Henvendelse af 24/3-25 fra beboere i andelsforening om omdannelse af andelsforeninger til ejerlejligheder

Kære Politiker,
Vi ønsker at udtrykke vores støtte til lovforslaget, der vil give beboere i andelsboliger mulighed for
at omdanne deres andel til ejerlejligheder. Vi mener, at andelstanken i sin nuværende form er død,
og det er på tide, at vi får mere frihed og kontrol over vores egne hjem og økonomi.
1. Andelstanken er død
Andelsboligforeningerne, som i sin tid blev skabt for at fremme fællesskab og solidaritet, er i dag
blevet et system, der i mange tilfælde gør det sværere for beboerne at leve under rimelige forhold.
De magtstrukturer, der eksisterer i mange andelsforeninger, har forvandlet fællesskabet til en
lukket og kontrolleret enhed, hvor beboerne ikke længere har reel indflydelse på deres egen bolig.
Den oprindelige idé om fællesskab og demokrati er forsvundet, og andelsboligen er blevet et
system, der nærmere ligner et hierarkisk magtstrukturer, der gavner få.
2. Bestyrelsen har alt for meget magt og udnytter denne
I mange andelsforeninger, herunder vores egen, har bestyrelsen alt for meget magt. Desværre
bliver denne magt ofte misbrugt til at gavne sig selv på bekostning af de andre beboere.
Bestyrelsen overholder ikke andelsforeningens vedtægter og udnytter deres position til at træffe
beslutninger, der ikke er i beboernes interesse. I stedet for at sikre vedligeholdelse af ejendom og
skabe et trygt og ordentligt boligmiljø, tyr bestyrelsen til skræmmemetoder og intimidering for at
få folk til at droppe deres krav og bekymringer.
Derudover støttes bestyrelsen ofte op af en magtliderlig administrator, som ikke skyr nogen midler,
herunder injurier og personlige fornærmelser, for at bekæmpe dem, der tør at stille
spørgsmålstegn ved deres beslutninger. Når man står over for sådan en kombination af magt og
uetisk adfærd, er det svært for beboerne at få deres rettigheder og behov hørt og anerkendt.
3. Manglende muligheder for at få fejl og mangler udbedret
Et andet stort problem i mange andelsforeninger er den manglende mulighed for at få fejl og
mangler udbedret. Da der ikke findes ejendomshandler og ejerskifteforsikringer som i
ejerlejligheder, er beboerne nødt til at kæmpe med bestyrelsen for at få ordnet alvorlige fejl som
f.eks. vandskader, som ofte ignoreres eller nedprioriteres. I mange tilfælde kan beboerne ikke få
fejlene udbedret, medmindre de har juridisk rådgivning, hvilket betyder, at de risikerer at betale for
begge sider af en retsag – både for deres egen advokat og for foreningens advokat. Det er et
system, der er skræddersyet til at beskytte bestyrelsens magt frem for beboernes rettigheder.
Offentligt
B 83 - Bilag 4
Boligudvalget 2024-25
4. Lånesystemet: Andelslån vs. Ejerlån
En væsentlig økonomisk udfordring ved andelsboliger er lånesystemet. Andelslån er ikke
realkreditlån, hvilket betyder, at de ikke har den samme sikkerhed og stabilitet som ejerboliglån.
Andelslån er ofte dyrere og har variable renter, som kan stige markant over tid. Under COVID-19-
pandemien oplevede mange beboere i andelsboliger, inklusiv os selv, at de variable renter på
andelslån steg dramatisk, hvilket skabte en økonomisk byrde, som var svær at håndtere.
I modsætning hertil har ejerboliger fastforrentede realkreditlån, som giver en langt større
økonomisk stabilitet. Med et fastforrentet lån vil beboerne kunne have langt bedre kontrol over
deres økonomi og kunne forudse deres månedlige udgifter uden at frygte pludselige stigninger i
renten. Dette ville give langt større økonomisk sikkerhed og reducere den usikkerhed, mange
andelshavere lever med i dag, hvor renteændringer kan have en uforudsigelig og potentielt
ødelæggende effekt på husholdningens økonomi.
5. Økonomisk gevinst er minimal, men friheden vil være stor
En anden stor problematik ved andelsboliger er den økonomiske begrænsning. Andelsboliger har
en fastlagt værdi, som ofte er langt højere end den reelle markedsværdi, da de bestemmes af en
valuar, der ikke nødvendigvis tager højde for de reelle forhold i foreningen. Samtidig hæfter man
teknisk set ikke kun for sin egen bolig, men også for en del af foreningens samlede økonomi. Den
økonomiske gevinst ved at bo i en andelsbolig er derfor ofte minimal.
Til gengæld ville friheden ved at kunne omdanne sin andel til en ejerlejlighed være enorm. Som
ejer ville man få muligheden for selv at vælge forsikringer og sikre sig mod de skader og mangler,
som bestyrelsen ikke tager alvorligt. Det ville være en frihed fra den konstante mobning og kontrol
fra bestyrelsen, som bruger deres magt til at forvride vedtægterne og presse beboerne til at give
op i sager om vedligeholdelse og reparationer. Endelig ville beboerne få muligheden for at
bestemme selv og tage de nødvendige beslutninger, der gavner deres bolig og ejendom, uden at
skulle gå gennem en bestyrelse, der i mange tilfælde ikke har beboernes interesser for øje.
6. Konklusion
Andelstanken er ikke længere et system, der fungerer til beboernes fordel. I stedet for at fremme
fællesskab og solidaritet er andelsboliger i mange tilfælde blevet et system, der beskytter
magtmisbrug og undertrykker beboernes rettigheder. Vi mener, at det er på høje tid, at politikerne
gør det muligt at omdanne andelsboliger til ejerlejligheder, så beboerne kan få mere frihed og
kontrol over deres egne hjem.
Vi håber, at I vil støtte lovforslaget og give beboerne den frihed og de rettigheder, de fortjener.
Med venlig hilsen,
L. og T.
Beboere i andelsforening