeinstitut overførte borgerens
eller virksomhedens tilgodehavende til en statsejet vente-
konto. Betaling ansås da for at have frigørende virkning for
den udbetalende myndighed. Når beløbsmodtageren herefter
anviste en Nemkonto, overførtes tilgodehavendet automatisk
fra ventekontoen til den anviste Nemkonto. Ved bekendt-
gørelse nr. 647 af 13. april 2021 om Nemkontoordningen
(herefter Nemkontobekendtgørelsen) blev bekendtgørelse nr.
766 af 5. juli 2006 om Nemkontoordningen ophævet, og
dennes bestemmelse i § 36, stk. 2, om ventekontoløsningen
blev videreført i § 32, stk. 1, i den nye bekendtgørelse,
og samtidig blev der foretaget en mindre justering i bestem-
melsens ordlyd, idet det blev tilføjet, at den udbetalende
myndighed skal underrette betalingsmodtageren, forinden
udbetalingen foretages.
Det følger af den gældende § 32, stk. 1, i Nemkontobekendt-
gørelsen, at en måde, hvorpå offentlige myndigheder kan
anvise et tilgodehavende til borgere og virksomheder, som
ikke har anvist en Nemkonto eller oprettet en specifik konto,
er at overføre beløbet til en statsejet konto oprettet af Digi-
taliseringsstyrelsen. Det fremgår videre af bestemmelsen, at
dette sker med frigørende virkning, hvis den udbetalende
myndighed underretter betalingsmodtageren, inden udbeta-
lingen foretages.
Betalingsafvikling på denne måde forudsætter, at den ud-
betalende myndighed har indgået en aftale med Digitalise-
ringsstyrelsen om tilslutning til den statsejede konto. Der er
på nuværende tidspunkt to myndigheder (Skatteforvaltnin-
gen og Forsvarsministeriet), der er tilsluttet den statsejede
konto.
Det er forudsat i Nemkontobekendtgørelsens § 32, stk. 1, at
retsvirkningerne af udbetalende myndigheders overførsel af
beløb til den statsejede konto (ventekontoen) er, at myndig-
heden frigøres fra betalingsforpligtelsen, og at skyldforhol-
det mellem den udbetalende myndighed og betalingsmodta-
geren dermed bringes til ophør.
Løsningen med den statsejede ventekonto afviger fra den
løsning, der var beskrevet som et eksempel i forarbejderne
til bemyndigelsen i § 3 i lov om offentlige betalinger m.v.,
jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, L 38 som fremsat,
side 1096 f. Efter den i forarbejderne beskrevne løsning
kunne borgere, som ikke selv havde oprettet en bankkonto i
et pengeinstitut, via ordningen opnå en direkte hæveadgang
til midlerne ved at indfinde sig i et pengeinstitut med rele-
vant legitimation. I forarbejderne til bemyndigelsesbestem-
melsen er der lagt vægt på hensynet til de borgere, som
oplever ikke at kunne få en pengeinstitutkonto, eller som
ikke ønsker at have en sådan. Endelig blev det i forarbejder-
ne til § 3 i lov om offentlige betalinger m.v. – dog først
senere i ordlyden af Nemkontobekendtgørelsens § 32, stk.
1 – angivet som en forudsætning for betalingsafvikling, at
betalingsmodtageren modtog underretning om overførslen.
For de fleste privatpersoner og juridiske enheder vil opret-
telse af en konto og anvisning af denne som Nemkonto ikke
være mere besværligt eller indebære flere omkostninger end
at udnytte en hæveadgang til et tilgodehavende på en stats-
ejet konto via et pengeinstitut (som forudsat i ordningen
om ”NemBetaling”). For disse borgere og virksomheder
vurderes denne enkle adgang til at anvise en Nemkonto i
praksis at kunne sidestilles med en hæveadgang. Udbetalen-
de myndigheder vil derfor efter Digitaliseringsministeriets
opfattelse muligvis kunne anses for frigjort for de beløb
på ventekontoen, der tilkommer borgere eller virksomheder,
som uden uforholdsmæssige ulemper og omkostninger ville
kunne anvise en Nemkonto, og som tillige har modtaget
underretning om overførslen til ventekontoen af deres tilgo-
dehavende.
Det kan imidlertid ikke afvises, at nogle af de betalingsmod-
tagere, som har et tilgodehavende på ventekontoen, dog har
oplevet at være afskåret fra at få en bankkonto eller oplevet,
at dette var forbundet med væsentlige ulemper eller omkost-
ninger. Endvidere er der en række betalingsmodtagere med
et tilgodehavende på ventekontoen, hvor betalingsmodtage-
ren ikke har modtaget orientering om deres tilgodehavende,
eksempelvis hvis betalingsmodtageren ikke har registreret
en aktuel adresse. Denne problemstilling vurderes særlig
udbredt i de tilfælde, hvor tilsluttede myndigheder har fore-
taget udbetalingsforsøg til en betalingsmodtager, som ikke
er omfattet af anvisningspligten i § 1 i lov om offentlige
betalinger m.v., f.eks. udrejste borgere eller udenlandske
arbejdstagere med administrative personnumre, da disse per-
songrupper heller ikke er forpligtede til at holde kontakt- og
adresseoplysninger opdaterede i CPR-registeret.
Det må som ovenfor anført antages, at de fleste privatperso-
ner og juridiske enheder har eller har haft mulighed for at
få en Nemkonto, hvorfor udgangspunktet må være, at disse
betalinger til ventekontoen er sket med frigørende virkning,
medmindre der ikke er givet underretning til privatpersonen
eller den juridiske enhed.
Det er dog efter Digitaliseringsministeriets vurdering behæf-
tet med en vis usikkerhed, om beløb, der er overført til
ventekontoen, kan anses for udbetalt med frigørende virk-
ning i de tilfælde, hvor en borger eller virksomhed ikke
har en umiddelbar adgang til at oprette en Nemkonto, og
i de tilfælde, hvor betalingsmodtageren ikke har modtaget
orientering om overførslen til ventekontoen.
Denne tvivl om retsvirkningerne af myndigheders overførsel
af beløb til ventekontoen indebærer, at det ikke kan fastslås
med sikkerhed, hvornår der indtræder forældelse vedrørende
betalingsmodtagernes krav, hvordan eventuelle tredjemands-
53
rettigheder i kravene skal håndteres, og om (og i givet fald
hvordan) kravene skal forrentes.
I den forbindelse bemærkes det, at borgernes og virksom-
hedernes krav på udbetaling af de beløb, der er placeret
på ventekontoen, efter Digitaliseringsministeriets vurdering
er udtryk for fordringer og ikke ejendomsrettigheder, da
de udbetalingsberettigede ikke har rådighed over beløbene,
og da beløbene ikke er holdt adskilt fra hinanden på en
sådan måde, at de enkelte beløb kan henføres til de enkelte
betalingsmodtagere. Der er efter Digitaliseringsministeriets
vurdering tale om fordringsrettigheder, uanset om beløbene
på ventekontoen må anses for udbetalt med frigørende virk-
ning eller ej, og uanset hvilken statslig myndighed der skal
varetage den praktiske del af udbetalingen.
Krav på udbetaling af beløbene vil derfor efter Digitalise-
ringsministeriets opfattelse som udgangspunkt være under-
givet en 3-årig forældelsesfrist, der beregnes fra det tids-
punkt, hvor fordringerne kunne kræves betalt, altså fra
fordringernes sidste rettidige betalingsdato, jf. forældelses-
lovens § 2, stk. 1 og 2.
Der findes dog en række modifikationer til udgangspunktet
om den 3-årige forældelsesfrist, herunder i skattelovgivnin-
gen. Endvidere vil fordringernes betalingsfrist – og dermed
forældelsesfristens begyndelsestidspunkt – efter Digitalise-
ringsministeriets vurdering i visse tilfælde være udskudt
som følge af restanceinddrivelsesmyndighedens tilbagehol-
delse i medfør af § 8 b, stk. 3, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige. Endelig kan der være tilfælde, hvor
begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen undtagelsesvis
er udskudt i medfør af forældelseslovens § 3, stk. 2, og
hvor forældelse derfor først indtræder senere end 3 år fra
anvisningen til ventekontoen.
Det er i dag vanskeligt for Digitaliseringsstyrelsen at fast-
slå, hvornår de enkelte krav på ventekontoen forældes, idet
Digitaliseringsstyrelsen som udgangspunkt ikke har alle de
faktiske oplysninger om beløbene. Oplysningerne er nød-
vendige for at fastlægge begyndelsestidspunktet for fristens
beregning.
I forhold til usikkerheden om, hvordan eventuelle tredje-
mandsrettigheder i kravene skal håndteres, er der hidtil i
praksis ikke blevet registreret transporter omfattende beløb
på ventekontoen, og der er derfor de facto ikke sket udbeta-
linger fra ventekontoen til eventuelle transporthavere.
Den retlige tvivl om beløbene på ventekontoen rejser også
spørgsmål i forhold til betaling af renter, idet beløb, som
ikke er udbetalt med frigørende virkning, potentielt vil skul-
le forrentes. Efter § 31, stk. 2, i Nemkontobekendtgørelsen
bæres risikoen for forsinket betaling som følge af en tilsi-
desættelse af anvisningspligten af borgeren eller virksomhe-
den. Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at der i
medfør af § 31, stk. 2, med overvejende sandsynlighed ikke
vil skulle betales rente ved forsinket betaling, der skyldes,
at betalingsmodtageren – i strid med anvisningspligten i §
1 i lov om offentlige betalinger m.v. – ikke har anvist en
Nemkonto.
For de betalingsmodtagere, der ikke er omfattet af anvis-
ningspligten i § 1 i lov om offentlige betalinger m.v., f.eks.
borgere, der er registreret som udrejst eller er tildelt et ad-
ministrativt personnummer, og som derfor ikke omfattes af
bestemmelsen i § 31, stk. 2, i Nemkontobekendtgørelsen, vil
rentepligten efter Digitaliseringsministeriets opfattelse som
udgangspunkt tilsvarende være suspenderet efter de almin-
delige regler om fordringshavermora i rentelovens § 4, stk.
1, hvis udbetalingen ikke kan gennemføres og dette alene
skyldes beløbsmodtagerens forhold. Har beløbsmodtager så-
ledes ikke oplyst et kontonummer, hvortil betaling kunne
ske, vil rentepligten som udgangspunkt være suspenderet,
medmindre der gælder særlige regler for den konkrete ud-
betalingstype, eller hvis betalingshindringen ikke alene skyl-
des beløbsmodtagerens forhold, f.eks. hvis betalingsmodta-
ger telefonisk, ved fysisk henvendelse eller ved brev har
oplyst et gyldigt kontonummer til den udbetalende myndig-
hed eller til Digitaliseringsstyrelsen.
Efter Nemkontobekendtgørelsens § 32, stk. 1, udbetales et
beløb fra ventekontoen til beløbsmodtageren, når denne an-
viser en Nemkonto. Denne udbetaling sker ved en automati-
seret proces, og beløbet tilskrives i praksis ikke renter ved
udbetaling.
2.12.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Digitaliseringsministeriet vurderer, at betalinger fra offent-
lige udbetalere bør gennemføres på en standardiseret og
effektiv måde, hvor det er entydigt, hvornår det offentliges
betalingsforpligtelse er opfyldt, og hvor der ikke akkumule-
res et større pengebeløb på en konto hos Digitaliseringssty-
relsen. Digitaliseringsministeriet foreslår derfor at afvikle
ventekontoordningen, som efter ministeriets opfattelse har
vist sig ikke at være en hensigtsmæssig ordning for udbeta-
ling af beløb til betalingsmodtagere.
Afviklingen foreslås gennemført således, at offentlige udbe-
talere fra og med den 1. juli 2025 ikke længere vil kunne
indgå aftale med Digitaliseringsstyrelsen om tilslutning til
ventekontoen, og at den nuværende aftale mellem Digita-
liseringsstyrelsen og Forsvarsministeriet om overførsel af
beløb til ventekontoen ophæves. Aftalen mellem Digitalise-
ringsstyrelsen og Skatteforvaltningen videreføres indtil, at
Skatteforvaltningen har etableret lovgivning og systemun-
derstøttelse til håndteringen af de udbetalinger, der fejler,
som følge af at betalingsmodtageren ikke har anvist en
Nemkonto på udbetalingstidspunktet, og som i dag overfø-
res til ventekontoen.
2.12.2.1 Beløb overført til ventekontoen før lovens ikrafttræ-
delse
Den foreslåede afvikling af ventekontoordningen og afskaf-
felsen af den statslige ventekonto vil indebære, at offentlige
udbetalere, der ikke kan gennemføre en udbetaling via Nem-
54
kontosystemet, fremover – lige som alle øvrige debitorer
– selv vil være ansvarlige for at bringe skyldforholdet til
ophør, jf. også den foreslåede § 13 og bemærkningerne her-
til. Med den foreslåede ordning vil en offentlig udbetaler,
der forsøger at gennemføre en betaling til en betalingsmod-
tager, der ikke har anvist en konto i Nemkontosystemet,
eller hvor beløbet af andre grunde ikke kan overføres til
betalingsmodtagerens anviste konto, automatisk få beløbet
returneret fra Nemkontosystemet, således at den offentlige
udbetaler selv kan forestå udbetalingen på anden vis.
I forbindelse med afskaffelse af ventekontoen foreslås det,
at for krav på udbetaling af pengebeløb, der er overført til
ventekontoen senest den 30. juni 2025, indtræder forældelse
af betalingsmodtagers krav tidligst den 1. juli 2028. Her-
ved gives betalingsmodtageren som udgangspunkt en bedre
retsstilling end i dag, idet hovedparten af fordringerne på
ventekontoen allerede er forældet eller ville være forældet
tidligere end den 1. juli 2028. Betalingsmodtageren har såle-
des en periode på mindst 3 år fra lovens ikrafttræden til at
få udbetalt krav på pengebeløb på ventekontoen ved enten at
oprette en Nemkonto eller at rette henvendelse til Digitalise-
ringsstyrelsen med oplysninger om en anden konto, hvortil
betaling skal ske. Betalingsmodtageren vil også kunne rette
henvendelse til den relevante offentlige udbetaler, som kan
udbetale beløbet direkte til betalingsmodtageren, hvorefter
Digitaliseringsstyrelsen på anmodning fra den offentlige ud-
betaler kan returnere beløbet til denne. Det forventes, at
stort set alle fordringer overført til ventekontoen, jf. dog det
foreslåede § 32, stk. 2, som ikke forinden udbetales til den
udbetalingsberettigede, vil forælde på datoen for udløbet af
den 3-årige periode den 1. juli 2028.
Det foreslås, at krav på udbetaling af pengebeløb på ven-
tekontoen uanset forældelsestidspunkt den 1. juli 2028 vil
blive anvendt til at dække forfalden gæld, der omfattes af
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, og ellers vil
blive indtægtsført i staten.
Det foreslås således, at hvis en betalingsmodtager ikke se-
nest den 30. juni 2028 har gjort krav på udbetaling af
beløb fra ventekontoen og anvist en konto til brug for ud-
betalingen, og har forfalden gæld, der omfattes af lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, så overføres beløbet til
restanceinddrivelsesmyndighedens systemer, der anvender
beløbet til dækning af denne gæld i overensstemmelse med
dækningsrækkefølgen i § 7, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige. Eventuelle oversky-
dende beløb kan returneres til Digitaliseringsstyrelsen forud
for indtægtsføringen. Nedskrivning af betalingsmodtagerens
gæld vil således følge den almindelige dækningsrækkefølge
i gældsinddrivelsesloven. Med den foreslåede bestemmelse
gives der adgang til at modregne med betalingsmodtage-
rens indestående beløb på ventekontoen. Uanset hvilken for-
dringstype det oprindelige beløb på ventekontoen vedrører,
vil beløbet kunne anvendes til at modregne i al gæld om-
fattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Der
vil ske dækning af al betalingsmodtagerens offentlige gæld
registreret i restanceinddrivelsesmyndighedens systemer –
herunder både gæld registreret til inddrivelse og gæld under
opkrævning registreret til modregning – op til størrelsen af
det indtægtsførte beløb. Der vil ikke blive foretaget såkaldt
intern modregning, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, men alene modregning efter § 7,
stk. 1, nr. 2 og 3.
Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt betalingsmodta-
geren har fået dækket gæld i forbindelse med afvikling af
ventekontoen den 1. juli 2028, vil det ikke være muligt for
betalingsmodtageren at rette henvendelse til Digitaliserings-
styrelsen for at få beløbet udbetalt, selvom kravet ikke er
forældet ved betalingsmodtagerens henvendelse.
Hvis betalingsmodtageren ikke har forfalden gæld, der om-
fattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, vil
beløbet blive indtægtsført i staten og fjernet fra ventekon-
toen. Udtrykket indtægtsføres indebærer ikke, at fordringer,
som fortsat måtte være retskraftige, ophører med at eksiste-
re, men at beløbene ikke længere figurerer på ventekontoen,
således at Digitaliseringsstyrelsen herefter, den 1. juli 2028,
kan lukke ventekontosystemet for andre end Skatteforvalt-
ningen.
Det foreslås derudover, at Digitaliseringsstyrelsen efter ind-
tægtsføringen ikke af egen drift vil skulle foretage undersø-
gelser med henblik på at vurdere, hvorvidt indtægtsførte
beløb er forældede.
Forslaget indebærer, at hvis en betalingsmodtager anviser
en Nemkonto den 1. juli 2028 eller senere, vil dennes
eventuelle tilgodehavende ikke blive udbetalt til den anviste
Nemkonto. Forslaget indebærer derfor, at betalingsmodtage-
re, der ønsker at gøre krav på beløb, der er indtægtsført, i
udgangspunktet selv vil skulle rette henvendelse til Digitali-
seringsstyrelsen herom, og Digitaliseringsstyrelsen vil i den
forbindelse med bistand fra den offentlige udbetaler skulle
vurdere, om der er indtrådt forældelse af betalingsmodta-
gerens krav mod den offentlige udbetaler. Vurderingen af
forældelsesspørgsmålet vil som udgangspunkt forudsætte,
at Digitaliseringsstyrelsen indhenter oplysninger fra den of-
fentlige udbetaler, og behandling af sådanne sager nødven-
diggør således en manuel sagsbehandling, og kan ikke auto-
matiseres. Der er endvidere tale om oplysninger, der ikke er
til rådighed for Digitaliseringsstyrelsen i dag.
Det foreslås, at krav på udbetaling af pengebeløb overført til
ventekontoen ikke tilskrives renter fra den 1. juli 2025. For-
slaget indebærer en videreførelse af den eksisterende prak-
sis, hvorefter Digitaliseringsstyrelsens udbetaling af beløb
fra ventekontoen sker uden tillæg af renter. Betalingsmodta-
gerne vil som udgangspunkt ikke have krav på rente af inde-
ståendet for perioden før 1. juli 2025, idet betalingsmodtage-
re, som mener at have et sådant rentekrav, dog vil kunne ret-
te henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen herom, hvorefter
styrelsen vil skulle vurdere, om betalingsmodtageren undta-
gelsesvis har krav på rente, samt efter hvilket regelsæt denne
skal beregnes. Det forudsættes, at den offentlige udbetaler,
55
der har overført beløbet, bistår Digitaliseringsstyrelsen med
oplysning af sagen.
Det foreslås herudover, at pengebeløb overført til ventekon-
toen ikke kan overdrages eller gøres til genstand for retsfor-
følgning fra den 1. juli 2025.
Alle betalingsmodtagere med indestående beløb på vente-
kontoen er af Digitaliseringsstyrelsen forsøgt orienteret her-
om i forbindelse med den oprindelige indbetaling til ven-
tekontoen fra den offentlige udbetaler. Orienteringen er
sendt til betalingsmodtageren via Digital Post, alternativt be-
talingsmodtagerens registrerede adresse i hhv. Skatteforvalt-
ningens Erhvervssystem, CPR- eller CVR-registeret, hvis
betalingsmodtageren var fritaget for obligatorisk tilslutning
til Digital Post. Hvis betalingsmodtageren var fritaget for
tilslutning til Digital Post samt ikke havde en registreret
adresse, er der ikke blevet sendt et orienteringsbrev.
Digitaliseringsstyrelsen vil så vidt muligt sørge for at orien-
tere betalingsmodtagere med indestående beløb på mere end
200 kroner igen. Orienteringen vil beskrive retsstillingen for
de indestående beløb, herunder navnlig betalingsmodtage-
rens mulighed for at få indestående beløb udbetalt, samt om
forventet indtrædelse af forældelse af betalingsmodtagerens
krav den 1. juli 2028. Orienteringen vil blive sendt til be-
talingsmodtageren via Digital Post, alternativt til betalings-
modtagerens registrerede adresse i hhv. Skatteforvaltningens
Erhvervssystem, CPR- eller CVR-registeret.
Digitaliseringsstyrelsen vil ikke forsøge at orientere beta-
lingsmodtagere, der har et eller flere indestående beløb på
ventekontoen til en samlet værdi af 200 kroner eller derun-
der. Indførelsen af en sådan bagatelgrænse er indarbejdet
af hensyn til, at der ikke pålægges betalingsmodtagere, at
skulle forholde sig til formel statslig kommunikation om
et potentielt mindre beløb, samt for at nedbringe den gene-
relle kritik af statens brug af administrative ressourcer på
udsendelse af orienteringer om små beløb. Pr. 5. januar
2025 var der i alt 44.171 indestående beløb på under 10
kroner på ventekontoen, mens der var 34.464 indestående
beløb mellem 10 og 200 kroner. Grænsen på 200 kroner er
i overensstemmelse med den gældende bagatelgrænse for
udbetalinger af overskydende skat, jf. kildeskatteloven, samt
udbetalinger fra restancemyndigheden, jf. opkrævningslo-
ven. Når der udbetales beløb fra ventekontoen, vil det være
det samlede beløb, som betalingsmodtageren har stående,
der udbetales. Derfor vil det tillige være det samlede beløb,
der er afgørende for, om betalingsmodtagerens indestående
er over eller under bagatelgrænsen. Derudover vil det fortsat
være muligt for betalingsmodtagere, med indestående beløb
under bagatelgrænsen, at få beløbene udbetalt på samme
vilkår som beløb, der er over bagatelgrænsen. Af relevante
eksempler på, hvorfor indførelsen af en sådan bagatelgrænse
er nødvendig, kan det fremhæves, at én betalingsmodtager
har 27 indestående beløb til en samlet værdi af 99,71 kro-
ner, mens en anden har 19 indestående beløb til en samlet
værdi af 0,46 kroner. Indførelsen af en bagatelgrænse i kom-
munikationsindsatsen forventes dertil at kunne effektivisere
sagsgangene forbundet med afviklingen af ventekontoen hos
Digitaliseringsstyrelsen.
Digitaliseringsstyrelsen vil foretage en offentlig varsling i
Statstidende med navnene på betalingsmodtagere, der fortsat
har indestående beløb på ventekontoen, senest den 30. juni
2027, dvs. senest ét år før indtægtsføringen.
2.12.2.2 Beløb overført til ventekontoen efter lovens ikraft-
trædelse
Det foreslås, at Digitaliseringsstyrelsens aftale med Skatte-
forvaltningen fastholdes efter eksisterende praksis, således
at Skatteforvaltningen fortsat kan foretage udbetalinger til
ventekontoen fra den 1. juli 2025, idet Skatteforvaltningen
har behov for en længere periode til at sikre en anden hånd-
tering af udbetalinger til betalingsmodtagere, der ikke har
registreret en Nemkonto.
For krav på udbetaling af pengebeløb, der er overført til
ventekontoen fra og med den 1. juli 2025, foreslås det, at
der indtræder forældelse, når der er gået 3 år efter overførs-
len til ventekontoen, og at pengebeløb tilfalder staten, når
kravet på udbetaling er forældet. Bestemmelsen indebærer,
at forældelseslovens regler om suspension m.v. fraviges.
Digitaliseringsstyrelsen vil så vidt muligt sørge for at ori-
entere betalingsmodtageren om, at beløbet er overført til
ventekontoen fra og med den 1. juli 2025. Det vil imidlertid
kun kunne ske, hvis betalingsmodtageren enten er tilsluttet
Digital Post eller er registreret med sin aktuelle adresse
i Skatteforvaltningens Erhvervssystem, CPR- eller CVR-re-
gistret. I andre tilfælde modtager betalingsmodtageren ikke
meddelelse fra Digitaliseringsstyrelsen om overførslen til
ventekonto. Det vil ikke have nogen retlig betydning, om
Digitaliseringsstyrelsen foretager orientering af betalings-
modtageren.
Krav på pengebeløb overført til ventekontoen fra den 1. juli
2025 tilskrives ikke renter. Krav på udbetaling af pengebe-
løb overført til ventekontoen fra den 1. juli 2025 kan ikke
overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning.
Digitaliseringsstyrelsen udbetaler indestående pengebeløb
overført til ventekontoen efter den 1. juli 2025 til betalings-
modtageren ved dennes anvisning af en Nemkonto eller
anden konto, hvortil betaling skal ske, såfremt fordringen
ikke er forældet. Hvis Skatteforvaltningen selv har udbetalt
eller vil udbetale pengebeløbet til betalingsmodtageren, kan
Skatteforvaltningen anmode om, at Digitaliseringsstyrelsen
udbetaler det indestående pengebeløb på ventekontoen til
Skatteforvaltningen.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
3.1 Betydning for de offentlige udbetalere
Lovforslaget indeholder krav om, at offentlige udbetalere
(både statslige, kommunale og regionale) skal anvende
56
Nemkontosystemet til at foretage betalinger til betalings-
modtagere. Forpligtelsen er en videreførelse af gældende ret
fra lov om offentlige betalinger m.v., hvorfor forpligtelsen
ikke vil have økonomiske- eller implementeringsmæssige
konsekvenser. Med Nemkontosystemet kan offentlige udbe-
talere udbetale til borgere og juridiske enheder ved hjælp
af deres personnummer, CVR-, SE- eller P-nummer. Denne
administrative gevinst for det offentlige videreføres med
det nye Nemkontosystem og lovforslaget og betyder, at
offentlige udbetalere ikke skal oprette og vedligeholde lo-
kale kontoregistre over deres betalingsmodtagere, hvilket
letter administrationen samt effektiviserer udbetalinger til
betalingsmodtagere med en Nemkonto.
Derudover videreføres offentlige udbetaleres pligt til at sik-
re, at borgere eller juridiske enheder får anvist sit tilgodeha-
vende på en anden måde, såfremt betalingsmodtageren ikke
har anvist en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto. Hvis
Nemkontosystemet ikke fandtes, ville det også påhvile den
offentlige udbetaler at udbetale på anden vis til betalings-
modtagere, der eksempelvis ikke råder over en konto. Plig-
ten til at udbetale på anden måde kan for offentlige udbe-
talere indebære økonomiske omkostninger. Dette skyldes
blandt andet, at checks er blevet udfaset, og at der er mar-
kant færre filialer af penge- eller kreditinstitutter i Danmark,
der har kontantkasser. Dette er dog ikke omkostninger, der
følger af dette lovforslag.
Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til at fastsætte
regler om, hvilke offentlige udbetalere, som på anmodning
fra betalingsmodtagere, skal indberette anvisning, ændring
eller sletning af konti som Nemkonti. Det forventes, at der
fastsættes regler om, at offentlige udbetalere skal indberet-
te Nemkonti til Nemkontosystemet, efter betalingsmodtage-
res anvisning, for de betalingsmodtagere, de skal udbetale
til. Derudover forventes det, at der fastsættes regler om,
at kommunerne fortsat skal indberette Nemkonti efter an-
visning fra alle betalingsmodtagere, uanset om kommunen
udbetaler til betalingsmodtageren eller ej. Dog forventes det,
at der fastsættes regler om, at offentlige udbetalere, herunder
kommunerne, vil kunne henvise betalingsmodtagere til at
henvende sig til det institut, der fører kontoen, der skal anvi-
ses som Nemkonto, såfremt instituttet er tilsluttet ordningen
om offentlig tjeneste. Det bemærkes, at størstedelen af an-
visningerne af Nemkonti foretages af pengeinstitutterne og
Nemkontosupporten i regi af Digitaliseringsstyrelsen. I den
femårige periode fra 2019 til 2023 er der samlet anvist ca.
4.200 Nemkonti af 96 offentlige udbetalere, hvoraf én større
offentlig udbetaler står for ca. 40 procent af disse. Således
forventes reglerne om at bistå betalingsmodtagere med at
indberette Nemkonti at medføre en marginal, negativ øko-
nomisk konsekvens for de offentlige udbetalere, der fortsat
skal kunne anvise for alle. Desuden vil lovforslaget videre-
føre offentlige udbetaleres pligt til at anvise, ændre eller
slette ydelsesspecifikke konti for de betalingsmodtagere, de
skal udbetale til. Ydelsesspecifikke konti udgør i dag under
0,4 procent af den samlede kontobestand i Nemkontosyste-
met.
3.2 Afviklingen af den statsejede ventekonto
Lovforslaget indebærer økonomiske og implementerings-
mæssige konsekvenser for de offentlige udbetalere, der i
dag er tilsluttet den statsejede ventekonto i regi af Digita-
liseringsstyrelsen. Med lovforslaget afvikles den statsejede
ventekonto, hvormed de tilsluttede offentlige udbetalere skal
hjemtage håndteringen af de offentlige udbetalinger, der fej-
ler, som følge af at betalingsmodtageren ikke har anvist en
Nemkonto. I dag er det udelukkende Forsvarsministeriet og
Skatteforvaltningen, der er tilsluttet den statsejede ventekon-
to. Den samlede økonomiske konsekvens for samfundet ved
afviklingen af den statsejede ventekonto vurderes at være
minimal, da de økonomiske konsekvenser for de berørte
offentlige udbetalere på sigt vil modsvares af reducerede
udgifter til administration af ventekontoen i regi af Digitali-
seringsstyrelsen.
Lovforslaget indfører en overgangsperiode, hvori Skattefor-
valtningen fortsat kan foretage udbetalinger til ventekon-
toen. Dette giver Skatteforvaltningen tid til at klargøre og
tilrettelægge administrative processer til håndteringen af ud-
betalinger til betalingsmodtagere uden Nemkonto, efter at
den statsejede ventekonto afvikles. I overgangsperioden vil
Digitaliseringsstyrelsen have udgifter til oprydning og afvik-
ling af ventekontoen forventeligt svarende til 18,1 mio. kr.
(2024-pl). Der er afsat finansiering svarende til 5,1 mio. kr. i
2025. I perioden frem til den endelige afvikling af ventekon-
toen vil Digitaliseringsstyrelsen dertil varetage opgaver med
den nuværende ventekonto, eksempelvis kommunikation til
betalingsmodtagerne, sagsbehandling af henvendelser samt
manuelle udbetalinger, således at flest mulige borgere og
juridiske enheder får udbetalt eventuelle indestående. Efter
den endelige afvikling af ventekontoen vil eventuelle rest-
beløb på den eksisterende ventekonto blive indtægtsført i
staten.
3.3 Økonomiske konsekvenser for Digitaliseringsstyrel-
sen
Ministeren for digitalisering bemyndiges til at kunne fast-
sætte regler om støtte til de penge-, betalings- og e-penge-
institutter, som udfører forpligtelser til offentlig tjeneste i
relation til Nemkontosystemet. Det forventes, at støtten for
offentlig tjeneste i relation til Nemkontosystemet isoleret set
vil kunne indeholdes inden for tærskelværdien i artikel 3, nr.
2, i EU-Kommissionens forordning (EU) 2023/2832 af 13.
december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i trakta-
ten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de mini-
mis-støtte ydet til virksomheder, der udfører tjenesteydelser
af almindelig økonomisk interesse. Hvis der mod forvent-
ning vil være institutter, der overskrider tærskelværdien for
de minimis, vil ministeren for digitalisering – eventuelt i
kombination med en de minimis-ordning – kunne fastsætte
regler om en ordning, der overholder Kommissionens afgø-
relse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmel-
serne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation
for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har
57
fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig øko-
nomisk interesse (2012/21/EU), jf. Den Europæiske Unions
Tidende 2012 L 7/3. Digitaliseringsstyrelsen vil administre-
re ordningen, som forventes at koste ca. 8 mio. kr. årligt i
udgifter til støtte.
Digitaliseringsstyrelsen vil med lovforslaget fortsat skulle
behandle sager og træffe afgørelse om økonomisk kompen-
sation til borgere i sager om manglende udbetaling til Nem-
konto, der er indtruffet grundet strafbare forhold eller som
følge af fejl ved anvisning eller ændring af en konto i Nem-
kontosystemet. Det vil i disse tilfælde være Digitaliserings-
styrelsen, der skal genudbetale på vegne af den offentlige
udbetaler. Det forventes at kunne indeholdes i Digitalise-
ringsstyrelsens eksisterende bevilling frem til 2026. Kom-
pensationsordningen er en videreførelse af gældende ret. Ba-
seret på historiske data for Digitaliseringsstyrelsens udbeta-
ling af kompensation har der i gennemsnit været ca. 20
sager årligt, og den samlede gennemsnitlige udbetaling af
kompensation har været ca. 250.000 kr. årligt. Det forventes
ikke, at antallet af sager vil stige, og på baggrund heraf vur-
deres det, at den gennemsnitlige årlige udbetaling af kom-
pensation efter lovens ikrafttrædelse vil følge de historiske
data.
3.4 Principper for digitaliseringsklar lovgivning
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning været overvejet, og lovforsla-
get har været i høring i Digitaliseringsstyrelsens sekretariat
for digitaliseringsklar lovgivning. Navnlig vurderes princip
1, 2, 4, 5, 6 og 7 særligt relevant og beskrives herunder.
Med lovforslaget om Nemkonto udskilles reglerne om Nem-
konto fra lov om offentlige betalinger m.v. i en hovedlov,
ligesom der videreføres regler fra bekendtgørelse om Nem-
kontoordningen og bekendtgørelse nr. 351 af 28. marts 2023
om udbetaling af økonomisk kompensation ved udsættelse
for svindel med eller fejl ved anvisning eller ændring af
Nemkonto. Lovforslaget tydeliggør pligter og rettigheder for
borgere, juridiske enheder, offentlige udbetalere og private
udbetalere i overensstemmelse med princip 1 om at skabe
større klarhed om den enkeltes retsstilling gennem enkle og
klare regler. Desuden er bestemmelserne affattet med tydelig
stillingtagen til de begreber, der anvendes jf. den foreslåede
§ 1.
I forhold til princip 2 om digital kommunikation henvises
til det forhold, at bestemmelser vedrørende ansøgning om
kompensation foreslås videreført, hvorfor det efter det fore-
slåede fortsat gælder, at ansøgninger som udgangspunkt skal
indgives digitalt til Digitaliseringsstyrelsen ved ansøgning af
en af styrelsen anvist løsning, med mindre der gives dispen-
sation fra dette krav på baggrund af særlige forhold.
Derudover er den foreslåede ordning baseret på genbrug
af data og eksisterende begreber i overensstemmelse med
princip 4. Eksempelvis er pligten til at anvise en Nemkonto
knyttet op på regulering i lov om Det Centrale Personregis-
ter og lov om Det Centrale Virksomhedsregister, jf. nærmere
herom pkt. 2.1.2. Derudover genbruges begreber fra lov
om betalinger og lov om finansiel virksomhed. Ligeledes
anvendes data fra eksempelvis Det Centrale Personregister
og Det Centrale Virksomhedsregister. I forlængelse heraf
er det forudsat i lovforslaget, at det nye Nemkontosystem
vil anvende eksisterende offentlig infrastruktur i tråd med
princip 6, herunder MitID, NemLog-in og Digital Post.
For så vidt angår princip nr. 5 om tryg og sikker databehand-
ling henvises til pkt. 2.10.2 om hjemmel til behandling af
oplysninger samt databeskyttelsesaspekter. Med hensyn til
videregivelse af oplysninger til anvendernes kontrol- og til-
synsopgaver bemærkes det, at der ikke videregives følsom-
me personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordnin-
gens art. 9 eller 10.
For så vidt angår princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl
imødekommer lovforslaget dette hensyn gennem udveksling
af oplysninger til anvendernes kontrol- og tilsynsopgaver,
der har til hensigt at forebygge svindel med Nemkonto, jf.
nærmere herom pkt. 2.10.2. Derudover kan der, i forbindelse
med indberetning om anvisning eller ændring af en konto
i Nemkontosystemet, fastsættes regler om en aktiveringspro-
ces for betalingsmodtagere samt regler om, at en anden
sagsbehandler, end den der forestår indberetningen hos en
offentlig udbetaler, skal godkende indberetningen. Dette har
til formål at mindske risikoen for udbetalinger til en svindlet
Nemkonto.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)
vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekven-
ser i form af omkostninger for erhvervslivet, som ikke
overstiger bagatelgrænsen for forelæggelse for Regeringens
økonomiudvalg på 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres
nærmere.
4.1 Konsekvenser for juridiske enheder som betalings-
modtagere
Med lovforslaget videreføres gældende ret om virksomhe-
ders pligt til at anvise en Nemkonto, hvis virksomheden er
tildelt et CVR-nummer efter lov om Det Centrale Virksom-
hedsregister eller er registreret som erhvervsdrivende hos
Skatteforvaltningen med et SE-nummer, og skal modtage
betalinger fra en offentlig udbetaler. Overgangen til det nye
Nemkontosystem forventes ikke at få betydning for de juri-
diske enheder som betalingsmodtagere, da oplysningerne fra
det eksisterende Nemkontosystem overføres til det nye.
Med lovforslaget bliver det desuden muligt at anvise konti i
betalings- og e-pengeinstitutter som Nemkonti, hvilket øger
antallet af kontoudbydere, som potentielt kan sænke priserne
for betalingsmodtagerne grundet den øgede konkurrence.
4.2 Konsekvenser for private udbetalere, private kon-
58
toformidlere og operatører af finansielle digitale infra-
strukturer
I medfør af lovforslaget kan private udbetalere fortsat til-
slutte sig Nemkontosystemet og foretage kontoopslag via
en privat kontoformidler. Med Nemkontosystemet kan pri-
vate udbetalere udbetale til borgere og juridiske enheder
ved hjælp af deres personnummer, CVR-, SE- eller P-num-
mer. Det betyder, at private udbetalere ikke skal oprette og
vedligeholde lokale kontoregistre over deres betalingsmod-
tagere. I februar 2025 var der tilsluttet ca. 2.700 private
udbetalere til det nuværende Nemkontosystem. Det antages,
at private udbetaleres mulighed for at anvende Nemkonto-
systemet resulterer i en mærkbar omkostningsbesparelse,
hvilket videreføres med det nye Nemkontosystem. For pri-
vate udbetalere og private kontoformidlere, der ikke an-
vender Nemkontosystemet i dag, kan det indebære it-om-
stillingskonsekvenser og potentielt mindre organisatoriske
omstillingskonsekvenser (eksempelvis intern uddannelse) at
tilslutte sig Nemkontosystemet afhængig af deres tekniske
og organisatoriske modenhed. Derudover bemyndiges mini-
steren for digitalisering i lovforslaget til at kunne fastsætte
regler om private kontoformidleres betaling af gebyr for
anvendelse af Nemkontosystemet.
Med lovforslaget fastsættes regler om hvilke virksomhedsty-
per, der kan tilslutte sig som privat kontoformidler. Desuden
fastsættes regler om, at operatører af finansielle digitale in-
frastrukturer kan tilsluttes Nemkontosystemet på vegne af
en privat kontoformidler. Reglerne indføres med henblik på
at sikre, at virksomheder, der kan tilslutte sig Nemkontosy-
stemet som private kontoformidlere og operatør af finansiel
digital infrastruktur, er under Finanstilsynets tilsyn, da de
udøver en central rolle i relation til Nemkontosystemet.
Reglerne om de private kontoformidlere har indflydelse på
forretningsmulighederne for de virksomheder, der hidtil har
udøvet virksomhed som privat betalingsformidler efter lov
om offentlige betalinger m.v. Derfor indføres en overgangs-
bestemmelse, hvorefter virksomheder, som i dag er private
betalingsformidlere, kan omstille sig, således at de enten
lever op til de nye krav, der stilles for at blive privat
kontoformidler, eller afvikler den del af deres forretning
inden for ét år. Der er i dag 10 private betalingsformidlere
tilsluttet Nemkontosystemet, og det vurderes at en af dem
på nuværende tidspunkt ikke lever op til de krav, der efter
lovforslaget stilles for at være privat kontoformidler. Det
bemærkes, at de tilknyttede private udbetalere vil kunne an-
vende en anden privat kontoformidler fremover og dermed
fortsat anvende Nemkontosystemet, men at dette kan inde-
bære omstillingsomkostninger. Disse kan ikke estimeres, da
det afhænger af, hvilken privat kontoformidler de i så fald
vil anvende og deres tekniske set-up, som ikke er kendt af
Digitaliseringsstyrelsen.
Med lovforslaget fastsættes desuden regler om, at det kun
er privatpersoner og juridiske enheder med bopæl eller
hjemsted inden for EU-/EØS-området eller Færøerne, der
kan være privat udbetaler. Denne geografiske afgrænsning
kan have indflydelse på forretningsmulighederne for de
virksomheder, der hidtil har været private udbetalere efter
lov om offentlige betalinger m.v. Der indføres en overgangs-
bestemmelse, hvorefter privatpersoner og juridiske enheder,
som i dag er private udbetalere, men ikke kan være det
fremover, kan omstille sig, således at de kan finde en anden
måde at indhente kontooplysninger inden for ét år. Digitali-
seringsstyrelsen har ikke kendskab til private udbetalere, der
ikke lever op til de nye krav.
4.3 Konsekvenser for finanssektoren
Med lovforslaget bemyndiges ministeren til at kunne fast-
sætte regler om, at betalings-, e-penge- og pengeinstitutter
frivilligt kan tilslutte sig forpligtigelser til offentlig tjeneste
i relation til Nemkontosystemet. Instituttet vil herefter, på
baggrund af en kundes anvisning, kunne indberette en kon-
to, som føres i det pågældende institut, som Nemkonto.
Ordningen skal som udgangspunkt være en tilslutningsord-
ning, hvorefter danske betalings-, e- penge- og pengeinsti-
tutter samt EU-/EØS-kreditinstitutter, EU-/EØS-betalings-
og e-pengeinstitutter frivilligt kan tilslutte sig. Bemyndigel-
sen i loven erstatter en sektoraftale om indberetning af Nem-
konti via et pengeinstitut. Som en sikkerhedsforanstaltning
for et velfungerende Nemkontosystem bemyndiges ministe-
ren for digitalisering også til at kunne pålægge institutterne
forpligtelser til offentlig tjeneste i relation til Nemkontosy-
stemet. Bemyndigelsen vil kunne effektueres, såfremt der
ikke opnås bred dækning i sektoren via den frivillige tilslut-
ningsordning. Det forventes ikke nødvendigt at effektuere
bestemmelsen, men da institutternes tilslutning er afgøren-
de for en velfungerende og effektiv betalingsafvikling, er
bestemmelsen medtaget, så der hurtigst muligt kan indføres
en pligt til at tilslutte sig, hvis det viser sig nødvendigt.
I dag kan langt størstedelen af de danske pengeinstitutter
anvise Nemkonti, hvorfor lovforslaget viderefører den nu-
værende praksis for disse. Som noget nyt kan betalingsmod-
tagere efter lovens ikrafttræden også anvise en Nemkonto
i et betalings eller e-pengeinstitut, ligesom betalings- og
e-pengeinstitutter vil kunne tilslutte sig forpligtelserne om
offentlig tjeneste og herefter anvise Nemkonti på vegne af
betalingsmodtageren. At betalings- og e-pengeinstitutter kan
tilslutte sig forpligtelserne om offentlig tjeneste er blevet
muligt efter indførslen af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om betalingstjenester i det indre marked med senere
ændringer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af
elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed. Med
direktiverne har man, for at øge konkurrence og innovation
på betalingsområdet i EU, åbnet for at også betalings- og
e-pengeinstitutter kan være kontoførende institutter. Mulig-
heden for at tilslutte sig forpligtelser til offentlig tjeneste i
relation til Nemkontosystemet vil i forlængelse heraf kunne
øge innovationen og konkurrencen i finanssektoren i Dan-
mark.
Der er identificeret fire omkostningsposter for de institut-
59
ter, hvor lovforslaget viderefører nuværende praksis: 1)
opkobling til Nemkontosystemet (løbende omkostning), 2)
integration til institutternes kernesystemer (engangsomkost-
ning), 3) integration til net- og mobilbank (engangsomkost-
ning) og 4) omkostninger til medarbejdere, der indberetter
Nemkonti (løbende omkostning). Det forventes på baggrund
af de nuværende udgifter samt dialog med sektoren, at de
samlede udgifter pr. institut ikke kommer til at overstige 1.8
mio. kr. årligt. Ordningen forventes samlet set at koste staten
ca. 8 mio. kr. årligt. Det bemærkes, at det på nuværende
tidspunkt ikke er muligt at omkostningsestimere opgaven
for betalings- og e-pengeinstitutter, da der ikke er et etab-
leret marked. Omkostningsopgaverne ovenfor antages dog
tilsvarende at være gældende for de nye aktører. Hertil kom-
mer, at muligheden for at anvise Nemkonti for nye aktører
endvidere vil skulle indarbejdes i den øvrige forretning.
Omkostningerne for institutter, som forpligtes til offentlig
tjeneste, forventes at blive støttet økonomisk af staten. Det
forventes, at støtten for nærværende ordning isoleret set
vil kunne indeholdes inden for tærskelværdien i artikel 3,
nr. 2, i EU-Kommissionens forordning (EU) 2023/2832 af
13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108
i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på
de minimis-støtte ydet til virksomheder, der udfører tjeneste-
ydelser af almindelig økonomisk interesse. Der vil gælde
særlige regler for støtten til de institutter, som overskrider
relevante tærskler for statsstøtte, jf. EU-forordningen. I disse
tilfælde vil modtagelsen af støtten følge gældende regler
for statsstøtte, jf. Kommissionens afgørelse af 20. december
2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk.
2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste
ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre
tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (2012/21/
EU), jf. Den Europæiske Unions Tidende 2012 L 7/3.
Den økonomiske støtte for at udføre pligterne forbundet
med ordningen medfører krav til dokumentation, da institut-
terne har ansvaret for at afgive korrekte oplysninger om,
hvor meget de minimis-støtte instituttet har modtaget inden
for de forudgående to regnskabsår samt det indeværende
år. Digitaliseringsstyrelsen skal kontrollere, at støtten ikke
medfører, at det samlede de minimis støttebeløb, som er
ydet til instituttet i perioden, ikke kommer til at overstige
beløbstærsklen på EUR 750.000. For de institutter, som
overskrider tærskler for de minimis-støtte, vil der gælde
skærpede dokumentationskrav over for Digitaliseringsstyrel-
sen for omkostningerne forbundet med overholdelsen af tje-
nesteydelserne.
Det forventes, at institutterne vil blive kompenseret én gang
årligt.
4.4 Mulighed for udveksling af oplysninger til anvender-
nes kontrol- og tilsynsopgaver
Lovforslaget muliggør videregivelsen af oplysninger fra
Nemkontosystemet til visse finansielle institutters og visse
private udbetaleres kontrol- og tilsynsopgaver. Såfremt de
vælger at modtage og behandle disse oplysninger, kan der
være økonomiske omkostninger forbundet med den tekniske
omstilling samt ved modtagelse af oplysningerne for de pri-
vate kontoformidlere ved opkobling til en anden snitflade,
for at kunne videregive oplysningerne til de private udbeta-
lere, der er tilkoblet Nemkontosystemet via den private kon-
toformidler. Dog kan de private kontoformidlere vælge at
øge omkostningerne for de private udbetalere, der anvender
oplysningerne, for at få dækket nogle af disse omkostnin-
ger. For de finansielle institutter og private udbetalere vil det
indebære en implementeringskonsekvens i forbindelse med
at kunne distribuere og anvende oplysningerne. Derudover
kan der være behov for at etablere eller revidere arbejdsgan-
ge for behandling af oplysningerne afhængig af de finansiel-
le institutter og private udbetaleres praksis.
4.5 Afviklingen af den statsejede ventekonto
Juridiske enheder kan indtil den 1. juli 2028 få indestående
beløb på ventekontoen udbetalt ved at anvise en Nemkon-
to, hvorved beløbet automatisk overføres til betalingsmod-
tagerens Nemkonto. Derudover kan juridiske enheder med
indestående beløb på ventekontoen tilmed kontakte Digita-
liseringsstyrelsen med henblik på udbetaling til en anden
konto end Nemkontoen. Alle juridiske enheder, der har fået
beløb indbetalt til ventekontoen før lovens ikrafttrædelse, er
forsøgt orienteret herom ved individuel kommunikation via
Digital Post, alternativt vha. fysisk post, hvis den juridiske
enhed var fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post
på indbetalingstidspunktet. Hvis den juridiske enhed var fri-
taget for tilslutning til Digital Post samt ikke havde en regi-
streret adresse, er der ikke blevet sendt et orienteringsbrev.
Med afviklingen af ventekontoen vil der blive indført en
ny retsstilling for de beløb, der er indbetalt til den stats-
ejede ventekonto frem til lovens ikrafttrædelse. Den nye
retsstilling vil bl.a. sikre, at alle indestående beløb, uanset
eventuel tidligere forældelse, genoplives med en ny treårig
forældelsesfrist, førend beløbene indtægtsføres. Derudover
vil de indestående beløb på ventekontoen følge eksisterende,
gældende regler for fordringer mod staten.
Der er i dag cirka 100.000 indestående beløb på ventekon-
toen til juridiske enheder. 94 procent af de indestående be-
løb vedrører enkeltmandsvirksomheder, iværksætterselska-
ber, personligt ejede mindre virksomheder, interessentskaber
og anpartsselskaber. De resterende cirka 6 procent er til
andre foreninger og virksomhedstyper, såvel indenlandske
som udenlandske.
Digitaliseringsstyrelsen vil for beløb overført til ventekon-
toen før lovens ikrafttrædelse orientere juridiske enheder
med et eller flere indestående beløb med en samlet værdi
på mere end 200 kroner, om deres indestående beløb på
ventekontoen via Digital Post, alternativt fysisk post for de
juridiske enheder der er fritaget for obligatorisk tilslutning
til Digital Post. For de juridiske enheder der ikke reagerer på
60
den individuelle kommunikationsindsats, vil navnene blive
varslet i Statstidende senest den 30. juni 2027.
For juridiske enheder, der efter lovens ikrafttrædelse får
overført beløb til ventekontoen, vil Digitaliseringsstyrelsen
orientere herom på indbetalingstidspunktet via Digital Post,
alternativt fysisk post for de juridiske enheder der er fritaget
for obligatorisk tilslutning til Digital Post.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget viderefører gældende ret fra lov om offentlige
betalinger m.v., hvorefter borgere, der er tildelt et person-
nummer efter lov om Det Centrale Personregister og har
bopæl i Danmark, fortsat skal anvise en Nemkonto. Over-
gangen til det nye Nemkontosystem forventes ikke at få be-
tydning for borgerne, da oplysningerne fra det eksisterende
Nemkontosystem overføres til det nye.
Ligeledes videreføres det, at borgere har mulighed for at
få udbetalt sit tilgodehavende på en anden måde, hvis bor-
geren ikke har en konto, udbetaling kan ske til. Derudover
videreføres borgeres ret til at få deres ydelser udbetalt til
en ydelsesspecifik konto eller en anden konto end deres
Nemkonto.
Det videreføres, at Digitaliseringsstyrelsens afgørelser om
økonomisk kompensation til borgere, der ikke har modtaget
en retmæssig udbetaling som følge af fejl ved anvisning
eller ændring af en konto i Nemkontosystemet eller som
følge af en uberettiget anvisning eller ændring af en konto i
Nemkontosystemet, ikke kan påklages til anden administra-
tiv myndighed.
5.1 Afviklingen af den statsejede ventekonto
Borgere kan indtil den 1. juli 2028 få indestående beløb
på ventekontoen udbetalt ved at anvise en Nemkonto, hvor-
ved beløbet automatisk overføres til betalingsmodtagerens
Nemkonto. Derudover kan borgere, med indestående beløb
på ventekontoen tilmed kontakte Digitaliseringsstyrelsen,
med henblik på udbetaling til en anden konto end Nemkon-
toen. Alle borgere, der har fået beløb indbetalt til ventekon-
toen før lovens ikrafttrædelse, er forsøgt orienteret herom
ved individuel kommunikation via Digital Post, alternativt
vha. fysisk post, hvis borgeren var fritaget for obligatorisk
tilslutning til Digital Post på indbetalingstidspunktet. Hvis
borgeren var fritaget for tilslutning til Digital Post samt
ikke havde en registreret adresse, er der ikke blevet sendt et
orienteringsbrev.
Med afviklingen af ventekontoen vil der blive indført en
ny retsstilling for de beløb, der er indbetalt til den stats-
ejede ventekonto frem til lovens ikrafttrædelse. Den nye
retsstilling vil bl.a. sikre, at alle indestående beløb, uanset
eventuel tidligere forældelse, genoplives med en ny treårig
forældelsesfrist, førend beløbene indtægtsføres. Derudover
vil de indestående beløb på ventekontoen følge eksisterende,
gældende regler for fordringer mod staten.
Der er i dag cirka 210.000 indestående beløb på ventekon-
toen til borgere, hvoraf der er cirka 110.000 unikke beta-
lingsmodtagere. 20 procent af de indestående beløb vedrø-
rer borgere med fast bopæl i Danmark. Cirka 40 procent
af de indestående udbetalinger er til borgere, der har et
administrativt personnummer i regi af Skatteforvaltningens
sagsbehandling, mens cirka 34 pprocent af de indestående
beløb er til borgere, der har haft fast bopæl i Danmark, men
som sidenhen er udrejst. De resterende cirka 6 procent er til
borgere, der er forsvundet, eller hvis personnummer enten er
annulleret, slettet eller ændret.
Digitaliseringsstyrelsen vil for beløb overført til ventekon-
toen før lovens ikrafttrædelse orientere borgerne med et eller
flere indestående beløb med en samlet værdi på mere end
200 kroner om deres indestående beløb på ventekontoen via
Digital Post, alternativt fysisk post for borgere der er fritaget
for obligatorisk tilslutning til Digital Post. Borgere der ikke
reagerer på den individuelle kommunikationsindsats, vil bli-
ve varslet i Statstidende ved navn senest den 30. juni 2027.
For borgere, der efter lovens ikrafttrædelse får overført be-
løb til ventekontoen, vil Digitaliseringsstyrelsen orientere
herom på indbetalingstidspunktet via Digital Post, alterna-
tivt fysisk post for de juridiske enheder der er fritaget for
obligatorisk tilslutning til Digital Post.
På baggrund heraf vurderes lovforslaget alene at kunne have
en mindre administrativ konsekvens for borgere, der har et
indestående på ventekontoen.
6. Klimamæssige konsekvenser
Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har taget stilling til EUF-traktatens regler om
fri bevægelighed af tjenesteydelser ved at videreføre beta-
lingsmodtagernes mulighed for at anvise en Nemkonto i et
kreditinstitut i EU/EØS, samt ved at muliggøre at betalings-
modtagere fremover kan anvise en Nemkonto i et betalings-
eller e-pengeinstitut i EU/EØS.
Med ordningen om offentlig tjeneste vil kreditinstitutter i
EU/EØS samt betalings- og e-pengeinstitutter i EU/EØS
fremover få mulighed for at indberette anvisninger af Nem-
konti til Nemkontosystemet for deres kunder i overensstem-
melse med EUF-traktatens regler om fri bevægelighed af
tjenesteydelser. Økonomisk støtte ydet til de finansielle in-
stitutter i medfør af ordningen om offentlig tjeneste vurderes
i overensstemmelse med reglerne om statsstøtte og konkur-
rence.
I lov om offentlige betalinger m.v. er det ikke reguleret,
hvilke private udbetalere og private kontoformidlere der kan
tilsluttes Nemkontosystemet. Derfor er det præciseret i lov-
61
forslaget, at private udbetalere og private kontoformidlere
med hjemsted i andre EU-/EØS-lande kan tilsluttes Nem-
kontosystemet i overensstemmelse med EUF-traktatens reg-
ler om fri bevægelighed af tjenesteydelser.
På baggrund heraf vurderes lovforslaget at være i overens-
stemmelse med EUF-traktatens regler om fri bevægelighed
af tjenesteydelser.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 5. november
2024 til den 6. december 2024 (31 dage) været sendt i hø-
ring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, AE – Arbejderbevægelsens Erhvervs-
råd, ATP, BEC Financial Technologies, BL – Danmarks al-
mene boliger, Danmarks Nationalbank, Danmarks Statistik,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Fintech
Alliance (DAFINA), Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Me-
tal, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Annon-
cører og Markedsførere, Danske Handicaporganisationer,
Danske Regioner, Danske Universiteter, Dataetisk Råd, Da-
tatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Han-
dicapråd, DI Digital, Digital Lead, DKCERT, Erhvervshus
Fyn, Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervshus Midtjylland,
Erhvervshus Nordjylland, Erhvervshus Sjælland, Erhvervs-
hus Sydjylland, F & P – Forsikring og Pension, Finans
& Leasing, Finans Danmark, Finanstilsynet, Fonden Dansk
Standard, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen Bankdata, For-
eningen Danske Revisorer, FSR – danske revisorer, Green
Power Denmark, GTS-foreningen, HK Danmark, IBIZ-cen-
ter, Ingeniørforeningen IDA, Institut for menneskerettighe-
der, IT-Branchen, IT-Politisk Forening, KL – Kommunernes
Landsforening, KMD, Koda, KOMBIT, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, Landbrug & Fødevarer, LOS – Landsor-
ganisationen for sociale tilbud, MADE, Mastercard Payment
Services Danmark A/S, Microsoft Danmark, Nets DanID
A/S, Prosa, Forbundet af IT-Professionelle, Psykiatrifonden,
Rigsrevisionen, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for So-
cialt Udsatte, SAND – de hjemløses landsorganisation, SDC
(Sparekassernes Datacentral), SMVdanmark, Stenbroens Ju-
rister, Teleindustrien og Ældre Sagen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget forventes at medføre udgif-
ter for Digitaliseringsstyrelsen i forbin-
delse med afviklingen af den statseje-
de ventekonto. Udgifterne forventes at
udgøre 38,3 mio. kr., til drift, admini-
stration, renter og afskrivninger (2024-
pl). Der er afsat finansiering svarende til
5,1 mio. kr. i 2025.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vil medføre, at Digitalise-
ringsstyrelsen vil skulle varetage sags-
behandling, kommunikation mv. i for-
bindelse med afviklingen af indeståen-
der på den statsejede ventekonto.
For så vidt angår de offentlige udbetale-
re, der er tilsluttet den statsejede vente-
konto, vil disse efter ventekontoens af-
vikling skulle håndtere udbetalinger til
betalingsmodtagere, der ikke har anvist
en Nemkonto.
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget vil indebære, at kontofø-
rende betalings- og e-pengeinstitutter
fremover vil kunne tilbyde Nemkonti til
deres kunder.
Lovforslaget vil indebære en afgræns-
ning af virksomhedstyper, som kan til-
sluttes Nemkontosystemet som privat
kontoformidler. Afgrænsningen vil kun-
ne medføre, at nogle private kontofor-
midlere ikke kan varetage rollen frem-
adrettet.
62
For de institutter, som tilslutter sig ord-
ningen om offentlig tjeneste i relation til
Nemkontosystemet, vil der foruden ud-
gifter til systemintegrationer være admi-
nistrative omkostninger til medarbejde-
re, der indberetter Nemkonti. Udgifterne
hertil forventes kompenseret af staten.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Lovforslaget vil medføre, at for de insti-
tutter, som tilslutter sig ordningen om
forpligtelser til offentlig tjeneste i rela-
tion til Nemkontosystemet, og som ikke
tidligere har anvist Nemkonti, vil der
skulle indarbejdes nye forretningsgange.
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter, ud over hvad der fremgår af
pkt. 8., hvorefter det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at lovforslaget er i
overensstemmelse med EU-retten.
Er i strid med de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-regu-
lering (der i relevant omfang også gæl-
der ved implementering af ikkeerhvervs-
rettet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bekendtgørelse nr. 647 af 13. april 2021 om Nemkontoord-
ningen (Nemkontobekendtgørelsen) indeholder i kapitel 2
en række definitioner af begreberne borger, virksomhed,
Nemkonto, specifik konto, Nemkontosystemet, offentlig
myndighed, indberetning, komplet betaling og ukomplet be-
taling.
Den foreslåede § 1 fastlægger en række centrale definitioner
i lovforslaget af begreberne Nemkonto, Nemkontosystemet,
privatperson, juridisk enhed, betalingsmodtager, ydelsesspe-
cifik konto, ydelsesart, anvise, betalingsordre, komplet beta-
lingsordre og kontoopslag.
Det foreslås, at der som nr. 1 indsættes en bestemmelse,
hvorefter en »Nemkonto« defineres som en konto i et kon-
toførende institut, som betalingsmodtageren har anvist som
den konto, hvortil offentlige udbetalere, jf. § 8, kan udbetale
pengebeløb.
Med den foreslåede bestemmelse vil en Nemkonto være den
konto, hvortil offentlige udbetalere foretager betaling til en
betalingsmodtager, hvis den pågældende ikke har anvist en
ydelsesspecifik konto eller en anden konto, hvortil betaling
skal ske, jf. den foreslåede § 13.
Når en privat udbetaler via en privat kontoformidler fore-
tager kontoopslag i Nemkontosystemet, vil det også være
oplysninger om betalingsmodtagerens Nemkonto, som op-
lyses.
Det foreslås, at der som nr. 2 indsættes en bestemmelse,
hvorefter »Nemkontosystemet« defineres som et system
med informationer om privatpersoners og juridiske enheders
Nemkonti og ydelsesspecifikke konti og de relaterede funk-
tioner til anvisning af konti, tilføjelse af kontooplysninger til
en betalingsordre, overførsler af betalingsordrer samt kon-
toopslag.
Med den foreslåede bestemmelse vil der ved Nemkontosy-
stemet forstås det samlede system, som er omfattet af den
foreslåede ordning.
Nemkontosystemet indeholder bl.a. informationer om pri-
vatpersoners og juridiske enheders Nemkonti og ydelsesspe-
cifikke konti.
Ved de relaterede funktioner henvises der til de funktioner,
der 1) vil gøre det muligt at anvise, ændre og slette konti
i Nemkontosystemet, 2) skal tilføje kontooplysninger til en
konkret betalingsordre fra en offentlig udbetaler, 3) vil gøre
det muligt for offentlige udbetalere at sende betalingsordrer
via Nemkontosystemet og 4) vil gøre det muligt for private
kontoformidlere at foretage kontoopslag i Nemkontosyste-
met på vegne af private udbetalere. Dette er ikke en udtøm-
mende opremsning af Nemkontosystemets funktioner.
63
Det foreslås, at der som nr. 3 indsættes en bestemmelse,
hvorefter »privatperson« defineres som en fysisk person,
som udelukkende agerer på vegne af sig selv uden forbin-
delse til en juridisk enhed.
I den foreslåede bestemmelse vil »privatperson« således
omfatte fysiske personer, når de agerer i privat sammen-
hæng og på egne vegne i modsætning til, når denne agerer
i egenskab af f.eks. arbejdsgiver eller selvstændig erhvervs-
drivende.
Det foreslås, at der som nr. 4 indsættes en bestemmelse,
hvorefter »juridisk enhed« defineres som en fysisk person i
dennes egenskab af arbejdsgiver eller selvstændig erhvervs-
drivende, en dansk eller udenlandsk juridisk person eller
en filial af en udenlandsk juridisk person, en trust eller et
juridisk arrangement, der ligner en trust, en statslig admini-
strativ enhed, en region, en kommune eller et kommunalt
fællesskab.
Det foreslås, at »juridisk enhed« i den foreslåede bestem-
melse defineres med udgangspunkt i CVR-lovens § 3, hvor-
efter juridiske enheder omfatter følgende:
1) En fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver
eller selvstændigt erhvervsdrivende.
2) En juridisk person eller en filial af en udenlandsk jurid-
isk person.
3) En trust eller et juridisk arrangement, der ligner en
trust.
4) En statslig administrativ enhed.
5) En region.
6) En kommune.
7) Et kommunalt fællesskab.
I forhold til CVR-lovens § 3, nr. 2, er udenlandske juridiske
personer tilføjet i definitionen af juridisk enhed, hvorved
definitionen omfatter både danske og udenlandske juridiske
personer. Dette skyldes, at udenlandske juridiske personer
såvel som udenlandske fysiske personer i dennes egenskab
af arbejdsgiver eller selvstændigt erhvervsdrivende også
skal anvise en Nemkonto, hvis de er momspligtige i Dan-
mark og som følge heraf er registreringspligtige hos Skatte-
forvaltningen og har et SE-nummer, men ikke har et forret-
ningssted i Danmark og derfor ikke er registreringspligtige i
CVR.
Det foreslås, at der som nr. 5 indsættes en bestemmelse,
hvorefter »betalingsmodtager« defineres som en privatper-
son eller juridisk enhed, som er den tiltænkte modtager af de
pengebeløb, der indgår i en betalingstransaktion.
Det foreslås, at en betalingsmodtager defineres som den,
der vil skulle modtage en betaling fra en offentlig eller
privat udbetaler. Med den foreslåede bestemmelse vil be-
talingsmodtageren således være den retmæssige modtager
af en udbetaling foretaget via Nemkontosystemet eller ved
kontoopslag i Nemkontosystemet.
Det foreslås, at der som nr. 6 indsættes en bestemmelse,
hvorefter en »ydelsesspecifik konto« defineres som en kon-
to i et kontoførende institut, hvortil en bestemt offentlig
udbetaler kan udbetale ydelser af en bestemt ydelsesart til
betalingsmodtageren.
En ydelsesspecifik konto vil have karakter af en Nemkonto,
men efter den foreslåede bestemmelse vil en ydelsesspecifik
konto kun være tilknyttet udbetalinger til betalingsmodtage-
ren for en bestemt ydelsesart fra en bestemt offentlig udbe-
taler. Betalingsmodtageren kan derved sikre, at det kun er
den tilknyttede ydelsesart, der vil blive udbetalt til betalings-
modtagerens ydelsesspecifikke konto.
Betalingsmodtageren vil kunne anvise en ydelsesspecifik
konto ved at anmode den offentlig udbetaler, der udbetaler
ydelser af en bestemt ydelsesart til vedkommende, om at
indberette en konto som en ydelsesspecifik konto til Nem-
kontosystemet, jf. de foreslåede §§ 4 og 11 og bemærknin-
gerne hertil.
Det foreslås, at der som nr. 7 indsættes en bestemmelse,
hvorefter en »ydelsesart« defineres som en kategorisering af
de ydelser, som offentlige udbetalere udbetaler til betalings-
modtagere.
I den foreslåede bestemmelse vil der således ved »ydelses-
art« forstås en kategorisering af de ydelser, som den offent-
lige udbetaler kan betale til betalingsmodtagere. Som ek-
sempler kan nævnes løn, overskydende skat, SU, børne- og
ungeydelse, kontanthjælp og social pension. Ydelsesarterne
kan anvendes af flere offentlige udbetalere, og det vil være
den offentlige udbetaler, der fastsætter, hvilke ydelser der er
omfattet af en ydelsesart, jf. det foreslåede § 11, stk. 1, 2.
pkt.
Det foreslås, at der som nr. 8 indsættes en bestemmelse,
hvorefter »anvise« defineres som betalingsmodtagerens ud-
pegning af den konto, betalingsmodtageren ønsker registre-
ret som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i Nemkonto-
systemet.
Der vil i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i lovforsla-
gets § 7, stk. 1, kunne blive fastsat regler om, hvordan
betalingsmodtagere kan anvise, ændre eller slette en konto
som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.
Det foreslås, at der som nr. 9 indsættes en bestemmelse,
hvorefter en »betalingsordre« defineres som en instruktion
fra en offentlig udbetaler, som sendes gennem Nemkontosy-
stemet, til det betalingsafviklende institut om at gennemføre
en betalingstransaktion til en betalingsmodtager.
Det foreslås således, at en betalingsordre vil være den in-
struktion, som en offentlig udbetaler fremsender til Nem-
kontosystemet, hvorefter Nemkontosystemet videresender
betalingsordren til den offentlige udbetalers betalingsafvik-
lende institut, som foretager betalingstransaktionen til beta-
lingsmodtageren.
Det foreslås, at der som nr. 10 indsættes en bestemmelse,
hvorefter en »komplet betalingsordre« defineres som en
64
betalingsordre i Nemkontosystemet, der af den offentlige
udbetaler er påført oplysning om, hvortil betalingen skal
overføres, hvorfor der ikke påføres kontooplysninger fra
Nemkontosystemet.
I den foreslåede bestemmelse vil en komplet betalingsor-
dre således være en betalingsordre, hvor den offentlige
udbetaler selv har angivet betalingsdestinationen, eksempel-
vis i form af kontooplysninger eller fælles indbetalings-
kort. Nemkontosystemet vil derfor ikke tilføje en sådan
betalingsordre oplysninger om betalingsmodtagerens Nem-
konto eller ydelsesspecifikke konto fra Nemkontosystemet.
Det foreslås, at der som nr. 11 indsættes en bestemmelse,
hvorefter et »kontoopslag« defineres som et opslag, som en
privat udbetaler gennemfører via en privat kontoformidler i
Nemkontosystemet med det formål at få oplyst en betalings-
modtagers kontooplysninger.
Det foreslås således, at et kontoopslag vil omfatte oplysnin-
ger om betalingsmodtagerens Nemkonto. Der vil således ik-
ke videregives kontooplysninger vedrørende en ydelsesspe-
cifik konto ved et kontoopslag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2, 2.2.2, 2.3.2, 2.4.2 og
2.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Efter § 1, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v., skal
personer over 18 år, som i henhold til CPR-loven er tildelt
et personnummer, og som ikke er registreret som udrejst af
Danmark, anvise en konto i et pengeinstitut (en »Nemkon-
to«), hvortil offentlige myndigheder med frigørende virk-
ning kan foretage udbetaling af pengebeløb. Det samme
gælder personer under 18 år, der i henhold til CPR-loven
er tildelt et personnummer, og som modtager betalinger fra
offentlige myndigheder. Efter § 1, stk. 6, i lov om offentlige
betalinger m.v., skal anvisning af en Nemkonto ske senest
i forbindelse med den første udbetaling fra en offentlig myn-
dighed.
Efter Nemkontobekendtgørelsens § 19, stk. 3, kan borgere,
som er tildelt et CPR-nummer, men som er registreret som
udrejst af Danmark, anvise en Nemkonto. Anvendelsen af
sådanne Nemkonti skal være aftalt med den udbetalende
offentlige myndighed, jf. § 30, stk. 1. Efter Nemkontobe-
kendtgørelsens § 19, stk. 4, kan en borger kun anvise én
Nemkonto.
Folketingets Ombudsmand fandt i sin udtalelse af 20. de-
cember 2023, at det efter lovgivningen om offentlige beta-
linger mv. og forarbejderne hertil skal være muligt for en
borger at modtage udbetalinger fra det offentlige, selv om
borgeren ikke har en Nemkonto eller råder over en bankkon-
to og heller ikke ønsker, at pengene overføres til en tredje-
parts konto. Dertil fandt ombudsmanden, at kommunen der-
for ikke kunne stille krav om, at borgeren som betingelse for
at få udbetalt sin kontanthjælp fik en Nemkonto eller angav
en anden persons konto, hvortil ydelsen kunne overføres, jf.
pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en
nærmere omtale af ombudsmandens udtalelse.
Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse,
hvorefter privatpersoner, som i henhold til § 3, stk. 1, nr.
1, i lov om Det Centrale Personregister er tildelt et person-
nummer, og som ikke er registreret som udrejst af Danmark,
skal så vidt muligt, og senest i forbindelse med den første
udbetaling fra en offentlig udbetaler, anvise en konto som
Nemkonto, hvortil offentlige udbetalere kan foretage udbe-
taling af pengebeløb.
Den eksisterende pligt for stort set alle fysiske personer med
bopæl her i landet, til at anvise en konto som Nemkonto
til at modtage udbetalinger af pengebeløb fra offentlige ud-
betalere, foreslås således videreført, men præciseret ved at
tydeliggøre, at det er så vidt muligt, at privatpersoner skal
anvise en konto som Nemkonto. Hensigten hermed er at
afspejle, at anvisningspligten ikke er absolut og således ikke
skal forstås som et påbud.
Det vil fortsat kun gælde for personer med bopæl her i
landet, at de så vidt muligt skal anvise en konto som
Nemkonto. Det foreslås på den baggrund at videreføre det
eksisterende bopælskriterium. Det er med den foreslåede be-
stemmelse præciseret, at den omfatter privatpersoner, der er
tildelt et personnummer efter § 3, stk. 1, nr. 1, i CPR-loven,
og som ikke er registreret som udrejst af Danmark. Hensig-
ten med præciseringen er at tydeliggøre, at bestemmelsen
ikke vil omfatte privatpersoner, der er udrejst eller tildelt et
administrativt personnummer efter CPR-lovens § 3, stk. 1,
nr. 2 eller 3, eller regler fastsat i medfør af CPR-loven. Pri-
vatpersoner, der er registreret som udrejste, eller som er
tildelt et administrativt personnummer efter CPR-lovgivnin-
gen, vil kunne anvise en konto som Nemkonto efter det
foreslåede stk. 2.
Hvis en privatperson, der har anvist en konto som Nemkon-
to efter stk. 1, udrejser og således ikke længere har bopæl
i Danmark, vil Nemkontoen fortsat være aktiv og kunne an-
vendes til udbetalinger, medmindre den pågældende sletter
sin Nemkonto i Nemkontosystemet.
Det foreslåede bestemmelse indeholder i modsætning til
§ 1, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v. ikke et al-
derskriterium, idet tidspunktet for anvisningspligtens indtræ-
den i praksis er det samme for alle privatpersoner uanset
alder. Den foreslåede bestemmelse medfører en forenkling
således, at pligten til så vidt muligt at anvise en konto som
Nemkonto indtræder senest i forbindelse med den første
udbetaling fra en offentlig udbetaler uanset privatpersonens
alder. Privatpersonen vil således så vidt muligt skulle anvise
en konto som Nemkonto i Nemkontosystemet, inden første
udbetaling fra en offentlig udbetaler forfalder til betaling.
For så vidt angår personer, der er under værgemål, påhviler
det efter værgemålslovens § 24 værgen inden for hvervets
omfang at varetage interesserne for den, der er under værge-
mål. Dette kan efter omstændighederne indebære, at værgen
65
skal sørge for at anvise en Nemkonto efter den foreslåede
bestemmelse.
Det foreslås, at de omfattede privatpersoner så vidt muligt
skal anvise en konto som Nemkonto. Herved er det i over-
ensstemmelse med gældende ret præciseret, at pligten til så
vidt muligt at anvise en Nemkonto ikke er absolut. Pligten
er således ikke tvangsmæssig, og undlader en privatperson
at anvise en Nemkonto, vil dette ikke være strafsanktioneret.
Ved »så vidt muligt« skal i den foreslåede bestemmelse
forstås i det omfang, det kan lade sig gøre at anvise en
konto som Nemkonto. Det kan eksempelvis være, hvis beta-
lingsmodtageren råder over en konto, der kan anvendes som
Nemkonto.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at offentlige ud-
betalere vedholdende vil kunne opfordre en betalingsmodta-
ger til at anvise en Nemkonto samtidig med, at de vil kunne
tage individuelle og socialfaglige hensyn til den enkelte
betalingsmodtager. Det vil således bero på den offentlige
udbetalers konkrete vurdering, hvilke hensyn der skal tages
til den enkelte betalingsmodtagers evne og mulighed for at
kunne anvise en Nemkonto. Denne vurdering vil ikke være
en afgørelse.
Den foreslåede bestemmelse skal dog også ses i sammen-
hæng med, at offentlige udbetalere skal sikre, at betalings-
modtageren får udbetalt sit tilgodehavende på anden måde,
hvis betalingsmodtageren ikke har anvist en Nemkonto, en
ydelsesspecifik konto eller en anden konto, jf. det foreslåede
§ 13, stk. 3 og bemærkningerne hertil. En offentlig udbetaler
vil således ikke kunne stille som betingelse, for at foretage
udbetalinger af ydelser, at betalingsmodtageren har en Nem-
konto eller på anden måde råder over en pengeinstitutkonto
eller anden form for konto.
Oprettelsen af en konto i et institut er en forudsætning for
at kunne anvise en Nemkonto. At privatpersoner omfattet af
den foreslåede bestemmelse så vidt muligt skal anvise en
konto som Nemkonto indebærer ikke retten til at oprette en
konto, der kan anvises som Nemkonto.
Der henvises til pkt. 2.4.2.4, i lovforslagets almindelige be-
mærkninger i forhold til, hvornår en anvist Nemkonto eller
ydelsesspecifik konto med den foreslåede ordning skal anses
for rette betalingssted, og hvornår betalingsmodtageren bæ-
rer risikoen for forsinket betaling.
Det foreslås, at der som stk. 2, 1. pkt., indsættes en bestem-
melse, hvorefter privatpersoner, som ikke er omfattet af stk.
1, kan anvise en konto som Nemkonto, hvis de i henhold til
lov om Det Centrale Personregister er tildelt et personnum-
mer.
Med den foreslåede bestemmelse vil personer, der er tildelt
et personnummer, fordi de er folkeregistreret her i landet
på grund af fødsel eller tilflytning fra udlandet (CPR-lovens
§ 3, stk. 1, nr. 1), men er registreret som udrejst, eller er
tildelt et administrativt personnummer, eksempelvis fordi
vedkommende inddrages under ATP (CPR-lovens § 3, stk.
1, nr. 2), eller fordi vedkommende ifølge skattemyndighe-
derne skal have et personnummer i forbindelse med skatte-
sagsbehandling her i landet (CPR-lovens § 3, stk. 1, nr. 3),
således frivilligt kunne vælge, om de vil anvise en konto
som Nemkonto til at modtage betalinger fra offentlige udbe-
talere.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at udbetaling til en Nemkonto
for personer omfattet af 1. pkt. dog skal være aftalt med den
offentlige udbetaler, hvis personen forud for anvisningen
modtager betalinger fra den pågældende offentlige udbetaler
til en anden konto.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den offentlige
udbetaler vil blive orienteret om ændringen af det ønskede
betalingssted og fremover vil kunne udbetale til den anviste
Nemkonto. Når betalingsmodtagere, omfattet af det 1. pkt.,
retter henvendelse til en offentlig udbetaler med henblik på
fremadrettet at modtage alle betalinger til sin Nemkonto, vil
den offentlige udbetaler skulle sikre, at alle ydelser fremo-
ver udbetales til betalingsmodtagerens Nemkonto. Dette er
eksempelvis relevant for Udbetaling Danmark, der gennem-
fører udbetalinger inden for flere ydelsesområder.
Det foreslås i stk. 3, at en privatperson kun kan anvise én
Nemkonto.
Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at det
fortsat ikke vil være muligt for privatpersoner at have fle-
re Nemkonti. Det skyldes, at formålet med ordningen om
Nemkonto er at gøre det simpelt at foretage udbetalinger til
rette betalingssted og at forhindre, at der opstår tvivl om,
hvilken konto en udbetaling skal ske til. En privatperson
vil løbende kunne ændre sin Nemkonto og vil herudover
have mulighed for at anvise ydelsesspecifikke konti til udbe-
talinger af specifikke ydelsesarter fra specifikke offentlige
udbetalere efter de foreslåede regler herom, jf. de foreslåede
§§ 4 og 11 samt bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 3
Efter § 1, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v., skal ju-
ridiske personer, som er tildelt et CVR-nummer efter CVR-
loven, anvise en konto i et pengeinstitut, hvortil offentlige
myndigheder med frigørende virkning kan foretage udbeta-
ling af pengebeløb. Dette gælder også for en fysisk person,
der som arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende til-
deles et CVR-nummer, og for virksomheder registreret som
erhvervsdrivende hos told- og skatteforvaltningen. Videre
fremgår det af § 1, stk. 3, at juridiske personer, som ikke
er tildelt et CVR-nummer efter CVR-loven, for at kunne
modtage betalinger fra en offentlig myndighed skal 1) være
optaget i Det Centrale Virksomhedsregister efter reglerne
om frivillig registrering og 2) anvise en Nemkonto efter reg-
lerne i stk. 2. Efter § 1, stk. 6, i lov om offentlige betalinger
66
m.v., skal anvisning af en Nemkonto ske senest i forbindelse
med den første udbetaling fra en offentlig myndighed.
Det følger af Nemkontobekendtgørelsens § 20, stk. 1, jf.
§ 4, stk. 2, at offentlige myndigheder og virksomheder,
som alene er registreret som erhvervsdrivende hos Skatte-
forvaltningen med et SE-nummer, også skal anvise en Nem-
konto. Efter Nemkontobekendtgørelsens § 20, stk. 2, kan
en virksomhed identificeret ved et CVR-nummer anvise
selvstændige Nemkonti til underliggende P-numre eller SE-
numre. Anvendelsen af Nemkonti til underliggende P-numre
skal være aftalt med den udbetalende offentlige myndighed,
jf. § 30, stk. 1.
Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse,
hvorefter juridiske enheder, som er tildelt et CVR-nummer
efter § 5 i lov om Det Centrale Virksomhedsregister, skal
så vidt muligt, og senest i forbindelse med den første udbe-
taling fra en offentlig udbetaler, anvise en konto som Nem-
konto, hvortil offentlige udbetalere kan foretage udbetaling
af pengebeløb. Tilsvarende gælder for juridiske enheder,
der er registreret hos told- og skatteforvaltningen med et
SE-nummer.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle juridiske
enheder, der er tildelt et CVR-nummer efter § 5 i CVR-lo-
ven, så vidt muligt vil skulle anvise en konto som Nemkon-
to. Herudover vil alle juridiske enheder, der er registreret
hos Skatteforvaltningen med et SE-nummer, så vidt muligt
også skulle anvise en Nemkonto.
Pligten til så vidt muligt at skulle anvise en konto som
Nemkonto vil omfatte de juridiske enheder nævnt i § 3 i
CVR-loven, der er tildelt et CVR-nummer efter § 5 i CVR-
loven. Følgende juridiske enheder, som er omfattet af § 3
i CVR-loven, vil således være omfattet af den foreslåede
bestemmelse:
1) En fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver
eller selvstændigt erhvervsdrivende.
2) En juridisk person eller en filial af en udenlandsk jurid-
isk person.
3) En trust eller et juridisk arrangement, der ligner en
trust.
4) En statslig administrativ enhed.
5) En region.
6) En kommune.
7) Et kommunalt fællesskab.
Det vil fortsat være de juridiske enheder, som er tildelt et
CVR-nummer efter § 5 i CVR-loven, der så vidt muligt skal
anvise en konto som Nemkonto. Det følger af § 5, stk. 2,
i CVR-loven, at Erhvervsstyrelsen tildeler CVR-nummer til
de juridiske enheder, der er anført i § 3, nr. 1, 2, 3 og 7,
og som anmeldes til registrering i henhold til anden lovgiv-
ning. Det følger videre af § 5, stk. 3, at Danmarks Statistik
tildeler CVR-nummer til de juridiske enheder, der er anført
i § 3, nr. 4-6, dvs. statslige administrative enheder, regioner
og kommuner.
Med den foreslåede bestemmelse vil offentlige udbetalere,
som er tildelt et CVR-nummer efter § 5 i CVR-loven, fortsat
så vidt muligt skulle anvise en konto som Nemkonto. Det-
te er bl.a. begrundet i, at det vurderes hensigtsmæssigt, at
offentlige udbetalere vil kunne overføre betalinger til an-
dre offentlige udbetalere uden først at skulle modtage den-
nes kontooplysninger. Derudover giver betalinger mellem
offentlige udbetalere bedre retursvar og forklaringer ved fejl
i betalingsoplysningerne, når de foretages via Nemkontosy-
stemet end via andre betalingssystemer. Det bemærkes dog,
at offentlige udbetalere ikke er omfattet af kravet om at an-
vende Nemkontosystemet til at gennemføre betalinger i det
omfang, andet følger af anden lovgivning, jf. det foreslåede
§ 12, stk. 3, og bemærkningerne hertil.
Pligten til så vidt muligt at skulle anvise en konto som
Nemkonto vil herudover omfatte de juridiske enheder, jf.
definitionen i lovforslagets § 1, nr. 4, der ikke er tildelt
et CVR-nummer, men er registreret hos Skatteforvaltningen
med et SE-nummer i Erhvervssystemet. En virksomhed til-
deles ved registrering af virksomheden automatisk et SE-nr.
af Skatteforvaltningen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de juridiske
enheder, som er omfattet af bestemmelsen, senest i forbin-
delse med den første udbetaling fra en offentlig udbetaler så
vidt muligt vil skulle anvise en konto som Nemkonto. Den
juridiske enhed vil således skulle have anvist en konto som
Nemkonto i Nemkontosystemet, inden en udbetaling fra en
offentlig udbetaler forfalder til betaling. Juridiske enheder
vil skulle anvise en konto som Nemkonto under anvendelse
af enhedens CVR-nummer eller i mangel heraf under anven-
delse af enhedens SE-nummer.
Ved »så vidt muligt« i den foreslåede bestemmelse forstås
i det omfang, det kan lade sig gøre at anvise en konto som
Nemkonto. Det kan eksempelvis være, hvis den juridiske
enhed råder over en konto.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at offentlige ud-
betalere vedholdende vil kunne opfordre juridiske enheder
til at anvise en Nemkonto samtidig med, at de vil kunne tage
individuelle hensyn til den enkelte juridiske enhed.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at
offentlige udbetalere skal sikre, at betalingsmodtageren får
udbetalt sit tilgodehavende på anden måde, hvis betalings-
modtageren ikke har anvist en Nemkonto, en ydelsesspecifik
konto eller en anden konto, jf. det foreslåede § 13, stk. 3
og bemærkningerne hertil. En offentlig udbetaler vil således
ikke kunne stille som betingelse, for at foretage udbetalinger
af ydelser, at betalingsmodtageren har en Nemkonto eller
på anden måde råder over en pengeinstitutkonto eller anden
form for konto.
Oprettelsen af en konto i et institut er en forudsætning for
at kunne anvise en Nemkonto. At juridiske enheder, omfattet
af den foreslåede bestemmelse, så vidt muligt skal anvise en
67
konto som Nemkonto indebærer ikke retten til at oprette en
konto, der kan anvises som Nemkonto.
Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse,
hvorefter juridiske enheder, som ikke er omfattet af stk. 1,
men som opfylder betingelserne for frivillig registrering i
Det Centrale Virksomhedsregister efter lov om Det Centrale
Virksomhedsregister eller regler fastsat i medfør heraf, for
at kunne modtage betalinger fra en offentlig udbetaler skal
1) være optaget i Det Centrale Virksomhedsregister efter
reglerne om frivillig registrering og 2) så vidt muligt anvise
en konto som Nemkonto efter reglerne i stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse tager som hidtil hovedsageligt
sigte på foreninger, der modtager tilskud fra offentlige udbe-
talere efter folkeoplysningsloven og andre tilsvarende sam-
menslutninger. Den foreslåede bestemmelse medfører, at
den nuværende lettere administration for offentlige udbeta-
lere ved udbetaling til disse tilskudsmodtagere vil kunne
bibeholdes ved at fastholde kravet om registrering med et
CVR-nummer og oprettelse af en Nemkonto, så udbetalin-
ger fortsat kan ekspederes via Nemkontosystemet fremfor, at
udbetalingerne skal behandles manuelt. Disse tilskudsmod-
tagere vil typisk ikke være tildelt et CVR-nummer efter § 5,
stk. 2, i CVR-loven, da de som udgangspunkt ikke er skatte-
eller afgiftspligtige efter de herom gældende regler. Det er
imidlertid muligt for foreninger at foretage en frivillig regi-
strering, og denne registrering indebærer ikke omkostninger
for foreningerne.
Reglerne om frivillig registrering af juridiske enheder er in-
deholdt i bekendtgørelse nr. 1243 af 29. august 2022 om Det
Centrale Virksomhedsregister og data.virk.dk. Der stilles ik-
ke krav om, hvem der registrerer en forening. En offentlig
udbetaler vil derfor efter aftale med foreningen kunne fore-
tage indberetningen på vegne af foreningen. Ud over kravet
om så vidt muligt at anvise en Nemkonto som betingelse
for at modtage offentlige betalinger, medfører tildeling af
CVR-nummer ikke andre pligter for en forening.
Den foreslåede bestemmelse finder ikke anvendelse for juri-
diske enheder, som ikke opfylder betingelserne for frivillig
registrering i Det Centrale Virksomhedsregister efter CVR-
loven eller regler fastsat i medfør af CVR-loven. Det inde-
bærer, at registrering i CVR-registret ikke vil være en betin-
gelse for at kunne modtage betalinger fra en offentlig udbe-
taler for juridiske enheder, som ikke opfylder betingelserne
for frivillig registrering i Det Centrale Virksomhedsregister.
Det foreslås, at der som stk. 3 indsættes en bestemmelse,
hvorefter en juridisk enhed kun kan anvise én Nemkon-
to. Juridiske enheder kan dog anvise selvstændige Nemkonti
til underliggende P-numre eller SE-numre. Anvendelsen af
Nemkonti for underliggende P-numre skal være aftalt med
den offentlige udbetaler.
Det vil således med den foreslåede bestemmelse ikke være
muligt for juridiske enheder at have flere Nemkonti tilknyt-
tet den juridiske enheds CVR-nummer. Det skyldes, at for-
målet med ordningen om Nemkonto er at gøre det simpelt at
foretage udbetalinger til rette betalingssted og at forhindre,
at der opstår tvivl om, hvilken konto en udbetaling skal ske
til. En juridisk enhed vil løbende kunne ændre sin Nemkon-
to og vil herudover have mulighed for at anvise ydelsesspe-
cifikke konti til udbetalinger af specifikke ydelsesarter fra
specifikke offentlige udbetalere efter de foreslåede regler
herom, jf. de foreslåede §§ 4 og 11 samt bemærkningerne
hertil.
Med den foreslåede bestemmelse vil juridiske enheder kun-
ne anvise selvstændige Nemkonti til underliggende P-numre
eller SE-numre. Der vil dog kun kunne anvises én Nemkon-
to pr. underliggende P-nummer eller SE-nummer. Den fore-
slåede bestemmelse indebærer dermed, at der er den fornød-
ne entydige identifikation af den rette betalingsmodtager,
idet det samtidig foreslås, at udbetaling til Nemkonti for
underliggende P-numre skal være aftalt med den offentlige
udbetaler. Dette skyldes, at ikke alle offentlige udbetaleres
systemer kan håndtere P-numre.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 4
Det fremgår af § 23, jf. § 5, stk. 2, i Nemkontobekendt-
gørelsen, at privatpersoner og juridiske enheder kan rette
henvendelse til en offentlig myndighed og få anvist en el-
ler flere specifikke konti, hvortil den pågældende offentlige
myndighed kan udbetale en specifik ydelse med frigørende
virkning.
Det foreslås, at der som § 4 indsættes en bestemmelse, hvor-
efter betalingsmodtagere omfattet af §§ 2 eller 3 kan anvise
en konto som ydelsesspecifik konto, hvortil en bestemt of-
fentlig udbetaler kan foretage udbetaling af pengebeløb af
en specifik ydelsesart.
Med den foreslåede bestemmelse vil der ske en videreføring
af den gældende ordning, hvor betalingsmodtageren kan få
registreret en konto i Nemkontosystemet som en ydelsesspe-
cifik konto til udbetaling af en bestemt ydelsesart fra en
bestemt offentlig udbetaler.
En ydelsesspecifik konto er en anden konto end Nemkon-
toen.
En ydelsesspecifik konto vil have karakter af en Nemkonto,
men vil kun være tilknyttet udbetalinger til betalingsmodta-
geren for én bestemt ydelsesart og én bestemt offentlig ud-
betaler. Betalingsmodtageren vil derved kunne sikre, at det
kun vil være den tilknyttede ydelsesart, der vil blive udbetalt
til betalingsmodtagerens ydelsesspecifikke konto.
Med den foreslåede bestemmelse vil det være betalingsmod-
tagere omfattet af §§ 2 eller 3, der kan anvise ydelsesspeci-
fikke konti. Det indebærer, at det alene vil være betalings-
modtagere, der enten så vidt muligt skal eller frivilligt kan
68
anvise en Nemkonto, der også vil kunne anvise en eller flere
ydelsesspecifikke konti.
Ved »ydelsesart« forstås en kategorisering af de ydelser,
som den offentlige udbetalere vil kunne betale til betalings-
modtagere, jf. det foreslåede § 1, nr. 7. Som eksempler kan
nævnes løn, overskydende skat, SU, kontanthjælp, børne- og
ungeydelse og social pension. Det vil være den offentlige
udbetaler, der fastsætter, hvilke ydelser der skal være omfat-
tet af en given ydelsesart, jf. det foreslåede § 11, stk. 1, 2.
pkt.
Når en offentlig udbetaler efter aftale med betalingsmodta-
geren foretager en betaling af en given ydelsesart via Nem-
kontosystemet, vil Nemkontosystemet efter den foreslåede
bestemmelse automatisk påføre betalingsordren betalings-
modtagerens ydelsesspecifikke konto for den pågældende
ydelse. Bestemmelsen vil således medføre, at betalinger af
den givne ydelsesart vil blive udbetalt til betalingsmodtage-
rens ydelsesspecifikke konto i stedet for til den pågældendes
Nemkonto. Betalingsmodtageren vil som hidtil over for den
pågældende offentlige udbetaler kunne anvise, at en konkret
udbetaling skal ske til en anden konto, jf. den foreslåede §
13 og bemærkningerne hertil.
Der vil ikke gælde nogen begrænsninger i antallet af ydel-
sesspecifikke konti pr. betalingsmodtager. Med den foreslå-
ede bestemmelse vil betalingsmodtagere således fortsat kun-
ne anvise flere ydelsesspecifikke konti ved samme offent-
lige udbetaler eller ved flere forskellige offentlige udbeta-
lere. Anvisningen af de ydelsesspecifikke konti skal være
knyttet op på en given ydelsesart.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 5
Efter § 1, stk. 1 og 2, i lov om offentlige betalinger m.v. skal
betalingsmodtagere anvise en konto i et pengeinstitut som
deres Nemkonto. Det følger af forarbejderne til bestemmel-
sen, at det afgørende er, at kontoen kan anvendes af offentli-
ge myndigheder til at foretage indbetaling på, jf. Folketings-
tidende 2003-04, tillæg A, side 1094. Det følger af § 10, stk.
2, i Nemkontobekendtgørelsen, at Digitaliseringsstyrelsen
fastlægger kravene til formater m.v. for konti, der ønskes
anvendt som Nemkonti og specifikke konti. Digitaliserings-
styrelsen har på Nemkonto.dk fastlagt, at betalingsmodta-
geren skal kunne oplyse kontonummeret for indenlandske
konti, der ønskes anvendt som Nemkonti og specifikke kon-
ti. Ved betalingsmodtagerens indberetning af udenlandske
konti som Nemkonti og specifikke konti skal der oplyses
1) IBAN-nummer, 2) BIC/SWIFT-kode, 3) bankens navn,
4) bankens adresse, 5) by, 6) postnummer, 7) land og 8)
bankkontoens valuta. Hvis kontoen ikke er identificeret med
et IBAN-nummer, skal kontoens kontonummer og bankko-
de/routing nummer oplyses i stedet for.
Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse,
hvorefter konti med en dansk eller internationalt anerkendt
kontoidentifikation, der føres i følgende institutter, kan anvi-
ses som Nemkonti eller ydelsesspecifikke konti:
1) Dansk pengeinstitut: En virksomhed, der har tilladelse
fra Finanstilsynet til at drive virksomhed som pengein-
stitut i henhold til lov om finansiel virksomhed.
2) Dansk betalings- eller e-pengeinstitut: En virksomhed,
der har tilladelse fra Finanstilsynet til at udøve aktivite-
ter som betalingsinstitut eller e-pengeinstitut i henhold
til lov om betalinger, og som er kontoførende udbyder
af betalingskonti.
3) EU-/EØS-kreditinstitut: En virksomhed, der har tilla-
delse fra et EU-/EØS-lands finansielle tilsynsmyndig-
hed til at udøve aktiviteter som kreditinstitut i henhold
til det pågældende EU-/EØS-lands nationale lovgiv-
ning, der implementerer Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som
kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutters anven-
delse.
4) EU-/EØS-betalings- eller e-pengeinstitut: En virksom-
hed, der har tilladelse fra et EU-/EØS-lands finansielle
tilsynsmyndighed til at udøve aktiviteter som betalings-
eller e-pengeinstitut i henhold til det pågældende EU-/
EØS-lands national lovgivning, der implementerer Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv om betalingstje-
nester i det indre marked eller Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om adgang til at optage og udøve virk-
somhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn
med en sådan virksomhed, og som er kontoførende
udbyder af betalingskonti.
5) Færøsk eller grønlandsk pengeinstitut: En virksomhed,
der har tilladelse fra Finanstilsynet til at drive virk-
somhed som pengeinstitut i henhold til anordning om
ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel virksom-
hed eller anordning om ikrafttræden for Grønland af
lov om finansiel virksomhed.
6) Færøsk betalings- eller e-pengeinstitut: En virksomhed,
der har tilladelse fra Finanstilsynet til at udøve aktivite-
ter som betalingsinstitut eller e-pengeinstitut i henhold
til anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om
betalinger, og som er kontoførende udbyder af beta-
lingskonti.
7) Tredjelandskreditinstitut: En virksomhed, der er etable-
ret i et land uden for EU/EØS, og som har tilladelse fra
det pågældende lands finansielle tilsynsmyndighed til
at udøve aktiviteter, der består i at tage imod indskud
fra offentligheden samt i at yde lån for egen regning,
der er tilknyttet konti, der føres af den pågældende
virksomhed i eget navn.
Den foreslåede bestemmelse medfører således, at betalings-
modtageren skal anvise en konto som Nemkonto eller ydel-
sesspecifik konto med en dansk eller internationalt aner-
kendt kontoidentifikation.
Det vil som hidtil være den enkelte betalingsmodtager, der
er ansvarlig for at udpege hvilken konto, der anvises som
Nemkonto eller ydelsesspecifik konto. Kontoen kan f.eks.
være en basal betalingskonto, en basal indlånskonto eller en
69
basal erhvervskonto. Det afgørende er, at offentlige udbeta-
lere kan gennemføre udbetalinger til kontoen.
Lovforslaget stiller ikke krav om, at betalingsmodtageren
selv er ejer af den konto, der anvises som Nemkonto eller
ydelsesspecifik konto, men der kan være anden lovgivning
eller andre forhold, der eksempelvis medfører, at en betaling
ikke kan gennemføres i tilfælde, hvor betalingsmodtageren
ikke selv ejer den anviste konto. Erfaringsmæssigt kan dette
især være tilfældet, når den anviste konto er udenlandsk.
En dansk anerkendt kontoidentifikation kan være konto- og
registreringsnummer, og en internationalt anerkendt kontoi-
dentifikation kan f.eks. være International Bank Account
Number (IBAN), Basic Bank Account Number (BBAN) og
Bank Identifier Code (BIC). Den foreslåede bestemmelse
gør det muligt for en offentlig udbetalers betalingsafviklen-
de institut at foretage en betalingstransaktion til det pågæl-
dende institut.
Med den foreslåede bestemmelse vil der ikke blive ændret
på, at oprettelse og vilkårene for en konto i et institut fortsat
vil være et privatretligt anliggende mellem den enkelte kun-
de og dennes institut.
Den foreslåede bestemmelse indeholder heller ikke regler,
som vil ændre eller supplere regler i den øvrige lovgivning
om forholdet imellem kunde og institut. Tilsvarende gælder
for så vidt angår de almindelige obligationsretlige princip-
per, som regulerer forholdet mellem den enkelte kunde og
det enkelte institut. Eksempelvis vil institutternes adgang
til at modregne i indlånskonti ikke udvides eller forringes
i kraft af den foreslåede ordning. Tilsvarende gælder, at de
almindelige regler om flytning, ophævelse og sletning m.v.
af konti finder anvendelse, også selvom der sker flytning,
ophævelse og sletning m.v. af en konto, som er anvist som
Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.
Som hidtil vil den konto, der anvises som Nemkonto eller
ydelsesspecifik konto, kunne føres i et pengeinstitut eller
et udenlandsk kreditinstitut i såvel EU-/EØS-området som i
tredjelande. Desuden vil der med den foreslåede bestemmel-
se gives mulighed for at anvise konti, som føres i et konto-
førende betalings- og e-pengeinstitutter i Danmark, på Færø-
erne eller i EU-/EØS-området, som Nemkonti eller ydelses-
specifikke konti. Med muligheden for at kunne anvise konti
i såvel udenlandske kreditinstitutter som udenlandske beta-
lings- og e-pengeinstitutter overholdes EUF-traktatens prin-
cip om fri bevægelighed for tjenesteydelser. Formålet med
den foreslåede bestemmelse er desuden at gøre det let og
tilgængeligt for privatpersoner og juridiske enheder, der ikke
er bosat eller har registreret hjemsted i Danmark, at anvise
en konto i et institut i deres bopælsland eller hjemland som
Nemkonto, hvilket medvirker til, at offentlige udbetalere
kan gennemføre betalinger til betalingsmodtagere i udlandet
på en enkel og effektiv måde.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 1, vedrører danske
pengeinstitutter og omhandler muligheden for, at en beta-
lingsmodtager vil kunne anvise en konto i en virksomhed,
der har tilladelse som pengeinstitut efter § 7, stk. 1, 1.
pkt., i lov om finansiel virksomhed. Tilladelsen gives til
virksomheder, som udøver virksomhed, der består i fra of-
fentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal
tilbagebetales.
Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at beta-
lingsmodtagere som hidtil vil kunne anvise en konto i dan-
ske pengeinstitutter, herunder banker, sparekasser og andels-
kasser, som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 2, vedrører danske
betalings- og e-pengeinstitutter og omhandler muligheden
for, at en betalingsmodtager vil kunne anvise en konto i en
virksomhed, som har tilladelse henholdsvis som betalingsin-
stitut efter § 9 i lov om betalinger eller som e-pengeinstitut
efter § 8 i lov om betalinger, idet det dog vil være en forud-
sætning, at instituttet er kontoførende udbyder af betalings-
konti. Derimod vil der ikke kunne anvises en konto i en
virksomhed, som har en såkaldt begrænset tilladelse efter §
50 eller § 51 i lov om betalinger, som Nemkonto.
Det vil være nødvendigt at skulle opnå tilladelse som beta-
lingsinstitut for lovligt at kunne gennemføre betalingstjene-
ster, herunder betalingstransaktioner som efter bilag 1, nr. 3,
i lov om betalinger omfatter overførsler af midler fra en be-
talingskonto til en betalingskonto ført af betalingsinstituttet
selv eller ved en anden udbyder.
Efter § 3, stk. 1, i lov om betalinger kan en virksomhed
med tilladelse som e-pengeinstitut udbyde betalingstjenester
i henhold til bilag 1 i lov om betalinger, uden at skulle have
særskilt tilladelse som betalingsinstitut.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at betalingsmod-
tagere vil få mulighed for at kunne anvise en konto som
Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i virksomheder, der
ikke har den fulde tilladelse som pengeinstitut efter lov om
finansiel virksomhed, men udfører betalingstjenester i form
af betalingstransaktioner efter lov om betalinger.
Den foreslåede bestemmelse indeholder et krav om, at beta-
lings- eller e-pengeinstituttet skal være kontoførende udby-
der af betalingskonti, så det er muligt for betalingsmodtage-
ren at foretage betalingstransaktioner i henhold til lov om
betalinger § 7, stk. 1, nr. 4, herunder at kunne indsætte,
overføre eller hæve midler fra betalingskontoen. Kontofø-
rende udbyder, betalingskonto og midler skal forstås i over-
ensstemmelse med definitionerne i lov om betalinger § 7,
stk. 1, nr. 9, 16 og 17.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 3, vedrører EU-/
EØS-baserede kreditinstitutter og omhandler muligheden
for, at en betalingsmodtager vil kunne anvise en konto i
en virksomhed, som er etableret i et andet EU-/EØS-land,
og som har tilladelse som kreditinstitut efter det pågældende
lands nationale lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at beta-
70
lingsmodtagere som hidtil vil kunne anvise en konto som
Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i EU-/EØS-kreditin-
stitutter, hvilket er den EU-/EØS-baserede pendant til de
danske pengeinstitutter. Det er derfor afgørende, at EU-/
EØS-kreditinstituttet har tilladelse efter national lovgivning,
som implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
anvendelse med senere ændringer (CRD), da dette sikrer, at
instituttet har opnået tilladelse ud fra vilkår svarende til et
dansk pengeinstitut, herunder også at være underlagt tilsyn
fra den kompetente tilsynsmyndighed i det pågældende EU-/
EØS-land.
Formålet er blandt andet at give de betalingsmodtagere, der
alene har en konto ved et kreditinstitut i et EU-/EØS-land,
muligheden for at anvise en konto som Nemkonto eller
ydelsesspecifik konto.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 4, vedrører EU-/
EØS-betalings- og e-pengeinstitutter og omhandler mulighe-
den for, at en betalingsmodtager kan anvise en konto i en
virksomhed i et andet EU-/EØS-land end Danmark, som har
tilladelse som henholdsvis betalings- eller e-pengeinstitut
efter national lovgivning som implementerer Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2015/2366/EU af 25. november
2015 om betalingstjenester i det indre marked med senere
ændringer (PSD2) eller Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at
optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske
penge og tilsyn med en sådan virksomhed med senere æn-
dringer (EMD).
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at betalingsmod-
tagerne vil få mulighed for at kunne anvise en konto som
Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i et betalings- og e-
pengeinstitut i andre EU-/EØS-lande end Danmark.
Den foreslåede bestemmelse indeholder et krav om, at EU-/
EØS-betalings- eller e-pengeinstituttet skal være kontofø-
rende udbyder af betalingskonti, så det vil være muligt for
betalingsmodtageren at foretage betalingstransaktioner sva-
rende til betalingstransaktioner efter artikel 4, nr. 5, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv om betalingstjenester i
det indre marked herunder at kunne indsætte, overføre eller
hæve midler fra betalingskontoen. Betalingskonto, kontofø-
rende udbyder og midler skal forstås i overensstemmelse
med definitionerne i artikel 1, nr. 12, 17 og 25, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om betalingstjenester i det
indre marked.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 5, vedrører færøske
og grønlandske pengeinstitutter og omhandler muligheden
for, at en betalingsmodtager kan anvise en konto i en virk-
somhed, der henholdsvis har tilladelse som færøsk penge-
institut efter anordninger om ikrafttræden for Færøerne af
lov om finansiel virksomhed eller har tilladelse som grøn-
landsk pengeinstitut efter anordninger om ikrafttræden for
Grønland af lov om finansiel virksomhed. Lov om finansiel
virksomhed er sat i kraft for Færøerne ved anordning nr.
245 af 16. marts 2012, som senest ændret ved anordning
nr. 547 af 23. maj 2023, og sat i kraft for Grønland ved
anordning nr. 1252 af 15. december 2004, som senest ændret
ved anordning nr. 921 af 26. juni 2023.
En tilladelse som pengeinstitut efter anordning om ikraft-
træden for Færøerne af lov om finansiel virksomhed og
anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om finansiel
virksomhed er sidestillet med en tilladelse som dansk pen-
geinstitut efter lov om finansiel virksomhed, og Finanstilsy-
net er ligeledes kompetent tilsynsmyndighed for færøske og
grønlandske pengeinstitutter.
Betalingsmodtagere, som har en konto ved et færøsk eller
grønlandsk pengeinstitut, vil med den foreslåede bestem-
melse som hidtil have muligheden for at anvise denne konto
som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 6, vedrører færøske
betalings- og e-pengeinstitutter og omhandler muligheden
for, at en betalingsmodtager kan anvise en konto i en virk-
somhed, som har tilladelse henholdsvis som betalingsinstitut
efter § 9 i anordning for ikrafttræden for Færøerne af lov om
betalinger eller som e-pengeinstitut efter § 8 i anordning for
ikrafttræden for Færøerne af lov om betalinger, jf. anordning
nr. 1223 af 4. juni 2021 om ikrafttræden for Færøerne af lov
om betalinger.
En tilladelse som betalings- eller e-pengeinstitut efter anord-
ning om ikrafttræden for Færøerne af lov om betalinger er
fuldt ud sidestillet med en tilladelse som henholdsvis dansk
betalings- eller e-pengeinstitut efter lov om betalinger, og
Finanstilsynet er ligeledes kompetent tilsynsmyndighed for
færøske betalings- og e-pengeinstitutter.
Den foreslåede bestemmelse indeholder et krav om, at et
færøsk betalings- eller e-pengeinstitut skal være kontoføren-
de udbyder af betalingskonti, så det vil være muligt for beta-
lingsmodtageren at foretage betalingstransaktioner svarende
til betalingstransaktioner efter lov om betalinger § 7, stk. 1,
nr. 4, herunder at kunne indsætte, overføre eller hæve midler
fra betalingskontoen.
Den foreslåede bestemmelse vedrører færøske betalings- og
e-pengeinstitutter, da lov om betalinger er sat i kraft ved
kongelig anordning for Færøerne, men ikke for Grønland.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at betalingsmod-
tagerne vil få mulighed for at kunne anvise en konto i et
færøsk betalings- og e-pengeinstitut som Nemkonto eller
ydelsesspecifik konto.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 7, vedrører kreditin-
stitutter i tredjelande og omhandler muligheden for, at en
betalingsmodtager kan anvise en konto i et kreditinstitut fra
et tredjeland. Et tredjelandskreditinstitut er en pendant til
danske pengeinstitutter eller EU-/EØS-baserede kreditinsti-
tutter.
71
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at inkludere
kreditinstitutter uden for EU-/EØS-lande, som udgør tredje-
landes pendant til de danske pengeinstitutter. Det er derfor
afgørende, at tredjelandskreditinstituttet har tilladelse efter
national lovgivning, som svarer til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang
til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn
med kreditinstitutter anvendelse (CRD), da dette sikrer, at
instituttet har opnået tilladelse ud fra vilkår svarende til et
dansk pengeinstitut eller et EU-/EØS-kreditinstitut, herunder
at instituttet er underlagt tilsyn fra den kompetente tilsyns-
myndighed i det pågældende tredjeland.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at betalingsmod-
tagere, som har en konto ved et kreditinstitut uden for EU-/
EØS-området, som hidtil vil have muligheden for at anvi-
se denne konto som Nemkonto eller ydelsesspecifik kon-
to. Dette vil eksempelvis være tilfældet for betalingsmodta-
gere, som har en konto i et kreditinstitut i Storbritannien
eller USA.
Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse,
hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler
om betingelser for, at konti, der føres i institutter omfattet af
stk. 1, kan anvendes som Nemkonti eller ydelsesspecifikke
konti. Endvidere kan ministeren fastsætte regler om, hvilke
kontotyper, der kan anvises som Nemkonti og ydelsesspeci-
fikke konti, og krav til hvilke kontoidentifikationer, en konto
skal have for at kunne anvises som Nemkonto eller ydelses-
specifik konto.
Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren kunne fast-
sætte nye og tilpassede bestemmelser, som følger den dyna-
miske udvikling, der sker inden for området for de institutter
indeholdt i bestemmelsen samt de typer af konti, der kan
anvendes som Nemkonto, og kontoidentifikationen.
Den foreslåede bestemmelse giver også mulighed for, at
ministeren vil kunne tage højde for adaption af øvrig lovgiv-
ning, herunder dennes udvikling, og der sikres en løbende
mulighed for tilpasning af europæiske standarder samt bran-
che- og sektorspecifikationer. Eksempelvis vil der kunne
fastsættes regler om, at en konto, som føres i et sanktions-
ramt institut, ikke må anvises eller ikke kan opretholdes en
Nemkonto, herunder regler om hvornår en anvist konto kan
slettes som Nemkonto, f.eks. fordi den føres i et sanktions-
ramt institut.
Ministeren for digitalisering vil kunne fastsætte krav til de
institutter nævnt i stk. 1, for, at konti, der føres i de pågæl-
dende institutter, kan anvendes som Nemkonti eller ydelses-
specifikke konti. Disse krav vil bl.a. kunne være baseret
på anbefalinger fra Finanstilsynet, The Financial Action
Task Force (FATF) eller lignende anbefalinger fra danske
eller internationale organisationer, der beskæftiger sig med
bekæmpelse af hvidvask, terrorfinansiering, finansiering af
masseødelæggelsesvåben og anden økonomisk kriminalitet.
Ministeren vil også kunne fastsætte regler om, hvilke konto-
typer der vil kunne anvendes som Nemkonto eller ydelses-
specifik konto. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler
om, at der kun kan anvises betalingskonti eller indlånskonti
som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto. Ministeren vil
alternativt eller supplerende kunne fastsætte regler om, hvil-
ke tjenesteydelser der skal være knyttet til kontoen for, at
den kan anvises som Nemkonto eller ydelsesspecifik kon-
to. Dette vil være tjenesteydelser, som relaterer sig til, at
kontoen er egnet til at tjene som Nemkonto eller ydelsesspe-
cifik konto, eksempelvis at offentlige udbetalere kan foreta-
ge udbetalinger til kontoen.
Ministeren vil ligeledes kunne fastsætte regler om krav til,
hvilke kontoidentifikationer som en konto skal have for at
kunne anvendes som Nemkonto eller ydelsesspecifik kon-
to. Ved kontoidentifikationer forstås de oplysninger, der er
nødvendige for at identificere betalingsmodtagerens konto,
så betalingstransaktionen kan gennemføres. Det vil eksem-
pelvis kunne omfatte oplysninger såsom registrerings- og
kontonummer, International Bank Account Number (IBAN),
Basic Bank Account Number (BBAN) og Bank Identifier
Code (BIC).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 6
Efter § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om offentlige betalinger
m.v. og § 22, stk. 1 og 2, 2. pkt., i Nemkontobekendtgørel-
sen har ændringer til en Nemkonto retsvirkning senest fra
den femte bankdag efter anmeldelsestidspunktet, som er det
tidspunkt, hvor den nye Nemkonto er registreret i Nemkon-
tosystemet. Det fremgår af bekendtgørelsens § 22, stk. 3,
1. pkt., at Nemkonti og specifikke konti, der af offentlige
myndigheder er anvist eller ændret på vegne af borgere eller
virksomheder, først registreres i Nemkontosystemet, når de
er aktiveret af vedkommende borger eller virksomhed. Ud-
betaling skal i disse tilfælde senest ske fra den femte bank-
dag efter aktiveringstidspunktet, jf. bekendtgørelsens § 22,
stk. 3, 2. pkt.
Det foreslås i § 6, at der indsættes en bestemmelse, hvoref-
ter en betalingsmodtagers anvisning, ændring eller sletning
af en konto til Nemkontosystemet senest har virkning for
betalinger, der er til disposition på betalingsmodtagerens
konto den femte bankdag efter, at kontoen er registreret som
aktiv eller ophørt Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i
Nemkontosystemet. For betalinger til udenlandske konti kan
virkningstidspunkt dog være senere end den femte bankdag,
efter at kontoen er registreret som aktiv eller ophørt, som
følge af at den samlede ekspeditionstid for udenlandske be-
talinger kan være længere.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at indberettede
Nemkonti eller ydelsesspecifikke konti vil kunne have virk-
ning før den femte bankdag efter registreringen af kontoen
som aktiv eller ophørt Nemkonto eller ydelsesspecifik kon-
to i Nemkontosystemet, men den vil efter den foreslåede
72
bestemmelse senest have virkning for betalinger, der er
til disposition på betalingsmodtagerens konto den femte
bankdag efter, at kontoen er registreret som aktiv eller op-
hørt Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i Nemkontosyste-
met. Da den samlede ekspeditionstid for udenlandske beta-
linger kan være længere end for indenlandske betalinger,
kan virkningstidspunktet for betalinger til udenlandske konti
være senere end den femte bankdag.
Baggrunden for, at registreringen af en Nemkonto eller ydel-
sesspecifik konto som aktiv eller ophørt i Nemkontosyste-
met først med sikkerhed vil have virkning for udbetalinger
fra den femte bankdag efter registreringen, er, at der vil
kunne gå op til fire bankdage, fra en betalingsordre tilføjes
kontooplysninger i Nemkontosystemet, frem til at en udbe-
taling overføres til den pågældende konto. Især i forbindelse
med et månedsskifte, hvor der vil blive foretaget mange ud-
betalinger af eksempelvis løn og pension, vil der være behov
for, at en betalingsordre i god tid tilføjes kontooplysninger
for at sikre, at alle betalinger kan gennemføres rettidigt.
Det betyder, at en registrering af en konto som aktiv eller
ophørt vil kunne anvendes ved udbetalinger via Nemkonto-
systemet umiddelbart efter registreringen, men at betalings-
modtageren først med sikkerhed vil kunne forvente, at re-
gistreringen anvendes ved udbetalinger via Nemkontosyste-
met fra den femte bankdag, efter kontoen er registreret som
aktiv eller ophørt. Det vil altså kunne forekomme, at der
udbetales til den hidtidige Nemkonto eller ydelsesspecifikke
konto i op til fire dage, efter den nye konto er registreret
som aktiv, eller den hidtidige konto er registreret som op-
hørt. Da den samlede ekspeditionstid for udenlandske beta-
linger kan være længere end for indenlandske betalinger kan
virkningstidspunkt for betalinger til udenlandske konti som
nævnt være senere end den femte bankdag.
Ved »bankdag« skal i den foreslåede bestemmelse forstås
en dag, hvor en bank er åben, dvs. en almindelig hverdag,
medmindre der er helligdag eller banklukkedag. Hvis en
konto eksempelvis registreres som aktiv Nemkonto i Nem-
kontosystemet på en mandag, vil den således senest have
virkning fra den efterfølgende mandag. Hvis en konto regi-
streres som aktiv Nemkonto i Nemkontosystemet en fredag,
en lørdag eller en søndag, vil den have virkning senest den
efterfølgende fredag.
Når en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto skal være re-
gistreret som aktiv i Nemkontosystemet, tages der højde
for, at nogle anvisninger og ændringer af konti vil blive regi-
streret i Nemkontosystemet umiddelbart efter, indberetning
heraf er gennemført, hvorved den pågældende Nemkonto
eller ydelsesspecifikke konto vil være aktiv med det samme,
mens andre indberetninger kræver, at der gennemføres en
korrekt aktiveringsproces før, at den pågældende Nemkonto
eller ydelsesspecifikke konto registreres som aktiv i Nem-
kontosystemet. I forhold til aktiveringsprocessen henvises til
bemærkningerne til det foreslåede § 7, stk. 1.
Når en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto slettes i Nem-
kontosystemet, registreres den pågældende Nemkonto eller
ydelsesspecifikke konto som ophørt umiddelbart efter, at
indberetningen af sletningen til Nemkontosystemet er fore-
taget.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 7
Det følger af §§ 23 og 24 i Nemkontobekendtgørelsen, hvor-
dan og hvortil en betalingsmodtager anviser, ændrer eller
sletter en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto. Det følger
af bekendtgørelsens § 22, stk. 3, at Nemkonti og specifikke
konti, der af offentlige myndigheder er anvist eller ændret
på vegne af borgere eller virksomheder, først registreres
i Nemkontosystemet, når de er aktiveret af vedkommende
borger eller virksomhed.
Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse,
hvorefter ministeren for digitalisering fastsætter regler om,
hvordan og hvortil en betalingsmodtager kan anvise, ændre
eller slette en konto som Nemkonto eller ydelsesspecifik
konto, herunder kan der fastsættes krav om, at anviste eller
ændrede konti i visse tilfælde skal aktiveres af betalings-
modtageren for at blive registreret som Nemkonto eller
ydelsesspecifik konto i Nemkontosystemet.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at alle
betalingsmodtagere på mindst en måde kan anvise, ændre og
slette en konto som Nemkonto. Det forudsættes således, at
der administrativt vil blive fastsat regler om forskellige må-
der, hvorpå betalingsmodtagere kan anvise, ændre og slette
en konto som Nemkonto, og at disse måder løbende vil kun-
ne justeres eller ændres i takt med teknologiske udvikling
m.v.
Ved »anvise« forstås i den foreslåede bestemmelse beta-
lingsmodtagerens udpegning af den konto, betalingsmodta-
geren ønsker som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, jf.
lovforslagets § 1, nr. 8.
Ved »ændre« forstås i den foreslåede bestemmelse beta-
lingsmodtagerens ændring af den konto, der er registreret
som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i Nemkontosy-
stemet.
Ved »slette« forstås i den foreslåede bestemmelse beta-
lingsmodtagerens sletning af den konto, der er registreret
som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i Nemkontosy-
stemet. Det betyder, at kontoen registreres som ophørt i
Nemkontosystemet og dermed ikke længere vil blive an-
vendt som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes an-
vendt til at fastsætte regler om, at indberetninger til Nem-
kontosystemet kan ske enten via det kontoførende institut,
såfremt instituttet har påtaget sig eller er pålagt forpligtelser
til offentlig tjeneste efter regler udstedt i medfør af lovfor-
slagets § 20, via offentlige udbetalere omfattet af regler ud-
73
stedt i medfør af lovforslagets § 10, stk. 2 eller via Nemkon-
tosupporten. Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat
regler om, at privatpersoner vil kunne indberette en Nem-
konto til Nemkontosystemet via en digital selvbetjeningsløs-
ning. Dette svarer til de indberetningsmåder, der eksisterer i
dag.
Det forventes således, at der vil blive fastsat regler, hvor-
efter betalingsmodtagere vil kunne anvise eller ændre en
konto som Nemkonto i Nemkontosystemet ved henvendelse
til det institut, som fører den konto, der skal indberettes
som Nemkonto til Nemkontosystemet, såfremt instituttet har
påtaget sig eller er pålagt forpligtelser til offentlig tjeneste
efter regler, der er fastsat i medfør af bemyndigelsesbestem-
melsen i lovforslagets § 20.
Det forventes herudover, at der vil blive fastsat regler, hvor-
efter det vil være muligt for betalingsmodtagere at anvise,
ændre eller slette en Nemkonto samt en ydelsesspecifik kon-
to i Nemkontosystemet ved henvendelse til den offentlige
udbetaler, som skal forestå en udbetaling til betalingsmodta-
geren. Det forventes herudover, at ministeren for digitalise-
ring vil kunne fastsætte regler om, at betalingsmodtagere
generelt kan anvise, ændre eller slette en Nemkonto til Nem-
kontosystemet via visse offentlige udbetalere, som eksem-
pelvis betalingsmodtagerens hjemkommune. Der vil kunne
fastsættes regler om, at den offentlige udbetaler vil kunne
henvise betalingsmodtagere til at henvende sig til det kon-
toførende institut for at få kontoen anvist som Nemkonto,
hvis den konto, som betalingsmodtageren vil anvise som sin
Nemkonto, føres i et institut, der har påtaget sig eller er
pålagt forpligtelser til offentlig tjeneste efter regler, der er
fastsat i medfør af lovforslagets § 20.
Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler, hvor-
efter betalingsmodtagere kan anvise, ændre eller slette en
Nemkonto i Nemkontosystemet ved henvendelse til Nem-
kontosupporten. Nemkontosupporten vil være et tilbud, hvor
privatpersoner og juridiske enheder kan henvende sig for
at foretage anvisning, ændring eller sletning af en Nemkon-
to. Med den foreslåede bestemmelse vil Nemkontosupporten
blive varetaget af Digitaliseringsstyrelsen, der som systeme-
jer vil skulle forvalte Nemkontosystemet. Digitaliseringssty-
relsen kan dog udpege en offentlig myndighed eller juridisk
enhed til at varetage opgaven helt eller delvist, jf. det fore-
slåede § 21, stk. 3. Der vil kunne fastsættes regler om, at
Nemkontosupporten vil kunne henvise betalingsmodtagere
til at henvende sig til det kontoførende institut for at få kon-
toen anvist som Nemkonto, hvis den konto, som betalings-
modtageren vil anvise som sin Nemkonto, føres i et institut,
der har påtaget sig eller er pålagt forpligtelser til offentlig
tjeneste efter regler, der er fastsat i medfør af lovforslagets §
20.
Det forventes herudover, at der vil blive fastsat regler, hvor-
efter privatpersoner vil kunne anvise, ændre eller slette en
Nemkonto samt ændre eller slette en ulåst ydelsesspecifik
konto i Nemkontosystemet via en digital selvbetjeningsløs-
ning. Den digitale selvbetjeningsløsning vil som hidtil blive
stillet til rådighed af Digitaliseringsstyrelsen, der som syste-
mejer vil skulle forvalte Nemkontosystemet, jf. den foreslå-
ede § 21 og bemærkningerne hertil.
Fuldmagtshavere og værger vil som hidtil kunne anvise,
ændre eller slette en Nemkonto eller ulåst ydelsesspecifik
konto, for fuldmagtsgiver eller personen under værgemål,
ved henvendelse til et institut omfattet af regler fastsat i
medfør af lovforslagets § 20, til Nemkontosupporten eller
den offentlige udbetaler, der skal forestå udbetalingen i
overensstemmelse med de ovennævnte regler, der forventes
udstedt om indberetning af anvisning, ændring og sletning
af konti. På sigt forventes det, at fuldmagtshavere og vær-
ger vil kunne anvende Nemkontosystemets selvbetjenings-
løsning, når det bliver muligt at anvende digitale fuldmagter.
Ministeren for digitalisering vil bl.a. med den foreslåede
bestemmelse kunne udstede regler om krav til, at anviste
og ændrede konti i visse tilfælde skal aktiveres af betalings-
modtageren for at blive registreret som aktive i Nemkonto-
systemet.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til admi-
nistrativt at fastsætte regler om, at når en betalingsmodtager
foretager indberetning om anvisning eller ændring af en
konto ved henvendelse til en offentlig udbetaler, Nemkonto-
supporten eller via den digitale selvbetjeningsløsning, vil
der skulle gennemføres en aktiveringsproces, før anvisnin-
gen eller ændringen registreres som aktiv i Nemkontosyste-
met.
Formålet med aktiveringsprocessen vil være at sikre korrek-
te kontooplysninger i Nemkontosystemet og at medvirke
til at forebygge uberettiget anvisning eller ændring af kon-
ti f.eks. på baggrund af svindel. Aktiveringsprocessen vil
således øge sikkerheden i Nemkontosystemet og er også
påkrævet i det eksisterende Nemkontosystem.
Aktiveringsprocessen forventes at indebære, at de indberet-
tede kontooplysninger foreløbigt gemmes særskilt i Nem-
kontosystemet, hvor de afventer betalingsmodtagerens ak-
tivering. En indberettet konto vil således først blive regi-
streret som en aktiv Nemkonto i Nemkontosystemet, når
aktiveringsprocessen er gennemført. Aktiveringsprocessen
forventes at indebære, at Digitaliseringsstyrelsen sender et
brev med fysisk post til betalingsmodtageren med en pin-
kode, der skal indtastes pr. telefon. Den forventede aktive-
ringsproces indebærer således, at der vil være en tidsmæs-
sig forskydning mellem indberetningen af kontooplysninger
og modtagelse af aktiveringskoden for at højne sikkerhe-
den. Denne aktiveringsproces anvendes i det eksisterende
Nemkontosystem. Når aktiveringsprocessen er gennemført,
vil de indberettede kontooplysninger blive registreret i Nem-
kontosystemet.
Ved en værges anvisning af en Nemkonto, på vegne af den
privatperson, der er underlagt værgemål, vil aktiveringsbre-
vet jf. aktiveringsprocessen blive sendt til værgens adres-
se, med undtagelse af forældremyndighedsindehavere. Dette
74
forudsætter, at værgemålet er registreret i CPR-registret. Ved
en fuldmagtshavers anvisning af en Nemkonto, på vegne af
den privatperson, der har givet fuldmagt, sendes aktiverings-
brevet til privatpersonens, altså fuldmagtsgivers adresse, da
fuldmagtsforhold ikke systemunderstøttes i dag. Hvis fuld-
magtsforhold systemunderstøttes på længere sigt i det nye
Nemkontosystem, skal det afklares, hvordan aktiveringspro-
cessen tilrettelægges mest hensigtsmæssigt.
Ministeren for digitalisering vil også kunne fastsætte regler
om andre former for aktiveringsprocesser, herunder eksem-
pelvis mulighed for, at der kan ske digital aktivering af
indberetninger til Nemkontosystemet, f.eks. ved anvendelse
af MitID eller anden elektronisk ID. Aktiveringsprocesser
og reglerne herom vil kunne justeres og ændres, så de følger
den teknologiske udvikling og ændringer i svindelscenarier-
ne.
Der vil også administrativt kunne fastsættes regler om, at
den sædvanlige aktiveringsproces i forbindelse med anvis-
ningen af en Nemkonto eller en ydelsesspecifik konto i
særlige tilfælde vil kunne fraviges ved betalingsmodtagerens
anvisning eller ændring af en Nemkonto via en offentlig
udbetaler. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvor
betalingsmodtageren ikke har adgang til sin fysiske postkas-
se på egen adresse, således at betalingsmodtageren ikke har
mulighed for at aktivere kontoen i Nemkontosystemet via
den foreskrevne sædvanlige aktiveringsproces. Det vil f.eks.
kunne være tilfældet, hvor der er dokumentation for, at be-
talingsmodtageren ikke kan befinde sig på sin folkeregister-
adresse, f.eks. fordi den pågældende er indlagt på et hospital
i en længere periode eller er varetægtsfængslet. Tilsvarende
vil den sædvanlige aktiveringsproces kunne fraviges, hvis
betalingsmodtageren lever i hjemløshed eller uden fast bo-
pæl. Hvis der bliver fastsat regler om, at den offentlige
udbetaler kan fravige den sædvanlige aktiveringsproces, for-
ventes det også, at der vil blive fastsat regler om, at den
offentlige udbetaler i stedet vil skulle iagttage en alternativ
aktiveringsproces, som kan bestå i passende kontrolforan-
staltninger, der giver en tilsvarende sikkerhed for indberet-
ningens rigtighed.
Det forventes indtil videre ikke, at der vil blive fastsat regler
om, at indberetning om anvisning eller ændring af en kon-
to som Nemkonto i Nemkontosystemet via betalingsmodta-
gerens kontoførende institut vil blive underlagt en efterføl-
gende aktiveringsproces. Dette skyldes, at de pågældende
institutter efter hvidvasklovgivningen bl.a. er forpligtede til
at gennemføre en kundekendskabsprocedure, hvilket inde-
bærer, at institutterne skal indhente identitetsoplysninger fra
kunden samt kontrollere disse oplysninger på grundlag af
dokumenter, data eller oplysninger indhentet fra en pålide-
lig og uafhængig kilde. Denne kundekendskabsprocedure
vurderes for nuværende at kunne træde i stedet for en ak-
tiveringsproces og give en tilsvarende sikkerhed for indbe-
retningens rigtighed, om end det ikke kan udelukkes, at
indberetningerne fra visse eller alle institutter på sigt kan
blive omfattet af en aktiveringsproces.
Det foreslås i stk. 2, at ministeren for digitalisering kan fast-
sætte regler om, hvornår en Nemkonto eller ydelsesspecifik
konto kan slettes af Digitaliseringsstyrelsen i Nemkontosy-
stemet.
Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges ministeren for
digitalisering til at kunne fastsætte regler om, hvornår en
Nemkonto eller ydelsesspecifik konto kan slettes af Digitali-
seringsstyrelsen i Nemkontosystemet. Dvs. at Nemkontoen
eller den ydelsesspecifikke konto registreres som ophørt i
Nemkontosystemet, hvilket medfører, at kontoen ikke læn-
gere anvendes som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.
Bemyndigelsen vil kunne benyttes til at fastsætte regler om,
at Digitaliseringsstyrelsen eksempelvis kan slette en anvist
konto på et nærmere fastsat tidspunkt efter en privatpersons
død, en juridisk enheds konkurs eller ophør eller hvis der
ikke er foretaget betalinger til en Nemkonto eller ydelses-
specifik konto i en årrække.
Sletningen vil kunne ske, når skifteretten har afsluttet boet
efter en afdød, når skifteretten har afsluttet bobehandlingen
vedrørende et selskab, der er erklæret konkurs, den juridiske
enhed er tvangsopløst, likvidation er indtrådt, eller det på
anden måde endeligt er fastslået, at den juridiske enhed
er ophørt med at eksistere. Det foreslås, at hvis en fysisk
person, der som arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdri-
vende er tildelt et CVR-nummer, erklæres konkurs, slettes
oplysningen om den pågældendes Nemkonto som juridisk
enhed i Nemkontosystemet. Vedkommende vil imidlertid
typisk også være registreret som privatperson. Oplysningen
om den Nemkonto, vedkommende har anvist som privatper-
son, vil imidlertid ikke skulle slettes, da vedkommende har
brug for denne konto til andre fremtidige aktiviteter. Det
forudsættes, at der kan etableres en løsning, hvor Digitalise-
ringsstyrelsen kan få oplysninger om, hvornår ovenstående
forhold er indtrådt.
Hvis dette ikke kan etableres, kan en fast frist for sletning
fastsættes, således at oplysningen om en anvist konto slettes
senest 3 år efter en privatpersons død, en juridisk enheds
ophør eller en fysisk person, der som arbejdsgiver eller selv-
stændig erhvervsdrivende er tildelt et CVR-nummer, erklæ-
res konkurs.
Bemyndigelsen vil også kunne benyttes til at fastsætte regler
om, at en anvist konto slettes i Nemkontosystemet, når den
ikke har været anvendt i en årrække, eller at en anvist konto
kan slettes i Nemkontosystemet, på baggrund af oplysninger
fra det kontoførende institut om, at den pågældende konto er
lukket.
Det bemærkes, at Digitaliseringsstyrelsens sletning vil ha-
ve samme virkning, som når en betalingsmodtager sletter
en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, dvs. at kontoen
registreres som ophørt i Nemkontosystemet, hvorefter den
ikke længere benyttes som Nemkonto eller ydelsesspecifik
konto. Endelig sletning af oplysninger i Nemkontosystemet
75
beskrives i pkt. 2.10.2.4 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger samt bemærkningerne til lovforslagets § 24, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 8
De offentlige udbetalere, som skal tilsluttes og anvende
Nemkontosystemet til udbetalinger, fremgår af § 12 i lov
om offentlige betalinger m.v. og af § 7, stk. 1, i Nemkonto-
bekendtgørelsen.
Det fremgår af § 7, stk. 2, i Nemkontobekendtgørelsen,
at ministeren for digitalisering efter drøftelse med Folketin-
gets ledelse og rigsrevisor kan bestemme, at Folketinget
og institutioner under Folketinget omfattes af bekendtgørel-
sen. Det er således bestemt, at Folketinget, Folketingets
Ombudsmand og Rigsrevisionen er omfattet af bekendtgø-
relsens regler om anvendelse af Nemkonto.
Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse,
hvorefter der ved offentlige udbetalere forstås:
1) Myndigheder inden for den offentlige forvaltning.
2) Domstolene.
3) Institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis udgifter eller
regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud
eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til
lov.
4) Institutioner, foreninger, fonde m.v., som modtager ka-
pitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra
staten eller en institution m.v., som er omfattet af nr. 3,
såfremt kapitalindskuddet m.v. har væsentlig betydning
for modtageren.
5) Selvejende institutioner, hvis driftsbudget er optaget på
bevillingslov.
6) Selvejende institutioner m.v., som en kommune eller
region har indgået driftsoverenskomst med.
Med den foreslåede bestemmelse vil »offentlige udbetalere«
omfatte de samme juridiske enheder, som i dag er tilsluttet
eller kan tilsluttes Nemkontosystemet som offentlige myn-
digheder.
Med den foreslåede nr. 1, vil offentlige udbetalere omfat-
te myndigheder inden for den offentlige forvaltning. Ved
»myndigheder inden for den offentlige forvaltning« sigtes til
forvaltningsrettens sædvanlige myndighedsbegreb, dvs. en
afgrænsning, som svarer til de myndigheder, der er omfattet
af offentligheds- og forvaltningsloven.
Bestemmelsen vil således omfatte al virksomhed udøvet
af alle forvaltningsmyndigheder, uanset om de tilhører den
statslige, regionale eller kommunale forvaltning, og uanset
om der er tale om almindelige forvaltningsmyndigheder,
særlige nævn eller råd, eller særlige forvaltningsenheder,
f.eks. Nationalbanken eller § 60-selskab i kommunestyrel-
sesloven. Begrebet omfatter også administrative organer,
selv om de betegner sig som »retter«, f.eks. Landsskatteret-
ten.
Med den foreslåede nr. 2, vil offentlige udbetalere omfatte
domstolene. Ved »domstolene« forstås de almindelige dom-
stole som Højesteret, landsretterne, byretterne og Sø- og
Handelsretten og de specielle retter, som f.eks. Arbejdsret-
ten, boligretterne og Tjenestemandsretten.
Med den foreslåede nr. 3, vil offentlige udbetalere omfatte
institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis udgifter eller regn-
skabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved
bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov. Det vil
eksempelvis omfatte a-kasser.
Med den foreslåede nr. 4, vil offentlige udbetalere omfatte
institutioner, foreninger, fonde m.v., som modtager kapita-
lindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten
eller en institution m.v., som er omfattet af det foreslåede §
8, stk. 1, nr. 3, såfremt kapitalindskuddet m.v. har væsentlig
betydning for modtageren.
Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at det er hen-
sigtsmæssigt, at de pågældende institutioner, foreninger,
fonde m.v. fortsat omfattes af ordningen om Nemkonto, og
at den effektivisering, som Nemkontosystemet indebærer for
offentlige myndigheder, tilsvarende kan gennemføres for in-
stitutioner, der kan omfattes af de statslige regnskabsregler,
jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 131 af 28. marts 1984 om statens
regnskabsvæsen med senere ændring. Afgrænsning i stk. 1,
nr. 3 og 4, foreslås således at være den samme som i lov
nr. 321 af 26. juni 1975 om revisionen af statens regnskaber
m.m.
Med de foreslåede nr. 5 og 6, vil offentlige udbetalere om-
fatte selvejende og private institutioner, som en kommune
har indgået driftsoverenskomst med, og selvejende instituti-
oner m.v., der modtager dækning for udgifter eller anden
støtte fra staten. Disse institutioner omfattes af begrebet,
da de i praksis er at betragte som almindelige kommunale
institutioner, og de bør derfor have adgang til at anvende
Nemkontosystemet.
Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse,
hvorefter ministeren for digitalisering efter anmodning fra
hver af Folketingets institutioners ledelser kan bestemme, at
Folketinget og institutioner under Folketinget er offentlige
udbetalere.
Med den foreslåede ordning, vil ministeren for digitalisering
således efter anmodning fra hver af Folketingets institutio-
ners ledelser kunne bestemme, at Folketinget og institutio-
ner under Folketinget vil skulle omfattes af begrebet offent-
lige udbetalere. Ved institutioner under Folketinget forstås
Folketingets Ombudsmand, Statsrevisorerne og Rigsrevisio-
nen. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Folketinget
og institutioner under Folketinget vil være omfattet af lov-
forslagets regler for offentlige udbetalere, når ministeren
for digitalisering har bestemt, at Folketinget og institutioner
under Folketinget er offentlige udbetalere.
De enkelte ledelser for Folketingets institutioner vil hver
især kunne anmode ministeren for digitalisering om at være
76
offentlig udbetaler, og ministeren vil kunne beslutte for hver
anmodning og individuelt for hhv. Folketinget og hver af in-
stitutionerne under Folketinget, at de er offentlige udbetalere
i henhold til dette lovforslag.
Det vil med den foreslåede bestemmelse blive muligt at
videreføre den gældende ordning, hvor Folketinget, Folke-
tingets Ombudsmand, Statsrevisorerne og Rigsrevisionen er
tilsluttet til og anvender Nemkontosystemet til at foretage
betalinger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 9
Efter § 12, stk. 4, i lov om offentlige betalinger m.v. har
visse selvejende institutioner og fonde m.v. ikke pligt til
at anvende Nemkontosystemet i det omfang, der i anden
lovgivning er regler om betalingsforvaltning, som ikke er
forenelige med loven eller regler fastsat efter loven. Efter §
12, stk. 5, kan vedkommende kommune eller region undtage
selvejende institutioner som nævnt i § 12, stk. 2, fra bestem-
melserne i §§ 1-7, og efter § 12, stk. 6, kan vedkommende
minister efter forhandling med finansministeren undtage in-
stitutioner, foreninger og fonde m.v. som nævnt i § 12, stk.
3, fra bestemmelserne i §§ 1-8.
Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse,
hvorefter offentlige udbetalere omfattet af § 8 ikke er om-
fattet af lovens bestemmelser i det omfang, andet følger af
anden lovgivning.
Med den foreslåede bestemmelse vil offentlige udbetalere
derfor ikke skulle omfattes af lovens bestemmelser i det
omfang, andet følger af anden lovgivning, da det ikke er
hensigten, at den foreslåede ordning om Nemkonto skal
træde i stedet for eventuel anden lovgivning om betalings-
forvaltning, som offentlige udbetalere er underlagt.
I det omfang der findes anden lovgivning, som regulerer,
hvordan visse offentlige udbetalere generelt skal foretage
betalinger, medfører den foreslåede bestemmelse, at disse
offentlige udbetalere ikke vil være omfattet af lovforslagets
bestemmelser og dermed ikke skal benytte Nemkontosyste-
met til at foretage betalinger.
Vedrører anden lovgivning, hvordan offentlige udbetalere
skal foretage bestemte typer af betalinger på en bestemt
måde, vil undtagelsen fra at skulle anvende Nemkontosyste-
met til disse betalingstyper følge af lovforslagets § 12, stk.
3. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 12,
stk. 3.
Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse,
hvorefter vedkommende kommune eller region kan beslutte,
at §§ 10-16 og regler fastsat i medfør heraf ikke finder
anvendelse på en offentlig udbetaler omfattet af § 8, stk. 1,
nr. 6.
Med den foreslåede bestemmelse vil det være muligt for
kommuner og regioner at beslutte, at selvejende institutio-
ner m.v., som en kommune eller region har indgået drifts-
overenskomst med, ikke skal anvende Nemkontosystemet
som offentlig udbetaler. Det forudsættes, at kommunerne og
regionerne kun anvender den foreslåede bestemmelse, når
der er et sagligt og proportionalt grundlag for at undtage
den pågældende selvejende institution. Det vil eksempelvis
kunne være tilfældet, hvis omkostningerne forbundet med
tilpasning af den selvejende institutions it-systemer klart
overstiger behovet for anvendelse af Nemkontosystemet til
at gennemføre enkelte udbetalinger.
Hvis en offentlig udbetaler på denne måde undtages fra
pligten til at anvende Nemkontosystemet til at gennemføre
udbetalinger til betalingsmodtagere, vil den pågældende of-
fentlige udbetaler ikke længere kunne anvende Nemkonto-
systemet til at gennemføre betalingsordrer. I disse tilfælde
vil den offentlige udbetaler i stedet have mulighed for at
benytte sig af en privat kontoformidler til at forestå kon-
toopslag i Nemkontosystemet og selv have ansvaret for at
sikre en efterfølgende kontooverførsel, jf. den foreslåede §
17. I givet fald vil reglerne for private udbetalere i § 17
og regler fastsat i medfør heraf finde anvendelse og ikke
reglerne i kapitel 3 eller regler fastsæt i medfør heraf. Of-
fentlige udbetalere, som undtages fra pligten til at anvende
Nemkontosystemet, kan også gennemføre udbetalinger helt
uden om Nemkontosystemet.
En offentlig udbetaler, som af en kommune eller region
bliver undtaget fra pligten til at anvende Nemkontosystemet
efter den foreslåede bestemmelse, vil fortsat skulle anvise en
konto som Nemkonto, hvis de er omfattet af den foreslåede
§ 3. Med andre ord vil den offentlige udbetaler fortsat så
vidt muligt selv skulle have en Nemkonto.
Det foreslås, at der som stk. 3 indsættes en bestemmelse,
hvorefter vedkommende minister kan efter forhandling med
ministeren for digitalisering fastsætte regler om, at §§ 10-16
og regler fastsat i medfør heraf ikke finder anvendelse på en
eller flere offentlige udbetalere omfattet af § 8, stk. 1, nr. 3
og 4.
Med den foreslåede bestemmelse vil det være muligt for
vedkommende ministerie efter forhandling med ministeren
for digitalisering at fastsætte regler om, at institutioner, for-
eninger, fonde m.v., hvis udgifter eller regnskabsmæssige
underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift
eller anden indtægt i henhold til lov, ikke skal tilsluttes til og
anvende Nemkontosystemet som offentlig udbetaler.
Tilsvarende kan vedkommende minister efter forhandling
med ministeren for digitalisering fastsætte regler om, at in-
stitutioner, foreninger, fonde m.v., som modtager kapitalind-
skud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten eller
en institution m.v., hvis udgifter eller regnskabsmæssige un-
derskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller
anden indtægt i henhold til lov, såfremt kapitalindskuddet
77
m.v. har væsentlig betydning for modtageren, ikke skal an-
vende Nemkontosystemet som offentlig udbetaler.
Det bemærkes, at fastsættelse af sådanne regler i høj grad vil
bero på initiativ og vurdering fra vedkommende ressortmini-
ster.
Det forudsættes, at ministrene kun vil anvende den fore-
slåede bestemmelse, når der er et sagligt og proportionalt
grundlag for at undtage de pågældende institutioner m.v. Det
vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis omkostningerne
forbundet med tilpasning af institutionernes it-systemer klart
overstiger behovet for anvendelse af Nemkontosystemet til
at gennemføre enkelte udbetalinger.
Tilsvarende vil det kunne være tilfældet for mindre selve-
jende institutioner med begrænset betalingsvolumen og/eller
begrænset systemunderstøttelse af økonomi- og regnskabs-
funktionerne, såsom undervisningsinstitutioner efter lov om
friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler
og frie fagskoler, lov om forberedende grunduddannelse og
lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. Ek-
sempler på institutioner af tilsvarende karakter kan findes
inden for andre ressortområder.
Hvis en eller flere offentlige udbetalere på denne måde
undtages fra pligten til at anvende Nemkontosystemet til at
gennemføre udbetalinger til betalingsmodtagere, vil den el-
ler de pågældende offentlige udbetalere ikke længere skulle
anvende Nemkontosystemet til at foretage betalinger. I disse
tilfælde vil den offentlige udbetaler i stedet have mulighed
for at benytte sig af en privat kontoformidler til at forestå
kontoopslag i Nemkontosystemet og selv have ansvaret for
at sikre en efterfølgende kontooverførsel, jf. den foreslåede
§ 17. I så fald vil reglerne for private udbetalere i § 17
og regler fastsat i medfør heraf finde anvendelse og ikke
reglerne i kapitel 3 eller regler fastsæt i medfør heraf. Of-
fentlige udbetalere, som undtages fra pligten til at anvende
Nemkontosystemet, kan dog også gennemføre udbetalinger
helt uden om Nemkontosystemet.
Offentlige udbetalere, som bliver undtaget fra pligten til
at anvende Nemkontosystemet efter regler fastsat i medfør
af stk. 3, vil fortsat skulle anvise en Nemkonto, hvis de
er omfattet af den foreslåede § 3. Med andre ord vil den
offentlige udbetaler fortsat så vidt muligt selv skulle anvise
en Nemkonto.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 10
Efter § 23, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., i Nemkontobekendtgørelsen
kan borgeren eller virksomheden ved henvendelse til en
offentlig myndighed, som borgeren eller virksomheden an-
søger om eller modtager betaling fra, anmode myndigheden
om at anvise, ændre eller slette vedkommendes Nemkonto.
Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse,
hvorefter offentlige udbetalere på anmodning fra betalings-
modtagere kan indberette anvisning, ændring og sletning af
konti som Nemkonti i Nemkontosystemet.
Med den foreslåede bestemmelse vil offentlige udbetalere
også fremover kunne indberette anvisning, ændring eller
sletning af konti som Nemkonti i Nemkontosystemet på
anmodning fra en betalingsmodtager.
Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse,
hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler
om, hvilke offentlige udbetalere, som på anmodning fra be-
talingsmodtagere skal indberette anvisning, ændring og slet-
ning af konti som Nemkonti i Nemkontosystemet, herunder
undtagelser herfor samt regler om de offentlige udbetaleres
dokumentationskrav, administration af Nemkonti m.v.
Ved »indberetning« i den foreslåede bestemmelse forstås,
når en offentlig udbetaler registrerer en anvisning, ændring
eller sletning af en konto som Nemkonto i Nemkontosyste-
met. Det bemærkes, at der i medfør af den foreslåede be-
myndigelsesbestemmelse i § 7, stk. 1 vil kunne fastsættes
regler om, at betalingsmodtageren skal gennemføre en akti-
veringsproces, før en konto, der er indberettet af en offent-
lig udbetaler for betalingsmodtageren, registreres aktiv som
Nemkonto.
Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren for digita-
lisering kunne fastsætte regler om, at offentlige udbetale-
re skal indberette anvisning, ændring og sletning af Nem-
konti for de betalingsmodtagere, som de udbetaler ydelser
til. Ministeren for digitalisering vil med den foreslåede be-
myndigelsesbestemmelse også kunne fastsætte regler om,
at nærmere angivne offentlige udbetalere vil skulle bistå
alle betalingsmodtagere med indberetning af anvisning, æn-
dring eller sletning af Nemkonto. Der vil således kunne
fastsættes regler om, at f.eks. kommunerne vil skulle bistå
betalingsmodtagere med indberetning af anvisning, ændring
eller sletning af Nemkonto uanset om de udbetaler ydelser
til de pågældende betalingsmodtagere.
Desuden vil ministeren for digitalisering kunne fastsætte
regler om, at der kan være undtagelser for, hvornår de
offentlige udbetalere skal bistå betalingsmodtagere med ind-
beretning af anvisning, ændring eller sletning af Nemkon-
to. Det kan eksempelvis være regler om, at offentlige udbe-
talere kan henvise en betalingsmodtager til at anvise eller
ændre en konto som Nemkonto ved at henvende sig til det
pengeinstitut, betalingsinstitut, e-pengeinstitut eller kreditin-
stitut, der fører den konto, der ønskes anvist som Nemkonto,
hvis det pågældende institut har tilsluttet sig forpligtelser til
offentlig tjeneste efter regler fastsat i medfør af den foreslåe-
de § 20.
Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, vil ministe-
ren for digitalisering også kunne fastsætte regler om, at den
offentlige udbetaler blandt andet er ansvarlig for at sikre,
at de videregivne oplysninger til enhver tid er korrekte og
opdaterede.
78
Der vil også kunne fastsættes regler om bl.a. krav til, at
den offentlige udbetaler skal sikre, at der er den fornødne
sikkerhed for, at det er den rette betalingsmodtager, som
forestår anvisning mv. af kontoen. Der vil i den forbindelse
f.eks. kunne stilles krav om at den pågældende identificeres
sig eksempelvis fremvisning af pas eller anden identifikati-
onsdokument. Der kan også fastsættes regler om, hvilken
dokumentation de offentlige udbetalere vil skulle indhente
ved indberetning til Nemkontosystemet på vegne af en beta-
lingsmodtager.
Videre vil ministeren for digitalisering med den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse kunne fastsætte regler om, at
når en offentlig udbetaler foretager indberetning i Nemkon-
tosystemet, vil indberetningen skulle godkendes af en anden
sagsbehandler hos den offentlige udbetaler end den person,
der forestår indberetningen. Der vil også kunne fastsættes
regler om, at indberetningen vil kunne ske ved iagttagelse
af andre kontrolforanstaltninger, der giver samme sikkerhed
for opdateringens rigtighed.
Ministeren for digitalisering vil også med den foreslåede
bestemmelse kunne fastsætte regler om, at der vil skulle
oprettes passende kontrolforanstaltninger i de tilfælde, hvor
den offentlige udbetaler fravælger, at betalingsmodtageren
efterfølgende foretager aktivering via den foreslåede aktive-
ringsproces, jf. nærmere herom i det foreslåede § 7, stk. 1 og
bemærkningerne hertil.
Ministeren for digitalisering vil herudover med den foreslå-
ede bestemmelse kunne fastsætte regler om, hvordan offent-
lige udbetalere vil skulle administrere indberetninger i Nem-
kontosystemet og frister for indberetninger. Ministeren for
digitalisering vil eksempelvis kunne fastsætte regler om, at
offentlige udbetalere vil skulle foretage indberetningen til
Nemkontosystemet så hurtigt som muligt efter anmodning
fra en betalingsmodtager.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 11
Efter § 27 i Nemkontobekendtgørelsen skal vedkommende
offentlige myndighed på borgeres og virksomheders vegne
anvise, ændre, spærre eller slette oplysninger om specifikke
konti i Nemkontoregistret, der vedrører myndighedens ydel-
sesarter.
Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse,
hvorefter offentlige udbetalere på anmodning fra en beta-
lingsmodtager skal indberette anvisning, ændring eller slet-
ning af konti som ydelsesspecifikke konti i Nemkontosyste-
met for ydelser, de selv udbetaler, jf. dog stk. 3. Den offent-
lige udbetaler fastsætter, hvilke ydelser der er omfattet af en
ydelsesart.
Anmoder en betalingsmodtager om, at flere forskellige ydel-
sesarter udbetales til en ydelsesspecifik konto, skal der anvi-
ses en ydelsesspecifik konto for hver ydelsesart. Det bemær-
kes, at samme kontonummer kan anvises til flere ydelses-
specifikke konti.
Efter den foreslåede ordning skal den offentlige udbetaler
angive, hvilken ydelsesart der omfattes af udbetalinger til
den ydelsesspecifikke konto.
Den offentlige udbetaler vil efter den foreslåede ordning
være ansvarlig for at sikre, at de videregivne oplysninger
i Nemkontosystemet vedrørende ydelsesspecifikke konti til
enhver tid er korrekte og opdaterede. Opdateringer, som be-
talingsmodtageren selv har foretaget via en selvbetjenings-
løsning, er den offentlige udbetaler ikke ansvarlig for.
Når en ydelsesspecifik konto slettes, vil eventuelle fremtidi-
ge betalinger af den pågældende ydelsesart fra den pågæl-
dende offentlige udbetaler blive udbetalt til betalingsmodta-
gerens Nemkonto.
Hvis en offentlig udbetaler, som har anvist en ydelsesspeci-
fik konto, ikke længere er ansvarlig for at udbetale en ydelse
til en betalingsmodtager, skal betalingsmodtageren anmode
den nye offentlige udbetaler af den pågældende ydelse om
at anvise en ny ydelsesspecifik konto. Alternativt vil frem-
tidige betalinger af den pågældende ydelse blive udbetalt
til betalingsmodtagerens Nemkonto. Dette vil eksempelvis
være tilfældet, hvor en betalingsmodtager modtager en ydel-
se fra en kommune, og vedkommende flytter til en anden
kommune.
Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse,
hvorefter en offentlig udbetaler på anmodning fra betalings-
modtageren kan låse en ydelsesspecifik konto i Nemkon-
tosystemet, så betalingsmodtageren ikke selv kan foretage
ændringer heraf. Betalingsmodtageren kan ved henvendelse
til den offentlige udbetaler få kontoen ændret eller låsningen
ophævet.
Med den foreslåede ordning, vil en offentlig udbetaler på
anmodning fra betalingsmodtageren eller dennes værge el-
ler fuldmagtshaver kunne låse en ydelsesspecifik konto, så
betalingsmodtageren ikke selv kan foretage ændringer her-
af. Betalingsmodtageren vil dog ved henvendelse til den
offentlige udbetaler kunne få kontoen ændret eller låsningen
ophævet. Dette vil f.eks. være relevant i situationer, hvor en
betalingsmodtager og kommunen har aftalt, at kommunen
skal administrere betalingsmodtagerens pension efter § 36,
stk. 2, i lov om social pension. I forbindelse med aftalen
kan betalingsmodtageren give fuldmagt til, at kommunen
kan anmode andre offentlige udbetalere om at anvise og låse
ydelsesspecifikke konti for betalingsmodtageren.
Efter den foreslåede ordning vil det være frivilligt for de
offentlige udbetalere, om de vil låse en ydelsesspecifik kon-
to på anmodning fra en betalingsmodtager. Hvis en anmod-
ning imødekommes vil den offentlige udbetaler skulle ændre
kontoen eller ophæve låsningen, hvis betalingsmodtageren
retter henvendelse herom.
Det foreslås, at der som stk. 3 indsættes en bestemmelse om,
79
at kan en offentlig udbetaler efter anden lovgivning bestem-
me, på hvilken måde betaling af en ydelse til en betalings-
modtager skal ske, kan den offentlige udbetaler anvise og
låse en ydelsesspecifik konto, uanset at betalingsmodtageren
ikke har anmodet herom.
Hvis betalingsmodtageren ikke har anmodet om låsning af
en ydelsesspecifik konto, kan den offentlige udbetaler an-
vise og låse en ydelsesspecifik konto, hvis den offentlige
udbetaler efter anden lovgivning kan bestemme, på hvilken
måde betalingen skal ske. Som eksempel kan nævnes, at
kommunalbestyrelsen ifølge § 36, stk. 1, i lov om social
pension kan afgøre, på hvilken måde en betalingsmodtagers
pension skal udbetales, hvis den skønner, at en pensionist
ikke kan administrere sin pension. Der kan også henvises til
§ 90, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.
Betalingsmodtageren vil kunne klage over en afgørelse, der
indbefatter låsning af en ydelsesspecifik konto i medfør af
de regler, som den offentlige udbetaler har truffet afgørelse
efter. Klageinstansen vil dermed også følge den lovgivning,
den offentlige udbetaler har truffet afgørelsen ud fra. Er af-
gørelsen truffet efter lov om social pension, vil klageinstan-
sen være Ankestyrelsen, jf. § 50 i lov om social pension. Er
afgørelsen truffet efter lov om aktiv socialpolitik vil klagein-
stansen være Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 98
i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås, at der som stk. 4 indsættes en bestemmelse
om, at når en offentlig udbetaler kan låse en ydelsesspecifik
konto efter stk. 2 eller 3, kan den pågældende offentlige
udbetaler tilsvarende instruere den, der forestår udbetalin-
gerne, om at gennemføre denne handling samt indberette
anvisning, ændring eller sletning af låste ydelsesspecifikke
konti i Nemkontosystemet.
Med den foreslåede bestemmelse vil en offentlig myndig-
hed, der har bestemt, på hvilken måde udbetalingen skal ske,
kunne instruere og videredelegere kompetencen til at foreta-
ge selve anvisningen, ændringen eller sletningen af en låst
ydelsesspecifik konto i Nemkontosystemet til den instans,
som gennemfører udbetalingen af ydelsen. Kompetencen til
at beslutte, om en konto skal anvises, ændres eller slettes,
kan dog ikke videredelegeres, og tilsvarende kan beslutnin-
gen om at ophæve en låsning ikke videredelegeres. Det vil
kun være den praktiske gennemførelse af beslutningen i
Nemkontosystemet, som kan videredelegeres.
Som eksempel vil en kommune med den foreslåede ord-
ning kunne instruere Udbetaling Danmark om at anvise,
ændre eller slette en låst ydelsesspecifik konto, når Udbeta-
ling Danmark gennemfører udbetalinger af den pågældende
ydelse, og kommunen har indgået en aftale med betalings-
modtageren eller truffet en afgørelse, som indbefatter, at en
ydelse skal udbetales til en låst ydelsesspecifik konto.
Det foreslås, at der som stk. 5 indsættes en bestemmelse,
hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler
om de offentlige udbetaleres dokumentationskrav, admini-
stration af ydelsesspecifikke konti m.v.
Bestemmelsen vil således kunne anvendes til at fastsætte
regler om behandlingen og processen for ydelsesspecifikke
konti.
Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren for digita-
lisering eksempelvis kunne fastsætte regler om dokumen-
tationskrav for anvisning af ydelsesspecifikke konti, krav
til indberetninger i Nemkontosystemet, herunder krav til
identifikation af betalingsmodtageren, krav til sikkerheds-
procedurer i forbindelse med indberetninger i Nemkontosy-
stemet, samt sikre at korrekte ydelsesarter er tilknyttet de
anviste ydelsesspecifikke konti. Ministeren for digitalisering
vil også kunne fastsætte regler om offentlige udbetaleres
oplysningspligter ved anvisning af ydelsesspecifikke konti,
herunder pligt til at orientere betalingsmodtageren om kon-
toen samt proces og muligheder for at foretage ændringer af
kontoen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 12
Offentlige myndigheder har pligt til at anvende Nemkon-
tosystemet i forbindelse med udbetalinger til borgere og
virksomheder, jf. Nemkontobekendtgørelsens § 30. Anven-
delsen af Nemkontosystemet er vederlagsfri for de offentlige
myndigheder m.v., der kan foretage udbetalinger via Nem-
kontosystemet, jf. Nemkontobekendtgørelsens § 38, stk.
1. Offentlige myndigheder er dog forpligtede til at foretage
eventuelle systemtilpasninger af egne systemer, der er nød-
vendige for at kunne kommunikere med og anvende Nem-
kontosystemet, jf. Nemkontobekendtgørelsens § 29, stk. 4,
1. pkt. De offentlige myndigheder m.v. skal selv afholde ud-
gifter til eventuelle systemtilpasninger i egne systemer som
følge af tilslutningen til Nemkontosystemet samt en mindre
tilslutningsudgift til den private leverandør, jf. Nemkontobe-
kendtgørelsens § 38, stk. 2.
Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse,
hvorefter offentlige udbetalere skal anvende Nemkontosy-
stemet til at foretage betalinger til betalingsmodtagere med
en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, jf. dog stk. 3, § 9,
stk. 1 og 2, og § 13, stk. 2 og 3, og regler fastsat i medfør af
§ 9, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at offentlige ud-
betalere fortsat vil skulle anvende Nemkontosystemet, når
de foretager betalinger til betalingsmodtagere med en Nem-
konto eller ydelsesspecifik konto. Herved sikres en ensartet
metode til betalinger på tværs af den offentlige sektor.
Offentlige udbetalere forventes at kunne anvende Nemkon-
tosystemet i forbindelse med alle udbetalinger til privatper-
soner og juridiske enheder, der kan ske som kontooverførs-
ler, herunder har offentlige udbetalere også mulighed for at
gennemføre komplette betalingsordrer i Nemkontosystemet,
80
hvor den offentlige udbetaler selv anfører betalingsmodtage-
rens kontooplysninger og dermed ikke anvender betalings-
modtagerens eventuelle Nemkonto eller ydelsesspecifikke
konto.
Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. indebære, at de of-
fentlige udbetalere vil skulle sørge for, at de har en aftale
med et betalingsafviklende institut, der evt. via instituttets
operatør af finansiel digital infrastruktur efter aftale med Di-
gitaliseringsstyrelsen eller den, som Digitaliseringsstyrelsen
har udpeget, kan modtage betalingsordrer fra Nemkontosy-
stemet. Det betyder bl.a., at det pågældende betalingsafvik-
lende institut rent teknisk skal være i stand til at modtage
betalingsordrer fra Nemkontosystemet og kunne lave en sik-
ker udveksling af data. Det bemærkes, at betalingsordrerne
fra Nemkontosystemet er i et standardbankformat.
Det foreslåede krav om, at offentlige udbetalere skal anven-
de Nemkontosystemet til at foretage betalinger til betalings-
modtagere med en Nemkonto eller en ydelsesspecifik konto,
vil dog ikke gælde, når andet følger af de foreslåede bestem-
melser i stk. 3, § 9, stk. 1 og 2, § 13, stk. 2 og 3, og regler
fastsat i medfør af det foreslåede § 9, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at offentlige udbeta-
lere vil skulle anvende Nemkontosystemet til at foretage ud-
betalinger, medmindre andet følger af anden lovgivning, jf.
det foreslåede stk. 3 og den foreslåede § 9, stk. 1, eller hvis
den offentlige udbetaler er undtaget fra at skulle tilslutte sig
og anvende Nemkontosystemet efter det foreslåede § 9, stk.
2, eller regler fastsat i medfør af det foreslåede § 9, stk.
3. Offentlige udbetalere vil heller ikke skulle anvende Nem-
kontosystemet i tilfælde, hvor en betaling skal gennemføres
på en anden måde, fordi betalingsmodtageren hverken har
anvist en Nemkonto eller en ydelsesspecifik konto, jf. det
foreslåede § 13, stk. 3. I tilfælde, hvor betalingsmodtageren
har anvist en anden konto, hvortil betalingen skal ske, vil det
være frivilligt for offentlige udbetalere at anvende Nemkon-
tosystemet, jf. det foreslåede § 13, stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at offentlige udbetalere skal anskaffe
Nemkontosystemet fra Digitaliseringsstyrelsen.
Med den foreslåede bestemmelse skal anskaffelsen af Nem-
kontosystemet ske fra Digitaliseringsstyrelsen. Den foreslåe-
de bestemmelse indebærer, at offentlige udbetalere vil skulle
anskaffe Nemkontosystemet af Digitaliseringsstyrelsen og
således vil skulle benytte det Nemkontosystem, der stilles
til rådighed af Digitaliseringsstyrelsen. Offentlige udbetalere
må således ikke selv anskaffe et system svarende til Nem-
kontosystemet på anden måde.
Lovforslagets § 21 medfører, at Digitaliseringsstyrelsen som
systemejer på vegne af den danske stat skal stille Nemkon-
tosystemet til rådighed for offentlige udbetalere og derved
give offentlige udbetalere mulighed for at benytte Nemkon-
tosystemet. Digitaliseringsstyrelsen vil derfor have en sær-
lig status som instrument og teknisk tjeneste for hele den
offentlige sektor og skal imødekomme alle offentlige udbe-
taleres anmodning om tilslutning til Nemkontosystemet i
overensstemmelse med den foreslåede § 21 og regler, der
kan fastsættes i medfør af det foreslåede stk. 4. Den udbuds-
retlige relation mellem Digitaliseringsstyrelsen og de offent-
lige udbetalere vil i denne henseende være af intern karakter,
kendetegnet ved Digitaliseringsstyrelsens underordning og
afhængighed af de offentlige udbetalere, når de afgiver deres
anmodning om tilslutning i medfør af loven.
Offentlige udbetaleres anskaffelse af Nemkontosystemet fra
Digitaliseringsstyrelsen vil skulle foretages i medfør af lo-
ven og uden, at det for offentlige udbetalere er muligt at
forhandle om vilkår for Nemkontosystemets anvendelse og
vederlag.
Med den foreslåede ordning gives Digitaliseringsstyrelsen
således en eksklusiv rettighed, som omhandlet i § 17 i
udbudsloven, til at levere Nemkontosystemet til offentlige
udbetalere, som pålægges pligt til at anvende løsningen. Ef-
tersom alle regler om tilrådighedsstillelse og anvendelse
vil følge af loven, vil der ikke være tale om en gensidigt
bebyrdende kontrakt, jf. udbudslovens § 24, nr. 24, og of-
fentlige udbetalere kan således anskaffe Nemkontosystemet
fra Digitaliseringsstyrelsen i medfør af loven, uden at skulle
gennemføre et udbud, jf. også præambelbetragtning nr. 5 og
34 i Europa Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2014/24 af
26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af
direktiv 2004/18/EF (herefter udbudsdirektivet).
Den foreslåede anskaffelsespligt for offentlige udbetalere
vil give Digitaliseringsstyrelsen en eksklusiv rettighed og
har til formål at sikre den offentlige orden og sikkerhed,
herunder hensynet til de samfundsøkonomiske overvejelser
om fælles anskaffelse af it-løsninger i staten. Offentlige
udbetaleres foreslåede pligt til at anskaffe Nemkontosyste-
met vil udbrede anvendelsen af Nemkontosystemet, hvilket
sikrer kendskab til løsningen i det danske samfund. Kend-
skab til løsningen er afgørende for sikkerheden og tilliden
til betalinger, hvilket er en forudsætning for den offentlige
orden. Hensynet til den offentlige sikkerhed varetages lige-
ledes gennem denne pligt, idet samlet statslig kontrol med
samfundskritisk it-infrastruktur sikres. Herved vil Nemkon-
tosystemet løbende og effektivt kunne opdateres i takt med
den teknologiske udvikling samt et skiftende digitalt trus-
selsbillede. Større sikkerhed opnås således, når offentlige
udbetalere forpligtes til at anvende Nemkontosystemet.
Det foreslås, at der i stk. 3 indsættes en bestemmelse, hvor-
efter offentlige udbetalere ikke er forpligtede til at anvende
Nemkontosystemet til at foretage betalinger i det omfang,
andet følger af anden lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at eksem-
pelvis offentlige udbetalere omfattet af regler om et Offent-
ligt Betalingssystem (OBS-konto) og Statens Koncern Beta-
linger, jf. §§ 8-11 i lov om offentlige betalinger m.v., ikke
er forpligtede til at anvende Nemkontosystemet til de beta-
lingstyper, der fremgår af bestemmelserne.
81
Det foreslås, at der i stk. 4 indsættes en bestemmelse, hvor-
efter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler for
offentlige udbetaleres tilslutning til og anvendelse af Nem-
kontosystemet, herunder regler om betaling af vederlag for
tilslutning m.v.
Ministeren for digitalisering vil med den foreslåede bestem-
melse bl.a. kunne fastsætte regler om, at offentlige udbeta-
lere forpligtes til at foretage eventuelle systemtilpasninger
af egne systemer, der er nødvendige for at kunne kommu-
nikere med og anvende Nemkontosystemet. Der vil også
kunne fastsættes regler om, at tilslutningen til og anvendel-
sen af Nemkontosystemet sker efter vilkår, tekniske standar-
der og politikker fastsat af Digitaliseringsstyrelsen, og at
tilslutning, herunder etablering af de nødvendige brugerret-
tigheder til Nemkontosystemet, sker særskilt for hvert af
myndighedens udbetalingssystemer.
Ministeren for digitalisering vil også med den foreslåede
bestemmelse kunne fastsætte regler om offentlige udbetale-
res betaling af vederlag til Digitaliseringsstyrelsen for til-
slutning til Nemkontosystemet m.v. Vederlag for tilslutning
bliver i dag afregnet efter faste takster til den private leve-
randør af Nemkontosystemet. Taksterne står i rimeligt for-
hold til udgifterne forbundet med den tekniske tilslutning af
en offentlig udbetalers udbetalingssystemer til Nemkontosy-
stemet samt tilslutningsprøve.
Når det nye Nemkontosystem er i sat i drift, forventes ve-
derlag at blive opkrævet af Digitaliseringsstyrelsen, og at
størrelsen på vederlagene fastsættes således, at der tilstræ-
bes fuld dækning af Digitaliseringsstyrelsens omkostninger,
f.eks. ved afregning efter faste takster. Digitaliseringsstyrel-
sen vil fastsætte vederlagene i overensstemmelse med bud-
getvejledningen og vejledning om prisfastsættelse. Digitali-
seringsstyrelsen betaler for tilslutningen for alle offentlige
udbetalere ved overgangen fra det nuværende Nemkontosy-
stem til det nye Nemkontosystem. Der vil således ikke blive
opkrævet vederlag for teknisk tilslutning af offentlige udbe-
taleres systemer, når en eksisterende tilslutning skal flyttes
til det nye Nemkontosystem.
Offentlige udbetalere skal selv afholde udgifter til eventuelle
systemtilpasninger i egne systemer som følge af tilslutnin-
gen til Nemkontosystemet. Det gælder også ved overgangen
fra det nuværende til det nye Nemkontosystem.
Selve anvendelsen af Nemkontosystemet vil være vederlags-
fri for de offentlige udbetalere, idet tilrådighedsstillelsen for
offentlige udbetalere finansieres af den samlede bevilling til
Nemkontosystemet, som indgår i Digitaliseringsstyrelsens
bevilling på Finansloven.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil kunne anvendes til at fast-
sætte regler om frakobling og suspension af offentlige ud-
betalere fra Nemkontosystemet. Det kan eksempelvis være
relevant i tilfælde af, at en offentlig udbetaler ikke længere
kan anses for at være en offentlig udbetaler, eller hvor en of-
fentlig udbetalers anvendelse af Nemkontosystemet udgør et
sikkerhedsbrud eller en sikkerhedsrisiko for privatpersoner,
juridiske enheder eller Nemkontosystemet som helhed. Da
offentlige udbetalere fortsat er forpligtede til at anvende
Nemkontosystemet, forventes det, at en eventuel suspension
eller frakobling som udgangspunkt vil være af midlertidig
varighed, indtil årsagen til det pågældende forhold er bragt
til ophør eller afhjulpet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 13
Det følger af den gældende ordning, at offentlige udbetalere
kan foretage udbetalinger med frigørende virkning til en
Nemkonto, jf. § 1, stk. 1 og 2, i lov om offentlige betalinger
m.v., medmindre betalingsmodtageren har anvist en anden
konto, hvortil betalingen skal ske, jf. § 1, stk. 5, i lov om
offentlige betalinger m.v. Af Nemkontobekendtgørelsens §
31 fremgår det, at hvis en borger eller en virksomhed i for-
bindelse med en udbetaling fra en offentlig myndighed ikke
har anvist en Nemkonto eller fået oprettet en specifik konto,
skal den offentlige myndighed sikre, at borgeren eller virk-
somheden får anvist sit tilgodehavende på anden måde. Risi-
koen for forsinket betaling som følge af en tilsidesættelse af
anvisningspligten bæres af borgeren eller virksomheden.
Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse,
hvorefter en betalingsmodtagers Nemkonto eller ydelsesspe-
cifikke konto er rette betalingssted for offentlige udbetalere,
medmindre betalingsmodtageren over for den pågældende
offentlige udbetaler har anvist en anden konto, hvortil beta-
ling skal ske. Følger det af anden lovgivning, at betaling
skal ske til betalingsmodtagerens Nemkonto, vil dette altid
være rette betalingssted.
Med den foreslåede bestemmelse skal offentlige udbetalere
ikke undersøge, om en betalingsmodtager omfattet af lovfor-
slagets § 2, stk. 1, § 3, stk. 1 eller 2, har anvist en konto som
Nemkonto, når den offentlige udbetaler påbegynder udbeta-
lingen af en ydelse. Når en offentlig udbetaler påbegynder
udbetaling af en ydelse, kan den offentlige udbetaler således
lægge til grund, at betaling kan ske til privatpersonens eller
den juridiske enheds Nemkonto, med mindre den offentlige
udbetaler har kendskab til, at dette ikke er tilfældet. Er der
anvist en konto som ydelsesspecifik konto hos den offentli-
ge udbetaler til den pågældende ydelse, vil betaling skulle
ske til denne ydelsesspecifikke konto fremfor til Nemkon-
toen, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og § 11 og bemærkninger-
ne hertil. Har en betalingsmodtager anvist en anden konto,
hvortil betaling skal ske, vil betaling skulle ske til denne
konto fremfor til Nemkontoen eller den ydelsesspecifikke
konto.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at offentlige udbeta-
lere ikke vil have pligt til at forespørge betalingsmodtagere,
hvorledes de ønsker at modtage skyldige pengebeløb, når
betalingsmodtageren har anvist en Nemkonto eller ydelses-
specifik konto, som kan anvendes til udbetaling. Den fore-
82
slåede bestemmelse medfører således, at når en offentlig
udbetaler på denne måde har foretaget udbetaling til en
Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, vil betalingsmodtage-
ren ikke kunne gøre gældende, at den pågældende ikke har
modtaget det skyldige pengebeløb på rette betalingssted.
Hvis betalingsmodtageren konkret over for den pågældende
offentlige udbetaler har anvist en anden konto, hvortil beta-
lingsmodtageren vil have det skyldige beløb udbetalt, vil
den offentlige udbetaler skulle udbetale beløbet til denne
konto, jf. også bestemmelsens stk. 2 og bemærkningerne
hertil nedenfor.
Med den foreslåede bestemmelse vil offentlige udbetalere
dog altid kunne anvende betalingsmodtagerens Nemkonto til
at gennemføre betalinger, hvis det i lovgivningen er bestemt,
at udbetaling af pengebeløb skal ske til Nemkontoen. Som
eksempler herpå kan f.eks. nævnes §§ 4 og 5 i lov nr. 455
af 2. maj 2023 om en ekstra økonomisk støtte til modtagere
af ældrecheck og engangsbeløb til uddannelsessøgende, der
modtager stipendium som tillæg på grund af en funktions-
nedsættelse eller som enlige forsørgere og § 5 i lov nr.
1267 af 13. september 2022 om en ekstra økonomisk støtte
til modtagere af ældrechecken, engangsbeløb til overførsels-
modtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet,
og engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager sti-
pendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse
eller som enlige forsørgere.
Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse,
hvoraf det fremgår, at har en betalingsmodtager anvist en
anden konto end sin Nemkonto eller ydelsesspecifikke kon-
to, hvortil betaling skal ske, kan den offentlige udbetaler
gennemføre denne betaling som en komplet betalingsordre i
Nemkontosystemet.
Med den foreslåede bestemmelse vil offentlige udbetalere
kunne anvende Nemkontosystemet til at foretage såkaldte
komplette betalinger, hvor den offentlige udbetaler selv ind-
taster kontooplysninger til betalingsmodtagere, inden beta-
lingsordren fremsendes til Nemkontosystemet, hvorefter be-
talingen overføres hertil uden anvendelse af oplysninger fra
Nemkontosystemet.
Den foreslåede bestemmelse vil gøre det muligt for offentli-
ge udbetalere at anvende Nemkontosystemet til at foretage
betalinger, uanset om betaling skal ske til en Nemkonto, en
ydelsesspecifik konto eller anden konto.
Det foreslås herudover, at der som stk. 3 indsættes en be-
stemmelse, hvoraf det fremgår, at har en betalingsmodtager
ikke anvist en Nemkonto, en ydelsesspecifik konto eller
en anden konto i forbindelse med en udbetaling fra en
offentlig udbetaler, skal den offentlige udbetaler sikre, at
betalingsmodtageren får udbetalt sit tilgodehavende på an-
den måde. Det samme gælder, når den offentlige udbetaler
modtager information om, at betaling ikke kan gennemføres.
Med den foreslåede bestemmelse vil offentlige udbetalere
som hidtil være forpligtede til at sikre, at en betalingsmod-
tager modtager sin betaling på anden måde, hvis betalings-
modtageren ikke i Nemkontosystemet har indberettet en
konto eller på anden måde henvendt sig til den offentlige
udbetaler med en konto, hvortil der skal udbetales. Den
offentlige udbetaler vil således have en almindelig obligati-
onsretlig pligt til at bringe skyldforholdet til ophør, og dette
gælder også, hvor betalingsmodtagere ikke har anvist en
Nemkonto. I Folketingets Ombudsmands udtalelse af 20.
december 2023 fandt ombudsmanden således, at en kommu-
ne ikke kunne stille krav om, at en borger som betingelse for
at få udbetalt sin kontanthjælp fik en Nemkonto eller angav
en anden persons konto, hvortil ydelsen kunne overføres. I
stedet burde kommunen, umiddelbart efter at kommunen
blev bekendt med, at borgeren ikke længere havde en Nem-
konto, have taget initiativ til at få afklaret, om borgeren var
ved at etablere en ny Nemkonto, eller om borgeren ønskede
sin kontanthjælp udbetalt til en anden konto – eventuelt en
anden persons konto. Og da det stod klart for kommunen,
at dette ikke var tilfældet, burde kommunen inden for kort
tid have udbetalt kontanthjælpen på en anden måde, jf. FOB
2023-40.
Udbetaling på anden måde vil eksempelvis kunne være en
kontant udbetaling, jf. også § 8 i lov om Danmarks Natio-
nalbank, jf. lov nr. 116 af 7. april 1936 med senere ændrin-
ger, som bestemmer, at de af banken udstedte pengesedler
er lovligt betalingsmiddel mand og mand imellem samt ved
ind- og udbetalinger, der foregår ved offentlige kasser.
Lovforslaget indebærer således, at offentlige udbetalere ikke
kan stille som betingelse for at foretage udbetalinger af ydel-
ser, at betalingsmodtageren har en Nemkonto eller på anden
måde råder over en pengeinstitutkonto eller anden form for
konto, medmindre dette følger af anden lovgivning. Som ek-
sempler på anden lovgivning kan nævnes kildeskattelovens
§ 62 C, stk. 3, og § 16, stk. 4 i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige. Ligeledes vil lovforslagets § 33, om at Di-
gitaliseringsstyrelsen udbetaler indestående krav på penge-
beløb på ventekontoen til betalingsmodtageren ved dennes
anvisning af en Nemkonto eller en anden konto, betyde, at
udbetalinger fra ventekontoen udelukkende kan ske til en
Nemkonto eller en anden konto anvist af betalingsmodtage-
ren.
Lovforslaget indeholder heller ikke hjemmel til, at offentlige
udbetalere kan påtvinge en betalingsmodtager at få udbetalt
sine ydelser til en pårørendes pengeinstitutkonto, hvis beta-
lingsmodtageren ikke ønsker dette. Den offentlige udbetaler
kan dermed ikke stille som betingelse for udbetaling, at
betalingsmodtageren oplyser et kontonummer, men vil være
forpligtet til at sikre, at udbetalingen kan anvises på anden
måde, f.eks. kontant.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 14
Efter § 32, stk. 2, i Nemkontobekendtgørelsen bæres risiko-
83
en for forsinket betaling som følge af en tilsidesættelse af
anvisningspligten af borgeren eller virksomheden.
Det foreslås, at der i § 14 indsættes en bestemmelse, hvor-
efter en betalingsmodtager, som så vidt muligt skal anvise
en konto som Nemkonto efter § 2, stk. 1, eller § 3, stk. 1
eller 2, bærer risikoen for forsinket betaling fra en offentlig
udbetaler, der skyldes betalingsmodtagerens manglende an-
visning af en Nemkonto, en ydelsesspecifik konto eller en
anden konto, hvortil udbetaling kan ske, eller betalingsmod-
tagerens manglende medvirken til at sikre at udbetaling af
tilgodehavendet kan gennemføres på anden måde. Tilsvaren-
de bærer betalingsmodtageren risikoen for forsinket betaling
fra en offentlig udbetaler i øvrige tilfælde, hvis betaling til
den anviste Nemkonto, ydelsesspecifikke konto eller anden
konto eller betaling på anden måde ikke kan ske grundet
forhold, der ikke kan tilregnes Nemkontosystemet eller den
offentlige udbetaler.
Efter den foreslåede bestemmelse vil det være betalings-
modtageren, som bærer risikoen for forsinket betaling fra en
offentlig udbetaler, når betalingsmodtageren har undladt at
anvise en konto som Nemkonto, en ydelsesspecifik konto
eller en anden konto, hvortil udbetaling kan ske, og beta-
lingsmodtageren har undladt at medvirke til, at udbetalingen
kan gennemføres på anden måde. Med dette forstås tilfæl-
de, hvor betalingsmodtageren helt har undladt at medvirke
til at finde en løsning for, hvordan betalingen kan gennem-
føres på anden måde. Tilsvarende vil betalingsmodtageren
skulle bære risikoen for forsinket betaling fra en offentlig
udbetaler, hvis betaling til den anviste Nemkonto, ydelses-
specifikke konto eller anden konto eller betaling på anden
måde ikke kan ske grundet forhold, der ikke kan tilregnes
Nemkontosystemet eller den offentlige udbetaler. Det kan
eksempelvis være tilfældet, hvor den anviste konto ikke
vil kunne anvendes som Nemkonto eller ydelsesspecifik
konto, fordi kontoen er lukket, eller fordi kontoen er en bør-
neopsparingskonto eller pensionsopsparingskonto eller fordi
betalingsmodtagerens medvirken har været utilstrækkelig,
f.eks. fordi det er sket for sent til, at den offentlige udbetaler
kan gennemføre betalingen rettidigt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke, at den offentli-
ge udbetalers pligt til at udbetale det skyldige pengebeløb til
betalingsmodtagere vil blive suspenderet, indtil der anvises
en Nemkonto, en ydelsesspecifik konto eller en anden kon-
to. Offentlige udbetalere vil således skulle sikre, at der sker
rettidig udbetaling af beløb, men risikoen for forsinkelse,
herunder øgede omkostninger som følge af manglende an-
visning af en Nemkonto, en ydelsesspecifik konto, en anden
konto eller medvirken til at sikre, at betalingen kan gennem-
føres på anden måde, bæres af betalingsmodtageren. Forsla-
get indebærer således, at der ikke vil kunne påløbe renter for
den forsinkede betaling, når betalingsmodtageren har und-
ladt at anvise en Nemkonto, en ydelsesspecifik konto eller
anden konto, eller har undladt at medvirke tilstrækkeligt til
at udbetaling kan ske på anden måde. Der vil her være tale
om fordringshavermora. Dette vil også gælde, uanset at der i
anden lovgivning vedrørende det pågældende pengebeløb er
en bestemmelse om renter i tilfælde af forsinket betaling.
Den risiko for forsinket betaling, som betalingsmodtageren
med den foreslåede bestemmelse pålægges at skulle bære,
omfatter ikke en forsinkelse, der ligger ud over den tid, som
den offentlige udbetaler med rimelighed har måttet kunne
forventes at skulle bruge for at få afklaret, om betalingsmod-
tageren ønsker og har mulighed for at anvise en Nemkonto,
ydelsesspecifik konto eller anden konto, og ellers sikre, at
der sker udbetaling på anden måde. I Folketingets Ombuds-
mands udtalelse af 20. december 2023 fandt ombudsmanden
således, at en kommune, umiddelbart efter at kommunen
blev bekendt med, at borgeren ikke længere havde en Nem-
konto, burde have taget initiativ til at få afklaret, om borge-
ren var ved at etablere en ny Nemkonto, eller om borgeren
ønskede sin kontanthjælp udbetalt til en anden konto – even-
tuelt en anden persons konto. Og da det stod klart for kom-
munen, at dette ikke var tilfældet, burde kommunen inden
for kort tid have udbetalt kontanthjælpen på en anden måde,
jf. FOB 2023-40.
Den foreslåede bestemmelse gælder kun i forhold til beta-
lingsmodtagere, som er omfattet af lovforslagets § 2, stk.
1, eller § 3, stk. 1 eller 2, mens de almindelige regler og
obligationsretlige principper finder anvendelse i forhold til
øvrige betalingsmodtagere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 15
Det fremgår af § 2 a i lov om offentlige betalinger m.v.,
at betalinger til pengeinstitutkonti i udlandet anses for fore-
taget rettidigt af det offentlige, uanset at de er modtageren
i hænde på et senere tidspunkt end tilsvarende indenlandske
betalinger, hvis 1) de ekspederes samme dag som tilsvaren-
de betalinger til indenlandske konti, og 2) de tilsvarende in-
denlandske betalinger er modtageren i hænde rettidigt. Her-
udover fremgår det af § 23, stk. 3, i Nemkontobekendtgø-
relsen, at beløb anvist til Nemkonti i udlandet kan være fra-
trukket de meromkostninger, som overførslerne er forbundet
med.
Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse,
hvorefter en offentlig udbetalers betaling til betalingsmodta-
gerens Nemkonto eller ydelsesspecifikke konto i udlandet
anses for foretaget rettidigt af den offentlige udbetaler, uan-
set at betalingen er modtageren i hænde på et senere tids-
punkt end tilsvarende indenlandske betalinger, hvis 1) beta-
lingen ekspederes samme dag som tilsvarende betalinger
til indenlandske konti, og 2) betalingen af de tilsvarende
indenlandske betalinger er modtagerne i hænde rettidigt.
Det foreslås med bestemmelsen, at betalinger til en beta-
lingsmodtagers konto i udlandet vil skulle anses for rettidi-
ge, hvis forsinkelsen ikke skyldes den offentlige udbetalers
forhold. Det vil sige, at betalingen vil kunne anses som
rettidig, selvom betalingsmodtageren modtager beløbet på
84
et senere tidspunkt end tilsvarende indenlandske betalinger,
der ekspederes på samme dato, forudsat de indenlandske
betalinger er rettidige i hænde hos betalingsmodtagerne.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at når betalings-
modtageren anviser en konto i udlandet som Nemkonto eller
ydelsesspecifik konto, indebærer dette en implicit accept af,
at betalingen anses for rettidig, selvom betalingsmodtageren
modtager beløbet på et senere tidspunkt end tilsvarende in-
denlandske betalinger, der ekspederes på samme dato, for-
udsat de indenlandske betalinger er rettidige i hænde hos
betalingsmodtagerne.
Med den foreslåede bestemmelse vil det være den offentlige
udbetaler, som anfører ekspeditionsdagen for en betalingsor-
dre. Den offentlige udbetaler vil ikke være bekendt med,
om kontoen er indenlandsk eller udenlandsk. Ekspeditions-
datoen for en betalingsordre vil derfor ikke tage højde for,
om betalingen skal overføres til en konto i et institut i
Danmark eller i udlandet. Imidlertid vil betalinger til uden-
landske konti ofte være længere tid undervejs (typisk 1-2
bankdage) i de finansielle systemer end betalinger til inden-
landske konti.
Den foreslåede bestemmelse har således til formål at frihol-
de de offentlige udbetalere for et eventuelt ansvar for for-
sinkelser, der må henføres til betalingsmodtagerens valg af
institut og en længere samlede ekspeditionstid for overførsel
af beløb til udenlandske konti.
Den foreslåede bestemmelse har ikke i øvrigt til hensigt at
regulere, hvornår en betaling er rettidig.
Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse,
hvorefter offentlige udbetalere i forbindelse med gennemfø-
relsen af en betaling til en Nemkonto, ydelsesspecifik konto
eller anden konto i udlandet kan fratrække meromkostnin-
ger, som en overførsel af pengebeløb til kontoen er forbun-
det med, medmindre andet følger af anden lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at når betalings-
modtageren anviser en konto i udlandet som Nemkonto,
ydelsesspecifik konto eller anden konto, indebærer dette en
implicit accept af, at betalingsmodtageren selv afholder de
meromkostninger, der er forbundet hermed. Den foreslåede
bestemmelse indebærer, at betalingsmodtagerens beløb, ud-
betalt til en konto uden for Danmark, vil kunne fratrækkes
de meromkostninger, der er forbundet med at betale til en
udenlandsk konto, medmindre andet følger af anden lovgiv-
ning.
Den foreslåede bestemmelse har således til formål at frihol-
de de offentlige udbetalere for en eventuel omkostning, der
må henføres til betalingsmodtagerens valg af institut og in-
stitutternes forretningsgange i forbindelse med overførsel af
beløb til udenlandske konti.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 16
Efter § 4 a i lov om offentlige betalinger m.v. kan oplysnin-
ger fra Nemkontosystemet om udbetalinger fra offentlige
myndigheder videregives til et inddrivelsessystem admini-
streret af Skatteforvaltningen. Hvis Skatteforvaltningen har
anmodet om overførsel af udbetalingen med henblik på hel
eller delvis modregning i udbetalingsbeløbet, finder udbe-
taling til betalingsmodtagerens Nemkonto eller en anden
konto ikke sted. Overførsel til Skatteforvaltningen sker med
frigørende virkning for den udbetalende myndighed. Ved
Skatteforvaltningens udbetaling af overskydende beløb efter
gennemført modregning anses Skatteforvaltningen som ud-
betalende myndighed.
Det foreslås, at der som stk. 1 fastsættes en bestemmelse,
hvorefter udbetaling til betalingsmodtagerens Nemkonto,
ydelsesspecifikke konto eller til en anden konto ikke finder
sted, hvis told- og skatteforvaltningen har anmodet om over-
førsel af udbetalingsbeløbet med henblik på modregning i
udbetalingsbeløbet eller med henblik på udbetaling til rettig-
hedshavere, der har rettigheder i krav på udbetalinger fra
told- og skatteforvaltningen.
Bestemmelsen giver hjemmel til, at en udbetaling fra en
offentlig udbetaler til en betalingsmodtager kan omdirigeres
og ske til Skatteforvaltningen i stedet for til betalingsmod-
tageren, når vedkommende er registreret som skyldner hos
restanceinddrivelsesmyndigheden, herunder i forhold til for-
dringer under opkrævning, der er registreret i restanceind-
drivelsesmyndighedens fordringsregister. Overførsel af ud-
betalingsbeløb til Skatteforvaltningen sker med henblik på
modregning med gæld til det offentlige eller udbetaling til
rettighedshavere.
Bestemmelsen indebærer, at hvis modregningsbetingelserne
er opfyldt, vil et udbetalingsbeløb ikke blive udbetalt til be-
talingsmodtagerens Nemkonto, eventuelle ydelsesspecifikke
konto eller anden konto, men vil i stedet blive overført til
Skatteforvaltningen. Bestemmelsen indebærer ligeledes, at
hvis der er registreret transport eller udlæg i en udbetaling
fra Skatteforvaltningen, der overføres til restanceinddrivel-
sesmyndighedens inddrivelsessystemer via Nemkontosyste-
met, vil et udbetalingsbeløb ikke blive udbetalt til betalings-
modtagerens Nemkonto, eventuelle ydelsesspecifikke konto
eller anden konto, men vil i stedet blive overført til Skatte-
forvaltningen.
Det foreslås i stk. 2, at ved overførsel af et udbetalingsbeløb
til told- og skatteforvaltningen efter stk. 1 anses betaling at
være foretaget med frigørende virkning for den offentlige
udbetaler.
Det betyder, at den offentlige udbetaler vil være frigjort for
sin betalingsforpligtelse i forhold til betalingsmodtageren.
Inddrivelsessystemer i Skatteforvaltningen vil herefter fore-
stå automatisk fordeling af beløb til de myndigheder, der i
restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer har
registreret krav, som kan anvendes til modregning. I forhold
85
til udbetalinger fra Skatteforvaltningen vil modregning og
udbetalinger ske med respekt for eventuelle transporter og
udlæg.
Det vil være opkrævningsmyndigheden, der træffer afgø-
relse om modregning med krav under opkrævning, mens
det vil være restanceinddrivelsesmyndigheden, der træffer
afgørelse om modregning, for så vidt angår krav under ind-
drivelse. Restanceinddrivelsesmyndigheden vil orientere be-
løbsmodtager om foretagen modregning, udbetaling til ret-
tighedshaver eller udbetaling til beløbsmodtager, når udbeta-
lingsbeløb er overført til restanceinddrivelsesmyndigheden.
Det foreslås i stk. 3, at ved told- og skatteforvaltningens
udbetaling af overskydende beløb efter gennemført modreg-
ning eller udbetaling til rettighedshavere anses told- og skat-
teforvaltningen som offentlig udbetaler.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Skatteforvaltnin-
gen vil blive anset som offentlig udbetaler af restbeløbet og
ikke den oprindelige offentlige udbetaler.
Skatteforvaltningen vil udbetale restbeløbet til betalings-
modtagerens Nemkonto, ydelsesspecifikke konto eller til en
anden konto.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 17
Private udbetalere kan mod betaling og på nærmere fastsat-
te vilkår anvende Nemkontoregistret og Nemkontosystemet
til formidling af udbetalinger til betalingsmodtagerens Nem-
konto, jf. § 5 a, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v.
Private udbetalere er i dag tilsluttet Nemkontosystemet via
private betalingsformidlere.
Det fremgår af § 5 a, stk. 3, i lov om offentlige betalinger
m.v., at betalingsmodtageren til enhver tid kan meddele
en privat udbetaler, at udbetalinger ikke ønskes indsat på
modtagerens Nemkonto. En privat udbetaler må til brug for
formidling af udbetalinger anvende betalingsmodtagerens
personnummer, hvis den private udbetaler efter anden lov-
givning har adgang til at behandle personnumre, eller hvis
betalingsmodtageren har givet samtykke til anvendelsen af
vedkommendes personnummer, jf. lovens § 5 a, stk. 4.
Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse,
hvorefter en privat udbetaler på nærmere fastsatte betingel-
ser via en privat kontoformidler kan foretage kontoopslag
i Nemkontosystemet, når kontooplysningerne skal anvendes
til at foretage en udbetaling til en betalingsmodtager, og
betalingsmodtagerens Nemkonto er rette betalingssted.
Ved »kontoopslag« forstås et opslag, som en privat udbeta-
ler gennemfører via en privat kontoformidler i Nemkontosy-
stemet med det formål at få oplyst en betalingsmodtagers
kontooplysninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 11. Den private
kontoformidler sender hermed en forespørgsel til Nemkon-
tosystemet på vegne af en privat udbetaler. Forespørgslen
vil skulle indeholde personnummer, CVR-, SE- eller P-num-
mer på betalingsmodtageren, således at Nemkontosystemet
kan identificere betalingsmodtageren og på den baggrund
returnere oplysninger om betalingsmodtagerens Nemkonto
til den private udbetaler via den private kontoformidler. Be-
talingstransaktionen fra den private udbetaler til betalings-
modtageren vil herefter blive foretaget uden for Nemkonto-
systemet som hidtil.
Det vil være en forudsætning for at kunne foretage kon-
toopslag i Nemkontosystemet, at kontooplysningerne skal
anvendes til at foretage en udbetaling til en betalingsmodta-
ger. Hensigten med den private udbetalers kontoopslag skal
således være at gennemføre en konkret og nært forestående
betaling til en betalingsmodtager.
Det vil også være en forudsætning for at kunne foretage
kontoopslag, at betalingsmodtagerens Nemkonto er rette
betalingssted. Det er et forhold mellem den private udbeta-
ler og betalingsmodtageren, om betalingsmodtagerens Nem-
konto er rette betalingssted og dette forhold reguleres af de
almindelige regler og obligationsretlige principper.
Det vil desuden være en forudsætning for at kunne foreta-
ge kontoopslag vedrørende privatpersoner i Nemkontosyste-
met, at disse identificeres via personnummer. En oplysning
om personnummer kan eksempelvis behandles, hvis en beta-
lingsmodtager giver sit samtykke til, at vedkommendes per-
sonnummer anvendes af den private udbetaler med henblik
på, at udbetaling indsættes på vedkommendes Nemkonto. Et
samtykke skal opfylde kravene til samtykke efter bestem-
melserne herom i databeskyttelsesloven og databeskyttelses-
forordningen.
Det forudsættes, at Digitaliseringsstyrelsen, ved en privat
udbetalers forespørgsel via en privat kontoformidler, som
udgangspunkt vil kunne lægge til grund, at den private ud-
betaler har ret til at behandle betalingsmodtagerens person-
nummer og kontooplysninger, idet den private udbetaler in-
destår for, at der foreligger et behandlingsgrundlag efter da-
tabeskyttelsesforordningen, f.eks. samtykke. Digitaliserings-
styrelsen vil således ikke have en pligt til at foretage en
forudgående kontrol af, hvorvidt den private udbetaler har
et behandlingsgrundlag til at behandle de personoplysninger,
som styrelsen videregiver til den private udbetaler. Digitali-
seringsstyrelsen vil dog i overensstemmelse med de almin-
delige regler om indsigelsesret i databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 21 være forpligtet til at forholde sig til og
behandle en indsigelse fra en betalingsmodtager om, at en
privat udbetaler ikke må få udleveret personoplysninger om
vedkommende.
Med den foreslåede bestemmelse vil private udbetaleres ret
til at foretage kontoopslag via en privat kontoformidler skul-
le ske på nærmere fastsatte betingelser. Det forventes, at de
private udbetaleres adgang til kontoopslag i Nemkontosyste-
met via en privat kontoformidler vil blive nærmere reguleret
ved bekendtgørelse udstedt i medfør af det foreslåede stk.
86
4. Det forventes bl.a., at der vil blive fastsat regler om, hvor-
når og hvordan private udbetalere kan foretage kontoopslag
via en privat kontoformidler og om private udbetaleres un-
derretningspligt over for betalingsmodtageren. Der henvises
til bemærkningerne til det foreslåede stk. 4 for en nærmere
gennemgang af de regler, der vil kunne fastsættes.
Skulle det vise sig nødvendigt eller hensigtsmæssigt, vil der
dog også kunne blive fastsat nærmere betingelser ved aftale
eller vilkår.
Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse,
hvorefter privatpersoner og juridiske enheder med bopæl el-
ler registreret hjemsted i Danmark, i et andet EU-/EØS-land
eller på Færøerne, kan foretage kontoopslag som privat ud-
betaler efter stk. 1. Det gælder dog ikke juridiske enheder,
som er offentlig udbetaler efter § 8 med mindre den offentlig
udbetaler er undtaget efter § 9, stk. 2, eller regler fastsat i
medfør af § 9, stk. 3.
Hensigten med at lade definitionen omfatte privatpersoner
og juridiske enheder med bopæl eller hjemsted i et EU-/
EØS-land er at iagttage overholdelse af EUF-traktatens prin-
cip om fri bevægelighed for tjenesteydelser. Privatpersoner
og juridiske personer på Færøerne er omfattet af definiti-
onen, da Færøerne er en del af Rigsfællesskabet, og EU-
Kommissionen har fastslået, at Færøerne har et tilstrække-
ligt beskyttelsesniveau efter databeskyttelsesforordningens
artikel 45 til, at overførsler af personoplysninger kan finde
sted mellem EU-lande og Færøerne.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at privatpersoner
og juridiske enheder med bopæl eller registreret hjemsted
uden for Danmark, EU-/EØS-området eller Færøerne ikke
vil kunne foretage kontoopslag i Nemkontosystemet via en
privat kontoformidler. Det indebærer eksempelvis, at privat-
personer og juridiske enheder med bopæl eller hjemsted i
Grønland, Storbritannien eller USA ikke vil kunne benytte
denne funktion.
Den foreslåede geografiske afgrænsning af, hvor den priva-
te udbetaler skal have bopæl eller registreret hjemsted, er
en indskrænkelse i forhold til det gældende § 5 a, stk. 2,
i lov om offentlige betalinger m.v., der ikke indeholder
en geografisk afgrænsning. Lovforslaget indeholder derfor
en overgangsregel, som giver eventuelle private udbetalere,
som ikke opfylder den nye definition, mulighed for at for-
blive private udbetalere i en 1-årig periode fra den 1. juli
2025 til og med den 30. juni 2026. Når overgangsperioden
er udløbet, vil en privat udbetaler, som er omfattet af over-
gangsreglen, ikke længere kunne foretage kontoopslag via
en privat kontoformidler i Nemkontosystemet. Der henvises
til den foreslåede § 35, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Juridiske enheder, som er offentlige udbetalere, vil som ud-
gangspunkt ikke kunne være private udbetalere, da de er
forpligtet til at anvende Nemkontosystemet efter reglerne for
offentlige udbetalere. En offentlig udbetaler, som er undta-
get efter den foreslåede § 9, stk. 2, eller regler fastsat i med-
før af den foreslåede § 9, stk. 3, vil dog kunne være privat
udbetaler. I givet fald vil reglerne for private udbetalere i §
17 og regler fastsat i medfør § 17, stk. 4-6, finde anvendelse
og ikke reglerne for offentlige udbetalere i kapitel 3 eller
regler fastsæt i medfør heraf.
Det foreslås, at der som stk. 3 indsættes en bestemmelse,
hvorefter betalingsmodtageren til enhver tid kan meddele
en privat udbetaler, at udbetalinger ikke skal ske til modta-
gerens Nemkonto. Betalingsmodtagerens ret til ikke at få
udbetalingsbeløb indsat på sin Nemkonto kan ikke fraviges
ved aftale.
Betalingsmodtageren vil således som hidtil frit kunne vælge,
at udbetaling fra en privat udbetaler skal ske til en anden
konto end vedkommendes Nemkonto.
Formen for betalingsmodtagerens meddelelse og fristen for,
hvornår meddelelsen skal være kommet frem til den private
udbetaler, er alene et spørgsmål mellem betalingsmodtage-
ren og den private udbetaler og bør fremgå af udbetalerens
forretningsbetingelser eller lignende.
Det foreslås, at der som stk. 4 indsættes en bestemmelse,
hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler
om private udbetaleres kontoopslag, herunder regler om
hvornår og hvordan private udbetalere kan foretage kon-
toopslag via en privat kontoformidler og private udbetaleres
underretningspligt.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte nærmere
regler for, hvornår en privat udbetaler kan og må foretage et
kontoopslag i Nemkontosystemet, herunder regler om Nem-
kontosystemets tilgængelighed og regler om at der skal være
en tidsmæssig tilknytning til gennemførelse af betalingen til
betalingsmodtageren.
Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, hvordan en
privat udbetaler foretager kontoopslag via en privat konto-
formidler, herunder krav til antal og form.
Ministeren for digitalisering vil således kunne fastsætte nær-
mere regler for private udbetaleres mulighed for at foretage
kontoopslag via en privat kontoformidler i Nemkontosyste-
met ved bekendtgørelse. Det er dog ikke et krav, at betingel-
serne for private udbetaleres mulighed for at foretage kon-
toopslag via private kontoformidlere i Nemkontosystemet
fastsættes ved bekendtgørelse, og der vil således også kunne
fastsættes betingelser for foretagelsen af kontoopslag m.v. i
Nemkontosystemet på aftaleretligt grundlag. Digitaliserings-
styrelsen vil eksempelvis også kunne fastsætte en række
standardbetingelser for foretagelsen af kontoopslag m.v. i
Nemkontosystemet eller indgå aftaler med de private udbe-
talere om foretagelse af kontoopslag m.v. Det forudsættes,
at brud på aftalevilkår eller betingelser vil kunne medføre
udelukkelse fra brug af Nemkontosystemet.
Det vil således kunne fastsættes i bekendtgørelse, at en
privat udbetaler alene må foretage kontoopslag via en pri-
vat kontoformidler, når den private udbetaler skal foretage
87
en konkret og nært forestående udbetaling til en bestemt
betalingsmodtager, og betalingsmodtagerens Nemkonto skal
anvendes som rette betalingssted.
Ministeren for digitalisering vil endvidere kunne fastsætte
regler for private udbetaleres underretningspligt. Det vil
eksempelvis kunne fastsættes, at private udbetalere, inden
første kontoopslag i Nemkontosystemet foretages, og inden
første udbetaling gennemføres til betalingsmodtageren, skal
have givet betalingsmodtageren underretning om, at beta-
lingsmodtageren som hidtil til enhver tid vil kunne meddele
en privat udbetaler, at udbetalinger ikke skal indsættes på
modtagerens Nemkonto.
Der vil også kunne fastsættes regler om, at private udbetale-
re, forinden udbetaling af beskyttede beløbstyper omfattet
af retsplejelovens § 513 udbetales til betalingsmodtageren,
har pligt til at underrette betalingsmodtager om mulighed for
kreditorbeskyttelse, hvis beløb indsættes på særskilt konto.
Der vil også kunne fastsættes regler om, at den private ud-
betaler skal opbevare dokumentation for underretninger, så
længe udbetalingsrelationen består, og på anmodning fra Di-
gitaliseringsstyrelsen eller betalingsmodtageren skal fremvi-
se denne.
Det foreslås, at der som stk. 5 indsættes en bestemmelse,
hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler
om Digitaliseringsstyrelsens, system- og driftsleverandørers,
offentlige udbetaleres og kontoindberettende institutters er-
statningsansvar og begrænsninger heraf overfor private ud-
betalere som følge af manglende tilgængelighed af Nem-
kontosystemet, systemfejl i Nemkontosystemet og for fejl i
betalingsmodtageres kontooplysninger m.v.
Ministeren vil i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbe-
stemmelse kunne fastsætte regler om erstatningsansvar og
begrænsninger heraf over for de private udbetalere, som
de private udbetalere automatisk vil anses for at have accep-
teret, når de vælger at anvende Nemkontosystemet via en
privat kontoformidler. De private udbetaleres anvendelse af
Nemkontosystemet indebærer således en accept af de vilkår
og regler, der gælder for systemets anvendelse, herunder
regler om begrænsninger i erstatningsansvaret.
Ministeren for digitalisering vil kunne anvende bemyndi-
gelsen til at fastsætte regler om, at Digitaliseringsstyrel-
sen, system- og driftsleverandører, offentlige udbetalere og
kontoindberettende institutter ikke er erstatningsansvarlige
overfor private udbetalere, eller at erstatning er begrænset
til særlige typer af tab eller ikke kan overstige en beløbs-
mæssig grænse eller procentdel af et tab. Ministeren kan
herunder fastsætte regler om, at private udbetalere ikke kan
gøre restitutionskrav gældende.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil eksempelvis kunne anven-
des til at regulere erstatningsansvaret ved manglende tilgæn-
gelighed af Nemkontosystemet, systemfejl i Nemkontosy-
stemet og for fejl i betalingsmodtageres kontooplysninger
og andre fejl. Ved manglende tilgængelighed forstås dels, at
Nemkontosystemet slet ikke er tilgængeligt for kontoopslag,
men også at driften er ustabil, eller behandling af kontoop-
slag i Nemkontosystemet er forsinket.
Der vil endvidere kunne fastsættes regler om begrænsninger
af erstatningsansvaret ved alle typer af fejl, herunder også
ved eksempelvis uforklarlige fejl, hændelige fejl, uagtsom-
me fejl og forsætlige fejl.
Regler om ansvarsbegrænsninger m.v. vil kunne indebære,
at private udbetalere ikke kan gøre erstatningskrav gældende
overfor bl.a. Digitaliseringsstyrelsen, og i stedet vil de pri-
vate udbetalere eksempelvis skulle søge fejludbetalte penge-
beløb tilbagebetalt fra de uretmæssige modtagere.
Ansvarsbegrænsninger vil alternativt, eller supplerende til
at fastsætte regler i en bekendtgørelse, kunne reguleres i
de aftaler, der indgås mellem Digitaliseringsstyrelsen og de
private kontoformidlere.
Det foreslås, at der som stk. 6 indsættes en bestemmelse,
hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler
om Digitaliseringsstyrelsens meddelelse til private udbetale-
re af påtale, påbud og udelukkelse fra at foretage kontoop-
slag via en privat kontoformidler ved manglende overhol-
delse af regler, aftaler eller vilkår for kontoopslag i Nem-
kontosystemet.
Udelukkelse fra at kunne foretage kontoopslag vil kunne
ske både ved manglende overholdelse af regler, aftale eller
vilkår og vil alt efter situationen kunne ske på aftaleretligt
grundlag eller efter en forvaltningsretlig afgørelse.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at
fastsætte regler om, at Digitaliseringsstyrelsen kan medde-
le private udbetalere påtaler eller påbud ved overtrædelse
af regler, vilkår eller aftaler samt udelukkelse fra brug af
Nemkontosystemet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den
private udbetaler ikke overholder regler, aftale eller vilkår
for hvornår og hvordan, der kan foretages kontoopslag via
en privat kontoformidler i Nemkontosystemet. Sådanne af-
gørelser om udelukkelse vil kunne gøres tidsbestemte eller
permanente. Der vil således eksempelvis kunne fastsættes
regler om, at Digitaliseringsstyrelsen vil kunne udelukke
en privat udbetaler, hvis der foretages kontoopslag på en
betalingsmodtager, uden at betalingsmodtagerens Nemkonto
er rette betalingssted, hvis der foretages kontoopslag på en
betalingsmodtager uden en forestående udbetaling, eller hvis
der foretages kontoopslag, uden eventuelle underretnings-
pligter er overholdt. Ved mindre alvorlige overtrædelser vil
Digitaliseringsstyrelsen i stedet for udelukkelse meddele en
påtale.
Der vil også kunne fastsættes regler om, at Digitaliserings-
styrelsen vil kunne udelukke private udbetalere ved mid-
lertidigt at afbryde adgangen til Nemkontosystemet, hvis
Digitaliseringsstyrelsen vurderer, at det er påkrævet for at
sikre Nemkontosystemets stabilitet, sikkerhed og drift eller
ved mistanke om misbrug af Nemkontosystemet eller oplys-
ninger heri. En sådan straksafbrydelse af adgangen til Nem-
88
kontosystemet vil kunne finde sted uden partshøring, når
væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser taler
herfor, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 18
Private udbetalere kan mod betaling og på nærmere fastsat-
te vilkår anvende Nemkontoregistret og Nemkontosystemet
til formidling af udbetalinger til betalingsmodtagerens Nem-
konto, jf. § 5 a, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v.
Private udbetalere er i dag tilsluttet Nemkontosystemet via
private betalingsformidlere. De private betalingsformidlere,
som i lovforslaget benævnes private kontoformidlere eller
operatører af finansielle digitale infrastrukturer, jf. de fore-
slåede §§ 18-19, er ikke i dag reguleret i lov om offentlige
betalinger m.v. eller regler fastsat i medfør af loven, men
udelukkende på aftaleretligt grundlag.
Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse,
hvorefter en privat kontoformidler på nærmere fastsatte be-
tingelser på vegne af en privat udbetaler kan foretage kon-
toopslag i Nemkontosystemet til brug for udbetalinger.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en privat udbe-
taler vil kunne foretage kontoopslag i Nemkontosystemet
på nærmere fastsatte betingelser via en privat kontoformid-
ler, hvorefter oplysning om betalingsmodtagerens Nemkonto
vil blive returneret til den private kontoformidler. Betalings-
transaktionen fra den private udbetaler til betalingsmodtage-
ren vil herefter blive foretaget uden for Nemkontosystemet
som hidtil. Private kontoformidlere vil også kunne foretage
kontoopslag på vegne af sig selv som privat udbetaler.
Ved »kontoopslag« forstås et opslag, som en privat udbeta-
ler gennemfører via en privat kontoformidler, i Nemkonto-
systemet med det formål at få oplyst en betalingsmodtagers
kontooplysninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 11. Den private
kontoformidler fremsender således en forespørgsel til Nem-
kontosystemet på vegne af en privat udbetaler. Hver fore-
spørgsel vil skulle indeholde personnummer, CVR-, SE- el-
ler P-nummer på betalingsmodtageren, således at Nemkon-
tosystemet kan identificere betalingsmodtageren og på den
baggrund returnere oplysninger om betalingsmodtagerens
Nemkonto.
Det forudsættes, at de private kontoformidleres adgang til
at foretage kontoopslag på vegne af en privat udbetaler i
Nemkontosystemet vil blive nærmere reguleret ved aftale,
vilkår og bekendtgørelse udstedt i medfør af det foreslåede
stk. 3.
Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse,
hvorefter følgende virksomheder efter aftale med Digitalise-
ringsstyrelsen kan tilsluttes Nemkontosystemet som private
kontoformidlere:
1) Et pengeinstitut med en tilladelse efter lov om finansiel
virksomhed eller anordning om ikrafttræden for Færø-
erne af lov om finansiel virksomhed.
2) Et betalings- eller e-pengeinstitut med tilladelse efter
lov om betalinger, anordning om ikrafttræden for Færø-
erne af lov om betalinger eller et EU-/EØS-betalings-
eller e-pengeinstitut med tilladelse efter det pågælden-
de EU-/EØS-lands national lovgivning, der implemen-
terer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beta-
lingstjenester i det indre marked og Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv om adgang til at optage og
udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge
og tilsyn med en sådan virksomhed.
3) Et EU-/EØS-kreditinstitut med tilladelse efter det på-
gældende EU-/EØS-lands nationale lovgivning, der im-
plementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutter anvendelse.
4) Et forsikringsselskab med tilladelse efter lov om forsik-
ringsvirksomhed eller et forsikringsselskab med tilla-
delse til at udøve forsikringsvirksomhed i EU i henhold
til national lov, der implementerer Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om adgang til og udøvelse af forsik-
rings- og genforsikringsvirksomhed.
Ved at inddrage EU-/EØS-lande i den foreslåede bestem-
melse inkluderes bl.a. filialer etableret i Danmark af EU-/
EØS-landes kreditinstitutter, som ikke har tilladelse som
danske pengeinstitutter efter lov om finansiel virksomhed,
men som udfører aktiviteter i Danmark svarende til danske
pengeinstitutter. Pengeinstitutter, betalings- og e-pengeinsti-
tutter på Færøerne er omfattet af bestemmelsen, fordi Fær-
øerne er en del af Rigsfællesskabet, og institutter på Færø-
erne er omfattet af den samme finansielle lovgivning som
danske institutter. Overførsler af personoplysninger mellem
eventuelle færøske private kontoformidlere og Nemkontosy-
stemet kan finde sted, idet EU-Kommissionen har fastslået,
at Færøerne har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau efter
databeskyttelsesforordningens artikel 45.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at de virksomheder,
som tilsluttes Nemkontosystemet som private kontoformid-
lere, alle har gennemgået den omfattende godkendelse som
følger ved tildeling af tilladelserne, samt at virksomhederne
er underlagt tilsyn fra det EU-/EØS-lands national kompe-
tente tilsynsmyndighed. Danske filialer af EU-/EØS-kredit-
institutter er dog underlagt tilsyn fra Finanstilsynet.
En privat kontoformidler, der opfylder kravene for at blive
anset som privat kontoformidler, vil således efter aftale med
Digitaliseringsstyrelsen kunne tilsluttes Nemkontosystemet
og agere som privat kontoformidler på vegne af en privat
udbetaler, herunder på vegne af sig selv som privat udbe-
taler. Ministeren for digitalisering kan efter det foreslåede
stk. 3 bl.a. fastsætte regler om private kontoformidleres an-
vendelse af og tilslutning til Nemkontosystemet. Der kan i
medfør af denne bestemmelse fastsættes regler om, at priva-
te kontoformidlere kan tilsluttes Nemkontosystemet gennem
egne systemer eller via en operatør af finansiel digital infra-
struktur, herunder kan der fastsættes regler om, at aftalen
89
med Digitaliseringsstyrelsen kan indgås via den private kon-
toformidleres operatør.
Der er ikke med det foreslåede stk. 2 taget stilling til, om
virksomheder, der kan tilsluttes Nemkontosystemet som pri-
vate kontoformidlere, kan være underlagt andre regler, der
er til hinder for, at de udøver virksomhed som private konto-
formidlere for andre end dem selv som privat udbetaler.
Den opgave, private kontoformidlere vil skulle varetage ef-
ter den foreslåede § 18, udføres i dag af private betalingsfor-
midlere, som ikke er reguleret i lov om offentlige betalinger
m.v. eller regler fastsat i medfør af loven, men udelukkende
reguleret på aftaleretligt grundlag. Der er i dag tilsluttet ti
private betalingsformidlere til Nemkontosystemet, men da
det ikke er dem alle, der opfylder kravet til virksomhedstype
i den foreslåede bestemmelse, indeholder lovforslaget en
overgangsregel. Overgangsreglen giver eventuelle private
betalingsformidlere, som ikke opfylder kravene efter den
foreslåede § 18, stk. 2, mulighed for at forblive tilsluttet
og være privat kontoformidler i en 1-årig periode fra den
1. juli 2025 til og med den 30. juni 2026. Når overgangs-
perioden er udløbet, vil en virksomhed, som er omfattet
af overgangsreglen, ikke længere kunne være tilsluttet som
privat kontoformidler, medmindre virksomheden i løbet af
overgangsperioden er blevet en virksomhedstype, der opfyl-
der betingelserne for at være privat kontoformidler. Der
henvises til det foreslåede § 35, stk. 3, og bemærkningerne
hertil.
Det bemærkes, at der er operatører af finansiel digital infra-
struktur, der i dag er private betalingsformidlere, men ikke
er en virksomhedstype nævnt i det foreslåede § 18, stk. 2,
som vil kunne forblive tilsluttet til Nemkontosystemet efter
den foreslåede § 19.
Det foreslås, at der som stk. 3 indsættes en bestemmelse,
hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte yderli-
gere regler om, hvilke virksomheder der kan tilsluttes Nem-
kontosystemet som private kontoformidlere. Ministeren for
digitalisering kan endvidere fastsætte regler om private kon-
toformidleres anvendelse af og tilslutning til Nemkontosy-
stemet, herunder regler om gebyr og vilkår.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil
kunne anvendes til, at ministeren for digitalisering vil kunne
fastsætte yderligere regler for private kontoformidlere i takt
med den løbende udvikling på området, så der kan stilles
tidssvarende krav til de private kontoformidlere. Bemyndi-
gelsen vil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte regler, der
indskrænker de virksomheder omfattet af § 18, stk. 2, nr.
1-4, der vil kunne tilsluttes Nemkontosystemet som privat
kontoformidler, på baggrund af eksempelvis tekniske eller
sikkerhedsmæssige standarder herunder som følge af, at æn-
dringer i reguleringen af de omfattede virksomheder medfø-
rer et behov for at fastsætte regler om, at kun virksomheder,
der er omfattet af bestemte regler om eksempelvis sikkerhed
eller tilsyn, kan tilsluttes Nemkontosystemet.
Bemyndigelsen vil bl.a. også kunne anvendes til at fastsæt-
te regler om, at private kontoformidlere vil skulle tilslut-
tes Nemkontosystemet efter aftale med Digitaliseringssty-
relsen og eventuelt gennem en operatør af finansiel digi-
tal infrastruktur. Digitaliseringsstyrelsen vil bl.a. i aftalen
kunne fastsætte krav til den opkobling til Nemkontosyste-
met, der kræves for at sikre autentifikation og autorisation
til netværksinfrastrukturen, og de tekniske parametre, som
skal anvendes ved opsætning af det anvendte dataforsendel-
sesprogrammel. Digitaliseringsstyrelsen vil herudover også
kunne fastsætte sædvanlige aftalevilkår for brug af systemet
m.v.
Bemyndigelsen vil bl.a. også kunne anvendes til at fastsætte
regler om, at private kontoformidlere kan tilsluttes til Nem-
kontosystemet gennem egne systemer eller via en operatør
af finansiel digital infrastruktur. Der vil kunne fastsættes
regler om, at operatøren af finansiel digital infrastruktur
eksempelvis kan være ansvarlig for den tekniske anvendelse
af Nemkontosystemet for de private kontoformidlere, der
er tilsluttet til Nemkontosystemet via operatøren, og at ope-
ratøren kan varetage administrationen af de private konto-
formidleres anvendelse af Nemkontosystemet, herunder at
tilslutningsaftalen med og gebyrbetaling til Digitaliserings-
styrelsen kan foregå via den private kontoformidlers opera-
tør.
Bemyndigelsen vil bl.a. også kunne anvendes til at fastsætte
nærmere regler for de private kontoformidleres anvendelse
af Nemkontosystemet, herunder regler om hvornår og hvor-
dan de private kontoformidlere kan foretage kontoopslag i
Nemkontosystemet.
Ministeren for digitalisering vil således kunne fastsætte
nærmere regler for private kontoformidleres anvendelse af
og tilslutning til Nemkontosystemet ved bekendtgørelse. Be-
myndigelsen vil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte nær-
mere regler for de private kontoformidleres anvendelse af
Nemkontosystemet, herunder regler om hvornår og hvor-
dan de private kontoformidlere kan foretage kontoopslag
i Nemkontosystemet, herunder krav til antal og form. Der
vil også kunne fastsættes regler om, at de private kontofor-
midlere skal videregive information og vilkår for brugen af
Nemkontosystemet til private udbetalere eller begrænse eller
udelukke private udbetaleres adgang til at foretage kontoop-
slag ved Digitaliseringsstyrelsens meddelelse herom.
Det er dog ikke et krav, at betingelserne for private konto-
formidleres anvendelse af og tilslutning til Nemkontosyste-
met fastsættes ved bekendtgørelse, og der vil således også
kunne fastsættes betingelser herfor på aftaleretligt grund-
lag. Digitaliseringsstyrelsen vil eksempelvis også kunne
fastsætte en række standardbetingelser for anvendelse af og
tilslutning til Nemkontosystemet eller indgå aftaler med de
private kontoformidlere herom. Det forudsættes, at brud på
aftalevilkår eller betingelser vil kunne medføre udelukkelse
fra brug af Nemkontosystemet.
Det forudsættes, at ministeren for digitalisering med den
90
foreslåede bemyndigelse vil fastsætte regler om private kon-
toformidleres betaling af gebyrer for tilslutning til og an-
vendelse af Nemkontosystemet. Gebyrerne vil blive fastsat
omkostningsbegrundet med henblik på, at private kontofor-
midlere kan formidle kontooplysninger til private udbetale-
re. Gebyret skal sikre dækning af samtlige omkostninger
forbundet med private kontoformidleres tilslutning og an-
vendelse af Nemkontosystemet, herunder omkostninger i
forbindelse med den foreslåede behandling af oplysninger
om privatpersoner og juridiske enheder i Nemkontosyste-
met, når det er nødvendigt af hensyn til private udbetaleres
kontrol- og tilsynsopgaver, jf. pkt. 2.10.2.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger, og omkostninger til den foreslå-
ede kompensationsordning, jf. pkt. 2.11.2. i lovforslagets
almindelige bemærkninger. Digitaliseringsstyrelsen vil fast-
sætte gebyret i overensstemmelse med budgetvejledningen
og vejledning om prisfastsættelse. Private kontoformidlere
vil selv være ansvarlig for at opkræve omkostninger forbun-
det med kontoopslag i Nemkontosystemet hos de private ud-
betalere. Der kan fastsættes regler om private kontoformid-
leres tilkøb af yderligere bistand fra Digitaliseringsstyrelsen,
der afregnes efter faste takster, der er omkostningsbaserede.
Det forudsættes, at overgangen til betaling af gebyr for pri-
vate kontoformidleres tilslutning til og anvendelse af Nem-
kontosystemet vil træde i kraft i forbindelse med overgan-
gen til et nyt finansår. Det forventes således, at reglerne
om private kontoformidleres betaling af gebyr vil træde i
kraft den 1. januar 2026. Der vil derfor kunne fastsættes
overgangsregler i perioden fra lovens ikrafttræden til det
kommende finansårs begyndelse, hvorefter private kontofor-
midleres betaling for tilslutning til og anvendelse af Nem-
kontosystemet vil ske efter reglerne om indtægtsdækket
virksomhed.
Det foreslås, at der som stk. 4 indsættes en bestemmelse,
hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler
om Digitaliseringsstyrelsens, system- og driftsleverandørers,
offentlige udbetaleres og kontoindberettende institutters er-
statningsansvar og begrænsninger heraf overfor private kon-
toformidlere som følge af manglende tilgængelighed af
Nemkontosystemet, systemfejl i Nemkontosystemet og for
fejl i betalingsmodtageres kontooplysninger m.v.
De private betalingsformidlere, som med dette lovforslag
bliver til private kontoformidlere, har hidtil været tilsluttet
Nemkontosystemet på grundlag af en indgået standardaftale
med tilhørende tilslutningsvilkår, som har reguleret og be-
grænset ansvarsforholdet ved brug af systemet.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes af ministeren til at fast-
sætte regler om erstatningsansvar og begrænsninger heraf
over for de private kontoformidlere, som de private konto-
formidlere automatisk vil anses for at have accepteret, når
de vælger at tilslutte sig og anvende Nemkontosystemet. De
private kontoformidleres tilslutning til og anvendelse af
Nemkontosystemet indebærer således en accept af de vilkår
og regler, der gælder for systemets anvendelse, herunder
regler om begrænsninger i erstatningsansvaret.
Ministeren for digitalisering vil kunne anvende bemyndi-
gelsen til at fastsætte regler om, at Digitaliseringsstyrel-
sen, system- og driftsleverandører, offentlige udbetalere og
kontoindberettende institutter ikke er erstatningsansvarlige
overfor private kontoformidlere, eller at erstatning er be-
grænset til særlige typer af tab eller ikke kan overstige en
beløbsmæssig grænse eller procentdel af et tab. Ministeren
kan herunder fastsætte regler om, at private kontoformidlere
ikke kan gøre restitutionskrav gældende.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil eksempelvis kunne anven-
des til at regulere erstatningsansvaret ved manglende tilgæn-
gelighed af Nemkontosystemet, systemfejl i Nemkontosy-
stemet og fejl i betalingsmodtageres kontooplysninger og
andre fejl.
Ved »manglende tilgængelighed« forstås dels, at Nemkon-
tosystemet slet ikke er tilgængeligt for kontoopslag, men
også at driften er ustabil, eller behandling af kontoopslag i
Nemkontosystemet er forsinket.
Der kan endvidere fastsættes regler om begrænsninger af
erstatningsansvaret ved alle typer af fejl, herunder også ek-
sempelvis ved uforklarlige fejl, hændelige fejl, uagtsomme
fejl og forsætlige fejl.
Ansvarsbegrænsninger vil alternativt eller supplerende til
at fastsætte regler i en bekendtgørelse kunne reguleres i
de aftaler, der indgås mellem Digitaliseringsstyrelsen og de
private kontoformidlere.
Det foreslås, at der som stk. 5 indsættes en bestemmelse,
hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler
om Digitaliseringsstyrelsens meddelelse til private kontofor-
midlere af påtale, påbud og udelukkelse fra at anvende
Nemkontosystemet ved manglende overholdelse af regler,
aftaler eller vilkår for anvendelse af eller tilslutning til Nem-
kontosystemet.
Udelukkelse vil kunne ske både ved manglende overholdel-
se af regler, aftale eller vilkår og vil alt efter situationen kun-
ne ske på aftaleretligt grundlag eller efter en forvaltningsret-
lig afgørelse.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler
om, at Digitaliseringsstyrelsen kan meddele private konto-
formidlere påtaler eller påbud ved overtrædelse af regler,
vilkår eller aftaler samt udelukkelse fra brug af Nemkon-
tosystemet. Det kan f.eks. komme på tale, hvis en privat
kontoformidler ikke overholder regler, aftale eller vilkår for,
hvornår og hvordan der kan foretages kontoopslag i Nem-
kontosystemet. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler
om, at Digitaliseringsstyrelsen vil kunne meddele en påta-
le, hvis der i Nemkontosystemet foretages kontoopslag på
en betalingsmodtager uden en forestående udbetaling. Hvis
adfærden uden gyldig grund fortsættes, vil det kunne lede
til udelukkelse. Det vil være afhængigt af overtrædelsens
grovhed eller ved gentagende tilsidesættelse af regler og vil-
kår, at Digitaliseringsstyrelsen kan udelukke. Afgørelser om
udelukkelse vil kunne gøres tidsbestemte eller permanente.
91
Der vil også kunne fastsættes regler om, at Digitaliserings-
styrelsen vil kunne udelukke private kontoformidlere ved
midlertidigt at afbryde adgangen til Nemkontosystemet, hvis
Digitaliseringsstyrelsen vurderer, at det er påkrævet for at
sikre Nemkontosystemets stabilitet, sikkerhed og drift eller
ved mistanke om misbrug af Nemkontosystemet eller oplys-
ninger heri. En sådan straksafbrydelse af adgangen til Nem-
kontosystemet vil kunne finde sted uden partshøring, når
væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser taler
herfor, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 19
Private udbetalere er i dag tilsluttet Nemkontosystemet via
private betalingsformidlere, som er tilsluttet Nemkontosy-
stemet. De private betalingsformidlere, som i lovforslaget
benævnes private kontoformidlere eller operatører af finan-
sielle digitale infrastrukturer, jf. de foreslåede §§ 18-19, er
ikke reguleret i dag i lov om offentlige betalinger m.v. eller
regler fastsat i medfør af loven, men udelukkende på aftale-
retligt grundlag.
Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse,
hvorefter en operatør af finansiel digital infrastruktur på
vegne af en privat kontoformidler kan tilsluttes Nemkonto-
systemet på nærmere fastsatte betingelser og efter aftale
med Digitaliseringsstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en privat kon-
toformidler vil kunne tilsluttes Nemkontosystemet via en
operatør af finansiel digital infrastruktur, der opfylder betin-
gelserne for tilslutning til Nemkontosystemet, og som har
indgået aftale med Digitaliseringsstyrelsen herom.
Operatøren af finansiel digital infrastruktur vil skulle fo-
restå tilslutning til Nemkontosystemet samt tilpasningerne
heraf. Operatøren af finansiel digital infrastruktur vil, via
sin tilslutning til Nemkontosystemet, skulle varetage admi-
nistrationen af de tilsluttede private kontoformidleres anven-
delse af Nemkontosystemet.
Det forudsættes, at operatører af finansielle digitale infra-
strukturers adgang til at blive tilsluttet Nemkontosystemet
på vegne af en eller flere private kontoformidlere vil blive
nærmere reguleret ved aftale, vilkår og/eller bekendtgørelse
udstedt i medfør af det foreslåede § 18, stk. 3.
Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse,
hvorefter en operatør af finansiel digital infrastruktur skal
være udpeget af Finanstilsynet efter § 333, stk. 1, nr. 2, i lov
om finansiel virksomhed som operatør af finansiel digital
infrastruktur eller være en virksomhed med registreret hjem-
sted i et andet EU-/EØS-land, der opfylder det pågældende
EU-/EØS-lands nationale lovgivning svarende til § 333, stk.
1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, og som er underlagt
tilsyn fra den kompetente tilsynsmyndighed i det pågælden-
de EU-/EØS-land, svarende til Finanstilsynets tilsyn med en
dansk operatør af finansiel digital infrastrukturs overholdel-
se af § 333 m, i lov om finansiel virksomhed for at kunne
tilsluttes Nemkontosystemet.
Udpegningen som operatør af en finansiel digital infrastruk-
tur efter § 333, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksom-
hed forudsætter, at den pågældende virksomhed tilhører én
af delsektorerne under punkt 8 (digital infrastruktur), eller
punkt 9 (forvalter af it-tjenester), i bilag I, i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december
2022 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cyber-
sikkerhedsniveau i hele Unionen (NIS 2-direktivet). Derud-
over skal virksomhedens væsentligste aktiviteter bestå i at
drive, administrere eller udvikle tjenester, der er nødvendi-
ge for kritiske og vigtige forretningsfunktioner i de virk-
somheder, der omfattes af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2022/2254 af 14. december 2022 om digi-
tal operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor
(DORA-forordningen).
Operatører af finansielle digitale infrastrukturer vil ikke væ-
re underlagt et fuldt finansielt tilsyn fra Finanstilsynet, idet
de alene vil være underlagt et begrænset tilsyn vedrørende
overholdelse af bestemmelserne i § 344, stk. 1, 1. pkt.,
jf. § 333 m, i lov om finansiel virksomhed. Tilsynet vil
omfatte Finanstilsynets generelle tilsyn på it- og cybersik-
kerhedsområdet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2022/2254 af 14. december 2022 om digi-
tal operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor
(DORA-forordningen).
Det foreslås endvidere, at operatører af finansielle digitale
infrastrukturer med registreret hjemsted i et andet EU-/EØS-
land, der opfylder det pågældende EU-/EØS-lands nationale
lovgivning som svarer til § 333, stk. 1, nr. 2, i lov om
finansiel virksomhed, og som er underlagt et tilsyn fra den
kompetente tilsynsmyndighed i det pågældende EU-/EØS-
land svarende til Finanstilsynets tilsyn med en operatør af
finansielle digitale infrastrukturers overholdelse af § 333 m,
i lov om finansiel virksomhed, kan tilsluttes Nemkontosy-
stemet som operatør af finansiel digital infrastruktur. Digita-
liseringsstyrelsen vil skulle foretage en konkret vurdering af
det pågældende EU-/EØS-lands nationale lovgivning, her-
under tilsynet fra den kompetente tilsynsmyndighed i det på-
gældende EU-/EØS-land, og i tvivlstilfælde søge rådgivning
og afklaring ved Finanstilsynet.
Det foreslås, at der som stk. 3 indsættes en bestemmelse,
hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte yderli-
gere regler om, hvilke virksomheder der kan tilsluttes Nem-
kontosystemet som operatør af finansiel digital infrastruk-
tur. Ministeren for digitalisering kan endvidere fastsætte
regler om operatører af finansielle digitale infrastrukturers
anvendelse af og tilslutning til Nemkontosystemet, herunder
regler om gebyr og vilkår.
Det er hensigten, at bemyndigelsen bl.a. vil kunne anven-
des til, at ministeren for digitalisering vil kunne fastsætte
yderligere regler for operatører af finansielle digitale infra-
92
strukturer i takt med den løbende udvikling på området, så
der kan stilles tidssvarende krav. Bemyndigelsen vil bl.a.
kunne anvendes til at fastsætte regler, der indskrænker virk-
somhederne omfattet af § 19, stk. 2, der vil kunne tilslut-
tes Nemkontosystemet som operatører af finansielle digitale
infrastrukturer på baggrund af eksempelvis tekniske eller
sikkerhedsmæssige standarder herunder som følge af, at æn-
dringer i reguleringen af de omfattede virksomheder medfø-
rer et behov for at fastsætte regler om, at kun virksomheder,
der er omfattet af bestemte regler om eksempelvis sikkerhed
eller tilsyn, kan tilsluttes Nemkontosystemet.
Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte krav
til den opkobling til Nemkontosystemet, der kræves for at
sikre autentifikation og autorisation til netværksinfrastruktu-
ren og de tekniske parametre, som skal anvendes ved opsæt-
ning af det anvendte dataforsendelsesprogrammel.
Bemyndigelsen vil bl.a. også kunne anvendes til at fastsætte
regler om, at operatører af finansielle digitale infrastrukturer
skal varetage administrationen af de private kontoformidle-
res anvendelse af Nemkontosystemet.
Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte reg-
ler om, at operatører af finansielle digitale infrastrukturer
skal videregive information og vilkår for brugen af Nem-
kontosystemet til private kontoformidlere eller begrænse
eller udelukke private kontoformidleres adgang til at fore-
tage kontoopslag ved Digitaliseringsstyrelsens meddelelse
herom.
Ministeren for digitalisering vil således kunne fastsætte nær-
mere regler for operatører af finansielle digitale infrastruktu-
rers tilslutning til og anvendelse af Nemkontosystemet ved
bekendtgørelse. Det er dog ikke et krav, at betingelserne
for operatører af finansielle digitale infrastrukturers tilslut-
ning til og anvendelse af Nemkontosystemet fastsættes ved
bekendtgørelse, og der vil således også kunne fastsættes be-
tingelser herfor på aftaleretligt grundlag. Digitaliseringssty-
relsen vil eksempelvis også kunne fastsætte en række stan-
dardbetingelser for tilslutning til og anvendelse af Nemkon-
tosystemet eller indgå aftaler med operatører af finansielle
digitale infrastrukturer herom. Det forudsættes, at brud på
aftalevilkår eller betingelser vil kunne medføre udelukkelse
fra brug af Nemkontosystemet.
Det forudsættes, at der udstedes regler om operatører af
finansielle digitale infrastrukturers betaling af gebyrer for
tilslutningen til og anvendelse af Nemkontosystemet. Geby-
rerne vil blive fastsat omkostningsbegrundet og skal sikre
dækning af samtlige omkostninger forbundet med operatører
af finansielle digitale infrastrukturers og private kontofor-
midleres tilslutning til og anvendelse af Nemkontosystemet,
herunder omkostninger i forbindelse med den foreslåede
behandling af oplysninger om privatpersoner og juridiske
enheder i Nemkontosystemet, når det er nødvendigt af hen-
syn til private udbetaleres kontrol- og tilsynsopgaver, jf.
pkt. 2.10.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger, og
omkostninger til den foreslåede kompensationsordning, jf.
pkt. 2.11.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Ope-
ratører af finansielle digitale infrastrukturers vil selv væ-
re ansvarlige for at opkræve omkostninger forbundet med
anvendelsen af Nemkontosystemet hos de private kontofor-
midlere. På samme måde vil de private kontoformidlere selv
være ansvarlige for at videreopkræve omkostninger forbun-
det med kontoopslag i Nemkontosystemet hos de private
udbetalere.
Det foreslås herudover, at der kan fastsættes regler om ope-
ratører af finansielle digitale infrastrukturers tilkøb af yderli-
gere bistand fra Digitaliseringsstyrelsen, der afregnes efter
faste takster, der er omkostningsbaserede.
Det forudsættes, at overgangen til betaling af gebyr for
operatører af finansielle digitale infrastrukturers tilslutning
til og anvendelse af Nemkontosystemet vil træde i kraft i
forbindelse med overgangen til et nyt finansår. Det forven-
tes således, at reglerne om operatører af finansielle digitale
infrastrukturers betaling af gebyr vil træde i kraft den 1.
januar 2026. Der vil derfor kunne fastsættes overgangsregler
i perioden fra lovens ikrafttræden til det kommende finans-
års begyndelse, hvorefter operatører af finansielle digitale
infrastrukturers betaling for tilslutning til og anvendelse af
Nemkontosystemet vil ske efter reglerne om indtægtsdækket
virksomhed.
Det foreslås, at der som stk. 4 indsættes en bestemmelse,
hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler
om Digitaliseringsstyrelsens, system- og driftsleverandørers,
offentlige udbetaleres og kontoindberettende institutters er-
statningsansvar og begrænsninger heraf over for operatører
af finansielle digitale infrastrukturer som følge af manglende
tilgængelighed af Nemkontosystemet, systemfejl i Nemkon-
tosystemet og for fejl i betalingsmodtageres kontooplysnin-
ger m.v.
Den gruppe af private betalingsformidlere, som med dette
lovforslag bliver til operatører af finansielle digitale infra-
strukturer, har hidtil været tilsluttet Nemkontosystemet på
grundlag af en indgået standardaftale med tilhørende tilslut-
ningsvilkår, som har reguleret og begrænset ansvarsforhol-
det ved brug af systemet.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil kunne anvendes af ministe-
ren til at fastsætte regler om erstatningsansvar og begræns-
ninger heraf over for operatører af finansielle digitale infra-
strukturer, som operatører af finansielle digitale infrastruktu-
rer automatisk vil anses for at have accepteret, når de vælger
at tilslutte sig Nemkontosystemet. Operatører af finansielle
digitale infrastrukturers tilslutning til og anvendelse af Nem-
kontosystemet indebærer således en accept af de vilkår og
regler, der gælder for systemets anvendelse, herunder regler
om begrænsninger i erstatningsansvaret.
Ministeren for digitalisering vil kunne anvende bemyndi-
gelsen til at fastsætte regler om, at Digitaliseringsstyrel-
sen, system- og driftsleverandører, offentlige udbetalere og
kontoindberettende institutter ikke er erstatningsansvarlige
93
overfor operatører af finansielle digitale infrastrukturer, eller
at erstatning er begrænset til særlige typer af tab eller ikke
kan overstige en beløbsmæssig grænse eller procentdel af
et tab. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at ope-
ratører af finansielle digitale infrastrukturer ikke kan gøre
restitutionskrav gældende.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil eksempelvis kunne anven-
des til at regulere erstatningsansvaret ved manglende tilgæn-
gelighed af Nemkontosystemet, systemfejl i Nemkontosy-
stemet og for fejl i betalingsmodtageres kontooplysninger
og andre fejl.
Ved manglende tilgængelighed forstås dels, at Nemkontosy-
stemet slet ikke er tilgængeligt i tilslutningen til Nemkonto-
systemet, men også at driften er ustabil, eller behandling af
kontoopslag i Nemkontosystemet er forsinket.
Der kan endvidere fastsættes regler om begrænsninger af
erstatningsansvaret ved alle typer af fejl, herunder også ved
eksempelvis uforklarlige fejl, hændelige fejl, uagtsomme
fejl og forsætlige fejl.
Ansvarsbegrænsninger vil alternativt eller supplerende til at
fastsætte regler i en bekendtgørelse kunne reguleres i de
aftaler, der indgås mellem Digitaliseringsstyrelsen og opera-
tører af finansielle digitale infrastrukturer.
Det foreslås, at der som stk. 5 indsættes en bestemmelse,
hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler
om Digitaliseringsstyrelsens meddelelse til operatører af fi-
nansielle digitale infrastrukturer af udelukkelse fra at anven-
de Nemkontosystemet ved manglende overholdelse af reg-
ler, aftaler eller vilkår for anvendelse af eller tilslutning til
Nemkontosystemet.
Udelukkelse vil kunne ske både ved manglende overholdel-
se af regler, aftale eller vilkår, og vil alt efter situationen
kunne ske på aftaleretligt grundlag eller efter en forvalt-
ningsretlig afgørelse.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler
om, at Digitaliseringsstyrelsen kan meddele operatører af
finansielle digitale infrastrukturer påtaler eller påbud ved
overtrædelse af regler, vilkår eller aftaler samt udelukkelse
fra tilslutning til Nemkontosystemet. Det kan f.eks. komme
på tale, hvis en operatør af finansiel digital infrastruktur ikke
overholder regler, aftale eller vilkår for, hvornår og hvordan
der kan foretages kontoopslag i Nemkontosystemet. Afgø-
relser om udelukkelse kan gøres tidsbestemte eller perma-
nente.
Der vil også kunne fastsættes regler om, at Digitaliserings-
styrelsen kan udelukke operatører af finansielle digitale
infrastrukturer ved midlertidigt at afbryde tilslutningen til
Nemkontosystemet, hvis Digitaliseringsstyrelsen vurderer,
at det er påkrævet for at sikre Nemkontosystemets stabilitet,
sikkerhed og drift eller ved mistanke om misbrug af Nem-
kontosystemet eller oplysninger heri. En sådan straksafbry-
delse af tilslutningen til Nemkontosystemet vil kunne finde
sted uden partshøring, når væsentlige hensyn til offentlige
eller private interesser taler herfor, jf. forvaltningslovens §
19, stk. 2, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 20
Det fremgår af § 35, stk. 1, i Nemkontobekendtgørelsen, at
pengeinstitutter, der har tiltrådt en sektoraftale om indberet-
ning af Nemkonti, skal bistå borgere og virksomheder med
at angive eller ændre oplysninger om Nemkonti for konti,
der allerede føres i det pågældende pengeinstitut til Nem-
kontoregisteret. Det følger af bekendtgørelsens § 35, stk. 2,
at pengeinstitutterne, som er anført i § 35, stk. 1, modtager
oplysninger om borgernes og virksomhedernes registrerede
Nemkonti i henhold til aftale med den private leverandør.
Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse,
hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler
om, at institutter nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1-6, kan tilslutte sig
ordningen om forpligtelser til offentlig tjeneste i relation til
Nemkontosystemet efter regler fastsat i medfør af stk. 3.
Ved »offentlig tjeneste« forstås i den forslåede bestemmelse
udførelse af tjenesteydelser af almindelig økonomisk inte-
resse for det offentlige. Det vil blandt andet kunne indebære
indberetning af Nemkonti til Nemkontosystemet, som ellers
ville skulle foretages af offentlige myndigheder, hvis opga-
ven ikke udføres af de institutter, som tilslutter sig ordnin-
gen.
Ministeren for digitalisering vil med den foreslåede bestem-
melse kunne fastsætte regler om, at danske pengeinstitutter,
betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter, EU-/EØS-kreditin-
stitutter, EU-/EØS-betalingsinstitutter, EU-/EØS-e-pengein-
stitutter, færøske og grønlandske pengeinstitutter, samt fær-
øske betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter frivilligt kan
tilslutte sig ordningen om forpligtelser til offentlig tjeneste i
relation til Nemkontosystemet.
Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at danske
såvel som udenlandske institutter, hvis bemyndigelsen ud-
nyttes, får mulighed for at tilslutte sig ordningen om offent-
lig tjeneste beskrevet i pkt. 2.7.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger. Det forventes, at der vil blive fastsat regler
om, at de udenlandske institutter kan tilsluttes på samme
vilkår som danske institutter, medmindre Digitaliseringssty-
relsen må tilpasse vilkårene for at tage højde for de pågæl-
dende institutters særlige forhold.
Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse,
hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler
om, at institutter nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1 og 2, skal tilslutte
sig ordningen om forpligtelser til offentlig tjeneste i relation
til Nemkontosystemet efter regler fastsat i medfør af stk. 3.
Ministeren for digitalisering vil med den foreslåede bestem-
melse kunne fastsætte regler om, at danske pengeinstitutter,
94
og danske betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter, der er
kontoførende udbydere af betalingskonti, skal udføre tjene-
steydelser i relation til Nemkontosystemet. Der kan fastsæt-
tes regler, som nærmere afgrænser hvilke institutter, der
omfattes af forpligtelsen, eksempelvis ud fra instituttets for-
retningsmodel og produktudbud eller dets antal af betalings-
konti eller kunder. Således vil der kunne fastsættes regler,
som enten afgrænser hvilke institutter, der omfattes af for-
pligtelsen eller eventuelt efter ansøgning gør det muligt at
undtage institutter, som det eksempelvis på grund af deres
produktudbud vil være urimeligt at pålægge forpligtelsen til
offentlig tjeneste.
Det foreslås, at der som stk. 3 indsættes en bestemmelse,
hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler
om, hvilke forpligtelser til offentlig tjeneste, institutter om-
fattet af regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2 skal udføre i
relation til Nemkontosystemet, herunder at indberette konti,
der føres i det pågældende institut, som Nemkonti til Nem-
kontosystemet efter privatpersoners og juridiske enheders
anvisning samt opdatere Nemkontosystemet med korrekte
oplysninger. Ministeren for digitalisering kan desuden fast-
sætte regler om sikkerhedsmæssige og tekniske krav ved
indberetning til Nemkontosystemet m.v.
Ministeren for digitalisering vil således med den foreslåede
bestemmelse kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke for-
pligtelser til offentlig tjeneste der kan pålægges danske pen-
geinstitutter og danske kontoførende betalings- og e-penge-
institutter, EU-/EØS-kreditinstitutter, EU-/EØS-betalingsin-
stitutter, EU-/EØS-e-pengeinstitutter, færøske og grønland-
ske pengeinstitutter, samt færøske betalings-og e-pengeinsti-
tutter at udføre som forpligtelse til offentlig tjeneste.
Ved »forpligtelse til offentlig tjeneste« forstås ydelser, der
har en så byrdefuld karakter, at kommercielle virksomheder,
der opererer på almindelige markedsvilkår, ikke af sig selv
vil tilbyde ydelser på disse vilkår.
Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om, at institut-
terne skal tilbyde kunder at indberette konti, der føres i det
pågældende institut, som Nemkonti, og at disse regler ind-
arbejdes i instituttets relevante arbejds- og forretningsgan-
ge. Der vil også kunne fastsættes regler om, at institutterne
skal give deres kunder indsigt i, hvilken konto i det pågæl-
dende institut der er registreret som kundens Nemkonto.
Forpligtigelserne vil også kunne omfatte at indberette til og
modtage oplysninger fra Nemkontosystemet om relevante
forhold, herunder anvisninger og ændringer af Nemkonti og
om konti, der ikke kan anvendes som Nemkonti, eksempel-
vis fordi de er lukkede, ligesom der vil kunne fastsættes
tidsfrister for indberetninger.
Med »sikkerhedsmæssige krav« i den foreslåede bestemmel-
se forstås krav, der relaterer sig til sikkerheden af snitfladen
til Nemkontosystemet. Det vil eksempelvis kunne være krav
om kryptering som sikring mod hacking, malware og virus,
samt krav om sikring af data.
Med »tekniske krav« i den foreslåede bestemmelse forstås
krav til institutterne, der skal sikre en korrekt tilslutning til
og anvendelse af Nemkontosystemet. Det vil f.eks. kunne
være krav om, hvordan de pågældende institutter tilslutter
sig til Nemkontosystemet for at kunne opfylde forpligtelser-
ne til offentlig tjeneste og krav om at bistå Digitaliserings-
styrelsen med at opklare eventuelle tekniske fejl.
Der vil også kunne fastsættes regler om, at omkostninger
forbundet med tekniske krav og sikkerhedsmæssige krav vil
skulle afholdes af de pågældende institutter selv.
Det foreslås, at der som stk. 4 indsættes en bestemmelse,
hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler
om, at Digitaliseringsstyrelsen kan yde økonomisk støtte
til institutter for at udføre forpligtelser til offentlig tjeneste
efter regler fastsat i medfør af stk. 1-3, og om behandling
af og tilsyn med sager om økonomisk støtte, herunder regler
om ansøgning, frister, oplysning- og dokumentationskrav og
krav om erklæring fra en godkendt revisor.
Det forventes, at den økonomiske støtte til aktørerne i fi-
nanssektoren isoleret set vil kunne indeholdes inden for tær-
skelværdien i artikel 3, nr. 2, i EU-Kommissionens forord-
ning (EU) 2023/2832 af 13. december 2023 om anvendelse
af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde på de minimis-støtte ydet til virksomheder,
der udfører tjenesteydelser af almindelig økonomisk interes-
se. Denne de minimis-støtte vil evt. kunne suppleres af
støtte efter Kommissionens forordning (EU) 2023/2831 af
13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108
i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på
de minimis-støtte. I forbindelse med udbetaling af støtte vil
det være op til det enkelte institut at erklære, hvor meget
de minimis-støtte de har modtaget, foruden støtten fra den-
ne ordning. Ministeren for digitalisering vil – eventuelt i
kombination med en de minimis-ordning – kunne fastsætte
regler om en ordning for de institutter, der overskrider tær-
skelværdien for de minimis. Ordningen vil skulle overholde
Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anven-
delse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i
form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse
virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydel-
ser af almindelig økonomisk interesse (2012/21/EU), jf. Den
Europæiske Unions Tidende 2012 L 7/3.
Ministeren for digitalisering vil med den foreslåede bestem-
melse kunne fastsætte regler om standardiserede satser for
specifikke ydelser udført af institutterne i forbindelse med
ordningen samt de nærmere vilkår og betingelser for, at
institutterne kan modtage betaling for sådanne ydelser, her-
under krav til ansøgning, kontrol og dokumentation. Dette
vil eksempelvis kunne omfatte standardiserede ydelser for
bl.a. indberetning af anvisning, ændring og sletning af konti
i Nemkontosystemet på vegne af betalingsmodtagere og for
indberetning af fejlmeldinger.
Der vil derudover kunne fastsættes regler om beregning,
95
fastsættelse og udbetaling af anden støtte til institutterne
samt de nærmere vilkår og betingelser for, at institutterne
kan modtage sådan støtte, herunder krav til ansøgning, kon-
trol og dokumentation. Der vil bl.a. kunne fastsættes regler
om, at Digitaliseringsstyrelsen kan føre tilsyn med reglernes
overholdelse, og at institutterne er forpligtede til at doku-
mentere nettoomkostningerne forbundet med de pålagte for-
pligtelser til offentlig tjeneste, herunder krav om indsendelse
af særskilte regnskaber. Der vil endvidere kunne fastsættes
regler om kontrol af rigtigheden af indsendte oplysninger,
som eksempelvis ved revisorerklæring.
Udbetaling af økonomisk støtte til institutterne må ikke re-
sultere i overkompensation, og den foreslåede bemyndigelse
vil derfor ikke kunne anvendes til at fastsætte regler, som
indebærer en overkompensation af institutterne. Der vil end-
videre kunne fastsættes regler om, at der kun sker delvis
kompensation af institutternes nettoomkostninger.
Hvis der sker overkompensation af institutternes nettoom-
kostninger, har Digitaliseringsstyrelsen efter EU-retten pligt
til at tilbagesøge denne. Der vil således også kunne fastsæt-
tes regler om tilbagebetaling af for meget udbetalt økono-
misk støtte og krav om renter heraf.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 21
Efter § 5, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v., udpe-
ger ministeren for digitalisering en systemansvarlig, som
har til opgave at varetage administrationen af kontooply-
sningerne. Som systemansvarlig kan udpeges en offentlig
myndighed eller en privat virksomhed eller lignende. Mini-
steren for digitalisering fastsætter nærmere regler for den
systemansvarliges virksomhed, herunder om tilsyn med den
systemansvarliges virksomhed og klageadgang, jf. § 5, stk.
2, i lov om offentlige betalinger m.v.
Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse,
hvorefter Digitaliseringsstyrelsen stiller Nemkontosystemet
til rådighed for offentlige udbetalere og private kontofor-
midlere.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Digitalise-
ringsstyrelsen pålægges som myndighedsopgave at stille
Nemkontosystemet til rådighed for offentlige udbetalere
og private kontoformidlere, der agerer på vegne af private
udbetalere, og derved give offentlige udbetalere og priva-
te kontoformidlere mulighed for at benytte Nemkontosyste-
met. Digitaliseringsstyrelsen vil derfor have en særlig status
som instrument og teknisk tjeneste for hele den offentlige
sektor og vil skulle imødekomme alle offentlige udbetaleres
anmodning om tilslutning i overensstemmelse med denne
lovs bestemmelser. Den udbudsretlige relation mellem Digi-
taliseringsstyrelsen og de offentlige udbetalere vil i denne
henseende være af intern karakter, kendetegnet ved Digitali-
seringsstyrelsens underordning og afhængighed af de offent-
lige udbetalere, når de afgiver deres anmodning om tilslut-
ning i medfør af loven.
Offentlige udbetaleres anskaffelse af Nemkontosystemet fra
Digitaliseringsstyrelsen foretages i medfør af loven og uden,
at det for offentlige udbetalere er muligt at forhandle om
vilkår for Nemkontosystemets anvendelse og vederlag. Øko-
nomien for Nemkontosystemet bygger på en model, som in-
debærer, at opkrævning af betaling for anvendelse af Nem-
kontosystemet altid reguleres efter de faktiske omkostninger
ved Nemkontosystemet. Offentlige udbetalere har en pligt til
at anskaffe Nemkontosystemet af Digitaliseringsstyrelsen,
jf. det foreslåede § 12, stk. 2.
Digitaliseringsstyrelsens forpligtelse til at stille systemet til
rådighed for offentlige udbetalere indebærer en forpligtelse
til at gøre systemet tilgængeligt for de offentlige udbetaleres
anvendelse af Nemkontosystemet til at sende betalingsordrer
til udbetaling via systemet.
Hvis Nemkontosystemet i en periode ikke er tilgængeligt,
herunder ikke er fuldt tilgængeligt, for de offentlige udbeta-
lere f.eks. ved planlagt nedetid som følge af vedligehold,
ustabilitet, driftsforstyrrelser, nedsat kapacitet eller nedbrud,
har Digitaliseringsstyrelsen en forpligtelse til at sikre, at
systemets funktioner hurtigst muligt bliver tilgængelige, så
der kan gennemføres betalinger via systemet.
Den enkelte offentlige udbetaler vil selv have til pligt at
sikre, at betalingerne til betalingsmodtagere kan gennemfø-
res på anden vis, hvis Nemkontosystemet ikke er tilgænge-
ligt. Digitaliseringsstyrelsen vil i muligt omfang bistå de
offentlige udbetalere med at få adgang til betalingsoplysnin-
ger på betalingsmodtagere fra Nemkontosystemet, såfremt
dette vurderes proportionalt og forsvarligt. Digitaliserings-
styrelsen kan i den forbindelse vælge at prioritere styrelsens
tilgængelige bistand, således at kun visse offentlige udbeta-
lere får adgang til betalingsmodtageres betalingsoplysninger
fra Nemkontosystemet og for nærmere afgrænsede udbeta-
linger, mens andre offentlige udbetalere ikke får tilsvarende
bistand. Digitaliseringsstyrelsens primære forpligtelse ved
systemets manglende tilgængelighed vil dog være at sikre,
at systemet bliver tilgængeliggjort på ny.
Forpligtigelsen til at stille systemet til rådighed for private
kontoformidlere, der agerer på vegne af private udbetalere,
indebærer en forpligtigelse til mod betaling at gøre det mu-
ligt for private kontoformidlere at foretage kontoopslag på
vegne af private udbetalere. Private kontoformidlere vil kun-
ne tilslutte sig Nemkontosystemet direkte efter den foreslåe-
de § 18 eller via en operatør af finansiel digital infrastruktur
efter den foreslåede § 19.
Hvis Nemkontosystemet i en periode ikke er tilgængeligt for
de private kontoformidlere f.eks. ved planlagt nedetid som
følge af vedligehold, driftsforstyrrelser eller nedbrud, har
Digitaliseringsstyrelsen ingen pligt til at bistå private konto-
formidlere med at tilvejebringe kontooplysninger på anden
vis. Den enkelte private kontoformidler, operatør af finan-
96
siel digital infrastruktur eller private udbetaler vil afhængig
af det underliggende aftaleforhold selv skulle tilvejebringe
kontooplysningerne på anden vis, hvis Nemkontosystemet
ikke er tilgængeligt. Dette vil der kunne fastsættes regler om
i medfør af det foreslåede § 21, stk. 4.
Digitaliseringsstyrelsens ansvar overfor private udbetalere,
private kontoformidlere og operatører af finansielle digita-
le infrastrukturer forventes reguleret ved bekendtgørelse ud-
stedt i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 17, stk. 5, §
18, stk. 4, og § 19, stk. 4.
Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse,
hvorefter Digitaliseringsstyrelsen er systemejer og sikrer ud-
vikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkonto-
systemet.
Ved »systemejer« forstås i den foreslåede bestemmelse, at
Digitaliseringsstyrelsen ejer og er ansvarlig for Nemkonto-
systemet. Det er således Digitaliseringsstyrelsens ansvar at
sikre udvikling, drift, vedligehold og forvaltning af Nem-
kontosystemet, og at systemet løbende udvikles, så det er
tidssvarende og til enhver tid overholder gældende regler
og standarder for offentlige it-systemer, herunder krav til
sikkerhed.
Det vil med den foreslåede bestemmelse være Digitali-
seringsstyrelsen, der vil skulle indkøbe Nemkontosyste-
met. Digitaliseringsstyrelsens indkøb af Nemkontosystemet
skal ske under overholdelse af de til enhver tid gældende
udbudsregler.
Digitaliseringsstyrelsen vil som systemejer have til opgave
at sikre, at forkerte kontooplysninger ikke bliver knyttet til
en betalingsordre hos offentlige udbetalere grundet en fejl i
Nemkontosystemet.
Digitaliseringsstyrelsen er ikke ansvarlig for fejl, som skyl-
des forhold udenfor Nemkontosystemet, f.eks. i det tilfæl-
de, hvor betalingsmodtageren oplyser forkerte kontooplys-
ninger, eller en sagsbehandler hos en offentlig udbetaler
fejlindtaster et kontonummer i Nemkontosystemet.
Ved »udvikling« af Nemkontosystemet forstås ansvaret for
at sikre, at Nemkontosystemet etableres, idriftsættes og
ibrugtages, så systemet kan stilles til rådighed for offentlige
udbetalere og private kontoformidlere, der agerer på vegne
af private udbetalere. Private kontoformidlere vil kunne til-
slutte sig Nemkontosystemet direkte efter den foreslåede §
18 eller via en operatør af finansiel digital infrastruktur efter
den foreslåede § 19.
Med den foreslåede bestemmelse vil Digitaliseringsstyrelsen
have ansvaret for at sikre, at Nemkontosystemet overhol-
der de gældende regler og standarder for offentlige it-syste-
mer samt de krav, som stilles til Nemkontosystemet i den
foreslåede ordning. Digitaliseringsstyrelsen vil også være
ansvarlig for nye komponenter eller ny funktionalitet til
Nemkontosystemet som følge af f.eks. ændret forretnings-
grundlag, nye behov eller nyt regelgrundlag. Digitaliserings-
styrelsen vil være ansvarlig for både at definere behov for
ny udvikling samt at sikre, at den nye udvikling implemen-
teres i Nemkontosystemet. I det omfang at det er påkrævet
at tage Nemkontosystemet helt eller delvist ud af drift for at
foretage udvikling, kan Digitaliseringsstyrelsen gøre syste-
met utilgængeligt for anvenderne.
Ved »drift« af Nemkontosystemet forstås ansvaret for at
sikre en effektiv, sikker og stabil drift af Nemkontosyste-
met. Med den foreslåede bestemmelse vil Digitaliseringssty-
relsen have ansvaret for at sikre, at Nemkontosystemet fun-
gerer sikkert og stabilt og er tilgængeligt for offentlige udbe-
talere og private kontoformidlere. Herved kan de offentlige
udbetalere anvende systemet til at tilføje kontooplysninger
til en betalingsordre og overføre denne til den pågældende
offentlige udbetalers betalingsafviklende institut, og de pri-
vate kontoformidlere kan anvende systemet til at gennemfø-
re kontoopslag.
Digitaliseringsstyrelsen vil blandt andet sørge for, at der
indgås aftaler med de offentlige udbetaleres betalingsafvik-
lende institutter eller disses operatører af finansielle digitale
infrastrukturer, der varetager opgaver forbundet med mod-
tagelsen og behandlingen af de offentlige udbetaleres beta-
lingsordrer fra Nemkontosystemet.
Ved »vedligeholdelse« forstås de aktiviteter, der opretholder
Nemkontosystemets funktionalitet og forretningsmæssige
værdi. Med den foreslåede bestemmelse vil Digitaliserings-
styrelsen have ansvaret for at sikre, at Nemkontosystemet
løbende vedligeholdes med henblik på at sikre en sikker
og stabil drift. I det omfang, at det er påkrævet at tage Nem-
kontosystemet helt eller delvist ud af drift for at foretage
vedligeholdelse, kan Digitaliseringsstyrelsen gøre systemet
utilgængeligt for anvenderne.
Ved »forvaltning« forstås ansvaret for at sikre en korrekt
forvaltning af Nemkontosystemet, herunder forvaltningen
af Nemkontosystemets data og processer for betalingsor-
drer. Med den foreslåede bestemmelse vil Digitaliserings-
styrelsen have ansvaret for at sikre korrekte og ajourførte
oplysninger i henhold til de indberettede anvisninger, æn-
dringer, sletninger og oplysninger i Nemkontosystemet.
Digitaliseringsstyrelsen vil endvidere fortsat have ansvaret
for at stille en supportfunktion til rådighed for anvendere
af systemet, som bl.a. kan bistå med anvisning, ændring
og sletning af konti samt håndtere henvendelser vedrørende
forkerte registreringer og behandling af oplysninger i Nem-
kontosystemet.
Det foreslås, at der som stk. 3 indsættes en bestemmel-
se, hvorefter Digitaliseringsstyrelsen kan udpege offentlige
myndigheder eller juridiske enheder til på vegne af Digitali-
seringsstyrelsen at varetage opgaver i medfør af stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Digitaliserings-
styrelsen vil kunne udpege andre offentlige myndigheder
eller private virksomheder til at varetage opgaver med ud-
vikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkonto-
97
systemet på Digitaliseringsstyrelsens vegne, samt at Digita-
liseringsstyrelsen kan fastsætte regler for varetagelsen af
disse opgaver.
Med den foreslåede bestemmelse vil Digitaliseringsstyrelsen
kunne udpege en eller flere offentlige eller private leveran-
dører til at varetage opgaver, som det ellers påhviler Digi-
taliseringsstyrelsen at varetage som systemejer. Hvis Digita-
liseringsstyrelsen udpeger en leverandør, vil der i aftalen
kunne fastsættes regler for leverandørens opgavevaretagelse,
herunder f.eks. krav til standarder for opgavevaretagelsen
eller regler om den udpegede offentlige myndighed eller
private virksomheders anvendelse af underleverandører.
Aftalen vil f.eks. også kunne tage sigte på at begrænse
misbrugsmulighederne for de personer, som har adgang til
Nemkontosystemet. Dette kan f.eks. ske ved udarbejdelse af
sikkerhedsprocedurer, ved sikkerhedsgodkendelse af medar-
bejdere, som skal have adgang til Nemkontosystemet og ved
at sikre, at det kun er en snæver kreds, som har direkte
adgang til oplysninger i Nemkontosystemet. Det kan endvi-
dere aftales, at det skal være muligt at kontrollere, hvem der
har trukket oplysninger fra Nemkontosystemet, og hvilke
konkrete oplysninger den enkelte medarbejder har trukket.
Det bør også fremgå i Digitaliseringsstyrelsens aftale med
en leverandør, at den udpegede offentlige myndighed eller
private virksomhed skal have eller tegne en forsikring, der
skal dække eventuelle tab i forbindelse med misbrug af
oplysningerne. Hertil bemærkes det, at det kun bør være
medarbejdere, som er ansat i stillinger, hvor der er et sær-
ligt behov for at trække oplysninger fra Nemkontosystemet,
som godkendes til at få adgang i systemet. Oplysningerne,
som disse ansatte får kendskab til, vil være tavshedsbelagte
i kraft af de almindelige regler om offentligt ansattes tavs-
hedspligt. Derudover vil offentlige udbetalere og enhver, der
varetager opgaver efter lovforslaget, være forpligtede til at
iagttage tavshed over for uvedkommende med hensyn til op-
lysninger om den tekniske og sikkerhedsmæssige indretning
og om processer for opretholdelse, vedligeholdelse og drift
af sikkerhed i Nemkontosystemet, jf. den foreslåede § 23 og
bemærkningerne hertil.
Aftalen bør også indeholde regler om Digitaliseringsstyrel-
sens tilsyn med den udpegede offentlige myndighed eller
private virksomhed. Digitaliseringsstyrelsen vil have det
overordnede ansvar for Nemkontosystemet og skal sikre, at
de udpegede leverandører er kompetente, samt at de forsvar-
ligt og på bedst mulige måde vil kunne udføre de tildelte
opgaver, herunder opfyldelse af de retlige krav, som Digita-
liseringsstyrelsen er underlagt i forbindelse med udvikling,
drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosystemet.
Det foreslås, at der som stk. 4 indsættes en bestemmelse,
hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte nærme-
re regler om tilrådighedsstillelse af Nemkontosystemet for
offentlige udbetalere og private kontoformidlere, jf. stk. 1.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fast-
sætte regler, der fastlægger, hvordan Digitaliseringsstyrelsen
stiller Nemkontosystemet til rådighed, samt den ydelse, som
de offentlige udbetalere vil modtage. Derudover forventes
det, at der vil blive fastsat regler for håndtering af fejlindbe-
retninger, mulighed for at modtage support m.v.
Der vil desuden kunne fastsættes regler om offentlige udbe-
taleres tilslutning til og anvendelse af Nemkontosystemet i
medfør af det foreslåede § 12, stk. 4.
Den foreslåede bemyndigelse vil også give mulighed for
at fastsætte regler om tilrådighedsstillelse af Nemkontosy-
stemet for private kontoformidlere. Sådanne regler kan fast-
lægge, hvordan Digitaliseringsstyrelsen stiller Nemkontosy-
stemet til rådighed for private kontoformidlere, samt den
ydelse, som de private kontoformidlere kan modtage. Der
forudsættes, i overensstemmelse med bemærkningerne til
det foreslåede stk. 1, at der vil blive fastsat regler om, at
hvis Nemkontosystemet i en periode ikke er tilgængeligt
for de private kontoformidlere, har Digitaliseringsstyrelsen
ingen pligt til at tilvejebringe kontooplysninger på anden
vis. Tilsvarende kan der fastsættes regler om, at Digitalise-
ringsstyrelsen ikke har pligt til at bistå private kontoformid-
lere, hvis Nemkontosystemet på anden vis ikke er fuldt til
rådighed for de private kontoformidlere.
Den enkelte private kontoformidler, operatør af finansiel
digital infrastruktur eller private udbetaler vil, afhængig af
det underliggende aftaleforhold, selv skulle tilvejebringe
kontooplysningerne på anden vis, hvis Nemkontosystemet
ikke er tilgængeligt.
Private kontoformidlere vil kunne tilslutte sig Nemkontosy-
stemet direkte efter den foreslåede § 18 eller via en opera-
tør af finansiel digital infrastruktur efter den foreslåede §
19. Der vil kunne fastsættes regler om private kontoformid-
leres direkte tilslutning til og anvendelse af Nemkontosyste-
met i medfør af det foreslåede § 18, stk. 3. Herudover kan
der fastsættes regler om operatører af finansielle digitale
infrastrukturers anvendelse af og tilslutning til Nemkontosy-
stemet i medfør af det foreslåede § 19, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 22
Efter § 5 b i lov om offentlige betalinger m.v., kan ministe-
ren for digitalisering stille Nemkontosystemet til rådighed
for grønlandske myndigheder.
Det foreslås, at der som § 22 indsættes en bestemmelse,
hvorefter ministeren for digitalisering kan stille Nemkonto-
systemet til rådighed for grønlandske myndigheder.
Bestemmelsen vil medføre, at Digitaliseringsstyrelsen fort-
sat vil kunne sidestille grønlandske myndigheder med dan-
ske myndigheder i forbindelse med tilslutningen til Nem-
kontosystemet. Hjemlen ændrer ikke på lovens foreslåede
territoriale anvendelsesområde, idet den alene tilvejebringer
98
hjemmel til at stille Nemkontosystemet til rådighed. De
materielle regler om offentlige betalinger, herunder for pri-
vatpersoner, juridiske enheder og offentlige udbetalere, ud-
færdiges af Grønlands Selvstyre. Loven hjemler derfor ude-
lukkende, at grønlandske offentlige udbetalere kan tilsluttes
Nemkontosystemet på samme vilkår, som danske offentlige
udbetalere er tilsluttet.
Det vil dog være en nødvendig forudsætning, at de grøn-
landske myndigheder fortsat har adgang til betalingsmodta-
gerens personnummer, CVR- eller P-nummer for at kunne
anvende Nemkontosystemet, da betalingsmodtageren identi-
ficeres via disse numre, når en betalingsordre sendes via
Nemkontosystemet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 23
Det følger af straffelovens § 152, stk. 1, at den, som vir-
ker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som
uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger,
hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab,
straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det følger
endvidere af straffelovens § 152, stk. 3, at en oplysning er
fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse
er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt
at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til
offentlige eller private interesser.
Straffelovens § 152 a, fastslår, at bestemmelsen i § 152
finder tilsvarende anvendelse på den, som i øvrigt er eller
har været beskæftiget med opgaver, der udføres efter aftale
med en offentlig myndighed. Det samme gælder den, som
virker eller har virket ved telefonanlæg, der er anerkendt af
det offentlige.
I forvaltningslovens § 27, stk. 1-4, er der angivet en række
hensyn til offentlige og private interesser, der – efter en kon-
kret vurdering i hvert enkelt tilfælde – kan føre til, at en op-
lysning er fortrolig og dermed undergivet tavshedspligt. Be-
stemmelsen er udformet således, at der i vidt omfang er
sammenfald mellem på den ene side de oplysninger, der er
undtaget fra retten til aktindsigt i medfør af offentlighedslo-
vens §§ 30-33, og på den anden side de oplysninger, der
anses for fortrolige i medfør af bestemmelsen i forvaltnings-
lovens § 27 om tavshedspligt.
Offentlighedslovens § 31 fastslår, at retten til aktindsigt kan
begrænses, i det omfang det er af væsentlig betydning for
statens sikkerhed eller rigets forsvar. Det er med bestemmel-
sen forudsat, at begrænsninger i retten til aktindsigt kun kan
gøres gældende, hvis der er tale om oplysninger af væsentlig
betydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar. Det er
således ikke i alle tilfælde, at hensynet til sikkerheden om-
kring et it-system kan begrunde undtagelse af oplysninger
fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 31. Det
er som følge heraf dermed ikke alle oplysninger om bl.a.
teknisk og sikkerhedsmæssig indretning af en offentlig myn-
digheds it-system, der er omfattet af tavshedspligten i for-
valtningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.
Det foreslås, at der som § 23 indsættes en bestemmelse,
hvorefter offentlige udbetalere og enhver, der varetager op-
gaver efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, og
enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er under ansvar efter
straffelovens §§ 152-152 f forpligtet til at iagttage tavshed
over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om den
tekniske og sikkerhedsmæssige indretning og om processer
for opretholdelse, vedligeholdelse og drift af sikkerhed i
Nemkontosystemet.
Digitaliseringsstyrelsen vil som systemejer blive ansvarlig
for udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nem-
kontosystemet. For en nærmere beskrivelse af Digitalise-
ringsstyrelsens ansvar som systemejer, henvises der til lov-
forslagets § 21 og bemærkningerne hertil.
Forslaget indebærer, at der er flere subjekter, som er omfat-
tet af tavshedspligtsbestemmelsen end af straffelovens §§
152-152 f. Tavshedspligten vil således foruden Digitalise-
ringsstyrelsens medarbejdere og leverandøren til Nemkonto-
systemet omfatte offentlige udbetalere, tilsluttede institutter,
private kontoformidlere, operatører af finansielle digitale in-
frastrukturer og enhver der varetager opgaver i henhold til
loven eller i øvrigt yder bistand hertil.
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at der
uden videre gælder tavshedspligt med hensyn til oplysninger
om den tekniske og sikkerhedsmæssige indretning og om
processer for udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning
af sikkerhed i Nemkontosystemet, dvs. uden at der skal
foretages en konkret vurdering af, om videregivelse eller ud-
levering af oplysningerne vil indebære en sikkerhedsmæssig
risiko. Tavshedspligten gælder for alle oplysninger af den
nævnte art.
Den foreslåede bestemmelse indebærer herudover, at de tav-
shedsbelagte oplysninger ikke kan videregives til uvedkom-
mende, herved skal forstås private parter, der ikke varetager
opgaver efter dette lovforslag. For så vidt angår videregivel-
se til andre forvaltningsmyndigheder reguleres spørgsmålet i
medfør af de almindelige regler i navnlig forvaltningslovens
§§ 28 og 31.
Den særlige tavshedspligt viger også for videregivelsespligt,
der måtte være fastsat i anden lovgivning, f.eks. § 9 i lov
om gransknings- og undersøgelseskommissioner, og § 19,
stk. 1, i lov om Folketingets Ombudsmand. Den foreslåede
bestemmelse er således ikke til hinder for, at offentlige myn-
digheder kan videregive oplysninger m.v. til andre offentlige
myndigheder i det omfang, dette er nødvendigt for at disse
kan udføre de opgaver, som de er pålagt, eller i det omfang
en sådan forpligtelse følger af anden lovgivning.
Den særlige tavshedspligtsbestemmelse vil bl.a. indebære
en begrænsning af muligheden for aktindsigt efter offentlig-
hedsloven, idet de forhold, der er omfattet af bestemmelsen,
99
vil kunne undtages med henvisning til offentlighedslovens §
35.
Den særlige tavshedspligtsbestemmelse vil desuden indebæ-
re, at den myndighed, der søges aktindsigt hos, vil være
afskåret fra efter eget skøn at give meroffentlighed i oplys-
ninger, der er omfattet af tavshedspligten, jf. offentligheds-
lovens § 14, jf. Offentlighedsloven med kommentarer af
Mohammed Ahsan, 3. udgave, 2022, s. 357.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 24
Det følger af Nemkontobekendtgørelsens § 10, at Nemkon-
tosystemet i Nemkontoregistret indeholder to former for re-
gistreringer af oplysninger om pengeinstitutkonti, dels regi-
strering af Nemkonti og dels registrering af specifikke kon-
ti. Af Nemkontobekendtgørelsens § 16, stk. 1 og 2, frem-
går det, hvordan den løbende opdatering af Nemkonti og
specifikke konti primært forudsættes foretaget i Nemkontor-
egistret. Digitaliseringsstyrelsen er dataansvarlig for Nem-
kontoregistret, herunder oplysninger om specifikke konti
i henhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-
sesloven, jf. Nemkontobekendtgørelsens § 33, stk. 1. Efter §
4 a i lov om offentlige betalinger m.v. kan oplysninger fra
Nemkontosystemet om udbetalinger fra offentlige myndig-
heder videregives til et inddrivelsessystem administreret af
Skatteforvaltningen. Digitaliseringsstyrelsen kan videregive
borgeres og virksomheders kontonumre til private udbetale-
re og offentlige myndigheder, jf. § 5 a, stk. 1 i lov om of-
fentlige betalinger m.v. og § 14 i Nemkontobekendtgørelsen.
Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse,
hvorefter Digitaliseringsstyrelsen kan behandle oplysninger
om privatpersoner og juridiske enheder, herunder oplysnin-
ger om privatpersoners og juridiske enheders Nemkonti og
ydelsesspecifikke konti, og øvrige forhold, når sådanne op-
lysninger er nødvendige til brug for udvikling, drift, vedlige-
holdelse og forvaltning af Nemkontosystemet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Digitaliserings-
styrelsen i Nemkontosystemet vil kunne etablere og fø-
re register over oplysninger, herunder personoplysninger,
når sådanne oplysninger er nødvendige til brug for udvik-
ling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosy-
stemet. Digitaliseringsstyrelsen vil som systemejer blive an-
svarlig for udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af
Nemkontosystemet, jf. lovforslagets § 21 og bemærkninger-
ne hertil.
Digitaliseringsstyrelsen vil i Nemkontosystemet kunne eta-
blere og føre register over oplysninger om privatpersoner
og juridiske enheders Nemkonti og ydelsesspecifikke konti,
således at Nemkontosystemet, via en identifikator kan iden-
tificere den af betalingsmodtagerens konto, hvortil der skal
ske betaling.
Den foreslåede ordning om Nemkonto vil skulle ses i sam-
menhæng med hensynet bag loven og hviler på en nødven-
dig forudsætning om, at oplysninger om betalingsmodtage-
res Nemkonti og ydelsesspecifikke konti registreres i Nem-
kontosystemet, da ordningen ellers ikke vil kunne fungere i
praksis.
Nemkontosystemet vil skulle indeholde kontooplysninger på
de konti, som betalingsmodtagerne har anvist som Nemkon-
to eller ydelsesspecifikke konti. De kontooplysninger, som
registreres i Nemkontosystemet, vil for indenlandske konti
være registrering- og kontonummeret. Ved betalingsmodta-
gerens anvisning af en udenlandsk konto, vil kontooplysnin-
gerne kunne være 1) IBAN-nummer, 2) BIC/SWIFT-kode,
alternativt bankkode og kontonummer, hvis kontoen ikke
har et IBAN-nummer, 3) instituttets navn, 4) institut adresse,
5) land og 6) kontoens valuta.
Herudover vil hver betalingsmodtager skulle være registre-
ret med en sikker og entydig identifikator i form af person-
nummer for privatpersoner og CVR-nummer, SE-nummer
og/eller P-nummer for juridiske enheder. Nemkontosystemet
vil således skulle indeholde personoplysninger for de fysi-
ske personer, som har anvist en Nemkonto eller ydelsesspe-
cifikke konti til Nemkontosystemet. Det vil være nødvendigt
at identificere fysiske personer via personnummer for at
kunne sikre, at offentlige udbetalere vil kunne foretage ud-
betaling til rette betalingssted.
Digitaliseringsstyrelsen vil i Nemkontosystemet kunne eta-
blere og føre register over oplysninger om øvrige forhold,
når sådanne oplysninger er nødvendige til brug for udvik-
ling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosy-
stemet. Det vil f.eks. være oplysninger om navn, adresse,
værgemål, betalingsordrer, kontoopslag samt oplysninger
vedrørende den enkelte anvisning, som eksempelvis datoen
for, hvornår en konto er blevet aktiveret og registreret som
Nemkonto i Nemkontosystemet, og hvordan kontoen er ble-
vet anvist til Nemkontosystemet.
Øvrige forhold vil herudover også kunne omfatte data fra
Modulusregistret og data fra Pengeinstitutregistret (PI-regis-
tret) til validering af anviste konti i Nemkontosystemet.
Modulusregistret er et register med information om de inter-
valler af konti, som danske pengeinstitutter udsteder konti
i, samt om hvilken algoritme der anvendes til at beregne
modulusciffer.
PI-registret er et register over danske pengeinstitutters regi-
streringsnumre.
Nemkontosystemet vil kunne anvende Modulus- og PI-regi-
strene til at foretage en modulusvalidering af anviste kon-
ti. Modulusvalidering er en validering af, om et givent in-
denlandsk konto- og registreringsnummer overholder regler-
ne for modulus i forhold til de pågældende registre.
Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse,
hvorefter Digitaliseringsstyrelsen er dataansvarlig for be-
handlingen af personoplysninger i Nemkontosystemet.
100
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Digitaliserings-
styrelsen bliver dataansvarlig for alle behandlingsaktiviteter
i Nemkontosystemet.
Digitaliseringsstyrelsen vil som dataansvarlig være ansvar-
lig for at overholde den dataansvarliges forpligtelser efter
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Det
omfatter bl.a. at sikre databeskyttelse gennem design og
standardindstillinger i Nemkontosystemet, jf. databeskyttel-
sesforordningens artikel 25, at fastsætte de nødvendige sik-
kerhedsforanstaltninger med udgangspunkt i en risikovurde-
ring, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 32, samt om
nødvendigt foretage en konsekvensanalyse vedrørende data-
beskyttelse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 35. Di-
gitaliseringsstyrelsen vil endvidere skulle varetage oplys-
ningspligten samt behandle modtagne anmodninger fra de
registrerede om udøvelse af deres rettigheder efter databe-
skyttelsesforordningen.
Digitaliseringsstyrelsen vil som dataansvarlig kunne be-
handle de oplysninger, herunder personoplysninger, der er
nødvendige for at kunne stille Nemkontosystemet til rå-
dighed for offentlige udbetalere og private kontoformidle-
re. Dette vil også omfatte personoplysninger, der er nød-
vendige til etableringen af det foreslåede Nemkontosystem,
herunder i forbindelse med bl.a. migration af oplysninger fra
det eksisterende system til det nye system ved overgangen
fra det gamle til det nye system.
Den behandling, der vil kunne foretages af Digitaliserings-
styrelsen i Nemkontosystemet som dataansvarlig, vil bl.a.
omfatte registrering af betalingsordren, påføring af beta-
lingsmodtagerens Nemkonto eller ydelsesspecifikke konto,
sammenholdelse af oplysninger om betalingsmodtageren og
ydelsesarten med oplysninger om skyldnere, som modtages
fra Skatteforvaltningen, og registrering af retursvar fra det
betalingsafviklende institut om betalingstransaktionens gen-
nemførelse.
En offentlig udbetalers fremsendelse af en betalingsordre til
Nemkontosystemet vil være en videregivelse af personop-
lysninger til Digitaliseringsstyrelsen. Digitaliseringsstyrel-
sen vil efter den foreslåede ordning som den dataansvarli-
ge forestå behandlingen af betalingsordren i Nemkontosy-
stemet, inden betalingsordren videregives til det betalings-
afviklende institut, som vil skulle forestå udbetalingen på
vegne af den offentlige udbetaler.
Når en privat kontoformidler og en operatør af finansiel
digital infrastruktur på vegne af en privat udbetaler frem-
sender en forespørgsel til Nemkontosystemet, vil det være
en videregivelse af personoplysninger til Digitaliseringssty-
relsen som vil være dataansvarlig for behandlingen i Nem-
kontosystemet. Digitaliseringsstyrelsen vil efter behandlin-
gen i Nemkontosystemet videregive betalingsmodtagerens
kontooplysninger til den private udbetaler via den private
kontoformidler og potentielt en operatør af finansiel digital
infrastruktur, som vil være dataansvarlig for den eventuelle
videre behandling.
I forbindelse med Digitaliseringsstyrelsens videregivelse af
personoplysninger, vil modtageren af personoplysningerne
blive dataansvarlig. Skatteforvaltningen, den offentlige ud-
betaler, det betalingsafviklende institut, den private udbeta-
ler eller et institut omfattet af ordning om offentlig tjeneste
vil kunne behandle de videregivne personoplysninger til
andre formål, hvis dette følger af de almindelige behand-
lingsregler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-
sesloven. Som eksempel vil det betalingsafviklende institut
kunne have en bogføringsforpligtigelse, hvorfor instituttet
selvstændigt vil kunne behandle personoplysninger til dette
formål.
Såfremt Digitaliseringsstyrelsen vælger at udpege offentli-
ge myndigheder eller juridiske enheder til på vegne af
Digitaliseringsstyrelsen at varetage opgaver, som er pålagt
Digitaliseringsstyrelsen som systemejer, vil de udpegede
offentlige myndigheder eller juridiske enheder agere som
databehandler på vegne af Digitaliseringsstyrelsen. De ud-
pegede offentlige myndigheder eller juridiske enheder vil
således alene behandle de pågældende personoplysninger på
Digitaliseringsstyrelsens vegne efter instruks og i henhold
til en skriftlig databehandleraftale i overensstemmelse med
reglerne herom i databeskyttelsesforordningens artikel 28 og
29. For en nærmere beskrivelse af Digitaliseringsstyrelsens
opgaver som systemejer, henvises til lovforslagets § 21 og
bemærkningerne hertil.
Der vil på Digitaliseringsstyrelsens instruks kunne ske mi-
grering af data, herunder personoplysninger, i Nemkontosy-
stemet fra én udpeget offentlig myndighed eller juridisk
enhed til en anden. En udpeget offentlig myndighed eller
juridisk enhed vil udelukkende agere som databehandler
for Digitaliseringsstyrelsen. Der vil således være tale om
et aftalegrundlag, hvor Digitaliseringsstyrelsen kan vælge at
opsige aftalen og tilbagetage eller flytte data.
Digitaliseringsstyrelsens indhentning, behandling og videre-
givelse af personoplysninger i Nemkontosystemet vil være
forenelig med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
1, litra e, hvorefter behandling af personoplysninger er lov-
lig, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse
af en opgave i samfundets interesse eller som henhører
under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvar-
lige har fået pålagt. Der er således tale om, at Digitalise-
ringsstyrelsens indhentning, behandling og videregivelse af
personoplysninger vil ske i forbindelse med varetagelsen
af de opgaver, som styrelsen med lovforslaget vil blive på-
lagt. Der henvises til lovforslagets §§ 21-22 og bemærknin-
gerne hertil. Digitaliseringsstyrelsens behandling af person-
numre vil kunne ske i medfør af databeskyttelseslovens §
11, stk. 1, hvorefter offentlige myndigheder kan behandle
oplysninger om personnummer med henblik på en entydig
identifikation. Personnumre vil i Nemkontosystemet være
privatpersoners identifikator for både anviste konti i Nem-
kontosystemet og for offentlige udbetaleres betalingsordrer
eller private udbetaleres kontoopslag.
Det foreslås, at der som stk. 3 indsættes en bestemmelse,
101
hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler
om, at Digitaliseringsstyrelsen kan behandle oplysninger om
privatpersoner og juridiske enheder i Nemkontosystemet,
når det er nødvendigt af hensyn til anvendere af Nemkonto-
systemets kontrol- og tilsynsopgaver.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at ministeren for di-
gitalisering vil kunne fastsætte regler om, at Digitaliserings-
styrelsen også kan behandle oplysninger om privatpersoner
og juridiske enheder, når det er nødvendigt af hensyn til an-
vendere af Nemkontosystemets kontrol- og tilsynsopgaver.
Formålet med bestemmelsen er at styrke anvendere af Nem-
kontosystemets medvirken til at udføre bedre kontrol og
forebygge økonomisk kriminalitet, herunder svindel og mis-
brug af Nemkonti. Nemkontosystemet vil indeholde oplys-
ninger, der kan anvendes til at mindske risikoen for udbeta-
ling til en svindlet Nemkonto, hvilket anses for at være i
både udbetalers og betalingsmodtagers interesse. Ved »kon-
trol- og tilsynsopgaver« forstås opgaver, der har til formål
at mindske risikoen for utilsigtede fejl, svindel og misbrug
med anvendere af Nemkontosystemets midler.
Ved »anvendere af Nemkontosystemet« forstås de aktører,
som direkte eller indirekte benytter Nemkontosystemet, og
som er omfattet af dette lovforslag. Det vil eksempelvis
være offentlige udbetalere, betalingsafviklende institutter,
private udbetalere og institutter, der fører konti, som kan
anvises i Nemkontosystemet.
Med bemyndigelsen vil ministeren for digitalisering kunne
fastsætte regler om, at Digitaliseringsstyrelsen vil kunne be-
handle oplysninger om privatpersoner og juridiske enheder i
andre tilfælde end de i stk. 1 nævnte tilfælde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at detaljerede reg-
ler om Digitaliseringsstyrelsens behandling af oplysninger
om privatpersoner og juridiske enheder, når det er nødven-
digt af hensyn til anvendere af Nemkontosystemets kontrol-
og tilsynsopgaver, kan fastsættes ved bekendtgørelse. Dette
vil kunne sikre en så konkret og agil regulering som mu-
ligt. Samtidig vil det kunne sikres, at der løbende vil kunne
tages hensyn til og foretages nærmere regulering af nye
værktøjer, oplysninger m.v., som Digitaliseringsstyrelsen vil
kunne tage i brug inden for de rammer, som lovforslaget
etablerer. Endvidere vil det kunne sikres, at de teknologiske
muligheder for behandling af store datamængder ledsages
af detaljerede regler om behandlingssikkerhed, herunder om
adgang til data.
Med bemyndigelsen vil ministeren for digitalisering kun-
ne fastsætte regler om, til hvilke anvenderes kontrol- og
tilsynsopgaver Digitaliseringsstyrelsen vil kunne behandle
oplysninger om privatpersoner og juridiske enheder, herun-
der regler om for hvilke private udbetalere private kontofor-
midlere og operatører af finansielle digitale infrastrukturer
kan modtage oplysninger. Den enkelte anvender vil skulle
anmode Digitaliseringsstyrelsen om oplysninger og være an-
svarlig for at sikre, at den konkrete anmodning er baseret på
en kontrol- eller tilsynsopgave.
Ministeren for digitalisering vil med bemyndigelsen også
kunne fastsætte regler om, at Digitaliseringsstyrelsen vil
kunne behandle informationer om eksempelvis datoen for,
hvornår en konto er blevet aktiveret og registreret som
Nemkonto i Nemkontosystemet for en betalingsmodtager,
hvor mange betalingsmodtagere, der aktuelt har en given
konto registreret som Nemkonto i Nemkontosystemet og de
pågældende betalingsmodtageres personnummer, CVR-, SE-
eller P-nummer samt informationer om, hvordan kontoen er
blevet anvist til Nemkontosystemet.
Behandlingen af personoplysninger skal i øvrigt ske inden
for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven. Lovforslaget ændrer ikke herpå.
Spørgsmålet om underretning og indsigt i data m.v. skal
derfor afgøres efter de almindelige regler i databeskyttelses-
forordningen og databeskyttelsesloven.
I forbindelse med beslutningen om hvilke oplysninger om
privatpersoner og juridiske enheder, som Digitaliseringssty-
relsen vil behandle, vil ministeren foretage en vurdering
af, hvorvidt det er sagligt og proportionalt at behandle den
pågældende type oplysninger. Derved sikres det, at den på-
gældende type oplysning alene behandles, såfremt det er
nødvendigt og ikke går videre, end hvad formålet tilsiger.
Lovforslaget fraviger ikke reglerne vedrørende tavshedspligt
eller andre nationale og EU-retlige specifikke begrænsnin-
ger i behandlingen af oplysninger. Oplysninger om privat-
personer og juridiske enheder, som er omfattet af reglerne i
særlige tavshedspligtsbestemmelser, vil derfor administreres
efter de betingelser, som følger af de enkelte tavshedspligt-
sbestemmelser og overholde reglerne herfor.
Som anført under pkt. 2.10.2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, vil ministeren for digitalisering i medfør af
stk. 3 kunne fastsætte nærmere regler om, at Digitaliserings-
styrelsen må viderebehandle personoplysninger til andre for-
mål, end de oprindeligt var indsamlet til, uafhængigt af for-
målenes forenelighed (formålsbegrænsningsprincippet).
Ved udnyttelsen af bemyndigelsen vil kravene i forordnin-
gens artikel 23, stk. 2, skulle være opfyldt, hvilket vil
medføre, at der ved udstedelse af en bekendtgørelse, der
begrænser bl.a. formålsbegrænsningsprincippet, som mini-
mum, hvor det er relevant, vil skulle udformes specifikke
bestemmelser vedrørende de i artikel 23, stk. 2, påkrævede
bestemmelser.
Begrænsningen af formålsbegrænsningsprincippet indebæ-
rer konkret, at Digitaliseringsstyrelsen vil få adgang til be-
handle personoplysninger i Nemkontosystemet til brug for
anvendere af Nemkontosystemets kontrol- og tilsynsopga-
ver.
Begrænsningen af formålsbegrænsningsprincippet vurderes
102
at være en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i
et demokratisk samfund af hensyn til anvendere af Nemkon-
tosystemets kontrol- og tilsynsopgaver. Formålet er bl.a. at
sikre det lovgivningsmæssige grundlag for, at der i kontrolø-
jemed kan behandles personoplysninger, der kan anvendes
af anvendere af Nemkontosystemet til at genkende mønstre
og tegn på svig på tværs af betalingsmodtagere.
Oplysningerne vil blive sammenstillet og videregivet til an-
venderne, og vil derefter kun fremgå af Nemkontosystemets
systemlog, som vil blive slettet løbende.
Digitaliseringsstyrelsen vil i medfør af det foreslåede stk.
2 blive dataansvarlig for behandlingen af oplysningerne i
Nemkontosystemet, og anvenderne af Nemkontosystemet
vil ved modtagelse af oplysningerne blive dataansvarlige.
Det bemærkes, at de almindelige krav om bl.a. proportiona-
litet og dataminimering fortsat vil gælde ved anvendelse af
personoplysningerne. Adgangen til at fastsætte regler om, at
der kan anvendes oplysninger til kontrol- og tilsynsopgaver
for anvendere af Nemkontosystemet, vil derfor ikke blive
benyttet i et videre omfang, end hvad der er nødvendigt for
at sikre, at det efter lovforslaget tilsigtede formål opnås. Di-
gitaliseringsstyrelsen vil heller ikke foretage profilering af
personoplysninger, men vil kun samle data, der kan være re-
levant for den pågældende anvender af Nemkontosystemet.
Det foreslås, at der som stk. 4 indsættes en bestemmelse,
hvorefter ministeren for digitalisering fastsætter regler om
behandlingen af oplysninger i Nemkontosystemet, herunder
indhentning til og videregivelse af oplysninger fra Nemkon-
tosystemet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren for
digitalisering fastsætter yderligere regler om behandlingen
af oplysninger, herunder personoplysninger, i Nemkontosy-
stemet, således at Digitaliseringsstyrelsen som systemejer
af Nemkontosystemet kan stille Nemkontosystemet til rådig-
hed for offentlige udbetalere og private kontoformidlere.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler vil bl.a. skulle anven-
des til at fastsætte nye og tilpassede bestemmelser om oplys-
ninger, der indhentes og behandles i Nemkontosystemet. På
den måde vil Nemkontosystemet nemt og fleksibelt kunne
tilpasses en digital udvikling eller en generel samfundsud-
vikling.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Digitalise-
ringsstyrelsen vil kunne indhente oplysninger til Nemkonto-
systemet, når sådanne oplysninger er nødvendige for opga-
vevaretagelsen som systemejer.
Digitaliseringsstyrelsen vil eksempelvis hos offentlige ud-
betalere kunne indhente oplysninger om ydelsesspecifikke
konti knyttet til den pågældende offentlige udbetaler. Dette
vil indebære, at offentlige udbetalere vil være ansvarlige
for at sikre, at de videregivne oplysninger til enhver tid er
korrekte og opdaterede, jf. den foreslåede § 10 og bemærk-
ningerne hertil.
Forvaltningslovens generelle regler om udveksling af oplys-
ninger mellem forvaltningsmyndigheder finder tilsvarende
anvendelse på Digitaliseringsstyrelsens virksomhed i forbin-
delse med Nemkontosystemet.
Digitaliseringsstyrelsen vil også kunne indhente øvrige nød-
vendige data. Digitaliseringsstyrelsen vil eksempelvis hos
Finans Danmark kunne indhente de nødvendige oplysninger
fra Modulusregistret og PI-registret.
Ministeren for digitalisering vil også skulle fastsætte regler
om Digitaliseringsstyrelsens videregivelse af oplysninger til
Skatteforvaltningen, i forbindelse med varetagelse af opga-
ver i medfør af lovforslagets § 16 om modregning. Rele-
vante oplysninger vil f.eks. være oplysninger om betalings-
modtagerens identitet i form af personnummer, CVR-, SE-,
eller P-nummer, hvilken offentlig udbetaler betalingen hid-
rører fra, hvilken type ydelse (ydelsesart), udbetalingsbelø-
bet samt betalingsmodtagerens Nemkonto, ydelsesspecifik-
ke konto eller anden konto.
Ministeren for digitalisering vil tilmed skulle fastsætte reg-
ler om, hvilke personoplysninger Digitaliseringsstyrelsen
kan videregive til offentlige udbetalere og private udbeta-
lere. Der vil bl.a. kunne fastsættes regler om, at Digitalise-
ringsstyrelsen kun vil kunne videregive personoplysninger
i forbindelse med en offentlig udbetalers udbetaling af pen-
gebeløb til en betalingsmodtager eller en privat udbetalers
kontoopslag.
Der vil kunne fastsættes regler om, at Digitaliseringsstyrel-
sen kan videregive personoplysninger til den offentlige ud-
betalers betalingsafviklende institut, i forbindelse med en
offentlig udbetalers udbetaling af pengebeløb.
Der vil også kunne fastsættes regler om, at Digitaliserings-
styrelsen kan videregive oplysninger til institutter omfattet
af ordning om offentlig tjeneste i forbindelse med varetagel-
sen af de opgaver, som institutterne med lovforslaget vil
blive pålagt.
Bemyndigelsen vil tilmed kunne anvendes til at fastsætte
regler om, at Digitaliseringsstyrelsen vil kunne videregive
oplysninger om privatpersoner og juridiske enheder, som
Digitaliseringsstyrelsen kan behandle efter stk. 3.
Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om, at det in-
stitut, hvori en konto er anvist som Nemkonto, vil kunne
modtage oplysninger om den betalingsmodtager, som har
kontoen registreret som sin Nemkonto.
Videre vil der kunne fastsættes regler om, at private ud-
betalere via private kontoformidlere vil kunne modtage op-
lysninger om privatpersoner og juridiske enheder. Der vil
skulle fastsættes regler om, at Digitaliseringsstyrelsen kun
vil kunne videregive de pågældende oplysninger til visse
private udbetalere, hvor der er stor sandsynlighed for svin-
del og misbrug. Som eksempel vil forbrugslånsselskaber og
udlånsvirksomheder, der udbetaler kviklån, kunne omfattes.
103
Endelig vil der kunne fastsættes regler om, at offentlige ud-
betalere vil kunne modtage oplysninger om privatpersoner
og juridiske enheder i forbindelse med udbetalinger til beta-
lingsmodtagere. I praksis vil det være de offentlige udbeta-
leres betalingsafviklende institutter, der vil skulle modtage
oplysningerne fra Digitaliseringsstyrelsen.
Det bemærkes, at der med den foreslåede bestemmelse ik-
ke er tilsigtet nogen ændring af offentlige myndigheders
adgang til efter anmodning at få udleveret de oplysninger,
som Digitaliseringsstyrelsen er kommet i besiddelse af. Der
er med den foreslåede bestemmelse endvidere ikke tilsigtet
nogen ændring af, i hvilket omfang Digitaliseringsstyrelsen
på baggrund af en konkret vurdering kan videregive oplys-
ninger til offentlige myndigheder. Disse spørgsmål vil skul-
le afgøres efter de almindelige regler om videregivelse af
oplysninger mellem offentlige myndigheder, herunder de
regler, som er fastlagt i databeskyttelsesloven, databeskyttel-
sesforordningen og forvaltningsloven.
Ministeren for digitalisering vil også skulle fastsættes regler
om opbevaring af data, herunder personoplysninger i Nem-
kontosystemet. Der vil f.eks. skulle fastsætte regler om, at
oplysningen om en anvist konto i Nemkontosystemet ende-
ligt slettes efter kontoen er registeret som slettet i Nemkon-
tosystemet i forbindelse med en privatpersons død, ved en
juridisk enheds ophør, eller såfremt en fysisk person ophører
med at være arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdriven-
de. Det forventes, at pligten til endeligt at slette oplysningen
fra Nemkontosystemet vil indtræde senest 2 år efter at Di-
gitaliseringsstyrelsen har registreret den anviste konto som
slettet i Nemkontosystemet. Det forventes, at der dermed
vil ske endelig sletning af oplysningen senest 5 år efter
en privatpersons død, ved en juridisk enheds ophør, eller
såfremt en fysisk person ophører med at være arbejdsgiver
eller selvstændig erhvervsdrivende.
Ministeren for digitalisering vil herudover skulle fastsæt-
te regler om opbevaring af oplysninger om tidligere anvis-
te konti, udbetalinger fra offentlige udbetalere og kontoop-
slag. Sletningsfristen vil eksempelvis kunne sættes til 10 år
regnet fra registreringen i Nemkontosystemet, for at kunne
imødekomme betalingsmodtagere eller kuratorers behov for
at dokumentere tidligere anviste Nemkonti, oplysninger om
modtagne offentlige ydelser eller private udbetaleres kon-
toopslag. Digitaliseringsministeriet vil dog i samråd med
Digitaliseringsstyrelsen skulle overveje en anden slettefrist,
hvis dette skønnes nødvendigt. Slettes oplysningen om en
anvist konto i medfør af privatpersonens død eller den juri-
diske enheds ophør endeligt, slettes oplysninger om tidligere
anviste konti, udbetalinger fra offentlige udbetalere og kon-
toopslag på samme tidspunkt.
Pligten til at foretage endelig sletning vil i alle tilfælde
påhvile Digitaliseringsstyrelsen som dataansvarlig.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 25
Efter § 34 i Nemkontobekendtgørelsen, stiller CPR-myndig-
heden oplysninger fra CPR-registret til rådighed, således at
Nemkontoregistret kan opdateres med ændringer i bestanden
af CPR-numre. Videre fremgår det, at CVR-myndigheden
stiller oplysninger fra CVR-registret til rådighed, således at
Nemkontoregistret kan opdateres med ændringer i bestanden
af CVR-numre og P-numre. Tilsvarende gælder for Skatte-
forvaltningen, som skal stille SE-oplysninger fra Erhvervs-
systemet til rådighed, således at Nemkontoregistret kan op-
dateres med ændringer i bestanden af SE-numre.
Det foreslås, at der som § 25 indsættes en bestemmelse,
hvorefter Digitaliseringsstyrelsen fra told- og skatteforvalt-
ningen, Det Centrale Personregister og Det Centrale Virk-
somhedsregister kan indhente de oplysninger, som er nød-
vendige til brug for udvikling, drift, vedligeholdelse og for-
valtning af Nemkontosystemet.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at Digitaliserings-
styrelsen som led i opgavevaretagelsen som systemejer af
Nemkontosystemet kan indhente oplysninger fra centrale
myndigheder og registre, når de er nødvendige for Nemkon-
tosystemet. Dette omfatter også personoplysninger.
For en nærmere beskrivelse af Digitaliseringsstyrelsens op-
gaver som systemejer, henvises til lovforslagets § 21 og
bemærkningerne hertil.
Digitaliseringsstyrelsen vil således kunne indhente oplysnin-
ger om privatpersoners personnummer, navn- og adresseop-
lysninger, værgemål og statuskoder fra Det Centrale Person-
register samt oplysninger om juridiske enheders CVR- og
P-numre, navne- og adresseoplysninger, virksomhedsform
og status fra Det Centrale Virksomhedsregister og SE-num-
re, fra Skatteforvaltningen.
De pågældende registre vil kunne give Digitaliseringsstyrel-
sen løbende opdateringer, så Digitaliseringsstyrelsen f.eks.
kan modtage oplysning herom, når en privatperson dør, en
juridisk enhed ophører eller der på anden måde ændres i en
betalingsmodtagers identifikation.
Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at Digitalise-
ringsstyrelsen vil kunne indhente oplysninger, herunder per-
sonoplysninger, fra Skatteforvaltningen, således at Nemkon-
tosystemet på vegne af de offentlige udbetalere kan foretage
en vurdering af, hvorvidt der er grundlag for gældsmodreg-
ning, jf. nærmere herom i den foreslåede § 16 og bemærk-
ningerne hertil. Oplysningerne vil alene være oplysninger
om skyldnerens identitet i form af personnummer, CVR-,
SE- eller P-nummer og i visse tilfælde hvilken myndighed,
der er fordringshaver samt hvilken type ydelse, der kan
modregnes med (ydelsesart). Det vil ikke være nødvendigt
at indhente oplysninger om gældens størrelse og karakter.
Nemkontosystemet vil skulle validere personnumre og
CVR-numre ved anvisning, i modtagne betalingsordrer og
ved modtagelse af oplysninger fra Skatteforvaltningen. For
104
at der kan foretages validering, vil der skulle behandles
oplysninger fra Det Centrale Personregister og Det Centra-
le Virksomhedsregister om privatpersoner og juridiske enhe-
der, uanset om de har anvist en konto i Nemkontosystemet
eller ej.
Nemkontosystemet vil skulle behandle en stor mængde af
betalingsordrer inden for en kort tidsperiode, for at sikre,
at betalingsordrerne kan sendes rettidigt til det betalingsaf-
viklende institut, som skal gennemføre betalingstransaktio-
nen. For at sikre Nemkontosystemets driftssikkerhed, ved at
kunne fungere uafhængigt af eksterne netværk og datakilder,
forslås det, at oplysninger fra Skatteforvaltningen, Det Cen-
trale Personregister og Det Centrale Virksomhedsregister vil
blive lagret i Nemkontosystemet. Dette vil desuden sikre,
at validering, vurdering af grundlag for gældsmodregning
og kontrol kan ske straks, således at de store mængder data
kan behandles hurtigt uden at overbelaste systemet. Digitali-
seringsstyrelsen vil i rollen som dataansvarlig vurdere, om
oplysninger om visse persongrupper kan slettes straks efter
modtagelse baseret på, at andelen af personer der har anvist
en Nemkonto er lav.
Det er ikke tilsigtet, at der kan ske ændringer af betingelser-
ne for at blive registreret i de registre, hvorfra der indhentes
oplysninger. Digitaliseringsstyrelsens indhentning af oplys-
ninger kan derfor ikke indebære, at en betalingsmodtager
ikke kan blive registreret, hvis betingelserne for registrering
i øvrigt er opfyldt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10.2.5 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til § 26
Efter § 6 a, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v., kan
ministeren for digitalisering fastsætte regler om økonomisk
kompensation til fysiske personer omfattet af § 1, stk. 1, der
ikke har modtaget retmæssig udbetaling som følge af svin-
del eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto. Det
er en betingelse for udbetaling af kompensation efter § 6 a,
stk. 1, at forholdet er politianmeldt i umiddelbar forlængelse
af kendskab til det kriminelle forhold, jf. lovens § 6 a, stk. 4.
Det fremgår af § 1, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 351 af
28. marts 2023 om udbetaling af økonomisk kompensation
ved udsættelse for svindel med eller fejl ved anvisning eller
ændring af Nemkonto, at kompensation til fysiske personer,
omfattet af ordningen, ikke kan tildeles, hvis ansøger ved en
groft uagtsom eller forsætlig handling har medvirket til, at
svindel eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto
har medført, at ansøgeren ikke har modtaget en retmæssig
udbetaling. Kompensationen kan tildeles, hvis ansøger på
grund af psykisk sygdom, nedsat psykisk funktionsevne el-
ler lignende tilstand ikke har været i stand til at handle
fornuftsmæssigt. Dette beror dog på en konkret vurdering.
Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse,
hvorefter Digitaliseringsstyrelsen efter ansøgning kan tildele
og udbetale økonomisk kompensation til privatpersoner, der
ikke har modtaget en retmæssig udbetaling som følge af fejl
ved anvisning eller ændring af en konto i Nemkontosyste-
met eller som følge af en uberettiget anvisning eller ændring
af en konto i Nemkontosystemet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at staten vil kun-
ne kompensere privatpersoner, der har mistet en berettiget
udbetaling, når privatpersonen uforskyldt ikke har modtaget
denne som følge af fejl ved anvisning eller ændring af en
konto i Nemkontosystemet eller som følge af en uberettiget
anvisning eller ændring af en konto i Nemkontosystemet.
Kompensationsordningen vil kun dække kompensation af
privatpersoner, da juridiske enheder i den foreslåede ord-
ning vil skulle fremvise dokumentation ved anvisning af
Nemkonto, som er mere omfattende, end det som privatper-
soner skal fremvise. Ved juridiske enheders anvisning hos
en offentlig udbetaler kræves der derudover manuel sagsbe-
handling for at kunne verificere, at det er den tegningsberet-
tigede, der anviser en Nemkonto på vegne af den juridiske
enhed.
Da juridiske enheder ikke vil være omfattet af den foreslåe-
de kompensationsordning, vil spørgsmål om kompensation
af juridiske enheder som hidtil skulle vurderes efter den
almindelige aftale- og obligationsret.
Kompensationsordningen vil skulle omfatte udbetalinger
fra både offentlige og private udbetalere til privatperso-
ner. Kompensationsordningen vil tilmed dække både udbe-
talinger til privatpersoners Nemkonto og ydelsesspecifikke
konti.
Digitaliseringsstyrelsen vil blive den kompetente myndig-
hed til at træffe afgørelse om kompensation, således at der
kun er én sagsbehandlende myndighed til at forestå tildeling
og udbetaling af kompensation efter den foreslåede ordning.
Digitaliseringsstyrelsens sagsbehandling af kompensations-
sager vil følge de almindelige forvaltningsretlige principper,
herunder regler om sagsoplysning og tilvejebringelse af fak-
tiske oplysninger, der er nødvendige for at belyse sagen
forsvarligt. Eksempelvis vil logoplysninger fra Nemkonto-
systemet, bankoplysninger og bevis for ret til ydelse være
relevante faktiske oplysninger. Der kan træffes afgørelse
på det foreliggende grundlag, hvor det ikke er muligt at
tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at belyse
sagen, i overensstemmelse med de almindelige forvaltnings-
retlige principper. Hvis der fremkommer nye oplysninger af
væsentlig betydning for sagens afgørelse, efter afgørelsen
er truffet, vil afgørelsen om udbetaling af kompensation
kunne berigtiges, ligeledes i overensstemmelse med de for-
valtningsretlige principper.
Digitaliseringsstyrelsen vil således efter ansøgning kunne
tildele og udbetale økonomisk kompensation til privatperso-
ner, der ikke har modtaget en retmæssig udbetaling som
følge af fejl ved anvisning eller ændring af en konto i Nem-
kontosystemet eller som følge af en uberettiget anvisning
eller ændring af en konto i Nemkontosystemet.
105
Kompensationsordningen vil kun dække fejl, hvis der er
sket fejl i selve Nemkontosystemet. Kompensationsordnin-
gen vil således dække de tilfælde, hvor der opstår fejl ved
anvisning eller ændring af en konto i Nemkontosystemet,
som resulterer i, at en udbetaling går ind på en forkert
konto. Dette kan både være tekniske fejl eller fejl ved
indtastning af en Nemkonto eller ydelsesspecifikke konto
i forbindelse med anvisning eller ændring.
Fejl, der sker uden for Nemkontosystemet, vil derimod ikke
være omfattet af kompensationsordningen. Det vil eksem-
pelvis kunne være tilfældet, hvor en sagsbehandler i forbin-
delse med en udbetaling indtaster et forkert personnummer,
altså et personnummer, der tilhører en anden person end
den tiltænkte betalingsmodtager, hvorved udbetalingen sker
til den forkerte privatperson. I dette tilfælde vil der ikke væ-
re tale om en fejl i den tiltænkte betalingsmodtagers Nem-
kontooplysninger, som er registreret i Nemkontosystemet,
hvorfor en sådan fejl ikke vil være omfattet af kompensa-
tionsordningen. Privatpersonen vil ved fejl uden for Nem-
kontosystemet skulle kontakte den offentlige udbetaler eller
private udbetaler, der bør genudbetale til privatpersonen og
søge det fejludbetalte beløb tilbagebetalt fra den, som ube-
rettiget har modtaget dette.
I forhold til sager om uberettiget anvisning eller ændring af
en konto i Nemkontosystemet vil kompensationsordningen
dække sager, hvor privatpersoner uberettiget har ændret i
Nemkontosystemet. Dette kan både være tilfælde, hvor der
er foretaget ændringer i privatpersonens anviste Nemkonto
eller ydelsesspecifikke konto.
En uberettiget anvisning eller ændring, som er omfattet af
kompensationsordningen, vil bl.a. kunne omfatte kriminali-
tet i forbindelse med identitetstyveri, hvorefter gerningsper-
sonen foretager en ændring af den konto, som ofret for
identitetstyveriet har registreret som sin Nemkonto, ved at
bytte ofrets konto ud med gerningspersonens egen konto
eller en konto, gerningspersonen har adgang til, hvorved
pengeoverførsler til betalingsmodtageren, der foretages via
Nemkontosystemet, ikke vil blive udbetalt til betalingsmod-
tageren.
Kompensationsordningen vil kun omfatte retmæssige udbe-
talinger. En retmæssig udbetaling vil være en udbetaling,
som privatpersonen er den retmæssige modtager af. Ek-
sempler på retmæssige udbetalinger vil være pensionsydel-
ser eller boligstøtte, som privatpersonen er berettiget til at
modtage og har anmodet om. Kompensationsordningen vil
derimod ikke omfatte udbetalinger, som betalingsmodtage-
ren ikke er den retmæssige modtager af, f.eks. et lån, som
en anden optager i betalingsmodtagerens navn. Kompensati-
onsordningen vil således heller ikke omfatte aftaler, der er
omfattet af de aftaleretlige ugyldighedsgrunde, som f.eks.
falsk eller tvang. Hvis en person tilegner sig en andens Mi-
tID og herefter indgår en aftale med en tredjepart, vil den-
ne ikke være omfattet af kompensationsordningen. Sådanne
falske aftaler kan bl.a. være aftaler om udbetaling af kviklån
til en privatpersons Nemkonto. Hvis der er sket svindel med
privatpersonens Nemkonto, vil lånet således blive udbetalt
til en anden konto. Kompensationsordningen vil heller ikke
dække aftaler, som er indgået ved tvang. Disse tilfælde kan
foreligge, hvor en person tvinger en anden til f.eks. at opta-
ge et banklån, og der derefter sker udbetaling til en svindlet
Nemkonto.
I alle tilfælde af tvang eller falsk vil forholdet skulle afgøres
efter de obligations- og aftaleretlige regler. Dette betyder,
at det er privatpersonen, der skal gøre indsigelse mod en
ugyldig aftale, når denne bliver bekendt med aftalen. Hvis
der foreligger falsk eller voldelig tvang, vil dette være en
stærk ugyldighedsgrund, og tredjeparten kan ikke gøre af-
talen gældende over for privatpersonen. Derved hæfter pri-
vatpersonen ikke for f.eks. kviklån, som er foregået ved,
at svindleren uberettiget har benyttet privatpersonens oplys-
ninger. Eventuelle tvister om gyldigheden af aftaler eller
klarlæggelse af ugyldighedsgrunde skal afklares ved dom-
stolene.
Lovforslaget vil ikke have indvirkning på de gældende reg-
ler efter lov om betalinger og de heri udformede regler om
hæftelsesforhold, som f.eks. uautoriserede betalingstransak-
tioner via netbank, jf. §§ 97 og 99 i lov om betalinger,
uberettiget anvendelse af betalingsinstrumenter, jf. § 100
i lov om betalinger, og køb af varer over internettet med
betalingskort, jf. § 112 i lov om betalinger.
Lovforslaget vil heller ikke have indvirkning på den almin-
delige aftaleret, som regulerer eksempelvis optagelse af lån
m.v., hvor privatpersonen som udgangspunkt ikke hæfter i
forbindelse med eventuelt misbrug af en digital underskrift,
herunder i forbindelse med falsk eller tvang. Se hertil Høje-
sterets kendelse af 17. november 2021 (sag 11/2021).
Lovforslaget indebærer alene en mulighed for at fravige
den almindelige aftale- og obligationsretlige regulering af
hvem, der økonomisk skal kompensere privatpersonen for
den mistede retmæssige udbetaling, uagtet andre regler, der
måtte finde anvendelse på forholdet.
Lovforslagets kapitel 9 vil få virkning for sager om økono-
misk kompensation, hvor ansøgning er indgivet efter regler-
ne i bekendtgørelse nr. 351 af 28. marts 2023 om udbetaling
af økonomisk kompensation ved udsættelse for svindel med
eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto, og hvor
afgørelse træffes fra og med den 1. juli 2025. Med andre
ord vil alle afgørelser om økonomisk kompensation, som
følge af en uberettiget anvisning eller ændring af en konto
i Nemkontosystemet eller som følge af fejl ved anvisning
eller ændring af en konto i Nemkontosystemet, blive truffet
efter gældende ret på afgørelsestidspunktet.
Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse,
hvorefter det er en betingelse for tildeling og udbetaling af
kompensation som følge af en uberettiget anvisning eller
ændring af en konto i Nemkontosystemet, at forholdet er an-
meldt til politiet i umiddelbar forlængelse af privatpersonens
kendskab hertil.
106
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at privatpersoner,
der søger om kompensation som følge af en uberettiget an-
visning eller ændring af en konto i Nemkontosystemet, vil
skulle foretage en anmeldelse af forholdet til politiet, forud
for, at der vil kunne tildeles og udbetales kompensation til
privatpersonen. En efterfølgende straffesag på baggrund af
anmeldelsen vil ikke have opsættende virkning i forhold til
udbetalingen af kompensation.
Anmeldelse til politiet vil skulle ske i umiddelbar forlæn-
gelse af kendskab til forholdet, således at privatpersonen
vil skulle foretage anmeldelsen inden for få dage, efter den-
ne er blevet bekendt med den uberettigede anvisning eller
ændring af dennes konto i Nemkontosystemet. Konkrete for-
hold hos privatpersonen, som eksempelvis psykisk sygdom,
nedsat psykisk funktionsevne eller at personen har været
udsat for trusler, vil kunne tillægges vægt i vurderingen af,
om betingelsen om rettidig anmeldelse er opfyldt.
Efter den foreslåede ordning vil det ikke være et krav, at pri-
vatpersonen selv skal have indgivet politianmeldelsen, men
det vil være privatpersonen, som vil skulle dokumentere,
at betingelsen er opfyldt. Politianmeldelsen eller kvittering
for at forholdet er anmeldt vil således skulle fremsendes til
Digitaliseringsstyrelsen i forbindelse med ansøgningen om
kompensation.
Det foreslås, at der i stk. 3 indsættes en bestemmelse, hvor-
efter der ikke kan tildeles kompensation til privatpersoner,
som har handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Der kan
dog tildeles kompensation, hvis privatpersonen på grund af
psykisk sygdom, nedsat psykisk funktionsevne eller lignen-
de tilstand ikke har været i stand til at handle fornuftsmæs-
sigt. Dette beror på en konkret vurdering under hensyn til
personens mentale tilstand, handlingens beskaffenhed eller
omstændighederne i øvrigt. 2. pkt. gælder dog ikke, hvis
personen forbigående har hensat sig i en lignende tilstand
som følge af indtagelse af beruselsesmidler, euforiserende
stoffer eller lignende, eller hvis personen havde fortsæt til
den indtrådte skade.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke kan til-
deles kompensation til privatpersoner, som har handlet groft
uagtsomt eller forsætligt. Handlingen vil bl.a. skulle vurde-
res på baggrund af betingelserne for besiddelse af en di-
gital identitet og dertilhørende elektroniske identifikations-
midler, jf. bekendtgørelse om MitID til privatpersoner. Det
vil som led i uagtsomhedsvurderingen bl.a. indgå, under
hvilke omstændigheder tredjemand er kommet i besiddelse
af indehaverens identifikationsoplysninger eller har skaffet
sig adgang til indehaverens MitID, om indehaveren havde
kendskab til, at tredjemand var kommet i besiddelse af de
pågældende oplysninger eller indehaverens MitID, og om
indehaveren havde gjort, hvad der var muligt for at forhind-
re misbrug, f.eks. ved at spærre sit MitID så hurtigt som
muligt.
Uagtsomheds- og forsætsvurderingen vil omfatte både æn-
dringen af Nemkontoen og efterfølgende handlinger, der
har medført en udbetaling via Nemkontosystemet. Hvis en
betalingsmodtager har handlet groft uagtsomt eller forsætligt
som en del af udbetalingsforløbet, vil dennes tab således
ikke være omfattet af kompensationsordningen. Som eksem-
pel kan nævnes, at hvis en betalingsmodtager kun har været
simpelt uagtsom i forbindelse med det forhold, der medfør-
te, at en tredjemand kom i besiddelse af personens MitID
og foretog ændring af den pågældendes Nemkonto, men
betalingsmodtageren har været groft uagtsom i forbindelse
med f.eks. optagelse af et lån, der gør at vedkommende
hæfter over for en godtroende aftaleerhverver, vil tabet ikke
være omfattet af kompensationsordningen.
Der vil dog kunne tildeles kompensation, hvis privatperso-
nen på grund af psykisk sygdom, nedsat psykisk funktions-
evne eller lignende tilstand ikke har været i stand til at hand-
le fornuftsmæssigt. Dette vil bero på en konkret vurdering
under hensyn til personens mentale tilstand, handlingens
beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt. Dette gælder
dog ikke, hvis personen forbigående har hensat sig i den
lignende tilstand som følge af indtagelse af beruselsesmid-
ler, euforiserende stoffer eller lignende, eller hvis personen
havde fortsæt til den indtrådte skade.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 27
Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 351 af 28.
marts 2023 om udbetaling af økonomisk kompensation ved
udsættelse for svindel med eller fejl ved anvisning eller
ændring af Nemkonto, at fysiske personer efter § 1, stk. 1,
i lov om offentlige betalinger m.v., som ikke har modtaget
en retmæssig udbetaling som følge af svindel eller fejl ved
anvisning eller ændring af Nemkonto, kan efter ansøgning
tildeles økonomisk kompensation for tabet svarende til stør-
relsen på den pågældende udbetaling.
Videre fremgår det af § 6 a, stk. 3, i lov om offentlige
betalinger m.v., at ministeren for digitalisering kan fastsætte
regler om, at der ikke kan udbetales kompensation efter §
6 a, stk. 1, til fysiske personer, som har handlet uagtsomt
eller forsætligt, er fuldt kompenseret eller efterfølgende har
modtaget beløbet på anden vis. Det fremgår af forarbejderne
til § 6 a, stk. 3, at bemyndigelsen forventes udmøntet ved,
at ministeren fastsætter regler om, at kompensation ikke
vil blive udbetalt til borgere, der er kompenseret på anden
vis, f.eks. af en arbejdsgiver eller offentlig myndighed, jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat,
side 9. Der er ikke ved bekendtgørelse fastsat regler om, at
der ikke udbetales kompensation til fysiske personer, som er
fuldt kompenseret eller efterfølgende har modtaget beløbet
på anden vis.
Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmel-
se, hvorefter Digitaliseringsstyrelsen tildeler en økonomisk
kompensation svarende til størrelsen på den pågældende
retsmæssige udbetaling. Kompensationen nedsættes eller
107
bortfalder, hvis privatpersonen har modtaget beløbet helt
eller delvist på anden vis.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den økonomi-
ske kompensation vil skulle opgøres som det samme beløb,
som privatpersonen ikke retmæssigt har modtaget via Nem-
kontosystemet, uanset om privatpersonen har lidt andre øko-
nomiske tab, herunder renter, som følge af fejlen eller den
uberettiget anvisning eller ændring af en konto i Nemkonto-
systemet.
Kompensationen foreslås således at blive nedsat eller bort-
falde, hvis privatpersonen har modtaget beløbet helt eller
delvist på anden vis. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor pri-
vatpersonen er kompenseret af en arbejdsgiver eller offentlig
udbetaler.
Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse,
hvorefter en privatperson, som har fået udbetalt kompensa-
tion fra Digitaliseringsstyrelsen, skal tilbagebetale kompen-
sationen helt eller delvist til Digitaliseringsstyrelsen i det
omfang, vedkommende på anden vis får dækket sit tab.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at allerede udbe-
talt kompensation skal tilbagebetales helt eller delvist til
Digitaliseringsstyrelsen, hvis privatpersonen har fået dækket
det kompenserede beløb på anden vis. Det vil f.eks. være
udbetalt erstatning, forsikringssum eller anden godtgørelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 28
Det fremgår af § 4 i bekendtgørelse nr. 351 af 28. marts
2023 om udbetaling af økonomisk kompensation ved udsæt-
telse for svindel med eller fejl ved anvisning eller ændring
af Nemkonto, at ansøgning om kompensation skal indgives
snarest muligt efter, at privatpersonen har konstateret, at en
retmæssig udbetaling ikke er modtaget, og senest 13 måne-
der efter den pågældende udbetaling har fundet sted. Videre
fremgår det af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, at ansøgning
om kompensation indgives digitalt til Digitaliseringsstyrel-
sen ved anvendelse af den løsning, som Digitaliseringssty-
relsen anviser. Af bekendtgørelsens § 3, stk. 2, følger det,
at Digitaliseringsstyrelsen kan give dispensation fra kravet
om digital ansøgning efter § 3, stk. 1, hvis der foreligger
særlige forhold, f.eks. et fysisk eller psykisk handicap eller
manglende it-kompetencer, der gør, at privatpersonen ikke
må forventes at kunne indgive ansøgning digitalt efter stk.
1. Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, at afgørelser
efter stk. 1 ikke kan påklages til anden administrativ myn-
dighed.
Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse,
hvorefter ansøgning om økonomisk kompensation indgives
digitalt til Digitaliseringsstyrelsen ved anvendelse af den
løsning, som Digitaliseringsstyrelsen anviser. Videre fore-
slås det, at Digitaliseringsstyrelsen kan give dispensation fra
kravet om digital ansøgning, hvis der foreligger særlige for-
hold, f.eks. et fysisk eller psykisk handicap eller manglende
it-kompetencer, der gør, at privatpersonen ikke må forventes
at kunne indgive ansøgning digitalt.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at ansøgning om
kompensation som det klare udgangspunkt kun vil kunne
indgives digitalt til Digitaliseringsstyrelsen. Digitaliserings-
styrelsen vil via deres hjemmeside skulle anvise den digitale
løsning til ansøgning om kompensation, som skal anvendes.
Det foreslås dog, at Digitaliseringsstyrelsen vil kunne give
dispensation fra kravet om digital ansøgning, hvis der fore-
ligger særlige forhold, f.eks. et fysisk eller psykisk handicap
eller manglende it-kompetencer, der gør, at privatpersonen
ikke må forventes at kunne indgive ansøgning digitalt.
Digitaliseringsstyrelsens sagsbehandling af ansøgninger om
dispensation fra kravet om digital ansøgning vil følge de al-
mindelige forvaltningsretlige principper, herunder regler om
sagsoplysning og tilvejebringelse af faktiske oplysninger,
der er nødvendige for at belyse sagen.
Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse,
hvorefter ansøgning om kompensation skal indgives snarest
muligt efter, at privatpersonen har konstateret, at en retmæs-
sig udbetaling ikke er modtaget, og senest 13 måneder efter
den pågældende udbetaling har fundet sted.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at privatpersonen
skal indgive en ansøgning om kompensation snarest mu-
ligt efter konstatering af, at personen mangler en udbeta-
ling. Konkrete forhold hos privatpersonen, som eksempelvis
psykisk sygdom, nedsat psykisk funktionsevne eller at per-
sonen har været udsat for trusler, vil kunne tillægges vægt i
vurderingen af, om privatpersonen har indgivet ansøgningen
snarest muligt.
Bestemmelsen indeholder en absolut frist for indgivelse af
ansøgning om kompensation, på 13 måneder efter udbetalin-
gen har fundet sted.
Indgives ansøgning om kompensation efter udløbet af fri-
sten på 13 måneder, vil privatpersonen ikke længere kunne
tildeles kompensation.
Det foreslås, at der som stk. 3 indsættes en bestemmelse,
hvorefter Digitaliseringsstyrelsens afgørelser om kompensa-
tion ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at Digitaliseringssty-
relsen vil træffe en endelig administrativ afgørelse i sager
om ansøgning om kompensation. Der vil dermed ikke kunne
klages over, hverken om der udbetales kompensation eller
størrelsen på en eventuel kompensation. Det vil være muligt
at indbringe Digitaliseringsstyrelsens afgørelse for domsto-
lene.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 29
108
Efter § 6 b, stk. 4, i lov om offentlige betalinger m.v., kan
ministeren for digitalisering fastsætte regler om statens ind-
træden i skadelidtes krav mod skadevolder, i det omfang
der udbetales kompensation til skadelidte. Det følger af
forarbejderne til bestemmelsen, at i svindelsager har en
borger fået stjålet et pengebeløb, som bl.a. kan være løn
eller en offentlig ydelse. Borgeren har på denne baggrund et
erstatningskrav mod skadevolderen og kan ved en eventuel
straffesag sideløbende rejse krav om erstatning. Hvis staten
yder erstatning til borgeren, vil borgerens tab blive dækket,
hvorfor ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om,
at staten vil kunne indtræde i skadelidtes sted, så staten
vil kunne indkræve pengene, hvis skadevolder senere hen
identificeres, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 165
som fremsat, side 10.
Det foreslås, at der som § 29 indsættes en bestemmelse,
hvorefter Digitaliseringsstyrelsen indtræder i privatperso-
nens krav mod skadevolder, i det omfang Digitaliseringssty-
relsen har udbetalt økonomisk kompensation til privatperso-
nen. Digitaliseringsstyrelsen kan undlade at forfølge krav,
der ikke er fastslået ved dom, eller hvis omkostningerne
ved at forfølge kravet må antages ikke at stå mål med det
forventede udfald ved at forfølge kravet.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at Digitaliseringssty-
relsen vil kunne indtræde i krav mod skadevolder, i stedet
for privatpersonen, der har modtaget økonomisk kompensa-
tion. Bestemmelsen medfører også, at Digitaliseringsstyrel-
sen kan undlade at forfølge krav, der ikke er fastslået ved
dom, eller hvis omkostningerne ikke forventes at stå mål
med det forventede udfald.
I sager om kompensation som følge af en uberettiget anvis-
ning eller ændring af en konto i Nemkontosystemet har en
privatperson fået stjålet et pengebeløb, som bl.a. kan være
løn eller en offentlig ydelse. Privatpersonen har på denne
baggrund et erstatningskrav mod skadevolderen og vil ved
en eventuel straffesag eller civilt søgsmål kunne rejse krav
om erstatning. Det foreslås, at i det tilfælde Digitaliserings-
styrelsen yder kompensation til privatpersonen, vil dennes
tab blive dækket, hvorfor Digitaliseringsstyrelsen efter den
foreslåede bestemmelse vil kunne indtræde i skadelidtes
sted, så Digitaliseringsstyrelsen vil kunne indkræve pengene
hos skadevolderen.
Digitaliseringsstyrelsen vil kunne undlade at forfølge krav,
der ikke er fastslået ved dom, eller hvis omkostningerne
ved at forfølge kravet må antages ikke at stå mål med det
forventede udfald ved at forfølge kravet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 30
Det fremgår af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 351 af 28.
marts 2023 om udbetaling af økonomisk kompensation ved
udsættelse for svindel med eller fejl ved anvisning eller
ændring af Nemkonto, at Digitaliseringsstyrelsen træffer af-
gørelse om tildeling af kompensation efter bekendtgørelsens
§ 1.
Det foreslås, at der som § 30 indsættes en bestemmelse,
hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler
om kompensationsordningen, herunder nærmere krav for
kompensation, regler om indgivelse af ansøgning og be-
handling af sager om kompensation.
Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren kunne fast-
sætte nye og tilpassede bestemmelser som følge af ny viden
om misbrug af Nemkontosystemet eller nærmere krav til do-
kumentation for ansøgning om kompensation. Herudover vil
der kunne fastsætte krav for Digitaliseringsstyrelsens hånd-
tering af ansøgninger om kompensation efter den foreslåede
ordning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 31
Efter § 3, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v. er mi-
nisteren for digitalisering bemyndiget til at kunne fastsætte
regler om offentlige myndigheders ret til med frigørende
virkning at foretage udbetalinger til fysiske og juridiske per-
soner omfattet af § 1, som ikke har anvist en Nemkonto. Det
følger af § 32, stk. 1, i Nemkontobekendtgørelsen, at en
måde hvorpå offentlige myndigheder kan anvise et tilgode-
havende til borgere og virksomheder, som ikke har anvist
en Nemkonto eller oprettet en specifik konto, er at overføre
beløbet til en statsejet konto oprettet af Digitaliseringssty-
relsen. Det fremgår videre af bestemmelsen, at dette sker
med frigørende virkning, hvis den udbetalende myndighed
underretter betalingsmodtageren, inden udbetalingen foreta-
ges.
Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse,
hvorefter ventekontoen er den statsejede konto, som Digita-
liseringsstyrelsen har oprettet, hvortil offentlige udbetalere
efter aftale med Digitaliseringsstyrelsen siden den 6. marts
2012 har kunnet foretage udbetalinger til betalingsmodtage-
re, der ikke har anvist en Nemkonto.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den statsejede
konto, som fremgår af § 32, stk. 1, i Nemkontobekendtgø-
relsen, fremover defineres som ventekontoen.
Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse,
hvorefter der fra og med den 1. juli 2025 ikke kan overføres
beløb fra offentlige udbetalere til ventekontoen, jf. dog § 32.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at offentlige udbe-
talere på nær Skatteforvaltningen fra den 1. juli 2025 ikke
længere vil kunne få overført en udbetaling til ventekontoen,
når en betalingsmodtager ikke har anvist en Nemkonto eller
ydelsesspecifik konto i Nemkontosystemet.
Den foreslåede afvikling af ventekontoordningen og afskaf-
felsen af den statslige ventekonto vil indebære, at offentlige
109
udbetalere, der hidtil har været tilsluttet ventekontoen, og
som ikke kan gennemføre en udbetaling via Nemkontosyste-
met, fremover – lige som alle øvrige debitorer – selv vil
være ansvarlige for at bringe skyldforholdet til ophør, jf. og-
så den foreslåede § 13 og bemærkningerne hertil. Med den
foreslåede ordning vil en offentlig udbetaler, der hidtil har
været tilsluttet ventekontoen, og som forsøger at gennemfø-
re en betaling til en betalingsmodtager, der ikke har anvist
en konto i Nemkontosystemet, eller hvor beløbet af andre
grunde ikke kan overføres til betalingsmodtagerens anviste
konto, automatisk få beløbet returneret fra Nemkontosyste-
met, således at den offentlige udbetaler selv kan forestå
udbetalingen på anden vis.
Det foreslås, at der som stk. 3 indsættes en bestemmelse,
hvoraf det fremgår, at for krav på udbetaling af pengebeløb,
der er overført til ventekontoen senest den 30. juni 2025,
indtræder forældelse af betalingsmodtagers krav tidligst den
1. juli 2028.
Med den foreslåede bestemmelse gives betalingsmodtageren
som udgangspunkt en bedre retsstilling end i dag, idet ho-
vedparten af fordringerne på ventekontoen allerede er foræl-
det eller ville være forældet tidligere end den 1. juli 2028.
Betalingsmodtageren har således en periode på mindst 3
år fra lovens ikrafttræden til at få udbetalt beløb på ven-
tekontoen ved enten at anvise en Nemkonto eller at rette
henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen med oplysninger om
en anden konto, hvortil betaling skal ske.
Betalingsmodtageren vil også kunne rette henvendelse til
den relevante offentlige udbetaler, som kan udbetale beløbet
direkte til betalingsmodtageren, hvorefter Digitaliseringssty-
relsen på anmodning fra den offentlige udbetaler kan retur-
nere beløbet til denne.
Det forventes, at stort set alle fordringer overført til vente-
kontoen, som ikke forinden udbetales til den udbetalingsbe-
rettigede, vil forælde på datoen for udløbet af den 3-årige
periode den 1. juli 2028.
Det forhold, at der tidligst indtræder forældelse af betalings-
modtagers krav den 1. juli 2028, vil ikke hindre, at der
vil kunne indtræde en senere forældelse af betalingsmodta-
gerens krav, hvis det følger af anden lovgivning.
Det foreslås, at der som stk. 4 indsættes en bestemmelse,
hvorefter krav på udbetaling af pengebeløb, der er overført
til ventekontoen senest den 30. juni 2025, ikke tilskrives
renter fra den 1. juli 2025.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at krav på udbeta-
ling af pengebeløb overført til ventekontoen senest den 30.
juni 2025, ikke tilskrives renter fra den 1. juli 2025.
Forslaget indebærer en videreførelse af den eksisterende
praksis, hvorefter Digitaliseringsstyrelsens udbetaling af be-
løb fra ventekontoen sker uden tillæg af renter. Betalings-
modtagerne vil som udgangspunkt ikke have krav på rente
af indeståendet for perioden før 1. juli 2025, idet betalings-
modtagere, som mener at have et sådant rentekrav, dog vil
kunne rette henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen herom,
hvorefter styrelsen vil skulle vurdere, om betalingsmodta-
geren undtagelsesvis har krav på rente, samt efter hvilket
regelsæt denne skal beregnes. Det forudsættes, at den of-
fentlige udbetaler, der har overført beløbet, bistår Digitalise-
ringsstyrelsen med oplysning af sagen.
Det foreslås, at der som stk. 5 indsættes en bestemmelse,
hvorefter krav på udbetaling af pengebeløb, der er overført
til ventekontoen senest den 30. juni 2025, ikke kan overdra-
ges eller gøres til genstand for retsforfølgning fra den 1. juli
2025.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det således ikke
vil være muligt for betalingsmodtageren at overdrage penge-
beløb overført til ventekontoen til tredjemand fra den 1. juli
2025, dvs. at betalingsmodtageren ikke vil kunne meddele
transport i beløbet.
Tilsvarende vil betalingsmodtagerens beløb overført til ven-
tekontoen ikke kunne gøres til genstand for retsforfølgning
fra lovens ikrafttrædelse, og der vil således ikke kunne fore-
tages udlæg heri.
Det foreslås, at der som stk. 6 indsættes en bestemmelse,
hvorefter krav på udbetaling af pengebeløb, der er overført
til ventekontoen senest den 30. juni 2025, kan, medmindre
betalingsmodtageren senest den 30. juni 2028 har gjort krav
på udbetalingen og anvist en konto til brug for udbetalingen,
indtægtsføres i staten den 1. juli 2028, jf. dog stk. 7. Digita-
liseringsstyrelsen foretager offentlig varsling i Statstidende
herom senest den 30. juni 2027.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at krav på udbe-
taling af pengebeløb overført til ventekontoen uanset for-
ældelsestidspunkt kunne indtægtsføres i staten den 1. juli
2028, medmindre de anvendes til dækning af gæld, jf. stk.
7. Ved »indtægtsføres« i den foreslåede bestemmelse for-
stås ikke, at fordringer, som fortsat måtte være retskraftige,
ophører med at eksistere, men at beløbene ikke længere fi-
gurerer på ventekontoen, således at Digitaliseringsstyrelsen
herefter, den 1. juli 2028, kan lukke ventekontosystemet for
andre end Skatteforvaltningen.
Digitaliseringsstyrelsen vil efter indtægtsføringen ikke af
egen drift vil skulle foretage undersøgelser med henblik på
at vurdere, hvorvidt indtægtsførte beløb er forældede.
Forslaget indebærer, at hvis en betalingsmodtager anviser
en Nemkonto efter den 1. juli 2028, vil dennes eventuelle
tilgodehavende ikke blive udbetalt til den anviste Nemkon-
to. Bestemmelsen indebærer derfor, at betalingsmodtagere,
der ønsker at gøre krav på beløb, der er indtægtsført, i
udgangspunktet selv vil skulle rette henvendelse til Digitali-
seringsstyrelsen herom, og Digitaliseringsstyrelsen vil i den
forbindelse med bistand fra den offentlige udbetaler skulle
vurdere, om der er indtrådt forældelse af betalingsmodta-
gerens krav mod den offentlige udbetaler. Vurderingen af
110
forældelsesspørgsmålet vil som udgangspunkt forudsætte,
at Digitaliseringsstyrelsen indhenter oplysninger fra den of-
fentlige udbetaler, og behandling af sådanne sager nødven-
diggør således en manuel sagsbehandling og kan ikke auto-
matiseres. Der er endvidere tale om oplysninger, der ikke er
til rådighed for Digitaliseringsstyrelsen i dag.
Som følge af forslaget, er det planlagt, at Digitaliseringssty-
relsen igen vil søge at varsle betalingsmodtagere med et
eller flere indestående beløb på ventekontoen med en samlet
værdi på mere end 200 kroner. Orienteringen vil sendes
individuelt og fysisk til den oplyste adresse i Skatteforvalt-
ningens Erhvervssystem, CPR- eller CVR-registeret, hvis
betalingsmodtageren er fritaget for obligatorisk tilslutning til
Digital Post.
I de tilfælde hvor betalingsmodtageren ikke reagerer på den
individuelle orientering, vil Digitaliseringsstyrelsen foretage
en offentlig varsling i Statstidende med navn på betalings-
modtagere med indestående beløb på ventekontoen senest
den 30. juni 2027, dvs. senest 12 måneder før indtægtsfø-
ringen. Betalingsmodtagere vil således forsøges orienteret
to gange, hhv. individuelt og offentligt førend at beløbet
indtægtsføres.
Det foreslås, at der som stk. 7 indsættes en bestemmelse,
hvoraf det følger, at har en betalingsmodtager, der ikke
senest den 30. juni 2028 har gjort krav på udbetaling af
pengebeløb som anført i stk. 6 og anvist en konto til brug for
udbetalingen, forfalden gæld, der omfattes af lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige, overføres beløbet til told- og
skatteforvaltningen med henblik på dækning af denne gæld
i overensstemmelse med dækningsrækkefølgen i § 7, stk. 1,
nr. 2 og 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at såfremt beta-
lingsmodtageren den 1. juli 2028 har forfalden gæld, der
omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,
overføres beløbet til restanceinddrivelsesmyndigheden med
henblik på at anvende beløbet til dækning af denne gæld
i overensstemmelse med dækningsrækkefølgen i § 7, stk.
1, nr. 2 og 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentli-
ge. Nedskrivning af betalingsmodtagerens gæld vil således
følge den almindelige dækningsrækkefølge i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige. Eventuelle overskydende
beløb kan returneres til Digitaliseringsstyrelsen forud for
indtægtsføringen.
Med den foreslåede bestemmelse gives der adgang til at
dække betalingsmodtagerens gæld med betalingsmodtage-
rens indestående beløb på ventekontoen. Uanset hvilken for-
dringstype det oprindelige beløb på ventekontoen vedrører,
vil beløbet kunne anvendes til at dække al gæld omfattet
af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Der vil ske
dækning af al betalingsmodtagerens offentlige gæld registre-
ret i restanceinddrivelsesmyndighedens systemer – herunder
både gæld registreret til inddrivelse og gæld under opkræv-
ning registreret til modregning – op til størrelsen af det ind-
tægtsførte beløb. Der vil ikke blive foretaget såkaldt »intern
modregning«, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, men alene modregning efter § 7, stk.
1, nr. 2 og 3.
Det foreslås, at der som stk. 8 indsættes en bestemmelse,
hvoraf det følger, at er et krav på pengebeløb indtægtsført
efter stk. 6, ikke forældet, vil Digitaliseringsstyrelsen efter
anmodning fra betalingsmodtageren foretage udbetaling af
pengebeløbet, medmindre pengebeløbet er anvendt til dæk-
ning af gæld efter stk. 7.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at betalingsmodta-
gere, der ønsker at gøre krav på beløb, der er indtægtsført
i staten den 1. juli 2028, i udgangspunktet selv vil skulle
rette henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen herom, og Di-
gitaliseringsstyrelsen vil i den forbindelse med bistand fra
den offentlige udbetaler skulle vurdere, om der er indtrådt
forældelse af betalingsmodtagerens krav mod den offentlige
udbetaler.
Såfremt betalingsmodtageren har fået dækket gæld i forbin-
delse med afvikling af ventekontoen den 1. juli 2028, vil
det ikke være muligt for betalingsmodtageren at få beløbet
udbetalt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 32
Efter § 3, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v. er mi-
nisteren for digitalisering bemyndiget til at kunne fastsætte
regler om offentlige myndigheders ret til med frigørende
virkning at foretage udbetalinger til fysiske og juridiske per-
soner omfattet af § 1, som ikke har anvist en Nemkonto. Det
følger af § 32, stk. 1, i Nemkontobekendtgørelsen, at en
måde hvorpå offentlige myndigheder kan anvise et tilgode-
havende til borgere og virksomheder, som ikke har anvist
en Nemkonto eller oprettet en specifik konto, er at overføre
beløbet til en statsejet konto oprettet af Digitaliseringssty-
relsen. Det fremgår videre af bestemmelsen, at dette sker
med frigørende virkning, hvis den udbetalende myndighed
underretter betalingsmodtageren, inden udbetalingen foreta-
ges.
Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse,
hvorefter told- og skatteforvaltningen fortsat kan foretage
udbetalinger til ventekontoen fra og med den 1. juli 2025.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Skatteforvalt-
ningen fra den 1. juli 2025 som den eneste offentlige udbe-
taler vil kunne fortsætte med at overføre pengebeløb til ven-
tekontoen, når en betalingsmodtager ikke har en Nemkonto
eller ydelsesspecifik konto. Skatteforvaltningens overførsel
af pengebeløb til ventekontoen fra den 1. juli 2025 vil være
reguleret af reglerne i den foreslåede § 32.
Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse,
hvorefter der for krav på pengebeløb, der er overført til ven-
tekontoen fra og med den 1. juli 2025, indtræder forældelse,
111
når der er gået 3 år efter overførslen til ventekontoen. Videre
foreslås det, at pengebeløb tilfalder staten, hvis kravet på
udbetaling er forældet.
Med bestemmelsen fastsættes forældelsesfristen for krav på
pengebeløb overført til ventekontoen af Skatteforvaltningen
fra den 1. juli 2025 som en 3-årig forældelsesfrist, der påbe-
gyndes ved overførslen af beløbet til ventekontoen. Med den
foreslåede bestemmelse vil forældelsen derfor indtræde, når
forældelsesfristen på 3 år er udløbet, dvs. 3 år og 1 dag fra
overførselsdagen.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der er tale om
en absolut forældelsesfrist på 3 år fra overførselstidspunktet,
og at forældelseslovens regler om suspension m.v. fraviges.
Digitaliseringsstyrelsen vil så vidt muligt sørge for at orien-
tere betalingsmodtageren om, at beløbet er overført til ven-
tekontoen. Det vil imidlertid kun kunne ske, hvis betalings-
modtageren enten er tilsluttet Digital Post eller er registreret
med sin aktuelle adresse i Skatteforvaltningens Erhvervssy-
stem, CPR- eller CVR-registret. I andre tilfælde modtager
betalingsmodtageren ikke meddelelse fra Digitaliseringssty-
relsen om overførslen til ventekonto. Det vil ikke have no-
gen retlig betydning, om Digitaliseringsstyrelsen foretager
orientering af betalingsmodtageren.
Det foreslås, at der som stk. 3 indsættes en bestemmelse,
hvorefter krav på udbetaling af pengebeløb, der er overført
til ventekontoen fra og med den 1. juli 2025, ikke tilskrives
renter.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at betalingsmodta-
geren ikke vil have krav på renter for krav på pengebeløb
overført til ventekontoen fra og med den 1. juli 2025. Det
foreslås således, at krav overført til ventekontoen fra og med
den 1. juli 2025 ikke vil kunne tilskrives renter, også selv
om dette måtte følge af anden lovgivning. Eventuelle renter,
som følger af EU-retten, vil dog fortsat skulle betales.
Det foreslås, at der som stk. 4 indsættes en bestemmelse,
hvorefter krav på udbetaling af pengebeløb overført til ven-
tekontoen fra og med den 1. juli 2025 ikke kan overdrages
eller gøres til genstand for retsforfølgning.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det således
ikke være muligt for betalingsmodtageren at overdrage pen-
gebeløb overført til ventekontoen til tredjemand fra lovens
ikrafttrædelse, dvs. at betalingsmodtageren ikke vil kunne
meddele transport i beløbet.
Tilsvarende kan betalingsmodtagerens beløb overført til
ventekontoen ikke gøres til genstand for retsforfølgning fra
lovens ikrafttrædelse, og der vil således ikke kunne foreta-
ges udlæg heri.
Det foreslås, at der som stk. 5 indsættes en bestemmelse,
hvorefter ministeren for digitalisering efter aftale med skat-
teministeren kan fastsætte regler om, at told- og skattefor-
valtningen fra en bestemt dato ikke længere kan foretage
udbetalinger til ventekontoen efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren for
digitalisering efter aftale med skatteministeren kan fastsætte
regler om, at Skatteforvaltningen fra en bestemt dato ikke
længere kan foretage udbetalinger til ventekontoen.
Ministeren for digitalisering vil skulle gå i dialog med skat-
teministeren og aftale det mest hensigtsmæssige tidspunkt
for den endelige afvikling af ventekontoen. Der vil skulle
tages hensyn til Skatteforvaltningens etablering af lovgiv-
ning og systemunderstøttelse til håndteringen af udbetalin-
gerne, og til en snarlig afvikling af ventekontoen, for at sikre
en ensartet retsstilling for udbetalinger i Nemkontosystemet.
Da der vil gælde en 3-årig forældelsesfrist for beløb overført
til ventekontoen, jf. det foreslåede § 32, stk. 2, vil Digita-
liseringsstyrelsen fortsat skulle administrere ventekontoord-
ningen og udbetale indestående pengebeløb overført til ven-
tekontoen, indtil de sidste pengebeløb på ventekontoen er
udbetalt eller forældet. Herefter vil Digitaliseringsstyrelsen
kunne nedlægge ventekontoordningen helt.
Afskaffelsen af muligheden for at overføre pengebeløb til
ventekontoen ved manglende mulighed for at gennemføre
en betaling via Nemkontosystemet vil indebære, at Skatte-
forvaltningen fremover – lige som alle øvrige debitorer –
selv vil være ansvarlige for at bringe skyldforholdet til
ophør, jf. også den foreslåede § 13 og bemærkningerne
hertil. Med den foreslåede ordning vil Skatteforvaltningen
automatisk få beløb returneret fra Nemkontosystemet, når
der foretages forsøg på at gennemføre en betaling til en
betalingsmodtager, der ikke har anvist en konto i Nemkon-
tosystemet, eller hvor beløbet af andre grunde ikke kan
overføres til betalingsmodtagerens anviste konto, således at
Skatteforvaltningen selv vil kunne forestå udbetalingen på
anden vis.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 33
Efter § 32, stk. 1, i Nemkontobekendtgørelsen, er en måde
hvorpå offentlige myndigheder kan anvise et tilgodehavende
til borgere og virksomheder, som ikke har anvist en Nem-
konto eller oprettet en specifik konto, at overføre beløbet
til en statsejet konto oprettet af Digitaliseringsstyrelsen. Vi-
dere fremgår det af bestemmelsen, at når beløbsmodtageren
herefter anviser en Nemkonto, overføres tilgodehavendet fra
den statsejede konto til den anviste Nemkonto.
Det foreslås, at der som § 33 indsættes en bestemmelse,
hvorefter Digitaliseringsstyrelsen udbetaler indestående krav
på pengebeløb på ventekontoen til betalingsmodtageren ved
dennes anvisning af en Nemkonto eller anden konto, hvortil
betaling skal ske.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at betalingsmodta-
112
gere, der har krav på udbetaling af pengebeløb på ventekon-
toen, vil kunne få pengebeløbet udbetalt ved at anvise Nem-
konto i Nemkontosystemet eller ved at rette henvendelse til
Digitaliseringsstyrelsen og oplyse en konto, hvortil betaling
skal ske.
Som i den gældende ordning foreslås det, at betalingsmodta-
geren automatisk vil få udbetalt pengebeløbet ved anvisning
af en Nemkonto i Nemkontosystemet. Betalingsmodtageren
vil også kunne rette henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen
med anvisning af en konto, hvortil betalingen skal ske. Her-
efter vil Digitaliseringsstyrelsens medarbejdere manuelt fo-
restå udbetalingen.
Den foreslåede ordning indebærer, at lovforslagets § 13,
stk. 3, om, at der ikke kan stilles krav om, at betalingsmod-
tageren anviser en Nemkonto eller en anden konto som be-
tingelse for at modtage et tilgodehavende, ikke vil omfatte
udbetalinger af pengebeløb fra ventekontoen.
Den foreslåede bestemmelse vedrører kun pengebeløb, der
fortsat er placeret på ventekontoen, dvs. at bestemmelsen
ikke angår pengebeløb, som er indtægtsført i staten i medfør
af det foreslåede § 31, stk. 6, anvendt til dækning af gæld i
medfør af det foreslåede § 31, stk. 7, eller forældet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 34
Efter § 32, stk. 1, i Nemkontobekendtgørelsen, overføres til-
godehavendet fra den statsejede konto til den anviste Nem-
konto, når beløbsmodtageren anviser en Nemkonto. Videre
fremgår det af § 32, stk. 2, at den udbetalende myndighed
alternativt kan vælge selv at foretage udbetalingen, efter
at have modtaget information fra Nemkontosystemet om,
at betaling ikke kan gennemføres på grund af manglende
kontooplysning.
Det foreslås, at der som § 34 indsættes en bestemmelse,
hvorefter Digitaliseringsstyrelsen efter anmodning udbetaler
indestående krav på pengebeløb på ventekontoen til den of-
fentlige udbetaler, hvis denne har udbetalt eller vil udbetale
pengebeløbet til betalingsmodtageren.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en offentlig
udbetaler således vil kunne få sit overførte pengebeløb fra
ventekontoen retur, såfremt den offentlige udbetaler selv har
eller vil forestå udbetalingen til betalingsmodtageren. Det er
en forudsætning, at den offentlige udbetaler selv fremsender
en anmodning herom til Digitaliseringsstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse vedrører kun pengebeløb, der
fortsat er placeret på ventekontoen, dvs. at bestemmelsen
ikke angår pengebeløb, som er indtægtsført i staten i medfør
af det foreslåede § 31, stk. 6, anvendt til dækning af gæld i
medfør af det foreslåede § 31, stk. 7, eller forældet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 35
Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse,
hvorefter loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Lovforslagets kapitel 8 vil få virkning for sager om økono-
misk kompensation, hvor ansøgning er indgivet efter regler-
ne i bekendtgørelse nr. 351 af 28. marts 2023 om udbetaling
af økonomisk kompensation ved udsættelse for svindel med
eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto, og hvor
afgørelse træffes fra og med den 1. juli 2025. Med andre
ord vil alle afgørelser om økonomisk kompensation som
følge af en uberettiget anvisning eller ændring af en konto
i Nemkontosystemet eller som følge af fejl ved anvisning
eller ændring af en konto i Nemkontosystemet blive truffet
efter gældende ret på afgørelsestidspunktet.
Digitaliseringsstyrelsen har igangsat en proces for anskaffel-
se af et nyt Nemkontosystem, og der forventes derfor at væ-
re en paralleldriftsperiode, hvor begge Nemkontosystemer
vil være i drift og anvendes til at gennemføre betalingsor-
drer og komplettere betalingsmeddelelser. I paralleldriftspe-
rioden vil Digitaliseringsstyrelsen være systemejer for både
det eksisterende Nemkontosystem og det nye Nemkontosy-
stem. Lovforslaget vil finde anvendelse på begge systemer.
Digitaliseringsstyrelsen vil som systemejer stå for overgan-
gen fra det eksisterende Nemkontosystem til det nye Nem-
kontosystem. Det vil således være Digitaliseringsstyrelsen,
der administrerer både de offentlige udbetaleres og de priva-
te kontoformidleres tilslutning til og anvendelse af begge
systemer, herunder overgangen fra det eksisterende til det
nye system. Digitaliseringsstyrelsen kan således bestemme,
at offentlige udbetalere for en periode vil skulle være tilslut-
tet to systemer.
Det er forventningen, at anvenderne af Nemkontosystemet
gradvist vil blive tilkoblet det nye Nemkontosystem, og
den nærmere plan for overgangen til det nye system vil
blive fastlagt af Digitaliseringsstyrelsen. Digitaliseringssty-
relsen vil i den forbindelse kunne træffe beslutning om, at
anvendere vil skulle frakobles det nye Nemkontosystem og
i stedet anvende det tidligere Nemkontosystem, hvis Digita-
liseringsstyrelsen finder dette nødvendigt.
De eksisterende Nemkonti og ydelsesspecifikke konti vil au-
tomatisk blive overført til det nye Nemkontosystem, hvilket
indebærer, at betalingsmodtagere ikke skal anvise Nemkonti
og ydelsesspecifikke konti på ny.
Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse,
hvorefter fysiske og juridiske personer, der har været private
udbetalere efter § 5 a i lov om offentlige betalinger m.v.,
og som har foretaget kontoopslag i Nemkontosystemet til og
med den 30. juni 2025, men som ikke er bosiddende eller
har registreret hjemsted i Danmark, i et andet EU-/EØS-land
eller på Færøerne og ikke er offentlige udbetalere efter § 8
113
kan uanset § 17, stk. 2, foretage kontoopslag, jf. § 17, stk. 1,
til og med den 30. juni 2026.
Overgangsreglen gælder med andre ord i en 1-årig periode
fra den 1. juli 2025 til og med den 30. juni 2026.
Med bestemmelsen sikres det, at fysiske og juridiske per-
soner, der har været private udbetalere efter § 5 a i lov om
offentlige betalinger m.v., men som ikke opfylder kravet i
lovforslagets § 17, stk. 2, om bopæl eller registreret hjem-
sted i Danmark, et andet EU-/EØS-land eller på Færøerne
med passende varsel har tid til at indrette sig på, hvordan
udbetalinger skal tilrettelægges, når deres mulighed for via
en privat kontoformidler at foretage kontoopslag i Nemkon-
tosystemet ophører den 30. juni 2026.
Bortset fra lovens § 17, stk. 2, gælder loven og regler fastsat
i medfør af loven for private udbetalere i overgangsperioden
fra og med 1. juli 2025 til og med 30. juni 2026.
Det foreslås, at der som stk. 3 indsættes en bestemmelse,
hvorefter fysiske og juridiske personer, der har været tilslut-
tet Nemkontosystemet som private betalingsformidlere til og
med den 30. juni 2025, uanset § 18, stk. 2, kan forblive
tilsluttet Nemkontosystemet som privat kontoformidler, jf. §
18, stk. 1, til og med den 30. juni 2026.
Overgangsreglen gælder med andre ord i en 1-årig periode
fra den 1. juli 2025 til og med den 30. juni 2026.
Med bestemmelsen sikres det, at fysiske og juridiske per-
soner, der har været tilsluttet Nemkontosystemet som private
betalingsformidlere, men som ikke vil kunne blive privat
kontoformidler efter § 18, stk. 2, med passende varsel kan
indstille deres forretning.
Det bemærkes, at der er operatører af finansielle digitale
infrastrukturer, der i dag er private betalingsformidlere, men
ikke er en virksomhedstype nævnt i § 18, stk. 2, som kan
forblive tilsluttet til Nemkontosystemet, jf. den foreslåede §
19 og bemærkningerne hertil.
Bortset fra lovens § 18, stk. 2, gælder loven og regler fastsat
i medfør af loven for private kontoformidlere i overgangspe-
rioden fra og med 1. juli 2025 til og med 30. juni 2026.
Det foreslås, at der som stk. 4 indsættes en bestemmelse,
hvorefter regler, der er fastsat i henhold til § 1, stk. 7 og
8, § 3, stk. 1 og 5, § 4, stk. 1, og § 5, stk. 2, i lov om
offentlige betalinger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 494 af 4.
maj 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses
af regler udstedt i medfør af denne lov. Det samme gælder
regler fastsat i medfør af § 12, stk. 6, i lov om offentlige
betalinger m.v. i det omfang reglerne undtager institutioner,
foreninger og fonde m.v. fra bestemmelserne i §§ 1- 2 a, § 3,
stk. 1 og 5, § 4-5 c, 6 a og 6 b i lov om offentlige betalinger
m.v.
Lovforslaget medfører, at §§ 1-2 a, § 3, stk. 1 og 5, § 4-5 c,
6 a og 6 b i lov om offentlige betalinger m.v. ophæves med
lovforslagets § 36. Regler udstedt i medfør af de nævnte be-
stemmelser ophæves ligeledes, medmindre andet fastsættes.
Formålet med 1. pkt. er således, at bekendtgørelse 647 af 13.
april 2021 om Nemkontoordningen forbliver i kraft, indtil
den ophæves eller afløses af nye regler. Det er hensigten,
at der udstedes en eller flere nye bekendtgørelser, som skal
erstatte bekendtgørelse om Nemkontoordningen, og at disse
kan træde i kraft samtidig med loven.
Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at videreføre regler
udstedt i medfør af §§ 5 c, 6 a og 6 b, i lov om offentlige
betalinger m.v. Bekendtgørelse nr. 351 af 28. marts 2023 om
udbetaling af økonomisk kompensation ved udsættelse for
svindel med eller fejl ved anvisning eller ændring af Nem-
konto ophæves derfor med loven. Bekendtgørelsen erstattes
af reglerne i lovforslagets kapitel 8, dvs. §§ 26-29.
Formålet med 2. pkt., er at videreføre regler fra bekendtgø-
relser, der bl.a. er udstedt i medfør af § 12, stk. 6, i lov
om offentlige betalinger m.v., og som undtager en række
institutioner, foreninger og fonde m.v. fra lovens §§ 1-7, for
så vidt angår tilslutning til Nemkontosystemet.
Til § 36
Til nr. 1
Den gældende § 1 i lov om offentlige betalinger m.v. inde-
holder regler om hvilke fysiske og juridiske personer, der
skal anvise en Nemkonto, hvortil offentlige myndigheder
med frigørende virkning kan foretage udbetaling af penge-
beløb, og at dette skal ske senest i forbindelse med den
første udbetaling fra en offentlig myndighed. Dog skal der
ikke udbetales til Nemkonto, hvis en fysisk eller juridisk
person har anvist en anden konto, hvortil en udbetaling skal
ske. Bestemmelsen indeholder desuden bemyndigelser til, at
ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om anvis-
ningspligt.
§ 2 i lov om offentlige betalinger m.v. indeholder regler om,
hvortil anvisning af en Nemkonto skal ske, om at Nemkonto
kan ændres, og hvornår ændringer har virkning fra samt
om sletning af Nemkonti ved død eller ved virksomheders
ophør.
Efter § 2 a i lov om offentlige betalinger m.v. anses beta-
linger til konti i udlandet for foretaget rettidigt af det of-
fentlige, uanset at de er modtageren i hænde på et senere
tidspunkt end tilsvarende indenlandske betalinger.
Det foreslås, at §§ 1-2 a ophæves.
Det foreslåede er en konsekvens af, at regulering af forhold
vedrørende Nemkonto udskilles fra lov om offentlige beta-
linger m.v. ved nærværende lovforslag.
Reglerne § 1 i lov om offentlige betalinger m.v. videreføres
med præciseringer og justeringer i lovforslagets §§ 2, 3, 5
og § 13, stk. 1.
114
Reglerne i § 2 i lov om offentlige betalinger m.v. erstattes
delvist af lovforslagets § 6 om, hvornår ændringer og slet-
ning af Nemkonti har virkning fra og af lovforslagets § 7,
stk. 1, hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte
regler om betalingsmodtageres anvisning, ændring eller slet-
ning af Nemkonto. Reglen i § 2, stk. 3, om sletning af Nem-
konti ved død eller ved virksomheders ophør videreføres
ikke, men det foreslås i lovforslagets § 7, stk. 2, at ministe-
ren for digitalisering kan fastsætte regler om, hvornår en
Nemkonto eller ydelsesspecifik konto kan slettes af Digitali-
seringsstyrelsen i Nemkontosystemet. Desuden forslås det i
§ 24, stk. 4, at ministeren for digitalisering fastsætter regler
om behandlingen af oplysninger i Nemkontosystemet. Der
vil i medfør af denne bemyndigelse kunne fastsættes regler
om, at oplysningen om en anvist konto i Nemkontosyste-
met endeligt slettes, efter kontoen er registeret som slettet
i Nemkontosystemet i forbindelse med en privatpersons
død, ved en juridisk enheds ophør, eller såfremt en fysisk
person ophører med at være arbejdsgiver eller selvstændig
erhvervsdrivende. Pligten til at foretage sletning vil i alle
tilfælde påhvile Digitaliseringsstyrelsen som dataansvarlig.
Bestemmelsen i § 2 a i lov om offentlige betalinger m.v.
videreføres med tilpasninger i lovforslagets § 15, stk. 1,
om hvornår betalinger til konti i udlandet anses for at være
foretaget rettidigt.
Med lovforslaget foreslås indholdet af bestemmelserne i
§§ 1-2 a videreført i de anførte bestemmelser i lovforsla-
get. Dermed forventes ophævelsen af bestemmelserne ikke
at få nogen virkning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.3 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger og bemærkningerne til de foreslåede
§§ 2, 3 og 5-7, § 13, stk. 1, og § 15, stk. 1.
Til nr. 2
Ministeren for digitalisering er i § 3, stk. 1, i lov om offent-
lige betalinger m.v. bemyndiget til at fastsætte regler om
offentlige myndigheders ret til med frigørende virkning at
foretage udbetalinger til fysiske og juridiske personer, som
ikke har anvist en Nemkonto, mens ministeren for digitalise-
ring efter § 3, stk. 5, et bemyndiget til at fastsætte regler om
adgang til at anvise flere Nemkonti.
Det foreslås, at § 3, stk. 1 og 5, ophæves.
Det foreslåede er en konsekvens af, at regulering af forhold
vedrørende Nemkonto udskilles fra lov om offentlige beta-
linger m.v. ved nærværende lovforslag.
Der foreslås ikke tilsvarende bemyndigelsesbestemmelser i
lovforslaget.
Det er med hjemmel i § 3, stk. 1, i lov om offentlige betalin-
ger m.v. fastsat i Nemkontobekendtgørelsens § 31, at hvis
en borger eller virksomhed ikke i forbindelse med en udbe-
taling fra en offentlig myndighed har anvist en Nemkonto
eller fået oprettet en specifik konto, skal den offentlige
myndighed sikre, at borgeren eller virksomheden får anvist
sit tilgodehavende på anden måde. Risikoen for forsinket
betaling som følge af tilsidesættelse af anvisningspligten
bæres af borgeren eller virksomheden. Lovforslagets § 13,
stk. 3, og § 14 viderefører med tilpasninger disse regler fra
Nemkontobekendtgørelsen.
Det følger af den gældende § 32, stk. 1, i Nemkontobekendt-
gørelsen, at en måde, hvorpå offentlige myndigheder kan
anvise et tilgodehavende til borgere og virksomheder, som
ikke har anvist en Nemkonto eller oprettet en specifik konto,
er at overføre beløbet til en statsejet konto oprettet af Digi-
taliseringsstyrelsen. Det fremgår videre af bestemmelsen, at
dette sker med frigørende virkning, hvis den udbetalende
myndighed underretter betalingsmodtageren, inden udbeta-
lingen foretages. Med lovforslagets §§ 31-34 foreslås det at
afvikle denne ordning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i lovforslagets almindelige
bemærkninger og bemærkningerne til §§ 31-34.
Bemyndigelsen i § 3, stk. 5, i lov om offentlige betalin-
ger m.v. har været udnyttet til at fastsætte regler om, at
en virksomhed identificeret ved et CVR-nummer kan anvi-
se selvstændige Nemkonti til underliggende P-numre eller
SE-numre i Nemkontobekendtgørelsens § 20, stk. 2. Desu-
den har bemyndigelsen været anvendt til at fastsætte regler
om specifikke konti i Nemkontobekendtgørelsens §§ 24 og
27. Lovforslagets § 3, stk. 4, og §§ 4 og 12 indeholder regler
om hhv. anvisning af Nemkonti til juridiske enheders under-
liggende P- og SE-numre og om ydelsesspecifikke konti,
som vil erstatte disse regler i Nemkontobekendtgørelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.2 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger og bemærkningerne til de foreslåede
§§ 3, 4 og 11.
Til nr. 3
Det foreslås i § 3, stk. 3, der bliver stk. 2, at »stk. 2«, ændres
til »stk. 1«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge
af lovforslagets § 36, nr. 2.
Til nr. 4
Det foreslås i § 3, stk. 4, 1. og 2. pkt., at »stk. 2 og 3«
ændres til »stk. 1 og 2«.
De foreslåede ændringer er konsekvensrettelser som følge af
forslagets § 36, nr. 2.
Til nr. 5
Efter § 4 i lov om offentlige betalinger m.v. er ministeren
for digitalisering bemyndiget til at fastsætte regler om eta-
blering af et register, der indeholder oplysninger om Nem-
konti, og til at indhente oplysninger om pengeinstitutkonti
tilhørende fysiske og juridiske personer fra andre offentlige
myndigheder og lønservicebureauer.
115
Efter § 4 a i lov om offentlige betalinger m.v. videregives
oplysninger om udbetalinger fra offentlige myndigheder fra
Nemkontosystemet til inddrivelsessystemer administreret af
told- og skatteforvaltningen med henblik på modregning i
gæld til det offentlige. Hvis told- og skatteforvaltningen
anmoder om, at udbetalingen overføres til told- og skattefor-
valtningen med henblik på modregning, finder udbetaling til
betalingsmodtagerens Nemkonto ikke sted. Ved overførsel
af en udbetaling til told- og skatteforvaltningen anses beta-
ling at være foretaget med frigørende virkning for den ud-
betalende myndighed, og ved told- og skatteforvaltningens
udbetaling af overskydende beløb efter gennemført modreg-
ning anses told- og skatteforvaltningen som udbetalende
myndighed.
Ifølge § 5 i lov om offentlige betalinger m.v. udpeger
ministeren for digitalisering en systemansvarlig, som har
til opgave at varetage administrationen af kontooplysninger-
ne. Ministeren kan fastsætte regler for den systemansvarli-
ges virksomhed, herunder om tilsyn med den systemansvar-
liges virksomhed og klageadgang.
Efter § 5 a i lov om offentlige betalinger m.v. kan private
udbetalere mod betaling og på nærmere fastsatte vilkår an-
vende Nemkontoregistret og Nemkontosystemet til formid-
ling af udbetalinger til betalingsmodtagerens Nemkonto. Be-
talingsmodtageren kan til enhver tid meddele en privat ud-
betaler, at udbetalinger ikke ønskes indsat på modtagerens
Nemkonto. En privat udbetaler må til brug for formidling af
udbetalinger anvende betalingsmodtagerens personnummer,
hvis den private udbetaler efter anden lovgivning har adgang
til at behandle personnumre, eller hvis betalingsmodtageren
har givet samtykke til anvendelsen af vedkommendes per-
sonnummer.
Efter § 5 b i lov om offentlige betalinger m.v. kan ministeren
for digitalisering stille Nemkontosystemet til rådighed for
grønlandske myndigheder.
Efter § 5 c i lov om offentlige betalinger m.v. er ministeren
for digitalisering bemyndiget til at fastsætte regler om, at
private udbetalere skal betale et gebyr, som skal dække den
del af udgifterne til kompensationsordningen efter § 6 a,
som hidrører fra svindel med eller fejl i forbindelse med
private udbetalinger.
Det foreslås, at §§ 4-5 c ophæves.
Det foreslåede er en konsekvens af, at regulering af forhold
vedrørende Nemkontoordningen udskilles fra lov om offent-
lige betalinger m.v. ved nærværende lovforslag.
Bestemmelsen i § 4 i lov om offentlige betalinger m.v. om
etablering af Nemkontoregistret og om indhentelse af oplys-
ninger om pengeinstitutkonti tilhørende fysiske og juridiske
personer fra andre myndigheder og lønservicebureauer vide-
reføres med tilpasninger i lovforslagets § 21, stk. 2 og 3. Det
foreslås således i § 21, stk. 2, at Digitaliseringsstyrelsen
skal sikre udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af
Nemkontosystemet, mens det i § 21, stk. 3, foreslås, at Digi-
taliseringsstyrelsen kan udpege offentlige myndigheder eller
juridiske enheder til på vegne af Digitaliseringsstyrelsen at
varetage opgaver i medfør af stk. 2. Lovforslaget viderefører
ikke bemyndigelsen til, at ministeren for digitalisering kan
indhente kontooplysninger fra andre offentlige myndigheder
og lønservicebureauer. Indhentning af kontooplysninger sker
i dag ved, at betalingsmodtagere selv anviser hvilken kon-
to, der skal være deres Nemkonto, jf. reglerne i § 23 i
Nemkontobekendtgørelsen. Lovforslagets § 7, stk. 1 bemyn-
diger ministeren for digitalisering til at fastsætte regler om
betalingsmodtageres anvisning, ændring eller sletning af en
konto som Nemkonto.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og 2.8 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger og bemærkningerne til de foreslåede §
7, stk. 1, og § 21.
Bestemmelsen om modregning i § 4 a i lov om offentlige
betalinger m.v. videreføres med justeringer i lovforslagets
§§ 16 og 25, og regler der kan fastsættes i medfør af det
foreslåede § 24, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 og 2.10 i lovforslagets
almindelige bemærkninger og bemærkningerne til de fore-
slåede § 16, § 24, stk. 4, og § 25.
Bestemmelsen om udpegning af en systemansvarlig i § 5 i
lov om offentlige betalinger m.v. erstattes af lovforslagets
§ 21, stk. 2 og 3, hvorefter Digitaliseringsstyrelsen udpeges
til at være systemejer af Nemkontosystemet og kan udpege
andre offentlige myndigheder eller juridiske enheder til på
vegne af Digitaliseringsstyrelsen at varetage opgaver med
udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkon-
tosystemet. Hvis Digitaliseringsstyrelsen udpeger en leve-
randør, vil der i aftalen kunne fastsættes regler for leveran-
dørens opgavevaretagelse, herunder f.eks. krav til standarder
for opgavevaretagelsen eller regler om den udpegede offent-
lige myndighed eller private virksomheds anvendelse af un-
derleverandører.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige
bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 21.
Bestemmelserne om private udbetalere i § 5 a i lov om
offentlige betalinger m.v. videreføres med justeringer i lov-
forslagets § 17.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 17.
Bemyndigelsen i § 5 b i lov om offentlige betalinger m.v.,
om at ministeren for digitalisering kan stille Nemkontosy-
stemet til rådighed for grønlandske myndigheder, viderefø-
res i lovforslagets § 22.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige
bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 22.
Bemyndigelsen i § 5 c i lov om offentlige betalinger m.v.,
til at ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om,
116
at private udbetalere skal betale et gebyr, som skal dække
den del af udgifterne til kompensationsordningen, er ikke
blevet udnyttet. Reglen videreføres ikke som en selvstæn-
dig regel om fastsættelse af gebyr for kompensationsordnin-
gen. Lovforslagets § 18, stk. 3, bemyndiger ministeren for
digitalisering til bl.a. at fastsætte regler om gebyr for private
kontoformidleres anvendelse af og tilslutning til Nemkonto-
systemet. Gebyret vil blive fastsat omkostningsbegrundet
og skal sikre dækning af samtlige omkostninger forbundet
med private kontoformidleres tilslutning til og anvendelse af
Nemkontosystemet, herunder omkostninger til kompensati-
onsordningen. Private kontoformidlere vil selv være ansvar-
lige for at opkræve omkostninger forbundet med kontoop-
slag i Nemkontosystemet hos de private udbetalere, som de
foretager kontoopslag for.
Til nr. 6
Det foreslås i § 6, at »§ 3, stk. 2« ændres til »§ 3, stk. 1«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge
af lovforslagets § 36, nr. 2.
Til nr. 7
Efter § 6 a i lov om offentlige betalinger m.v. kan ministeren
for digitalisering fastsætte regler om økonomisk kompensa-
tion til fysiske personer omfattet af § 1, stk. 1, der ikke har
modtaget retmæssig udbetaling som følge af svindel eller
fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto. Desuden kan
ministeren for digitalisering fastsætte regler om kompensa-
tion til fysiske personer, hvor forholdet er begået før den
1. august 2022, som er det tidspunkt, hvor reglerne om
kompensationsordningen trådte i kraft. Videre fremgår det af
bestemmelsen, at ministeren for digitalisering kan fastsætte
regler om, at der ikke kan udbetales kompensation til fysiske
personer, som har handlet uagtsomt eller forsætligt, er fuldt
kompenseret eller efterfølgende har modtaget beløbet på
anden vis. Det er en betingelse for udbetaling af kompensa-
tion, at forholdet er politianmeldt i umiddelbar forlængelse
af kendskab til det kriminelle forhold.
Ifølge bemyndigelsesbestemmelsen i § 6 b i lov om offentli-
ge betalinger m.v. kan ministeren for digitalisering fastsætte
regler om indgivelse af anmodning om kompensation, her-
under om frister, om at ansøgning skal indgives digitalt, om
hvilken myndighed der skal forestå sagsbehandlingen, og
om at afgørelser i sager om kompensation ikke kan påklages
til anden administrativ myndighed.
Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelserne i §§ 6 a og
6 b er der fastsat regler om kompensationsordningen i be-
kendtgørelse nr. 351 af 28. marts 2023 om udbetaling af
økonomisk kompensation ved udsættelse for svindel med
eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto.
Det foreslås, at §§ 6 a og 6 b ophæves. Da hjemlerne
til at udstede bekendtgørelse om udbetaling af økonomisk
kompensation ved udsættelse for svindel med eller fejl ved
anvisning eller ændring af Nemkonto ophæves, medfører
det, at bekendtgørelsen også ophæves.
Det foreslåede er en konsekvens af, at regulering af forhold
vedrørende Nemkontoordningen udskilles fra lov om offent-
lige betalinger m.v. ved nærværende lovforslag.
Lovforslagets kapitel 8, §§ 26-30, viderefører indholdet af
§§ 6 a og 6 b i lov om offentlige betalinger m.v. og bekendt-
gørelse om udbetaling af økonomisk kompensation ved ud-
sættelse for svindel med eller fejl ved anvisning eller æn-
dring af Nemkonto. Lovforslagets kapitel 8 vil få virkning
for sager om økonomisk kompensation, hvor ansøgning er
indgivet efter reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af
økonomisk kompensation ved udsættelse for svindel med
eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto, og hvor
afgørelse træffes fra og med den 1. juli 2025. Med andre
ord vil alle afgørelser om økonomisk kompensation som
følge af en uberettiget anvisning eller ændring af en konto
i Nemkontosystemet eller som følge af fejl ved anvisning
eller ændring af en konto i Nemkontosystemet blive truffet
efter gældende ret på afgørelsestidspunktet.
Bemyndigelsen i § 6 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger
m.v. til at ministeren for digitalisering kan fastsætte regler
om kompensation til fysiske personer, hvor forholdet er be-
gået før den 1. august 2022, som er det tidspunkt, hvor reg-
lerne om kompensationsordningen trådte i kraft, videreføres
ikke. Dette skyldes, at den bagudrettede kompensationsord-
ning er afsluttet. Ansøgning om kompensation for udbetalin-
ger, der fandt sted i perioden 1. august 2012 til 31. december
2021, skulle således være indgivet senest den 31. januar
2023, jf. § 4, stk. 2, i den tidligere bekendtgørelse nr. 1131
af 6. juli 2022 om udbetaling af økonomisk kompensation
ved udsættelse for svindel med eller fejl ved anvisning eller
ændring af Nemkonto. Alle ansøgninger fra denne periode
er færdigbehandlet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets §§
26-30.
Til nr. 8
Det forslås i § 12, stk. 1, 3 og 6, at »§§ 1-5 og 6-8« ændres
til »§§ 3 og 6-8«.
De foreslåede ændringer er konsekvensrettelser som følge af
lovforslagets § 36, nr. 1 og 5.
Til nr. 9
Det foreslås i § 12, stk. 2 og 5, at »§§ 1-5 og 6-7« ændres til
»§§ 3, 6 og 7«.
De foreslåede ændringer er konsekvensrettelser som følge af
lovforslagets § 36, nr. 1 og 5.
Til § 37
Til nr. 1
117
Ifølge § 8 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige skal udbetalinger fra det offentlige, der er
overført til restanceinddrivelsesmyndigheden i henhold til §
4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v. med henblik
på modregning med fordringer under opkrævning eller ind-
drivelse, forrentes med en årlig rente.
Det foreslås i § 8 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, at ændre »der er overført til restan-
ceinddrivelsesmyndigheden i henhold til § 4 a, stk. 2, i lov
om offentlige betalinger m.v.« til »der er sket til restanceind-
drivelsesmyndigheden«, og at der efter »eller inddrivelse«
indsættes »eller med henblik på udbetaling til rettighedsha-
vere, der har rettigheder i krav på udbetalinger fra told- og
skatteforvaltningen«.
Med de foreslåede ændringer af bestemmelsen vil henvis-
ningen til § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v.
udgå, og det vil blive tilføjet til bestemmelsen, at forrentnin-
gen også gælder for beløb, der overføres med henblik på
udbetaling til rettighedshavere, der har rettigheder i krav på
udbetalinger fra Skatteforvaltningen.
I lovforslagets § 36, nr. 5, foreslås det, at § 4 a i lov om
offentlige betalinger m.v. ophæves. Ændringen hvorefter
henvisningen til § 4 a i lov om offentlige betalinger m.v.
udgår af § 8 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige er således en konsekvensændring.
Tilføjelsen til § 8 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige indebærer, at bestemmelsen ud-
vides, således at forrentningen også vil gælde for beløb,
der udbetales af Skatteforvaltningen og overføres fra Nem-
kontosystemet til inddrivelsessystemer, der administreres af
Skatteforvaltningen, med henblik på udbetaling til tredje-
mand (rettighedshaver) i tilfælde, hvor restanceinddrivelses-
myndigheden har noteret en transport til den pågældende
tredjemand eller modtaget underretning om den pågældende
tredjemands udlæg i krav på udbetalinger fra Skatteforvalt-
ningen.
Der henvises til den foreslåede § 16 og bemærkningerne
hertil.
Til nr. 2
Ifølge § 8 b, stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige, kan skyldneren ikke påberåbe sig ret til modregning
for udbetalingsbeløb, der er overført til restanceinddrivelses-
myndigheden i henhold til § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige
betalinger.
Det foreslås i § 8 b, stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, at ændre »i henhold til § 4 a, stk. 2, i lov om
offentlige betalinger m.v.« til »som nævnt i stk. 1«.
Der er tale om en konsekvensændring, som følger af ændrin-
gen i lovforslaget § 37, nr. 1, og § 36, nr. 5, hvorefter
modregningsbestemmelsen i § 4 a i lov om offentlige beta-
linger m.v. ophæves og videreføres i en revideret form i den
foreslåede § 16.
Ved at lade henvisningen til anden lovgivning udgå bliver
bestemmelsen mere enkel.
Til § 38
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da færøske og
grønlandske offentlige myndigheders udbetalinger er selv-
styreanliggender.
Nemkontosystemet blev stillet til rådighed for grønlandske
myndigheder i 2023 i medfør af § 5 b i lov om offentlige
betalinger m.v.
Ministeren for digitalisering kan efter den foreslåede § 22
fortsat stille Nemkontosystemet til rådighed for grønlandske
myndigheder.
Det bemærkes, at den foreslåede § 22 ikke ændrer på lovens
foreslåede territoriale anvendelsesområde, og at de materiel-
le regler om offentlige betalinger udfærdiges af Grønlands
Selvstyre.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger og bemærkningerne til den foreslåede §
22.
118
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 36. I lov om offentlige betalinger m.v., jf. lov-
bekendtgørelse nr. 494 af 4. maj 2023, foretages
følgende ændringer:
§ 1. Personer over 18 år, som i henhold til
lov om Det Centrale Personregister er tildelt et
personnummer, og som ikke er registreret som
udrejst af Danmark, skal anvise en konto i et
pengeinstitut (en »Nemkonto«), hvortil offentli-
ge myndigheder med frigørende virkning kan
foretage udbetaling af pengebeløb. Det samme
gælder personer under 18 år, der i henhold til
lov om Det Centrale Personregister er tildelt et
personnummer, og som modtager betalinger fra
offentlige myndigheder.
1. §§ 1-2 a ophæves.
Stk. 2. Juridiske personer, som er tildelt et CVR-
nummer efter lov om Det Centrale Virksomheds-
register, skal anvise en konto i et pengeinsti-
tut, hvortil offentlige myndigheder med frigøren-
de virkning kan foretage udbetaling af pengebe-
løb. Dette gælder også for en fysisk person, der
som arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdri-
vende tildeles et CVR-nummer, og for virksom-
heder registreret som erhvervsdrivende hos told-
og skatteforvaltningen.
Stk. 3. Juridiske personer, som ikke er tildelt et
centralt virksomhedsregistreringsnummer (CVR-
nummer) efter lov om Det Centrale Virksom-
hedsregister, skal for at kunne modtage betalin-
ger fra en offentlig myndighed
1) være optaget i Det Centrale Virksomhedsregi-
ster efter reglerne om frivillig registrering og
2) anvise en Nemkonto efter reglerne i stk. 2.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 finder ikke an-
vendelse for juridiske personer, som ikke opfyl-
der betingelserne for frivillig registrering i Det
Centrale Virksomhedsregister efter lov om Det
Centrale Virksomhedsregister eller bestemmelser
fastsat i henhold til loven.
119
Stk. 5. Udbetaling til Nemkontoen finder ikke
sted, såfremt en fysisk eller juridisk person har
anvist en anden konto, hvortil en udbetaling skal
ske.
Stk. 6. Anvisningen af en konto efter stk. 1 eller
2 skal ske senest i forbindelse med den første
udbetaling fra en offentlig myndighed.
Stk. 7. Ministeren for digitalisering kan fastsætte
regler om, at der i forbindelse med registrering
eller ændring af en registrering i Det Centrale
Personregister, i Det Centrale Virksomhedsregi-
ster eller i told- og skatteforvaltningens register
over erhvervsdrivende skal ske meddelelse om
en anvist Nemkonto.
Stk. 8. Ministeren for digitalisering kan fastsætte
regler om, at andre former for registrering end de
i stk. 1-3 nævnte indebærer anvisningspligt. Mi-
nisteren kan endvidere bestemme, at andre end
de i stk. 1-3 nævnte fysiske og juridiske personer
er omfattet af anvisningspligten.
§ 2. Anvisning af en konto efter § 1 sker til den
systemansvarlige, som ministeren for digitalise-
ring har udpeget efter § 5.
Stk. 2. Fysiske og juridiske personer omfattet af
§ 1, som allerede har anvist en Nemkonto, er
til enhver tid berettiget til at anvise en ny Nem-
konto. De oplyste ændringer har retsvirkning se-
nest fra den femte bankdag efter anmeldelsestids-
punktet.
Stk. 3. Ved død, ved juridiske personers ophør,
eller såfremt en fysisk person ophører med at
være arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdri-
vende, slettes oplysningen om kontoen i registret,
som er etableret efter § 4.
§ 2 a. Betalinger til pengeinstitutkonti i udlandet
anses for foretaget rettidigt af det offentlige, uan-
set at de er modtageren i hænde på et senere tids-
punkt end tilsvarende indenlandske betalinger,
hvis
1) de ekspederes samme dag som tilsvarende be-
talinger til indenlandske konti og
2) de tilsvarende indenlandske betalinger er mod-
tageren i hænde rettidigt.
120
§ 3. Ministeren for digitalisering fastsætter regler
om offentlige myndigheders ret til med frigøren-
de virkning at foretage udbetalinger til fysiske og
juridiske personer omfattet af § 1, som ikke har
anvist en Nemkonto.
2. § 3, stk. 1 og 5, ophæves.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.
Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte regler om,
at der kan etableres en fælles administration for
flere offentlige myndigheder inden for et nærme-
re bestemt geografisk område, som kan foretage
kontante ind- og udbetalinger.
Stk. 3. Finansministeren kan fastsætte regler om,
at visse praktiske foranstaltninger i forbindelse
med udstedelse af erklæringer fra offentlige myn-
digheder, godkendelser, legitimationspapirer, ud-
levering af effekter m.v. tillige skal varetages af
den i stk. 2 nævnte administration.
3. I § 3, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »stk. 2«
til: »stk. 1«.
Stk. 4. Forud for udstedelse af regler i medfør
af stk. 2 og 3 skal ministeren føre forhandlinger
med berørte offentlige myndigheder, herunder
kommuner og regioner, i det pågældende geogra-
fiske område. Finansministeren kan bestemme,
hvilken myndighed der inden for et nærmere
bestemt geografisk område skal forestå admini-
strationen af reglerne udstedt i medfør af stk.
2 og 3. Ministeren kan bestemme, at opgaven
overlades til private. Ministeren fastsætter regler
for tilsyn og kontrol med den, der efter 3. pkt.
har fået overladt opgaven. Ministeren fastsætter
en regnskabsinstruks samt revisionsbestemmelser
for den, som efter 2. eller 3. pkt. har fået overladt
opgaven.
4. I § 3, stk. 4, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 3, 1.
og 2. pkt., ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 1 og 2«.
Stk. 5. Ministeren for digitalisering kan fastsætte
regler om adgangen til at anvise flere Nemkonti.
§ 4. Ministeren for digitalisering fastsætter regler
om etablering af et register, der indeholder oplys-
ninger om konti anvist efter §§ 1 og 2.
5. §§ 4-5 c ophæves.
Stk. 2. I forbindelse med etableringen af registret
efter stk. 1 bemyndiges ministeren for digitali-
sering til at indhente oplysninger om pengeinsti-
tutkonti tilhørende fysiske og juridiske person-
er. Oplysningerne kan indhentes fra andre offent-
lige myndigheder og lønservicebureauer.
§ 4 a. Med henblik på modregning i gæld til
det offentlige kan oplysninger i det register, der
er nævnt i § 4, stk. 1, om udbetalinger fra offent-
121
lige myndigheder videregives til et inddrivelses-
system administreret af told- og skatteforvaltnin-
gen.
Stk. 2. Udbetaling til betalingsmodtagerens Nem-
konto eller til en anden konto finder ikke sted,
hvis told- og skatteforvaltningen har anmodet om
overførsel af udbetalingen med henblik på hel
eller delvis modregning i udbetalingsbeløbet.
Stk. 3. Ved overførsel af en udbetaling til told- og
skatteforvaltningen efter stk. 2 anses betaling at
være foretaget med frigørende virkning for den
udbetalende myndighed.
Stk. 4. Ved told- og skatteforvaltningens udbe-
taling af overskydende beløb efter gennemført
modregning anses told- og skatteforvaltningen
som udbetalende myndighed.
§ 5. Ministeren for digitalisering udpeger en sy-
stemansvarlig, som har til opgave at varetage
administrationen af kontooplysningerne. Som sy-
stemansvarlig kan udpeges en offentlig myndig-
hed eller en privat virksomhed eller lignende.
Stk. 2. Ministeren for digitalisering fastsætter
nærmere regler for den systemansvarliges virk-
somhed, herunder om tilsyn med den systeman-
svarliges virksomhed og klageadgang.
§ 5 a. Private udbetalere kan mod betaling og
på nærmere fastsatte vilkår anvende det efter § 4
etablerede kontoregister og i medfør heraf udvik-
lede Nemkontosystem til formidling af udbetalin-
ger til betalingsmodtagerens Nemkonto.
Stk. 2. Ved private udbetalere forstås i denne
lov fysiske og juridiske personer, der foretager
udbetalinger, og ikke er omfattet af § 12 eller er
offentlige myndigheder.
Stk. 3. Betalingsmodtageren kan til enhver tid
meddele en privat udbetaler, at udbetalinger ikke
ønskes indsat på modtagerens Nemkonto.
Stk. 4. En privat udbetaler må til brug for for-
midling af udbetalinger anvende betalingsmodta-
gerens personnummer, hvis den private udbetaler
efter anden lovgivning har adgang til at behandle
personnumre, eller hvis betalingsmodtageren har
givet samtykke til anvendelsen af vedkommen-
des personnummer.
122
Stk. 5. Ministeren for digitalisering fastsætter
nærmere vilkår for formidling af udbetalinger ef-
ter stk. 1.
§ 5 b. Ministeren for digitalisering kan stille
Nemkontosystemet til rådighed for grønlandske
myndigheder.
§ 5 c. Ministeren for digitalisering kan fastsætte
regler om, at private udbetalere skal betale et
gebyr ved anvendelse af det efter § 4 etablerede
kontoregister og det i medfør heraf udviklede
Nemkontosystem, og fastsætte regler for vilkår
for gebyret, herunder gebyrets størrelse og æn-
dring af tilslutningsvilkårene for de private udbe-
talere. Gebyret skal dække den del af udgifterne
til kompensationsordningen efter § 6 a, som hid-
rører fra svindel med eller fejl i forbindelse med
private udbetalinger.
Stk. 2. Gebyret fastsat efter stk. 1 kan ikke over-
stige 0,04 kroner pr. kobling mellem personnum-
mer og kontonummer i Nemkontosystemet.
§ 6. Finansministeren kan udbetale kompensation
til fysiske og juridiske personer til hel eller delvis
dækning af merudgifter, som er en følge af regler
fastsat i medfør af § 3, stk. 2, eller regler fastsat i
medfør af § 7, stk. 2.
6. I § 6 ændres »§ 3, stk. 2« til: »§ 3, stk. 1«.
§ 6 a. Ministeren for digitalisering kan fastsætte
regler om økonomisk kompensation til fysiske
personer omfattet af § 1, stk. 1, der ikke har mod-
taget retmæssig udbetaling som følge af svindel
eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkon-
to.
7. §§ 6 a og 6 b ophæves.
Stk. 2. Ministeren for digitalisering kan fastsætte
regler om kompensation til fysiske personer efter
stk. 1, hvor forholdet er begået før den 1. august
2022.
Stk. 3. Ministeren for digitalisering kan fastsætte
regler om, at der ikke kan udbetales kompensa-
tion efter stk. 1 til fysiske personer, som har
handlet uagtsomt eller forsætligt, er fuldt kom-
penseret eller efterfølgende har modtaget beløbet
på anden vis.
Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af
kompensation efter stk. 1, at forholdet er politi-
123
anmeldt i umiddelbar forlængelse af kendskab til
det kriminelle forhold.
§ 6 b. Ministeren for digitalisering kan fastsætte
regler om, at en anmodning om kompensation
efter § 6 a skal indgives inden for en nærmere
fastsat frist, herunder at dette skal ske digitalt.
Stk. 2. Ministeren for digitalisering kan fastsætte
regler om, hvilken myndighed der skal forestå
sagsbehandlingen.
Stk. 3. Ministeren for digitalisering kan fastsætte
regler om, at afgørelse i sager om kompensation
ikke kan påklages til anden administrativ myn-
dighed.
Stk. 4. Ministeren for digitalisering kan fastsætte
regler om statens indtræden i skadelidtes krav
mod skadevolder, i det omfang der udbetales
kompensation til skadelidte.
§ 12. §§ 1-5 og 6-8 omfatter selvejende institu-
tioner m.v., hvis driftsbudget er optaget på bevil-
lingslov.
8. I § 12, stk. 1, 3 og 6, ændres »§§ 1-5 og 6-8«
til: »§§ 3 og 6-8«.
Stk. 2. §§ 1-5 og 6-7 omfatter endvidere selve-
jende institutioner m.v., som en kommune eller
region har indgået driftsoverenskomst med.
9. I § 12, stk. 2 og 5, ændres »§§ 1-5 og 6-7« til:
»§§ 3, 6 og 7«.
Stk. 3. §§ 1-5 og 6-8 og regler udstedt i medfør
heraf finder tillige anvendelse for institutioner,
foreninger, fonde m.v.,
1) hvis udgifter eller regnskabsmæssige under-
skud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag,
afgift eller anden indtægt i henhold til lov, eller
2) som modtager kapitalindskud, tilskud, lån, ga-
ranti eller anden støtte fra staten eller en institu-
tion m.v., som er omfattet af nr. 1, såfremt kapi-
talindskuddet m.v. har væsentlig betydning for
modtageren.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder dog ikke anvendelse i det
omfang, der i anden lovgivning er regler om be-
talingsforvaltning, som ikke er forenelige med
loven eller regler fastsat efter loven.
Stk. 5. Vedkommende kommune eller region kan
undtage selvejende institutioner som nævnt i stk.
2 fra bestemmelserne i §§ 1-5 og 6-7.
124
Stk. 6. Vedkommende minister kan efter forhand-
ling med finansministeren undtage institutioner,
foreninger og fonde m.v. som nævnt i stk. 3 fra
bestemmelserne i §§ 1-5 og 6-8.
§ 37. I lov om inddrivelse af gæld til det offentli-
ge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1063 af 26. septem-
ber 2024, som seneste ændret ved § 7 i lov nr.
1694 af 30. december 2024, foretages følgende
ændringer:
§ 8 b. Udbetalinger fra det offentlige, der er
overført til restanceinddrivelsesmyndigheden i
henhold til § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige
betalinger m.v. med henblik på modregning med
fordringer under opkrævning eller inddrivelse,
forrentes med en årlig rente svarende til renten
i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, med et
fradrag på 4 pct., dog således at en ændring af
renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2,
først har virkning 5 hverdage efter datoen for æn-
dringen. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
vælge at beregne renter af det samlede ud-be-
talingsbeløb, selv om dette beløb måtte være
overført uden særskilt angivelse af hovedstol og
renter. Renten tilskrives fra den 1. i måneden ef-
ter restanceinddrivelsesmyndighedens modtagel-
se af udbetalingsbeløbet. Udbetalinger i henhold
til kildeskattelovens §§ 62 og 62 A forrentes
dog tidligst fra den 1. september i året efter det
indkomstår, som skatten vedrører. Krav på kom-
pensation i medfør af ejendomsvurderingslovens
§ 75, stk. 1, forrentes efter reglerne i ejendoms-
vurderingslovens § 75, stk. 4. Der tilskrives ik-
ke rente, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden
senest 5 bankdage efter modtagelse af beløbet
træffer beslutning om at udbetale beløbet eller
anvende det til modregning.
1. I § 8 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »der er overført
til restanceinddrivelsesmyndigheden i henhold til
§ 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v.«
til: »der er sket til restanceinddrivelsesmyndighe-
den«, og efter »eller inddrivelse« indsættes: »el-
ler med henblik på udbetaling til rettighedshave-
re, der har rettigheder i krav på udbetalinger fra
told- og skatteforvaltningen«.
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. For udbetalingsbeløb, der er overført til
restanceinddrivelsesmyndigheden i henhold til §
4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v.,
kan skyldneren ikke påberåbe sig ret til modreg-
ning.
2. I § 8 b, stk. 4, ændres »i henhold til § 4 a, stk.
2, i lov om offentlige betalinger m.v.« til: »som
nævnt i stk. 1«.
125