MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Rådets holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Unions arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2003 og (EF) nr. 453/2008
Tilhører sager:
Aktører:
1_DA_ACT_part1_v3.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/kommissionsforslag/kom(2023)0459/forslag/2123651/2994632.pdf
DA DA EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.3.2025 COM(2025) 134 final 2023/0288 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Rådets holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Unions arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2003 og (EF) nr. 453/2008 (EØS-relevant tekst) Offentligt KOM (2023) 0459 - Ændret forslag Europaudvalget 2023 MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Rådets holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Unions arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2003 og (EF) nr. 453/2008 (EØS-relevant tekst) 1. SAGSFORLØB Forslag fremsendt til Europa-Parlamentet og Rådet (dokument COM(2023) 459 final – 2023/0288 COD): 28. juli 2023 Udtalelse afgivet af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: foreligger ikke Europa-Parlamentets førstebehandlingsholdning vedtaget: 24. april 2024 Ændret forslag fremsendt: 21. oktober 2024 Rådets holdning vedtaget: 24. marts 2025 2. FORMÅLET MED KOMMISSIONENS FORSLAG Forslaget har til formål at modernisere den eksisterende retlige ramme for europæiske arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder. Dens vigtigste mål er at tilpasse de lovgivningsmæssige rammer for at give mulighed for større fleksibilitet med hensyn til at opfylde nye databehov, forbedre rettidigheden og udvide statistikkernes dækning til hele økonomien, fremme anvendelsen af innovative datakilder og -metoder og sikre, at data om kønsbestemte lønforskelle leveres af alle medlemsstater. Disse mål vil blive opfyldt ved hjælp af følgende centrale elementer i forslaget: i) Kommissionen tillægges beføjelser ved hjælp af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter til at ændre listen over detaljerede emner og dataindberetningens karakteristika samt til at definere ad hoc-data. ii) Dækningen af dataindsamlinger om løn- og lønomkostningsstrukturen udvides til afsnittet "Offentlig forvaltning og forsvar; lovpligtig socialsikring" i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter (NACE) og statistikker over ledige stillinger for at dække hele økonomien i alle lande (mikrovirksomheder er dog undtaget fra indsamling af data om lønomkostningsstrukturen for at begrænse indberetningsbyrden for dem). iii) Aktualiteten forbedres for det kvartalsvise lønomkostningsindeks, og for den 4-årige lønstruktur indføres der tidlige foreløbige skøn over lønomkostningsindekset. Indførelse af en obligatorisk dataindsamling om kønsbestemte lønforskelle er også et element i forslaget. 3. BEMÆRKNINGER TIL RÅDETS HOLDNING Rådets førstebehandlingsholdning afspejler fuldt ud den politiske enighed, der blev opnået mellem Europa-Parlamentet og Rådet den 12. december 2024. Kommissionen accepterer den aftalte enighed. De væsentligste elementer, der er opnået enighed om, er følgende: I den reviderede forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker, navnlig artikel 17c, fastsættes det, at det i sektorspecifik lovgivning fastsættes, hvilke kategorier af personoplysninger der kan indhentes fra private dataindehavere. For at lette adgangen til personoplysninger med henblik på arbejdsmarkedsstatistik er der indføjet en yderligere bestemmelse i artikel 3, "Kilder og metoder". Der er tilføjet principbaserede garantier i forbindelse med delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i artikel 4. Disse sikkerhedsforanstaltninger understreger betydningen af at minimere byrden for respondenterne og gennemføre EU-finansierede gennemførligheds- eller pilotundersøgelser, inden der foreslås delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter. Hyppigheden, referenceperioderne og indberetningsfristerne for detaljerede emner, der allerede er medtaget i bilaget, vil ikke blive ændret ved en delegeret retsakt. Delegerede retsakter må kun fastsætte ovennævnte parametre for nye detaljerede emner. Aftalen erstatter bestemmelserne i Kommissionens forslag om ad hoc-datakrav med nye regler om midlertidig dataproduktion. Der er indført begrænsninger for dataindberetningens hyppighed, indførelsesår og varighed. Varigheden af eventuelle undtagelser fra forordningen og dens gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter var knyttet til dataindsamlingens hyppighed. Der vil gælde en fireårig undtagelse for flerårige dataindsamlinger, en toårig undtagelse for årlige intervaller, mens en etårig undtagelse vil gælde for kvartalsvise dataindsamlinger. I begrundede tilfælde kan Kommissionen indrømme en yderligere undtagelse på endnu et år uafhængigt af hyppigheden. Da denne forordning vil blive vedtaget senere end oprindeligt planlagt, blev en række første referenceperioder ændret fra 2026 til 2027. De kvartalsvise indekser over de samlede arbejdskraftomkostninger og antallet af arbejdstimer vil blive fremlagt på frivillig basis. Hverken Parlamentets eller Rådets ændringer medfører en potentiel yderligere byrde for forvaltninger eller virksomheder. De garantier, som Rådet har foreslået, har udtrykkeligt til formål at undgå betydelige yderligere omkostninger eller byrder for medlemsstaterne eller respondenterne. Kommissionen minder om, at adgang til finansiering er et strengt krav i henhold til finansforordningen, og at aftalen ikke foregriber Kommissionens fremtidige forslag om den næste flerårige finansielle ramme. 4. KONKLUSION Kommissionen accepterer resultaterne af de interinstitutionelle forhandlinger og kan derfor acceptere Rådets førstebehandlingsholdning.