Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Transportministeriets Logo
NOTAT
26. marts 2025
2024-4805
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af
lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved
Kolding, anlæg af Kalundborgmotorvejens
tredje etape og udbygning af rute 15, Ringkø-
bing-Herning (Fravigelse af tilladelseskravet i
lov om råstoffer)
Indholdsfortegnelse
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om udbygning
af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af
Kalundborgmotorvejens tredje etape og udbygning af rute 15,
Ringkøbing-Herning (Fravigelse af tilladelseskravet i lov om
råstoffer)...........................................................................................1
1. Høringen.......................................................................................1
1.1. Høringsperiode.......................................................................1
1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v............................... 2
2. Høringssvarene............................................................................ 3
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget............................... 3
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget ............. 3
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet........................................... 3
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om udbygning af mo-
torvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af Kalundborgmotorvejens
tredje etape og udbygning af rute 15, Ringkøbing-Herning (Fravi-
gelse af tilladelseskravet i lov om råstoffer) har i perioden fra den
12. december 2024 til den 15. januar 2025 (35 dage) været sendt i
høring hos en række myndigheder, organisationer m.v.
Offentligt
L 176 - Bilag 1
Transportudvalget 2024-25
Side 2/3
Udkastet til lovforslag blev den 12. december 2024 endvidere sendt
til Transportudvalget til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Hørings-
portalen den 12. december 2024.
1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder, or-
ganisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er
modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet fald havde be-
mærkninger til udkastet til lovforslag. Det bemærkes, at oversigten
er tilpasset i forlængelse af enkelte høringsparters orientering om
navneskift, således at høringsparternes nye navne indgår. Hørings-
parter, som er ophørt, er ikke medtaget.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de
hørte myndigheder, organisationer m.v., men som på egen foran-
ledning har sendt bemærkninger til udkastet til lovforslag. Så-
danne interessenter er i oversigten markeret med *.
Høringspart Hø-
rings-
svar
modta-
get
Be-
mærk-
ninger
Ingen
be-
mærk-
ninger
Ønsker
ikke at
afgive
hø-
rings-
svar
Dansk Erhverv* x x
Danske Regioner
Herning Kom-
mune
Holbæk Kom-
mune
Kalundborg
Kommune
Side 3/3
KL
Region Midtjyl-
land
Region Sjælland
Ringkøbing-
Skjern Kommune
2. Høringssvarene
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Dansk Erhverv bemærker, at de ikke har bemærkninger til lov-
forslaget, og kan på den baggrund støtte det.
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforsla-
get
Der er ikke modtaget høringssvar med bemærkninger til de enkelte
punkter.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, er det
ikke foretaget ændringer af indholdsmæssig karakter.
Der er foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk
karakter.
Det bemærkes, at inden fremsættelsen er det planen, at lovforsla-
get vil blive slået sammen med forslag til lov om udbygning af rute
9 ved Nørreballe og forslag til lov om etablering af tunnel under
Marselis Boulevard.


Til: Anders Robodo Petersen (arp@trm.dk)
Fra: Hanne Bahne Jensen (hbaj@regionsjaelland.dk)
Titel: Region Sjællands oplysninger ifm høring af forslag til lov om udbygning af rute 9 ved Nørreballe
Sendt: 02-01-2025 15:23
Bilag: 531726_1_1.pdf; 737390_1_1.pdf; 737391_1_1.pdf; 737392_1_1.pdf; Vestre Landevej, Slagger, Nørreballe -
kortbilag ifm. vejudvidelse.pdf;
Til Transportministeriet, Att.: Anders Robodo Petersen.
Jeg fremsender hermed de oplysninger, som Region Sjælland har i forbindelse med Vestre Landevej,
Nørreballe. Vi har oplysninger om anvendelse af slagger. Vi har ikke vurderet oplysninger endnu, hvorfor
der ikke er taget stilling til om de skal kortlægges eller ej.
Jeg har medsendt de oplysninger, som vi har i vores sagsarkiv. Vi har ikke pt. indhentet supplerende
oplysninger i kommunen, og det må forventes at der kan gå flere år før vi kommer til denne sag.
Hvis der er spørgsmål til denne mail, kan henvendelse ske på regionaludvikling@regionsjaelland.dk.
Hvis der er spørgsmål til denne mail, kan jeg selvfølgelig kontaktes på mail eller telefon.
Venlig hilsen
Hanne Bahne Jensen
Specialkonsulent, Kemiingeniør
Region Sjælland
Regional Udvikling, Jordforurening & Grundvandsbeskyttelse
Team Private Projekter og Påbud
Alleen 15
4180 Sorø
Tlf. +45 5787 5813
Personlig e-mail: hbaj@regionsjaelland.dk
www.regionsjaelland.dk
Læs om Region Sjællands håndtering af personoplysninger
Fra: Anders Robodo Petersen <arp@trm.dk>
Sendt: 12. december 2024 09:39
Emne: Høring over forslag til lov om udbygning af rute 9 ved Nørreballe (Id nr.: 418177)
Forsigtig: Ekstern mail
Til rette vedkommende
Se vedhæftet høring over et lovforslag.
Med venlig hilsen
Anders Petersen
Chefkonsulent
Transportministeriet
-- AKT 422943 -- BILAG 1 -- [ Region Sjællands oplysninger ifm høring af forslag til lov om udbygning af rute 9 ved Nørreballe ] --
Offentligt
L 176 - Bilag 1
Transportudvalget 2024-25
Ministry of Transport
Vej- og Brokontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Telefon +45 2069 7995
arp@trm.dk
www.trm.dk
For nærmere om ministeriets behandling af personoplysninger henvises til ministeriets hjemmeside:
https://www.trm.dk/da/ministeriet/databeskyttelsesforordningen
Region Sjælland anvender de personoplysninger, du giver os i forbindelse med din henvendelse.
Du kan læse mere om formålet med anvendelsen samt dine rettigheder på vores hjemmeside
Region Sjælland
DSV Anlæg, Teknik & Telsfon 47 52 47 00
Miljø A/S Telefax
47 52 41 00
Egevej 7, Skuldelev Giro 2 17 71 10
4050 Skibby A/S reg. nr. 108.048 DSV Anlæg, Teknik & Miljø A/S
Storstrøms Amt
Miljøafdeli
Parav:j §71ngen MODTAGET
4800 Nykebing F. 12 SEP. 1998
STORSTRØMS AMTS|
J.nr. §-75- H-;f—løp,ååD.OS 1996
23 /3GFR949
Sagsbehandler: Christian Andersen
Vedr.: Anmeldelse for bygherren om anvendelse af 0/50 mm affalds-
forbrændingsslagger.
erre og ejer:
Storstrøms Amt
Teknisk Forvaltning, Vejkontoret
Parkvej 37
4800 Nykøbing F.
Anvendelsessted:
Hlv.133, km 3,0 - 5,5
Maribo - Tårs Færgehavn
Cykelsti fra Skibevej til Pårup Møllevej i
Entreprenør:
Klemmensen & Nielsen Entreprise A/S
Industriparken 17-19
4800 Nykøbing F.
tlf. 54 85 17 99
Transportør:
DSV Transport A/S Skuldelev
Egevej 7, Skuldelev
4050 Skibby
att.: Søren Andersen
esformål:
Bundsikring af cykelsti. Slaggen vil blive belagt med tæt belæg-
ning. Yderligere spørgsmål vedrørende projektet henvises til Tek-
nisk Forvaltnings Vejkontor.
En del at m koncemen s / g k&
-- AKT 422943 -- BILAG 2 -- [ 531726_1_1 ] --
MODTAGET
42 SEF 1996
STORSTRØMS AMTSRAD
&,
5.35 -85
Anvendelsestidspunkt: 23-138
%
Når godkendelsen foreligger. Jeg mener at slaggen ønskes leveret i
november måned.
Mængde:
5000 m3 x rumvægt 1,8 (fast mål) = 9000 tons
- Lagtykkelse max. 1 meter i gennemsnit pr. 1000 m2.
Der er ikke tidligere deponeret slagge på matriklen !!!
Afstand til vandindvinding:
Mere end 20 meter.
Afstand til sekundært grundvandsspejl:
Fri af grundvandsspejl.
Slaggeproducent/kvalitet:
Slaggen er produceret på I/S Vestforbrænding, og overholder, ifel-
ge vedlagte analyser, grænseværdier for anvendelse til bygge- og
anlægsformål.
Med Fliq hilsen
2
DS æg, Teknik & Miljø A/S
øren Andersen
Bilag: Kortbilag
Analysebevis
side 2
iN
1 T
|
T
88320020583
OOR 0 A T
3
8
s F 8832002058369
£ AR
F 8832002058370
96.88.26 13:97 F 2
RAPPORT MoDTAGET
FROM VDESTFORBRANDING 45 42 91 75 22
) TORSTRØMS ANTSPÅ (
o — s 8-79- 14-
29-1932.
46 VESTFORSRÆNDING
Vestforbrænding 1/S
Ejbymosevej 219
Joumal nr. 965232
2600 Glostrup [anassen: ÅXs | [ | [resos] Medlem/Sag nr. sv.v.
Att: Bwa Sonne _ [w ] [w ] Rekv.nr.
=_. Prøve modtaget 96—07—29
Prøvningstermin 96/07/29—96/08/07
._.- - Udarbejdet af Henning M.Jensen
dk-TEKNIK 96—08—07
Susanne Westborg :
UNDERSØGELSE AF SLAGGE OG FLYVEASKE
o Prøve af Affuldsslagge
Prøve mærket VF 26/7—96, slaggo 6/96
Prave størrelse 3137,9 g
Embailage Tæt plast pose
Før analyse er der frasorteret lalt
855,0 gmetal
Analysen er foretaget på den rest, prøve på
4282,9 g(incl. vand)
Den indleverede prøve indeholdt iait
11,1 % vand
Analyserosultat ;
Boriglødoligt (v.550 °C) på vand— og metalfri prove. 0,8 %
Forgærbartsom CO, (TUV) På vand— og metalfri prøve, %
Analysercsultaterne cr herefter omregnet til hele den indleverede prøve på 5137,9 g
vorefler resultaterne bliver :
Boriglødeligt, på Indleveret prøve 0,5 %
Bortglødetigt, på vand(ri indleveret prøve 0,6 %
Forgærbart, (som C0) på vandfri indleveret prøve %
Forgærbart, (som C) på vundfri indleveret prøve % ;
Bemærkninger
Askc v. 550 "C på Indleveret prøve
88,3 %
Prøverupparten må kun genglves I uddrng, hvis dk-TEKNIK forud har godkendt uddrager,
Prøvningsrosultaterne gælder udolukkendede analynerøde praver,
o
e
e
k- TEKNIK OLADSAXE MØLLEVEJ 15 DK-2880 SØBORG. TEL +45 39 89 65 11 FAX +45 39 69 80 02 / & Ø
FROM UESTFORBRANDING 45 42 91 75 22
Vesiforbrænding 1/S
Ejbymosevej 219
2600 Gløstrup
Alt: Ewa Sonne
96.98.26 13i03 f B
RAPPORT
MODTAGET
12 SEP, 1998
Side2 af 2::GTORSTRØMS As
J..3-75- l4-3-490r6
P
Joumnal nr. 965232
Medlum/Sag nr. Sv.v.
Rekv. ar.
Prøve modtaget 96—07—29
Prøvningstermin 96/07/29—96/08/07
Udardejdet af Henning M. Jensen
96—08—07
dk—'IZ(NIK
Susanne äur%
UNDERSØGELSE AF SLAGGE OG FLYVEASKE
Wi Miljømlnisteriets Bekendtgøretse nr. 568
Prøve af Affaldsslugge
Prøve mærket VF 26/7—96, slagge 6/96
Prøve størrelse 8137,9 5
Emballage Tæt plast pose
ANALYSEPARAMETER ANALYSEVÆRDI ENHED
Bly (Ph) 920 mg/kg TS
Cadmium (Cd) <1 mgkg TS
Kviksølv (Hg) < 0,07 mgkg TS
Totalaikalinitet 3,3 eqvikg TS
PH (målt på 1 % vandig opslemning) 10,8
Bemærkninger
Før analyse er der frasorteret lalt
Analysen er foretaget på den rest. prøve på
855,0 gmetal
4282,9 g(incl. vand)
Praverapporten må kun gonglves I uddiag, hvla dk-TEKNIK forud har godkendt uddraget.
Provningsrcsuliatema gælder udolukkende do analyserede prøver.
dk-TEKNIK GLADSAXE MØLLEVEJ 15. DK-2860 SØBORG.. TEL +45 39 89 65 11 FAX +45 39 89 60
02
STOESTF\’Z’MSAM"’”AD
J.nr.s 75 Y - Æ=5—
Vestforbrænding I/S ; i 965'-2'202/”')’
Ejbymosevej 219 INDGÅ joumal ar.
2600 Glostrup REEAET Medlem/Sag nr. sv.V.
8 1 ' Rekv. nr.
A By Soong T1. JUL. 1998 ø zodugex 96—06—24
Prøvningstermin 96/06/24 —96/07/09
W VESTFORSRAN Udarbejdet af Rene Hansen
dk— —07—
TE}(NIK g -09
Øcu//.—w Z’Wl
Susanné Westborg É
UNDERSØGELSE AF SLAGGE OG FLYVEASKE
Prøve af Affaldsslagge
Prøve mærket VF, bunke 5/96, mrk. A-1, A—2, A—3 og A—4.
Prøve størrelse 19512,2 g
Emballage 4 tætte plast poser
Før analyse er der frasorteret ialt 4666,3 gmetal
Analysen er foretaget på den rest. prøve på 14845,9 g(incl. vand)
Den indleverede prøve indeholdt ialt 12,3 % vand
Analysercsuitat :
Bortglødeligt (v.550 °C) på vand— og metalfri prøve. 2,2 %
ForgærbarLsom CO, (TUV) på vand~ og metalfri prøve. %
Analyseresuliaicrne er herefter omregnet til hele den indleverede prøve på 19512,2 g
hvoreficr resultaterne bliver :
Bortglødeligt, péindleverctprove 1,4 %
Bortglødeligt, ; på vandfri indleveret prøve 1,6 %
Forgærbart, (som CO,) på vandfri indleveret prøve %
Forgærbart, (som C) på vandfri indleveret prøve %
Bemærkninger
Aske v. 550 %C på indleveret prøve 86,3 %
Prøverupporten må kun gengives i uddrag, hvis dk-TEKNIK forud har godkendt uddrages.
Prøvningsræsultaterne gælder udelukkende de analyserede praver.
'Øk-TEKNIK. GLADSAXE MØLLEVEJ 15 DK-2860 SØBORG. TEL +45 39 69 65 11 FAX +45 39 69 60 02 / /10
200 ONIANIVIEGY041S3A 2TSLTBZY XVI 8G:80 NVK 98. L0/ST
MODTAGET
12 SEP. 998
y Side 2 af 2 sider
STORSTROMS AMTSRÅD
M. g-3 - 14- F=R
23-/9) 2
Vestforbrænding I/S
Ejbymosevej 219 Journal nr. 965205
2600Glostrup Medlem/Sag nr. sv.v.
Att: Ewa Sonne " Rekv. nr.
Prøve modtaget 96—06—24
Prøvningstermin 96/06/24—96/07/09
Udarbejdet af Rene Hansen
dk- IK 96—07—09
/(! + A47‘)/
Susanne Westborg
UNDERSØGELSE AF SLAGGE OG FLYVEASKE
Jvf. Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 568
Prøve af Affaldsslagge
Prøve mærket VF, bunke 5/96, mrk. A-1, A~2, A—3 0g A—4.
Prøve størrelse 19512,2 g
Embailage 4 tætte plast poser
e
e
Ø e
ANALYSEPARAMETER ANALYSEVÆRDI ENHED
Bly (Pb) + 1100 mgkg
TS
Cadmium (Cd) 1,1 møkg
TS
Kviksølv (Hg) < 0,07 mgkg TS
Totalalkalinitet 2,8 eqv/kg TS
pH (målt på 1 % vandig opslemning) 10,4
Bemærkninger
Før analyse er der frasorteret ialt 4666,3 gmeul
3 14845,9 g (incl. vand)
i
Analysen er foretaget på den rest. prøve på
Prøverspporten må kun gengives i uddrag, hvis dk-TEKNIK forud har godkendt uddraget.
Prøwingsresutusierne gælder udetukkande de analyserede prøver
dk-TEKNIK GLADSAXE MØLLEVEJ 15 DK-2860 SØBORG. TEL +45 39 69 £5 17 FAX +45 39 69 60 02 / P4 ‘6»
t00 B DNIANAVYGUOSLSITA 22SLTBZY XV3 LS80 NVH 98, LO/ST
FROM VESTFORBRANDING 45 s2 91 75 22 96.07.02 18:26 B
…ee e RP
10. JUN. He95 MODTAGET
: Side 1 af 2slder 15 o
b8 VESTFOR D
H e STORSTRØMS AMTSRAD
J.nr. $-75- M- F5
29-19) Z
965171
Medlem/Sag nr. .V.
fs N Jrremosige 96-05-28
iPrøvningstermin 96/05/28—96/06/07
Føoron | derbejdet af Rene Hansen
dk-TEKNIK 96—06—07
Susannewe.uborg 7
UNDERSØGELSE AF SLAGGE OG FLYVEASKE
Prøve af Affaldsslagge
Prøve mærket 4/96
Prøve størrelse 3387 g
Emballage Tæt plast pose
Før analyse et der frasorteret falt 849,8 gmetal
Analysen cr forctaget på den rest prøve på 4337,2 g(Incl. vand)
Den indleverede prøve indeholdt falt 10,1 % vand
Analysorosultat :
Bortglødeligt (v.550 "C) på vand — og metalfri prøve. 0,5 %
Forgærbartsom CO, (TUV) på vand — og metalfrl prøve. %
Analyseresuliaterne er herefter omregnet til hele den Indleverede prøve på 5387,0 g
hvorefter resultaterne bliver :
Boriglødeligt, på indleveret prøve 0,4 %
Boriglødeligt, på vandfri Indleveret prøve 0,8 %
Forgærbart, (som CO2) på vandfri indleveret prøve %
Forgærbart, (som C) på vandfri indleveret prøve %
Boemærkninger
Aske v. 550 %C på indleveret prøve 89,5 %
Pravarapporien må kun gangives i uddrag, hvis dk-TEKNIK forud har godkendt uddraget.
Provningsresultatema gælder udelukkende de analyterede prøver.
'9k-TEKNIK OLADSAXE IMOLLEVEJ 15 DK-2860 8ØBORG TEL 45 39 69 85 11 FAX +45 39 69 60
02
15b
S FROM UESTFORBRANDING 45 42 91 75 22 96.07.02 16:2% P. 3
ua vsa
MODTAGET
Side2af2alder — 1 2 SEP, 1335 (
STORSTRØMS AMTSA:
M. g-7s- 14-3- 1995
Vestforbrænding I/
Ejbymøsevej 219 Joumal ar. 965171
2600 Glosuup Medlem/Sag nr. Sv.v.
Att: Bwa Sonne Rekv.nr.
Prøve modtaget 96—05—28
Prøvningstermin 96/05/28—96/06/07
Udarbejdet af Renc Hansen
dk-TEKNIK 96-06-07
sb Y
UNDERSØGELSE AF SLAGGE OG FLYVEASKE
Jvt. Miljømtnisteriets Bekendtgørolse nr. 568
Prøve af Affaldsslagge
Prøve mærket 4/96
Prøve størrelse 3387 g
Emballage Tæt plast pose
ANALYSBPARAMETER ANALYSEVÆRDI
Bly (Pb)
Cadmium (Cd) 1,9
Kviksølv (Hg) < 0,07
Totalalkalinitet 2,7
pH (målt på I % vandig opslemning) 9,9
Bemærkningsr :
Før analyse er der frasorteret lalt 849,8 gmeul
Analysen er (oretaget på den rest prøve på 4537,2 g(incl. vand)
Pruverapporten æb kun gonglves I uddrag, hvis dk ~TIKNIK forud har godkondt uddraget.
Prømingsræsultateme gælder udslukkendede analysørede prover.
dk-TEKNIK GLADSAXE MOLLEVEJ 15 DK-2800 8ØBORG TEL +45
39 69 85 11 FAX +45 39 89 60 02
10
z
ø
430
Ty Farebone
450
s, hørebane
kt.10.00
e
| Prøjekt koter
Eksist. koter F
l
|
=
EE
050, 0.60 200
fæserfisnent— ykelsti
kt.10.00
—
%
STORSTRØMS AM
TEKNISK FORVALTNING
æxOMORET
Hv. 33 — |Km 30 - 55
Maribo - Tårs Færgehavn
|cymets tra Skbevj
11 POrsp H
e
|
|
Projekt koter ;
Eksist. koter P
ø
Norsaltverpron.
[0 ]
soz
MM
||l
|
|
1-|
Wi
F
i
i
i
%
MARIB O :g::;l:;‘rggl‘loo;.,sBVGNlNGEN
4930 MARIBO
KOMM' ' N E Telefon 53 88 08 00, lokal 386
Giro 5 0356740
Telefax 54 75 84 12 ‘
Teknisk Forvaltning
Storstrøms amt MODTAGET
Grundvandskontoret " 2 0!
Parkvej 37 STOZR5 e
4800 Nykøbing F. å VD
Att. Christian Andersen Dato: 24. september 1996
Vedlagt følger O Ifelge aftale [O Til orientering []
Til godkendelse [J Kan beholdes [] Ønskes retur [
Tak for lån O Ring lokal O Svar pr.fax [O
gående forespørgsel om vandindvindinger langs Vestre Landevej fra før Skibevej -
;)gg,tjl_N(ørréballe i forbindelse med udlægning af slagger ved anlæggelse af ny cykelsti
"langs vejen. i
I folge Maribo kommunes oplysninger er.det kun ejendommen Vestre Landevej 38,
4930 Maribo, der ikke er tilsluttet vandværk.
K rt over ejendommens placering er vedlagt.
Venlig hilsen
C..gonson
Catarina Jensen
miljømedarbejder
Bygnings-, Plan- og Miljøafdelingen
Abnings-/ekspeditionstider: Mandag-onsdag kl. 9,30 - 14,30. Torsdag kl. 9,30 - 17,30. Fredag kl. 9,30 - 13,00.
o
PDDESPUDUAOY
P
——
|
$%
S
Xn—-—iqas_:m.
…
_c_.
h
F
9661
'35
6
2
)
|
P
|
u3
2
=
53
=
o
=3
e
Rødby Kommune
Kort 1 3
Maribo
MÅLFORHOLD 1:75000 A HOLEBY] Kommune äl
1 2 - + EI 4 o™ /| / (OMOSTRUPS FORLAGA/S
HC Find de handlende på Mostrup's Gule Sider
SUNWWOY
OGUEN
|
HOY
BM Storstrøms Amt
Teknik- og miljøforvaltningen Grundvandskontoret
DSV Dalo.1 0 OKT. 1936
Egevej 7, Skuldelev Jnr, 8-75-44-7-1995—
4050 Skibby CFA 2.75- M- 23> ISS)-
Sagsbehandler:
att: Søren Andersen. Agronom
Christian Fogt Andersen
Vedr. anmeldelse af slaggeudlæg ved Hovedlandevej 133, fra Skibevej til Pårup
Møllevej.
Med brev af 11. september 1996 har DSV Anlæg, Teknik & Miljø A/S på vegne af
Storstrøms amt, Vejkontoret anmeldt at ville anvende ialt 9.000 tons slagger fra affalds-
forbrænding til bundsikring af cykelsti.
Slaggen skal anvendes ved Hovedlandevej (Vestre Landevej) 133, på strækningen anført
på vedlagte kortbilag under forudsætning af, at der ikke nogetsteds er en afstand mindre
end 20 meter fra slagge til aktive vandindvindingsanlæg.
Storstrøms amt har ikke registreret nogle aktive boringer i nærhed af udlægget. Maribo
kommune har oplyst, at ejendommen Vestre Landevej 38 ikke er tilsluttet vandværk.
Da materialet som slaggen afdækkes med er vandstandsende, følger anmeldelsen 87 stk 1
i bekendtgørelse nr. 568 af 6. december 1983 om "anvendelse af slagger og flyveaske".
Slaggen skal anbringes over højeste grundvandsspejl.
Af anmeldelsen fremgår, at slaggen påtænkes udlagt i en lagtykkelse af ca. 15 cm. og
dermed max. ] meter som gennemsnit pr. 1.000 kvadratmeter.
Analyse af slagger skal foretages som fastsat i slaggebekendtgørelsens §3 stk 2.
Af den fremsendte analyserapport fremgår det, at de i bekendtgørelsen fastsatte
kvalitetskrav vedr. tungmetalindhold mv. ikke er overskredet.
Såfremt de i bekendtgørelsen opstillede krav i øvrigt overholdes har amtets Grundvands-
kontor ingen bemærkninger til det anmeldte.
Med venlig hilsen
Chetp-
Christian Fogt Andersen
Kopi er tilsendt: Maribo kommune
Storstrøms amts Vejkontor
Parkvej 37, DK-4800 Nykøbing F. TIf. 54 82 32 32 Direkte tlf.nr. 54 82 30 00 + 5359 Telefax 54 82 40 74 Giro 9 18 13 18 CFA
Kortbilag
Slaggeudlæg i Maribo kommune
@ Boringer med større aktiv vandindvinding
@® flvrigé registrerede boringer
O Slaggeplacering
Lokalitet:
Hovedlandevej 133
Cykelsti fra Skibevej til Pårup Møllevej
Bygherre: Storstrøms amt
Storstrøms amt Grundvandskontoret
Vejkontoret
Parkvej 37 J. nr. 8-75-14-7-1995
4800 Nykøbing F. September 1996
Kortbilag
Slaggeudlæg i Maribo kommune
|
1 >
4 s
A K
Sa ir å - -
3
-3 »
"
@ Boringer med storre aktiv vandindvi
Øvrige registrerede bor
o placerin
Lokalitet:
Hovedlandevej 133
Cykelsti fra Skibevej til Pårup Møllevej
Bygherre: Storstrøms amt
Storstrøms amt Grundvandskontoret
jkontore
Parkvej 37 J. nr. 8-75-14-7-1995
1800 Nykøbing Septer
Kortbilag
Slaggeudlæg i Maribo kommune
z @
ø
> - 4
> »
° = \ É
o \
1 5
4
NG
+
Sæ
51 '
e Boringer ] k d
® Øvrige registrerede borir
@ Slavoeplace
Lokalitet:
Hovedlandevej 133
Cykelsti fra Skibevej til Pårup Mølleve
Bygherre: Storstrøms amt
Storstrøms amt Grundvandskontoret
kontoret
Parkvej 37 J. nr. 8-75-14-7-1
1800 Nykøbing
I September 19¢
Storstrems Amt
Teknik- og miljeforvaltningen. Vejkontoret
Grundvandskontoret 14. april 1997
Jnr. 9-03-3-133-2-1995
ehn
HER Sagsbehandler:
civ. ing. MODTAGET
Elsebeth H. Nilsson
cummæmvemnve |5 APR, 1997
jTORSTRBMS AMTSRÅD
K5 -94- 1977
Hovedlandevej 133, anlæg af cykelsti - Skibevej-Pårup Møllevej - km 3,0 - 5,5
att: Christian Fogt Andersen
Grundvandskontorets sag jnr. 8-75-14-7-1995
Grundvandskontoret har tidligere behandlet en ansøgning om tilladelse til udlægning af
; slagge i 15 cm tykkelse, som bundsikring under ovennævnte cykelstier.
I vejens venstre side imod syd, er der et 1- 1,3 m tykt muldlag på en større delstrækning.
Bæreevnen er således ikke tilstrækkeligt med den tidligere foreslående opfi'};gning af
bærelag.
For at forøge bæreevnen ønsker vi at udlægge slaggen i en større lagtykkelse, hvor det er
nødvendigt.
Vi skal derfor bede om at få tilladelse til udlægning af et op til 30 cm tykt slaggelag på
de delstrækninger, hvor det er nødvendigt af bæreevnemæssige årsager.
Med venlig hilsen
sebeth H. Nilsson
Parkvej 37, DK-4800 Nykøbing F. Tlf. 54 82 32 32 Direkte tif. 54 82 30 00 + 5429 Telefax 54 82 03 08 Giro 9 18 13 18 CH n
|
Storstrøms Amt
Teknik- og Miljeforvaltningen Grundvandskontoret
Vejkontoret 16. April 1997
HER Jnr.: 8-75-14-23-1994-
Cha
Elsebeth H. Nilsson
Vejkontorets sag jnr. 9-03-3-133-2-1995
Vedr. Hovedlandevej 133, anlæg af ;:xkclsti - Skibevej - Pårup Møllevej.
Grundvandskontoret har ingen bemærkninger til det anmeldte projekt. Da bekendtgørelse
nr. 568 af 6. december 1983 om “anvendelse af slagger og flyveaske”, tillader en
lagtykkelse på max. 30cm uden afdækning af vandstandsende materiale og op til 1 m ved
overdækning af vandstandsende materiale. Da al slaggen overdækkes i det nævnte projekt
er der ingen problemer selom der skulle lægges mere end 30 cm ud enkelte steder for at
opnå den nødvendige bæreevne.
Med venlig hilsen
Cherdotle Dmicedaua
Charlotte Smietana
Miljøtekniker
Parkvej 37 4800 Nykobing F. Tlf. 54 82 32 32, direkte nr. 54 82 30 00 + 5335 Fax: 54 82 40 74 Giro
9 18 13 18
o
cHR-
15
BE Storstrøms Amt
æ Teknik- og miljøforvaltningen Grundvandskontoret
DSV Dato) UGKT, 1996
Egevej 7, Skuldelev Jnr. 8-75-14-7-1995—
4050 Skibby CFA 2.75-14- 13- |58
Sagsbehandler:
att: Søren Andersen. Agronom
Christian Fogt Andersen
Vedr. anmeldelse af slaggeudlæg ved Hovedlandevej 133, fra Skibevej til Pårup
Møllevej.
Med brev af 11. september 1996 har DSV Anlæg, Teknik & Miljø A/S på vegne af
Storstrøms amt, Vejkontoret anmeldt at ville anvende ialt 9.000 tons slagger fra affalds-
forbrænding til bundsikring af cykelsti.
Slaggen skal anvendes ved Hovedlandevej (Vestre Landevej) 133, på strækningen anført
på vedlagte kortbilag under forudsætning af, at der ikke nogetsteds er en afstand mindre
end 20 meter fra slagge til aktive vandindvindingsanlæg.
Storstrøms amt har ikke registreret nogle aktive boringer i nærhed af udlægget. Maribo
kommune har oplyst, at ejendommen Vestre Landevej 38 ikke er tilsluttet vandværk.
Da materialet som slaggen afdækkes med er vandstandsende, følger anmeldelsen 87 stk 1
i bekendtgørelse nr. 568 af 6. december 1983 om "anvendelse af slagger og flyveaske".
Slaggen skal anbringes over højeste grundvandsspejl.
Af anmeldelsen fremgår, at slaggen påtænkes udlagt i en lagtykkelse af ca. 15 cm. og
dermed max. 1 meter som gennemsnit pr. 1.000 kvadratmeter.
Analyse af slagger skal foretages som fastsat i slaggebekendtgørelsens 83 stk 2.
Af den fremsendte analyserapport fremgår det, at de i bekendtgørelsen fastsatte
kvalitetskrav vedr. tungmetalindhold mv. ikke er overskredet.
Såfremt de i bekendtgørelsen opstillede krav i øvrigt overholdes har amtets Grundvands-
kontor ingen bemærkninger til det anmeldte.
Med venlig hilsen
Lol P
Christian Fogt Andersen
Kopi er tilsendt: Maribo kommune
Storstrøms amts Vejkontor
Parkvej 37, DK-4800 Nykøbing F. TIf. 54 82 32 32 Direkte tlf.nr. 54 82 30 00 + 5359 Telefax 54 82 40 74 Giro 9 18 13 18
-- AKT 422943 -- BILAG 3 -- [ 737390_1_1 ] --
Kortbilag
Slaggeudlæg i Maribo kommune
@ Boringer med større aktiv vandindvinding
& PØvrige registrerede boringer
@ Slaggeplacering
Lokalitet:
Hovedlandevej 133
Cykelsti fra Skibevej til Pårup Møllevej
Bygherre: Storstrøms amt
Storstrøms amt Grundvandskontoret
Vejkontoret
Parkvej 37 J. nr. 8-75-14-7-1995
4800 Nykøbing F. September 1996
Kortbilag
Slaggeudlæg i Maribo kommune
Q Boringer med større aktiv vandindvinding
O Øvrige registrerede boringer
S Slaggeplacering
Lokalitet:
Hovedlandevej 133
Cykelsti fra Skibevej til Pårup Møllevej
Bygherre: Storstrøms amt
Storstrøms amt Grundvandskontoret
Vejkontoret
Parkvej 37 J. nr. 8-75-14-7-1995
4800 Nykøbing F. September 1996
Kortbilag
Slaggeudlæg i Maribo kommune
Q Boringer med storre aktiv vandindvinding
O Øvrige registrerede boringer
@ BSlaggeplacering
Lokalitet:
Hovedlandevej 133
Cykelsti fra Skibevej til Pårup Møllevej
Bygherre: Storstrøms amt
Storstrøms amt Grundvandskontoret
Vejkontoret
Parkvej 37 J. nr. 8-75-14-7-1995
4800 Nykøbing F. September 1996
DSV Anleeg, Teknik & Telefon 47 52 47 00
Miljø A/S Telefax 47 52 41 00
Egevej 7, Skuldelev Giro 217 71 10
4050 Skibby A/S reg. nr. 108.048
Storstrøms Amt
Miljøafdelingen
Parkvej 37
4800 Nykøbing F.
D. 8-76-14
-- (7511 09.1996
24 -/955A949
Sagsbehandler: Christian Andersen
Vedr Anmeldelse for bygherren om anvendelse af 0/50 mm affalds-
forbrændingsslagger.
Bygherre og ejer:
Storstrøms Amt
Teknisk Forvaltning, Vejkontoret
Parkvej 37
4800 Nykøbing F.
Anvendelsessted:
Hlv.133, km 3,0 - 5,5
Maribo - Tårs Færgehavn
Cykelsti fra Skibevej til Pårup Møllevej
Entreprenør:
Klemmensen & Nielsen Entreprise A/S
Industriparken 17-19
4800 Nykøbing F.
tlf. 54 85 17 99
Transportør:
DSV Transport A/S Skuldelev
Egevej 7, Skuldelev
4050 Skibby
att.: Søren Andersen
N.
Anvendelsesformål:
Bundsikring af cykelsti. Slaggen vil blive belagt med tæt belæg-
ning. Yderligere spørgsmål vedrørende projektet henvises til Tek-
nisk Forvaltnings Vejkontor.
En del af koncemen / é@V
-- AKT 422943 -- BILAG 4 -- [ 737391_1_1 ] --
|
3-15-4- +i
Anvendelsestidspunkt: 23-158>
Når godkendelsen foreligger. Jeg mener at slaggen ønskes leveret i
november måned.
Mængde:
5000 m3 x rumvægt 1,8 (fast mål) = 9000 tons
- Lagtykkelse max. 1 meter i gennemsnit pr. 1000 m2.
Der er ikke tidligere deponeret slagge på matriklen !!!
Afstand til vandindvinding:
Mere end 20 meter.
Afstand til sekundært grundvandsspejl:
Fri af grundvandsspejl.
Slaggeproducent/kvalitet:
Slaggen er produceret på I/S Vestforbrænding, og overholder, iføl-
ge vedlagte analyser, grænseværdier for anvendelse til bygge- og
anlægsformål.
Med venlig hilsen
DS' æg, Teknik & Miljø A/S
øren Andersen
Bilag: Kortbilag
Analysebevis
side 2
VAl
o
Storstrems Amt
t Teknik- og Miljøforvaltningen Grundvandskontoret
Vejkontoret 16. April 1997
HER Jnr.: 8-75-14-23-1994-
Cha
Elsebeth H. Nilsson
Vejkontorets sag jnr. 9-03-3-133-2-1995
Vedr. Hovedlandevej 133, anlæg af cykelsti - Skibevej - Pårup Møllevej.
Grundvandskontoret har ingen bemærkninger til det anmeldte projekt. Da bekendtgørelse
nr. 568 af 6. december 1983 om “anvendelse af slagger og flyveaske”, tillader en
lagtykkelse på max. 30cm uden afdækning af vandstandsende materiale og op til 1 m ved
overdækning af vandstandsende materiale. Da al slaggen overdækkes i det nævnte projekt
er der ingen problemer selom der skulle lægges mere end 30 cm ud enkelte steder for at
opnå den nødvendige bæreevne.
Med venlig hilsen
Chelolle Dniclaua
Charlotte Smietana
Miljøtekniker
Parkvej 37 4800 Nykobing F. Tlf. 54 82 32 32, direkte nr. 54 82 30 00
+ 5335 Fax: 54 82 40 74 Giro9 18 13 18
cHir
‘j! Storstrems Amt
W Teknik- og miljøforvaltningen. Vejkontoret
Grundvandskontoret 14. april 1997
Jnr. 9-03-3-133-2-1995
ehn
HER Sagsbehandler:
civ. ing. HODTAGET
Elsebeth H. Nilsson
CAWP33-2GRUNDVANANS i AP T
att: Christian Fogt Andersen e
STONSTRENIS ATITSRAL
Grundvandskontorets sag jnr. 8-75-14-7-1995 ;
Hovedlandevej 133, anlæg af cykelsti - Skibevej-Pårup Møllevej - km 3,0 - 5,5
Grundvandskontoret har tidligere behandlet en ansøgning om tilladelse til udlægning af
slagge i 15 cm tykkelse, som bundsikring under ovennævnte cykelstier.
I vejens venstre side imod syd, er der et 1- 1,3 m tykt muldlag på en større delstrækning.
Bæreevnen er således ikke tilstrækkeligt med den tidligere foreslående opbygning af
bærelag.
For at forøge bæreevnen ønsker vi at udlægge slaggen i en større lagtykkelse, hvor det er
nødvendigt.
Vi skal derfor bede om at få tilladelse til udlægning af et op til 30 cm tykt slaggelag på
de delstrækninger, hvor det er nødvendigt af bæreevnemæssige årsager.
Med venlig hilsen
sebeth H. Nilsson
Parkvej 37, DK-4800 Nykøbing F. Tlf. 54 82 32 32 Direkte tlf. 54 82 30 00 + 5429 Telefax 54 82 03 08 Giro 9 18 13 18 C H n’
|
HODTAGET
STORSTRØMS
AWTSHAD
Regnvands
bossin
1
Vestre
Landeve]
9-03-3-133-2-1995
—
|
1
05.
0
1.
9
6
|Cykelsti
fra
Skibevej
til
Pårup
Møllevej
'Maribo
-
Tårs
Fa
4500
Plan
km.
4100
-
4660
0917 IS
0ZS-FU
EE Rk
o8ly 1S
X|) 10000078+
0027 1S
Eksist.
vigeplads
nedlægges
6d
o02zzy 1S
> 0vzy 1S
0927 1S
0827 1S
til
dobbelt
størelse
Indkørsel
udviddes
s <
04 1S
Eksist.
vigeplads
nedlægges
077 1S
D 91 800287
I 09e% 1S u
I N
S-508000028Y
osE” 1S
Overkøsler
nedlægkes
\
% M 00000286
H 8L6E7 1S
r 00977 1S
0y 1S
0779 LS
0947 1S
ogsy 1S
ME 0%S7 1S
0957 1S
! 0897 LS
210000028y
0097 1S
Y 0z9% 18
-- AKT 422943 -- BILAG 5 -- [ 737392_1_1 ] --
T
_
MODTAGET
12 5F 1890
STORSTAØMS AMTSRAD
z ÅMg- 75-jy
- F45
\ 28-(34 2.
z
— _ z=m e e [ __ | Vestre Landevej
Eksist. vigepluds
E
=
5
F
=
a
s
F
F
E
i
>
<
[}
o
O ;
3 (F‘“z
o =
S = s 2 X, ))
s s s = ;
m < 5 æ I 8 o ; 2 e
m f S 2 /
E m 5 I æ 3 o (
v 5 > e m = z g S N -2
a 5 = m R 2 o Q I~ / s
v = o o m s s NS <
5 f e m < +
o v 5 = T U A P 8
5 5 5 5 N :‘ / ) 7
r
&
//
NG T u :—__;V R å 2 ,,,:,9,03,;,3\433‘,2'1995 i
| Hv.133 Kkm. 30 - 55 4
u | Maribo
- Tårs Færgehovn
— — 05.01.96
Q @ i O Oykelsti fraSkbevej
l Pårup Mølevej ——
|
TN i i
F N /Plan km 3560 -4120 ——0—
N
NN
'\rumfl\\
iz fifif'fl“
STORSTRØMS AMTSRAD
391 8235704'-Hc;qj
| 6e I |
| N | |
( Eksist. overkersel
N nedlægges
,"'_:l… 2 (1 P ; e
e " )
i
hdsnavring Ptunfesfensmur = Fsløn radat 10m e
______________+__.…_._._._._.+J'.E”E'_.._.l_….__f(f?x_
E
w
z
A
e \ C = ä å
o O Læsseplads ny overkørsel o E o a
= a etableres på < I = -
s 5 todsejers jord i O | o y o
= = o X < < |
og N O ~ < |lj
> d % | = 5 o
= 2 2 2 e = o o 4 o = o e OQ e s
g 2 3 f 8 $ F5 2 ) 8 3 g g g g Nå S g5 8 g g S g 8 2 NN OB E s = S 8
Å # Å /‘ A å T å i B E s s å Å i s 5 » 5 S H K NN\ R s 8 & bh
= = = i = = - - - = =
5 5 5 5 5 & 5 b 5 & 3 5 & & 5 v 5 v 2 x v v v N v 5 /I D g v v v
u ~
- l | \
|. O : | : < | :
Ws /_’_\ ! XB' Nx N \N | | ; s %
| | (Vj j S T\\ | /} ! \\ N 5\\ NN ‘ - 3- M 4 - —
] | T 58 7 29
7 790373133271995
; / Hv.33 Km 30 - 55 —— 1 11
SRS[ Å | / Maribo - Tårs Færgehavn05.0196
| | i
å; X 3
L\ i < y ; / Cykelsti fraSkibevej
fil Pårup Mellevej
‘P'fln km. 3,000 - 3540
VM
0.75).( 2.00' 1.?0 s 4.30 F 4.30 - 1.50 e 2.00_ 0.75 1.00 0.60
rabat cykelsti skille- ny kerebane ny kerebane skille- cykelsti )l(mbuf vej-
rabat 4.60 l 4.60 rabet aten
eks. kerebane eks. kerebane
|
——————————————————————————T s 1908 |1504 1808| e
i|
P
kt.10,00 i i i |
¥ i |
! !
! |
| | |
| |
| i
o e s = ! 2l =l o
| Projekt koter 2 F É | g g g 8-75-M-7-1995-
| ; - s - Sl ol P 22-4
| Eksist. koter g s 8 | 2-6572
i
VM
!
2.00 Sy 1.50 4.30 !
cykelsti skille- eks. kørebone
rabat
|
kt.10,00 i
4 | !
| | _
} ! STORSTRØMS AMT Ta
| | i
i | i i TEKNISK FORVALTNING 3 01
| | H VEJKONTORET OU W
l Pf'UjekT koter t fii s gå : PARKVEJ 37-4800 NYKØBING F.-TELEFON 54 82 32 32-TELEFAX 54 82 23 70
= F 4
AJOURF. DATO: UDG. NRs
g | - s Hv. 133 — |Km 30 - 55 i 1
+
0: å.u
DEN;
L F il Maribo - Tårs Færgehavn
| Cykelsti fra Skibevej til Pårup Møllevej
PROJEKT:
EHN
Normaltværprofil
42 5P
HODTAGET
|| x STORSTRØMSAl )
|
J.ni.å_?s,lq-wrs
231352
\ Eksist. læsseplads
E
i i st. 5.036 forlænges
it 1NB /
i st. 4.865 forlænges ;
Eksist. vigeplads
\
K 1016
E E E S O EE UE O UE E U V E S E WS RN 1L SO SRR PP RSs B s eissicdore
[ eiee e eeeoo
eT A b=t e 4 ; s30T 0465
Æ= 4017 - | - ! : -
074y R e ————————— e e - - = Tabar = T 1 Ny vigeplads
" o S e T < " Å ZE Tyfelst ; =C : =
=1
= 3
= o A RT SR S ASPER S A T GRS o F - Ra SRR P A
6 s A oy g I = T E CH g: T V ; T = —
e
2005 — 900s os å e Foos <005 7005 1005 Eksist. vigeplads nedlægges e ;
F = Dverkørsel flyttes O
oy få st. 5.004
3
xlax o
\
/] g o |
N O N
g s o v o = 2 o = = o e o e 2 N e O 2 2 2 g ‘/} f e 2 e 3 e s
h in < 4 8 8 s 3 3 S s s & F s 3 S N F oo} S z = N s 3 3 3 2 g
& " in h in o 2 R & 2 2 ¥ I 3 2 s s K + y ¥ S T ¥ 3 ¥ y =
5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 3 & 5 3 & 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 & 5
| VA EK PO 204
D b S 9}63{343,3—2-1995
\ Hv. 133— km. 30 - 55 1
- N ‘ Maribo
- Tårs Færgehavn - 05.01.96
\ /\ Cykelsti
fra Skibevej til Pårup Møllevej
\ - \-. ] Plan km. 4640 - 5200
ST
55
60
ST
55
40
ST
552
0
—ST-S
hB0—
ST
5460
ST
530
0
ST
52
80
ST
526
0
;Plan km. 5200 - 5560
ST
524
0
8
&
—
&
205
1
00
EH
| G0
4500 —
INDGAET
-8, AUG, 1996
16 VESTFORBRÆNDING
Vestforbrænding 1/S
Ejbymosevej 219
Journal nr. 965232
2s0Oksvp (GRS
| T ] N. S.
Att: Ewa Sonne ._- Rekv. nr.
Prøve mudtaget 96—07—29
Prøvningstermin 96/07/29—96/08/07
Udarbejdet af Henning M. Jensen
[ | dk—TEZIZ 96-08-07
Susanne Wes tborg
UNDERSØGELSE AF SLAGGE OG FLYVEASKE
Prøve af Affuldsslagge
Prøve mærket VF 26/7—96, slaggo 6/96
Prøve størrelse 5137,9 g
Emballage Tæt plast pose
Før analyse er der frasorteret falt
855,0 gmetal
Analysen er foretaget på den rest. prøve på
4282,9 g(incl. vand)
Den indleverede prøve indeholdt iatt
11,1 % vand
Analyterosultat :
Boriglødoligt (v.550 °C) på vand~ og metalfri prøve. 0,8 %
Forgærbartsom CO, (TOV) På vand- og metalfri prøve, %
Analysercsultaterne cr herefier omregnet tit hele den indleverede prøve på 5137,9 g
hvorefter resultaterne bliver:
Boriglødeligt, på indleveret prøve 0,5 %
Bortglødeligt, P4 vandfri indleveret prøve 0,6 %
Forgærbart, (som COy) på vandfri indleveret prøve %
Forgærbart, (som C) på vandftl indleveret prøve %
Bema:rkningcr
Aske v. 550 "C på Indleveret prøve
88,3 %
Prøvernpportan må kun gengives I udarng, hvis dk-TEKNIK forud har godkendt uddraget,
Prømingsrowlisteme gælder udelukkendede anatyrerode prøver,
[
S
ak-TEKNIK CLADSAXE MØLLEVEJ 15 DK-2480 SØBORG. TEL +45 39 89 65 11 FAX +45 39 69 60 02 / & M
23-159
72—
Vestforbrænding I/S
Ejbymosevej 219 Journal nr. 965232
2600 Glosrup Medlum/Sng nr. Sv.V.
AlL: Ewa Sonne Reky, nr.
Prøve modaget 96—07—29
Prøvningstermin 96/07/29—96/08/07
Udarbejdet af Henning M. Jensen
dk—TZNIK 96—08—07
b %
Susanné Westburg
UNDERSØGELSE AF SLAGGE OG FLYVEASKE
Jvf. Miljøministerlets Bekendtgørelse nr. 568
Prøve af Affaldsslugge
Prøve mærket VP 26/7—96, slagge 6/96
Prøve størrelse 3137,9 5
Emballage Tæt plast pose
ANALYSEPARAMETER ANALYSEVÆRDI
Bly (Ph)
Cadmlum (Cd)
Kviksølv (Hg)
Totalalkalinitet
PH (målt på 1 % vandig opslemning)
Bemærkninger :
Før analyse er der frasorteret lalt
855,0 gmetal
Analysen er foretaget på den rest. prøve på 4282,9 g(incl. vand)
Prøverapporten må kun gonglves ludding, hvis dk=TEKNIK forud har godkendt uddraget,
Prøvingsresultatemo gælder udolukkende do. andlyserede prøver,
Gk-TEKNIK GLADSAXE MØLLEVEJ 15. DK-2860 SØBORG. TEL +45
3969 65 11 FAX +45 39 89 60 02
2000
=
EE 5%5—…-:%——'444;—
Vestforbrænding 1/S 291857
Ejbymæsevej 219 INDGÅ ET Joumal nr. 965205
2600 Glosrup Medlem/Sag nr. Sv.V.
AlL: Ewa Sonne 11001 1685 Rekv. nr.
+ vVL. 1J00 Prøve modtaget 96—06—24
Prøvningstermin 96/06/24—96/07/09
W VESTFOR
S AADRS Udarbejdet af Rene Hansen
dk-TEKNIK 96—07—09
Ølmw {‘WZ)/
Susanné Westborg !
UNDERSØGELSE AF SLAGGE OG FLYVEASKE
Prøve af Affaldsslagge
Prøve mærket VF, bunke 5/96, mrk. A-1, A-2, A—3 og A—4.
Prøve størrelse 19512,2 g
Emballage 4 tætte plast poser
Før analyse er der frasorteret ialt
Analysen er foretaget på den rest. prøve på
Den indleverede prøve indeholdt ialt
Analyscresultat :
Bortglødeligt (v.550 "C) på vand— og metalfri prøve.
ForgærbarLsom CO, (TUV) på vand— og metalfri prøve.
Analyseresultaterne er herefter omregnet ul hele den indleverede prøve på
hvorefier resultaterne bliver :
Bortglødeligt, på indleveret prøve
Bortglødeligt, på vandfri indleveret prøve
Forgærbart, (som CO,) på vandfri indleveret prøve
Forgærbart, (som C) på vandfri indleveret prøve
Bemærkninger :
Aske v. 550 "C på indleveret prøve
Prøverapporten må kun genglves i uddrag, hvis dk-TEKNIK forud har godkendt uddraget.
Prøvningsresultaterne gælder udelukkendede analyserede praver.
Øk-TEKNIK. GLADSAXE MØLLEVEJ 15 DK-2860 SOBORG TEL +45 39 69 65 11 FAX +45 39 69 60 02
4666,3
14845,9
12,3
2,2
19512,2
86,3
g mewl
g (incl. vand)
% vand
%
%
%
//_0
ONIANZVIEY04ISIA 209LT62> XV3 9G:80 NYH 96. L0/ST
19 g o
Side 2 af 2 sider
4775 - 4-Fæas
23-1342
Vestforbrænding I/S
Ejbymosevej 219 Journal nr. 965205
2600 Glostrup Medlem/Sag nr. Sv.V.
Att.: Ewa Sonne Rekv. nr.
Prøve modtaget 96—06—24
Prøvningstermin 96/06/24—96/07/09
Udarbejdet af Rene Hansen
dk- IK 96—07—09
oy LY
Susanne Westborg
UNDERSØGELSE AF SLAGGE OG FLYVEASKE
Mvf. Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 568
Prøve af Affaldsslagge
Prøve mærket VF, bunke 5/96, mrk. A—1, A—2, A—3 og A—4.
Prøve størrelse 19512,2 £
Emballage 4 tætte plast poser
ANALYSEPARAMETER ANALYSEVÆRDI ENHED
Bly (Pb)
Cadmium (Cd)
Kviksølv (Hg)
Totalalkalinitet
PH (målt på 1 % vandig opslemning)
Bemærkninger :
- Før analyse er der frasorteret ialt 4666,3 gmeul
Analysen er foretaget på den rest. prøve på : 14845,9 g(incl. vand)
å
Prøverspporten må kungengives i uddrag, hvis dk-TEKNIK forud har godkendt uddraget.
s kT
Prøvningsresultaterne gælder udclukkendede analyserede praver.
dk-TEKNIK. GLADSAXE MØLLEVEJ 15 DK-2860 SOBORG TEL +45 39 69 65 17 FAX +45 39 69 60 02 / fl LGJ}
£00 B DNIINAVYUGUOJLSIA 22547630 XVd LS:80 NVH 98. LO/ST
t.
>
30. JUN.{o06
™
t
'
1F Y23 IFORERGHORG
$-75- 1- Fs
29-/9) Z
Vestforbrænding FØ
Ejbymasevej 219 965171
2600 Glostrup sv.V.
Att: Ewa Sonne
96—05—28
96/05/28—96/06/07
Rene Hansen
96—06—07
Smmm'fh%'
UNDERSØGELSE AF SLAGGE OG FLYVEASKE
Prøve af Affaldsslagge
Prøve mærket 4/96
Prøve størrelse 5387 g
Emballage Tæt plast pose
Før analyse er der frasorteret lalt 849,8 gmetal
Analysen cr foretaget på den rcst prøve på 4537,2 g(Incl, vand)
Den indleverede prøve indeholdt ialt 10,1 %vand
Analyscrosultat :
Bortglødeligt (v.550 %C) på vand— og metalfri prove. 0,5 %
Forgærbartsom CO, (TUV) på vand— og metalfri prøve. %
Analyseresuliaterne er herefter omregnet til hele den indleverede prøve på 3387,0 g
hvorefter resultaterne bliver
:
Bortglødeligt, på indleveret prøve 0,4 %
Bortglødeligt, på vandfri indleveret prove - 0,4 %
Forgærbart, (som CO2) på vandfri indleveret prøve %
Forgærbart, (som C) på vandfri Indleveret prøve %
Bomærkninger :
Aske v. 550 %C på indleveret prøve 89,5 %
Proverapporien må kun genglves i uddrog, hvis dk-TEKNIK forud har godkendt uddraget.
Provningeresultaterne gælder udelukkende de snalyserede prover.
dk-TEKNIK QLADSAXE IMOLLEVEJ 15. DK-2860 8ØBORG TEL +45 39 69 85 11 FAX +45
39 69 60 02
e a VR
Side 2 af 2aider |2
: $-75-14-3- 1995
Vestforbrænding I/S
Ejbymosevej 219 Joumal nr. 965171
2600 Gloswup Medlem/Sag nr. Sv.v.
Att: Bwa Sonne Rekv. nr.
Prøve modtaget 96—05—28
Prøvningstermin 96/05/28—96/06/07
Udarbejdet af Rene Hansen
dk-TEKNIK 96—06—07
Smn/fl%tfi?y
UNDERSØGELSE AF SLAGGE OG FLYVEASKE
Jvt. Miljøministeriets Bekendtgørelse nr, 568
Prøve af Affaldsslagge
Prøve mærket 4/96
Prøve størrelse 5387 g
Emballage Tæt plast pose
ANALYSEPARAMETER ANALYSEVÆRD!
Bly (Pb)
Cadmium (Cd) 1,9 mg/kg
TS
Kviksølv (Hg) < 0,07 mgkg
TS
Totalalkalinitet 2,7 eqvkg TS
pH (målt på 1 % vandig opslemning)
Bemmrkainger :
Før analyse er der (rasorteret falt 849,8 gmetal
Analysen er foretaget på den rest prøve på 4537,2 g(incl. vand)
Prøverapporten må kun gongives luddrag, hvis dk-TEKNIK forud har godkondt uddraget,
Prewningsieauliateme gælder udelukkende de analyserede prover.
k-TEKNIK QLADSAXE MOLLEVEJ 15 DK-280 8ØBORG TEL +45 39 69 85 11 FAX +45 39 89 80 02
ADMINISTRATIONSBYGNINGEN
JERNBANEGADE 7
4930 MARIBO
Telefon 53 88 08 00, lokal 386
Giro 5 03 5740
Telefax 54 75 84 12
Teknisk Forvaltning
Storstrøms amt
Grundvandskontoret :
Parkvej 37 "
4800 Nykøbing F.
Att. Christian Andersen Dato: 24. september 1996
Vedlagt følger [O Ifølge aftale [ Til orientering O
Til godkendelse [ Kan beholdes [] Ønskes retur [1
Tak for lån O Ring lokal O Svar pr.fax 0O
Angående forespørgsel om vandindvindinger langs Vestre Landevej fra før Skibevej
og til Nørreballe iforbindelse med udlægning afslagger ved anlæggelse afny cykelsti
langs vejen. ]
I følge Maribo kommunes oplysninger er det kun ejendommen Vestre Landevej 38,
4930 Maribo, der ikke er tilsluttet vandværk.
Kort over ejendommens placering er vedlagt.
Venlig hilsen
CZzonen
Catarina Jensen
miljømedarbejder
Bygnings-, Plan- og Miljøafdelingen
Åbnings-/ekspeditionstider: Mandag-onsdag kl. 9,30 - 14,30. Torsdag kl. 9,30 - 17,30. Fredag kl. 9,30 - 13,00.
o/
6
|
_/_ i
- WIODTAGET
e 2 5 SEP. 1998
g fronsmamsmrsm s
nr. Pe
7
gg
F
/'/
i
/
90qu38
‘rIoqeu
s
+190GIapunt
=
o
O
O
=
z
fe]
n
—
~
(=]
u
L]
Innlkg, NG 137
SMERRERKISY OE
oMERREJSSEV TE
gs
& U
275
KELSTRUP'
=5
101
SØNDERSØ
Kort 1
Maribo
Kommune
MÅLFORHOLD 1:75.000
-
aunwwoy
oquep
|
HON
OMOSTRUPS FORLAG S: å
Kortbilag - jordforurening
REGIDON é,
SJÆLLAND
Lokalitetsnr.: 360-20355 wahna
Lokalitetsnavn: Storstrøms Amt, Vejkontoret
Udskriftdato: 2. januar 2025
Detaljeret kort
^
t
Nørreballe
Gsto
Alle Kladder v
Lokalisert (Uafklaret)
Vi-konlagt
BE V2konlagt
Udglet af konlegning
Udgleat inden kortlægning
V2kontlagt under FO
2-kontlagt under FI
H ErktrUp B V2konlagt under F2
Oversigtskort
Lokaliseret (Uafklaret)
Vi-konlagt
Vžkonlagt
B Uágtat af konlægning
M Udgiat inden konlægning
V2konlagt under F0
V2konlagt under FI
V2konlagt under F2
AN
Se bagsiden for adresse(r) og Størrelse af kortlagte arealer
1/2 sider
-- AKT 422943 -- BILAG 6 -- [ Vestre Landevej, Slagger, Nørreballe - kortbilag ifm. vejudvidelse ] --
Adresse(r)
* Vestre Landevej, 4800 Nykøbing F. ,
Størrelse af kortlagte arealer (m2)
Matrikel Lokaliseret uafklaret
26282
32614
7000g, Maribo Ladegård, Maribo
7000a, Pårup By, Østofte
2/2 sider
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Anders Robodo Petersen (arp@trm.dk)
Fra: Bjarne Frederiksen (bjarnetf@gmail.com)
Titel: Omfartsvej ved Nørreballe
Sendt: 06-01-2025 15:28
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Hvordan kan det gå så galt ! En 40 år gammel ide er blevet hevet frem fra gemmerne,for nu er der udsigt til at
få ca 400 millioner kroner,og så mener et par landspolitikere,og nogle lokale politikere fra Lolland byråd der
mener, at de med vold og magt-særligt det sidste,skal bruges på en omfartsvej nord om Nørreballe,bare
placeret i terrænet,uden at se på om det er den mest fornuftige løsning,og uden at den har direkte forbindelse
til motorvejen.
Lokalpolitikerne fra Lolland byråd indsender et høringssvar inden fristens udløb,som siger at linjeføringen
skal yderligere undersøges inden der tages en beslutning. Efter fristens udløb indsendes der et nyt
høringssvar,som foreslår en nordlig omfartsvej,da en viceborgmester pludselig agerer vendekåbe,og dette for
sene svar, bliver pludselig det der ligger til grund for beslutningen.
Jeg har ikke set nogle af de politikere der stemte for en nordlig omfartsvej være til stede ved
borgermøderne,og som så heller ikke har bemærket at et flertal af dem der bor direkte ud til Vestre Landevej
faktisk ønsker en 0+ løsning,med permanent fartkontrol,fjerne chikaner,bredere vej igen,samt flytning af
riste,underføring for bløde trafikanter ved kryds Koholtvel / Østoftegade,og alt dette til en helt anden pris,så
kunne man vise at der var blevet lyttet til de lokale,og de lokale forretninger ville have en chance for at
overleve.
Vi får istedet en løsning,hvor et stort uspoleret område bliver opdelt i nogle trekanter,da de fleste marker
deles diogonalt,og ja,det spolerer hele oplevelsen af området.Tidsbesparelsen ved den nye rute kan vist måles i
sekunder.Hvor er Vejdirektoratet i denne beslutning ? Det kan da ikke være den mest fornuftige og økonomisk
rigtige beslutning der er fundet.
Den gamle vej skal nedgraderes til kommunevej,og det lover ikke godt for fremtidig vedligehold, af en
kommune der i forvejen har for mange veje.
Ved fremtidige projekter er der ingen grund til at holde borgermøder,når beslutninger bare træffes hen over
hovedet på borgerne.
Med venlig hilsen
Bjarne Frederiksen
Vestre Landevej 46
4930 Maribo
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Cc: Anders Robodo Petersen (arp@trm.dk)
Fra: rasmus hansen (rasmus-stryger@hotmail.com)
Titel: Høringssvar af rute 9
Sendt: 12-01-2025 17:10
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Høringssvar vedrørende lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe
Jeg ønsker hermed at give mit høringsvar vedr. lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, med fokus
på miljømæssige konsekvenser og respekt for ejendomsretten, som er reguleret i Grundloven.
Miljøkonsekvenser
Lovforslaget bygger på en miljøkonsekvensvurdering, som blandt andet omfatter indvirkningen på Natura
2000-områder, bilag IV-arter og beskyttede naturområder. Selvom vurderingen angiver, at projektet kan
gennemføres inden for rammerne af gældende miljøbeskyttelsesdirektiver, vil det alligevel medføre:
Ødelæggelse af levesteder for truede arter: Arealer med bilag IV-arter kan blive påvirket af
anlægsarbejdet, hvilket kræver strenge kompenserende tiltag.
Fragmentering af naturen: Projektet indebærer opdeling af landskaber, der er vigtige for
biodiversitet og sammenhængende økosystemer.
Øget pres på grundvand og overfladevand: Vejafvandingssystemerne placeres i følsomme
drikkevandsområder, hvilket indebærer risiko for forurening på trods af planlagte
sikkerhedsforanstaltninger.
Flagermusbestandens sårbarhed
Flagermus er blandt de bilag IV-arter, der er særligt beskyttede under EU's habitatdirektiv. Ifølge
Vejdirektoratet er flagermus beskyttede efter habitatdirektivets bilag IV. Disse oplysninger understreger
vigtigheden af at beskytte flagermusenes levesteder i forbindelse med anlægsprojekter som det foreslåede.
Respekt for ejendomsretten
Lovforslagets § 3 bemyndiger ekspropriation af privat ejendom for projektets gennemførelse. Grundlovens §
73 fastslår dog, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at ekspropriation kun kan finde sted, når "almenvellet
kræver det". Trafikmængden på rute 9 er ifølge lovforslaget begrænset til 8.000-8.500 køretøjer pr. døgn med
kun marginal vækst frem mod 2040. Denne udvikling rejser spørgsmålet, om projektet virkelig opfylder
kriteriet for almenvellets behov.
Derudover vil omkring 30 ejendomme blive berørt, herunder forventet totalekspropriation af cirka 10
ejendomme. Dette indgreb har betydelige sociale og økonomiske konsekvenser for de berørte borgere.
Foreslået alternativ: 0+ løsningen
Som et bæredygtigt alternativ foreslås 0+ løsningen, der opgraderer den eksisterende vejstrækning med
mindre indgreb. Denne løsning kan opfylde behovet for bedre trafikafvikling uden at forårsage væsentlige
naturindgreb eller ekspropriationer, hvilket er mere i tråd med Grundlovens krav om respekt for
ejendomsretten.
Jeg håber, at dette høringssvar vil bidrage til en nyvurdering af projektets nødvendighed og til, at alternativer
som 0+ løsningen undersøges nærmere.
Mvh.
Rasmus Stryger Hansen
Lærkevej 12
4930 Maribo
Høringssvar i forbindelse med lovforslag om udbygning af Rute 9.
Udbygning af Rute 9 er et mere end 40 år gammelt forslag. Det stammer fra en tid hvor
der var forventning om stigende trafik fra Langeland og Fyn. På daværende tidspunkt
sejlede der 4 færger mellem Spodsbjerg og Tårs.
Efter Storebæltsbroen blev bygget faldt trafikmængden, og 2 færger blev taget ud på
ruten mellem Spodsbjerg og Tårs. I samme periode er befolkningstallet i Lolland
Kommune faldet med 25% og er stadig svagt faldende.
I Vejdirektoratets materiale og miljøkonsekvensvurdering konstateres det, at der ikke er
trængselsproblemer på Rute 9 gennem Nørreballe. Vejdirektoratet skriver også, at den
udbygning der er foreslået, ikke er samfundsøkonomisk rentabel. Ud fra det, er det
svært at forstå fornuften i en udbygning af Rute 9!
Den foreslåede udbygning vil have store negative konsekvenser for miljøet, turismen og
landbrugserhvervet i området. Det fremgår af vejdirektoratets
miljøkonsekvensvurdering, at der er mange arter af flagermus i området.
Det forventes, at der er 20 ejendomme der skal hel eller delvis eksproprieres i
forbindelse med udbygningen. Et så voldsomt indgreb i ejendomsretten, kan vel med
rette afprøves i retten, da udbygningen hverken afhjælper et problem eller er
samfundsmæssigt økonomisk, men kun er et politisk ønske.
En lille forbedring af den nuværende Rute, 0+ løsningen, er langt at foretrække, som
også tidligere høringsrunder har påpeget.
Klaus Pedersen
Pårup Møllevej 212
4951 Nørreballe
DANSK ERHVERV
Børsgade 4
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
molo@danskerhverv.dk
molo/Molo
Side 1/2
Transportministeriet
Att.: Anders Petersen
Frederiksholms Kanal 27F
1220 København K
Den 14. januar 2025
Høringssvar – forslag til lov om udbygning af rute 9 ved Nørreballe
Dansk Erhverv har den 12. december 2024 modtaget høring over udkast til lovforslag om udbyg-
ning af rute 9 ved Nørreballe.
Lovforslaget er en del af den politiske aftale af 28. juni 2021 om Infrastrukturplan 2035 (IP35).
Med lovforslaget udmøntes en del af den del af aftalen, der vedrører “Fremtidens veje”, som har
til formål at styrke vejinfrastrukturen med bedre sammenhængende vejforbindelser i hele Dan-
mark. Samtidig skal trængslen afhjælpes de steder, hvor bilister holder i kø, og der skal sættes ind
i tide i forhold til den forventede fremtidige trængselsudvikling. Dansk Erhverv noterer sig, at lov-
forslaget slås sammen med forslag til lov om anlæg af tunnel under Marselis Boulevard forud for
fremsættelsen for Folketinget.
Anlægsprojektet omfatter anlæg af en ny 5 km lang omfartsvej på rute 9 nord om Nørreballe, som
anlægges som en 2-sporet motortrafikvej med en hastighedsbegrænsning på 90 km/t - dog 70
km/t ved kryds. Desuden anlægges en cykelsti langs rute 9. Forud for lovforslaget er der gennem-
ført en miljøkonsekvensvurdering, hvor frem forskellige løsninger blev fremlagt. Den valgte løs-
ning “Nord” har et anlægsoverslag på 352,6 mio. kr. angivet i 24-PL.
Dansk Erhverv hæfter sig ved, at omfartsvejen med den valgte løsning vil aflaste trafikken gen-
nem Nørreballe og dermed også reducere mængden af stærkt støjbelastede boliger. Det fremgår af
lovforslagets bemærkninger, at der i dag kører mellem 8.000 og 8.500 køretøjer pr. døgn gennem
Nørreballe via rute 9. Det fremgår videre, at der konkret forventes ca. 6.000 køretøjer pr. døgn på
den kommende omfartsvej, og at trafikken i Nørreballe vil blive reduceret til 2.000-3.050 køretø-
jer pr. døgn.
Dansk Erhverv støtter lovforslaget, og har ingen yderligere bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser.
Med venlig hilsen
Morten Lorentzen
Chefkonsulent
DANSK ERHVERV
Side 2/2
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27
1220 København K
Nakskov / 13. januar 2025
Høringssvar fra Landsforeningen Danmarks Jernbaner vedr. forslag til lov om udbygning af
Rute 9 ved Nørreballe
Landsforeningen Danmarks Jernbaner indsender hermed høringssvar vedr. lov om udbygning af
Rute 9, der er fremsendt elektronisk til Transportministeriet.
Grøn mobilitet og klimaansvarlighed er en mangelvare, såfremt denne lov om udbygning af Rute 9
bliver en realitet. Vi skal væk fra unødvendige vejprojekter. Det må efterhånden være slut med en
dominerende trafikplanlægning med fortsat vækst i biltrafikken og med en tilsyneladende uendelig
udvidelse af vejnettet, som blot får biltrafikken til at accelerere. Trafikplanlægningen bør i stedet
tage udgangspunkt i en bæredygtig mobilitetsplan med fokus på udbygning af den kollektive
transport. I forbindelse med skiteprojekteringen og miljøkonsekvensvurderingen understregede
Vejdirektoratet selv, at en vejomlægning ved Nørreballe ikke vil være samfundsøkonomisk
forsvarligt. Landsforeningen Danmarks Jernbaner vil derfor en anden vej - fra vejudvidelse til
baneinfrastruktur.
Kollektiv transport er central for vores sammenhængskraft, fordi den binder Danmark sammen og
giver os mulighder. Mulighed for at komme på arbejde, passe uddannelse, fritidsaktiviteter og
fællesskaber. Alt det, der får vores liv til at hænge sammen og både giver den enkelte og samfundet
værdi. Derfor er det ikke bare en ærgerlig udvikling, men en helt forkert kurs, når man politisk ikke
prioriterer den kollektive transport højere og sætter ambitioner for, hvad man vil med den. Når man
lader det stå til, bliver servicen dårligere, og dermed bliver kollektiv transport uaktuel for mange
flere i hverdagen, samtidig med at prisen for rejsen stiger. Det er selvsagt en rigtig dårlig
kombination, der vil få flere til at vælge kollektiv transport fra.
I den kollektive trafik er priserne steget, og servicen er blevet ringere, hvilket gør det mere attraktivt
for mange at transportere sig i egen bil. Denne udvikling er ikke hensigtsmæssig, idet den kollektive
trafik sammenlignet med privatbilismen skaber mindre trængsel, samlet set bidrager med mindre
støj og er langt mindre pladskrævende. Den motoriserede, vejbaserede trafiks store andel af
klimapåvirkningen understreger yderligere behovet for en samlet bæredygtig trafikplanlægning, der
er helstøbt og har lokal og regional betydning. Som det fremgår af ugens klumme i Ugeavisen
Lolland d. 12. april 2022 mener vi, at det er ønskeligt, at der tilvejebringes et helhedssyn på
kollektiv trafik og grønne transportløsninger. – Se vedhæftet bilag.
Set i lyset af at bidrage til en forbedring af den tværgående trafik i den kollektive trafik på Lolland
skal de afsatte anlægsmidler for en opgradering af Rute 9 kanaliseres til en forbedring af den
-- AKT 422943 -- BILAG 1 -- [ Landsforeningen Danmarks Jernbaner ] --
kollektive trafik via en analyse og projektering af en forlængelse af Lollandsbanen fra Nakskov
Station til Tårs Færgehavn.
Grøn omstilling er helt central og skal fremmes for alle dele af transporten - både lokalt, regionalt
og nationalt - men tempoet skal op. Flere skal have mulighed for at bruge den kollektive trafik og
fokus skal udvides til at skabe forbedret tilgængelighed. Udvikling af den trafikale infrastruktur skal
ske med hensyn til miljøet i form af nye jernbaneforbindelser i Region Sjælland.
Såfremt man mener det alvorligt med grønne løsninger og bekæmpelse af klimabelastende
drivhusgasser fra trafikken, skal jernbaneinfrastrukturen kraftigt opprioriteres. Muligheden for
hurtigere transport med jernbanen vil efter vores vurdering medfører et mere konkurrencedygtigt
arbejdsmarked og en erhvervsudvikling med større fleksibilitet i hele Region Sjælland. Derudover
vil en del bilister på sigt i stedet tilvælge kollektiv trafik.
Femern-forbindelsen med en udbygget og opgraderet jernbane giver mange nye erhvervs- og
bosætningsmuligheder, men sætter samtidig krav til en forsat udbygning af jernbaneinfrastrukturen,
for at udnytte forbindelsens potentialer til fulde. Mulighederne er mange, men de er alle afhængige
af høj mobilitet og sammenhængende jernbanetrafik.
Som fremlagt i vores høringssvar til Vejdirektoratets høring af miljøkonsekvensvurderingen af
anlægsprojektet i perioden 9. januar - 12. marts 2024, anbefaler Landsforeningen Danmarks
Jernbaner et ændringsforslag i relation til Rute 9. – Se vedhæftet bilag.
For at udvikle transporten i klimavenlig retning er løsningen på visioner om at forbinde Fyn med
Femern Bælt en analyse og projektering af en forlængelse af Lollandsbanen til Tårs, som kan
bidrage til forbedring af kollektiv trafik. Vi mener, at investeringen er lille i forhold til Femern
Bælt-forbindelsen, og at der er tale om grøn infrastruktur, som vil have effekt på mobiliteten
mellem Fyn og Lolland.
Vi vil blot minde om, at vi globalt set er på katastrofekurs rent klimamæssigt. Vi kan ikke bare lade
transportens udslip af drivhusgasser vokse. Mere asfalt og mere trafik på vejene vil øge CO₂-
udledningen, som i forvejen bare galopperer derudad. Det er i sig selv ganske tankevækkende, at
der i en tid med fokus på at nedbringe CO₂-udslip og lindre trængslen på vejnettet, eksperimenteres
med vejbaseret infrastrukturprojekter, fremfor at dyrke potentialet i den lokale kollektive trafik.
Med grundlag i Region Sjællands ”Vision for banetrafikken i Region Sjælland” bør
Transportministeriet, Movia og Lokaltog sammen med regionen undersøge, om der er basis for at
forlænge banen fra Nakskov Station til færgehavnen i Tårs, hvilket vil medvirke til bæredygtig
samfærdsel på Lolland og styrkelse af samfundsudviklingen set i lyset af Femern-forbindelsen. Det
må ligeledes være en målsætning, at Lollandsbanen gradvis udbygges til 160 km/t.. Strækningen
skal opgraderes signalteknologisk afstemt med udviklingen og indfasningen af Banedanmarks
signalsystem (ERMTS), således at der kan indsættes direkte tog til/fra København.
I denne sammenhæng er det værd at nævne, at Region Sjælland i ”Vision for banetrafikken i Region
Sjælland” fra marts 2013 har udarbejdet en vision for jernbanernes passagertrafik i regionen. Man
går på tværs af opdelingen i statslige og regional jernbane og flytter i stedet fokus over på en
sammenhængende banebetjening. Med henvisning til flere overordnede målsætninger i
visionsudspillet understøtter Region Sjælland en forlængelse af Lollandsbanen til Tårs, da der som
-- AKT 422943 -- BILAG 1 -- [ Landsforeningen Danmarks Jernbaner ] --
udgangspunkt fokuseres på fremtidig banetrafik i regionen.
________________________________________________________________________________
Et par af visionerne for banebetjening i Region Sjælland:
• Højt og ensartet betjeningsniveau i hele Region Sjælland.
• Sammenhængende kollektiv trafik i Region Sjælland – ingen kunstige barrierer.
• Moderne og attraktiv befordring – kravene ændres over tiden og transporttilbuddene skal
afspejle dette og være tidssvarende og attraktive
• Udvikling af banerne med fokus på at opnå forbedret betjening og dermed flere passagerer
Derudover styrkes en baneforlængelse af det faktum, at Lolland Kommune har nedlagt
busbetjeningen mellem Nakskov Station og Tårs Færgehavn. Med Movias blåstempling bliver
busrute 780 mellem Maribo og Tårs Færgehavn via Nakskov sammenlagt med busrute 723 mellem
Maribo Station og Rødby Rutebilstation, hvorefter delstrækningen mellem Nakskov og Tårs
Færgehavn nedlægges. – Se vedhæftet bilag.
Ovenstående er blot ét eksempel på, at 2024 ser ud til endnu engang at blive et skæbneår i retning af
reduktioner af den kollektive trafik. Adskillige regioner og kommuner har udmeldt deres
nedskæringsplaner i forbindelse med trafikkøb. Det gælder ikke blot kollektiv trafik i landdistrikter,
men også flere byer. Samtidig er der udmeldt store takstforhøjelser. Befolkningen oplever en
nedadgående spiral: et fortsat forringet kollektivt transportsystem får de bedst stillede borgere til at
fravælge den kollektive trafik til fordel for bilejerskab. Det bliver mere og mere vanskeligt for flere
samfundsgrupper at opretholde deres mobilitet, herunder husstande uden bil, pensionister og
handicappede.
Lektor Pia Heike Johansen fra Syddansk Universitet har forsket i landdistrikter og betydningen af
offentlig transport på landet. Heike Johansen påpeger således, at der er meget store indirekte
konsekvenser af dårlig offentlig transport i landets yderområder. Det vil således koste mange
lokalsamfund uden for de store byer dyrt, hvis den kollektive trafik nedgraderes eller ikke
prioriteres. – Se vedhæftet bilag.
De lokal og regionale jernbaner er derfor af vital betydning for de områder, de betjener. Banerne
binder land og by sammen og understøtter i høj grad mobiliteten i yderområderne. Banerne er helt
konkret uundværlige, når det f.eks. drejer sig om at transportere elever og studerende til gymnasier
og uddannelsessteder. Tilsvarende med hensyn til jobpendling. Og lokalbanerne kan gøres endnu
mere attraktive og brugervenlige, hvis deres togbetjening udvides. Med de senere års store
stigninger i passagertallet på alle landets lokalbaner, hvoraf nogle har større passagertal end de
mindste statslige banestrækninger, finder vi det selvsagt vigtigt, at alle lokalbaner udbygges samt at
deres økonomi styrkes.
Det koster naturligvis at have en forsvarlig trafikbetjening i yderområder. Og da yderområdernes
overlevelse og vækst og udvikling uden for København og de store byer er noget, som mange
politikere går ind for, må der naturligvis afsættes de fornødne midler hertil. I denne forbindelse er
det værd at hæfte sig ved nogle af de temaer og dagsordener, som nuværende udlændinge- og
integrationsminister Kaare Dybvad Bek – forfatter til debatbogen ”Udkantsmyten: Hvordan
centraliseringen af Danmark ødelægger vores økonomi og sociale sammenhængskraft” fra 2015 –
har været og fortsat er optaget af. Det burde være indlysende, at man ved ikke at prioritere en
-- AKT 422943 -- BILAG 1 -- [ Landsforeningen Danmarks Jernbaner ] --
lokalbane er med til at modarbejde intentioner om decentralisering og skubbe den regionale balance
i negativ retning.
Den danske transport er plaget af manglende samlet planlægning. Det gælder desværre på alle
administrative niveauer, fra nationalt plan, over regioner til det kommunale niveau. Alle
transportformer skal indtænkes på de forskellige niveauer, så resultatet bliver et transporttilbud,
hvor de forskellige transportformer hænger sammen for alle samfundsgrupper. Den kollektive
transport skal være et attraktivt og klimatilpasset tilbud inden for et integreret transportsystem. Vi
vil afslutningsvis fremlægge forslag til fremtidig prioritering i trafikplanlægningen i form af
bæredygtig udbygning af den kollektiv trafik.
________________________________________________________________________________
Forslag fra Landsforeningen Danmarks Jernbaner:
• Øg investeringerne i den kollektive trafiks infrastruktur
• Øg driftsbevillingerne til kollektive transportformer. Støtten skal kanaliseres gennem
kommuner og regioner. Formålet er at opgradere den kollektive transport og gøre den mere
attraktiv
• Fokus på kollektiv trafikbrugernes samlede rejse med henblik på at reducere antallet af skift
og nedbringe ventetid
• Der skal stilles skarpt på at forbedre koordineringen mellem bus og tog
• Styrk jernbanen for pendlerne, så det bliver nemmere for familier at bosætte sig i provinsen,
mens den ene eller begge forældre arbejder i byerne
• Hurtigere regionaltog kombineret med gennemgående tog
• Overvej en proces, der kan munde ud i vedtagelse af nye jernbanestrækninger med lokal og
regional betydning og overvej genåbning af visse nedlagte jernbanestrækninger
• Gennemfør en takstreform i den kollektive transport med henblik på at gøre det billigere at
benytte de kollektive transportmidler, f.eks. gratis kollektiv transport for de ældste elever i
folkeskolen, gymnasieelever samt uddannelsessøgende til deres rejse mellem hjem og
uddannelsessted/skole
Jernbanen binder hele Danmark sammen. Landdistrikterne med byområderne, provinsen med
oplandet. Børn og unge med deres skole og fritidsaktiviteter. Virksomheder med deres
medarbejdere. Ældre med indkøb, socialliv og lægebesøg. Det er meget vigtigt, at man i den
udviklingsstrategiske kontekst gør meget ud af at klarlægge, konkretisere og detaljere, hvordan
regionernes lokalbaner og de regionale jernbanestrækninger med deres transportkapacitet og deres
markante klima- og miljøfordele målrettet kan indgå i planlægningen af nye udviklingsområder
gennem forlængelse af eksisterende baner eller nye jernbanestrækninger. Det er særdeles vigtigt, at
man i forbindelse med Rute 9 retter ind efter vores ændringsforslag og planlægger efter en
bæredygtig udbygning af den kollektiv trafik på Lolland i form af en forlængelse af Lollandsbanen
til Tårs.
Vedhæftet dette høringssvar er følgende bilag:
• Ugens klumme i Ugeavisen Lolland d. 12. april 2022 (Klimaansvarlighed og transportplanlægning)
• Høringssvar fra Landsforeningen Danmarks Jernbaner vedr. udbygning af Rute 9 ved Nørreballe (Fremsendt til
Vejdirektoratet d. 11. marts 2024)
-- AKT 422943 -- BILAG 1 -- [ Landsforeningen Danmarks Jernbaner ] --
• Cutter busruter af – dropper yderpunkter. Lolland-Falsters Folketidende d. 12. sept. 2024
• Forsker: Offentlig transport holder huspriserne oppe. Børsen. d. 12. april 2016
Med venlig hilsen
Anders Madsen
Maribovej 157 A
4900 Nakskov
Medlem af infrastrukturudvalget,
Landsforeningen Danmarks Jernbaner
Landsforeningen Danmarks Jernbaner er oprettet 27. februar 1973 og har udgangspunkt i Tønder. Foreningen
arbejder for at bevare og udvikle Danmarks jernbaner igennem oplysning over for offentlighed, folketing,
trafikministerium, regioner, kommuner, DSB og privatbanebestyrelser. Oplysningerne drejer sig om alle aspekter af
jernbanens betydning for lokalsamfund og erhvervsliv - økonomisk, miljømæssigt m.m.
-- AKT 422943 -- BILAG 1 -- [ Landsforeningen Danmarks Jernbaner ] --
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43 5. sal
1577 København V
Nakskov / 11. marts 2024
Høringssvar fra Landsforeningen Danmarks Jernbaner vedr. udbygning af Rute 9 ved
Nørreballe.
Landsforeningen Danmarks Jernbaner indsender hermed høringssvar, der er fremsendt elektronisk
via portal på Vejdirektoratets hjemmeside.
De fem løsninger for udbygning af Rute 9 har været forelagt infrastrukturudvalget i
Landsforeningen Danmarks Jernbaner. Ingen af disse forslag synes at være optimale.
Gang på gang må det konstateres, at vanetænkning og et ensidigt fokus på vejudvidelser dominere,
når de store linjer skal trækkes. Langsigtet transportplanlægning favoriserer bilismen, ødelægger
uerstattelig natur og understøtter ikke bæredygtig transport. Bygning af nye transportveje og
udvidelse af eksisterende er misbrug af samfundets midler. Det ses med al tydelighed i disse forslag
til opgradering af Rute 9. Her er det endvidere væsentligt at bemærke, at Vejdirektoratet selv
påpeger, at ingen af de foreslåede løsninger er samfundsøkonomisk forsvarlige.
Landsforeningen Danmarks Jernbaner har med stor bekymring iagttaget, at der bliver fremlagt
store, anlægstunge og unødvendige vejprojekter på Lolland; omlægning af Rute 9 kan være stærkt
problematisk for den grønne omstilling, og det fra begge sider af Langelandsbæltet ønskede
fremskudte færgeleje ved Tårs Færgehavn virker natur- og miljøødelæggende, da det bl.a. vil
påvirke vandgennemstrømningen til Storebælt, hvilket vil gå ud over vandkvaliteten i Østersøen og
dermed miljøet.
Løsningsforslag:
Det er klart, at det for Landsforeningen Danmarks Jernbaner er essentielt, at virkeliggørelsen af den
nye Storstrømsbro og Femern Bælt-forbindelsen på afgørende vis skaber muligheder for at udvikle
transporten i klimavenlig retning. Vi betragter det som særdeles vigtigt, at både bro og tunnel og
den opgraderede jernbane på begge sider af Femern Bælt er med til at booste jernbanetrafikken.
I relation til Rute 9 er mulige løsningsforslag på visioner om at forbinde Fyn med Femern Bælt en
analyse af en forlængelse af Lollandsbanen til Tårs, som kan bidrage til forbedring af kollektiv
trafik. Landsforeningen Danmarks Jernbaner mener, at investeringen er lille i forhold til Femern
Bælt-forbindelsen, og at der er tale om grøn infrastruktur, som vil have effekt på mobiliteten
mellem Fyn og Lolland. Vi vil blot minde om, at vi globalt set er på katastrofekurs rent
klimamæssigt. Vi kan ikke bare lade transportens udslip af drivhusgasser vokse. Mere asfalt og
mere trafik på vejene vil øge CO₂-udledningen, som i forvejen bare galopperer derudad. Det er i sig
selv ganske tankevækkende, at der i en tid med fokus på at nedbringe CO₂-udslip og lindre
-- AKT 422943 -- BILAG 2 -- [ 02. LDJ - Høringssvar til Vejdirektoratet af 11. marts 2024 ] --
trængslen på vejnettet, eksperimenteres med vejbaseret infrastrukturprojekter, fremfor at dyrke
potentialet i den lokale kollektive trafik.
I samspil med Region Sjælland bør det på grundlag af regionens ellers glimrende visioner for
banetrafikken undersøges, om der er basis for at forlænge banen fra Nakskov til færgehavnen i
Tårs, hvilket vil medvirke til bæredygtig samfærdsel på Lolland og styrkelse af
samfundsudviklingen set i lyset af Femern-forbindelsen. Det må ligeledes være en målsætning, at
Lollandsbanen gradvis udbygges til 160 km/t. Strækningen skal opgraderes signalteknologisk
afstemt med udviklingen og indfasningen af Banedanmarks signalsystem (ERMTS), således at der
kan indsættes direkte tog til/fra København.
Begrundelse:
Statskassen er vel polstret, og der bevilges rask væk milliarder til vejprojekter med lille trafik og
dårlig samfundsøkonomi. Samtidig stiger taksterne til den kollektive trafik, mens de regionale
trafikselskaber har årets planer for reduceret busdrift til høring. Ved at lade regionerne i stikken
økonomisk mens omkostningerne stiger, har de regionale trafikselskaber ikke andre muligheder end
at prøve at få enderne til at hænge sammen med højere priser og færre afgange i yderområderne.
Resultaterne er aldeles forudsigelige: mindre offentlig transport, dårligere mobilitet, flere vil købe
egen bil og udlede mere CO₂, og huspriserne vil falde i de landsbyer, der får forringet deres
kollektive trafik.
Det er et fattigt land, der ikke har råd til at bevare den kollektive trafik; men skærer ned på tog- og
rutebildriften – oven i købet kombineret med højere billetpriser. I regeringsgrundlaget ’Ansvar for
Danmark’ står, at regeringen vil understøtte jernbane- og - navnlig - rutebildækningen i både byer
og yderområder samt skabe bedre muligheder for at bo godt på landet. Desværre har regeringen
valgt at lade den kollektive trafik sejle i dens egen sø ved ikke at give regionerne midler, der følger
de stigende omkostninger. Regeringen har dog fulgt op på regeringsgrundlaget ved at nedsætte et
ekspertudvalg, der skal se på en ny struktur for kollektiv trafik; men udvalget kommer først med
sine anbefalinger ved udgangen af 2024, længe efter nedskæringer og prisstigninger er gennemført.
Man overser helt bevidst transportbehovet hos de ca. 38 procent af de danske husstande, som ikke
har bil, samt alle, der af miljø-og klimahensyn gerne benytter kollektiv transport, hvor der er en god
service til en rimelig pris.
Hvis regeringen virkelig havde ønsket at følge sit ansvar for Danmark, for klima og for
yderområder, kunne den have brugt lidt af statskassens rigelige midler til at holde den kollektive
trafik kørende og taksterne i ro, indtil eksperterne kommer med deres forslag, og politikerne får
gennemført en ny og måske bedre struktur. Det er et valg!
Med venlig hilsen
Anders Madsen
Medlem af infrastrukturudvalget,
Landsforeningen Danmarks Jernbaner
Landsforeningen Danmarks Jernbaner er oprettet 27. februar 1973 og har udgangspunkt i Tønder. Foreningen
arbejder for at bevare og udvikle Danmarks jernbaner igennem oplysning over for offentlighed, folketing,
trafikministerium, regioner, kommuner, DSB og privatbanebestyrelser. Oplysningerne drejer sig om alle aspekter af
jernbanens betydning for lokalsamfund og erhvervsliv - økonomisk, miljømæssigt m.m.
-- AKT 422943 -- BILAG 2 -- [ 02. LDJ - Høringssvar til Vejdirektoratet af 11. marts 2024 ] --
[IJ omlægning af Rute 9 kan være stærkt problematisk for den grønne omstilling.
Ugens klumme.
Klimaansvarlighed. og
transportpla
Anders Madsen, Nakskov Medlem af-
infrastrukturudvalgeti Landsforeningen
Danmarks Jernbaner
rafikale forhold fylder meget i lokal-
politik. Gang på gang má det konsta-
teres, at vanetænkning og et ensidigt
fokus på vejudvidelser dominerer,
nár de store linjer skal trækkes. Langsigtet
transportplanlægning favoriserer bilismen,
„odelægger uerstattelig natur og understøtter
ikke bæredygtig transport. Det ses med al ty-
delighed i vedtagelsen af Lolland Kommu-
nes nye Kommuneplan 2021-33, hvor presti-
geprojekter som udbygning af Rute 9, Syd-
kystvejen ved Kramnitse og omfartsvejen
syd om Nakskov er langt fra grøn mobilitet,
ligesom det overflødige fremskudte færgele-
je i Tårs virker natur- og miljoødelæggende.
Landsforeningen Danmarks Jembaner
har med stor bekymring iagttaget, at der bli-
ver fremlagt store, anlægstunge og unodven-
dige vejprojekter på Lolland: omlægning af
Rute 9 kan være stærkt problematisk for den
grønne omstilling, det fremskudte færgeleje
nlægning
Anders Hadsen, Nokskov Medlem af infrastruktur-
udvalgeti Landsforeningen Danmarks Jernbaner
vil blokere vandgennemstrømningen til
Østersøen. Og jernbanesegmentet skal ind-
gå i udviklingen af den transporttunge er-
hvervshavn i Nakskov pá lige fod med
vejtransport.
Mens vejnettet bliver kraftigt udbygget,
bestár jembanenettet stadig af gamle stræk-
ninger med udbygningen af jernbanen til
Femem -forbindelsen som undtagelsen. Op-
mærksomheden skal rettes mod behovet for
nyanlæg af jernbaner, da vi står på kanten af
trafikale udfordringer. Når Femern åbner, vil
Lolland blive en vigtig korridor, også for er-
hvervsudviklingen.
Men transporten skal væk fra bilerne gen-
nem ny infrastruktur. Mulige løsningsforslag
på de kapacitetsproblemer og visioner om
at forbinde Fyn med Femern Bælt, som pla-
nen sigter efter, er en ny bane mellem Mari-
bo ogden kommende Lolland Station ved
Rodby på det eksisterende banetracé Mari-
bo- Redbyhavn, analyse af en forlængelse af
Lollandsbanen til Tårs, som kan bidrage til
forbedring af kollektiv trafik og styrkelse af
samfundsudviklingen, og sporadgang til det
store erhvervsomràde ved afkørsel 48 og Lol-
landsbanen.
1 en langsigtet strategi må man gerne hæ-
ve barren og invitere til nytænkning. Det er
onskeligt, at der tilvejebringes et helhedssyn
pä kollektiv trafik, gods på skinner og grøn-
ne transportløsninger, der dækker både Lol-
land og Falster.
-- AKT 422943 -- BILAG 3 -- [ 01. Ugens klumme i Ugeavisen Lolland d. 12. april 2022 ] --
Cutter busruter af - dropper yderpunkter
Harianne Knudsen
MkØfigruppen dk
LOLLAND: Ved at lægge to bus-
linjer sammen, der betjenes
af tre busser, så der fremad-
rettet kun skal køre en bus på
ruten, håber klima, teknik-
og miljøudvalget i Lolland
kommune at nærme sig dele
af en besparelse på 1,9 milli-
oner kroner i 2025.
Det sker som led i budget-
forslaget for den kollektive
trafik i 2025.
Konkret er det linje 723 og
linje 780, som udvalget vil
lægge sammen og cutte i yde-
renderne og derved spare 1,1
million króner šriiet:
Linje 723, der i dag kører
mellem Maribo Station og
Rødby Rutebilstation, skal
nedlægges på delstræknin-
gen mellem Holeby og Rød-
by, og linje 780, der betjener
strækningen Tårs Færgehavn
til Maribo Station, nedlægges
på delstrækningen mellem
Tårs og Nakskov.
= Mellem Tårs Færgehavn
og Nakskov bliver det i gen-
nemsnit 12 mennesker på en
hel dag, der bliver berørt, og
mellem Holeby og Rødby 24
mennesker på en hel dag, op-
lyser formanden for udvalget,
Tine Vinther Clausen.
- Ændringerne bliver ikke
uden smáåknubs for nogen,
men det kan ike vire ander:
ledes, hvis vi skal få økonomi-
entilathænge sammen, også
må vi løse udfordringerne,
når de opstår, siger hun på
udvalgets vegne.
Nedlægger også
skolebusrute
Derudover lægger udvalget i
forbindelse med budgetfor-
slaget for den kollektive trafik
2025 op til at nedlægge linje
774, der er skolebusrute mel-
lem Horslunde og Søllested
over Halsted og Vesterborg.
Det vil give en besparelse
på 800.000 kroner årligt.
Vi skal ikke køre med sto-
re busser fra Horslunde til
Søllested og retur, Måske gi-
vér ürt méüink'dt kaa sd
I Rødby vil man skulle gå eller cykle to kilometer for at kunne
komme med en bus mod Haribo, når 723's strækning mellem
Holeby og Rødby nedlægges. Arkivfato: Anders Knudsen
taxa, hvis det drejer sig om to
børn, nævner Tine Vinther
Clausen som eksempel. For
den lovpligtige skolekørsel
mellem de to byer skal opret-
holdes på en eller anden må-
de.
Udvalget ønsker også un-
dersøgt, hvilke alternative
kørselsformer, der kan være
på strækningen fra Nakskov
til Tårs.
Spareforslagene skal indgå
i trafikbestillingen for 2025 til
Movia. Bestillingen foretages
ktober.
LÆS MER!
NÆSTE SIDE
-- AKT 422943 -- BILAG 4 -- [ 03. Lolland-Falsters Folketidende d. 12. sept. 2024 ] --
LOG IND KØB ABONNEMENT
PENGE
Forsker: Offentlig transport holder huspri-
serne oppe
RITZAU
GEM TIL SENERE
Det vil koste udkantsdanmark og mange lokalsamfund uden for de store byer
dyrt, hvis den kollektive trafik nedgraderes eller ikke prioriteres.
Det mener lektor Pia Heike Johansen fra Syddansk Universitet, der har set et
nyt notat fra Transportministeriet, der beskriver den høje pris for offentlig
transport uden for de trafikale hovedpulsårer fra Jylland til København.
Ifølge notatet vil det koste 22,6 mia. kr. om året, hvis man vælger at flytte 20
pct. af bilisterne over i tog.
OPINION
LEDER: FJERN PROP I
STOREBÆLT - SÆNK PRIS
TIL 100 KR
Pia Heike Johansen har forsket i landdistrikter og betydningen af offentlig
transport på landet. Hun påpeger, at der er meget store indirekte
konsekvenser af dårlig offentlig transport i landets udkanter.
"For det første forstærkes tendensen af den allerede forringede busdrift
mange steder, så de, der ikke selv kan køre bil, såsom børn og unge og
mange ældre, i endnu højere grad bliver afhængige af andres transport," siger
hun til Ritzau.
"Det gør det heller ikke attraktivt for de unge at vende tilbage til de områder,
de har følt sig fastlåst i. For de ældre betyder det, at mange stik imod de
politiske intentioner får behov for hurtigere at flytte ind til plejecentre i de
større byer."
For det andet mener hun, at regeringen, der netop er i gang med at bruge et
milliardbeløb på udflytningen af offentlige arbejdspladser fra København til
provinsen, med forringelser af offentlig transport rammer økonomien hårdt for
de mennesker, der allerede bor i landområderne.
"Eksistensen af en lokal købmand, en skole og gode offentlige
transportforbindelser er med til at holde huspríserne oppe i udkantsdanmark.
Når de ting forsvinder, så bliver husene simpelthen markant mindre værd,"
siger hun.
/ritzau/
-- AKT 422943 -- BILAG 5 -- [ 04. Børsen. 12. april 2016 ] --
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Cc: Anders Robodo Petersen (arp@trm.dk)
Fra: Henning Alfred Rasmussen (heara@lolland.dk)
Titel: Høringssvar vedr. udbygning af rute 9
Sendt: 14-01-2025 19:39
Lokallisten DIN STEMME-hjemmehørende i Lolland Kommune- kan ikke tilslutte sig det fremlagte
forslag til udbygning af rute 9 ved Nørreballe. I følge vejdirektoratets oplysninger er der ingen
samfundsmæssig gevinst ved det fremlagte projekt; hverken tidsmæssigt eller økonomisk. Et stort
flertal af beboerne i Nørreballe ønsker ikke denne omlægning, hvor prisen vil være at 30 ejendomme
berøres af ekspropriation-heraf forventes 10 totaleksproprieret. En høj pris for et projekt uden gevinst
og som ingen i lokalsamfundet ønsker!
På vegne af DIN STEMME
Henning Alfred Rasmussen,Formand
Bursøvej 2 4930 Maribo
Byrådsmedlem DIN STEMME
heara@lolland.dk | | mobil 20296703
Høringssvar vedrørende rute 9.
Mit navn er Henrik Rasmussen, og jeg er gårdejer, bosiddende ved Nørreballe, hvor jeg og min familie har
drevet landbrug de seneste 38 år. Jeg er desuden født og opvokset her på Midtlolland, og derfor ligger både
naturen og lokallivet her mit hjerte nært.
Jeg kender området så godt, som nogen kan kende et sted, vil jeg vove at påstå. Det gælder også trafikken
på rute 9, som jeg selv kører på mange gange dagligt. Derfor gør det mig også ondt at høre om tankerne for
den nye omfartsvej, der efter planerne skal gå nord om Nørreballe.
Det giver for mig ikke mening at bruge 400 millioner på en omfartsvej, som blot kan spare trafikanterne
under ét minut på dette lille stykke af rute 9. Man vil opgradere vejen fra Maribo til Tårs, men det er
misforstået, at dette er en opgradering – for jeg ved, fra de mange år, jeg har kørt her, at der på denne rute
er meget lidt trafik vest for Halsted. Mit spørgsmål er derfor, hvem den nye rute så egentlig er en
opgradering for?
Jeg ved, det er uskik at brokke sig, hvis man ikke selv har bedre idéer. Men det har jeg:
Trafikken gennem Nørreballe skabes af de bilister, som om morgenen og om eftermiddagen skal til og fra
arbejde mellem Nakskov og motorvejspåkørslen ved Maribo, eller fra Maribo til Nakskov.
Denne trafik vil kunne lettes langt smartere med en ny vej, der følger samme rute som Lollandsbanens spor,
fra Maribo til Højrebyvej, hvor Lollandsbanen krydser. Dette er en strækning på 12 kilometer. (Kort vedlagt
denne mail).
En sådan løsning vil med al sandsynlighed være dyrere, det er jeg klar over, men på denne måde vil det blive
muligt at få en motortrafikvej, som vil lette trafikanternes hverdag betydeligt, ligesom den vil føre den tunge
trafik direkte fra motorvej E47 til industriområderne i Nakskov.
Med sådan en rute vil trafikken på rute 9 begrænses med cirka 70%, og vejen vil i øvrigt kunne bevares og
fungere godt for det nære lokalområde i både Nørreballe, Stokkemarke og Halsted, præcis, som den gør i
dag – og kan gøre det mange år frem. Til gavn for alle.
De bedste hilsener
Henrik Rasmussen
+4073 6090
Vestre Landevej 39, 4951 Nørreballe
Til Transportministeriet
Att.: Anders Petersen
Sendt pr. mail til trm@trm.dk
og arp@trm.dk
Høringssvar vedrørende udbygning af rute 9 ved Nørreballe.
Som beboer af og ejer af ejendommen beliggende Pårup Møllevej 222, 4951 Nørreballe, retter vi
henvendelse til transportministeriet vedrørende udbygning af rute 9 ved Nørreballe.
Den 16. maj blev det politisk besluttet, at der skal anlægges en omfartsvej nord om Nørreballe i det forslag
der bliver kaldt ”Nord”.
Vi driver et landbrug, I/S Nørreballe Landbrug, på adressen Pårup Møllevej 222, 4951 Nørreballe, hvor vi
også bor en familie på to voksne og to børn i stuehuset.
Ved valget af forslag ”Nord” kommer omfartsvejen til at løbe meget tæt på vores gård.
Det medfører flere negative konsekvenser for både os som familie/vores bolig, vores landbrug, Nørreballe
by og ikke mindst naturen.
Behovet for udbygning af rute 9
Som man kan læse på Vejdirektoratets hjemmeside under ”Udbygning af rute 9 ved Nørreballe” , er det
omkring 6.000 køretøjer man forventer der vil benytte den nye omfartsvej nord om Nørreballe pr. døgn.
Det er ikke ret mange sammenlignet med trafikken på hovedveje andre steder i Danmark. Ser man
eksempelvis på Sjælland er der være masser af eksempler på mindre byer svarende til Nørreballe, hvor
antallet af køretøjer overstiger 10.000 pr. døgn.
Vi benytter personligt dagligt Rute 9, og oplever sjældent nogle trafikale problemer på den strækning man
ønsker at forbedre. Trafikken er tættest om morgen fra omkring kl. 07.00 til 07.30, og igen om
eftermiddagen fra omkring kl. 15.30 til 16.00.
Vest for Nørreballe deler hovedvejen sig i to, Vestre Landevej der fortsætter mod Stokkemarke (Rute 9) og
Højrebyvej der fortsætter mod Søllested og Nakskov. Størstedelen af køretøjerne benytter sig herfra af
Højrebyvej og altså derfor ikke rute 9.
Vi er bekendt med, at de eksisterende vejnetsforslag for udbygning af Rute 9 har været drøftet i adskillige
år. Det er dog vores opfattelse, at Lolland kommune ved at styrke Rute 9 nord for Nørreballe med en
omfartsvej forsøger at løse nye udfordringer i form af trafik fra Fehmern Bælt- forbindelsen med gamle
løsningsforslag – udfordringer vi altså ikke her endnu og ikke ser ud til at få.
Udbygningen af Rute 9 ved Nørreballe tager ikke højde for udviklingen i trafiktal, ændringen i landbruget og
jordbrugsområder samt den bedste og hurtigste fremkommelighed mellem Fyn og Tyskland.
Trafiktallene viser derimod et behov for trafik imellem Maribo (sydmotorvejen) og Nakskov, som på
nuværende tidspunkt ikke er på et kritisk niveau sammenlignet med tilsvarende steder i Danmark, og som
man ville kunne løse langt bedre med andre løsninger. Eksempelvis en vej langs jernbanen eller Rødbyvej
fra Søllested til sydmotorvejen.
Negative konsekvenser
Vi har som familie valgt at bosætte os på en gård på landet med fred og ro og hovedvejen på afstand. Ved
anlægning af en omfartsvej nord om Nørreballe vil vejen ligge ca. 100 m. fra gården, og køretøjerne vil højst
sandsynligt køre med minimum 80km/t. Det vil medføre en masse støj og lys fra trafikken, som vi vil blive
meget generet af. Derudover er vi en børnefamilie med to børn, hvor det vil være ubehageligt at have så
hurtigt kørende trafik så tæt på vores bolig når de leger udendørs.
Landbrugsmæssigt ejer vi dele af den jord som omfartsvejen er planlagt til, at skulle skære lige igennem.
Det vil naturligvis ødelægge de direkte berørte marker, der vil blive delt i to, og hvor dele af de
tilbageblivende arealer vil være så små og uhensigtsmæssigt formet, at det fremadrettet ikke vil være
rentabelt at dyrke.
Derudover ligger størstedelen af vores marker nord for gården, og vil derfor blive afskåret fra gården af den
kommende omfartsvej, og dermed ødelægge arronderingen.
Omfartsvejen bliver muligvis en motortrafikvej, hvor landbrugsmaskiner ikke må færdes, eller en landevej
uden tilkørsel og frakørsel i nærheden af gården. Det vil medføre, at vi skal ud på en omvej, igennem
Nørreballe by for at komme til Koholtvej mod Bandholm, for der at kunne krydse den nye omfartsvej, hver
gang vi skal tilgå de marker.
Der medfører øget omkostninger for os personligt, i form at øget tidsforbrug, øget dieselforbrug og øget
maskinforbrug. Derudover vil det øge mængden af tunge køretøjer igennem Nørreballe by.
Hvis omfartsvejen bliver anlagt som motortrafikvej vil alle andre landbrugsmaskiner i øvrigt også skulle ind
igennem Nørreballe by, da de jo heller ikke må benytte sig af vejen.
Nørreballe by er lille, men der er dog stadig en mængde erhvervsdrivende, hvor nogen direkte lever af den
forbipasserende trafik. Herunder kan nævnes vores købmand, tre bilforhandlere, en pølsevogn og en
planteskole.
Ser man på andre små landsbyer, hvor der også er blevet anlagt en omfartsvej omkring, som f.eks. Toreby
mellem Sakskøbing og Nykøbing Falster, kan man konstatere at omfartsvejen desværre har en utrolig
negativ effekt på bylivet, og at erhverv som dem i Nørreballe ikke længere eksisterer.
Naturen vil også komme til at lide under en ny omfartsvej, der vil komme til at skære lige igennem uberørt
natur, i et område med 25-40 antal truede arter, ifølge miljøministeriets kort,. På den vedtagende
strækning kommer omfartsvejen blandt andet til at krydse et beskyttet vandløb med økologiske
forbindelser og lavbundsjord.
Derudover ligger den planlagte strækning tæt op ad skov, mose og søer, som er levested for mange arter,
herunder bl.a. fredede flagermus. Dette fremgår også af vejdirektoratets egen miljøkonsekvensvurdering,
som er blevet udarbejdet i forbindelse med udbygningen af rute 9.
Af denne miljøkonsekvensvurdering fremgår det også, at ved at vælge løsning ”Nord” påvirker man miljøet
negativt målt på flere parametre, som man kan se på nedenstående sammenfatning. (Kilde:
https://api.vejdirektoratet.dk/sites/default/files/2024-01/Milj%C3%B8konsekvensvurdering_13320-RAD-
MILJ-RAP-2011.pdf )
Som det ses på sammenfatningen er kun ved at vælge 0+ løsningen, at man kan minimere
miljøpåvirkningerne til støj og vibrationer, og det vil i høj grad være en minimering af støj, hvor den
allerede forekommer.
Endvidere kan man i rapporten læse, at en nordlig omfartsvej vil medføre en merudledning af CO2 på
2.022.040 kg. på 50 år. Se udklip. (Kilde: https://api.vejdirektoratet.dk/sites/default/files/2024-
01/Milj%C3%B8konsekvensvurdering_13320-RAD-MILJ-RAP-2011.pdf )
Her fremgår det endda, at der er
taget højde for fremtidens
teknologiudvikling, og at man
forventer at CO2 udledningen fra
biltraffik vil falde markant i, hvilket
især skyldes den stigende andel
elbiler på markedet og at vedvarende
energi i højere grad vil blive brugt til
produktion af strøm til bilerne.
Konklusion
Vejes de få positive konsekvenser op imod ovennævnte negative, vil udbygningen af rute 9 ikke være
propotionel.
Dertil kommer at omfartsvejen er beregnet til, at skulle koste 352,6 mio. kr.og samtidig kun vil komme de
ca. 6.000 daglige brugere af vejen til gode. Det er ifølge vejdirektoratets egne oplysninger, ikke
samfundsøkonomisk rentabelt, og den interne rente vil være på mindre end 1%, og vil derfor ikke kunne
opveje omkostningerne til at anlægge vejen.
Vi foreslår derfor en kraftig genovervejning af projektet, i håb om at det vil blive nedlagt, eller at man
måske vil kigge ind i 0+ løsningen, der trods alt vil være til gavn for borgere, cykilster og byliv.
Det er voldsomt mange penge der er afsat til et tåbeligt projekt der ikke giver mening. De penge kunne
bruges langt bedre et andet sted i samfundet.
Med venlig hilsen
Nina Munk Andersen
Christian Morten Rasmussen
Pårup Møllevej 222
4951 Nørreballe
Lolland Forsyning A/S – cvr.nr. 29 60 30 65
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København
Sendt pr. mail til:
trm@trm.dk samt arp@trm.dk.
Høring over udkast til forslag til lov om udbygning af Rute 9 ved Nørreballe
Hermed fremsendes høringssvar fra Lolland Forsyning på vegne af Lolland Varme A/S og Lolland
Spildevand A/S.
Lolland Forsyning imødeser udbygningen af Rute 9 med en forventning om et godt samarbejde
således, at eventuelle ledningsarbejder kan udføres på den bedste måde for alle parter.
Lolland Forsyning har noteret sig, at der er indhentet ledningsoplysninger, hvilket fremgår af
bemærkningerne til lovforslaget.
Det kan hertil bemærkes, at Lolland Varme A/S har fjernvarmeledninger beliggende i flere
krydsninger. Disse ledninger er deklareret og ligger bedre end gæst. Ledningerne er ikke dimen-
sioneret for væsentlig trafiklast.
Derudover har Lolland Spildevand A/S en pumpestation med tilhørende ledninger, der også lig-
ger bedre end gæst. Øvrige spildevandsledninger er beliggende i vejtraceer med litranummer
og er derfor ikke deklareret og ligger dermed på gæsteprincip.
Lolland Forsyning ser som sagt frem til det fremtidige samarbejde og vil anmode om at komme
på høringslisten fremover. Dette vil lette dialogen om eventuelle konsekvenser af ændringer i
vejtraceet eller andet.
Venlig hilsen
Plan, myndighed og PMO
Stavangervej 13
4900 Nakskov
Tlf. 72 30 11 11
CVR nr.:
forsyning@lollandforsyning.dk
Kontaktperson:
Victoria Plum
Direkte tlf.: +4541781066
E-mail: vip@lollandforsyning.dk
Sagsnr.: S25-0022
Dok.nr.: D25-004224
19. januar 2025
Victoria Plum
Planchef
1/1
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Att.: Transportminister Thomas Danielsen
Høringssvar på lov om udbygning af rute 9 ved
Nørreballe
Lolland Kommune har modtaget høring på udkast til forslag til lov om
udbygning af rute 9 ved Nørreballe.
Lolland Kommune stiller sig positivt over for forslaget til lov om
udbygning af rute 9 ved Nørreballe. Vi mener, at udbygningen af rute
9 er afgørende for at sikre en bedre fremkommelighed og
trafiksikkerhed for lokalbefolkningen.
Rute 9 er i dag udfordret af meget trafik og tung trafik, fra
færgehavnen i Tårs til afkørsel 48 på Sydmotorvejen ved Maribo.
Rute 9 fører flere steder gennem landsbyer med chikaner og
rundkørsler mv., og der er kun cykelstier på mindre dele af ruten.
Lolland Kommune har sammen med Svendborg Kommune og
Langeland Kommune, i flere år arbejdet på at få opgraderet rute 9 for
at sikre og forbedre den direkte adgang til store dele af Tyskland fra
Sydfyn og Langeland, over Lolland og Femern forbindelsen.
Lolland Kommune havde håbet på en samlet opgradering af rute 9,
da det er en af de væsentligste transportkorridorer i kommunen. Ud
over betydning for erhvervsliv og borgere er rute 9 den direkte vej
fra Vestlolland til akutsygehuset i Nykøbing F, hvor få minutter kan
være afgørende for om patienterne overlever eller hvor mange mén
de får.
Lolland Kommune er derfor glade for at folketinget har afsat penge til
en opgradering af den første del af ruten ved at etablere en
omfartsvej ved et af de trafikale knudepunkter på ruten ved
Nørreballe.
Vi ser meget frem til at blive en del af samarbejdet, så vi sammen
kan sikre de mest hensigtsmæssige løsninger.
Med venlig hilsen
Holger Schou Rasmussen
Borgmester
Dato: 23. januar 2025
Sags ID: 978909
Lolland Kommune
Teknik- og Miljømyndighed
Fruegade 7
4970 Rødby
Tlf.: 54 67 67 67
www.lolland.dk
Kontaktperson
Magnus Klamer Jørgensen
Planer og Kort
magjr@lolland.dk
Tlf.: +4554676476


Transportministeriets Logo
NOTAT
26. marts 2025
2024-2369
Høringsnotat om forslag til lov om etablering af
en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus
Indholdsfortegnelse
Høringsnotat om forslag til lov om etablering af en tunnel under
Marselis Boulevard i Aarhus ............................................................1
1. Høringen...................................................................................... 2
1.1. Høringsperiode...................................................................... 2
1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v............................... 2
2. Høringssvarene............................................................................ 4
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget............................... 5
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget ............. 6
2.2.1. Bevaringsværdige bygninger .......................................... 6
2.2.2. Bekymringer for skader på andre ejendomme............... 7
2.2.3. Adgangsvej og nedlagt olierørledning............................ 8
2.2.4. Økonomisk rentabilitet .................................................. 9
2.2.5. Luftledningsforbindelse ................................................. 9
2.2.6. Dobbelttrailere, modulvogntog og særtransport ........... 9
2.2.7. Krydsudformning på Aarhus Havn ............................. 10
2.2.8. Vejstatus........................................................................ 11
2.2.9. Bekymring for lovproces ............................................... 11
2.2.10. Ekspropriation og kompensation................................12
2.2.11 Støj ................................................................................13
2.2.12 Støjvolden ved Stavtrup................................................14
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet..........................................14
Offentligt
L 176 - Bilag 1
Transportudvalget 2024-25
Side 2/15
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om etablering af tunnel under Marselis
Boulevard har i perioden fra den 3. februar 2025 til den 5. marts
2025 (31 dage) været sendt i høring hos en række myndigheder, or-
ganisationer m.v.
Udkastet til lovforslag blev den 3. februar 2025 endvidere sendt til
Transportudvalget til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Hørings-
portalen den 3. februar 2025.
1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder, or-
ganisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er
modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet fald havde be-
mærkninger til udkastet til lovforslag. Det bemærkes, at oversigten
er tilpasset i forlængelse af enkelte høringsparters orientering om
navneskift, således at høringsparternes nye navne indgår. Hørings-
parter, som er ophørt, er ikke medtaget.
Der er modtaget høringssvar fra organisationer og borgere, som
høringen ikke er blevet sendt til direkte. Disse er markeret med *.
Høringspart Hø-
rings-
svar
modta-
get
Be-
mærk-
ninger
Ingen
be-
mærk-
ninger
Ønsker
ikke at
afgive
hø-
rings-
svar
Aarhus Kom-
mune
x x
Aarhus Havn x x
Side 3/15
Aarhus Trans-
port Group
(ATG)
Advokat Anette
Kusk på vegne af
sine klienter
x x
Cyklistforbundet
Danmarks Na-
turfredningsfor-
ening
Dansk Byggeri
Dansk Erhverv x x
Dansk Erhvervs-
fremme
Danske Havne x x
Dansk Lednings-
ejerforum
Danske Regioner
Dansk Transport
og Logistik
(DTL)
x x
Dansk Ornitolo-
gisk Forening
Danske Ship-
ping- og Havne-
virksomheder*
x x
Dansk Vandrel-
aug
DI Transport x x
Side 4/15
DSB x x
Energinet x x
FDM
Friluftsrådet
Henrik Ander-
sen*
x x
ITD
KL
Knut Randbo og
Frank Studstrup*
x x
NOAH
Region Midtjyl-
land
Rådet for Bære-
dygtig Trafik
Rådet for Sikker
Trafik
Trafikselskaber i
Danmark
Ulrich Ingø* x x
Østjyllands
Brandvæsen
2. Høringssvarene
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne hørings-
svar om udkastet til lovforslag.
Side 5/15
Transportministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder
om der er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er
skrevet med kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget
i forhold til det udkast, som har været i offentlig høring. Her omta-
les også ændringer, som ikke har baggrund i modtagne hørings-
svar, men er foretaget på Transportministeriets egen foranledning.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og be-
mærkninger, der ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår
ikke i notatet.
Transportministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt-
lige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er
sendt til Folketingets Transportudvalg.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Dansk Industri udtrykker generelt opbakning til projektet, der er af
væsentlig betydning for afviklingen af trafikken til og fra Aarhus
Havn i fremtiden samt for forbedring af bymiljøet omkring Marse-
lis Boulevard i Aarhus.
Dansk Erhverv støtter lovforslaget og anlægsprojektet i sin helhed
og bemærker i den forbindelse, at anlægsprojektet har til formål at
sikre en effektiv og sikker transport fra motorvejsnettet til Aarhus
Havn.
Danske Shipping- og Havnevirksomheder ser stort potentiale i pro-
jektet, da formålet med anlægget er at afhjælpe særligt den tunge
trafikafvikling fra Aarhus Havn i fremtiden – altså en fremtidssik-
ring af erhvervet på havnen. Danske Shipping- og Havnevirksom-
heder giver derfor sin fulde opbakning til projektet.
Aarhus Havn bakker derfor fuldt op om grundlaget for Marse-
listunnelen, som blandt andet er beskrevet i Infrastrukturplan
2035.
Danske Vognmænd bakker op omkring etablering af en god løs-
ning, som kan aflaste den nuværende Marselis Boulevard.
Danske Havne er meget positive overfor forslag om en ny tunnel,
og ser frem til, at der hurtigst muligt sættes gang i at etablere en
sådan under Marselis Boulevard i Aarhus.
Side 6/15
Henrik Andersen mener, at man skal gentænke hele projektet og
droppe tunnelen.
Transportministeriet kvitterer for de positive tilkendegivelser til
anlægsprojektet.
Angående forslaget om at gentænke og droppe tunnelen bemær-
kes det, at forslaget beror på den politiske aftale Infrastruktur-
plan 2035, hvor det bl.a. fremgår, at et bredt politisk flertal støt-
ter, at der skal anlægges en tunnel under Marselis Boulevard i
Aarhus.
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforsla-
get
2.2.1. Bevaringsværdige bygninger
Ulrich Ingsø bemærker bl.a., at han ikke kan se, at bygningerne
(Marselis Boulevard nr. 19 - 49) er benævnt som bevaringsværdige
bygninger, da der kun er nævnt 11 bevaringsværdige bygninger i
punkt 10.7.2, og rækkehusene alene udgør15 bygninger, eller ma-
trikler.
Knut Randbo og Frank Studstrup bemærker, at kortlægningen af
bevaringsværdige bygninger langs det to kilometer lange projekt-
område ikke er retvisende. De mener, at der ikke er taget højde for
Kommuneplantillæg nr. 161, som blev godkendt inden arbejdet
med miljøkonsekvensrapporten blev afsluttet.
Dahl Advokatpartnerskab understreger nødvendigheden af at be-
skytte bevaringsværdige bygninger, som f.eks. de nævnte række-
huse på Marselis Boulevard mod skader under anlægsarbejdet,
herunder vedrørende vibrationer og grundvandspåvirkninger.
Aarhus Kommune understreger nødvendigheden af en opdatering
af de bevaringsværdige bygninger i området.
Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at det er kor-
rekt, at ejendommene Marselis Boulevard nr. 19-49 ikke er omtalt
som bevaringsværdige i bemærkningerne til lovforslaget, som var
i offentlig høring. Baggrunden herfor er, at bemærkningerne be-
ror på Vejdirektoratets miljøkonsekvensvurdering, hvor førom-
talte ejendomme ikke er beskrevet som bevaringsværdige. Bag-
grunden herfor er, at de først er blevet udpeget som bevarings-
værdige efter Vejdirektoratet har indsamlet data om dette emne.
Side 7/15
Det ændrer ikke ved, at Vejdirektoratet forbindelse med anlægget
af tunnelen vil tage de nødvendige hensyn til naboejendommene.
Det gælder uagtet om en ejendom er udpeget som bevaringsvær-
dig eller ej.
Transportministeriet har i bemærkningerne tilføjet, at Aarhus
Kommune har vedtaget ny bevaringsværdighedsliste i august
2024, hvorved flere bygninger i nærhed af anlægsprojektet blev
registrerede som bevaringsværdige, end hvad der fremgår af Vej-
direktoratets miljøkonsekvensvurdering af projektet. Der henvises
til punkt 4.10.3.1. Lovforslagets formulering vedrørende nedriv-
ning af bevaringsværdige bygninger er som følge af høringssva-
rene tilpasset, således det i punkt 4.10.3.2 fremgår, anlægsprojek-
tet medfører behov for nedrivning af bygningerne på Strandvejen
50 og Marselis Boulevard 167, der begge er udpeget som beva-
ringsværdige i 2024.
Transportministeriet er opmærksom på, at lovbekendtgørelse nr.
219 af 6. marts 2018 om bygningsfredning og bevaring af bygnin-
ger og bymiljøer (herefter bygningsfredningsloven) indeholder
krav om offentlig bekendtgørelse af ansøgning om tilladelse til
nedrivning. Anlægslovens regulering af arealanvendelsen medfø-
rer, at det ikke er muligt for kommunerne at vedtage kommune-
eller lokalplaner i strid med anlægsloven. På den baggrund vur-
derer Transportministeriet, at proceduren i bygningsfredningslo-
vens kapitel 5 er unødvendig og udgør unødigt administrativt ar-
bejde for kommunerne, da kommunerne ikke har kompetence til
at udstede et forbud efter planlovens § 14 i strid med anlægsloven.
Af den årsag har Transportministeriet indarbejdet fravigelse af
kapitel 5 i lovbekendtgørelse nr. 219 af 6. marts 2018 om byg-
ningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
Transportministeriet gør opmærksom på, at anlægsarbejdet vil
blive tilrettelagt således, at der tages mest mulige hensyn til nært-
liggende bygninger. Proceduren er ensartet for alle påvirkede
bygningstyper, uagtet om bygningen er udpeget som bevarings-
værdig eller ej. Der henvises til proceduren beskrevet i Trans-
portministeriets svar i punkt 2.2.2.
2.2.2. Bekymringer for skader på andre ejendomme
Ulrich Ingsø bemærker bl.a., at der er en stor bekymring for, hvor-
dan man står stillet i tilfælde af skader på husene i forbindelse
etablering af sekantpæle, spuns samt andre ting der kommer til i et
så stort bygge projekt. Ligeledes er der bekymringer om sætnings-
skader, genhusning og bygningsskadelige vibrationer.
Side 8/15
Transportministeriet bemærker, at anlægsarbejdet vil blive plan-
lagt, så der tages mest muligt hensyn til vibrationer i forhold til
naboerne.
Der vil i god tid inden opstart af vibrationsskabende aktiviteter
blive udsendt information til de nærmeste naboer. Informationen
vil omhandle forventet varighed af de enkelte aktiviteter, fotodo-
kumentation, mv. Boligerne tættest på aktiviteterne vil desuden
blive fotodokumenteret i forhold til potentielt opståede revner. I
udgangspunktet fotograferes kun udvendigt, men hvis ejerne af
bygningen ønsker det, kan dokumentationen også foretages in-
dendørs. Udover fotodokumentationen opsættes vibrationsmålere
på de relevante ejendomme. Disse benyttes til at overvåge an-
lægsaktiviteten.
Der betales normalt ikke kompensation for midlertidige ulemper.
Der kan dog være situationer, hvor tålegrænsen er overskredet,
eller der er dokumenterede tab i forbindelse med projektet. Her
kan man forelægge sagen for ekspropriationskommissionen, som
så vurderer om tålegrænsen er overskredet og i så fald, hvad
kompensationen skal være.
2.2.3. Adgangsvej og nedlagt olierørledning
DSB bemærker, at etableringen af Marselis Tunnel vil have betyd-
ning for deres infrastruktur, især adgangsvejen til virksomhedens
faciliteter, som vil blive afspærret under anlægsperioden. DSB på-
peger, at en ny adgangsvej skal etableres for at opretholde driften.
Derudover ønsker DSB afklaring vedrørende ansvarsfordeling og
bortskaffelse af en nedlagt olierørledning, der ligger tæt på anlægs-
området.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at nedlagte ledninger
håndteres på samme måde som andre ledninger, der stødes på.
DSB har som ledningsejer de samme forpligtelser og rettigheder,
som enhver anden ledningsejer. Betalingsforpligtelsen afklares i
næste fase af projektet i dialog med Vejdirektoratet. Det vil være
DSB, der som ledningsejer er ansvarlig for, at ledningen håndte-
res korrekt, ligesom ledningsejer er ansvarlig for, at der indhen-
tes de nødvendige myndighedstilladelser i forhold til spørgsmål
vedrørende miljø, sikkerhed osv. der følger med arbejder på led-
ninger af den type.
Vejdirektoratet vil sørge for, at der opretholdes adgang til DSB’s
faciliteter på stedet igennem hele anlægsperioden. Hvorledes
Side 9/15
adgangen bedst kan opretholdes vil blive afklaret i samarbejde
med DSB i næste fase af projektet.
2.2.4. Økonomisk rentabilitet
Henrik Andersen bemærker, at økonomiske og samfundsmæssige
argumenter for etablering af tunnelen under Marselis Boulevard
ikke holder, da rapporten fra Vejdirektoratet konkluderer, at pro-
jektet har en negativ nettogevinst. Han foreslår, at man i stedet fo-
kuserer på at reducere støj via elektrificering af lastbiler og brug af
støjdæmpende asfalt og derved sparer 4,1 milliarder skattekroner.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at Vejdirektoratet i for-
bindelse med udarbejdelsen af miljøkonsekvensvurderingen af
projektet også har foretaget en samfundsøkonomisk beregning.
Den viser en intern rente på 2,3 pct. og en nettonutidsværdi på
lige under -1,1 mia. kr.
Hvorvidt man ønsker at gennemføre anlægsprojektet på trods af
konklusionerne i den samfundsøkonomiske beregning er i sidste et
politisk valg, som der tages stilling til i forbindelse med behand-
lingen af lovforslaget i Folketinget.
2.2.5. Luftledningsforbindelse
Energinet bemærker, at de ejer en 150 kV luftledningsforbindelse,
der krydser det planlagte område for støjafskærmning langs Aar-
hus Syd Motorvej. Energinet påpeger, at demonteringen af luftled-
ningen ikke kan ske før 2033/2034, og opfordrer Vejdirektoratet til
at tage dialog om mulighederne for at etablere støjafskærmningen i
forhold til ledningens servitutarealer og respektafstande.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet er enig i,
at det videre arbejde med støjafskærmningen tæt ved højspæn-
dingsledningen skal ske i en tæt dialog mellem Vejdirektoratet og
Energinet.
2.2.6. Dobbelttrailere, modulvogntog og særtrans-
port
Dansk Industri understreger vigtigheden af, at både tunnelen og
krydsene fra starten dimensioneres til at håndtere modulvogntog
(EMS1) og dobbelttrailere (EMS2) for at sikre en effektiv og frem-
tidssikret trafikafvikling for tung trafik.
Side 10/15
Danske Shipping- og Havnevirksomheder bemærker, at tunnelen
og krydsene bør dimensioneres fra starten for modulvogntog
(EMS1) og dobbelttrailere (EMS2) for at sikre en fremtidssikret
trafikafvikling, især efter 2040.
DTL understreger vigtigheden af, at tunnelen har en indvendig fri-
højde på 5,00 meter for at kunne rumme særtransporter. Derud-
over lægges der vægt på, at både til- og frakørsler til havnen skal
være dimensioneret for lange, brede og tunge transporter, herun-
der High Capacity Transport, og at infrastrukturen skal oprethol-
des under byggeperioden.
Aarhus Havn påpeger, at den nuværende krydsudformning ikke til-
strækkeligt understøtter fremtidens behov for tung trafik, især med
hensyn til modulvogntog og dobbelttrailere. Havnens vurdering er,
at krydsene bør optimeres for at kunne håndtere disse køretøjer og
dermed sikre en effektiv og fremtidssikret transport mellem hav-
nen og motorvejene.
Transportministeriet bemærker, at krydsene på havnen og igen-
nem hele projektet er dimensioneret, så der er plads til særtrans-
porter til og fra området. De største særtransporter vil ikke kunne
køre i tunnelen, men skal i stedet køre af Marselis Boulevard. Alle
særtransporter, der kan køre i tunnelen, skal i udgangspunktet
benytte denne. Alle kryds på havnen er planlagt, så modulvogn-
tog kan køre igennem dem.
I forbindelse med projektet er muligheden for at EMS2 vogntog
kan køre igennem krydsene til og fra tunnelen også undersøgt.
Undersøgelsen har vist at det vil være uproblematisk at klargøre
krydsene så EMS2 vogntog kan køre til og fra tunnelen og mod de
to terminalområder. Dette vil derfor blive indarbejdet i projektet.
2.2.7. Krydsudformning på Aarhus Havn
Aarhus Havn har bekymringer omkring den nuværende krydsud-
formning, som de mener ikke understøtter tunnelen effektivt. Aar-
hus Havn opfordrer til, at der tages højde for et alternativt forslag
til krydsudformningen for at undgå negative konsekvenser for er-
hvervslivet og sikre en mere effektiv trafikafvikling, især for tung
trafik.
Danske Havne understreger behovet for en optimeret krydsud-
formning, der prioriterer tung trafik til havnen, samt foreslår æn-
dringer i Vejdirektoratets forslag til krydsudformning og trafikpri-
oritering.
Side 11/15
Dansk Erhverv bemærker behovet for en bedre krydsudformning,
der tilgodeser godstransporten, og anbefaler, at krydsudformnin-
gen drøftes nærmere mellem relevante myndigheder. De under-
streger også vigtigheden af, at tunnelen dimensioneres til fremti-
dens tunge godstransport.
Transportministeriet bemærker, at den valgte krydsudformning
er udarbejdet ud fra et samlet hensyn til trafikken i krydset. Der
kører meget trafik i de to omtalte kryds, som ikke kun er relateret
til erhvervstrafikken til og fra havnen, Det drejer sig f.eks. om
trafik til og fra nyt udviklingsområde på Sydhavnen, samt trafik
til og fra Molslinjen. Der er gennemført undersøgelser af færge-
trafikken i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen, som in-
dikerer, at der formodentlig vil være en større andel af trafikken
fra færgerne, som ikke kan forventes at anvende tunnelen.
Med baggrund i ovenstående vurderes det, at den løsning der er
foreslået i miljøkonsekvensvurderingen, bedst vil tilgodese de for-
skellige retninger, og den fastholdes derfor. Vejdirektoratet vil i
den kommende tid og i de næste faser fortsætte dialogen med
Aarhus Havn og Aarhus Kommune om de trafikale forudsætnin-
ger på havnen.
2.2.8. Vejstatus
Aarhus Kommune påpeger behovet for at afklare vejstatus for Mar-
selis Boulevard.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at Marselis Boulevard
fortsat vil være en kommunevej.
2.2.9. Bekymring for lovproces
Dansk Industri vil gerne udtrykke forundring over, at anlægsloven
sendes i høring før miljøkonsekvensvurdering er endeligt afsluttet.
Dansk Industri anfører, at Vejdirektoratet stadig ikke har offentlig-
gjort deres høringsnotat for de bemærkninger, som blev fremsendt
i forbindelse med høringen af miljøkonsekvensvurderingen. Det er
derfor ikke muligt, at se om projektet i miljøkonsekvensvurderin-
gen er blevet justeret som følge af de indsendte bemærkninger eller
projektet er fastholdt herunder Vejdirektoratets bemærkninger til
de fremsendte høringssvar.
Dansk Erhverv finder det beklageligt, at der ikke foreligger et hø-
ringsnotat fra Vejdirektoratet, som samler op på MKV-høringen,
før fristen for bemærkninger til selve lovforslaget udløber den 5.
Side 12/15
marts 2025. Dansk Erhverv har dog samtidig forståelse for, at der
har været tale om en presset tidsplan og skal i den sammenhæng
udtrykke tilfredshed med, at der er udsigt til at få fremsat og vedta-
get lovforslaget i indeværende folketingssamling.
Danske Shipping- og Havnevirksomheder er bekymrede for pro-
cessen som følge af, at anlægsloven sendes i høring før miljøkonse-
kvensvurderingen er endeligt afsluttet. Vejdirektoratet har ved frist
for høringssvar til nærværende anlægslov stadig ikke offentliggjort
deres høringsnotat, hvor de behandler de spørgsmål, som blev
fremsendt i forbindelse med høringen af miljøkonsekvensvurderin-
gen. Danske Shipping- og Havnevirksomheder mener ikke, at det
er muligt, at se om projektet i miljøkonsekvensvurderingen er ble-
vet justeret som følge af de indsendte bemærkninger eller projektet
er fastholdt herunder Vejdirektoratets bemærkninger til de frem-
sendte høringssvar.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at Vejdirektoratets hø-
ringsfrist til miljøkonsekvensvurderingen af projektet var den 9.
januar 2025. Transportministeriet sendte lovforslaget i offentlig
høring d. 3. februar 2025.
Det er korrekt, at Vejdirektoratets høringsnotat ikke har været of-
fentligt tilgængeligt i forbindelse med høringen over anlægsloven.
Men det skal dog også bemærkes, at Vejdirektoratet i perioden
mellem d. 9. januar og frem til Transportministeriet sendte lov-
forslaget i offentlig høring havde god tid til at få et overblik over
de indkomne høringssvar, og om det gav Vejdirektoratet anled-
ning til, at der skulle ske ændringer af projektet, som burde af-
spejles i lovforslaget.
2.2.10. Ekspropriation og kompensation
Dahl Advokatpartnerskab bemærker, at lovforslaget ikke må be-
grænse muligheden for erstatning eller kompensation for grund-
ejere ved ekspropriation og anlægsprojekter i medfør af lovforsla-
gets § 8. Der foreslås blandt andet, at der skal gives både kompen-
sation og erstatning for gener (herunder ulempeerstatning), at
kompensationen ikke kun skal omfatte gener fra specifikke regler,
men også tab som følge af projektet, og at ejendomsejere, ikke kun
beboere, skal kunne få kompensation.
Aarhus Kommune bemærker, at der i anlægsbudgettet afsættes
midler til ekspropriation og genekompensation for de borgere, som
rammes af gener, som er udenfor de almindelige tålegrænser. Aar-
hus Kommune skal også opfordre til, at der laves en pulje til
Side 13/15
kompensation for borgere, der rammes af gener udover Aarhus
Kommunes støjgrænser. Det uklart, hvad der sker, hvis Vejdirekto-
ratet støjer udover Aarhus. Kommunes grænseværdier, men under
den normale ”tålegrænse”.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget ikke æn-
drer på de almindelige regler for kompensation og erstatning, Er-
statninger for ekspropriation udmåles efter gældende regler og
praksis af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i hen-
hold til ekspropriationsprocesloven og vejloven.
I forslaget til § 7 foreslås det, at transportministeren kan fast-
sætte regler om forurening og gener fra anlægsprojektet nævnt i
§ 1, stk. 1. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, så
er § 7 tiltænkt den situation, hvor de eksisterende støjgrænser i
Aarhus Kommune måtte blive ændret i sådan en grad, at det ikke
er muligt at gennemføre anlægsprojektet. Transportministeriet
har en forventning om, at dette ikke bliver tilfældet, da projektet
også har en klar interesse for kommunen.
Men skulle det imod forventning vise sig, at der bliver behov for
at benytte hjemlen i § 7, så fastsættes der med hjemmel i § 8 regler
for kompensation for den gene, som en fravigelse af støjreglerne
måtte medføre for de beboere, der aktuelt vil være belastet af støj
fra anlægsprojektet Det fremgår af bemærkningerne til lovforsla-
get, at kompensationsordning skal gælde for beboere, som udsæt-
tes for gener, der er større, end hvad miljøbeskyttelsesloven og
reglerne udstedt i medfør heraf normalt tillader.
Vedrørende Aarhus Kommune bemærkes det, at det følger af mil-
jøkonsekvensvurderingen, at anlægsprojektet kan gennemføres
inden for kommunens eksisterende støjregler.
2.2.11 Støj
Henrik Andersen bemærker, om man overvejet effekten af at an-
vende støjdæmpende asfalt på den nuværende Marselis Boulevard
som kunne reducere støj fra dæk (både biler og lastbiler) betyde-
ligt.
Aarhus Kommune anfører, at det ikke er hensigtsmæssigt, at være
tilsynsmyndighed på støjområdet i forbindelse med projektet. Aar-
hus Kommune foreslår, at tilsyn relateret til støj i forbindelse med
anlægsarbejdet, placeres hos en anden myndighed. For at sikre
armslængdeprincippet fremfører Aarhus Kommune, at det
Side 14/15
eksempelvis kunne være Miljøstyrelsen som har erfaring med til-
syn med støj på miljøområdet.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at der ikke er gennem-
ført beregninger af udskiftning af belægningen på Marselis Bou-
levard til en støjreducerende belægning, fx drænasfalt. Marselis
Boulevard forbliver kommunal vej og dermed er det Aarhus Kom-
mune, der skal tage stilling til hvilken belægning der skal anven-
des. En del af formålet med projektet er desuden at skabe en bedre
og mere direkte forbindelse mellem motorvejsnettet og Aarhus
Havn. Dette vil ikke kunne opnås ved anvendelse af støjreduce-
rende belægning.
Transportministeriet har noteret sig kommunens synspunkt om
ikke at være tilsynsmyndighed med støj i forbindelse med anlæg-
get af Marselis Tunnel. Transportministeriet er imidlertid ikke
enig i, at der skal ske en fravigelse af de normale regler om, at det
er kommunerne, som er tilsynsmyndighed med støj. Det er heller
ikke normal praksis i Transportministeriets anlægslove, at man
fraviger det.
2.2.12 Støjvolden ved Stavtrup
Aarhus Kommune bemærker, at Støjvolden ved Stavtrup kræver
særskilt miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at Vejdirektoratet vur-
derer, at etablering af støjvold ved brug af ren projektjord fra
tunnelprojektet ikke kræver miljøgodkendelse efter miljøbeskyttel-
seslovens § 33. Vejdirektoratet oplyser, at anvendelsen af projekt-
jord fra tunnelprojektet er planlagt til brug for støjvold som en in-
tegreret og nødvendig del af projektet, hvormed den anvendte
jord ikke er omfattet af affaldsdefinitionen og dermed ej heller
omfattet af krav om miljøgodkendelse jf. miljøbeskyttelseslovens §
33 og godkendelsesbekendtgørelsen.
Støjvolden er omfattet af miljøkonsekvensvurderingen for an-
lægsprojektet.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, inde-
holder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændrin-
ger:
Side 15/15
• Der er indarbejdet en fravigelse af bygningsfredningslovens
kapitel 5.
• Bemærkningerne til lovforslaget er ændret, så det fremgår,
at reglerne i bygningsfredningslovens kapitel 5 ikke finder
anvendelse på anlægsprojekterne, således at der ikke skal
ske offentlig bekendtgørelse af ansøgning om nedrivning af
bevaringsværdige bygninger.
På baggrund af høringssvar er Transportministeriet blevet op-
mærksom på, at der skal ske nedrivning af bevaringsværdig bebyg-
gelse i forbindelse med anlægsprojektet.
Lovbekendtgørelse nr. 219 af 6. marts 2018 om bygningsfredning
og bevaring af bygninger og bymiljøer (herefter bygningsfrednings-
loven) indeholder krav om offentlig bekendtgørelse af ansøgning
om tilladelse til nedrivning. Anlægslovens regulering af arealan-
vendelsen medfører, at det ikke er muligt at vedtage kommune- el-
ler lokalplaner i strid med anlægsloven. På den baggrund vurderer
Transportministeriet, at proceduren i bygningsfredningslovens ka-
pitel 5 er illusorisk og udgør unødigt administrativt arbejde for
Aarhus Kommune, da Aarhus Kommune ikke har kompetence til at
udstede et forbud efter planlovens § 14 i strid med anlægsloven.
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og
lovteknisk karakter.


Transportministeriets Logo
NOTAT
26. marts 2025
2024-3039
Høringsnotat om forslag til lov om udbygning
af rute 9 ved Nørreballe
Indholdsfortegnelse
Høringsnotat om forslag til lov om udbygning af rute 9 ved
Nørreballe.........................................................................................1
1. Høringen...................................................................................... 2
1.1. Høringsperiode...................................................................... 2
1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v............................... 2
2. Høringssvarene............................................................................ 4
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget............................... 4
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget ............. 5
2.2.1. Linjeføring.......................................................................... 5
2.2.2. Nedgradering af vej............................................................ 6
2.2.3. Jordforurening................................................................... 6
2.2.4. Miljøkonsekvenser............................................................. 7
2.2.5. Klima.................................................................................. 8
2.2.6. Ejendomsretten ................................................................. 8
2.2.7. Erhverv............................................................................... 9
2.2.8. Landbruget ........................................................................ 9
2.2.9. Ledninger......................................................................... 10
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet......................................... 10
Offentligt
L 176 - Bilag 1
Transportudvalget 2024-25
Side 2/10
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om udbygning af rute
9 ved Nørreballe har i perioden fra den 12. december 2024 til den
15. januar 2025 (35 dage) været sendt i høring hos en række myn-
digheder, organisationer m.v.
Udkastet til lovforslag blev den 12. december 2024 endvidere sendt
til Transportudvalget til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Hørings-
portalen den 12. december 2024.
1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder, or-
ganisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er
modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet fald havde be-
mærkninger til udkastet til lovforslag. Det bemærkes, at oversigten
er tilpasset i forlængelse af enkelte høringsparters orientering om
navneskift, således at høringsparternes nye navne indgår. Hørings-
parter, som er ophørt, er ikke medtaget.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de
hørte myndigheder, organisationer m.v., men som på egen foran-
ledning har sendt bemærkninger til udkastet til lovforslag. Så-
danne interessenter er i oversigten markeret med *.
Derudover er der indkommet høringssvar fra borgere, som ligele-
des er markeret med *.
Høringspart Hø-
rings-
svar
modta-
get
Be-
mærk-
ninger
Ingen
be-
mærk-
ninger
Ønsker
ikke at
afgive
hø-
rings-
svar
Bjarne Frederik-
sen*
x x
Side 3/10
Cyklistforbundet
Dansk Byggeri
Dansk Erhverv x x
Danmarks Na-
turfredningsfor-
ening
Dansk Ornitolo-
gisk Forening
Dansk Vandrel-
aug
Danske Regioner
DI Transport
Energinet
FDM
Friluftsrådet
Henrik Rasmus-
sen*
x x
KL
Klaus Pedersen* x x
Landsforeningen
Danmarks Jern-
baner*
x x
Lokallisten DIN
STEMME*
x x
Lolland Forsy-
ning*
x X
Side 4/10
Lolland Kom-
mune
x x
Nina Munk An-
dersen og Chri-
stian Morten
Rasmussen*
x x
Rasmus Hansen* x x
Region Sjælland x x
Rådet for Bære-
dygtig Trafik
2. Høringssvarene
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne hørings-
svar om udkastet til lovforslag.
Transportministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder
om der er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er
skrevet med kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget
i forhold til det udkast, som har været i offentlig høring. Her omta-
les også ændringer, som ikke har baggrund i modtagne hørings-
svar, men er foretaget på Transportministeriets egen foranledning.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og be-
mærkninger, der ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår
ikke i notatet.
Transportministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt-
lige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er
sendt til Folketingets Transportudvalg.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Dansk Erhverv støtter lovforslaget.
Landsforeningen Danmarks Jernbaner bemærker, at man skal væk
fra unødvendige vejprojekter.
Side 5/10
Lokallisten DIN STEMME bemærker, at de ikke kan tilslutte sig
lovforslaget. Antallet af ejendomme der berøres af projektet står
ikke mål med gevinsterne.
Lolland Kommune bemærker, at kommunen stiller sig positivt over
for lovforslaget.
Transportministeriet tager bemærkningerne til efterretning.
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforsla-
get
2.2.1. Linjeføring
Bjarne Henriksen bemærker, at løsningen med en nordlig linjefø-
ring ikke er den løsning, som de lokale ønsker. Ligeledes er det
også en dyrere løsning. De lokale ønsker den såkaldte 0+ løsning.
Klaus Pedersen bemærker, at en lille forbedring af den eksiste-
rende rute (0+ løsningen) er langt at foretrække.
Rasmus Hansen bemærker, at som et bæredygtigt alternativ fore-
slås 0+ løsningen, der opgraderer den eksisterende vejstrækning
med mindre indgreb. Løsningen kan opfylde behovet for bedre tra-
fikafvikling uden at forårsage væsentlige naturindgreb eller ekspro-
priationer.
Henrik Rasmussen bemærker, at trafikken gennem Nørreballe ska-
bes af de bilister, som om morgenen og om eftermiddagen skal til
og fra arbejde mellem Nakskov og motorvejspåkørslen ved Maribo,
eller fra Maribo til Nakskov.
Trafikken vil kunne lettes langt smartere med en ny vej, der følger
samme rute som Lollandsbanens spor fra Maribo til Højrebyvej.
Nina Munk Andersen og Christian Morten Rasmussen bemærker
bl.a., at man kan læse, at Vejdirektoratet forventer, at omkring
6.000 køretøjer forventes at benytte den nye omfartsvej nord om
Nørreballe pr. døgn. Det er ikke ret mange sammenlignet med tra-
fikken på hovedveje andre steder i Danmark. Når man benytter
rute 9 er det sjældent, at man oplever trafikale problemer, som
man ønsker at forbedre.
Trafikken imellem Maribo (sydmotorvejen) og Nakskov, som på
nuværende tidspunkt ikke er på et kritisk niveau sammenlignet
med tilsvarende steder i Danmark, vil man kunne løse langt bedre
Side 6/10
med andre løsninger. Eksempelvis en vej langs jernbanen eller
Rødbyvej fra Søllested til sydmotorvejen.
Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at udbygningen
af rute 9 ved Nørreballe er en del af Infrastrukturplan 2035. Vej-
direktoratets miljøkonsekvensvurdering af projektet omfattede 5
løsningsforslag, herunder ”Nord”, som er den løsning, man poli-
tisk har besluttet. Forslaget om en ny vej der følger Lollandsba-
nens spor er ikke en del af projektet, og har ikke været undersøgt.
Anlægsloven skal være med til at udmønte den politiske beslut-
ning, hvilket er baggrunden for, at lovforslaget omfatter den
valgte løsning.
2.2.2. Nedgradering af vej
Bjarne Henriksen bemærker, at det ikke lover godt for fremtidig
vedligehold, at dele af den eksisterende vej nedgraderes til kommu-
nevej.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at det følger af vejlo-
vens § 8, stk. 1, at det er vejmyndighedens ansvar at holde sine of-
fentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver.
2.2.3. Jordforurening
Region Sjælland har fremsendt de oplysninger, som regionen har i
forhold til Vestre Landevej ved Nørreballe. Herunder er der oplys-
ninger om anvendelse af slagger.
Regionen oplyser, at de ikke har vurderet oplysningerne endnu,
hvorfor der ikke er taget stilling til, om de skal kortlægges.
Endelig oplysninger regionen, at de ikke har indhentet supplerende
oplysninger i kommunen, og det må forventes, at der kan gå flere
år før regionen kommer til den sag.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at der i forbindelse
med detailprojekteringen laves forundersøgelser for forurening af
fokusarealer. Omtalte område vil typisk blive betragtet som fo-
kusareal.
Hertil gøres opmærksom på, at jordhåndtering på projektet føl-
ger kravene i jordforureningsloven, og afklares med myndighe-
derne ved detailprojektering. Det er en kendt problemstilling, at
der træffes forureningen på områder indenfor projektarealet,
Side 7/10
som skal håndteres. Regionens sagsbehandlingstid i forhold til en
kortlægning er således ikke af betydning for projektet. Projektet
kan, hvis man ønsker det, udarbejde nødvendig prøvetagning og
materiale til at regionen på den baggrund kan fortage en admini-
strativ kortlægning, ligesom projektet i nogle tilfælde vil vælge at
oprense eller afgrænse forureningen.
Vejdirektoratet har oplyst, at det er direktoratets opfattelse at
hverken oplysningerne om slagger eller Region Sjællands sagsbe-
handlingstid er et problem i forhold til realisering af anlægspro-
jektet.
2.2.4. Miljøkonsekvenser
Rasmus Hansen bemærker, at projektet vil medføre ødelæggelse af
levesteder for truede arter, indebære en opdeling af landskaber der
er vigtige for biodiversitet og sammenhængende økosystemer samt
indebære risiko for forurening af drikkevand.
Nina Munk Andersen og Christian Morten Rasmussen bemærker,
at naturen vil komme til at lide under en ny omfartsvej, der vil
komme til at skære lige igennem uberørt natur, i et område med
25-40 antal truede arter. På strækningen kommer omfartsvejen
blandt andet til at krydse et beskyttet vandløb med økologiske for-
bindelser og lavbundsjord.
Derudover ligger den planlagte strækning tæt op ad skov, mose og
søer, som er levested for mange arter, herunder bl.a. fredede fla-
germus.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at Vejdirektoratet i
overensstemmelse med reglerne har udarbejdet en miljøkonse-
kvensvurdering af projektet. Omfartsvejen i forslag Nord passe-
rer primært gennem landbrugsjord, og det er bl.a. vurderet, at
der ikke foretages anlægsarbejder inden for vigtige levesteder for
krybdyr, pattedyr og fugle. Da anlægsarbejder samtidig sker i en
begrænset periode, er det vurderingen, at påvirkningen af ar-
terne vil være begrænset. I forhold til spørgsmålet om drikkevan-
det bemærkes det, at dele af anlægsprojektet går igennem områ-
der med særlige drikkevandsinteresser. I forbindelse med detail-
projekteringen vil der blive udført supplerende undersøgelser
med henblik på at dokumentere, at eventuel grundvandssænkning
i forbindelse med etablering af projektet ikke påvirker drikke-
vandsindvindingen eller de berørte grundvandsforekomsters til-
stand.
Side 8/10
2.2.5. Klima
Nina Munk Andersen og Christian Morten Rasmussen bemærker,
at man kan læse i Vejdirektoratets miljøkonsekvensvurdering, at
en nordlig omfartsvej vil medføre en merudledning af CO2 på
2.022.040 kg. på 50 år. Her fremgår det endda, at der er taget
højde for fremtidens teknologiudvikling, og at man forventer at
CO2 udledningen fra biltrafik vil falde markant i, hvilket især skyl-
des den stigende andel elbiler på markedet og at vedvarende energi
i højere grad vil blive brugt til produktion af strøm til bilerne.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at det af miljøkonse-
kvensvurderingen også fremgår, at denne udledning af CO2e sva-
rer til 40 ton CO2e mere om året sammenlignet med den nuvæ-
rende situation. Stigningen vurderes at være ubetydelig.
Når vejen skal anlægges, arbejder Vejdirektoratet med at ned-
bringe klimaaftrykket fra anlægsarbejdet via krav i udbud og
kontrakter. De konkrete krav til nedbringelse af klimaaftrykket
ved produktion af eksempelvis asfalt og beton vil blive defineret i
den efterfølgende udbudsproces.
2.2.6. Ejendomsretten
Rasmus Hansen stiller spørgsmålstegn ved, om projektet lever op
til grundlovens § 73 krav om, at ekspropriation kun må ske, når
”almenvellet kræver det”.
Klaus Pedersen bemærker, at det forventes, at der er 20 ejen-
domme der skal hel eller delvis eksproprieres i forbindelse med ud-
bygningen. Et så voldsomt indgreb i ejendomsretten, kan vel med
rette afprøves i retten, da udbygningen hverken afhjælper et pro-
blem eller er samfundsmæssigt økonomisk, men kun er et politisk
ønske.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at anlægsprojektet kan
gennemføres, hvis et flertal i Folketinget vedtager lovforslaget.
Det vil derfor også være almenvellet, der kræver det.
Herudover bemærker Transportministeriet, at retmæssigheden af
anlægsloven kan prøves ved domstolene.
Side 9/10
2.2.7. Erhverv
Nina Munk Andersen og Christian Morten Rasmussen frygter for
erhvervet i Nørreballe, da nogen direkte lever af forbipasserende
trafik.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet er op-
mærksom på, at det kan være en afledt effekt af anlægsprojektet,
at de færre biler der vil køre igennem Nørreballe på grund af om-
fartsvejen kan gå ud over erhvervet i Pårup og Nørreballe. Dette
er også eksplicit omtalt i lovforslagets bemærkninger under punkt
7 om økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet og punkt 10.5.3 om projektet påvirkning af befolkning, sund-
hed og materielle goder.
2.2.8. Landbruget
Nina Munk Andersen og Christian Morten Rasmussen bemærker,
at omfartsvejen vil ødelægge de direkte berørte marker, der vil
blive delt i to, hvor dele af de tilbageblivende arealer vil være så
små og uhensigtsmæssigt formet, at det fremadrettet ikke vil være
rentabelt at dyrke.
Derudover ligger størstedelen af deres marker nord for gården, og
vil derfor blive afskåret fra gården af den kommende omfartsvej, og
dermed ødelægge arronderingen.
Omfartsvejen bliver muligvis en motortrafikvej, hvor landbrugs-
maskiner ikke må færdes, eller en landevej uden tilkørsel og fra-
kørsel i nærheden af gården. Det vil medføre, at de skal ud på en
omvej, igennem Nørreballe by for at komme til Koholtvej mod
Bandholm, for der at kunne krydse den nye omfartsvej, hver gang
vi skal tilgå de marker.
Der medfører øget omkostninger for os personligt, i form at øget
tidsforbrug, øget dieselforbrug og øget maskinforbrug. Derudover
vil det øge mængden af tunge køretøjer igennem Nørreballe by.
Hvis omfartsvejen bliver anlagt som motortrafikvej vil alle andre
landbrugsmaskiner i øvrigt også skulle ind igennem Nørreballe by,
da de jo heller ikke må benytte sig af vejen.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at anlæg af en ny vej
vil medføre negative konsekvenser for de direkte berørte naboer. I
forbindelse med det kommende arbejde med at detaljere vejpro-
jektet vil Vejdirektoratet arbejde på at minimere generne i
Side 10/10
forbindelse med vejanlægget. Det kan eksempelvis være at ar-
bejde med jordfordeling, hvorved landbrugsarealerne forsøges
samlet på én side af omfartsvejen. Ekspropriationskommissionen
vil i forbindelse med ekspropriationsforretningerne fastsætte er-
statningen for evt. tab som følge af omvejskørsel og øvrige ulem-
per for ejendommen.
Det er korrekt, at omfartsvej er planlagt som en motortrafikvej på
strækningen mellem de to T-kryds med adgang til Nørreballe. Det
medfører at langsomtkørende køretøjer ikke må benytte vejen på
denne strækning.
2.2.9. Ledninger
Lolland Forsyning bemærker, at Lolland Varme A/S har fjernvar-
meledninger beliggende i flere krydsninger. De er deklareret og lig-
ger bedre end gæst. Ledningerne er ikke dimensioneret til væsent-
lig trafiklast.
Derudover bemærker Lolland Forsyning, at Lolland Spildevand
A/S har en pumpestation med tilhørende ledninger, der også ligger
bedre end gæst. Øvrige spildevandsledninger er beliggende i vejtra-
ceer med litranummer, og er derfor ikke deklareret og ligger der-
med på gæsteprincippet.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at Vejdirektoratet i for-
bindelse med det videre arbejde med anlægget af omfartsvejen vil
gå i dialog med ledningsejerne vedrørende ledningsarbejder og
spørgsmålet om betalingen for ledningsarbejder.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, inde-
holder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændrin-
ger:
• I forslaget til § 5, stk. 1, er der tilføjet en fravigelse fra rå-
stoflovens § 7. Forslaget betyder, at Vejdirektoratet vil
kunne foretage såkaldt ”sidetag” (projektspecifikke råstof-
indvindinger) uden at det kræver regionens tilladelse efter
råstoflovens § 7. Ændringen beror ikke på høringen, og er
således indsat på ministeriets egen foranledning.
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og
lovteknisk karakter.


Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Cc: Anders Robodo Petersen (arp@trm.dk)
Fra: Ulrich Ingø (ulin@btx.dk)
Titel: Ang.: Forslag til anlægslov for Marselis Tunnelen i Aarhus
Sendt: 17-02-2025 15:45
Bilag: IMG_0678.jpg; IMG_0674.jpg; IMG_0675.jpg; IMG_0676.jpg; IMG_0677.jpg;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Hej TRM
Jeg henvender mig til jer, efter at have gennemlæst jeres forslag til anlægslov i forbindelse med etablering af Marselis
Tunnelen i Aarhus.
Jeg kan ikke se vores bygninger ( Marselis Boulevard nr. 19 - 49 ) benævnt som bevaringsværdige bygninger, da der
kun er nævnt i punkt 10.7.2, 11 bevaringsværdige bygninger, og vores rækkehuse bare alene er 15 bygninger, eller
matrikler.
Jeg ser gerne at i kommer tilbage til mig, da os der bor i nr 39, samt alle andre i rækkehusene, har en kæmpe stor
bekymring omkring, hvordan vi står stillet i tilfælde af skader på husene i forbindelse etabering af sekantpæle, spuns
samt andre ting der kommer til i et så stort bygge projekt
Se meget frem til en hurtig tilbage melding på vores store bekymring omkring byggeprojektet i forbindelse med Marselis
Tunnelen
Lige et par punkter der bekymrer os
Sætningsskader
Genhusning ( hvis vi kommer dertil )
Bygningsskadelige vibrationer
Det er vibrationsfølsomme bygninger bygget i 1936.
Der er mange andre der ting der bekymre os i dette projekt, dette var bare nogle punkter der er vigtige.
til information så skriver jeg på vegne af alle husejere ( Marselis Boulevard 19-49 )
Se venligst ved lagte billeder nedenfor.
Med venlig hilsen / Best regards
Ulrich Ingø
Sales manager Skandinavian.
Office phone: +45 9642 4242
Offentligt
L 176 - Bilag 1
Transportudvalget 2024-25
Direct phone:
Mobile:
Office fax:
E-mail:
+45 2341 5082
+45 9718 1898
ulin@btx.dk
BTX - Nordlundvej 1 - 7330 Brande - Denmark - www.btxgroup.dk
Aarhus C, den 27. februar 2025
NOTAT
Tunnel under Marselis Boulevard, forslag til anlægslov
Opdatering af kortlægning af bevaringsværdige bygninger
Til Transportministeriet
Vi henvender os efter korrespondance med Vejdirektoratet og Aarhus Kommune om Transportministeriets
aktuelle høring af ’Forslag til Lov om etablering af tunnel under Marselis Boulevard’.
Anledningen er, at det foreliggende skitseprojekt og miljøkonsekvensredegørelse for ’Tunnel under
Marselis Boulevard’, som Vejdirektoratet havde i høring for nylig, i et væsentligt omfang ikke er retvisende
med hensyn til kortlægningen af bevaringsværdige bygninger langs det to kilometer lange projektområde.
Umiddelbart anslået er antallet af potentielt påvirkede bevaringsværdige bygninger dobbelt så stort som
angivet i miljøkonsekvensredegørelsen. Vi har i høringsperioden for miljøkonsekvensredegørelsen gjort
Vejdirektoratet opmærksom på fejlene ved kortlægningen.
Desværre er fejlene blevet gentaget i Transportministeriets ’Bemærkning til lovforslaget’.
Vore boliger er bevaringsværdige huse, som ligger inden for projektets påvirkningsområde, og Aarhus
Kommune har i 2024 udpeget dem og en række andre bygninger med høj bevaringsværdi. Dette fremgår
ikke af tunnelprojektets kortlægning, idet den er baseret på en tidligere og forældet kortlægning.
Det bekymrer os - på egne såvel som mange andres vegne -, at bemærkningerne til forslaget til anlægslov
for Marselis Tunnel gentager fejlen og dermed ikke beskriver det rette omfang af de mange
bevaringsværdige huse langs projektstrækningen.
De bevaringsværdige bygninger er typisk særligt følsomme for eksterne påvirkninger, og mange af dem
ligger inden for minimumsafstande for de undersøgte udførelsesmetoder. Disse bygninger kræver derfor en
særlig forebyggende indsats ved anlægsarbejdet for at undgå skader, herunder særligt lave grænseværdier
for tilladelige vibrationer.
I det følgende redegør vi for vores opfattelse af forholdene omkring kortlægningen af de bevaringsværdige
bygninger, og vi viser et eksempel fra det østlige projektområde på omfanget af den utilstrækkelige
kortlægning.
Miljøkonsekvensrapport, Vejdirektoratet, november 2024
Baggrundsmaterialet for Vejdirektoratets høring af skitseprojekt og miljøkonsekvensredegørelse i 2024
omfatter blandt andet Miljøkonsekvensrapport af november 2024.
I rapportens afsnit 12.2.2 ’Fredede og bevaringsværdige bygninger’ er beskrevet skitseprojektets
kortlægning af bevaringsværdige bygninger i nærhed til projektområdet. Det er angivet, at disse bygninger
fremgår af tabel 12-1 og figur 12-2.
Figur 12-2 er gengivet i følgende figur A.
FIGUR A
Miljøkonsekvensrapport, november 2024, figur 12-2, side 149.
Basis for denne kortlægning af bevaringsværdige bygninger (værdi 1-4) er Kommuneplan 2017.
Miljøkonsekvensrapporten angiver generelt følgende om bevaringsværdige bygninger (side 23):
”Der ligger flere bevaringsværdige bygninger langs Marselis Boulevard. Der vil være risiko for, at disse
bygninger vil få bygningsskader som følge af anlægsarbejderne, hvilket anses for at være en væsentlig
påvirkning. For at undgå bygningsskader vil der blive brugt et afværgetiltag i form af løbende overvågning
af anlægsarbejderne Vibrationsmåleudstyret udsender alarmer, hvis påvirkningen når op på 80% af den
fastsatte og frekvensafhængige grænseværdi. Entreprenøren skal omgående standse arbejdet.
Efterfølgende skal årsagen til overskridelsen af grænseværdien identificeres, og entreprenøren skal finde en
mere skånsom metode til fortsættelse af anlægsarbejdet. Påvirkningen vil i anlægsfasen, med denne
overvågning og eventuelle deraf efterfølgende justeringer af arbejdsmetoden, være ubetydelig”
Derfor har det afgørende betydning, at der i såvel detailprojekt og udbudsmateriale som i en anlægsfase er
fuldstændig klarhed over - og agtpågivenhed og handling på - de enkelte bygninger, der er klassificeret som
bevaringsværdige, det vil sige med bevaringsværdi 1-4.
I øvrigt er det i Miljøkonsekvensrapporten (side 155) - og i Bemærkning til forslag til Anlægslov - angivet, at
”Der ligger flere bevaringsværdige bygninger nær projektområdet. Ingen af disse bygninger skal nedrives
eller ændres ved etableringen af projektet.”
Det er ikke korrekt, at ingen bevaringsværdi bygning skal nedrives som følge af tunnelprojektet. I
skitseprojektet er det forudsat, at villaen på Strandvejen 50 skal nedrives. Bygningen er klassificeret som
bevaringsværdig med bevaringsværdi 4, og en nedrivning kræver derfor dispensation fra Aarhus Kommune.
Vi foreslår, at bygningen ikke nedrives, men flyttes til andet sted på grunden.
Fejlene skyldes, at der ikke er taget højde for Kommuneplantillæg nr. 161, som blev godkendt inden
arbejdet med miljøkonsekvensrapporten blev afsluttet. Tillægget er kort beskrevet i det følgende.
Aarhus Kommune, kortlægning af bevaringsværdige bygninger
Kommuneplantillæg nr. 161 er baseret på Aarhus Kommunes kortlægning i 2023 af bevaringsværdige
bygninger i delområderne Marselis, Fredensvang og Langenæs. Kortlægningen omfatter således blandt
andet området langs projektstrækningen for Marselis Tunnel. Kommuneplantillægget er godkendt af
Aarhus Byråd den 28. august 2024.
I Figur B nedenfor er vist et kortudsnit omkring Marselis Boulevard. Rød signatur angiver ’bevaringsværdige
bygninger’, dvs. SAVE bevaringsværdi 1-4.
FIGUR B
Aarhus Kommune, bevaringsværdi 1-4 pr. 30. oktober 2023, godkendt af Aarhus Byråd den 28. august 2024.
Bevaringsværdige bygninger i østligt projektområde
Forskellen mellem udpegningen af bevaringsværdige bygninger i Kommuneplan 2017 (som anvendt i
Miljøkonsekvensrapporten) og Kommuneplan-tillæg nr. 161 er i den følgende Figur C vist for et udsnit af
det østlige projektområde for Marselis Tunnel.
Inden for den blå ramme viser de blå firkanter de bygninger, som Aarhus Kommune i sit
Kommuneplantillæg nr. 161 har udpeget som bevaringsværdige (værdi 1-4), og som ikke fremgår af
Vejdirektoratets miljøkonsekvensvurdering i 2024 af Marselis Tunnel projektet.
Baggrundskortet i Figur C er et udsnit fra Miljøkonsekvensrapporten (se Figur A i dette notat), hvor de
bevaringsværdige bygninger jf. Kommuneplan 2017 er markeret med mørkerød farve.
Kilde: https://aarhus.dk/demokrati/planer-og-politikker/planlaegning-byggeri-og-boliger/kulturarv/bevaringsvaerdige-bygninger-og-kulturmiljoeer#kort-over
bevaringsvaerdige-bygninger-6a
FIGUR C
Eksempel på supplerende kortlægning (blå farve) af bevaringsværdige bygninger jf. Kommuneplantillæg nr. 161 i en
del af det østlige projektområde. Grundkortet er fra Miljøkonsekvensrapporten, hvor bevaringsværdige bygninger er
markeret med mørkerød farve, som også vist i Figur A.
Inden for den blå firkant på Figur C har vi suppleret med grundlag i Aarhus Kommunes gældende udpegning
af bevaringsværdige bygninger (SAVE værdi 1-4) jf. Kommuneplantillæg nr. 161. I figuren er disse bygninger
markeret med blå farve uanset afstanden til det planlagte anlægsarbejde for Marselis Tunnel.
Ses på de supplerende ’blå bygninger’ alene inden for en afstand med påvirkning fra tunnelprojektet (dvs.
influensområdet svarende til Miljøkonsekvensrapportens ’mørkerøde bygninger’ på figuren) er der tale om,
at antallet af potentielt berørte bevaringsværdige bygninger er omkring dobbelt så stort som angivet i
Miljøkonsekvensrapporten. Samme afvigelse gælder derfor også for anlægslovforslagets bemærkninger.
Konklusion
Vi har påvist, at Miljøkonsekvensrapportens og anlægslovforslagets kortlægning og opgørelse af omfanget
af bevaringsværdige bygninger langs det planlagte anlægsarbejde for Marselis Tunnel er fejlbehæftet
således, at anslået kun omkring halvdelen af de bevaringsværdige bygninger er udpeget korrekt.
Vi ønsker derfor gerne snarest bekræftet, at kortlægningen opdateres inden den endelige anlægslov, og at
beskyttelsen af bevaringsværdige bygninger i forbindelse med anlægsarbejdet for Marselis Tunnel sker på
baggrund af kortlægningen i Aarhus Kommunes Kommuneplantillæg nr. 161.
Med venlig hilsen
Knut Randbo Frank Studstrup
Adolph Meyers Vej 4 Strandvejen 52
8000 Aarhus C 8000 Aarhus C
Lovforslag om tunnel under Marselis Boulevard i høring
D.3.februar har Forligskredsen udsendt en meddelelse om, at man ønsker at sende lovforslag til
etablering af tunnel under Marselis Boulevard til offentlig høring. Her fremsender jeg mine
overvejelser som også er delt med Aarhus Byråd, og indsendt som høringssvar til Vejdirektoratets
miljø høring.
Siden 1997 har det været diskuteret om Aarhus skal have en tunnel under Marselis Boulevard. Nu
har Vejdirektoratet (VD) skrevet en rapport, der præsenterer projektet til høringssvar blandt
borgerne.
Men det er fortsat svært at finde gode og holdbare argumenter for, at det er en god ide at bruge
(minimum) 4,1 Milliarder skattekroner på projektet. Det nærmeste VDs rapport kommer en
konkret begrundelse er, at vi kan se frem til reduktioner i støjniveauet for de omkring liggende
boliger.
Ud fra et økonomisk synspunkt så konkluderer VDs rapport, at der ikke kan argumenteres for en
“samfundsmæssig nytteværdi” af projektet – tværtimod så konkluderer VD i rapporten, at det er
“ikke relevant” at beregne en nettogevinst ved projektet – den er nemlig negativ! Og det er vel at
mærke efter alle eventuelle fordele (effekter på støjniveauer, uheldsfrekvensen i trafikken,
forbedringer i luftkvaliteten og klimamæssige forbedringer) er medtaget i beregningen, - og
alligevel vælger man at fortsatte med projektet?
På baggrund af ovenstående vil jeg bede Forligskredsen overveje på følgende spørgsmål:
1. Har man overvejet den støjmæssige effekt af at al lastbiltrafik over de kommende år og
senest i 2040 (jvf allerede vedtaget lovgivning) vil være baseret på elektriske motorer
(enten el eller brint) og derfor vil være langt mindre støjende, især ved start og stop?
Specifikt, har VD i beregningen af de forventede støjniveauer i 2024 i de to viste scenarier
(med og uden en tunnel) taget hensyn til den kommende ændring i drivkraften for biler og
lastbiler? Ifølge beregninger så støjer en el-lastbil 15 dB mindre end en tilsvarende
dieseldrevet – svarende til mere end en halvering af støjniveauet.
2. Har man overvejet effekten af at anvende støjdæmpende asfalt på den nuværende Marselis
Boulevard som kunne reducere støj fra dæk (både biler og lastbiler) betydeligt? De bedste
teknologier giver reduktioner i støjniveauet på 8 dB som er tæt en halvering af
støjniveauet.
3. Har man overvejet støj effekten i de minimum otte (8) år byggefasen varer for de
institutioner (skoler, vuggestuer, børnehaver og hospital) som ligger langs Marselis
Boulevard? Er det overhovedet muligt at opretholde driften af disse i byggeperioden?
4. Hvorfor vil man forsat gennemføre projektet, når økonomiske beregninger viser, at det er
langt fra værdiskabende for samfundet? Faktisk ligger værdien ca 40% under det
minimumskrav vi har i Danmark for offentlige investeringer, og det er vel at mærke, hvis det
skulle lykkes at gennemføre projektet på det nuværende budget, og at alle de forventede
forbedringer opnås.
Mit forslag skal være at man gen-tænker hele projektet, og en gang for alle beslutter at droppe en
tunnel, som hvis etablering i minimum 10 år vil forpeste byen med et støj-helvede og forårsage
dagligt trafikkaos i hele området omkring Marselis Boulevard. I stedet for bør vi gøre hvad vi kan
for at minimere støjen fra lastbiler og personbiler for eksempel med støjdæmpende asfalt, og så
lade den allerede igangsatte transformation til el-drevne transportmidler (både personbiler og
lastbiler) stå for den afgørende reduktion i støjen fra Marselis Boulevard – uden at skabe ulidelige
støjforhold for beboere og institutioner gennem en ti årlig byggeperiode, og uden at skabe kaotiske
trafikforhold i perioden, og samtidigt spare de offentlige finanser for en investering på minimum
4,1 Milliarder kroner, der ingen værdi skaber – og som vi helt sikkert kan finde mange andre, meget
bedre anvendelser af.
Med venlig hilsen
Henrik Andersen
Stadion Allé 60,
8000 Aarh
Notat
Koncernsekretariatet
4. marts 2025
DSB
Telegade 2
2630 Taastrup
CVR 25 05 00 53
Direkte 24689692
isle@dsb.dk
www.dsb.dk
DSB’s bemærkninger til høring over anlægsloven for Marselis Tunnel
Med reference til høringsforslaget fra Transportministeriet om etablering af
tunnel under Marselis Boulevard, ønsker DSB at tilkendegive sine
bemærkninger og forbehold til forslaget.
Adgangsvej til kritisk infrastruktur
De i projektets beskrevne arbejder skal udføres nærtliggende til flere af DSB’s
infrastrukturfaciliteter, hvis virksomhedsområde kun kan tilgås fra Marselis
Boulevard via grusvejen, Haveforening Af 1918, 8000 Aarhus.
Adgangsvejen, som dagligt benyttes til vareindleveringer og personalekørsel,
er af stor betydning for drifts-flowet, og vil i anlægsprocessen blive afspærret
af tunnelens planlagte forløb (pkt. 3.1.1.) samt svingforbuddet (pkt. 3.1.5.),
der træder i kraft under anlægsperioden. Dette vil bevirke, at et helt
opstillings-, og klargøringsområdes arbejder vil blive nedlagt indtil forventet
afslutning af anlægsprocessen i K35.
Der påtænkes andre større anlægsændringer ved DSB’s opstillings- og
klargøringsfaciliteter i anlægsperioden, så også denne trafik skal kunne
håndteres.
Det bedes derfor bemærket, at ny adgangsvej skal etableres under
anlægsperioden således, at driften på lokaliteten kan opretholdes.
Adgangsvejen skal være forbeholdt både firmakøretøjer og
tankvogne/lastbiler, hvilket gør udgangspunktet i forslaget om en
ambulancevej under jernbanebroen til Eskelundvej beskrevet i pkt. (3.1.2.) til
en mulig løsning på denne problemstilling.
Side 2/3
Nedlagt olierørledningsforbindelse i anlægsområde
En DSB-ejet olierørledning fra havneområdet til Oceantanke på Eskelundvej er
ligeledes placeret i nær proksimales til anlægsområdet på en enkel strækning.
Da der er tale om en rørledning, som er taget ud af drift, vil arbejderne
forbundet med nedlæggelsen af ledningen i anlægsområdet være afblænding,
opgravning og bortskaffelse.
§ 9 stk. 1,2 og 3 vedr. Forhold om ansvarsfordeling for arbejder som vedrører
bortskaffelse af rørledningen samt ledningsejers betaling af bortskaffelsen
ønskes afklaret, med rørets nuværende funktion og placering taget i
betragtning. Skitsering af forløb samt information om rørforløb er angivet i
nedenstående billeder.
OLIERØRLEDNING
NY STATSVEJ
TUNNEL
Side 3/3
Olierørledningslængde, total Ca. 4km
Diameter Ca. 10 tommer/30 cm.
Underjordisk placering ved
projektområde
30cm-100cm
Danske Havne Bredgade 23, 2. tv. 1260 København K www.danskehavne.dk 1/2
Danske Havnes høringssvar vedr.
etablering af en tunnel under Marselis
Boulevard
Danske Havne kvitterer for muligheden for at afgive bemærkninger til forslag til
lov om etablering af tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus by.
Danske Havne er meget positive overfor forslag om en ny tunnel, og ser frem til,
at der hurtigst muligt sættes gang i at etablere en sådan under Marselis Boulevard
i Aarhus. Tunnelen skal være med til at skabe en mere direkte forbindelse mellem
motorvejsnettet og Aarhus Havn, Danmarks klart største containerhavn, med stor
national betydning.
For Danske Havne er det vigtigt, at til-og frakørselsforholdene til havnen forbedres
og optimeres, samtidig med at transportforholdene også forbedres for den øvrige
trafik. Samtidig er det vigtigt, at trafikafviklingen fremtidssikres, så der er plads til
stigende trafikmængder. Danske Havne ser desuden positivt på, at støjdæmpning
også er tænkt ind i projektet, så der tages passende hensyn til beboere tæt på.
Disse vigtige hensyn vurderer Danske Havne er tilgodeset i det forslag, som Århus
Havn har fået udarbejdet af Rambøll.
Danske Havne opfordrer derfor til, at dette forslag indarbejdes i lovforslaget, som
del af hovedforslaget i den konkrete kommende linjeføring.
Der henvises til yderligere dokumentation og detaljer i høringssvar fra Aahus
Havn, ved Havnedirektør Thomas Haber Borch, den 17. januar 2025. Heri er der et
bilag, som beskriver Aarhus Havns forslag til en ny krydsudformning mellem
Marselistunnelen, Aarhus Havn, Strandvejen og Sydhavnsgade. Bilaget er også
vedlagt dette høringssvar.
I forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen af Marselistunnelprojektet er
Vejdirektoratet kommet med et forslag til en krydsgeometri for forbindelsen
mellem Marselistunnelen og Aarhus Havn i den østlige ende af
Marselistunnelprojektet.
Da der ikke findes nogle alternative ruter til Aarhus Havn end via krydset ved
Østhavnsvej, er denne forbindelse altafgørende for trafikafviklingen til Aarhus
Havn. Aarhus Havn har derfor brug for et alternativ til denne krydsudformning,
hvor lastbiltrafikken til Østhavnsvej og Oliehavnsvej prioriteres højere end i
Vejdirektoratets forslag, samt at krydsudformningen fremtidssikres
4. marts 2025
Danske Havne Bredgade 23, 2. tv. 1260 København K www.danskehavne.dk 2/2
kapacitetsmæssigt, således trafikken kan afvikles uden væsentlige kødannelser,
også på længere sigt.
Derudover bør Oliehavnsvej og Sydhavnsgade kobles sammen i et nyt kryds. I
Vejdirektoratets forslag er Sydhavnsgade prioriteret, hvor Oliehavnsvej kobles på
som sekundær vej.
For at tilgodese den tunge trafik til Oliehavnsvej (Aarhus Havn), foreslås et
alternativ til krydsudformningen fra Vejdirektoratet, hvor primærsporet bliver
Oliehavnsvej, og Sydhavnsgade kobles på som sekundær vej.
Med venlig hilsen,
Camilla Rosenhagen
Rambøll Danmark A/S
CVR NR. 35128417
Medlem af FRI
1/8
Dato 2025/01/057
Rambøll
Olof Palmes Allé 22
DK-8200 Aarhus N
T+45 5161 1000
https://dk.ramboll.com
Bilag 1 – Marselistunnelen,
Krydsudformning på Aarhus Havn
Projektnavn
Projektnr. 1100060170
Kunde Aarhus Havn
Notatnr. 1
Version A
Til Vejdirektoratet
Fra Aarhus Havn/Rambøll
Kopi til
Udarbejdet af KNMO, LLJ
Kontrolleret af RAMC
Godkendt af KNMO
Oversigt
1 Indledning........................................................................................2
2 Krydsgeometri..................................................................................2
3 Trafikgrundlag..................................................................................4
4 Kapacitetsanalyse ............................................................................4
5 Fordele og opmærksomhedspunkter ................................................8
6 Konklusion .......................................................................................8
2/8
1 Indledning
I forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen af Marselistunnelprojektet er Vejdirektoratet kommet
med et forslag til en krydsgeometri for forbindelsen mellem Marselistunnelen og Aarhus Havn i den
østlige ende af Marselistunnelprojektet.
Da der ikke findes nogle alternative ruter til Aarhus Havn end via krydset ved Østhavnsvej, er denne
forbindelse altafgørende for trafikafviklingen til Aarhus Havn. Aarhus Havn ønsker derfor et alternativ til
denne krydsudformning, hvor lastbiltrafikken til Østhavnsvej og Oliehavnsvej prioriteres højere end i
Vejdirektoratets forslag, samt at krydsudformningen fremtidssikres kapacitetsmæssigt, således
trafikken kan afvikles uden væsentlige kødannelser, også på længere sigt.
Derudover skal Oliehavnsvej og Sydhavnsgade kobles sammen i et nyt kryds. I Vejdirektoratets forslag
er Sydhavnsgade prioriteret, hvor Oliehavnsvej kobles på som sekundær vej.
For at tilgodese den tunge trafik til Oliehavnsvej (Aarhus Havn), ønsker Aarhus Havn et alternativ til
krydsudformningen fra Vejdirektoratet, hvor primærsporet bliver Oliehavnsvej, og Sydhavnsgade kobles
på som sekundær vej.
Dette notat beskriver Aarhus Havns forslag til en ny krydsudformning mellem Marselistunnelen, Aarhus
Havn, Strandvejen og Sydhavnsgade.
2 Krydsgeometri
2.1 Østhavnsvej / Marselistunnelen / Oliehavnsvej
Det nye forslag til Krydsgeometrien består af to tætliggende kryds. Krydset fra tunnelen til Østhavnsvej
indeholder en ”fransk løsning”, hvor trafikken fra tunnelen ud på Østhavnsvej bliver shuntet uden om
signalanlægget og dermed ingen stop for den tunge havnetrafik fra Marselistunnelen. Efter
signalanlægget bliver trafikanterne, som kommer fra Oliehavnsvej og Strandvejen, flettet sammen med
trafikken fra tunnelen og får sit eget spor videre mod Østhavnen. Fra Østhavnsvej til tunnelen er der
indlagt to ligeudspor for at tilgodese færgetrafikkens spidsbelastninger.
Krydset mellem Strandvejen og Oliehavnsvej består af vejgrene til Strandvejen, Oliehavnsvej, tunnelen
og Østhavnsvej.
Strækningen mellem de to tætliggende kryds er kontrolleret ift. kapacitet og kødannelse via
analysemodellerne Dankap og Vissim på et indledende niveau. Ved en eventuelt kommende
detailprojektering vil trafikafviklingen blive optimeret med trafikstyring, optimal detektering, anmeldelse
og forlængelse.
Trafikken til tunnelen fra Østhavnsvej og krydset Strandvejen/Oliehavnsvej flettes sammen via et
doseringssignal grundet den korte afstand til tunnelen.
Strækningen fra Østhavnen og frem til krydset ved Oliehavnsvej bør principielt etableres med separate
spor for hver retning grundet godsbanen langs med strækningen. Dette er ikke kapacitetsmæssigt
nødvendigt, men vil fremme trafikafviklingen, når der kommer godstog som spærrer for Oliehavnsvej i
flere minutter.
Krydsudformningen fremgår af figur 1.
3/8
Figur 1 - Krydsudforming mellem Østhavnsvej, Marselistunnelen og Oliehavnsvej
2.2 Oliehavnsvej / Sydhavnsgade
I krydset mellem Oliehavnsvej og Sydhavnsgade er det Oliehavnsvej, der er den gennemkørende vej for
at tilgodese den tunge og lange havnerelaterede trafik både ind og ud af havnearealet.
Sydhavnsgade kobles på Oliehavnsvej med et højre- og et venstresvingspor.
Idet der også etableres et separat venstresvingsspor fra Oliehavnsvej mod Sydhavnsgade, kan
trafikudvekslingen til og fra Sydhavnsgade ske i én trafikstyret signalfase, når der ikke forekommer
trafik fra Oliehavnsvej eller venstresvingende trafik fra Sydhavnsgade mod Oliehavnen.
Krydsudformningen fremgår af Figur 2.
4/8
Figur 2 - Krydsudformning mellem Oliehavnsvej og Sydhavnsgade
3 Trafikgrundlag
Det trafikale grundlag er identisk med Vejdirektoratets angivelse for spidstimerne for morgen- og
eftermiddagstrafik fremskrevet til 2040. Dog er der efter aftale med Aarhus Havn tillagt 500 ture for
store køretøjer pr. døgn mellem tunnelen og Oliehavnsvej grundet udvidelsen af havnerarealet. Med en
spidstime på skønnet 10% giver det 25 ekstra ture pr. retning i spidstimerne.
I både trafikanalysen (Dankap) og trafiksimuleringen er der foretaget robusthedsanalyse for et
spidskvarter svarende til et tillæg på 18%.
Der ses indledningsvis bort fra de korte spidsperioder ved færgetømning samt under afvikling af
godstog.
4 Kapacitetsanalyse
4.1 Trafikanalyse (Dankap)
Trafikanalysen er foretaget med omløbstid på 120 sekunder, hvilket generelt bør være den maksimale
omløbstid. Stor omløbstid giver bedst kapacitet – men også større kølængder. Trafikanalysen ser ikke
på sammenhæng og bindinger mellem krydsene.
Belastningsgraden er under 0,7 i spidskvarteret (1,0 er teoretisk sammenbrud – dvs. meget træg
afvikling som andre steder i Aarhus). Tilsvarende har krydsudformningen fra vejdirektoratet en noget
højere belastningsgrad på 0,9 og er dermed mindre robust.
5/8
4.2 Trafiksimulering (Vissim)
Trafiksimuleringen er foretaget med 25 tilfældige kørsler i spidstimerne med foreløbige optimerede
grøntider og bindinger mellem krydsene. Trafiksimuleringen er foretaget tidsstyret og uden nogen form
for trafikstyret optimering. Krydset kan optimeres ved at lave en trafikstyring af signalerne som anført.
Ved anvendelse af tidsstyring vil alle retninger få grønt i den angivne tid uanset om der måske i nogle
tilfælde ikke er trafik fra den pågældende retning. Ved trafikstyring optimeres grøntiden og der gives
ikke grønt til en retning, hvorfra der ikke kommer køretøjer. F.eks. vil trafikken fra Sydhavnsgade være
begrænset i morgenspidstimen, hvorfor der vil være mange omløb, hvor der ikke skiftes til grønt for
Sydhavnsgade.
Simuleringerne er foretaget med en optimeret omløbstid på 70 sekunder for at reducere kølængderne.
Som anført kan omløbstiden øges for at øge kapaciteten.
Med en tidsstyring af krydsene kan trafikken i 2040 afvikles - Også med et tillæg på 18% på alle
retninger. Ved detailprojektering af trafikstyringen kan der bl.a. optimeres på grøntiderne – normalt
ønskes udtømning mellem tætliggende kryds. Ved en optimering heraf, vil kølængderne for andre
retninger øges. Det vil blive vurderet og optimeret i den senere proces.
På billederne nedenfor ses den maksimale og gennemsnitlige kølængde for henholdsvis
morgenspidstimen og eftermiddagsspidstimen med simpel tidsstyring.
6/8
7/8
8/8
5 Fordele og opmærksomhedspunkter
5.1 Fordele
 Den tunge og lange havnerelaterede trafik er ligeud-kørende i krydset mellem tunnelen og
Østhavnen fra begge retninger.
 Der er flere fællesspor, som kan anvendes efter behov.
 De store køretøjer fra tunnelen skal ikke flette ind i spor for trafik fra Østhavnsvej,
Sydhavnsgade og Oliehavnsvej.
 Krydsene kan etableres hver især med tre faser – og ikke fire som ved Vejdirektoratets oplæg.
 Anlæggene kan etableres med optimeret grøn bølge for de aktuelt mest belastede retninger
(trafikstyring) f.eks. ved færgetrafik.
 I trafikanalysen er spidskvartersbelastningen tæt på 0,9 ved Vejdirektoratets løsning, mens den
er under 0,7 i det nye forslag. Dog kræver det nye forslag kraftigere bindinger mellem de
nærliggende kryds.
5.2 Opmærksomhedspunkter
Godstog er ikke taget i betragtning. Det kan medføre, at der med fordel bør anlægges et ekstra
nordgående spor fra Østhavnsvej til krydset ved Oliehavnsvej. Eventuelt kan der ske en signalteknisk
optimering, så dette kan undgås de første mange år, og der kan som en ”plan B” etableres et ekstra
spor senere. Dette ændrer principielt ikke på løsningen.
Det er ikke umiddelbart muligt at sammenligne det aktuelle projekt med Vejdirektoratets løsning, da
sidstnævnte ikke er trafiksimuleret i Vissim.
6 Konklusion
Med dette nye forslag til krydsudformningen ved Østhavnsvej / Marselistunnelen / Strandvejen vil de to
separate kryds med flere spor skabe en mere hensigtsmæssig trafikafvikling, hvor trafikken til og fra
Østhavnen vil gå direkte til tunnelen uden der skal foretages skarpe sving, som i Vejdirektoratets
forslag.
Denne krydsudformning vil med sine to tætliggende kryds medføre en forbedret kapacitet, med en
belastningsgrad på under 0,7 sammenlignet med Vejdirektoratets forslag hvor belastningsgraden er på
0,9. Krydsene kan desuden afvikles i tre faser frem for fire.
Samlet set er robustheden i denne krydsudformning væsentligt forbedret.
Desuden vil forslaget om at gøre Oliehavnsvej til primærvej frem for Sydhavnsgade ikke indebære
kapacitetsmæssige ændringer sammenlignet med forslaget fra Vejdirektoratet, men det tilgodeser den
tunge og lange havnerelaterede trafik til og fra Aarhus Havn. Trafikken til og fra Sydhavnsgade er
primært mindre køretøjer (personbiler).
Derfor ønsker Aarhus Havn, at MKV’en revurderes og krydsgeometrien ændres til dette forslag, for at
tilgodese havnens interesser.
HØRING VEDRØRENDE LOVFORSLAG TIL LOV OM ETABLERING AF TUNNEL UNDER MARSELIS BOULEVARD
Som advokat for ejerne af ejendommene Marselis Boulevard 19, 21, 23, 25, 27, 29, 31, 33, 35, 37, 39, 41,
43, 45, 47 og 49, alle 8000 Aarhus C (herefter ”Ejerne”) fremsender jeg hermed bemærkninger til udkast
til forslag til lov om etablering af tunnel under Marselis Boulevard (herefter ”Lovforslaget”).
Som de nærmeste naboer til området, hvor tunnelen under Marselis Boulevard skal etableres, er Ejerne
særligt berørt af projektet. Ejernes ejendomme (herefter ”Rækkehusene”), der er beliggende på Marselis
Boulevard, er i henhold til tillæg nr. 161 til Aarhus Kommunes Kommuneplan 20171 udpeget som
bevaringsværdige med en bevaringsværdi på 3, jf. kommuneplantillæggets side 37f.
Ifølge kommuneplantillægget er Rækkehusene opført i perioden 1934-1938 og tegnet af arkitekt Alfred
Mogensen. Derudover er det blandt andet beskrevet, at ”Bebyggelsen bærer tydeligt præg af
funktionalismens traditioner med rationelle og sparsomt detaljerede facader med ensartet
vinduessammensætning, støbte baldakiner over hoveddørene, støbte trapper med spinkle, hvidmalede
værn og sadeltage med lav taghældning”, jf. kommuneplantillæggets side 12.
Rækkehusene beskriver således en lokal arkitektur- og kulturarv, der skal forvaltes under særligt hensyn
til bygningernes arkitektoniske og miljømæssige kvaliteter. Karakteren af Rækkehusene sætter særlige
krav til anlægsmyndighedens projektudførelse, der ikke må give anledning til skader på Rækkehusene.
Ejernes bemærkninger til Lovforslaget skal ses i dette lys.
LOVFORSLAGETS ENKELTE DELE
Lovforslaget indeholder en række af bemyndigelser til transportministeren, der blandt andet giver
ministeren mulighed for at fastsætte regler for kompensation, genhusning og overtagelse af boliger berørt
af anlægsprojektet i henhold til Lovforslagets § 8, stk. 1 og 2. Bestemmelserne har stor betydning for Ejerne
som følge af Rækkehusenes beliggenhed på Marselis Boulevard, der grænser op til projektområdet.
Hvis der ikke mellem anlægsmyndigheden og den berettigede efter Lovforslaget kan opnås en aftale om
kompensation, genhusning eller overtagelse følger det af Lovforslagets § 8, stk. 3, at
Ekspropriationskommissionen for Statens Ekspropriationer i Jylland træffer afgørelse herom efter reglerne
udstedt i medfør af Lovforslagets § 8, stk. 1 og 2, idet reglerne i lov om fremgangsmåde ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom (herefter ”Ekspropriationsprocesloven”) i øvrigt anvendes, jf. Lovforslagets § 8,
stk. 4.
1 Link til Aarhus Kommunes Kommuneplan 2017, tillæg 161
DAHL Advokatpartnerselskab | www.dahllaw.dk | CVR 37310085
4. marts 2025
J.nr. 194851
Transportministeriet
Sendt per e-mail til
trm@trm.dk
arp@trm.dk
2 af 6
Ekspropriationsprocesloven er dog alene en proceslov, der blandt andet har til formål at sikre retssikkerhed
under ekspropriationsprocessen. Loven indeholder ikke egentlige regler om størrelsen af en given
erstatning eller kompensation, der derimod fastsættes på baggrund af uskrevne ekspropriationsretlige
principper og under overholdelse af grundlovens § 73, hvorefter ekspropriative indgreb kun kan gemmeføres
ved betaling af fuldstændig erstatning.
Såfremt det bliver aktuelt, at ekspropriationsmyndigheden skal træffe afgørelse i henhold til Lovforslagets
§ 8, stk. 3, må reglerne, der fastsættes af transportministeren efter Lovforslagets § 8, stk. 1 og 2 ikke
indskrænke mulighederne for at opnå den erstatning eller kompensation, der gælder i almindelighed, når
der i ekspropriationssager eksempelvis indrømmes en lodsejer erstatning for ulemper eller afståelser,
ligesom anlægsmyndigheden naturligvis også skal være underlagt almindelige ekspropriationsretlige regler
og principper i forbindelse med aftaleindgåelsen.
Dette vil blive uddybet nedenfor.
Kompensation, jf. lovforslagets § 8, stk. 1, 1. pkt.
Med Lovforslagets § 8, stk. 1 bemyndiges transportministeren til at fastsætte regler om, ”at beboere, der
kan udsættes for gener som følge af regler udstedt i medfør af § 7, skal tilbydes kompensation”, samt
regler om ”kredsen af de berettigede, størrelsen af kompensationen, udbetaling, frister, renter m.v.”.
Det bemærkes, at regler udstedt i medfør af § 7 vedrører ”regler om forurening og gener” fra
anlægsprojektet. Bemyndigelsen giver ifølge bemærkningerne til Lovforslagets § 7 transportministerens
mulighed for at fastsætte grænseværdier for den tilladelige forurening og gene som følge af
anlægsarbejderne, herunder grænseværdier der er lempet i forhold til de vejledende grænseværdier, der
sædvanligvis finder anvendelse ved gennemførelse af f.eks. anlægs- og vejprojekter.
Som det fremgår af bemærkningerne til Lovforslagets § 8 har naboer til fast ejendom krav på erstatning,
hvis de udsættes for gener og ulemper, der overstiger den naboretlige tålegrænse. Princippet finder også
anvendelse ved ekspropriation, hvor ekspropriationsmyndigheden tildeler og udbetaler erstatning for gener
og ulemper. Dette gælder både midlertidige og varige gener og ulemper.
Hvis transportministeren med hjemmel i Lovforslagets § 7 fastsætter regler, der lemper de vejledende
grænseværdier for eksempelvis støj med deraf følgende større gener for de berørte naboer, end hvad der
gælder ved sædvanlige anlægs- og vejarbejder, er det sandsynligt, at anlægsarbejderne medfører gener
og ulemper, der overstiger den naboretlige tålegrænse.
Beboere, der udsættes for gener og ulemper som følge af regler udstedt i medfør af Lovforslagets § 7, skal
således ikke alene tilbydes en kompensation – men derimod en erstatning, der fastsættes i
overensstemmelse med uskrevne ekspropriationsretlige principper og under overholdelse af grundlovens §
73. Ordlyden af Lovforslagets § 8, stk. 1, 1. pkt. skal således ændres, således begrebet ”kompensation”
erstattes med begrebet ”kompensation og erstatning”, da en kompensation – modsat en erstatning – ikke
nødvendigvis dækker den berettigedes fulde tab. Derudover bør det præciseres, at kravet på kompensation
og erstatning både gælder ved varige og ved midlertidige gener.
Det bør også i Lovforslaget præciseres, at beboere, der udsættes for gener som følge af regler udstedt i
medfør af Lovforslagets § 7, ikke alene har krav på erstatning for gener – men tillige erstatning for andre
tab f.eks. nedgang i ejendomsværdi. Kravet på erstatning for nedgang i ejendomsværdi, selvom der ikke
er tale om arealafståelser, er blandt andet også baggrunden for, at anlægsmyndigheden som følge af
støjgener ofte tilbyder at overtage en hel ejendom i forbindelse med anlæg af nye veje mv., idet
3 af 6
ejendommens værdiforringelse ofte kommer til at stå i åbenbart misforhold til restejendommens værdi
(ekstension), jf. princippet i ekspropriationsproceslovens § 16, stk. 2.
Retten til erstatning for varige og midlertidige ulemper, værditab og andre tab følger af grundlovens § 73
og kan ikke afskæres ved lov eller ved en bekendtgørelse, der udstedes af en minister. Grundlovens § 73
gælder således ikke alene arealafståelser. Lovforslagets § 8, stk. 1, 1. pkt. skal således ikke alene vedrøre
”gener” men ”ethvert tab”, hvilket bør præciseres i Lovforslaget.
Endelig bør adgangen til kompensation og erstatning ikke være begrænset til de tilfælde, hvor
transportministeren har udstedt regler i medfør af Lovforslagets § 7. Hvis Ejerne udsættes for gener og
ulemper, der overstiger den naboretlige tålegrænse, eller udsættes for andre tab som følge af projektet,
uden dette skyldes regler udstedt i medfør af Lovforslagets § 7, skal der naturligvis være adgang til
erstatning og til at få efterprøvet spørgsmålet efter ekspropriationsprocesloven. Lovforslaget må således
ikke begrænse krav, der er berettigede efter grundlovens § 73, hvilket bør præciseres i Lovforslaget.
Kredsen af berettigede, jf. Lovforslagets § 8, stk. 1, 2. pkt.
Med Lovforslagets § 8, stk. 1, 2. pkt. bemyndiges transportministeren blandt andet til at fastsætte regler
om kredsen af de berettigede efter § 8, stk. 1, 1. pkt., der ifølge bestemmelsen omfatter ”beboere”. De
berettigede er således allerede med ordlyden af Lovforslagets § 8, stk. 1, 1. pkt. begrænset til ”beboere”.
Derudover fremgår det af bemærkningerne til Lovforslagets § 8, at beboere som udgangspunkt er ”personer
over 18 år, der har folkeregisteradresse i en bolig, som er påvirket af forurening eller gener, samtidigt
med at beboerne rent faktisk bor i boligen”.
Hvis kredsen af berettigede afgrænses som foreslået, uden ejendomsejere og andre, der lider tab som
følge af anlægsprojektet, og som nødvendigvis ikke er ”beboere”, vil der være tale om en begrænsning af
de ekspropriationsretlige regler og principper, hvorefter enhver, der lider tab, har krav på erstatning.
Dette ville være i strid med grundlovens § 73 og dermed ulovligt, og det må derfor som minimum
præciseres, at ordningen, der følger af Lovforslagets § 8, gælder ved siden af de almindelige
ekspropriationsretlige regler og principper, således ingen afskæres den grundlovssikrede ret til erstatning.
Kompensationens størrelse, jf. Lovforslagets § 8, stk. 1, 2. pkt.
Med Lovforslagets § 8, stk. 1, 2. pkt. bemyndiges transportministeren tillige til at fastsætte regler om
størrelsen af kompensationen for gener. Det bør præciseres - som minimum i Lovforslagets bemærkninger,
at kompensationen (og erstatningen, jf. ovenfor) skal fastsættes i overensstemmelse med
ekspropriationsretlige regler og principper, således at det sikres, at de berettigede ikke afskæres fra, hvad
de berettigede ville have krav på, hvis kompensationen/ulempeerstatningen blev fastsat af
ekspropriationsmyndighederne efter ekspropriationsprocesloven.
Genhusning eller overtagelse, jf. § 8, stk. 2, 1. pkt.
Med Lovforslagets § 8, stk. 2, 1. pkt. bemyndiges transportministeren blandt andet til at fastsætte regler
om, ”at beboere, der er særlig udsat for gener som følge af transportministerens regulering af forholdene
i medfør af § 7, skal tilbydes genhusning eller overtagelse af deres bolig”.
Adgangen til at kræve genhusning eller overtagelse må naturligvis ikke være begrænset til de tilfælde,
hvor transportministeren har udstedt regler i medfør af Lovforslagets § 7. Hvis Ejerne efter almindelige
ekspropriationsretlige regler og principper har krav på genhusning eller overtagelse, skal der naturligvis
være adgang til at få efterprøvet spørgsmålet efter ekspropriationsprocesloven. Dette bør præciseres i
Lovforslaget.
4 af 6
I forlængelse heraf er det problematisk, at adgangen til at kræve genhusning eller overtagelse er
begrænset til tilfælde, hvor beboerne er ”særligt udsat for gener”, da dette i princippet kan medføre en
begrænsning, der vil afskære de rettigheder, der ellers følger af almindelige ekspropriationsretlige regler
og principper. Derudover er begrebet ”særligt udsat for gener” i sig selv så uklart, at det for de berettigede
er umuligt at forholde sig til.
Retten til at kræve sin bolig overtaget, hvis der foreligger særlige personlige forhold, så som
dokumenterede helbredsmæssige eller familiemæssige forhold, bør desuden ikke være begrænset til de
tilfælde, hvor beboerne er ”særligt udsat for gener”. Henset til den periode, der vil medgå til realisering
af projektet, vil der kunne opstå situationer, hvor et salg bliver nødvendigt, men ikke er muligt uden,
beboerne er ”særligt udsat for gener”.
Det bemærkes, at sætningsskader mv. på Rækkehusene – som følge af Rækkehusenes karakter - efter
omstændighederne vil kunne begrunde et overtagelseskrav efter almindelige ekspropriationsretlige
principper. Som Lovforslaget er formuleret med de begrænsninger, der følger af ovenstående, er det
imidlertid ikke klart, om Ejerne af Rækkehusene i et sådant tilfælde kan begære sin ejendom overtaget i
medfør af Lovforslagets § 8, stk. 2, 1. pkt., eller om begæringen skal fremsættes efter f.eks.
ekspropriationsproceslovens § 21, stk. 1, 2. pkt., hvorefter ekspropriationsmyndigheden efter
ekspropriationens foretagelse kan efterprøve spørgsmål om tilkendelse af erstatning, som ikke tidligere
har været behandlet af ekspropriationsmyndigheden. Dette bør præciseres for at skabe den fornødne
klarhed for Ejerne og andre berørte.
Det er i øvrigt en yderst problematisk formulering, at ”beboerne (…) skal tilbydes (…) overtagelse af deres
bolig”. Fortolkes begrebet ”beboer” i henhold til en almindelig sproglig forståelse af begrebet og i henhold
til definitionen, der følger af bemærkningerne til Lovforslagets § 8, omfatter begrebet både ejere og lejere
m.fl. af en bolig, der påvirkes af anlægsprojektet. Det vil være i strid med grundlovens § 73, hvis lejere
kunne fordre lejerens lejebolig overtaget af staten. Muligheden for at begære overtagelse skal derfor
begrænses til boligens ejer.
Efter Lovforslagets § 8, stk. 2, 3. pkt. bemyndiges transportministeren til at fastsætte regler om
fremgangsmåden ved genhusning og overtagelse. Det er uklart, om transportministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om erstatningens størrelse i anledning af overtagelse. Under alle omstændigheder skal
erstatningen som følge af en overtagelse fastsættes i overensstemmelse med ekspropriationsretlige regler
og principper. Dette indebærer, at erstatningsfastsættelsen skal ske på samme måde som ved den
kommunale overtagelsespligt efter planlovens §§ 48 og 49, eller når der eksproprieres til offentlige formål
f.eks. med hjemmel i planlovens § 47. Ved erstatningsfastsættelsen skal der således ses bort fra enhver
værdiforringende omstændighed, der følger af beslutningen om, planlægningen for og gennemførelsen af
det offentlige anlægsprojekt (tunnelen under Marselis Boulevard).
DEN VIDERE PROCES
Henset til Rækkehusenes bevaringsværdi er det både af hensyn til Ejerne, Aarhus Kommune som
bygningsmyndighed og offentlighedens interesse i at bevare den bevaringsværdige bebyggelse afgørende,
at Rækkehusene hverken under anlægs- eller driftsfasen udsættes for risiko for skader, herunder
sætningsskader som følge af vibrationer, grundvandspåvirkninger eller andre forhold.
Forud for anlægsarbejderne opstart skal transportministeren som bygherre i henhold til Lovforslagets § 1
foranledige registrering af Rækkehusenes stand både indvendigt og udvendigt samt opsætning af
vibrationsmålere, så det sikres, at der ikke sker skader på Rækkehusene. Derudover forventes det, at der
løbende under anlægsarbejdernes udførelse foretages støjmålinger.
5 af 6
Således fremgår det også af miljøkonsekvensrapporten fra november 2024, punkt 3.4.1, side 23, at der
ligger flere bevaringsværdige bygninger langs Marselis Boulevard, og at der vil være risiko for, at disse
bygninger vil få bygningsskader som følge af anlægsarbejderne. Derfor skal der anvendes de afværgetiltag,
der er nærmere beskrevet i miljøkonsekvensrapporten. Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at
dette således også skal gælde for Rækkehusene.
Ejerne af Rækkehusene anmoder om på grund af den særlige nærhed til projektet, at de fremover
modtager lovforslag m.v. i høring.
KONKLUSION
Overordnet set bemærkes det, at Lovforslaget ikke må begrænse eller indskrænke den enkelte grundejers
mulighed for at opnå den erstatning eller kompensation, som vedkommende har krav på i anledning af
ekspropriation og gennemførelsen af anlægsprojekter.
Konkret foreslås derfor følgende:
• Efter Lovforslagets § 8, stk. 1, 1. pkt. skal der ikke alene indrømmes en ret til ”kompensation” for
gener, men derimod også ”erstatning” for gener (det vil sige en ulempeerstatning). Retten skal
desuden både gælde varige og midlertidige gener og ulemper.
• Kompensation (og erstatningen, jf. ovenfor) for gener efter Lovforslagets § 8, stk. 1, 1. pkt. skal
desuden ikke være begrænset til de tilfælde, hvor generne skyldes regler fastsat i medfør af
Lovforslagets § 7. Derudover skal der også være mulighed for kompensation (og erstatning) for ethvert
tab, herunder værditab, som anlægsprojektet indebærer for den enkelte, og således ikke alene
kompensation for ulemper.
• Ved udnyttelsen af bemyndigelsen efter Lovforslagets § 8, stk. 1, 2. pkt. skal det sikres, at kredsen af
kompensationsberettigede (og erstatningsberettigede) også kommer til at omfatte ejendomsejere og
således ikke alene ”beboere”, hvilket nødvendiggør en ændring af 1. pkt.
• Størrelsen af kompensationen (og erstatningen) som følge af gener, skal fastsættes i overensstemmelse
med ekspropriationsretlige regler og principper. Ved udnyttelsen af bemyndigelsen efter Lovforslagets
§ 8, stk. 1, 2. pkt. skal transportministeren således ikke begrænse, hvad der følger heraf.
• Adgangen til at kræve genhusning eller overtagelse efter Lovforslagets § 8, stk. 2, 1. pkt. skal ikke
være begrænset til de tilfælde, hvor beboerne er særligt udsat for gener som følge af regler udstedt i
medfør af Lovforslagets § 7. Adgangen skal derimod følge, hvad der gælder efter almindelige
ekspropriationsretlige regler og principper.
• Beboere, der kun er lejere, skal ikke have adgang til at kræve overtagelse efter Lovforslagets § 8, stk.
2, 1. pkt., da de ikke ejer boligen, som overtagelsen vedrører. Dette ville være i strid med grundlovens
§ 73. Overtagelsesbegæring skal kun kunne fremsættes af boligens ejer. Beboere, der er lejere, skal
derimod have ret til at kræve genhusning, og ejeren skal have ret til erstatning for evt. tab af
lejeindtægt.
• Fastsættelsen af erstatning i forbindelse med en overtagelse efter Lovforslagets § 8, stk. 2, 1. pkt. skal
ske i overensstemmelse med ekspropriationsretlige regler og principper og dermed følge principperne,
der finder anvendelse ved overtagelse efter planlovens §§ 48 og 49 og ekspropriation til offentlige
6 af 6
formål efter planlovens § 47, hvorefter der skal ses bort fra enhver værdiforringende omstændighed,
der følger af beslutningen om, planlægningen for og gennemførelsen af anlægsprojektet.
***
Hvis der er spørgsmål til Ejernes bemærkninger, står jeg naturligvis til rådighed.
Venlig hilsen
Anette Kusk
Advokat (H)/Partner
ank@dahllaw.dk
Dir. tlf. +45 88919356
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Anders Robodo Petersen (arp@trm.dk)
Cc: myndighed@energinet.dk (myndighed@energinet.dk), Hans Schmidt (HCD@energinet.dk), Claes Bredahl
Petersen (CXP@energinet.dk)
Fra: myndighed@energinet.dk (myndighed@energinet.dk)
Titel: Høringssvar - anlægsloven for Marselis Tunnel, journal nr. 2024-2369
Sendt: 05-03-2025 08:55
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Transportministeriet
Energinet takker for muligheden for at komme med kommentarer til de foreslåede ændringer til forslag til lov om
etablering af tunnel under Marselis Boulevard. Energinet har gennemgået lovforslaget med fokus på de emner, der
har særlig betydning for Energinet, og har målrettet kommenteringen til disse.
Energinet ejer ingen kabler/ledninger mv indenfor området på strækningen, hvor der skal anlægges en tunnel under
Marselis Boulevard.
Ifølge lovforslaget bemyndiges transportministeren til at etablere støjafskærmning ved Aarhus Syd Motorvejen. Den
skitsemæssige placering af støjafskærmningen fremgår af lovforslagets bilag 3. Støjafskærmningen består
henholdsvis af en støjskærm og en støjvold.
Parallelt med den planlagte placering af støjafskærmningen forløber 150 kV luftledningsforbindelsen Høskov –
Ormslev, som tilhører Energinet. Denne luftledningsforbindelse er planlagt til at blive demonteret som en del af
realiseringen af restruktureringen af eltransmissionsnettet i Østjylland fra Aabenraa til nord for Aarhus.
Det er Energinets forventning, at demonteringen først kan ske efter 2033/2034, hvorfor Vejdirektoratet skal i dialog
med Energinet angående mulighederne for hel/delvis etablering af støjafskærmningen forinden demontering af
luftledningsforbindelsen, hvis støjafskærmningen skal etableres indenfor luftledningsforbindelsens
servitutarealer/respektafstande.
Energinet henviser til den forudgående dialog mellem Energinet og Vejdirektoratet angående mulighederne for at
etablere støjafskærmningen forinden den planlagte demontering af 150 kV luftledningsforbindelsen Høskov –
Ormslev.
Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, er I naturligvis velkomne til at kontakte Energinet for uddybning.
Venlig hilsen
Sisse Guldager Larsen
Juridisk seniorkonsulent
Myndighedsenheden
+4523338877
myndighed@energinet.dk
Energinet
Tonne Kjærsvej 65
7000 Fredericia
www.energinet.dk
Energinets Myndighedsenhed er Energinets kontaktpunkt for andre myndigheder.
Denne e-mail kan indeholde fortrolig information. Hvis du ikke er den rette modtager af denne e-mail, eller hvis du
modtager den ved en fejltagelse, beder vi dig venligst informere afsender om fejlen ved at bruge svarfunktionen.
Samtidig bedes du slette e-mailen med det samme uden at videresende eller kopiere den.
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Høringssvar fra DI om anlægslov for etablering af tunnel under Marselis Boulevard
i Aarhus
DI, Dansk Industri, takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende udkast til forslag til
lov om etablering af tunnel under Marselis Boulevard, og vil hermed udtrykke vores generelle
opbakning til projektet, der er af væsentlig betydning for afviklingen af trafikken til og fra Aarhus
Havn i fremtiden samt for forbedring af bymiljøet omkring Marselis Boulevard i Aarhus.
DI lægger afgørende vægt på , at det skrives direkte ind i lovbemærkningerne til anlægsloven, at
både tunnelen og krydsene fra start anlægges så de er dimensioneret for modulvogntog (EMS1)
og dobbelttrailere (EMSI2) og der fra starts sikres en hensigtsmæssig og fremtidssikret
trafikafvikling for den tunge trafik i krydsene, således projektets hovedformål – at give den tunge
trafik en direkte og højklasset forbindelse mellem havnen og motorvejen – sikres fra politisk hold.
Bekymring for lovgivningsproces
DI vil gerne udtrykke forundring over, at anlægsloven sendes i høring før
miljøkonsekvensvurdering er endeligt afsluttet. Vejdirektoratet har stadig ikke offentliggjort deres
høringsnotat for de bemærkninger, som blev fremsendt i forbindelse med høringen af
miljøkonsekvensvurderingen. Det er derfor ikke muligt, at se om projektet i
miljøkonsekvensvurderingen er blevet justeret som følge af de indsendte bemærkninger eller
projektet er fastholdt herunder Vejdirektoratets bemærkninger til de fremsendte høringssvar.
Derfor vil dette høringssvar være en delvist gengivelse af det høringssvar fra DI også sendte til
Vejdirektoratet d. 7. januar 2025 i forbindelse med Vejdirektoratets høring af
miljøkonsekvensvurdering.
Transportministeriet
Sendt til trm@trm.dk
Cc: arp@trm.dk
J. nr. 2024-2369
5. marts 2025
JAWI
2025-00805
Direkte og højklasset forbindelse for tung trafik til Aarhus Havn
Projektets hovedformål i både miljøkonsekvensvurderingen og i anlægsloven centrerer sig
omkring den gode forbindelse til havnen; Marselis Boulevard udgør sammen med Åhavevej og
Aarhus Syd Motorvejen forbindelsen fra Aarhus Havn til motorvej E45. Aarhus Havn er Danmarks
største containerhavn, hvorfor der er meget tung trafik til og fra havnen. Ved at etablere en tunnel
under Marselis Boulevard vil der komme en mere direkte og højklasset forbindelse mellem havnen
og motorvejen/E45. Tilsvarende er det også eksplicit anført i IP35, hvor projektet indgår som en
del af sporet om regionale udviklingsprojekter, at en Marselis-tunnel [er] nødvendig for en effektiv
transport til Danmarks største erhvervshavn.
Derfor er det også yderst bekymrende, at det ikke tydeligt fremgår, i hverken
miljøkonsekvensvurderingen eller i anlægsloven, hvilke muligheder projektet giver for tunge
køretøjers forbindelse til havnen.
Dimensionering af tunnel til modulvogntog og dobbelttrailere
DI har mundtligt fået oplyst, at selve tunnelen er dimensioneret til modulvogntog (EMS1), men det
ønskes skriftligt bekræftet og bør fremgår af lovbemærkningerne. Det er uvist om tunnelen er
dimensioneret til dobbelttrailere (EMS2), som vil være af afgørende betydning for at gods fra
havnen kan fragtes så klimavenligt og effektivt som muligt. Muligheden for at anvende EMS2
vogntog vil også bidrage positivt til eventuelle trængselsmæssige udfordringer, da et EMS2
vogntog vil kunne fragte to 40-fods containere med kun et trækkende motorkøretøj.
Dimensionering af kryds til modulvogntog og dobbelttrailere
Den trafikale afvikling i krydsene forenden af tunnelen er afgørende for den tunge trafik til og fra
havnen for at opnå de ønskede gevinster og opfylde formålet ved tunnelen. Det konkrete design af
krydset bør derfor sikre, at der foretages færrest muligt sving for lastbiltrafikken til og fra havnen.
Det bør alt andet lige medføre en hurtigere og bedre afvikling af trafikken i området. Dette vil også
komme rejsende til og fra færgeterminalen til gavn.
Derfor er DI meget bekymret for det nuværende design af dels krydset Østhavnsvej,
Marselistunnelen og Oliehavnsvej, dels af krydset Oliehavnsvej og Sydhavnsgade. Vi mener ikke
krydsene i tilstrækkelig grad tilgodeser en rimelig trafikafviklingen for lastbiler i almindelighed og
de store lastvognstog i særdeleshed samt at særtransporter med ekstra brede laster kan komme
igennem vejkrydsene og ind i tunnelen. Vi mener endvidere, at det er det helt afgørende, at
krydsene dimensioneres, så de reelt kan håndtere den fremtidige trafik. Efter vores oplysninger, så
er vejkrydsene i projektet tæt på maksimum kapacitet med trafikprognose frem til 2040, det vil
sige blot 5 år efter indvielse af tunnelen.
DI mener, at krydsene allerede nu bør designes og anlægges, så der gives en hensigtsmæssig og
fremtidssikret her den tunge transport herunder en mulighed for modulvogntog og dobbelttrailere
kan passere. Der opfordres til, at koordinere nærmere med Aarhus Havn om en hensigtsmæssig
udformning af krydsene.
Anlæg af tunnel og kryds til modulvogntog og dobbelttrailere fra start af
Det er vigtigt for DI, at miljøkonsekvensvurderingen og anlægsloven ikke blot er til hindrer for at
ovenstående eventuelt kan gennemføres senere, men det allerede nu bekræftes, at anlægget
faktisk fra start af anlægges, så det er muligt af køre med modulvogntog og dobbelttrailere i såvel
tunnel som i krydsene samt at krydsene er kapacitetsmæssigt designet så de kan klare den tunge
trafik, også på længere sigt.
Det vil være særdeles uhensigtsmæssigt, hvis der allerede kort tid efter indvielsen af tunnelen skal
ske ombygninger for at gøre tunnel og/eller kryds klar til at håndtere den tunge trafik på en
hensigtsmæssig måde.
Med venlig hilsen
Rune Noack
Transportpolitisk chef
DANSK ERHVERV
Børsgade 4
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
molo@danskerhverv.dk
molo
Side 1/2
Transportministeriet
Att.: Anders Petersen
Frederiksholms Kanal 27F
1220 København K
Sendt pr. mail til: arp@trm.dk
Den 5. marts 2025
Svar på høring over forslag til lov om etablering af tunnel under Marselis
Boulevard
Dansk Erhverv har den 3. februar 2025 modtaget høring over forslag til lov om etablering af tun-
nel under Marselis Boulevard.
Dansk Erhverv har følgende generelle bemærkninger til lovforslaget:
Dansk Erhverv støtter lovforslaget og anlægsprojektet i sin helhed og bemærker i den forbindelse,
at anlægsprojektet har til formål at sikre en effektiv og sikker transport fra motorvejsnettet til
Aarhus Midtby og Danmarks største containerhavn Aarhus Havn, og at tunnelen samtidig forven-
tes at medføre en væsentlig reduktion af miljø- og støjgener i Aarhus By. En tunnel under Marse-
lis Boulevard er nødvendig for en smidig og effektiv logistik på Aarhus Havn og har dermed også
stor betydning for smidig afvikling af den import og eksport, der sker via havnens arealer.
Derfor er det efter Dansk Erhvervs opfattelse helt afgørende, at det færdige anlæg er designet og
etableret på en måde, der tilgodeser netop den tunge godstransport til og fra Aarhus Havn. Efter
vores opfattelse er der imidlertid væsentlige udfordringer ved det anlægsprojekt, som Vejdirekto-
ratet har skitseret, vedrørende krydsudformningen ved den østlige tilkobling til tunnelen.
Som projektet foreligger pt, skal trafikken fra havnen via Østhavnvej foretage et venstresving i lys-
reguleringen for at blive ledt hen til tunnelen. Tilsvarende skal trafikken fra Oliehavnsvej foretage
et venstresving i krydset ved Sydhavnsgade for at blive ledt hen til tunnelen. Som det er påpeget
fra flere sider i forbindelse med MKV-høringen, indebærer denne krydsudformning en særdeles
uhensigtsmæssig løsning for så vidt angår godstransporten til og fra havnen.
Det er vigtigt, at der i dialog mellem Transportministeriet/Vejdirektoratet og Aarhus Kommune
og Aarhus Havn findes en løsning, som i højere grad tilgodeser godstransporten. Desuden bør an-
lægsprojektet efter Dansk Erhvervs opfattelse dimensioneres med henblik på, at modulvogntog og
dobbelttrailere i fremtiden kan komme direkte til og fra havneområdet.
Dansk Erhverv skal derfor anbefale, at det indarbejdes i lovforslagets almindelige bemærkninger,
at ”lovforslaget skal understøtte grundlaget for den politiske aftale bag Marselistunnelen om at
DANSK ERHVERV
Side 2/2
sikre en effektiv transport til og fra havnen i Aarhus, og at krydsudformningen for den østlige tilslut-
ning til tunnelen derfor drøftes og aftales nærmere mellem Vejdirektoratet og Aarhus Kommune og
Aarhus Havn efter lovforslagets vedtagelse”.
Dansk Erhverv skal i den forbindelse henvise til det høringssvar, der blev sendt til Vejdirektoratet
i forbindelse med høringen over projektets miljøkonsekvensvurdering.
Dansk Erhverv finder det i øvrigt beklageligt, at der ikke foreligger et høringsnotat fra Vejdirekto-
ratet, som samler op på MKV-høringen, før fristen for bemærkninger til selve lovforslaget udløber
den 5. marts 2025. Dansk Erhverv har dog samtidig forståelse for, at der har været tale om en
presset tidsplan og skal i den sammenhæng udtrykke tilfredshed med, at der er udsigt til at få
fremsat og vedtaget lovforslaget i indeværende folketingssamling.
Dansk Erhverv har ingen bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.
Med venlig hilsen
Morten Lorentzen
Chefkonsulent
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Høringssvar - anlægslov, Marselis tunnel
Danske Shipping- og Havnevirksomheder, DSHV, takker for muligheden for at afgive høringssvar
vedrørende udkast til forslag til lov om etablering af tunnel under Marselis Boulevard.
DSHV ser stort potentiale i projektet, da formålet med anlægget er at afhjælpe særligt den tunge
trafikafvikling fra Aarhus Havn i fremtiden – altså en fremtidssikring af erhvervet på havnen. DSHV
giver derfor sin fulde opbakning til projektet.
DSHV lægger dog afgørende vægt på at anlægget er fremtidssikret. Det vil sige til også at kunne
sikre den tunge transport også efter 2040, og skal derfor anbefale:
- at det skrives direkte ind i lovbemærkningerne til anlægsloven, at både tunnel og kryds fra
start anlægges, så de er dimensioneret for modulvogntog (EMS1) og dobbelttrailere
(EMSI2), og
- at der fra start sikres en hensigtsmæssig og fremtidssikret trafikafvikling for den tunge
trafik i krydsene, således projektets hovedformål – at give den tunge trafik en direkte og
højklasset forbindelse mellem havnen og motorvejen – sikres politisk.
Bekymring for lovgivningsproces
Som også DI har givet udtryk for i sit høringssvar, så er DSHV også bekymret for processen som
følge af, at anlægsloven sendes i høring før miljøkonsekvensvurderingen er endeligt afsluttet.
Vejdirektoratet har ved frist for høringssvar til nærværende anlægslov stadig ikke offentliggjort
deres høringsnotat, hvor de behandler de spørgsmål, som blev fremsendt i forbindelse med
høringen af miljøkonsekvensvurderingen. Det er derfor ikke muligt, at se om projektet i
miljøkonsekvensvurderingen er blevet justeret som følge af de indsendte bemærkninger eller
projektet er fastholdt herunder Vejdirektoratets bemærkninger til de fremsendte høringssvar.
Derfor vil høringssvaret, som blev fremsendt i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen for
Marselis tunnel vedlægges og fremsendes som del af nærværende høringssvar.
Venlig hilsen
Mona Hyldgaard Møller
Danske Shipping- og Havnevirksomheder
Sekretariatsleder
Transportministeriet
Att.: trm@trm.dk og arp@trm.dk
J. nr.: 2024-2369
5. marts 2025
MOHM
DI-2025-00134
Deres sagsnr.: 2024-2369
1
Vejdirektoratet
Høringssvar fra Danske Shipping- og Havnevirksomheder om
miljøkonsekvensvurdering (MKV) for anlæg af en tunnel under
Marselis Boulevard i Aarhus
Danske Shipping- og Havnevirksomheder kvitterer hermed på tilsvarende vis som DI
for udarbejdelsen af miljøkonsekvensvurderingen (MKV) for anlæg af en tunnel under
Marselis Boulevard i Aarhus. Som også DI finder, så er vi enige i, at det vil være positivt
for trafikafviklingen til og fra Aarhus Havn. Med mængden af trafik forbundet med
aktiviteterne på havnen, ser vi det værende et nødvendigt næste skridt at skabe bedre
kobling mellem Aarhus Havn og motorvejsnettet med de effekter det bl.a. vil få på
lokalmiljø, herunder beboere.
Vejføring
Ved beslutning om den endelige vejføring, skal der selvfølgelig tages højde de
tilvejebragte data, som fx hvor mange lastbiler der er i dag, og den forventede
udvikling heri, og hvordan den trafik bedst føres til og fra havnen i forhold til tunnelen.
Aarhus Havn har fået udarbejdet en rapport af Rambøll, som vi vil anbefale tages i
betragtning i den sammenhæng. Alternativet, hvor man ikke har taget højde for den
tid en lastbil reelt bruger i forbindelse med sving i lyskryds, vil særligt i
spidsbelastningsperioder blive et problem fra start, men med den forventede udvikling
i godsmængder på Aarhus Havn, vil det kun blive værre, og når nu det hele er i
udviklingsfasen, så kan man ikke bevidst se bort fra det.
I samme ombæring bør tunnel og adgang hertil dimensioneres, så tunnelen
fremtidssikres med henblik på, at modulvogntog kan komme direkte til og fra Aarhus
Havn.
Økonomi
Helt overordnet finder Danske Shipping- og Havnevirksomheder, at der fra centralt
politisk hold bør prioriteres at finde de nødvendige økonomiske midler, for at kunne
anlægge en fremtidssikret løsning, da en tunnel under Marselis Boulevard vil være en
fordel både lokalt og regionalt med den udvikling, der forventes i netop Aarhus.
I forhold til den økonomiske fordeling internt i Aarhus, lægges der op til en ligelig
fordeling mellem Aarhus Kommune, betalt ved anvendelse af dækningsafgift og
Aarhus Havn. Det vil sige, at de virksomheder, der ligger på havnen både skal betale
via dækningsafgift og som bruger af havnen. Det sætter både Havnen og
virksomhederne på havnen i en konkurrencemæssig udsat situation; Dækningsafgiften
er fastholdt og opkræves i Aarhus som en af få jyske kommuner, og samtidig øges
omkostningerne for virksomhederne på havnen, hvor ca. 75 % af al dansk
containertransport er afhængige af at foregå via en havn, men ikke nødvendigvis
behøver at ske fra Aarhus. Beslutningstagerne bør derfor være opmærksomme på, at
2
såfremt virksomhederne på havnen i Aarhus kommer til at skulle betale dobbelt for en
tunnel som alle virksomheder og lokale i byen får glæde af, så kan det gøre andre
havne mere attraktive. Havnen er selv opmærksomme på problematikken, men der
bør også være opmærksomhed herpå i en centralpolitisk sammenhæng.
Danske Shipping- og Havnevirksomheder støtter i øvrigt op om høringssvaret, som
indsendt af DI.
Med venlig hilsen
Mona Hyldgaard Møller
Danske Shipping- og Havnevirksomheder
Sekretariatsleder
Vandvejen 7
DK-8000 Aarhus C
Tel +45 8613 3266
port@portofaarhus.dk
www.aarhushavn.dk
Transportministeriet
Att. Anders Petersen
Frederiksholms Kanal 27F
1220 København K
5. marts 2025
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om
etablering af tunnel under Marselis Boulevard
En veletableret tunnel under Marselis Boulevard er nødvendig for at fremtidssikre
transporten til og fra Aarhus Havn, som er Danmarks største erhvervshavn og afgørende
for den danske im- og eksport. Aarhus Havn bakker derfor fuldt op om grundlaget for
Marselistunnelen, som blandt andet er beskrevet i Infrastrukturplan 2035:
”I Aarhus er en Marselis-tunnel nødvendig for en effektiv transport til
Danmarks største erhvervshavn […]” (Infrastrukturplan 2035, side 7)
Det er også derfor, at Aarhus Havn økonomisk bidrager direkte med 300 millioner kroner til
projektet.
Aarhus Havn vil derudover gerne kvittere for anlægsloven, som dette høringssvar vedrører,
og som Aarhus Havn støtter.
Bemærkninger vedrørende Vejdirektoratets forslag til krydsudformning ved
Marselistunnellen
Aarhus Havn har over en årrække haft en konstruktiv dialog med Vejdirektoratet omkring
den konkrete udformning af Marselistunnellen.
Der skal særligt lyde anerkendelse for det oplæg, som er skitseret i forhold til
trafikafviklingen i byggeperioden.
Aarhus Havn har dog flere gange udtrykt store betænkeligheder ved Vejdirektoratets
forslag til krydsudformning ved Marlistunnellen på Aarhus Havns areal. Det er Aarhus Havns
klare vurdering, at det nuværende forslag ikke understøtter det overordnede formål og
grundlag for etablering af tunnelen, som beskrevet i nærværende anlægslov og i
Infrastrukturplan 2035.
Derfor har Aarhus Havn anmodet Rambøll om at udarbejde et alternativt forslag til
udformningen af krydsene omkring Marselistunnelens udmunding, der ligger på Aarhus
Havns arealer. Vi henviser til vores høringssvar vedr. Miljøkonsekvensvurdering af
Marselistunnelen samt tilhørende bilag sendt 9. januar 2025.
Vandvejen 7
DK-8000 Aarhus C
Tel +45 8613 3266
port@portofaarhus.dk
www.aarhushavn.dk
Formålet med at udarbejde et alternativt forslag er at undgå de relativt store negative
konsekvenser for erhvervslivet, borgere og Aarhus Havn, som Vejdirektoratets forslag vil
skabe, herunder at sikre:
- at lastbilerne skal foretage så få sving som muligt (særligt problematisk med
venstresving for lastbiler i lyskryds).
- at den samlede kapacitet i lyskrydsene optimeres og tilpasses trafikmængden, som
er stærkt varierende over døgnet - ikke mindst Molslinjens ankomster med et
betydeligt antal personbiler samtidigt bør prioriteres.
- at erhvervstrafikken fra Oliehavnen, Multiterminalen og Omniterminalen ikke skaber
trafikprop og ”fanges” i lyskrydset mellem Oliehavnsvej og den forlagte
Sydhavnsgade.
- at krydsene kan håndtere modulvogntog, dobbelttrailere (DUO2) og særtransporter,
som forventes flere af i fremtiden.
Samlet set er det Aarhus Havns vurdering, at det alternative forslag i højere grad øger
kapaciteten og sikrer en effektiv transport til og fra havnen til gavn for dansk erhvervsliv
og udenrigshandel.
Aarhus Havn vurderer, at det alternative forslag er en mindre projekttilpasning og opfordrer
derfor til, at der til forslag til lov om etablering af tunnel under Marselis Boulevard
bemærkes, at krydsudformningen skal understøtte grundlaget for Marselistunnelen om at
sikre en effektiv transport til og fra havnen i Aarhus, og at krydsudformningen derfor
aftales nærmere mellem Vejdirektoratet og Aarhus Havn.
Vi står til rådighed for spørgsmål vedrørende nærværende høringssvar samt forhold
vedrørende Marselistunnelen i øvrigt.
Dansk Transport og Logistik
Grønningen 17
DK-1270 København K
Tel. 7015 9500 dtl@dtl.eu
www.dtl.eu
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Att.: Anders Petersen
Deres ref.: Vor ref.: OHO/fba Dato: 5.3.2025
Høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om etablering af
tunnel under Marselis Boulevard
DTL Danske Vognmænd takker for modtagelsen af høring over udkast til forslag til lov
om etablering af tunnel under Marselis Boulevard.
Vi bakker op omkring etablering af en god løsning, som kan aflaste den nuværende
Marselis Boulevard.
DTL Danske Vognmænd vil henlede opmærksomheden på, at tunnelen bør have en
indvendig frihøjde på 5,00 m, så man undgår, at mange særtransporter alligevel skal
anvende en anden rute for at komme frem til havnen. Ligeledes bør der være stor
opmærksom på, at udkørslen fra havnen og tilkørslen til havnen bliver konstrueret
således, at både lange og brede særtransport samt længere klimavenlige vogntog af
typen High Capacity Transport, der i øjeblikket udbredes i Norden, kan komme frem fra
motorvejene og de store hovedveje til havneområdet, uden at der bliver store
udfordringer på grund eventuelle skarpe sving og smalle lysreguleringer.
Vi vil også opfordre til, at infrastrukturen bliver holdt intakt for både lange, brede, høje
og tunge særtransport under hele den lange byggeperiode, således at store projekt-
transporter ikke i stedet vil være nødt til at benytte andre havne.
Venlig hilsen
DTL Danske Vognmænd
Finn Bjerremand
3. marts 2025
Side 1 af 6
Rådhuset, Rådhuspladsen 2, 8100 Aarhus C
Transportministeriet
Ministry of Transport
Vej- og Brokontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Aarhus Kommunes høringssvar vedr. forslag til anlægslov for
Marselis Tunnel
Bemærkninger vedr.:
Vejstatus
Det bør fremgå klart, at Marselis Boulevard i fremtiden fortsat vil være kom-
munevej (modsat Åhavevej og vejen i tunnelen, der vil få status som stats-
veje).
Der bør desuden rettes særskilt fokus på signalanlæggene på strækningen.
Det er således væsentligt for Aarhus Kommune, at signalanlægget ved Viby
Ringvej og signalanlægget ved Skanderborgvej forbliver kommunale signal-
anlæg. – De er absolut centrale i trafikafviklingen i Aarhus og indgår i en
større samordning af det overordnede vejnet.
I krydset ved den østlige tunnelmunding mødes veje med forskellig status og
forskellige ejere (havn, stat og evt. kommune i tilfælde af en fremtidig overta-
gelse af Sydhavnsgade). Her vil det være i alle tre parters interesse, at sig-
nalanlægget overvåges af Aarhus Kommune og samordnes med styringen
på Strandvejen og Marselis Boulevard osv. Der bør derfor udarbejdes aftale
om, at Aarhus Kommune her står for drift af havnens (evt. statens signalan-
læg) og kompenseres økonomisk herfor.
Signalanlægget ved Eskelundvej ligger midt på den fremtidige statsvej, Åha-
vevej, og vil således naturligt blive statsligt. Dette anser Aarhus Kommune
for uproblematisk.
Entreprisegrænser
Anlægsloven bør indeholde et kort, der viser Vejdirektoratets entreprise-
grænser.
Kortet er afgørende for den fremtidige fordeling af udgifter forbundet med
etablering af gaderum og for fordelingen af opgaver, pligter og kompetencer
forbundet med ledningsarbejder og trafikkoordinering under anlægsarbejdet.
Entrepriseområdet vil for en stor dels vedkommende være udspændt mellem
Marselis Boulevards sydlige og nordlige vejskel, men vil dog på den vestlige
strækning være udvidet mod nord, udover skel.
TEKNIK OG MILJØ
Aarhus Kommune
Mobilitet 1
Rådhuset, Rådhuspladsen 2
8100 Aarhus C
3. marts 2025
Side 2 af 6
Ved tilstødende veje og stier bør entrepriseområdet desuden omfatte de om-
råder heraf, som er nødvendige for at der kan ske fuldstændig tilpasning af
vejhjørner, svingspor osv. Den fulde ombygning af Marselis Boulevard fra 4
til 2 spor med ændrede svingbevægelser skal være afspejlet heri.
Som Bilag 1 er vedlagt eksempel fra Aarhus Kommune på et sådant kort.
Aarhus Kommune forudsætter således, at anlægsloven giver staten fuld rå-
den over det areal, der ligger indenfor Entrepriseområdet, således at der fx
ikke skal gives gravetilladelse fra Aarhus Kommune, inden for området hvor
Anlægsloven er gældende.
Vejdirektoratet skal udarbejde koordinerende ledningsplaner og tværsnit in-
den for Anlægslovens område i samarbejde med Aarhus Kommune. Aarhus
Kommune godkender efterfølgende ledningsplanerne og tværsnit.
De krav til ledningsplaceringer, retableringer m.v., der indgår i ledningsproto-
kollerne, skal svare til Aarhus Kommunes standard.
Ekspropriation og kompensation til borgere
Aarhus Kommune skal opfordre til, at der i anlægsbudgettet afsættes midler
til ekspropriation og genekompensation for de borgere, som rammes af ge-
ner, som er udenfor de almindelige tålegrænser (afsnit 3.4).
Aarhus Kommune skal også opfordre til, at der laves en pulje til kompensa-
tion for borgere, der rammes af gener udover Aarhus Kommunes støjgræn-
ser. Det uklart, hvad der sker, hvis Vejdirektoratet støjer udover Aarhus
Kommunes grænseværdier, men under den normale ”tålegrænse” (afsnit
3.8.1).
Støjbekæmpelse under anlægsfasen
Aarhus Kommune skal opfordre til, at de beskrevne krav til afskærmning (af-
snit 10.6.4) skærpes i de hårdest ramte områder.
Støjvolden ved Stavtrup
Det skal bemærkes, at denne kræver særskilt miljøgodkendelse.
Myndighedsrollen i fbm. tilsyn og afgørelser
Vedrørende § 6 i Anlægsloven fremføres det, at kommunalbestyrelsens af-
gørelser kan påklages til transportministeren, samt, at hvis det ved skøn er
muligt at inddrage hensynet til ansøger, bygherre eller samfundsmæssigt
hensyn, vil transportministeren kunne lægge afgørende vægt på disse, ved
en afgørelse af klagesagen og udnytte sin viden om anlægsprojektet. Se-
nere fremføres det, at dette "vil bl.a. blive udnyttet i tilfælde, hvor en sag på
grund af væsentlige hensyn til fremdriften i byggeriet kræves behandlet og
3. marts 2025
Side 3 af 6
afgjort af en myndighed, der har betydelig indsigt i sammenhængen og ram-
merne for det pågældende projekt."
Endvidere står der, at "Transportministeren kan dog også beslutte at over-
tage kompetencen i en tilsynssag." Det fremføres også, at transportministe-
ren som myndighed "har betydelig indsigt i sammenhængen og rammerne
for det pågældende projekt.
Aarhus Kommune finder det ikke hensigtsmæssigt, at der ikke er en klar
myndighedsrolle ifm. tilsyn og afgørelser, og at transportministeren kan til-
sidesætte kommunalbestyrelsens tilsynsafgørelser.
Placering af tilsynsmyndighed på støjområdet
§ 7 omhandler fastsættelsen er regler for projektet. det fremføres at "Be-
stemmelsen vil således medføre, at projektet i et tilfælde, hvor en lokal for-
skrift, et påbud eller et vilkår i en afgørelse eksempelvis kan medføre en væ-
sentlig forsinkelse eller fordyrelse af projektet, ved transportministerens re-
geludstedelse kan prioriteres højere end hensynet til de lokale interesser,
som normalt vil blive varetaget i medfør af miljøbeskyttelsesloven eller regler
udstedt i medfør heraf ud fra en samlet afvejning af de modstående hensyn."
§ 7 synes primært at omhandle støj. Der står endvidere, at "Ministeren kan
f.eks. også udpege tilsynsmyndigheden samt bestemme, at tilsynsmyndig-
heden kan meddele påbud til den ansvarlige om at give oplysninger, fore-
tage målinger eller andre undersøgelser for egen regning mv."
Aarhus Kommune finder på ovenstående baggrund, at det ikke er hensigts-
mæssigt at være tilsynsmyndighed på støjområdet. Aarhus Kommune vil fo-
reslå, at tilsyn relateret til støj i forbindelse med anlægsarbejdet, placeres
hos en anden myndighed. For at sikre armslængdeprincippet kunne dette fx
være Miljøstyrelsen som har erfaring med tilsyn på med støj på miljøområ-
det.
Forhold for bilister og lastbiler
Der skal i anlægsperioden sikres god fremkommelighed og trafiksikkerhed
for bilister og tung transport som færdes på langs og på tværs af Marselis
Boulevard. Det er vigtigt at Vejdirektoratet får opsat god skiltning og vejvis-
ning i forbindelse med projektet både tæt på og længere væk fra arbejdsom-
rådet.
Vejdirektoratet skal koordinere deres anlægsarbejder med andre større an-
lægsprojekter i nærheden af projektet. Aarhus Kommune deltager selvfølge-
lig gerne i arbejdet.
Ved udformning af krydset forenden af tunneludmunding øst, skal der være
en særlig opmærksomhed omkring de venstresvingende fra Aarhus Havn for
at skabe god fremkommelighed og trafiksikkerhed. Krydsets fulde geometri
3. marts 2025
Side 4 af 6
skal designes med ekstra lange vogntog - modulvogntog (EMSI1) og dob-
belttraillervogntog ((EMS2) - som medvirkende designparametre.
Krydset må desuden ikke lægge begrænsninger (højde, længde, bredde) - i
forhold til rammerne vest for Strandvejen - på særtransporters vej ind og ud
af havnen.
Forhold for lette trafikanter
Det skal i anlægsperioden sikres at fodgængere og cyklister kan færdes på
langs og på tværs af Marselis Boulevard.
Der vil være behov for, at det adfærdsmæssigt er let og oplagt at gå eller
cykle i området og at der er en god fleksibilitet og ikke for store omveje for
de bløde trafikanter samt god skiltning.
Der bør i anlægsperioden etableres en stiadgang til Forældreskolen fra
Rungstedvej via Forældreskolens egen matrikler (Rungstedvej 4, 6 og 8), så
skolebørn ikke skal færdes unødigt på Marselis Boulevard.
Træer
Eksisterende træer indenfor entrepriseområdet skal bevares og beskyttes i
anlægsperioden, så vidt det anlægsteknisk er muligt.
Er det ikke muligt skal træerne erstattes indenfor projektområdet. For den
del der er på eller indenfor Ringgadeforløbet skal det ske 1:2 jf. Kommune-
plan 2027 – Tema. Et grønnere Aarhus med mere blåt: ”Det nuværende an-
tal af bytræer skal bevares på kommunale arealer inden for Ringgaden. Hvor
det ikke er muligt at bevare træerne, skal de erstattes af dobbelt så mange
nye træer, som plantes inden for Ringgaden.”
Fredede og bevaringsværdige bygninger
På side 45 og i afsnit 10.7 foretages opremsning fredede bygninger og beva-
ringsværdige bygninger. Denne er imidlertid uddateret, idet Aarhus Byråd i
august 2024 vedtog en ny bevaringsværdighedsliste. – Denne er desværre
ikke uploadet til Slots og Kulturstyrelsen, men findes kun på Aarhus Kommu-
nes hjemmeside.
Særligt bemærkes det, at Strandvejen 50 og TDC-bygningen på hjørnet af
Åhavevej/Skanderborgvej er udpeget som bevaringsværdige i klasse 4 (la-
veste klasse). Disse bygninger står til nedrykning i VD’s projekt.
De angivne tal bør således korrigeres.
3. marts 2025
Side 5 af 6
Fravigelser fra gældende lovgivning, kompetenceovertagelse m.v.
Det noteres, at lovforslaget på en række områder fraviger lovgivning, som
Aarhus Kommune administrerer, og at ministeriet/Vejdirektoratet med an-
lægsloven overtager eller kan overtage kompetence fra kommunen.
Aarhus Kommune tager således følgende ad notam:
Visse regler på kommunens område sættes ud af kraft, og kommunen har
således ingen opgaver i forbindelse med disse (§ 5), når det vedrører an-
lægsprojektet, afledte terrænreguleringer og erstatningsnatur uden for an-
lægsområdet.
o Det gælder:
 Kravet om landzonetilladelse, planlovens § 35, stk. 1.
 Kravet om tilladelse til anvendelsesændring af kortlagt arealer,
jf. jordforureningslovens § 8.
 Regler om offentlige anlæg i det åbne land, jf. naturbeskyttel-
seslovens § 20.
 Dispensationer fra sø- og åbeskyttelseslinjen samt skovbygge-
linjen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1.
 Krav om kommune- og lokalplanlægning.
o Men det gælder ikke andre regler, f.eks.
 Krav om udlednings- eller tilslutningstilladelse efter MBL § 28
 Håndtering af forurenet jord efter MBL § 19.
 Krav om miljøgodkendelse af støjvold efter MBL § 33.
 Dispensation fra NBL § 3 om beskyttet natur (ministeriet forven-
ter ikke, at det vil blive nødvendigt, men har dog taget højde for,
at der vil kunne blive tale om erstatningsnatur).
 Dispensation fra NBL § 19 om fortidsmindebeskyttelseslinjen
(Ministeriet oplyser, at der ikke sker anlæg inden for disse).
 Reglerne om tilsyn, håndhævelse og straf for overtrædelse af
regler, der ikke fraveget.
o I det omfang Aarhus Kommune fortsat har kompetencen og skal fo-
retage en skønsmæssig vurdering efter en bestemmelse, har an-
lægsloven betydning for skønnet:
 Hvis kommunen skal inddrage den mulige påvirkning af miljøet,
skal kommunen lægge ministeriets miljøvurdering til grund (s.
89). Det kunne f.eks. være relevant i forhold til en udlednings-
eller tilslutningstilladelse, hvor ministeriets miljøvurdering vurde-
rer, at der ikke er problemer med indsatsbekendtgørelsen.
 Kommunen opfordres til at lade hensynet til projektet indgå med
betydelig vægt (s. 30).
Transportministeren kan vælge at fastsætte regler om forurening og gener
og dermed sætte miljølovgivningen og f.eks. kommunens støjregulativ ud af
kraft (§ 7 + § 8).
o Ministeriet forventer at kunne overholde kommunens støjregulativ.
Men hvis det viser sig ikke at være muligt, kan de fastsætte deres
eget støjregulativ. De forventer selv, at det kun vil være relevant,
hvis kommunen skærper støjregulativet.
3. marts 2025
Side 6 af 6
o Ministeriet kan herunder fastsætte regler om tilsyn og håndhævelse
og udpege en anden tilsynsmyndighed end kommunen
o Fastsætter ministeriet regler, skal de også fastsætte regler om kom-
pensation for beboere, der udsættes for gener, der overstiger den
naboretlige tålegrænse (håndteres og finansieres af staten).
o Beboere, som udsættes for støj over den naboretlige tålegrænse,
skal evt. tilbydes
o enten overtagelse af staten (håndteres og finansieres af sta-
ten)
o eller genhusning via kommunen
o i alle tilfælde bør staten afholde omkostningerne ved gen-
husningen.
o Fastsætter ministeriet regler, ophæves eventuelle allerede meddelte
kommunale påbud
o Fastsætter ministeriet regler, gælder byfornyelseslovens regler om
kondemnering pga. støj ikke
Klageadgangen i forhold til visse kommunale afgørelser flyttes til transport-
ministeren (§ 6).
o Gælder for afgørelser efter følgende love + bekendtgørelser fastsat
efter lovene:
 Miljøbeskyttelsesloven
 Naturbeskyttelsesloven
 Byggeloven
 Vandforsyningsloven
 Vandløbsloven (bortset fra ekspropriationsreglerne)
o Gælder også tilsynssager efter disse regler og aktindsigt i forhold til
sager efter disse regler.
o Ankestyrelsen har heller ikke kompetence. Sagerne kan dog indbrin-
ges for ombudsmanden eller domstolene.
o Der fastsættes en generel søgsmålsfrist på 6 måneder
Transportministeren kan overtage (udøve call-in) visse kommunale sager (§
6, stk. 3)
o Samme love som ovenfor
o Efter bemærkningerne er bestemmelsen tænkt brugt, hvis
kommunen er for længe om at træffe afgørelse
Med venlig hilsen
Michael Tolstrup,
Forvaltningschef, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune
Trine Buus Karlsen
Områdechef, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune
Bilag
Bilag 1 Entreprisegrænser (eksempel)
© GeoDanmark-data fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur og Danske kommuner
Aarhus Kommune
Målforhold 1:2000
Dato 29-09-2023
Udskrevet af
Charlotte Kjær
Petersen
© GeoDanmark-data fra Styrelsen for Data
Marselis Boulevard - Luftfoto 1:2000 - september 2023
		 Forslag til Gade og byrumsplanens
		projektafgrænsning,VD-regi
		 Forslag til projektafgrænsning,AAK regi


DANSK ERHVERV
Børsgade 4
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
Deres ref.: 2024-4805 kbpi@danskerhverv.dk Side 1/1
Transportministeriet
Att.: Anders Petersen
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Den 13. januar 2025
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om udbygning
af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af Kalundborg-motorvejens tredje
etape og udbygning af rute 15, Ringkøbing-Herning (råstofindvending uden
tilladelse)
Høringen af ovennævnte udkast til lovforslag er offentliggjort den 12. december 2024.
Med lovforslaget foreslås det, at tilladelseskravet i råstoflovens § 7 ikke finder anvendelse i forbin-
delse med anlægget af Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygningen af rute 15 mellem Ring-
købing og Herning.
Det vil betyde, at Vejdirektoratet ikke vil skulle indhente regionsrådets tilladelse til at foretage rå-
stofindvinding til brug for anlægsprojekterne.
Det fremgår af lovforslaget, at det vil lette adgangen for Vejdirektoratet til at foretage råstofind-
vinding (sidetag) og dermed skaffe nogle af de råstoffer lokalt, som er nødvendige til etablering af
anlægsprojekterne. Sidetag betragtes som erhvervsmæssig indvinding af råstoffer, og kræver der-
for en tilladelse fra regionsrådet efter § 7 i lov om råstoffer, hvilket lovforslaget altså foreslår ikke
finder anvendelse på projekterne.
Det vil kunne betyde, at råstoffer ikke vil skulle transporteres lige så langt med lastbil med den
afledte positive effekt, at der udledes mindre CO2.
Dansk Erhverv har ikke bemærkninger til lovforslaget og kan på den baggrund støtte det.
Med venlig hilsen
Kristian Baasch Pindbo
Fagchef for tung transport
Offentligt
L 176 - Bilag 1
Transportudvalget 2024-25


Transportministeriets Logo
Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Til Transportudvalget
Folketinget
26. marts 2025
2024-4231
Vedrørende forslag til Lov om udbygning af
rute 9 ved Nørreballe og etablering af tunnel
under Marselis Boulevard i Aarhus
Ovennævnte lovforslag består af tre dele. For det første et forslag
om udbygning af rute 9 ved Nørreballe på Lolland. For det andet et
forslag om etablering af en tunnel under Marselis Boulevard i Aar-
hus. For det tredje et forslag om ændring af lov om udbygning af
motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af Kalundborgmotorvejens
tredje etape og udbygning af rute 15, Ringkøbing-Herning.
De tre dele har været i hver sin offentlige høring, hvorfor jeg ved-
lægger de tre høringsnotater og modtagne høringssvar til de en-
kelte høringer.
Forslaget om udbygning af rute 9 ved Nørreballe var i offentlig hø-
ring i perioden fra den 12. december 2024 til den 15. januar 2025.
Forslaget om etablering af tunnel under Marselis Boulevard var i
offentlig høring fra den 3. februar 2025 til den 5. marts 2025.
Forslaget om ændring af lov om udbygning af motorvej E20/E45
ved Kolding, anlæg af Kalundborgmotorvejens tredje etape og ud-
bygning af rute 15, Ringkøbing-Herning var i offentlig høring fra
den 12. december 2024 til den 15. januar 2025.
Med venlig hilsen
Thomas Danielsen
Offentligt
L 176 - Bilag 1
Transportudvalget 2024-25