Svar på spm. nr. S 820: Mener ministeren, at man bør stoppe med at behandle børn og unge for kønsinkongruens med kønshormoner, set i lyset af Dansk Pædiatrisk Selskab vurderer, at evidensen er så mangelfuld, at det bør betragtes som eksperimentel behandling?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Til: Sophie Løhde
- Spørger: Dina Raabjerg
- Minister: indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. S 820.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s820/svar/2122151/2992671.pdf
Medlem af Folketinget Dina Raabjerg (KF) har den 12. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr. S 820 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål S 820: ”Mener ministeren, at man bør stoppe med at behandle børn og unge for kønsinkongruens med kønshormoner, set i lyset af Dansk Pædiatrisk Selskab vurderer, at evidensen er så mangelfuld, at det bør betragtes som eksperimentel behandling?” Begrundelse Til begrundelse for spørgsmålet henvises der til artiklen » Børnelæger kritiserer kønsskiftebehandling af børn « bragt i Kristeligt Dagblad den 3. marts 2025. Svar: Indledningsvist vil jeg understrege, at det danske sundhedsvæsen har en restriktiv tilgang, når det kommer til kønsmodificerende hormonbehandling af børn og unge, hvilket jeg bakker op om. Den primære behandling er psykosocial behandling. Først ved vedvarende og langvarig uoverensstemmelse bliver det vurderet, om der er indikation for at opstarte kønsmodificerende medicinsk behandling. Meget få børn og unge starter i kønsmodificerende hormonbehandling. Sundhedsstyrelsen er på nuværende tidspunkt i gang med at opdatere deres faglige vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens med nyeste viden og erfaringer fra både behandlere og brugere, så rådgivnings- og behandlingsmulighederne afspejler den højeste kvalitet. Sundhedsstyrelsen har i udarbejdelsen af udkastet lagt vægt på bred inddragelse af eksperter og brugerorganisationer, da der er tale om et komplekst område med mange interessenter. Jeg ser frem til og vil orientere Sundhedsudvalget, når arbejdet med vejledningen er færdiggjort. Med venlig hilsen Sophie Løhde Folketingets Lovsekretariat Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 20-03-2025 Enhed: Etik i sundhedsvæsenet Sagsbeh: embe Sagsnr.: 2025 - 3004 Dok. nr.: 311308 Offentligt S 820 endeligt svar 2024-25