Fremsat den 25. marts 2025 af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund)

Fremsat den 25. marts 2025 af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund)
Forslag
til
Lov om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af videregående
uddannelsesinstitutioner og forskellige andre love
(Kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, nye erhvervskandidatuddannelser og andre elementer fra aftale om reform af
universitetsuddannelserne i Danmark m.v.)
§ 1
I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10.
april 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1697 af 30.
december 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 4 stk. 1, nr. 1-3« til: »§ 4,
stk. 1, nr. 1 og 2«.
2. I § 3, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 4, stk. 1, nr. 1-3,«:
»§ 4 b, stk. 1, nr. 2, og stk. 2,«.
3. I § 3 a, stk. 2, ændres »§ 4, stk. 1, nr. 3« til: »§ 4, stk. 1,
nr. 2«.
4. § 4, stk. 1, nr. 2, ophæves.
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.
5. I § 4, stk. 1, nr. 3, der bliver nr. 2, indsættes efter »Kandi-
datuddannelse på«: »75 eller«.
6. I § 4, stk. 4, ændres »stk. 1, nr. 3 og 4« til: »stk. 1, nr. 2 og
3«.
7. I § 4 a, stk. 1, udgår », akademisk overbygnings-«.
8. § 4 b, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Universitetet kan som erhvervskandidatuddannelse ud-
byde følgende forskningsbaserede uddannelsesaktiviteter til-
rettelagt på deltid for personer i sideløbende beskæftigelse:
1) En kandidatuddannelse efter § 4, stk. 1, nr. 2.
2) En erhvervskandidatuddannelse som et selvstændigt,
afrundet uddannelsesforløb på 75 eller 120 ECTS-point
og i særlige tilfælde med en anden normering.
Stk. 2. En erhvervskandidatuddannelse efter stk. 1 kan
udbydes sådan, at den studerende gennemfører op til 60
ECTS-point tilrettelagt på heltid, jf. § 4, stk. 2, og derefter
gennemfører den resterende del af uddannelsen tilrettelagt
på deltid med sideløbende beskæftigelse.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.
9. I § 4 b, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »erhvervskandi-
datuddannelsen« til: »erhvervskandidatuddannelser«, og »og
den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse« udgår.
10. I § 4 b, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., udgår »og
den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse«.
11. I § 4 b, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »erhvervskandi-
datuddannelse« til: »erhvervskandidatuddannelser«, og »og
den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse« og »kri-
terier for godkendelse samt« udgår.
12. I § 5 stk. 1, nr. 3, udgår »akademisk overbygnings-
eller«.
13. I § 6, stk. 1, 1. pkt., udgår »den akademiske overbyg-
ningsgrad,«.
14. I § 8, stk. 3, 1. pkt., ændres »bachelor-, akademiske
overbygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4 stk. 1, nr.
1-3« til: »bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1,
nr. 1 og 2«.
15. I § 8, stk. 3, 2. pkt., udgår »akademisk overbygnings-
og«.
16. I § 8, stk. 6, ændres »bachelor-, akademiske overbyg-
nings- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-3« til:
»bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og
2«.
Lovforslag nr. L 172 Folketinget 2024-25
Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 2025-1367
CE001530
17. I § 8, stk. 7, udgår », akademiske overbygnings-«.
18. I § 18, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »kandidatspecialet«:
»og den afsluttende opgave på en kandidatuddannelse på 75
ECTS-point«.
19. I § 19, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1-3« til: »§
4, stk. 1, nr. 1 og 2«.
20. I § 19, stk. 2, 3. pkt., ændres »uddannelsen« til: »uddan-
nelserne«.
21. I § 19, stk. 2, 3. pkt., ændres »§ 4 b, stk. 4« til: »§ 4 b,
stk. 3«.
22. I § 19, stk. 7, ændres »uddannelsen« til: »uddannelser-
ne«.
23. I § 26, stk. 2, udgår »akademisk erhvervsoverbygnings-
og«.
§ 2
I lov om akkreditering af videregående
uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af
12. august 2021, som ændret ved § 9 i lov nr. 492 af 15. maj
2023, foretages følgende ændring:
1. Efter § 18 indsættes:
Ȥ 18 a. Uddannelses- og forskningsministeren kan fast-
sætte regler om en særlig procedure for godkendelse af nye
bachelor- og kandidatuddannelser, der udbydes efter univer-
sitetslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og nye erhvervskandida-
tuddannelser, der udbydes efter universitetslovens § 4 b, stk.
1, nr. 2, og stk. 2, og kan i den forbindelse fravige denne
lovs bestemmelser om prækvalifikation og godkendelse, jf.
lovens kapitel 4.«
§ 3
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, som ændret
ved § 1 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, § 3 i lov nr. 1655
af 30. december 2024, § 5 i lov nr. 1656 af 30. december
2024 og § 13 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, foretages
følgende ændringer:
1. § 54, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Et medlem, der har gennemført en uddannelse, kan opnå
ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning. Føl-
gende uddannelser kan give ret til dagpenge:
1) En erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til
mindst 18 måneders varighed.
2) En erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau, jf. lov
om forberedende grunduddannelse.
3) En akademisk overbygningsuddannelse, herunder en
akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, jf. uni-
versitetsloven.
4) En integrationsgrunduddannelse, jf. lov om integrati-
onsgrunduddannelse (igu).
5) En kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatud-
dannelse, der i henhold til universitetsloven er normeret
til mindst 12 måneders varighed.
Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå ret til dagpenge
efter stk. 1, at a-kassen senest 2 uger efter uddannelsens af-
slutning har modtaget en skriftlig anmodning om optagelse
eller statusskift på baggrund af uddannelsen.
Stk. 3. En uddannelse efter stk. 1, nr. 1, kan tidligst an-
ses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af uddannel-
sen. En uddannelse efter stk. 1, nr. 5, kan tidligst anses for
afsluttet 12 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.
2. I § 54, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres
»lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.« til:
»danskuddannelsesloven«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 5«.
3. I § 54, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk.
2« til: »stk. 4«.
4. I § 54, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., indsættes
efter »normeret til«: »henholdsvis mindst 12 måneder eller«,
og i stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 6, 3. pkt., ændres »stk. 2«
til: »stk. 4«.
5. I § 62 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »lov om universiteter« til:
»universitetsloven«.
§ 4
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2.
september 2024, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1702 af
30. december 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 4 c, stk. 4, nr. 3, ændres »§ 9 i, stk. 1« til: »§ 9 i, stk. 1
eller 3«.
2. I § 9 a, stk. 11, 4. pkt., ændres »§ 9 i, stk. 17« til: »§ 9 i,
stk. 18«.
3. I § 9 h, stk. 1, nr. 5, ændres »stk. 2-6 og 17« til: »stk. 2-7
og 18«.
4. I § 9 h, stk. 7, ændres »§ 9 i, stk. 7-9« til: »§ 9 i, stk.
8-10«.
5. I § 9 h, stk. 13, ændres »§ 9 i, stk. 17« til: »§ 9 i, stk. 18«.
6. I § 9 i indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse
til en udlænding med henblik på at gennemføre en erhvervs-
kandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid i medfør af
universitetslovens § 4 b, stk. 1, hvis uddannelsesinstitutio-
nen forinden har vurderet, at udlændingen opfylder kravet
om at have en dokumenteret ansættelsesaftale med en of-
fentlig eller privat arbejdsgiver om sideløbende relevant be-
skæftigelse på baggrund af en relevant bacheloruddannelse
2
eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på
samme niveau.«
Stk. 3-18 bliver herefter stk. 4-19.
7. I § 9 i, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 5« til: »stk.
6«.
8. I § 9 i, stk. 7, 1., 2. og 3. pkt., der bliver stk. 8, 1., 2. og 3.
pkt., ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.
9. I § 9 i, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »stk.
5 og 6« til: »stk. 6 og 7«, i stk. 8, 2. pkt., der bliver stk. 9,
2. pkt., ændres »stk. 5, 1. pkt.« til: »stk. 6, 1. pkt.«, i stk. 8,
3. pkt., der bliver stk. 9, 3. pkt., ændres »stk. 5, 2. pkt.« til:
»stk. 6, 2. pkt.«, i stk. 8, 4. pkt., der bliver stk. 9, 4. pkt.,
og to steder i stk. 8, 5. pkt., der bliver stk. 9, 5. pkt., ændres
»stk. 5« til: »stk. 6«, og i stk. 8, 6. pkt., der bliver stk. 9, 6.
pkt., ændres »stk. 6« til: »stk. 7«, og »stk. 5 eller 6« ændres
til: »stk. 6 eller 7«.
10. I § 9 i, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres
»stk. 1-6« til: »stk. 1-7«, og »stk. 7, 1. pkt.« ændres til: »stk.
8, 1. pkt.«, og i stk. 9, 2. pkt., der bliver stk. 10, 2. pkt.,
ændres »Stk. 7, 2. pkt.« til: »Stk. 8, 2. pkt.«
11. I § 9 i, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk. 3« til:
»stk. 4«.
12. I § 9 i, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres
»stk. 1 og stk. 2, nr. 2« til: »stk. 1, stk. 2, nr. 2, og stk. 3-5«.
13. To steder i § 9 i, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres »stk.
3« til: »stk. 4«.
14. I § 9 i, stk. 13, der bliver stk. 14, ændres »stk. 1-6« til:
»stk. 1-7«, og »stk. 4« ændres til: »stk. 5«.
15. I § 9 i, stk. 14, der bliver stk. 15, ændres »stk. 13« til:
»stk. 14«.
16. I § 9 i, stk. 15, der bliver stk. 16, ændres »stk. 14« til:
»stk. 15«.
17. I § 9 i, stk. 16, 1. pkt., der bliver stk. 17, 1. pkt., ændres
»stk. 1, 2 eller 17« til: »stk. 1-3 eller 18«, og to steder
ændres »stk. 17« til: »stk. 18«, og i stk. 16, 2. pkt., der bliver
stk. 17, 2. pkt., ændres: »stk. 1« til: »stk. 1 og 3«.
18. I § 9 i, stk. 17, der bliver stk. 18, ændres »stk. 1, 2, 5
eller 6« til: »stk. 1-3, 6 eller 7«, og »stk. 3 eller 4« ændres
til: »stk. 4 eller 5«.
19. I § 9 i, stk. 18, der bliver stk. 19, ændres »stk. 17« til:
»stk. 18«.
20. I § 9 m, stk. 6, ændres »§ 9 i, stk. 17« til: »§ 9 i, stk. 18«.
21. I § 9 n, stk. 1, ændres »§ 9 i, stk. 1-4 eller 17« til: »§ 9 i,
stk. 1-5 eller 18«.
22. To steder i § 9 n, stk. 4, ændres »§ 9 i, stk. 1-4 eller 17«
til: »§ 9 i, stk. 1-5 eller 18«, og i stk. 4 ændres »§ 9 i, stk.
17« til: »§ 9 i, stk. 18«.
23. I § 19, stk. 1, nr. 11, ændres »§ 9 i, stk. 11« til: »§ 9 i,
stk. 12«.
24. I § 19 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, ændres »§ 9 i, stk. 5
eller 6 eller stk. 17, jf. stk. 5 eller 6« til: »§ 9 i, stk. 6 eller 7
eller stk. 18, jf. stk. 6 eller 7«.
25. I § 33 a, stk. 1, ændres »§ 9 i, stk. 7 eller 8« til: »§ 9 i,
stk. 8 eller 9«.
26. I § 33 b, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 9 i, stk. 9« til: »§ 9 i, stk.
10«.
27. I § 44 d ændres »§ 9 i, stk. 1, 2, 5 eller 6« til: »§ 9 i,
stk.1-3, 6 eller 7«.
28. I § 44 e, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 9 i,
stk. 1« til: »§ 9 i, stk. 1 eller 3«, »eller efter § 9 i, stk. 2,
nr. 2« ændres til: », § 9 i, stk. 2, nr. 2«, og før »modtager
offentlig hjælp« indsættes: »eller § 9 i, stk. 4 eller 5, med
henblik på at opnå autorisation,«.
§ 5
I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april
2023, som ændret ved § 11 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, § 6
i lov nr. 632 af 11. juni 2024, lov nr. 685 af 11. juni 2024 og
§ 23 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1, stk. 2, ændres »§§ 4 b og 5« til: »§ 4 b, stk. 1, og §
5«.
2. I § 5, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »heltidsundervisning,«:
»jf. dog regler udstedt i medfør af stk. 2, nr. 4,«.
3. I § 5, stk. 2, indsættes som nr. 4:
»4) Erhvervskandidatuddannelser, der er udbudt efter uni-
versitetslovens § 4 b, stk. 2, herunder om i hvilke pe-
rioder der gives støtte.«
4. I § 24, stk. 2, nr. 2 og 3, ændres »stk. 3, nr. 6« til: »stk. 3,
nr. 7«.
5. I § 24, stk. 2, nr. 4, ændres »stk. 3, nr. 4 og 6« til: »stk. 3,
nr. 4 og 7«.
6. I § 24, stk. 3, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) gennemgår de dele af en erhvervskandidatuddannelse,
jf. universitetslovens § 4 b, stk. 2, der ikke giver ret til
uddannelsesstøtte, jf. regler fastsat i medfør af § 5, stk.
2, nr. 4,«
Nr. 5-9 bliver herefter nr. 6-10.
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2.
3
Stk. 2. § 5 træder i kraft den 1. juli 2028.
Stk. 3. § 1, nr. 1-4, 7, 9-17, 19 og 22, finder ikke anven-
delse for studerende, der optages på en akademisk overbyg-
ningsuddannelse eller akademisk erhvervsoverbygningsud-
dannelse før den 1. januar 2027. For disse studerende finder
de hidtil gældende regler i universitetsloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 391 af 10. april 2024, anvendelse.
Stk. 4. Regler fastsat i medfør af universitetslovens § 4
b, stk. 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
fastsat i medfør af universitetslovens § 4 b, stk. 5, jf. denne
lovs § 1, nr. 8.
Stk. 5. Regler fastsat i medfør af § 54, stk. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 208
af 26. februar 2024, forbliver i kraft indtil de ophæves eller
afløses af regler udstedt i medfør af § 54, stk. 6, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. denne lovs § 3, nr. 4.
Stk. 6. § 18 a i lov om akkreditering af videregående
uddannelsesinstitutioner som affattet ved denne lovs § 2, nr.
1, ophæves den 31. december 2031.
§ 7
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lovens §
4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholds-
vis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Lovens
bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
2.1. Politisk aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Ny kandidatuddannelse på 75 ECTS-point
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Universiteters udbud af kandidatuddannelse
3.1.1.2. Adgang til og optagelse på kandidatuddannelse
3.1.1.3. Tilrettelæggelse af kandidatuddannelse
3.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.1.2.1. Universiteters udbud af kandidatuddannelse på 75 ECTS-point
3.1.2.2. Adgang til og optagelse på kandidatuddannelse på 75 ECTS-point
3.1.2.3. Tilrettelæggelse af kandidatuddannelse på 75 ECTS-point
3.2. Nye erhvervskandidatuddannelser
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Universiteters udbud af erhvervskandidatuddannelse
3.2.1.2. Adgang til og optagelse på erhvervskandidatuddannelse
3.2.1.3. Tilrettelæggelse af erhvervskandidatuddannelse
3.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2.2.1. Universiteters udbud af nye erhvervskandidatuddannelser
3.2.2.2. Adgang til og optagelse på nye erhvervskandidatuddannelser
3.2.2.3. Tilrettelæggelse af nye erhvervskandidatuddannelser
3.2.3. SU til del af en erhvervskandidatuddannelse, der gennemføres som heltidsstudier
3.2.3.1. Gældende ret
3.2.3.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2.4. Højeste fribeløb under sideløbende lønnet beskæftigelse i erhvervskandidatuddannelse
3.2.4.1. Gældende ret
3.2.4.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Justering af rammer for dimensionering af erhvervskandidatuddannelser samt for tilskudstildeling og -reducering i
forbindelse med dimensionering
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Afvikling af akademisk overbygningsuddannelse
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Særlig procedure for godkendelse af nye universitetsuddannelser
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.6. Ret til dagpenge på grundlag af gennemført uddannelse
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.7. Opholdstilladelse på grundlag af optagelse på en erhvervskandidatuddannelse
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
5
1. Indledning
Lovforslaget fremsættes som opfølgning på aftale af 27.
juni 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne), SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om rammerne for reform af
universitetsuddannelserne i Danmark.
Endvidere følger lovforslaget op på 1. forligstillæg af 24.
august 2023, hvormed forligskredsen er enige om at ned-
sætte et kandidatudvalg, der får til opgave at udforme det
konkrete kandidatuddannelseslandskab.
Formålet med aftalen af 27. juni 2023 er bl.a. at give kom-
mende studerende på kandidatuddannelser flere veje og mu-
ligheder. Aftalen indebærer, at størstedelen af de kandidat-
studerende fortsat skal læse på en kandidatuddannelse på to
studieår, mens en del af de studerende skal optages på enten
en ny kandidatuddannelse på 1¼ studieår eller en ny og
fleksibel erhvervskandidatuddannelse, hvor den studerende
arbejder og uddanner sig parallelt.
Dette lovforslag følger op på centrale dele af aftalen og har
til formål at give universiteterne mulighed for at udbyde en
kandidatuddannelse med en normering på 75 ECTS-point
(svarende til 1¼ studieår) samt fleksible erhvervskandida-
tuddannelser.
Det foreslås således, at universiteterne får mulighed for
at udbyde kandidatuddannelser med en normering på 75
ECTS-point.
I lighed med de kandidatuddannelser på 120 ECTS-point,
som universiteterne kan udbyde i dag, vil kandidatuddan-
nelser omfattet af dette lovforslag være forskningsbaserede
heltidsuddannelser, som er selvstændige, afrundede uddan-
nelsesforløb, der afsluttes med en opgave.
Udover forskellen i normering vil kandidatuddannelser på
75 ECTS-point bl.a. adskille sig fra de nuværende kandida-
tuddannelser på 120 ECTS-point ved, at den afsluttende
opgave har et mindre omfang end kandidatspecialet.
Herudover foreslås, at universiteterne får mulighed for at
udbyde fleksible erhvervskandidatuddannelser med en nor-
mering på 75 eller 120 ECTS-point og i særlige tilfælde med
en anden normering.
Med den foreslåede fleksible erhvervskandidatuddannelse
lægges der op til, at universiteterne selv skal fastsætte en
tidsramme for, hvornår en erhvervskandidatuddannelse skal
være afsluttet, således at uddannelsen kan tilrettelægges
med den fornødne fleksibilitet i forhold til de studerendes
hverdag med både arbejde og uddannelse. I dag skal en
erhvervskandidatuddannelse tilrettelægges, så den kan gen-
nemføres inden for den dobbelte tidsramme af en kandida-
tuddannelse på heltid, dvs. fire år. Derudover vil erhvervs-
kandidatuddannelse med forslaget kunne udbydes som et
selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, uden at der behø-
ver at være en allerede godkendt kandidatuddannelse på
heltid.
Som opfølgning på 3. forligstillæg af 19. december 2024
lægges der med lovforslaget desuden op til, at universite-
terne skal kunne udbyde erhvervskandidatuddannelser, der
kombinerer fuldtidsstudier med mulighed for SU med efter-
følgende deltidsstudier, hvor den studerende er i sideløbende
beskæftigelse uden mulighed for SU. Lovforslaget indehol-
der på den baggrund også forslag til ændring af SU-loven,
således at der vil være adgang til SU til den del af en
erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt som heltids-
uddannelse.
Der lægges med aftalen af 27. juni 2023 op til sektordi-
mensionering af universiteterne, hvilket indebærer, at der
fastsættes samlede maksimumsrammer for en flerhed af
uddannelser. På den baggrund foreslås det at foretage en
mindre justering af to bestemmelser i universitetsloven om
tilskudstildeling og -reducering med henblik på at understøt-
te denne og lignende former for dimensionering.
Som følge af forslaget om, at universiteterne får mulighed
for at udbyde kandidatuddannelser og erhvervskandidatud-
dannelser med en normering på 75 ECTS-point, foreslås
det at afvikle den 1-årige akademiske overbygningsuddan-
nelse og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse
fra den 1. januar 2027. Optagne studerende på den 1-årige
akademiske overbygningsuddannelse og den akademiske er-
hvervsoverbygningsuddannelse vil dog herefter kunne fær-
diggøre uddannelsen i overensstemmelse med de nugælden-
de regler.
Det foreslås endvidere at ændre lov om akkreditering af vi-
deregående uddannelsesinstitutioner med henblik på, at ud-
dannelses- og forskningsministeren kan fastlægge en særlig
godkendelsesprocedure for de nye universitetsuddannelser,
der skal etableres i de kommende år som opfølgning på uni-
versitetsreformen. Forslaget skal ses i lyset af, at det samlet
set skønnes, at der skal udvikles og godkendes ca. 100-200
kandidatuddannelser i perioden 2025-2030 som følge af den
politiske aftale, og at det vurderes, at et så stort omfang ikke
kan håndteres inden for de gældende regler.
Desuden foreslås det at ændre lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. med henblik på, at personer, der har gennemført en
kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse på
75 ECTS-point, opnår ret til dagpenge på samme måde som
personer, der har gennemført en kandidatuddannelse på 120
ECTS-point. Der foreslås endvidere visse mindre, tekniske
ændringer af loven.
Endelig foreslås det at ændre udlændingeloven med henblik
på, at udenlandske studerende, som kommer fra et land
uden for EU/EØS (tredjelandsstatsborgere), ligesom andre
uddannelsessøgende skal have adgang til en opholdstilladel-
se i Danmark med henblik på at tage en erhvervskandidatud-
dannelse, der er tilrettelagt på deltid, og som forudsætter
sideløbende relevant beskæftigelse i gennemsnit 25 timer
6
ugentligt (fordelt på 4 måneders intervaller fra oktober til
september).
Formålet med forslaget er at indfri den politiske aftale ind-
gået den 27. juni 2023 om rammerne for reform af univer-
sitetsuddannelserne i Danmark. Det fremgår således af afta-
len, at der fremover skal udbydes bl.a. nye og fleksible er-
hvervskandidatuddannelser, og at 20 pct. af de kandidatstu-
derende skal optages på en erhvervskandidatuddannelse. Op
mod halvdelen af de nye erhvervskandidatuddannelsesplad-
ser skal optages af internationale studerende.
Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag om, at der
efter ansøgning kan meddeles studieopholdstilladelse til en
udlænding, som er optaget på en erhvervskandidatuddannel-
se, der er tilrettelagt på deltid og har indgået aftale med en
offentlig eller privat arbejdsgiver om sideløbende relevant
arbejde.
2. Baggrund
2.1. Politisk aftale om rammerne for reform af universi-
tetsuddannelserne i Danmark
Universitetsuddannelser skal tilbyde fleksible uddannelses-
tilbud af høj kvalitet, der giver den enkelte studerende flere
muligheder og kandidatveje. Endvidere skal universitetsud-
dannelserne knyttes tættere til den omverden, de studerende
skal ud og arbejde i, når de har afsluttet deres uddannelse.
Blandt andet på baggrund af disse ambitioner blev der
den 27. juni 2023 indgået en politisk aftale mellem regerin-
gen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), SF, Dan-
marksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti om en ambitiøs reform af universitetslandskabet
i Danmark. Reformen skal både tilbyde de studerende nye
veje til en kandidatgrad, løfte uddannelseskvaliteten på uni-
versiteterne og forbedre mulighederne for livslang læring.
Det følger af aftalen, at partierne er enige om, at reformens
succes afhænger af en implementering med stærkt medejer-
skab fra dem, der kender uddannelsessystemet bedst. Derfor
vil reformen blive implementeret trinvist med løbende ind-
dragelse af de erfaringer, der gøres undervejs, og i tæt sam-
arbejde med uddannelsesinstitutioner, studerende, erhvervs-
liv m.fl.
Endvidere følger det af aftalen, at det er afgørende for for-
ligspartierne, at den konkrete udvikling og implementering
af de nye kandidatuddannelser sker med tæt involvering af
universiteterne, de studerende og aftagerne.
På den baggrund blev forligskredsen enige om at nedsætte et
kandidatudvalg, der skal komme med forslag til den konkre-
te udformning af det nye kandidatuddannelseslandskab.
Kandidatudvalget blev sammensat med repræsentanter fra
universiteterne, de studerende samt Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet, og udvalgets arbejde er nærmere beskrevet
i et kommissorium.
Ifølge 1. forligstillæg af 24. august 2023 om et kommisso-
rium for et nyt kandidatudvalg blev forligskredsen således
enige om at nedsætte et kandidatudvalg, der har til opgave at
udforme det konkrete kandidatuddannelseslandskab.
Ifølge aftalen af 27. juni 2023 fremlægger uddannelses- og
forskningsministeren udvalgets anbefalinger for forligsparti-
erne på baggrund af kandidatudvalgets oplæg til et nyt kan-
didatlandskab. Herefter følger den videre implementering af
reformen.
Der blev i juni 2024 offentliggjort en delafrapportering fra
Kandidatudvalget, og Kandidatudvalgets endelige afrappor-
tering blev offentliggjort den 20. november 2024.
Blandt andet på baggrund af Kandidatudvalgets anbefalinger
har forligskredsen med 3. forligstillæg af 19. december 2024
været enige om, at der overordnet skal findes to typer af er-
hvervskandidatuddannelser, som skal bidrage til at realisere
aftalens ambition om en tættere kobling mellem uddannelse
og arbejdsmarked. Aftalepartierne er samtidig enige om, at
kombinationsuddannelser, hvor første del af kandidatuddan-
nelsen gennemføres som fuldtidsuddannelse, mens anden
del gennemføres som deltidsuddannelse med sideløbende
beskæftigelse, kan medvirke til, at flere studerende vælger
en erhvervskandidatuddannelse.
Med lovforslaget lægges der op til at følge op på aftalens
centrale elementer og fastlægge de overordnede retlige ram-
mer for en ny kandidatuddannelse på 75 ECTS-point og
nye, fleksible erhvervskandidatuddannelser, således at uni-
versiteternes muligheder for at udvikle de nye uddannelser
understøttes mest muligt. Det forventes, at der efterfølgende
skal gennemføres yderligere lovgivning, bl.a. med henblik
på at implementere de resterende elementer i reformen.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Ny kandidatuddannelse på 75 ECTS-point
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Universiteters udbud af kandidatuddannelse
Universitetet beslutter, hvilke forskningsbaserede uddannel-
ser det vil udbyde i Danmark inden for sine fagområder. Der
henvises til § 3, stk. 1, 1. pkt., i lov om universiteter (univer-
sitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024.
Universitetet eller universitetets udbud af bacheloruddannel-
ser, akademiske overbygningsuddannelser og kandidatud-
dannelser skal kvalitetssikres, og nye uddannelser skal præ-
kvalificeres og godkendes i henhold til lov om akkredite-
ring af videregående uddannelsesinstitutioner, inden de ud-
bydes. Der henvises til universitetslovens § 3, stk. 1, 2. pkt.,
og § 4, stk. 1, nr. 1-3.
Efter universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 3, kan universitetet
udbyde kandidatuddannelser som forskningsbaserede hel-
tidsuddannelser, der er selvstændige, afrundede uddannel-
7
sesforløb. Kandidatuddannelser er normeret til 120 ECTS-
point.
60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier, jf. universitets-
lovens § 4, stk. 2.
Ministeren kan undtagelsesvis fravige de i § 4, stk. 1, nævn-
te point, når særlige forhold betinger dette, jf. universitetslo-
vens § 4, stk. 3.
Efter universitetslovens § 4, stk. 5, kan ministeren fastlæg-
ge maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne. Fast-
læggelse af maksimumsrammer for tilgangen til uddannel-
serne betegnes oftest som dimensionering, og ordningen bli-
ver aktuelt administreret efter to principper; ledighedsbase-
ret dimensionering og uddannelsesspecifik dimensionering.
Efter universitetslovens § 4 a, stk. 1, kan universitetet udby-
de ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende, der
er optaget på en bachelor-, akademisk overbygnings- eller
kandidatuddannelse.
Efter § 4 b, stk. 1, kan universitetet efter ministerens god-
kendelse udbyde en kandidatuddannelse efter lovens § 4,
stk. 1, nr. 3, på særlige vilkår for personer i sideløbende
beskæftigelse (erhvervskandidatuddannelse).
Et universitets udbud af deltidsuddannelse kan desuden om-
fatte alle de uddannelser, som universitetet er godkendt til
at udbyde på heltid, enkeltfag fra disse samt fagspecifikke
kurser, jf. universitetslovens § 5, stk. 2.
3.1.1.2. Adgang til og optagelse på kandidatuddannelse
Efter universitetslovens § 8, stk. 1, fastsætter ministeren
generelle regler om uddannelse, herunder bl.a. om adgang
til og optagelse på uddannelse, herunder ret til optagelse på
kandidatuddannelse og betingelser herfor.
Med hjemmel i bl.a. universitetslovens § 8, stk. 1, er der
udstedt bekendtgørelse nr. 40 af 20. januar 2025 om adgang
til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (herefter ad-
gangsbekendtgørelsen).
Efter adgangsbekendtgørelsens § 28, stk. 1, forudsætter ad-
gang til en kandidatuddannelse, at ansøgeren har gennemført
en adgangsgivende bacheloruddannelse, herunder professi-
onsbacheloruddannelse, eller anden dansk eller udenlandsk
uddannelse på samme niveau. Adgang kan endvidere forud-
sætte, at ansøgeren har bestået fastsatte sprogkrav. Efter §
28, stk. 3, fastsætter universitetet adgangskrav til den enkel-
te uddannelse, og adgangskravene skal fremgå af uddannel-
sens studieordning.
Efter adgangsbekendtgørelsens § 26, stk. 1, giver en bestået
bacheloruddannelse ret til optagelse på en kandidatuddan-
nelse, der bygger oven på den gennemførte bacheloruddan-
nelse (retskrav). Universitetet kan bestemme, at retskravet
tillige omfatter en akademisk overbygningsuddannelse. Ret-
ten til optagelse forudsætter, at ansøgeren optages på uddan-
nelsen senest tre år efter gennemført bacheloruddannelse, og
at bacheloruddannelsen og den søgte uddannelse gennemfø-
res ved samme universitet.
Retskravet efter adgangsbekendtgørelsens § 26, stk. 1, mo-
dificeres af bekendtgørelsens § 3, stk. 1. Efter § 3, stk. 1,
kan ansøgere, der har gennemført en kandidatuddannelse,
kun optages på en ny uddannelse, hvis der er ledige plad-
ser. Universitetet kan dispensere herfra, hvis der foreligger
usædvanlige forhold, jf. § 26, stk. 2.
Det følger af adgangsbekendtgørelsens § 26, stk. 4, at hvis
retskravet retter sig imod både en kandidatuddannelse og
en akademisk overbygningsuddannelse, vælger ansøgeren,
hvilken uddannelse pågældende vil ansøge om optagelse på.
Et universitet kan efter Uddannelses- og Forskningsstyrel-
sens godkendelse bestemme, at retskravet alene retter sig
imod et enkelt udbudssted (geografisk retskrav), hvis uni-
versitetet udbyder samme kandidatuddannelse i forskellige
byer i Danmark. Der henvises til adgangsbekendtgørelsens §
27.
Efter adgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 1, fastsætter uni-
versitetet ansøgnings- og optagelsesprocedure, herunder
frister, og offentliggør oplysning herom på sin hjemmeside.
3.1.1.3. Tilrettelæggelse af kandidatuddannelse
Efter universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 3, kan universitetet
udbyde kandidatuddannelser som forskningsbaserede hel-
tidsuddannelser, der er selvstændige, afrundede uddannel-
sesforløb. Kandidatuddannelser er normeret til 120 ECTS-
point. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier, jf. uni-
versitetslovens § 4, stk. 2.
Det fremgår af bemærkningerne til universitetslovens § 4,
stk. 1 og 2, at bestemmelsen præciserer, at grundstrukturen
med selvstændigt optag til tre-årige bacheloruddannelser, to-
årige kandidatuddannelser og tre-årige forskeruddannelser
fastholdes. Det fremgår samme sted, at en bacheloruddan-
nelse afsluttes på tredje år med et bachelorprojekt, og at en
kandidatuddannelse afsluttes med et kandidatspeciale. Der
henvises til Folketingstidende 2002-2003, Tillæg A, L 125
som fremsat, side 2819.
Universitetslovens § 18, stk. 1-4, omhandler studienævn. Ef-
ter § 18, stk. 5, 2. pkt., godkender studielederen opgavefor-
mulering og afleveringstidspunkt for kandidatspecialet samt
i tilknytning hertil en plan for vejledningen af den studeren-
de.
Universitetet tilbyder studerende vejledning under uddan-
nelsesforløb om uddannelsen og efterfølgende beskæftigel-
sesmuligheder. Universitetet har pligt til at give studerende,
der er blevet forsinket i forhold til den normerede studietid,
særlig vejledning med henblik på, at de fortsætter deres
uddannelse. Endvidere har universitetet pligt til at opfordre
en studerende til at søge vejledning hos Studievalg Danmark
eller den relevante uddannelsesinstitution, hvis den stude-
rende ønsker at afbryde sin uddannelse eller begynde på en
8
anden uddannelse. Der henvises til universitetslovens § 9,
stk. 1-3.
Efter universitetslovens § 9, stk. 4, kan ministeren fastsætte
regler om vejledning efter lovens § 9, stk. 1, og ministeren
fastsætter endvidere regler om, hvornår universitetet skal
tilbyde vejledning efter § 9, stk. 2, og om omfanget heraf.
Efter universitetslovens § 8, stk. 1, fastsætter ministeren
generelle regler om uddannelse.
Der er med hjemmel i bl.a. universitetslovens § 8, stk. 1, og
§ 9, stk. 4, udstedt bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december
2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (heref-
ter uddannelsesbekendtgørelsen).
I uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 1 fastlægges uddan-
nelsernes overordnede formål. Efter bekendtgørelsens § 4
er formålet med kandidatuddannelserne at 1) udbygge den
studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske
og metodiske kvalifikationer og kompetencer samt selvstæn-
digheden i forhold til bachelorniveauet, 2) give den stude-
rende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregå-
ende elementer i fagområdets eller fagområdernes discipli-
ner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde
og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence
til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt
til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og 3) kva-
lificere den studerende til videreuddannelse, herunder til
ph.d.-uddannelsen.
Efter uddannelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1, opbygges
bachelor- og kandidatuddannelserne af et antal moduler. Ef-
ter bekendtgørelsens § 10, stk. 2, er et modul et fagelement
eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give
den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kom-
petencer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet
i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver
inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og af-
grænset i studieordningen.
Uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 5 indeholder nærmere
regler om kandidatuddannelserne.
Det følger af uddannelsesbekendtgørelsens § 28, at kandida-
tuddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, medmindre
der for den enkelte uddannelse er fastsat en anden norme-
ring, jf. bekendtgørelsens § 31, stk. 2, og bilag 1. Bilag 1
til uddannelsesbekendtgørelsen fastlægger nærmere forhold
om formål og titel m.v. for visse kandidatuddannelser, og det
følger endvidere heraf bl.a., hvilke kandidatuddannelser der
er normeret til mere end 120 ECTS. Der er aktuelt tale om
tre uddannelser, mens der for en enkelt kandidatuddannelse
er tale om, at uddannelsen i visse tilfælde kan forlænges
med en lønnet praktik normeret til 30 ECTS-points.
Efter uddannelsesbekendtgørelsens § 29, stk. 1, giver en
kandidatuddannelse ret til at anvende betegnelsen "cand."
(candidatus/candidata) efterfulgt af den latinske betegnelse
for den enkelte uddannelse. Uddannelsens fagbetegnelse an-
gives efterfølgende. Den tilsvarende engelsksprogede beteg-
nelse er "Master of Arts (MA)" eller "Master of Science
(MSc)" efterfulgt af fagbetegnelsen på engelsk som fastsat
i bilag 1, medmindre der er fastsat en anden betegnelse i
bilaget.
Efter bekendtgørelsens § 29, stk. 2, giver en kandidatuddan-
nelse efter § 31, der er tilrettelagt med henblik på undervis-
ning på de gymnasiale uddannelser, ret til at anvende den
titel, som det centrale fag giver ret til efter § 29, stk. 1,
efterfulgt af sidefagets fagbetegnelse.
En kandidatuddannelse skal være et afrundet forløb, der
udbygger de kundskaber og den indsigt, som den studeren-
de har erhvervet i bacheloruddannelsen, og kvalificere til
ph.d.-uddannelsen. Universitetet tilrettelægger uddannelses-
forløbet sådan, at den faglige sammenhæng og progression
sikres. Uddannelsens modulopbygning skal sikre, at den stu-
derende normalt kan vælge mellem kompetenceprofiler, der
retter sig mod forskellige erhvervsfunktioner. Der henvises
til uddannelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 1 og 2.
I studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse fast-
sætter universitetet konstituerende fagelementer for uddan-
nelsens særlige faglige kompetence og identitet svarende
til mindst 90 ECTS-point. Heri skal være indeholdt et kan-
didatspeciale på 30 ECTS-point, og hvis det er af eksperi-
mentel karakter op til 60 ECTS-point. Derudover fastsættes
valgfag på mindst 10 ECTS-point. Der henvises til uddan-
nelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 3.
Det følger af uddannelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 4 og
5, at der er særlige regler for kandidatspecialet for kandida-
tuddannelserne i klinisk biomekanik, medicin, veterinærme-
dicin og odontologi.
Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anven-
de videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et
fagligt afgrænset emne. Specialet skal placeres på kandida-
tuddannelsens sidste studieår, jf. uddannelsesbekendtgørel-
sens § 30, stk. 6.
Efter uddannelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 1, opbygges
kandidatuddannelser, som bygger videre på bacheloruddan-
nelser efter bekendtgørelsens § 20, og som tilrettelægges
med henblik på, at den studerende opnår faglig kompetence
til at kunne undervise på de gymnasiale uddannelser, sådan,
at uddannelserne består af det centrale fag og sidefaget. Det
centrale fag udgør hovedvægten af uddannelsen, og sidefa-
gets fagelementer på bachelor- og kandidatuddannelsen ud-
gør mindst 90 ECTS-point.
Efter uddannelsesbekendtgørelsens § 33, stk. 1, kan en kan-
didatuddannelse inden for den normerede studietid indehol-
de projektorienterede forløb, eventuelt i tilknytning til om-
råder uden for universitetet i Danmark eller i udlandet. Et
projektorienteret forløb indgår i uddannelsen som en inte-
greret del af uddannelsens fagelementer, der afsluttes med
en prøve.
9
Uddannelsesbekendtgørelsens §§ 41 og 42 omhandler uni-
versiteternes vejledningspligt over for studerende, herunder
frafaldstruede studerende.
Kvalifikationsrammen for videregående uddannelse, der
er tilgængelig på Uddannelses- og Forskningsministeriets
hjemmeside, omfatter det ordinære uddannelsessystem og
videreuddannelsessystemet for voksne. Kvalifikationsram-
men er knyttet til den overordnede europæiske kvalifikati-
onsramme, som er udviklet inden for Bologna-processen,
der er et mellemstatsligt europæisk samarbejde om at skabe
et fælles rum for videregående uddannelser i Europa, jf.
Bologna-deklarationen. For hver af gradstyperne, herunder
f.eks. bachelor- og kandidatgraden, giver kvalifikationsram-
men en generel beskrivelse af kravene til viden og forståel-
se, færdigheder og kompetencer. I henhold til den danske
kvalifikationsramme for de videregående uddannelser er ba-
cheloruddannelser indplaceret på niveau 6, mens kandida-
tuddannelser er indplaceret på niveau 7.
Med lov nr. 511 af 1. maj 2019 om ændring af universi-
tetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professi-
onsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fik universiteterne som
noget nyt mulighed for at udbyde en 1-årig akademisk over-
bygningsuddannelse. Den akademiske overbygningsuddan-
nelse afsluttes med et akademisk overbygningsprojekt. Dog
må den studerende mangle op til to fag for at have gennem-
ført uddannelsen, efter at projektet er bestået. Der henvises
til uddannelsesbekendtgørelsens § 26, stk. 4.
3.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
3.1.2.1. Universiteters udbud af kandidatuddannelse på
75 ECTS-point
Det følger af aftalen af 27. juni 2023 om rammerne for en
reform af universitetsuddannelserne i Danmark, at aftalepar-
tierne ønsker, at de studerende på universiteterne i fremtiden
får mulighed for flere forskellige veje til en kandidatgrad, så
de i højere grad kan følge en uddannelsesvej, der passer til
deres ønsker og behov.
Det følger endvidere af aftalen, at partierne er enige om,
at der fremover bl.a. skal udbydes en ny type af kandidatud-
dannelser på 1¼ studieår (svarende til 75 ECTS-point). Her-
udover følger det, at de nye kandidatuddannelser – ligesom
de øvrige universitetsuddannelser – vil være forskningsbase-
rede.
På den baggrund foreslås det med § 1, nr. 5, at der i univer-
sitetslovens 4, stk. 1, nr. 3, indsættes en tilføjelse, således at
det vil følge af bestemmelsen, at universiteterne kan udbyde
kandidatuddannelser, der er normeret til 75 eller 120 ECTS-
point.
Kandidatuddannelser på 75 ECTS-point vil kunne udbydes
inden for de samme videnskabelige områder som kandida-
tuddannelser på 120 ECTS-point. Et universitet vil kunne
omlægge kandidatuddannelser på 120 ECTS-point til 75
ECTS-point, men universiteterne vil også kunne udvikle helt
nye kandidatuddannelser på 75 ECTS-point.
For så vidt angår kvalitetssikring og godkendelse henvises
i øvrigt til dette lovforslags § 2, nr. 1, pkt. 3.5 samt de
specielle bemærkninger til § 2, nr. 1.
Som overbygning på en bacheloruddannelse vil en kandida-
tuddannelse på 75 ECTS-point være indplaceret på niveau
7 i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse, dvs.
samme niveau som en kandidatuddannelse på 120 ECTS-
point. Der henvises i denne forbindelse til redegørelsen for
kvalifikationsrammen, jf. pkt. 3.1.1.3.
3.1.2.2. Adgang til og optagelse på kandidatuddannelse
på 75 ECTS-point
Som en konsekvens af det foreslåede, jf. dette lovforslags §
1, nr. 5, vil der i henhold til universitetslovens § 8, stk. 1,
kunne fastsættes nærmere regler om adgang til og optagelse
på den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point.
Det er således hensigten, at der i de relevante bekendtgørel-
ser, navnlig adgangsbekendtgørelsen, vil blive fastsat nær-
mere regler om adgang og optagelse m.v. for den foreslåede
kandidatuddannelse på 75 ECTS-point.
Det forventes fastsat, at adgang til den foreslåede kandida-
tuddannelse på 75 ECTS-point – i lighed med den nuværen-
de kandidatuddannelse på 120 ECTS-point – vil forudsætte,
at ansøgeren har gennemført en adgangsgivende bachelorud-
dannelse, herunder professionsbacheloruddannelse, eller an-
den dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, og
at adgang endvidere kan forudsætte, at ansøgeren har bestået
fastsatte sprogkrav.
I forlængelse heraf forventes det fastsat, at adgangskrav til
kandidatuddannelser på 75 ECTS-point vil blive fastsat af
universitetet for den enkelte uddannelse.
Efter de gældende regler i adgangsbekendtgørelsen, jf. pkt.
3.1.1, giver en bestået bacheloruddannelse ret til optagelse
på en kandidatuddannelse, der bygger oven på den gennem-
førte bacheloruddannelse (retskrav).
Det forventes, at det med hjemmel i universitetslovens §
8, stk. 1, vil blive fastsat, at en bestået bacheloruddannel-
se giver ret til optagelse på en kandidatuddannelse på 75
ECTS-point, hvis den pågældende kandidatuddannelse byg-
ger oven på den gennemførte bacheloruddannelse. Der vil
endvidere kunne fastsættes nærmere regler om betingelser
og tidsmæssige rammer m.v.
3.1.2.3. Tilrettelæggelse af kandidatuddannelse på 75
ECTS-point
Som en konsekvens af det foreslåede, jf. dette lovforslags §
1, nr. 5, vil der i henhold til universitetslovens § 8, stk. 1,
kunne fastsættes nærmere regler om tilrettelæggelse af den
foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point.
10
Det er således hensigten, at der i de relevante bekendtgø-
relser, navnlig uddannelsesbekendtgørelsen, vil blive fastsat
nærmere regler om bl.a. titel, formål, modulopbygning samt
afsluttende opgave m.v. for den foreslåede kandidatuddan-
nelse på 75 ECTS-point.
Titlen for den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-
point skal afspejle, at der er tale om en kandidatuddannel-
se. Det forventes derfor fastsat, at en kandidatuddannelse på
75 ECTS-point giver ret til at anvende betegnelsen "cand."
(candidatus/candidata) efterfulgt af den latinske betegnelse
for den enkelte uddannelse.
Det vil inden for rammerne af universitetslovens § 8, stk.
1, også være muligt at fastsætte regler om en betegnelse
for kandidatuddannelser på 75 ECTS-point, som adskiller
uddannelserne fra kandidatuddannelserne på 120 ECTS-po-
int.
Herudover forventes der fastsat nærmere regler om formå-
let med den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-po-
int. Det vil herunder med hjemmel i universitetslovens § 8,
stk. 1, kunne fastsættes, på hvilke punkter formålet er det
samme, og på hvilke punkter det adskiller sig fra kandida-
tuddannelse på 120 ECTS-point.
Der vil endvidere kunne fastsættes nærmere regler om fag,
fagelementer og valgfag m.v. samt om, hvilke oplysninger
studieordningen skal indeholde.
Titlen for den afsluttende opgave på en kandidatuddannelse
på 120 ECTS-point er kandidatspeciale, der efter gældende
regler i uddannelsesbekendtgørelsen skal placeres på kandi-
datuddannelsens sidste studieår. Det er ligeledes hensigten,
at en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point afsluttes med
en opgave. Den nærmere titel samt rammen for omfanget
af den afsluttende opgave for kandidatuddannelsen på 75
ECTS-point forventes fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen.
Universitetslovens § 18 omhandler studienævn og studiele-
der. Det følger af universitetslovens § 18, stk. 5, 2. pkt., at
studielederen godkender opgaveformulering og afleverings-
tidspunkt for kandidatspecialet samt i tilknytning hertil en
plan for vejledningen af den studerende.
Det er hensigten, at studielederen også skal godkende opga-
veformulering og afleveringstidspunkt for den afsluttende
opgave for kandidatuddannelser på 75 ECTS-point samt i
tilknytning hertil en plan for vejledningen af den studeren-
de. Derfor forslås det med dette lovforslags § 1, nr. 18, at
der i universitetslovens § 18, stk. 5, 2. pkt., indsættes en til-
føjelse, således at bestemmelsen fremover også vil henvise
til den afsluttende opgave på en kandidatuddannelse på 75
ECTS-point.
3.2. Nye erhvervskandidatuddannelser
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Universiteters udbud af erhvervskandidatuddan-
nelse
Erhvervskandidatuddannelser kan udbydes af universiteter-
ne efter universitetslovens § 4 b.
Denne bestemmelse blev indsat ved lov nr. 1565 af 19. de-
cember 2017, hvor erhvervskandidatuddannelse blev indført
som en forsøgsordning med henblik på at give bachelorer en
ny valgmulighed og skabe en bedre kobling mellem uddan-
nelsessystemet og arbejdsmarkedets behov.
Den oprindelige forsøgsordning gav mulighed for godken-
delse af op til 20 erhvervskandidatuddannelser. Med politisk
aftale om mere fleksible universitetsuddannelser af 6. de-
cember 2018 blev det besluttet at udvide ordningen fra 20 til
50 mulige kandidatuddannelser, og med den politiske aftale
om rammerne for reform af universitetsuddannelser er det
besluttet, at der ikke længere skal være et loft over antallet
af udbudte erhvervskandidatuddannelser.
Erhvervskandidatuddannelser udbydes med fuldt statstil-
skud, uden deltagerbetaling og uden mulighed for SU. Der
henvises til de almindelige bemærkninger i forslag til lov nr.
1565 af 19. december 2017, jf. Folketingstidende 2017-18,
Tillæg A, L 48 som fremsat, side 3.
Det følger af universitetslovens § 4 b, stk. 1, at universiteter-
ne efter ministerens godkendelse kan udbyde en kandidatud-
dannelse som erhvervskandidatuddannelse på særlige vilkår
for personer i sideløbende beskæftigelse.
Universiteterne kan tillige udbyde den 1-årige akademiske
overbygningsuddannelse efter universitetslovens § 4, stk. 1,
nr. 2, som akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse på
særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse, jf.
universitetslovens § 4 b, stk. 2.
Ministeren kan bestemme, at godkendelse af en erhvervs-
kandidatuddannelse bortfalder, således at yderligere optag
på erhvervskandidatuddannelsen skal ophøre, jf. universi-
tetslovens § 4 b, stk. 3.
Ministeren kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen
til erhvervskandidatuddannelsen, jf. universitetslovens § 4 b,
stk. 4.
Universitetet kan hos told- og skatteforvaltningen indhente
de oplysninger om den studerende, der er nødvendige for
kontrol af, om den studerende under hele uddannelsesforlø-
bet opfylder betingelserne for optagelse på erhvervskandi-
datuddannelsen. Universitetet kan i denne forbindelse også
indhente oplysninger via indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om
et indkomstregister. Universitetet kan i forbindelse hermed
foretage samkøring i kontroløjemed af oplysninger fra egne
registre med oplysninger fra told- og skatteforvaltningen, jf.
universitetslovens § 4 b, stk. 5.
Inden for rammerne af bemyndigelsesbestemmelsen i uni-
versitetslovens § 4 b, stk. 6, fastsætter ministeren nærmere
11
regler om erhvervskandidatuddannelsen, herunder om udbud
og kriterier for godkendelse samt særlige vilkår for stude-
rende.
Der er fastsat nærmere regler om erhvervskandidatuddannel-
se m.v. i bekendtgørelse om akademiske erhvervsoverbyg-
ningsuddannelser ved universiteterne og erhvervskandida-
tuddannelser ved universiteterne og de videregående kunst-
neriske uddannelsesinstitutioner (Erhvervskandidatbekendt-
gørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 1605 af 19. december 2017,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 879 af 26. august 2019.
Det følger af bekendtgørelsens § 2, at uddannelsesinstitutio-
nen kan udbyde en erhvervskandidatuddannelse, når institu-
tionen er godkendt til at udbyde kandidatuddannelsen som
en heltidsuddannelse, jf. dog bekendtgørelsens § 5. Udbud
af en erhvervskandidatuddannelse forudsætter, at uddannel-
sesinstitutionen tillige udbyder og optager studerende på
kandidatuddannelsen som en heltidsuddannelse.
Efter bekendtgørelsens § 5 træffer uddannelses- og forsk-
ningsministeren afgørelse om, hvorvidt uddannelsesinstitu-
tionens udbud af en erhvervskandidatuddannelse kan god-
kendes.
Efter bekendtgørelsens § 8 træffer ministeren afgørelse på
baggrund af en helhedsvurdering af en række kriterier, her-
under bl.a. om en høj andel af de nyuddannede erhvervskan-
didater forventes at få beskæftigelse på det private arbejds-
marked, herunder at der er en systematisk høj andel af de
beskæftigede kandidater fra eksisterende kandidatuddannel-
ser på heltid, der har beskæftigelse i den private sektor.
Ministeren kan efter bekendtgørelsens § 9 bestemme, at en
godkendelse til at udbyde en erhvervskandidatuddannelse
skal bortfalde, hvis der er et højt frafald fra erhvervskandi-
datuddannelsen, en høj grad af studieskift til heltidskandi-
datuddannelsen, et for lavt optag på erhvervskandidatuddan-
nelsen eller alene beskæftigelse på studiejobniveau eller lig-
nende. Der kan herefter ikke optages yderligere studerende
på erhvervskandidatuddannelsen. De studerende har ret til at
færdiggøre uddannelsen ved den pågældende uddannelses-
institution i henhold til de regler, der i øvrigt gælder for
erhvervskandidatuddannelsen.
3.2.1.2. Adgang til og optagelse på erhvervskandidatud-
dannelse
Det følger af erhvervskandidatbekendtgørelsens § 10, stk.
1, at adgang til en erhvervskandidatuddannelse forudsætter
de samme faglige adgangskrav, som er fastsat for kandi-
datuddannelsen på heltid. Udover opfyldelse af de faglige
adgangskrav forudsætter optagelse på en erhvervskandida-
tuddannelse, at ansøgeren enten har en dokumenteret ansæt-
telsesaftale med en offentlig eller privat arbejdsgiver om si-
deløbende relevant beskæftigelse på baggrund af en relevant
bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller uden-
landsk uddannelse på samme niveau, svarende til mindst 25
timer om ugen i gennemsnit (årsnorm), eller at ansøgeren er
iværksætter med en faglig relevant selvstændig virksomhed,
der har omsætning og indtægtsgivende aktiviteter, eller er
tilknyttet et offentligt eller privat iværksættermiljø.
Efter bekendtgørelsens § 10, stk. 2, fastsætter uddannelses-
institutionen de nærmere rammer for dokumentationen af
ansættelsesaftalen og af at være i et reelt iværksætterfor-
løb. I forbindelse med ansættelsen med en arbejdsgiver skal
der senest ved studiestart foreligge dokumentation for, at
virksomhed og studerende er bekendt med formål og vilkår
for at indgå i et erhvervskandidatforløb, og der skal forelig-
ge en beskrivelse af sammenhæng mellem ansættelse og
uddannelse samt den forventede arbejdstid i ansættelsen.
Uddannelsesinstitutionen kan i særlige tilfælde dispensere
fra minimumstimetallet i § 10, stk. 1, nr. 1, såfremt beskæf-
tigelsen opfylder kravet om at være relevant, jf. bekendtgø-
relsens § 10, stk. 3.
Efter bekendtgørelsens § 12 kan uddannelsesinstitutionen
bestemme, at optagelse på en erhvervskandidatuddannelse
skal ske inden for en bestemt periode fra afslutningen af den
adgangsgivende bacheloruddannelse.
Det følger af bekendtgørelsens § 13, stk. 1, at den studeren-
de efter optagelse på erhvervskandidatuddannelsen skal op-
retholde den relevante beskæftigelse eller iværksættervirk-
somhed under hele uddannelsesforløbet. Uddannelsesinstitu-
tionen skal mindst to gange om året indhente dokumentation
herfor.
Hvis en studerende skifter arbejdsgiver eller overgår fra
iværksættervirksomhed til anden relevant beskæftigelse,
skal den studerende ansøge uddannelsesinstitutionen om
fortsat at være indskrevet på erhvervskandidatuddannel-
sen. Hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at den nye be-
skæftigelse ikke kan sidestilles med den oprindelige beskæf-
tigelse, kan den studerende ikke fortsætte på erhvervskan-
didatuddannelsen. Uddannelsesinstitutionen skal overflytte
den studerende til kandidatuddannelsen på heltid så vidt
muligt fra førstkommende semesterstart, dog senest inden
udgangen af førstkommende semester, jf. bekendtgørelsens
§ 14.
Efter optagelse på en erhvervskandidatuddannelse har den
studerende efter ansøgning ret til at blive overflyttet til kan-
didatuddannelsen på heltid fra førstkommende semesterstart,
jf. bekendtgørelsens § 15.
3.2.1.3. Tilrettelæggelse af erhvervskandidatuddannelse
En erhvervskandidatuddannelse skal tilrettelægges, så den
kan gennemføres på 4 år for personer i sideløbende beskæf-
tigelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger i for-
slag til lov nr. 1565 af 19. december 2017, jf. Folketingsti-
dende 2017-18, Tillæg A, L 48 som fremsat, side 3.
Der er fastsat regler om særlige krav til tilrettelæggelse af
en erhvervskandidatuddannelse i erhvervskandidatbekendt-
gørelsens kapitel 4.
12
Efter bekendtgørelsens § 20 skal erhvervskandidatuddannel-
sen tilrettelægges som deltidsuddannelse, sådan at den stu-
derende kan fuldføre uddannelsen inden for den dobbelte
tidsramme i forhold til kandidatuddannelsen på heltid.
Bekendtgørelsens §§ 21 og 22 indeholder regler, der har
til formål at understøtte de studerendes studiefremdrift. Det
følger bl.a. heraf, at universitetet fastsætter interne regler
for tilmelding til fag og prøver og kan fastlægge et løbende
studieaktivitetskrav i form af bestå-krav.
Det følger af bekendtgørelsens § 23, at uddannelsesinstitu-
tionen i studieordningen for erhvervskandidatuddannelsen
kan fastsætte, at studerende på en erhvervskandidatuddan-
nelse skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at
kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven skal af-
holdes senest 4 måneder efter uddannelsens studiestart.
Efter bekendtgørelsens § 24 kan uddannelsesinstitutionen
i studieordningen for erhvervskandidatuddannelsen fastsæt-
te, at studerende på en erhvervskandidatuddannelse inden
udgangen af første studieår efter studiestart skal deltage i
en førsteårsprøve for at kunne fortsætte uddannelsen. De
prøver, der indgår i førsteårsprøven, skal være bestået senest
inden udgangen af den studerendes andet studieår, medmin-
dre uddannelsesinstitutionen har fastsat, at prøven skal være
bestået inden udgangen af den studerendes første studieår.
3.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
3.2.2.1. Universiteters udbud af nye erhvervskandida-
tuddannelser
Det følger af forligstillægget om et kommissorium for et
nyt kandidatudvalg af 24. august 2023, at der fremover skal
udbydes nye og fleksible erhvervskandidatuddannelser på
75 til 120 ECTS-point.
Det følger derudover af den politiske aftale, at der ikke
fremover skal stilles krav om, at universitetet, for at kunne
udbyde en erhvervskandidatuddannelse, skal være godkendt
til at udbyde kandidatuddannelsen som en heltidsuddannel-
se.
Med 3. forligstillæg af 19. december 2024 lægges der des-
uden op til, at universiteterne skal kunne udbyde erhvervs-
kandidatuddannelser, der kombinerer fuldtidsstudier med
mulighed for SU med efterfølgende deltidsstudier, hvor den
studerende er i sideløbende beskæftigelse uden mulighed for
SU (såkaldte ”1+2-erhvervskandidatuddannelser” og andre
kombinationsmodeller).
Med henblik på at gøre erhvervskandidatordningen mere
fleksibel foreslås det på den baggrund at ophæve det nuvæ-
rende og at indsætte et nyt stk. 1 i § 4 b, således at det
kommer til at fremgå, at universitetet kan udbyde en allere-
de godkendt heltidskandidatuddannelse som erhvervskandi-
datuddannelse eller udbyde en erhvervskandidatuddannelse
som et selvstændigt, afrundet uddannelsesforløb, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 8.
De foreslåede ændringer vil indebære, at universiteterne vil
kunne udbyde erhvervskandidatuddannelser på mere fleksi-
ble vilkår end i dag med en normering på 75 eller 120
ECTS-point og i særlige tilfælde med anden normering.
Med forslaget vil universiteterne således som noget nyt kun-
ne udbyde en erhvervskandidatuddannelse som et selvstæn-
digt afrundet uddannelsesforløb for personer i sideløbende
beskæftigelse. Det betyder, at der ikke fremover vil blive
stillet krav om, at uddannelsesinstitutionerne, for at kunne
udbyde en erhvervskandidatuddannelse, i forvejen skal være
godkendt til at udbyde uddannelsen som en kandidatuddan-
nelse på heltid.
Det foreslås desuden at indsætte et nyt stk. 2 i § 4 b, hvor-
efter en erhvervskandidatuddannelse efter den foreslåede
bestemmelse i § 4 b, stk. 1, kan udbydes således, at den stu-
derende gennemfører op til 60 ECTS-point af uddannelsen
tilrettelagt på heltid og derefter gennemfører den resterende
del af uddannelsen tilrettelagt på deltid med sideløbende
beskæftigelse.
Dette vil indebære, at universiteterne får mulighed for at ud-
byde en erhvervskandidatuddannelse som en kombinations-
uddannelse, hvor den første del af uddannelsen gennemføres
som heltidsstudier. Efter universitetslovens § 4, stk. 2, svarer
60 ECTS-point til 1 års heltidsstudier. Der vil for denne del
af uddannelsesforløbet være mulighed for SU efter reglerne
i SU-loven, jf. lovforslagets § 5. Den resterende del af ud-
dannelsen tilrettelægges som deltidsstudier med sideløbende
relevant beskæftigelse uden adgang til SU.
Det foreslås at ophæve universitetslovens § 4 b, stk. 3,
således at udbud af nye erhvervskandidatuddannelser ikke
længere vil kræve ministerens særlige godkendelse. Denne
del af forslaget skal bl.a. ses i sammenhæng med, at det
følger af den politiske aftale, at der ikke længere skal være
et loft over antallet af udbudte erhvervskandidatuddannelser.
Med det foreslåede vil en erhvervskandidatuddannelse, der
udbydes på grundlag af en allerede godkendt kandidatud-
dannelse på heltid, kunne udbydes af universitetet uden for-
udgående prækvalifikation og godkendelse, da den eksister-
ende kandidatuddannelse allerede vil være prækvalificeret
og godkendt. Det forventes dog, at universitetet vil skulle
indsende oplysninger til Uddannelses- og Forskningsstyrel-
sen om uddannelsens titel, hovedområde, adgangskrav og
normeret studietid med henblik på styrelsens legalitetskon-
trol og uddannelsens optagelse i ministeriets uddannelsesre-
gister m.v.
En ny erhvervskandidatuddannelse, der udbydes som et
selvstændigt uddannelsesforløb efter den foreslåede nye be-
stemmelse i § 4 b, stk. 1, nr. 2, og således ikke på grundlag
af en allerede godkendt heltidskandidatuddannelse på heltid,
vil efter det foreslåede som udgangspunkt skulle prækvalifi-
ceres og godkendes efter reglerne i lov om akkreditering af
13
videregående uddannelsesinstitutioner, inden den kan udby-
des. Det samme vil gælde for en kombinationsuddannelse
efter den foreslåede nye bestemmelse i § 4 b, stk. 2. Der
henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 2.
For så vidt angår kvalitetssikring, herunder den foreslåede
særlige procedure for godkendelse, henvises i øvrigt til dette
lovforslags § 2, nr. 1, pkt. 3.5 samt de specielle bemærknin-
ger til § 2, nr. 1.
Med forslaget vil erhvervskandidatuddannelser også fremo-
ver blive udbudt med fuldt statstilskud og uden deltagerbeta-
ling.
Dette vil indebære, at der fortsat ikke skal være deltagerbe-
taling for danske statsborgere og for udenlandske borgere,
der har krav på ligestilling med danske statsborgere. Univer-
siteterne skal dog som hidtil opkræve fuld betaling for delta-
gelse i erhvervskandidatuddannelse for øvrige udenlandske
borgere.
3.2.2.2. Adgang til og optagelse på nye erhvervskandida-
tuddannelser
For så vidt angår adgang til og optagelse på en erhvervskan-
didatuddannelse forventes det i vidt omfang, at de gældende
regler i erhvervskandidatbekendtgørelsen videreføres. Der
lægges herunder op til, at det fortsat vil være universiteter-
ne, der skal vurdere, hvorvidt ansøgerne opfylder betingel-
serne for at blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse.
Der lægges desuden op til at videreføre de gældende regler
om, at ansøgere skal opfylde de samme faglige adgangskrav
til en erhvervskandidatuddannelse, som er fastsat for den
tilsvarende kandidatuddannelse på heltid.
Som en konsekvens af forslaget om, at det skal være mu-
ligt at udbyde en erhvervskandidatuddannelse som et selv-
stændigt uddannelsesforløb, uden at der er en tilsvarende
godkendt kandidatuddannelse på heltid, jf. lovforslagets § 1,
nr. 8, forventes det dog fastsat, at universiteterne i sådanne
tilfælde skal fastsætte særskilte adgangskrav til den konkrete
erhvervskandidatuddannelse.
Det er hensigten at videreføre de gældende regler om, at
selv om en ansøger opfylder betingelserne for at blive opta-
get på en erhvervskandidatuddannelse, har ansøgeren ikke
retskrav på at blive optaget på uddannelsen i de tilfælde,
hvor der er flere kvalificerede ansøgere end antal af studie-
pladser. Den foreslåede ordning vil ikke ændre ved, at det
fortsat vil være universitetet, der fastlægger, hvor mange
studiepladser der udbydes på den enkelte erhvervskandida-
tuddannelse (under hensyntagen til en eventuel maksimums-
ramme).
Det er endvidere hensigten at videreføre de gældende regler,
hvorefter studerende, der ikke bliver optaget på den ansøgte
erhvervskandidatuddannelse, som hidtil vil kunne udnytte
deres eventuelle retskrav på optagelse på den ordinære kan-
didatuddannelse, som den gennemførte bacheloruddannelse
giver adgang til.
Med den foreslåede ændring af erhvervskandidatordningen
lægges der desuden op til, at optagelse på en fleksibel er-
hvervskandidatuddannelse efter den foreslåede nye bestem-
melse i universitetslovens § 4 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1,
nr. 8, også fremover vil forudsætte, at den studerende under
hele uddannelsesforløbet samtidig er i relevant beskæftigel-
se enten hos en arbejdsgiver eller som iværksætter med
selvstændig virksomhed. For studerende, der er optaget på
en erhvervskandidatuddannelse, der udbydes som en kombi-
nationsuddannelse efter den foreslåede nye bestemmelse i
universitetslovens § 4 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, vil
kravet om relevant beskæftigelse dog kun gælde for den del
af uddannelsen, der er tilrettelagt på deltid.
Erhvervskandidatstuderende på en fleksibel erhvervskandi-
datuddannelse efter den foreslåede nye bestemmelse i uni-
versitetslovens § 4 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 8,
vil således også fremover skulle have en dokumenteret an-
sættelsesaftale med en arbejdsgiver om sideløbende relevant
beskæftigelse på baggrund af en relevant bachelor- eller
professionsbacheloruddannelse, svarende til mindst 25 timer
om ugen i gennemsnit (årsnorm), så ansøgeren vil være en
integreret del af arbejdspladsen på linje med fuldtidsansatte
samtidigt med sine kandidatstudier.
For studerende, der er optaget på en erhvervskandidatuddan-
nelse på mindre end 120 ECTS-point, forventes der dog
fastsat et minimumstimetal, der kan være lavere end 25 ti-
mer om ugen i gennemsnit, ved bekendtgørelse. Der forven-
tes tilsvarende at kunne fastsættes et minimumstimetal, der
kan være lavere end 25 timer om ugen, såfremt erhvervskan-
didatuddannelsen tilrettelægges med en kortere varighed i
måneder.
Det forudsættes, at den foreslåede mere fleksible erhvervs-
kandidatuddannelse vil kunne tilrettelægges, så den varierer
mellem fuldtidsbeskæftigelse og fuldtidsstudie, eksempelvis
inden for en halv- eller helårsnorm, så længe det ovennævn-
te beskæftigelseskrav bliver tilgodeset.
Som efter den gældende erhvervskandidatordning vil et
almindeligt studiejob heller ikke fremover være tilstrække-
ligt. Betingelsen om relevant beskæftigelse vil ligesom i dag
kunne opfyldes ved relevant beskæftigelse hos en arbejdsgi-
ver i både den private og den offentlige sektor. Det forventes
fastsat, at universitetet fortsat vil skulle fastsætte de nærme-
re rammer for dokumentationen af ansættelsesaftalen, herun-
der at der på en fleksibel erhvervskandidatuddannelse efter
den foreslåede nye bestemmelse i universitetslovens § 4 b,
stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, senest ved studiestart skal
foreligge dokumentation for, at virksomhed og studerende
er bekendt med formål og vilkår for at indgå i et erhvervs-
kandidatforløb, og at der skal foreligge en beskrivelse af
sammenhæng mellem ansættelse og uddannelse samt den
forventede arbejdstid i ansættelsen.
14
For studerende, der er optaget på en erhvervskandidatuddan-
nelse, der udbydes som en kombinationsuddannelse efter
den foreslåede nye bestemmelse i universitetslovens § 4 b,
stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, vil dokumentation af an-
sættelsesaftalen ikke skulle ske senest ved studiestart, men
senest ved påbegyndelsen af den del af uddannelsesforløbet,
der er tilrettelagt på deltid, inden for de nærmere rammer
herfor, som universitetet har fastsat. Kravene til sideløbende
relevant beskæftigelse vil i øvrigt være de samme som for
erhvervskandidatuddannelser, der udbydes efter det foreslåe-
de § 4 b, stk. 1.
Som noget nyt forventes det, at der inden for rammerne
af ministerens bemyndigelse i universitetslovens § 4 b, stk.
5, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 11, fastsættes et krav om,
at den ansættende virksomhed skal underrette universitetet,
hvis ansættelsesaftalen mellem virksomheden og den stude-
rende bringes til ophør.
Det forventes at videreføre de gældende regler om, at er-
hvervskandidatstuderende vil kunne være iværksættere med
en faglig relevant selvstændig virksomhed, der har omsæt-
ning og indtægtsgivende aktiviteter, eller er tilknyttet et of-
fentligt/privat iværksættermiljø, således at den studerende
af universitetet vurderes til at være i reelt iværksætterfor-
løb. Alene et CVR-nummer vil heller ikke fremover være
tilstrækkeligt. Universitetet vil som hidtil skulle fastsætte de
nærmere rammer for dokumentationen.
Det er endvidere hensigten at videreføre reglerne om univer-
sitetets adgang til at dispensere fra minimumstimetallet i
særlige tilfælde, da det ikke kan udelukkes, at der vil kunne
forekomme særlige forhold hos en arbejdsgiver, som bety-
der, at ansøgerens beskæftigelse ikke opfylder minimumsti-
metallet.
Det forventes i den forbindelse videreført, at dispensation
kun vil kunne gives, hvis beskæftigelsen opfylder de øvrige
betingelser. Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold,
at der er tale om relevant beskæftigelse, ikke i sig selv vil
kunne begrunde dispensation fra minimumstimetallet. Det
er således fortsat hensigten, at der f.eks. ikke vil kunne
gives dispensation på baggrund af en ansættelsesaftale om
relevant ansættelse svarende til 24 timer om ugen, hvis der
ikke i øvrigt foreligger særlige forhold vedrørende beskæf-
tigelsen hos arbejdsgiveren, som kan begrunde en dispensa-
tion.
Det er endvidere hensigten, at det enkelte universitet som
hidtil selv skal kunne fastsætte de nærmere kriterier for,
om optagelse af en ansøger på erhvervskandidatuddannelsen
skal ske inden for en bestemt periode fra afslutningen af den
adgangsgivende bacheloruddannelse. Universitetet vil f.eks.
kunne beslutte, at muligheden for at blive optaget på en
erhvervskandidatuddannelse ophører to år efter afslutningen
af den adgangsgivende bacheloruddannelse. Universitetet vil
også kunne undlade at fastsætte en sådan frist.
Det er derudover hensigten at videreføre de gældende reg-
ler, hvorefter studerende på en erhvervskandidatuddannelse
under hele forløbet har krav på at blive overflyttet til en
heltidsuddannelse.
Der lægges i den forbindelse op til, at de studerendes krav
på at blive overflyttet til heltidsuddannelsen lige som i dag
vil gælde, uanset om årsagen til, at den studerendes beskæf-
tigelse måtte ophøre, skyldes den studerendes egne forhold,
eller forhold som den studerende ikke har indflydelse på,
f.eks. virksomhedens konkurs.
Som noget nyt forventes det fastsat på bekendtgørelsesni-
veau, at i de tilfælde, hvor der ikke er en heltidskandidatud-
dannelse at blive overflyttet til, fordi erhvervskandidatud-
dannelsen udbydes som et selvstændigt, afrundet uddannel-
sesforløb uden en tilsvarende kandidatuddannelse på heltid,
vil det skulle fremgå af erhvervskandidatuddannelsens stu-
dieordning, hvilken kandidatuddannelse på heltid på 75 eller
120 ECTS-point de studerende skal have krav på at blive
overflyttet til.
En erhvervskandidatuddannelse efter den foreslåede nye
bestemmelse i § 4 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 8,
vil bl.a. kunne udbydes som en såkaldt ”1+2-erhvervskan-
didatuddannelse”, hvor det første studieår (svarende til 60
ECTS-point) gennemføres som heltidsstudier, og den rester-
ende del (svarende til 60 ECTS-point) gennemføres som
deltidsstudier med sideløbende relevant beskæftigelse over
to år. Studerende, som er optaget på en ”1+2-erhvervskan-
didatuddannelse”, vil have krav på at blive overflyttet til
en heltidskandidatuddannelse på 120 ECTS-point, hvis de
f.eks. mister deres beskæftigelse undervejs i uddannelsen.
Det forventes, at universitetets tilrettelæggelse af de stude-
rendes adgang til en kandidatuddannelse på heltid på enten
75 eller 120 ECTS-point vil ske under hensyntagen til om-
lægningsandelen i den politiske aftale om rammerne for
reform af universitetsuddannelserne i Danmark.
Det forventes fastsat, at hvis et universitet udbyder kandi-
datuddannelser på både 75 og 120 ECTS-point inden for
det samme fagområde, vil den studerende have krav på at
blive overflyttet til heltidskandidatuddannelsen på 75 ECTS-
point. Da det også fremover må forudses, at nogle stude-
rende undervejs i erhvervskandidatuddannelsen vil ønske at
skifte arbejdsgiver eller overgå fra f.eks. iværksætteri til
anden relevant beskæftigelse, er det hensigten at videreføre
de gældende regler, hvorefter universitetet på baggrund af
en konkret ansøgning fra en studerende vil skulle tage stil-
ling til, om den studerendes nye beskæftigelse eller iværk-
sættervirksomhed har en karakter, som kan sidestilles med
den beskæftigelse eller iværksættervirksomhed, der dannede
baggrund for den studerendes optagelse på erhvervskandida-
tuddannelsen.
Ligeledes forventes det videreført, at hvis universitetet vur-
derer, at den nye beskæftigelse eller iværksættervirksomhed
vil kunne sidestilles med den oprindelige, vil den studeren-
de fortsat opfylde betingelserne for at være optaget på er-
15
hvervskandidatuddannelsen. Hvis universitetet vurderer, at
den nye beskæftigelse eller iværksættervirksomhed ikke vil
kunne sidestilles med den oprindelige, vil den studerende
ikke kunne fortsætte på erhvervskandidatuddannelsen. Den
studerende vil i så fald have krav på at blive overflyttet
til en kandidatuddannelse på heltid så vidt muligt fra først-
kommende semesterstart inden for de samme rammer om
studerendes tilbagegangsret, der er beskrevet ovenfor.
Der vil som hidtil kunne foreligge særlige hensyn, der kan
begrunde, at universitetet giver den studerende udsættelse
med at skifte til en heltidsuddannelse fra førstkommende
semesterstart til et senere tidspunkt i løbet af det førstkom-
mende semester. Denne mulighed forventes videreført, men
det skal dog fortsat ikke være muligt for en studerende
at være optaget på erhvervskandidatuddannelsen i et helt
semester uden at have sideløbende relevant beskæftigelse
eller iværksættervirksomhed.
3.2.2.3. Tilrettelæggelse af nye erhvervskandidatuddan-
nelser
Aftalepartierne lægger med aftalen om en reform af univer-
sitetsuddannelserne i Danmark vægt på, at det med en ny og
fleksibel erhvervskandidatuddannelsesordning i højere grad
skal være op til den enkelte studerende, universitetet og
arbejdspladsen (offentlig eller privat), hvor lang en periode
uddannelsen strækker sig over, og hvordan undervisningen
bedst tilrettelægges, så den passer til de studerendes hverdag
med både arbejde og uddannelse.
Derfor lægges der vægt på mulighederne for en fleksibel
tilrettelæggelse. Der lægges op til, at en erhvervskandida-
tuddannelse som udgangspunkt skal være på enten 75 eller
120 ECTS-point, men er der særlige hensyn, der taler for
en anden normering, eksempelvis på 90 ECTS-point, vil
dette også være en mulighed. Udbud af en uddannelse med
en normering på mellem 75 og 120 ECTS-point vil dog
som udgangspunkt skulle begrundes med dokumentation
for, at der ses et tydeligt behov for en sådan uddannelse
fra det omkringliggende arbejdsmarked. Derudover skal det
begrundes, hvordan en uddannelse med en anden normering
end 75 eller 120 ECTS-point vil bidrage til sammenhæng og
ensartethed i det samlede erhvervskandidatlandskab.
Som noget nyt er det hensigten inden for bemyndigelsesbe-
stemmelsen i universitetslovens § 4 b, stk. 5, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 8 og 11, at fastsætte på bekendtgørelsesniveau,
at det enkelte universitet selv skal fastsætte en tidsramme
for den enkelte erhvervskandidatuddannelse. Det foreslås
således, at det ikke længere vil være et krav, at en erhvervs-
kandidatuddannelse skal tilrettelægges, så den studerende
kan fuldføre uddannelsen inden for den dobbelte tidsramme
af en kandidatuddannelse på heltid.
Universitetets fastsættelse af tidsrammen vil skulle tage høj-
de for, at en erhvervskandidatuddannelse skal tilrettelægges
med den fornødne fleksibilitet i forhold til de studerendes
hverdag med både arbejde og uddannelse, men også med
hensyntagen til, at der skal være den fornødne fremdrift og
faglige progression i uddannelsen, så de studerendes faglige
viden ikke bliver forældet.
Det vil kunne indebære, at tidsrammen for en erhvervskan-
didatuddannelse på 120 ECTS-point f.eks. vil kunne fastsæt-
tes til 6 år, mens tidsrammen for en erhvervskandidatuddan-
nelse på 75 ECTS-point f.eks. vil kunne fastsættes til 4 år.
Det er hensigten, at universiteterne skal have de samme
muligheder som i dag for at fastsætte interne regler for
tilmelding til fag og prøver og mulighed for at fastlægge et
løbende studieaktivitetskrav i form af bestå-krav.
Det er samtidig hensigten, at der skal være mulighed for fle-
re forskellige tilrettelæggelsesformer for en kombinations-
uddannelse efter den foreslåede nye bestemmelse i lovens §
4, stk. 2.
Der vil bl.a. være mulighed for at udbyde en såkaldt ”1+2-
erhvervskandidatuddannelse”, hvor en erhvervskandidatud-
dannelse på 120 ECTS-point kan udbydes sådan, at det førs-
te studieår (svarende til 60 ECTS-point) gennemføres som
heltidsstudier med adgang til SU. Derefter vil den studeren-
de overgå til deltidsstudier (svarende til 60 ECTS-point), der
kombineres med sideløbende beskæftigelse med et beskæf-
tigelseskrav på mindst 25 timers ugentlig beskæftigelse i
gennemsnit over to år.
Der vil derudover være mulighed for yderligere kombinati-
onsmuligheder for udbud af erhvervskandidatuddannelse på
henholdsvis 75, 90 eller 120 ECTS-point, hvor den første
del af uddannelsen svarende til 30 eller 60 ECTS-point gen-
nemføres som heltidsstudier med adgang til SU. Efterføl-
gende gennemføres resten af uddannelsen som deltidsstudier
med et gennemsnitligt beskæftigelseskrav pr. uge, der vil
blive fastsat på baggrund af varigheden af forløbet, herunder
hvor stor en del af uddannelsen, der skal gennemføres på
heltid med adgang til SU.
Det er hensigten, at der vil blive fastsat nærmere regler om
ovennævnte tilrettelæggelsesmodeller på bekendtgørelsesni-
veau med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i § 4 b,
stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 11.
Ud over ovenstående lægges der op til, at de retlige rammer
for de nye fleksible erhvervskandidatuddannelser skal svare
til de gældende regler i forhold til tilrettelæggelse m.v. af er-
hvervskandidatuddannelse. Dette vil bl.a. indebære, at mini-
steren som i dag kan fastsætte nærmere regler om erhvervs-
kandidatuddannelser efter de nugældende bemyndigelser i
universitetsloven, dvs. generelle regler om uddannelse, her-
under titler, eksaminer og censur m.v.
3.2.3. SU til del af en erhvervskandidatuddannelse, der
gennemføres som heltidsstudier
3.2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om statens uddannelsesstøtte
16
(SU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023,
at uddannelsessøgende kan få SU til uddannelse indtil kan-
didatgrad og til ph.d.-studium indtil opnåelse af kandidat-
grad.
Det fremgår videre af SU-lovens § 1, stk. 2, at bl.a. uddan-
nelsesaktiviteter efter §§ 4 b og 5 i universitetsloven ikke
berettiger til SU. Universitetslovens § 4 b regulerer universi-
teternes udbud af erhvervskandidatuddannelser, som derved
ikke er SU-berettigende.
Det er en grundlæggende betingelse i SU-lovgivningen, at
SU kun gives til heltidsuddannelser. Det følger således af
SU-lovens § 5, stk. 1, at en uddannelse, der giver ret til
SU, skal være tilrettelagt som heltidsuddannelse, være af
mindst 3 måneders sammenhængende varighed og være
ulønnet. Betingelserne skal være opfyldt under hele uddan-
nelsesforløbet. Dette er baggrunden for, at de nuværende
erhvervskandidatuddannelser ikke er SU-berettigende, da de
gennemføres på deltid med sideløbende lønnet beskæftigel-
se.
Uddannelses- og forskningsministeren er i SU-lovens § 5,
stk. 2, bemyndiget til at fastsætte regler om, at der dog
kan gives SU til enkeltfagsundervisning, supplering under
3 måneders varighed og uddannelser, der omfatter lønnet
praktik eller konkret lønnede projektorienterede forløb i
udlandet. På den baggrund er der blandt andet fastsat reg-
ler i bekendtgørelse nr. 97 af 29. januar 2024 om statens
uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen) om, hvornår enkelt-
fagsundervisning har et sådant omfang, at det kan berettige
til SU, jf. SU-bekendtgørelsens § 22, og i hvilke perioder
der kan gives SU til en uddannelse, der indeholder perioder
med lønnet praktik, jf. SU-bekendtgørelsens § 18.
3.2.3.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
Med 3. forligstillæg af 19. december 2024, blev der bl.a.
indgået aftale om, at universiteterne skal kunne udbyde er-
hvervskandidatuddannelser, der kombinerer fuldtidsstudier
med mulighed for SU med efterfølgende deltidsstudier, hvor
den studerende er i sideløbende beskæftigelse uden mulig-
hed for SU. Se pkt. 3.2.2 for en uddybende beskrivelse af de
nye fleksible erhvervskandidatuddannelser.
Det foreslås på den baggrund, at SU-loven ændres, så det
fremgår, at erhvervskandidatuddannelser, der er udbudt så-
dan, at den uddannelsessøgende kan gennemføre den første
del af uddannelsen på heltid og den resterende del på deltid
med sideløbende beskæftigelse, kan godkendes til SU, selv
om ikke hele uddannelsen er på heltid.
Det foreslås endvidere, at uddannelses- og forskningsmini-
steren bemyndiges til at fastsætte regler om, at der kan
gives SU til den del af en erhvervskandidatuddannelse, der
gennemføres som heltidsstudier efter universitetslovens § 4
b, stk. 2.
Med bemyndigelsen vil uddannelses- og forskningsministe-
ren kunne fastsætte regler om, i hvilke måneder af den fore-
slåede uddannelse der kan gives SU, og i hvilke måneder
der ikke kan gives SU, herunder om ferieperioder og orlovs-
perioder berettiger til SU. Anvendelsen af den foreslåede
bemyndigelse forudsættes at indebære, at uddannelsessøgen-
de kan modtage SU for den del af den foreslåede erhvervs-
kandidatuddannelse, som gennemføres på heltid.
Det forudsættes i den forbindelse, at perioden med heltids-
studier skal være af minimum 3 måneders sammenhængen-
de varighed og være ulønnet, jf. SU-lovens § 5, stk. 2, nr. 2
og 3.
Der ændres med den foreslåede ordning ikke på, hvilke
uddannelsessøgende, herunder udenlandske statsborgere, der
har ret til SU, jf. SU-lovens kapitel 1, ligesom SU til den
foreslåede erhvervskandidatuddannelse i øvrigt vil følge
SU-lovens regler om tildeling af SU til videregående og
privat uddannelse (SU inden for klippekortet) i den del af
uddannelsen, der berettiger til SU, jf. SU-lovens kapitel
5. Det betyder blandt andet, at den uddannelsessøgende, der
bliver forælder under den SU-berettigende del af erhvervs-
kandidatuddannelsen, kan få ret til ekstra SU i forbindelse
med fødsel eller adoption, jf. SU-lovens § 19, stk. 3 og
4, og at den uddannelsessøgende får det laveste fribeløb i
måneder, hvor de modtager SU, og det mellemste fribeløb i
måneder, når de f.eks. fravælger SU, jf. SU-lovens § 24, stk.
1, nr. 2, og stk. 2.
3.2.4. Højeste fribeløb under sideløbende lønnet beskæf-
tigelse i erhvervskandidatuddannelse
3.2.4.1. Gældende ret
Det følger af SU-lovens § 28, at SU udbetales med foreløbi-
ge beløb i støtteåret og tildeles med endelige beløb efter
støtteårets afslutning. Den endelige tildeling sker efter ud-
gangen af hvert støtteår i forbindelse med indkomstkontrol-
len. Her sammenholder Uddannelses- og Forskningsstyrel-
sen den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret, jf.
§ 23 i SU-loven, med årsfribeløbet eller uddannelsesfribelø-
bet, jf. § 24 i SU-loven.
Overstiger egenindkomsten den uddannelsessøgendes årsfri-
beløb eller uddannelsesfribeløb, skal den uddannelsessøgen-
de tilbagebetale en del af eller hele den modtagne støtte, jf.
§§ 22, 22 a og 30 i SU-loven.
Det følger endvidere af SU-lovens § 23, stk. 2 og 3, at
egenindkomsten består af enhver positiv indkomst, der hen-
føres til eller indgår i den personlige indkomst, kapitalind-
komst og aktieindkomst, der beskattes efter personskattelo-
ven. Heri fradrages kun SU-stipendium, godtgørelse efter
§ 9 i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ung-
domsuddannelser m.v. og § 4 a i lov om befordringsrabat
til studerende ved videregående uddannelser, førtidig udbe-
taling af feriemidler efter § 17 a i lov om forvaltning og ad-
ministration af tilgodehavende feriemidler, arbejdsmarkeds-
bidrag og renter af beløb, der den 31. december 1993 er
17
opsparet på en uddannelsesopsparingskonto og ikke senere
hævet.
Årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet, som egenindkom-
sten sammenholdes med, er sammensat af de månedlige
fribeløb, der fremgår af SU-lovens § 24, stk. 1-3:
– Det laveste fribeløb på 19.799 kr. (2025-niveau), der gæl-
der i måneder, hvor den uddannelsessøgende modtager SU
til videregående eller privat uddannelse (inden for klippe-
kortet).
– Det mellemste fribeløb på 22.517 kr. (2025-niveau), der
gælder i de måneder, hvor den uddannelsessøgende har fra-
valgt SU, har orlov fra uddannelsen, er erklæret studieinak-
tiv eller har været i lønnet praktik som en del af uddannelse.
– Det højeste fribeløb på 43.340 kr. (2025-niveau), der
blandt andet gælder i måneder, hvor den uddannelsessøgen-
de er uden for uddannelse eller ved politiets grunduddannel-
se gennemgår perioder med praktik, der ikke giver ret til
SU.
3.2.4.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
En erhvervskandidatuddannelse efter gældende § 4 b i uni-
versitetsloven giver ikke ret til uddannelsesstøtte, jf. § 1, stk.
2, i SU-loven.
En erhvervskandidatuddannelse, der udbydes efter den fore-
slåede bestemmelse i § 4 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1,
nr. 8, er tilrettelagt med både heltids- og deltidsstudier, og
vil være en ny type SU-berettigende uddannelse. Gældende
ret regulerer derfor ikke, hvilket fribeløb der skal gælde i
den del af uddannelsen, der er på deltid med sideløbende
lønnet beskæftigelse, og som ikke giver ret til SU. I den
del af uddannelsen, der er på heltid, og dermed giver ret
til SU, gælder dog det laveste fribeløb i måneder, hvor der
udbetales SU, og det mellemste fribeløb, hvis den uddannel-
sessøgende f.eks. har fravalgt SU eller har orlov fra den del
af uddannelsen.
Den uddannelsessøgendes lønindkomst i måneder under den
sideløbende lønnede beskæftigelse i den del af uddannelsen,
der er på deltid, vil potentielt overstige det mellemste fribe-
løb. Dette medfører en risiko for, at den uddannelsessøgende
kan blive mødt af et krav om tilbagebetaling af for meget
udbetalt støtte på grund af for høj indkomst under deltidsstu-
dierne, hvis ikke den uddannelsessøgende fravælger SU i en
eller flere måneder af den SU-berettigende del af uddannel-
sen.
For at minimere denne risiko foreslås det, at det højeste
fribeløb skal gælde i måneder med deltidsstudier og med
sideløbende lønnet beskæftigelse. Herved forventes den ud-
dannelsessøgendes indkomst at kunne rummes inden for
årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet, uden at den uddan-
nelsessøgende må fravælge SU under heltidsstudiet.
Med en ændring af SU-lovens § 24, stk. 3, foreslås således,
at det højeste fribeløb på 43.340 kr. (2025-niveau) skal gæl-
de i de måneder, hvor den uddannelsessøgende som led
i en erhvervskandidatuddannelse gennemfører uddannelsen
med deltidsstudier og sideløbende lønnet beskæftigelse, jf.
universitetslovens § 4 b, stk. 2.
Det foreslås endvidere, at det samme fribeløb anvendes i
de måneder, hvor den uddannelsessøgende har orlov fra den
del af uddannelsen, der er tilrettelagt på deltid, og hvor den
uddannelsessøgende er i sideløbende beskæftigelse. Dette
kunne f.eks. være, hvis den uddannelsessøgende får orlov
fra uddannelsen på grund af fødsel eller adoption og har
krav på løn under barsel.
De uddannelsessøgendes egenindkomst forudsættes fortsat
opgjort efter SU-lovens almindelige bestemmelser herom.
3.3. Justering af rammer for dimensionering af er-
hvervskandidatuddannelser samt for tilskudstildeling og
-reducering i forbindelse med dimensionering
3.3.1. Gældende ret
Efter universitetslovens § 4, stk. 1, kan universitetet udby-
de bacheloruddannelse på 180 ECTS-point, akademisk over-
bygningsuddannelse på 60 ECTS-point, kandidatuddannelse
på 120 ECTS-point og ph.d.-uddannelse på 180 ECTS-po-
int.
Efter § 4, stk. 5, kan ministeren fastlægge maksimumsram-
mer for tilgangen til uddannelserne. Dette betegnes ofte som
dimensionering.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at der kan
fastsættes en maksimal samlet pladsramme, eller at der kan
fastsættes et maksimalt optagelsestal for den enkelte uddan-
nelse. Der henvises til Folketingstidende 2002-2003, Tillæg
A, L 125 som fremsat, side 2820.
Universitetet kan efter ministerens godkendelse udbyde en
kandidatuddannelse efter § 4, stk. 1, nr. 3, på særlige vilkår
for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervskandida-
tuddannelse). Endvidere kan universitetet udbyde en akade-
misk overbygningsuddannelse efter § 4, stk. 1, nr. 2, på
særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (aka-
demisk erhvervsoverbygningsuddannelse). Der henvises til
§ 4 b, stk. 1 og 2.
Efter § 4 b, stk. 4, kan ministeren fastlægge maksimums-
rammer for tilgangen til erhvervskandidatuddannelsen og
den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse.
Efter § 19, stk. 1, yder ministeren tilskud til universitetets
undervisnings-, forsknings- og formidlingsvirksomhed og
andre opgaver, som er henlagt til universitetet.
Efter § 19, stk. 2, 1. pkt., fastsættes tilskud til universitetets
udbud af godkendte uddannelser i Danmark efter § 4, stk. 1,
nr. 1-3, og §§ 4 b og 5 og tilskuddenes størrelse på de årlige
finanslove.
18
Der henvises således i § 19, stk. 2, 1. pkt., til lovens
bestemmelser om universitetets udbud af bacheloruddannel-
se, akademisk overbygningsuddannelse, kandidatuddannel-
se, erhvervskandidatuddannelse samt deltidsuddannelse.
Ved uddannelser, for hvilke ministeren har fastlagt maksi-
mumsrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. § 4, stk. 5,
og § 4 b, stk. 4, fastsættes tilskuddet i overensstemmelse
hermed. Der henvises til § 19, stk. 2, 3. pkt.
Efter § 19, stk. 7, fastsætter ministeren regler om, hvilke
studerende der kan udløse tilskud efter § 19, stk. 1, og om
opgørelse af antal årsstuderende, og fastsætter regler om, at
tilskud efter § 19, stk. 1, kan reduceres ved optag ud over en
fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.
Med hjemmel i bl.a. universitetslovens § 19, stk. 7, er der
fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 764 af 19. juni
2024 om tilskud, regnskab og revision m.v. ved universite-
terne, herunder bl.a. om reducering af tilskud ved optag ud
over en fastsat maksimumsramme (dimensionering) og om
beregningen heraf.
Der anvendes i dag to former for dimensionering i for-
hold til universiteterne – den ledighedsbaserede dimensio-
nering, hvor uddannelser med systematiske ledighedspro-
blemer blandt nyuddannede bliver dimensioneret, og den
uddannelsesspecifikke dimensionering, som i dag anvendes
til at sætte et loft over autorisationsuddannelserne til læge,
tandlæge, dyrlæge og kiropraktor.
3.3.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det følger af aftalen om rammerne for reform af universi-
tetsuddannelserne i Danmark, at aftalepartierne er enige om,
at der skal indføres sektordimensionering af universiteterne
med henblik på at få en bedre balance i optaget på forskelli-
ge videregående uddannelsesniveauer. Sektordimensionerin-
gen indebærer, at der vil blive fastsat samlede maksimums-
rammer for en flerhed af uddannelser.
Sektordimensioneringen skal understøtte ønsket om en re-
duktion af tilgangen til de akademiske bacheloruddannelser
over de kommende år, som indgår i aftalen om rammerne
for reform af universitetsuddannelserne i Danmark.
Som det bl.a. fremgår af forligstillægget om et kommissori-
um for et nyt kandidatudvalg, ønsker partierne, at der ved
anvendelsen af sektordimensionering bl.a. tages hensyn til
uddannelsernes dimittendledighed, aftagernes efterspørgsel
efter arbejdskraft, geografisk uddannelsesbalance, små fag
(herunder sprogfag) og tilknyttede forskningsmiljøer samt
potentialet for at øge søgningen til de professionsrettede
uddannelser på velfærdsområdet mest muligt. Der kan end-
videre henvises til 2. forligstillæg af 18. april 2024 om ud-
møntning af sektordimensionering på universiteterne.
Dimensionering vil i øvrigt kunne anvendes til at understøtte
aftalens procentvise målsætninger for optagelsen på univer-
siteternes kandidatuddannelser i et fremtidigt kandidatland-
skab (fordelt på uddannelsernes normering og mellem kan-
didatuddannelser og erhvervskandidatuddannelser).
Det er ministeriets vurdering, at det samlede regelsæt i uni-
versitetsloven om maksimumsrammer (dimensionering) bør
understøtte anvendelse af sektordimensionering og lignende
former for dimensionering. Mens sektordimensionering og
lignende former for dimensionering vurderes at kunne ind-
føres inden for rammerne af lovens § 4, stk. 5, hvorefter mi-
nisteren kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til
uddannelserne, så lægges der op til at justere bestemmelser-
ne om dimensionering af erhvervskandidatuddannelser og
om tilskudstildeling samt om tilskudsreducering ved optag
ud over en fastsat maksimumsramme.
På den baggrund foreslås det med § 1, nr. 9, at der i § 4
b, stk. 4, der bliver stk. 3, henvises til »erhvervskandidatud-
dannelser« i stedet for »erhvervskandidatuddannelsen«.
Med den foreslåede ændring vil det følge af § 4 b, stk. 4, der
bliver stk. 3, at ministeren vil kunne fastlægge maksimums-
rammer for tilgangen til erhvervskandidatuddannelser.
Det foreslåede har ikke til hensigt at ændre på, at der som
hidtil vil kunne fastsættes maksimumsrammer for en enkelt
erhvervskandidatuddannelse.
Endvidere foreslås det med § 1, nr. 20 og 22, at ændre
universitetslovens § 19, stk. 2, 3. pkt., og stk. 7, således at
der i bestemmelserne henvises til ”uddannelserne” i stedet
for ”uddannelsen”.
Med den foreslåede ændring vil det følge af § 19, stk. 2, 3.
pkt., at tilskuddet til uddannelser fastsættes i overensstem-
melse med en fastlagt maksimumsramme for tilgangen, også
hvor denne er fastlagt for flere uddannelser.
Det foreslåede har ikke til hensigt at ændre på, at tilskuddet
fastsættes i overensstemmelse med en fastlagt maksimums-
ramme for tilgangen, hvis maksimumsrammen er fastlagt for
en enkelt uddannelse.
Den foreslåede ændring af § 19, stk. 7, vil indebære, at
ministeren kan fastsætte regler om, at tilskud efter § 19, stk.
1, kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimums-
ramme for tilgangen, også hvor denne maksimumsramme er
fastsat for flere uddannelser.
Det foreslåede har ikke til hensigt at ændre adgangen til at
reducere tilskuddet, hvis en fastlagt maksimumsramme for
en enkelt uddannelse overskrides.
Det er hensigten, at der som følge af de foreslåede ændrin-
ger vil blive foretaget justeringer i bl.a. bekendtgørelse om
tilskud, regnskab og revision m.v. ved universiteterne.
3.4. Afvikling af akademisk overbygningsuddannelse
3.4.1. Gældende ret
19
Med en ændring af universitetsloven i 2019 fik universite-
terne mulighed for at udbyde en 1-årig akademisk overbyg-
ningsuddannelse, der er en forskningsbaseret heltidsuddan-
nelse på 60 ECTS-point.
Den akademiske overbygningsuddannelse er en forsknings-
baseret heltidsuddannelse som overbygning til bachelorud-
dannelsen. Den akademiske overbygningsuddannelse finan-
sieres med fuldt statstilskud. Der er ikke deltagerbetaling,
og der er mulighed for SU. Som overbygning på en bache-
loruddannelse er den akademiske overbygningsuddannelse
indplaceret på samme niveau som en kandidatuddannelse i
kvalifikationsrammen for videregående uddannelse (niveau
7). Den akademiske overbygningsuddannelse kan på samme
måde som bachelor- og kandidatuddannelse udbydes på del-
tid med delvist statstilskud og delvis deltagerbetaling med
hjemmel i universitetslovens § 5, stk. 2.
Der henvises til universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, samt de
almindelige bemærkninger til forslag til lov nr. 511 af 1. maj
2019, jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling, Tillæg A, L
201 som fremsat, side 10 og 11.
Der er i medfør af bl.a. universitetslovens § 8, stk. 1, fastsat
en række nærmere regler på bekendtgørelsesniveau om den
akademiske overbygningsuddannelse, herunder om adgang
til og optagelse på en akademisk overbygningsuddannelse
og om tilrettelæggelse af uddannelsen.
Det følger herunder af § 28, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 51
af 14. januar 2024 om adgang til universitetsuddannelser
tilrettelagt på heltid, at adgang til en akademisk overbyg-
ningsuddannelse forudsætter, at ansøgeren har gennemført
en adgangsgivende akademisk bacheloruddannelse.
Det følger af § 3 i bekendtgørelse nr. 2285 af 1. decem-
ber 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid,
at formålet med akademiske overbygningsuddannelser er at
udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge
de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer
samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet. End-
videre følger det af bestemmelsen, at formålet er at give den
studerende faglig fordybelse gennem anvendelse af videre-
gående elementer i fagområdets eller fagområdernes disci-
pliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde
og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence
til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt
til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde.
Efter universitetslovens § 4 b, stk. 2, kan universitetet ud-
byde en akademisk overbygningsuddannelse på særlige vil-
kår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk er-
hvervsoverbygningsuddannelse).
Der er i medfør af bl.a. universitetslovens § 4 b, stk. 6,
og § 8, stk. 1, fastsat nærmere regler om den akademiske er-
hvervsoverbygningsuddannelse i bekendtgørelse om akade-
miske erhvervsoverbygningsuddannelser ved universiteterne
og erhvervskandidatuddannelser ved universiteterne og de
videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. be-
kendtgørelse nr. 1605 af 19. december 2017 som ændret af
bekendtgørelse nr. 879 af 26. august 2019.
3.4.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det indgik i overvejelserne om at give universiteterne mu-
lighed for at udbyde akademisk overbygningsuddannelse og
erhvervsoverbygningsuddannelse, at en kandidatuddannelse
som overbygning på en bacheloruddannelse også fremover
skulle være hovedvejen for akademiske bachelorer, men at
der skulle være flere valgmuligheder for de studerende som
et alternativ til den eksisterende 2-årige kandidatuddannelse.
Med dette lovforslag foreslås det, at universiteterne får mu-
lighed for at udbyde kandidatuddannelser og erhvervskandi-
datuddannelser med en normering på 75 ECTS-point. Disse
uddannelsesudbud vurderes også at kunne henvende sig til
de personer, som ellers ville have overvejet at søge opta-
gelse på en akademisk overbygningsuddannelse eller akade-
misk erhvervsoverbygningsuddannelse.
Det vurderes således ikke at være hensigtsmæssigt, at der på
længere sigt både udbydes akademiske overbygningsuddan-
nelser med en normering på 60 ECTS-point og kandidatud-
dannelser med en normering på 75 ECTS-point, hvor begge
uddannelser bygger oven på en bacheloruddannelse.
På denne baggrund foreslås det at afvikle den 1-årige
akademiske overbygningsuddannelse og den akademiske er-
hvervsoverbygningsuddannelse.
Det foreslås at gennemføre dette ved at ophæve de bestem-
melser, der blev indført ved lov nr. 511 af 1. maj 2019 om
ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiud-
dannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om mari-
time uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det er med lovforslaget således hensigten, at universiteterne
fra og med 1. januar 2027 ikke længere skal optage nye
studerende på akademiske overbygningsuddannelser og aka-
demiske erhvervsoverbygningsuddannelser.
Det er ikke hensigten, at afviklingen af uddannelsen skal
have betydning for studerende, der optages på en akademisk
overbygningsuddannelse eller akademisk erhvervsoverbyg-
ningsuddannelse før den 1. januar 2027.
Det foreslås derfor med dette lovforslags § 6, stk. 3, at
bestemmelser, hvormed regler om den akademiske overbyg-
ningsuddannelse og den akademiske erhvervsoverbygnings-
uddannelse ophæves, ikke finder anvendelse for studerende,
der er optages på en akademisk overbygningsuddannelse
eller akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse før den 1.
januar 2027. For disse studerende finder de hidtil gældende
regler i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af
10. april 2024, og regler udstedt i medfør heraf, anvendelse,
således at de dermed vil kunne færdiggøre deres uddannelse
i overensstemmelse med de nugældende regler.
20
3.5. Særlig procedure for godkendelse af nye universi-
tetsuddannelser
3.5.1. Gældende ret
Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstituti-
oner gælder for akkreditering af videregående uddannelses-
institutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet
og for akkreditering af disse uddannelsesinstitutioners ud-
dannelser. Der henvises til § 1, stk. 1, i lov om akkreditering
af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1667 af 12. august 2021 som ændret ved § 9 i lov
nr. 492 af 15. maj 2023 (herefter akkrediteringsloven).
Det følger af akkrediteringslovens § 6, at uddannelsesinsti-
tutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
gennemgår en institutionsakkreditering med fokus på uddan-
nelsesinstitutionens løbende og systematiske arbejde med
sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans.
En positiv institutionsakkreditering giver uddannelsesinsti-
tutionen mulighed for at oprette nye uddannelser og nye
uddannelsesudbud inden for de videnskabelige områder eller
fagområder, som uddannelsesinstitutionen udbød uddannel-
ser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt,
når disse uddannelser er prækvalificeret og godkendt, jf.
lovens §§ 18 og 21, og foretage justering af eksisterende
uddannelser.
Efter akkrediteringslovens § 18, stk. 1, skal nye uddannel-
ser og uddannelsesudbud prækvalificeres af uddannelses- og
forskningsministeren før oprettelsen. Prækvalifikationen er
en vurdering af, om den nye uddannelse eller det nye uddan-
nelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk
hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige
krav.
Det følger af akkrediteringslovens § 21, stk. 1, at uddannel-
ses- og forskningsministeren træffer afgørelse om godken-
delse af en ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud på
baggrund af prækvalifikationen.
Der er fastsat nærmere regler om akkreditering og prækvali-
fikation m.v. i bekendtgørelse nr. 1558 af 2. juli 2021 om
akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og
godkendelse af videregående uddannelser, som ændret ved
bekendtgørelse nr. 1772 af 5. september 2021 og bekendt-
gørelse nr. 1228 af 9. oktober 2023 (herefter akkrediterin-
gsbekendtgørelsen). Prækvalifikationskriterierne fremgår af
bekendtgørelsens bilag 4.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 14, stk. 1, at de vide-
regående uddannelsesinstitutioner ansøger Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen om prækvalifikation af nye uddannel-
ser, uddannelsesudbud og uddannelsesfilialer.
Der skal bl.a. søges om prækvalifikation, før en uddannel-
sesinstitution opretter en ny videregående uddannelse el-
ler ændrer udbudssproget i en eksisterende uddannelse fra
dansk til et fremmedsprog, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 1,
nr. 1.
Ansøgning om prækvalifikation kan indgives 2 gange år-
ligt. Ansøgningerne offentliggøres efter ansøgningsfristens
udløb, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 1.
Efter de gældende regler er det RUVU (Rådgivende udvalg
for vurdering af udbud af videregående uddannelser), der
står for at foretage en vurdering af behov og relevans samt
sammenhæng i uddannelsessystemet ved en prækvalifika-
tion af uddannelsesinstitutionernes ansøgninger om nye ud-
dannelser og uddannelsesudbud.
Det følger af bekendtgørelsens § 18, at Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen offentliggør ansøgningerne og forelæg-
ger dem for RUVU senest 15 hverdage efter ansøgningsfri-
stens udløb. Styrelsen kan som betingelse for rettidig afgø-
relse, jf. bekendtgørelsens § 20, stk. 4, fastsætte endelig frist
for indgivelse af supplerende oplysninger. RUVU vurderer
ansøgningerne i forhold til de relevante kriterier i bekendt-
gørelsens bilag 4 og afgiver en begrundet vurdering til sty-
relsen senest 15 hverdage efter forelæggelsen.
Styrelsen udarbejder indstilling til uddannelses- og forsk-
ningsministeren på baggrund af RUVU’s vurdering. Styrel-
sen kan tillige indhente supplerende faglig rådgivning i
medfør af § 18 i lov om akkreditering af videregående
uddannelsesinstitutioner. Efter bekendtgørelsens § 20, stk.
1, træffer ministeren på baggrund af gennemført prækvalifi-
kation afgørelse om godkendelse eller foreløbig godkendel-
se. Ministeren kan derudover meddele afslag på godkendel-
se.
3.5.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Som led i implementering af aftalen om reform af univer-
sitetsuddannelserne skønnes det, at der vil skulle udvikles
og godkendes ca. 100 til 200 nye universitetsuddannelser
i perioden 2025-2030. Det vurderes, at et så stort omfang
ikke vil kunne håndteres inden for de gældende regler om
prækvalifikation og godkendelse af nye uddannelser.
Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en ny § 18 a
i akkrediteringsloven, hvorefter uddannelses- og forsknings-
ministeren vil kunne fastsætte regler om en særlig procedure
for godkendelse af nye bachelor- og kandidatuddannelser,
der udbydes efter universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og
2, og nye erhvervskandidatuddannelser, der udbydes efter
universitetslovens § 4 b, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, jf. dette
lovforslags § 1, nr. 5 og 8, og at ministeren i den forbindelse
skal kunne fravige akkrediteringslovens bestemmelser om
prækvalifikation og godkendelse i lovens kapitel 4.
Der lægges vægt på, at den foreslåede særlige godkendelses-
procedure vil omfatte universiteter, der har opnået en positiv
institutionsakkreditering. Det indebærer, at der for det enkel-
te universitet er foretaget en ekstern kvalitetsvurdering med
21
fokus på universitetets løbende og systematiske arbejde med
sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans.
Den foreslåede særlige godkendelsesprocedure vil rette sig
mod uddannelser, der oprettes eller tilpasses som led i im-
plementering af aftalen om reform af universitetsuddannel-
serne i Danmark. Proceduren forventes også at omfatte nye
engelsksprogede uddannelser og eksisterende dansksproge-
de uddannelser, der omlægges til engelsk. Øvrige nye uni-
versitetsuddannelser vil som hidtil være omfattet af de al-
mindelige regler om prækvalifikation og godkendelse i ak-
krediteringslovens kapitel 4.
Det forventes, at det som led i den særlige godkendelsespro-
ces vil blive fastsat, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
skal foretage en sagsbehandling af universiteternes ansøg-
ninger om godkendelse og på den baggrund udarbejde en
indstilling til ministeren med henblik på ministerens afgørel-
se.
Det forventes i den forbindelse fastsat, at uddannelsesinsti-
tutionerne vil skulle indsende grundoplysninger til styrelsen
om den enkelte uddannelse, herunder udbudssted, adgangs-
krav, fagbetegnelse, titel, længde, sprog og censorkorps m.v.
samt en kort beskrivelse af, hvordan aftagere og øvrige
relevante interessenter har været inddraget i udformningen
af uddannelsen. Grundoplysningerne vil bl.a. blive brugt til
en legalitetskontrol, takstfastsættelse samt registrering hos
Danmarks Statistik, ligesom ved den nuværende proces for
prækvalifikation.
Som led i den enkelte uddannelsesinstitutions kvalitetssik-
ringssystem vil det være institutionen, der skal vurdere ud-
dannelsernes relevans og arbejdsmarkedets behov.
Hvis ministeren kan godkende den nye uddannelse på bag-
grund af indstillingen, vil uddannelsesinstitutionerne kunne
udbyde uddannelsen.
Den foreslåede lovændring vil være et midlertidigt initia-
tiv som følge af det ekstraordinært store antal nye uddan-
nelser, der forventes at skulle godkendes i de kommende
år. Lovforslaget indeholder derfor en såkaldt solnedgangs-
klausul, jf. lovforslagets § 6, stk. 6, der vil indebære, at
den foreslåede nye bestemmelse i akkrediteringslovens § 18
a automatisk ophæves den 31. december 2031, medmindre
Folketinget forinden beslutter at forlænge bestemmelsens
gyldighedsperiode.
3.6. Ret til dagpenge på grundlag af gennemført uddan-
nelse
3.6.1. Gældende ret
Ifølge § 54, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, kan
en person opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens
afslutning, hvis personen har gennemført en erhvervsmæs-
sig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders
varighed, en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om
erhvervsgrunduddannelse m.v., en erhvervsgrunduddannelse
på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grund-
uddannelse, en akademisk overbygningsuddannelse, herun-
der en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i hen-
hold til lov om universiteter eller en integrationsgrundud-
dannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse
(igu), hvis a-kassen har modtaget skriftlig anmodning om
optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter
uddannelsens afslutning.
Efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. angives uddan-
nelsernes normerede varighed i måneder, jf. ovenfor, mens
uddannelsernes normering på Uddannelses- og Forsknings-
ministeriets område er fastlagt i ECTS-point, således f.eks. i
universitetsloven, jf. pkt. 3.1.1.
Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
kan ret til dagpenge på dimittendvilkår således ikke opnås
på baggrund af en kandidatuddannelse, der er normeret til
mindre end 18 måneder.
En bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse kan hver
for sig danne grundlag for ret til dagpenge på dimittend-
vilkår, for så vidt de hver især er af mindst 18 måneders
varighed. Samlet kan der også være ret til dagpenge på
dimittendvilkår, hvis uddannelserne tages i forlængelse af
hinanden, og det samlede uddannelsesforløb er af mindst 18
måneders varighed.
Det fremgår videre af lovens § 54, stk. 1, 2. pkt., at en
erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18
måneders varighed, tidligst kan anses for afsluttet 18 måne-
der efter påbegyndelse af uddannelsen.
Det fremgår videre af lovens § 54, stk. 2, 1. pkt., at det er
en betingelse for ret til udbetaling af dagpenge efter stk. 1,
at medlemmet har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i
lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller
en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. dog
stk. 3.
Det fremgår af endvidere af lovens § 54, stk. 3, 1. pkt., at
medlemmer, der ikke opfylder sprogkravet i stk. 2, dog har
ret til dagpenge efter stk. 1, hvis personen inden for 12 må-
neder i løbet af de seneste 24 måneder forud for ledigheden
har fået indberettet mindst 600 løntimer til indkomstregiste-
ret, jf. lov om et indkomstregister, for et fuldtidsforsikret
medlem og 400 timer for et deltidsforsikret medlem.
Det fremgår yderligere af lovens § 54, stk. 4, 1. og 2. pkt.,
at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæf-
tigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelse af
§ 54. Der kan herunder fastsættes regler om betingelserne
for at opnå ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse
efter bestemmelsen, herunder om, hvornår en uddannelse
kan anses for at være gennemført og normeret til mindst 18
måneder, om, hvornår en uddannelse kan anses for afsluttet,
og om mulighed for meritoverførsel af en del af en tidligere
gennemført uddannelse.
22
Bestemmelsen er anvendt til at fastsætte regler i bekendtgø-
relse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dag-
penge om betingelserne for ret til dagpenge på baggrund
af en uddannelse efter lovens § 54, herunder hvornår en
uddannelse kan anses for at være normeret til mindst 18
måneder.
Det fremgår yderligere af lovens § 41, stk. 7, at beskæfti-
gelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
kan fastsætte nærmere regler for anvendelsen af § 41, stk. 1
og 4.
Dette er udmøntet i § 5 i bekendtgørelse nr. 1148 af 5.
september 2023 om medlemskab af en a-kasse, hvor det
fremgår, at et medlem, der har gennemført en uddannelse
som nævnt i lovens § 54, kan vælge (1) at blive nyoptaget
med dagpengeret efter lovens § 54, eller (2) at blive overført
til a-kassen med sine hidtidige rettigheder.
Det fremgår af lovens § 62 a, stk. 1, at dagpenge ikke må
udbetales til et medlem, som deltager i uddannelse. Dog
fremgår det af lovens § 62 a, stk. 2, 1. pkt., at et medlem kan
bevare dagpengeretten ved deltagelse i uddannelse under
visse betingelser. Det fremgår af lovens § 62 a, stk. 2, 2.
pkt., at 1. pkt. ikke finder anvendelse på bl.a. erhvervskandi-
datuddannelser omfattet af lov om universiteter.
3.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Med aftale om rammerne for reform af universitetsuddan-
nelserne i Danmark er det bl.a. aftalt, at der skal udbydes
nye kandidatuddannelser på 1¼ studieår (svarende til 75
ECTS-point) og nye fleksible erhvervskandidatuddannelser
på 75 til 120 ECTS-point.
Med den nuværende lovgivning om arbejdsløshedsforsik-
ring ville dimittender, der har gennemført en kandidatuddan-
nelse eller en erhvervskandidatuddannelse på 75 ECTS-po-
int, jf. dette lovforslags § 1, nr. 5 og 8, ikke kunne opnå
ret til dagpenge på dimittendvilkår på baggrund af uddannel-
sen. Det betyder, at de ville være ringere stillet end dimitten-
der, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der
er normeret til mindst 18 måneders varighed.
Dette har ikke været hensigten med reformen, og der lægges
derfor op til at ændre reglerne i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v., så dimittender, der har gennemført en kandi-
datuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse på 75
ECTS-point, vil kunne opnå ret til dagpenge på samme vil-
kår som dimittender, der har gennemført en erhvervsmæssig
uddannelse normeret til mindst 18 måneders varighed.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at det
i økonomien bag aftalen om rammerne for Reform af uni-
versitetsuddannelserne i Danmark er lagt til grund, at en
kandidatuddannelse på 75 ECTS-point tilrettelægges over
to semestre efterfulgt af en afsluttende opgave, der skrives
henover sommeren.
Det foreslås derfor at ændre § 54, stk. 1, i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. med henblik på, at et medlem, der
har gennemført en kandidatuddannelse eller en erhvervskan-
didatuddannelse, der i henhold til universitetsloven er nor-
meret til mindst 12 måneders varighed, vil kunne opnå
ret til dagpenge på dimittendvilkår på baggrund af uddan-
nelsen. Dermed vil personer, der har gennemført en kandi-
datuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse på 75
ECTS-point eller mere, være omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås samtidig hermed, at lovens § 54, stk. 1, revi-
deres og sprogligt forenkles ved at opdele stk. 1 i tre nye
stykker og ved at indsætte en punktopstilling i et nyt stk.
1. Dette har til formål at forenkle de gældende regler om ret
til dagpenge på dimittendvilkår, så bestemmelsen bliver me-
re læsevenlig. Dette har ingen indholdsmæssig betydning,
og der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer i forhold til gæl-
dende regler.
Der foreslås endvidere enkelte lovtekniske ændringer i § 54,
stk. 2, der bliver stk. 4, samt i § 62 a, stk. 2. De foreslåede
ændringer har alene til formål at opdatere sprogbrugen og
har ingen indholdsmæssig betydning.
3.7. Opholdstilladelse på grundlag af optagelse på en
erhvervskandidatuddannelse
3.7.1. Gældende ret
Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., at der
efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding
med henblik på uddannelse, hvis den pågældende er optaget
på en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstituti-
on her i landet.
De nærmere regler forbundet med udstedelse af en studieop-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 og 2,
er reguleret i bekendtgørelse nr. 876 af 27. juni 2024 om
meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende
(studieopholdsbekendtgørelsen).
Det følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, at
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med
henblik på at deltage i en videregående uddannelse på en
offentligt anerkendt uddannelsesinstitution kan gives, når
uddannelsen er godkendt af en statslig myndighed, og 1)
deltagelsen i uddannelsen er tilrettelagt af et ministerium
eller den pågældende uddannelsesinstitution, eller 2) delta-
gelsen i uddannelsen er et led i en af udlændingen allerede
påbegyndt videregående uddannelse i hjemlandet eller et
andet land, hvor den pågældende har fast ophold.
Det følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, at
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med
henblik på at deltage i en videregående uddannelse, som
ikke er godkendt af en statslig myndighed, men som udby-
des på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution under
statsligt tilsyn, kan gives, når der foreligger en gyldig vej-
ledende udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut om, at
den pågældende uddannelse vurderes at have et acceptabelt
23
indholdsmæssigt kvalitetsniveau, og 1) deltagelsen i uddan-
nelsen er tilrettelagt af den pågældende uddannelsesinstitu-
tion, eller 2) deltagelsen i uddannelsen er et led i en af
udlændingen allerede påbegyndt videregående uddannelse i
hjemlandet eller et andet land, hvor den pågældende har fast
ophold.
En studieopholdstilladelse, der gives med henblik på at del-
tage i en videregående uddannelse, er efter Styrelsen for
International Rekruttering og Integrations praksis betinget
af, at der er tale om fuldtidsstudie.
Det følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3, at
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2, med
henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse her i landet kan
gives, når 1) udlændingen er indskrevet på et dansk univer-
sitet og aflønnes af universitetet eller en virksomhed med
tilknytning til udlændingens ph.d.-uddannelse, eller 2) ud-
lændingen er indskrevet på et dansk universitet uden at være
aflønnet af universitetet eller en virksomhed i Danmark.
Der kan ikke gives studieopholdstilladelse efter studieop-
holdsbekendtgørelsens § 1, stk. 1-3 (med henblik på at
deltage i en videregående uddannelse eller en ph.d.-uddan-
nelse), hvis der er en vis formodning for, at udlændingens
intention ikke er at studere. Ved vurderingen heraf kan der
bl.a. indgå oplysninger om udlændingens uddannelsesbag-
grund, sprogkundskaber, tidligere ansøgninger om ophold
mv. Dette følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 9, stk.
1.
En studieopholdstilladelse efter studieopholdsbekendtgørel-
sens § 1, stk. 1-3, meddeles for højst den normerede længde
af den pågældende uddannelse eller den normerede længde
af den del af den pågældende uddannelse, som udlændingen
skal følge, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 1-5. En studieop-
holdstilladelse efter studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk.
1 og 2, kan forlænges i yderligere et år, hvis udlændingen er
studieaktiv og ikke forsinket med mere end et år i forhold
til den normerede studietid, jf. bekendtgørelsens § 11, stk.
6-9. En studieopholdstilladelse efter studieopholdsbekendt-
gørelsens § 1, stk. 3 (ph.d.-studerende) kan forlænges i
yderligere to år, hvis udlændingen er studieaktiv og ikke
forsinket med mere end to år i forhold til den normerede
studietid, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 10.
Det følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, at
en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter § 1 med
henblik på at deltage i og afslutte en uddannelse her i landet,
samtidig meddeles opholdstilladelse med henblik på midler-
tidigt ophold for højst 6 måneder efter udlændingelovens §
9 i, stk. 17, jf. § 9 i, stk. 1, 5 eller 6, med henblik på at
søge beskæftigelse her i landet efter afslutning af uddannel-
sen. Det følger samtidig af studieopholdsbekendtgørelsens
§ 5, stk. 2, at en udlænding, der meddeles eller er meddelt
og fortsat har opholdstilladelse efter bekendtgørelsens § 1
med henblik på at deltage i og afslutte en dansk bachelor-,
professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, kan
meddeles opholdstilladelse med henblik på midlertidigt op-
hold for højst 3 år efter udlændingelovens § 9 i, stk. 17, jf. §
9 i, stk. 1 eller 2, med henblik på at søge beskæftigelse efter
afslutning af uddannelsen (jobsøgningsperioden).
En udlænding med opholdstilladelse efter studieopholdsbe-
kendtgørelsens § 1, stk. 1-3 eller 7, § 2 eller § 5, stk. 1-2, jf.
udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 2, 6 eller 17, gives samtidig
arbejdstilladelse til beskæftigelse ved deltidsarbejde i indtil
90 timer månedligt og med ret til beskæftigelse på fuld tid
i månederne juni, juli og august. Dette følger af studieop-
holdsbekendtgørelsens § 16, stk. 1.
Hvis udlændingen finder beskæftigelse i jobsøgningsperio-
den, må beskæftigelsen påbegyndes i det omfang, den er i
overensstemmelse med udlændingens hidtidige arbejdstilla-
delse, dvs. ansættelse indtil 90 timer om måneden og fuld
tid i månederne juni, juli og august. Der stilles ikke krav
om, at beskæftigelsen skal have sammenhæng med den ud-
dannelse, som udlændingen er optaget på.
Det følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, at
opholdstilladelse efter bl.a. bekendtgørelsens § 1, stk. 1-3,
er betinget af, at udlændingen er studieaktiv i relation til
det kursus eller den uddannelse, som danner grundlag for
udlændingens opholdstilladelse.
Det følger af udlændingelovens § 44 d, at hvis en udlæn-
ding, der er meddelt opholdstilladelse efter bl.a. § 9 i, stk.
1 eller 2, med henblik på at deltage i en uddannelse eller
et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, ikke er
studieaktiv i relation til det kursus eller den uddannelse, som
danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse, videre-
giver uddannelsesinstitutionen uden udlændingens samtyk-
ke skriftligt oplysning herom til Styrelsen for International
Rekruttering og Integration. Det kan f.eks. være, hvis ud-
lændingen ikke består de nødvendige eksaminer, eller hvis
udlændingen er studieinaktiv i en længere periode på grund
af sygdom.
Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 11, 1. pkt., at op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 (studie)
og stk. 2, nr. 2 (ulønnet ph.d.-studerende), skal betinges af,
at udlændingen ikke modtager offentlig hjælp til forsørgelse
under sit ophold her i landet.
Det følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, at
opholdstilladelse efter bl.a. bekendtgørelsens § 1, stk. 1 og
2 og stk. 3, nr. 2, er betinget af, at udlændingens forsørgelse
er sikret gennem egne midler, stipendium, studielån eller lig-
nende. Det følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 7, stk.
2, 1. og 2. pkt., at opholdstilladelse efter bekendtgørelsens
§ 1, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 2, og § 4 er betinget af, at
udlændingen dokumenterer, at vedkommendes forsørgelse
er sikret gennem egne midler, stipendium, studielån eller
lignende, og at dokumentationskravet kan opfyldes ved,
at udlændingen fremviser en udskrift fra en bankkonto i
eget navn med et indestående, der svarer til det månedlige
SU-stipendium med udeboendesats i den periode, der søges
opholdstilladelse til, dog maksimalt svarende til 12 måne-
24
der. Det følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 7, stk.
2, 3. pkt., at § 7, stk. 2, 1. og 2. pkt., ikke gælder, hvis
udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter bekendtgø-
relsens § 1, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 2, og udlændingen har
betalt den påkrævede studieafgift for uddannelsen, og den af
udlændingen erlagte studieafgift mindst udgør betaling for
første semester af uddannelsen.
Modtager en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, og § 9 i, stk. 2, nr. 2, of-
fentlig hjælp til forsørgelse fra kommunen eller Udbetaling
Danmark under opholdet her i landet, indberetter kommu-
nalbestyrelsen eller Udbetaling Danmark dette til Styrelsen
for International Rekruttering og Integration. Dette følger af
udlændingelovens § 44 e, stk. 1 og 2. Offentlig hjælp til
forsørgelse omfatter i den forbindelse bl.a. Statens Uddan-
nelsesstøtte (SU) og dagpenge.
Hvis udlændingen ikke længere opfylder betingelserne for
sin opholdstilladelse, f.eks. fordi udlændingen ikke længere
er studieaktiv, vil opholdstilladelsen som udgangspunkt bli-
ve inddraget, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1.
Det følger af udlændingelovens § 19 a, stk. 2, at ved afgø-
relse om inddragelse af øvrige opholdstilladelser, herunder
opholdstilladelser meddelt efter udlændingelovens § 9 i, stk.
1 (studie), finder § 26, stk. 1, anvendelse. For udlændinge
omfattet af udlændingelovens § 19 a, stk. 2, skal der ved
afgørelse om inddragelse dermed tages hensyn til udlændin-
gens og dennes eventuelle families tilknytning til Danmark
mv., jf. § 26, stk. 1. Dette er i situationer, hvor inddragelsen
efter en konkret vurdering må antages at virke særlig bela-
stende som følge af udlændingens forhold, herunder udlæn-
dingens tilknytning til det danske samfund, udlændingens
tilknytning til herboende personer og konsekvenserne for
udlændingens herboende nære familiemedlemmer, herunder
i relation til hensynet til familiens enhed, jf. udlændingelo-
vens § 26, stk. 1.
Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 16, 2. pkt., at
en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1,
og som har afsluttet en dansk kandidatuddannelse og har
indgivet ansøgning om opholdstilladelse med henblik på
beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4,
7-9, 13 eller 14, må arbejde i tiden, indtil der er taget stilling
til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter §
9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9, 13 eller 14.
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 4. pkt., kan en
udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 17,
med henblik på at søge beskæftigelse efter bl.a. afslutning
af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller
ph.d.-uddannelse eller har opholdstilladelse efter § 9 i, stk.
2, (som ph.d.-studerende) og som har indgået aftale om
ansættelse, fået tilbud om ansættelse eller er påbegyndt an-
sættelse, efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse
i medfør af ansættelsen opholde sig her i landet og arbejde,
i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan
meddeles opholdstilladelse.
Det følger af udlændingelovens § 9 n, at der efter ansøg-
ning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har
familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstil-
ladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1-4 eller 17, når
hensynet til sidstnævntes ophold her i landet tilsiger det. Ef-
ter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
praksis kan der meddeles opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 9 n til en ægtefælle eller fast samlever og hjem-
meboende børn under 18 år.
Det følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, at
opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig
tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter be-
kendtgørelsens § 1, stk. 1 eller 2 eller stk. 3, nr. 2, stk. 4
eller 5, eller § 2, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1 og stk.
2, nr. 2, stk. 3 og 4 (hovedpersonen), er betinget af, at 1)
familien bor på fælles bopæl i Danmark, at 2) udlændingen
ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og
at 3) hovedpersonen dokumenterer at kunne forsørge udlæn-
dingen.
Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 5, at en
udlænding senest samtidig med indgivelse af ansøgning,
medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-
reglerne kan tilsige andet, skal betale et gebyr for indgivelse
af ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-6 og 17. Gebyret for at
søge opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk.
1, 1. pkt., og § 9 i, stk. 2-6 og 17, er pr. 1. januar 2025
fastsat til 2.255 kr., jf. § 5, stk. 3, nr. 2, i bekendtgørelse
om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive
ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet m.v.
(gebyrbekendtgørelsen).
3.7.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Regeringen mener, at udenlandske studerende, som kommer
fra et land uden for EU/EØS (tredjelandsstatsborgere), skal
have mulighed for at gennemføre en erhvervskandidatud-
dannelse i Danmark.
Efter gældende ret kan der kun gives studieopholdstilladelse
med henblik på at deltage i en videregående uddannelse,
hvis der er tale om et fuldtidsstudie, ligesom udlændingen
kun må arbejde i op til 90 timer om måneden og fuld tid i
juni, juli og august. Der er derfor ikke i dag mulighed for at
opnå opholdstilladelse i Danmark med henblik på at deltage
i en erhvervskandidatuddannelse, som består af studie på
deltid og relevant beskæftigelse på gennemsnitligt op til
112,5 timer om måneden og fuldtid i juni, juli og august.
Det foreslås på den baggrund, at der indsættes et nyt stk.
3 i udlændingelovens § 9 i, hvorefter der efter ansøgning
kan gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik
på at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse, der er
tilrettelagt på deltid i medfør af universitetslovens § 4 b,
stk. 1, hvis uddannelsesinstitutionen forinden har vurderet,
at udlændingen opfylder kravet om at have en dokumenteret
25
ansættelsesaftale med en offentlig eller privat arbejdsgiver
om sideløbende relevant beskæftigelse på baggrund af en
relevant bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller
udenlandsk uddannelse på samme niveau.
Forslaget indebærer, at der fremadrettet kan gives opholds-
tilladelse til et uddannelsesforløb, der er tilrettelagt som
et deltidsstudie. Efter Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integrations nuværende praksis om meddelelse af
opholdstilladelse på studieområdet, er en studieopholdstilla-
delse, der gives med henblik på at deltage i en videregående
uddannelse, bl.a. betinget af, at der er tale om fuldtidsstudie.
Som beskrevet i pkt. 3.2.2 er det bl.a. en betingelse for at
blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse, at udlæn-
dingen har indgået en ansættelsesaftale med en offentlig
eller privat arbejdsgiver om sideløbende relevant beskæfti-
gelse på baggrund af en relevant bacheloruddannelse eller
anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme
niveau, svarende til mindst 25 timer om ugen i gennem-
snit. Det er uddannelsesinstitutionen, der træffer afgørelse
om, hvorvidt betingelsen om en ansættelsesaftale er opfyldt.
Det vil derfor være en betingelse for at få en studieopholds-
tilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelo-
vens § 9 i, stk. 3, at uddannelsesinstitutionen forinden har
vurderet, at kravet om sideløbende relevant beskæftigelse er
opfyldt, jf. herved § 10, stk. 1, nr. 1, i erhvervskandidatbe-
kendtgørelsen. Det er således uddannelsesinstitutionen, som
vil skulle vurdere, om ansættelsen udgør relevant beskæfti-
gelse i forhold til den erhvervskandidatuddannelse, som den
studerende har søgt om optagelse på.
Ansøgning om opholdstilladelse med henblik på gennem-
førelse af en erhvervskandidatuddannelse, som er tilrette-
lagt på deltid, skal indgives til Styrelsen for International
Rekruttering og Integration. Udlændingen skal dokumente-
re, at uddannelsesinstitutionen har vurderet, at kravet om
relevant sideløbende beskæftigelse er opfyldt, eksempelvis
ved fremsendelse af optagelsesbrevet fra uddannelsesinstitu-
tionen. Herudover vil udlændingen skulle vedlægge ansæt-
telsesaftalen om sideløbende relevant beskæftigelse. Styrel-
sen for International Rekruttering og Integration vil lægge
uddannelsesinstitutionens vurdering af, om der er tale om
relevant sideløbende beskæftigelse til grund uden prøvelse
ved behandlingen af ansøgningen om opholds- og arbejdstil-
ladelse.
En udlænding, der meddeles opholdstilladelse på baggrund
af en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på del-
tid, vil samtidig få en arbejdstilladelse, der giver ret til
beskæftigelse ved deltidsarbejde, i det omfang arbejdet er
relevant for uddannelsen. En udlænding, der er iværksætter
med relevant selvstændig virksomhed, kan ikke meddeles
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse med hen-
blik på at deltage i en erhvervskandidatuddannelse.
Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingel-
ovens § 15, stk. 2, vil der i studieopholdsbekendtgørelsen
blive fastsat nærmere regler om arbejdstilladelsen.
Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at en udlæn-
ding, der er optaget på en erhvervskandidatuddannelse, der
indebærer sideløbende relevant beskæftigelse, må arbejde
i op til 112,5 timer pr. måned i gennemsnit (fordelt på 4
måneders intervaller fra oktober til september) og fuldtid
i månederne juni, juli og august. Arbejdstilladelsen vil bli-
ve meddelt (stedfæstet) til en bestemt arbejdsgiver. Hvis
udlændingen skifter arbejdsgiver, skal udlændingen ansøge
om en ny arbejdstilladelse. Udlændingen skal i forbindel-
se hermed vedlægge dokumentation for, at uddannelsesin-
stitutionen har vurderet, at den nye beskæftigelse opfylder
beskæftigelseskravet i medfør af § 10 i erhvervskandidatbe-
kendtgørelsen. Dokumentationen kan f.eks. være i form af
en bekræftelse fra uddannelsesinstitutionen på, at den nye
beskæftigelse opfylder kravet om sideløbende relevant be-
skæftigelse. Det er endvidere hensigten at fastsætte regler
om, at en udlænding, der skifter arbejdsgiver, og som har
indgivet ansøgning om arbejdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, må arbejde
hos pågældende arbejdsgiver i op til 112,5 timer pr. måned i
gennemsnit (fordelt på 4 måneders intervaller fra oktober
til september), i tiden indtil der er taget stilling til, om
udlændingen kan meddeles arbejdstilladelse. Studieopholds-
bekendtgørelsens § 16 vil blive ændret i overensstemmelse
hermed. Der vil ikke skulle betales gebyr for at indgive ny
ansøgning om arbejdstilladelse.
Det er efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfat-
telse vigtigt, at myndighederne fører kontrol med, at de
udlændinge, der opnår opholdstilladelse i Danmark med
henblik på at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse,
løbende opfylder betingelserne. Det har bl.a. til formål at
modvirke misbrug af ordningen, f.eks. at en udlænding reelt
kun ønsker at anvende opholdet til at arbejde i Danmark.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil
derfor som led i kontrolindsatsen på studieområdet kontrol-
lere, om den studerende arbejder i overensstemmelse med
de betingelser, der er fastsat i arbejdstilladelsen, dvs. om
det sideløbende arbejde har haft et større timeomfang end
tilladt, og om det udføres hos den arbejdsgiver, som tilla-
delsen er stedfæstet til. Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integrations kontrolindsats på området vil primært
blive gennemført på baggrund af registersamkøring, hvor
oplysninger fra styrelsens sagsbehandlingssystem samkøres
med oplysninger fra bl.a. Det Centrale Personregister og
indkomstregistret, jf. herved udlændingelovens § 44 a, stk.
10. Det bemærkes, at det af udlændingelovens § 60, stk.
1, følger, at tilsidesættelse af de betingelser, der er knyttet
til en tilladelse efter udlændingeloven, straffes med bøde
eller under skærpede omstændigheder med fængsel i indtil
4 måneder. Desuden vil en udlænding, der arbejder her i
landet uden fornøden tilladelse, kunne straffes med bøde
eller fængsel i indtil 1 år, jf. således udlændingelovens § 59,
stk. 3.
26
Det foreslås også, at opholdstilladelse med henblik på at
gennemføre en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrette-
lagt på deltid, jf. herved de foreslåede bestemmelser i ud-
lændingelovens § 9 i, stk. 3, skal betinges af, at udlændingen
er studieaktiv, herunder i relevant beskæftigelse. Der henvi-
ses også til den foreslåede ændring af udlændingelovens §
44 d.
Det foreslås endvidere, at formodningsreglen i studiebe-
kendtgørelsens § 9, stk. 1, i relevant omfang skal finde
anvendelse i sager, hvor der træffes afgørelse efter den
foreslåede bestemmelse om opholdstilladelse på baggrund
af en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på del-
tid. Det betyder, at Styrelsen for International Rekruttering
og Integration efter en konkret og individuel vurdering vil
kunne meddele afslag på opholdstilladelse efter bestemmel-
sen, hvis der er en vis formodning for, at udlændingens
intention ikke er at studere i Danmark, jf. herved nærmere i
pkt. 3.7.1 om gældende ret.
Det foreslås også, at opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, skal betinges
af, at udlændingen ikke modtager offentlig hjælp til forsør-
gelse under sit ophold her i landet, jf. herved den foreslåede
ændring af udlændingelovens § 9 i, stk. 11, 1. pkt. Det
svarer til, hvad der i dag gælder for udenlandske studerende,
der søger studieopholdstilladelse med henblik på at deltage i
en videregående uddannelse.
Med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelses-
bestemmelsen i udlændingelovens § 9 i, stk. 13, vil der i
studiebekendtgørelsen blive fastsat nærmere regler om selv-
forsørgelseskravet. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler
om, at opholdstilladelse til en udlænding med henblik på
at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse, der er tilret-
telagt på deltid, er betinget af, at udlændingens forsørgelse
er sikret gennem egne midler, stipendium, studielån eller lig-
nende. Dokumentationskravet kan opfyldes ved, at udlæn-
dingen fremviser en ansættelseskontrakt med en månedlig
indtægt, der svarer til den månedlige sats for SU-stipendium
til udeboende i videregående uddannelse.
Det foreslås herudover, at hvis den erhvervskandidatstude-
rende modtager offentlig hjælp til forsørgelse, vil kommu-
nen og Udbetaling Danmark indberette dette til Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, jf. herved den foreslåede
ændring af udlændingelovens § 44 e, stk. 1 og 2. Det svarer
ligeledes til, hvad der i dag gælder for udenlandske stude-
rende, der søger studieopholdstilladelse med henblik på at
deltage i en videregående uddannelse.
Hvis en udlænding ikke længere opfylder betingelserne for
vedkommendes opholdstilladelse, f.eks. fordi udlændingen
ikke længere er studieaktiv, herunder ikke længere er i re-
levant beskæftigelse, vil Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integration inddrage opholdstilladelsen, jf. udlæn-
dingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og/eller nr. 3. Der vil dog i
en inddragelsessituation skulle tages hensyn til udlændingen
og dennes eventuelle families tilknytning til Danmark m.v.,
jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Er udlændingen blevet
overflyttet til en kandidatuddannelse på heltid af uddannel-
sesinstitutionen, kan udlændingen søge om studieopholdstil-
ladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt.
Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets
opfattelse, at ordningen skal indrettes på en måde, som sen-
der et signal til de udenlandske studerende om, at de er
velkomne til at arbejde i Danmark, efter at de har afsluttet
deres uddannelse her i landet.
Det foreslås derfor, at en udlænding, der meddeles opholds-
tilladelse med henblik på at gennemføre en erhvervskandi-
datuddannelse, der er tilrettelagt på deltid, jf. den foreslåe-
de bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, samtidig
skal meddeles opholdstilladelse for højst 6 måneder med
henblik på at søge beskæftigelse her i landet efter afslutning
af uddannelsen. Det svarer til, hvad der i dag gælder for
udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på
at deltage i og afslutte en erhvervsakademiuddannelse eller
en videregående uddannelse, som ikke er godkendt af en
statslig myndighed, men hvor der alene foreligger en ud-
talelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), jf. herved
studiebekendtgørelsens § 1, stk. 2. Jobsøgningsopholdets
længde på 6 måneder skal bl.a. ses i lyset af, at udlændingen
allerede har en tilknytning til arbejdsmarkedet i kraft af det
sideløbende arbejde. Studiebekendtgørelsens § 5 vil blive
ændret i overensstemmelse hermed. Jobsøgningsopholdet vil
blive meddelt efter studiebekendtgørelsens § 5, stk. 1, jf. ud-
lændingelovens § 9 i, stk. 17. Der henvises til den foreslåede
ændring af udlændingelovens § 9 i, stk. 17.
Det foreslås samtidig, at en udlænding, der er meddelt et
6 måneders jobsøgningsophold, og som har afsluttet sin er-
hvervskandidatuddannelse, skal kunne søge om en arbejds-
tilladelse, der giver ret til at arbejde uden begrænsning. Det
svarer til, hvad øvrige kandidatstuderende efter ansøgning
har ret til at arbejde under et jobsøgningsophold. Tilladelsen
giver således den erhvervskandidatstuderende mulighed for
at have en indtægt under jobsøgningsforløbet. Arbejdstilla-
delsen vil ikke blive stedfæstet til en bestemt arbejdsgiver,
og udlændingen vil kunne arbejde for en eller flere arbejds-
givere uden en øvre eller nedre timebegrænsning. Ansøg-
ning skal indgives til Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration. Studiebekendtgørelsen vil blive ændret
i overensstemmelse hermed. Udlændingen vil i forbindelse
med ansøgningens indgivelse skulle fremsende dokumenta-
tion for, at vedkommende har afsluttet sit studie. Der vil
skulle betales et gebyr på 805 kr. (2025-niveau) for at
indgive ansøgning om arbejdstilladelse, medmindre andet
følger af EU-reglerne, jf. således udlændingelovens § 9 h,
stk. 13. Det bemærkes, at tyrkiske statsborgere omfattet af
associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet vil væ-
re fritaget for betaling af gebyr. Associeringsaftalekomplek-
set omfatter den aftale, som Det Europæiske Økonomiske
Fællesskab og Tyrkiet indgik den 12. september 1963 for
at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser
mellem EU og Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre ar-
bejdskraftens frie bevægelighed, samt senere tillægsretsakter
27
dertil, herunder tillægsprotokol af 23. november 1970, som
trådte i kraft i forhold til Danmark den 1. januar 1973, hvor
Danmark blev medlem af EF, og Associeringsrådets afgørel-
se nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget inden
for rammerne af associeringsaftalen og trådte i kraft den 1.
december 1980.
Det foreslås også, at en udlænding, der har opholdstilladel-
se med henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning
af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller
ph.d.-uddannelse, og som har indgået aftale om ansættelse,
fået tilbud om ansættelse eller er påbegyndt ansættelse efter
indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af
ansættelsen, skal kunne opholde sig her i landet og arbejde,
i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan
meddeles opholdstilladelse. Der henvises til den foreslåede
ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 4. pkt.
Ligeledes foreslås det, at udenlandske erhvervskandidatstu-
derende skal omfattes af de samme regler om adgang til
opholdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer som
øvrige udenlandske studerende, der er meddelt opholdstilla-
delse med henblik på at deltage i en videregående uddannel-
se. På den baggrund foreslås det, at der efter ansøgning skal
kunne meddeles opholdstilladelse til medfølgende familie til
udlændinge, der får opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3. Medfølgen-
de familie omfatter ægtefælle, registreret partner eller fast
samlever samt hjemmeboende børn under 18 år. Eventuelt
medfølgende familie vil, som det i øvrigt gælder for medføl-
gende familie til udenlandske studerende, være fritaget for
krav om arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 14, stk. 1,
nr. 7.
Det foreslås endvidere, at udlændinge- og integrationsmini-
steren skal kunne fastsætte nærmere regler om meddelelse af
opholds- og arbejdstilladelser efter den foreslåede bestem-
melse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, herunder om varighe-
den af en sådan opholds- og arbejdstilladelse. Der henvises
til den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 i, stk.
13.
Det er hensigten, at en opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, skal meddeles
for en periode, der svarer til den normerede længde af den
uddannelse, som udlændingen er optaget på. Det er endvi-
dere hensigten at fastsætte regler om, at opholdstilladelsen
kan forlænges, hvis udlændingen er forsinket i sin uddan-
nelse, men fortsat er studieaktiv, forudsat at forsinkelsen
maksimalt udgør 1 år ud over den normerede studietid for
uddannelsen. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlæn-
dinge, der har opholdstilladelse med henblik på at følge en
videregående uddannelse. Studiebekendtgørelsen vil blive
ændret i overensstemmelse hermed.
Herudover foreslås det, at en udlænding, der indgiver an-
søgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilla-
delse med henblik på at gennemføre en erhvervskandidatud-
dannelse, der er tilrettelagt på deltid, jf. den foreslåede be-
stemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, vil skulle betale
et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser
eller EU-reglerne kan tilsige andet. Det svarer til, hvad der
gælder for andre udlændinge, der indgiver ansøgning om
opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse med
henblik på studie, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 5.
Pr. 1. januar 2025 udgør gebyret for at indgive ansøgning
om en studieopholdstilladelse og forlængelse af studieop-
holdstilladelse 2.255 kr., jf. § 5, stk. 3, nr. 2, i bekendt-
gørelse nr. 1570 af 9. december 2024 om indbetaling og
tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og
klager på studie- og erhvervsområdet m.v. (gebyrbekendtgø-
relsen). Det bemærkes, at tyrkiske statsborgere omfattet af
associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet vil væ-
re fritaget for betaling af gebyr. Associeringsaftalekomplek-
set omfatter den aftale, som Det Europæiske Økonomiske
Fællesskab og Tyrkiet indgik den 12. september 1963 for
at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser
mellem EU og Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre ar-
bejdskraftens frie bevægelighed, samt senere tillægsretsakter
dertil, herunder tillægsprotokol af 23. november 1970, som
trådte i kraft i forhold til Danmark den 1. januar 1973, hvor
Danmark blev medlem af EF, og Associeringsrådets afgørel-
se nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget inden
for rammerne af associeringsaftalen og trådte i kraft den 1.
december 1980.
Afslag på opholdstilladelse, forlængelse af opholdstilladelse
og arbejdstilladelse vil kunne påklages til Udlændingenæv-
net, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Klagen vil skulle
være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået medde-
lelse om afgørelsen, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 3, 1.
pkt.
For indgivelse af klage over afslag på opholdstilladelse og
forlængelse af opholdstilladelse truffet af Styrelsen for In-
ternational Rekruttering og Integration vil klageren senest
samtidig med indgivelsen af klagen skulle betale et gebyr
på 995 kr. (2025-niveau), jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5,
2. pkt. Det følger endvidere af § 9 h, stk. 5, 2. pkt., at en
udlænding kan være undtaget fra at skulle betale klagegebyr,
hvis det følger af EU-reglerne. Det bemærkes i den forbin-
delse, at visse grupper af tyrkiske statsborgere i medfør
af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet vil
være undtaget fra klagegebyrbetaling, jf. ovenfor.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget udmønter dele af aftale om rammerne for
reform af universitetsuddannelserne i Danmark. Med af-
talen lægges der op til, at der i det nye kandidatland-
skab samlet kan optages studerende på de nye typer af
kandidatuddannelser – kandidatuddannelser på 75 ECTS-
point og erhvervskandidatuddannelser, herunder fleksible
erhvervskandidatuddannelser, ”1+2-erhvervskandidatuddan-
nelser” og øvrige kombinationsuddannelser – på hhv. 20
pct. (2028), 25 pct. (2030) og 30 pct. (2032) af uddannelses-
28
pladserne baseret på den forventede tilgang på kandidatud-
dannelserne i perioden (2018-2022). Med 3. forligstillæg af
19. december 2024 gives der en økonomisk ramme til, at
”1+2-erhvervskandidatuddannelser” på 120 ECTS-point kan
udgøre 5 pct. af kandidatuddannelsespladserne fra 2028. Så-
fremt tilgangen til ”1+2- erhvervskandidatuddannelser” på
5 pct. ikke realiseres, vil der i stedet kunne oprettes et tilsva-
rende antal pladser som ordinære kandidatuddannelser på
120 ECTS-point. Dermed vil uddannelsespladserne på ordi-
nære kandidatuddannelser på 120 ECTS-point kunne udgøre
op til 85 pct. fra 2028, 80 pct. fra 2030 og 75 pct. fra
2032. Reformøkonomien er baseret herpå.
Dette ventes at medføre statslige mindreudgifter på 0,2 mia.
kr. (2025-pl) i 2030, mens det i 2075 ventes at medføre
statslige mindreudgifter på omkring 0,4 mia. kr. (2025-pl).
I forlængelse af aftalen om rammerne for reform af univer-
sitetsuddannelserne i Danmark, tillægsaftaler samt Kandida-
tudvalgets arbejde ventes universiteterne – inden for de ram-
mer, som følger af dette lovforslag – at skulle udvikle og
udbyde et stort antal nye kandidatuddannelser og tilpasse
eksisterende universitetsuddannelser, hvilket forventes at ha-
ve negative implementeringsmæssige konsekvenser for uni-
versiteterne.
Der er med aftalen afsat midler til et kvalitetsløft af bachelo-
ruddannelser, som fremover vil uddanne til nye kandidatud-
dannelser, samt 30-40 mio. kr. (2025-pl) årligt i årene 2025
til 2027 til at udvikle og implementere de nye kandidatud-
dannelser. Herudover afsættes ca. 25 mio. kr. (2025-pl) til
styrket vejledningsindsats i 2027-2028 faldende til ca. 10
mio. kr. fra 2029 og frem samt 20 mio. kr. (2025-pl) i perio-
den 2028-2032 faldende til 10 mio. kr. (2025-pl) årligt fra
2033 og frem til udvikling og drift af tværgående optagelse
til kandidatuddannelserne. Disse midler ventes udmøntet via
finansloven.
Dimensionering vil kunne anvendes til at understøtte afta-
lens procentvise målsætninger for optagelsen på universi-
teternes kandidatuddannelser i et fremtidigt kandidatland-
skab. Som nævnt i dette lovforslags pkt. 3.3. lægges der
med aftalen op til sektordimensionering af universiteterne,
hvilket skal understøtte ønsket om en reduktion af tilgangen
til de akademiske bacheloruddannelser over de kommende
år.
Lovforslaget vurderes på det foreliggende grundlag at med-
føre merudgifter til øget sagsbehandling af opholds- og
arbejdstilladelser til erhvervskandidatstuderende samt even-
tuel medfølgende familie i Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration, svarende til 0,2 mio. kr. i 2025,
0,5 mio. kr. i 2026, 0,8 mio. kr. i 2027, 1,1 mio. kr. 2028
stigende til 2,1 mio. kr. i 2032, når ordningen er fuldt indfa-
set. Udgifterne gebyrfinansieres inden for den eksisterende
gebyrstruktur.
Endvidere vurderes lovforslaget at medføre merudgifter i
Styrelsen for International Rekruttering og Integration til
øget sagsbehandling som følge af udstedelse af nye opholds-
kort, såfremt udenlandske studerende fra tredjelande skifter
arbejdsgiver undervejs i uddannelsen. Der afsættes 0,1 mio.
kr. i 2026 og 2027, 0,2 mio. kr. årligt i perioden 2028-2030
og 0,3 mio. kr. årligt fra 2031 og fremover til Styrelsen for
International Rekruttering og Integration. Midlerne udmøn-
tes via finansloven.
Lovforslaget vurderes at medføre begrænsede merudgifter
for politiet, anklagemyndigheden og domstolene, som kan
håndteres inden for Justitsministeriets eksisterende økono-
miske rammer.
Der vurderes ikke at være økonomiske konsekvenser eller
implementeringsmæssige konsekvenser af lovforslaget for
kommuner og regioner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har inden miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. august
2024 til den 13. september 2024 (28 dage) og en mindre del
af lovforslaget fra den 31. januar 2025 til den 14. februar
2025 (14 dage) været sendt i høring hos følgende myndighe-
der og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber,
Akademikerne, Akkrediteringsrådet, Amnesty International,
Arkitektskolen Aarhus, ASE, Asylret, Bedsteforældre for
Asyl, Beskæftigelsesrådet, Bygge-, Anlægs- og Trækartel-
let, CFU, Copenhagen Business School – Handelshøjsko-
len, Danes Worldwide, Danmarks Akkrediteringsinstitution,
Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Forsknings- og
Innovationspolitiske Råd, Danmarks Rederiforening, Dan-
marks Rejsebureauforening, Danmarks Statistik, Danmarks
Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Flygtningehjælps
Ungdom, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk
Magisterforening, Dansk Metal, Dansk PEN, Dansk So-
29
cialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske
Advokater, Danske A-kasser, Danske Erhvervsakademier,
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Danske Gymnasi-
er, Danske Handicaporganisationer (Dansk Blindesamfund),
Danske HF & VUC, Danske Professionshøjskoler, Danske
Regioner, Danske Revisorer – FSR, Danske Studerendes
Fællesråd, Danske Universiteter, Den Danske Helsinki-Ko-
mité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Dan-
mark, Designskolen Kolding, Det Centrale Handicapråd,
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitek-
tur, Design og Konservering, Det Kongelige Danske Vi-
denskabernes Selskab, Det Nationale Integrationsråd, DIG-
NITY – Dansk Institut Mod Tortur, Djøf, Erhvervshus
Fyn, Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervshus Midtjylland,
Erhvervshus Nordjylland, Erhvervshus Sjælland, Erhvervs-
hus Sydjylland, EVA – Danmarks Evalueringsinstitut, Fag-
ligt Fælles Forbund – 3F, FH – Fagbevægelsens Hovedorga-
nisation, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-
ening, Finanstilsynet, Folkeskolernes Forening i Danmark,
Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Rådgiven-
de Ingeniører FRI, Foreningen af Udlændingeretsadvokater,
Færøernes landsstyre, HK/Stat, GLS-A, Gymnasieskolernes
Lærerforening, Håndværksrådet, Indvandrermedicinsk kli-
nik – Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen,
Ingeniørforeningen IDA, Institut for Menneskerettigheder,
International Community, Erhverv Aarhus, IT-Universitetet i
København, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby
(på vegne af Fredsfonden), Kristelig Arbejdsgiverforening,
Kristelig Fagbevægelse, Kvindernes Internationale Liga for
Fred og Frihed, Københavns Byret, Københavns Universi-
tet, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen Adoption &
Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsor-
ganisationen af kvindekrisecentre, Ledernes Hovedorganisa-
tion, Lif, Maritime uddannelser, Mellemfolkeligt Samvirke,
Naalakkersuisut i Grønland, Plums Fond for fred, økologi
og bæredygtighed, PROSA – Forbundet af it-professionelle,
PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for
Østre Landsret, Refugees Welcome, Retspolitisk forening,
Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannel-
ser, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Røde Kors, SOS
Racisme, SMVdanmark, Studievalg Danmark, Rådet for
Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddan-
nelser, Syddansk Universitet, Teknisk Landsforbund, Tryk-
kefrihedsselskabet, Udlændingenævnet, Work-live-stay sou-
thern denmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser, Aal-
borg Universitet og Aarhus Universitet.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget forventes at medføre
statslige mindreudgifter på 0,2 mia.
kr. (2025-pl) i 2030; i 2075 på om-
kring 0,4 mia. kr. (2025-pl).
Der forventes ingen økonomiske kon-
sekvenser for kommuner og regioner.
Lovforslaget forventes at medføre statslige
merudgifter til at udvikle og implementere de
nye kandidatuddannelser på 30-40 mio. kr.
(2025-pl) årligt fra 2025-2027, og midler afsat
til udvikling og drift af tværgående optagelse til
kandidatuddannelserne på 20 mio. kr. (2025-pl)
fra 2028-2032 faldende til 10 mio. kr. (2025-pl)
årligt fra 2033. Herudover afsættes midler til en
styrket vejledningsindsats på 25 mio. kr. (2025-
pl) i 2027-2028 faldende til 5 mio. kr. (2025-pl)
årligt fra 2029.
Lovforslaget vurderes at medføre begrænsede
merudgifter for politiet, anklagemyndigheden
og domstolene, som kan håndteres inden for Ju-
stitsministeriets eksisterende økonomiske ram-
mer.
Der forventes ingen økonomiske konsekvenser
for kommuner og regioner.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Som følge af lovforslaget forventes universite-
terne at skulle udvikle og udbyde et stort antal
nye kandidatuddannelser og tilpasse eksisteren-
de universitetsuddannelser.
Der forventes ingen implementeringskonse-
kvenser for kommuner og regioner.
30
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering (der i relevant
omfang også gælder ved imple-
mentering af ikke-erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Universitetsloven gælder for universiteter under Uddannel-
ses- og Forskningsministeriet. Universiteter er statsfinansie-
rede selvejende institutioner inden for den offentlige for-
valtning under tilsyn af uddannelses- og forskningsministe-
ren. Der henvises til universitetslovens § 1.
Efter universitetslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., beslutter univer-
sitetet, hvilke forskningsbaserede uddannelser det vil udby-
de i Danmark inden for sine fagområder. Efter lovens § 3,
stk. 1, 2. pkt., skal universitetet eller universitetets udbud af
uddannelser efter lovens § 4, stk. 1, nr. 1-3, og § 5, stk. 1,
kvalitetssikres, og nye uddannelser skal prækvalificeres og
godkendes i henhold til lov om akkreditering af videregåen-
de uddannelsesinstitutioner, inden de udbydes.
I universitetslovens § 3, stk. 1, henvises til lovens § 4, stk. 1,
nr. 1-3, hvoraf det følger, at universitetet kan udbyde følgen-
de forskningsbaserede heltidsuddannelser som selvstændige,
afrundede uddannelsesforløb: 1) Bacheloruddannelse på 180
ECTS-point, 2) akademisk overbygningsuddannelse på 60
ECTS-point og 3) kandidatuddannelse på 120 ECTS-point.
Der henvises i universitetslovens § 3, stk. 1, også til lovens
§ 5, stk. 1, og efter sidstnævnte bestemmelse kan universite-
tet som deltidsuddannelse udbyde følgende forskningsbase-
rede uddannelsesaktiviteter: 1) Masteruddannelse, 2) anden
efter- og videreuddannelse samt 3) supplerende uddannel-
sesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav på aka-
demisk overbygnings- eller kandidatuddannelse.
Det foreslås, at i lovens § 3, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 4, stk.
1, nr. 1-3« til »§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det med
dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslo-
vens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter bestemmelsens nr. 3 og 4
bliver nr. 2 og 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, jf.
nedenfor, og til lovforslagets § 6, stk. 3.
Til nr. 2
Efter universitetslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., beslutter univer-
sitetet, hvilke forskningsbaserede uddannelser det vil udby-
de i Danmark inden for sine fagområder. Efter lovens § 3,
stk. 1, 2. pkt., skal universitetet eller universitetets udbud af
uddannelser efter lovens § 4, stk. 1, nr. 1-3, og § 5, stk. 1,
kvalitetssikres, og nye uddannelser skal prækvalificeres og
godkendes i henhold til lov om akkreditering af videregåen-
de uddannelsesinstitutioner, inden de udbydes.
Det foreslås, at der i § 3, stk. 1, 2. pkt., efter »§ 4, stk. 1, nr.
1-3,« indsættes »§ 4 b, stk. 1, nr. 2, og stk. 2,«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at en erhvervskandi-
datuddannelse, der udbydes som et selvstændigt, afrundet
uddannelsesforløb på 75 eller 120 ECTS-point og i særlige
tilfælde med en anden normering efter den foreslåede nye
bestemmelse i universitetslovens § 4 b, stk. 1, nr. 2, og en
erhvervskandidatuddannelse, der udbydes som en kombina-
tionsuddannelse efter den foreslåede nye bestemmelse i § 4
b, stk. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr. 8, skal kvalitetssikres,
og at nye uddannelser skal prækvalificeres og godkendes
efter reglerne i lov om akkreditering af videregående uddan-
nelsesinstitutioner, inden de udbydes.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
For så vidt angår kvalitetssikring, herunder den foreslåede
31
særlige procedure for godkendelse, henvises til dette lovfor-
slags § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt pkt. 3.5.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter universitetslovens § 3 a, stk. 2, kan universitetet i
samarbejde med udenlandske universiteter udbyde uddan-
nelser efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, som led i EU-studiepro-
grammer om Erasmus Mundus (Erasmus Mundus-kandida-
tuddannelser).
Det foreslås, at i § 3 a, stk. 2, ændres »§ 4, stk. 1, nr. 3« til
»§ 4, stk. 1, nr. 2«.
Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovfor-
slags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens § 4,
stk. 1, nr. 2, hvorefter bestemmelsens nr. 3 og 4 bliver nr. 2
og 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og
til lovforslagets § 6, stk. 3.
Til nr. 4
Universitetslovens § 4, stk. 1, omhandler de forsknings-
baserede heltidsuddannelser, som universiteterne kan udby-
de. Efter § 4, stk. 1, nr. 2, kan universitetet udbyde akade-
misk overbygningsuddannelse på 60 ECTS-point, som er
selvstændige, afrundede uddannelsesforløb.
Den akademiske overbygningsuddannelse er en forsknings-
baseret heltidsuddannelse som overbygning til bachelorud-
dannelsen. Den akademiske overbygningsuddannelse finan-
sieres med fuldt statstilskud. Der er ikke deltagerbetaling,
og der er mulighed for SU. Som overbygning på en bache-
loruddannelse er den akademiske overbygningsuddannelse
indplaceret på samme niveau som en kandidatuddannelse i
kvalifikationsrammen for videregående uddannelse (niveau
7). Den akademiske overbygningsuddannelse kan på samme
måde som bachelor- og kandidatuddannelse udbydes på del-
tid med delvist statstilskud og delvis deltagerbetaling med
hjemmel i universitetslovens § 5, stk. 2.
Der henvises til universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, samt de
almindelige bemærkninger til forslag til lov nr. 511 af 1. maj
2019, jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling, Tillæg A, L
201 som fremsat, side 10 og 11.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 3.4.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at ophæve § 4, stk. 1, nr. 2.
Det foreslåede indebærer, at universiteternes mulighed for at
udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter
en overgangsperiode, og at der derefter ikke vil kunne opta-
ges nye studerende på akademisk overbygningsuddannelse.
Det foreslås med dette lovforslags § 6, stk. 3, at bestem-
melser, hvormed regler om den akademiske overbygnings-
uddannelse og den akademiske erhvervsoverbygningsuddan-
nelse ophæves, ikke finder anvendelse for studerende, der
før den 1. januar 2027 optages på en akademisk overbyg-
ningsuddannelse eller akademisk erhvervsoverbygningsud-
dannelse. For disse studerende finder de hidtil gældende
regler i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af
10. april 2024, og regler udstedt i medfør heraf anvendelse,
således at de dermed vil kunne færdiggøre deres uddannelse
i overensstemmelse med de nugældende regler.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger samt bemærkningerne til § 6, stk. 3, jf.
nedenfor.
Til nr. 5
Universitetslovens § 4, stk. 1, omhandler de forsknings-
baserede heltidsuddannelser, som universiteterne kan udby-
de. Efter universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 3, kan universite-
tet udbyde kandidatuddannelser på 120 ECTS-point, som er
selvstændige, afrundede uddannelsesforløb.
Ministeren kan undtagelsesvis fravige de i § 4, stk. 1, nævn-
te point, når særlige forhold betinger dette, jf. universitetslo-
vens § 4, stk. 3.
60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier, jf. universitets-
lovens § 4, stk. 2.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 3.1.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 3, der bliver
nr. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr. 4, efter »Kandidatuddan-
nelse på« at indsætte »75 eller«.
Det foreslåede vil indebære, at universiteterne som noget
nyt kan udbyde kandidatuddannelser, der er normeret til 75
ECTS-point. Universiteterne vil fortsat kunne udbyde kandi-
datuddannelser på 120 ECTS-point.
For så vidt angår kvalitetssikring, herunder den foreslåede
særlige procedure for godkendelse, henvises til dette lovfor-
slags § 2, nr. 1, pkt. 3.5 samt bemærkningerne til § 2, nr. 1.
Kandidatuddannelser på 75 ECTS-point vil kunne udbydes
inden for de samme videnskabelige områder som kandida-
tuddannelser på 120 ECTS-point. Et universitet vil kunne
omlægge kandidatuddannelser på 120 ECTS-point til 75
ECTS-point, men universiteterne vil også kunne udvikle helt
nye kandidatuddannelser på 75 ECTS-point.
Som overbygning på en bacheloruddannelse vil en kandida-
tuddannelse på 75 ECTS-point være indplaceret på niveau
7 i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse, dvs.
samme niveau som en kandidatuddannelse på 120 ECTS-
point. Der henvises i denne forbindelse til redegørelsen for
kvalifikationsrammen, jf. pkt. 3.1.1.
32
Som en konsekvens af det foreslåede vil der i henhold til
universitetslovens § 8, stk. 1, kunne fastsættes nærmere reg-
ler på bekendtgørelsesniveau om den foreslåede kandidatud-
dannelse på 75 ECTS-point.
Det er således hensigten, at der i de relevante bekendtgørel-
ser vil blive fastsat nærmere regler om bl.a. titel, formål,
adgangskrav, retskrav på optagelse, modulopbygning samt
afsluttende opgave for den foreslåede kandidatuddannelse
på 75 ECTS-point. Disse bekendtgørelser forventes at væ-
re bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser til-
rettelagt på heltid (herefter adgangsbekendtgørelsen) og be-
kendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på hel-
tid (herefter uddannelsesbekendtgørelsen).
Det er således hensigten, at der i de relevante bekendtgørel-
ser, navnlig adgangsbekendtgørelsen, vil blive fastsat nær-
mere regler om adgang og optagelse m.v. for den foreslåede
kandidatuddannelse på 75 ECTS-point.
Det forventes fastsat, at adgang til den foreslåede kandida-
tuddannelse på 75 ECTS-point – i lighed med den nuværen-
de kandidatuddannelse på 120 ECTS-point – vil forudsætte,
at ansøgeren har gennemført en adgangsgivende bachelorud-
dannelse, herunder professionsbacheloruddannelse, eller an-
den dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, og
at adgang endvidere kan forudsætte, at ansøgeren har bestået
fastsatte sprogkrav.
I forlængelse heraf forventes det fastsat, at adgangskrav til
kandidatuddannelser på 75 ECTS-point vil blive fastsat af
universitetet for den enkelte uddannelse.
Efter de gældende regler i adgangsbekendtgørelsen, jf. pkt.
3.1.1, giver en bestået bacheloruddannelse ret til optagelse
på en kandidatuddannelse, der bygger oven på den gennem-
førte bacheloruddannelse (retskrav).
Det forventes, at det med hjemmel i universitetslovens §
8, stk. 1, vil blive fastsat, at en bestået bacheloruddannel-
se giver ret til optagelse på en kandidatuddannelse på 75
ECTS-point, hvis den pågældende kandidatuddannelse byg-
ger oven på den gennemførte bacheloruddannelse. Der vil
endvidere kunne fastsættes nærmere regler om betingelser
og tidsmæssige rammer m.v.
Som en konsekvens af dette lovforslags § 1, nr. 5, vil der
i henhold til universitetslovens § 8, stk. 1, også kunne fast-
sættes nærmere regler om tilrettelæggelse af den foreslåede
kandidatuddannelse på 75 ECTS-point.
Det er således hensigten, at der i de relevante bekendtgø-
relser, navnlig uddannelsesbekendtgørelsen, vil blive fastsat
nærmere regler om bl.a. titel, formål, modulopbygning samt
afsluttende opgave m.v. for den foreslåede kandidatuddan-
nelse på 75 ECTS-point.
Titlen for den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-
point skal afspejle, at der er tale om en kandidatuddannel-
se. Det forventes derfor fastsat, at en kandidatuddannelse på
75 ECTS-point giver ret til at anvende betegnelsen ”cand. ”
(candidatus/candidata) efterfulgt af den latinske betegnelse
for den enkelte uddannelse.
Det vil inden for rammerne af universitetslovens § 8, stk.
1, også være muligt at fastsætte regler om en betegnelse
for kandidatuddannelser på 75 ECTS-point, som adskiller
uddannelserne fra kandidatuddannelserne på 120 ECTS-po-
int.
Herudover forventes der fastsat nærmere regler om formå-
let med den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-po-
int. Det vil herunder med hjemmel i universitetslovens § 8,
stk. 1, kunne fastsættes, på hvilke punkter formålet er det
samme, og på hvilke punkter det adskiller sig fra kandida-
tuddannelse på 120 ECTS-point.
Der vil endvidere kunne fastsættes nærmere regler om fag,
fagelementer og valgfag m.v. samt om, hvilke oplysninger
studieordningen skal indeholde.
Titlen for den afsluttende opgave på en kandidatuddannelse
på 120 ECTS-point er kandidatspeciale, der efter gældende
regler i uddannelsesbekendtgørelsen skal placeres på kandi-
datuddannelsens sidste studieår. Det er ligeledes hensigten,
at en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point afsluttes med
en opgave. Den nærmere titel samt rammen for omfanget
af den afsluttende opgave for kandidatuddannelsen på 75
ECTS-point forventes fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6
Universitetslovens § 4, stk. 1, omhandler de forskningsba-
serede heltidsuddannelser, som universiteterne kan udbyde,
herunder kandidatuddannelse på 120 ECTS-point, jf. § 4,
stk. 1, nr. 3, og ph.d.-uddannelse på 180 ECTS-point, jf. § 4,
stk. 1, nr. 4.
Efter lovens § 4, stk. 4, kan universiteterne indskrive stude-
rende sideløbende på kandidat- og ph.d.-uddannelsen, jf. stk.
1, nr. 3 og 4.
Det foreslås, at i § 4, stk. 4, ændres »stk. 1, nr. 3 og 4« til
»stk. 1, nr. 2 og 3«.
Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovfor-
slags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens § 4,
stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udby-
de akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter en
overgangsperiode. Bestemmelsens nr. 3 og 4 bliver dermed
nr. 2 og 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og
til lovforslagets § 6, stk. 3.
33
Til nr. 7
Efter universitetslovens § 4 a, stk. 1, kan universitetet udby-
de ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende, der
er optaget på en bachelor-, akademisk overbygnings- eller
kandidatuddannelse.
Det foreslås, at i § 4 a, stk. 1, udgår », akademisk overbyg-
nings-«.
Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lov-
forslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens §
4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at
udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter
en overgangsperiode.
Således indebærer det foreslåede, at universiteterne derefter
ikke vil kunne udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til talent-
fulde studerende, der er optaget på en akademisk overbyg-
ningsuddannelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og
til lovforslagets § 6, stk. 3.
Til nr. 8
Efter universitetslovens § 4 b, stk. 1, kan universitetet efter
ministerens godkendelse udbyde en kandidatuddannelse ef-
ter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, på særlige vilkår for personer i
sideløbende beskæftigelse (erhvervskandidatuddannelse).
Der henvises således i bestemmelsen til universitetslovens
§ 4, stk. 1, nr. 3. Efter denne bestemmelse kan universite-
tet udbyde forskningsbaserede heltidsuddannelser i form af
kandidatuddannelse på 120 ECTS-point som selvstændige,
afrundede uddannelsesforløb.
Efter universitetslovens § 4 b, stk. 2, kan universitetet udby-
de en akademisk overbygningsuddannelse efter § 4, stk. 1,
nr. 2, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæfti-
gelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse).
Efter § 4 b, stk. 3, kan ministeren bestemme, at en godken-
delse efter § 4 b, stk. 1 bortfalder, således at yderligere optag
på erhvervskandidatuddannelsen skal ophøre.
Efter erhvervskandidatbekendtgørelsens § 5 træffer uddan-
nelses- og forskningsministeren afgørelse om, hvorvidt ud-
dannelsesinstitutionens udbud af en erhvervskandidatuddan-
nelse kan godkendes.
Efter bekendtgørelsens § 8 træffer ministeren afgørelse på
baggrund af en helhedsvurdering af en række kriterier, her-
under bl.a. om en høj andel af de nyuddannede erhvervskan-
didater forventes at få beskæftigelse på det private arbejds-
marked, herunder at der er en systematisk høj andel af de
beskæftigede kandidater fra eksisterende kandidatuddannel-
ser på heltid, der har beskæftigelse i den private sektor.
Det foreslås at ophæve universitetslovens § 4 b, stk. 1-3, og
at der i stedet indsættes nye bestemmelser i § 4 b, stk. 1 og
2.
Med det foreslåede § 4 b, stk. 1, nr. 1, vil universiteterne
få ret til at udbyde en kandidatuddannelse efter lovens § 4,
stk. 1, nr. 2, som erhvervskandidatuddannelse tilrettelagt på
deltid for personer i sideløbende beskæftigelse.
Ud over den eksisterende mulighed for at udbyde kandida-
tuddannelser på 120 ECTS-point, jf. lovens § 4, stk. 1, nr.
3, der bliver stk. 1, nr. 2, følger det af dette lovforslags §
1, nr. 5, at universiteterne tillige skal kunne udbyde kandi-
datuddannelser på 75 ECTS-point. På denne baggrund vil
det foreslåede indebære, at universiteterne vil kunne udbyde
allerede godkendte kandidatuddannelser på enten 75 eller
120 ECTS-point som erhvervskandidatuddannelser.
Der lægges med lovforslaget op til, at en erhvervskandida-
tuddannelse, der udbydes på grundlag af en allerede god-
kendt kandidatuddannelse, vil kunne udbydes af uddannel-
sesinstitutionen uden forudgående prækvalifikation og god-
kendelse, da den eksisterende kandidatuddannelse allerede
vil være prækvalificeret og godkendt. Det forventes dog,
at uddannelsesinstitutionen vil skulle indsende oplysninger
til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om uddannelsens
titel, hovedområde, adgangskrav og normeret studietid med
henblik på styrelsens legalitetskontrol og uddannelsens opta-
gelse i ministeriets uddannelsesregister m.v.
Med det foreslåede § 4 b, stk. 1, nr. 2, vil universiteterne
som noget nyt få ret til at udbyde erhvervskandidatuddan-
nelse som et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb på 75
eller 120 ECTS-point og i særlige tilfælde med en anden
normering tilrettelagt på deltid for personer i sideløbende
beskæftigelse.
Forslaget vil indebære, at der ikke fremover vil blive stillet
krav om, at universitetet, for at kunne udbyde en erhvervs-
kandidatuddannelse, i forvejen skal være godkendt til at
udbyde uddannelsen som en kandidatuddannelse på heltid.
En ny erhvervskandidatuddannelse, der udbydes som et
selvstændigt uddannelsesforløb og således ikke på grundlag
af en allerede godkendt heltidskandidatuddannelse på heltid,
vil efter det foreslåede skulle prækvalificeres og godkendes
efter reglerne i lov om akkreditering af videregående uddan-
nelsesinstitutioner, inden den kan udbydes. Der henvises i
den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 2.
For så vidt angår kvalitetssikring, herunder den foreslåede
særlige procedure for godkendelse, henvises til dette lovfor-
slags § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt pkt. 3.5 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der lægges med den foreslåede bestemmelse op til, at en
erhvervskandidatuddannelse som udgangspunkt skal være
på enten 75 eller 120 ECTS-point, men er der særlige hen-
syn, der taler for en anden normering, eksempelvis på 90
ECTS-point, vil dette også være en mulighed. Udbud af en
34
uddannelse med en normering på mellem 75 og 120 ECTS-
point vil dog som udgangspunkt skulle begrundes med do-
kumentation for, at der ses et tydeligt behov for en sådan
uddannelse fra det omkringliggende arbejdsmarked. Derud-
over skal det begrundes, hvordan en uddannelse på en an-
den normering end 75 eller 120 ECTS-point vil bidrage til
sammenhæng og ensartethed i det samlede erhvervskandi-
datlandskab.
Med den foreslåede nye bestemmelse i § 4 b, stk. 1, vil ud-
bud af nye erhvervskandidatuddannelser ikke længere kræve
ministerens særlige godkendelse. Denne del af forslaget skal
bl.a. ses i sammenhæng med, at det følger af aftalen af 27.
juni 2023 om rammerne for reform af universitetsuddannel-
serne i Danmark, at der ikke længere skal være et loft over
antallet af udbudte erhvervskandidatuddannelser.
Det er hensigten, at der i medfør af ministerens bemyndi-
gelse efter universitetslovens § 4 b, stk. 5, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 8 og 11, vil blive fastsat regler på bekendtgørelses-
niveau om, at den enkelte uddannelsesinstitution selv skal
fastsætte en tidsramme for den enkelte erhvervskandidatud-
dannelse. Det vil således ikke længere vil være et krav, at
en erhvervskandidatuddannelse skal tilrettelægges, så den
studerende kan fuldføre uddannelsen inden for den dobbelte
tidsramme af en kandidatuddannelse på heltid.
Uddannelsesinstitutionens fastsættelse af tidsrammen vil
skulle tage højde for, at erhvervskandidatuddannelsen skal
tilrettelægges med den fornødne fleksibilitet i forhold til de
studerendes hverdag med både arbejde og uddannelse, men
også med hensyntagen til, at der skal være den fornødne
fremdrift og faglige progression i uddannelsen, så de stude-
rendes faglige viden ikke bliver forældet.
Det forventes at kunne indebære, at tidsrammen for en
erhvervskandidatuddannelse på 120 ECTS-point f.eks. vil
kunne fastsættes til 6 år, mens tidsrammen for en erhvervs-
kandidatuddannelse på 75 ECTS-point f.eks. vil kunne fast-
sættes til 4 år.
Det er derudover hensigten, at det vil blive fastsat, at stude-
rende på en erhvervskandidatuddannelse som hidtil under
hele forløbet har krav på at blive overflyttet til en heltidsud-
dannelse.
Det forventes fastsat, at i de tilfælde, hvor der ikke er
en heltidskandidatuddannelse at blive overflyttet til, fordi
erhvervskandidatuddannelsen udbydes som et selvstændigt,
afrundet uddannelsesforløb uden en tilsvarende kandidatud-
dannelse på heltid, vil det skulle fremgå af erhvervskandida-
tuddannelsens studieordning, hvilken kandidatuddannelse på
heltid på 75 eller 120 ECTS-point de studerende skal have
krav på at blive overflyttet til.
Det forventes desuden fastsat, at hvis et universitet udbyder
kandidatuddannelser på både 75 og 120 ECTS-point inden
for det samme fagområde, vil den studerende have krav
på at blive overflyttet til heltidskandidatuddannelsen på 75
ECTS-point.
Med den foreslåede bestemmelse i § 4 b, stk. 2, kan en
erhvervskandidatuddannelse efter § 4 b, stk. 1, udbydes så-
dan, at den studerende gennemfører op til 60 ECTS-point
tilrettelagt på heltid, jf. § 4, stk. 2, og derefter gennemfører
den resterende del af uddannelsen tilrettelagt på deltid med
sideløbende beskæftigelse.
Dette vil indebære, at universiteterne får mulighed for at ud-
byde en erhvervskandidatuddannelse som en kombinations-
uddannelse, hvor den første del af uddannelsen gennemføres
som heltidsstudier. Efter universitetslovens § 4, stk. 2, svarer
60 ECTS-point til 1 års heltidsstudier. Der vil for denne del
af uddannelsesforløbet være mulighed for SU efter reglerne
i SU-loven, jf. lovforslagets § 5. Den resterende del af ud-
dannelsen gennemføres som deltidsstudier med sideløbende
relevant beskæftigelse uden adgang til SU.
Det er samtidig hensigten, at der skal være mulighed for fle-
re forskellige tilrettelæggelsesformer for udbud af en kombi-
nationsuddannelse efter den foreslåede nye bestemmelse i
lovens § 4 b, stk. 2.
Der vil bl.a. være mulighed for at udbyde en såkaldt ”1+2-
erhvervskandidatuddannelse”, hvor en erhvervskandidatud-
dannelse på 120 ECTS-point kan udbydes sådan, at det førs-
te studieår (svarende til 60 ECTS-point) gennemføres som
heltidsstudier med adgang til SU. Derefter vil den studeren-
de overgå til deltidsstudier (svarende til 60 ECTS-point), der
kombineres med sideløbende beskæftigelse med et beskæf-
tigelseskrav på mindst 25 timers ugentlig beskæftigelse i
gennemsnit over to år.
Der vil derudover være mulighed for yderligere kombinati-
onsmuligheder for udbud af erhvervskandidatuddannelse på
henholdsvis 75, 90 eller 120 ECTS-point, hvor den første
del af uddannelsen svarende til 30 eller 60 ECTS-point gen-
nemføres som heltidsstudier med adgang til SU. Efterføl-
gende gennemføres resten af uddannelsen som deltidsstudier
med et gennemsnitligt beskæftigelseskrav pr. uge, der vil
blive fastsat på baggrund af varigheden af forløbet, herunder
hvor stor en del af uddannelsen tilrettelægges på heltid med
adgang til SU.
Det er hensigten, at der vil blive fastsat nærmere regler om
ovennævnte tilrettelæggelsesmodeller på bekendtgørelsesni-
veau med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i § 4 b,
stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 11.
Studerende, som er optaget på en erhvervskandidatuddan-
nelse på 120 ECTS-point udbudt som en kombinationsud-
dannelse efter den foreslåede nye bestemmelse i § 4 b, stk.
2, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, vil have krav på at blive over-
flyttet til en heltidskandidatuddannelse på 120 ECTS-point,
hvis de f.eks. mister deres beskæftigelse undervejs i uddan-
nelsen.
For en nærmere beskrivelse af den forventede udmøntning
af den foreslåede nye erhvervskandidatordning henvises i
øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
35
Til nr. 9
Efter universitetslovens § 4 b, stk. 2, kan universitetet udby-
de en akademisk overbygningsuddannelse efter § 4, stk. 1,
nr. 2, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæfti-
gelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse).
Efter § 4 b, stk. 4, kan ministeren fastlægge maksimums-
rammer for tilgangen til erhvervskandidatuddannelsen og
den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse.
Det foreslås, at i § 4 b, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »er-
hvervskandidatuddannelsen« til »erhvervskandidatuddannel-
ser«, og at »og den akademiske erhvervsoverbygningsud-
dannelse« udgår.
Første led af det foreslåede indebærer, at ministeren vil kun-
ne fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til erhvervs-
kandidatuddannelser, dvs. sådan at der kan fastlægges mak-
simumsrammer også for en flerhed af erhvervskandidatud-
dannelser.
Det foreslåede har ikke til hensigt at ændre på, at der som
hidtil kan fastsættes maksimumsrammer for en enkelt er-
hvervskandidatuddannelse.
Andet led af det foreslåede er en konsekvens af, at det med
dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslo-
vens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed
for at udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophø-
re efter en overgangsperiode.
Det vil på den baggrund ikke længere være nødvendigt, at
ministeren derefter kan fastlægge maksimumsrammer for
tilgangen til den akademiske erhvervsoverbygningsuddan-
nelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger. Herudover henvises til lovforslagets §
1, nr. 20 og 22, om fastsættelse af tilskuddenes størrelse
og om reducering af tilskud ved optag ud over en fastlagt
maksimumsramme.
Til nr. 10
Efter universitetslovens § 4 b, stk. 5, kan universitetet hos
told- og skatteforvaltningen indhente de oplysninger om den
studerende, der er nødvendige for kontrol af, om den stude-
rende under hele uddannelsesforløbet opfylder betingelserne
for optagelse på erhvervskandidatuddannelsen og den aka-
demiske erhvervsoverbygningsuddannelse.
Det foreslås, at i § 4 b, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4,
1. pkt., udgår »og den akademiske erhvervsoverbygningsud-
dannelse«.
Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lov-
forslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens §
4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at
udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter
en overgangsperiode.
Det vil på den baggrund ikke længere være nødvendigt, at
universitetet hos told- og skatteforvaltningen kan indhente
de oplysninger om den studerende, der er nødvendige for
kontrol af, om den studerende under hele uddannelsesforlø-
bet opfylder betingelserne for optagelse på den akademiske
erhvervsoverbygningsuddannelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og
til lovforslagets § 6, stk. 3.
Til nr. 11
Efter universitetslovens § 4 b, stk. 6, der bliver stk. 5, jf.
dette lovforslags § 1, nr. 8, fastsætter ministeren nærmere
regler om erhvervskandidatuddannelsen og den akademiske
erhvervsoverbygningsuddannelse, herunder om udbud og
kriterier for godkendelse samt særlige vilkår for studerende.
I § 4 b, stk. 6, der bliver stk. 5, foreslås det at ændre
»erhvervskandidatuddannelse« til »erhvervskandidatuddan-
nelser«, og at »og den akademiske erhvervsoverbygningsud-
dannelse« og »kriterier for godkendelse samt« udgår.
Det vil herefter følge af bestemmelsen, at ministeren fast-
sætter nærmere regler om erhvervskandidatuddannelser, her-
under om udbud og særlige vilkår for studerende.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 8, hvor det bl.a. foreslås at ophæve § 4 b, stk. 2, hvoref-
ter universiteternes mulighed for at udbyde en akademisk
overbygningsuddannelse på særlige vilkår for personer i si-
deløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygnings-
uddannelse) vil ophøre efter en overgangsperiode.
Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med den foreslå-
ede nye bestemmelse i § 4 b, stk. 1, hvorefter et universi-
tets udbud af erhvervskandidatuddannelse ikke længere vil
kræve ministerens godkendelse efter bestemmelsen. Der vil
på denne baggrund ikke længere være behov for, at mini-
steren kan fastsætte nærmere regler om den akademiske er-
hvervsoverbygningsuddannelse og om kriterier for godken-
delse af en erhvervskandidatuddannelse eller en akademisk
erhvervsoverbygningsuddannelse.
Det er hensigten, at der med hjemmel i bemyndigelsesbe-
stemmelsen i § 4 b, stk. 5, fastsættes nærmere regler ved be-
kendtgørelse om erhvervskandidatuddannelser, der udbydes
efter § 4 b, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, herunder
bl.a. om adgang til og optagelse på en erhvervskandidatud-
dannelse og om tilrettelæggelse af erhvervskandidatuddan-
nelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 og 3.4.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger, bemærkningerne til § 1, nr. 8, og
til lovforslagets § 6, stk. 3.
36
Til nr. 12
Universitetslovens § 5 omhandler universiteternes udbud af
deltidsuddannelse.
Efter § 5, stk. 1, nr. 3, kan universitetet udbyde supplerende
uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav
på akademisk overbygnings- eller kandidatuddannelse.
Det foreslås, at i § 5 stk. 1, nr. 3, udgår »akademisk over-
bygnings- eller«.
Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lov-
forslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens §
4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at
udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter
en overgangsperiode.
Det foreslåede indebærer, at universitetet derefter ikke læn-
gere vil kunne udbyde supplerende uddannelsesaktivitet
med henblik på at opfylde adgangskrav på akademisk over-
bygningsuddannelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og
til lovforslagets § 6, stk. 3.
Til nr. 13
Efter universitetslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., kan universitetet
inden for sine fagområder tildele bachelorgraden, den aka-
demiske overbygningsgrad, kandidatgraden, ph.d.-graden og
doktorgraden.
Det foreslås, at i § 6, stk. 1, 1. pkt., udgår »den akademiske
overbygningsgrad,«.
Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lov-
forslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens §
4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at
udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter
en overgangsperiode.
Det foreslåede indebærer, at universitetet derefter ikke læn-
gere vil kunne tildele den akademiske overbygningsgrad.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og
til lovforslagets § 6, stk. 3.
Til nr. 14
Efter universitetslovens § 8, stk. 3, 1. pkt., fastsætter mini-
steren regler om universitetets pligt til at fastsætte interne
regler om tilmelding og framelding af studerende til uddan-
nelsens fag og prøver ved de enkelte bachelor-, akademi-
ske overbygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1,
nr. 1-3, og § 4 b, herunder eventuelle krav til studieaktivi-
tet. Ministeren fastsætter desuden regler om tilmelding af
bachelorstuderende til fag og prøver på akademisk overbyg-
nings- og kandidatuddannelse.
Det foreslås, at i § 8, stk. 3, 1. pkt., ændres »bachelor-,
akademiske overbygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4
stk. 1, nr. 1-3« til »bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4,
stk. 1, nr. 1 og 2«.
Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lov-
forslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens §
4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at
udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter
en overgangsperiode.
Det foreslåede indebærer, at der derefter ikke længere vil
kunne fastsættes regler om universiteternes pligt til at fast-
sætte interne regler om tilmelding og framelding af stude-
rende til uddannelsens fag og prøver ved de enkelte akade-
miske overbygningsuddannelser, herunder eventuelle krav
til studieaktivitet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og
til lovforslagets § 6, stk. 3.
Til nr. 15
Efter universitetslovens § 8, stk. 3, 2. pkt., fastsætter mini-
steren regler om tilmelding af bachelorstuderende til fag og
prøver på akademisk overbygnings- og kandidatuddannelse.
Det foreslås, at i § 8, stk. 3, 2. pkt., udgår »akademisk
overbygnings- og«.
Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lov-
forslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens §
4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at
udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter
en overgangsperiode.
Det foreslåede indebærer, at der derefter ikke vil kunne fast-
sættes regler om tilmelding af bachelorstuderende til fag og
prøver på akademisk overbygningsuddannelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og
til lovforslagets § 6, stk. 3.
Til nr. 16
Efter universitetslovens § 8, stk. 6, kan ministeren fastsætte
regler om, at studerende på bachelor-, akademiske overbyg-
nings- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-3, kan
deltage i og modtage løn under projektorienterede forløb i
udlandet, hvis der er lovkrav om mindsteløn i det pågælden-
de land under sådanne forløb.
Det foreslås, at i § 8, stk. 6, ændres »bachelor-, akademiske
overbygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr.
37
1-3« til »bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr.
1 og 2«.
Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lov-
forslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens §
4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at
udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter
en overgangsperiode.
Det foreslåede indebærer, at der derefter ikke vil kunne
fastsættes regler om, at studerende på akademiske overbyg-
ningsuddannelser kan deltage i og modtage løn under pro-
jektorienterede forløb i udlandet, hvis der er lovkrav om
mindsteløn i det pågældende land under sådanne forløb.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og
til lovforslagets § 6, stk. 3.
Til nr. 17
Efter universitetslovens § 8, stk. 7, kan ministeren fastsæt-
te regler om, at bachelor-, akademiske overbygnings- og
kandidatstuderende kan modtage en erkendtlighed under
ulønnede projektorienterede forløb, ulønnet praktik og obli-
gatoriske ulønnede studieophold i Danmark og i udlandet,
herunder om, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb
på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgræn-
sen fra og med den 1. januar 2024 reguleres en gang årligt
med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregulerings-
procent.
Det foreslås, at i § 8, stk. 7, udgår », akademiske overbyg-
nings-«.
Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lov-
forslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens §
4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at
udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter
en overgangsperiode.
Det foreslåede indebærer, at der derefter ikke vil kunne
fastsættes regler om, at akademiske overbygningsstuderende
kan modtage en erkendtlighed under ulønnede projektorien-
terede forløb, ulønnet praktik og obligatoriske ulønnede stu-
dieophold i Danmark og i udlandet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og
til lovforslagets § 6, stk. 3.
Til nr. 18
Universitetslovens § 18, stk. 1-4, omhandler studienævn,
og efter § 18, stk. 5, 2. pkt., godkender studielederen opga-
veformulering og afleveringstidspunkt for kandidatspecialet
samt i tilknytning hertil en plan for vejledningen af den
studerende.
Det er hensigten, at en kandidatuddannelse på 75 ECTS-po-
int afsluttes med en opgave.
Som en konsekvens heraf foreslås det i § 18, stk. 5, 2. pkt.,
efter »kandidatspecialet« at indsætte »og den afsluttende
opgave på en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point«.
Det indebærer, at der i bestemmelsen vil blive henvist til
både kandidatspecialet, der er den afsluttende opgave på
kandidatuddannelser på 120 ECTS-point, og til den afslut-
tende opgave på kandidatuddannelser på 75 ECTS-point.
Det foreslåede har ikke til formål at ændre studielederens
godkendelseskompetence eller de opgaver, der knytter sig
hertil, men er alene en konsekvens af, at titlen for den afslut-
tende opgave for den foreslåede kandidatuddannelse på 75
ECTS-point forventes at ville adskille sig fra titlen kandidat-
speciale, der fremgår af den nugældende bestemmelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.3 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 5.
Til nr. 19
Universitetslovens § 19 omhandler ministerens tilskud til
universiteternes opgaver m.v., og efter § 19, stk. 2, 1. pkt.,
fastsættes tilskud til universitetets udbud af godkendte ud-
dannelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1-3, og §§ 4 b og 5
og tilskuddenes størrelse på de årlige finanslove.
Det foreslås, at i § 19, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr.
1-3« til »§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2«.
Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lov-
forslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens §
4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at
udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter
en overgangsperiode.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og
til lovforslagets § 6, stk. 3.
Til nr. 20
Universitetslovens § 19 omhandler ministerens tilskud til
universitetets opgaver m.v.
Efter lovens § 19, stk. 2, fastsættes tilskud til universitetets
udbud af godkendte uddannelser i Danmark efter § 4, stk.
1, nr. 1-3, og §§ 4 b og 5 og tilskuddenes størrelse på de år-
lige finanslove. Godkendte uddannelser i Danmark omfatter
også videregående uddannelser efter lovens § 3, stk. 2. Ved
uddannelser, for hvilke ministeren har fastlagt maksimums-
rammer for tilgangen til uddannelsen, jf. § 4, stk. 5, og § 4
b, stk. 4, fastsættes tilskuddet i overensstemmelse hermed.
I § 19, stk. 2, 3. pkt., foreslås det at ændre »uddannelsen« til
»uddannelserne«.
38
Med det foreslåede vil det følge af bestemmelsen, at tilskud-
det til uddannelser fastsættes i overensstemmelse med en
fastlagt maksimumsramme for tilgangen, også hvor denne er
fastlagt for flere uddannelser.
Formålet med det foreslåede er at understøtte anvendelse
af sektordimensionering og lignende former for dimensione-
ring ved at justere bestemmelsen om tilskudstildeling. Sek-
tordimensioneringen indebærer, at der vil blive fastsat sam-
lede maksimumsrammer for en flerhed af uddannelser.
Det foreslåede har ikke til hensigt at ændre på, at tilskuddet
fastsættes i overensstemmelse med en fastlagt maksimums-
ramme for tilgangen, hvis maksimumsrammen er fastlagt for
en enkelt uddannelse.
Det er hensigten, at der som følge af den foreslåede ændring
vil blive foretaget justeringer i bl.a. bekendtgørelse om til-
skud, regnskab og revision m.v. ved universiteterne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 21
Efter universitetslovens § 19, stk. 2, fastsættes tilskud til
universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark
efter § 4, stk. 1, nr. 1-3, og §§ 4 b og 5 og tilskuddenes
størrelse på de årlige finanslove. Godkendte uddannelser i
Danmark omfatter også videregående uddannelser efter lo-
vens § 3, stk. 2. Ved uddannelser, for hvilke ministeren har
fastlagt maksimumsrammer for tilgangen til uddannelsen, jf.
§ 4, stk. 5, og § 4 b, stk. 4, fastsættes tilskuddet i overens-
stemmelse hermed.
I § 19, stk. 2, 3. pkt., foreslås det at ændre »§ 4 b, stk. 4« til
»§ 4 b, stk. 3«.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at det med
lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås at ophæve universitetslo-
vens § 4 b, stk. 1-3, og at indsætte nye bestemmelser som
stk. 1 og 2. § 4 b, stk. 4, vil herefter blive § 4 b, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 22
Universitetslovens § 19 omhandler ministerens tilskud til
universitetets opgaver m.v.
Efter § 19, stk. 7, fastsætter ministeren regler om, hvilke
studerende der kan udløse tilskud efter § 19, stk. 1, og om
opgørelse af antal årsstuderende, og fastsætter regler om, at
tilskud efter § 19, stk. 1, kan reduceres ved optag ud over en
fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.
Med hjemmel i bl.a. universitetslovens § 19, stk. 7, er der
fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 764 af 19. juni
2024 om tilskud, regnskab og revision m.v. ved universite-
terne, herunder bl.a. om reducering af tilskud ved optag ud
over en fastsat maksimumsramme (dimensionering) og om
beregningen heraf.
Det foreslås, at i § 19, stk. 7, ændres »uddannelsen« til
»uddannelserne«.
Den foreslåede ændring af § 19, stk. 7, vil indebære, at
ministeren kan fastsætte regler om, at tilskud efter § 19, stk.
1, kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimums-
ramme for tilgangen, også hvor denne maksimumsramme er
fastsat for flere uddannelser.
Formålet med det foreslåede er at understøtte anvendelse
af sektordimensionering og lignende former for dimensione-
ring ved at justere bestemmelsen om tilskudsreducering ved
optag ud over en fastsat maksimumsramme. Sektordimensi-
oneringen indebærer, at der vil blive fastsat samlede maksi-
mumsrammer for en flerhed af uddannelser.
Det foreslåede har ikke til hensigt at ændre adgangen til at
reducere tilskuddet, hvis en fastlagt maksimumsramme for
en enkelt uddannelse overskrides.
Det er hensigten, at der som følge af den foreslåede ændring
vil blive foretaget justeringer i bl.a. bekendtgørelse om til-
skud, regnskab og revision m.v. ved universiteterne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 23
Universitetslovens § 26 omhandler deltagerbetaling til ud-
dannelse, og efter § 26, stk. 2, skal universitetet opkræve
fuld betaling for deltagelse i undervisning og i prøver og
anden bedømmelse, der indgår i eksamen, under heltids- og
deltidsuddannelse og akademisk erhvervsoverbygnings- og
erhvervskandidatuddannelse, i det omfang der ikke er ydet
tilskud eller givet friplads til aktiviteten, jf. § 19, stk. 1, 7 og
9, og § 20, stk. 1.
Det foreslås, at i § 26, stk. 2, udgår »akademisk erhvervs-
overbygnings- og«.
Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lov-
forslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens §
4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at
udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter
en overgangsperiode.
Det foreslåede indebærer, at universitetet derefter ikke vil
skulle opkræve fuld betaling for deltagelse i undervisning og
i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, under
akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i det omfang
der ikke er ydet tilskud eller givet friplads til aktiviteten.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og
til lovforslagets § 6, stk. 3.
39
Til § 2
Til nr. 1
Efter akkrediteringslovens § 18, stk. 1, skal nye uddannel-
ser og uddannelsesudbud prækvalificeres af uddannelses- og
forskningsministeren før oprettelsen. Prækvalifikationen er
en vurdering af, om den nye uddannelse eller det nye uddan-
nelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk
hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige
krav.
Efter lovens § 19, stk. 1, nedsætter uddannelses- og forsk-
ningsministeren et rådgivende udvalg for vurdering af ud-
bud af videregående uddannelser (RUVU), som vurderer
ansøgninger om prækvalifikation og rådgiver ministeren om
principielle spørgsmål knyttet hertil.
Det følger af lovens § 21, stk. 1, at uddannelses- og forsk-
ningsministeren træffer afgørelse om godkendelse af en ny
uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud på baggrund af
prækvalifikationen.
Det foreslås, at der efter § 18 i lov om akkreditering af
videregående uddannelsesinstitutioner indsættes en ny § 18
a, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren vil kunne
fastsætte regler om en særlig procedure for prækvalifikation
og godkendelse af nye bachelor- og kandidatuddannelser,
der udbydes efter universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og
2, og nye erhvervskandidatuddannelser, der udbydes efter
universitetslovens § 4 b, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, jf. dette
lovforslags § 1, nr. 8, og at ministeren i den forbindelse
skal kunne fravige akkrediteringslovens bestemmelser om
prækvalifikation og godkendelse i lovens kapitel 4.
Den foreslåede særlige godkendelsesprocedure vil rette sig
mod uddannelser, der oprettes eller tilpasses som led i im-
plementering af aftalen om reform af universitetsuddannel-
serne i Danmark. Øvrige nye universitetsuddannelser vil
således som hidtil være omfattet af de almindelige regler
om prækvalifikation og godkendelse i akkrediteringslovens
kapitel 4.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ministeren kan
fastsætte nærmere regler om den særlige godkendelsespro-
cedure.
Det forventes, at det vil blive fastsat i akkrediteringsbe-
kendtgørelsen, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen skal
behandle universiteternes ansøgninger om godkendelse og
på den baggrund udarbejde en indstilling til ministeren med
henblik på ministerens afgørelse.
Det forventes i den forbindelse fastsat, at universiteterne
vil skulle indsende grundoplysninger til styrelsen om den
enkelte uddannelse, herunder udbudssted, adgangskrav, fag-
betegnelse, titel, længde, sprog og censorkorps m.v. samt
en kort beskrivelse af, hvordan aftagere og øvrige relevante
interessenter har været inddraget i udformningen af uddan-
nelsen. Grundoplysningerne vil bl.a. blive brugt til en legali-
tetskontrol, takstfastsættelse samt registrering hos Danmarks
Statistik, ligesom ved den nuværende proces for prækvalifi-
kation.
Den foreslåede særlige godkendelsesprocedure vil omfatte
universiteter, der har opnået en positiv institutionsakkredite-
ring. Som led i den enkelte uddannelsesinstitutions kvalitets-
sikringssystem vil det være institutionen, der skal vurdere
uddannelsernes relevans og arbejdsmarkedets behov.
Hvis ministeren kan godkende den nye uddannelse på bag-
grund af indstillingen, vil uddannelsesinstitutionerne kunne
udbyde uddannelsen.
Den foreslåede lovændring vil være et midlertidigt initiativ
som følge af det ekstraordinært store antal nye uddannelser,
der forventes at skulle godkendes i de kommende år. Lov-
forslaget indeholder derfor en såkaldt solnedgangsklausul,
der vil indebære, at den foreslåede nye bestemmelse i ak-
krediteringslovens § 18 a automatisk ophæves den 31. de-
cember 2031, medmindre Folketinget forinden beslutter at
forlænge bestemmelsens gyldighedsperiode.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets
§ 6, stk. 6.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Efter § 54, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
opnår personer ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens
afslutning, hvis personen har gennemført en erhvervsmæs-
sig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders
varighed, en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om
erhvervsgrunduddannelse m.v., en erhvervsgrunduddannelse
på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grund-
uddannelse, en akademisk overbygningsuddannelse, herun-
der en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i hen-
hold til lov om universiteter eller en integrationsgrundud-
dannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse
(igu), hvis arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig an-
modning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2
uger efter uddannelsens afslutning. En erhvervsmæssig ud-
dannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed,
kan tidligst anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndel-
se af uddannelsen.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 3.6.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at § 54, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes
en ny formulering af bestemmelsen.
Det foreslås i § 54, stk. 1, 1. pkt., at et medlem, der har
40
gennemført en uddannelse, jf. nr. 1-5, vil kunne opnå ret til
dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning.
Forslaget betyder, at en dimittend, der har gennemført en
uddannelse, jf. lovens § 54, og som ikke har været medlem
af en a-kasse i mindst 1 år, vil kunne opnå ret til dagpenge
på dimittendvilkår på baggrund af uddannelsen 1 måned
efter, at uddannelsen er færdig. Det betyder, at den første
måned efter uddannelsens afslutning er en karensperiode,
hvor medlemmet ikke vil have ret til dagpenge. Dette er en
videreførelse af gældende ret.
Det foreslås i § 54, stk. 1, 2. pkt., nr. 1, at følgende uddan-
nelser vil kunne give ret til dagpenge:
1) En erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til
mindst 18 måneders varighed.
Det betyder, at et medlem vil kunne opnå ret til dagpenge på
dimittendvilkår på baggrund af en erhvervsmæssig uddan-
nelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed. Der
er tale om en erhvervsmæssig uddannelse, hvis uddannelsen
berettiger til støtte inden for klippekortet efter lov om Sta-
tens Uddannelsesstøtte eller er omfattet af lov om erhvervs-
uddannelser.
Dette omfatter også videregående uddannelser, herunder ba-
cheloruddannelser og kandidatuddannelser samlet eller hver
for sig.
Dette er en videreførelse af gældende ret.
Det foreslås i § 54, stk. 1, 2. pkt., nr. 2, at følgende uddan-
nelser vil kunne give ret til dagpenge:
2) En erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau, jf. lov om
forberedende grunduddannelse.
Det betyder, at et medlem vil kunne opnå ret til dagpenge på
dimittendvilkår på baggrund en erhvervsgrunduddannelse på
højeste niveau, jf. lov om forberedende grunduddannelse.
Dette er en videreførelse af gældende ret.
Det foreslås i § 54, stk. 1, 2. pkt., nr. 3, at følgende uddan-
nelser vil kunne give ret til dagpenge:
3) En akademisk overbygningsuddannelse, herunder en aka-
demisk erhvervsoverbygningsuddannelse, jf. universitetslo-
ven.
Det betyder, at et medlem vil kunne opnå ret til dagpen-
ge på baggrund af en akademisk overbygningsuddannelse,
herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, jf.
universitetsloven.
Dette er en videreførelse af gældende ret.
Det foreslås i § 54, stk. 1, 2. pkt., nr. 4, at følgende uddan-
nelser vil kunne give ret til dagpenge:
4) En integrationsgrunduddannelse, jf. lov om integrations-
grunduddannelse (igu).
Det betyder, at et medlem vil kunne opnå ret til dagpenge
på baggrund af en integrationsgrunduddannelse, jf. lov om
integrationsgrunduddannelse (igu).
Dette er en videreførelse af gældende ret.
Det foreslås i § 54, stk. 1, 2. pkt., nr. 5, at følgende uddan-
nelser vil kunne give ret til dagpenge:
5) En kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatuddan-
nelse, der i henhold til universitetsloven er normeret til
mindst 12 måneders varighed.
Det betyder, at et medlem vil kunne opnå ret til dagpenge på
baggrund af en kandidatuddannelse eller en erhvervskandi-
datuddannelse, der i henhold til universitetsloven er norme-
ret til mindst 12 måneders varighed. Dermed vil personer,
der har gennemført en kandidatuddannelse eller en erhvervs-
kandidatuddannelse på 75 ECTS-point eller mere, være om-
fattet af bestemmelsen.
Forslaget omfatter kun dimittender fra kandidatuddannel-
ser eller erhvervskandidatuddannelser, der i henhold til
universitetsloven er normeret til mindst 12 måneders varig-
hed. Forslaget ændrer ikke ved, at der forsat kun vil kunne
opnås ret til dagpenge på baggrund af andre uddannelser
– herunder bachelorgrader – hvis uddannelsen i øvrigt er
normeret til mindst 18 måneders varighed.
Forslaget betyder yderligere, at det ikke længere vil fremgå
af loven, at der kan opnås ret til dagpenge på baggrund af
uddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse, da lov
om en erhvervsgrunduddannelse er ophævet pr. 1. august
2019 og derfor ikke er relevant.
Der er med forslaget i øvrigt ikke tilsigtet indholdsmæssige
ændringer.
Det følger af lovens § 54, stk. 1, 1. pkt., at en person
kan opnå ret til dagpenge 1 måned efter afslutning af sin
uddannelses afslutning, hvis a-kassen har modtaget skriftlig
anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest
2 uger efter uddannelsens afslutning.
Det følger af § 5 i bekendtgørelse nr. 1148 af 5. september
2023 om medlemskab af en a-kasse, hvor det fremgår, at
et medlem, der har gennemført en uddannelse som nævnt
i lovens § 54, kan vælge (1) at blive nyoptaget med dagpen-
geret efter lovens § 54, eller (2) at blive overført til a-kassen
med sine hidtidige rettigheder.
Der foreslås en ny formulering i lovens § 54, stk. 2, så det
fremgår, at det vil være en betingelse for at opnå ret til
dagpenge efter stk. 1, at a-kassen senest 2 uger efter uddan-
nelsens afslutning vil have modtaget en skriftlig anmodning
om optagelse eller statusskift på baggrund af uddannelsen.
Det betyder, at det fortsat vil være en betingelse for at kun-
41
ne opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår på baggrund
af en uddannelse – herunder forslaget til § 54, stk. 1, nr.
5, om kandidatuddannelser og erhvervskandidatuddannelser
normeret til mindst 12 måneder – at a-kassen senest 2 uger
efter uddannelsens afslutning har modtaget ansøgning om
optagelse eller statusskift på baggrund af uddannelsen. Ved
statusskift forstås, at et medlem giver a-kassen besked om,
at have afsluttet en uddannelse senest 2 uger efter uddannel-
sens afslutning og samtidig meddeler, at pågældende har
valgt at blive nyoptaget i a-kassen som dimittend og dermed
vil modtage dagpenge som dimittend i tilfælde af ledighed,
fremfor at blive overført med hidtidige rettigheder.
Der er med forslaget ikke tilsigtet en ændring af gældende
ret.
Det foreslås i § 54, stk. 3, 1. pkt., at en uddannelse efter
stk. 1, nr. 1, tidligst vil kunne anses for afsluttet 18 måneder
efter påbegyndelse af uddannelsen.
Det betyder, at retten til dagpenge på baggrund af en er-
hvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 må-
neders varighed, og påbegyndelse af en eventuel karensperi-
ode, tidligst vil kunne indtræde fra det tidspunkt, hvor der er
gået 18 måneder fra påbegyndelsen af uddannelsen. Forsla-
get medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Det foreslås i § 54, stk. 3, 2. pkt., at en uddannelse efter
stk. 1, nr. 5, tidligst vil kunne anses for afsluttet 12 måneder
efter påbegyndelse af uddannelsen.
Det betyder, at retten til dagpenge på baggrund af en kan-
didatuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse, der i
henhold til universitetsloven er normeret til mindst 12 måne-
ders varighed, og påbegyndelse af en eventuel karensperio-
de, tidligst vil kunne indtræde fra det tidspunkt, hvor der
er gået 12 måneder fra påbegyndelsen af uddannelsen. For-
slaget vil betyde, at reglerne for, hvor hurtigt der vil kun-
ne opnås ret til dagpenge efter at have gennemført en af
de nye kandidatuddannelser eller erhvervskandidatuddannel-
ser efter lovforslaget, vil svare til de gældende regler for
erhvervsmæssige uddannelser normeret til mindst 18 måne-
ders varighed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Efter lovens § 54, stk. 2, 1. pkt., er det en betingelse for ret
til udbetaling af dagpenge efter § 54, stk. 1, at medlemmet
har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskud-
dannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på
et tilsvarende eller højere niveau, jf. dog § 54, stk. 3.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 3.6.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 54, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt.,
at »lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.«
ændres til »danskuddannelsesloven«, og at »stk. 3« ændres
til »stk. 5«.
Forslaget betyder, at henvisningen til lov om danskuddan-
nelse til voksne udlændinge m.fl. vil blive ændret, så der
henvises til populærtitlen.
Forslaget betyder, at der vil blive korrekt henvist til § 54,
stk. 5, jf. forslaget til § 3, nr. 1.
Forslaget vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 3
Efter lovens § 54, stk. 3, 1. pkt., har medlemmer, der ikke
opfylder sprogkravet i § 54, stk. 2, ret til dagpenge efter stk.
1, hvis personen inden for 12 måneder i løbet af de seneste
24 måneder forud for ledigheden har fået indberettet mindst
600 løntimer til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomst-
register, for et fuldtidsforsikret medlem og 400 timer for et
deltidsforsikret medlem.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 3.6.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 54, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., at
»stk. 2« ændres til »stk. 4«.
Forslaget betyder, at der vil blive korrekt henvist til § 54,
stk. 4, jf. forslaget til § 3, nr. 1.
Forslaget vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 4
Efter lovens § 54, stk. 4, 1. og 2. pkt., fastsætter beskæfti-
gelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om anvendelse af § 54. Der kan herunder
fastsættes regler om betingelserne for at opnå ret til dag-
penge på baggrund af en uddannelse efter bestemmelsen,
herunder om, hvornår en uddannelse kan anses for at være
gennemført og normeret til mindst 18 måneder, om hvornår
en uddannelse kan anses for afsluttet, og om mulighed for
meritoverførsel af en del af en tidligere gennemført uddan-
nelse.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 3.6.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i § 54, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2.
pkt., efter »normeret til« indsættes »henholdsvis mindst 12
måneder eller« og at i stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 6, 3. pkt.,
ændres »stk. 2« til »stk. 4«.
Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren vil kunne
fastsætte nærmere regler om betingelserne for at opnå ret
til dagpenge efter lovens § 54 på baggrund af en kandida-
tuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse, der i hen-
hold til universitetsloven er normeret til mindst 12 måneder
herunder, hvornår en uddannelse vil kunne anses for at væ-
42
re gennemført og normeret til mindst 12 måneder og om,
hvornår en uddannelse vil kunne anses for afsluttet, og om
mulighed for meritoverførsel af en del af en tidligere gen-
nemført uddannelse.
Det forventes, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte reg-
ler svarende til de gældende regler om erhvervsuddannelse,
der er normeret til mindst 18 måneders varighed herunder
om hvornår, uddannelsen kan anses for at være gennemført
og normeret til mindst 18 måneder.
Forslaget vil ikke ændre ved beskæftigelsesministerens mu-
lighed for i øvrigt at fastsætte nærmere regler om anvendel-
sen af lovens § 54.
Forslaget betyder videre, at henvisningen til stk. 2 ændres
til stk. 4 som en konsekvens af, at lovforslagets § 3, nr. 1,
betyder, at lovens § 54, stk. 2-4, vil blive til stk. 4-6. Dette
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 5
I lovens § 62 a, stk. 2, 2. pkt., henvises til lov om universite-
ter.
Det foreslås, at i § 62 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »lov om
universiteter« til »universitetsloven«.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 3.6.1 i de almindelige bemærkninger.
Forslaget betyder, at henvisningen til lov om universiteter
ændres, så der henvises til populærtitlen. Forslaget medfører
ikke indholdsmæssige ændringer.
Til § 4
Til nr. 1
Det følger af udlændingelovens § 4, stk. 1, at visum udste-
des i medfør af visumkodeksens bestemmelser herom til at
gælde indrejse og ophold i alle Schengenlande.
Det følger af udlændingelovens § 4 c, stk. 3, nr. 3, at en
udlænding ikke kan få visum efter § 4, stk. 1, i 5 år, hvis ud-
lændingen efter indrejsen indgiver ansøgning om opholdstil-
ladelse på andet grundlag. Af § 4 c, stk. 4, nr. 3, følger, at §
4 c, stk. 3, nr. 3, ikke finder anvendelse, hvis udlændingen
ansøger om opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, med henblik
på at studere eller 9 i, stk. 2, med henblik på at deltage i en
ph.d.-uddannelse.
I § 4 c, stk. 4, nr. 3, foreslås det at ændre »§ 9 i, stk. 1« til »§
9 i, stk. 1 eller 3«.
Ændringen af udlændingelovens § 4 c, stk. 4, nr. 3, skal ses
i sammenhæng med, at det i udlændingelovens § 9 i, stk. 3,
foreslås at indføre en ny bestemmelse om opholdstilladelse
på baggrund af en erhvervskandidatuddannelse, der er tilret-
telagt på deltid, jf. lovforslagets § 4, nr. 6.
Ændringen medfører således, at den foreslåede nye bestem-
melse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, omfattes af udlæn-
dingelovens § 4 c, stk. 4, nr. 3.
Hermed vil en udlænding, der efter indrejsen søger opholds-
tilladelse efter den nye bestemmelse i udlændingelovens § 9
i, stk. 3, ikke efter § 4 c, stk. 3, nr. 3, få en karensperiode på
5 år. Det svarer til, hvad der gælder for øvrige ansøgninger
om opholdstilladelse på baggrund af studie.
Til nr. 2
Udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 4. pkt., giver blandt andet
udlændinge, som har afsluttet visser typer af uddannelser i
Danmark, og som efterfølgende har fået et ansættelsestilbud,
adgang til efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladel-
se i medfør af ansættelsestilbuddet at opholde sig her i lan-
det og arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om der
kan meddeles opholdstilladelse.
I § 9 a, stk. 11, 4. pkt., foreslås det at ændre »§ 9 i, stk. 17«
til »§ 9 i, stk. 18«.
Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal såle-
des ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt
stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 4, nr. 6,
hvorefter § 9 i, stk. 17, bliver § 9 i, stk. 18.
Til nr. 3
Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 5, at
udlændingen senest samtidig med indgivelse af ansøgning,
medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-
reglerne kan tilsige andet, skal betale et gebyr for indgivelse
af ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 i, stk. 1, 1. pkt. (studerende), stk. 2 (ph.d.-studerende),
stk. 3 (autorisationsophold for læger, tandlæger og sygeple-
jersker), stk. 4 (autorisationsophold for særligt efterspurgte
sundhedspersoner), stk. 5 (uddannelsestilknytningsordning),
stk. 6 (uddannelsesskift) og stk. 17 (jobsøgningsophold).
I § 9 h, stk. 1, nr. 5, foreslås det at ændre »stk. 2-6 og 17« til
»stk. 2-7 og 18«.
Forslaget indebærer, at en udlænding, der søger opholds-
og arbejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9
i, stk. 3, medmindre Danmarks internationale forpligtelser
eller EU-reglerne kan tilsige andet, senest samtidig med an-
søgningens indgivelse vil skulle betale et gebyr. Det svarer
til, hvad der gælder for øvrige ansøgninger om opholdstilla-
delse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 (studerende), stk.
2. (ph.d.-studerende), stk. 3 (opholdstilladelse med henblik
på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge og syge-
plejerske), stk. 4 (opholdstilladelse med henblik på at opnå
dansk autorisation for særligt efterspurgte sundhedsperso-
ner), stk. 5 (uddannelsestilknytningsordning) stk. 6 (uddan-
nelsesskift) og stk. 17 (jobsøgningsophold).
43
Gebyret for at søge opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 i, stk. 1, 1. pkt., stk. 2-6 og 17, er pr. 1. januar 2025
fastsat til 2.255 kr., jf. § 5, stk. 3, nr. 2, i gebyrbekendtgø-
relsen. Det bemærkes, at tyrkiske statsborgere omfattet af
associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet vil væ-
re fritaget for betaling af gebyr.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at ind-
sætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, hvorefter der
efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse med henblik
på gennemførelse af en erhvervskandidatuddannelse, som er
tilrettelagt på deltid. Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 6.
Forslaget er i øvrigt en konsekvens af, at indsættelse af et
nyt stykke i udlændingelovens § 9 i, vil indebære at § 9 i,
stk. 17, bliver § 9 i, stk. 18.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 4
Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 7, at hvis en
ansøgning, der er omfattet af § 9 h, stk. 1, afvises på andet
grundlag end manglende gebyrbetaling, jf. § 9, stk. 25, § 9
a, stk. 5-7, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 g, stk. 3 og 4, § 9 i,
stk. 7-9, § 9 j, stk. 2 og 3, § 9 k, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 9
l, stk. 2 og 3, § 9 m, stk. 4 og 5, § 9 n, stk. 2 og 3, § 9 q, stk.
10-12, § 11, stk. 11, § 47 b, og regler udstedt i medfør af § 9
g, stk. 1 og 2, skal gebyret tilbagebetales fratrukket et beløb
på 750 kr. (svarende til 805 kr. i 2025-niveau).
Det foreslås at ændre »9 i, stk. 7-9« til »9 i, stk. 8-10« i § 9
h, stk. 7.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 4,
nr. 6, foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens §
9 i, hvorefter 9 i, stk. 7-9, bliver § 9 i, stk. 8-10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 5
Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 13, at for indgi-
velse af ansøgning, hvor Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integration skal træffe afgørelse om arbejdstilla-
delse efter § 9 i, stk. 17, med henblik på at kunne arbejde
uden begrænsning efter afslutning af en dansk bachelor-,
professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, skal
udlændingen senest samtidig med indgivelsen af ansøgnin-
gen betale et gebyr på 750 kr. (svarende til 805 kr. i 2025-ni-
veau), medmindre andet følger af EU-reglerne.
Det foreslås at ændre »§ 9 i, stk. 17« til »§ 9 i, stk. 18« i § 9
h, stk. 13.
Forslaget er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 4,
nr. 6, foreslås at indsætte et nyt stykke 3 i udlændingelovens
§ 9 i, hvorefter § 9 i, stk. 17, bliver § 9 i, stk. 18.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 6
Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., at der
efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding
med henblik på uddannelse, hvis den pågældende er optaget
på en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstituti-
on her i landet.
En studieopholdstilladelse, der gives med henblik på at del-
tage i en videregående uddannelse, er efter Styrelsen for
International Rekruttering og Integrations gældende praksis
om meddelelse af opholdstilladelse på studieområdet, bl.a.
betinget af, at der er tale om et fuldtidsstudie.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 9 i, stk. 3, hvorefter
der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlæn-
ding med henblik på at gennemføre en erhvervskandidatud-
dannelse, der er tilrettelagt på deltid i medfør af universitets-
lovens § 4 b, stk. 1, hvis uddannelsesinstitutionen forinden
har vurderet, at udlændingen opfylder kravet om at have en
dokumenteret ansættelsesaftale med en offentlig eller privat
arbejdsgiver om sideløbende relevant beskæftigelse på bag-
grund af en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant
dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau.
Forslaget indebærer, at der fremadrettet kan gives opholds-
tilladelse til et uddannelsesforløb, der er tilrettelagt som del-
tidsstudie.
Som beskrevet i pkt. 3.2.2 i de almindelige bemærkninger
forudsætter adgang til en erhvervskandidatuddannelse, at
udlændingen har indgået en ansættelsesaftale med en offent-
lig eller privat arbejdsgiver om sideløbende relevant beskæf-
tigelse på baggrund af en relevant bacheloruddannelse eller
anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme
niveau, svarende til mindst 25 timer om ugen i gennem-
snit. Det er uddannelsesinstitutionen, der træffer afgørelse
om, hvorvidt betingelsen om en ansættelsesaftale er opfyldt.
Det vil derfor være en betingelse for at få en studieopholds-
tilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelo-
vens § 9 i, stk. 3, at uddannelsesinstitutionen forinden har
vurderet, at kravet om sideløbende relevant beskæftigelse
er opfyldt, jf. herved § 10, stk. 1, nr. 1, i erhvervskandidat-
bekendtgørelsen. Det er uddannelsesinstitutionerne, som vil
skulle vurdere, om ansættelsen udgør relevant beskæftigelse
i forhold til den erhvervskandidatuddannelse, som den uden-
landske studerende har søgt om optagelse på.
Ansøgning om opholdstilladelse med henblik på gennem-
førelse af en erhvervskandidatuddannelse, som er tilrette-
lagt på deltid, skal indgives til Styrelsen for International
Rekruttering og Integration. Udlændingen skal dokumente-
re, at uddannelsesinstitutionen har vurderet, at kravet om
relevant sideløbende beskæftigelse er opfyldt, eksempelvis
ved fremsendelse af optagelsesbrevet fra uddannelsesinstitu-
tionen. Herudover vil udlændingen skulle vedlægge ansæt-
44
telsesaftalen om sideløbende relevant beskæftigelse. Styrel-
sen for International Rekruttering og Integration vil lægge
uddannelsesinstitutionens vurdering af, om der er tale om
relevant sideløbende beskæftigelse til grund uden prøvelse
ved behandlingen af ansøgningen om opholds- og arbejdstil-
ladelse.
Det foreslås, at formodningsreglen i studieopholdsbekendt-
gørelsens § 9 skal finde anvendelse i sager, hvor der træffes
afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingel-
ovens § 9 i, stk. 3. Det betyder, at Styrelsen for Interna-
tional Rekruttering og Integration efter en konkret og indi-
viduel vurdering vil kunne meddele afslag på opholdstilla-
delse efter den foreslåede bestemmelse, hvis der er en vis
formodning for, at udlændingens intention ikke er at stude-
re i Danmark. Ved vurderingen heraf kan der bl.a. indgå
oplysninger om udlændingens uddannelsesbaggrund, sprog-
kundskaber, tidligere ansøgninger om ophold m.v. Studieop-
holdsbekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse
hermed.
En udlænding, der meddeles opholdstilladelse på baggrund
af en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på del-
tid, vil samtidig få en arbejdstilladelse, der giver ret til
beskæftigelse ved deltidsarbejde, i det omfang arbejdet er
relevant for uddannelsen.
Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingel-
ovens § 15, stk. 2, vil der i studieopholdsbekendtgørelsen
blive fastsat nærmere regler om arbejdstilladelsen.
Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler i studieopholdsbe-
kendtgørelsens § 16 om, at en udlænding, der er optaget på
en erhvervskandidatuddannelse, der indebærer sideløbende
relevant beskæftigelse, må arbejde op til 112,5 timer pr.
måned i gennemsnit (fordelt på 4 måneders intervaller fra
oktober til september) og fuldtid i månederne juni, juli og
august. Arbejdstilladelsen vil blive meddelt (stedfæstet) til
en bestemt arbejdsgiver.
Hvis udlændingen skifter arbejdsgiver, skal udlændingen
sende en ny ansøgning om arbejdstilladelse. Udlændingen
skal i forbindelse hermed vedlægge dokumentation for, at
uddannelsesinstitutionen har vurderet, at den nye beskæf-
tigelse opfylder beskæftigelseskravet i medfør af § 10
i erhvervskandidatbekendtgørelsen. Dokumentationen kan
f.eks. være i form af en bekræftelse fra uddannelsesinstituti-
onen på, at den nye beskæftigelse opfylder kravet om side-
løbende relevant beskæftigelse. Det er endvidere hensigten
at fastsætte regler om, at en udlænding, der skifter arbejds-
giver, og som har indgivet ansøgning om arbejdstilladelse
efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9
i, stk. 3, må arbejde hos pågældende arbejdsgiver i op til
112,5 timer pr. måned i gennemsnit (fordelt på 4 måneders
intervaller fra oktober til september), i tiden indtil der er
taget stilling til, om udlændingen kan meddeles arbejdstilla-
delse. Studieopholdsbekendtgørelsens § 16 vil blive ændret i
overensstemmelse hermed.
Til nr. 7
Reglerne om opholdstilladelse med henblik på uddannelses-
skift er reguleret i udlændingelovens § 9 i, stk. 6.
I § 9 i, stk. 6, der bliver stk. 7, foreslås det at ændre »stk. 5«
til »stk. 6«.
Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således
ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 3
i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslaget § 4, nr. 6, hvorefter
§ 9 i, stk. 5, bliver til § 9 i, stk. 6.
Til nr. 8
Reglerne om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 i med henblik på uddannelse, er
fastsat i udlændingelovens § 9 i, stk. 7. Det følger bl.a. af
§ 9 i, stk. 7, 1. pkt., at ansøgning om opholdstilladelse på
baggrund af uddannelse kun kan indgives her i landet, hvis
udlændingen har lovligt ophold.
Det foreslås i § 9 i, stk. 7, 1., 2. og 3. pkt., der bliver stk. 8,
1., 2. og 3. pkt., at ændre »stk. 1-4« til »stk. 1-5«.
Ændringen af udlændingelovens § 9 i, stk. 7, der bliver stk.
8, medfører således, at den foreslåede nye bestemmelse i ud-
lændingelovens § 9 i, stk. 3, omfattes af udlændingelovens
§ 9 i, stk. 7. Hermed vil udlændinge, der søger opholdstilla-
delse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 9 i, stk. 3, blive omfattet af de regler for indgivelse af
ansøgning, som i øvrigt gælder for udlændinge, der indgiver
ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af bl.a. uddan-
nelse.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der i udlændingel-
ovens § 9 i, stk. 3, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, foreslås at ind-
føre en ny bestemmelse om opholdstilladelse på baggrund af
en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid.
Til nr. 9
Indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på baggrund
af uddannelsesskift eller efter uddannelsestilknytningsord-
ningen er reguleret i udlændingelovens § 9 i, stk. 8.
I § 9 i, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., foreslås det
at ændre »stk. 5 og 6« til »stk. 6 og 7«, i stk. 8, 2. pkt., der
bliver stk. 9, 2. pkt., at ændre »stk. 5, 1. pkt.« til »stk. 6,
1. pkt.«, i stk. 8, 3. pkt., der bliver stk. 9, 3. pkt., at ændre
»stk. 5, 2. pkt.« til »stk. 6, 2. pkt.«, i stk. 8, 4. pkt., der bliver
stk. 9, 4. pkt., og to steder i stk. 8, 5. pkt., der bliver stk.
9, 5. pkt., at ændre »stk. 5« til »stk. 6«, og i stk. 8, 6. pkt.,
der bliver stk. 9, 6. pkt., at ændre »stk. 6« til »stk. 7«, og at
ændre »stk. 5 eller 6« til »stk. 6 eller 7«.
Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således
ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk.
3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 4, nr. 6,
hvorefter § 9 i, stk. 5, bliver til § 9 i, stk. 6.
45
Til nr. 10
Reglerne om indgivelse af ansøgning om forlængelse af
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i er reguleret i
§ 9 i, stk. 9. Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 9,
1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., at en ansøgning om forlæn-
gelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk.
1 (studerende), stk. 2 (ph.d.-studerende), stk. 3 (opholdstilla-
delse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge,
tandlæge og sygeplejerske), stk. 4 (opholdstilladelse med
henblik på at opnå dansk autorisation for særligt efterspurgte
sundhedspersoner), stk. 5 (uddannelsestilknytningsordning)
og stk. 6 (uddannelsesskift) skal indgives før tilladelsens ud-
løb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold
efter udlændingens § 9 i, stk. 7, 1. pkt.
Det foreslås i § 9 i, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt.,
at ændre »stk. 1-6 til »stk. 1-7« og »stk. 7, 1. pkt.« til »stk.
8, 1. pkt.«, og i stk. 9, 2. pkt., der bliver stk. 10, 2. pkt., at
ændre »Stk. 7, 2. pkt.« til »Stk. 8, 2. pkt.«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede be-
stemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, hvorefter en
udlænding skal kunne meddeles opholdstilladelse med hen-
blik på at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse, der
er tilrettelagt på deltid. Der henvises til lovforslagets § 4, nr.
6.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med, at det efter
udlændingelovens § 9 i, stk. 7, 1. pkt., som udgangspunkt
er en forudsætning for at kunne indgive ansøgning om op-
holdstilladelse efter § 9 i, at udlændingen har lovligt ophold.
Forslaget indebærer, at en udlænding med opholdstilladelse
efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9
i, stk. 3, skal indgive ansøgning om forlængelse, førend
opholdstilladelsen udløber, for at udlændingen kan anses for
at have lovligt ophold efter udlændingelovens § 9 i, stk. 7,
1. pkt., der med lovforslaget bliver stk. 8, 1. pkt. Det svarer
til, hvad der i øvrigt gælder for indgivelse af ansøgning om
forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9
i.
Forslaget er endvidere en konsekvensændring. Forslaget
skal således også ses i sammenhæng med forslaget om at
indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforsla-
gets § 4, nr. 6, hvorefter § 9 i, stk. 9, bliver § 9 i, stk. 10.
Til nr. 11
Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 10, at en opholds-
tilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, med henblik
på at opnå autorisation som læge eller tandlæge kan forlæn-
ges, hvis udlændingen 5 år efter tidspunktet for udstedelse
af opholdstilladelsen har indgået aftale om en evaluerings-
ansættelse eller er påbegyndt en evalueringsansættelse.
Det foreslås i § 9 i, stk. 10, der bliver stk. 11, at ændre »stk.
3« til »stk. 4«.
Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således
ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk.
3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 4, nr. 6,
hvorefter § 9 i, stk. 3, bliver til § 9 i, stk. 4.
Til nr. 12
Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 3, 2. pkt., og § 9 i,
stk. 4, 2. pkt., at opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3, 1. pkt.,
med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge
eller sygeplejerske og opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 4,
1. pkt., med henblik på at opnå autorisation som særligt
efterspurgt sundhedsperson, skal betinges af, at udlændin-
gens forsørgelse samt forsørgelsen af personer, der meddeles
opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til
udlændingen, er sikret gennem egne midler.
Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 11, 1. pkt., at op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 (studie)
og stk. 2, nr. 2 (ulønnet ph.d.-studerende), skal betinges af,
at udlændingen ikke modtager offentlig hjælp til forsørgelse
under sit ophold her i landet.
Det foreslås i § 9 i, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt.,
at ændre »stk. 1 og stk. 2, nr. 2« til »stk. 1, stk. 2, nr. 2, og
stk. 3-5«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det i udlændingel-
ovens § 9 i, stk. 3, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, foreslås at ind-
føre en ny bestemmelse om opholdstilladelse på baggrund af
en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid.
Forslaget medfører, at den foreslåede nye bestemmelse i ud-
lændingelovens § 9 i, stk. 3, omfattes af udlændingelovens
§ 9 i, stk. 11. Hermed vil en opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, blive betinget af, at
udlændingen ikke modtager offentlig hjælp til forsørgelse.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med de gælden-
de bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, 2. pkt., og
§ 9 i, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, 2. pkt.
Med forslaget præciseres det således i udlændingeloven, at
betingelsen om, at forsørgelsen af en udlænding, der medde-
les opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation,
skal sikres gennem egne midler bl.a. indebærer, at udlændin-
gen ikke må modtage offentlig hjælp til forsørgelse. Forsla-
get indebærer ikke en materiel ændring. Det bemærkes, at
det af studiebekendtgørelsens § 7, stk. 3, endvidere fremgår,
at opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation er
betinget af, at udlændingen dokumenterer, at vedkommen-
des forsørgelse er sikret gennem egne midler, og at doku-
mentationskravet opfyldes ved, at udlændingen fremviser en
udskrift fra en bankkonto i eget navn med et indestående,
der svarer til starthjælpssatsen i 2012.
Det foreslåede skal endelig ses i sammenhæng med udlæn-
dingelovens § 44 e, stk. 1 og 2, hvorefter kommunalbesty-
relsen og Udbetaling Danmark skal indberette til Styrelsen
for International Rekruttering og Integration, hvis en udlæn-
46
ding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1
(studie) eller § 9 i, stk. 2, nr. 2 (ulønnede ph.d.-studerende),
modtager offentlig hjælp til forsørgelse fra kommunen eller
Udbetaling Danmark under opholdet her i landet. Der henvi-
ses til de foreslåede ændringer af § 44 e, stk. 1 og 2, og
bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 28.
Til nr. 13
Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 12, at en opholds-
tilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3 (med henblik
på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeple-
jerske) er betinget af, at udlændingen ikke inden for de
seneste 2 år har opholdt sig i Danmark i medfør af stk. 3.
Det foreslås to steder i § 9 i, stk. 12, der bliver stk. 13, at
ændre »stk. 3« til »stk. 4«.
Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således
ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk.
3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 4, nr. 6,
hvorefter § 9 i, stk. 3, bliver til § 9 i, stk. 4.
Til nr. 14
Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 13, at udlændinge-
og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om
meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-6, herunder
at opholdstilladelse efter stk. 4 (opholdstilladelse med hen-
blik på at opnå dansk autorisation for særligt efterspurgte
sundhedspersoner) ikke kan forlænges medmindre særlige
omstændigheder taler herfor og om dokumentation for be-
stået anerkendt sprogtest og oprettelse af en spærret konto
med et beløb svarende til op til 1 års ydelser i form af sta-
tens uddannelsesstøtte som betingelse for opholdstilladelse.
I § 9 i, stk. 13, der bliver stk. 14, foreslås det at ændre »stk.
1-6« til »stk. 1-7« og »stk. 4« til »stk. 5«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede be-
stemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, hvorefter en ud-
lænding skal kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund
af en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på del-
tid.
Forslaget indebærer, at udlændinge- og integrationsministe-
ren vil kunne fastsætte nærmere regler om meddelelse af
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlæn-
dingelovens § 9 i, stk. 3. Der henvises til pkt. 3.7.2 i de
almindelige bemærkninger.
Forslaget er endvidere en konsekvensændring. Forslaget
skal således også ses i sammenhæng med forslaget om at
indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforsla-
gets § 4, nr. 6, hvorefter § 9 i, stk. 4, bliver § 9 i, stk. 5.
Til nr. 15
Udlændingelovens § 9 i, stk. 14, regulerer, hvornår Dan-
marks Evalueringsinstitut til brug for Styrelsen for Interna-
tional Rekruttering og Integrations afgørelser om meddelel-
se af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1,
afgiver en vejledende udtalelse om indhold og kvalitet af en
række typer af uddannelser, der er oplistet i bestemmelsen.
I § 9 i, stk. 14, der bliver stk. 15, foreslås det at ændre »stk.
13« til »stk. 14«.
Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således
ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk.
3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 4, nr. 6,
hvorefter § 9 i, stk. 13, bliver § 9 i, stk. 14.
Til nr. 16
Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 15, at ministeren
for børn, undervisning og ligestilling fastsætter nærmere
regler om Danmarks Evalueringsinstituts udtalelser efter ud-
lændingelovens § 9 i, stk. 14, herunder om anmodninger
og om den anmodende institutions betaling til dækning af
Danmarks Evalueringsinstituts udgifter i forbindelse med
udtalelser.
I § 9 i, stk. 15, der bliver stk. 16, foreslås det at ændre »stk.
14« til »stk. 15«.
Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således
ses i sammenhæng med forslagene om at indsætte et nyt
stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 4, nr.
6, hvorefter § 9 i, stk. 14, bliver § 9 i, stk. 15. Det bemær-
kes, at ”Ministeren for børn, undervisning og ligestilling”
i forbindelse med udstedelse af den næste bekendtgørelse
af udlændingeloven vil blive ændret til ”Børne- og undervis-
ningsministeren”.
Til nr. 17
Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 16, 1. pkt., at en
udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 i, stk. 1 (studerende), 2 (ph.d.-studerende) eller 17 (op-
holdstilladelse med henblik på jobsøgningsophold), og som
efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-,
kandidat- eller ph.d.-uddannelse har indgivet ansøgning om
arbejdstilladelse uden begrænsning efter udlændingelovens
§ 9 i, stk. 17, må arbejde, i tiden indtil der er taget stilling
til, om udlændingen kan meddeles arbejdstilladelse efter stk.
17.
I § 9 i, stk. 16, 1. pkt., der bliver stk. 17, 1. pkt., foreslås
det at ændre »stk. 1, 2 eller 17« til »stk. 1-3 eller 18«, og to
steder at ændre »stk. 17« til »stk. 18«.
Forslaget skal således ses i sammenhæng med den foreslåe-
de bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, hvorved
det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives op-
holdstilladelse til en udlænding med henblik på at gennem-
føre en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på
deltid.
Med den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 i, stk.
16, 1. pkt., omfattes udlændinge, der meddeles opholdstilla-
delse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
47
§ 9 i, stk. 3, af bestemmelsen i udlændingelovens § 9 i, stk.
16, stk. 1.
Forslaget betyder, at en udlænding, der har opholdstilladelse
efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, og som
efter afslutning af en dansk erhvervskandidatuddannelse har
indgivet ansøgning om arbejdstilladelse uden begrænsning
efter udlændingelovens § 9 i, stk. 17, må arbejde i tiden,
indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles
arbejdstilladelse efter stk. 17.
Forslaget er endvidere en konsekvens af, at indsættelse af et
nyt stykke i udlændingelovens § 9 i vil indebære, at § 9 i,
stk. 17, bliver § 9 i, stk. 18.
Det fremgår af udlændingelovens § 9 i, stk. 16, 2. pkt., der
bliver stk. 17, 2. pkt., at en udlænding, der har opholdstil-
ladelse efter stk. 1, og som har afsluttet en dansk kandida-
tuddannelse og har indgivet ansøgning om opholdstilladelse
efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9, 13 eller 14 (på baggrund af
beskæftigelse), må arbejde i tiden, indtil der er taget stilling
til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter §
9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9, 13 eller 14.
I § 9 i, stk. 16, 2. pkt., der bliver stk. 17, 2. pkt., foreslås det
at ændre »stk. 1« til »stk. 1 og 3«.
Forslaget skal således ses i sammenhæng med den foreslåe-
de bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, hvorved
det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives op-
holdstilladelse til en udlænding med henblik på at gennem-
føre en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på
deltid.
Med den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 i, stk.
16, 2. pkt., omfattes udlændinge, der meddeles opholdstilla-
delse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 9 i, stk. 3, af bestemmelsen i udlændingelovens § 9 i, stk.
16, 2. pkt.
Forslaget betyder, at en udlænding, der har opholdstilladelse
efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, og som har
afsluttet en dansk erhvervskandidatuddannelse, samt indgi-
vet ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæf-
tigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9,
13 eller 14, må arbejde i tiden, indtil der er taget stilling
til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse. Det
svarer til, hvad der i dag gælder for andre udlændinge med
opholdstilladelse med henblik på at deltage i en videregåen-
de uddannelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 18
Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 17, at der kan
meddeles opholds- og arbejdstilladelse til en udlænding med
henblik på, at denne kan søge beskæftigelse efter afslutning
af en uddannelse, der har dannet grundlag for en opholds-
tilladelse efter § 9 i, stk. 1 (studerende), stk. 2 (ph.d.-stude-
rende), stk. 5 (uddannelsestilknytningsordning) eller stk. 6
(uddannelsesskift) samt efter opnåelse af dansk autorisation,
der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter stk. 3
(opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation
som læge, tandlæge eller sygeplejerske) eller 4 (opholdstil-
ladelse med henblik på at opnå dansk autorisation for særligt
efterspurgte sundhedspersoner).
I § 9 i, stk. 17, foreslås det at ændre »stk. 1, 2, 5 eller 6« til
»stk. 1-3, 6 eller 7 og »stk. 3 eller 4« til »stk. 4 eller 5«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede be-
stemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, hvorefter en ud-
lænding skal kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund
af en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på del-
tid. Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 6.
Det foreslås således, at en udlænding, der meddeles op-
holdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændin-
gelovens § 9 i, stk. 3, samtidig skal meddeles opholdstilla-
delse for højst 6 måneder med henblik på at søge beskæfti-
gelse her i landet efter afslutning af uddannelsen. Det svarer
til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der meddeles
opholdstilladelse med henblik på at deltage i og afslutte
en videregående uddannelse, som ikke er godkendt af en
statslig myndighed, men hvor der alene foreligger en ud-
talelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), jf. herved
studiebekendtgørelsens § 1, stk. 2. Studiebekendtgørelsens §
5 vil blive ændret i overensstemmelse hermed. Jobsøgnings-
opholdet vil blive meddelt efter studiebekendtgørelsens § 5,
stk. 1, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 17.
Det foreslås endvidere, at en udlænding, der er meddelt et
6 måneders jobsøgningsophold, og som har afsluttet sin er-
hvervskandidatuddannelse, skal kunne søge om en arbejds-
tilladelse, der giver ret til at arbejde uden begrænsning. Det
svarer til, hvad øvrige kandidatstuderende efter ansøgning
har ret til at arbejde under et jobsøgningsophold. Tilladelsen
giver således den erhvervskandidatstuderende mulighed for
at have en indtægt under jobsøgningsforløbet.
Arbejdstilladelsen vil ikke blive stedfæstet til en bestemt
arbejdsgiver, og udlændingen vil kunne arbejde for en eller
flere arbejdsgivere uden en øvre eller nedre timebegræns-
ning. Ansøgning skal indgives til Styrelsen for International
Rekruttering og Integration. Studiebekendtgørelsen vil blive
ændret i overensstemmelse hermed.
Udlændingen vil i forbindelse med ansøgningens indgivelse
skulle fremsende dokumentation for, at vedkommende har
afsluttet sit studie. Der vil skulle betales et gebyr på 805 kr.
(2025-niveau) for at indgive ansøgning om arbejdstilladelse,
medmindre andet følger af EU-reglerne, jf. således udlæn-
dingelovens § 9 h, stk. 13.
Det bemærkes, at tyrkiske statsborgere omfattet af associe-
ringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet vil være frita-
get for betaling af gebyr.
48
Ændringen af udlændingelovens § 9 i, stk. 17, er endvide-
re en konsekvens af, at det med lovforslagets § 4, nr. 6,
foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i,
hvorefter § 9 i, stk. 3 eller 4, bliver § 9 i, stk. 4 eller 5.
Til nr. 19
Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 17, at der kan
meddeles opholds- og arbejdstilladelse til en udlænding med
henblik på, at denne kan søge beskæftigelse efter afslutning
af en uddannelse, der har dannet grundlag for en opholdstil-
ladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 eller 2, samt efter
opnåelse af dansk autorisation, der har dannet grundlag for
en opholdstilladelse efter stk. 3 eller 4.
Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 18, der bliver stk.
19, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte
nærmere regler om meddelelse af opholds- og arbejdstilla-
delse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 17, herunder om
adgangen til og varigheden af en sådan opholds- og arbejds-
tilladelse.
I § 9 i, stk. 18, der bliver stk. 19, foreslås det at ændre »stk.
17« til »stk. 18«.
Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal såle-
des ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt
stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 4, nr. 6,
hvorefter § 9 i, stk. 17, bliver § 9 i, stk. 18.
Til nr. 20
Udlændingelovens § 9 m, stk. 1, regulerer, hvornår der kan
meddeles opholdstilladelse til et medfølgende familiemed-
lem til en udenlandsk arbejdstager. Udlændingelovens § 9
m, stk. 6, regulerer, hvornår der kan ske forlængelse af
en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en
udenlandsk arbejdstager, der opnår tidsubegrænset opholds-
tilladelse eller dansk indfødsret.
I § 9 m, stk. 6, foreslås det at ændre »§ 9 i, stk. 17« til »§ 9 i,
stk. 18«.
Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal såle-
des ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt
stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 4, nr. 6,
hvorefter § 9 i, stk. 17, bliver § 9 i, stk. 18.
Til nr. 21
Det følger af udlændingelovens § 9 n, stk. 1, at der efter
ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som
har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbe-
grænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse
af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 (stu-
derende), stk. 2 (ph.d.-studerende), stk. 3 (udlænding med
opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation
som læge, tandlæge eller sygeplejerske), stk. 4 (udlænding
med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autori-
sation som særlig efterspurgt sundhedsperson) eller stk. 17
(udlænding på jobsøgningsophold), eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt.
(praktikant), når hensynet til sidstnævnte udlændings ophold
her i landet tilsiger det.
Det foreslås i § 9 n, stk. 1, at ændre »§ 9 i, stk. 1-4 eller 17«
til »§ 9 i, stk. 1-5 eller 18«.
Forslaget om at ændre § 9 n, stk. 1, indebærer således, at
der efter ansøgning vil kunne gives opholdstilladelse til en
udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlæn-
ding, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i § 9 i, stk. 3.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at ind-
sætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforsla-
gets § 4, nr. 6, hvorefter der kan meddeles opholds- og
arbejdstilladelse med henblik på at gennemføre en erhvervs-
kandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid i medfør af
universitetslovens § 4 b, stk. 1.
Forslaget er endvidere en konsekvens af, at indsættelse af et
nyt stykke i udlændingelovens § 9 i, vil indebære, at § 9 i,
stk. 17, bliver § 9 i, stk. 18.
Til nr. 22
Udlændingelovens § 9 n, stk. 1, regulerer, hvornår der kan
meddeles opholdstilladelse til et medfølgende familiemed-
lem til en udenlandsk studerende. Udlændingelovens § 9
n, stk. 4, regulerer, hvornår der kan ske forlængelse af en
opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en
udenlandsk studerende, der opnår tidsubegrænset opholdstil-
ladelse eller dansk indfødsret.
I § 9 n, stk. 4, foreslås det to steder at ændre »§ 9 i, stk. 1-4
eller 17« til »§ 9 i, stk. 1-5 eller 18« og at ændre »§ 9 i, stk.
17« til »9 i, stk. 18«.
Forslaget medfører således, at den foreslåede nye bestem-
melse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, omfattes af udlæn-
dingelovens § 9 n, stk. 4. Hermed vil en udlænding med op-
holdstilladelse efter § 9 n, stk. 1, som medfølgende familie
til en udlænding med opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i § 9 i, stk. 3, kunne få forlænget opholdstilla-
delsen, uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter
den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, opnår tidsube-
grænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den
pågældende på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse ef-
ter § 9 n, stk. 1, fortsat opfylder betingelserne for forlængel-
se af den opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse
i § 9 i stk. 3, som den pågældende havde, da vedkommende
blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Der vil, som
det gælder i dag, ligeledes kunne ske forlængelse, hvis den
pågældende er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne
danne grundlag for opholdstilladelse med henblik på be-
skæftigelse, jf. herved § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-13 eller
nr. 14, litra a-c eller e, eller stk. 3, 12 eller 24. Herudover
vil der kunne ske forlængelse, hvis den pågældende opfylder
betingelserne for at kunne meddeles arbejdstilladelse uden
begrænsning efter § 9 i, stk. 17, efter afslutning af en dansk
49
bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddan-
nelse, eller hvis EU-reglerne tilsiger det.
Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med den foreslåe-
de bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, hvorefter
en udlænding skal kunne meddeles opholdstilladelse på bag-
grund af en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt
på deltid, jf. lovforslagets § 4, nr. 6.
Forslaget er endvidere en konsekvens af, at indsættelse af et
nyt stykke i udlændingelovens § 9 i, vil indebære, at § 9 i,
stk. 17, bliver § 9 i, stk. 18.
Til nr. 23
Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 11, at en
tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når opholds-
tilladelsen er betinget af, at udlændingen og personer, der
meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig til-
knytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik, jf. § 9 a, stk. 4, 1. pkt., og § 9 i, stk.
11, og udlændingen eller personer, der meddeles opholdstil-
ladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændin-
gen, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås at ændre »§ 9 i, stk. 11« til »§ 9 i, stk. 12« i §
19, stk. 1, nr. 11.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 4,
nr. 6, foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens §
9 i, hvorefter § 9 i, stk. 11, bliver § 9 i, stk. 12.
Til nr. 24
Reglerne om inddragelse af opholdstilladelser fremgår af
udlændingelovens §§ 19-19 b.
Det foreslås at ændre »§ 9 i, stk. 5 eller 6 eller stk. 17, jf.
stk. 5 eller 6« til »§ 9 i, stk. 6 eller 7 eller stk. 18, jf. stk. 6
eller 7« i § 19 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3.
Der er tale om konsekvensændringer. Forslaget skal således
ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk.
3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 4, nr. 6,
hvorefter § 9 i, stk. 5 og 6 og 17, bliver § 9 i, stk. 6 og 7 og
18.
Til nr. 25
Det følger af udlændingelovens § 33 a, stk. 1, at en udlæn-
ding har ret til at blive her i landet under behandlingen af
en ansøgning om opholdstilladelse, som tillades indgivet her
i landet efter blandt andet udlændingelovens § 9 i, stk. 7
(udenlandske studerende) eller 8 (uddannelsestilknytnings-
ordning og uddannelsesskift).
Det foreslås at ændre »§ 9 i, stk. 7 eller 8« til »§ 9 i, stk. 8
eller 9« i § 33 a, stk. 1.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 4,
nr. 6, foreslås at indsætte et nyt stykke 3 i udlændingelovens
§ 9 i.
Til nr. 26
Det følger af udlændingelovens § 33 b, stk. 1, nr. 4, at der
tillægges opsættende virkning ved ansøgning om forlængel-
se af en opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet
efter blandt andet udlændingelovens § 9 i, stk. 9 (udenland-
ske studerende).
Det foreslås at ændre »§ 9 i, stk. 9« til »§ 9 i, stk. 10« i § 33
b, stk. 1, nr. 4.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 4,
nr. 6, foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens §
9 i.
Til nr. 27
Det følger af udlændingelovens § 44 d, at hvis en udlæn-
ding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 i, stk. 1 (studerende), 2 (ph.d.-studerende), 5
(uddannelsestilknytningsordning) eller 6 (uddannelsesskift),
med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus
ved en uddannelsesinstitution her i landet, ikke er studie-
aktiv i relation til det kursus eller den uddannelse, som
danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse, videre-
giver uddannelsesinstitutionen uden udlændingens samtykke
skriftligt oplysning herom til Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration.
I § 44 d foreslås det at ændre »§ 9 i, stk. 1, 2, 5 eller 6« til
»§ 9 i, stk. 1-3, 6 eller 7«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede be-
stemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, jf. lovforslagets
§ 4, nr. 6, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholds-
tilladelse til en udlænding med henblik på at gennemføre
en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid i
medfør af universitetslovens § 4 b, stk. 1, hvis uddannelses-
institutionen forinden har vurderet, at udlændingen opfylder
kravet om at have en dokumenteret ansættelsesaftale med en
offentlig eller privat arbejdsgiver om sideløbende relevant
beskæftigelse på baggrund af en relevant bacheloruddannel-
se eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på
samme niveau.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med, at op-
holdstilladelse på baggrund af en erhvervskandidatuddan-
nelse, der er tilrettelagt på deltid, vil blive betinget af, at
udlændingen er studieaktiv.
Det bemærkes samtidig, at der med lovforslaget vil blive
fastsat et krav om, at den ansættende virksomhed skal un-
derrette universitetet, hvis ansættelsesaftalen mellem virk-
somheden og den studerende bringes til ophør. Der henvises
således til pkt. 3.2.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Forslaget indebærer således, at hvis en udlænding, der med-
deles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i
50
§ 9 i, stk. 3, ikke er studieaktiv, herunder er i relevant be-
skæftigelse, vil uddannelsesinstitutionen uden udlændingens
samtykke skriftligt skulle videregive oplysning herom til
Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Det betyder, at hvis uddannelsesinstitutionen modtager be-
sked fra den ansættende virksomhed om, at en erhvervs-
kandidatstuderende (tredjelandsstatsborger) ikke længere er
ansat, og på den baggrund ikke længere er studieaktiv i rela-
tion til den uddannelse, som danner grundlag for udlændin-
gens opholdstilladelse, vil uddannelsesinstitutionen skulle
give besked herom til Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration.
Det betyder også, at uddannelsesinstitutionen vil skulle give
besked til Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration, hvis en udlænding der er meddelt opholdstilladelse
efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i,
stk. 3, overflyttes til en heltidsuddannelse, eksempelvis for-
di uddannelsesinstitutionen har vurderet, at den studerende
ikke længere opfylder kravet om at være i relevant sidelø-
bende beskæftigelse efter § 10, stk. 1, nr. 1, i erhvervskandi-
datbekendtgørelsen, jf. herved § 14, stk. 2, i erhvervskandi-
datbekendtgørelsen.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil
som følge af forslaget om at udvide anvendelsesområdet for
udlændingelovens § 44 d orientere den pågældende uddan-
nelsesinstitution, når en udlænding meddeles opholdstilla-
delse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3. Opholdstilladelse
efter § 9 i, stk. 3, vil blive betinget af, at ansøgeren giver
samtykke til, at Styrelsen for International Rekruttering og
Integration videregiver oplysninger om meddelelse af op-
holdstilladelse til uddannelsesinstitutionen. Dette svarer til,
hvad der i øvrigt gælder for ansøgninger om opholdstilladel-
se på baggrund af studie.
Til nr. 28
Det følger af udlændingelovens § 44 e, stk. 1, at kommunal-
bestyrelsen indberetter til Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integration, hvis en udlænding, der er meddelt
opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage
i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution
her i landet eller efter § 9 i, stk. 2, nr. 2, med henblik på at
deltage i en ph.d.-uddannelse her i landet, modtager offent-
lig hjælp til forsørgelse fra kommunen under opholdet her i
landet. Kommunalbestyrelsens videregivelse af oplysninger
efter 1. pkt. kan ske uden udlændingens samtykke.
Det følger af udlændingelovens § 44 e, stk. 2, at Udbetaling
Danmark indberetter til Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integration, hvis en udlænding, der er meddelt
opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage
i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution
her i landet eller efter § 9 i, stk. 2, nr. 2, med henblik
på at deltage i en ph.d.-uddannelse her i landet, modtager
offentlig hjælp til forsørgelse fra Udbetaling Danmark under
opholdet her i landet. Udbetaling Danmarks videregivelse af
oplysninger efter 1. pkt. kan ske uden udlændingens samtyk-
ke.
Det foreslås i § 44 e, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 1. pkt., at ændre
»§ 9 i, stk. 1« til »§ 9 i, stk. 1 eller 3«, at ændre »eller efter
§ 9 i, stk. 2, nr. 2« til », § 9 i, stk. 2, nr. 2«, og før »modtager
offentlig hjælp« at indsætte »eller § 9 i, stk. 4 eller 5, med
henblik på at opnå autorisation,«.
Forslaget medfører, at den foreslåede nye bestemmelse i ud-
lændingelovens § 9 i, stk. 3, omfattes af udlændingelovens §
44 e, stk. 1 og 2.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der i udlændingel-
ovens § 9 i, stk. 3, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, foreslås at ind-
føre en ny bestemmelse om opholdstilladelse på baggrund af
en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med, at det med
lovforslagets § 4, nr. 12, foreslås at ændre udlændingelovens
§ 9 i, stk. 11, 1. pkt., hvorved en opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, vil blive betinget
af, at udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik, og hvorved det præciseres, at betingelsen om,
at forsørgelsen af en udlænding, der meddeles opholdstilla-
delse med henblik på at opnå autorisation efter de gældende
bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, 1. pkt., og
§ 9 i, stk. 4, 1. pkt., skal sikres gennem egne midler bl.a.
indebærer, at udlændingen ikke må modtage offentlig hjælp
til forsørgelse.
Med forslaget vil hhv. kommunalbestyrelsen og Udbetaling
Danmark skulle indberette til Styrelsen for International
Rekruttering og Integration, hvis en udlænding, der bliver
meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse
i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, eller som er meddelt op-
holdstilladelse efter de gældende bestemmelser i udlændin-
gelovens § 9 i, stk. 3, 1. pkt., eller § 9 i, stk. 4, 1. pkt.,
modtager offentlig hjælp til forsørgelse fra kommunen eller
Udbetaling Danmark under opholdet her i landet.
Til § 5
Til nr. 1
Det fremgår af SU-lovens § 1, stk. 2, at bl.a. uddannelsesak-
tiviteter efter §§ 4 b og 5 i universitetsloven, ikke berettiger
til SU. Universitetslovens § 4 b regulerer universiteternes
udbud af erhvervskandidatuddannelser, som derved ikke er
SU-berettigende.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
3.2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at i SU-lovens § 1, stk. 2, ændres »§§ 4 b og 5«
til »§ 4 b, stk. 1, og § 5«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter uddannelsesaktiviteter
51
(erhvervskandidatuddannelser på deltid) efter den nuværen-
de § 4 b, stk. 1, i universitetsloven, fortsat ikke vil beret-
tige til SU, mens de foreslåede nye fleksible erhvervskan-
didatuddannelser efter universitetsloven § 4 b, stk. 2, der
indeholder både heltidsundervisning og deltidsundervisning,
ikke nævnes i bestemmelsen, hvorfor SU til disse uddannel-
ser dermed ikke udelukkes.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af SU-lovens § 5, stk. 1, nr. 1, at en uddannelse
for at give ret til SU skal være tilrettelagt som heltidsunder-
visning.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
3.2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i SU-lovens § 5, stk. 1, nr. 1, efter »hel-
tidsundervisning,« indsættes »jf. dog regler udstedt i medfør
af stk. 2, nr. 4,«.
Den foreslåede ændring af § 5, stk. 2, vil medføre, at er-
hvervskandidatuddannelsen, der er udbudt efter universitets-
loven § 4 b, stk. 2, vil kunne godkendes til SU uanset, at
uddannelsen kun udbydes delvist på heltid.
Det forudsættes i den forbindelse, at perioden med heltids-
studier fortsat skal være af minimum 3 måneders sammen-
hængende varighed og være ulønnet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af SU-lovens § 5, stk. 1, at en uddannelse for at
give ret til SU skal være tilrettelagt som heltidsundervisning
af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og være
ulønnet.
Det fremgår af SU-lovens § 5, stk. 2, at uddannelses- og
forskningsministeren er bemyndiget til at fastsætte regler
om, at der uanset bestemmelsen i SU-lovens § 5, stk. 1, kan
gives SU til enkeltfagsundervisning, supplering under 3 må-
neders varighed og uddannelser, der omfatter lønnet praktik
eller konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
3.2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i SU-lovens § 5, stk. 2, indsættes et
nyt nr. 4, hvorefter det vil fremgå, at uddannelses- og forsk-
ningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan gives
uddannelsesstøtte til erhvervskandidatuddannelse, der er ud-
budt efter universitetslovens § 4 b, stk. 2, herunder om i
hvilke perioder der gives støtte.
Den foreslåede ændring af SU-lovens § 5, stk. 2, vil med-
føre, at uddannelses- og forskningsministeren vil kunne fast-
sætte regler om, at der kan gives SU til erhvervskandidatud-
dannelse, der er udbudt efter universitetslovens § 4 b, stk. 2.
Den foreslåede ændring af § 5, stk. 2, vil desuden medføre,
at uddannelses- og forskningsministeren vil kunne fastsætte
regler om, i hvilke måneder af erhvervskandidatuddannel-
sen, der er udbudt efter universitetsloven § 4 b, stk. 2, der
kan gives SU, og i hvilke måneder, der ikke kan gives SU,
herunder om ferieperioder og orlovsperioder berettiger til
SU. Anvendelsen af den foreslåede udvidelse af uddannel-
ses- og forskningsministerens bemyndigelse forudsættes at
indebære, at uddannelsessøgende vil kunne modtage SU til
den del af en erhvervskandidatuddannelse, der skal gennem-
føres som heltidsstudier.
Det forudsættes i den forbindelse, at perioden med heltids-
studier skal være af minimum 3 måneders sammenhængen-
de varighed og være ulønnet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 4
SU-lovens § 24, stk. 2, fastsætter det mellemste månedlige
fribeløb, og i hvilke situationer det anvendes, mens SU-lo-
vens § 24, stk. 3, fastsætter det højeste fribeløb efter SU-lo-
ven, og hvornår det finder anvendelse.
Det foreslås i SU-lovens § 24, stk. 2, nr. 2 og 3, at »stk. 3,
nr. 6« ændres til »stk. 3, nr. 7«.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 6,
hvori det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 5 i SU-lovens
§ 24, stk. 3, og hvormed de gældende § 24, stk. 3, nr. 5-9
bliver nr. 6-10.
Til nr. 5
SU-lovens § 24, stk. 2, fastsætter det mellemste månedlige
fribeløb, og i hvilke situationer det anvendes, mens SU-lo-
vens § 24, stk. 3, fastsætter det højeste fribeløb efter SU-lo-
ven, og hvornår det finder anvendelse.
Det foreslås i SU-lovens § 24, stk. 2, nr. 4, at »stk. 3, nr. 4
og 6« ændres til »stk. 3, nr. 4 og 7«.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 6,
hvori det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 5 i SU-lovens
§ 24, stk. 3, og hvormed de gældende § 24, stk. 3, nr. 5-9,
bliver til nr. 6-10.
Til nr. 6
Det fremgår af SU-lovens § 24, stk. 3, at det højeste fribeløb
(43.340 kr. i 2025-niveau) gælder for hver måned i støtte-
året eller uddannelsesperioden, hvor den uddannelsessøgen-
de bl.a. er uden for uddannelse eller ved politiets grundud-
dannelse gennemgår perioder med praktik, der ikke giver ret
til SU.
52
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
3.2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i SU-lovens § 24, stk. 3, indsættes et
nyt nr. 5, hvorefter det højeste fribeløb vil udgøre 43.340
(2025-niveau) for hver måned i støtteåret eller uddannelses-
perioden, hvor den uddannelsessøgende gennemgår de dele
af en erhvervskandidatuddannelse, jf. universitetslovens § 4
b, stk. 2, der ikke giver ret til uddannelsesstøtte, jf. regler
fastsat i medfør af § 5, stk. 2, nr. 4.
Det foreslåede vil medføre, at det højeste fribeløb anvendes
for hver måned i støtteåret eller uddannelsesperioden, hvor
den uddannelsessøgende som led i en erhvervskandidatud-
dannelse, jf. den foreslåede bestemmelse i universitetslovens
§ 4 b, stk. 2, gennemgår de dele af en erhvervskandidatud-
dannelse, der ikke giver ret til uddannelsesstøtte, jf. regler
fastsat i medfør af SU-lovens § 5, stk. 2, nr. 4.
Den foreslåede ændring af § 24, stk. 3, vil medføre, at
uddannelsessøgende på erhvervskandidatuddannelse efter §
4 b, stk. 2, i universitetsloven vil have det højeste fribeløb i
måneder, hvor de gennemfører uddannelsen med deltidsstu-
dier og sideløbende lønnet beskæftigelse samt i eventuelle
perioder med orlov fra denne del af uddannelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.4 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2025,
jf. dog stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at lovens § 5 træder i kraft den 1. juli
2028.
Det foreslås i stk. 3, at lovens § 1, nr. 1-4, 7, 9-17, 19 og
22, ikke finder anvendelse for studerende, der optages på
en akademisk overbygningsuddannelse eller akademisk er-
hvervsoverbygningsuddannelse før den 1. januar 2027. For
disse studerende finder de hidtil gældende regler i universi-
tetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, og
regler udstedt i medfør heraf anvendelse.
Det foreslåede indebærer, at studerende, der optages på den
1-årige akademiske overbygningsuddannelse og den akade-
miske erhvervsoverbygningsuddannelse før den 1. januar
2027, vil kunne færdiggøre deres uddannelse i overensstem-
melse med de nugældende regler.
Det foreslås i stk. 4, at regler fastsat i medfør af universitets-
lovens § 4 b, stk. 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10.
april 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses
af regler udstedt i medfør af universitetslovens § 4 b, stk. 5,
jf. denne lovs § 1, nr. 8.
Det foreslås i stk. 5, at regler udstedt i medfør af § 54, stk. 4,
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 208 af 26. februar 2024, forbliver i kraft indtil de ophæ-
ves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 54, stk. 6, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. denne lovs § 3, nr.
4.
Det foreslås i stk. 6, at § 18 a i lov om akkreditering af
videregående uddannelsesinstitutioner som affattet ved lov-
forslagets § 2, nr. 1, ophæves den 31. december 2031.
Forslaget vil indebære, at den foreslåede bestemmelse i
akkrediteringslovens § 18 a automatisk ophæves den 31.
december 2031, medmindre Folketinget forinden beslutter at
forlænge bestemmelsens gyldighedsperiode.
Til § 7
Det fremgår af udlændingelovens § 66, at udlændingeloven
ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig
anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske og grønland-
ske forhold tilsiger.
Den foreslåede bestemmelses 1. pkt., der vedrører lovens
territoriale gyldighedsområde, betyder, at loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland.
Den foreslåede bestemmelses 2. og 3. pkt. betyder, at lovens
§ 4 om forslag til ændringer af udlændingeloven ved konge-
lig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne
og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske
og grønlandske forhold tilsiger. Endvidere vil det betyde, at
de enkelte lovelementer i § 4 kan sættes i kraft på forskelli-
ge tidspunkter.
Universitetsloven, lov om akkreditering af videregående ud-
dannelsesinstitutioner, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
og SU-loven, der foreslås ændret med den foreslåede lovs
§§ 1-3 og 5, gælder ikke for Færøerne og Grønland.
De foreslåede ændringer i lovens §§ 1-3 og 5 vil derfor ikke
gælde for Færøerne og Grønland og kan heller ikke ved kon-
gelig anordning sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.
53
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april
2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1697 af 30. december
2024, foretages følgende ændringer:
§ 3. Universitetet beslutter, hvilke forskningsbaserede ud-
dannelser det vil udbyde i Danmark inden for sine fagområ-
der. Universitetet eller universitetets udbud af uddannelser
efter § 4, stk. 1, nr. 1-3, og § 5, stk. 1, skal kvalitetssikres,
og nye uddannelser skal prækvalificeres og godkendes i
henhold til lov om akkreditering af videregående uddannel-
sesinstitutioner, inden de udbydes. Ved udbud i Danmark
efter 1. pkt. forstås også de særlige tilfælde, hvor dele af
en uddannelse er udlagt til et universitet i udlandet (udlagt
undervisning).
1. I § 3, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 4 stk. 1, nr. 1-3« til: »§ 4,
stk. 1, nr. 1 og 2«.
2. I § 3, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 4, stk. 1, nr. 1-3,«:
»§ 4 b, stk. 1, nr. 2, og stk. 2,«.
Stk. 2-4. ---
§ 3 a. ---
Stk. 2. Universitetet kan i samarbejde med udenlandske
universiteter udbyde uddannelser efter § 4, stk. 1, nr. 3,
som led i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus, hvor
uddannelsens enkelte dele gennemføres ved universitetet og
ved et eller flere af de udenlandske universiteter efter aftale
mellem de pågældende universiteter (Erasmus Mundus-kan-
didatuddannelser).
3. I § 3 a, stk. 2, ændres »§ 4, stk. 1, nr. 3« til: »§ 4, stk. 1,
nr. 2«.
Stk. 3-7. ---
§ 4. Universitetet kan udbyde følgende forskningsbaserede
heltidsuddannelser, som er selvstændige, afrundede uddan-
nelsesforløb:
1) Bacheloruddannelse på 180 ECTS-point.
2) Akademisk overbygningsuddannelse på 60 ECTS-point. 4. § 4, stk. 1, nr. 2, ophæves.
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.
3) Kandidatuddannelse på 120 ECTS-point. 5. I § 4, stk. 1, nr. 3, der bliver nr. 2, indsættes efter »Kandi-
datuddannelse på«: »75 eller«.
4) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. Universiteterne kan indskrive studerende sideløben-
de på kandidat- og ph.d.-uddannelsen, jf. stk. 1, nr. 3 og 4.
6. I § 4, stk. 4, ændres »stk. 1, nr. 3 og 4« til: »stk. 1, nr. 2 og
3«.
Stk. 5. ---
§ 4 a. Universitetet kan udbyde ekstra uddannelsesaktivitet
til talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor-,
akademisk overbygnings- eller kandidatuddannelse.
7. I § 4 a, stk. 1, udgår », akademisk overbygnings-«.
Stk. 2. Universitetet kan udbyde enkeltfag fra en bachelo-
ruddannelse til talentfulde elever i ungdomsuddannelser.
54
§ 4 b. Universitetet kan efter ministerens godkendelse
udbyde en kandidatuddannelse efter § 4, stk. 1, nr. 3, på
særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (er-
hvervskandidatuddannelse).
8. § 4 b, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Universitetet kan som erhvervskandidatuddannelse udbyde
følgende forskningsbaserede uddannelsesaktiviteter tilrette-
lagt på deltid for personer i sideløbende beskæftigelse:
1) En kandidatuddannelse efter § 4, stk. 1, nr. 2.
2) En erhvervskandidatuddannelse som et selvstændigt, af-
rundet uddannelsesforløb på 75 eller 120 ECTS-point og i
særlige tilfælde med en anden normering.
Stk. 2. Universitetet kan udbyde en akademisk overbyg-
ningsuddannelse efter § 4, stk. 1, nr. 2, på særlige vilkår for
personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervs-
overbygningsuddannelse).
Stk. 2. En erhvervskandidatuddannelse efter stk. 1 kan udby-
des sådan, at den studerende gennemfører op til 60 ECTS-
point tilrettelagt på heltid, jf. § 4, stk. 2, og derefter gennem-
fører den resterende del af uddannelsen tilrettelagt på deltid
med sideløbende beskæftigelse.«
Stk. 3. Ministeren kan bestemme, at en godkendelse efter
stk. 1 bortfalder, således at yderligere optag på erhvervskan-
didatuddannelsen skal ophøre.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.
9. I § 4 b, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »erhvervskandi-
datuddannelsen« til: »erhvervskandidatuddannelser«, og »og
den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse« udgår.
Stk. 4. Ministeren kan fastlægge maksimumsrammer for til-
gangen til erhvervskandidatuddannelsen og den akademiske
erhvervsoverbygningsuddannelse.
Stk. 5. Universitetet kan hos told- og skatteforvaltningen
indhente de oplysninger om den studerende, der er nødven-
dige for kontrol af, om den studerende under hele uddannel-
sesforløbet opfylder betingelserne for optagelse på erhvervs-
kandidatuddannelsen og den akademiske erhvervsoverbyg-
ningsuddannelse. Universitetet kan i denne forbindelse også
indhente oplysninger via indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om
et indkomstregister. Universitetet kan i forbindelse hermed
foretage samkøring i kontroløjemed af oplysninger fra egne
registre med oplysninger fra told- og skatteforvaltningen.
10. I § 4 b, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., udgår »og
den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse«.
Stk. 6. Ministeren fastsætter nærmere regler om erhvervs-
kandidatuddannelsen og den akademiske erhvervsoverbyg-
ningsuddannelse, herunder om udbud og kriterier for god-
kendelse samt særlige vilkår for studerende.
11. I § 4 b, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »erhvervskandi-
datuddannelse« til: »erhvervskandidatuddannelser«, og »og
den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse« og »kri-
terier for godkendelse samt« udgår.
§ 5. Universitetet kan som deltidsuddannelse udbyde føl-
gende forskningsbaserede uddannelsesaktiviteter:
1) ---
2) ---
3) Supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at op-
fylde adgangskrav på akademisk overbygnings- eller kandi-
datuddannelse.
12. I § 5 stk. 1, nr. 3, udgår »akademisk overbygnings-
eller«.
Stk. 2. ---
§ 6. Universitetet kan inden for sine fagområder tildele
bachelorgraden, den akademiske overbygningsgrad, kandi-
datgraden, ph.d.-graden og doktorgraden. Desuden kan uni-
versitetet tildele mastergraden.
13. I § 6, stk. 1, 1. pkt., udgår »den akademiske overbyg-
ningsgrad,«.
Stk. 2. ---
§ 8. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om universitetets pligt
til at fastsætte interne regler om tilmelding og framelding
af studerende til uddannelsens fag og prøver ved de enkelte
bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatuddannel-
ser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-3, og § 4 b, herunder eventuelle
14. I § 8, stk. 3, 1. pkt., ændres »bachelor-, akademiske
overbygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4 stk. 1, nr. 1-3«
til: »bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1
og 2«.
55
krav til studieaktivitet. Ministeren fastsætter desuden regler
om tilmelding af bachelorstuderende til fag og prøver på
akademisk overbygnings- og kandidatuddannelse.
15. I § 8, stk. 3, 2. pkt., udgår »akademisk overbygnings-
og«.
Stk. 4. ---
Stk. 5. ---
Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om, at studerende på
bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatuddannel-
ser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-3, kan deltage i og modtage løn under
projektorienterede forløb i udlandet, hvis der er lovkrav om
mindsteløn i det pågældende land under sådanne forløb.
16. I § 8, stk. 6, ændres »bachelor-, akademiske overbyg-
nings- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-3« til:
»bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og
2«.
Stk. 7. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at
bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatstuderende
kan modtage en erkendtlighed under ulønnede projektorien-
terede forløb, ulønnet praktik og obligatoriske ulønnede stu-
dieophold i Danmark og i udlandet, herunder om, at en
erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om
måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med
den 1. januar 2024 reguleres en gang årligt med satsregule-
ringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
17. I § 8, stk. 7, udgår », akademiske overbygnings-«.
§ 18. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Studielederen har til opgave i samarbejde med
studienævnet at forestå den praktiske tilrettelæggelse af un-
dervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår
i eksamen. Studielederen godkender opgaveformulering og
afleveringstidspunkt for kandidatspecialet samt i tilknytning
hertil en plan for vejledningen af den studerende.
18. I § 18, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »kandidatspecialet«:
»og den afsluttende opgave på en kandidatuddannelse på 75
ECTS-point«.
Stk. 6. ---
§ 19. Ministeren yder tilskud til universitetets undervis-
nings-, forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre op-
gaver, som er henlagt til universitetet, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Tilskud til universitetets udbud af godkendte uddan-
nelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1-3, og §§ 4 b og
5 og tilskuddenes størrelse fastsættes på de årlige finanslo-
ve. Godkendte uddannelser i Danmark omfatter også videre-
gående uddannelser efter § 3, stk. 2. Ved uddannelser, for
hvilke ministeren har fastlagt maksimumsrammer for tilgan-
gen til uddannelsen, jf. § 4, stk. 5, og § 4 b, stk. 4, fastsættes
tilskuddet i overensstemmelse hermed.
19. I § 19, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1-3« til: »§
4, stk. 1, nr. 1 og 2«.
20. I § 19, stk. 2, 3. pkt., ændres »uddannelsen« til: »uddan-
nelserne«.
21. I § 19, stk. 2, 3. pkt., ændres »§ 4 b, stk. 4« til: »§ 4 b,
stk. 3«.
Stk. 3-6. ---
Stk. 7. Ministeren fastsætter regler om, hvilke studerende
der kan udløse tilskud efter stk. 1 og om opgørelse af antal
årsstuderende, og fastsætter regler om, at tilskud efter stk. 1
kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsram-
me for tilgangen til uddannelsen.
22. I § 19, stk. 7, ændres »uddannelsen« til: »uddannelser-
ne«.
Stk. 8-11. ---
§ 26. Universitetet opkræver delvis betaling for deltagelse i
undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår
i eksamen, under deltidsuddannelse, hvortil der ydes delvis
tilskud efter § 19, stk. 1, jf. dog § 20, stk. 1.
Stk. 2. Universitetet skal opkræve fuld betaling for delta-
gelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse,
der indgår i eksamen, under heltids- og deltidsuddannelse
og akademisk erhvervsoverbygnings- og erhvervskandida-
23. I § 26, stk. 2, udgår »akademisk erhvervsoverbygnings-
og«.
56
tuddannelse, i det omfang der ikke er ydet tilskud eller givet
friplads til aktiviteten, jf. § 19, stk. 1, 7 og 9, og § 20, stk. 1.
Stk. 3-9. ---
§ 2
I lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstituti-
oner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021, som
ændret ved § 9 i lov nr. 492 af 15. maj 2023, foretages
følgende ændring:
1. Efter § 18 indsættes:
»§ 18 a. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsæt-
te regler om en særlig procedure for godkendelse af nye
bachelor- og kandidatuddannelser, der udbydes efter univer-
sitetslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og nye erhvervskandida-
tuddannelser, der udbydes efter universitetslovens § 4 b, stk.
1, nr. 2, og stk. 2, og kan i den forbindelse fravige denne
lovs bestemmelser om prækvalifikation og godkendelse, jf.
lovens kapitel 4.«
§ 3
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 208 af 26. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 630
af 11. juni 2024, § 3 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, § 5
i lov nr. 1656 af 30. december 2024 og § 13 i lov nr. 1703 af
30. december 2024, foretages følgende ændringer:
§ 54. Personer, der i medfør af regler fastsat efter stk. 4 har
gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret
til mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannel-
se i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., en
erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov
om forberedende grunduddannelse, en akademisk overbyg-
ningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbyg-
ningsuddannelse, i henhold til lov om universiteter eller en
integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrati-
onsgrunduddannelse (igu), opnår ret til dagpenge 1 måned
efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsløshedskassen har
modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af
uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning. En
erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18
måneders varighed, kan tidligst anses for afsluttet 18 måne-
der efter påbegyndelse af uddannelsen.
1. § 54, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Et medlem, der har gennemført en uddannelse, kan opnå
ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning. Føl-
gende uddannelser kan give ret til dagpenge:
1) En erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst
18 måneders varighed.
2) En erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau, jf. lov om
forberedende grunduddannelse.
3) En akademisk overbygningsuddannelse, herunder en aka-
demisk erhvervsoverbygningsuddannelse, jf. universitetslo-
ven.
4) En integrationsgrunduddannelse, jf. lov om integrations-
grunduddannelse (igu).
5) En kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatuddan-
nelse, der i henhold til universitetsloven er normeret til
mindst 12 måneders varighed.
Stk. 2. Det er en betingelse for ret til udbetaling af dagpenge
efter stk. 1, at medlemmet har bestået Prøve i Dansk 2, jf.
§ 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændin-
ge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere
niveau, jf. dog stk. 3. Hvis undervisningen afsluttes med
en karaktergivning, skal karakteren være på mindst 02 efter
7-trinsskalaen.
Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå ret til dagpenge efter
stk. 1, at a-kassen senest 2 uger efter uddannelsens afslut-
ning har modtaget en skriftlig anmodning om optagelse eller
statusskift på baggrund af uddannelsen.
Stk. 3. En uddannelse efter stk. 1, nr. 1, kan tidligst anses for
afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen. En
uddannelse efter stk. 1, nr. 5, kan tidligst anses for afsluttet
12 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.
57
2. I § 54, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres
»lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.« til:
»danskuddannelsesloven«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 5«.
Stk. 3. Medlemmer, der ikke opfylder sprogkravet i stk. 2,
har dog ret til dagpenge efter stk. 1, hvis personen inden
for 12 måneder i løbet af de seneste 24 måneder forud
for ledigheden har fået indberettet mindst 600 løntimer til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, for et
fuldtidsforsikret medlem og 400 timer for et deltidsforsikret
medlem. Løntimer indberettet til indkomstregisteret forud
for medlemskab af en arbejdsløshedskasse kan medregnes i
opgørelsen efter 1. pkt. Opgørelsen efter 1. pkt. sker efter
reglerne i § 53, stk. 9, nr. 1-3, stk. 10, 12 og 14, stk. 15, 2.
pkt., og stk. 17 og 18.
3. I § 54, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk.
2« til: »stk. 4«.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om anvendelse af denne bestemmelse. Der kan herunder
fastsættes regler om betingelserne for at opnå ret til dag-
penge på baggrund af en uddannelse efter bestemmelsen,
herunder om, hvornår en uddannelse kan anses for at være
gennemført og normeret til mindst 18 måneder, om, hvor-
når en uddannelse kan anses for afsluttet, og om mulighed
for meritoverførsel af en del af en tidligere gennemført ud-
dannelse. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte
regler om uddannelser i dansk, som kan sidestilles med
beståede prøver nævnt i stk. 2, herunder det nødvendige
karakterniveau, og dokumentation herfor. Beskæftigelsesmi-
nisteren kan endvidere fastsætte nærmere regler om opgørel-
sen af beskæftigelseskravet på 600 timer, herunder regler
for betingelserne for at kunne sammenlægge udenlandske
beskæftigelsesperioder med danske.
4. I § 54, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., indsættes
efter »normeret til«: »henholdsvis mindst 12 måneder eller«,
og i stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 6, 3. pkt., ændres »stk. 2«
til: »stk. 4«.
§ 62 a. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som
deltager i uddannelse.
Stk. 2. Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved
deltagelse i uddannelse, hvis undervisningens varighed er
under 20 timer om ugen og uddannelsen ikke er godkendt
som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøt-
te, i det omfang den udbydes som heltidsuddannelse. 1. pkt.
finder dog ikke anvendelse på ph.d.-uddannelser, akademi-
ske erhvervsoverbygningsuddannelser og erhvervskandida-
tuddannelser omfattet af lov om universiteter og lov om vi-
deregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Dagpen-
geretten kan ligeledes bevares ved deltagelse i enkeltfagsun-
dervisning på gymnasialt niveau under 20 timer om ugen
og i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klasse-
trin. Dagpengeretten bevares endvidere under deltagelse i
jobrettet uddannelse efter kapitel 9 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats. Der kan ikke udbetales dagpenge for timer,
hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgø-
relse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens
voksenuddannelsesstøtte.
5. I § 62 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »lov om universiteter« til:
»universitetsloven«.
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
58
§ 4
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. sep-
tember 2024, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1702 af 30.
december 2024, foretages følgende ændringer:
§ 4 c. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En udlænding kan ikke få visum efter § 4, stk. 1, i 5
år, hvis udlændingen efter indrejsen
1-2) ---
3) indgiver ansøgning om opholdstilladelse på andet grund-
lag, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Stk. 3, nr. 3, finder ikke anvendelse, hvis
1-2) ---
3) udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter § 9 i, stk.
1, med henblik på at studere eller § 9 i, stk. 2, med henblik
på at deltage i en ph.d.-uddannelse,
1. I § 4 c, stk. 4, nr. 3, ændres »§ 9 i, stk. 1« til: »§ 9 i, stk. 1
eller 3«.
4-9) ---
Stk. 5-8. ---
§ 9 a. ---
Stk. 2-10. ---
Stk. 11. En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk.
2, nr. 1-10, 13 eller 14, eller stk. 3, og som har indgået
aftale, fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold eller ønsker
at skifte opholdsgrundlag under et igangværende ansættel-
sesforhold i henhold til stk. 2, nr. 1-10, 13 eller 14, eller stk.
3, kan efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse
opholde sig her i landet og arbejde i tiden, indtil der er taget
stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladel-
se. Ansøgning om ny opholdstilladelse i medfør af et nyt an-
sættelsesforhold skal indgives senest på det tidspunkt, hvor
udlændingen påbegynder nyt arbejde. En ansøgning om at
skifte opholdsgrundlag under et igangværende ansættelses-
forhold skal indgives senest inden udløbet af den oprindelige
opholdstilladelse. En udlænding, der har opholdstilladelse
efter § 9 i, stk. 17, med henblik på at søge beskæftigelse
efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-,
kandidat- eller ph.d.-uddannelse eller efter opnåelse af dansk
autorisation som sundhedsperson eller har opholdstilladelse
efter § 9 i, stk. 2, og har indgået aftale om ansættelse, fået
tilbud om ansættelse eller er påbegyndt ansættelse, kan ef-
ter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør
af ansættelsen opholde sig her i landet og arbejde, i tiden
indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles
opholdstilladelse.
2. I § 9 a, stk. 11, 4. pkt., ændres »§ 9 i, stk. 17« til: »§ 9 i,
stk. 18«.
Stk. 12-36. ---
§ 9 h. Udlændingen skal senest samtidig med indgivelse
af ansøgning, medmindre Danmarks internationale forplig-
telser eller EU-reglerne kan tilsige andet, betale et gebyr for
indgivelse af ansøgning om
1-4) ---
5) opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-6 og
17,
3. I § 9 h, stk. 1, nr. 5, ændres »stk. 2-6 og 17« til: »stk. 2-7
og 18«.
6-20) ---
59
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Hvis en ansøgning, der er omfattet af stk. 1, afvises
på andet grundlag end manglende gebyrbetaling, jf. § 9, stk.
25, § 9 a, stk. 5-7, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 g, stk. 3 og
4, § 9 i, stk. 7-9, § 9 j, stk. 2 og 3, § 9 k, stk. 2, 1. pkt., og
stk. 3, § 9 l, stk. 2 og 3, § 9 m, stk. 4 og 5, § 9 n, stk. 2 og
3, § 9 q, stk. 10-12, § 11, stk. 11, og § 47 b og regler udstedt
i medfør af § 9 g, stk. 1 og 2, skal gebyret tilbagebetales
fratrukket et beløb på 750 kr.
4. I § 9 h, stk. 7, ændres »§ 9 i, stk. 7-9« til: »§ 9 i, stk.
8-10«.
Stk. 8-12. ---
Stk. 13. For indgivelse af ansøgning, hvor Styrelsen for In-
ternational Rekruttering og Integration skal træffe afgørelse
om arbejdstilladelse efter § 9 i, stk. 17, med henblik på at
kunne arbejde uden begrænsning efter afslutning af en dansk
bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddan-
nelse skal udlændingen senest samtidig med indgivelsen af
ansøgningen betale et gebyr på 750 kr., medmindre andet
følger af EU-reglerne.
5. I § 9 h, stk. 13, ændres »§ 9 i, stk. 17« til: »§ 9 i, stk. 18«.
Stk. 14-19. ---
§ 9 i. ---
Stk. 2-5. --- 6. I § 9 i indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til
en udlænding med henblik på at gennemføre en erhvervs-
kandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid i medfør af
universitetslovens § 4 b, stk. 1, hvis uddannelsesinstitutio-
nen forinden har vurderet, at udlændingen opfylder kravet
om at have en dokumenteret ansættelsesaftale med en of-
fentlig eller privat arbejdsgiver om sideløbende relevant be-
skæftigelse på baggrund af en relevant bacheloruddannelse
eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på
samme niveau.«
Stk. 3-18 bliver herefter stk. 4-19.
Stk. 6. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en
udlænding, der har opholdstilladelse efter denne bestemmel-
se eller stk. 5, og som er optaget på en anden fuldtidsuddan-
nelse, der på ansøgningstidspunktet fører til, at udlændingen
efter endt uddannelse kan varetage en arbejdsfunktion, der
kan danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter
§ 9 a, stk. 2, nr. 1 eller 2.
7. I § 9 i, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 5« til: »stk.
6«.
Stk. 7. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1-4 kan
kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt op-
hold i medfør af §§ 1-3 a eller 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør
af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§
7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, og hvis ingen særlige grunde
taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, jf.
1. pkt., kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1-4
ikke indgives her i landet, medmindre opholdet skyldes om-
stændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller
hvis der foreligger undskyldelige omstændigheder og afvis-
ning af ansøgningen vil få uforholdsmæssige konsekvenser
for udlændingen eller udlændingens herboende familie, eller
hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis
Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Hvis
udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller hvis ud-
8. I § 9 i, stk. 7, 1., 2. og 3. pkt., der bliver stk. 8, 1., 2. og 3.
pkt., ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.
60
lændingen har en anden ansøgning under behandling, kan
ansøgning efter stk. 1-4 ikke indgives her i landet, medmin-
dre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.
Stk. 8. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 5 og 6 kan
kun indgives af en udlænding, der opholder sig lovligt her i
landet. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 5, 1. pkt.,
afvises, når ansøgningen indgives, senere end 7 dage efter at
der i 1. eller 2. instans er truffet afgørelse om nægtelse af
forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholds-
tilladelse eller om konstatering af ophør af opholdsret efter
EU-reglerne, medmindre særlige grunde taler herimod. An-
søgning om opholdstilladelse efter stk. 5, 2. pkt., der indgi-
ves, efter at udlændingens opholdstilladelse efter lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan
har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet
fra Ukraine, er udløbet, afvises, medmindre særlige grunde
taler herimod. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 5
afvises, hvis opholdsretten efter EU-reglerne er konstateret
ophørt grundet hensynet til den offentlige orden, sikkerhed
eller sundhed eller misbrug af rettigheder. En udlænding,
der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter stk.
5 i overensstemmelse med 1.-3. pkt., må opholde sig her
i landet og arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til,
om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter stk.
5. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 6, der indgives
efter udløbet af opholdstilladelsen meddelt efter stk. 5 eller
6, afvises, medmindre særlige grunde taler herimod.
9. I § 9 i, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »stk.
5 og 6« til: »stk. 6 og 7«, i stk. 8, 2. pkt., der bliver stk. 9,
2. pkt., ændres »stk. 5, 1. pkt.« til: »stk. 6, 1. pkt.«, i stk. 8,
3. pkt., der bliver stk. 9, 3. pkt., ændres »stk. 5, 2. pkt.« til:
»stk. 6, 2. pkt.«, i stk. 8, 4. pkt., der bliver stk. 9, 4. pkt.,
og to steder i stk. 8, 5. pkt., der bliver stk. 9, 5. pkt., ændres
»stk. 5« til: »stk. 6«, og i stk. 8, 6. pkt., der bliver stk. 9, 6.
pkt., ændres »stk. 6« til: »stk. 7«, og »stk. 5 eller 6« ændres
til: »stk. 6 eller 7«.
Stk. 9. En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse
efter stk. 1-6 skal indgives før tilladelsens udløb, for at
udlændingen kan anses for at have lovligt ophold efter stk.
7, 1. pkt. Stk. 7, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
10. I § 9 i, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres
»stk. 1-6« til: »stk. 1-7«, og »stk. 7, 1. pkt.« ændres til: »stk.
8, 1. pkt.«, og i stk. 9, 2. pkt., der bliver stk. 10, 2. pkt.,
ændres »Stk. 7, 2. pkt.« til: »Stk. 8, 2. pkt.«
Stk. 10. En opholdstilladelse efter stk. 3 med henblik på
at opnå autorisation som læge eller tandlæge kan forlænges,
hvis udlændingen 5 år efter tidspunktet for udstedelse af
opholdstilladelsen har indgået aftale om en evalueringsan-
sættelse eller er påbegyndt en evalueringsansættelse.
11. I § 9 i, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk. 3« til:
»stk. 4«.
Stk. 11. Opholdstilladelse efter stk. 1 og stk. 2, nr. 2, skal
betinges af, at udlændingen ikke modtager offentlig hjælp
til forsørgelse under sit ophold her i landet. Opholdstilladel-
se efter stk. 2, nr. 1, skal betinges af, at udlændingen og
personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af fami-
liemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik.
12. I § 9 i, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres
»stk. 1 og stk. 2, nr. 2« til: »stk. 1, stk. 2, nr. 2, og stk. 3-5«.
Stk. 12. Opholdstilladelse efter stk. 3 er betinget af, at
udlændingen ikke inden for de seneste 2 år har opholdt sig i
Danmark i medfør af stk. 3.
13. To steder i § 9 i, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres »stk.
3« til: »stk. 4«.
Stk. 13. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse efter
stk. 1-6, herunder at opholdstilladelse efter stk. 4 ikke kan
forlænges, medmindre særlige omstændigheder taler herfor,
og om dokumentation for bestået anerkendt sprogtest og
oprettelse af en spærret konto med et beløb svarende til
op til 1 års ydelser i form af statens uddannelsesstøtte som
betingelse for opholdstilladelse.
14. I § 9 i, stk. 13, der bliver stk. 14, ændres »stk. 1-6« til:
»stk. 1-7«, og »stk. 4« ændres til: »stk. 5«.
61
Stk. 14. Til brug for Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integrations afgørelser om meddelelse af opholds-
tilladelse efter stk. 1 til udlændinge, der er optaget på en
uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her
i landet, og som ikke er omfattet af de i medfør af stk. 13
fastsatte regler, afgiver Danmarks Evalueringsinstitut efter
anmodning fra uddannelsesinstitutionen en vejledende udta-
lelse om indhold og kvalitet i følgende uddannelser:
15. I § 9 i, stk. 14, der bliver stk. 15, ændres »stk. 13« til:
»stk. 14«.
1) Videregående uddannelser og kurser, der uden godken-
delse fra en statslig myndighed udbydes på en statsligt god-
kendt uddannelsesinstitution under statsligt tilsyn.
2) Uddannelser og kurser inden for grund- og ungdomsud-
dannelser, der uden godkendelse fra en statslig myndighed
udbydes på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution, der
er under statsligt tilsyn.
3) Kurser på folkehøjskoler m.v. godkendt efter lov om fol-
kehøjskoler og lov om efterskoler og frie fagskoler, som
gennemføres uden tilskud efter loven.
Stk. 15. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
fastsætter nærmere regler om Danmarks Evalueringsinstituts
udtalelser efter stk. 14, herunder om anmodninger og om
den anmodende institutions betaling til dækning af Dan-
marks Evalueringsinstituts udgifter i forbindelse med udta-
lelser.
16. I § 9 i, stk. 15, der bliver stk. 16, ændres »stk. 14« til:
»stk. 15«.
Stk. 16. En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk.
1, 2 eller 17, og som efter afslutning af en dansk bachelor-,
professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse har
indgivet ansøgning om arbejdstilladelse uden begrænsning
efter stk. 17, må arbejde, i tiden indtil der er taget stilling
til, om udlændingen kan meddeles arbejdstilladelse efter stk.
17. En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 1, og
som har afsluttet en dansk kandidatuddannelse og har indgi-
vet ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr.
1-4, 7-9, 13 eller 14, må arbejde i tiden, indtil der er taget
stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse
efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9, 13 eller 14.
17. I § 9 i, stk. 16, 1. pkt., der bliver stk. 17, 1. pkt., ændres
»stk. 1, 2 eller 17« til: »stk. 1-3 eller 18«, og to steder
ændres »stk. 17« til: »stk. 18«, og i stk. 16, 2. pkt., der bliver
stk. 17, 2. pkt., ændres: »stk. 1« til: »stk. 1 og 3«.
Stk. 17. Der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse til
en udlænding, med henblik på at denne kan søge beskæf-
tigelse efter afslutning af en uddannelse, der har dannet
grundlag for en opholdstilladelse efter stk. 1, 2, 5 eller 6,
samt efter opnåelse af dansk autorisation, der har dannet
grundlag for en opholdstilladelse efter stk. 3 eller 4.
18. I § 9 i, stk. 17, der bliver stk. 18, ændres »stk. 1, 2, 5
eller 6« til: »stk. 1-3, 6 eller 7«, og »stk. 3 eller 4« ændres
til: »stk. 4 eller 5«.
Stk. 18. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om meddelelse af opholds- og arbejdstilla-
delse efter stk. 17, herunder om adgangen til og varigheden
af en sådan opholds- og arbejdstilladelse.
19. I § 9 i, stk. 18, der bliver stk. 19, ændres »stk. 17« til:
»stk. 18«.
§ 9 m. ---
Stk. 2-5.
Stk. 6. En opholdstilladelse efter stk. 1 kan forlænges, uanset
at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2,
nr. 1-14, eller stk. 3, 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1.
pkt., opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk ind-
fødsret, hvis den pågældende på tidspunktet for afgørelsen
om forlængelse efter stk. 1 fortsat opfylder betingelserne for
forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr.
1-14, eller stk. 3, 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt.,
20. I § 9 m, stk. 6, ændres »§ 9 i, stk. 17« til: »§ 9 i, stk. 18«.
62
som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt
tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis den pågældende
er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag
for opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-13
eller nr. 14, litra a-c eller e, eller stk. 3, 12 eller 24, eller
hvis den pågældende opfylder betingelserne for at kunne
meddeles arbejdstilladelse uden begrænsning efter § 9 i, stk.
17, efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbache-
lor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, eller hvis EU-reglerne
tilsiger det, og hvis de nævnte personer ikke har modtaget
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 7-8. ---
§ 9 n. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en
udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlæn-
ding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladel-
se i forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter §
9 i, stk. 1-4 eller 17, eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt., når hensynet
til sidstnævnte udlændings ophold her i landet tilsiger det.
21. I § 9 n, stk. 1, ændres »§ 9 i, stk. 1-4 eller 17« til: »§ 9 i,
stk. 1-5 eller 18«.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. En opholdstilladelse efter stk. 1 kan forlænges, uanset
at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-4
eller 17, eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt., opnår tidsubegrænset
opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågælden-
de på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse efter stk.
1 fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den op-
holdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-4 eller 17, eller § 9 k, stk.
1, 1. pkt., som den pågældende havde, da vedkommende
blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis den
pågældende er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne
danne grundlag for opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr.
1-9 eller 11-13 eller nr. 14, litra a-c eller e, eller stk. 3, 12
eller 24, eller hvis den pågældende opfylder betingelserne
for at kunne meddeles arbejdstilladelse uden begrænsning
efter § 9 i, stk. 17, efter afslutning af en dansk bachelor-,
professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, eller
hvis EU-reglerne tilsiger det.
22. To steder i § 9 n, stk. 4, ændres »§ 9 i, stk. 1-4 eller 17«
til: »§ 9 i, stk. 1-5 eller 18«, og i stk. 4 ændres »§ 9 i, stk.
17« til: »§ 9 i, stk. 18«.
Stk. 5. ---
§ 19. En tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages:
1-10) ---
11) Når opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen og
personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af fami-
liemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik, jf. § 9 a, stk. 4, 1. pkt., og
§ 9 i, stk. 11, og udlændingen eller personer, der meddeles
opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til
udlændingen, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpoli-
tik.
23. I § 19, stk. 1, nr. 11, ændres »§ 9 i, stk. 11« til: »§ 9 i,
stk. 12«.
12-19) ---
Stk. 2-10.
§ 19 b. Når en af betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1-3 eller
11, er opfyldt, skal en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr.
11 eller 12, eller stk. 24, eller § 9 i, stk. 5 eller 6 eller stk.
17, jf. stk. 5 eller 6, inddrages, medmindre dette vil være i
strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog stk.
24. I § 19 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, ændres »§ 9 i, stk. 5
eller 6 eller stk. 17, jf. stk. 5 eller 6« til: »§ 9 i, stk. 6 eller 7
eller stk. 18, jf. stk. 6 eller 7«.
63
2, 1. pkt., og stk. 3. Dette gælder tilsvarende ved inddragelse
af en opholdstilladelse, der er meddelt efter § 9 m, stk. 1, når
udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding
med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11 eller 12, eller
stk. 24, jf. dog stk. 2, 2. pkt.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Blev opholdstilladelsen, der danner grundlag for op-
holdstilladelsen efter § 9 i, stk. 5 eller 6 eller stk. 17, jf. stk.
5 eller 6, meddelt efter § 9 m eller § 9 n, finder § 26, stk. 1,
anvendelse.
§ 33 a. En udlænding har ret til at blive her i landet under
behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter §§
7 eller 9 d eller en ansøgning om opholdstilladelse, som
tillades indgivet her i landet efter § 9, stk. 25, § 9 a, stk. 5
eller 6, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 i, stk. 7 eller 8, § 9 j,
stk. 2, § 9 k, stk. 2, § 9 l, stk. 2, § 9 m, stk. 4, § 9 n, stk. 2, §
9 p, stk. 2, eller § 9 q, stk. 11.
25. I § 33 a, stk. 1, ændres »§ 9 i, stk. 7 eller 8« til: »§ 9 i,
stk. 8 eller 9«.
Stk. 2-4. ---
§ 33 b. Der tillægges opsættende virkning i følgende tilfæl-
de:
1-3) ---
4) Ved ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse,
som tillades indgivet her i landet efter § 9, stk. 25, § 9 a, stk.
7, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 i, stk. 9, § 9 j, stk. 3, § 9 k,
stk. 3, § 9 l, stk. 3, § 9 m, stk. 5, § 9 n, stk. 3, § 9 p, stk. 3,
eller § 9 q, stk. 12.
26. I § 33 b, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 9 i, stk. 9« til: »§ 9 i, stk.
10«.
5) ---
Stk. 2. ---
§ 44 d. Hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse
efter § 9 i, stk. 1, 2, 5 eller 6, med henblik på at deltage
i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstituti-
on her i landet, ikke er studieaktiv i relation til det kursus
eller den uddannelse, som danner grundlag for udlændingens
opholdstilladelse, videregiver uddannelsesinstitutionen uden
udlændingens samtykke skriftligt oplysning herom til Styrel-
sen for International Rekruttering og Integration.
27. I § 44 d, ændres »§ 9 i, stk. 1, 2, 5 eller 6« til: »§ 9 i,
stk.1-3, 6 eller 7«.
§ 44 e. Kommunalbestyrelsen indberetter til Styrelsen for
International Rekruttering og Integration, hvis en udlænding,
der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, med hen-
blik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en ud-
dannelsesinstitution her i landet eller efter § 9 i, stk. 2, nr. 2,
med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse her i landet,
modtager offentlig hjælp til forsørgelse fra kommunen under
sit ophold her i landet. Kommunalbestyrelsens videregivelse
af oplysninger efter 1. pkt. kan ske uden udlændingens sam-
tykke.
28. I § 44 e, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt. ændres »§ 9 i,
stk. 1« til: »§ 9 i, stk. 1 eller 3«, »eller efter § 9 i, stk. 2,
nr. 2« ændres til: », § 9 i, stk. 2, nr. 2«, og før »modtager
offentlig hjælp« indsættes: »eller § 9 i, stk. 4 eller 5, med
henblik på at opnå autorisation,«.
Stk. 2. Udbetaling Danmark indberetter til Styrelsen for
International Rekruttering og Integration, hvis en udlænding,
der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, med
henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved
en uddannelsesinstitution her i landet eller efter § 9 i, stk.
2, nr. 2, med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse
her i landet, modtager offentlig hjælp til forsørgelse fra Ud-
64
betaling Danmark under sit ophold her i landet. Udbetaling
Danmarks videregivelse af oplysninger efter 1. pkt. kan ske
uden udlændingens samtykke.
Stk. 3. ---
§ 5
I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023,
som ændret ved § 11 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, § 6 i lov
nr. 632 af 11. juni 2024, lov nr. 685 af 11. juni 2024 og §
23 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, foretages følgende
ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. Uddannelsesaktiviteter efter lov om åben uddannelse
(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. efter §§ 4 b og 5
i universitetsloven, efter lov om videregående uddannelse
(videreuddannelsessystemet) for voksne og efter § 9 b i
lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
giver ikke ret til uddannelsesstøtte.
1. I § 1, stk. 2, ændres »§§ 4 b og 5« til: »§ 4 b, stk. 1, og §
5«.
Stk. 3-5. ---
§ 5. En uddannelse skal for at give ret til uddannelsesstøtte
være
2. I § 5, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »heltidsundervisning,«:
»jf. dog regler udstedt i medfør af stk. 2, nr. 4,«.
1) tilrettelagt som heltidsundervisning,
2) af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og
3) ulønnet.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om, at der dog kan gives uddannelsesstøtte til:
1-3) --- 3. I § 5, stk. 2, indsættes som nr. 4:
»4) Erhvervskandidatuddannelser, der er udbudt efter uni-
versitetslovens § 4 b, stk. 2, herunder om i hvilke perioder
der gives støtte.«
§ 24. ---
Stk. 2. Mellemste fribeløb udgør 18.278 kr. (2013-niveau)
for hver måned i støtteåret eller uddannelsesperioden, hvor
den uddannelsessøgende har
1) valgt stipendium og studielån fra,
2) været indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til ud-
dannelsesstøtte, men har haft orlov fra uddannelsen, jf. dog
stk. 3, nr. 6,
4. I § 24, stk. 2, nr. 2 og 3, ændres »stk. 3, nr. 6« til: »stk. 3,
nr. 7«.
3) været indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til ud-
dannelsesstøtte, men ikke har været studieaktiv, jf. dog stk.
3, nr. 6, eller
4) været i praktik eller konkret lønnede projektorienterede
forløb i udlandet, der ikke giver ret til uddannelsesstøtte, jf.
dog stk. 3, nr. 4 og 6.
5. I § 24, stk. 2, nr. 4, ændres »stk. 3, nr. 4 og 6« til: »stk. 3,
nr. 4 og 7«.
Stk. 3. Højeste fribeløb udgør 35.180 kr. (2013-niveau) for
hver måned i støtteåret eller uddannelsesperioden, hvor den
uddannelsessøgende
1) ikke gennemgår en uddannelse i Danmark eller i udlan-
det, der giver ret til uddannelsesstøtte efter afsnit I,
2) ikke opfylder aldersbetingelsen for at få uddannelsesstøt-
te, jf. § 2 a, stk. 1,
3) gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelses-
støtte, men ikke er dansk statsborger eller i støttemæssig
65
henseende ligestillet med danske statsborgere, jf. § 2 b, stk.
1, og regler fastsat i medfør af § 2 b, stk. 2,
4) ved politiets grunduddannelse gennemgår perioder med
praktik, der ikke giver ret til uddannelsesstøtte, eller har
lønnet orlov fra uddannelsen,
6. I § 24, stk. 3, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) gennemgår de dele af en erhvervskandidatuddannelse,
jf. universitetslovens § 4 b, stk. 2, der ikke giver ret til
uddannelsesstøtte, jf. regler fastsat i medfør af § 5, stk. 2, nr.
4,«.
5-9) --- Nr. 5-9 bliver herefter nr. 6-10.
Stk. 4-12. ---
66