Svar på spm. nr. S 851: Hvorfor indgik ministeren en aftale om en effektivisering af socialtilsynet uden at finde løsninger på de aktuelle udfordringer på botilbuddene, samtidig med at antallet af tilsynsbesøg skal reduceres?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: social- og boligministeren
- Spørger: Karina Adsbøl
- Til: Sophie Hæstorp Andersen
- Minister: social- og boligministeren
Svar på S 851.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s851/svar/2123351/2994042.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Lovsekretariat Medlem af Folketinget Karina Adsbøl (DD) har d. 18. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr. S 851 til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 851: ”Hvorfor indgik ministeren en aftale om en effektivisering af socialtilsynet uden at finde løsninger på de aktuelle udfordringer på botilbuddene, samtidig med at antallet af tilsynsbesøg skal reduceres?” Svar: Når vi den 20. januar 2025 indgik en politisk aftale om udmøntning af bl.a. initiativet om et mere risikobaseret socialtilsyn, så var det for at følge op på aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2025 og rammeaftalen mellem regeringen og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti samt Radikale Venstre om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet. I aftalerne indgik det, at vi skulle have et mere risikobaseret socialtilsyn, som skulle fokusere på de tilbud, hvor der er problemer, så det samlede tilsynstryk lettes. Så kan socialtilsynene fokusere deres indsats der, hvor der er problemer, og velfungerende tilbud kan først og fremmest bruge deres ressourcer på indsatsen over for borgerne. Da vi i januar indgik udmøntningsaftalen, var aftalepartierne og jeg enige om, at der var behov for at tage yderligere initiativer, som kan dæmme op for de problemer, der er i nogle sociale tilbud. Derfor aftalte vi som led i aftalen at igangsætte et arbejde, der skal undersøge mulige regelændringer, der kan dæmme op for snyd og svigt på sociale tilbud og mulige initiativer i forhold til regulering af anvendelsen af ikke-godkendte tilbud. Dette arbejde er sat i gang. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Social- og boligminister Sagsnr. 2025 - 1799 Doknr. 3875671 Dato 24-03-2025 Offentligt S 851 endeligt svar 2024-25