Henvendelse af 17/3-2025 fra Birk N.R.G. Hundebøl

Kære folketingsmedlemmer
Jeg kontakter jer i kølvandet på lovforslaget om Begrænsning af retten til Juridisk Kønsskifte i Dan-
mark og den efterfølgende behandling, som Folketingssalen foretog 25/2. Som mange andre i
disse tider holder jeg tæt øje med den politiske udvikling globalt og lokalt, og jeg ønsker at politik
i Danmark beholder en virkelighedsnær, human og videnskabelig tilgang.
Det bekymrer mig derfor at se misinformation spredt i den danske folketingssal, specielt når det
omhandler et så polariserende emne som transkønnede. Vi har set tydeligt i USA hvordan denne
højest 1,6% andel af befolkningen kan bruges til at få blodet i kog og skabe splid, til trods for, at
størstedelen af argumenterne brugt er forvridninger af modpartens holdninger. Når jeg skriver til
jer, så er det med ønsket om at vi sammen træder et skridt tilbage og finder ud af, hvad der reelt
foregår. Hele samtalen kompliceres kun af, at kun få har personligt kendskab til transpersoner.
Da begge sider af ’transdebatten’ hævder at have videnskaben på deres side har jeg ingen mod-
vilje overfor nogen, specielt ikke folk, som ikke forholder sig til problematikkerne i hverdagen. I
stedet anmoder jeg om nok tålmodighed til at læse min forsimplede forklaring af dette meget
komplicerede emne:
Af respekt for alles tid retter jeg fokus mod køn hos mennesker, da kompleksiteten ellers kræver
mindst en to timer lang forelæsning [1,2].
Størstedelen af eksperter på området – biologer, læger og intersex-forskere – ser nu biologisk køn
som et spektrum [3,4]. Der er i stedet tale om en såkaldt bimodal fordeling. Dette betyder ikke, at
der er tale om ’tusind køn’, men nærmere, at køn er fordelt på to optima med overlap imellem.
Der er mange måder hvorpå det udspiller sig. Dette fordeler sig ud på forskellige kategorier, nogle
af hvilke jeg vil gennemgå individuelt:
- Kromosomer og Genetik
- Anatomi og kønsdele
- Hormoner
Offentligt
B 47 - Bilag 1
Ligestillingsudvalget 2024-25
Kromosomer og Genetik
Jeg forventer, at I har et generelt kendskab til varianter i kombinationer af kønskromosomer så-
som Klinefelters syndrom (XXY), triple X syndrom (XXX), Turners syndrom (X0) og lignende, hvor
antallet af kønskromosomer går udover den normale kombination af to [5]. Jeg vil derfor fokusere
på det, færre kender til.
Det vigtigste at understrege ift. vores DNA er, at det mandlige kønskromosom, Y, kun indeholder
et enkelt gen, som er ansvarlig for at påbegynde maskulin udvikling i et embryo, nemlig SRY [6].
Det kan kaldes en slags kontakt, som skifter processen i maskulin retning.
Dette betyder, at størstedelen af de gener, som er ansvarlige for udvikling af kønsdele, hormon-
balance, sekundære seksuelle træk mm. befinder sig på autosomerne – altså de kromosomer,
som ikke er kønskromosomer [7,8]. Dette er baggrunden for, at det er muligt at udvikle forskellige
karakterer til trods for en stereotypisk XX- eller XY-præsentation. Dette er baggrunden for de fleste
tilfælde af anatomisk kønsambiguitet.
Til trods for, at rekombination ikke bør ske imellem de to kønskromosomer, så foregår det til tider
alligevel. Dette betyder, at SRY kan forsvinde fra Y kromosomet (Swyer syndrom [9]) eller komme
over på X kromosomet (de la Chapelle syndrom [10]). Herudover kan Swyer syndrom også fore-
komme på baggrund af et skadet Y kromosom, og de la Chapelle kan udvikles uden et SRY-gen
(grundet mutationer/duplikationer af andre, relevante gener på autosomerne). Dette betyder, at
nogle mennesker med XY-kromosomer udvikler sig til kvinder, og nogle med XX-kromosomer ud-
vikler sig til mænd, og ofte opdages dette først ved fertilitetsproblemer.
Herudover findes kimærisme [11,12], hvor et individ har to eller flere versioner af kromosomer.
Det forekommer, når der enten forekomme en fejl i celledelingen (mosaicisme) [13] eller tveæg-
gede tvillinger fusionerer [12,14] i de tidligste fosterstadier. Ved mosaicisme er der normalt kun
ét kromosom berørt, mens folk ved fuld kimærisme har svarende til to forskellige mennesker ge-
ner i deres krop. Et individ kan altså have væv af forskellige biologiske køn, såsom X0 og XY ved
mosaicisme eller XX og XY hvis de tveæggede tvillinger har/havde forskellige køn. Alle dele af
kroppen kan være berørte – kønsdele kan f.eks. være XX, imens andre væv er XY [3,15].
Anatomi og kønsdele
Fostre udvikler først anlægget til begge kønsdele i de tidligere faser af graviditeten, og senere vil
tilstedeværelsen eller fraværet af SRY-genet betyde, af det ene eller andet af de to anlæg igen
nedbrydes. Denne nedbrydning kan formindskes eller helt stoppes alt efter fostrets genetiske
sammensætning [8,16–18]. Graderne af kønsambiguitet, kendt som DSD (differences in / disor-
ders of sex development), kan være alt fra alternativ position af urinrøret på penis til fuldkommen
usikkerhed af barnets biologiske køn.
Herudover kommer et af de mest kendte eksempler på anatomisk komplikationer af køn i den
Dominikanske Republik, hvor ca. 1 ud af 90 børn indenfor et begrænset område er en såkaldt
güevedoce (testikler-ved-12). Disse børn har XY kromosomer, men grundet mangel af genet for et
bestem enzym (5-alfa-reduktase) ligner de anatomisk piger eller ligger imellem køn, da produkti-
onen af kønshormonet som signalere væksten af mandlig kønsdele er hæmmet. Når puberteten
påbegyndes (ca. 12 år), fortsætter den naturlige vækst, og børnene udvikler mandlige kønsdele
og sekundære kønskarakteristika [19]. Dette fænomen findes efter sigende også i dele af Tyrkiet
og Papua Ny Guinea, hvor en lignende mutation er mangfoldig.
Hormoner
Noget af det mest komplekse er potentielt vores hormoners effekt på krop og gener, specielt i
forhold til køn. Generelt er hormonproduktion bestemt af gener, men også vores miljø [20,21].
Grundet de mange gener på vores autosomer har vi alle potentiale for at udvikle sekundære ka-
raktertræk, såsomskæg,brystvæv,forstørret adamsæblemm.,hvis derettehormoner gives.Hor-
monerne fungerer blot som et signal, der fortæller, at nu skal vævene aktiveres [22].
Gynækomasti (vækst af brystvæv) hos mænd forekommer som konsekvens af ubalance mellem
østrogen og androgener (mandlige kønshormoner) som kan forekomme naturligt eller grundet
medikamenter, steroider, overvægt, alkoholmisbrug mm. [23]. Et lignende fænomen hos kvinder
er PCOS, hvor kvinder har en forhøjet mængde androgener hvilket bl.a. kan føre til skægvækst og
menstruationsændring. Igen er både genetik og miljø sandsynlig årsag [24,25].
Androgen ufølsomhed er et andet syndrom, som viser hormoners betydning hos XY individer [26].
Oftest er der mutationer i generne for receptorerne relateret til maskuline kønshormoner, og der
findes tre versioner af syndromet: mild ufølsomhed (MAIS), hvor der er naturlig udvikling af køns-
dele med mulige fertilitetsproblemer; delvis ufølsomhed (PAIS), hvor kønsdeles udvikling ikkekan
tydeligt bedømmes; og komplet ufølsomhed (CAIS), hvor syndromet sjældent opdages før pigen
når pubertet og ikke påbegynder menstruation.
Desuden har det stor betydning for vores neurologiske udvikling og differentieringen i hjernen
mellem mand og kvinde, specielt igennem graviditeten [27–30]. Dette fører os direkte ind i det,
der handler om det transkønnede.
Biologi og Kønsidentitet
Vores anatomiskekøn er tydeligt kompliceret, og jeg har blot givet en hurtig opsummering – meget
andet kan inkluderes. Kønsidentitet omhandler til gengæld, hvordan hjernen oplever sig selv,
dens krop og dens sammenhæng med verdenen omkring sig. Dette er knyttet tæt sammen med
den biologiske realitet, som hjernen befinder sig i, og størstedelen af tiden er der harmoni.
Men mønstrene ikke helt tilfældige. Intersex mennesker / folk med DSD er generelt heteroseksu-
elle, og som oftest har de en kønsidentitet, der passer overens med deres nærmeste hormonpro-
fil over kromosomer [31]. Af eksempler i denne oversigt vil individer med CAIShovedsageligt være
kvinder, güevedoce identificere sig hovedsageligt som mænd, og kønsidentitet kommer an på in-
dividet med PAIS. PCOS giver muligvis også en forhøjet tendens til transkønnethed, men bevi-
serne er her uklare [32].
Det betyder dog ikke, at transkønnethed ikke eksistere. Undersøgelser af binære transkønnedes
hjerner antyder, at deres neurologiske sammensætning nærmer det køn, de identificere sig med
[33,34], og forskellige mellem trans- og ciskønnede er store nok til, at de kan genkendes af AI [35].
Der er herudover mange antydninger af både genetiske og miljømæssige faktorer som relaterer til
transkønnedes opståen [36–38], men de store linjer er endnu uklare [39] – dette er specielt tilfæl-
det hos nonbinære individer, og forskning er endnu nødvendig. Det er dog uvidenskabeligt at be-
nægte transpersoners eksistens, og den store variation i menneskeligt køn formindsker grunden
til at tro, at ambiguitet ikke kan eksistere både neurologisk og anatomisk. Personligt ser jeg trans-
kønnethed under intersex-paraplyen som et neurologisk aspekt af et fysiologisk fænomen.
Sundhedsvidenskab
Der er heldigvis også forskning indenfor behandling af kønsdysfori, men grundet historisk restrik-
tive kår og komplikationer har vi stadig mange spørgsmål. Behandling af transkønnede har været
begrænset til specialister med afgrænsende holdninger til deres patienter, og igen er viden om
specielt folk med nonbinære kønsidentiteter begrænset. Der er altså stadig meget at lære!
Størstedelen af kendte sundhedsfaglige organisationer støtter behandling af transkønnede. Mod-
standere kan generelt fordeles i to typer grupper, der begge ses som kontroversielle i større eller
mindre grad – grupper, som adspørger forsigtighed overfor behandlingen mindreårige, og så grup-
per med tydelig politisk eller religiøs baggrund (se bilag, Tabel 1). Af disse finder jeg første respekt-
fuld og værd at overveje, imens nummer to bør ignoreres på baggrund af bias.
Kønsbekræftende behandling lader til at have stærkt positive effekter på transkønnedes mentale
helbred[40]. Det gælder også iblandt teenagere [41,42] om end det fulde helbredsbillede er om-
diskuteret [43]. Den gennemsnitlige fortrydelse af operationer ligger generelt på ca. 14% - der-
imod er fortrydelsen på operationer forbundet med kønsbekræftende behandling helt nede på
1% [44,45]. Her er der ikke kun tale om folk, der skifter mening om deres kønsidentitet, men om-
handler også dårlige resultater og andre sundhedsrelaterede komplikationer. Dette antyder altså,
at over 99% af folk, der når frem til operationelle indgreb, også har behov for den behandling.
Der er meget opmærksomhed på, at identitetsprofilerne har ændret sig i de senere år. I de tradi-
tionelle undersøgelser er der en overvægt at transkvinder, men nutildags er nonbinære identiteter
og transmænd også kommet med, og vi har nu en fordeling på ca. 50-50 for biologiske køn [46,47].
Udviklingen har fået folk til at spekulere på årsager, og et forslag har været ’social smitte’ blandt
piger [48,49]. Trods medgang i skeptiske dele af normalbefolkningen er denne teori er bredt be-
nægtet af sundhedssystemet generelt, som i stedet ser større samfundsbevidsthed som største-
delen af årsagen til forandringen [46,50,51] selvomder stadig kan være interesse i detaljerne [52].
En anden sammenhæng, som ofte bliver brugt i politiske argumenter, er samspillet mellem neu-
rodivergens og kønsidentitet. Transkønnede har i højere grad end normalbefolkningen autisme,
ADHD eller lignende diagnoser og udviser i højere grad sådanne træk [53–55]. Sammenhængen
er som mange andre emner indenfor dette område ikke undersøgt til bunds. Desværre er denne
statistik i nyere tid blevet brugt politisk til at begrænse adgang til kønsbekræftende behandling,
med argument for, at neurodivergente mennesker er barnlige og naive og derfor bliver snydt ind i
identiteten. En sådan tilgang er uvidenskabelig, da det ignorerer forståelsen af neurodivergent
kønsidentitet hos både forskere, behandlere og neuroatypiske transkønnede selv [56,57].
Gennemgribende vil I høre mig gentage, at mere forskning er nødvendigt! Desværre var der selv
før angrebene på forskning i 2025 [58–62] mange problemer ift. forskning af transkønnede. Grun-
det bekymring for diskrimination og misbrug af viden er mange transkønnede tøvende om at stå
frem. Specielt er mange bange for, at resultater i genetiske undersøgelser kan bruges imod dem
– til at begrænse adgang til behandling, underbygge sygeliggørelse, mm. [63].
Af denne grund finder jeg det vigtigt at afmystificereog forhøje accepten af transkønnethed i sam-
fundet samt nedpolarisere den nuværende tone i samtalen, så bedst mulige vilkår for forskning
og behandling kan opnås. Igen adspørger jeg jer som politikere at påtage ansvar for dette.
Danske værdier i samfund og politik
Ved gennemgangen af lovforslaget om begrænsning af juridisk kønsskifte blev flere modsatret-
tede meninger lagt på bordet, men der var generel enighed om danskeres kløgt. Danmark er ge-
nerelt veluddannet, og det er en styrke vi skal tage hånd om i den nuværende internationale at-
mosfære. Det er derfor vigtigt, at vores politik, love og administration forbliver bygget på et funda-
ment af virkelighed.
For at dette skal opnås bør et bredt spænd af eksperter og specialister indblandes i processerne,
og dette gælder ikke blot indenfor emnet om transkønnede. Fra ligestilling forbi infrastruktur og
sundhed til økonomi er det essentielt at bygge på fakta og behov, også selvom vi måske er uenige
i metoderne. Og specielt når talen handler om mennesker og helbred skal ordentlighed opfyldes.
Herudover har danskerne en stor bevidsthed om solidaritet og sammenhold, og jeg finder per-
sonligt vores generelle evne til at lade folk passe deres eget uden for meget ståhej fantastisk.
Plads til forskellige meninger og holdninger giver et sundt samfund, så længe menneskerespekt
og medmenneskelighed forbliver højt på programmet.
Det er relevant for transdebatten, da internationale standarder har gjort samtalen herom (og om
visse andre emner) giftig og voldsom. Politisk motiverede myter, usandheder og halve sandheder
(efter min smøre vil jeg spare jer detaljerne her) er i USA blevet brugt til at skille vandene og for-
dybe den ’os-og-dem’ kløft, der har splittet deres samfund ad. Mange af de mennesker, der spre-
der denne retorik, er videre de samme, der modtog penge fra Putins Rusland. Jeg giver fuld plads
til debat og overvejelser indenfor emnet, da jeg selv indrømmer usikkerhed i visse områder, men
jeg betvivler desværre ærligheden og intentionen hos nogle af de mennesker, der råber højest.
Vi skal værne om god tone, og vi skal værne om det danske sammenhold.
Translovgivning
Jeg vil nu tillade mig at tage fat i specifikke emner, som blev bragt på bane d. 25. Blandt andet
giver jeg Dina Raabjerg (KF) ret i, at der er mange mangler i vores nuværende lovgivning på områ-
det. Vi taler om et emne, som kun nyligt er blevet opdaget hos normalbefolkningen, og det bliver
kun mere kompliceret af, at begreberne indenfor dette emne konstant udvider sig i takt med at vi
opnår større videnskabelig forståelse.
Om der er tale om decideret lovsjusk skal tages i videre overvejelse, for der er altid komplikatio-
ner, når nye koncepter skal fæstnes ved lov og inkorporeres i samfundet. Vi har mange usikkerhe-
der om detaljerne ift. lovgivning og administration, og jeg kan selv komme på et par stykker. Ferti-
litetsbehandling, medicinske undersøgelser, undervisning, sport, strømlining af kønsskiftepro-
cessen, fængsler, og omklædningsrum/toiletter ligger først for.
Af disse trækker jeg toiletterne ud til skue lidt, for nogle gange har love konsekvenser for folk, der
ikke var ment indblandet. Min holdning er først og fremmest, at folk skal straffes for adfærd, de
gør, og ikke, hvad de mistænkes for. Der er ingen evidens for, at transkvinder er en trussel i offent-
lige toiletter, og mange transkønnede undgår generelt fremmede toiletter grundet bekymring for
egen og andres tryghed [64]. Til gengæld er der flere androgyne ciskvinder, som er blevet konfron-
teret og smidt ud af kvindetoiletter, siden opmærksomheden opstod – lovgivning om badeværel-
ser formindsker altså sikkerheden af både trans- og ciskvinder [65]. Overvejelser om sådanne
vinkler er altså vigtige, når love bliver sat i værk.
Ved gennemgangen af loven var der også overvejelser om, at cpr-skifte skulle begrænses til folk,
som gennemgår kønsbekræftende behandling. Enhver medicinsk behandling, om den relaterer
sig til transkønnede eller ej, kan have negative virkninger. Blandt andet forhøjer testosteron den
kardiovaskulære risiko hos transmænd [66], og hos nogle individer kan blodfortykning og forhøjet
blodtryk ende med tvunget behandlingsstop. Operationer kræver også et godt helbred, og både
midlertidige og kroniske sygdomme kan forhindre denne mulighed. Transpersoner i disse situati-
oner, til trods for eventuelt udseende, vil altså begrænses i deres evne til at skifte cpr-nummer.
I den modsatte boldgade frygter jeg, at lovgivning om påkrævet kønsskifte måske presser nogle
folk længere i deres transition, end de selv finder nødvendig. Både binære og nonbinære trans-
kønnede har individuelle ønsker og grænser for, hvor langt de ønsker at gå i deres behandling.
Hvis grænsen for accept bliver sat højt, såsom ’fuldt’ kønsskifte med operationer, kan risikere at
presse folk ud i behandlinger, de ikke ønsker, hvis juridisk kønsskifte ses som vigtigt for individet.
Et fortrudt cpr-nummer kan skiftes tilbage, men operationer og hormonbehandling er blivende.
En udsat gruppe
Jeg vil nu færdigt tage biologhatten af og tale til jer som et menneske og en medborger. Udover at
være biolog er jeg transkønnet – og som en iblandt mange er jeg bange for, hvordan verdenen ud-
vikler sig. Nogle steder, som mange lande i Mellemøsten og Afrika, har vi aldrig haft rettigheder,
og imens det er hårdt i sig selv, så er nyere tendenser langt mere bekymrende.
Udover undertrykkelsen af forskning er også vores rettigheder er i frit skred i USA. Mange love er
blevet fremsat og flere accepterede siden Trumps indvielse. Transkønnede (og andre) er ikke læn-
gere nationalt dækket imod diskrimination [67].
Iblandt de værste er et lovforslag i Texas, som vil straffe transkønnethed med fængsling, og i skri-
vende stund skal det endnu til overvejelse [68]. To lovforslag i Montana, et somville forbyde Pride-
festival, dragshows og offentligt ’cross-dressing’, og endnu værre et andet, der ville give staten lov
til at fjerne transkønnede børn fra støttende forældre, blev skudt ned grundet indgreb fra to trans-
kønnede politikere – men først efter en stribe andre love nåede at blive accepterede [69].
Det faktum, at sådanne ting overhovedet kan tage i overvejes, er mere end rigeligt.
Transkønnede har allerede en voldsom historie med ekstremisme. Vores første forskning var også
hovedofferet i Nazisternes første bogbrænding i 1933 [70], og vi også var generelt på radaren i
Nazityskland. Mange af jer er sikkert trætte af nazistsammenligninger, men det kan ikke nægtes,
at visse magter ønsker os det værste. Og disse magter også findes i Vestlig regi.
Danmark er for godt et land til at falde for propaganda. Det er derfor, jeg reagerer, når tendenserne
bevæger sig helt ind i folketingssalen. Et mindretal på højest 1,6% kan ikke forsvare sig, hvis fler-
tallet vender sig imod dem, lige så lidt som de kan gøre udbredt skade på samfundsordenen. Vi
kan blot eksistere og håbe på, at der er nok plads til os hos resten af verdenen.
Afsluttende kommentar
Mit ønske er ikke at bestemme, hvad I skal tænke eller føle, eller at alle ressourcer skal sættes ind
på transpersoners behov. Verdenen er ikke, som vi længe har troet det, og det viser sig på kryds
og tværs. Min eneste bøn er, at I som minimum stopper op og ikke tager forhastede beslutninger.
Jeres ressourcer er ligenubedrebrugt andetsteds. Vi har en krig på Europæisk jord,der skal kæm-
pes, og en hovedallieret, vi ikke længere ved, om vi kan stole på. Danmark er generelt velfunge-
rende, også indenfor området af transkønnede. Fra denne specifikke transpersons perspektiv må
I gerne vente med at pille ved manglerne, hvis det så betyder, at det brede samfunds sikkerhed
kommer fuldt i fokus – for vi er alle en del af dette samfund.
Til slut vil jeg melde, at jeg altid kan kontaktes som kilde til alt omhandlende transkønnethed – og
genetik og evolution, hvis det skulle være relevant en anden gang. Der er meget i denne snak, som
jeg må udelade, for allerede 6 sider er rigeligt læsestof. Det kan tages med en anden gang, og
ellers blot tages i mente, at selv dette bredere perspektiv kun et er lille indblik.
Med de bedste hilsner
Birk Nete Randlev Gleerup Hundebøl
Biolog og nonbinær
Referencer
1. McLaughlin, J.F.; Brock, K.M.; Gates, I.; Pethkar, A.; Piattoni, M.; Rossi, A.; Lipshutz, S.E.
Multivariate Models of Animal Sex: Breaking Binaries Leads to a Better Understanding of
Ecology and Evolution. Integr Comp Biol 2023, 63, 891–906, doi:10.1093/icb/icad027.
2. Furman, B.L.S.; Metzger, D.C.H.; Darolti, I.; Wright, A.E.; Sandkam, B.A.; Almeida, P.; Shu,
J.J.; Mank, J.E. Sex Chromosome Evolution: So Many Exceptions to the Rules. Genome
Biol Evol 2020, 12, 750–763, doi:10.1093/gbe/evaa081.
3. Ainsworth, C. Sex Redefined. Nature 2015, 518, 288–291, doi:10.1038/518288a.
4. DuBois, L.Z.; Shattuck‐Heidorn, H. Challenging the Binary: Gender/Sex and the Bio‐
logics of Normalcy. American Journal of Human Biology 2021, 33,
doi:10.1002/ajhb.23623.
5. Raznahan, A.; Parikshak, N.N.; Chandran, V.; Blumenthal, J.D.; Clasen, L.S.; Alexander-
Bloch, A.F.; Zinn, A.R.; Wangsa, D.; Wise, J.; Murphy, D.G.M.; et al. Sex-Chromosome
Dosage Effects on Gene Expression in Humans. Proceedings of the National Academy of
Sciences 2018, 115, 7398–7403, doi:10.1073/pnas.1802889115.
6. Colaco, S.; Modi, D. Genetics of the Human Y Chromosome and Its Association with
Male Infertility. Reproductive Biology and Endocrinology 2018, 16, 14,
doi:10.1186/s12958-018-0330-5.
7. Baetens, D.; Verdin, H.; De Baere, E.; Cools, M. Update on the Genetics of Differences of
Sex Development (DSD). Best Pract Res Clin Endocrinol Metab 2019, 33, 101271,
doi:10.1016/j.beem.2019.04.005.
8. Audí, L.; Ahmed, S.F.; Krone, N.; Cools, M.; Mcelreavey, K.; Holterhus, P.M.; Greenfield,
A.; Bashamboo, A.; Hiort, O.; Wudy, S.A.; et al. European Journal of Endocrinology Ap-
proaches to Molecular Genetic Diagnosis in the Management of Differences/Disorders of
Sex Development (DSD): Position Paper of EU COST Action BM 1303 “DSDnet.” 2018,
doi:10.1530/EJE-18-0256.
9. Michala, L.; Goswami, D.; Creighton, S.; Conway, G. Swyer Syndrome: Presentation and
Outcomes. BJOG 2008, 115, 737–741, doi:10.1111/j.1471-0528.2008.01703.x.
10. Dupuy, O.; Palou, M.; Mayaudon, H.; Sarret, D.; Bordier, L.; Garcin, J.M.; Bauduceau, B.
De La Chapelle Syndrome. Presse Med 2001, 30, 369–372.
11. Conlin, L.K.; Thiel, B.D.; Bonnemann, C.G.; Medne, L.; Ernst, L.M.; Zackai, E.H.; Deard-
orff, M.A.; Krantz, I.D.; Hakonarson, H.; Spinner, N.B. Mechanisms of Mosaicism, Chime-
rism and Uniparental Disomy Identified by Single Nucleotide Polymorphism Array Analy-
sis. Hum Mol Genet 2010, 19, 1263–1275, doi:10.1093/hmg/ddq003.
12. Madan, K. Natural Human Chimeras: A Review. Eur J Med Genet 2020, 63.
13. Youssoufian, H.; Pyeritz, R.E. Mechanisms and Consequences of Somatic Mosaicism in
Humans. Nat Rev Genet 2002, 3, 748–758, doi:10.1038/nrg906.
14. Boklage, C.E. Embryogenesis of Chimeras, Twins and Anterior Midline Asymmetries. Hu-
man Reproduction 2006, 21, 579–591, doi:10.1093/humrep/dei370.
15. Wimmer, R.; Neumann, U.; Weber, A.; Isau, M.; Renner-Luetzkendorf, H.; Zschieschang,
P.; Wachter, O.; Hirv, K.; Stumm, M. Intersexual Twins Due to Tetragametic Chimerism.
Cytogenet Genome Res 2022, 162, 378–385, doi:10.1159/000528737.
16. Hadjiathanasiou, C.G.; Brauner, R.; Lortat-Jacob, S.; Nivot, S.; Jaubert, F.; Fellous, M.; Ni-
houl-Fékété, C.; Rappaport, R. True Hermaphroditism: Genetic Variants and Clinical
Management. J Pediatr 1994, 125, 738–744, doi:10.1016/S0022-3476(06)80172-1.
17. van Niekerk, W.A.; Retief, A.E. The Gonads of Human True Hermaphrodites. Hum Genet
1981, 58, 117–122, doi:10.1007/BF00284158.
18. Ahmed, S.F.; Bashamboo, A.; Lucas-Herald, A.; McElreavey, K. Understanding the Ge-
netic Aetiology in Patients with XY DSD. Br Med Bull 2013, 106, 67–89,
doi:10.1093/bmb/ldt008.
19. Gurram, S.; Ashley, R. From Girls to Boys to Older Men, the Interesting Tale of the Gueve-
doces and 5-Alpha Reductase Inhibitors. Journal of Urology 2016, 195,
doi:10.1016/j.juro.2016.02.087.
20. Olson, S.H.; Bandera, E. V.; Orlow, I. Variants in Estrogen Biosynthesis Genes, Sex Steroid
Hormone Levels, and Endometrial Cancer: A HuGE Review. Am J Epidemiol 2007, 165,
235–245, doi:10.1093/aje/kwk015.
21. Harden, K.P.; Kretsch, N.; Tackett, J.L.; Tucker‐Drob, E.M. Genetic and Environmental In-
fluences on Testosterone in Adolescents: Evidence for Sex Differences. Dev Psychobiol
2014, 56, 1278–1289, doi:10.1002/dev.21207.
22. Unger, C.A. Hormone Therapy for Transgender Patients. Transl Androl Urol 2016, 5, 877–
884, doi:10.21037/tau.2016.09.04.
23. Mathur, R.; Braunstein, G.D. Gynecomastia: Pathomechanisms and Treatment Strate-
gies. Horm Res 1997, 48, 95–102, doi:10.1159/000185497.
24. Zhu, T.; Goodarzi, M.O. Causes and Consequences of Polycystic Ovary Syndrome: In-
sights From Mendelian Randomization. J Clin Endocrinol Metab 2022, 107, e899–e911,
doi:10.1210/clinem/dgab757.
25. Rodriguez Paris, V.; Bertoldo, M.J. The Mechanism of Androgen Actions in PCOS Etiology.
Medical Sciences 2019, 7, 89, doi:10.3390/medsci7090089.
26. Delli Paoli, E.; Di Chiano, S.; Paoli, D.; Lenzi, A.; Lombardo, F.; Pallotti, F. Androgen Insen-
sitivity Syndrome: A Review. J Endocrinol Invest 2023, 46, 2237–2245,
doi:10.1007/s40618-023-02127-y.
27. Bocklandt, S.; Vilain, E. Sex Differences in Brain and Behavior: Hormones Versus Genes.
Adv Genet 2007, 59, 245–266, doi:10.1016/S0065-2660(07)59009-7.
28. Ristori, J.; Cocchetti, C.; Romani, A.; Mazzoli, F.; Vignozzi, L.; Maggi, M.; Fisher, A.D. Mo-
lecular Sciences Brain Sex Differences Related to Gender Identity Development: Genes
or Hormones? 2020, doi:10.3390/ijms21062123.
29. Hines, M. Gender Development and the Human Brain. Annu Rev Neurosci 2011, 34, 69–
88, doi:10.1146/annurev-neuro-061010-113654.
30. Berenbaum, S.A.; Beltz, A.M. How Early Hormones Shape Gender Development. Curr
Opin Behav Sci 2016, 7, 53–60, doi:10.1016/j.cobeha.2015.11.011.
31. Babu, R.; Shah, U. Gender Identity Disorder (GID) in Adolescents and Adults with Differ-
ences of Sex Development (DSD): A Systematic Review and Meta-Analysis. J Pediatr Urol
2021, 17, 39–47, doi:10.1016/j.jpurol.2020.11.017.
32. Liu, M.; Murthi, S.; Poretsky, L. Polycystic Ovary Syndrome and Gender Identity; 2020;
Vol. 93;.
33. Mueller, S.C.; Guillamon, A.; Zubiaurre-Elorza, L.; Junque, C.; Gomez-Gil, E.; Uribe, C.;
Khorashad, B.S.; Khazai, B.; Talaei, A.; Habel, U.; et al. The Neuroanatomy of Transgender
Identity: Mega-Analytic Findings From the ENIGMA Transgender Persons Working Group. J
Sex Med 2021, 18, 1122–1129, doi:10.1016/j.jsxm.2021.03.079.
34. Kurth, F.; Gaser, C.; Sánchez, F.J.; Luders, E. Brain Sex in Transgender Women Is Shifted
towards Gender Identity. J Clin Med 2022, 11, 1582, doi:10.3390/jcm11061582.
35. Wiersch, L.; Hamdan, S.; Hoffstaedter, F.; Votinov, M.; Habel, U.; Clemens, B.; Derntl, B.;
Eickhoff, S.B.; Patil, K.R.; Weis, S. Accurate Sex Prediction of Cisgender and Transgender
Individuals without Brain Size Bias. Sci Rep 2023, 13, 13868, doi:10.1038/s41598-023-
37508-z.
36. Karamanis, G.; Karalexi, M.; White, R.; Frisell, T.; Isaksson, J.; Skalkidou, A.; Papadopou-
los, F.C. Gender Dysphoria in Twins: A Register-Based Population Study. Sci Rep 2022,
12, 13439, doi:10.1038/s41598-022-17749-0.
37. Kauffman, R.P.; Guerra, C.; Thompson, C.M.; Stark, A. Concordance for Gender Dyspho-
ria in Genetic Female Monozygotic (Identical) Triplets. Arch Sex Behav 2022, 51, 3647–
3651, doi:10.1007/s10508-022-02409-1.
38. Theisen, J.G.; Chorich, L.P.; Xu, H.; Knight, J.; Kim, H.-G.; Layman, L.C. Identification of
Rare Genetic Variants in the PCDH Genetic Family in a Cohort of Transgender Women. F
S Sci 2024, 5, 283–292, doi:10.1016/j.xfss.2024.06.005.
39. Levin, R.N.; Erickson-Schroth, L.; Mak, K.; Edmiston, E.K. Biological Studies of
Transgender Identity: A Critical Review. J Gay Lesbian Ment Health 2023, 27, 254–283,
doi:10.1080/19359705.2022.2127042.
40. Baker, K.E.; Wilson, L.M.; Sharma, R.; Dukhanin, V.; McArthur, K.; Robinson, K.A. Hor-
mone Therapy, Mental Health, and Quality of Life Among Transgender People: A System-
atic Review. J Endocr Soc 2021, 5, doi:10.1210/jendso/bvab011.
41. Arnoldussen, M.; van der Miesen, A.I.R.; Elzinga, W.S.; Alberse, A.-M.E.; Popma, A.;
Steensma, T.D.; de Vries, A.L.C. Self-Perception of Transgender Adolescents After Gen-
der-Affirming Treatment: A Follow-Up Study into Young Adulthood. LGBT Health 2022, 9,
238–246, doi:10.1089/lgbt.2020.0494.
42. Maung, H.H. Gender Affirming Hormone Treatment for Trans Adolescents: A Four Princi-
ples Analysis. J Bioeth Inq 2024, 21, 345–363, doi:10.1007/s11673-023-10313-z.
43. Cass, H. Independent Review of Gender Services for children and Young People: Final
Report. 2024.
44. Barbee, H.; Hassan, B.; Liang, F. Postoperative Regret Among Transgender and Gender-
Diverse Recipients of Gender-Affirming Surgery. JAMA Surg 2024, 159, 125,
doi:10.1001/jamasurg.2023.6052.
45. Bustos, V.P.; Bustos, S.S.; Mascaro, A.; Del Corral, G.; Forte, A.J.; Ciudad, P.; Kim, E.A.;
Langstein, H.N.; Manrique, O.J. Regret after Gender-Affirmation Surgery: A Systematic
Review and Meta-Analysis of Prevalence. Plast Reconstr Surg Glob Open 2021, 9, e3477,
doi:10.1097/GOX.0000000000003477.
46. Turban, J.L.; Dolotina, B.; King, D.; Keuroghlian, A.S. Sex Assigned at Birth Ratio Among
Transgender and Gender Diverse Adolescents in the United States. Pediatrics 2022, 150,
doi:10.1542/peds.2022-056567.
47. Webgruppen på Rigshospitalet Tal Og Statistikker: Her Finder Du Tal Og Statistikker for
Center for Kønsidentitet Available online: https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-
klinikker/julianemarie/center-for-koensidentitet/om-centret/Sider/tal-og-statistikker.aspx
(accessed on 14 March 2025).
48. Littman, L. Parent Reports of Adolescents and Young Adults Perceived to Show Signs of a
Rapid Onset of Gender Dysphoria. 2018, doi:10.1371/journal.pone.0202330.
49. Diaz, S.; Bailey, · J Michael Rapid Onset Gender Dysphoria: Parent Reports on 1655 Possi-
ble Cases. Arch Sex Behav 2023, 52, 1031–1043, doi:10.1007/s10508-023-02576-9.
50. Pitts-Taylor, V. The Untimeliness of Trans Youth: The Temporal Construction of a Gender
‘Disorder.’ Sexualities 2022, 25, 479–501, doi:10.1177/1363460720973895.
51. Bauer, G.R.; Lawson, M.L.; Metzger, D.L. Do Clinical Data from Transgender Adolescents
Support the Phenomenon of “Rapid Onset Gender Dysphoria”? J Pediatr 2022, 243, 224-
227.e2, doi:10.1016/j.jpeds.2021.11.020.
52. Leonhardt, A.; Fuchs, M.; Gander, M.; Sevecke, K.; Leonhardt, A.; Gander, P.M.; Fuchs,
M.; Sevecke, K. Gender Dysphoria in Adolescence: Examining the Rapid-Onset Hypothe-
sis. Neuropsychiatr 2025, 39, 1–10, doi:10.1007/s40211-024-00500-8.
53. Strang, J.F.; Kenworthy, L.; Dominska, A.; Sokoloff, J.; Kenealy, L.E.; Berl, M.; Walsh, K.;
Menvielle, E.; Slesaransky-Poe, G.; Kim, K.-E.; et al. Increased Gender Variance in Autism
Spectrum Disorders and Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Arch Sex Behav 2014,
43, 1525–1533, doi:10.1007/s10508-014-0285-3.
54. Warrier, V.; Greenberg, D.M.; Weir, E.; Buckingham, C.; Smith, P.; Lai, M.-C.; Allison, C.;
Baron-Cohen, S. Elevated Rates of Autism, Other Neurodevelopmental and Psychiatric
Diagnoses, and Autistic Traits in Transgender and Gender-Diverse Individuals. Nat Com-
mun 2020, 11, 3959, doi:10.1038/s41467-020-17794-1.
55. Goetz, T.G.; Adams, N. The Transgender and Gender Diverse and Attention Deficit Hyper-
activity Disorder Nexus: A Systematic Review. J Gay Lesbian Ment Health 2024, 28, 2–19,
doi:10.1080/19359705.2022.2109119.
56. Milton, D.; Neumeier, S.M.; Walshe, R.; Jackson-Perry, D.; Taylor, K.; Brown, L.; Henault,
I.; Lawson, W.; Griffin, E.; Hillary-Zisk, A.; et al. Working with Autistic Transgender and
Non-Binary People: Research, Practice and Experience; Kourti, M., Ed.; 1st ed.; Jessica
Kingsley Publishers, 2021; ISBN 9781787750234.
57. Fraizer, E. Link between Autism and Transness Being Misused, Scientists Say. Spectrum
2023, doi:10.53053/PJIA9558.
58. Lambert, J.; Stein, R. Trump Administration Makes Deep Cuts to Science Funding 2025.
59. Steenhuysen, J. Trump Recall of CDC Research Puts Scientific Papers in Limbo. Reuters
2025.
60. Wu, K.J. A Decade of Cuts in a Matter of Days. The Atlantic 2025.
61. Milman, O. Scientists Brace ‘for the Worst’ as Trump Purges Climate Mentions from Web-
sites. The Guardian 2025.
62. Zullo, D. Harvard Doctors Sue Trump after Research Removed from Government Website
for References to the LGBTQ+ Community. Boston.com 2025.
63. Rajkovic, A.; Cirino, A.L.; Berro, T.; Koeller, D.R.; Zayhowski, K. Transgender and Gender-
Diverse (TGD) Individuals’ Perspectives on Research Seeking Genetic Variants Associ-
ated with TGD Identities: A Qualitative Study. J Community Genet 2022, 13, 31–48,
doi:10.1007/s12687-021-00554-z.
64. Lerner, J.E. Having to “Hold It”: Factors That Influence the Avoidance of Using Public
Bathrooms among Transgender People. Health Soc Work 2021, 46, 260–267,
doi:10.1093/hsw/hlab027.
65. Jones, C.; Slater, T. The Toilet Debate: Stalling Trans Possibilities and Defending ‘Women’s
Protected Spaces.’ Sociol Rev 2020, 68, 834–851, doi:10.1177/0038026120934697.
66. Santos, J.D.; Oliveira-Neto, J.T.; Tostes, R.C. The Cardiovascular Subtleties of Testos-
terone on Gender-Affirming Hormone Therapy. American Journal of Physiology-Heart and
Circulatory Physiology 2023, 325, H30–H53, doi:10.1152/ajpheart.00015.2023.
67. Ta, L. Iowa Businesses Back Trans Community after Rights Rollback. Axios Des Moines
2025.
68. Yurcaba, J. Texas Bill Would Make Identifying as Transgender a Felony Punishable by Jail.
NBC News 2025.
69. Lakhani, N. ‘Stop These Crazy Bills’: Republicans Join Democrats to Defeat Anti-Trans
Legislation in Montana. The Guardian 2025.
70. Fuller, M.; Owen, L. Nazi Gender Ideology, Memoricide, and the Attack on the Berlin Insti-
tute for Sexual Research. Peace Review 2022, 34, 529–540,
doi:10.1080/10402659.2022.2131383.
Bilag
Tabel 1 Uddrag af Sundheds- og Videnskabelige Organisationer: Støtte vs. Modstand mod
Kønsbekræftende Behandling samt detaljer om organisationers baggrund
Organisation Type Holdning Detaljer
World Professional As-
sociation for
Transgender Health
(WPATH)
Medicinsk Støtter Udvikler internationalt anerkendte
"Standards of Care" for transpersoner.
American Medical As-
sociation (AMA)
Medicinsk Støtter Generel sundhedsorganisation, som an-
erkender kønsbekræftende behandling
som essentiel og modarbejder restriktio-
ner på adgang.
American Psychologi-
cal Association (APA)
Psykologisk Støtter Fortaler for mental sundhedsstøtte og
kønsbekræftende behandlinger.
American Academy of
Pediatrics (AAP)
Pædiatrisk Støtter Generel børnesundhedsorganisation,
som fremmer en "kønsbekræftende"
model ift. pleje af transkønnede unge.
American Psychiatric
Association (APA -
Psykiatri)
Psykiatrisk Støtter Generelt psykiatrisk organisation, som
støtter transkønnedes rettigheder og ad-
gang til sundhedspleje.
Australian Profes-
sional Association for
Transgender Health
(AusPATH)
Medicinsk Støtter Giver ressourcer og retningslinjer for
specifikt transkønnedes sundhedspleje i
Australien.
Endocrine Society Medicinsk Støtter Generel sundhedsorganisation, som
støtter evidensbaseret, patientcentreret
pleje for transpersoner, herunder hor-
monbehandling.
British Medical Associ-
ation (BMA)
Medicinsk Støtter Generel sundhedsorganisation, som
støtter kønsbekræftende behandling og
opfordrer til øget adgang til tjenester for
transpersoner.
European Society of
Pediatric Endocrinol-
ogy (ESPE)
Medicinsk Støtter Generel børnesundhedsorganisation
som støtter at tilbyde passende kønsbe-
kræftende pleje til transkønnede unge.
International Federa-
tion of Gynecology and
Obstetrics (FIGO)
Medicinsk Støtter Generel sundhedsorganisation, som ar-
bejder for sikker og evidensbaseret pleje
for transpersoner, herunder reproduktiv
sundhed.
Royal College of Psy-
chiatrists (UK)
Medicinsk Støtter Generel psykiatrisk organisation, som
støtter kønsbekræftende behandling og
behandling, med fokus på mental sund-
hed og velvære.
Organisation Type Holdning Detaljer
International Society
for Sexual Medicine
(ISSM)
Medicinsk Støtter Generel organisation for kønsrelaterede
helbredsproblematikker, som støtter
kønsbekræftende medicinsk behandling
og kirurgi for transpersoner.
Society for Adolescent
Health and Medicine
(SAHM)
Medicinsk Støtter Organisation for ungdomssundhed ge-
nerelt, der støtter evidensbaseret pleje
for transkønnede unge, herunder hor-
monbehandling og mental sundhed.
Society for Evidence-
Based Gender Medi-
cine (SEGM)
Medicinsk Mod-
stand
Organisation specifikt rettet mod tran-
skønnedes helbred, som sætter spørgs-
målstegn ved evidensen bag kønsbe-
kræftende behandling for mindreårige og
opfordrer til forsigtighed.
American College of
Pediatricians (ACPeds)
Pædiatrisk Mod-
stand
Konservativ børnesundshedsorganisa-
tion kendt for modstand mod kønsbe-
kræftende behandling, herunder hor-
monbehandling og operationer for trans-
kønnede unge, og udtalt støtte til "kon-
verteringsterapi".
Do No Harm Medicinsk
og Politisk
Mod-
stand
Modarbejder kønsbekræftende behand-
ling for mindreårige og mangfoldigheds-,
lighed- og inklusionsinitiativer i medicin.
American Association
of Christian Counse-
lors (AACC)
Psykologisk Mod-
stand
Generel psykologisk sundhedsorganisa-
tion som er fortaler for "traditionelle"
kristne synspunkter, herunder imod
kønsbekræftende behandlinger.