B 71 - svar på spm. 2, om ministeren vil oversende dokumentation for klimagevinsterne via de statslige indkøbsaftaler
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om, at udflyttede statslige arbejdspladser får mulighed for at fravælge at anvende statslige indkøbs- og serviceaftaler. (Spørgsmål 2)
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om, at udflyttede statslige arbejdspladser får mulighed for at fravælge at anvende statslige indkøbs- og serviceaftaler. (Spørgsmål 2)
Aktører:
- Besvaret af: finansministeren
- Adressat: finansministeren
- Stiller: Karina Lorentzen Dehnhardt
- Besvaret af: finansministeren
- Adressat: finansministeren
- Stiller: Karina Lorentzen Dehnhardt
Besvarelse af ULØ B 71 spm. 2.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b71/bilag/0/2992678.pdf
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer Christiansborg 19. marts 2025 Svar på Udvalget for Landdistrikter og Øers spørgsmål nr. 2 (B 71) af 19. februar 2025 stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Spørgsmål Vil ministeren oversende dokumentation for klimagevinsterne via de statslige ind- købsaftaler? Svar De fælles statslige indkøb understøtter klimagevinster gennem en række mekanis- mer. At foretage grønne indkøb kan være en kompleks opgave, der kræver tæt markeds- dialog og indgående kendskab til, hvad der driver klimaaftrykket for forskellige pro- dukter og tjenester. Indkøb via fælles statslige aftaler trækker på en høj grad af kom- petence og professionalisering inden for grønne indkøb. Derudover giver statens samlede indkøbskraft en bedre forhandlingsposition over for leverandørerne, hvil- ket gør det muligt at indføre mere ambitiøse miljø- og klimakrav i udbud og kon- trakter. Den større købekraft og aftalevolumen, som de fælles statslige aftaler re- præsenterer, betyder, at markedet og leverandørerne i højere grad er villige til at konkurrere om at opfylde de grønne krav. I Statens Indkøbsprogram stilles der således en række grønne krav om bl.a. genan- vendelse, grønne leveringstiltag, energieffektivitet og miljømærkning af produkter. Som eksempel kan nævnes, at SKI’s indkøbsaftale om computere har forlænget le- veringsfristen fra 25 til 100 dage, for at leverandøren kan fragte computerne med skib og tog frem for med fly, hvilket både er billigere og bedre for klimaet. Flyttes alle transporter af computere på indkøbsaftalen fra produktionsstedet til leverandø- ren i Danmark væk fra fly, vil dette, estimeret ud fra historiske indkøbsvolumener, svare til en samlet klimagevinst på ca. 3.400 tons CO2e om året. Derudover oplyser SKI, at de har mere end 24.000 miljømærkede produkter på SKI’s aftaler, som har en verificerbar klimagevinst. Der foreligger dog ikke en kvantitativ opgørelse over de samlede, præcise klimagevinster ved indkøb gennem de statslige indkøbsaftaler, da der er flere metodiske og datamæssige udfordringer forbundet hermed. Med venlig hilsen Offentligt B 71 - endeligt svar på spørgsmål 2 Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25 Side 2 af 2 Nicolai Wammen Finansminister