L 130 - svar på spm. 3, om udsatte borgere, der bliver bortvist fra herberg, har ressourcer til at rejse en sag ved domstolene

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Socialudvalg
Folketingets Socialudvalg har d. 25. februar 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
3 (L 130) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet på udvalgets vegne.
Spørgsmål nr. 3:
”Mener ministeren, at udsatte borgere, der bliver bortvist fra herberg, har
ressourcer til at rejse en sag ved domstolene?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til, om udsatte borgere, der
bliver bortvist fra et herberg, har økonomiske ressourcer til at rejse en sag ved
domstolene.
Det følger af grundlovens § 63, stk. 1, at domstolene kan påkende ethvert
spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser. Det vil dermed være muligt
for en borger, der er blevet bortvist fra et herberg, at rejse sagen ved
domstolene.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Justitsministeriet, der
oplyser følgende om mulighed for og omkostningerne forbundet ved at rejse en
sag ved domstolene:
”Lovligheden af en myndigheds afgørelser efter serviceloven
kan, såfremt der i serviceloven eller anden lovgivning ikke findes
særlige regler om domstolsprøvelse, prøves ved at indbringe en
civil sag for domstolene. Omkostningerne ved at gennemføre en
sådan retssag beror på sagens omfang mv., herunder parternes
påstande og anbringender og beviser.
Retsplejelovens §§ 325-328 indeholder regler om fri proces efter
økonomiske kriterier. Reglerne er udtryk for, at staten yder
økonomisk bistand med henblik på at sikre den enkelte borgers
adgang til domstolene.
For at kunne meddeles fri proces efter disse regler, skal
ansøgeren opfyldes nogle økonomiske betingelser i form af en
vis indtægtsgrænse (236.000 kr. for enlige og 300.000 kr. for
samlevende, der forhøjes med 41.000 kr. for hvert barn under 18
år, alle tal i 2005-niveau) og må ikke have en
retshjælpsforsikring.
Sagsnr.
2024 - 545
Doknr.
980588
Dato
25-03-2025
Offentligt
L 130 - endeligt svar på spørgsmål 3
Socialudvalget 2024-25
2
I retsplejelovens § 327 er oplistet de sagstyper, hvortil der kan
meddeles fri proces, uden at der skal foretages en nærmere
vurdering af, om ansøgeren har rimelig grund til at føre proces.
Dette er eksempelvis sager om forældremyndighed.
Derudover kan der efter retsplejelovens § 328 meddeles fri
proces i sager, hvor ansøgerens skønnes at have rimelig grund
til at føre proces. I denne vurdering indgår bl.a. sagens
betydning for ansøgeren, ansøgerens udsigt til at få medhold og
størrelsen af de forventede omkostninger.
Endelig kan der efter retsplejelovens § 329 uden for de tilfælde,
der er nævnt i §§ 327 og 328 meddeles en part fri proces, når
særlige grunde taler for det. Det gælder navnlig i sager, som er
af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse, eller
som har væsentlig betydning for ansøgerens sociale eller
erhvervsmæssige situation.
Efter retsplejelovens § 331 medfører fri proces for den, der
meddeles det, som udgangspunkt bl.a. fritagelse for retsafgifter,
beskikkelse af en advokat til at udføre sagen mod vederlag af
statskassen, godtgørelse for udgifter, som med føje er afholdt i
forbindelse med sagen og fritagelse for at erstatte modpartens
sagsomkostninger.
Virkningerne af fri proces omfatter hele sagen i den pågældende
instans og tillige de foranstaltninger, som af hensyn til
forberedelsen af sagsanlægget med føje er foretaget inden
meddelelse af fri proces. Virkningerne omfatter endvidere
behandlingen af sagen i 2. eller 3. instans, såfremt sagen er
indbragt for højere ret af modparten og den part, der har fri
proces, helt eller delvis har fået medhold i den foregående
instans.”
Jeg kan afslutningsvist oplyse, at jeg har besluttet at stille ændringsforslag om,
at forslaget om afskæring af klageadgangen for afgørelser om bortvisning fra
herberger m.v. udgår af det samlede lovforslag.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister