B 83 - svar på spm. 5 om andelsboliger generelt er mere tilgængelige for danskerne end ejerboliger
Tilhører sager:
Aktører:
TG Besvarelse af B 83 - Spm. 5.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b83/spm/5/svar/2122261/2992846.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets boligudvalg Folketingets boligudvalg har d. 25. februar 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 5 til B 83 til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carl Andersen (LA). Spørgsmål nr. 5: ”Mener ministeren, at andelsboliger generelt er mere tilgængelige for danskerne end ejerboliger?” Svar: En blandet by kræver, at det er forskellige boligformer. Det er derfor væsentligt, at der både er private lejeboliger, almene lejeboliger, ejerboliger og andelsboliger. De forskellige boligformer appellerer til forskellige mennesker og deres ligeså forskellige privatøkonomier. Ligesom præferencerne for de forskellige boligformer kan skifte i forbindelse med ændringen i de forskellige livsstadier. Der er forskel på de boligmæssige behov og ønsker en studerende, en pensionist, børnefamilien og sole-forælderen m.v. Boligudbuddet skal kunne rumme alle, fordi det er væsentligt for at sikre, at vi har en blandet by. Det er generelt set billigere at erhverve sig og bo i en andelsbolig end i en ejerbolig. Det kan dog generelt være udfordrende at få en bolig – underordnet boligform – på de mest populære lokationer i storbyerne i Danmark. Derudover er det almen kendt, at ikke alle andelsboliger eller ejerboliger bliver sat offentligt til salg, men at overdragelse sker til familie, venner eller ved ”skuffe-salg”. Ovenstående gør dog ikke, at andelsboliger ikke er væsentlige for boligudbuddet i Danmark, ligesom de er et reelt alternativ til ejerboliger. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Social- og boligminister Sagsnr. 2024 - 8638 Doknr. 982189 Dato 20-03-2025 Offentligt B 83 - endeligt svar på spørgsmål 5 Boligudvalget 2024-25