L 138 - svar på spm. 1 om teknisk bistand til ændringsforslag om opdeling af lovforslaget

Tilhører sager:

Aktører:


MOF L 138 - svar på spm. 1.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l138/spm/1/svar/2123822/2994901.pdf

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • fvm@fvm.dk • www.fvm.dk
J.nr. 2023 - 8763
Den 25. marts 2025
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 1 vedrørende
forslag til lov om ændring af dyrevelfærdsloven (Grænseværdier for dødelighed og særlige
rådgivningsbesøg ved dødelighed i besætninger, uddannelseskrav for medarbejdere samt takstændring)
(til L 138), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri stillet den 3. marts 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske af fra Helene Brydensholt (ALT).
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg vedrørende forslag til lov om
ændring af dyrevelfærdsloven (Grænseværdier for dødelighed og særlige
rådgivningsbesøg ved dødelighed i besætninger, uddannelseskrav for medarbejdere samt
takstændring) (L 138)
”Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag om opdeling af lovforslaget, så
delen om etablering af bemyndigelser til at fastsætte regler om initiativerne i aftale om dyrevelfærd
2024-2027 »Sammen om Dyrene«, samles i ét lovforslag, og delen vedrørende takstændringen samlet i
et andet?”
Svar
Jeg vedhæfter som bilag et udkast til, hvordan et ændringsforslag til en opdeling af lovforslaget vil kunne
udformes.
Jeg kan imidlertid ikke støtte ændringsforslaget om den foreslåede opdeling. Begrundelsen herfor er, at
samtlige elementer i det fremsatte lovforslag omhandler ændringer i samme lov.
På den baggrund mener jeg, at der ikke er behov for en opdeling af lovforslaget.
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
Offentligt
L 138 - endeligt svar på spørgsmål 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25


Ændringsforslag til en opdeling af lovforslaget.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l138/spm/1/svar/2123822/2994902.pdf

Bilag til besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra MOF i forbindelse med behandling af L 138
Ȯndringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af dyrevelfærdsloven (Grænseværdier for dødelighed og særlige
rådgivningsbesøg ved dødelighed i besætninger, uddannelseskrav for medarbejdere samt
takstændring)
(L 138)
af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri tiltrådt af ><:
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:
A. »Forslag til lov om ændring af dyrevelfærdsloven (Grænseværdier for dødelighed og særlige
rådgivningsbesøg ved dødelighed i besætninger samt uddannelseskrav for medarbejdere)« omfattende
§ 1, indledningen, nr. 1 og 2 samt § 2.
B. »Forslag til lov om ændring af dyrevelfærdsloven (Takstændring)« omfattende § 1, indledningen,
nr. 3 og § 2.
[Forslag om deling af lovforslaget]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås det at opdele lovforslaget i to.
Ændringsforslaget indebærer, at de foreslåede regler i dyrevelfærdsloven om grænseværdier for
dødelighed og særlige rådgivningsbesøg ved dødelighed samt uddannelseskrav hos medarbejdere i
besætninger med landbrugsdyr, der udmønter initiativ nr. 14 og 18 i aftale om dyrevelfærd 2024-2027
»Sammen om Dyrene«, skal indgå i et selvstændigt lovforslag (A).
Endvidere indebærer ændringsforslaget, at den foreslåede takstændring for bestemmelsen i
dyrevelfærdsloven om betaling af omkostninger til stikprøvekontrol ved på- og aflæsning af dyr samt
dybdegående kontroller i forbindelse med udførsel af levende dyr for at sikre balance mellem
indtægter og udgifter skal indgå i et andet selvstændigt lovforslag (B).«
Offentligt
L 138 - endeligt svar på spørgsmål 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25