Betænkning og indstilling afgivet af Finansudvalget den 19. marts 2025

Tilhører sager:

Aktører:


    AX31103

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b172/20241_b172_som_fremsat.pdf

    Betænkning og indstilling afgivet af Finansudvalget den 19. marts 2025
    Betænkning og indstilling
    vedrørende
    den af Statsrevisorerne afgivne betænkning over statsregnskabet for finansåret
    2023
    1. Udvalgsarbejdet
    Statsrevisorerne afgav den 6. februar 2025 endelig be-
    tænkning over statsregnskabet for 2023.
    Statsregnskabet med Statsrevisorernes bemærkninger
    forelægges til Folketingets beslutning i overensstemmelse
    med grundlovens § 47, stk. 3.
    Statsrevisorerne indstiller, at statsregnskabet for 2023
    godkendes, men med bemærkning om, at Rigsrevisionen har
    taget forbehold for tre ministeriers dele af statsregnskabet.
    Behandlingen af Statsrevisorernes endelige betænkning over
    statsregnskabet
    Finansudvalget påbegyndte behandlingen af den endelige
    betænkning over statsregnskabet den 20. februar 2025 og
    har behandlet betænkningen i 2 møder.
    Behandlingen af Statsrevisorernes beretninger
    Finansudvalget har løbende behandlet Statsrevisorernes
    beretninger og Rigsrevisionens beretninger, der ligger til
    grund for disse, efterhånden som de har foreligget. Desuden
    har de enkelte beretninger været behandlet i de relevante
    fagudvalg.
    Finansudvalget og Skatteudvalget afholdt den 21. novem-
    ber 2024 møde med Statsrevisorerne, rigsrevisor og Rigsre-
    visionen om beretning nr. 18/2023 om revisionen af stats-
    regnskabet for 2023, beretning nr. 19/2023 om revisionen af
    statens forvaltning i 2023 og beretning nr. 20/2023 om revi-
    sionen af virksomheder uden for statsregnskabet for 2023.
    2. Politiske bemærkninger
    Udvalget finder det tilfredsstillende, at statsregnskabet for
    finansåret 2023 i alle væsentlige henseender er rigtigt, og
    at der generelt er en god og sikker regnskabsforvaltning i
    staten.
    Udvalget finder det dog ikke tilfredsstillende, at Rigsrevi-
    sionen har taget forbehold for følgende:
    – Erhvervsministeriets hensættelse til afvikling af olie- og
    gasproduktionen i Nordsøen, som er højere end de for-
    ventede udgifter.
    – Social-, Bolig- og Ældreministeriets hensættelser og til-
    godehavender på boligområdet, som ikke er værdiansat
    korrekt.
    – Justitsministeriets indtægter fra bøder, som indgår i for-
    kert regnskabsår.
    Udvalget noterer sig derudover, at Rigsrevisionen dels
    har fremhævet, at Skatteministeriets opgørelse af værdien
    af gæld til inddrivelse i statsregnskabet fortsat er forbundet
    med usikkerhed, dels at der er usikkerhed forbundet med
    en hensættelse i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
    Fiskeris del af statsregnskabet, som vedrører erstatning og
    kompensation til minkavlere og følgeerhverv. Endvidere har
    Rigsrevisionen fundet svagheder og fejl i statsregnskabet
    på Erhvervsministeriets og Transportministeriets områder
    og vurderet, at Forsvarsministeriet fortsat har en svag regn-
    skabsforvaltning.
    Udvalget noterer sig, at ovenstående ikke har negative
    statsfinansielle konsekvenser.
    3. Indstilling
    Udvalget indstiller herefter følgende beslutningsforslag til
    vedtagelse:
    Forslag til folketingsbeslutning
    i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til
    statsregnskabet for finansåret 2023
    Statsregnskabet for finansåret 2023 godkendes.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
    betænkningen.
    Beslutningsforslag nr. B 172 Folketinget 2024-25
    AX031103
    Anne Paulin (S) Benny Engelbrecht (S) Jens Joel (S) Jesper Petersen (S) Mogens Jensen (S) Simon Kollerup (S) fmd.
    Jan E. Jørgensen (V) Hans Andersen (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Dennis Flydtkjær (DD) nfmd.
    Hans Kristian Skibby (DD) Ole Birk Olesen (LA) Rasmus Jarlov (KF) Peter Kofod (DF) Sigurd Agersnap (SF)
    Trine Pertou Mach (EL) Christina Olumeko (ALT)
    Radikale Venstre, Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
    medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 50
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
    Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Liberal Alliance (LA) 15
    Moderaterne (M) 12
    Det Konservative Folkeparti (KF) 10
    Enhedslisten (EL) 9
    Dansk Folkeparti (DF) 7
    Radikale Venstre (RV) 6
    Alternativet (ALT) 6
    Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP) 1
    Naleraq (N) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
    2