Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Tilhører sager:

Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og forskellige andre love. (Kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, nye erhvervskandidatuddannelser og andre elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.). (Bilag 1)

Aktører:

Høringssvar modtaget efter fristen 13. september 2024.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l172/bilag/1/2994682.pdf

1
København, 4. september 2024
Uddannelses- og Forskningsministeriet,
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Ref.nr. 2024 - 4050
Høringssvar fra Danske Rederier vedrørende udkast til lovforslag om reform af
universitetsuddannelserne i Danmark
Danske Rederier takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende det fremlagte udkast til
lovforslag om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af videregående
uddannelsesinstitutioner, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og udlændingeloven.
Danske Rederier ønsker at tilkendegive vores holdning til de foreslåede ændringer med særlig
fokus på indførelsen af kandidatuddannelser med en normering på 75 ECTS-point samt den nye
fleksible erhvervskandidatuddannelse.
Danske Rederier stiller sig generelt kritisk over for indførelsen af kandidatuddannelser med en
normering på 75 ECTS-point. Vi anerkender behovet for at tilpasse uddannelsessystemet til
fremtidens arbejdsmarked, men vi frygter, at en så væsentlig forkortelse af uddannelsesforløbet kan
medføre en reduceret faglig dybde og kompetenceudvikling. Dette kan i sidste ende påvirke
kvaliteten af de dimittender, der træder ind på arbejdsmarkedet. I rederibranchen, som Danske
Rederier repræsenterer, er der behov for højt kvalificerede kandidater med dybdegående viden og
evner til at håndtere komplekse problemstillinger. Vi er derfor bekymrede for, om disse korte
uddannelser vil kunne levere den nødvendige faglige tyngde, som branchen efterspørger.
Danske Rederier ser positivt på forslaget om en ny fleksibel erhvervskandidatuddannelse med en
normering på 75 til 120 ECTS-point. Erhvervskandidatuddannelsen, der kombinerer uddannelse og
relevant beskæftigelse, er særlig relevant for vores sektor. Denne model sikrer en tættere
sammenhæng mellem teori og praksis, samt muligheden for efteruddannelse af medarbejdere,
hvilket Danske Rederier ser som en væsentlig mulighed for at kunne opfylde de kompetencekrav,
der er i vores branche. Vi er positive over for, at disse uddannelser kan blive skræddersyet til de
studerendes og arbejdsgivernes behov, og vi støtter derfor dette initiativ.
Danske Rederier anerkender behovet for fleksibilitet i uddannelsessystemet, men vi understreger
vigtigheden af at bevare den høje faglige standard, som dansk erhvervsliv har brug for.
Med venlig hilsen
Anne Windfeldt Trolle
Direktør for Arbejdsmarked, Rekruttering og Uddannelse
Danske Rederier
Offentligt
L 172 - Bilag 1
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Jura
Børsgade 4
1015 København K
Sendt til: hoeringssvar@ufm.dk
13. september 2024
Høringssvar over udkast til lovforslag om gennemførelse af elementer
fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Overordnede bemærkninger
Danske Advokater er danske advokatvirksomheders brancheforening. Vores formål
er blandt at understøtte udvikling af branchen og styrke medlemsvirksomhederne i at
rekruttere, uddanne og fastholde de bedste kompetencer med henblik på at værne
om retssikkerheden.
Vores bemærkninger angår derfor som udgangspunkt alene de konsekvenser, som de
foreslåede ændringer vil have for cand.jur.-uddannelsen.
Danske Advokater har stor forståelse for de politiske ambitioner, der ligger bag den
politiske aftale, og Danske Advokater bakker op om de mulige ændringer, der kan
føre til højere kvalitet på kandidatuddannelsen og forbedre muligheden for livslang
læring.
Det er imidlertid Danske Advokaters overordnede opfattelse, at man bør vente med
gennemførelsen af de foreslåede ændringer, indtil der er gennemført den involvering
af aftagerne, som der er forudsat i den politiske aftale af 27. juni 2023, således at det
sikres, at både de nuværende forslag og den endelige udmøntning af reformen skaber
de resultater, som aftalen tilsigter.
Vi har på baggrund af de foreslåede ændringer en række bekymringer, der herunder
vi blive uddybet. Særligt er vi bekymrede for, at der med forslaget bliver færre
kvalificerede kandidater.
Beskæringen af kandidatuddannelsen vil medføre færre kvalificerede kandidater. I
dag er dimittendledigheden tæt på nul, og kompleksiteten og belastningen i
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
mail@danskeadvokater.dk
www.danskeadvokater.dk
2/5
retssystemet er øget. Vi stiller os derfor uforstående og kritiske overfor et forslag, der
medfører et færre antal kvalificerede kandidater.
Der er i dag ikke en naturlig efterspørgsel efter en kortere jurauddannelse blandt
hverken studerende eller aftagere, hvilket giver sig udslag i, at et meget begrænset
antal af de jurastuderende afslutter deres uddannelse efter opnået bachelorgrad. For
det begrænsede antal gælder, at de oftest efterfølgende ansættes i stillinger, hvor de
ikke eller kun delvist gør direkte brug af deres bachelorgrad. Ved indførelse af en
kortere jurauddannelse risikerer man derfor at lade en meget stor del af
jurakandidaterne uddanne sig til et arbejdsmarked, der ikke vil efterspørge deres
kvalifikationer.
Særligt for advokater
Advokaten har i retssamfundet en særlig stilling, der forudsætter, at der stilles
tilsvarende særlige krav til både advokatens uddannelse og efteruddannelse.
Det følger af retsplejelovens kapitel 12, at det er forudsætning for at blive advokat, at
man har afsluttet en dansk bachelor- og kandidatgrad i jura. Den juridiske
kandidatuddannelse cand.jur. giver derved adgang til advokatuddannelsen, der er en
3-årig videreuddannelse, som advokatbranchen selv finansierer, idet den dels består
af en arbejdsgiverbetalt teoretisk uddannelse med afsluttende eksaminer og en
praktisk uddannelse – typisk på et advokatkontor. Uddannelsen slutter dog ikke
hermed, idet der herforuden er krav om obligatorisk efteruddannelse, der er en
forudsætning for at bevare sin advokatbestalling jf. retsplejeloven § 126, stk. 5.
Med den beskrevne uddannelseskæde, hvor man foruden en bachelor- og
kandidatgrad i jura, hvorefter man skal gennemføre en 3-årig
advokatfuldmægtiguddannelse og deltage i karrierelang obligatorisk
efteruddannelse, er advokater allerede et godt eksempel på målet for regeringens
ambitioner.
Hvert led i advokatuddannelsen er under en løbende forandring og tilpasning. Hvert
led er derfor optimeret i henhold til de krav til advokaterne, som et stadigt mere
komplekst samfund stiller. Det er ingen hemmelighed, at hvert led ligeledes er
presset for at sikre, at advokaterne er bedst muligt rustet til de skiftende
udfordringer, de skal kunne håndtere.
I denne uddannelseskæde indgår kandidatuddannelsen med en betydelig vægt, idet
kommende advokater på universitetet bliver uddannet i alle dele af retssystemet,
hvilket gør dem i stand til at forstå de underliggende sammenhænge, der er styrende
for hele samfundet.
Dette vil senere gøre det muligt at specialisere advokaterne, uden at disse på noget
tidspunkt risikerer at rådgive borgere og virksomheder i et vakuum, hvor man fx
overser sammenhængene mellem et selskabs ejeraftaler og ejernes familiemæssige
status, eller hvor man overser sammenhængene mellem en god idé og de
konkurrence- og/eller strafferetlige implikationer ved at benytte intern viden til at
handle med børsnoterede aktier.
Uanset ambitionerne bag reformen er der en ufravigelig sammenhæng mellem
antallet af ECTS-point og det slutprodukt, universiteterne skal levere til aftagerne.
Ved valget mellem en kandidat med 75 ECTS-point og en med 120 ECTS-point, vil
advokatbranchen til enhver tid vælge den sidste.
3/5
Konkurrence om kandidaterne kan naturligt betragtes som sundt, idet det tyder på,
at universiteterne skaber et interessant produkt. Men situationen er den, at der
allerede nu er tilstrækkelig konkurrence, hvilket bevirker, at dimittendledigheden er
tæt på nul. Dette er ikke blot et øjebliksbillede. Det har været tilfældet i mange år.
Når universiteterne nu pålægges at lade en større del af disse kandidater gennemgå
en kortere uddannelse, vil der være færre af den type kandidater, der efterspørges, og
mange advokatvirksomheder kan derfor blive tvunget til at ansætte kandidater med
en kortere uddannelse.
Henset til de bagvedliggende politiske ambitioner og de særlige behov som aftagerne
af kandidater i jura har, bør det ved udrulningen af reformen sikres, at der ikke
skæres i antallet af kandidater, der kan ansættes som advokater.
Det anbefales i den forbindelse at sikre, at bevarelsen af det øjeblikkelige
kandidatudbud ikke sker ved at tillade, at kandidater med 75 ECTS-point får
mulighed for at blive advokater (eller dommere), da dette vil stride mod den
fordeling af uddannelsesbyrden, som det eksisterende forløb for uddannelse og
livslang læring repræsenterer for advokater.
Fordeling er med til at sikre, at brugerne af retssystemet fortsat kan forvente, at
kandidater, der efterfølgende er autoriseret til at rådgive om jura eller at dømme i
retssager, besidder kompetencer, der i det mindste dækker et fuldstændigt overblik
over reglernes sammenhæng i retssamfundet, uanset at den pågældende rådgiver via
sin senere efteruddannelse har specialiseret sig i den retning, som der søges konkret
rådgivning indenfor.
Det sikrer desuden også, at advokater og dommere har det samme udgangspunkt for
deres forståelse af juraen, der er med til at smidiggøre domstolssystemet og sikre, at
sagerne løses på et højt og retssikkerhedsmæssigt forsvarligt niveau.
Danske Advokater er derfor bekymrede for, hvordan kandidatuddannelsen i jura,
som er grunduddannelsen for at blive advokat, påvirkes af reformen.
Det vil kræve tilpasninger af retssystemet, hvis kandidater med blot 75 ECTS-point
skal have mulighed for at blive advokater (eller dommere), hvortil der i dag kræves
en bachelor- og kandidatgrad i jura, da det må formodes, at kompetencekravene til
disse positioner forudsætter, at kandidaterne har en uddannelse minimum svarende i
omfang til den, der hidtil har været gældende.
Juridiske uddannelser
Der er allerede udviklet en række uddannelser beslægtet med jura, herunder
cand.merc.jur. og cand.soc.jur, der giver studerende mulighed for at kombinere jura
med et andet speciale. Disse kandidater kan indgå i særlige jobs med en høj
ekspertise inden for særlige områder af juraen, herunder skatteretten eller
arbejdsretten. Disse har – foruden en delvis jurauddannelse – også et indblik i et
andet fagområde, hvilket målt på dimittendledigheden gør dem attraktive på
arbejdsmarkedet.
Disse kandidater savner imidlertid den bredde, som cand.jur.-kandidaterne har
opnået gennem deres 5-årige uddannelse, hvor de har haft lejlighed til at beskæftige
sig med alle hovedområder af juraen på et forskningsbaseret heltidsstudie, hvilket
gør dem til specialister i netop jura og ikke andre fagområder.
Uanset at de universiteter, der udbyder cand.jur.-uddannelsen i dag, benytter sig af
forskellige strukturer for deres uddannelse, er der en tydelig sammenhæng mellem
4/5
studieordningernes overordnede indhold. Opdelingen i fag og forskningsområder
viser ligeledes, at der består en fælles forståelse af, hvad en kandidat skal kunne, når
vedkommende skal udfylde de væsentlige funktioner i retssystemet, som
retsplejeloven giver adgang til.
Det bemærkes, at der også er mange kandidater, der efter endt uddannelse, supplerer
deres uddannelse med andre specialer. Nogle fortsætter i dette spor i resten af deres
karriere, mens andre benytter disse nye specialer til at berige en karriere i et job, som
deres kandidatuddannelse i jura har givet dem adgang til, herunder som advokat
eller dommer.
Behov og risiko
Behovet i retssystemet tilsiger, at der hvert år udklækkes flere kandidater i jura, og
på grund af den øgede kompleksitet, der både skyldes flere vedtagne love end
nogensinde samt disses samspil med internationale regler, herunder ikke mindst EU-
regulering, er der snarere brug for mere end mindre tid for de studerende til at
færdiggøre deres studier.
Forslaget til universitetsreformen, der i det hele taget overser de forskellige behov,
som de enkelte uddannelser har, overser tilsyneladende denne problemstilling, og
stiller de juridiske uddannelsesinstitutioner i en vanskelig situation, hvor de på den
ene side har en række aftagere, der sukker efter flere færdiguddannede kandidater,
hvilket holder dimittendarbejdsløsheden tæt på nul, samtidig med at de med
reformen begrænses i muligheden for at producere de kandidater, som aftagerne
efterspørger.
Som aftager vil dette problem selvfølgelig være løst i et vist omfang, hvis man
samtidig tilpasser retsplejelovens regler, således at også en 75 ECTS-point-kandidat
har en tilstrækkelig uddannelse til at blive advokat eller dommer. Dette er en opgave,
som ikke kan løses uden grundige undersøgelser af, om en kortere uddannelse end
120 ECTS-point kan opfylde de krav, der stilles hertil.
I givet fald vil det være nødvendigt for advokatbranchen at vide, hvordan vi kan være
sikre på, at kandidater med en 75 ECTS-point-uddannelse kan indgå på lige fod med
kandidater med en fuld uddannelse, og hvorvidt man kan forvente, at disse har
tilstrækkelig forståelse for det samlede retssystem og dermed kan udstyres med
fuldmagt til at håndtere sager og klienter i henhold til de strenge ansvarsmæssige
krav, der stilles til advokater.
Advokatbranchen er opmærksom på, at der i dag er såvel en obligatorisk
advokatfuldmægtiguddannelse samt obligatorisk, løbende efteruddannelse, der
sikrer, at kandidater videreuddannes i den retning, som er nødvendig for at fungere
som advokat i dagligdagen. Men denne videreuddannelse forudsætter netop, at de
færdige kandidater fra universiteterne har et grundniveau og en generel forståelse for
retssystemet, der kan bygges videre på.
Som følge af den nævnte kompleksitet er der opstået en specialisering også i
advokatbranchen, der betyder, at grunduddannelsen har fået en endnu vigtigere
rolle, da den i mange tilfælde er det eneste sted, juristerne har haft mulighed for at
stifte bekendtskab med alle dele af retssystemet. Når der skæres i
kandidatuddannelsen, skærer man samtidig i den grundviden, som den videregående
advokatuddannelse forudsætter. Det giver anledning til bekymring.
5/5
Ny fleksibel erhvervskandidatuddannelse
Idet der henvises til de foregående bemærkninger under punkt 3.1, der også gør sig
gældende for den fleksible erhvervskandidatuddannelse, skal der også kommenteres
på denne.
Der er på såvel Syddansk Universitet og Københavns Universitet etableret fleksible
uddannelser, der har fået en blandet modtagelse blandt de studerende. Set fra et
aftagerperspektiv er Danske Advokater tilhænger af, at der gives disse muligheder.
Realiteten synes at være, at det hovedsageligt er studerende, der benytter
fleksibiliteten til at bibeholde et hel- eller deltidsjob på en offentlig arbejdsplads, og
det er efter Danske Advokaters erfaringer usædvanligt, at fleksibiliteten udnyttes til
at arbejde på et advokatkontor.
Baggrunden herfor skal nok søges i, at jurastuderende allerede i væsentligt omfang
har fritidsarbejde på fagrelevante arbejdssteder, herunder advokatkontorer, hvor de
typisk arbejder i ca. 15 timer om ugen. Det har vist sig muligt at færdiggøre sit
heltidsstudie på normeret tid, uanset at man har dette arbejde, hvorfor behovet for
en fleksibel erhvervskandidatuddannelse er mindre presserende blandt
jurastuderende i forhold til andre uddannelser.
Det har blandt andet haft den betydning, at der ikke på Københavns Universitet har
været en søgning på uddannelsen, der har kunnet begrunde det store arbejde, der
lægges i uddannelsen.
Danske Advokater vil ikke udtale sig imod, at der også på jura gives mulighed for at
udbyde fleksible uddannelser, men det anbefales, at der ikke påtvinges
jurauddannelserne nogen forpligtelse hertil, idet ressourcerne formentlig kan
anvendes bedre, når behovet herfor synes begrænses på netop disse uddannelser.
Under alle omstændigheder bør der være en grundig drøftelse herom mellem de
involverede parter, herunder os som aftagere, før der udfærdiges en sådan ordning.
Afsluttende bemærkninger
Det juridiske felt er blevet mere kompleks og der ses øget regulering. Det kræver
højtuddannede jurister og advokater, der kan gennemskue de komplekse regler. Der
uddannes og efterspørges også mange jurister – og de skal være kompetente.
Med henvisning til ovenstående bekymringer anbefaler vi samlet set, at tempoet
sættes ned, således at der i sidste ende bliver lavet en hensigtsmæssig reform, der
kan opfylde målsætningen, og som også alle vi aftagere af kandidaterne kan se os selv
i.
Danske Advokater står gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Danielle Løw
Juridisk konsulent
Danske Advokater
! " ## $ % & ! " ## $ % '()*+,-*./+0)* 1* % !2
! !
"# $ % & &
' ( &
)
* +, - ,
. &

Høringssvar fra høring i februar 2025.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l172/bilag/1/2994679.pdf

! !!" #

! !"

##$
#%%&
'(%$$$)*&+,
'(%&*&--&+,
../
0
$ %& ' ( $ $
$ ( %( $ %& (

! "#$ % &' (
)* ' +,+-../,0
! "#$ % &' (1! 2 3 *4 " '
% & (
#$ /" ' $
' '

! " # $! !% ! && # !'
$ $ #& ! ($ )' *+ )% # &,
-!!&$ ## ##$!$ .&
/!/0

' $ 4
*

5 $ .6''
.) * +,+7

' * 2 ' 1*/
#,$232+%& /12/33/

Offentligt
L 172 - Bilag 1
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
#$ -!4$#/& 8" ' 8

)

*
+
, " -!.# /00
'

%
1 $ !#."
2 ##" 2$ 2
3 ," ...! 4-
5 6 ," ...! ."#
'
777
8
8 !
2 #!0 2$ 2
9: $ % %&

! !!" #$%!&
'( ( (

! " #
$ %&'&( ))'*
+, -. .
$

/ 01$21/3+30-. ! " #+4 5,
!" #
! " # $ " %
# # " &' # % () * $ " +
, # " " " " # #
-

0 . ,

6 7 . )8
)% &'&9

: 4
.( "+ # /0/)$ ./00

-. , 1#" ;
;

)

*
+
, % - " .!/# $00
1 %

,
2 ' !#/"
,3 ##" 3' 3
4 % -" ///! &.
5 6% -" ///! /"#
1 %
777
8 %
8 !
,3 #!0 3' 3
9 ' :

!!!" #$%#&

'() * *
+

!"#$"
%%&'(
) *
! " # $ ! "
! % " ! ! " $ "
!
& ! ! % ! ' !
! (()))! ( !
! (()))*( !
! (()))*+,( !
HK
TELEFON +45 7011 4545
hk@hk.dk
Weidekampsgade 8
Postboks 470
DK-0900 København C
HK.DK
Høringssvar over revideret udkast til lovforslag om gen-
nemførelse af elementer fra aftale om reform af universi-
tetsuddannelserne i Danmark mv.
HK takker for muligheden for at afgive høringssvar til det reviderede lovforslag om gennemfø-
relse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark mv.
HK finder det bekymrende, at muligheden for at udbyde erhvervskandidatuddannelser fortsat
skal udvides så markant med målsætningen om, at 20 pct. af de kandidatstuderende skal opta-
ges på ordningen. Justeringerne i det fremsendte lovforslag ændrer ikke på, at det kan blive
vanskeligt for de studerende at finde et arbejde, som er relevant for studiet. Vi kan heller ikke
se, at der i det nye lovforslag er gjort noget for at skærpe kravene til arbejdets relevans under
erhvervskandidatordningen, hvilket ellers i vores øjne er nødvendigt, hvis lovgivningen skal
være i overensstemmelse med aftalens intentioner om at skabe en større tilknytning til det ar-
bejdsmarked, som de studerende skal ud og arbejde i, når de har afsluttet deres uddannelse.
Vi henviser til tidligere fremsendte bemærkninger til lovforslaget (vedlagt).
Februar 2025
HK
TELEFON +45 7011 4545
hk@hk.dk
Weidekampsgade 8
Postboks 470
DK-0900 København C
HK.DK
Høringssvar over udkast til lovforslag om gennemførelse
af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannel-
serne i Danmark mv.
HK takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag om gennemførelse af elementer
fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark mv.
Overordnede betragtninger
Indledningsvist finder HK det bekymrende, at universiteterne med aftalen får mulighed for at ud-
byde kandidatuddannelser med en normering på 75 ects. svarende til en beskæring af kandi-
datuddannelsen på 45 ects point i forhold til i dag. HK frygter, at dette vil føre til et fald i kandi-
daternes faglige niveau, hvormed det kan blive vanskeligt for dem efterfølgende at finde fagligt
relevant beskæftigelse på et akademisk niveau. Nyere datatræk fra Danmarks Statistik viser, at
mellem 10 og 47 procent af de samfundsvidenskabelige og humanistisk uddannede akademi-
kere fra 2009-2010 ikke var beskæftiget med akademisk arbejde i 2020 (jf. VIVE, marts 2023).
Det er tal, der må forventes at stige med den kommende reform.
Ligeledes er det bekymrende, at muligheden for at udbyde erhvervskandidatuddannelser udvi-
des markant med målsætningen om, at 20 pct. af de kandidatstuderende skal optages på ord-
ningen. HK frygter, at det kan blive vanskeligt for de studerende at finde et arbejde, som er rele-
vant for studiet, hvorfor vi ser et behov for, at kravene til arbejdets relevans under erhvervskan-
didatordningen skærpes. Dette anser vi for nødvendigt, hvis lovgivningen skal være i overens-
stemmelse med aftalens intentioner om at skabe en tættere sammenknytning til den omverden,
de studerende skal ud og arbejde i, når de har afsluttet deres uddannelse.
Det fremgår desuden, at det i vidt omfang forventes, at de gældende regler i erhvervskandidat-
bekendtgørelsen videreføres. HK ser dog et behov for justering af den gældende bekendtgø-
relse som anført nedenfor, ligesom vi har bemærkninger til konkrete ændringsforslag til loven:
Konkrete bemærkninger vedr. forslag til ændring af loven
Vedr. §4b, stk. 1
Det fremgår, at en erhvervskandidatuddannelse vil kunne udbydes som et selvstændigt afrun-
det uddannelsesforløb, uden at der behøver at være en allerede godkendt kandidatuddannelse
på heltid.
HK finder det kritisabelt, at den studerende ved erhvervskandidatuddannelser, der udbydes som
et selvstændigt forløb stilles ringere end studerende ved erhvervskandidatuddannelser der be-
ror på godkendte kandidatuddannelser. Dette er de i og med, at de ikke vil have den samme ret
til at blive overflyttet til en tilsvarende heltidsuddannelse, såfremt de er nødsaget til at skifte ar-
bejde undervejs i forløbet og ikke kan finde et andet relevant arbejde. HK finder, at det fortsat
ikke bør være muligt at udvikle erhvervskandidatuddannelser uden at der også udbydes en til-
svarende på heltid.
D. 10. september 2024
2
HK
TELEFON +45 7011 4545
hk@hk.dk
Weidekampsgade 8
Postboks 470
DK-0900 København C
HK.DK
Konkrete bemærkninger vedr. de almindelige lovbemærkninger
Vedr. pkt. 3.2.1.1, sidste afsnit (s.16)
Det fremgår, at ifølge gældende erhvervskandidatbekendtgørelsens §9 kan ministeren be-
stemme, at en godkendelse til at udbyde en erhvervskandidatuddannelse skal bortfalde, hvis
der ”alene er beskæftigelse på studiejob eller lignende”.
HK finder, at kravet til udbyderne skærpes, således at det fremgår, at godkendelsen kan bort-
falde, hvis beskæftigelsen ”ikke kan dokumenteres som relevant”.
Vedr. pkt. 3.2.1.2, 2. afsnit (s. 16)
Det fremgår, at det er uddannelsesinstitutionen, der Ifølge gældende erhvervskandidatbekendt-
gørelsens § 10 stk. 2, fastsætter de nærmere rammer for dokumentationen af ansættelsesafta-
len. Det fremgår også, at der senest ved studiestart skal foreligge dokumentation for, at virk-
somheden og den studerende er bekendt med formål og vilkår, og at sammenhængen mellem
ansættelse og uddannelse er beskrevet.
HK ønsker, at det præciseres og tilføjes, at det af ansættelsesaftalen som minimum fremgår,
hvordan jobbet understøtter de kvalifikationer og kompetencer, der fremgår af det pågældende
fags studieordning.
HK finder det vigtigt, at afgrænsningen af ”relevant akademisk arbejde” respekterer de faglige
organisationers grænsedragninger på området. I udredningen af, hvad der i de konkrete tilfælde
falder ind under definitionen ”relevant akademisk arbejde”, bør de faglige organisationer, som
dækker det pågældende arbejdsområde, derfor involveres.
HK ønsker, at relevansen af det faktiske erhvervsarbejde, som har fundet sted i forbindelse med
erhvervskandidatordningens udmøntning, indgår som væsentlig del af den planlagte erfarings-
opsamling forud for anden og tredje del af den trinvise indfasning i 2030 og 2032, hvor målsæt-
ningen for andelen af erhvervskandidater øges med hhv. 5 og 5 pct. (jf. Universitetsaftalen pkt.
22-23).
Vedr. pkt. 3.2.2.2 – 7. afsnit (s.19)
Det fremgår, at ministeriet forventer at det ved bekendtgørelse fastsættes at for studerende, der
er optaget på en erhvervskandidatuddannelses på mindre end 120 ects point, kan et fastsat mi-
nimumstimetal være lavere end 25 timer om ugen i gennemsnit.
HK ønsker, at der er de samme krav til ugentlig arbejdstid uanset om den studerende er optaget
på en fuld kandidatuddannelse (120 ects) eller en kortere kandidatuddannelse. Det skyldes, at
det i HK’s perspektiv har samme formål, nemlig at skabe sammenknytning til den omverden, de
studerende skal ud og arbejde i efter endt studie. Dette fordrer i alle tilfælde at den studerende
er en integreret del af arbejdspladsen på linje med fuldtidsansatte samtidig med sine kandidat-
studier. (jf. Pkt. 3.2.2.2, afsnit 6)
Danes!Worldwide!·!Nørre!Voldgade!21,!4.!sal!·!1358!København!K
danes@danes.dk!·!+45!3332!0913!·!www.danes.dk!·!Find!os!på!Facebook,!LinkedIn!&!YouTube
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Jura
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Att. Thomas Voigt Lund
København, den 10. februar 2025
Høringssvar vedrørende: Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af
videregående uddannelsesinstitutioner og forskellige andre love (Kandidatuddannelse på 75 ECTS-
point, fleksibel erhvervskandidatuddannelse og andre elementer fra aftale om reform af
universitetsuddannelserne i Danmark m.v.), jf. ref.-nr. 2025-395
Danes Worldwide takker for muligheden for at kunne afgive høringssvar vedr. ovenstående forslag til
lovændringer. Vi giver gerne høringssvar på fremtidige høringer på dette område, da det er af stor betydning
for vores medlemmer.
Vi har imidlertid ingen bemærkninger til nærværende høring.
Med venlig hilsen
Michael Bach Petersen
Generalsekretær, Danes Worldwide
CZESLAW KOZON
ROMERSK-KATOLSK BISKOP AF KØBENHAVN
GL. KONGEVEJ 15
DK-1610 KØBENHAVN V
TLF (+45) 33 55 60 80 · FAX (+45) 33 55 60 86 · E-MAIL biskop@katolsk.dk · GIRO 500-
1471
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Jura
Børsgade 4
1015 København K.
4.februar 2025
Høring over udkast til lovforslag om gennemførelse af elementer fra aftale
om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v., ref.-nr. 2024-4050
På Den katolske Kirkes vegne takker jeg for muligheden for at blive inddraget
i ovennævnte høring. Vi har ingen kommentarer til lovforslaget.
Med de venligste hilsner
+ Czeslaw Kozon
Romersk-katolsk biskop af København

! " ! # $ % & '
""
( )
*
+,-./-/./0 .12/+
3 45

6#
3 47
! 3 ! 8
9
7 ! " -

3 4 47 ! 4
4
:7 3
3
( ) 4

8; &%$;)9$; 8'%; 398;%'<;*%; ;)'<
=>0 ,, >, 0, .. ? 8 =>0 ,. // +@ A0
B '%8;*;% <&6);3'*8 ,0 ? +00, C<;%'3% 3
DDD*&E')'B'8; E8
! !
!
1!
!
København 12.09.2024
Til Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund og
Folketingets Udvalg for Forskning og Uddannelse (UFU)
Videnskabernes Selskab takker for muligheden for at kommentere det lovkompleks, som i
form af ændringer i en række love skal forberede den kommende kandidatuddannelsesreform
(Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af videregående
uddannelsesinstitutioner, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og udlændingeloven
(Gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark
m.v.)).
Høringssvaret har to dele. I en overordnet del forholder Videnskabernes Selskab sig til selve
reformen og betimeligheden i at udforme et lovkompleks på dette tidspunkt i processen. I en
specifik del kommenterer Selskabet enkeltbestemmelser, som foreslås ændret i forbindelse
med reformen.
Overordnet fastholder Selskabet, at den påtænkte reform vil have en række uheldige
konsekvenser. Vi har i et tidligere brev til Minister Christina Egelund og UFU fremhævet
følgende punkter som ekstra problematiske (brev fra Selskabets præsident og generalsekretær
af 24. april 2023):
Ph.d.-uddannelserne:
Ph.d.-uddannelsen er, som den er nu, genkendelig for udenlandske ansøgere og
kvalitetsmæssigt på niveau. Med reformen risikerer man at svække særligt den udenlandske
rekrutteringsbasis. Det må vække dyb bekymring ikke mindst på de områder, hvor ph.d.-
uddannede er mere efterspurgt end kandidater. En stor styrke ved det nuværende system er
den progression, der er med en bachelorrapport (15 ECTS), et speciale (60 ECTS på NAT-
området, 30 på alle andre områder) og et ph.d.-projekt (180 ECTS). Denne væsentlige proces,
som modner de studerende gradvis til de opgaver, der venter, er svær at tilgodese i det nye
uddannelseslandskab, som reformen skaber. Det har været fremført, at modellen er
kompatibel med en 4+4 model. Dette er en misforståelse. I en 4+4-model bliver man kandidat
efter 6 års uddannelse.
Internationalisering (begge veje):
De nye kandidater på 75 ECTS er ikke internationalt alment genkendelige i Bologna-
modellens Europa, så det vil kræve en særlig indsats og netværk fra vejlederside at facilitere
denne dimension, som i det nuværende system er godt indarbejdet. Det kan endvidere svække
Danmarks tiltrækningskraft, at man her opererer med en anden model end den, man har i
resten af Europa. Hvorfor sætte disse fordele over styr?
Selskabet vil i denne forbindelse gøre opmærksom på, at dette bliver særlig problematisk, når
man, som det sker i de nu fremsatte lovforslag, forventer at tilskynde udlændinge til at søge
netop disse uddannelser. Det kan blive en dyr afvej for de udlændinge, som tror, at de har fået
en masteruddannelse.
! !
2!
!
Tresemestersordningen:
De nye kandidatuddannelser forudsætter alene i kraft af, at uddannelsen er normeret til 75
ECTS, at de ansatte forskere underviser og vejleder i sommerperioden. Men denne periode
rummer væsentlige andre forpligtelser: eksaminer, konferencer og internationalt samarbejde,
feltarbejde, sommerskoler, redaktionsarbejde mm foruden den lovpligtige og
overenskomstsikrede ferie. Det er en dyrekøbt erfaring, at forskelle i semesterplanlægning
indebærer store administrative indsatser for at fordele byrderne rimeligt mellem forskerne.
Administrationsbyrden:
Iagttagere har påpeget, at selve det system, som er foreslået: parallelkørsel af flere forskellige
studieordninger med tilhørende adgangskontrolindsatser, vil generere mere administration i
stedet for at afbureaukratisere en i forvejen overadministreret sektor. Der er kun ét sted
pengene til administration kan forventes at blive taget fra: forskning og uddannelse.
Man kan her tilføje, at hvis man i stedet vælger kun at have én studieordning, så vil det for alvor
svække tilgangen til ph.d.-uddannelse på de områder, hvor man kun får mulighed for at tage en
overbygning på 75 ECTS.
Selskabet foreslog i sin henvendelse, at man delte reformen op i to faser. I den første fase
kunne man foretage principvedtagelser og iværksætte et forsøgsprogram med udformning af
kandidatuddannelser på 75 ECTS på udvalgte strategisk vigtige områder. Det valgte man ikke.
Videnskabernes Selskab har også på denne baggrund svært ved at se det hensigtsmæssige i at
udsende et omfattende lovforarbejde på et tidspunkt, hvor det nedsatte kandidatudvalgs
arbejde endnu ikke er afsluttet. Risikoen for, at enkelte paragraffer formuleres på en måde, så
kandidatudvalgets arbejde enten foruddiskonteres eller bindes uhensigtsmæssigt, er
overhængende. Vi vil derfor opfordre til, at lovkomplekset udskydes, til arbejdet med selve
reformen er tilendebragt. Ifølge kandidatudvalgets kommissorium skal det aflevere sin
betænkning i oktober 2024. Det er om maksimalt tre måneder.
Specifikke bemærkninger
Lovkomplekset hviler på en overordentlig venlig fortolkning af de nye kandidatuddannelsers
faglige styrke og bredde. Således hedder det om de nye uddannelser på 75 ECTS, at de
indplaceres på niveau 7 i den europæiske ramme. Selskabet er klar over, at dette også tænktes
at gælde for de såkaldte akademiske overbygningsuddannelser, som i øvrigt afskaffes med dette
lovkompleks. Man undrer sig dog over, at uddannelser, der er på 60 ECTS (akademiske
overbygningsuddannelser), 75 ECTS (de nye kandidatuddannelser) og 120 ECTS (de kendte
kandidatuddannelser) alle skal indplaceres på samme niveau. Det synes mindre vejledende for
den, der ønsker europæisk transparens og sammenlignelighed.
I selve lovforslaget foreslås det som nævnt at afskaffe de akademiske overbygningsuddannelser.
Det giver således god mening at slette dem i Universitetslovens § 4 og § 4a. Hvad der derimod
ikke følger af afskaffelsen, er, at dette skulle have andre konsekvenser i § 4a. Det forekommer
derfor meget besynderligt, når det på s. 44 hedder:
”Således indebærer det foreslåede, at universiteterne ikke vil kunne udbyde ekstra
uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor-, akademisk
overbygnings- eller kandidatuddannelse.”
! !
3!
!
Selskabet vil på det kraftigste advare mod, at dette bliver tilfældet, og vil indtil videre tillade sig
at gå ud fra, at der blot er tale om en fejl fra Ministeriets side, og at § 4a og den såkaldte
Talentbekendtgørelse (Bek. Nr. 597 af 8. marts 2015) forbliver uændret i kraft.
Selskabet arbejder i disse år særlig med talentområdet og finder, at dette snarere end at være
overflødigt eller modent til afskaffelse, faktisk er forsømt.
Venlig hilsen
Susanne Ditlevsen Thomas Sinkjær
Præsident, Videnskabernes Selskab Generalsekretær, Videnskabernes Selskab
1
Supplerende høring om udkast til lovforslag om gennemfø-
relse af elementer fra aftale om reform af universitetsud-
dannelserne i Danmark
Danske Universiteter takker for ovennævnte udkast, som er modtaget i høring fra
Uddannelses- og Forskningsministeriet den 3. februar 2025.
Udkastet har været sendt i høring hos universiteterne.
Danske Universiteter har modtaget svar fra Københavns Universitet, Aarhus Univer-
sitet, Roskilde Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og
Copenhagen Business School, som er er vedlagt. Syddansk Universitet og IT-Univer-
sitetet har ikke haft bemærkninger til denne supplerende høring.
Danske Universiteter tager med glæde imod den supplerende høring, da udkastet
imødekommer nogle af de bekymringer, som Danske Universiteter nævnte i sit hø-
ringssvar til høringen over det oprindelige lovforslag.
Særligt finder Danske Universiteter det glædeligt, at der indføres varianter af er-
hvervskandidatuddannelser, som kan indledes med et studieforløb på heltid og med
SU. Danske Universiteter forventer, at indførelsen af disse varianter af erhvervskan-
didatuddannelser vil gøre det betydeligt mere realistisk at nå de politiske ambitioner
om erhvervskandidatuddannelsens udbredelse. Herunder vil det give internationale
studerende en reel mulighed for at starte på erhvervskandidatuddannelse.
Danske Universiteter er endvidere tilfreds med, at dokumentationen for beskæfti-
gelse for erhvervskandidatstuderende først skal foreligge, når den studerende påbe-
gynder den del af studieforløbet, som er på deltid og med sideløbende beskæftigelse.
Danske Universiteter noterer sig, at flere universiteter finder reglerne for tilbage-
gangsret for erhvervskandidatstuderende til en ordinær kandidatuddannelse uklare,
og forventer, at disse bliver tydeliggjort i forbindelse med bekendtgørelsesarbejdet.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
FIOLSTRÆDE 44, 1. TH
1171 KØBENHAVN K
TLF. +45 33 36 98 00
WWW.DKUNI.DK
13. FEBRUAR 2025
LS
SIDE 1/2
2
Der henvises til vedlagte høringssvar fra universiteterne for yderligere bemærknin-
ger til nærværende supplerende høring.
Hvad angår de øvrige dele af udkastet til lov om gennemførelse af elementer fra aftale
om reform af universitetsuddannelserne i Danmark henvises til Danske Universite-
ters høringssvar og til universiteternes respektive høringssvar, som alle blev over-
sendt til Uddannelses- og Forskningsministeriet den 13. september 2024. Disse er
vedlagt.
Med venlig hilsen
Jesper Langergaard
Direktør
Danske Universiteter
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T
FRUE PLADS 1
KØBENHAVN K
DIR 35 32 32 98
cba@adm.ku.dk
www.soc.ku.dk
REF: CBA
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Københavns Universitets bemærkninger til revideret udkast til
lovforslag om gennemførelse af elementer fra aftale om reform af
universitetsuddannelserne i Danmark m.v. i supplerende høring
6. FEBRUAR 2025
Hermed følger Københavns Universitets (KU) bemærkninger til
supplerende høring af revideret udkast til lovforslag mhp. gennemførelse af
elementer af kandidatreformen.
KU noterer sig, at det reviderede udkast til lovforslaget muliggør mere
fleksible rammer for universiteternes udbud af erhvervskandidatuddannelser
i form af 1+2 formatet og andre kombinationsmuligheder. KU finder dette
positivt og er enig i ændringerne til lovens §4 b, herunder stk. 2, der
muliggør, at den studerende kan begynde uddannelsen med at gennemføre
op til 60 ECTS-heltidsstudier.
Det er universitet, der fastsætter de nærmere rammer for dokumentation af
ansættelsesaftale i forbindelse med erhvervskandidatforløb. KU tilslutter
sig, at dokumentation for deltidsbeskæftigelsen ikke behøver at foreligge
ved studiestart for de erhvervskandidatuddannelser, der bliver udbudt i 1+2
formatet, men kan vente til forud for deltidsbeskæftigelsens begyndelse.
Dette er en imødekommelse af KU’s bemærkninger til tidligere høring af
lovforslaget, og det vil give internationale studerende en reel mulighed for
at kunne søge ind på en erhvervskandidatuddannelse.
SIDE 2 AF 2
KU er også enig i ophævelse af universitetslovens bestemmelser om, at nye
udbud af erhvervskandidatuddannelser kræver ministerens særlige
godkendelse.
KU vurderer, at bestemmelserne for overflytning fra en erhvervskandidat-
uddannelse er blevet klarere og er enig i, at det skal fremgå af
studieordningen, hvilken konkret kandidatuddannelse den
erhvervskandidatstuderende har krav på at blive overflyttet til. Det er dog
fortsat ikke klart, hvornår der er tale om ’overflytning’ til anden uddannelse
og ’studieskift’. KU har fortsat en forventning om, at dette bliver
tydeliggjort i udkast til bekendtgørelser.
KU er enig i ændringerne til SU-loven.
Med venlig hilsen
Rie Snekkerup
Vicedirektør for uddannelse
Rektorat
Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 8715 0000
E-mail: rector@au.dk
Web: www.au.dk
Rektoratet
Brian Bech Nielsen
Rektor
Dato: 1. februar 2025
Direkte tlf.: +45 8715 2025
Mobiltlf.: +45 2338 2349
E-mail: rector@au.dk
Web: au.dk/rector@au.dk
Afs. CVR-nr.: 31119103
Side 1/2
AARHUS UNIVERSITET
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Jura
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Fremsendt via Danske Universiteter
Revideret udkast til lovforslag om gennemførelse af elementer fra aftale
om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v. i supplerende
høring
Aarhus Universitet takker for høringsmuligheden over revideret udkast til lovforslag
om gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i
Danmark m.v. i supplerende høring.
Universitetet har følgende bemærkninger til det reviderede udkast:
§ 1 – Universitetsloven
Nr. 8. § 4 b, stk. 1-3
Aarhus universitet forstår den foreslåede forenkling af processen for udbud af enhver
type af erhvervskandidatuddannelser, der ønskes udbudt på grundlag af en allerede
godkendt 75 eller 120 ECTS-kandidatuddannelse således: Fremadrettet skal universi-
teterne alene indsende oplysninger til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og ikke
længere igennem en prækvalifikation. Universitetet ser gerne, at processen gøres så
administrativ simpel som muligt og hilser på den baggrund forslaget om forenkling
velkommen.
Universitetet har noteret, at det forventes fastsat, at hvis et universitet inden for
samme fagområde udbyder kandidatuddannelser på både 75 og 120 ECTS, skal de
studerende alene have mulighed for at skifte fra en 120 ECTS erhvervskandida-
tuddannelse til en kandidatuddannelse på 75 ECTS. Dette foreslås også at gælde,
selvom en studerende har gennemført mere end 75 ECTS på sin erhvervskandidatud-
dannelse. Universitetet finder dette uhensigtsmæssigt.
Universitetet formoder endvidere, at der i tilfælde af skifte fra en 120 ECTS er-
hvervskandidatuddannelse til en kandidatuddannelse på 75 ECTS, fortsat skal skrives
en afsluttende opgave, også selvom den studerende har gennemført mere end 75 ECTS
ved overflytningen. På den baggrund forventer universitetet, at der fastsættes nær-
mere regler herfor på bekendtgørelsesniveau.
Side 2/2
AARHUS UNIVERSITET
Det fremgår tillige af lovforslaget, at det forventes fastlagt på bekendtgørelsesniveau,
at det skal fremgå af studieordningen, hvilken ordinær kandidatuddannelse på 75 eller
120 ECTS de studerende skal have mulighed for at skifte til, hvis man læser på en selv-
stændig erhvervskandidatuddannelse. Universitetet ønsker her at påpege, at forslaget
vil få den betydning, at det ikke kan garanteres, at alle gennemførte uddannelsesele-
menter kan overføres, når en erhvervskandidatstuderende skifter til en anden ordinær
kandidatuddannelse.
Universitetet ønsker, at der ved fastsættelsen af nærmere regler på bekendtgørelsesni-
veau ses på, om det kan gøres muligt at skifte fra en kandidatuddannelse tilrettelagt på
heltid til en erhvervskandidatuddannelse, før den studerende har bestået første studi-
eår.
Nr. 19-21. § 19
Aarhus Universitet har noteret, at kompleksiteten i uddannelseslandskabet øges yder-
ligere med indførelsen af den nye 1+2 erhvervskandidatuddannelse.
Universitetet ønsker at gøre opmærksom på behovet for at forenkle regler og komplek-
siteten af styringen – herunder særligt ift. dimensionering.
§ 4 – Udlændingeloven
Nr. 6. § 9 i
Det fremgår af høringsudkastet, at det er en betingelse for at få studieopholdstilladelse
på baggrund af en indskrivning på en erhvervskandidatuddannelse, at universitetet
forinden har vurderet, at kravet om sideløbende relevant beskæftigelse er opfyldt. Det
fremgår endvidere af udkastet i punkt 3.2.2.2., at kravet om relevant beskæftigelse
først gælder for den del af uddannelsen, der er tilrettelagt på deltid.
Universitetet formoder på den baggrund, at universitetet ikke skal vurdere, om kravet
om sideløbende relevant beskæftigelse er opfyldt for de studerende, der bliver indskre-
vet på den nye 1+2 erhvervskandidatuddannelse, men at disse kan få en studieophold-
stilladelse på baggrund af indskrivningen på det første års fuldtidsstudie af kombina-
tionsuddannelsen.
Venlig hilsen
Brian Bech Nielsen
Rektor
Roskilde Universitet
Administration
UNIVERSITETSVEJ 1, Bygning 03.2-E, POSTBOX 260, 4000 ROSKILDE TELEFON: 4674-2000
DIREKTE NUMMER: +45 46 74 25 77, E-POST: stangm@ruc.dk TELEFAX:
Roskilde Universitet CVR-nr.: 29 05 75 59
DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER DERES REFERENCE / JOURNALNUMMER
Høringssvar fra Roskilde Universitet vedr. høring om revideret udkast til lovforslag om
gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark
m.v.
Roskilde Universitet takker for muligheden for at komme med bemærkninger til revideret udkast
til lovforslag om gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i
Danmark m.v.
Roskilde Universitet bemærker, at reglerne om tilbagegangsret virker komplicerede, og at der
ikke er tale om regelforenkling. Derudover har Roskilde Universitet ingen yderligere
bemærkninger og henholder sig til de tidligere angivet bemærkninger i høringssvaret fra efteråret
2024.
Med venlig hilsen
Hanne Leth Andersen
Rektor
11-02-2025
Danske Universiteter
Fiolstræde 44, 1. th
1171 København K
Danmarks Tekniske Universitet
Ledelse og Administration
Anker Engelunds Vej 101
Bygning 101
2800 Kongens Lyngby
Tlf. 45 25 25 25 www.dtu.dk
12. februar 2025
CVR-nr.
DK
30
06
09
46
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Sendes via e-mail: hoeringssvar@ufm.dk
Emne: ”Revideret lovforslag om universitetsreform”
Høring over revideret udkast til lovforslag om gennemførelse af
elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i
Danmark m.v.
DTU takker for den supplerende høring over dette lovforslag ved brev af 3. februar 2025.
DTU har tidligere afgivet høringssvar om lovforslaget og Kandidatudvalgets rapport. DTU’s
kommentarer i disse høringssvar er stadig relevante, og nærværende høringssvar skal ses i
tilføjelse til disse.
Indledningsvist vil DTU gentage, at den planlagte reduktion af antallet af ingeniørkandidat-
studerende og omlægningen fra 2-årige kandidatuddannelser til erhvervskandidater på inge-
niørområdet efter DTU’s mening er skadelig for Danmarks erhvervsudvikling og konkurren-
ceevne i en situation, hvor der forventeligt vil blive en meget stor mangel på ingeniører i
fremtiden. DTU er således fortsat imod kandidatreformens mål om at reducere antallet og
længden af kandidatuddannede – og særligt ingeniøruddannede – i Danmark.
Med det sagt har DTU med glæde har modtaget meddelelsen om, at forligskredsen har fun-
det en løsning, så den såkaldte ’1+2-model’ er blevet mulig. For DTU har det været en helt
afgørende forudsætning for, at kandidatreformens ambitioner om omlægning for så vidt an-
går erhvervskandidatuddannelse vil kunne indfries.
DTU har følgende kommentarer til det reviderede udkast til lovforslag om gennemførelse af
elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.:
Vedr. 3.2.2.1 Universiteters udbud af nye erhvervskandidatuddannelser
DTU støtter forslaget om, at universiteterne får mulighed for at udbyde erhvervskandidatud-
dannelse som et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb for personer i sideløbende be-
skæftigelse. DTU noterer således også med tilfredshed, at det hermed gøres muligt at ud-
byde en erhvervskandidatuddannelse, uden at en tilsvarende kandidatuddannelse udbydes
som heltidsuddannelse.
DTU tilslutter sig desuden forslaget om at ophæve universitetslovens § 4 b, stk. 3, så loftet
over antallet af erhvervskandidatuddannelser fjernes, og udbud af nye erhvervskandidatud-
dannelser ikke længere vil kræve ministerens godkendelse. DTU finder det selvfølgeligt, at
udbud af en erhvervskandidatuddannelse, hvor der ikke i forvejen findes en tilsvarende hel-
tidskandidatuddannelse, kræver prækvalifikation og godkendelse efter reglerne i akkredite-
ringsloven.
Side 2 af 2
DTU er som nævnt særdeles tilfreds med muligheden for at kunne udbyde 1+2-erhvervskan-
didatuddannelser, hvor et års fuldtidsstudier med mulighed for SU kombineres med efterføl-
gende deltidsstudier, hvor den studerende er i sideløbende beskæftigelse. Denne mulighed
vil efter DTU’s opfattelse gøre det langt mere realistisk at give erhvervskandidatuddannelsen
det ønskede omfang.
3.2.2.2 Adgang til og optagelse på nye erhvervskandidatuddannelser
DTU har i høringsbrev af 10. september 2024 udtrykt ønske om fleksibilitet med hensyn til
kravet om mindst 25 timers ugentlig beskæftigelse i mindst to år. DTU gør opmærksom på,
at en studerende med 25 timers beskæftigelse samtidig med deltidsstudier vil få en meget
høj arbejdsbelastning, hvilket kan påvirke både den personlige trivsel og studiemiljøet. DTU
ønsker, at kravet om samtidig beskæftigelse nedsættes til mindst 20 timer pr. uge.
DTU er enig i, at erhvervskandidatstuderende skal have relevant beskæftigelse i den offent-
lige eller private sektor, og at et almindeligt studiejob ikke er tilstrækkeligt. DTU bemærker
med tilfredshed, at dokumentation for ansættelsesforholdet for erhvervskandidatstuderende
på 1+2-ordningen først behøver at foreligge ved begyndelsen af den del af uddannelsen, der
er tilrettelagt på deltid (universitetslovens § 4 b, stk2 og lovforslagets § 1, nr. 8).
DTU er opmærksom på og indforstået med, at det for erhvervskandidatuddannelser uden en
heltidskandidatuddannelse skal fastlægges i studieordningen for førstnævnte, hvilken ordi-
nær kandidatuddannelse den studerende skal kunne overflyttes til, hvis vedkommende mi-
ster sin beskæftigelse undervejs i uddannelsen.
3.2.3.2 SU
DTU støtter forslaget om at ændre SU-loven, så erhvervskandidatuddannelser kan godken-
des til SU, når den uddannelsessøgende gennemfører dele af uddannelsen på heltid og den
resterende del på deltid med sideløbende beskæftigelse. DTU støtter, at uddannelses- og
forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at der kan gives SU til den del af
en erhvervskandidatuddannelse, der gennemføres på heltid.
Venlig hilsen
Jørgen Jensen
Jørgen Jensen
Direktør, studiechef
Afdeling for Uddannelse og Studerende
Director, Study Programmes and Student Affairs
Dir. +45 45 25 10 73
Mob. +45 2492 1699
studiechef@dtu.dk
1/2
Til Uddannelses- og Forskningsministeriet
Ang. forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om
akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og
forskellige andre love (Kandidatuddannelse på 75 ECTS-
point, fleksibel erhvervskandidatuddannelse og andre
elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne
i Danmark m.v.)
Copenhagen Business School (CBS) takker for ovenstående forslag, som er
modtaget i høring fra Uddannelses- og Forskningsministeriet 3. februar 2025. CBS
forholder sig i det følgende til de nye justeringer i lovforslaget og henholder sig i
øvrigt til de bemærkninger, der tidligere er fremsat.
CBS vil gerne kvittere for, at der med forslaget bliver mulighed for at udbyde flere
varianter af erhvervskandidatuddannelser. Den øgede fleksibilitet betyder, at CBS i
højere grad kan tilpasse udbuddet af erhvervskandidatuddannelser, så strukturen
matcher den enkelte uddannelse og aftagerbranche.
Særskilt positivt er forslagets nye varianter af erhvervskandidatuddannelsen, som
kombinerer først fuldtidsstudie med SU og siden deltidsstudier med sideløbende
beskæftigelse. Studerende på en sådan kombinationsuddannelse vil have 1-2
semestre til at få et indblik i erhvervskandidatuddannelsens faglighed og finde
relevant beskæftigelse. Det får også stor betydning for de internationale
studerende fra andre EU-lande, som foruden at finde relevant beskæftigelse også
skal etablere sig i Danmark. Alt i alt vil de ekstra kombinationsuddannelser
understøtte CBS’ indsats for at nå den politiske ambition om omlægning af
kandidatstudiepladser.
CBS udvikler de nye 75 ECTS kandidatuddannelser og
erhvervskandidatuddannelser i tæt samarbejde med aftagerne. Det nye
uddannelseslandskab fordrer et fælles ansvar for at uddanne de unge, som CBS vil
gøre sit bedste for at understøtte.
11. februar 2025
Copenhagen Business School
Solbjerg Plads 3
2000 Frederiksberg
2/2
I forslagets bemærkninger står, at studerende på 120 ECTS
erhvervskandidatuddannelser tilrettelagt som ”1+2- erhvervskandidatuddannelse”
efter den foreslåede nye bestemmelse i § 4b, stk. 2 vil have krav på at blive
overflyttet til en heltidskandidatuddannelse på 120 ECTS-point, hvis de mister
deres beskæftigelse undervejs i uddannelsen. CBS vil have svært ved at nå de mål
for omlægning, der er for CBS, hvis denne tilbagefaldsmekanisme (til 120 ECTS
heltid) kommer til at gælde for alle erhvervskandidatuddannelser tilrettelagt efter
§ 4b, stk. 2. (dvs. også kombinationer, der er ikke en ”ren” 1+2). I øvrigt ser CBS
gode muligheder i ”1+2-erhvervskandidatuddannelse” fx inden for cand.merc.it. og
ser frem til en afklaring af, hvorvidt denne model også vil blive tilgængelig for CBS.
Afslutningsvist vil CBS gerne gentage, at der med det udvidede retskrav kan opstå
udfordringer i forhold til at omlægge eller nedlægge enkelte af de nuværende 120
ECTS kandidatuddannelser med tilhørende retskravsbacheloruddannelser. CBS
håber, at der i den forbindelse vil være mulighed for at ændre retskravet for
bachelorer, der benytter det udvidede retskrav til en anden relevant
kandidatuddannelse.
Med venlig hilsen
Peter Møllgaard
Rektor, CBS
1
Høring over udkast lovforslag om gennemførsel af elemen-
terne fra Aftale om reform af universitetsuddannelserne i
Danmark
Danske Universiteter takker for høringen, som er modtaget fra Uddannelses- og
Forskningsministeriet den 16. august 2024.
Danske Universiteter indgår konstruktivt i udmøntningen af den politiske aftale og
ønsker at medvirke til at reformen lykkes. Danske Universiteter har dog en række
opmærksomhedspunkter til udkastet til lovforslag.
Bemærkninger til § 1 vedr. ændringer i universitetsloven angående er-
hvervskandidatuddannelsen
Danske Universiteter er glade for den eksisterende erhvervskandidatuddannelse og
har store forhåbninger om, at ordningen kan udbredes yderligere. Hvis den eksiste-
rende erhvervskandidatuddannelse skal udbredes markant og mangedobles i volu-
men af studiepladser jf. de politiske ambitioner fra reformaftalen, kræver det imid-
lertid, at ordningen bliver tilstrækkelig smidig fra et studenter- og arbejdsgiverper-
spektiv.
Det vil desuden være gavnligt, hvis de påkrævede arbejdstimer i ordningen ned-
bringes, så erhvervskandidatordningen fx kan indledes med et studieår på fuld tid,
efterfulgt af to år med sideløbende beskæftigelse. Dette ville også give internatio-
nale studerende reel mulighed for at etablere kontakt til virksomheder i Danmark
med henblik på at få et erhvervskandidatjob.
Det er i lovforslaget ikke fremlagt, hvordan erhvervskandidatstuderende, der måtte
miste deres arbejdsplads undervejs i studiet, er stillet, hvis de studerer på det tekni-
ske hovedområde, hvor der ikke vil være 75-ECTS-uddannelser, og hvis der ikke er
ledige pladser på en fagligt beslægtet 120-ECTS-uddannelse.
Som det fremgår af Kandidatudvalgets delafrapportering fra den 19. juni 2024, for-
udser universiteterne, at det bliver vanskeligt at etablere et volumen af erhvervs-
kandidatstuderende, som lever op til de politiske ambitioner med de nuværende
rammer. Realiseringen af den politiske ambition om en omlægning til 20 procent
erhvervskandidater i 2032 kan ikke sikres af universiteterne alene, men forudsæt-
ter, at der er tilstrækkeligt med studerende og virksomheder, der ønsker at gøre
brug af ordningen.
13. SEPTEMBER 2024
LS
2
Bemærkninger til § 1 vedr. ændringer i universitetsloven angående 75
ECTS-uddannelsen
Danske Universiteter noterer sig med tilfredshed, at lovforslaget opretholder den
fælleseuropæiske konsensus om, at 60 ECTS-point afspejler 1 års fuldtidsstudier.
Danske Universiteter opfordrer til, at uddannelsesbekendtgørelsens kommende be-
stemmelser vedr. 75 ECTS også vil honorere dette, så den normerede tid til uddan-
nelsen afspejler studiebelastningen og dermed er 15 måneder frem for 12 måneder,
som bliver præsenteret som tidsmæssig ramme for uddannelsen i Kandidatudval-
gets delafrapportering.
Danske Universiteter har noteret sig, at Kandidatudvalgets delafrapportering præ-
senterer en studieperiode for 75 ECTS løbende fra 1. august til 1. august året efter,
som en ramme, der er fastsat i aftalen om reform af universitetsuddannelserne i
Danmark. De studerende på den korte kandidatuddannelse vil, hvis der er tale om
en normeret studietid på 12 måneder, få et meget intensivt studieforløb med en høj
arbejdsbelastning og begrænset mulighed for at afsætte tid til fx studiejob, familie-
forpligtelser eller fritidsaktiviteter.
Danske Universiteter kan vanskeligt se, hvordan kandidatstuderende kan være klar
til studiestart den 1. august, da kandidatoptaget er afhængigt af en gennemført ba-
cheloruddannelse og en udvælgelse blandt kvalificerede ansøgere. Det vil særligt
være en udfordring for internationale studerende at nå at få optagelse, opholds-
grundlag og flytning på plads til 1. august. Udfordringen med at få optaget interna-
tionale studerende forstærkes af, at forårssemesterafslutning og eksaminer i de fle-
ste lande ligger senere end i Danmark.
Afslutningen af en uddannelse ved udgangen af juli giver yderligere udfordringer
med hensyn til vejledning, censur og evt. virksomhedssamarbejde i løbet af juli må-
ned. Danske Universiteter anbefaler i den forlængelse, at det er valgfrit om den af-
sluttende opgave placeres i slutningen af uddannelsen, som det fremgår af lov-
forslaget, eller om den placeres i midten af uddannelsen. Overkommeligheden i op-
gaven med at varetage uddannelse og evt. uddannelsesafslutning hen over juli må-
ned afhænger også af antallet af studerende, som er omfattet, jf. ovenstående afsnit
vedr. erhvervskandidatuddannelsen.
I bemærkningerne til lovforslaget beskrives en forventning om en uforandret rets-
kravsordning. Danske Universiteter mener, at det er vanskeligt at forestille sig, at
det nuværende retskrav kan finde anvendelse med de foreslåede lovændringer. Dels
vil sektordimensionering kombineret med de specifikke omlægningsmål gøre antal-
let af pladser på de enkelte kandidatuddannelser mere fastlåste. Dels vil der på
store uddannelser forventeligt være mere end én type kandidatuddannelse, der kan
3
ligge i naturlig forlængelse af samme bacheloruddannelser. Derfor ønsker Danske
Universiteter, at en ny kandidatgaranti erstatter den eksisterende retskravsord-
ning. Med en kandidatgaranti vil studerende fra indgangen på bacheloruddannel-
sen give den studerende en garanti for en studieplads på én af et antal foruddefine-
rede og fagligt relevante kandidatuddannelser ved samme institution. Den stude-
rende ansøger til en af kandidatuddannelserne på 3. år af bacheloruddannelsen.
Ved flere ansøgere end pladser bliver de studerende fordelt ud fra klart definerede
og offentliggjorte udvælgelseskriterier. En sådan ordning vil muliggøre studerendes
omvalg og fuld udnyttelse af antallet af kandidatpladser inden for dimensionerings-
loftet.
Bemærkninger til §2 vedr. foreslåede ændringer i akkrediteringsloven
Danske Universiteter støtter de foreslåede ændringer og finder dem hensigtsmæs-
sige.
Bemærkninger til § 4 vedr. foreslåede ændringer i udlændingeloven
Danske Universiteter finder det yderst positivt, at det foreslås, at studerende fra
tredjelande kan få ophold i Danmark til at deltage i en erhvervskandidatuddan-
nelse. Det er dog ikke hensigtsmæssigt, at den studerende skal kunne dokumentere
et ansættelsesforhold forud for opholdet i Danmark, da det vil være vanskeligt at
forestille sig, at virksomheder tilbyder en flerårig ansættelse til en studerende, de
ikke har mødt. Det vil være en bedre løsning for internationale studerende at kunne
starte på en uddannelse på fuld tid, fx det første år, og derefter overgå til erhvervs-
kandidatvilkår, jf. bemærkningerne til universitetsloven.
Det er uklart, hvordan internationale studerende er stillet, hvis de mister deres be-
skæftigelsessted, og der ikke er en beslægtet 75-ECTS-uddannelse, som det vil være
tilfældet inden for det tekniske hovedområde, eller 120-ECTS-uddannelse med le-
dige pladser. Jf. bemærkningerne til universitetsloven.
Danske Universiteter ønsker i øvrigt at gøre opmærksom på, at studerende fra tred-
jelande kan komme i konflikt med de nuværende regler for studieopholdstilladelse,
hvis de indgår i projektorienterede forløb gennem deres uddannelse. Styrelsen for
International Rekruttering og Integration (SIRI) har tidligere oplyst, at baggrunden
for dette er Udlændinge- og Integrationsministeriets fortolkning af ’arbejde’, som
omfatter praksisorienterede uddannelseselementer. Dette er problematisk fordi
projektorienterede forløb er en god vej for internationale studerende til at få kon-
takt til danske virksomheder, som potentielt kan føre til øget fastholdelse og be-
skæftigelse af internationale dimittender. Danske Universiteter opfordrer derfor til,
at denne mulighed indføres ved at definere praksisorienterede læringsforløb som
indgår som studieordningsbelagte uddannelseselementer som studie, der ikke i sig
selv kræver en arbejdsopholdstilladelse.
4
I lovbemærkninger henvises flere gange til en erhvervsuddannelse tilrettelagt på
deltid (s. 65 og 68). I nærværende høringssvar er der gået ud fra, at der i stedet me-
nes erhvervskandidatuddannelse tilrettelagt på deltid.
Danske Universiteter har generelt ikke holdninger til sociale overførselsindkom-
ster, herunder dagpengeregler, og har således ingen bemærkninger til §3 vedr. de
foreslåede ændringer i lov om arbejdsløshedsforsikring.
Danske Universiteter har sendt høringen videre til universiteterne og har modtaget
svar fra alle 8 universiteter. Det henvises til universiteternes høringssvar, som er
vedlagt, for yderligere og mere specifikke bemærkninger.
Med venlig hilsen
Brian Bech Nielsen
Forperson for Rektorkollegiet
Danske Universiteter
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T
FRUE PLADS 1
KØBENHAVN K
DIR 35 32 32 98
cba@adm.ku.dk
www.soc.ku.dk
REF: CBA
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Københavns Universitets bemærkninger til lovforslag mhp.
gennemførelse af elementer fra aftale om reform af
universitetsuddannelserne i Danmark
23. AUGUST 2024
Hermed følger Københavns Universitets (KU) bemærkninger til lovforslag
mhp. gennemførelse af elementer fra kandidatreformen.
KU anerkender den politiske ambition om et nyt kandidatlandskab med nye
og mere erhvervsrettede uddannelsesmuligheder for de unge. KU vil derfor
gerne bidrage til vedtagelse af en rammelovgivning, der sikrer disse
muligheder og skaber klare rammer for universitetsuddannelserne i
Danmark.
Generelle bemærkninger til lovforslaget
KU bemærker, at det fremsendte lovforslag er udarbejdet på et tidspunkt,
hvor substansen af flere af de foreslåede elementer til gennemførelse endnu
ikke er færdigbehandlet i Kandidatudvalget. KU går derfor ud fra, at
lovforslaget og dets bemærkninger vil blive justeret i forhold til de aftaler
og bemærkninger, som Kandidatudvalget kommer med efter høringsfristens
udløb.
Det er KU’s vurdering, at der fortsat i implementeringen af
kandidatreformen er uklarheder ift. tilrettelæggelsen af de nye
kandidatuddannelser. Der er fx ikke klarhed om, hvorvidt de nye
kandidatuddannelsestyper skal udgøre selvstændige uddannelsesudbud, om
de skal udgøre spor på allerede eksisterende kandidatuddannelser eller om
begge måder at tilrettelægge dem på er muligt inden for alle
uddannelsesområder. Dette har stor betydning for, hvilke rammer loven
SIDE 2 AF 6
giver studerende på erhvervskandidatuddannelser ift. deres
tilbagefaldsmuligheder i tilfælde af mistet deltidsbeskæftigelse.
Der er heller ikke klarhed om udmøntningen af den fremtidige model for
retskravet. Her har universiteterne fx foreslået, at det eksisterende retskrav
erstattes af en Kandidatgaranti. En afklaring af dette udestår. KU vil gerne
opfordre til, at der kommer nærmere bestemmelser om dette.
Ligeledes er Kandidatudvalget ikke færdig med at drøfte eftervidere-
uddannelsesforløb og livslang læring, som er en af reformens centrale
elementer. KU noterer sig, at eftervidereuddannelsesforløb alene gælder
personer, der er i beskæftigelse. KU bemærker, at personer uden
beskæftigelse måske netop kan have gavn af eftervidereuddannelse, og
universiteterne vil kunne bidrage til at løfte det samfundsmæssige
kompetenceniveau mere generelt, hvis personer uden for arbejdsmarkedet
også får adgang til disse eftervidereuddannelsestilbud.
Som det sidste eksempel kan nævnes ph.d. forskerspor, som lovforslaget
ikke synes at nævne. KU bemærker, at det er meget vigtigt, at der sikres
adgang til ph.d.uddannelse for studerende på de fremtidige 75-ECTS-
kandidatuddannelser, da det ellers kan bevirke, at nogle uddannelser helt
afskæres fra at uddanne på ph.d.niveau i fremtiden. Såfremt reformen
kræver lovændring på ph.d.-området eller ift. de studerendes muligheder for
at gå forskervejen efter gennemførsel af en af de nye
kandidatuddannelsestyper, bør der indarbejdes rammetekst for dette i
lovforslaget.
Afslutningsvis er det KU’s vurdering, at rammelovgivningen skal give vide
muligheder for universiteterne til at kunne tilrettelægge de bedst mulige
uddannelsesforløb for de studerende, og at universiteterne derfor selv skal
regulere mest muligt ved at indarbejde dette i studieordningerne. Af hensyn
til universiteternes mulighed for løbende udvikling af uddannelserne, er det
vigtigt, at universiteterne har fleksibilitet og mulighed for løbende at tilpasse
studieordningerne. Derfor har det stor betydning, at lovforslaget skitserer
gode rammer og ikke for stor detailstyring, hvilket i øvrigt er i tråd med
traditionen for fagligt selvstyre på universiteterne.
Tematiske bemærkninger til lovforslaget
Vedr. 3.2. Ny fleksibel erhvervskandidatuddannelse
KU påskønner ambitionerne om at udvikle de eksisterende
erhvervskandidatuddannelser til formater, der er mere fleksible og kan
tilrettelægges individuelt i samarbejde med den pågældende virksomhed.
KU vil gerne de erhvervsrettede formater og ønsker at kunne indfri disse
ambitioner i den politiske aftale.
SIDE 3 AF 6
x Timekrav til deltidsbeskæftigelse
KU bemærker, som tidligere fremsat i Kandidatudvalget, at
beskæftigelseskravet på gennemsnitligt 25 ugentlige arbejdstimer i
virksomhed som sideløbende beskæftigelse under
erhvervskandidatuddannelse er en stor barriere for at kunne tiltrække
studerende til de nye fleksible erhvervskandidatuddannelser. Dertil kommer,
at KU fortsat ikke mener, at det er gangbart for universitetet at udbyde
uddannelser, der indebærer ugentlige timebelastninger på 50-60 timer for de
studerende, hvilket langt overstiger en gennemsnitlig arbejdsuge.
KU mener derfor fortsat, at en nedsættelse af det gennemsnitlige timekrav
under deltidsbeskæftigelse er en forudsætning for, at KU kan leve op til
ambitionerne i den politiske aftale ift. andelen af
erhvervskandidatuddannelser i det fremtidige kandidatlandskab.
x Tiltrækning af udenlandske studerende til erhvervskandidatuddannelser
KU bemærker, at det er en forhindring ift. tiltrækning af udenlandske
studerende til erhvervskandidatuddannelserne, at der allerede og senest ved
studiestart skal foreligge dokumentation for ansættelse i en virksomhed. Det
må forventes, at udenlandske studerende først, når de er ankommet til
Danmark, har en reel mulighed for at kunne finde en arbejdsgiver, der vil
indgå i et samarbejde om erhvervskandidatforløb.
KU bemærker desuden, at studerende, der kommer til Danmark fra lande
uden for EU for at indskrive sig på en erhvervskandidatuddannelse, vil være
i den situation, at de både selv skal betale for studierne og samtidig også
skal arbejde 50-60 timer ugentligt, så længe det eksisterende timetalskrav
for deltidsbeskæftigelse opretholdes.
KU bemærker også, at er det nødvendigt at følge op på
erhvervskandidatstuderendes indtægt fra erhvervsarbejde, bør denne
kontrolopgave lægges hos en anden myndighed, således at universiteterne
alene har en rolle ift. studieaktivitetskontrol.
KU foreslår desuden, at det vil være hensigtsmæssige for non-EU-
studerende, at disse kan blive i Danmark, mens de søger om ny
studieopholdstilladelse i de situationer, hvor de skal flyttes fra en
erhvervskandidatuddannelse til en anden kandidatuddannelse, så de
studerende kan undgå at blive forsinkede
Jf. den politiske aftale er der tildelt 1.100 ekstra engelsksprogede
uddannelsespladser ud fra den antagelse, at halvdelen af pladserne opfyldes
af nordiske borger og den anden halvdel af EU-borgere. KU opfordrer til, at
SIDE 4 AF 6
der bliver set nærmere på, hvor mange engelsksprogede studiepladser der
faktisk bliver optaget af EU-borgere med henblik på at få mere korrekt
tildeling af disse studiepladser.
x Tilbagefald til anden kandidatuddannelse ved mistet deltidsbeskæftigelse
KU noterer sig, at studerende, der, ifm. erhvervskandidatforløb, mister sin
aftale om deltidsbeskæftigelse skal have mulighed for at ’falde tilbage’ på
en anden kandidatuddannelse. Det er mest logisk, at universiteterne
fleksibelt fastsætter disse regler, så de kan tilpasses de aktuelle
studieordninger. KU bemærker, at den foreslåede lovtekst er for detaljeret,
og at loven alene bør give en ramme til universiteterne, som selv fastsætter
de nærmere regler om hvilken uddannelse pågældende studerende kan falde
tilbage på.
KU bemærker desuden, at den foreslåede lovtekst ikke er klar ift. hvornår
der er tale om ’studieskift’, og hvornår det er ’overflytning’ til anden
uddannelse. KU har en forventning om, at dette bliver tydeliggjort i udkast
til bekendtgørelser.
KU bemærker, at lovteksten s. 21, der beskriver, at studerende indskrevet på
en erhvervskandidatuddannelse, som har gennemført 75 ECTS på denne og
har adgang til at skifte til en heltidsuddannelse på 75 ECTS, har ret til at
afslutte en heltidsuddannelse på 75 ECTS, er uklart formuleret. KU foreslår
at teksten slettes.
Vedr. 3.3. Justering af rammer for tilskudsdeling og -reducering i
forbindelse med dimensionering
KU noterer sig, at forligspartierne med sektordimensioneringen bl.a. ønsker
at flere unge skal søge mod velfærdsuddannelserne i stedet for universitetet.
Dertil bemærker KU, at KU ikke er bekendt med analyser, der underbygger,
at dimensionering af akademiske bacheloruddannelser vil føre til søgning
mod velfærdsuddannelserne.
KU bemærker desuden, at vi fortsat ønsker, at der bliver udviklet en samlet
model for dimensionering, som er fremadskuende i forhold til, hvilke behov,
der løbende udvikles på arbejdsmarkedet. KU foreslår derfor fortsat, at der
nedsættes et nationalt kompetenceråd.
Vedr. 3.5 Særlig procedure for godkendelse af nye universitetsuddannelser
KU er enig i, at der fastlægges en særlig procedure for akkreditering af de
mange nye uddannelser, der skal udvikles samtidigt som følge af
SIDE 5 AF 6
kandidatreformen. KU foreslår, at den særlige godkendelsesprocedure sikrer
en klar vurdering af nye uddannelser i sammenhæng med det eksisterende
uddannelsessystem. KU mener, at samtlige nye uddannelser skal kunne
håndteres efter denne bestemmelse for en midlertidig periode, dvs. inden for
den periode solnedgangsklausulen angiver. Set i lyset af dette opfordrer KU
til, at der generelt bliver set på om det nuværende system for RUVU er
hensigtsmæssigt som forsat godkendelsesprocedure efter implementering af
kandidatreformen.
KU’s bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser:
Til §1
Til nr. 4:
KU noterer, at lovforslaget giver mulighed for, at eksisterende uddannelser
omlægges til 75 ECTS, og at omlægning ikke betyder, at der skal være tale
om helt nye uddannelser, men kan være forkortede udgaver af eksisterende
kandidatuddannelser på 120 ECTS.
KU noterer, at det forventes at indføre ret til optagelse på
kandidatuddannelser på 75 ECTS, der bygger ovenpå en pågældende
bacheloruddannelse. KU bemærker, at drøftelserne i Kandidatudvalget vedr.
den foreslåede Kandidatgaranti ikke er færdige. KU mener, at lovforslaget
skal skitsere nogle rammegivende regler, der muliggør, at der kan etableres
en sådan kandidatgaranti.
KU bemærker, at vi fortsat ønsker, at der skal kunne skelnes i gradstitlerne
for dimittender fra henholdsvis lange og korte kandidatuddannelser. Det
bemærkes, at der i Kandidatudvalget har været fremsat forslag om, at
dimittender fra korte kandidatuddannelser kunne få en tilføjelse på deres
gradstitel, der igen kunne fjernes, hvis de på et senere tidspunkt
gennemførte et tillægsbevis på 45 ECTS.
KU bemærker, at vi fortsat mener, at den afsluttende opgave på en
kandidatuddannelse på 75 ECTS, ikke kan betegnes et speciale, idet det
forventelige begrænsede omfang af opgaven gør det vanskeligt at
specialisere sig gennem det, der minder om en forskningslignende proces.
Til nr. 7:
KU noterer sig, at jf. lovforslaget kan godkendte kandidatuddannelser på
enten 75 eller 120 ECTS udbydes som erhvervskandidatuddannelser, og
dette uden forudgående prækvalifikation og godkendelse.
SIDE 6 AF 6
KU tilslutter sig, at kravet om maksimal studietid på 4 år på
erhvervskandidatuddannelse bortfalder.
Til nr. 17:
KU er enig i, at der henvises til ’kandidatspecialet’, når der er tale om
afslutning af en kandidatuddannelse på 120 ECTS og til ’den afsluttende
opgave’, når der henvises til kandidatuddannelser på 75 ECTS.
Til nr. 19:
KU er enig i, at sektordimensioneringen sætter rammer for den overordnede
tilgang, og at det er universiteterne, der fastlægger disse på
uddannelsesniveau.
Med venlig hilsen
Peter Bøcher
Souschef
Københavns Universitet
Rektorsekretariatet
11. september 2024
Sagsnr. 24/6282
juna
juna@sdu.dk
T +4565509481
M 93507336
SDU tilslutter sig det høringssvar, som er udarbejdet i regi af Danske Universiteter. Derudover har SDU følgende
bemærkninger ift. udkastet til lovforslaget:
Bemærkninger til §1 vedr. akademiske overbygningsuddannelser
SDU tilslutter sig, at den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse afvikles, men finder det bekymrende at mu-
ligheden for at optage studerende på akademiske overbygningsuddannelser ophører fra og med 1. januar 2025.
SDU udbyder en akademisk overbygningsuddannelse i klimatilpasning. Når muligheden for at udbyde den ophø-
rer, ønsker SDU at konvertere den til en kandidatuddannelse på 75 ECTS. For SDU er det afgørende, at den aka-
demiske overbygningsuddannelse først ophører med optag, når kandidatuddannelsen på 75 ECTS er godkendt,
da et eller flere år med manglende optag potentielt har negative konsekvenser for uddannelsen og dens mulighe-
der for at opnå succes som 75 ECTS-kandidat.
Det fremgår ikke tydeligt af lovforslaget, om det vil være muligt, at kandidatuddannelser på 75 ECTS kan blive
godkendt med henblik på optag fra sommeren 2025. SDU ønsker derfor, at det bliver afklaret, om det er muligt.
Alternativt ønsker SDU, at den akademiske overbygningsuddannelse kan fortsætte, indtil en 75 ECTS-kandidatud-
dannelse kan optage studerende.
Bemærkninger til §1 vedr. optagelse på kandidatuddannelser
Med Studiefremdriftsreformen fra 2014 blev mulighederne for supplering stærk begrænset. Bachelorer, professi-
onsbachelorer og handelsdiplomer (HD) har på baggrund af begrænsningerne svært ved at skifte spor i forhold til
valg af kandidatuddannelse, idet de pga. den gældende lovgivning ikke af egen kraft kan supplere deres adgangs-
grundlag via deltidsuddannelse (enkeltfag) inden egentlig ansøgning om optagelse.
De nuværende regler foreskriver, at universiteterne i optagelsesprocessen alene må inddrage enkeltfag, som er
gennemført sideløbende med den adgangsgivende uddannelse. Videre kan eventuelle efterfølgende krav om sup-
plering kun ske på foranledning af universitetet og kun i forbindelse med afgørelse om betinget optagelse.
SDU ønsker, at reglerne om supplering lempes, således det bliver muligt at supplere på eget initiativ efter endt
bachelor-, professions- og HD-uddannelse. Det er begrundet i, at det er forventningen, at det nye kandidatland-
skab vil gøre det endnu mere besværligt for personer med ældre uddannelser at finde en kandidatuddannelse,
som passer til dem. For disse ansøgere vil det være en stor hjælp, hvis de kan supplere deres uddannelse med
enkeltfag inden de søger om optagelse. Videre vil det skabe et mere fleksibelt uddannelseslandskab og fordre livs-
langlæring, idet det bliver nemmere at skifte spor senere i livet.
Endvidere er SDU af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen blevet oplyst om, at udenlandske selvbetaler, de så-
kaldte USB’ere, ikke er omfattet af reglerne om dimensionering. Universitetet må som følge heraf gerne overskride
et evt. dimensioneringsloft ved at optage kvalificerede USB’ere. Dette ses som en oplagt mulighed for at honorere
den politiske intention i lovforslaget om, at optagelsen af internationale studerende skal øges.
De nuværende regler for kandidat- og erhvervskandidatoptagelse bevirker dog, at der kun kan afvikles et optag. I
dette optag behandles alle typer af ansøgere ens uanset hvilket land, ansøgeren måtte komme fra. Reglerne
Høring over udkast til lovforslag om gennem-
førelse af elementer fra aftale om reform af
universitetsuddannelserne i Danmark m.v.
Side 2
medfører, at det rent administrativt ikke er muligt at adskille USB’ere fra ansøgere fra Danmark og EU/EØS-lande
(som er omfattet af reglerne om dimensionering), idet det kræver manuelle sagsgange, hvilket gør at ovenstående
mulighed ikke kan udnyttes.
SDU ønsker, at der bliver givet hjemmel til, at der kan gennemføres flere sideløbende kandidat- og erhvervskandi-
datoptag i samme optagelsesrunde. Dette vil give universitet administrativ mulighed for at honorere både kravet
om dimensionering og det politiske ønske om at øge optagelsen af internationale studerende.
Med hjemlen vil universitet kunne gennemføre et optag for ansøgere fra Danmark og EU/EØS-land sideløbende
med et optag for ansøgere fra lande, hvor det er påkrævet, at der betales tuition (udenlandske selvbetalere). SDU
bemærker, at alle ansøgere fortsat skal leve op til de samme adgangskrav, og at der også fortsat vil blive foretaget
en rangering af ansøgerne ved en samkøring af begge optag efterfølgende. Formålet med ændringen alene er at
sikre, at universitetet kan honorere og administrativt styre det politiske ønske om, at der fremover skal optages
flere internationale studerende.
Bemærkninger til §1 vedr. optagelse på ny fleksibel erhvervskandidatuddannelse
SDU ønsker, at universitetet får mulighed for at optage ansøgere, der har to eller flere relevante beskæftigelser på
erhvervskandidatuddannelser. Især i sundhedssektoren, men også i kommunikations- og mediebranchen, er det
ikke unormalt, at personer har flere beskæftigelser. Som reglerne er lige nu, har disse personer ikke mulighed for
at blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse, idet det er sjældent, at timetallet overstiger 25 timer ved en af
ansættelserne alene. SDU finder, at også denne gruppe af erhvervsaktive bør have mulighed for at uddanne sig
via en erhvervskandidatuddannelse.
Roskilde Universitet
Administration
UNIVERSITETSVEJ 1, Bygning 03.2-E, POSTBOX 260, 4000 ROSKILDE TELEFON: 4674-2000
DIREKTE NUMMER: +45 46 74 25 77, E-POST: stangm@ruc.dk TELEFAX:
Roskilde Universitet CVR-nr.: 29 05 75 59
DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER DERES REFERENCE / JOURNALNUMMER
Høringssvar fra Roskilde Universitet vedr. høring over udkast til lovforslag om
gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark
m.v.
Roskilde Universitet takker for muligheden for at komme med bemærkninger til lovforslag om
gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.
Roskilde Universitet tilslutter sig til fulde Danske Universiteters høringssvar og har ikke
yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Hanne Leth Andersen
Rektor, Roskilde Universitet
11-09-2024
Danske Universiteter
Fiolstræde 44, 1. th
1171 København K
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Med ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
venlig hilsen
n
Danmarks Tekniske Universitet
Ledelse og Administration
Anker Engelunds Vej 101
Bygning 101
2800 Kongens Lyngby
Tlf. 45 25 25 25
Dir. 45 25 10 74
vjoha@dtu.dk
www.dtu.dk
. september 2024
Journal nr. 24/1014350
vjoha
CVR-nr.
DK
30
06
09
46
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Jura
Bredgade 40-42
1260 København K
Sendes via e-mail: hoeringssvar@ufm.dk
Høring over udkast til lovforslag om gennemførelse af ele-
menter fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i
Danmark m.v.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har den 16. august 2024 via Uddannelses-
og Forskningsministeriet og den 19. august 2024 via Danske Universiteter modta-
get Uddannelses- og Forskningsministeriets høring af 16. august 2024 vedrørende
udkast til lovforslag om gennemførelse af elementer fra aftale om reform af univer-
sitetsuddannelserne i Danmark m.v.
DTU har allerede gjort erfaringer med at udbyde erhvervskandidatuddannelsen bl.a
i Kalundborg og ser et stort potentiale i at fortsætte arbejdet med, at ordningen kan
udbredes yderligere. DTU skal dog bemærke, at det store fokus på reformøkono-
mien, herunder krav til arbejdsudbud, efter DTU’s opfattelse ikke vil gøre det muligt
at implementere reformen, så de overordnede intentioner med reformen opnås.
Særlig den manglende mulighed for, at erhvervskandidatstuderende kan have et
indledende første år på fuld studietid, gør den ønskede omlægning til erhvervskan-
didater yderst tvivlsom, da det i den nuværende form næppe vil kunne gøres at-
traktivt for hverken studerende eller virksomheder.
Overordnede procesbemærkninger:
- Timing: Det bemærkes, at Kandidatudvalget endnu ikke har afsluttet sit ar-
bejde, hvorfor det vurderes, at høringen finder sted for tidligt i forhold til at
omfatte udvalgets arbejde. Dette understreger desværre DTU’s opfattelse
af manglende lydhørhed ift. til universiteternes input og viden, som dem
der i sidste ende skal gøre uddannelserne attraktive for mange tusinde stu-
derende, der bliver påvirket heraf.
- Fortrolighed: Etableringen af Kandidatudvalget som selvstændig forvalt-
ningsmyndighed, med hertil hørende fortrolighed, har markant reduceret
Side 2 af 5
muligheden for DTU og øvrige parter til at inddrage interessenter som virk-
somheder og studerende. Dette har i DTU’s optik haft betydning for kvalite-
ten af lovforslaget og vanskeliggjort den bedst mulige løsning for Danmark.
Overordnede indholdsbemærkninger:
- Arbejdsmarkedets behov. Det er afgørende for DTU’s muligheder for at
uddanne de ingeniører, som der er stor efterspørgsel på, at dimensionerin-
ger i sektoren baseres på efterspørgsel og ledighed frem for andre fakto-
rer, som der med ændringerne af universitetsloven åbnes op for (jf. neden-
stående bemærkning under §1 hvor ”uddannelsen” rettes til ”uddannel-
serne”). En analyse fra Iris Group viser, at der i 2030 alene i Østdanmark
vil mangle 17.000 personer med en teknisk lang videregående uddannelse
(fx IT-specialister og medicoingeniører). Dette stiller både store og små
danske virksomheder, og ikke mindst dem, der understøtter den grønne
omstilling, og en life science sektor i vækst, i en vanskelig situation. Det
bemærkes desuden, at for at have en reel samfundsøkonomisk effekt bør
tildelingen af internationale studerende være oveni loftet over optag på ho-
vedcampus jf. udflytningsaftalen. I modsat fald vil det ekstra internationale
optag betyde et mindre optag af danske studerende. En afklaring på dette
spørgsmål udestår.
- Kvalitetssikring: DTU har i denne sammenhæng noteret sig, at der alene
er afsat midler til et kvalitetsløft af universitetsuddannelserne, herunder til
udvikling og implementering, den fremadrettede vejledningsindsats samt
udvikling og drift af den tværgående optagelse til kandidatuddannelserne,
men ikke til den løbende kvalitetssikring og øgede administration, fx ifm.
optag til erhvervskandidatuddannelserne. Med et betragteligt øget antal
udbudte uddannelser på de enkelte universiteter skal universiteterne også
afsætte betydeligt flere ressourcer til den fortsatte kvalitetssikring af det en-
kelte uddannelsesudbud. DTU bruger eksterne fageksperter for at sikre
kvaliteten af det enkelte udbud, hvilket beløber sig til i omegnen af 60.000
kr. hver gang et uddannelsesudbud evalueres (8-10 evalueringer om året).
DTU bakker fuldt op om høringssvaret fra Danske Universiteter (DKUNI) og lægger
især vægt på følgende:
§1:
- Side 1 i DKUNI’s høringssvar vedr. internationale studerendes reelle
mulighed for at studere på ordningen, hvor den bedste løsning vil være
et fuldtidsstudieår, efterfulgt af to år med sideløbende beskæftigelse. I det
foreliggende udkast vil en international studerende have meget vanskeligt
ved at etablere kontakt til virksomheder i Danmark med henblik på at indgå
en ansættelsesaftale før uddannelsen påbegyndes. Det gælder ikke mindst
Side 3 af 5
for studerende uden for EU/EØS, hvor dokumentation for en ansættelses-
aftale på min. 25 t./ugt. er en forudsætning for opnåelse af studieophold.
- Side 1 i DKUNI’s høringssvar vedr. tilbagefald, hvor lovforslaget ikke
anviser, hvordan erhvervskandidatstuderende, der mister deres ansættelse
undervejs i studiet, er stillet på det tekniske hovedområde, hvor der ikke
udbydes 75-ECTS-uddannelser, og der ikke nødvendigvis er ledige plad-
ser på en fagligt beslægtet 120-ECTS-uddannelse. DTU bemærker i øvrigt,
at der fortsat ikke er fundet en løsning på, hvordan universiteterne skal få
ansøgere til at vælge en erhvervskandidatuddannelse frem for en heltids-
uddannelse. Ligeledes er der ikke er redskaber til at forhindre, at ansøgere
bevidst vælger at søge optagelse på en erhvervskandidatuddannelse for
efterfølgende at søge overflytning til en heltidsuddannelse.
- Side 1 i DKUNI’s høringssvar vedr. arbejdstid: Grundet rammerne i re-
formøkonomien lægges der op til modeller for erhvervskandidatordningen,
der vil indeholde høje arbejdstider for de studerende (som udgangspunkt
60+ timer ugentligt i fire år). DTU har svært ved at se, hvad motivationen
for en studerende skulle være ved denne model frem for en traditionel kan-
didatuddannelse med tilhørende studiejob. DTU vurderer, at dette vil van-
skeliggøre de politiske ambitioner om, at 20 pct. af de studerende skal op-
tages på de nye erhvervskandidatuddannelser i 2032. (Se uddybet neden-
for under ’Motivation for kommende studerende’)
§4
- Side 3 i DKUNI’s høringssvar om internationale studerende: I forlæn-
gelse af ovenstående punkt om internationale studerende finder DTU det
ikke hensigtsmæssigt, at den studerende skal kunne dokumentere et an-
sættelsesforhold forud for opholdet i Danmark. Det vil være en bedre løs-
ning for internationale studerende at kunne starte på en uddannelse på
fuld tid, fx det første år, og derefter overgå til erhvervskandidatvilkår, jf. be-
mærkningerne til universitetsloven nedenfor.
DTU har desuden følgende kommentarer til lovforslaget:
§ 1:
- Differentiering ml. 75- og 120-ECTS: DTU har taget til efterretning, at der
med lovforslaget bliver mulighed for at udbyde kandidatuddannelser på 75
ECTS-point, og at DTU jf. det politiske forlig ikke skal udbyde kandidatud-
dannelser på 75 ECTS-point. DTU noterer positivt, at det af bemærknin-
gerne til lovforslaget fremgår, at der kan fastsættes regler om en beteg-
nelse for kandidatuddannelser på 75 ECTS, som adskiller dem fra kandi-
datuddannelserne på 120 ECTS.
Side 4 af 5
- Øget fleksibilitet: DTU bemærker, at det er positivt, at der med lovforsla-
get ikke længere vil være loft over antallet af udbudte erhvervskandidatud-
dannelser, og at universiteterne jf. § 4b, stk. 1 kan udbyde erhvervskandi-
datuddannelser som et selvstændigt afrundet forløb, uden at der behøver
at være en allerede godkendt kandidatuddannelse på heltid. DTU bemær-
ker dog, at universiteterne fortsat vil være nødt til at sikre, at der er et tilpas
overlap med en allerede eksisterende heltidsuddannelse jf. kravet om at
kunne skifte til en heltidsuddannelse. Det vil bl.a. forudsætte harmonisering
af adgangskrav mellem specialiserede erhvervskandidatuddannelser rettet
mod et specifikt erhverv og heltidskandidatuddannelser, der har et bredere
erhvervssigte.
- Fremtidig dimensionering: DTU har noteret sig ændringerne ift. tilskud
og sektordimensionering, hvor ”uddannelsen” rettes til ”uddannelserne”
med det formål at ændre bestemmelserne om tilskudstildeling og tilskuds-
reducering ved optag udover fastsat maksimumsramme. Dette udvider
markant ministerens mulighed for bred dimensionering, hvor en konkret
vurdering af den enkelte uddannelses behov for dimensionering ikke læn-
gere vil være nødvendigt. DTU ønsker her at henvise til, at der er stor ef-
terspørgsel på ingeniører i erhvervslivet. Vi anser det fortsat for uhensigts-
mæssigt at lave sektordimensionering på ingeniøruddannelserne.
§2
Bureaukratisk simplificering udestår: DTU anerkender, at det er nød-
vendigt med en særlig godkendelsesprocedure for nye bachelor-, kandidat-
og erhvervskandidatuddannelser, der skal godkendes i de kommende år
som følge af universitetsreformen. DTU foreslår i denne sammenhæng, at
der kigges på, om hele processen med prækvalifikation permanent kan for-
simples, og altså ikke kun i en årrække mens reformen implementeres.
Som et forslag kunne ansøgning om nye uddannelser henlægges til mini-
steriets årlige runde med ansøgninger om ”Udbudsændringer”. Et argu-
ment for dette er, at akkrediteringsbekendtgørelsen i Kriterium 1 stiller føl-
gende krav:
I. Systematisk og involverende kvalitetssikringsarbejde
Institutionen har et kvalitetssikringsarbejde, der løbende understøtter udvik-
lingen af uddannelsesudbuddenes kvalitet og relevans, herunder en tilpas-
ning til samfundsudviklingen og arbejdsmarkedets behov.
Sikring af uddannelsernes relevans er allerede et krav ifm. en institutions-
akkreditering. Derfor bør ansvaret for at sikre relevans af nye uddannelser
også kunne lægges hos institutionerne selv. Dokumentation for en proces,
der sikrer relevans, videngrundlag og hensyn til øvrige nationale udbud af
en lignende uddannelse, skal naturligt indgå i en sådan proces.
Side 5 af 5
- DTU bemærker endvidere, at antallet af nye uddannelser, som løbende
skal kvalitetssikres, vil udgøre en stor ekstraopgave på universiteterne.
§4
Adgang for kvalificerede internationale studerende: DTU finder det positivt, at
man med lovforslaget vil ændre udlændingeloven, således at ikke-EU-/EØS-stude-
rende, ligesom andre uddannelsessøgende, får adgang til at få opholdstilladelse til
at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse i Danmark. Som nævnt forudser
DTU dog, at det bliver yderst vanskeligt for udenlandske studerende at opnå an-
sættelse i en dansk virksomhed før ankomst til Danmark. DTU ser det derfor som
en forudsætning for at opnå reformens mål fsva. erhvervskandidatstuderende, at
udenlandske studerende får mulighed for et indledende heltidsstudie i Danmark
med henblik på at kunne etablere kontakt til en dansk virksomhed, dvs. DTU’s tidli-
gere forslåede ordning ”1+2”.
DTU bifalder desuden, at der er fokus på at indrette ordningen på en måde, som
sender et signal til de udenlandske studerende om, at de er velkomne til at arbejde
i Danmark efter at de har afsluttet deres uddannelse.
Der henvises til Uddannelses- og Forskningsministeriets sag 2024-4050.
Venlig hilsen
Jørgen Jensen
Uddannelsesdirektør
Afdelingen for Uddannelse og Studerende (AUS)
1/3
Til Uddannelses- og Forskningsministeriet
Ang. forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om
akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner,
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og udlændingeloven
(Gennemførelse af elementer fra aftale om reform af
universitetsuddannelserne i Danmark m.v.)
Copenhagen Business School (CBS) takker for ovenstående, som er modtaget i
høring fra Uddannelses- og Forskningsministeriet 16. august 2024. Nedenfor
følger CBS’ bemærkninger til lovforslaget, og CBS er i øvrigt enig i de
bemærkninger, der fremgår af Danske Universiteters høringssvar.
CBS finder, at der er stort potentiale i de politiske ønsker bag
kandidatreformen og ønsker at bidrage konstruktivt til etablering af et
fremtidigt uddannelseslandskab med en større variation af udbudsformer.
Dog er der nogle punkter, hvor der er behov for yderligere afklaring og
justeringer.
CBS bemærker, at lovforslaget ikke indeholder væsentlige ændringer ift.
timetal/beskæftigelseskrav for erhvervskandidatstuderende, hvilket ellers har
stor betydning i forhold til at komme i mål med de politiske hensigter. Dette vil
udfordre brugen af erhvervskandidatordningen og dens mulighed for at vokse
udover det nuværende niveau.
Derudover er CBS bekymret for, at de afsatte ressourcer ikke vil dække de
omkostninger, der vil være forbundet med at udvikle og implementere de nye
uddannelsesudbud, hvorved universiteternes uddannelsesøkonomi udhules.
Ændring af universitetsloven
Ny kandidatuddannelse på 75 ECTS
Det fremgår af lovbemærkningerne, at universiteterne får mulighed for at give
retskrav til 75 ECTS-point kandidatuddannelser, hvilket CBS finder positivt, da
det vil være en god mulighed for at udvikle relevante
overbygningsuddannelser i tæt dialog med erhvervslivet. Det forekommer dog
uklart, om der fortsat skal være en entydig retskravsoverbygning til hver
11 September 2024
Copenhagen Business School
Solbjerg Plads 3
2000 Frederiksberg
2/3
bacheloruddannelse, og om de i så fald fortsat kan gives til 120 ECTS-point
kandidatuddannelser.
CBS ser gerne, at der etableres rammer, inden for hvilke universiteterne selv
fastsætter, om der skal være en retskravsoverbygning til en given
bacheloruddannelse, og i så fald hvilken type kandidatuddannelse, der gives
retskrav til, så det sikres, at uddannelsernes faglige og erhvervsmæssige profil
tilpasses formatet for bachelor- og kandidatuddannelserne.
Det fastholdes, at retten til optagelse på en retskravsuddannelse gælder tre år
efter gennemført bacheloruddannelse. Da institutionerne forventes at skulle
lukke eller omlægge en stor del af de nuværende 120 ECTS
retskravskandidatuddannelser som følge af reformen, vil der være et stort
antal uddannelser under afvikling over en længere periode. Det kan derfor
være nødvendigt at dispensere for retten til at blive optaget på et specifikt
retskrav 3 år efter endt bacheloruddannelse, så universiteterne har mulighed
for en hurtigere afvikling af de nedlagte/omlagte uddannelser.
CBS ser i øvrigt frem til de kommende drøftelser i Kandidatudvalget om efter-
og videreuddannelsesmuligheder for dimittender fra 75 ECTS-
kandidatuddannelser samt den bebudede efterfølgende lovrevision. Det er
afgørende, at der etableres fleksible rammer, som kan indgå i universiteternes
arbejde med konkretisering af livslang læring.
Ny fleksibel erhvervskandidatuddannelse
CBS finder det positivt, at der med lovforslaget åbnes mulighed for at udbyde
erhvervskandidatuddannelser på mindre end 120 ECTS. Desuden er det
positivt, at universiteterne selv får mulighed for at fastsætte den maksimale
studietid på erhvervskandidatuddannelser, samt, ikke mindst, at det bliver
muligt at udbyde nye erhvervskandidatuddannelser uden en parallel
fuldtidskandidatuddannelse. CBS havde dog gerne set en sænkelse af
beskæftigelseskravet på 25 timer for 120 ECTS-erhvervskandidatuddannelser,
da det ville afbureaukratisere udbudsformen væsentligt og gøre den mere
attraktiv for studerende.
CBS mener, at et mere fleksibelt udbud af erhvervskandidatuddannelser vil
forbedre mulighederne for at understøtte fastholdelse af internationale
studerende, da sideløbende beskæftigelse vil lette deres efterfølgende
muligheder for at blive og arbejde i Danmark.
CBS finder, at der er et betydeligt potentiale i erhvervskandidatuddannelser på
75 ECTS og ser samtidig frem til, at timebeskæftigelseskravet vil blive fastsat
væsentligt lavere for denne uddannelsestype i den kommende
3/3
bekendtgørelsesændring. CBS anser kortere erhvervskandidatuddannelser
med lavere beskæftigelseskrav som en vigtig forudsætning for, at CBS kan
tiltrække flere studerende til erhvervskandidatuddannelserne end i dag og nå
den politiske målsætning bag reformen.
Ændring af lov om akkreditering
CBS anerkender, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har efterkommet
universiteternes ønske om en mere lempelig godkendelsesprocedure af nye
uddannelser som følge af reformen. Det er dog uklart, hvornår den nye
godkendelsesprocedure træder i kraft ift. de gældende frister for ansøgning om
prækvalifikation. CBS anbefaler, at de nye godkendelsesprocedurer træder i
kraft inden fristen for ansøgning om prækvalifikation 15. september 2025, og
at den efterfølgende sagsbehandlingstid reduceres væsentligt ift. den
nugældende procedure.
CBS finder desuden, at muligheden for en forenklet godkendelsesprocedure
som minimum også bør omfatte universiteternes udbud af bachelor-
uddannelser, da de meget betydelige ændringer i kandidatuddannelses-
udbuddet vil få store konsekvenser for de adgangsgivende bachelor-
uddannelser. Overordnet set vil det i de kommende år være vanskeligt at
skelne imellem ændringer, som følger af reformen og andre ændringer, og CBS
finder på den baggrund, at den forenklede godkendelsesprocedure bør
omfatte alle universiteternes nye og reviderede uddannelsesudbud i de
kommende år.
Ændring af udlændingeloven
Som nævnt finder CBS, at der er stort potentiale for internationale full degree
studerende i at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse og påskønner
derfor, at der med forslaget etableres mulighed for, at studerende fra
tredjelande kan få opholdstilladelse i denne sammenhæng. Dog finder CBS i
lighed med Danske Universiteter, at det vil være mere anvendeligt, hvis de
studerende ikke nødvendigvis skal være i beskæftigelse fra en start, men
eventuelt kan påbegynde deres uddannelsesforløb på en fuldtidsuddannelse
og derefter skifte til et relevant erhvervskandidatudbud.
Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
CBS har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen,
Peter Møllgaard
Rektor, CBS
Rued Langgaards Vej 7 – DK-2300 Copenhagen S – Ph. +45 7218 5000 – Fax +45 7218 5001 – CVR 29057753 - www.itu.dk
Studiechef
Head of Student Affairs & Programmes
Direct phone: +45 5164 3718
E-mail: lenr@itu.dk
10 September 2024
IT-Universitetets svar på høring over udkast til lovforslag om universitetslov
IT-Universitetet i København (ITU) takker for høringen.
IT-Universitetet tilslutter sig de bemærkninger som fremgår af Danske Universiteters
høringssvar.
Desuden har IT-Universitetet følgende bemærkninger:
Bemærkninger til §2 vedr. foreslåede ændringer i akkrediteringsloven
Det er meget positivt at der planlægges en særlig forenklet procedure for godkendelse af
nye uddannelser.
Bemærkninger til § 4 vedr. foreslåede ændringer i udlændingeloven
Det er meget positivt, at udenlandske studerende, som kommer fra et land uden for
EU/EØS, skal have mulighed for at deltage i en erhvervskandidatuddannelse i Danmark.
Men kravet om at der skal foreligge en dokumenteret ansættelsesaftale med en
arbejdsgiver om sideløbende relevant beskæftigelse inden der kan søges om
opholdstilladelse medfører, at det vil forblive ekstremt vanskeligt for studerende udenfor
EU/EØS at have en reel mulighed for at deltage i en erhvervskandidatuddannelse. Der er
behov for at en studerende udenfor EU/EØS kan opnå opholdstilladelse på baggrund af
universitetets tilbud om optagelse på en erhvervskandidatuddannelse og at der gives en
periode (f.eks. 3 mdr.) til at finde relevant deltidsbeskæftigelse.
Alternativt vil universitetet optage studerende udenfor EU/EØS på en heltidsuddannelse
og derefter når den studerende er kommet til Danmark og har fået relevant
beskæftigelse, overflytte den studerende til en erhvervskandidatuddannelse. Det skal
derfor sikres, at der er muligt at ansøge og opnå opholdstilladelse til en
erhvervskandidatuddannelse med deltidsbeskæftigelse efter ankomst til Danmark og
uden at skulle forlade landet.
Ny fleksibel erhvervskandidatuddannelse
ITU vil gerne yde en ihærdig indsats for at øge antallet af studerende på erhvervs-
kandidatuddannelser. Hvis erhvervskandidatuddannelser skal blive en succes, er det dog
afgørende, at det i praksis bliver muligt for studerende at varetage både
deltidsuddannelse og deltidsarbejde samtidigt. Her vil en mindre reduktion af det
krævede timetal til beskæftigelse fra et gennemsnit på 25 timer ugentligt, til et
Danske Universiteter
Rued Langgaards Vej 7 – DK-2300 Copenhagen S – Ph. +45 7218 5000 – Fax +45 7218 5001 – CVR 29057753 - www.itu.dk
gennemsnit på 20 timer ugentligt have en stor betydning for at det i praksis bliver muligt
at gennemføre.
Med venlig hilsen
Lene Rehder
Studiechef / Head of Student Affairs & Programmes
Høringssvar til revideret udkast til lovforslag om gennemførelse af elemen-
ter fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark mv. i sup-
plerende høring
Dansk Industri (DI) takker for muligheden for at afgive høringssvar til Uddannelses- og
Forskningsministeriets udkast til revideret forslag til lov om ændring af f universitetslo-
ven, lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, og forskellige andre
love (Kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, fleksibel erhvervskandidatuddannelse og
andre elementer fra aftalen om reform af universitetsuddannelserne i Danmark mv.).
Dansk Industri noterer sig, at ministeriet kun ønsker kommentarer til de elementer i lov-
forslaget, der følger op på 3. forligstillæg af 19. december 2024.
Det betyder, at DI, for så vidt angår de elementer, der ikke er ændret som konsekvens af
forligstillægget af 19. december, må henvise til vores tidligere høringssvar af 13. september
2024. Det gælder specielt DI’s fortsatte store betænkeligheder ved sektordimensionerin-
gen og vores betænkeligheder ved den foreslåede procedure for godkendelse af nye uni-
versitetsuddannelser.
I forhold til de nye elementer fra forligstillægget af 19. december skal DI anerkende, at der
med aftalen er sket væsentlige forbedringer i forhold til de nye erhvervskandidatuddan-
nelser. Der er tale om forbedringer i de foreslåede modeller, som betyder, at DI finder det
realistisk at nå målsætningen i 2028 om, at 10 pct. af de udbudte pladser på kandidatud-
dannelserne på universiteterne skal være erhvervskandidatuddannelser, jf. dog punkt I.4
nedenfor. Det er vi glade for i DI.
Vi har dog en række bemærkninger til det udsendte udkast til lovforslag:
I. De nye erhvervskandidatuddannelser med mulighed for SU det første semester
eller de to første semestre (1+2).
Vi ser disse modeller som meget vigtige modeller for de fremtidige erhvervskandidatud-
dannelser. Det har stor betydning for vores medlemsvirksomheder, at de nye erhvervs-
kandidatstuderende har opnået akademiske færdigheder svarende til 30 eller 60 ECTS,
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
13. februar 2025
PLAU
2
før de starter et virksomhedsforløb. Det har specielt stor betydning for erhvervskandidat-
forløb i forskningstunge virksomheder, hvor der stilles store krav til de akademiske fær-
digheder.
Endvidere ser vi de foreslåede modeller med mulighed for fuldtidsstudie med SU det før-
ste eller de to første semestre som en væsentlig forbedring af vilkårene for de studerende,
så man kan sikre, at de nye erhvervskandidatuddannelser bliver attraktive for virksomhe-
der og studerende, herunder internationale studerende.
Vi har dog følgende opmærksomhedspunkter:
1) Vifte af modeller: DI har lagt vægt på, at der er behov for en vifte af forskellige
modeller, som kan vælges i forhold til de konkrete uddannelsesområder og bran-
cher. Den fleksibilitet synes ikke afspejlet i lovforslaget.
2) Hvilke uddannelser omfattes af 1+2? DI finder det vigtigt, at 1+2 modellen (som
er den mest attraktive for såvel studerende som virksomheder) kan udbredes over
STEM-området, såfremt der inden for de 5 pct. af uddannelsespladserne er rum til
det. Det fremgår ikke af lovforslaget, hvorledes de 5 pct. af uddannelsespladser,
der kan udbydes som 1+2, fordeles mellem uddannelsesområder i 2028.
3) Internationale studerendes optagelse på erhvervskandidatuddannelser: Den poli-
tiske aftale fra juni 2023 havde en ambition om, at der på op mod halvdelen af
erhvervskandidatpladserne skulle optages internationale studerende. DI har der-
for siden den politiske aftales indgåelse i juni 2023 peget på behovet for at sikre,
at det reelt er muligt for internationale studerende at gøre brug af erhvervskandi-
datuddannelser. Det handler ikke mindst om at skabe ordninger, hvor internatio-
nale studerende har realistiske muligheder for at komme til Danmark og finde en
virksomhedsaftale, når de er blevet optaget på en erhvervskandidatuddannelse.
Derfor har DI også peget på 1+2-modellen som en meget vigtig vej til at sikre så
mange internationale erhvervskandidatstuderende som muligt. I udkastet til lov-
forslag er der lagt op til en ændring af udlændingeloven (lovforslagets § 4, stk. 6),
der hjemler mulighed for opholdstilladelse ”til en udlænding med henblik på at
gennemføre en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid….hvis
uddannelsesinstitutionen forinden har vurderet, at udlændingen opfylder kravet
om at have en dokumenteret ansættelsesaftale med en offentlig eller privat ar-
bejdsgiver om sideløbende relevant beskæftigelse…” Ændringen i udlændingelo-
ven sikrer ikke, at udlændige kan få opholdstilladelse til at indgå i en 1+2-erhvervs-
kandidatuddannelse eller i en erhvervskandidatuddannelse, hvor det første seme-
ster på uddannelsen bruges på at få en ansættelsesaftale, hvis opholdstilladelsen
gøres betinget af, at den studerende allerede før studiestart har en dokumenteret
ansættelsesaftale. Dermed vil de nye modeller ikke gøre det lettere at tiltrække in-
ternationale studerende. Det, finder DI, bør justeres, så det fremgår, at der kan
gives opholdstilladelser til erhvervskandidatuddannelser, uden at den studerende
på forhånd skal dokumentere en ansættelsesaftale.
4) Dokumentationskrav: DI finder det problematisk, at lovforslaget lægger op til, at
der skal gælde de samme dokumentationskrav for aftaler mellem virksomhederne
og studerende, som ved den gældende erhvervskandidatmodel, og at det under-
streges, at der ikke må være tale om studiejob. Efter DI’s opfattelse er det ikke
muligt at skelne mellem studiejob og anden relevant beskæftigelse, lige som det
ikke er acceptabelt, hvis der lægges et dokumentationskrav på virksomheden i
3
forhold til beskæftigelsens omfang og indhold. Det er ikke beskæftigelsen, der er
ECTS-udløsende for den studerende, men udelukkende de aktiviteter, der foregår
i regi af universitetet. Det bør være et mellemværende mellem den studerende og
uddannelsesinstitutionen og på så simpelt administrativt niveau som muligt. Virk-
somhederne må ikke pålægges flere administrative byrder. Det vil udelukkende
føre til, at erhvervskandidatuddannelserne ikke vil få den ønskede udbredelse.
II. Overordnet skal DI derudover pege på følgende problemstillinger, vi gerne ser
afspejlet i lovforslaget:
a) Ikrafttræden: Det er umiddelbart uklart, om lovforslaget giver mulighed for, at
universiteterne kan starte forsøgsordninger allerede fra efteråret 2025, hvis der er
enighed mellem universitetet og aftagere på et uddannelsesområde. Det ser DI
gerne hjemlet.
b) Kompetencepanel: DI fandt det meget positivt, at aftalepartierne i forligstillægget
af 19. december 2024 gentog den oprindelige aftales ambition om at nedsætte et
nationalt kompetence-/aftagerpanel. Det havde DI gerne set afspejlet i lovforsla-
get.
c) Evaluering i 2028: DI lagde meget stor vægt på tillægsaftalens afsnit om ”Videre
implementering af aftalen, herunder ny evaluering”. Det fremgår således af afta-
lens punkt 14, at ”Forligspartierne er enige om at følge udviklingen i kandidatop-
taget tæt. For at tilvejebringe et grundlag for statusdrøftelse i forligskredsen er for-
ligspartierne enige om, at der skal gennemføres en evaluering af 2028-kandidat-
optaget, når opgørelsen af den samlede 2028 tilgang foreligger, ligesom virksom-
heder, universiteter, studerende og relevante aftagere skal konsulteres. Evaluerin-
gen erstatter den tidligere erfaringsopsamling, som uddannelses- og forsknings-
ministeren var forpligtet til at udarbejde, jf. forligsteksten.” Der skal således være
tale om en substantiel evaluering i 2028, baseret på optagemønstre og erfaringer i
2028. DI finder det afgørende, at den forpligtelse til en reel evaluering, der vil
kunne føre til justeringer i aftalen, afspejles i lovforslaget. Det gør det ikke i det
fremsendte udkast.
Men samlet set vil DI understrege, at vi finder, at der er tale om væsentlige forbedringer i
erhvervskandidatmodellerne med aftalen af 19. december 2024 og det udsendte udkast til
lovforslag.
Med venlig hilsen
Mikkel Haarder
Underdirektør
12.02.2025
Ref. AGU
agu@djoef.dk
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K
33 95 97 00
djoef@djoef.dk
www.djoef.dk
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Høringssvar
Djøf har modtaget revideret udkast til lovforslag om gennemførelse af
elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v. i
supplerende høring fra Uddannelses- og forskningsministeriet og sender
hermed bemærkninger.
Generelle betragtninger
Djøf ønsker indledningsvist at kvittere for det store arbejde fra både politikere
og embedsværk, som nye forhandlinger og et revideret udkast har medført.
Djøf finder det fx fornuftigt, at man har medtaget vores forslag om at annullere
fremrykning af dimittendtidspunktet for de korte kandidater samt indlagt en
evaluering allerede i 2028. Djøf finder det vigtigt, at denne evaluering bruges
som et værktøj til at lave reelle tilpasninger, herunder eventuelle lovændringer,
skulle det vise sig nødvendigt.
Djøf glæder sig ligeledes over, at andre forslag vi har været medstillere af, er
kommet med, fx muligheden for at nationalt kompetenceråd samt en 1+2-
model for erhvervskandidater.
Djøf bekymrer sig dog fortsat om, at en forkortelse af kandidatuddannelsen vil
påvirke kvaliteten af danske universitetsuddannelser negativt og presse de
studerende - samt at en sektordimensionering er en problematisk nedskæring
af uddannelser, hvis kandidater efterspørges på arbejdsmarkedet, både i
det private erhvervsliv og den offentlige sektor.
Specifikke betragtninger
Djøf mener i udgangspunktet fortsat, at man skal undgå at forkorte
kandidatuddannelser til en normering på 75 ECTS-point (svarende til 1¼
studieår). I lyset af at dette gennemføres, mener Djøf, at det er vigtigt, at der
med tillægsaftalen er skabt bedre rammer for at udbyde attraktive
erhvervskandidatuddannelser (EKA). Se uddybet nedenfor.
Erhvervskandidaten
Djøf noterer sig, at det ikke fremgår af lovudkastet, at 1+2-erhvervskandidaten
kun er en mulighed for IT/STEM-uddannelser, som det fremgår af tillægsaftalen.
Djøf mener, det vil være både fornuftigt og rimeligt, at muligheden eksisterer på
samtlige hovedområder, idet modellen vil sikre en bedre tilknytning til
universitetet og de medstuderende, som vi ved er vigtig for gennemførsel/at
Side 2/2
mindske frafald. Ligeledes vil det have en helt særlig betydning for de
internationale studerende, som kommer uden nogen tilknytning til
Danmark, at de oplever et studiemiljø og får en ”sense of belonging” på deres
universitet og campus. Og i sidste ende vil det forventeligt have en positiv
effekt for fastholdelsen af de internationale kandidater i Danmark og på det
danske arbejdsmarked.
Ligeledes er den såkaldte light-model (30+90 ECTS), hvor det første halve år
er fuldtidsstudier på SU og den resterende tid er i virksomhedsforløb ikke
nævnt i lovudkastet. I den politiske aftale åbnes der for denne mulighed for de
hovedområder, som ikke får mulighed for 1+2. Det vil være væsentligt at
bibeholde dette tilbud, hvis 1+2 ikke er udbredt til alle hovedområder.
Djøf mener, at man i fremtiden bør undgå en ”gensidig afhængighed” i
omlægningsgraden mellem EKA og 75 ECTS-kandidater, således at flere
uddannelser skal forkortes, hvis et universitet ikke lykkes med at udbyde eller
optage nok studerende på erhvervskandidatuddannelsen. Universiteterne er
dedikerede til at løse den stillede opgave, men der er mange udfordringer med
at få virksomheder til at binde sig til EKA, særligt gælder det regionalt i fx
Nordjylland og på Fyn. Ligeledes er det endnu uvist, om mange studerende vil
vælge erhvervskandidaten til.
Ikrafttræden
Loven træder i kraft per 2025, og kandidater fra 2028 vil starte på omlagte
kandidatuddannelser. Det stiller dette års uddannelsessøgende uheldigt, da de
reelt ikke ved, hvilke kandidatuddannelser de har retskrav på, på
ansøgningstidspunktet. Ligeledes presser det universiteterne, som har kort tid
til planlægning og udvikling af det nye uddannelseslandskab, og som vil kunne
skabe uddannelser med større kvalitet, hvis de får mere tid til implementering.
Således vil det fortsat være hensigtsmæssigt at skubbe implementeringen med
et år.
Djøf henviser i øvrigt til vores seneste høringssvar af 12. september 2024 for
alle forhold i lovudkastet, som ikke er revideret. Ligeledes bakker Djøf op om
Akademikernes høringssvar vedr. revideret udkast til lovforslag om
gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne
i Danmark m.v. i supplerende høring.
Mange hilsener
Astrid Gufler
Uddannelsespolitisk chef
Den 4. februar 2025
Sagsnr. S-2025-155
Dok.nr. D-2025-3397
bba/
AKADEMIKERNE
THE DANISH CONFEDERATION
OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS
Nørre Voldgade 106, 1. sal
DK – 1358
København K.
E ac@ac.dk
W www.ac.dk
Høring over revideret udkast til lovforslag om gennemfø-
relse af elementer fra aftale om reform af universitetsud-
dannelserne i Danmark m.v.
Akademikerne har fra Uddannelses- og Forskningsministeriet modtaget
revideret udkast til lovforslag om gennemførelse af elementer fra aftale
om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v. til høring. Det
reviderede udkast til forslag følger op på 3. forligstillæg af 19. december
2024. Akademikerne har udsendt det reviderede udkast til lovforslaget i
høring i medlemsorganisationerne og skal på den baggrund fremkomme
med bemærkninger.
Generelle bemærkninger
Akademikerne vil indledningsvist gerne kvittere for, at regeringen og for-
ligspartierne, med indgåelse af tillægsforliget af 19. december 2024, har
lyttet til bekymringen for, at sigtet med kandidatreformen var kommet ud
af kurs. Vurderingen fra Akademikerne og andre aktører var, at det ville
være nødvendigt med en politisk løsning, hvis kandidatreformens ambiti-
oner om flere og mere erhvervsrettede kandidatuddannelser skulle kunne
opfyldes.
Akademikerne er derfor meget tilfreds med, at der med indgåelse af til-
lægsforliget kommer en nyskabelse i det danske kandidatlandskab; en
kombinationsuddannelsesmodel, der kombinerer heltidsstudie med SU ef-
terfulgt af deltidsstudie med sideløbende beskæftigelse. En uddannelses-
model som Akademikerne blandt andre har foreslået.
Dermed er det også Akademikernes vurdering, at de politiske ambitioner
om at koble erhvervsliv og uddannelserne tættere sammen, har fået langt
bedre betingelser for at kunne lykkes.
Kombinationsuddannelsesmodel
Akademikerne noterer sig, at det ikke fremgår af lovudkastet, at kombi-
nationsmodellen 1+2-erhvervskandidaten alene vil gælde for ingeniørom-
rådet og andre IT/STEM-uddannelser, sådan som det ellers fremgår af
tillægsforliget. Og ligeså, at det heller ikke fremgår af lovudkastet, at der
for øvrige uddannelsesområder vil være mulighed for at lave
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Jura
Børsgade 4
1015 København K
hoeringssvar@ufm.dk
Side 2 af 3
kombinationsuddannelser, hvor det første halve år (30 ECTS) er på fuldtid
med SU efterfulgt af deltidsstudie med sideløbende lønnet beskæftigelse
(90 ECTS). Akademikerne finder det fornuftigt, at det hermed ikke ude-
lukkes, at en 1+2-erhvervskandidat på et tidspunkt kan vise sig relevant
på øvrige uddannelsesområder.
Dokumentationskrav ved erhvervskandidatforløb
Akademikerne hilser det velkomment, at det af bemærkningerne til lov-
udkastet fremgår, at der senest ved studiestart - dog for kombinations-
uddannelser senest ved den del af uddannelsesforløbet, der er tilrettelagt
på deltid - skal foreligge dokumentation for, at virksomhed og den stude-
rende er bekendt med formål og vilkår for at indgå i et erhvervskandidat-
forløb. Ligeledes, at det understreges i bemærkningerne til lovudkastet,
at der skal foreligge en beskrivelse af sammenhæng mellem ansættelse
og uddannelse samt den forventede arbejdstid i ansættelsen.
Ovenstående dokumentationskrav vurderer Akademikerne nødvendige
for at kunne sikre et godt erhvervskandidatforløb. Dokumentationskra-
vene vil endvidere bidrage til en vigtig forventningsafstemning, der kan
skabe større klarhed hos den studerende og virksomhed for, hvad et godt
erhvervskandidatforløb indebærer af begge parter.
Internationale studerende
Det er Akademikernes vurdering, at kombinationsuddannelsesmodellen
vil gøre det mere realistisk for universiteterne at kunne tiltrække EU-stu-
derende til erhvervskandidatuddannelserne.
I forlængelse heraf efterlyser Akademikerne dog, at kravene for at opnå
opholdstilladelse for studerende fra tredje lande bliver beskrevet i forhold
til en kombinationsuddannelse, dvs. hvor første del af erhvervskandidaten
foregår som heltidsuddannelse, og hvor den studerende derfor endnu ikke
har ansættelse i en virksomhed. Det nuværende lovforslag efterlader
usikkerhed om, hvorvidt kravene til opholdstilladelse for tredje landes
studerende er tænkt ind i den nye kombinationsuddannelse.
Ensartethed i erhvervskandidatlandskabet
Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at en erhvervskandidat
som udgangspunkt skal være på enten 75 eller 120 ECTS, men at der er
mulighed for en anden normering, eksempelvis 90 ECTS, hvis der er sær-
lige hensyn, der gør sig gældende. Endvidere fremgår, at det vil skulle
begrundes, hvordan en anden normering vil kunne bidrage til sammen-
hæng og ensartethed i det samlede erhvervskandidatlandskab.
Netop ud fra hensynet til en vis ensartethed i det samlede kandidatland-
skab, skal Akademikerne bifalde, at der skal være helt særlige omstæn-
digheder, der kan tale for en 90 ECTS erhvervskandidat.
Side 3 af 3
Lovens ikrafttrædelse
Det fremgår, at loven træder i kraft 1. juli 2025. Akademikerne skal her
gentage kritikken fra vores tidligere høringssvar, 3. september 2024, om
en presset lovproces, der stiller dette års uddannelsessøgende i en uhel-
dig situation, idet de ikke kan få viden om, hvorvidt den kandidatuddan-
nelse, deres bacheloruddannelse leder op til, vil blive omlagt til en kort
kandidatuddannelse.
Evaluering i 2028
Et vigtigt element i tillægsaftalen er, at der skal gennemføres en evalue-
ring af optaget på kandidatuddannelserne i 2028. En sådan evaluering
bliver en vigtig anledning til at tage bestik af, hvorvidt de studerendes
søgemønstre er i overensstemmelse med de politiske intentioner for om-
lægning af kandidatuddannelserne.
Akademikerne finder det vigtigt, at evalueringen lægges til grund for en
politisk drøftelse af, om reformen realiseres i overensstemmelse med in-
tentioner bag, herunder måltallene for optag på de forskellige kandidat-
typer, og/eller om der kan være behov for at iværksætte understøttende
foranstaltninger eller ordninger. Endvidere finder Akademikerne, at eva-
lueringen bør indeholde en vurdering af, hvorvidt sektordimensioneringen
har ændret på mønstrene i søgningen/optaget.
Nationalt kompetenceråd/-panel
Ligeledes skal Akademikerne fremhæve det positive i, at ideen om et na-
tionalt kompetenceråd/-panel er gentaget i tillægsaftalen og at der ind-
kaldes til politiske drøftelser i forligskredsen herom i 1. halvår 2025. Aka-
demikerne har sammen med en bred kreds af interessenter og aktører
netop foreslået et nationalt kompetenceråd, der skal levere uafhængige
fremskrivninger over arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft.
Med faldende ungdomsårgange og mangel på arbejdskraft, er det utrolig
vigtigt, at politiske beslutninger, der rykker på balancer i uddannelses-
sammensætningen, tages med afsæt i et stærkt og uafhængigt videns-
grundlag. Derfor finder Akademikerne det også meget positivt, at der fra
politisk side, er blevet lyttet til forslaget.
Med venlig hilsen
Birgit Bangskjær
D: 22495855
E: bba@ac.dk

! "
# " "
$%&'(&('() $*+'*
,- & " " " ,- ",-

!" # $%$&

'("% !$%)*+

,!-$,
+)./0 1
+
1
1

0 1
+
1 1 +).
1 1
#

2
1

*
4-&($ ""$&%
15

! "#$ % &' (
)* ' +,+-../,0
! "#$ % &' (1! 2 3 *4 " '
% & (
#$ /" ' $
' '

! " # $! !% ! && # !'
$ $ #& ! ($ )' *+ )% # &,
-!!&$ ## ##$!$ .&
/!/0

' $ 4
*

5 $ .6''
.) * +,+7

' * 2 ' 1*/
#,$232+%& /12/33/

#$ -!4$#/& 8" ' 8

" "

. "
/
" + 0 %) *(1$ 233%
4& "+ "

,
5 ($1)
&$'$)
6" + 0%) 111( 7*''
8 9+ 0%) 111( 1)'$
4& "+
:::
; +
; %'&%(
&$(3'
! " , ,"<

´ Adelgade 13 1304 København K | Telefon: 6198 3800 | udln@udln.dk | www.udln.dk
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Sendt pr. mail til hoeringssvar@ufm.dk
Udlændingenævnets høringsvar vedrørende revideret lovforslag om ændring af universi-
tetsloven, lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og forskellige an-
dre love (Kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, fleksibel erhvervskandidatuddannelse og
andre elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.)
Uddannelses- og Forskningsministeriet har ved e-mail af 3. februar 2025 anmodet Udlændinge-
nævnet om eventuelle bemærkninger til ministeriets reviderede udkast til forslag til lov om æn-
dring af universitetsloven, lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og for-
skellige andre love (Kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, fleksibel erhvervskandidatuddan-
nelse og andre elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.).
I den anledning skal Udlændingenævnet bemærke, at uddannelsesinstitutionerne efter lovforsla-
gets eventuelle vedtagelse generelt bør være særlig opmærksomme på deres vejledningspligt, når
udenlandske studerende, som kommer fra et land uden for EU/EØS (tredjelandsstatsborgere),
ansøger om optag på en erhvervskandidatuddannelse tilrettelagt på deltid efter den foreslåede
nye bestemmelse i universitetslovens § 4 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, og under udlændin-
gens eventuelle studietid.
Udlændingenævnet henviser til, at der er flere steder i lovforslaget, hvor en manglende vejled-
ning fra uddannelsesinstitutionerne til de udenlandske studerende kan have konsekvenser for de-
res opholdstilladelse efter udlændingeloven.
Udlændingenævnet kan bl.a. nævne, at det af pkt. 3.2.2.2, om adgang til og optagelse på nye
erhvervskandidatuddannelser, i de almindelige bemærkninger til forslaget fremgår, at det er en
forudsætning for den foreslåede bestemmelse i universitetsloven, at den studerende samtidig er i
relevant beskæftigelse hos en arbejdsgiver på baggrund af en relevant bachelor- eller professi-
onsbacheloruddannelse svarende til mindst 25 timer om ugen i gennemsnit (årsnorm) eller som
iværksætter med selvstændig erhvervsvirksomhed.
Dato: 17. februar 2025
Sagsnummer: 25/044836
Sagsbehandler: jhs
Side 2
Udenlandske studerende må imidlertid, i henhold til den foreslåede bestemmelse i udlændinge-
lovens § 9 i, stk. 3, alene arbejde i op til 112,5 timer pr. måned i gennemsnit svarende til ca. 26
timer om ugen (fordelt på 4 måneders intervaller fra oktober til september) og fuldtid i månederne
juni, juli og august, og der kan ikke meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der er iværk-
sætter med relevant selvstændig virksomhed. Dette fremgår af pkt. 3.7.2, om Udlændinge- og
Integrationsministeriets overvejelser om den foreslåede ordning, i de almindelige bemærkninger.
Uddannelsesinstitutionerne bør derfor være særlig opmærksomme på timeantallet i de udenland-
ske studerendes ansættelseskontrakter og vejlede dem om, at beskæftigelse ud over 112,5 timer
om måneden i yderste konsekvens kan medføre inddragelse af opholdstilladelsen som stude-
rende, da det betragtes som ulovligt arbejde, uanset at uddannelsen giver adgang til beskæftigelse
over 25 timer om ugen.
Uddannelsesinstitutionerne bør desuden være særlig opmærksomme på deres vejledningspligt i
situationer, hvor der sker ændringer i den udenlandske studerendes ansættelsesforhold. Det kan
f.eks. være, hvor ansættelsesforholdet ophører, og udlændingen derfor bør vejledes om overflyt-
telse til heltidsuddannelsen eller om at finde ny ansættelse. Hvis uddannelsesinstitutionen god-
kender en ny ansættelsesaftale, bør den udenlandske studerende således også vejledes om at søge
ny arbejdstilladelse, idet en arbejdstilladelse er knyttet til en bestemt arbejdsgiver. Tilsvarende
bør uddannelsesinstitutionerne vejlede den udenlandske studerende, hvis denne overflyttes fra en
erhvervskandidatuddannelse på deltid til heltid eller omvendt, idet den foreslåedes bestemmelse
i § 9 i, stk. 3, alene vedrører erhvervskandidatuddannelser på deltid.
Det henvises til Uddannelses- og Forskningsministeriets reference nr.: 2025-395
Med venlig hilsen
Anders Raagaard
formand
DANSK ERHVERV
Børsgade 4
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
mer@danskerhverv.dk
MER
Side 1/2
Den 17. februar 2025
Høringssvar til revideret udkast til lovforslag om gennemførelse af elementer fra
aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v. i supplerende hø-
ring
Hermed Dansk Erhvervs svar på høring på baggrund af tillægsforliget fra 19. december 2024.
Dansk Erhverv skal henvise til vores høringssvar fra september 2024 ift. det øvrige lovforslag.
Generelle bemærkninger
Her vil vi først og fremmest understrege vores dybe bekymring for sektordimensioneringen, der
på ingen måde afspejler arbejdsmarkedets behov – eller samfundet som hele. Dansk Erhverv har i
december 2024 analyseret de seneste ledighedstal for de videregående uddannelser, og fundet at
der overordnet set er balance mellem professionshøjskoler, erhvervsakademier og universiteter –
som ellers var begrundelsen for at dimensionere universiteterne som sektor. Faktisk er der meget
lav ledighed på ca. halvdelen af universiteternes uddannelser. Analysen kan læses her:
https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2024/december/ny-analyse-fra-
dansk-erhverv-meget-lav-ledighed-pa-universitetsuddannelser/
Dansk Erhverv finder det positivt, at der med dette tillægsforlig er kommet nye erhvervskandidat-
modeller, hvor det er muligt at påbegynde uddannelsen på fuld tid for herefter at overgå til deltid.
Det gør erhvervskandidatmodellen mere attraktiv for såvel studerende som virksomheder, og der-
med er der også større chance for at opnå de politiske ambitioner for erhvervskandidaten.
Specifikke bemærkninger
Ifølge lovforslaget om internationale erhvervskandidater §4 stk. 6 fremgår det, at internationale
erhvervskandidater er deltidsstuderende. Det er meget vigtigt for ordningens succes, at det er mu-
ligt at tiltrække internationale studerende til ordninger, hvor enten første semester eller første
studieår er fuldtidsstudium, da de internationale studerende herved kan nå at få fodfæste i Dan-
mark inden de skal finde en arbejdsgiver. Det bør fremgå af lovforslaget, at de nye kombinations-
muligheder med påbegyndt fuldtidsstudium også gælder internationale studerende.
Der er i lovforslaget fastsat et mål om, at 5 pct. af kandidaterne kan udbydes med først et fuldtid-
sår efterfuldt af to år på deltid (1+2). I de politiske forhandlinger om tillægsforliget har der været
meget fokus på, at 1 +2 var reserveret til de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Dansk
Erhverv vil opfordre til, at ordningen også bliver udbredt til de samfundsvidenskabelige uddan-
nelser. Dansk Erhverv vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at samfundsvidenskab igennem
DANSK ERHVERV
Side 2/2
en lang årrække har haft bedre beskæftigelse end teknik og naturvidenskab, og også et betydeligt
større samfundsafkast ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriets universitetsudvalg fra 2018.
Det er derfor afgørende, at reformen følges tæt, og at der justeres i reformen, hvis fx beskæftigelse
eller produktivitet skulle blive ramt negativt.
Dansk Erhverv er bekymret for omfanget af dokumentation i forbindelse med de nye erhvervs-
kandidater. Det er afgørende, at virksomhederne pålægges et minimum af administrative byrder i
forbindelse med ordningen ift. fx dokumentation for arbejdets indhold og omfang. Danske virk-
somheder bruger i stor stil studentermedhjælpere, og disse laver i høj grad relevant akademisk
arbejde. Af lovforslaget fremgår det, at der med erhvervskandidaterne ikke er tale om studiejob.
Hvordan det adskiller sig, er mindre tydeligt. Det er vigtigt at huske, at hvis ordningen bliver ad-
ministrativ tung og ufleksibel, så vil virksomhederne i stedet vælge netop at ansætte studenter-
medhjælpere.
Af den politiske aftale om dette tillægsforlig fremgår det, at der i 1. halvår af 2025 skal ses på såvel
et nationalt kompetence-/aftagerpanel samt beskæftigelsestaxameteret. Dansk Erhverv finder det
helt afgørende, at der skabes et bedre datagrundlag for fremtidens kompetencer, og så derfor
gerne at kompetence-/aftagerpanelet var skrevet ind i lovforslaget. Dansk Erhverv finder dertil
stort potentiale i et reformeret beskæftigelsestaxameter, der også bør omfatte fastholdelse af in-
ternationale studerende. I stedet for et loft, der styres af SU, bør der fokuseres på om de stude-
rende bliver og arbejder i Danmark – og det ville kunne sikres via taxametersystemet.
Af forligsteksten fremgår det, at: ”For at tilvejebringe et grundlag for en statusdrøftelse i forligs-
kredsen er forligspartierne enige om, at der skal gennemføres en evaluering af 2028-kandidatop-
taget, når opgørelsen af den samlede 2028-tilgang foreligger, ligesom virksomheder, universiteter
og relevante aftagere skal konsulteres.’’ Dansk Erhverv finder fortsat, at der er tale om en omfat-
tende reform med store usikkerheder. Det er derfor afgørende, at reformen følges tæt, og at den
sidste del af reformen ikke udrulles i fald, at reformen ikke leverer de forventede gevinster i form
af flere erhvervskandidater og større arbejdsmarkedsfokus på universiteterne. Dansk Erhverv fin-
der derfor, at evalueringen i 2028 er af så stor betydning, at den bør fremgå direkte af dette lov-
forslag.
Med venlig hilsen
Mads Eriksen Storm
Uddannelses- og forskningspolitisk chef

! " "
" # # ! $% ! % #
# & ' (

)* #
! +!
# ! , & #
-( -
./01202123 .142/

"* , &
# 5
, * %
# # !

!" #$%
##& '&
(((% %

! "#$ % &' (
)* ' +,+-../,0
! "#$ % &' (1! 2 3 *4 " '
% & (
#$ /" ' $
' '

! " # $! !% ! && # !'
$ $ #& ! ($ )' *+ )% # &,
-!!&$ ## ##$!$ .&
/!/0

' $ 4
*

5 $ .6''
.) * +,+7

' * 2 ' 1*/
#,$232+%& /12/33/

#$ -!4$#/& 8" ' 8

7 4 8 93 /2:. ;<<9
=0 4

7
2.:3
7"0.1.3 " "
4 893 :::2 >/11
) ?4 893 :::2 :31.
=0 4
@@@
4
91092
7"0.2<1 " "
&* %

Sendt til: hoeringssvar@ufm.dk
Høringssvar fra SMVdanmark vedrørende revideret lovforslag om universitetsreform
SMVdanmark takker for muligheden for at afgive høringssvar og kvitterer for de justeringer, der er
foretaget i den reviderede kandidatreform. Vi anerkender særligt den øgede fleksibilitet, der imøde-
kommer erhvervslivets behov, og ser positivt på den nye kombinationsmodel, der gør erhvervskan-
didatordningen mere attraktiv.
Øget fleksibilitet er afgørende for SMV’ernes deltagelse
Den nye model, hvor studerende kan tage et års fuldtidsstudie efterfulgt af to år på deltid med er-
hvervsarbejde, er et væsentligt skridt i den rigtige retning. Dog er det fortsat afgørende, at erhvervs-
kandidatordningen bliver mere attraktiv og anvendelig for små og mellemstore virksomheder. Mange
SMV’ere har ikke kapacitet til at tilbyde en fast stilling på 25 timer ugentligt, men ville formodentlig
gerne, hvis der var mere fleksible ansættelsesmuligheder. En reduktion af det ugentlige timekrav til
et gennemsnit på 15-20 timer vil gøre det lettere for flere virksomheder at ansætte erhvervskandi-
dater, uden at det bliver en uforholdsmæssig stor forpligtelse.
Derudover anbefaler vi, at det bliver muligt for flere virksomheder at dele en erhvervskandidat. Hvis
to virksomheder kan tilbyde henholdsvis 12-13 timer om ugen hver især, vil det give den studerende
mulighed for at opnå bredere erhvervserfaring og lære forskellige kompetencer i flere miljøer. Sam-
tidig vil det reducere risikoen for virksomheder, der ønsker at afprøve en ny akademisk jobfunktion,
men som ikke kan binde sig til 25 timer ugentligt i to år. Det vil også gøre det lettere for SMV’ere
uden tidligere erfaring med akademiske medarbejdere at tage del i ordningen.
Behov for større fleksibilitet i ansættelsesvilkår
Den nuværende binding på to år er en væsentlig barriere for SMV’ernes deltagelse. Det er en stor
forpligtelse for mindre virksomheder at binde sig til en erhvervskandidat i en længere periode, særligt
hvis det er første gang, de ansætter en akademisk medarbejder. Vi anbefaler derfor, at man lader sig
inspirere af modellen for uddannelsesaftaler på erhvervsuddannelserne, hvor der er en tre måneders
prøvetid. Det vil give virksomheder mulighed for at se den studerende an og sikre, at samarbejdet
fungerer i praksis, inden de forpligter sig længerevarende.
Administrativ byrde for virksomheder skal minimeres
SMVdanmark ser med bekymring på de administrative krav til dokumentation af ansættelsesaftaler.
Ifølge lovforslaget skal der senest ved studiestart foreligge dokumentation for, at virksomhed og stu-
derende er bekendt med formål og vilkår for at indgå i et erhvervskandidatforløb, samt en beskrivelse
af sammenhængen mellem ansættelsen og uddannelsen. Det er vigtigt, at denne dokumentation ikke
bliver unødigt tung for virksomhederne, da det vil gøre ordningen mindre attraktiv.
For at sikre en enkel og smidig proces anbefaler vi, at universiteterne understøtter virksomhederne i
denne opgave. Enten bør universiteterne stille en standardiseret skabelon til rådighed, eller også bør
det være den studerendes ansvar at beskrive sammenhængen mellem job og uddannelse, med god-
kendelse fra universitetet. Det er afgørende, at virksomheder ikke pålægges en abstrakt skrivebords-
opgave, der i praksis kan afholde dem fra at tage del i ordningen.
2
Øget informationsindsats i et klart og virksomhedsrettet sprog
Hvis reformens mål om at få flere studerende på erhvervskandidatordningerne skal nås, er det nød-
vendigt at øge kendskabet til ordningen blandt virksomheder. Vores undersøgelser viser, at kun 1 ud
af 10 SMV’ere er bekendt med de nye kandidatuddannelser. En målrettet informationsindsats er der-
for afgørende for at sikre en højere deltagelse.
Vi anbefaler, at informationen kommunikeres i et virkelighedsnært og virksomhedsrettet sprog, hvor
det tydeligt fremgår, hvad en erhvervskandidat fra en given uddannelse konkret kan tilføre en virk-
somhed af værdi. Der bør gives eksempler på, hvilke opgaver og funktioner en erhvervskandidat ty-
pisk kan varetage inden for forskellige fagområder, så virksomhederne lettere kan se mulighederne i
ordningen.
Derudover foreslår vi, at informationen centraliseres på en fælles portal eller platform, hvor virksom-
heder nemt kan finde oplysninger om erhvervskandidatuddannelserne, herunder krav, økonomiske
fordele og erfaringer fra andre virksomheder. En samlet digital indgang til information vil gøre det
langt nemmere for SMV’erne at tage stilling til, om en erhvervskandidat kan være en relevant løsning
for dem.
SU-lån som incitament til erhvervskandidatuddannelser
For at øge de studerendes incitament til at vælge en erhvervskandidatuddannelse frem for en tradi-
tionel kandidat foreslår SMVdanmark, at SU’en på kandidatniveau omlægges til et SU-lån. Det vil
styrke de studerendes motivation for at vælge en model, der kombinerer uddannelse med erhvervs-
erfaring, samtidig med at det øger arbejdsudbuddet og skaber mulighed for at frigøre midler til at
forbedre kvaliteten af de nye kandidatuddannelser. En omlægning af SU til lån kan bidrage til at skabe
en mere bæredygtig finansiering af reformen og sikre, at flere studerende vælger en erhvervskandi-
datuddannelse.
Dimensionering bør tage højde for arbejdsmarkedets behov
Vi anerkender reformens fokus på at skabe en bedre kobling mellem uddannelse og arbejdsmarked.
Dog er vi fortsat bekymrede for, at dimensioneringen af kandidatuddannelserne sker uden tilstræk-
kelig hensyntagen til arbejdsmarkedets behov.
SMVdanmark anbefaler, at dimensioneringen målrettes uddannelser med høj ledighed frem for at
skære bredt på tværs af alle uddannelser. Det bør sikres, at der ikke skæres i optaget på uddannelser,
hvor der er stor efterspørgsel på kandidater i erhvervslivet. Hvis ikke disse justeringer foretages, risi-
kerer reformen at forværre manglen på kvalificeret arbejdskraft inden for vigtige sektorer.
Vi ser frem til en fortsat dialog om reformens implementering og bidrager gerne med yderligere in-
put.
Med venlig hilsen
Kasper Munk Rasmussen
Uddannelseschef, SMVdanmark
FRI er medlem af
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI ž Vesterbrogade 1E, 3. sal ž 1620 København V ž +45 35 25 37 37 ž www.frinet.dk
HØRINGSSVAR
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Høringssvar vedrørende revideret udkast til lovforslag om
gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universi-
tetsuddannelserne i Danmark mv.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) takker for muligheden for at afgive
høringssvar på revideret udkast til lovforslag om gennemførelse af elemen-ter
fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Dan-mark mv.
FRI anerkender de betydelige forbedringer, der er blevet indført med aftalen af
19. december 2024 vedrørende de nye erhvervskandidatuddannelser. Vi vur-
derer, at det er realistisk at nå målsætningen om, at 10 % af de udbudte plad-
ser på kandidatuddannelserne på universiteterne skal være erhvervskandidat-
uddannelser i 2028, med forbehold for vores bemærkninger nedenfor.
Vi har følgende kommentarer til det udsendte udkast til lovforslag:
I. De nye erhvervskandidatuddannelser med mulighed for SU det
første semester eller de to første semestre (1+2)
Vi betragter disse modeller som afgørende for fremtidens erhvervskandidatud-
dannelser. Det er vigtigt for vores medlemsvirksomheder, at de nye erhvervs-
kandidatstuderende har opnået akademiske færdigheder svarende til 30 eller
60 ECTS, før de påbegynder et virksomhedsforløb. Dette er især vigtigt for
forskningstunge virksomheder, hvor der stilles høje krav til de akademiske
færdigheder.
De foreslåede modeller, der giver mulighed for fuldtidsstudie med SU det før-
ste eller de to første semestre, repræsenterer en væsentlig forbedring af vilkå-
rene for de studerende. Dette gør erhvervskandidatuddannelserne mere at-
traktive for både virksomheder og studerende, herunder internationale stude-
rende.
Vi har dog følgende bemærkninger :
1. Flere modeller: Der er behov for en række forskellige modeller, som
kan vælges i forhold til de specifikke uddannelsesområder og brancher.
Denne fleksibilitet er ikke tilstrækkeligt afspejlet i lovforslaget.
2. Hvilke uddannelser omfattes af 1+2?: Det er vigtigt, at 1+2-mo-
dellen kan udbredes til STEM-området, såfremt der inden for de 5 % af
17. februar 2025
DOKNR-6-777
E-mail: ura@frinet.dk
Side 1 af 2
DOKNR-6-777
Side 2 af 2
uddannelsespladserne er plads til det. Det fremgår ikke af lovforslaget,
hvordan de 5 % af uddannelsespladserne fordeles mellem uddannelses-
områder i 2028.
3. Internationale studerendes optagelse på erhvervskandidat-
uddannelser: Det bør sikres, at internationale studerende kan få op-
holdstilladelse til erhvervskandidatuddannelser uden på forhånd at
skulle dokumentere en ansættelsesaftale.
4. Dokumentationskrav: Det er problematisk, at lovforslaget lægger
op til de samme dokumentationskrav for aftaler mellem virksomheder
og studerende som ved den gældende erhvervskandidatmodel. Det bør
være et mellemværende mellem den studerende og uddannelsesinstitu-
tionen, og virksomhederne må ikke pålægges flere administrative byr-
der.
Overordnede problemstillinger
Ikrafttræden: Det bør være klart, om lovforslaget giver mulighed for, at uni-
versiteterne kan starte forsøgsordninger allerede fra efteråret 2025.
Kompetencepanel: Det er positivt, at aftalepartierne gentog ambitionen om
at nedsætte et nationalt kompetence-/aftagerpanel. Dette bør afspejles i lov-
forslaget.
Evaluering i 2028: Der bør gennemføres en grundig evaluering af 2028-
kandidatoptaget, som kan føre til justeringer i aftalen. Dette bør afspejles i lov-
forslaget.
Samlet set finder FRI, at der er tale om væsentlige forbedringer i erhvervskan-
didatmodellerne med aftalen af 19. december 2024 og det udsendte udkast til
lovforslag.
Ulrik Ryssel Albertsen
Erhvervspolitisk Chef
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Ry
Danske Studerendes Fællesråd / National Union of Students in Denmark
Høringssvar til revideret udkast til lovforslag om gennemførelse af elementer fra aftale om
reform af universitetsuddannelserne i Danmark mv. i supplerende høring
!
!
Danske!Studerendes!Fællesra"d!(DSF)!takker!for!muligheden!for!at!afgive!høringssvar!til!ovennævnte!
udkast!til!lovforslag.!DSF!anser!den!udkastede!lovtekst!som!forbedret!og!bifalder!særligt!tilføjelserne!
ang.! muligheden! for! oprettelse! af! #leksible! erhvervskandidater! (1+2-ordningen).! DSF! ser! samtidig!
muligheden!for!yderligere!forbedring,!og!de!to!nedensta"ende!fokusomra"der!er!forslag!til!yderligere!
forbedring!af!lovforslaget.!
Manglen!pa"!en!instans!for!kontrol!af!EKA-arbejdsgivers!overholdelse!af!ansættelsesaftalens!rammer!
Med!det!foresla"ede!udvidede!EKA-landskab!med!uddannelser!pa"!75-!90-!og!120-ECTS!vil!den!krævede!
mængde!arbejdstimer!under!et!EKA-forløb!variere!a#hængig!af!mængden!af!ECTS-point!pa"!EKA’en.!Vores!
tidligere! bekymring! om,! at! EKA-studerende! vil! blive! udsat! for! pa"tvunget! arbejde! ud! over!
ansættelseskontrakten,! og! sa"ledes! skulle! arbejde! et! meget! højt! timetal! for! at! deltage! i! de! fastlagte!
undervisningsaktiviteter,!er!sa"ledes!blevet!forstærket.!Dermed!er!det!blevet!tydeligt!for!DSF,!at!der!er!
behov!for!indførslen!af!en!kontrolinstans,!der!kan!beskytte!studerende!mod!arbejdsgiveres!mulige!brud!
pa"!EKA-ansættelsesaftalerne!
Konkret! foresla"r! DSF,! at! der! oprettes! en! whistleblowerordning! i! regi! af! UFS,! hvis! opgave! bliver! at!
modtage!klager!fra!studerende!pa"!erhvervskandidatuddannelser,!som!oplever!et!pres!til!at!arbejde!#lere!
timer! end! fastsat! i! ansættelsesaftalen,! og!som! evt.! sortlister! de! arbejdsgivere,! som! gentagne! gange!
bryder!de!aftalte!ansættelsesforhold.!
Overførsel! til! heltidsuddannelse! i! tilfælde! af! ophørt! ansættelsesforhold! pa"! selvstændig!
erhvervskandidatuddannelse!
Som!følge!af!muligheden!for!selvstændigt!oprettede!EKAer!lægger!lovforslaget!op!til,!at!EKA-studerende,!
som!ophører!i!ansættelse!og!ikke!kan!overføres!til!sin!egen!uddannelse!i!heltidsformat!(fordi!den!ikke!
eksisterer)!skal!overføres!til!en!anden!heltidsuddannelse!speci#iceret!i!studieordningen.!DSF!vil!her!
pa"pege!tre!opmærksomhedspunkter,!som!bør!rammesætte!valget!af!den!uddannelse,!der!faldes!tilbage!
pa":!
1) For!det!første!bør!den!heltidsuddannelse,!som!den!studerende!overføres!til,!fagligt!set!være!sa"!
nært!som!muligt!beslægtet!med!den!originale!EKA.!Lovforslagets!ordlyd!nævner!intet!krav!om!
meritbaseret!overførsel,!og!for!nuværende!vil!det!derfor!være!fuldstændig!vilka"rligt,!hvilken!
heltidsuddannelse! den! studerende! overføres! til.! DSF! anerkender! dog,! at! studienævnene! fa"r!
mandat! til!at! godkende!heltidsuddannelsen! grundet! dens! placering! i!studieordningen,!og!at!
dette!er!en!nødvendig!foranstaltning!for!at!der!vælges!en!passende!erstatning!for!den!forladte!
EKA.!
2) Pointen!om!merit!rejser!det!næste!spørgsma"l!om,!hvordan!en!studerende,!som!er!blevet!overført!
fra!en!selvstændig!EKA!til!en!heltidsuddannelse!og!dermed!har!optjent!ECTS-point!pa"!begge!
uddannelser,!fa"r!udstedt!bevis!for!endt!uddannelse.!Det!er!stærkt!bekymrende,!at!lovforslaget!
ikke!nævner!hvilke!forhold,!der!skal!have!forrang!f.eks.!na"r!det!bestemmes!hvilken!grad!den!
Danske Studerendes Fællesråd / National Union of Students in Denmark
færdiguddannede! kandidat! modtager! (cand.pæd.,! cand.soc.,! cand.polyt.! osv.)! eller! hvordan!
ECTS-point!besta"et!pa"!EKA’en!skal!sættes!i!forhold!til!heltidsuddannelsen.!Dette!illustreres!her!
med!et!tænkt!eksempel!fra!DPU:!
a. En!studerende!pa"!EKA-uddannelsen!i!uddannelsesvidenskab!(cand.soc)!mister,!efter!45!
optjente! ECTS-point,! sin! ansættelse! og! overføres! til! heltidsuddannelsen! pædagogisk!
sociologi! (cand.pæd)! som! hun! færdiggør.! Hvilken! kandidatgrad! modtager! hun,! og!
hvorfor?!
b. Den! studerende! har! pa"! EKA’en! optjent! ECTS-point! svarende! til! det! første! halvandet!
semester!pa"!en!heltidsuddannelse.!Pa"!pædagogisk!sociologi!ligger!kurset!Metode 1!pa"!
første!semester,!og!Metode 2!pa"!andet!semester.!Overføres!den!studerendes!besta"ede!
ECTS!sa"dan,!at!Metode 1!betragtes!som!besta"et?!Og!skal!den!studerende!sa"!ga"!direkte!pa"!
Metode 2!uden!nødvendigvis!at!have!kendskab!til!de!underliggende!antagelser!fra!det!
forega"ende!kursus?!Eller!kan!den!studerende!selv!vælge,!hvilken!kombination!af!kurser!
med!værdien!45!ECTS-point,!hun!betragter!som!besta"et?!
3) Til!sidst!skal!det!nævnes,!at!den!heltidsuddannelse,!som!den!studerende!overføres!til,!bør!være!
af!et!mindst!lige!sa"!højt!antal!ECTS-point!som!den!EKA,!den!studerende!før!var!tilknyttet.!For!
DSF! sta"r! det! klart,! at! fremtidens! studerende! ba"de! vil! vælge! kandidatuddannelser! ud! fra!
undervisningsformen!(bestemt!af!antal!ECTS)!og!ud!fra!indholdet!(bestemt!af!studieretningen).!
Ved! overførslen! fra! en! selvstændig! EKA! til! en! anden! studieretning! skal! lovteksten! derfor!
speci#icere,! at! e$n! af! disse! to! valgkriterier! benyttes! som! kriterium! for! valg! af! erstattende!
heltidsuddannelse,!og!at!det!i!tilfældet!for!selvstændige!EKA’er!ma"!være!mængden!af!ECTS-point,!
der!som!minimum!bibeholdes.!

!"#$"$#$% & !

' ()*
+* +*
, -
.

/ 0
* 1 23% 4 45 #! 6!
/ 7 . 6#
$### )1
23% 65 % 44 ##

! " #$ % &' (
) * ' +,+- ../,0
! " #$ % &' (1 ! 2 3 *4 " '
% & (
#$ / " ' $
' '
! " # $! !% ! && # !'
$ $ #& ! ($ )' *+ )% # &,
-!!&$ # # # # $!$ .&
/!/0
' $ 4
*
5 $ .6 ''
.) * +,+7
' * 2 ' 1*/
#,$ 232+% & / 12/33/
#$ -!4$#/& 8" ' 8

+ & 2 3% !$6 5443
" & 9:::;< :< := > :?@ <: 5' :,!A7BC7: &' D

+
/ 1 $ 6%
+8" # % 81 8
' & 23% 666$ 9!##
) :& 23% 666$ 6%#
" &
;;;
7 &
7 3#"3$
+8" $4# 81 8
<- 1 =

Oversendelsesbrev til UFU.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l172/bilag/1/2994677.pdf

Ministeren
Side 1/1
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed:
• Kommenteret høringsnotat til lovforslag L 172 om ændring af universitetsloven,
lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og forskellige
andre love (Kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, nye
erhvervskandidatuddannelser og andre elementer fra aftale om reform af
universitetsuddannelserne i Danmark m.v.).
• Høringssvar.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
25. marts 2025
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
ufm@ufm.dk
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
2025 - 1367
Offentligt
L 172 - Bilag 1
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25

Høringssvar fra høring i august-september 2024.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l172/bilag/1/2994681.pdf

!" " #
$
%&'()')* %*"%(
+, +, +, +-,

.
/
0 12 . 33 $41!
55555555555555555555555555555555555555555555555555
! )7. %*'% 0 0
2" 8*9 :: 99 () () / ;" 8*9 :: 99 () ''
$ " 8*9 :: 99 (* )-
"
<<<
5555555555555555555555555555555555555555555555555
+ +. $ = .
+ + +> +"//<<< /0 /? +
+= +>. = .
+ += +>.
. +. =
!"#$%&' (( ) *
+, -.-/ +/0.1
2 3 !2 3#$%&'
40 5 0 6 ( ( ( ( ( ( (
&
6 2 &%27894796: 7 5 ! #( '
+, -.-/ +10.;
6 2 &%27894796: 7 5 ! #( '< 4 ( "= :
! # '
5 0 6 ( ( ( ( ( ( (
&

!" ## $%
& ##'
6 7 ( ( ( ( (
( ( & =( (
()# * +,+- # (+#,,#
Offentligt
L 172 - Bilag 1
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25

5 " . # (>( ( > (

4
@
$ " 8 *9 -):% (&&*
A "

$+
? )%:9
$0%'%9 0 0
2 " 8*9 :::) 7-''
;" 8*9 :::) :9'%
A "
<<<
B "
B *
$0%)%9 0 0
= + +

Østre Landsret
Præsidenten
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: praesident@oestrelandsret.dk • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Sendt pr. mail til hoeringssvar@ufm.dk
19. august 2024
J.nr.: 24/20515-2
Sagsbehandler: CRJ
Uddannelses- og Forskningsministeriet har ved brev af 16. august 2024 (sagsnr. 2024-4050) anmodet
om eventuelle bemærkninger til lovudkast om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af
videregående uddannelsesinstitutioner, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og udlændingeloven
(Gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo
Med venlig hilsen
Cars
rs
rs
rs
rs
rs
rs
rs
rs
rs
rs
rs
rs
rs
rs
rs
rs
rs
rs
rs
rs
rs
rs
rs
rs
rs
rs
rste
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
te
ten
n
n Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kr
Kris
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
is
isti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
ti
tian V
V
V
V
V
V
V
V
V
V
V
V
V
V
V
V
V
V
V
V
V
V
V
V
V
V
V
V
Vol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ol
ollm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lm
lmer
Ellen
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Bu
Busc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sc
sck
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k
k Porsbo

" # $

% & ' ( )) * + ,
-- . - , ( ,/ ' &
0 . ( ,
( '
0 , /
%

1&2

+
34 3, 3
56 7 44
6 7 44 7 *4

888
+9 ' , & &/

! "#$#%& ' ( )
*+ ,-,.*/0-1
! "#$#%& ' ( )2$ 3 4 56
' ( )
%& 0 &

! !"# " $ % &# !"#' !"# " % #(
&! &"'!"#")* ! + %" ,#,"&!$!"#-.%! %!
%%!"%"%&# &! /,#,0

&
& 6 5

5 5 %12, 3)4546'!,14,55,

%& +" #7&%, 7 7

:
;
! 6 7 *4 $$
< !

&
= , 47
37 3, 3
5 ! 6 7 444 *
# >! 6 7 444 47
< !
888
? !
?
37 3, 3
+9 , & &/

! " #$"

! "
#

!"!#$% & ' (
)* +,+-)./,0
!"!#$% & ' (1" 2 3 45 #
& ' (
$% / %

! !"# " $ % &# !"#' !"# " % #(
&! &"'!"#")* ! + %" ,#,"&!$!"#-.%! %!
%%!"%"%&# &! /,#,0

%
% 5 4

4 4 %12, 3)4546'!,14,55,

$% +" #7&%, 67 6

&
'
( ") *$+ !,,"
-

.
/ 0 +$)
1 ++) 10 1
2 (") $$$ #*
3 4 (") $$$ $)+
-
555
6
6 "
1 ++) 10 1
78 0 . .9

Vestre Landsret
Præsidenten
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • post@vestrelandsret.dk
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Børsgade 4
1015 København K
23. august 2024
J.nr.: 24/20946-3
Sendt pr. mail til hoeringssvar@ufm.dk Sagsbehandler: Dorte Stilling
Uddannelses- og Forskningsministeriet har ved brev af 16. august 2024 (sagsnr. 2024-4050) anmodet
om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til lovforslag om gennemførelse af elementer fra
aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
!" #$ ! % &" ' ( ) *+*
, - ! " ." " / " /
0*
1
2 /
3// + . " / &*
* * /
!" #
4 5 " / 6 .* " 6 / * 6 " " /$ * / /" 6 .
7 " " " " #$ 6 ./" " " #$ // . $ / 6 / /8 " 6
. ..
" "." /" " .7 " /" 7 7 "
9 " "
9"% 1 % 2 /
: /7 " 4 5 "

! "# #$ %!#&

'( )
*+ ,(
-
* *
+(

. / % 0 $
%%1! ', '
## 23 " %3
-
!"!#$% & ' (
)* +,+-)./,0
!"!#$% & ' (1" 2 3 45 #
& ' (
$% / %

! !"# " $ % &# !"#' !"# " % #(
&! &"'!"#")* ! + %" ,#,"&!$!"#-.%! %!
%%!"%"%&# &! /,#,0

%
% 5 4

4 4 %12, 3)4546'!,14,55,

$% +" #7&%, 67 6

*
4
5 $1 2#!% &33$
6

7
8 , #%!1
'% %1 ', '
) 5$1 !!!# "2
+ 9 5$1 !!!# !1 %
6
:::
;
; $
'%#%1 ', '
<( , 7 7=

! " # $ ! "
! % " ! ! " $ "
!
& ! ! % ! ' !
! (()))! ( !
! (()))*( !
! (()))*+,( !

! ! ! ! "
# ! $ % & '
! ! ! ! ( " !
) *
* + ,
-.+-/+0-01 22344

5 6 ) *
6 7
8
,

!"!#$% & ' (
)* +,+-)./,0
!"!#$% & ' (1" 2 3 45 #
& ' (
$% / %

! !"# " $ % &# !"#' !"# " % #(
&! &"'!"#")* ! + %" ,#,"&!$!"#-.%! %!
%%!"%"%&# &! /,#,0

%
% 5 4

4 4 %12, 3)4546'!,14,55,

$% +" #7&%, 67 6

8 3 : 1. ;042 <==1
>+ 3

8
" 024.
85+2-2. 5 5
6 3 :1. 4440 /;--
?3 :1. 4440 4.-2
>+ 3
@@@
( 3
( 1
85+202. 5 5
* '

!
5.!september!2024! ! 1!
!
!
Uddannelses-!og!!
Forskningsministeriet!!
Børsgade!4!!
Postboks!2135!!
1015!København!K!
!
!
!
!
Den!05.!09!2024!
!
Vedrørende!sagsnr.:!2024!-!4050!
!
!
Høringssvar!vedr.!udkast!til!lovforslag!om!gennemførelse!af!elementer!fra!aftale!!
om!reform!af!universitetsuddannelserne!i!Danmark!m.v.!
!
!
Danske!Erhvervsskoler!og!-Gymnasier!har!ingen!bemærkninger!til!ovenstående!høring.!
!
!
!
På!vegne!af!Danske!Erhvervsskoler!og!-Gymnasier!
!
Philip!Gyde!Poulsen!,!Rådgivningskonsulent!
!
!
!
!

!!" #$%&

! "
# !
! $% !
& !
'
'

! "#
$%&' ()

!"#!"#$!$% !"&$'
() # () ()

! "

! ! !
!
!#

"
! !

##
! $

%
&'()**++)',
-

!"!#$% & ' (
)* +,+-)./,0
!"!#$% & ' (1" 2 3 45 #
& ' (
$% / %

! !"# " $ % &# !"#' !"# " % #(
&! &"'!"#")* ! + %" ,#,"&!$!"#-.%! %!
%%!"%"%&# &! /,#,0

%
% 5 4

4 4 %12, 3)4546'!,14,55,

$% +" #7&%, 67 6

*
+
& , %- .$/' 011%
2# &

(
3 $'/-
#'!'-
4 & ,%- ///$ ".!!
5 6& ,%- ///$ /-!'
2# &
777
8 &
8 %
#'$'-
( ( 9

!" # !$ % &% '
(! !
Høringssvar over udkast til lovforslag om gennemførelse
af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannel-
serne i Danmark mv.
HK takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag om gennemførelse af elementer
fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark mv.
Overordnede betragtninger
Indledningsvist finder HK det bekymrende, at universiteterne med aftalen får mulighed for at ud-
byde kandidatuddannelser med en normering på 75 ects. svarende til en beskæring af kandi-
datuddannelsen på 45 ects point i forhold til i dag. HK frygter, at dette vil føre til et fald i kandi-
daternes faglige niveau, hvormed det kan blive vanskeligt for dem efterfølgende at finde fagligt
relevant beskæftigelse på et akademisk niveau. Nyere datatræk fra Danmarks Statistik viser, at
mellem 10 og 47 procent af de samfundsvidenskabelige og humanistisk uddannede akademi-
kere fra 2009-2010 ikke var beskæftiget med akademisk arbejde i 2020 (jf. VIVE, marts 2023).
Det er tal, der må forventes at stige med den kommende reform.
Ligeledes er det bekymrende, at muligheden for at udbyde erhvervskandidatuddannelser udvi-
des markant med målsætningen om, at 20 pct. af de kandidatstuderende skal optages på ord-
ningen. HK frygter, at det kan blive vanskeligt for de studerende at finde et arbejde, som er rele-
vant for studiet, hvorfor vi ser et behov for, at kravene til arbejdets relevans under erhvervskan-
didatordningen skærpes. Dette anser vi for nødvendigt, hvis lovgivningen skal være i overens-
stemmelse med aftalens intentioner om at skabe en tættere sammenknytning til den omverden,
de studerende skal ud og arbejde i, når de har afsluttet deres uddannelse.
Det fremgår desuden, at det i vidt omfang forventes, at de gældende regler i erhvervskandidat-
bekendtgørelsen videreføres. HK ser dog et behov for justering af den gældende bekendtgø-
relse som anført nedenfor, ligesom vi har bemærkninger til konkrete ændringsforslag til loven:
Konkrete bemærkninger vedr. forslag til ændring af loven
Vedr. §4b, stk. 1
Det fremgår, at en erhvervskandidatuddannelse vil kunne udbydes som et selvstændigt afrun-
det uddannelsesforløb, uden at der behøver at være en allerede godkendt kandidatuddannelse
på heltid.
HK finder det kritisabelt, at den studerende ved erhvervskandidatuddannelser, der udbydes som
et selvstændigt forløb stilles ringere end studerende ved erhvervskandidatuddannelser der be-
ror på godkendte kandidatuddannelser. Dette er de i og med, at de ikke vil have den samme ret
til at blive overflyttet til en tilsvarende heltidsuddannelse, såfremt de er nødsaget til at skifte ar-
bejde undervejs i forløbet og ikke kan finde et andet relevant arbejde. HK finder, at det fortsat
ikke bør være muligt at udvikle erhvervskandidatuddannelser uden at der også udbydes en til-
svarende på heltid.
D. 10. september 2024
2 !" # !$ % &% '
(! !
Konkrete bemærkninger vedr. de almindelige lovbemærkninger
Vedr. pkt. 3.2.1.1, sidste afsnit (s.16)
Det fremgår, at ifølge gældende erhvervskandidatbekendtgørelsens §9 kan ministeren be-
stemme, at en godkendelse til at udbyde en erhvervskandidatuddannelse skal bortfalde, hvis
der ”alene er beskæftigelse på studiejob eller lignende”.
HK finder, at kravet til udbyderne skærpes, således at det fremgår, at godkendelsen kan bort-
falde, hvis beskæftigelsen ”ikke kan dokumenteres som relevant”.
Vedr. pkt. 3.2.1.2, 2. afsnit (s. 16)
Det fremgår, at det er uddannelsesinstitutionen, der Ifølge gældende erhvervskandidatbekendt-
gørelsens § 10 stk. 2, fastsætter de nærmere rammer for dokumentationen af ansættelsesafta-
len. Det fremgår også, at der senest ved studiestart skal foreligge dokumentation for, at virk-
somheden og den studerende er bekendt med formål og vilkår, og at sammenhængen mellem
ansættelse og uddannelse er beskrevet.
HK ønsker, at det præciseres og tilføjes, at det af ansættelsesaftalen som minimum fremgår,
hvordan jobbet understøtter de kvalifikationer og kompetencer, der fremgår af det pågældende
fags studieordning.
HK finder det vigtigt, at afgrænsningen af ”relevant akademisk arbejde” respekterer de faglige
organisationers grænsedragninger på området. I udredningen af, hvad der i de konkrete tilfælde
falder ind under definitionen ”relevant akademisk arbejde”, bør de faglige organisationer, som
dækker det pågældende arbejdsområde, derfor involveres.
HK ønsker, at relevansen af det faktiske erhvervsarbejde, som har fundet sted i forbindelse med
erhvervskandidatordningens udmøntning, indgår som væsentlig del af den planlagte erfarings-
opsamling forud for anden og tredje del af den trinvise indfasning i 2030 og 2032, hvor målsæt-
ningen for andelen af erhvervskandidater øges med hhv. 5 og 5 pct. (jf. Universitetsaftalen pkt.
22-23).
Vedr. pkt. 3.2.2.2 – 7. afsnit (s.19)
Det fremgår, at ministeriet forventer at det ved bekendtgørelse fastsættes at for studerende, der
er optaget på en erhvervskandidatuddannelses på mindre end 120 ects point, kan et fastsat mi-
nimumstimetal være lavere end 25 timer om ugen i gennemsnit.
HK ønsker, at der er de samme krav til ugentlig arbejdstid uanset om den studerende er optaget
på en fuld kandidatuddannelse (120 ects) eller en kortere kandidatuddannelse. Det skyldes, at
det i HK’s perspektiv har samme formål, nemlig at skabe sammenknytning til den omverden, de
studerende skal ud og arbejde i efter endt studie. Dette fordrer i alle tilfælde at den studerende
er en integreret del af arbejdspladsen på linje med fuldtidsansatte samtidig med sine kandidat-
studier. (jf. Pkt. 3.2.2.2, afsnit 6)
09.09.2024
Ref.AGU
agu@djoef.dk
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K
33 95 97 00
djoef@djoef.dk
www.djoef.dk
Uddannelses- og forskningsministeriet
Høringssvar
Djøf har modtaget Høring over udkast til lovforslag om gennemførelse af elementer fra
aftale om reform af universitetsuddannelser i Danmark fra Uddannelses- og
forskningsministeriet og sender hermed bemærkninger.
Generelle betragtninger
Djøf har fra start udtrykt generel bekymring og kritik af den politiske aftale om en ny
universitetsuddannelsesreform, i det Djøf mener, at en forkortelse af
kandidatuddannelsen vil påvirke kvaliteten af danske universitetsuddannelser negativt
og presse de studerende - samt at en sektordimensionering er en problematisk
nedskæring af uddannelser, hvis kandidater efterspørges på arbejdsmarkedet, både i
det private erhvervsliv og den offentlige sektor.
Denne generelle kritik har været fremsat af en meget bred kreds af interessenter uden
for Folketinget, herunder store danske virksomheder og deres brancheorganisationer,
universiteterne selv (støttet af andre uddannelsesinstitutioner som fx
professionshøjskolerne), de studerende samt en bred kreds af fagforeninger.
Dertil kommer, at Kandidatudvalget i deres delrapport har sået tvivl om, hvorvidt
ambitionen fra den politiske aftale overhovedet kan løses inden for den økonomiske
ramme, der er givet.
Derfor virker timingen af lovforslaget forceret og uhensigtsmæssig, og Djøf foreslår, at
man giver lovarbejdet en pause, afventer kandidatudvalgets endelige afrapportering
samt genåbner reformøkonomien mhp. at skabe en bedre ramme med mere realistiske
vilkår for universiteternes evne til at målopfylde den politiske intention.
I lovforslaget bemærkes det, ”at partierne er enige om, at reformens succes afhænger
af en implementering med stærkt medejerskab fra dem, der kender
uddannelsessystemet bedst. Derfor vil reformen blive implementeret med løbende
inddragelse og i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner, studerende, erhvervsliv
m.fl.”.
Det er Djøfs opfattelse, at fremsættelsen af lovforslaget så tidligt i processen, mens der
fortsat er uklarhed omkring det meste i reformen, modvirker medejerskabet fra de
relevante aktører. Djøf opfordrer til, at man politisk sikrer en reel inddragelse og dermed
mulighed for at påvirke reformen, så man netop kan opnå det ønskede medejerskab.
Side 2/5
Specifikke betragtninger
Omlægning af kandidatuddannelser
Djøf mener i udgangspunktet, at man skal undgå at forkorte kandidatuddannelser til en
normering på 75 ECTS-point (svarende til 1¼ studieår). I lyset af at dette forventes
gennemført mener Djøf, at det er vigtigt, at der skabes gode rammer for at udbyde
attraktive erhvervskandidatuddannelser (EKA), så målsætningen om, at omlægning
sker i forholdet 10% forkortede / 20% EKA, faktisk kan indfries. Se uddybet nedenfor.
Erhvervskandidatuddannelse
Djøf bakker op om den politiske intention om at knytte studerende til erhvervslivet
allerede i studietiden mhp. at skabe et godt udgangspunkt for de færdige kandidaters
overgang til arbejdsmarkedet. På det samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske
område, som Djøf repræsenterer, er det imidlertid at sparke en åben dør ind. Denne
gruppe studerende, særligt på kandidaten, har i meget stort omfang studierelevant
arbejde i dansk erhvervsliv og deltager i case competitions, skriver erhvervsspecialer
og laver projektorienteret forløb (praktik). Bl.a. derfor kommer denne gruppe kandidater
meget hurtigt i job efter endt uddannelse og meget ofte i den virksomhed, hvor de har
haft studiejob eller som resultat heraf. En forkortelse af kandidaten vil dog presse
muligheden for at have et studierelevant arbejde og foretage sig andre erhvervsrettede
aktiviteter under kandidatuddannelsen – det er Djøfs håb, at man derfor vil sikre, at
EKA er en reel attraktiv mulighed for de studerende, når en anden mulighed fratages
dem.
Derfor mener Djøf, at man bør genåbne reformøkonomien og genbesøge den politiske
aftale for at fjerne en række bindinger, som også er fremsat i dette lovforslag, herunder:
- Timetal: et krav om minimum 25 timers erhvervsarbejde om ugen ved siden af
et deltidsstudie på 20 timer er for højt. Det vil samlet give en ugentlig arbejdstid
på 45 timer, hvilket er mere end vi kræver af lønmodtagere i Danmark. Vi har at
gøre med en gruppe unge mennesker, som er i en indlæringssituation på både
studie og arbejdsplads, og som har brug for tid til at reflektere, fordybe sig og
restituere løbende. Blandt Djøfs medlemmer er der en del, som arbejder
mange timer ved siden af studiet – men der er stor forskel på, om dette er valg,
den enkelte kan træffe eller en forudsætning for at gennemføre sin uddannelse.
- SU: at der ikke gives hel eller delvis SU vil også være en barriere for mange.
En EKA med løn (i særdeleshed, hvis timekravet sænkes) vil ikke være
økonomisk attraktiv sammenlignet med en ordinær kandidat med SU og evt.
studiejob ved siden af. Man gør genoverveje dette greb.
- Mistet ansættelse undervejs: en studerende bør have mulighed for at blive
overført til 120 ECTS-kandidatuddannelse, hvis den studerende mister
ansættelsen undervejs. Både for at fastholde forholdet 10% forkortede
kandidater, men også for at sikre den studerende. Særligt studerende, som
mister ansættelsen, efter at have taget mere end 75 ECTS vil stå dårligt,
såfremt de blot afslutter en heltidskandidatuddannelse uden en struktureret
fagsammensætning, ligesom det må antages, at de fortsat skal skrive en
hovedopgave for at blive færdige.
Side 3/5
- Modelklarhed: en EKA bør kun findes i én ECTS-model, nemlig 120 ECTS. Det
både for at sikre klarhed i uddannelsessystemet, men også for at sikre det
fornødne udbytte, når man deler sin tid. Desuden for at gøre modellen til et
reelt attraktivt alternativ til den forkortede kandidat.
Det nævnes i lovforslaget, at ”den foreslåede mere fleksible
erhvervskandidatuddannelse vil kunne tilrettelægges, så den varierer mellem
fuldtidsbeskæftigelse og fuldtidsstudie, […], så længe det ovennævnte
beskæftigelseskrav bliver tilgodeset.”
Djøf mener, at man bør ændre på bindingen om beskæftigelseskravet og i stedet give
universiteterne mulighed for at udbyde EKA’en i en 1+2-model, hvor de studerende
læser de første 60 ECTS som et fuldtidsstudie i et år på universitetet med SU og tager
de resterende 60 ECTS som et deltidsstudie over 2 år, mens de arbejder i en
virksomhed på deltid.
Denne model vil sikre en bedre tilknytning til universitetet og de medstuderende, som vi
ved er vigtig for gennemførsel/at mindske frafald – og det vil have en helt særlig
betydning for de internationale studerende, som kommer uden nogen tilknytning til
Danmark, at de oplever et studiemiljø og får en ”sense of belonging” på deres
universitet og campus. Og i sidste ende vil det forventeligt have en positiv effekt for
fastholdelsen af de internationale kandidater i Danmark og på det danske
arbejdsmarked.
Akkreditering
Djøf forstår nødvendigheden af en midlertidigt ændret procedure i lyset af den store
omlægning, universiteterne står over for. Dog ønsker Djøf at flage, at der naturligvis
også er risici forbundet hermed, og at nødvendigheden af denne procedure også
tydeliggør hastværket ifm. omlægningen af kandidatuddannelserne. Det er vigtigt, at
studerende i overgangsfasen ikke risikerer at få kandidatbeviser fra uddannelser, der
ikke har den samme høje kvalitet som de nuværende uddannelser, og det er naturligvis
en risiko, når uddannelser ikke alene skal udvikles på kort tid og efter en ny forkortet
model, men at den kontrolmekanisme, som skal sikre uddannelsernes kvalitet i noget
omfang formindskes.
Internationale studerende
Djøf deler ønsket om at lade flere internationale studerende læse i Danmark, herunder
på en erhvervskandidat. Dog mener Djøf, at EKA vil være mere attraktiv for de
internationale studerende, hvis den blev udbudt som 1+2-model (se uddybet under
afsnittet om EKA).
Retskrav
Djøf finder det fornuftigt, at retskravet i udgangspunktet foreslås videreført. Der er dog
visse uklarheder i lovforslaget om retskravet, som bør tydeliggøres af hensyn til de
kommende studerende. Det er i sig selv væsentligt, at også studerende, der starter på
bacheloruddannelser i overgangsfasen, ved, hvad de har retskrav på, når de starter
deres uddannelse.
Side 4/5
Titel
Djøf bekymrer sig for kvaliteten af en forkortet kandidatuddannelse sammenlignet med
den nuværende 120 ECTS-kandidatuddannelse, men må konstatere, at man politisk
gang på gang har forsikret om, at der er tale om samme høje, endog endda forbedret
kvalitet ved omlægning til 75 ECTS. Det signaleres også i lovforslaget ved at indplacere
de nye kandidatuddannelser på niveau 7 i kvalifikationsrammen for videregående
uddannelse. Er man politisk af den opfattelse, at der er tale om samme eller forbedret
kvalitet med samme kvalifikationsniveau, kan det undre, at man i lovforslaget lægger op
til ”en betegnelse for kandidatuddannelser på 75 ECTS-point, som adskiller
uddannelserne fra kandidatuddannelserne på 120 ECTS-point.” Djøf frygter, at man
skaber et A- og B-hold blandt kandidater med uddannelser på hhv. 120 og 75 ECTS.
Bekendtgørelser
I lovforslaget henvises regelmæssigt til elementer, som vil blive fastlagt i mere
detaljeret grad i bekendtgørelser – som det i øvrigt er praksis. Dog ønsker Djøf at gøre
opmærksom på, at der er flere elementer, som regnes for bekendtgørelsesstof, som
bør overvejes allerede i lovgivningsøjemed. Det gælder fx den afsluttende
hovedopgaves omfang i tid og tidspunkt, hvornår denne skal skrives, og den
studerende skal vejledes. Det gælder også uklarhed om studiestart og studieafslutning
mv. Vedtager man snævre rammer i loven vil det have betydning for, hvad der kan
nedfældes i bekendtgørelser, og det er vigtigt at inddrage uddannelsesinstitutionerne
og få klarhed over studieåret, de studerendes øvrige afhængigheder (færdiggørelse af
BA, re-eksamen, internationale studerendes muligheder, sommerferie, adgang til
vejledning mm.) og de ansattes arbejdsforhold (sommerferie, arbejdstid,
forskningsperioder mm.).
Sektordimensionering
Djøf noterer sig, at argumentet for at gennemføre en sektordimensionering er ”bedre
balance i optaget på forskellige videregående uddannelsesniveauer” og ønsker i den
forbindelse at advare om at betragte uddannelsessektoren som et nulsumsspil, hvor
mangel på én faggruppe forsøges løst med at skære ned på en anden. Den planlagte
sektordimensionering rammer flere områder, hvor der er stor efterspørgsel fra både
erhvervsliv og offentlig sektor – og områder, hvor der allerede er mangel og forventes
en øget efterspørgsel gennem de næste mange år. Desuden er der ikke noget empirisk
grundlag for at antage, at en dimensionering på universiteterne vil flytte et markant
antal ansøgere til andre uddannelsestyper. Djøf mener ikke, at en sektordimensionering
er løsningen på et manglende arbejdsudbud og opfordrer til, at dette tages ud af
lovforslaget.
Fastholdes sektordimensionering bør den have erhvervslivets behov som det primære
kriterie, både når man fastlægger kriterier for fordelingsnøglen blandt de otte
universiteter, og når universiteterne skal fastlægge den interne udmøntning på egen
institution.
Side 5/5
Økonomiske konsekvenser
Djøf bemærker, at man i afsnittet om økonomiske - og implementeringskonsekvenser
konstaterer, at der stort set ingen økonomiske negative konsekvenser er for hverken
offentlig sektor, erhvervslivet eller borgerne.
Djøf mener, at denne påstand kan udfordres. Der er ingen tvivl om, at reformen vil have
en negativ samfundsøkonomisk konsekvens målt på produktivitet. I
Reformkommissionens eget oplæg til regeringen indregnes et produktivitetstab ifm.
forkortelse af uddannelser. Samme kommission argumenterer ganske vist for, at andre
tiltag vil veje op for dette tab – men det har De Økonomiske Råd siden problematiseret
kraftigt.
Finansministeriet har beregnet velstandstabet ved sektordimensioneringen.
Sektordimensionering på 8 pct. vil ifølge en beregning fra 2023 give et permanent
velstandstab på 13 mia. kr. årligt, når reformen er fuldt indfaset i 2075.
Desuden vil både sektordimensionering og forkortelse af uddannelser negativt påvirke
erhvervslivets adgang til kandidater med lange videregående uddannelser.
Mange hilsener
Astrid Gufler
Uddannelsespolitisk chef
Dato: 12. september 2024
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Børsgade 4
1015 København K
KL høringssvar udkast til lovforslag om gennemførsel af elemen-
ter fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark
mv.
KL har den 16. august 2024 modtaget høring over udkast til lovforslag om
gennemførsel af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannel-
serne i Danmark m.v. På den baggrund afgiver KL følgende bemærknin-
ger.
Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af
høringssvaret inden for høringsfristen. Derfor tages der forbehold for den
efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.
Generelle bemærkninger
Kommunerne og resten af samfundet ser frem mod en stigende efter-
spørgsel på arbejdskraft, som kun bliver mere alvorlig grundet de små
ungdomsårgange. På den baggrund kvitterer KL for, at der med aftalen
etableres en større styring af uddannelseslandskabet, særligt i forhold til
at understøtte, at der uddannes inden for de områder, hvor vi som sam-
fund har særligt brug for kvalificeret arbejdskraft. Alternativt kan vi risi-
kere, at ubalancen i uddannelsessystemet fortsætter og gradvist udhuler
bl.a. professionsuddannelserne på velfærdsområdet.
KL bakker derudover op om intentionerne i aftalen om at styrke mulighe-
derne for livslang læring og at øge universitetsuddannelsernes tilknytning
til arbejdsmarkedet.
KL noterer sig, at elementer i aftalen afventer kandidatudvalgets endelige
afrapportering og ser frem imod at blive inddraget i udformningen af
disse.
Der tages forbehold for eventuelle økonomiske konsekvenser for
kommunerne. Som kommuner og arbejdsgiver tager vi gerne et medan-
svar for uddannelsesområdet og det kommende arbejdsmarkeds behov.
KL forudsætter imidlertid, at alle offentlige merudgifter forbundet med af-
talen finansieres, herunder også afledte løn- og personaleomkostninger i
kommunerne.
Specifikke bemærkninger
KL finder det positivt, at der med aftalen lægges op til, at flere stude-
rende får mulighed for at opnå erhvervserfaring undervejs på studiet. KL
Dato: 12. september 2024
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
opfordrer imidlertid til, at der etableres de rette incitamentsstrukturer i for-
bindelse med fleksible erhvervskandidatuddannelser, herunder for ar-
bejdsgivere der også har mulighed for at ansætte studentermedhjælpere
og have praktikanter i uddannelsesforløb.
Det er afgørende for reformens succes, at arbejdsgivere ikke oplever
yderligere administrative byrder forbundet med de nye uddannelsestyper,
fx yderligere dokumentationskrav.
For alle nye uddannelsesformer gælder, at det er en stor kulturforandring,
der skal ske på arbejdspladserne. KL bemærker, at også implementerin-
gen af denne reform forudsætter en kulturændring på arbejdspladserne
ift. at tage imod de nye typer af studerende og dimittender. Det omhand-
ler blandt andet kendskab til dimittendernes kompetencer og samarbejde
med universitetet om de studerende.
Uddannelsessystemet i Danmark er af høj kvalitet men også komplekst.
På den ene side er det positivt, hvis ordningerne bliver meget fleksible,
men på den anden side skaber det et uoverskueligt landskab af kandidat-
ordninger, der gør det svært at gennemskue, om der bliver skabt de rig-
tige incitamentsstrukturer, og hvilke kompetencer dimittenderne på for-
skellige ordninger opnår efter endt uddannelse. KL bemærker, at der med
aftalen er risiko for at komplicere uddannelseslandskabet yderligere.
Det er væsentligt, at det nye kandidatlandskab også ses i sammenhæng
med professionsuddannelserne og ikke udgør konkurrerende tilbud til de
professionsrettede uddannelser.
KL kvitterer positivt for, at man ønsker at optage flere internationale stu-
derende. KL håber, at det øgede optag vil føre til et fokus på at sikre, at
flere af de internationale studerende får arbejde i Danmark efter endt ud-
dannelse og inkluderer udover en beskæftigelsesrettet indsats et fokus
på internationale studerendes frafald på danskundervisning.
Med venlig hilsen
Louise Koldby Dalager, Arbejdsgiverpolitisk chef, KL
Uddannelses- og Forskningsministeriet
hoeringssvar@ufm.dk
SVAR PÅ HØRING VEDR. LOVFORSLAG OM GENNEMFØRELSE AF
ELEMENTER FRA AFTALE OM REFORM AF
UNIVERSITETSUDDANNELSERNE I DANMARK M.V.
!". september #$#%
Ref. nr. #$#% - %$&$
Danske A-kasser takker for høringen om udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov
om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
udlændingeloven.
Danske A-kasser har følgende bemærkninger:
Danske A-kasser er meget glade for, at regeringen er enige med os om, at dimittender fra de nye
kandidatuddannelser på '& ECTS-point også skal have ret til dagpenge på baggrund af uddannelsen.
Vi er også meget glade for, at dette kommer til udtryk i det nærværende lovforslag, jf. forslaget til
§ &% i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvor der foreslås, at de nye kandidatuddannelser kan
danne grundlag for ret til dagpenge, selv om uddannelsen ikke opfylder betingelsen om !( måneders
varighed, og selv om uddannelsen ikke giver mulighed for SU.
Det følger af forslaget til § &%, stk. !, nr. &, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der kan opnås ret
til dagpenge på baggrund af: …
” )!En!kandidatuddannelse!eller!en!erhvervskandidatuddannelse,!der!i!henhold!til!universitetsloven!er!
normeret!til!mindst!"#!måneders!varighed.”
Det følger af lovforslaget, at der fremover bl.a. skal udbydes en ny type af kandidatuddannelser på
!¼ studieår )svarende til '& ECTS-point*. De nye kandidatuddannelser vil dermed være normeret til
'& ECTS-point og ! ¼ studieår – og de vil altså ikke være normeret til !# måneder, selv om de kan
gennemføres på kortere tid end det ! ¼ studieår.
Danske A-kasser kan konstatere, at det foreslås – i forslaget til § &%, stk. #, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. – at den gældende praksis om, at et medlem kan opnå ret til dagpenge
på baggrund af en uddannelse ved at meddele a-kassen om statusskift inden # uger, skal fremgå
direkte af loven.
Vi går ud fra, at reglerne i § & i bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse om, at et nyuddannet
medlem kan vælge at blive nyoptaget eller at blive overflyttet med hidtidige rettigheder, bliver
præciseret i overensstemmelse med gældende praksis og den foreslåede lovændring.
I dag er de fleste dimittender medlemmer af en a-kasse, mens de er studerende, da de kan få
kontingentfritagelse under studiet. Da mange af a-kasserne er tværfaglige, og da de fagligt
Med venlig hilsen
SOFIA FRANZÉN
Danske A-kasser
afgrænsede a-kasser har ændret deres vedtægter, så også studerende på uddannelser inden for deres
faglige områder kan optages, er der ikke længere brug for særlige regler om nyoptagelse eller
overflytning efter endt uddannelse.
Når et medlem afslutter sin uddannelse i dag, skifter pågældende status til dimittend i den samme a-
kasse, som pågældende har været medlem af under studiet. I den forbindelse afslutter a-kassen
medlemmets kontingentfritagelse og vejleder medlemmet efter reglerne i
vejledningsbekendtgørelsen.
Danske A-kasser går derfor ud fra, at § & i bekendtgørelse om medlemskab ændres, så det bliver
statusskiftet, der står i reglerne, og ikke ”nyoptagelsen som dimittend” eller ”overflytningen med
hidtidige rettigheder”, så reglen kan fortolkes i overensstemmelse med øvrige regler på
dagpengeområdet og afspejle den virkelighed, der er ude i a-kasserne i dag.
I lovforslagets bemærkninger til den pågældende bestemmelse står, at der ”ved!statusskifte!forstås,!
at!et!medlem!skifter!medlemskab!fra!at!være!almindeligt!medlem!til!at!være!medlem!med!ret!til!at!
modtage!dagpenge!på!dimittendvilkår.”
Danske A-kasser stiller sig uforstående over for denne formulering og denne nye definition af
”statusskifte”. Der er hverken i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., herunder de tilhørende
bekendtgørelser, eller i a-kassernes vedtægter regler om forskellige medlemskaber. Der er kun én
type medlemskab af en a-kasse. Som bekendt er betingelserne om, at man skulle have arbejdet i et
vist omfang eller have afsluttet en uddannelse for at kunne optages som medlem af en a-kasse for
længst blevet afskaffet. Til gengæld findes der regler om, at man kan opnå ret til dagpenge på flere
forskellige måder – f.eks. på baggrund af en afsluttet uddannelse – men dette har ikke noget med
medlemskabet at gøre.
Danske A-kasser opfordrer derfor til, at formuleringen i bemærkningerne ændres til:
”Ved!statusskift!forstås,!at!et!medlem!giver!a-kassen!besked!om!at!have!afsluttet!en!uddannelse,!senest!
#!uger!efter!uddannelsens!afslutning,!så!a-kassen!kan!afslutte!en!evt.!kontingentfritagelse!og!vejlede!
medlemmet!efter!reglerne,!og!så!medlemmet!kan!opnå!ret!til!dagpenge!på!baggrund!af!uddannelsen,!
hvis!det!skulle!blive!aktuelt.”
I forslaget til § &%, stk. ", i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. står, at en uddannelse efter stk. !, nr.
&, tidligst kan anses for afsluttet !# måneder efter påbegyndelsen. Da [også] andre uddannelser, der
kan danne grundlag for dagpengeret, f.eks. akademiske overbygningsuddannelser, jf. stk. !, nr. ",
kan være normeret til !# måneder, undrer det os, at det kun er henvist til stk. !, nr. &. Selv om det
foreslås at afvikle den !-årige akademiske overbygningsuddannelse og den akademiske
erhvervsoverbygningsuddannelse, vil de stadig kunne danne grundlag for ret til dagpenge som
dimittend i nogle år endnu.
FRI er medlem af
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI ž Vesterbrogade 1E, 3. sal ž 1620 København V ž +45 35 25 37 37 ž www.frinet.dk
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Jura
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København
Høringssvar til udkast til lovforslag om gennemførelse af
elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i
Danmark mv.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører takker for muligheden for at afgive hø-
ringssvar på udkastet til lovforslag om gennemførelse af elementer fra aftale
om reform af universitetsuddannelserne i Danmark mv. Vi har følgende be-
mærkninger til forslaget:
Overordnede bemærkninger til lovforslaget
Vi er kritiske over for, at ministeriet har sendt et meget omfattende lovforslag i
høring, som har en række indgribende konsekvenser, til trods for at forhand-
lingerne om kandidatreformen endnu ikke er tilendebragt. Vi er bekymrede
for, at den nye fleksible erhvervskandidatuddannelse ikke vil være attraktiv for
hverken de studerende, erhvervslivet eller universiteterne. Der er en betydelig
mangel på ingeniører i Danmark, og vi frygter, at de foreslåede ændringer ikke
vil afhjælpe denne situation. I øjeblikket mangler ca. 90 procent af de rådgi-
vende ingeniørvirksomheder ingeniører, og i 2030 vil der mangle 13.000 na-
turvidenskabelige kandidater i Danmark. For at erhvervskandidatordningen
skal blive en succes, er det nødvendigt at se på, hvor godt et tilbud erhvervs-
kandidaterne er for de primære aktører: de studerende, virksomhederne og
universiteterne.
Vi er også bekymrede for sektordimensionering, da det ser ud til at reducere
antallet af studiepladser på de tekniske universiteter, i en tid hvor erhvervsli-
vet mangler kandidater med teknisk og naturvidenskabelig baggrund.
For at imødekomme erhvervslivets behov for tekniske og naturvidenskabelige
kandidater, ser vi gerne, at universiteter og professionshøjskoler får mulighed
for at uddanne flere ingeniører med udenlandsk pas, så de ikke kannibaliserer
på de faldende danske ungdomsårgange. Udenlandske studerende er en god
forretning for Danmark, især de naturvidenskabelige kandidater. Hver DTU-
studerende med udenlandsk pas giver i gennemsnit et overskud til det danske
samfund på 2,9 millioner over 13 år, selv efter udgifter til SU og sundhedsvæ-
senet er trukket fra. Fire ud af ti af DTU’s internationale dimittender bor sta-
dig i Danmark efter 13 år. Hvis vi som samfund kunne blive bedre til at
10. september 2024
DOKNR-6-732
E-mail: ura@frinet.dk
Side 1 af 4
DOKNR-6-732
Side 2 af 4
fastholde de studerende på det danske arbejdsmarked, ville det løse noget af
udfordringen med manglende kandidater, uden at det vil trække på de fal-
dende danske ungdomsårgange.
Vi har fra begyndelsen været imod at udbyde korte kandidatuddannelser, da vi
mener, at det politiske indgreb ikke adresserer den rigtige udfordring. Udfor-
dringen er ikke, at for mange tager en lang kandidatuddannelse, men derimod,
at alt for få studerende tager en bacheloruddannelse, der kvalificerer dem til
arbejdsmarkedet. Vi havde hellere set, at man havde højnet kvaliteten på ba-
cheloruddannelserne, så de studerende fik en reel afstigningsmulighed til ar-
bejdsmarkedet efter 3-3½ år. Diplomingeniøruddannelserne er et godt eksem-
pel på, at det fungerer.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Det fremgår af lovforslaget, at det ikke forventes at medføre økonomiske byr-
der for erhvervslivet. Dette er vi meget uenige med ministeriet i:
Administration og løn: Det er branchens forventning at implementeringen
af erhvervskandidatuddannelser vil kræve øget administration i virksomhe-
derne for at håndtere ansættelsen af erhvervskandidater, med tilhørende ud-
dannelsesforløb, og sikre overholdelse af lovgivningen. Det er branchens erfa-
ring fra nuværende og tidligere ansatte i erhvervskandidatforløb, at der er be-
tydelige administrative byrder forbundet med ansættelse af erhvervskandida-
ter. Hertil er der også finansieringen af de studerendes løn under erhvervskan-
didatuddannelsen.
Rekruttering: Der vil være behov for en øget rekrutteringsindsats, herunder
potentielt rekruttering i udlandet, for at tiltrække de nødvendige kompetencer.
Dette medfører bl.a., yderligere omkostninger til rekrutteringsprocesser og in-
tegration af udenlandske medarbejdere. Et særlig opmærksomhedspunkt ift.,
dette er, at optaget på en erhvervskandidatuddannelse er betinget af at den
studerende har indgået en aftale med en virksomhed forlods. Og eftersom
branchen forventer, at ordningen primært vil være attraktiv for udenlandske
studerende (hvis overhovedet for nogen), vil det medføre betydelige udgifter
for virksomhederne til bl.a. uddannelsesmesser, annoncering og besøg på
udenlandske uddannelsesinstitutioner.
Fleksibilitet: Virksomhederne vil opleve mindre fleksibilitet i salget af timer
og planlægning af projekter, fordi erhvervskandidaternes tid ikke er tilgænge-
lig for virksomhederne/kunderne i de perioder, hvor kandidaten er på uddan-
nelsesinstitutionen. Samtidig vil virksomhederne være udfordret af, at mange
offentlige kunder ikke tillader studerende på projekterne, hvilket igen vil be-
grænse virksomhedernes mulighed for at sælge erhvervskandidatens timer
DOKNR-6-732
Side 3 af 4
Samlet set vurderer vi, at erhvervskandidatordningen vil have betydelige kon-
sekvenser for virksomhedernes økonomi og administrative byrder, hvorfor vi
anbefaler, at der foretages en grundigere analyse af de reelle økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet, gerne med inddragelse af er-
hvervslivet.
Erhvervskandidaternes manglende adgang til Statens
Uddannelsesstøtte (SU).
Vi er positive over for, at der med lovforslaget tilvejebringes et grundlag for, at
studerende fra ikke-EU/EØS lande kan optages på en erhvervskandidatuddan-
nelse, selvom vi ser betydelige udfordringer i at rekruttere til uddannelserne,
hvis det forudsættes, at der skal ligge en virksomhedsaftale forlods. For stude-
rende fra Danmark og EU/EØS lande ser vi dog også udfordringer. Erhvervs-
kandidater vil ikke være berettiget til SU, da de forventes at modtage løn fra
deres ansættelse i en virksomhed. Vi er bekymrede over erhvervskandidater-
nes manglende adgang til SU af flere årsager:
Rekruttering af udenlandske studerende: Manglen på SU kan gøre det
vanskeligt at tiltrække udenlandske studerende, da mange af disse studerende
ikke vil have mulighed for at sikre en virksomhedsaftale inden studiestart.
Dette kan resultere i et mindre optag og en mindre divers og international stu-
dentergruppe. I stedet bør det første år på en erhvervskandidatuddannelse æn-
dres til at være SU-berettiget fuldtidsstudie, således at de studerende har tid til
at finde en virksomhed at arbejde for under den resterende del af erhvervskan-
didatforløbet.
Manglende rettigheder og fordele: Uden adgang til SU mister erhvervs-
kandidater en række væsentlige fordele, som SU-modtagere har. Disse fordele
er afgørende for mange studerendes økonomiske stabilitet og fleksibilitet og
forventes derfor at påvirke interessen for at søge erhvervskandidatuddannel-
sen.
Dimensionering af uddannelserne
I Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, er vi imod sektordimensionerin-
gen, da den fjerner pladser fra universitetsuddannelserne uafhængigt af ar-
bejdsmarkedets efterspørgsel. Generelt mener vi heller ikke, at lovforslaget til-
vejebringer den fornødne klarhed omkring, hvordan sektordimensioneringen i
praksis skal implementeres. Hvilke uddannelser skal dimensioneres? Og hvor-
dan fastlægges optagelsestallet? Vi anerkender behovet for at sikre en sam-
menhæng mellem studievalg og beskæftigelsesmuligheder, men vi mener, at
det er afgørende at fokusere dimensioneringen på de uddannelser, hvor kandi-
daterne har lav beskæftigelse og høj gæld. Samtidig bør uddannelser med høj
efterspørgsel på færdiguddannede kandidater friholdes fra stramme
DOKNR-6-732
Side 4 af 4
dimensioneringslofter og/eller tillades at oprette flere studiepladser til uden-
landske studerende.
Med venlig hilsen
Ulrik Ryssel Albertsen
Erhvervspolitisk Chef
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
Vester Voldgade 113
1552 København V
Tlf.: 33 38 90 00
CVR 16834017
da@da.dk
da.dk
Høringssvar- Udkast til lovforslag om reform
af universitetsuddannelser
Dansk Arbejdsgiverforening har den 16. august 2024 modtaget høring
over udkast til lovforslag om gennemførelse af elementer fra Aftale om re-
form af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.
DA kommenterer alene på de dele af lovforslaget, der vedrører ret til dag-
penge i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og opholdstilla-
delse i henhold udlændingeloven.
Ændring af § 54, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
DA støtter, at reglerne for optjening af ret til dagpenge konsekvensjusteres
med lovforslaget, så de stemmer overens med de gældende tidsmæssige
rammer for uddannelsesforløbene.
Nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9
DA støtter den foreslåede ændring af udlændingeloven, så der efter an-
søgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding i forbindelse med en
erhvervskandidatuddannelse på deltid, hvor kravet om en dokumenteret
ansættelsesaftale er opfyldt. For DA er det vigtigt, at de danske virksom-
heder i en tid med omfattende mangel på arbejdskraft har gode mulighe-
der for at rekruttere kvalificerede internationale medarbejdere.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Emil Niragira Rasmussen
13. september 2024
ENRA
Dok ID: 427507

!" #!#$ !"%!&
'(

! !
"# !
"#

)

* +
!

!"# $
%
& "#
' % "#
%
( % "#
%
( % #
% (
% (
( %
( (
)
!" #
' * (
% +, -./ '
( ( 0 +, -./
1 ( ( % / -#
% 2
+, -./ 2
+, -./ ( 3 4
(
( (
) 35 3
( 3 % (
( 3,
6 (
) 35
( 78 5 (
) %
3 (
%
2
2 )
9 : ( 3
$ %
9 (
3
&
; *
( ( ( (
5< = (
(
5, (
" ( 5, ( (
( ( ; (
( 5< (
(
6 ( ( ( %
( (
: : (
( ( ( (
( > (
; (
+, -./ ? (
( % (
( %
%
( 35< -./
%
: : 2
(
%
% +,
35< -./ ) * (
(
( +, 35< -./
@
5> = ( 3 + = (
( ( 3< = 5< =
( ( A ( (
% (
( ' ( (
?% (
% ) (
(
2
; (
( (
# ) ( (
( ( % ( % ( ?
( ( 6
( (
( '
(
(
" & %
( ( (
( B ( % %
0
% ( (
( (
&
2
3 +,
-./ 2 5<5,
% ' (
(
5 %
% (
% (
)
5<>5
( ( 2
2 ( ( 3
(
$ )(
% & (
% % (
+, -./
* +
( (
( ' % +, -./
-
!" #
' % (
+, -./ - +, -./ (
( 35< -./ ( (
( +, -./
2 (
(
(
%
( ( (
( B
( ? ( ( :
( 2 2 +, -./
(
&
(
( (
( (
( 5< =
# B ( 5,
( ( ( ( ( >+ (
(
% (
C +, -./ (
(
( 2
( 2
D 2
@
$ +
( % +, -./
(
% % (
)
DANSK ERHVERV
Dansk Erhverv
Børsgade 4
1216 København K
www.danskerhverv.dk
mer@danskerhverv.dk
T. + 45 60607854
mer@danskerhverv.dk
MER
Side 1/4
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Att.: Louise Kornmaaler og Thomas Voigt Lund
Bredgade 40-42
1260 København K
Den 6. september 2024
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om akkredite-
ring af videregående uddannelsesinstitutioner, lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. og udlændingeloven
Hermed Dansk Erhvervs svar på høring om lov om ændring af universitetsloven, lov om akkredi-
tering af videregående uddannelsesinstitutioner, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og udlæn-
dingeloven.
Dansk Erhverv ser med stor bekymring på, at dette lovforslag er fremsat inden kandidatudvalget
har færdigrapporteret, og vi dermed kender det grundlag, som implementeringen af reformen
kommer til at hvile på.
Der er meget store usikkerheder om omfanget af forkortelser samt hvilke uddannelser, det kon-
kret vil ramme, de endelige modeller for erhvervskandidater samt den endelige implementering
af sektordimensioneringen. Vi nærmer os 1. februar 2025, hvor man igen kan søge optagelse på
en bacheloruddannelse. Disse ansøgere kan på nuværende tidspunkt ikke få at vide, hvilken kan-
didatuddannelse, de kan komme ind på. Dette finder Dansk Erhverv ikke rimeligt. Alt i alt finder
Dansk Erhverv usikkerhederne for reformen er så omfattende, at vi anbefaler, at implementerin-
gen udskydes med et år. Hvis ikke der findes bedre løsninger end de forelagte i Kandidatudvalgets
midtvejsevaluering, vil Dansk Erhverv anbefale en egentlig genforhandling af reformen.
Generelle kommentarer
Formålet med hele reformen – og forarbejdet fra Reformkommissionen - var, at gøre universitets-
uddannelserne mere erhvervsrettede. Det er vanskeligt at se, at reformen i det forelagte lovforslag
lever op til dette formål.
Vi står i Dansk Erhverv til rådighed for dialog om tiltag, der kan sikre en reform lever op til det
oprindelige formål.
Dansk Erhvervs hovedfokus er, at vi får uddannelser af højeste internationale kvalitet. Med de til-
tag, der her er fremlagt, er Dansk Erhverv bekymrede for netop fokus på fastholdelse og udvikling
af netop kvaliteten.
Maksimalt 10 procent forkortelser
DANSK ERHVERV
Side 2/4
I Dansk Erhverv har vi understreget, at 10 procent forkortelser havde et omfang, som var hånd-
terbart, men også at vi ikke fandt det hensigtsmæssigt med et større omfang. Hvis der bliver tale
om 23 procent forkortelser – som det fremgik af midtvejsevalueringen – så mener Dansk Er-
hverv, at forudsætningerne for reformen er rykket så meget, at det bør føre til en egentlig genfor-
handling af reformen.
Kortere kandidatuddannelser kendes også i andre lande. De følger dog den almindelige semester-
struktur, så de enten udbydes som 60 eller 90 ECTS-uddannelser. At Danmark vælger at gå ene-
gang med uddannelser med 75 ECTS-uddannelser, gør det internationale samarbejde vanskeli-
gere.
75 ECTS bliver særlig dansk variant
Det er videre vanskeligt at forstå, hvordan man er kommet frem til, at 12 måneder udgør 1 ¼ års-
værk. 60 ECTS svarer til en gennemsnitlig arbejdsbelastning på 1650 timer, og udgør dermed et
fuldtidsår, hvilket også bekræftes i dette lovforslag side 11, hvor der står, at:’60 ECTS-point sva-
rer til 1 års heltidsstudier’.
75 ECTS på 12 måneder svarer til ca. 2060 timers undervisning og studie eller cirka 46 timer om
ugen ved et normalt arbejdsår på 223 arbejdsdage. Det virker videre ikke hensigtsmæssigt, at der
skal skrives en afsluttende opgave tæt på erhvervslivet i juli måned, hvor de fleste danskere holder
sommerferie.
Stor usikkerhed for kommende ansøgere
Videre mener Dansk Erhverv ikke, at det er rimeligt at anmode unge mennesker om at søge en
uddannelse fra februar 2025, hvor de ikke ved, hvilken kandidatuddannelse de rent faktisk kan
regne med at få.
Processen for implementeringen af reformen virker unødigt forceret. Det kan få store konsekven-
ser for et meget stort antal unge mennesker – og dermed for samfundet – hvis man beder stude-
rende om at tage en uddannelse, der kun er halvfærdig.
Erhvervslivet skal høres om nye uddannelser
Dansk Erhverv ser med stor alvor på, at det som led i reformen igangsættes nye uddannelser uden
de normale procedurer gennem det Rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående
uddannelser (RUVU). Universitetet har incitament til at udbyde populære uddannelser som kor-
tere uddannelser, da de så er sikre på afsætning til både studerende og erhvervsliv.
Formålet med reformen var at reformere nogle af de mindre erhvervsrettede uddannelser, så de
kom tættere på erhvervslivet. I den almindelige oprettelse af nye uddannelser skal erhvervslivet
høres. Ved at give universitetet mulighed for at forkorte uddannelser uden om RUVU, mister er-
hvervslivet muligheden for at give indsigelser. Vi risikerer således – stik mod reformens intention
– at gøre uddannelserne mindre erhvervsrettede.
I Dansk Erhverv har vi forståelse for, at det er administrativt vanskeligt at nå at kvalificere så
mange nye uddannelser på så kort tid, men det siger måske netop noget om, at reformprocessen
DANSK ERHVERV
Side 3/4
er forceret. Som minimum forventer Dansk Erhverv, at det bliver muligt for aftagere at gøre indsi-
gelser mod omlægninger, så det ikke alene er uddannelsesinstitutionen, der vurderer ’uddannel-
sernes relevans og arbejdsmarkedets behov’, som det fremgår af forslaget.
Sektordimensionering er dybt problematisk
Vi er i Dansk Erhverv uforstående overfor, at der indføres en dimensionering, som også rammer
de uddannelser, hvor der i dag er mangel på arbejdskraft. Denne dimensioneringsform gør det
videre meget vanskeligt for uddannelserne at følge med tiden, og fx udvikle nye uddannelser i en
tid, hvor kunstig intelligens får meget store konsekvenser for arbejdsmarkedet. Universiteterne
kan ikke udbyde en plads på en ny uddannelse uden at lukke en plads på en anden. De er også
nødt til at fjerne en plads til en dansker, hvis de optager en udlænding på en bacheloruddannelse.
Dette kan næppe være i samfundets interesse.
De faldende ungdomsårgange er et af de største problemer for fremtidens Danmark. Vi skal have
en meget grundig drøftelse af behovet for balancer. Øget dimensionering er et af de værktøjer,
som man bør tage fat i. Vi er nødt til at skrue på kriterierne, så også uddannelser, der klarer sig
bare lidt under middel bliver ramt.
Alle sektorer skal bidrage til balancerne
Erhvervsakademierne og professionshøjskolerne optager ifølge Undervisningsministeriets profil-
model 34,9 procent af en ungdomsårgang mod 24,3 procent for universiteterne. Universiteterne
har skuret ned for optaget, som ifølge samme model optog 29,8 procent i 2013.
Hvis man ser på efterspørgslen for kandidater fra 2021 4. – 7. kvartal efter end uddannelse, så har
erhvervsakademiernes en ledighed på 7,1 procent, universiteternes 7,0 procent og professionshøj-
skolerne 5,6 procent. Af de store institutioner har CBS en ledighed på 3,4 procent, Københavns
Professionshøjskole 3,5 procent og DTU 3,6 procent
Set i relation til disse tal, er det vanskeligt at forstå, hvorfor det kun er universiteterne, der skal
bidrage til den samlede balance i form af en sektordimensionering. Både erhvervsakademier og
professionshøjskoler har også uddannelser med overledighed, som kunne bidrage til de nødven-
dige balancer.
Behov for et Nationalt Kompetenceråd
I Dansk Erhverv ønsker vi et Nationalt Kompetenceråd, der på linje med Det Økonomiske Råd
kan gennemføre uafhængige analyser af behovet for kompetencer på fremtidens arbejdsmarked.
Af reformen fremgår det, at der skal nedsættes et kompetencepanel eller lignende, men dette er
ikke en del af dette lovforslag, hvilket Dansk Erhverv finder kritisabelt.
Positivt med internationale erhvervskandidater
Dansk Erhverv finder det positivt, at borgere fra ikke-EU-lande kan blive optaget på en erhvervs-
kandidatuddannelse. De kan give et vigtigt bidrag til det danske arbejdsmarked. Da bidraget alle-
rede begynder under studiet mener Dansk Erhverv, at der bør ses på egenbetalingen fra denne
gruppe studerende. En ikke-EU-borger på en erhvervskandidatuddannelse vil forventeligt betale
så meget i skat, at det vil være omkostningsfrit at tildele dem en gratis kandidatuddannelse.
Dansk Erhverv mener dog, at det kan blive vanskeligt for en ikke-EU-borger at lave en aftale med
DANSK ERHVERV
Side 4/4
en virksomhed i Danmark før de overhovedet har påbegyndt uddannelsen og befinder sig fysisk i
Danmark. Det ville være hensigtsmæssigt med nogle mere fleksible modeller, så den studerende
eksempelvis begynder kandidatuddannelsen med et til to semestre som fuldtidsstuderende før
selve erhvervskandidaten.
Store økonomiske og administrative omkostninger
Det fremgår af lovforslaget, at forslaget ingen økonomiske eller administrative konsekvenser har
for erhvervslivet. Dette finder Dansk Erhverv urealistisk. Der er må forventes administrative om-
kostninger forbundet ved at overgå fra almindelige studentermedhjælpere til erhvervskandidater.
Der kan forventes omkostninger forbundet med, at virksomhederne skal finansiere en større del
af lønnen til erhvervskandidaterne, som ikke længere kan få SU. Det har økonomiske konsekven-
ser, når sektordimensioneringen gør det vanskeligere for virksomhederne at rekruttere den nød-
vendige arbejdskraft.
Det fremgår af beregningerne forud for reformen, at sektordimensioneringen alene koster 13 mia.
kr. i tabt velstand. Der må videre forventes et produktivitetstab af kortere kandidatuddannelser.
Dette produktivitetstab er en økonomisk konsekvens for hele samfundet, hvoraf erhvervslivet vil
komme til at bære en del af byrden.
Nødvendig debat om kommende titler
Det fremgår af lovforslaget, at de nye korte kandidatuddannelser på 75 ECTS forventes at få en
cand.- titel, altså helt på linje med de eksisterende 120 ECTS-kandidater. Af midtvejsevalueringen
fra Kandidatudvalget fremgår det, at universiteterne ønsker en alternativ titel. Med lovforslaget
foregribes den endelige afrapportering fra kandidatudvalget. I Dansk Erhverv har vi ikke taget en-
delig stilling til kandidaternes titler, men Dansk Erhverv mener, at der er tale om nye uddannel-
ser, som ikke er helt på niveau med de eksisterende, og dette kunne afspejles i en anderledes titel.
Med venlig hilsen,
Mads Eriksen Storm
Uddannelses- og forskningspolitisk chef
Danske!HF!&!VUC,!Ny!Vestergade!17,!3.!sal,!1471!København!K § www.vuc.dk § vuc@vuc.dk § CVR:!15781599
Uddannelses- og!Forskningsministeriet
Att:!hoeringssvar@ufm.dk
13.!september 2024
Danske!HF!&!VUC’s!høringssvar!til!forslag!til!lov!om!ændring!af!
universitetsloven,!lov!om!akkreditering!af!videregående!uddan-
nelsesinstitutioner!mv.!
Danske!HF!&!VUC!takker!for!muligheden!for!at!komme!med!bemærkninger!til!lovforslag!om!
ændring!af!universitetsloven!mv.!Lovforslag!omhandler!gennemførelse!af!elementer!fra!aftale!
om!reform!af!universitetsuddannelserne!i!Danmark!m.v.
Danske!HF!&!VUC!har!ingen!specifikke!bemærkninger!til!lovforslagets!paragraffer.!Bemærknin-
gerne!nedenfor!handler!derfor!alene!om!hvorvidt!gymnasielærernes!uddannelse!omfattes!af!
reglerne!om kandidatuddannelse med!en!normering!på!75!ECTS-point!(svarende!til!1¼!stu-
dieår) eller!ny!fleksibel erhvervskandidatuddannelse med!en!normering!på!75!til!120!ECTS-po-
int.
Danske!HF!&!VUC!mener,!at!det!fortsat!skal!være!muligt for!kommende!gymnasielærere!at!ud-
danne!sig!i!to!gymnasierettede!fag.!Ender!man!med!en!model,!hvor!nye!gymnasielærere!kun!
bliver!uddannet!i!ét!fag,!vil!det!være!svært!for!skoler!uden!for!de!store!byer!at!ansætte!i!fuld-
tidsstillinger!– der!er!simpelthen!ikke!nok!timer!i!ét!fag.
Danske!HF!&!VUC!anbefaler, at!de!nuværende!gymnasierettede!kandidatuddannelser ikke!for-
kortes,!da!vi!frygter,!at!det!vil!forringe!de!kompetencer,!som!de!kommende!kandidater!vil!
komme!ud!med.
Ender!man!med!en!model,!hvor!gymnasielæreruddannelsen!bliver!en!erhvervskandidatuddan-
nelse,!betyder!det!at!lærerne ikke!selv!er!færdiguddannet!fra!universitetet!og!dermed!fortsat!
selv!er!studerende. Samtidigt!kan!vi!være!bekymrede!for,!om!nye!gymnasielærere!vil!søge!an-
sættelse!langt!fra!universitetsbyerne,!fordi!det!vil!være!meget!lettere!at!blive!i!eller!tæt!på!uni-
versitetsbyerne,!hvis!det!fremadrettet!bliver!sådan,!at!man!ikke!er!færdiguddannet!i!sine!fag,!
inden!man!skal!begynde!arbejdet!som!gymnasielærer.!
De!gymnasierettede!uddannelser!skal!kunne!tilbydes!på!universiteterne!bredt!i!hele!landet!for!
at!sikre,!at!der!fortsat!kan!rekrutteres!dygtige!lærere!til!alle!de!gymnasiale!uddannelser!i!hele!
landet.!
Venlig!hilsen
Lene!Yding,!næstformand!for!Danske!HF!&!VUC
1
DM har modtaget udkastet til lovforslaget om dele af reformen af universitetsuddannelserne i Danmark
fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Bestyrelsen for DM Universitet, der repræsenterer det viden-
skabelige personale på universiteterne, har været inddraget i udarbejdelsen af høringssvaret. På denne
baggrund fremsendes nedenstående kommentarer til lovforslaget.
Overordnede kommentarer
DM finder det uhensigtsmæssigt, at lovforslaget sendes i høring, før Kandidatudvalget har afsluttet sit ar-
bejde. Vigtige dele af reformen er endnu ikke på plads, og en samlet implementeringsplan mangler sta-
dig. DM og en række andre interessenter har efterlyst en bredere dialog om implementering af den om-
fangsrige reform, men der har indtil videre kun været gennemført meget få og korte møder i reference-
gruppen samt en offentlig høring, der efter DM’s opfattelse ikke var kendetegnet ved at være reel inddra-
gelse. Lovgivningsprocessen ser dermed ud til at fortsætte uden den nødvendige inddragelse og drøf-
telse af, hvordan man kan skabe attraktive og bæredygtige uddannelsesmodeller.
Hvis man fortsætter arbejdet med implementering af reformen på baggrund af Kandidatudvalgets forelø-
bige modeller for nye uddannelser, som der med dette lovforslag lægges op til, vil ambitionerne med
reformen ikke blive indfriet. Derfor anbefaler DM, som et minimum, at man udskyder implementeringen
af reformen mhp. at sikre et ordentligt grundlag for implementering i såvel lovgivning som i praksis. En
politisk genforhandling af aftalen for at bringe reformen på rette spor ser, på baggrund af Kandidatudval-
gets delafrapportering, ud til at være nødvendig. Der er behov for at genbesøge reformaftalen og sikre
en økonomisk ramme, der tillader udviklingen af levedygtige og attraktive kandidatuddannelser.
Sektordimensionering
Det foreslås i lovforslaget, at sektordimensioneringen skal styres ud fra tilskud op til en maksimumsramme
for optag. DM mener, at dette kan resultere i, at universiteterne vil tilbyde flere pladser end tilladt for at
undgå tomme studiepladser, hvilket kan føre til færre ressourcer pr. studerende og dermed en potentiel
forringelse af uddannelseskvaliteten.
DM understreger, at der ikke er dokumentation for, at sektordimensioneringen vil skabe bedre balance i
optaget på de videregående uddannelser. Fx viser en analyse fra DM, at en reduktion i optaget på univer-
siteterne ikke har ændret de studerendes søgemønstre markant, og at færre søger de velfærdsrettede
professionsbacheloruddannelser, selvom bl.a. den ledighedsbaserede dimensionering har resulteret i
færre pladser på universiteterne. Tænketanken DEA har lavet en lignende analyse, der viser, at studiesø-
gende, der ikke får den plads, de ønsker, i højere grad venter til året efter med at søge ind eller vælger et
nært beslægtet (universitets)studie. Akademikerne har ligeledes udarbejdet en analyse, der viser, at blot
lidt mere end 4 pct. af de afviste ansøgere på universiteterne starter på en velfærdsrettet professionsud-
dannelse.
September 2024
2
Erhvervskandidatuddannelser
Lovudkastet nævner, at den fleksible erhvervskandidatuddannelse ikke er SU-berettiget og lovfastsætter
et beskæftigelseskrav på i gennemsnit 25 timer ugentligt for studerende på en erhvervskandidatuddan-
nelse. Dette skaber usikkerhed om, hvorvidt erhvervskandidatuddannelsen med virksomhedsforløb
(EKV), der kombinerer fuldtids- og deltidsstudie, stadig er en del af den politiske aftale, og om der er en
reel ambition om at skabe erhvervskandidatuddannelser, som studerende og arbejdsgivere vil efter-
spørge. DM understreger, at man ikke bør afskrive muligheden for at lave erhvervskandidatuddannelser,
som er SU-berettiget, og samtidig fastsætte et potentielt urealistisk beskæftigelseskrav i loven, hvis man
vil skabe erhvervskandidatuddannelser, der faktisk er levedygtige i det fremtidige uddannelseslandskab.
Universiteterne får med lovforslaget mulighed for at tilbyde erhvervskandidatuddannelser som selvstæn-
dige, afsluttede forløb uden en tilsvarende fuldtidskandidat på det pågældende universitet. Dette kan
skabe problemer for studerende, hvis samarbejdet med virksomheden ophører, da de ikke nødvendigvis
kan fortsætte på en fuldtidskandidatuddannelse. DM finder det problematisk, at erhvervskandidatstude-
rende risikerer at få forskellige rettigheder afhængig af uddannelsestype.
Det foreslås også i lovforslaget, at studerende på en 120 ECTS erhvervskandidatuddannelse, der afbryder
samarbejdet med en virksomhed, kun kan overgå til en 75 ECTS heltidskandidatuddannelse. Dette vil for-
ringe de studerendes rettigheder, hvorfor det ikke er en hensigtsmæssig løsning.
Desuden påpeger DM, at frafaldet på erhvervskandidatuddannelserne er væsentligt højere end på de
almindelige kandidatuddannelser. Mange studerende overgår til fuldtidskandidatuddannelser, hvilket
ikke registreres som frafald. DM anerkender, at lovforslaget giver mere fleksible rammer for at færdiggøre
erhvervskandidatuddannelser, men understreger, at denne fleksibilitet bør sikre, at uddannelsesforløbet
forbliver relevant og opdateret.
DM bakker op om ambitionen om at bringe studerende og arbejdsmarked tættere på hinanden. Derfor
er det også bemærkelsesværdigt, at den erhvervsrettede kandidatuddannelse med virksomhedsforløb –
som var en central del af den politiske aftale – slet ikke nævnes i lovforslaget. EKV er vigtig for at nå målet
om, at 20 % af de studerende optages på erhvervsrettede kandidatuddannelser, men det fremgår tyde-
ligt af Kandidatudvalgets delafrapportering, at det kræver en politisk løsning at gøre den levedygtig.
Retskrav
DM er bekymret over Kandidatudvalgets delrapport, der påpeger, at udviklingen og godkendelsen af de
nye kandidatuddannelser kan tage op til flere år. Dette kan betyde, at tusindvis af studerende i de kom-
mende år ikke vil vide, hvilken kandidatuddannelse deres bacheloruddannelse giver retskrav til, hvilket er
uacceptabelt. Kommende studerende bør vide, hvilken eller hvilke kandidatuddannelser, de har et rets-
krav på – og om det er en 75 ECTS eller 120 ECTS-uddannelse. Dette er ikke en del af lovforslaget, men
gøres op til ministeren i adgangsbekendtgørelsen. DM mener, at beslutningen om et så vigtigt punkt i
aftalen, bør være genstand for en offentlig drøftelse, og at man bør involvere de relevante parter – ikke
mindst de studerende – i beslutningen om retskravsspørgsmålet.
Godkendelse af nye uddannelser
Med lovforslaget foreslås det at suspendere den nuværende godkendelses- og prækvalificeringsordning
i perioden 2025-2030, hvilket DM finder problematisk. Universiteterne vil i denne periode selv vurdere
uddannelsernes relevans og efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Uddannelses- og Forskningsministeriet
3
vil alene behandle ansøgninger om godkendelse. DM mener, at denne midlertidige foranstaltning ikke
tager højde for, at de nye kandidatuddannelser skal adskille sig fra de eksisterende. Da der er tale om nye
uddannelsesformer, der ikke tidligere har været prøvet på arbejdsmarkedet, kræver det særlig opmærk-
somhed og kvalitetssikring. DM advarer mod konsekvenserne af en forceret implementering. Det kan gå
ud over de mange fremtidige studerende, som skal optages på de nye kandidatuddannelser og deres
tiltro til, at deres kommende uddannelse er relevant og tilpasset arbejdsmarkedets behov.
Afsluttende kommentarer
Universitetsreformen vil få langsigtede konsekvenser for samfundets produktivitet og velstand. DM er
derfor bekymret over, at der endnu ikke er udarbejdet et fuldstændigt økonomisk overblik over reformen.
Ifølge beregninger fra Finansministeriet vil en sektordimensionering på 8 % medføre et årligt permanent
velstandstab på 13 mia. kr., når reformen er fuldt implementeret i 2075. Dette tab kræver større opmærk-
somhed og forsigtighed.
Der mangler også en beregning af den økonomiske effekt af reformens mål om at forkorte og omlægge
30 % af kandidatuddannelserne. Tidligere beregninger fra Reformkommissionen og De Økonomiske Råd
antyder, at dette kan medføre et betydeligt milliardtab i form af tabt velstand. Det er derfor afgørende, at
de økonomiske konsekvenser af reformen analyseres grundigt, så forligspartierne har den nødvendige
indsigt til at træffe informerede beslutninger.
Universiteternes kandidatuddannelser bidrager væsentligt til Danmarks produktivitet. DM vil derfor afslut-
ningsvis opfordre til, at reformens fokus bør være at sikre, at universiteterne også fremover kan leve op til
deres samfundsopgave om at uddanne velkvalificerede og efterspurgte kandidater til både samfundet og
erhvervslivet.
Med venlig hilsen
Den akademiske fagforening DM
FSR – danske revisorer
Slotsholmsgade 1, 4. sal
DK - 1216 København K
Telefon +45 7225 5703
fsr@fsr.dk
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Att.: Louise Kornmaaler og Thomas Voigt Lund
Pr. e-mail: hoeringssvar@ufm.dk
13. september 2024
Lovforslag om universitetsreform
Tak for muligheden for at kommentere. Nedenfor følger FSR – danske revisorers svar
på høring om lov om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af videregående
uddannelsesinstitutioner, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og udlændingeloven. Vi
har følgende bemærkninger:
Kandidatudvalgets foreløbige anbefalinger, som blev fremlagt i juni, gav ikke megen pej-
ling på fremtidens kandidatuddannelser. Dertil kommer usikkerhed om institutionernes
implementering af sektordimensioneringen. FSR – danske revisorer ser med bekymring
på, at udfaldet af universitetsreformen kan blive, at det private erhvervsliv ikke kan re-
kruttere tilstrækkelig velkvalificeret arbejdskraft i fremtiden. De mange usikkerheder,
den smalle kreds, hvori reformarbejdet foregår, og det store hastværk med så stor en
omkalfatring af universitetsuddannelser finder vi bekymrende. Det er de studerende,
det går ud over nu og her – men også erhvervslivet på sigt. Derfor anbefaler vi, at imple-
menteringen først finder sted, når der er fundet tilstrækkeligt gode løsninger. Hvis de
gode løsninger ikke findes, opfordrer vi aftalepartierne til at genoverveje, om virkemid-
lerne er de rigtige.
Dimensionering skal ske ud fra hensyn til ledighed og arbejdsmarkedets efterspørgsel
FSR – danske revisorer er positive over for, at der dimensioneres på uddannelser med
høj ledighed. Men at der med dimensioneringsmetoden kan ske at blive lukket studie-
pladser på uddannelser med lav ledighed og stor efterspørgsel, er vi meget bekymret
for. Det vil betyde, at det bliver vanskeligere at rekruttere den nødvendige arbejdskraft i
fremtiden – da selv uddannelser, hvor der i dag er høj jobsikkerhed, tydelig erhvervsret-
ning og -specialisering, og hvor de færdige kandidater er eftertragtede, kan ske at miste
studiepladser. Det mener vi ikke er rimeligt for de unge studerende – eller for dansk er-
hvervsliv og for samfundsøkonomien som helhed. Der bør kunne indføres en mere mål-
rettet og hensigtsmæssig dimensionering, hvor der netop tages hensyn til disse balan-
cer.
FSR – danske revisorer opfordrer til, at dimensioneringsmekanismerne i reformarbejdet
genovervejes, særligt i lyset af de kommende demografiske tendenser med vigende
ungdomsårgange og store tilbagetrækningsårgange. Ligeledes opfordrer vi til, at dimen-
sioneringen tilrettelægges mere specifikt, så der i højere grad tages hensyn til erhvervs-
livets efterspørgsel og behov – både nu og på sigt. Derudover bør det overvejes, om an-
dre uddannelsesinstitutioner end universiteter skal bidrage til dimensioneringen, da di-
mittendledighed over gennemsnittet og manglende erhvervsretning ikke kun findes
blandt akademiske kandidater.
Side 2
For mange kandidater forkortes
I lovforslaget fremgår, at det er ”hensigten at videreføre de gældende regler, hvorefter
studerende på en erhvervskandidatuddannelse under hele forløbet har krav på at kun-
ne skifte til en heltidsuddannelse.” Vi anerkender behovet for at sikre de studerende en
tilbagefaldsret til en heltidsuddannelse, men vi er bekymrede for, hvordan videreførel-
sen af tilbagefaldsretten vil påvirke kandidatomlægningen: Hvis tilbagefaldsretten er til
en heltidsuddannelse på 120 ECTS-point, så gives mulighed for tilbagefald til en dimen-
sioneret kandidatuddannelse. Det kan derfor med rette forventes, at tilbagefaldsretten
vil give uhensigtsmæssige incitamenter således, at universiteterne vil udbyde flere for-
kortede erhvervskandidater på 75 ECTS-point frem for 120 ECTS-point erhvervskandi-
dater, som nuværende udbud – udelukkende pga. vanskeligheder ved at omgå tilbage-
faldsretten (til en dimensioneret heltidsuddannelse på 120 ECTS-point). FSR – danske
revisorer opfordrer til, at tilbagefaldsretten gentænkes med respekt for de studerende
og uden uhensigtsmæssige incitamenter for universiteterne til yderligere forkortelser.
Manglende inddragelse af erhvervslivet
Det politiske formål med reformen var at skabe mere erhvervsrettede uddannelser. I
lovforslaget fremgår også, at: ”… det er afgørende for forligspartierne, at den konkrete
udvikling og implementering af de nye kandidatuddannelser sker med tæt involvering
af universiteterne, de studerende og aftagerne.” FSR – danske revisorer finder det be-
kymrende, at udviklingen af de nye kandidatuddannelser sker i så lukket et rum. Be-
kymringen består i, om institutioner forkorter eller omlægger uddannelse uden tilstræk-
kelig inddragelse af aftagerbrancher, da det er væsentligt, at evt. justeringer sker i tæt
samspil og dialog med relevante aftagerbrancher. At uddannelser også kan udbydes
uden behandling i RUVU, så det kun er uddannelsesinstitutionen, der skal vurdere ud-
dannelsens relevans og aftagernes behov – det går stik imod formålet med at skabe
mere erhvervsrettede uddannelser. FSR – danske revisorer opfordrer til, at inddragelse
ift. omlægning gentænkes, så erhvervslivets relevante aftagerbrancher får mulighed for
at give indspil til og indvendinger imod omlægning af kandidatuddannelser.
Fortsat fleksibel erhvervskandidat
Vi er begejstrede for, at der er flere studerende, som får mulighed for at læse en er-
hvervskandidat. Vi er dog bekymrede for, om reformarbejdet er skredet for meget ift. de
oprindelige intentioner, da Kandidatudvalgets foreløbige anbefalinger fra juni viste, at
der ventes hele 23 procent forkortelser.
Revisorbranchen har indtil nu de fleste og bedste erfaringer med at have erhvervskandi-
dater tilknyttet, da 4 ud af 5 erhvervskandidater siden 2018 har læst en
cand.merc.aud, hvilket er den direkte vej ind i revisorbranchen. Langt størstedelen af
disse erhvervskandidater har derfor også været tilknyttet branchen under (og efter) de-
res studier. FSR – danske revisorer har kortlagt erfaringerne, og vores opfordringer ift.
tilrettelæggelsen af erhvervskandidater er fleksibel undervisning tilrettelagt i samar-
bejde med erhvervslivet: Undervisning samles så vidt muligt på én eller to dage om
ugen, mulighed for at den studerende kan tage flere fag på visse tider af året og færre
på andre tider, hybride undervisningsformater; fx mere online undervisning, virtuelt til-
gængelig undervisning, undervisning på ydertidspunkter mv. Det er væsentligt med lø-
bende dialog med aftagere ift. format og tilrettelæggelse af undervisning, når antallet af
erhvervskandidatuddannelser ventes at stige de kommende år. Vi minder derfor om af-
talepartiernes hensigt om, at det ”i højere grad skal være op til den enkelte studerende,
uddannelsesinstitutionen og arbejdspladsen, hvor lang en periode uddannelsen stræk-
ker sig over, og hvordan undervisningen bedst tilrettelægges, så den passer til de stu-
derendes hverdag med både arbejde og uddannelse.”
Side 3
Titelforvirring
I lovforslaget fremgår, at det forventes, at de nye 75 ECTS-point kandidater skal have
samme titel som de nuværende 120 ECTS-point kandidater. Det er ikke en let øvelse at
differentiere så mange forskellige kandidaters titler. Men at der også differentieres på
titler, vurderes alligevel behørigt for, at aftagere og brugere bredt set kan skelne mellem
de mange nye uddannelsestyper, se også nedenfor.
National enighed om uddannelsers længde
Under de politiske forhandlinger af reformen blev det bragt op, hvordan der i omlæg-
ningsarbejdet kunne tages hensyn til autorisationsgivende uddannelser samt uddannel-
ser, der giver mulighed for autorisation efter endt uddannelse. FSR – danske revisorer
er bekymret for udsigten til, at en uddannelse, der giver mulighed for autorisation efter
endt uddannelse, kan ende med at blive udbudt i to eller flere forskellige længder på
tværs af landets universiteter. Det skaber uro omkring autorisationskravene, ligesom
det kan skabe tidlige og uhensigtsmæssige opdelinger blandt de studerende, da forkor-
tede kandidatuddannelser ikke nødvendigvis vil give samme mulighed for at opnå en
autorisation. Derfor opfordrer vi stærkt til, at det i lovforslaget kommer til at fremgå, at
hensigten er, at lignende uddannelser på tværs af institutioner udbydes i ens længde.
At sikre ensartethed på tværs er en stor opgave med forskelligrettede incitamenter,
som bør løses fra centralt hold.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Det forventes i lovforslaget, at der skal ”fastsættes krav om, at den ansættende virk-
somhed skal underrette universitetet, hvis ansættelsesaftalen mellem virksomhed og
den studerende bringes til ophør.” FSR – danske revisorer ser ingen grund til at bringe
den ansættende virksomhed ind i det bilaterale forhold mellem den studerende og uni-
versitetet. Det er en unødig administrativ byrde, som påtænkes pålagt virksomheder –
selvom det i lovforslaget vurderes, at der hverken er økonomiske eller administrative
konsekvenser for virksomheder.
Derudover vil sektordimensioneringen, med den foreliggende model, medføre, at det bli-
ver vanskeligere at rekruttere den nødvendige arbejdskraft i fremtiden. Det vil unægte-
ligt få konsekvenser, herunder økonomiske, for erhvervslivet bredt set.
Flere internationale studerende
FSR – danske revisorer er positive over for den politiske ambition og opfordrer til, at der
samtidig ses på vilkår og rammer for international arbejdskraft, så de studerende efter
endt uddannelse har rimelige og lettilgængelige muligheder for at slå sig ned, arbejde
og leve i Danmark. Det er dog også væsentligt, at der ikke lukkes studiepladser på ud-
dannelser, som af den ene eller anden grund ikke kan udbydes som engelsksproget, for
at udbyde flere engelsksprogede studiepladser.
Jeg står naturligvis gerne til rådighed, hvis bemærkningerne giver anledning til spørgs-
mål eller uddybning.
Med venlig hilsen
Ane Bisgaard
Politisk rådgiver
www.gl.org
13. september 2024
Gymnasieskolernes Lærerforenings høringssvar til udkast til lovforslag om
gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannel-
serne i Danmark m.v.
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til lov-
forslag om gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v. –
både som selvstændig høringspart og medlem af Akademikerne. GL’s høringssvar skal læses som et sup-
plement til høringssvaret fra Akademikerne.
Helt overordnet ser GL intet behov for at forkorte danske kandidatuddannelser. Forkortede uddannelser ri-
sikerer meget nemt at blive forringede uddannelser – særligt i en situation, hvor reformens formål synes at
være mere rettet mod at finansiere andre uddannelsespolitiske tiltag end sikre danske kandidatuddannel-
ser med høj kvalitet i fremtiden.
Ydermere bærer reformaftalen og det foreliggende lovforslag præg af et opskruet tempo i forandringspro-
cesserne, der alvorligt kompromitterer kvaliteten og uddannelsernes bæredygtighed i fremtiden.
Samtidig er det GL’s opfattelse, at den proces, der indtil nu er foregået i Kandidatudvalget og de underlig-
gende arbejdsgrupper, har været lukket i en grad, der har besværliggjort dialogen om udmøntningen af af-
talen.
GL er dog tilfreds med, at Kandidatudvalget i sin delrapport fra juni 2024 anbefaler at bevare de gymnasie-
rettede kandidatuddannelser på 120 ECTS.
GL vil stærkt opfordre til, at man i kommende love og bekendtgørelser relateret til reformen følger den an-
befaling, idet forkortede kandidatuddannelser for gymnasielærerne vil få direkte negative konsekvenser for
det faglige niveau i gymnasieuddannelserne.
GL noterer sig med en vis bekymring, at Kandidatudvalget anbefaler, at visse fag med begrænset omfang i
gymnasieskolen kun skal kunne læses som sidefag. Alle gymnasiefag – store som små – har stor glæde af, at
nogle lærere har læst faget som centralfag (med speciale) og har særlige forudsætninger for at drive udvik-
lingen af faget på egen skole og i sektoren som hele.
GL er desuden ikke enig i visse dele af Kandidatudvalgets anbefaling om at lempe på de faglige mindstekrav
af hensyn til fleksibilitet i universiteternes tilrettelæggelse.
De faglige mindstekravs indhold bør ikke først og fremmest følge praktiske og økonomiske tilrettelæggel-
seshensyn men derimod de politiske beslutninger om gymnasieuddannelsernes indhold – dvs. at de faglige
mindstekrav skal afspejle de til enhver tid gældende læreplaner for gymnasiefagene.
Med venlig hilsen
Gymnasieskolernes Lærerforening
1
Høring over udkast lovforslag om gennemførsel af elemen-
terne fra Aftale om reform af universitetsuddannelserne i
Danmark
Danske Universiteter takker for høringen, som er modtaget fra Uddannelses- og
Forskningsministeriet den 16. august 2024.
Danske Universiteter indgår konstruktivt i udmøntningen af den politiske aftale og
ønsker at medvirke til at reformen lykkes. Danske Universiteter har dog en række
opmærksomhedspunkter til udkastet til lovforslag.
Bemærkninger til § 1 vedr. ændringer i universitetsloven angående er-
hvervskandidatuddannelsen
Danske Universiteter er glade for den eksisterende erhvervskandidatuddannelse og
har store forhåbninger om, at ordningen kan udbredes yderligere. Hvis den eksiste-
rende erhvervskandidatuddannelse skal udbredes markant og mangedobles i volu-
men af studiepladser jf. de politiske ambitioner fra reformaftalen, kræver det imid-
lertid, at ordningen bliver tilstrækkelig smidig fra et studenter- og arbejdsgiverper-
spektiv.
Det vil desuden være gavnligt, hvis de påkrævede arbejdstimer i ordningen ned-
bringes, så erhvervskandidatordningen fx kan indledes med et studieår på fuld tid,
efterfulgt af to år med sideløbende beskæftigelse. Dette ville også give internatio-
nale studerende reel mulighed for at etablere kontakt til virksomheder i Danmark
med henblik på at få et erhvervskandidatjob.
Det er i lovforslaget ikke fremlagt, hvordan erhvervskandidatstuderende, der måtte
miste deres arbejdsplads undervejs i studiet, er stillet, hvis de studerer på det tekni-
ske hovedområde, hvor der ikke vil være 75-ECTS-uddannelser, og hvis der ikke er
ledige pladser på en fagligt beslægtet 120-ECTS-uddannelse.
Som det fremgår af Kandidatudvalgets delafrapportering fra den 19. juni 2024, for-
udser universiteterne, at det bliver vanskeligt at etablere et volumen af erhvervs-
kandidatstuderende, som lever op til de politiske ambitioner med de nuværende
rammer. Realiseringen af den politiske ambition om en omlægning til 20 procent
erhvervskandidater i 2032 kan ikke sikres af universiteterne alene, men forudsæt-
ter, at der er tilstrækkeligt med studerende og virksomheder, der ønsker at gøre
brug af ordningen.
13. SEPTEMBER 2024
LS
2
Bemærkninger til § 1 vedr. ændringer i universitetsloven angående 75
ECTS-uddannelsen
Danske Universiteter noterer sig med tilfredshed, at lovforslaget opretholder den
fælleseuropæiske konsensus om, at 60 ECTS-point afspejler 1 års fuldtidsstudier.
Danske Universiteter opfordrer til, at uddannelsesbekendtgørelsens kommende be-
stemmelser vedr. 75 ECTS også vil honorere dette, så den normerede tid til uddan-
nelsen afspejler studiebelastningen og dermed er 15 måneder frem for 12 måneder,
som bliver præsenteret som tidsmæssig ramme for uddannelsen i Kandidatudval-
gets delafrapportering.
Danske Universiteter har noteret sig, at Kandidatudvalgets delafrapportering præ-
senterer en studieperiode for 75 ECTS løbende fra 1. august til 1. august året efter,
som en ramme, der er fastsat i aftalen om reform af universitetsuddannelserne i
Danmark. De studerende på den korte kandidatuddannelse vil, hvis der er tale om
en normeret studietid på 12 måneder, få et meget intensivt studieforløb med en høj
arbejdsbelastning og begrænset mulighed for at afsætte tid til fx studiejob, familie-
forpligtelser eller fritidsaktiviteter.
Danske Universiteter kan vanskeligt se, hvordan kandidatstuderende kan være klar
til studiestart den 1. august, da kandidatoptaget er afhængigt af en gennemført ba-
cheloruddannelse og en udvælgelse blandt kvalificerede ansøgere. Det vil særligt
være en udfordring for internationale studerende at nå at få optagelse, opholds-
grundlag og flytning på plads til 1. august. Udfordringen med at få optaget interna-
tionale studerende forstærkes af, at forårssemesterafslutning og eksaminer i de fle-
ste lande ligger senere end i Danmark.
Afslutningen af en uddannelse ved udgangen af juli giver yderligere udfordringer
med hensyn til vejledning, censur og evt. virksomhedssamarbejde i løbet af juli må-
ned. Danske Universiteter anbefaler i den forlængelse, at det er valgfrit om den af-
sluttende opgave placeres i slutningen af uddannelsen, som det fremgår af lov-
forslaget, eller om den placeres i midten af uddannelsen. Overkommeligheden i op-
gaven med at varetage uddannelse og evt. uddannelsesafslutning hen over juli må-
ned afhænger også af antallet af studerende, som er omfattet, jf. ovenstående afsnit
vedr. erhvervskandidatuddannelsen.
I bemærkningerne til lovforslaget beskrives en forventning om en uforandret rets-
kravsordning. Danske Universiteter mener, at det er vanskeligt at forestille sig, at
det nuværende retskrav kan finde anvendelse med de foreslåede lovændringer. Dels
vil sektordimensionering kombineret med de specifikke omlægningsmål gøre antal-
let af pladser på de enkelte kandidatuddannelser mere fastlåste. Dels vil der på
store uddannelser forventeligt være mere end én type kandidatuddannelse, der kan
3
ligge i naturlig forlængelse af samme bacheloruddannelser. Derfor ønsker Danske
Universiteter, at en ny kandidatgaranti erstatter den eksisterende retskravsord-
ning. Med en kandidatgaranti vil studerende fra indgangen på bacheloruddannel-
sen give den studerende en garanti for en studieplads på én af et antal foruddefine-
rede og fagligt relevante kandidatuddannelser ved samme institution. Den stude-
rende ansøger til en af kandidatuddannelserne på 3. år af bacheloruddannelsen.
Ved flere ansøgere end pladser bliver de studerende fordelt ud fra klart definerede
og offentliggjorte udvælgelseskriterier. En sådan ordning vil muliggøre studerendes
omvalg og fuld udnyttelse af antallet af kandidatpladser inden for dimensionerings-
loftet.
Bemærkninger til §2 vedr. foreslåede ændringer i akkrediteringsloven
Danske Universiteter støtter de foreslåede ændringer og finder dem hensigtsmæs-
sige.
Bemærkninger til § 4 vedr. foreslåede ændringer i udlændingeloven
Danske Universiteter finder det yderst positivt, at det foreslås, at studerende fra
tredjelande kan få ophold i Danmark til at deltage i en erhvervskandidatuddan-
nelse. Det er dog ikke hensigtsmæssigt, at den studerende skal kunne dokumentere
et ansættelsesforhold forud for opholdet i Danmark, da det vil være vanskeligt at
forestille sig, at virksomheder tilbyder en flerårig ansættelse til en studerende, de
ikke har mødt. Det vil være en bedre løsning for internationale studerende at kunne
starte på en uddannelse på fuld tid, fx det første år, og derefter overgå til erhvervs-
kandidatvilkår, jf. bemærkningerne til universitetsloven.
Det er uklart, hvordan internationale studerende er stillet, hvis de mister deres be-
skæftigelsessted, og der ikke er en beslægtet 75-ECTS-uddannelse, som det vil være
tilfældet inden for det tekniske hovedområde, eller 120-ECTS-uddannelse med le-
dige pladser. Jf. bemærkningerne til universitetsloven.
Danske Universiteter ønsker i øvrigt at gøre opmærksom på, at studerende fra tred-
jelande kan komme i konflikt med de nuværende regler for studieopholdstilladelse,
hvis de indgår i projektorienterede forløb gennem deres uddannelse. Styrelsen for
International Rekruttering og Integration (SIRI) har tidligere oplyst, at baggrunden
for dette er Udlændinge- og Integrationsministeriets fortolkning af ’arbejde’, som
omfatter praksisorienterede uddannelseselementer. Dette er problematisk fordi
projektorienterede forløb er en god vej for internationale studerende til at få kon-
takt til danske virksomheder, som potentielt kan føre til øget fastholdelse og be-
skæftigelse af internationale dimittender. Danske Universiteter opfordrer derfor til,
at denne mulighed indføres ved at definere praksisorienterede læringsforløb som
indgår som studieordningsbelagte uddannelseselementer som studie, der ikke i sig
selv kræver en arbejdsopholdstilladelse.
4
I lovbemærkninger henvises flere gange til en erhvervsuddannelse tilrettelagt på
deltid (s. 65 og 68). I nærværende høringssvar er der gået ud fra, at der i stedet me-
nes erhvervskandidatuddannelse tilrettelagt på deltid.
Danske Universiteter har generelt ikke holdninger til sociale overførselsindkom-
ster, herunder dagpengeregler, og har således ingen bemærkninger til §3 vedr. de
foreslåede ændringer i lov om arbejdsløshedsforsikring.
Danske Universiteter har sendt høringen videre til universiteterne og har modtaget
svar fra alle 8 universiteter. Det henvises til universiteternes høringssvar, som er
vedlagt, for yderligere og mere specifikke bemærkninger.
Med venlig hilsen
Brian Bech Nielsen
Forperson for Rektorkollegiet
Danske Universiteter
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T
FRUE PLADS 1
KØBENHAVN K
DIR 35 32 32 98
cba@adm.ku.dk
www.soc.ku.dk
REF: CBA
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Københavns Universitets bemærkninger til lovforslag mhp.
gennemførelse af elementer fra aftale om reform af
universitetsuddannelserne i Danmark
23. AUGUST 2024
Hermed følger Københavns Universitets (KU) bemærkninger til lovforslag
mhp. gennemførelse af elementer fra kandidatreformen.
KU anerkender den politiske ambition om et nyt kandidatlandskab med nye
og mere erhvervsrettede uddannelsesmuligheder for de unge. KU vil derfor
gerne bidrage til vedtagelse af en rammelovgivning, der sikrer disse
muligheder og skaber klare rammer for universitetsuddannelserne i
Danmark.
Generelle bemærkninger til lovforslaget
KU bemærker, at det fremsendte lovforslag er udarbejdet på et tidspunkt,
hvor substansen af flere af de foreslåede elementer til gennemførelse endnu
ikke er færdigbehandlet i Kandidatudvalget. KU går derfor ud fra, at
lovforslaget og dets bemærkninger vil blive justeret i forhold til de aftaler
og bemærkninger, som Kandidatudvalget kommer med efter høringsfristens
udløb.
Det er KU’s vurdering, at der fortsat i implementeringen af
kandidatreformen er uklarheder ift. tilrettelæggelsen af de nye
kandidatuddannelser. Der er fx ikke klarhed om, hvorvidt de nye
kandidatuddannelsestyper skal udgøre selvstændige uddannelsesudbud, om
de skal udgøre spor på allerede eksisterende kandidatuddannelser eller om
begge måder at tilrettelægge dem på er muligt inden for alle
uddannelsesområder. Dette har stor betydning for, hvilke rammer loven
SIDE 2 AF 6
giver studerende på erhvervskandidatuddannelser ift. deres
tilbagefaldsmuligheder i tilfælde af mistet deltidsbeskæftigelse.
Der er heller ikke klarhed om udmøntningen af den fremtidige model for
retskravet. Her har universiteterne fx foreslået, at det eksisterende retskrav
erstattes af en Kandidatgaranti. En afklaring af dette udestår. KU vil gerne
opfordre til, at der kommer nærmere bestemmelser om dette.
Ligeledes er Kandidatudvalget ikke færdig med at drøfte eftervidere-
uddannelsesforløb og livslang læring, som er en af reformens centrale
elementer. KU noterer sig, at eftervidereuddannelsesforløb alene gælder
personer, der er i beskæftigelse. KU bemærker, at personer uden
beskæftigelse måske netop kan have gavn af eftervidereuddannelse, og
universiteterne vil kunne bidrage til at løfte det samfundsmæssige
kompetenceniveau mere generelt, hvis personer uden for arbejdsmarkedet
også får adgang til disse eftervidereuddannelsestilbud.
Som det sidste eksempel kan nævnes ph.d. forskerspor, som lovforslaget
ikke synes at nævne. KU bemærker, at det er meget vigtigt, at der sikres
adgang til ph.d.uddannelse for studerende på de fremtidige 75-ECTS-
kandidatuddannelser, da det ellers kan bevirke, at nogle uddannelser helt
afskæres fra at uddanne på ph.d.niveau i fremtiden. Såfremt reformen
kræver lovændring på ph.d.-området eller ift. de studerendes muligheder for
at gå forskervejen efter gennemførsel af en af de nye
kandidatuddannelsestyper, bør der indarbejdes rammetekst for dette i
lovforslaget.
Afslutningsvis er det KU’s vurdering, at rammelovgivningen skal give vide
muligheder for universiteterne til at kunne tilrettelægge de bedst mulige
uddannelsesforløb for de studerende, og at universiteterne derfor selv skal
regulere mest muligt ved at indarbejde dette i studieordningerne. Af hensyn
til universiteternes mulighed for løbende udvikling af uddannelserne, er det
vigtigt, at universiteterne har fleksibilitet og mulighed for løbende at tilpasse
studieordningerne. Derfor har det stor betydning, at lovforslaget skitserer
gode rammer og ikke for stor detailstyring, hvilket i øvrigt er i tråd med
traditionen for fagligt selvstyre på universiteterne.
Tematiske bemærkninger til lovforslaget
Vedr. 3.2. Ny fleksibel erhvervskandidatuddannelse
KU påskønner ambitionerne om at udvikle de eksisterende
erhvervskandidatuddannelser til formater, der er mere fleksible og kan
tilrettelægges individuelt i samarbejde med den pågældende virksomhed.
KU vil gerne de erhvervsrettede formater og ønsker at kunne indfri disse
ambitioner i den politiske aftale.
SIDE 3 AF 6
x Timekrav til deltidsbeskæftigelse
KU bemærker, som tidligere fremsat i Kandidatudvalget, at
beskæftigelseskravet på gennemsnitligt 25 ugentlige arbejdstimer i
virksomhed som sideløbende beskæftigelse under
erhvervskandidatuddannelse er en stor barriere for at kunne tiltrække
studerende til de nye fleksible erhvervskandidatuddannelser. Dertil kommer,
at KU fortsat ikke mener, at det er gangbart for universitetet at udbyde
uddannelser, der indebærer ugentlige timebelastninger på 50-60 timer for de
studerende, hvilket langt overstiger en gennemsnitlig arbejdsuge.
KU mener derfor fortsat, at en nedsættelse af det gennemsnitlige timekrav
under deltidsbeskæftigelse er en forudsætning for, at KU kan leve op til
ambitionerne i den politiske aftale ift. andelen af
erhvervskandidatuddannelser i det fremtidige kandidatlandskab.
x Tiltrækning af udenlandske studerende til erhvervskandidatuddannelser
KU bemærker, at det er en forhindring ift. tiltrækning af udenlandske
studerende til erhvervskandidatuddannelserne, at der allerede og senest ved
studiestart skal foreligge dokumentation for ansættelse i en virksomhed. Det
må forventes, at udenlandske studerende først, når de er ankommet til
Danmark, har en reel mulighed for at kunne finde en arbejdsgiver, der vil
indgå i et samarbejde om erhvervskandidatforløb.
KU bemærker desuden, at studerende, der kommer til Danmark fra lande
uden for EU for at indskrive sig på en erhvervskandidatuddannelse, vil være
i den situation, at de både selv skal betale for studierne og samtidig også
skal arbejde 50-60 timer ugentligt, så længe det eksisterende timetalskrav
for deltidsbeskæftigelse opretholdes.
KU bemærker også, at er det nødvendigt at følge op på
erhvervskandidatstuderendes indtægt fra erhvervsarbejde, bør denne
kontrolopgave lægges hos en anden myndighed, således at universiteterne
alene har en rolle ift. studieaktivitetskontrol.
KU foreslår desuden, at det vil være hensigtsmæssige for non-EU-
studerende, at disse kan blive i Danmark, mens de søger om ny
studieopholdstilladelse i de situationer, hvor de skal flyttes fra en
erhvervskandidatuddannelse til en anden kandidatuddannelse, så de
studerende kan undgå at blive forsinkede
Jf. den politiske aftale er der tildelt 1.100 ekstra engelsksprogede
uddannelsespladser ud fra den antagelse, at halvdelen af pladserne opfyldes
af nordiske borger og den anden halvdel af EU-borgere. KU opfordrer til, at
SIDE 4 AF 6
der bliver set nærmere på, hvor mange engelsksprogede studiepladser der
faktisk bliver optaget af EU-borgere med henblik på at få mere korrekt
tildeling af disse studiepladser.
x Tilbagefald til anden kandidatuddannelse ved mistet deltidsbeskæftigelse
KU noterer sig, at studerende, der, ifm. erhvervskandidatforløb, mister sin
aftale om deltidsbeskæftigelse skal have mulighed for at ’falde tilbage’ på
en anden kandidatuddannelse. Det er mest logisk, at universiteterne
fleksibelt fastsætter disse regler, så de kan tilpasses de aktuelle
studieordninger. KU bemærker, at den foreslåede lovtekst er for detaljeret,
og at loven alene bør give en ramme til universiteterne, som selv fastsætter
de nærmere regler om hvilken uddannelse pågældende studerende kan falde
tilbage på.
KU bemærker desuden, at den foreslåede lovtekst ikke er klar ift. hvornår
der er tale om ’studieskift’, og hvornår det er ’overflytning’ til anden
uddannelse. KU har en forventning om, at dette bliver tydeliggjort i udkast
til bekendtgørelser.
KU bemærker, at lovteksten s. 21, der beskriver, at studerende indskrevet på
en erhvervskandidatuddannelse, som har gennemført 75 ECTS på denne og
har adgang til at skifte til en heltidsuddannelse på 75 ECTS, har ret til at
afslutte en heltidsuddannelse på 75 ECTS, er uklart formuleret. KU foreslår
at teksten slettes.
Vedr. 3.3. Justering af rammer for tilskudsdeling og -reducering i
forbindelse med dimensionering
KU noterer sig, at forligspartierne med sektordimensioneringen bl.a. ønsker
at flere unge skal søge mod velfærdsuddannelserne i stedet for universitetet.
Dertil bemærker KU, at KU ikke er bekendt med analyser, der underbygger,
at dimensionering af akademiske bacheloruddannelser vil føre til søgning
mod velfærdsuddannelserne.
KU bemærker desuden, at vi fortsat ønsker, at der bliver udviklet en samlet
model for dimensionering, som er fremadskuende i forhold til, hvilke behov,
der løbende udvikles på arbejdsmarkedet. KU foreslår derfor fortsat, at der
nedsættes et nationalt kompetenceråd.
Vedr. 3.5 Særlig procedure for godkendelse af nye universitetsuddannelser
KU er enig i, at der fastlægges en særlig procedure for akkreditering af de
mange nye uddannelser, der skal udvikles samtidigt som følge af
SIDE 5 AF 6
kandidatreformen. KU foreslår, at den særlige godkendelsesprocedure sikrer
en klar vurdering af nye uddannelser i sammenhæng med det eksisterende
uddannelsessystem. KU mener, at samtlige nye uddannelser skal kunne
håndteres efter denne bestemmelse for en midlertidig periode, dvs. inden for
den periode solnedgangsklausulen angiver. Set i lyset af dette opfordrer KU
til, at der generelt bliver set på om det nuværende system for RUVU er
hensigtsmæssigt som forsat godkendelsesprocedure efter implementering af
kandidatreformen.
KU’s bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser:
Til §1
Til nr. 4:
KU noterer, at lovforslaget giver mulighed for, at eksisterende uddannelser
omlægges til 75 ECTS, og at omlægning ikke betyder, at der skal være tale
om helt nye uddannelser, men kan være forkortede udgaver af eksisterende
kandidatuddannelser på 120 ECTS.
KU noterer, at det forventes at indføre ret til optagelse på
kandidatuddannelser på 75 ECTS, der bygger ovenpå en pågældende
bacheloruddannelse. KU bemærker, at drøftelserne i Kandidatudvalget vedr.
den foreslåede Kandidatgaranti ikke er færdige. KU mener, at lovforslaget
skal skitsere nogle rammegivende regler, der muliggør, at der kan etableres
en sådan kandidatgaranti.
KU bemærker, at vi fortsat ønsker, at der skal kunne skelnes i gradstitlerne
for dimittender fra henholdsvis lange og korte kandidatuddannelser. Det
bemærkes, at der i Kandidatudvalget har været fremsat forslag om, at
dimittender fra korte kandidatuddannelser kunne få en tilføjelse på deres
gradstitel, der igen kunne fjernes, hvis de på et senere tidspunkt
gennemførte et tillægsbevis på 45 ECTS.
KU bemærker, at vi fortsat mener, at den afsluttende opgave på en
kandidatuddannelse på 75 ECTS, ikke kan betegnes et speciale, idet det
forventelige begrænsede omfang af opgaven gør det vanskeligt at
specialisere sig gennem det, der minder om en forskningslignende proces.
Til nr. 7:
KU noterer sig, at jf. lovforslaget kan godkendte kandidatuddannelser på
enten 75 eller 120 ECTS udbydes som erhvervskandidatuddannelser, og
dette uden forudgående prækvalifikation og godkendelse.
SIDE 6 AF 6
KU tilslutter sig, at kravet om maksimal studietid på 4 år på
erhvervskandidatuddannelse bortfalder.
Til nr. 17:
KU er enig i, at der henvises til ’kandidatspecialet’, når der er tale om
afslutning af en kandidatuddannelse på 120 ECTS og til ’den afsluttende
opgave’, når der henvises til kandidatuddannelser på 75 ECTS.
Til nr. 19:
KU er enig i, at sektordimensioneringen sætter rammer for den overordnede
tilgang, og at det er universiteterne, der fastlægger disse på
uddannelsesniveau.
Med venlig hilsen
Peter Bøcher
Souschef
Københavns Universitet
Rektorsekretariatet
11. september 2024
Sagsnr. 24/6282
juna
juna@sdu.dk
T +4565509481
M 93507336
SDU tilslutter sig det høringssvar, som er udarbejdet i regi af Danske Universiteter. Derudover har SDU følgende
bemærkninger ift. udkastet til lovforslaget:
Bemærkninger til §1 vedr. akademiske overbygningsuddannelser
SDU tilslutter sig, at den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse afvikles, men finder det bekymrende at mu-
ligheden for at optage studerende på akademiske overbygningsuddannelser ophører fra og med 1. januar 2025.
SDU udbyder en akademisk overbygningsuddannelse i klimatilpasning. Når muligheden for at udbyde den ophø-
rer, ønsker SDU at konvertere den til en kandidatuddannelse på 75 ECTS. For SDU er det afgørende, at den aka-
demiske overbygningsuddannelse først ophører med optag, når kandidatuddannelsen på 75 ECTS er godkendt,
da et eller flere år med manglende optag potentielt har negative konsekvenser for uddannelsen og dens mulighe-
der for at opnå succes som 75 ECTS-kandidat.
Det fremgår ikke tydeligt af lovforslaget, om det vil være muligt, at kandidatuddannelser på 75 ECTS kan blive
godkendt med henblik på optag fra sommeren 2025. SDU ønsker derfor, at det bliver afklaret, om det er muligt.
Alternativt ønsker SDU, at den akademiske overbygningsuddannelse kan fortsætte, indtil en 75 ECTS-kandidatud-
dannelse kan optage studerende.
Bemærkninger til §1 vedr. optagelse på kandidatuddannelser
Med Studiefremdriftsreformen fra 2014 blev mulighederne for supplering stærk begrænset. Bachelorer, professi-
onsbachelorer og handelsdiplomer (HD) har på baggrund af begrænsningerne svært ved at skifte spor i forhold til
valg af kandidatuddannelse, idet de pga. den gældende lovgivning ikke af egen kraft kan supplere deres adgangs-
grundlag via deltidsuddannelse (enkeltfag) inden egentlig ansøgning om optagelse.
De nuværende regler foreskriver, at universiteterne i optagelsesprocessen alene må inddrage enkeltfag, som er
gennemført sideløbende med den adgangsgivende uddannelse. Videre kan eventuelle efterfølgende krav om sup-
plering kun ske på foranledning af universitetet og kun i forbindelse med afgørelse om betinget optagelse.
SDU ønsker, at reglerne om supplering lempes, således det bliver muligt at supplere på eget initiativ efter endt
bachelor-, professions- og HD-uddannelse. Det er begrundet i, at det er forventningen, at det nye kandidatland-
skab vil gøre det endnu mere besværligt for personer med ældre uddannelser at finde en kandidatuddannelse,
som passer til dem. For disse ansøgere vil det være en stor hjælp, hvis de kan supplere deres uddannelse med
enkeltfag inden de søger om optagelse. Videre vil det skabe et mere fleksibelt uddannelseslandskab og fordre livs-
langlæring, idet det bliver nemmere at skifte spor senere i livet.
Endvidere er SDU af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen blevet oplyst om, at udenlandske selvbetaler, de så-
kaldte USB’ere, ikke er omfattet af reglerne om dimensionering. Universitetet må som følge heraf gerne overskride
et evt. dimensioneringsloft ved at optage kvalificerede USB’ere. Dette ses som en oplagt mulighed for at honorere
den politiske intention i lovforslaget om, at optagelsen af internationale studerende skal øges.
De nuværende regler for kandidat- og erhvervskandidatoptagelse bevirker dog, at der kun kan afvikles et optag. I
dette optag behandles alle typer af ansøgere ens uanset hvilket land, ansøgeren måtte komme fra. Reglerne
Høring over udkast til lovforslag om gennem-
førelse af elementer fra aftale om reform af
universitetsuddannelserne i Danmark m.v.
Side 2
medfører, at det rent administrativt ikke er muligt at adskille USB’ere fra ansøgere fra Danmark og EU/EØS-lande
(som er omfattet af reglerne om dimensionering), idet det kræver manuelle sagsgange, hvilket gør at ovenstående
mulighed ikke kan udnyttes.
SDU ønsker, at der bliver givet hjemmel til, at der kan gennemføres flere sideløbende kandidat- og erhvervskandi-
datoptag i samme optagelsesrunde. Dette vil give universitet administrativ mulighed for at honorere både kravet
om dimensionering og det politiske ønske om at øge optagelsen af internationale studerende.
Med hjemlen vil universitet kunne gennemføre et optag for ansøgere fra Danmark og EU/EØS-land sideløbende
med et optag for ansøgere fra lande, hvor det er påkrævet, at der betales tuition (udenlandske selvbetalere). SDU
bemærker, at alle ansøgere fortsat skal leve op til de samme adgangskrav, og at der også fortsat vil blive foretaget
en rangering af ansøgerne ved en samkøring af begge optag efterfølgende. Formålet med ændringen alene er at
sikre, at universitetet kan honorere og administrativt styre det politiske ønske om, at der fremover skal optages
flere internationale studerende.
Bemærkninger til §1 vedr. optagelse på ny fleksibel erhvervskandidatuddannelse
SDU ønsker, at universitetet får mulighed for at optage ansøgere, der har to eller flere relevante beskæftigelser på
erhvervskandidatuddannelser. Især i sundhedssektoren, men også i kommunikations- og mediebranchen, er det
ikke unormalt, at personer har flere beskæftigelser. Som reglerne er lige nu, har disse personer ikke mulighed for
at blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse, idet det er sjældent, at timetallet overstiger 25 timer ved en af
ansættelserne alene. SDU finder, at også denne gruppe af erhvervsaktive bør have mulighed for at uddanne sig
via en erhvervskandidatuddannelse.
Roskilde Universitet
Administration
UNIVERSITETSVEJ 1, Bygning 03.2-E, POSTBOX 260, 4000 ROSKILDE TELEFON: 4674-2000
DIREKTE NUMMER: +45 46 74 25 77, E-POST: stangm@ruc.dk TELEFAX:
Roskilde Universitet CVR-nr.: 29 05 75 59
DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER DERES REFERENCE / JOURNALNUMMER
Høringssvar fra Roskilde Universitet vedr. høring over udkast til lovforslag om
gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark
m.v.
Roskilde Universitet takker for muligheden for at komme med bemærkninger til lovforslag om
gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.
Roskilde Universitet tilslutter sig til fulde Danske Universiteters høringssvar og har ikke
yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Hanne Leth Andersen
Rektor, Roskilde Universitet
11-09-2024
Danske Universiteter
Fiolstræde 44, 1. th
1171 København K
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Me
Med ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
ve
venlig hilsen
n
Danmarks Tekniske Universitet
Ledelse og Administration
Anker Engelunds Vej 101
Bygning 101
2800 Kongens Lyngby
Tlf. 45 25 25 25
Dir. 45 25 10 74
vjoha@dtu.dk
www.dtu.dk
. september 2024
Journal nr. 24/1014350
vjoha
CVR-nr.
DK
30
06
09
46
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Jura
Bredgade 40-42
1260 København K
Sendes via e-mail: hoeringssvar@ufm.dk
Høring over udkast til lovforslag om gennemførelse af ele-
menter fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i
Danmark m.v.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har den 16. august 2024 via Uddannelses-
og Forskningsministeriet og den 19. august 2024 via Danske Universiteter modta-
get Uddannelses- og Forskningsministeriets høring af 16. august 2024 vedrørende
udkast til lovforslag om gennemførelse af elementer fra aftale om reform af univer-
sitetsuddannelserne i Danmark m.v.
DTU har allerede gjort erfaringer med at udbyde erhvervskandidatuddannelsen bl.a
i Kalundborg og ser et stort potentiale i at fortsætte arbejdet med, at ordningen kan
udbredes yderligere. DTU skal dog bemærke, at det store fokus på reformøkono-
mien, herunder krav til arbejdsudbud, efter DTU’s opfattelse ikke vil gøre det muligt
at implementere reformen, så de overordnede intentioner med reformen opnås.
Særlig den manglende mulighed for, at erhvervskandidatstuderende kan have et
indledende første år på fuld studietid, gør den ønskede omlægning til erhvervskan-
didater yderst tvivlsom, da det i den nuværende form næppe vil kunne gøres at-
traktivt for hverken studerende eller virksomheder.
Overordnede procesbemærkninger:
- Timing: Det bemærkes, at Kandidatudvalget endnu ikke har afsluttet sit ar-
bejde, hvorfor det vurderes, at høringen finder sted for tidligt i forhold til at
omfatte udvalgets arbejde. Dette understreger desværre DTU’s opfattelse
af manglende lydhørhed ift. til universiteternes input og viden, som dem
der i sidste ende skal gøre uddannelserne attraktive for mange tusinde stu-
derende, der bliver påvirket heraf.
- Fortrolighed: Etableringen af Kandidatudvalget som selvstændig forvalt-
ningsmyndighed, med hertil hørende fortrolighed, har markant reduceret
Side 2 af 5
muligheden for DTU og øvrige parter til at inddrage interessenter som virk-
somheder og studerende. Dette har i DTU’s optik haft betydning for kvalite-
ten af lovforslaget og vanskeliggjort den bedst mulige løsning for Danmark.
Overordnede indholdsbemærkninger:
- Arbejdsmarkedets behov. Det er afgørende for DTU’s muligheder for at
uddanne de ingeniører, som der er stor efterspørgsel på, at dimensionerin-
ger i sektoren baseres på efterspørgsel og ledighed frem for andre fakto-
rer, som der med ændringerne af universitetsloven åbnes op for (jf. neden-
stående bemærkning under §1 hvor ”uddannelsen” rettes til ”uddannel-
serne”). En analyse fra Iris Group viser, at der i 2030 alene i Østdanmark
vil mangle 17.000 personer med en teknisk lang videregående uddannelse
(fx IT-specialister og medicoingeniører). Dette stiller både store og små
danske virksomheder, og ikke mindst dem, der understøtter den grønne
omstilling, og en life science sektor i vækst, i en vanskelig situation. Det
bemærkes desuden, at for at have en reel samfundsøkonomisk effekt bør
tildelingen af internationale studerende være oveni loftet over optag på ho-
vedcampus jf. udflytningsaftalen. I modsat fald vil det ekstra internationale
optag betyde et mindre optag af danske studerende. En afklaring på dette
spørgsmål udestår.
- Kvalitetssikring: DTU har i denne sammenhæng noteret sig, at der alene
er afsat midler til et kvalitetsløft af universitetsuddannelserne, herunder til
udvikling og implementering, den fremadrettede vejledningsindsats samt
udvikling og drift af den tværgående optagelse til kandidatuddannelserne,
men ikke til den løbende kvalitetssikring og øgede administration, fx ifm.
optag til erhvervskandidatuddannelserne. Med et betragteligt øget antal
udbudte uddannelser på de enkelte universiteter skal universiteterne også
afsætte betydeligt flere ressourcer til den fortsatte kvalitetssikring af det en-
kelte uddannelsesudbud. DTU bruger eksterne fageksperter for at sikre
kvaliteten af det enkelte udbud, hvilket beløber sig til i omegnen af 60.000
kr. hver gang et uddannelsesudbud evalueres (8-10 evalueringer om året).
DTU bakker fuldt op om høringssvaret fra Danske Universiteter (DKUNI) og lægger
især vægt på følgende:
§1:
- Side 1 i DKUNI’s høringssvar vedr. internationale studerendes reelle
mulighed for at studere på ordningen, hvor den bedste løsning vil være
et fuldtidsstudieår, efterfulgt af to år med sideløbende beskæftigelse. I det
foreliggende udkast vil en international studerende have meget vanskeligt
ved at etablere kontakt til virksomheder i Danmark med henblik på at indgå
en ansættelsesaftale før uddannelsen påbegyndes. Det gælder ikke mindst
Side 3 af 5
for studerende uden for EU/EØS, hvor dokumentation for en ansættelses-
aftale på min. 25 t./ugt. er en forudsætning for opnåelse af studieophold.
- Side 1 i DKUNI’s høringssvar vedr. tilbagefald, hvor lovforslaget ikke
anviser, hvordan erhvervskandidatstuderende, der mister deres ansættelse
undervejs i studiet, er stillet på det tekniske hovedområde, hvor der ikke
udbydes 75-ECTS-uddannelser, og der ikke nødvendigvis er ledige plad-
ser på en fagligt beslægtet 120-ECTS-uddannelse. DTU bemærker i øvrigt,
at der fortsat ikke er fundet en løsning på, hvordan universiteterne skal få
ansøgere til at vælge en erhvervskandidatuddannelse frem for en heltids-
uddannelse. Ligeledes er der ikke er redskaber til at forhindre, at ansøgere
bevidst vælger at søge optagelse på en erhvervskandidatuddannelse for
efterfølgende at søge overflytning til en heltidsuddannelse.
- Side 1 i DKUNI’s høringssvar vedr. arbejdstid: Grundet rammerne i re-
formøkonomien lægges der op til modeller for erhvervskandidatordningen,
der vil indeholde høje arbejdstider for de studerende (som udgangspunkt
60+ timer ugentligt i fire år). DTU har svært ved at se, hvad motivationen
for en studerende skulle være ved denne model frem for en traditionel kan-
didatuddannelse med tilhørende studiejob. DTU vurderer, at dette vil van-
skeliggøre de politiske ambitioner om, at 20 pct. af de studerende skal op-
tages på de nye erhvervskandidatuddannelser i 2032. (Se uddybet neden-
for under ’Motivation for kommende studerende’)
§4
- Side 3 i DKUNI’s høringssvar om internationale studerende: I forlæn-
gelse af ovenstående punkt om internationale studerende finder DTU det
ikke hensigtsmæssigt, at den studerende skal kunne dokumentere et an-
sættelsesforhold forud for opholdet i Danmark. Det vil være en bedre løs-
ning for internationale studerende at kunne starte på en uddannelse på
fuld tid, fx det første år, og derefter overgå til erhvervskandidatvilkår, jf. be-
mærkningerne til universitetsloven nedenfor.
DTU har desuden følgende kommentarer til lovforslaget:
§ 1:
- Differentiering ml. 75- og 120-ECTS: DTU har taget til efterretning, at der
med lovforslaget bliver mulighed for at udbyde kandidatuddannelser på 75
ECTS-point, og at DTU jf. det politiske forlig ikke skal udbyde kandidatud-
dannelser på 75 ECTS-point. DTU noterer positivt, at det af bemærknin-
gerne til lovforslaget fremgår, at der kan fastsættes regler om en beteg-
nelse for kandidatuddannelser på 75 ECTS, som adskiller dem fra kandi-
datuddannelserne på 120 ECTS.
Side 4 af 5
- Øget fleksibilitet: DTU bemærker, at det er positivt, at der med lovforsla-
get ikke længere vil være loft over antallet af udbudte erhvervskandidatud-
dannelser, og at universiteterne jf. § 4b, stk. 1 kan udbyde erhvervskandi-
datuddannelser som et selvstændigt afrundet forløb, uden at der behøver
at være en allerede godkendt kandidatuddannelse på heltid. DTU bemær-
ker dog, at universiteterne fortsat vil være nødt til at sikre, at der er et tilpas
overlap med en allerede eksisterende heltidsuddannelse jf. kravet om at
kunne skifte til en heltidsuddannelse. Det vil bl.a. forudsætte harmonisering
af adgangskrav mellem specialiserede erhvervskandidatuddannelser rettet
mod et specifikt erhverv og heltidskandidatuddannelser, der har et bredere
erhvervssigte.
- Fremtidig dimensionering: DTU har noteret sig ændringerne ift. tilskud
og sektordimensionering, hvor ”uddannelsen” rettes til ”uddannelserne”
med det formål at ændre bestemmelserne om tilskudstildeling og tilskuds-
reducering ved optag udover fastsat maksimumsramme. Dette udvider
markant ministerens mulighed for bred dimensionering, hvor en konkret
vurdering af den enkelte uddannelses behov for dimensionering ikke læn-
gere vil være nødvendigt. DTU ønsker her at henvise til, at der er stor ef-
terspørgsel på ingeniører i erhvervslivet. Vi anser det fortsat for uhensigts-
mæssigt at lave sektordimensionering på ingeniøruddannelserne.
§2
Bureaukratisk simplificering udestår: DTU anerkender, at det er nød-
vendigt med en særlig godkendelsesprocedure for nye bachelor-, kandidat-
og erhvervskandidatuddannelser, der skal godkendes i de kommende år
som følge af universitetsreformen. DTU foreslår i denne sammenhæng, at
der kigges på, om hele processen med prækvalifikation permanent kan for-
simples, og altså ikke kun i en årrække mens reformen implementeres.
Som et forslag kunne ansøgning om nye uddannelser henlægges til mini-
steriets årlige runde med ansøgninger om ”Udbudsændringer”. Et argu-
ment for dette er, at akkrediteringsbekendtgørelsen i Kriterium 1 stiller føl-
gende krav:
I. Systematisk og involverende kvalitetssikringsarbejde
Institutionen har et kvalitetssikringsarbejde, der løbende understøtter udvik-
lingen af uddannelsesudbuddenes kvalitet og relevans, herunder en tilpas-
ning til samfundsudviklingen og arbejdsmarkedets behov.
Sikring af uddannelsernes relevans er allerede et krav ifm. en institutions-
akkreditering. Derfor bør ansvaret for at sikre relevans af nye uddannelser
også kunne lægges hos institutionerne selv. Dokumentation for en proces,
der sikrer relevans, videngrundlag og hensyn til øvrige nationale udbud af
en lignende uddannelse, skal naturligt indgå i en sådan proces.
Side 5 af 5
- DTU bemærker endvidere, at antallet af nye uddannelser, som løbende
skal kvalitetssikres, vil udgøre en stor ekstraopgave på universiteterne.
§4
Adgang for kvalificerede internationale studerende: DTU finder det positivt, at
man med lovforslaget vil ændre udlændingeloven, således at ikke-EU-/EØS-stude-
rende, ligesom andre uddannelsessøgende, får adgang til at få opholdstilladelse til
at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse i Danmark. Som nævnt forudser
DTU dog, at det bliver yderst vanskeligt for udenlandske studerende at opnå an-
sættelse i en dansk virksomhed før ankomst til Danmark. DTU ser det derfor som
en forudsætning for at opnå reformens mål fsva. erhvervskandidatstuderende, at
udenlandske studerende får mulighed for et indledende heltidsstudie i Danmark
med henblik på at kunne etablere kontakt til en dansk virksomhed, dvs. DTU’s tidli-
gere forslåede ordning ”1+2”.
DTU bifalder desuden, at der er fokus på at indrette ordningen på en måde, som
sender et signal til de udenlandske studerende om, at de er velkomne til at arbejde
i Danmark efter at de har afsluttet deres uddannelse.
Der henvises til Uddannelses- og Forskningsministeriets sag 2024-4050.
Venlig hilsen
Jørgen Jensen
Uddannelsesdirektør
Afdelingen for Uddannelse og Studerende (AUS)
1/3
Til Uddannelses- og Forskningsministeriet
Ang. forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om
akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner,
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og udlændingeloven
(Gennemførelse af elementer fra aftale om reform af
universitetsuddannelserne i Danmark m.v.)
Copenhagen Business School (CBS) takker for ovenstående, som er modtaget i
høring fra Uddannelses- og Forskningsministeriet 16. august 2024. Nedenfor
følger CBS’ bemærkninger til lovforslaget, og CBS er i øvrigt enig i de
bemærkninger, der fremgår af Danske Universiteters høringssvar.
CBS finder, at der er stort potentiale i de politiske ønsker bag
kandidatreformen og ønsker at bidrage konstruktivt til etablering af et
fremtidigt uddannelseslandskab med en større variation af udbudsformer.
Dog er der nogle punkter, hvor der er behov for yderligere afklaring og
justeringer.
CBS bemærker, at lovforslaget ikke indeholder væsentlige ændringer ift.
timetal/beskæftigelseskrav for erhvervskandidatstuderende, hvilket ellers har
stor betydning i forhold til at komme i mål med de politiske hensigter. Dette vil
udfordre brugen af erhvervskandidatordningen og dens mulighed for at vokse
udover det nuværende niveau.
Derudover er CBS bekymret for, at de afsatte ressourcer ikke vil dække de
omkostninger, der vil være forbundet med at udvikle og implementere de nye
uddannelsesudbud, hvorved universiteternes uddannelsesøkonomi udhules.
Ændring af universitetsloven
Ny kandidatuddannelse på 75 ECTS
Det fremgår af lovbemærkningerne, at universiteterne får mulighed for at give
retskrav til 75 ECTS-point kandidatuddannelser, hvilket CBS finder positivt, da
det vil være en god mulighed for at udvikle relevante
overbygningsuddannelser i tæt dialog med erhvervslivet. Det forekommer dog
uklart, om der fortsat skal være en entydig retskravsoverbygning til hver
11 September 2024
Copenhagen Business School
Solbjerg Plads 3
2000 Frederiksberg
2/3
bacheloruddannelse, og om de i så fald fortsat kan gives til 120 ECTS-point
kandidatuddannelser.
CBS ser gerne, at der etableres rammer, inden for hvilke universiteterne selv
fastsætter, om der skal være en retskravsoverbygning til en given
bacheloruddannelse, og i så fald hvilken type kandidatuddannelse, der gives
retskrav til, så det sikres, at uddannelsernes faglige og erhvervsmæssige profil
tilpasses formatet for bachelor- og kandidatuddannelserne.
Det fastholdes, at retten til optagelse på en retskravsuddannelse gælder tre år
efter gennemført bacheloruddannelse. Da institutionerne forventes at skulle
lukke eller omlægge en stor del af de nuværende 120 ECTS
retskravskandidatuddannelser som følge af reformen, vil der være et stort
antal uddannelser under afvikling over en længere periode. Det kan derfor
være nødvendigt at dispensere for retten til at blive optaget på et specifikt
retskrav 3 år efter endt bacheloruddannelse, så universiteterne har mulighed
for en hurtigere afvikling af de nedlagte/omlagte uddannelser.
CBS ser i øvrigt frem til de kommende drøftelser i Kandidatudvalget om efter-
og videreuddannelsesmuligheder for dimittender fra 75 ECTS-
kandidatuddannelser samt den bebudede efterfølgende lovrevision. Det er
afgørende, at der etableres fleksible rammer, som kan indgå i universiteternes
arbejde med konkretisering af livslang læring.
Ny fleksibel erhvervskandidatuddannelse
CBS finder det positivt, at der med lovforslaget åbnes mulighed for at udbyde
erhvervskandidatuddannelser på mindre end 120 ECTS. Desuden er det
positivt, at universiteterne selv får mulighed for at fastsætte den maksimale
studietid på erhvervskandidatuddannelser, samt, ikke mindst, at det bliver
muligt at udbyde nye erhvervskandidatuddannelser uden en parallel
fuldtidskandidatuddannelse. CBS havde dog gerne set en sænkelse af
beskæftigelseskravet på 25 timer for 120 ECTS-erhvervskandidatuddannelser,
da det ville afbureaukratisere udbudsformen væsentligt og gøre den mere
attraktiv for studerende.
CBS mener, at et mere fleksibelt udbud af erhvervskandidatuddannelser vil
forbedre mulighederne for at understøtte fastholdelse af internationale
studerende, da sideløbende beskæftigelse vil lette deres efterfølgende
muligheder for at blive og arbejde i Danmark.
CBS finder, at der er et betydeligt potentiale i erhvervskandidatuddannelser på
75 ECTS og ser samtidig frem til, at timebeskæftigelseskravet vil blive fastsat
væsentligt lavere for denne uddannelsestype i den kommende
3/3
bekendtgørelsesændring. CBS anser kortere erhvervskandidatuddannelser
med lavere beskæftigelseskrav som en vigtig forudsætning for, at CBS kan
tiltrække flere studerende til erhvervskandidatuddannelserne end i dag og nå
den politiske målsætning bag reformen.
Ændring af lov om akkreditering
CBS anerkender, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har efterkommet
universiteternes ønske om en mere lempelig godkendelsesprocedure af nye
uddannelser som følge af reformen. Det er dog uklart, hvornår den nye
godkendelsesprocedure træder i kraft ift. de gældende frister for ansøgning om
prækvalifikation. CBS anbefaler, at de nye godkendelsesprocedurer træder i
kraft inden fristen for ansøgning om prækvalifikation 15. september 2025, og
at den efterfølgende sagsbehandlingstid reduceres væsentligt ift. den
nugældende procedure.
CBS finder desuden, at muligheden for en forenklet godkendelsesprocedure
som minimum også bør omfatte universiteternes udbud af bachelor-
uddannelser, da de meget betydelige ændringer i kandidatuddannelses-
udbuddet vil få store konsekvenser for de adgangsgivende bachelor-
uddannelser. Overordnet set vil det i de kommende år være vanskeligt at
skelne imellem ændringer, som følger af reformen og andre ændringer, og CBS
finder på den baggrund, at den forenklede godkendelsesprocedure bør
omfatte alle universiteternes nye og reviderede uddannelsesudbud i de
kommende år.
Ændring af udlændingeloven
Som nævnt finder CBS, at der er stort potentiale for internationale full degree
studerende i at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse og påskønner
derfor, at der med forslaget etableres mulighed for, at studerende fra
tredjelande kan få opholdstilladelse i denne sammenhæng. Dog finder CBS i
lighed med Danske Universiteter, at det vil være mere anvendeligt, hvis de
studerende ikke nødvendigvis skal være i beskæftigelse fra en start, men
eventuelt kan påbegynde deres uddannelsesforløb på en fuldtidsuddannelse
og derefter skifte til et relevant erhvervskandidatudbud.
Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
CBS har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen,
Peter Møllgaard
Rektor, CBS
Rued Langgaards Vej 7 – DK-2300 Copenhagen S – Ph. +45 7218 5000 – Fax +45 7218 5001 – CVR 29057753 - www.itu.dk
Studiechef
Head of Student Affairs & Programmes
Direct phone: +45 5164 3718
E-mail: lenr@itu.dk
10 September 2024
IT-Universitetets svar på høring over udkast til lovforslag om universitetslov
IT-Universitetet i København (ITU) takker for høringen.
IT-Universitetet tilslutter sig de bemærkninger som fremgår af Danske Universiteters
høringssvar.
Desuden har IT-Universitetet følgende bemærkninger:
Bemærkninger til §2 vedr. foreslåede ændringer i akkrediteringsloven
Det er meget positivt at der planlægges en særlig forenklet procedure for godkendelse af
nye uddannelser.
Bemærkninger til § 4 vedr. foreslåede ændringer i udlændingeloven
Det er meget positivt, at udenlandske studerende, som kommer fra et land uden for
EU/EØS, skal have mulighed for at deltage i en erhvervskandidatuddannelse i Danmark.
Men kravet om at der skal foreligge en dokumenteret ansættelsesaftale med en
arbejdsgiver om sideløbende relevant beskæftigelse inden der kan søges om
opholdstilladelse medfører, at det vil forblive ekstremt vanskeligt for studerende udenfor
EU/EØS at have en reel mulighed for at deltage i en erhvervskandidatuddannelse. Der er
behov for at en studerende udenfor EU/EØS kan opnå opholdstilladelse på baggrund af
universitetets tilbud om optagelse på en erhvervskandidatuddannelse og at der gives en
periode (f.eks. 3 mdr.) til at finde relevant deltidsbeskæftigelse.
Alternativt vil universitetet optage studerende udenfor EU/EØS på en heltidsuddannelse
og derefter når den studerende er kommet til Danmark og har fået relevant
beskæftigelse, overflytte den studerende til en erhvervskandidatuddannelse. Det skal
derfor sikres, at der er muligt at ansøge og opnå opholdstilladelse til en
erhvervskandidatuddannelse med deltidsbeskæftigelse efter ankomst til Danmark og
uden at skulle forlade landet.
Ny fleksibel erhvervskandidatuddannelse
ITU vil gerne yde en ihærdig indsats for at øge antallet af studerende på erhvervs-
kandidatuddannelser. Hvis erhvervskandidatuddannelser skal blive en succes, er det dog
afgørende, at det i praksis bliver muligt for studerende at varetage både
deltidsuddannelse og deltidsarbejde samtidigt. Her vil en mindre reduktion af det
krævede timetal til beskæftigelse fra et gennemsnit på 25 timer ugentligt, til et
Danske Universiteter
Rued Langgaards Vej 7 – DK-2300 Copenhagen S – Ph. +45 7218 5000 – Fax +45 7218 5001 – CVR 29057753 - www.itu.dk
gennemsnit på 20 timer ugentligt have en stor betydning for at det i praksis bliver muligt
at gennemføre.
Med venlig hilsen
Lene Rehder
Studiechef / Head of Student Affairs & Programmes
1/2
2/2
´ Adelgade 13 1304 København K | Telefon: 6198 3800 | udln@udln.dk | www.udln.dk
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Sendt per e-mail til hoeringssvar@ufm.dk
Høringssvar vedrørende ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af
videregående uddannelsesinstitutioner, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
udlændingeloven (Gennemførelse af elementer fra aftale om reform af
universitetsuddannelser i Danmark m.v.)
Uddannelses- og Forskningsministeriet har ved e-mail af 16. august 2024 anmodet
Udlændingenævnet om bemærkninger til ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af
videregående uddannelsesinstitutioner, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
udlændingeloven (Gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelser i
Danmark m.v.).
Udlændingenævnet har ingen bemærkninger til det fremsendte udkast.
Med venlig hilsen
Michael Kistrup
Dato: 13. september 2024
Sagsnummer: 24/261340
Sagsbehandler: ivto
! !
!
1!
!
København 12.09.2024
Til Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund og
Folketingets Udvalg for Forskning og Uddannelse (UFU)
Videnskabernes Selskab takker for muligheden for at kommentere det lovkompleks, som i
form af ændringer i en række love skal forberede den kommende kandidatuddannelsesreform
(Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af videregående
uddannelsesinstitutioner, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og udlændingeloven
(Gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark
m.v.)).
Høringssvaret har to dele. I en overordnet del forholder Videnskabernes Selskab sig til selve
reformen og betimeligheden i at udforme et lovkompleks på dette tidspunkt i processen. I en
specifik del kommenterer Selskabet enkeltbestemmelser, som foreslås ændret i forbindelse
med reformen.
Overordnet fastholder Selskabet, at den påtænkte reform vil have en række uheldige
konsekvenser. Vi har i et tidligere brev til Minister Christina Egelund og UFU fremhævet
følgende punkter som ekstra problematiske (brev fra Selskabets præsident og generalsekretær
af 24. april 2023):
Ph.d.-uddannelserne:
Ph.d.-uddannelsen er, som den er nu, genkendelig for udenlandske ansøgere og
kvalitetsmæssigt på niveau. Med reformen risikerer man at svække særligt den udenlandske
rekrutteringsbasis. Det må vække dyb bekymring ikke mindst på de områder, hvor ph.d.-
uddannede er mere efterspurgt end kandidater. En stor styrke ved det nuværende system er
den progression, der er med en bachelorrapport (15 ECTS), et speciale (60 ECTS på NAT-
området, 30 på alle andre områder) og et ph.d.-projekt (180 ECTS). Denne væsentlige proces,
som modner de studerende gradvis til de opgaver, der venter, er svær at tilgodese i det nye
uddannelseslandskab, som reformen skaber. Det har været fremført, at modellen er
kompatibel med en 4+4 model. Dette er en misforståelse. I en 4+4-model bliver man kandidat
efter 6 års uddannelse.
Internationalisering (begge veje):
De nye kandidater på 75 ECTS er ikke internationalt alment genkendelige i Bologna-
modellens Europa, så det vil kræve en særlig indsats og netværk fra vejlederside at facilitere
denne dimension, som i det nuværende system er godt indarbejdet. Det kan endvidere svække
Danmarks tiltrækningskraft, at man her opererer med en anden model end den, man har i
resten af Europa. Hvorfor sætte disse fordele over styr?
Selskabet vil i denne forbindelse gøre opmærksom på, at dette bliver særlig problematisk, når
man, som det sker i de nu fremsatte lovforslag, forventer at tilskynde udlændinge til at søge
netop disse uddannelser. Det kan blive en dyr afvej for de udlændinge, som tror, at de har fået
en masteruddannelse.
! !
2!
!
Tresemestersordningen:
De nye kandidatuddannelser forudsætter alene i kraft af, at uddannelsen er normeret til 75
ECTS, at de ansatte forskere underviser og vejleder i sommerperioden. Men denne periode
rummer væsentlige andre forpligtelser: eksaminer, konferencer og internationalt samarbejde,
feltarbejde, sommerskoler, redaktionsarbejde mm foruden den lovpligtige og
overenskomstsikrede ferie. Det er en dyrekøbt erfaring, at forskelle i semesterplanlægning
indebærer store administrative indsatser for at fordele byrderne rimeligt mellem forskerne.
Administrationsbyrden:
Iagttagere har påpeget, at selve det system, som er foreslået: parallelkørsel af flere forskellige
studieordninger med tilhørende adgangskontrolindsatser, vil generere mere administration i
stedet for at afbureaukratisere en i forvejen overadministreret sektor. Der er kun ét sted
pengene til administration kan forventes at blive taget fra: forskning og uddannelse.
Man kan her tilføje, at hvis man i stedet vælger kun at have én studieordning, så vil det for alvor
svække tilgangen til ph.d.-uddannelse på de områder, hvor man kun får mulighed for at tage en
overbygning på 75 ECTS.
Selskabet foreslog i sin henvendelse, at man delte reformen op i to faser. I den første fase
kunne man foretage principvedtagelser og iværksætte et forsøgsprogram med udformning af
kandidatuddannelser på 75 ECTS på udvalgte strategisk vigtige områder. Det valgte man ikke.
Videnskabernes Selskab har også på denne baggrund svært ved at se det hensigtsmæssige i at
udsende et omfattende lovforarbejde på et tidspunkt, hvor det nedsatte kandidatudvalgs
arbejde endnu ikke er afsluttet. Risikoen for, at enkelte paragraffer formuleres på en måde, så
kandidatudvalgets arbejde enten foruddiskonteres eller bindes uhensigtsmæssigt, er
overhængende. Vi vil derfor opfordre til, at lovkomplekset udskydes, til arbejdet med selve
reformen er tilendebragt. Ifølge kandidatudvalgets kommissorium skal det aflevere sin
betænkning i oktober 2024. Det er om maksimalt tre måneder.
Specifikke bemærkninger
Lovkomplekset hviler på en overordentlig venlig fortolkning af de nye kandidatuddannelsers
faglige styrke og bredde. Således hedder det om de nye uddannelser på 75 ECTS, at de
indplaceres på niveau 7 i den europæiske ramme. Selskabet er klar over, at dette også tænktes
at gælde for de såkaldte akademiske overbygningsuddannelser, som i øvrigt afskaffes med dette
lovkompleks. Man undrer sig dog over, at uddannelser, der er på 60 ECTS (akademiske
overbygningsuddannelser), 75 ECTS (de nye kandidatuddannelser) og 120 ECTS (de kendte
kandidatuddannelser) alle skal indplaceres på samme niveau. Det synes mindre vejledende for
den, der ønsker europæisk transparens og sammenlignelighed.
I selve lovforslaget foreslås det som nævnt at afskaffe de akademiske overbygningsuddannelser.
Det giver således god mening at slette dem i Universitetslovens § 4 og § 4a. Hvad der derimod
ikke følger af afskaffelsen, er, at dette skulle have andre konsekvenser i § 4a. Det forekommer
derfor meget besynderligt, når det på s. 44 hedder:
”Således indebærer det foreslåede, at universiteterne ikke vil kunne udbyde ekstra
uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor-, akademisk
overbygnings- eller kandidatuddannelse.”
! !
3!
!
Selskabet vil på det kraftigste advare mod, at dette bliver tilfældet, og vil indtil videre tillade sig
at gå ud fra, at der blot er tale om en fejl fra Ministeriets side, og at § 4a og den såkaldte
Talentbekendtgørelse (Bek. Nr. 597 af 8. marts 2015) forbliver uændret i kraft.
Selskabet arbejder i disse år særlig med talentområdet og finder, at dette snarere end at være
overflødigt eller modent til afskaffelse, faktisk er forsømt.
Venlig hilsen
Susanne Ditlevsen Thomas Sinkjær
Præsident, Videnskabernes Selskab Generalsekretær, Videnskabernes Selskab
Den 3. september 2024
Sagsnr. S-2024-814
Dok.nr. D-2024-29695
bba/
AKADEMIKERNE
THE DANISH CONFEDERATION
OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS
Nørre Voldgade 106, 1. sal
DK – 1358
København K.
E ac@ac.dk
W www.ac.dk
Høring over udkast til lovforslag om gennemførelse af ele-
menter fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i
Danmark m.v.
Akademikerne har fra Uddannelses- og Forskningsministeriet modtaget
udkast til lovforslag om gennemførelse af elementer fra aftale om re-
form af universitetsuddannelserne i Danmark til høring. Akademikerne
har udsendt udkast til lovforslaget i høring i medlemsorganisationerne
og skal på den baggrund fremkomme med bemærkninger.
Indledende bemærkninger
De seneste ugers offentlige debat har sat en tyk streg under, at der er
meget på spil med reformen af universitetsuddannelser. Det handler om
uddannelseskvalitet, samfundets mangel på højtuddannet arbejdskraft,
attraktive kandidatuddannelser, og så handler det om fundamentet for
en stærkere dansk økonomi og et mere robust samfund i fremtiden.
Reformen er langt fra ambitionerne om at koble erhvervsliv og uddan-
nelse tættere sammen. Reformen gør det modsatte. Faktisk gør den os
alle fattigere. Det er bekymrende, og tempoet på reformarbejdet risike-
rer at koste Danmark dyrt på den lange bane. Det er også bevæggrun-
den for, at Akademikerne sammen med DI, Dansk Erhverv og DSF på
høringsdagen i fællesskab appellerer til, at reformen får den tid, den
skal have, før den rulles ud over Danmark.
Generelle bemærkninger
Akademikerne konstaterer med undren, at ministeriet har sendt lov-
forslaget i høring, inden Kandidatudvalget har færdiggjort sit arbejde, og
på et tidspunkt hvor bærende elementer af reformen ikke er på plads,
ligesom der ikke foreligger en samlet plan for udmøntning.
Akademikerne har, ligesom flere centrale aktører i erhvervslivet, efter-
spurgt, at der i Kandidatudvalgets arbejde bliver gennemført den ind-
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
hoeringssvar@ufm.dk
Side 2 af 8
dragende dialog som forudsat i den politisk aftale. Dette er ikke sket
endnu. Lovbehandlingen påbegyndes således uden involvering og dialog
om, hvordan der kan skabes attraktive og levedygtige uddannelsesmo-
deller, der kan realisere reformaftalens ambition om, at hver femte stu-
derende fremover skal optages på en erhvervsrettet kandidatuddannel-
se.
Akademikerne har støttet den politiske ambition om flere erhvervsrette-
de kandidatuddannelser. Så meget desto mere er Akademikerne forun-
dret over, at den erhvervsrettede kandidatuddannelse med virksom-
hedsforløb (EKV), der i den politiske aftale er tænkt som en variant af
den fleksible erhvervskandidatuddannelse, ikke indgår i lovforslaget.
Kandidatudvalgets delrapport viser, at EKV’en er afgørende for at kunne
nå op på en omlægningsprocent på 20 pct. for de fleksible erhvervskan-
didatuddannelser, men også at en levedygtig EKV kræver en løsning på
de begrænsninger, der relaterer sig til ikke mindst en snæver reform-
økonomi.
Det er derfor Akademikernes opfattelse, at der er behov for en politisk
intervention for at få reformen tilbage på sporet. Akademikerne skal
opfordre til, at det lovforberedende arbejde sættes i bero så forligskred-
sen får tid til at genbesøge reformaftalen. Dette med henblik på at få
justeret den reformøkonomiske ramme, der for nærværende hindrer de
levedygtige og brugbare erhvervsrettede uddannelsesmodeller.
Specifikke bemærkninger
Fleksible erhvervskandidatuddannelser
Det fremgår af lovudkastet, at den fleksible erhvervskandidatuddannelse
ikke er SU-berettiget, uagtet at dette ikke fremgår af den politiske afta-
le. Da EKV’en, i henhold til den politiske aftale, er en variant af den flek-
sible erhvervskandidatuddannelse, skabes der hermed usikkerhed om,
hvorvidt EKV’en, der kombinerer fuldtidsstudie og deltidsstudie, reelt set
opgives, uagtet at den er del af den politiske aftale.
Det er i Akademikernes optik afgørende, at man ikke med lovudkastet
afskærer muligheden for en levedygtig EKV, som variant af den fleksible
erhvervskandidatuddannelse. En uddannelsesmodel, der kombinerer
fuldtidsstudie, der er SU-berettiget, med deltidsstudie på erhvervskan-
didatlignende vilkår, dvs. med lønnet beskæftigelse, skal fortsat kunne
være del af et fremtidigt kandidatlandskab. Akademikerne skal derfor
opfordre til, at det kommer til at fremgå, at fuldtidsstudie på eksempel-
vis en EKV er SU-berettiget.
Side 3 af 8
I lovudkastet foreslås, at universiteterne som noget nyt vil få mulighed
for at udbyde erhvervskandidatuddannelser som selvstændige afrundede
uddannelsesforløb, dvs. uden en tilsvarende godkendt heltidskandidat.
Reelt betyder dette, at erhvervskandidatstuderende på selvstændige
afrundede erhvervskandidatforløb ikke nødvendigvis kan færdiggøre
deres uddannelse, hvis samarbejdet med virksomheden ophører, idet de
ikke vil have adgang til den tilsvarende heltidskandidat, men alene en
”beslægtet heltidskandidat”. Akademikerne finder det dybt problematisk,
at erhvervskandidatstuderende gives forskellige rettigheder og vilkår
afhængig af typen af erhvervskandidatuddannelse.
Akademikerne finder det samtidig problematisk, at det foreslås, at hvor
universitetet udbyder såvel 75 ECTS som 120 ECTS heltidskandidatud-
dannelser indenfor samme fagområde, vil de erhvervskandidatstuderen-
de alene have mulighed for at skifte til en heltidskandidat på 75 ECTS.
En sådan bestemmelse vil ramme studerende, der er optaget på en 120
ECTS erhvervskandidat, men som af forskellige årsager må opgive sam-
arbejdet med virksomheden. Årsager, som den studerende ikke har ind-
flydelse på. Akademikerne finder, at en sådan bestemmelse klart forrin-
ger erhvervskandidatstuderendes rettigheder i forhold til gældende lov-
givning samt gør erhvervskandidatvejen mere usikker og mindre attrak-
tiv.
Akademikerne skal i forlængelse heraf henlede opmærksomheden på, at
frafaldet på første år på erhvervskandidatuddannelserne er over dobbelt
så højt som på heltidskandidatuddannelserne. Derudover eksisterer et
stort skyggetal i form af de studerende, der dropper ud af erhvervskan-
didatuddannelsen for at overgå til den tilsvarende heltidskandidat. Dette
frafald fra erhvervskandidaten tæller teknisk ikke med som frafald, da
disse studerende fortsat er indskrevet på universitetet.
Lovforslaget lægger op til, at de studerende på en erhvervskandidat på
120 ECTS får 6 år til at færdiggøre uddannelsen mod de normerede 4
år. Ligeså at studerende på en erhvervskandidat på 75 ECTS får 4 år til
af færdiggøre uddannelsen mod de normerede 2 år. Akademikerne er
enig i det hensigtsmæssige i lidt mere fleksible rammer og finder, at der
her er fundet en god balance mellem fleksibilitet og hensynet til, at de
studerendes faglige viden ikke risikerer at blive forældet undervejs i
studiet.
I tråd med reformaftalens intention finder Akademikerne, at de fremtidi-
ge fleksible erhvervskandidatuddannelser bør være kendetegnet ved, at
de studerende får mulighed for at koble teori med praksis. Derfor finder
Akademikerne det ærgerligt, at lovudkastet beskriver erhvervskandidat-
uddannelsen som en ”erhvervskandidatuddannelse på særlige vilkår for
Side 4 af 8
personer i sideløbende beskæftigelse” og ”hvor den studerende arbejder
og uddannelser sig parallelt”, som det stå formuleret i lovudkastet. Aka-
demikerne finder denne beskrivelse af erhvervskandidaten for uambitiøs
og ikke i overensstemmelse med reformaftalens intention. Det fremgår
således af forligstillægget fra 24. august 2023, at den erhvervskandidat-
studerende skal sikres relevant akademisk arbejde. Akademikerne fin-
der, at det bør fremgå af lovudkastet, at der skal være tale om relevant
akademisk beskæftigelse for studerende på erhvervskandidatuddannel-
sen.
Det fremgår af lovudkastet, at universiteterne får mulighed for at udby-
de erhvervskandidatuddannelser med en normering på 75 ECTS til 120
ECTS. Akademikerne finder, at der lægges op til en unødig kompleksitet
i kandidatlandskabet og skal derfor opfordre til, at ”til” ændres til ”og”,
således at en erhvervskandidatuddannelse kun kan være normeret til 75
ECTS eller til 120 ECTS.
Det fremgår af lovforslaget, at en erhvervskandidatuddannelse ”kan til-
rettelægges så den varierer mellem fuldtidsbeskæftigelse og fuldtidsstu-
die, halv- eller helårsnorm.” En sådan uddannelsesmodel tager ikke høj-
de for, at de studerende i perioder med fuldtidsstudie ikke vil have et
forsørgelsesgrundlag, da de hverken er i beskæftigelse eller har adgang
til SU.
Samtidig er det vanskeligt at forestille sig, at arbejdsgivere vil være ind-
stillet på at give løn til en erhvervskandidatstuderende, de ikke kan råde
over. Akademikerne vurderer derfor en sådan uddannelsesmodel ureali-
stisk, da den hverken vil være attraktiv for studerende eller arbejdsgive-
re.
Akademikerne støtter forslaget om at fjerne det nuværende loft over
antallet af udbudte erhvervskandidatuddannelser og har ingen bemærk-
ninger hertil.
Bachelorers retskrav
Det fremgår af Kandidatudvalgets delrapport, at ”da de nye kandidatud-
dannelser forventes at blive udviklet og godkendt i perioden 2025-2027,
vil det for nogle kommende studerende kunne være tilfældet, at den
kandidatuddannelse, som deres bacheloruddannelse giver retskrav til,
endnu ikke er færdigudviklet og administrativt godkendt.”
Akademikerne finder den valgte model for problematisk for de studeren-
des retsstilling og som et eksempel på en uhensigtsmæssig forceret ha-
stighed i reformimplementeringen. Det er ikke rimeligt, at studerende i
årene fremover ikke vil kunne vide, hvilken kandidatuddannelse de har
retskrav på.
Side 5 af 8
Udkastet til lovforslag er endvidere meget upræcist formuleret i forhold
til de studerendes retskrav på optag på kandidatuddannelsen. Akademi-
kerne skal opfordre til, at det meget klart fremgår af lovteksten, sådan
som politisk intenderet i reformaftalen, at der ikke bliver ændret på de
retlige rammer for de studerendes retskrav. Det betyder i Akademiker-
nes optik, at det klart skal fremgå, hvilken kandidatuddannelse den en-
kelte bacheloruddannelse har retskrav på, herunder om det er en 75
ECTS-kandidatuddannelse eller en 120 ECTS-kandidatuddannelse.
Betegnelse for de nye kandidatuddannelser på 75 ECTS
Der foreslås med lovforslaget, at titlen på de nye kandidatuddannelser
på 75 ECTS afspejler, at der er tale om en kandidatgrad. Betegnelsen
”cand.”, efterfulgt af den latinske betegnelse for den enkelte uddannel-
se, foreslås derfor at finde anvendelse for kandidatuddannelser på 75
ECTS ligesom for kandidatuddannelser på 120 ECTS.
Akademikerne er enig i vigtigheden af klart at få signaleret, at kandidat-
uddannelser på 75 ECTS netop er kandidatuddannelser uagtet omfang
og tilrettelæggelse, idet en anderledes titel vil kunne signalere A/B-
uddannelser og dermed A/B-hold blandt fremtidige studerende og dimit-
tender.
Så meget desto mere finder Akademikerne det uforståeligt og unødven-
digt, at lovudkastet samtidig foreslår mulighed for at fastsætte ”regler
om en betegnelse for kandidatuddannelser på 75 ECTS-point, som ad-
skiller uddannelserne fra kandidatuddannelserne på 120 ECTS-point.”
Akademikerne kan ikke se relevansen af en sådan titeltilføjelse, men
mener, at det vil være i modstrid med reformaftalens ånd, fordi den
netop risikerer at signalere A/B-uddannelser og dermed A/B-hold blandt
de studerende og dimittender.
Prækvalificering og godkendelse
Det fremgår af lovforslaget, at den gældende godkendelses- og prækva-
lificering sættes ud af kraft i perioden 2025-2030 med en såkaldt sol-
nedgangsklausul pr. 31. december 2031. Begrundelsen herfor er, at der
i perioden forventes at skulle udvikles 100-200 nye uddannelser som
følge af reformen, hvilket betyder et stort, ekstraordinært antal nye ud-
dannelser, der skal godkendes i de kommende år.
Lovudkastet lægger op til en midlertidig foranstaltning, der betyder, at
det i årene 2025-2030 vil være universiteterne selv, der vurderer ud-
dannelsens relevans og arbejdsmarkedets behov, ligesom det vil være
Uddannelses- og Forskningsministeriet, der sagsbehandler universiteter-
nes ansøgninger om godkendelse.
Side 6 af 8
Endvidere fremgår af lovforslaget, at ”den særlige godkendelsesproce-
dure vil rette sig mod uddannelser, der oprettes eller tilpasses som led i
implementering af reformaftalen”, samt at ”øvrige nye universitetsud-
dannelser vil som hidtil være omfattet af de almindelige regler om præ-
kvalifikation og godkendelse.”
Igen skal Akademikerne advare om konsekvenserne ved en meget pres-
set og forceret reformimplementering. Akademikerne finder det proble-
matisk, at lovforslaget tilsidesætter de studerendes berettigede forvent-
ning om, at de er optaget på en universitetsuddannelse, der er relevant
for det danske arbejdsmarked.
Det bør, i Akademikernes optik, være en skærpende omstændighed, at
der er tale om nye typer kandidatuddannelser, som skal kunne noget
andet, og være noget andet, end de nuværende 120 ECTS-
kandidatuddannelser. Men også, at der i sagens natur er tale om uddan-
nelser, der ikke for nærværende er erfaring med på arbejdsmarkedet.
Det skærper endnu mere behovet for at sikre en tilstrækkelig vurdering
af uddannelserne, herunder i dialog med aftagere.
Sektordimensionering
Det fremgår af lovudkastet, at man vil styre sektordimensioneringen på
baggrund af tilskuddet op til maksimumrammen for tilgang. Da ikke alle
uddannelsessøgende tager imod den tilbudte studieplads, er udfordrin-
gen for universiteterne, at de kan blive nødsaget til at tilbyde 5-10 pct.
flere pladser end maksimumrammen tilsiger for at undgå tomme plad-
ser.
Akademikerne finder, at der hermed skabes risiko for, at flere end mak-
simumrammen for tilgang faktisk tilgår uddannelserne, og at universite-
terne i så fald får færre midler pr. studerende at bedrive uddannelse for.
Alt andet lige vil det betyde en kvalitetsforringelse af uddannelserne.
Det lader sig gøre for de uddannelser, der for nuværende er underlagt
ledighedsbaseret eller uddannelsesspecifik dimensionering, men skalaen
bliver en væsentlig anden, når det drejer sig om den samlede tilgang.
Med væsentligt højere økonomiske risici for universiteterne til følge.
Akademikerne skal samtidig minde om, at der ikke foreligger noget em-
pirisk grundlag, der understøtter, at en sektordimensionering vil skabe
en bedre balance i optaget på videregående uddannelser, som bl.a.
nævnes som ambition med dimensioneringen i reformaftalen. Analyse
fra Akademikerne baseret på registerdata fra Danmarks Statistik viser
eksempelvis en yderst begrænset effekt, idet kun 4,3 pct. af de afviste
ansøgere til en universitetsuddannelse begynder på en af de fire store
velfærdsuddannelser.
Side 7 af 8
Ligeledes viser analyse fra DM, at den ledighedsbaserede dimensione-
ring, der har medvirket til en reduktion i optaget på universiteterne, ikke
har haft en indflydelse på de studiesøgendes søgemønstre på overordnet
plan. Der er lige så mange, der har søgt universiteterne, og færre, der
har søgt de velfærdsrettede professionsbacheloruddannelser, selvom der
har været færre pladser at søge på universiteterne.
Akademisk overbygningsuddannelse
Med lovforslaget foreslås en afvikling af den akademisk overbygnings-
uddannelse og den erhvervsakademiske overbygningsuddannelse. Dette
med begrundelsen om at undgå unødig kompleksitet i uddannelsesland-
skabet.
Akademikerne er forstående over for, at man som konsekvens af nye 75
ECTS-kandidatuddannelser afvikler den akademiske overbygningsud-
dannelse på 60 ECTS, da reformen i sig selv skaber en hidtil uset kom-
pleksitet i kandidatlandskabet som man beder arbejdsgivere og uddan-
nelsessøgende om at kunne overskue.
Afsluttende bemærkninger
Universitetsreformen vil langt ud i fremtiden få store konsekvenser for
samfundets produktivitet og velstandsudvikling. Så meget desto mere
finder Akademikerne det bekymrende, at der ikke er tilvejebragt et til-
strækkeligt overblik over økonomien i reformen.
Der foreligger alene en beregning fra Finansministeriet fra 2023 af vel-
standstabet ved sektordimensioneringen. Sektordimensionering på 8
pct. vil ifølge beregningen give et permanent velstandstab på 13 mia.
kr. årligt, når reformen er fuldt indfaset i 2075. Det er et beløb af en
størrelsesorden, der kræver langt større opmærksomhed og varsomhed.
Dertil mangler fortsat en beregning i forhold til den del af reformen, der
handler om at forkorte og omlægge 30 pct. af kandidatuddannelserne.
Dette er problematisk. En overslagsberegning baseret på de principper,
som Reformkommissionen og De Økonomiske Råd tidligere har benyttet,
viser, at denne del af reformen kan indebære et stor tocifret milliardtab i
form at tabt velstand. Det er helt afgørende, at de langsigtede økonomi-
ske konsekvenser af reformen analyseres, så forligspartierne har den
relevante og fornødne viden om konsekvenserne af reformen.
Universiteternes kandidatuddannelser bidrager markant til produktivite-
ten i Danmark. Det bør derfor være et centralt reformhensyn, at univer-
siteterne også i fremtiden kan leve op til deres samfundsopgave om at
levere velkvalificerede og efterspurgte kandidater til det danske sam-
Side 8 af 8
fund og erhvervsliv. Akademikerne skal gentage appellen om, at ha-
stigheden tages ud af reformen og at rammerne for reformøkonomien
bliver genbesøgt.
Med venlig hilsen
Birgit Bangskjær
D: 22495855
E: bba@ac.dk
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 1
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Børsgade 4
1015 København K
Sendt pr. e-mail til hoeringssvar@ufm.dk
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.: 33 96 97 98
DATO: 13. september 2024
SAGSNR.: 2024 - 2374
ID NR.: 1033817
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov
om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og udlændingeloven (Gennemførelse af
elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark
m.v.)
Ved e-mail af 16. august 2024 har Uddannelses- og Forskningsstyrelsen anmodet
om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
Advokatrådet anerkender intentionen bag det fremsatte lovforslag om at skabe et
mere fleksibelt uddannelsessystem med tættere kobling til arbejdsmarkedet, men
finder det dog nødvendigt at fremhæve flere væsentlige aspekter, der bør tages i
betragtning i den videre behandling af forslaget, særligt i relation til den juridiske
kandidatuddannelse.
For det første anerkender Advokatrådet, at længden af en juridisk
kandidatuddannelse efter Advokatrådets opfattelse ikke nødvendigvis i sig selv er
afgørende for uddannelsens kvalitet, hvilket vil sige, at en reduktion i ECTS-point
ikke per automatik medfører en forringelse af uddannelseskvaliteten. Dog er det
Advokatrådets opfattelse, at en ren forkortelse af uddannelsens varighed, uden
kompenserende tiltag, uundgåeligt vil føre til en kvalitetsforringelse. En eventuel
forkortelse af uddannelsens længde forudsætter således, at der implementeres
kvalitetsfremmende foranstaltninger, der kan sikre, at det faglige niveau ikke blot
opretholdes, men potentielt højnes inden for den kortere tidsramme.
Advokatrådet opfordrer derfor til, at eventuelle ændringer i uddannelsens længde
ledsages af konkrete initiativer, der har til formål at intensivere og optimere
læringen, således den juridiske kandidatuddannelse fortsat kan danne grundlag
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 2
for uddannelsen af højt kvalificerede jurister til varetagelse af samfundets centrale
retlige funktioner. Det afgørende er i den forbindelse efter Advokatrådets
opfattelse, at undervisningen tilrettelægges, så den er relevant for de centrale
hverv i retssamfundet, herunder blandt andet dommer, anklager og advokat.
I denne sammenhæng ønsker Advokatrådet at fremhæve universiteternes
afgørende rolle i at sikre kvaliteten af de juridiske uddannelser. Advokatrådet har
tillid til, at universiteterne, i samarbejde med erhvervslivet, er bedst placeret til at
vurdere og implementere eventuelle ændringer i uddannelsesstrukturen,
herunder muligheden for en kortere kandidatuddannelse.
Advokatrådet finder det samtidig væsentligt at påpege, at den foreslåede
erhvervsorienterede uddannelsesmodel potentielt er mindre relevant for den
juridiske kandidatuddannelse end først antaget. Dette skyldes, at jurastuderende
på kandidatniveau allerede i vid udstrækning engagerer sig i studierelevant
arbejde sideløbende med deres fuldtidsstudier. Advokatrådet anbefaler derfor, at
man overvejer at øge fleksibiliteten inden for den eksisterende ramme af den
juridiske kandidatuddannelse frem for at implementere en ny struktur.
Såfremt en erhvervskandidatuddannelse for jura alligevel indføres, opfordrer
Advokatrådet til, at der i samarbejde med relevante myndigheder overvejes,
hvordan denne beskæftigelse kan tillægges betydning ved senere ansøgning om
advokatbeskikkelse.
Herudover understreger Advokatrådet vigtigheden af, at eventuelle ændringer i
uddannelsesstrukturen nøje overvejes for at sikre, at de reelt tilføjer værdi og ikke
kompromitterer den høje kvalitet, som er afgørende for retssikkerheden og et
velfungerende retssystem i Danmark.
Det er afgørende, at en potentiel forkortelse af den juridiske kandidatuddannelse
under ingen omstændigheder må føre til en forringelse af uddannelsens kvalitet.
Tværtimod bør enhver ændring have som primært mål at opretholde eller endog
forbedre det faglige niveau, der er grundstenen i vores retssamfund. Det er vigtigt
at sikre en kompromisløs fastholdelse af høje faglige standarder, således
fremtidige jurister er kompetente til at varetage deres rolle som garanter for
retssikkerheden i Danmark.
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 3
Afslutningsvist finder Advokatrådet det også nødvendigt at pointere, at ansvaret
for at sikre juristers faglige niveau ikke må forskydes til aftagerne efter endt
uddannelse. Det ville være uheldigt, hvis f.eks. advokatuddannelsen eller andre
efterfølgende uddannelsesforløb skulle påtage sig opgaven med at bringe
nyuddannede jurister op på det kvalitetsniveau, som de hidtil har besiddet ved
afslutningen af deres universitetsuddannelse. En sådan forskydning ville ikke blot
være en urimelig byrde for aftagerne, men ville også potentielt kunne
kompromittere den ensartede høje standard, som er kendetegnende for den
juridiske profession i Danmark.
Sammenfattende
På baggrund af ovenstående betragtninger er det Advokatrådets vurdering, at det
fremsatte lovforslag om ændringer i den juridiske kandidatuddannelse kræver
yderligere overvejelse og præcisering.
Advokatrådet anerkender som nævnt intentionen om at skabe et mere fleksibelt
uddannelsessystem, men finder det afgørende, at eventuelle ændringer
implementeres på en måde, der utvetydigt sikrer opretholdelsen – og om muligt
højnelsen – af det nuværende høje faglige niveau.
Det er Advokatrådets opfattelse, at en potentiel forkortelse eller omstrukturering
af uddannelsen kun bør gennemføres, hvis det kan dokumenteres, at ændringerne
ikke kompromitterer uddannelsens kvalitet eller forskyder ansvaret for den faglige
dannelse til aftagerne. Derudover anbefaler Advokatrådet, at der foretages en
grundig analyse af konsekvenserne for retssikkerheden og det juridiske systems
integritet, før eventuelle ændringer implementeres.
Advokatrådet opfordrer derfor lovgiver til at genoverveje den foreslåede model og
i stedet fokusere på at optimere den eksisterende uddannelsesstruktur gennem
øget fleksibilitet og arbejdsmarkedsrelevans, uden at gå på kompromis med de
høje faglige standarder, der er essentielle for opretholdelsen af Danmarks
retssamfund.
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 4
Advokatrådet stiller sig naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående
synspunkter og for en konstruktiv dialog om, hvordan man bedst sikrer en fortsat
høj kvalitet i den juridiske uddannelse i Danmark, samtidig med at man
imødekommer behovet for fleksibilitet og arbejdsmarkedsrelevans.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
generalsekretær
DH er fælles talerør for de danske handicaporganisationer.
Vi repræsenterer mennesker med alle typer handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshandicap og sindslidelse.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
hoeringssvar@ufm.dk
Høringssvar over udkast til lovforslag om gennemførelse af elementer
fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.
Indledende bemærkninger
I Danske Handicaporganisationer er vi overordnet set optaget af, at mennesker med handicap har mulighed
for at gå i skole, tage en uddannelse, komme i job og bidrage til samfundet, ligesom alle andre mennesker i
vores samfund. Derfor er vi også meget optagede af, at studerende med handicap har lige muligheder for at
gennemføre en lang videregående uddannelse.
Vi er bekymrede for, at de nye forkortede kandidatuddannelser (75 ECTS og erhvervskandidaterne) vil med-
føre en langt højere studieintensitet og et øget arbejdspres på de studerende. Det vil alle studerende opleve,
men det vil især gøre det vanskeligere for studerende med handicap at gennemføre denne type kandidatud-
dannelser.
For at undgå, at reformen indirekte kommer til at diskriminere studerende med handicap, er det vigtigt, at
studerende, der på grund af handicap ikke kan gennemføre på normeret tid, får mulighed for at forlænge de-
res kandidatuddannelse. Det skal fremgå tydeligt af loven. Samtidigt bør spørgsmålet om SU medtænkes, så
det sikres, at modtagere af SPS, der bliver forsinkede undervejs i studiet som følge af handicap, kan mod-
tage SU til hele uddannelsen.
Mulighed for forlængelse af studietiden
Mange mennesker med handicap oplever, at de har en levere samlet arbejds-/studiekapacitet på grund af
udtrætning som følge af handicap. Populært sagt løber deres ”batteri” hurtigere tør for strøm. Derfor har
mange studerende med handicap brug for at kunne tage en uddannelse over lidt længere tid.
Data viser, at studerende med handicap i gennemsnit er syv måneder længere tid om at gennemføre en
kandidatuddannelse, sammenlignet med gruppen af studerende uden funktionsnedsættelser (Kilde:
https://ufm.dk/publikationer/2022/bedre-vilkar-for-studerende-med-funktionsnedsaettelser/rapport-bedre-vil-
kar-for-studerende-med-funktionsnedsaettelser.pdf side 25).
Vi forudser derfor, at de nye 75 ECTS kandidatuddannelser, der indebærer en øget studieintensitet, kombi-
neret med den kommende SU reform, vil ramme en stor studerende med handicap uforholdsmæssigt hårdt,
da de vil have svært ved at klare den høje studieintensitet. Det vil udgøre en barriere for, at mennesker med
handicap kan tage en uddannelse.
Vi ved, at der er mange studerende med handicap, der ikke modtager handicaptillæg til SU (men alene mod-
tager specialpædagogisk støtte, SPS). Den kommende SU reform, som alene gør det muligt at få SU til den
normerede studietid, vil betyde, at studerende med SPS, der bliver forsinkede undervejs i studiet, ikke vil
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
dh@handicap.dk
www.handicap.dk
11. september 2024 / kwk_dh
Sag 20-2024-00252
Dok. 657012
Side 2 af 2
have tilstrækkelig SU til hele uddannelsen. Det vil alene være studerende, der også modtager handicaptillæg
til SU, der vil have 12 ekstra SU klip.
Støtte til studerende med handicap på erhvervskandidatuddannelser
Studerende, der vil tage en erhvervskandidatuddannelse, modtager ikke SU under uddannelsen og er der-
med ikke berettiget til specialpædagogisk støtte, SPS. Det skal sikres, at erhvervskandidatstuderende kan
modtage den nødvendige støtte og kompensation for handicap, uanset om det er i form af enten de handi-
capkompenserende ordninger, der findes på arbejdsmarkedet eller om det skal gøres muligt at modtage
SPS. Dette bør også fremgå tydeligt.
Ved spørgsmål er I velkomne til at rette henvendelse til chefkonsulent i DH, Karen Il Wol Knudsen på mail
kwk@handicap.dk
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
formand
Lersø Parkallé 101
2100 København Ø
Telefon 39 27 60 60
13-09-2024
Høringssvar til udkast til lovforslag om gennemførelse af elementer fra aftale om reform af uni-
versitetsuddannelserne i Danmark m.v.
Lif takker for muligheden for at afgive høringssvar til Uddannelses- og Forskningsministeriets Forslag
til lov om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner,
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og udlændingeloven (Gennemførelse af elementer fra aftale om
reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.).
Lif er bekymret for de økonomiske effekter af lovforslaget i lyset af det store behov, lægemiddelindu-
strien har for kvalificeret arbejdskraft. Opsummerende mener Lif, at:
· sektordimensionering er en dårlig idé, idet den fastlåser uddannelsessystemet og ikke under-
støtter øget optag på de områder, hvor der er stort behov for kvalificeret arbejdskraft.
· erhvervslivet og øvrige aftagere bør inddrages i et kompetencepanel for at understøtte uddan-
nelsespolitiske prioriteringer.
· det bør understreges, at det endelige ansvar for uddannelsernes kvalitet påhviler uddannel-
sesinstitutionerne, uanset at dele af uddannelserne tages som en erhvervsuddannelse.
· der bør skelnes mellem uddannelse og uddannelsesformat (ordinær, kort, erhvervs-), så den
enkelte studerende kan vælge samme uddannelse i forskellige formater, som matcher deres
ønsker.
· der på erhvervskandidaterne bør være mulighed for, at den studerende kan være tilknyttet
flere end én arbejdsgiver i løbet af uddannelsesforløbet.
· det er positivt, at lovgrundlaget for at tiltrække internationale studerende til erhvervskandidat-
uddannelserne tilvejebringes.
Indledningsvis vil vi fra Lifs side pege på, at lægemiddelindustrien i disse år oplever en markant vækst
og i stigende grad har en afgørende rolle i dansk økonomi. Forudsætningen for væksten er, at virk-
somheder kan rekruttere de nødvendige kvalificerede medarbejdere. Vi har set en stor vækst i antallet
af ansatte – ikke mindst på kandidat- og ph.d.-niveau. Derfor er vi fra Lifs side bekymrede for de sam-
lede effekter af de ændringer, der er lagt op til med lovforslaget. Vi er direkte uenige i opgørelsen i lov-
forslagets sammenfattende skema, hvor ministeriet vurderer, at lovforslaget ikke vil få administrative
eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Lif forudser derimod, at de ændringer, som følger af
lovforslaget, vil få markante administrative konsekvenser i forhold til at administrere erhvervskandidat-
uddannelserne, herunder for udenlandske studerende fra ikke-EU/EØS-lande.
Det vil pålægge virksomhederne en uforholdsvis stor byrde at rekruttere kandidater, hvis loven bliver
vedtaget, som den foreligger. Det vil også pålægge erhvervslivet store omkostninger, hvis de ikke
længere kan rekruttere kvalificerede kandidater som hidtil, ligesom der med forslaget overføres
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Børsgade 4
1015 København K
2
udgifter fra uddannelsessektoren til virksomheder i forbindelse med erhvervskandidatuddannelser og i
forbindelse med finansiering af studerendes løn under erhvervskandidatuddannelsen uden SU.
Lif er ligeledes grundlæggende imod sektordimensioneringen, hvormed man vil fjerne pladser fra uni-
versitetsuddannelserne uafhængigt af efterspørgslen fra arbejdsmarkedet. Lif mener, at det bør sikres,
at uddannelser, som er efterspurgt i industrien, herunder lægemiddelindustrien, friholdes fra sektordi-
mensionering, ligesom der bør laves en løsning, så det ikke bliver et nulsumsspil, hvor uddannelsesin-
stitutionerne for at etablere nye pladser på særligt efterspurgte områder er nødt til at nedlægge plad-
ser på en anden uddannelse. Sektordimensionering risikerer at fastlåse et uddannelseslandskab, som
ikke matcher de skiftende behov i erhvervslivet.
Lif er videre forundret over den særlige procedure for godkendelse af nye universitetsuddannelser,
som foreslås indført med forslaget. Efter lovforslaget vil det fremover være den enkelte uddannelses-
institution, der skal vurdere uddannelsernes relevans og arbejdsmarkedets behov. Hele formålet med
reformen var at understøtte større sammenhæng mellem uddannelser og erhvervsliv, og derfor undrer
det, at ministeriet med loven lægger op til, at uddannelsesinstitutionerne alene skal vurdere behovet
uden formel inddragelse af aftagerne.
I stedet for at overlade ansvaret til uddannelsesinstitutionerne alene inden for oppefra fastsatte sektor-
dimensioneringsrammer støtter Lif – i lighed med en række andre aktører – etableringen af et nationalt
kompetenceråd, der kan gennemføre analyse og fremskrivninger af behovet for kompetencer på det
danske arbejdsmarked. Det kunne være i form af en regelmæssig kortlægning med inddragelse af alle
relevante aktører, som kunne understøtte uddannelsespolitiske prioriteringer og udvikling af nye ud-
dannelser. Et FORSKXX på uddannelsesområdet. Et kompetencepanel er – trods omtalen i reformen
– ikke med i nærværende lovforslag.
Det endelige ansvar for uddannelserne og disses kvalitet bør – uanset format (ordinær, kort eller er-
hvervskandidat) – påhvile uddannelsesinstitutionerne. Virksomhederne kan bidrage med viden og
kompetencegivende forløb, men virksomhederne er ikke og skal ikke være ansvarlige for at løfte ud-
dannelsesopgaven. Det bør understreges.
I Lif finder vi det desuden problematisk, at kandidatuddannelse/fag og uddannelsesformat (ordinær,
kort og erhvervskandidat) bliver blandet sammen. Vi finder det uhensigtsmæssigt, at institutionerne for
at ramme ministeriets måltal skal udbyde uddannelser i bestemte – på forhånd definerede – formater.
I stedet burde der skelnes mellem fag og format, så den studerende kan vælge at tage en kandidatud-
dannelse i det format, som den studerende ønsker. Det ville understøtte den fleksibilitet, som lå i det
oprindelige reformudspil, hvor det handlede om at give den studerende mulighed for at vælge det for-
mat, som bedst matchede de ønsker, den studerende havde. At adskille fag og format vil samtidig
skabe mulighed for, at uddannelsesinstitutioner og virksomheder i løbet af de næste tre år sammen
kan udvikle attraktive alternativer til den ordinære 2-årige kandidatuddannelse.
I bemærkninger til lovforslaget er der lagt op til en uforandret retskravsordning. Med den reform, der er
lagt op til, vil det dog være vanskeligt at fastholde retskravet, som vi kender det. I stedet for et sådant
meget specifikt retskrav kunne man arbejde med et generelt retskrav, der retter sig til et fag (en type
kandidatuddannelse), men ikke et bestemt format, jf. ovenstående. Det bør være muligt for uddannel-
sesinstitutionerne at udbyde samme fag/kandidatuddannelser i forskellige formater for derved at give
de studerende mulighed for efter endt bacheloruddannelse at vælge det uddannelsesformat, som pas-
ser dem bedst. Hvis der, når de studerende søger efter endt bacheloruddannelse, er flere ansøgere
3
end pladser, kan institutionerne fordele de studerende ud på de forskellige uddannelsesformater ud
fra klart definerede og offentliggjorte udvælgelseskriterier.
En anden udfordring er, hvis det bliver sådan, at erhvervskandidaterne i løbet af deres uddannelse
kun må være tilknyttet én arbejdsgiver. Det vil være gavnligt, hvis erhvervskandidaterne kan være til-
knyttet forskellige arbejdsgivere i løbet af uddannelsen, eksempelvis både en lægemiddelvirksomhed
og et offentligt hospital. Derved vil den studerende få erfaring med arbejdslivet forskellige steder og i
forskellige sektorer. Vi opfordrer til, at formuleringerne opblødes, så der er mulighed for at skabe sam-
menhængende uddannelsesforløb, der ruster erhvervskandidaterne til et arbejdsliv, som kan omfatte
forskellige arbejdspladser.
Slutteligt vil Lif pege på, at det trods alt er positivt, at der med lovforslaget tilvejebringes et retsgrund-
lag for, at ikke-EU/EØS-studerende kan deltage i en erhvervskandidatuddannelse. Det er afgørende,
at vi i den rekrutteringssituation, som virksomhederne befinder sig i med faldende ungdomsårgange,
gør det lettere for dygtige, unge mennesker at tilvælge en uddannelse i Danmark. Det er imidlertid pro-
blematisk, at der stilles krav om, at der skal foreligge en ansættelseskontrakt, før de påbegynder er-
hvervskandidatuddannelsen, og før de fysisk befinder sig i Danmark. Der bør arbejdes med mere flek-
sible modeller, som gør det lettere at tiltrække studerende til Danmark. Igen skal det understreges, at
det er uddannelsesinstitutionerne, der er ansvarlige for uddannelserne (og dermed optag), og ikke
virksomhederne.
I lyset af, at der stadig er en lang række uklarheder – blandt andet i forhold til den praktiske implemen-
tering af sektordimensioneringen og at arbejdet i kandidatudvalget ikke er tilvejebragt – synes frem-
sættelsen af lovforslaget dog meget præmaturt.
Med venlig hilsen
Forskningspolitisk chef
Anders Hoff
IDA – Et fællesskab, der realiserer potentialet i teknologi og viden
Vores mere end 166.000 medlemmer med tekniske, naturvidenskabelige og it-uddannelser arbejder for at skabe vækst
og job samtidig med, at vi får løst store samfundsudfordringer.
12. september 2024
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
DK-1780 København V
Tlf. +45 33 18 48 48
ida.dk
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
hoeringssvar@ufm.dk
Svar på høring om udkast til lovforslag om gennemførelse
af elementer fra aftale om reform af
universitetsuddannelserne i Danmark mv.
IDA takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkast
til lovforslag om gennemførelse af elementer fra aftale om reform af
universitetsuddannelserne (herefter ’lovforslaget’).
IDA repræsenterer mere end 166.000 medlemmer med en
videregående uddannelse inden for teknisk videnskab og
naturvidenskab, og det ligger derfor IDA meget på sinde, at der fortsat
uddannes kandidater på dette felt i et omfang og af en kvalitet, som
honorerer arbejdsmarkedets og samfundets behov. På den baggrund
har IDA følgende bemærkninger til lovudkastet.
Sammenfattende stiller IDA sig meget kritisk over for, at lovforslaget og
den bagvedliggende reform resulterer i, at der uddannes færre
kandidater på områder, hvor der aktuelt og på sigt er dokumenteret
behov for højt kvalificeret arbejdskraft. Ser man på de
uddannelsesområder, som IDA repræsenterer, vil det give væsentlige
udfordringer for dansk erhvervsliv, for gennemførelsen af den grønne
omstilling og for en fortsat, sikker digitalisering, hvis der uddannes færre
kandidater fra de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Det er
særligt følgende to elementer, som bekymrer os:
· Sektordimensioneringen, som allerede fra næste år – og uagtet
at hensigten er at tage hensyn til arbejdsmarkedets behov – vil
reducere optaget, også på fx it- og ingeniøruddannelser, som der
er stor efterspørgsel på.
· De reformøkonomiske bindinger på erhvervskandidat-
uddannelsen, som forhindrer, at der kan laves
erhvervskandidatuddannelser, der er attraktive for både
studerende og virksomheder. IDA bemærker, at det, som
reformen er skruet sammen, vil bidrage til yderligere reduktion i
antallet af studerende, der kan optages og uddannes på de
tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.
Nedenfor er disse bemærkninger uddybet nærmere sammen med
andre bemærkninger, vi har til lovforslaget.
Kontakt i IDA
Navn: Lisbet Møller Nielsen
Mail: lini@ida.dk
Tlf: 21333414
Side 2 af 6
Generelle bemærkninger
IDA finder timingen af lovforslaget stærkt uhensigtsmæssig. Det
nedsatte kandidatudvalg har endnu ikke afsluttet sit arbejde, og der er
fortsat mange uafklarede spørgsmål i relation til, hvordan den politiske
aftale skal omsættes til konkrete rammer for fremtidens
universitetsuddannelser. Der er ikke udefra givne omstændigheder,
som tilsiger et sådant hastværk. Der burde gives bedre tid til en
ordentlig og grundig udarbejdelse af grundlaget for at drive
uddannelser på højeste niveau i Danmark, særligt når der er tale om en
historisk stor reform med meget store konsekvenser for hele sektoren
og for de unge generationers adgang til uddannelse på
universitetsniveau.
IDA finder det misvisende, når der i lovudkastet refereres til, at et formål
med den politiske aftale bag reformen er at give kommende
studerende på kandidatuddannelser flere veje og muligheder. En
reform, som gav de studerende flere veje og muligheder ville – som i
Sverige – give de unge frit valg mellem de nye typer af
kandidatuddannelser.
Specifikke bemærkninger
Til en række af lovforslagets elementer har IDA mere specifikke
bemærkninger.
Kandidatuddannelser på 75 ECTS
Det er afgørende, at en høj kvalitet kan sikres, også på
kandidatuddannelser på 75 ECTS. Her er det vigtigt at bemærke, at der
på mange tekniske og naturvidenskabelige uddannelser er et højt
timetal og et stort stofområde. Det betyder, at der på disse uddannelser
ikke kan ventes en stor kvalitetsgevinst ved at øge timetallet på de
kortere kandidatuddannelser, da et højere timetal ofte ikke er muligt.
IDA finder det derfor afgørende, at de omlægningsprocenter, som er
fastlagt af den politiske forligskreds, kan fastholdes i implementeringen,
sådan at omlægningen af kandidatuddannelser på 75 ECTS ikke får et
større omfang end forudsat politisk.
IDA noterer sig i den forbindelse, at den politiske aftale slår fast, at der
ikke skal udbydes kandidatuddannelser på 75 ECTS på det tekniske
område, og at kun 10 pct. af universiteternes kandidatuddannelser
samlet set skal være på 75 ECTS. Dette kalder på fornyet politisk
stillingtagen. Den første delrapport fra Kandidatudvalget vidnede
Side 3 af 6
nemlig om, at universiteterne ikke ser sig i stand til at udarbejde en
model for en velfungerende erhvervskandidatuddannelse under de
nuværende reformøkonomiske rammer. Delrapporten ender derfor
med at lægge op til, at 23 pct. af kandidatuddannelserne omlægges til
at være på 75 ECTS. Det er langt fra det politiske mål og meget
uhensigtsmæssigt. De politiske rammer bør derfor justeres, jf. nedenfor.
Erhvervskandidatuddannelser
IDA har stillet sig positivt over for ideen om kandidatuddannelser, der er
mere erhvervsrettede. Det er dog en forudsætning, at de kan indrettes
på en måde, som gør dem attraktive for både studerende og
virksomheder. Det anser vi ikke for muligt med de bindinger, der er lagt
ind i reformen, som bl.a. forudsætter et højt antal arbejdstimer (hos
virksomheden) samt udelukker muligheden for SU.
IDA opfordrer til, at der politisk gribes ind og ændres på de fastsatte
rammer, så det bliver muligt at gennemføre dele af
erhvervskandidatuddannelsen som heltidsstudie og med SU. Det vil
give mulighed for, at de studerende bliver bedre rustet til det
akademiske arbejde i virksomheden, og det vil gøre uddannelsen mere
attraktiv for både studerende og virksomheder.
Dette er særlig vigtigt, når det samtidig er et mål, at op mod halvdelen
af de studerende på erhvervskandidatuddannelsen skal være
internationale studerende. IDA har knap 4.000 internationale
studiemedlemmer, hvoraf mange ønsker at gøre karriere i Danmark
efterfølgende. Skal det lykkes at sluse dem ind på det danske
arbejdsmarked gennem en erhvervskandidatuddannelse, vil det have
stor betydning, hvis de kan få fodfæste i Danmark og på en uddannelse,
inden de på samme tid skal studere og begå sig som relevant,
akademisk arbejdskraft i en virksomhed. Dertil ved vi fra en rundspørge
blandt disse medlemmer, at de klart foretrækker den 2-årige kandidat
eller en erhvervskandidat, der indledes med fuldtidsstudier, frem for
både den velkendte erhvervskandidatuddannelse og en kortere
kandidat på 75 ECTS.
IDA skal påpege, at det i mange tilfælde vil være vanskeligt at pege på
alternative heltidsuddannelser, til trods for at lovforslaget lægger op til,
at det skal være en mulighed. Fx fremgår det af den politiske aftale bag
reformen, at der ikke skal udbydes kandidatuddannelser på 75 ECTS
inden for det tekniske område, men samtidig slås det i lovforslaget fast,
at universiteterne skal have øje for den samlede omlægningsprocent i
forbindelse med studerendes skift fra erhvervskandidatuddannelse til
Side 4 af 6
heltidsuddannelse. Det må betyde, at universiteterne ikke uden videre
kan lade studerende skifte fra en erhvervskandidatuddannelse til en 2-
årig kandidatuddannelse. Det er dermed uklart, hvordan det skal blive
muligt i praksis at leve op til lovforslagets krav, i hvert fald på de
tekniske uddannelser. Tilsvarende er det usikkert, hvilke muligheder de
studerende vil have for at skifte over til en heltidsuddannelse, hvis de er
optaget på en erhvervskandidatuddannelse, som ikke har en parallel
heltidsuddannelse (en erhvervskandidatuddannelse ’som selvstændigt
afrundet uddannelsesforløb’).
IDA er meget bekymret for, at der lægges en ramme om
erhvervskandidatuddannelserne, som gør dem umulige i praksis, og at
det samtidige loft over de 2-årige kandidatuddannelser får den
konsekvens, at der uddannes endnu færre kandidater fra tekniske og
naturvidenskabelige uddannelser end tilsagt af
sektordimensioneringen. Navnlig henset til den store efterspørgsel på
tekniske og naturvidenskabelige kompetencer, der er i vores samfund
og erhvervsliv, er dette et væsentligt problem.
Endelig skal IDA understrege vigtigheden af, at skift af arbejdsgiver,
herunder skift til iværksætteri, undervejs i et erhvervskandidatforløb
ikke bliver bureaukratisk.
Sektordimensionering
IDA noterer sig, at ministeren ifølge universitetsloven kan fastsætte en
maksimumramme for optaget på uddannelser.
IDA mener ikke, at beslutningen om at indføre sektordimensionering
tager højde for, at der også er stort behov for akademisk arbejdskraft på
vores arbejdsmarked og i vores samfund.
IDA ser med stor bekymring på, at sektordimensioneringen betyder, at
der i de kommende år vil ske en reduktion i optaget på en række
tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, som uddanner
kandidater, der er stor efterspørgsel på. IDA bemærker, at dette ikke
harmonerer med, at der – også – i den politiske aftale er en intention om
at tage højde for ’dimittendledighed og aftagernes efterspørgsel efter
arbejdskraft’. Det vidner om, at der er så mange modsatrettede hensyn i
aftalen, at de ikke lader sig forene med det reduktionskrav, som der
politisk er opnået enighed om.
Side 5 af 6
Prækvalifikation
IDA støtter ikke den dispensation fra reglerne om prækvalifikation af
uddannelser, som lovforslaget lægger op til.
Prækvalifikation af uddannelser har til formål at sikre, at der sker en
vurdering af, om en ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud er
samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt. RUVU
(Rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående
uddannelser) varetager opgaven, og har oparbejdet en ekspertise og et
stort kendskab til det danske uddannelseslandskab.
Det må anses for særligt vigtigt, at der sker en sådan kompetent
vurdering af relevans og behov, når der gennemføres en meget
omfattende reform, som det er vanskeligt for alle aktører at overskue i
sin helhed og at gennemskue konsekvenserne af.
IDA mener ikke, at dette hensyn til kvalitet og sammenhæng til
samfundsbehov kan tilsidesættes med den begrundelse, som gives i
lovforslaget; ”at der skal udvikles og godkendes ca. 100 til 200
kandidatuddannelser i perioden 2025-2030 som følge af den politiske
aftale, og det vurderes, at et så stort omfang ikke kan håndteres inden
for de gældende regler”. Den oplagte løsning på den udfordring ville
være at udskyde implementeringen, så reformen kan implementeres
med respekt for de kvalitetsstandarder og godkendelsesprocedurer, der
findes i dag, og som i øvrigt gælder for andre uddannelser.
Retskrav
IDA er bekymret for, at der med lovforslaget og i en periode efter
reformens ikrafttræden er en uafklaret retsstilling for en række
studerende vedr. hvilke kandidatuddannelser, de med sikkerhed har
adgang til (deres retskrav).
Det fremgår af Kandidatudvalgets delrapport, at ”da de nye
kandidatuddannelser forventes at blive udviklet og godkendt i
perioden 2025-2027, vil det for nogle kommende studerende kunne
være tilfældet, at den kandidatuddannelse, som deres
bacheloruddannelse giver retskrav til, endnu ikke er færdigudviklet og
administrativt godkendt.”
Det er ikke rimeligt, at der i flere år fremover kan være studerende, som
har klarhed over, hvilken kandidatuddannelse de har retskrav på. Det
vidner endnu engang om en forceret proces, og et problem, som ville
Side 6 af 6
kunne løses, hvis der blev givet mere tid til at udmønte reformen
grundigt og ordentligt.
Som minimum bør lovforslaget på dette punkt udformes mere præcist,
så det klart fremgår af lovteksten, sådan som politisk intenderet i
reformaftalen, at der ikke bliver ændret på de retlige rammer for de
studerendes retskrav – hvilket må betyde, at det klart fremgår, hvilken
kandidatuddannelse den enkelte bacheloruddannelse giver retskrav til,
herunder om den har et omfang på 75 ECTS eller 120 ECTS.
Øvrige bemærkninger
IDA finder det fornuftigt, at dimittender fra kandidatuddannelser på 75
ECTS sidestilles med andre dimittender i dagpengesystemet.
Ligeledes bakker IDA op om, at udlændingeloven ændres, så det reelt
bliver muligt for 3.-landeborgere at tage en
erhvervskandidatuddannelse uden at forbryde sig mod deres
opholdsgrundlag.
Endelig er IDA forstående over for, at den akademiske
overbygningsuddannelse nedlægges i forbindelse med, at nye
kandidatuddannelser kommer til.
* * *
Afslutningsvis vil vi slå fast, at IDA står til rådighed for det videre arbejde
med udmøntning af reformen – både i regi af referencepanelet, som vi
gerne ser mødes igen, og i andre sammenhænge, herunder bilateralt.
Med venlig hilsen
Lisbet Møller Nielsen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef
IDA
Danske Gymnasier
Ny Vestergade 13, st.
1471 København K
mail@danskegymnasier.dk
+45 33 18 82 60
danskegymnasier.dk
13. september 2024
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Att. Thomas Voigt Lund
Høring vedr. udkast til lovforslag om gennemførelse af elementer fra aftale om
reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.
Danske Gymnasier har den 16. august 2024 modtaget udkast til lovforslag om gennemførelse af
elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.
Foreningen takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Danske Gymnasier har ikke nogen tekstnære kommentarer til det fremsendte udkast. Foreningen
ønsker med sit høringssvar alene at gøre opmærksom på vigtigheden af, at gymnasielærernes
uddannelse ikke forkortes ved implementeringen af reformen, da det ville have negative
konsekvenser for det høje faglige niveau i undervisningen, som er afgørende for
gymnasieelevernes udbytte.
Dette er ligeledes blevet påpeget af Kandidatudvalget, der i sin delafrapportering fra juni 2024
anbefalede, at de gymnasierettede uddannelser omlægges delvist, så universiteterne har
mulighed for at opsplitte nuværende gymnasierettede kandidatuddannelser i ikke-
gymnasierettede og gymnasierettede kandidatuddannelse, hvor den gymnasierettede
kandidatuddannelse fortsat vil være 120 ECTS.
Med venlig hilsen
Maja Bødtcher-Hansen
Formand
Høringssvar til udkast til lovforslag om gennemførelse af elementer fra af-
tale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.
!
" "
# "
$ "
%
% # "
$ $"
%
$
& ' $ (
)* " )+ ),)-
(
. /, /)
0)1, 2 2
3&4
)
(
" 0, "5
0), %67( +* %67( "
(
"
"
"
" " 8
•
% # "
" "
• " " )+ ),)-
" 0+ " ),)/
"
5 " "
9 $
" $ "
9 "
"
" " (7%: "
)+ ),)-! 9 "
9 "
"
•
" ),)* ),); "
0+ " ),)/
< $ " " =
= $ " " 0
" " )1
" 0+ " ),)/
4
8 9 > 0; +
> 0; 0
5 "
9
' "
. $
" 5 $
( ? @ #
-
9 $
" $
9
% 9
9
"
% <%A( "
: "
$ " "
"
"
4
2
B "
"
(
:
: B
Sagsnr. 24-2002
Vores ref. RLA/aje
13. september 2024
Til: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Att.: Thomas Voigt Lund og Louise Kornmaaler
Sendt via mail: hoeringssvar@ufm.dk
Høringssvar over udkast til lovforslag om gennemførelse af
elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i
Danmark mv.
FH takker for muligheden for at afgive bemærkninger til lovforslag om gennemførelse af
elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark mv.
Et af formålene med universitetsaftalen var at skabe en bedre balance i de videregående
uddannelser – og derved skabe et bedre rekrutteringsgrundlag til professionsbachelor- og
erhvervsakademiuddannelserne. Det er en vigtig ambition, som FH bakker op om.
I lyset af den igangværende implementering af universitetsaftalen og de kommende
forhandlinger vedrørende erhvervsakademierne og professionshøjskolerne vil FH gerne pege
på vigtigheden af, at der på tværs af erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter
skabes tydelige veje igennem det videregående uddannelsessystem. Efter FH’s opfattelse skal
en erhvervsakademiuddannelse give den studerende de samme muligheder som en akademisk
bacheloruddannelse, når det handler om at gennemføre en kandidatuddannelse og
efterfølgende en ph.d.
Endelig er det vigtigt for FH, at de fremtidige erhvervskandidatuddannelser opnår
kompetencer på et højt akademisk niveau, og at der er en tæt kobling mellem uddannelse og
job, som skal være relevant og som ligeledes skal have akademisk indhold. Det må ikke ende
med at fremtidige erhvervskandidater systematisk opnår beskæftigelse under deres
uddannelsesniveau.
Underviserkompetencer på professionshøjskolerne
Det er vigtigt for FH, at underviserne på professionsbacheloruddannelserne også i fremtiden
har et højt fagligt niveau og derfor er det afgørende, at professionsbachelorer også
fremadrettet får mulighed for at gennemføre en 2-årrig kandidatuddannelserne bl.a. mhp.
efterfølgende at undervise kommende lærere og pædagoger på professionshøjskolerne.
Erhvervskandidatuddannelser og relevant beskæftigelse
Det fremgår af lovforslaget, at en erhvervskandidatuddannelse vil kunne udbydes som et
selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, uden at der behøver at være en allerede godkendt
Side 2 af 2
kandidatuddannelse på heltid. Dette kan stille studerende på erhvervskandidatuddannelser
dårligere fordi de – i tilfælde af en uoverensstemmelse med arbejdsgiveren – ikke har ret til og
mulighed for at gennemføre kandidatuddannelsen i det ordinære system. Derfor er det FH’s
opfattelse, at erhvervskandidatuddannelserne skal spejle de ordinære kandidatuddannelser.
I forhold til lovforslagets almindelige bestemmelse bakker FH op om HK’s bemærkninger til
Pkt. 3.2.1.1, 3.2.1.2, samt 3.2.2.2.
Med venlig hilsen
Næstformand FH

Høringssvar modtaget efter fristen den 17. februar 2025.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l172/bilag/1/2994680.pdf

DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
REGIONER@REGIONER.DK
REGIONER.DK
17-02-2025
EMN-2025-00212
1754187
Uddannelses- og Forskningsministeriet
hoeringssvar@ufm.dk
Høringssvar vedr. revideret lovforslag om universitetsreform
m.v.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har den februar 2025 anmodet Danske
Regioner om bemærkninger til revideret udkast til lovforslag om
gennemførelse af elementer fra aftale om reform af
universitetsuddannelserne i Danmark m.v.
Danske Regioner kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar.
Høringssvaret sendes med forbehold for godkendelse i Danske Regioners
bestyrelse den 13. marts 2025.
Bemærkninger til lovforslaget
Indledningsvist vil vi kvittere for, at man med universitetsreformen
understøtter, at uddannelserne i større grad indrettes med henblik på at sikre
den nødvendige arbejdskraft for vores samfund i fremtiden.
Små ungdomsårgange mindsker det samlede rekrutteringsgrundlag, hvilket
nødvendiggør et vedvarende fokus på, hvordan uddannelsessystemet kan
indrettes, så man i størst muligt omfang kan tilvejebringe de kompetencer,
som arbejdsmarkedet efterspørger.
Vi vil opfordre til at man ved tilrettelæggelsen af de nye typer
kandidatuddannelser tager hensyn til sammenhængen til
professionsuddannelserne, så der ikke bliver tale om konkurrerende tilbud.
Det er i udgangspunktet positivt, at man med det reviderede lovforslag skaber
mere fleksible rammer for, at man kan gennemføre en
erhvervskandidatuddannelse. Vi bemærker i den forbindelse, at det fremgik
af kandidatudvalgets afrapportering, at udvalget vurderer, at
kandidatuddannelsen i psykologi ligger uden for omlægningen til nye
Offentligt
L 172 - Bilag 1
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
uddannelsestyper, idet uddannelsen forventes omfattet af autorisation med
en kommende lovændring. Det er Danske Regioners opfattelse, at der kan
være et potentiale i at styrke psykologuddannelsens målretning til
arbejdsmarkedet, bl.a. ved at gøre uddannelsen mere rettet mod
patientbehandling. Vi vil derfor opfordre til, at det undersøges, om
psykologuddannelsen ligeledes kunne være relevant i forhold til en mere
erhvervsrettet del.
Venlig hilsen

Kommenteret høringsnotat.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l172/bilag/1/2994678.pdf

Notat
Side 1/18
Modtager(e) > Uddannelses- og Forskningsudvalget
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov
om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og for-
skellige andre love (Kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, fleksibel
erhvervskandidatuddannelse og andre elementer fra aftale om reform
af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.)
Indholdsfortegnelse
1. Høringerne
1.1 Høringsperioder
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
2. Høringssvar
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1. Ny kandidatuddannelse på 75 ECTS-point
2.2.1.1. Generelle bemærkninger til den foreslåede ordning
2.2.1.2. Titel
2.2.1.3. Studerende med handicap / funktionsnedsættelse
2.2.1.4. Retskrav
2.2.1.5. Tidsmæssig tilrettelæggelse
2.2.2. Nye erhvervskandidatuddannelser
2.2.2.1. Uddannelsernes rammer og krav om relevant beskæftigelse
2.2.2.2. Overflytning til en kandidatuddannelse på heltid
2.2.2.3. SU til del af en erhvervskandidatuddannelse, der gennemføres på heltid
2.2.2.4. Specialpædagogisk støtte (SPS)
2.2.3. Justering af rammer for dimensionering af erhvervskandidatuddannelser
samt for tilskudstildeling og -reducering i forbindelse med dimensionering
2.2.4. Afvikling af akademisk overbygningsuddannelse
2.2.5. Særlig procedure for godkendelse af nye universitetsuddannelser
2.2.6. Ret til dagpenge på grundlag af gennemført uddannelse
2.2.7. Opholdstilladelse på grundlag af optagelse på en erhvervskandidatuddan-
nelse
2.2.8. Lovforslagets økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
1. Høringerne
1.1. Høringsperioder
Et udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af
videregående uddannelsesinstitutioner, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
udlændingeloven (Gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universi-
tetsuddannelserne i Danmark m.v.) var fra den 16. august 2024 til den 13. sep-
tember 2024 (28 dage) i høring hos en række myndigheder, organisationer m.v.
19. februar 2025
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
2025 - 985
Offentligt
L 172 - Bilag 1
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
Side 2/18
Udkastet til lovforslag blev den 16. august 2024 sendt til Uddannelses- og Forsk-
ningsudvalget til orientering og offentliggjort på Høringsportalen. Ved høringsfri-
stens udløb, den 13. september 2024, kl. 12, var der modtaget 45 høringssvar,
hvoraf 33 indeholdt indholdsmæssige bemærkninger.
Et revideret udkast til lovforslag var i ekstern høring fra den 3. til den 17. februar
2025. I forbindelse med denne høring var lovudkastets titel ændret til lovforslag
om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af videregående uddannel-
sesinstitutioner og forskellige andre love (Kandidatuddannelse på 75 ECTS-point,
fleksibel erhvervskandidatuddannelse og andre elementer fra aftale om reform af
universitetsuddannelserne i Danmark m.v.).
Det reviderede udkast til lovforslag blev den 3. februar 2025 sendt til Uddannel-
ses- og Forskningsudvalget til orientering og offentliggjort på Høringsportalen. Ved
høringsfristens udløb, den 17. februar 2025, kl. 12, var der modtaget 29 hørings-
svar, hvoraf 21 indeholdt indholdsmæssige bemærkninger.
Dette høringsnotat omfatter høringssvar og ministeriets kommentarer hertil for
både høringen i august-september 2024 og høringen i februar 2025.
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget hø-
ringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til udkastet til
lovforslag. Det er markeret med to kryds, hvis der er modtaget høringssvar fra en
høringspart til både høringen i august-september 2024 og høringen i februar 2025.
Udover de hørte parter er der modtaget høringssvar fra Danske Rederier.
Høringspart Hørings-
svar
modtaget
Bemærk-
ninger
Ingen
bemærk-
ninger
Ønsker
ikke at
afgive
hørings-
svar
Advokatrådet X X
Akademiet for de Tekniske Videnskaber
Akademikerne XX XX
Akkrediteringsrådet
Amnesty International
Arkitektskolen Aarhus
ASE
Asylret
Bedsteforældre for Asyl X X
Beskæftigelsesrådet
Bygge-, Anlægs- og Trækartellet
CFU XX XX
Copenhagen Business School – Handelshøj-
skolen
XX XX
Side 3/18
Danes Worldwide XX XX
Danmarks Akkrediteringsinstitution
Danmarks Biblioteksforening
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske
Råd
Danmarks Rederiforening
Danmarks Rejsebureauforening
Danmarks Statistik
Danmarks Tekniske Universitet X X
Dansk Arbejdsgiverforening XX XX
Dansk Erhverv XX XX
Dansk Flygtningehjælp
Dansk Flygtningehjælps Ungdom
Dansk Handicap Forbund
Dansk Industri XX XX
Dansk Magisterforening DM XX XX
Dansk Metal
Dansk PEN
Dansk Socialrådgiverforening
Dansk Ungdoms Fællesråd
Danske Advokater
Danske A-kasser X X
Danske Erhvervsakademier
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier X X
Danske Gymnasier X X
Danske Handicaporganisationer (Dansk Blin-
desamfund)
X X
Danske HF & VUC X X
Danske Professionshøjskoler
Danske Regioner
Danske Revisorer – FSR X X
Danske Studerendes Fællesråd XX XX
Danske Universiteter XX XX
Den Danske Helsinki-Komité for Menneskeret-
tigheder
Den Katolske Kirke i Danmark X X
Designskolen Kolding
Det Centrale Handicapråd
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler
for Arkitektur, Design og Konservering
Det Kongelige Danske Videnskabernes Sel-
skab
XX XX
Det Nationale Integrationsråd
DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur
Djøf XX XX
Erhvervshus Fyn
Erhvervshus Hovedstaden
Erhvervshus Midtjylland
Erhvervshus Nordjylland
Erhvervshus Sjælland
Erhvervshus Sydjylland
EVA – Danmarks Evalueringsinstitut
Side 4/18
Fagligt Fælles Forbund – 3F
FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation X X
Finans Danmark XX XX
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Finanstilsynet X X
Folkeskolernes Forening i Danmark
Foreningen af Danske Revisorer
Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI XX XX
Foreningen af Udlændingeretsadvokater
Færøernes landsstyre
HK/Stat XX XX
GLS-A
Gymnasieskolernes Lærerforening X X
Håndværksrådet
Indvandrermedicinsk klinik – Odense Universi-
tetshospital
Indvandrerrådgivningen
Ingeniørforeningen IDA X X
Institut for Menneskerettigheder
International Community
Erhverv Aarhus
IT-Universitetet i København X X
Kirkernes Integrationstjeneste
KL X X
Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden)
Kristelig Arbejdsgiverforening
Kristelig Fagbevægelse
Kvindernes Internationale Liga for Fred og Fri-
hed
Københavns Byret X X
Københavns Universitet XX XX
Landbrug og Fødevarer
Landsforeningen Adoption & Samfund
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
Landsorganisationen af kvindekrisecentre
Ledernes Hovedorganisation XX XX
Lif X X
Maritime uddannelser XX X X
Mellemfolkeligt Samvirke
Naalakkersuisut i Grønland
Plums Fond for fred, økologi og bæredygtig-
hed
PROSA – Forbundet af it-professionelle
PRO-Vest
Præsidenten for Vestre Landsret XX XX
Præsidenten for Østre Landsret XX XX
Refugees Welcome
Retspolitisk forening X X
Rektorkollegiet for de kunstneriske og kultu-
relle uddannelser
Rigsrevisionen X X
Roskilde Universitet XX XX
Side 5/18
Røde Kors
SOS Racisme
SMVdanmark X X
Studievalg Danmark
Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og
Professionsbacheloruddannelser
Syddansk Universitet X X
Teknisk Landsforbund
Trykkefrihedsselskabet
Udlændingenævnet XX X X
Work-live-stay southern denmark
Ældresagen
Ægteskab uden grænser
Aalborg Universitet XX XX
Aarhus Universitet XX XX
2. Høringssvar
Nedenfor gives et kort resumé af de væsentligste bemærkninger i de indkomne
høringssvar om udkastet til lovforslag.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Dansk Erhverv, DM, Danske Studerendes Fællesråd, Ingeniørforeningen IDA
og FSR – Danske Revisorer anbefaler, at implementering af reformen udskydes.
Lif, Ingeniørforeningen IDA og FSR – Danske Revisorer finder, at reformen vil
have negativ betydning for arbejdsmarkedets behov for kvalificeret arbejdskraft.
Akademikerne bemærker, at reformen er langt fra ambitionerne om at koble er-
hvervsliv og uddannelse tættere sammen, og at tempoet på reformarbejdet risike-
rer at koste Danmark dyrt på den lange bane.
KL kvitterer for, at der med aftalen etableres en større styring af uddannelsesland-
skabet, særligt i forhold til at understøtte, at der uddannes inden for de områder,
hvor samfundet har særligt brug for kvalificeret arbejdskraft.
Finans Danmark støtter den del af reformen, der kobler erhvervslivet og universi-
teterne tættere sammen, og støtter, at reformen lægger op til en lettere tilgang til
og optag af udenlandske studerende på universitetsuddannelserne.
Danske Universiteter tager med glæde imod den supplerende høring, da udka-
stet imødekommer nogle af de bekymringer, som Danske Universiteter nævnte i
sit høringssvar til høringen over det oprindelige lovforslag.
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Universiteter, Djøf, Akademikerne og
flere andre høringsparter kvitterer på forskellig vis for forligstillægget af 19. decem-
ber 2024.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har noteret sig disse høringsparters be-
mærkninger. Ministeriet bemærker, at lovforslaget udmønter centrale dele af aftale
Side 6/18
af 27. juni 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om
rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark. Endvidere følger
lovforslaget op på 1. forligstillæg af 24. august 2023, hvormed forligskredsen er
enige om at nedsætte et kandidatudvalg. Endeligt følger lovforslaget op på 3. for-
ligstillæg af 19. december 2024.
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1. Ny kandidatuddannelse på 75 ECTS-point
2.2.1.1. Generelle bemærkninger til den foreslåede ordning
Dansk Erhverv, Djøf, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Handicaporga-
nisationer, HK og Videnskabernes Selskab er generelt kritiske over for indfø-
relse af kandidatuddannelser på 75 ECTS-point.
Ingeniørforeningen IDA bemærker, at der på mange tekniske og naturvidenska-
belige uddannelser er et højt timetal og et stort stofområde, hvilket betyder, at der
på disse uddannelser ikke kan ventes en stor kvalitetsgevinst ved at øge timetallet
på de kortere kandidatuddannelser, da et højere timetal ofte ikke er muligt.
Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det følger af aftalen af 27.
juni 2023 om rammerne for en reform af universitetsuddannelserne i Danmark, at
aftalepartierne ønsker, at de studerende på universiteterne i fremtiden får mulig-
hed for flere forskellige veje til en kandidatgrad, så de i højere grad kan følge en
uddannelsesvej, der passer til deres ønsker og behov. Det følger af aftalen, at par-
tierne er enige om, at der fremover bl.a. skal udbydes en ny type af kandidatud-
dannelser på 1¼ studieår (svarende til 75 ECTS-point). Endvidere følger det af af-
talen, at forligspartierne er enige om, at de nye kandidatuddannelser skal udbydes
på uddannelser, hvor det er mest hensigtsmæssigt, og at omfanget af de nye kan-
didatuddannelser dermed vil kunne variere væsentligt på tværs af hovedområder.
2.2.1.2. Titel
Akademikerne er enige i at signalere, at kandidatuddannelser på 75 ECTS-point
netop er kandidatuddannelser uagtet omfang og tilrettelæggelse.
Akademikerne og Djøf udtrykker kritik over for, at der foreslås mulighed for at
fastsætte regler om en betegnelse, som adskiller uddannelserne fra kandidatud-
dannelserne på 120 ECTS-point, da det risikerer at signalere A/B-uddannelser.
Dansk Erhverv anfører, at der endnu ikke er taget endelig stilling til kandidaternes
titler, men at der er tale om nye uddannelser, som ikke er helt på niveau med de
eksisterende, og at dette kunne afspejles i en anderledes titel.
Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at der inden for rammerne af
gældende ret vil kunne fastsættes nærmere regler om titlen for personer, der har
gennemført en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point. Der lægges ikke op til, at
titlen for en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point skal adskille sig fra en kandi-
datuddannelse på 120 ECTS-point.
Side 7/18
2.2.1.3. Studerende med handicap / funktionsnedsættelse
Danske Handicaporganisationer og Danske Studerendes Fællesråd anfører,
at indførelse af en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point vil presse studerende
med funktionsnedsættelse eller handicap uforholdsmæssigt hårdt.
Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke ændrer den
adgang til tilpasning m.v. for studerende med funktionsnedsættelse eller handicap,
som det gældende regelsæt giver mulighed for. Det kan f.eks. være i forbindelse
med tilmeldingskrav eller ved dispensation fra studieaktivitetskrav, jf. uddannel-
sesbekendtgørelsen.
2.2.1.4. Retskrav
Danske Studerendes Fællesråd finder det helt centralt, at det nuværende rets-
krav bevares for de studerende, og at der bliver skabt klarhed over udbuddet af 1-
årige kandidatuddannelser, inden de første studerende, som skal have en uddan-
nelse på 75 ECTS-point, skal søge ind på en bachelor fra januar 2025.
Djøf finder det fornuftigt, at retskravet i udgangspunktet foreslås videreført, men
bemærker, at der er uklarheder i lovforslaget herom, som bør tydeliggøres af hen-
syn til de kommende studerende.
Danske Universiteter og Lif finder det vanskeligt at forestille sig, at det nuvæ-
rende retskrav kan finde anvendelse med de foreslåede lovændringer.
Copenhagen Business School – Handelshøjskolen, Danske Universiteter og
Lif foreslår, at en ny ”kandidatgaranti” erstatter den eksisterende retskravsordning,
dvs. en garanti for en studieplads på én af et antal foruddefinerede og fagligt rele-
vante kandidatuddannelser ved samme institution. Københavns Universitet hen-
viser til, at en sådan model er blevet foreslået af universiteterne.
Akademikerne, DM og Ingeniørforeningen IDA finder det ikke rimeligt, at stude-
rende i årene fremover ikke vil kunne vide, hvilken kandidatuddannelse de har
retskrav på. Akademikerne finder den valgte model for problematisk for de stude-
rendes retsstilling og som et eksempel på en uhensigtsmæssig forceret implemen-
tering.
Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det følger af aftalen, at de
akademiske bachelorer fortsat skal have retskrav på optagelse på en eller flere
fuldtidskandidatuddannelser, der ligger i naturlig forlængelse af deres bachelorud-
dannelse. Ambitionen er, at ti procent af de kandidatstuderende skal optages på
kandidatuddannelser på 75 ECTS-point.
Med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, forventes det fastsat, at en bestået
bacheloruddannelse giver ret til optagelse på en kandidatuddannelse på 75
ECTS-point, hvis den pågældende kandidatuddannelse bygger oven på den gen-
nemførte bacheloruddannelse. Der forventes fortsat – også efter udvikling af de
konkrete kandidatuddannelser på 75 ECTS-point – at være en lang række kandi-
datuddannelser på 120 ECTS-point, der bygger oven på en bacheloruddannelse.
Side 8/18
Herudover skal ministeriet bemærke, at det ikke indgår i dette lovforslag at fore-
tage ændringer i rammerne for bachelorers krav på optagelse på en kandidatud-
dannelse.
2.2.1.5. Tidsmæssig tilrettelæggelse
Danske Universiteter og Danske Studerendes Fællesråd opfordrer til, at den
normerede tid til uddannelsen på 75 ECTS-point afspejler studiebelastningen og
dermed er 15 måneder frem for 12 måneder.
Danske Universiteter kan vanskeligt se, hvordan kandidatstuderende kan være
klar til studiestart den 1. august, da kandidatoptaget er afhængigt af en gennem-
ført bacheloruddannelse og en udvælgelse blandt kvalificerede ansøgere, hvortil
kommer, at der vil være særlige udfordringer for internationale studerende.
Dansk Erhverv finder det vanskeligt at forstå, hvordan man er kommet frem til, at
12 måneder udgør 1¼ årsværk, og at 75 ECTS-point på 12 måneder svarer til ca.
2060 timers undervisning og studie eller cirka 46 timer om ugen ved et normalt ar-
bejdsår på 223 arbejdsdage.
Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at den nærmere tidsmæssige
tilrettelæggelse af kandidatuddannelser på 75 ECTS-point ikke fastlægges med
dette lovforslag.
Ministeriet bemærker hertil, at det følger af 3. forligstillæg, at forligspartierne på
baggrund af Kandidatudvalgets arbejde er enige om at annullere den tidligere stu-
dieafslutning for kandidatuddannelser på 1¼ studieår.
2.2.2. Nye erhvervskandidatuddannelser
2.2.2.1. Uddannelsens rammer og krav om relevant beskæftigelse
Danske Universiteter, Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Dan-
marks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School – Handelshøjsko-
len, Danske Rederier, Djøf, Akademikerne, Finans Danmark, Dansk Erhverv,
Dansk Industri, SMVdanmark og Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI er
positive over for, at der med det reviderede lovudkast som opfølgning på 3. forligs-
tillæg af 19. december 2024 lægges op til, at universiteterne skal kunne udbyde
erhvervskandidatuddannelser, der kombinerer fuldtidsstudier med mulighed for SU
med efterfølgende deltidsstudier, hvor den studerende er i sideløbende beskæfti-
gelse uden mulighed for SU (såkaldte ”1+2-erhvervskandidatuddannelser” og øv-
rige kombinationsmodeller).
Aarhus Universitet og Lederne finder, at den nye ”1+2-erhvervskandidatuddan-
nelse” vil øge kompleksiteten i kandidatuddannelseslandskabet yderligere.
Dansk Industri finder, at der er behov for en vifte af forskellige kombinationsmo-
deller, som ikke synes afspejlet i lovforslaget. Djøf bemærker, at en ”30+90 ECTS-
model” ikke er nævnt i lovforslaget.
Side 9/18
Djøf, DSF, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og IT-
Universitetet i København finder, at den høje arbejdsbelastning med gennem-
snitligt mindst 25 timers erhvervsarbejde om ugen ved siden af et deltidsstudie vil
udgøre en stor barriere i forhold til at tiltrække studerende til de nye fleksible er-
hvervskandidatuddannelser frem for de ordinære kandidatuddannelser, der fore-
kommer mere attraktive.
Aalborg Universitet bemærker, at der ikke bør fastsættes et krav til timetal for
beskæftigelse, der overstiger 25 timer om ugen af hensyn til de studerendes mu-
ligheder for at gennemføre erhvervskandidatuddannelsen. Danmarks Tekniske
Universitet ønsker, at beskæftigelseskravet nedsættes til 20 timer om ugen.
HK og Akademikerne bemærker, at kravene til arbejdets relevans bør skærpes.
HK ønsker, at der er de samme krav til ugentlig arbejdstid, uanset om studerende
er optaget på en erhvervskandidatuddannelse på 120 ECTS-point eller mindre.
Syddansk Universitet, Lif og SMVdanmark ønsker, at universiteterne får mulig-
hed for at optage ansøgere på erhvervskandidatuddannelser, der har flere sidelø-
bende relevante ansættelser.
Lif, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og Dansk Industri bemærker, at
de foreslåede ændringer af erhvervskandidatordningen vil få markante administra-
tive og økonomiske konsekvenser for virksomheder i forhold til at administrere er-
hvervskandidatuddannelserne, herunder rekruttering af internationale studerende.
Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets
bemærkninger, at der ud over ”1+2-erhvervskandidatuddannelser” vil være mulig-
hed for yderligere kombinationsmuligheder for udbud af erhvervskandidatuddan-
nelser på henholdsvis 75, 90 eller 120 ECTS-point, hvor den første del af uddan-
nelsen svarende til 30 eller 60 ECTS-point gennemføres som fuldtidsstudier med
adgang til SU. Efterfølgende gennemføres resten af uddannelsen som deltidsstu-
dier med et gennemsnitligt beskæftigelseskrav pr. uge, der vil blive fastsat på bag-
grund af varigheden af forløbet, herunder hvor stor en del af uddannelsen, der
skal gennemføres på heltid med adgang til SU.
Det er hensigten, at der vil blive fastsat nærmere regler om mulige kombinations-
muligheder på bekendtgørelsesniveau.
Ministeriet bemærker derudover, at beskæftigelseskravet på i gennemsnit mindst
25 timers ugentlig relevant beskæftigelse på en erhvervskandidatuddannelse på
120 ECTS-point følger af de økonomiske rammer, der er lagt til grund i den politi-
ske aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark.
Samtidig er kravet om mindst 25 timer beskæftigelse om ugen begrundet i, at an-
søgeren bør være en integreret del af arbejdspladsen på linje med fuldtidsansatte.
Det bemærkes dog, at de 25 timer er en årsnorm, hvilket betyder, at der i praksis
vil være vide rammer for den konkrete tilrettelæggelse af erhvervskandidatuddan-
nelserne. Eksempelvis fremgår tre forskellige eksempler på fleksibel tilrettelæg-
gelse af Kandidatudvalgets delafrapportering.
Side 10/18
For studerende, der er optaget på en erhvervskandidatuddannelse på mindre end
120 ECTS-point, forventes der dog at kunne fastsættes et minimumstimetal, der
kan være lavere end 25 timer om ugen i gennemsnit. Der forventes tilsvarende at
kunne fastsættes et minimumstimetal, der kan være lavere end 25 timer om ugen,
såfremt en erhvervskandidatuddannelse på 120 eller færre ECTS-point tilrettelæg-
ges med en kortere varighed i måneder.
Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker endvidere i forhold til kravene til
arbejdets relevans, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det forventes
fastsat, at universitetet fortsat vil skulle fastsætte de nærmere rammer for doku-
mentationen af ansættelsesaftalen, herunder at der senest ved studiestart skal fo-
religge dokumentation for, at virksomhed og studerende er bekendt med formål og
vilkår for at indgå i et erhvervskandidatforløb, og at der skal foreligge en beskri-
velse af sammenhæng mellem ansættelse og uddannelse.
I lovforslaget indgår flere elementer, der skal bidrage til at skabe større fleksibilitet
i erhvervskandidatordningen.
Det følger af 1. forligstillæg om et kommissorium for et nyt kandidatudvalg, at der
fremover skal udbydes nye og fleksible erhvervskandidatuddannelser på 75 til 120
ECTS-point.
Det fremgår bl.a. af lovforslagets bemærkninger, at en erhvervskandidatuddan-
nelse som udgangspunkt skal være på enten 75 eller 120 ECTS-point, men er der
særlige hensyn, der taler for en anden normering, eksempelvis på 90 ECTS-point,
vil dette også være en mulighed. Udbud af en uddannelse med en normering på
mellem 75 og 120 ECTS-point vil dog som udgangspunkt skulle begrundes med
dokumentation for, at der ses et tydeligt behov for en sådan uddannelse fra det
omkringliggende arbejdsmarked. Derudover skal det begrundes, hvordan en ud-
dannelse på en anden normering end 75 eller 120 ECTS-point vil bidrage til sam-
menhæng og ensartethed i det samlede erhvervskandidatlandskab.
I forhold til bemærkningerne om administrative og økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet i forbindelse med administration af erhvervskandidatordningen be-
mærkes, at lovforslaget ikke vil ændre ved, at erhvervskandidatordningen på
samme måde som i dag vil være en frivillig ordning. Hensigten med ordningen er
bl.a. at skabe en tættere kobling mellem uddannelse og arbejde til gavn for både
virksomhederne og de studerende.
Ministeriet er enig i, at der skal sikres en passende balance, således at hverken
virksomheder, uddannelsesinstitutioner eller myndigheder pålægges unødige ad-
ministrative byrder i forbindelse med ordningen. En mulighed for, at erhvervskan-
didatstuderende sideløbende kan have flere arbejdsgivere, vurderes i denne sam-
menhæng ikke at være hensigtsmæssig, da der bl.a. vurderes at være administra-
tive byrder og ansættelsesmæssige uhensigtsmæssigheder forbundet hermed.
Det vil, ligesom i dag, være muligt for den studerende at have flere ansættelser i
løbet af uddannelsen i forlængelse af hinanden.
2.2.2.2. Overflytning til en kandidatuddannelse på heltid
Side 11/18
HK og FH bemærker, at det ikke bør være muligt at udvikle erhvervskandidatud-
dannelser, uden at der udbydes en tilsvarende kandidatuddannelse på heltid, da
studerende vil blive stillet ringere, hvis de mister deres arbejde og ikke kan blive
overflyttet til en tilsvarende kandidatuddannelse.
Danmarks Tekniske Universitet og Danske Rederier finder det positivt, at der
kan udbydes erhvervskandidatuddannelser, uden at der er en tilsvarende kandi-
datuddannelse på heltid.
DSF, DM, FSR – danske revisorer, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og
Akademikerne finder det problematisk og forringende for de studerendes retssik-
kerhed, at der lægges op til, at studerende i tilfælde af, at samarbejdet med en
virksomhed afbrydes, kun vil have tilbagegangsret til en heltidskandidatuddan-
nelse på 75 ECTS-point, hvis kandidatuddannelsen udbydes på både 75 og 120
ECTS-point.
Københavns Universitet bemærker, at det er uklart, hvornår der i lovforslaget ta-
les om ”studieskift” og ”overflytning” og forventer, at dette vil blive tydeliggjort ifm.
fastsættelsen af regler på bekendtgørelsesniveau, og Roskilde Universitet be-
mærker, at reglerne om tilbagegangsret virker komplicerede.
Djøf finder, at studerende, der mister deres arbejde undervejs i forløbet, skal have
mulighed for at blive overflyttet til en kandidatuddannelse på 120 ECTS-point.
DSF finder, at den heltidskandidatuddannelse, som den studerende overføres til,
bør være på mindst et lige så højt antal ECTS-point, som den erhvervskandidatud-
dannelse, den studerende oprindeligt var optaget på.
Danske Universiteter, Danmarks Tekniske Universitet og Ingeniørforeningen
IDA bemærker, at der ikke i lovforslaget er taget stilling til, hvordan erhvervskandi-
datstuderende, der mister deres arbejde, er stillet, hvis de studerer på det tekniske
hovedområde, hvor der ikke vil være kandidatuddannelser på 75 ECTS-point, og
der ikke er ledige pladser på en fagligt beslægtet kandidatuddannelse på 120
ECTS-point.
Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det følger af den politiske af-
tale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark, at der ikke
fremover skal stilles krav om, at uddannelsesinstitutionen, for at kunne udbyde en
erhvervskandidatuddannelse, skal være godkendt til at udbyde kandidatuddannel-
sen som en heltidsuddannelse, som et hensyn til, at ordningen skal være mere
fleksibel.
Ministeriet bemærker endvidere, at det af 1. forligstillæg om et kommissorium for
et nyt kandidatudvalg fremgår, at det skal sikres, at studerende har mulighed for at
fuldføre en uddannelse, selv om de eksempelvis mister deres arbejde.
Det følger bl.a. af 3. forligstillæg, at studerende på ”1+2-erhvervskandidatuddan-
nelser” får tilbagefaldsret til en ordinær kandidatuddannelse på 120 ECTS-point.
Det indebærer, at de vil have ret til en ordinær kandidatuddannelse på 120 ECTS-
point, hvis de for eksempel mister deres beskæftigelse undervejs i uddannelsen.
Side 12/18
Ministeriet bemærker, at det som en konsekvens af lovforslaget er hensigten at fo-
retage en række ændringer i de relevante uddannelsesbekendtgørelser, som nær-
mere udmønter, herunder præciserer, det foreslåede. Der vil blive gennemført en
ekstern høring over et udkast til sådanne regelændringer.
2.2.2.3. SU til del af en erhvervskandidatuddannelse, der gennemføres på
heltid
Aalborg Universitet foreslår, at det præciseres i lovforslaget, at der gives mulig-
hed for SU i op til 12 måneder.
SMVdanmark foreslår at omlægge SU’en til lån med henblik på at bidrage til at
skabe en mere bæredygtig finansiering af reformen og sikre, at flere studerende
vælger en erhvervskandidatuddannelse.
Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det følger af den politiske af-
tale om et 3. forligstillæg, at erhvervskandidatuddannelse kan udbydes som en
kombinationsuddannelse, hvor den første del af kandidatuddannelsen gennemfø-
res som fuldtidsuddannelse med SU, mens anden del gennemføres med sidelø-
bende beskæftigelse uden mulighed for SU.
Ministeriet bemærker derudover, at der med den foreslåede ændring af SU-loven
bl.a. lægges op til, at uddannelses- og forskningsministeren vil fastsætte nærmere
regler om, i hvilke måneder af en erhvervskandidatuddannelse, der udbydes efter
universitetsloven § 4 b, stk. 2, der kan gives SU.
2.2.2.4. Specialpædagogisk støtte (SPS)
DSF ser store uløste udfordringer for, hvordan der skabes adgang for studerende
med funktionsnedsættelser, da den forudsatte arbejdsbelastning er høj, hvilket
særligt kan udfordre studerende med funktionsnedsættelser. DSF bemærker i den
forbindelse, at der ikke er mulighed for SU og dermed SPS.
Danske Handicaporganisationer bemærker, at det skal sikres, at erhvervskandi-
datstuderende kan modtage den nødvendige støtte og kompensation for handi-
cap, uanset om det er i form af de handicapkompenserende ordninger, der findes
på arbejdsmarkedet, eller om det skal gøres muligt at modtage SPS.
Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at Kandidatudvalget har drøftet
muligheden for, at der gives adgang til specialpædagogisk støtte (SPS) til er-
hvervskandidatstuderende. Ministeriet er opmærksomt på dette og arbejder på, at
de studerende på de kommende uddannelser har gode støttemuligheder.
2.2.3. Justering af rammer for dimensionering af erhvervskandidatuddannel-
ser samt for tilskudstildeling og -reducering i forbindelse med dimensione-
ring
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Djøf, Akademikerne, DM, Foreningen af Råd-
givende Ingeniører, Danske Studerendes Fællesråd, Danmarks Tekniske
Side 13/18
Universitet, Lederne, Ingeniørforeningen IDA, Lif, SMVdanmark og Finans
Danmark er generelt kritiske over for sektordimensionering. Herunder anfører
flere af disse høringsparter, at der også lægges op til dimensionering på uddan-
nelser, hvor der er stor efterspørgsel på arbejdsmarkedet.
Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det følger af den politiske af-
tale af 27. juni 2023 og 2. forligstillæg af 18. april 2024 om udmøntning af sektordi-
mensionering på universiteterne, at der ønskes en bedre balance i optaget på for-
skellige videregående uddannelsesniveauer, og at tilgangen til de akademiske ba-
cheloruddannelser derfor skal reduceres. I udmøntningen af sektordimensionering
tages et betydeligt hensyn til uddannelsernes dimittendledighed og aftagernes ef-
terspørgsel efter arbejdskraft i tilpasningen af optaget.
Ministeriet bemærker samtidig, at sektordimensionering vurderes at kunne gen-
nemføres i henhold til den gældende § 4, stk. 5, i universitetsloven. Efter bestem-
melsen kan ministeren fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til uddannel-
serne. Med lovforslaget lægges der op til at justere bestemmelsen i universitetslo-
ven om maksimumsrammer for erhvervskandidatuddannelser samt i samme lov at
justere bestemmelserne om tilskudstildeling og om tilskudsreducering ved optag
ud over en fastsat maksimumsramme.
2.2.4. Afvikling af akademisk overbygningsuddannelse
Syddansk Universitet tilslutter sig, at den 1-årige akademiske overbygningsud-
dannelse afvikles, men finder det bekymrende at muligheden for at optage stude-
rende på akademiske overbygningsuddannelser ophører fra og med 1. januar
2025. Syddansk Universitet udbyder en akademisk overbygningsuddannelse i
klimatilpasning, som Syddansk Universitet ønsker at konvertere til en kandidat-
uddannelse på 75 ECTS-point, når muligheden for at udbyde den ophører. Det an-
føres videre, at det for Syddansk Universitet er afgørende, at den akademiske
overbygningsuddannelse først ophører med optag, når kandidatuddannelsen på
75 ECTS-point er godkendt, da et eller flere år med manglende optag potentielt
har negative konsekvenser for uddannelsen og dens muligheder for at opnå suc-
ces som en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point.
Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at der på denne baggrund læg-
ges op til at etablere en overgangsordning for afviklingen af den akademiske over-
bygningsuddannelse og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse, såle-
des at studerende, der optages på disse uddannelser frem til den 1. januar 2027,
kan færdiggøre uddannelsen i henhold til de hidtil gældende regler.
Videnskabernes Selskab advarer mod at afskaffe talentinitiativer for studerende
på bachelor- og kandidatuddannelse.
Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at dette er en beklagelig fejl,
der er blevet rettet, således at ændringen alene omfatter studerende på akademi-
ske overbygningsuddannelser. Denne del af forslaget er en konsekvens af, at det
foreslås at afvikle den akademiske overbygningsuddannelse, dog således at alle-
rede optagne studerende vil kunne færdiggøre deres uddannelse i overensstem-
melse med de nugældende regler.
Side 14/18
2.2.5. Særlig procedure for godkendelse af nye universitetsuddannelser
Danske Universiteter, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg
Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og IT-Universitetet i København
bakker op om forslaget. Flere universiteter imødeser dog mere information om den
konkrete udmøntning.
Danmarks Tekniske Universitet finder, at ansvaret for at sikre relevans af nye
uddannelser bør lægges hos institutionerne selv, da sikring af uddannelsernes re-
levans allerede er et krav ifm. en institutionsakkreditering.
Københavns Universitet foreslår, at den særlige godkendelsesprocedure sikrer
en klar vurdering af nye uddannelser i sammenhæng med det eksisterende ud-
dannelsessystem.
Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Copenhagen Business
School – Handelshøjskolen finder, at samtlige nye uddannelser skal kunne
håndteres efter den foreslåede bestemmelse i de kommende år.
Djøf, DSF og Akademikerne er bekymrede for, at forslaget vil medføre risici i for-
hold til at sikre uddannelsernes kvalitet og relevans.
Dansk Erhverv, Dansk Industri og Lif kritiserer, at det vil være op til uddannel-
sesinstitutionerne at vurdere behovet for nye uddannelser uden om RUVU og
uden at sikre formel inddragelse af aftagerne.
Ingeniørforeningen IDA finder, at det må anses som særligt vigtigt, at der sker
en kompetent vurdering af relevans og behov gennem RUVU, når der gennemfø-
res en meget omfattende reform.
DM bemærker, at den midlertidige foranstaltning ikke tager højde for, at de nye
kandidatuddannelser skal adskille sig fra de eksisterende og advarer mod konse-
kvenserne af en forceret implementering.
Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at den foreslåede særlige god-
kendelsesprocedure vil rette sig mod uddannelser, der oprettes eller tilpasses som
led i implementering af aftalen om reform af universitetsuddannelserne i Danmark.
Øvrige nye universitetsuddannelser vil som hidtil være omfattet af de almindelige
regler om prækvalifikation og godkendelse.
Perioden for den særlige godkendelsesprocedure er fastsat i lyset af, at der skøn-
nes at skulle udvikles og godkendes ca. 100 til 200 nye universitetsuddannelser i
perioden 2025-2030. Det foreslås, at den særlige godkendelsesprocedure auto-
matisk ophæves i 2032, da det er her, det nye kandidatuddannelseslandskab for-
ventes at være fuldt indfaset.
I forhold til uddannelsernes kvalitet bemærker ministeriet, at den foreslåede sær-
lige godkendelsesprocedure vil omfatte universiteter, der har opnået en positiv in-
Side 15/18
stitutionsakkreditering. Det indebærer, at der for det enkelte universitet er foreta-
get en ekstern kvalitetsvurdering med fokus på universitetets løbende og systema-
tiske arbejde med sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans.
Som led i den enkelte uddannelsesinstitutions kvalitetssikringssystem vil det være
institutionen, der skal vurdere uddannelsernes relevans og arbejdsmarkedets be-
hov.
Derudover bemærkes, at uddannelser omfattet af den særlige godkendelsespro-
cedure vil skulle godkendes af uddannelses- og forskningsministeren.
2.2.6. Ret til dagpenge på grundlag af gennemført uddannelse
Danske A-kasser støtter forslaget om at give dimittender fra de nye kandidat- og
erhvervsuddannelser på 75 ECTS-point ret til dagpenge på baggrund af uddannel-
sen.
Danske A-kasser bemærker, at de nye kandidatuddannelser vil være normeret til
1¼ studieår, og ikke vil være normeret til 12 måneder.
Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det i økonomien bag aftalen
om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark er lagt til grund,
at en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point tilrettelægges over to semestre efter-
fulgt af en afsluttende opgave, der skrives henover sommeren. Ministeriet bemær-
ker endvidere, at det af aftalen fremgår, at kandidatuddannelserne fremover skal
tilrettelægges, så de studerende afslutter deres kandidatuddannelse en måned tid-
ligere.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at ministeriet vil udmønte dette således, at
uddannelsen skal være normeret til mindst 12 måneders varighed, således at det i
videst muligt omfang harmonerer med de øvrige regler i § 54 i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v.
Danske A-kasser foreslår at i lovbemærkningerne ændres definitionen af begre-
bet ”statusskifte”, som et medlem skal have anmodet om senest 2 uger efter ud-
dannelsens afslutning, for at have ret til dagpenge til, at ved statusskift forstås, at
et medlem giver a-kassen besked om at have afsluttet en uddannelse, senest 2
uger efter uddannelsens afslutning, så a-kassen kan afslutte en evt. kontingentfri-
tagelse og vejlede medlemmet efter reglerne, og så medlemmet kan opnå ret til
dagpenge på baggrund af uddannelsen, hvis det skulle blive aktuelt.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at definitionen af ”statusskifte” vil følge de al-
lerede gældende regler. Det betyder, at medlemmet inden 14 dage fra uddannel-
sens afslutning skal give meddelelse om, hvorvidt medlemmet ønsker at blive ny-
optaget som dimittend og benytte sig af retten til at modtage dagpenge som dimit-
tend i tilfælde af ledighed.
Det præciseres i lovbemærkningerne, at ved statusskift forstås, at et medlem giver
a-kassen besked om at have afsluttet en uddannelse senest 2 uger efter uddan-
Side 16/18
nelsens afslutning og samtidig meddeler, at pågældende har valgt at blive nyopta-
get i a-kassen som dimittend og dermed vil modtage dagpenge som dimittend i til-
fælde af ledighed fremfor at fortsætte med hidtidige rettigheder.
Danske A-kasser bemærker, at bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse
bør præciseres i overensstemmelse med gældende praksis og den foreslåede lov-
ændring, herunder at statusskiftet indarbejdes i reglerne.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at bekendtgørelse om medlemskab af en a-
kasse vil blive præciseret som følge af, at begrebet ”statusskifte” vil komme til at
fremgå af lovteksten. Definitionen af statusskifte vil følge gældende regler og prak-
sis.
Danske A-kasser bemærker, at efter den foreslåede § 54, stk. 3, kan en uddan-
nelse efter § 54, stk. 1, nr. 5, (dvs. de nye kandidat- og erhvervskandidatuddannel-
ser) tidligst anses for afsluttet 12 måneder efter påbegyndelsen af uddannelsen.
Det undrer DAK, at der kun er henvist til § 54, stk. 1, nr. 5, da andre uddannelser,
der kan danne grundlag for dagpengeret, også kan være normeret til 12 måneder,
f.eks. akademiske overbygningsuddannelser, jf. § 54, stk. 1, nr. 3.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at reglen, som Danske A-kasser efterspør-
ger, fremgår af den gældende bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelses-
kravet for ret til dagpenge, idet det fremgår, at akademiske overbygningsuddan-
nelser, jf. § 54, stk. 1, nr. 3, der er gennemført på mindre end 12 måneder, tidligst
kan anses for afsluttet 12 måneder efter påbegyndelsen af uddannelsen.
Danske A-kasser vil blive inddraget i ændring af de gældende bekendtgørelser i
forbindelse med vedtagelsen af lovforslaget.
Aalborg Universitet bemærker, at der med den foreslåede § 54, stk. 3, er tale om
en stramning af gældende regler, da der ikke er taget højde for, at studerende kan
gennemføre uddannelsen på kortere tid end 12 måneder, hvis den studerende får
merit på baggrund af tidligere beståede uddannelsesaktiviteter. Reglerne for start-
merit gælder for alle studerende, hvorfor også studerende på en 120 ECTS-point
kandidatuddannelse i nogle tilfælde vil kunne gennemføre en kandidatuddannelse
på 12 måneder.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der ikke er lagt op til en stramning af reg-
lerne.
Ifølge gældende regler kan studerende, der færdiggør en 120 ECTS-point kandi-
datuddannelse, opnå ret til dagpenge efter gældende regler om erhvervsmæssige
uddannelser, der er normeret til mindst 18 måneders varighed. Hvis en del af en
tidligere gennemført uddannelse meritoverføres til en ny uddannelse, kan merit-
overførslen medregnes til opgørelsen af uddannelsens faktiske varighed, men ud-
dannelsen kan tidligst anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelsen af ud-
dannelsen. Dette gælder udelukkende for uddannelser af mindst 18 måneders va-
righed. Lovforslaget vil ikke ændre ved reglerne for kandidatuddannelser på 120
ECTS-point.
Side 17/18
Det følger yderligere af gældende regler, at studerende, der færdiggør en akade-
misk overbygningsuddannelse, kan opnå ret til dagpenge, at meritoverført uddan-
nelse ikke kan medregnes til opgørelsen af uddannelsens varighed, og at hvis ud-
dannelsen er gennemført på mindre end 12 måneder, kan den tidligst anses for af-
sluttet 12 måneder efter påbegyndelsen af uddannelsen. Det forventes, at tilsva-
rende vil komme til at gælde for de foreslåede nye kandidat- og erhvervskandidat-
uddannelser normeret til mindst 12 måneders varighed.
2.2.7. Opholdstilladelse på grundlag af optagelse på en erhvervskandidatud-
dannelse
Udlændingenævnet bemærker, at uddannelsesinstitutionerne efter lovforslaget
generelt bør være særligt opmærksomme på deres vejledningspligt over for tredje-
landsborgere, herunder særligt i forhold til timetallet i de udenlandske studerendes
ansættelseskontrakter eller ved ændrede ansættelsesforhold, da manglende vej-
ledning kan have konsekvenser for deres opholdstilladelse efter udlændingeloven.
Bedsteforældre for Asyl bemærker, at lovforslaget ikke inkluderer potentielle,
herboende udenlandske studerende, uanset hvor længe de allerede måtte have
opholdt sig i landet, hvor velintegrerede de er, om de er født i Danmark, taler spro-
get, har gået i dansk skole eller har påbegyndt en uddannelse inden det fyldte 18.
år.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at der med lovforslaget ikke
ændres på de gældende betingelser for at kunne indgive ansøgning om en op-
holdstilladelse på baggrund af bl.a. uddannelse. Udlændinge, som har lovligt op-
hold i Danmark, vil derfor som udgangspunkt kunne søge om opholdstilladelse ef-
ter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, med henblik på
at deltage i en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid.
Uddannelses- og Forskningsministeriet er enig i, at universiteterne bør være sær-
ligt opmærksomme på at yde korrekt og fyldestgørende vejledning til udenlandske
studerende om bl.a. kravene til sideløbende relevant beskæftigelse i forbindelse
med optagelse på en erhvervskandidatuddannelse.
2.2.8. Lovforslagets økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser
Djøf mener, at påstanden om, at der stort set ingen økonomiske negative konse-
kvenser er for hverken offentlig sektor, erhvervslivet eller borgerne, kan udfordres.
DJØF anfører, at der ingen tvivl er om, at reformen vil have en negativ samfunds-
økonomisk konsekvens målt på produktivitet, idet der herunder bl.a. henvises til
Finansministeriets beregning om velstandstabet ved sektordimensioneringen.
Dansk Erhverv finder det urealistisk, at forslaget ikke har økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet. Der henvises herunder til, at der må for-
ventes et produktivitetstab af kortere kandidatuddannelser, der er en økonomisk
konsekvens for hele samfundet, hvoraf erhvervslivet vil komme til at bære en del
af byrden.
Side 18/18
KL bemærker, at der er risiko for, at uddannelseslandskabet kompliceres yderli-
gere, og at det er afgørende for reformens succes, at arbejdsgivere ikke oplever
yderligere administrative byrder, f.eks. yderligere dokumentationskrav.
Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at der med den politiske aftale
om rammerne for en reform af universitetsuddannelserne i Danmark er truffet be-
slutning om et nyt kandidatlandskab, hvor der skal udbydes nye typer af kandidat-
uddannelser. Med lovforslaget implementeres de overordnede retlige rammer for,
at universiteterne kan udbyde en ny kandidatuddannelse på 75 ECTS-point og
nye og mere fleksible erhvervskandidatuddannelser, så aftalens ambitioner kan
indfris. Der vurderes ikke at være direkte økonomiske konsekvenser for kommu-
ner, regioner eller erhvervslivet ved, at rammerne for de nye uddannelsestyper im-
plementeres.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til de udkast til lovforslag, der har været sendt i offentlig høring, er der fo-
retaget følgende indholdsmæssige ændringer:
1) Der er etableret en overgangsordning for afviklingen af den akademiske over-
bygningsuddannelse og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse,
hvilket medfører ændring af lovforslagets § 5, stk. 3, samt bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 1, 1. led, nr. 2-6, 8-16, 18, 19, 2. led, og 21.
2) Der er foretaget en justering af universitetslovens bestemmelse om maksi-
mumsrammer for erhvervskandidatuddannelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
3) Der er foretaget præciseringer i lovforslagets bemærkninger vedrørende stu-
derendes krav på at blive overflyttet fra en erhvervskandidatuddannelse til en
kandidatuddannelse på heltid. Dette vedrører bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 8.
4) Der er indsat bestemmelser om erhvervskandidatuddannelser, der kombinerer
fuldtidsstudier med efterfølgende deltidsstudier, hvor den studerende er i side-
løbende beskæftigelse (1+2-model samt andre kombinationsuddannelser).
Dette er en opfølgning på 3. forligstillæg af 19. december 2024 og vedrører
lovforslagets § 1, nr. 8.
5) Der er indsat bestemmelser om SU til den del af kombinationsuddannelsen,
der gennemføres som fuldtidsstudie. Dette er en opfølgning på 3. forligstillæg
af 19. december 2024 og vedrører lovforslagets § 5.
Herudover er der i lovforslaget foretaget mindre rettelser samt forskellige ændrin-
ger af primært sproglig, redaktionel og lovteknisk karakter.