Svar på spm. nr. S 832: Vil ministeren afsætte de nødvendige midler til øget tilsyn hos Arbejdstilsynet, som ministeren netop har skåret ned på, på baggrund af sagerne om mafiatilstande på danske byggepladser?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: beskæftigelsesministeren
- Minister: beskæftigelsesministeren
- Spørger: Nick Zimmermann
- Til: Ane Halsboe-Jørgensen
Svar på S 832.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s832/svar/2123429/2994219.pdf
Folketingets Lovsekretariat lov@ft.dk Nick Zimmermann (DF) Nick.zimmermann@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 J.nr. 2025 - 1575 24. marts 2025 Folketingsmedlem Nick Zimmermann (DF) har den 14. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr. S 832, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 832: ”Vil ministeren afsætte de nødvendige midler til øget tilsyn hos Arbejdstilsynet, som ministeren netop har skåret ned på, på baggrund af sagerne om mafiatilstande på danske byggepladser?” Svar: Jeg synes, at det er bekymrende at læse om de problemer med social dumping på Novo Nordisks byggerier, som der beskrives i den angivne artikel. Jeg vil gerne påpege, at besparelserne på Arbejdstilsynets bevilling på Finansloven for 2025 vedrørte en generel målretning af tilsynsindsatsen og udmøntes således, at det ikke påvirker midler afsat til indsatsen mod social dumping. Vi har tværtimod med Aftale om en styrket indsats mod social dumping fra maj 2024, som Dansk Folkeparti også var en del af, afsat mere end 45 mio. kr. årligt fra 2025 til indsatser mod social dumping, heraf godt 30 mio. kr. årligt til Arbejdstilsy- nets indsats mod social dumping. Jeg kan derudover henvise til min besvarelse på spørgsmål nr. S 798 (samling 2024-25). Venlig hilsen Ane Halsboe- Jørgensen Beskæftigelsesminister Offentligt S 832 endeligt svar 2024-25
Bilag. Svar på S 798.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s832/svar/2123429/2994220.pdf
Folketingets Lovsekretariat lov@ft.dk Victoria Velasquez (EL) Victoria.Velasquez@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 J.nr. 2025 - 1575 14. marts 2025 Folketingsmedlem Victoria Velasquez (EL) har den 6. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr. S 798, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 798: ”Afsløringen af forholdene på Novo Nordisks byggeri viser, at udenlandske arbej- dere er blevet underbetalt, tvunget til ekstremt lange arbejdsuger og udnyttet gen- nem fiktive kontrakter, og Center mod Menneskehandel, politiet, Skattestyrelsen og Arbejdstilsynet er alle involveret i sagen, hvilket understreger alvoren, så mener ministeren ikke, at denne sag – oven på flere lignende sager de seneste måneder – nødvendiggør yderligere konkrete lovstramninger og øget kontrol for at forhindre, at virksomheder kan fortsætte denne form for grov udnyttelse?” Svar: Jeg mener, at det er helt afgørende, at vi fortsat styrker indsatsen mod social dum- ping. Det er denne sag og de øvrige lignende sager, der er blevet afdækket de sene- ste måneder, en smertelig påmindelse om. Regeringen og aftalepartierne har med Aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljøind- sats og indsats mod social dumping af 30. marts 2023 afsat en stor bevilling på 1,3 mia. kr. til at fremtidssikre arbejdsmiljøindsatsen mod social dumping. Konkret styrkede vi blandt andet den fælles myndighedsindsats med et tværgående indsats- team med deltagelse af Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet. Indsatsteamet har fokus på de særligt grove og komplicerede sager, som går på tværs af flere myndighedsområder. Derudover har vi med Aftale om styrket indsats mod social dumping af 23. maj 2024 styrket social dumping-indsatsen yderligere. Den politiske aftale er indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alter- nativet. Som led i aftalen indfører Arbejdstilsynet et intensiveret tilsyn, som inde- bærer hyppigere besøg fra Arbejdstilsynet på byggepladser, der har mange overtræ- delser af arbejdsmiljølovgivningen. Samtidig har jeg fremsat lovforslag om at ind- føre et entreprenørstop, der giver Arbejdstilsynet mulighed for at påbyde entrepre- nøren øverst i entreprisekæden at standse alt entreprenørens og underentreprenører- nes arbejde på byggepladsen ved gentagne alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljø- loven. Arbejdstilsynet får også mulighed for at føre tilsyn med de indkvarteringer, som arbejdsgiver stiller til rådighed for deres ansatte og reagere, hvis de ikke lever Offentligt S 832 endeligt svar 2024-25 2 op de minimumsstandarder, der er fastsat i loven. Derudover styrker vi indsatsen mod illegal arbejdskraft fx ved at stille krav om, at udstationerede ansatte skal kunne fremvise identifikation, hvis det vurderes nødvendigt i forbindelse med et tilsyn. Regeringen har desuden nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe med delta- gelse af DA og FH, som skal foreslå mulige modeller for et ID-kort på danske byg- gepladser. Det er en vigtig prioritet for mig som minister, at alt arbejde i Danmark foregår un- der ordnede forhold. Derfor skal vi fortsat arbejde videre med at styrke social dum- ping-indsatsen. Venlig hilsen Ane Halsboe-Jørgensen Beskæftigelsesminister