Aktstykke 192

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20241/aktstykke/aktstk192/20241_aktstk_anmeldt192.pdf

192
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 26. marts 2025.
a. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Mini-
steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan yde de minimis-støtte til operatører med henblik på
at kompensere operatørerne for gebyret, der opkræves ved udstedelsen af dyresundhedscertifikater
i forbindelse med transport af dyr inden for Danmark ved transit via Sverige. Støtteordningen
etableres med virkning for udstedelse af certifikater fra 1. juli 2025.
Udgifterne i 2025 på 0,2 mio. kr. afholdes af den på finansloven for 2025 opførte bevilling på §
24.32.01. Fødevarestyrelsen. Udgifterne og finansieringen fra 2026 og frem vil søges indarbejdet på
kommende bevillingslove.
Endvidere anmodes der om Finansudvalgets tilslutning til, at der etableres hjemmel til, at ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kan afholde udgifter til de minimis-støtte til operatører, der er
blevet opkrævet gebyr for udstedelsen af et dyresundhedscertifikat i forbindelse med transport af dyr
inden for Danmark ved transit via Sverige, ved optagelse af ny tekstanmærkning under hovedkonto §
24.32.55. Støtte i forbindelse med AM-kontrol.
b. Det følger af EU’s dyresundhedsregler, at landdyr, der flyttes til en anden medlemsstat, skal ledsages
af et dyresundhedscertifikat udstedt af en embedsdyrlæge. Kravet om et dyresundhedscertifikat
gælder også ved transit via en medlemsstat. For kontrol og udstedelse af et dyresundhedscertifikat
i forbindelse med flytning af dyr til andre medlemsstater opkræves gebyr hos den operatør, der
anmoder om udstedelse af certifikatet, jf. bekendtgørelse nr. 1718 af 30. december 2024 om betaling
for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr mv. Med operatører forstås enhver juridisk eller fysisk
person, som er ansvarlig for dyr, herunder for et begrænset tidsrum, bortset fra personer, der holder
selskabsdyr, og dyrlæger, jf. § 2 stk. 1. i bekendtgørelse nr. 1718 af 30. december 2024 om betaling
for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr mv.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ønsker en kompensation til operatører for certificerin-
gsgebyret ved udstedelse af dyresundhedscertifikater, når operatørerne transporterer dyr til og fra
steder i Danmark ved transit via Sverige. Kompensationen er begrundet med, at transport af dyr
Aktstykke nr. 192 Folketinget 2024-25
F2/2024-5561
DC001858
mellem to bestemmelsessteder inden for Danmark bør ske under samme vilkår, uagtet om operatø-
rens transport indebærer transit eller ej. I tilfælde af at dyr transporteres ved transit via Sverige,
ydes således støtte til at dække certificeringsgebyret, der opkræves ved udstedelse af dyresundheds-
certifikatet. Den operatør, der anmoder om certificering i forbindelse med transport af dyr til og fra
steder i Danmark ved transit via Sverige fra 1. juli 2025, vil modtage et brev fra Fødevarestyrelsen
om, at det er muligt at få de minimis-støtte svarende til gebyret, hvis operatøren indsender en de
minimis-erklæring inden for 60 dage. Der lægges ikke op til mulighed for dispensation.
Der anmodes derfor om, at der afsættes 0,2 mio. kr. i 2025 til de minimis-støtte til operatører,
med henblik på at kompensere operatører for gebyret ved udstedelsen af et dyresundhedscertifikat
i forbindelse med transport af dyr inden for Danmark ved transit via Sverige. Støtteordningen
etableres med virkning for udstedelse af certifikater fra 1. juli 2025.
EU᾽s statsstøtteregler muliggør kompensation for betaling af gebyret for dyresundhedscertifikatet
ved etablering af en de minimis-støtteordning. Operatørerne tildeles støtte i overensstemmelse med
de minimis-forordningerne. Ved en de minimis-støtteordning er det i henhold til forordningen for
landbrugssektoren muligt at yde op til 50.000 euro, svarende til ca. 375.000 kr., i støtte over en
periode på tre år og i henhold til forordningen uden for landbrugssektoren er det muligt at yde op til
300.000 euro svarende til ca. 2.250.000 kr. i støtte over en periode på tre år.
Støtten ydes i overensstemmelse med statsstøttereglerne samt Kommissionens forordning (EU) nr.
1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæ-
iske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (De minimis-forordningen for landbrugssektoren)
med senere ændringer og Kommissionens forordning (EU) Nr. 2023/2831 af 13. december 2023
om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de
minimis-støtte (Den generelle de minimis-forordning).
Såfremt operatøren, der ansøger om at få dækket gebyrudgifterne til dyresundhedscertifikatet, modta-
ger de minimis-støtte på andre ordninger, vil operatøren maksimalt kunne få støtte på ordningen for
certificering af dyr op til, at der samlet på alle de minimis-støtteordninger ydes støtte på henholdsvis
50.000 euro, svarende til ca. 375.000 kr. eller 300.000 euro, svarende til ca. 2.250.000 kr. over en
periode på tre år, alt efter hvilken sektor operatøren hører under.
Der anmodes i forlængelse af ovenstående om en ny tekstanmærkning mhp. at etablere hjemmel til,
at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om betingelser for at opnå støtte
og regler om administration, kontrol og udbetaling af støtte, herunder om betaling af renter og øvrig
administration.
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling for 2025 specificeres således:
Udgifter Indtægter
---- Mio. kr. ----
§ 24.32.01. Fødevarestyrelsen (Statsvirksomhed)
10. Almindelig virksomhed
22. Øvrige driftsomkostninger -0,2
§ 24.32.55. Støtte i forbindelse med AM-kontrol (Reservations-
bev.)
2
20. Støtte vedr. gebyr for dyresundhedscertifikater (ny un-
derkonto)
45. Tilskud til erhverv 0,2
c. Aktstykket forelægges Finansudvalget nu med henblik på at etablere de minimis-støtteordningen fra
1. juli 2025 og dermed kompensere operatørerne for at afholde udgifter til udstedelsen af dyresund-
hedscertifikater i forbindelse med transport af dyr inden for Danmark ved transit via Sverige.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at der tilføres 0,2 mio. kr. i 2025 til §
24.32.55. Støtte i forbindelse med AM-kontrol (Reservationsbev.) mhp. at finansiere udgifterne til de
minimis-støtte, således at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2025 opføres følgende:
Udgifter Indtægter
---- Mio. kr. ----
§ 24.32.01. Fødevarestyrelsen (Statsvirksomhed) -0,2
§ 24.32.55. Støtte i forbindelse med AM-kontrol (Reservati-
onsbev.)
0,2
Desuden anmodes om tilslutning til, at der på forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2025
optages følgende tekstanmærkning § 24.32.55. Støtte i forbindelse med AM-kontrol (Reservations-
bev.):
"Materielle bestemmelser.
Nr. 202 ad 24.32.55.
Stk.1. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at yde støtte til operatører, der
betaler gebyr for kontrol og udstedelse af dyresundhedscertifikat i forbindelse med flytning af dyr
inden for Danmark ved transit via Sverige.
Stk. 2. Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om behandling af ansøgninger, ansøgningers
form og indhold, herunder krav om digital kommunikation, tidsfrister, betingelser og vilkår for
modtagelse af støtten, herunder modtagerkreds, afgivelse af erklæringer om tidligere modtaget støtte,
regler om udbetaling samt regler om renter. Ministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler
om kontrol og tilsyn samt om øvrig administration af støtteordningen. Der kan stilles krav om, at
støtten anvises til bank eller andet pengeinstitut.
Stk. 3. Afgørelser truffet i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 2 kan, hvis ikke andet er
fastsat, jf. stk. 5, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets
afdelinger, jf. § 3, stk. 1, i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk. 4. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet
afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov nr. 1715 af 27.
december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgø-
relsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klage videresende
3
klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse,
de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes
bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter."
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 26. marts 2025
Jacob Jensen
/ Erik Nielsen
Til Finansudvalget.
4