Henvendelse af 21/3-25 fra Finans og Leasing

Tilhører sager:

Aktører:


    Fra Christian Brandt

    https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l168/bilag/3/2993391.pdf

    Fra: chb@finansogleasing.dk
    Sendt: 21-03-2025 10:50
    Til: Folketinget@ft.dk <Folketinget@ft.dk>
    Emne: att: KEF Henvendelse til Folketinget om L 168
    Til
    Folketinget
    Att.: Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
    Henvendelse om L 168 m bla. leasing af solceller på fast ejendom
    Finans og Leasing henvender sig her om lovforslag L 168, idet vi har et par spørgsmål/synspunkter, som vi anmoder
    om tages i betragtning.
    Afgrænsning i forhold til jordbaserede anlæg
    På s. 12, 2. spalte afsnit 2.4.3 står følgende: ”Den foreslåede ordning gælder kun solcelleanlæg etableret på
    bygninger, eksempelvis på tagarealer eller på facader, og således ikke solcelleanlæg placeret på jordarealet af
    erhvervsejendomme.”
    Vi beder om, at det præciseres, at grunden til, at ændringen ikke omfatter ”solcelleanlæg placeret på jordarealet af
    erhvervsejendomme”, er, at sådanne anlæg ikke er omfattet af tinglysningslovens § 38. Der kan herom henvises til
    Vestre Landsrets kendelse af den 23. juni 2014 (V.L.B.-0823-14). Det er vigtigt med denne præcisering, således at der
    ikke skabes usikkerhed om jordbaserede solcelleanlægs aktuelle status.
    30-dages-reglen bør sanktioneres
    Overskridelse af 30-dagesfristen for eksisterende panthavers stillingtagen til anmodning om opsætning af solceller er
    ikke forbundet med nogen form for sanktion. Det dur ikke. Det bør beskrives i bemærkningerne, at overskridelse af
    fristen må betyde, at anmodning må anses for givet. Alternativt må det i det mindste angives, at det vil være en
    overtrædelse af de god skik-regler, der gælde for panthaver. Det bør også fremgå, at der bør være en pligt for
    panthaver til at give en begrundelse i tilfælde af afslag på anmodning om at give tilladelse til opsætning af solceller.
    Med venlig hilsen
    Christian Brandt
    Direktør, cand. jur.
    Finans og Leasing
    Amaliegade 7
    1256 København K
    Mobil 40382987
    chb@finansogleasing.dk
    www.finansogleasing.dk
    Offentligt
    L 168 - Bilag 3
    Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25