B 71 - svar på spm. 1, om ministeren vil oversende dokumentation for besparelserne via de statslige indkøbsaftaler

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
19. marts 2025
Svar på Udvalget for Landdistrikter og Øers spørgsmål nr. 1 (B
71) af 19. februar 2025 stillet efter ønske fra Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren oversende dokumentation for besparelserne via de statslige ind-
købsaftaler?
Svar
Der findes årligt besparelser på 2,9 mia. kr. i staten ved at indkøbe gennem de
statslige indkøbsaftaler i Statens Indkøbsprogram. Der beregnes årligt effektivise-
ringsgevinster for udbud i Statens Indkøbsprogram, som på nuværende tidspunkt
har været gennem 19 faser. Resultatet for hver fase indbudgetteres årligt på finans-
lovens §35. Generelle reserver og udmøntes efterfølgende i ministerområdernes
rammer.
I Tabel 1 ses effektiviseringsgevinsterne ved fuld indfasning af besparelsen for sta-
ten og statslige selvejeinstitutioner i hver fase siden 2006. De akkumulerede effek-
tiviseringer frem til seneste fase udgør samlet den årlige besparelse, der opnås gen-
nem aftalerne i Statens Indkøbsprogram.
Tabel 1
Effektiviseringspotentialet ved fuld indfasning af besparelserne for staten og statslige
selvejeinstitutioner i hver fase siden 2006
Fase Årstal Effektivisering af indkøb (mio. kr.)
1 2006 708,3
2 2007 297,4
3 2008 89,5
4 2009 178,4
5 2010 227,9
6 2011 269,3
7 2012 140,6
8 2013 117
9 2014 78,3
10 2015 134,9
11 2016 88,9
Offentligt
B 71 - endeligt svar på spørgsmål 1
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
Side 2 af 2
Effektiviseringerne for hver aftale beregnes ved, at der sammenlignes før- og ef-
terpriser på produkt- og ydelsesniveau fra tidligere til ny aftale. Heraf findes der
besparelser på produktniveau, som hver især vægtes ud fra kundernes efterspørg-
sel på den tidligere aftale. Summen af disse udgør en aftales effektiviseringspro-
cent, som efterfølgende lægges på institutionernes gennemsnitlige årlige indkøbs-
volumen på det specifikke indkøbsområde. I den seneste fase blev der beregnet
effektiviseringer for ni aftaler vedrørende indkøb af av-udstyr, computere og it-til-
behør, drivmidler og fyringsolie, elevatorservice, forbrugsartikler, projektledelses-
kurser, rejsebureauydelser, servere og storage samt taxikørsel. Det er ikke muligt at
oplyse de nøjagtige effektiviseringsberegninger for hver indkøbsaftale, da de inde-
holder konkurrencefølsomme oplysninger for både nuværende og tidligere leve-
randører på de fællesstatslige aftaler.
De statslige indkøbsaftaler bidrager til besparelser på det statslige indkøb gennem
flere mekanismer. Statens samlede indkøbskraft giver en bedre forhandlingsposi-
tion over for leverandører, end hvis hver enkelt statslig institution selv skulle gen-
nemføre udbud. Denne styrkede position gør det muligt at forhandle mere fordel-
agtige aftalevilkår, hvad angår pris, kvalitet, leveringsbetingelser og klima- og mil-
jøaftryk.
Derudover giver anvendelsen af de fælles statslige indkøbsaftaler en reduktion i
administration for de enkelte statslige institutioner. I stedet for at hver institution
skal gennemføre egne udbudsprocesser og forhandling af vilkår, kan de tage ud-
gangspunkt i aftalerne i Statens Indkøbsprogram.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
12 2017 98,4
13 2018 51,3
14 2019 35,1
15 2020 33,6
16 2021 84,8
17 2022 41,7
18 2023 0,8
19 2024 229,7
Akkumuleret 2.905,9
Anm:: Effektiviseringen i 19. fase af Statens Indkøbsprogram er indbudgetteret som en negativ budgetregulering
på Finansloven 2025, mens endelig udmøntning i ministerområdernes rammer på lov om tillægsbevilling
2025 udestår. Udmøntningen sker efter høring af effektiviseringsgevinsterne, når disse er korrigeret for
ressortomlægninger som følge af Kgl. resolution af 29. august 2024. Høringen skaber vanligvis ikke grundlag
for, at effektiviseringen ændres.
Kilde: Økonomistyrelsen